Rapport 380 Miljøvurdering – Del 2 - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Rapport 380 Miljøvurdering – Del 2 - Vejdirektoratet

3. lImfJORDsfORbInDElsE

VVm-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2

R appoRt 380 - 2011


3. lImfJORDsfORbInDElsE

VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2

Rapport 380 - 2011

REDAKTIOn: COWI

DATO: Juni 2011

lAYOUT: COWI

fOTOs: Kartin Gyrocam, COWI og Vejdirektoratet

GRUnDKORT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen

lUfTfOTO: DDO®land2010, copyright COWI

Isbn (nET): 9788770605663

Isbn: 9788770605656

COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011

4


3. LIMFJORDSFORBINDELSE

VVM-redegørelse - Miljøvurdering

Rapport 380 - 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1

1. INDLEDNING 1

2. SAMMENFATNING 4

3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET 62

4. TRAFIKALE KONSEKVENSER 69

5. LOVGRUNDLAG, PRINCIPPER OG AFGRÆNSNING 98

6. PLANFORHOLD 102

7. LANDSKAB OG JORDBUND 131

8. NATUR, FLORA OG FAUNA DET TERRESTRISKE MILJØ 206

9. NATUR, FLORA OG FAUNA DE MARINE MILJØ 307

DEL 2

10. NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 359

11. KULTURMILJØ 425

12. FRILUFTSLIV 464

13. OVERFLADEVAND 479

14. GEOLOGI OG GRUNDVAND 499

15. STØJ 579

16. VIBRATIONER 601

17. LUFT OG KLIMA 614

18. LYS 655

19. RÅSTOFFER OG AFFALD 666

20. FORURENET JORD 671

21. BEFOLKNING OG SOCIOØKONOMI 689

DEL 3

KORTBILAG


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

10. NATURA 2000-

KONSEKVENSVURDERING

Indholdsfortegnelse

10. NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 359

10.1 Metode og afgrænsning 359

10.2 Natura 2000-områder i nærheden af den 3. Limfjordsforbindelse 362

10.3 Habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 363

10.3.1 Udpegningsgrundlag 363

10.3.2 Arter i udpegningsgrundlaget 365

10.3.3 Naturtyper i udpegningsgrundlaget 373

10.3.4 Terrestriske naturtyper 374

10.3.5 Marine naturtyper 385

10.4 Fuglebeskyttelsesområde F1 389

10.4.1 Udpegningsgrundlag 389

10.4.2 Ynglefugle i udpegningsgrundlaget 389

10.4.3 Trækfugle i udpegningsgrundlaget 401

10.5 Relationer til vandplanerne 414

10.6 Afværgeforanstaltninger 416

10.6.1 Anlægsfasen 416

10.6.2 Driftsfasen 416

10.7 Sammenfattende konsekvensvurdering og konklusion 417

10.8 Referencer 421

10.1 Metode og afgrænsning

Natura 2000-konsekvensvurderingen følger udkast til Vejledning til bekendtgø-

relse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (sendt i høring af By-

og Landskabsstyrelsen i 2008), se boks.

359


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

360

Faktaboks: Krav til Natura 2000-konsekvensvurderingens indhold

Beskrivelsen skal indeholde oplysning om:

• Planen eller projektet. Hvilket anlæg/bygning/drift mv., arealmæssigt om

fang, beliggenhed, mv.

• Hvilke arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i det berørte

område, dvs. de beskyttelsesinteresser der er knyttet til Natura 2000-

området.

• Den påvirkning, som planen eller projektet vil have på Natura 2000-

områdets udpegningsgrundlag.

Naturtyper: Påvirkningen på naturtyperne og de forventede eller forudsigelige

ændringer i disse. Der kan være tale om areal-, karakter- eller kvalitetsmæssi-

ge ændringer i forhold til den eksisterende arealmæssige udbredelse og belig-

genhed, ændring af sammensætningen af relevante eller karakteristiske arter

af dyr og planter, den procentvise fordeling af naturtyper inden for det berørte

område, naturtypernes sårbarhed, funktion som spredningskorridorer eller lig-

nende.

Arter: Påvirkningen på arterne og de forventede eller forudsigelige indvirknin-

ger på f.eks. bestandsstørrelse, sårbarhed, artens fødegrundlag, yngleaktivitet

og yngelpleje, muligheder for at raste, fouragere, overvintre eller skifte svingfjer

(fælde), samt oplysninger om hvorvidt artens konkurrenceevne ændres som

følge af ændrede levestedsvilkår, f.eks. på grund af mindre eller fragmenterede

levesteder, væsentlige forstyrrelser mv.

Beskrivelsen kan indeholde følgende oplysninger:

• Naturforhold i øvrigt, bl.a. de direkte eller afledte påvirkninger af det eksi

sterende dyre- og planteliv med betydning for de arter og naturtyper, der

er på udpegningsgrundlaget.

• Fysiske eller kemiske ændringer af Natura 2000-området som følge af

f.eks. ændret vandpåvirkning (eksempelvis ved oversvømmelse eller dræ

ning), deponering eller udledning af forurenende stoffer mv.

• Beskrivelse af støj (periodisk støj, konstant støj), færdsel, opgravning, op

fyldning, lyspåvirkning eller anden forstyrrelse og påvirkning i hhv. an

lægsfasen og når anlægget er færdigetableret og i drift.

• Beskrivelse af eventuelle reetableringsmuligheder.

• Eventuelle vilkår i forbindelse med anlægs- og driftsfasen.

• Eventuelle alternative løsninger, afhjælpende foranstaltninger.

(Uddrag fra udkast til vejledningen til Bek. 408)

Som datagrundlag er anvendt følgende oplysninger:

• Natura 2000-planernes basisanalyser, der rummer oplysninger om ud-

pegningsgrundlaget og kortlægning af naturtyper og levesteder for arter.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

• Udkast til Natura 2000-planerne, der indeholder nyeste kortlægninger af

naturtyper og arter samt hvor trusler og mål for de enkelte elementer i ud-

pegningsgrundlaget er beskrevet

• Natura 2000-databasen på www.nst.dk, hvor der kan søges efter områder

og udpegningsgrundlag.

• DMU-håndbogen, der beskriver levesteder, og yngle- og rasteområder for

en lang række arter.

• Diverse videnskabelige og faglige rapporter

• Oplysninger om forekomster af bl.a. fugle fra lokale organisationer.

Herudover er der gennemført feltarbejde i 2010 i området for kortlægning af

ålegræs og andre marine forhold, fugles yngle- og rasteområder samt en ræk-

ke andre naturkortlægninger, der har til formål at udpege væsentlige lokaliteter

og levesteder i den undersøgelseskorridor, der er udlagt omkring de forskellige

alternative linjeføringer, se kapitel 8 og 9 om natur, flora og fauna. Der er i kon-

sekvensvurderingen desuden inddraget resultat af luftforureningsberegninger

foretaget af DMU (DMU 2011). DMU har beregnet den atmosfæriske deposition

af kvælstof i Natura 2000-området. Endelig er eksisterende viden om udpeg-

ningsgrundlagets arter og naturtyper mht. national og regional udbredelse, til-

stand og trusler inddraget i vurderingen.

For en mere detaljeret metodebeskrivelse af indhentningen af eksisterende

data og det udførte feltarbejde med nyregistreringer henvises til metodeafsnittet

i denne rapports kapitel 8 og 9. De data fra feltarbejdet, der er anvendt, omfat-

ter registrering af arter og naturtyper, der indgår som en del af udpegnings-

grundlaget for Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

Som første trin i Natura 2000-konsekvensvurderingen blev der udført en scree-

ning af, hvilke Natura 2000-områder der potentielt kan påvirkes af projektet.

Ingen af de mulige linjeføringer krydser direkte gennem Natura 2000-områder,

og derfor er der ingen direkte fysiske påvirkninger af arter og naturtyper inden

for de udpegede områder. Imidlertid kan der ske indirekte påvirkning af udpeg-

ningsgrundlaget fra aktiviteter, som foregår uden for selve området som følge

af ændringer i strømforhold i anlægsfasen, øget luftforurening, spredningsbar-

rierer for dyr på udpegningsgrundlaget m.v.

Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (bilag I-habitatnaturtyper, bilag II-

habitatarter og bilag I-fuglearter) er ikke formelt beskyttet uden for Natura 2000-

områder af habitat- og eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Dog kan gunstig beva-

ringsstatus påvirkes, når/hvis arten bevæger sig uden for Natura 2000-

området, hvor der foregår større anlægsaktiviteter, eller hvor anlæg i driftsfasen

optager fødesøgningsområder, udgør en spredningsbarrierer o. lign. Disse

aspekter er derfor også inddraget i denne Natura 2000-konsekvensvurdering.

361


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

362

Påvirkninger af udpegningsgrundlaget er vurderet på baggrund af viden om

projektets karakteristika.

10.2 Natura 2000-områder i nærheden af den 3. Limfjordsforbindelse

Natura 2000-områder i nærheden af de mulige linjeføringer for en 3. Limfjords-

forbindelse fremgår af Figur 10-1.

Figur 10-1 Natura 2000-områder omkring Aalborg.

Umiddelbart vest for projektområdet findes Natura 2000-område nr. 15 Nibe

Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-området består af habi-

tatområdet H 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebe-

skyttelsesområdet F1 Ulvedybet og Nibe Bredning. Dette område ligger i en

afstand af ca. 1,2 km fra Egholm-linjen, ca. 2,5 km fra Lindholm-linjen og ca.

6,5 km fra Østforbindelsen. Området er i direkte hydrologisk forbindelse med

projektområdet og ligger i så kort afstand, at påvirkning af arter og naturtyper

på udpegningsgrundlaget ikke på forhånd kan udelukkes.

Natura 2000-området N218 Hammer Bakker, østlig del ligger nordvest fra pro-

jektområdet. Området indeholder habitatområde 218 Hammer Bakker, østlige

del og ligger i en afstand af mere end 6 km fra den nordlige ende af linjeførin-

gen for Østforbindelsen, som er den linjeføring, der ligger tættest på. Da der

ikke er hydrologisk forbindelse med Natura 2000-området, og det ligger i en så

betydelig afstand, vurderes det, at de 9 naturtyper og arten stor vandsalaman-

der i udpegningsgrundlaget ikke vil blive påvirket af projektet. Dette Natura

2000-område vil derfor ikke blive beskrevet nærmere.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Natura 2000-området N14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord in-

deholder habitatområdet H14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

og bl.a. fuglebeskyttelsesområdet F2 Ålborg Bugt, nordlige del samt yderligere

to fuglebeskyttelsesområder i længere afstand fra projektet. Dette område lig-

ger i en afstand af mere end 20 km fra linjeføringen for Østforbindelsen, som er

den nærmeste linjeføring. Området er i hydrologisk forbindelse med projektom-

rådet gennem Limfjorden, men ligger i så betydelig en afstand, nedstrøms pro-

jektområdet og omfatter mere åbne kystområder, at det vurderes, at udpeg-

ningsgrundlaget for området ikke vil blive påvirket af projektet. Dette Natura

2000-område vil derfor ikke blive beskrevet nærmere.

10.3 Habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

10.3.1 Udpegningsgrundlag

Natura 2000-områdets samlede areal er 20.341 ha, hvoraf 12.566 ha er fjord,

medens 7.775 ha er land. Størstedelen af Natura 2000-området (18.907 ha) er

både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens den resterende del kun er

fuglebeskyttelsesområde.

Habitatområdet består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjordområder i

Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredninger. Om-

rådet har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs.

Der er store marine naturværdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de

største lavvandede fjordområder i Danmark. Disse arealer har især tidligere

rummet vidtstrakte flader med ålegræs (naturtypen 1110). Ulvedybet er en af

de største brakvandssøer i Danmark (naturtype 1150).

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige

udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national

betydning. Således forekommer godt 25 % af Nordjyllands samlede strand-

engsareal i Natura 2000-området, hvoraf en stor del består af store sammen-

hængende arealer.

I området findes en lang række naturtyper og arter, som er optaget på habitat-

direktivets bilag I (naturtyperne) og II (arterne)¸disse naturtyper og arter indgår i

områdets udpegningsgrundlag, som kan ses nedenfor. Flere af de forekom-

mende naturtyper er prioriterede som værende af fællesskabsbetydning jf. ha-

bitatdirektivet. Prioriterede arter og naturtyper er markeret med *.

363


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

364

Tabel 10.1 Udpegningsgrundlaget for EF habitatområde nr. H15 Nibe Bredning, Halkær

Ådal og Sønderup Ådal. Naturtyper, der forekommer tæt på projektområdet, er markeret

med fed skrift.

Udpegningsgrundlag

1013 Kildevældsvindelsnegl (Vertigo geyeri)

1065 Hedepletvinge (Euphydras aurinia)

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

1096 Bæklampret (Lampetra planeri)

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

1355 Odder (Lutra lutra)

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1170 Rev

1210 Enårig vegetation på strandvolde

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer

mudder og sand

1330 Strandenge

1340 *Indlands saltenge

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

3260 Vandløb med vandplanter

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enebærkrat på heder, overrdrev eller skrænter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund med kristtorn

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Habitatområdet har en stor udbredelse omkring Limfjorden vest for Aalborg, og

flere af naturtyperne i udpegningsgrundlaget findes iflg. de nyeste kortlægnin-

ger udelukkende i betydelig afstand fra projektområdet. De naturtyper, der fin-


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

des i så stor afstand, at en indirekte påvirkning vurderes at kunne udelukkes på

forhånd, omtales ikke yderligere i denne miljøvurderingsrapport. Der er særligt

tale om terrestriske naturtyper, som især findes i en række ådale ca. 20 km

vest for projektområdet.

De arter og naturtyper, der vurderes at kunne forekomme/forekommer så tæt

på projektområdet, at en påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes, er markeret

med fed i Tabel 10.1, og de beskrives nærmere i det følgende. Beskrivelsen

består af følgende afsnit:

• Beskrivelse af arten/naturtypen og dens biologi

• Nuværende bevaringsstatus og trusler mod arten/naturtypen

• Kendte forekomster i Natura 2000-området og i undersøgelseskorridoren

• Vurdering af påvirkninger i både anlægs- og driftsfase

• Afværgeforanstaltninger.

Forekomster af arter og naturtyper uden for Natura 2000-området er ikke for-

melt beskyttet i henhold til Natura 2000-direktiverne, men forekomster uden for

habitatområdet behandles alligevel, da der kan være udveksling af indivi-

der/forbindelse med populationer/forekomster i Natura 2000-området. Særligt

for dyr er dette vigtigt, da de er mobile. Derfor er alle arters forekomster be-

skrevet i denne konsekvensvurdering.

For naturtyper er der gennemført en screening for at vurdere, hvilke naturtyper

der kan udelukkes at blive påvirket, da de ikke findes i nærheden af projektet.

Disse naturtyper er derfor ikke detaljeret beskrevet i denne konsekvensvurde-

ring.

Gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper skal ikke kun vurderes for det

enkelte Natura 2000-område, men for det samlede danske areal, hvilket også

inkluderer forekomster uden for Natura 2000-områder. Det betyder, at også

disse forekomster tæller med, når den danske bevaringsstatus skal vurderes.

I Natura 2000-planen for habitatområde H15 er det nævnt som en indsats efter

sigtelinje 3 (vedr. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og

miljølovgivningen), at: "Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper og leve-

steder, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse."

10.3.2 Arter i udpegningsgrundlaget

I de følgende afsnit gennemgås arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

områderne:

Kildevældsvindelsnegl

Kildevældsvindelsnegl lever fortrinsvis i naturtyperne kildevæld og rigkær

(7220, 7230), men er også fundet i naturtyperne våde enge (6410), klitlavninger

(2190) og senest i hængesæk (7140) i Nordjylland. Potentielle levesteder er

veludviklede lysåbne og lavtvoksende kalkrige rigkær med halvgræsser i form

af star- eller skænevegetation. Urtelaget må helst ikke være intensivt slået eller

365


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

366

nedgræsset af husdyr. Arten er i Nordjylland primært fundet i tilknytning til ar-

terne næb-star og toradet star, men er også fundet i tilknytning til plantearterne

top-star, hirse-star, kær-star og sort skæne. Arten har på grund af sin beskedne

størrelse (2 mm) et meget lille spredningspotentiale, men må formodes at kun-

ne spredes med f.eks. fugle.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet som

ukendt, og målsætningen er bevaring eller genopretning af gunstig bevarings-

status. Trusler mod arten er tilgroning med græs og høje urter, tilgroning med

vedplanter og uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: I habitatområdet er arten registreret ved Hedegårde syd for Hal-

kær i 2005 og i forbindelse med DEVANO-kortlægningen i en tidvis våd eng i

Skrædderengen ved Vår Skov i 2006 (basisanalysen). Herudover er arten regi-

streret i Vokslev i 2007 (fugleognatur.dk). Artens udbredelse er endnu ikke de-

tailkortlagt, men vurderet ud fra det potentielle levestedsareal må det formodes,

at den findes flere steder i habitatområdet.

Der er ikke kendskab til lokaliteter nærmere på projektområdet end 20 km, og

der vurderes på baggrund af de udførte feltundersøgelser af COWI i 2010, at

der ikke findes potentielle lokaliteter inden for undersøgelsesområdet. Da arten

har et meget lille spredningspotentiale, vurderes det, at uopdagede populatio-

ner i habitatområdet ikke vil være i stand til bevæge sig ind i undersøgelsesom-

rådet og nær de mulige linjeføringer. Arten er ikke specifikt eftersøgt i forbin-

delse med feltarbejdet.

Påvirkning: Ingen. De lokaliteter, hvor arten er fundet, ligger i så stor afstand

fra linjeføringen (> 20 km), at disse bestande ikke vil blive påvirket af projektet

hverken i anlægs- eller driftsfasen. I undersøgelseskorridoren vurderes det, at

der ikke findes egnede lokaliteter til arten.

Afværgeforanstaltninger: Da det samlet vurderes, at projektet ikke påvirker

arten, er der heller ikke peget på mulige afværgeforanstaltninger.

Hedepletvinge

Sommerfuglen Hedepletvinge lever i små kolonier på fugtige heder og på mag-

re enge, der ikke gødes. Der skal være rigelige bevoksninger af planten djæ-

velsbid (Succisa pratensis), der er den eneste planteart, som sommerfuglen

lægger sine æg på, og dens larver lever af.

Der er tale om en udpræget standsommerfugl, som ikke spreder sig over store

afstande. Arten er derfor afhængig af kort afstand mellem eksisterende og po-

tentielle levesteder. Nordjylland rummer hele Danmarks bestand af he-

depletvinge, hvor den i dag kendes fra 8 mindre lokaliteter.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet ugun-

stig, og målsætningen er genopretning af gunstig bevaringsstatus. Trusler mod


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

arten er arealreduktion/fragmentering, tilgroning med græs og høje urter og

uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: I habitatområdet er arten sidst fundet på Skrædderengen vest for

Vår Skov i 2001; her optaltes 29 larvespind. Siden 2001 er arten ikke blevet

konstateret. Lokaliteten ligger i stor afstand (> 20 km) fra undersøgelseskorri-

doren.

Der er ikke kendskab til lokaliteter nærmere på projektområdet, og der vurderes

på baggrund af de udførte feltundersøgelser fra 2010, at der ikke findes poten-

tielle lokaliteter i undersøgelsesområdet. Da arten har lille spredningspotentia-

le, vurderes uopdagede populationer i habitatområdet ikke at kunne bevæge

sig ind i undersøgelseskorridoren. Arten er ikke specifikt eftersøgt i forbindelse

med feltundersøgelserne.

Påvirkning: De kendte lokaliteter for arten ligger i så stor afstand fra linjeførin-

gen (>20 km), at disse populationer vurderes ikke at kunne blive påvirket af

projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Afværgeforanstaltninger: Da det vurderes, at projektet ikke påvirker arten, er

der heller ikke peget på mulige afværgeforanstaltninger.

Havlampret

Havlampret lever sit voksne liv i havet, men vandrer op i vandløb for at gyde.

Æggene lægges på bunden af vandløb. De unge lampretter lever i ferskvand i

2-5 år, inden de vandrer ud i havet for at vokse op. Arten er vidt udbredt i Dan-

mark, men er ikke særlig talrig. Der har kun været få registreringer af hav-

lampret i Nordjylland. Der er i forbindelse med basisanalysen/naturplanen ikke

været foretaget systematiske undersøgelser efter arten, og registreringerne er

udelukkende resultatet af tilfældige observationer. Status for arten i Nordjylland

må betragtes som ukendt eller muligvis ugunstig.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet som

ugunstig, og målsætningen er genopretning af gunstig bevaringstilstand. Trus-

ler mod arten er arealreduktion/fragmentering, belastning med organisk stof, for

få egnede gyde- og levesteder, grødeskæring i vandløb, sandvandring, spær-

ring i vandløb, vandindvinding af overfladevand og vandløbsoprensning. Her-

udover er fiskeri nævnt som en trussel (By- og Landskabsstyrelsen 2009).

Forekomst: Der bliver næsten hvert år set eller fanget enkelte havlampretter i

Ry Å. I Binderup Å er havlampret registreret nedenfor Binderup Mølle Dambrug

i 2003. Hertil er der ældre oplysninger om fund af havlampret i Binderup Å og i

Nibe Bredning, samt Halkær Bredning ved udløbet af Halkær-Sønderup Å

(Lassen 2006).

Alle de nævnte kendte forekomster findes i vandløb, der ligger i stor afstand fra

projektområdet. Der er ikke kendskab til forekomster nærmere på projektområ-

det. Arten er ikke specifikt eftersøgt i forbindelse med feltarbejdet. Det vurderes

367


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

368

som usandsynligt, at arten anvender de vandløb, der findes i projektområdet

som gydeområde, men det kan ikke helt udelukkes, at enkelte individer kan

bevæge sig op i f.eks. Lindholm Å.

Påvirkning: Da der ikke er kendskab til eksisterende populationer i nærheden

af projektområdet, og da det vurderes som usandsynligt, at arten i større om-

fang benytter vandløb i projektområdet, vurderes der ikke at ske en påvirkning

af arten.

Ved alle krydsninger af vandløb vil der blive sikret passage for vandlevende dyr

i anlægs- og driftsfasen, og der vil blive etableret sandfang i anlægsfasen for at

hindre sedimenttransport. Med disse tiltag vurderes en påvirkning helt at kunne

udelukkes både i anlægs- og driftsfasen.

Afværgeforanstaltninger: Det vurderes, at det ikke er nødvendig at indarbej-

de særlige afværgeforanstaltninger i projektet ifht. denne art. Tiltag som op-

sætning af sandfang ved vandløbskrydsninger i anlægsfasen og sikring af pas-

sage af vandlevende dyr i alle vandløb både i anlægs- og driftsfase vil mindske

eventuelle negative virkninger for evt. eksemplarer af havlampret som for andre

vandlevende dyrearter.

Bæklampret

I modsætning til hav- og flodlampret lever bæklampret hele sit liv i vandløbene.

Som voksent individ tager dyret dog ikke næring til sig. Om foråret søger

bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med

hastigt strømmende vand, og herefter dør de voksne lampretter. Det er vigtigt,

at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten.

Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Bæklampretten

har en betydelig udbredelse i Nordjylland.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet som

ukendt på grund af manglende viden, og målsætningen er bevaring eller gen-

opretning af gunstig bevaringsstatus. Trusler mod arten er arealredukti-

on/fragmentering, belastning af organisk stof, for få egnede gyde- og leveste-

der, grødeskæring i vandløb, sandvandring, spærring i vandløb, vandindvinding

af overfladevand og vandløbsoprensning.

Forekomst: Bæklampret er udbredt i hele Binderup Å, Halkær-Sønderup Å og

Vidkær Å. Bæklampret forekommer spredt i hele Ry Å, men der er ikke regi-

streret bæklampret i Ry Å inden for habitatområdet.

Alle de nævnte kendte forekomster findes i vandløb, der ligger i stor afstand fra

projektområdet.

Arten er kendt fra Hasseris Å (Naturstyrelsen Aalborg, 2011) og Østerå (men

ikke nærmere stedfæstet, Fugle og Natur, fund 2006). Der er ikke kendskab til

andre forekomster nærmere på projektområdet. Arten er ikke specifikt eftersøgt

i forbindelse med feltarbejdet.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Påvirkning: Da der ikke sker direkte påvirkning af vandløb i Natura 2000-

området, kan der ikke ske en påvirkning af arten inden for det beskyttede om-

råde. En eventuel påvirkning uden for Natura 2000-området kan ske ved Øste-

rå i forbindelse med omlægning af en strækning ved Svenstrupholm. Denne del

af Østerå og strækningerne nedstrøms vurderes dog at være mindre egnede

for arten. En eventuel påvirkning af arten vurderes derfor at være lille og ikke

varig. Påvirkningen vil yderligere kunne mindskes ved at begrænse perioden

for selve omlægningen af Østerå, så påvirkning i artens ynglesæson undgås.

Afværgeforanstaltninger: Anlægsarbejder i forbindelse med omlægningen af

en strækning af Østerå udføres i perioden 1. juni til 31. oktober af hensyn til

hele vandløbsfaunaen, og herunder for at undgå ynglesæsonen for

bæklampret. Som obligatorisk afværgeforanstaltning ved alle krydsninger af

vandløb vil der blive sikret passage for vandlevende dyr i anlægs- og driftsfa-

sen og blive lavet sandfang for at hindre sedimenttransport i anlægsfasen, hvil-

ket både tilgodeser bæklampret og andre vandlevende dyr.

Flodlampret

Flodlampretten bliver kønsmoden, efter den har været i havet i 1-2 år, og når

det sker, vandrer den op i vandløbene for at gyde. Arten gyder på stenet bund.

Larverne bevæger sig med strømmen ned ad vandløbet og graver sig ned i et

område med sandet eller siltet bund. Flodlampretten er afhængig af en god

biologisk vandløbskvalitet. Flodlampret findes hovedsagelig i de jyske vandløb,

og især i nogle vandløbssystemer i Vestjylland forekommer den talrigt.

Arten er formentlig ikke i stand til at passere dårligt indrettede faunapassager.

Det er derfor spærringer og opstemninger, som sætter grænser for artens ud-

bredelse i mange danske vandløb.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus ukendt på

grund af manglende viden; målsætningen er bevaring eller genopretning af

gunstig bevaringsstatus. Trusler mod arten er arealreduktion/fragmentering,

belastning af organisk stof, for få egnede gyde- og levesteder, grødeskæring i

vandløb, sandvandring, spærring i vandløb, vandindvinding af overfladevand

og vandløbsoprensning. Herudover er nævnt fiskeri (By-og Landskabsstyrelsen

2009, 2010).

Forekomst: Arten er ikke beskrevet i basisanalysen, og udbredelsen i habitat-

området kendes ikke. I forbindelse med atlasprojektet danske ferskvandsfisk

(Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser, 2007) er arten beskre-

vet som en ret sjælden fisk i Danmark. Der er registreret spredte fangster fra

flere forskellige steder i landet overvejende fra lidt større vandløb, men ingen

ved Aalborg og ingen efter 1996 i Nordjylland. Det er nævnt som et problem, at

larverne er svære at kende fra bæklampretlarver, og der derfor kan være tale

om fejlregistreringer af arterne. Nye undersøgelser tyder på, at bæk- og flod-

lampretten er samme art, der som ørreden har en stationær (bæklampret) og

en vandrende form (flodlampret). Dette taxonomiske spørgsmål er dog ikke

endeligt afklaret.

369


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

370

Man ved med andre ord ikke meget om artens ynglesteder i Danmark. Der er

ingen kendte forekomster i habitatområdet. Arten er ikke specifikt eftersøgt i

forbindelse med feltarbejdet. Det vurderes som usandsynligt, at den anvender

de vandløb, der findes i projektområdet, som gydeområde, men det kan ikke

helt udelukkes, at enkelte individer kan bevæge sig op i f.eks. Lindholm Å.

Påvirkning: Da der ikke er kendskab til eksisterende populationer i nærheden

af projektområdet, og da det vurderes som usandsynligt, at arten i større om-

fang lever i vandløb i projektområdet og anvender vandløbene til gydepladser

m.v., vurderes det, at der ikke vil ske en påvirkning af arten.

Ved alle krydsninger af vandløb vil der blive sikret passage for vandlevende dyr

i anlægs- og driftsfasen og blive lavet sandfang i anlægsfasen for at hindre se-

dimenttransport. Med disse tiltag vurderes en påvirkning helt at kunne udeluk-

kes både i anlægs- og driftsfasen.

Afværgeforanstaltninger: Ingen specifikke tiltag er nødvendige for at afværge

en påvirkning af arten. Men de allerede indbyggede tiltag omkring opsætning af

sandfang ved vandløbskrydsninger i anlægsfasen og sikring af passage af

vandlevende dyr i alle vandløb både i anlægsfase og driftsfase, vil være positi-

ve også for flodlampret.

Odder

Odderens foretrukne levesteder er pilekrat samt elle- og askesumpe (91E0)

langs de vandløb (3260), hvor arten finder hovedparten af sin føde. Odderen

opholder sig ligeledes langs med vores kyster, og selvom det først og fremmest

er i vandløbene, at odderen etablerer territorier og opfostrer sine unger, er der

flere eksempler på ynglelokaliteter i mole- og havneanlæg langs kysten. Lav-

vandede kyst- og fjordområder fungerer ligeledes som en slags refugium for

odderen i kolde vintre med isdækkede vandløb, hvor odderen så kan fiske fra

våger i isen. Det vurderes, at odderen er vidt udbredt i Nordjylland.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet som

gunstig pga. stabil/stigende bestandsstørrelse, og målsætningen er bevaring af

gunstig bevaringsstatus. I naturplanen er der ikke identificeret kendte trusler

mod arten, men i basisanalysen er det nævnt, at trafikdrab af odder udgør en

stor trussel alle steder, hvor vandløbene krydses af veje.

Forekomst: Det vurderes, at odderen forekommer i områderne omkring linjefø-

ringerne. Arten er blevet specifikt eftersøgt i forbindelse med feltarbejdet i

2010, da den er kendt fra Østerå, på Egholm og langs Lindholm Å. Der er en

registrering af arten ved Aalborg Universitet i Klingenberg Sø fra 2009

(fugleognatur.dk).

I forbindelse med feltarbejdet i 2010 blev arten konstateret to steder inden for

undersøgelsesområdet. Konstateringen er baseret på fund af en veksel og af-

føring fra odder bag diget på den sydlige kyst af Egholm på lokalitet EG-046 og


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

i form af fodspor på banketterne ved Høvejens krydsning af Lindholm Å (EL-

17).

Påvirkning: I anlægsfasen vil der forekomme forstyrrelser af enkeltindivider i

forbindelse med støj, kørsel, graveaktiviteter osv. Anlægsbælterne rundt om

det kommende vejanlæg kan virke som spredningsmæssige barrierer for od-

der, der er en art, der bevæger sig en del rundt. Især ved krydsning af Østerå,

Lindholm Å og ved kysterne på begge sider af Egholm samt sydlig og nordlig

Limfjordskyst vil anlægsarbejdet kunne få betydning for odderens spredning.

Da odderen bl.a. lever af fisk i vandløb, vil de midlertidige forlægninger af de

større vandløb kunne betyde en påvirkning af tilgængeligheden af føde.

Foregår der anlægsarbejder tæt på, hvor odderen yngler, kan dette virke for-

styrrende på arten og betyde, at den enten flytter med ungerne, eller får en

dårligere ynglesucces.

I driftsfasen vil vejanlægget påvirke odderen ved at øge de spredningsmæssige

barrierer. Der er risiko for isolering af bestande, som samlet set kan give en

mindre gunstid bevaringstilstand for arten på regionalt niveau og derved betyde

en mindre vækst i antallet af oddere, end der registreres for øjeblikket.

Samtidig betyder vejanlægget i driftsfasen en øget risiko for trafikdrab af odde-

re, der vil krydse vejen, især hvis der ikke er etableret gode passagemulighe-

der.

Afværgeforanstaltninger: I anlægsfase vil hensyn til odder især bestå i at

sikre fri passage i og langs vandløb, i ådale, sænkninger i terrænet og langs

kysterne. Det kan dog ikke lade sig gøre alle steder i hele anlægsfasens perio-

de, da en del af aktiviteterne vil betyde arbejdsbælter og forstyrrelser, der vil

virke som spredningsbarrierer for arten.

Arten kan beskyttes ved anlægsområdet ved at plante buske, der anvendes

som skjul ved forstyrrelser. Derved kan odderen gemme sig, når der er flest

forstyrrelser og derefter, når anlægsarbejdet stopper den pågældende dag,

krydse anlægsområdet. Erfaringen er, at sådanne tiltag afværger noget af den

barriere, som anlægsområdet ville give.

I vejprojektet er mulighederne for indpasning af faunapassager, som er egnede

til odder, undersøgt. Iflg. de nye vejregler (Vejdirektoratet, in prepress) projek-

teres vådpassager med dobbelte banketter, og dette sker bl.a. ved Østerå og

Lindholm Å. Langs kyststrækningerne bliver der fortsat passagemulighed på

sydsiden af Limfjorden, da tunnelportalen trækkes ind i land. På sydsiden af

Egholm er designet af tunnelportalen og kyststrækningen langs med planlagt,

så der er fremtidige passagemuligheder for strandtudse langs med tunnelporta-

len ved kysten. Indbygningen af disse tiltag i vejprojektet vil samtidig gavne

odderen.

371


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

372

På nordsiden af Egholm dannes en smal stribe eng, der hvor tilkørselsvejen til

Egholm føres ned, og hvor vejanlægget fortsætter på en bro over mod den

nordlige kyst. Også her forventes det, at der er gode passagemuligheder for

odder efter anlægsarbejdets ophør. På nordsiden af fjorden vil der stadig være

passagemuligheder langs kysten.

Endelig er der givet en række anbefalinger for anlægsarbejde lige op ad yngle-

pladser for odder, hvis disse konstateres af miljøtilsynet ved vandløbskrydsnin-

ger, se endvidere kapitel 8 i denne rapport.

Spættet sæl

Forekomsterne i Nordjylland tilhører to bestande, dels den i Limfjorden og dels

den i det nordlige Kattegat. Bestanden i Løgstør og Nibe Bredning er således

spredningsmæssigt forbundet med den store delbestand i den vestlige del af

Limfjorden.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet gun-

stig pga. stabil/stigende bestandsstørrelse, og målsætningen i naturplanen er

bevaring af gunstig bevaringsstatus. Trusler mod arten er høj næringsstofbe-

lastning, som resulterer i en forringelse af fødegrundlaget. Den fortsatte tilste-

deværelse af velegnede yngle- og hvileområder er af stor betydning.

Forekomst: Bestanden i Limfjorden har siden 2000 ligget på mellem 1500 og

2000 individer og var i 2010 på ca. 1500 individer (Teilman, pers. comm. 2011).

Bestanden af spættet sæl i habitatområde 15 benytter Rønholm som opholds-

sted. Rønholm er en lille stenet ø i Nibe Bredning, hvor der er fred og ro, og

hvor der er mange velegnede liggesten for sæler (Skriver 2006). Data fra årlige

flytællinger viser, at antallet af sæler ved Rønholm ligger på mellem 60 og 120

individer (Teilman, pers. comm. 2011). Når sælen er i vandet, strejfer den om-

kring i og uden for habitatområdet. Således kan man både observere spættet

sæl øst for habitatområdet i Nørredybet, tæt ved både Lindholm Fjordpark og

Egholm. Der er også observeret spættet sæl tæt ved Aalborg Havn samt ved

Dynen vest for Egholm.

Påvirkning: Erfaringer fra opførelsen af Øresundsbroen viser, at der kan etab-

leres en bro ganske tæt på sælers opholdsteder, uden de påvirkes negativt.

Før arbejdet på Øresundsforbindelsen gik i gang, frygtede man, at en bestand

af spættede sæler på 20-30 individer, som havde hvilepladser i umiddelbar

nærhed af arbejdsområdet, ville blive skræmt bort. Sælerne forsvandt imidlertid

ikke, og man observerede regelmæssigt spættede sæler under opførelsen af

Øresundsbroen. Der blev normalt observeret 10-20 sæler, men op til 40 spæt-

tede sæler blev observerede i enkelte tilfælde (Øresundsvandsamarbejdet

2011). Sælerne var generelt meget nysgerrige og blev ofte observeret nogle få

hundrede meter fra graveområderne eller den nyetablerede, kunstige ø Peber-

holm. Sælerne findes stadig ved Saltholm, efter Øresundsbroen blev færdig. I

perioden 2008 2011 er der således observeret 8-20 sæler ad gangen på

Saltholm (Fugle og Natur 2011). Der er også spredte observationer af enkelte

individer på Peberholm.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

På baggrund af erfaringerne fra Øresundsbroen vurderes det, at det ikke er

sandsynligt, at etableringen af en ny 3. Limfjordsforbindelse på tværs af Lim-

fjorden og Egholm vil forstyrre sælerne på deres opholdssteder på land i habi-

tatområdet og derved påvirke den spættede sæls bevaringsstatus i Limfjorden

negativt. Rønholm, som er den nærmeste hvileplads for sæler i forhold til pro-

jektområdet, ligger således mere end 15 km vest for Egholm-linjen, og yngle-

pladserne ligger endnu længere borte.

Afværgeforanstaltninger: Ingen specifikke nødvendige for at afværge en på-

virkning af arten.

Gul stenbræk

Arten findes i lysåbne, vældpåvirkede og mosdominerede moser og kær, der

de fleste steder har et relativt højt kalkindhold. Vældene findes ofte på skræn-

terne af ådale. Arten findes i dag blot tre steder i Nordjylland.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er artens bevaringsstatus vurderet ugun-

stig på grund af uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning af levestederne med

høje græsser, urter og vedplanter samt fragmentering af egnede levesteder.

Målsætningen er genopretning af gunstig bevaringsstatus. Trusler mod arten er

arealreduktion/fragmentering, grøftning og dræning, tilgroning med græs og

høje urter, tilgroning med vedplanter og uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: I habitatområdet findes arten i Halkær Ådal med en bestand i 2008

på 177 blomstrende skud og i 2009 på 343 blomstrende skud. I 2008 var der

2.010 vegetative skud, mens der i 2009 var 1.899 vegetative skud (Søgaard et

al. 2010). Bestanden har pga. målrettet pleje og genopretning på lokaliteten

udviklet sig positivt i nogle år, men senest er den gået tilbage (i 2005 og 2006

var der mellem 600 og 700 blomstrende skud).

Forekomsten ved Halkær Ådal findes langt fra undersøgelseskorridoren (> 20

km), og det vurderes, at arten ikke lever inden for undersøgelseskorridoren.

Den blev ikke fundet i forbindelse med feltarbejdet, ligesom der ikke blev kon-

stateret egnede levesteder.

Påvirkning: På grund af den store afstand til de kendte populationer vurderes

det, at der ikke kan ske en påvirkning af arten.

Afværgeforanstaltninger: Ingen

10.3.3 Naturtyper i udpegningsgrundlaget

Af de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, er der en

række, der ikke er relevante i forhold til at blive påvirket af projektet. Det skyl-

des, at de ikke findes i nærheden af projektområdet (inden for 5 km) og ikke

står i hydrologisk forbindelse med projektområdet. Det kan på forhånd udeluk-

kes, at lokaliteter med habitatnaturtyper bliver indirekte påvirket pga. afstand og

manglende forbindelse. De beskrives derfor ikke nærmere i det følgende.

373


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

374

Det drejer sig om naturtyperne: *Indlandssalteng (1340), Tør hede (4030),

Enekrat (5130), Kalkoverdrev (6210), *Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng

(6410), Urtebræmme (6430), Hængesæk (7140), *Kildevæld (7220), Rigkær

(7230), Bøg på mor (9110), Stilkege-krat (9190) og *Elle- og askeskov (91E0).

Disse naturtypers udbredelse i habitatområdet i forhold til linjeføringerne frem-

går af basisanalysen og udkast til naturplan for området (Miljøcenter Aalborg,

2007; Miljøministeriet, 2010).

De terrestriske naturtyper, der er kortlagt inden for en radius af 5 km fra pro-

jektområdet, er: Strandeng (1330) og Egeskov og blandskov på mere eller

mindre rig jordbund (9160). Herudover beskrives Vandløb (3260), da dele af

vandløb, der er registreret som naturtypen i habitatområdet, forløber gennem

undersøgelseskorridoren.

De marine naturtyper, der er kortlagt i habitatområdet er Sandbanke (1110),

Vadeflade (1140), * Lagune (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). Alle disse na-

turtyper beskrives på nær Rev, idet den konkrete geografiske afgrænsning af

de biogene rev endnu udestår i udkast til naturplanen. Der er ikke fundet rev

under feltarbejdet udført i forbindelse med feltundersøgelserne af det marine

miljø i 2010.

Endelig er en række andre naturtyper ikke blevet kortlagt udtømmende endnu

af staten, og derfor kendes deres præcise udbredelse ikke. Det drejer sig om

sønaturtyperne, hvoraf to er nye på udpegningsgrundlaget (kransnålalge sø

(3140) og brunvandet sø (3160)), og en naturtype er kortlagt delvist (naturligt

næringsrig sø (3150). Herudover kystnære naturtyper som strandvold med en-

årige (1210), strandvold med flerårige (1220) og enårig strandengsvegetation

(1310).

For søer er det nævnt i basisanalysen, at der er generelt behov for kortlægning

af søer, vandhuller og damme på under 5 ha især af typen næringsrig sø. På

baggrund af dette vurderes kortlægningen af denne naturtype i basisanalysen

at være mangelfuld, og at der derfor kan findes et stort antal forekomster af

denne naturtype, som endnu ikke er kortlagt.

Der findes i alt ca. 345 småsøer og vandhuller i Natura 2000-området med et

samlet areal på ca. 85 ha. Heraf er blot 11 søer med et samlet areal på 0,89 ha

blevet tilstandsvurderet i basisanalysen.

10.3.4 Terrestriske naturtyper

1330 Strandeng

Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f.

eks. ved vinterstorme og derfor har en vegetation af salttålende græsser og

urter. Naturtypen omfatter mange undertyper, f.eks. strandsump og findes

langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende

erosion.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

I habitatområdet findes strandeng på store arealer på holmene og langs de

fjordnære arealer. Godt 25 % af Nordjyllands samlede areal med strandeng

findes i habitatområdet. Der er kortlagt 1201 ha strandeng i habitatområdet

fordelt på 113 forekomster, en stor del i store sammenhængende områder. På

længere sigt er det målet, at arealet med strandeng i habitatområdet skal øges

med 10 % fortrinsvis således, at eksisterende strandenge forbindes.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus ugunstig

på grund af afvanding, tilgroning og invasive arter. Målsætningen er genopret-

ning af gunstig status. Trusler mod arten er grøftning og dræning, invasive ar-

ter, næringsbelastning fra dyrkede arealer og tilgroning med græs og høje ur-

ter. Naturtypen er ikke væsentligt negativt påvirket af kvælstof-deposition.

Forekomst: Der er kortlagt strandeng langs næsten hele Limfjorden. Nær un-

dersøgelseskorridoren for Egholmlinjen findes der store sammenhængende

strandengsområder på Egholm samt strandeng på sydsiden af Limfjorden. Der

er ikke yderligere områder med strandeng, hverken habitatnaturtypen 1330

eller § 3 i umiddelbar nærhed af linjeføringerne. Strandengenes placering kan

ses på kortbilag 05.B, der kan findes i det tilhørende kortbilag til miljøvurde-

ringsrapporten.

På nordsiden af Egholm er der kortlagt 1330-strandeng uden for selve habitat-

området i forbindelse med DEVANO. Kortlægning af habitatnaturtyper uden for

habitatområder er ellers kun foretaget i meget begrænset omfang, men i dette

tilfælde er der kortlagt 1330 strandeng udenfor det beskyttede område, da den

er en del af et sammenhængende bælte med strandeng, der løber videre ind i

habitatområdet. Det samlede forløb med 1330-strandeng i og udenfor habitat-

området udgør tilsammen et kerneområde for naturtypen på Egholm.

Strandengen på nordsiden af Egholm er i forbindelse med feltarbejdet i 2010

blevet kortlagt som havende høj biologisk værdi, pga. sin gode struktur og ind-

hold af mange typiske strandengsplanter. Det er særligt den vestlige del, der

har stor naturværdi. Det smallere stykke længere mod øst er præget af mere

højtvoksende vegetation, hvor der er færre arter. Dette område vurderes dog

ligeledes at have høj værdi, da det er en habitatnaturtype.

375


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

376

Figur 10-2 Kortlægning af habitatnaturtypen 1330 "Strandeng" i og udenfor Natura 2000-

område nr. H15. Af kortet fremgår det samtidig, hvilke arealer, der er registreret som §3-

beskyttet strandeng.

I forbindelse med DEVANO kortlægningen (juli 2005) er naturværdien udregnet

for hele 1330-strandengen på baggrund af udlægning af en dokumentationscir-

kel, som er placeret i den vestlige (naturmæssigt gode) del af arealet (se Figur

10-2 ). Arealet har et højt artsindeks (1). Strukturindekset, der betegner vegeta-

tionsstrukturen i forhold til en optimal naturkvalitet, er god (2), hvilket giver en

samlet naturtilstand på god (2).

Artsliste for den udlagte 5-meter cirkel på arealet tæller flere gode strandeng-

sarter: harril*, tætblomstret hindebæger**, strand-vejbred*, strand-annelgræs*,

kveller*, vingefrøet hindeknæ*, strand-gåsefod*, strand-trehage** og strand-

asters* (en stjerne indikerer positivart og to stjerner særlig værdifuld positivart).

Der findes yderligere to mindre områder med registreret strandeng uden for

habitatområdet. Disse har moderat naturtilstand og er tagrørsumpe (se Figur

10-2).

Umiddelbart inde i habitatområdet findes endnu et lille areal med moderat na-

turtilstand, som er domineret af tørbundsarter.

Herefter ligger endnu en langstrakt strandeng (denne inde i habitatområdet) (se

Figur 10-2). Arealet har et højt artsindeks (1). Strukturindekset er god (2), hvil-

ket giver en samlet naturtilstand på god (2).


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Artsliste for den udlagte 5-meter cirkel på arealet tæller endnu flere gode stran-

dengsarter 1 : strand-engelskgræs*, bredbladet mærke, strand-mælde, læge-

kokleare*, rød svingel, sandkryb*, harril*, tætblomstret hindebæger**, strand-

vejbred*, strand-annelgræs*, kveller*, vingefrøet hindeknæ*, strandgåsefod*,

strand-trehage** og strandasters*.

På sydsiden af Limfjorden findes strandenge, som ligger uden for habitatom-

rådet, men som på Egholm står i spredningsmæssig forbindelse med kortlagte

1330-strandenge inde i habitatområdet. Disse strandenge er registreret som §

3, men ikke habitatnaturtype i DEVANO, der ikke er en fladedækkende kort-

lægning.

Strandengsarealerne nær Egholmlinjen er for det meste uden ekstensiv drift i

form af græsning. Selvom dele af området derfor er tilgroet i tagrør og rørgræs,

ses stadig strandengslavninger med strand-kogleaks og strandasters. I forbin-

delse med feltarbejdet i 2010 er disse strandenge værdisat som værende af

middel biologisk kvalitet ud fra den skala, som anvendes i DMUs naturkvali-

tetsmodel for lysåben natur.

Den § 3-registrerede strandeng på sydsiden af Limfjorden ved Egholmlinjen

står i forbindelse med en 1330-strandeng inde i habitatområdet som blev kort-

lagt i oktober 2005. Arealet har et god (2) både arts- og strukturindeks og god

naturtilstand, hvilket vil sige, at den lever op til habitatdirektivets krav om gun-

stig bevaringstilstand.

Direkte påvirkning: Egholm-linjen krydser registrerede forekomster af habitat-

naturtypen strandeng uden for habitatområdet på Egholm. Disse forekomster

står i direkte spredningsmæssig forbindelse med forekomster inde i habitatom-

rådet, da strandengsbæltet på nordsiden af Egholm er kontinuert; på sydsiden

er der ligeledes strandeng, men dog ikke et helt så sammenhængende forløb

som på nordsiden.

På den sydlige bred af Limfjorden krydser Egholm-linjen ligeledes en §3-

registreret strandeng uden for habitatområdet. Denne står også i forbindelse

med strandenge i habitatområdet, men er ikke selv registreret som habitatna-

turtype.

I anlægsfasen vil strandengene langs kysten på syd- og nordsiden af Egholm

samt på sydsiden af Limfjorden blive påvirket direkte ved anlægsarbejdet, hvis

Egholmlinjen vælges. Der vil blive fjernet arealer med naturtypen 1330 i forbin-

delse med gravning og anlæg, og når der først er etableret tunnelportal i syd og

broanlæg i nord på Egholm, kan der ikke genindvandre strandeng til det areal,

hvor strandengsvegetationen er blevet fjernet. Derved fragmenteres det sam-

menhængende strandengsbælte, og der skabes brud i den kontinuitet, som har

været til stede førhen. Alt andet lige fjernes der naturareal, der findes i dag. Det

1 De med ** anførte arter angiver, om arten er en særlig god indikator for habitatnaturtypen, en

såkaldt ”stjerneart” i henhold til DMUs naturkvalitetssystem (Kilde xxx)

377


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

378

påvirker ikke direkte bevaringstilstanden for naturtypen 1330 inde i habitatom-

rådet, men da strandenge inden for og uden for hænger økologisk sammen, vil

spredning af arter blive dårligere end i dag.

Fjernelse af 1330 strandeng uden for habitatområdet og den følgende fragmen-

tering kan anskues som en påvirkning, der forsinker opnåelsen af målet i na-

turplanen om, at "arealet med strandeng i habitatområdet skal øges med 10 %

fortrinsvis således, at eksisterende strandenge bindes sammen". Forudsætning

for en øgning af strandengsarealet inden for habitatområdet og en god sam-

menhæng kan ikke ses isoleret fra, hvor meget 1330-strandeng der ligger uden

for habitatområdets afgrænsning. Målet vil være nemmere at nå, hvis der er

god økologisk sammenhæng mellem alle strandengsarealer langs Limfjorden

inde som ude af habitatområdet. Brud på det sammenhængende bælte af

strandeng langs kysterne gør alt andet lige naturtypen mindre robust over for

andre negative påvirkninger. Juridisk set omfatter habitatdirektivets artikel 6

dog primært påvirkning af de naturtyper, som findes inden for området.

Lindholm-linjen og Østforbindelsen vurderes ikke at påvirke habitatnaturtypen

strandeng direkte i anlægs- eller driftsfasen, da naturtypen ikke findes i linjefø-

ringen.

Indirekte påvirkning: Der er identificeret mulige indirekte påvirkninger af habi-

tatområdets udpegningsgrundlag i forbindelse med midlertidig sænkning af

grundvand, øget luftforurening som følge af det nye vejanlæg samt ændret

kystdynamik. Omfanget af disse indirekte påvirkninger gennemgås i det føl-

gende.

Sænkning af grundvand: Ved Egholm-linjen vil der i forbindelse med anlæg af

tunnelportalerne være behov for midlertidig sænkning af grundvandet. Anlægs-

arbejderne med tunnelramper osv. på Egholm er anslået til at vare ca. 2 år,

hvorfor den midlertidige sænkning kan forventes at være af en vis varighed.

Derfor vurderes sænkningen at kunne påvirke de hydrologiske vilkår for

strandengene i et bredere bælte end lige rundt om vejtracéet. Denne midlertidi-

ge grundvandssænkning kan samtidig betyde, at næringsstoffer som kvælstof i

de nedre jordlag flyttes til øvre jordlag, og jorden derfor bliver eutrofieret. Når

de næringskrævende konkurrencedygtige plantearter begynder at dominere

vegetationen, sker der typisk en udkonkurrering af lavtvoksende plantearter, og

det samlede artsantal falder. Ændringen af strandengens vegetationsstruktur

har desuden betydning for vadefugle, der tiltrækkes mere af lavtvoksende ve-

getation end høj. Øget tilgroning på strandengene som følge af ændrede

grundvands- og jordbundsforhold kan derfor også betyde en negativ påvirkning

af arter af vadefugle.

Ved Lindholm-linjen og Østforbindelsen vurderes der, at der ikke vil ske en indi-

rekte påvirkning af strandengene som følge af de hydrologiske påvirkninger.

Dette skyldes afstanden mellem nærmest beliggende strandeng og det mulige

anlægsområde for de to linjeføringer, hvor der kan finde midlertidige grund-

vandssænkning sted.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Der er ikke planlagt permanente grundvandssænkninger i området i forbindelse

med drift af vejanlægget. Der er derfor ikke påvirkninger af strandengenes hy-

drologi i driftsfasen.

Luftforurening: Indirekte påvirkninger af Natura 2000-områderne i form af luft-

forurening fra en ny Limfjordsforbindelse er af DMU beregnet på baggrund af

en worst case vurdering vha. beregningsmodulet Danish Ammonia Modelling

System (DAMOS) (Jensen et al. 2011). Beregningen er foretaget med ud-

gangspunkt i nærmeste terrestriske Natura 2000-naturområde, strandengene

ved Egholm, da bidraget fra en ny Limfjordsforbindelse vurderes at være størst

her. hvorimod habitatområdet Hammer Bakker nord for Aalborg, ligger længere

væk og vil påvirkes i mindre grad. Dette trods afsætningshastigheden, der er

større for skov end strandeng. Baggrundsniveauet i Nordjylland (2009) er på

14,8 kg N/ha/år, heraf kommer ca. 40 % fra forbrændingsprocesser, inkl. det

trafikale bidrag. Det forventes ifølge DMU, at baggrundsdepositionen på grund

af andre tiltag falder med 25 % frem mod år 2020.

Beregningen viser, at der med valg af Egholmlinjen vil være et årligt bidrag til

strandengene ved Egholm i habitatområde nr. 15 på 64 gram kvælstof/ha.

Denne øgning af kvælstofdeposition i driftsfasen vurderes ikke at forårsage en

påvirkning, da merdepositionen er af en beskeden størrelse i forhold til bag-

grundsbelastningen og afstanden (ca. 800 meter fra kortlagt naturtype uden for

habitatområdet, >2 km fra habitatområdet) og at naturtypen strandeng i mindre

grad er følsom over for øget deposition af kvælstof fra atmosfæren. Der vil ske

nogen deposition på den kortlagte forekomst af habitatnaturtypen strandeng

uden for habitatområdet som ligger helt tæt på linjeføringen. Da naturtypen kun

er begrænset følsom over for kvælstofpåvirkning og da forekomsten ikke findes

inde i habitatområdet, vurderes der ikke at ske en påvirkning.

Ved valg af Lindholmlinjen vurdres det, at den forøgede kvælstofdeposition, der

ligeledes er på 64 g N/ha som for Egholmlinjen i driftsfasen ikke påvirker natu-

ren. Det skyldes merdepositionens beskedne størrelse i forhold til baggrunds-

belastningen og afstanden (ca. 800 meter fra kortlagt naturtype uden for habi-

tatområdet, >2 km fra habitatområdet) km fra habitatområdet). Dertil kommer,

at dette alternativ ligger i tunnel ved krydsning af Limfjorden.

Kystdynamik: Ingen af linjeføringerne vurderes at kunne medføre ændringer i

kystdynamik som kan forårsage en påvirkning af strandengene gennem ændret

vandstand etc.

Afværgeforanstaltninger: De nævnte foranstaltninger med etablering af er-

statningsbiotoper, af minimum samme areal og kvalitet et andet sted på Eg-

holm samt på nordkysten ved Limfjordens sydlige er der peget på ud fra en

opfyldelse af en gængs praksis, når naturområder omfattet af Naturbeskyttel-

seslovens §3 fjernes ved tekniske anlæg. Det er således ikke et emne ifht.

beskyttelseskravene i Natura 2000 om at opretholde en gunstig bevaringssta-

tus for de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.. For uddybning

af dette henvises der til kapitel 8, hvor der ligeledes er beskrevet, hvordan de

379


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

380

spredningsmæssige forhold langs strandengene og kysten på Egholm sikrese

fremover.

3260 Vandløb med vandplanter

Habitatnaturtypen vandløb med vandplanter omfatter vandløb med en vegetati-

on af f.eks. vandranunkel, vandstjerne eller arter af mosser eller kransnålalger.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus ugunstig

pga. grødeskæring, sandvandring og regulering og målsætningen er genopret-

ning af gunstig status. Trusler mod naturtypen er belastning med organisk stof,

grødeskæring i vandløb, sandvandring, spærring i vandløb og vandløbsop-

rensning.

Forekomst: Den nærmeste kortlagte forekomst af naturtypen i habitatområdet

er Binderup Å, 11 km vest for projektområdet og i et andet vandløbsopland.

Vandløbene Hasseris Å og Lindholm Å i projektområdet vurderes at opfylde

kravene til naturtypen, men de er ikke kortlagt som sådan og ikke omfattet af

beskyttelse i henhold til Natura 2000, da de er beliggende uden for habitatom-

rådet.

Påvirkning: Kortlagte forekomster af naturtypen i habitatområdet findes i så

stor afstand fra projektområdet, at en påvirkning vurderes at kunne udelukkes.

Både Hasseris Å og Lindholm Å krydses af Egholm- og Lindholm-linjen. Da

vandløbene ikke er kortlagt som habitatnaturtype, vurderes der ikke at kunne

ske en påvirkning i henhold til habitatdirektivet. Vandløbene kan i anlægsfasen

påvirkes af sedimenttransport og i driftsfasen som følge af øget barrierevirkning

samt tilførsel af miljøfremmede stoffer (se i øvrigt kapitel 13).

Afværgeforanstaltninger: Ingen i relation til habitatdirektivet. Afværgeforan-

staltninger for at modvirke en påvirkning af vandløbene er beskrevet i kapitel

13. Disse omfatter bl.a. sandfang i anlægsfasen. Når vejen er etableret, vil der

være regvandsbassiner til vejvand; desuden vil vandløbet blive underført vejen

i niveau (ingen rørlægning).

9160 Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund

Skovbevoksninger, hvor eg er det dominerende træ, og hvor jordbunden er

mere eller mindre næringsrig og ofte vandlidende. Jordbund og vandforhold ere

årsag til, at egen kan klare sig i konkurrencen med andre træer, gerne hjulpet

af ekstensiv græsning. Det drejer sig om tilgroningsskove, græsningsskove

eller arealer i øvrigt med de jordbunds- og vandforhold, som gør, at egen klarer

sig over for andre slags træarter.

Tilstand og trusler: Da naturtypen ikke indgår i udpegningsgrundlaget i habi-

tatområdet, kan der ikke indhentes oplysninger om naturtypens tilstand og trus-

ler lokalt (som f.eks. kan findes i en basisanalyse), men kun nationalt (som fin-

des i f.eks. DMUs udgivelser om kriterier for gunstig bevaringsstatus). Jf. krite-

rier for gunstig bevaringsstatus for denne naturtype er atmosfærisk kvælstofde-


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

position vurderet som en potentiel trussel, som den er for størstedelen af skov-

naturtyperne.

Forekomst: Et område på det vestlige Egholm er kortlagt iflg. naturplanen som

naturtypen. Den eneste habitattypiske art, der er registreret i forbindelse med

kortlægningen er stilk-eg (alm. eg). Skovtilstanden er god (2), på baggrund af

et højt strukturindeks (1) og et ringe artsindeks (4). Der er registreret 4 stjer-

nearter (positivarter) i skoven.

Artslisten rummer arterne: feber-nellikerod, stor nælde, almindelig mangeløv,

alm. hyld, dun-birk, bøg, alm. eg, ahorn, skvalderkål og vedbend

Påvirkning: Ingen af linjeføringer påvirker naturtypen direkte.

Det vurderes, at Lindholm-linjen og tunnel ikke påvirker naturtypen indirekte, da

de ligger i stor afstand (>3 km).

Egholm-linjen ligger tættest på kortlagte forekomster af naturtypen, i en afstand

af knap 2 km. Mellem holm-linjen og forekomsten af 9160 er det landbrugsland.

Da det er en skovnaturtype, har den en stor overfladeruhed, og dermed er der

risiko for en potentielt større atmosfærisk deposition af kvælstof. Kvælstofbe-

lastning kan påvirke artssammensætningen i egeskove negativt. Den beregne-

de kvælstofdeposition fra en ny Limfjordsforbindelse vil være 64 g/ha/år, hvilket

set i forhold til baggrundsbelastningen i Nordjylland (2009 niveau) på 14,8 kg

N/ha/år er begrænset, hvorfor det vurderes, at der ikke vil ske en væsentlig

negativ påvirkning.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Naturtypen omfatter søer og vandhuller, hvor der vokser kransnålalger på bun-

den. Søerne er ikke eller kun lidt forurenede og har kalkrigt vand. Ofte ledsages

kransnålalgerne af en række andre arter af vandplanter. Ved forurening kan

mængden af kransnålalger blive stærkt reduceret.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

som ugunstig, da N-depositionen vurderes at overskride tålegrænsen på hele

arealet. Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod naturty-

pen er atmosfærisk N-deposition.

Forekomst: I habitatområdet er der kortlagt to søer af naturtypen. De findes

langs hhv. Halkær Å og Sønderup Å, mere end 20 km fra projektområdet. Da

naturtypen ikke er grundigt kortlagt i forbindelse med basisanalysen og efter-

følgende overvågningsprogrammer, er det muligt, at der er forekomster tættere

på linjeføringen. I forbindelse med feltarbejdet er naturtypen imidlertid ikke ble-

vet konstateret i undersøgelseskorridorerne.

381


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

382

Påvirkning: Ingen, da naturtypen ikke er fundet. Kun Egholm-linjen ligger i så

relativ nærhed af habitatområdet, at en uopdaget forekomst på Egholm kunne

blive indirekte påvirket gennem kvælstofdeposition. Den beregnede kvælstof-

deposition fra en ny vejforbindelse er på 64 g/ha/år, hvilket set i forhold til bag-

grundsbelastningen i Nordjylland (2009 niveau) på 14,8 kg N/ha/år er meget

beskeden. Da det nærmeste vandhul i habitatområdet er ca. 2 km fra linjeførin-

gen, hvorfor det vurderes, at en evt. påvirkning kan udelukkes.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Naturtypen omfatter mere eller mindre næringsrige søer og vandhuller, hvor

der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks.

Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre

grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig på grund af stor næringsstofbelastning. Målsætningen er genopret-

ning af gunstig status. Trusler mod naturtypen er næringsstofbelastning.

