Offentligt rum

nb.no

Offentligt rum

Biblioteket

i tid og rum

24.10. 2012


• Identitet

• Funktion

• Fleksibilitet

• Bæredygtighed

• Variation

Offentligt rum

• Serendipitet


• Samling

• Samling+Udlån

• Samling+Udlån+Aktiviteter

• Samling+Udlån+Aktiviteter+

Digitalisering


Lænkebibliotek, Hereford


Klosterbibliotek, Admont


Biblioteksprojekt af Etienne-Louis Boullée, ca. 1780


Løvhyttebibliotek, ca. 1780


Lejebibliotek, London, 1813


Bydelsbibliotek på Nørrebro i København

omkring 1900


Ungdomsbibliotek på Det Deichmanske Bibliotek

i Oslo omkring 1900


Mønsterbiblioteket på Stationsbyudstillingen i Århus, 1909


Mønsterbiblioteket på Stationsbyudstillingen i Århus, 1909


Mønsterbiblioteket på Stationsbyudstillingen i Århus, 1909


”Det er indrettet som et Bibliotek med ”aabne Hylder”

… Enhver kan selv udsøge sig og udtage, hvad han

ønsker … Et Bibliotek og en Læsesal er jo ikke blot et

rum for Bøger, men først og fremmest et Sted, hvor

Mennesker skal søge Belæring, Underholdning eller

Hvile efter endt Gerning …Godt er det, om der ogsaa

er Mulighed for med Billeder og anden (god) Kunst,

Blomster o.lign. at skabe et hyggeligt og hjemligt

Indtryk.”

Vilhelm Grundtvig i pjecen Stationsbyens

Folkebibliotek, 1909.


Carnegie Biblioteker


Hjørring Centralbibliotek, 1927. “Målet er at forhindre

andre i at kigge ind , men også at skabe en atmosfære af en

anden verden – en oase – eller et højtideligt sted.”

(Lindberg, 2002)


Hjørring Centralbibliotek, 1927


Satirisk tegning af indgangen til Det Deichmanske

Bibliotek i Oslo, 1933


Biblioteksprojekt i Moskva, Leonidov, 1927


Hovedbiblioteket i Århus, 1934


Hovedbiblioteket i Århus, 1934

Avislæsesalen med drejelige metalstole


Nyborg Bibliotek, 1939


Nyborg Bibliotek, 1939. Grundplan


Nyborg Bibliotek, 1939. Avislæsestue


Studiekreds i Kolding Bibliotek, 1939


Swedish Public Libraries, 1956


Medborgerhuset i Ålborg, 1980


Medborgerhuset i Ålborg, 1980


Grundplan for Medborgerhuset i Ålborg, 1980


Giambattista Nollis kort over Rom, 1748


Seattle Public Library, 2004


Guggenheim Museet i Bilbao, 1997


Seattle Public Library, 2004


Seattle Public Library, 2004


Seattle Public Library, 2004


Seattle Public Library, 2004


Seattle Public Library,

2004


Seattle Public Library,

2004


Seattle Public Library, 2004


Seattle Public Library, 2004


Nashville Main Library, 2001


Chicago Main Library, 1991


Cerritos Public

Library,

2002


Cerritos Public Library, 2002. Main Street


Cerritos Public Library,

2002.

Old World Reading Room


Cerritos Public Library, 2002. Indgang til børnebibliotek


Cerritos Public Library, 2002. Børnebibliotek


Langston Hughes Library, 1999


Langston Hughes Library, 1999


Forest Scholar’s Library, Olive Bridge, New York, 2004


Forest Scholar’s Library, Olive Bridge, New York, 2004


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Peckham Public Library, London, 2000


Idea stores, London


Wiener Stadtbücherei, 2003


Wiener Stadtbücherei, 2003


Wiener Stadtbücherei, 2003


Projekt til nyt nationalbibliotek i Prag, Jan Kaplicky, 2007


Shenzhen Bibliotek, Kina, 2003


Bishan Community Library, Singapore, 2006


Bishan Community Library, Singapore, 2006


Bibliotheca Alexandrina, 2002


Bibliotheca Alexandrina, 2002


Bibliotheca Alexandrina, 2002


Bibliotheca Alexandrina, 2002


Den sorte diamant i København, 1999


Den sorte diamant


3XN projekt til multimediehus i Århus, 2008


Middelfart Bibliotek, 2005


Middelfart Bibliotek, 2005 2005


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Hjørring Bibliotek, 2008


Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i København, 2008


Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

i København, 2008


Kvarterhus,

Holmbladsgade i

København, 2001


Kvarterhus,

Holmbladsgade i

København, 2001


Bibliotek og kulturhus på Rentemestervej i Københavns

nordvestkvarter, 2011


Bibliotek og kulturhus på

Rentemestervej i Københavns

nordvestkvarter, 2011.

