Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre
Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre
Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
MARTS<br />
2008<br />
NR. 2<br />
| Lotte Rod – ung idealist | Asylsagen indefra | Efter Bali |<br />
| <strong>Nytårsstævne</strong> | <strong>Stemmer</strong> i <strong>detaljer</strong> | <strong>Lille</strong> <strong>parti</strong>, hvad nu? |
2<br />
indhold<br />
Talentet fra sønderjylland<br />
Folketingsvalget blev et gennembrud for fl ere unge<br />
radikale kandidater. Selv om de ikke kom ind, markerede<br />
de sig stærkt i valget og ånder nu den nuværende<br />
generation af MF’ere tungt i nakken. En af<br />
de helt unge kandidater var også den, der klarede<br />
sig bedst. 22-årige Lotte Rod var fra sin kreds i det<br />
sønderjyske, ganske få stemmer fra at komme i Folketinget.<br />
Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra.<br />
side 16<br />
<strong>Lille</strong> <strong>parti</strong>, hvad nu?<br />
Hvor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på vej hen i disse år?<br />
Hvad er <strong>parti</strong>ets største udfordringer efter vælgerlussingen<br />
ved valget i november og i en tid med<br />
stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser<br />
presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret<br />
på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens<br />
radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal<br />
Politik sætter fokus på <strong>parti</strong>ets fremtid.<br />
side 24
08 Siden sidst<br />
Radikal Politik giver dig overblikket over vinterens<br />
mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne<br />
gang om homoseksuelle, nationalparker, vindmøller,<br />
asyl, motorveje, jobplaner og meget andet.<br />
14 Det store spørgsmål<br />
Hvis du kun må stille et spørgsmål, hvad skulle det<br />
så være? Det har Margrethe Vestager og resten af<br />
folke-tingsgruppen spurgt de radikale medlemmer<br />
om. Håbet er, at de mange svar vil give en god grobund<br />
for politikudviklingen i de kommende år.<br />
32 Valgkamp fortsatte i Nyborg<br />
Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg<br />
Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige<br />
radikale nytårsstævne. Det blev både til verbale<br />
kindheste til de politiske <strong>parti</strong>er fra fl ere markante<br />
personligheder og til en god bidende politisk debat.<br />
40 Bag stemmerne<br />
Folketingsvalget den 13. november sidste år gav<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> 177.161 stemmer. Dermed mistede<br />
vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er<br />
de tørre tal og dem har landsformand Søren Bald<br />
set nærmere på.<br />
42 Efter Bali<br />
Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel<br />
verdens miljøministre, organisationer, eksperter<br />
og miljøforkæm-pere til FN’s Klimakonference på<br />
Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med<br />
stor spænding, men spørger man i radikale kredse,<br />
så blev Bali-aftalen til en varm fuser.<br />
62 Guide til politiske fi lm<br />
Radikal Politik inviterer på en lynrejse gennem den<br />
politiske fi lms univers. Få også en anbefaling på<br />
fem fi lm fra det forgangne fi lmår, hvor der er mere<br />
eller mindre politik på spil.<br />
Her bor de radikale<br />
Hareskovby nord for København blev radikal<br />
topscorer ved folketingsvalget. Her stemte 13,5<br />
procent på liste B ved valget i november og antallet<br />
af radikale stemmer var det højeste i landet set<br />
i forhold til indbyggertallet. Radikal Politik har<br />
besøgt byen med de radikaleste af dem alle.<br />
side 46<br />
UDGIVER:<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>, Christiansborg, 1240 København K,<br />
tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net<br />
REDAKTØR:<br />
Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)<br />
REDAKTION:<br />
Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Anna Rørbæk og Søren<br />
Bald<br />
SKRIBENTER I NUMMER 2:<br />
Karin Kaas, Trine Vendelboe Juul, Astrid Haug, Margrethe<br />
Vestager, Gitte Kvist, Jacob Wendt Jensen, Luis Andersen og<br />
Solveig Kärk<br />
FOTOGRAFER I NUMMER 2:<br />
Ditte Valente, David Bering, Ulrik Jantzen, Scanpix, Colourbox<br />
og Polfoto<br />
FORSIDEFOTO:<br />
Folketingskandidat Lotte Rod er fotograferet af Ulrik Jantzen<br />
LAYOUT:<br />
Helle Bøye Christensen<br />
DEADLINE:<br />
Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik<br />
nr. 3 er den 25. marts 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale.dk.<br />
Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto<br />
mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede<br />
28. januar 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i<br />
politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.<br />
Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin<br />
udtrykker ikke nødvendigvis <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s holdning.<br />
Radikal Politik udkommer seks gange årligt.<br />
Næste nummer udkommer til maj 2008.<br />
ABONNEMENT:<br />
Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
Kontakt <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.<br />
ANNONCER:<br />
For annoncering i Radikal Politik kontakt redaktion@radikale.dk<br />
eller tlf. 22 99 28 50.<br />
TRYK:<br />
Arco Grafi sk, Skive. Trykkeriet er miljøcertifi ceret og har EMAScertifi<br />
kat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk<br />
Ministerråds bestemmelser.<br />
OPLAG:<br />
Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X.<br />
3
4<br />
radikal politik<br />
Søren Bald,<br />
landsformand<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
Vi har et godt modtræk<br />
DEN LEGENDARISKE fodboldtræner Sepp Piontek sagde, at det var umuligt<br />
at kritisere et hold, der vandt hele tiden. Også selv om der sagtens kunne<br />
være gode grunde til at påpege ting, der kunne gøres endnu bedre. Politiske<br />
<strong>parti</strong>er har det på samme måde. For øjeblikket har vi ikke dette luksusproblem,<br />
for vi tabte stort. Men et politisk <strong>parti</strong> skal alligevel konstant vurdere<br />
sin egen stilling. Fremgang bør ikke få os til bare at juble. Tilbagegang må<br />
ikke slå os med debatangst eller den tavshed, der er barn af den misforståede<br />
loyalitet. Og hverken i den ene eller den anden situation bør vi se skævt til<br />
dem, der ønsker en karsk og åbenhjertig debat om <strong>parti</strong>ets stærke og svage<br />
sider. Ingen nævnt – ingen glemt.<br />
Det er klart, at en konfl iktsulten presse ikke skal have serveret store lunser<br />
offentlig kritik, men forårets møder i kommune- og storkredsforeninger er<br />
velegnede steder til medlemmernes frie debat. Ikke for at se bagud, men for<br />
at blive klogere på begivenhederne fra 2005-valget til valgresultatet i november.<br />
Ved disse møder kan vi diskutere, hvad vi som <strong>parti</strong> har lært af historien,<br />
selv om vi selvfølgelig ikke skal tro, at historien automatisk gentager sig. Og<br />
lidt paradoksalt kan man jo sige, at vi af historien lærer, at vi intet lærer.<br />
EN ANDEN VEJ<br />
2005-valget gav en kanonsejr. 8 nye mandater. Efter det kom et lidt turbulent<br />
frigørelsesforløb fra socialdemokraterne, som gang på gang adopterede VKregeringens<br />
politik. Værst var skattestoppet.<br />
Så fulgte ”en anden vej” med fokus på de områder, hvor den radikale<br />
linje hverken fl ugtede med regeringens eller socialdemokraternes. Det var<br />
en vanskelig kurs, fordi den viste selvstændighed, men også signalerede<br />
isolation. At den blev suppleret med ultimative personkrav, gjorde ikke<br />
salgsarbejdet lettere. Kronen på værket var Naser Khaders brud med <strong>parti</strong>et,<br />
selv om den ambitiøse <strong>parti</strong>stifter på intet tidspunkt havde gjort en reel<br />
indsats for at præge linjen for det <strong>parti</strong>, han allerede var valgt for. Midt i<br />
juni valgte folketingsgruppen ny formand, og fem måneder efter kom det<br />
valg, der efter Fogh-planen skulle have været allerede i september. Der er<br />
altså faktorer nok, der kan forklare, hvorfor vi kæmpede op ad bakke og<br />
derfor i nogle tilfælde bærer et fælles ansvar for slutresultatet den 13. november.<br />
FARER LURER<br />
Men fl ere farer lurer. Politiske <strong>parti</strong>er har undertiden en illusion om egen usårlighed.<br />
Der kan være en kollektiv fortrængning af også reelle eksterne trusler.<br />
Der indsniger sig let en forestilling om, at egen moral er højere end modstandernes.<br />
Der opstår pres mod <strong>parti</strong>medlemmer, som anfægter de dominerende<br />
opfattelser i <strong>parti</strong>toppen. Eller der fremelskes en fælles illusion om enighed.<br />
Og ind kommer så de selvudnævnte meningsbeskyttere. Og hvad der er værst:<br />
fremvækst af den selvcensur, som er umulig at se, men farlig for den åbne og<br />
tillidsfulde dialog. Ethvert politisk <strong>parti</strong> står med sådanne risici, men i et vælger<strong>parti</strong><br />
som <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har vi et godt modtræk. Det er medlemmernes<br />
ret og pligt til konstant, lødigt og gerne kritisk at tage den fælles diskussion om<br />
<strong>parti</strong>ets sjæl og retning. Hos os er det ikke folketingsgruppens monopol. Uden<br />
jeres bidrag ingen reel medlemsdebat. Og uden medlemsdebat ingen inspiration<br />
til den nytænkning, der kan give radikal fremgang ved kommende valg.