Forekomst: I hele habitatområdet er der kortlagt 11 søer af typen. Den nær-

meste findes på nordsiden af Limfjorden mere end syv kilometer fra linjeførin-

gen. Da naturtypen er meget almindelig i Danmark, vurderes det som sandsyn-

ligt, at der er yderligere forekomster af denne naturtype i habitatområdet, og at

en stor del af de vandhuller kan klassificeres som naturtypen.

Vandhuller i habitatområdet er ikke blevet kortlagt i forbindelse med feltarbejdet

2010, da disse ligger uden for undersøgelseskorridoren. De § 3 registreret

vandhuller i habitatområdet, der ligger tættest på en linjeføring (Egholm-linjen),

findes på Egholm. Det vurderes som sandsynligt, at en stor del af disse er na-

turtypen.

Flere af de vandhuller, der er kortlagt ved feltarbejdet 2010 eller andre feltind-

satser, vurderes at være naturtypen. Men de er ikke kortlagt som sådan og ikke

omfattet af beskyttelse i henhold til Natura 2000, da de findes uden for habitat-

området.

Påvirkninger: Der vurderes ikke at være en påvirkning af kortlagte forekomster

af naturtypen på grund af den store afstand.

På Egholm findes vandhuller, der kan klassificeres som naturtypen. De ligger i

en afstand af ca. 2 km fra Egholm-linjen. Naturtypen er ikke truet af atmosfæ-

risk N-deposition og ligger så langt væk, at en påvirkning vurderes at kunne

udelukkes.

Afværgeforanstaltninger: Ingen i henhold til habitatdirektivet. Afværgeforan-

staltninger i forbindelse med påvirkning af vandhuller uden for habitatområdet

er beskrevet i kapitel 8.


3160 Brunvandede søer og vandhuller

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Søer og vandhuller med brunligt vand. Farven skyldes et højt indhold af tørv

eller humusstoffer. Naturtypen er ofte meget survandet med pH 3-6, men findes

også i en form med mere kalkrigt vand. De brunvandede søer findes ofte på

tørvejord i moser eller på heder og kan naturligt udvikle sig mod næringsfattiige

moser.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig da N-depositionen vurderes at overskride tålegrænsen på hele area-

let. Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod naturtypen er

atmosfærisk N-deposition.

Forekomst: I habitatområdet er der kun tilstandsvurderet én sø af naturtypen.

Denne ligger nogle km fra projektområdet. Da naturtypen ikke er grundigt kort-

lagt, er det muligt, at der kan være forekomster i nærheden af linjeføringen. I

forbindelse med feltarbejdet er naturtypen imidlertid ikke blevet konstateret.

Påvirkning: Ingen, da naturtypen ikke er fundet tæt på projektområdet. Kun

Egholm-linjen ligger i så relativ nærhed af habitatområdet, at en uopdaget fore-

komst på Egholm kunne blive indirekte påvirket gennem kvælstofdeposition.

Den beregnede kvælstofdeposition fra en ny forbindelse er beregnet til 64

g/ha/år, hvilket set i forhold til baggrundsbelastningen i Nordjylland (2009 ni-

veau) på 14,8 kg N/ha/år er meget beskeden. Da nærmeste kendte vandhul i

habitatområdet ligger ca. 2 km fra linjeføringen, vurderes en evt. påvirkning at

kunne udelukkes. Det vides ikke, om dette vandhul overhovedet kan klassifice-

res som naturtypen 3160.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

1210 Enårig vegetation på strandvolde

Naturtypen 1210 omfatter bevoksninger på stenede strande med enårige plan-

ter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres

typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale.En del

flerårige arter hører med til plantesamfundet.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus ukendt på

grund af manglende viden. Der er ingen kendte trusler mod naturtypen i habi-

tatområdet.

Forekomst: I habitatområdet er der konstateret 5 forekomster på i alt 11 ha.

Det er nævnt i basisanalysen at der er behov for en dækkende kortlægning af

naturtypen, da dette ikke er blevet gjort endnu.

I forbindelse med feltarbejdet er naturtypen ikke blevet konstateret på de un-

dersøgte lokaliteter. Hvorvidt den findes i relativ nærhed af projektområdet inde

i habitatområdet vides ikke, men kan ikke helt udelukkes.

383


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

384

Påvirkning: Ingen, da naturtypen ikke er kortlagt inden for undersøgelseskorri-

doren af vejprojektet. En indirekte påvirkning kunne ske gennem ændret vand-

stand i Limfjorden, men dette er som beskrevet tidligere ikke vurderet at være

en sandsynlig påvirkning. Kun Egholm-linjen ligger i så relativ nærhed af habi-

tatområdet, at en uopdaget forekomst af naturtype 1210 på Egholm kunne blive

indirekte påvirket. Da naturtypen imidlertid ikke er truet af kvælstof-deposition,

vurderes der ikke at være en påvirkning, selvom DMUs beregninger viser en

meget beskeden øgning af kvælstofdepositionen, se ovenfor.

Afværgeforanstaltninger: Ingen

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

Naturtypen omfatter flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses

øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle

strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store,

gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles strandoverdrev, hede

og kratvegetation.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus ukendt på

grund af manglende viden. Der er ingen kendte trusler mod naturtypen.

Forekomst: Fem forekomster på i alt 4 ha. Det er nævnt i basisanalysen at der

er behov for en dækkende kortlægning af naturtypen, da dette ikke er blevet

gjort endnu.

I forbindelse med feltarbejdet er naturtypen blevet konstateret i et område øst

for den eksisterende tunnel, nord for Limfjorden. Denne forekomst ligger uden

for habitatområdet og er derfor ikke relevant i forhold til Natura 2000-

konsekvensvurderingen.

Påvirkning: Ingen, da naturtypen (inden for habitatområdet) ikke findes i umid-

delbar nærhed af projektet. En indirekte påvirkning kunne ske gennem ændret

vandstand i Limfjorden, men dette er som beskrevet i denne rapport vurderet

som ikke aktuelt (se i øvrigt kapitel 9). Kun Egholm-linjen ligger i så relativ

nærhed af habitatområdet, at en uopdaget forekomst på Egholm kunne blive

indirekte påvirket, f.eks. ved øget kvælstof-deposition fra den øgede trafik. Da

naturtypen imidlertid ikke er angivet som truet af kvælstof-deposition, vurderes

det, at der ikke kan ske en negativ påvirkning af betydning, hvis den ellers fin-

des i nærheden af det nye vejanlæg.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

1310 Vegetation af kveller og andre enårige plantearter, der koloniserer

mudder og sand

Habitatnaturtype 1310 omfatter vegetation, der primært består af enårige

strandplanter, som koloniserer mudder- eller sandflader ved kysten. En vigtig

del af denne naturtype udgøres af kvellervade, men også saltpander og andre


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

arealer med pionervegetation af enårige planter som strandgåsefod eller

strandfirling indgår.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus ukendt på

grund af manglende viden. Der er ingen kendte trusler mod naturtypen ifølge

forslaget til Natura 2000-plan. Omdannelse til naturtypen 1320 Vadegræssam-

fund ved naturlig succession vurderes at kunne være et problem, men denne

naturtype er ikke blevet kortlagt i habitatområdet.

Forekomst: Der er kortlagt 12 forekomster på i alt 28,8 ha i habitatområdet.

Det er nævnt i basisanalysen, at der er behov for en dækkende kortlægning af

naturtypen, da dette ikke er blevet gjort endnu.

I forbindelse med feltarbejdet er naturtypen ikke blevet konstateret på de un-

dersøgte lokaliteter. Der er dog konstateret enkelte individer af arterne kokleare

og kveller på strandengene på nordsiden af Egholm (uden for habitatområdet),

men ikke som koloniserende vandflader og vader eller andre af denne type

områder. Forekomsten af disse arter vurderes derfor ikke at dokumentere en

egentlig udbredelse af naturtype 1310.

Forekomster inde i habitatområdet er ikke blevet undersøgt i forbindelse med

feltarbejdet 2010 eller andre feltindsatser. Der kan derfor være uopdagede fo-

rekomster her.

Påvirkning: Ingen, da naturtypen (inden for habitatområdet) ikke er fundet i

nærheden af projektområdet. En indirekte påvirkning kunne ske gennem æn-

dret vandstand i Limfjorden, men dette er som beskrevet i andre kapitler i den-

ne rapport ikke aktuelt for dette projekt. Kun Egholm-linjen ligger i så relativ

nærhed af habitatområdet at en uopdaget forekomst af naturtype 1310 på Eg-

holm kunne blive indirekte påvirket, f.eks. ved øget kvælstof-deposition fra den

øgede trafik. Da naturtypen imidlertid ikke er angivet som truet af kvælstof-

deposition, vurderes det, at der ikke kan ske en negativ påvirkning af betyd-

ning, hvis den ellers findes i nærheden af det nye vejanlæg.

Afværgeforanstaltninger: Ingen

10.3.5 Marine naturtyper

De indledende vurderinger af effekterne på marine Naturtyper i Habitatområde

H15 er baseret på MIKE 21 modellering af blokering og sedimentspredning, der

blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen i 2006.

For at opdatere dette grundlag er der gennemført nye modelberegninger af de

udpegede løsningsforslag. Den faglige vurdering af påvirkningen af det marine

miljø, herunder de marine habitatnaturtyper, i forbindelse med evt. blokering og

sedimentspredning er der nærmere redegjort for i kapitel 9.

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er

hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden

385


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

386

bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten

i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker

længere fra kysten.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstø-

dende havområder, forhøjede niveauer af miljøfremmede stoffer og invasive

arter og målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod naturty-

pen er fiskeri med slæbende redskaber ved bunden (bundtrawl), invasive arter,

miljøfremmede stoffer og næringsstofbelastning.

Forekomst: Det er estimeret at naturtypen dækker et areal på i alt 6619 ha i

Habitatområde H15 (Miljøcenter Aalborg 2007)

Påvirkning: Ålegræs og bundfauna i habitatområde H15 kan potentielt påvir-

kes af sediment, der spildes under udgravning til tunnel og som spredes med

strømmen ind i habitatområdet. Sedimentspredning under gravearbejdet for de

forskellige løsningsforslag er modelleret vha. MIKE 21. Modellering og effekt-

vurdering er nærmere beskrevet i Kapitel 9.

Modelleringen viser, at materiale, der spildes under gravearbejdet føres mod

øst langt det meste af tiden og vil derfor ikke påvirke hverken ålegræs eller

bundfauna i habitatområde H15. I perioder med længerevarende vestgående

strøm kan det imidlertid ikke udelukkes, at ålegræsset i Habitatområde H15

sydvest og vest for Egholm samt Gjøl Bredning vil blive påvirket af skygning og

sedimentation med midlertidig reduktion af dækningsgrad og dybdegrænse af

ålegræs til følge. Dette gælder for alle sænketunnelløsninger (Se endvidere i

kapitel 9). Det vurderes, at bestanden af lysbuget knortegås, der æder åle-

græs, ikke vil blive påvirket af denne midlertidige nedgang, da de vil kunne fin-

de alternative fødemuligheder på land. Bestandene af fisk, der har gyde- og

opvækstpladser i ålegræsset vurderes heller ikke at blive måleligt påvirket. Der

vil derfor ikke ske en negativ påvirkning af denne naturtype, og de arter, der er

tilknyttet denne.

Modelleringen viser også at sedimentationsraten i habitatområde H15 for spildt

sediment, der er spredt med strømmen under gravearbejdet er langt under de

værdier, der vil kvæle bunddyrene. Svagt øget sedimentations vil tværtimod

kunne medføre en midlertidig stigning i tæthed og artsantal af bundfaunaorga-

nismer som følge af midlertidigt øget fødeudbud i form af spredt organisk mate-

riale. Det gælder for alle sænketunnelløsninger (se i øvrigt kapitel 9).

Endelig viser modelleringen at, der frigives TBT fra sedimentet under gravear-

bejdet i et omfang der bevirker at der i perioder kan optræde toksiske koncen-

trationer af TBT i Habitatområde H15. Det gælder for alle sænketunnelløsnin-

ger.

De modellerede maksimumskoncentrationer er opsummeret i Tabel 10.2 og

sammenlignet med grænseværdier opstillet af OSPAR og Canadiske grænse-


Stof og en-

hed

TBT

μg/l

Cr

mg/l

Ni

mg/l

Zn

mg/l

Pb

mg/l

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

værdier, der begge er opstillet ud fra økotoksikologiske data og vurderinger.

Som det fremgår ligger de beregnede maksimumskoncentrationer for TBT i

H15 (ved Egholm og Nibe Bredning) generelt en faktor 20 over OSPAR-

grænseværdierne og endnu højere hvis man sammenligner med de Canadiske

værdier

Det vurderes, at de øvrige tungmetaller ikke vil give anledning til problemer.

Tabel 10.2 Maksimum koncentrationer af TBT og tungmetaller i Limfjord syd for Egholm

og i Nibe Bredning. (OSPAR=Oslo-Paris Konventionen.

Linjeføring

Egholm

Lindholm

Østforbindelse

Egholm

Lindholm

Østforbindelse

Egholm

Lindholm

Østforbindelse

Egholm

Lindholm

Østforbindelse

Egholm

Lindholm

Østforbindelse

Maksimum koncentrationer Canadiske

Egholm Nibe Bredning

0,002

0,002

0,007

0,0001

0,0001

0,0001

0,0006

0,0004

0,0006

0,006

0,003

0,006

0,0035

0,001

0,0035

0,002

0,002

0,006

0,00008

0,00008

0,00008

0,0005

0,0003

0,0005

0,004

0,003

0,005

0,003

0,001

0,003

standarder

0,000001

OSPAR

0,00001 -

0,0001

0,056 0,001-0,01

0,025 - 0,05 0,0001-0,001

0,030 0,0005-0,005

0,001-0,007 0,0005 - 0,005

De simulerede blokeringseffekter af samtlige anlæg er helt ubetydelige, og det

vurderes, at det ikke vil forårsage miljømæssige effekter ind i habitatområde

H15.

Afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger er beskrevet i Kapitel 9

1140 Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe

Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplan-

ter, men ofte er der store mængder af mikroskopiske blågrønalger og kiselal-

ger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for

ande- og vadefugle, som søger føde her.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstø-

dende havområder, forhøjede niveauer af miljøfremmede stoffer og invasive

arter og målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod naturty-

pen er invasive arter, miljøfremmede stoffer og næringsstofbelastning.

387


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

388

Forekomst: Det er estimeret at naturtypen dækker et areal på i alt 3092 ha i

Habitatområde H15 (Miljøcenter Aalborg 2007).

Påvirkning: Der kan ske en midlertidig stigning i artsantal og tæthed af bund-

fauna i mindre områder i den østlige del af habitatområdet som beskrevet for

habitattype 1110. Der kan eventuelt også være effekter i form af kort midlertidig

øgning af næringssaltkoncentrationen. Dette vil næppe påvirke forekomsten af

løstdrivende alger væsentligt.

Afværgeforanstaltninger: Afværgeforanstaltninger er beskrevet i Kapitel 9.

1150 Kystlaguner

Kystlaguner og strandsøer er områder med mere eller mindre brakt vand, som

er helt eller næsten helt adskilt fra fjorden af f.eks. sandbanker, rullesten eller

klipper. Saltholdigheden varierer temmelig meget afhængig af nedbør, for-

dampning og tilførsel af saltvand under storme, tilfældige vinteroversvømmel-

ser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede, men kan også være

helt uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt under oversvøm-

melser.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig på grund af næringsstofbelastning med især fosfor fra dyrkede marker

og intern frigivelse og pga. grøftning og dræning. Trusler mod naturtypen er

grøftning og dræning og næringsbelastning fra dyrkede arealer

Det vurderes at kystlaguner ikke vil påvirkes af anlæggelse af en 3. Limfjords-

forbindelse, idet de ikke vil blive berørt af sedimentspredning.

Forekomst: Det er estimeret at naturtypen dækker et areal på i alt 1144 ha i

Habitatområde H15 (Miljøcenter Aalborg 2007).

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

1160 Større lavvandede bugter og vige

Omfatter store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er be-

grænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er be-

grænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige

aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund

forekommer i veludviklede zoner med mange arter.

Tilstand og trusler: I habitatområdet er naturtypens bevaringsstatus vurderet

ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstø-

dende havområder, forhøjede niveauer af miljøfremmede stoffer og invasive

arter og målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod naturty-

pen er invasive arter, miljøfremmede stoffer og næringsstofbelastning.

Forekomst: I området er der kortlagt en forekomst af naturtypen, dækkende

3721 ha.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Påvirkning: Det vurderes, at naturtypen ikke vil blive permanent påvirket. Der

kan ske en midlertidig stigning i tæthed og artsantal af bundfauna i den sydøst-

lige del af habitatområdet som følge af øget sedimentation af organisk materia-

le, der spildes under gravearbejderne som beskrevet for Habitattype 1110.

Afværgeforanstaltninger: Afværgeforanstaltninger er beskrevet i Kapitel 9.

10.4 Fuglebeskyttelsesområde F1

10.4.1 Udpegningsgrundlag

Fuglebeskyttelsesområde F1 strækker sig fra den vestlige del af Egholm mod

vest og sydvest. Dets samlede areal er 20.341 ha hvoraf 12.566 ha er fjord,

mens 7.775 ha er land. Fuglebeskyttelsesområdet dækker størstedelen af Na-

tura 2000-området (18.575 ha), men ikke det hele.

Fuglebeskyttelsesområdet består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjord-

områder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bred-

ninger. Området har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs.

De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af international

betydning for flere af andefuglene i udpegningsgrundlaget. Dertil kommer, at

flere af områdets uforstyrrede holme på national plan udgør vigtige ynglelokali-

teter for skestork, hættemåge og klyde. Også Ulvedybet er af national betyd-

ning i kraft af sin størrelse og sin vigtighed som fuglelokalitet.

Ynglefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr.

1, gennemgås i det følgende. Det drejer sig om arterne:

• Hedehøg (Circus pygargus)

• Skestork (Platalea leucorodia)

• Klyde (Recurvirostra avosetta)

• Alm. Ryle (Callidris alpina)

• Brushane (Philomarchus pugnax)

• Fjordterne (Sterna hirundo)

• Havterne (Sterna paradisea)

• Splitterne (Sterna sandvicensis)

• Dværgterne (Sterna albifrons).

10.4.2 Ynglefugle i udpegningsgrundlaget

Hedehøg

Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark. Den danske bestand tæller 40 -

50 par, og bortset fra enkelte par findes hele ynglebestanden i Sønderjylland.

Som andre kærhøge afsøger hedehøgen terrænet i lav højde. Det betyder, at

der kan være en vis risiko for kollisioner med trafikken, når veje krydser føde-

søgningsområder.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. lille og ustabil bestand og målsætningen er genopretning af

gunstig status. Der er ingen kendte trusler mod arten.

389


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

390

Forekomst: Inden for fuglebeskyttelsesområdet er der registreret følgende om

hedehøgen (Nordjyllands Amt):

1991: Oversomrende fugle er set ved Ulvedybet (Ulvedybsgruppen 2003)

1994: Oversomrende fugle er set ved Ulvedybet (Ulvedybsgruppen 2003)

1997: Ynglede med succes ved Haldager Vejle, fouragerede i et stort om-

råde bl.a. ved Ulvedybet. (Ulvedybsgruppen 2003)

2003: To ynglepar med succes, et nær Ulvedybet og et på Kytterne (NOK

2003)

2004: Et ynglepar med succes ved Haldager Vejle (NOK 2004).

2008: Et ynglepar på inddæmmet areal øst for Attrup.

2009: Et ynglepar på inddæmmet areal øst for Attrup.

Ifølge basisanalysen var der i 1990-93 0-1 ynglepar og i 2004-2005 2 ynglepar i

fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være ny/genindvandret i forhold

til den oprindelige udpegning i 1983 og det potentielle områder for arten dæk-

ker 1.707 ha. Der er ingen observationer af hedehøg i Aalborg Kommune for

perioden 2007 til januar 2011 i DOFbasen (bortset fra observationer i Lille

Vildmose). Hedehøg blev ikke observeret i forbindelse med feltundersøgelser-

ne.

Yngleparret vest for Aalborg er det eneste uden for Sønderjylland.

Påvirkninger: Der vurderes ikke at ske en direkte påvirkning af arten i anlægs-

eller driftsfasen. Det skyldes at de 1-2 par der yngler uregelmæssigt ved Ulve-

dybet, Kytterne og Haldager Vejle findes i så stor afstand, at de normalt næppe

kommer i nærheden af de foreslåede linjeføringer.

Under trækket vil der være en minimal risiko for, at en hedehøg kan kollidere

med trafikken på en 3. Limfjordsforbindelse. Der er dog andre (eksisterende

veje), der udgør en meget større risiko for hedehøgen. F.eks. hovedvej 11, der

ligger 3,5 km fra Ulvedyb, eller den mindre trafikerede vej mellem Østerby og

Gjøl, der passerer igennem Ulvedyb på en dæmning. I forhold til dette, vil den

øgede risiko ved endnu en vej noget fra yngleområderne næppe betyde en

målelig forskel. Det kan ikke udelukkes, at en uheldig hedehøg vil kunne blive

dræbt i trafikken på en 3. Limfjordsforbindelse, men risikoen er meget lille og

meget mindre end for kollisioner på andre nærmere veje. I den forbindelse skal

det bemærkes, at bortset fra broen nord for Egholm, er alle krydsningerne over

Limfjorden i tunnel og dermed uden kollisionsrisiko. Et hvert drab af hedehøge

vil have stor negativ betydning for arten, men risikoen ved dette projekt er mi-

nimal, da arten ikke færdes omkring linjeføringerne. Samlet vurderes det at der

ikke vil være tale om en egentlig påvirkning af arten.


Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Skestork

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Arten genindvandrede til Danmark i 1996 efter 27 års fravær, og bestanden

blev i 2006 opgjort til 33 par fordelt på to lokaliteter, en ved Skjern Å deltaet og

en i Nibe Bredning i Limfjorden. I 2007 blev der optalt 46 par, heraf 2 på Langli,

der således er den tredje koloni. I 2008 var antallet af ynglepar steget til ca. 60.

Der har været stedfaste fugle på bl.a. Møn og på Fyn, men endnu er der ikke

registreret yngleforsøg uden for Nord- og Vestjylland.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. ustabil bestand og forringelse af fødegrundlag. Målsætnin-

gen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er næringsstofbelast-

ning, prædation og tilgroning af strandenge mv. med græs og høje urter.

Forekomst: Ifølge basisanalysen var der 16 ynglepar i 2004-2005 i fuglebe-

skyttelsesområdet. Arten er angivet at være nyindvandret i forhold til den oprin-

delige udpegning i 1983 og det potentielle områder for arten dækker 1.141 ha.

Nedenfor er angivet resultatet af optællinger i området.

Tabel 10.3 Observationer af skestork i fuglebeskyttelsesområdet. (Nordjyllands Amt).

År Par Unger

1996 2 1

1997 2 7

1998 3 7

1999 3 12

2000 6 10

2001 6 10-12

2002 7 14

2003 11 19-21

2004 14 40

2005 16 ca. 40

2006 18 ?

391


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

392

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Figur 10-3 Udviklingen af ynglende skestork i Nibe Bredning (Nordjyllands Amt).

Skestorken har fortsat ynglet på holme i Nisum Bredning, men efter isvinteren

2010 var der vandret ræve ud til yngleholmen og samtlige unger i 17 reder var

blevet bidt ihjel. Efter endt ynglen strejfer skestorkene omkring navnlig til Vej-

lerne, men der er også et større antal observationer af skestork i Aalborg

Kommune for perioden 2007 til januar 2011 i DOFbasen. De fleste observatio-

ner er gjort i Haljær Ådal, men der er også observationer fra Nibe Bredning og

Staun, Barmer og Valsted enge. Ingen af observationerne er indtastet som yng-

lefugle. Skestork blev ikke observeret i forbindelse med feltundersøgelserne.

Påvirkning: Der vurderes hverken at ske en direkte eller indirekte påvirkning af

arten i anlægs- eller driftsfasen. Det skyldes at de kendte forekomster af arten

findes langt fra linjeføringen.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Klyde

Klyden yngler på kortgræssede strandenge og sparsomt bevoksede strande.

Når ungerne er klækket, kan de sammen med forældrene svømme langt fra

reden, og klyderne kan uden for rugetiden også ses længere fra kolonien.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilgroning af ynglesteder og forringelse af fødegrundlag.

Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er præda-

tion og uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: De største kolonier findes på Klosterholm og Tagholmene, men

arten træffes også ynglende på Rønholm, Vår og Kyø Holme, Horngårdsholm,

Troldholmene, Fruens Holm, Nørholm Enge og i Ulvedybet.

I hele området var der i 1983: 100-150 par (Gyrsting & Jørgensen 1983), 1987:

188, 1988: 213, 1989: 148 (Falk & Brøgger-Jensen 1990), 1993: 143 (Jensen

1996).

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Par

Unger


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

På Egholm sås 7 - 9 par i 1983; 2 par i 84 og 10 - 20 par i 1995 (Nordjyllands

Amt). Det vides ikke med sikkerhed, hvor klyderne på Egholm yngler, men det

formodes at være på de brede strandenge i den nordvestlige del af øen, der

også er en del af fuglebeskyttelsesområdet.

Der er observeret ynglende Klyde på Tangholmene i 2006.

Klyde er ikke fundet ynglende på strandengene på Egholm i de seneste år,

men fandtes i hvert fald op til 1995 (Kjeldsen og Nielsen, 2009).

Ifølge basisanalysen var der i 1983 125 ynglepar, i 1990-93 135 ynglepar og i

2004-2005 107 ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være

stabil/i svag tilbagegang i forhold til den oprindelige udpegning i 1983. Det po-

tentielle område for arten dækker 643 ha.

Der er mange observationer af klyde, heraf også mange yngelfund i Aalborg

Kommune for perioden 2006 til januar 2011 i DOFbasen. De observationer der

findes i nærheden af linjeføringerne er:

• 25/6-2010. 6 ynglende klyder på en lille ø ud for Egholm (ikke nærmere

stadfæstet). Registreret i forbindelse med tur hele vejen rundt om Egholm.

• 7/6-2010. 2 ynglende klyder på Tagholm. I 2008 blev der registreret 35

ynglepar, i 2007 10 og i 2006 80.

• 22/5-2009. Ingen ynglende klyder ved Rærup Slambassiner (i nærheden

af tunnel linjeføring). I 2008 blev her registreret 2 ynglepar.

• 21/5-2009. Ingen ynglende klyder ved Lindholm Fjordpark. Ynglede på

lokaliteten 2004-2006, i 2006 med 2 ynglepar.

Klyde blev ikke observeret i forbindelse med feltundersøgelserne.

Påvirkning: Lindholm-linjen og tunnelløsningerne vurderes ikke at kunne på-

virke klyde. Arten forekommer ikke i umiddelbar nærhed af disse linjeføringer.

Egholm-linjen vurderes kun evt. at kunne medføre en minimal påvirkning af

klyde, da den ikke kendes ynglende i den ende af Egholm, hvor tracéet ligger.

For Egholm-linjen kan der især uden for yngletiden blive trafikdræbt klyder. Det

drejer sig dels om individer fra den lille ynglebestand på Egholm og Lindholm

Fjordpark (hvis arten skulle vende tilbage til denne lokalitet), men især fra an-

dre yngleforekomster, der passerer gennem Langerak og teoretisk kunne blive

dræbt af krydsende biler. Da passagen af Limfjorden ligger i tunnel syd for Eg-

holm, kan påvirkning kun ske ved lavbroen nord for Egholm. Risikoen for dette

vurderes at være minimalt og ikke udgøre en egentlig påvirkning.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

393


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

394

Figur 10-4 Klyde yngler på Egholm. (Foto: Martin Vestergaard).

Almindelig ryle

Almindelig ryle (=sydlig almindelig ryle, engryle) yngler, som den eneste ryleart,

fåtalligt i Danmark, primært på fugtige, kortgræssede strandenge, fortrinsvis i

Vejlerne, i Vestjylland samt på Læsø. Almindelig ryle var tidligere en almindelig

fugl, men er gået kraftigt tilbage de seneste år og den samlede bestand i Dan-

mark vurderes til at være omkring 450 par i 1990'erne, heraf var hovedparten

ved Vadehavet, Tipperne og Vejerne. Det vurderes at bestanden omkring år-

hundredeskiftet var 50.000 til 100.000 par.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang som ynglefugl, tilgroning eller intensiv afgræs-

ning af levested og uhensigtsmæssig hydrologi. Målsætningen er genopretning

af gunstig status. Trusler mod arten er tilgroning med græs og høje urter og

uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: I træktiden ses almindelig ryle i meget store antal på vadeflader i

hele Limfjorden, således også ved Egholm. Der er dog især tale om nordiske

ryler, som er en anden underart, og altså ikke de danske ynglefugle.

Arten ynglede på Egholm i 1972 og 1980 men den er forsvundet fra området

engang efter 1980 (Miljøcenter Aalborg, 2007), og yngler nu på Nørholm Enge,

ved Ulvedybet og antageligt på Kytterne, samt lejlighedsvist eller med få par på

Vår- og Kyøholm og Klosterholm/Startøtterne. Arten har siden 1980 ynglet ved

Knudegård Bugt, Østerkær Enge, Egholm, Stavn, Barmer og Valsted Enge.

Ynglende par af alm. ryle i området er fordelt som angivet i Tabel 10.4.


Tabel 10.4 Antal ynglende par af almindelig ryle i Natura 2000-området

Lokalitet År og antal ynglepar

Ulvedybet

Nørholm Enge

Kytterne og Haldager

Vejle/Ryås udløb

Stavn Barmer og Valsted

Enge

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

1965: 75, 1970: 12, 1982: 24, 1988, 5, 1989: 8, 1990: 17,

1991: > 15, 1992: 9, 1993: 13, 1994: 8, 1995: 6 -7, 1996: 12,

1997: > 1, 1999: 1, 2000: 4, 2002: 3, 2003: 6-7, 2004: 1-4

2005: 7-8

1970: 5, 1972: 1, 1980: 2, 1983, 4, 1984: 5, 1993: 3,

1994: 7, 1995: 1, 2000: 4, 2002: 3, 2003: 6-7, 2004: 1-5,

2005, 7-8

1970: 5, 1972: 4, 1980: 2, 1984: 2, 1995: 1-2, 1996: 2,

1999: 1-2, 2000: 2

1980: 1

Knudegård Bugt 1980: 1

Østerkær Enge 1970: 1, 1980: 1, 1984: 1

Klosterholm 1989: 1, 1999: 1, 2003: 1

Vår og Kyøholm 1991: 1, 1992: 1, 1993: 1

Egholm 1970: 4, 1972: 2, 1980: 1

Enge vest for Gjøl by 1970: 1

Nibe Bredning 1970: 1

Ifølge basisanalysen var der i 1983 30 ynglepar, i 1990-93 10-17 ynglepar og i

2004-2005 6-10 ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være i

tilbagegang i forhold til den oprindelige udpegning i 1983. Det potentielle områ-

de for arten dækker 623 ha.

Der er en enkelt observation af engryle i Aalborg Kommune for perioden 2006

til januar 2011 i DOFbasen. Det drejer sig om 2 ynglepar (fire fugle) der blev

registreret på Nørholm Enge i 2008.

I forbindelse med feltarbejdet blev der set almindelig ryle på Egholm både i

2010 og i 2006. I 2006 ligger observationstidspunktet (27/6) så der kan være

tale om Engryle. Engryle forveksles nemt med højnordiske (trækkende) ryler så

meget, at den bedst kendes, når den findes ynglende.

Påvirkning: Almindelig ryle yngler tilsyneladende ikke længere i nærheden af

de foreslåede linjeføringer. Trækfugle færdes i nærheden af især Egholm-

linjen. Risikoen for trafikdrab er lille og navnlig aktuel for ikke-ynglende trækfug-

le. Risikoen for trafikdrab af ynglefugle er minimal, da der ikke er kendte yngle-

forekomster nær linjeføringen. Forstyrrelser vurderes ligeledes ikke at have

betydning for ynglende danske ryler. Samlet vurderes der derfor ikke at være

en påvirkning af bestande af alm. ryle.

395


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

396

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Brushane

Som mange andre af de danske vadefuglearter er også brushanen gået vold-

somt tilbage gennem de sidste 100 år. Brushanen var før en almindelig yngle-

fugl på fugtige enge og overalt langs kysterne. Så sent som under det første

atlasprojekt fra 1971 til 1974 ynglede den mange steder langs den jyske vest-

kyst og ved Limfjorden. I 2008 var der kun 65 ynglehunner tilbage, hovedparten

på Tipperne. I Norge og Sverige er der til sammenligning 250.000 par, og arten

er da også ganske almindelig i Danmark i træktiden.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang som ynglefugl, tilgroning eller intensiv afgræs-

ning af levested og uhensigtsmæssig hydrologi. Målsætningen er genopretning

af gunstig status. Trusler mod arten er tilgroning med græs og høje urter og

uhensigtsmæssig hydrologi.

Forekomst: I fuglebeskyttelsesområdet har brushane ynglet på følgende lokali-

teter (Nordjyllands Amt 2006):

• 1972: Nørholm Enge 2-3 par (Nielsen & Nielsen 1998)

• 1976: Klosterholm og Startøtterne 1 par, Vår og Kyø Holme 2 par (Nielsen

& Nielsen 1998), Vår og Kyø Holme 2 par

• 1980: Stavn, Barmer og Valsted Enge 4 par, Knudegård Bugt 1 par (Niel-

sen & Nielsen 1998)

• 1990: 1 par Vår og Kyø Holme (Nielsen & Nielsen 1998)

• 1992: 1 par Vår og Kyø Holme (Nielsen & Nielsen 1998).

Arten ynglede ind til for nylig ved Haldager Vejle og har tidligere ynglet på hol-

mene i bredningen og strandengene på sydsiden af fjorden samt antageligt ved

Ulvedybet. Men Ulvedybsgruppen (2003) har trods 10 års optællinger ikke fun-

det sikre ynglefund. Arten danser også på rastepladser i træktiden, hvilket fejl-

agtigt kan tolkes som yngleaktivitet.

Ifølge basisanalysen var der i 1983 25 ynglepar, i 1990-93 8 ynglepar og i

2004-2005 0 ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være i

tilbagegang/uddød i forhold til den oprindelige udpegning i 1983 og det potenti-

elle områder for arten dækker 572 ha.

Der er mange observationer af brushane, heraf også mange yngelfund i Aal-

borg Kommune for perioden 2006 til januar 2011 i DOFbasen, hvilket ikke

stemmer overens med oplysninger i basisanalysen for området (Nordjyllands

Amt 2006). De observationer, der findes i nærheden af linjeføringerne, er 5

fouragerende brushaner i Østerådal i april 2010, 3 brushaner i december 2009

ved Lindholm Ås udløb, 6 trækkende brushaner ved Rærup slambassiner i sep-

tember 2009 (samt flere obs. af rastende fugle i april, maj samme år).Der er

kun 2 observationer af ynglende brushane, begge fra Halkjær Ådal i 2007.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Brushane blev ikke observeret i forbindelse med feltundersøgelserne i 2010.

Påvirkning: Yngleforekomsterne er registreret så langt fra linjeføringerne, at

disse ikke vurderes at kunne forstyrre eller trafikdræbe ynglefuglene. Ydermere

er der ikke i øjeblikket kendte yngleforekomster i fuglebeskyttelsesområdet.

Trækfugle færdes i nærheden af især Egholm-linjen, men risikoen for trafikdrab

og forstyrrelser er lille og vil ikke gælde for de ynglende danske brushøns. Der

vurderes derfor ikke at ske en påvirkning af brushane.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Fjordterne

Arten er fortrinsvis koloniruger og yngler ofte sammen med havterner eller hæt-

temåger. De største bestande forekommer i Roskilde Fjord og ved Vadehavet,

hvor der omkring årtusindskiftet er registreret et par hundrede par begge ste-

der.

Fjordternen tæller 6-800 par i Danmark. Fjordterne flyver gerne nogle kilometer

fra yngleplads til fødesøgningsområde, men over bilhøjde.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang i ynglebestande og forringelse af fødegrundlag.

Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er nærings-

stofbelastning.

Forekomst: Fjordternen yngler på Fruens Holm 1,5 km vest for Egholm, hvor

der blev talt 8 par i 1995. Arten har muligvis tidligere ynglet på Egholm.

Uden for fuglebeskyttelsesområdet har amtet i 2006 fundet arten ynglende i

Hvorup Lergrav (3 par), tæt ved Egholm- og Lindholm-linjen nord for Limfjor-

den.

I 2010 er der ifølge DOFbasen registreret et ynglepar i Aalborg (hjørnet af

Østre Alle og Sønderbro) der fouragerer i havnen, 2 ynglepar på et fladt tag i

havnen og et ynglepar ved Prinses Juliana lige vest for Limfjordsbroen. Disse

observationer er uden for fuglebeskyttelsesområdet, men i relativ nærhed af

linjeføringerne.

Fjordterne blev observeret i forbindelse med feltundersøgelserne ved Hvorup

Lergrav, renseanlæg ved Hasseris og Lindholm Camping i 2006.Ifølge basis-

analysen var der i 1983 20 ynglepar, i 1990-93 60 ynglepar og i 2006 1 yngle-

par i fuglebeskyttelsesområdet. Status for arten er ukendt og der er ikke udpe-

get et potentielt område.

Påvirkning: Selvom arten yngler i relativ nærhed af linjeføringerne forventes

ingen påvirkning som følge af forstyrrelser. Det skyldes bl.a. at arten ikke er

følsom over for støj, hvilket også fremgår af tilstedeværelsen af ynglepladser

midt i Aalborg by, f.eks. tæt på den eksisterende krydsning af Limfjorden i by-

397


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

398

en. Arten vurderes til ikke at være særligt sårbar over for trafikdrab, da den er

en manøvredygtig flyver, der normalt færdes over bilhøjde.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Havterne

I Danmark, der ligger tæt på artens sydgrænse, yngler den i kolonier, der svinger

i størrelse fra nogle få par til knap 400 par. Alle kolonier herhjemme ligger

ved kysten eller i fjorde. Havternen flyver gerne mange kilometer fra yngle-

plads til fødesøgningsområde, men over bilhøjde.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang i ynglebestande og forringelse af fødegrundlag.

Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er nærings-

stofbelastning.

Forekomst: I fuglebeskyttelsesområdet yngler ca. 200 par. I 1995 ynglede der

22 par på Fruens Holm 1,5 km fra Egholm. Arten ynglede muligvis også på

Egholm samme år. En større yngleforekomst er registreret på Stenholm ved

Gjøl, hvor der i 1980 taltes 50 - 60 par (Nordjyllands Amt). I 2006 er arten fun-

det ynglende på Tangholmene såvel som ved lufthavnen.

Det er muligt, at havternen forekommer ved Egholm og i nærheden af linjefø-

ringerne uden for fuglebeskyttelsesområdet. Den er observeret fouragerende

ved Egholms kyster og ved Lindholm Strandpark i 2006 bl.a. ved mudderet,

hvor den blev set ved en revle få hundrede meter fra linjeføringen.

Ifølge basisanalysen var der i 1983 150-180 ynglepar, i 1990-93 240 ynglepar

og i 2006 95 ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være i

tilbagegang i forhold til den oprindelige udpegning i 1983 og det potentielle om-

råder for arten dækker 13.395 ha.

Der er mange observationer af havterne, heraf også mange yngelfund i Aalborg

Kommune for perioden 2006 til januar 2011 i DOFbasen. De observationer der

findes i nærheden af linjeføringerne er:

25/6-2010. 2 ynglende havterner på en lille ø ud for Egholm (ikke nærmere

stadfæstet). Registreret i forbindelse med tur hele vejen rundt om Egholm.

7/6-2010. 2 ynglende havterner på Tagholm. I 2009 blev der registreret 3

ynglepar, i 2008 15 ynglepar, 2007 20 ynglepar og 2006 5 ynglepar.

Havterne er i forbindelse med feltarbejdet observeret tre steder på Egholm bå-

de i 2006 og 2010 samt ved Lindholm Strandpark.

Påvirkning: Da havterner flyver vidt omkring fra deres ynglested, er der en lille

risiko for at de kan blive trafikdræbt. Da arten er manøvredygtig og normalt fly-

ver over bilhøjde vurderes risikoen dog at være så lille, at der ikke er tale om


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

en påvirkning. Havternen har tilsyneladende ikke ynglet på Egholm i 2006, men

kunne godt tænkes at yngle på sandrevlerne ved mudderet og nord for færge-

lejet. Det anses dog for meget lidt sandsynligt, at arten vil kunne påvirkes af

vejanlægget.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Splitterne

Splitternen yngler ret spredt i Danmark, hvor den især forekommer i kolonier på

små ubeboede øer og holme ved kyster og fjorde, næsten altid i hættemågeko-

lonier.

I de senere år har bestanden ligget på ca. 4000 par, men i 2006 kom bestan-

den op på over 6000 par.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang i ynglebestande og forringelse af fødegrundlag.

Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er nærings-

stofbelastning og tilgroning med græs og høje urter.

Forekomst: Splitterne yngler nu kun i beskedent antal på Fruens Holm. Indtil

2001 fandtes den også på Klosterholm, hvor bestanden i 1980’erne var hen

mod 150 par.

Observationer af splitterner (Nordjyllands Amt 2006):

• 1988: 150 par Klosterholm.

• 1995: Fruens Holm 150 (Nordjysk Ornitologisk Kartotek, 2003, 2004,

2005).

Der er ingen observationer af ynglepar af splitterne i Aalborg Kommune i DOF-

basen efter 2006. Hvilket dog også kan skyldes at arten er almindelig på træk

og ikke altid indmeldes. Splitterne blev således observeret i forbindelse med

feltarbejdet ved Egholm i 2010 den 16. april og ved Lindholm Strandpark den

28/6 2006. Observationen fra 2010 er uden tvivl trækfugle (pga. tidspunktet).

Observationen fra 2006 kan godt dreje sig om fødesøgende fugle fra ynglepar

længere væk fra linjeføringen.

Ifølge basisanalysen var der i 1983 20 ynglepar, i 1990-93 150 ynglepar og i

2006 1-11 ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være i tilba-

gegang i forhold til den oprindelige udpegning i 1983 og det potentielle områder

for arten dækker 12.091 ha.

Påvirkning: Arten har - i hvert fald tidligere - ynglet på Fruens Holm nær Eg-

holm (vest for denne, i landets største hættemågekoloni). Yngleområdet ligger

tilstrækkeligt langt fra det foreslåede vejanlæg til at undgå gener fra støj. Dette

gælder alle linjeføringer.

399


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

400

Splitterner fra ynglekolonien vil ikke være særligt udsatte for trafikdrab, da de -

selvom de flyver meget frem og tilbage - normalt flyver for højt (og helst også

over åbent vand) til at blive ramt af bilerne.

Der vurderes ikke at ske en påvirkning af arten fra nogen af linjeføringerne.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Dværgterne

I Danmark svinger ynglebestanden mellem 300 og 500 par med den største

koncentration i Vadehavsomådet. Arten er meget mobil, og nye kolonier kan

hurtigt grundlægges, hvis yngleforholdene er gode, i takt med at gamle kolonier

forlades. Dværgternen yngler i kolonier på sandstrande, hvor der kan være en

konflikt i forhold til badegæster.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret ugunstig pga. tilbagegang i ynglebestande og forringelse af fødegrundlag.

Målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er invasive

arter, næringsstofbelastning og prædation.

Forekomst: De sidste lokale stedfæstede ynglefund er fra en observation på

en mindre holm mellem Nørholm og Gjøl, hvor der ikke er adgangsregulering. I

1997 taltes 3 par på Klosterholm og Startøtterne og 0-2 par ved Nørholm Enge

(Nielsen & Nielsen 1998).

I perioden 1971-1974 var der ca. 25 kolonier med dværgterne i hele Limfjorden.

I perioden 1993-1996 var der 5, primært i den vestlige del og ingen i Nordjyl-

lands Amt. Bestanden i området var lille ved udpegningen til fuglebeskyttelses-

området (3 par).

Dværgternens tilbagegang på landsplan er vurderet primært at skyldes rekrea-

tiv udnyttelse i form af sejlads og andre friluftsaktiviteter i kystzonen (Grell

1998). I Nibe Bredning er der adgangsforbud i yngletiden på øer og holme, og

der burde derfor være en anden forklaring i den del af området.

Der er flere observationer af ynglepar af dværgterne i Aalborg Kommune i

DOFbasen fra efter 2006. Alle observationer er dog fra Nordmandshage og

omkringliggende lokaliteter som ligger langt (> 20 km) fra linjeføringerne.

Ifølge basisanalysen var der i 1983 3 ynglepar, i 1997 3-5 ynglepar og i 2006 0

ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet. Arten er angivet at være i tilbage-

gang/uddød i forhold til den oprindelige udpegning i 1983 og det potentielle

områder for arten dækker 13.329 ha.

Påvirkning: Der vurderes ikke at være nogen påvirkning af dværgternen, der

ikke yngler i nærheden af linjeføringerne og evt. helt er forsvundet som yngle-

fugl i fuglebeskyttelsesområdet


Afværgeforanstaltninger: Ingen.

10.4.3 Trækfugle i udpegningsgrundlaget

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Limfjordsområdet er et vigtigt rasteområde for en lang række vandfugle. Fugle-

ne raster ikke kun inden for EF-fuglebeskyttelsesområdet, selvom det er her,

de bedste rasteområder findes. En række af rastefuglene indgår i udpegnings-

grundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Det drejer sig om følgende arter:

• Sangsvane

• Pibesvane

• Knopsvane

• Kortnæbbet gås

• Grågås

• Lysbuget knortegås

• Pibeand

• Krikand

• Taffeland

• Hvinand

• Toppet skallesluger

• Blishøne

• Blå kærhøg

• Hjejle.

DMU har gennemført tællinger af vinterfugle i Limfjorden i 2004. Disse tællinger

er offentligt tilgængelige på www.naturdata.dk (Danmarks Miljøportal 2011).

Tællingerne giver en indikation af hvor store mængder rastefugle der er til ste-

de. Nedenfor er gengivet resultatet af de tællinger der ligger tæt på Aalborg.

Kun arter på udpegningsgrundlaget er nævnt:

Tælling mellem den eksisterende bilbro og Limfjordstunnelen:

• Stor skallesluger: 56

• Hvinand: 34

• Knopsvane: 1

• Blishøne: 72

Tælling ved jernbanebroen:

• Hvinand: 4

• Stor skallesluger 23

• Knopsvane 25

• Blishøne 36

Tælling på sydsiden af Egholm:

• Knopsvane 74

• Hvinand 11

401


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

402

• Pibeand 738

• Sangsvane, pibesvane og knopsvane.

Pibesvane, sangsvane og knobsvane

Forekomst: Sang- og pibesvanen træffes kun om vinteren og i træktiden.

Sangsvanen fouragerer i ålegræsbedene, samt på vintergrønne marker og be-

nytter vandfladen til overnatning. I området findes den i hele fjorden, Halkær

Bredning, Ulvedybet samt området nord for Ulvedybet. Pibesvanen benytter

primært området til overnatning og søger sin føde i Ulvedybet og Halkær Bred-

ning.

Knopsvanen spiser især undervandsvegetation, herunder ålegræs, og fore-

kommer året rundt i fjorden, dog ikke i sejlrenden, hvor vandplanterne står for

dybt. Om vinteren kan den undtagelsesvis ses på marker sammen med de gul-

næbbede svaner (sang- og pibesvane). I sensommeren ses større mængder af

svaner samle sig til fældning i de danske fjorde. I denne periode er de ude af

stand til at flyve.

I basisanalysen er der følgende bestandsopgørelse for de tre arter, der alle

opholder sig i området i internationalt betydende antal:

Bestandsopgørelser fra basisanalysen for sangsvane, pibesvane og knopsvane

fremgår af Tabel 10.5. Alle arter opholder sig i området i internationalt betyden-

de antal.

Tabel 10.5 Bestandsopgørelser over svanearter. Kilde: Basisanalysen

1983

(maks.)

1992 1997

(maks.)

1998 2003

(maks.)

Areal

(ha)

Sangsvane 1600 3410 2330 14.492

Pibesvane 0 760 1500 13.251

Knopsvane 1500 8015 2067 10.697

Pibesvane blev i basisanalysen vurderet til at være i fremgang, mens status for

sangsvane og knopsvane var usikker.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er alle arternes bevaringssta-

tus vurderet gunstig og målsætningen er bevaring af gunstig status. For sang-

svane vurderes at have gode fourageringsmuligheder og stabile eller stigende

bestandsstørrelser i området. Pibesvane vurderes at have gode fouragerings-

muligheder og stabile eller stigende bestandsstørrelser i området. Knopsvane

vurderes at have stabil/stigende bestandsstørrelse og generelt gode levesteds-

vilkår. Der er ingen kendte trusler mod arterne

Påvirkning: Når svaner skal på vingerne og skal lande, foregår det langsomt

og i en lav indflyvningsvinkel. Det hænder derfor, at svaner bliver ramt af biler,


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

hvor veje og lavbroer krydser gennem vådområderne. Svaner vil derfor fra tid til

anden kunne blive påkørt af biler, når de flyver til og fra områder tæt på vejan-

lægget.

Der er en risiko for, at enkelte svaner vil blive dræbt under start og landing i

nærheden af en lavbro nord for Egholm (Egholm-løsningen). De øvrige linjefø-

ringsalternativer vil ikke medføre en øget risiko for svanerne, da disse føres i

tunnel ved krydsningen af Limfjorden og herudover forløber gennem byområde.

Trafikdrab af svaner vurderes at ske så sjældent, at det ikke vil påvirke bestan-

den.

Modellering viser, at materiale, der spildes under gravearbejdet føres mod øst

langt det meste af tiden og vil derfor ikke påvirke hverken ålegræs eller bund-

fauna i habitatområde H15. I perioder med længerevarende vestgående strøm

kan det imidlertid ikke udelukkes, at ålegræsset i Habitatområde H15 sydvest

og vest for Egholm samt Gjøl Bredning vil blive påvirket af skygning og sedi-

mentation med midlertidig reduktion af dækningsgrad og dybdegrænse af åle-

græs til følge. Dette gælder for alle sænketunnelløsninger (Se kapitel 9). Det

vurderes at en midlertidig påvirkning af mindre ålegræsbevoksninger ikke ven-

tes at påvirke svanebestanden, da svanerne også søger føde på land samt

andre steder i fjorden.

Figur 10.8 Sangsvaner og pibesvaner ses om vinteren omkring Limfjorden. Her ses

sangsvaner, der søger føde på en vintergrøn mark. (Foto: Martin Vestergaard).

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Kortnæbbet gås, grågås og lysbuget knortegås

På samme måde som de gulnæbbede svaner, søger gæs også føde på vinter-

grønne marker. Gæs flyver meget bedre end svaner og kan bedre manøvrere

uden om biler på veje. De er gode til at tage bestik af omgivelserne og vænner

sig til tilstedeværelsen af trafik. Dette gør, at de sjældent påkøres.

403


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

404

Lysbuget knortegås ankommer til Danmark normalt mellem 4. og 25. septem-

ber og forlader landet den sidste uge af maj. Således passerer antageligt op

mod et par tusinde individer, svarende til 20 % af verdens bestand af lysbuget

knortegås forbi Egholm om vinteren. Afhængigt af hvor hård vinteren er, og

hvor det bedste fødeudbud findes, flytter flokkene rundt i mellem Vadehavet,

Mariager Fjord og Limfjorden. De fleste fugle samles i Limfjorden inden afrej-

sen navnlig omkring Agerø (ved Mors i den vestlige del af Limfjorden). I meget

strenge vintre raster de fleste uden for Danmark.

Knortegæs fouragerer især på ålegræsbede. Når disse er begrænsede, hvad

de ofte er sidst på vinteren, søger den også føde på strandenge tæt ved ky-

sten. I de senere år er den set fouragere på vinterhvede. I starten af overvint-

ringssæsonen optræder den således i store flokke og fouragerer især på åle-

græs. Senere på vinteren, i takt med at dens foretrukne fødeudbud - ålegræs -

dør bort og fødeudbudet i det hele taget bliver mere sparsomt, splittes de store

flokke op i stadigt mindre flokke, der søger føde på strandenge og marker med

vinterafgrøder.

Det har vist sig, at lysbuget knortegås generelt er god til at finde alternative

fødekilder og til at vænne sig til infrastrukturanlæg. Den største trussel mod

lysbuget knortegås er sandsynligvis de begrænsede føderessourcer, herunder

tilbagegangen af ålegræs i Limfjorden.

Den lysbugede knortegås er også god til at tilpasse sig menneskelige aktivite-

ter. Således har den for længst vænnet sig til flytrafikken i Aalborg Lufthavn.

Den ses også klods op ad Hadsundbroen ved Mariager Fjord, hvis der ellers er

ålegræs i området.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er kortnæbbet gås og grågås

bevaringsstatus vurderet gunstig, da de vurderes at have gode fouragerings-

muligheder og stabile eller stigende bestandsstørrelser i området og målsæt-

ningen er bevaring af gunstig status.

I fuglebeskyttelsesområdet er lysbuget knortegås bevaringsstatus vurderet

ugunstig pga. forringelse af fødegrundlaget (på trods af stigende bestand) og

målsætningen er genopretning af gunstig status. Trusler mod arten er nærings-

stofbelastning

Forekomst: Den kortnæbbede gås ses kun om vinteren og i træktiden, hvor

den især fouragerer på strandengene ved Staun, Barmer og Valsted. Den ses

på strandenge, naturenge, kulturenge og marker fra vestgrænsen på sydsiden

til Valsted og fjorden til ca. 1 km fra Himmerlandskysten.

Grågåsen yngler med få par ved Ulvedybet og på øer i Nibe Bredning, men det

er de rastende fugle, der er udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområ-

det. De rastende fugle opholder sig især i Ulvedybet og på de omkringliggende

enge og marker.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Egholm og vandområdet omkring øen er et vigtigt rasteområde for lysbuget

knortegås. Den kan ses på hele vandarealet, dog ikke i sejlrenden. Den fore-

kommer i store tal i Nørredybet nord og øst for Egholm. Desuden optræder den

på alle strandenge, bortset fra sommerhusområdet vest for Gjøl. Den er af og til

observeret i Aalborg havn.

Svalbardbestanden af lysbuget knortegås er en af de mindste gåsebestande i

verden. I 1995 opgjordes den til 5.000 individer (Scott & Rose 1996), den er i

fremgang og estimeredes i perioden til at være mellem 6.000 og 9,000 (Mad-

sen et al. 2009), men de 3.400 der er talt ved/på Egholm (DOFbasen) udgør

stadig en meget betydelig del af hele flyway-bestanden. Arealerne her er del af

et større sammenhængende rasteområde for arten, der inkluderer store dele af

Fuglebeskyttelsesområde F-1 Ulvedybet og Nibe Bredning. Lysbuget knortegås

er dansk ansvarsart, da næsten hele Svalbard-bestanden er afhængig af dan-

ske rastepladser hele vinterhalvåret, særligt i hårde vintre flytter en del af fug-

lene dog til Lindisfarne-området i England. Under feltarbejdet i 2010 taltes om-

kring 2.000 fugle, hvoraf 990 befandt sig i eller meget tæt ved korridoren for

Egholm-linjen. Fuglenes valg af rasteområder omkring Egholm og vest herfor

skifter meget afhængigt af fødeudbud (især ålegræs, havgræs og søsalat -

mindre flokke græsser også på strandenge og marker på Egholm) samt strøm-

og ikke mindst vindforhold. Også områder i eller nær korridoren kan således til

tider huse en meget stor del af flyway-bestanden.

Flyway-bestand

En flyway-bestand er den del af den totale bestand af en bestemt fugleart eller

underart, der følger en bestemt trækrute. Trækruten går fra yngleområderne via

en række rastepladser under trækket til overvintringslokaliteterne. Såvel yngle-

som raste- og overvintringslokaliteter benyttes regelmæssigt (normalt hvert år).

Ruten er konstant over årene (selvom vigtigheden af de enkelte områder kan

skifte). For nogle nogle arter/populationer er der dog forskel på trækruten om

foråret og om efteråret.

I tilfældet lysbuget knortegås er der to flyway-bestande. Den mindste er Sval-

bard bestanden, der yngler på Svalbard og på Franz Joseph Land. Den over-

vintrer fortrinsvis i Danmark. I hårde vintre flyver en del af bestanden dog til det

østlige England. Den anden og større bestand yngler i Canada og Grønland,

overvintrer i Irland og har vigtige rastepladser under trækket i Island.

Flyway population omtales normalt som flyway-bestand på "dansk". En ikke-

autoriseret dansk betegnelse kunne være trækvejsbestand eller trækrutebe-

stand.

Nye undersøgelser fra DMU (2011) viser, at knortegæs får størst fødemæssigt

udbytte ud af at fouragere på havgræs, dernæst ålegræs og til sidst vintergrøn-

ne marker. Da havgræs er mere sparsomt udbredt end ålegræs, er det mæng-

den af ålegræs, der er den væsentligste parameter ifht. evt. negativ påvirkning

405


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

406

ved vejprojektet i form af f.eks. sedimentspredning, der lægger sig på ålegræs-

bankerne, udskygger planterne m.v. Desuden vil direkte fjernelse af ålegræs-

banker i forbindelse med tunnel- og broarbejdet i fjorden nær Egholm betyder

mindre tilgængelige fødegrundlag for arten og dermed resultere i en negativ

påvirkning.

Figur 10.9 Lysbugede knortegæs nær "Mudderet" på det nordøstlige Egholm

Bestandsopgørelser fra basisanalysen for kortnæbbet gås, grågås og lysbuget

knortegås fremgår af Tabel 10.6. Alle arter opholder sig i området i internatio-

nalt betydende antal.

Tabel 10.6 Bestandsopgørelser over 3 gåsearter. Kilde: Basisanalysen

1983

(maks.)

1992 1997

(maks.)

1998 2003

(maks.)

Areal

(ha)

Kortnæbbet gås 450 - 3.000 2.000

Grågås 100 690 2.856 2.821

Lysbuget knortegås

0 2.565 2.470 -

Alle tre arter er i basisanalysen vurderet at være i fremgang.

Påvirkning: Marine anlægsarbejder vil kunne forstyrre rastende gæs midlerti-

digt, og i driftsfasen vil der teoretisk set være en lille risiko for at gæs kan blive

trafikdræbt.

I anlægsfasen kan der ske en påvirkning af ålegræsbede som er fouragerings-

område for gæssene. I selve linjeføringen findes et lille bælte med ålegræs ud

for Limfjordens sydkyst. Bæltet er ca. 100 meter bredt. Dette område vil blive

direkte påvirket ved valg af Egholmlinjen, da tunnelen føres gennem ålegræs-

bevoksningen. Afgravningen til tunnelen vil på det bredeste sted være 110 me-

ter (selve tunnelen 30 meter og derudover 40 meter på hver side). Det vil sige,

at det område, der påvirkes, vil være på ca. 1,1 ha. Der er tale om et relativt

lille areal i forhold til den samlede udbredelse af ålegræs i Limfjorden. Der fin-

des ikke ålegræsbede i de øvrige linjeføringer. Ålegræs kan hurtig kolonisere

nye områder, og påvirkningen vurderes ikke at være permanent, da nyt åle-

græs kan vokse ovenpå tunnellen. Der udlægges stenbeskyttelse oven på tun-


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

nelen, og med den normale sedimenation kan der være mulighed for udvikling

af marin vegetation.

Ud over den direkte påvirkning kan ålegræs blive påvirket af udskygning på

grund af sedimenttransport i anlægsfasen. Modellering viser, at materiale, der

spildes under gravearbejdet føres mod øst langt det meste af tiden og vil derfor

ikke påvirke hverken ålegræs eller bundfauna i habitatområde H15. I perioder

med længerevarende vestgående strøm kan det imidlertid ikke udelukkes at

ålegræsset i Habitatområde H15 sydvest og vest for Egholm samt Gjøl Bred-

ning vil blive påvirket af skygning og sedimentation med midlertidig reduktion af

dækningsgrad og dybdegrænse af ålegræs til følge. Dette gælder for alle sæn-

ketunnelløsninger, se kapitel 9. Det vurderes at bestanden af lysbugede knor-

tegæs, der æder ålegræs, ikke vil blive påvirket af denne midlertidige nedgang,

da de vil kunne finde alternative fødemuligheder på land samt andre steder i

fjorden, hvor der er betydelig større områder med ålegræs.

Det vurderes. at ingen terrestriske fourageringsområder bliver påvirket af Lind-

holm-linjen og tunnel. Der kan være en mindre påvirkning ved Egholm-linjen

som følge af det areal, som selve linjeføringen optager og som derfor ikke kan

bruges til fouragering. Det er uvist, i hvor stor udstrækning disse arealer har

betydning som fourageringsområde for gæssene, men det drejer sig om et be-

grænset areal på ca. 5 6 hektar.

Anlægsarbejderne vil næppe forstyrre gæssene væsentligt, da de er gode til at

finde alternative rasteområder, og der findes mange tilgængelige og velegnede

områder i Limfjorden.

Gæs vænner sig generelt til trafik. De forstyrres ikke af støj fra biler og bliver

kun meget sjældent påkørt.

Figur 10-5 Lysbuget knortegås. Foto: Niels Fabæk.

407


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

408

Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen: Mange af miljøeffekterne af sedi-

mentspild er årstidsafhængige. Risiko for effekter på ålegræs kan helt undgås

ved at gravearbejderne gennemføres i perioden 1. november - 1 marts. Denne

periode ligger uden for ålegræssets vækstsæson.

Hvis gravearbejderne skal begrænses til perioden 1. november 1. marts, er

der imidlertid stor risiko for, at det ikke vil være muligt at gennemføre projektet.i

vinterperioden på grund af is.

Hvis man alene vil tage hensyn til lysbuget knortegås som overvintrende art,

skal marine anlægsarbejder foretages uden for gæssenes overvintringssæson,

dvs. i perioden fra omkring 1. juni til omkring midten af september. Dette er til

gengæld midt i andre fuglearters ynglesæson, og derfor vil anlægsarbejdet i

stedet forstyrre andre arter.

Det vurderes derfor ikke muligt at anvende restriktioner på gravetidspunkter

som afværgeforanstaltning.

Der er i projektet forudsat, at der anvendes miljøgrab ved gravning, som er den

mest skånsomme metode i forhold til det marine miljø, da den mindsker sedi-

mentspildet i størst muligt omfang. Herved bliver evt. negativ påvirkning af åle-

græs også mindsket, hvilket igen nedsætter risikoen for påvirkning af de nævn-

te fuglearter, herunder lysbuget knortegås.

