Kommuneplan 2013_Udkast_06_05_2013.pdf - Guldborgsund ...

kommuneplan
2013-2025
ændringsmarkeret forslag
06.05.2013
1

fotograf - forsidefoto: Jesper peitersen
”Min deJlige datter ida der hygger sig Med resterne af Madpakken
efter en dag i børnehaven den røde skole.”
vinderbilledet af koMMunens fotokonkurrence ”gyldne skud”
alle billederne i koMMuneplanen er fra koMMunens
fotokonkurrence ”gyldne skud” fra soMMeren 2010.

VI Skal
Sammen
SkaBe
VÆkST oG
uDVIklInG

4
InDholD
1. introduktion 8
2. kommuneplanens indsatsområder 12
2.1 mål for udvikling 13
2.2 de enkelte indsatsområder 15
2.2.1 uddannelse 15
2.2.2 Jobvækst 16
2.2.3 bosætning og branding 19
3. Hovedstruktur 23
3.1 rammevilkår 24
3.1.1 Demografi og borgere 24
3.1.2 globalisering og internationalt samarbejde 26
3.2 Byer og landdistrikt 29
3.2.1 bymønster og perspektivområdet 29
3.2.2 landdistrikter 34
3.2.3 Kollektiv trafik 36
3.2.4 boligudbygning 37
3.3 erhverv 42
3.3.1 erhvervstruktur 42
3.3.2 detailhandel 45
3.3.3 uddannelse 47
3.3.4 arbejdsmarked og beskæftigelse 49
3.4 offentlig service 51
3.4.1 Servicegeografien 51
3.4.2 dagtilbud 52
3.4.3 folkeskoler 52
3.4.4 børn og unge med særlige behov 55
3.4.5 Ældreomsorg 56
3.4.6 social og handicap 58
3.4.7 sundhed 58
3.5 natur og miljø 62
3.5.1 natur, landskab og friluftsliv 62
3.5.2 kllima, bæredygtighed og tilpasninger 63
3.6 kultur og fritid 65
3.6.1 kultur og oplevelsescentre 65
3.6.2 fritid og foreningsliv 67

4. retningslinjer og redegørelse 69
4.1 Byudvikling og infrastruktur 70
4.1.1 generelle retningslinjer for
byudvikling og lokalplaner 70
4.1.2 arealer til boligformål 74
4.1.3 by- og områdefornyelse 75
4.1.4 arealer til erhvervsformål 77
4.1.5 Erhvervs- og Trafikhavne 79
4.1.6 detailhandel 82
4.1.7 virksomheder med særlige
beliggenhedskrav, vvM-pligtige
anlæg og risikovirksomheder 86
4.1.8 arealer offentlig og privat service 87
4.1.9 afgrænsede landsbyer 87
4.1.10 Vej- og trafikanlæg 89
4.1.11 Jernbaner 90
4.2 tekniske anlæg 93
4.2.1 vindmøller 93
4.2.2 højspændingsanlæg 96
4.2.3 affaldsbehandlingsanlæg 97
4.2.4 naturgasanlæg 98
4.2.5 telemaster 99
4.2.6 varmeforsyningsanlæg 99
4.2.7 havbrug 101
4.2.8 beskyttelse mod støj
– herunder støjende anlæg
som skyde og motorbaner 102
4.2.9 biogas 103
4.3 miljø 105
4.3.1 vandløb, søer og kystvande 105
4.3.2 badevand 105
4.3.3 spildevand 107
4.3.4 grundvand 108
4.3.5 vandindvinding og vandforsyning 109
4.3.6 råstof 111
4.3.7 Jord 112
4.4 fritid og turisme 116
4.4.1 sommerhusområder 116
4.4.2 udviklingsmuligheder i overnat-
nings- og turisme faciliteter 117
4.4.3 campingpladser og
primitive lejrpladser 118
4.4.4 fritidshavne 119
4.4.5 golfbaner 121
4.4.6 kolonihaver 121
4.4.7 rekreative interesser, stier og
friluftsområder 122
4.5 kulturmiljøer og fredninger 126
4.5.1 fredede og
bevaringsværdige bygninger 126
4.5.2 kulturmiljøer 127
4.5.3 kirkeomgivelser 129
4.6 natur og landskaber 131
4.6.1 Jordbrugsområder 131
4.6.2 Jordbrugsområder med særlige
naturværdier 133
4.6.3 store husdyrbrug 133
4.6.4 natura 2000-områder 135
4.6.5 økologiske forbindelser 136
4.6.6 lavbundsarealer og arealer til
genopretning af vådområder 137
4.6.7 større uforstyrrede landskaber 139
4.6.8 skovrejsningsområder 140
4.6.9 geologiske interesseområder 142
4.6.10 kystnærhedszonen 143
4.7 øvrig planlægning 146
4.7.1 planlægningen i relation
til nabokommunerne 146
4.7.2 den regional udviklingsstrategi
2012-2015, region sjælland 147
4.7.3 landsplanredegørelsen 147
4.7.4 hidtidig planlægning kommune-
og regionplan 147
4.7.5 Miljøvurdering 149
5

fotograf: ole lysholdt
”naboens ukrudt når det er sMukkest”
6
VI Skal
Sammen
SkaBe
VÆkST oG
uDVIklInG

fororD
Med denne kommuneplan 201-2025 for guldborgsund
kommune har vi revideret den forrige kommuneplan,
som også var den første. selv om det blot er 4 år siden
byrådet godkendte sin første kommuneplan, kan vi
alligevel konstatere, at vi i dag står i en meget anderledes
situation.
de sidste 4 år har lært os meget. vi kan nu se at den
befolkningsvækst vi troede ville komme, ikke kom,
tværtimod. vi forventer en fortsat befolkningstilbagegang
og en befolkningsudvikling med færre børn og
unge og et stigende antal ældre.
det har derfor også været nødvendigt med tilpasninger
af f.eks. vores skolestruktur og på daginstitutionsområdet.
Vi havde ikke forudset en global finanskrise, eller
lavkonjunkturen i europa. vi ved nu, at de økonomiske
vilkår for kommunerne er under massivt pres, mere
end nogen sinde.
vores produktionsvirksomheder er i særdeleshed
kommet under hårdt pres med en forringet konkurrenceevne,
finanskrise og lavkonjunktur. Men heldigvis
har vi også set, at flere af vores lokale produktionsvirksomhederne
er gået mod strømmen og har trukket
produktion hjem og samlet den i vores kommune. det
er en tendens, der er rigtig glædelig og det viser at
vores lokale erhvervsklima og rammebetingelser kan
tåle en konkurrenceudsættelse. det har også lært os,
at vi skal satse endnu mere på hele tiden at forbedre
vores lokale erhvervsklima. det handler om de rammevilkår
vi tilbyder vores virksomheder, det handler om
hvordan vi servicerer vores virksomheder med hurtige
svar og korte sagsbehandlingstider. det handler om at
den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer
skal være til stede.
vi har også set nye muligheder, hvor vi ved at handle
hurtigt bl.a. har fået planlægningstilladelse til et nyt
erhvervsområde ved nørre alslev. vi har sammen
vist, at vi mener det alvorligt når vi fastsætter politik
og laver helhedsplaner om at løfte kvaliteten i vores
turistcenter Marielyst.
vi skal nu fastlægge de strategiske overordnede linjer
for kommunens udvikling og vi skal fastlægge retningslinjer
af mere teknisk og planmæssig karakter. vi
tager naturligvis udgangspunkt i guldborgsund kommunes
faktuelle forhold, de erfaringer vi har fået, og
vores styrker og muligheder. Men vi skal også forholde
os til alle de vilkår vi arbejder under og som påvirker
vores muligheder og vores dagligdag.
vi skal drive og udvikle en kommune med en forventning
om en høj offentlig service for færre midler. i de
næste mange år frem vil vi opleve et krydspres fra nye
udfordringer, ændret demografi og den økonomiske
krise samtidig med at forventningerne til kvalitet i den
offentlige service stiger kombineret med at det hele
skal løses for færre midler. alt sammen nye vilkår der
påvirker vores dagligdag.
det er nye vilkår og samtidig er det vilkår der ikke
forsvinder efter en kortvarig periode, det kan betegnes
som det nye normale. det er nye vilkår som også kræver
nye måder at løse de kommunale opgaver på. vi
skal turde nytænke. vi skal være innovative og vi skal
finde nye løsninger i et helt nyt samspil mellem det offentlige,
civilsamfundet og private virksomheder.
vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på
de vilkår vi har, men i guldborgsund kommune har vi
også høje ambitioner og sætter væksten højt på den
politiske dagsorden.
vi har høje mål om jobvækst, hvor vi arbejder målrettet
for udvikling af det nye erhvervsområde ved nørre
alslev i et offentligt/privat samarbejde. vi arbejder for
at få det optimale udbytte af de mange store anlægsinvesteringer,
der i de kommende år skal gennemføres
i vores landsdel. vi vil udnytte vores turismepotentiale
og løfte kvaliteten i vores turistcenter Marielyst.
vi vil styrke nykøbing f som uddannelsesby og vi vil
have flere unge gennem en ungdomsuddannelse og
videregående uddannelse. nykøbing f. skal på alle
måder styrkes som hele kommunens hovedby.
vi vil gøre det endnu mere attraktivt at bo i guldborgsund
kommune. vi vil gennemføre en målrettet indsats
for fastholdelse og tiltrækning af borgere til guldborgsund
kommune. vi vil styrke nykøbing som dynamoen
for hele kommunen. vi vil som bosætningskommune
være kendt på vores styrker og særkende.
hele byrådet står bag de høje ambitioner. ambitioner
der bestemt også er realistiske. der er også vigtigt at
slå fast, at selv om vi er blevet en meget større kommune,
så skal og vil vi samarbejde med vores nabokommuner
og kommunerne i hele region sjælland.
vi står i en unik situation, hvor vores grundlæggende
rammevilkår ændres ved at vi kommer tættere på
vores tyske naboer dels via den faste forbindelse over
femern betyder og dels via opgardering af forbindelsen
og samarbejdet til rostock.
vi har mange muligheder for vækst og udvikling, men
kommunen kan ikke skabe væksten selv. vi skal stå
sammen. vi skal alle arbejde for vækst og udvikling af
denne kommune som vi holder så meget af.
Med andre ord vi skal alle være gode ambassadører for
guldborgsund.
John brÆdder
borgMester
7

8
1.
InTroDukTIon

det politiske arBejde
arbejdet med kommuneplanen sker i form af revision
af forrige kommuneplan. afsættet for planlægningen
er de udfordringer vi står overfor i forlængelse af den
demografiske udvikling. Betydningen heraf mærkes
især i landdistriktet. derfor udarbejdedes forud for
kommuneplanen en kommuneplanstrategi med fokus
på landdistriktet, og parallelt hermed en landdistriktspolitik.
guldborgsund kommune arbejder efter en række politikker
og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlag
for kommuneplanen. nogle relaterer sig primært til
den kommunale service, andre til udvikling og beskyttelse
af de fysiske rammer, anlæg og infrastruktur. de
vigtigste planer og politikker der danner grundlag for
denne kommuneplan er:
• erhvervs- og turismepolitik
• landdistriktspolitik
• naturpolitik
• sundhedspolitik
• kultur og fritidspolitik
• Trafiksikkerhedsplan
• Plan for Kollektiv trafik
• energipolitik
øvrige politikker
foruden de opstillede politikker og sektorplaner er der
også vigtige sammenhænge mellem kommuneplanen
og følgende politikker:
• børnepolitik
• skolepolitik
• handicappolitik
• Ældrepolitik
InDDraGelSe
BorGerDIaloG
hørInG
lokal agenda 21
som følge af, at kommuneplanstrategien er en såkaldt
integreret planstrategi, hvor også lokal agenda 21
indgår, er der i forlængelse af kommuneplanstrategien
udarbejdet en handlingsplan for lokal agenda 21 for
kommunens arbejde med bæredygtig udvikling.
Borgerdialog - Høring*
guldborgsund kommune har inddraget borgere,
virksomheder og andre interessenter i arbejdet med
kommuneplanen.
borgermøderne er blevet gennemført som traditionelle
høringsmøder, med fremlæggelse samt en workshop
hvor borgerne blev bedt om at formulere konkrete
forslag til kommuneplanens indsatsområder og prioriteringen
af disse.
selve forslaget til kommuneplan 2013 - 2025 har
været i høring i perioden 29. april til 31. juni 2013.
bemærkninger og indspil indkommet i høringsperioden
indgår i den endelige vedtagelse af planen på byrådsmødet
den 14. november 2013.
(*afsnittet foregriber høringsperiodens forløb og opdateres
når denne er tilendebragt)
fokuspunkter
koMMuneplanens indhold
kommuneplanen indeholder både strategiske og overordnede
linjer og en række udpegninger og retningslinjer
af mere teknisk og planlægningsmæssig karakter.
kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer
for arealanvendelse i det åbne land, samt
vejledende administrationsgrundlag for vandløb, søer
og kystvande. kommuneplanen indeholder desuden
retningslinjer for byplanlægningen, centerstruktur,
udlæg af nye arealer til byudvikling samt afgrænsning
af landsbyer.
konsekvenserne en række af af klimaforandringer er
ligeledes en kommunal opgave at håndtere, herunder
at klimasikre ny kommunal infrastruktur.
guldborgsund kommune vil udarbejde en
klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013.
klimatilpasningsplanen vil danne grundlag for
planlægning og indsats på klimaområdet internt og
eksternt i kommunen, herunder hvordan der kan og
skal foretages tilpasninger til de nye klimatilstande
med mere nedbør og højere vandstand.
klimaplanen forventes således at få betydning for realiseringen
af kommuneplanen.
9

fotograf: Jesper peitersen
”i see you! - ridder svane lÆgger an til at nedlÆgge
ridder lilJe i duel på Middelaldercentrets arena.”
10

læsevejledning
kommuneplanen er en implementeringsplan for de
ovennævnte politikker, og er desuden grundlag for
myndighedsvaretagelsen på en række områder. Mere
konkret drejer det sig om følgende:
indsatsoMråder i planperioden kap. 2
indsatsområderne er byrådets generelle oplæg til
den årlige budgetlægning, hvor både prioritering af
anlægsmidler og midler til udvikling og understøttelse
af aktiviteter kan øge kommunens attraktivitet for
potentielle tilflyttere, fastboende, faste sommergæster
og turister.
dette kapitel er desuden byrådets udmelding om, hvad
man vil støtte lokalt i det samlede arbejde med
kommunens udvikling igennem f.eks.
udviklingsmidler og puljer til lokale projekter.
hovedstruktur - planens kap. 3
her er de overordnede sammenhænge i kommunen
beskrevet. det drejer sig især om sammenhængen
mellem boligforhold, erhvervsforhold, detailhandel og
offentlig service, samt kultur- og fritidsliv, som hver
især er vigtige elementer i det daglige liv for borgerne.
i tilknytning hertil beskrives arealudlæg (til boligformål
og til erhvervsformål) samt de overordnede politiske
mål, der relaterer sig til det i kommuneplanen, foruden
oVerSIGT oVer
kommuneplanenS
InDholD
2 InDSaTSområDer
3 hoVeDSTrukTur
4 reTnInGSlInIer
5 rammer
de særlige interesser, guldborgsund kommune har i
forhold til den statslige planlægning og prioritering på
regionalt og nationalt plan.
retningslinier
i kap. 4 er det planmæssige grundlag for myndighedsvaretagelsen/reguleringen
på teknik- og Miljøområdet
beskrevet, herunder redegørelser og retningslinjer for
afsnittene i kap. 3. der behandles hen ved 60 emner
under overskrifterne byudvikling & infrastruktur,
tekniske anlæg, Miljø, fritid & turisme, kulturmiljøer
& fredninger og natur og landskaber. af de enkelte
afsnit fremgår retningslinier for myndighedsbehandlingen
i kommunen, samt en redegørelse for udviklingen,
forhold til lovgivning samt baggrund for retningslinierne.
retningslinjerne er kommuneplanens kap. 4, som kun
findes i en digital version på kommunens hjemmeside.
koMMuneplanraMMer
Kommuneplanrammerne definerer arealanvendelsen i
enkelte delområder og er grundlaget for udarbejdelse
af lokalplaner. rammerne er kommuneplanens kap. 5
og findes kun i en digital version på kommunens hjemmeside.
11

12
2.
kommuneplanenS
InDSaTSområDer

2.1
mål for
uDVIklInG
de indsatsområder som byrådet i guldborgsund
kommune ønsker at prioritere i denne planperiode er
beskrevet i dette kapitel.
indsatsområderne skal ses i forhold til at nå de overordnede
strategiske målsætninger for kommunen og i
forhold til kommunens hovedudfordring; vores demografiske
udvikling med færre borgere, færre i den
erhvervsaktive alder og stigende antal ældre.
indsatsområderne skal realiseres indenfor de nye vilkår
vi har for at skabe vækst og udvikling. Men det er
ikke kun et kommunalt ansvar. det er en indsats, der
skal løftes i et tæt partnerskab mellem det offentlige,
det private og lokale bysamfund. samtidig skal indsatsen
realiseres i tæt samarbejde med lolland kommune
og sammen med vores fælles udviklingsorganisation
business lf, og med de internationale samarbejdspartnere
i særdeleshed i den sydlige del af østersøen.
indsatser der kræver økonomiske prioriteringer vil
blive vurderet politisk og igangsat som led i den årlige
budgetlægning, hvorfor nærværende forslag til
indsatsområder i planperioden, også er at betragte
som byrådets generelle oplæg til udviklingstiltag i
forbindelse med den årlige budgetlægning. det er i
den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den
kommunale budgetlægning er underlagt statslige krav
og rammebetingelser, der skifter fra år til år, hvorfor
de indsatser byrådet ønsker at igangsætte, løbende
må indpasses efter det økonomiske råderum.
indsatsområderne er udarbejdet på baggrund af byrådets
temadrøftelser om de strukturelle udfordringer og
strategiske satsninger for at skabe vækst og udvikling
i hele kommunen. der arbejdes med 3 prioriterede ind-
uddannelse jobvækst
• de eksisterende erhverv
• de store anlægsarbejder
satsområder på baggrund af følgende 7 temaområder.
1. uddannelse
2. Jobvækst - og de store anlægsbyggerier
3. landdistriktsindsatsen
4. bosætning og branding (vision og identitet)
5. understøtte ildsjæle og foreninger
6. turismeudvikling
7. forsamlings- og aktivitetssteder
de 3 prioriterede indsatsoMråder
uddannelse
- strategisk mål: vi vil hæve uddannelsesniveauet
jobvækst:
• de store anlægsarbejder
• de eksisterende primære erhverv: turisme, landbrug,
produktion, transport & logistik og velfærdsteknologi.
- strategisk mål: vi vil øge antal af arbejdspladser
Bosætning og branding:
• landdistriktsindsatsen,
• forsamlings og samlingssteder
• understøttelse af ildsjæle og foreninger.
- Strategisk mål: Vi vil opnå en nettotilflytning til
guldborgsund kommune
indsatserne bliver i det følgende afsnit nærmere uddybet
og beskrevet. Men det er vigtigt at synliggøre at
alle indsatserne hænger sammen og skal ses som en
samlet indsats frem for enkeltstående indsatsområder.
indsatsområderne er en fokusering, opdatering og
tilpasning til de nye rammevilkår vi påvirkes af, men
det er også med afsæt i de 10 indsatsområder fra den
foregående kommuneplan. således at der opnås både
kontinuitet og fornyelse af indsatsområderne.
Bosætning
og branding
• landdistriktet
• foreninger og ildsjæle
• forsamlings- og aktivitetssteder
13

fotograf: tanja guldager mikkelsen
”glade studenter”
14

2.2
De enkelTe
InDSaTSområDer
for hvert indsatsområde er den overordnede hensigt
og baggrund beskrevet. efterfølgende er indsatsen
foldet ud med forslag til handlinger der efterfølgende
skal konkretiseres og realiseres.
2.2.1
uddannelse
aktuel status
guldborgsund kommune er en uddannelseskommune
målt på antal uddannelses- og studiepladser og har et
attraktivt studiemiljø, men samtidigt ligger kommunens
uddannelsesniveau under landsgennemsnittet.
byrådet har i sin erhvervs- og turismepolitik 2011-
2014 formuleret følgende målsætninger
• vi vil være kendt som uddannelseskommune på
lolland-falster og sydsjælland
• vi ønsker at fastholde og videreudvikle kommunens
position som uddannelseskommune
• Vi ønsker en stærk international profil på uddannelsesområdet
baggrund
kommunen har et attraktivt uddannelsestilbud, som
omfatter både grundskole, mange ungdomsuddannelser
og nogle videregående uddannelser samt et
spændende uddannelses- og studiemiljø for unge mennesker.
desuden er der i kommunen en lang række
efter- og videreuddannelsestilbud for voksne. dette
samlede, brede uddannelsestilbud skal fortsat understøttes
og videreudvikles.
der er brug for at arbejde på at hæve uddannelsesniveauet
yderligere bl.a. med fokus på at mindske frafaldet
på ungdomsuddannelserne, hvilket indebærer en
fælles indsats fra grundskolen – med fokus på fravær
og trivsel – til ungdomsuddannelserne med henblik
på at fastholde de unge. for at mindske frafaldet på
uddannelserne er der også brug for en fælles indsats
for at undgå mangel på praktikpladser. et højt uddannelsesniveau
og en velkvalificeret arbejdsstyrke, hvor
mange unge mennesker som minimum gennemfører
en ungdomsuddannelse, og hvor virksomhederne er
opmærksomme på løbende at efter- og videreuddanne
deres medarbejdere, er en vigtig rammebetingelse for
fortsat erhvervsudvikling på lolland-falster.
indsatsen skal understøtte den fælles uddannelsesstrategi
for lolland-falster ”et uddannelsescentrum
i østersøen 2020” udarbejdet af uddannelsesråd
lolland-falster. realiseringen vil ske i tæt samarbejde
med lolland kommune, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne
på lolland-falster, og med vores
nabolande i østersøen, samt med eu lande og
oversøiske lande.
indsatsoMrådet oMfatter bl.a.
• at formulere en samlende og tværfagligt orienteret
politik/strategi for uddannelse, der peger på
nødvendige uddannelsespolitiske initiativer, der
skal sikre realiseringen af uddannelsesstrategien
”et uddannelsescentrum i østersøen 2020” og med
særlig fokus på, at flere unge gennemfører folkeskolen,
en ungdomsuddannelse og en videregående
uddannelse. politikken/strategien indeholder f.eks.
målsætningerne om:
- at leve op til intentionerne i salamanca erklæringen,
der overordnet vedrører, at alle mennesker
har ret til uddannelse.
- at overholde den nationale målsætning om at
95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre
mindst en ungdomsuddannelse.
- at prioritere sammenhæng i vejledningen til de
unge i overgangene mellem de forskellige uddannelsestilbud.
- at fremme det tværgående samarbejde om at
fastholde de unge i uddannelsesmiljøet ud fra et
helhedsorienteret syn på den enkelte.
- at skabe et endnu mere tiltrækkende studiemiljø
og dermed også tiltrække studerende udefra,
herunder internationalt.
- at være blandt de bedste kommuner på uddan-
15

16
nelsesområdet i region sjælland, f.eks. forstået
som den kommune, der ”rykker sig hurtigst”
mht. antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.
• at gennemføre konkrete initiativer for at hæve det
gennemsnitlige uddannelsesniveau i kommunen,
herunder arbejde proaktivt for, at borgerne i endnu
højere grad ser uddannelse som en livsnødvendig
investering i fremtiden.
• at igangsætte konkrete udviklingstiltag til markedsføring
og udvikling af nykøbing som international
uddannelses- og studieby med henblik på øget
søgning og mindre frafald.
• at undersøge mulighederne for, og understøtte
oprettelse af, et internationalt grundskoletilbud.
• at arbejde for etablering af ungdomsuddannelser,
der kan kombineres med eliteidræts-træning.
• at indgå partnerskabsaftaler med uddannelses- og
vidensinstitutioner samt etablere samarbejde mellem
grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner
om udvikling af uddannelser og viden i guldborgsund
kommune.
• at afdække mulighederne for fysisk udbygning af
campus nykøbing, herunder synergi mellem kommunale,
VUC-, CELF- og UCSJ-aktiviteter m.fl.
• at arbejde på fastholdelse af de eksisterende uddannelser
og tiltrækning af nye videregående uddannelser.
• at arbejde proaktivt med innovation indenfor
velfærdsteknologi i tæt samspil med det private
erhverv, viden- og uddannelsesinstitutioner samt
finansiering.
• at arbejde på at minimere manglen på praktikpladser.
2.2.2.
joBvækst
aktuel status
et varieret og tilstrækkeligt udbud af arbejdspladser
er en af forudsætningerne for at fastholde og tiltrække
borgere til kommunen. det er forskelligt om mennesker
vælger at bo hvor de arbejder eller arbejde hvor
de bor, – eller vælger at pendle. Men guldborgsund
kommune vil med en proaktiv offensiv indsats, skabe
flere arbejdspladser inden for vores erhvervsmæssige
styrkepositioner, og sikre at vi kan tilbyde et attraktivt
erhvervsklima med god service og gode rammevilkår.
i byrådets erhvervs- og turismepolitik 2011-2014 er
der sat følgende strategiske målsætninger:
• vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet
med hurtig sagsbehandling af høj kvalitet.
• vi udnytter de mange kommende investeringer
i vores område til at skabe og fastholde jobs på
lolland-falster.
• vi er kendt som en attraktiv turistdestination med
et godt værtskab.
• vi udnytter vores centrale placering mellem berlin,
hamborg og københavn.
indsatsen oMfatter bl.a.:
• velkomst dialog på tværs af brancher
de store anlægsarBejder og
offentligt udBud
baggrund
i forbindelse med de store anlægsarbejder der skal
gennemføres i vores landsdel, vil guldborgsund kommune
arbejde for at flest mulige borgere og virksomheder
får beskæftigelse og opgaver, herunder vores store
andel af håndværks- og byggevirksomheder. ressourceområdet
bygge/bolig er et af de store beskæftigelsesområder
i guldborgsund kommune (jf. tabel 3.3.1.1
på side 41). Der refereres specifikt til etableringen af
femernforbindelsen og en ny storstrømsforbindelse.
herudover byggeriet af statsfængslet, udvidelse af
nykøbing f. sygehus, anlæg af havvindmølleparker og
lignende større anlæg som måtte opstå. udover de
store anlægsopgaver arbejdes der målrettet på hvordan
vi som offentlig virksomhed kan være en aktiv medspiller
i udviklingen af de private virksomheder i forhold til
at få større andele af de offentlige udbud.
indsatsen oMfatter bl.a.:
• etablering af nyt erhvervsområde ved nørre alslev
• offensiv erhvervsudviklingsindsats på nordfalster i
et samspil mellem erhvervsområdet og orehoved
havn.
• etablering af en projektorganisation (offentligt/privatsamarbejde)
til fremme af erhvervsudvikling af
markedsføring langs motorvejskorridoren og e55.
udviklingen varetages i koordinering med de øvrige
femernkorridor-kommuner.
• En arbejdsmarkedsindsats, der sikrer opkvalificering
af arbejdsstyrken tilpasset til de store projekters
behov
• understøttelse af konsortiedannelser, der kan levere
til større udbud og opgaver.
• understøttelse af virksomheds- og kompetenceudvikling
indenfor tilbudsgivning til offentlige udbud
og opgaver.
• bosætningsindsats som opfølgning på en offensiv
erhvervsudvikling
de eksisterende erHverv
baggrund
guldborgsund kommune har en række erhvervsmæssige
styrkepositioner og udviklingspotentialer, som vi
med dette indsatsområde ønsker at udvikle. der sættes
særligt fokus på udvikling af de eksisterende erhvervsstyrker
med en målrettet indsats især indenfor:
• landbrug
• produktion
• transport og logistik
• turisme
• velfærdsteknologi

indsatsen skal realiseres i tæt samarbejde med lolland
kommune og business lf. desuden vil internationalt
samarbejde – særligt med nabolandene i den østersøområdet
– inddrages ved realiseringen af indsatsen.
• landBrug og jordBrug
baggrund
landbruget har altid haft en helt central rolle for
lolland-falsters vækst og udvikling og udgør stadig
den branche (hele ressourceområdet) med størst
beskæftigelse med ca. 25 % af den samlede private
beskæftigelse i guldborgsund kommune. landbruget
bidrager fortsat med en væsentlig del af kommunes
økonomi ikke mindst når de afledte erhverv medregnes.
landbrugets udvikling og transition er fortsat i
gang. sammensætningen af afgrøder ændrer sig over
tid. samtidig udvikler landbruget sig i af retning af
både energiudvikling og oplevelsesøkonomi.
i guldborgsund kommune gælder særligt at:
• roe-dyrkningen, har en særlig plads i kommunens
selvforståelse, men giver også udfordringer på
vejene, når roekampagnen står på.
• herregårdene har en særlig plads i lolland-falsters
historie og kultur. de er de helt store jordbesiddere,
og står for en vigtig del af jordbrugets udvikling
og innovation.
• de små jordbrug, som ofte er lokale fødevareproducenter,
gårdbutikker m.v. medvirker til at skabe
liv i landdistrikterne og skal ses som en del af oplevelsesøkonomien
i guldborgsund kommune.
guldborgsund kommune har en væsentlig rolle overfor
landbruget som myndighed, der både udfører kontrol
og sagsbehandling ud fra gældende love og regler.
samtidigt er landbruget en vigtig partner i realiseringen
af mange af kommunens målsætninger på natur-,
miljø- og klimaområdet. guldborgsund kommune
ønsker at bidrage til at vores lokale jordbrug har de
bedste forudsætninger for at modernisere og udvikle
sig bæredygtigt.
indsatsen skal bl.a. indeholde:
• styrkelse af det forretningsmæssige sigte. landbruget
som branche, skal inkluderes i kommunens
erhvervsservice for derved at styrke rådgivning og
innovationstiltag med et forretningsmæssigt sigte.
• fokus på vækst i nye eller specialafgrøder med
høj værditilvækst og arbejdspladser i de afledte
erhverv.
• tidlig inddragelse/dialog og samarbejde med jordbrugserhvervet
om udviklingstiltag, planlægning,
arealønsker mv.
• guldborgsund kommune vil i fællesskab med branchens
aktører gennemføre kampagner med sigte på
en image-bearbejdning. det skal være almindelig
anerkendt at landbruget er et vigtigt og nødvendigt
erhverv for kommunen.
• der skal etableres et forum med alle relevante
partnere, hvor der føres dialog om etableringen af
såvel et stort fælles biogasanlæg på falster, som
lokale biogasanlæg på større gårde.
• inddrage business lf i internationalt samarbejde
med erhvervsorganisationer i andre lande i den
sydlige østersø.
• produktion
baggrund
produktionserhvervet udgør en væsentlig del af den
samlede private beskæftigelse i guldborgsund kommune.
beskæftigelsen er fordelt på mange brancher/
ressourceområder som fødevarer, energi/klima, medico/sundhed
og øvrige erhverv. det er kendetegnende
for mange produktionsvirksomheder, at der er en hård
global konkurrence og produktionen er derfor meget
følsom mht. konkurrenceevne og lokalt erhvervsklima.
produktionserhvervet skal også ses i forhold til udvikling,
innovation og iværksætteri. der opbygges stor viden
og mange afgørende kompetencer i produktionen,
som har afgørende betydning for innovationen.
vi ønsker med denne indsats at sætte fokus på, og
styrke, det lokale erhvervsklima med en målrettet indsats
i forhold til de produktionsvilkår virksomhederne
har. vi vil tage afsæt i di analyse af erhvervsklima, og
gå i tæt dialog med di, produktionsvirksomhederne, og
business lf for at kunne sætte så målrettet ind som
muligt.
indsatsen indeholder bl.a.
• styrkelse af service- og myndighedsopgaven med
én indgang og et effektivt modtageapparat for alle
virksomheder
• etablering af en særlig task-force til erhvervslivets
større sager.
• styrke dialogen med en serviceorienteret tilgang i
mødet med kunden
• erhvervsservice med særlig fokus på internationalisering
herunder eksport, kapitalfremskaffelse og
ejerskifte
• tiltrække nye vækstvirksomheder til guldborgsund
kommune
• arbejde for etablering/styrkelse af erhvervsklynger
• forbedre infrastrukturen i forhold til tilgængelighed
• transport og logistik
baggrund
transport-og logistikområdet udgør i dag et væsentligt
beskæftigelsesområde, hvor der også er store udviklingsperspektiver;
i særdeleshed ved det nye erhvervsområde
og cargo syd ved nørre alslev og samspillet
med orehoved havn. opgradering af forbindelserne til
tyskland via gedser og femern forbindelsen via rødby,
betyder, at det nye erhvervsområde og cargo syd på
nordfalster kan tilbyde transporttunge virksomheder
en særdeles attraktiv placering i forhold til markederne
i hovedstadsområdet, tyskland og vækstmarkederne
i de østeuropæiske lande.
indsatsen indeholder bl.a.
• udvikling af nyt erhvervsområde nørre alslev
17

18
• gennemføre en målrettet markedsføringsindsats
for erhvervsområdet med nørre alslev
• fokuseret indsats for fremme af erhvervsudviklingen
i et samspil mellem erhvervsområde nørre
alslev og orehoved havn
• forbedre infrastrukturen i forhold til transport af
gods herunder opsøge nye muligheder ved ændret
jernbanelinje.
• deltage i internationalt samarbejde med aktører i
nordtyskland, rostock-området og femern-området,
for udvikling af samlede og grænseoverskridende
trafikløsninger.
• turismeudvikling
baggrund
turismen er et af guldborgsund kommunes væsentligste
styrkepunkter med stort udviklingspotentiale.
turisme som branche bidrager med beskæftigelse til
1.016 i direkte privat beskæftigelse, en årlig omsætning
på 784 mio. kr. og skaber en årlig merværdi på
549 mio. kr. 37% af den samlede overnatning i region
sjælland er på lolland-falster. turismen er derfor et at
de væsentlige eksisterende erhverv som kommunen vil
understøtte en udvikling af.
guldborgsund kommune understøtter initiativer, der
kan styrke helårsturismen. der skal fokuseres på
bedre synliggørelse af områdets mangfoldighed af
muligheder for turister. fokus er tillige på en kvalitativ
og helhedsorienteret udvikling af Marielyst som turismeknudepunkt,
cykelturisme og bedre udnyttelse af
sammenhængen mellem sejler- og indlandsturismen.
indsatsen oMfatter bl.a.:
• realisering af Marielyst helhedsplan. helhedsplanen
er udgangspunkt for en kvalitativ og helhedsorienteret
udvikling af turismen i guldborgsund
kommune, der skal bidrage til at tiltrække nye
private investeringer i Marielyst.
• at understøtte nye initiativer, der kan styrke
helårsturismen fx indenfor cykelturisme, fødevareturisme,
erhvervsturisme, sejlerturisme, købstadsturisme
og kulturturisme. herunder aktiviteter,
der bidrager til en højere grad af turismemæssig
udnyttelse af naturpark Maribosøerne.
• udvikling og virkeliggørelse af kystoplevelser for
bedre turismeudnyttelse af farvandet guldborgsund
og vore attraktive kyststrækninger
• sikre at turismeaktørerne arbejder målrettet med
høj turismeservice, værtskab og teknologiske løsninger.
• Markedsføring og synliggørelse af guldborgsund
som attraktivt feriested.
• deltage i internationalt samarbejde med turismeaktører
i østersøområdet for markedsføring og
udvikling af turismetilbuddene på lolland-falster.
• velfærdsteknologi
fotograf: tanJa guldager Mikkelsen
”der underholdes Med dans, sankt hans
aften, på slotsbryggen.”

aggrund
Den demografiske udvikling i Guldborgsund medfører
et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive
alder. Der skal derfor findes nye måder at udføre de
nuværende kærneydelser på. velfærdsteknologien er
et af de primære værktøjer til at finde løsninger, der
kan imødekomme det ressourcepres, som i stigende
grad kan mærkes på de udgiftstunge velfærdsområder.
velfærdsteknologi er primært brugerrettede teknologier,
der hjælper brugeren med en eller flere velfærdsydelser
fx indenfor sikkerhed, og mobilitet i den
daglige færden. fokus for indsatsen er især rettet mod
ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme
eller psykisk sygdom og borgere med handicap.
Med en målrettet indsats og i et forpligtende offentligt/privat
samarbejde vil vi medvirke til udvikling af
velfærdsteknologi, der kan give bedre udnyttelse af de
offentlige ressourcer, øge den enkelte brugers grad af
selvhjulpenhed, samt forbedre arbejdsforholdene for
ansatte.
indsatsen oMfatter bl.a.:
• at indgå i offentlig/privat samarbejde om udvikling
af nye velfærdsteknologiske løsninger
• at fremme teknologiske løsninger der reducere borgernes
afhængighed af det offentlige
• at fremme nye løsninger der styrker arbejdsmiljøet
• deltage i internationalt samarbejde for hjemhentning
og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger
og systemer.
2.2.3
Bosætning og Branding
aktuel status:
befolkningsprognosen i guldborgsund kommune viser
for de kommende år en befolkningstilbagegang. der
er i guldborgsund kommune et fødselsunderskud på
ca. 300-400 årligt, samtidig oplever vi en urbanisering
mod de større byer og dermed en nettofraflytning.
yderligere vil antallet af ældre over 75 år stige i årene
frem, mens antallet i den erhvervsaktive alder vil
falde. I forhold til flyttemønstre oplever vi også en urbanisering
internt i kommunen, hvor flere end tidligere
flytter mod byerne.
bosætningsindsatsen er principielt i alt hvad kommunen
gør. både ældrepleje, børnepasning, skoler, veje,
arbejdsmarkedsindsatser, naturen, landskabet, byerne,
kulturlivet fritidsforeningerne osv., er med til at påvirke
levevilkårene og hvor attraktiv guldborgsund er
som bosætningskommune.
baggrund
3 af kommuneplanens temaområder samles under
overskriften bosætning og branding.
Med bosætning forstås ikke blot ny bosætning af tilflyttere.
Der forstås også skabelsen af de bedst mulige
rammer for et helt og rigt liv for borgere i alle aldre.
uden attraktive levevilkår kan vi ikke fastholde vores
befolkningstal, eller være et attraktivt valg for de der
overvejer at flytte hertil.
i guldborgsund kommune bor vi ca. 50% i landdistrikter
og 50% byerne. befolkningen er ikke statisk, og
derfor opretholdes de gode rammer heller ikke uden
at vi tilpasser os til befolkningens bevægelser. vi må
tilpasse os til den koncentration af befolkningen, der
sker i de større byer, og udtyndingen i nogle af vores
landdistrikter. der skal arbejdes med byfortætning og
med en stærk og attraktiv hovedby, der kan fungere
som vækstcenter og handelscentrum. samtidig skal
der arbejdes med de tomme huse i vores landsbyer.
både byerne og landdistriktet er i fokus i indsatsområdet
og skal ses som hinandens forudsætninger for
vækst og udvikling. foreningslivet og forsamlingssteder
findes både i byer og på landet og indsatsområderne
herfor dækker derfor hele kommunens geografi.
for at rumme de tilbud som et helt liv kræver, skal
hovedbyen nykøbing f. kunne trække funktioner for
hele kommunen og være selvbevidst i sin rolle som regionalt
center, for kultur og detailhandel. et rigt udbud
af kultur og handelstilbud understøtter borgere i hele
kommunen. det handler om udvikling af hele kommunen
ud fra et helhedsperspektiv med afsæt i alt det
der giver værdi og livskvalitet for borgerne uanset om
det er i byerne eller landdistrikterne.
indsatsen oMfatter bl.a.:
• udvikling/understøttelse af en skarp brandingstrategi
som skal ses i sammenhæng med en identitets-
og brandingproces, som balancerer både
landdistriktets og naturens herligheder med
købstæderne og hovedbyens liv. der henvises til
brandingkoncept udviklet af business lf
• at udarbejde en sammenhængende bosætningsstrategi,
hvor bosætning tænkes ind i forhold til en
række kommunale strategier og hvor nykøbing f. i
højere grad skal fungere som vækstdynamo.
• realisering af en langsigtet bosætningsindsats i tæt
samspil med eksterne partnere
• at arbejde med den interne stolthed og egne borgere
som ambassadører for guldborgsund.
• at der arbejdes med byfortætning.
• international markedsføring i vores nabolande –
særligt i tyskland og holland – af guldborgsund
kommune som attraktivt bosætningsområde.
understøtte ildsjæle og foreninger
baggrund
foreninger og ildsjæle udgør i dag en væsentlig ressource
i guldborgsund kommune f.eks. er der ca. 500
foreninger. de mange frivillige løfter rigtig mange
centrale og vigtige funktioner i vores lokalsamfund.
19

20
de udgør en helt særlig ressource i civilsamfundet,
en ressource vi skal værne om, en ressource vi skal
understøtte og en ressource vi kan samarbejde med,
om at finde nye måder at løse service og velfærdsydelserne
på.
arbejdet udføres overvejende af det organiserede foreningsliv
og af de mange frivillige hænder. initiativerne
kommer fra de mange lokale ildsjæle, hvor kommunen
understøtter det frivillige initiativ med økonomiske
midler, samt viden og erfaring.
samspillet mellem kommune og frivillige/civilsamfundet
vil i de kommende år blive udbygget med henblik
på et tættere samspil og forpligtende samarbejder.
indsatsoMrådet oMfatter bl.a.
• at udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor der udvikles
nye løsninger på opgavevaretagelse
• at understøtte det frivillige initiativ, men også at
stille krav
• at fremme en åben og tæt dialog mellem de kommunale
fagområder og frivillige/civilsamfundet.
• at støtte lokale foreninger og organisationers internationale
samarbejde i østersøområdet, hovedsageligt
med venskabsbyer.
landdistriktsindsatsen
baggrund
kommunens landdistrikter og byer skal ses som hinandens
forudsætninger for vækst og udvikling. kommunen
støtter udviklingen af landdistrikterne gennem
samarbejde med landsdækkende og regionale myndigheder
og interesseorganisationer indenfor landdistriktsudvikling.
kommunens nuværende indsats for landdistriktsudvikling
omfatter bl.a. støtte til og tæt samarbejde
med den selvstændige forening landdistrikts aktionsgruppe
(lag) guldborgsund. guldborgsund kommune
støtter dette arbejde gennem deltagelse i foreningens
bestyrelse samt ved at stille et sekretariat til rådighed
for lag guldborgsunds administration og sagsbehandling.
dette arbejde ses som en strategisk understøttelse
for udviklingen af landdistrikterne i kommunen,
og som en løftestang for tiltrækning af yderligere
udviklingsmidler til gavn for landdistrikterne.
guldborgsund byråd har afsat midler til at understøtte
udvikling i de lokalsamfund, der selv tager initiativ til
at iværksætte udviklingstiltag på baggrund af de visioner
og ønsker som lokalsamfundet selv definere. For at
understøtte denne udvikling er guldborgsund kommune
gået i samarbejde med blomsterne landsbyer, hvor
guldborgsund landsbyer har adgang til ressourcer, der
kan understøtte lokale udviklingsplaner og konkret
udvikling af de enkelte landsbyer. yderligere er der
iværksat ”fortælleraftner” hvor kommune og landsby
invitere alle byens borgere til at komme og fortælle
om livet og sjælen i netop deres by. fortællinger som
resulterer i et landsbyportræt, der fortæller om livet
i byen og byens historie. alle portrætter samles i en
landsbyportal, som yderligere indgå i markedsføring og
tiltrækning af nye borgere.
byrådet vedtog i 2012 en landdistriktspolitik der bl.a.
sætter strategiske mål at:
• støtte initiativer i landdistrikterne
• tilgængeligheden til naturen i landdistriktet er i
fokus
• der er områder i landdistriktet, hvor landbruget
skal gives plads til udvikling
• udvikling og formidling af kulturelle og landskabelige
herligheder i landdistriktet prioriteres.
indsatsoMrådet oMfatter bl.a.
• fortsat at understøtte lag guldborgsund, dels med
kontorfacilitet, dels med samarbejder om tilskud til
projekter og vidensdeling
• løbende udvikling af fleksible offentligt støttede
transportløsninger i landdistriktet, i forhold til den
aktuelle efterspørgsel.
• at støtte udviklingen af kommunens landdistrikter
gennem samarbejde med landsdækkende og
regionale myndigheder og interesseorganisationer
indenfor landdistriktsudvikling, og sikre ny viden
og inspiration til indsatsen, herunder inspiration fra
deltagelse i internationalt samarbejde med nabolande.
• at landdistriktsudviklingen skal ses ud fra perspektivet
om landdistrikter og byer er hinandens forudsætninger
for vækst og udvikling, i det omfang
puljen også i fremtiden, af byrådet,
prioriteres opretholdt.
• at udviklingspuljen understøtter initiativer i landdistriktet
og centerbyerne.
understøtte forsamlings- og
aktivitetssteder
baggrund
forsamlings- og aktivitetssteder skal ses i sammenhæng
med indsatsen om et nyt samspil mellem kommune
og civilsamfund, hvor vi ønsker at fremme og
motivere til nye måder at løse opgaver på. de fysiske
faciliteter skal være til rådighed og de udgør en væsentlig
forudsætning for at understøtte lokalsamfundets
sociale kapital.
der er et stort behov og rationale i at arbejde strategisk
med at afprøve og indføre nye metoder, organisationsformer
og nye rammer for samspillet mellem
kommune, civilsamfund og den private sektor . der er
behov for at nytænke opgaveløsningen samtidig med
at det kan bidrage til at udvikle lokalsamfundet.
det er vigtigt, at der sikres en åben dialog, hvor civilsamfundet
inddrages tidligt i processen for at finde
nye løsninger herunder også nye måder at udnytte de
fysiske rammer på.
indsatsoMrådet oMfatter bl.a.
• at skabe rammer for engagerede borgere, foreninger,
ogranisationer og private virksomheders
insatser.
• at åbne institutioner og søge nye samspilsformer
i lokalsamfundet mellem kommune, borgere, foreninger,
organisationer og private virksomheder.

fotograf: anne svendsen
”en flok kajakroere Holder frokostpause”
21

fotograf: dina falbe black
”Moster ida´s flotte Mave på nysted strand.”
22

3.
hoVeDSTrukTur
23

24
3.1.
rammeVIlkår
En væsentlig del Befolkningstal af faldet i befolkningstal frem mod 2024 kommer fra
Fremskrivninger af befolkningen forudsiger at befol
3.1.1.2: befolknings prognose for landdistriktet.
3.1.1
34.000
demografi og Borgere kningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca. 3000 borgere over de næste 10 år. De største
fald ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere om året.
33.000
kommuneplanlægningen og byrådets visioner skal na-
31.000
turligvis tage udgangspunkt En væsentlig i den omgivende del af faldet virkeligi
befolkningstal kommer fra
hed. forudsætninger har ændret sig markant siden der 30.000
blev skrevet kommuneplan sidst. Landdistriktet i alt
vi har en række udfordringer som udspringer af demo- 29.000
grafi og flyttemønstre. 34.000
Befolkningenstallet 33.000Bliver
mindre
Befolkningen Bliver ældre
andelen af Børn og 32.000 unge falder
Befolkningen flytter fra land til By
31.000
Demografien har direkte betydning for kommunens
økonomi. færre borgere i 30.000 den arbejdsdygtige alder betyder
mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning
og bosætningsmønstre 29.000 har betydning
for hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver
og forpligtelser. 28.000
27.000
befolkningprognoserne 26.000
20.200
guldborgsund kommune har udarbejdet en befolk-
20.000
ningsprognose frem mod år 2025. en prognose er
af natur en forudsigelse med en vis usikkerhed. ved 19.800
Landdistriktet i alt
udarbejdelsen tages der udgangspunkt i befolkningens
19.600
adfærd baseret på statistik, og der lægges nogle antagelser
ind om hvordan kommunen og makroøkonomien 19.400
vil udvikle sig.
19.200
prognosen skal derfor opfattes som vores bedste gæt 19.000
på hvordan det går hvis alting fortsætter som hidtil.
Men vi har jo heldigvis muligheder for at påvirke resultatet
i nogen grad.
fremskrivninger af befolkningen forudsiger at befolkningstallet
i guldborgsund kommune vil falde med
ca. 3000 borgere over de næste 10 år. de største fald
64.000
63.000
62.000
61.000
60.000
Fremskrivninger af befolkningen
59.000
58.000
kningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca. 3000 borgere
fald 57.000 ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere om året.
56.000
Befolkningstal frem 61.000 mod
60.000
2024
3.1.1.1: befolknings prognose - total.
59.000
65.000
32.000
28.000
27.000
26.000
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
landdistriktet
58.000
57.000
56.000
2017
2019
Landdistriktet i alt
Landdistriktet i alt
2003
2021
2005
2023
2007
3.1.1.3: befolknings prognose for nykøbing f
20.600
20.400
Nykøbing området I alt
ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere
Mens om året. hovedbyen en væsentlig vokser. del af faldet i befolkningstal
kommer fra landdistriktet mens hovedbyen vokser.
Fordelt på byer
2009
2011
2013
2015
landdistriktet
2017
Befolkningstal frem mod 2

Antal personer
3.1.1.4: 5.000 befolkningsudvikling fordelt på byer
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Nysted By Stubbekøbing By
Gedser By Væggerløse By
Sakskøbing Nørre Alslev
Eskilstrup By
blandt de øvrige byer adskiller sakskøbing sig med sin
størrelse, men dog et konstant befolkningstal, mens
nørre alslev adskiller sig med en tilvækst.
Fordelt på alder
byernes størrelse og status
guldborgsund
kommune i alt
3.1.1.5: udvikling i aldersaMMensÆtning over tid
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
unge 0‐16 18 ‐ 66 65 ‐ 74 75 ‐ 10
udviklingen blandt forskellige aldersgrupper tog
fart allerede omkring 2011, hvor børn, unge og den
arbejdsdygtige gruppe begyndte at falde. samtidig
Byernes begyndtestørrelse de unge ældre og status at blive flere, mens de gamle
for alvor vokser i antal fra omkring år 2017.
1981 1990 2000 2007* 2011
Guldborgsund
ændring
1981 1990
2012 fra 1981 til
2012
ændring
2000 2007 (*) status 2011 i 2012
fra 2007 til
kommuneplan
2012
Kommune i alt 64376 63526 63509 63540 62583 61913
64376 63526 63509 63540 62583 61913 -3,83% -2,56%
nykøbing f i alt 19038 18937 19414
Nykøbing F. i alt
20838 21014
19038
20929
18937
9,93%
19414 20838 21014
0,44% hovedby
20929
Nykøbing F by 19038 18937 16460 16535 16464 16394
nykøbing f by 19038 18937 16460 16535 - Sundby 16464 16394 0 -13,89% 0 2954 -0,85% 2887 del af nykøbing 2872 2842
sundby 0 0 2954 2887
- Nordbyen
2872 2842
0 0
-1,56%
0 1416
del af nykøbing
1678 1693
nordbyen 0 0 0 1416 1678 1693 19,56% del af nykøbing
Nørre Alslev 2024 2170 2137 2358 2407 2384
Udviklingen blandt forskellige aldersgrupper tor fart allerede omkring 2011, hvor de
børn unge og den arbejdsdygtige gruppe begyndte at falde. Samtidig begyndte de
unge ældre at blive flere, mens de gamle for alvor vokser i antal fra omkring år 2017.
nørre alslev 2024 2170 2137
Sakskøbing
2358 2407
4518
2384
4795
17,79%
4808
1,10%
4804 4701
centerby
4708
Eskilstrup 1101 1095 1079 1142 1108 1091
sakskøbing 4518 4795 4808 4804 Nysted 4701 4708 1369 4,21% 1469 1391 -2,00% 1381 centerby 1355 1362
eskilstrup 1101 1095 1079
Stubbekøbing
1142 1108
Marielyst (Nyk
2255
1091
2329
-0,91%
2266
-4,47%
2323 2298
centerby
2304
nysted 1369 1469 1391 1381 Stranshuse; 1355 Ml og 1362 -0,51% -1,38% 1014 centerby 1054 953
stubbekøbing 2255 2329 2266
Landdistrikter
2323 2298
Benchmarking i
33071
2304
31731
2,17%
31414 29680 28646
-0,82% centerby
18042
Marielyst inkl.
nyk stranshuse
forhold til andre byer
1014 1054 953
Maribo by
-6,02% turismecenter
landdistrikter inkl.
landdistirkscetnre
33071 31731 31414 29680 28646 24545 -25,78% -17,30% landdistrikt
benchMarking i forhold til andre byer
Maribo by 5964 5883 5922 5988 5963 6003 0,65% 0,25%
haslev 9146 9790 10101 10890 11088 11201 22,47% 2,86%
sorø 6067 6336 6766 7510 7805 7764 27,97% 3,38%
vordingborg 10687 10583 10644 11141 11612 11643 8,95% 4,51%
*der kan forekomme ændringer af byafgrænsning, da opgørelsen er ændret i 2005.
25

