Forslag til Vandhandleplan - Fredensborg Kommune

fredensborg.dk

Forslag til Vandhandleplan - Fredensborg Kommune

Forslag til:

Vandhandleplan

2010-2015


Kolofon

Udarbejdet af:

Fredensborg Kommune

Plan og Miljø

Egevangen 3B

2980 Kokkedal

Tlf. 72 56 50 00

E-mail: fredensborg@fredensborg.dk

Web: www.fredensborg.dk

Rapportens titel:

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Dato: Juni 2012

Redaktion:

Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø

Tryk_ Fredensborg Kommune, juni 2012, 100 stk.

2


Indholdsfortegnelse

1. Handleplanens indhold......................................................................................................... 5

2. Resumé af den statslige vandplan for Hovedvandopland Øresund ................................ 6

2.3. Vanddistrikt Sjælland........................................................................................................ 6

3. Forord........................................................................................................................................ 8

4. Baggrund ................................................................................................................................ 10

5. Vandløb................................................................................................................................... 13

5.1 De fastsatte miljømål i vandplanen ................................................................................ 13

5.2 Indsatser ........................................................................................................................... 18

5.2.1 Åbning af rørlagte strækninger ................................................................................ 18

5.2.2 Ændret vandløbsvedligeholdelse ............................................................................ 19

5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ............................................................. 22

6. Søer......................................................................................................................................... 24

6.1 Fastsatte mål i vandplan 2010-2015.............................................................................. 24

6.2 Vandplanens indsatsprogram for søer........................................................................... 27

6. 3 prioriteringer .................................................................................................................... 27

7. Kystvande ............................................................................................................................... 28

7.1 Resumé af Vandplan 2010-15 for Vandområde Øresund ........................................... 28

7.2 Indsatser ........................................................................................................................... 29

8. Spildevand .............................................................................................................................. 30

8.1 Resume af vandplan 2010-15......................................................................................... 30

8.2 Indsatser ........................................................................................................................... 30

8.2.1 Indsats for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse ........................... 30

8.2.2 Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb ........................................ 30

8.2.3 Kommunens supplerende indsats........................................................................... 31

8.3 Prioritering af indsatsen................................................................................................... 31

8.3.1 Kloakering af spredt bebyggelse ............................................................................. 31

8.3.2 Forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i den spredte bebyggelse

.............................................................................................................................................. 31

8.3.3 Regnbetingede udløb ................................................................................................... 31

8.3.4 Supplerende indsats mod fejlkoblinger................................................................... 31

Spildevandsplanen ............................................................................................................. 31

9. Grundvand .............................................................................................................................. 32

9.1 Resume af vandplan 2010-15......................................................................................... 32

9.2 Fastsatte mål .................................................................................................................... 32

9.3 Indsatser ........................................................................................................................... 33

9.4 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ............................................................. 34

9.5 Retningslinjer fra vandplanerne...................................................................................... 34

9.6 Lokale retningslinjer......................................................................................................... 35

9.7 Kortlægning af grundvandsressourcen og indsatsplaner............................................. 37

9.8 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) .................................................................. 38

9.9 Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner............................................. 38

10. Øvrige indsatser i kommunen............................................................................................. 39

3


11. Forholdet til anden relevant planlægning .......................................................................... 41

12. Bilag ...................................................................................................................................... 45

12.1 Grundvandsbeskyttelse................................................................................................. 47

12.2 Miljørapport..................................................................................................................... 49

4


1. Handleplanens indhold

Denne handleplan indeholder en beskrivelse af Fredensborg Kommunes planer for realiseringen af

den statslige vandplans indsatsprogram. Fredensborg kommune er omfattet af Vandplan 2.3, Hovedvandopland

Øresund

Statens vandplaner indeholder en kravfastsættelse og redegørelse for de enkelte vandområder, og

beskriver hvilke handlinger, kommunerne skal gennemføre, for at nå målene.

Vandplanernes indeholder tillige retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes

fysiske planlægning og administration herunder også i relation til konkrete sager.

Det er kommunerne, der skal gennemføre de tiltag, der er krævet i vandplanen. Denne handleplan

beskriver kommunens prioritering af gennemførelse af indsatsen.

Forslag til handleplan er vedtaget af Byrådet d. 29. maj 2012 og fremlagt i høring fra d. 8. juni til

den 17. august 2012.

Bemærkninger og indsigelser skal sendes til

vandognatur@fredensborg.dk.

eller

Fredensborg kommune

Vand og Natur

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Yderligere oplysninger kan fås hos Birgitte Aarup Sørensen bas@fredensborg.dk, tlf. 72562394

samt Lotte Rye Vind lorv@fredensborg.dk, tlf. 72565941.

5


2. Resumé af den statslige vandplan for Hovedvandopland Øresund

2.3. Vanddistrikt Sjælland

Statens vandplaner indeholder en kravfastsættelse og redegørelse for de enkelte vandområder, og

der er tekniske baggrundsnotater, der beskriver hvilke handlinger, der er nødvendige for at nå målene.

Der er udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder.

Fredensborg kommune er omfattet af vandplanen for Hovedvandopland Øresund 2.3. Vanddistrikt

Sjælland.

Figur 2.1: Hovedopland Øresund

Se vandplanen her

Kort resume af vandplanen.

Vandplanen dækker perioden 2010-2015. Helt generelt skal der som udgangspunkt opnås ”God

økologisk tilstand” i vandområderne inden 2015. Områder som allerede nu har en bedre tilstand

end dette, er målsat med ”Høj økologisk kvalitet”, ligesom der er visse vandløbsstrækninger, der er

så modificerede, at de skal opnå ”Godt økologisk potentiale”.

På visse områder har staten vurderet, at det ikke er muligt at opnå god økologisk kvalitet inden

2015. Derfor er målopfyldelse udsat til næste planperiode.

Tilsvarende kan målopfyldelse være udsat hvis, det er vurderet, at der ikke er viden nok om det

pågældende område, eller, som det er tilfældet for kystvandenes tilstand, at man vil afvente effekten

af de øvrige tiltag og disses betydning for kvaliteten af de åbne kystvande.

6


Efter planperioden følger yderligere to perioder. Henholdsvis 2015-2021 og 2021-2027.

Senest med udgangen af 3. planperiode i 2027 er det det overordnede mål at alt vand – grundvand,

vandløb, søer, og den kystnære del af havet skal have mindst ”God økologisk tilstand”.

Virkemidler

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse

af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af

generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der

skal herudover i visse vandområder ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering

af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der

herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen

overfor vandindvindinger og sørestaurering.

Herunder opsummeres kort, hvad vandplanen indeholder for Fredensborg kommune.

Vandløb

I Fredensborg kommune er 14 offentlige vandløb er omfattet af vandplanen.

De fleste vandløbsstrækninger skal opnå ”God økologisk tilstand” mens visse rørlagte strækninger

skal opnå ”Godt økologisk potentiale”.

For at opnå dette har staten vurderet, at der skal der åbnes ca. 2 km rørlagte strækninger – to

strækninger på Grønholt å, en strækning på Donse å og en strækning på Højsagervandløbet - og

ske ændret vedligeholdelse af 15,5 km vandløbsstrækning i Fredensborg kommune.

Der er ikke krav om restaurering af vandløbsstrækninger eller fjernelse af spærringer.

Vådområder N- og P-fjernelse

Der ikke er krav til etablering af vådområder med det formål, at fjerne kvælstof og fosfor.

Grundvand

Vandplanerne udpeger områder, hvor vandindvinding skal reduceres for at sikre vand i vandløb.

Der er i 1. planperiode ikke stillet krav om indsats i oplandet med henblik på at øge vandføringen i

kommunens vandløb. Udskydelsen af indsatsen sker på baggrund af manglende viden.

Søer

Donse Storedam. Donse Lilledam, Esrum sø og 5 lergravssøer i Nivå er omfattet. 2 lergravssøer er

målsat med "Høj økologisk tilstand", da de allerede opfylder dette, og resten af søerne skal have

"God økologisk tilstand".

Der skal ikke gennemføres indsatser overfor søerne i denne planperiode, dels pga. dårligt kendskab

til søerne og dels pga., at tilstanden vurderes opfyldt.

Kystvande

De marine vandområder i Hovedvandopland Øresund fastsættes til miljømålet "God økologisk tilstand".

Der er ikke krav om gennemførelse af målet i 1. planperiode, dels pga. manglende viden

og dels fordi man afventer effekten af de generelle virkemidler.

Indsats overfor udledning af spildevand

Ifølge den statslige vandplan skal der ske forbedret spildevandsrensning på 281 ejendomme i

spredt bebyggelse. Der skal ske en indsats ved 6 overløbsbygværker i Fredensborg med aflastning

til Asminderødgrøften.

7


3. Forord

I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for vandområde, Hovedvandopland 2.3

Øresund og dens indsatsprogram vil blive realiseret indenfor Fredensborg kommunes geografiske område

på land (og for den kystnære del af vanddistriktet).

Fredensborg kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund

af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for

hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og

2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første

kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes

senest den 22. december 2015.

Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Fredensborg kommune har derfor indgået et samarbejde

på tværs af kommunegrænsen med Hørsholm og Helsingør kommuner

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

(Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og –

tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)

3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens § 4. stk.

2)

Handleplanen må ikke stride imod vandplanen.

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes

i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne

høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes

vedtagelse.

Fig. 3.1 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering

af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer,

skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må

antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige

vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer

i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer

og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf.

lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

8


Handleplanen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK

nr. 936, 2009).

Offentlighedsfase og aktiviteter

Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af

miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen,

og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere,

i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen

og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Fredensborg

kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter

miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de

konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan.