Afværgeforanstaltninger i driftsfasen: Det anbefales, at der i forbindelse

med etablering af en 3. Limfjordsforbindelse etableres følgende afværgeforan-

staltninger til at undgå negative permanente effekter, og måske endda bevirke

positive effekter på gæs:

• Landvinding ved tunnelerne skal ske så tæt på hav-niveau som muligt,

således at der her kan etableres strandeng - til glæde for bl.a. fuglene - i

stedet for mere veldrænet græsland. For at sikre tunnellerne mod over-

svømmelse kan der bygges mindre volde nær tunnel-enderne. Det er vig-

tigt, at strandengene græsses eller slås, så de kan fungere som fourage-

ringsområde for lysbuget knortegås og andre gæs. Dette vil afværge den

evt. effekt som følge af tab af fourageringsområde både på land og til

vands.

• Som udgangspunkt bør landvinding på nordsiden af Egholm undgås, hvis

Egholm-linjen vælges. Dels for at bevare de nuværende strandenge intak-

te som græsningsarealer for knortegåsen, og dels for at minimere an-

lægsarbejder i de områder, hvor gæssene vides at raste. Den trafikale

løsning, der er valgt ifht. adgangsvejen til Egholm, betyder, at der vil ske

en mindre landvinding på nordsiden. Det vurderes, at der efter afsluttet

anlægsfase, kan der retableres rasteområder for gæssende i et vist om-

fang samme sted for gæssene. Det vil dog komme flere forstyrrelser i om-

rådet end i dag, og det vil næppe være så attraktivt for gæssene.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Det vil være muligt at forbedre forholdene for gæssene generelt, hvis der etab-

leres plejeplaner for relevante strandengsarealer i og uden for habitatområdet

med henblik på at forøge arealet af græssede/slåede strandenge, som kan give

et generelt bedre og mere varieret fødegrundlag for rastende gæs, især for

lysbuget knortegås, der har vist sig at have relativt nemt ved at tilpasse sig et

ændret fødegrundlag. Det vurderes dog at ligge uden for vejprojektets rammer

at etablere generelle plejeplaner til gavn for fuglene i fuglebeskyttelsesområdet.

Pibeand, taffeland, toppet skallesluger, krikand og hvinand

Pibeand raster og fouragerer især i ålegræsbedene, men benytter også de

kystnære dele af strandengene. Den forekommer på hele vandarealet (bortset

fra sejlrender) og alle strandenge (dog ikke i sommerhusområdet vest for Gjøl).

Pibeand ses gerne i blandede flokke med knortegæs.

Taffeland raster næsten udelukkende i Ulvedybet og Halkær Bredning.

Tidligere benyttede taffelanden Halkær Bredning til fældning af svingfjer om

sommeren. Taffelanden er meget alsidig i sit fødevalg og lever både af planter

og bløddyr.

Toppet skallesluger lever af småfisk og søger især føde i sejlrenderne og Ulve-

dybet og Halkær Bredning. Mere end halvdelen af den danske bestand ophol-

der sig i Limfjorden både sommer og vinter.

Hvinand raster i hele fjorden samt Ulvedybet og Halkær Bredning. Mere end en

tredjedel af den danske vinterbestand af hvinand holder til i Limfjorden. Arten

spiser først og fremmest forskellige smådyr.

Krikand søger gerne føde om natten og raster især i Ulvedybet. Den forekom-

mer især i Ulvedybet og Kytterne, men ses også i mindre tal overalt langs ky-

sterne i Limfjorden.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er bevaringsstatus for pibe-

and, taffeland og toppet skallesluger vurderet ugunstig og målsætningen er

genopretning af gunstig status. For pibeand og toppet skalleslugerskyldes den

ugunstige bevaringsstatus. ustabile bestande og forringelse af fødegrundlaget,

for taffeland er det pga. tilbagegang i bestanden. Pibeand og toppet skalleslu-

ger er truet af næringsstofbelastning, mens der ingen kendte trusler er mod

taffeland.

I fuglebeskyttelsesområdet er bevaringsstatus for krikand og hvinand vurderet

gunstig, da de vurderes at have gode fourageringsmuligheder og stabile eller

stigende bestandsstørrelser i området. Der er ingen kendte trusler mod arterne.

Forekomst: I basisanalysen er der følgende bestandsopgørelse for de fem

arter, der alle opholder sig i området i internationalt betydende antal:

409


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

410

Bestandsopgørelser fra basisanalysen for kortnæbbet gås, grågås og lysbuget

knortegås fremgår af Tabel 10.7. Alle arter opholder sig i området i internatio-

nalt betydende antal.

Tabel 10.7 Bestandsopgørelser over andearter og toppe skallesluger. Kilde: Basisanaly-

sen

1983

(maks.)

1992 1997

(maks.)

1998 2003

(maks.)

Areal

(ha)

Pibeand 16.000 26.550 16.000 11.977

Taffeland 7.000 3.003 1.200 1.207

Toppet skallesluger

1.000 2.500 1.407 3.760

Krikand 5.000 6.000 4.500 885

Hvinand 3.500 1.500 2.977 13.255

Status for pibeand, taffeland og toppet skallesluger er usikker, mens hvinand er

stabil og taffeland er i tilbagegang ifølge basisanalysen.

Arterne er ikke blevet observeret i større antal i forbindelse med feltundersø-

gelserne.

Påvirkning: Ænderne er ligesom gæs forholdsvist gode til at undgå påkørsler

og der vurderes derfor ikke at være tale om en påvirkning fra nogen af linjefø-

ringerne. Ligeledes er støj ikke et problem for de rastende fugle.

For Egholm-linjen vil kun de små ændringer i vegetationen omkring ilandfø-

ringspunkterne marginalt kunne påvirke krikand og pibeand, der i nogen grad

søger føde her. Påvirkningen vurderes dog at være minimal. I forbindelse med

de afværgeforanstaltninger for de tabte områders, vurderes det ikke at være en

egentlig påvirkning. For Lindholm-linjen og tunnel vurderes der ikke at være en

påvirkning

Afværgeforanstaltninger: For Egholm-linjen er det vurderet, at de afværge-

foranstaltninger, som er indarbejdet i vejprojektet, er fyldestgørende til at undgå

en påvirkning af ænderne. Som for gæssene anbefales det, at landvinding om-

kring Egholm udføres så tæt på hav-niveau som muligt, således at der kan

etableres strandeng til glæde for bl.a. fuglene i stedet for mere veldrænet græs-

land.

Da der stilles krav om erstatningsbiotoper for det § 3-beskyttede strandeng,

som helt forsvinder ved projektet, vil dette kunne give muligheder for de på-

gældende andearter.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Der er ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger for de nævnte andearter

ved tunnel- og Lindholm-linjen.

Blishøne

Blishønen er en almindelig ynglefugl i søer og moser i Danmark. De voksne

fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns

fra Østersølandene. Dødeligheden er høj under isvintre, hvor havområderne

fryser til. Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, men en del af føden

henter de på søbredden, og af og til græsser de på tilstødende græsenge. Ar-

ten har været i svag tilbagegang som ynglefugl i Danmark. Blishønen flyver

dårligt og når den skal på vingerne stiger den i en spids vinkel. Den flyver især

om natten.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret gunstig pga. generelt gode levestedsvilkår (på trods af bestandstilbage-

gang/svingende bestandsstørrelse) og målsætningen er bevaring af gunstig

status.

Forekomst: Blishønen forekommer i store tal syd for Klosterholm, inklusive

Halkær Bredning, Ulvedybet og Nibe Bredning. Arten kan dog træffes over hele

området.

Ifølge basisanalysen var der følgende maksimal tal for rastende blishøns i fug-

lebeskyttelsesområdet.

1983: 42.000, 1992-1997: 9.050 og 1998-2003: 7.210. Arten er angivet at være

i tilbagegang i forhold til den oprindelige udpegning i 1983. Det potentielle om-

råde for arten dækker 10.697 ha.

Påvirkning: Da blishønen er meget almindelig og en dårlig flyver, vil der uden

tvivl kunne blive dræbt blishøns på en lavbro nord for Egholm (Egholm-linjen)

De øvrige alternativer vil ikke medføre en signifikant øget risiko for trafikdrab,

da disse ligger i tunnel ved krydsning af Limfjorden. Selvom der af og til vil blive

trafikdræbt blishøns ved valg af Egholm-løsningen, vurderes dette ikke at med-

føre en påvirkning af den rastende bestand.

Der vurderes ikke at ske en påvirkning af blishønens fourageringsområder eller

ske negative påvirkninger af arten pga. støj ved nogen af linjeføringerne.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Blå kærhøg

Den blå kærhøg er en ret almindelig trækfugl i Danmark i marts-maj og igen i

august-november. Desuden er arten en fåtallig, men ret udbredt vintergæst, der

optræder i det meste af landet. Blå kærhøg er en meget sjælden og nyligt etab-

leret ynglefugl i Danmark med kun 1-5 par. Arten er meget uregelmæssig i sin

yngleforekomst og kun få steder har den ynglet mere end to år.

411


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

412

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus

ukendt pga. manglende viden og målsætningen er bevaring eller genopretning

af gunstig status. Der er ingen kendte trusler mod arten.

Forekomst: Blå Kærhøg jager i lav højde over især strandenge, men også

over andre åbne arealer med græsdække. Den er træk- og vintergæst i områ-

det. I og omkring Ulvedybet ses 1-6 fugle hver vinter, sjældnere flere, max 11.

(Ulvedybsgruppen 2003, NOK). Den ses også på holmene i Nibe Bredning,

f.eks. sås 4 individer den 4. januar 2004 (NOK). I vinterhalvåret må det anta-

ges, at området jævnligt rummer 10 - 20 fugle.

Ifølge basisanalysen var der følgende maksimale antal rastende blå kærhøg i

fuglebeskyttelsesområdet. 1983: 5-10 (?), 1992-1997: - og 1998-2003: 5-10 (?).

Status for arten er usikker og det potentielle område for arten dækker 5.203 ha.

Arten forekommer i området i nationalt betydende antal.

Nærmeste kendte yngleforekomst er Vildmosen i 2003, men den er ikke set

siden.

Der er mange observationer af blå kærhøg i Aalborg Kommune for perioden

januar 2006 til januar 2011 i DOFbasen. De observationer der findes i nærhe-

den af linjeføringerne er:

På Egholm er arten blevet observeret 1 gang i 2010, 4 gange i 2009, 2 gange i

2008, 2 gange i 2007 og 1 gang i 2006. Der er ikke nogen nærmere stedfæsti-

gelse af observationerne som alle (på nær en trækkende) er af fouragerende

fugle med undtagelse af en enkelt trækfugl.

Ved Lindholm fjordpark er arten observeret 1 gang i både 2010, 2007 og 2006.

Alle observationer af fouragerende/rastende fugle, men uden nærmere infor-

mationer.

Ved Rærup Slambassiner er der mange observationer af fourageren-

de/rastende fugle. 1 i 2010, 8 i 2009, 9 i 2008, 2 i 2007 og 3 i 2006.

Blå kærhøg blev ikke registreret i forbindelse med feltundersøgelserne.

Påvirkning: Blå kærhøg kan som hedehøg og andre kærhøge risikere påkørs-

ler, hvor veje lægges igennem åbne strandengsarealer og andre græsdækkede

åbne områder. Egholm-linjen passerer igennem sådanne områder nord for Lim-

fjorden og ved Egholm og vil således udgøre en potentiel risiko for trafikdrab af

blå kærhøg. Kun blå kærhøge på træk eller som vintergæster vil være udsatte

for trafikdrab, dvs. ikke ynglende fugle fra meget større bestande, hvorfor der

ikke ventes en påvirkning af en lokalbestand. De øvrige alternativer vil ikke

medføre en øget risiko for trafikdrab.

Der vurderes ikke at være øvrige påvirkninger af arten.


Afværgeforanstaltninger: Ingen.

Hjejle

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Arten er en meget almindelig trækgæst, især i Jylland. Til gengæld er den en

meget sjælden ynglefugl. I 2009 blev der trods målrettet eftersøgning ikke fun-

det et eneste ynglepar af hjejle i Danmark. Man kan ofte finde store flokke af

hjejler på græs- og pløjemarker, hvor de tit er i selskab med viber. Allerede

sidst i juni ses arten på træk her i landet. I milde vintre kan fuglene blive i Dan-

mark, men langt de fleste trækker videre til vinterkvarterer i Sydeuropa og Mid-

delhavsområdet inden udgangen af november.

Tilstand og trusler: I fuglebeskyttelsesområdet er artens bevaringsstatus vur-

deret gunstig pga. generelt gode levestedsvilkår (på trods af bestandstilbage-

gang/svingende bestandsstørrelse) og målsætningen er bevaring af gunstig

status. Der er ingen kendte trusler mod arten.

Forekomst: Hjejlen ses på strandenge, enge og marker især i nærheden af

kyster. Den forekommer således på marker og enge på Egholm. Større flokke

ses på Vår og Kyøholm, en vig syd for Øland, søerne i sydvesthjørnet af Ulve-

dybet, arealer øst og nord for Ulvedybet samt ved Kytterne.

Ifølge basisanalysen var der følgende maksimal antal rastende hjejle i fuglebe-

skyttelsesområdet. 1983: -, 1992-1997: 20.324 og 1998-2003: 13.500. Status

for arten er usikker ifølge basisanalysen og det potentielle område for arten

dækker 3.131 ha.

Der er mange observationer af rastende hjejler for perioden januar 2006 til ja-

nuar 2011 i DOFbasen. De observationer der findes i nærheden af linjeførin-

gerne er:

På Egholm er der observeret større flokke af hjejler alle årene. Det fremgår dog

ikke nøjagtigt hvor. I december 2010 blev der registreret en flok på knap 10.000

fugle.

Hjejle blev ikke registreret i større antal i forbindelse med feltundersøgelserne.

Figur 10-6 Hjejle og viber rastende på mark på det nordlige Egholm

413


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

414

Påvirkning: Ingen. Det gælder alle tre linjeføringer.

Hjejlen vil normalt ikke komme i nærheden af trafikken, og den forventes derfor

ikke at blive påvirket af en 3. limfjordsforbindelse.

Afværgeforanstaltninger: Ingen.

10.5 Relationer til vandplanerne

I udkastet til habitatvejledning (Miljøministeriet, 2007) står der følgende om ind-

dragelse af vandplaner i forbindelse med Natura 2000-konsekvensvurderinger:

Også de kommende vandplaner vil indeholde målsætninger, der har betydning

for Natura 2000-områder. For de dele af udpegningsgrundlaget inden for Natu-

ra 2000-områderne, som er omfattet af vandrammedirektivet (Rådets direktiv

nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-

skabets vandpolitiske foranstaltninger), vil det strengeste miljømål blive fastsat i

vand- og Natura 2000-planerne. Ved administrationen af tilladelser mv., der

påvirker et Natura 2000-områdes hydrologi eller vandkvalitet, vil vandplanernes

målsætning som hovedregel lægges til grund. Der vil som hovedregel være

overensstemmelse mellem kravene til vandområdernes kvalitet og de hensyn,

der skal tages til naturtyper og arter i Natura 2000-områderne.Det skal derfor

vurderes om vandplanens målsætninger påvirkes af projektet.

For hovedvandsoplandet Limfjorden er der opstillet en række målsætninger, se

boks.

Målsætninger fra vandplanen for hovedvandsoplandet Limfjorden (Miljø-

ministeriet 2010)

Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”. Fristen for opfyldelse af målet om

god tilstand er udgangen af 2015. I visse vandområder er fristen for at opfylde

miljømålet forlænget.

Alle vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel opnå god kemisk til-

stand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede

som kunstige eller stærkt modificerede, som hovedregel opnå en god kemisk

tilstand og et godt økologisk potentiale.

Alle søer skal opnå god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.

For kystvande er miljømålene fastsat ud for ålegræs dybdegrænse. Alle marine

vandområder i hovedvandoplandet skal opfylde god økologisk tilstand (med to

undtagelser) og god kemisk tilstand.

For grundvand er de kvantitative miljømål fastsat således, at de tilknyttede

vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer)

kan opfylde deres miljømål. Grundvandstanden må ikke være så påvirket af

menneskeskabte ændringer at:


• Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål

• Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

• Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der er direkte

afhængige af grundvandsforekomsten.

For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på

over 5 % samt 10-25 % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes mil-

jømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand, se kortbi-

lag 3. Den konkrete fastsættelse af den tilladelige påvirkning inden for interval-

let 10-25 % vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øv-

rigt.

I områder, der er påvirket af indvinding til almene vandforsyninger, kan der for

vandløb med enten høj eller god økologisk tilstand fastsættes kravværdier for

påvirkningen, der accepterer en højere procentvis påvirkning end ovennævnte.

Det kan ske, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og

fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.

Påvirkninger

Projektet kan potentielt påvirke Vandrammedirektivets målsætninger ved føl-

gende forhold:

• Øget næringstilførsel til vandområder gennem kvælstofdeposition fra de

kvælstofoxider (NO X), som bilerne udsender. Påvirkningen vurderes at

være så lille, at den ikke påvirker målsætningerne i henhold til vandplanen.

Ved passage af Limfjorden ligger alle linjeføringer (bortset fra broen

nord for Egholm ved valg af Egholm-linjen) i tunnel, og der vil derfor ikke

være en deposition. På øvrige delstrækninger vurderes depositionen at

være meget lille på grund af vandområdernes lille overflade og lille

overfladeruhed

• Udledning af vejvand til vandområder, som er omfattet af vandplanen,

herunder Limfjorden som recipient

• Permanente fysiske påvirkninger af vandområdernes økologiske tilstand,

f.eks. i form af spærringer, ændringer i vandføring, omlægning af vandløb,

inddragelse af fjordområde til vejanlæg m.v.

• Midlertidige spærringer i vandløb på nord- og sydsiden af Limfjorden i forbindelse

med anlæg

• Midlertidig sedimenttransport i vandløb som følge af anlægsarbejder

• Midlertidig sedimenttransport i Limfjorden som følge af anlægsarbejder. I

anlægsfasen forventes en relativ stor sedimenttransport, da en del af gravearbejdet

vil foregå i kalkformationer.

415


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

416

• Påvirkning af grundvandet pga. sænkninger: Konstruktionerne udføres på

en måde, hvor påvirkningen i driftsfasen er minimal, da alt udføres "vandtæt"

og derfor ikke vil have nogen drænende effekt på grundvandssystemet.

Dog undtaget en enkelt vejunderføring, hvor der laves passiv dræning

og en afsænkning på ca. 0,5 m af det eksisterende grundvandsspejl.

Denne påvirkning vurderes at være så lille, at den ikke er i strid med målsætningerne

i vandplanen.

I anlægsfasen vil det være nødvendigt med en væsentlig pumpning for

tørholdelse dette er vurderet til at omfatte op til 250 m 3 /time i oppumpning

ved den nordlige byggegrube ved Lindholmlinjen i en 15 måneders

periode; andre steder er de oppumpede mængder mindre. Da dette er en

midlertidig påvirkning vurderes den umiddelbart ikke at være i strid med

vandplanen.

10.6 Afværgeforanstaltninger

10.6.1 Anlægsfasen

Effekterne på fjordmiljøet både i og udenfor habitatområdet opstår især som

følge af sedimentspild under udgravning til sænketunnel. Følgende afværge-

foranstaltning mht. gravearbejde vil yderligere reducere miljøpåvirkningerne og

er indarbejdet i projektet:

• Anvendelse af miljøgrab med henblik på at nedsætte sedimentspildet og

spredning af miljøfremmede stoffer i det opgravede sediment. Herved

nedsættes spildet med op til en faktor 10 sammenlignet med gravning

med en skæresuger.

• I forbindelse med detailprojekteringen kan det undersøges, om der med

fordel kan anvendes spunsvægge på det lave vand ved Egholmlinjen og

Østforbindelsen, alternativt anvende miljøgrab for yderligere at begrænse

spildet. Endelig kan en overvågning og eventuelt midlertidigt stop for gra-

vearbejder ved særlige strømsituationer overvejes.

For odder, der er en del af udpegningsgrundlaget for det nærliggende habitat-

område, vil der blive taget en række hensyn, som er nærmere beskrevet i kapi-

tel 8, herunder særlig opmærksomhed ved krydsning af vandløb og etablering

af skjul ved anlægsområdet f.eks. i form af plantede buske, der kan anvendes

af odderen som skjul ved forstyrrelser.

10.6.2 Driftsfasen

For at undgå, at odderen bliver dræbt, når den passerer de nye vejanlæg, er

der indarbejdet passende passagemuligheder med bl.a. tørre banketter på

begge sider af de vandløb, der krydses.

1330-strandeng, som ligger uden for habitområdet, vil delvis blive fjernet på

Egholm. Der vil ske en genetablering af strandengen i henhold til Naturbeskyt-

telseslovens § 3-beskyttelse og praksis med krav om erstatningsbiotoper. Des-


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

uden sikres det, at der fortsat er spredningsmæssig sammenhæng langs ky-

sterne på Egholm.

10.7 Sammenfattende konsekvensvurdering og konklusion

Der er foretaget en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af de arter og

naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Ud fra den

vurdering kan det konkluderes, at alle forslag kan gennemføres uden at påvirke

områdets integritet og arter og naturtyper væsentligt. Påvirkningerne ind i om-

rådet vurderes at være begrænsede og midlertidige, og de kan undgås og

mindskes ved gennemførelse af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i an-

lægs- og driftsfasen. Anvendelse af miljøgrab til gravning af sænketunnel vil

reducere risikoen for en eventuel påvirkning yderligere.

Samlet vurderes det, at ingen af forslagene har virkninger, som forsinker eller

umuliggør opnåelse af gunstig bevaringstilstand af arter og naturtyper i udpeg-

ningsgrundlaget.

For en sammenfatning af Natura 2000-konsekvensvurderingen henvises der til

denne rapports kapitel 2. I det følgende er der opsummeret konsekvenser for

Natura 2000-området ved anlægs- og driftsfasen i to tabeller for at uddybe

denne sammenfatning:

417


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

418

Fuglearter i

udpegnings

grundlaget

Ynglefugle

Tabel 10.8 Oversigt over projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for EF fuglebe-

skyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning samt forslag til afværgeforanstalt-

ninger. Kun arter, for hvilke der er en mulig påvirkning, er medtaget

Projektalternativ

Påvirkning i

anlægsfasen

Påvirkning i

driftsfasen

Hedehøg Egholmlinjen Ingen Minimalt

øget risiko

for trafikdrab.

Lindholmlinjen Ingen Minimalt

øget risiko

for trafikdrab.

Afværgeforanstaltninger

Ingen

Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

Klyde Egholmlinjen Minimal Minimalt øget

risiko for trafikdrab.

Trækfugle

Sangsvane,

pibesvane og

knopsvane

Grågås,

kortnæbbet

gås

og lysbuget

knortegås

Lindholmlinjen Ingen Minimalt øget

risiko for trafikdrab.

Ingen

Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

Egholmlinjen Evt. midlertidig reduktion

af fødeudbud

pga. skygning af ålegræs.

Lindholmlinjen Evt. midlertidig reduktion

af fødeudbud

pga. skygning af ålegræs.

Minimalt øget

risiko for trafikdrab.

Minimalt øget

risiko for trafikdrab.

Ingen

Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

Egholmlinjen Direkte påvirkning af

fourageringsområde.

Evt. midlertidig reduktion

af fødeudbud

pga. skygning af ålegræs.

Marine anlægsarbejder

vil kunne

forstyrre rastende

gæs.

Lindholmlinjen Evt. midlertidig reduktion

af fødeudbud

pga. skygning af ålegræs.

Minimalt øget

risiko for trafikdrab.

I anlægsfasen: Ingen

I driftsfasen: Landvinding

skal ske så tæt på havniveau

som muligt for at

skabe flere strandenge og

bedre fødesøgningsgrundlag

umiddelbart

uden for fuglebeskyttelsesområdet.

Landvinding

på nordsiden af Egholm

undgås.

Ingen I driftsfasen: Landvinding

ved tunnellerne skal ske

så tæt på hav-niveau som

muligt for at skabe flere

strandenge og bedre fødesøgningsgrundlag

umiddelbart uden for fuglebeskyttelsesområdet.


Fuglearter i

udpegnings

grundlaget

Krikand og

pibeand

Projektalternativ

Påvirkning i

anlægsfasen

Østforbindelsen Evt. midlertidig reduktion

af fødeudbud

pga. skygning af ålegræs

Egholmlinjen Marginal påvirkning af

fødegrundlag pga.

små ændringer i vegetationen

omkring

ilandføringspunkterne.

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Påvirkning i

driftsfasen

Afværgeforanstaltninger

Ingen I driftsfasen: Landvinding

ved tunnellerne skal ske

så tæt på hav-niveau som

muligt for at skabe flere

strandenge og bedre fødesøgningsgrundlag

umiddelbart uden for fuglebeskyttelsesområdet.

Ingen Erstatningsnatur vil eliminere

påvirkningen. Landvinding

omkring Egholm

udføres så tæt på havniveau

som muligt, således

at der kan etableres

strandeng.

Lindholmlinjen Ingen Ingen Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

Blishøne Egholmlinjen Ingen Øget risiko for

trafikdrab på

lavbroen.

Ingen

Lindholmlinjen Ingen Ingen Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

Blå kærhøg Egholmlinjen Ingen

Øget risiko for

trafikdrab

Ingen

Lindholmlinjen Ingen Ingen Ingen

Østforbindelsen Ingen Ingen Ingen

419


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Udpegningsgrundlag

1355 Odder

1330

Strandeng

1110

Sandbanker

med lavvandetvedvarende

dække af

havvand

420

Projektalternativ

Egholmlinjen

Lindholmlinjen

Østforbindelsen

Egholmlinjen

Lindholmlinjen

Østforbindelsen

Egholmlinjen

Tabel 10.9 Oversigt over projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for EF habitat-

område nr. H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Kun arter og naturtyper

for hvilke der er en påvirkning, er medtaget

Påvirkning

af målsætning

for

gunstig

bevarings-

status

Ingen, under

forudsætning

af afværge-

foranstalt-

ninger.

Ingen

Ingen direkte

påvirkning.

Men da

strandenge

inden for og

uden for

hænger økologisksammen,

vil

spredning af

arter blive

dårligere end

i dag.

Påvirkning

Anlæg Drift

Forstyrrelser af enkeltindivider

og påvirkning

af ynglesucces pga.

støj, kørsel og graveaktiviteter.Anlægsarbejdet

vil have en barriereeffekt

på spredningen.

Evt. negativ

effekt på tilgængeligheden

af føde.

Mindre forstyrrelser af

enkeltindivider pga.

støj, kørsel og graveaktiviteter.

Ingen direkte påvirkning.

Strandeng som

står også i forbindelse

med strandenge i habitatområdet,

vil blive

fjernet. Mulig eutrofiering

og medførende

ændring i artssammensætningen

i forbindelse

med grundvandssænkning.

Øget spredningsmæssige

barrierer.

Øget risiko for trafikdrab.

Ingen Ingen

Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Evt. midlertidigepåvirkninger.

Spild af sediment ved

gravearbejde. Midlertidig

øget bundfaunamængde

og diversitet

pga. øget fødeudbud.

Evt. midlertidig reduktion

af ålegræs pga.

skygning. Eventuelle

toksiske effekter i de

frie vandmasser pga.

frigivelsen af TBT.

Maksimal strømningsblokering

nord

om Egholm på 0,9

% ved østgående

strøm har sandsynligvis

ingen biologiske

effekter.

Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen:

Sikring af fri

passage langs

vandløb, i ådale,

sænkninger i

terrænet og

langs kysterne

vil mindske barriere

effekten.

Etablering af

skjul tæt ved

anlægsarealer.

I driftsfasen:

Faunapassager

vil mindske barriere

effekten.

Erstatningsnatur

af minimum

samme areal et

sted på Egholm.

I anlægsfasen:

Begrænsning af

sedimentspild.

I driftsfasen:

Optimering af

projektdesign

kan afværge

strømningsblokering

nord

om Egholm


Udpegningsgrundlag

1140

Mudder

og sandflader

blottet ved

ebbe

1160

Større

lavvandede

bugter og

vige

Projektalternativ

Lindholmlinjen

Østforbindelsen

Egholmlinjen

Lindholmlinjen

Øst-forbindelsen

Egholm

Lindholmlinjen

Østforbindelsen

Påvirkning

af målsætning

for

gunstig

bevarings-

status

Evt. midlertidigepåvirkninger.

Ingen

Ingen

10.8 Referencer

Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

Påvirkning

Anlæg Drift

Spild af sediment ved

gravearbejde. Lindholm

påvirker et mindre

areal end Egholm.

Midlertidig øget bundfaunamængde

og diversitet

pga. øget fødeudbud.

Evt. midlertidig

reduktion af ålegræs

pga. skygning.

Eventuelle toksiske

effekter i de frie vandmasser

pga. frigivelsen

af TBT.

Spild af sediment ved

gravearbejde. Midlertidig

øget bundfaunamængde

og diversitet

pga. øget fødeudbud.

Evt. midlertidig reduktion

af ålegræs pga.

skygning. Eventuelle

toksiske effekter i de

frie vandmasser pga.

frigivelsen af TBT.

Spild af sediment ved

gravearbejde. Midlertidig

øget bundfaunamængde

og diversitet

pga. øget fødeudbud.

Spild af sediment ved

gravearbejde. Midlertidig

øget bundfaunamængde

og diversitet

pga. øget fødeudbud.

Ingen

Maksimal strømningsblokering

nord

om Egholm på 0,01

% ved østgående

strøm har sandsynligvis

ingen biologiske

effekter.

Ingen

Ingen

Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen:

Begrænsning af

sedimentspild.

I anlægsfasen:

Begrænsning af

sedimentspild.

Begrænsning af

sedimentspild.

Begrænsning af

sedimentspild.

1 Bioconsult, 2002. Nibe og Gjøl Bredning. Kortlægning af ålegræs og blå-

muslinger 2001, Notat til Ringkøbing Amt.

2 By- og Landskabsstyrelsen 2009. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-område nr.

15, Miljøministeriet

3 COWI/DHI (Joint Venture), 2001. The Great Belt Link. The monitoring

programme 1987-2000. Report to Storebælt. Sund og Bælt

4 COWI 2006a. 3. Limfjordsforbindelse. Konsekvenser for terrestriske og

ferskvandshabitater og arter. Teknisk Notat. For Nordjyllands Amt. Juli

2006

421


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

422

5 COWI 2006b. 3. Limfjordsforbindelse. Konsekvenser for marine habitater

og arter. Teknisk Notat. For Nordjyllands Amt. Juli 2006

6 COWI 2006c. 3. Limfjordsforbindelse Hydraulisk modellering. For Nord-

jyllands Amt. September 2006

7 Danmarks Miljøportal 2011. www.naturdata.dk

8 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2010. Arter 2010.

NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 805. Tilgængelig på:

http://www2.dmu.dk/Pub/FR805.pdf

9 Dansk Ornitologisk Forening 2010. Fugledatabase: www.dofbasen.dk

10 Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Hertel, O., Løfstrøm, P., Olesen, H.R.

2011: Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse. VVM redegørelse.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

http://www.dmu.dk/Pub/FR824.pdf. Udarbejdet for Vejdirektoratet

11 Essink, 1996. Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen.

In: Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg.

Mitteilunegn Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin.

12 Fredshavn, J.R. & Skov, F. 2005: Vurdering af natur tilstand. Danmarks

Miljøundersøgelser. 94 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 548. http://faglige-

rapporter.dmu.dk

13 Fugle og Natur 2011. www.fugleognatur.dk. Hjemmesiden besøgt 24.

marts 2011.

14 Grell, M. B., 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

15 Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Løfstrøm, P. & Olesen, H. R. 2011.

Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse. VVM redegørelse. Faglig

rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet

16 Kieler Institut für Landschaftsökologie (2009): Arbeitshilfe Vögel und Stra-

ßenverkehr. Bericht zum Forschungsprojekt FE 02.286/2007/LRB der

Bundesanstalt für Straßenwesen, Bergisch Gladbach: „Entwicklung eines

Handlungsleitfadens für Vermeidung und Kompensation verkehrsbeding-

ter Wirkungen auf die Avifauna“

17 Kiørboe og Møhlenberg 1982. Sletter havet sporene? En biologisk un-

dersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljømininsteriet,

Fredningsstyrelsen.


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

18 Miljøcenter Aalborg. 2007. Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Vej-

lerne og Bulbjerg. Tilgængelig på

http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/E68AA891-0094-44B9-8460-

A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf

19 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 2010. Forslag til Natura

2000-plan 2009-2015. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Na-

tura 2000-område nr. 15. Tilgængelig på

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/9BEE3B53-C2B7-4F90-9564-

614120A897E1/111224/15_Nibe_Bredning1.pdf

20 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Tillæg om ny viden til Natura

2000-basisanalyse for Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(Natura 2000-område nr. 15). Tilgængelig på

http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/3DC04135-9566-4640-A757-

D53BECFECB13/112096/15_Nibe_Bredning_tillaeg1.pdf

21 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 2008. Vejledning til bekendt-

gørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

UDKAST. Tilgængelig på:

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/dl.aspx?hpid=16713

22 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen.2010. Forslag til vandplan.

Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Tilgængelig på:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/AC0AD004-173D-414D-862C-

72D9BE70C77B/114397/12Limfjorden_hring_okt_2010.pdf

23 Nordjyllands Amt 2006. 3 Limfjordsforbindelse - konsekvensvurdering for

marine Natura 2000 habitater og arter. Teknisk notat. September 2006.

24 Nordjyllands Amt: 3. Limfjordsforbindelse - hydraulisk modellering. Tek-

nisk Notat. COWI. Juli 2006.

25 Nordjysk Ornitologisk Kartotek. 2003. Fugle og dyr i Nordjyllan 2002. For-

eningen fugle og dyr i Nordjylland

26 Nordjysk Ornitologisk Kartotek. 2004. Fugle og dyr i Nordjyllan 2003. For-

eningen fugle og dyr i Nordjylland

27 Nordjysk Ornitologisk Kartotek. 2005. Fugle og dyr i Nordjyllan 2004. For-

eningen fugle og dyr i Nordjylland

28 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirekti-

vets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.

http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

423


Kapitel 10. Natura 2000-konsekvensvurdering Rapport 380 2011

424

29 Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe,

T. & Wiberg-Larsen, P. 2010: Arter 2009. NOVANA. Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Aarhus Universitet. 114 s. Faglig rapport fra DMU nr. 805.

http://www.dmu.dk/Pub/FR805.pdf

30 Skriver, J., 2006. Sælerne er tilbage i Limfjorden. www.netnatur.dk

31 Teilman 2011. Personlig kommunikation.

32 Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Status For Atlas

over danske ferskvandsfisk Version II. 2007

33 Ulvedybsgruppen 2003. Personlig kommunikation.

34 Vejdirektoratet, in prepress. Vejregler for fauna- og menneskepassager.

Revision af regler fra 2000.

35 Øresundsvandsamarbejdet 2011. www.oresundsvand.dk. Hjemmesiden

besøgt 24. marts 2011.


11. KULTURMILJØ

Indholdsfortegnelse

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

11. KULTURMILJØ 425

11.1 Metode og afgrænsning 425

11.2 Eksisterende forhold 426

11.2.1 Arkæologiske forhold 429

11.2.2 Egholmlinjen 433

11.2.3 Lindholmlinjen 443

11.2.4 Østforbindelsen 447

11.2.5 Enkeltelementer og fredninger 448

11.3 Påvirkning i anlægsfasen 449

11.4 Påvirkning i driftsfasen 450

11.4.1 Egholmlinjen 450

11.4.2 Lindholmlinjen 457

11.4.3 Østforbindelsen 459

11.5 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 461

11.6 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 461

11.7 Sammenligning af alternativerne 461

11.8 Overvågning 462

11.9 Manglende viden 462

11.10 Referencer 463

11.1 Metode og afgrænsning

Dette kapitel beskriver kulturhistoriske og arkæologiske forhold i de områder

der berøres af de tre forslag til linjeføringer for den 3. Limfjordsforbindelse.

I VVM-redegørelsen for 3. Limfjordsforbindelse fra 2006 (Nordjyllands Amt

2006) foreligger en oversigt over områdets udvikling og en række elementer i

området, men på et helt overordnet niveau, som gør det vanskeligt at tage

præcis stilling til konsekvenserne af de enkelte linjeføringer. Denne beskrivelse

er derfor udbygget med en vurdering af kulturmiljøer og de konkrete kulturhisto-

riske elementer der påvirkes af de tre linjeføringer.

Et kulturmiljø defineres som "et geografisk afgrænset område der ved sin frem-

træden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling". Analy-

sen giver derfor mulighed for at vurdere større sammenhængende helheder ud

fra en kulturhistorisk vinkel. Kulturmiljøbegrebet siger noget om hvordan sam-

menhængende områder kan bidrage til oplevelsen og formidlingen af kulturhi-

storien. Denne del af analysen sætter området ind i en større kontekst, og fun-

425


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

426

gerer samtidig som naturgeografisk analyse i forhold til landskabsanalysen (se

særskilt rapport). For at undgå en sammenblanding med de særligt udpegede

bevaringsværdige kulturmiljøer, som er optaget i kommuneplanen kaldes kul-

turmiljøer i rapporten også for kulturgeografiske delområder.

Analysen er foretaget med udgangspunkt i KIP-metoden 1 . Metoden er beskre-

vet i rapporten ”Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen”

(Skov- og Naturstyrelsen 1999). Metoden tager udgangspunkt i en overordnet

forståelse for undersøgelsesområdets landskabelige og kulturhistoriske hoved-

træk. På denne baggrund dannes et overblik over de tematiske og historiske

emner som er karakteristiske, og som kan danne grundlag for kortlægningsem-

ner, som i denne rapport benævnes "kulturgeografiske delområder". I denne

rapport er medtaget en summarisk beskrivelse af alle delområder, for at give

samlet et billede af kulturlandskabet langs linjeføringerne. Områderne vurderes

på bevaringsgrad, sårbarhed og værdi i forhold til den det samlede kulturland-

skab.

Ud over de kulturhistoriske helheder beskrives også enkeltelementer som be-

skyttede diger, fredninger mm.

De kulturhistoriske forhold er beskrevet og kortlagt ud fra følgende kilder:

• Historiske og kort, herunder høje- og lave målebordsblade, original 1-kort

(historiske matrikelkort) og ortofotos

• Nugældende og tidligere kommuneplaner for Aalborg Kommune

• Besigtigelser i marken

• Kommuneatlas Aalborg Syd og Kommuneatlas Aalborg Nord

• Vejledninger og rapporter fra bl.a. Vejdirektoratet, Kulturarvsstyrelsen og

Naturstyrelsen (tidligere: By- og landskabsstyrelsen)

• Oplysninger fra Aalborg Historiske Museum og Nordjyllands Kystmuseum

• Oplysninger fra miljøportalen samt Kulturarvsstyrelsens databaser Fund

og Fortidsminder samt FBB (Fredede og bevaringsværdige bygninger).

11.2 Eksisterende forhold

Kulturmiljøet omkring Aalborg og Limfjorden er nært knyttet til naturgrundlaget

og geologien i området. De centrale dele af Aalborg og Nørre Sundby er bygget

på bakker af ler og kridt, omgivet af flade strandenge, som er dannet af den

hævede havbund fra stenalderhavet.

Dette udgangspunkt danner grundlaget for de centrale kulturhistoriske træk fra

fortiden frem til vor tid. I forhistorisk tid må man således forestille sig stenalde-

rens bosætninger liggende ved kysterne - i dag skråningerne ned mod strand-

engene, og i og omkring ådalene længere inde i landet. Det medfører store

muligheder for arkæologiske fund fra stenalder og senere i disse områder.

1 KIP står for ”kulturhistorien i planlægningen”


De første stedfaste bebyggelser opstår ved overgangen fra vikingetid til mid-

delalder omkring år 1100. Bosættelserne i området er fortrinsvis opstået på

foden af landskabets høje partier, på nordsiden af bakkerne og ved bredden af

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

havet. Derved lå landsbyerne optimalt placeret, med engarealer til græsning og

sankning af tagrør til den ene side, og de dyrkede marker til den anden side af

landsbyen. Landsbyerne fra omkring år 1000 til landboreformen i slutningen af

1700-tallet må i høj grad omfattes som en samlet produktionsenhed der omfat-

ter både landsbykerne og ejerlavets marker, enge og overdrev.

Der var langt mellem datidens byer på grund af de udstrakte lave og våde area-

ler, og de få vejforbindelser har fulgt de tørre landskabsstrøg. Syd for Aalborg

lå den lille landsby Dall ved den østlige indfaldsvej i Østerådalen. Landsbyen

Svenstrup lå ved ådalens vestside ved indfaldsvejen fra syd. Hvor vejene fra

syd, vest og øst mødtes på en lav odde i Limfjorden opstod det ældste Aalborg.

Udmundingen af Østeråen var velegnet som havn, og her blev der overfarts-

sted til Vendsyssel. I det lave å-delta udviklede Aalborg sig mod syd.

Vendsyssels forbindelse med omverdenen gik primært gennem Nørresundby.

Vejene løb langs foden af Sundbyøen og samledes, hvor passagen over fjor-

den var kortest. Her opstod Nørresundby, længe en meget stor landsby med

fiskeri og landbrug som ernæring.

Landsbyerne i Vendsyssel lå som klynger af gårde forbundet af de små veje. I

bakkerne nord for Nørresundby lå landsbyen Hvorup og ved foden af bakkerne

den lille landsby Voerbjerg, med Voerbjerg Mølle ved Lindholm Å og Vadum

Kirkevej. Vest for engene lå landsbyen Vadum og Torpet med Vadum Kirke. I

nord ved foden af Hammer Bakker lå landsbyen Vestbjerg. I det åbne land op-

førtes enkelte herregårde og større gårde, blandt andet Rødslet, der lå, hvor

lufthavnen ligger i dag.

Øen Egholm var isoleret fra omverdenen, og i middelalderen var den primært

jagtområde med skiftende ejere: konger, lensmænd og bisper. Den tilhørte

godset Rødslet, da øens gårde i 1809-10 blev købt af fæstebønderne.

Landboreformer og industrialisering

Hen mod slutningen af 1700-tallet gennemførtes en række reformer af landbru-

get. De medførte, at dyrkningsfællesskabet i landsbyerne blev opløst, gårdenes

jorde blev samlet, og mange gårde flyttede ud af landsbyerne til de samlede

marker. Hermed lagdes grunden til en rivende landbrugsteknisk udvikling, sam-

tidig med at bondestanden med den gradvise overgang til selveje blev mere

selvbevidst. Det blev starten på andelsbevægelsen, hvor bønderne organisere-

de sig i produktionsfællesskaber omkring mejerier, slagterier med mere. Resul-

tatet var en delvis opløsning af mange landsbyer, opførelse af nye gårde og

husmandssteder i markerne, og fremkomsten af andelsmejerier, brugsforenin-

ger med mere i landsbyerne.

Som andre danske havnebyer udviklede Aalborg sig meget langsomt. Der var

handel med Norge, men først med den tidlige industrialisering i løbet af 1800-

427


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

428

tallet ændredes byens udseende. Havnen udbyggedes, der blev anlagt fabrik-

ker langs fjorden, hvor der var let adgang til skibstransport, og boligkvarterer

opførtes i kort afstand fra arbejdspladserne.

Naturgrundlaget giver rige forekomster af især kridt og ler på råstoffer, som har

haft stor betydning for Aalborg bys udvikling, fordi de har dannet grundlaget for

cementindustri, og teglværker. Det gav grundlaget til ny byvækst af arbejderbo-

liger tæt på fabrikkerne og med store havekolonier på de lave engarealer.

Næppe noget andet større byområde i Danmark har som Aalborg og Nørre-

sundby været præget af en så omfattende indvinding af råstoffer. Der blev gra-

vet ler i engene, og teglværker gav grundlag for flere bebyggelser blandt andet

i Mølholm, Anneberg og Lindholm. Kridt blev udgravet og eksporteret, og der

blev gravet grus blandt andet til de mange anlægsarbejder.

Det voksende transportbehov førte til udbygning af infrastrukturen med ponton-

broen i 1860, efterfulgt af Vendsysselbanen i 1871 og jernbanebroen mellem

Aalborg og Nørresundby i 1879.

Jernbanen blev anlagt i Østerådalen langs dalens vestside, imellem byens to

store bakker, og ført gennem byen og ad broen over fjorden. Nord for fjorden

blev jernbanen ført i en bue vest ud af Nørresundby og mod nord langs Sund-

bybakken. Omkring stationerne opstod nye bebyggelser, og blandt andet

landsbyen Svenstrup blev stationsby.

Det 20 århundrede

Den industrielle udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet med cementfa-

brikkerne øst for Aalborg, ved Mølholm og ved Lindholm. Biltrafikken stillede

nye krav til adgangsforholdene, og vejsystemet udbyggedes. I 1933 åbnedes

den første faste vejforbindelse over fjorden med Limfjordsbroen. Det nødven-

diggjorde store ændringer i vejforholdene, og Vesterbro blev gennemført og

bygget som et moderne gadegennembrud. Lufthavnen i Vadum blev anlagt af

tyskerne under 2. verdenskrig, og herregården Rødslet blev brændt.

Fragtskibene blev større, og havnen udbyggedes mod øst med nye industrier

på begge sider af fjorden. Rørdal Cementfabrik blev et dominerende element i

området øst for Aalborg.

Den voksende regionale og nationale trafik afspejlede sig i anlæg af motorve-

jen til Aalborg og Limfjordstunnelen, der blev åbnet i 1969. Motorvejen blev

anlagt med god forbindelse til industriområderne. Den krydser Østerådalen syd

for Aalborg og følger dalens østside, hvor der er to store vejindføringer til byen

langs begge sider af dalen. Motorvejen deler Gug og Nørre Tranders og er-

hvervsområdet, før den føres ned til Limfjordstunnelen. Nord for fjorden følger

motorvejen industriområdet ved fjorden i øst. Motorvejene i Vendsyssel blev

anlagt i slutningen af det 20 århundrede med den seneste indvielse i 2002.


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

I løbet af det 20. århundrede dækkedes den vestlige bakkeknude og en stor del

af den østlige med by. Boligbebyggelser indkapslede de oprindelige landsbyer

og dannede efterhånden et sammenhængende hele. Den vestlige bydel med

villabyerne Hasseris og Gl. Hasseris blev bygget med udsigt over Hasseris En-

ge. Mølholms parcelhus­bebyggelse og kolonihaver bredte sig ud over engene.

Skalborg i syd er en blandet forstadsbebyggelse, der er opstået omkring Hob-

rovej, med parcelhuse og arealkrævende anlæg, dyrskueplads m.v. I Nørre-

sundby bestod byvæksten primært af etageboliger og parcelhuse.

Biltransport gjorde det muligt at pendle, og mange småbyer fik i 60-erne til-

vækst af parcelhuse. Denne tilvækst er med op- og nedture fortsat ind i starten

af 2000-tallet.

Op gennem det 20. århundrede ændres opfattelsen af kysten sig fra at være et

produktionsområde med havne og industrianlæg til også at omfatte rekreative

kvaliteter. Det udmønter sig i Aalborg især i udviklingen af dele af kysten som

rekreativt område. Hen over 1900-tallet udvikles således en lang række rekrea-

tive funktioner omkring Vesterkær, og i starten af 2000-tallet er omdannelsen af

Aalborgs indre havnefront til et offentligt, rekreativt byrum ved at være tilende-

bragt.

11.2.1 Arkæologiske forhold

Aalborg Historiske Museum har foretaget en gennemgang af registrerede ar-

kæologiske interesser og områder hvor der kan forventes arkæologiske fund.

Det er museets vurdering, at der er betydelige risiko for forekomst af ukendte

fortidsminder i områderne berørt af det planlagte anlægsarbejde. For at afklare,

om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området, er det nødvendigt at fore-

tage en arkæologisk forundersøgelse af vejtracéet.

I nedenstående gennemgang er tracéerne opdelt og kommenteret i fire sektio-

ner. Hver sektion beskrives med udgangspunkt i et kortudsnit af det aktuelle

område, og på kortudsnittene er følgende angivet:

• Fredede fortidsminder angivet som et punkt med en omkransende 100

m zone (blå).

• DKC -punkter (tidligere registrerede fundsteder) angivet som røde punkter.

Selvom fortidsminderne er registreret, betyder det ikke, at de er undersøgt.

Mange bopladser er registreret ud fra markopsamlinger og deres

afgrænsninger er derfor ofte usikker. Mange gravhøje er registreret i 1800tallet,

og selvom mange siden er blevet overpløjet, kan der være bevaret

såvel primær som sekundær grave samt kultanlæg og andre tilknyttede

aktivitetsområder. Desuden skal man være opmærksom på, at højenes

placering kan være meget upræcis.

• DKC-punkter som direkte berøres af tracéet angivet med store røde

cirkler og lokalitetsnummer.

429


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

430

Den sydlige del af projektområdet

Figur 11.1 Kortudsnit 1 Fredede fortidsminder og DKC-punkter i den sydlige del af

projektområdet. Signaturforklaring: Punkt omkranset af 100 m zone (blå) angiver et fre-

det fortidsminde. Rødt punkt angiver et DKC-punkt. Rød cirkel med lokalitetsnummer

angiver et DKC-punkt, som berøres at tracéet for et eller flere af de tre alternativer.

Længst mod syd løber tracéet i ådalen mellem Svenstrup og Dall. Ådalen er en

fossil fjord, og området er generelt præget af spor efter stor aktivitet helt tilbage

fra jægerstenalderen og frem til nyere tid. To steder berører traceet kendte for-

tidsminder eller løber meget tæt forbi. Det gælder kirkegården ved Dall Kirke

(120101-48) og en stenalderkøkkenmødding (120107-57).

Især stenalderens strandzone omkring kote 7 må her betegnes som højrisiko-

zone i arkæologisk forstand. Her er der stor sandsynlighed for at påtræffe yder-

ligere stenalderbopladser.

Hvor forløbet for den vestgående forbindelse mellem Lere og Drastrup løber

igennem det højere, kuperede bakkelandskab på vestsiden af den gamle fjor-

darm findes ikke mange DKC-registreringer, men topografien på stedet indike-

rer, at her er med stor sandsynlighed kan findes spor af bl.a. bebyggelser fra

bronze- og jernalderen.


Aalborg by

Figur 11.2 Kortudsnit 2 Fredede fortidsminder og DKC-punkter i Aalborg by. Signatur-

forklaring, se Figur 11.1

Østforbindelsens tracé løber tæt forbi en rundhøj (120112-28), og mod nord

kolliderer samme tracé med fredningszonen omkring en gravhøj

(120108-7), se Figur 11.2.

Centralt passerer østforbindelsen igennem et område med en større boplads

fra ældre jernalder (120113-8 og 120113-24). Museet har ad flere omgange

undersøgt dele af denne boplads. Der er tale om en yderst velbevaret boplads

med spor efter massiv bebyggelse igennem ca. 800 år. Kommer eventuelle

anlægsarbejder her uden for det eksisterende vejforløb, må man forvente, at

der skal afsættes tid til en omfattende arkæologisk udgravning.

Herudover er der ingen DKC-registreringer inden for tracéerne. De vestlige

tracéer løber i lavt fladt terræn, som i stenalderen har været dækket af havet,

og her vil der givetvis være langt mellem sporene af menneskelig aktivitet. Dog

findes på det markante bakkeparti ved Hasseris umiddelbart vest for forløbet et

område med spor efter intensiv bebyggelse fra hele jernalderen, og det flade

lavtliggende område for foden af bakken rummer mulighed for at finde aktivi-

tetsområder tilknyttet jernalderbebyggelserne på bakken.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

431


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

432

Limfjorden og Nørresundby

Figur 11.3 Kortudsnit 3 Fredede fortidsminder og DKC-punkter ved Limfjorden og i

Nørresundby. Signaturforklaring, se Figur 11.1

På denne strækning berører tracéerne ingen kendte fortidsminder, men de

vestlige passerer lige vest om foden af de massive moræne bakker ved Lind-

holm og Hvorup. Bakketoppene her er kendetegnet ved spor efter omfattende

bebyggelse i jernalderen. På arealerne ved foden af bakkerne vil der være risi-

ko for at påtræffe spor af aktiviteter udgået fra bebyggelserne på det højere

liggende terræn mod øst.

På samme strækning krydser de vestlige forløb Lindholm å og passerer tæt

forbi den middelalderlige bebyggelse ved Voerbjerg. Her synes at være en

betragtelig risiko for at ramme middelalderlandsbyens passage af Lindholm å.

Endelig vil der på Egholm være risiko for at vejtracéet kolliderer med stenalder-

bopladser, som har ligget langs den forhistoriske kyst på øen. På sydsiden af

øen er der således ikke langt fra det mulige fremtidige vejforløb tidligere blevet

registreret flere sådanne bopladser.


Nord for Nørresundby

Figur 11.4 Kortudsnit 4 Fredede fortidsminder og DKC-punkter nord for Nørresundby.

Signaturforklaring, se Figur 11.1

På denne strækning rammer det vestlige tracé længst mod nord fundstedet for

en kværnstensløber. Kværnstenene er normalt gode boplads-indikatorer, og

der ligger således efter al sandsynlighed en boplads ganske tæt herved.

Resten af forløbet i dette delområde løber igennem flade lavtliggende arealer,

hvor sporene efter menneskelig aktivitet givetvis vil ligge med stor spredning.

Spredte fund fra forskellige perioder i lokalområdet viser dog, at her har været

aktivitet i forhistorisk og tidlig historisk tid.

Marinarkæologi

På baggrund af eksisterende registreringer i Kulturarvsstyrelsens database

Fund og Fortidsminder vurderes det umiddelbart, at linjeføringerne ikke i næv-

neværdig grad kolliderer med kendte fortidsminder eller historiske skibsvrag.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

Ved Egholm Hage bemærkes, at der ca. 300 meter vest for Egholmlinjen findes

en submarin stenalderboplads, som muligvis strækker sig mod øst. Her vil der

være stor sandsynlighed for forekomst af submarine fortidsminder.

Ved Lindholmlinjen er der er nogen mulighed for forekomst af submarine for-

tidsminder.

11.2.2 Egholmlinjen

Ud over de ovennævnte arkæologiske forhold gennemløber Egholmlinjen en

række kulturmiljøer - områder som afspejler specifikke træk af den samfunds-

mæssige udvikling. Der er følgende kulturmiljøer langs Egholmlinjen:

• Dall By og ejerlav

• Lere By og ejerlav

• Drastrup By og ejerlav

• Gl. Hasseris og Sofiendal del af ejerlav

• Egholm ejerlav

433


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

434

• Ny Lindholm teglværker og arbejderboliger

• Haveforeningerne Åblink og Voerbjerglund

• Voerbjerg ejerlav

• Hvorup ejerlav og Hvorupgård

• Melsted (del af) ejerlav med husmandskoloni.

Kulturmiljøerne langs Egholmlinjen er gennemgået nedenfor.

Dall By og ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i overgangen mellem vikingetid og middelalder, for

ejerlavets nuværende fremtræden i udskiftningstiden (omkring år 1800).

Figur 11.5 Kulturmiljøet Dall By og ejerlav

Landsbyen Dall ligger på kanten af Østerådalen med eng-områder mod vest,

og med landsbymarkerne mod nord, øst og syd. Landsbyen har en velbevaret

bebyggelsesstruktur med en karakteristisk højt beliggende kirke.


Ejerlavet er udskiftet i en kombination af stjerne- og blokudskiftning, og udskift-

ningsstrukturen fremstår i store træk velbevaret, for så vidt angår skelstruktur

og arealanvendelse. I den nordlige del af forstadsbebyggelsen Dall Villaby

kommet til.

E45 gennemskærer ejerlavet og adskiller byen fra Østerådalen, hvilket i nogen

grad svækker samhørigheden mellem landsby og ressourceområde.

Området umiddelbart omkring kirken er omfattet af en Provst Exner-fredning.

Landsbyen er fremhævet i Kommuneatlas Aalborg Syd.

Landsbykernen udgør et velbevaret kulturmiljø med høj værdi. Miljøet er sår-

bart overfor nyanlæg i selve landsbykernen, og anlæg der dækker for landsby-

en og kirken. Ejerlavet er delvist bevaret, værdien svækkes en del af E45 og

vurderes til medium.

Lere By og ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i overgangen mellem vikingetid og middelalder, for

ejerlavets nuværende fremtræden i udskiftningstiden (omkring år 1800).

Figur 11.6 Kulturmiljøet Lere By og ejerlav

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

Den diminutive landsby består blot af 3-4 spredt beliggende gårde, og får aldrig

egentlig landsbykarakter. Gårdene fremstår noget ændrede. Landsbyen ligger

på kanten af Østerådalen med marker mod syd og vest.

Ejerlavet er blokudskiftet og siden udparcelleret i flere mindre stykker. Samlet

fremstår udstykningsstrukturen ikke velbevaret. Engene mod øst er drænet og

opdyrket, og ejerlavet gennemskæres af nyere landevej. Den nordligste del af

ejerlavet består i dag af erhvervsbebyggelse.

Landbykernen udgør et delvist bevaret kulturmiljø med lav værdi. Ejerlavet er

delvist bevaret og med lav værdi.

435


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

436

Drastrup By og ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i overgangen mellem vikingetid og middelalder, for

ejerlavets nuværende fremtræden i udskiftningstiden (omkring år 1800).

Figur 11.7 Kulturmiljøet Drastrup By og ejerlav

Den lille landsby ligger tæt samlet på den oprindelige kystskrænt ned mod fjor-

dengen mod nord, med markerne syd for byen. Af de oprindeligt 7 gårde ligger

de fire endnu tilbage i byen. Øst for byen er i slutningen af 1800-tallet anlagt et

andelsmejeri. Bygningen findes endnu, men er stærkt ombygget. I den sydlige

del af landsbyen er en del huse kommet til.

Ejerlavet er blokudskiftet, et overdrev i den sydlige del ses ikke i dag. Engene

nord for byen er drænet og opdyrket. Markerne mod syd præges i dag af plan-

teskoledrift med en stærk underdeling af landskabet.

Landbykernen udgør et delvist bevaret kulturmiljø med medium værdi. Ejerlavet

udgør et mindre bevaret miljø af medium værdi.

Gl. Hasseris og Sofiendal del af ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i udskiftningstiden omkring 1800 (områdeafgræns-

ningen referer til ejerlavsgrænse ved udskiftningen). Egholm- og lindholm lin-

jerne passerer gennem den østlige og nordlige del af ejerlavet.


Figur 11.8 Kulturmiljøet Gl. Hasseris og Sofiendal

Gl. Hasseris landsby ligger neden for den gamle kystskrænt på kanten af

strandengene ned mod Limfjorden vest for byen. Tættest på landsbyen har

engen været inddelt i græsningslodder, mens de fjernere og mere sumpede

dele var udstykket i smalle striber, som har været brugt til tagrør og tørvegrav-

ning. Siden er området drænet og i dag for størstedelens vedkommende dyr-

ket, hvilket har medført at den tidligere skelstruktur er erstattet af større mark-

flader. Enkelte lodder er tilplantet med skov, hvilket svækker helheden.

I den nordlige del ses en række husmandssteder langs Nørholmvej.

På arealet tættest på Gl. Hasseris By ses, hvordan enkelte gårde har valgt at

udstykke jord til boligbebyggelse, som det er tilfældet med Æblevangen og

Ferskenvej, begge udstykket til parcelhuse i 1960´erne. Landsbyen er i dag

opslugt i den generelle bymæssige bebyggelse, men landsbymiljøet opleves

stadig når man passerer gennem bygaden.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

437


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

438

Den vestlige del af ejerlavet med strandengene udgør et delvist bevaret kultur-

miljø, af medium værdi. Sammenhængen til landsbyerne er desværre svækket.

Egholm ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i udskiftningstiden omkring 1800 samt senere ind-

dæmninger og dræning.

Figur 11.9 Kulturmiljøet Egholm

Figur 11.10 Pumpehuset ved Egholms nordkyst

Egholm hæver sig blot nogle få meter over Limfjorden. Oprindeligt var den

sydøstlige del af øen skilt fra hovedøen af en kanal, der fortsat findes i form af

en smal drænkanal, og terrænet var lavt og sumpet. Først med inddæmninger i


løbet af 1800-tallet blev området drænet og dyrkbart. Dræningen markeres af

et fint lille pumpehus ved nordkysten.

Figur 11.11 Udflyttede gårde langs kystvejen på Egholm

Ejerlavet er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen fremstår tydeligt bevaret i

dag.

Oprindeligt sejlede man til øen fra nord, men efter udskiftningen etableredes

færgestedet Kronborg, som fortsat er landingsplads for Egholmfærgen. Langs

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

vejen der forbinder landsbyen med færgestedet ligger hovedparten af de udflyt-

tede gårde, omgivet af hver sin læplantning.

Egholm udgør et delvist velbevaret kulturmiljø af høj værdi.

Ny Lindholm teglværker og arbejderboliger

Miljøet har sin oprindelse i anden halvdel af 1800-tallet.

Figur 11.12 Kulturmiljøet omkring teglværker og arbejderboliger i Ny Lindholm

Langs det der i dag hedder Lufthavnsvej blev i slutningen af 1800-tallet anlagt

to teglværker, og langs vejen er en løst opbygget bebyggelse med arbejderbo-

liger opstået, som også fortsætter lidt ned ad Nyborgvej. Af selve teglværkerne

439


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

440

er der tilsyneladende intet tilbage, men lergravene fremstår i dag som et områ-

de med søer, og anvendes rekreativt i form af en campingplads.

Der er tale om et delvist bevaret miljø af medium værdi.

Haveforeningerne Åblink og Voerbjerglund

Miljøet har sin oprindelse i midten af 1900-tallet. Haveforeningen Åblink er op-

rettet i 1955, mens Haveselskabet Voerbjerglund er fra 1975. Der er således

tale om relativt nye haveforeninger. Der er tale om et velbevaret miljø af medi-

um værdi.

Figur 11.13 Kulturmiljøet Haveforeningerne Åblink og Voerbjerglund

Voerbjerg ejerlav

Miljøet har sin oprindelse i udskiftningstiden omkring 1800.


Figur 11.14 Kulturmiljøet Voerbjerg ejerlav

Den nordlige del af Voerbjerg Bys ejerlav var oprindeligt engområder, men er i

dag drænet og dyrket, mens et større areal er udgravet til sø (årsag kendes ej).

Ejerlavet er strimmeludskiftet, og udskiftningsstrukturen er i den nordlige del

velbevaret.