26
nye rammevilkår og de frivillige
ressourCer
når vi skal forholde os til den tid vi lever i og den
fremtid vi planlægger for, så skal vi forstå at vi skal
arbejde under det vi kalder ”det nye normale”. finanskrisen
der tog fart i 2008 og frem kaster fortsat
skygger over økonomien, men selv om man er optimistisk
og tror på at ”krisen” letter, så har vi helt andre
forudsætninger for vores økonomi end før 2008 og den
højkonjunktur der prægede planlægningen og budgetlægning
op til da.
vi mærker for alvor kombinationen af befolkningens
ændrede alderssammensætning, det faldende befolkningstal,
og et konstant nationalt pres på kommunernes
økonomi.
det kræver en ændret arbejdsform i kommunerne,
hvor der vil foregå en konstant tilpasning af vores service,
arbejdsformer, organisering mm.
det fordrer også at borgerne er opmærksomme på
hvordan de selv kan medvirke til at sikre de tilbud som
er vigtige for dem. kommunen og civilsamfundet skal
få mere ud af hinanden.
tid og relationer er civilsamfundets store styrke men
samtidig også den kommunale sektors store udfordring,
hvorfor en øget fokusering og videreudvikling
af samarbejdet er en afgørende forudsætning for at
kommunen fortsat kan levere målrettet service af god
kvalitet.
det er nødvendigt at afprøve nye metoder og organisationsformer,
hvis det skal lykkedes at løse de nye typer
opgaver som i stadig højere grad udfordrer den kommunale
organisation. guldborgsund kommune vil tage
initiativ til at afprøve om nye måder at dele ansvaret
på, mellem kommune, civilsamfundet og den private
sektor kan øge kvaliteten i den kommunale opgaveløsning
og udvikle det frivillige medborgerskab.
det kan for eksempel være at:
• synliggøre og anerkende de mange eksisterende
aktiviteter men også stille krav
• skabe rammer for en indsats der engagerer borgere,
foreninger organisationer og virksomheder
• klarhed om rammer, roller og ansvar (faglighed og
frivillighed)
• forankring af det frivillige arbejde
• inddrage frivillige/civilsamfundet i kvalitetsudvikling
af de kommunale serviceområder
• åbne institutionerne og øge opbakning i lokalsamfundet/
private virksomheder til hvad der foregår i
de kommunale institutioner
• styrke lokalsamfundet i form af netværk og øget
samspil mellem forskellige grupper og personer
• inddrage nye grupper af frivillige til nye opgaver
• uddelegere ansvar og kompetence til
lokalområde(r) på udvalgte opgaver
• samarbejde kommune og civilsamfund som branding
3.1.2 gloBalisering og
internationalt samarBejde
op igennem historien har det område der nu er guldborgsund
kommune altid været præget af sin placering
ud til østersøen. i vikingetiden, valdemartiden
og hanseperioden havde vi en omfattende samhandel
med vores naboer langs østersøkysten – også selvom
det ikke altid foregik lige fredeligt.
globaliseringen er også et vigtigt rammevilkår for
guldborgsund kommune i dag. globaliseringen påvirker
vores virksomheders konkurrenceevne, vores
arbejdsmarked og borgernes liv idet hele taget. dette
er på nogle områder en begrænsning og en trussel,
men det åbner samtidigt for en række perspektiver,
hvis vi griber mulighederne i internationale samarbejde
rigtigt an.
for at følge med – og være på forkant – må vi høre og
se hvad der foregår i verden omkring os, være i dialog
med vores naboer, præsentere vores interesser og
vores kvaliteter, og modtage impulser udefra.
byrådet har derfor vedtaget en international strategi
der lægger rammerne for et proaktivt og omfattende
internationalt samarbejde, hvor det er visionen:
”at det internationale samarbejde er en integreret del
af kommunens indsats for at styrke og udbygge kommunens
egenart, kvaliteter og muligheder”.
vi skal udnytte de muligheder og ressourcer der ligger
i det internationale engagement. det internationale
samarbejde skal bidrage til at gøre os dygtigere, så
kommunen bliver et endnu bedre sted at bo og arbejde
for kommunens borgere, et attraktivt sted at etablere
sig som erhvervsvirksomhed og et dejligt sted at
besøge som turist.
det internationale arbejde er således ikke et mål i sig
selv, men et middel til at understøtte den kommunale
organisation som helhed og kommunens kerne-driftsområder,
og dermed støtte at kommunens borgere får
gavn af det internationale arbejde.
på transport- og infrastrukturområdet er kommunen
præget af at to europæiske transportkorridorer mødes
på nordfalster: den vesteuropæiske korridor med
femern bælt og europavej e47 og den østeuropæiske
korridor med gedser–rostock forbindelsen og europavej
e55. både over femern bælt og med rostockområdet
har guldborgsund kommune et omfattende
samarbejde med tyske partnere.
også om emner som for eksempel arbejdsmarkedet,
naturforvaltning, uddannelse, turismeudvikling,
kultursamarbejde, ældrepleje og vedvarende energi
har guldborgsund kommune et nært samarbejde med
kommuner og institutioner i vores nabolande i østersøområdet.

dette samarbejde vil blive udvidet over de næste år,
således at alle kommunens forvaltningsområder får
mulighed for at udnytte de ressourcer der ligger i
internationalt samarbejde, både med landene omkring
østersøen, og med eu-lande i øvrigt.
guldborgsund kommune har også et begyndende samarbejde
med Japan, men også med kina. her er fokus
på erhvervsudvikling med udgangspunkt i de ressourcer
hvor lolland-falster står stærkt, nemlig anvendelse
af vedvarende energi samt offentlig forvaltning
og service.
det konkrete internationale samarbejde kan gennemføres
på mange måder, og kan i den enkle form være
f.eks. studieture og deltagelse i internationale konferencer,
eller i den mere omfattende form være deltagelse
i flerårige udviklingsprojekter eller etablering af
varige partnerskaber med søsterorganisationer i andre
lande, f.eks. en erhvervsorganisation, et kulturhus eller
en kommunal ældreforvaltning.
Mål og indhold for det internationale samarbejde skal
formuleres indenfor de enkelte chefområder.
det er vigtigt at holde sig for øje – og erfaringen
fortæller os det – at internationalt samarbejde altid
foregår i fællesskab med andre danske partnere. det
kan være nabokommuner, foreninger, virksomheder
eller nationale institutioner. internationalt samarbejde
medfører derfor samtidigt et øget og frugtbart regionalt
og nationalt samarbejde.
fotograf: pia nissen
”hiMMel og hav.....og en bro”
27

fotograf: bodil hansen
” i MorMor’s trygge favn sover Jeg - Mille og MorMor.”
28

3.2.
Byer oG
lanDDISTrIkT
3.2.1.
Bymønster og perspektivområdet
geografisk rollefordeling
og perspektivoMrådet
i kommuneplanstrategien er der fokuseret på en
langsigtet udvikling i bymønsteret og udvikling af et
perspektivområde der vil koncentrere bosætningen og
bymønsteret yderligere (se kort 3.2.1.2).
perspektivområdet dækker den centrale akse fra hovedbyen
nykøbing f og stationsbyerne eskilstrup og nørre
alslev, samt de primære infrastrukturer der forbinder
nordfalster mod sjælland, hovedstadsområdet og femernkorridoren
langs sydmotorvejen. kommunens største
erhvervskoncentrationer samt udviklingsområder
er beliggende i perspektivområdet. perspektivområdet
inkluderer ligeledes en række mindre landsbyer, som i
fremtiden skal prioriteres ved udbygning, så der opnås
en koncentration i bosætningen, og derved større effektivitet
i servicebetjeningen offentligt såvel som privat.
fra kommuneplan 2009-2021 videreføres den beskrevne
geografiske rollefordeling som bygger på områdernes
forskellige styrker. rollefordelingen er central for,
hvordan byrådet vil prioritere finansiering og medvirken
i udviklingsprojekter i kommunen. der opfordres til private
initiativer i alle dele af kommunen, såfremt de ikke
står i vejen for byrådets prioriteringer eller strider imod
de beskyttelseshensyn, som byrådet varetager, herunder
især natur- og miljøbeskyttelse.
turismen skal videreudvikles på øst- og sydfalster
samt på østlolland. byerne nysted, gedser og stubbekøbing
har et særligt potentiale i forhold til kultur- og
naturturisme. Marielyst er kommunens største ferie- og
fritidsområde, og den gunstige udvikling dér skal understøttes.
fritidsboliger i bestående helårsboliger, er mulige i
hele kommunen - dog uden for nykøbing inkl. nordbyen,
nørre alslev og sakskøbing
erhverv skal målrettet udvikles ved nørre alslev og den
vestlige del af sakskøbing, når det gælder de ”tunge”
erhverv. nye service- og kontorvirksomheder skal
navnlig koncentreres i sammenhængende bymiljøer i
nykøbing og øst for sakskøbing.
kultur og uddannelse skal fortsat styrkes i kommunens
hovedby og naturlige geografiske centrum,
nykøbing. det brede foreningsliv understøttes såvel i
kommunens byer som landområder.
Bosætning skal særligt understøttes indenfor perspektivområdet
samt i kommunens øvrige centerbyer. det vil
sige i nykøbing falster med dens kulturelle og handelsmæssige
styrker. på nordfalster, hvor der er relativt
kort til storkøbenhavn, og hvor stubbekøbing har potentiale
med sit købstadsmiljø og sin aktive og levende
havn. desuden i sakskøbing, hvor havnen giver unikke
muligheder for attraktive boliger ved vandet.
landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles
der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats.
kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne
i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre
erhverv.
det åbne land skal i nærheden af de større byer understøtte
motion og fritidsliv for byernes borgere. langs
kysterne skal markerede stier og fysiske faciliteter understøtte
turist- og fritidslivet såvel i land som på vandet.
resten af det åbne land skal deles mere skarpt op
og enten forbeholdes landbruget, der er det dominerede
produktionserhverv, eller beskyttes bedre af hensyn til
kommunens mange naturværdier. der skal være fokus
på de sammenhængende naturværdier, hvor større projekter
som naturpark Maribosøerne skal videreføres og
et nyt friluftsområde guldborgsund skal udvikles.”
29

30
I denne plan konkretiseres den geografiske rollefordeling
blandt andet gennem et bymønster, som kategoriserer
byerne og definerer deres rolle og udviklingsmuligheder.
det bærende princip i bymønsteret er, at
byerne beskrives ud fra deres eksisterende størrelse
og faciliteter. derfor tages der udgangspunkt dels i byernes
størrelse, dels i deres nuværende serviceudbud.
bymønsteret består af 6 kategorier:
• hovedby
• centerbyer
• turismecenter
• landdistriktscentre
• større landsbyer
• landdistriktet
bymønsteret er primært med til at karakterisere byer
og områder som udgangspunkt for de politiske prioriteringer.
bymønsteret afspejler det aktuelle serviceudbud
i byerne. det udgør ikke en fastlæggelse af eller
krav til fordelingen af kommunal service i planperioden
2013 - 2025.
hovedbyen - nykøbing f
Med 20.932 indbyggere (primo 2013) i nykøbing f inkl.
sundby & nordbyen bor ca. hver tredje af kommunens
borgere i kommunens hovedby.
nykøbing f fungerer som en ”hel by”, hvor indbyggerne
har mulighed for at bo, arbejde, uddanne sig
og bruge deres fritid. byen rummer forskelligartede arbejdspladser,
uddannelsesinstitutioner, flere kulturaktiviteter,
specialiseret udvalgsvarehandel og et sygehus.
byens funktioner dækker i bredt omfang behovet i et
almindeligt hverdagsliv for byens indbyggere, og byens
tilbud fungerer samtidig som centrum for offentlig og
privat service for hele kommunen.
på baggrund af byens rolle som regional handelsby og
hovedby med mange funktioner og faciliteter skal der
være plads til udvikling i nykøbing inden for bosætning,
erhverv, kultur mv. dette skal sikre, at guldborgsund
kommune også i fremtiden har et stærkt
centrum, der dækker byens og oplandets behov. byens
er rolle er dog truet af, at dens størrelse kun lige netop
kan oppebære det brede udbud af tilbud som byen har.
boligudbygningen i nykøbing f skal som udgangspunkt
ske gennem byomdannelse og fortættelse som er et
vigtigt instrument til at fastholde og udvide kundeunderlaget
for byens tilbud, for eksempel som i planerne
for ydre østerbro, hvor offentlige og private initiativer
supplerer hinanden. yderligere byvækst skal ske i udkanten
af byen (nordbyen og sundby)
erhvervsmæssigt skal nykøbing falster kunne rumme
alle typer af virksomheder. tunge erhvervsvirksomheder
med stort transportbehov skal dog fortrinsvist
placeres ved guldborgsund kommunes erhvervsområde
ved nørre alslev ved e55 på nordfalster; ca. 15
km. nord for nykøbing falster.
se Markeringerne på kortene på nÆste side
ByerneS
ekSISTerenDe
STyrker
Skal BruGeS
I DereS
uDVIklInG
centerbyer - eskilstrup, nysted, nørre alslev,
sakskøbing og stubbekøbing
der er stor forskel på størrelsen af centerbyerne.
således har eskilstrup 1.091 indbyggere, nysted 1.362
indbyggere, stubbekøbing 2.304 indbyggere, nørre
alslev 2.384 indbyggere og sakskøbing 4.708 indbyggere
(primo 2012).
fælles for disse bysamfund er, at de tilbyder dagligvare-
og udvalgsvarehandel, skole, daginstitution,
erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og
privat service. byerne har funktioner og tilbud, som
tilfredsstiller en almindelig hverdag for byens indbyggere
og dens nære opland. en væsentlig forskel i
forhold til hovedbyen er et mindre udbud af kulturelle
tilbud og uddannelsesmuligheder, hvor ingen centerbyerne
kan tilbyde mere end folkeskoleniveau og de unge
derfor bliver nødt til at søge mod andre byer efter endt
grundskole.
eskilstrup adskiller sig fra de andre centerbyer ved et
meget lille antal udvalgsvarebutikker og privat service,
men byen ligger i perspektivområdet, ved krydset mellem
de to europaveje e 47 og e 55. eskilstrup har med
sin regionaltogstation således et særligt udviklingspotentiale
i forhold til fremtidige bosætning og erhvervsudvikling.
for at understøtte byernes nuværende serviceniveau
og skabe grundlag for vækst skal der fortsat være mulighed
for udbygning af disse byer til såvel bolig- som
erhvervsformål. som udgangspunkt skal udbygningen
ske inden for eksisterende udlæg, men hvor der mangler
rummelighed udlægges nye arealer.
boligudbygningen skal foregå gennem nyudstykninger,
hvor private investorer gives mulighed for at forestå
udstykningen af grunde, suppleret med kommunal
udstykning af byggegrunde, så der til stadighed er
byggemuligheder i alle centerbyerne.
i kraft af en beliggenhed ved motorvejen adskiller
erhvervspotentialet i sakskøbing, nørre alslev og
eskilstrup sig fra de øvrige byer. der skal derfor være
rummelighed til placering af nye større virksomheder
ved sakskøbing og nørre alslev primært, og ved en

kort 3.2.1.1.: det nuvÆrende byMønster i guldborgsund koMMune.
31

32
kort 3.2.1.2.: forventet freMtidigt byMønster, Med en koncentration af bosÆtning inden for
perspektivoMrådet og i centerbyerne.

fuld udnyttelser heraf, senere ved eskilstrup. i nysted
og stubbekøbing skal være en rummelighed i forhold
til placering af mere lokalt orienteret erhverv (eksempelvis
håndværkserhverv, som pga. deres størrelse og
miljømæssige påvirkning bedst håndteres i et egentligt
erhvervsområde).
for centerbyerne, undtaget nørre alslev og
sakskøbing gælder, at der kan opnås tilladelse til
weekendbrug af helårshuse.
perspektivoMrådet
perspektivområdet inkluderer hovedbyen og centerbyerne
eskilstrup og nørre alslev. desuden dækker perspektivområdet
et antal landsbyer som skal prioriteres
særligt med hensyn til boligudbygning, for at understøtte
en koncentration af bosætningen i kommunen.
perspektivområdet inkluderer de største infrastrukturer
og stationsbyer. det er således i overensstemmelse
med intentionerne i sjællandsprojektet, om prioritering
af stationsbyerne og nedbringelse af kørselsbehovet
for bilister.
turismeCenter - Marielyst
Marielyst er kommunens næststørste bysamfund i
sommerperioden (ca. 15.000-30.000 beboere og gæster),
mens der i vinterhalvåret er ca. 1.000 fastboende
indbyggere. de ca. 5.800 sommerhuse danner
grundlag for et bredt spænd af turismeerhverv, som
giver området sin egen servicestruktur i form af fritidsaktivitet,
detailhandel, restaurationer og serviceerhverv.
der er fortsat et stort udviklingspotentiale i Marielystområdet,
hvor nye initiativer til stadighed skal fremmes.
kommunen vil arbejde for, at der til stadighed
er mulighed for udstykning af nye sommerhusgrunde
inden for de udlagte rammer samt tilstrækkelige udlæg
af arealer til nye oplevelsesattraktioner.
landdistriktsCentre - gedser, guldborg,
horbelev, idestrup, kettinge, toreby, vÆggerløse,
horreby, nørre vedby og øster ulslev
landdistriktscentrene spænder i bystørrelse fra øster
ulslev (315 indbyggere) til væggerløse (1.368 indbyggere).
landdistriktscentrene indeholder typisk nogle af
de basale servicefunktioner eksempelvis, daginstitution,
udvalgsvarehandel, dagligvarehandel og idrætsanlæg.
kun dele af hverdagens almindelige behov kan
dog dækkes i landdistriktscenteret, da serviceudbuddet
ikke er på et niveau, der dækker alle hverdagens
fornødenheder.
landdistriktscentrene kan fungere som samlingspunkter
for byen og det omkringliggende landdistrikt, både
for så vidt angår servicefunktioner, men også for lokalt
funderede landsby-sammenslutninger, foreninger og
kulturliv.
flere af landdistriktscentrene har i dag erhvervsområder
med plads til lokale håndværkere og lokale forsyningsvirksomheder.
det er vurderet, byernes størrelse
ikke giver grundlag for nye erhvervsområder, og nye
større erhverv henvises fremover til centerbyerne. der
skal ved gedser tages særligt hensyn til byens status
som transporthavn for trafikken mod Østeuropa.
bosætningsmæssigt vil kommunen sikre det planlægningsmæssige
grundlag for en fortsat udbygning af
byerne gennem rammer til byvækst. dette sikrer, at
private investorer har mulighed for at investere i udstykning
til ny boligbebyggelse.
for alle landdistriktscentrene gælder at der kan opnås
tilladelse til weekendbrug af helårshuse.
større landsByer - freJlev, gedesby,
grÆnge, gundslev, gåbense, hasselø by,
hasselø plantage, herritslev, hesnÆs,
karleby, MaglebrÆnde, MaJbølle, MarrebÆk,
Moseby, nagelsti, ore, orehoved, radsted,
skelby, sleMMinge-udstolpe, soesMarke, store
Musse, stovby, stubberup, systofte, systofte
skovby, sønder kirkeby, tingsted-øverup,
vester ulslev, våbensted, vålse, ønslev,
øster kippinge.
de landsbyer, som er vist i kommuneplanens bymønster
som større landsbyer, er alle landsbyer med 50
eller flere husstande (samt landsbyer, hvor der er lokalplanlagt
for udviklingen – eksempelvis hesnæs pga.
bevaringsinteresser).
der er stor forskel på serviceniveauet i de 33 landsbyer.
landsbyernes størrelse bevirker, at en udbygning af
dem ikke vil kunne danne grundlag for et større serviceniveau.
landsbyerne skal dog fortsat have mulighed
for at udvikle sig inden for deres naturlige afgrænsning
gennem huludfyldning og mindre udbygning mod det
åbne land. al vækst forudsætter en konkret stillingtagen
i forhold til det enkelte projekt, så interesser i
forhold til landbrug og mindre erhverv afvejes.
De fleste af de større landsbyer ligger i landzone, hvor
der administreres efter planlovens §35 ”landzonebestemmelserne”,
samt retningslinierne for det åbne
land – kapitel 4 i denne kommuneplan. for de større
landsbyer gælder dog, at deres afgrænsning fremgår
af kommuneplanen, se afsnit 4.1.9 om afgrænsede
landsbyer. for de få landsbyer der rummer byzonearealer,
skal fremtidig udvikling planlægges til at forblive
i landzone.
for alle de større landsbyer gælder at der kan opnås
tilladelse til weekendbrug af helårshuse.
landdistriktet
landdistriktet; dvs. de mindre landsbyer og beboelsen
i det åbne land huser godt 18.250 indbyggere, svarende
næsten en 3 del af kommunens indbyggere pt. Men
andelen er faldende.
bosætning i landdistriktet må ske med en bevidsthed
se Markeringerne på kortene på forrige side
33

34
om at natur og herlighedsværdier på landet ikke opnås
uden stadig større afstand til services, private såvel
som offentlige.
for hele landdistriktet gælder at der kan opnås tilladelse
til weekendbrug af helårshuse.
de mindre landsbyer (landsbyer med mere end 20
husstande) og det åbne land ligger i landzone, hvor der
administreres efter planlovens § 35 ”landzonebestemmelserne”,
som indeholdes begrænsede muligheder for
nyt erhverv og nye boliger. Mulighederne er således
defineret gennem lovgivningen, samt retningslinjerne
for det åbne land – kapitel 4 i denne kommuneplan.
3.2.2.
landdistrikter
byrådet har forud for kommuneplanen vedtaget en
kommuneplanstrategi med fokus landdistrikterne og
bymønsteret.
byrådet har vedtaget en landdistriktspolitik med en
vision for landdistrikterne der lyder: ”vi bor på landet
fordi vi kan li´det”. dermed menes at det er et aktivt
valg at bo på landet, og at der er mange positive værdier
knyttet til livet på landet. Men også at der nødvendigvis
er længere til andre goder, som eksempelvis
offentlig service eller butikker.
landdistriktspolitikken giver en række forslag til indsatser
som alle hver især vil styrke muligheden for et
velfungerende liv i landdistriktet - for jordbruget, for
andre erhverv og for de der bor der.
landdistriktet – ikke bare ”det, der er uden
for byerne”
Landdistriktet defineres måske nok som ” det der er
uden for byerne” og landdistrikter kan grundlæggende
beskrives som områder, hvor der er mindre befolkningstæthed,
og større afstande til en række basale
servicefaciliteter.
Men landdistriktet kan også defineres i kraft af sine
positive karakteristika. landdistriktet er der hvor de
helt store sammenhængende naturområder og naturværdier
findes. Landdistriktet er kulturlandskaberne,
og landdistrikterne er der hvor landbruget og skovbruget
udfolder deres erhverv og bidrager til kommunens
økonomi og arbejdsmarked. 71 % af kommunens areal
benyttes til jordbrug.
Guldborgsund Kommune definerer landdistrikterne
som de 10 landdistriktscentre, de 33 større landsbyer,
de mindre landsbyer samt det åbne land. samlet
vil det sige, at hele kommunen udenfor hovedbyen
og centerbyerne defineres som landdistrikter. Ud fra
denne definition bor knap halvdelen (46 %) af kommunens
befolkning i landdistriktet.
leVeDyGTIGe
lokalSamfunD
til sammenligning fremgår det af nedenstående skema,
at der bor ca. dobbelt så mange i guldborgsund
kommunes landdistrikter som der gør i landdistrikterne
på landsplan.
uden for byer
med 200 indbyggere
uden for byer
med 1.000 indbyggere
uden for hovedbyen
og centerbyerne
guldborgsund danmark
30%
(19.352)
44%
(28.163)
46%
(29.173)
15%
(800.000)
23%
(1.230.00)
tabel 3.2.2.1:
procentvis- og antalsMÆssig andel af indbyggere
bosiddende i landdistriktet i guldborgsund
koMMune, saMMenlignet Med landstal i
forhold til forskellige bystørrelser.
attraktive levevilkår
og basale servicefaciliteter
landdistrikter tilbyder et alternativ til livet i byerne
og i forstæderne. samtidigt bærer landdistrikterne på
en vigtig lokalhistorie og en lang kulturarv, både på
lokalt og nationalt niveau. guldborgsund kommunes
landdistrikter byder på attraktive levevilkår i form af
en smuk natur, et rent og trygt miljø, mulighed for
ro samt en ustresset hverdag. på den anden side er
landdistrikterne karakteriseret ved fravær af, eller lang
afstand til en række af de basale servicefaciliteter som
f.eks. børneinstitutioner, skoler og andre uddannelsestilbud,
kulturtilbud og sportsfaciliteter, dagligvarebutikker,
offentlig transport, lægehjælp og ældrepleje.
i videst muligt omfang fastholdes de basale servicefaciliteter
som grundlag for velfungerende familie og
arbejdsliv, men den demografiske udvikling udhuler og
udfordrer de traditionelle serviceudbud, og det er et
grundvilkår at der er længere til det meste - bortset
fra fuglesang og de lokale fællesskaber.
som det er tilfældet generelt i danmark, er der også
i guldborgsund kommune gennem de seneste årtier
forsvundet et meget stort antal arbejdspladser og sket
en funktionstømning af de mindre og små byer. samtidig
er der sket en centralisering af offentlig og privat
service omkring centerbyerne.
–

fotograf: søren Meilvang
”broen til det gyldne land - farø broen”
35

36
i denne situation er tilstedeværelsen af et velfungerende
foreningsliv og netværk bl.a. med forsamlingshuse,
klubhuse, fællespladser og sportspladser meget
vigtigt for landdistrikterne og deres udviklingsmuligheder.
landdistrikterne i guldborgsund kommune
er kendetegnet ved en stor selvbevidsthed blandt
befolkningen og ved et stort antal lokale foreninger
og organisationer. disse fordeler sig til sport og idræt,
uniformerede ungdomskorps, kultur- og borgerforeninger,
politiske foreninger, interesseforeninger samt
erhvervsforeninger.
erhverv
ud af kommunens knap 5.500 virksomheder (* se
note) er ca. 1.800 virksomheder svarende til 33 %
placeret i kommunens landdistrikter.
landbrug,
skovbrug og
fiskeri
produktion og
forarbejdning
gBs landdistriktet
danmark
22% (400) 14%
21% (380) 18%
serviceerhverv 57% (1.020) 68%
tabel 3.2.2.2:
fordelt på erhvervstyper i landdistriktet.*
virksomhederne i kommunens landdistrikter er langt
overvejende mikrovirksomheder med 1 -10 ansatte.
ofte er de etableret i forbindelse med boligen og er
dermed såkaldte livstilsvirksomheder. de har en særlig
rolle, idet de understøtter bosætning og dagligliv i
landdistrikterne.
landbrug er traditionelt et vigtigt erhverv for lollandfalster.
landbrugsarealet udgør 71 % (64.000 ha) af
kommunes areal, mens ca 25 % af de i privat beskæftigelse
arbejder i landbruget og afledte erhverv.
i de seneste år er der sket en udvikling hen imod øget
vinterhvede
vårbyg
roer
guldborgsund danmark
28 %
(18.000 ha)
25 %
(16.000 ha)
16 %
(10.000 ha)
29 %
(680.000 ha)
20 %
(460.000 ha)
2 %
(40.000 ha)
tabel 3.2.2.3: fordelingen og arealforbruget
for de priMÆre afgrøder i guldborgsund
koMMune, saMMenholdt Med landstal.
produktion af økologiske fødevarer og nicheproduktion
af lokale kvalitetsfødevarer.
I kapitel 4 defineres rammerne for administrationen af
det åbne land, hvor landbruget har en væsentlig rolle.
blandt andet er der jf. kapitel 4.6.1. Jordbrugsområder
udlagt væsentlige arealer, som er reserveret til jordbrugsproduktion.
regionale og nationale interesser
kommunen vil gennem påvirkning af statslig og regional
planlægning sikre, at landdistrikterne gives et
råderum for en fortsat bæredygtig udvikling.
interessevaretagelsen søges blandt andet gennem
deltagelse i udviklingsprojekter (baseret på eu og
national medfinansiering), der viser nye muligheder for
løsning af de udfordringer, som landdistrikterne står
overfor mht. bevarelse af arbejdspladser, udvikling af
boligformer og sikring af offentlig og privat service.
guldborgsund kommune støtter desuden lag-guldborgsunds
arbejde, bl.a. ved at stille et sekretariat
til rådighed. dette arbejde ses som en strategisk
understøttelse for udviklingen af landdistrikterne i
kommunen.
3.2.3.
kollektiv trafik
i 2014 vil en ny busplan træde i kraft, som retter
fokus på bedre betjening af kommunens yderområder
og handelsbyer som sakskøbing og stubbekøbing.
busnettet bliver forenklet og nemmere at bruge. der
er fortsat på, at den kollektive trafik understøtter uddannelsessteder,
både folkeskoler og ungdomsuddannelserne.
Elementerne i den kollektive trafik består af:
fleXtur
flextur er et nyt tilbud til alle borgere i kommunen,
som har afløst Teletaxa-ordningen. Flextur tilbyder
individuel kørsel – fra adresse til adresse - i hele
kommunen, og er åben for alle. busserne kører fra kl.
6 til 23, og turen skal bestilles hos Movia senest
2 timer i forvejen. prisen for en tur i flextur er på
samme niveau som en 2-zoners kontantbillet i den
almindelige kollektive trafik.
flextur er tænkt som supplement til den øvrige kollektive
trafik, og skal primært bruges af fritidsrejsende,
og i de dele af kommunen der ikke har tilstrækkelig
dækning af busruterne. for denne målgruppe vil flextur
være et godt alternativ til bilen, da man bliver kørt
direkte til sit rejsemål – uden omstigning og større
afbrydelser under rejsen. det vurderes, at værdien af
flextur er højest blandt borgere der bor i kommunens
yderområde.
bybusnettet
nykøbing
hele byen betjenes af to bybuslinjer, som forbinder
*) tallene er baseret på virksomhedernes postnummeradresser, hvilket betyder, at en del virksomheder, der ligger lidt udenfor de fem byer,
alligevel er kategoriseret som beliggende i byområder. tallene er således lidt for små.

nykøbings forstæder som nordbyen og sundby med
Nykøbings bymidte. Af hensyn til at tiltrække flere
passagerer i bybusser kører busserne hver halve time
fra kl. 6 til kl. 19 og en gang i timen efter kl. 19.
øvrige byer
i kommunens øvrige byer kører der ikke bybusser som
i nykøbing, da byerne er væsentlig mindre end nykøbing
og uden tilstrækkelig passagerpotentiale, som
giver berettigelse til bybuskørsel.
byerne betjenes af oplandsbusser, som kører hver
time og kører i retning mod nykøbing.
lokalruter
en lokalrute kører kun indenfor kommunegrænsen, og
ikke ind i nabokommuner. guldborgsund kommune har
12 lokalruter, som typisk betjener kommunens yderområder
med kommunens centerby - nykøbing.
kommunens lokalruter har stor samfundsmæssig betydning,
da den giver folk i kommunens yderområder
mulighed for at deltage ved kulturelle arrangementer i
f.x. nykøbing.
tvÆrkoMMunale ruter
En tværkommunal rute kører altid mellem flere kommuner,
og tilbyder på denne måde kørsel uden omstigning
til folk der har ærinde udenfor kommunen.
der kører to tværkommunale buslinjer i guldborgsund
kommune. for især kommunens unge har buslinjerne
stor værdi, da de kører til større uddannelsesinstitutioner
i lolland og vordingborg kommune.
regionale busruter
regionale busruter varetages af region sjælland og
kører både indenfor og udenfor kommunerne på sjælland.
guldborgsund kommune har én regional buslinje
– linje 740 som kører mellem gedser og nykøbing.
for erhverv og turisme har linjen stor værdi, da der
ikke eksisterer andre kollektive transportmuligheder
mellem gedser havn og nykøbing. for internationale
rejsende er linje 740 et vigtigt bindeled i den kollektive
trafik, da den forbinder det nordlige Tyskland med
øresundsregionen. for at sikre høj accept af ruten
blandt både turister og erhvervsrejsende, er en god
korrespondancen mellem busserne og færger/tog alt
afgørende.
kommunen vil styrke linje 740 ved at øge samarbejdet
mellem kommunen og region sjælland på transportområdet.
skolekørsel
Skolekørsel er ikke en del af den kollektive trafik. Det
meste af skolekørslen i kommunen (jf. dog ovenfor) vil
fremover blive tilrettelagt som lukket skolekørsel. det
vil sige, at denne kørsel ikke er tilgængelig for andre
end skolebørn.
Ældre- og handicapkørsel
der foregår en del specialkørsel for ældre- og handicappede
til lægebesøg, aktivitetscentre, genoptræning
og beskyttede værksteder, denne transport er ikke en
del af den åbne kollektive trafik. Det er dog vigtigt at
tænke de ældres transportbehov ind i den kollektive
trafik, idet de ældre sammen med de unge er den kollektive
trafiks ”kernekunder”.
privatbanekørsel
lokalbanen lollandsbanen forbinder nykøbing, sakskøbing,
Maribo og nakskov. lollandsbanen er en del af
Movia og er en regionalt bestilt kørsel.
andre togforbindelser
Togtrafikken mellem Nykøbing og Rødby samt Nykøbing
og københavn varetages af staten gennem dsb.
disse togforbindelser er af stor betydning for guldborgsunds
sammenhæng med hovedstaden.
3.2.4.
BoligudBygning
på trods af et overskud i boligmassen er der fortsat
behov for nybygning. nybygningen skal først og fremmest
sikre at der findes gode muligheder for at bo i
en moderne tidssvarende bolig. samtidig søges der
nedrevet boliger der ikke er egnet til beboelse og som
skæmmer de lokalområder de ligger i.
der peges i kommuneplanstrategien på, at bosætning
især skal understøttes inden for perspektivområdet og
i centerbyerne sakskøbing, stubbekøbing og nysted. i
landsbyerne uden for perspektivområdet – skal fortsat
kunne udvikles der, hvor aktive lokale borgere bakker
op og gør en indsats.
udbygningen af kommunens boligområder består af
flere indsatser, dels udlæg af bar mark til byvækst,
dels byomdannelse, hvor eksisterende byområder
omdannes, og endelig byfornyelse, hvor kvaliteten af
eksisterende byområder højnes gennem renovering og
forskønnelse af byen. ligeledes tilstræbes der at skabe
´huludfyldninger´ i landsbyer og bymiljøer.
boligudbygning
Med udgangspunkt i bymønsteret afsnit 3.1.1 lægges
der vægt på egentlig byvækst i hovedbyen og centerbyerne,
hvorfor den primære indsats i forhold til ny
bosætning lægges i nykøbing, nørre alslev og eskilstrup
og det omkringliggende perspektivområde samt
sakskøbing, nysted, stubbekøbing:
37

38
• nykøbing falster - med dens kulturelle og handelsmæssige
styrker
• i perspektivområdet, herunder nørre alslev og
eskilstrup, hvor beliggenheden på nordfalster og
ved infrastrukturer giver særlige muligheder med
den relativt korte afstand til storkøbenhavn og
nærheden til erhvervsudbygning ved motorvejen. i
tilknytning til de mindre landsbyer her gives særlige
udbygningsmuligheder.
• i sakskøbing - hvor havnen giver nogle unikke muligheder
for udbygning med attraktive boliger ved
vandet.
• stubbekøbing og nysted by og deres potentiale i
form af købstadsmiljø og aktive og levende havnemiljøer.
vurderingen af nye udlæg til boligformål tager således
udgangspunkt i de byer, hvor kommunen aktivt
vil arbejde for flere byggegrunde. For at understøtte
bymønsteret, er der også udlagt arealer i alle landdistriktscentre,
hvor udbygningen dog hviler på private
initiativer.
af nedenstående tabel ses de fremtidige ledige arealer
til boligformål. placeringen samt de justeringer, der er
foretaget i forhold til det tidligere plangrundlag, frem-
hovedbyen nykøbing 7,6 ha
sundby 36,6 ha
nordbyen 36,7 ha
centerbyer sakskøbing 28,2 ha
nørre alslev 23,8 ha
stubbekøbing 18,4 ha
nysted 17,1 ha
eskilstrup 6,1 ha
landdistriktscentre guldborg 2,6 ha
horbelev 3 ha
toreby 12,9 ha
idestrup 5,3 ha
væggerløse 3,2 ha
gedser 0,8 ha
kettinge 2,8 ha
nørre vedby 0 ha
øster ulslev 2,4 ha
horreby 1,9 ha
ialt 209,4 Ha
tabel 3.2.4.1: opgørelse over uudnyttede
arealer til byvÆkst.
går af kapitel 4.1.2, arealer til boligformål.
Udlæggene lægger op til initiativer flere steder i kommunen.
hvornår i planperioden, der skal tages fat på
de enkelte områder af kommunen, fastsættes der ikke
bestemmelser for i kommuneplanen. ligeledes er det
besluttet ikke at opstille en rækkefølge for udnyttelse
af arealerne.
perspektivarealer
ud over de udpegede arealer er der på hovedstruktur-
kortet angivet perspektivarealer, som vil kunne være
interessante for byudvikling. disse arealer angiver således,
i hvilken retning byerne kunne vokse i fremtiden.
fra guldborgsund kommunes side ses nordbyen og
stubbekøbing vest som de væsentligste boligudbygnings-initiativer
på nuværende tidspunkt. af de følgende
skitser fremgår de nuværende overvejelser for
udnyttelsen af arealerne.
byoMdannelse
boligudbygningen er andet end udlæg af nye arealer. i
nykøbing og på havnen i sakskøbing er der gennem en
årrække sket en omdannelse af tidligere erhvervsarealer
til boligområder. denne vækst, som er med til at
fortætte byen, er meget positiv i forhold til en bæredygtig
byudvikling, hvorfor der fortsat vil blive taget
initiativer til omdannelse af arealer i byerne, eksempelvis
gamle erhvervsområder, der ikke længere anvendes
til erhverv.
fortættelsen er ligeledes vigtig for at give plads til et
kundeunderlag for alle nykøbings handels- og kultur
tilbud. nykøbing er i stigende grad i konkurrence med
andre og større handelsbyer - som eksempelvis næstved
ligesom e-handel er en stærk konkurrent til bymidtens
specialbutikker. et stærkt lokalt kundegrundlag
kan understøttes med skabelsen af nye attraktive
boliger i nykøbing by ved byfortættelse.
Der arbejdes i plangrundlaget med fire omdannelsesområder
i nykøbing.
De fire omdannelsesområder er på vidt forskelligt
stadie:
• slotsbryggen er ved at være udbygget.
• på området ved det gamle stadion vil man permanent-gøre
anvendelsen af arealerne til grønne
fritidsaktiviteter.
• området nord for østerbro er foreløbig kun udpeget
til byomdannelse og forventes at blive udnyttet i
planperioden.
• ydre østerbro
der vil løbende blive vurderet yderligere mulige byomdannelsesarealer,
som kan bidrage til en fortætning af
byerne.
by- og oMrådefornyelse
det er byrådets ønske og mål fortsat, at igangsætte
byudvikling og byomdannelse i byområder og landsbyer,
hvor der er et særligt behov og samtidig et tilstedeværende
bæredygtigt potentiale, især med vægt på
byer inden for perspektivområdet.
det er byrådets mål at skabe en udvikling gennem en
velkoordineret og integreret områdefornyelsesindsats,
så vidt angår bosætning og private erhvervsinvesteringer.
det er til gavn for det enkelte byområde, og
attraktive bosætningsmuligheder understøtter kommunen
som helhed.
for at rumme de tilbud som et helt liv kræver, skal
hovedbyen nykøbing f. kunne trække funktioner for
hele kommunen og være selvbevidst i sin rolle som
regionalt center for kultur og handelsliv. et rigt udbud
af kultur og handelstilbud understøtter borgerne i hele
kommunen.

osætning, branding, turisme og handelsliv understøttes
desuden af markante områdefornyelsesprojekter,
som er gennemført nykøbing f.
nykøbing f bymidtes stærke handels- og kulturliv og
slotsbryggens attraktive boliger og spændende byrum
er gennem en helhedsorienteret indsats i samarbejde
med borgerne styrket gennem særlig fokus på slotsgadekvarteret,
det bindende led mellem bymidten og
slotsbryggen. der er her skabt nye byrum og gadeforskønnelser
med trafikreguleringer og klimatiltag og
deres gennemført bygningsrenoveringer.
ingen by uden liv og oplevelser! derfor har byrummene
været, og skal fortsat være rammen om arrangementer,
optræden, opvisning, markeder, teater m.v.
der arbejdes på at styrke slotsgadeforløbet, som en
fortælling om byens historiegade samtidig med gennemførelse
af et forskønnelsesprojekt for slotsruinen
”fars hat”.
i støbeskeen er der projekter i gang til forskønnelse og
forbedring af østergågade 1-3, lille kirkestræde 9-11,
fælles friareal forbedringer i karren store kirkestræde
- lille kirkestræde. desuden er der planlagt igangsat
kort 3.2.4.1: skitse for nordbyen.
kort 3.2.4.3: oMråder til
byoMdannelse i nykøbing
flere forbedringsprojekter for fælles friarealer til gavn
og styrkelse af bosætningen og handelslivet.
byrådet ønsker fortsat at støtte en indsats for ejer- og
andelsboliger gennem det nedsatte bygningsforbedringsudvalg,
der har kompetence til at bevilge støtte til
forbedringer i bevaringsværdige ejer- og andelsboliger
i byerne og boliger i landdistrikter samt til forsamlingshuse
i landdistrikter. det er målet, der fortsat skal ske
en indsats gennem bygningsforbedrings-udvalget, da
der herved opnås en stor effekt med få midler. erfaringen
viser, at sættes der en bygning i stand, medfører
det en stigende interesse for at gennemføre istandsættelser
i naboområdet og indsatsen har dermed på
sigt betydning for det samlede lokalområde og derigennem
på bosætningen.
i forhold til udvikling af eksisterende byområder lægges
der vægt på by-/områdefornyelse. kommunen har
gode erfaringer med at gennemføre byomdannelse
gennem områdefornyelsesprojekter i tæt samarbejde
med beboere, grundejere, erhvervsvirksomheder, organisationer,
foreninger og andre interessenter.
pt. er et projekt for områdefornyelse i gang i slotsgade-kvarteret
i nykøbing f. i planperioden vil der blive
taget fat på flere mindre byer i kommunen, se mere
herom i kapitel 4.1.3, by- og områdefornyelse, hvor
den fremtidige prioritering er beskrevet.
alMene boliger
i guldborgsund kommune udgør de almene boliger
15% procent af den samlede boligmasse, svarende til
ca. 4500 boliger. på baggrund af almenboligloven indgår
kommuner og boligselskaber i gensidige forpligtelser,
dels af økonomisk karakter og dels en forpligtelse
til at stille boliger til rådighed efter en nærmere aftale.
de almene boliger sikrer boligtilbud for borgere i akut
boligmangel, og til ældre som visiteres til en ældrebolig.
de almene boliger i guldborgsund kommune ligger
spredt i alle dele af kommunen, og afspejler især kommunecentrene
i de 6 tidligere kommuner. Der findes
således almene boliger både i landsbyer, landdistriktscentre,
centerbyer og hovedbyen.
driften i de almene boliger præges både af den generelle
befolkningsudvikling, og den aktuelle økonomiske
krise. det betyder mindre efterspørgsel på boligerne i
landsbyer, og generelt uden for nykøbing f, ligesom de
lave huspriser og huslejer i regionen gør det almindelige
og frie boligmarked til en meget stærk konkurrent
til den almene sektor.
der er alvorlige problemer med tomgang og underskud
i enkelte afdelinger; typisk i kommunens yderområder,
mens udlejningen og økonomi i de almene boliger i
nykøbing f generelt går godt.
en evt. nybygning af almene boliger vil derfor primært
være relevant i og omkring nykøbing f. Mens det vil
blive relevant at undersøge behovet for og konsekvenserne
af eventuelle nedrivninger i andre dele af
kommunen.
39

40
guldborgsund kommune vil udarbejde en strategi for
de almene boliger, og heri belyse hvilke behov der evt.
er for nedrivning eller nybygning og hvor disse findes.
kondeMnering
nedrivninger sker gennem såkaldt kondemnering.
enkelte steder i kommunen er der boligejendomme og
bebyggelser, der er ubeboelige og fremstår faldefærdige
og skæmmende i forhold til det omgivende fysiske
miljø. byrådet vil gøre en aktiv indsats for at hindre, at
usunde boliger udlejes eller på anden måde bebos, og
for at faldefærdige bygninger skæmmer omgivelserne
og dermed trækker andre bygninger og omgivelser
med i forfaldet.
det er målet, at alle i guldborgsund kommune skal
have mulighed for at bo i en tidssvarende bolig og
derfor skal der ske en særlig indsats med hensyn til
afhjælpnings-foranstaltninger over for usunde, faldefærdige
og kondemnable boliger
der er med en ændring af byfornyelsesloven 2012 givet
mulighed for, at byrådet aktivt kan handle og sammen
med ejeren kan finde en løsning til enten udbedring
af forholdene eller indgå en aftale om nedrivning.
det tilstræbes derfor at der indgås aftale med ejere af
de ejendomme der vurderes kondemnable. kommunen
har dog mulighed for at udsætte beboere af helbredsmæssige
årsager, og hvis der ikke kan indgås frivillige
aftaler skride til kondemnering.
udvikling og prioritering
der er værdifulde sociale og kulturelle kvaliteter knyttet
til at bo og leve i mange af landsbyerne. en vigtig
forudsætning for at bevare og forbedre levevilkårene
i landsbyerne er, at befolkningen inden for en rimelig
afstand har adgang til privat og offentlig serviceforsyning,
herunder boldbaner og sportsanlæg. dette sikres
bedst ved at styrke centerbyerne i det kommunale
bymønster (se kap 2). ved en koncentration af byvækst
og servicefunktioner i byerne sikres grundlaget
for opretholdelsen af serviceforsyningen bedst muligt,
og der skabes mulighed for, at forskellige private og
offentlige funktioner kan samarbejde og drage nytte
af hinanden. der kan således skabes et miljø, der kan
virke tiltrækkende for nye funktioner.
koncentrationen af udviklingen i kommunens byer
sikrer desuden den bedste udnyttelse af de samfundsmæssige
investeringer i form af infrastruktur og
offentlig servicetilbud, og skaber større sikkerhed for
fremtidige investeringer i privat service og boligbyggeri.
en sådan udvikling er ikke mulig ved en planlægning,
som forudsætter en spredning af udviklingen på
landsbyniveau. derfor peges alene på udbygning af
landsbyer inden for perspektivområdet.
regionale og nationale interesser
i ”sjællandsprojektet” projektet lægges op til en koncentration
af boligudbygningen omkring stationsbyerne.
dette hensyn varetages via perspektivområdet der
netop dækker stationsbyerne på nordfalster. såfremt
kommunerne prioriterer den fremtidige byudvikling
omkring stationsbyerne vil det være nødvendigt at staten
prioriterer en fortsat betjening af de pågældende
regionaltogstationer.

fotograf: Jørgen land truelsen
”nykøbing f. sukkerfabrik”
41
41

42
3.3
erhVerV
3.3.1
erHvervsstruktur
den eksisterende erhvervsstruktur i guldborgsund
Kommune er præget af landbruget og de heraf afledte
erhverv, samt af håndværksvirksomheder i ”bolig og
bygge-brancen”. desuden er erhvervsstrukturen præget
af mange små og mellemstore virksomheder. figur
3.3.1.1 viser fordelingen.
erhvervs og turisMepolitik
guldborgsund byråd har i sin erhvervs- og turismepolitik
2011-2014 sat fokus på vækst. politikken tager
udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrker som vi
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Andel af (og antal) privat
beskæftigede fordelt på
ressourceområder (2011)
3.409
35.996
Fødevarer
7.411
431
Guldborgsund
488 6.410
Møbler/beklædning
Turisme
46.131
3.018
Bygge/bolig
1.038
11.845
allerede har fordel af, og de hovedudfordringer, som vi
bør løse for at udnytte vores potentialer.
erhvervs- og turismepolitikken opstiller 9 konkrete
strategiske mål:
• vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet
med hurtig sagsbehandling af høj kvalitet.
• vi udnytter de mange kommende investeringer
i vores område til at skabe og fastholde jobs på
lolland-falster.
• vi er kendt som en attraktiv turistdestination med
et godt værtskab
• vi er kendt som uddannelseskommunen på lollandfalster
og sydsjælland.
• vi har et godt image - borgere, virksomheder, institutioner
og politikere er gode ”ambassadører” for
lolland-falster
• vi udnytter det forretningsmæssige potentiale af
1.363 19.972
IT/kommunikation
Region Sjælland
Transport
6.229
319
Energi/miljø
13.437
774
Kilde: Danmarks Statistik
figur 3.3.1.1. diagraMMet viser andel af (og antal) privat
beskÆftigede fordelt på ressourceoMråder (2011)
2.915
Medico/sundhed
46.239
Øvrige erhverv
236
2.715
Uoplyst

