Finn og Jacob - Lollands Bank

lollandsbank.dk

Finn og Jacob - Lollands Bank

FORÅR 2008 • Årgang 9

Finn og Jacob

De evige Jyder

Amsterdam – den overskuelige hovedstad • Sangens år

farvel til den tomme rede? • spis skoven • poul pava • krydsord


Brugtbiltest hos FDM

Hos FDM elsker vi biler, og tester gerne, om din

kommende bil er værd at kaste sin kærlighed på

FDM kan spare dig for mange bekymringer, når du står for at købe brugt bil.

Med en Brugtbiltest hos FDM ved du præcis, hvilken stand din

kommende bil er i – og om den er pengene værd. En Brugtbiltest giver dig

samtidig en tryghed og en sikkerhed mod skjulte fejl og mangler, når du handler

brugtbil. Vi tester selvfølgelig også din bil hvis du skal sælge og gerne vil

have ern testrapport til salget.

Husk ved en Brugtbiltest kan du få synet din bil gratis.

Bestil tid nu på 70 80 85 10 eller læs mere på www.fdmtestogbilsyn.dk.

Din kommende bil vil også elske os.

Du finder os her:

Hillerød, Lyngby, København N, Tårnby, Roskilde, Slagelse, Næstved, Ringsted, Odense, Sønderborg, Esbjerg,

Fredericia, Vejle, Århus, Viby J, Randers, Silkeborg, Herning, Holstebro, Viborg, Aalborg og Hjørring.


Ansvarshavende redaktør: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K

Tekst og layout: Ennovator · Sønder Allé 5, 1 · 8000 Århus C

Forsidefoto: Christian B / mark+bjerre

Tryk: La Cour Offset ApS

Indhold

finn og jacob – de evige jyder

Vi har mødt Finn Nørbygård og Jacob Haugaard til

en snak om deres nye show, om det at arbejde sammen,

om humor og om at blive ældre side 4

amsterdam – den overskuelige hovedstad

Kom med på en tur gennem byen, dens seværdigheder

og tilbud. Hvad er det særlige ved byen, og hvad

SKAL man se? side 8

farvel til den tomme rede?

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil sælge

dit hus på det nuværende boligmarked side 10

spis skoven

Find råvarerne i den danske natur og bliv

inspireret af de lækre opskrifter side 11

poul pava – manden bag barnet

Poul Pava har 20 års jubilæum som kunstmaler.

Hvor finder han inspirationen til sine billeder? side 15

krydsord side 19

sangens år

Jazzpianisten Willy Egemose fortæller om, hvorfor

fællessangen er så vigtig side 20


4

Af: morten jacobsen

foto: Christian B / mark+bjerre

F

Finn og Jacob

inn Nørbygård og Jacob Haugaard er på spil igen. Spørgsmålet er,

om verden er klar til endnu et Finn & Jacob show? Og er de?

Man kan ikke lade være med at klukke lidt på forhånd, når man er på

vej ind for at interviewe Finn Nørbygård og Jacob Haugaard. Gensynsglæden

var stor i 2005, da de to gakkede jyder præsenterede deres seneste

show, 'Finn & Jacob vender tilbage', men kan de gøre det igen? At

dømme efter stemningen i øvelokalet i Århus Musikhus en grå onsdag

eftermiddag i januar er svaret ja.

”… Hun var helt glat syd for navlen!”, slutter Finn. ”Ja, det er jeg da også,”

svarer Jacob, ”der er sgu’ ingen dun på undulaten. Det er sådan et princip,

jeg har: Hvis den ikke vil stå, skal den sgu’ heller ikke ligge blødt!”.

Man fornemmer allerede

tonen i det kommende

show.

”Det hele lever

jo på,

at du

i k ke

e r

De evige Jyder

18 mere,” forklarer Jacob efterfølgende. Og det med alderen er måske

en stor del af forklaringen på den harmoniske stemning, som råder

under forberedelserne til showet. De to komikere mener i hvert fald

selv, at det nye show, 'Fede tider', bliver endnu bedre end det sidste.

”Folk er ikke klar over, at det forrige show faktisk var første gang, mig

og Jacob optrådte sammen i et egentligt sceneshow,” forklarer Finn.

Og det var ikke uden en vis nervøsitet. ”Det skulle bare kunne flyde.

Men denne gang er der kommet sejl på. Vi er mere trimmede, og der

kommer meget mere fart på,” lover han og tilføjer, at de overvejer at

købe en ekstra ukulele.

fede tider igen?

Dengang Finn og Jacob lavede filmene om Jydekompagniet, sprang

de toeren over og gik direkte til treeren, fordi toeren som regel bliver

noget l... . Men de er alligevel sikre på, at deres andet sceneshow nok

skal blive godt. ”Vi er ved at finde ud af, hvad vi egentlig kan. Første

gang brugte vi meget af Jacobs musikalske bagkatalog,” fortæller Finn.

”Denne gang starter vi fra scratch. Vi er blevet meget mere dristige.”

De to komikere har desuden fået forstærkning i form af to medforfattere

og de har udvidet showet med fire musikere – og en sækkepibe.

Det er tydeligt, at det er lysten, som driver værket. ”Det skal være en

god turné, hvor vi har det godt sammen,” siger Finn. For seks år siden

følte han sig, med sine egne ord, totalt udbrændt efter en lang turné.

Efter en pause, hvor han blandt andet uddannede sig til psykoterapeut,

stod det klart, at nu skulle det være slut med årelange

turnéer, hvor han selv skulle være ’direktøren for det hele’,

som han beskriver det. ”Det sidste show jeg lavede inden

'Finn & Jacob vender tilbage' var virkeligt et neurotisk

præstationsprojekt. Så kom krisen, og nu

er det så blevet en slags hobby,” fortæller

han. ”Og det sjove ved det hele er, at

for det første nyder jeg det hele

mere, men jeg vil


vove den påstand, at jeg også er sjovere, end jeg var dengang, fordi der

er mere overskud. Det her er helt suverænt den bedste periode, jeg har

været med til at lave noget i,” fortæller Finn.

Og der er ingen tvivl om, at hans gamle ven Jacob er den perfekte samarbejdspartner.

Han har efter eget udsagn altid haft en mildest talt

afslappet holdning til det hele. ”Jeg er sådan en Dalai Lama i det her.

Jeg har siddet i skrædderstilling i tyve år oppe på Himmelbjerget med

en teltpløk i r....,” forklarer Jacob pædagogisk, ”Alle de der succeser, jeg

har haft, er ligesom bare faldet ned fra himlen uden nogen form for

bevidst arbejde.”

arbejdssky og doven

”Nu påstår du jo også, at du er arbejdssky …”

”Ja, jeg påstår sgu’ så meget,” svarer Jacob, ”men jeg er i hvert fald

doven!”

