Forløb om lyrik - Jan Thiemann
Forløb om lyrik - Jan Thiemann
Forløb om lyrik - Jan Thiemann
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Karakteristik af digte<br />
Rimtyper<br />
Lyrik<br />
Digte tilhører over-genren LYRIK (<strong>lyrik</strong>, epik og drama – de tre overgenrer)<br />
Digte kan indeholde rim<br />
Digte er k<strong>om</strong>primerede udtryk - korte og uden for meget fyld<br />
Digte indeholder sproglige billeder<br />
Digte udtrykker ofte en øjebliksoplevelse, en stemning, en følelse der vækker til eftertanke<br />
(lyriske digte)<br />
Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de<br />
indeholder.<br />
Forskellige typer enderim:<br />
Parrim Vi der ved<br />
at kærlighed<br />
kun kan bo<br />
i kampens ro (Peter Laugesen)<br />
Fletrim Jeg var træt af at spise kartofler og ris<br />
Så jeg kiggede ned i min fryser<br />
Og der ser jeg en dybfrossen kylling på is<br />
S<strong>om</strong> klør sig på næbet og nyser<br />
(Thorstien Th<strong>om</strong>sen)<br />
Klamrim Nu fyldes parken af skygger,<br />
og hen ad de grusede stier<br />
der vandrer, mens fugle tier,<br />
usynlige pudderparykker.<br />
(Sophus Claussen)<br />
Andre:<br />
Bogstavrim ”… med sine faste krav <strong>om</strong> kød, kartofler, kaffe og kiks …”<br />
(Dan Turéll)<br />
Vokalharmoni ”… hvad kan man svare andet end …”<br />
(Benny Andersen)
Sproglige billeder<br />
I modsætning til prosa (noveller og r<strong>om</strong>aner) kan man sige <strong>om</strong> digte at de beskriver stemninger og<br />
indtryk, end de fortæller en sammenhængende historie. For at understrege en stemning eller for at<br />
gøre et budskab meget klart, anvender digtere ofte sproglige billeder, også kaldet billedsprog.<br />
Billedsprog er sprogets overførte betydninger. I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker<br />
man sig ved at sige noget andet s<strong>om</strong> må opfattes billedligt.<br />
I stedet for at skrive: Hun var forelsket – bogstaveligt vil man ved hjælp af billedsprog kunne skabe<br />
et billede af en ’forelsket kvinde’ i læserens bevidsthed: hendes hjerte sang så beruset – billedligt,<br />
et beruset hjerte<br />
En rose – den bogstavelige betydning - kan slås op i en ordbog: en bestemt type plante<br />
En rose – kan s<strong>om</strong> billedsprog betyde fx den første kærlighed, den smukke seksualitet<br />
Man bruger sproglige billeder i mange sammenhænge. Det kan have til formål at gøre budskabet<br />
tydeligere og for at give det en bestemt tone – humoristisk, dramatisk, dagligdags, følelsesfyldt etc.<br />
Eksempler:<br />
- vi sidder midt i maden<br />
- gå ud og luk for vandet, det står og løber<br />
- smuk s<strong>om</strong> et stjerneskud<br />
- han er dum s<strong>om</strong> en dør<br />
- min tegnebog har fået et galopperende slagtilfælde med langtidsk<strong>om</strong>plikationer<br />
- jeg har fundet min rette hylde<br />
Fælles for mange sproglige billeder er naturligvis at de er noget vrøvl. Man sidder ikke i maden,<br />
vand står og løber ikke – og slet ikke samtidigt, og en dør er ikke i sig selv dum.<br />
Når man alligevel gør stor brug af sproglige billeder, er det for at skabe et mere levende og kreativt<br />
sprog. Et sprog der fanger.<br />
Mere <strong>om</strong> sproglige billeder<br />
Man kan ’vise’ noget i sproget i stedet for at beskrive det. Eksempel:<br />
”Hun kunne ikke lide at læse op i klassen” – bliver til:<br />
”Hendes hjerte bankede, det føltes s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, det var ved at springe ud af halsen. Derfor kunne hun<br />
ikke høre sin egen stemme, hjertet overdøvede den. Klassen stirrede på hende, hun fumlede med<br />
bogens sider mens hun håbede ordene nåede dem”.<br />
Et ord kan betyde noget mere end bare ordets oprindelige betydning. Ordet ’bærer’ på en<br />
merværdi. Eksempel: hjerte – kærlighed og forelskelse.<br />
Sproglige udtryk, s<strong>om</strong> i ordenes bogstaveligste forstand ikke giver meget mening. De skal<br />
forstås i en overført betydning. Eksempel: Du er en spade! Klap lige hesten.