Beskrivelse
a-område - blandet byområde:
handel, kontor og
service.
b-område - erhvervsområde
i byen
c-område - erhvervsområde
på kanten af byen samt
aflastningscenter og særligt
arealkrævende varegrupper
d-område - erhvervsområde
ved det overordnede vejnet
e-område - lokalt
erhvervsområde
potentiale for
udvikling
indpasning
og æstetik
godstransportens
vejafhængighed
miljøklassificering
(afstandsklasser*)
Mellem byområde lav 1-3
begrænset byområde Mellem 1-3
høj
høj
begrænset
byens overgang
mod det åbne land
indpasses i landskabet
ud fra en nutidig
fortolkning.
indpasses i landskabet
ud fra en nutidig
fortolkning
høj 3-6
høj 5-7
lav 2-4
tilgængelighed
cykel/gang: højklasset
kollektiv transport:
høj klasse
bil: rimelig eller ringe
cykel/gang:
højklasset
kollektiv transport: god
bil: rimelig
cykel/gang: rimelig
kollektiv transport:
rimelig
bil: god eller højklasset
cykel/gang: ringe
kollektiv transport:
ringe
bil: højklasset
cykel/gang: ringe
kollektiv transport:
ringe
bil: god
tabel 3.3.1.1: Model for kategorisering af erhvervsoMråder.
* afstandsklasser Jf. håndbog oM MilJø og planlÆgning – boliger og erhverv i byerne.
klimaindsatsen
• vi udnytter digitale løsninger til at skabe vækst i
vores virksomheder, til at informere vores turister
og til at uddanne vores borgere.
• Vi udnytter vores centrale geografiske placering
mellem berlin, hamborg og københavn.
• vi har mange internationale aktiviteter med henblik
på at fremme erhvervsudvikling, turisme, bosætning,
uddannelse, og beskæftigelse på tværs af
landegrænser.
erhvervsoMrådernes struktur
for at kunne rådgive erhvervsvirksomheder der ønsker
råd i forhold til placeringsmuligheder i kommunen er
der brug for en struktureret opdeling i erhvervsområdernes
forskellige karakteristika.
erhvervsstrukturen er bygget op efter en model, der
integrerer erhvervs-, miljø- og transportplanlægning,
og hvor der arbejdes med fem kategorier af erhvervsområder.
i henhold til denne kategorisering af de
enkelte erhvervsområder kan kommunen tage imod en
hvilken som helst virksomhed og være beredt i forhold
til salg og nærmere planlægning ud fra både virksomhedens
behov, miljø- og transportinteresser.
de lokalt orienterede virksomheder, som udgør størsteparten
af den nuværende erhvervsstruktur, er der
naturligvis fortsat plads til. disse mindre virksomheder
vil kunne indplaceres i de mindre erhvervsområder
rundt om i kommunen, og behovet for nye egnede bynære
erhvervsområder til kategori a og b vil løbende
blive vurderet.
opfyldelsen af målene for udviklingen af de enkelte
erhvervsområder vil ske over en længere periode, dels
gennem nyetableringer og relokaliseringer af virksomheder
i kommunen, dels gennem ny lokalplanlægning
for erhvervsområderne.
på baggrund af kategoriseringen af erhvervsområderne
samt nye udlæg, forventes følgende lokalplanlægning
i de nærmeste år:
• nyt erhvervsområde (d-Målsætning) ved nørre
alslev, motorvejsafkørsel 43
• nordensvej nord for nykøbing genplanlægges
med det formål at flytte ikke efterspurgt udlæg
til erhvervsformål til forventeligt mere relevante
placeringer og udlægge yderligere areal til boligformål
i området, så der kan skabes et mere sammenhængende
boligområde mellem nordbyen og
stubberup. (c-målsætning for de erhvervsarealer,
der fastholdes i området).
perspektiverarealer
ud over de udlagte rammer er der udpeget områder,
hvor kommunen agter at planlægge for en udvidelse
af mulighederne, hvis der opstår behov for det. disse
såkaldte ”perspektivområder” fremgår af hovedstrukturkortet,
samt kort 3.3.11.
• realiseringen af omfartsvejen omkring nykøbing
f, skal følges op med undersøgelser af og planlægning
for mulige nye erhvervsudlæg i byranden langs
omfartsvejen (potentielt c-område).
• planlægningen af et erhvervsområde ved nørre
alslev, betyder at udlægget til erhverv ved eskilstrup
overgår til perspektivområde (potentielt
43

44
kort 3.3.1.1: Med abcde-kategoriseringen sÆttes Mål for udviklingen af erhvervsarealerne
i koMMunen. herved defineres hvorledes koMMunen ønsker, at det enkelte erhvervsoMråde
udvikler sig.

d-område).
• orehoved - erhvervshavnen har i sammenhæng
med det bagvedliggende erhvervsområde et potentiale
for ny erhvervsudvikling. hvis havnen skal
udvikles, kan der opstå behov for egentlige udlæg
i baglandet til havnen. en evt. udvikling af dette
område vil være til virksomheder med tilknytningsbehov
til havnen. (potentielt c/d-område)
regionale og nationale interesser
udnyttelse af erhvervspotentialet i forbindelse med
etableringen af den faste forbindelse over femern bælt
og den forbedret forbindelse til tyskland og videre til
vækstmarkederne i østeuropa via gedser er yderst
væsentligt for kommunen.
det nye erhvervsområde ved nørre alslev er netop udlagt
for at imødekomme behovet for erhvervsområder
forbeholdt transporttungt erhverv og skal ses som en
naturlig udvidelse af det nuværende erhvervsområde
ved nørre alslev. Med en placering i krydset af e55
mod gedser og e47 mod rødby opnår virksomhederne
en direkte adgang til motorvejen og nem adgang til et
marked på ca. 17 mio. indbyggere indenfor en afstand
på 300 kM.
endvidere forventes en væsentlig ændring af transportvejene
for godstransporten på banen, og i tilknytning
hertil vil guldborgsund kommune søge at drage
nytte af mulighederne i ændrede banegodsstrømme
ved tilslutning fra det eksisterende jernbanenet til
kommunens væsentligste erhvervsområder, som flere
steder ligger i umiddelbar nærhed til den eksisterende
jernbane.
yderligere vil der blive arbejdet på yderligere samspil
mellem erhvervsområderne, særligt på nordfalster og
orehoved havn.
hermed vil mulighederne for en mere bæredygtig og
klimavenlig erhvervsgodstransport blive fremmet både
lokalt og nationalt.
3.3.2
detailHandel
det er byrådets vision, at nykøbing falster i 2025
fortsat er det regionale handelscenter i sydøstdanmark.
derfor skal der skabes mulighed for at udbygge
detailhandelen i bymidten og i guldborgsundcentret.
hovedbyens handelsliv udgør en vigtig ressource for
alle i kommunen uanset om man er bosat i i landdistriktet
eller en mindre centerby. nykøbing f skal tilbyde
et varieret udvalgsvare- og specialhandels tilbud,
der tilsammen skaber rammen om en oplevelse.
i centerbyerne sakskøbing, nørre alslev, nysted,
stubbekøbing og Marielyst ønsker byrådet at sikre
mulighed for en mindre udvidelse af detailhandelen.
dagligvarehandelen i centerbyerne skal være med til at
fastholde mindre tøj- og udvalgsvarebutikker.
i landdistriktscentrene og de større landsbyer skal der
være mulighed for etablering af butikker. det er byrådets
vision, at der i landdistriktscentrene kan sikres
detailhandelstilbud til landdistrikterne.
nykøbing falster
nykøbing falster er helt dominerende på detailhandelsområdet
i guldborgsund kommune. sakskøbing har den
næststørste omsætning, som udgør 12 % af omsætningen
i nykøbing. omsætningen udenfor nykøbing udgør
i alt kun ca. 35 % af omsætningen i nykøbing. dette
understreger, at nykøbing har en helt særlig position i
kommunen og den sydlige del af østdanmark.
hovedbyens handelsliv udgør en vigtig ressource for
alle i kommunen uanset om man er bosat i landdistriktet
eller en mindre centerby. nykøbing f skal tilbyde
et varieret udbud af udvalgsvare- og specialtilbud, der
tilsammen skaber rammen om en oplevelse.
analyser af den måde, hvorpå kunderne bruger detailhandlen
i nykøbing falster, viser, at guldborgsundcentret
og området omkring gågaden er konkurrenter i
forhold til de daglige, hurtige indkøb, hvorimod de supplerer
hinanden på indkøbsture. på den baggrund skal
detailhandlen i nykøbing falster ses i en sammenhæng.
hvis byrådets vision, om at nykøbing falster fortsat er
det regionale handelscenter i sydøstdanmark i 2015
skal opfyldes, er det nødvendigt at der arbejdes med at
imødegå flere faktorer der kan true denne position.
• at detailhandelen generelt koncentreres i de større
handelsbyer - og især næstved er en regional konkurrent,
• at e handel er en stærk konkurrent til udvalgsvarebutikkerne
• at faldende befolkningstal truer kundegrundlaget
lokalt.
nykøbing har behov for et centrum der tilbyder høj
kvalitet i både oplevelsen af byrummet og udbuddet
således at der skabes en samlet attraktiv oplevelse når
man vælger at handle eller benytte kulturtilbud i byen.
samtidig kan byens handelsliv understøttes ved at sikre
et lokalt kundegrundlag, ved byfortætning med nye attraktive
boliger.
centerbyerne
i centerbyerne har udvalgsvarebutikkerne svært ved
at fastholde deres omsætning, mens dagligvarehandlen
tilsyneladende er i vækst. det skyldes, at handelen
med udvalgsvarer centraliseres i de store byer. denne
udvikling kan man forsøge at imødegå ved at skabe de
bedste muligheder for eksisterende og nye butikker. i
nogle af centerbyerne, f.eks. nysted og nr. alslev, har
placering af dagligvarebutikker selv i lille afstand fra
handelsgaden betydet, at udvalgsvarehandelen stor set
er forsvundet.
i sommerhusområdet omkring Marielyst er der en betydelig
omsætning inden for dagligvarer. dette skyldes
45

46
tabel 3.3.2.1: handelsstrøgenes freMtidige udstrÆkning i nykøbing byMidte
det store antal lejere og ejere af sommerhuse. den
helårlige åbning i dagligvarebutikkerne er med til at
understøtte en længere sæson for de øvrige butikker
og beværtninger.
landdistriktscentrene
og de større landsbyer
i de større landsbyer har detailhandlen gennem de
sidste 25-30 år været i støt tilbagegang. kun de største
landsbyer har gennem de senere år været i stand
til at fastholde en dagligvarebutik. det er erfaringen
at det ikke er den fysiske planlægning der begrænser
butiksudbuddet her, men konkurrencen med de større
butikker og vigende kundegrundlag. det er byrådets
håb at der kan udvikles løsninger der kan understøtte
et fortsat lokalt dagligvaretilbud, der kan understøtte
bosætning, særligt til de ældre borgere eller andre
mindre mobile borgere.
freMtidens detailhandel
i guldborgsund kommune ønsker vi, at stigningen i
omsætningen bliver lagt i vores egne butikker. det vil
både gavne forbrugerne, der får flere indkøbsmuligheder,
de handlende, der får bedre indtjeningsvilkår og
beskæftigelsen, idet mange arbejdspladser er knyttet
op på detailhandlen.
guldborgsund kommune vil derfor sikre, at der er
tilstrækkelig mulighed for at etablere detailhandelsbutikker,
som kan tiltrække den forventede omsætningsstigning
til nykøbing falster. det vil vi gøre ved, at nye
detailhandelsarealer udlægges via mindre detailhandelslokalcentre,
så de kvaliteter, der kendetegner
nykøbing, fastholdes og styrkes.
samtidig vil vi styrke vores velfungerende byliv ved
at fastholde butikker i stueplan i de velfungerende
handelsstrøg mens vi åbner for anden anvendelse af
tiloversblevne erhvervslejemål udenfor de på kortet
markerede handelsstrøg. på strækningerne udenfor
handelsstrøgene kan tomme butiksarealer anvendes
til andre formål såsom foreninger, helårsboliger og
liberalt erhverv.
i sakskøbing, nysted, Marielyst, nørre alslev og
stubbekøbing skal eksisterende og nye dagligvarebutikker
samles i bymidterne, så det nødvendige grundlag
for udvalgsvarehandel kan skabes. for at støtte
landdistrikterne vil vi skabe mulighed for etablering
af enkelte dagligvarebutikker i landdistriktscentrene
og de større landsbyer.
e-handel
e-handel foregår helt uden for den fysiske planlægnings
begrænsninger; men er et vigtigt element at
indtænke i den fremtidige planlægning. handelen på
internettet er stærkt stigende. den udgør en stærk
konkurrent til særligt udvalgsvarebutikkerne. Men
kan også opfattes som en ny mulighed for dagligvare-udbringning
i områder der er dårligt forsynet. ehandelen
vil betyde at behovet for butiksarealer ikke
vil være helt så stort som forventet idet den tager
markedsandele fra de fysiske butikker.

i tabellen nedenfor ses de fremtidige samlede rammer
for etablering af detailhandel i guldborgsund kommune.
placeringen samt de justeringer, der er foretaget i
forhold til det tidligere plangrundlag, fremgår af kapitel
4.1.6.
mulig forøgelse
af butiksarealet
i m 2
samlet
butiksareal
i m 2
nykøbing bymidte 17.000 67.000
guldborgcentret 3.287 30.000
nørre alslev 2.000 9.000
stubbekøbing 2.000 5.000
Marielyst 2.000 10.100
sakskøbing 2.000 13.500
nysted 2.000 14.500
18 lokalcentre - 18*3.000
samlet 30.287 203.100
tabel 3.3.2.1: oversigt over saMlede raMMer
for detailhandel i byMønsteret.
rammerne lægger op til udvidelsesmuligheder i nykøbing
falster, sakskøbing, nysted, Marielyst, nørre alslev
og stubbekøbing. på baggrund af den forventede
udvikling, herunder størrelsen af den samlede ramme,
er det ikke relevant at fastsætte rækkefølgebestemmelser.
regionale og nationale interesser
udviklingen af detailhandelen sker kun på privat initiativ.
guldborgsund kommune vil gennem planlægningen
sikre en bæredygtig udvikling og ønsker at styrke bymiljøet
i forbindelse med, at detailhandelen udvikles.
den største drivkraft i udviklingen af detailhandelen
kommer fra de handlende og ejerne. det er kun
gennem dem, at der kan etableres nye butiksmiljøer
i kommunen. guldborgsund kommune kan styrke
rammerne for detailhandelen bl.a. gennem kulturarrangementer
eller forbedring af bymiljøet. endelig kan
en dialog med handelsstandsforeninger sikre hensigtsmæssige
åbningstider mm.
nabokoMMunerne
nabokommuner er traditionelt konkurrenter på detailhandelsområdet,
men en konstruktiv dialog om den
fremtidige udvikling kan være til gavn for alle borgere i
kommunerne, da man på denne måde kan fastholde et
realistisk detailhandelsudbud.
nykøbing har dog en særlig status i det sydøstlige
Danmark. Man skal således til Næstved for at finde en
by med en større omsætning end nykøbing. væksten
i detailhandelen i de to byer har været af nogenlunde
samme størrelse de senere år, hvorfor konkurrencen
om kunderne fra sydsjælland og det nordlige falster
ikke har ændret sig.
3.3.3
uddannelse
byrådet satser i sin erhvervs- og turismepolitik på
fremtiden i form af uddannelse. byrådet ønsker at
fastholde og videreudvikle guldborgsunds position som
uddannelseskommune.
det skal bl.a. ske ved:
• attraktive folkeskoler med et højt fagligt niveau
• en bred vifte af uddannelsestilbud, herunder også
efteruddannelsesmuligheder og muligheder for
videregående uddannelse
• gode bomuligheder for unge
• et attraktivt uddannelses- og studiemiljø, herunder
• et aktivt og alsidigt kultur- og fritidsliv
Nykøbing Falster er i den geografiske rollefordeling
udpeget som centrum for uddannelse. det ligger godt
i tråd med nykøbings lange tradition for at være en by
med mange uddannelser.
byen har opbygget et godt image som uddannelsesby.
specielt har en bevidst indsats for at skabe et godt
uddannelses- og studiemiljø med mange kultur- og
fritidstilbud til unge mennesker bidraget til nykøbings
succes.
I Guldborgsund Kommune finder man uddannelsestilbud
lige fra grundskoleniveau over ungdomsuddannelser
til mellemlange videregående uddannelser.
grundskoleniveau
• kommunens 14 folkeskoler samt tilbud inden for
private grundskoler, efterskoler mv. beskrives i
afsnit 3.3.2.
• kommunen har et 10. klassecenter på en folkeskole
i nykøbing
• Guldborgsund Ungdomsskole er lokaliseret flere
steder i kommunen og har et tæt samarbejde med
de kommunale grundskoler samt ungdomsuddannelsesinstitutioner
• Guldborgsund Musikskole har flere lokaliteter i
kommunen
ungdoMsuddannelser
I Guldborgsund Kommune finder man hele viften af
gymnasiale uddannelser og et meget bredt udbud af
erhvervsuddannelser og voksenuddannelser:
• højere handelseksamen (hhx) tilbydes på celf
(center for erhvervsrettede uddannelser lollandfalster)
i nykøbing.
• højere teknisk eksamen (htx) tilbydes ligeledes på
celf i nykøbing.
• Almen studentereksamen (stx) finder man på
landsdelens største almene gymnasium, nykøbing
katedralskole.
• Højere Forberedelseseksamen (hf) finder man også
på nykøbing katedralskole samt på vuc storstrøm
i nykøbing.
• forberedende voksenundervisning (fvu), almen
47

fotograf: søren Meilvang
”eksaMens forberedelse”
48

voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag og toårigt
hf kan ligeledes tages på vuc storstrøm i nykøbing.
• erhvervsuddannelser (eud) inden for mange indgange:
Merkantil; Mad til mennesker; transport og
logistik; Bil, fly og andre transportmidler; Bygge og
anlæg; dyr, planter og natur; strøm, styring og it
samt Produktion og udvikling finder man på CELF i
nykøbing.
• social- og sundhedsuddannelsen (eud) samt pædagogisk
assistentuddannelse (pau) tilbydes af social-
og sundhedsskolen i nykøbing. pau giver mulighed
for pædagogisk arbejde med børn og unge,
og social- og sundhedsuddannelsen giver mulighed
for at uddanne sig til social- og sundhedshjælper
(ssh) og social- og sundhedsassistent (ssa).
• ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
(stu): unge udviklingshæmmede og andre
unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan
gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har
mulighed for at tage en særligt tilrettelagt treårig
ungdomsuddannelse. uddannelsen er ikke kompetencegivende.
• erhvervsgrunduddannelsen (egu) er en praktisk
tilrettelagt toårig erhvervsuddannelse (eud), som
tilbydes på Multicenter syd.
videregående uddannelser
• på professionshøjskolen sjælland (university college
sjælland eller ucsJ) i nykøbing falster kan
man læse til sygeplejerske, socialrådgiver eller
pædagog. professionshøjskolen har også en lang
række tilbud inden for kurser og efteruddannelse.
• professionshøjskolen sjælland udbyder i samarbejde
med celf den internationalt anerkendte
bachelor of leisure Management (blM) i nykøbing
falster.
• på celf er der bl.a. mulighed for at blive agrarøkonom,
tage installatør- og multimediedesigneruddannelserne,
akademiuddannelser i ledelse samt
økonomi- og ressourcestyring. celf tilbyder også
uddannelse på diplom- og bachelorniveau.
• celf har et anerkendt forskningscenter inden for
oplevelsesøkonomi (center for leisure Management
research).
øvrige uddannelsestilbud
• Musikalsk grundkursus (Mgk) er et tilbud til unge,
der drømmer om en karriere som professionel musiker.
Mgk er et tilbud til alle unge i alderen 14 til
25 år, som ønsker at forberede sig til musikkonservatoriet.
det kan kombineres med gymnasium eller
hf.
• guldborgsund kommunes sprog- og integrationscenter
er en skole for voksne herboende udlændinge.
der undervises i dansk som andetsprog. skolen
drives af guldborgsund kommune. der optages
kursister fra guldborgsund og lolland kommuner.
• på produktionsskolen Multicenter syd kan unge
under 25 år få afklaret deres evner og interesser
inden de skal vælge uddannelse eller job.
• videnscenter for specialpædagogik (visp) tilbyder
kompenserende voksenspecialundervisning i nykøbing.
specialundervisningen gives for at begrænse
eller afhjælpe generne ved et handicap.
• Museum lolland-falster er en internationalt anerkendt
forskningsinstitution, hvor de har faciliteter
til at huse forskere og ph.d.-studerende for de
kulturhistoriske fag.
regionale og nationale interesser
uddannelseslivet er essentielt for udviklingen på hele
lolland-falster, herunder også bylivet i nykøbing,
hvorfor byrådet til enhver tid arbejder for at fastholde
udbuddet af uddannelser.
byrådet er således også repræsenteret i bestyrelserne
for en række af uddannelsesinstitutionerne. kommunen
har desuden nedsat uddannelsesrådet lollandfalster,
hvor alle uddannelsesinstitutioner er repræsenteret.
3.3.4
arBejdsmarked og Beskæftigelse
Demografien i Guldborgsund Kommune medfører, at
der i de kommende år vil blive færre borgere i den erhvervsaktive
alder. derfor er det vigtigt, at erhvervsfrekvensen
– dvs. den del af de 16-64 årige, som
indgår i arbejdsstyrken – øges. ellers er der risiko for,
at virksomhederne vil få rekrutteringsproblemer. det
vil bl.a. have en positiv indvirkning på arbejdsstyrken,
hvis langtidsledigheden i kommunen reduceres.
for at undgå rekrutteringsproblemer hos virksomhederne
er det også væsentligt, at befolkningens uddannelsesniveau
øges. således er der i løbet af de seneste
årtier blevet færre og færre job for ufaglærte, mens
der er blevet flere og flere job for faglærte og personer
med en videregående uddannelse.
denne fokus på uddannelse er også vigtig, hvis
området skal have mest muligt ud af de kommende
års store anlægsprojekter (f.eks. etableringen af den
faste forbindelse under femern bælt, etablering af
statsfængsel på nordfalster og en række andre store
infrastrukturprojekter i østdanmark), uden at det får
negative konsekvenser for de eksisterende virksomheder
i lokalområdet.
som følge af ovennævnte situation på arbejdsmarkedet
bygger byrådets beskæftigelsesplan på følgende
tre udfordringer på arbejdsmarkedet:
1. arbejdsstyrkens størrelse skal opretholdes og
gerne øges
2. uddannelsesniveauet skal øges
3. langtidsledigheden skal bekæmpes.
den første udfordring om, at arbejdsstyrken skal
opretholdes og gerne øges, kan i høj grad ske ved at
reducere sygefraværet, ved at bringe ikke-jobklare
kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet,
og ved at personer med begrænsninger i arbejdsevnen
i højere grad inddrages i arbejdsstyrken.
arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse motivere
sygedagpengemodtagere til at have en god kontakt
49

50
figur 3.3.4.1: udvikling i arbeJdsløsheden
til deres arbejdsplads under sygeforløbet, da det øger
sandsynligheden for, at den sygemeldte medarbejder
vender tilbage til arbejdspladsen efter endt sygdom.
en god kontakt mellem den sygemeldte og arbejdspladsen
kan bedst bevares, hvis den sygemeldte medarbejder
kan være delvis raskmeldt.
for at få ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere
på arbejdsmarkedet og i højere grad inddrage
personer med begrænsninger i arbejdsevnen i arbejdsstyrken,
f.eks. personer med handicap, vil guldborgsund
kommune desuden motivere virksomhederne til
fortsat at gøre en stor social indsats. det skal bl.a.
ske ved at orientere virksomhederne om Jobcentrets
muligheder for at finansiere hjælpemidler og personlig
assistance til personer med handicap, så flest mulige
personer med handicap kommer i eller forbliver i job.
den anden udfordring på arbejdsmarkedet om, at uddannelsesniveauet
skal øges, skal bl.a. ske ved en helhedsorienteret
indsats over for unge. allerede i 2012
har arbejdsmarkedsområdet haft stor succes med
ungeenheden, hvor medarbejdere fra Jobcentret, ydelsescentret,
aM-projekt og uu lolland-falster er samlet
for at hjælpe unge kontanthjælpsmodtagere med at gå
i gang med og gennemføre deres uddannelse.
herudover prioriterer guldborgsund kommune også
anvendelsen af jobrotation, hvor der sker en opkvalificering
af både ledige og beskæftigede. Det vil især
være relevant at igangsætte jobrotation inden for
brancher og fag, hvor der i løbet af de nærmeste år
forventes at skulle ske rekruttering af et større antal
nye medarbejdere.
netop jobrotation kan også være med til at tage hånd
om den tredje udfordring på arbejdsmarkedet om at
mindske risikoen for langtidsledighed. således medfører
jobrotation et kompetenceløft og efterfølgende
gode jobmuligheder for de ledige, som vikarierer, mens
de beskæftigede er på uddannelse. udover jobrotation
har guldborgsund kommune i beskæftigelsesindsatsen
også fokus på øvrige aktiveringsforløb med en høj
efterfølgende beskæftigelses- og uddannelseseffekt.
guldborgsund kommune forventer, at mere end 200
personer (beskæftigede og ledige) deltager i jobrotationsprojekter
i løbet af 2013.
herudover vil kommunen også fortsætte den tidlige
indsats med jobsamtaler og aktiveringsforløb for at
forebygge langtidsledighed.
Med henblik på at tage hånd om alle de tre nævnte
udfordringer på arbejdsmarkedet prioriterer guldborgsund
kommune også en god kontakt til virksomhederne.
derfor vil arbejdsmarkedsområdet foretage mindst
1.800 virksomhedsbesøg i 2013. de mange besøg skal
bl.a. medvirke til at fremme virksomhedernes sociale
ansvar og deres bevidsthed om behovet for en løbende
opkvalificering af medarbejderne. På den måde skal
kontakten med virksomheder bidrage til at mindske
virksomhedernes risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft
på kort og lang sigt.

3.4
offenTlIG
SerVICe
3.4.1
serviCegeografien
den offentlige service som guldborgsund kommune
yder til borgeren er i meget høj grad reguleret og
beskrevet som `ret og pligt´ i lovgivning. det gælder i
høj grad på de store områder som ældreplejen, socialindsatserne,
folkeskolerne, dagtilbuddene osv.
der er selvfølgelig et vist råderum for den kommunale
varetagelse, og måden hvorpå opgaven udføres,
hvordan der administreres og sagsbehandles på. de
enkelte serviceområder beskriver herunder efter hvilke
overordnede principper der arbejdes efter.
andre dele af den kommunale service er i højere grad
stort antal
servicefunktioner
ganske
få servicefunktioner
antal af tilBud der udBydes
geografisk udBredelse
figur 3.4.1.1: saMMenhÆng MelleM geografi og services’ udbredelse og antal.
`kan eller bør´ -indsatser, som gennemføres for at
udvikle landsdelen både i forhold til erhvervsudvikling,
turismeudvikling, og udvikling af attraktive levevilkår.
alle de servicefunktioner som den samlede offentlige
service udgør, kan beskrives i relation til kommunens
geografi, i en form for ”Servicegeografi”. Figur 3.4.1.1
illustrerer den servicekompleksitet der er i en kommune,
i forhold til at nogle servicefunktioner kun udbydes
i byerne, og skal servicere borgere fra hele kommunen,
mens enkelte andre servicefunktioner, omvendt
tilbydes i hele kommunens geografi.
der er servicefunktioner, der kun udbydes ét sted i
kommunen, typisk i hovedbyen og typisk de meget
specialiserede funktioner. Mens der er servicefunktioner
som hjemmehjælp, der udbydes i hele kommunens
geografi. Der er således en sammenhæng mellem en
bys størrelse og antallet af de servicefunktioner der
kan tilbydes.
Hovedby - Centerbyer - landdistriktscentre - alle vegne
få - flere - - mange
kun i
hovedbyen
udbredt i hele
kommunens
geografi
51

52
byerne og landdistrikterne er hinandens forudsætninger
for vækst og udvikling. de skal ses som et samspil
og med en gensidig afhængighed. hovedbyen og
centerbyer med mange servicefunktioner skal derfor
ikke ses som værende i en konkurrencesituation med
de små byer.
der er funktioner som borgere fra landdistrikterne skal
til byen for at modtage, ligesom der er funktioner som
borgere fra byerne må tage til landdistrikterne for at
drage nytte af. den offentlige service som guldborgsund
kommune yder sine borgere skal ses i et helhedsperspektiv
og skal udbydes der hvor det er mest
hensigtsmæssigt.
figur 3.4.1.1 viser sammenhængen mellem den geografiske
udbredelse af servicefunktioner og antallet
af services med de forskellige grader af geografisk
udbredelse.
3.4.2
dagtilBud
dagtilbudsområdets målgruppe er alle 0-6 årige børn
og deres familier i guldborgsund kommune.
guldborgsund kommune har pasningsgaranti, hvilket
betyder at alle familier tilbydes en dagtilbudsplads senest
3 mdr. efter de har skrevet deres barn på ventelisten
eller lige efter endt barselsorlov.
Dagtilbudsstrukturen tilpasses den demografiske
udvikling og tendensen i disse år er en stigende flytning
fra landområderne til byområderne - primært til
nykøbing f. det er politisk besluttet, at der - i videst
mulig udstrækning - skal drives dagtilbud i landområderne.
presset på pladserne i byområderne kan betyde
at nogen familier ikke kan tilbydes plads i deres øverst
prioriterede dagtilbud.
det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene tager udgangspunkt
i dagtilbudslovens formålsbeskrivelse om,
at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring og i
guldborgsund kommunes børn og unge politik der bygger
på begreberne: tryghed, læring, medbestemmelse,
forældreinddragelse og sammenhængende støtte og
overgange.
børn og unge politikken kan læses på kommunens
hjemmeside.
alle dagtilbud har såkaldte ”nøglepersoner” (ansvarlige)
der arbejder specifikt med områderne sprog og
sansemotorik, som er fokusområder i dagtilbuddene.
Målet med de sprogansvarlige nøglepersoner er at
skabe kontinuitet fra sprogvurdering til og med handleplan
samt at sikre sammenhæng mellem det enkelte
barns specifikke behov for sprogstimulering og den
efterfølgende indsats.
Målet med de sansemotorikansvarlige nøglepersoner
er at skabe et generelt sansemotorisk stimulerende
miljø samt igangsætte de fornødne tiltag for børn,
der har behov for særlige aktiviteter i forhold til deres
sansemotoriske udvikling.
sprog og sansemotorik er vigtige temaer i vores forebyggende
arbejde og skal bidrage til, at alle vores børn
sikres bedst mulige udviklingsmuligheder, som grundlag
for deres fremtidige trivsel og læring.
børn med særlige behov indgår i fællesskabet i vores
dagtilbud og tilbydes støtte i deres lokale dagtilbud
eller i en af ”Minigrupperne”. Minigrupperne har gennemsnitlige
tilknyttet 5 børn, tildeles en højere normering
og har tilknyttet pædagogiske medarbejdere der
har kompetencer til at tilrettelægge de aktiviteter den
aktuelle børnegruppe har behov for.
handicappede børn med væsentlig nedsat funktionsevne
tilbydes en plads i dagtilbuddet solsikken, der er
indrettet, struktureret og normeret til at arbejde med
pågældende målgruppe.
Med udgangspunkt i den pædagogiske udvikling, formuleres
en række politisk vedtaget indsatsområder.
for 2012 – 2013 er indsatsområderne:
• forebyggende og tidlige indsats for de 0-3 årige
• sprogstimulering og sprogvurdering
• forældreinddragelse (pilotprojekt)
i perioden 2012-2014 deltager dagtilbudsområdet og
undervisningsområdet i et eu-projekt ”early change”
sammen med 6 eu-lande. i samarbejde med university
college sjælland udvikles og afprøves observationsmateriale
der kan understøtte et tættere samarbejde i
overgangen fra dagtilbud til folkeskole.
3.4.3
folkeskoler
guldborgsund kommune tilbyder undervisning ud fra
et inkluderende menneske- og læringssyn i kommunens
folkeskoler. ud over den kommunale folkeskole er
der flere fri- og efterskoler i kommunen.
De fleste folkeskoler tilbyder undervisning fra børnehaveklasse
til 9. klasse, mens 10. klasse er samlet i
10.-klassecenteret på en folkeskole i nykøbing.
til den enkelte folkeskole er der tilknyttet skolefritidsordninger
i to aldersgrupper. for børnehaveklasse til
og med 3. klasse tilbydes sfo1-ordningen, hvor der
er pasningsgaranti. ordningen starter 1. april det år,
hvor barnet begynder i børnehaveklasse. for de ældre
elever fra 4. klasse til og med 6. klassetilbydes sfo2ordningen.
organisering af undervisningen
folkeskoleloven og de overordnede skolepolitiske mål
er rammen for den enkelte skole. skolens organisering
af samarbejdet mellem klasser og klassetrin samt

kort 3.3.1.1: daginstitutioner i guldborgsund koMMune - statusbillede forår 2013.
53

54
kort 3.3.2.1: skoler og skoledistrikter - statusbillede 2013.

MÅL: ET GODT LIV - UDDANNELSE TIL ALLE
Skolens
kerneopgave
Lærings-matrix
Lov: Folkeskolens formålsparagraf § 1., stk. 1-3
Almen dannelse
Kulturel og
generel
Personlig
dannelse
Uddannelse
Evidens for god læring
Relationer Organisering Faglighed
Det er målet, at alle eleverne
opnår kompetencer
til aktivt at kunne deltage i,
præge samt benytte sig af
sociale fællesskaber.
Det er målet, at alle eleverne
opnår kendskab til
sig selv samt forståelse for,
hvordan han/hun virker i
relation til andre.
Det er nødvendigt, at alle
eleverne lærer at bruge
samt bidrage til faglige fællesskaber.
figur 3.4.3.1: guldborgsund koMMunes skolepolitik.
sammensætningen af de tilhørende lærerteams skal
understøtte denne politik og fremgå af skolebestyrelsens
principper.
de konkrete lærerteams sammensættes under hensyntagen
til medarbejdernes alsidige kompetencer.
disse kompetencer udvikles i faglige netværk, gennem
medarbejdernes efter- og videreuddannelse og i
forhold til den pædagogiske udvikling på skolerne.
inklusion
guldborgsund kommune ønsker at leve op til intentionerne
i salamanca erklæringen, hvilket indebærer,
at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte
elevs behov, således at rammer, strukturer, relationer
og indhold i folkeskolen sikrer den højeste grad
af livsduelighed og mulighed for uddannelse. dette
betyder, at alle elever så vidt muligt inkluderes i
skolernes faglige såvel som sociale fællesskaber med
henblik på at udvikle elevernes sociale, personlige og
faglige kompetencer. Derudover findes der en række
forskellige specialklasser og specialpædagogiske tilbud
i kommunen.
den enkelte skole giver så vidt muligt:
• et differentieret og inkluderende undervisningsmiljø,
hvilket indbefatter holddannelse, supplerende
undervisning og evt. støtte i det almene undervisningsmiljø
• pædagogisk, psykologisk og faglig rådgivning og
Det er målet, at alle eleverne
kan deltage aktivt og respektfuldt
i demokratiet - på dets
mange forskellige niveauer og
i dets mange sammenhænge.
Det er grundlæggende for elevernes
personlige udvikling,
at de opnår indsigt i metoder
og måder at arbejde med sig
selv på samt får forståelse for
egne erkendelsesprocesser.
Eleverne skal lære om samt
opnå gode arbejdsvaner og
arbejdsmetoder. Alle eleverne
skal opleve, at undervisningen
bliver organiseret på en måde,
der aktivt understøtter deres
læring og udvikling.
Eleverne skal opnå et godt
kendskab til egen samt
andres kulturer, samt hvad
der skaber kultur.
Det er et mål, at eleverne
arbejder aktivt med egen
etik, moral samt værdier. Det
er et mål, at eleverne opnår
kendskab til andres etik,
moral og værdier.
Eleverne skal mødes med en
høj faglighed, som udfordrer
alle eleverne passende. Alle
eleverne skal understøttes i
deres glæde ved at lære, at
være kreative, at opsøge viden
samt at løse problemstillinger.
vejledning, herunder et tværfagligt netværk bestående
af skolernes faglige vejledere, akt-vejledere
(adfærd, kontakt og trivsel) og medarbejdere fra
ppc (pædagogisk psykologisk center)
• løsninger til de enkelte elever, der er udfordringer i
undervisningsmiljøet pga. deres adfærd eller trivsel
(akt-funktionen på skolen)
• specialundervisning til enkelte elever, der har behov
for specialpædagogisk bistand
• såfremt der er brug for mere specialiserede tilbud
til enkelte elever indstilles eleverne til kommunale
specialiserede udviklingscentre
Hvis den demografiske udvikling i Guldborgsund Kommune
fortsætter som hidtil, vil der ske et fald i skolernes
elevtal frem til skoleåret 2017/2018. skolerne i nykøbing
falster vil generelt set have et mindre markant
fald i elevtallet end kommunens øvrige skoler.
3.4.4
Børn og unge med særlige BeHov
i guldborgsund kommune er der børn, unge og familier
der har brug for en særlig hjælp til at komme
godt i gennem deres vanskeligheder. i guldborgsund
55

56
kommune arbejder familierådgivningen med myndighedssagsbehandling
vedr. børn og unge og sætter de
nødvendige foranstaltninger i gang – enten i hjemmet
eller uden for hjemmet og meget ofte i samarbejde
med en lang række forskellige fagpersoner.
enhver indsats fra guldborgsund kommune skal ses
som et supplement til forældrenes indsats og bør ske
tidligt og i sammenhæng, så begyndende vanskeligheder
så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det
nære miljø. indsatsen skal rettes mod at give alle børn
og unge lige muligheder, og hjælpen vil derfor være
forskellig og helt afhængig af den enkeltes behov.
arbejdet med børn og unge skal understøtte helhed og
sammenhæng. på den baggrund har børn og ungepolitikken
følgende målsætninger:
• Børn og unge skal sikres medindflydelse på anliggender,
der vedrører deres egen situation
• børn og unge skal forstås ud fra de relationer, som
de indgår i, og der skal arbejdes ud fra et hel-hedsperspektiv
på børn og familier
• børn, unge og forældre skal opleve helhed og
sammenhæng ved overgangene mellem dagpleje,
daginstitution, skole, fritid og ungdomsuddannelse.
overgangsprocedurer skal være beskrevet og tilgængelige
• børn og unge skal opleve samarbejde mellem vigtige
personer i deres liv - herunder deres forældre
og kommunens medarbejdere
• børn og unge skal sikres en stabil og god voksenkontakt,
og de skal vejledes om retten til og muligheden
for at have en bisidder
• støtte skal ydes tidligt og sammenhængende
• der arbejdes efter principper om mindste-indgreb
og nærhed. indsatsen sker så vidt muligt i hjemmet
eller i det nære miljø
• vægten i indsatsen skal lægges på styrkelse af
forældreansvaret
• forældrene skal involveres og forpligtes i samarbejdet.
”Tidlig indsats” defineres i Guldborgsund Kommune
som så tidligt som muligt i forhold til, hvornår et barns
eller et ungt menneskes behov eller problemer opstår.
det betyder, at indsatsen sættes i gang, når behovet
viser sig, uanset barnets/den unges alder.
en forebyggende indsats kan rettes mod børn og unge
i almindelighed eller kan målrettes udvalgte grupper af
børn og unge. guldborgsund kommune sikrer, at der
er sammenhæng mellem på den ene side det generelle
forebyggende arbejde for alle børn og unge og på den
anden side den målrettede indsats for børn og unge
med særlige behov. sammenhængen sikres gennem et
struktureret tværfagligt samarbejde.
i guldborgsund kommune tilbydes sundhedspleje og
familierådgivning til alle familier uden forudgående
sagsbehandling.
3.4.5
ældreomsorg
byrådets lægger i sin Ældrepolitik vægt på:
• at yde en indsats, der opleves som en helhed og
som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og
behov.
• at yde en indsats, der tilgodeser forskellighed i
levevis.
• at yde en indsats, hvor nøglebegreberne er tryghed,
fleksibilitet, respekt, livskvalitet, åbenhed og
en hurtig indsats i forhold til borgerne.
• at borgerne søges gjort selvhjulpne ved træning,
rådgivning og vejledning. de borgere, der ikke kan
blive selvhjulpne, skal have den hjælp, de har brug
for.
der lægges vægt på, at borgere med behov for hjælp:
• får en værdig og omsorgsfuld helhedspleje.
• Mødes med respekt og tillid.
• respekteres som selvstændige mennesker med
forskellige behov.
• bliver mødt af medarbejdere, som tager udgangspunkt
i borgerens ønsker og behov
tilbud til Ældre
Ældreområdet tager vare på opgaver indenfor personlig
pleje, praktisk hjælp, hjemmesygepleje, visitation
til pleje- og ældreboliger, madservice, genoptræning,
vedligeholdelsestræning, hjælpemidler, boligændringer
og andre ydelser til ældre borgere.
der arbejdes på ældreområdet ud fra kvalitetsstandarder
og servicedeklarationer, der sætter rammerne for
områdets aktiviteter og mål.
Ældreområder har, og vil fortsat have fokus på implementering
af velfærdsteknologi. der er specielt
fokus på it og telemedicinske løsninger, der forenkler
arbejdsgange og mindsker trækket på det sekundære
sundhedsvæsen.
der vil de kommende år være øget fokus på forebyggelse
og sundhedsfremme, med sigte både på at reducere
resursepresset på ældreplejen og på at nedbringe
udgifter til det sekundære sundhedsvæsen.
det er afgørende for benyttelsen af ældreområdets
tilbud, at kommunens infrastruktur tager højde for, at
de ældre skal kunne tilgå dem med offentlige transportmidler.
udviklingstendenser
guldborgsund kommune vil de næste 10 år gennemgå
en demografisk udvikling, hvor antallet af ældre vil
stige voldsomt. antallet af borgere over 75 år forventes
at stige fra 5880 i 2012 til 7970 i 2022.
resursepresset forventes dog ikke at stige tilsvarende,

da der er evidens for at ældrebefolkningens behov for
hjælp generelt bliver udskudt. dette gælder dog ikke
for demensområdet, hvor antallet af borgere der i varierende
grad er ramt af demens forventes at stige fra
1.240 i 2011 til ca. 1.585 i 2020.
de senere år har der også været et stigende pres på
kort 3.4.5.1: pleJe- og Ældreboliger. statusbillede forår 2013
sygeplejeydelser, hvilket bl.a. hænger sammen med at
patienter udskrives tidligere fra sygehusene.
For at imødegå den demografiske udvikling, er velfærdsteknologi
et væsentligt element i ældreområdets
digitaliseringsstrategi. der satses især på telemedicinske
løsninger. der er tale om løsninger, der vil gøre
det muligt at sikre udvalgte borgere den nødvendige
57

58
9.00075+
8.500
8.000
7.500
7.000
6.500
75 +
overtaget fra det tidligere storstrøms amt ved kommunalreformen.
samtidig har social og handicap
udviklet nye tilbud, der modsvarer de behov der er
kommet til siden kommunalreformen. kommunen har
derfor en bred vifte af tilbud, således at det er muligt
i de fleste tilfælde at kunne visitere til tilbud indenfor
kommunegrænsen. borgerne kan således bibeholde
nærheden til familie og netværk.
6.000
ud fra nærhedsbetragtningen ønsker guldborgsund
kommune fortsat selv at drive tilbud med et alment
5.500
pædagogisk indhold og enkelte specialiserede tilbud.
det omfatter:
• lindevang - tilbud til svært adfærdsforstyrrede
diagraM 3.4.5.2: antal borgere over 75 år.
demente og hjerneskadede
• fjordvang - tilbud til borgere med dobbeltdiagno-
Resursepresset forventes dog ikke at stige tilsvarende, da der er evidens for at ældrebefolkningens behov for hjælp generelt
ser (sindslidelser og misbrug), alternativ boform til
bliver udskudt.
behandling og opfølgning ved hjælp at online kontakt
plejekrævende aktive misbrugere
Dette gælder dog ikke for demensområdet, hvor antallet af borgere der i varierende grad er ramt af demens forventes at stige
med ældreplejen, praktiserende læge eller sygehuset. • forsorgshjemmet saxenhøj- forsorgshjem til funk-
fra 1.240 i 2011 til ca.1.585 i 2020.
tionelt hjemløse og reelt hjemløse
Ligeledes har der de senere år været et stigende pres på sygeplejeydelser, hvilket bl.a. hænger sammen med at patienter
udskrives pleJe- tidligere og Ældreboliger
fra sygehusene.
guldborgsund kommune har 582 plejeboliger fordelt vedrørende andre specialer indgår guldborgsund kom-
Pleje- på 12 og plejecentre ældreboliger og 443 ældreboliger. kommunens 12 mune i samarbejdet med rammeaftalen for kommuner
Guldborgsund plejecentre kommune ejes og har drives 582 plejeboliger af kommunen. fordelt på 12 plejecentre og 443 beliggende ældreboliger. i region sjælland, hvor der samarbejdes
Kommunens der har de 12 senere plejecentre år været ejes og faldende drives af kommunen. efterspørgsel
om hele tiden at tilpasse udbuddet af højt specialise-
efter pleje- og ældreboliger, hvorfor der er mange, der rede tilbud til efterspørgslen.
Der står har tomme. de senere år været faldende efterspørgsel efter pleje- og ældreboliger, hvorfor der er mange, der står tomme.
bygningsMassen
Byrådet byrådet besluttede har besluttet, 15.11.2012 at at nedlægge plejecentret i Eskilstrup. i eskil- Det blev bygningsmassen ligeledes besluttet at på arbejde saxenhøj videre undergår med en 10 i 2013 og 2014
årsplan strup. for det hvordan blev ligeledes plejebolig behovet besluttet kan imødekommes at arbejde videre både nu og i fremtiden en genopbygning og med en tidssvarende efter 2 boligstandard.
brande i 2009. når byggeriet
Det med skal en medio 10 årsplan 2013 besluttes for hvordan hvorledes plejebolig Nystedområdet behovet fremover kan skal dækkes afsluttes ind med primo plejeboliger, 2014, og vil efterfølgende alle pladser skal til der forsorgshjems-
tages imødekommes stilling til opførelse både af nu 60-100 og i fremtiden nye plejeboliger og med samt renovering en tids- af 69 utidssvarende brugerne være boliger. med egen indgang og eget bad og
svarende boligstandard.
toilet.
Der arbejdes med at finde alternative anvendelsesmuligheder for de mange tomme ældreboliger.
Der arbejdes med at finde alternative anvendelsesmu- samtidig med genopbygningen af boligmassen på
ligheder for de mange tomme ældreboliger.
matriklen Saxenhøj er der igangsat en udflytning fra
matriklen, dette betyder at 2 ud af 3 specialer på det
psykiatriske område flyttes udenfor matriklen – borgere
med dobbeltdiagnoser flyttes til Kettinge og
KORT 3.4.6 3.4.4.1: PLEJE- OG ÆLDREBOLIGER.
borgere med generelle sindslidelser flyttes til Nykøbing
soCial og HandiCap
F. Udflytningen sker ud fra inklusionstankegangen.
handicaprådet har i 2013 igangsat en evaluering af
handicappolitikken som fremover vil tage udgangspunkt
i 2 hovedområder:
• tilgængelighed
• Mainstreaming af handicapområdet
de 2 hovedområder har til formål at:
• skabe bedre muligheder i guldborgsund kommune
for borgere med handicap
• at skabe bedre forståelse for, hvad det vil sige at
have et handicap
• at synliggøre problemerne og dermed gøre disse
borgere til en integreret del af guldborgsund
kommunes tænkning og opgaveløsning, såvel i
det enkelte område som på tværs af kommunens
områder.
social og handicapområdet i guldborgsund kommune
består i vidt omfang af tilbud og aktiviteter, som blev
3.4.7
sundHed
Byrådets vision i sundhedspolitikken er:
borgeren forener det gode liv med det sunde liv
derfor vil guldborgsund kommune:
• prioritere sundhed højt og være kendt som en sund
kommune – navnet guldborgsund forpligter
• skabe og støtte rammer, tilbud og indsatser til at
fremme sundheden
• have sammenhæng mellem mål og handlinger
indenfor det sundhedsfremmende og forebyggende
arbejde
• tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i
helheder og på tværs af alle områder såvel i det
private som i det offentlige

fotograf: ulla petersen
”3 generationer afprøver bÆnkebideren på faMiliesundhedspladsen i sakskøbing.”
59

60
• fokusere på at reducere social ulighed i sundhed
kommunen har jfv. sundhedsloven hovedansvaret
for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende
tilbud til borgerne. begrundelsen for at placere dette
ansvar i kommunen er at sundhedsfremmende og
forebyggende initiativer bedst foregår i de miljøer borgerne
bor og lever i.
kommunen har en naturlig tilgang til en række vigtige
målgrupper for sundhedsfremme og forebyggelse, idet
kommunen har direkte kontakt med mange borgere i
bl.a. jobcentret , skolen, sundhedsplejen, daginstitutioner,
døgninstitutioner, sygeplejen og hjemmeplejen,
og er desuden arbejdsgiver for mange medarbejdere.
sundhed omhandler livskvalitet og trivsel i bred forstand
og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.
sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt
velbefindende. Den enkeltes borgers sundhedstilstand
er således afhængig af en lang række forhold.
borgerens individuelle livsstil og sundhedsadfærd har
stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve
sundt, men mindst lige så afgørende er generelle
samfundsforhold og levevilkår såsom muligheden for
at kunne dyrke fysisk aktivitet i lokalområdet og i naturen,
boligforhold, uddannelsesmuligheder, indkomst,
arbejdsmiljø og andre miljøfaktorer. disse forhold relaterer
sig bredt til mange fagområder, hvorfor indsatser
i forhold til natur, kultur, boligudbygning mv. også skal
sammentænkes med en sundhedsindsats.
sundhedsloven skelner mellem den borgerrette de
forebyggelse, som er kommunens ansvar og den
patientrettede forebyggelse, hvor kommunen deler
ansvaret med regionen.
byrådet vedtog en sundhedspolitik i 2009.
visionen for sundhedspolitikken
at borgeren forener det gode liv med det sunde liv.
overordnet målsætning for sundhedspolitikken
At flere borgere oplever, at have et godt liv ved at leve
det sunde liv og har et godt helbred i et langt liv
tilbud indenfor sundhed
sundhed arbejder både med det sundhedsfremmende
og forebyggende element ud fra evidens og de gode
erfaringer. der er målrettede sundhedstilbud indenfor
kraM områder, forebyggende hjemmebesøg, samarbejde
med det frivillige sociale område og den kommunale
genoptræning og vedligeholdelsestræning. træningen
foregår på et centralt træningsted i nykøbing
og på decentrale træningssteder i lokalområderne.
i sundhedsområdet arbejdes der ud fra kvalitetsstandarder
og ydelseskatalog, som sætter rammer for
områdets aktiviteter og mål.
udvikling
Sundhedsprofilen fra 2010 konkluderer at borgerne i
guldborgsund kommune ikke adskiller sig væsentligt
i forhold til øvrige borgere i region sjælland, hvad
angår andelen af borgere, der ryger dagligt, har en
risikabel alkoholadfærd, er fysisk inaktive eller spiser
usundt. guldborgsund kommune har dog en markant
større andel af svær overvægtige borgere end
regionsgennemsnittet – især mænd.
der vil i de kommende år være mange udfordringer og
udviklingspotentialer indenfor sundhedsområdet
herunder bl.a. demografiudviklingen med øgning af antallet
af ældre, flere kroniske syge med flere diagnoser,
lægemangel og de stigende sundhedsudgifter herunder
medfinanciering af Sundhedsvæsenet.
guldborgsund kommune vil derfor arbejde målrettet
med sundhed i det brede sundhedsperspektiv og på
tværs i organisationen ,hvor der vil være fokus på
både sundhedsfremme og forebyggelse .
Den kommunale Sundhedsprofil og Sundhedsstyrelsens
forebyggelsespakker vil bl.a. danne grundlag
for videreudvikling og prioritering af de kommunale
indsatser indenfor den borgerrettet og patientrettet
forebyggelse.
saMarbeJde Med region sJÆlland
Jvf. sundhedsloven deler kommunen ansvaret med
regionen vedrørende den patientrettet forebyggelse.
sundhedsaftalen for 2010-2014 mellem region sjælland
og de 17 kommuner i region sjælland danner
grundlag for samarbejdet med en beskrivelse af
opgave- og ansvarsplacering , samt en samarbejdsmodel,
som sikrer implementering og evaluering af
nuværende sundhedsaftale og videreudvikling af en
kommende sundhedsaftale.
siden kommunesammenlægningen i 2007 er der sket
en opgaveglidning mellem sygehus og kommunen. det
betyder, at kommunen løbende skal kunne tilpasse
sig til nye opgaver med særlig fokus på kompetenceudvikling
af medarbejderne til at kunne varetage nye
specialiserede opgaver.
guldborgsund kommune anerkender region sjælland
og det lokale sygehus i nykøbing som vigtige samarbejdspartnere
indenfor den patientrettede forebyggelse,
hvor vi i det tværsektionelle samarbejde skal
sikre effektive, kvalificerede og sammenhængende
patientforløb herunder udvikling af det nære sundhedsvæsen.elektronisk
kommunikation mellem region
og kommunen, samt velfærdsteknologi vil være nødvendige
fremtidige fokusområder.
saMarbeJde Med frivillige
i guldborgsund kommune er der mange frivillige, som
dagligt yder en stor frivillig indsats for andre borgere
i kommunen. den frivillige indsats støttes bl.a. ved
diverse tilskud til frivillige aktiviteter, udlån af lokaler,
drift af bygninger og økonomisk tilskud til drift af guldborgsund
frivilligcenter.
iht. de fremtidige økonomiske udfordringer i kommunen
vil civilsamfundet få en større og nødvendig
rolle i fremtiden. de frivillige kan udføre opgaver, som
kommunen ikke kan. guldborgsund kommune ønsker
derfor at udvikle samspillet mellem civilsamfundet og
kommunen.

