Inspiration Ren velværelse 13. juni 2012 - Welfare Tech

welfaretech.dk

Inspiration Ren velværelse 13. juni 2012 - Welfare Tech

inter

Personlig hygiejne og kropslig

velvære for beboere på plejehjem

K O L D I N G K O M M U N E


Indhold

1. Summary .............................................................................. 3

2. Introduktion til projekt ”Ren velværelse, attraktive og smarte

badeværelser til plejeboliger” ........................................................ 5

3. Konceptuelle hovedstrategier ................................................... 10

4. Beboerprofiler og inspiration til konceptuelle hovedstrategier ....... 28

5. Hjælpeprocessen – inspiration til produkt- og servicesystemer ..... 43

6. Særlige produkt og indretningskrav ........................................... 53

7. Produkt- og inventaroversigt .................................................... 62

2 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


1. Summary

Inspirationskatalog for ”Personlig hygiejne og kropslig velvære for beboere på

plejehjem” tilbyder aktører med ansvar for udvikling og drift af plejehjem et

grundlag for at overveje, hvordan rammerne om, og tilrettelæggelse af

opgaver, der vedrører beboeres personlige hygiejne og kropslige velvære kan

nytænkes.

Nytænkningen kan bl.a. vedrøre det, man i daglig tale kalder ”badeværelser”

og ”hjælp til personlig pleje” – dvs. bad, øvre og nedre toilette, hudpleje,

hårvask, mundpleje/tandbørstning, barbering, håndpleje, fodbad, toiletbesøg,

af- og påklædning mm.

Alene udnyttelsesgraden af badeværelser på plejehjem bør give grundlag for

eftertanke: De fleste beboere går i bad én gang om ugen og for ca. 90

procents vedkommende gennemføres nedre toilette i sengen. En del beboere

anvender en bækkenstol.

I inspirationskatalogets første del introduceres en forståelse af ”velvære”,

som omfatter både det processuelle og resultatet. I stedet for at tale om

beboeres ”værdighed” anvendes menneskers oplevelse af blufærdighed som

en nøgle til at forstå, hvordan fysiske og sociale rammer samt graden af

egenkontrol er med til at definere vores oplevelse af i hvilken grad vores

blufærdighed overskrides. Hermed gøres udformning af nye sociale/fysiske

rammer og understøttelse af egenkontrol til designhåndtag, der kan anvendes

til at forme nye løsninger.

Inspirationskataloget redegør for den grundlæggende konvention om at

adskille ”det rene og det urene”. På den ene side dominerer konventionen

plejepraksis. På den anden side efterleves den ikke, når det kommer til

spørgsmål om den rækkefølge, hvori forskellige opgaver udføres, og når det

gælder opgavers rettidige udførelse. Resultatet er bl.a. at rigtig mange

beboere døjer med urinvejsinfektioner.

En forestilling om, at personlig pleje foregår på badeværelset afspejler ikke

plejepraksis. Man kan sige at ”badeværelset har flydende grænser”, og at

meget personlig pleje er rykket ud af badeværelset. Det har alvorlige

konsekvenser for både blufærdigheden og oplevelsen af hjemlighed. Den

opmærksomhed kan anvendes til at overveje, hvordan mest mulig af den

personlige pleje kan flyttes tilbage på badeværelset. I den udstrækning, der

ikke kan findes løsninger på det, bør der være fokus på, hvordan indretning af

bolig, badeværelser m.m., kan understøtte en oplevelse af hjemlighed.

Endelig indbyder en række beboerprofiler til at overveje samspillet mellem

varierende behov og designhåndtag som to forskellige hovedstrategier.

3 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


I inspirationskatalogets anden del redegøres der mere detaljeret for hvordan

alle former for hjælpemidler kan stå i vejen for oplevelse af hjemlighed. Det

kan inspirere til muligheder for at ”indbygge” hjælpemidler i boligen.

Der redegøres for, hvordan et mangeårigt fokus på medarbejdernes

arbejdsmiljø har skabt en plejepraksis, som ikke altid understøtter beboeres

oplevelse af velvære. Det bør give anledning til at undersøge, hvordan det

dilemma, der kan være mellem arbejdsmiljø-hensyn og beboernes oplevelser

af velvære, kan håndteres på nye måder.

Endelig beskrives processen ”nedre toilette” detaljeret, da den synes at være

en meget central del af plejepraksis, som for mange beboere kan stå i vejen

for oplevelser af velvære, hjemlighed og værdighed.

Den sidste del af kataloget beskriver en række specifikke problemstillinger

omkring udluftning, anvendelighed og tilgængelighed. Her peges bl.a. på

problemstillinger vedrørende beboeres muligheder for at; finde vej, blive

guidet, kunne nå, sætte fra, regulere – lys og temperatur, opnå ideel

toilethøjde, undgå at skride og hænge fast i kanter og fuger. Endelig lægges

der op til en nærmere overvejelse om brusere og badekar.

Afslutningsvis er der medtaget en liste over produkter og hjælpemidler, der

medgår til personlig hygiejne og velvære. Listen er ikke utømmende.

4 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


2. Introduktion til projekt ”Ren

velværelse, attraktive og smarte

badeværelser til plejeboliger”

Hjælp til personlig pleje og hygiejne står helt centralt i dagligdagen på et

plejehjem og rummer opgaver, aktiviteter og arbejdsgange knyttet til

badeværelset.

Opgaven i at bistå beboere med deres personlige hygiejne kan indebære

skæve og hårde arbejdsstillinger, hvor det er svært at komme til, høj varme,

luftfugtighed og andre belastende forhold. For beboere er der risiko for, at

såvel badeværelset som hjælpen til personlig hygiejne opleves upersonligt og

institutionelt i en grad, som kompromitterer både følelsen af hjemlighed,

selvstændighed og værdighed.

Det er Kolding Kommunens ambition at muliggøre en ny badeværelsesløsning

til plejehjem – en løsning som dels kan understøtte beboerens

oplevelse af personlig hjemlighed og autonomi og dels, ved at støtte beboere i

at kunne klare mere selv. Dertil kommer et ønske om en løsning, der kan

medvirke til at lette og nedbringe arbejdstiden på badeværelset.

Til at understøtte ambitionen ønsker kommunen at forpligtige det offentligprivate

partnerskab, der skal opføre og drive det nye plejecenter i Vonsild på

at købe en – endnu ukendt – badeværelsesløsning.

Projekt ”Ren velværelse” undersøger, hvorvidt der er markedsaktører, som

kan levere/udvikle en løsning med mulighed for at realisere følgende

kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer:

• Øge borgernes selvhjulpenhed og valgfrihed

• Rumme høj oplevet kvalitet og understøtte beboeres oplevelse af

hjemlighed

• Sikre et optimalt arbejdsmiljø

• Reducere det samlede m 2 forbrug til badeværelse – f.eks. gennem

differentierede løsninger til borgere med forskellige behov.

• Reducere medarbejderes tidsforbrug til at bistå borgere med personlig

hygiejne, bad, toiletbesøg og rengøring af badeværelser.

5 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Formål

Projekt ”Ren Velværelse” skal tilvejebringe grundlag for indgåelse af aftale om

indkøb af ny badeværelsesløsning til det nye plejecenter i Vonsild. Dette

grundlag tilvejebringes gennem en afklaringsproces der omfatter:

1. Identifikation af behov

2. Markedskortlægning

6 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


2.1 Inspirationskatalogets præmis

Inspirationskataloget er udarbejdet af antropologer, og skal læses i denne

optik. Dette er et bevidst valg, for netop at få andre øjne på den dagligdag,

som det plejefaglige personale og beboerne på plejecentrene befinder sig i.

Det betyder, at begrebsbrugen ikke tager udgangspunkt i den

sundhedsfaglige definition heraf, men af hverdagsbrugen af begreberne.

Analysen bygger på antropologernes iagttagelser af nogle situationer og deres

fortolkning af, hvad det gør ved blufærdighed, hjemlighed og velvære. Derfor

skal inspirationskataloget også anvendes som et refleksionsdokument, og ikke

anskues som en objektiv sandhed.

Inspirationskataloget er en opsamling af projekt Ren Velværelses

behovsundersøgelse.

Undersøgelsen er gennemført som etnografisk funderet feltarbejde med

dybde-interview og observationer, og har omfattet følgende:

Kongebrocentret: 28 beboere, 3 boenheder, 26 lejligheder og

tilhørende aktivitetscenter.

Vesterled: 25 beboere, 2 boenheder, 25 boliger og tilhørende

dagscenter.

5 besøg hos borgere (70+ årige) i eget hjem

I alt interview med 11 beboere, 11 medarbejdere, 1 borger i eget

hjem, 1 ergoterapeut og 2 pårørende

Observationer af: Morgenpleje (nedre toilette, øvre toilette, gøren i

stand), Toiletbesøg, skift af ble, kateter inden middagslur, Aftenpleje,

Bad, Sengebad, Oprydning og rengøring

Undersøgelse og analyse beskriver fra et beboer- og medarbejder-perspektiv

det samspil, der foregår mellem beboere, faciliteter, indretning, hjælpemidler

7 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


og medarbejderpraksis, når det gælder opretholdelse af personlig pleje og

hygiejne og opnåelse af velvære.

Der er tale om en kvalitativ undersøgelse og analyse, hvor der med afsæt i

dybdegående viden om forholdene på to specifikke plejehjem, er udviklet en

generel forståelse af problemstillinger i relation til personlig hygiejne og

velvære.

Den kvalitative analyse tilbyder så at sige nye perspektiver på behov knyttet

til personlig hygiejne og velvære, der kan anvendes bredt som grundlag for

nytækning af løsninger til beboere og medarbejdere på plejehjem.

Der er i undersøgelsen lagt vægt på at opnå indsigt i den mangfoldighed af

behov, som forskellige beboere har, givet deres varierende mentale og fysiske

funktionsevne.

Undersøgelse og analyse har til hensigt at tilbyde et andet perspektiv på

personlig hygiejne og velvære end det, der ligger bag den nuværende

udformning af baderum og professionel praksis, for netop igennem

perspektivskiftet at kunne formulere krav til en løsning, der stimulerer til

innovation og nytænkning. En innovativ løsning kan skabe merværdi i kraft af

større kvalitet og/eller lavere pris.

Kravene til den ny baderumsløsning er ikke, at den samlede anskaffelsespris

skal være markant lavere end det gennemsnit, som gælder baderum på

plejehjem i dag. Kravene retter sig, som tidligere nævnt, mod løsningens

kvalitet set fra både et beboer perspektiv (oplevet kvalitet) og fra personalets

side som et spørgsmål om understøttelse af plejearbejdet, så det kan

gennemføres med færre ressourcer.

Læsevejledning

I kapitel 3 fremlægges en samlet forståelse af velvære og personlig hygiejne i

relation til varierende beboerprofiler, som kan danne udgangspunkt for en

konceptuel gentænkning af badefaciliteter og baderum.

Her beskrives det også, hvordan den nuværende indretning og praksis

risikerer at stå i vejen for det helt fundamentale behov for at opleve sin bolig

som hjemlig.

Afslutningsvis sammenholdes indsigter og beboerprofiler, og der præsenteres

som inspiration en skitse for konceptuelle hovedstrategier.

8 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


I kapitel 4 beskrives samspil mellem plejer, beboer og faciliteter. Hvordan

påvirker indretning, hjælpemidler og produkter det gensidige samspil, og

hvilke konsekvenser har det for beboernes oplevelse af situationerne?

Det at modtage bistand til at opretholde personlig hygiejne kan anskues som

en serviceproces og indretning og produkter som et understøttende system

(eller mangel på samme).