Sammenligninger og metaforer (billedord) er forskellige typer sproglige<br />
billeder.<br />
Sammenligning<br />
Sætningen ”bølgerne er høje” er ikke særlig præcis; man får at vide at bølgerne er høje, men ikke i<br />
forhold til hvad. Men hvis man skriver: ”bølgerne er høje s<strong>om</strong> et seksetagers hus”, er man ikke i<br />
tvivl <strong>om</strong> at her er tale <strong>om</strong> meget høje bølger, for nu har man sammenlignet med noget man kender.<br />
Man sammenligner hvis man vil sikre sig at modtageren forstår ens budskab bedst muligt. I<br />
sammenligningen bruges ofte ordet, s<strong>om</strong>.<br />
Metafor<br />
Man forklarer bedst hvad en metafor er ved at se på forskellen mellem en sammenligning og en<br />
metafor. I en metafor bliver man ikke blot sammenlignet med, men man ér sammenligningen.<br />
Metaforen virker derfor ofte stærkere. Du er en rose har mere kraft end du er s<strong>om</strong> en rose.<br />
En metafor kan også bestå af nogle ord s<strong>om</strong> man i reglen ikke finder sammen, fx krigens<br />
grufulde ansigt. Vi forstår udtrykket, selv<strong>om</strong> krig jo ikke i bogstavelig forstand har et ansigt.<br />
Metafor fx:<br />
Hun har en forfatter i maven<br />
Jeg har s<strong>om</strong>merfugle i maven<br />
Hun har jord i hovedet<br />
Hendes sjæl er et oprørt hav<br />
Digt: Sangen <strong>om</strong> sol<br />
syrener<br />
våren i eksplosion (noget der flammer op)<br />
Alt hvad der lever<br />
og forener<br />
os i egen<br />
k<strong>om</strong>position (begreb fra litteraturens, musikkens og billedkunstens verden)<br />
I en sammenligning ligner man kun noget andet. Man er det ikke. Sammenligning fx:<br />
Hun går rundt og ligner en hængt kat<br />
Han er træt s<strong>om</strong> et helt alderd<strong>om</strong>shjem<br />
Kloakken lugter s<strong>om</strong> et råddent æg<br />
Han var bleg s<strong>om</strong> et neonrør<br />
Digt: Du var smuk<br />
s<strong>om</strong> en rose<br />
Midt i den lyse vår<br />
Jeg var s<strong>om</strong> i<br />
konstant narkose<br />
elskede dig<br />
med hud og hår<br />
(Hvor er billederne hentet fra? planteriget & hospitalsverden – for at fortælle noget <strong>om</strong> kærlighed)
Andre fokuspunkter:<br />
- Besjælinger: giver noget ikke-menneskeligt nogle menneskelige egenskaber, fx solen gik<br />
tur på himlen, bukserne sprællede på tørresnoren, træet slog vredt med sine grene, natten<br />
græder sine salte tårer …<br />
- Personificeringer: gøres noget abstrakt til noget konkret ved at antage et menneskets<br />
skikkelse. De abstrakte begreber – eksempelvis ’døden’ – bliver med andre ord<br />
’levendegjort’, fx manden med leen er en personificering af døden, døden er en gammel<br />
mand. Kærligheden personificeres i den græske mytologi ved kærlighedsgudinden Afrodite.<br />
- Symboler: Noget der repræsenterer noget andet, fx rosen/rød – kærlighed, sort – død, hvid<br />
due – fred, kors – tro, slangen – falskhed/ondskab …<br />
- Modsætninger: eksempler sort >< hvid, kold >< fred flere… Modsætninger<br />
kan bruges til at forstærke et udtryk – tingene ’sættes på spidsen’.<br />
- Medbetydning: Man kan opdele ordets betydning i deres grundbetydning og deres<br />
medbetydning. Grundbetydningen er det ordet ’egentlig’ betegner. Medbetydningen er det<br />
der indirekte tilføjes.<br />
Fx: smadrekasse = bil + noget nedvurderende (nedslidt, ubrugelig)<br />
Grundbetydningen = ’bil’ - medbetydningen = negativ<br />
Det er ikke ligegyldigt hvad man kalder tingene. Hvad man vælger at kalde en abort kan tydeligt<br />
vise hvilken holdning man har, alt efter hvilket af de følgende ord man bruger: forsterdrab,<br />
forsterfordrivelse, provokeret abort, børnebegrænsning. Grundbetydningen er altså ’abort’, men<br />
medbetydningen er forskellig.
Analysemodel – ’digtåbner’<br />
Vær opmærks<strong>om</strong> på begrænsningen.<br />
Analysemodel til digte<br />
Præsentation Titel, digter, digtsamling og udgivelses år.<br />
K<strong>om</strong>position/<br />
opbygning<br />
Rim<br />
– se evt. bilag<br />
Hvad slags digt er det? (rimdigt, prosadigt, sang eller salme)<br />
Første indtryk af digtet<br />
Hvor mange strofer er der i digtet?<br />
Hvor mange vers er der i hver strofe?<br />
Tid/ikke tid?<br />
Indeholder digtet rim?<br />
Hvilken type rim: parrim, fletrim, klamrim, bogstavrim eller<br />
vokalharmoni<br />
Synsvinkel Hvilken synsvinkel indeholder digtet? Der er næsten altid et<br />
”jeg”, et ”han” eller ”hun”, et ”du” eller en person der træder<br />
frem.<br />
Hvilke følelser/fornemmelser giver digtets ”jeg” udtryk for?<br />
Hvilket problem/oplevelse har digtets ”jeg”?<br />
Hvordan har digtets ”jeg” det?<br />
Modsætninger Indeholder digtet modsætninger? Hvilke?<br />
Sprog og stil<br />
Sproglige<br />
billeder/<br />
ordbilleder<br />
Hvad fortæller modsætningerne?<br />
Indeholder digtet:<br />
Gentagelser – begynder/slutter nogle eller flere vers på samme<br />
måde – hvis ja, hvilken effekt har det?<br />
Almindeligt sprog, fagsprog, nye ord, konstruerede ord, korte-<br />
/lange sætninger.<br />
Værdiladede ord: positive/negative<br />
Slang<br />
Indeholder digtet:<br />
Sammenligninger
Metaforer<br />
Symboler<br />
Personificeringer<br />
Besjælinger<br />
Tema Hvad mener du, digtet handler <strong>om</strong>?<br />
Budskab Skriv 2-3 linier <strong>om</strong> hvilken mening, du mener digtet har.<br />
Perspektivering Genkender jeg noget fra digtet et andet sted fra?<br />
Personligt Hvad synes du <strong>om</strong> digtet? Sammenlign med dit første indtryk af<br />
digtet.<br />
JWT 2008