Det skatteretlige bopælsbegreb

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning Reglerne om subjektiv skattepligt sammenholdt med de af Danmark indgåede dobbeltbeskat‐ ningsoverenskomster er bestemmende for mod hvilke skattesubjekter, samfundet kan rejse et skattekrav. Kendskab til reglerne herom er derfor et vigtigt redskab som led i en legal skatteplan‐ lægning, idet det enkelte skattesubjekt ved at tilrettelægge sine subjektive forhold efter reglerne herom i KSL §§ 1‐5, SEL §§ 1‐3 og FBL § 1 samt efter den relevante dobbeltbeskatningsoverens‐ komst kan opnå/undgå skattepligt i Danmark. En sådan udnyttelse af reglerne kan imidlertid strække sig ud over det tilladte, hvorved skatteunddragelse bliver det egentlige resultat. Dette er tilfældet, hvor skattesubjektets faktiske forhold ikke er stemmende med de reelle. En konstatering heraf kan føre til, at det enkelte skattesubjekt anses for skattepligtig såvel til Danmark som til et andet land, hvorved spørgsmålet om dobbeltbeskatning og dermed fastlæggelsen af hoveddomicil opstår. Reglerne om subjektiv skattepligt og om dobbeltbeskatning er derfor under særlig bevå‐ genhed fra SKAT, og emnet har netop særlig aktualitet grundet SKAT’s nylige kampagne mod ud‐ landsdanskere. I denne henseende har særligt kendte danske sportsstjerner med udenlandsk adresse i efteråret 2009 været objekt for mediernes bevågenhed. Disse forhold, sammenholdt med det faktum at reglernes anvendelse giver anledning til diskussion, har givet grobund for dette speciale. 1.1. Problemformulering Formålet med dette speciale er at foretage en analyse af, hvorledes bopælsbegrebet i KSL § 1, stk. 1, nr. 1 anvendes ved den skatteretlige vurdering af fysiske personers fraflytning fra Danmark, herunder hvorvidt begrebet forstås som et objektivt eller subjektivt begreb, samt dernæst hvilke delelementer begrebet indeholder. På baggrund heraf vil det blive undersøgt om og i givet fald i hvilket omfang den bopælsvurdering, der herved foretages, er identisk med den vurdering, som foretages ved fastlæggelsen af en fysisk persons hoveddomicil i tilfælde af dennes dobbeltdomicil i henhold til OECD´s dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil derfor blive undersøgt, hvorledes hoveddomicilet for fysiske personer fastlægges, i hvilken sammenhæng det vil blive diskuteret hvilke kriterier, der tillægges vægt, samt hvorvidt afgørelsen af hoveddomicilspørgsmålet beror på en samlet vurdering heraf, eller om disse tillægges differentieret vægt. Specialet vil herefter inde‐ holde en komparativ analyse af anvendelsen af de to relaterede regelsæt. Specialet vil tage sit udgangspunkt i det lovgivningsmæssige grundlag for reglerne, herunder hvor‐ ledes bopælsbegrebet forudsættes anvendt i forarbejderne til KSL sammenholdt med den tidligere bestemmelse herom i statsskatteloven (SL). OECD’s modeloverenskomst samt kommentarerne hertil vil danne grundlag for analysen af den internationale skatteret. Dernæst vil teoretisk materi‐ ale blive inddraget. På denne baggrund vil der blive foretaget en analyse af retspraksis. Retspraksis vil i dette speciale optage en særlig fremtrædende plads, idet reglerne er genstand for væsentlig fortolkningstvivl, som alene er afklaret i praksis, hvorfor dette emne netop kendetegner sig ved ofte at være gen‐ stand for domstolsprøvelse. RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 1
1.2. Metodisk afgrænsning Fokus i dette speciale rettes mod reglerne om subjektiv skattepligt til Danmark. Specialets under‐ søgelsesområde begrænses til en undersøgelse af anvendelsen af reglen om ubegrænset skatte‐ pligt for fysiske personer som følge af bopæl i Danmark jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Øvrige betingelser for ubegrænset skattepligt i KSL § 1, reglerne om begrænset skattepligt i KSL § 2 og skattepligt for juridiske personer i SEL og FBL vil alene blive omtalt kort. Behandlingen af bopælskriteriet i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, er yderligere