Doven eller ej, så virker det i hvert fald som om Finn og Jacob supplerer

hinanden perfekt som henholdsvis forretningsmanden og zenmesteren,

der får tingene til at gå op i en højere enhed. Det

er ikke kun sjov og ballade at lave underholdning. Der er

også masser af disciplin involveret, men det er måden,

at være sammen på, som er afgørende for Finn og

Jacob: ”Det er lyst til samvær – både med hinanden

og vores to fantastiske forfattere,” forklarer

Finn og nævner blandt andet Monty Python

som et forbillede på, hvordan en lille

gruppe er sammen om det hele fra

start til slut. ”Det er sgu’ en fed

måde at være sammen på,”

konstaterer han.

Og netop tit-


lampefeber er sådan en negativ energi, ikk’. i gamle dage

var jeg skide nervøs, men i dag er jeg bare tændt, jeg er klar,

jeg vil fandme ind på banen og tackle igennem!”

finn nørbygaard

len 'Fede Tider' hentyder ikke kun til stemningen bag scenen men især

til musikken. Jacob er fuldstændigt overbevist om, at perioden omkring

1968 i fremtiden vil blive set på som en slags renæssance; en guldalder,

og at meget af den rytmiske musik fra perioden vil blive set på som

Mozarts eller Beethovens.

koncentreret komik

”Får I stadig lampefeber?”

”Nu skal jeg jo egentlig sige: ”Det ændrer sig aldrig helt, og det er altid

sådan op til en premiere …, men helt ærligt, så er det mere koncentration

efterhånden,” fortæller Finn. ”Lampefeber er sådan en negativ

energi, ikk’. I gamle dage var jeg

skide nervøs, men i

dag er jeg

5


6

Finn og Jacob

bare tændt, jeg er klar, jeg vil fandme ind på banen og tackle igennem!”

”Du skal være enormt koncentreret, ellers bliver publikum også ukoncentrerede.”

forklarer Jacob.

Det der har ændret sig er erfarenhed og modenhed. ”Vi er trygge ved

det, vi kan. Vi skal ikke ud og være dansere for eksempel,” forklarer Finn.

Finn og Jacob har tilsyneladende nået et stadie i deres karriere, hvor de

ved hvad de kan, og hvad de vil, og de tager tingene som de kommer. Alligevel

kan især Jacob stadig imponeres: ”Det er jo kun anden gang, jeg

er ude i det, jeg kalder et ’offentligt show’. Ellers har jeg sgu’ mest været

sådan lidt ladvognsagtig og improviserende. Og så er det jo fantastisk,

at stå sådan et sted som Musikhuset, hvor folk ikke er fulde, og hvor de

vender den samme vej” fortæller han.

”Er der noget I gerne vil opnå som entertainere, inden I stiller træskoene?”

”Jeg synes faktisk, at vi har været der på den fede måde,” svarer Finn

og Jacob fortsætter: ”Vi har været enormt privilegerede. Vi bryder igennem

i ’86 og så har vi faktisk været på lige siden. Vi har overlevet Grandprixsyndromet.

Du ved, det der: Man vinder, alle er helt oppe og køre i

en uge, så kommer sommer-jobsene, så dukker man op på bagsiden af

avisen, og historien handler som regel om, ’hvor er han nu henne? – og

så er det pludselig slut’.”

Det handler om holdbarhed, og der er utrolig mange ting som afgør,

om det holder: Kan du for eksempel køre 60.000 km om året i din bil?

Eller kan du klæde om på to minutter bag en oktan 95-stander, hvis det

er? Finn og Jacob er enige om, at sværmen af døgnfluer er blevet større.

Som Jacob påpeger: ”I dag er det sådan i showbizz, at du starter med

at skrive en god sang. Så får du en god advokat og en revisor. Så kan du

altid udvide med trommer og bas!”

18 for evigt?

Finn og Jacob har været langtidsholdbare, men hvad sker der, når de engang

overskrider sidste salgsdato? Indtil videre skal man ikke lede lang

tid for at finde teenageren bag facaden, men går gamle entertainere

overhovedet på pension?

”Det var faktisk først her for nylig, hvor jeg var oppe og deltage i det der

Zulu Djævleræs, at det gik op for mig, at jeg er enormt gammel,” siger

Jacob. ”Det var skide sjovt, men lige pludselig griber jeg mig selv i at stå

og dele ud af vigtige erfaringer, som hvordan man undgår, at ens armbåndsur

går for langsomt på grund af temperaturforskellen om natten …

Det er det store chok ved at blive 50 – tidligere havde jeg det sådan,

at jeg var sådan en korkprop i vandet, der hoppede op igen, hvis man

De evige Jyder

gokkede til den – men det går op for en …”

”At man er mere prop end kork,” afslutter Finn.

”Ja, gamle mennesker er sgu’ ikke mere harmoniske. De er bare bange

for at få hekseskud! Nej, mit store problem ville være de der fysiske

skavanker. Hvis jeg nu blev impotent eller ikke kunne gå, så er det da

helt umuligt, at bilde mig selv ind, at jeg er 18 år længere. Det er jo alle

mænds store ting: Jeg er 18 hele livet. Lige pludselig er det sådan en

selvopfattelse, du er nødt til at lægge på hylden. Det er sådan noget

kvinder er helt fantastiske til – det bliver til grydelapper og børnebørn.

Vi mænd er ret meget i klemme på den front,” forklarer Jacob.

Men er der da slet ikke gode ting ved at blive ældre? ”Jo, jeg glæder mig

da helt vildt til at være mere sammen med mine børn og spille noget

golf,” fortsætter Finn. ”Jeg har en lille knægt, som er et stort golftalent,

og jeg har sagt til ham, at nu køber vi den der golfguide fra Michelin

og spiller de ti bedste golfbaner i verden sammen: Skal vi tage afsted

til Sydafrika og spille nr. tre din lille lort? Ja da, vi skal da ned og spille for

fanden! Det bliver kanonhyggeligt!”

Men hvad er hemmeligheden ved en god alderdom ifølge den jyske visdom?

Finn og Jacob er ikke i tvivl: Se for fanden at komme i gang!

”Det som Finn har gjort helt rigtigt er, at han går i gang med det der

golf, mens han er i fyrrerne, ” forklarer Jacob. Det er sgu’ det, der går galt

for mange andre; de går i gang alt for sent med det, de gerne vil, når de

bliver ældre. Der er kraftedeme ingen, der gider spille bridge med en på

52, som lige har lært spillet! Du er nødt til at løbe dig op i tempo. Det

er sgu’ lige meget om det er stauder eller keramik, vi snakker om. Der

er ingen, der gider det der med, at du lige er startet; så er det beskæftigelsesterapi,

og det er uinteressant!”

finn & jacob i fede tider

'Fede Tider' tager sit udgangspunkt i perioden omkring ’68

og er en hyldest til musikken og stemningen fra dengang.

Ambitionen er galskab med bid og høj latterfrekvens!

Vase Fuglsang leverer tekst og musik og derudover er

humoren det absolutte omdrejningspunkt.

Showet spilles netop nu landet over indtil 24/5 2008.