Altid et nyt strøg<br />
UDEN SAMMENLIGNING i øvrigt er det at skabe et nyt medlemsblad,<br />
som det du sidder med i hånden nu, lidt lige som at male et billede. Først<br />
skal grundsubstansen og tonen være på plads – den skabte vi i de første to<br />
udgaver og nu skal vi så lige fi npudse maleriet – undskyld, magasinet færdigt.<br />
Derfor vil du i denne martsudgave af Radikal Politik også opdage en<br />
smule forandringer i forhold til det forrige nummer, ligesom du sikkert i de<br />
kommende udgaver også vil se, at vi ændrer lidt i detaljen her og der. Med<br />
denne udgave af Radikal Politik er vi dog ved at være ved vejs<br />
ende i forandringen, men i modsætning til et maleri, så hører<br />
vi aldrig op med at sætte et nyt penselstrøg her og lidt farve<br />
dér, i vores bestræbelser på hele tiden at gøre magasinet så<br />
godt og læsevenlig, som overhovedet mulig. Har du input til<br />
paletten, så tøv ikke med at sende os ideer, kritik eller ros til<br />
det nye blad på: redaktion@radikale.dk<br />
Det har været en begivenhedsrig tid siden vi sidst<br />
lå i de radikale postkasser. Ikke bare er Danmark<br />
blevet europamestre i håndbold, vi var også<br />
snublende nær et lynvalg i forbindelse med den<br />
såkaldte asylsag. Eller var det hele bare taktik<br />
for alle pengene? Det var vi spurgt integrationsordfører<br />
Morten Østergaard om over en<br />
kop kaffe, hvor han fortæller, at sagen har<br />
skabt en helt nyt og nærmest elektrisk stemning<br />
på Christiansborg. Et sted, der også fra<br />
tid til anden er elektrisk er Nyborg Strand,<br />
hvor landsformand Søren Bald i årets første<br />
weekend var vært for det traditionsrige nytårsstævne.<br />
Læs mere om stævnet i denne udgave<br />
af Radikal Politik, hvor du også kan møde en repræsentant<br />
fra den næste generation af radikale<br />
politikere. Vi har mødt Lotte Rod, der var snublende<br />
nær på at komme i folketinget ved valget i<br />
november. Med sine kun 22 år er Lotte en af de<br />
mange unge talentfulde radikale. Talent får <strong>parti</strong>et<br />
også brug for i de kommende år, hvis vi skal<br />
tilbage til styrken fra forrige valgperiode. Hvordan<br />
det skal ske, får vi et bud på fra en række<br />
markante personligheder, som har fl ere forfriskende<br />
bud på fremtidens vej. Mon ikke den<br />
vej blandt andet skal beklædes med en skarp<br />
klimaprofi l? I hvert fald er det tiltrængt med<br />
gode radikale bud på en fornuftig miljø- og<br />
klimapolitik. Det kigger vi også på. Alt det<br />
og meget mere til i denne nærmest forårskåde<br />
udgave af Radikal Politik. Forhåbentlig<br />
udkommer vi sammen med foråret. For vi<br />
trænger til sol og varme, både udenfor og<br />
på regeringskontorerne. God læselyst.<br />
Søren Højlund Carlsen<br />
Redaktør<br />
5
6<br />
radikal politik<br />
Det vigtigste spørgsmål?<br />
For nylig havde jeg besøg af et interessant menneske,<br />
som sagde, at han slet ikke var sikker på, at de debatter,<br />
der interesserede politikere, var det, som interesserede<br />
borgerne. Han udfordrede mig på, at hvis jeg<br />
spurgte hundrede mennesker, så ville jeg vide meget<br />
mere om, hvad der var interessant, end hvis jeg læste<br />
alle politiske indlæg i aviserne i hundrede dage.<br />
Men hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre<br />
med? Hvordan arbejder vi på en måde, så <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?<br />
I valgkampen forsøgte <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> at opsummere<br />
vores spørgsmål eller udfordring til vælgerne<br />
i ordene ”bæredygtig fremtid”. Vi havde en række svar<br />
på uudtalte spørgsmål: Hvordan bedre velfærd? Tillidsreform.<br />
Hvordan bedre skat? Grøn skattereform. Og hvordan<br />
et bedre klima? Markant omlægning af vores energiproduktion<br />
og energiforbrug og vores transport. Et af de<br />
spørgsmål, som spillede en stor rolle var ”hvilke forhold<br />
vil vi byde vores asylansøgere?” Jeg oplever det som den<br />
symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi<br />
leve med hinanden?”. Det spørgsmål har længe spillet en<br />
rolle for folketingsgruppens arbejde. F.eks. var udgangspunktet<br />
for arbejdet med vores plan ”Det Kreative Danmark”<br />
fra 2004 spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af om 15<br />
år, og hvordan vil vi leve med hinanden?”.<br />
HVAD NU HVIS<br />
For mig er forudsætningen for forandring, at vi kan undres<br />
over det, som er her nu. Blive nysgerrige, forargede,<br />
indignerede – og ikke stille os tilfreds med det første<br />
svar. Hvorfor? Hvordan? Hvilke? Hvad nu hvis…?<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er ikke et universitet, en tænksom<br />
forskningsinstitution. I arbejdet med forskellige<br />
spørgsmål fi nder vi her og nu både værdier, og forslag<br />
til konkrete handlinger, som vi her og nu gerne vil<br />
gøre til virkelighed for at nå vores mål. Et godt eksempel<br />
er arbejdet med at lave en Social 2015-plan. Ud<br />
fra en social indignation over forholdene for udsatte<br />
og sårbare børn og voksne er spørgsmålet, hvordan vi<br />
kan sikre deres forhold. Det kan vi blandt andet ved at<br />
gøre det tydeligt, at de sociale mål er mindst ligevær-<br />
dige med de økonomiske mål. Og ved at gøre vores<br />
mål konkrete, så fl ere kan arbejde med.<br />
Hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre<br />
med? Hvordan arbejder vi på en måde, så <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?<br />
Relevant som sted for politisk diskussion og udvikling,<br />
relevant som et sted, hvor vi hver for og sammen<br />
kan danne os som borgere. Relevant som en kraft, der kan<br />
skabe forandringer i vores samfund? Midt i december<br />
stillede jeg spørgsmålet på vores debatforum <strong>Radikale</strong>.<br />
net. ”Hvad er det vigtigste spørgsmål? I skrivende stund<br />
er der 93 kommentarer derinde, og der er rigtig mange<br />
spørgsmål. I to omgange har jeg forsøgt at skabe et overblik<br />
og en systematik. Det er ikke så nemt… Se selv efter<br />
på www.radikale.net/margrethe-vestager.<br />
Selvom de mange, mange spørgsmål trækker mange<br />
forskellige spor, oplever jeg i fl ere spørgsmål et underliggende<br />
spørgsmål, der er noget større, end hverdagspolitikken<br />
svarer på: Hvordan får vi både hver enkelt af os til<br />
at åbne sig for andre mennesker og deres behov - og samtidig<br />
til at tage et større ansvar for sig selv? Der er mange,<br />
der overvejer forholdet mellem middelklassen og udstødte<br />
grupper, overvejer de skræmmende mekanismer, der<br />
udstøder mennesker, overvejer, hvordan vi giver lige muligheder<br />
til alle, overvejer, hvordan vi får bedre tid.<br />
I folketingsgruppen har vi taget to spørgsmål op til<br />
nærmere undersøgelse (ud over det, som nu kører som<br />
projektet Social 2015-plan). Det ene spørgsmål er, hvad<br />
det er for et børneliv, vi forestiller os, at vores samfund<br />
er med til at sætte rammen om i fremtiden? Det andet<br />
spørgsmål er, hvad demokrati, dannelse og det at være<br />
borger er i dag og fremover? Måske holder de to spørgsmål<br />
til en nærmere undersøgelse og kan blive projekter,<br />
hvor vi meget gerne vil involvere bredt inden for og uden<br />
for <strong>parti</strong>et for at fi nde svar. Det er ikke altid det enkle<br />
svar, der motiverer til at handle politik. Det er i lige så<br />
høj grad det inspirerende og indignerede spørgsmål.<br />
Der er et spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke er færdig<br />
med: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”<br />
Margrethe Vestager, gruppeformand
Hver dag dør mere end 30.000<br />
børn under 5 år !<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme,<br />
der let kan forebygges eller helbredes<br />
For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme<br />
For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarré<br />
For 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen<br />
Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på<br />
www.unicef.dk<br />
Foto: UNICEF Danmark<br />
7
8<br />
siden sidst<br />
MØLLEPROJEKT<br />
SKAL GENNEMFØRES<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil ikke acceptere,<br />
at vindmølleparken Rødsand<br />
2 bliver tabt på gulvet. Sådan siger<br />
energiordfører Johs. Poulsen, efter<br />
at E.ON har kastet håndklædet i ringen.<br />
(E.ON er Europas største privatejede<br />
energiselskab, red.)<br />
– Vi har brug for meget hurtigt<br />
at få afdækket, hvad der er grunden<br />
til, at først Dong og nu E.ON<br />
ikke mener, de kan få økonomien<br />
til at hænge sammen. Men jeg kan<br />
sige 100 procent sikkert: Projektet<br />
skal realiseres, siger Johs. Poulsen<br />
til Ritzau. Han vil ikke drage konklusioner<br />
om, hvad der bør gøres,<br />
og om vedvarende energi bør have<br />
bedre vilkår, før energiminister<br />
Connie Hedegaard (K) har fået afdækket<br />
årsagerne til havmølleparkens<br />
midlertidige forlis.<br />
– Vi har brug for ret præcist at<br />
vide, hvad der angives som grund.<br />
Det er formentlig noget med stigende<br />
priser på vindmøller, men det er<br />
gætværk lige nu for mit vedkommende,<br />
siger Johs. Poulsen.<br />
FOGH LEVER IKKE<br />
OP TIL LØFTER<br />
Den radikale leder Margrethe Vestager mener, at<br />
statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kan leve<br />
op til sine egne armbevægelser.<br />
– Der er slået større brød op, end Anders Fogh Rasmussen<br />
kan bage, og derfor lider alle de store planer<br />
og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindst<br />
noget mindre end planlagt, sagde Margrethe Vestager<br />
for nylig til Fyns Stiftstidende. Gruppeformanden<br />
ser en klar tendens til, at de store ord fra valgkampen<br />
bliver omsat i små handlinger. Han lægger<br />
ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud<br />
i det 21. århundredes reform – det er godt nok store<br />
ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregulering<br />
og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne.<br />
Det er fi nt nok, men det er ikke det 21. århundredes<br />
velfærdsreform, siger Margrethe Vestager, der over<br />
for avisen ser en fremtid med mindre tillid til regeringen.<br />
– Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere<br />
mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville<br />
være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbejdet,<br />
selv om der er store politiske modsætninger. Fogh<br />
løber fra det, han har sagt, men han løber i vores retning,<br />
og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er<br />
enige, men det forudsætter, at vi har en forventning<br />
om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i<br />
valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært<br />
at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der<br />
vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en<br />
proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om 10<br />
år, så skal vi vide, hvor han er, siger Margrethe Vestager<br />
til Fyns Stiftstidende.<br />
LIDEGAARD TAGER AFSTAND<br />
Tidligere MF’er og trafi kordfører Martin Lidegaard tager skarpt<br />
afstand fra en række udtalelser fra den tidligere transportminister<br />
Flemming Hansen (K). Han har sagt til Ritzau, at der ikke er trafi<br />
kale argumenter for at undersøge to forskellige muligheder for en<br />
kommende udvidelse af jernbanen fra København til Ringsted. Folketinget<br />
vedtog i 2006 at undersøge to muligheder, og det skyldtes<br />
ifølge Hansen ikke mindst et ultimatum fra den daværende radikale<br />
trafi kordfører Martin Lidegaard, da Lidegaard var valgt i Roskilde<br />
og derfor arbejdede for, at Roskilde ikke skulle hægtes af jernbanens<br />
hovedstrækning. Den udlægning tager Martin Lidegaard skarp afstand<br />
fra.<br />
– Han vrøvler. Jeg skal ikke blande mig i debatten, for jeg er ikke<br />
trafi kordfører mere, men jeg synes, at man bør holde sig til sandheden.<br />
Det var sådan, at vi og Dansk Folke<strong>parti</strong> ønskede et femte spor,<br />
mens De Konservative ønskede nybygningsløsningen. <strong>Venstre</strong> var<br />
splittet, og så endte det med et kompromis. Jeg vil også gerne sige,<br />
at min holdning til den her sag blev lagt fast lang tid før, jeg blev<br />
opstillet i Roskilde. Så jeg er – for at sige det mildt – meget træt af<br />
at blive beskyldt for, at jeg kun har den holdning, som jeg har, fordi<br />
jeg er opstillet i Roskilde, siger Martin Lidegaard.
