Glade børn - lærer mest - Odder lille Friskole

odderlillefriskole.dk

Glade børn - lærer mest - Odder lille Friskole

Hvorfor så vælge OLF?

Når eleverne forlader Odder lille Friskole, har de en

række færdigheder ud over et fagligt niveau svarende

til folkeskolens afgangsprøve.

Det er blandt andet:

evne til at arbejde selvstændigt

evne til at tage ansvar for egen læring

fleksibilitet

omstillingsparathed

overblik

ser muligheder frem for begrænsninger

stor social kompetence og social opmærksomhed

hensynsfuldhed

evne til at modtage projektorienteret undervisning,

som praktiseres på diverse ungdomsuddannelser

og gymnasierne

evne til at tage udfordringer op

dannelse og god opførsel

Glade børn -

lærer mest

12

Odder lille Friskole

- en introduktion


Indhold

Kontaktinformation.....................................2

Velkommen til Odder lille Friskole...................3

Ide og værdigrundlag ..................................4

Undervisningen..........................................5

Pædagogisk metode ....................................7

SFO........................................................9

Forælder på OLF ........................................9

Praktiske oplysninger ................................ 10

Personale .............................................. 11

Hvorfor så vælge OLF? ............................... 12

Kontaktinformation

Odder lille Friskole

Randlevvej 4

8300 Odder

Tlf.: 8654 3866

E-mail: olf@odderlillefriskole.dk

Web: www.odderlillefriskole.dk

2

Revideret d. 06-02-2006

Personale

Anne-Birgit

Albertsen,

Lærer

Jørn Andersen,

Lærer

Lene Isager,

Skoleleder

Michael

Jakobsen,

Pedel

Vivi Lund

Møller,

Lærer

Anne-Dorthe

Ottesen,

Lærer

Ingelise Leth

Christensen,

Sekretær

Mette Baunhøj

Knudsen,

Lærer

Monika B.

Sørensen,

Souschef

Joachim Bo

Bramsen,

Lærer

Lene Høj

Jensen,

Lærer

Mette Nygaard

Petersen,

Lærer

Nanna Ploog,

Lærer

11


Forældrearbejde og forældreråd

Forældrene deltager aktivt i

skolens praktiske drift og pædagogiske

udvikling. Det sker gennem

arbejdsdage og i udvalgsarbejde.

Det er også forældrene, der gør

rent på skolen. Det foregår i

weekenderne efter en turnusordning.

Derudover har hver klasse en forældrerepræsentant

i skolens forældreråd. Rådet har til opgave at fremme

dialogen mellem forældre, lærere, ansatte og

elever og styrke forældredeltagelsen i skolens udvikling.

Rådet skal også orientere bestyrelse og lærere

om de holdninger, der rører sig blandt forældrene.

Støttekreds

Til skolen er knyttet en støttekreds, hvis formål er

at støtte Odder lille Friskole økonomisk, praktisk og

moralsk.

Støttekredsen er åben for alle interesserede mod en

mindre kontingentbetaling.

Praktiske oplysninger

Indmeldelse og optagelse

Det er en forudsætning for at blive elev på Odder

lille Friskole, at barn og forældre har besøgt skolen

og har haft en samtale med lederen. Under samtalen

viser det sig, om skolens forventninger til eleven og

forældrene skønnes at kunne indfries. Det samme

gælder den modsatte vej. Samtalen giver et billede

af, om vi tror på, det fremtidige samarbejde kan

bære frugt.

Ved optagelse senere i skoleforløbet end i børnehaveklassen,

deltager farvegruppelæreren i den indledende

samtale, og læreren spørges altid til råds, om

gruppen kan rumme den ekstra elev eller ej.

Hvis begge parter enes om at indlede et samarbejde,

kommer eleven på prøve i en måned. Det er en gensidig

prøvetid. Hvis prøvetiden forløber tilfredsstillende

for begge parter, kan eleven optages.