Forårsgolf i Gl. Skagen

Med et golfophold på Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen kan du nyde sommerens komme i fulde drag. Tilbring et par

dage i luksuriøse omgivelser, og spil golf på toppen af Danmark, hvor naturen badet i det karakteristiske skagenslys vil give

dig en helt unik golfoplevelse.

Valget mellem fire naturskønne nordjyske golfbaner giver rig mulighed for udfordringer – uanset dit niveau. Nyd et veltilrettelagt,

aktivt ophold i stilfulde omgivelser med storslåede udendørsoplevelser, og kulinariske indtryk i særklasse.

Det eneste, du skal tænke på, er hvilke golfkøller du skal tage med.

Læs mere om vores golf-, gourmet og wellnes-ophold på www.ruths-hotel.dk og www.strandhotellet.glskagen.dk.


Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 9990 Skagen Tlf. 9844 1124 www.ruths-hotel.dk


Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 2 9990 Skagen Tlf. 9844 3499 www.strandhotellet.glskagen.dk


8

Af: christian henriksen

foto: astrid friis reitzel og lasse korsgaard

Amsterdam – byen med kanalerne, coffeeshops,

caféer. Her er mange muligheder for at

være udenfor og enten slentre ad små gader,

tage på kanalrundfart eller blot sidde og nyde

livet og kigge på mennesker. Fra det tidlige

forår i marts og til langt hen i november er

Amsterdam perfekt at besøge, og forventningerne

til kanalrundfarterne, slentreturene

ad de små gader og cafébesøgene bliver til

fulde indfriet.

Tilmed er Amsterdam en overskuelig by. Med

et centrum der hører til et af de mindste af

Europas hovedstæder, ligger seværdighederne

nærmest som perler på en snor, og det

er bare at tage for sig af retterne. Indenfor

en radius af 2,5 gange 3 kilometer findes det

meste af det Amsterdam har at tilbyde. Og

det er i sandhed en hel del. Både for unge og

gamle, for kultur- og historieinteresserede, for

gourmet- og cafeelskere og ikke mindst for de

shopping-interesserede med hang til at gå fra

forretning til forretning, er byen noget nær

perfekt.

De negen straatjes – de ni små gader – ligger

midt i centrum. Med dette net af små og

charmerende gader kan besøgende gå rundt

og få den ene oplevelse efter den anden. Butikkerne

i gaderne er unikke og anderledes

og giver uanede muligheder for shopping.

Distriktet ligger i den vestlige ende af ka-

Amsterdam

nalbæltet, og at gå i små gader og samtidig

kunne mærke, og ikke mindst se, de charmerende

kanaler er en velsignet ledsager, når det

kommer til shopping i Amsterdam. På turistbureauet

kan man snuppe en lille folder om

distriktet og de ni små gader, men pas på man

risikerer at blive hængende!

besøg van gogh og rembrandt

Nu skal man altid passe på med at lægge sig

fast på bestemte steder og ruter, når man er

i en storby. Spontaniteten er ofte en god ledsager,

når man rejser. Selvfølgelig er der steder,

man ikke må snyde sig selv for, men netop

Amsterdam har så meget at tilbyde det spontane

hjerte, at det ville være synd ikke at give

lidt slip. Og give slip kan man passende gøre

på sin vej hen imod et af de steder, man SKAL

se i Amsterdam. For med dens tilgængelige

størrelse skal man nok nå derhen, også selvom

man tager små afstikkere på sin vej.

Noget af det første man SKAL se i Amsterdam

er museerne. Siden 1600-tallet har hollænderne

haft en fremtrædende – ja, vel

nærmest førende plads – ikke bare i Europas

historie, men faktisk i hele verden. Med Rembrandt,

Vermeer og Van Gogh som de helt

store navne ville det være unaturligt ikke at

aflægge museerne for netop disse kunstnere

et besøg. Byens tre store museer – Rijksmuseum,

Van Gogh-museet og Stedelijk Museum

– ligger klods op ad hinanden på Museeumplein.

Og der er mange flere museer netop i

det kvarter og med det hele indenfor ganske

kort afstand, er der kunstoplevelser for alle –

og til alle tider!

amsterdam er meget mere …

At Amsterdam også har ry for at være stedet,

hvor letlevende damer og euforiserende stoffer

fylder en del, kommer man ikke udenom.

Amsterdammernes liberale forhold til netop

disse områder kan for mange være grunden

til ikke at besøge Amsterdam. Men måske

netop på grund af dette liberale forhold, føles

kvartererne ikke som hverken farlige eller foruroligende

– snarere tværtimod. At gå en tur

gennem disse kvarterer er langt hen ad vejen

en oplevelse. Selve kvarteret er meget smukt

og tilmed et af Amsterdams ældste, så et

besøg i dagtimerne skal man ikke snyde sig

selv for. Det er nærmest en by i byen. Og med

letpåklædte kvinder i vinduet i den ene ende

(raambordelen) og universiteter og byens

ældste kirke i den anden ende er dette kvarter

faktisk et ganske godt billede på det charmerende

Amsterdam. I de gamle kvarterer i centrum

er der motiver nok til at fylde et helt fotoalbum

– så husk kameraet.

Vest for centrum, på den lange Prinsengracht,

ligger der et lille hus. Eller nærmere et baghus.


den overskuelige hovedstad

Her skjulte Anne Frank og hendes familie sig

under Anden Verdenskrig. Og det var her Anne

Frank skrev sin dagbog, da Gestapo kom og

hentede familien. Den blev fundet og oversat

til mere end 50 sprog, og fortæller gribende

om familiens pinsler under krigen. I dette baghus

er der nu indrettet et meget smukt og fint

museum, som man ikke må snyde sig selv for

at besøge. Her får man syn for sagen om den

lille familie, og man kan ganske enkelt ikke

undgå at blive berørt, når man besøger Anne

Franks hus.

god tid

Tiden er et væsentligt element, når man

besøger Amsterdam. Men uanset om man

måtte være i Amsterdam i to dage, tre dage

eller i en uge, så skal man tage sig god tid.

Stress og jag er aldrig godt. Og slet ikke i Amsterdam.

Selvom både befolkningen, sproget

og byerne på mange måder kan ligne det,

vi kender fra Danmark, er der forskelle. Der

hersker en større ro og en ”tagen-sig-god tid

og vi-når-det-nok” over Amsterdam. Og som

besøgende skal man gøre alt for at blive en

del af dette. Det fortjener både den rejsende

og Amsterdam. Skulle man ikke nå det hele,

er Amsterdam som nævnt ikke længere væk,

end at man kan tage derned igen … og igen

og igen!

tips og fakta om amsterdam

rejse

Mulighederne for at komme til Amsterdam er mange. Hvad enten man vælger fly, bus

eller egen bil er rejsetiden overkommelig. Amsterdam er nemlig ikke meget mere end

700-800 kilometer væk fra Danmark, og derfor tager turen derned ikke meget mere

end en halv dag.

shopping, hoteller og spisesteder

Som alle andre hovedstæder og storbyer har Amsterdam rige muligheder for shopping,

overnatning og spiseoplevelser. Hvad man har lyst til afhænger selvfølgelig af

ens temperament og pengepung.