GLÆDELIG NYHED FOR UNGE MED<br />
UDENLANDSK ÆGTEFÆLLE<br />
FOTO: SCANPIX<br />
Efter adskillige samråd, spørgsmål og debatter i folketingssalen, er det<br />
endelig lykkedes <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> at få en praksisændring for danskere,<br />
som efter ophold i et EU-land ønsker at vende hjem til Danmark med deres<br />
udenlandske ægtefælle. I et samråd om en dom fra EF-Domstolen meddelte<br />
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i januar, at praksis nu er<br />
ændret, så enhver dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, kan bringe<br />
en udenlandsk ægtefælle hjem til Danmark uden om de særlige danske familiesammenføringsregler<br />
som 24-årsreglen og tilknytningskravet.<br />
– Det her betyder, at unge danskere, som har været landsforvist på grund<br />
af deres kærlighed til en udlænding, nu kan vende hjem for at studere eller<br />
for at søge arbejde – uden at skulle tænke på 24-årsregel, tilknytningskrav<br />
eller nogle af de andre regler. Det er et lille skridt i retningen af, at danske<br />
statsborgere får ret til at bo i deres eget land med deres ægtefælle og børn.<br />
Det er bare ufatteligt, at det kræver EU’s hjælp at nærme sig noget så åbenlyst<br />
rigtigt, siger Morten Østergaard om den gode nyhed.<br />
NY PRESSECHEF<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har ansat den 34-årige<br />
Henrik Kjerrumgaard som pressechef. Han<br />
har i fi re år haft ansvar for strategisk kommunikation<br />
i den internationale tekstilvirksomhed<br />
Kvadrat.<br />
Henrik Kjerrumgaard tiltræder den 1.<br />
marts 2008 hos De <strong>Radikale</strong>. Han har arbejdet<br />
som journalist og redaktør på Danmarks<br />
Radio, Politiken, bladet Euroman og været<br />
redaktionschef på avisen Dagen. Her har<br />
han især beskæftiget sig med kultur og politisk<br />
journalistik. Desuden ved han meget om<br />
kampagner, pr og brug af nye medier.<br />
De <strong>Radikale</strong>s <strong>parti</strong>leder Margrethe Vestager<br />
glæder sig over sin nye pressechef.<br />
– Vi får en person med solid journalistisk<br />
forståelse og samtidig en strategisk kommunikator.<br />
Det styrker vores ambition om at<br />
være dagsordensættende og om at skabe et<br />
krystalklart billede af den radikale identitet,<br />
siger hun.<br />
HOMOSEKSUELLE SKAL<br />
KUNNE ADOPTERE<br />
Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at<br />
blive ligestillede med heteroseksuelle<br />
og enlige, når det gælder adoption.<br />
Der tegner sig i hvert fald et fl ertal<br />
uden om regeringen for at give homoseksuelle<br />
ret til adoption.<br />
– Dybest set handler det om barnets<br />
tarv. At børn får de bedste forældre<br />
til at tage vare på sig, så de<br />
får den omsorg og kærlighed, de har<br />
brug for, siger den radikale familieordfører<br />
Simon Emil Ammitzbøll,<br />
der understreger nødvendigheden af<br />
aftaler med hvert enkelt land.<br />
– Forslaget må ikke betyde, at der<br />
kommer færre børn til Danmark,<br />
fordi nogle donorlande helt vil stoppe<br />
med at samarbejde med Danmark.<br />
Det undgår vi ved at lave aftaler<br />
med hvert enkelt land. Sverige<br />
var det første land i verden, der gav<br />
homoseksuelle lov til at adoptere,<br />
og her er erfaringen, at det ikke har<br />
givet færre adoptionsbørn, tilføjer<br />
Simon Emil Ammitzbøll. AC Børnehjælp,<br />
der er et af de to danske<br />
adoptionsbureauer, er heller ikke<br />
bekymret for, at færre børn kan blive<br />
en konsekvens af loven.<br />
9
10<br />
siden sidst<br />
BØRN SKAL OGSÅ HAVE FRI<br />
ENGANG IMELLEM<br />
En kommende ændring i folkeskoleloven betyder, at regeringen vil gøre<br />
børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Det er udmærket, men lærerne<br />
skal have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er uddannet<br />
til at varetage. Det siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.<br />
– Det kan være udmærket at forlænge undervisningspligten med et<br />
år, så undervisningen begynder i børnehaveklassen. Det forudsætter<br />
selvfølgelig, at man tager hensyn til børnenes alder og udvikling, siger<br />
Marianne Jelved, der dog tager skarpt afstand fra de nye obligatoriske<br />
krav om nye forpligtelser til kommunalbestyrelser og skoler.<br />
– Nu må lærerne have mulighed for at tage ansvar for den undervisning,<br />
de er uddannet til at varetage. Og vi må tage afstand fra, at også<br />
SFO skal til at indgå som en del af børnenes kompetenceudvikling.<br />
Børn skal også have fri engang imellem, tilføjer Marianne Jelved.<br />
UDPEGNING AF NATIONALPARKER EN SUCCES<br />
DF PUSTER TIL FOLKS<br />
FRYGT OG UTRYGHED<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har, sammen med regeringen,<br />
Ny Alliance og SF, taget en lang række<br />
initiativer til at nedbringe antallet af overfald<br />
i nattelivet. Men samtidig beder den radikale<br />
retsordfører Simon Emil Ammitzbøll sine politiske<br />
kolleger i Dansk Folke<strong>parti</strong> om ikke at<br />
gøre folk bange. Initiativerne, som <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> stemmer for, omfatter bl.a. skærpet<br />
straf ved ulovlig våbenbesiddelse, mere synligt<br />
politi i nattelivet samt en tidligere forebyggelsesindsats.<br />
– I <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> mener vi på den ene<br />
side, at det er vigtigt at gøre noget ved knivproblemet,<br />
hvilket kommer til udtryk, når vi<br />
stemmer for fx skærpet straf og mere synligt<br />
politi. På den anden side, mener vi, at det er<br />
lige så vigtigt, at politikerne tager ansvar i forhold<br />
til ikke at gøre knivproblemet større, end<br />
det er. Når man hører knivdebatten, kan man<br />
blive overrasket over, at antallet af knivoverfald<br />
faktisk ikke er steget de sidste 10 år. Problemet<br />
er, at der er nogle <strong>parti</strong>er og politikere,<br />
der som i Dansk Folke<strong>parti</strong>, lever af at puste<br />
til folks frygt og utryghed, siger den radikale<br />
retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.<br />
ØREMÆRK BARSEL TIL MÆND<br />
I en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet<br />
(SFI) har lavet for Familie- og Forbrugerministeriet,<br />
fremgår det, at mange mænd og kvinder går ind for<br />
øremærkning af orloven. Det kan ses som et behov for<br />
at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over<br />
for deres arbejdsgivere og kolleger gennem en lovbestemmelse,<br />
hedder det i undersøgelsen. Men beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke<br />
lovgive, så mænd presses på barsel. Det har mødt<br />
kritik fra ligestillingsordfører i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />
Lone Dybkjær.<br />
– Det er dobbeltmoralsk. Lovgivningen er i forvejen<br />
sådan, at 12 uger er øremærket til kvinden.<br />
Hvorfor vil Claus Hjort så ikke øremærke til manden,<br />
når der er et helt åbenlyst og endda dokumenteret<br />
behov for det?, spørger Lone Dybkjær.<br />
Partierne bag nationalparklovgivningen blev i januar enige om at sætte endeligt navn på yderligere fi re nationalparker. Forhandlingerne<br />
er derfor med radikale øjne endt rigtigt godt, da <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har nået sit oprindelige mål.<br />
– Mens tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) fra starten kun ville udpege en nationalpark, har jeg gentaget og<br />
gentaget, at det var nødvendigt at udpege mindst en håndfuld for at leve op til nationalparklovens formål; at de vigtigste<br />
danske naturtyper skal være repræsenteret, siger den radikale miljøordfører Johs. Poulsen.<br />
I sommer blev <strong>parti</strong>erne enige om at pege på Thy som nationalpark. Og forventningen var herefter, at Skjernå og Mols<br />
Bjerge ville komme med ved årsskiftet. Nu får Danmark fem nationalparker i alt, idet både Skjernå, Mols Bjerge, Kongernes<br />
Nordsjælland og Vadehavet udnævnes. Dermed har <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fået opfyldt sit oprindelige ønske.