fotograf: Jørgen land truelsen
”folk ved stranden ved guldborgbroen”
61

62
3.5
naTur oG mIljø
3.5.1
natur, landskaB og friluftsliv
byrådet har vedtaget en naturpolitik, som beskriver
visionerne for naturen, landskabet og friluftsliv i guldborgsund
kommune.
byrådet vil arbejde for,
• at bevare, udvikle og pleje vores natur og landskaber
og at genskabe levesteder for hjemmehørende
dyr og planter, så naturen og landskaberne fremover
bliver et aktiv for borgere og turister i guldborgsund
kommune,
• at synliggøre vore prioriteringer og arbejde for en
bæredygtig udvikling i et samspil med borgere og
organisationer,
• at kommunen påtager sig ansvaret for den biologiske
mangfoldighed, og at vi vil beskytte sjældne og
truede arter og bevaringskrævende naturtyper,
• at pleje og bevare forskellige naturområder, så vi
fortsat kan værne om det unikke og autentiske,
deriblandt hjemmehørende dyr og planter,
• at værne om de landskabsværdier, der bl.a. knytter
sig til herregårdslandskaber og andre vigtige
kulturskabte landskabstyper og –elementer,
• at skabe blå og grønne korridorer, hvor naturen
kan brede sig, og hvor vi kan færdes på naturens
præmisser,
• at skabe forståelse og glæde for naturen gennem
oplevelser, da naturen er central for menneskers
livskvalitet.
naturen
guldborgsund kommunes landbrugsjorder er blandt
landets bedste, hvilket betyder, at kommunen forholdsmæssigt,
har et af de største intensivt dyrkede
landbrugsarealer. omvendt betyder det, at guldborgsund
er en kommune, der i forhold til sit areal har
de færreste arealer med beskyttet natur i danmark.
dette skal ses i lyset af, at danmark i forvejen er et af
de lande i europa, der forholdsmæssigt har det største
opdyrkede areal og dermed er et af de lande, der har
det mindste areal med beskyttet natur.
For at skabe mulighed for en varieret natur og fx flere
friluftsmuligheder arbejder guldborgsund kommune
løbende på at genskabe, pleje og udvikle naturen gennem
en prioritering af egne naturforvaltningsmidler,
således at vi får mest natur for de forholdsvis begrænsede
midler, vi har til rådighed. derudover søger vi
løbende økonomiske midler i puljer og støtteordninger
under eu, region sjælland samt øvrige relevante fonde
mv. i danmark, for at supplere naturforvaltningsmidlerne.
kommunen har allerede fået tildelt mange
økonomiske midler, hvilket medvirker til, at vi får
endnu mere natur og flere faciliteter til naturtiltag og
rekreative aktiviteter end, hvis vi blot havde haft vores
”egne” midler.
i december 2011 udsendte staten natura 2000-planer
for samtlige natura 2000-områder i danmark. disse
statslige natura 2000-planer indeholder en række
mål for naturtilstanden indenfor natura 2000-områderne.
Med udgangspunkt i disse statslige mål for
naturtilstanden har kommunerne udarbejdet natura
2000-handleplaner, der skal beskrive, hvordan man
opretholder en gunstig bevaringsstatus for de udpegede
naturtyper og arter i den planperiode, der løber
frem til 2015.
natura 2000-handleplanerne blev vedtaget af byrådet
i november 2012. for hvert natura 2000-område har
kommunen udarbejdet en handleplan, der også indeholder
initiativer som fx pleje, ekstensivering af drift,
naturgenopretning mv. handleplanernes initiativer er
således målrettet i forhold til natura 2000-områderne
samt i nødvendigt omfang områder udenfor.
Guldborgsund Kommune finder, at Natura 2000-planerne
er et godt tiltag, hvis de kan fungere sammen med
aktiviteter indenfor sundhed, turisme, lokalt erhvervsliv
mv. i respekt for og i dialog med lodsejerne.
guldborgsund kommune forventer derfor, at der etableres
forretningsmæssige attraktive støtteordninger
og initiativer, der fremmer lokale aktiviteter i natura
2000-områderne. da økonomien er altafgørende for

lodsejernes medvirken, er det væsentligt med fordelagtige
tilskudsordninger, da den kommunale økonomi
ikke alene kan løfte opgaven.
alle kommunens initiativer i form af pleje, naturgenopretning
mv. iværksattes i dialog med lodsejerne, hvilket
betyder, at lodsejerne udelukkende deltager, hvis
de selv ønsker det. i alle tiltag arbejder kommunen på
bl.a. at etablere rekreative muligheder for friluftslivet
til glæde for egne borgere men også for turister.
landskabet
landskaberne og landskabskiler mellem byerne har
stor betydning for oplevelsen af forskellen mellem land
og by, og nærheden til værdifulde landskaber og smuk
natur er af stor betydning for både større og mindre
bysamfund. samtidig indebærer den øgede interesse
for kvalitet i omgivelserne et stigende pres på attraktivt
og markant beliggende naturarealer uden for
byerne.
landskabet i guldborgsund kommune er karakteriseret
ved store landbrugsarealer, skove, store områder
med afvandede lavbundsarealer og en lang kystlinje
med både kystskrænter og lavvandede, beskyttede
områder. disse værdifulde og karakteristiske landskabselementer
ønskes bevaret og udviklet, og forandringer
i det åbne land skal derfor ske i respekt for den
karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne.
landskabselementerne kan være større eller mindre
i udstrækning, og nogle kan strække sig over kommunegrænser.
guldborgsund samarbejder derfor med
vores nabokommuner, så varetagelsen af bevaringsværdierne
i landskabet koordineres.
fx er naturpark Maribosøerne beliggende midt på
lolland, i lolland og guldborgsund kommuner. Maribosøerne
er et særdeles værdifuldt naturområde, da
det er det eneste søområde i danmark, som ud over at
være fredet også er vildtreservat samt udpeget som
natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde).
guldborgsund kommune og lolland kommune
har i samarbejde med brugerrådet for naturpark
Maribosøerne gennemført et omfattende arbejde, der
har resulteret i, at naturpark Maribosøerne, som den
første naturpark i Danmark, er blevet certificeret med
”charter for bæredygtig turisme” under europarc federation
i efteråret 2012.
det indebærer bl.a., at der er fokus på varetagelsen af
naturinteresser samtidig med, at det lokale erhvervsliv
udvikles og bakkes op side om side med, at man søger
at forbedre mulighederne for turisme. i forbindelse
med arbejdet er muligheder for rekreative oplevelser
også blevet øget gennem forbedring af skiltning, stier
og støttepunkter.
der er etableret en forening omkring ”naturområde
guldborgsund”. hovedformålet hermed er at sætte
fokus på sundets natur og kulturmiljø, og at arbejde
målrettet for den bedst mulige anvendelse af området
til rekreative formål under hensyntagen til natur, miljø
og erhvervsmæssige interesser.
guldborgsund kommune støtter etableringen af foreningen
og arbejdet hermed med henblik på koordina-
tion og udvikling i et frivilligt samarbejde med lodsejere,
brugergrupper og interesseorganisationer, turistorganisationer
m.v.
skovene udgør i dag kun 13,5 % af kommunens areal.
skovene er et meget vigtigt element i såvel den biologiske
mangfoldighed, spredning af dyr og planter samt i
vores friluftsliv. for at øge skovarealet er der fastholdt
skovrejsningsområder i tilknytning til byerne. hvis der
rejses skov her, vil mulighederne for bynært friluftsliv og
den biologiske mangfoldighed øges.
friluftslivet
guldborgsund kommune har mange herlighedsværdier
at byde på i forbindelse med friluftsliv; en smuk natur,
smukke landskaber og talrige kulturseværdigheder.
særligt kendetegnende er den lange kyststrækning langs
falsters østkyst og guldborgsund mellem lolland og
falster, men også skovene, herregårdslandskabet og fortidsminderne
er karakteristiske elementer i landskabet.
forståelsen for værdien af en smuk og varieret natur
og et rent miljø kommer bedst gennem egne oplevelser.
derudover har naturoplevelser en helbredende effekt.
Muligheder for friluftsliv er derfor både vigtige for
sundhed og livskvalitet og for forståelsen af at beskytte
naturen og landskabet.
kommunen har derfor etableret en naturvejlederordning
og ansat en naturvejleder, der tilbyder borgere og
turister mange og forskelligartede ture og aktiviteter i
naturen – såvel til lands som til vands.
derudover arbejder kommunen vedvarende på i samarbejde
med lodsejerne at udbygge stisystemer, støttepunkter,
primitive lejrpladser og skiltning, hvor det
er muligt, så der dannes endnu flere muligheder for
naturbaserede fritidsaktiviteter til glæde for borgere og
turister.
3.5.2
klima, BæredygtigHed
og tilpasninger
kliMa & bÆredygtig udvikling
byrådet har vedtaget en klimaplan, som beskriver visioner
og målsætninger for at bidrage til at reducere de
globale udledninger af drivhusgasser. som minimum vil
kommunen opfylde de nationale og internationale mål,
og vil derfor arbejde for at reducere udledningen fra
kommunens samlede areal med:
• 20 % pr. borger i 2020 og 30 % i 2030.
den langsigtede vision er, at kommunen som geografisk
enhed er CO 2 -neutral i 2050.
Byrådet finder det vigtigt, at alle bidrager til denne
proces, og vil selv arbejde for:
• at kommunen som virksomhed reducerer udledningen
af drivhusgasser med 20 % inden 2020,
• at kommunen som geografisk enhed er selvforsy-
63

64
nende med vedvarende energi i el- og varmeforsyningen
i 2030,
• at energiforbruget i bygninger reduceres med 25 %
frem mod 2030,
• at borgere og virksomheder handler og tænker
bæredygtigt i deres arbejde og daglige adfærd,
• at nedsætte co 2 -belastningen fra transportsektoren,
• at opstarte pilotprojekter i samarbejde med interesseorganisationer
og forskningsinstitutioner,
• at indgå flere partnerskaber på tværs af sektorer
og interessegrupper,
• at landbruget inddrages aktivt i løsning af klimapåvirkningen,
• at forvaltning af natur og naturressourcer sker
under hensyntagen til klimaændringer og -effekter,
• at vandforvaltning og håndtering af stigende
vandstande og øgede nedbørsmønstre inddrages i
planarbejdet og naturforvaltningen,
• at klimaplanen inddrages som en helhedsplan i alle
kommende kommuneplaner og lokalplaner samt relevant
planarbejde, herunder vand- og naturplaner.
indsatsoMråder
Med udgangspunkt i referenceåret 2008, vil guldborgsund
kommune frem mod første milepæl i 2020
arbejde for en omlægning til en grøn udvikling og et
mere bæredygtigt samfund. for at nå de fastsatte mål
fokuseres der på en række indsatsområder:
• bæredygtige bygninger og grøn byudvikling
• vedvarende el og varmeforsyning
• grønnere transport
• landbrug og skovbrug
• natur og tilpasning
inden for hvert område vil en række aktører blive
inddraget. det er altafgørende at have borgernes og
lokale virksomheders opbakning til indsatserne; alle er
med til at påvirke klimaet gennem adfærd, handlinger
og beslutninger.
formelle samarbejder og partnerskaber med aktører
på området skal sikre en organiseret koordination og
en større effekt af indsatsen. både i form af mindre,
kortsigtede aktiviteter og langsigtede og strategiske
samarbejdsaftaler. der skal også sættes fokus på
muligheder for innovation og vækst forbundet med
omstillingen til et bæredygtigt samfund.
bÆredygtige bygninger og grøn byudvikling
guldborgsund kommunes konkrete målsætning er at
energiforbruget i bygninger skal reduceres med 25
% frem mod 2030. kommunen vil selv gå i front med
energiforbedring af egne bygninger, men også borgere
og virksomheder skal handle og tænke bæredygtigt
indenfor egne rammer, såvel som i daglige gøremål.
som myndighed vil kommunen i det omfang det er
muligt indenfor de juridiske rammebetingelser stille
krav om bæredygtige løsninger indenfor bygninger og
byudvikling.
vedvarende el og varMeforsyning
den kollektive varmeforsyning i guldborgsund kommune
er fortrinsvist baseret på biomasse og affald,
hvorfor udledningen herfra er begrænset. det skal
derfor overvejes, om og hvordan ressourcerne kan
udnyttes bedre og mere bæredygtigt, og hvordan flere
forbrugere kan tilknyttes fjernvarme, særligt husstande
med el- eller olieopvarmning.
som landkommune og med store kyststrækninger
har guldborgsund kommune gode muligheder for at
bidrage til en øget produktion af grøn energi ved opstilling
af land- og havvindmøller. kommunen arbejder
også for lokal produktion af grøn el og varme på egne
bygninger, fra fx solenergi.
grønnere transport
guldborgsund kommune står, som resten af danmark,
overfor en stor udfordring på transportområdet. det
forventes, at der sker en række teknologiske udviklinger
på transportområdet, som kommunen ikke kan
påvirke direkte. guldborgsund kommune kan dog ved
at gå forrest og udnytte de nye teknologier være med
til at bidrage til en reduceret co 2 -udledning fra transportsektoren.
desuden kan kommunen arbejde for
mere kollektiv transport.
for at reduktionen i transportsektoren bliver mærkbar,
skal alle aktører i kommunen bidrage, når teknologien
har gjort det muligt og fornuftigt at udnytte disse.
landbrug og skovbrug
landbruget bidrager også til udledning af drivhusgasser
fra udledning af tarmgasser og gylle og fra landbrugsjord
i øvrigt. der er således et stort potentiale for
reduktion i denne sektor. det gælder også for transporten
indenfor sektoren.
guldbordsund kommune vil inddrage landbruget aktivt
i løsning og håndtering af klimaændringerne og til at
nedbringe udledning af drivhusgasser. samtidig kan
land- og skovbruget bidrage til produktion af biomasse
til øget vedvarende produktion af el og fjernvarme.
natur og tilpasning
selvom der iværksættes indsatser for co 2 -reduktion
og omstilling til et mere bæredygtigt samfund, vil der
uundgåeligt ske klimaforandringer de kommende år.
alle prognoser viser, at de næste årtier gradvist vil
byde på mere regn, mere vind, højere vandstand og
mere ekstremt vejr. det vil påvirke landbrug, byggeri,
skovbrug og mange andre erhverv, såvel som veje og
boliger.
det vil også give ændrede livsbetingelser for planter
og dyr i naturen. der forventes bl.a. ændring i sammensætningen
af arter, formodentlig nedsat biodiversitet
og nye indtrængende arter når temperaturen
stiger. det er derfor vigtigt, at naturen også forberedes
til de kommende klimaændringer gennem en
helhedsorienteret vand- og naturforvaltning.
for at komme fremtidens klimaudfordringer i forkøbet
vil kommunen udarbejde en særskilt strategi samt
handleplaner for klimatilpasning. klimatilpasningsstrategien
vil beskrive mål, indsatsområder og midler til
at håndtere klimaforandringerne, både i byerne og det
åbne land. den skal fremover inddrages i øvrig planlægning
og anlægsarbejder, således at der rettidigt
tages højde for fremtidige klimaændringer.

3.6
kulTur oG frITID
3.6.1
kultur og oplevelsesCentre
byrådet har vedtaget kultur- og fritidspolitikken ”gang
i guldborgsund”, hvori der er udpeget en række indsatsområder
som målsætninger for kommunens bidrag
til udviklingen af kultur- og fritidslivet i kommunen.
politikken revideres regelmæssigt. blandt indsatsområderne
er:
• sætte børn og unge i centrum af udviklingen og
markere guldborgsund kommune som et attraktivt
sted for børn og unge.
• styrke kvaliteten i udfoldelses- og oplevelsesmulighederne.
• sætte guldborgsund kommune på landkortet i (inter)
national sammenhæng.
redskaberne til fremme af indsatsområderne er kultur-
og fritidsudvalgets udviklingspuljer.
kulturudviklingen spiller en vigtig rolle som et vækstparameter
for kommunens generelle udvikling. et
levende kulturliv har betydning for tiltrækning af nye
borgere, erhverv og arbejdskraft. hertil kommer mulighederne
for både synliggørelse og branding af guldborgsund
kommune gennem dynamiske kulturinstitutioner
og større kulturelle begivenheder og events.
kommunen har i dag en række kultur- og oplevelsescentre.
centrene samler større og mindre kulturtilbud
og andre oplevelsesmuligheder. centrene udgør de
fysiske rammer, som er centralt beliggende og tilgængelige
for offentligheden. i det følgende redegøres for
en række eksisterende kultur- og oplevelsescentre.
udviklingsoMråder (Markeret på kort 3.4.2.1)
• fuglsang kunstmuseum og kulturcenter fuglsang
området ved herregården fuglsang på østlolland
rummer det nyeste fyrtårn i guldborgsund kommune
– fuglsang kunstmuseum. Museet er et
moderne center for kunst og kultur, der blev indviet
25. januar 2008. det classenske fideikommis har
stillet det smukke og historiske område ved fuglsang
gods til rådighed for det unikke projekt. der
arbejdes på den næste etape af kulturcenter fuglsang,
som skal udvikle områdets potentiale som et
kulturelt center for bl.a. kunst og naturoplevelser.
hovedbygningen på herregården fuglsang danner
base for storstrøms kammerensemble.
• CultHus
i nykøbing ligger kulturhusfælleskabet culthus,
der er kulturhusfælleskab for kulturforsyningen,
kulturfabrikken samt billedfabrikken. kulturforsyningen
rummer egnsteatret Masken, den traditionsrige
amatørscene, sprøjtehusteatret samt en
lang række foreningsaktiviteter. kulturfabrikken
danner ramme omkring, spillested, ungdomsråd
og foreningstilbud i form af øvelokaler, klatre- og
skater-faciliteter.
culthus har til formål er at styrke udviklingen af
byens studiemiljø og kulturtilbud for unge og studerende
samt kreative og aktive borgere.
• middelaldercentret
centeret er placeret i sundby og er et forsøgs- og
oplevelsescenter for historisk teknologi med levende
”middelaldermennesker”, der bor i den fiktive
købstad sundkøbing på østlolland.
Middelaldercentret er i konstant udvikling, både
af hensyn til behovet for at tiltrække publikum og
for at fremme de forskningsmæssige muligheder.
centret ønsker mulighed for udvidelser og byggeaktiviteter
for at sikre, at der også i fremtiden kan
ske forandringer og fornyelser.
• gedser
i gedser by er planlagt opført et fælles idræts- og
medborgerhus indeholdende klublokale, lokaliteter
til blæksprutten, omklædnings- og badefaciliteter
samt idræts- og mødesal ved idrætsanlægget,
der skal rumme mulighed for samling af medborgerfunktioner
målrettet lokalområdets borgere,
65

66
kort 3.4.2.1: faciliteter, soM koMMunen yder tilskud til. saMt større private initiativer.
kun institutioner soM er støttet af koMMunen er anført på kortet. statusbillede forår 2013.
foreninger, interessegruppe m.fl.
desuden foretages en foreløbig sikring
af østersøhallen.
• museum lolland-falster
Museet er kommunens statsanerkendte kulturhistoriske
museum, der gennem sine mange aktiviteter
bidrager til at formidle egnens bygnings- og kulturhistorie
fra istid til nutid. Museum lolland-falster
blev dannet i 2009 gennem en sammenlægning af
guldborgsund Museum og lolland-falsters stifts-
museum. efterfølgende er også reventlow-Museet
på vestlolland blevet en del af sammenlægningen.
hensigten med museumsfusionen er at styrke
forskningen og formidlingen af områdets kulturarv.
det ny museum drives i et fælleskommunalt samarbejde
mellem lolland og guldborgsund kommuner.
lokalt og regionalt saMarbeJde
opgaverne på kulturområdet varetages af både frivillige
og professionelle aktører. desuden samarbejder
kommunen med andre kommuner – bl.a. gennem

egionale kulturaftaler, som er samarbejdsaftaler mellem
kulturministeriet og et antal kommuner.
kulturaftaler
loven om kulturaftaler giver kulturministeren mulighed
for at indgå frivillige kulturaftaler med kommuner.
kulturaftaler indgås for at understøtte det lokale og
regionale kulturpolitiske engagement.
guldborgsund kommune har sammen med lolland,
vordingborg, næstved, faxe og stevns kommuner som
”kulturregion storstrøm” indgået en ny 2-årig kulturaftale
for perioden for perioden 2013-2014. formålet
med aftalen er bl.a. at sikre, at alle borgere får kendskab,
ejerskab og adgang til regionens mangfoldige
kulturliv og kreative miljøer. desuden skal børn, unge
og ældre skal sikres mulighed for udvikling af deres
kulturelle kompetencer.
gennem kulturaftalen prioriterer de deltagende kommuner
igangsætning af et antal større og velfungerende
initiativer. finansieret af en fælles kommunal
kulturudviklingspulje, der matches af tilsvarende
statslige udviklingsmidler, etableres et antal større
udviklingsprojekter af tværkommunal karakter. kulturaftalen
indgår således som et værktøj til at fremme
lokale kulturpolitiske mål, der samtidig har en regional
rækkevidde.
3.6.2
fritid og foreningsliv
byrådet har vedtaget kultur- og fritidspolitikken ”gang
i guldborgsund”. politikken revideres regelmæssigt. i
kultur- og fritidspolitikken indgår folkeoplysningspolitikken,
der er en del af fritidsområdet.
på fritidsområdet lægges der vægt på, at guldborgsund
kommune vil:
• sikre tilstrækkelige, tidssvarende og kvalitative
fysiske rammer til tidens og borgernes skiftende
behov.
• stille faciliteter og udviklingsmuligheder til rådighed
for eliteudøvere og udbygge faciliteter for breddeidræt.
• skabe grundlag for, at alle borgere har mulighed for
bevægelse hele livet, herunder skabe samarbejde
med sundhedsområdet/ foreninger/skoler/daginstitutioner
omkring arrangementer m.m.
fritids- og folkeoplysningsområdet i guldborgsund
kommune støttes under folkeoplysningsloven. i
kommunen er der ca. 500 frivillige folkeoplysende
foreninger og 22 folkeoplysende voksenundervisningsarrangører.
kommunen anviser egnede ledige lokaler, som tilhører
kommunen eller er beliggende i kommunen til den frie
folkeoplysende virksomhed.
der ydes lokale-, aktivitets-, uddannelses- og materialetilskud
til frivillige folkeoplysende foreninger samt
tilskud til undervisning til folkeoplysende voksenundervisning.
lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit
til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent
udstyr. dog opkræves et mindre gebyr for timer i haller
og sale, for idrætsparken og for kunstgræsbanen.
udviklingsoMråder
der er i kommunen mange og varierede fritidsfaciliteter,
en del af disse er markeret på oversigtskortet. der
arbejdes løbende med nye projekter til forbedring af
udbuddet på området. projekterne realiseres af kommunen,
de lokale foreninger eller private investorer.
siden den seneste revision af kommuneplanen er der
foretaget en del nybyggerier – bl.a.:
• Hal 3 - nykøbing f
hallen stod færdig i 2011 og er med til at tilgodese
den manglende halkapacitet i nykøbing.
• Hal 2 - eskilstrup
eskilstruphallen bestod indtil 2010 af 1½ hal. eskilstrup
Gymnastikforening fik med hjælp fra Kommunen
bygget den sidste halvdel så eskilstruphallerne
nu består af 2 haller.
• renovering af nykøbing f hallerne
lydisolering og nyt lydanlæg - lavet i 2012
nyt halgulv i hal 2 - lavet i 2012
nye toiletfaciliteter planlægges i 2013 og 2014
• fodboldbaner samt lysanlæg i nørre alslev
afsat 1.500.000 kr. sammenlagt i 2013 og 2014 til 2
baner samt lysanlæg som erstatning for de baner,
der indgik ved etablering af svømmehal og samt
skolerenovering
• idræts- og kulturhus i gedser
østersøhallen er ligesom omklædningsfaciliteterne
i sydfalster idrætsforenings klubhus i meget dårlig
stand. det er derfor besluttet at bygge et nyt
idræts- og kulturhus til ca. 12.000.000 kr. byggeriet
påbegyndes i 2013 og forventes færdigt i 2014.
• idræts Campus
byrådet har i årene 2013-2015 afsat i alt
15.000.000 kr. til etablering af et idrætscampus i
samarbejde med de 2 fodboldklubber b.1901 og
b.1921.
67

68
kort 3.6.2.1: fritidsfaciliteter. statusbillede forår 2013.

4.
reTnInGSlInjer
oG reDeGørelSe
69

70
4.1
ByuDVIklInG
oG InfraSTrukTur
4.1.1
generelle retningslinjer for
Byudvikling og lokalplaner
delMål
kommunen ønsker, at der fortsat skal være åbne og
sammenhængende landskaber mellem byerne, så der
er en klar grænse mellem by og land.
kommunen ønsker at planlægningen skaber og bevarer
levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse
til boliger, erhverv, handel, service mv.
fakta
retningslinjerne for planlægningen fastlægger bestemmelser
for indholdet af nye lokalplaner. retningslinjerne
danner samtidig grundlag for behandling af ansøgninger
mv., som ikke kræver lokalplan.
retningslinjerne består dels af en række generelle
retningslinjer samt konkrete rammebestemmelser for
enkeltområder i kommunen. rammebestemmelserne
for enkeltområderne er elektronisk tilgængelige på
kommunens hjemmeside.
såfremt den enkelte ramme rummer bestemmelser,
der ikke er enslydende med retningslinjerne, er det
rammens bestemmelser, der er gældende.
ud over de generelle retningslinjer skal der tages
hensyn til de øvrige afsnit i hele kommuneplanen, hvor
der for de fleste emner er opstillet uddybende retningslinjer.
retningslinjer
1. oMråder til boligforMål
For alle enkeltområder fastlagt til boligformål defineres
boligtypen således:
• åben lav bebyggelse
ved parcelhuse/åben lav bebyggelse forstås fritliggende
bebyggelse til helårsbeboelse med 1 eller
2 boliger, sædvanligvis placeret på individuelle
grunde på mindst 700 m 2 , med en afstand fra beboelsesbygning
til skel på mindst 2,5 m. parcelhuse
er normalt i 1 etage, nogle med udnyttet tagetage
(1½ etage). hvis særlige forhold gør sig gældende
kan der bygges højere. bebyggelsesprocenten
er 30 medmindre andet er nævnt i den enkelte
ramme.
• tæt-lav boliger
ved tæt-lav boligbebyggelse forstås beboelsesbygninger,
som er helt eller delvis sammenbygget med
en eller flere bygninger af tilsvarende art (række-,
kæde- eller gårdhusbebyggelser).
tæt-lav boliger skal opføres efter samlede retningsgivende
bebyggelsesplaner for hele enkeltområdet
eller en passende afgrænset del heraf.
tæt-lave bebyggelser kan opføres i 1-2 etager.
grundstørrelsen er sædvanligvis under 500 m 2 ,
men ikke mindre end 300 m 2 . bebyggelsesprocenten
er 45, medmindre andet er nævnt i den enkelte
ramme. hvor ikke andet er nævnt, gælder bebyggelsesprocenten
for den enkelte ejendom.
• etageboliger
etageboliger er ejendomme med vandret etageadskillelse
af lejligheder (2 etager eller derover).
etageboliger skal opføres efter samlede retningsgivende
bebyggelsesplaner for hele enkeltområdet eller
en passende afgrænset del heraf. bebyggelsesprocenten
er 60, medmindre andet er nævnt i den
enkelte ramme. hvor ikke andet er nævnt, gælder
bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom.
i kommuneplanens rammer bruges begrebet ”½
etage”. det er brugt i mange kommune- og lokalplaner,
som synonym med udtrykket ”udnyttelig
tagetage”. begrebet ”½ etage” anvendes imidlertid
ikke i det nye bygningsreglements beregningsregler.
en sådan ”½ etage” vil derfor altid blive regnet
som en fuld etage. derfor vil byggeri fremover i

lokalplaner blive reguleret med maks. antal hele
etager, maks. bygningshøjde og eventuelt krav til
tagudformning og/eller gesimshøjde.
2. oMråder til centerforMål
i centerbyerne er centerområderne afgrænsede bymidter,
mens der i de øvrige byer er udpeget blandede
bolig- og erhvervsområder, som fastlægger anvendelsen
til centerformål, dvs. byfunktioner, som normalt
findes i et center, fx boliger, detailhandel, klinikker,
hoteller, restauranter, banker, offentlige formål som
institutioner, administration og ikke miljøbelastende
håndværk.
3. oMråder til offentlige forMål
for enkeltområder fastlagt til offentlige formål fastlægges
flg. kategorier: Skoler, institutioner, idrætsanlæg,
offentlige fritidsformål, tekniske anlæg, offentlig
administration, kulturelle institutioner, samt skove,
parker og grønne områder.
4. oMråder til erhvervs forMål
for enkeltområder fastlagt til erhverv angives, hvilken
type virksomheder, som kan placeres i et område, og
om der – som et helt særligt tilfælde – kan tillades
boliger i den forbindelse.
5. oMråder til ferie- og fritidsforMål
etablering af anlæg og områder til ferie og fritid skal
foregå på baggrund af en helhedsorienteret planlægning,
hvor naturgrundlaget samtidig søges forbedret.
udbygningen for turismen må ingen steder medføre,
at offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder til
kystområder og andre naturområder forringes.
tværtimod skal mulighederne søges udbygget, når nye
projekter gennemføres.
ved kystområderne må eksisterende og udlagte parkeringsmuligheder
ikke forringes.
i kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg
lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser.
nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af
eksisterende anlæg skal lokaliseres i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser
og efter hovedprincipperne for planlægning i
kystnærhedszonen.
6. oMråder til tekniske anlÆg
tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. ved
placering af anlæg i det åbne land skal der tages
hensyn til øvrige interesser i området. i områder, der
reserveres til tekniske anlæg, må der ikke foretages
ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som kan
skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige tekniske
anlæg.
7. bilparkering
parkeringspladser skal, hvor det er muligt, anlægges
på egen grund. i øvrigt gælder følgende hovedprincipper:
• fritliggende parcelhuse: to parkeringspladser pr.
hus.
• række-, dobbelt-, kæde-, klyngehuse og lignende: 1
1/2 parkeringsplads pr. hus/lejlighed. pladserne kan
etableres på fælles parkeringsarealer.
• lejligheder: 1½ parkeringsplads pr. lejlighed.
• kollegiebebyggelse: en parkeringsplads for hver
anden boligenhed.
• feriehoteller og feriebebyggelser: en parkeringsplads
pr. enhed.
• Ældreboliger: såfremt indretning og benyttelse kan
sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige
krav til boliger, der er gældende. i andre
tilfælde: en parkeringsplads for hver anden bolig
samt de nødvendige pladser til personale og gæster.
• dagligvarebutikker: en parkeringsplads pr. 25 m 2
bruttoetageareal. udvalgsvarebutikker: en parkeringsplads
pr. 50 m 2 bruttoetageareal.
• kontorer og liberale erhverv: en parkeringsplads pr.
65 m 2 bruttoetageareal.
• lagerbygninger: en parkeringsplads pr. 100 m 2
bruttoetageareal.
• andre erhverv: fastsættes fra sag til sag efter vurdering
af antal ansatte samt kunder.
• blandet bolig og erhverv: fastsættes forholdsmæssigt
mellem ovennævnte ejendomstyper.
8. cykelparkering:
• etageboliger: 2,5 plads pr. 100 m2 • ungdomsboliger: 4 pladser pr. 100 m2 • Ældre- og plejeboliger: 1,5 plads pr. 100 m2 • arbejdspladser generelt: 1,5 plads pr. 100 m2 • uddannelsesinstitutioner: 0,5 plads pr. studerende
og ansat
• butikker*: 1 plads pr. 50 m2 * i forbindelse med planlægning foretages en konkret vurdering.
i tilknytning til boliger og butikker skal der være parkeringsmulighed
for pladskrævende cykler (1 plads pr.
1.000 m 2 ).
ved andre end de ovenfor nævnte funktioner fastsættes
der normer for cykelparkering på baggrund af
konkret vurdering.
som udgangspunkt skal mindst 50 % af cykelparkeringspladserne
etableres med overdækning, enten i
skure eller som en integreret del af byggeriet.
9. veJ- og stiforhold
ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der
friholdes arealer til vej- og stianlæg i overensstemmelse
med hovedstrukturens afsnit om trafik, og at
den kollektive busbetjening tilgodeses ved vejnettets
udformning. Trafiktekniske foranstaltninger som fx hastighedsdæmpninger
o.l. kan indarbejdes i lokalplaner,
men kan også gennemføres via vejlovgivningen.
10. friarealer
ved samlede nye bebyggelser på mere end 8 boliger
gælder, at større samlede fælles friarealer for bebyggelsen,
heri ikke medregnet parkerings- og vejarealer,
skal udgøre mindst 15 % af området ved åben-lav, 20
% ved tæt-lav, 25 % ved etageboliger og 30 % ved
sommerhusområder.
71

72
friarealer skal indrettes på en sådan måde, at de giver
mulighed for leg og fysisk aktivitet.
ved udlæg af nye erhvervsområder skal der sikres 15
% grønne arealer. disse kan bestå af græsarealer,
beplantningsbælter, fælles pladser o.l.
11. skiltning
retningslinjer for skiltning og reklamering i byzone
fastlægges i lokalplanerne. herudover er der for hele
bymidten i nykøbing f udarbejdet en vejledning om
facader og skilte. denne gælder også for nysted, sakskøbing,
stubbekøbing og nørre alslev. for de byområder,
hvor der ikke er en gældende lokalplan, gælder
generelt følgende:
• der må kun skiltes for virksomheder på egen
grund.
• skiltning og belysning må ikke virke skæmmende
eller generende for omgivelserne.
• skiltning skal være enkel og informativ.
• skiltning kan opsættes på bygninger eller som fritstående
skilte i en maksimal højde af 5 meter over
terræn.
reglerne omkring reklamering for arrangementer og
lignende er fastsat i et regulativ for ophængning af
plakater.
for skiltning i det åbne land, blandt andet langs
stats- og kommuneveje, gælder naturbeskyttelseslovens
§ 21.
guldborgsund kommune har fem facaderåd for henholdsvis
Marielyst, nykøbing f, nysted, sakskøbing og
stubbekøbing. det er rådenes opgave at arbejde for en
stadig forbedring af bebyggelser i bymidten og byområdet
samt langs indfaldsvejene. Ændringer af bygninger,
facader, skilte samt gader og pladser skal bidrage
til, at bebyggelser bliver kønnere, mere spændende og
sammenhængende i guldborgsund kommune.
12. støJ
støjende områder/anlæg/virksomheder skal så vidt
muligt være adskilt fra støjfølsomme områder som fx
områder til boligbebyggelse, institutioner, parker, kolonihaver
og andre rekreative formål.
nye virksomheder, herunder nyindretning af eksisterende
bygninger, må ikke placeres på steder, hvor de
medfører gener for nærliggende områder eller mere
støjfølsomme virksomheder i erhvervsområdet.
hvis boliger eller anden støjfølsom anvendelse skal
placeres i nærheden af støjbelastede områder, så som
erhvervsområder, i nærheden af større veje eller jernbaner,
skal der i en lokalplan for området fastsættes
bestemmelser om støjafskærmning.
støjforhold reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven og
støjvejledninger fra Miljøstyrelsen. gennem lokalplanen
skal det sikres, at de til enhver tid fastsatte
støjgrænser overholdes.
i lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære
opholdsarealer placeres, udføres og indrettes således,
at beboere og brugere skærmes mod støj og anden
forurening fra trafikanlæg og omliggende virksomheder,
herunder forlystelser og lignende. dette skal ske i
overensstemmelse med miljømyndighedernes krav.
13. bevaringsinteresser
en række bebyggelser og bygninger er på grund af
deres arkitektoniske kvaliteter og/eller kulturhistoriske
værdier udpeget som bevaringsværdige og må ikke
nedrives uden byrådets tilladelse. i forbindelse med
lokalplanlægning revurderes bygningernes bevaringsværdi,
og bevaringsbestemmelser indarbejdes i
lokalplanen.
der er i guldborgsund kommune også udarbejdet såkaldte
bevarende lokalplaner. her gælder nedrivningsforbuddet
for alle bygninger inden for lokalplanens
område. de fem facaderåd varetager tilsynet med de
bevarende lokalplaner.
Geografisk afgrænsede områder, der både er beliggende
inde i byer og ude i det åbne land, kan afspejle
væsentlige kulturhistoriske værdier og træk ved den
samfundsmæssige udvikling, der er vigtige at bevare.
det er de såkaldte kulturmiljøer, som kommunen også
har en bevaringsforpligtelse overfor.
14. kystnÆrhedszonen
den største del af kommunens bysamfund og sommerhusområder
ligger indenfor kystnærhedszonen. ifølge
planloven skal lokalplanlægning i kystnærhedszonen
ske med en særlig opmærksomhed på kyststrækningernes
ofte enestående kvaliteter og nationale betydning.
det er præciseret, at planlægning her skal ske,
så kvaliteterne beskyttes samtidig med, at der bliver
rimeligt rum til udvikling.
der stilles særlige krav til lokalplanlægningens omfang
mht. til visualisering. ved bygningshøjder over
8,5 m skal der ligeledes anføres begrundelser herfor.
ved nybyggeri bør det undgås, at byggeriet placeres,
hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion fra
havet, idet dette kan gøre det nødvendigt at etablere
kystsikring.
15. bevÆgelseshÆMMede
adgangsarealer, friarealer, parkeringsarealer og fodgængerarealer
i øvrigt skal udformes, så de i videst
muligt omfang kan benyttes af personer med nedsat
bevægelses- og orienteringsevne. kommunen har
udarbejdet en handicappolitik, som angiver de indsatsområder,
kommunen prioriterer på området.
16. terrÆnregulering
når intet andet er nævnt kan mindre lokale terrænreguleringer,
der ikke overstiger 0,5 m, foretages uden
særlig tilladelse indenfor den enkelte matrikel. større
reguleringer forudsætter godkendelse.
17. energibesparende bebyggelse
ny bebyggelse og bebyggelse, der ombygges eller renoveres,
skal så vidt muligt opføres som miljømæssigt
bæredygtigt byggeri. det skal tilstræbes, at nyt byg-
geri opføres i laveste energiklasse efter bygningsreglementet.

18. solceller
som udgangspunkt kan der opsættes solceller/solfangere
på alle bygninger, men der er områder og
enkelthuse, hvor disse anlæg ikke ønskes opsat, eller
hvor opsætningen ønskes reguleret i omfang og disponering.
ved bevarende lokalplaner, hvor bevaring indgår i formålsparagraffen
gælder:
der vil ikke blive givet tilladelse til opsætning af solceller/solfangere,
medmindre bygningen er af underordnet
betydning for områdets bevaringsværdi. det kan
dog tillades, at der opsættes solceller/solfangere på
bagbygninger/sidebygninger og på jorden, hvis de ikke
kan ses fra offentlig vej.
på særligt værdifulde bevaringsværdige og historiske
bygninger inden for kulturmiljøer og kulturlandskaber,
udpeget i kommuneplanen med bevaringsværdi 1-4,
gives som udgangspunkt ikke tilladelse til at opsætte
solceller og solfangere på tagene. kulturmiljøerne kan
dog indeholde forskellige fokusområder, og derfor
kan der i nogle tilfælde være behov for en konkret
vurdering.
19. afledning af regn- og overfladevand
Afledning af regn- og overfladevand skal så vidt muligt
ske lokalt, for eksempel via faskiner på egen grund,
nedsivning eller gennem regnvandsbassiner til søer,
damme eller vandløb. Ved afledning til vandløb skal
det sikres at der ikke sker en væsentlig forringelse af
vandløbets vandafledningsevne. Ved udarbejdelse af
lokalplaner skal der sikres, at de valgte løsninger indgår
som en integreret del af planlægningen.
20. grønne tage
Større byggerier med flade tage, supermarkeder,
industribygninger, idrætshaller, lagerbygninger o.l. skal
normalt opføres med grønne tage for at forsinke regnvandet
og skabe et bedre mikroklima.
områder, hvor der er særlige problemer med at
håndtere overfladevand, fx i Marielyst, anlægges nyt
byggeri med grønne tage. undtaget herfra er, når
andre hensyn gør sig gældende, bevaringsinteresser,
kulturmiljøer o.a.
21. belÆgninger og grønne arealer
det skal sikres, at der på den enkelte grund er mulighed
for lokal nedsivning af regnvand, undtaget herfra
er, hvor der etableres et samlet anlæg til håndtering
af regnvand. der skal være angivelser af hvor lille en
del af en grund, der må have fast belægning. dette
skal sikre mulighed for nedsivning af regnvand og for
at have områder, som fremstår grønne af hensyn til
bymiljøet og for bæredygtig håndtering af vand.
større p-arealer skal anlægges, så de fremstår grønne,
med træer og hække og med mulighed for nedsivning
af regnvand.
redegørelse
rammerne for lokalplanlægning omfatter ud over de
generelle rammer, også specifikke rammer for alle
enkeltområder i kommunen. disse rammer uddyber og
supplerer kommuneplanens retningslinjer, ligesom de
gennem lokalplaner eller ved forbud efter planlovens
§ 12, stk. 3 regulerer bygge- og anvendelsesmulighederne
i kommunen.
rammerne for den fremtidige lokalplanlægning er det
nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur
og den fremtidige detailplanlægning. rammerne
angiver grænserne for, hvilket indhold en lokalplan
kan have. rammerne i sig selv giver ikke den enkelte
grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom
i overensstemmelse med rammebestemmelserne. rammerne
angiver nogle max. grænser for lokalplanlægningen,
hvor lokalplanerne efterfølgende kan skærpe
rammebestemmelserne, men ikke udvide dem.
eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer
og servitutter gælder fortsat, uanset hvad der står i
rammebestemmelserne. de kan kun ændres ved en ny
lokalplan for området.
Hvis byrådet finder det hensigtsmæssigt eller nødvendigt
at udarbejde et lokalplanforslag, der ikke passer til
de foreliggende rammebestemmelser, skal kommuneplanen
ændres. det kan gøres ved, at der udarbejdes
et tillæg til kommuneplanen for den eller de specifikke
rammer.
rammebestemmelserne er udarbejdet med udgangspunkt
i hovedstrukturen, hvor der er redegjort for
guldborgsund kommunes overordnede struktur og
hensigter for arealernes udbygning.
kort 4.1.1.1: deloMråder for lokalplanraMMer.
73

74
raMMeopdeling
rammerne for lokalplanlægningen er - for at lette den
geografiske orientering - delt op i 9 delområder. Disse
delområder har hver en bogstavsbetegnelse bestemt
ud fra den største by i kommunedelen:
nals (nørre alslev)
eski (eskilstrup)
stuB (stubbekøbing)
nykf (nykøbing f)
mari (marielyst)
geds (gedser)
saks (sakskøbing)
sund (sundby)
nyst (nysted)
rammeområderne er betegnet med et stort bogstav
og et tal. bogstavet angiver områdets hovedanvendelse,
mens tallet er et fortløbende nummer.
a = andet.
B = boligområder.
Be = områder med blandet bolig og erhverv (typisk
landsbyer).
C = centerområder.
e = erhvervsområder.
o = områder til offentlige formål.
r = rekreative områder.
s = sommerhusområder.
t = tekniske anlæg (herunder vindmøller).
ud over de generelle retningslinjer for rammerne
indeholder rammebestemmelserne oplysninger om
følgende forhold:
1. anvendelse.
2. bebyggelsesprocent.
3. bygningshøjde.
4. etageantal.
5. evt. parkeringsnormer.
6. evt. supplerende retningslinjer om anvendelse og
bebyggelsesudformning, vej- og stiforhold.
7. evt. reference til anden planlægning.
8. evt. særlige bemærkninger som beskriver hidtidig
udvikling og sammenhænge.
Mulighed for at
nedlÆgge forbud Mod byggeri
efter planloven kan byrådet inden for byzoner og sommerhusområder
nedlægge forbud mod
opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af
bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen
eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne
(planloven § 12, stk. 3).
byrådet har også mulighed for at nedlægge forbud
mod, at der etableres en anvendelse på en
ejendom, selv om den er i overensstemmelse med
rammerne. et sådant forbud kan dog højst nedlægges
for et år og skal tinglyses på ejendommen. desuden
skal byrådet udarbejde en lokalplan, der regulerer den
detaljerede brug af området (planloven § 14).
4.1.2
arealer til Boligformål
delMål
kommunen vil understøtte udviklingen af spændende
boligformer og boligmiljøer.
fakta
de arealer, der er medtaget i kommuneplanen til
boligformål, er et udtryk for hvor store arealer, der
forventes bebygget i de kommende 12 år. planloven
foreskriver, at der kun kan ske begrænset vækst inden
for kystnærhedszonen.
retningslinjer
1. fremtidig byvækst skal placeres op til eksisterende
byzone. byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende
by og udad.
2. ved afslutning af byvækst mod det åbne land skal
der i det enkelte tilfælde tages stilling til afslutningen
på byområdet i forhold til det omkringliggende
landskab.
3. ved byvækst langs den overordnede infrastruktur
(vej-/banenet), ved erhvervsområder eller ved tekniske
anlæg skal der af hensyn til støj og vibrationer,
udlægges arealer til afskærmende foranstaltninger.
redegørelse
ruMMelighed
der er de seneste år blevet opført relativt lidt nybyggeri,
hvilket fremgår af diagram 4.1.2.1 for fuldført
boligbyggeri i perioden 1995-2011.
diagraM 4.1.2.1: fuldført nybyggeri i perioden
1995-2011 (kilde: danMarks statistik)
genneMsnit for de seneste 12 år er Markeret
Med rødt.

den seneste 12-årige periode rummer både opgangs-
og nedgangsperioder for byggeriet, hvorfor de samlede
forventninger for boligudbygningen i kommunen de
kommende 12 år sættes til gennemsnittet af perioden
1999-2011, dvs. 178 boliger pr. år.
betragtes den forventede boligudbygning med en bebyggelsestæthed
på 10 boliger pr. ha byvækstareal, er
der behov for ca. 213 ha. arealbehovet på 10 boliger
pr. ha er et vurderet gennemsnit ud fra et arealbehov
på 5,5 boliger pr. ha til parcelhusbyggeri og 14 boliger
pr. ha ved tæt-lavt byggeri. ved en ligelig fordeling af
arealbehovet til de to boligtyper bliver det samlede
arealbehov 10 boliger pr. ha.
arealbehovet på 213 ha svarer godt overens med
restrummeligheden på 209,4 ha, jf. tabel 4.1.2.2 i
indeværende kommuneplan.
uudnyttede
rammer
nykøbing 7,6 ha
sundby 36,6 ha
nordbyen* 36,7 ha
sakskøbing 28,2 ha
nørre alslev 23,8 ha
stubbekøbing 18,4 ha
eskilstrup 6,1 ha
nysted 17,1 ha
guldborg 2,6 ha
horbelev 3 ha
toreby 12,9 ha
idestrup 5,3 ha
væggerløse 3,2 ha
gedser ** 0,8 ha
kettinge 2,8 ha
nørre vedby 0 ha
øster ulslev 2,4 ha
horreby 1,9 ha
i alt 209,4 Ha
tabel 4.1.2.2: ruMMelighed i planlÆgningen.
der er ikke fundet grundlag for at ændre udlæggene
i forhold til kommuneplan 2009-2021. bymønstret
er suppleret med 3 byer (øster ulslev, horreby og
nørre vedby). i de tre byer er medtaget lokalplanlagte
byvækstarealer, derudover kan der inden for landsbyernes
afgrænsning være flere mindre arealer, som kan
anvendes til nybyggeri.
forudsÆtninger
Med et vigende indbyggertal kunne det forventes, at
behovet for nybyggeri ikke var til stede, men historisk
set har tilflytning ikke været den primære årsag til
behovet for nybyggeri. de primære årsager er befolkningssammensætningen
og boligpræferencerne. flere
ældre, færre indbyggere pr. bolig og en utidssvarende
boligmasse giver således behov for nybyggeri.
I 2009 beregnede et rådgivningsfirma boligudbygningsbehovet
for hele region sjælland for de enkelte
kommuner frem til 2030, dels på baggrund af befolkningssammensætningen
og befolkningens forventede
boligbehov. i denne vurdering lyder behovet i guldborgsund
på 6.800 boliger i perioden 2008-2030, hvilket
svarer til 295 boliger om året – altså mere end 120
boliger flere, end der er lagt til grund for udbygningsplanerne
i indeværende plan. det analyserede behov
ligger dog for hovedparten på tæt-lavt og etageboligbyggeri
(samlet 62 %), hvilket ofte kan opfyldes inden
for byernes eksisterende afgrænsning ved fortætning
af byen.
behovet for tæt-lavt og etageboligbyggeri begrundes,
dels i befolkningens nuværende sammensætning, hvor
enkelte dele af kommunen er præget af mange ældre
og dels i flyttemønstrene, hvor tilflytningen til kommunen
tager udgangspunkt i byerne og deres nære
opland. fælles for alle områder er dog, at antallet af
indbyggere pr. bolig er faldende, hvilket giver et udbygningsbehov
for blot at fastholde antallet af indbyggere.
så en fortsat byvækst i alle dele af kommunen er
nødvendig i forhold til at understøtte den service, der
er lokalt.
feMern bÆlt
femern bælt forbindelsen og den tilhørende udbygning
af banenettet har også betydning for, hvor byvæksten
vil finde sted. En reduceret pendlingstid til København
på banenettet, som følge af udbygningen til dobbeltspor
samt elektricificering af banen til Ringsted, må
forventes at få betydning for bosætningen i nørre
alslev, eskilstrup og nykøbing f.
Godstransporten flyttes fra Storebælt til Femern Bælt.
dette vil betyde, at en lang række eksisterende boliger
bliver berørt af støj og vibrationer fra den øgede trafik
på banenettet. banedanmark har i deres redegørelser
for udbygningen af banenettet lagt op til ekspropriation
af ca. 80 boliger i guldborgsund kommune.
fremadrettet vil der være opmærksomhed på nyudlæg
og ændret anvendelse af eksisterende bygninger langs
banen, så der ikke opstår flere støjbelastede boliger.
4.1.3
By- og områdefornyelse
delMål
guldborgsund kommune vil sikre smukke og velfungerende
byer. derfor sætter kommunen fokus på:
• byudvikling, byfornyelse og forskønnelse.
• kvalitet i byens rum herunder i belægninger og
gadeinventar.
• rumlighed og mangfoldighed ved fornyelsesprojekter.
• tidssvarende boliger og hensynsfuld bevaring.
fakta
det påhviler byrådet efter bestemmelserne i byforny-
75