Voerbjerg By fremstår ret intakt, idet kun enkelte gårde synes udflyttet. En af

dem, Voerbjerg Nørregård, ligger lige i linjeføringen.

Voerbjerg vurderes at være et delvist bevaret miljø med lav værdi.

Hvorup ejerlav og Hvorupgård

Miljøet har sin oprindelse i udskiftningstiden omkring år 1800 og slutningen af

1800-tallet (Hvorupgård).

Selve Hvorup By ligger centralt i ejerlavet, på kanten af bakkerne mod syd og

eng- og moseområdet mod nord og vest. Det berørte område er Hvorup enge

og mose. Området er i dag dels drænet, dels udgravet, sikkert efter tørvegrav-

ning. Ejerlavet er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen aftegnes endnu klart i

landskabet, som dog gennemskæres af jernbanen.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

I den nordvestlige del af ejerlavet ligger den lille stationsby Hvorupgård, opstået

omkring station og teglværk. Byen fremhæves i Kommuneatlas som en beva-

ringsværdig helhed.

Hvorupgård er et velbevaret og værdifuldt miljø. Den centrale del af ejerlavet er

et delvist bevaret miljø af medium værdi.

441


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

442

Figur 11.15 Kulturmiljøet Hvorup ejerlav og Hvorupgård

Melsted (del af) ejerlav med husmandskoloni

Miljøet har sin oprindelse i udskiftningstiden omkring år 1800 samt starten af

1900-tallet.

I ejerlavet ligger landsbyerne Melsted og Vestbjerg. Arealet syd for Melsted,

som ligger på grænsen mellem bakkerne med marker nord for byen og engene

mod syd, er stjerneudskiftet. I den sydligste ende er i starten af 1900-tallet op-

stået en husmandskoloni på Skelvej. Udskiftningsstrukturen er velbevaret, men

gennemskæres af Hirtshalsmotorvejen, hvilket svækker oplevelsen af helhe-

den. Statshusmandskolonien på Skelvej (tidligere lå her "Helvedsgrøft") frem-

står strukturelt velbevaret, også hvad angår bygningerne, hvilket er relativt

sjældent.

Ejerlavet er et delvist bevaret miljø af medium værdi. Husmandskolonien vurde-

res at være et delvist velbevaret miljø af medium værdi.


Figur 11.16 Kulturmiljøet Melsted

Figur 11.17 Statshusmandsbrug på Skelvej

11.2.3 Lindholmlinjen

Følgende kulturmiljøer berøres af Lindholmlinjen:

• Dall By og ejerlav

• Lere By og ejerlav

• Drastrup By og ejerlav

• Gl. Hasseris og Sofiendal del af ejerlav

• Norden, industrimiljø

• Vesterkær

• Ny Lindholm teglværker og arbejderboliger

• Haveforeningerne Åblink og Voerbjerglund

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

443


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

444

• Voerbjerg ejerlav

• Hvorup ejerlav og Hvorupgård

• Melsted (del af) ejerlav med husmandskoloni.

De fleste af ovenstående kulturmiljøer er beskrevet i forrige afsnit. Nedenfor

gennemgås de kulturmiljøer, der alene berører Lindholmlinjen.

Norden, industrimiljø

Kulturmiljøet har sin oprindelse omkring 1900. Cementfabrikken Norden med

rødder tilbage til starten og midten af 1900-tallet havde på et tidspunkt egen

havn, og blev i midten af 1900-tallet opkøbt af Aalborg Portland.

Figur 11.18 Kulturområdet Norden

I dag findes en række markante, men spredte spor: Administrationsbygningen

findes endnu, i dag som "de frivilliges hus", lidt vest herfor ses haveforeningen

Norden fra 1930, som formodentlig har været forbeholdt arbejdere på fabrik-

ken, lergrave vest og nord for fabrikken, mens Nordens kridtgrav ligger mod

syd inde i forstadsbebyggelsen i Hasseris.

Norden har været den klart største industrielle virksomhed i Vest-Aalborg i hi-

storisk tid.

Sporene fra kridtbanen mellem fabriksområdet Norden og kridtgraven kan gen-

findes i landskabet som en sammenhængende sti- og vejforbindelse mellem

Vester Fælledvej og Gl. Åvej.


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

Da kridtgravens ressourcer var brugt op opkøbte fabrikken dele af Thulebakken

og Sorthøj, og man gik i gang med at grave en underjordisk tunnel fra kridtgra-

ven til Thulebakken. Tunnellen findes den dag idag, men ender blindt omtrent

under Hasseris Kirke. Projektet måtte opgives pga produktionsomlægninger og

fabrikkens generelle økonomiske situation.

Figur 11.19 Cementfabrikken Nordens administrationsbygning

Figur 11.20 Den eneste bevarede produktionsbygning fra Cementfabrikken Norden

med Nordens isbjørn på gavlen

Et mindre bevaret miljø, men høj værdi. De samlede spor danner en spænden-

de og formidlingsvenlig fortælling.

445


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

446

Vesterkær

Området udgør et område med rekreative funktioner, herunder haveforeninger

og væddeløbsbane. Miljøet har sin oprindelse i første del af 1900-tallet.

Figur 11.21 Kulturmiljø med rekreative funktioner omkring Vesterkær

Syd for Anebergvej ligger haveforeningerne Vesterkæret og Fjordglimt. Fjord-

glimt er en af byens ældste, anlagt i 1928. De ret store haveforeninger afspejler

byens vækst med store karré- og blokbebyggelse i vestbyen.

Nord for Anebergvej ligger staldene som hører til væddeløbsbanen, anlagt på

Vesterkær i 1954. En række lave staldbygninger har en vis karakter, uden vel

at være egentlig bevaringsværdige. På Vesterkær ligger flere træningsbaner til

fodboldklubber. Syd for Skydebanevej ligger også minigolf, nord for vejen ligger

Friluftsbad, samt fritidsfiskerkolonien "Fjordbyen" med mere. Fjordbyen blev

flyttet til området i 1954. Friluftsbadet blev skabt i en gradvis proces, som star-

tede med en sandstrand vest for skydebanerne i 1930'erne. Området blev et

populært badested og siden blev der bygget moler omkring, toiletbygning, lege-

faciliteter mv. Området fremstår således som en større ansamling af rekreative

funktioner, men uden større sammenhæng i øvrigt.

Vesterkær-området er et velbevaret, men dynamisk miljø af medium til høj

værdi. Værdisætningen for en del af enkeltelementerne, eksempelvis Fjordglimt

og Fjordbyen er høj.


11.2.4 Østforbindelsen

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

Ud over de ovennævnte arkæologiske forhold gennemløber Østforbindelsen en

række kulturmiljøer - områder som afspejler specifikke træk af den samfunds-

mæssige udvikling.

Følgende kulturmiljøer langs linjeføringen for Østforbindelsen er gennemgået

nedenfor:

• Aalborg Portland, industrimiljø

• Fjordvangen, villavej og jollehavn.

Aalborg Portland, industrimiljø

Industrimiljøet Aalborg Portland har sin oprindelse i slutningen af 1800-tallet og

er i stadig aktivitet og under løbende udvikling.

Produktionsanlægget er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Aalborg

Kommunes Kommuneplan, og indgår desuden i kommunens strategiske arbej-

de med kulturmiljøet. Kridtgraven er ikke udpeget, men vurderes at indgå som

en væsentlig del af helheden.

Området vurderes at være et velbevaret, levende kulturmiljø af høj værdi.

Figur 11.22 Kulturmiljøet Aalborg Portland

Fjordvangen, villavej og jollehavn.

Områdets oprindelse er omkring 1940-50. Jollehavnen er opstået efter opførel-

sen af Limfjordstunnelen i 1969.

447


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

448

Figur 11.23 Kulturmiljøet Fjordvangen

Fjordvangen er et eksempel på en udstykning af en enkelt grundejers parcel

ned mod fjorden. Fjordvangen gennemskæres i dag af Nordjyske Motorvej.

Jollehavnen er nyere, men med sin egen fjordstemning. Havnen anvender et

havneanlæg der er opført i forbindelse med anlægget af Limfjordstunnellen.

Fjordvangen er et mindre bevaret miljø af medium værdi. Jollehaven er et vel-

bevaret, nyere miljø af lav værdi.

11.2.5 Enkeltelementer og fredninger

Kirker

Linjeføringerne passerer forbi en række kirker. Omkring kirker findes en række

forskellige beskyttelser.

Kirkebyggelinjen på 300 meter omkring alle kirker i det åbne land forhindrer

opførelse af byggeri og anlæg over 8,5 meter.

Kirkeindsigtsområder er områder udpeget i kommuneplanen (tidligere region-

planen). Områderne er afgrænset efter en konkret vurdering, og er områder

hvor anlæg kan påvirke indsigten til kirkerne.

Provst Exner fredninger er fredninger af en del af kirkernes nære omgivelser,

hovedsageligt kirkegårde med gærder osv.


Bevaringsværdige bygninger

Linjeføringerne passerer og betyder i enkelte tilfælde fjernelse af bevarings-

værdige bygninger.

Bevaringsværdige bygninger er registreret i Kommuneatlas Aalborg Nord og

Syd og i Kulturarvsstyrelsen database over Fredede og bevaringsværdige byg-

ninger.

Bygningerne er vurderet af kommunen efter SAVE-metoden, der vurderer be-

varingsværdien på en skala fra 1-9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige byg-

ninger. Aalborg Kommune har optaget bygninger med SAVE-værdi 1-4 som

bevaringsværdige i kommuneplanen. Det betyder, at bygningerne ikke kan

nedrives uden byrådets godkendelse efter forudgående offentlig høring.

Enkelte bygninger er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen uden at

være SAVE-vurderet.

Diger

Jord- og stendiger er generelt beskyttet efter museumslovens § 29a. Beskyttel-

sen omfatter alle diger indtegnet på 4 cm kort ind til 1992, samt alle diger i

landzone der har funktion som ejendomsskel eller anden administrativ grænse.

De beskyttede diger må ikke ændres eller fjernes, medmindre særlige forhold

taler for det. Det kan blandt andet være større vejanlæg samt hensyn til rimeli-

ge dyrkningsforhold efter ny jordfordeling efter større vejanlæg.

Bevaringsværdige kulturmiljøer

Bevaringsværdige kulturmiljøer er udpeget i kommuneplanen. For de beva-

ringsværdige kulturmiljøer gælder, at planlægning inden for området skal sikre

de bevaringsværdier som ligger til grund for udpegningen, og anlæg som

svæk-ker kulturmiljøets helhed eller enkeltelementer kan ikke opføres.

Andre enkeltelementer

Hovedparten af landets kolonihaver er varige efter Kolonihaveloven fra 2001.

De varige kolonihaver må ikke nedlægges, medmindre særlige forhold nød-

vendiggør det. Under alle omstændigheder skal der ved nedlæggelse stilles

erstatningsjord til rådighed.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

Kulturhistoriske landskabsspor som råstofgrave, dræningsanlæg og lignende er

ikke generelt beskyttet. I nogle tilfælde kan de være omfattet af naturbeskyttel-

se, hvis de har henligget som naturområder.

11.3 Påvirkning i anlægsfasen

Påvirkninger i anlægsfasen kan hovedsageligt ske når midlertidige arealanven-

delser såsom adgangsveje, midlertidige deponeringsarealer mv. medfører irre-

versible ændringer af tilstanden i kulturmiljøer, som f.eks. nedrivning af byg-

ningsanlæg.

449


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

450

Egholmlinjen

Der vurderes ikke at være væsentlige påvirkninger af kulturhistoriske interesser

i anlægsfasen ved Egholmlinjen.

Lindholmlinjen

Ved Lindholmlinjen kan anlægsaktiviteter få betydning for kulturmiljøer ved ce-

mentfabrikken Norden, ved kolonihaveforeningen Vesterkær samt ved passa-

gen af lergravssøerne ved Ny Lindholm.

Østforbindelsen

Ved passage af bopladsen fra ældre jernalder (120113-8 og 120113-24) vil

midlertidige aktiviteter der medfører udgravning udløse arkæologisk udgravnin-

ger.

11.4 Påvirkning i driftsfasen

arkæologi i driftsfasen bestårdels i at fysiske strukturer er fjernede, og dels i at

eventuelle sammenhænge på tværs af vejforløbet er vanskelige at se og ople-

ve.

11.4.1 Egholmlinjen

Egholmlinjen og Lindholmlinjen har på lange stræk både syd og nord for Lim-

fjorden parallelle forløb.

Fra- og tilkørselsanlægget for Egholm- og Lindholmlinjen ligger lige ved lands-

byen Dall. Dall er beskrevet som bevaringsværdig i kommuneatlas, og fremstår

med en velbevaret bebyggelsesstruktur med kirke, præstegård og gårde beva-

ret i landsbyen. En række af byens huse er bevaringsværdige.

Omkring kirken ligger såvel kirkebyggelinje som kirkeindsigtsområde, der beg-

ge gennemskæres af linjeføringen. Desuden er der en Provst Exner-fredning

omkring kirken. Det fredede område er allerede i dag påvirket af motorvejen,

som lapper ind over den vestlige del af fredningen. Denne påvirkning øges

yderligere ved etablering af frakørselsrampe til Egholm- og Lindholmlinjerne.

Det påvirkede areal henligger som græsmark, der græsses af heste


Figur 11.24 Græsmark omfattet af Provst Exner-fredning ved Dall Kirke

Det er afgørende, at linjeføringen udføres på en måde, så selve Dall by med

alle bygninger bevares urørt. Frakørslen fra E45 nordgående føres under E45

til den nye forbindelse. Det betyder at kirkeindsigten bevares. Forlægningen af

Dallvej mod øst betyder en ændring af det visuelle indtryk ved ankomsten til

byen. Ændringen vurderes dog ikke at være problematisk.

De kulturhistoriske værdier i ejerlavet er i øvrigt allerede påvirket af E45, og

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

yderligere anlæg i Østerådalen bidrager derfor kun med en marginal forringelse

af de kulturhistoriske sammenhænge.

451


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

452

Figur 11.25 Linjeføringen forbi Dall

Ved Lere passerer Lindholm- og Egholmlinjerne gennem en bevaringsværdig

bygning, og tæt forbi yderligere 3 bevaringsværdige bygninger som kan blive

påvirket.


Figur 11.26 Linjeføringen forbi Lere

Ved Drastrup skiller Lindholm- og Egholmlinjerne Drastrup by fra det tidligere

mejeri. Mejeriet er dog ikke bevaringsværdigt, og den kulturhistoriske værdi af

sammenhængen vurderes at være lav.

Figur 11.27 Linjeføringen forbi Drastrup

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

453


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

454

Linjeføringen over Egholm gennemskærer et strukturelt velbevaret udskift-

ningslandskab med landindvinding på Egholm. Egholmlinjen passerer den syd-

østlige del af Egholm. Vejen føres gennem en tunnel fra Hasseris Enge, og

videre over Egholm via en lavbro til Lindholmsiden af fjorden.

Den sydøstlige del af Egholm var tidligere lave, sumpede strandenge, og en

regulær kanal afskar den del af øen fra resten. I løbet af den første halvdel af

1900-tallet blev området inddiget og drænet. Diget er et markant element langs

øens kyst, som kan blive påvirket af anlægget. Det skal i den forbindelse be-

mærkes, at Aalborg Kommune og Kystdirektoratet drøfter en ændring af diget

bl.a. for at tilgodese naturinteresser i området.

Øens marker er udskiftet i en tydelig og velbevaret blokstruktur. En del af

landsbyens gårde og huse er flyttet ud, og øen står som et fint eksempel på et

udskiftet landskab, med meget få forstyrrende elementer. Et karakteristisk træk

er den række af smågårde der ligger langs Strandvejen. Udskiftningsstrukturen

og strukturen af de udflyttede gårde og huse vil blive svækket noget ved anlæg

af vejen.

Ved ilandføringen af tunnelen på Egholm påvirkes kystsikringsdiget, som sikrer

det lavtliggende landindvindingsområde mod oversvømning. Herved svækkes

fortællingen om kystsikring og landindvinding på Egholm.

Figur 11.28 Linjeføringen over Egholm


Ved Egholm Hage findes ca. 300 meter vest for Egholmlinjen en submarin

stenalderboplads, som muligvis strækker sig mod øst. Her vil der være stor

sandsynlighed for forekomst af submarine fortidsminder.

Egholmlinjen gennemskærer teglværksområdet ved Ny Lindholm. Herved af-

skæres en del af arbejderboligerne fra resten af området, og en enkelt fjernes.

Ingen af bygningerne er bevaringsværdige, og området er ikke udpeget som

bevaringsværdigt.

Figur 11.29 Linjeføringen forbi Ny Lindholm

Nord for Fjorden gennemskærer linjeføringen kirkeindsigtsområdet omkring

Vadum Kirke. Afstanden til kirken er stor, og påvirkningen af kirkeindsigten vur-

deres at være meget begrænset.

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

455


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

456

Figur 11.30 Linjeføringen gennem kirkeindsigtsområdet for Vadum Kirke

Ved tilslutningen til Hirtshalsmotorvejen gennemskærer Lindholm- og Egholm-

linjerne statshusmandskolonien på Skelvej. Kolonien fremstår såvel strukturelt

som bygningsmæssigt som ret velbevaret, uden at der dog er tale om at byg-

ningerne er udpeget som bevaringsværdige. Linjeføringen betyder, at kolonien

deles i to, hvorved den klare struktur ikke længere kan erkendes, ligesom flere

bygninger fjernes.


Figur 11.31 Linjeføringen forbi statshusmandskolonien på Skelvej

Linjeføringen passerer ikke kendte arkæologiske interesser i væsentligt om-

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

fang, men der er mulighed for nye fund bl.a. på Egholm og i særdeleshed i Nør-

reådalen.

11.4.2 Lindholmlinjen

Væsentlige dele af linjeføringen deles med Egholmlinjen, og er derfor ikke be-

skrevet her.

Ved Norden og Vesterkær-området berøres en række beskyttede elementer af

linjeføringen for Lindholmlinjen.

Haveforeningen Norden er udpeget som varigt kolonihaveområde. Dog er de

sydøstligste grunde fritaget af hensyn til en kommende limfjordsforbindelse.

Alligevel må det siges, at de resterende del svækkes, ligesom haveforeningens

karakter af en del af kulturmiljøet omkring Norden svækkes betragteligt.

Nordens gamle administrationsbygning er udpeget som bevaringsværdig i Aal-

borg Kommunes kommuneplan, selv om den ikke indgår i Kommuneatlas.

Bygningen er en central del af kulturmiljøet. Den foreslåede linjeføring for Lind-

holmlinjen betyder at bygningen skal nedrives.

Generelt gælder, at de forskellige spor af cementfabrikken Norden tilsammen

udgør et spændende omend lidt fragmenteret kulturmiljø, som med anlægget af

Lindholmsforbindelsen vil miste væsentlige elementer og muligheder for at op-

leve sammenhænge.

457


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

458

Haveforeningerne Vesterkær og Fjordglimt er begge varige kolonihaveområder.

Den foreslåede linjeføring kan betyde at den yderste række af haver i havefor-

eningen Vesterkær må nedlægges.

Umiddelbart syd for Limfjorden passerer linjeføringen enden af et beskyttet

dige. Diget er vist på 4 cm kort, og dermed beskyttet efter museumsloven.

Herudover passerer linjeføringen tæt forbi Fjordbyen, men betyder næppe ind-

greb i selve bebyggelsen.

Generelt gælder, at hele området omkring Vesterkær har karakter af et sam-

menhængende, rekreativt område opbygget gennem en lang historisk periode

siden starten af 1900-tallet. Anlægget vil betyde, at området kommer til at

fremstå langt mere fragmenteret, og støjpåvirkningen vil formodentlig gøre en

række aktiviteter mindre attraktive.

Figur 11.32 Linjeføringen forbi Norden og Vesterkær


Nord for Fjorden passerer linjen en gård med to bevaringsværdige bygninger

ved Lufthavnsvej. Begge bygninger nedrives hvis linjeføringen gennemføres.

Lindholmlinjen tangerer kanten af lergravene ved teglværksområdet ved Ny

Lindholm, og tilkørselsanlægget til Lufthavnsvej føres også gennem kanten af

lergravene, se Figur 11.18. Påvirkningen vurderes dog at være begrænset ud

fra et kulturhistorisk perspektiv.

Samtidig passerer linjeføringen tæt forbi kolonihaverne Åblink og Voerbjerg-

lund. Begge er udpeget som varige kolonihaver. H/F Voerbjerglund påvirkes en

smule, idét tilkørselsanlægget vil betyde, at et hjørne af foreningen fjernes.

11.4.3 Østforbindelsen

Østforbindelsen passerer gennem jollehavnen ved Fjordvang, som må ned-

lægges. Det vurderes dog ikke at være et væsentligt kulturmiljø.

Figur 11.33 Linjeføringen forbi Fjordvangen

Umiddelbart syd for Limfjorden passerer Østforbindelsen et registreret beskyt-

tet dige. Det har ikke været muligt at afgøre, om diget faktisk findes. Under alle

omstændigheder vurderes det ikke at være af kulturhistorisk betydning

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

459


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

460

Figur 11.34 Linjeføringen syd for Limfjorden

Syd for Kridtsvinget passeres gennem 100-meter beskyttelseszonen omkring et

fredet fortidsminde. På strækningen forventes anlægget at kunne etableres

inden for det eksisterende motorvejstracé.

Figur 11.35 Linjeføringen syd for Kridtsvinget


11.5 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Aktiviteter uden for vejtraceet bør generelt planlægges så de ikke påvirker kul-

turmiljøer. Hovedparten af de berørte kulturmiljøer omtalt i afsnit 11.3 ligger i

byområder, hvor sådanne overvejelser i forvejen vil være gældende. De berør-

te miljøers udstrækning er i alle tilfælde begrænset.

Det er Aalborg Historiske Museums erfaring fra andre lignende projekter, at der

som hovedregel typisk findes 2-3 ukendte lokaliteter pr. løbende kilometer, og

det er på den baggrund museets indstilling, at alle strækninger, som ikke tidli-

gere har været berørt af omfattende anlægsarbejder, prøvegraves ved en stør-

re forundersøgelse. Forud for den østlige linjeføring, som for en stor del løber i

områder allerede forstyrret i forbindelse med anlæggelse af den eksisterende

motorvej, er behovet for arkæologiske forundersøgelser således formodentlig

meget beskedent.

11.6 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Egholmlinjen og Lindholmlinjen

Projekteringen af tilslutningsanlægget ved Dall skal fortsat have fokus på beva-

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

ring af kirkeindsigt og generelt at reducere anlæggets indvirkning på landskabet

omkring byen.

Lindholmlinjen

Det bør undersøges om H/F Norden og Nordens administrationsbygning kan

friholdes ved valg af Lindholmlinjen. Derudover anbefales det at gennemføre

en samlet registrering af kulturmiljøet omkring Norden.

11.7 Sammenligning af alternativerne

Egholm- og Lindholmlinjerne passerer begge gennem Provst-Exner fredningen

omkring Dall Kirke, og udvider derved den påvirkning som E45 allerede har.

Begge linjeføringer betyder også nedrivelsen af bevaringsværdige bygninger.

Herudover påvirker ingen af de tre alternativer væsentlige udpegede kulturhi-

storiske bevaringsværdier direkte. Der er primært tale om indirekte påvirknin-

ger, eller påvirkninger af ikke udpegede værdier. Nogle af disse væreider er

væsentlige, for eksempel haveforeningen Fjordglimt og området omkring Nor-

den.

Fra en kulturhistorisk vinkel vil Østforbindelsen være mest skånsom, idet det

dog forudsættes, at anlægget kan holdes inden for det eksisterende tracé, så

ke kendte arkæologiske interesser påvirkes mindst muligt. Egholmlinjen er den

næstmest skånsomme, mens Lindholmlinjen har den største påvirkning af kul-

turhistoriske værdier.

461


Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

462

Tabel 11.1 Sammenligning af alternativer

Påvirkninge Egholmlinjen Lindholmlinjen Østforbindelsen

Provst Exner-fredninger Passerer gennem PEfredning

ved Dall Kirke

Passerer gennem PEfredning

ved Dall Kirke

Ingen ekstra påvirkning.

E45 passerer i dag gennem

udkanten af PEfredning

ved Dall-Kirke

Fredede fortidsminder Ingen påvirkning Ingen påvirkning Passerer gennem 100m

beskyttelseszone syd for

Kridtsvinget.

Kirkebyggelinjer Passerer kirkebyggelinje

ved Dall Kirke

Kirkeindsigtsområder Passerer kirkeindsigtsområde

ved Dall Kirke

Bevaringsværdige bygninger

Passerer gennem 1 bevaringsværdig

bygning ved

Lere

Beskyttede diger Passerer gennem beskyttet

dige på Egholm

Bevaringsværdige kulturmiljøer

Passerer kirkebyggelinje

ved Dall Kirke

Passerer kirkeindsigtsområde

ved Dall Kirke

Passerer gennem 4 bevaringsværdige

bygninger

ved Lere, Norden og Lufthavnsvej

Passerer et beskyttet dige

umiddelbart syd for Limfjorden

Ingen ekstra påvirkning

Ingen ekstra påvirkning

Ingen påvirkning

Passerer et beskyttet dige

umiddelbart syd for Limfjorden

Ingen påvirkning Ingen påvirkning Passerer tæt forbi kulturmiljø

ved Aalborg Portland,

men uden at påvirke

bevaringsværdierne

Varige kolonihaver Berører H/F Voerbjerglund Påvirker den sydlige del af

H/F Norden, som dog

netop for denne del ikke er

erklæret varig.

Kulturgeografiske delområder

Påvirker dele af H/F

Vesterkær og H/F Fjordglimt.

Berører H/F Voerbjerglund

Ingen påvirkning

Påvirkning af kulturhistori- Påvirkning af kulturhistori- Ingen væsentlige påvirkske

helheder omkring Dall, ske helheder omkring Dall, ninger.

Egholm, Ny Lindholm Norden, Anebergvej, Ny

samt statshusmandskolo- Lindholm samt statshusnien

på Skelvej. mandskolonien på Skelvej.

11.8 Overvågning

Et program til overvågning af projektets virkning på kulturmiljøet vurderes ikke

at være nødvendigt.

11.9 Manglende viden

Videngrundlaget vurderes at være tilstrækkeligt til at vurdere projektets virkning

på kulturmiljøet


11.10 Referencer

1 Aalborg Kommune 1994. Kommuneatlas Aalborg Syd

2 Aalborg Kommune 1994. Kommuneatlas Aalborg Nord

3 Aalborg Kommune 2011. Kommuneplaner på www.aalborgkommune.dk

4 Danmarks Miljøportal 2011. www.arealinfo.dk

5 Historiske kort på www.historiskatlas.dk og www.kms.dk

6 Kulturarvsstyrelsen 2009. Vejledning om beskyttede jord- og Stendiger.

http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emn

eopdelt/arkaeologi/digevejl/digevejledning.pdf

7 Kulturarvsstyrelsen 2011a. Fredede og Bevaringsværdige Bygninger,

www.kulturarv.dk/fbb

8 Kulturarvsstyrelsen 2011b. Fund og Fortidsminder,

www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder

9 Nordjyllands Amt 2006. 3. Limfjordsforbindelse. VVM-redegørelse 2006

10 Skov- og Naturstyrelsen 1994a. Kommuneatlas Aalborg Syd.

11 Skov- og Naturstyrelsen 1994b. Kommuneatlas Aalborg Nord.

12 Skov- og Naturstyrelsen 1999. Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i

regionplanlægningen:

www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/1999/vaerdifulde_kulturmiljoer.h

tm

Kapitel 11. Kulturmiljø Rapport 380 2011

463


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

12. FRILUFTSLIV

464

Indholdsfortegnelse

12. FRILUFTSLIV 464

12.1 Metode og afgrænsning 464

12.2 Eksisterende forhold 465

12.3 Påvirkning i anlægsfasen 469

12.3.1 Vestforbindelserne 469

12.3.2 Østforbindelsen 470

12.4 Påvirkning i driftsfasen 471

12.4.1 Vestforbindelserne 471

12.5 Kumulative virkninger 474

12.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 474

12.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 475

12.8 Sammenligning af alternativerne 476

12.9 Overvågning 477

12.10 Manglende viden 477

12.11 Referencer 477

12.1 Metode og afgrænsning

Vurderingen af en 3. Limfjordsforbindelses konsekvenser for friluftsliv og stinet

baserer sig på data og informationer i kommunale planer. Der er således taget

udgangspunkt i Hovedstruktur for Aalborg Kommune, Kommuneplanens rede-

gørelse for de bydele, der bliver berørt af vejanlægget samt redegørelse for

den offentlige service. Alle disse planer er revideret i 2009. Oplysninger fra Cy-

kelstihandlingsplan 2009, Vejudbygningsplan 2005 og 2009 samt Grøn-blå

struktur for Aalborg Kommune er også medtaget i vurderingen.

Desuden er der indhentet information fra den VVM-undersøgelse, der blev

gennemført for 3. Limfjordsforbindelse i august 2006, samt fra VVM-

redegørelsen for Nye Vejanlæg i Aalborg Syd fra juni 2009.

Som supplement til ovennævnte er der indhentet supplerende oplysninger om

friluftsaktiviteter, turistmål og institutioner i de berørte områder. Konsekvens-

vurderingerne for friluftsliv og stinet ved etablering af en 3. Limfjordsforbindel-

ses er baseret på, hvordan de berørte områder bruges i dag. Friluftsliv er defi-

neret som brugen af de nærrekreative områder, foreningslivet m.v. Hertil kom-

mer brugen af rekreative områder, som knytter sig til overnatningsmuligheder,

attraktioner af betydning for turister og en bredere kreds af borgere i kommu-


nen. Oplysninger om antallet af brugere og besøgende benyttes til at vurdere i

hvor høj grad friluftslivet berøres af en 3. Limfjordsforbindelse.

Den offentlige service i form af børneinstitutioner, skoler og plejeboliger til æl-

dre og handicappede er kortlagt, da brugerne af disse institutioner har et sær-

ligt behov for nærrekreative tilbud. Aalborg Kommunes prioriteringer og mål-

sætninger i relation til fritidsliv og stinet indgår ligeledes i vurderingen.

Påvirkningen er vurderet efter følgende skala: Ingen - Lille- Moderat - Betydelig

- Stor.

På kortbilag 10 til kapitlet vises eksisterende områder med friluftsliv i forhold til

placeringen af de tre alternativer. På kortet ses eksisterende stier, grønne om-

råder og andre rekreative områder som kolonihaver, campingpladser m.fl.

12.2 Eksisterende forhold

De tre alternativer for en 3. Limfjordsforbindelse berører i større eller mindre

omfang frilufts- og turistområder. Figur 12.1 viser grønne kiler samt overordne-

de og planlagte rekreative stier i projektområdet. De rekreative interesser er

vist med større detaljeringsgrad på kortbilag 10.

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

465


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

466

Figur 12.1 Grønne kiler samt overordnede og planlagte rekreative stier i projektområdet.

Af Aalborg Kommunes hovedstruktur fremgår det, at adgangsmulighederne fra

byerne til de bynære rekreative områder og til den bynære natur skal forbedres

og understøttes, så der sikres sammenhæng og tilgængelighed. Dette kan gø-


es ved, at der i de bynære landskaber skabes nye friluftsområder og ny natur,

som mange kan få glæde af i dagligdagen og ved at sikre gode adgangs- og

opholdsmuligheder for offentligheden til kysterne. I Hovedstrukturen fremgår

det videre, at cyklens betydning for friluftslivet skal sikres ved at etablere cykel-

stier og rekreative stier, der skaber adgang til attraktioner, naturen og andre

seværdige mål.

Vestforbindelserne - fælles strækning syd

De vestlige alternativer Egholm- og Lindholmalternativerne krydser de re-

kreative områder i Østerådalen, ved Drastrup og i Hasseris Enge. Tilslutnings-

anlægget til E45 er således omgivet af områder med forskelligartede rekreative

interesser. Den rekreative anvendelse af Østerådalen knytter sig især til gå-,

løbe- og cykelture. På strækningen mellem Hobrovej ved City Syd og Nør-

holmsvej forløber det vestlige alternativ på grænsen mellem by og åbent land,

se Figur 12.1 samt kortbilag 10.A og 10.B. Engene ud for Hasseris er kende-

tegnet ved deres flade, åbne vidder. Engene har stor rekreativ værdi i forhold til

udsigtsforholdene, men den rekreative brug af områderne, som overvejende er

landbrugsarealer, er begrænset.

Langs med Hobrovej og Nibevej er der etableret cykelstier, der benyttes til så-

vel pendling som til rekreative formål og skaber forbindelse til City Syd og Aal-

borg fra hhv. Svenstrup i syd og Frejlev og Sønderholm i vest. Nørholmsvej

indgår i Limfjordsruten og skaber forbindelse for cyklister fra vest. Der er her-

udover flere rekreative forbindelser via markveje og trampede stier.

På strækningen syd for Limfjorden er der ikke registreret sportsklubber, for-

eninger, offentlig service o.l., der vil blive berørt af motorvejen.

Egholmlinjen

Egholm benyttes rekreativt af såvel øens egne ca. 50 beboere som af gæster.

Det er opgjort, at ca. 80.000 årligt gæster Egholm. Mange benytter faciliteterne

tæt ved færgelejet med shelters og bålplads, mens andre går eller cykler rundt

på øen. Egholm opfattes som en rolig plet midt i storbyen, der sammen med

den korte færgetur gør øen til et yndet udflugtsmål.

På nordsiden af fjorden berører forbindelsen det rekreative område Lindholm

Fjordpark, som mange benytter til gå-, cykel- eller løbeture, se kortbilag 10.C.

Ved Lufthavnsvej ligger en mindre campingplads, som vil komme til at ligge

meget tæt på den nye motorvejsforbindelse. Ingen nærområder til skoler eller

lignende bliver berørt af Egholmlinjen.

Lindholmlinjen

De arealer, der i en årrække har været reserveret i Vestbyen til Lindholmlinjen i

regionplan, kommuneplan og lokalplaner, er friholdt fra bebyggelse og har ud-

viklet sig til grønne, rekreative områder. Arealerne benyttes i stort omfang af

bydelens beboere og gæster.

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

467


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

468

Vestbyen rummer desuden en række klubber og foreninger, der udnytter de

grønne områder eller Limfjorden, se kortbilag 10.B. Der er ca. 950 medlemmer

af de fire ro- eller kajakklubber, ca. 700 medlemmer af boldklubben Freja, og

mere end 1.000 er med i en af sejlklubberne eller en af søspejderkredsene.

Endvidere huser området vinterbadeklubben Isbjørnen med næsten 650 med-

lemmer samt en windsurferklub og en sportsdykkerklub.

Området omfatter desuden ca. 600 kolonihaver ved Annebergvej og Mølholms-

vej samt Fjordbyen ved Ralvej. Kolonihaverne blev i 1977 sikret en lejeaftale på

100 år. Samlet set har omkring 4.000 borgere hver uge deres gang i en af

klubberne/foreningerne i området svarende til mere end 200.000 besøg om

året.

Herudover rummer bydelen institutioner med ca. 400 børnehave- eller vugge-

stuepladser, ca. 200 plejeboliger til ældre samt Vesterkærets Skole med ca.

400 elever.

Turister besøger ud over kysten med dens sejlsportsaktiviteter også et eller

flere af museerne (i alt ca. 36.000 besøgende årligt), minigolfbanen, travbanen

m.fl. Friluftsbadet besøges hvert år af 70-80.000 gæster. I området findes to

campingpladser og et vandrehjem i nærheden af fjorden. Campingpladserne

har en kapacitet på mere end 400 campingpladsenheder eller hytter og van-

drehjemmet har 140 sengepladser.

Arealerne i Aalborg Vestby bliver således hver dag benyttet af rigtig mange

lokale beboere i forbindelse med deres fritidsliv og almindelig færdsel i områ-

det. Mange af aktiviteterne rækker dog også ud over lokalområdet og tiltrækker

brugere fra hele kommunen, ligesom turister også har deres gang i området.

I Nørresundby krydser Lindholmlinjen det rekreative område ved Lindholm

Fjordpark og Lindholm Å. Området benyttes til løbe- cykel- og gåture af mange

i lokalområdet. Ved Åvej findes der boldbaner, som benyttes dagligt af DAI,

Dansom og Den Østlige Forenings fodboldafdeling. Nordjyllands Kristne Frisko-

le, som ligger ved Thistedvej, anvender også banerne.

Hovedstien gennem Lindholm Fjordpark er en del af Limfjordsruten, men er

også pendlerrute for en del, der cykler til arbejde i erhvervsområdet ved Luft-

havnsvej. Lindholm Å er desuden hjemsted for Aalborg Kano og kajakklub med

ca. 300 medlemmer, ligesom åen benyttes til fritidsfiskeri.

I området vest for Thistedvej berøres et område med ca. 180 kolonihaver ved

Åblink.

Vestforbindelserne - fælles strækning nord

Ved Thistedvej/ Ny Lufthavnsvej og forløber de nye vejanlæg tæt forbi lergra-

vene ved Lufthavnsvej, der ligesom Lindholm Å benyttes til fritidsfiskeri. Øst for

Thistedvej findes kolonihaveområdet Voerbjerglund i kort afstand af Vestforbin-

delserne.


Vestforbindelserne forløber syd om Voerbjerg Kær, der benyttes af Aalborg

Vandskiklub. Den resterende del af strækningen frem til E39 gennemskærer

landbrugsareal uden væsentlig betydning for fritidslivet.

Der er i dag cykelstier langs Thistedvej, og der er planlagt cykelstier på Voer-

bjergvej med baggrund i dens funktion som skolevej for børn fra Hvorupgård,

der går i skole i Lindholm. Høvejen, der er statsvej, fungerer ligeledes som sko-

levej og er af Aalborg Kommune indmeldt som ønsket cykelstiforbindelse i for-

bindelse med den statslige cykelstiplanlægning.

Østforbindelsen

Østforbindelsen med udbygningen af E45 krydser ifølge kommuneplanen i alt

seks eksisterende samt to planlagte rekreative stiforbindelser, se Figur 12.1.

På nordsiden af Limfjorden berører udbygningen af motorvejen en mindre del

af et eksisterende grønt område samt en lille havn ved tunnelen. Havnen har

kun plads til få mindre både, men benyttes som udflugtsmål for bl.a. nogle insti-

tutioner i området. Vest for linjeføringen ligger et mindre kolonihaveområde.

12.3 Påvirkning i anlægsfasen

Generelt vil alle påvirkninger af friluftslivet i anlægsfasen være midlertidige.

Typisk vil påvirkningen være lokal og knytte sig til de miljøgener anlægsarbej-

det afstedkommer (støj, støv mv.) eller til de direkte begrænsninger i færdslen

eller benyttelsen af de rekreative arealer, som er nødvendige for arbejdets ud-

førelse. Det må forventes at vilkårene for arbejdets udførelse vil begrænse

disse gener.

12.3.1 Vestforbindelserne

Vestforbindelserne - fælles strækning syd

De rekreative arealer i Østerådalen vil blive midlertidigt påvirket i anlægsfasen

dels af støj og belysning fra anlægsområdet og dels som følge af forlægningen

af Østerå og nødvendige ændringer af stiforløbene.

Mellem Østerådalen og Limfjorden vil stiforbindelserne mellem byområderne og

det åbne land, herunder Hasseris Enge, blive midlertidigt afbrudt i dele af an-

lægsfasen. Stiruterne langs de krydsende veje vil blive opretholdt i anlægsfa-

sen, så derfor vil påvirkningen være lille.

Egholmlinjen

I sommerhalvåret er der en betydelig trafik med lystbåde og andre former for

fritidssejlads i Hasseris Bugten, som vil blive berørt af de nødvendige periodi-

ske restriktioner for sejladsen, mens tunnelen udføres.

På Egholm vil de rekreative ruter rundt på øen blive berørt af anlægsarbejdet

som følge af at stiruten lages diget på sydkysten midlertidig vil være afbrudt.

Samtidig vil støj fra anlægsområdet medføre en forstyrrelse lokalt.

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

469


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

470

Nord for Egholm begrænser dybdeforholdene sejladsen. Påvirkningen vil derfor

være mere begrænset. Sejlads i mindre både - kano, kajak mv. - vil være mulig

i anlægsfasen.

Lindholm Fjordpark nord for Limfjorden og campingpladsen ved Lufthavnsvej vil

kunne blive påvirket af støj, støv og lys.

Samlet vurderes Egholmlinjens virkning på friluftslivet i anlægsfasen at være

moderat.

Lindholmlinjen

Der vil være midlertidige påvirkninger af de rekreative områder og aktiviteter

tæt på Aalborg Vestby og Mølholm. Støj, støv og lys fra anlægsarbejderne kan

være til gene for den rekreative udnyttelse af området - særligt omkring koloni-

haverne og Friluftsbadet. Som følge af de mange rekreative funktioner i områ-

det skal tilgængeligheden opretholdes i hele anlægsfasen, men midlertidig ned-

læggelse af stiforbindelser vil begrænse mulighederne for rekreative gang- og

cykelture i området.

Allerede i anlægsfasen vil der ske nedlæggelse af boldbaner i Vestbyen og i

Lindholm. Da benyttelsen af disse er stor, og da der ikke umiddelbart er alter-

nativer i nærområdet vil dette få en betydning.

Nord for Limfjorden vil Lindholm Fjordpark og kolonihaverne ved Åblink kunne

blive påvirket af støj, støv og lys fra anlægsarbejdet, ligesom midlertidig af-

brydning af stien, der krydses af motorvejen, vil påvirke den rekreative brug -

især af den vestlige del af Lindholm Fjordpark.

Samlet vurderes Lindholmlinjen allerede i anlægsfasen at kunne få en betydelig

indvirkning på friluftslivet i området, fordi en del af områdets rekreative funktio-

ner må vige for vejanlægget.

Vestforbindelserne - fælles strækning nord

Kolonihaverne ved Voerbjerglund vil kunne blive påvirket af støj, støv og lys i

anlægsfasen. Motorvejsanlægget vil ændre vejbetjeningen af området ved Vo-

erbjerg Kær, men vil i øvrigt ikke påvirke den rekreative anvendelse - herunder

vandski klubbens brug af området.

Vestforbindelsernes påvirkning af friluftslivet området i anlægsfasen vurderes

at være lille.

12.3.2 Østforbindelsen

Påvirkningen af friluftslivet i anlægsfasen med Østforbindelsen vil være be-

grænset. Den rekreative stiforbindelse på tværs af Limfjordstunnelen nord for

fjorden vil midlertidig blive afbrudt i anlægsfasen, men ud over dette fastholdes

de stimæssige sammenhænge i hele anlægsfasen.


Endvidere vil støj, støv og lys fra anlægsaktiviteterne være til gene for naboer

langs linjeføringen og påvirke deres anvendelse af udearealer. Særligt i forbin-

delse med udskiftningen af støjskærme vil man lokalt kunne opleve markante

gener. Tidsmæssigt vil disse gener dog være begrænsede.

Samlet vurderes virkningerne af Østforbindelsen på friluftslivet i anlægsfasen at

være lille.

12.4 Påvirkning i driftsfasen

Følgende typer påvirkninger vil forekomme i driftsfasen:

• Permanent inddragelse af arealer, som i dag anvendes til rekreative for-

mål

• Barriereeffekt som følge af nedlægning eller forlægning af stiforbindelser

• Støj og lys fra anlægget.

Nedenfor vurderes de tre alternativers virkninger på de rekreative forhold i

driftsfasen. Støjen er dog nærmere beskrevet i kapitel 15, og lyspåvirkningerne

i kapitel 18.

De fleste stikrydsninger vil blive opretholdt, dog i nogle tilfælde forlagt. Enkelte

stikrydsninger vil blive nedlagt. Den præcise placering af fremtidige stikrydsnin-

ger vil blive afklaret i samarbejde med Aalborg Kommune under detailprojekte-

ringen for det valgte projekt.

12.4.1 Vestforbindelserne

Vestforbindelserne - fælles strækning syd

Stien fra Dall til Østerådalen samt stien fra City Syd til Skovvejen ved Drastrup.

Der vil dog i begge tilfælde være alternative stiforbindelser, og de rekreative

forbindelser fra Dall og City Syd til Østerådalen og det åbne land vurderes der-

for ikke at blive væsentligt forringet.

Støjen fra motorvejsindføringen vil resultere i en ringere naturoplevelse, når

man færdes i Østerådalen og det åbne land vest for motorvejen. Denne virk-

ning vil være særlig markant for den strækning, som forløber områder, der hidtil

har været uden trafikstøjgener. Støjgener kan også have en vis negativ indfly-

delse på, hvor meget områderne vil blive benyttet og dermed have en negativ

sundhedsmæssig virkning.

Projektforslaget sikrer, at cykelstierne langs Hobrovej og Nibevej kan oprethol-

des, ligesom der sikres plads til en senere etablering af cykelstier langs Nør-

holmsvej. På længere sigt kan der skabes yderligere en forbindelse, idet der er

planlagt for en forlængelse af Skelagervej, hvor også cykelstier kan føres med

over motorvejen. Det sikres altså, at der fortsat er mulighed for at gå og cykle

på cykelstier i de væsentligste korridorer for cykel- og gangtrafikken.

En del mindre stier og markveje, der krydses af linjeføringen, vil blive fjernet

eller forlagt. Etablering af Egholmlinjen vil samlet set betyde, at det ikke frem-

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

471


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

472

over vil være muligt at cykle eller gå via de mere uformelle forbindelser såsom

markveje og trampede stier. Generelt set er der i projektforslaget indbygget

forslag til stiunderføringer og omlægninger af stinettet, som i vid udstrækning vil

kompensere den barrierevirkning, som vejanlæggene afstedkommer.

Påvirkningen af friluftslivet i området vurderes at være moderat, størst i Øste-

rådalen på grund af dette områdes relativt høje rekreative værdi.

Egholmlinjen

Etableringen af det tekniske anlæg samt støjen fra trafikken over øen vil med-

føre en vis negativ påvirkning af den rekreative oplevelse. Egholm vil uvæger-

ligt miste en del af sin charme og fredfyldthed både som følge af støjen fra mo-

torvejen, det visuelle udtryk samt det faktum, at øen bliver landfast. Færgefor-

bindelsen til Egholm bibeholdes i udgangspunktet. En lokalbro fra Nørresundby

til Egholm med mulighed for såvel biltrafik samt cykel-og gangtrafik er en til-

valgsmulighed.

Sti- og vejforbindelserne langs henholdsvis syd- og nordkysten af Egholm vil

blive opretholdt, Det vil således fortsat være muligt at gå eller cykle rundt på

øen. Stien, der krydses af linjeføringen midt på øen, vil blive lukket eller forlagt

til sydkysten.

Det vurderes, at kvaliteten af de rekreative områder på Egholm forringes ved

etablering af en vestforbindelse via Egholm.

Limfjorden benyttes i området omkring Egholm i udpræget grad til sejlsportsak-

tiviteter. Det vil med Egholmlinjen være muligt at opretholde denne type aktivi-

tet. På nordsiden af Egholm vil broforbindelsen i forbindelse med en vestforbin-

delse via Egholm dog betyde en moderat visuel og støjmæssig forringelse af

den rekreative oplevelse for fritidssejlere mv.

Der vil fortsat være sikret stiforbindelse over/under motorvejsforbindelsen langs

kysten på både syd- og nordsiden af fjorden.

I Nørresundby berøres det rekreative område ved Lindholm Fjordpark kun i den

vestligste del af området og vil kunne indrettes, så det kompensere for vejan-

lægget og fortsat kan benyttes til løbe- cykel- og gåture. Området vil dog blive

præget af støj fra motorvejen og dermed miste noget af sin rekreative værdi.

Området er allerede i dag berørt af støj fra lufthavnen. Støj fra motorvejen vil

dog være af mere vedvarende karakter.

Campingpladsen, der ligger umiddelbart syd for det nye vejanlæg samt koloni-

haveområdet ved Voerbjergvej, vil blive påvirket på samme måde.

Den samlede påvirkning af de rekreative forhold i området vurderes at være

moderat.


Lindholmlinjen

Etablering af en vestlig forbindelse via Lindholm vil betyde, at nogle af de area-

ler, der i dag fungerer som rekreative områder i Aalborg Vestby og Mølholm

blandt andet som følge af den arealreservation, der er til en 3. Limfjordsforbin-

delse, fremover ikke kan benyttes til rekreative formål. Andre områder vil blive

berørt af de støjmæssige og visuelle gener samt den fysiske barriere en vejfor-

bindelse vil være.

Støjen fra motorvejen vil resultere i en ringere oplevelse af naturen og de re-

kreative områder i øvrigt. Dette kan få indflydelse på benyttelsen for såvel de

lokale, herunder de mange børn og unge fra området, der dagligt benytter om-

råderne i Aalborg Vestby og Mølholm, samt for turister og andre besøgende og

dermed have en negativ sundhedsmæssig effekt.

Beboerne i boligbebyggelsen i området omkring Mølholmsvej og Annebergvej

vil opleve støjmæssige gener, når de opholder sig i haver og andre udendørs

arealer.

Inddragelsen af arealer til motorvejen vil betyde nedlæggelse af de boldbaner,

der i dag anvendes af Aalborg Freja og Aalborg Firmasport. Arealinddragelsen

vil endvidere medføre, at kolonihaveforeningen Norden vil blive helt eller delvist

nedlagt. Det vil blive prioriteret, at Aalborg Freja bibeholder så mange boldba-

ner som muligt, da de er lokalt forankret i området med bl.a. en stor ungdoms-

afdeling. Aalborg Firmasport dækker derimod hele kommunen og der vil, hvis

der etableres en vestforbindelse via Lindholm, blive anvist boldbaner et andet

sted i kommunen. Selv om Aalborg Firmasport flyttes til andre baner, vil det

resterende boldbaneareal fortsat være for lille i forhold til aktivitetsniveauet i

Aalborg Freja, hvis der inddrages boldbaner i det omfang, som der er planlagt

med en vestforbindelse via Lindholm.

Gennem sikring af stiforbindelser ved Mølholmsvej og Peder Skrams Gade

samt ved fjorden vil der, sammen med muligheden for at cykle via vejanlægget

ved Annebergvej/ Skydebanevej, blive sikret fortsat adgang til fjorden og de

rekreative arealer langs fjorden fra de bagvedliggende boligområder. Den plan-

lagte omprofilering af Strandvejen, Peder Skrams Gade og Vestre Fjordgade er

med til at sikre såvel et attraktivt bymiljø som gode krydsningsmuligheder for de

bløde trafikanter, herunder skolevejstrafikken til Vesterkærets Skole.

Etablering af en vestlig forbindelse gennem Aalborg Vestby vil dog selv med de

kompenserende stianlæg opleves som en stor barriere i bydelen for de mange,

der benytter sejlsportsaktiviteterne, friluftsbadet, campingpladserne og de øvri-

ge rekreative områder. En vejforbindelse vil forringe den store nærrekreative

værdi området har for beboere, børnehaver m.fl. i bydelen og den unikke by-

nære adgang til kysten, som den årelange vejreservation har sikret. Det gælder

både for boligområderne i Mølholm og Hasseris, etagebebyggelsen i Vestbyen

samt skoler og institutioner langs Skydebanevej og Annebergvej.

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

473


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

474

Tunnelen i Lindholmlinjen vil ikke medføre væsentlige virkninger for den rekrea-

tive udnyttelse af Limfjorden i driftsfasen. Stiforbindelserne langs syd- og nord-

kysten af Limfjorden vil blive opretholdt.

I Nørresundby vil en større del af det rekreative område ved Lindholm Fjord-

park blive berørt af Lindholmlinjen. Krydsningen af Fjordparken sker ved Lind-

holm Å og vil derfor have betydning for flere, der går, cykler og løber i området.

Forbindelsen vil være en fysisk, visuel og støjmæssig barriere i området. Mo-

torvejen vil også have betydning for sejlsportsaktiviteter og fritidsfiskeri, der

foregår fra Lindholm Å. Stiforbindelse ved fjorden samt ved Thistedvej vil blive

sikret ved etablering af en 3. Limfjordsforbindelse.

Ved Åvej vil der ske nedlæggelse af boldbaner, som benyttes af Nordjyllands

Kristne Friskole og flere fodboldklubber. Der vil være behov for at finde alterna-

tiver til de nedlagte baner.

Lindholmlinjens samlede virkninger på rekreative forhold vurderes at være be-

tydelig.

Østforbindelsen

En østlig forbindelse vil have meget begrænset konsekvens for friluftslivet, da

den eksisterende tunnel og motorvejsforbindelse allerede udgør en barriere i

området. Denne barriereeffekt vil ikke øges væsentligt ved udvidelsen af E45.

Umiddelbart vest for motorvejen i Nørresundby findes et mindre kolonihaveom-

råde, der ligesom andre udendørs opholdsarealer i forbindelse med boliger

langs motorvejen vil få gavn af det ændrede støjniveau, som følge af udbygget

støjafskærmning.

De eksisterende vej- og stibroer over motorvejen vil blive opretholdt, så motor-

vejen fortsat kan krydses kystnært og samtidig sikre mulighed for at opnå den

kommunale målsætning om stiforbindelse langs hele Limfjorden.

Østforbindelsen samlede virkninger for friluftslivet vurderes at være lille.

12.5 Kumulative virkninger

I området omkring Vestforbindelserne udgør andre infrastrukturanlæg samt

bebyggelse og hegn allerede i dag rekreative barrierer. Barriereeffekterne fra

motorvejsanlægget vil forøge disse barriereeffekter. Det vil især gælde områ-

derne i Østerådalen og i Vestbyen og Lindholm for Lindholmlinjen.

Ved Østforbindelsen forventes ingen kumulative virkninger.

12.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Følgende generelle afværgeforanstaltninger vil blive gennemført i anlægsfasen

for at minimere virkningen på rekreative forhold:


• Arbejdspladser vil blive placeret, så det så vidt muligt undgås at inddrage

rekreative arealer

• Der vil i muligt omfang blive anvist alternative cykel- og gangruter for stier,

der afbrydes i anlægsfasen. Der vil blive skiltet med henvisning til alterna-

tive adgangsveje, og der informeres om omfang og forventet varighed af

afbrydelse eller omlægning af stiforbindelser.

• Der vil så vidt muligt blive sikret passage for lystbåde og andre typer fri-

tidssejlads i Limfjorden i sommerhalvåret.

Med hensyn til afværgning af støj- og støvproblemer samt lyseffekter i anlægs-

perioden henvises til kapitlerne 15 (støj), 17 (støv) og 18 (lys).

Egholmlinjen

Påvirkninger af campingpladsen ved Lufthavnsvej begrænses ved hensigts-

mæssig planlægning af anlægsarbejdets udførelse.

Lindholmlinjen

For at fastholde adgangen til væddeløbsbanen, marinaen mv. i anlægsfasen

skal motorvejsarbejdet på strækningen fra Nørholmsvej til Johannesmindevej

afvente etableringen af Peder Skrams Gades forlængelse til Vestre Kærvej.

Arbejdsarealerne omkring boldbaner ved Aalborg Freja og Aalborg Firmasport,

skal begrænses i videst mulige omfang og arbejdsarealerne afskærmes for at

mindske påvirkninger af lys og støv.

Så vidt muligt skal de dele af Lindholm Fjordpark og området omkring frilufts-

badet m.fl. der ikke berøres direkte af arbejdsarealer afskærmes i forhold til støj

og støv i anlægsfasen. I de tilfælde, hvor der bliver behov for at lukke stier i

længere tid, bør der etableres alternative ruter for gående og cyklister.

Østforbindelsen

Påvirkningerne af udendørs opholdsarealer i anlægsfasen, herunder koloniha-

ver og private haver, begrænses ved hensigtsmæssig planlægning af anlægs-

arbejdets udførelse.

12.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Generelt vil sammenhængen i trafikstinettet og det rekreative stinet blive opret-

holdt. I samarbejde med Aalborg Kommune vil der blive sikret fortsat gode

krydsningsmuligheder for bløde trafikanter på tværs af motorvejen, herunder i

form af stioverføringer eller forlagte stiruter, som i vid udstrækning vil kompen-

sere for barrierevirkningen og afbrydelsen af de uformelle trampede stier.

Sammen med Aalborg Kommune vil det blive afklaret, hvordan baneforholdene

for de berørte boldklubber hensigtsmæssigt kan løses.

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

475


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

476

Gennem dialog med borgere, herunder de berørte foreninger, klubber, daginsti-

tutioner mv. tilstræbes opnået en forståelse for og accept af løsningerne.

Vestforbindelserne - fælles strækning syd

Cykelstierne langs Hobrovej, Nibevej og Thistedvej bevares, og der sikres

plads til en senere etablering af cykelstier på Nørholmsvej.

Den rekreative stirute fra City Syd til Drastrup Skov forlægges via Nibevej.

Egholmlinjen

Limfjordsstien syd for fjorden langs Nørholmsvej retableres, når vej- og tunnel-

anlægget er udført.

Stiforbindelsen, der løber langs diget på Egholms sydside, som gennembrydes

af tunnelanlægget, vil blive forlagt udenom tunnelportalen, således der fortsat

vil være passagemulighed.

Lindholmlinjen

Gennem sikring af stiforbindelser ved Mølholmsvej, Peder Skrams Gade samt

ved fjorden vil der fortsat være adgang til fjorden og de rekreative arealer langs

fjorden fra de bagvedliggende boligområder.

Vestforbindelserne - fælles strækning nord

Der sikres plads til cykelstier langs Høvejen. Stiforbindelsen ved Helledivej op-

retholdes.

Østforbindelsen

De eksisterende vej- og stibroer over motorvejen vil blive genetableret, så mo-

torvejen fortsat kan krydses kystnært og dermed sikre mulighed for at opnå den

kommunale målsætning om stiforbindelse langs hele Limfjorden.

12.8 Sammenligning af alternativerne

Østforbindelsen vil have en meget begrænset virkning på rekreative forhold.

Eksisterende stikrydsninger med E45 vil blive opretholdt, og motorvejens barri-

erevirkning ændres derfor ikke. Udbygning af støjafskærmningen langs E45 vil

forbedre forholdene for nærtliggende kolonihaver. Generelt vil påvirkningen af

friluftslivet dog være lille.

Vestforbindelserne vil medføre, at adgangen for bløde trafikanter fra byen til

rekreative områder på den modsatte side af linjeføringerne vil blive reduceret.

Det har især betydning ved Drastrup, i Hasseris Enge og i Vestbyen.

Vestforbindelserne vil endvidere medføre trafikstøj i områder, der hidtil ikke har

været udsat for væsentlig trafikstøj. Det påvirker oplevelsen af de rekreative

områder langs linjeføringen i nogen grad. Det vil især være udtalt i Østeråda-

len, på Egholm og ved Nørredyb (for Egholmlinjen).


For Lindholmlinjen vil der blive inddraget boldbaner, og andre rekreative inte-

resser i Mølholm og i Lindholm Fjordpark bliver påvirket.

Samlet vurderes virkningen af Egholmlinjen at være moderat, mens virkningen

af Lindholmlinjen er betydelig.

I anlægsfasen vil der være midlertidige virkninger på rekreative forhold i form af

midlertidigt afbrudte stiforbindelser samt støj, støv og lyspåvirkning fra anlægs-

arbejder. Virkningerne vurderes generelt at være begrænsede på grund af de-

res midlertidige karakter, men kan kortvarigt opleves væsentlige i lokalområdet.

12.9 Overvågning

Der vurderes ikke at være behov for overvågning af projektets virkning på re-

kreative forhold. Det gælder både anlægs- og driftsfase.

12.10 Manglende viden

Videngrundlaget med hensyn til rekreative forhold vurderes at være tilstrække-

ligt til at kunne vurdere projektets konsekvenser for rekreative forhold. Det skal

dog bemærkes, at placering og udstrækning af arbejdspladser, midlertidige

jorddepoter mv. først vil blive fastlagt endeligt under detailprojekteringen.

Når der tages de hensigtsmæssige hensyn til rekreative forhold, støjpåvirkning,

naturforhold mv. ved fastlæggelse af placeringen af disse, vurderes vurde-

ringsgrundlaget at være tilstrækkeligt.

12.11 Referencer

1 Aalborg Kommune 2005. Vejudbygningsplan for Aalborg-området 2005-16

Baggrundsrapport

2 Aalborg Kommune 2009a. Cykelstihandlingsplan

3 Aalborg Kommune 2009b. Egnsplanvej, Nyt tilsutningsanlæg til E45 samt

Ny Dallvej eller Motorvejsindføring til City Syd

4 Aalborg Kommune 2009c. Hovedstruktur for Aalborg Kommune

5 Aalborg Kommune 2009d. Redegørelse for bydele

6 Aalborg Kommune 2009e. Redegørelse for offentlig service

7 Aalborg Kommune 2009f. Vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16 Bag-

grundsrapport Tillæg 2009

8 Aalborg Kommune 2010. Grøn-blå struktur

9 Aalborg Kommune 2011. Tove Olsen, fuldmægtig, Kultur og Fritid Data

ang. klubber og foreninger

Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

477


Kapitel 12. Friluftsliv. Rapport 380 - 2011

478

10 Vejdirektoratet, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune 2006. 3. Lim-

fjordsforbindelse VVM-redegørelse 2006 - Projektplaner

11 Vejdirektoratet, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune 2006. 3. Lim-

fjordsforbindelse VVM-sammenfatning


13. OVERFLADEVAND

Indholdsfortegnelse

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

13. OVERFLADEVAND 479

13.1 Metode og afgrænsning 479

13.2 Eksisterende forhold 480

13.2.1 Egholmlinjen 481

13.2.2 Lindholmlinjen 484

13.2.3 Østforbindelsen 484

13.3 Påvirkning i anlægsfasen 485

13.3.1 Egholmlinjen 485

13.3.2 Lindholmlinjen 486

13.3.3 Østforbindelsen 487

13.4 Påvirkninger i driftsfasen 487

13.4.1 Hydraulisk effekt og maksimal afstrømning fra vejanlæg 487

13.4.2 Forurenende stoffer 488

13.4.3 Egholmlinjen 490

13.4.4 Lindholmlinjen 491

13.4.5 Østforbindelsen 492

13.5 Kumulative virkninger 492

13.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 493

13.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 493

13.7.1 Egholmlinjen 495

13.7.2 Lindholmlinjen 496

13.7.3 Østforbindelsen 497

13.8 Sammenligning af alternativer 497

13.9 Overvågning 498

13.10 Manglende viden 498

13.11 Referencer 498

13.1 Metode og afgrænsning

Recipienter

Ferske overfladevande samt Limfjorden er behandlet i dette afsnit i det omfang,

de modtager vejvand fra anlægget.