I kapitel 5 beskrives en række situationer i relation til beboernes benyttelse af

baderum, og der redegøres for enkeltstående produkter og overfladers

understøttelse (eller mangel på samme) af specifikke behov.

Sidst er en liste over produkter og hjælpemidler, der indgår i praksis omkring

opretholdelse af beboeres personlige hygiejne.

9 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


3. Konceptuelle hovedstrategier

Hvad former beboernes oplevelse af personlig

hygiejne og velvære?

Hvem er beboerne på plejehjem?

Fysisk og mental funktionsniveau

10 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Ældre er ikke én kategori

Når man bliver gammel, ældes man. Aldring betyder at ældes, at blive

gammel og er analogt med det engelske ord ageing. Ordet aldring

understreger den naturlige aldringsproces hos levende væsener og planter fra

vækststadiet til døden.

Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning og statistisk deles

befolkningen over 60 år almindeligvis i ”unge gamle” og ”gamle gamle” ud fra

helbred, funktions-begrænsninger og hjælpebehov. Ofte sættes grænsen ved

80-85-årsalderen.

Men aldring er en individuel proces, som ikke følger kronologisk alder. Den

følger af den forudgående opvækst og de tidligere levevilkår. Derfor spiller det

individuelle livsløb en langt større rolle end biologisk eller kronologisk alder.

Livet er ikke en løbende passage af bestemte aldre, men en sum af øjeblikke,

begivenheder i det levede liv. Aldring er en del af den enkeltes levede liv og

egen tidsregning. I det perspektiv træder forskellene frem, og den

tilsyneladende homogene gruppe ”ældre” opløses.

Gruppen af ældre mennesker er i dag og for fremtiden præget af stor

diversitet. Den individuelle aldringsproces udfolder sig på tværs af etnicitet,

religion og socio-kulturelle baggrunde, og det giver sig udtryk i en stor

variation og mangfoldighed af holdninger, ønsker, forestillinger og praksis

vedrørende liv og død. Plejeboligerne, skal derfor imødekomme og

understøtte de mange forskelligartede behov.

Ser vi tilsvarende på variationen over badefaciliteter og baderum i plejeboliger

i dag er billedet i vid udstrækning præget af en ’one size fits all’ model.

11 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Baderummet indgår i den personlige bolig og afspejler grundlæggende en

standardforståelse af et privat badeværelse. Størrelsen kan være varierende,

og typisk er baderummet udstyret med en række specifikke hjælpemidler.

Det er ambitionen med dette inspirations-katalog at give et bud på en mere

nuanceret forståelse af, hvad personlig hygiejne og kropslig velvære for

ældre, der bor på plejebolig, er for en størrelse, og i den sammenhæng hvilke

behov personlige badefaciliteter og baderum skal imødekomme.

Fysisk og mental funktionsevne

Når ældre får behov for at flytte i en plejebolig, er det betinget af, at de som

følge af fysiske eller mentale funktionstab ikke længere er i stand til fuldt ud

at opretholde deres eget hjem.

Et vigtigt fokus for Ren Velværelses-undersøgelsen er, hvordan badefaciliteter

og baderum kan bistå beboerne med at opleve selvhjulpenhed i relation til

personlig hygiejne og velvære. Det forudsætter, at vi har greb om, hvad der

tegner praksis, forestillinger og oplevelser omkring personlig hygiejne og

velvære i plejebolig, for beboere med forskellig fysisk og mental

funktionsevne.

12 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


3.1 Velvære

Velvære er et diffust begreb, som vanskeligt lader sig entydigt definere.

Potentielt rummer det mange forskellige dimensioner.

Sundhed og velvære knyttes ofte sammen, således også i WHO's definition af

sundhed: "A state of complete physical, mental and social well-being, and not

merely the absence of disease".

Velvære som proces og resultat

I relation til baderum kan velvære anskues som et spørgsmål om, i hvilken

udstrækning man opnår: Fysisk, mental og social velvære som følge af

processen og resultatet af opgaver knyttet til personlig hygiejne indenfor de

specifikke sociale og fysiske rammer som plejeboligen tilbyder.

Både som proces og resultat indeholder velvære-begrebet de tre dimensioner:

fysisk, mental og social. Figur 1 illustrerer hvordan de tre dimensioner har

forskellig karakter alt efter om de betragtes i relation til proces eller resultat.

Proces:

Den fysiske dimension handler i processen om at adskille det rene fra det

urene, og bygger således grundlæggende på et rationale om at undgå

sygdom. (se ”C. Personlig Hygiejne”)

Den mentale dimension handler om beboerens sanseoplevelse undervejs i

processen, altså berøring, dufte, temperaturer etc. Den sociale dimension

handler om oplevelsen af blufærdighed, hvilket hænger sammen med ens

individuelle forestillinger om, hvilke aktiviteter man gør med hvem og

hvorhenne de udføres. Dette perspektiv bliver forklaret i de følgende afsnit.

13 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Resultat:

Den fysiske dimension handler her om at være rask (tilstand). Den mentale

dimension af velvære reflekteres her i hvor høj grad beboeren oplever at

være i egen kontrol, og den sociale dimension, om at fremstå soigneret og

velordnet og være socialt accepteret blandt andre mennesker.

Blufærdighed

Blufærdighed er grundlæggende knyttet til vores oplevelse af egen og andres

nøgenhed, og er samtidig betinget af de fysiske og sociale rum vi er i, samt

de normer, som er knyttet til disse.

Badeværelset er typisk et sted hvor vi afklæder os vores tøj og er nøgne.

Samtidig er det i det rum, vi typisk udfører aktiviteter, der ligger indenfor

intimsfæren – alene! Når der brydes med dette kodeks kan vores oplevelse af

blufærdighed krænkes.

Den mentale og sociale velvære er bl.a. betinget af ikke at opleve

blufærdigheden krænket.

Egenkontrol

I takt med, at beboere på plejehjem svækkes fysisk og mentalt, reduceres

deres mulighed for egenkontrol.

I relation til personlig hygiejne og velvære kan kombinationen af manglende

egenkontrol og den fysiske og sociale ramme betyde, at ældre ofte kommer i

14 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


situationer, som bryder med deres opfattelse af normer og kodeks for

nøgenhed, og oplevelsen af blufærdighedskrænkelse opstår.

Om man føler sig krænket, hænger sammen med, hvordan den enkelte

person oplever det fysiske og sociale rum, situationerne foregår i.

Ud fra denne forståelse hænger velvære sammen med menneskers forskellige

oplevelser af balancen mellem den velvære, de oplever i forbindelse med

personlig hygiejne (fysiske), og den krænkelse af deres blufærdighed, der

følger (mentale).

Oplevelsen af blufærdighed kan i dette perspektiv betragtes som en barriere

for den mentale del af velværeoplevelsen (jf. WHO’s definition), og i

forlængelse heraf kan vi anskue oplevelsen af blufærdighedskrænkelse i

direkte modstrid og destruerende for oplevelsen af velvære.

Iscenesættelse af det fysiske og sociale rum

Svømmehallen (og stranden), er et eksempel på, hvordan det fysiske og

sociale rum definerer normer og kodeks for nøgenhed, som spiller ind i

oplevelsen af blufærdighed.

I svømmehallen kan vi gå i badetøj uden at føle os krænket, hvorimod

oplevelsen af blufærdighed ville være en anden, hvis vi gik på gaden i

badetøj.

På plejehjemmene er beboerenes

blufærdighedsgrænser forskellige fra

hinanden alt efter, hvordan beboeren

opfatter det sociale og fysiske rum, hvor

indenfor de forskellige aktiviteter foregår.

Der er således forskel på folk, og hvornår de

individuelt oplever blufærdigheden krænket.

I praksis håndteres beboernes blufærdighed

ved, at personalet skynder sig at blive

færdige.

Dog oplever de fleste beboere i større eller

mindre grad en overskridelse af

blufærdigheden, i situationer relateret til

personlig hygiejne og pleje, hvilket peger

15 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


på vigtigheden af at iscenesætte det fysiske og sociale rum for

plejesituationerne på nye måder.

Plejekultur – velvære som proces og resultat

Som nævnt, kan velvære, i relation til baderum, beskrives som et spørgsmål

om i hvilken udstrækning man opnår fysisk, mental og social velvære som

følge af processen og resultatet af opgaver knyttet til personlig hygiejne

indenfor de specifikke sociale og fysiske rammer som plejeboligen tilbyder.

I plejepraksis på plejehjem fremstår et rationale om sygepleje og

forebyggelse af sygdom som styrende for plejekultur og praksis, hvilket er en

afgørende faktor for beboerens oplevelse af velvære undervejs i hygiejne- og

plejeprocessen.

For beboere kan det at blive smurt ind i creme, få dryppet øjne, et varmt bad,

og at blive skrubbet på ryggen være en rar følelse og være ‘det bedste på

dagen’.

I plejepraksis er fokus derimod først og fremmest på hygiejne, hudirritation

og forebyggelse af infektioner, og sanseoplevelser undervejs i processen er et

sekundært hensyn.

Velvære er ud fra beboernes

perspektiv, knyttet til den proces,

man er i, og processen

repræsenterer således en værdi i

sig selv. De sansemæssige

aspekter af pleje-processen har

altså betydning for oplevelsen af

velvære både i processen og som

resultat, hvilket taler for at tænke

velvære ligeså legitimt og primært

som det kliniske fokus i plejen.

16 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


3.2 Personlig hygiejne – det rene

og det urene

En nærmere forståelse af, hvad hygiejne er, kan tilvejebringes ved at

undersøge begrebets indhold.

Modsætningsforholdet mellem ‘Det rene’ og ‘det urene’ betegner en klassisk

forståelsesramme for, hvordan vi som mennesker strukturerer og opretholder

en orden på, som vi handler og organiserer os efter – altså bl.a. via en

opdeling af kategorier, klassificeret som enten ‘rene’ eller ‘urene’.

Hygiejne gør forskellen på ‘rent’ og ‘urent’

Med dette afsæt, kan vi forstå den praksis som personalet på plejehjem

udfører i relation til personlig hygiejne og pleje som et system bygget op på

opfattelser af rent og urent.

Rationalet bag denne adskillelse – altså, af hvad der opfattes som rent og

urent, bygger grundlæggende på logikker fra den naturvidenskabelige,

sygepleje verden. Her er tale om et mål om fravær af sygdom.

Hygiejne kan i denne sammenhæng anskues som en konvention mellem en

bestemt måde at organisere praksis og handling på (adskillelsen af det rene

og det urene), samt et medicinsk fokus på fravær af sygdom (det kliniske),

hvilket tilsammen er dominerende for plejekulturen.

Den hygiejniske kategorisering og orden

En beboer med nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne har i større eller

mindre omfang behov for hjælp til at udføre aktiviteter relateret til personlig

hygiejne – og plejepraksissen indføres.

17 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


I pleje-praksis, ordnes aktiviteter vedrørende tis, afføring, vask/bad, opkast,

medicin-givning, sårpleje osv. i kategorier som ‘rene’ og ‘urene’. Denne

‘orden’ kan betragtes som en måde at gøre det rene og det urene håndterbart

på og således en måde at gøre og organisere hygiejne på.

Som eksempler, tømmes der skrald efter hver aktivitet for at holde lugt nede

– der er knager med mærkater, som gør opmærksom på hvilket håndklæde,

der er til den nedre del og hvilket, der er til den øvre.

Hoved/hale-fade anvendes for ikke at overføre bakterier fra nedre- til øvre

krop. Alle får rutinemæssigt ordnet ‘nedre toilette’ hver morgen i sengen (dvs.

vask for neden, i sengen inden ny ble eller inden toiletbesøg). Sprit og

handsker anvendes løbende i plejen for at undgå at overføre det urene.