Kære medlem af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
Christiansborg<br />
1240 København K<br />
Telefon 3337 4747<br />
Telefax 3313 7251<br />
radikale@radikale.dk<br />
Februar 2008<br />
Vi har brug for dig! Folketingsgruppen arbejder med Social 2015 plan, den grønne skattereform<br />
og mange andre politiske reformer. Sammen skal vi udvikle det åbne <strong>parti</strong>,<br />
hvor landsforbund og folketingsgruppe sammen styrker <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> og udvikler<br />
demokratiet.<br />
Der er store opgaver og gode muligheder for et social-liberalt <strong>parti</strong> som <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
Vi skal løse dem sammen. Du kan bidrage. Alle kan gøre en forskel – uanset om<br />
det er som tillidsvalgt, ved at dele pjecer ud i din gade eller opgang, bidrage med nye<br />
ideer til et politisk udspil, skrive læserbreve, støtte med kontingent eller lave kommuneforeningens<br />
regnskab.<br />
Tak fordi du allerede er med. Vi håber, at du fortsat vil være med og derfor også vil betale<br />
kontingent for det kommende år.<br />
Valget i 2007 betød en ny situation for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> – vi er igen på niveauet for<br />
2001. Dit kontingent og de andre medlemmers kontingent gør en kæmpe forskel. Det er<br />
det væsentligste fundament for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s kommende valgkampe, idet den<br />
offentlige <strong>parti</strong>støtte ikke må opspares fra år til år.<br />
Der er brug for os som politisk kraft – derfor er der også brug for dig som medlem<br />
i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
Med venlig hilsen<br />
Margrethe Vestager Søren Bald<br />
Gruppeformand Landsformand
12<br />
siden sidst<br />
ASYLAFTALE ER ET POLITIK<br />
OG MENNESKELIGT LØFTEBRUD<br />
Den asylaftale som regeringen og Dansk Folke<strong>parti</strong> indgik<br />
i januar blev den smallest mulige. Dermed begik regeringen<br />
politisk løftebrud, mener <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
– Fogh lovede kun to dage inden valget, at han ville indgå<br />
en hurtig og bred aftale. Over to måneder senere præsenteres<br />
vi for en aftale indgået med Dansk Folke<strong>parti</strong>. Rigtig mange<br />
vælgere må føle sig rigtig snydt, siger integrationsordfører<br />
Morten Østergaard.<br />
Asylcentrene er bygget til ophold af højst et års varighed<br />
for voksne. Alligevel vil regeringens aftale med Dansk Folke<strong>parti</strong><br />
kun hjælpe familier, som har opholdt sig i asylcentrene<br />
i mere end tre år.<br />
– Hvorfor vil man tvinge asylansøgerne og deres børn til at bo<br />
tre år i centrene, som kun er beregnet til at huse mennesker i et<br />
år? Der er 190 børn, som har boet i asylcentrene i mindre end tre<br />
år, og som nu kan se frem til fl ere fødselsdage og fl ere juleaftener<br />
i de danske asylcentre. Det er ikke, hvad statsministeren lovede<br />
hverken børnene eller de danske vælgere, siger Morten Østergaard<br />
om aftalen, som sidst i januar som bekendt skabte megen<br />
debat og valgrygter på grund af oppositionens store modstand<br />
og det fl ertal, der på et tidspunkt tegnede sig mod aftalen, men<br />
som fortonede sig i Ny Alliances støtte til forslaget.<br />
DYBKJÆR VIL HAVE<br />
LIGESTILLING<br />
Ligestillingsområdet svigtes politisk,<br />
mener MF’er Lone Dybkjær, der derfor<br />
ønsker et fast udvalg i Folketinget.<br />
Det står nemlig skidt til med ligelønsudviklingen<br />
i Danmark, som for<br />
nylig blev sendt ned på en 19. plads<br />
i EU’s statistik. På verdensplan ligger<br />
vi nr. 39, og lønforskellen mellem<br />
danske mænd og kvinder er vokset<br />
fra 15 til 18 procent de seneste år.<br />
Samtidig oplever både det offentlige<br />
og det private erhvervsliv problemer<br />
med at rekruttere kvinder til topposter.<br />
Men disse ligestillingsudfordringer<br />
får ifølge den radikale ordfører<br />
Lone Dybkjær en stedmoderlig<br />
parlamentarisk behandling.<br />
– Området ligger i dag i Det Politisk-Økonomiske<br />
Udvalg, hvor mange<br />
medlemmer ikke ligefrem har ligestilling<br />
som speciale. Derfor er der<br />
brug for et fast udvalg, hvor emnerne<br />
kan samles op og behandles, siger<br />
Lone Dybkjær til Information.<br />
– Vi kan ikke bare tale om, at området<br />
er vigtigt - politikerne skal på<br />
banen, tilføjer Lone Dybkjær.<br />
FOTO: SCANPIX<br />
MANU SAREEN NY STATSREVISOR<br />
Den radikale folketingsgruppe udnævnte i januar Manu Sareen til ny statsrevisor<br />
efter Johannes Lebech, der har valgt at stoppe for at hellige sig sin nye<br />
position som <strong>parti</strong>ets medlem af Europa-Parlamentet.<br />
Lederen af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s gruppe i Borgerrepræsentationen Manu Sareen<br />
vil arbejde for, at den gamle institution genindtager sin position som den stemme,<br />
ministrene har respekt for, og som betyder noget i den offentlige debat.<br />
– Min rolle bliver at bide ministrene i haserne. Sammen med de andre statsrevisorer<br />
skal jeg være borgernes garant for, at magtfuldkommenheden ikke<br />
indtræder, siger Manu Sareen, der ser det som sin opgave at få statsrevisorernes<br />
arbejde frem i lyset.<br />
– Stort set alle i min generation ved, at der fi ndes statsrevisorer, men de ved<br />
ikke, hvad de laver. Det er betænkeligt, for vores historiske pondus udvandes, og<br />
ministrene kan være ligeglade med statsrevisorernes eventuelle kritik, hvis ikke<br />
befolkningen kender og kan reagere på deres arbejde, siger Manu Sareen.<br />
Både personligt og politisk betyder udnævnelsen meget for den indisk fødte<br />
Manu Sareen, der kom til Danmark i 1971.<br />
– For mig at se har udnævnelsen stor signalværdi, og kan blive et forbillede<br />
for unge minoriteter. Det er helt vildt fedt, siger Manu Sareen, der glæder sig<br />
til at komme i gang med arbejdet. (læs mere om Manu Sareen i ”Tæt på” sidst<br />
i bladet, red.)