På internettet findes sider med gode oplysninger og tilbud om billige hoteller og

restauranter.

www.visitamsterdam.nl • www.iamsterdam.nl • www.amsterdamhotspots.nl

– er alle hjemmesider, der kan hjælpe dig med at gøre turen, og ikke mindst forberedelserne

til Amsterdam endnu bedre. Politikens 'Turen går til Amsterdam' er og

anbefalelsesværdig.

vidste du at …

• Der bor 700.000 i Amsterdam. Og at der samtidig er 1 mio. cykler.

• På trods af sin status som hovedstad, har den ingen regeringsbygning.

Den ligger i Haag.

• Lufthavnen i Amsterdam ligger 4,5 meter under havets overflade.

• Man kan se 22 malerier af Rembrandt og 206 af Van Gogh i Amsterdam.

• Der er 1281 broer i Amsterdam.

• I næsten hvert et soveværelse i Amsterdam står en buket blomster.

• I Amsterdam bor mere end 200 forskellige nationaliteter.

9


10

Af: morten jacobsen

foto: iStock

D

e fleste husejere vil en dag stå i en situation, hvor de skal over-

veje, om det er tid til at sælge et hjem, som de måske har ejet i

mange år. Det kan være fordi boligen er blevet for stor, efter at børnene

er flyttet hjemmefra, eller måske er det ønsket om, at flytte tættere på

børn eller børnebørn, der er afgørende. Der kan være mange grunde til

at sælge, men det kan også være, at du ønsker at blive boende. I denne

artikel ser vi på de muligheder, du har, når du skal overveje din boligsituation.

når en mægler går i gang …

Hvis du er træt af rungende gange og værelser og gerne vil sælge, er

der nogle ting, man skal være opmærksom på, som markedet ser ud

lige nu. Det er vigtigt at sælge, før man køber noget nyt, for liggetiderne

er generelt blevet længere. Der er flere boliger til salg end nogensinde.

Det er købers marked, som man siger.

Der kan være isolerede områder hvor salget stadig går strygende, hvis

boligen lige ligger i den ’rigtige’ gade, den ’rigtige’ natur eller kvarter. Det

kan være en god idé, at få to ejendomsmæglere til at vurdere din bolig,

så du har så godt et udgangspunkt som muligt. Det vil også være en god

idé at få din egen advokat i forbindelse med salg og køb af bolig.

hvad gør man så?

Hvis du har en stor friværdi, fordi du har boet mange år i din bolig, skal

du huske, at du ikke skal betale skat af provenuet ved salg af egen bolig.

Så kan det umiddelbart virke tillokkende måske at købe et mindre hus

kontant for at spare en løbende husleje. Konsekvensen er dog, at den

del af formuen låses i mursten, og den kan derfor ikke bruges til for

eksempel investeringer eller rejser.

Ønsker man at udskifte boligen med en lejebolig, hvor man slipper for

vedligeholdelsen, vil du, når du bliver pensionist, have mulighed for at

søge om boligydelse. Om der kan bevilges boligydelse og hvor meget,

det afhænger selvfølgelig af flere forskellige ting: Den årlige husleje,

størrelsen af boligen, antal personer, hvilken vedligeholdelsespligt,

hvad varmekilden er, husstandens samlede indkomst og den personlige

formue, hvis den er højere end 651.000,-. Hvis du er pensionist

vil der, uanset om du bor i eje- eller lejebolig, være mulighed for at få

varmehjælp, hvis dine løbende indtægter ikke er for store.

farvel villa?

Men hvad nu hvis man ikke har lyst til at flytte fra det, der måske er

ens drømmebolig? Der er faktisk flere muligheder, som gør, at man ikke

nødvendigvis skal opgive huset, bare fordi ens økonomiske forhold ændrer

sig.

Én mulighed er indfrysning af ejendomsskatten, hvilket er en billig måde

at få et lidt større rådighedsbeløb på. Afhængig af størrelsen på boligen

udgør ejendomsskatten typisk 5.000 til 10.000 kr. om året. Ved at indfryse

skatterne mod pant i huset, vil man typisk kunne regne med at

have mellem 400 og 800 kr. mere til rådighed om måneden til forbrug.

Mange vil have en stor friværdi i deres bolig, og en del vil være helt

gældfrie. Men hvad betyder det reelt at være gældfri? Man hører ofte

udtrykket; ”hvis der er en krone tilbage, når jeg skal herfra, så har jeg

regnet forkert,” men at være gældfri er ikke det samme. Hvis formuen

står i ’mursten’ gør det alene, at du har en mindre husleje, men du får

ikke glæde af formuen. Når dine børn engang arver, vil alt over en formue

på 255.000 kr. efter dig, udløse en boafgift til staten på 15%. Det er

derfor vigtigt at gøre op, om det er dig og dine børn, eller staten og dine

børn, der skal dele familieformuen?

spis dine penge

Hvis du vælger at lægge lån om for at få udbetalt en del af friværdien,

kommer du selvfølgelig til at sidde dyrere i husleje, men hvis du selv ønsker

at ’spise’ af din formue samtidig med at blive siddende i huset, så

er det det, du skal gøre. Den billigste måde at gøre det på er at oprette

en kassekredit i banken. Her er startomkostningerne meget små, og

du betaler kun renter af det hævede beløb. En anden mulighed er at

hjemtage et nyt kreditforeningslån, hvor etableringsomkostningerne

er noget større. Til gengæld kan lånet lægges ud over 30 år, og med

afdragsfrie lån gør du den løbende udgift så lav som mulig.

Ved et kreditforeningslån skal der betales renter og administrationsbidrag

af hele lånet, men til gengæld står du med hele beløbet i hånden

nu og her. Hvis du ikke skal bruge alle pengene med det samme, kan du

investere nogle af dem, hvorved du har mulighed for et højere afkast på

den del. Du får med andre ord mulighed for at arbejde med din formue,

hvilket du ikke har, så længe formuen står i mursten.

Du kan selvfølgelig vælge at lade være med at belåne dit hus igen, men

måske sælge når du når en alder, hvor helbredet tvinger dig til det. Så

kan det godt være, at du en dag er den rigeste på alderdomshjemmet,

men hvad hjælper det, hvis lysten, evnerne og den fysiske formåen gør,

at du ikke kan få glæde af formuen? Husk den gamle talemåde om at

det er bedre at give af formuen med en varm hånd, fremfor at give med

en kold hånd – hvor staten i øvrigt vil være med ved bordet …


Af: nanna e. vestergaard

foto: iStock

F

Spis skoven

oråret er ved at have fået tag i naturen og humøret. Grønne blade

bryder frem og dagene er blevet mærkbart længere, men vi må alligevel

vente lidt endnu, før vi kan nyde de danske kartofler, jordbær, rabarber

og asparges. Importeret fra varmere himmelstrøg kan man naturligvis

få det meste, men vi har faktisk et væld af spiselige planter lige udenfor

døren. I denne artikel har vi derfor sat fokus på de ting, der netop nu står

plukkemodne, sprøde og friske og bare venter på at blive spist.