Forslag til Fredensborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet d. 29. maj 2012. Forslaget

til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i fra d. 8. juni frem til d. 17. august

Bemærkninger og indsigelser kan inden den 18. august 2012 fremsendes til

vandognatur@fredensborg.dk

eller

Fredensborg kommune

Vand og Natur

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside.

9


4. Baggrund

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede

mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en

målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.

Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende

indsats.

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven.

Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de

daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning).

I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk.

1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor

der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse

af vandplanens indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML §

3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser

i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder

sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder

i Danmark.

Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk

vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte

forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige

vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres

for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og

vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i

Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden

del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde

skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt.

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen

vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere

redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden

for kommunernes geografiske områder – hvordan og målsætningerne i vandplanen derved

opfyldes.

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb,

søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år

2015.

10


Afvigelser i forhold til

uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder

Økologisk kvalitetsklasse

Kunstige eller stærkt modificerede

vandområder

Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

Figur 4.1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR)

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst

være en svag afvigelse.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller

godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks)

jf. figur 4.2.

Miljømål

Vandløb

Mål for

Økologisk

tilstand

faunaklasse

Normale

Høj tilstand 7

God tilstand

6

5

’Blødbund’ God tilstand 4

Stærkt modificerede Godt potentiale 5

Kunstige Godt potentiale

6

5

4

Figur 4.2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer

målopfyldelse for den pågældende søtype.

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende

vandområde.

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand,

som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse

om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden

medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne

indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks.

mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (fig. 4.3).

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs.

forureningsmæssige, tilstand.

11


1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse

2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse

3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 %

4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning

Figur 2.3 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel

efter virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler,

hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel

gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse.

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget,

varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre

virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation

til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende

passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding

og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal

dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de

skal erstatte.

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne

er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over

kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode.

Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen -

Miljøministeriet.

12


5. Vandløb

I statens vandplaner, er der fastsat mål for 22.000 km vandløb, og indsatsen omfatter op til 5.300

km vandløb.

Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er omfattet af vandplanen 2010-2015. Beskyttelsen

af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse

ud over sædvanlig vedligeholdelse.

De naturlige vandløb skal op nå god økologisk tilstand, dvs. faunaklasse 5, dog for vandløbsstrækninger

med blød bund, klasse 4. Vandløb, som er udpegede som stærkt modificerede, skal

opnå faunaklasse 4. Alle vandløb skal opnå god kemisk tilstand.

Ifølge Vandplanerne skal målene opnås gennem specifikt fastsatte virkemidler såsom ændret

vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet

og vandløbsregulering/restaurering. Virkemidlerne supplerer de generelle virkemidler, som fx randzoner

langs vandløb, efterafgrøder mv. Virkemidlerne er indgående beskrevet i et

Virkemiddelkatalog.

Den kemiske tilstand vurderes ud fra en række prioriterede stoffer i vandrammedirektivet samt øvrige

stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav

5.1 De fastsatte miljømål i vandplanen

I Fredensborg kommune er der 60 km offentlige vandløb, hvoraf 15 km er rørlagte.

Følgende offentlige vandløb er omfattet af vandplanen:

• Asminderødgrøften

• Bassebækken

• Bassebækkens vestlige tilløb

• Dageløkkevandløbet

• Donse å

• Grønholt å

• Holmeskovgrøften

• Kobækken

• Holmeskovgrøften

• Humlebækken

• Højsagervandløbet

• Krogerupvandløbet

• Langstrup å

• Nivåen

• Usserød å

• Ålemoserenden

Der er ingen private vandløb, der er omfattet.

Se miljømålene på kortet herunder. De fleste vandløbsstrækninger er målsat med ”God økologisk

tilstand” mens visse rørlagte strækninger skal opnå ”Godt økologisk potentiale”.

For at have God økologisk tilstand skal faunaklassen (DVFI) være 5, dog 4 for strækninger med

blød bund. På strækningerne, der er klassificeret som stærkt modificerede, er der kun krav til vandkvaliteten

– god kemisk tilstand.

13


Fig. 5.1: Målsætning for vandløbene i vandplan 2010-2015. God økologisk kvalitet er markeret med grøn farve. Godt

økologisk potentiale er markeret med lilla farve

Tabel 5.1: Målsætning, faunaklasse og nuværende tilstand

14


Vandløb Mål – økologisk Faunaklasse Nuværende

tilstand

tilstand

Asminderødgrøften God 5 3

Bassebækken God 5 3,4,5

Bassebækkens vestlige tilløb God 5 4

Dageløkkevandløbet st. 2.930 – 3.850 God 5 4

St. 3.850 – udløb i

God 4 4

Nivåen

Donse å God 5 3,4,5

Grønholt å God 5 4

Holmeskovgrøften st. 0 – 1.360 God 4 3

St. 1.609 – 2.208 Godt potentiale 5 5

St. 2.950 – 3.200 God 5 5

Humlebækken God 5 3

Højsagervandløbet, St. 343 – 755 God 5 4

St. 1.324 – 1.378 Godt potentiale 5 4

Kobækken God 5 4

Krogerupvandløbet God 5 4

Langstrup å God 5 4

Nivåen st. 0 – 1.150 God 4 3,4

St. 1.150 – 6.495 God 5 3,4,5

Usserød å God 5 2,3,4

Som det ses af tabellen og fig. 5.3 har de fleste vandløb dårligere tilstand end fastsat i vandplanen.

Dårlig vandkvalitet kan bl.a. skyldes udledning af næringsstoffer fra landbruget, udledning af spildevand,

dårlige fysiske forhold pga. rørlægninger eller ringe fald samt meget svingende vandføring

pga. tilledning af regnvand og sommerudtørring. Derfor fastlægger vandplanen bestemte indsatser,

der skal gennemføres for at opnå den ønskede kvalitet.

15


Fig. 5.2: Vandløbsstrækninger med blød bund er markeret med brunt. Her skal der opnås faunaklasse 4.

16


Fig. 5.3: Nuværende tilstand i vandløbene udtrykt ved Faunaklasse

Grøn farve: Faunaklasse 5

Gul farve: Faunaklasse 4

Brun farve: Faunaklasse 3

Rød farve: Faunaklasse 2

Grå farve: Faunaklasse ukendt

Undtagelser i Vandplan 2010-2015.

Der er vandløbsstrækninger, hvor målopfyldelse er udsat i denne planperiode. Se figur 5.4. Det

drejer sig om:

Humlebækken til indløb Kirkegårdssøen pga. faglig viden

Højsagervandløbet åbne strækninger opstrøms Langstrupvej pga. faglig viden

Grønholtåen

- bortset fra de rørlagte strækninger, som skal åbnes

pga. manglende faglig viden

Langstrup å pga. manglende faglig viden

Dageløkkevandløbet til motorvejen pga. manglende faglig viden

Usserød å fra kommunegrænsen og 240 m nedstrøms herfra pga. faglig viden.

17


Fig. 5.4: Vandløb hvor målopfyldelse er udsat i 1. planperiode er markeret med lilla.

5.2 Indsatser

.

Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode.

Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde

og en opskrift på, hvordan det kan ske.

Vandplanens indsatsprogram for vandløb i Fredensborg kommune er følgende:

Åbning af ca. 2 km rørlagte strækninger på tre vandløb og

Ændret vedligeholdelse af 15,5 km vandløbsstrækning

Der er ikke krav om restaurering af vandløbsstrækninger eller fjernelse af spærringer, ligesom der

heller ikke er krav til etablering af vådområder med det formål, at fjerne kvælstof og fosfor.

5.2.1 Åbning af rørlagte strækninger

Rørlagte strækninger i vandløb har ingen naturværdi og virker ofte bremsende for passage af fisk

og smådyr.

Når rørene fjernes og vandløbet fritlægges kan et naturligt dyre- og planteliv indfinde sig, og dyrenes

spredning og vandring kan ske uhindret.

Inden arbejdet gennemføres skal der udarbejdes en konsekvensvurdering og projektet godkendes

af staten. Udgifterne til åbning af rørlagte vandløb, herunder projektering, anlæg, erstatning for

18


arealafståelse mv. afholdes af staten indenfor de midler der er til rådighed. Udgiften til genåbning

varierer afhængig af de lokale forhold.

Genåbning af rørlagte strækninger kræver endvidere, at der gennemføres en reguleringssag efter

vandløbsloven og VVM screening. Her vil berørte parter og offentligheden blive hørt i overensstemmelse

med reglerne i vandløbsloven

På figuren herunder er vist hvilke strækninger, der skal genåbnes i perioden 2010-2015.

Fig. 5.5: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger markeret med lilla.

Der skal åbnes delstrækninger af Højsagervandløbet, Grønholt å og Donse å.

Grønholt å

Der skal åbnes to rørlagte strækninger mellem sammenløbet med Grønholtåens sideløb og Kongevejen.

St. 3705-3735 og st. 4073-4434 – i alt 391 m.

Højsagervandløbet

Der skal åbnes to rørlagte strækninger – opstrøms Langstrupvej og det nederste stykke af vandløbet

mellem Langstrupvej og Lønholtvej. St. 2934-3554 og st. 3610-4324 – i alt 1334 m

Donse å

der skal åbnes en strækning langs Isterødvejen – st.480-778 – i alt 298 m

5.2.2 Ændret vandløbsvedligeholdelse

Vedligeholdelse af vandløb sker ved at skære planterne i vandløbet – grøden – væk i større eller

mindre omfang samt ved at fjerne aflejringer som sand og mudder i vandløbet. Dermed sikres

vandafledningen.