Engangsvaskeklude anvendes til at vaske kroppen med – de er urene, når de

er brugt og skal smides ud. Plasticposer trækkes om halefadet, så man

undgår berøring mellem skålen og det urene vand, således at der er større

chance for at holde skålen bakteriefri. Skrald erstatter en stor del af

rengøringen.

Misforhold mellem mål og resultat

Rationalet bag dette store stykke arbejde og den meget omfattende praksis

er, som nævnt, at opnå fravær af sygdom. Dog ser vi, at mange ældre har

infektioner på grund af dårlig hygiejne, og særligt den udprægede anvendelse

af bleer og det forhold, at det ifølge personalet er svært at vaske og bade

beboerne ordentligt, står i vejen for målet.

Dels er der nogen beboere som konsekvens af deres funktionstab, ikke kan

komme ud på badeværelset, dels er det et problem at komme til at vaske

beboerne ordentligt for neden, ude på badeværelset. Dårlige arbejdsstillinger

og besværet med ‘at komme til’ mens beboeren skal holde balancen, er

årsager hertil.

”Urinvejsinfektioner har næsten alle og det er jo på grund af dårlig hygiejne –

næsten alle bruger jo ble. Kateteret er jo også åbent for infektion. Mange er i

forbehandling, men det må man kun være en periode. Jeg har opdaget folk

har været i forbehandling i flere år i træk og så bliver de jo resistente.”

(personale)

Da rammerne for ‘vask for neden’ ikke er optimale, har man ‘tilpasset’

processen og indført en procedure, hvor nedre toilette, bliver ordnet i sengen

hver morgen, inden beboeren skal ud og tisse eller have afføring på toilettet.

18 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Denne praksis kan ses som en kompensering for en uorden i systemet. I den

kliniske logik ville processen forløbe omvendt og man kan tale om, at der her

opstår et misforhold mellem rationalet bag aktiviteten og resultatet af den.

Bleen

Anvendelsen af bleer handler om at afholde beboere fra at blive våde. Der er

to årsager hertil. Den ene er, at mange ældre lider af inkontinens, og har slap

blære, og derfor ikke selv kan mærke, hvornår de skal ‘på’. Det vil være

forbundet med tab af værdighed, hvis den ældre bliver våd i forbindelse med

socialt samvær, hvilket kan føre til social isolation. Den anden er, at plejepraksissen

ikke er indrettet på baggrund af en individuel timing for hvornår,

hvem skal af med hvad.

Indretning af hjælpeprocessen

Aktiviteter, der har med hygiejne og pleje at gøre kan anslås at optage ca. 80

% af praksis på de to plejehjem. Dvs. at denne holden orden på det rene og

det urene udgør størstedelen af ressourcerne, som bruges til plejen. Der er

altså tale om, at mange ressourcer investeres i denne del, og et stort stykke

arbejde lægges i plejen, uden at det ønskede resultat opnås.

Analysen beskriver en plejepraksis, som er bygget op på baggrund af nogle

konventioner omkring hygiejne, der ikke tager højde for ældre, som ikke selv

kan vaske sig eller bevæge sig ud på toilettet. Samtidig har man i plejesystem

og –kultur fået oparbejdet nogle hjælpeprocesser til varetagelsen af personlig

hygiejne, som ikke tager højde for adskillelsen af tid og sted.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe de rammer, processer, og produkter,

der understøtter en ‘naturlig’ rækkefølge i processen og med en rettidighed

(timing), der gør, at man kan komme af med det, man skal af med, når man

skal af med det?

19 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


3.3 Hjælp til personlig hygiejne –

badeværelsets flydende grænser

Når man som ældre, er i en situation, hvor man skal have hjælp til personlig

hygiejne og pleje, sker der mange gange det, at baderummet ikke længere,

alene, kan danne ramme om de aktiviteter, der knytter sig hertil.

Arbejdsmiljøkrav, effektiviserings krav, eller særligt svækkede funktionsevner

kan betyde, at den ældre ikke kan komme ud på baderummet, og

aktiviteterne ‘flyder’ dermed ud over baderummets grænser.

Eksempler på aktiviteter, som overskrider den ‘normale’ afgrænsning er

afføring/tis i soveværelset/stuen på bækkenstolen – beboere liftes op uden

undertøj på i soveværelset – beboere køres fra badeværelse til soveværelse

på en ‘fyldt’ bækkenstol, bliver derefter liftet op og tørret inde i soveværelset,

og derefter tilbage i seng – vask for neden, foregår i sengen i soveværelset.

Disse aktiviteter karakteriseres som intime og krænkende aktiviteter.

”Har hun [beboeren] en dag med løs mave, eller ikke er kommet ordentligt af

med det, jamen så kan hun godt, idet man lifter hende op, tabe lidt på gulvet

i soveværelset. Og der er det man tænker, at det ikke er helt værdigt, nej.”

(Personale)

20 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Etik-skred

I plejeboligen ser vi således, at aktiviteter, som ‘normalt’ hører baderummet

til, rykker udenfor dets grænser. Som konsekvens heraf, risikeres det man

kan kalde, et etisk skred.

”Man skal overveje etikken i at køre folk rundt uden tøj på i deres egen

lejlighed . Man skal i hvert fald spørge borgeren om det er ok. Men det er

sådan nogle af de der etikskred, som der sådan sker, når man går fra sit eget

toilet til man kommer på plejecenter.” (Ergoterapeut)

Lugt af urin og afføring i lejlighederne er til stor gene for både personale og

beboere. Lugten er svær at begrænse til badeværelset, da hele boligen

anvendes i hygiejne og pleje situationer. Lugten markerer, at den ældre ikke

kan selv.

”Når hun kommer på badeværelset om morgenen, så har hun afføring på

bækkenstolen, og så bliver hun fragtet tilbage til stuedelen og bliver liftet op

der og tørret. Så man slæber simpelthen hele toilettet ind i stuen, for at sige

det helt konkret. Og det der med at få bækkenstolen med afføring ind i stuen,

det er jo ikke… altså det gør vi andre jo heller ikke.” (Personale)

Oplevelsen af ‘det kan jeg stadig’

I arbejdshverdagen på plejehjemmene, er disse situationer rutinemæssigt

indrettet og noget, man gør i en skemalagt struktur. For mange beboere

opleves disse situationer som krænkende, da de ‘bryder’ med normerne for,

hvor man gør hvad og med hvem (det fysiske og sociale rum). Samtidig

forstyrres beboerenes oplevelse af ‘normalitet’ og i den sammenhæng,

følelsen af ‘at det kan jeg stadig’.

Indsigterne påpeger, at understøttelsen til oplevelser af selvhjulpenhed og

velvære i plejesituationerne er afhængig af en boligindretning, der muliggør,

at disse aktiviteter kan rykke tilbage i baderummet. Dermed kan man ‘skrue

ned’ for oplevelsen af blufærdighedskrænkelse og op for oplevelsen af

velvære og selvhjulpenhed for beboeren.

21 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


3.4 Hjemmelighed –

hjem vs arbejdsplads

Genkendelse af hjem, er af

central betydning for beboerenes

oplevelse af velvære – samt

mulighed for at hjælpe til i

situationer, der knytter sig til

personlig hygiejne og pleje. Et

vigtigt fokus for

inspirationskataloget er dermed,

hvordan badefaciliteterne og

baderummet kan bistå beboerne

med at skabe oplevelsen af hjem

og hjemlighed og på samme tid

være en sund og velfungerende

arbejdsplads. Plejehjemmene

afspejler, at jo mere du kan selv,

jo mere personligt er dit

badeværelse indrettet. Jo mere

hjælp du har behov for på

badeværelset, desto mere

institutionelt udtryk. At

plejehjemmet både fungerer som ramme om et hjem og en arbejdsplads, er

en betingelse, som stiller krav til rummenes funktion og indretning.

Det private, personlige hjem er noget, vi tager for givet, og er en ide, som er

så stærkt indarbejdet i vores organisering af livet og hverdagen, at vi slet ikke

tænker over den. Et hjem er en base, som vi går ud i verden fra og vender

tilbage til. Hjemmet afspejler, hvem vi er, vores rødder og livshistorier, og

hjemmet er vores private livsramme, som vi selv etablerer og udbygger

gennem hele livet.

Hjem dækker dels over en fysisk ramme omkring private eller hjemlige

gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. altså typisk

familien og det, der foregår familien imellem. Det er altså overordnet set de

to faktorer, der former oplevelsen af hjem.

22 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Hjemlighed

Ofte bliver idéen om hjem slået i stykker eller vendt på hovedet, når man

rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv.

Selvom idéen om, hvad hjem er, svækkes, behøver følelserne af hjemlighed

ikke også at gøre det, når blot man er bevidst om at give plads til at kunne

‘hjemme den’ og derigennem oparbejde personlige oplevelser af hjemlighed i

baderummet.

Indenfor plejeboligens rammer kan man således arbejde med at skabe

oplevelsen af hjem ved at gøre sig bevidst om, forstå, og bane vej for at

‘hjemme den’, etablere den territoriale hjemlighed og skabe stemning af

hjem.

Badeværelsets flydende grænser samt organiseringen af hjælpeprocessen

omkring ‘det rene’ og ‘det urene’, udfordrer oplevelsen af hjem. Ligeledes gør

arbejdsmiljøhensyn og institutionsdynamikker.

Genkendelighed

For mange ældre har hjemmet dannet rammet om faste rutiner og måder at

gøre tingene på i mange år af livet. Når et ældre menneske flytter på

plejehjem ændres der automatisk ved disse rutiner i kraft af badeværelsets

anderledes indretning, produkternes nye placering samt de daglige ritualers

indkøring i plejehjemmets skema.

I overgangen fra hjem til plejehjem sker således, det man kan kalde, et ‘brud’

med beboerens hjemlige rutiner og mønstre. Mange mister genkendeligheden

ved badeværelset, da konteksten, badeværelset ændrer sig. Særligt ældre,

hvis kognitive funktionsevne er svækket, har behov for at kunne tyde

situationer og aktiviteter ud fra konteksten.

”Altså for nogen, det ser vi jo derhjemme, når vi kommer hjem og træner

med folk – der er jo nogen, de kan jo simpelthen nærmest i blinde krabbe sig

hele vejen langs væggen og ud på badeværelset, sætte sig ned og gøre de

ting, de skal (…) Men det er stort problem man ser i de skift [når de flytter på

plejehjem], at folk taber de gamle vaner og rutiner, og det er svært at lave

nogle nye, så der skal de støttes godt for at få nogle hensigtsmæssige nye

vaner.” (Ergoterapeut)

23 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Man kan betragte beboerens udførelse af aktiviteter relateret til badeværelset,

som indgroede rutiner, hvor rum, materialitet og kroppens indarbejdede

hukommelse (bevægelsesmønster) spiller sammen. Når disse forhold ændres

bliver det meget svært at ud genkende rutinen, og beboerens mulighed for at

udføre aktiviteter i relation til personlig hygiejne og velvære reduceres

kraftigt.

”Store rum, der er meget upersonlige og som ikke giver så meget

genkendelse gør, at det kan være sværere at få nogle ældre med, for det er i

hvert fald ikke det badeværelse, de har siddet på de sidste 40 år og gjort sig

klar om morgenen.” (Ergoterapeut)

Det er således vigtigt i løsningsudviklingen at tage højde for, at badefaciliteter

og baderum indrettes med mulighed for at etablere hjemlige rituelle mønstre

og rutiner.

24 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Privathed

At ens hjem bliver til en arbejdsplads kommer også til udtryk i praksis i kraft

af fælles tøjvask og stor-indkøb.