Skolepenge

Forældrene betaler et fast beløb 11 måneder

årligt for at have et barn på skolen. Beløbet udgør i

skoleåret 2005/2006 kr. 1.250 pr. måned. Der er

mulighed for at søge friplads.

Dertil kommer, at man som forældre betaler et indskud

svarende til tre måneders skolebetaling. Indskuddet

tilbagebetales ikke, men anses for at være

et bidrag til Odder lille Friskoles beståen.

10

Arbejdets omfang er

sædvanligvis på 28

timer årligt.

De er fordelt på 4

gange rengøring á 3

timer og 2 arbejdsdage

á 8 timer.

Ved byggeri kan der

forekomme op til 2

ekstra arbejdsdage.

Velkommen til Odder lille Friskole

Denne pjece er skrevet til dig, der er interesseret i

en anderledes skole til dit barn. Her kan du læse,

hvad vi lægger vægt på, og hvordan vi gør.

Odder lille Friskole er stiftet 14. november 1984 og

begyndte undervisningen august 1985.

Skolen bygger på oplevelse, kreativitet og erfaring

Skolen søger at bevare elevernes åbenhed og

nysgerrighed over for livet

Skolen søger at opøve elevernes evner til

selvstændigt at løse problemer, vurdere og

tage stilling

Skolen søger at fremme elevernes evner til samarbejde

og til at tage medansvar for at løse fælles

opgaver

Skolen er prøvefri

Friskole – et andet skolevalg

Du kan vælge friskole til dit barn, fordi:

Vi er en lille skole med 130 elever og små klassekvotienter

Skoledagene har forskellige strukturer, hvor

eleverne er opdelt i farvegrupper, i storgrupper

og i familiegrupper

Undervisningen er overvejende projektorienteret

Vi tilstræber lige dele ånd og hånd

Skulle du få lyst til at se skolen indefra og høre mere,

er du meget velkommen til at kontakte os.

Venlig hilsen

Lene Isager

Skoleleder,

Odder lille Friskole

3


Ide og værdigrundlag

Formål

At samle børn, forældre og lærere i et aktivt fællesskab.

Sammen varetager vi dannelsen af børnene og

skaber rammer for en undervisning, der søger og

udvikler børnenes kreativitet, evne til at tænke selvstændigt

og opleve i helheder.

Ide og værdier

Odder lille Friskole bygger på demokrati. Ved det

forstår vi medbestemmelse, gensidig ansvarlighed,

tryghed og hensyntagen i alle forhold. Skolen er

åben for alle og er ikke tilknyttet nogen bestemt

politisk eller religiøs retning. Det er en fri skole,

hvor enhver har frihed til at tro, mene og ytre sig

efter sin overbevisning i respekt for såvel den enkelte

som for fællesskabet.

Skolen er en helhedsskole, som skaber sammenhæng i

elevernes hverdag. Derfor er skolen også prøvefri. På

den måde udnyttes tiden mest effektivt, så eleverne

kan koncentrere sig om læring for livet i stedet for

læring af et bestemt pensum. Læring af lyst eller af

erkendt nødvendighed er centrale begreber.

Helhedsskole

Intentionen er at skabe sammenhæng og helhed i

elevernes læring og størst mulig sammenhæng i deres

skoleliv, altså helhed i indholdet, erfaringsdannelsen

og dagligdagen.

Humanistisk menneskesyn

Skolen betragter det enkelte menneske som et helt

menneske. Ved dette forstås en følelsesmæssig og

intellektuel balance samt en evne til at anvende sine

ressourcer og kompetencer på den bedste måde.

De grundlæggende værdier kan skitseres således:

Mennesket er socialt og bliver stærkere gennem

fællesskabet

4

Alle mennesker betyder lige meget og har lige

stor værdi for fællesskabet

Frihed og frisind

Den enkelte elev har frihed til at være den, han

eller hun er. Skolen søger at tilbyde et indhold, som

tilgodeser den enkeltes egen frihed til at tro, mene

og ytre sig efter sin overbevisning.