Ved at foretage en skånsom vedligeholdelse af vandløbene kan de fysiske forhold forbedres. Ved

grødeskæringen, som foregår med håndkraft, efterlades grødebræmmer i kanten eller i et mosaik-

19


forløb. Dermed kan der opnås større variation i vandløbet med forbedrede levevilkår for dyr og

planter. Behovet for ændring af vedligeholdelsen vil være forskellig fra vandløb til vandløb og kræver

en konkret vurdering.

Der kan være tale om ændring i antal årlige grødeskæringer eller ændret grødeskæringsmønster.

På visse vandløbsstrækninger kan vandløbsvedligeholdelsen helt udelades. Den ændrede vandløbsvedligeholdelse

kan medføre, at afvandingen bliver forringet og de tilstødende områder mere

vandlidende, Det kan betyde indkomsttab for landmændene, som derfor skal kompenseres af midlerne

fra landdistriktsprogrammet.

En ændret vedligeholdelse kan først igangsættes, når der er udarbejdet konsekvensvurderinger af

ændringen og staten efterfølgende har godkendt evt. udgifter til kompensation.

Tillige kræver en ændring af vandløbsvedligeholdelsen, at det vurderes, om ændringen kan foretages

indenfor det nuværende regulativs rammer. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der udarbejdes

nye regulativer i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser samt behandling efter

naturbeskyttelsesloven.

Offentligheden og berørte parter inddrages heri i overensstemmelser med reglerne i vandløbsloven.

På figur 5.6 og i tabel 5.2 er vist, hvilke vandløb og vandløbsstrækninger, der skal have ændret

vedligeholdelse.

Langstrup å

Usserød å

samt

strækninger af

Holmeskovgrøften

Bassebækkens vestlige tilløb

Grønholt å

Nivå

Donse å

skal have ændret vandløbsvedligeholdelse.

20


Fig. 5.6: Strækninger med ændret vandløbsvedligeholdelse er markeret med brunt

Tabel 5.2: Vandløbsstrækninger der skal have ændret vedligeholdelse:

Vandløb strækning station længde

Donse å mellem Isterødvejen og Usserød Kongevej

778-4707 3229 m

Usserød å fra 150 m nedstrøms tilløb fra Donse å til

udløb i Nivå

4300-7344 3044 m

Nivå fra 220 m nedstrøms starten af vandløbet

til 650 m opstrøms Kongevejen

220-1397 1177 m

Nivå fra tilløb af Dageløkkevandløbet til tilløb af

Usserød å

4689-6016 1327 m

Langstrup å på hele strækningen 0-2202 2202 m

Grønholt å fra udløbet af den nederste rørlagte

strækning ca. 260 m opstrøms Kongevejen

til udløb i

Langstrup å

4434-7081 2647 m

Bassebækkens vestlige

tilløb

de første 780 m 0-780 780 m

Holmeskovgrøften de første 1100 m 0-1100 1100 m

21


5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser

I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål.

Fredensborg kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer.

Tættest på opfyldelse af målsætning

Omkostningseffektivitet

Spildevandsbelastning

Opstrøms beliggende byområde

Prioriteringen har for vandløbene ført til følgende realiseringsrækkefølge og – tidspunkt for de indsatser,

der er opstillet i vandplanen.

Det er vurderet, at den største effekt opnås ved at gennemføre ”blandede indsatser”, dvs. at der

ikke først åbnes rørlagte strækninger og derefter gennemføres ændret vedligeholdelse – eller omvendt,

men indsatserne kombineres i løbet af planperioden.

En endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås

statsligt tilsagn om finansiering.

Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Fredensborg

kommune forventer at påbegynde arbejdet, så snart finansieringen er til rådighed.

Gennemførelsen af indsatsen vil ske i tæt dialog med de implicerede lodsejere og de grønne organisationer

og i overensstemmelse med reglerne i vandløbs- og naturbeskyttelsesloven

Tabel 5.3: Prioritering af indsats – åbning af rørlagte strækninger

År Vandløb

2013 - 2014 Donse å

Højsagervandløbet

2014 - 2015 2 strækninger på Grønholtåen

Tabel 5.4: Prioritering af indsats – Ændret vedligeholdelse

År Vandløb

2013 - 2014 Bassebækkens vestlige tilløb

Langstrup å

Nivå

2014-2015 Usserød å

Donse å

Grønholt å

Holmeskovgrøften

22


Indsatsen i forbindelse med vandløbene er prioritet ud fra ovenstående punkter herunder umiddelbar

miljøgevinst og indsatser på spildevandsområdet.

Samarbejde omkring Usserød å

Der er et tæt samarbejde mellem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner omkring Usserød

å i forhold til miljøforhold og klimatilpasning. I den fælleskommunale ”Klimatilpasnings- og miljøstrategi

for Usserød å” er beskrevet både strategi og indsatser.

23


6. Søer

6.1 Fastsatte mål i vandplan 2010-2015

Nedenfor ses miljømålene for den økologiske tilstand i de søer i Fredensborg Kommune, som er

specifikt omfattet af vandplanen. Søerne er vist på kortet i fig.

Fig. 6.1: Miljømål for søer. God økologisk kvalitet er markeret med grøn farve. Høj økologisk kvalitet er markeret med

blå farve.

24


Tabel 6.1 Fastsatte mål og kravene til målopfyldelse

Sønavn Søtype Areal

ha

Miljømål

Økologisk

tilstand

Krav til

målopfyldelse

Klorofyl a

µg/l

EQR Fosfor

Mg/l

Niveau for støtteparametre

Kvælstof

Mg/l

Donse Lilledam² 13 4,7 God 25 0,30 0,070 0,93²

Donse Storedam 13 21 God 25 0,30 0,070 0,96

Nivå

søenGymnasie-

10 3,8 Høj 7 0,55 0,013 0,15

Nivå

søenHestereje-

10 3,6 God 11 0,35 0,025 0,33

Nivå

søenKildemos-

10 3,6 God 12 0,32 0,025 0,33

Nivå Put & Take 10 3,4 Høj 2 1,00 0,010² 0,15

Nivå Søbladsøen 10 4,1 God 12 0,32 0,025 0,20²

²Niveau fastlagt ud fra aktuel tilstand (målinger)

Indholdet af klorofyl skal være mindre end eller lig med det anførte krav. De tilhørende grænser for

støtteparametrene er lig med det anførte krav. De tilhørende grænser for støtteparametrene fosfor

og kvælstof er ligeledes vist. Desuden er anført EQR (økologisk kvalitetsratio) for målopfyldelse.

EQR udtrykker, hvor langt søens tilstand er fra referencetilstanden, og kan antage værdier fra 1 til

0 med 1 som bedste tilstand. EQR skal således være større end eller lig med den anførte værdi

Af statens vandplan fremgår:

”For Esrum Sø vurderes målsætningen at være opfyldt under forudsætning af, at spildevandsrensning

i oplandet svarende til 258 kg P/år er gennemført.

For Donse Lilledam vurderes målsætningen at være opfyldt i 2015 under forudsætning, at alt spildevand

svarende til 12 kg P/ha er afskåret.

For Donse Storedam forudsætter en målopfyldelse, at spildevand svarende til 18 kg P/ha er afskåret,

der ud over vurderes der at være behov for fjernelse af 39 kg P/år intern belastning, evt. i

form af sedimentfjernelse for at kunne opnå målopfyldelse. Tidsfristen for målopfyldelse i Donse

Storedam udskydes med henblik på at finde en omkostningseffektiv løsning.

Krav til supplerende indsats i 1. planperiode, svarer til reduktion af påvirkning fra landbrug svarende

til 5 kg P/år.

Krav til målopfyldelse i de 5 lergravssøer kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt eller

utilstrækkeligt belyst.”

Undtagelser i Vandplan 2010-15:

Tidsfristen for opnåelse af miljømålet er udsat for Donse Storedam. Se nedenstående tabel fra

vandplanen.

25


Tabel 6.2: Undtagelser for søer i henhold til miljømålslovens § 16 og § 19

Sø Problemstilling Undtagelser Begrundelse for

anvendelse af und-

Donse Storedam Intern belastning.

Der forekommer intern belastning

med fosfor som skyldes, at tidligere

tilførte næringsstoffer frigives fra

søens bund. I visse tilfælde kan intern

belastning afhjælpes ved en

sørestaurering, men søen opfylder

ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode

er opstillet for at gennemføre

en sådan på en teknisk og

økonomisk forsvarlig måde.

Donse Storedam Der er potentiale for etablering af

fosforvådområder i oplandet, men

på grund af det tekniske mindstemål

for sådanne, er det ikke med den

nuværende viden muligt at etablere

et effektivt vådområde. Tidsfristen

for målopfyldelse udskydes med

henblik på at finde en omkostningseffektiv

løsning

Udskydelse af

tidsfrist for målopfyldelse

Udskydelse af

tidsfrist for målopfyldelse

tagelse

Naturlige årsager

De naturlige forhold

muliggør ikke en rettidig

forbedring af

vand-forekomstens

tilstand

Uforholdsmæssigt

store omkostninger

Der vil være uforholdsmæssige

store

omkostninger forbundet

med en færdiggørelse

inden for

tidsplanen

26


6.2 Vandplanens indsatsprogram for søer

Fredensborg kommune skal ikke gennemføre en særskilt indsats for søer i planperioden udover

den indsatsats, der gennemføres overfor spildevandstilledninger. Se afsnit om spildevand.

Derudover sker der en indsats gennem de generelle virkemidler, som efterafgrøder mv.