Tøj og diverse produkter transporteres dagligt ud og ind af de mange boliger,

og urin-våde dyner eller sengetøj transporteres ud af lejlighederne og ned i

den anden ende af huset, til vaskeriet.

”Der er ingen af os, der synes, det er særlig behageligt at skulle rende hele

vejen ned med en dyne, der er drivende våd af urin - og det render hele vejen

ned ad gangen.” (Personale)

Manglende opbevaring til bleer og andre engangsmaterialer, inde i

lejlighederne er en årsag til denne trafik, som for såvel beboere, pårørende og

personale opleves nedværdigende.

”De bruger jo ble de fleste, og bleer hører sig ikke til inde i stuen, tænker jeg

(…) Det kommer jo ikke andre ved, hvad mor hun bruger for en størrelse i

bleer, vel.” (Personale)

For beboeren er det at få vasket tøj (blandet sit tøj) sammen med andre ikke

rart.

Fra personalets perspektiv, anvendes mange ressourcer på at transportere tøj

ud og ned til vaskeriet, sortere tøjet i farver og grader, vaske, tørre, ordne

tøjet ud fra numre (som ofte falder af), og derefter ned på stuerne og lægge

på plads.

Overordnet, griber den kollektive præmis ind i beboernes oplevelse af

hjemlighed, og logistikken omkring det fælles (vasketøj og storindkøb) er

ganske ressourcekrævende.

Hjem vs. Arbejdsplads – transformation af rum

Når hjemmet danner ramme om en arbejdsplads anvendes rummene

forskelligt i forskellige situationer, hvilket yderligere stiller krav til rummets

funktionalitet som arbejdsplads og hjem.

Soveværelser overgår fra at danne ramme om en sovende beboer, liggende i

sin seng med dæmpet belysning og et natbord, til at danne ramme om en

arbejdsplads med diverse hjælpemidler, kraftig belysning, samt produkter på

25 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


gulve, på borde, og i sengen, der fungerer som redskaber for en personale i

gang med morgenplejen.

Denne præmis ved plejeboligen giver anledning til at tænke badeværelset

(eller soveværelset, hvis aktiviteterne også foregår dér) som et transformativt

rum, der skal kunne ‘pakkes ud’ som arbejdsplads – og foldes ind igen, og på

den måde imødekomme behov for fleksibel anvendelse og ønske om at kunne

pakke det institutionelle væk, således at rummet får et mere hjemligt udtryk.

Også en gentænkning af den tilhørende logistik opgaver med at fordele bleer

mv. kan evt. bidrage til en større oplevelse af hjemlighed og større

effektivitet. F.eks. Opfyldning af skabe fra gangen fortaget af leverandøren.

Løsningerne skal kunne realiseres uden at tilfører væsentligt flere m 2 til

boligen.

26 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Støtte til hjemlighed

Normalt organiserer og tilrettelægger vi mennesker selv vores hjem – både

hvad angår de fysiske rammer, indretning og inventar og de gøremål,

husregler og stemninger, der tilsammen udgør en oplevelse af hjemlighed.

I plejeboligen har beboerne begrænsede muligheder for at øve indflydelse på

hjemmets fysiske ramme. Her er det medarbejdernes bestemmende

indvirkning på regler, gøremål (taktikker) og stemninger (mennesker og

genstande), som afgør, om man føler sig hjemme.

Derfor skal der både i udformningen af plejeboligens fysiske ramme og i den

praksis, der udfoldes på stedet tænkes over, hvordan der bidrages til

beboernes oplevelse af hjemlighed.

Stemning og taktikker er mobile størrelser og uafhængige af det territoriale

hjem. Derfor repræsenterer de et velegnet udgangspunkt for udvikling af

bevidsthed om og konkrete tiltag til, hvordan oplevelsen af hjem skabes.

Genkendelighed i baderummet og ved dets faciliteter vil øge sandsynligheden

for beboeren til at ‘hjemme den’ og til at etablere daglige rutiner i

baderummet, som lægger sig tæt op ad det mønster han eller hun har

praktiseret i størstedelen af livet, og som kroppen dermed har indarbejdet i

hukommelsen. Oplevelsen af hjem, at ‘hjemme den’ er således et forhold,

som spiller en afgørende rolle for, hvor meget af den personlige hygiejne og

pleje, beboeren selv er i stand til at udføre.

27 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4. Beboerprofiler og inspiration til

konceptuelle hovedstrategier

Formål

Som grundlag for at tænke varieret over forskellige beboeres behov

fremstilles i det følgende en række beboerprofiler.

Beboerprofiler har til formål at fastholde forskellighederne i identificerede

behov på en måde, der gør dem anvendelige i udviklingsarbejde.

Beboerprofilerne er en gruppering af behovsindsigter og beskriver en

persontype. De er udviklet på grundlag af det empiriske materiale for at sikre,

at profilen skildrer reelle behov. Profilerne er skabt ud fra en forståelse af,

hvad der helt overordnet former de individuelle forestillinger og oplevelser

omkring personlig hygiejne og velvære. Her er de centrale variable defineret

som: Blufærdighedsgrænse & fysisk/mental funktionsevne.

Blufærdighed -/+ er en styrende dimension for beboernes individuelle måder

at opleve plejesituationer på. Polerne (+ og -) beskriver to grundlæggende

forskellige typer af beboer-adfærd, som i realiteten er dynamisk og

overlappende hos hver enkelt, men som her tjener det formål at

operationalisere beboernes mangfoldighed:

28 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Blufærdig -, betegner, at personen ikke føler sine personlige grænser

overskredet i plejesituationerne.

Blufærdig +, betegner, at blufærdigheden opleves krænket i plejesituationer.

Om man oplever sin blufærdighedsgrænse overskredet eller ej er betinget af,

hvordan beboeren opfatter det sociale og fysiske rum, de er i, samt den grad

af kontrol man oplever at have over situationen. Beboerprofilerne beskriver

en fiktiv person med: Navn, alder, tid på plejehjem, personlighed,

funktionsevne, blufærdighed, dagligdagen i relation til personlig hygiejne og

pleje samt oplevelse af badeværelset og plejen.

Somatisk:

funktionsevne+

Somatisk:

Funktionsevne-

Dement:

funktionsevne+

Dement:

funktionsevne-

Blufærdig - Blufærdig +

Den tilfredse Den private

Nyderen Den sårbare

Den prøvelystne Den afvisende

Oversensitiv og

understimuleret

Den hjælpeløse

29 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Somatisk:

funktionsevne+

Somatisk:

Funktionsevne-

Dement:

funktionsevne+

Dement:

funktionsevne-

Blufærdig - Blufærdig +

Den tilfredse

Nyderen

Den prøvelystne

Den private

25 % Den sårbare

Den afvisende

75 %

Oversensitiv og

Den hjælpeløse

understimuleret

k

30 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.1 Den tilfredse

”Badeværelset – det fungerer fint!”

Personlige informationer

Birger er 89 år og har de sidste to år boet på Engen, sammen med sin kone,

Else. De flyttede ind, da Else har begyndende Alzheimers og Birger ikke kunne

tage sig af hende alene. Birger elsker at være udenfor i solen, og nyder at

sidde på terrassen med sin kone.

Funktionsevne/blufærdighed

Birger er i god fysisk form, men støtter sig til en rollator, når han skal ud og

gå længere ture. Han er ‘frisk i hovedet’ og klarer sine toiletbesøg selv. Han

er ikke blufærdig, men han er heller ikke afhængig af personalets hjælp.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Birger sover længe. Han går på badeværelset som det første om morgenen.

Else sover ikke nær så længe som Birger, så hun har ordnet sig på

badeværelset forinden. Så der er ikke rift om pladsen. På badeværelset går

han på toilettet, og han vasker sig for oven foran håndvasken. Han børster

derefter sit gebis, reder en våd kam igennem håret og barberer sig med sin

elektriske barbermaskine. Derefter tager han tøj og lidt deo på. Han går i bad

ca. en gang om ugen.

Oplevelse af badeværelset samt plejen

Birger synes, at badet fungerer fint. Han mener, at det er en klar forbedring i

forhold til lejligheden, de kom fra. ”Der er jo masser af plads” siger han.

Han går ikke så meget op i, hvordan badeværelset ser ud, og det er Else og

børnene, der har indrettet det. De har købt hylder og en reol, og indrettet

badeværelset med de ting, de kunne have med fra lejligheden.

31 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.2 Den private

”Jeg klarer det mest selv!”

Personlige informationer

Sidse er 79 år og flyttede ind på Bakken for to år siden – med sin nu afdøde

mand. De flyttede ind på grund af mandens sygdom. Sidse er en ‘holden’

dame, som gerne vil mest muligt selv.

Funktionsevne/blufærdighed

Sidse klarer det meste selv. Hun går med rollator, men er ellers frisk – både

fysisk og mentalt. Hun vil gerne klare sig selv, men skal have hjælp til at

sæbe håret ind samt til at holde bruseren ind over hovedet, når hun er i bad.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Dagen starter kl. 8, hvor hun går på badeværelset. Her går hun på toilettet,

og vasker sig for neden. Derefter sidder hun på sin rollator foran håndvasken

og vasker og ordner sig. Hun har sit eget system for hvilke håndklæder hun

bruger til hvad. En gang hver anden uge får hun ordnet hår af frisøren – det

foregår i det lille tekøkken. Ligeledes kommer ‘foddamen’ og ordner fødder.

Dette foregår i stuen.

Sidse kommer i bad hver tirsdag. Den dag står hun op, går på badeværelset,

tager tøjet af, tænder for bruseren og går under. Hun kalder derefter efter

‘pigerne’, så de kan hjælpe hende med håret. Hun tørrer selv gulvet efter sig

og er glad for, at der er gulvvarme, så det tørrer hurtigt.

Oplevelse af badeværelset samt plejen

Sidse synes grundlæggende, at badeværelset fungerer godt. Hun er lidt bange

for at snuble i furerne i fliserne. Hun kunne godt bruge noget mere

hyldeplads, og hun synes, at gulvet bliver så glat, når hun er i bad. Hun ville

ønsker, at hun selv kunne vaske sit tøj, for hun bryder sig ikke om, at hendes

32 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


tøj vaskes med de andres. Hun har også oplevet, at hendes cardigan er blevet

vasket forkert, hvilket irriterer hende. Hun synes, at pigerne er så søde, men

hun vil helst gøre alt hun kan selv – og hun vil heller ikke være til besvær for

dem.

33 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.3 Nyderen

”At blive vasket på kroppen er det bedste

på dagen.”

Personlige informationer

Sigurd er 75 år og har boet på Lærken det sidste års tid, hvor han mistede sin

kone. Sigurd savner sin kone og den nærhed, de havde sammen, men han

forsøger at fastholde en normal hverdag, hvor han får sig en øl til frokosten,

og spiller kort med vennerne i aktivitetscentret.

Funktionsevne/blufærdighed

Sigurd er halv-sidet lammet, og sidder i en elektrisk kørestol. Han er mentalt

frisk og kører hver dag i aktivitetscentret for at mødes med andre han kan

tale og være sammen med. Han har intet imod at blive hjulpet af pigerne.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Sigurd bliver vasket for neden, i sengen, hver morgen. Han har kateter, og får

tømt urinpose omkring 4 gange dagligt. Sigurd får bukser på i sengen og liftes

derefter fra seng til sin kørestol. Herefter køres han ud foran spejlet, hvor han

bliver vasket, barberet og gjort i stand af en plejer. Sigurd har lidt ‘besværlig

hud’ og bliver smurt ind i creme efter han er blevet vasket.