Vandløbsrecipienterne er beskrevet på baggrund af den tidligere regionplan fra

Nordjyllands Amt, samt vandplanen for hovedvandopland 1.2 Limfjorden, som

er sendt i 6 måneders offentlig høring fra d. 4. oktober 2010.

479


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

480

Tilstand og målsætningen for de vandløb, som berøres af projektet, er beskre-

vet på grundlag af oplysninger fra vandplanen for hovedvandopland 1.2 samt

regionplanen fra det tidligere Nordjyllands Amt. Hvis der skal udledes vejvand

til vandløb, kræver dette en myndighedsgodkendelse. Godkendelsen vil skulle

forholde sig til vandløbets målsætning i vandplanerne (som er i høring frem til

1. april 2011).

Enkelte vandløb, som berøres af projektet, er ikke målsat. Disse vandløbs mål-

sætning fastsættes af Aalborg Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen

Aalborg.

I det følgende er vandplanernes beskrivelse af vandløbenes tilstand og mål-

sætning refereret. Numre i parentes efter vandløbsnavnet er Aalborg Kommu-

nes nummerering.

Vejvand

På baggrund af vejens længdeprofil er afstrømningen fra vejfladen til de enkel-

te bassiner beregnet ud fra en årlig nedbørsmængde på 710 mm ("Skrift 28" fra

Spildevandskomiteen (IDA Spildevandskomiteen 2006). Medianminu-

mumsvandføringerne er beregnede ud fra et skønnet oplandsareal og en be-

regnet arealspecifik medianminumumsvandføring (l/s per km 2 ) i de pågældende

vandløb. Den arealspecifikke afstrømning er oplyst af Aalborg Kommune.

Udledningen fra bassinerne til vandløbene er vurderet ud fra et forsigtigheds-

princip, hvor udledningen er sammenlignet med vandløbets medianminimums-

vandføring uagtet, at de store udledninger som oftest falder sammen med

vandføringer større end medianafstrømningen.

Beregninger af nødvendige bassinvolumener er foretaget på baggrund af for-

skrifterne i "Skrift 28" fra Spildevandskomiteen (IDA Spildevandskomiteen

2006).

Påvirkningen fra forurenende stoffer er undersøgt på baggrund af litteraturstu-

dier.

Virkningerne af overfladeafstrømningen fra vejene på recipienterne er vurderet

på et kvalitativt niveau ud fra tidligere undersøgelser og erfaringer.

De præcise afledningspunkter for vejvandet ved de enkelte vandløb vil først

blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen. Udledningen til vandløbene

vil ske via forsinkelsesbassiner, lukkede rørsystemer og sidegrøfter til vandlø-

bene. De i det følgende omtalte placeringer af bassiner er skitsemæssigt fast-

lagt ud fra vejens hældning og så vidt muligt i umiddelbar tilknytning til vejen.

13.2 Eksisterende forhold

Vandløb, der vil modtage vejvand fra vejanlægget er vist på Figur 13.1. Figuren

viser ligeledes placeringen af regnvandsbassiner for de tre alternativer


13.2.1 Egholmlinjen

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Følgende recipienter vil modtage vejvand fra det nye vejanlæg: Syd for Limfjor-

den drejer det sig om Øster Å, Sandtuegrøften, Svanholmgrøftens østlige del

og Svanholmgrøften. Nord for Limfjorden drejer det sig om Lindholm Å og

Kærgrøften. Alle vandløbene udmunder i Limfjorden. Desuden vil der blive tale

om udledninger direkte til Limfjorden (ligeledes via bassiner).

Tabel 13.1 Egholmlinjen tilstand og vandplanens mål for vandløb, der vil modtage vej-

vand fra vejanlægget

Recipient Tilstand i basisanalyse Vandplanens mål

Øster Å (118) Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode.

Sandtuegrøften (0.19) God økologisk tilstand God økologisk tilstand

Svanholmsgrøftens østre

del (0.15)

Svanholmgrøften/

Sofiendalgrøften (0.16)

Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand.

Forventes ikke nå mål i første

planperiode.

Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode.

Limfjorden God økologisk tilstand

Grøft til Limfjorden - -

Lindholm Å (120) Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode.

Kærgrøften (0.28) - -

481


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

482

Figur 13.1 Placering af regnvandsbassiner og vandløb, hvortil der vil blive udledt regn-

vand


Øster Å (118)

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Øster Å vil være recipient for vejvand på strækningen fra E45 til Hobrovej. Mål-

sætningen er B2/B3 svarende til "ophold- og opvækstvand for laksefisk".

Ved udkastet til vandplanen er Østerå målsat til "God økologisk tilstand". I dag

er vandløbet vurderet som værende af "Moderat økologisk tilstand". Vandløbet

forventes ikke at kunne indfri målsætningen i første planperiode (2015).

Sandtuegrøften (0.19)

Sandtuegrøften vil være recipient for vejvand på strækningen fra Hobrovej til

Ny Nibevej. Målsætningen er D svarende til "spildevandsbelastet". Sand-

tuegrøften har afløb til Svanholmgrøften. Sandtuegrøften foreslås forlagt i nyt

tracé øst for motorvejen over en ca. 400 m delstrækning. Sandtuegrøften er i

dag klassificeret som værende af "God økologisk tilstand". Jf. vandplanen er

vandløbet målsat til samme klassificering, hvorved vandløbet forventes at indfri

målsætningen i første planperiode (2015).

Svanholmgrøftens østre del (0.15)

Svanholmgrøftens østre del vil være recipient for vejvand på strækningen fra

Ny Nibevej til Gl. Hasseris (ved Skelagervej). Målsætningen er C svarende til

"vandafledning". Svanholmgrøftens østre del har afløb til Letvadgrøften og

Svanholmgrøftens sidegrøft (0.13). Svanholmgrøftens østre del er ved udkastet

til vandplanen målsat til "God økologisk tilstand". I dag er vandløbet vurderet

som værende af "Moderat økologisk tilstand". Vandløbet forventes ikke at kun-

ne opnå denne målsætning i første planperiode (2015), grundet udledninger af

spildevand fra omkringliggende anlæg og bygværker.

Svanholmgrøften og Sofiendalgrøften (0.16)

Svanholmgrøften vil være recipient for vejvand på strækningen fra fra Gl. Has-

seris (ved Skelagervej) til krydsningen af Limfjorden, dvs. tunnelåbningen nord

for Nørholmsvej. Målsætningen er D svarende til "spildevandsbelastet". Svan-

holmgrøften foreslås forlagt i nyt tracé øst for motorvejen over 2 delstrækninger

på henholdsvis ca. 580 m og ca. 460 m. Svanholmgrøften og Sofiedalgrøften er

målsat til "God økologisk tilstand". I dag er vandløbene vurderet som værende

af "Moderat økologisk tilstand". Vandløbene forventes ikke at kunne opnå den-

ne målsætning i første planperiode (2015), pga. udledninger af spildevand fra

omkringliggende anlæg og bygværker.

Limfjorden (direkte)

Limfjorden vil være den direkte recipient for vejvand på strækningen over Eg-

holm, dvs. fra tunnelåbningen på Egholm til midt på broen over Nørredyb. Mål-

sætningen for fjorden er "skærpet målsætning" med undtagelse af selve sejl-

renden syd om Egholm. I udkast til vandplanen er Limfjorden målsat til "God

økologisk tilstand". Risikoanalysen viser, at kun med en lavere næringsstoftil-

førsel og mindsket direkte påvirkning af plante- og dyrelivet kan miljømålene

nås i Limfjorden. Ifølge vandplanen vil en yderligere reduktion i tilførslen af mil-

jøfarlige stoffer sandsynligvis være nødvendig, for at miljømålene kan nås.

483


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

484

Grøft til Limfjorden (unavngiven grøft til Nørredyb ved Stenholmsvej)

Grøften ved Stensholmsvej vil være recipient for vejvand på strækningen fra

midt på broen over Nørredyb til Ny Lufthavnsvej. Grøften er ikke målsat.

Lindholm Å (120)

Lindholm Å vil være recipient for vejvand på strækningen fra Ny Lufthavnsvej til

Høvejen. Målsætningen er B2/B3 svarende til "opvækst- og opholdvand for

laksefisk". Jf. vandplanen er Lindholm Å målsat til "God økologisk tilstand". I

dag er vandløbet vurderet som værende "Moderat økologisk tilstand" og kan

ikke forventes at nå målsætningen for første planperiode (2015) grundet spil-

devandsudledninger.

Kærgrøften (0.28)

Kærgrøften vil være recipient for vejvand på strækningen fra Høvej til tilslutnin-

gen til motorvej E39. Den er ikke målsat. Kærgrøften har afløb til Vestre Ho-

vedgrøft (0.28), som har afløb til Lindholm Å.

13.2.2 Lindholmlinjen

På strækningerne hvor Lindholmlinjen er sammenfaldende med Egholmlinjen,

dvs. fra E45 til Nørholmsvej (syd for Limfjorden) og fra Ny Lufthavnsvej til E39

(nord for Limfjorden), vil recipienterne for vejvand være de samme som for Eg-

holmlinjen, se ovenfor.

På strækningen hvor Lindholmlinjen adskiller sig fra Egholmlinjen, dvs. fra Nør-

holmsvej til Ny Lufthavnsvej, vil recipienterne for vejvand være Limfjorden (di-

rekte) og Lindholm Å.

13.2.3 Østforbindelsen

På den sydligste del af strækningen vil Øster Å, Skudshalegrøften og Østre

Landgrøft være recipient for vejvandet. På den nordligste strækning omkring

fjordkrydsningen vil der blive tale om direkte udledninger til Limfjorden (via bas-

siner) og på den midterste del af strækningen vil Toppentuebækken være reci-

pient. Toppentuebækken udleder til Landbækken, som udleder til Romdrup Å.

Alle disse recipienter udleder til Limfjorden.

Tabel 13.2 Østforbindelsen tilstand og vandplanens mål for vandløb, der vil modtage

vejvand fra vejanlægget

Recipient Tilstand i basisanalyse Vandplanens mål

Østre Landgrøft (0.10) Moderat økologisk tilstand. God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode..

Toppentuebækken (0.03) Moderat økologisk tilstand. God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode..

Limfjorden Skærpet målsætning God økologisk tilstand


Østre Landgrøft (0.10)

Østre Landgrøft vil være recipient for vejvand på strækningen fra Gugvej til

Bavnevangen (station 286.100 - 287.350). Målsætningen er B3 svarende til

"karpefiskevand". I dag er Østre Landgrøft vurderet som værende "Moderat

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

økologisk tilstand" og er målsat til "God økologisk tilstand". Det forventes ikke,

at dette vandløb vil kunne opnå denne målsætning.

Toppentuebækken (0.03)

Toppentuebækken vil være recipient for vejvand på strækningen fra Bavne-

vangen til Jens Baggesensvej (station 287.350 - 291.000). Målsætningen er C

svarende til "vandafledning". Toppentuebækken er i dag vurderet som "Mode-

rat økologisk tilstand". Vandløbet er målsat som "God økologisk tilstand og det

forventes ikke, at vandløbet vil kunne opnå denne målsætning.

Limfjorden

På strækningen fra Jens Baggesensvej syd for fjorden og til Østre Fælledvej

nord for fjorden (station 291.000 - 295.350) vil der blive tale om udledninger

direkte fra bassinerne til Limfjorden.

13.3 Påvirkning i anlægsfasen

Ved anlæg i nærheden af vandløb vil der være en risiko for at opgravet og op-

lagt materiale kan udvaskes til vandløbene med deraf følgende sediment

transport til vandløbet.

I forbindelse med de midlertidige grundvandssænkninger skal der udledes op-

pumpet grundvand til recipienterne. Der vurderes ikke at være nogen okkerrisi-

ko i forbindelse med grundvandssænkningen i området.

13.3.1 Egholmlinjen

Tabel 13.3 viser tilstanden og vandplanens mål for vandløb, der kan blive på-

virket af Egholmlinjen i anlægsfasen.

Tabel 13.3 Egholmlinjen tilstand og vandplanens mål for vandløb, der kan blive påvir-

ket af anlægsaktiviteter

Recipient Tilstand i basisanalyse Vandplanens mål

Øster Å (118) Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode.

Sandtuegrøften og Svanholmgrøften

Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand

Lindholm Å (120) Moderat økologisk tilstand God økologisk tilstand. Forventes

ikke nå mål i første

planperiode.

Kærgrøften (0.28) - -

485


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

486

Øster Å

I forbindelse med anlægsarbejdet skal der foretages en ganske stor grund-

vandssænkning af ca. 6 måneds varighed ved vejunderføringen ved Dall. Det

oppumpede vand skal udledes i vandløbet Øster Å og vil bidrage med mellem

40-70 l/s. Dette er en betragtelig øgning af vandføringen i et vandløb med en

medianvandføring på 174 l/s. Den samlede vandføring kan dog ventes at blive

lidt mindre end summen af de to, da den eksisterende vandføring som følge af

grundvandssænkningen formodentlig vil falde lidt.

Det udledte grundvand vil bidrage med ca. 1 ton kvælstof per måned 1 . Der fore-

ligger ikke data på kvælstofkoncentrationen i Øster Å, men ifølge Handlings-

plan for Limfjorden (Nordjyllands Amt m.fl. 2006) har vandløbene omkring Lim-

fjorden i gennemsnit en koncentration på 7,5 mg/l. Udledning af 1 tons N om

måneden vil betyde en øgning af koncentrationen på med ca. 2 mg/l. Dette kan

have en midlertidig negativ effekt på vandløbet med øget algevækst til følge.

Den nye vejtrace skal på en 700 m lang strækning anlægges, hvor Øster Å i

dag har sit forløb. Derfor skal vandløbet forlægges vest for vejen. Vandløbs-

bunden på den nye strækning bør sikres med en grov grusblanding svarende til

"gydegrus" (ca. 75 % nødder (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm)). Ned-

strøms den omlagte strækning bør, der etableres et sandfang indtil brinkerne

på den nye strækning er stabiliserede.

Sandtuegrøften og Svanholmgrøften

Begge disse vandløb omlægges på en samlet strækning af ca. 2,5 km. Ingen af

disse vandløb vurderes at have opgang af gydende ørred, men der bør udlæg-

ges en grov grusblanding på den nye strækning af hensyn til invertebrater samt

anlægges et sandfang nedstrøms den nye strækning for at undgå sediment-

transport i vandløbet.

Lindholm Å

Lindholm Å skal omlægges på en strækning af ca. 650 m for at afkorte læng-

den af krydsningen med vejanlægget med en reduktion af barriereeffekten til

følge. Lindholm Å har en god opgang af havørred. Vandløbsbunden på den nye

strækning bør sikres med en grov grusblanding svarende til "gydegrus" (ca. 75

% nødder (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm)). Nedstrøms den omlagte

strækning bør, der etableres et sandfang indtil brinkerne på den nye strækning

er stabiliserede.

13.3.2 Lindholmlinjen

Påvirkningen ved anlæg af Lindholmlinjen vil være den samme som for Eg-

holmlinjen, se ovenfor..

1 Kvælstof i grundvand optræder som nitrat og stammer hovedsagelig fra udvaskning fra land-

brugsarealer.


13.3.3 Østforbindelsen

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Ud over de generelle påvirkninger i anlægsfasen vil anlægsaktiviteter ikke på-

virke vandløb.

13.4 Påvirkninger i driftsfasen

Vandløbskrydsninger foregår som regel enten på en bro eller ved en rørunder-

føring i niveau, således at den frie passage at vandløbsdyr ikke hindres. En

vandløbsunderføring bør også forsynes med banketter langs vandløbet, så

terrestriske dyr kan passere under vejen, da vandløbene ofte fungere som

spredningskorridorer og ledeveje.

Vejvand indeholder som hovedregel en række forurenende stoffer, der stam-

mer fra slid på dæk og bremser, slitage af vejen, korrosion, udstødning, atmo-

sfærisk nedfald og spild af materiale, der transporteres på vejen. Vejvand for-

årsager desuden en hydraulisk belastning (oversvømmelse og erosion) i de

vandløb, der skal modtage vejvand.

13.4.1 Hydraulisk effekt og maksimal afstrømning fra vejanlæg

Fra vejanlæggene vil der i gennemsnit afstrømme ca. 710 liter vejvand per m 2

om året.

Før udledning til vandløb ledes afstrømningen fra vejen til et regnvandsbassin,

der har en kapacitet, der svarer til en statistisk overskridelse af det højeste

vandspejl, som bassinet er projekteret for, en gang hvert femte år. Afløbet fra

regnvandsbassinet reguleres til at aflede max. 1 l/s/ha, hvilket udjævner ud-

svingene i afstrømningen, sikrer mod erosion i vandløbene og mindsker risiko-

en for oversvømmelse omkring vandløbet. På baggrund heraf er den hydrauli-

ske belastning af recipienterne beregnet se tabel 1 - idet den maksimale ud-

ledning er sammenlignet med recipienternes medianminimumsafstrømning.

Sammenligningen med medianminimumsvandføringen er udtryk for et forsig-

tighedsprincip, da vandføringen i vandløbet som regel er større under udled-

ningerne fra regnvandsbassinerne.

Da vandløbenes vandføringsevne ofte er 8-10 gange større end medianmini-

mumsafstrømningen, vurderes risikoen for vandløbserosion/oversvømmelse

som følge af udledning af vejvand fra vejanlæggene generelt som ringe. Umid-

delbart vurderes risikoen for erosion/oversvømmelse i vandløbene at være lille,

men der bør udføres en detailvurdering af de hydrauliske forhold, når de kon-

krete udledningspunkter er fastlagt. I denne vurdering bør de øvrige udlednin-

ger af overfladevand fra f.eks. byområder også inddrages. Hvis det viser sig

nødvendigt, kan udledningen fra bassinerne reduceres yderligere. Dette vil na-

turligvis kræve større bassiner.

En del af udledningerne af vejvand vil skulle ske direkte til Limfjorden. Her stil-

les ikke krav til forsinkelse af hensyn til oversvømmelse og erosion. Der etable-

res dog bassiner på udledningerne direkte til Limfjorden, for at opnå en vis

rensning af vejvandet, før det udledes. I nedenstående tabel 1 er udledninger-

487


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

488

ne til Limfjorden anført som den gennemsnitlige årlige udledning i m 3 /år, hvor-

imod udledningerne til vandløb er anført som den maksimale udledning i l/s.

Af tabel 1 fremgår vejvandets belastning af recipienter og recipienternes medi-

anminimumsvandføring. Medianminumumsvandføringerne er skønnede ud fra

oplandsarealet og skønnede/beregnede medianminumumsvandføringer i l/s

per km 2 . I tabel 1 er de skønnede værdier af medianminimumvandføring mar-

keret med "(skøn)".

13.4.2 Forurenende stoffer

Vand, der strømmer direkte fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder

en række stoffer, der kan påvirke den økologiske tilstand i recipienten. Indhol-

det af forurenende stoffer i vejvand er meget variabelt, både fra vejstrækning til

vejstrækning og som funktion af tiden. Vejvandets sammensætning og koncen-

tration er afhængig af en række forhold, blandt andet trafikkens størrelse og

sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, spild og uheld,

eventuelle anlægsarbejder langs vejen, årstiden, størrelsen og intensiteten af

nedbøren, og hvornår det sidst har regnet. Koncentrationsniveauet af forure-

nende stoffer i vejvandet kan, lige omkring selve udledningspunktet, inden der

sker en fortynding, være moderat toksisk for mennesker, dyr og planter. Opløst

stof

Miljøstyrelsen har foranlediget gennemført flere udredninger og undersøgelser

af regnbetingede udledninger, herunder vejvand, hvor der er påvist forekomst

af tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer i vejvandet (f.eks. Kjølholt et

al. (1997); Arnbjerg-Nielsen et al. (2002); Miljøstyrelsen (2006)). I en undersø-

gelse af biologiske effekter af vejvand (Kjølholt et al. (2001)) blev der påvist

toksicitet i test med alger og dafnier og bakterier. Bundfældning af vejvandet

svarende til et forsinkelsesbassin nedsatte ikke toksiciteten, antagelig fordi tok-

siciteten var knyttet til den opløste fraktion af stoffer i vandet. I den konkrete

undersøgelse vurderede man, at vejvandets indhold af kobber kunne være den

væsentligste årsag til den påviste toksicitet.

Suspenderet stof

Suspenderet stof i vejvand består i det væsentlige af sand-, silt- og jordpartikler

samt afslid fra dæk og andre materialer. Dertil kommer papiraffald, plasticrester

mv. Effekten i recipienten ses oftest i form af aflejringer af sandpartikler og en

visuel forurening med flydestoffer. Suspenderet stof vil i væsentlig udstrækning

blive aflejret og tilbageholdt i bassinerne inden udledning til vandløbene.

Mængden af flydestoffer, der udledes til recipienten kan mindskes ved at ud-

forme bassinerne med dykket afløb, således at flydestoffer også bliver tilbage-

holdt i bassinet.


Tungmetaller

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

For tungmetaller gælder det, at koncentrationen i det ufortyndede vejvand kan

komme op over de gældende miljøkvalitetskrav for ferskvandsområder 2 . Tung-

metaller er i forskellig grad knyttet til partikler (suspenderet stof). For metallerne

bly, kobber og zink er det således vurderet, at i forbindelse med overløb af spil-

devand vil henholdsvis op til ca. 90 %, ca. 75 % og ca. 50 % vil være partikel-

bundet, mens f.eks. kviksølv vil være bundet i lavere grad (Jørgensen et al.

(2010). Efter opholdet i bassinerne vil en stor del af de partikulære stoffer være

aflejret, så indholdet af tungmetaller i vejvandet vil blive reduceret betydeligt

inden udledning til vandløbene. I konsekvens heraf vil der ske en opkoncentre-

ring af tungmetalindholdet i bassinernes sediment.

Ukrudtbekæmpelsesmidler

Der vil ikke blive anvendt kemiske ukrudtbekæmpelsesmidler langs vejen, da

anvendelse af ukrudtbekæmpelsesmidler kan få konsekvenser for grundvan-

det.

Andre miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer er en fællesbetegnelse for et stort antal organiske kemi-

ske stoffer, som er menneskeskabte og som på forskellig vis kan have skade-

lig, herunder dødelig, effekt i miljøet, afhængigt af stoffets specifikke egenska-

ber og koncentrationsniveauet. Som eksempler på miljøfremmede stoffer, der

er relevante for vejvand kan nævnes de polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH), små aromatiske oliekulbrinter (BTEX), blødgørere (ftalater mv.), pheno-

ler og benzintilsætningsstoffet MTBE. Det er sandsynligt, at flere af de miljø-

fremmede stoffer, der findes i vejvand, kan have egenskaber, der ved væsent-

ligt højere koncentrationer kan give akutte eller langsigtede skadelige virknin-

ger på vandmiljøet. Den direkte effekt i recipienterne kan på det foreliggende

vidensgrundlag ikke kvantificeres.

Vejsalt mv.

Til glatførebekæmpelse anvendes natriumklorid (NaCl), der ved sneafsmeltning

giver anledning til forhøjede kloridkoncentrationer i vejvandet. Niveauerne kan

variere meget, men kan nå op i gram/liter. Kjølholt et al. (1997) påviste således

op til 3300 mg/liter i vejvand fra en motorvej efter sneafsmeltning. Den naturlige

vandføring er ofte høj på denne årstid, og på grund af fortynding i vandløbet

vurderes det, at vejvandets saltindhold ikke vil få mærkbar virkning på vandlø-

benes tilstand.

Sprøjt af vejvand indeholdende salt kan give skader på planter, der vokser i en

afstand af op til 30-40 meter fra vejbanen.

Ofte er vejsalt tilsat kaliumferrocyanid som antiklumpningsmiddel. Der anven-

des 70-100 mg/kg salt. Kaliumferrocyanid er klassificeret som skadeligt for or-

ganismer, der lever i vand fordi de akutte effektværdier (LC 50/EC 50) over for

2 jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav

til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet

489


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

490

fisk, krebsdyr og alger ligger i intervallet 10-100 mg/liter (European Commis-

sion 2000). Stoffet er således ikke stærkt giftigt og det vurderes, at de koncen-

trationer der vil forekomme i vejvand vil være noget lavere end de koncentrati-

oner, hvor der i forsøg er påvist akutte effekter.

Organisk materiale

Udledning af organisk materiale i vandløb kan medføre iltsvind i vandløbet som

følge af den biologiske nedbrydning af stoffet. Vejvandets indhold af organisk

materiale vurderes dog normalt at være ubetydeligt, og det skønnes i nærvæ-

rende tilfælde ikke at have væsentlig effekt på recipientkvaliteten, f.eks. i form

af iltsvind.

Næringssalte

Tilførslen af næringssalte (kvælstof og fosfor) fra afledt overfladevand vil erfa-

ringsmæssigt være uden reel betydning for tilstanden i vandløbene (Miljøstyrel-

sen 1992).

Uheld

Ud over de komponenter, der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der

forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer,

der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld. Regnvandsbassinerne

er alle udstyret med en lukkemekanisme, således at spild kan opsamles i bas-

sinet inden det løber ud i vandløbet.

Støv og sprøjt

Vind og vand vil sprede forurening fra vejoverfladen til det omgivende land-

skab. Der kan forekomme betydelig forurening med tungmetaller og andre mil-

jøfremmede stoffer. I tyske og engelske undersøgelser er der fundet høje ni-

veauer af PAH, benzo[a]pyren, bly, kobber, zink og cadmium i det øverste jord-

lag i rabatter langs veje samt i jordlag under vejbanen. I Danmark kan rabatjor-

den være lettere forurenet på steder, hvor der forekommer mange acceleratio-

ner og nedbremsninger, men forureningen langs nyere motorveje i det åbne

land er som oftest ubetydelig og ligger således under kriterierne for lettere foru-

renet jord. Hvad angår bly har indførelsen af blyfri benzin i Danmark omkring

1980 ført til at bly som oftest ikke findes i forhøjede niveauer langs veje, der er

etableret efter dette tidspunkt. Bly er således ikke længere problematisk i for-

hold til trafik som forureningskilde.

13.4.3 Egholmlinjen

Af Tabel 13.4 fremgår det, at belastningen (=bassinafløbet) er væsentlig større

end medianminimumsvandføringen i recipienten. Dette gælder specielt for føl-

gende recipienter ved Egholm-linjen:

• Grøft til Nørredyb ved Stenholmsvej

• Kærgrøften


I forbindelse med detailprojekteringen af vejanlægget bør de konkrete forhold

undersøges ved disse vandløb med henblik på at vurdere risikoen for over-

svømmelse og erosion.

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Tabel 13.4 Recipienter langs Egholmlinjen. Hydraulisk belastning og vandføring (medi-

anminimum).

Strækning Recipient

Tilslutning ved motorvej

E45 - Hobrovej (station 0

- 2,8 km)

Hobrovej - Ny Nibevej

(station 2,8 - 5,6 km)

Ny Nibevej - Gl. Hasseris

ved Skelagervej (station

5,6 - 6,6 km)

Gl. Hasseris ved Skelagervej

- Nørholmsvej (station

6,6 - 8,1 km)

Nørholmsvej - tunnelåbning

syd for Limfjorden

(station 8,1 - 8,7)

400 m på sydlige del af

Egholm ved tunnelåbning

(station 10,1 - 10,5 km)

1400 m på nordlige del af

Egholm (station 10,5 -

11,9 km)

Bro nord for Egholm - Ny

Lufthavnsvej (station 11,9

-13,7 km)

Ny Lufthavnsvej - Høvejen

(station 13,7 - 15,5

km)

Høvejen - tilslutning med

motorvej E39 (station

15,5 - 19,2 km)

1400 m ved tilslutning til

motorvej E39 (station

19,2 indtil 1400 m mod

nord)

13.4.4 Lindholmlinjen

Bassin afløb

= Qmax

Qmedianmin

(l/s)

Øster Å 15,2 l/s 174

Sandtuegrøften 20,6 l/s 14

Svanholmgrøftens

østre del

5,6 l/s 1 (skøn)

Svanholmgrøften 9,7 l/s 21

Svanholmgrøften 4,0 l/s 24

Limfjorden 7.000 m 3 /år -

Limfjorden 26.700 m 3 /år -

Grøft til Nørre Dyb

ved Stenholmsvej

11,4 l/s 1 (skøn)

Lindholm Å 14,5 l/s 156

Kærgrøften 22,9 l/s 2 (skøn)

Fyldgrøften

(sidegrøft til

Lindholm Å)

4,8 l/s 3 (skøn)

Tabel 13.5 viser den hydrauliske belastning og medianminimumsvandføringen i

recipienter langs den del af Lindholmlinjen, der er forskellig fra Egholmlinjen.

491


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

492

Tabel 13.5 Recipienter langs Lindholmlinjen. Hydraulisk belastning og vandføring (medi-

anminimum). Der er kun medtaget den del af strækningen, som ikke er sammenfaldende

med Egholmlinjen, se tekst.

Strækning Recipient

Nørholmsvej - Johannesmindevej

(station 8,6 -

10,1 km)

Johannesmindevej - Peder

Skramsgade (station 10,1 -

11,3 km)

Tunnelåbning nord for Limfjorden

- Ny Lufthavnsvej

(station 12,4 - 13,9 km)

13.4.5 Østforbindelsen

Bassin afløb

= Qmax

Qmedianmin

(l/s)

Limfjorden 26.700 m 3 /år -

Limfjorden 32.000 m 3 /år -

Lindholm Å 8,6 l/s 156

Tabel 13.6 viser den hydrauliske belastning og medianminimumsvandføringen i

recipienter langs Østforbindelsen.

Tabel 13.6 Recipienter langs Østforbindelsen. Hydraulisk belastning og vandføring (me-

dianminimum).

Strækning Recipient

Gugvej - Bavnevangen

(station 286.100 - 287.350)

Bavnevangen - Th.

Sauersvej (station 287.350

- 288.550)

Th. Sauersvej - Jens Baggesensvej

(station 288.550

- 291.000)

Jens Baggesensvej - tunnelportal

syd (station

291.000 - 292.780)

Tunnelportal nord - Uttrupvej

(station 293.370 -

294.500)

Uttrupvej - Østre Fælledvej

(station 294.500 - 295.350)

13.5 Kumulative virkninger

Bassin afløb

= Qmax

Qmedianmin

(l/s)

Østre Landgrøft 12 l/s 18

Toppentuebækken 12 l/s 10 (skøn)

Toppentuebækken 20 l/s 10 (skøn)

Limfjorden 95.300 m 3 /år -

Limfjorden 45.400 m 3 /år -

Limfjorden 27.600 m 3 /år -

Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative virkninger ved afledning af

vejvand fra en 3. Limfjordsforbindelse.


13.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Afstrømning af sand og jordpartikler i anlægsfasen under anlægsarbejdet kan

undgås ved at opsamle overfladevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner,

hvor partiklerne kan bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene. Der kan

enten bygges midlertidige bassiner eller de planlagte regnvandsbassiner kan

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

anlægges i starten af byggefasen og anvendes under den resterende anlægs-

fase.

13.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Faren for nedsivning af stærkt forurenet vejvand til grundvandet gennem rabat-

ter og trug langs vejen kan minimeres ved at etablere et lukket system med

kantopsamling, som forudsat i denne VVM.

Det er særlig vigtigt, at der etableres et lukket afvandingssystem, da vejanlæg-

get passerer vandindvindingsområder og områder med særlige drikkevandsin-

teresser, hvor forurening af grundvandet skal undgås. Det skal sikres at lednin-

ger er tætte, og der skal etableres tæt membran i bassinerne således, at udsiv-

ning fra bassinerne undgås.

Mængden af de forurenende stoffer, der ellers ville føres til recipienterne, kan

reduceres ved at lede vandet igennem bassiner inden udledning til recipienter-

ne. Dette gælder dog ikke for stoffer, der er opløst i vandet (f.eks. klorid fra vej-

salt). Stoftilbageholdelsen kan forøges, hvis bassinerne udføres med vandplan-

ter og permanent minimumvandspejl (Bentzen 2008). Desuden anbefales, at

bassiner udformes, så længden er 3-4 gange bredden og at ind- og udløb pla-

ceres i hver sin ende af bassinet.

Bassinerne udformes med permanent vandspejl, da dette giver den bedste

stoftilbageholdelse. Bassinerne indpasses så naturligt som muligt i omgivelser-

ne, så de kommer til at fremstå som lavvandede søer, hvor der er eksisterende

lavninger i terrænet. Skråninger bør være flade, f.eks. anlæg 1:5 eller mere,

afhængigt af pladsforholdene.

Vindens påvirkning af bassinerne giver mere uroligt vand og dermed ophvirv-

ling af stof fra bunden med deraf følgende forøget udledning af forurenende

stoffer til vandløbet. En reduktion af den årlige vindhastighed på 20 % kan

mindske stofudledningen med 70 % (Bentzen 2008). Plantning af læhegn, som

det kendes fra landbruget, eller andre tiltag til reducering af vindpåvirkningen

kan overvejes. Forøgelse af vanddybden har også en gunstig effekt på stoftil-

bageholdelsen.

Af hensyn til vedligeholdelse og oprensning af bassinerne udformes bassinerne

med forbassin ved indløbet. Forbassinet fungerer som sandfang, således at

den øvrige del af bassinet kun skal oprenses meget sjældent, mens forbassinet

oprenses oftere.

Bassinerne udføres med dykket afløb, hvilket vil kunne tilbageholde mindre

mængder af spild på vejen med olie/flydestoffer. Ved uheld med tankvogne e.

493


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

494

lign. er bassinet forsynet med en manuel lukkemekaniske, således at spild kan

opsamles fra bassinet inden det løber til vandløbet. Overfladeafstrømning fra

de blottede jordflader under anlægsarbejdet bør opsamles i bassiner, hvor

jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til recipienten. Ved forlægning

af Østerå på en strækning i forbindelse med anlæg af motorvejsindføringen

Aalborg City Syd, skal der udføres foranstaltninger, så det undgås at materiale

(sand og silt) skyller ud i åen.

De nødvendige bassinvoluminer og bassinarealer er beregnet for de enkelte

vejstrækninger. Ved beregningen er det forudsat, at hele vejstrækningen af-

vandes via kantopsamling til bassin gennem lukkede rør.

Beregning af bassinvoluminer og bassinarealer for bassiner med afløb direkte

til Limfjorden uden forsinkelse, er udført under følgende forudsætninger:

• Permanent vandvolumen på 250 m 3 per reduceret hektar

• Bassinskråninger med skråningshældninger varierende mellem 1:2 og 1:5

og permanent vandspejl på mellem 0,4 - 1,0 m.

Beregninger af bassinvoluminer og bassinarealer for bassiner med afløb til

vandløb er udført efter Skrift 28 fra Spildevandskomiteen under følgende forud-

sætninger:

• Afløbet fra bassinet må max. være 1 l/s per hektar fysisk areal, som er

tilsluttet. Ved det fysiske opland forstås her det totale vejareal inkl. rabatter

og skråningsanlæg

• Ved beregning af det reducerede areal er der benyttet afløbskoefficienten

1,0 for asfalterede arealer og afløbskoefficienten 0,15 for rabatarealer og

skråninger (græsarealer)

• Hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0

• En hyppighed for overskridelse af bassinets magasineringsvolumen på 1

gang hvert 5. år i gennemsnit (n=1/5)

• En sikkerhedsfaktor på 1,1

• Bassinskråninger med skråningshældninger varierende mellem 1:2 og 1:5

og permanent vandspejl på mellem 0,4 - 1,0 m.

For hver vejstrækning er det forudsat, at der kun etableres ét bassin og ét ud-

løb til vandløbet, hvilket i nogle tilfælde giver store bassiner. I forbindelse med

den konkrete projektering af vejanlæggene kan der være vejstrækninger, hvor

der evt. bliver tale om mere end ét bassin og ét udledningspunkt.

Udledningsmængden fra bassiner, der udleder direkte til Limfjorden, er bereg-

net ud fra en årsmiddelnedbør på 710 mm per år.


Ved medianminimumsvandføringer i vandløbene kombineret med maksimal

udledning fra regnvandsbassiner vil vejvandet blive fortyndet 3 - 200 gange i

vandløbet. I hovedparten af udledningssituationerne vil afstrømningen i vand-

løbene være større end medianminimum, hvorved fortyndingen vil være væ-

sentligt større. De væsentligste forureningskomponenter i vejvand er:

• Suspenderet stof

• Tungmetaller

• Ukrudtsbekæmpelsesmidler (fra nærliggende marker)

• Øvrige miljøfremmede stoffer, f.eks. PAH, MTBE m.fl.

• Vejsalt eller andre glatførebekæmpelsesmidler

• Organisk materiale

• Næringssalte, kvælstof og fosfor.

13.7.1 Egholmlinjen

Kapacitet og areal af vejvandsbassiner langs Egholmlinjen fremgår af Tabel

13.7.

Tabel 13.7 Vejvandsbassiner langs Egholmlinjen.

Strækning Recipient

Tilslutning ved motorvej

E45 - Hobrovej (station 0 -

2,8 km)

Rampe fra motorvej E45 og

700 m ad Egholm-linjen

(station 0 + 700 m)

Hobrovej - Ny Nibevej (station

2,8 - 5,6 km)

Ny Nibevej - Gl. Hasseris

ved Skelagervej (station 5,6

- 6,6 km)

Gl. Hasseris ved Skelagervej

- Nørholmsvej (station

6,6 - 8,1 km)

Nørholmsvej - tunnelåbning

syd for Limfjorden (station

8,1 - 8,7)

Bassin nr.

E = kun

Egholmlinjen

Bassin-

afløb

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Bassin-

volumen

(m 3 )

Bassin-

areal

(m 2 )

Øster Å 1 13,5 l/s 3.900 6.800

Øster Å 2 1,7 l/s 350 2.000

Sandtuegrøften 3 20,6 l/s 4.300 5.600

Svanholmgrøftens

østre del

4 5,6 l/s 1.300 3.200

Svanholmgrøften 5 9,7 l/s 2.100 5.300

Svanholmgrøften E6 4,0 l/s 1.100 2.400

495


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

496

Strækning Recipient

400 m på sydlige del af

Egholm ved tunnelåbning

(station 10,1 - 10,5 km)

1400 m på nordlige del af

Egholm (station 10,5 - 11,9

km)

Bro nord for Egholm - Ny

Lufthavnsvej (station 11,9 -

13,7 km)

Ny Lufthavnsvej - Høvejen

(station 13,7 - 15,5 km)

Høvejen - tilslutning med

motorvej E39 (station 15,5 -

19,2 km)

Eksist. bassin der flyttes på

grund af rampe fra E39 til

ny motorvej

Rampe fra E39 til ny motorvej,

500 m

Bassin nr.

E = kun

Egholmlinjen

Bassin-

afløb

Bassin-

volumen

(m 3 )

Bassin-

areal

(m 2 )

Limfjorden E7 7.000 m 3 /år 250 700

Limfjorden E8 26.700 m 3 /år 940 2.600

Grøft til Nørre Dyb

ved Stenholmsvej

E9 11,4 l/s 2.400 6.000

Lindholm Å 10 14,5 l/s 2.800 4.600

Kærgrøften 11 22,9 l/s 5.900 10.200

Fyldgrøften 12 kendes ikke 1.200 2.000

Fyldgrøften 13 1,8 l/s 320 500

13.7.2 Lindholmlinjen

Kapacitet og areal af vejvandsbassiner langs den del af Lindholmlinjen, der er

forskellig fra Egholmlinjen, fremgår af Tabel 13.8.

Tabel 13.8 Vejvandsbassiner langs Lindholmlinjen. Der er kun medtaget den del af

strækningen, som ikke er sammenfaldende med Egholmlinjen, se tekst.

Strækning Recipient Bassin nr.

Strækning på 500 m omkring

Nørholmsvej (station

8100 - 8600)

Nørholmsvej - Johannesmindevej

(station 8,6 -

10,1 km)

Johannesmindevej - Peder

Skramsgade (station 10,1 -

11,3 km)

Tunnelåbning nord for Limfjorden

- Ny Lufthavnsvej

(station 12,4 - 13,9 km)

Bassin-

afløb

Bassin-

volumen

(m 3 )

Bassin-

areal

(m 2 )

Svanholmgrøften L6 8 l/s 1.100 4.100

Limfjorden L7 26.700 m 3 /år 940 3.200

Limfjorden L8 32.000 m 3 /år 1.130 3.300

Lindholm Å L9 8,6 l/s 2.100 4.900


13.7.3 Østforbindelsen

Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

Kapacitet og areal af vejvandsbassiner langs Østforbindelsen fremgår af Tabel

13.9.

Tabel 13.9 Vejvandsbassiner langs Østforbindelsen.

Strækning Recipient Bassin nr.

Gugvej - Bavnevangen

(station 286.100 - 287.350)

Bavnevangen - Th. Sauersvej

(station 287.350 -

288.550)

Th. Sauersvej - Jens Baggesensvej

(station 288.550

- 291.000)

Jens Baggesensvej - tunnelportal

syd (station

291.000 - 292.780)

Tunnelportal nord - Uttrupvej

(station 293.370 -

294.500)

Uttrupvej - Østre Fælledvej

(station 294.500 - 295.350)

Bassin-

afløb

Bassin-

volumen

(m 3 )

Bassin-

areal 1)

(m 2 )

Østre Landgrøft Ø1 12 l/s 2.380 6.000

(4.300)

Toppentuebækken Ø2 12 l/s 1850 2.150

(1.700)

Toppentuebækken Ø3 21 l/s 4.400 8.000

(4.000)

Limfjorden Ø4 95.300 m 3 /år 3.350 5.150

Limfjorden Ø5 45.400 m 3 /år 1.600 2.400

Limfjorden Ø6 27.600 m 3 /år 1.000 2.000

1) Arealet i parentes angiver forøgelse af areal af eksisterende bassin. Hvis der ikke er

angivet en forøgelse, er der tale om nyetablering af bassin.

13.8 Sammenligning af alternativer

Som det ses af Tabel 13.10 er påvirkningen af vandløb absolut mindst ved Øst-

forbindelsen. Barriereeffekten er mindre dels pga. at traceet følger en eksiste-

rende vej og dels fordi færre vandløb krydses.

Lindholm- og Egholmlinjen påvirker overfladevandsforekomsterne, men ikke i

væsentligt omfang. Lindholmlinjen en smule mere end Egholmlinjen, da Lind-

holm Å, der er det mest værdifulde vandløb i undersøgelsesområdet, krydses

to gange.

Tabel 13.10 Sammenligning af udledninger til vandløb samt omlægninger af vandløb

ved de tre alternativer

Linjeføring Egholmlinjen Lindholmlinjen Østforbindelsen

Udledninger til vandløb - total/Udledninger

til A og B målsatte vandløb (antal)

Omlægninger (I alt/A og B målsat vandløb) ca. 3850 m

/ca. 1350 m

9/2 8/3 3/1

ca. 3850 m

/ca. 1350 m

0 m/0 m

497


Kapitel 13. Overfladevand Rapport 380 2011

498

13.9 Overvågning

Der vurderes ikke at være behov for overvågning af overfladevand i anlægsfa-

sen ud over det almindelige tilsyn med, at den udarbejdede miljøledelsesplan

for anlægsaktiviteterne overholdes.

Der vurderes ikke at være behov for overvågning af overfladevand og afledning

af vejvand i driftsfasen.

13.10 Manglende viden

Videngrundlaget vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne vurdere projektets

virkninger på overfladevand.

13.11 Referencer

1 Arnbjerg-Nielsen, K. et al. 2002. Bearbejdning af målinger af regnbetin-

gede udledninger af NPO og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i

forbindelse med NOVA 2003. Miljøprojekt nr. 701, 2002 fra Mijøstyrelsen.

2 Bentzen, Thomas Ruby 2008. Accumulation of pollutants in highway de-

tention ponds. PhD Thesis, Aalborg University 2008.

3 European Commission 2000. IUCLID Dataset for tetrapotassium hexa-

cyanoferrate (CAS 13943-58-3). European Chemicals Bureau ((nu Euro-

pean Chemicals Agency, ECHA).

4 Jørgensen, K.-R. et al. 2010. Forurenende stoffer fra overløbsbygværker

fra fælleskloakerede arealer. Rapport, By- og Landskabsstyrelsen (nu Na-

turstyrelsen), 2010. www.naturstyrelsen.dk.

5 Kjølholt, J. et al. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra

befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355, 1997 fra Miljøstyrelsen.

6 Kjølholt, J. et al. 2001. Biologiske effekter af toksiske stoffer i regnbetin-

gede udløb. Miljøprojekt nr. 610, 2001 fra Miljøstyrelsen.

7 Miljøstyrelsen 1992. Lokal rensning af regnvand. Spildevandsforskning fra

Miljøstyrelsen, nr. 49, 1992 fra Miljøstyrelsen

8 Miljøstyrelsen 2006. Målinger af forureningsindhold i regnbetingede ud-

ledninger. Arbejdsrapport nr. 10, 2006 fra Miljøstyrelsen.

9 Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006. Hand-

lingsplan for Limfjorden. 2006.

10 IDA Spildevandskomiteen. Regional variation af ekstremregn i Danmark

ny beregning (1979 2005). Skrift 28.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

14. GEOLOGI OG GRUNDVAND

Indholdsfortegnelse

14. GEOLOGI OG GRUNDVAND 499

14.1 Metode og afgrænsning 502

14.1.1 Datagrundlag 502

14.1.2 Afgrænsning 503

14.1.3 Metoder 503

14.2 Eksisterende forhold 506

14.2.1 Generelt 506

14.2.2 Engholmlinjen 512

14.2.3 Lindholmlinjen 512

14.2.4 Boret tunnel 513

14.2.5 Østforbindelsen 515

14.2.6 Tørdok 515

14.2.7 Vejunderføring ved Dall 516

14.3 Håndtering af grundvand, generelle forhold 517

14.4 Beskrivelse af konstruktioner og forventede udførelsesmetoder 521

14.4.1 Tunnelkonstruktioner 521

14.4.2 Egholmlinjen 523

14.4.3 Lindholmlinjen 527

14.4.4 Boret tunnel 530

14.4.5 Østforbindelsen 533

14.4.6 Vejunderføring ved Dall 536

14.5 Generelle mulige virkninger i anlægs- og driftsfasen 537

14.5.1 Virkninger generelt 537

14.5.2 Risiko for sætninger af lag, anlæg og bygninger 538

14.5.3 Påvirkning af grundvandet og ressourcen 539

14.5.4 Påvirkning af recipienter ved afledning af vand 541

14.5.5 Påvirkning af grundvandet med uønskede stoffer 541

14.5.6 Barriereeffekt 543

14.6 Kumulative virkninger 543

14.7 Generelle afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen 543

14.7.1 Afskærende tætte vægge 544

14.7.2 Andre metoder 544

14.7.3 Reinfiltration 544

14.7.4 Afværgeforanstaltninger i forhold til forureninger 545

14.7.5 Afværgeforanstaltninger i forhold til barriereeffekt 545

14.7.6 Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandskemi 545

499


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

500

14.7.7 Afværgeforanstaltninger i forhold til brug af miljøfremmede i konstruktionen 546

14.7.8 Virkninger og afværgeforanstaltninger i forhold til de enkelte konstruktioner 546

14.7.9 Egholmlinjen 546

14.7.10 Egholmlinjen fravalgt variant 547

14.7.11 Lindholmlinjen 550

14.7.12 Lindholm boret tunnel (fravalgt variant) 554

14.7.13 Østforbindelsen 557

14.7.14 Tørdok 561

14.7.15 Vejunderføring ved Dall 564

14.7.16 Krydsning af Østerådalen 567

14.7.17 Gennemskæring ved Ny Nibevej 568

14.8 Sammenligning af alternativer 569

14.8.1 Egholmlinjen 570

14.8.2 Lindholmlinjen 571

14.8.3 Østforbindelsen 571

14.8.4 Tørdok 572

14.8.5 Lindholmlinjen, boret tunnel 572

14.8.6 Vejanlæg og underføringer 573

14.8.7 Sammenligning af de enkelte løsninger 574

14.9 Overvågning og beredskabsplaner 574

14.9.1 Anlægsfasen 574

14.9.2 Driftsfasen 576

14.10 Manglende viden og oplysninger 576

14.10.1 Geologi 577

14.10.2 Hydrogeologi og hydrauliske parametre 577

14.10.3 Grundvandskemi og afledningsforhold 578

14.10.4 Vandbehandling og eventuel reinfiltration 578

14.11 Referencer 578

Som led i VVM-processen for den 3. Limfjordsforbindelse er mulige påvirkninger af

grundvandet undersøgt og vurderet.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.1 I alt fire mulige tunnelløsninger samt en tørdok og en vejunderføring vurderes i

nærværende kapitel.

Grundvand er et af de områder, hvor byggeriet af den 3. Limfjordsforbindelse kan

have væsentlig indflydelse på miljøet, medmindre der gennemføres tiltag til at mod-

virke eller reducere dette.

De væsentligste påvirkninger vil kunne finde sted i byggeperioden i forbindelse med

tørholdelse af byggegruber omkring ramperne til tunnelen, samt tørholdelse af tør-

dok og vejunderføringer.

Sideløbende med denne tekniske baggrundsrapport er der arbejdet med strategier,

udvikling og konkretisering af konstruktioner og konstruktionsmetoder for en række

mulige placeringer af de 3. Limfjordsforbindelse. Der er i muligt omfang søgt foreta-

get en løbende koordinering af overvejelser omkring konstruktioner og konstrukti-

onsmetoder og de grundvandsmæssige aspekter i forbindelse hermed, jf. ovenfor.

Herunder er der indtænkt og anvendt afværgeforanstaltninger, som kan indbygges

naturligt i konstruktioner og konstruktionsmetoderne. I afsnit 14.7.8 gennemgås de

enkelte konstruktioner og linjeføringer, der på nuværende grundlag har dannet

grundlag for denne vurderingsrapport.

Der således vurderet de grundvandsmæssige aspekter i VVM-regi i forhold til føl-

gende:

Egholmlinjen

Boret

tunnel

Vejunderføring

ved Dall

Lindholmlinjen

Paralleltunnel

• Egholmlinjen (fjordkrydsning over Egholm):

Tørdok

501


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

502

- løsning med ilandføring af tunnel på nyindvundet land ved Egholms syd-

kyst)

- fravalgt løsning med ilandføring af tunnel bag Egholms kystlinje)

• Lindholmlinjen sænketunnel

• Lindholmlinjen fravalgt løsning med boret tunnel

• Østforbindelsen (Paralleltunnelen)

• Tørdok for bygning af tunnelelementer til sænketunnelen

• Vejunderføring ved Dall.

• Krydsning af Østerådalen

• Vejgennemskæring ved Ny Nibevej.

Desuden er der i afsnit 14.2.1 udført en generel vurdering af vejanlæggenes linefø-

ringer i forhold til drikkevandinteresser og indvinding i nærheden af vejanlæggene.

Der er endnu ikke igangsat detaljerede geotekniske, geologiske, hydrogeologiske og

miljøtekniske forundersøgelser i forbindelse med de enkelte mulige konstruktioner

og linjeføringer. Nærværende tekniske baggrundsrapport er derfor udarbejdet på

baggrund af eksisterende data og viden om jordbundsforhold og de hydrogeolo-

giske/hydrauliske forhold i områderne omkring de enkelte konstruktioner. De udførte

vurderinger og grundvandsmodelleringer mv. bygger derfor samlet på et meget be-

grænset datagrundlag.

Beregnede vandmængder, nødvendige dybder af afskærende vægge mv. må derfor

betegnes som foreløbige. Eksempelvis foreligger der endnu ikke resultater fra prø-

vepumpninger, flowlogs og lignende til nærmere vurdering af grundvandsmagasi-

nernes hydrauliske parametre og indstrømningszoner lokalt omkring de enkelte kon-

struktioner, ligesom der på mange lokaliteter også kun er begrænsede eller få op-

lysninger om geologi og grundvandskemi.

Det skal dog også bemærkes, at selvom f.eks. de udførte vurderingers absolutte

resultater er forbundet med en vis usikkerhed, så giver resultaterne høj grad mulig-

hed for at udføre en relativ sammenligning af de enkelte konstruktioners påvirkning

af grundvandsforholdene.

14.1 Metode og afgrænsning

14.1.1 Datagrundlag

Der er bl.a. indhentet data og oplysninger fra følgende kilder:

• GEUS' Jupiter database: Geologi, boringer, indvinding, potentiale, specifik kapacitet,

grundvandskemi m.m. (GEUS 2011)


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Rapporter fra GEUS' rapport database, herunder rapporter om regionale

grundvandskemiske forhold (Hedeselskabet 2005a, Hedeselskabet 2005b.

• Region Nordjylland: Kortlagte forurenede grunde, herunder V1, V2 og uafklarede

lokaliserede grunde.

• Miljøportalen: Planmæssige forhold, herunder udpegning af drikkevandsområder

og nitratfølsomme områder (Danmarks Miljøportal 2011)

• Ole Bertelsen: Udbredelse af postglaciale marine aflejringer (Bertelsen 1987).

Der er ved beskrivelsen af de geologiske forhold og opstilling af de geologiske mo-

deller også anvendt oplysninger fra nye geotekniske boringer ved vejunderføringen

ved Dall og i forbindelse med Egholmlinjen.

Der er ved vurdering af de generelle geologiske forhold taget udgangspunkt i den

geologiske beskrivelse i (Bertelsen 1987). Desuden findes der beskrivelser af de

geologiske forhold ved den eksisterende Limfjordstunnel, som er inddraget i opstil-

lingen af den geologiske model for Østforbindelsen.

14.1.2 Afgrænsning

Data er indsamlet for et større brutto-område svarende til kortudsnittet på kort 11 i

kortbilaget.

I forbindelse med beregning af påvirkninger er der opstillet geologiske modeller og

grundvandsmodeller, som dækker mindre delområder. Disse er præsenteret i for-

bindelse med i forbindelse med præsentation af de eksisterende forhold i afsnit 14.2.

Vurderingerne er primært afgrænset til det område, som kan blive påvirket som føl-

ge af de grundvandsrelaterede arbejder. Det betyder i de fleste tilfælde de områder,

hvor der kan forekomme sænkninger i grundvandet, som er større end ca. 0,25 m.

14.1.3 Metoder

Geologisk model

På baggrund af de indsamlede data er der opstillet lokale geologiske modeller, som

omfatter alle byggegruber omkring ramperne til de fire tunnelløsninger, tørdokken og

vejunderføringen ved Dall. De geologiske modeller er alle digitale, men i nogle til-

fælde udarbejdet i forskellige it-værktøjer. Den største geologiske model omfatter de

tre vestlige løsninger: Egholmlinjen, Lindholmlinjen og samt den fravalgte løsning

med en boret tunnel ved Lindholm.

De geologiske modeller har dannet grundlag for opstilling af grundvandsmodeller,

som er anvendt ved beregning af virkningerne på omgivelserne i anlægsperioden af

tunnelramperne og den efterfølgende driftsfase.

De geologiske modeller er opstillet for et samlet område på ca. 25 km 2 .

503


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

504

Grundvandsmodel

De geologiske modeller er efterfølgende overført til hydrostratigrafiske modeller,

som er opstillet i GMS MODFLOW. Der er i den forbindelse opstillet lokale modeller

for henholdsvis de vestlige forbindelser (Egholm og Lindholm), Østforbindelsen, tør-

dokken og vejunderføringen ved Dall.

Ved opstilling af grundvandsmodellerne er de geologiske enheder tildelt hydrauliske

parametre på baggrund af specifikke kapaciteter fra Jupiter (dvs. GEUS' database).

Modellens randbetingelser og potentialeforhold er også bestemt på baggrund af da-

ta fra Jupiter.

Med grundvandsmodellen er der udført foreløbige beregninger af en række forhold,

konstruktioner og konstruktionsmetoder bl.a. med fokus på vandmængder og ud-

bredelse af sænkningstragt, risiko for grundbrud, risici for sænkninger under eksiste-

rende tunnel og risici for påvirkninger på nærliggende bygninger og vådområder.

Det usikre datagrundlag har naturligvis indflydelse på de forventede vandmængder

og de deraf afledte sænkninger. Derfor er det valgt at angive de forventede vand-

mængder i form af et sandsynligt interval. I nogle tilfælde er der udført supplerende

beregninger af vandmængden som følge af, at de hydrogeologiske forhold kan være

mere ugunstige, f.eks. hvis transmissiviteten i kalken lokalt er større end forventet,

eller at et givet sandlag har direkte kontakt til Limfjorden.

Grundvandsmodelleringen er udført med udgangspunkt i at der optræder artesiske

forhold. Det betyder dog at de beregnede vandmængder og sænkningsudbredelser

er relativt robuste, idet mere frie forhold vil medføre en reduceret indstrømning og

mindre sænkninger pga. en højere porøsitet.

Vurdering af forurenede grunde

Vurdering af forurenede grunde er fortaget på baggrund af oplysninger modtaget fra

Region Nordjylland. Grundene er inddelt i følgende klasser og er vist på kort 13 i

kortbilaget:

• V1-kortlagte lokaliteter. Det vil sige, at der er tilvejebragt en faktisk viden om

aktiviteter på arealet eller andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening

på arealer.

• V2-kortlagte lokaliteter. Det vil sige, at der med høj grad af sikkerhed kan lægges

til grund (f.eks. ved forureningsundersøgelser), at der er en jordforurening

af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på

mennesker og miljø.

• Uafklarede lokaliteter. Det vil sige, at der en mistanke om, at der er/har været

en aktivitet på lokaliteten, som potentielt kunne give forurening, men aktiviteten

er endnu ikke blevet verificeret. Aktiviteten er ikke stedfæstet tilstrækkeligt og

der er ikke indhentet basisviden om forureningskilden og belastningsperioden.

Disse lokaliteter er ikke kortlagte og afventer generelt sagsbehandling fra Region

Nordjylland.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

I kapitel 20 om forurenet jord er forureninger inden for en afstand af 100 m fra linje-

føringen gennemgået nærmere. Der henvises derfor til dette kapitel for nærmere

beskrivelse af de pågældende forureninger. De øvrige forureninger, som fremgår af

kort 13 i kortbilaget er ikke gennemgået nærmere, men er primært præsenteret af

hensyn til en overordnet vurdering af risici for påvirkning af forurenede lokaliteter

omkring de enkelte byggegruber.

Risikoen for at påvirke de forurenede lokaliteter er vurderet i forhold til om vand-

standen i de øvre jordlag påvirkes, idet det her forureningerne findes.

Beregning af kvælstofbelastning

Beregningen af den mulige kvælstofbelastning i forbindelse med afledning af det

oppumpede vand er udført på baggrund af følgende forhold:

• Den afledte vandmængde svarer til det centrale estimat beregnet i forbindelse

med grundvandsmodellering af de enkelte byggegruber.

• Den enkelte udledning er sat til at være konstant i hele den periode, hvor der

foregår oppumpning, svarende til de i afsnit 14.4 nævnte varigheder af grundvandssænkningen.

Dette vurderes at være et konservativt estimat, idet der

næppe vil være fuld grundvandssænkning i hele perioden.

• Indholdet af kvælstof er antaget at være uændret i hele perioden, men vil i

praksis sandsynligvis være størst ved oppumpningens start og aftage efterhånden

som en større og større del af den oppumpede vandmængde vil være infiltreret

vand fra Limfjorden.

• På baggrund af de udførte modelleringer er det for hver af de enkelte konstruktioner

vurderet, hvor stor en del af det indstrømmende vand, som vil bestå af

grundvand, og hvor stor en del, der vil være indstrømmende vand fra Limfjorden.

Kvælstofbelastningen er kun beregnet at være relateret til den del af vandet,

som udgøres af grundvand, da infiltreret vand fra Limfjorden ikke medfører

øget belastning af denne.

• Kvælstofindholdet i grundvandet vil i alt overvejende grad være i form af nitrat,

mens andre forbindelser som f.eks. ammonium og nitrit ikke bidrager nævneværdigt.

På baggrund af eksisterende data, se afsnit 14.2.1, er det vurderet, at

nitratindholdet er ca. 40 mg/l i det oppumpede vand.

De resulterende kvælstofbelastninger er gennemgået i forbindelse med de enkelte

konstruktioner i afsnit 14.7.8.

Påvirkning af indvinding og drikkevandsinteresser

Påvirkning af eksisterende indvindinger er vurderet på baggrund af oplysninger om

aktive indvindinger i området, som er hentet fra Jupiter.

Risikoen for at påvirke indvindingerne er vurderet i forhold til påvirkningen i det ma-

gasin, hvorfra der pumpes ved tørholdelse af byggegruberne.

505


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

506

14.2 Eksisterende forhold

14.2.1 Generelt

Geologiske forhold

De geologiske forhold varierer inden for området, men det er dog typisk de samme

geologiske lag, som forekommer ved alle linje-føringerne. Skrivekridt findes ofte på

meget begrænset dybde nord og syd for Limfjorden og har derfor ofte indflydelse på

de terrænnære hydrogeologiske forhold. På Figur 14.2 ses kalkens overflade i et

område vest for Aalborg, hvor de vestlige linjer er beliggende. Det ses hvorledes

kalkens overflade findes i betydelig dybde under og langs Limfjorden. Mod syd og

nord stiger kalkens overflade, således at den syd for Limfjorden findes i op til kote

+30.

Figur 14.2 Model for kalkens overflade vest for Aalborg. Under Limfjorden ligger kalken lavt,

mens kalkens overflade stiger mod nord og syd henholdsvis nord og syd for fjorden. Under

Egholm ligger kalkens overflade ligeledes relativt højt.

Over kalken findes følgende aflejringer udbredt i området:

• Moræneler og smeltevandssand fra sidste istid

• Senglacialt smeltevandssand samt marint sand og Yoldialer (Aalborg ler)

• Postglacialt marint gytjeholdigt finsand med indslag af gytje og tørv.

Postglaciale aflejringer er udbredte på de lavtliggende flade marine forlande langs

Limfjorden (se kort 12 i kortbilaget) og tiltrækker sig særlig opmærksomhed i forbin-

delse med nærværende undersøgelse, idet aflejringerne er ukonsoliderede og inde-

holder organiske aflejringer. Ved sænkning af grundvandet omkring byggegruberne

kan bygninger og anlæg på de postglaciale lag derfor blive udsat for sætningsska-

der.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

De organiske aflejringer i de postglaciale sedimenter består typisk dels af gytje ind-

lejret i de marine sedimenter, dels af tørv, som kan findes på overgangen mellem

sen- og postglacialaflejringer. Under og langs Limfjorden findes stedvis store mæg-

tigheder af gytje og lag af tang indlejret i de postglaciale aflejringer.