RU OG VU DANNER FÆLLES<br />
FRONT MOD OVERVÅGNING<br />
Er der to, der står sammen i modstanden mod at plastre gaderne<br />
i de større byer til med overvågningskameraer, så er<br />
det Radikal Ungdom og <strong>Venstre</strong>s Ungdom. I 2005 stiftede<br />
de to ungdomsorganisationer foreningen Nej til øget Overvågning<br />
i protest mod regeringens forslag til en ny antiterrorlovgivning.<br />
Foreningens måske mest farverige indslag<br />
dengang var uddeling af overvågningsskeptikerens bibel,<br />
George Orwells 1984 til MF’ere fra regerings<strong>parti</strong>erne.<br />
Men uden held, idet antiterrorpakken blev vedtaget.<br />
Nu verserer overvågningsdebatten igen, og Nej til øget<br />
Overvågning er atter aktiveret. Omkring 40 deltog i generalforsamlingen<br />
i januar, der bl.a. blev dækket af TV 2/<br />
Lorry. Debatten på generalforsamlingen endte med vedtagelsen<br />
af et manifest, der bl.a. fastslår, at et angreb på<br />
en frihedsrettighed er et indgreb på dem alle sammen. I<br />
manifestet pointeres det desuden, at knivoverfaldene er<br />
uacceptable, men at de ikke skal blive startskuddet til en<br />
uovervejet panisk reaktion fra politikerne.<br />
Asser Gregersen, der har været KRE-ordfører i Radikal<br />
Ungdom og medlem af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s KRE-udvalg,<br />
blev valgt til ny formand for foreningen, mens <strong>Venstre</strong>s<br />
Ungdoms landsformand, Thomas Banke, blev talsmand.<br />
Den tidligere formand for RU’s hovedbestyrelse, Mark<br />
Gray, blev desuden valgt til bestyrelsen. Blandt det kommende<br />
års aktiviteter bliver at få udbredt foreningen, der<br />
dog allerede har en afstikker i Odense, hvor Facebookgruppen<br />
”Nej til øget Overvågning i Odense” har omkring<br />
50 medlemmer.<br />
BETALING PÅ MOTORVEJE<br />
ER ENESTE LØSNING<br />
Efter rapporten fra Infrastrukturkommissionen blev offentliggjort,<br />
foreslog Radikal <strong>Venstre</strong> at fi nansiere udbygninger<br />
med brugerbetaling. Hvis det skal være muligt at<br />
hæve infrastrukturniveauet i Danmark, må vi fi nansiere<br />
med brugerbetaling på motorvejene, lyder det i forslaget<br />
fra den radikale trafi kordfører Johs. Poulsen.<br />
– Danske bilister bør betale på motorvejene, og pengene<br />
bør gå til nye investeringer i jernbaner og veje. Ellers<br />
bliver der ikke råd til de investeringer i nye trafi kanlæg,<br />
som vi fi nder nødvendige, siger Johs. Poulsen, der mener,<br />
at regeringens skattestop står i vejen for en tilfredsstillende<br />
infrastruktur.<br />
– Fremtidens investeringsbehov er langt større end det<br />
beløb, der i øjeblikket anvendes på nyanlæg årligt. Og<br />
hvis ikke fi nansminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve<br />
skatterne på grund af skattestoppet, så er der ingen penge<br />
til at følge Infrastrukturkommissionens anbefalinger og<br />
hæve niveauet på vejene. Derfor foreslår <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
brugerbetaling på motorvejene, så de, der bruger vejene,<br />
betaler for dem, siger Johs. Poulsen og henviser til<br />
den schweiziske model for brugerbetaling, der er enkel og<br />
ubureaukratisk.<br />
VK LAVER STRUDSE-<br />
POLITIK I JOBPLAN<br />
I forbindelse med regeringens jobplan efterlyser<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> en kulturrevolution i den danske<br />
jobpolitik – frem for regeringens fodslæbende<br />
justeringer.<br />
– Regeringen viger uden om de væsentlige reformer,<br />
som gemmes i kommissioner: Skattereform<br />
i Skattekommission. Dagpengereform i Arbejdskommission.<br />
Det er en strudsepolitik, som ikke lever<br />
op til <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s ønske om økonomisk<br />
ansvarlighed, siger den den radikale arbejdsmarkedsordfører<br />
Morten Østergaard.<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> går til forhandlinger om jobplanen<br />
for at puste ambitioner i regeringens planer.<br />
Partiet mener fx, at de små ændringer på supplerende<br />
dagpenge bør erstattes af en reform af hele<br />
dagpengesystemet. Og <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil overveje<br />
alle forslag ud fra et hovedkriterium: Kan forslaget<br />
på en ansvarlig måde bringe mere arbejdskraft<br />
ind på et trængt dansk arbejdsmarked?<br />
– Det bør være en fælles bestræbelse at fi nde modet<br />
til de nødvendige reformer, da alle danskere vil<br />
mærke effekterne af manglende arbejdskraft på kort<br />
og langt sigt, fastslår Morten Østergaard, der inden<br />
forhandlingerne med regeringen fremlægger en<br />
”Radikal Jobplan”. Den <strong>Radikale</strong> Jobplan vil synliggøre,<br />
hvor meget arbejdskraft Danmark kan få, hvis<br />
et ansvarligt politisk fl ertal udviser rettidig omhu.<br />
13
14<br />
hvad mener du?<br />
Alive and kicking<br />
Hvordan berører <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> det enkelte menneske? Det og mange andre store<br />
spørgsmål er på dagsorden i foråret, når Margrethe Vestager sætter sig i spidsen for et<br />
nyt og på mange måder utraditionelt stykke politikudviklingsarbejde. Et arbejde som<br />
blandt andet skal få den radikale sociale indignation længere frem i lyset.<br />
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix<br />
Det sidste Margrethe Vestager<br />
gjorde inden gruppeformanden<br />
gik på juleferie<br />
var at udskrive<br />
kommentarer fra hendes<br />
profi l på <strong>Radikale</strong>.net. Kommentarerne<br />
stammede fra debatten ”Det vigtigste<br />
spørgsmål”, hvor Margrethe Vestager<br />
opfordrede medlemmerne til at<br />
komme med et – og kun et – spørgsmål,<br />
som inspiration til folketingsgruppens<br />
kommende arbejde med at udvikle ny<br />
politik. Blandt de mange spørgsmål,<br />
som belastede Margrethe Vestagers<br />
printer, var blandt andet: ”Hvordan får<br />
vi effektive, demokratiske processer på<br />
globalt plan og hvordan fornyer vi måden<br />
det politiske fungerer på?”, samt<br />
mange andre spørgsmål om samfundets<br />
store udfordringer. Spørgsmålene<br />
er i løbet af januar og februar måned<br />
blevet til næsten 100 i alt, som Margrethe<br />
Vestager og resten af den radikale<br />
folketingsgruppe nu vil arbejde<br />
videre med i en tæt dialog med de politiske<br />
udvalg, græsrødderne og resten<br />
af <strong>parti</strong>et. Målet, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
skal blive bedre til at præsentere politik,<br />
der rækker længere ud i fremtiden<br />
end i den aktuelle mediestrøm af enkeltsager.<br />
FØRSTE SKRIDT<br />
– Det handler om, at man skal være<br />
meget omhyggelig, når man tager det<br />
første skridt i en ny retning. Fordi man<br />
med det første skridt angiver en bestemt<br />
retning, og hvis man ikke er sikker på,<br />
hvor man så vil hen, så får man et problem.<br />
Derfor skal man aldrig tage det<br />
første skridt uden at forberede sig omhyggeligt,<br />
siger gruppeformanden, som<br />
fremhæver den grønne skattereform,<br />
som et eksempel på et stykke politik,<br />
der rækker længere frem end i morgen<br />
og som derfor ligger som en solid bund<br />
i alle udspil og løsninger inden for skatteområdet.<br />
– Det betyder, at alverdens små<br />
skattespørgsmål i det daglige har en<br />
klangbund i en perspektiveret og gennemarbejdet<br />
politik. For eksempel det<br />
udmærkede spørgsmål om studerende<br />
kan trække deres studiebøger fra i skat.<br />
Dér kan vi vise, at det ønske forstår vi<br />
sådan set godt, men vores mål er et enkel<br />
skattesystem med en lavere skat på<br />
arbejde, så du har bedre råd til at købe<br />
bøgerne. Med andre ord behøver du at<br />
sætte dig ind i en masse skatte- og lovteknisk<br />
stof, når du møder kravet om<br />
daglige politiske løsninger. For du ved,<br />
hvor du vil hen og derfor har du et klar<br />
svar på det konkrete spørgsmål, forklarer<br />
Margrethe Vestager.<br />
DEN SOCIALE INDIGNATION<br />
Udover projekt ”Det vigtigste spørgsmål”<br />
arbejder folketingsgruppen også<br />
med andre store politiske projekter,<br />
der i helikopterperspektiv vil forsøge<br />
at fi nde svarene på en række centrale<br />
udfordringer. Det handler blandt andet<br />
om projektet med en social 2015 plan,<br />
der handler om at fi nde svarene på en<br />
række af de store problemer, som samfundets<br />
svageste medborgere stadig er<br />
udsat for. Ifølge Margrethe Vestager er<br />
det nu tid til for alvor at vise, at <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> også er et <strong>parti</strong> fyldt med<br />
socialt indignation.<br />
– Hvor kan vi vise den sociale indignation,<br />
som det her <strong>parti</strong> er født med?<br />
Det er en debat vi har haft internt i lang<br />
tid fordi det har været svært at fi nde ud<br />
af, hvordan vi skulle kanalisere den<br />
kraftige sociale indignation alle i <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> bærer rundt med. Der<br />
er en tendens til, at socialpolitik altid<br />
kommer ud på en slags ”SF måde” –<br />
alt skal være dobbelt op og mere af det<br />
hele, men i stedet vil vi gerne vise nogen<br />
andre og mere perspektivrige svar.<br />
For det kan ikke være rigtigt, at der er<br />
folk, der bliver kastet af det her samfund,<br />
når det bliver svært. At unge oplever,<br />
at de ikke har nogen chancer for<br />