Oplevelse af badeværelset og plejen

Sigurd synes, at morgenplejen er det bedste på hele dagen. Han drømmer om

et karbad med olier i – bare ligge der og blive omslugt af vandet – uden

kørestol – at føle sig omslugt af varme – helt vægtløs. Han synes, at

badeværelset er godt, da det er stort nok til, at han selv kan komme rundt.

Men generelt synes han, at plejehjemmet er tamt og kedeligt. ”De skulle selv

prøve at bo på plejehjem – de som bygger det”, siger han.

34 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.4 Den sårbare

”Jeg vil have badet overstået hurtigst muligt.”

Personlige informationer

Anne Marie er 92 år og har de sidste 4 år boet i Lunden. Hun svarer, når

personalet spørger hende om noget, men tager ikke selv initiativ til at føre en

samtale. Hun tilbringer størstedelen af sin hverdag i sengen.

Funktionsevne/blufærdighed

Hun sidder i kørestol og er mentalt frisk. Anne Marie er ikke typen, der siger

så meget, men personalet kan mærke på hende, at hun ikke bryder sig om

morgenplejen. Hun er kun ude af sengen for at komme på badeværelset og

for at spise.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Anne Marie bliver vækket af en hjælper hver morgen. Her bliver hun vasket

for neden i sengen, liftet over på en bækkenstol, som hun bruger som toilet –

dvs. at hun hænger i luften med numsen bar. Hun køres baglæns over kanten

og ud på badeværelset, hvor hun bliver på bækkenstolen. Her er hun på

toilettet, samt sidder og gør sig klar foran håndvasken. Når hun er klar, bliver

hun kørt tilbage i soveværelset (stadig på bækkenstolen), liftet op, tørret og

ned i sengen igen. Her får hun ble og tøj på og bliver derefter kørt ud til

morgenmad. Hun er i bad hver fredag.

Oplevelse af badeværelset og plejen

For Anne Marie føles det meget krænkende at hænge i liften – særligt hvis

hun kan mærke, at hun ikke kan holde på sin afføring indtil hun kommer på

bækkenstolen. Hun bliver flov, når hun kommer til at ‘tabe’ lidt på gulvet. Hun

er glad for at kunne sidde foran vasken og gøre sig selv i stand, selvom det

tager lidt lang tid, men hun kunne godt ønske at komme på det rigtige toilet,

så de andre ikke skulle se – og rydde hendes afføring af vejen. Samtidig er

det ikke særlig rart at sidde og gøre sig i stand, uden at være tørret bagi.

35 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.5 Den prøvelystne

”Jeg kan ikke finde rundt”

Personlige informationer

Elvira er 88 år og dement og har boet i Lien det sidste halve år. Elvira synes,

at hun har fået det så godt efter hun er kommet på plejehjem, hvor de

hjælper hende med det, hun ikke længere selv kan.

Funktionsevne/blufærdighed

Hun lider af demens, som gør hende diffus, og hun glemmer hurtigt, hvad hun

er i gang med, samt hvordan man bruger badeværelset. Hun er glad for, at

personalet guider hende, og hun er også glad for, at de kan hjælpe hende

med at komme på toilettet og i bad. Hun er fysisk velfungerende.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Elvira bliver vasket for neden i sengen hver morgen. Derefter går hun selv ud

på toilettet, hvor personalet guider hende igennem morgenplejen. De viser

hende, hvilke ting hun skal bruge og imiterer, hvordan man bruger det. Hun

kan selv mærke, når hun skal på toilettet i løbet af dagen, men skal have

hjælp til at finde derud.

Oplevelse af badeværelset og plejen

Elvira er glad for den hjælp hun får, for det gør, at hun selv kan meget mere

end hun ville kunne, alene. Hun føler sig tryg nu hvor hun er kommet på

plejehjem, for hun er godt bevidst om sin sygdom.

Hun synes, at vandstrålerne, som kommer ud af bruseren, gør ondt på

kroppen, ”men det er nok bare mig, der er noget galt med”, siger hun. Hun

kan ikke genkende sit badeværelse, for det er ikke dér, hun har gjort sig i

stand de sidste 40 år.

36 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.6 Den afvisende

”Jeg vil ikke ud på badeværelset!”

Personlige informationer

Edith er 83 år , og har boet på Viben de sidste 3 år. Hun flyttede ind med sin

nu afdøde mand, og er de sidste tre år blevet mere og mere dement. Edith

går rundt på gangene, dag ud og dag ind. Hun er en lille dame, men hun har

kræfter til at flytte rundt på møblerne, store som små.

Funktionsevne/blufærdighed

Edith lider af svær demens. Hendes fysiske funktionsevne er god, men hun

har mistet sit sprog som konsekvens af sygdommen. Edith fik tidligere hjælp

til at komme i bad og til den personlige hygiejne og pleje. Hun plejede at gå

meget op i sit udseende, og havde altid en fin fletning i håret. Nu er hun ikke

til at få ud på badeværelset – det virker som om, at hun er bange for det.

Men det er svært at vide hvad hun tænker og føler.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Edith kommer meget sjældent i bad, da hun nægter at komme ind under

bruseren. Hun kan ikke selv fortælle hvorfor, men personalet mener, at det er

kan være fordi at bruserens stråler gør ondt, og at hun måske ikke længere

kan huske, hvad en bruser er, og derfor bliver bange. Personalet bliver

sommetider nødt til at anvende magt for at få hende skiftet og vasket. Hvis

ikke de gjorde det, ville man kunne tale om decideret omsorgssvigt fra deres

side, da Edith ikke selv kender konsekvenserne af ikke at blive skiftet og

vasket. Plejerne mener, at hun måske ville kunne genkende et karbad, da

mange af de ældre gik i karbad da de var yngre, og derfor ikke ville have

samme frygt for det. Edith får ikke redt hår eller børstet tænder, da det ville

indebære magtmisbrug.

37 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Oplevelse af plejen

Både plejerne og Edith oplever det ubehageligt, når disse situationer

optræder. Derfor er det heller ikke hver dag, men noget som hører

sjældenhederne til. Det betyder dog, at Edith går rundt og lugter, hendes hår

er fedtet og hun er beskidt af gamle madrester.

38 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.7 Oversensitiv og understimuleret

”Jeg ønsker mere kontakt.”

Personlige informationer

Hans er 80 år og har boet på Stæren det sidste år. Han er en glad mand, men

kan blive frustreret og reagere aggressivt, hvis der foregår for mange ting

omkring ham, han ikke forstår.

Funktionsevne/blufærdighed

Hans er svært dement og kan ikke have for mange ting stående på

badeværelset, da de forvirrer ham, og han så begynder at kaste med dem.

Han nyder, når pigerne hjælper ham og vil gerne snakke og ‘mærke’.

Han kommer nogen gange ud fra sin lejlighed med sin rollator, men plejerne

‘skærmer’ ham og følger ham tilbage, da han ellers kan blive aggressiv og

kaste med tingene derude også. De mener, at baggrunden for hans reaktioner

er, at han som konsekvens af sin demenssygdom, er oversensitiv. Hans

fantasi løber meget hurtigt af med ham, som de siger, og han kan derfor blive

meget påvirket af små ting.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Hver morgen bliver Hans vasket for neden i sengen. Derefter bliver han

hjulpet ud af sengen, hvor han ved hjælp af en sele, bliver støttet til at gå ud

på badeværelset og ned og sidde på bækkenstolen. Her sidder han foran

vasken. Personalet vasker ham for oven, børster hans tænder, tørrer ham og

hjælper ham en ble på, mens han selv står op. Han kommer i bad en gang om

ugen.

Oplevelse af badeværelset og plejen

Hans kommer i bad alt for tit efter hans egen mening, men han gør det gerne,

når pigerne vil hjælpe ham. Han kan ikke selv finde badeværelset, eller finde

ud af at anvende det, uden hjælp. Personalet har fjernet mange af de

personlige ting på badeværelset, for at undgå, han kaster med dem.

39 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.8 Den hjælpeløse

”I skal dække mig ordentligt til!”

Personlige informationer

Ella er 90 år og har boet i Dalen de sidste to år. Hun er gammel sygeplejerske

og har en helt klar forestilling om hvordan plejen skal forløbe.

Funktionsevne/blufærdighed

Ella er dement og har på grund af sit blodtryk, ligget i sengen i over et år.

Hun kan således ikke komme i bad, men bliver sengevasket en gang om

ugen. Hun kan på trods af sin dement, godt gøre tegn til personalet, hvis de

overskrider hendes grænser. Således ved de nu, at de skal dække hende til

når de vasker hende.

Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje

Ella bliver vasket for neden i sengen hver morgen. En gang om ugen bliver

hun sengebadet – oppe fra og ned. Personalet dækker hende til med en

håndklæde for at hun ikke skal lægge bar. Hun kan ikke få vasket fødderne da

de ikke kan få dem ned i en balje uden at der står vand over det hele.

Hårvask foregår ved at hun får lagt hovedet ind over kanten på en balje, og

så får vand i håret. Ella kan godt finde på at smøre afføring rundt på hele

kroppen og i sengen, og på disse dage tager det lang tid at vaske hende.

Oplevelse af badeværelset og plejen

Ella oplever ofte sin blufærdighed krænket. Når hun flytter personalets

hænder, så ved de, at de har overskredet hendes grænse. Problemet for

personalet er, at det ofte tager lang tid at vaske Ella, og det er for Ella meget

ubehageligt, at det står på så længe – hun har en klar oplevelse af sine intime

grænser. Her ville det være rart, hvis hun kunne ligge i ‘blød’ på en eller

anden måde, som de siger. Ella nyder, når hun får vand i håret i baljen.

40 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


4.9 Konceptuelle hovedstrategier –

kobling af designhåndtag og

beboerprofiler

De otte profiler er som nævnt konstrueret med udgangspunkt i fysisk/mental

funktionsevne samt ud fra oplevelsen af mere eller mindre krænket

blufærdigheds-grænse. Blufærdighed er et parameter, man kan ‘skrue’ på ved

at designe for hhv. for ny social/fysisk kontekst og større egenkontrol.

Med de to designhåndtag kan man regulere oplevelsen af velvære.

Men strategierne skal naturligvis anvendes, så de afspejler beboernes

forskellighed. For nogen vil nye sociale/fysiske rammer give mulighed for at

opnå større velvære uden, at det sker på bekostning af deres blufærdighed.

Mens det for andre vil være en større grad af egenkontrol og selvhjulpenhed

der kan forbedre deres oplevelse af velvære.

Man kan altså tale om, at to forskellige hovedstrategier kan tages i

anvendelse for at øge beboeres oplevelse af velvære i forbindelse med

personlig hygiejne:

1. Design for hjemlighed & selvhjulpenhed

2. Design af nye fysiske og sociale rammer (fx á la wellness/badeanstalt)

for personlig hygiejne og pleje.

Strategien kunne f.eks. se ud som nedenstående, hvor samspil mellem

beboerprofiler og designhåndtag er illustreret.

41 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Forhold af betydning for personlig hygiejne og

pleje

Somatisk:

funktionsevne+

Somatisk:

Funktionsevne-

Dement:

funktionsevne+

Dement:

funktionsevne-

Blufærdig - Blufærdig +

Den tilfredse Den private

Nyderen Den sårbare

Den

prøvelystne

Oversensitiv &

understimuleret

Den

afvisende

Den

hjælpeløse

To konceptuelle hovedstrategier:

1) Hjemlighed/Selvhjulpenhed

2) Nye fysiske og sociale rammer

42 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


5. Hjælpeprocessen – inspiration til

produkt- og servicesystemer

Selvhjulpenhed – hjælpemidlers samspil med kroppen

For fagprofessionelle i ældreplejen, er hjælpemidler en selvfølgelighed.