Tabel 6.3: Indsatsprogram – Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer.

Indsats for reduktion af påvirkning af søer i Fredensborg Kommune, hovedopland Øresund

Vandområder og Baseline 2015 Supplerende indsats (reduktion af påvirkning)

type af påvirkning Forudsat indsats Indsatsbehov Krav til indsats Målopfyldelse

som skal reduce-

ift. fuld målop- i første planpe- 2015

resfyldelseriode

Donse Lilledam Ja

Næringsstofbelastning

fra

Ingen indsats Ingen indsats

Spredt bebyggelse 12 kg P/år

Donse Storedam Nej

Næringsstofbelastning

fra

39 kg P/år

Intern fosforbelastning

Evt. restaurering

Spredt bebyggelse 18 kg P/år

Landbrug 5 kg P/år

Esrum Sø Ja

Næringsstofbelastning

fra

Ingen indsats Ingen indsats

Spredt bebyggelse 258 kg P/år

Nivå Gymnasiesøen

Ingen indsats Ingen indsats ? 1

Nivå Hesterejesøen

Ingen indsats Ingen indsats ? 1

Nivå Kildemossøen

Ingen indsats Ingen indsats ? 1

Nivå Put & Take Ingen indsats Ingen indsats ? 1

Nivå Søbladsøen Ingen indsats Ingen indsats ? 1

1 Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt.

Kvælstof-vådområder

Der er ikke krav om etablering af vådområder i Fredensborg Kommune.

Fosfor-vådområder

Der er ikke krav om etablering af fosfor-ådale i Fredensborg Kommune.

6. 3 prioriteringer

Der er ingen indsats at prioritere i planperioden

27


7. Kystvande

7.1 Resumé af Vandplan 2010-15 for Vandområde Øresund

De marine vandområder i Hovedvandopland Øresund skal opnå God økologisk tilstand.

Målet opgøres som dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Ålegræs reagerer nemlig negativt

på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsagelig opstår ved høje belastninger af næringsstoffer

og deraf følgende forøget vækst af plankton og enårige makroalger.

Miljømål for kystvandet beskrives i Vandplan Øresund som: ”Miljømålet omfatter økologisk og kemisk

tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand

gælder ud til 12-sømilgrænsen”.

For den kystnære del af det nordlige Øresund ud for Fredensborg kommune er miljømålet, at

ålegræssets dybdegrænse skal være 8,1 m (EQR = 0,74).

Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt

stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau(EU) er fastsat miljøkvalitetskrav.

Vandplanen stiller ikke krav om målopfyldelse af de økologiske miljømål i 1. planperiode for den

kystnære del af det Nordlige Øresund.

Der er udlagt marine råstofindvindingsområder og klappladser for sediment fra uddybning af havne

og sejlrender i kystvandet og havet ud for kommunen. Af vandplanen fremgår, at ”I relation til havne

og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter vandplanen ikke ændring i myndighedernes nuværende

administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne.”

I den første vandplan er der ikke udpeget og udlagt blandings- og aktivitetszoner i kystvandene, fx i

forbindelse med udledning af spildevand og aktiviteter i forbindelse med havne og sejlads. I disse

området ville det kunne accepteres, at Vandplanens miljømål om god økologisk og kemiske tilstand

ikke bliver opfyldt. Disse vil først blive udpeget i forbindelse med de næste generationer af

vandplaner.

Det fremgår det af vandplanen at ”Der er indikationer på, at fosfortilførslen til alle kystvandene bør

reduceres for at sikre opfyldelsen af miljømålene. Der er således behov for at sikre en fortsat progressiv

reduktion af den menneskeskabte fosforpåvirkning af kystvandområderne fra såvel diffuse

kilder (herunder især landbruget) som punktkilder. Den indsats, der planlægges for vandløbene

samt over for fosforbelastningen af søer vil i nogle kystvandsoplande også kunne bidrage til en

reduktion af fosfortilførslen til kystvandene.”

Det vurderes i vandplanen, at det ikke alle steder, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske

årsager, er muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde

indsatsbehov. Der er fastlagt et indsatskrav for planperioden på 9 t N/år (0,2 kg N/ha/år), hvilket

svarer til en indsats på ca. 9.000 tons kvælstof på landsplan.

Reduktionen sker ved de generelle virkemidler som fx: bredere randzoner, efterafgrøder, forbud

mod pløjning eller anden jordbehandling i visse perioder mv.

Desuden afventes resultatet af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde før der udarbejdes

yderligere krav og indsatsprogrammer på området.

28


Fig. 7.1: Fælles råstofområde ud for Nivå bugt

7.2 Indsatser

Fredensborg kommune skal ikke gennemføre indsatser overfor kystvandet i planperioden 2010-15.

29


8. Spildevand

8.1 Resume af vandplan 2010-15

Vandplanens mål er at reducere tilledningen af organisk stof og næringssalte til vandområderne.

Indsatsen overfor spildevand bidrager til at opnå de opstillede miljømål.

8.2 Indsatser

Fredensborg Kommune skal ifølge Vandplan 2010-15 gennemføre følgende:

8.2.1 Indsats for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse

Kommunen skal gennemføre en indsats for forbedret spildevandsrensning for 281ukloakerede

ejendomme i spredt bebyggelse. Ifølge kommunens registreringer er der ca. 300 ejendomme i den

spredte bebyggelse, hvor kravene til rensning ikke er overholdt. Indsatsen gennemføres dels ved

kloakering af ejendommene (ca. 100 ejendomme) og dels ved påbud til ejerne om at forbedre

rensningen på den enkelte ejendom (ca. 200 ejendomme).

8.2.2 Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb

Der er 6 regnbetingede udløb i Fredensborg kommune, hvor der skal ske en indsats. Alle udløbene

er fra overløbsbygværker med aflastning til Asminderødgrøften.

Ifølge vandplanens retningslinjer skal der for disse udløb etableres et first-flush bassin på 5 mm

(50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal.

Der er ikke krav om indsats overfor renseanlæg i Fredensborg Kommune.

I Fredensborg Kommune er der ingen virksomheder med direkte udledning af spildevand.

Fig. 8.1: Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb vist med grøn markering

30


8.2.3 Kommunens supplerende indsats

Fredensborg Kommune vurderer, at udledning af urenset spildevand til vandområderne som følge

af fejlkoblinger i kloaksystemet kan udgøre en væsentlig hindring for målopfyldelse for visse vandløbsstrækninger.

Kommunen vil derfor prioritere en supplerende indsats i form af opsporing af fejlkoblinger.

Ved fejlkoblinger forstås en fejl i tilslutningen af en ejendoms spildevand i separatkloakerede

områder, så regnvandet er koblet på spildevandsledningen og husspildevandet er koblet på

regnvandsledningen.

8.3 Prioritering af indsatsen

Indsatsen mod spildevandsbelastning sker sideløbende for hvert af nedenstående områder.

Indenfor hvert af områderne er prioriteringen som beskrevet nedenfor

8.3.1 Kloakering af spredt bebyggelse

Ud fra en omkostningsbetragtning er det vurderet, at i områder, hvor ejendommene ligger med lille

indbyrdes afstand (landsbyer) eller hvis ejendomme er placeret tæt ved en transportledning, er der

valgt at kloakere. Kommunen har planlagt at kloakere ca. 100 ejendomme, hvor spildevandsrensningen

skal forbedres. Indsatsen er påbegyndt inden vedtagelse af vandplanen og er planlagt gennemført

i 2013.

Prioriteringen er fastlagt på baggrund af lokale forureningsproblemer i recipienterne.

8.3.2 Forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i den spredte bebyggelse

Indsatsen overfor ejendomme i den spredte bebyggelse er prioriteret, så ejendomme, der ligger i

vandløbsoplande, der ifølge vandplanen har de skrappeste rensekrav, er prioriteret højest.

Kommunen vil give påbud om forbedret spildevandsrensning til ca. 200 ejendomme. Indsatsen er

påbegyndt i 2011 og er planlagt gennemført i 2013.

8.3.3 Regnbetingede udløb

For regnbetingede udløb prioriteres det at udledning fra de udpegede udløb fra overløbsbygværker

til Asminderødgrøften reduceres således at retningslinjerne i vandplanen overholdes. Indsatsen

påbegyndes i 2012 og er planlagt gennemført i 2015.

8.3.4 Supplerende indsats mod fejlkoblinger

Kommunens supplerende indsats, ud over indsatsen beskrevet i vandplanen, i forhold til utilsigtede

udledninger af urenset spildevand som følge af fejlkoblinger i kloaksystemet, påbegyndes i 2012

og er planlagt gennemført i 2015.

Spildevandsplanen

Indsatsen overfor spildevandsbelastning er fastlagt i kommunens gældende spildevandsplan.

31


9. Grundvand

9.1 Resume af vandplan 2010-15

Vandplanerne fastsætter miljømål for grundvand. Miljømålet er ”god tilstand”.

I Vandplanerne udpeges de områder, hvor vandindvinding skal reduceres for at sikre vandføringen

i vandløb.

Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative og den kvalitative tilstand er god.

Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af om grundvandets mængde (kvantitet) og kemi

(kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, sådan at disse ikke er i

stand til at opnå deres miljømål.

Derudover sættes miljømål for grundvand, sådan at grundvandsforekomsternes brug til drikkevand

ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres.

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne blevet besluttet, at indsatser overfor den

kvantitative påvirkning af overfladevand, som følge af vandindvinding, udskydes til næste planperiode

begrundet i manglende viden. Det er dog anført i vandplanerne at der bør ske en indsats i forhold

til overudnyttelsen.