76
elsesloven at medvirke til:
• at i gangsætte udvikling og omdannelse af problemramte
byer og byområder og gøre dem attraktive
for bosætning og privat investering.
• at styrke grundlaget for private investeringer i
problemramte byområder gennem en koordineret,
integreret og boligsocial indsats ved at istandsætte
boliger og bygninger samt etablere og forbedre
friarealer.
• at skabe velfungerende boliger og boligområder
ved at istandsætte og ombygge nedslidte boliger og
forsamlingshuse i landsbyer, nedrive dårlige boliger
samt etablere og forbedre opholdsarealer.
retningslinjer
1. områdefornyelse prioriteres i følgende områder:
- i afgrænsede byområder i byer, hvor der er et
potentiale inden for kultur, bosætning og erhvervsudvikling.
- i mindre byer herunder landsbyer med udviklingspotentialer
og stærke fællesskaber.
- i byer med store bevaringshensyn og potentialer
inden for turisme.
2. områdefornyelsen skal ske med en integreret
indsats for det samlede bymiljø til gavn for bosætning,
kulturaktiviteter og erhvervsudvikling, og der
skal samtidig med områdefornyelsen ske en indsats
omkring bygningsforbedring og bygningsbevaring.
3. der skal generelt arbejdes på at skabe velfungerende
boliger og boligområder. dette sker ved
at give mulighed for støtte til istandsættelse og
ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte,
samt ved støtte til etablering og forbedring af
friarealer og forsamlingshuse i landsbyer, men også
til nedrivning af dårlige boliger og nedslidte funktionstømte
bygninger i landsbyer og landdistrikter.
4. boliger, der kan opnå støtte, skal være opført før
1950 eller indeholde kondemnable forhold, såsom
manglende tidssvarende toilet, badeforhold og opvarmning.
herudover kan opnås støtte til dokumenterede
energiforbedrende foranstaltninger i boliger.
redegørelse
byfornyelsesproJekter
byfornyelsen skal forsat være et aktivt instrument,
som kommunen anvender til fremme af byudviklingen
i byer og det byggede miljø i landområder. byfornyelsen
skal også anvendes til generel forbedring af
boligstandarden, skabelse af kvalitative udendørs
opholdsarealer og til sikring af bevaringsværdige
bygninger. initiativerne skal ske gennem aktivt brug af
byfornyelseslovens indsatsområder ved gennemførelse
af områdefornyelse og bygningsforbedringer samt ved
en særlig skærpet indsats over for usunde og nedslidte
boliger og manglende udendørs opholdsarealer.
byområder, der har potentialer for udvikling indenfor
bosætning, turisme- og erhvervsudvikling, har stærke
fællesskaber til gavn for et større område eller hele
kommunen, og som har sammenhæng med kommuneplanens
indsatsområder, kan udpeges til en områdefornyelsesindsats.
det drejer sig om ældre byområder,
der har en særlig rolle i forhold til bosætning, kulturmiljø,
kulturtiltag og turisme eller mindre byer (med
færre end 3.000 indbyggere) med udviklingspotentialer
og stærke fællesskaber. byområder kan udpeges
som indsatsområder i det omfang, der lovgivnings- og
ressourcemæssigt er mulighed for at gennemføre en
områdefornyelsesindsats.
der er naturligt en særlig fokus på byudviklingsbåndet,
men et indsatsområde kan også være byer i den øvrige
del af kommunen inden for ovennævnte retningslinjer.
udpegede indsatsoMråder
afgrænsede byområder med et potentiale inden for
kultur, bosætning og erhvervsudvikling
dette kan være et område i en af købstæderne, hvor
der er behov for en særlig indsats og som samtidig
besidder potentialer for en udvikling.
eksempler
• vendersgade-kvarteret i nykøbing f
området er et by- og stationsnært område med et
betydeligt potentiale for udvikling af kulturinstitutioner
til alle aldersgrupper og til gavn for byen som
helhed.
• indre nørrebro-kvarteret i nykøbing f
området er et tæt boligkvarter med mange serviceerhverv.
her kan opnås kvalitative gade- og
byrum, der kan styrke sammenhængen i bydelen,
bosætningen og erhvervsudviklingen. samtidig
med der skabes interesse for bevaring, kan der
opnås et nutidigt levende bykvarter.
• sakskøbing
flere områder med blandede bolig- og erhvervsområde
beliggende bynært i sakskøbing er under omdannelse
fra erhvervsaktiviteter til andre byformål.
skabelse af sammenhænge, kvalitative forløb og
byrum og synliggørelse af bykvarterer i sammenhæng
med en stærk natur kan skabe kvaliteter,
udvikling og oplevelser til gavn for bosætning og
udvikling af erhverv og turisme.
• ydre østerbro i nykøbing f
der er et særligt potentiale for nyskabelse med
lindholmcentret som omdrejningspunkt. en udvikling,
som er påpeget gennem afholdt arkitektkonkurrence
i 2012-2013, under ”fremtiden forstæder”.
Byer med store bevaringshensyn og potentialer
inden for turisme
byer med særlige kulturhistoriske kvaliteter, hvor der
gennem særlig indsats kan skabes byforskønnelse i
samarbejde med lokal befolkning, erhvervsvirksomhe-

der, foreninger m.fl. til gavn for bosætning og turisme.
eksempler
• nysted
nysted er en velbevaret købstad, der repræsenterer
et unikt og bevaringsværdigt kulturhistorisk miljø.
nysted har stor betydning for den maritime turisme.
• stubbekøbing
stubbekøbing er en by med en stærk kulturhistorie
og et bevaringsværdigt bymiljø. byen har betydning
for turismen og især sejlerturismen.
mindre byer med udviklingspotentialer og stærke
fællesskaber
gennem den seneste ændring af byfornyelsesloven,
sættes der større fokus på mindre byer og landdistrikter
bl.a. ved, at der fra statslig side afsættes flere
midler til områdefornyelse til dette felt. dette er i tråd
med, at der lokalt gøres en målrettet indsats i landsbyer,
der bygger på stærke fællesskaber, lokal frivillighed
og ansvar for fælles anlæg mv. det er derfor oplagt at
understøtte disse initiativer ved at give mulighed for en
positiv udvikling gennemført ved områdefornyelse.
eksempler
• under denne kategori komme byer med færre end
3.000 indbyggere og med et stærkt foreningsliv og
fællesskab.
oMrådefornyelse
staten afsætter hvert år en landsramme til områdefornyelse,
der er fastsat til 60 mio. kr., jf. seneste lovændring.
det svarer til en samlet investeringsramme til
områdefornyelse på mindst samlet 180 mio. kr. kommunerne
kan årligt senest den 7. januar ansøge om reservation
af økonomiske midler til et udpeget område
til områdefornyelse i kommunen.
Midlerne til område- og bygningsfornyelse er små. derfor
er det vigtigt, at midlernes anvendelse tænkes ind
strategisk, så der skabes den størst mulige effekt, bl.a.
ved, at projekter og støtteområder sker i sammenhæng
med byrådets samlede politiske målsætning.
kommunen har gode erfaringer med gennemførelse af
områdefornyelse, hvor der indgår forpligtet borgersamarbejde
i udvikling af projekter og ved realiseringen.
som eksempel på tidligere og igangværende indsats
kan nævnes:
følgende projekter i perioden 2000-2013
et projekt til ”områdefornyelse i slotsgade-kvarteret”
i nykøbing f, byliv og partnerskab, slotsgadekvarteret
frem mod 2012 gennemføres i årene 2007-2013 med
det mål at få skabt en større sammenhæng mellem
bymidten og det nye bykvarter slotsbryggen. der
indgår i projektet en forsøgsdel omkring afdækning af
’urbane ressourcer’, som er de kvaliteter, der danner
grundlaget for, om et områdefornyelsesprojekt bliver
en succes.
områdefornyelsesprojekt for by- og erhvervsudvikling
i gedser-området ”gedser – Mennesker og natur
i bevægelse” gennemføres i årene 2009-2014. der er
med gedser-indsatsen, der består af en kombineret
helhedsorienteret indsats, sat fokus på en målrettet
udvikling af områdets potentialer indenfor bosætning
”det gode liv”, erhvervsudvikling, aktiv turisme og
samarbejde over østersøen gennem eu-projekter.
4.1.4
arealer til erHvervsformål
delMål
byrådet ønsker at forbedre de eksisterende rammevilkår
for erhvervslivet samt tiltrække flere vækstvirksomheder
til kommunen.
endvidere ønsker byrådet, at erhverv udvikles ved
nørre alslev og den vestlige del af sakskøbing, når
det gælder de ”tunge” og pladskrævende erhverv. nye
service- og kontorvirksomheder ønskes koncentreret i
sammenhængende bymiljøer i nykøbing f.
kommunen vil foretage en zonering af erhvervsområder,
så miljøpåvirkninger (fx støj, lugt og støv) kun
forekommer, hvor dette er forsvarligt i forhold til omgivelsernes
anvendelse.
fakta
de arealer, der er medtaget i kommuneplanen til erhvervsformål,
er et udtryk for, hvor store arealer, der
forventes bebygget i de kommende 12 år. planloven
foreskriver, at der kun kan ske begrænset vækst inden
for kystnærhedszonen.
retningslinjer
1. ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye
erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt
i abcde kategoriseringen af kommunes erhvervsområder:
a. blandet byområde – center og bymidte med
blanding af boliger, erhverv, butikker, institutioner
samt kultur- og fritidsanlæg. her bør
sikres en trafikal fredeliggørelse. I området kan
lokaliseres ikke-miljøbelastende erhverv, som
kan drage fordel af beliggenheden i et blandet
byområde, og som har en høj arealudnyttelse,
når det gælder arbejdspladser og/eller kunder.
b. erhvervsområde i byen – lokalisering af erhverv,
der som følge af miljøklassificering, bygningstype
og størrelse har behov for udendørs faciliteter
o.l., men som ikke egner sig til lokalisering
i et blandet byområde med boliger og miljøfølsomme
funktioner. der foretages en zonering
af området, så der i randområderne mod
naboområder med følsomme funktioner alene
kan placeres virksomheder med en begrænset
miljøbelastning. infrastrukturen bør tilgodese
såvel lette trafikanter som tung trafik.
77

fotograf: fotograf: linda larsen
”dagens reJefangst”
78
c. erhvervsområde på kanten af byen – virksomheder,
der giver anledning til væsentlig miljøbelastning,
store virksomheder med behov for
udendørs oplag samt virksomheder med meget
tung transport. bebyggelsen udformes som
lager og produktionsbygninger; og der kan alene
opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den
enkelte virksomheds administration.
d. erhvervsområde ved det overordnede vejnet –
transportcenter, logistikcentre mv. (benzinstation,
serviceværksted og truckercafé osv.) samt
produktionsvirksomheder med større godstransportbehov.
bebyggelsen udformes som lager og
produktionsbygninger; og der kan alene opføres
eller indrettes kontorbebyggelse for den til den
enkelte virksomheds administration.
e. lokale erhvervsområder lokaliseret i tilknytning
til mindre byer (håndværkere, mindre fremstillings-
og servicevirksomhed) med begrænset
behov for tung godstransport. området indrettes
ud fra tilgængelighed til det lokale vejnet.
bebyggelsen udformes med visuel og miljømæssig
afskærmning mod bolig- og institutionsområder.
det oprindelige arealudlæg er ofte sket for at imødekomme
allerede eksisterende lokalt forankrede
virksomheders behov for arealer til udvidelse eller
udflytning fra et eksisterende boligområde med
det formål at reducere miljøbelastning. endvidere
kan der i disse områder med fordel placeres lokale
forsyningsvirksomheder, som fx varmeværk og
genbrugsplads.
2. større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke
er placeret i overensstemmelse med abcde -kategoriseringen,
kan udvides eller omlægges, hvis det
kan godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider
imod de planlægningsmæssige hensyn i principperne
for lokalisering og ikke vil medføre større
miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne.
3. der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse
til etablering og udvidelse af virksomheder, der er
tilknyttet landbrug, fiskeri eller råstofudnyttelse, og
som på grund af deres karakter ikke kan indpasses
i erhvervsarealerne i byerne.
redegørelse
i forbindelse med kommuneplan 2009-2021 blev
erhvervsarealerne gennemgået og tilpasset det
fremtidige bymønster. hovedsigtet var at udlægge et
erhvervsområde ved motorvejen. der blev i kommuneplan
2009-2021 peget på, at en udvidelse ved nørre
alslev var at foretrække, men at planlovens bestemmelser
for kystnærhedszonen forudsatte området placeret
længere væk fra kysten. der blev derfor udlagt

uudnyttede udlæg
i gammelt
plangrundlag:
tabel 4.1.4.1: tallene dÆkker over offentlige uudnyttede arealer. arealerne ved eskilstrup er
udtaget, idet der er givet tilladelse til erhvervsoMrådet ved nørre alslev.
et areal ved eskilstrup. der har siden været arbejdet
på detailplanlægning for erhvervsområdet ved eskilstrup,
men der er ikke vedtaget endelige planer for
udbygning heraf.
Ændringer i planloven i 2011 har siden muliggjort
udlæg af erhvervsarealer inden for kystnærhedszonen,
hvilket er grundlaget for, at guldborgsund kommune
i starten af 2012 har ansøgt Miljøministeren om at
udlægge et større erhvervsareal ved nørre alslev. på
baggrund af Miljøministerens godkendelse af projektet
ændres erhvervsudlæggene i guldborgsund kommune
igen i forbindelse med indeværende kommuneplan, så
der fremtidigt satses på udbygning ved nørre alslev.
forudsÆtninger
der har ikke siden vedtagelsen af kommuneplan
2009-2021 været solgt erhvervsarealer i væsentligt
omfang, hvorfor estimatet i forhold til behovet for nye
erhvervsarealer fastholdes til 100 ha. i den kommende
12-årig planperiode. behovet for egentlige udlæg
vurderes dog større, idet der skal tages hensyn til
rummelighed i samtlige af kommunens erhvervsområder,
hvorfor det konkrete arealbehov i planlægningen
sættes til ca. 150 ha.
kommunen ønsker at udnytte de potentialer, der ligger
i femern bælt forbindelsen. der kan kun gisnes om,
hvilken effekt forbindelsen vil få for erhvervslivet i området,
men det står klart at godsstrømmene fra skandinavien
til europa vil blive påvirket. det er planen, at
banegodset, som i dag transporteres over fyn-Jylland i
fremtiden skal ad sydbanen og gennem guldborgsund
kommune. det må ligeledes forventes, at forbindelsen
vil bidrage til øget transport på vejnettet, hvilket forventes
at skabe et behov for flere følgevirksomheder i
lager-, transport- og logistikbranchen. det tyder også
på, at forbindelsen vil have et vækstpotentiale for det
eksisterende erhvervsliv i området.
ved etablering af den enkelte virksomhed skal der
uudnyttet udlæg
udtaget i
planperioden
uudnyttet
udlæg nyudlæg i
planperioden:
uudnyttet
udlæg i ny
kommuneplan:
nykøbing (øster toreby) 30,8 ha - - 28,6 ha
nykøbing (nordensvej) 10,7 ha - - 4,9 ha
eskilstrup 46,8 ha 44,4 ha* - 1 ha
sakskøbing 15,1 ha - - 11,6 ha
nørre alslev 9,9 ha - 55,0 ha. 59,6 ha
stubbekøbing 6,4 ha - - 6,4 ha
nysted 1,1 ha - - 1,1 ha
horbelev 3,6 ha - - 3,6 ha
idestrup 6,1 ha - - 4,7 ha
kettinge 10,3 ha - - 10,3 ha
orehoved 2,8 ha - - 0 ha
i alt 143,6 ha 44,4 ha 55,0 ha
131,8 ha
fortsat ske en konkret vurdering af miljøbelastningen
i forhold til gældende miljøbeskyttelseslov samt tilhørende
bekendtgørelser og regler, der udspringer heraf.
Forhold, der skal vurderes er oftest støj og trafik, men
forhold vedrørende lugt og støv kan også være relevante
at vurdere.
Ændringer i udlÆg
for at kunne håndtere de vilkår, som er beskrevet
ovenfor, er der i revisionen af erhvervsarealerne taget
udgangspunkt i følgende:
• udlæg ved nørre alslev.
• fjerne udlæg ved eskilstrup.
• bredt udbud af forskelligartede erhvervsområder.
• Miljømæssig klassificering af erhvervsarealer ud fra
egnethed.
• sikring af arealer til nye større virksomheder, der
potentielt vil kunne etablere sig i forlængelse af etableringen
af den faste forbindelse over femern bælt.
det er endvidere væsentligt, at udlæg af nye erhvervsområder
i kommuneplanen sker i forhold til en samlet
overordnet erhvervsstruktur, der er optimal både i forhold
til virksomhedens transportbehov og udviklingsmuligheder
og i forhold til forebyggelse af miljøproblemer
og -konflikter.
4.1.5
erHvervs- og trafikHavne
delMål
vi vil sikre tæt samspil og helhed i havnebyernes
udvikling, så de bevares som en attraktion. derfor vil
vi før ændringer af havnene udarbejde helhedsplaner,
der sammentænker erhvervsudvikling, bosætning og
turisme.
79

80
fakta
Trafik- og erhvervshavnenes aktiviteter reguleres af
lov om havne og dertil hørende bekendtgørelser. loven
gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig
ekspedition af gods, køretøjer, personer og landing af
gods.
retningslinjer
1. De eksisterende trafik- og erhvervshavne i Guldborgsund
kommune er vist på kort 4.1.5.1.
2. anlæg af nye havne, væsentlige udvidelser eller
ombygninger af eksisterende havneanlæg samt
anlæg af tilhørende infrastruktur (jernbane og
veje), skal foregå under hensyntagen til områdernes
landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier,
mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder
og spredningsmuligheder.
3. havnenes landarealer skal forbeholdes virksomheder
med særlig havnetilknytning.
4. planlægning for øvrig arealanvendelse i tilknytning
til erhvervshavnene skal ske under hensyntagen til
den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene.
redegørelse
Moderniseringer og udvidelser af de eksisterende færgehavne
må forudses i takt med udvidelser af trafikken.
dette har de seneste år ført til større ændringer
af færgehavnen i gedser, hvor hele havneanlægget er
blevet omlagt i 2011-2012 i forbindelse med en kapacitetsudvidelse
på gedser rostock-ruten.
der er de seneste år taget initiativ til udvidelse af orehoved
havn. udvidelse i forbindelse med femern bælt
blev dog ikke aktuel, hvorfor planlægningsarbejdet
blev sat på standby. udbygning af havnen kan fortsat
blive aktuel, og planen består af udvidelse af kajerne
mod nord og øst ved opfyld af søterritoriet.
havnenes freMtid
Lokalt findes der flere eksempler på, hvordan havne er
omdannet fra erhverv til bolig og turismeformål. et eksempel
på sådan en omdannelse er sakskøbing havn,
kort 4.1.5.1: erhvervshavne.
Havn ejer anvendelse kajlængde vanddybde terrorsikring
nykøbing f. Havn
orehoved Havn
stubbekøbing Havn
gedser fiskerihavn
guldborgsund
kommune
guldborgsund
kommune
guldborgsund
kommune
scandlines a/s,
lejet af gbs kommune
gedser færgehavn scandlines a/s
diverse erhverv 1.200 meter 6,1 meter isps-godkendt
diverse erhverv
fiskeri, diverse erhverv
& færgedrift (stubbekøbing-bogø)
fiskeri & diverse erhverv
færgedrift (gedserrostock)
tabel 4.1.5.1 erhvervshavne i guldborgsund koMMune.
hvor turisme og boligformål har været vægtet højt i
forhold til erhvervet på havnen. et andet eksempel er
nykøbing f havn, hvor boligbyggeriet på slotsbryggen
har kunnet lade sig gøre uden at påvirke erhvervsaktiviteten
på havnen i væsentlig grad.
en styrkelse af skibsfart og dermed øget anvendelse af
havnene som transportmiddel for gods og passagerer
giver både erhvervs- og beskæftigelsesmæssig vækst
samtidig med, at miljøinteresser tilgodeses. derfor
vil guldborgsund kommune fortsat prioritere udbygning
af erhvervshavnene, og udvidelsen af de øvrige
interesser skal afvejes i forhold hertil. før der foretages
væsentlige ændringer af havnene, vil vi afveje
erhvervsmæssige, fritidsmæssige, turismemæssige og
bosætningsmæssige interesser gennem udarbejdelse
af helhedsplaner for den enkelte havn. der er allerede
udarbejdet helhedsplaner for gedser (gedser helhedsplan
fra 2010) og stubbekøbing havn (helhedsplan for
havneområdet fra 2003).
200 meter heraf
40 meter ro/rorampe
675 meter 5 meter
195 meter 5,5 meter
7 meter isps-godkendt
2 færgelejer 6,3 meter isps-godkendt

fotograf: Jeanne bonde
81

82
4.1.6
detailHandel
delMål
guldborgsund kommune skal fremover fastholde og
udvikle sin position på detailhandelsområdet, og nykøbing
f skal bevare sin position som primær handelsby i
regionen. centerbyerne og turismecentret skal fortsat
have et lokalt detailhandelstilbud. der skal være muligheder
for lokal dagligvareforsyning i landdistrikterne.
fakta
detailhandelsplanlægningen er reguleret i planlovens
kapitel 2d, hvor der stilles krav til den kommunale
planlægning på området.
retningslinjer
detailhandelsstruktur
1. i hovedbyen nykøbing f, i centerbyerne nysted,
sakskøbing, nørre alslev og stubbekøbing samt i
turismecentret Marielyst udpeges bymidter, som
vist på kortene 4.1.6.2 til 4.1.6.7.
2. I Nykøbing F fastholdes det eksisterende aflastningscenter
(guldborgsundcentret).
3. centerbyen eskilstrup, landdistriktscentrene
(gedser, guldborg, horbelev, horreby, idestrup,
kettinge, nørre vedby, toreby, væggerløse og
øster ulslev) og bydelene (nørrebro, ydre nørrebro,
østerbro, nordlige østerbro, lindholmcentret,
nordbyen) i nykøbing f og et område ved stovby
ringvej på Marielyst udpeges som detailhandelslokalcentre.
4. der kan planlægges for enkeltstående butikker
i de afgrænsede landsbyer og inden for byernes
naturlige afgrænsning. enkeltstående butikker til
lokalområdets daglige forsyning kan kun opføres i
en afstand på mindst 500 meter fra eksisterende
bymidter og aflastningscenter.
bruttoetageareal til butiksforMål
5. i bymidterne fastsættes et samlet bruttoetageareal
til butiksformål efter nedenstående fordeling:
- nykøbing f 67.000 m²
- sakskøbing 14.500 m²
- nysted 4.500 m²
- Marielyst 10.100 m²
- nørre alslev 9.000 m²
- stubbekøbing 5.000 m²
6. i guldborgcentret fastsættes et samlet bruttoetageareal
på 30.000 m² etageareal til butiksformål.
7. i hvert af detailhandelslokalcentrene fastsættes et
samlet bruttoetageareal til butiksformål på 3.000
m².
bruttoetagearealer for de enkelte butikker
8. i bymidten i nykøbing f og i guldborgsundcentret
fastsættes den maksimale butiksstørrelse for
dagligvarebutikker til 3.500 m² og den maksimale
butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker til 2.000
m², dog kan der planlægges for én ny møbelbutik
med et areal på 4.000 m² i bymidten (eller i guldborgsundcentret,
såfremt der ikke kan findes plads
i bymidten).
9. i centerbyerne fastsættes den maksimale butiksstørrelse
for dagligvarebutikker til 2.000 m² og den
maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker
til 1.000 m².
10. i nykøbing f og centerbyerne fastsættes den maksimale
butiksstørrelse for særligt pladskrævende
udvalgsvarebutikker til 4.000 m².
11. i detailhandelslokalcentre fastsættes den maksimale
butiksstørrelse for dagligvarebutikker til
1.000 m² og den maksimale butiksstørrelse for
udvalgsvarebutikker til 500 m².
12. for enkeltstående butikker til dagligvarer eller
udvalgsvarer fastsættes en maksimal butiksstørrelse
på 500 m², og for butikker til særligt pladskrævende
udvalgsvarer fastsættes en maksimal
butiksstørrelse på 2.000 m².
redegørelse
i forbindelse med kommuneplan 2009-2021 blev der
udarbejdet en detailhandelsanalyse for hele guldborgsund
kommune. sideløbende med indeværende
revision og som en del af arbejdet med en helhedsplan
for Marielyst, er den tidligere analyse blevet suppleret
med en mere detaljeret analyse i forhold til Marielyst.
kommuneplan 2009-2021 er i planperioden blevet suppleret
med 2 detailhandelslokalcentre; et i nykøbing f
(nordlige østerbro) og et i Marielyst (stovby ringvej).
i forbindelse med indeværende plan udvides bymidten
i Marielyst og detailhandelslokalcentret i nordbyen
flyttes. Disse to ændringer er beskrevet nærmere i det
følgende.
detailhandlen i guldborgsund koMMune
detailhandelsstrukturen følger det generelle bymønster
og er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens
hovedstruktur. derudover arbejdes der i
Nykøbing F med detailhandelslokalcentre som aflastning
for bymidten. i sundby ligger guldborgsundcentret,
som fungerer som aflastningscenter for bymidten
i nykøbing f.

kort 4.1.6.1: detailhandelsstruktur.
bymidterne fremgår herunder og fastholdes i forhold
til den tidligere kommuneplan 2009-2021, dog udvides
bymidten på Marielyst, idet velkomstcentret inddrages,
som en del af bymidten.
kort 4.1.6.2: Marielyst.
kort 4.1.6.3: nykøbing f.
kort 4.1.6.4: nysted.
83

84
kort 4.1.6.5: nørre alslev. kort 4.1.6.7: stubbekøbing.
kort 4.1.6.6: sakskøbing.
kort 4.1.6.8: Ændringer i nordbyen.

samlet ramme -
Butiksareal m²
Marielyst byMidte
i detailhandelsanalysen rummer Marielyst to bymidter.
det er velkomstcentret, hvor der både er butikker,
hotel, kulturtilbud og forretningsservice, og det
er bymidten, som har et bredt udbud af butikker og
restauranter.
i helhedsplanen er ønsket at sammenbygge disse to
områder til en samlet oplevelse af Marielyst. der er
dog et mindre ”hul” i mellem de to områder, (hvor der
er bymidte, jf. den oprindelige afgrænsning af Marielyst).
Med udgangspunkt i § 2 i bekendtgørelse om afgrænsning
af bymidter og bydelscentre, vurderes det,
at der kan argumenteres for, at de to bymidter lægges
sammen til én.
inden for den eksisterende bymidte er der begrænsede
muligheder for placering af nye større butikker. det
vil således forudsætte, at der nedlægges eksisterende
services, hvis der skal placeres en ny større butik
(eksempelvis blev der nedlagt en campingplads for at
gøre plads til rema1000). bymidten skal naturligvis
rumme plads til nye butikker, men det er ikke hensigten,
at Marielyst strandvej skal domineres af dagligvarebutikker,
da området egentlig er tænkt som et
område, hvor turisterne skal kunne færdes fra butik til
butik og med restauranter indimellem. Med de butikker,
der ligger på Marielyst strandvej i dag, skabes der
meget liv og trafik.
det vil være oplagt at inddrage velkomstcentret til
bymidten, idet der allerede i dag er et godt udbud på
stedet, og der er tilstrækkeligt med parkeringsarealer
til at håndtere en udbygning.
alternativet til at inddrage velkomstcentret til bymidten
er at udbygge detailhandlen decentralt på Marielyst
i detailhandelslokalcentre. det vurderes ikke, at der
er tilstrækkeligt grundlag for en sådan udbygning, da
det vil true bymidtens eksistens. der er stadig plads
til enkeltstående butikker på Marielyst, idet området
strækker sig over 10 km fra syd til nord.
samlet set vurderes det således, at bymidten bør om-
restrummelighed -
Butiksareal m²
justering i forhold
til eksisterende
plangrundlag
uudnyttet
udlæg i ny
kommuneplan:
nykøbing f bymidte 67.000 17.000 0 30,8 ha
guldborgsundcentret 30.000* 3.287 0 10,7 ha
Marielyst 10.100 2.000 +4.600 46,8 ha
nørre alslev 9.000 2.000 0 15,1 ha
nysted 4.500 2.000 0 9,9 ha
sakskøbing 14.500 2.000 +1.000 6,4 ha
stubbekøbing 5.000 2.000 0 1,1 ha
18 detailhandelslokalcentre 18*3.000 - - -
i alt 194.100 30.287 141,7 ha
tabel 4.1.6.1: oversigt over saMlede raMMer for detailhandel i byMønstret.
*i guldborgsundcentret er 22.000 M² af raMMen beregnet til pladskrÆvende udvalgsvarebutikker.
fatte velkomstcentret i forhold til fremtidig udbygning
af både udvalgsvarer og dagligvarer. dette vil begrænse
trafikken i bymidten. Succesen med udbygningen vil
dog afhænge af de initiativer, der tages for at binde de
to ”bymidter” sammen, hvilket der er fokus på i forbindelse
med helhedsplanen for Marielyst.
nordbyen
detailhandelslokalcentret i nordbyen har hidtil ligget
midt i området ved skole og børnehaven. guldborgsund
kommune har i en årrække forsøgt at sælge en grund
til formålet, men interessen har været udeblivende.
på baggrund af at uudnyttede erhvervsarealer ved nordensvej
er blevet ændret til et fremtidigt boligområde,
ændres placeringen af detailhandelslokalcentret. den
nye placering bliver ved den primære indgang til området,
således i krydset mellem gåbensevej og nordensvej,
jf. kort 4.1.6.8.
Med den angivne placering ud til gåbensevej forventes
det, at der vil kunne ske etablering af mindst 2
dagligvarebutikker på stedet, som skal forsyne de ca.
2.000 indbyggere i lokalområdet nordbyen. det er dog
væsentligt, at vejstrukturen tilpasses ændringen.
udkørselsforholdene til gåbensevej skal således tilpasses
den øgede trafikmængde (vejløsningen forudsætter
vejdirektoratets godkendelse). det er endvidere
væsentligt, at der etableres den nord-sydgående vej
inde i området (fra kraghave Møllevej til nordensvej),
så beboerne i nordbyen, kraghave og bangsebro ikke
påvirkes unødigt med lokaltrafik fra E55.
85

86
4.1.7
virksomHeder med særlige
BeliggenHedskrav, vvm-pligtige
anlæg og risikovirksomHeder
delMål
virksomheder med risiko for væsentlige miljøpåvirkninger
skal placeres så bæredygtigt som muligt.
fakta
enkelte virksomhedstyper stiller specielle krav til lokalisering.
ved placering af sådanne virksomheder skal
det vurderes, om de er omfattet af bekendtgørelse om
vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning
på miljøet (vvM) i medfør af lov om planlægning.
retningslinjer
1. virksomheder skal så vidt muligt placeres i egnede
udlagte erhvervsområder.
2. virksomheder, der ikke kan placeres i egnede erhvervsområder,
kan kun placeres efter et godkendt
kommuneplantillæg.
3. placering af virksomheder skal vurderes ud fra
hensyn til støj, luftforurening, risiko for brand,
giftige udslip, eksplosionsfare, afstand til boliger og
under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur-
og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden
af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
4. for særligt vandforbrugende virksomheder skal
der så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller
etableres recirkulering af vand.
5. udvidelse og ændringer af special Waste system
a/s i nørre alslev skal ske i overensstemmelse med
kommuneplantillægget ”Ændring af aktiviteter på
special Waste system a/s, herthadalvej 4a, nørre
alslev” udstedt af Miljøstyrelsen til guldborgsund
kommunes ”kommuneplan 2009-2021” i december
2011.
redegørelse
i Miljøministeriets ”håndbog om Miljø og planlægning”
er der i virksomhedsbeskrivelserne angivet, hvorvidt
en virksomhedstype bør lokaliseres i områder forbeholdt
virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
retningslinjerne fastlægger kriterierne for lokalisering
af disse særligt forurenende virksomheder.
der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af kom-
muneplanen foretaget specifikke arealudlæg til denne
type virksomheder. Det antages, at de fleste virksomheder
kan etableres i eksisterende erhvervsområder.
virksomhederne i dette kapitel vil ofte være godkendelsespligtige
og/eller vvM-pligtige eller omfattet af
bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer. Miljø- og eventuelle risikoforhold
vil derfor være reguleret gennem krav i en
miljøgodkendelse.
udviklingen i begrænsningen af forureningen har
bevæget sig fra strategier omkring vand, jord og luft
– også kaldet ”fortyndingsprincippet” - mod strategier
rettet mod forebyggelse - ”renere teknologi”. denne
ændring i opfattelse og muligheder er indarbejdet
som det bærende princip i miljøbeskyttelsesloven. i
forhold til den fysiske planlægning vil gennemførelsen
af renere teknologi-strategien med deraf følgende
forureningsforebyggelse reducere behovet for områder
til særligt forurenende virksomheder.
vvM-pligtige anlÆg
inden realisering af en række større anlæg, der
antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der gennemføres
en vurdering af virkningerne på miljøet
(vvM-redegørelse). ansøgeren skal levere alle nødvendige
oplysninger om projektet til en miljøvurdering.
kommunen skal sikre, at konsekvenser er tilstrækkeligt
belyst. på baggrund af vvM-redegørelsen udarbejder
kommunen et tillæg til kommuneplanen. tillægget
kommer i offentlig høring. efter den offentlige høring
udarbejdes et endeligt tillæg. tillægget skal sammen
med vvM-redegørelsen vedtages af byrådet, inden
projektet kan sættes i gang.
kommunen har følgende anlæg, som ved væsentlige
ændringer eller udvidelser, kan medføre vvM-pligt:
• affaldsforbrændingsanlægget refa, nykøbing f.
• specialaffaldsforbrændingsanlægget sWs, nørre
alslev,
• spildevandsrensningsanlægget på danisco sugar
nykøbing.
• hasselø nor losseplads. norupgård fyldplads.
• spildevandsrensningsanlægget til nykøbing f by.
• 9 områder, hvor der graves grus, råstofgravene.
• saMtank a/s, askøgade 2, 4800 nykøbing f, som
ved udvidelse også kan blive en risikovirksomhed.
der blev for special Waste system a/s (sWs) i nørre
alslev den 13. december 2011 meddelt kommuneplantillæg
af Miljøstyrelsen med en ny retningslinje (se
ovenstående retningslinje nr. 5), som nu er indarbejdet
i kommuneplanen. special Waste system a/s
(sWs) modtager farligt affald fra private og offentlige
virksomheder. en mindre del af det modtagne affald
omlastes til behandling eller deponering på andre godkendte
affaldsanlæg.
sWs kan med den nye miljøgodkendelse og vvMafgørelse
modtage alle typer af farligt affald. herunder
også affaldstyper, der ikke kan forbrændes
på virksomhedens eget anlæg. det indebærer, at en
større mængde affald fremover vil skulle omlastes
og videreforsendes til andre affaldsanlæg. sWs har

miljøgodkendelse til at modtage ca. 6.000 ton/år,
hvilket svarer til forbrændingsanlæggets maksimale
behandlingskapacitet. normalt modtager sWs dog kun
omkring 3.500 ton affald/år til behandling. Med de nye
affaldstyper vil sWs få mulighed for at udnytte sin
fulde kapacitet.
risikovirksoMheder
risikovirksomheder er virksomheder, hvor farlige stoffer
kan forekomme i større mængder. Mængderne er
bestemt i risikobekendtgørelsen ved 2 sæt tærskelværdier.
alle risikovirksomheder skal udarbejde en
plan for forebyggelse af større uheld, som bl.a. gennemgås
af kommunens beredskab. virksomhederne
skal også udarbejde en sikkerhedsrapport, der bl.a.
indeholder oplysninger om, hvordan sikkerhedssystemet
og personalet løbende holdes ajour.
i henhold til risikobekendtgørelsen, har guldborgsund
kommune registreret to risikovirksomheder:
• saMtank a/s, askøgade 2, 4800 nykøbing f, som
ved udvidelse også skal screenes for vvM-pligt.
• ardo a/s, havnegade 5, 4840 nørre alslev, som
ved udvidelse også skal screenes for vvM-pligt.
4.1.8
arealer til offentlig
og privat serviCe
delMål
ved planlægning af byggeri til offentlig og privat service
lægges der vægt på, at der skal være mulighed
for at benytte eksisterende kollektiv trafik. Nationale,
regionale, kommunale og lokale funktioner placeres, så
de understøtter bymønstret.
fakta
byggeri med offentligt formål omfatter skoler, haller,
institutioner, kulturelle tilbud mv. de arealer, der er
medtaget i kommuneplanen, er et udtryk for, hvor store
arealer der forventes bebygget i de kommende 12 år.
retningslinjer
1. offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene
hele kommunen, skal så vidt muligt placeres i overensstemmelse
med bymønstret. ved udvælgelse af
arealer bør der tages hensyn til disses tilgængelighed,
især med kollektiv trafik og cykel. Overvejelser
om cykeladgang skal også indgå ved nyetableringer
og forbedringer af offentlige institutioner.
2. placeringer i landzone skal som udgangspunkt være
i tilknytning til byerne i bymønstret, og der skal ske
en afvejning af alle relevante interesser herunder
hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og
dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
redegørelse
der ændres ikke på plangrundlaget med indeværende
plan, således fastholdes de tidligere kommuneplaners
udlæg og de udarbejdede kommuneplantillæg.
afgrænsningerne af arealer til byggeri med offentligt
formål findes i rammerne til kommuneplanen.
i det eksisterende plangrundlag er der taget højde for
eventuelle udvidelser af flere eksisterende aktiviteter
som fx uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner (fx
Middelaldercentret og fuglsang mv.).
flere igangværende projekter kan dog stille krav om
udlæg af nye arealer – eksempelvis placeringen af en
ny skole i nykøbing f., som planlægges bygget i de
kommende år.
i december 2012 startede byggeriet af et nyt statsfængsel
på nordfalster. fængslet forventes at stå klar
i 2015. byggeriet vil være et af de mest moderne og
super sikrede fængsler med plads til 250 indsatte, incl.
en særlig sikret afdeling med plads til 34 indsatte.
bag den seks meter høje ringmur skal en solcellepark
være med til at sikre strømforsyningen. fængslet skal
erstatte det forældede statsfængsel i vridsløselille.
4.1.9
afgrænsede landsByer
delMål
guldborgsund kommune ønsker fortsat at give landsbyerne
mulighed for at udvikle sig, der hvor aktive
borgere bakker op og gør en indsats, fx ved at give
mulighed for at etablere mindre erhverv og alternative
boformer.
guldborgsund kommune opfatter byerne som en ressource
for det åbne land og vil indtænke byfornyelsen i
arbejdet for udvikling af det åbne land og landsbyer.
kommunen vil understøtte initiativer, der kan sikre og
udvikle landsbyernes identitet.
fakta
De fleste landsbyer er beliggende i landzone, hvorfor
udstykning og ændret anvendelse af bygninger eller
arealer kræver landzonetilladelse efter planlovens §
35. hvor der er udarbejdet lokalplan, er det lokalplanens
bestemmelser, der gælder.
retningslinjer
1. de afgrænsede landsbyer fremgår af kort 4.1.9.1
og indgår i kommunens bymønster.
87

88
2. inden for landsbyafgrænsningerne kan der udstykkes
et begrænset antal parceller til boliger, der kan
udstykkes som huludfyldning, når denne kan bidrage
til at bevare og understrege landsbymiljøet.
3. inden for landsbyens afgrænsning kan der gennem
lokalplanlægning ske mindre udbygning. der
skal ved udbygningen specielt tages hensyn til
områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres
levesteder og spredningsmuligheder samt hensyn
til driften af landbrug i området.
4. som et supplement til nybyggeriet kan der ske opdeling
af eksisterende større beboelsesejendomme
i de afgrænsede landsbyer.
kort 4.1.9.1: de afgrÆnsede landsbyer (selve afgrÆnsningerne freMgår af
raMMerne for lokalplanlÆgning).
5. erhvervsmæssigt kan den eksisterende bygningsmasse
udnyttes i overensstemmelse med planlovens
landzonebestemmelser eller lokalplanfastsatte muligheder
for at drive erhverv i landsbyen. nybyggeri
i forbindelse med eksisterende virksomheder skal
vurderes i forhold til landsbyens samlede udvikling
og interesser.
6. i afgrænsede landsbyer, som er registreret som
bevaringsværdige kulturmiljøer, kan der kun i mindre
grad ske udbygning af landsbyen. derfor skal der
ved anvendelse af retningslinje 2, 3 og 4 i særlig
grad tages hensyn til de faktorer, der ligger til grund
for udpegningen.

edegørelse
baggrunden for at afgrænse en del af kommunens
landsbyer og lade dem indgå i bymønstret er et udtryk
for en prioritering af, hvor i landdistriktet, der kan
ske mindre udbygning til understøttelse af den lokale
service.
de afgrænsede landsbyer er således karakteriseret
ved at have en vis størrelse, som berettiger et mindre
serviceudbud - hvilket typisk består af idrætsanlæg,
dagligvarebutikker og håndværksvirksomheder. på
kort 4.1.9.1 ses de afgrænsede landsbyer. landsbyerne
består som udgangspunkt af alle landsbyer med mere
end 50 boliger, derudover er der medtaget landsbyer,
som er udpeget som kulturmiljøer, hvor bevarende
lokalplanlægning enten er udarbejdet eller påtænkes
udarbejdet.
der kan som udgangspunkt inden for landsbyens afgrænsning
ske en begrænset udbygning af landsbyen
samt ske en erhvervsmæssig udnyttelse af eksisterende
bygningsmasse. der er dog en række hensyn,
som skal varetages ved ændret anvendelse af landsbyernes
friarealer. det er særligt hensyn til sikringen
af landsbyerne som åbne og grønne bystrukturer.
byfælleder, græsningsarealer o.l., som er integreret i
landsbystrukturerne, er væsentlige karaktertræk, som
skal bevares.
de mange anvendelsesmuligheder, som er opstillet
i retningslinjerne for boliger og erhverv, vil gennem
planlægningen blive sikret afstemt efter den enkelte
landsbys karakter. der skal således ske en nøje vurdering
af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomheder,
boliger og landbrug skal fungere sammen i den
enkelte landsby.
der lægges vægt på genbrug af eksisterende bygningsressourcer,
hvorfor udnyttelse af eksisterende
bygninger prioriteres højere end nybyggeri i landsbyerne.
dette forhold kommer også til udtryk i lovgivningen,
hvor mulighederne for at ombygge overflødiggjorte
bygninger til andre formål, er store.
4.1.10
vej- og trafikanlæg
delMål
guldborgsund kommune vil sikre en forbedret trafiksikkerhed
og fremkommelighed. Der skal løbende
foretages investeringer i infrastrukturen. på den baggrund
vil vi:
• vurdere og prioritere vejenes og cykelstiernes udbygning,
tilstand, placering og sikkerhedsmæssige
indretning.
• analysere parkeringspladsers antal, tilstand, placering
og indretning.
• Udarbejde uhelds-statistikker og trafiktællinger
som udgangspunkt for prioritering af sikkerhedsmæssige
forbedringer.
fakta
der administreres efter lov om offentlige veje.
guldborgsund kommune har ansvaret for hovedparten
af vejnettet i kommunen. der er ca. 1.400 km kommunevej
samt en forholdsvis stor mængde private
fællesveje.
Ud over de kommunale veje findes statsvejene E47
(Motorvejen fra sjælland til rødby) og e55 (landevejen
fra ønslev gennem nykøbing f til gedser).
retningslinjer
1. nye vejanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger
og negative påvirkninger af det
omgivende miljø begrænses mest muligt.
2. ved etablering af nye vejanlæg forudsættes det,
at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt
er udnyttet. selv om en vejs kapacitet ikke er
fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være
nødvendigt at ombygge eller udvide den (fx pga.
mange uheld eller dårlig linjeføring).
3. Ved udformning af placering af trafikanlæg skal der
tages hensyn til områdernes landskabs-, natur- og
kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter
og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
4. det overordnede vejnet (kort 4.1.10.1) i kommunen
omfatter:
a. statsveje.
b. overordnede kommuneveje.
5. de vigtigste vejforbindelser skal fastholdes og
løbende udbygges - med høj fremkommelighed og
stor trafiksikkerhed.
6. vejstrækninger uden sideveje skal i videst muligt
omfang bibeholdes som facadeløse veje.
7. på de overordnede kommuneveje skal vejtilslutninger
på frie strækninger tilstræbes en indbyrdes
afstand på minimum 1-2 km.
8. gennem byområder tilstræbes afstande på minimum
500 meter mellem vejtilslutninger til eksisterende
landevejsstrækninger.
9. ved anlæg af nye veje skal der udarbejdes en
konkret vurdering af behovet for afskærmende og
støjdæmpende foranstaltninger.
10. langs de overordnede kommuneveje er der tinglyst
vejbyggelinjer fra 15 til 25 m målt fra midten af
vejen mod tilgrænsende ejendomme. byggelinjer
89

90
er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til
en større bredde. på arealerne indenfor byggelinjen
må der ikke opføres bebyggelse mv. uden dispensation
fra kommunen.
11. nye anlæg skal prioriteres i henhold til gældende
trafik-/trafiksikkerhedsplan.
redegørelse
kort 4.1.10.1:
statsveJe, overordnede koMMuneveJe saMt
koMMende oMfartsveJ.
I årtier har biltrafikken på landsplan været i konstant
vækst, og den forventes fortsat at stige. fra 1970 til
2000 blev trafikken fordoblet og ligger pt. på en årlig
stigning på mellem 2 og 4 %. denne tendens gør sig
også gældende i guldborgsund kommune.
Som konsekvens af den stigende trafikmængde forventes
en række vejstrækninger at nå grænsen for,
hvor mange biler vejnettet kan klare. problemerne er
størst i nykøbing f by, hvor specielt indfaldsvejene til
byen er stærkt belastede.
løsninger på problemerne er forskelligartede, idet der
er stor forskel på, hvad der begrænser den enkelte
vejs kapacitet eksempelvis:
• antallet af indkørsler, markoverkørsler, og hvor ofte
de benyttes.
• antallet og udformningen af kryds og rundkørsler
på strækningen.
• vejens forløb i landskabet med både horisontale og
vertikale kurver.
• vejens bredde.
• Trafiktypen - fx tung trafik, ferietrafik eller boligarbejdsstedstrafik.
veJproJekter
den nye statslige omfartsvej, som vil være klar ultimo
2014, forventes at ville forbedre den trafikale situation
i nykøbing f væsentligt.
trafiksikkerheden
Byrådet vedtog i juni 2010 en trafiksikkerhedsplan,
hvori indgår en række prioriterede projekter til forbedring
af trafiksikkerheden omkring skoler og på villaveje
m.m.
i 2012 er der blevet åbnet for muligheden for, at husejere
langs en kommunal vej via en grundejerforening
selv kan betale for trafiksikkerhedsmæssige tiltag på
vejen.
4.1.11
jernBaner
delMål
guldborgsund kommune vil til stadighed påvirke statslige
beslutninger om infrastruktur. vi vil derfor arbejde
for:
• forbedringer i togdriften og korrespondancen mellem
togene mellem nykøbing f og resten af landet.
• Afledte investeringer i vej- og baneanlæg i forhold
til femern bælt-forbindelsen.
fakta
Banenettet i Guldborgsund Kommune består af flere
strækninger med Nykøbing F som trafikalt knudepunkt.
se kort 4.1.11.1.
retningslinjer
1. i forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger,
udvidelse af driften på eksisterende strækninger
samt udvidelse og ændringer af terminalanlæg
i forbindelse med banerne, skal der tages de
nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende
støjfølsomme områder.
2. der kan langs de eksisterende banestrækninger
etableres supplerende standsningssteder – eventuelle
nye standsningssteder skal aftales mellem
baneselskabet og kommunen.
3. eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen
af terminalanlæg skal ske under hensyntagen til
trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde.
4. ved nedlæggelse af stationer eller anlæg bør det
sikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages.
5. ved nedlæggelse af jernbanestrækninger skal en
fremtidig rekreativ anvendelse vurderes.

edegørelse
banenettet i guldborgsund kommune har et stort
potentiale og er blevet effektiviseret i de seneste år.
Med beslutningen om etableringen af en fast forbindelse
over femern bælt, er det samtidig besluttet at
lave omfattende forbedringer af banestrækningerne på
lolland og falster. dette vil konkret betyde, at banen
Rødby-Ringsted skal elektrificeres, og at hele strækningen
fra storstrømsbroen til rødby skal udbygges til
dobbeltspor.
de nærmere planer for, hvornår udbygningen skal
finde sted, og hvilken betydning det vil have for tilstødende
ejendomme, er endnu ikke fastsat. statens
beslutninger på dette område vil blive fulgt med stor
interesse af kommunen, idet femern bælt-forbindelsen
i høj grad forventes at give øget aktivitet på banestrækningerne.
guldborgsund kommune søger at koncentrere byvækst
og bosætning omkring stationsbyerne. i forlængelse
heraf søger guldborgsund kommune fortsat at der
etableres et trinbræt i nordbyen.
persontransport
forbedringerne og udvidelsen vil være til stor gavn for
pendlerne, idet rejsetiderne må forventes at kunne reduceres
med disse tiltag. ydermere afventer guldborgsund
kommune regeringens beslutning om en forbedring
af forbindelsen ringsted-københavn, som også
må forventes at få væsentlig betydning for rejsetiden
til hovedstadsområdet.
godstransport
Med en afstandsbesparelse på 160 km på strækningen
københavn-hamburg i forhold til banen over storebælt
(fyn-Jylland), forventes femern bælt-forbindelsen at
blive den foretrukne bane for godstransport til europa.
Det vil betyde en væsentlig stigning i banetrafikken,
hvilket giver nye muligheder for virksomheder med behov
for godstransport på banen, men vil samtidig give
gener i forhold til banens omgivelser.
bane-strÆkninger
nykøbing f - gedser
staten har lukket strækningen helt for al offentlig
togtrafik og godstransport. Banen er enkeltsporet og
anvendes kun til særlige arrangementer af gedser
remise.
nykøbing f - nakskov
banen er enkeltsporet. anvendes af lokalbanen lollandsbanen,
som har stoppesteder i nykøbing f, øster
toreby, grænge og sakskøbing i guldborgsund kommune.
nykøbing f - rødby
banen er enkeltsporet men planlægges udvidet til dobbeltsporet
bane. banen anvendes i dag hovedsageligt
til passagertrafik mod Hamburg. Ved etableringen af
femern bælt-forbindelsen forventes godstransporten
på strækningen at øges.
nykøbing f - sjælland
banen er enkeltsporet, men planlægges udvidet til
dobbeltspor. banen anvendes i dag af tog til københavn,
som i guldborgsund kommune standser i nykøbing
f, eskilstrup og nørre alslev. ved etableringen af
femern bælt-forbindelsen forventes godstransporten
på strækningen at øges.
kort 4.1.11.1: Jernbane og stationer.
91

fotograf: pia nissen
”første køreprøve hos kørelÆreren.”
92

4.2
TeknISke
anlÆG
4.2.1
vindmøller
delMål
opstilling af nye større vindmøller skal på sigt medføre
færre vindmøller i landskabet.
opstillingen skal bidrage til nedbringelse af co 2 -udledningen
fra el-produktionen samt bidrage til at øge den
vedvarende energi.
fakta
vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller grupper
med mere end 3 vindmøller er altid vvM-pligtige. opstilling
af færre eller mindre vindmøller kan også være
vvM-pligtige.
i følge lov om luftfart skal vindmøller på over 100
meter anmeldes til Trafikstyrelsen og afmærkes efter
bestemmelserne for civil luftfart, bl 3-10.
alle vindmøller er omfattet af bekendtgørelse om støj
fra vindmøller, hvori der er fastsat støjgrænser både
for almindelig støj og lavfrekvent støj i forhold til
boliger.
retningslinjer for store vindmøller
1. vindmøller må maksimalt gives en højde på 150
meter og skal placeres med en afstand til naboer
på mindst 4 gange møllernes totalhøjde.
2. vindmøller skal placeres i grupper, hvor møllerne
står i en indbyrdes afstand på max. 4*totalhøjden.
vindmøllerne skal være ens og opstilles i et geometrisk
mønster med samme indbyrdes afstand og
sådan, at møllernes nav afspejler de overordnede
linjer i terrænet (vandrette eller skrå).
3. vindmøller skal opstilles under hensyntagen til
områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres
levesteder og spredningsmuligheder.
4. vindmøllernes afstand skal mindst være følgende
til:
• radiokædeforbindelser: 200 m (vist på hovedstrukturkortet).
• overordnede veje: 1 gange møllernes totalhøjde,
samt uden for vejens sigtelinje.
• Jernbaner: 1 gange møllens højde.
5. for møller over 80 m kan der tillades et forhold
mellem navhøjde og vingernes rotordiameter på
op til 1:1,2, mens det på mindre møller normalt vil
være 1:1.
6. forøgelsen af højden i et eksisterende vindmølleområde
eller fastsættelsen af højden i nye vindmølleområder
sker efter en visuel vurdering af indvirkningen
på landskab, natur og bebyggelse.
7. afstanden mellem klynger af vindmøller skal være
så stor, at grupperne hver for sig opfattes som
klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet, hvorfor
der skal foretages en vurdering heraf ved en indbyrdes
afstand på under 28*møllehøjden. grupper
af vindmøller i en klynge i et udpeget vindmølleområde
skal stå tæt på hinanden med lige mange
møller i hver gruppe.
8. vindmøllerne må maksimalt belaste boligejendomme
med 10 timers skyggekast pr. år.
redegørelse for større vindmøller
i kommunen er der i alt pt. 130 landbaserede vindmøller
på i alt 61 MW nominel effekt (ne). de seneste
møller er sat i drift i december 2003 (3 landbaserede
på hver 900 kW).
93