Indre gade med café


Bibliotek og kulturhus på Rentemestervej i Københavns

nordvestkvarter, 2011


Bibliotek og kulturhus på Rentemestervej

i Københavns nordvestkvarter, 2011


Bogbus i Randers


Kulturfabrikken, Sundsvall, 1986


Tønsberg Bibliotek, 1992


Same Bibliotek, Nordnorge, 2000


Same Bibliotek, Nordnorge, 2000


Same Bibliotek, Nordnorge, 2000


Papirbredden, Drammen, 2007


• Identitet

• Funktion

• Fleksibilitet

• Bæredygtighed

• Variation

Offentligt rum

• Serendipitet


Identitet

Bibliotekets uafhængige og demokratiske karakter, biblioteket

som vindue mod verden og biblioteket som frirum.

Kvalitet som princip for bibliotekets medier og

udlånsmaterialer og for selve bygningens karakter, indretning

og møblering.

”Stedets ånd” i form af bibliotekets beliggenhed og

forankringen i lokalsamfundet og lokale netværk.

Inspiration ”det tredje sted”.

Inspiration den skandinaviske bibliotekstradition.


Funktionalitet

Ud over fysiske hensyn til plads, afstande og

forbindelseslinjer omfatter funktioner også sociale aspekter af

bibliotekets indretning.

Det er vigtigt at skabe attraktive opholdsrum, siddepladser og

arbejdssteder med muligheder for koncentration, og en del af

biblioteket må stadig være have den klassiske kvalitet: Stilhed.

Støjende og stille områder holdes på afstand af hinanden.

Udformningen af biblioteksrummet må tilpasses brugen af

forskellige medier, ligesom det er vigtigt at samtænke det

fysiske og digitale rums funktioner.


Fleksibilitet

Både organisatoriske og fysiske omstillinger.

Muligheder for skiftende funktioner, møblering og

formidling af materialer. Muligheder for udvidelse og

tilbygning.

Gennemtænkning og forudsigelse af nye behov, medier og

opgaver, herunder konsekvenser af den fortsatte

informationsteknologiske udvikling. Opmærksomhed på

samarbejdsmuligheder med andre institutioner.


Bæredygtighed

Energimæssige, miljømæssige og økologiske hensyn

til temperatur, belysning og akustik.

Lavt energiforbrug i forbindelse med opvarmning/afkøling og

belysning holdbare og gerne økologiske materialer, der bliver

smukkere gennem brug.

Nærhed til eller anlæg af pladser og grønne områder skaber

forbindelse mellem hverdagsliv, natur og kultur. Også i

bygningens indre er der mulighed for grønne beplantninger

eller gårdhaver med væksthuset som forbillede.


Variation

Forskellige områder eller zoner, der indretningsmæssigt svarer til

forskellige funktioner og brugergrupper.

Der kan f.eks. indrettes et åbent område ved indgangen med aktuelle og

udadvendte aktiviteter, derudover et centralt formidlingsområde med

søgefunktioner og åbne arbejdspladser og endelig en fordybelseszone med

stilhed til studier og koncentration.

Forskellige områder med forskelligt brug og støjniveau kan markeres af

forskellige materialer, farveholdninger og møblering.

Der kan eksperimenteres med rum i rummet til særlige afdelinger som

f.eks. borgerinformation eller lokalhistoriske samlinger.

Bibliotekets mest åbne områder kan have længere åbningstider.

Mulighed for arkitektoniske eksperimenter.


Offentligt rum

Biblioteket som indre byrum. Biblioteksrummet er ikke blot et område med

reoler og betjening, men også et socialt rum.

Biblioteket kan spille en rolle i forbindelse med byfornyelse og

kvartersudvikling. Biblioteket kan indgå i forbindelse med både

netværksopbygning og samarbejde med andre institutioner, men vigtig er

også en synlig udformning og placering i byrummet.

Byens rum som forbillede for bibliotekets egen indretning med pladser,

gader og stræder og forskellige ”bydele” med hver deres tilbud og karakter.

Spændende indretninger og attraktioner kan give mulighed for

”arkitektoniske promenader” eller lystvandringer som i oplysningstidens

”lærdomslandskaber”.


Serendipitet

Det uventede fund, som viser sig at være relevant, værdifuldt eller

uundværligt.

Sådanne fund kan finde sted både i det digitale rum og i det fysiske

bibliotek, hvor det er forbundet med det åbne biblioteksrum med åbne

hylder.

Hvis der skal være mulighed for at gøre det uventede fund, må udvalget og

præsentationen af informationer og materialer også omfatte det originale og

det specielle, således at man på biblioteket eller i bibliotekets baser kan

finde og støde på noget – uundværligt – som man ikke ville finde andre

steder.


Det tredje sted:

• Neutralt sted (Neutral Ground)

• Inklusivt sted (Leveler)

• Samtale hovedaktivitet

• Tilgængelighed og åbenhed

(Accessibility and

Accomodation)


•Stamgæster (Regulars)

•Lav profil (Low Profile,

Plainness)

•Samspil (Playful Mood)

•Hjem uden for hjemmet

(Home away from Home)


”Unlike hospitals or libraries,

which have exacting, complicated,

and expensive internal

requirements, third places are

typically modest, inexpensive, and

modest by comparison.”


• Biblioteket som byrum

• Samarbejde med andre kulturelle

institutioner

• Arkitektonisk frisættelse


Tak for opmærksomheden

More magazines by this user
Similar magazines