Vandplan 2010-2015 angiver ud fra den nuværende viden, at i grundvandsforekomst DK 2.3.2.5

Nivå-sand og DK 2.3.2.3 Alnarp-sand er tilstanden god, og der er vurderet intet indsatsbehov i 1.

planperiode. Det bemærkes dog, at der er et generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt

mellem grundvand og søer, kystvand og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den

kommende planperiode.

Den anvendte grundvandsmodel i Statens vandplaner er under stadig udvikling, hvilket blandt andet

vil give en udbygget beskrivelse af vandløbenes respons på ændringer i indvindinger i oplandet.

Når modelværktøjet er blevet udbygget, tages spørgsmålet om nødvendigt op til revurdering i

Vandplan 2015 og senere i Vandplan 2021. Udover ny modelviden om størrelsen af upåvirket medianminimum

og aktuel påvirkningsgrad, vil manglende målopfyldelse i forhold til de kommende,

men endnu ikke fastsatte mål for biologiske kvalitetselementer (f.eks. fisk) kunne føre til en revurdering.

Der er i 1. planperiode ikke stillet krav om indsats i oplandet med henblik på at øge vandføringen i

kommunens vandløb. Udskydelsen af indsatsen sker på baggrund af manglende viden.

9.2 Fastsatte mål

Grundvandet i Fredensborg Kommune skal have en god tilstand, dette sikres ved, at grundvandet

overholder de mål som er fastsat i vandplanen, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for

vandløb, søer, kystvande, overgangsvand og grundvand.

Grundvandsindvindinger må ikke væsentligt forringe tilstanden i tilknyttede vandløb eller medføre

væsentlig skade på terrestriske økosystemer.

Der er i denne planperiode (2010-2015) ikke udpeget grundvandsområder, hvor der er konflikt mellem

grundvandsindvinding og muligheden for at opnå god tilstand i tilknyttede vand- og naturområder.

Der er i denne planperiode heller ikke udpeget grundvandsområder, hvor der skal ske indsats i

forhold til grundvandskvaliteten.

Ifølge Statens Vandplaner er den anvendte grundvandsmodel under stadig udvikling, hvilket blandt

andet vil give en udbygget beskrivelse af vandløbenes respons på ændringer i indvindinger i oplandet.

Når modelværktøjet er blevet udbygget, tages spørgsmålet om nødvendigt op til revurde-

32


ing i Vandplan 2015 og senere i Vandplan 2021. Udover ny modelviden om størrelsen af upåvirket

medianminimum og aktuel påvirkningsgrad, vil manglende målopfyldelse i forhold til de kommende,

men endnu ikke fastsatte mål for biologiske kvalitetselementer (f.eks. fisk) kunne føre til en

revurdering.

9.3 Indsatser

Vandplan Øresund fastsætter intet behov for indsats/tiltag for at kunne leve op til miljømålene for

vandløb, søer og terrestrisk natur.

Vandplanens indsatsprogram for grundvand er følgende:

Tabel 9.2: Påvirkning og indsatsbehov for kvantitativ tilstand i Hovedvandopland Øresund

Hovedopland Forslag til benyttede

virkemidler

Anvendelse af virkemidler

2.3 Øresund Flytning af kildepladser

0 mio. m³

Kompenserende udpumpninger

Tabel 9.1: Indsatsprogram – Vandindvinding – påvirkning af overfladevand.

Samlede årlige omkostninger

1000

kr./år

0

Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand

Undtagelsesbestemmelserne for målopfyldelse er anvendt i forhold til den kvantitative tilstand både

i forhold til grundvandets påvirkning af vandbalancen, vandløb, søer, kystvande og terrestriske

naturtyper.

Forekomst, id.nr. og navn Tilstand Påvirkning Indsatsbehov*)

DK 2.3.2.3 Alnarp-sand God Ingen Intet

DK 2.3.2.5 Nivå-sand God Ingen Intet

DK 2.3.2.6 Esrum-sand God Ingen Intet

*) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand

og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode.

Det anføres i Vandplan Øresund, at indsatser overfor den kvantitative påvirkning af overfladevand,

som følge af vandindvinding, udskydes begrundet i manglende viden. Det er dog anført i vandplanen,

at der bør ske en indsats i forhold til overudnyttelsen, og at kommunerne vælger virkemiddel i

forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Det anbefales fra en arbejdsgruppe,

som har set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, at benytte virkemidlet

”Kompenserende udpumpning” i forhold til eksisterende vandindvindingsudnyttelse af ressourcen,

da flytning af kildepladser/omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og

teknisk vanskelig proces.

Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til at være 35 % af grundvandsdannelsen.

Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand

Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode for grundvandets eventuelle kemiske påvirkning

af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Dette skyldes, at der ikke foreligger

et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne vurdere og/eller beskrive kontakten mellem grundvand

0

33


og overfladevand. Der findes heller ingen beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan

redegøre for eventuelle påvirkninger.

Tabel 9.3: Påvirkning og indsatsbehov for kemisk tilstand i Hovedvandopland Øresund

Forekomst, id.nr. og navn Tilstand Påvirkning Indsatsbehov*)

DK 2.3.2.3 Alnarp-sand God Ingen Intet

DK 2.3.2.5 Nivå-sand God Ingen Intet

DK 2.3.2.6 Esrum-sand God Ingen Intet

*) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand

og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode.

Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehov

Der mangler beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for den kemiske og til dels den

kvantitative kontakt mellem grundvand og vandløb, søer, kystvande og især terrestriske naturtyper.

Desuden er mængden og kvaliteten af data mangelfuld.

9.4 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser

Der ikke er angivet indsatser på grundvandsområdet i den første planperiode, og alle indsatser er

udskudt på grund af manglende viden. Fredensborg Kommune foretager derfor ikke en prioritering

af indsatserne.

Lovgivningens planlægningsramme har ført til følgende rækkefølge i de opgaver som vil blive foretaget

i forbindelse med grundvandsressourcen.

• Meddelelse af indvindingstilladelser til almene vandværker og regionale kildepladser (ultimo

2013)

• Meddelelse af indvindingstilladelser til erhvervsindvinding herunder markvandere (primo

2014)

• Beregning af BNBO (forventer at søge de midler som staten udlover i den forbindelse) (senest

2014)

9.5 Retningslinjer fra vandplanerne

De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med

hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser

er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25 understøtter

det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger der er beskrevet i vandplanerne

for at opnå ”god tilstand” i alle vandforekomster.

Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand,

f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding, (fig. 9.1).

Retningslinjerne har bindende virkning overfor Fredensborg Kommunes og andre myndigheders

fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for

hovedvandoplandene.

34


Retningslinjer for grundvandsindvinding:

• Grundvandsindvindinger må ikke væsentligt forringe tilstanden i tilknyttede vandløb eller

medføre væsentlig skade på terrestriske økosystemer.

• Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring

på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for

vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse

af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen

og vandløbets sårbarhed i øvrigt.

• I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene

er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for median-minimumsvandføringen,

der accepterer en større % -reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et

konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene

kan opnås.

• Mht. de terrestriske økosystemer skal der, forud for tilladelser til vandindvinding, jf. § 7 i

bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder [1], foretages en vurdering af

om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særlig naturtyperne

tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ”kilder” og ”rigkær” er relevante i den

forbindelse.

• Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af

grundvandsdannelsen. Bemærk dog, at ovenstående retningslinjer for grundvandsindvinding

skal overholdes.

Figur 9.1: Retningslinjer for grundvandsindvinding.

For grundvand er det vandplanens retningslinjer fra nr. 38 til og med nr. 43 der er gældende, der

henvises Kapitel 11.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne.

9.6 Lokale retningslinjer

Med ikrafttræden af vandplanerne er de retningslinjer, der er angivet i Regionplan 2005, blevet

benyttet som administrationspraksis for udarbejdelse af indvindingstilladelser til vandindvinding

efter vandforsyningsloven.

Fredensborg Kommune har i samråd med de omkringliggende kommuner besluttet at videreføre

denne administrationspraksis, således at lige behandles lige også på tværs af kommunegrænserne.

Dog vil det være sådan, at de lokale retningslinjer ikke må være til hinder for, at vandplanernes

miljømål for vandforekomsterne opfyldes.

Vandindvinding

Vandindvinding i forhold til særlige natur- og kulturinteresser

• Der kan som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser,

med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydende, eller at der stilles krav

om foranstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning.

35


• I områder med særlige begrænsninger i vandindvindingen kan eksisterende indvindingstilladelser

kun fornys eller forøges, hvis det ud fra tilladelsesmyndighedens/kommunens

vurdering af de tekniske, økonomiske eller grundvandskvalitetsmæssige forhold ikke

er muligt at placere den pågældende vandindvinding udenfor.

Indvinding af overfladevand

• Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer

og åer, ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæssige påvirkning er

ubetydende.

Enhedsforbrug

Ved meddelelse af vandindvindingstilladelse benyttes følgende enhedsforbrug:

Boliger 45m³/ person/år

Sommerhuse 45m³/ hus/år

Kolonihaver 25m³/ have/år

Institutioner 55m³/ansat/år

Byerhverv 20m³/ ansat/år

Landbrug 24m³/ dyreenhed/år

Svind, filterskylning m.m. maks. 8 % af det totale forbrug

Når der gives tilladelser til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug

angivet som markvandingsbehov i mm/år:

Afgrøde Leret sandjord Sandet lerjord

mm/år m³/ha mm/år m³/ha

Kartofler 100 1000 60 600

Frøafgrøder 50 500 0 0

Græs uden for omdrift 25 250 0 0

Græs og grøntfoder 100 1000 90 900

Specialafgrøder 100-150

Bær- og frugtavl 100

Containerkulturer 800

Væksthuse 1.000-1.500

Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug

angivet i mm/år:

Teesteder 100

Greens 275

Forgreens (maks. 1,5 gange arealet pa greenen) 125

Øvrige baner 0

• Som hovedregel meddeles ikke indvindingstilladelse til vanding af idrætsanlæg og seværdigheders

græsplæner.