94
produktionen af vindkraft veksler år fra år afhængig
af, hvor meget det blæser. energiproduktionen på
større møller er større end på mindre møller, da der er
mere vind i de højere luftlag. pt. producerer vindmøllerne
i guldborgsund kommune ca. 130.000 MWh pr.
år, hvilket svarer til ca. 1/3 af det årlige elforbrug i
kommunen.
koMMunal planlÆgning
rummeligheden for planlægning af vindmøller på land
i guldborgsund kommune er stort set udnyttet.
da levetiden på vindmøllerne kun er ca. 20-25 år, vil
der i planperioden være behov for opstilling af nye
vindmøller, såfremt den nuværende kapacitet skal
bibeholdes. på den baggrund har der i foråret 2012
været afholdt en idéfase for planlægningen af nye
større vindmøller, hvilket har medført, at kommunen
vil udarbejde et forslag til en vindmølleplan, som skal
ud i offentlig høring.
i regeringens energiaftale 2012 er målet, at der skal
opstilles yderligere 1.800 MW nye møller på land
inden 2020, da det samtidigt forventes, at 1300 MW
tages ned. det forventes, at kommunerne gennem
kommunernes landsforening (kl) fastlægger en
fordeling.
desuden forventes der gennem energiaftalen, at der
opstilles 1.000 MW havvindmøller fordelt på 2 områder,
og 500 MW kystnære vindmøller fordelt på 6
områder.
vvM-pligt og vvM-tilladelser
ifølge planloven skal der for projekter med møller
højere end 80 m til vingespids eller med mere end
3 møller udarbejdes en redegørelse for vurdering af
virkning på Miljøet – en vvM-redegørelse. formålet
er at undersøge og vurdere alle miljøkonsekvenser for
omgivelserne og forbedre kommunens beslutningsgrundlag.
vvM-redegørelsen udarbejdes af ansøger efter kommunens
anvisninger. kommunen skal vurdere om
andre, mindre mølleprojekter også påvirker miljøet i
en sådan grad, at der skal udarbejdes en vvM-redegørelse.
en ansøgning om forøgelse af vindmøllernes
højde over 80 m vil være vvM-pligtig.
sÆrlige hensyn
i områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser,
eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil
tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret
vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.
telestyrelsen er høringspart.
ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kan
vindmøller opstilles, når det dokumenteres, at nabobebyggelser
på udendørs opholdsarealer i det åbne
land ikke belastes med støj på mere end 44 db(a)
ved vindhastighed på 8 m/s. endvidere må vindmøller
ikke påføre samlede boligområder eller områder med
anden støjfølsom arealanvendelse med mere end 39
db(a) ved vindhastighed på 8 m/s.
Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på
fotograf: ole lysholdt
”vindMølle og fuldMåne over sydfalster.”

overordnede og vigtige vejforbindelser skal der ved
placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke
sker nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser
og lignende eller vil optræde uheldige optiske
virkninger for trafikanterne. Derfor skal vindmøller
som minimum placeres 1 gange møllens totalhøjde fra
overordnede veje og jernbaner. af landskabsæstetiske
og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller
ikke placeres, så de ses i vejens sigtelinje inden for 1,7
gange møllens totalhøjde, da det kan fjerne trafikanternes
opmærksomhed fra vejen.
landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier udpeget
i kommuneplanen vil indgå som væsentlige parametre
i vurderingen af områders egnethed til vindmøller.
vindmøllerne må endvidere ikke true mangfoldigheden
af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
ved udpegning af vindmølleområder og i
forbindelse med udarbejdelse af en vvM skal der foretages
en konkret vurdering af disse forhold.
retningslinjer
for mindre vindmøller
9. husstandsvindmøller (maks.
totalhøjde 25 meter) kan kun
opstilles i områder med spredt
bebyggelse (landzone og erhvervsområder).
Mini- og mikrovindmøller
(rotorareal på under
5 m²) kan endvidere opstilles i
byzone efter forudgående lokalplanlægning.
10. vindmøllerne skal placeres i umiddelbar tilknytning
til eksisterende bygningsanlæg, som udgangspunkt
inden for en afstand på 30 meter fra eksisterende
bebyggelse. Møllerne må ikke give anledning til
unødige gener for naboer i forhold til støj, skyggevirkning,
udsyn og blændingsgener.
11. vindmøller skal opstilles under hensyntagen til
områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres
levesteder og spredningsmuligheder.
12. ved placering af mini- og mikro-vindmøller
på fritstående
master, må de som udgangspunkt
ikke overstige højden
på ejendommens bebyggelse
med mere end 3 meter, og ved
placering på bygningerne må
møllens laveste punkt ikke placeres
højere end 1 meter over
tagryggen.
13. der skal ved lokalplanlægning i byzone lægges
vægt på, at opsætningen finder sted på høje byggerier
i forhold til det omkringliggende byggeri,
hvor der er mulighed for udnyttelse af vindressourcen
samt, at vindmøllen tilpasses bygningens arkitektur.
der kan dog ikke planlægges for vindmøller
i købstædernes bymidter samt øvrige områder,
hvor bevaringsværdierne taler imod.
14. Mikrovindmøller (rotorareal på under 1 m²) kan
undtagelsesvis placeres i forbindelse med et fritliggende
forbrugssted (hegn, pumpestationer o.l.),
her må højde som udgangspunkt ikke overstige 4
meter.
redegørelse for mindre vindmøller
de mindre vindmøller kan opdeles i 3 kategorier;
mikrovindmøller (rotorareal på op til 1 m²), minivindmøller
(rotorareal op til 5 m²) og husstandsvindmøller
(maks. totalhøjde 25 meter og maks. navhøjde på 18
meter). i forhold til de enkelte typer fremgår hvilke
nødvendige tilladelser de bl.a. forudsætter:
krav om
ansøgning
Byggetype-
om landzoneanmeldelsegodkendelsetilladelse*
anmeldelse
i forhold til
husstandsvindmøller X X X X
Minivindmøller X X X
Mikrovindmøller X X
tabel 4.2.1.1 oversigt over nødvendige
tilladelser. *gÆlder kun i landzone.
vvm
som udgangspunkt skal vindmøllerne placeres nær eksisterende
bebyggelse, hvilket i praksis betyder maks.
30 meter fra eksisterende bebyggelse. dette skal
sikre, at de indgår som en naturlig del af ejendommens
samlede bebyggelse, og derved ikke påvirker det
åbne land unødigt.
ved placeringer i byzonen lægges der vægt på, at
de mindre vindmøller placeres, så de indgår som en
naturlig del af det bebyggede område, dvs. som en
integreret del af byggeriet, hvorfor der ikke vil kunne
tillades vindmøller på bevaringsværdige bygninger og i
byernes historiske bymidter.
illustration af principper for placering af Mini- og
Mikro-vindMøller i forhold til bebyggelse.
95

96
4.2.2
Højspændingsanlæg
delMål
der skal sikres en stor grad af forsyningssikkerhed til
alle dele af kommunen. kommunen ønsker generelt,
at elledningsnettet fremføres i jordkabel frem for i
luftledninger.
fakta
planlægning for luftledninger på 400 kv i det åbne
land hører under Miljøministeriet, mens 132/150 kvluftledningsanlæg
hører under kommunen, medmindre
anlægget passerer ef-fuglebeskyttelsesområder.
lov om elforsyning fastsætter rammerne for produktion
og net.
retningslinjer
1. eksisterende og planlagte 132 kv højspændingsanlæg
samt 400 kv kontek-forbindelse fremgår
af kort 4.2.2.1. de udlagte traceer kan anvendes
til andre ledningsnet efter godkendelse hos den
ansvarlige for elsystemet (energinet.dk).
2. nye 132 kv-forbindelser skal som hovedregel etableres
som jordkabler. kun i ganske særlige tilfælde
bør luftledninger overvejes – fx som første trin i
en senere 400/132 kv kombiledning og eventuelt
i tilfælde med store behov for overføringsevne på
132 kv-niveauet over større afstande.
3. langs reservationszonen gennem kommunen til
kontek-forbindelsen (400 kv), der går fra bjæverskov
ved køge til tyskland er der fastlagt et 100
m bredt bælte for den på kort 4.2.2.1 fastlagte
linjeføring til kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen.
de reserverede arealer er forbeholdt de omhandlede
kabelnet og tekniske anlæg. arealerne
må således ikke planlægges anvendt til bolig- eller
erhvervsformål eller til andre foranstaltninger herunder
rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens
fremtidige vedligeholdelse og
reparation.
redegørelse
energistyrelsen har ansvaret for den overordnede
planlægning af danmarks el,- varme - og naturgasforsyning.
energinet.dk er ansvarlig for elsystemet i danmark.
selskabet vedligeholder og udbygger elnettet i samarbejde
med netselskaberne, bl.a. seas nve.
i guldborgsund kommune er det affaldsforbrændingsanlægget
i nykøbing f, kraftvarmeanlægget i sakskøbing
og biogasanlægget i kettinge og de opstillede
vindmøller, der producerer el.
kommunen vurderer det samlede højspændingsnets
landskabspåvirkning. gennem en vvM-proces efter
planloven kan fastlægges traceer til nye ledninger
samt aftales saneringer og demonteringer i samarbejde
med energistyrelsen og elselskaber.
kontek-forbindelsen blev taget i brug i 1995 og der er
forsat plads til andre tekniske anlæg i reservationszonen.
søkablet til tyskland blev udskiftet i perioden
2010 til 2012 pga. utætte kabelmuffer.
de tekniske rammer er en forudsætning for både udvekslingen
af el i det nordiske elsystem og en jævnstrømsforbindelse
til det europæiske kontinent.
nysted havmøllepark (rødsand 1 – 165 MW) er sat
i drift, og der er etableret et 132 kv kabel mellem
radsted og vindmølleparkens 30/132 kv transformer.
i foråret 2004 vedtog folketinget at placere endnu en
havmøllepark syd for lolland (rødsand 2 - 207 MW).
rødsand 2 er taget i drift 2010.
etableringen af rødsand 2 medførte behov for forstærkninger
i transmissionsnettet til elforsyningen.
årsagen til udbygningsbehovet skyldes bl.a. den
begrænsede overføringsevne fra lolland-falster til det
overordnede transmissionsnet på sjælland. forstærkningen
styrker 132 kv nettet mellem radsted og 132
kv koblingsstationen i rislev (nord for næstved).
transmissionen fra rødsand 2 er ført over elnettet i
lolland kommune.
kort 4.2.2.1: høJspÆnding og kontek-anlÆg.

planlægningen af det fremtidige transmissionsnet
indgår i energinet.dk’s systemplan 2011 og kabelhandlingsplan
fra marts 2009.
der kan opstå ønsker om kommende fremføring af en
400 kv ledning mellem stigsnæs og rislev eventuelt
via en ring over radsted og vestlolland.
udbygningstakt og rækkefølge vil være afhængig af:
• beslutning om kraftværksudbygningen og/eller
afvikling i regionen.
• fremtidige behov for forstærkning af elforsyningen
til sydsjælland og lolland-falster.
• den fremtidige udvikling i havvindmølleparker syd
for lolland-falster.
4.2.3
affaldsBeHandlingsanlæg
delMål
affaldsbortskaffelsen i kommunen indrettes, så erhvervsvirksomheder
og private kan bortskaffe alle
affaldstyper på en miljømæssig forsvarlig måde og i
overensstemmelse med lovgivningen på området. Minimering
og genanvendelse af affald prioriteres højere
end forbrænding og deponering.
fakta
området administreres efter miljøbeskyttelsesloven og
den tilhørende affaldsbekendtgørelse samt gældende
regulativer.
i/s refa driver 7 genbrugspladser i kommunen. de
ligger i Marielyst, nørre alslev, stubbekøbing, nykøbing
f, øster toreby, sakskøbing og nysted. alle
genbrugspladser i guldborgsund kommune er indrettet
efter refa-modellen.
i refa-modellen er genbrugspladens containere placeret
rundt om en cirkelformet platform. Trafikken på
platformen er ensrettet. indretningen gør det let at
komme af med sorteret affald. borgerne skal ikke slås
med høje containere, men kan fra platformen læsse
affaldet direkte ned i containerne. pladserne er ens og
derfor lette at bruge for borgerne.
retningslinjer
1. der udlægges ikke nye arealer til affaldsdeponering
eller affaldsforbrænding i kommunen i planperioden.
redegørelse
affaldshåndtering
affald bortskaffes i henhold til gældende affaldsregulativer
(regulativ for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald)
og efter anvisning fra kommunen. det fælleskommunale
affaldsselskab, i/s refa, dækker ud over
guldborgsund kommune også lolland kommune. der er
således et tæt samarbejde også med lolland kommune
og i/s refa, ikke mindst på erhvervsaffaldsområdet,
hvor der er en fælles affaldshåndbog. i/s refa har i
2008 overtaget administrationen af dagrenovationsindsamlingen
i både lolland og guldborgsund kommuner.
affaldsplan
affaldsplanen fra 2010 forventes revideret i løbet af
2013.
genbrugspladser
strategien fra i/s refa er, at ingen borgere i fremtiden
skal have længere end 10 km til en genbrugsplads. de
nuværende pladser vurderes at dække behovet foreløbig,
så der er ikke planer om at etablere flere genbrugspladser
i kommunen i planperioden.
kort 4.2.3.1: genbrugspladser
havneslaMdepoter
der er ikke i kommuneplanen udlagt områder til landbaserede
havneslamdepoter. I kommunen findes ingen
anlæg til deponering af havneslam. havneslam kan
dog deponeres på godkendte affaldsdeponeringsanlæg
i kommunen, samt rgs 90 i rødby.
deponeringsanlÆg
affaldsprognosen for hasselø nor deponeringsanlæg
fra 2006 viste en forventet årlig modtagelse af deponeringsegnet
affald på 30.000 tons/år. siden er mængden
af deponeringsegnet affald faldet støt og både i
2010 og 2011 var den årlige deponerede mængde nede
97

fotograf: ronni figgé poulsen
”borreMosen på en sMuk soMMerdag”
98
på ca. 11.000 ton. Med de nuværende miljøgodkendte
arealudlæg og fyldhøjder forventes deponeringsanlægget
at have en restlevetid på mindst 50 år. på den
baggrund har guldborgsund kommune valgt, at der
ikke skal udlægges nye arealer til deponeringsanlæg i
kommuneplanen for 2013 -2025.
affaldsforbrÆndingsanlÆg
i/s refa’s affaldsforbrændingsanlæg i nykøbing f har
kapacitet til at forbrænde ca. 115.000 tons affald pr.
år. heraf kommer de ca. 2/3 dele af affaldet fra lolland
og guldborgsund kommuner, mens ca. 1/3 del kommer
fra affaldsselskaber på sjælland. evt. nye forbrændingsanlæg
bør placeres tæt på affaldsproducenterne
for at mindske kørselsbehovet og det dermed forbundne
energiforbrug. guldborgsund kommune har derfor
valgt, at der ikke i den nuværende kommuneplan for
2013 -2025 er behov for udlægning af arealer til
nye forbrændingsanlæg.
4.2.4
naturgasanlæg
delMål
kommunen forventer ikke at blive forsynet med naturgas,
men vil i givet fald udnytte naturgassen, hvis det
bliver muligt.
retningslinjer
1. der skal reserveres areal til en hovedtransmissionsledning
for naturgas, køge-rødbyhavn, jf. Miljøministeriets
cirkulære nr. 129 af 2. august 1979. arealet
omfatter et bælte på 50 m - på enkelte nærmere
angivne strækninger indskrænket til 25 m - omkring
den på kort 4.2.4.1 angivne linjeføring. arealet må
ikke udnyttes til bolig- eller erhvervsformål eller til
rekreative anlæg.
2. reservationszonen vil i den udstrækning, det er
foreneligt med hovedformålet, også kunne benyttes
til andre trafik- og ledningsformål. En sådan anvendelse
skal dog i hvert enkelt tilfælde forhandles med
energinet.dk og med staten.
3. i forbindelse med reservationszonen reserveres
arealer til de på kort 4.2.4.1 angivne måler-, regulator-
og scraperstationers udvidelser og andre anlæg,
der er nødvendige for transmission af naturgas.
redegørelse
hvis reservationszonen skal udnyttes, jf. retningslinje
1 og 2, vil arealerne efter forhandling med de berørte

kommuner og staten blive pålagt servitutter vedrørende
beplantning og vedligeholdelse mv. almindelig
landbrugsdrift vil fortsat være mulig inden for reservationszonen.
efter en nærmere afklaring af mulighederne for forsyning
med naturgas kan der ved tillæg til kommuneplanen
foretages arealreservationer til et udvidet naturgasfordelingsnet.
energinet.dk har dog ingen planer om udvidelse af
naturgasnettet til falster pt., hvilket kunne afhænge
af et øget behov for naturgasforsyning fra tyskland.
forsyningen af tyskland er planlagt at foregå gennem
Jylland.
det nærmeste naturgasnet er i vordingborg kommune
ved kraftvarmeværkerne på Masnedø.
4.2.5
telemaster
delMål
nye sendeanlæg placeres på eksisterende master eller
høje bygninger, så antallet af nye master kan begrænses
mest muligt. det tilstræbes at opnå mobildækning
i hele kommunen inden udgangen af 2016. det åbne
land skal så vidt muligt friholdes for nye master.
guldborgsund kommune vil i samarbejde med
teleselskabernes rejsehold afsøge mulighederne for
velegnede placeringer af fremtidige telemaster for en
tilfredsstillende teledækning.
fakta
erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning om placering
af master og antennesystemer.
opstilling af telemaster og antennesystemer til radiokommunikationsformål
forudsætter normalt ikke
kommuneplantillæg, men kan ske på baggrund af en
konkret vurdering.
På www.mastedatabasen.dk findes kort over eksisterende
og planlagte master.
retningslinjer
1. antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt
placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene,
siloer o.l., i industriområder eller på eksisterende
master, der eventuelt udbygges.
2. hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig,
bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse
under hensyntagen til især kulturmiljøværdier og til
luftfartens sikkerhed.
3. i områder med bevaringsværdige bygninger skal
sendeanlæg camoufleres fx som flagstænger.
4. nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i kystnærhedszonen,
større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder
med særlige naturværdier og inden
for beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven.
5. ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer
skal ansøger godtgøre – om nødvendigt ved uvildig
dokumentation, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis
samme kommunikationsdækning ved en
mindre skæmmende placering.
6. når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/sendeanlæg,
bør der stilles vilkår om:
• at anlægget stilles til rådighed for andre antenneformål
og operatører mod rimelig betaling.
• at anlægget skal kunne anvendes af alle andre
selskaber, der har eller opnår tilladelse til at etablere
og drive et offentligt mobilkommunikationsnet
i danmark.
• at teknikcontainere m.m. placeret på jorden,
afskærmes af beplantning med hjemmehørende
arter.
• at anlægget nedtages for ejers regning senest 1
år efter endt brug til det formål, der er meddelt
tilladelse til.
7. før der gives tilladelse til opførelse af nye antennemaster,
skal det godtgøres, at der ikke findes egnede
placeringer på eksisterende master i området.
redegørelse
Master er en vigtig del af infrastrukturen i telenettet,
idet de blandt andet benyttes til opsætning af antennesystemer
til brug for mobilkommunikation, til radio og tv
m.m. i danmark er der en lov om etablering og fællesudnyttelse
af master til radiokommunikationsformål mv.
lovgivningen retter sig særligt mod teleoperatører samt
lokale myndigheder. erhvervsstyrelsen er myndighed.
4.2.6
varmeforsyningsanlæg
delMål
der lægges vægt på en optimal udnyttelse af energiressourcerne,
herunder udnyttelse af de eksisterende
fjernvarmesystemer ud fra samfundsøkonomiske og
miljømæssige hensyn.
placering af varmeforsyningsanlæg skal følge rammerne
i kommunens varmeplan samt understøtte målene i
kommunens klimaplan.
99

100
fakta
ved etablering eller ændring af varmeværker og deres
forsyningsområder skal disse godkendes i henhold til
bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg.
retningslinjer
1. energiforsyningsanlæg, kraft- og varmeværker skal
placeres i erhvervsområder.
kort 4.2.6.1: varMevÆrker.
2. Mindre anlæg kan placeres lokalt under hensyn til
områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres
levesteder og spredningsmuligheder.
redegørelse
forsyningsområderne i kommunen forsynes med
energi fra et net af små og mellemstore kraft- og varmeværker.
de største er det halmfyrede kraftvarme

værk i sakskøbing, der også forsyner Maribo i lolland
kommune og affaldsforbrændingsanlægget i nykøbing f.
der er pt. ikke behov for at reservere nye arealer til
større, konventionelle kraftværker. der kan dog efter
en afklaring af de landspolitiske mål på energiområdet
udarbejdes tillæg til kommuneplanen, hvori der reserveres
arealer til nye større kraftværker eller nedlægges
udtjente kraft- og varmeværker.
et af de gennemgående mål i energilovgivningen er at
formindske energiforsyningens afhængighed af de fossile
brændsler som gas, olie og kul. for at tilgodese målet
har energistyrelsen generelt sigtet mod at omlægge
til anvendelse af indenlandske energiressourcer som fx
biomasse og vindenergi og mod at reducere energiforbruget
(energibesparelse og energieffektivitet).
i guldborgsund kommune har kraft-/fjernvarmeområdet
øget anvendelsen af de vedvarende energikilder (især
halm og træflis, men også anden biomasse og solvarme)
i de senere år. kommunen har en række landsbyer/
boligområder, hvor der kan være potentiale for forsyning
med varme fra mindre halmfyrede naboværk eller
biogasanlæg.
i 2011 blev der i forbindelse med sydfalster varmeværk
i væggerløse etableret et solvarmeanlæg med et samlet
areal på 15.000 m². anlægget består af en række
solfangere på hver ca. 13 m². princippet i solfangerne
består af en sort plade med sorte slanger fyldt med
væske, der opvarmes af solenergi, hvorved en tank på
fjernvarmeværket herefter opvarmes. anlægget giver
mulighed for at forsyne hele fjernvarmeområdet i sommerperioden
fra maj til september.
potentialet for varmeforsyning er kortlagt i kommunens
varmeplan fra 2010. varmeplanen understøtter kommunens
klimaplan.
4.2.7
HavBrug
delMål
Målet er at begrænse havbrugenes påvirkning af havmiljøet
mest muligt.
fakta
tilladelse til havbrug gives efter miljøbeskyttelseslovens
kap. 5 og bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed – punkt i 203 (listebekendtgørelsen).
nye havbrug og udvidelse af eksisterende havbrug skal
vvM-vurderes. anvendelse og udledning af medicin og
andre hjælpestoffer reguleres efter bekendtgørelse om
miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
i øvrigt kan henvises til Miljøstyrelsens vejledning
fra 2006 om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt.
af vejledningens bilag 1 fremgår, hvilke områder,
der er velegnet for havbrugsdrift.
de statslige vandplaner er p.t. ugyldige men forventes
vedtaget i løbet af 2013 efter en ny høringsperiode.
indtil vedtagelsen af de statslige vandplaner gælder
retningslinjerne i regionplanerne for anvendelsen af
vandløb, søer og kystvande. for guldborgsund kommune
gælder således retningslinjerne fastsat i storstrøms
amts regionplan 2005-2017 på dette område.
regionplanretningslinjerne bortfalder ved ikrafttrædelse
af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
retningslinjer
1. den samlede årlige udledning fra kommunens
havbrug må ikke overstige 30,86 tons kvælstof og
3,429 tons fosfor.
redegørelse
der er ét havbrug i guldborgsund kommune: grønsund
havbrug ved sortsø gab, hvis aktuelle tilladelse løber
til 15. marts 2014. havbrugstilladelsen er oprindelig
meddelt af det tidligere storstrøms amt. guldborgsund
kommune er nu godkendelses- og tilsynsmyndighed
for havbrug.
kort 4.2.7.1: grønsund havbrug
der er fastsat miljømål for vandområdet i statens
vandplaner 2013. ved meddelelse af ny tilladelse til
havbruget skal det sikres, at vandplanernes miljømål
overholdes. havbrug skal derfor placeres i robuste
101

102
vandområder, således at påvirkningerne fra havbruget
minimeres.
havbrug er omfattet af vandplanernes retningslinje
50, der angiver, at havbrug som udgangspunkt skal
placeres på vanddybder større end, hvad der svarer til
naturlig dybdeudbredelse af ålegræs og i områder med
gode strømforhold.
i vandplanerne er der forudsat en uændret forureningsbelastning
af vandområderne fra havbrug.
havbrugstilladelser meddelt af storstrøms amt er givet
ud fra en samlet ramme på 116,5 tons kvælstof, der
kunne udledes fra samtlige havbrug i storstrøms amt
(jf. regionplan 2005–2017).
rammen, der fremgår af havbrugstilladelsen for grønsund
havbrug, er på 30,86 tons kvælstof. grønsund
havbrug må udlede 3,429 tons fosfor pr. år, jf. havbrugstilladelsen.
rammerne for næringssaltbelastning fra havbruget
fremgår af ovenstående retningslinje 1.
havbrugene bør fremme anvendelsen af bedst tilgængelige
teknologi. dette kan fx ske ved anvendelse af
foder, der minimerer foderspild samt begrænse anvendelsen
af hjælpestoffer, herunder medicin.
4.2.8
Beskyttelse mod støj
- Herunder støjende anlæg
som skyde- og motorBaner
delMål
Målet er at sikre, at der ikke udlægges yderligere støjfølsomme
arealer indenfor støjkonsekvenszonen for
støjende anlæg som infrastrukturanlæg, skydebaner,
motorbaner og lignende anlæg.
fakta
støjgener reguleres gennem en række lovgivninger
og vejledninger, der ofte relaterer sig til de enkelte
anlægstyper. det gælder fx vejledningen om støj fra
virksomheder, skydebaner og motorbaner.
retningslinjer
1. arealanvendelsen for de enkelte områder af kommunen
skal fastlægges på en sådan måde, at gener
fra støj forebygges bedst muligt. forebyggelse af
støjgener omhandler støj fra veje, jernbaner, flyvepladser,
skydebaner, motorsportsbaner og andre
støjkilder såsom vindmøller og virksomheder.
2. i forbindelse med lokalplanlægning og landzonetilladelser
må der ikke udlægges arealer til støjfølsom
anvendelse (fx rekreative områder, boligområder,
plejehjem, vuggestuer og sygehuse) i nærheden af
støjende aktiviteter eller områder med planlagte
støjende aktiviteter såsom skydebaner, vindmølleparker,
støjende virksomheder, trafikårer, flyvepladser,
motorbaner, før det er undersøgt, om der
er miljø- herunder støjmæssige gener forbundet
hermed.
3. Ændring af aktiviteter, etablering af nye eller flytning
af eksisterende flyvepladser, skydebaner, motorbaner
og øvrige støjende aktiviteter kan kun ske
i/til områder, hvor kommunen vurderer, at det ikke
vil medføre gener for natur, kultur og andre støjfølsomme
arealer. forudsætningen er, at anlæggets
nye støjkonsekvenszone er dokumenteret.
redegørelse
nedenfor redegøres for skydebaner og motorbaner,
mens der for andre anlægstyper, herunder vindmøller,
jernbaner mv. findes retningslinjer i andre afsnit i
kommuneplanen.
kommunen har ikke udpeget arealer, hvor eventuelle
nye større udendørs støjende aktiviteter som skydebaner
eller motorbaner kan søge om anlæggelse, da
de eksisterende baner dækker behovet i guldborgsund
kommune.
skydebaner
af kort 4.2.8.1 fremgår de miljøgodkendte eksisterende
skydebaner, som kommunen er tilsynsmyndighed
for. der er lokalplanlagt en ny skydebane i landzone
øst for eskilstrup.
for skydebaner gælder Miljøstyrelsens vejledninger
”skydebaner” og ”beregning og måling af støj fra skydebaner”.
normalt vil støjkonsekvensområdet fremgå
af skydebanernes miljøgodkendelse eller ansøgningsmateriale.
støjkonsekvensområdet er som udgangspunkt en
afstand på 1.000 meter fra en skydebane, men også
større afstande på op til 2.000 meter kan komme på
tale afhængig af skydebanetype (fx salonriffel, flugtskydning
og riffel) og støjdæmpningsmuligheder.
i forbindelse med lokalplaner for støjfølsom anvendelse
inden for støjkonsekvenszonen for eksisterede
skydebaner, skal det ved undersøgelser godtgøres, at
der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed.
forsvarets skydebaner
forsvaret har nedlagt de to eneste skydebaner, som
forsvaret havde i kommunen. skydebanerne blev
benyttet til skarpskydningsøvelser med håndvåben.
de to baner lå ved vester kippinge og næsgård. begge
nedlagte baner forventes at være fjernet og ryddet
inden 2015.
Motorbaner
I Guldborgsund Kommune findes fire motorbaner. For

motorbaner gælder Miljøstyrelsens ”vejledning om
støj fra motorbaner” samt standardvilkårene i Miljøstyrelsens
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
ved lokalplanlægning til støjfølsom anvendelse skal
det godtgøres, at der ikke er miljømæssige problemer
forbundet hermed. som udgangspunkt gælder dette
ved planlægning i en afstand på op til 500 meter fra
motorbaner.
kort 4.2.8.1: skyde- og Motorbaner.
4.2.9
Biogas
delMål
udnyttelsen af gylle til biogas skal fremmes således,
at statens mål om, at 50 % af husdyrgødningen i
danmark kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af
biogas, kan nås.
der skal sikres sammenhæng mellem husdyrproduktioner
og placeringen af biogasanlæg.
udnyttelsen af biogas skal bidrage til at nå målene i
kommunens klimaplan.
fakta
i kommunen er der placeret et biogasanlæg, som kan
behandle ca. 60.000 tons gylle/år samt 20.000 tons
anden biomasse/år. anlægget ligger ved kettinge og
forsyner byen med fjernvarme samt producerer el.
retningslinjer
1. større biogasanlæg skal søges placeret indenfor
”Jordbrugsområder” og ”Jordbrugsområder med
særlige naturværdier” efter gældende retningslinjer
for disse områder. områderne er vist på kort
4.6.1.1 og på hovedstrukturkortet.
2. nye biogasanlæg skal placeres, så der ikke sker
en væsentlig lugtpåvirkning af boliger og som
udgangspunkt mindst 500 m fra boliger, der ikke
bebos af ejeren af biogasanlægget.
redegørelse
husdyrbrugene er de primære leverandører af husdyrgødning
til produktionen af biogas. for at skabe
sammenhæng mellem producent og aftager skal større
biogasanlæg søges placeret i områder, hvor husdyrproduktionen
er stor.
placeringen af fælles biogasanlæg i erhvervsområder
er blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af
kommuneplanen. virksomheder har forskellige påvirkninger
på det omkringliggende miljø. i Miljøministeriets
”håndbog om Miljø og planlægning” er fælles biogasanlæg
klassificeret som klasse 7 grundet påvirkninger
af omgivelserne med støj og lugt.
i de eksisterende erhvervsområder i guldborgsund
kommune er det ikke muligt at placere virksomheder
af denne klasse, og der er ikke ved kommuneplanarbejdet
foretaget specifikke arealudlæg til denne type
virksomheder.
ved den konkrete lokalisering af fælles biogasanlæg
skal der tages følgende hovedhensyn:
• beliggenheden i forhold til husdyrgrundlaget og
produktionen af gylle.
• natur- og landskabsfredninger samt beskyttede
naturområder og landskaber.
• kulturmiljøer og fredede fortidsminder.
• vej- og tilkørselsforhold.
• nabohensyn.
biogasanlæg udsender lugt, selvom processerne forløber
i lukkede systemer, og afkastluften behandles
i lugtfiltre. Derfor er det vigtigt, at naboer til biogasanlæg
ikke generes med lugt. Jo længere væk fra et
biogasanlæg boliger ligger, jo mindre risiko vil der
være for, at boligerne generes med lugt, da spredningen
af lugt fra biogasanlæg bliver større og fortyndes
med afstanden. derfor har kommunen valgt en afstand
på minimum 500 meter som udgangspunkt, hvilket
også fremgår af Miljøministeriets ”håndbog om Miljø
og planlægning” samt anbefales af naturstyrelsen.
en landmand, som ejer et biogasanlæg, kan dog godt
have sin bolig tættere på. dog skal boliger, han udlejer
til andre også være mindst 500 m væk fra biogasanlægget.
103

fotograf: ebbe horneMann huus
”hestetur i hannovskoven.”
104

4.3
mIljø
4.3.1
vandløB, søer og kystvande
delMål
guldborgsund kommunes vandområder - vandløb,
søer og kystvande skal rumme et naturligt og alsidigt
plante- og dyreliv.
fakta
Miljømål for vandløb, søer og kystvande er fastlagt
i de statslige vandplaner for smålandsfarvandet og
østersøen (hovedvandoplandene 2.5 og 2.6). planloven
angiver, at kommuneplanen ikke må stride mod
statens vandplaner.
de statslige vandplaner er p.t. ugyldige men forventes
vedtaget i løbet af 2013 efter en ny høringsperiode.
indtil vedtagelsen af de statslige vandplaner gælder
retningslinjerne i regionplanerne for anvendelsen af
vandløb, søer og kystvande. for guldborgsund kommune
gælder således retningslinjerne fastsat i storstrøms
amts regionplan 2005-2017 på dette område.
regionplanretningslinjerne bortfalder ved ikrafttrædelse
af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
vandplanerne vedtages i henhold til lov miljømål, der
er udmøntet af eu’s vandrammedirektiv.
redegørelse
kommuneplanen skal i henhold til planloven indeholde
retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande. statens vandplanerne indeholder bindende
miljømål for vandområderne.
anvendelse af vandløb, søer og kystvande må ikke
være til hinder for, at vandplanens miljømål kan opfyldes.
I henhold til vandplanerne skal alt overfladevand
senest den 22. december 2015 have opnået en ”god
tilstand”. Ved god tilstand for overfladevand forstås
den tilstand, der er defineret ud fra de kvalitetsparametre,
der er angivet i vandplanerne.
tilsynet med tilstanden af miljøet, herunder overvågning
af vandløb, søer og kystvande, varetages af
staten, hvilket fremgår af miljøbeskyttelsesloven.
de i vandplanen fastsatte miljømål og retningslinjer er
bindende for kommunens administration af udledningstilladelser,
vandløbsregulativer mv. og for kommunens
spildevandsplanlægning.
handleplaner
efter miljømålsloven skal kommunen senest ét år efter
offentliggørelse af statens vandplaner vedtage en
handleplan. handleplanen skal nærmere redegøre for,
hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive
realiseret inden for kommunens geografiske område.
de nærmere krav til indholdet af de kommunale handleplaner
fremgår af bekendtgørelser samt paradigma
fra kl.
4.3.2
Badevand
delMål
hvor der er badevandsinteresser, skal der være en god
badevandskvalitet.
fakta
i guldborgsund kommune er der udpeget 20 badevandsstationer,
hvor badevandet bliver kontrolleret hele
sommeren for at sikre, at badegæster ikke kommer til
at bade i forurenet vand. kontrollen udføres efter reglerne
i bekendtgørelse om badevand og badeområder.
105

106
de statslige vandplaner, nævnt nedenfor, er pt. ugyldige
men forventes vedtaget i løbet af 2013 efter en
ny høringsperiode. indtil vedtagelsen af de statslige
vandplaner gælder retningslinjerne i regionplanerne
for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. for
guldborgsund kommune gælder således retningslinjerne
fastsat i storstrøms amts regionplan 2005-2017
på dette område. regionplanretningslinjerne bortfalder
ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
kort 4.3.2.1: badevandsstationer.
redegørelse
i guldborgsund kommune er der generelt god badevandskvalitet.
særligt på falsters østkyst ved Marielyst
er der en unik badestrand. kyststrækningen fra
gedser til ulslev er friholdt for spildevandsudløb.
ved stubbekøbing og nysted er der også badestrande.
generelt er der væsentlige rekreative interesser ved
kommunens kystvande, idet der udover badning fra
land er mange aktiviteter som fx roning, surfing, sejlads
og lystfiskeri. Guldborgsund Kommune er derfor

interesseret i at sikre en tilfredsstilende badevandskvalitet
i kommunens kystvande.
på de 20 badevandsstationer fordelt i kommunen
undersøges badevandet ca. hver 14. dag i perioden 1.
maj til 1. september. på badestedet måles bl.a. sigtedybden
altså vandets klarhed. sigtedybden skal være
mindst én meter. en lille sigtedybde kan være tegn på
for store mængder alger, eller at vandet er forurenet
af spildevand eller andre typer forurening. derudover
udtages prøver til laboratorieundersøgelse for bl.a.
indhold af bakterier.
lokalt kan badevandskvaliteten være påvirket af spildevandsudledninger.
det kan særligt være i forbindelse
med udløb fra vandløb, som tilledes mekanisk renset
spildevand. ved fælleskloakerede oplande, typisk i de
ældre byområder, forekommer der aflastninger fra de
regnbetingede udløb under nedbørshændelser. her
udledes der opspædet spildevand, der forårsager utilfredsstillende
badevandskvalitet.
gældende bekendtgørelse om badevand og badeområder
har indarbejdet reglerne i eu’s badevandsdirektiv.
ifølge bekendtgørelsen skal byrådet sikre, at alt
badevand senest ved udgangen af badesæsonen 2015
mindst er ”tilfredsstillende”.
i statens vandplaner er der ligeledes krav til badevandskvaliteten
(vandplanernes retningslinje 45 og
46).
kommunen er forpligtet til at vurdere konkrete indsatser,
der skal sikre tilfredsstillende badevandskvalitet i
spildevandsplanen og kommunens handleplan.
oplysninger om kommunens badestrande, herunder
badevandsprofiler og badevandskvaliteten findes på
kommunens hjemmeside.
4.3.3
spildevand
delMål
Udledning af spildevand, herunder regn- og overfladevand
skal ske på en sådan måde, at det ikke medfører
uacceptable miljøforringelser eller helbredsrisici for
mennesker og dyr.
fakta
godkendelse og tilladelse til bortskaffelse af spildevand
gives i henhold til miljøbeskyttelsesloven og
bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. spildevandsplanen
udarbejdes også i henhold til miljøbeskyttelseslov
og spildevandsbekendtgørelse.
staten fører tilsyn med de kommunale spildevands-
udledninger, og kommunen fører tilsyn med de øvrige
spildevandsudledninger, jf. miljøbeskyttelsesloven.
staten er myndighed vedr. fastsættelse af miljøkvalitetskrav.
de statslige vandplaner, nævnt nedenfor, er pt. ugyldige
men forventes vedtaget i løbet af 2013 efter en
ny høringsperiode. indtil vedtagelsen af de statslige
vandplaner gælder retningslinjerne i regionplanerne
for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. for
guldborgsund kommune gælder således retningslinjerne
fastsat i storstrøms amts regionplan 2005-2017
på dette område. regionplanretningslinjerne bortfalder
ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
retningslinjer
1. bortskaffelse af spildevand, herunder regn- og
overfladevand skal ske i overensstemmelse med
gældende spildevandsplan.
2. Spildevand – herunder regn- og overfladevand, der
udledes til vandløb, søer og kystvande skal renses
så godt, at vandløbets miljømål og miljømålene for
eventuelle vandløb, søer og kystvande, der ligger
nedstrøms spildevandsudledningen, kan opfyldes.
ved udledning til vandløb, herunder især af tag-
og overfladevand, skal det yderligere sikres, at
vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke
overskrides.
3. Spildevand – herunder regn- og overfladevand, der
er tilsluttet offentlig kloak, må ikke give anledning
til gener, driftsforstyrrelser eller øvrige uacceptable
påvirkninger af spildevandsanlægget.
4. udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske
forhold i vandområderne.
5. nedsivning af spildevand bør ske udenfor områder
med særlige drikkevandsinteresser.
redegørelse
der er i guldborgsund kommune 25 kommunale renseanlæg,
ca. 250 regnbetingede udledninger og 12
private spildevandsudledninger. herudover er der ca.
3.400 ejendomme i kommunen udenfor kloakopland,
der ikke er kloakeret eller har etableret egen renseløsning.
de større renseanlæg er udbygget til at opfylde gældende
krav. det skønnes, at 2.500 ejendomme ligger
i forureningsfølsomme områder, hvor der skal ske en
107

108
forbedring af spildevandsrensningen.
gældende spildevandsplan for guldborgsund kommune
omfatter perioden 2012-2020. revideret spildevandplan
2014 forventes vedtaget i 2013. den reviderede spildevandsplan
skal indeholde indsatser i overensstemmelse
med statens vandplaner.
ved administration af spildevandsområdet er kommunen
forpligtet til at stille krav til spildevandsudledninger,
således at miljøtilstanden i vandløb, søer og
kystvande ikke forringes. de vandområder, der ikke
opfylder kravene til miljømålene i statens vandplaner,
kan få stillet skærpede krav til spildevandsudledningen.
kort 4.3.3.1:
placering af koMMunale renseanlÆg.
4.3.4
grundvand
delMål
Målet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for grundvandet
på en samfundsmæssig forsvarlig måde.
fakta
retningslinjerne for udnyttelsen af grundvandsressourcer
og grundvandsbeskyttelser er fastsat i statens
vandplaner. staten udpeger drikkevandsforekomster
og foretager kortlægningen af grundvandsressourcen.
kommunen udarbejder på baggrund af denne kortlæg-
ning indsatsplaner. området administreres hovedsagelig
efter vandforsyningsloven.
de statslige vandplaner er pt. ugyldige men forventes
vedtaget i løbet af 2013 efter en ny høringsperiode.
indtil vedtagelsen af de statslige vandplaner gælder
retningslinjerne i regionplanerne for anvendelsen af
vandløb, søer og kystvande. for guldborgsund kommune
gælder således retningslinjerne fastsat i storstrøms
amts regionplan 2005-2017 på dette område.
regionplanretningslinjerne bortfalder ved ikrafttrædelse
af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
retningslinjer
for grundvandsBeskyttelse
retningslinjer for grundvandsbeskyttelse er meddelt i
statens vandplaner, retningslinjerne 40 og 41:
1. ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede
kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer
samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter
og virksomheder, der kan indebære en risiko for
forurening af grundvandet, herunder deponering
af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse
af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer
i områder med særlige drikkevandsinteresser
samt indenfor indvindingsoplande
til almene vandforsyninger.
særligt grundvandstruende aktiviteter må som
udgangspunkt ikke placeres inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande
til almene vandforsyninger med krav om
drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. som
særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx
etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder,
hvor der forekommer oplag af eller anvendelse
af mobile forureningskomponenter, herunder
organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.
2. områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg
af arealer til byudvikling.
der kan dog udlægges arealer til byudvikling,
hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative
placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en
væsentlig risiko for forurening af grundvandet. ved
byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for disse skal det af kommune- og
lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne
beskyttes.

edegørelse
i statens vandplaner udpeges områder med drikkevandsinteresser
efter følgende 3 kategorier:
1. områder med særlige drikkevandsinteresser (osd).
2. områder med drikkevandsinteresser (od).
3. øvrige områder (tidligere kaldt områder med begrænsede
drikkevandsinteresser (obd).
staten reviderer drikkevandsområderne i takt med
ny viden i forbindelse med statens grundvandskortlægning.
når denne kortlægning er gennemført, skal
kommunen udarbejde indsatsplaner. til dette arbejde
har kommunen nedsat et koordinationsforum i form af
et grundvandsråd.
4.3.5
vandindvinding og vandforsyning
delMål
Målet er at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcen
samt, at borgere og erhvervsliv har adgang til
nok og godt drikkevand.
fakta
kommunen administrerer området efter vandforsyningsloven.
kommunen meddeler tilladelse til indvinding
af grundvand og overfladevand samt godkender
og fører tilsyn med vandindvindingsanlæg og vandværker.
vandforsyningsplanen udarbejdes i henhold til
vandforsyningsloven.
de statslige vandplaner, som er nævnt nedenfor, er pt.
ugyldige men forventes vedtaget i løbet af 2013 efter
en ny høringsperiode. indtil vedtagelsen af de statslige
vandplaner gælder retningslinjerne i regionplanerne
for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. for
guldborgsund kommune gælder således retningslinjerne
fastsat i storstrøms amts regionplan 2005-2017
på dette område. regionplanretningslinjerne bortfalder
ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner.
de statslige vandplaner kan ses på naturstyrelsens
hjemmeside: www.nst.dk. de tilhørende kort kan ses
på Miljøgis (følg link på naturstyrelsens hjemmeside).
retningslinjer for vandindvinding
1. vandindvindings- og vandforsyningsanlæg skal
etableres og drives i overensstemmelse med gældende
vandforsyningsplan.
2. anvendelse af grundvand må ikke være til hinder
for, at statens vandplaners miljømål kan opfyldes.
3. anvendelsen af vandressourcen skal ske efter følgende
prioritering:
1. prioritet: indvinding af grundvand til lokalbefolkningens
drikkevand, husholdning, skoler og
institutioner. ved eksport af vand over større
afstande, skal ressourcen og bæredygtigheden
nøje vurderes.
2. prioritet: indvinding af grundvand fra vandværkerne
til øvrig forsyning, herunder sommer- og
fritidshuse, kolonihaver, camping, hoteller, almindeligt
landbrug og øvrigt industri.
3. prioritet: indvinding af grundvand til vandforbrugende
industri, råstofindvinding, varmepumper,
markvanding, gartneri og lignende.
4. for vandløb og søer gælder, at indvinding af overfladevand
kun tillades til særlige formål og kun
såfremt, det kan godtgøres, at indvindingen ikke
hindrer opfyldelsen af vandløbsmålsætningen eller
miljømålene.
redegørelse
ved placering af grundvandsboringer skal der tages
hensyn til følgende:
• grundvandet er af en mængde og kvalitet, som
passer til det ønskede formål, således at avanceret
vandbehandling kun anvendes i ganske særligt
tilfælde, hvor det ikke kan undgås.
ved placering af drikkevandsboringer placeres disse
fortrinsvis i områder med særlige drikkevandsinteresser.
der vil kun i meget specielle tilfælde blive
meddelt tilladelse til nye drikkevandsboringer til
almen vandforsyning i områder med begrænsede
drikkevandsinteresser. hvis dette sker, bør der efterfølgende
ske en omklassificering af området.
• i vådområder, herunder vandløb og søer, som er
påvirkelige overfor grundvandsindvindingen, tages
så vidt det er muligt hensyn til, at minimumsvandføringen
kan opretholdes. i konkrete tilfælde vurderes
påvirkningen.
• ved indvinding af vand efter prioritet 2 og især prioritet
3 skal der tages nøje højde for, om ressourcen
er tilstrækkelig til at dække behovet til prioritet 1.
anlæg til prioritet 3 kan som hovedregel kun meddeles
uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.
i tilfælde af, at der er en rigelig ressource til rådighed,
kan tilladelser meddeles i områder med særlige
drikkevands-interesser.
Retningslinjerne for indvinding af overfladevand skal
sikre, at indvindingen ikke påvirker overfladevandsområdet
negativt, således at områderne ikke kan opfylde
målsætninger/miljømål. det betyder, at indvinding fra
vandløb overvejende kun tillades fra nedre afsnit af
pumpekanaler, afløbskanaler med afløb til kystvande og
nedre afsnit af vandløb, hvor vandspejlsforholdene er
afhængige af kystvandstanden.
109

110
fotograf: bodil haugaard
”svanepar Med 4 unger på guldborgsund.”