Hjælpemidlerne støtter personalet i deres udførelse af praksis, og støtter

beboeren dér, hvor kroppen ikke længere selv slår til. Hjælpemidler opleves i

plejepraksis som gode, men kan i nogle tilfælde være en barriere for den

ældres oplevelse af, hvad man stadigvæk kan selv.

Hjælpemidler, som understøtter plejepraksis

Særligt bækkenstolen repræsenterer dette modsætnings-forhold.

Bækkenstolen anvendes ofte i kraft af sin multifunktionalitet. Den sparer løft

for personalet – den kan bruges både som toilet, badestol, stol og

transportmiddel. Personalet ved, hvor de har beboeren og kan nemt flytte fra

seng (her bruges den som kørestol), til håndvask (som stol og toilet), til bad

(som badestol), og til bøjler (som hjælp til at få beboeren flyttet tilbage i

kørestolen).

43 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Hjælpemidler til hver beboer skal søges på hjælpemiddel-centralen, hvilket

kan være en tidskrævende proces. Når en beboer både kan have brug for en

bækkenstol og en toiletforhøjer, vil det typisk være bækkenstolen, som

prioriteres. Dette forhold kan betragtes som en strukturel barriere, der har

den utilsigtede konsekvens i praksis, at beboeren sjældnere kommer på det

rigtige toilet.

”Nogen gange er det den bedste løsning, at der står en bækkenstol inde ved

sengen, andre gange kan man sige, at det er lige så relevant, at de bliver

liftet fra deres kørestol og over på det rigtige toilet, og fik lov at få en

oplevelse af, at det kunne man stadigvæk.” (Ergoterapeut)

44 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Hjælpemidler, som

understøtter beboeren

Bækkenstolen er et af de

helt centrale hjælpemidler i

plejepraksis, som både

støtter personale og

beboere. For personalet

repræsenterer den et godt

arbejdsmiljø – for beboerne

betyder stolens fleksibilitet,

at de kan komme ud på

badeværelset. Det

uhensigtsmæssige ved

stolen er tendens til, at

beboere med bækkenstol

sjældnere kommer på det

rigtige toilet, samt at de i

princippet kan ‘sidde på

toilettet’ alle vegne, udenfor

baderummet (som tidligere

beskrevet). Yderligere er

den ikke et hjælpemiddel, som af beboeren knyttes til deres oplevelse af

selvhjulpenhed.

I modsætning hertil, fremhæver beboere hjælpemidler, som understøtter

deres oplevelse af selv at kunne, som gode, fx rollatoren, armstøtterne ved

toilettet, samt bøjlerne på væggen, som muliggør, at man selv kan komme op

og stå. Disse hjælpemidler er i modsætning til loftliften og bækkenstolen

redskaber/teknologier, som kan betragtes som forlængere af kroppens eget

bevægeapparat.

”Den her[rollatoren], den er jeg så glad for! Den kan tage mig lige derhen i

verden, jeg vil.”

Selve produktets udformning og materiale spiller også en faktor i denne

sammenhæng. Således markerer en bækkenstol med hårde hjul, beboerens

svækkelse – og opleves fx som at sidde i en indkøbsvogn. Hjælpemidlet

bliver, i denne sammenhæng, en konfrontation med éns inkompetence.

45 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Teknologi og krop – integration af hjælpemidler i inventaret

For at hjælpemidlet kan understøtte oplevelsen af selvhjulpenhed, kan man

med fordel betragte det som en forlængelse af kroppen. Ud fra denne

erkendelse vil det være hensigtsmæssigt at integrere det selvstændige

hjælpemiddel i inventaret og således ændre fokus fra, hvad kroppen ikke kan,

til, hvad inventaret skal kunne for at understøtte kroppen. Teknologien skal

kompensere for kroppens svigtende funktioner, og samtidig understøtte

oplevelsen af at kunne selv.

46 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


”Synes du jeg er ulækker?” Kroppen i plejen

Når vi som ældre ikke længere kan selv, bliver vi afhængige af andre

mennesker, hvis optræden og anvendelse af produkter, griber ind i vores

selvopfattelse, og dermed den mentale dimension af oplevelsen af velvære.

Arbejdsmiljø og plejekultur

De sidste årtiers fokus på arbejdsmiljøet, har i høj grad haft indflydelse på

den plejekultur vi ser i dag. Produkter og hjælpemidler bliver i stigende grad

tilføjet plejeboligen med det formål at beskytte personalet mod

uhensigtsmæssige belastninger – fysiske

som psykiske.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for

personalets arbejdshverdag, og i denne

sammenhæng vigtigt for beboeren, som

har brug for deres hjælp.

Udviklingen af et bedre arbejdsmiljø er

således ikke til at anfægte. Dog ser vi en

afledt – og utilsigtet – konsekvens af

denne udvikling, hvor de produkter, som

anvendes, griber ind i relationen mellem

plejeren og beboeren. Man kan tale om, at

arbejdsmiljøhensynet determinerer en

klinisk relation mellem plejer og beboer,

på bekostning af en medmenneskelig

relation.

Den kliniske relation

Engangshandsker og sprit anvendes dagligt i alle situationer, om det er når

kroppen skal vaskes, tørres - ved hårvask, tandbørstning, om der skal smøres

creme på, eller om der skal gives medicin.

”Jeg bruger handsker til alt. For at beskytte mig selv. Jeg passer meget på

mig selv – det gjorde jeg ikke for 5 år siden”. (Personale)

47 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Ud over handsker og sprit, så anvendes

der nogle steder røgmasker for at

beskytte personalet, når de skal ind hos

beboere, som ryger. Personalet går

yderligere i uniformer, da uniformerne er

lavet af et hygiejnisk korrekt materiale,

og fordi personalet er lettere at finde for

beboerne. Dertil kommer, at det er et

krav fra Sundhedsstyrelsen, at

personalet bærer uniform.

Ovenstående er med til at skabe en

praksis med et rationale om at beskytte

personalet, for at beskytte beboerne

mod andres bakterier. For beboeren kan

disse distancerende produkter dog give

en oplevelse af at være ulækker og beskidt – at være et ‘uvæsen’, man skal

beskyttes imod.

”Jeg har oplevet en beboer sige til mig: ’hvorfor har du handsker på? jeg er jo

ikke beskidt’.” (Personale)

Arbejdsmiljø og beboerens selvopfattelse

Med hensynet til arbejdsmiljøet opstår et dilemma mellem at ville beskytte

plejerne mod hyppig håndvask, bakterier, diverse cremer samt andre

sundhedsskadelige kemikalier – og samtidig drage medmenneskelig omsorg

for mennesker, som oplever sig selv og verden gennem sanseindtryk – dels

via huden, som er kroppens største sanseorgan, dels gennem den taktile

sans, som stimuleres via berøring.

”Nok er vi professionelle, men der skal også være en vis… beboeren skal også

føle, at vi kan lide det, kan man sige. Hvis du ikke vil røre dem på den måde,

jamen så tror jeg som menneske, at man begynder at føle sig mindre værd,

’hvad er der galt med mig? hvorfor vil folk ikke røre mig?’ Så der ligger da

noget velvære i det, noget omsorg. Det er en form for kærlighed du viser på

den måde – at jeg kan godt lide dig, altså. Og den er da enorm vigtig.”

(Personale)

Når mennesket oplever sig selv gennem kroppen, så har det betydning for

dets oplevelse af ‘selvet’, hvordan kroppen bliver betragtet og behandlet. I

48 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


den sammenhæng er plejefaget særligt, da det kliniske hensyn til kroppens

tilstand kommer til at stå i vejen for de psykologiske elementer af samme.

”Jeg har faktisk været udsat for en der spurgte om ikke jeg ville tage

handskerne af, fordi hun synes det var upersonligt – hun kunne ikke mærke

mine hænder. Hun kunne ikke mærke, at jeg gjorde hende i stand.”

(Personale)

Arbejdsmiljøets beskyttelse af plejerne har konsekvenser for beboerens

selvopfattelse som menneske, og i forlængelse heraf – mental og kropslig

velvære. Dette forhold kræver en særlig opmærksomhed på relationen

mellem plejer og beboer i hygiejne og plejesituationer. Det relationelle forhold

skal inddrages som perspektiv i indretningen af pleje-service-systemet for at

understøtte beboerens oplevelse af velvære undervejs i hjælpe-processen, og

som resultat af samme.

Regler og retningslinjer

Udformning af plejehjem og tilrettelæggelse af arbejdet for medarbejdere på

plejehjem er i nogen udstrækning reguleret af love og bekendtgørelser. Nye

løsninger bør naturligvis overholde eksisterende lovgivning.

49 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Morgenpleje og ‘nedre toilette’

Morgenplejen er en betegnelse for den daglige procedure omkring vask for

neden af alle beboere. Den indeholder en intim vaske-situation, og foregår

både i sengen i soveværelset, og på badeværelset. Til at facilitere processen,

anvendes adskillige redskaber og produkter.

Morgenplejen, afspejler mange af de forhold som undersøgelsen betegner

som vigtige, for at forstå barrierer for opretholdelse af hygiejne samt for det

at opnå velvære, for beboere på plejehjem.

Netop derfor, er denne procedure interessant at gå i detaljer med og kigge

nærmere på.

Morgenpleje - Scenarie

Morgenplejen er i gang. Plejeren har gennemgået kørelister, hentet

rullebordet i depotet, og går nu ind til Else, som er den første beboer, hun

skal hjælpe med morgenpleje.

Hun tænder lyset i rummet og siger godmorgen til Else. Hun går derefter ud

på badeværelset, tænder lyset, tager Elses ‘hale-fad’, som hænger på

væggen ude på badeværelset, ned - tænder for vandet, så det kan blive

lunkent, imens hun putter en plasticpose omkring halefadet, og stiller det på

kanten af håndvasken.

Hun vasker sine hænder med det sæbe, som hænger i beholderen på

væggen, tørrer dem med de servietter, der er i holderen på væggen, og

smider servietterne ud i skraldespanden, som hænger på væggen. Nu tager

hun sprit, fra holderen på væggen, på hænderne, og stikker dem derefter ned

i et par engangsgummihandsker.

50 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Vandet løber stadig – hun putter sæbe

og vand i halefadet – tager en

engangsklud fra skabet og ned i vandet,

og går ind og stiller på rullebordet. Hun

går tilbage til badeværelset og tager

æskerne med handsker, sprit og

engangsklude ned fra holderne i

væggen, og ud på rullebordet. Hun går tilbage på badeværelset igen, og

putter en pose om bækkenet i bækkenstolen. Hun tager skraldespanden ned

fra væggen og går tilbage mod soveværelset – på vejen tager hun

håndklædet, som hænger på knagen under mærkaten ‘nedre’. Hun tager

skraldespand og håndklæde med ud på rullebordet.

Nu er hun klar til at gøre Else klar til at blive vasket for neden, inden hun skal

have en kollega med ind til at hjælpe hende, når Else skal liftes op på

bækkenstolen, og køres ud på badeværelset med bækkenstolen.

Hun tager underbukser og netunderbukser af Else, så hun kan få bleen af

hende. Bleen er våd og lægges i skraldespanden på rullebordet. Derefter

tager hun engangskluden i halefadet og vasker. Hun smider

engangskluden ud og tager en ny – dypper i vandet og vasker igen. Plejeren

tager håndklædet og tørrer Else. Herefter smider hun sine handsker i

skraldespanden.

Nu skal Else have sejl på, og liftes over på bækkenstolen. Plejeren skubber

rullebordet ind i stueafdelingen, så der er plads, når Else skal liftes ud af

sengen, og hun henter bækkenstolen ind i soveværelset, fra badeværelset.