Sekundavand (vand, der ikke har drikkevandskvalitet)

• Vand fra længerevarende eller permanent afværgepumpning, grundvandssænkninger og

saltholdigt vand o.l., der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale for-

36


hold søges udnyttet til natur/ erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere vandkvalitet kan

accepteres, f.eks. golfbaner

Grundvandsbeskyttelse

• Den generelle grundvandsbeskyttelse skal opretholdes, og det skal i videst muligt omfang

sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.

• Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg kan kun etableres på skærpede vilkår.

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), fig. 9.2 og områder med grundvandsdannelse

• Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.

Der kan kun gives tilladelse, når det overfor VVM-myndigheden kan dokumenteres, at anlægget

ikke vil medføre en påvirkning af grundvandet.

• Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende

virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er

mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

Kortbilag:

Se bilag.

9.7 Kortlægning af grundvandsressourcen og indsatsplaner

Den statslige grundvandskortlægning i Fredensborg Kommune forventes færdig i 2014. De kommende

indsatsplaner på grundvandsområdet vil inddrage vandplanen for området.

Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser

skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der

skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne

er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende

indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.

Som nævnt er der, som følge af den manglende statslige grundvandskortlægning, endnu ingen

indsatsplaner på grundvandsområdet i Fredensborg Kommune. Den kommende indsatsplan fastlægger

kommunens konkrete mål for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand således, at

de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål, jf. Statens

vandplan.

Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og

godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i

offentlig høring i 12 uger.

Det meste af Fredensborg Kommune er af Frederiksborg Amt udpeget som Område med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD), figur 9.2.

37


Figur 9.2: OSD i Fredensborg Kommune

9.8 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Fredensborg Kommune forventer at beregne BNBO for de almene vandværker i kommunen. Fredensborg

Kommune vil ansøge om midler til arbejdet fra den centrale pulje som Regeringen har

udmeldt på 20 mio. kr. i henholdsvis 2012 og 2013.

Derudover overvejer Fredensborg Kommune at udpege og afgrænse grundvandsbeskyttende områder

som erstatning for de kildepladszoner, som hidtil har været arealbeskyttede områder omkring

vandværkerne. Dette vil især blive aktuelt, hvis beregningen af BNBO resulterer i små arealer, som

ikke giver den nødvendige beskyttelse af grundvandsressourcen.

9.9 Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner

Fredensborg Kommune køber vand fra Sjælsø Vandværk og er en del af Fællesudvalget for vandindvinding

ved Sjælsø (FVS), sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Gladsaxe

kommuner.

Der oprettes ad hoc arbejds- og interessegrupper i forbindelse med vandforsyningsplanlægning,

regulativer, beredskabsplanlægning, vandanalyser og statens grundvandskortlægning. Der skal

oprettes et grundvandsforum i forbindelse med indsatskortlægningen.

38


10. Øvrige indsatser i kommunen

Handlingsplaner for klimatilpasning

Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning har vedtaget en Klimatilpasningsstrategi for

kloaksystem, vandløb og Øresund. Strategien skal danne grundlag for beslutning om kommunens

serviceniveau, prioritering af risikoområder, beredskabsindsats, fastlæggelse af økonomi mv. således

at der fra 2014 og frem kan gennemføres den fysiske klimatilpasningsindsats i de prioriterede

områder.

Risikostyringsplaner

Fredensborg Kommune er ikke nævnt som et oversvømmelsestruet område i forhold til EU's oversvømmelsesdirektiv,

men i forbindelse med kommunens klimatilpasning vil havstigninger blive indarbejdet.

Badevandsprofiler

Der er 8 offentligt tilgængelige badesteder i Fredensborg Kommune, som er forsynet med badevandsprofiler.

Der er som hovedregel udmærket badevandskvalitet på kommunens badestrande.

Men ved kraftig eller vedvarende regn er der ved enkelte strande problemer med overløb fra spildevandsbassiner.

Kommunen er ved at blive koblet på et online varslingssystem, der skal kunne

advare badegæster når der er risiko for dårligt badevand. Samtidig arbejdes der med optimering af

regnvandsbassiner med direkte eller indirekte udledning til Øresund, således at mængden af overløb

bliver reduceret.

Regionplan 2005

Nogle af regionplanens retningslinjer på grundvandsområdet er ikke taget med i vandplanerne.

Kommunen anser imidlertid, at det er nyttigt at opretholde flere af disse retningslinjer og lader dem

derfor indgå i kommunens vandhandleplan til sikring af god kemisk og kvantitativ grundvandskvalitet.

I forbindelse med Statens grundvandskortlægning beregnes og optegnes indvindings- og grundvandsdannende

oplande for kommunens vandværker. Oplandene vil blive benyttet i forbindelse

med kommunens indsatsplanlægning og sagsbehandling.

Når statens grundvandskortlægning i Fredensborg Kommune er afsluttet vil kildepladszoner (300

meter beskyttelseszone omkring vandindvindingsanlæg) blive suppleret med grundvandsdannende

oplande samt reviderede indvindingsoplande for kommunens vandværker.

Oplandene er lige som de nuværende kildepladszoner højt prioriterede områder med hensyn til

beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening tæt på f.eks. et vandværks indvindingssted eller i

opland for grundvandsdannelse umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen.

Der gælder derfor skærpede krav til arealanvendelsen i disse områder.

OSD områder og områder med grundvandsdannelse etc. skal optages i Kommuneplan 2009. De

kan dermed indgå som grundlag for administrationen af grundvandsbeskyttelsen. I grundvandsbeskyttelsen

arbejdes med en graduering af forurening i form af ”særligt grundvandstruende aktiviteter

og anlæg” og ”grundvandstruende aktiviteter og anlæg”. Dette indebærer, at aktiviteter og anlæg,

der er særligt grundvandstruende, dels er omfattet af retningslinjer, der også gælder for

grundvandstruende aktiviteter, og skærpede retningslinjer, der alene gælder for de særligt grundvandstruende

aktiviteter og anlæg. Definitionen vedrører kun den grundvandstruende aktivitet og

ikke hele virksomheden.

39


I OSD og områder med grundvanddannelse kan der som hovedregel ikke placeres hverken grundvandstruende

eller særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Myndigheden, dvs. kommunen,

kan kun tillade særligt grundvandstruende og/eller grundvandstruende aktiviteter inden for

OSD og nitratfølsomme indvindingsområder, hvis det på baggrund af en konkret vurdering af forureningsrisikoen

kan godtgøres, at placeringen kan finde sted uden at tilsidesætte miljømæssige

hensyn. Der skal etableres særlige beskyttelses foranstaltninger og overvågningssystemer, hvor

der er særlig risiko for grundvandsforurening.

Landdistriktsprogrammet

Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU’s landbrugspolitik. Hvilken fordeling,

der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel,

vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres

ifølge vandplanerne.

Husdyrgodkendelser

De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser

efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller

ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne

endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne,

vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder

heller ikke den kommunale handlingsplan.

40


11. Forholdet til anden relevant planlægning

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen,

spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner.

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:

Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan

samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr.

5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding

af og forsyning med råstoffer.

Figur 11.1: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

Kommuneplanen

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede

udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen.

Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer

til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende

for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse

inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer

for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.

Vandplan Øresund giver Fredensborg kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende

kommuneplan, idet retningslinjer til varetagelse af grundvandsbeskyttelsen delvist er overført

fra regionplanen til vandhandleplanen. Disse retningslinjer vil, sammen med supplerende retningslinjer

fra vandplanen, blive indarbejdet i ved den kommende revision af kommuneplanen. Efter

kommuneplanrevisionen vil regionplanens retningslinjer omkring kildepladszoner falde ud og

erstattes af retningslinjer for hele OSD området. Når statens grundvandskortlægning er afsluttet i

kommunen forventes det, at retningslinjer for områder for grundvandsdannelse indarbejdes

Råstofplanen

Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede

planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale

råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.

41


Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid

med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11.

Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af

råstofplanen.

Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen

Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk

for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet.

Vandforsyningsplanen

Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige

vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.

Der er ingen retningslinjer for grundvandsindvinding i vandforsyningsplanen og dermed heller ikke

behov for ændring af denne for at opfylde målsætninger og krav til den kommunale indsats, som

fremgår af de statslige vandplaner.

Vandforsyningsplan 2010-2016 for Fredensborg Kommune indeholder ingen vurdering af vandindvindings

eventuelle påvirkning af vandløb, søer og naturområder. Der findes på nuværende tidspunkt

ikke en model, der kan redegøre for sammenhængen mellem overfladevand og grundvandsindvinding

i Fredensborg Kommune.

I forbindelse med, Nordvand A/S har ansøgt om fornyelse af vandindvindingstilladelsen til Sjælsø

Vandværk, bliver der udarbejdet en VVM-redegørelse for kildepladsoplandene til vandværket. For

Fredensborg Kommune drejer det sig om Langstrup Kildeplads, Nivå Kildeplads og Ullerød Kildeplads.

VVM-redegørelsen vil belyse og vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet, og

sikre, at projektet gennemføres med størst mulig hensyntagen til miljøet/naturforholdene i oplandet

til kildepladserne. VVM-redegørelsen har afventet statens vandplaner og færdiggøres i en parallel

proces sammen med kommunernes vandhandleplaner.