For søer gælder, at indvinding af overfladevand generelt
kun tillades til vanding af specialafgrøder eller
andre specielle vandkrævende aktiviteter. vandindvindingen
kan ske fra søer, hvor vandspejlsforholdene i
vidt omfang er afhængige af kystvandstand.
andre steder skal det godtgøres, at indvindingen ikke
væsentligt påvirker størrelsen af naturlige vandstandsvariationer,
mindste sommervandstand, iltbalance
samt eventuelle krav til afløbets kvalitet og vandføring.
retningslinjer for vandforsyning
5. vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand,
der efter den simplest mulige og miljømæssigt
mest skånsomme behandling, udpumpes til
forbrugerne.
6. ved fordelingen af den grundvandsressource, som
er til rådighed for indvinding i områder med varierende
grundvandskvalitet, bør grundvandsressourcer
uden væsentlige kvalitetsproblemer reserveres
til drikkevandsforsyning.
7. for at sikre det ferske grundvand mod saltvandsforurening
må overudnyttelse af grundvandsressourcen
ikke forekomme.
8. vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet,
skal i videst muligt omfang dækkes ved
indvinding af vand, der er uegnet til drikkevand,
fx fra byområder og andre forureningsbelastede
lokaliteter.
9. ved overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand
for stoffer, som ikke kan fjernes ved normal vandteknisk
behandling, skal problemerne søges løst
ved etablering af ny boring. hvis det ikke er muligt,
skal kvalitetsproblemet enten løses ved opblanding
af drikkevand fra et andet vandværk eller ved, at
forsyningen overtages af et andet vandværk. kun i
særlige tilfælde kan der ske avanceret vandbehandling.
10. ved placering og indretning af vandværker skal der
tages de fornødne hensyn til omgivelserne for at
undgå gener fra afblæsningsanlæg og skyllevandsudledning.
11. ved tildeling af indvindingstilladelser kan der stilles
særlige krav med hensyn til placering af indvindingen
som følge af forureningsforhold og problematisk
grundvandskvalitet.
12. der skal udvises særlig forsigtighed ved placering
af boringer i nærheden af lokaliteter med grundvandstruende
forurening. det anbefales her, at
boringer ikke placeres nærmere end 500 m grundvandsmæssigt
nedstrøms disse lokaliteter.
redegørelse
vandforsyningen reguleres efter kommunens vandforsyningsplan.
vandforsyningsplanens formål er at sikre, at borgerne
i guldborgsund kommune har adgang til nok og godt
drikkevand. planen synliggør kommunens målsætninger
og retningslinjer for vandforsyning og skaber et
ensartet grundlag for administration og forvaltning af
vandforsyningsområdet. kommunens administration af
vandforsyningen skal primært sikre:
• at borgerne i guldborgsund kommune har adgang
til nok og godt drikkevand.
• at strukturen med en decentral vandforsyning og
vandindvinding bevares.
• at de almene vandværker er i en tilstand, så de
som minimum kan leve op til lovens krav til rent
drikkevand.
• at de ikke-almene vandværker og enkeltindvindere
som minimum lever op til lovens krav til rent drikkevand.
vandforsyningsstruktur
vandindvindingen til drikkevand og husholdning leveres
hovedsageligt af kommunens decentrale private
og offentlige vandværker. husstande, som har egen
forsyning af vand til drikkevand og husholdning, kan
fortsætte denne indvinding, såfremt vandkvaliteten er
tilfredsstillende.
forbrugere med særligt stort vandforbrug fx industri,
dyrehold, mark- og gartnerivanding kan have deres
egen grundvandsindvinding og vandbehandling. kommunen
vurderer i den enkelte sag bæredygtigheden i
egen indvinding frem for forsyning fra det forsyningspligtige
vandværk.
4.3.6
råstof
delMål
guldborgsund kommunes administration af råstofressourcerne
skal sikre:
• at udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet
vurdering, så samfunds-, natur-, og miljømæssige
hensyn tilgodeses herunder hensynet til de geologiske
interesseområder.
• at erhvervslivets behov for råstoffer, både hvad
angår mængde og kvalitet imødekommes.
• at udnyttelsen af råstofferne og anvendelsen af
graveområderne herunder andre aktiviteter sker
under hensyntagen til naboerne.
• at renere teknologi og energihensyn i udnyttelsen
af råstofressourcerne fremmes.
fakta
råstofområder inddeles i graveområder, hvor råstofindvinding
primært skal foregå, og i interesseområder,
111

112
som er områder, der er udlagt som reservation for
senere råstofudnyttelse.
råstofkortlægning på landjorden foretages af regionerne,
som udpeger graveområder og interesseområder.
Tilladelse til råstofindvinding meddeles af kommunen.
Råstofindvinding på landjorden bliver reguleret af Råstofloven,
der giver Byrådet og Regionsrådet mulighed
for at regulere eller hindre en indvinding eller gennem
særlige vilkår at begrænse eventuelle skadevirkninger.
retningslinjer
1. retningslinjer og udpegninger for graveområder og
interesseområder kan ses i gældende råstofplan for
region sjælland.
2. Råstofindvinding skal som hovedregel ske inden for
de udlagte graveområder.
3. indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden
væsentligt.
4. når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten på det
pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre
hensyn til andre interesser taler afgørende imod
det.
5. de udlagte graveområder må ikke overgå til anden
arealanvendelse, medmindre de pågældende
forekomster er udnyttede, eller det påvises ved
kvalitetsundersøgelser, at forekomsterne på grund
af materialernes karakter er uden interesse for
erhvervsmæssig udnyttelse.
6. af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal
færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller
ekstensiv skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.
hvor der graves under grundvand, skal der
efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse.
efterbehandlingen skal samtidig søge at fremme en
større artsrigdom.
redegørelse
der er forskellige bindinger på et område, som er
reserveret til indvinding af råstoffer. gravetilladelser
giver ejeren af et område ret til at indvinde råstofferne
på vilkår, som bliver fastsat af kommunen. alle arealer
med eksisterende gravetilladelser er indeholdt i de
udlagte graveområder.
til enhver tilladelse til at grave råstof hører principielt
en grave- og efterbehandlingsplan. en graveplan
beskriver etape for etape, hvordan gravningen skal
foregå, og hvordan pladsen bliver indrettet med oplag
og maskinpark. formålet er dels at sikre en optimal og
hensigtsmæssig udnyttelse af forekomsten og dels at
sikre, at landskabet samt naboer og andre i området
bliver berørt mindst muligt. det er muligt at justere
graveplanen i den periode, der er givet tilladelse, hvis
der er vægtige argumenter herfor.
kommunen har oprettet følgegrupper for to af gravene:
pederseje grusgrav og bjørup grusgrav. grupperne
bliver nedsat med repræsentanter fra direkte
berørte parter, især naboer og virksomhed. formålet
er, at grupperne kan drøfte eventuelle opståede problemstillinger,
og som gravningen skrider frem, kan de
påvirke den endelige udformning af efterbehandlingen.
endelig kan de være med til at justere anvendelsen af
området i den periode, der bliver indvundet råstoffer.
efterbehandlingen af råstofområder skal ske til rekreative
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller
ekstensiv skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.
i mange nye gravetilladelser bliver der tinglyst forbud
om fremtidig sprøjtning og gødskning på tidligere
graveområder. hvis der bliver gravet under grundvand,
skal området altid efterbehandles til natur eller rekreativ
anvendelse.
kommunen ønsker at fremme adgangen til efterbehandlede
arealer ved at etablere stisystemer, hvortil
der er adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
for at sikre adgang og en alsidig anvendelse
af de efterbehandlede arealer købte daværende nørre
alslev kommune en stor del af nørre vedby grusgrav
i 2005. der er lavet en dispositionsplan, og guldborgsund
kommune har nedsat et koordinationsråd bestående
af brugere m.fl.
det er ikke tilladt at tilføre jord eller lignende til nuværende
og tidligere råstofgrave. i enkelte tilfælde gives
der dispensation, hvis det kan ske uden risiko for en
forurening af grundvandet, og hvis det ikke modvirker
formålet med efterbehandlingen. der er p.t. ingen
grusgrave i guldborgsund kommune, der har tilladelse
til at modtage jord udefra til efterbehandling. dispensation
behandles af regionsrådet.
4.3.7
jord
delMål
borgernes sundhed og miljøet må ikke trues af jord
eller grundvandsforurening.
fakta
det kommunale arbejde inden for jordforureningsområdet
tager udgangspunkt i forskellige love og bekendtgørelser
samt vejledninger og udgøres primært
af bekendtgørelse af lov om forurenet jord (jordforureningsloven)
samt bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse
(miljøbeskyttelsesloven).

etningslinjer for forurenet jord
1. forurenet jord må ikke uden tilladelse lægges på
uforurenet jord eksempelvis på landbrugsarealer.
2. Jord fra områdeklassificerede ejendomme samt
ejendomme, der er lettere forurenet, må ikke
fjernes fra ejendommen uden anmeldelse til kommunen,
medmindre den samlede jordmængde er
under 1 m 3 og afleveres på en af kommunens genbrugspladser.
3. før et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution,
offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus
skal det sikres, at den øverste halve meter
jord er ren, eller at der er etableret varig, fast
belægning.
4. kommunen rådgiver om ophold og beboelse på lettere
forurenet jord.
5. institutioner og boliger skal sikres mod opstigende
dampe på forurenede ejendomme.
6. bygge- og anlægsarbejder på et kendt, forurenet
areal (kortlagt efter jordforureningsloven) kræver
tilladelse med vilkår.
7. bygge- og anlægsopgaver skal standses straks ved
fund af ukendt forurening og kommunen underrettes.
redegørelse
Guldborgsund Kommune varetager de fleste borger- og
virksomhedsrelaterede opgaver inden for jordforureningsområdet.
kommunen skal medvirke til at hindre
en spredning af forurenet jord og forurening af grundvandsressourcerne.
sagsbehandlingen vil ske i dialog
med region sjælland, som er myndighed for kortlægning
af jordforurening.
Kommunen kan revidere de områdeklassificerede
arealer, hvilket eventuelt kan betyde inddragelse eller
udtagning af arealer. Ændring af områdeklassificerede
arealer sker ved udarbejdelse af et regulativ og
vil være baseret på viden om forureningstilstanden i
området.
kommunen er myndighed ved udstedelse af tilladelser
for genanvendelse af jord ved bygge- og anlægsopgaver,
herunder anvendelse af affaldsforbrændingsslagger
eller kulslagger. i forbindelse med diverse større
gravearbejder i kommunen opstår ofte et behov for
nyttiggørelse (genanvendelse) af uforurenet eller lettere
forurenet overskudsjord. overskudsjorden kommer
fra både private og kommunale projekter, som eksempelvis
større byggeprojekter, ledningsarbejder til
fjernvarme og kloak eller opgravet vejjord/rabatjord.
oftest mangler der konkrete projekter til genanvendel-
fotograf: linda larsen
”June hJÆlper oldefar Med at heJse flaget på
shelterpladsen i nørre vedby grusgrav.”
113

114
se af overskudsjord. det vil altid være en betingelse,
at lettere forurenet jord dækkes af minimum 0,5 meter
ren jord eller af fast belægning. derved sikres mod
risiko for kontakt med den forurenede jord. i områder
med særlige drikkevandsinteresser vil en nyttiggørelse
af overskudsjord være behæftet med særlige krav til
sikring mod nedsivning til grundvandet.
for at undgå spredning af eventuelt forurenet jord er
der pligt til at anmelde alle flytninger af jord, der er
forurenet, jord fra kortlagte grunde, offentlige vejarealer,
ejendomme, der er omfattet af områdeklassificering
samt jord fra godkendte modtageranlæg.
retningslinjer for uforurenet jord
8. Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der
ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet,
og hvis jorden er ren. det kan dog kræve en landzonetilladelse
efter planloven, som skal indhentes
forinden.
9. der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske
oprindelige, geomorfologiske landskabstræk,
eller som væsentligt kan forringe områdernes landskabs-,
natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden
af planter og dyr, deres levesteder og
spredningsmuligheder.
10. Jord – i mængder, der kræver landzonetilladelse –
må som udgangspunkt ikke udlægges på lavbundsarealer,
i vådområder, i økologiske forbindelser,
indenfor natura 2000-områder samt på områder,
som er omfattet af naturbeskyttelse.
redegørelse
Der er flere problemstillinger omkring manglende placeringsmuligheder
af ren overskudsjord.
i første omgang vil det blive et problem for større
bygherrer, entreprenører og vognmænd, men det vil
på længere sigt også være et samfundsproblem og et
problem for landskabet og naturen.
opfyldning med jord i lavninger i et naturligt, kuperet
terræn udjævner terrænforskellene og slører de landskabsformer,
der fortæller om landskabets oprindelse
og geologiske historie. det mindsker variationen i
landskabet.
opfyldning af våde lavninger, engarealer, vandhuller,
mergelgrave og små søer er uheldig, fordi det forringer
forholdene for dyr og planter. oftest er disse arealer
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvorfor opfyldning
forudsætter dispensation.
anvendes overskudsjord til støj- og jordvolde kan det
ved en uhensigtsmæssigt placering være med til at
hindre udsigten over landskabet.
udlægning af jord i landzone kræver landzonetilladelse,
hvis der sker en ændret anvendelse af det
pågældende areal, eller hvis udlægningen af jorden vil
medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø,
herunder landskabet. for at undgå, at oprindelige
geomorfologiske landskabstræk udviskes, bør det nøje
vurderes, om jordudlægning bør landzonebehandles
for at undgå utilsigtede ændringer i landskabet.
større mængder jord kan anbringes som jordskulpturer
i bymæssige områder, som støjvolde langs større
veje eller som afdækningsjord på lossepladser. ren
overskudsjord kan også anvendes til kælkebakker ved
boligområder eller til andre rekreative faciliteter. dette
vil som udgangspunkt kræve lokalplanlægning.

fotograf: Mette heide
”Min datter ved stranden. det er livet at sidde i en kÆMpe sandkasse...”
115

116
4.4
frITID oG
TurISme
4.4.1
sommerHusområder
delMål
vi vil fremme og videreudvikle rammerne for turist- og
oplevelsesøkonomien i guldborgsund kommune.
fakta
der kan, jf. planloven, ikke udlægges nye sommerhusområder
inden for kystnærhedszonen, og eksisterende
sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
der er ca. 8.000 sommerhuse i guldborgsund kommune,
hvoraf hovedparten ligger i sommerhusområdet
Marielyst. sommerhusområderne er hovedsageligt
udlagt og udbygget i 60’erne og 70’erne, men er
siden 2005 løbende blevet suppleret med arealer ved
Marielyst, nysted, stubbekøbing og senest i 2010 ved
gedesby, så der siden 2005 er givet plads til i alt 1.169
nye sommerhuse.
retningslinjer
1. eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til
sommerhus-bebyggelse og fremgår af kort 4.4.1.1.
2. ved udlæg af nye områder skal det gennem lokalplanlægningen
sikres, at områderne ikke bliver tæt
bebyggede men holdes åbne, med større fællesarealer
o.l. friarealer skal derfor minimum udgøre
30 % (beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier
og andre fællesarealer).
3. på ubebyggede arealer inden for de eksisterende
sommerhusområder kan der gennem lokalplanlægning
tillades opført feriecentre/feriehoteller.
4. ved etablering af nye feriecentre i sommerhusom-
råder skal offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder
ved kystområderne sikres.
redegørelse
der vil i planperioden løbende blive arbejdet med at
udvikle de eksisterende sommerhusområder, hvor der
er mulighed og behov for dette. samlet set er der i
dag en rummelighed på ca. 8.750 sommerhusgrunde i
kommunen, hvoraf ca. 750 er ubebyggede.
de seneste udlagte områder i gedesby og elkenøre
nord er endnu ikke lokalplanlagt. området rummer
mulighed for at etablere 175 sommerhuse. området
vil blive udviklet, når behovet for sommerhusgrunde
opstår.
kort 4.4.1.1: soMMerhusoMråder.

der er for Marielyst blevet udarbejdet en helhedsplan.
helhedsplanen fokuserer på at bevare, udvikle og
styrke kvaliteter i området og arbejder blandt andet
med udviklingen af Marielyst strandvej. Med en udvikling
af netop Marielyst strandvej er det hensigten at
skabe en katalysator for området, der skal drive den
videre udvikling af Marielyst. Med udgangspunkt i helhedsplanen
er det hensigten, at der udarbejdes mere
konkrete lokalplaner, der kan sikre det videre arbejde
med helhedsplanens tanker og sikre muligheden for at
realisere dem.
Uden for de udlagte sommerhusområder er der flere
sommerhusbebyggelser i landzone, dels langs kysten
nord for sommerhusområdet Marielyst og dels umiddelbart
nord for gedser. disse områder er ikke formelle
sommerhusområder og kan i forhold til den nuværende
lovgivning ikke blive til sommerhusområder. guldborgsund
kommune har til hensigt at lokalplanlægge for
disse områder, så udbygningsmulighederne i områderne
kan afklares. områderne er derfor medtaget i
kommuneplanens rammedel som fritidsboligområder i
landzone.
4.4.2
udviklingsmuligHeder i
overnatnings- og turisme faCiliteter
delMål
til understøttelse af kommunens turistpolitiske mål er
alle tidligere udlæg fastholdt samt udlagt nye muligheder,
som skønnes at kunne fremme kommunens
turismeprofil.
redegørelse
fastholdte muligheder:
udvidelse af overnatnings- og servicebygninger
ved høJMølle kro
Motorvejstilkørslen ved Ønslev er et vigtigt trafikknudepunkt
hvor trafikkorridoren Berlin – Gedser - København
mødes med trafikkorridoren Hamborg – Rødby
– københavn.
ved Motel højmølle kro, beliggende ved motorvejstilkørslen
ved ønslev, kan der derfor planlægges for
udvidelse af overnatningsfaciliteter med tilknyttede
servicebygninger og lignende faciliteter til trafikanter.
etablering af feriecenter i gedesby (kobbelsøleJren
– raMMe gedser 6)
på den tidligere feriekoloni kobbelsø´s grund kan etableres
et mindre feriecenter med lejligheder, feriehuse i
klynger og fællesfaciliteter. etablering af et feriecenter
giver mange muligheder for at nyde områdets kvaliteter
og vil være et godt supplement til kommunens
tilbud til turister.
nye muligheder:
ny bygning til 10 hotelleJligheder i forbindelse
Med virket golfklub inden for ny raM-
MeafgrÆnsning af eksisterende golfbane
virket golfklub planlægger at opføre en nybygning
med plads til 10 ferielejligheder, beliggende tæt op ad
hovedbygningen på golfklubbens område. golfklubben
har i dag indrettet overnatningsmuligheder på flere
eksisterende nedlagte landbrug i området og ønsker
nu overnatningsmulighed i forbindelse med selve golfklubben.
ny bygning til 24 hotelvÆrelser i våbensted i
den afgrÆnsede landsby våbensted (saks be2)
ejeren af ”landsbyen” i våbensted ønsker at opføre en
ny værelsesfløj med plads til 24 værelser. Nybygningen
er planlagt som en fritliggende toetages bygning med
tag med rejsning.
etablering af overnatningsfaciliteter i eller
oMkring gedser by
et større offentligt områdefornyelsesprogram er påbegyndt
for gedser by og gedser odde, som bl.a. vil
inddrage udviklingsmuligheder for turismeerhvervet.
et konkret projekts placering og afgrænsning er endnu
ikke kendt, hvorfor realiseringen formodentlig vil
kræve kommuneplantillæg og lokalplan, hvorigennem
der tages de nødvendige hensyn til både kystnærhedszonen,
strandbeskyttelseslinjen og andre beskyttelseshensyn.
kort 4.4.2.1: udvidelsesMuligheder for nye
initiativer – feriehoteller /hotelvÆrelser.
117

fotograf: boye larsen
”en lille dreng der dufter til bloMster.”
118
4.4.3
Campingpladser og primitive
lejrpladser
delMål
guldborgsund kommune ønsker at fremme og videreudvikle
rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien
på lolland-falster.
fakta
en primitiv lejrplads (naturlejrplads) er en plads med
få faciliteter fx i form af en shelter, et muldtoilet og
adgang til drikkevand, og hvor man kan overnatte nogle
få nætter ad gangen.
retningslinjer
1. eksisterende campingpladser kan tillades udvidet,
såfremt de konkrete forhold på stedet ikke taler
imod det. det kan bl.a. være hensynet til natur- og
landskabsforhold, hensyntagen til gældende støjgrænser,
til offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder
ved kystområder og til tilgængelighed,
herunder eksisterende adgangsveje og offentlige
transportmuligheder. campingpladser skal afskærmes
mod det åbne land og eksisterende bebyggelse.
2. ved etableringen af primitive lejrpladser skal pladserne
kunne fungere uden væsentlige gener for
lokalområdet og natur samt landskab. etableringen
skal ske efter en afvejning i forhold til allerede
eksisterende overnatningsmuligheder, hoteller,
vandrerhjem, campingpladser, bed & breakfast mv.
etablering af nye primitive lejrpladser kræver en
landzonetilladelse.
redegørelse
I kommunen findes et varieret tilbud af overnatningsmuligheder.
campingpladser og primitive lejrpladser
er særligt velegnede for turister, som ønsker en billig
overnatningsmulighed, og som ønsker at bruge naturen
under deres ophold. de er også velegnede for turister,
der ikke bruger bil som transportmiddel.
campingpladser er et vigtigt tilbud for det almene ferie-
og friluftsliv. kommunen arbejder for at udvikle dette
tilbud om overnatning rundt om i kommunen.
der er igangsat et samarbejde mellem repræsentanter
for de eksisterende campingpladser og kommunen om
at få etableret nogle privat drevne pladser i kommunen,
der er særlig velegnede for autocampere.
de primitive lejrpladser kan være kommunale eller
privatejede. pladserne må ikke benyttes til ophold med
campingvogne eller autocampere.

kort 4.4.3.1: caMpingpladser og priMitive leJrpladser (naturleJrpladser)
4.4.4
fritidsHavne
delMål
der skabes rammer for at fastholde og udvikle det
væsentlige aktiv, som fritidshavnene udgør for guldborgsund
kommunes borgere, såvel som gæstesejlere
og turister fra ind- og udland.
guldborgsund kommune vil fremme og videreudvikle
rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien, herunder
arbejde for en større sammenhæng mellem sejler- og
indlandsturismen.
kommunen vil også arbejde for at synliggøre de unikke
kulturelle kvaliteter, som fritidshavnene repræsenterer.
fakta
Fritidshavne i Guldborgsund Kommune defineres som
havne, der ikke har væsentlig betydning som erhvervs-
eller fiskerihavne, og hvor de væsentligste aktiviteter
119

120
knytter sig til natur- og friluftsliv samt turisme.
små private moleværker og slæbesteder, der ikke beskrives
som egentlige havneanlæg i planlægningsmæssig
forstand, defineres som anløbssteder.
arealanvendelse, aktiviteter og myndighedsbeføjelser
i fritidshavne i guldborgsund kommune reguleres af et
omfattende kompleks af love og bekendtgørelser med
udgangspunkt i planloven, naturbeskyttelsesloven, lov
om kystsikring og havneloven. en stor del af lovgivningen
administreres og reguleres af kommunen. undtaget
herfra er en række bestemmelser omkring søterritoriet
og havnearealer, som håndhæves af de statslige myndigheder,
navnlig kystdirektoratet, farvandsvæsenet
og søfartsstyrelsen.
retningslinjer
1. eksisterende fritidshavne i guldborgsund kommune
er angivet på kort 4.4.4.1.
2. ved alle udbygningsplaner skal der ved projekternes
placering og omfang tages hensyn til bevarelse af
natur-, miljø- og kulturmiljøværdier samt til kysternes
benyttelse til andre rekreative formål. under
fastlæggelsen af kapaciteten for både og angivelse
af sejladsmulighederne må der tages hensyn til såvel
projektets umiddelbare omgivelser som til eventuelt
sårbare vandarealer samt natura 2000-områder,
der kan berøres af øget sejlads. udvidelse og
etablering af fritidshavne kræver endvidere tilladelse
fra kystdirektoratet.
3. de kommunale lystbådehavne skal så vidt muligt
drives af foreningerne omkring havnene.
redegørelse
Målsætningen om at fastholde og udvikle det væsentlige
aktiv, som fritidshavnene udgør, er opstillet for at
tilgodese bevarelse af fritidshavnene som aktive kulturmiljøer
samt videreudvikle de erhvervs- og turistmæssige
potentialer, der knytter sig hertil.
som eksempler på maritime aktiviteter kan nævnes
hajkutterregattaen i nysted samt samarbejdet med
lolland kommune om at fremme kystnære aktiviteter.
desuden er projekt baltic sailing gennemført med
nordtyskland som samarbejdspartner, ligesom en del
af Guldborgsund Kommunes havne er blevet certificeret
med hele fire stjerner som de første i Danmark.
det bør tilstræbes, at alle fritidshavnene forsynes med
faciliteter og landarealer svarende til deres størrelse og
anvendelse. der skal arbejdes med en god formidling af
områdernes natur- og kulturværdier samt hensynene
ved færdsel til vands og på land.
for så vidt angår anbringelse af husbåde i tilknytning
til fritidshavne henvises til planlovens bestemmelser
og vejledning om lokalplanlægning for husbåde
til helårsbeboelse samt til lov om ændring af lov om
kystbeskyttelse vedrørende tilladelse til anbringelse
af fartøjer, der tænkes anvendt til andet end sejlads
i private fritidshavne, hvor kommunen ikke er havnemyndighed.
i havneloven har §§ 3, 4, og 15 relevans for fritidshavnene
i guldborgsund kommune. disse paragraffer
omhandler transportministerens myndighed til at
træffe afgørelse vedr. havne. det gælder, der hvor
flere havne ligger ved samme fjord eller sejlløb og i
forening skal udføre arbejder til sikring af den nødvendige
vanddybde eller skal foretage isbrydning eller
afmærkning af søterritoriet (havnelovens § 3).
endvidere beskrives transportministerens mulighed for
at meddele påbud om forsvarlig istandsættelse af havnen
eller havnens værker eller påbud om fjernelse af
havne, der ikke længere anvendes (havnelovens § 4).
af væsentlig betydning for fritidshavnene i guldborgsund
kommune er havnelovens § 15, hvoraf
det fremgår at alle havne ved opslag skal oplyse om
ordensreglementet i henhold til bekendtgørelse om
standardreglement for overholdelse af orden i danske
lystbådehavne og mindre fiskerihavne.
kort 4.4.4.1: fritidshavne.

4.4.5
golfBaner
delMål
vi vil styrke kvaliteten i udfoldelses- og oplevelsesmulighederne.
herunder,
• skabe nye kultur- og fritidstilbud på baggrund af
behovsanalyser,
• give gode etablerings- og udviklingsmuligheder for
kultur- og fritidsaktører og -aktiviteter.
fakta
Miljøministeriet har i 2006 udgivet vejledningen ”lokalisering
af golfbaner”, som sætter rammerne for
udlæg/udvidelse af golfbaner.
guldborgsund kommune har 3 golfbaner:
• falster golf klub i virket med 18 huller.
• Marielyst golf klub ved Marielyst med 18 huller
samt en 9 hullers pay&play-bane.
• golfklubben storstrømmen ved nykøbing f med 18
huller.
retningslinjer
1. ved anlæg/udvidelse af golfbaner skal der tages
hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og
dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
2. der skal ved anlæg/udvidelse arbejdes med at
forøge naturindholdet og offentlighedens adgang,
herunder anlæg af stier. det skal tilstræbes, at
arealer til golfbaner også kan anvendes til andre
former for friluftsliv, der er forenelige med golfspillet,
eksempelvis vandring og cykling.
3. det skal tilstræbes, at anlæg/udvidelse af banerne
er på landbrugsområder af ringe bonitet.
4. Jordbrugsområder med særlige naturværdier skal
som udgangspunkt friholdes for anlæg/udvidelse af
golfbaner.
5. udvidelse eller ny bebyggelse på golfbanerne fastsættes
gennem lokalplanlægning.
6. ved anlæg af nye golfbaner skal de placeres i
tilknytning til by- eller ferieområder og under hensyntagen
til muligheden for forsyning med kollektiv
trafik.
redegørelse
ud over de eksisterende baner rummer planlægningen
plads til en 18 hullers golfbane ved stubberup umiddelbart
vest for nysted. golfbanen er lokalplanlagt i
2006 og afventer nu privat initiativ til realisering af
projektet.
lollandsdelen af kommunen er forsynet med en golfbane,
idet der i lolland kommune umiddelbart op til
kommunegrænsen ligger Maribo sø golfklub.
afgrænsningen af de enkelte baneanlæg fremgår af
rammerne for lokalplanlægning.
kort 4.4.5.1: golfbaner.
4.4.6
koloniHaver
delMål
det er et mål, at kolonihaveområder fortsat skal være
en mulighed for bybefolkningens rekreation og beskæftigelse
i fritiden.
fakta
kolonihaver er reguleret gennem lov om kolonihaver.
loven opererer med begreberne varige og ikke-varige
kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttet mod
nedlæggelse, og derfor vil de skulle erstattes af nye
ved eventuel nedlæggelse.
varige haver
i kommunen er der 7 kolonihaveforeninger med varige
haver:
• åhaverne i nykøbing f.
• sommerlyst mellem nykøbing f og væggerløse.
• haveselskabet solbakken i stubbekøbing.
• haveselskabet af 2005 i stubbekøbing.
• haveselskabet af 14. marts 1919 i stubbekøbing.
• haveforeningen på solvej i gedser.
• havekolonien dannebrog i sakskøbing.
121

122
ikke-varige haver
Ud over de varige haver er der flere nyttehaver i kommunen
eksempelvis i nørre alslev og eskilstrup, som
ikke er omfattet af reglerne om varige kolonihaver.
retningslinjer
1. nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i overensstemmelse
med bymønstret eller i forbindelse med
eksisterende kolonihaver.
2. der skal ved udlæg af nye kolonihaver eller af erstatningshaver
for nedlagte haver tages hensyn til
områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres
levesteder og spredningsmuligheder samt offentligheden
adgang til området.
3. nye kolonihaveområder skal placeres, så de ikke
generes af forurening (eksempelvis lugt og støv)
fra omgivelserne – det vil sige ikke ud til motorvej,
større veje eller i industriområder, hvor de kan
blive udsat for forurening.
redegørelse
det nuværende udbud af kolonihaver vurderes at være
tilstrækkeligt. såfremt der opstår behov for udlæg
af nye kolonihaver, skal disse af hensyn til natur og
landskab udlægges i forbindelse med byområder eller
eksisterende kolonihaveområder.
i forbindelse med udvidelse af terminalområdet på
gedser havn er kolonihaveområdet på solvej blevet
reduceret i udstrækning. det har dog ikke haft betydning
for antallet af aktive kolonihaver på stedet.
4.4.7
rekreative interesser, stier og
friluftsområder
delMål
guldborgsund kommune ønsker at fremme og videreudvikle
rammerne for naturoplevelser og bæredygtig
turisme.
fritidsaktiviteter herunder bl.a. stier, ruter, primitive
lejrpladser og adgangsveje til kysterne i det åbne land
skal ske i dialog med lodsejere samt øvrige interessenter
i det åbne land. benyttelse af naturen til kultur- og
fritidsformål skal ske på naturens præmisser.
sammenhængende stisystemer skal fremmes og antallet
af støttepunkter øges (toiletter, bålpladser, primi-
tive lejrpladser, p-pladser osv.).
ny teknologi (gps, app´s til smartphones og tablets,
mv.) ønskes benyttet som udbygning af den eksisterende
formidling.
friluftsområde guldborgsund søges etableret gennem
frivilligt samarbejde.
fakta
friluftsområder er områder med naturværdier, som
er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative
aktiviteter.
et støttepunkt i naturen er en lokalitet med informationer
og/eller faciliteter fx bænke, toiletter, p-pladser
mv. for publikum, som ønsker at færdes i naturen.
”spor i landskabet” er vandre- og trampestier, der
giver interesserede mulighed for at opleve sider af
den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for
offentligheden.
danske naturparker er større sammenhængende natur-
og kulturlandskaber af regional betydning.
retningslinjer
1. friluftsområderne er udpeget og angivet på kort
4.4.7.3 og på hovedstrukturkortet.
2. nye rekreative anlæg og aktiviteter kan etableres i
det omfang, de ikke forringer områdernes naturmæssige
kvaliteter, der er grundlaget for områdernes
rekreative værdi.
3. rekreative anlæg og aktiviteter etableres i samarbejde
med lodsejere.
3. ved ændring eller placering af nye anlæg eller
aktiviteter i områderne skal det sikres, at befolkningens
adgang til området og de naturbaserede
rekreative interesser ikke forringes.
4. ved nedlæggelse af jernbanestrækninger skal en
fremtidig rekreativ anvendelse vurderes.
5. Ændringer af de nationale eller regionale ruter
inden for guldborgsund kommune skal koordineres
med nabokommunerne.
redegørelse
kommunen har fastholdt udpegningen af friluftsområder
fra kommuneplan 2009-2021.
kommunen arbejder løbende på at etablere rekreative
områder med offentlig adgang og brugerfaciliteter på

flere af kommunens egne arealer, som fx Ravnstrup
enge og toreby Moserne.
et andet kommunalt ejet friluftsområde er bavnehøj
friluftsområde. i samarbejde med områdets brugerråd
arbejder guldborgsund kommune på at forbedre
faciliteterne for brugerne af området.
desuden har guldborgsund kommune i samarbejde
med naturstyrelsen etableret et ”grønt” forsamlingshus
i virkethus i hannenovskoven.
stier og ruter
kommunen arbejder vedvarende på at udbygge
stisystemer, støttepunkter, primitive lejrpladser og
skiltning hvor det er muligt, så der dannes endnu flere
muligheder for naturbaserede fritidsaktiviteter. stier
og ruter i guldborgsund kommune formidles via www.
friluftsguiden.dk. stierne er i friluftsguiden opdelt i
cykelruter, vandreruter, rideruter og kanoruter.
kommunen arbejder med planlægning og drift af cykelruterne
i kommunen.
kommunen har i samarbejde med lolland kommune
bidraget til, at der er etableret en række lokale ruter
i Naturpark Maribosøerne samt flere gennemgående
regionale ruter. derudover har kommunerne
i samarbejde med bl.a.
lodsejere etableret mindre stisystemer.
nationale og regionale ruter
de nationale og regionale cykelruter
forbinder naturområder, færgehavne
og de større byer. formålet med
cykelrutenettet (der også er beregnet
for gående), er at få flest mulige
cyklister væk fra de trafikerede veje
og dermed skabe bedre forhold for
tur- og feriecyklisterne. derfor følger
cykelruterne også som hovedregel
stier i eget tracé, cykelstier
langs trafikveje, mindre befærdede
kommuneveje uden stier samt digekroner,
skov- og markveje.
de nærmere ruteforløb er fastlagt
efter vurdering af forholdene med
hensyn til oplevelser langs ruterne,
trafiksikkerhed og –tryghed, belægningsstandard
og vejrettighed.
der er også tilstræbt en kobling til
øvrige rekreative stier, der findes i
kommunen, selv om disse ikke altid
er af en standard, der gør dem egnede
at cykle på hele året.
de regionale ruter forbinder de
mindre byer i kommunen. regionale
ruteskilte er skiltet med hvide rutenumre
på blå bund.
af regionale ruter kan nævnes
østersøruten og Munkevejen, den
kort 4.4.7.1:
nationale og regionale cykelruter
sidste er en temacykelrute, som starter i tyskland og
pt. ender i roskilde. den lokale rute ”paradisruten”
er en del af østersøruten. ruten mellem nykøbing og
stubbekøbing er kun delvis skiltet. det samme gælder
ruten mellem gedser og storstrømsbroen.
der går 3 nationale cykelruter gennem guldborgsund
kommune. det drejer sig om ruterne 7. sjællands odde
- rødby havn, 8. sydhavsruten (rudbøl (sønderjylland)
- Møn) og 9. helsingør - gedser. den internationale
københavn - berlin følger rute 9. de nationale ruter er
skiltet med hvide tal på en rød firkant.
større saMMenhÆngende lokale ruter
af lokale ruter kan fremhæves to cykelruter i naturpark
Maribosøerne, røgbølle sø ruten og søndersøruten.
kommunen søger løbende at forbedre og udvikle sundruten,
der er en cykelrute omkring guldborgsund, og
som løber mellem nykøbing f og guldborg på begge sider
af sundet. cykelruten ”falster rundt” er også en af
de større sammenhængende lokale ruter i kommunen.
kommunen har samarbejdet med naturstyrelsen,
lodsejere og øvrige interessenter om at udbygge Motionsslangen
omkring nykøbing f fra at være en halv
maratonrute til at blive en hel maratonrute.
123

124
paradisruten er både en vandre- og cykelrute, der løber
langs lollands sydøstkyst fra nakskov til nykøbing f.
endvidere samarbejder kommunen med naturstyrelsen
om at etablere en sundhedssti på Marielyst fra lupintorvet
til stranden.
”spor i landskabet” søges udbygget i samarbejde med
lodsejere og andre interessenter.
naturparker
naturpark Maribosøerne er beliggende midt på lolland,
i lolland og guldborgsund kommuner. Maribosøerne
er et særdeles værdifuldt naturområde, da det
er det eneste søområde i danmark, som ud over at
være fredet også er vildtreservat samt udpeget som
natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde).
endvidere er naturpark Maribosøerne en af
danmarks ældste regionale naturparker.
naturpark Maribosøerne er den første danske naturpark,
som er optaget i den europæiske naturpark-organisation
europarc federation. derudover er naturpark
Maribosøerne, som den første naturpark i danmark,
certificeret med ”Charter for bæredygtig turisme” under
europarc federation i efteråret 2012.
i regi af eu projektet, der blev afsluttet ved udgangen
af 2011, har lolland og guldborgsund kommuner
sammen med naturparkens brugerråd udarbejdet en
strategi- og handleplan, der skal bruges som redskab
for naturpark Maribosøernes drift i den 5-årige periode
2012 til 2016.
i strategien og handleplanen sættes der fokus på at
udvikle natur, erhverv og turisme i et samspil.
kort 4.4.7.2:
større saMMenhÆngende lokale ruter.
brugerrådet er sammensat af lokale organisationer
og foreninger inden for fx natur, vandsport, friluftsliv,
turisme og erhverv, lokale lodsejere, andre med særlig
interesse for naturpark Maribosøerne samt staten og
kommunerne. brugerrådet er særdeles aktiv i udviklingen
af naturparken.
guldborgsund kommune og lolland kommune har i
samarbejde med brugerrådet i foråret 2012 forbedret
skiltning og støttepunkter omkring naturpark Maribosøerne.
pæle med logo og Qr-kode er opsat ved alle
indfaldsveje til naturparken. støttepunkter er blevet
forbedret med handicapvenlig udsigtsplatform, handicapvenlige
borde-, bænke- og toiletfaciliteter.
guldborgsund kommune arbejder på at udvikle friluftsområde
guldborgsund på baggrund af et frivilligt
samarbejde med bl.a. lodsejere, foreninger, organisationer
herunder støtteforeningen for friluftsområde
guldborgsund.
loMMeparker
lommeparkerne vil være et nyt tiltag i guldborgsund
kommune. lommeparker er mindre grønne områder i
byer - grønne ”lommer” til ophold og leg. lommeparker
er lokale mødesteder som regel placeret i umiddelbar
tilknytning til en vej eller gade og vil derfor fungere
som en del af byens liv. lommeparker understøtter
hermed tanken om at skabe en ”legende by” for
borgere i alle aldre. lommeparker er typisk mindre
end 5.000 kvadratmeter. det er tætheden af byen,
funktionaliteten som byrum, indretningen af arealet og
kvaliteten af de valgte materialer, som har betydning.
lommeparker kan også have en midlertidig karakter fx
ved at udnytte arealer, der ikke skal bebygges inden for
den nærmeste fremtid.
kort 4.4.7.3:
friluftsoMråder

fotograf: leif larsen
”Blå Hoveddøren til flot restaureret BondeHus.”
125

126
4.5
kulTurmIljøer
oG freDnInGer
4.5.1
fredede og Bevaringsværdige
Bygninger
delMål
guldborgsund kommune vil værne om og øge kendskabet
til vores kulturarv. derfor vil kommunen gøre
den lokale kulturarv attraktiv, tilgængelig og synlig for
både borgere og besøgende.
kommunen vil sikre smukkere byer og byrum. derfor
vil kommunen sætte fokus på boligforbedring og bygningsbevaring
gennem byudvikling og byfornyelse.
fakta
de fredede bygninger administreres af kulturstyrelsen
(dvs. staten), og de bevaringsværdige bygninger administreres
af kommunen. kommunen udpeger bygninger
som bevaringsværdige. udpegningerne sker i kommuneplanen,
i forbindelse med lokalplaner eller i forbindelse
med konkrete ansøgninger i de dele af kommunen,
hvor der endnu ikke er foretaget en registrering.
forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig
bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske
eller kulturhistoriske kvaliteter af national
betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har
lokal betydning. en fredning gælder for hele bygningen,
mens en udpegning som bevaringsværdig bygning
alene vedrører bygningens klimaskærm - altså bygningens
ydre.
retningslinjer
1. fredede og registrerede bevaringsværdige bygninger
i kommunen kan findes på www.kulturstyrelsen.dk.
det er dog kun bygninger med bevaringskarakterer
1-4 i save-systemet, som regnes for
bevaringsværdige.
2. ejere af bevaringsværdige bygninger opfordres til,
at vedligeholdelse og istandsættelse foregår med
respekt for husets oprindelige stil og håndværkertradition.
redegørelse
registreringer
i tidligere nykøbing f, sakskøbing og nysted kommuner
er der udarbejdet kommuneatlas. atlasset beskriver
den historiske udvikling af bebyggelsen i kommunen
og de bevaringsværdige bygningsmiljøer. atlasset
indeholder en registrering af de kulturhistoriske og
arkitektoniske bevaringsværdier af samtlige bygninger
opført før 1940 efter save metoden.
i forbindelse med lokalplaner er der ligeledes foretaget
registrering af bevaringsværdige bygninger, hvor der
eksempelvis foreligger save-registrering for landsbyen
hesnæs.
i de områder, hvor der ikke foreligger et kommuneatlas
eller er udarbejdet bevarende lokalplaner eller save-registreringer
i forbindelse med lokalplanlægning,
findes der også mange bevaringsværdige bygninger.
der foretages løbende registrering af disse bygninger
oftest i forbindelse med konkrete ansøgninger efter
byfornyelsesloven.
kulturstyrelsen kan også på eget initiativ udpege bygninger
som bevaringsværdige eller efter indstilling fra
det særlige bygningssyn (et organ nedsat af kulturministeren).
styrelsen kan beslutte, at udpegningen skal
have retsvirkning som lokalplan, hvilket indebærer, at
nedrivning, ombygning mv. ikke må ske uden byrådets
tilladelse.
registrering i kommuneplanen betyder, at hvis ejeren
af en bevaringsværdig bygning, som er registreret med
karaktererne 1-4 i save-systemet, ønsker at nedrive

ygningen, skal der ske en offentlig høring, før der kan
gives tilladelse til nedrivning.
der er mulighed for at søge støtte til istandsættelse og
renovering af bevaringsværdige ejendomme efter lov
om byfornyelse og udvikling af byer. Der findes oplysninger
herom på kommunes hjemmeside. kommunen
kan stille særlige krav til udførelse af projekter med
støtte. ligeledes er det kommunens målsætning, at
projekter med offentlig støtte skal gennemføres med
størst mulig hensyntagen til miljøet.
når der skal laves en lokalplan for et område, vil der
blive foretaget en vurdering af hvilke bygninger, der
skal optages som bevaringsværdige. ejerne af de
berørte bygninger vil få direkte besked i forbindelse
med lokalplanens offentlige høring. hvis bygningen er
offentligt ejet, skal kulturstyrelsen også høres.
styrelsen skal ligeledes høres, hvis en offentligt ejet
bygning, som er ældre end 50 år eller har en høj bevaringsværdi
(1-3 i save), påtænkes solgt til private.
for fredede bygninger gælder der skærpede regler.
kommunen skal kontaktes, og der skal søges tilladelse
fra kulturstyrelsen, før ændring af bygningen påbegyndes.
bevaringsregistrering (save-Metoden)
en bygnings bevaringsmæssige værdi vurderes ud
fra en samlet vurdering af bygningens arkitektoniske,
kulturhistoriske, originalitetsmæssige og miljømæssige
tilstand. desuden indgår bygningens fysiske tilstand i
vurderingen.
bevaringsværdien hænger sammen med, om bygningen
er et godt eksempel på periodens arkitektur
eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller
bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet
forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller
om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens
udtryk, og endelig om bygningen er uundværlig i
gadebilledet, i landskabet eller for helheden.
bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest
være fredede bygninger eller folkekirker.
bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i
kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige
udførelse er fremtrædende eksempler inden
for deres slags.
bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne,
pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og
ombygninger trækker ned i karakteren.
bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger
uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk
betydning. det kan også være bygninger, som er så
ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at
de har mistet deres oprindelighed.
når der senere sker ændringer med bygningen, vil
karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov
for at korrigere bevaringsværdien. en bygning kan ved
en god tilbageføring eller renovering opnå en højere
karakter end ved den oprindelige vurdering.
4.5.2
kulturmiljøer
delMål
guldborgsund kommune ønsker, at aktiviteter i kulturmiljøområder
og andre kulturhistoriske levn så vidt
muligt sker i respekt for de kulturhistoriske enkeltelementer,
større helheder, men også for de ydmyge spor.
fakta
Et kulturmiljø er defineret som “et geografisk afgrænset
område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige
træk af den samfundsmæssige udvikling”.
retningslinjer
1. kulturmiljøregistreringer er angivet på kort 4.5.2.1.
2. de kulturhistoriske elementer i landskabet skal så
vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes.
3. der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder
og andre indgreb (som fx skovrejsnings- og
naturgenopretningsprojekter), der i væsentlig grad
kan påvirke de kulturhistoriske værdier, foretages en
konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i
strid med hensynet til kulturhistoriske interesser.
4. aktiviteter herunder fx byggeri samt andre aktiviteter
inden for kulturmiljøer, der kan ændre kultursporene,
skal så vidt muligt undgås eller begrænses.
redegørelse
både byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes
placering i det åbne land, rummer en righoldig kulturhistorisk
arv, der vidner om menneskets påvirkning af
omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. et kulturmiljø
kan fx være en jernbanestrækning med stationer,
et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser.
der er en særlig forpligtelse overfor en række kulturmiljøer,
der i særlig grad kendetegner landsdelen: hovedgårde
og godslandskaber, bygninger og bebyggelse
opført efter en særlig lokal tradition.
indsatsen skal omfatte kulturhistoriske elementer fra
alle perioder fra forhistorisk tid til nutiden. den historiske
værdi kan ikke genskabes. større ændringer
af landskabets tilstand kræver fx som regel konkrete
tilladelser eller accept fra myndighederne, og sådanne
tilladelser vil - som hovedregel - kun blive givet, hvis
127

128
områdets kulturhistoriske værdi ikke forringes væsentligt.
bevarelse af kulturmiljøerne holder i tilgift liv i
gamle håndværkerkompetencer og er af stor betydning
for turisterhvervene.
de registrerede (udpegede) kulturmiljøer på falster er
fastholdt fra kommuneplan 2009-2021 og suppleret
med registrerede kulturmiljøer på lolland. de registrerede
kulturmiljøer på både lolland og falster i guldborgsund
kommune kan ses på kortet nedenfor.
registreringen danner grundlag for beskyttelsen af
kulturmiljøet gennem landzoneadministration, kom-
mune- og lokalplanlægning mv.
kort 4.5.2.1: kulturMilJøregistreringer i guldborgsund koMMune.
i bogen ”24 kulturmiljøer i storstrøms amt” fra 2005
er udpeget tre kulturmiljøer på lolland i guldborgsund
kommune. disse tre kulturmiljøer er tilføjet registreringen
på kort.
Guldborgsund Kommune fik i 2012 overdraget rådata
fra syddansk universitet, som indeholder beskrivelser
af kulturmiljøerne på lollandsdelen af guldborgsund
kommune. kulturmiljøerne er tilføjet registreringen på
kort. Museum Lolland-Falster har finpudset og udbygget
beskrivelserne og afgrænsningerne af kulturmiljøerne.

fotograf: linda larsen
”vålse kirke”
4.5.3
kirkeomgivelser
delMål
kirkerne og deres omgivelser bevares som tydelige
kendingsmærker i landskabet og respekteres i planlægningen.
fakta
kirkeomgivelsesregistreringer består af kirkens fjernvirkningsområde
og nærvirkningsområde. “Fjernvirkning”
betegner den del af landskabet, hvorfra kirken
opleves som et markant element, og hvor kirken har
betydning for det samlede landskabsbillede. “Nærvirkning”
betegner den del af kirkens næromgivelser
i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende
element.
specielt for at sikre hensynene til middelalderkirkers
omgivelser i det åbne land, gennemførte kirkeministeriet
i perioden 1949-1951 fredning af kirkernes umiddelbare
omgivelser. disse fredninger omtales som kirkeomgivelsesfredninger
eller provst exner fredninger.
i guldborgsund kommune er der tinglyst kirkeomgivelsesfredninger
omkring 45 kirker.
retningslinjer
1. kirkeomgivelsesregistreringer er angivet på kort
4.5.3.1.
2. ved planlægning for byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning
mv. inden for kirkeomgivelser skal det så
vidt muligt sikres, at oplevelsen af kirkens samspil
med landskabet eller landsbymiljøet visuelt ikke
væsentligt sløres eller forringes.
redegørelse
guldborgsund kommune har fastholdt udpegningen af
kirkernes fjern- og nærvirkningsområder fra kommuneplan
2009-2021.
kirkernes samspil med landskabet og de nære omgivelser
skal så vidt muligt bevares. kirkerne har betydning
som kulturhistoriske monumenter og som markante
kendingsmærker i landskabet. oftest er kirkerne middelalderlige
bygninger, der er en karakteristisk del af
kulturlandskabet. det gælder både, når de er integreret
i landsbyen, og når de ligger i det åbne landskab.
de visuelle værdier, der knytter sig til kirkerne, kirkernes
fjern- og nærvirkning, er registreret og beskre-
129

130
kort 4.5.3.1: kirker og kirkeoMgivelsesregistreringer (kirkernes fJern- og nÆrvirkning).
vet for samtlige kirker i kommunen med undtagelse
af bykirker uden visuel betydning for det omgivende
landskab.

4.6
naTur oG
lanDSkaB
4.6.1
jordBrugsområder
delMål
guldborgsund kommune vil understøtte en indsats,
der positivt kan tilgodese både jordbrugets erhvervsmæssige
vækst og en bæredygtig natur- og landskabsforvaltning.
retningslinjer
1. ”Jordbrugsområder” er udpeget og angivet på kort
4.6.1.1 og hovedstrukturkortet. områderne er
primært forbeholdt jordbrugserhvervene. anlæg,
der nødvendigvis må placeres i det åbne land, skal
søges placeret i jordbrugsområderne frem for i
”Jordbrugsområder med særlige naturværdier”.
2. når der inddrages jordbrugsarealer til andet formål
end jordbrugsmæssig anvendelse skal:
• arealforbruget begrænses mest muligt.
• velarronderede ejendomme, ejendomme med
gode bygninger, væksthuse, ejendomme med
frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring
frugtplantager så vidt muligt bevares.
• nødvendige indgreb ske under størst mulig hensyntagen
til
• de berørte landbrugsejendommes struktur-
og arronderingsforhold,
• behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning
og
• de foretagne bygnings- og kulturtekniske
investeringer.
• Nødvendige arealinddragelser finder fortrinsvis
sted, så de bedst egnede landbrugsjorde
bevares.
3. ved alle nyetableringer af enten jordbrugsbedrifter
eller bebyggelser og anlæg skal eventuelle miljøkonflikter
mellem jordbrugsbedrifter, bebyggelser
og anlæg forsøges undgået allerede i planlægningsstadiet.
ved bebyggelser og anlæg forstås såvel
bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse som forurenende
industri og lossepladser mv.
4. der må generelt ikke etableres tekniske anlæg,
anlægges veje eller foretages indgreb, der kan
forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og
dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
redegørelse
i det åbne land har kommunen ansvaret for at sikre
arealer til jordbrugsmæssig anvendelse, dvs. planteavl
og husdyrproduktion i landbruget samt skovbrug og
gartneri. samtidig skal landskabs-, natur- og miljøinteresserne
i det åbne land varetages. kommunen skal
derfor udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder,
jf. oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
2013.
Jordbrugsanalysen fra 2009 har ikke givet anledning til
at ændre udpegningen af jordbrugsområder. udpegningen
i kommuneplan 2009-2021 er derfor bibeholdt.
landzonen er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugsmæssig
anvendelse. det gælder også de områder, der
i kommuneplanen er udpeget som ”jordbrugsområder
med særlige naturværdier”.
for landbrug med husdyrproduktion gælder husdyrlovens
bestemmelser. disse regler gør det muligt for
kommunen at stille krav til placering og udformning af
anlæg til husdyrproduktion.
hvis udvidelse eller nyetablering af en husdyrproduktion
vurderes at ville påvirke miljøet i væsentlig grad,
131

132
kort 4.6.1.1: JordbrugsoMråder, JordbrugsoMråder Med sÆrlige naturvÆrdier og
økologiske forbindelser.
kan projektet først realiseres efter relevante tilpasninger.
Tilpasninger kan bestå i at flytte eller ændre byggeri,
så det ikke skæmmer landskabet, eller der kan
foretages tiltag for at reducere påvirkninger på natur
og/eller naboer.
hvis et godkendelsespligtigt projekt ikke kan tilpasses,
eller hvis en konkret vurdering viser, at anlægget vil
påvirke omgivelserne væsentligt, kan kommunen beslutte,
at projektet ikke kan gennemføres jf. retningslinjerne
i husdyrloven.