Med frisind forstås en fordomsfri tankegang, tolerance

og hensyntagen over for forskelligheder.

Fællesskab

Gennem et gensidigt, forpligtende samvær mellem

elever, forældre og ansatte opstår et fællesskab, som

omfatter den daglige skolegang, og som sikrer udviklingen

af et dynamisk og inspirerende undervisningsmiljø,

hvor der dannes grobund for udvikling og nyskabelse.

Lejrture

Alle eleverne er på lejr hvert år. Der veksles mellem

fælleslejr for hele skolen og lejrture storgruppevis.

Turen varer tre dage. Her skabes rammen om fællesskab,

venskab og sociale færdigheder i en mere koncentreret

form end i det daglige arbejde.

Besøg

Vi benytter os af vores lille størrelse til at komme ud

i verden for at opleve for eksempel andre skoleklasser,

virksomheder, kulturelle begivenheder og seværdigheder.

SFO

Skolens fritidsordning, ”Fritteren” åbner hver morgen

kl. 7:30. Her kan eleverne være sammen med

lærere, indtil undervisningen går i gang kl. 8:15.

Når undervisningen slutter, for de fleste årganges

vedkommende kl. 13, har fritidsordningen igen

åbent til kl. 16:30, fredag dog til kl. 15:00.

Personalet i skolens fritidsordning

er det samme som underviserne.

Det vil sige, at al personale

er uddannet.

Fritidsordningen er for alle skolens

årgange, altså fra børnehaveklassen

til 9. årgang. Der

tilbydes forskellige aktiviteter i

SFO’en, flere om vinteren end

om sommeren. Udbudene varierer

efter elevernes ønsker.

Da SFO’en ikke har særskilte lokaler, færdes eleverne

overalt på skolen.

Forælder på OLF

Samarbejde

Blandt Fritterens

tilbud kan nævnes:

• ”Kunstnørderne”

• Showdance

• ”Kamp og kage”

• ”Underlig Onsdag”

• ”Fessorklub”

• Guitarundervisning

• ”Månedens Fødselsdag”

Skolen stiller store krav til forældrene om engagement

og aktiv medleven og indsats. Skolens øverste

myndighed er bestyrelsen, der består af forældre-

og skolekredsvalgte forældre. Forældrekredsen udgøres

af forældre med forældremyndighed til eleverne.

Skolekredsen udgøres af forældrekredsen,

samt forældre uden forældremyndighed.

Skolen ønsker, at forældrene henvender sig, hvis de

undrer sig over noget, ønsker at vende forskellige

problemstillinger eller ønsker at deltage i undervisningen.

Vi tror på, at en god dialog kan opklare eventuelle

misforståelser, inden de vokser sig store.

9


De ældste elever

Skolens ældste årgange tilgodeses med særlige projekter,

der indeholder det pensum, også folkeskolens

ældste elever skal igennem. Der fokuseres dog

ikke på nogen afsluttende prøve.

Emnerne, der undervises i, er blandt andet:

ung nu

samfundet

fremmedsprog

medier

natur og teknik

teater og musik

De ældste elever deltager desuden i planlægningen

af familiegruppeaktiviteter, butiksleg og i valg af

emner.

Rejse

Eleverne i 9. årgang tager på en udlandsrejse i september.

Gennem forberedelserne og selve rejsen

erhverver eleverne sig sociale, faglige og personlige

kompetencer.

Afslutningsprojekt

De ældste elever slutter skoleåret og hele skoleforløbet

med en omfattende projektopgave, der består

af en teoretisk, skriftlig opgave, en praktisk opgave

samt fremlæggelse.

Udtalelse

I stedet for prøve og eksamensbevis slutter 9. årgang

med, at hver elev får en detaljeret udtalelse fra

hver enkelt faglærer, samt en beskrivelse af vedkommendes

personlige udvikling i skoleforløbet.