Spildevandsplanen

Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den indsats, der er angivet i vandplanernes indsatsprogrammer

for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg,

herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Indsatserne fremgår af den eksisterende

spildevandsplan.

Vandplan 2010-2015, Øresund. Hovedopland 2.3, giver ikke Fredensborg Kommune anledning til

en ændring i kommunens eksisterede vandforsynings- og spildevandsplaner.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det

betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven

mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder,

vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr.

1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD)

og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge

den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund

af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af

de pågældende vandressourcer.

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at

beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket

virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning

som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen

42


ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen

mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.

Relation til Natura 2000-handleplan

Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne.

Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner”

(BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner”

fremgår:

Ӥ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-

handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den

statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et

vandøkosystem.”

Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen

ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners

indsats for vådområder.

Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr 1117 af

25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:

Ӥ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til

udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov

for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.

Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande

realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura

2000-handleplaner.”

Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan

med henblik på at realisere Natura 2000-planen – hvad angår vandbehov for de naturtyper,

der er direkte afhængige af et vandøkosystem.

Vandplan Øresund 2010-2015 giver ikke Fredensborg kommune anledning til en særlig indsats for

Esrum sø i forbindelse med den kommunale Natura 2000-handleplan og Natura 2000skovhandleplan,

da den statslige vandplan ikke er stiller krav om indsats i forhold søen.

43


12. Bilag

12.1 Grundvandsbeskyttelse

12.2 Miljøvurdering

45


12.1 Grundvandsbeskyttelse

Områder med særlige begrænsninger: indvindingsoplande, kildepladser, OSD og OD

47


12.2 Miljørapport

Miljøvurdering af Fredensborg Kommunes vandhandleplan.

12.2.1 Indledning

Miljøvurderingen af Fredensborg kommunes vandhandleplan 2010‐2015, gennemføres i henhold til lov nr.

1398 af den 22. oktober 2007, om miljøvurdering af planer og programmer (og ændringer, der følger af lov

nr. 250 af 31. marts 2009).

Afrapporteringen følger de krav, der er fastsat i loven og består af:

• Et ikke teknisk resumé

• 0 ‐ alternativet

• Scoping

• Miljøforhold

• Overvågningsprogram

Vandhandleplanen gengiver primært statens krav til forbedring af vandmiljø. Der er foretaget en samlet miljøvurdering

af de statslige vandplaner. Fredensborg Kommunens prioritering af indsatsen vil dog kunne få en

mindre indvirkning på miljøet. Fredensborg Kommune har desuden valgt at indskrive retningslinjerne fra

Regionplan 2005 om enhedsforbrug til vandindvinding.

Baggrunden for at foretage en miljøvurdering er, at der kan være usikkerhed om hvorvidt vandhandleplanens

prioriteringer af miljøindsatsen har en væsentlig indvirkning på miljøet.

12.2.2 Ikke teknisk resumé

Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en handleplan.

Fredensborg kommune vurderer, at kommunens prioritering af opgaven, i forbindelse med de statslige

vandplaner ikke udgør nogen ændring af de miljøforhold, der er vurderet i vandplanen og at vandhandleplanens

prioriteringer samlet set vil få en positiv indvirkning på vandmiljøet.

12.2.3 Forbindelse til andre planer og lovgivning

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt

vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU‐landene gennemføre en målrettet vandplanlægning

(vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet

er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.

Vandhandleplanen redegør for, hvordan Fredensborg kommune udmønter de statslige vandplaner.

Forbindelse til andre planer og lovgivning er beskrevet nærmere i vandhandleplanens kapitel 11.

12.2.4 Miljøforhold

Fredensborg Kommune er omfattet af vandplan for

• Hovedopland 2.3, Øresund (omfatter 17 kommuner).

Vandplanerne pålægger Fredensborg Kommune en indsats. Vandhandleplanen fortæller hvordan Fredensborg

Kommune vil udmønte indsatsen. Da vandplanerne allerede er miljøvurderet, vil denne miljøvurdering

beskæftige sig med Fredensborg Kommunes udmøntning.

Statens indsatskrav

I Fredensborg Kommune er der ca. 60 km offentlige vandløb, hvor de 15 km er rørlagte vandløb.

Derudover er der et antal private vandløb. Ingen af de private vandløb er omfattet af vandplanen. Statens

indsatsprogram har fastlagt tiltag på flere vandløbsstrækninger i Fredensborg Kommune. På ca. 15,5 km

vandløbsstrækninger, er der indsatskrav om ændret vedligeholdelse. På ca. 2 km vandløbsstrækninger, er

der krav om åbning af rørlagte vandløb. Der er ingen krav om restaurering af vandløb eller fjernelse af spærringer

i denne planperiode.

Kommunen skal gennemføre en indsats for forbedret spildevandsrensning for 281ukloakerede ejendomme i

spredt bebyggelse. Ifølge kommunens registreringer er der ca. 300 ejendomme i den spredte bebyggelse,

49


hvor kravene til rensning ikke er overholdt. Indsatsen gennemføres dels ved kloakering af ejendommene (ca.

100 ejendomme) og dels ved påbud til ejerne om at forbedre rensningen på den enkelte ejendom (ca. 200

ejendomme).

I Fredensborg Kommune er 6 regnbetingede udløb udpeget med indsats i 1. planperiode. Alle udløbene er

fra overløbsbygværker med aflastning til Asminderødgrøften. Ifølge vandplanens retningslinjer skal der for

disse udløb etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca.

250 m 3 pr. red. ha oplandsareal.

Der er ikke krav om indsats overfor renseanlæg i Fredensborg Kommune.

I Fredensborg Kommune er der ingen virksomheder med direkte udledning af spildevand

Der er ingen vådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof i Fredensborg Kommune.

Der er ingen fosfor-vådområde indsatser i Fredensborg Kommune.

På trods af, at der er krav om, at Fredensborg Kommune skal give nye indvindingstilladelser, indeholder

vandplanerne ingen indsats på grundvandområdet i denne planperiode. Fredensborg Kommune har valgt at

skrive de tidligere regionplanretningslinjer, for hvordan der tildeles indvindingsmængder i forbindelse med

indvindingstilladelser, ind i vandhandleplanen.

Vandhandleplanens indvirkning på miljøet er beskrevet under 0-alternativet.

12.2.5 Scoping

Forud for udarbejdelse af miljørapporten hører Plan og Miljø myndigheder og andre interessenter om de har

forslag til, hvad der særligt skal fokuseres på i vurderingen. Dette kaldes en scoping efter det engelsk ord

scope for at kigge eller observere. Interessenterne er blevet informeret om miljørapportens forventede indhold

og hvilken viden der ville blive inddraget, i udarbejdelsen af miljørapporten.

Følgende interessenter bliver hørt:

Vandværker i Fredensborg Kommunen, Fredensborg Forsyning, Naturstyrelsen Roskilde, Danmarks Naturfredningsforening

og Miljøstyrelsen.

Ingen af høringsparterne har haft bemærkninger i forbindelse med scoping af miljøvurderingen.

12.2.5 0‐alternativ

Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en handleplan,

som beskriver, hvordan kommunen vil udmønte de statslige vandplaner.

0-alternativet beskriver normalt konsekvenserne, hvis ikke planen gennemføres/ vedtages. Da Fredensborg

Kommune er forpligtet til at vedtage en vandhandleplan og da miljøeffekterne af statens vandplaner allerede

er miljøvurderet, vil 0‐alternativet tage udgangspunkt i det Fredensborg Kommune, som minimum, skal gennemføre,

holdt op mod vandhandleplanens prioritering af indsatsen.

50


12.2.5.1 Spildevand

Et 0‐alternativ på spildevandsområdet fortolkes her som, et scenarie, hvor der prioriteres i omvendt rækkefølge,

i forhold til vandhandleplanen og at indsatsen kun lige akkurat gennemføres inden for tidsfristen.

Generel miljøvurdering af spildevandsindsatsen

Den umiddelbare indsats omfatter etablering af forsinkelsesbassiner og bundfældning, der reducerer den

hydrauliske og forureningsmæssige belastning på overløb i en række udvalgte punkter til Asminderødgrøften..

Reduktion af belastning af organisk stof, miljøfremmede stoffer og bakterier til vandløb og søer vil generelt

medføre en positiv påvirkning af vandløb og søers flora og fauna. Ligeledes vil det have en positiv værdi for

de rekreative interesser som lystfiskeri og friluftsliv. Den positive miljøpåvirkning vurderes at være væsentlig.

Samlet set vurderes vandhandleplanens prioriteringer på spildevandsområdet, at have en positiv indvirkning

på miljøet.

12.2.5.2 Vandløb

Vandplanens indsatsprogram for vandløb i Fredensborg kommune er følgende:

Åbning af ca. 2 km rørlagte strækninger på tre vandløb og

Ændret vedligeholdelse af 15,5 km vandløbsstrækning

Der er ikke krav om restaurering af vandløbsstrækninger eller fjernelse af spærringer, ligesom der heller ikke

er krav til etablering af vådområder med det formål, at fjerne kvælstof og fosfor.

Fredensborg kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer.

• Tættest på opfyldelse af målsætning

• Omkostningseffektivitet

• Spildevandsbelastning

• Opstrøms beliggende byområde

Det er vurderet, at den største effekt opnås ved at gennemføre ”blandede indsatser”, dvs. at der ikke først

åbnes rørlagte strækninger og derefter gennemføres ændret vedligeholdelse – eller omvendt, men indsatserne

kombineres i løbet af planperioden.