4.6.2
jordBrugsområder med
særlige naturværdier
delMål
Jordbruget skal kunne drive erhverv, dog med hensynstagen
til miljø og de særlige natur- og landskabsværdier,
der bl.a. knytter sig til herregårdslandskaberne
samt øvrige værdifulde kulturskabte landskaber og
landskabselementer herunder værdifulde geologiske
lokaliteter og kystprofiler.
fakta
de landskabselementer, der knytter sig til ”jordbrugsområder
med særlige naturværdier”, kan kort karakteriseres
således:
• den lange og landskabeligt meget varierede kyst
inklusive lavvandede kystområder.
• skovene og randzoner omkring skovene, der oplevelsesmæssigt
hænger sammen.
• ådale, sø- og lavbundsområder, der udgør landskabelige
helheder og rummer relativt store andele af
naturområder.
• Markante morænelandskaber, fx landskaber præget
af dødis-huller, åse eller lignende.
de naturelementer, der knytter sig til ”jordbrugsområder
med særlige naturværdier”, er:
• arealer med beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens
§ 3.
• naturfredede områder i henhold til kapitel 6 i naturbeskyttelsesloven.
• områder, hvor der vurderes at være store muligheder
for naturgenopretning, herunder områder der
grænser op til og forbinder arealer med beskyttet
natur.
• natura 2000-områder på land med naturtyper,
planter og dyr af international interesse.
retningslinjer
1. ”Jordbrugsområder med særlige naturværdier” er
udpeget og angivet på kort 4.6.1.1 og hovedstrukturkortet.
2. der må generelt ikke etableres tekniske anlæg,
anlægges veje eller foretages indgreb, der kan
forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske
værdier, mangfoldigheden af planter og
dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder.
3. udlæg af arealer til byvækst, herunder bolig- eller
erhvervsformål samt etablering af større rekreative
eller tekniske anlæg, må generelt ikke finde sted.
4. fritliggende og driftsmæssigt nødvendige anlæg
i relation til jordbrugserhvervet skal tilpasses
beskyttelseshensynene mest muligt. samfunds-
mæssigt nødvendige anlæg i øvrigt kan kun tillades
under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur-
og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden
af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder,
og så vidt muligt efter kompenserende
foranstaltninger.
redegørelse
”Jordbrugsområder med særlige naturværdier” består
af arealer i det åbne land, der er karakteriseret ved at
have særlige landskabs- og naturværdier.
kommuneplan 2009-2021´s udpegninger af ”jordbrugsområder
med særlige naturværdier” er bibeholdt.
størstedelen af arealerne i ”jordbrugsområder med
særlige naturværdier” består af jordbrug i almindelig
drift og er generelt forbeholdt jordbrugserhvervet.
ved administration af planlov og husdyrlov mv. i
”Jordbrugsområder med særlige naturværdier” skal
man være opmærksom på, at de særlige naturkvaliteter
i områderne ofte indebærer særlig sårbarhed og
dermed kan medføre nogle særlige restriktioner for at
beskytte visse naturområder og -typer.
4.6.3
større HusdyrBrug
delMål
nye større landbrugsproduktionsanlæg bør placeres i
egnede områder i det åbne land under hensynstagen
til naturbeskyttelsesinteresser og miljøforhold. der gives
mulighed for etablering af jordløse husdyrhold med
placering i fx industriområder eller tæt ved motorvej.
fakta
større husdyrbrug omfatter driftsbygninger og –anlæg
på husdyrbrug på mere end 500 dyreenheder og jordløse
husdyrproduktioner.
etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal
godkendes i henhold til husdyrgodkendelsesloven.
retningslinjer
1. større husdyrbrug skal søges udvidet eller placeret
indenfor ”Jordbrugsområder” og ”Jordbrugsområder
med særlige naturværdier”, se kort 4.6.1.1 og
hovedstrukturkortet, og efter gældende retningslinjer
for disse områder
133

134
redegørelse
baggrunden for, at kommunen skal udpege områder til
større husdyrbrug er, at landbrugsloven i forlængelse
af grøn vækst er blevet ændret, så grænsen for hvor
mange dyreenheder, der maksimalt må være på en
bedrift, er ophævet. derudover er det nu også muligt
at etablere jordløse husdyrproduktioner og husdyrproduktioner
på ikke-landbrugsnoterede ejendomme.
dette kan medføre, at en bedrift kan få en større lokal
belastning i form af fx lugtgener, ammoniak og øget
transport til og fra husdyrbruget. derudover kan disse
bedrifters bygningsmasse blive betydeligt større, så
der i det åbne land kan opstå store husdyrbrug af
industrilignende karakter.
ved at det nu er muligt at etablere og drive husdyrproduktion
på jordløse ikke-landbrugsnoterede ejendomme,
vil husdyrproduktionen kunne samles i klynger,
herunder klynger omkring fælles biogasanlæg.
kommunen skal ifølge ”oversigt over statslige interesser
i kommuneplanlægningen 2013” foretage en positiv
udpegning af egnede placeringer til store husdyrbrug.
i kommunens udpegning indgår de allerede eksisterende
jordbrugsområder og jordbrugsområder med særlige
naturværdier til positiv områder for større husdyrbrug.
dog således, at større husdyrbrug søges placeret
i jordbrugsområderne frem for jordbrugsområder med
særlige naturværdier af hensyn til landskabs-, natur-
og kulturhistoriske værdier mv.
placeringen af større husdyrbrug i et erhvervsområde
er blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af
kommuneplanen. virksomheder har forskellige påvirkninger
på det omkringliggende miljø. i Miljøministeriets
”håndbog om Miljø og planlægning” er større husdyrbrug
klassificeret som klasse 6-7 grundet påvirkninger
af omgivelserne med støj og lugt, og den vejledende
afstand til beboelser er 300-500 meter. i de eksisterende
erhvervsområder i guldborgsund kommune er
det ikke muligt at placere virksomheder af denne klasse,
og der er ikke ved kommuneplanarbejdet foretaget
specifikke arealudlæg til denne type virksomheder.
kommunen kan ikke meddele afslag til en ejer, som
ønsker at udvide sit store husdyrbrug eller etablere et
udelukkende med den begrundelse, at det er beliggende
i et område, der ikke er udpeget til større husdyrbrug.
reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen
efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme
uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for
de kommunalplanlagte arealer.
fotograf: anne svendsen
”landMÆnd, der pløJer og harver.
i baggrunden aalholM ladegård.”

4.6.4
natura 2000-områder
delMål
guldborgsund kommune vil beskytte truede planter og
dyr og bevaringskrævende naturtyper i internationale
naturbeskyttelsesområder (natura 2000-områder).
fakta
natura 2000-områder, er et netværk af naturområder
i hele eu, der indeholder særligt værdifuld natur set
i et europæisk perspektiv. natura 2000-områderne
er udpeget af eu for at beskytte levesteder og rasteområder
for fugle samt for at beskytte naturtyper
samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller
sjældne i eu. et natura 2000-område består af naturområder,
der er udpeget som ef-fuglebeskyttelsesområde,
ef-habitatområde eller ramsar-område med
baggrund i henholdsvis habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
en række dyre- og plantearter, der er opført på efhabitatdirektivets
bilag iv, kræver særlig beskyttelse.
bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter er gældende for natura 2000-områder
og bilag iv-arter.
kort 4.6.4.1: natura 2000-oMråder.
retningslinjer
1. natura 2000-områderne i guldborgsund kommune
er vist på kort 4.6.4.1 samt hovedstrukturkortet.
3. i natura 2000-områder må der ikke udlægges nye
arealer til byzone eller sommerhusområde,
4. i natura 2000-områder må der ikke planlægges nye
større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer,
materialepladser o.l.
5. i natura 2000-områder må der ikke planlægges nye
eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg,
tekniske anlæg og lignende, fx lufthavne, flyvepladser,
jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet,
luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker,
lossepladser og anlæg for deponering.
6. i natura 2000-områder må der ikke udlægges nye
områder til råstofindvinding på land.
7. i natura 2000-områder må der ikke træffes kommunale
afgørelser i henhold til øvrig lovgivning
bl.a. husdyrlov, planloven, naturbeskyttelsesloven,
miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og vandforsyningsloven,
der kan indebære forringelser af
områdernes naturtyper eller levesteder for arterne
eller kan medføre forstyrrelser, der har væsentlige
konsekvenser for de arter, områderne er udpeget
for eller beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder
i det naturlige udbredelsesområde for
de dyrearter eller ødelægger de plantearter i alle
livsstadier, der er opført på ef-habitatdirektivets
bilag iv.
8. i natura 2000-områder kan der planlægges
foranstaltninger, der vil medføre forbedringer af
naturforholdene i området. planforslag, som enten
i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan
påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt, skal konsekvensvurderes.
redegørelse
i guldborgsund kommune er der seks natura 2000-områder
jf. tabel 4.6.4.2. guldborgsund kommune er ansvarlig
for den del af natura 2000-områderne, der er på
land, hvilket udgør 8.400 ha. natura 2000-områderne
er for landarealernes vedkommende indeholdt i ”Jordbrugsområder
med særlige naturværdier”.
gennem bestemmelser i bekendtgørelse om udpegning
og administraion af internationale naturbeskyttelsesområder
(mv.), naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven
og de statslige naturplaner er guldborgsund kommune
forpligtiget til at iværksætte foranstaltninger, som
sikrer en gunstig bevaringsstatus for naturområder og
arter i natura 2000-områderne samt sikre, at de arter,
der er opført på ef-habitatdirektivets bilag iv, ikke
135

136
nr. natura 2000- område ramsarområde
beskadiges.
kommunen skal endvidere i den almindelige sagsbehandling
sikre, at planer og projekter i sig selv eller
sammen med andre planer og projekter ikke påvirker
natura 2000-områder væsentligt eller beskadiger bilag
iv-arter.
staten har udarbejdet en naturplan for hvert natura
2000-område, som trådte i kraft 8. december 2011.
Med baggrund i disse planer har guldborgsund kommune
udarbejdet en naturhandleplan for hvert af de
natura 2000-områder, der ligger indenfor kommunens
areal.
handleplanerne, der er vedtaget i november 2012,
indeholder prioriteringer af kommunens arbejde herunder
forventede effekter af de enkelte initiativer. den
enkelte handleplanen indeholder et konkret indsatsprogram,
der består af virkemidler som fx pleje, ekstensivering
af drift, naturgenopretning mv. - målrettet
i forhold til natura 2000-områderne. indsatsprogrammet
kan også omfatte natur udenfor natura 2000-områderne
i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde
målsætningen.
guldborgsund kommune har iværksat et arbejde i
dialog med lodsejerne for at gennemføre flere af de
nævnte naturforbedringer inden for natura 2000-områderne.
Kommunen finder, at Naturplanerne er et godt tiltag,
hvis de kan fungere sammen med aktiviteter indenfor
sundhed, turisme, lokalt erhvervsliv mv. i respekt for
og i dialog med lodsejerne.
guldborgsund kommune forventer, at der etableres
forretningsmæssige attraktive støtteordninger og
initiativer, der fremmer lokale aktiviteter i natura
2000-områderne. da økonomien er altafgørende for
lodsejernes medvirken, er det væsentligt at der eksisterer
med fordelagtige tilskudsordninger, da den kommunale
økonomi ikke kan løfte opgaven alene.
ef-fuglebeskyttelsesområde
ef-Habitatområde
168 ulvsund og grønsund f84 h147
173 smålandsfarvandet nord for lolland r21 f85 h152
guldborgsund r25 f86 “
bøtø nor r25 f82 “
hyllekrog-rødsand r25 f83 “
174 Maltrup skov h153
175 horreby lyng h154
listrup lyng h252
176 krenkerup haveskov h155
177 Maribosøerne r24 f87 h156
tabel 4.6.4.2: oversigt over natura 2000-oMråder i guldborgsund koMMune.
4.6.5
økologiske forBindelser
delMål
guldborgsund kommune ønsker blå og grønne korridorer,
hvor naturen kan brede sig, og hvor vi kan færdes
på naturens præmisser.
derudover vil kommunen løbende vurdere behovet for
revidering og nyudpegning af økologiske forbindelser.
fakta
økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, hvor
planter og dyr har særligt gode muligheder for at sprede
sig. økologiske forbindelser følger vandløbssystemer,
våde og tørre naturtyper herunder skovområder,
kyster, landskabsstrøg samt rasteområder for fugle.
økologiske forbindelser er medvirkende til at skabe
sammenhæng mellem eksisterende og potentielle naturområder
i kommunen. høj grad af sammenhæng via
økologiske forbindelser mellem enkeltstående naturområder
er vigtig for at bevare og fremme naturkvaliteten
i det åbne land.
retningslinjer
1. økologiske forbindelser er udpeget og vist på kort
4.6.1.1 og hovedstrukturkortet.
2. ved planlægning og administration af areallovgivningen
skal større tekniske anlæg og byvækst
undgås i de økologiske forbindelser eller anlægges,
så spredningsmulighederne ikke forringes. hvor fx
trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige
afvejninger anlægges, så de krydser økologiske

forbindelser, skal etablering af afværgeforanstaltninger
i form af faunapassager vurderes.
3. kvaliteten af de økologiske forbindelser skal forbedres
i overensstemmelse med målsætningen gennem
naturpleje, naturgenopretning og tilskud til miljøvenlig
drift.
redegørelse
for at sikre dyr og planters spredning i landskabet skal
målene for de økologiske forbindelser fremmes ved restriktiv
efterlevelse af ovenstående retningslinjer samt
ved at fremme naturandelen i forbindelserne.
i henhold til ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
– 2013” skal kommunerne udpege
potentielle naturområder og potentielle økologiske
forbindelser. lavbundsarealer, arealer til genopretning
af vådområder og skovrejsningsområder indgår heri.
guldborgsund kommune har i kommuneplanen fastholdt
kommuneplan 2009-2021’s udpegninger af økologiske
forbindelser.
guldborgsund kommune vil løbende i samarbejde med
berørte lodsejere arbejde for at finde arealer til naturgenopretning,
som kan indgå i økologiske forbindelser
og i det samlede naturnetværk.
ved planlægning for anlæg af veje og andre større
tekniske anlæg er det vigtigt at vurdere behovet for
etablering af faunapassager, der kan afværge dannelse
af nye barrierer for dyrelivets færden.
i de økologiske forbindelser er det vigtigt, at det eksisterende
mønster af grøfter, levende hegn og diger
bevares og udbygges for at sikre dyrelivets frie færden
i landskabet. tilsvarende har udlæg af ekstensivt
drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer mv.
betydning. kommunen vil derfor søge at opretholde og
udbygge disse spredningskorridorer i og omkring intensivt
dyrkede arealer, eksisterende veje, jernbaner mv.
4.6.6
lavBundsarealer og arealer til
genopretning af vådområder
delMål
bosætningsområder udvikles under hensyntagen til klimaforhold
(ekstrem regn, oversvømmelser, placering
udenfor lavtliggende kystnære områder).
sammenhængen mellem eksisterende naturområder
skal sikres og forbedres ved omlægning, ekstensi-
vering og pleje af lavtliggende arealer, herunder ved
genopretning af vådområder.
fakta
lavbundsarealer er lavtliggende områder, der tidligere
har været enge, moser, lavvandede søer og fjorde, og
som i dag er kunstigt afvandede eller drænede. en stor
del af lavbundsarealerne drives i dag som landbrugsområder.
udpegningen af lavbundsarealer indebærer
ingen begrænsninger for en fortsat landbrugsdrift.
indenfor lavbundsarealerne er udpeget arealer, som er
egnede til genopretning af vådområder med henblik på
at opnå et vandmiljø af god kvalitet.
retningslinjer
1. lavbundsarealer og arealer, der er potentielt egnede
til genopretning af vådområder, er vist på kort
4.6.6.1.
2. ved planlægning og administration af areallovgivningen
for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer,
skal fremtidig vandstandshævning,
vandafledning, regnintensitet samt muligheden for
en fremtidig naturgenopretning af lavbundsarealet
vurderes.
3. hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri
eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn
til lavbundsarealet gennem udformningen af
byggeriet eller anlægget. fx ved terrænregulering
eller ved at anlægge veje på broer.
4. der må ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri
og anlæg mv., som kan forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer,
der er udpeget som potentielt egnede til genopretning
af vådområder.
redegørelse
udpegningen af lavbundsarealer herunder de lavbundsarealer,
der ved genopretning er særligt egnede
til fjernelse af kvælstof og/eller fosfor, bygger på tidligere
amtslige udpegninger, udpegninger i forbindelse
med vandmiljøplan ii og iii samt udpegninger foretaget
i forbindelse med vådområdeindsatsen i medfør af
”aftalen om grøn vækst”. ved kommuneplanarbejdet
er udpegningen af lavbundsarealer, der er egnede til
genopretning af vådområder, gennemgået og tilrettet i
forhold til højdekurver, således at de udpegede arealer
svarer til det faktiske areal i landskabet. det samlede
udpegede lavbundsareal er ikke reduceret i forhold til
seneste kommuneplan.
lavbundsarealer rummer muligheder for at udvikle sig
til områder, der er af stor værdi for naturen, og som
137

138
kort 4.6.6.1: lavbundsarealer og arealer til genopretning af vådoMråder.
kan forøge den landskabelige oplevelse for borgere
og turister. hvis den intensive landbrugsdrift ophører,
kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende,
ekstensivt drevne engarealer. fugtige enge og vådområder
giver mulighed for, at et naturligt plante- og
dyreliv igen kan indfinde sig. For at lavbundsarealerne
kan genoprettes til vådområder, skal det så vidt muligt
undgås at placere anlæg og byggeri i disse områder.
genopretning af vådområder vil medvirke til at opfylde
de nuværende kvalitetsmål for vandkvaliteten i bl.a.
søer, vandløb og havet. områderne vil også medvirke
til at skabe sammenhæng mellem eksisterende
naturområder og derved udbygge udstrækningen af de
økologiske forbindelser og det samlede naturnetværk i
kommunen.
prognoser for det fremtidige klima peger på, at vi kan
forvente stigende vandstand i havet, øget nedbør samt
kraftigere nedbør. Miljøministeriet og kystdirektoratet
har på denne baggrund udpeget områder, hvor der er
stor risiko for ekstreme oversvømmelser. begrebet

”oversvømmelsesrisiko” dækker over kombinationen
af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle
negative følger for sundhed, miljø, kulturarv og
økonomi. i den statslige udpegning er der ikke udpeget
særlige risikoområder indenfor guldborgsund kommunes
areal.
selvom der ikke er særlige risikoområder, vil øgede
vandmængder under alle omstændigheder påvirke
lavbundsarealerne væsentligt, da arealerne naturligt er
våde områder.
ved udlægningen af nye områder til anlæg og byggeri,
fx sommerhusbebyggelse, bør de klimatiske ændringer
tænkes ind, således at det så vidt muligt undgås at udlægge
byggeri og anlæg i områder, hvor vandstanden
i dag eller i fremtiden vil være høj. i de tilfælde, hvor
det ikke vil være muligt at undgå at placere byggeri
eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn
til lavbundsarealet gennem placeringen og udformningen
af byggeriet eller anlægget. det skal sikres,
at byggeriet eller anlægget berører lavbundsarealet
mindst muligt, og at det ikke forhindrer mulighederne
for en eventuel fremtidig naturgenopretning på hele
lavbundsarealet.
4.6.7
større uforstyrrede landskaBer
delMål
planlægningen og forvaltningen skal afspejle, at landskabsoplevelsen
udgør en vigtig del af livskvaliteten
for mennesker.
fakta
Større uforstyrrede landskaber defineres som områder
på mindst 100 km 2 , der er upåvirkede af større tekniske
anlæg med nationale eller regionale funktioner.
det kan være motorveje, jernbaner, større byer/feriebyer,
campingpladser på over 350 enheder, lufthavne,
marinaer med plads til mindst 350 både, vindmølleparker,
større enkeltstående vindmøller, store telemaster
og el-ledninger, forlystelsesparker, idrætsanlæg, større
råstofgrave og lignende.
retningslinjer
1. større uforstyrrede landskaber er udpeget og vist
på kort 4.6.7.1.
2. indenfor de større uforstyrrede landskaber må
etablering af større tekniske anlæg generelt ikke
finde sted. Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis
tillades, hvis de ikke med rimelighed kan
henvises til en placering uden for områderne og da
kun under skyldig hensyntagen til de landskabelige
interesser.
fotograf: kenneth Jensen
”en sulten soMMerfugl.”
139

140
3. udtjente, større tekniske anlæg skal generelt ikke
tillades genetableret indenfor de større uforstyrrede
landskaber.
kort 4.6.7.1: større uforstyrrede landskaber.
redegørelse
den teknologiske udvikling har sat sig spor i landskabet
i en grad, så vi i dag har svært ved at finde større,
sammenhængende områder, der er relativt upåvirkede
rent fysisk, støjmæssigt eller visuelt. landskabselementerne
kan være større eller mindre i udstrækning,
og nogle kan strække sig over kommunegrænser.
guldborgsund kommune samarbejder derfor med nabokommunerne,
så varetagelsen af bevaringsværdierne
i landskabet koordineres over kommunegrænserne.
i guldborgsund kommune er der to områder med
større uforstyrrede landskaber, henholdsvis smålandsfarvandet
med de nære kystområder og det sydlige
Midtlolland med kystområdet indenfor hyllekrog.
kommuneplan 2009-2021´s udpegninger af ”større
uforstyrrede landskaber” er bibeholdt.
4.6.8
skovrejsningsområder
delMål
skovrejsning søges fremmet omkring byer og byudviklingsområder
for at tilgodese naturoplevelser og
rekreative interesser.
fakta
skovrejsningsområder (positivområder) er udpegede
arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning
vil være mest hensigtsmæssigt, at privat
skovtilplantning finder sted. Skovrejsning skal tjene
en række formål, herunder at forøge træproduktionen,
fremme hensynet til friluftsliv, øge biodiversiteten og
sikre grundvands- og miljøbeskyttelsen.
udpegningen er retningsgivende for naturstyrelsens
administration af en række regelsæt, herunder skovloven
og lov om drift af landbrugsjorder, og den i medfør
af denne lov udstedte bekendtgørelse om jordressourcens
anvendelse til dyrkning og natur. indenfor arealer
udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for
at opnå et højere tilskud til skovrejsning end i neutralområder.
retningslinjer
1. skovrejsningsområder (positivområder) og områder,
hvor ny skovtilplantning er uønsket (negativområder)
er udpeget og vist på kort 4.6.8.1. øvrige
arealer (neutralområder) er områder, hvor skovrejsning
er mulig.
2. inden der iværksættes skovrejsningsprojekter,
skal der foretages en konkret vurdering af arealet
blandt andet med baggrund i landskab, natur,
kulturhistorie, friluftsliv, geologi samt drikke- og
grundvandsinteresser.
redegørelse
skovreJsning - positivoMråder
guldborgsund kommune har fastholdt de udpegede
skovrejsningsområder (positivområder) fra kommuneplan
2009-2021.
kommunen har i alt 13.310 ha positivområder, hvilket
svarer til 15,9 % af det ubebyggede areal i kommunen.
guldborgsund kommune har opfyldt statens krav til
kommunerne om at udpege positivområder, der svarer
til 15-20 % af det samlede ubebyggede areal på landsplan.
kommunen har derfor ikke udpeget nye positivområder
i denne kommuneplan.
oMråder, hvor skovtilplantning er
uønsket - negativoMråder
formålet med udpegningen af negativområder, sigter
mod at friholde områder, der rummer natur-, landskabs-,
geologiske eller kulturhistoriske værdier, som
er uforenelige med skov. det er fx arealer i fuglebeskyttelsesområder,
områder med natur-, landskabseller
kulturhistoriske værdier, beskyttelsesområder
omkring kirker, arealer, der er udlagt til råstofgrave-

områder, byudvikling og infrastrukturformål. forbuddet
mod skovrejsning i negativområder omfatter alle
landbrugsarealer i landzone samt frijorder i byzone og
sommerhusområder.
hovedreglen er, at der ikke må plantes ny skov på
arealer, hvor skovrejsning er uønsket ifølge en endeligt
vedtaget kommuneplan.
kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give
dispensation til skovtilplantning i disse områder.
guldborgsund kommune har fastholdt den tidligere
udpegning af negativområder fra kommuneplan 2009-
2021, men har fjernet alle fredskovspligtige arealer,
kort 4.6.8.1: skovreJsnings negativ- og positivoMråder.
der lå inden for disse.
kommunen har i alt 15.489 ha, hvor ny skovtilplantning
er uønsket, svarende til 18,5 % af det ubebyggede
areal i kommunen.
øvrige oMråder, hvor skovreJsning er Mulig
(neutraloMråder)
størstedelen af kommunens areal udgøres af neutralområder,
der ikke direkte er udpeget til skovrejsningsområde,
men hvor skovtilplantning heller ikke er
uønsket. i disse neutralområder er skovrejsning mulig
med statsligt tilskud, om end det efter gældende regler
er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne.
141

142
4.6.9
geologiske interesseområder
delMål
landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske
formationer og særlig geologisk værdi skal sikres.
derudover vil vi løbende vurdere behovet for revidering
og nyudpegninger af geologiske interesseområder
i kommunen.
fakta
de geologiske interesseområder er opdelt i følgende:
nationale geologiske interesseområder (ngi)
er statsligt udpegede områder med en særlig værdi
for forståelsen af danmarks geologi – og området kan
være af enestående karakter på verdensplan.
regionale geologiske interesseområder (rgi)
er statsligt udpegede områder som er af betydning for
forståelsen af den regionale geologi.
lokale geologiske interesseområder (lgi)
lokale geologiske interesseområder udpeges af kommunen.
de fortæller en geologisk historie og er med til
at øge muligheden for at forstå de geologiske processer,
som har været - og eventuelt stadig er – medvirkende
til dannelsen af det lokale danske landskab,
herunder kyststrækninger.
retningslinjer
1. inden for de arealer, som er udpeget til nationale
geologiske interesseområder eller regionale geologiske
interesseområder og vist på kort 4.6.9.1,
skal der tages særlige hensyn til geologien. byggeri
og anlægsarbejder, tekniske anlæg, skovrejsning,
beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer,
skal søges udført på andre lokaliteter
og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et
alternativ. råstofgravning kan kun ske, hvis det
ikke ødelægger væsentlige geologiske interesser.
2. værdifulde geologiske landskabstræk og blottede
profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning,
skal søges bevaret og beskyttet. der kan
være tale om åse, dale, bakker, sletter, kystprofiler
og deres sammenhænge.
3. ved efterbehandling af råstofgrave i et område med
geologiske interesser skal der tages særlige hensyn
til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket
ved råstofgravning, skal bevares i det omfang,
det er muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne
bliver vedligeholdt efter endt råstofgravning.
redegørelse
guldborgsund kommune skal sikre, at nye anlæg ikke
forringer karakteristiske og oplevelsesrige landskaber,
herunder at geologiske og andre værdifulde landskabstræk
ikke sløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning,
tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning.
ved planlægning for det åbne land skal kommunen
sikre de geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden
af områder med særlig geologisk værdi.
desuden har kommunen mulighed for at inddrage nye
arealer med geologiske bevaringsværdier i planlægningen.
presset på de geologiske interesseområder er stadigt
stigende i forbindelse med byudvikling og etablering af
større vejanlæg.
Kystsikring bør fx undgås, hvor en kystprofil er et Nationalt
geologisk interesseområde.
geologiske interesser er ligesom andre landskabsinteresser
sårbare over for råstofindvinding, opførelse af
bygninger, vindmøller, master, skovrejsning osv. nogle
anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet
markant og fremstår dominerende på lang afstand.
guldborgsund kommune søger at sikre adgangen til de
geologiske værdier samt adgangen til kyst- og naturområder.
tilgængeligheden kan medvirke til at øge den
rekreative værdi, der også er at finde i de geologiske
interesseområder.
udpegningen af nationale og regionale geologiske
interesseområder i kommuneplan 2009-2021 er fastholdt,
og der er ikke udpeget lokale geologiske interesseområder.
kort 4.6.9.1: regionale og nationale
geologiske interesseoMråder.

4.6.10
kystnærHedszonen
delMål
guldborgsund kommune ønsker at bevare de åbne kyster,
så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder,
hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet.
kommunen ønsker samtidig, at områderne kan bruges
til velbegrundede oftest rekreative formål.
fakta
kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km
afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder.
arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen,
men der gælder særlige regler for planlægningen af de
kystnære dele af byzonerne, jf. planlovens § 11 f.
et af formålene i planloven er, at de åbne kyster fortsat
skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.
kystnærhedszonen er dog en planlægningszone og ikke
en forbudszone. det betyder, at udvikling inden for
kystnærhedszonen ikke er udelukket, men at det kræver
en meget grundig forudgående planlægning.
retningslinjer
1. kystnærhedszonen fremgår af kort 4.6.10.1 samt
af hovedstrukturkortet. arealanvendelse inden for
kystnærhedszonen fremgår af hovedstrukturkortet.
2. i kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer
i byzone og planlægges for anlæg i landzone,
såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
3. I kystnærhedszonen kan der – bortset fra trafikhavneanlæg
og andre overordnede infrastrukturanlæg
– kun i ganske særlige tilfælde planlægges for
bebyggelse og anlæg på land, som inddrager arealer
på søterritoriet samt planlægges for særlig kystbeskyttelse.
4. i kystnærhedszonen må nye sommerhusområder
ikke udlægges, og eksisterende sommerhusområder
skal fastholdes til ferieformål.
5. i kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg
lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser.
6. nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af
eksisterende anlæg skal lokaliseres i forbindelse
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og
fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for
planlægning i kystnærhedszonen.
7. i kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til
kysten sikres og udbygges.
8. i kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og
anden byudvikling så vidt muligt placeres i umiddelbar
tilknytning til eksisterende byzone, samt
fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.
redegørelse
danmark har i forhold til sin størrelse en meget lang
kystlinje. danmarks kystområder er enestående i
europa på grund af den store variation. det er en
national interesse, at kysterne bevares, så de fortsat
og som hidtil kan udgøre landskabelige helheder med
høj natur- og landskabsværdi samtidig med, at de
nuværende muligheder for rekreativ brug bevares og
udbygges. det åbne danske kystlandskab er en truet
og begrænset ressource.
det giver danmark et særligt ansvar for at bevare de
åbne kyststrækninger. guldborgsund kommune er én
af de kommuner i Danmark, der har de fleste km kyststrækninger
pr. 10.000 indbyggere.
hensigten med kystbestemmelserne er at friholde
kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke
er afhængige af kystnærhed. udfordringen ligger i at
sikre en planlægning, der både beskytter de danske
kystlandskaber og ikke forhindrer en hensigtsmæssig
udvikling i kommunen. planlægningen for bebyggelse
og anlæg i kystnærhedszonen skal sikre en kvalitetsbetonet
udvikling, hvor natur og landskabshensyn har
høj prioritet.
den yderste del af kysten (indtil 300 m fra kysten) vil
som regel være omfattet af strandbeskyttelse i henhold
til naturbeskyttelseslovens § 15. dette område er
forbudszone, hvilket betyder, at tilstandsændringer –
herunder placering af byggeri eller andre anlæg – ikke
er tilladt. naturstyrelsen administrerer strandbeskyttelseslinjen.
kystområderne afgrænses ikke af de administrative
kommunegrænser, hvorfor guldborgsund kommune
samarbejder med lolland kommune om forvaltningen
af kystområderne i kystnærhedszonen.
143

144
kort 4.6.10.1: kystnÆrhedszonen.

fotograf: peter hansen
”tur i skoven Med hunden.”
145

146
4.7
øVrIG
planlÆGnInG
4.7.1
planlægning i relation til
naBokommuner
planlægningen for guldborgsund kommune skal ikke
ses isoleret, idet flere forhold dels berører planlægningen
i nabokommunerne direkte (eksempelvis naturudpegninger),
mens andre emner har en mere indirekte
betydning for nabokommunerne (eksempelvis detailhandels-
planlægning).
natur og landskabsudpegninger
guldborgsund har ikke ændret væsentligt i planlægningsgrundlaget
i forhold til den tidligere regionplan og
kommuneplan, således er alle overordnede natur og
landskabsudpegninger fastholdt langs kommunegrænserne.
stisysteMer og cykelruter
kommunen vil i arbejdet med stisystemer og cykelruter
fortsat arbejde for at disse planlægges i samarbejde
med nabokommunerne. dette skal sikre at ruterne
fortsat for sammenhængende på tværs af kommunegrænsen
til lolland og vordingborg.
kollektiv trafik
region sjælland har ansvaret for den del af den kollektive
trafik der går på tværs af kommunegrænserne.
det er væsentligt for kommunen at den kollektive
trafik virker som et sammenhængende system, hvorfor
regionens trafikplanlægning også er af væsentlig
betydning lokalt.
detailhandelsplanlÆgning
planlægningen er foretaget med udgangspunkt i det
grundlag der er for udvikling internt i kommunen.
der er således ikke taget højde for evt. handlende fra
nabokommuner, hvor det må forventes at blandt andet
handlende fra lolland kommune tager til nykøbing.
kommunen planlægger således ikke for at udkonkurrere
nabokommunerne i forhold til detailhandlen.
erhvervsudlÆg
på lige fod med vores nabokommuner planlægges der
for et nyt erhvervsområde ved motorvejen, således
forventes det at erhvervsarealet ved nr. alslev vil
skulle konkurrere med kommende erhvervsarealer ved
stensved og holeby. det forventes dog, at den strategisk
gode placering kan bidrage til vækst i området.
boligudlÆg
i planlægningen af boligområder tages udgangspunkt
i den forventede vækst. kommunen ligger naturligvis i
konkurrence med nabokommunerne og evt. tilflyttere,
men planlægningen rummer ikke yderligere udlæg end
der kan forventes udnyttet i guldborgsund kommune.
tekniske anlÆg – arealreservationer
reservationer til tekniske anlæg er fastholdt og forventes
i overensstemmelse med de statslige udmeldinger
fastholdt i vores nabokommuner, således at der
fortsat er sammenhængende arealreservationer til
forsyningsledninger og radiokædeforbindelser.
turisMe
kommuneplanen rummer enkelte muligheder for
nyanlæg af overnatningsmuligheder. der er tale om få
ændringer, som ikke forventes at påvirke fordelingen
af turistbesøgene i området.
i forhold til oplevelsescentre og friluftsinteresser, ser
guldborgsund kommune hele lolland og falster som ét
interesseområde. turismen i guldborgsund kommune
lukrerer således også på nabokommunens attraktioner.
sammenfatning
samlet set vurderes planlægningen for guldborgsund
ikke at tilsidesætte interesser i nabokommunerne.
Planlægningen vil samtidig på flere områder være
sammenhængende med planlægningen i nabokommunerne.

4.7.2
den regionale udviklingstrategi
2012-2015, region sjælland
guldborgsund kommune er som de øvrige 16 kommuner
i region sjælland omfattet af regionens regionale
udviklingsstrategi.
den regionale udviklingsstrategi har til opgave at medvirke
til at skabe en dynamisk og strategisk ramme om
den regionale udvikling.
den regionale udviklingsstrategi består af 10 målsætninger.
herunder 4 særligt interessante i relation til
denne kommuneplan.
svarende til målsætning 1; at ”regionens velstand
skal øges”, har guldborgsund kommune et ønske om
jobvækst som kommer til udtryk i indsatsområdet af
samme navn. der er dog fokus på at løfte nogle af de
potentialer der findes lokalt, i de store anlægsarbejder
der foregår lokalt, turismeudvikling og landbruget, og
ej med særligt udgangspunkt i hovedstadens arbejdsmarked.
guldborgsund kommune og den regionale udviklingsstrategi
har ligeledes et sammenfaldende mål, i forhold
til øget uddannelse og kompetence niveau. regionen
har fokus på unikke udannelses tilbud. guldborgsund
kommune vil gerne fremme sin status som uddannelsesby
og -center lokalt og regionalt, og hilser ambitionen
om innovation velkommen. vi vil tilstræbe at
etablere både internationale skoletilbud og et tilbud
om en ungdomsuddannelse for elitesportsudøvere.
Målsætningen modsvares af indsatsområdet ”uddannelse”
i nærværende kommuneplan.
forholdet mellem byer og landdistrikter er i høj grad i
fokus i denne kommuneplan ligesom det er en målsætning
i regionens udviklingsplan at skabe” balanceret
udvikling i regionen”. det er opdraget fra kommuneplanstrategien
at bymønsteret skal revideres, ligesom
der skal laves en plan med fokus på landdistriktet.
kommuneplanen har fokus på de strukturelle udfordringer
i landdistriktet, hvordan de udfordrer servicegeografien
og hvordan det kan imødegås med et
stærkere fokus på hovedbyen og perspektivområdet
på nordfalster.
og ikke mindst målsætning nr. 9 i den regionale udviklingsstrategi,
som kredser om regionens internationale
forbindelser og infrastrukturelle forbindelser, er relevant
for guldborgsund kommune. lokalt har vi stort
fokus på samarbejdet med rostock, og færgeforbindelse
gedser rostock, som link mellem skandinavien,
øresundsregionen og berlin og østeuropa.
4.7.3
landsplanredegørelse
landsplanredegørelse 2012
Miljøministeren skal efter hvert folketingsvalg fremlægge
en redegørelse til brug for kommunernes og
regionernes planlægning. landsplanredegørelsen er en
politisk udmelding fra regeringen og har til formål at
fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling
og en overordnet stillingtagen til planlægningen i
de forskellige dele af landet. landsplansredegørelsen
for 2012 er fortsat under udarbejdelse.
landsplanredegørelse 2010
landsplanredegørelsen fra 2010, tager udgangspunkt i
den daværende regerings udspil ”danmark i balance”,
der sigtede på at differentiere udviklingsmulighederne
for forskellige dele af landet - og for yderområderne
især. guldborgsund kommune har opnået en planlægningstilladelse
for et erhvervsområde i kystnærhedszonen
med baggrund i den ændring af planloven der
fulgte med ”danmark i balance”, og har således positivt
forsøgt at udnytte de muligheder landsplansredegørelsen
og planlov-ændringerne gav. disse plan-tiltag
er imidlertid under tilbagerulning.
(Idet den nye tekst endnu ikke er kendt, kommenterer
vi ikke yderligere herpå nu, men vil i fald den kendes
inden Kommuneplanens vedtagelse tilføje dette)
4.7.4
Hidtidig planlægning
kommune- og regionplan
hidtil har der været administreret efter regionplan
2005-2017 samt de 6 kommuneplaner. guldborgsunds
Kommuneplan afløser store dele af den tidligere regionplan
for storstrøms amt (se afsnit 4.7.4), samt de 6
kommuneplaner for de tidligere kommuner der udgør
guldborgsund kommune, samt alle tillæg til planerne.
byrådet skal jf. loven virke for kommuneplanens gennemførelse.
hidtil har det været de tidligere byråds
prioriteringer i de gamle kommuneplaner der har
været gældende, men med vedtagelsen af denne
nye kommuneplan får guldborgsund byråd sin egen
kommuneplan at administrere efter. realiseringen af
kommuneplanen sker hovedsageligt gennem lokalplanlægning,
den årlige budgetlægning, sektorplanlægning
og byggesagsadministration som virkemidler til at
realisere planens mål og bestemmelser.
guldborgsund kommune har de seneste år fulgt den
linie der har været i de gamle planer, og har ikke på
væsentlige punkter ændret ved grundlaget i kommunens
korte levetid. kun kommuneplantillægget for et
nyt statsfængsel på nordfalster har væsentligt ændret
plangrundlaget.
de hidtidige overordnede planer
Region- og Kommuneplaner, der afløses af indeværende
plan.
147

148
kommuneplan 2009 – 2021 samt følgende kommuneplantillæg,
beregnet fra nov. 2009:
kommuneplantillæg 1
erhverv ved nørre alslev - 20. maj 2010
kommuneplantillæg 4
skydebane ved eskilstrup - 9. sep 2010
kommuneplantillæg 5
solvarmeanlæg - 16. dec 2010
kommuneplantillæg 7
lokalcenter nordlige østerbro - 14. okt 2010
kommuneplantillæg 3
offentlige formål - fritidsanlæg - 20. jan 2011
kommuneplantillæg 6
blandet erhvervs og boligområde nørrebro - 20. jan
2011
kommuneplantillæg 9
offentlige formål - 19. maj 2011
kommuneplantillæg 10
stouby lejren, feriebebyggelse - 16. jun 2011
kommuneplantillæg 8
Marielyst sommerhusbebyggelse - 19. maj 2011
kommuneplantillæg 12
Mindre vindmøller (husstands-, mini- og mikromøller)
13. okt 2011
kommuneplantillæg 14
erhvervsformål til realisering af lokalplan nr. 152 -
22. mar 2012
kommuneplantillæg
Ændring af aktiviteter på special Waste system a/s -
21. dec 2011
kommuneplantillæg 15
campingplads ved flintinge byskov - 23. feb 2012
kommuneplantillæg 17
butiksområde ved Marielyst strand udstykningen -
13. dec 2012
lokalplaner
der er i dag ca. 330 gældende byplanvedtægter og
lokalplaner som regulerer anvendelse og bebyggelsesforhold
lokalt i en række delområder i kommunen.
Afgrænsninger og selve lokalplanerne kan findes på
kommunens hjemmeside (www.guldborgsund.dk).
det er oftest udviklingen der afgør behovet for nye
lokalplaner, hvis nye initiativer (offentlige såvel som
private) er i overensstemmelse med kommuneplanen,
skal byrådet snarest udarbejde et forslag til lokalplan
og fremme sagen mest muligt. byrådet har samtidig
mulighed for at modsætte sig forhold der er i uoverensstemmelse
med kommuneplanen, dette forudsætter
samtidig udarbejdelse af en ny lokalplanplan, med
retningslinier for hvordan området kan udnyttes.
lokalplaner vedtaget
i guldborgsund koMMune
i forhold til realisering af kommuneplanerne har
guldborgsund siden nov. 2009 vedtaget følgende
lokalplaner:
lokalplan 135
fritidsområde ved bøtø – Marielyst
lokalplan 126
boliger og butikscenter ved stengade
lokalplan 123
asfaltfabrik v. nørre alslev
lokalplan 137
butikscenter - nykøbing bymidte
lokalplan 129
kringelborg
lokalplan 114
byudvikling stubbekøbing vest
lokalplan 127
skydebane ved eskilstrup
lokalplan 143
detailhandelslokalcenter nordlige østerbro
lokalplan 142
solvarmeanlæg sydfalster varmeværk
lokalplan 136
udvidelse af sakskøbing sukkerfabrik
lokalplan 139
parcelhuse i gundslev
lokalplan 141
havnearealer i gedser
lokalplan 145
blandet byområde nykøbing f
lokalplan 131
facade- og skiltelokalplan Marielyst
lokalplan 148
ny butik og sommerhuse på Marielyst
lokalplan 146
campus bispegade
lokalplan 149
feriebebyggelse, svalevej Marielyst
lokalplan 153
fritid, camping og Mini-zoo ved bøtø Marielyst
lokalplan 151
boligområde christiansmindevej, stubbekøbing
lokalplan 154
karreen frisegade, st. kirkestræde mv.

lokalplan 147
dagligvarebutik, brogade, sakskøbing
lokalplan 138
statsfængsel på nordfalster
lokalplan 156
Mc-camping - flintinge
lokalplan 152
udvidelse af guldborgsund elementfabrik
lokalplan 161
detailhandelslokalcenter stovby ringvej
4.7.5
miljøvurdering
i henhold til ”lov om Miljøvurdering af planer og programmer”
skal der foretages en screening af kommuneplanforslaget
i forhold til en evt. miljøvurdering. det
er gennem en screening af forslaget til kommuneplan
2009-2021 vurderet at planen skal miljøvurderes.
Miljøvurderingen har til formål at fremme en bæredygtig
udvikling omfattende alt fra biologisk mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora,
jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle
goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og
det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. afrapporteringen
følger de krav, der er opstillet i lovens i bilag
1, jfr. § 7.
Miljøvurderingen er ikke en vurdering af det samlede
forslag til kommuneplanen, men en vurdering af de
områder som indeholder væsentlige ændringer af
plangrundlaget i forhold til de tidligere gældende kommuneplaner
og regionplanen.
kommuneplanforslaget er blevet screenet i forhold til
hvor der er væsentlige ændringer som bør miljøvurderes.
på baggrund af screeningen behandles følgende
temaer i miljøvurderingen:
• erhvervsstruktur
• turisme
• biogasanlæg
• større husdyrbrug
i forlængelse af miljøscreeningen er der udarbejdet
en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. den kan
hentes på kommunens hjemmeside. konklusionerne
fra miljøvurderingen er gengivet nedenfor.
miljøvurderingens konklusioner
erhvervstrukturen
gennem placering af virksomheder og udvikling af det
enkelte område i forhold til abcd(e)-udpegningen er
denne ændring af plangrundlaget til gavn for befolkningen,
samtidig med at det sikrer virksomhedernes
drift. tilgængeligheden til erhvervsområderne med
kollektiv trafik bør indtænkes ved udformning og lokalisering
af arealerne.
Ændringerne vil kunne bidrage til mindskelse af
transportarbejdet, hvilket gennem mindskelse af co 2
udslippet er til gavn for klimaet. Mulighederne for en
fremtidig tilkobling til banenettet af det nye område
ved eskilstrup fremtidssikrer også erhvervsudlægget i
forhold til eventuelle ændrede præferencer i forhold til
infrastrukturen.
der skal tages landskabshensyn ved udlæg og byggeri
af erhvervsområderne. planen indeholder ikke
vurdering af de nye udlægs relation til landskabet og
kulturmiljøet, hvilket bør være en central del af den
efterfølgende planlægning for området ved eskilstrup.
turisMe
de nye turismeudlæg har baggrund i aktuelle, konstaterede
og sandsynlige forventede behov. udlæg skal
dække forventede potentielle behov.
udlæggene til turismeformål er i en mindre skala og
vil ikke have en negativ indvirkning på natur, klima og
bevaringsværdier.
opfølgning
der har ikke været behov for at pege på afbødende
foranstaltninger i forhold til kommuneplanforslaget.
der vil dog være en løbende overvågning via kommunens
sektorplaner. ved næste kommuneplanrevision
vil der blive fulgt op på, om udviklingen har været som
forventet.
i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der
som minimum blive foretaget en miljøscreening og i
forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder, der
er omfattet af ”bekendtgørelse om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på miljøet (vvM)
i medfør af lov omplanlægning” som minimum en vvMscreening.
Biogasanlæg og større HusdyrBrug
biogas
generelt er der mange gode grunde til at etablere
biogasanlæg. fx kan nævnes positive miljø- og klimamæssige
effekter.
anvendelsen af biogas som energikilde kan bidrage til
at reducere c02 emissionen i større eller mindre grad
afhængig af, hvilken energikilde den erstatter, hvilket
er godt for klimaet. derudover kan store mængder
organisk affald udnyttes, og næringsstoffer kan gen-
149

150
anvendes, hvilket er godt for miljøet. endvidere kan
det give færre lugtgener fx ved forårsudbringningen af
husdyrgødning mv., hvilket er en fordel for naboer til
husdyrbrug.
i kommunens klimaplan fra 2009 fremgår bl.a., at
kommunen ønsker at øge produktionen af biogas til
el og fjernvarmeproduktion bl.a. for at medvirke til
at nedbringe co2 udledningen. en eventuel øgning i
brugen af biogas som energikilde er således i overensstemmelse
med kommunens klimamål.
de miljømæssige ulemper, der kan være ved etablering
af biogasanlæg, kan fx være lugtgener for
mennesker, der bor i nærheden af biogasanlæg. det
kan være støjgener på grund af øget transport af bl.a.
husdyrgødning til og fra biogasanlægget, samt risiko
for at landskabet skæmmes af et stort teknisk anlæg i
det åbne land.
dertil kan siges, at placeringen af biogasanlæg vil ske
i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen
samt relevant lovgivning. bl.a. skal biogasanlæg
over en kapacitet på 30 tons biomasse miljøgodkendes
i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
derudover vil kommunen ved den konkrete lokalisering
af biogasanlæg følge statens anbefalinger om at biogasanlæg
som udgangspunkt skal placeres mindst 500
m fra boliger, at der tages hensyn til beliggenheden
af biogasanlægget i forhold til gødningsproduktionen,
at der tages hensyn til beskyttede naturområder og
landskaber, kulturmiljøer, fortidsminder samt vej- og
tilkørsels forhold. derudover er det vigtigt, at alle interessenter
som fx landbrug, industri, borgere, forsyningsvirksomheder
mv. involveres så tidligt i processen
som muligt.
kommunen vil gøre brug af naturstyrelsens biogasrejsehold,
hvis behovet opstår. biogasrejseholdet yder
gratis service til kommunerne om planlægning for
etablering af biogasanlæg, om placeringshensyn samt
om konkrete forespørgsler.
større husdyrbrug
som følge af grøn vækst er det siden 2011 blevet
obligatorisk for kommunerne at udpege arealer til
beliggenheden af større husdyrbrug på mere end 500
dyreenheder samt jordløse husdyrproduktioner.
større husdyrproduktioner kan medføre større lokal
belastning som fx lugtgener, ammoniakudslip og øget
transport til og fra husdyrbruget. det kan også skæmme
landskabet i det åbne land på grund af bedriftens
industrilignende karakter.
kommunen vil følge statens anbefalinger, som bl.a. er,
at søge at etablere større husdyrbrug samt jordløse
husdyrproduktioner omkring fælles biogasanlæg, hvis
muligt.
derudover skal større husdyrbrug samt jordløse
husdyrproduktioner godkendes i henhold til husdyrgodkendelsesloven.
i den lovpligtige husdyrgodkendelsesproces
indgår bl.a. offentliggørelse af ansøg-
ningsmaterialet og nabohøring inden endelig afgørelse
meddeles. under godkendelsesprocessen vil kommunen
derudover fx tage hensyn til udledninger, landskab,
natur, infrastruktur, byudvikling og naboer.

151

alle Billederne i kommuneplanen er
fra kommunens fotokonkurrenCe
”gyldne skud” fra sommeren 2010.
fotograf: birthe leire
”en daMe der tager billeder af roser lige soM os andre.”
152

guldborgsund koMMune
parkveJ 37
4800 nykøbing falster
tlf. 5473 1000
WWW.guldborgsund.dk
kort © kort og Matrikelstyrelsen
153