Derefter henter hun en kollega ude fra fællesstuen, og sammen får de sejlet

på Else, som liftes op.

Sejlet sidder lige omkring ballen, så det ikke bliver berørt af afføring, hvis der

skulle komme noget.

Else liftes ned på bækkenstolen, og køres baglæns ud på badeværelset, da

kanten mellem soveværelse og badeværelse er så høj, at hun kan træffe at

falde ud af stolen.

Nu er Else på badeværelset, foran spejlet, hvor hun skal vaskes for oven. Her

får hun lov at sidde i fem minutter for sig selv, hvis hun skal tisse eller have

afføring, inden plejeren skal hjælpe hende med dette. Når vask for oven,

tandbørstning, håret er sat og tøjet er kommet på overkroppen, køres hun

tilbage i soveværelset – stadig på bækkenstolen, og med tis og afføring i

51 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


ækkenet. Hun liftes op, bliver tørret, og liftes ned i sengen, hvor hun får ble,

netunderbukser, underbukser og bukser på. Herfra liftes hun ned i sin

kørestol og bliver kørt ud til morgenbordet.

Plejeren skal rydde op. Bækkenstolen bliver kørt ud på badeværelset, tømt i

toilettet og posen smidt i skraldespanden som hun har med fra rullebordet.

Hun henter hovedhalefadet, hælder vandet ud, smider posen ud i

skraldespanden, spritter fadet og hænger det tilbage på væggen. Hun binder

en knude på skaldet og tager med ud på rullebordet. Hun putter en ny

skraldepose i spanden og hænger tilbage på væggen.

Sengen redes og posen med skrald samt beskidte håndklæder samles på

rullebordet.

Hun ruller bordet hen mod døren, slukker lyset og forlader Elses lejlighed. På

vej til depotet passerer hun Else, som sidder og spiser morgenmad. I depotet

smider hun skraldeposen i den store spand med rød pose i, og de beskidte

håndklæder i den gule. Hun spritter rullebordet af, og går videre til næste

beboer.

Nedre toilette

Scenariet beskriver et typisk morgenritual for en beboer med stærkt nedsat

fysisk funktionsevne. Nedre toilette er en del af den faste procedure, hver

morgen, hos alle beboere, som ikke kan gå selv og vaske sig selv for neden.

Der er her tale om ca. 90 % af beboerne.

Nedre toilette er blevet en integreret del af praksis, som gøres, også selvom

timingen i processen ikke er hensigtsmæssig i forhold til at opretholde renhed

hos beboerne. Netop denne situation opleves for beboeren som særligt

grænseoverskridende – dels på grund af den sociale kontekst (i kraft af den

intime berøring), dels på grund af den fysiske kontekst (soveværelset). Og

som beskrivelsen bevidner, er situationen enormt ressourcekrævende for

personalet.

52 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


6. Særlige produkt og

indretningskrav

Adgang til udluftning

Opførelse af baderum stiller særlige krav til udluftning i henhold til at sikre et

godt indeklima. De fleste lejligheder på plejehjem er indrettet sådan, at den

ene ende af rummet har vinduer og den anden ligger ud til fælles- eller

gangarealer. Badeværelset er som oftest placeret i modsatte ende af rummet

end vinduerne, og udluftning foregår gennem et automatisk

udsugningsanlæg, der sørger for at regulere luftfugtighed i rummet. Det viser

sig dog, at denne løsning ikke er fuldt tilfredsstillende, og både beboere,

personale og pårørende peger på udfordringer i forbindelse med

udluftningsforhold.

Lugt

Særligt lugtgener bliver fremhævet som en barriere for oplevelsen af

personlig hygiejne, velvære og hjemlighed i forbindelse med baderummet.

Det bliver understreget, at udsugningsanlægget ikke er tilstrækkeligt efter fx

afføring og opkast. I sådanne situationer beskrives det, hvordan det kunne

være rart at kunne åbne et vindue og få ‘rigtig’, frisk luft ind i baderummet.

Det bliver især skildret, hvordan de manglende udluftningsmuligheder, og

dermed dårlig lugt, har betydning, når beboeren får besøg af fx pårørende,

frisør eller foddame.

Luften – og lugten – skal igennem den øvrige del af lejligheden for at komme

ud, og personalet gør opmærksom på, at der ofte er lugt af urin i

lejlighederne.

”Udluftning er et problem. Den stank den får du i stuen, og det er ikke okay.

Du har din familie på besøg, og der er ikke nogen tvivl om, hvad du har lavet.

Det er ikke særlig rart, det synes jeg ikke.” (Personale)

Luft

Luftfugtigheden træder tilsvarende frem som en afgørende faktor i oplevelsen

af personlig hygiejne og velvære. Både beboere og personale føler, at luften i

baderummet er ‘tyk’, når beboeren er i bad, og efter badet er det ikke muligt

at få dampen ud. Nogle beboere oplever den tykke luft klaustrofobisk og må

have døren til baderummet stående åben, imens der bades. For personalet

kan det give et meget fugtigt og varmt arbejdsmiljø, at der ikke omgående

53 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


kan luftes ud efter bad, men at udsugningsanlægget over længere tid skal

regulere luftfugtigheden.

Den manglende mulighed for frisk luft og hurtig udluftning gør desuden, at

gulve og andet inventar er glat og fugtigt i lang tid. Det resulterer ofte i en

usikkerhed og utryghed ved at skulle bevæge sig i baderummet, og kræver

ekstra støtte og opmærksomhed fra personalet.

”Det kunne være godt med ordentligt udluftning. Badeværelset er fugtigt og

klamt efter bad mange steder. Vi kan ikke gøre noget ved det – så er det

stuen. Det er dér du skal have luften fra og ud på badeværelset. Det er

selvfølgelig bagefter badet, men hvis man skal derud igen, så er det ikke så

rart, at der er fugtigt. Der er også det i det, at vi bruger håndklæder til at

tørre gulvet over med, efter. Og det er ikke hygiejnisk korrekt. Og hvis hr.

eller fru. Nilsen skal på toilettet bagefter, så har vi en faldrisiko, hvis der er

glat.” (Personale)

Samlet set skaber den manglende mulighed for frisk luft og egen kontrol af

udluftning i lejlighederne, en dårlig lugt og luft, og har betydning for

beboerens oplevelse af personlig hygiejne og velvære.

Det er en afgørende faktor for indeklimaet i en plejebolig og på plejehjemmet

generelt. Dårlig lugt, af bl.a. urin og afføring, markerer oplevelsen af

plejehjemmet som en institution, og har derfor negative konsekvenser for

beboerens oplevelse af hjemlighed.

Der fremtræder altså på den baggrund et indretningskrav om, at der skal

være direkte adgang til frisk luft gennem et vindue. At der i baderummet kan

åbnes op, så luft og lugt, der skal ud, forsvinder – og frisk, ren luft kommer

ind.

54 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Tilgængelighed og anvendelighed – indretning og inventar

Det er en målsætning, at beboere i højere grad bliver selvhjulpne, og at både

rum, inventar og produkter skal understøtte den proces. Tilgængelighed har

stor betydning for beboerens mulighed for at anvende baderummet og

dermed også for oplevelsen af personlig hygiejne og velvære. Det lever de

nuværende baderum dog ikke optimalt op til. Følgende problemstillinger

træder særligt frem:

At finde derud

Den gængse placering af baderummet, hvor man skal igennem stue og

soveværelse for at komme derud, gør at mange demente beboere har svært

ved at finde baderummet (og dermed også toilettet), når de kommer ude fra

fællesarealet. Det kan ligeledes være en udfordring, for både somatiske og

demente beboere, at finde baderummet om natten, når det er mørkt. Nogle

beboere er dårligt seende og kan derfor have svært ved at orientere sig,

mens andre bliver konfuse, når de vågner om natten og skal på toilettet og

lejligheden ikke er det gamle, velkendte hjem.

”Det kunne være fint hvis beboeren blev hjulpet mere på vej. Fx lidt lys fra

badeværelset ud i stuen, så man ved, hvor man skal gå hen. Når beboeren

sætter fødderne på gulvet, kunne lyset aktiveres. Så kunne det være

nemmere at finde vej til badeværelset.” (Personale).

Her stilles således indretningskrav til, både dag og nat, at kunne finde nemt

ud på badeværelset.

At finde rundt

Særligt beboere med demens kan pga. nedsat kognitiv/mental funktionsevne

have svært ved at huske sædvanlig rækkefølge, trin og processer i forbindelse

med baderumsaktiviteter – altså hvad man skal gøre hvornår. Fx kan en

dement beboer rejse sig fra toilettet og gå direkte over og tørre sine hænder i

håndklædet, og ubevidst springe håndvasken over.

Ligeledes kan demensramte (og andre beboere med nedsat mental

funktionsevne) have svært ved at huske hvilke aktiviteter og ting, der hører

sammen, og fx forsøge at rede hår med et tandkrus.

55 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


”Han kan alt fysisk selv, hvis han bliver guidet til det. Det er det med at finde

ud af, hvad næste skridt er, som han har rigtig svært ved (…) Det kunne jo

være genialt, når man løftede sig fra brættet, at så skyllede toilettet ud, og så

startede vandhanen. Så ville han automatisk gå hen og stikke fingrene under

vandet, fordi det ligger jo egentlig dybt nok i dem, men han ænser ikke at gå

hen og tænde for vandhanen, når han er færdig.” (Personale)

Mange beboere vil altså have gavn af, at rum, indretning og inventar i højere

grad hjælper og guider dem med at følge en naturlig og ideel proces ved

baderums-aktiviteter.

Indretning og inventar

Indretning og inventar har betydning for tilgængeligheden og anvendelsen af

baderummet, og her tegner sig et billede af forskellige barrierer for beboerne.

Rækkevidde:

‘At kunne nå’ står som en central faktor for at kunne anvende badeværelset,

og mange beboere oplever udfordringer ved at kunne nå de ting og steder, de

gerne vil. Det er en barriere, der er særligt gældende for beboere i kørestol,

men gælder generelt for beboerne i plejebolig. Det drejer sig fx om at kunne

nå lys- og stikkontakter, at kunne nå hen i skabet og stille eller tage ting og

at kunne nå knager til tøj og bøjler.

Afsætning:

Herudover ses en generel mangel på afsætningsplads af forskellig art, som fx

ved vasken, steder at lægge og hænge tøj, hylde- og skabsplads til private

produkter, pleje-personalets produkter samt hjælpemidler.

I denne forbindelse vil det være ønskværdigt med skabsplads, som kan tilgås

fra gangen/fællesarealet, således at personalet kan fylde op uden at skulle ind

i selve plejeboligen.

Regulering:

Det viser sig tydeligt, at øget mulighed for at kunne indstille og regulere

forhold, som fx temperatur og lys i baderummet, vil være af stor værdi for

beboere i plejebolig, og bidrage til en øget følelse af velvære og

selvhjulpenhed.

56 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Det drejer sig om at kunne indstille vandets temperatur præcist således, at

man er sikker på, at det hverken er brændende varmt eller iskoldt. Det vil

kunne medføre, at beboere i mange tilfælde ikke vil have brug for hjælp fra

personalet til at tænde for vandet. Det vil desuden kunne afhjælpe forskellige

problemstillinger vedrørende demensramte beboere. Nogle har problemer

med at registrere og forbinde sanseapparatet, og kan fx vaske hænder i

skoldhedt vand. Andre har haft en ubehagelig oplevelse med vandets

temperatur, og er derfor blevet bange for vandet.

Regulerbare lysforhold i baderummet fremstår som en væsentlig faktor, da

lyset både skal fungere i arbejdssammenhæng og som belysning i et privat

hjem, hvor det for nogle beboere bemærkes, at ‘arbejdslyset’ skærer i øjnene.