Samlet set vurderes vandhandleplanens prioriteringer på vandløbsområdet, at have en positiv indvirkning på

miljøet.

12.2.5.3 Grundvand

0‐alternativet for grundvand beskrives her, som konsekvenserne af den mindst mulige indsats. Et

0‐alternativ, i forbindelse med grundvand, defineres som et scenarie, hvor Fredensborg Kommune ikke vedtager

et administrationsgrundlag for tildeling af indvindingsmængder, i forbindelse med nye indvindingstilladelser.

I Fredensborg Kommune indvindes der årligt ca. 2.9 mio. m³ grundvand til brug for drikkevand til borgerne i

kommunen og borgere i bl.a. Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm kommuner. Disse 4 kommuner

sidder sammen med Fredensborg Kommune i Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS).

Der er 2 private og 2 offentlige vandværker i kommunen, som indvinder til kommunens borgere, og af de 4

værker er der 3 som skal have en ny tilladelse til indvinding af grundvand til drikkevand. FVS skal også have

en ny 30-årig indvindingstilladelse til indvinding af drikkevand fra kildepladser i Fredensborg Kommune. Modelleringer,

der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Vandplanerne har ikke kunne påvise, at der

sker en overudnyttelse af de grundvandsmagasiner, som benyttes i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at udarbejde retningslinjer for, hvordan der tildeles

indvindingsmængder i forbindelse med indvindingstilladelser, så vandværkerne behandles lige i forbindelse

med tildeling af nye indvindingstilladelser.

51


Kommunen vurderer, at det udelukkende kan få en positiv indvirkning på miljøet, at vandhandleplanen indeholder

et administrationsgrundlag for tildeling af indvindingsmængder, i forbindelse med nye indvindingstilladelser.

12.2.6 Overvågningsprogram

Natur og vandmiljø bliver løbende overvåget i de nationale overvågningsprogrammer. Der er etableret et

revideret overvågningsprogram, som er tilpasset vandplanerne. Overvågningsprogrammet er statens ansvar.

52


Skema til screening af planer og programmer

Jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, § 3.

Vandhandleplan 2010-2015, Fredensborg Kommune.

Planens navn:

Vandhandleplan for

Fredensborg Kommune

2013-2015

Sag nr. 11/16554

Udarbejdet af: Center for Plan og Miljø,

Team Vand og Natur

Dato: 31. maj 2012

Ikke relevant

Ikke væsentlig

Indgår allerede

Væsentlig/undersøges nærmere

Bemærkninger

Begrundelser for vurdering,

henvisning til hvorledes

vurdering allerede indgår,

eksempelvis andre planer,

lovgivning mv. og/eller

uddybning af hvad der bør

undersøges nærmere.

Bymiljø & landskab

Grønne områder, landskabelig værdi X Vandløbsstrækningerne er

udvalgt af Naturstyrelsen

og indgår i vandplanerne

som er Miljøvurderet.

Geologisk særpræg X Indgår i vandplanerne som

er Miljøvurderet.

Skovrejsning/skovnedlæggelse X Er miljøvurderet i forbindelse

med vandplanerne. Der

er ingen skove der er omfattet

i Fredensborg Kommune.

Kulturhistoriske forhold X Interesserne varetages jf.

museumsloven. Kulturhistoriske

forhold vurderes i

forbindelse med det enkelte

konkrete projekt.

Friluftsliv/rekreative interesser (X) Reduktion af belastning til

vandløb vil generelt medføre

en positiv påvirkning af

vandløbet og dermed have

en positiv værdi for de rekreative

interesser som

lystfiskeri og friluftsliv.

53


Ikke relevant

Ikke væsentlig

Indgår allerede

Væsentlig/undersøges nærmere

Bemærkninger

Begrundelser for vurdering,

henvisning til hvorledes

vurdering allerede indgår,

eksempelvis andre planer,

lovgivning mv. og/eller

uddybning af hvad der bør

undersøges nærmere.

Dyre- og planteliv samt mangfoldighed (X) Ved naturforhold varetages

interesserne jf. bek. 408 af

1/5 2007 om udpegning og

administration af internationalenaturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af

visse arter. Reduktion af

spildevandsbelastningen til

vandløb vil generelt medføre

en positiv påvirkning af

vandløbet handleplanens

prioritering kan i mindre

grad få indflydelse på biodiversiteten(mangfoldigheden

af dyr og planter).

Fredning og naturbeskyttelse (X) Er miljøvurderet i forbindelse

med vandplanerne.

Varetages jf. naturbeskyttelsesloven

i forbindelse

med det enkelte naturprojekt.

Forurening

Støj og vibrationer X

Lys og/eller refleksioner X

Luft X

Jord X

54


Ikke relevant

Ikke væsentlig

Indgår allerede

Væsentlig/undersøges nærmere

Bemærkninger

Begrundelser for vurdering,

henvisning til hvorledes

vurdering allerede indgår,

eksempelvis andre planer,

lovgivning mv. og/eller

uddybning af hvad der bør

undersøges nærmere.

Grundvand X Vandplanerne indeholder

ingen grundvandsindsatser

i denne planperiode.

Indsatsen kan have en positiv

påvirkning på grundvandsressourcen,

i de tilfælde

hvor der vælges en

spildevandsløsning med

nedsivning af uforurenet

overfladevand. Påvirkningen

forventes ikke have en

størrelsesorden, der vil

være væsentlig.

Fredensborg Kommune har

desuden valgt at indskrive

retningslinjerne fra Regionplan

2005 om enhedsforbrug

til vandindvinding. Det

er en videreførelse af hidtil

anvendte retningslinjer,

som derfor vurderes ikke at

medføre ændrede miljøforhold.

Overfladevand (X) Spildevandsindsatsen vil

medføre en positiv påvirkning

af overfladevand generelt.

Påvirkningen indgår

i forbindelse med miljøvurdering

af vandplanerne.

Handleplanens prioritering

kan have indflydelse på

miljøeffekterne i forhold til

overfladevand.

55


Ikke relevant

Ikke væsentlig

Indgår allerede

Væsentlig/undersøges nærmere

Bemærkninger

Begrundelser for vurdering,

henvisning til hvorledes

vurdering allerede indgår,

eksempelvis andre planer,

lovgivning mv. og/eller

uddybning af hvad der bør

undersøges nærmere.

Udledning af spildevand (X) Indsatsen vil medføre en

reduktion af udledning af

spildevand, og kan reducere

den vandmængde, der

skal ledes til renseanlæg.

Påvirkningen indgår allerede

i forbindelse med miljøvurdering

af vandplanerne.

Handleplanens prioritering

kan dog have indflydelse

på miljøeffekterne i forhold

til overfladevand.

Klimatiske faktorer (X) Klimatiske faktorer indgår

ikke i Baseline for Vandplanerne.

Risikoen for

oversvømmelser indgår i

forbindelse med det enkelte

projekt.

Spildevandsindsatsen kan

medføre en positiv påvirkning

i forhold til klimatilpasning,

fordi den hydrauliske

påvirkning af vandløbene

herunder oversvømmelser

reduceres. Påvirkningen

indgår i forbindelse med

miljøvurdering af vandplanerne.

Handleplanens prioritering

kan have indflydelse på

miljøeffekterne i forhold til

overfladevand.

Jordforurening/Områdeklassificering X

Ressourceanvendelse

Arealforbrug X Inddragelse af arealer til

spildevandsbassiner vurderes

ikke at medføre ændrede

miljøforhold

56


Ikke relevant

Ikke væsentlig

Indgår allerede

Væsentlig/undersøges nærmere

Bemærkninger

Begrundelser for vurdering,

henvisning til hvorledes

vurdering allerede indgår,

eksempelvis andre planer,

lovgivning mv. og/eller

uddybning af hvad der bør

undersøges nærmere.

Energi X Etablering af spildevandsbassiner

vil medføre at en

mindre vandmængde skal

ledes til spildevandsrensning

på renseanlæg. Det vil

medføre en reduktion i energiforbrug

til pumpning,

rensning og slamhåndtering.

Den reducerede vandmængde

forventes at udgøre

en meget lille del af

den samlede vandmængde,

der skal renses og påvirkningen

af energiforbrug

vurderes ikke at være væsentlig.

Vandforbrug X

Produkter, materialer, råstoffer X

Kemikalier, miljøfremmede stoffer X

Affald, genanvendelse X

Befolkning

Sikkerhed og sundhed (X)

Svage grupper (f.eks. handicappede) X

Brand, eksplosion, giftpåvirkning X

Trafik

Sikkerhed/tryghed X

Energiforbrug X

Trafikmønstre/trafikudvikling X

Støj X

Parkering X

Kollektiv trafik X

Lov om miljøvurdering

Omfatter planer og projekter, der er

nævnt i lovens bilag 3 og 4 (lov nr. 936

af 24/09/2009)

X

57


Miljøvurdering? Ja Nej Bemærkninger

Sammenfatning X Vandhandleplanen gengiver primært statens

krav til forbedring af vandmiljø. Der er

tidligere foretaget en samlet miljøvurdering

af de statslige vandplaner.

Fredensborg Kommune har desuden valgt

at indskrive retningslinjerne fra Regionplan

2005 om enhedsforbrug til vandindvinding.

Fredensborg Kommune har derfor valgt at

miljøvurdere vandhandleplan på baggrund

af dette.

Det konkluderes, at der ikke skal gennemføres

miljøvurdering, da det vurderes, at en

videreførelse af hidtil anvendte retningslinjer

ikke vil medføre ændrede miljøforhold.

58

More magazines by this user
Similar magazines