Efter skolen

Efter endt skolegang på Odder lille Friskole vælger

mange af vore elever at fortsætte på efterskole eller

en anden skole og tager 10. klasse dér. Andre går

direkte videre i gymnasiet, hvor de erfaringsmæssigt

klarer sig på lige fod med de elever, der kommer fra

folkeskolen.

Andre aktiviteter

Fællesmøder

Hver tirsdag er der fællesmøde, hvor alle skolens

elever og lærere deltager. Fællesmøderne er et forum,

hvor elever fra børnehaveklassen til og med 9.

årgang kan komme til orde. Mødeleder og referent

er elever fra 8. årgang.

Fællesmødernes formål er at opøve elevernes evne

til på demokratisk vis at fremføre forskellige problemstillinger,

opøve diskussionens kunst og tage

beslutninger. Også beslutninger, der ikke altid tilgodeser

alle elever.

8

Demokrati og indflydelse

Eleverne oplever gennem skoleforløbet indgangen til

et demokratisk samfund, hvor deres synspunkter og

ønsker tages alvorligt. Eleverne har varierende grader

af medbestemmelse på forskellige områder i

dagligdagen. Omfanget af indflydelse øges naturligt

op gennem årgangene.

Kundskaber og færdigheder

Undervisningen tilrettelægges efter et helhedshjul,

se side 7, der omfatter kundskaber om mennesket,

naturen, samfundet og sprog, samt æstetiske og

praktiske kundskaber.

Samarbejde og medansvar

Eleverne skal samarbejde. Både med forskellige

mennesketyper og aldersgrupper, om forskellige

opgaver og i forskellige sammenhænge.

Vi lægger stor vægt på den enkeltes medansvar,

uanset om det drejer sig om teoretiske krav eller

praktiske opgaver og gøremål. Skolen vægter en

undervisning, der er baseret på elevens aktive medvirken

i læringsprocessen. Vi tror på, at den enkelte

elev herigennem opnår en styrkelse af evnen til at

håndtere sociale relationer mennesker imellem.

Muligheder frem for begrænsninger

Tankegangen bag de forskellige opdelinger af eleverne

bygger på mangfoldighed. Ved at tilbyde forskellige

undervisnings- og læringsmetoder opdelt i forskellige

strukturer kommer eleverne gennem en vifte af valg

og muligheder, som sætter dem i stand til at benytte

disse i andre sammenhænge. Det betyder, at den enkelte

elev gennem skoleforløbet får en oplevelse af at

kunne tænke kreativt og af selv at kunne handle.

Undervisningen

Eleverne undervises i:

Farvegrupper: er årgangsdelte og har navnene

Pink, Blå, Lilla, Rød, Rosa, Turkis, Orange, Hvid,

Gul og Grøn. Farverne cirkulerer efter et fast

princip. Når Grøn er 9. årgang, bliver næste års

børnehaveklasse Grøn. Farven følger altså klassen

hele vejen gennem skoleforløbet.

Storgrupper: består hver især af to årgange og

hedder Stjerner, Drabanter, Planeter, Satellitter

og Kometer. Stjernerne består af børnehaveklassen

og første årgang, Drabanterne af anden og

tredje årgang og så fremdeles. Eleverne begynder

altså som Stjerner og slutter som Kometer.

Familiegrupper: består af elever med aldersspredning

fra børnehaveklassen til 9. årgang i én

gruppe. Der er 8 grupper og eleverne skifter

gruppe hvert år.

I farvegruppen og storgruppen undervises hver elev

ud fra sine forudsætninger. Der undervises ud fra de

krav, Undervisningsministeriet stiller til folkeskolerne.

5


Det betyder, at eleverne sikres de grundlæggende

færdigheder i dansk, regning/matematik og engelsk.