Brændenælder og skvalderkål er ikke populære gæster i haven, men hvis

man inviterer dem med til middag, viser de helt andre sider af sig selv.

Deres smag kan være lidt stærk, men hvis de overhældes med kogende

vand og derefter hurtigt afkøles i et koldt bad, det vil sige blancheres, bliver

de mere afdæmpede, og deres fine smag kommer frem. En forårssalat af

spæde nælder, skvalderkål, bøgeblade og mælkebøtteskud vendt med en

vinaigrette er et let og lækkert tilbehør og serveret med pocherede æg, har

man en dejlig frokostret, som er sprængfuld af vitaminer.

Ramsløg kan også forekomme lidt krads. Den findes mange steder i landet.

Hvis man ikke har den i nærheden, så er der flere grønthandlere, som er

begyndt at forhandle ramsløg.

Duften af løg eller hvidløg fortæller på lang afstand, at den er i nabolaget,

men det bør man ikke lade sig skræmme væk af. Ved blanchering bliver

både smag og duft mild og ramsløg kan bruges i køkkenet på samme

måde som spinat. I rå tilstand kan den anvendes i stedet for hvidløg, men

har faktisk en mildere smag. Prøv for eksempel frisk pasta vendt med

ramsløgspesto eller hjemmelavede ravioli med fyld af ricotta og ramsløg.

Modsat brændenælder og skvalderkål sætter de fleste stor pris på blomster.

Bellis smager ikke af meget – men er fin som pynt. Stedmoderblomster

er også så småt ved at dukke frem, og de ser flotte ud i salater og

desserter. Stedmoderblomster kan kandiseres og bruges som pynt. Violerne

har været fremme et stykke tid og de både dufter og smager dejligt.

Kandisering af blomster er let – og hvorfor ikke give værtinden blomster,

som hun kan spise?

Alle retterne på de næste sider er ganske lette at gå til, og en del kan forberedes

på forhånd, så tiden kan bruges sammen med gæsterne og ikke

med hovedet over gryderne.

11


12

Spis skoven

Forret 4 personer

forårssuppe

Kan laves forinden og varmes før servering

1 skalotteløg

150 g knoldselleri i tern

400 g kartofler i tern

1 liter hønsesuppe/bouillon

Smør

1 lille håndfuld grundigt skyllede, blancherede små brændenælder

1 lille håndfuld grundigt skyllede, blancherede skvalderkål

2-3 ramsløgblade

Fløde eller creme fraiche

Salt og peber

Eventuelt varmrøget ørred eller helt

Skalotteløg sauteres tre min. i smør ved lav varme, hvorefter selleri og kartoffel

tilsættes sammen med væske. Når kartofler og selleri er møre tilsættes

de blancherede grønne blade, der koger med et øjeblik, hvorefter suppen

blendes og hældes tilbage i gryden. Fløde eller creme fraiche røres i lige før

servering. Suppen må ikke koge herefter – smag til med salt og peber

Servering: Suppen øses op i varme skåle, pesto dryppes på og en skefuld

creme fraiche placeres på midten og pyntes evt. med flager af varmrøget

fisk.

pesto

Kan laves dagen forinden eller om formiddagen.

To store håndfulde skyldet, grofthakket ramsløg blade (ca. 100-150 g)

En lille håndfuld mandler (valnødder eller pinjekerner kan bruges i stedet)

Ca. 50 g parmesanost

Ca. 1 ½ dl olie

Det hele blendes til en blød grøn pasta. Man kan tilsætte lidt persille for at

få en klarere grøn farve og tilsætte salt og peber efter smag. Er pestoen for

tyk, kan man tilsætte mere olie og eventuelt en anelse vand.

Hovedret 4 pers.

lammekrone med mos, rødvinssauce og sauteret ramsløg

mos

1 kg kartofler

2 gulerødder

50 g smør (kan udelades)

Mælk eller fløde efter behag

Salt og friskkværnet peber

Kartoflerne skrælles, skæres i grove stykker og koges møre i vand uden salt

sammen med gulerødderne. Hvis der bruges en håndmikser, skal gulerødderne

skæres småt, da de er sværere at mose. Hæld vandet fra og lad

kartofler og rødder dampe af. Kør dem i en kartoffelmølle eller mos dem

med en håndmikser og juster smag og konsistens med mælk/fløde, smør,

salt og peber. Brug aldrig en stavblender til kartoffelmos, da den på magisk

vis forvandler den bløde mos til en sej masse, der mest af alt minder om

polyfilla.

lammekrone

800 g lammekrone

Olie

1 spsk. smør

Salt og peber

Olien varmes i en sauterpande. Smør tilsættes og bruser op. Herefter

brunes lammet godt på alle sider, hvorefter det steges i ovnen i ca. 18-20

minutter ved 200 grader (rosastegt). Lammet tages ud og hviler indpakket

i folie 15 minutter før udskæring.


sauce

2 skalotteløg i tynde skiver

Smør

½ spsk. mel

1 dl portvin

1 ½ dl rødvin

2 ½ dl kraftig mørk fond (eller kalvebouillonterning + vand)

Fedtet hældes af sauterpanden, hvorpå lammet blev stegt. Smør smeltes

på panden, der ikke må være for varm. Løg tilsættes, og der røres rundt over

svag varme i fire minutter, hvorefter mel strøs i. Steg videre i to minutter

under stadig omrøring. Hæld portvin og rødvin i og reducer til halvdelen.

Fonden røres i og reduceres til halvdelen. Si saucen over i en mindre gryde

og lad den koge op. Tag gryden af varmen og rør en lille spsk. smør i.

sauteret ramsløg

1 dl hønsebouillon

1 dl hvidvin

200 g ramsløg

1 tsk. smør

salt og peber

Bouillon og vin reduceres til halvdelen. Ramsløgsbladene tilsættes og

snurrer under låg et minut til det er faldet sammen. Tages af varmen og

smør røres i.

Servering: Mosen anrettes midt på tallerkenen med en fjerdedel af

ramsløget på toppen. Tre stykker lam med skafterne opad arrangeres omkring

mosen. Saucen hældes omkring. Pynt evt. med et par syltede tytte-,

rønne- eller tranebær for farve og syrlig smag

sønderjydsk rugbrødslagkage

250 g sukker

4 æg delt i blomme og hvide

125 g revet rugbrød uden for mange kerner

2 spsk. mel

2 spsk. kartoffelmel

1 spsk. kakao

3 tsk. bagepulver

100 g hakkede hasselnødder

Flødeskum

Solbærsyltetøj

Violer

Æggeblommer og sukker røres lyst og luftigt. De to slags mel, kakao, rugbrød

og bagepulver røres i, hvorefter de stiftpiskede hvider vendes sammen

med nødderne. Bages i tre lagkageforme ved 200 grader ca. 15 minutter.