Hydrogeologiske forhold og vandindvinding

Hydrogeologiske forhold

Kalken udgør det primære grundvandsmagasin i Aalborg-området, og al væsentlig

vandindvinding til almene vandværker sker fra kalk-magasinet. Kalken er i store om-

råder kun dækket af et tyndt dæklag af sen- og postglaciale aflejringer. Særligt un-

der og langs Limfjorden findes kalken i større dybder og her findes terrænnære se-

kundære grundvandsmagasiner i form af senglacialt smeltevandssand og marint

sand samt postglacialt marint sand. Moræneler og Aalborg Ler mellemlejrer det pri-

mære grundvandsmagasin og de overliggende sekundære magasiner.

I Tabel 14.1 er vist de geologiske aflejringer, som er typisk forekommende i Aalborg

området, og som er mere eller mindre repræsenteret ved de forskellige linjeføringer,

der er berørt i denne undersøgelse, sammenholdt med deres hydrogeologiske be-

tegnelse og estimeret typisk hydraulisk ledningsevne. De estimerede hydrauliske

ledningsevner er anvendt i forbindelse med beregning af oppumpet grundvand og

sænkningsudbredelser omkring byggegruberne langs linjeføringerne.

Tabel 14.1 Oversigt over de geologiske enheders estimerede hydrogeologiske egenskaber.

Geologisk/lithologisk/

stratigrafisk enhed

Hydrogeologisk

betegnelse

Hydraulisk

ledningsevne, k

Postglacialt dynd/tørv Aquitard 10 -6

Postglacialt marint sand

Sekundært

grundvandsmagasin

m/s

10 -4

Senglacialt Aalborg ler Aquitard 10 -7

Senglacialt smeltevandssand

og marint sand

Sekundært

grundvandsmagasin

10 -4

Moræneler Aquitard 10 -7

Kalk Primært grundvandsmagasin 10 -4 - 10 -5

Kalkens hydrauliske ledningsevne varierer i Aalborg-området. I nogle områder har

kalken en lille permeabilitet, fordi den er displaceret af isen under sidste istid. I andre

områder er kalken intakt og i højere grad gennemsat af sprækker og har dermed en

højere hydraulisk ledningsevne.

Den senglaciale smeltevandssands hydrauliske ledningsevne kendes ikke ud fra

eksisterende data, men vurderes at være relativ høj.

507


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

508

De marine sandede aflejringer fra senglacial og postglacial tid er typisk fint-mellem

kornet. Indslag af silt og lerholdige lag, som særligt findes i postglaciale sandlag,

kan dog betyde, at sandets hydrauliske ledningsevne kan være lavere end k = 10 -4

m/s.

Den senglaciale Aalborg Ler er en fed ler med ganske tynde indslag af fint sand.

Aalborg Leren vurderes derfor, i områder hvor den findes udbredt, at kunne være en

effektiv hydraulisk barriere mellem det primære grundvandsmagasin og terrænnære

sekundære magasiner.

Grundvandsstrømning og variationer i grundvandsspejlet

Grundvandets strømning i grundvandsmagasinerne er i Aalborg-området og ved

byggegruberne, som denne undersøgelse omfatter, overordnet mod Limfjorden, og

på grund af byggegrubernes placering på de flade marine forlande er grundvands-

spejlet i magasinerne tæt under terræn.

Vandstanden i grundvandsmagasinerne, både det primære kalkmagasin og de se-

kundære magasiner sekundære, varierer en del med årstiden, idet de øvre magasi-

ner er meget følsomme over for varierende nedbørsforhold. Vandstanden kan derfor

i perioder med megen nedbør stå helt op i terræn eller endda over. Vandstanden i

de sekundære magasiner er desuden påvirket af en række andre forhold, herunder

vandstandsvariationer i Limfjorden og eventuelt drænende kloaker.

Desuden er det væsentligt, når det under anlægsfasen og i driftsfasen skal doku-

menteres, om eventuelt lave eller høje vandstande i en længere periode skyldes

forhold, der ikke har noget med den 3. Limfjordsforbindelse at gøre.

Fremtidige vandstandsstigninger i Limfjorden pga. klima vil også få grundvandet til

at stige i grundvandsmagasinerne i store områder omkring Limfjorden. De seneste

vurderinger peger på vandstandsstigninger af størrelsesordenen 0,5 til 1 m inden for

de næste 100 år. Grundvandet vil kystnært stige tilsvarende, mens stigningen vil

aftage med afstanden fra kysten, dvs. Limfjorden.

Det skal også bemærkes, at kraftigere nedbørshændelser (mere vand på overfla-

den, risiko for opstuvning af vand i lavninger mv.), kan også påvirke grundvands-

standen i magasinerne, særligt sekundære magasiner.

Det vurderes at oppumpning af grundvand på eksisterende kildepladser ingen væ-

sentlig betydning har for vandspejlet ved tunnelramperne. Heller ikke hvis kildeplad-

sernes oppumpninger skulle ophøre i fremtiden.

Vandindvinding og drikkevandsområder

Af kort 11 i kortbilaget fremgår linjeføringernes beliggenhed i forhold til almene vand-

forsyningers kildepladser samt i forhold til udlagte områder med drikkevandsinteres-

ser. Desuden fremgår alle aktive indvindingsanlæg af kortet.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

I forbindelse med myndighedernes kortlægning af vandressourcerne er der udlagt

områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinte-

resser (OD) samt øvrige områder, som har begrænsede drikkevandsinteresser.

I OSD-områder og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD skal

grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Etablering af grundvandstruen-

de aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nød-

vendiggør en placering i disse områder.

Hvis der placeres aktiviteter, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet i

et område med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene

vandværker, skal der tages særlige forholdsregler for at undgå forureningsudslip til

undergrunden og for at overvåge, at forurening ikke sker. På samme måde bør der

sikres mod grundvandsforurening i forbindelse med udbygning af allerede planlagte

erhvervsområder samt ved revurderinger af eksisterende, grundvandstruende aktivi-

teter inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplan-

de til almene vandværker.

I forbindelse med gennemgang af de enkelte byggegruber i afsnit 14.7.8, er deres

nærhed til vandindvindinger vurderet nærmere, hvorfor det ikke gennemgås nærme-

re her. Dog skal de bemærkes at ramperne i forbindelse med alle tunnelløsningerne

samt tørdokken i Aalborg Østhavn er beliggende uden for områder udlagt som OSD

og OD.

Vejunderføringen ved Dall er beliggende i et drikkevandsområde (OD) grænsende

op til et særligt drikkevandsområde (OSD) mod øst.

Derimod betyder alle linjeføringer, at der syd for Limfjorden etableres vejanlæg i om-

råder med særlige drikkevandsinteresser og tæt op ad almene vandværkers kilde-

pladser, hvor store dele af drikkevandet til Aalborg by indvindes. Egholm- og Lind-

holmlinjerne kommer tæt på Aalborg Forsynings store kildeplads ved Drastrup Enge

og kildepladsen til det mindre private vandværk Drastrup Vandværk, mens Østfor-

bindelsens linjeføring passerer tæt forbi Aalborg Vandforsynings nye store kilde-

plads ved Kongshøj.

Nord for Limfjorden passerer vejanlægget i relation til Egholm- og Lindholmlinjerne

gennem den nordvestlige del af et OSD-område og meget tæt på Lindholm Vand-

værks nye kildeplads på Vikingevej.

Det skal i den forbindelse understreges at områdets tynde lerede dæklag, medfører

at det primære magasin er meget sårbart over for for forureninger på overfladen,

f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Der skal derfor ved planlægning, udfø-

relse og drift af vejene tages særlige forholdsregler for at undgå forureninger.

Grundvandskemiske forhold

Grundvandet i Aalborg-området, som pumpes op fra kalken er generelt en oxideret

vandtype, hvilket betyder, at der ikke findes jern i grundvandet.

509


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

510

Grundvand, som ved byggegruberne oppumpes fra kalkmagasinet og sandmagasi-

ner, der står i hydraulisk kontakt med kalkmagasinet, vurderes at være oxiderede

vandtyper, som er lig den generelle vandtype i Aalborg-området.

Da kalkmagasinet typisk er oxideret og har frit vandspejl, har grundvandet også ty-

pisk et forhøjet indhold af nitrat. Det fremgår tydeligvis også af de to vandprøver fra

vandværkerne i Tabel 14.2.

I forbindelse med det tidligere Nordjyllands Amts kortlægning af området syd for Ål-

borg, er der udført nærmere vurdering af bl.a. nitratindholdet i områdets boringer

(Hedeselskabet 2005a, Hedeselskabet 2005b). Figur 14.3 viser nitratindholdet som

funktion af dybden for indtaget i boringerne. Som det fremgår, er nitratindholdet i

mange af boringerne relativt højt, men også stærkt varierende. I forbindelse med

vurdering af belastningen ved oppumpning er der antaget et gennemsnitligt indhold

på 40 mg/l nitrat pr. liter, hvilket svarer til 9 g kvælstof pr. m 3 .

Det tidligere Nordjyllands Amt har i en tidligere undersøgelse analyseret sediment-

prøver, som repræsenterer de øvre jordlag langs linjeføringen. Analyseresultaterne

er gengivet i notatet (COWI 2006). Nitratindholdet i de udtagne jordprøver er typisk

100 til 120 mg/l. Det vurderes at kvælstofbidraget til det oppumpede vand fra disse

øvre jordlag vil være beskedent i forhold til bidraget fra det primære magasin, hvor-

for der ikke er regnet med et supplerende bidrag fra de øvre jordlag.

Som det fremgår af Tabel 14.2, er jernindholdet i grundvandet meget lavt, hvilket

også bekræftes af den grundvandskemiske kortlægning (Hedeselskabet 2005a, He-

deselskabet 2005b), hvor det anføres at jernindholdet generelt er under 0,2 mg/l.

Derfor vurderes der at være begrænset risiko for okkerbelastning i forbindelse med

udledning af det oppumpede vand.

Tabel 14.2 Vandprøver fra 2 større repræsentative vandværker i Aalborg-området. Grundvan-

det fra vandværkerne behandles ikke med filtrering.

Parameter

Aalborg Forsyning,

Drastrup

Lindholm

Vandværk

Prøvedato 29-09-2010 24-10-2010

Jern, mg/l < 0,01


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.3 Sammenhæng mellem nitratindhold og dybde under terræn. Den røde linje angiver

til hvilken dybde, der er fundet nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l, (fra He-

deselskabet 2005a).

I områder, hvor byggegruberne etableres i postglaciale sedimenter med et højt ind-

hold af organiske aflejringer, vurderes det, at der lokalt kan findes reducerede vand-

typer med et forhøjet indhold af organisk materiale (formentlig i størrelsesordnen 10-

20 g pr. m 3 grundvand).

Ud over et forhøjet indhold af organisk materiale kan denne vandtype indeholde

gasserne methan og svovlbrinte, samt et højere indhold af jern (og dermed mulighed

for okkerbelastning). Indholdet af kvælstof vil formentlig ikke være forhøjet i denne

vandtype. Den reducerede grundvandstype vil være dominerende i starten af op-

pumpningsperioden, men vil i løbet af pumpeperioden udvikle sig i retning af en me-

re oxideret vandtype.

På det nuværende datagrundlag er det ikke muligt at vurdere forekomsten af den

mere reducerede vandtype. Den vurderes dog særligt at kunne være til stede ved

byggegruberne ved den nordlige rampe til Østforbindelsen og den nordlige rampe til

Lindholmlinjen. Ved disse to ramper findes der relativ store mægtigheder af postgla-

cialt sediment med indhold af gytje og dynd. Endvidere kan der i lavbundsarealerne

ved Dall være risiko for okkerproblemer.

I den forbindelse bør der ved forundersøgelser være fokus på evt. forekomst af ok-

ker, da vandstandssænkning på lavbundsarealer som udgangspunkt vil medføre

risiko for udvaskning af okker, pga. iltning af jernforbindelserne i jorden.

511


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

512

14.2.2 Engholmlinjen

Geologiske forhold

Kalken ligger relativt dybt under de marine postglaciale flader vest for Aalborg. På

Figur 14.4 ses et nord-syd-gående geologisk snit gennem den sydlige byggegrube

på Egholmlinjen. Over kalken findes relativt store mægtigheder af senglacialt sand

og ler. Den sydlige byggegrube anlægges i postglaciale aflejringer, som kan forven-

tes at have et vist indhold af organiske aflejringer. På Egholm vurderes det, at der

findes få meter postglacialt marint sand over Aalborg-leret.

Figur 14.4 Geologisk snit gennem Egholmlinjens krydsning af Limfjorden fra syd (venstre) til

nord (højre). Profilsnittet er 8 km langt. Sand3: smeltevandssand, Ler2: moræneler, Sand2:

smeltevandssand, Ler 1: Senglacialt marint ler, Sand 1: Marint postglacialt sand, Varierende:

postglaciale aflejringer, gytje og tørv. Skraverede områder indikerer konstruktionsudgravnin-

ger.

Hydrogeologiske forhold

Under og langs Limfjorden, hvor tunnelen på Egholmlinjen tænkes etableret findes

kalken relativ dybt. Over kalken findes sen- og postglacial aflejringer, som forventes

at have lave hydrauliske ledningsevner. Tunnelramperne etableres i disse lavper-

meable aflejringer.

14.2.3 Lindholmlinjen

Geologiske forhold

Lindholmlinjen anlægges vest for den eksisterende jernbanebro. På Figur 14.5 ses

et geologisk nord-sydgående geologisk snit gennem byggegruberne. Kalkens over-

flade findes ned til kote -50 under Limfjorden, og både nord og syd for Limfjorden

findes der betydelige mægtigheder af af sen- og postglacialt materiale. Både den

nordlige og sydlige byggegrube anlægges på postglaciale aflejringer. Ved den sydli-

ge byggegrube er der dog kun 5 - 10 m postglaciale aflejringer over senglacialt

sand, mens de postglaciale aflejringer ved den nordlige byggegrube har en mægtig-

hed på ca. 15 m over sandet.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.5 Geologisk snit gennem byggegruberne for Lindholmløsningen fra syd (venstre) til

nord (højre). Profilsnittet er 8 km langt. Sand3: smeltevandssand, Ler2: moræneler, Sand2:

smeltevandssand, Ler 1: Senglacialt marint ler, Sand 1: Senglacialt smeltevandssand og ma-

rint postglacialt marint sand, Varierende: postglaciale aflejringer, gytje og tørv. Skraverede

områder indikerer konstruktionsudgravninger.

Hydrogeologiske forhold

Tunnelramperne på Lindholmlinjen etableres på begge sider af fjorden tæt ved van-

det. Kalken ligger relativt dybt, men dalen i kalken primært er fyldt ud med senglaci-

alt sand med en høj hydraulisk permeabilitet. Over den senglaciale sand findes

postglaciale aflejringer med lave hydrauliske ledningsevner.

14.2.4 Boret tunnel

Geologiske forhold

Den borende tunnel har stort set samme linjeføring som Lindholmlinjen, men de

geologiske forhold ved ramperne er forskellige lokalt. På Figur 14.6 ses et nord-syd-

gående geologisk snit gennem den sydlige byggegrube og på Figur 14.7 ses et

nord-syd-gående geologisk snit gennem den nordlige byggegrube (næsten samme

geologiske snit som ses på Figur 14.5).

Både den sydlige og nordlige byggegrube etableres ca. 1.000 m fra Limfjorden i om-

råder, hvor de postglaciale organisk-holdige aflejringer har en lille mægtighed eller

er helt fraværende. Den nordlige byggegrube etableres ved foden af bakkerne i

Lindholm, hvor kalken findes mindre end 10 m under terræn.

513


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

514

Figur 14.6 Geologisk snit gennem den sydlige byggegrube for løsningen med den borede

tunnel fra syd (venstre) til nord (højre). Profilsnittet er 8 km langt. Sand3: smeltevandssand,

Ler2: moræneler, Sand2: smeltevandssand, Ler 1: Senglacialt marint ler, Sand 1: Marint post-

glacialt sand, Varierende: postglaciale aflejringer, gytje og tørv. Skraverede områder indikerer

konstruktionsudgravninger.

Figur 14.7 Geologisk snit gennem den nordlige byggegrube for løsningen med den borede

tunnel fra syd (venstre) til nord (højre). Profilsnittet er 8 km langt. Sand3: smeltevandssand,

Ler2: moræneler, Sand2: smeltevandssand, Ler 1: Senglacialt marint ler, Sand 1: Marint post-

glacialt sand, Varierende: postglaciale aflejringer, gytje og tørv. Skraverede områder indikerer

konstruktionsudgravninger.

Hydrogeologiske forhold

Ramperne til den borede tunnel-løsning er næsten sammenfaldende med Lindholm-

linjen. Tunnelramperne er dog trukket længere tilbage i baglandet både nord og syd

for Limfjorden, hvilket betyder, at ramperne etableres i områder hvor kalken er rela-

tiv højtliggende og dækket af sen- og postglacialt sand med høje hydrauliske led-

ningsevner. Kalken vurderes at have en høj hydraulisk permeabilitet på k = 10 -4 m/s.


14.2.5 Østforbindelsen

Geologiske forhold

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Østforbindelsen anlægges umiddelbart øst for den eksisterende Limfjordstunnel som

en paralleltunnel. På Figur 14.8 ses et nord-syd-gående snit gennem Østforbindel-

sens krydsning af Limfjorden. Kalken findes højt nord og syd for Limfjorden, mens

kalkens overflade er dybtliggende (kote -45) under og umiddelbart nord for Limfjor-

den.

Figur 14.8 Geologisk snit gennem byggegruberne for Parallel løsningen fra syd (venstre) til

nord (højre). Profilsnittet er 3,4 km langt. Clay: moræneler. Varying layers: postglaciale aflej-

ringer, Limestone: Kalk. Skraverede områder indikerer konstruktionsudgravninger.

De geologiske forhold er komplekse, men overordnet er dalen i kalken under Lim-

fjorden udfyldt med moræneler og smeltevandssand i bunden. Herover findes der

relativ store mægtigheder af varierende postglaciale aflejringer, som har indslag af

gytje og dynd.

Syd for Limfjorden etableres tunnelrampen især i kalk, mens tunnelrampen nord for

Limfjorden etableres i postglaciale aflejringer.

Hydrogeologiske forhold

Den sydlige rampe ved Østforbindelsen etableres i kalken. Kalken vurderes på den-

ne lokalitet at være displaceret og derfor at have en relativ lav hydraulisk permeabili-

tet på k = 10 -5 m/s.

Dalen i kalken under Limfjorden er overvejende udfyldt med finkornet materiale,

særligt store mægtigheder af postglacialt marint materiale med en lav hydraulisk

ledningsevne.

14.2.6 Tørdok

Geologiske forhold

Tunnelforbindelserne under Limfjorden, undtagen den borede tunnel, planlægges

etableret som sænketunneller, og der er derfor behov for en tørdok til bygning af

tunnelelementerne. Tørdokken planlægges etableret ved Østhavnen ved Aalborg

umiddelbart syd for Limfjorden, se Figur 14.9.

Kalken falder fra få meter under terræn syd for Limfjorden til kote -25 under Limfjor-

den. Umiddelbart syd for Limfjorden, og parallelt med fjorden findes en kalkryg, som

når op i ca. kote -8. Kalkryggen er muligvis displaceret af isen under sidste istid.

Tørdokken planlægges etableret med udgravningsbund omkring kote -10 umiddel-

515


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

516

bart over kalkryggen. Dæklagene over kalken består af 2 overordnede lerlag: mo-

ræneler i bunden og en senglacial marin ler. Mellem lerlagene findes glacialt smel-

tevandsler. Terrænnært findes senglacialt marint sand og dynd.

Figur 14.9 Geologisk snit ved tørdokken fra sydvest (venstre) mod nordøst (højre). Profilsnittet

er 3 km langt, og løber fra nord mod syd (venstre) gennem tørdokken. Grøn: kalk, Mørk brun:

moræneler, orange: senglacialt smeltevandssand, lys brun: senglacial marint ler, Rød: marint

postglacialt sand, Grå: postglacialt dynd. Skraverede områder indikerer konstruktionsudgrav-

ninger.

Hydrogeologiske forhold

Tørdokken ved Aalborg Østhavn planlægges etableret umiddelbart ud til Limfjorden

mod syd. Kalken og senglacialt sand med høje hydrauliske ledningsevner kommer

tæt under terræn ved tørdokken. Da kalken vurderes at være glacialt displaceret, er

kalkens hydrauliske ledningsevne kun sat til k= 10 -5 m/s.

Under og langs Limfjorden findes til stor dybde senglacialt sand med en høj hydrau-

lisk ledningsevne, hvilket formentlig betyder, at det bliver vanskeligt at etablere en

tæt hydraulisk barriere mellem tørdokken og Limfjorden, med mindre, at de etable-

res meget dybe vægge.

Mellem det postglaciale sand og det senglaciale sand er Aalborg Leren udbredt og

forventes at danne en tæt barriere mellem de to sekundære magasiner.

14.2.7 Vejunderføring ved Dall

Geologiske forhold

Der skal etableres udgravning under grundvand for etablering af en vejunderføring

af den eksisterende motorvej ved Dall, hvis der vælges en løsning, hvor Limfjords-

forbindelsen føres vest om Aalborg.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Vejunderføringen er beliggende i en ådal. På ses ådalens bund og dalsiden mod øst.

Uden for dalen er kalken højtliggende og kun dækket af få meter morænesand, mens kalken

overflade findes i kote -30 eller dybere under dalbunden. Dalen er over kalkens overflade fyldt

op med moræneler, som er overlejret af smeltevandssand. Øverst findes få meter postglacialt

tørv og gytje.

Figur 14.10 Geologisk snit ved Dall fra sydøst (venstre) mod nordvest (højre). Profilsnittet

er 2,8 km langt. Grøn: kalk, Mørk brun: moræneler, Lilla: smeltevandssand, Rød: moræne-

sand, Mørk grøn: tørv og gytje. Skraverede områder indikerer konstruktionsudgravninger.

Hydrogeologiske forhold

Vejunderføringen ved Dall er beliggende ved på dalbunden og tæt op ad dalsiden

mod øst, hvor kalken kommer tæt på terræn. I byggegrubens sydlige ende skal der

formentlig graves ned i kalken med en høj hydraulisk ledningsevne på k = 5 x 10 -5

m/s. Den øvrige byggegrube er beliggende i senglacialt sand med en vurderet hy-

draulisk ledningsevne på k = 10 -5 m/s.

14.3 Håndtering af grundvand, generelle forhold

Der er gennem de seneste år opbygget meget stor erfaring med at udarbejde stra-

tegier for og praksis i at håndtere grundvandssænkninger i forbindelse med store

nybyggerier, så disse kan etableres på en for omgivelserne hensigtsmæssig måde i

forhold til grundvandet. I nærværende afsnit beskrives kort disse forhold generelt.

I afsnit 14.4 beskrives tilsvarende planlagte konstruktioner og konstruktionsmetoder

for de enkelte konkrete linjeføringer, mens der i afsnit 14.5, 14.7 og 14.7.8 gennem-

gås virkninger samt mulige afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen.

Generelt kan der peges på følgende positive erfaringer med hensyn til strategier

omkring grundvandskontrol:

517


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

518

• Generelt er det bedre at forebygge end at "helbrede". Som udgangspunkt søges

derfor hvor det er nødvendigt at begrænse den oppumpede vandmængde,

f.eks. ved afskærende vægge og andre foranstaltninger, idet dette reducerer

påvirkningen på omgivelserne generelt og reducerer samtidig risici ved et eventuelt

svigt af grundvandssænknings- eller infiltrationsanlæg. Samtidig letter det

styringen af disse.

• Der skal generelt stilles krav om meget omhyggelig grundvandskontrol, herunder

omkring funktionskrav, mulige udførelsesmetoder, tæt styring og monitering.

Desuden bør der også stilles krav om test af planlagte og etablerede foranstaltninger

for grundvandskontrol inden grundvandssænkning går i gang.

• Der kan med fordel etableres et semi-regionalt moniteringsprogram på et tidligt

tidspunkt. Formålet med programmet er at sikre etablering og udbygning af et

reference-grundlag for grundvandsspejl med udgangspunkt i længerevarende

dataserier, som belyser de naturligt forekommende vandstande og variationer i

området. Dette kan benyttes til at fastlægge designkriterier, styring af grundvandkontrol

under udførelsen samt til dokumentation af, at anlægsarbejderne

ikke har påvirket potentialeforholdene ud over det acceptable i anlægsfasen eller

efterfølgende i driftsfasen.

• Hvor der er sætningsfølsomme lag bygninger og anlæg, anbefales det generelt

at sikre, at vandstanden i de berørte lag holdes på et niveau nær ved eller svarende

til de normale vandstande og variationer på steder, hvor dette har betydning.

Med sætningsfølsomme lag menes lag som ved udtørring eller som følge

af reduceret poretryk kan sætte sig. Mindre sænkninger af vandstanden kan

dog eventuelt accepteres på sådanne steder afhængig af forholdene lokalt,

men dette må i så fald bero på en konkret geoteknisk vurdering i de enkelte tilfælde.

Helt overordnet skal det bemærkes, at der i denne rapport diskuteres oppumpning af

grundvand fra byggegruber o.l.. I praksis vil det oppumpede vand bestå af 'naturligt'

grundvand, men også i høj grad vand fra fjorden, som strømmer til byggegruben via

de omgivende jordlag, samt i begrænset grad nedbør, som falder på de tørholdte

arealer. Andelen af grundvand er på baggrund af den udførte grundvandsmodelle-

ring vurderet for de enkelte byggegruber.

Sænketunnel

Når tunnelerne udføres som sænketunneler, der tømmes for vand efter etablering,

vil der ikke være nogen påvirkning af grundvandet hverken i forbindelse med etable-

ring af tunnelen eller i den permanente situation. Der vil dog være påvirkning af

grundvandet i forbindelse med tilkørselsramperne.

Der kan forekomme en beskeden indsivning pga. utætheder i den permanente situa-

tion, men det vil i givet fald væres så begrænsede mængder og i høj grad havvand,

så det ikke har nogen betydning.


Boret tunnel

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Ved en boret tunnel forventes der kun i begrænset omfang afledt grundvand, idet

tunnelboring normalt kan udføres med et lukket system.

Det kan dog ved planlagte stop af tunnelboremaskinen f.eks. i forbindelse med ved-

ligeholdelse af borehovedet, være nødvendigt at dræne det tilstrømmende vand.

Ved planlagte stop af tunnelboremaskinen bør disse så vidt muligt planlægges at

ske på strækninger, hvor der forventes en ringe indstrømning.

Varigheden af disse stop eller tilsyn er dog så korte, at det kun har meget begræn-

set indflydelse på grundvandet.

På strækninger, hvor der kan forekomme blandede aflejringer af kalk og sand/grus,

kan det være nødvendigt at anvende en såkaldt slurry-tunnelboremaskine til borear-

bejdet. Denne type maskine vil dræner ikke vand under borearbejdet.

Det vil normalt være et krav, at tunnelerne etableres vandtætte i den permanente

situation. Mindre indsivninger kan forekomme pga. utætheder, men det har ikke no-

gen betydning for påvirkning af grundvandet.

Der vil desuden også her være påvirkning af grundvandet i forbindelse med ramper-

ne.

Byggegruber, ramper og tørdok, metoder generelt

Ramperne til både den borede tunnel og sænketunnelerne udføres ved en udgrav-

ning, som i alle tilfælde vil være under grundvandsspejlet. Der vil derfor være behov

for grundvandssænkning i anlægsfasen.

I driftsfasen udføres ramperne som tætte og opdriftssikrede konstruktioner, hvorfor

der ikke vil finde nogen oppumpning af grundvand sted, udover en evt. ubetydelig

indsivning ved mindre utætheder.

Ved udgravning under grundvandsspejlet vil der i anlægsfasen være behov for at

sænke grundvandet inden for byggegruben til ca. 1 m under bund af udgravningsni-

veau. Udgravningsniveau vil typisk være 1 til 2 m under bunden af den endelige vej-

overflade. Behovet vil være til stede indtil konstruktionerne er vandtætte, ført op over

normal grundvandsstand, samt sikret mod opdrift.

Derfor skal der, inden udgravningen starter, være installeret, testet og indkørt et an-

læg til grundvandskontrol, der sikrer tørholdelse af udgravningen og holder poretryk-

kene under udgravningens bund på et acceptabelt niveau, samtidig med at eventu-

elle påvirkninger på omgivelserne begrænses til det acceptable hvor nødvendigt.

Byggegruben kan udføres med frie skråninger, eller alternativt med afskærende

vægge af forskellig art af hensyn til pladsbehov, den konstruktionsmæssige stabilitet

og behov/muligheder for at reducere den nødvendige oppumpning af grundvand.

519


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

520

Oppumpning med frie skråninger vil give de største vandmængder og den største

påvirkning på omgivelserne.

Oppumpning inden for tætte afskærende vægge vil reducere den vandmængde, det

er nødvendigt for at holde byggegruben tør i anlægsperioden, samt tilsvarende re-

ducere sænkninger af grundvandet i omgivelserne.

Effekten afhænger bl.a. af dybden af de afskærende vægge samt de lokale hydro-

geologiske forhold. Eventuel infiltration af vand uden for byggegruben kan yderlige

eliminere eventuelle sænkninger, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Ofte vil en balancering og optimering af dybden af afskærende vægge, vandmæng-

der der skal håndteres og bortledes, eventuel reinfiltration mv. ud fra en miljømæs-

sig-teknisk-økonomisk synsvinkel tidligt i planlægningsfasen kunne sikre sammen-

hæng mellem konstruktioner, metoder og miljømæssige hensyn.

Grundvandssænkningen vil blive foretaget i selve byggegruben, og kan rent teknisk

finde sted ved aktiv pumpning fra filterboringer, ved passivt overløb via grædebrøn-

de eller ved bortpumpning fra pumpesump. Aktiv pumpning er styringsmæssigt en

fordel, idet afsænkningens størrelse kan reguleres ved at justere pumperaten i de

enkelte boringer, ligesom aktiv pumpning vil medføre mindre kalkslam i vandet end

ved grædebrønde, hvor udgravningen foregår i kalk.

Det oppumpede vand kan bortledes til recipient, kloak eller reinfiltreres. Afhængig af

det vandkemiske indhold kan det blive nødvendig at rense vandet inden bortledning.

Reinfiltration kan udføres hvis nødvendigt, jf. ovenfor. Dette kan ske enten med op-

pumpet vand, hvilket stedvist kan kræve en ret omfattende vandbehandling, eller

med havvand, hvilket vil lette vandbehandlingen. Fjordvand kan i princippet infiltre-

res på steder, hvor grundvandet alligevel i et vist omfang er saltvandsbelastet, f.eks.

fordi grundvandsmagasinerne står i delvist hydraulisk forbindelse med Limfjorden.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt yderligere at begrænse permeabiliteten i

de vandførende lag ved anvendelse af såkaldt grouting, som er nedpumpning af

cementbaseret materiale i vandførende sprækker. Alternativt kan andre dyrere og

mere vanskelige metoder komme på tale. Dele af undergrunden under og omkring

byggegruber og tunnelstrækninger kan eksempelvis fryses for helt at eliminere ind-

strømningen i byggegruben.

En anden mulighed er at udføre konstruktionen "vådt", hvilket betyder at selve byg-

gegruben udgraves under grundvandsspejlet, hvorefter der støbes en tæt bund un-

der vandet.

Ramperne udføres som tætte konstruktioner og i den permanente situation vil der

ikke være nogen påvirkning af grundvandet, bortset fra risiko for en vis barriereef-

fekt, hvilket er gennemgået for de enkelte konstruktioner.

Tørdokken kan sløjfes, når byggefasen er overstået.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

14.4 Beskrivelse af konstruktioner og forventede udførelsesmetoder

Dette afsnit giver en kort beskrivelse af tunnelkonstruktionerne med fokus på byg-

gegruberne for de fire forskellige linjeføringer. Afsnittet indeholder en overordnet

beskrivelse af tunnelløsningerne, samt en gennemgang af de påtænkte byggegru-

ber, samt deres geometri, og de planlagte udførelsesmetoder. Desuden er konstruk-

tionen af vejunderføringen ved Dall kort gennemgået.

Konstruktionsbeskrivelserne danner grundlag for de hydrogeologiske vurderinger af

effekten af tunnelanlæggene. Herunder vurdering af indstrømmende vandmængder i

udførelsesfasen, udbredelse af sænkningstragte og eventuelle barriere effekter. Re-

sultaterne af de udførte vurderinger er nærmere gennemgået i afsnit 14.7.8.

Ved flere lokaliteter er det geologiske, hydrogeologiske og geotekniske datagrundlag

som nævnt ikke af en sådan beskaffenhed, at detaljerede vurderinger har været

mulige. Dette gør at vurderingerne er behæftet med nogen usikkerhed. Disse forhold

har medført, at der i designet af funderingsløsninger, byggegrubeindfatninger mm.

er valgt robuste løsninger, der kan håndtere nogen variation i bundforholdene. Usik-

kerhederne omkring jordbundsforhold giver dog dette til trods, stadig anledning til

væsentlige usikkerheder i de valgte løsninger.

I en senere projektfase skal usikkerhederne omkring jordbundsforholdene reduceres

ved udførelse af nye mere detaljerede geotekniske og hydrogeologiske undersøgel-

ser i den valgte linjeføring.

14.4.1 Tunnelkonstruktioner

Der undersøges 4 forskellige tunnelløsninger, bestående af 3 forskellige sænketun-

neler og 1 boret tunnel. Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af de fæl-

les træk for de 3 sænketunnelløsninger. Detaljer omkring byggegruberne fremgår af

afsnit 14.4.214.4.5 for Østforbindelsen, afsnit 14.4.3 for Lindholmlinjen og afsnit

14.4.2 for Egholmlinjen. Den borede tunnel er beskrevet i afsnit 14.4.4. Tunnelløs-

ningerne er beskrevet i detaljer i følgende dokumenter:

• 73084-G-RAP-301, Egholmlinjen, Teknisk beskrivelse

• 73084-G-RAP-201, Lindholmlinjen, Teknisk beskrivelse

• 73084-G-RAP-401, Boret tunnel, Teknisk beskrivelse

• 73084-G-RAP-101, Paralleltunnel, Teknisk beskrivelse.

Sænketunnel anlæg

En sænketunnelløsning består af følgende konstruktionsdele: Åbne ramper, cut and

cover tunnel og sænketunnel.

Selve sænketunnelen består af store beton segmenter af ca. 150 m længde, og fuld

bredde svarende til den endelige tunnel (30-38 m). Disse segmenter støbes i en

tørdok, og flydes til tunnelens lokalitet. Her sænkes de, og placeres i en gravet ren-

de på fjordens bund, hvorefter de kobles sammen med de andre elementer under

vandet. For at beskytte tunnelen, tilbagefyldes der rundt om siderne og over toppen

af tunnelen med et friktionsmateriale, Figur 14.11. Sænketunnelen forbindes via

rampeanlægget til vejnettet i terræn.

521


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

522

Figur 14.11 Typisk snit gennem sænketunnel.

Rampeanlægget består af en åben rampe samt en cut and cover tunnel (C&C). I

den dybe ende af rampeanlægget ligger cut and cover tunnelen, der er forsynet med

et endeskot, hvor sænketunnelen kan tilsluttes under vandet. I den grunde ende af

rampeanlægget er rampen udformet som et åbent trug, 5.2.

Figur 14.12 Snit gennem rampe, cut and cover tunnel, samt tre sænketunnelelementer

(TE 6-8).

Rampeanlæggene samt tørdokken er konstruktioner, der medfører udgravninger,

der i byggeperioden skal tørholdes under grundvandspejlet.

Tunnelelementerne støbes i en tørdok. Alle de tre sænketunnelløsninger har tørdok-

ken placeret på den samme lokalitet, men størrelsen varierer med antallet af ele-

menter, der skal støbes i dokken. De andre konstruktionsdele varierer både i stør-

relse, udformning samt lokalitet.

Udførelsesfase med grundvandspåvirkninger

Hele rampeanlægget udføres ved at etablere en dyb byggegrube ved udgravning fra

terræn. Ved alle rampeanlæggene, undtagen for Østforbindelsens sydlige rampe og

den borede tunnels nordlige rampe, udføres udgravningen i udgangspunktet ved at

etablere støttevægge af enten spuns eller slidsevægge. Formålet med væggene er

sikre en stabil udgravning, samt at afskære vandindstrømningen fra de øvre jordlag.

Under udførelsesfasen skal byggegruberne tørholdes, så de ikke oversvømmes af

indstrømmende vand gennem udgravningens bund.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

De angivne byggegrubestørrelser og anlægsperioder, hvor bunden af byggegruben

er åben og tilstrømmende vand er en mulighed, skal betragtes som bedste estimat

på nuværende tidspunkt af projekteringen. Mindre ændringer kan forventes i forbin-

delse med detailprojektering og udførelse, men de vil sandsynligvis have karakter af

mindre justeringer.

Drfitsfasen

Alle ramper laves som vandtætte trugkonstruktioner, som sikres mod opdrift vha.

ankre eller gravitation. Der vil derfor i den permanente situation ikke være behov for

grundvandssænkning. Sænketunnelen er ligeledes en vandtæt konstruktion, der

ikke skal drænes. De permanente konstruktioner vil dog i et begrænset omfang kun-

ne påvirke den naturlige grundvandstrømning ved at kunne danne en form for barri-

ere. Dette er nærmere vurderet for de enkelte konstruktioner i afsnit 14.7.8. Alle

permanente rampekonstruktioner er designet til at kunne klare en oversvømmelse til

kote +3. Ved fastsættelse af dette niveau er stigende vandstand og oversvømmelser

som følge af klimaændringer inddraget.

14.4.2 Egholmlinjen

Den sydlige del af Egholmlinjen udføres som en sænketunnel. I udførelsesfasen

etableres tre byggegruber, den sydlige rampe, den nordlige rampe og tørdokken.

Geometri og udførelsesmetoder er kort gennemgået i de følgende afsnit.

Egholmlinjen omfatter to varianter; nemlig den valgte løsning med ilandføring af tun-

nelen på en nyindvundet landtange ved Egholms sydkyst og en fravalgt løsning med

ilandføring bag Egholms nuværende kystlinje. For den sydlige byggegrube vil der

ikke være nogen forskel mellem de to varianter. Der er for den nordlige byggegrube

og tørdokken forskel på varianterne.

Sydlig byggegrube

Geometri for den sydlige byggegrube er vist på Figur 14.13 og Figur 14.14. Bygge-

grubeindfatningen består af spuns, der føres til ca. 5 m under endelig udgravnings-

niveau. Niveauet vil dog afhænge af de geologiske og geotekniske forhold, og vil

evt. være endnu dybere ved den dybe del af rampen. Spunsen er ikke en del af den

permanente konstruktion, og det forventes, at den trækkes efter støbning af truget.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 15

måneder.

523


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

524

Figur 14.13 Plan sydlig rampe - Egholmlinjen

Figur 14.14 Snit sydlig rampe Egholmlinjen

Byggegruben har et samlet areal på ca. 320m x 35m =11.200 m 2 , udgravningsdyb-

den varierer, og har i den dybeste ende bund i kote ca. -12 m.

Nordlig byggegrube

Geometri for den nordlige byggegrube ved den valgte tunnelløsning er vist på Figur

14.15 og Figur 14.16.

Byggegrubeindfatningen består af spuns, der føres til ca. 5 m under endelig udgrav-

ningsniveau. Spunsen er ikke en del af den permanente konstruktion, og det forven-

tes, at den trækkes efter støbning af truget.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 15

måneder.


Figur 14.15 Plan nordlig rampe - Egholmlinjen.

Figur 14.16 Snit nordlig rampe - Egholmlinjen.

Nordlig byggegrube fravalgt løsning

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Geometri for den nordlige byggegrube ved den fravalgte variant med ilandføring bag

Egholms kystlinje er vist på Figur 14.17 og Figur 14.18. Byggegrubeindfatningen

består af spuns, der føres til ca. 5 m under endelig udgravningsniveau. Spunsen er

ikke en del af den permanente konstruktion, og det forventes, at den trækkes efter

støbning af truget.

Den væsentligste forskel er, at rampen er flyttet ca. 180 m mod nord. Der er med

hensyn til håndtering af grundvand ikke nogen væsentlig forskel mellem de to vari-

anter.

Det forventes, at udførelsen af de midlertidige arbejder varer ca. 15 måneder, i hvil-

ken periode der er behov for grundvandskontrol.

525


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

526

Figur 14.17 Plan nordlig rampe - Egholmlinjen, fravalgt løsning

Figur 14.18 Snit nordlig rampe - Egholmlinjen, fravalgt løsning.

Byggegruben har et samlet areal på ca. 320m x 35m =11.200m 2 , udgravningsdyb-

den varierer og har i den dybeste ende bund i kote ca. -12m.

Tørdok

Tørdokken konstrueres som en åben udgravning med fri skråning. For at afskære

horisontalt tilstrømmende vand i de øverste lag installeres en spuns væg uden om

udgravningen. Spunsen føres til ca. kote -15, og medvirker også til øget total stabili-

tet af udgravningen.

Det forventes, at der fra etablering af tørdokken starter, indtil alle elementerne er

støbt og tørdokken kan sløjfes, vil gå ca. 40 måneder. I denne periode skal bygge-

gruben tørholdes og der skal altså udføres grundvandssænkning, mens de to hold af

elementer støbes, med et kort ophold når første hold elementer flydes ud.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Tørdokken har et samlet areal på ca.160m x 120m =19.200m 2 , bunden af tørdokken

er i kote -10m.

Tørdokken ved den fravalgte variant for Egholmlinjen har et større areal end ved

den valgte tunnelløsning for Egholmlinjen, mens driftstiden for de to varianter er af

samme størrelse.

14.4.3 Lindholmlinjen

Lindholmtunnelen udføres som en sænketunnel.

I udførelsesfasen etableres tre byggegruber, den sydlige rampe, den nordlige rampe

og tørdokken. Geometri og udførelsesmetoder er kort gennemgået i de følgende

afsnit.

Sydlig byggegrube

Geometri for den sydlige byggegrube er vist på Figur 14.19,Figur 14.20 og Figur

14.21. Byggegrubeindfatningen består af spuns med spids ca. 5 m under bund af

udgravningen. Spunsen forbliver en del af den permanente konstruktion frem til sta-

tionering ca. 11.250. I den dybe del af rampen trækkes spunsen efter støbning af

truget.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 15

måneder.

Figur 14.19 Lindholmlinjen, sydlig rampe, plan

527


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

528

Figur 14.20 Lindholmlinjen, sydlig rampe, snit 1 af 2.

Figur 14.21 Lindholmlinjen, sydlig rampe, snit 2 af 2.

Byggegruben har et samlet areal på ca.12.00mx32m =38.400 m 2 , heraf udgør den

lave del med udgravning til ca. kote -5.5 m omtrent de 32.000 m 2 , mens resten af

udgravningen er dybere, og har i den dybeste ende bund i kote ca. -11m.

Nordlig byggegrube

Geometri for den nordlige byggegrube er vist på Figur 14.22 og Figur 14.23. Bygge-

grubeindfatningen består af slidsevægge, som forudsættes helt vandtætte. Vægge-

ne føres til en dybde af ca. 20-25 m under bund af udgravningen, lidt lavere i den

lave ende af rampen. Væg-længden er primært bestemt ud fra krav til stabiliteten af

udgravningen. Væggene forbliver en del af den permanente konstruktion.

Figur 14.22 Lindholmlinjen, nordlig rampe, plan


Figur 14.23 Lindholmlinjen, nordlig rampe, snit.

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Byggegruben har et samlet areal på ca.230mx32 m =7.360 m 2 , udgravningsdybden

varierer, og har i den dybeste ende bund i kote ca. -11 m.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 15

måneder.

Tørdok

Tørdokken konstrueres som en åben udgravning med fri skråning. For at afskære

horisontalt tilstrømmende vand i de øverste lag, etableres en spuns væg uden om

udgravningen. Spunsen føres til ca. kote -15 m, og medvirker også til øget total sta-

bilitet af udgravningen.

Der foretages grundvandsænkning fra opstart af udgravning og i hele perioden for

drift af tørdokken. Det forventes, at der, fra etablering af tørdokken starter, indtil tun-

nelelementerne er støbt og tørdokken kan oversvømmes, vil gå ca. 24 måneder.

Geometri af tørdokken er vist på Figur 14.24 og Figur 14.25.

529


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

530

Figur 14.24 Plan og snit af tørdok for Lindholmlinjen

Figur 14.25 Snit af tørdok for Lindholmlinjen.

Tørdokken har et samlet areal på ca. 50.000 m 2 , bunden af tørdokken er i kote -10,0

m.

14.4.4 Boret tunnel

I forbindelse med den borede tunnel etableres der to ramper, der er udgravet fra

terrænniveau. I den dybe ende af disse ramper etableres en startgrube for tunnelbo-

remaskinen (TBM). Herfra borer TBM’en under fjorden og frem til den anden rampe.

TBM’en kan tryksættes, så grundvandstrykket kan modbalanceres. Herved kan ind-

strømmende grundvand til den borede tunnel i udførelsesfasen stort set forhindres.

TBM’en installerer under fremdriften betonsegmenter som danner den permanente

tunnelvæg. Disse segmenter sikrer, at tunnelen ikke dræner grundvand i drftsfasen.

Rampeanlæggene vil kræve åbne byggegruber under grundvandsspejlet, som skal

tørholdes i udførelsesfasen. De permanente ramper og cut and cover tunneler udfø-


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

res som lukkede konstruktioner, der er sikret mod opdrift så ingen permanent grund-

vandssænkning er nødvendig.

I udførelsesfasen etableres to byggegruber, den sydlige rampe og den nordlige

rampe. Geometri og udførelsesmetoder er kort gennemgået i de følgende afsnit.

Udførelse sydlig byggegrube

Geometri for den sydlige byggegrube er vist på Figur 14.26 og Figur 14.27. Bygge-

grubeindfatningen består af slidsevægge, der føres til ca. 5 m under endelig udgrav-

ningsniveau. Slidsevæggen er en del af den permanente konstruktion.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 24

måneder.

Figur 14.26 Plan, sydlig rampe boret tunnel.

Figur 14.27 Længdesnit af nordlig rampe - boret tunnel

Byggegruben har et samlet areal på ca. 600mx35m =21.000m 2 , udgravningsdybden

varierer og har i den dybeste ende bund i kote ca. -20m.

Udførelse nordlig byggegrube

Geometri for den nordlige byggegrube er vist på Figur 14.28 og Figur 14.29. Bygge-

gruben etableres ved fri udgravning i kalk og jord. For at sikre mod horisontalt ind-

strømmende vand etableres en bentonit-væg bag udgravningens rand, den føres til

ca. 5 m under endelig udgravningsniveau.

531


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

532

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 30

måneder. Det er ca. 6 måneder mere end for sydenden, hvilket skyldes, at bygge-

pladsen i nord skal være aktiv til servicering af tunnelboremaskinen.

Byggegruben har et samlet bundareal (mellem bentonit væggene)på ca. 650mx80m

=52000 m 2 , udgravningsdybden varierer og har i den dybeste ende bund i kote ca. -

25m.

Figur 14.28 Plan, nordlig rampe boret tunnel.

Figur 14.29 Længdesnit i nordlig rampe boret tunnel

Figur 14.30 Tværsnit i udgravning for nordlig rampe boret tunnel.


14.4.5 Østforbindelsen

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Østforbindelsen udføres som en sænketunnel. Tunnelen er placeret tæt på den ek-

sisterende Limfjordstunnel.

I udførelsesfasen etableres tre byggegruber; den sydlige rampe, den nordlige rampe

og tørdokken. Geometri og udførelsesmetoder er kort gennemgået i de følgende

afsnit.

Sydlig byggegrube

Geometri for den sydlige byggegrube i udførelsesfasen er vist på Figur 14.31 og

Figur 14.32. Byggegruben udføres ved fri udgravning i skrivekridt. For at afskære

horisontalt indstrømmende vand, installeres en bentonitvæg (slidsevæg) uden om

udgravningen. Væggen føres som udgangspunkt til en dybde af ca. 2 m under bund

af udgravningen. Det forventes, at der anvendes en bentonit-slurry i væggen.

Figur 14.31 Østforbindelsen, sydlig rampe, plan.

Figur 14.32 Østforbindelsen, sydlig rampe, snit.

533


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

534

Inden udgravningen starter, installeres et anlæg til grundvandskontrol, som sikrer

tørholdelse af udgravningen. Når udgravningen er ført til endeligt niveau, støbes

rampen og cut and cover tunnelen, og konstruktionen forankres med trækankre.

Derefter kan den naturlige grundvandsstand genetableres under konstruktionen. Det

forventes, at udførelsen af de midlertidige arbejder varer ca. 15 måneder, hvor der

er behov for grundvandskontrol.

Byggegruben har et samlet bundareal (mellem bentonit-væggene) på ca.320mx60m

=19.200 m 2 , dybden af udgravningen stiger mod fjorden og i den dybeste ende har

den bund i kote ca. -13 m.

Nordlig byggegrube

Geometri for den nordlige byggegrube er vist på Figur 14.33 og Figur 14.34. Bygge-

grubeindfatningen består af slidsevægge, som forudsættes at være helt vandtætte.

Væggene føres til en dybde af ca. 20-25 m under bund af udgravningen, lidt lavere i

den mindre dybe ende af rampen. Væg-længden er primært bestemt ud fra krav til

stabiliteten af udgravningen. Væggene forbliver en del af den permanente konstruk-

tion.

Det forventes, at den periode, hvor der er behov for grundvandskontrol varer ca. 15

måneder.

Udgravningen har et samlet areal på ca. 340mx40m= 13.600 m 2 , og udgravningsni-

veauet varierer mellem ca. kote -14 m i den dybeste ende til få meter i den lave en-

de.

Figur 14.33 Østforbindelsen, nordlig rampe, plan.


Figur 14.34 Østforbindelsen, nordlig rampe, snit.

Tørdok

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Tørdokken forventes konstrueret som en åben udgravning med fri skråning. For at

afskære horisontalt tilstrømmende vand i de øverste lag installeres en spunsvæg

uden om udgravningen. Spunsen føres som udgangspunkt til ca. kote -15, og med-

virker også til øget total stabilitet af udgravningen.

Der foretages grundvandsænkning fra opstart af udgravning og i hele perioden for

drift af tørdokken. Det forventes, at der, fra etablering af tørdokken starter, indtil tun-

nelelementerne er støbt og tørdokken kan oversvømmes, vil gå ca. 24 måneder.

Geometri af tørdokken er vist på Figur 14.35 og Figur 14.36.

535


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

536

Figur 14.35 Plan af tørdok for Østforbindelsen.

Tørdokken har et samlet areal på ca. 320x120=38.400 m 2 , bunden af tørdokken er i

kote -10,0.

Figur 14.36 Snit i tørdok for Østforbindelsen.

14.4.6 Vejunderføring ved Dall

Rampeanlægget består af underføring af den nye motorvej under den eksisterende

E45. På en strækning af ca. 700 m udføres rampeanlæg med stålspuns langs sider-

ne og tæt bundplade i bunden, se Figur 14.37.


Figur 14.37 Plan - vejunderføring ved Dall.

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Rampevæggene udføres med rammet stålspuns med skrå jordankre pr. hver ca. 3,0

m. Samlingerne mellem de enkelte stålspuns profiler skal svejses for at hindre

vandgennemsivninger.

Bundpladen udføres som en betonplade der sikres mod opdrift med lodrette jordank-

re. På undersiden af bundpladen udlægges tæt membran for at hindre vandgen-

nemsivninger.

Etablering af bundpladen mellem væggene udføres i etaper á ca. 50-70 m i længde-

retningen og vil omfatte en midlertidig sænkning af grundvandsspejlet ca. 1,2 m un-

der den nye motorvej.

Det forventes grundvandssænkningen ved etablering af den sydlige sektion vil have

en varighed på ca. et halvt år. Denne sektion vil medføre størst grundvandssænk-

ning. De øvrige sektioner vil blive etableret over en periode på yderligere et år, hvor

der også vil være behov for grundvandssænkning.

Af hensyn til fremdriften må det forventes at der arbejdes på minimum to sektioner

samtidig.

14.5 Generelle mulige virkninger i anlægs- og driftsfasen

Gennemgang af byggeriets mulige virkninger på grundvandet er diskuteret på over-

ordnet plan i nærværende afsnit. Gennemgang af virkningerne direkte relateret til de

enkelte konstruktioner er nærmere beskrevet i afsnit 14.7.8. I den forbindelse er bl.a.

resultaterne fra udført grundvandmodellering resumeret for de enkelte hovedkon-

struktioner sammen med de overvejelser og antagelser, som har ført frem til de

præsenterede resultater. På den baggrund er der foretaget en nærmere vurdering af

de vigtigste forhold og virkninger.

14.5.1 Virkninger generelt

I forhold til grundvandsrelaterede problemstillinger skal der særligt fokuseres på føl-

gende mulige virkninger i anlægsfasen:

537


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

538

• Risiko for uacceptable påvirkninger af vandstanden i grundvandsmagasinerne

med tilhørende risiko for påvirkning af sætningsfølsomme lag, bygninger og anlæg.

• Risiko for påvirkning af grundvandet og grundvandsressourcen i øvrigt hidrørende

fra fjernelse af grundvandet eller sænkning af grundvandsstanden, eller

som følge af påvirkning af forureninger.

• Risiko for påvirkning af især vandkvaliteten i marine områder ved afledning af

vand fra grundvandsænkning.

• Påvirkning af grundvandet ved anvendelse eller nedsivning af uønskede stoffer

i forbindelse med konstruktion eller spild eller uheld i forbindelse med anlægsarbejderne.

Byggegruberne og tørdokken udformes typisk som udgravninger, som er omgivet af

afskærende vægge. Inden for byggegruben vil der blive foretaget oppumpning af det

vand, der strømmer til gennem aflejringerne. Det vil dels bestå af grundvand, men

også i høj grad saltvand fra fjorden, samt i begrænset grad nedbør, som falder på de

tørholdte arealer. Uanset oprindelse kaldes det oppumpede vand i denne rapport

dog under ét for grundvand.

Konstruktionerne udføres vandtætte, hvorfor der ikke vil foregå oppumpning og

dermed grundvandssænkning i driftsfasen. Derfor vil risikoen i driftsfasen være rela-

teret til:

• Eventuel barriereeffekt af konstruktionerne, hvilket kan føre til opstuvning af

grundvand og overfladevand på den ene side af konstruktionerne og en tilsvarende

sænkning på den anden side.

• Risikoen for påvirkning af grundvand i forbindelse med afledning af overfladevand

fra anlæggene og risiko for spild af forurenende stoffer.

14.5.2 Risiko for sætninger af lag, anlæg og bygninger

Ved sænkning af grundvandet er der risiko for, at der forekommer sætninger som

følge af, at vandet fjernes fra sætningsfølsomme lag. Med sætningsfølsomme lag

menes lag, som ved udtørring eller reduceret poretryk kan sætte sig. Lag, som inde-

holder organiske aflejringer må i udgangspunktet betragtes følsomme.

Der bør derfor ikke optræde væsentlig grundvandssænkning i de øvre jordlag i om-

råder, hvor der er risiko for sætningsfølsomme lag. I praksis vil en begrænset sænk-

ning af grundvandet i nogle tilfælde være acceptabel, hvis der f.eks. er foretaget en

nærmere kortlægning af sætningsrisikoen inden for det påvirkede område, eller hvis

sænkningen størrelse er mindre end de naturlige variationer eller af kort varighed.

Den eksisterende Limfjordstunnel er til dels beliggende sætningsfølsomme lag, og

det har da også siden dens færdiggørelse været nødvendigt at udføre vedligehol-

delsesarbejder pga. sætninger i lagene omkring denne. Derfor er det vigtigt, at


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

grundvandsstanden/vandtrykket i de øvre jordlag under tunnelen ikke påvirkes, eller

kun påvirkes i meget begrænset og kalkuleret omfang.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at tunnelen er lagt på en sandpude, som

må forventes at have en relativt direkte hydraulisk kontakt til selve Limfjorden. Det vil

betyde, at vandtrykket i de øvre jordlag, der er i kontakt med sandpuden, i høj grad

vil være styret af vandstanden i Limfjorden, og kun i meget begrænset omfang af

vandtrykket i de underliggende lag.

Sætningsfølsomme lag må som udgangspunkt antages at kunne forekomme i om-

rådet, indtil der er udført en nærmere kortlægning af disse. Det betyder, at der er

risiko for, at mange bygninger og øvrige anlæg kan være funderet på sætningsføl-

somme lag.

14.5.3 Påvirkning af grundvandet og ressourcen

I forbindelse med oppumpning af grundvand er der risiko for at påvirke selve grund-

vandsressourcen i forhold til dens kvantitet eller kvalitet. Der er risiko for følgende

påvirkninger:

• Fjernelse af en del af grundvandsressourcen/sænkning af grundvandet, hvilket

kan have betydning for mulighed for indvinding, samt føre til påvirkning af vandløb

og vådområder.

• Påvirkning af den naturlige vandkvalitet pga. oppumpningen, f.eks. ved saltvandsindtrængning

eller opblanding (evt. forstærket af reinfiltration), eller iltning.

• Påvirkning af eksisterende grundvandsforureninger, f.eks. ved øget nedsivning

eller spredning pga. øget/ændret strømning.

Fjernelse af ressourcen/sænkning af grundvandet

Oppumpning af grundvandet kan medføre en fjernelse af en del af ressourcen og

sænkning af grundvandet.

For byggegruberne ved ramperne og tørdokken vil der dog ikke blive fjernet den

samme mængde grundvand fra ressourcen, som den oppumpede mængde. Det

skyldes som nævnt, at en del af det oppumpede vand består af saltvand fra fjorden,

som via de omgivende jordlag strømmer til den tørholdte grube.

Fjernelsen af grundvand kan påvirke eksisterende indvindinger (f.eks. til drikke-

vand), hvorved muligheden for at oppumpe den ønskede eller tilladte mængde be-

grænses.

Fjernelse af grundvandet kan medføre en reduktion i ressourcen og dermed have en

negativ påvirkning af vandløb og vådområder.

539


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

540

Ved vurdering af påvirkning af ressourcen fokuseres primært på størrelsen af den

oppumpede vandmængde og sænkningsudbredelserne i de jordlag, hvorfra der op-

pumpes.

Påvirkning af den naturlige vandkvalitet

Oppumpningen ved byggegruberne og tørdokken vil kunne medføre ind- og op-

trængning af saltvand. Det betyder, at grundvandet kan blive mere belastet med

saltvand, idet det dog understreges, at det må forventes, at grundvandsmagasiner

allerede er påvirket heraf, da de står i delvist hydraulisk forbindelse med Limfjorden.

Hvis der suppleres med reinfiltration af det oppumpede vand eller reinfiltration med

vand fra fjorden, vil det føre til yderligere påvirkning med saltvand, hvorfor dette

normalt kun gøres på steder, der allerede er saltvandpåvirket.

Efter at oppumpningen er ophørt, vil den mod kysten rettede strømning af fersk

grundvand dog medføre en udvaskning af saltvandet, og over en årrække vil salt-

indholdet nærme sig det oprindelige lave niveau.

Da byggegruberne og tørdokken er beliggende i områder med begrænsede drikke-

vandsinteresser, vurderes saltpåvirkningen ikke at udgøre et væsentligt problem.

Der vurderes ikke at være risiko for saltvandsindtrængning i forbindelse med anlæg

af vejunderføringen ved Dall.

Afsænkning af grundvandet kan medføre, at den naturlige grundvandskemi ændres

som følge af iltning af grundvandsmagasinet. Det kan f.eks. føre til øget nedsivning

af nitrat, evt. iltning af pyrit, som kan medføre et øget nikkelindhold i grundvandet.

Da byggegruberne og tørdokken anlægges i områder med begrænsede drikke-

vandsinteresser vurderes ændringer i den naturlige vandkemi ikke at udgøre et væ-

sentligt problem.

Påvirkning og spredning af forureninger

Kort 13 i kortbilaget viser beliggenheden af kortlagte forureninger i området.

Oppumpningen af grundvand kan medføre, at forureningen mobiliseres og/eller

spredes. Påvirkningen vil afhænge af hvor stor sænkningens størrelse omkring foru-

reningen (bestemt af afstand til byggegrube og i hvilke lag, forureningen findes),

samt dens mobilitet.

Ved en uacceptabel påvirkning kan det være relevant at udføre rensning af det op-

pumpede vand før udledning. Alternativt kan der etableres afværgeoppumpning, så

forureningen fjernes/reduceres eller fastholdes.

Hvis der er forureninger i nærheden, bør påvirkning af grundvandet reduceres mest

muligt. Her kan reinfiltration være relevant. Hvis der oppumpes forurenet grundvand

kan det være nødvendigt at udføre rensning af vandet før reinfiltration, da det elles

kan føre en til væsentligt øget forureningsspredning.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Ved vurdering af påvirkning af forureninger fokuseres primært på sænkningsudbre-

delserne i de øvre jordlag og nærhed til kortlagte lokaliteter.

14.5.4 Påvirkning af recipienter ved afledning af vand

Den oppumpede vandmængde vil skulle bortskaffes. Det kan ske ved reinfiltration

og/eller udledning til recipient og/eller kloak.

Hvis der anvendes reinfiltration af det oppumpede vand, vil den udledte vandmæng-

de blive reduceret tilsvarende. Det vil dog stadig være nødvendigt at udlede en del

overskudsvand, f.eks. i forbindelse med indkøring eller driftsforstyrrelser af reinfiltra-

tionsanlægget.

For rampernes byggegruber og tørdokken må det forventes, at vandet vil blive ud-

ledt til marin recipient, dvs. Limfjorden, medmindre det bliver nødvendigt at reinfiltre-

re. Af hensyn til opblanding af det udledte vand må det forventes at myndighederne

vil stille krav til udledningspunkt(er).

For vejunderføringen ved Dall vil vandet sandsynligvis blive ledt til en nærliggende

fersk recipient.

I særlige tilfælde kan udledning til kloak være relevant. Det forventes dog ikke at

denne løsning vil være attraktiv, da afledningsafgiften kan være meget høj.

Kvælstof i grundvandet kan ved udledning til recipient give risiko for en forhøjet al-

gevækst i varme perioder, hvis der udledes store mængder. Det er ikke muligt

umiddelbart at reducere koncentrationen af kvælstof i grundvandet ved en simpel

behandling. Den eneste mulighed for at reducere den udledte mængde er ved at

reducere mængden af grundvand ved relevante tiltag, eller ved reinfiltrering af

grundvandet.