afgrænset til fysiske personers fraflytning fra Danmark, hvorfor praksis vedrørende tilflytningssituationen alene vil blive medtaget, hvor dette er relevant. Der vil ikke bli‐ ve sondret mellem bopælsbegrebets anvendelse i civile sager og i straffesager. Undersøgelsen af hvorledes fysiske personers hoveddomicil fastlægges er afgrænset til en behand‐ ling af art. 4, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer. Modeloverens‐ komstens art. 4, stk. 3, vil derfor ikke blive behandlet. Dertil kommer, at evt. fravigelser af art. 4, stk. 2, i de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke vil indgå i analysen, idet dette vil være for omfattende specialets omfang taget i betragtning. Selve den retskildemæssige værdi af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst vil – trods omfattende diskussion i teori‐ en – ikke blive behandlet, idet det med henvisning til TfS1993.7H lægges til grund, at såvel model‐ overenskomsten som kommentarerne hertil har status som retskilder. Analysen af reglernes anvendelse foretages mhp. at fastlægge, hvornår skattepligt til Danmark foreligger, og hvornår Danmark kan udnytte denne beskatningsret. For at bibeholde denne vinkel, vil alene dansk praksis blive inddraget i analysen. Den objektive skatteret, herunder reglerne om fraflytningsbeskatning og dermed selve den skat‐ temæssige virkning af den subjektive skattepligts ophør, vil ikke være genstand for behandling i dette speciale. 1.3. Specialets opbygning Specialet af inddelt i 5 hovedafsnit. Afsnit 2 og 3 behandler emnets to hovedområder hhv. spørgsmålet om ubegrænset skattepligt for fysiske personer i hht. national skatteret og spørgsmå‐ let om fastlæggelsen af en fysisk persons hoveddomicil i hht. international skatteret. De enkelte hovedafsnit er opbygget efter de momenter, der tillægges vægt i anvendelsen af de respektive regelsæt. I det omfang analysen af art. 4, stk. 2’s anvendelse relaterer til praksis, der indgår i behandlingen af KSL's bopælsbegreb, vil gentagelse imidlertid blive udeladt og erstattet af henvisning til relevante afsnit. I afsnit 4 foretages en komparativ analyse af anvendelsen af de to relaterede regelsæt, i hvilken forbindelse der på baggrund af en vurdering af styrker og svagheder ved de to regelsæt foretages en retspolitisk vurdering af, om det er ønskeligt, at det nationale og det int. bopælsbegreb er ens. Konklusionen, afsnit 5, giver et samlet overblik over, i hvilket omfang anvendelsen af de to regel‐ sæt er identisk, herunder hvilke momenter, der inddrages, og hvilken vægt disse tillægges i de to vurderinger. Grafisk afbilledet tager specialet sig således ud: RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 2
Page 1 and 2: Det skatteretlige bopælsbegreb - i
Page 3: 4.4 Nationalitet ..................
Page 7 and 8: indkomst jf. globalindkomstprincipp
Page 9 and 10: Sidstnævnte synspunkt støttes lig
Page 11 and 12: intet bad. Tilsvarende i TfS2001.49
Page 13 and 14: TfS2001.137LSR, hvor værelse hos f
Page 15 and 16: årig periode opholder sig i udland
Page 17 and 18: kunne karakteriseres som usædvanli
Page 19 and 20: Den af Aage Michelsen fremsatte kri
Page 21 and 22: stærkt, idet skatteyderen herved h
Page 23 and 24: 2.2.2.2.3. Medlemskab af foreninger
Page 25 and 26: Danmark qua arbejde. Da skatteydere
Page 27 and 28: 3.1. Generelt om international dobb
Page 29 and 30: sætte en kildeskatssats ved beskat
Page 31 and 32: osv.). 75 Begrebet ”fast bolig”
Page 33 and 34: 3.2.2.2. Midtpunkt for livsinteress
Page 35 and 36: Dette skal ses på baggrund af, at
Page 37 and 38: 3) Virkningen af rådighed over fas
Page 39 and 40: ærer, at vurderingen af skatteyder
Page 41 and 42: som kildeland ‐ begrænses af det
Page 43 and 44: der konkret kan sidestilles hermed.
Page 45 and 46: 6. Litteraturliste Bøger og artikl
Page 47 and 48: Michelsen, lærebog om indkomstskat
Page 49: CIR nr. 135 af 04/11/1988 Cirkulær

Det skatteretlige bopælsbegreb

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?