Bundene køles af og lægges sammen med flødeskum og syltetøj. Den

skal stå i køleskabet 24 timer for at sætte sig. Før servering dækkes toppen

med flødeskum og pyntes med friske eller kandiserede violer.

tip: Undgå at kagebundene hænger i bagepapiret ved at pensle med et

tyndt lag smør eller olie og drysse let med mel.

kandiserede violer

1 æggehvide – eventuelt pasteuriseret

Flormelis eller almindeligt sukker

Violer

Æggehviden piskes luftig med en gaffel. Violerne dyppes i hviden og

derefter i sukker. Lægges på let olieret bagepapir et lunt sted til de er tørre.

Kan opbevares i lufttæt beholder.

13


Stort udvalg

af eksklusive rundrejser

med danske rejseledere.

www.indigorejser.dk

Fantastiske Vietnam – smilets land

21. august: Eksklusive Vietnam kr. 21.695,-

17 dages rundrejse

inkl. 4 dages badeferie

med dansktalende guide.

Hanoi – Halong Bay – Hoi An – Saigon

9. oktober: Klassiske Vietnam kr. 19.995,-

17 dages rundrejse

med dansktalende guide.

Hanoi – Lao Cai – Sapa – Halong Bay – Hue

– Hoi An – Saigon – Can Tho – Saigon

Indigo Rejser

1. november: Vietnams Højdepunkter kr. 18.800,-

15 dages eksklusiv rundrejse

med dansktalende guide.

Saigon – Phan Thiet – Nha Trang – Hoi An

– Hue – Hanoi – Halong Bay – Hanoi

23. oktober: Vietnam & Cambodia ca. kr. 21.200,-

17 dages eksklusiv rundrejse

med dansktalende guide.

Oplevelser i topklasse. Bl.a. dagkørsel med luksustog

i Vietnam. Endeligt program under udarbejdelse

7023 0733 • indigorejser.dk • man. & tirs. 9-20 • ons. & tors. 9-16.30 • fre. 9-16 • Medlem af rejsegarantifonden nr. 1325

En rejse i himlen – i mere end én forstand. Din drømmerejse begynder om bord på verdens mest komfortable fly, Boeing 777.

Læn dig tilbage i de specialdesignede sæder og lad dig underholde af KrisWorld – luftens største underholdningsprogram med

over 400 kanaler at vælge imellem på din personlige skærm. Nyd den service, selv andre flyselskaber taler. singaporeair.com


Poul Pava

-manden

bag barnet

Af: morten jacobsen

foto: thomas evaldsen / privat

H

an er ikke meget for at kalde det et jubilæum, men den kendte, danske kunstner Poul Pava

har i 2008 levet af sine malerier i tyve år. Hvad er det ved hans motiver, som bliver ved med

at fascinere, og kan man adskille kunstneren fra kunstværket? Vi har mødt kunstverdenens

legebarn til en snak om hans liv, kunsten og lykken.

For Poul Pava, der er født Poul Laursen, var det ikke nogen selvfølge, at han skulle leve af kunsten.

Da han startede sin karriere var det med et Pava rustbehandlingscenter i Ribe. Han kvittede dog

snart jobbet og blev kunstner på fuld tid, men øgenavnet, Pava, hang ved. Det var dog langt fra

sikkert, at han kunne leve af at male. Det er måske derfor, det er svært for ham at kalde sit jubilæum

for et jubilæum, for det at være kunstner har ikke nogen klar begyndelse – og da slet ikke

for en selvlært kunstner som Poul. ”Jeg tænkte, at det nok var en umulig drøm sådan at komme

op og hænge,” fortæller han eftertænksomt og fortsætter: ”Men omkring 1994-95 begyndte jeg

at sælge rigtig mange postkort og plakater. Og så var det jeg tænkte, at det måske godt kunne

blive til noget det her.”

15


16

Poul Pava

-manden

bag barnet

den internationale kunstner

Pouls karakteristiske billeder blev snart

populære i Danmark og er så småt begyndt

at komme ud over landets grænser. Poul vil

dog ikke umiddelbart sige, at hans kunst er

nogen international succes, på trods af at

kendisser som Sting har dem hængende på

væggen. ”Nu er jeg jo oprindeligt jyde, så

helt så store bogstaver bruger jeg ikke. Når

man siger, at jeg er anerkendt, så betyder det, at jeg måske er anerkendt

af folket. Jeg er jo aldrig nogensinde blevet anerkendt af parnasset. Jeg

hænger jo ikke på noget kunstmuseum nogen steder,” forklarer han.

I det hele taget har han svært ved at forholde sig til kunstverdenen som

sådan. Han har bevidst valgt at holde sig på afstand af hele den verden,

og han definerer sig selv som en outsider. Når du kommer fra Kunstakademiet,

kommer du et eller andet sted fra en lukket kreds, og du henvender

dig til en lukket kreds af fonde og professorer og sådan noget,” forklarer

han og kan slet ikke forholde sig til, at et billede lige pludselig kan koste en

million kroner, fordi nogen beslutter sig for det.

For Poul giver det slet ingen mening, når almindelige mennesker, ikke har

råd til kunsten og den bliver utilgængelig, for han har altid sat en ære i

at være folkelig, selvom hans måde at gøre tingene på godt kan opfattes

som rebelsk og provokerende. Han forklarer sin egen position sådan her:

”Jeg tilhører jo ikke eliten. Jeg har haft den frækhed at gøre det selv. Det kan

man ikke li’ i den verden.” Selvom han selvfølgelig synes det kunne være

sjovt at komme op at hænge på et museum, er det vigtigere for ham, at så

mange som muligt har adgang til hans kunst. Det vigtigste er at kunne få

lov til at udtrykke sig og kunne glæde andre.

musiker eller businessmand?

Og Poul Pava har aldrig kunnet lade være med at udtrykke sig. Skolen var

ikke noget for drengen Poul Laursen, der hadede at sidde stille og som

endte med at blive smidt ud af syv forskellige skoler. Hvis han ikke havde

kastet sig over billedkunsten, var han, efter eget udsagn, formentlig blevet

musiker.

Og Poul Pava elsker stadig musikken. Han er en glimrende jazzpianist, og

for tiden arbejder han således sammen med Radioens Big Bands Nikolai

Bentzon om et CD-projekt, der lyder lige så eklektisk og utraditionelt, som

hans billeder er det. ”Det kommer til at være noget med en masse jazz

men også noget elektronisk musik,” fortæller han og nævner folk som tenorsaxofonisten

Thomas Franck, Chris Minh Doky og en thailandsk house-

DJ som kollaboratører på projektet. CD’en, der kommer til at hedde 'Songs

for My Children', lyder som et mix af modsætninger, som kun en krøllet

hjerne som Poul Pavas kunne udtænke.

Det lå altså i luften at Poul skulle beskæftige sig med noget kreativt, men

dem der kender ham, mener at han burde være blevet en hardcore business-mand.