Det oppumpede vand kan have en kvalitet, som betyder, at det ikke umiddelbart kan

ledes til recipient. Det kan f.eks. skyldes et for højt indhold af kalkslam, suspenderet

materiale eller jern (okker). Derfor kan der om nødvendigt blive udført behandling af

det oppumpede vand før udledning, så kvalitetskravene til det udledte vand overhol-

des.

Det oppumpede vand kan også indeholde miljøfremmede stoffer. Hvis indholdet er

over for den tilladte grænseværdi i forhold til udledning til recipient, kan det være

nødvendigt at udføre videregående vandbehandling og rensning for at fjerne de mil-

jøfremmede stoffer. Dette kan også være nødvendigt ved i forbindelse med reinfiltra-

tion for at undgå forureningsspredning.

Ved vurdering af påvirkning af recipienter ved afledning af vand fokuseres primært

på den oppumpede vandmængde og den beregnede kvælstofbelastning.

14.5.5 Påvirkning af grundvandet med uønskede stoffer

I relation til tunnelerne og ramperne kan følgende produkter blive anvendt:

541


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

542

• Additiver i betonprodukter

• Tætningsmidler og grout

• Midler anvendt i forbindelse med tunnelboring

Additiver i betonprodukter

Beton indeholder almindeligvis en række additiver, som benyttes til at regulere beto-

nens egenskaber i forhold til dens anvendelse. Mange af disse er harmløse produk-

ter i forhold til det eksterne miljø, men der er også enkelte potentielt miljøskadelige

stoffer. Specielt skal fremhæves ethanolaminer, som benyttes om additiv ved frem-

stilling af cement. Additiverne vil kunne komme i berøring med de omgivende jordlag

i forbindelse med tilbagefyld omkring tunnelerør og i forbindelse med cementbase-

rede tætningsmidler. Derimod vil additiver i færdighærdet beton (f.eks. tunnelele-

menter) ikke kunne udgøre noget problem.

Risikoen fra additiver i beton i relation til grundvandskvalitet vurderes dog at være

lav.

Tætningsmidler og grout

For at forhindre vandindtrængning eller at nedsætte permeabiliteten af de omgiven-

de jordlag, kan det blive nødvendigt at benytte tætningsmidler til injicering i disse

jordlag. Tætningsmidlerne trykkes ud i sprækkerne og får disse til at stoppe til, så

vandgennemstrømningen begrænses. Der skelnes mellem to slags tætningsmidler;

cementbaserede og kemiske.

Som udgangspunkt benyttes kun cementbaserede midler (gennemgået ovenfor),

men det kan ikke udelukkes, at der kan opstå kritiske situationer, der kan indebære

brug af kemiske midler.

De cementbaserede midler består primært af harmløse uorganiske forbindelser. De

indeholder dog også platificeringmidler, der typisk er baseret på polymeriserede lig-

nosulfater og melminsulfonater. Disse komponenter har en lav toksiditet og bedøm-

mes som miljømæssigt uproblematiske. Plastificeringsmilder kan desuden indeholde

små mængder biocid som konserveringsmiddel, men ved hensigtsmæssig tilrette-

læggelse af arbejdet, så der ikke er behov for lang opbevaringstid, kan anvendelse

udgås.

Af de kemiske midler bør midler baseret på polyacrylamid bør så vidt muligt helt

undgås. Da der er opnået gode erfaringer med brug af vandglas eller lignende, der

anses for miljømæssigt uproblematisk, bør disse anvendes i stedet.

Midler anvendt i forbindelse med tunnelboring

Disse midler vil kun være relevant i forbindelse med den borede tunnel.

Skumprodukter til konditionering af tunnelmuck vil kunne findes i den tunnelmuck,

der efterlades som et tyndt lag efter tunnelboremaskinen på tunnelvæggen. Der vil

sandsynligvis blive anvendt et produkt basert på anioniske tensider. For disse stoffer


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

forventes påvirkning af grundvandskvaliteten ud over det acceptable niveau kun at

ville forekomme meget lokalt omkring tunnelrøret og vil ikke udgøre et problem i re-

lation til drikkevandsinteresser.

Mørtel benyttes til udfyldning af mellemrummet mellem ydersiden af betonringen og

kalkvæggen i det borede hul. Mørtelen vil typisk være baseret på sand og bentonit

samt en som regel beskeden andel cement, hvilket er nævnt ovenfor.

Fedt til forsegling af tunnelrøret findes i dag i udgaver baseret på lavtoksiske vege-

tabilske olier med meget lav opløselighed i vand. Da forseglingsfedtet befinder sig i

mørtellaget, forventes det ikke at give anledning til grundvandspåvirkning.

14.5.6 Barriereeffekt

Konstruktionerne kan eventuelt have en begrænset barriereeffekt, hvilket kan føre til

en mindre opstuvning af grundvand og overfladevand på den ene side af konstrukti-

onerne og en tilsvarende sænkning på den anden side.

Denne eventuelle effekt afhænger af de konkrete lokale hydrogeologiske forhold

(magasintykkelser, transmissivitet, potentialeforhold mv.), samt de aktuelle konstruk-

tioner, herunder dybde afskærende vægge mv.

De afskærende vægge som udføres af konstruktive hensyn eller for at begrænse

vandmængden i anlægsfasen, vil selvsagt kunne øge risici for barriereeffekt i drifts-

fasen. Jo dybere disse føres jo større er risikoen for barriereeffekt.

14.6 Kumulative virkninger

Projektet vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative virkninger på grundvands-

forholdene i Aalborgområdet.

14.7 Generelle afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen

Gennemgangen af afværgeforanstaltninger er diskuteret på overordnet plan i nær-

værende afsnit. Gennemgang af afværgeforanstaltninger direkte relateret til de en-

kelte konstruktioner er nærmere beskrevet i afsnit 14.7.8.

Helt overordnet vil den bedste strategi på lokaliteter, hvor der oppumpes grundvand,

som tidligere nævnt være at reducere de oppumpede vandmængder i relevant om-

fang. Dette vil også reducere risici og konsekvenser, hvis der opstår problemer i an-

lægsfasen.

Strategien vil især være aktuel på lokaliteter, hvor håndtering af vand kan være kri-

tisk, f.eks. i forhold til forureninger, sætningsfølsomme bygninger og anlæg, afled-

ning af større vandmængder m.m.

De forskellige afværgemetoder skal vælges under hensyn til en samlet teknisk, øko-

nomisk og miljømæssig afvejning. Således kan meget dybe afskærende vægge føre

til en mindre indstrømmende vandmængde, men hvor merudgiften til disse vægge

ikke står mål med den miljømæssige gevinst, eller at det teknisk ikke en attraktiv

løsning.

543


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

544

14.7.1 Afskærende tætte vægge

Formålet med de afskærende tætte vægges er dels at sikre en stabil byggegrube,

dels at begrænse den indstrømmende vandmængde. I forbindelse med de beskrev-

ne anlæg er der angivet nogle forventede dybder af afskærende vægge. Afhængigt

af de lokale hydrogeologiske og geotekniske forhold er det sandsynligt, at dybderne

i en detail-projekteringsfase skal fastsættes nærmere baseret på konkrete hydrogeo-

logiske undersøgelser.

De afskærende vægge kan udføres som spunsvægge, sekantpælevægge eller slid-

sevægge. Spunsvægge kan kun føres til begrænset dybde, men ikke i kalk med-

mindre den er knust eller at der forbores. Spunsvægge har dog den fordel, at kan

trækkes (fjernes), når der ikke længere er brug for dem. Sekantpælevægge er bore-

de betonpæle, der overlapper hinanden. Slidsevægge er udgravede render (pane-

ler), som under udgravningen holdes fyldt med en slurry, der sikrer udgravningens

stabilitet. Slidsevægge kan føres dybere end de øvrige vægge.

Ved at justere på dybden af de afskærende vægge er det muligt evt. at afskære

særligt vandførende lag, f.eks. flowzoner i skrivekridtet, eller et givet sandlag, hvis

der findes lag med lavere permeabilitet på større dybde.

14.7.2 Andre metoder

Udover at begrænse grundvandspåvirkninger ved at optimere dybden af de afskæ-

rende vægge, kan der arbejdes med andre indstrømnings- eller sænkningsbegræn-

sende foranstaltninger. Således kan indstrømningen begrænses ved at der udføres

grouting af de mere permeable lag eller zoner. Ved grouting foretages der en injice-

ring af cement eller lignende stoffer via boringer. I særlige tilfælde kan det være re-

levant at foretaget frysning af aflejringerne til at undgå indstrømning. Denne metode

vurderes dog ikke relevant i dette projekt, da det er en meget dyr metode, og da de

øvrige nævnte metoder sandsynligvis vil være tilstrækkelige.

En anden mulighed er at udføre konstruktionen "vådt", hvilket betyder at selve byg-

gegruben udgraves under grundvandsspejlet, hvorefter der støbes en tæt bund un-

der vandet. Når konstruktionen er tæt og opdriftssikret tømmes den for vand, og der

undgås derfor helt en sænkning af grundvandet. Denne metode er dog væsentligt

mere omkostningskrævende og anvendes typisk kun i helt særlige tilfælde.

14.7.3 Reinfiltration

De afskærende vægge kan, hvis det skønnes nødvendigt, suppleres med reinfiltra-

tion af vand i boringer uden for byggegruben. Herved opnås en yderligere begræns-

ning af sænkningsudbredelserne.

Det infiltrerede vand kan være oppumpet fra byggegruben. Hvis dette er tilfældet, vil

det ofte være nødvendigt at foretage en vis behandling af vandet, som fjerner f.eks.

jern, kalk og suspenderet materiale, så tilstopning af infiltrationsboringernes filtre

undgås. I stedet der anvendes fjordvand til infiltration. Herved kan behovet for vand-

behandling sandsynligvis undgås, idet simpel filtrering af fjordvandet kan være til-

strækkelig.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Reinfiltration har den ulempe, at drift og vedligehold af systemet er relativt kræven-

de. Desuden er der risiko for, at der ved for stor lokal nedpumpning kan forekomme

unaturligt høje vandstande. Endelig kan reinfiltration føre til en forøget opblanding

med f.eks. saltvand.

Som regel vil infiltrationsboringerne være filtersat i det samme lag, som der pumpes

fra, men reinfiltration til andre lag kan være relevant. F.eks. kan det udføres i vand-

rette grøfter eller drænrør nær jordoverfladen, hvis der f.eks. er behov for at opret-

holde en vandstand helt lokalt.

14.7.4 Afværgeforanstaltninger i forhold til forureninger

Specifikt i forhold til forureninger kan det ud over de ovenfor gennemgåede tiltag

være relevant at supplere med afværgeoppumpning og/eller oprensning af det op-

pumpede vand.

14.7.5 Afværgeforanstaltninger i forhold til barriereeffekt

Som nævnt i afsnit 14.5 kan afskærende vægge kunne medføre barriereeffekt i den

driftsfase, hvorfor en balance mellem dybe vægge og hensyn til barriereeffekt kan

være nødvendig.

Såfremt en barriereeffekt ikke umiddelbart kan imødegås ved denne balance, findes

der metoder til at reducere/eliminere effekten i driftsfasen. Dette kan eksempelvis

være (delvis) trækning af spunsvægge og/eller indbygning af rør eller lignende i de

permanente konstruktioner, rør som kan sikre at der opretholdes tilstrækkelig hy-

draulisk forbindelse fra den ene side til den anden side af konstruktionen.

14.7.6 Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandskemi

I det oppumpede grundvand kan der være både naturlige og miljøfremmede stoffer,

som kan påvirke recipienten uhensigtsmæssigt ved udledning.

Særligt i begyndelsen af oppumpningsperioden kan der være suspenderet sediment

i grundvandet. Det suspenderede sediment kan dække bunden af recipienten og

give dårlige levebetingelser for dyr og planter. Suspenderet materiale kan fældes i et

sedimentaionsbassin inden udledning til vandløb eller Limfjorden.

I forhold til naturlige stoffer vil der være særligt fokus på jern, som kan resultere i

udfældning af okker ved iltning. Normal filtrering af vandet efterfulgt af udfældning i

et sedimentationsbassin inden udledning vil kunne reducere indhold af okker.

Organisk materiale og indhold af methan og svovlbrinte oppumpet grundvand vi

kunne reduceres ved beluftning inden udledning.

Det er ikke muligt umiddelbart at reducere koncentrationen af kvælstof i grundvandet

ved en simpel behandling. Den eneste mulighed for at reducere den udledte mæng-

de er ved at reducere mængden af udledt grundvand, f.eks. ved yderligere be-

grænsning af indstrømningen eller reinfiltrering af grundvandet.

545


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

546

Såfremt der er uønskede miljøfremmede stoffer i vand der skal udledes, kan det i

noget tilfælde komme på tale at udføre særlig rensning heraf inden udledning.

Afhængig af indhold kan myndighederne alternativt stille krav til udledningspunkt,

således at vandet udledes på steder hvor strømning og dermed fortynding af det

udledte vand er stort.

14.7.7 Afværgeforanstaltninger i forhold til brug af miljøfremmede i

konstruktionen

Til brug ved ulykker i anlægsfasen med spild af større mængder miljøfremmede stof-

fer skal der udarbejdes en beredskabsplan, som beskriver, hvilke afværgetiltag der

igangsættes ved uheld m.m. Disse skal gælde for hver hovedkonstruktion (vej-

strækning, byggegrube, tørdok).

14.7.8 Virkninger og afværgeforanstaltninger i forhold til de enkelte

konstruktioner

Der er for de enkelte mulige linjeføringer og konstruktioner udført en omfattende

række af beregninger og vurderinger i forhold til potentielle påvirkninger og afværge-

foranstaltninger. Disse vurderinger er udført sideløbende med udviklingen af de en-

kelte konstruktioner, og er sammenholdt med de beskrevne mulige virkninger og

afværgeforanstaltninger.

Derfor er væsentlige dele af nødvendige afværgeforanstaltninger, eksempelvis i

form af afskærende vægge og tætte permanente konstruktioner, allerede indbygget i

forslagene.

I det følgende er resumeret de væsentligste resultater af de udførte beregninger og

vurderinger, hvor anvendelse af grundvandsmodellen har været et centralt element.

Som tidligere nævnt er de udførte vurderinger baseret på et sparsomt datagrundlag,

dvs. der er meget få konkrete data om de geologiske og hydrogeologiske forhold,

hydrauliske parametre mv. lokalt. Vandmængder og sænkningstragte mv. skal der-

for revurderes, når der foreligger detaljerede undersøgelsesdata for de enkelte kon-

struktioner.

14.7.9 Egholmlinjen

Der er ikke udført separate beregninger for den valgte tunnelløsning for Egholmlin-

jen, dvs. en kort sydlig tunnel, idet det er vurderet at forskellene i relation til påvirk-

ning af grundvandsforhold for de to varianter er yderst begrænsede. Der henvises til

efterfølgende afsnit om den fravalgte variant (med en længere tunnel).

Det skal dog bemærkes, at der er forskel i udformning af tørdokken for de to løsnin-

ger. Der foreligger på nuværende tidspunkt dog ikke en nærmere beskrivelse af tør-

dokken i relation til den valgte tunnelløsning for Egholmlinjen. Dimensionen af tør-

dokken er dog ikke så afgørende for, hvor stor en vandmængde der skal oppumpes,

og den deraf afledte påvirkning. Derimod har driftstiden stor betydning for især

kvælstofbelastningen. Det er oplyst at driftstiden for produktion af sænketunnelele-

menter i de to varianter forventes at være ens, hvorfor det samlet set må konklude-


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

res, at der i forhold til oppumpede grundvandmængder eller -sænkninger ikke er

nogen nævneværdig forskel mellem de to varianter.

14.7.10 Egholmlinjen fravalgt variant

Den nordlige og sydlige grubeindfatning består af spunsvægge, der føres til ca. 5 m

under endelig udgravningsniveau. Spunsvæggene er ikke en del af den permanente

konstruktion, og det forventes, at de trækkes efter støbning af truget. Begge kon-

struktioner ligger jf. nuværende oplysninger overvejende i ler.

Ydelser og sænkninger

Ved etablering af Egholmlinjen vil den forventede ydelse ved tørholdelse af den syd-

lige byggegrube være 10 til 20 m 3 /t, samt for den nordlige 5 til 15 m 3 /t. Tørholdelsen

vil foregå i en 15 måneders periode.

Figur 14.38 viser grundvandssænkningerne ved henholdsvis den sydlige og den

nordlige byggegrube i de jordlag, hvorfra der oppumpes, og hvor de største sænk-

ninger forekommer. Figur 14.39 viser sænkningerne i de øvre jordlag.

547


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

548

Figur 14.38 Sænkningsudbredelse (m) i det lag der oppumpes fra ved Egholmlinjens

byggegruber (for den nordlige gælder den fravalgte tunnelløsning.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.39 Beregnet sænkning i grundvandspotentiale i de terrænnære jordlag for begge

byggegruber på Egholmlinjen. Den anvendte grundvandsmodel dækker et område, der er

større en udsnittet vist på figuren.

Som det fremgår af figurerne, forekommer der kun meget beskedne sænkningsud-

bredelser, som ikke er over 25 cm i en afstand af 50 m uanset lag,

549


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

550

Sætningsfølsomme lag og anlæg

Sænkningsudbredelserne er så beskedne, at der ikke vil forekomme risiko for på-

virkning af sætningsfølsomme lag eller anlæg.

Påvirkning af forurenede lokaliteter

Der vil heller ikke være påvirkning af forurenede lokaliteter, idet sænkningsudbre-

delserne er så beskedne, og fordi der ikke er kortlage lokaliteter i nærheden (se kort

13 i kortbilaget).

Påvirkning af ressourcen

Den beskedne oppumpning vurderes ikke at påvirke ressourcen, og der findes ikke

vandindvindinger i nærheden.

Afledning af vand

På baggrund af de oppumpede vandmængder forventes kvælstofbelastningen ved

udledning af oppumpet vand fra de to byggegruber i løbet af de 15 måneders drifts-

tid at være ca. 0,6 tons. Hertil skal lægges belastningen fra den relaterede tørdok,

som i løbet af dens 40 måneders driftstid vil være ca. 10,5 tons. Den samlede kvæl-

stofbelastning ved Østforbindelsen vurderes derfor at være ca. 11,1 tons.

Barriereeffekt

Det forventes at spunsvæggene trækkes efter byggeperioden, men det er beregnet

hvor stor barriereeffekten er med permanent spuns. For både den nordlige og for

den sydlige byggegrube vurderes barriereeffekten i de øvre terrænnære lag at være

ca. 10 cm eller derunder, og vil derfor ikke have nogen praktisk betydning.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for at være acceptabel, hvorfor det

ikke vurderes relevant at etablere yderligere afværgeforanstaltninger end de allere-

de indbyggede afskærende vægge.

14.7.11 Lindholmlinjen

Den sydlige grubeindfatning består af spunsvægge, der føres til ca. 5 m under ende-

lig udgravningsniveau. Den nordlige byggegrubeindfatning består af slidsevægge,

som forudsættes helt vandtætte og føres ca. 20 til 25 m under udgravning. Begge

konstruktioner ligger i postglaciale overvejende sandede aflejringer, hvorfor vand-

mængder og sænkninger vil være store.

Ydelser og sænkninger

Ved etablering af Lindholmlinjens sænketunnel vil den forventede ydelse ved tørhol-

delse af byggegruberne være størrelsesordenen af 100 til 200 m 3 /t og 150 til 250

m 3 /t for henholdsvis den sydlige og nordlige byggegrube over en 15 måneders peri-

ode. De store vandmængder kan i praksis være vanskelige at håndtere, og vil derfor

kræve omfattende grundvandskontrol og yderligere brug af indstrømningsbegræn-

sende foranstaltninger.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.40 viser grundvandssænkningerne ved henholdsvis den sydlige og den

nordlige byggegrube i de jordlag, hvorfra der oppumpes, og hvor de største sænk-

ninger forekommer. Figur 14.41 viser mulige sænkninger i de øvre jordlag.

Figur 14.40 Sænkningsudbredelse (m) i det lag, der oppumpes fra i byggegruberne ved

Lindholmlinjens sænketunnel.

551


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

552

Figur 14.41 Sænkningsudbredelse (m) i grundvandsmodellens øvre jordlag ved Lind-

holmlinjens sydlige byggegrube.

Som det fremgår af figurerne, er sænkningerne i de dybe og øvre jordlag af samme

størrelse, hvilket skyldes, at der forventes relativt direkte kontakt mellem de pågæl-

dende lag.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Ved begge konstruktioner forekommer der store sænkninger. Således vil sænknin-

ger af størrelsesordenen 25 cm i nedre og øvre jordlag udbrede sig i en afstand af 2

km ved den sydlige konstruktion og 1,5 km ved den nordlige.

Påvirkning af sætningsfølsomme lag og anlæg

Sænkningskurven på 25 cm i de øvre terræn- og dermed fundamentsnære lag er

anvendt til at vurdere inden for hvilke områder der på foreliggende grundlag kan

være risiko for, at der i anlægsperioden kan forekomme påvirkning af følsomme lag

og bygninger. På den baggrund vurderes der at være en relativt stor risiko for på-

virkning af sætningsfølsomme bygninger og lag over et meget stort område.

Således vurderes sænkningerne i vandspejl under bygningerne langs Thistedvej ved

Lindholm Å at være i størrelsesordnen 1 m. I Aalborg vurderes sænkningerne af det

terrænnære grundvandsspejl under etagebyggerierne i den gamle del af Aalborg

Vest at blive op til 2-3 m.

Samlet vurderes det, at sænkninger af de gennemgåede størrelser og udbredelser

vil være problematiske i forhold til risiko for sætninger.

Påvirkning af forurenede lokaliteter

Med hensyn til påvirkning af forurenede lokaliteter er også 25 cm sænkningskurven i

de øvre jordlag anvendt til vurdering hvilket område der påvirkes.

Der findes flere kortlagte lokaliteter inden for de påvirkede områder omkring begge

konstruktioner (se kort 13 i kortbilaget). De fleste af lokaliteterne er nærmere gen-

nemgået i kapitel 20 og forurenet jord.

Påvirkning af ressourcen

Ved den sydlige konstruktion vil den årlige oppumpning være omkring eller større

end 1 mio. m 3 /år og for den nordlige omkring eller større end 1,5 mio. m 3 /år, hvilket

er betydelige mængder, som i nogen grad kan medvirke til at påvirke ressourcen. En

væsentlig del (ca. 60 %) udgøres dog af vand fra Limfjorden.

I en afstand af 1,2 km øst for den sydlige konstruktion findes der en større indvin-

ding (Pernod Richard med tilladelse til indvinding af 1,3 mio. m 3 /år), hvor der kan

forekomme en påvirkning på op mod 20 til 50 cm af vandstanden i området. Dette

kan evt. være problematisk.

Ved den nordlige konstruktion ligger der en mindre indvinding med tilladelse til bort-

ledning af vand 0,8 km vest for konstruktionen, mens Lindholm vandværk med tilla-

delse til indvinding af 600.000 m 3 /år ligger 1,4 km mod nordøst, men vandværkets

boringer dog længere mod nord i en afstand af ca. 3 km fra konstruktionen. Der for-

ventes ikke nogen betydende påvirkning af vandstanden i disse boringer.

Afledning af vand

På baggrund af de oppumpede vandmængder forventes kvælstofbelastningen ved

udledning af oppumpet vand fra de to byggegruber i løbet af de 15 måneders drifts-

tid at være 12,5 tons. Hertil skal lægges belastningen fra den relaterede tørdok, som

553


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

554

i løbet af dens 24 måneders driftstid vil være ca. 6 tons. Den samlede kvælstofbe-

lastning ved Østforbindelsen vurderes derfor at være 18,5 tons.

Omkring den nordlige rampe findes der relativt store mægtigheder af postglacialt

sediment med indhold af gytje og dynd, hvorfor der kan være okkerproblemer i rela-

tion til oppumpning og udledning af vand herfra.

Barriereeffekt

Der er testet for muligt barriereeffekt af de beskrevne konstruktioner i form af even-

tuelt stigende vandspejl i den permanente situation. Der vurderes ingen eller kun

helt begrænset barriereeffekt. Dette skyldes, at grundvandet kan strømme udenom

konstruktionerne, da disse generelt ikke ligger på tværs af strømningsretningen i

grundvandsmagasinerne.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for relativt stor for begge konstruktio-

ner, hvorfor det på den baggrund kan være relevant at etablere yderligere tiltag for

at reducere sænkningerne og/eller vandmængderne, f.eks. ved dybere vægge, rein-

filtration eller støbning under vand af en tæt bund i byggegruberne.

14.7.12 Lindholm boret tunnel (fravalgt variant)

Den borede tunnel består af to ramper, der er udgravet fra terrænniveau. I den dybe

ende af disse ramper etableres en startgrube for tunnelboremaskinen. Den sydlige

byggeindfatning består af tætte slidsevægge, der føres til ca. 5 m under endelig ud-

gravningsniveau. Den nordlige byggegrube forventes etableret ved fri udgravning i

kalk og jord. For at sikre mod horisontalt indstrømmende vand etableres en bentonit-

væg bag udgravningens rand. Denne væg føres til ca. 5 m under endelig udgrav-

ningsniveau.

Begge konstruktioner ligger i postglaciale overvejende sandede aflejringer, hvorfor

vandmængder og sænkninger vil være store.

Ydelser og sænkninger

Ved etablering af Lindholmlinjens borede tunnel vil den forventede ydelse ved tør-

holdelse af den sydlige byggegruberne være 50 til 100 m 3 /t og 30 til 60 m 3 /t for den

nordlige over henholdsvis en 24 og 30 måneders periode.

Figur 14.42 viser grundvandssænkningerne i de jordlag, hvorfra der oppumpes, og

hvor de største sænkninger forekommer. Figur 14.43 viser sænkningerne i de øvre

jordlag.

Som det fremgår af figurerne, forekommer der størst sænkningsudbredelser i de

nedre jordlag, og mindre sænkninger i de øvre jordlag, hvilket skyldes at der ikke er

fuld hydraulisk kontakt mellem de pågældende lag. Desuden er sænkningerne størst

i ved den sydlige konstruktion, hvor vandmængden også er størst.

Der vil for både de øvre og de nede jordlag sænkninger i relativt stor afstand fra så-

vel den nordlige som den sydlige byggegrube.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.42 Sænkningsudbredelse (m) i det lag der oppumpes fra i byggegruberne ved

Lindholmlinjens borede tunnel.

555


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

556

Figur 14.43 Sænkningsudbredelse (m) i de øvre jordlag ved byggegruberne til Lindholm-

linjens borede tunnel.

Påvirkning af sætningsfølsomme lag og anlæg

Sænkningskurven på 25 cm i de øvre terræn- og dermed fundamentsnære lag er

anvendt til at vurdere inden for hvilke områder der på foreliggende grundlag kan

være risiko for, at der i anlægsperioden kan forekomme påvirkning af følsomme lag

(se kort 12 i kortbilaget) og bygninger. På den baggrund vurderes der at være en

relativt stor risiko for påvirkning af sætningsfølsomme bygninger og lag omkring

begge konstruktioner.

Samlet vurderes det, at sænkninger af de nævnte størrelser vil være problematiske i

forhold til risiko for sætninger.


Påvirkning af forurenede lokaliteter

Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Med hensyn til påvirkning af forurenede lokaliteter er også 25 cm sænkningskurven i

de øvre jordlag anvendt til vurdering af hvilket område der påvirkes.

Der findes flere kortlagte lokaliteter inden for de påvirkede områder omkring begge

konstruktioner (se kort 13 i kortbilaget). De fleste af lokaliteterne er nærmere gen-

nemgået i kapitel 20 om forurenet jord.

Påvirkning af ressourcen

Ved den sydlige konstruktion vil den årlige oppumpning være omkring eller større

end 0,5 mio. m 3 /år og for den nordlige omkring eller større end 0,3 mio. m 3 /år, hvilket

vurderes at være meget, men dog ikke så betydelige mængder, at de påvirker res-

sourcen væsentligt. En vis del (ca. 20 til 40 %) udgøres endvidere af vand fra Lim-

fjorden, hvilket er mindre end for de øvrige ramper, da den borede tunnels ramper

ligger længere inde landet. Det skal dog også bemærkes, at oppumpning til tørhol-

delse af ramperne har en længere varighed en for sænketunnel-løsningerne.

For den nordlige konstruktion ligger Lindholm vandværk med tilladelse til indvinding

af 600.000 m 3 /år ca. 1,3 km mod øst, men vandværkets boringer findes dog længere

mod nord i en afstand af ca. 2,3 km fra konstruktionen. Der forventes en påvirkning

mindre end 10 cm af vandstanden i disse boringer.

Afledning af vand

På baggrund af de oppumpede vandmængder forventes kvælstofbelastningen ved

udledning af oppumpet vand fra de to byggegruber i løbet af de 24 og 30 måneders

driftstid at være ca. 13,5 tons.

Der er ingen tørdok forbundet med løsningen og derfor ikke nogen kvælstofbelast-

ning i denne forbindelse.

Barriereeffekt

Der er testet for mulig barriereeffekt af de beskrevne konstruktioner i form af even-

tuelt stigende vandspejl i driftsfasen. Barriereeffekten i vurderes for den nordlige

byggegrube at være af størrelsesordenen ca. 10 cm og for den sydlige byggegrube

at være af størrelsesordenen ca. 25 cm, hvilket for begges vedkommende ikke vur-

deres have nogen væsentlig praktisk betydning.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for relativt stor, hvorfor det på den

baggrund kan være relevant at etablere yderligere tiltag for at reducere sænkninger-

ne og/eller vandmængderne, f.eks. ved dybere afskærende vægge, reinfiltration

eller anlæg i våd byggegrube.

14.7.13 Østforbindelsen

Den sydlige byggegrube afgrænses af en slurry wall. Den nordlige byggegrube er

halvt placeret ude i fjorden og afgrænses af slidsevægge.

557


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

558

Ydelser og sænkninger

Ved etablering af Østforbindelsens paralleltunnel vil den forventede ydelse ved tør-

holdelse af den sydlige byggegrube være 25 til 50 m 3 /t, og 10 til 30 m 3 /t for den

nordlige byggegrube over en 15 måneders periode.

For den sydlige byggegrube kan det dog ikke udelukkes, at der ved meget ugunstige

hydrauliske forhold sammenlignet med det forventede, kan der komme markant

større vandmængder (200 til 400 m 3 /t), hvilket kan betyde, at yderligere tiltag for at

reducere disse kan blive nødvendigt. For den nordlige konstruktion kan det ligeledes

være nødvendigt at oppumpe og sænke vandet i dybereliggende lag for at reducere

risici for bundbrud, hvilket vil øge vandmængden væsentligt (50-100 m 3 /t). På de

nuværende grundlag vurderes de førstnævnte vandmængder dog for sandsynlige,

og de deraf betingede sænkninger er præsenteret i det følgende.

Figur 14.44 viser grundvandssænkningerne i de jordlag, hvorfra der oppumpes, og

hvor de største sænkninger forekommer. Figur 14.45 viser sænkningerne i de øvre

jordlag.

Som det fremgår af figurerne, forekommer de største sænkninger i anlægsfasen i de

dybere lag, svarende til kalken for den sydlige konstruktion og vekslende postglacia-

le lag for den nordlige konstruktion.

Ved den sydlige konstruktion vil den maksimale afsænkning af grundvandsspejlet

være op til 1 m i en afstand af 700 m i sydlig retning, mens en tilsvarende sænkning

kun vil udbredes mindre end 50 m ved den nordlige konstruktion. Dette skyldes at

de impermeable slidsevægge ved den nordlige konstruktion går meget længere ned

end slurry walls ved den sydlige konstruktion samt, at grundvandssænkningen ved

den sydlige konstruktion foretages i kalken, der er mere permeabel end de vekslen-

de aflejringer ved den nordlige konstruktion.

Omkring den sydlige konstruktion vil der i de øvre jordlag forekomme sænkninger af

samme størrelse som i de lag, hvorfra der pumpes, hvilket skyldes, at der er relativt

direkte kontakt mellem de øvre jordlag og kalken. Der forekommer altså ret betydeli-

ge sænkninger omkring denne konstruktion.

Ved den nordlige konstruktion vil sænkningen have en meget beskeden udbredelse i

de øvre jordlag.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.44 Sænkningsudbredelse (m) i det lag, der oppumpes fra ved Østforbindelsen.

Påvirkning af sætningsfølsomme lag og anlæg

Sænkningskurven på 25 cm i de øvre terræn- og dermed fundamentsnære lag er

anvendt til at vurdere inden for hvilke områder der på foreliggende grundlag kan

være risiko for, at der i anlægsperioden kan forekomme påvirkning af evt. følsomme

lag og bygninger. På den baggrund vurderes risikoen begrænset, idet sætningsføl-

somme lag forekommer i et begrænset område langs havnen (se kort 12 i kortbila-

get) og i en afstand på op til 800 m fra den sydlige konstruktion.

Det er i den forbindelse vigtigt at vurdere evt. sænkningspåvirkninger af den eksiste-

rende Limfjordstunnel. Som det fremgår af Figur 14.45 forekommer der ingen væ-

sentlige sænkninger under denne. Yderligere er den eksisterende tunnel etableret

på en sandpude (der ikke indgår i grundvandsmodellen), som har en direkte hydrau-

lisk kontakt til Limfjorden, hvorfor en evt. påvirkning vurderes at ville blive yderligere

reduceret.

Påvirkning af forurenede lokaliteter

Med hensyn til påvirkning af forurenede lokaliteter er også 25 cm sænkningskurven i

de øvre jordlag anvendt til vurdering hvilket område der påvirkes.

559


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

560

Omkring den sydlige konstruktion findes der inden for det påvirkede område en del

forurenede lokaliteter (se kort 13 i kortbilaget), hvoraf status på de fleste er uafklaret.

De fleste af de pågældende lokaliteter er nærmere gennemgået i kapitel 20 om foru-

renet jord.

Der påvirkes ingen kortlagte lokaliteter omkring den nordlige konstruktion.

Figur 14.45 Sænkningsudbredelse (m) i de øvre jordlag.

Påvirkning af ressourcen

Ved den sydlige konstruktion vil den årlige oppumpning være af størrelsen 200.000

til 400.000 m 3 . Dette vil medføre fjernelse af en del af ressourcen, men den vurderes

ikke umiddelbart at blive problematisk. En væsentlig del (ca. 60 %) udgøres endvi-

dere af vand fra Limfjorden.

Vejgaard Vandværk, der er en almen vandforsyning med tilladelse til indvinding af

700.000 m 3 /år har boringer der ligger mellem 1 og 1,2 km syd for konstruktionen (se

kort 11 i kortbilaget). I denne afstand viser grundvandsmodelleringen at der kan for-

ventes sænkninger af størrelsen 10 til 20 cm. En påvirkning af denne størrelse vur-

deres at være uproblematisk.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Aalborg Portland har som erhvervsvirksomhed tilladelse til at oppumpe 2.000.000

m 3 /år fra flere boringer øst og nord for konstruktionen. Sænkningsudbredelserne fra

konstruktionen i retning af Aalborg Portland er dog relativt beskedne. Det vurderes,

at påvirkningen af denne indvinding vil være meget beskeden og uproblematisk.

Ved den nordlige konstruktion ligger Nr. Uttrup Vandværk ca. 1 km opstrøms denne.

Vandstanden i dette område vurderes ikke påvirket, og den oppumpede vand-

mængde og de relaterede sænkninger vurderes ikke problematiske i forhold til på-

virkning af ressourcen her.

Afledning af vand

På baggrund af de oppumpede vandmængder forventes kvælstofbelastningen ved

udledning af oppumpet vand fra de to byggegruber i løbet af de 15 måneders drifts-

tid at være 1,8 tons. Hertil skal lægges belastningen fra den relaterede tørdok, som i

løbet af dens 24 måneders driftstid vil være ca. 6,4 tons. Den samlede kvælstofbe-

lastning ved Østforbindelsen vurderes derfor at være 8,2 tons.

Omkring den nordlige rampe findes der relativt store mægtigheder af postglacialt

sediment med indhold af gytje og dynd, hvorfor der kan være okkerproblemer i rela-

tion til oppumpning og udledning af vand herfra.

Barriereeffekt

Der er testet for muligt barriereeffekter af de beskrevne konstruktioner i form af

eventuelt stigende vandspejl i den permanente situation. Barriereeffekten i de øvre

terrænnære lag vurderes både for den nordlige og for den sydlige byggegrube at

være af størrelsesordenen 10 cm eller derunder, og vurderes derfor ikke at have

nogen praktisk betydning.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for acceptabel, hvorfor det ikke vurde-

res relevant at etablere yderligere afværgetiltag end de allerede skitserede.

14.7.14 Tørdok

For alle tre sænketunnelkonstruktionsløsninger skal der anlægges en tørdok øst for

Aalborg. Tørdokken forventes anlagt som en åben udgravning med fri skråning. For

at afskære horisontalt tilstrømmende vand i de øverste lag, etableres en spunsvæg

udenom udgravningen. Spunsen forventes som udgangspunkt ført til ca. kote -15 m,

og medvirker dermed til en øget stabilitet af udgravningen. Beregninger har vist, at

det har væsentlig effekt på tilstrømningen af vand til tørdokken, at der etableres den

nævnte spuns, herunder at den føres 10-15 m under terræn. Omvendt viser model-

leringen at der ikke finder en væsentlig yderligere reduktion sted ved at føre vægge-

ne meget dybere.

Placeringen af tørdokken er nogenlunde ens, men arealet af tørdokken varierer for

de forskellige tunnelløsninger. Der er med modellen beregnet på flere forskellige

udformninger og dimensioner, men de resulterende vandmængder og sænknings-

udbredelser er stort set ens, hvorfor der kun er præsenteret én af løsningerne.

561


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

562

Ydelser og sænkninger

Ved etablering af tørdokken vil den forventede ydelse ved tørholdelse af den være

ca. 50 til 200 m 3 /t.

Det kan dog ikke udelukkes, at der ved meget ugunstige hydrauliske forhold og bed-

re hydraulisk kontakt til Limfjorden end det forventede, kan der komme markant stør-

re vandmængder (300 til 500 m 3 /t), hvilket kan betyde, at yderligere tiltag for at re-

ducere disse kan blive nødvendigt, men dette kan først endeligt vurderes, når der er

udført mere detaljerede jordbunds- og hydrauliske undersøgelser på lokaliteten.

Figur 14.46 viser grundvandssænkningerne i de jordlag, hvorfra der oppumpes, og

hvor de største sænkninger forekommer. Figur 14.47 viser de mulige sænkninger i

de øvre jordlag.

Som det fremgår af figurerne, forekommer de største sænkninger i anlægsfasen i de

dybere lag. Der vil således forekomme sænkninger i de nedre lag på op til 0,25 m i

en afstand af 1 km fra tørdokken. I de øvre jordlag vil sænkningerne være mindre

og have en mindre udstrækning.

Figur 14.46 Sænkningsudbredelse (m) i det lag der oppumpes fra ved tørdokken.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Figur 14.47 Beregnet sænkning i grundvandspotentiale (m) i de terrænnære jordlag ved

tørdokken.

Påvirkning af sætningsfølsomme lag og anlæg

Sænkningskurven på 25 cm i de øvre terræn- og dermed fundamentsnære lag er

anvendt til at vurdere inden for hvilke områder der på foreliggende grundlag kan

være risiko for, at der i anlægsperioden kan forekomme påvirkning af følsomme lag

og bygninger. Der vil forekomme sænkninger af den nævnte størrelse i en afstand af

ca. 600 m fra byggegruben. Grundvandssænkningen breder sig tilsyneladende ikke

under bygninger og anlæg ved Østhavnen. Derimod kan der være risiko for påvirk-

ning af nogle få ejendomme syd for tørdokken, langs Nørrekæret hvor grundvandet

ifølge modellen kan blive sænket op i mod 2 m.

Påvirkning af forurenede lokaliteter

Med hensyn til påvirkning af forurenede lokaliteter er også 25 cm sænkningskurven i

de øvre jordlag anvendt til vurdering hvilket område der påvirkes.

Der findes kun en større kortlagt lokalitet med uafklaret status inden for det påvirke-

de område øst for tørdokken (se kort 13 i kortbilaget).

Påvirkning af ressourcen

Ved drift af tørdokken vil den årlige oppumpning være af størrelsen 0,5 til 1,7 mio.

m 3 /år, hvilket er en ret stor del af ressourcen. En væsentlig del (ca. 60 %) udgøres

dog af vand fra Limfjorden.

563


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

564

Der findes ikke almene forsyninger eller større indvindingsanlæg i nærheden, men

der findes en lang række ejendomme langs Nørrekæret som forsynes af egen bo-

ring. Særligt de nærmeste af disse må forventes påvirket i en grad, som kan være

problematisk men tørdokken tørholdes. Hvis det er tilfældet, må der evt. etableres

alternativ vandforsyning til ejendommene.

Afledning af vand

Kvælstofbelastningen som følge af drift af tørdokken er beskrevet i forbindelse med

hver enkelt tunnelløsning.

Barriereeffekt

Der er testet for mulig barriereeffekt af de beskrevne konstruktioner i form af even-

tuelt stigende vandspejl i den permanente situation. Barriereeffekten i de øvre ter-

rænnære lag vurderes at være 5 cm eller derunder, og vurderes derfor ikke at have

nogen praktisk betydning.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for acceptabel, men der kan være risi-

ko for problematiske påvirkninger af de nærmeste ejendomme og deres boringer.

Det vurderes dog ikke relevant at etablere yderligere afværgetiltag end de allerede

skitserede dybe afskærende vægge.

14.7.15 Vejunderføring ved Dall

Rampeanlægget består af underføring af den nye motorvej under den eksisterende

E45. På en strækning af ca. 600 m udføres rampeanlæg med stålspuns langs sider-

ne til 4,5 m u.t. og tæt bundplade. Konstruktionen forventes udført i sektioner på 50-

70 meters længde, hvilket reducerer påvirkningen på omgivelser i forhold til hvis

hele strækningen udføres på en gang. Spunsen og bundpladen gøres tæt og indgår

i den permanente konstruktion.

Ydelser og sænkninger

I forbindelse med grundvandsoppumpninger ved vejunderføringen ved Dall er ydel-

sen ved den sektion, som forventes at give den største ydelse beregnet til 150 til

250 m 3 /t. Ydelsen i forbindelse med de øvrige sektioner vil ligge omkring 10 til 40

m 3 /t.

Der tages i denne vurdering udgangspunkt i den mest kritiske sektion, som er en ca.

50 m lang sektion i den sydlige ende af vejunderføringen. De følgende figurer viser

dog sænkningsudbredelsen ved tørholdelse af hele vejunderføringen på én gang.

Således viser Figur 14.48 grundvandssænkningerne i de jordlag, hvorfra der op-

pumpes, og hvor de største sænkninger forekommer. Figur 14.49 viser sænkningerne

i de øvre jordlag.

Der vurderes at varigheden af grundvandssænkningen i den mest kritiske sektion vil

være et halvt år, mens varigheden af de øvrige, og langt mindre ydende sektioner,

vil være yderligere et år.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Som det fremgår af figurerne forekommer der relativt store sænkninger omkring

konstruktionen. Således breder sænkninger på 25 cm i både de lag, hvorfra der

pumpes og i de øvre jordlag, sig ud i en afstand af 0,8 km fra konstruktionen.

Figur 14.48 Beregnet sænkning (m) i grundvandspotentiale i det lag der oppumpes fra

ved vejunderføringen ved Dall ved tørholdelse af hele vejunderføringen.

565


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

566

Figur 14.49 Beregnet sænkning (m) i grundvandspotentiale i de terrænnære jordlag ved

tørholdelse af hele vejunderføringen.

Sætningsfølsomme lag og anlæg

Med de viste sænkningsudbredelser i de øvre jordlag og forekomsten af sætnings-

følsomme aflejringer (se kort 12 i kortbilaget), vurderes det at der er nogen til be-

grænset risiko for påvirkning af sætningsfølsomme lag eller anlæg.

Påvirkning af forurenede lokaliteter

Der ligger en enkelt kortlagt lokalitet med uafklaret status inden for det påvirkede

område (se kort 13 i kortbilaget), men det vurderes ikke at give anledning til væsent-

lige risici.

Påvirkning af ressourcen

I forbindelse med tørholdelse af den mest kritiske sektion vil der blive pumpet om-

kring eller mere end 0,5 mio. m 3 , mens der ved de øvrige sektioner samlet set vil

blive oppumpet ca. det halve. Der er altså tale om relativt store vandmængder, men

det vurderes om helhed, at påvirkningen af ressourcen er acceptabel.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Oppumpningen af vand, særligt i den sektion hvor der oppumpes mest, kan give

anledning til påvirkning af en hel del enkeltforsyninger, som både findes vest for

konstruktionen og især i Dall.

Påvirkningen af den almene vandforsyning, Dall Villaby Vandværk, 1,2 km mod

nordvest vurderes at være mindre end 10 cm, og vurderes derfor ikke at udgøre no-

get problem.

Ud over at påvirke ressourcen vil de viste sænkninger kunne udgøre en risiko for at

påvirke områdets vådområder ved dræning af vand. Det gælder både vandføringen i

Østerå, og vandstanden i de nærliggende enge, moser og øvrige vådområder.

Afledning af vand

På baggrund af de oppumpede vandmængder forventes kvælstofbelastningen ved

udledning af oppumpet vand fra byggegruben at være 7,5 t i løbet af anlægstiden.

Den maksimale udledning vurderes at være 1 t pr. måned.

Det skal endvidere bemærkes, at det vurderes, at lavbundsarealerne vest for kon-

struktionen kan udgøre en vis risiko for udvaskning af okker, pga. iltning af jernfor-

bindelserne i jorden. Der bør fokuseres på denne problematik i forbindelse med de

videre undersøgelser.

For Østeråen vil der forekomme en øget strømning som følge af udledningen. Med

udgangspunkt i den maksimale oppumpede vandmængde vil dette svare til en vand-

føring på mellem 40 og 70 l/s, hvilket kan være problematisk.

Barriereeffekt

Der er testet for muligt barriereeffekt af de beskrevne konstruktioner. Det kan ikke

på nuværende grundlag udelukkes, at barriereeffekten i de øvre terrænnære lag helt

lokalt kan komme op på 30-40 cm, men generelt ventes den at være af størrelses-

ordenen 10 cm eller derunder, og vurderes derfor ikke at have nogen praktisk be-

tydning. Hvor barriereeffekten kan blive størst, må det konkret vurderes, om der er

behov for yderligere tiltag for at reducere denne. Det skal understreges, at såfremt

der etableres yderligere tiltag f.eks. i form af dybere afskærende vægge, for at redu-

cere den vandmængde, der skal pumpes op, kan dette betyde en større barriereef-

fekt.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes påvirkningen af området for relativt stor i relation til påvirkning

af enkelte husstandsforsyninger, risiko for påvirkning af vådområder som følge af

dræning, samt en relativt stor påvirkning ved udledning af det oppumpede vand til

Østerå. Af de nævnte grunde kan det være nødvendigt at implementere suppleren-

de tiltag til at reducere vandmængden yderligere.

14.7.16 Krydsning af Østerådalen

Krydsning af Østerådalen sker dels ved en underføring af E45 og efterfølgende en

lavbro over ådalen. På den nordlige forlængelse af underføringen på strækningen

km 2.0 - km 2.6 fortsætter vejanlægget som en lavbro over Østerådalen. Broen hvi-

567


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

568

ler på 8 bropiller, som etableres med ca. 80 meters indbyrdes afstand på tvære af

ådalen. Bropillerne har fundamenter med grundplan på op til 50 m 2 .

I forbindelse med etableringen af bropillerne, vil der blive udgravet til ca. 1,5- 2 m

under terræn, og udgravningerne skal tørholdes ved grundvandsænkning. I udgrav-

ningerne vil der blive pælefunderet og bropillernes fundament støbt. Fundamenterne

vil blive påbegyndt med ca. 1 måneds interval, og etablering af det enkelte fundering

vil pågå i en periode på ca. 2 måneder. Der vil således løbende være grundvands-

sænkning ved 2 fundamenter i en periode på samlet 8 måneder.

I Østerådalen findes der øverst forekomster af recente og postglaciale organiske

aflejringer, som formentlig er ca. 0,5 m tyk. Herunder kan der forventes sandede

aflejringer. Grundvandssænkningerne omkring den enkelte udgravning vil formentlig

blive gennemført med sugespidsanlæg, som skal bortpumpe i størrelsesordnen 2-5

m 3 grundvand i timen, afhængig af de lokale sandede aflejringers permeabilitet.

På grund af den lille dybde, som udgravningerne for fundamenterne skal føres til,

vurderes det, at grundvandssænkningerne omkring fundamenterne kun vil påvirke

omgivelserne ubetydeligt. Grundvandssænkningerne vil formentlig ikke kunne detek-

teres i større afstand end 25 - 50 m fra den enkelte udgravning.

Udledningen af grundvand i størrelsesordenen 10 m 3 /t til Østerå bør ligeledes ikke

være et problem i forhold til den naturlige vandføring i åen. Der kan evt. blive behov

for, at belufte og filtrere det oppumpede grundvand for at fjerne jern og mangan fra

vandet inden det udledes til vandløbet.

14.7.17 Gennemskæring ved Ny Nibevej

På strækningen km 4,5 - km 5,0 forløber vejens længdeprofil således, at det eksiste-

rende terrænnære grundvandspejl stedvis vil ligge i vejens overbygning. På stræk-

ningen skærer vejen sig ned i en morænebakke umiddelbart syd for det flade marine

forland langs Limfjorden.

Det vurderes, at grundvandet står ca. 1 m under terræn, og da vejbanen sænkes op

til ca. 2,5 m under terræn, vil der være behov for en permanent dræning langs vej-

strækningen.

Vejstrækningerne drænes således, at vejens fremtidige planum kan udføres med

forudsat bæreevne. Det fremtidige vandspejl vil skønsmæssigt ligge ca. 1,5 m under

fremtidig kørebaneniveau. Drænet aflastes til eksisterende recipienter i området ef-

ter evt. nødvendig forsinkelse.

En gennemgang af boringsoplysninger fra eksisterende nærliggende boringer viser,

at kalkens overflade findes mellem kote +4 og dybere end kote -15 i området om-

kring vejgennemskæringen. Over kalken findes et dæklag af moræneler. Det vurde-

res, at kalken ikke vil bliv blotlagt i forbindelse med etablering af vejstrækningen, og

at både den midlertidig og den permanent dræning vil ske fra moræneleret.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Inden for en afstand på 300 -500 m fra vejstrækningen findes Drastrup Vandværk og

Drastrup kildeplads tilhørende Aalborg Forsyning Vand A/S. Da dæklaget over

grundvandsmagasinet ikke forventes at blive gennembrudt i forbindelse med anlæg

af vejstrækningen, og da grundvandssænkningen ikke vil ske i grundvandsmagasi-

net, vurderes det, at grundvandssænkningen langs vejstrækningen ingen indflydelse

vil have på oppumpningen af grundvand ved de to vandværker, hverken i anlægs-

eller driftsfasen.

14.8 Sammenligning af alternativer

I forbindelse med etablering af den 3. Limfjordsforbindelse kan der ved håndtering af

grundvand forekomme væsentlig indflydelse på miljøet, medmindre der gøres tiltag

til at imødegå dette i relevant omfang.

Det vurderes imidlertid, at hvis der gennem hele projektet, fra planlægning over de-

sign til udførelse, sættes tilstrækkelig fokus på forebyggende tiltag, omhyggelig

grundvandskontrol samt brug af relevante afværgetiltag, vil konstruktionerne kunne

udføres uden at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger i relation til grund-

vandet.

De væsentligste påvirkninger vil kunne finde sted i byggeperioden i forbindelse med

tørholdelse af byggegruber omkring ramperne til tunnelerne, samt tørholdelse af

tørdok og en vejunderføring. Påvirkningerne er relateret til risiko for følgende for-

hold:

• Påvirkning af sætningsfølsomme bygninger og anlæg som følge af grundvandssænkning

• Ændringer i grundvandsressourcen (kvantitativt og kvalitativt)

• Påvirkning af forurenede lokaliteter

• Påvirkning af recipienter (primært Limfjorden) ved afledning af oppumpet vand

mv.

• Udtørring af vådområder (enge, moser og søer)

En væsentlig del af den nødvendige grundvandskontrol og afværgetiltag kan i et vist

omfang indbygges i konstruktionsprincipperne for de enkelte konstruktioner, så de

indgår i den permanente og/eller midlertidige konstruktion. Flere af disse tiltag er

allerede søgt integreret i de foreslåede konstruktioner og konstruktionsmetoder.

Det væsentligste afværgetiltag for byggegruberne består i at begrænse den oppum-

pede vandmængde, hvilket gøres ved at benytte tætte afskærende vægge. Udover

de strukturelle hensyn bør dybden tilpasses således, at eventuelle meget vandfø-

rende zoner afskæres, afhængigt af de lokale forhold.

Hvis påvirkningen af omgivelserne i forhold til følsomme bygninger eller forurenede

lokaliteter ikke begrænses tilstrækkeligt med passende dybe afskærende vægge,

569


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

570

kan det oppumpede vand om nødvendigt reinfiltreres på ydersiden af byggegruben i

stedet for at dette afledes.

Yderligere foranstaltninger kan være eventuel lokal nedpumpning af cementbasere-

de materialer (grouting) eller lignende til yderlige at begrænse vandindstrømning

gennem de vandførende lag.

I særligt tilfælde kan andre dyrere og mere vanskelige metoder komme på tale. Dele

af undergrunden under og omkring byggegruber og tunnelstrækninger kan eksem-

pelvis fryses for helt at eliminere indstrømningen i byggegruben. Byggegruber kan

desuden udføres vådt, dvs. byggegrube og tæt bund udføres uden at grundvandet

sænkes. Metoder som frysning og "bygge vådt" vil normalt være væsentlige mere

omkostningskrævende og anvendes typisk kun i helt særlige tilfælde.

Ved etablering af en boret tunnel vil tunnelboremaskinerne blive designet, så de om

nødvendigt kan bore uden væsentlig dræning af vand.

Alle de permanente konstruktioner udføres vandtætte, hvorfor der ikke forventes

nogen væsentlig dræning af grundvand i den permanente situation. Dog kan der

være tale om risiko for andre påvirkninger i driftfasen, f.eks. i form af en vis barriere-

effekt ved enkelte konstruktioner.

Som grundlag for vurderingerne er der anvendt eksisterende data. Vurderingerne

bygger derfor på et begrænset datagrundlag. Derfor skal endeligt valg af metoder,

udgravning, dybde af afskærende vægge og afværgeforanstaltninger for hver kon-

struktion tilpasses og optimeres ud fra en miljømæssig, teknisk-økonomisk synsvin-

kel, bl.a. på baggrund af resultaterne af mere detaljerede geotekniske og hydrogeo-

logiske undersøgelser, der skal udføres i senere faser af projektet.

Det betyder også at de udførte vurderinger er behæftet med relativt store usikkerhe-

der, men at der er mulighed for at udføre relative sammenligninger af de enkelte

løsningers påvirkning af grundvandsforholdene.

I de følgende afsnit resumes kort hovedkonklusionerne for de enkelte løsninger.

14.8.1 Egholmlinjen

Ved etablering af Egholmlinjen vil den forventede ydelse ved tørholdelse af den syd-

lige byggegrube være 10 til 20 m 3 /t og 5 til 15 m 3 /t for den nordlige over en 15 må-

neders periode. Der er altså tale om relativt små ydelser, hvilket skyldes at konstruk-

tionerne fortrinsvis er placeret i lerjord. Derudover til der være en forventet ydelse på

50 til 200 m 3 /t fra tørdokken over en relativt lang periode på 40 måneder.

Sænkninger i grundvandsspejlet omkring konstruktionerne er beskedne, og vil ikke

have nogen indflydelse på sætningsfølsomme lag, bygninger og anlæg, samt foru-

reninger, hvoraf der ikke er nogen i umiddelbart nærhed af byggegruberne.

Yderligere afværgeforanstaltninger end de midlertidige afskærende spunsvægge

synes ikke nødvendige.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Det forventes, at den samlede kvælstofbelastning ved udledning af vand fra bygge-

gruberne og tørdokken vil være af størrelsesordenen 11 tons i løbet af anlægsperio-

den, hvoraf udledningen fra byggegruberne kun forventes at udgøre ca. 0,5 tons.

Spunsvægge forventes trukket efter byggeperioden og der er derfor ingen nævne-

værdig barriereeffekt af konstruktionerne.

Det skal bemærkes, at der grundvandsmæssigt ikke er nogen væsentlige forskelle

på de to varianter med henholdsvis lang og kort sydlig tunnel.

14.8.2 Lindholmlinjen

Begge Lindholmlinjens byggegruber ligger helt overvejende i postglaciale overve-

jende sandede aflejringer. Det betyder, at den forventede ydelse ved tørholdelse af

den sydlige byggegrube vil være 100 til 200 m 3 /t og 150 til 250 m 3 /t for den nordlige

over en 15 måneders periode. Dertil kommer en forventet ydelse på 50 til 200 m 3 /t

fra tørdokken over en 24 måneders periode. De nævnte ydelser er relativt store, og

er på grænsen af at kunne håndteres hensigtsmæssigt i praksis. Ved særligt ugun-

stige geologiske forhold kan der være risiko for endnu større vandmængder.

Det forventes, at den samlede kvælstofbelastning ved udledning af vand fra bygge-

gruberne og tørdokken vil være af størrelsesordenen 18 tons i løbet af anlægsperio-

den.

Grundvandssænkningerne vil have en relativt stor udbredelse, og er f.eks. i Lind-

holm langs Thistedvej beregnet til at være i størrelsesordenen 1 m, og i Aalborg

vurderes sænkningerne af det terrænnære grundvandsspejl under etagebyggerierne

i den gamle del af Aalborg Vest at blive sænket op til 2-3 m. Disse grundvands-

sænkninger kan være problematiske i forhold til både sætningsfølsomme lag, byg-

ninger og anlæg, samt forureninger i området.

Yderligere afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskærende vægge

synes derfor nødvendige i anlægsfasen. Afværgeforanstaltninger kunne primært

bestå af dybere vægge, (re)infiltration af vand eller støbning under vand af tæt bund

i tunnelramperne.

Konstruktionerne vil i driftsfasen have en ubetydelig barriereeffekt, hvilket især skyl-

des at de ligger parallelt med grundvandets strømningsretning.

14.8.3 Østforbindelsen

Ved etablering af Østforbindelsens paralleltunnel vil den forventede ydelse ved tør-

holdelse af den sydlige byggegrube være 25 til 50 m 3 /t og for den nordlige 10 til 30

m 3 /t over en 15 måneders periode. Dertil kommer en forventet ydelse på 50 til 200

m 3 /t fra tørdokken ligeledes over en 15 måneders periode (tørdokken er separat

gennemgået i afsnit 14.8.4). De nævnte ydelser vurderes i praksis håndterbare. Be-

regninger viser dog, at der ved særligt ugunstige geologiske forhold kan være risiko

for væsentligt større vandmængder ved især den sydlige byggegrube.

571


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

572

Grundvandssænkningens ydelse og udbredelse vil være størst for den sydlige kon-

struktion på grund af de geologiske forhold. Ved en umiddelbar sammenligning af

den mulige sænkningsudbredelse med forekomsten af sætningsfølsomme lag og

følsomme bygninger/anlæg (herunder den eksisterende Limfjordstunnel), samt foru-

reninger i området, vurderes risikoen for påvirkninger begrænset. Derfor vil det

næppe være nødvendigt med afværgeforanstaltninger end de forventede afskæren-

de vægge.

Det forventes, at den samlede kvælstofbelastning ved udledning af vand fra bygge-

gruberne og tørdokken vil være af størrelsesordenen 8 tons i løbet af anlægsperio-

den.

Risiko for barriereeffekt, dvs. den resulterende stigning i grundvandsniveauet i den

permanente situation, i de øvre terrænnære lag vurderes både for den nordlige og

for den sydlige byggegrube at være af størrelsesordenen 10 cm eller derunder, og

vurderes derfor ikke at have nogen praktisk betydning.

14.8.4 Tørdok

Tørdokken etableres med lidt forskellige udformninger afhængig af tunnelløsning,

hvilket dog kun bidrager til marginalt forskellige vandmængder og påvirkninger af

området. Forskellen mellem de forskellige tunnelløsninger er relateret til den varig-

hed tørdokken skal være i drift.

Det forventes, at der skal bortpumpes relativt store vandmængder. De vil være i

størrelsesordenen 50 til 200 m 3 /t, og der vil forekomme væsentlige sænkninger i

området omkring tørdokken.

Risici for forekomsten af sætningsfølsomme bygninger/anlæg i området vurderes at

være til stede, men dog begrænset, ligesom der ikke er væsentlig påvirkning af foru-

renede lokaliteter. Der er en mindre risiko for påvirkning af enkelt-forsyninger.

Med de vurderede vandmængder og de forventede påvirkninger forventes der ikke

behov for yderligere afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskæren-

de vægge.

Spunsvægge fjernes efter afslutning af byggeriet, hvorfor der ikke vil være påvirk-

ning af grundvandet i den permanente situation.

Kvælstofbelastningen i forbindelse med tørdokken er medtaget i forbindelse med

den tilhørende tunnelløsning.

14.8.5 Lindholmlinjen, boret tunnel

Begge Lindholmlinjens byggegruber ved den borede tunnel ligger overvejende i

postglaciale hovedsageligt sandede aflejringer, der er mest udbredte ved den sydli-

ge rampe. Det betyder, at den forventede ydelse ved tørholdelse af den sydlige

byggegrube vil være 50 til 100 m 3 /t og 30 til 60 m 3 /t for den nordlige i henholdsvis en

24 og 30 måneders periode, hvilket er noget længere end for sænketunnelerne. De

nævnte ydelser er relativt store men vil kunne håndteres i praksis.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

Der vil ikke være nogen tørdok forbundet med den løsning, og altså ikke nogen

grundvandshåndtering relateret hertil.

Det forventes, at den samlede kvælstofbelastning ved udledning af vand fra bygge-

gruberne vil være af størrelsesordenen 13 tons i løbet af anlægsperioden.

Med de mulige sænkninger og den nuværende viden om risiko for forekomsten af

sætningsfølsomme lag og følsomme bygninger/anlæg i området, vurderes der at

være en vis risiko særligt på sydsiden, hvor beregninger viser, at der kan forekom-

me grundvandssænkninger over 0,5 m i et stort område i den vestlige del af Aal-

borg. Det gælder også i forhold til risiko for påvirkning af forureninger.