en uddannelse og det må ikke være sådan,<br />
at børn i en udsat situation ikke<br />
har et sted at gå hen. Der er en fattigdom<br />
på muligheder og rummelighed i<br />
vores samfund, som man ikke løser ved<br />
bare at sige dobbelt op, siger Margrethe<br />
Vestager, som i arbejdet med den<br />
sociale 2015 plan også kommer til at<br />
berøre en del af de spørgsmål som hun<br />
har modtaget på sin profi l på radikale.<br />
net. For de store spørgsmål i livet handler<br />
oftest om, hvordan vi tager hånd om<br />
vores næste.<br />
– Et af de spørgsmål, som spillede<br />
en stor rolle i valgkampen var for eksempel<br />
”hvilke forhold vil vi byde vores<br />
asylansøgere?”. Det oplever jeg<br />
som den symbolske version af et større<br />
spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med<br />
hinanden?”. Det spørgsmål spiller også<br />
i høj grad ind i en social 2015 plan, hvor<br />
vi agerer ud fra vore sociale indignation,<br />
siger Margrethe Vestager, som med<br />
de mange nye politiske projekter også<br />
ser frem til at skue indad. For som hun<br />
tilføjer:<br />
– Det at diskutere de store spørgsmål<br />
er jo også at diskutere, hvordan er <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> relevant for det enkelte<br />
menneske.<br />
For mere information om forårets<br />
mange radikale politiske projekter, besøg:<br />
radikale.net/margrethe-vestager<br />
eller radikale.dk
16<br />
Talentet<br />
fra<br />
Sønderjylland
Folketingsvalget sidste år blev et gennembrud<br />
for fl ere unge radikale kandidater. Den<br />
yngste var også den, der klarede sig bedst af<br />
dem, der var lige ved og næsten. Lotte Rod<br />
var kun ganske få stemmer fra at komme i<br />
Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter –<br />
så langt fra. Det ligger ikke til sønderjyden,<br />
der bare gerne vil gøre en forskel. Og med<br />
sine 22 år har hun hele livet foran sig til at<br />
trække i den radikale retning.<br />
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ulrik Jantzen<br />
17
18<br />
De må have kigget noget,<br />
de unge mænd i Konservativ<br />
Ungdom i Sønderjylland.<br />
Her kom en<br />
pige, der gik i 9. klasse<br />
i den lokale skole og gerne ville vide<br />
mere om de unge konservative. Lige et<br />
potentielt medlem, tænkte den lokale<br />
formand sikkert. Men nej, skolepigen<br />
skulle ikke høre meget på diskussionen<br />
i det konservative ungdoms<strong>parti</strong>, før<br />
hun drejede rundt om sig selv og gik<br />
igen. Lotte Rods første politiske møde<br />
var hos KU, men det var første og sidste<br />
gang hun gik til et møde på den side<br />
af den politiske skala. Men mødet med<br />
KU’erne var bestemt ikke hendes sidste<br />
politiske møde. Der kom mange fl ere<br />
til senere, men nu i Radikal Ungdom<br />
og senere i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
– Jeg var i skolepraktik hos Lene<br />
Espersen, der dengang ikke var minister.<br />
Jeg havde spurgt om en praktikplads<br />
fordi jeg synes hun var en ung sej<br />
kvinde, jeg gerne ville møde. Hun skilte<br />
sig ud og brændte igennem. Så jeg<br />
var nok lidt fascineret af hende – det<br />
var dengang, jeg ikke vidste, hvad hun<br />
stod for. Men da jeg så kom hjem fra<br />
min praktik på Christiansborg, tænkte<br />
jeg, at jeg måtte prøve et møde i KU.<br />
Men det var en mærkelig oplevelse<br />
og jeg var på ingen måder enige med<br />
dem om noget som helst. Jeg kan huske,<br />
at der var en EU-diskussion, hvor<br />
jeg syntes, de var alt for nationalistiske,<br />
og jeg tænkte: her skal jeg aldrig melde<br />
mig ind. Det var bare slet ikke mig, fortæller<br />
Lotte Rod om sine første spæde<br />
erfaringer med politik.<br />
TÆT PÅ TINGE<br />
Lotte Rod er med sine bare 22 år en af<br />
Radikal <strong>Venstre</strong>s helt unge talenter. Som<br />
folketingskandidat i både Aabenraa og<br />
Esbjerg var hun uhyre tæt på at komme<br />
i Folketinget ved valget i november sidste<br />
år. Hun fi k 23 personlige stemmer<br />
mere end hendes nærmeste konkurrent,<br />
Bente Dahl og sølle 80 stemmer i alt<br />
skilte hende fra at tage det sønderjyske<br />
radikale sæde fra Bente Dahl, der blev<br />
genvalgt med 3.363 personlige og listestemmer,<br />
mens Lotte Rod i alt fi k 3.283<br />
stemmer. For at gøre opløbet bare endnu<br />
tættere var Lotte Rod blevet valgt, hvis<br />
et radikalt forslag om ændring af valgloven<br />
havde været vedtaget før valget.<br />
Så det var tæt i Sønderjylland, tættere<br />
end noget andet sted i landet, og fl ere<br />
lokale medier nåede da også at udråbe<br />
hende som vinder af det radikale sønderjyske<br />
mandat inden de valgtekniske<br />
<strong>detaljer</strong> faldt på plads og Lotte Rod måtte<br />
sande, at det ikke blev til en plads i<br />
Folketinget i hendes første forsøg. Alligevel<br />
er Lotte Rod ikke bitter over, at<br />
hun var så tæt på, men alligevel så langt<br />
fra et sæde i landets parlament, hvor hun<br />
i øvrigt var blevet landets yngste MF’er,<br />
hvis hun altså var blevet valgt den novemberaften<br />
i 2007.<br />
– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har<br />
det helt fi nt med valgresultatet, siger<br />
Lotte Rod med et glimt i øjet, der ikke<br />
efterlader tvivl om, at hun mener det.<br />
Også for alvor og ikke bare som en af<br />
de bevidste og helende sætninger, der<br />
skal tjene til at komme over et personligt<br />
valgnederlag. Lotte Rod mener det,<br />
når hun siger, at hun ikke er bitter.<br />
– For det første havde jeg slet ikke<br />
regnet med at være så tæt på, det var<br />
jo helt vildt og det er jeg stadig meget<br />
glad for. Selvfølgelig var det en underlig<br />
tanke bagefter, når man sidder<br />
alene oven på valgkampen og tænker<br />
over, hvor tæt jeg egentlig var på at blive<br />
valgt, for det var rigtig tæt. Men nu<br />
kan jeg komme i gang med mine studier<br />
og blive lidt mere hærdet. Så det er<br />
godt nok at blive lidt ældre og lidt mere<br />
erfaren. Som 22-årig er man måske lidt<br />
mere sårbar, siger Lotte Rod, der understreger,<br />
at hun har et rigtig godt<br />
samarbejde med Bente Dahl. Faktisk<br />
så godt, at Lotte Rod hver onsdag hjælper<br />
hende med politiske projekter.<br />
– Vi har et rigtig godt forhold, og det<br />
er overhovedet ikke blevet dårligere på<br />
grund af det tætte valgresultat. Vi supplerer<br />
hinanden godt, og man skal aldrig<br />
forfalde til personlig fnidder fnadder<br />
på grund af et valgresultat.<br />
Jeg har en stor ambition om at holde<br />
mig uden for de personlige konkurrencer<br />
og blive ved med at være mig selv.<br />
Jeg ved naturligvis godt, at der er konkurrencer<br />
i politik, også blandt kollegaer.<br />
Men derfor sætter jeg også enorm<br />
pris på, at jeg og Bente arbejder så godt<br />
sammen, som vi gør, siger Lotte Rod.<br />
IDEALISTEN<br />
Efter oplevelsen, hvor Lotte Rod efterlod<br />
en fl ok skuffede sønderjyske<br />
KU’ere, var den politiske fl amme vakt<br />
og den skulle ikke være hjemløs særlig<br />
længe. Lidt research i bogen ”Dansk<br />
Politik” bekræftede hendes radikale<br />
sympatier og så var der ikke langt fra<br />
tanke til handling. Lotte Rod var med<br />
til at starte den lokale afdeling af Radikal<br />
Ungdom, der blev en lille, men<br />
handlekraftig størrelse i Aabenraa og<br />
omegn. Op gennem gymnasietiden var<br />
det her hun fi k udlevet sit politiske engagement,<br />
og faktisk er Lotte Rod mere<br />
RU’ er end noget andet. Hun blev først<br />
meldt ind i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> den dag,<br />
hun blev opstillet til Folketinget af den<br />
”voksne” vælgerforening i Aabenraa,<br />
der havde set et lys i den – på det tidspunkt<br />
– kun 20-årig sønderjyde. Så en<br />
dag ringede telefonen hos Lotte Rod.<br />
– Radikal Ungdom i Aabenraa havde<br />
et rigtig godt samarbejde med vælgerforeningen,<br />
hvor vi blandt andet arbejdede<br />
sammen om EP-valgkampen. Og<br />
da deres tidligere folketingskandidat på<br />
et tidspunkt fl yttede til USA, tænkte de<br />
åbenbart, at de ville prøve med en ung<br />
kvinde, så jeg blev spurgt, om jeg ikke<br />
ville stille op, fortæller Lotte Rod, der<br />
sagde ja med det samme.<br />
– Der var ikke så meget at betænke<br />
sig på. Det er jo en kæmpe tillidserklæring,<br />
som jeg var og er meget stolt af,<br />
tilføjer Lotte Rod, der sætter en ære i, at<br />
hun er blevet opstillet i sin føde-egn.<br />
– Det er en enormt vigtig opgave, radikale<br />
har i Sydjylland, for jeg tror på,<br />
at vores politik vil være med til at skabe<br />
et mere helt og dermed bedre Danmark.<br />
Det budskab vil jeg også gerne kæmpe<br />
for at få ud i Syd- og Sønderjylland. Det<br />
har en stor værdi, at man er tilknyttet<br />
det sted, man stiller op, at man har en<br />
historie og en kulturel baggrund, siger<br />
Lotte Rod, som fortsætter med at stille<br />
op i Sydylland, hvis de vil have hende.<br />
På trods af at hun nu bor i København,<br />
hvor hun studerer, er hun fortsat med at<br />
markere sig i landsdelen. Således blev<br />
hun sidste år også Esbjergs folketingskandidat<br />
og stillede dermed op for begge<br />
byer ved valget i november 2007. Så<br />
båndet til hjemstavnen er tykt som en<br />
ringriderpølse, og både familie og vælgerforening<br />
