Indholdsfortegnelse

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007
____________________________________________________________________
opgave at tilføre viden og innovation tidligt i opgaven for på den måde at
kvalificere udgangspunktet for et evt. efterfølgende projekt.
Der er gennem årene gjort mange forsøg på at sikre en optimal risikostyring af
projekterne inden for byggeriet. Og der er skrevet meget om temaet. Dansk
Byggeri (2006) har udarbejdet et hæfte alene om emnet. Heri skelnes der
mellem ”rene” risici, som med sikkerhed vil have en tabsgivende konsekvens (fx
brand, storm, naturkatastrofer, kriminalitet, udførelsesfejl, projekteringsfejl,
forurening mv.), mens en anden kategori af risici kan medføre både negative og
positive konsekvenser – de betegnes forretningsmæssige risici (fx konkurrenters
adfærd, lovgivning og offentlig regulering, valg af teknologi, valg af metoder,
kvalitetsstyring, miljøledelse, økonomistyring, tidsstyring, organisering mv.)
Desuden peges der på det faktum, at man i byggeriet overvejende arbejder
projektbaseret, og at der ofte i tilknytning til det enkelte projekt opbygges en
særlig projektorganisation, der ofte kan anses som værende en selvstændig
virksomhed med unikke risici. Byggeriet er således kendetegnet ved: mange
involverede parter og interessenter, skiftende organisationer,
engangsproduktion, skiftende produktionsforhold, stor indflydelse fra vejret, lang
produktionstid, lang levetid for produktet, ”mandetimetung” produktion,
komplicerede kontraktforhold, engangskunder mv. Det er et hæfte, hvori det
erkendes, at byggeriet er komplekst og høj-risikofyldt, men budskabet er også,
at det er muligt at sætte ind overfor risici med risikostyring gennem flere på
hinanden følgende tiltag, fx afgrænsning, metodevalg, identifikation,
årsagsanalyse, kortlægning, vurdering mv. Afgrænsning af projektet er i sig selv
en interessant problemstilling, (Niels Falck, 2006, s. 9):
”….normalt bør man afgrænse sig til de risici man selv bærer
ansvaret for samt de omgivende risici, det kan have væsentlig
betydning for projektet”
Denne afgrænsning af projektets risici er kendt og fornuftbetonet, set med
kontraktindehavers øjne, når man tager de førnævnte forretningsmæssige risici i
betragtning, men den bevirker dog ikke, at øvrige risici forsvinder, de erkendes
blot at ligge uden for projektområdet. For kunden kan denne indstilling have
fatale konsekvenser. Det er en ærgerlig konsekvens, men vurderer jeg,
36