I familiegruppen, hvor eleverne er fordelt på tværs

af alder, har undervisningen hovedsageligt fokus på

tolerance, fællesskab og ansvar. Det sker gennem

praktiske opgaver som madlavning, pasning af skolens

dyr og daglig rengøring. Det skaber et trygt, socialt

samvær, hvor alle føler et stort ansvar for skolen.

Familiegrupperne er opdelt i fire interesseområder.

Der er to familiegrupper af hvert emne:

Den skabende

Den fortællende

Den eksperimenterende

Friluftsliv

Hver elev vælger sig på et emne i starten af et skoleår.

Årsplan

Skoleåret er opdelt i kursusundervisning, projekter,

værkstedsuger og alternative uger.

Kurser

I et kursus kan der eksempelvis undervises i geometri,

grammatik, læseteknik eller farvelære.

De kursusprægede undervisningsområder er ligeledes

integrerede i den projektorienterede undervisning,

for eksempel i form af læsetekster, plancher, statistikker

og regnskaber. Ofte vil et emne integreres i

et kursus, eksempelvis digte eller eventyr. Her får

eleverne rig mulighed for individuelt arbejde.

Projekter

Projektorienteret undervisning forekommer fire gange

om året af tre ugers varighed. Hele skolen har projektarbejde

på samme tid. Hensigten er at udnytte den

enkelte lærers ressourcer og kompetencer optimalt.

Projektet er inddelt i faser, og eleverne er med i

alle faserne. De er altid klar over, hvor i forløbet de

befinder sig.

Værksteder

I værkstedsugerne opøver eleverne fordybelse i selvvalgte

opgaver eller faglige discipliner, som for eksempel

læse-, matematik-, musik- eller træværksted. Værkstedsaktiviteterne

kan også være integreret i kursusundervisningen

og i den projektorienterede undervisning.

Alternative uger

I de alternative uger forekommer store, fælles projekter

for hele skolen. For eksempel butikslegen,

der i en hel uge omdanner skolen til et fiktivt samfund

med erhverv, handel og samfundstjenester.

Også familiegrupperne har deres egne uger, fordelt

forår og efterår.

6

Pædagogisk metode

”Hjulet” danner grundlaget for hele skolens pædagogiske

undervisningsmetode.

Cirkelskemaet beskrives fra midten og udefter. Det,

der fylder mest i et forløb, står tættest på centrum:

i centrum skrives emnet

i det inderste felt skrives præcis de vidensområder,

undervisningen sigter efter

i det midterste felt skrives de vidensområder,

undervisningen berører

i det yderste felt skrives den viden, som eleverne

har fået med som sidegevinst

Feltet ”organisationsformer” beskriver, hvilken arbejdsform

der har været den mest fremherskende.

Jo mere en arbejdsform er benyttet, desto tættere

står den ved centrum. Hjulet bruges som forberedelse

og evaluering af projekter eller emnearbejder.

Evaluering

Evaluering vil finde sted efter ethvert projekt, idet

hjulet sammenlignes med andre hjul, og på den måde

afdækkes det, om en farvegruppe har været hele

vejen rundt i løbet af et skoleår eller en skoleperiode.

Skolen fører logbøger for hver enkelt elev i de store

årgange, så vi sikrer, at eleven har alle færdigheder

efter endt skoleforløb. I de yngre årgange føres logbøger

for hele gruppen. Eleverne evaluerer desuden selv

deres undervisning og udbytte skriftligt og mundtligt.

lærermøderne er der børnerunder, hvor lærerne

mundtligt deler oplevelser og punkter, hvor vi skal

være særligt opmærksomme, med hinanden.

Lærerne kan til enhver tid beskrive den enkelte elevs

standpunkt, og da alle lærere har et grundigt kendskab

til samtlige elever, giver det et meget nuanceret

billede af den enkelte. Det er således ikke muligt for

den enkelte lærer at sige: ”det er ikke mit bord”.

7

More magazines by this user
Similar magazines