Yderligere afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskærende vægge

kan derfor være nødvendige. Sådanne afværgeforanstaltninger kunne bestå af

(re)infiltration af vand eller støbning under vand af en tæt bund i byggegruberne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at da anlæggene ligger i lidt større afstand fra Limfjor-

den end de øvrige anlæg, vil en større del af de oppumpede vand bestå af grund-

vand og ikke indtrængende havvand, hvilket altså medfører en større relativ påvirk-

ning af grundvandsforholdene end ved de øvrige løsninger.

Risiko for barriereeffekt, dvs. den eventuelt resulterende stigning i grundvandsni-

veauet i den permanente situation, i de øvre terrænnære lag vurderes både for den

sydlige og for den nordlige byggegrube at være henholdsvis 25 og 10 cm eller der-

under, og vurderes derfor ikke at have nogen praktisk betydning, selvom den vurde-

res lidt større end for de øvrige linjeføringer.

14.8.6 Vejanlæg og underføringer

Vejunderføringen ved Dall består af et rampeanlæg hvor den nye motorvej føres

under den eksisterende E45. Konstruktionen forventes udført i sektioner på 50-70

meter længde, hvilket reducerer påvirkningen på omgivelserne i forhold til, hvis hele

strækningen udføres på en gang.

Der er beregnet ydelser ved oppumpning af grundvand, som på enkelte af sektio-

nerne kan komme op på 100 til 300 m 3 /t, mens de på andre sektioner vil være mere

beskedne og af størrelsesordenen 20 til 40 m 3 /t. Varigheden af de største ydelser vil

forventeligt være et halvt år, mens der vil skulle udføres grundvandssænkning med

en langt mindre ydelse i yderligere et år.

De store ydelser kan medføre påvirkninger af området, herunder en begrænset risi-

ko for påvirkning af sætningsfølsomme lag/bygninger, påvirkning af vådområder,

enkelt-forsyninger samt evt. forureninger. Endelig vurderes det også problematisk at

aflede de relativt store mængder vand og kvælstof til Østerå,

Yderligere afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskærende vægge

synes derfor nødvendige i anlægsfasen. Afværgeforanstaltninger kunne primært

bestå af dybere afskærende vægge, (re)infiltration af vand eller støbning under vand

af tæt bund i de dybe dele af konstruktionerne.

573


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

574

Risiko for barriereeffekt vurderes at være op mod 30 til 40 cm helt lokalt, men gene-

relt mindre end 10 cm. Hvor effekten bliver størst, må det konkret vurderes, om det

er behov for yderligere tiltag til at reducere denne.

Krydsningen af Østerådalen vurderes ikke at give anledning til væsentlige grund-

vandsmæssige problemer, idet den oppumpede vandmængde ikke vurderes at

medføre væsentlige sænkninger i området, og da vandmængderne i øvrigt forventes

at være beskedne.

Vejgennemskæringen ved Ny Nibevej forventes heller ikke at give anledning til no-

gen væsentlig grundvandsmæssig påvirkning af nærområdet, idet de lerede dæklag

over grundvandsmagasinet ikke gennemskæres.

14.8.7 Sammenligning af de enkelte løsninger

Sammenlignes de fire tunnelløsninger, vurderes det, at anlæg af tunnelramperne på

Egholmlinjen vil medføre den mindste påvirkning af grundvandsforholdene. De nød-

vendige vandmængder, der skal bortpumpes ved denne løsning, vil være mindst og

grundvandssænkningerne omkring anlæggene er meget begrænsede. Der er dog

en tørdok med relativt lang driftstid forbundet med løsningen.

Ved etablering af Østforbindelsens paralleltunnel vil der under etableringen af ram-

perne til tunnelen skulle bortpumpes grundvandsmængder, som vurderes at være

håndterbare. Grundvandssænkningen vil være størst omkring den sydlige konstruk-

tion. Risikoen for skader på følsomme bygninger/anlæg i området, vurderes dog at

være begrænset. Der er en vis risiko for påvirkning af forurenede grunde, men dette

vurderes at kunne håndteres under tilstrækkelig hensyntagen til disse. Der er desu-

den en tørdok forbundet med løsningen.

I forbindelse med anlæg af ramperne til Lindholmlinjens sænketunnel er der risiko

for, at vandmængderne, som skal bortpumpes er meget store og praksis svært

håndterbare. Der kunne forekomme store sænkninger omkring konstruktionerne,

som vil brede sig i stor afstand og medføre risiko for sætningsskader på bygninger

og anlæg på de postglaciale marine aflejringer i Lindholm og Aalborg. Yderligere

afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskærende vægge vil derfor

formentlig være nødvendige. Der er endvidere en tørdok forbundet med løsningen.

Vandmængderne og den afledte påvirkning ved den borede tunnel er noget mindre

end for sænktunnelen. Omvendt vil det være nødvendig med en noget længere va-

righed af grundvandsænkningen ved ramperne. Der er imidlertid ikke nogen påvirk-

ning fra en tørdok forbundet med løsningen.

14.9 Overvågning og beredskabsplaner

14.9.1 Anlægsfasen

Det vil normalt være en fordel i forbindelse med strategi for grundvandskontrol, at

projektet i relevant omfang fokuserer på at styre og dokumentere, at der ikke sker

uønskede sænkninger af grundvandet i et omfang eller i områder, hvor dette kan

være kritisk.


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

For at få tilstrækkeligt kendskab til grundvandsniveauerne og de tidsmæssige og

arealmæssige variationer i områder langs de enkelte konstruktioner, kan der derfor

med fordel etableres et program for monitering af grundvandspotentialer tidligt i

planlægningsprocessen. Formået med et sådan program er bl.a. følgende:

• Sikre opbygningen af et referencegrundlag før anlægsarbejderne igangsættes i

marken. Dvs. hvad er de naturlige vandstande og vandstandsvariationer i området.

Med "de naturlige" menes vandstande og vandstandsvariationer der ikke

er påvirket af den 3. Limfjordsforbindelse.

• Medvirke til etablering af grundlag for designkriterier med mere i forhold til de

enkelte konstruktioner

• Sikre at der kan fastsættes et praktisk anvendeligt og håndterbart system for

grundvandskontrol samt herunder beregnes konkrete værdier (reference- og

styringsniveauer) som basis for grundvandshåndtering og -kontrol.

• Sikre under anlægsarbejderne det fortsatte grundlag for styring og kontrol i forhold

til håndtering af grundvand, koordineret med detail-monitering omkring

hvert anlæg.

• Sikre tilsvarende i den permanente fase kaldet driftsfasen, se nedenfor.

Ligeledes kan det være nødvendigt at der i delområder også sættes fokus på de

vandkemiske forhold, både mht. reference-situationen og risici for ændringer som

følge af anlægsarbejdets aktiviteter. Dette gælder både naturlig vandkvalitet og mil-

jøfremmede stoffer. I forbindelse med forundersøgelserne og inden anlægsarbej-

derne igangsættes bør der udtages vandprøver til kemisk analyse. Under anlægsfa-

sen vil der desuden blive stillet krav om regelmæssig udtagning af vandprøver i for-

hold til oppumpning og afledning af vand. Omfanget af nødvendige vandprøver må

afklares iht. myndighedernes krav.

Vedrørende TBM-kemikalier, såfremt der udføres et boret tunnel, vurderes mæng-

derne og påvirkningen generelt at være små og lokale, hvorfor monitering af disse

stoffer forventes at blive begrænset. Et program for monitering i grundvand og af-

lednings/overfladevand kan ikke fastlægges før det endelige valg af materialer og

produkter er truffet.

Der skal endvidere etableres et overvågningsprogram for oppumpede vandmæng-

der, afledning af vand til recipient eller kloak, evt. reinfiltration ved hver lokalitet, hvor

der skal foretages oppumpning. Der udarbejdes generelle procedurer som omfatter

kriterier for målefrekvenser, afrapporteringer, aktionsværdier, kontrol og tilsyn for

overvågningen, som udføres i henhold til specifikke krav for de enkelte lokaliteter og

konstruktioner angivet i de tilladelser der gives af myndighederne. Der kan tilsvaren-

de moniteres på vandkvaliteten uanset om det oppumpede vand udledes til reci-

pient, kloak eller reinfiltreres. Der må forventes forskellige krav til analyse-parametre

fra den ene lokalitet til den anden alt efter beliggenhed, lokale forhold samt evt. sær-

lige recipient forhold.

575


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

576

Der skal udarbejdes beredskabsplaner, som beskriver procedurer for håndtering af

uventede situationer, som f.eks. overskridelse af fastsatte styringsniveauer for vand-

standssænkning og fastsatte grænseværdier for uønskede stoffer i grundvandet

samt i vand der udledes.

14.9.2 Driftsfasen

Monitering af grundvandspotentialer kan med fordel fortsættes i en periode efter

afslutning af anlægsarbejdet. Ofte vil myndighederne stille krav, om at monitering

fortsætter en kort periode, f.eks. 3-6 måneder.

Ligeledes kan monitering af grundvandspotentialer efter anlægsarbejdet færdiggø-

relse, ved sammenligning med reference-vandstande inden anlægsarbejdet blev

igangsat, dokumentere at konstruktionerne ikke har en uønsket påvirkning på omgi-

velser, i form af eksempelvis barriereeffekt. Dette har særlig værdi hvis andre effek-

ter, som ikke har med den 3. Limfjordsforbindelse at gøre, kan resultere i samme

slags påvirkninger. Specielt kan i den sammenhæng nævnes den ventede risiko for

stigning af overfladevand og grundvand pga. klimaforandringerne.

Såfremt stigende vandstande pga. klimaforandringer eller andre forhold vurderes at

kunne få betydning for de enkelte konstruktioner, kan der også af rent konstrukti-

onsmæssige hensyn foretages monitering af grundvandspotentialer i forhold til op-

drift.

Der forventes ikke i driftsfasen foretaget monitering i forhold til grundvandskemi eller

allerede kendte grundvandsforureninger, idet eventuel generel monitering forventes

foretaget af myndighederne.

Såfremt der under anlægsfasen sker uheld eller der sker en uhensigtsmæssig

spredning af anvendte hjælpestoffer, kan det dog blive nødvendigt med forsat moni-

tering i udvalgte boringer.

I forhold til eventuelle påvirkninger på miljøet kan det desuden blive nødvendigt at

udføre monitering af indsivende vand til tunnel- og vejanlæg inden afledning til ek-

sempelvis recipient, afhængig af de konkrete udformninger af anlæggene.

14.10 Manglende viden og oplysninger

Videngrundlaget for vurdering af projektets virkning på grundvandsforhold vurderes

at være tilstrækkeligt på VVM-niveau.

Der er endnu ikke igangsat detaljerede geotekniske, geologiske, hydrogeologiske og

miljøtekniske forundersøgelser i forbindelse med de enkelte mulige konstruktioner

og linjeføringer.

Denne tekniske baggrundsrapport er derfor foretaget på baggrund af eksisterende

data og viden om jordbundsforhold og de hydrogeologiske/hydrauliske forhold i om-

råderne omkring de enkelte konstruktioner. De udførte vurderinger og grundvands-

modelleringer mv. bygger derfor samlet på et meget begrænset datagrundlag, hvor-

for vandmængder, nødvendige dybder af afskærende vægge mv. må betegnes som


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

foreløbige. Eksempelvis foreligger der endnu ikke resultater fra prøvepumpninger,

flowlogs og lignende til nærmere vurdering af grundvandsmagasinernes hydrauliske

parametre og indstrømningszoner lokalt omkring de enkelte konstruktioner, ligesom

der på mange lokaliteter også kun findes begrænsede boreoplysninger og dermed

begrænset viden om de geologiske forhold.

Det er derfor vigtigt at understrege, at endelig valg af metoder og omfang af nød-

vendige afværgeforanstaltninger, herunder eksempelvis endelig dybde af afskæren-

de vægge, bl.a. skal besluttes i detailfasen på basis af detailundersøgelser og en

miljømæssig-teknisk -økonomisk optimering.

14.10.1 Geologi

Der er behov for supplerende viden om udbredelse af de geologiske lag over kal-

kens overflade. De geologiske lag skal kortlægges i de områder, der forventes at

blive påvirket af grundvandssænkning, og særligt i nærområdet omkring konstrukti-

onerne, som bliver aktuelle. Den geologiske kortlægning bør have særligt fokus på

at vurdere udbredelse, tykkelse og sammensætning af ukonsoliderede lag og aflej-

ringer med stort organisk indhold, samt udbredelse af permeable lag, som vi bidrage

til tilstrømning til konstruktionerne. Metoderne til at gennemføre undersøgelsen vil

være boringer evt. kombineret med geofysiske undersøgelser

14.10.2 Hydrogeologi og hydrauliske parametre

Som nævnt forligger der kun i begrænset omfang data omkring de lokale hydrogeo-

logiske forhold. Det vil derfor være relevant at udføre længerevarende prøvepump-

ninger lokalt med kontinuert pejling i pumpeboringer og en del pejleboringer filtersat i

flere niveauer. Disse undersøgelser kan bidrage til at vurdere og nærmere fastlæg-

ge de relevante hydrauliske parametre, herunder transmissivitet, lagenes permeabi-

litet samt lækageforhold mellem de dybereliggende lag og de terræn- og funda-

mentsnære lag. Samtidig bør der udføres flowlogs i de enkelte boringer for at vurde-

re indstrømningsfordelingen ned gennem lagene, således at nødvendige dybder af

afskærende vægge kan fastsættes.

Som tidligere nævnt kan der med fordel etableres et semi-regionalt pejleprogram

tidligt i processen, hvilket vil sige noget om vandstande og vandstandsvariationer i

de enkelte lag, reference-grundlag, samt magasinforhold og magasinsammenhæn-

ge. I forbindelse hermed er det vigtigt at der etableres sammenhænge pejleserier

mellem Limfjorden og de enkelte jordlag, således at den hydrauliske forbindelse fra

Limfjorden til de enkelte lag kortlægges nærmere.

På baggrund af ovennævnte pejlinger og boreoplysninger mv. kan de opstillede

grundvandsmodeller opdateres, detaljeres og rekalibreres, og design af konstruktio-

ner, afskærende vægge og eventuelt andre relevante afværgeforanstaltninger kan

optimeres.

Vedrørende påvirkning fra klimaforandringer skal det understreges, at stigende

vandstande i Limfjorden og i mindre grad stigende nedbør også vil forårsage stigen-

de grundvand i store områder omkring Limfjorden. Det bør vurderes nærmere på

basis af ovennævnte undersøgelser kombineret med brug af opsatte og velkalibre-

577


Kapitel 14. Geologi og grundvand Rapport 380 2011

578

rede grundvandsmodeller, hvilket konkret effekt dette har, idet det har stor indflydel-

se på endelig fastlæggelse af designkriterier mv. Desuden er det yderst relevant i

forhold til at dokumentere at anlæggene i driftsfasen ikke afstedkommer en uaccep-

tabel barriereeffekt, idet det er nødvendigt at kunne vurdere og adskille klimabetin-

gede stigende grundvandsstand og stigende grundvandsstand, der skyldes de etab-

lerede konstruktioner.

14.10.3 Grundvandskemi og afledningsforhold

Den naturlige grundvandskemi skal kortlægges i områder, som forventes at blive

påvirket af grundvandssænkning, især i nærområdet omkring de konstruktionerne,

der er aktuelle. Det foreslås, at der gennemføres prøve-oppumpninger af grund-

vand hvor konstruktionerne skal etableres med henblik på at analysere hvilke stoffer

den aktuelle oppumpning vil indeholde. På baggrund af resultaterne kan eventuelle

nødvendige afværgeforanstaltninger for at nedbringe stofkoncentrationer i grund-

vandet, som kan være skadelige for vandmiljøet i recipienten, vurderes.

14.10.4 Vandbehandling og eventuel reinfiltration

Det kan eventuelt i enkelte tilfælde afhængig af endeligt valg af linjeføring og kon-

struktioner være nødvendigt at reinfiltrere det oppumpede grundvand, for at sikre at

vandstanden holdes oppe på de ønskede niveauer lokalt, såfremt der er sænknings-

følsomme bygninger og anlæg lokalt. Dette skal vurderes på baggrund af mere de-

taljerede oplysninger lokalt, herunder boreoplysninger og eventuelle oplysninger om

funderingsforhold lokalt. Hvad enten reinfiltration er nødvendigt/relevant eller afled-

ning til Limfjorden er tilstrækkelig vil grundvandskemiske data og eventuelt indhold

af miljøfremmede stoffer indgå i en nærmere vurdering af eventuel rensning inden

udledning/reinfiltration.

14.11 Referencer

1 Bertelsen, Ole 1987. Geologi i Aalborg-området. DGU.

2 COWI 2006. 3. Limfjordsforbindelse - Konsekvensvurdering for marine Natura

2000 habitater og arter. For Nordjyllands Amt, september 2006.

3 Danmarks Miljøportal 2011: http://www.miljoeportal.dk/

4 GEUS 2011. GEUS’ Jupiter database: http://www.geus.dk/geuspage-

dk.htm?http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm

5 Hedeselskabet 2005a. Nordjyllands Amt, Aktivitetsområde 19, Regional grund-

vandskemi. For Nordjyllands Amt, juni 2005

6 Hedeselskabet 2005b. Nordjyllands Amt, Aktivitetsområde 20, Regional grund-

vandskemi. For Nordjyllands Amt, juni 2005.


15. STØJ

Indholdsfortegnelse

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

15. STØJ 579

15.1 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj 581

15.2 Metode 581

15.3 Beregningsforudsætninger 582

15.3.1 Støjkort og støjudbredelseskurver 583

15.3.2 Støjbelastede boliger 584

15.3.3 Støj i anlægsfasen 586

15.4 Påvirkning i anlægsfasen 586

15.4.1 Egholmlinjen 586

15.4.2 Lindholmlinjen 587

15.4.3 Østforbindelsen 587

15.5 Trafikstøj påvirkning i driftsfasen 588

15.5.1 Støjudbredelse 588

15.5.2 Resultat af støjkortlægningen 596

15.6 Kumulative virkninger 598

15.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 598

15.8 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 599

15.9 Sammenligning af alternativer 599

15.10 Overvågning 599

15.11 Manglende viden 599

15.12 Referencer 600

Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet

dB. Støj fra vejtrafik er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskeli-

ge øre ikke er lige følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn

hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menne-

skelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. I denne rapport er anvendt en-

heden dB, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau.

579


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

580

Figur 15.1 Støjbarometer

Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige

store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 dB højere. Dette be-

tyder i praksis, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjni-

veauet på 3 dB.

Den mindste ændring i lydtrykniveauet som det menneskelige øre kan opfatte,

er en ændring på 1 dB når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart

efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hør-

bar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes

som en halvering af støjen.

Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj fra vejtrafik. Genevirkningen

afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv.,

men også sociale og psykologiske faktorer har betydning.


Støj fra vejtrafik kan være sundhedsskadeligt. Undersøgelser indikerer, at gen-

tagne støjpåvirkninger kan være medvirkende årsag til permanent forhøjelse af

blodtrykket og manglende psykisk velbefindende. Støj kan forstyrre søvn og

verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at det indendørs støjniveau

ikke bør overstige 30 dB om natten.

15.1 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj

De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens

vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje” (Miljøstyrelsen 2007). Grænseværdierne

anvendes ved udlægning af nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs

eksisterende veje. Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med fore-

byggelse mod støjgener, men lægges også til grund, når man skal vurdere

støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje.

Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men Mil-

jøstyrelsen finder, at der bør tages sammen hensyn til støjen, når man plan-

lægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger.

Følgende vejledende grænseværdier benyttes afhængigt af områdetype og

anvendelse.

Tabel 15.1 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik

Områdetype

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder,

campingpladser o.l.

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger,

plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver,

udendørs opholdsarealer og parker

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

Vejledende

grænseværdi

Lden 53 dB

Lden 58 dB

Hoteller, kontorer mv. Lden 63 dB

På baggrund af EU-støjdirektivet 1 om støjkortlægning og handlingsplaner er

støjindikatoren L den indført i 2007. Støjindikatoren L den udregnes på basis af

støjniveauer beregnet for dag-, aften- og natperioderne. Støjen i aftenperioden

(kl. 19-22) og natperioden (kl. 22-07) tillægges genetillæg på henholdsvis 5 dB

og 10 dB, hvorefter døgnækvivalentniveauet beregnes.

15.2 Metode

Der er gennemført beregninger og vurderinger af de støjmæssige virkninger

som de nye veje og trafikomlejringer afstedkommer.

Beregningsresultaterne er vist på støjudbredelseskort med farveangivelser for

støjniveauer i 5 dB intervaller. For hvert scenarie er der desuden foretaget en

1 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring

af ekstern støj

581


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

582

kortlægning af antal støjbelastede boliger og beregning af støjbelastningstal

SBT.

Tabel 15.2 Basis for beregning af trafikstøj

Trafikscenarie År Støjudbredelseskort Støjbelastede boliger SBT

Basis 2020 - √

Egholmlinjen 2020 √ √

Lindholmlinjen 2020 √ √

Østforbindelsen 2020 √ √

Beregningerne af støjudbredelsen for vejtrafikstøjen er udført ved anvendelse

af beregningsmetoden NORD2000 i overensstemmelse med brugervejlednin-

gen (DELTA 2006a, DELTA 2006b).

Yderligere er anvendt Miljøsty-

relsens vejledninger nr. 4/2007

"Støj fra veje” og nr. 4/2006

"Støjkortlægning og støjhand-

lingsplaner".

Alle beregninger er foretaget

ved hjælp af edb-programmet

SoundPLAN version 7.0, upda-

te 24.02.11.

15.3 Beregningsforudsætninger

Støjbelastningstal SBT

Der er opbygget digitale 3D modeller i SoundPLAN indeholdende vejprojekter,

terræn og omgivelsesdata som bygninger, støjvolde mv.

Til støjberegningerne er anvendt trafikdata (trafikmængder, hastigheder mv.)

fra trafikmodellen. Årsdøgntrafik, fordelt på lette og tunge køretøjer, er sammen

med kørehastigheder, og alle øvrige beregningsforudsætninger linket til vejmid-

te temaer, således at hver delstrækning har fået tildelt de rette attributter. Der-

efter er vejene, både linjeføringerne og influensvejnettet, som også omfatter

den eksisterende E45 og E39, importeret til modellen i SoundPLAN.

Bygningspolygoner, digitale adresser og BBR-oplysninger, der dækker et om-

råde fra 1 km vest for Egholmlinjen til 1 km øst for Østforbindelsen, er rekvireret

fra Aalborg Kommune. Ved at associere BBR oplysningerne til bygningspoly-

gonerne har alle bygninger fået tildelt bygningshøjde og etageantal og anven-

delsesformålet for den enkelte bygning er identificeret.

Støjbelastningstallet SBT udtrykker den sam-

lede gene langs en vejstrækning eller et

område og beregnes ved at vægte antallet af

boliger, der belastes med en given støjbe-

lastning, med et geneindeks, der stiger med

stigende støjbelastning.

Terrænoverfladernes egenskaber er defineret i henhold til Miljøstyrelsens vej-

ledning nr. 4/2007. Byområder samt områder med åbent vand er defineret som


type G (akustisk hårdt) mens landområder er defineret som type D (akustisk

blødt). Kørebanerne er defineret som akustisk hårde.

Der er for hele området beregnet terrænmodeller omfattende hver af de kote-

satte vejprojekter og eksisterende terrænhøjder.

På eksisterende og nye motorvejsstrækninger er der anvendt tyndlagsbelæg-

ning (TBk8mm), som dæmper støjudbredelsen ca. 2 dB sammenlignet med

belægning SMA, der er anvendt på alle øvrige vejstrækninger. Støjreduktionen

opnås ved at bruge mindre stenstørrelse end normalt samt en anden fordeling

af størrelsen af stenene i asfalten. Det giver belægningen en jævn overflade

med en åben struktur, hvilket bevirker at dæk/vejbanestøjen reduceres. Det er

valgt også at benytte ny og mindre støjende asfaltbelægning (tyndlagsbelæg-

ning) på de eksisterende motorveje for at give det rette sammenligningsgrund-

lag løsningerne imellem.

Der er ved beregning af støjudbredelseskurverne anvendt 4 meteorologisk

klasser, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anvendelse af

Nord2000 til støjberegninger" (Miljøstyrelsen 2008). Ved beregning af facade-

støjniveauer er der anvendt 1 meteorologisk klasse, da resultatet skal anven-

des til en relativ vurdering af antallet af støjbelastede boliger imellem reference

og scenarier.

Eksisterende og forslag til fremtidige støjskærme og -volde langs modellens

vejstrækninger er registreret og indlagt i beregningsmodellen med angivelse af

højde over terræn/kørebane. Støjskærme vil generelt blive placeret ca. 1,0 m

bag autoværn, så krav til oversigtsforhold, placering af tavler og skilte samt

sikkerhedsafstand fra kørebanekant mv. kan overholdes.

15.3.1 Støjkort og støjudbredelseskurver

Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne er der udført beregnin-

ger af støjniveauet i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 25 x 25

m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredel-

seskonturerne. Beregningshøjden er ansat til 1,5 m.o.t., svarende til den højde

for hvilken de vejledende grænseværdier for udendørsarealer er gældende.

Støjudbredelseskonturerne er beregnet for hver af de tre mulige Limfjordsfor-

bindelser og viser de nye vejes, og eksisterende motorvejes, støjmæssige på-

virkning af omgivelserne. Tilslutningsanlæggene er inkluderede i støjudbredel-

seskonturerne. Beregningsområdet er afgrænset til 1 km på hver side af veje-

ne. Der er ikke beregnet støj på områder og ved boliger, i afstande fra motorve-

jene, hvor modelvejnettet ikke er fuldstændigt.

Der er først foretaget beregning af støjudbredelseskonturerne uden andre støj-

skærme end de allerede eksisterende. På baggrund af resultaterne er der fore-

taget vurdering af behovene for yderligere støjskærme og disse forslag er ble-

vet inddateret i beregningsmodellen. De viste støjudbredelseskonturer og de

beregnede støjbelastningstal, SBT, inkluderer virkningerne af støjskærmene.

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

583


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

584

Hvor en eksisterende eller ny vej krydser en motorvejsføring og hvor der er

foreslået en støjafskærmning langs motorvejen, er der suppleret med bereg-

ninger hvor krydsende veje er inkluderet. Formålet er at undersøge om den

ønskede virkning af de foreslåede støjskærme reduceres grundet væsentlig

støj fra andre nærliggende veje.

Forslagene til støjskærme er optegnede på støjkortene med sort. De eksiste-

rende støjskærme er af forskellig højde afhængigt af placering og terrænkoter

langs vejene. De nye støjskærme langs de nye veje er til beregningerne 3,5

meter høje. Eventuel senere detailplanlægning og optimering af virkningen af

nye støjskærme kan betyde justeringer af skærmhøjder og placeringsafstande

til vejkanter.

15.3.2 Støjbelastede boliger

Den støjmæssige virkning er opgjort ved en kortlægning af antallet af støjbela-

stede boliger og beregning af støjbelastningstallet SBT.

Støjbelastningstallet er en vægtet sum af de støjbelastede boliger, hvor de

mest støjbelastede boliger vejer tungest. Til vægtningen benyttes en genefak-

tor, som afhænger af de enkelte boligers støjbelastning.

Genefaktoren er et index, der udtrykker hvor generende et givet lydtrykniveau

føles for beboerne ved brug af have/altan, åbning af vinduer, telefonsamtaler,

almindelig samtale og brug af radio og fjernsyn. Et støjbelastningstal tæt ved 0

er således udtryk for, at støjforholdene i et boligområde kan betegnes som acceptable.

Støjbelastningstallene er opgjort for alle veje, hvor trafikken, som følge af de

nye vejanlæg, ændres med mere end 25 %. Dette svarer til en ændring i trafik-

støjen på ca. 1 dB. Der er udvalgt et influensvejnet som indeholder alle de vej-

strækninger hvor ændringen af trafikmængden er større end ovenstående 25

%. Influensvejnettet er det samme for alle beregningsscenarierne. For hvert

beregningsscenarie er influensvejnettet associeret med de tilhørende trafik-

mængder udtrykt ved årsdøgnværdier.

Da støjkortlægningen ikke omfatter alle veje i området vil resultaterne udeluk-

kende kunne anvendes til sammenligning af beregningsresultaterne i forhold til

basisscenariet.


I SoundPLAN er der via "Facade Noise Map" foretaget beregning i et bereg-

ningspunkt pr. facadedel pr. etage. De enkelte SoundPLAN resultatfiler, er im-

porteret til en database og overført til en samlet tabel. Via en række fore-

spørgsler udtrækkes det maksimale beregnede støjniveau (punkt) pr. etage.

Hvert resultatpunkt repræsenterer således en etage pr. bygning og kan via

bygningens entydige ID knyttes til BBR oplysninger og antallet af støjbelastede

enheder og SBT kan beregnes pr. etage. Antallet af støjbelastede enheder op-

deles i intervaller som grupperes og summeres pr. bygningsanvendelse.

Den valgte optællingsmetode vurderes i nogle tilfælde at overestimere antallet

af støjbelastede boliger. Ved etageejendomme placeret vinkelret på vejen vil

nærmeste facade og dermed det maksimale beregnede støjniveau repræsente-

re alle lejligheder i bygningen. Da der er tale om opgørelser som led i en støj-

kortlægning, hvor den faktiske placering af hver lejlighed i forhold til bygningens

facader ikke kendes, vurderes denne metode bedst at kunne sikre at alle støj-

belastede boliger medtages.

For hvert af de 4 beregningsscenarier er der foretaget beregning af støjniveau i

137.000 facadepunkter. For de to vestforbindelser er beregningerne desuden

opdelt i en situation for selve linjeføringen og en situation for influensvejnettet.

Nedenstående tabel viser de udførte beregningsscenarier for optælling og

sammenligning af støjbelastningstal i forhold til basisscenariet.

Tabel 15.3 SBT beregningsscenarier. Østforbindelsen er del af eksisterende motorvej.

Trafikscenarie

Influensvejnet,

inkl. eksisterende

motorvej

Linjeføring SBT rel. basis 2020

Basis 2020 √ - √

Egholmlinjen 2020 √ √ √

Lindholmlinjen 2020 √ √ √

Østforbindelsen 2020 √ - √

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

585


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

586

Der er desuden foretaget optælling af støjbelastningstal for kolonihavehusene

omfattende foreningerne Højvang, Fritiden, Sofiendal, Kongelunden, Brixlund,

Norden, Fjordglimt og Åblink. Optællingerne af støjbelastede kolonihavehuse er

foretaget på baggrund af støjudbredelseskortene, da BBR data og anvendel-

seskoder ikke var dækkende.

15.3.3 Støj i anlægsfasen

Der er foretaget en kvalitativ vurdering af anlægsstøj på baggrund af linjeførin-

ger, oplysninger om art og omfang af anlægsarbejdet samt tidligere erfaringer

fra lignende anlægsprojekter.

15.4 Påvirkning i anlægsfasen

Ved større anlægsprojekter er det forventeligt, at der indgår støjende aktivite-

ter. Karakteren af støjen fra anlægsarbejdet vil variere igennem anlægsperio-

den fra dag til dag, efterhånden som arbejdet skrider frem. Støjkilderne omfat-

ter typisk større entreprenørmaskiner, gravemaskiner, kraner, lastbiler og sær-

ligt støjende maskiner som rambukke til nedramning eller til nedvibrering af

spuns. Aktiviteterne vil hovedsageligt foregå på eller tæt ved selve vejanlæg-

get, men det kan forventes, at de omliggende offentlige veje benyttes til afledt

trafik af lastvogne.

En typisk entreprenørmaskine vil i løbet af en arbejdsdag støje op til 50 dB(A)

på 100 meters afstand. Nærmere end 50 meter vil støjbelastningen fra en en-

kelt typisk entreprenørmaskine nå op over 65 dB(A).

Ved særligt støjende aktiviteter som nedramning af spuns med hydraulisk

hammer kan det ækvivalente støjniveau i løbet af en arbejdsdag nå helt op på

70 dB(A) i 100 meters afstand. Afhængig af terrænforhold og mellemliggende

bebyggelse kan støjniveauet på 350 meters afstand være op til 60 dB(A). Stø-

jen fra nedramning vil som regel opleves som særligt generende på grund af

dens karakter af impulsstøj.

Aalborg Kommunes retningslinjer for støj fra byggearbejde tillader som hoved-

regel kun, at der arbejdes på hverdage og i dagtimerne (kl. 7-16). De støjende

anlægsarbejder vil som hovedregel gennemføres i dette tidsrum, men afvigel-

ser fra dette vil kunne forekomme.

15.4.1 Egholmlinjen

Egholmlinjen føres hovedsageligt gennem åbent land med få boliger nær an-

lægsarbejdet. Den eksisterende baggrundsstøj i området må forventes at være

begrænset, og anlægsstøjen vil dermed fremstå hørbar i større områder. Støj-

belastningen forventes hovedsageligt at vedrøre boliger i områderne ved

krydsningerne med Nørholmsvej og med Nibevej. Særligt må der forventes

hørbare støjniveauer over kortere perioder i forbindelse med nedramningsar-

bejder for eksempel ved etablering af spuns til støttevægge og ved opsætning

af støjskærme.


I forbindelse med vejarbejdet vil der skulle indrettes arbejdspladser på stræk-

ningen. Pladserne forventes at benyttes til kontorer, skure og materiel, men

ikke til egentlige støjende aktiviteter. Støjen fra disse arbejdspladser forventes

hovedsageligt at være fra transport af materiel til og fra pladserne.

Der vil forekomme støjende aktiviteter ved både bro- og tunnelarbejderne. Om-

fanget af støjende aktiviteter på disse arbejdspladser er endnu ikke fastlagt,

men det må forventes, at disse aktiviteter vil medføre en mere vedvarende

støjbelastning i området.

15.4.2 Lindholmlinjen

Lindholmlinjen føres delvist som Egholmlinjen gennem åbent land, men bliver

anlagt tættere på den nordvestlige del af Aalborg. Udover boligområderne ved

krydsningerne med Nørholmsvej og med Nibevej så er det hovedsageligt boli-

gerne mellem Nørholmsvej og Johannesmindevej, samt boliger på Åvej og El-

lebæk, der i perioder vil opleve støjbelastning fra anlægsarbejderne. Særligt

må der forventes hørbare støjniveauer over kortere perioder i forbindelse med

nedramningsarbejder for eksempel ved etablering af spuns i støttevægge og

ved opsætning af støjskærme.

I forbindelse med vejarbejdet vil der skulle indrettes arbejdspladser på stræk-

ningen. Pladserne forventes at benyttes til kontorer, skure og materiel, men

ikke til egentlige støjende aktiviteter. Støjen fra disse arbejdspladser forventes

hovedsageligt at være fra transport af materiel til og fra pladserne.

Det vil ligeledes være nødvendigt at indrette arbejdspladser ved tunnelarbejdet.

Omfanget af støjende aktiviteter på disse arbejdspladser er endnu ikke fastlagt,

men det må forventes, at disse aktiviteter vil medføre en mere vedvarende

støjbelastning i området.

15.4.3 Østforbindelsen

Hoveddelen af anlægsaktiviteterne vil foregå i byområder, og arbejdet forven-

tes i stor grad at påvirke boliger nær vejanlægget fra Dall i syd til Bouet på

nordsiden. Området er i forvejen præget af baggrundsstøj fra trafikken på

strækningen, men på grund af anlægsstøjens skiftende karakter og niveau, vil

støjen alligevel forventes at være hørbar i større områder. Særligt må der for-

ventes mærkbare støjniveauer over kortere perioder i forbindelse med nedram-

ningsarbejder for eksempel ved etablering af spuns i støttevægge og ved op-

sætning af nye og flyttede støjskærme.

I forbindelse med vejarbejdet vil der skulle indrettes arbejdspladser på stræk-

ningen. Pladserne forventes at benyttes til kontorer, skure og materiel, men

ikke til egentlige støjende aktiviteter. Støjen fra disse arbejdspladser forventes

hovedsageligt at være fra transport af materiel til og fra pladserne.

Det vil ligeledes være nødvendigt at indrette arbejdspladser ved tunnelarbejdet.

Omfanget af støjende aktiviteter på disse arbejdspladser er endnu ikke fastlagt,

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

587


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

588

men det må forventes, at disse aktiviteter vil medføre en mere vedvarende

støjbelastning i området.

15.5 Trafikstøj påvirkning i driftsfasen

15.5.1 Støjudbredelse

Nedenstående viser udbredelsen af trafikstøj i driftsfasen for henholdsvis Eg-

holmlinjen, Lindholmlinjen og Østforbindelsen, når der er taget højde for støjaf-

skærmning.

Dele af de nye linjeføringer vil blive hævet over det omkringliggende terræn.

Det betyder, at støjkonturerne, som er beregnet 1,5 m.o.t, lokalt indsnævres

hvor beregningshøjden er lavere en vejkoten. Dette er årsagen til, at eksem-

pelvis 63 dB og 68 dB støjkonturerne for Egholmlinjen snævrer ind langs fjord-

krydsningen. Dette til trods for at vandoverfladen er akustisk hård og lydreflek-

terende.

Nedenstående tabel viser omfanget af foreslåede nye støjskærme for hvert

scenarie.

Tabel 15.4 Omfanget af nye støjskærme foreslået for hvert af scenarierne.

Trafikscenarie Støjskærme [m]

Egholmlinjen 2400 m

Lindholmlinjen 7400 m

Østforbindelsen 3600 m


15.2 Egholmlinjen. Forslag til placering af støjskærme langs Egholmlinjen.

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

589


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

590

15.3 Egholmlinjen. Udbredelse af trafikstøj beregnet som LDEN [dB(A)] 1,5 meter over

terræn


Figur 15.4 Lindholmlinjen. Forslag til placering af støjskærme langs Lindholmlinjen.

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

591


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

592

Figur 15.5 Lindholmlinjen. Udbredelse af trafikstøj beregnet som LDEN [dB(A)] 1,5 meter

over terræn


Figur 15.6 Lindholmlinjen. Udbredelse af trafikstøj beregnet som LDEN [dB(A)] 1,5 meter

over terræn

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

593


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

594

Figur 15.7 Østforbindelsen. Forslag til placering af støjskærme langs Østforbindelsen.


Figur 15.8 Østforbindelsen. Udbredelse af trafikstøj beregnet som LDEN [dB(A)] 1,5 meter

over terræn

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

595


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

596

15.5.2 Resultat af støjkortlægningen

Nedenstående tabeller viser resultaterne af støjkortlægningen opgjort ved an-

tallet af støjbelastede boliger opdelt i intervaller på 5 dB fra 58 dB til over 73 dB

og tilhørende beregnet SBT.

Tabel 15.5 Antal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet - basis 2020

Basis 2020 Antal enheder pr. interval dB(A)

Bygnings anvendelse 58-63 63-68 68-73 > 73 SBT

Fritliggende enfamilieshus 190 126 30 2 61,8

Række-, kæde- eller dobbelthuse 55 21 1 0 10,8

Etageboligbebyggelse 1664 2077 1164 24 1152,3

Øvrige (kollegium, institutioner mv.) 207 71 2 0 38,0

SUM 2116 2295 1197 26 1263

Tabel 15.6 Antal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet - Østforbindelsen

Østforbindelsen Antal enheder pr. interval dB(A)

Bygnings anvendelse 58-63 63-68 68-73 > 73 SBT

Fritliggende enfamilieshus 178 118 34 2 61,4

Række-, kæde- eller dobbelthuse 59 9 1 1 9,9

Etageboligbebyggelse 1625 2077 1113 24 1121,8

Øvrige (kollegium, institutioner mv.) 155 71 2 0 32,9

SUM 2017 2275 1150 27 1226

Tabel 15.7 Antal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet - Egholmlinjen

Egholmlinjen Antal enheder pr. interval dB(A)

Bygnings anvendelse 58-63 63-68 68-73 > 73 SBT

Fritliggende enfamilieshus 193 135 16 0 55,6

Række-, kæde- eller dobbelthuse 78 2 1 0 8,6

Etageboligbebyggelse 1613 2148 808 0 941,0

Øvrige (kollegium, institutioner mv.) 159 68 2 0 30,4

SUM 2044 2353 827 0 1036


Tabel 15.8 Antal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet

Lindholmlinjen Antal enheder pr. interval dB(A)

Bygnings anvendelse 58-63 63-68 68-73 > 73 SBT

Fritliggende enfamilieshus 215 78 12 0 43,0

Række-, kæde- eller dobbelthuse 38 15 1 0 6,5

Etageboligbebyggelse 1212 911 1939 0 1195,7

Øvrige (kollegium, institutioner mv.) 60 167 1 0 36,9

SUM 1525 1171 1953 0 1282

Tabel 15.9 Sammenfatning af antal støjbelastede boliger langs beregningsvejnettet

Antal enheder pr. interval dB(A)

Forbindelse 58-63 63-68 68-73 > 73 I alt SBT

Basis 2020 2116 2295 1197 26 5634 1263

Østforbindelsen 2017 2275 1150 27 5469 1226

Egholmlinjen 2044 2353 827 0 5224 1036

Lindholmlinjen 1525 1171 1953 0 4649 1282

Egholmlinjen giver anledning til lavere støjbelastningstal end referencen og

Østforbindelsen, hvilket skyldes at en del af trafikken ledes uden om byen.

Særligt stor er ændringen på antallet af boliger, som udsættes for støjniveauer

over 68 dB.

Lindholmlinjen adskiller sig, ligesom Egholmlinjen, fra basisscenariet og Øst-

forbindelsen ved, at ingen boliger belastes med støjniveauer over 73 dB. Men

for Lindholmlinjen "flyttes" et stort antal boliger fra intervallet 63-68 dB til inter-

vallet 68-73 dB, sammenlignet med både Østforbindelsen og Egholmlinjen.

Årsagen er at specielt mange etageejendomme, omkring motorvejsindføringen

i den nordvestlige del af Aalborg by, og Nørresundby, påvirkes af den forøgede

trafikmængde. På trods af, at Lindholmlinjen giver det totalt færreste antal boli-

ger (i alt 4649 stk.) der belastes med støj over 58 dB, sammenlignet med de

øvrige scenarier, giver Lindholmlinjen anledning til det højeste støjbelast-

ningstal.

Forskellen mellem støjbelastningstallene for basis2020 og Østforbindelsen er

både en følge af påvirkningen af trafikmængderne på vejnettet og de foreslåe-

de støjskærme. Da en del af de nye støjskærme langs Østforbindelsen er pla-

ceret ved områder med kolonihavehuse betyder det, at antallet af støjbelastede

kolonihavehuse reduceres som vist i nedenstående tabel.

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

597


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

598

Tabel 15.10 Antal støjbelastede kolonihaver langs beregningsvejnettet

Antal kolonihaver pr. interval dB(A)

Forbindelse 58-63 63-68 68-73 > 73 I alt SBT

Basis 2020 155 89 40 13 297 67

Østforbindelsen 156 57 19 2 234 40

Egholmlinjen 126 47 16 2 191 33

Lindholmlinjen 158 55 16 1 230 38

Enkelte bygninger vil blive eksproprieret hvor de ligger hvor linjeføringer og

vejanlæg er planlagt. Disse bygninger indgår derfor ikke i støjberegningerne.

15.6 Kumulative virkninger

Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative virkninger af støj fra Lim-

fjordsforbindelsen. Det gælder såvel anlægsfasen som driftsfasen.

15.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Ved bygge- og anlægsaktiviteter kan der med rettidig planlægning og f.eks.

vha. en miljøhandlingsplan laves retningslinjer for entreprenører mv. til minime-

ring af gener og negative påvirkninger fra projekters anlægsfase. De vil i større

eller mindre grad kunne reducere dels støjgener fra entreprenørmateriel og

entreprenørarbejder. Omfanget af foranstaltninger, vil først blive endeligt fast-

lagt på et senere tidspunkt i projektforløbet. Det anbefales i den forbindelse at

der udarbejdes en strategi for håndtering af støj i anlægsperioden med speciel

fokus på at afhjælpe genevirkninger i bolig- og rekreative områder, samt kom-

munikation til naboer. Anlægsarbejdet bør generelt tilrettelægges, så støjgener

begrænses mest muligt.

Mulighederne for afværgende foranstaltninger med hensyn til støjbelastning i

omgivelserne begrænser sig generelt til optimering af arbejdsmetoder samt

eventuelt støjafskærmning. Følgende generelle afværgeforanstaltninger kan

komme på tale:

• Ved anlægsarbejde stammer de mest støjende aktiviteter oftest fra ned-

ramning af spuns. Kombinationen af impulsstøj og høj kildestyrke medvir-

ker til at denne støj er særligt generende. Afhængigt af jordforhold og den

nødvendige funderingsdybde findes der dog alternative arbejdsmetoder,

som for eksempel nedvibrering af spuns. Ved nedvibrering er kildestyrken

markant lavere end for rambuk med faldlod, og støjen har ikke samme ka-

rakter af impulsstøj. Det ækvivalente støjniveau over en arbejdsdag kan

forventes at blive reduceret med 5-10 dB, hvilket normalt vil opleves som

støjniveauet halveres.

• Der findes øvrige mindre støjende anlægsmetoder til fundering (f.eks.

slidsevæg), men disse vil typisk forlænge anlægsperioden betydeligt.


• Både en vibrerende og en hamrende rambuk kan i øvrigt udstyres med

indkapsling, så støjniveauet reduceres yderligere med op til 3 dB.

• Ved særligt udsatte boliger er det muligt at benytte en høj mobil skærm-

væg tæt på rambukken for at dæmpe støjen for eksempelvis i perioder

med spidsbelastning.

15.8 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

For basis 2020 og Østforbindelsen indgår der ikke nye støjskærme i støjbereg-

ningerne. For Egholmlinjen og Lindholmlinjen er der indregnet støjskærme på

strækninger nær boligområder. Støjskærmene fremgår af støjudbredelseskor-

tene.

På nye og eksisterende motorvejsstrækninger er der regnet med ny og mindre

støjende asfaltbelægning.

15.9 Sammenligning af alternativer

Anlægsfasen

Etablering af Østforbindelsen vil umiddelbart medføre flest boliger påvirket af

anlægsstøj. Vestforbindelserne går delvist gennem det åbne land, og ud fra

støjmæssige hensyn i anlægsfasen er Egholmlinjen at foretrække.

Driftsfasen

Egholmlinjen er den mest gunstige løsning baseret på opgørelsen af støjbela-

stede boliger og støjbelastningstal.

Lindholmlinjen føres ind i Aalborg byområde og giver anledning til et højere

støjbelastningstal men det laveste antal boliger der belastes med støjniveauer

over 58 dB.

Østforbindelsen og basisscenariet er relativt ens opgjort på antal støjbelastede

enheder pr. støjinterval og på støjbelastningstal. Forskellen på støjbelast-

ningstallet for basisscenariet og Egholmlinjen er 18 %, hvilket skal betragtes i

forhold til, at der skal en relativt stor ændring af trafikmængden, på det eksiste-

rende motorvejsnet, til at give en ændring i støjniveauet, på eksempelvis 1 dB.

15.10 Overvågning

Anlægsfasen

Et eventuelt behov for overvågning af støj i anlægsfasen på udsatte steder vil

indgå i miljøledelsessystemet for anlægsarbejdet.

Driftsfasen

Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafikstøj i driftsfasen.

15.11 Manglende viden

Videngrundlaget for vurdering af støj i anlægs- og driftsfase for de tre alternati-

ver vurderes at være tilstrækkeligt på VVM-niveau.

Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

599


Kapitel 15. Støj Rapport 380 2011

600

Ved den endelige detailprojektering bør der udføres mere detaljerede undersø-

gelser af anlægsstøjen på baggrund af valg af metoder, materiel og delprojek-

ters varighed.

15.12 Referencer

1 Miljøstyrelsen 2006. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006. Støjkortlægning

og støjhandlingsplaner

2 Miljøstyrelsen 2007. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. Støj fra Veje

3 Miljøstyrelsen 2008. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anven-

delse af Nord2000 til støjberegninger".

4 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om

vurdering og styring af ekstern støj

5 DELTA 2006a. "Nord2000 Comprehensive Outdoor Sound Propagation

Model Part 1 & Part 2" fra december 2000, revideret 2001 og 2006

6 DELTA 2006b. "User's Guide Nord2000 Road" fra maj 2006


16. VIBRATIONER

Indholdsfortegnelse

Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

16. VIBRATIONER 601

16.1 Vibrationer, strukturlyd og infralyd 601

16.2 Vejledende grænseværdier for vibrationer 601

16.3 Metode og afgrænsning 604

16.4 Eksisterende forhold 605

16.5 Påvirkning i anlægsfasen 606

16.5.1 Egholmlinjen 607

16.5.2 Lindholmlinjen 607

16.5.3 Østforbindelsen 609

16.6 Påvirkning i driftsfasen 610

16.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 610

16.8 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 611

16.9 Sammenligning af alternativerne 611

16.10 Overvågning 612

16.11 Manglende viden 613

16.12 Referencer 613

16.1 Vibrationer, strukturlyd og infralyd

Vibrationspåvirkningen af 3. Limfjordsforbindelse i anlægs- og driftsfase er

estimeret og præsenteret på tabelform. Beregnede estimater på vibrationsni-

veauer, vibrationskomfort, strukturlyd og infralyd er sammenlignet med gæl-

dende grænseværdier. For de tilfælde hvor estimater evt. vil overskride græn-

seværdier er der forslag til det videre forløb for vurdering af, om vibrations-

dæmpende tiltag skulle blive nødvendige.

Strukturlyd er vibrationer, der omsættes til lavfrekvent lyd ved at sætte vægge

og gulve i svingninger på samme måde som en højttaler laver lyd. Strukturlyd

opstår ved, at vibrationer i jorden omsættes til lydsvingninger i en bygning. Ly-

denergien fra strukturlyd findes i området under ca. 160 Hz.

Infralyd opstår på samme måde som strukturlyd, men defineres kun for fre-

kvenser lavere end 20 Hz og udgør således den dybe del af det lavfrekvente

område.

16.2 Vejledende grænseværdier for vibrationer

I anlægsfasen vurderes vibrationspåvirkningen af nabobygninger i henhold til

standarden [1] DIN 4150, del 3 Erschütterungen im Bauwesen. Einwirkungen

601


Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

602

auf bauliche Anlagen. Denne standard er dansk praksis og er refereret til i [2]

Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i

eksternt miljø. I standarden er der fastsat vejledende grænseværdier med fre-

kvensafhængigheden angivet i nedenstående figur.

V peak (mm/s)

30

25

20

15

10

5

Vibrationsfølsomme bygninger

Normale bygningskonstruktioner

Frekvens (Hz)

0

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Figur 16.1 Frekvensafhængighed for grænseværdier jf. DIN 4150-3

I den efterfølgende kortlægning er anvendt grænseværdierne angivet i den ne-

denstående Tabel 16.1. Der er på baggrund af en oversigtsmæssig kortlæg-

ning foretaget en vurdering af de enkelte bygningers følsomhed. Følsomheden

er ikke undersøgt i detalje ved kortlægningen. Kun de færreste bygningskon-

struktioner, eksempelvis bevaringsværdige eller fredede bygninger, vil blive

karakteriseret som følsomme iht. DIN 4150-3.

Tabel 16.1 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, Vpeak i [mm/s], jf.

DIN 4150-3

Anvendelse Vpeak [mm/s]

Konstruktioner som i industribygninger og infrastrukturanlæg

Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri,

lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri

Følsomme bygningskonstruktioner som bevaringsværdige

bygninger

Ved længerevarende arbejder og i driftsfasen gælder der tillige Miljøstyrelsens

orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø for

vibrationskomfort hvor følgende grænseværdier gælder.

20

5

3


Tabel 16.2 Vejledende grænser for vibrationer, dB re 10-6 m/s 2

Anvendelse

Boliger i boligområder (hele døgnet)

Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 18 - 7

Børneinstitutioner og lignende

Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 7 - 18

Kontorer, undervisningslokaler, o.l.

Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

Vægtet acceleration

Law i dB(KB)

Erhvervsbebyggelse 85

Aalborg kommune har i kommunal forskrift nr. 004 "Forskrift for miljøregulering

af visse bygge- og anlægsarbejder, samt nedrivnings- og renoveringsarbejder i

Aalborg Kommune.” fastsat den miljømæssige regulering af midlertidige aktivi-

teter.

I henhold til forskriften må bygge- og anlægsaktiviteter kun gennemføres efter

forudgående skriftlig anmeldelse til Aalborg Kommune.

Forskriften omfatter sædvanlige byggeaktiviteter som bygningsnedrivning og -

opførsel. I forskriftens § 8 fastsættes grænseværdien for vibrationer ved disse

aktiviteter svarende til erhvervsbebyggelse, 85 dB(KB). Forskriften omfatter

ikke spunsning og ramning.

Aalborg Kommunes forskrift angiver ikke hvilken varighed, der er knyttet til

grænseværdien for vibrationskomfort på 85 dB(KB). Dette må tolkes således at

grænseværdien skal anvendes uanset varigheden. I Københavns Kommune

anvendes grænseværdierne for vibrationskomfort uanset varigheden af genen.

Det skal bemærkes, at følegrænsen for mennesker ligger omkring 71-72

dB(KB), hvorfor vibrationsniveauet 75 dB(KB) netop vil kunne føles. De fleste

mennesker kan leve med et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker

vil blive generet af et vibrationsniveau på 75 dB(KB).

For strukturlyd, der er defineret som vibrationer der omsættes til lyd ved at få

vægge og gulve til at svinge på samme måde som en højttaler laver lyd, er der

givet følgende vejledende grænseværdier.

75

80

603


Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

604

Tabel 16.3 Vejledende grænser for strukturlyd og infralyd.

Anvendelse

Beboelsesrum, herunder

i børneinst.

og lignende

aften/nat

(kl. 18 - 07)

dag

(kl. 07 - 18)

Kontorer, undervisningslokaler og

andre lignende støjfølsomme rum

A-vægtet

lydtrykniveau

(10 - 160 Hz)

dB

G-vægtet

lydtrykniveau

dB

20 85

25 85

30 85

Øvrige rum i virksomheder 35 90

Kommunen har desuden krav om, at der ved arbejdets udførelse skal anven-

des maskiner og arbejdsmetoder, der begrænser vibrationsbelastningen i om-

givelserne mest muligt.

Kommunen giver mulighed for at søge om dispensation for overskridelse af

vejledende vibrationsgrænser.

16.3 Metode og afgrænsning

Vibrationsbelastningen fra anlægsarbejder er beregnet på grundlag af oplys-

ninger om forventede anlægsmetoder som angivet på projekttegninger for vej-,

bro- og tunnelanlæg. Det er forudsat, at støjskærme vil blive etableret på støt-

temure, hvor sådanne skal etableres. Hvor støttemure ikke skal etableres, er

det forudsat, at støjskærme skal etableres på H-profiler, der nedbringes ved

vibrering.

Der er på baggrund af målte vibrationer for de væsentligste vibrationskilder

opstillet en vibrationsudbredelsesmodel til beregning af belastninger fra an-

lægsarbejder. Dæmpningen igennem jorden varierer med de geologiske for-

hold. Der kan derfor være en væsentlig forskel i det vibrationsniveau som

transmitteres fra en vibrationskilde til en bygning. Beregningen udføres ud fra

en generaliseret model, hvor der ikke tages direkte hensyn til varierende geo-

logi.

På grundlag af metodebeskrivelse af anlægsarbejdet i er de forventede kritiske

anlægsaktiviteter identificeret. En aktivitet kan være kritisk for såvel genernes

varighed som niveauet.

På baggrund af beregningsmodellen er der fastsat kritiske afstande svarende til

at de ovenstående grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer eller vibra-

tionskomfort netop er overholdte. De kritiske afstande er bestemt svarende til


en 95 % konfidensgrad. Den faktiske kritiske afstand vil derfor oftest være min-

dre.

I forbindelse med VVM-redegørelsen er der foretaget en oversigtsmæssig kort-

lægning. Beregningsmodellen er, som tidligere nævnt, en generaliseret model,

som ikke tager direkte hensyn til variationer i undergrundens geologi. Derud-

over tager beregningsmodellen ikke direkte hensyn til forskelle i udformningen

af de enkelte bygninger. Der kan være en væsentlig forskel for den dynamiske

forstærkning for forskellige bygninger. Ved dynamisk forstærkning forstås den

forstærkning af udefrakommende vibrationer som bygningen selv er årsag til

pga. dens konstruktion.

Strukturlyd er kun behandlet for de aktiviteter, hvor det forventes at den struk-

turbårne støj (strukturlyd) er større end den luftbårne støj, dvs. tunnelboring og

kørsel med arbejdstog. For luftbåret støj henvises til kapitel 15.

Størrelsen af vibrationsbelastningen er udelukkende beregnet som bidraget fra

en bestemt vibrationskilde. Det anses usandsynligt, at der komme væsentlige

bidrag fra flere vibrationskilder samtidigt.

Samtlige bygninger i en 200 meter bred zone (100 m til hver side) langs de

undersøgte linjeføringer er blevet registreret og kategoriseret i henhold til gæl-

dende grænseværdier for bygningstyper.

Grundlaget herfor er ortofotos. Registreringerne er ikke blevet kontrolleret ved

en fysisk besigtigelse.

16.4 Eksisterende forhold

Både alternativ Egholmlinjen og Lindholmlinjen forløber overordnet set i et

åbent landskab, hvor det eksisterende baggrundsniveau for vibrationer må for-

ventes at være lavt. Lindholmlinjens linjeføring langs Annebergvej sker i et me-

Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

re urbant miljø med et højere eksisterende baggrundsniveau. Omkring arbejds-

områder for den nye motorvej forventes vibrationsniveauet at blive øget i an-

lægsperioden.

For alternativ Østforbindelsen er det eksisterende baggrundsniveau for vibrati-

oner præget af trafikbelastningen fra den eksisterende motorvej E45.

Gennemgangen af bygninger i de respektive linjeføringer viser, at det er boli-

ger, der i overvejende grad berøres af anlægsarbejderne.

Af potentielle vibrationskritiske bygningskonstruktioner er der identificeret Dall

Kirke.

Der er ved den nuværende screening ikke identificerede virksomheder som er

potentielle kritiske langs linjeføringen.

605


Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

606

16.5 Påvirkning i anlægsfasen

De kritiske anlægsaktiviteter i anlægsfasen er identificeret på baggrund af me-

todebeskrivelse for anlægsarbejdet og projekttegninger og kan ses i nedenstå-

ende tabel med en overordnet vurdering af kildestyrken af de respektive meto-

der.

Tabel 16.4 Kritiske aktiviteter i anlægsfasen

Nr. Metoder Vibrationsniveau

1 Pælefundering af broer Højeste

2 Ramning af spuns Højeste

3 Vibreret spunsvæg (støttevægge og støjskærme) Høj

4 Forgravet spunsvæg sat i slurry-rende Moderat

5 Slidsevæg "diaphragm wall" Moderat

6 Betonarbejder Lav

7 Jord- og belægningsarbejder Lav

8 Tunnelboring Moderat

9 Kørsel med arbejdstog Lav

Vibrationsbelastningen fra hver af de identificerede kritiske aktiviteter er bereg-

net og sammenholdt med de opstillede grænseværdier i afsnit 16.2. Beregnin-

gerne tager udgangspunkt i afstandsafhængigheder bestemt ud fra erfarings-

værdier fra tilsvarende større anlæg.

De vejledende grænseværdier er sat konservativt netop for at sikre, at selv små

overskridelser ikke vil resultere i bygningsskader. Erfaringen fra andre anlægs-

arbejder viser, at selv om grænseværdierne har været overskredet, har der kun

været enkelte eksempler på bygningsskader.

Beregningsresultaterne angives i det følgende som antal selvstændige ejen-

domme med overskridelse af de respektive vejledende grænseværdier. Der

kan således være stor forskel på antallet af mennesker, som oplever genen,

idet der ikke er differentieret mellem eksempelvis etageejendom og parcelhus.

Det skal noteres, at der ikke i beregningen er taget hensyn til varigheden af

påvirkningen. Eksempelvis tages der ikke hensyn til at fronten ved etablering af

støjskærme bevæger sig og den i beregningen forudsatte vibrationspåvirkning

kun optræder når fronten er tættest på den aktuelle bygning. Påvirkningen vil

således oftest generelt være mindre.

Støttevægge og støjskærme etableres flere steder tæt på boligbebyggelser

(inden for 10 m). Det fremgår af beregningerne, at for disse ejendomme kan

det forventes at grænseværdien for bygningsskadelige vibrationer overskrides.


Af samme grund er rammet spuns ikke medtaget som metode, idet metoden vil

give anledning til væsentlige og konstant overskridelser af grænseværdier for

bygningsskadelige vibrationer.

Jord- og betonarbejder giver anledning til en generelt forhøjet vibrationsbelast-

ning i området. Der vil være en mindre risiko for små overskridelser af grænse-

værdien for bygningsskadelige vibrationer. Det kan ikke udelukkes, at jord- og

betonarbejder kan overskride grænseværdier for vibrationskomfort.

Det kan ikke udelukkes, at produktionen i enkelte af de foreløbigt identificerede

virksomheder kan blive berørt af anlægsarbejderne. Vurdering heraf er ikke

indeholdt i denne kortlægning, men skal udredes ved en detailundersøgelse,

når den endelige linjeføring er fastlagt. I den forbindelse tages der kontakt til

Kapitel 16. Vibrationer Rapport 380 2011

virksomhederne for fastsættelse af deres følsomhed. Den udførte gennemgang

af ejendommene har dog ikke umiddelbart afsløret særligt følsomme virksom-

heder.

16.5.1 Egholmlinjen

Tabel 16.5 viser antal beregnede overskridelser af grænseværdierne for såvel

bygningsskader som vibrationskomfort i forbindelse med Egholmlinjen.

Tabel 16.5 Egholmlinjen oversigt over antal bygninger med beregnede overskridelser

af vejledende grænseværdier for vibrationer

Aktivitet

Mindste

afstand

Bygningsskader

Fø / No 1)

Vibrationskomfort

B / BE / E 2)

Bro, overføring af E45 38 0 / 0 2 / 1 / 0

Nye støjskærme v. Nibevej 6 0 / 1 2 / 0 / 0

Nye støjskærme v. Nørholmvej 52 0 / 0 1 / 0 / 0

Total 0 / 1 5 / 1 / 0

1) Fø/No: følsomme/normale bygningskonstruktioner.

2) B