”Som kunstner er du selvfølgelig nødt til at have et vist talent,

ellers bliver du sorteret fra,” fortæller Poul og fortsætter; ”Men det kræver

også en vis form for forretningssans. Det skal man have.” Så måske er der

noget om det?"

få poul med i prisen

Men spørgsmålet er også, om man ikke er nødt til at iscenesætte sig selv

for at være rigtig kunstner. Poul Pava mener ikke det er nødvendigt. I hvert

fald ikke for ham. ”Jeg synes det er helt i orden med folk, der har behov for

det, men jeg iscenesætter ikke mig selv. Jeg skal ikke rende rundt og slagte

heste eller male billeder med tissemanden,” forklarer han.

I modsætning til vennen Jørgen Nash eller Jens Jørgen Thorsen der er, og

var, meget store personligheder, der næsten ikke kunne undgå at blive en

del af deres kunst, er Poul Pava næsten selvudslettende og lægger hele

tiden vægt på, at han aldrig har brugt medierne

i samme grad. Han mener selv, at han er langt

bedre til at male, og han foretrækker at være lidt

anonym. Og selvom der selvfølgelig ligger nogle

tanker bag hans kunst, er det tydeligt at han

ikke bryder sig om at overanalysere eller dramatisere

deres betydning. ”Man køber nok ikke så

meget af mig, når man køber et af mine billeder,

men det er sådan set heller ikke det vigtigste,”

fortæller han. En kunstner behøver ikke bevidst at være excentrisk for at

sælge billeder, mener Poul. Alligevel er han den første til at indrømme, at

han godt kan være lidt sær. Da han for nogle år siden giftede sig med en

bornholmer og flyttede til Bornholm, valgte de for eksempel at bo i hver sit

hus. Det har dog ikke forhindret dem i at opfostre fire børn, som betyder alt

for Poul Pava – ligesom barnet er hans mest markante motiv.

det evige barn

Poul beskriver selv sit motiv som ’min indre naive drengerøv’: Den der lille

figur inden i os selv. ”Selv om jeg er 41 år gammel kan jeg for eksempel

godt forsvinde tilbage i tiden til mors madpakker. Det var så bekymringsfrit

i barndommen i forhold til, når du bliver voksen og får børn og selv skal

tage stilling til det hele.” Pouls figurer virker i den forstand beroligende,

netop fordi de er lidt barnlige og smånaive. De ser ud som om, man kunne

bilde dem ind, at månen er lavet af grøn ost. Men samtidig har de sådan

lidt et eftertænksomt udtryk. En del af forklaringen på deres popularitet

er, ifølge Poul, at det er befriende at træde ud af, det der voksenunivers et

kort øjeblik.

Poul fortæller desuden, hvordan han bliver inspireret af alt fra noget grafitti

på en mur, sin datters små stregtegninger eller Jeff Koons’ popkunst. Men

ellers er det mest fornemmelser og stemninger, der inspirerer ham. ”Jeg

er meget inspireret af den buddhistiske kultur, og det inspirerer mig helt

vildt, at folk kan være så rare overfor hinanden. Hvis du smiler til en pige

på gaden i Danmark, så er det lige før hun ringer til politiet, og hvis nogen

smiler til os, er de garanteret ude på noget! Det er en underlig kultur,” siger

han eftertænksomt.

Onde tunger ville sikkert påstå, at Poul Pava har malet det samme billede

igen og igen de sidste tyve år. Men for Pouls vedkommende har han ikke

tænkt sig at ændre det i fremtiden. ”De der små mennesker er blevet lidt

i familie med mig efterhånden,” fortæller han. Figurerne vil nok altid være

der, men Poul Pava prøver hele tiden at mikse dem med andre stilarter. Det

kan for eksempel være med andre kunstretninger eller andre kulturer som

for eksempel et mønster fra Indien, Kina eller Thailand.

den personlige lykke

Den asiatiske kultur inspirerer blandt andet Poul Pava til at finde ro og balance,

og det er måske noget af det, som er budskabet i mange af hans

billeder. Han beskriver selv sine små mennesker, som nogle der har indoptaget

verden i al dens kaos og sidder der og siger; ’Det går nok alligevel –

du skal ikke være så nervøs. ”Det lyder måske lidt banalt,” indrømmer Poul

Pava eftertænksomt, ”men det er svært at sætte ord på.”

Poul Pavas billeder handler måske dybest set om at finde lykken og glæden

i livet, ved at blive lidt som børn igen. Spørger man ham selv, hvad der ville

gøre ham lykkelig, tøver han lidt inden han svarer, at for sin kunsts vedkommende

synes han, at det kunne være sjovt at komme endnu længere ud i

verden med den. Men i virkeligheden er lykken for ham noget meget mere

jordnært: ”Jeg har fire børn, som jeg meget gerne vil se blive voksne. Man

vil jo så nødigt herfra for tidligt. Det handler i virkelighed også om at finde

den der indre ro.” Eller som en af Poul Pavas billedtitler siger det: 'Er den

lykkeligste i virkeligheden den, som ikke ved hvad lykke er?'


“Grand Cru Selection” – luksuspakke

13 dage/10 nætter

kr. 19.950,-

Pris pr. person v/2 personer i egen poolvilla

inkl. skatter og afgifter (mindre tillæg i enkelte perioder )

Grand Cru Selection

Overskud og forkælelse på smukke

Langkawi og fantastiske Singapore

Oplev Langkawi i 5-stjernet luksus med indbygget

forkælelse. Indigo Rejser og The Westin Resort and Spa,

Langkawi tilbyder jer den ultimative nydelse i jeres egen

villa med privat pool og havudsigt, butlerservice, amerikansk

morgenmad anrettet i jeres egen villa, de luxe frugtkurv,

chokolade praliner og 1 flaske hvidvin ved ankomst,

gratis tøjpresning (6 stk.) ved ankomst, 30 minutters ryg og

skuldermassage efter ankomst, yderligere 15 minutters ryg,

nakke og skuldermassage, 20% rabat på alle andre spa

behandlinger. The Westin har egen lounge i Langkawi’s

Indigo Rejser

lufthavn som står gratis til rådighed i forbindelse med

ankomst og afrejse. Lufthavnstransport med privat chauffør.

Men først skal I opleve “Sydøst Asiens Perle” – fantastiske

Singapore – i 2 nætter. I bor på det 5 stjernede Marina

Mandarin, som hører til blandt Singapores bedste hoteller.

Her får i selvfølgelig både lufthavnstransport med bus,

gratis kørsel med hop on/hop off sightseeing bus, og en

masse gratis og rabatterede seværdigheder.

7023 0733 • indigorejser.dk • man. & tirs. 9-20 • ons. & tors. 9-16.30 • fre. 9-16 • Medlem af rejsegarantifonden nr. 1325

En rejse i himlen – i mere end én forstand. Din drømmerejse begynder om bord på verdens mest komfortable fly, Boeing 777.