plejes rigeligt ved de hyppige<br />
rejser hjem til Sønderjylland og<br />
Aabenraa, hvor hendes familie fortsat<br />
bor. Når Lotte Rod ikke plejer vælgerforeningen<br />
og sine sønderjyske aner,<br />
studerer hun statskundskab på universitetet<br />
i København. En udklækningsanstalt<br />
for mange med politiske ambitioner.<br />
– Jeg læser statskundskab, fordi jeg<br />
synes, politik er spændende. Det er lidt ►
►<br />
“ Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Sydjylland,<br />
for jeg tror på, at vores politik vil være med<br />
til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark<br />
som at få SU for min hobby og for at<br />
læse noget jeg alligevel ville læse.<br />
Du ligner ellers prototypen på en god<br />
yngre MF’er. Ung folketingskandidat,<br />
statskundskabsstuderende og radikal.<br />
Det kan vel kun gå en vej?<br />
– Det ved jeg nu ikke. Jeg har ikke<br />
nogen forkromet karriereplan, og det er<br />
lidt en tilfældighed, at jeg er blevet folketingskandidat<br />
allerede nu. Jeg kan i<br />
hvert fald under ingen omstændigheder<br />
se mig selv som embedsmand eller noget<br />
i den stil. For mig handler politik om<br />
at gøre en forskel og ikke at gøre karriere.<br />
Jeg ville elske at være medlem af<br />
Folketinget, men om ti år kunne jeg lige<br />
så vel være i Afrika og bygge en skole<br />
eller noget helt tredje. For mig handler<br />
det om at gøre en forskel, og der er politik<br />
jo den umiddelbare vej.<br />
Hvorfor har du så valgt politik nu, i<br />
stedet for en anden vej, hvor du jo også<br />
kunne gøre en forskel?<br />
– Fordi jeg har radikale grundholdninger,<br />
som jeg gerne vil kæmpe for. Vi skal<br />
have et samfund, hvor man tager sig ordentlig<br />
af de svageste og behandler alle<br />
ordentligt. Men de holdninger kan man<br />
også godt bruge andre steder, og jeg kan<br />
da også godt frygte, at der er så meget<br />
personfnidder og taktik, at idealet drukner<br />
på Christiansborg. Jeg vil gerne gøre<br />
en forskel og, hvis ikke det kan lade sig<br />
gøre på Christiansborg, så skal jeg ikke<br />
være der. Jeg beundrer for eksempel Pernille<br />
Rosenkrantz Theil (Enhedslisten,<br />
red.), der stoppede, da hun ikke havde<br />
gnisten mere til at gøre en forskel, og nu<br />
vil hun så lave noget andet. Det har jeg<br />
stor respekt for, siger Lotte Rod, der er<br />
bevidst om, at hun er på vej ind på et<br />
spor, hvor man måske tidligt i karrieren<br />
skal ligge bånd på sig selv, hvis man vil<br />
have opfyldt sine ambitioner.<br />
LIDT FOR GRÅT<br />
– Faren ved at blive valgt tidligt er måske,<br />
at så er man allerede sporet ind. Og<br />
jeg synes, at man kan se en tendens hos<br />
nogle af de yngre medlemmer på Christiansborg<br />
til, at de pakker idealismen<br />
væk, hvis de har ministerambitioner.<br />
Og det er en rigtig ærgerlig udvikling.<br />
Der skal være en drøm – de skal ud med<br />
deres holdninger.<br />
Synes du, at politikere og politik er<br />
blevet lidt for kedelig og strømlinet?<br />
– Ja, lidt måske. Man skal stille op,<br />
fordi man har nogen politiske mål og,<br />
der skal jo være nogle idealister, ellers<br />
bliver det hele lidt for gråt, og den tendens<br />
synes jeg at ane i dansk politik.<br />
Det er for eksempel meget sigende, at<br />
man i udlandet ikke rigtig kunne forstå<br />
den danske valgkamp, fordi det udefra<br />
så ud, som om Socialdemokraterne og<br />
<strong>Venstre</strong> jo lige så godt kunne gå i regering<br />
sammen – det er et meget godt billede<br />
på, hvor gråt og ens det er blevet<br />
Gælder det også for os i <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong>?<br />
– Nej, vi holder stadig principperne<br />
højt. Men jeg synes godt, vi kunne tåle<br />
at få meldt nogle fl ere ting ud. Vi har jo<br />
►<br />
21
22<br />
►<br />
Sagt om Lotte Rod...<br />
” Vi er meget trygge og glade for, at vi har Lotte som kandidat.<br />
Hun er god i debatter og til at argumentere, og hendes engagement<br />
er smittende og stort. Hun førte jo nærmest valgkamp<br />
27 timer i døgnet ved sidste valg. Lotte er sig også meget<br />
bevidst om sine rødder i det sønderjyske, og hernede<br />
er det en god egenskab.<br />
Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand,<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
i Aabenraa<br />
” Hun er en up and<br />
coming star med et godt fl air for det<br />
politiske. Vi har et rigtig godt samarbejde, der også<br />
er fortsat efter valget. Lotte er en fantastisk engageret arbejdskraft<br />
og er nem at arbejde sammen med.<br />
en god politik, men vi skal være bedre til<br />
at få vores budskaber ud. Det er ærgerligt,<br />
at der ikke er fl ere, der kender vores<br />
politik. Så tror jeg også valgresultatet<br />
havde set anderledes ud, siger Lotte Rod,<br />
der savner, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> igen bliver<br />
det reelle alternativ til det bestående,<br />
som <strong>parti</strong>et var ved valget i 2005.<br />
– Når SF i valgkampen gik så stærkt<br />
frem, som de gjorde, så er det min oplevelse,<br />
at det er fordi de var alternativet.<br />
Folk sagde, at hvis jeg virkelig ikke kan<br />
lide den udvikling, der sker i Danmark<br />
så er det bedste nok at stemme på SF,<br />
fordi de vil noget andet. Men det vil vi<br />
jo også, vi vil også et andet samfund<br />
og nogle andre værdier end dem, som<br />
regeringen står for. Derfor er det så ærgerligt,<br />
at vi ikke længere fremstår som<br />
det naturlige alternativ. For det er jo os,<br />
der er de progressive og dem med ambitioner<br />
på landets vegne, det er vores<br />
rolle. For eksempel vores principper om<br />
det internationale ansvar og den menneskelige<br />
og humanistiske tilgang, der<br />
jo er vores hjerteblod. Men det formåede<br />
vi ikke at få ud, og det er i virkeligheden<br />
vores største problem.<br />
Men det var vel også dit eget ansvar<br />
som folketingskandidat?<br />
– Ja, det er klart. I valgkampen forsøgte<br />
jeg netop at sætte dagsordenen<br />
ved at medbringe en fl agstang til paneldebatterne.<br />
Jeg begyndte mit oplæg med<br />
at fortælle, at det var forkert at give DF<br />
patent på Dannebrog, og at danskhed<br />
betød noget helt andet for mig – åben-<br />
Bente Dahl, MF’er<br />
hed, kreativitet, tolerance – og at det var<br />
det Danmark, jeg kæmpede for. Det var<br />
noget, folk kunne forholde sig til. Men<br />
ja, jeg oplevede, at mange unge mennesker<br />
ikke rigtig vidste, hvad vi stod for.<br />
Så vi har ikke været tydelige nok, og vi<br />
formåede ikke at skabe det image, at det<br />
er os, der vil fremad. Det er ikke nogen<br />
kritik, men jeg savnede noget mere<br />
pondus i valget og en større tydelighed<br />
– for eksempel med 24års-reglen, hvor<br />
jeg brugte enorm lang tid på at forklare,<br />
hvad vi egentlig mente, og det er ærgerligt,<br />
for det var jo egentlig kun ment som<br />
en taktisk udmelding.<br />
Men vel også en nødvendig udmelding<br />
i forhold til Socialdemokraterne.<br />
På den måde kan man vel ikke adskille<br />
taktik og politik?<br />
Nej, men øvelsen ligger så i, at vi næste<br />
gang skal blive bedre til at forklare,<br />
hvorfor vi mener som vi gør. Det er det<br />
vi skal i gang med nu. Vi skal forklare<br />
vores politik, så alle forstår det. Den almindelige<br />
dansker skal forstå, hvorfor<br />
hele spørgsmålet omkring integration<br />
og 24års-reglen er så sindssygt vigtigt,<br />
siger Lotte Rod, der går efter at gentage<br />
succesen fra november 2007 og så lidt<br />
til. Så vil hun nemlig med al sandsynlighed<br />
blive det næste sønderjyske medlem<br />
af den radikale folketingsgruppe.<br />
– Det er min plan at stille op igen,<br />
men det kommer jo an på så meget.<br />
Man ved ikke, hvordan det ser ud i<br />
fremtiden, men jeg tror på det, hvis jeg<br />
får muligheden igen. □<br />
Lotte Rod...<br />
• er 22 år<br />
• er opvokset i Aabenraa<br />
• har gået i tysk skole<br />
• har været udvekslingsstu-<br />
dent Frankrig og<br />
• taget en matematisk stu<br />
dentereksamen fra Aaben-<br />
raa Gymnasium og Hf<br />
• bor med sin kæreste<br />
Mathias i København<br />
• studerer statskundskab<br />
ved universitet<br />
• er kandidat for <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> i Aabenraa og<br />
Esbjerg<br />
• fi k 1.102 personlige stem-<br />
mer ved valget i november<br />
2007<br />
• opnåede blandt andet at<br />
blive den tredje mest be-<br />
søgte kandidat på<br />
TV2’s valghjemmeside<br />
under hele valget i 2007<br />
• var – og er – de radikales<br />
yngste folketingskandidat
Lotte Rod om...<br />
FORBILLEDE?<br />
Marianne Jelved. Hun har begge ben på jorden og<br />
brænder oprigtigt for at gøre vores samfund mere<br />
retfærdigt. I mine øjne er hun Danmarks mest troværdige<br />
politiker.<br />
MOTTO?<br />
Mød alle mennesker med åbenhed og nysgerrighed<br />
FERIE?<br />
Jeg er forelsket i New York, men jeg vil lige så gerne<br />
vandre rundt i Sverige. Jeg har en følelse af ultimativ<br />
frihed og eventyr, når jeg har min rygsæk<br />
spændt på.<br />
MAD?<br />
Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid så meget forskelligt<br />
som muligt, men samtidig sværger jeg også<br />
til min bedstemors stuvede bønner.<br />
23
24<br />
<strong>Lille</strong><br />
<strong>parti</strong><br />
hvad nu?