Ældre mennesker oplever generelt en øget sensibilitet overfor varme og

kulde, og mange beboere giver udtryk for vigtigheden af temperaturen i

badeværelset. Det er et rum, hvor man af- og påklæder sig, går i bad og på

toilettet og derfor ofte ikke har meget/noget tøj på. Regulering af rummets

temperatur er af afgørende betydning for beboerens oplevelse af personlig

hygiejne og velvære i baderummet.

Inventaret og beboerens behov:

Der ses forskellige situationer, hvor inventaret skaber udfordringer i forhold til

beboerens behov og ønsker. For eksempel påpeger en ergoterapeut, hvordan

toilettet i gængse plejeboliger er for lavt uden toiletforhøjer, men for højt med

toiletforhøjer i forhold til den optimale siddestilling for afføring.

Både beboere og personale beskriver, hvordan en regelmæssig og naturlig

afføringsrutine er en udfordring, og de fleste beboere får permanent

afføringsmiddel. Toiletforholdene tager altså ikke højde for de ældres nedsatte

fysiske funktionsevne, hvor det kan være svært at komme ned at sidde

samtidig med, at den fysiologisk set optimale stilling for afføring er ’nede i

hug’.

Et andet eksempel, hvor inventaret ikke opfylder og støtter beboerens behov,

er længden på bruseslangen.

”Nogle gange vil beboerne gerne have vasket hår uden at komme i bad. Det

er svært, fordi slangen fra bruseren er for kort til at nå over til håndvasken.

”Så står man med glas og hælder vand over håret.” (Personale)

Flere beboere fortæller desuden, hvordan frisørbesøg er nødt til at foregå i

tekøkkenet, da forholdene på badeværelset (særligt bruseslangen) ikke

fungerer i sådanne situationer.

57 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Overflader og ujævnheder

Baderummets overflader og valg af materiale er vigtige for beboerens

oplevelse af personlig hygiejne og velvære. Det viser sig især betydningsfuldt

for følelsen af tryghed og en øget selvhjulpenhed. Det tilfredsstiller de

nuværende badeværelser imidlertid ikke.

Både personale og beboere oplever, at gulvet i baderummet bliver glat ved

bad, og løsningen bliver ofte at lægge håndklæder ud på gulvet for at

mindske faldrisiko. Faldrisikoen er dog stadig til stede, da folder i håndklædet

kan gøre, at man ’hænger fast’. Flere personaler påpeger desuden, at det ikke

er hygiejnisk korrekt at bruge håndklæder til at tørre gulvet med.

Utryghed er et problem for beboerne, når man bevæger sig over fliserne på

badeværelsesgulvet. Ældre mennesker har pga. nedsat fysisk funktionsevne

en tendens til at slæbe på fødderne, når de går. På badeværelset oplever

nogle beboere at ’hænge fast’ i furene mellem fliserne, hvilket resulterer i

utryghed og kan være årsag til fald.

Kanter og overgange:

Overgangen fra stue eller soveværelse og til baderummet er en stor barriere

for mange beboere. Overgangen består af en kant eller liste, der i de

nuværende badeværelser er tilstræbt så lille som mulig. Det til trods viser

overgangen sig alligevel at udgøre et stort problem for både beboere og

personale. Beboere, der sidder i kørestol eller bruger rollator oplever det

vanskeligt at få hjulene over listen, og skal bruge mange kræfter på at

komme ud på badeværelset.

Mange beboere bliver hjulpet fra sengen og over i en bækkenstol, hvorefter

personalet kører beboeren ud på badeværelset. I sådanne situationer er listen

ligeledes et problem, da beboeren oplever et bump, der er fysisk ubehageligt

og medvirker til utryghed, idet stolen køres over listen. I nogle tilfælde er

personalet nødt til at vippe bækkenstolen bagover for at kunne få hjulene

over listen, hvilket bevirker yderligere utryghed for beboeren og en dårlig

arbejdsstilling for personalet.

På forskellig vis vil en opfyldelse af ovenstående produkt- og indretningskrav

kunne resultere i større tryghed for beboeren og mulighed for at kunne klare

mere selv ved aktiviteter i baderummet. Realisering af disse krav vil kunne

medvirke til en forbedret oplevelse for beboeren af personlig hygiejne og

velvære – samt imødekomme arbejdsmiljø-udfordringer både af fysisk og

også psykisk art, for så vidt angår muligheden for at gøre et godt og værdigt

stykke arbejde.

58 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Når demens gør personlig hygiejne svær

Personlig hygiejne og pleje kan være særligt udfordrende at opretholde og

‘holde orden på’ som følge af demenssygdom, og det er derfor særdeles

vigtigt, at baderummet så vidt muligt understøtter den demensramte beboer.

Manglende genkendelse

Den svækkede kognitive funktion hos demensramte beboere kan bl.a. betyde,

at beboeren ikke ved, hvad han eller hun skal stille op med forskellige

produkter og genstande – fx kan det være svært at genkende en bruser, da

den er en forholdsvis ny genstand (før i tiden havde man som oftest karbad).

Det kan samtidig være svært at holde ‘orden’ på hvad de mange forskellige

produkter skal bruges til, og i hvilken rækkefølge, simpelthen fordi

genkendelsen eller fortroligheden med genstandene er forsvundet som følge

af demenssygdommen.

Det medfører for mange demente en forvirring og frustration omkring

badeværelset og de dertilhørende aktiviteter. Nogle demensramte beboere er

ligefrem bange for bruseren, da den ikke vækker genkendelse for dem, og

mange demente husker ikke daglige rutiner omkring personlig hygiejne som

fx at vaske sig, frisere hår og barbere sig. Personale beretter desuden om

eksempler med nogle demente beboere, som vasker hænder i brændende

varmt vand, og trods smerten fortsætter, da de ikke ved, hvad de skal gøre

ved det.

Det resulterer for beboeren i en dyb afhængighed af plejepersonalet og

badeværelsets funktionelle indretning i forhold til at kunne fastholde det

ønskede niveau af personlig hygiejne og velvære.

Skærpede sanser

Demens påvirker sanseapparatet og perceptionssansen hos beboeren. Nogle

demensramte bliver pga. sygdommen meget let overstimulerede af

sanseindtryk, hvilket bevirker, at badeværelset med dets mange ikkevelkendte

produkter og funktioner kan være et overvældende sted at befinde

sig.

Oversensitivitet ses hos mange beboere med demens og kan vanskeliggøre

oplevelsen omkring personlig hygiejne og velvære. For mange demensramte

59 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


føles bruse-stråler fx hårde og stikkende, og personaler erfarer, at mange

demente ikke bryder sig om at komme i bad – ofte pga. ubehagelige

oplevelser, hvor deres sanser er blevet overstimulerede.

”Jeg er helt bange for at gå ind under bruseren. Jeg synes den bruser der… de

stikker de stråler der. Uhh, jeg kan ikke have det, men det er da nok mig, der

er noget i vejen med, jeg ved det ikke.” (Beboer med Alzheimers).

I nogle tilfælde giver afmagt over de overvældende og fremmedartede indtryk

sig udslag i aggression og bl.a. at kaste rundt med tingene på badeværelset.

Sociale implikationer:

Foruden de objektive hygiejnemæssige konsekvenser spiller den manglende

hygiejne også ind på den dementes identitet og rolle i den sociale kontekst på

plejehjemmet. Demensramte beboere der fx ikke vil i bad, har fedtet hår,

lugter og er snavsede, bliver én som de andre beboere synes, det er synd for,

og typisk tager afstand fra.

For pårørende er den fysiske fremtoning af særlig stor betydning for

oplevelsen af sin næres, den demensramte ægtefælle, (bedste-)forælder mv.,

generelle velvære.

Observation:

”Det er aften og vi taler igen om karbad. Lone og Susanne [personaler] taler

om, at vand, der kommer ud af bruseren, kan være meget skræmmende for

demente. Ruth, kan de fx ikke få i bad, fordi hun er bange for vandet. Lone

kigger på Ruth og tager hendes hånd: ‘I skulle se hende før i tiden. Den

fineste lille dame, der gik så meget op i, hvordan hun så ud. Aldrig en plet på

tøjet. Kan du huske da hun fik lavet fletning (henvendt til Susanne)? Neej,

hvor var hun bedårende. Nej, før i tiden var hun så påpasselig – ingen pletter

på tøjet eller noget, og nu kan vi ikke få hende under bruseren.’”

Demens design:

Generelt fremstår der krav til et mindre badeværelse med færre og mere

enkle funktioner, hvilket vil mindske risikoen for forvirring og utryghed for

den demensramte beboer og desuden muliggøre øget selvhjulpenhed.

Man kunne forestille sig, at det ugentlige bad kunne foregå i en særlig

afdeling, hvor produkter og inventar vil være specielt designet under

hensyntagen til demens.

60 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Både personale og beboere giver udtryk for, at karbad er ønskværdigt for

demente, da det ofte er mere genkendeligt end en bruser. Karbadet kan

desuden give en mere rolig oplevelse af at komme i bad, da vandet kan

omslutte hele kroppen, og det kan være afslappende – for både krop og sind

– at ligge ned i vandet. Muligheden for karbadet kunne med andre ord

medvirke til en øget velvære-oplevelse.

61 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


7. Produkt- og inventaroversigt

FAST INVENTAR

• Toilet

• Lyskontakt

• Stikkontakt

• Udsugning

• Håndvask

• Spejl

• Knager

• Armatur

• Skraldespand

• Hylder

• Reol

• Metalliste (gulvsamling)

• Fliser

• Servietholder

• Seng

• Spritdispenser

• Bruser (hoved, slange)

• Skabe

• Handskeholder

HJÆLPEMIDLER

• Bækkenstol

• Armstøtter

• Toiletforhøjer

• Rollator

• Stålift

• Loftlift

• Skinner til loftlift

• Bøjler (til at rejse sig

ved bruseren)

• Kørestol (manuel)

• Kørestol (elektrisk)

• Gå-sele

• Badebænk

• Hovedfad (til vask

foroven)

• Halefad (til vask

forneden)

• Bleer (indlæg, bukseble,

netunderbuks med ble)

• Kateter

• Urinkolbe (til tømning af

kateter)

• Badering til hårvask

• Pancover (opløselige

• bækkenposer)

• Sejl (vende, bade etc.)

• Masterturner (vendelagen)

FORBUGS/PLEJEPRODUKTER (private)

• Håndsæbe

• Shampoo

• Kropssæbe

• Intimsæbe

• Deodorant

• Creme

• Tandbørste (manuel og elektrisk)

• Tandpasta

• Tandkrus

• Barbermaskine

• Hårtørrer

• Badeforhæng

• Engangsvaskeklude

• Briller

• Tænder/gebis

• Vasketøjskurv

• Bøjler (til at hænge tøj på)

• Toiletpapir

• Håndklæder (for oven og for

neden)

• Gæstehåndklæde

• FORBUGS/PLEJEPRODUKTER (til

brug for plejepersonale)

• Handsker

• Sprit

• Håndsæbe

• Håndcreme

• Papirservietter

• Skraldeposer

• Rullebord

• Bækkenkoger

• Støvsuger (robot)

62 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Nærværende inspirationskatalog er udarbejdet af

Copenhagen Living Lab for Kolding Kommune, april 2012.

Undersøgelse og analyse er udført af:

Julie Lynge Andersen

Catja Nilsson

Mie Bjerre

Thomas Hammer-Jakobsen

Projektleder Kolding Kommune:

Anne Schødts

63 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger


Klik her for at angive tekst.

64 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

More magazines by this user
Similar magazines