Læn dig tilbage i de specialdesignede sæder og lad dig underholde af KrisWorld – luftens største underholdningsprogram med

over 400 kanaler at vælge imellem på din personlige skærm. Nyd den service, selv andre flyselskaber taler. singaporeair.com


overskud til krydsord

Kan

du fi nde alle

ordene om

FORÅR OG

SOMMER?

BK – 17.04.08 - 14.05.08

FRA ACTIONFILM

TIL ALVERDENS FISK

Hver opgave i har

et overordnet tema, såsom

Action lm eller Fisk. Det drejer

sig om at nde de skjulte ord fra

temalisten i opgavens diagram.

Ordene er placeret vandret,

lodret eller diagonalt.

Få løsningen i næste nummer af Overskud.

Sidste nummers løsningsord var: VINTERDÆK

PRØV OGSÅ

FIGUROPGAVER

LABYRINTER

REGNEOPGAVER

ÅBEN KRYDS

PRIK TIL PRIK

MEGET ANDET

KVIK KIDS

BK –24.04.08 – 21.05.08

MOTION TIL DE

SMÅ GRÅ

www.tankesport.dk

Kr. 25,-

SVÆRHEDSGRAD 1 BØRN

KVIK

kids 12

TIMEVIS

?

6 -10 år

SJOVT

ANNONCE MARTS 2008.indd 1 14-03-2008 13:45:52 19

##


20

Af: rikke sanggaard

foto: istock2008 Sangens

Det er ikke længere kutyme, at danskerne stimler sammen omkring

middagsbordet for at synge en fællessang. Skoleeleverne starter hel-

ler ikke dagen med en fællessang i aulaen som i de gode gamle dage. Derfor

er 2008 udråbt til sangens år. Fællessangen skal være en del af hverdagen

igen. Vi snakker med komponist, pianist og organist Willy Egmose om,

hvorfor det er så vigtigt at få fællessangen tilbage i det danske samfund.

fællessangen er vigtig

Fællessangen skal tilbage til skolerne, og sangen skal igen være en vigtig

del af hverdagen. Fællessang kan samle folk også på tværs af kulturer,

mener en række mennesker fra undervisningsministeriet, kulturministeriet

og DR, der har taget initiativ til, at gøre 2008 til sangens år. Willy

Egmose hylder dette tiltag. ”I dag synger folk så falsk, så hvis de synger

sammen til en fest, så ville man for 10-20 år siden have rystet på hovedet

over, at der findes så mange umusikalske mennesker.” siger Willy, der til

daglig er organist i Skjern kirke. Musik har altid betydet meget for ham, så

når han ikke arbejder i kirken er han jazzpianist i eget band – Egemose Trio.

Herudover komponerer han sange. Willy understreger, at idealerne i dag er

anderledes, end de var tidligere, der er et meget stort fokus på solopræstationer

i dag. Det er blandt andet de nye programmer som X-factor, der er

med til at give fællessangen kamp til stregen. Når Willy er ude og spille til

fester mærker han tydeligt, at trangen til at synge sammen i flok, er blevet

meget mindre. ”Der er ikke mange, der tager den udfordring længere, med

mindre det lige er en sang som ’Det er hammer, hammer fedt’,” siger Willy.

Derfor synes han, det er et glimrende initiativ, at sætte fokus på, at danskerne

skal blive bedre til at synge sammen.

sangene skal kunne synges

Willy understreger, at sange skal komponeres, så det er muligt for folk at

synge dem. Mange af de folk, der i dag vinder plads i de store sangbøger, de

tænker, i følge Willy, mere på at være moderne end på at komponere sange,

som kan synges. I kirken er der behov for gode sange, som folk kan synge

sammen. Men hvad er en god melodi? Her svarer Willy prompte: ”En god

melodi skal have trallekvalitet, det vil sige, at man skal kunne synge med

på den. Det er et citat fra en god ven, og jeg synes det er meget rigtigt.”

Willy forklarer videre, at en god melodi skal være en positiv melodi, og den

skal få sangeren til at føle sig veltilpas. Men en god melodi kan også være i

mol, det kan hjælpe at synge den slags sange, hvis man for eksempel skal

græde eller sørge over en man har mistet. ”Men hvis en melodi ikke har den

ar o

rigtige trallekvalitet, så gider jeg ikke have med den at gøre,” understreger

Willy. Det er også årsagen til, at han løbende genovervejer de melodier, der

bliver brugt i kirken. Hans musikalske univers spænder fra middelalderen

til 2008, og når han støder på melodier fra kulturelle nedgangstider, så

smider han dem ud. ”Det er jo ikke alt hvad Grundtvig har skrevet, der er

lige fantastisk – og navnet som brand er ikke nok, der skal være mere kød

på,” mener Willy. Men der er selvfølgelig salmer, som er blevet folkekære,

og som man derfor ikke bare smider ud, som: 'Nu falmer skoven trindt om

land'. Så selvom det ikke er den bedste salme Grundtvig har skrevet, så er

det i følge Willy vigtigt at få det bedste ud af den.

musik betyder alt

Musik kan fremkalde mange forskellige følelser og bruges i mange sammenhænge.

”Musik er som at kigge op i solen, man mister den fulde kontrol,” siger Willy.

Han fortæller videre, at musik kan give ham en følelse af at være meget

lille i en meget stor verden, og den kan omvendt give en følelse af at være

meget stor. Willy fortæller om dengang han var lille og hørte 'Lille Viggo

vil du ride ranke' af H. C. Andersen, den sang kunne få ham til at græde,

og den kunne ændre hans humør fuldstændig. Og han kan stadig mærke

det den dag i dag. Willy er blind, og synsindtrykket forstyrrer derfor ikke,

når han lytter til musik. Musik virker meget kraftigt på mig, forklarer Willy,

nogen gange, når jeg lytter til noget musik, så kan jeg få det som om, jeg

bliver ramt af lynet eller det kan være som at få et fix. ”Sådan havde jeg

det, da jeg i 1958 var til pladeudsalg i København og hørte en indspilning

af Oscar Peterson trio,” fortæller han. Han blev så fascineret af jazzmusikken,

at han var nødt til at supplere den klassiske musik med jazz. ”Mine

klassiske lærere synes på daværende tidspunkt, at det var forfærdeligt, at

jeg kunne finde på at spille jazz – det var sådan noget negermusik, som

man kun kunne spille i fritiden,” fortæller Willy. I dag ser man på jazz på en

helt anden måde – man er ikke længere enfant terrible fordi man kaster

sig ud i den genre. Der er i følge Willy stadig nogen, der kalder jazz for

kirkefremmed, men han er aldrig blevet bebrejdet den musik, han spiller

i Skjern kirke.

Men tilbage til det det hele handler om: Sangens år. Willy understreger:

”Fællessangen skaber sammenhold og er en lille kortvarig flugt – et uskyldigt

øjeblik, hvor man lader op i fællesskab.”

More magazines by this user
Similar magazines