Hvor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på vej hen i disse år?<br />
Hvad er <strong>parti</strong>ets største udfordringer efter vælgerlussingen<br />
ved valget i november og i en tid med<br />
stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser<br />
presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret<br />
på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens<br />
radikale, eksperterne og næstformanden, når<br />
Radikal Politik sætter fokus på <strong>parti</strong>ets fremtid.<br />
TEKST: Astrid Haug FOTO: Scanpix<br />
25
26<br />
Den radikale<br />
udfordring<br />
Nu skal vi skynde os langsomt, siger næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard,<br />
om <strong>parti</strong>ledelsens strategi frem mod næste valg. Lokalpolitiker i København og<br />
nyvalgt statsrevisor Manu Sareen mener, det er tid til at vaske tavlen ren, mens brandingeksperten<br />
Søren Skafte Overgaard ser ansvarligheden som <strong>parti</strong>ets grundsten.<br />
Ingen ved, hvor længe regeringens<br />
spinkle fl ertal kan holde,<br />
men måske kommer næste valg<br />
først i år 2011. Der skal derfor<br />
ikke hastes en strategisk<br />
beslutning igennem, fortæller Folketingsgruppens<br />
næstformand Morten<br />
Østergaard.<br />
– Det er vigtigt, at vi nu tager os tid<br />
til at vurdere, hvad den moderne dagsorden<br />
er, som vi skal udvikle løsninger<br />
til. Vi skal skynde os langsomt og skabe<br />
en platform, der kan holde hele valgperioden,<br />
siger Morten Østergaard. Derfor<br />
vil folketingsgruppen prioritere en<br />
åben proces omkring udviklingen af<br />
nye, stærke løsninger, der matcher de<br />
store udfordringer. Men der skal ifølge<br />
Morten Østergaard ikke ændres kurs i<br />
forhold til målet, nemlig at få en ny regering<br />
med bredt samarbejde.<br />
– Udfordringen er at skabe balance<br />
mellem at markere en skarp profi l og<br />
vise viljen til at samarbejde og få radikale<br />
resultater. Denne balance er ker-<br />
nen i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>. Vi skal på én<br />
gang kunne præsentere løsninger og<br />
påvirke den førte politik, siger Morten<br />
Østergaard og nævner <strong>parti</strong>ets grønne<br />
skattereform som et eksempel på denne<br />
strategi. Den var først og fremmest<br />
værdibaseret, dernæst klassisk økonomisk<br />
ansvarlig og er nu blevet en del af<br />
regeringsgrundlaget.<br />
– Det afgørende er at fl ytte dagsordenen<br />
fra den trættende snak om at love<br />
mest velfærd til de velbjærgede danskere.<br />
Opgaven er i stedet at fl ytte fokus<br />
til prioritering af de socialt udsatte,<br />
og tage ansvar i verden, tilføjer Morten<br />
Østergaard.<br />
FANGET I HAMSKIFTE<br />
Morten Østergaard erkender, at der i<br />
den seneste valgperiode har været for<br />
mange forskellige signaler på grund af<br />
de spændinger, som til sidst førte til Ny<br />
Alliances dannelse. Næstformanden<br />
mener, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> blev ”fanget<br />
midt i et hamskifte”, da valget blev<br />
udskrevet. Manu Sareen, der er førstesuppleant<br />
til Folketinget i København,<br />
mener ligeledes, at statsministerens timing<br />
af valget ikke var til de radikales<br />
fordel. Men også dannelsen af Ny Alliance<br />
og det følgende opbrud i dansk politik<br />
har vist sig at være en udfordring<br />
for <strong>parti</strong>et, siger Manu Sareen, der også<br />
sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns<br />
Kommune og netop er blevet<br />
valgt som radikal statsrevisor.<br />
– <strong>Radikale</strong> er et midter<strong>parti</strong> under<br />
pres, for med Ny Alliance og <strong>Venstre</strong>s<br />
midtersøgning er der trængsel på midten,<br />
siger Manu Sareen, som mener, at<br />
det nu er tid til at vaske tavlen ren en<br />
gang for alle. Partiet skal ikke hænge<br />
fast i historiske bindinger eller plejermentalitet.<br />
Hvis radikal politik bedst<br />
gennemføres med Enhedslisten eller<br />
DF, så er det den virkelighed, <strong>parti</strong>et<br />
må forholde sig til. Han ønsker dog ikke<br />
at diskutere mulige konstellationer. For<br />
det er netop det, der har været problemet<br />
for <strong>Radikale</strong> i den senere tid, mener<br />
han.<br />
– I stedet skal vi lade det politiske<br />
indhold styre, hvilken vej vi skal - frem<br />
for at lade os styre af strategien. Vi bør<br />
skippe alle bogstaver og udelukkende<br />
tænke politik, siger Manu Sareen.<br />
SOCIAL 2015-PLAN<br />
Et af de områder <strong>parti</strong>toppen allerede<br />
har taget fat på er socialpolitikken. <strong>Radikale</strong><br />
er ofte blevet kritiseret for ikke<br />
at have en tydelig social profi l. Morten<br />
Østergaard erkender, at der er behov<br />
for at præsentere den sociale profi l på<br />
en ny måde. Partiet har derfor lanceret
“ Vi bør skippe<br />
alle bogstaver<br />
og udelukkende<br />
tænke politik<br />
Manu Sareen<br />
en social 2015-plan (en pendant til FNs<br />
2015-plan med otte målsætninger på<br />
udviklingsområdet) for de mest udsatte<br />
grupper i Danmark.<br />
– Vi skal sikre, at selvom man har<br />
fået en dårlig start på livet, skal man<br />
have en chance. Derfor skal vi prioritere,<br />
så de svageste får fl ere muligheder,<br />
siger Morten Østergaard, der nægter at<br />
hoppe med på de andre <strong>parti</strong>ers galej<br />
om at give mere velfærd til alle.<br />
– Det duer ikke bare at råbe på mere<br />
uden at ville prioritere. Det er ikke god<br />
socialpolitik.<br />
Morten Østergaard ønsker ikke lighedsmageri,<br />
men ligeværd. <strong>Radikale</strong><br />
sagde for eksempel nej, da regeringen<br />
sænkede egenbetalingen i daginstitutionerne<br />
for alle familier, da der bør prioriteres<br />
i forhold til de mest udsatte.<br />
Med en radikal 2015-plan afprøves<br />
samtidig en ny måde at arbejde på - det<br />
åbne <strong>parti</strong>. Her foregår projektudviklingen<br />
for åbent tæppe – blandt andet<br />
på radikale.net<br />
Manu Sareen hilser den sociale 2015plan<br />
velkommen, for der er stadig en<br />
masse mennesker, der falder uden for<br />
samfundet.<br />
– Vi har ikke fået brudt den sociale<br />
arv til trods for økonomisk opsving.<br />
Desværre har vi overladt socialpolitikken<br />
til SF og Enhedslisten, selvom<br />
netop socialområdet er meget vigtigt<br />
for mange radikale. I fi nansloven for<br />
2003 afsatte regeringen penge til 1.000<br />
nye betjente. Hvorfor afsatte de ikke i<br />
stedet penge til 1.000 pædagoger eller<br />
socialrådgivere, så vi kan tage fat der,<br />
hvor problemerne opstår? Vi skal tæn-<br />
“ <strong>Radikale</strong> bør være<br />
det samfundsmæssige<br />
ansvarlige <strong>parti</strong>, der<br />
tør sige de ubehagelige<br />
sandheder<br />
Søren Skafte Overgaard<br />
ke langt mere forbyggende, siger Manu<br />
Sareen.<br />
KLASSISKE DYDER<br />
<strong>Radikale</strong> er stærkest på den værdimæssige<br />
dagsorden - og det er også<br />
der, samfundsbehovet er størst, mener<br />
Morten Østergaard. Derfor er det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong>s opgave at sørge for, at<br />
næste valg handler om værdier. I 2001<br />
var det netop værdidagsorden der gjorde<br />
sig gældende. Men Morten Østergaard<br />
advarer mod ensidigt at fokusere på<br />
kanonvalget fra 2005.<br />
– Vi skal ikke tænke bagud, men<br />
fremad. Her skal vi fi nde nogle af de<br />
klassiske dyder frem: Den benhårde<br />
vilje til at foretage upopulære prioriteringer<br />
for samfundets bedste, at sætte<br />
de svageste først, økonomisk ansvarlighed<br />
’på den kedelige radikale måde’, og<br />
sidst tage et ansvar ude i verden med de<br />
omkostninger, det nu har, siger han.<br />
Søren Skafte Overgaard er adm. direktør<br />
i e-Types, et strategisk designbureau,<br />
der arbejder med branding,<br />
virksomhedsidentitet og strategisk<br />
kommunikation. Han er enig i, at de<br />
klassiske radikale værdier er det, der<br />
skal bringe <strong>parti</strong>et videre. Han mener,<br />
at grundstenen i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er<br />
modet til at tage de nødvendige, men<br />
upopulære standpunkter. Han ser ansvarligheden<br />
som det allervigtigste i det<br />
radikale værdigrundlag.<br />
– <strong>Radikale</strong> bør være det samfundsmæssigt<br />
ansvarlige <strong>parti</strong>, der tør sige<br />
de ubehagelige sandheder og tænke det<br />
lange perspektiv, siger Søren Skafte<br />
Overgaard. Han fremhæver sloganet<br />
►<br />
27
28<br />
Den radikale<br />
udfordring<br />
►<br />
”Vi tænker på andre end dig” som rigtig<br />
velfungerende, og derfor undrer det<br />
ham, at man ikke har brugt det noget<br />
mere.<br />
– Hvis en virksomhed har fundet et<br />
virkelig godt slogan, så skifter de det<br />
ikke bare ud, men beholder det i fl ere<br />
årtier, siger Søren Skafte Overgaard.<br />
Manu Sareen er enig i, at ”Vi tænker<br />
på andre end dig” er <strong>parti</strong>ets hidtil mest<br />
geniale slogan.<br />
– Det er nemlig forklaringen på, hvad<br />
der er særligt radikalt, siger han. Men<br />
ligesom Morten Østergaard advarer<br />
han mod at se sig for meget tilbage.<br />
– Mange siger, at <strong>Radikale</strong> skal fi nde<br />
tilbage til det, som det plejer at være.<br />
Men til dem kan jeg kun sige, at verden<br />
ikke længere ser ud, som den plejer.<br />
Samfundet og den politiske virkelighed<br />
har ændret sig. <strong>Radikale</strong> har nu i alt for<br />
mange år løbet efter noget, som ikke er<br />
der, siger Manu Sareen.<br />
DET ÅBNE PARTI<br />
Manu Sareen er en del af det naturlige<br />
generationsskifte, <strong>parti</strong>et står over for<br />
inden for en årrække. Og netop næste<br />
generation af politikere og unge vælgere<br />
er vigtige at få bragt i spil for at vende<br />
<strong>parti</strong>ets nedtur, mener han. Måden at<br />
tænke <strong>parti</strong> på skal ændres.<br />
– Vi skal starte en bevægelse ved at<br />
åbne <strong>parti</strong>et op nedefra. Vi skal ud -<br />
ikke kun invitere radikale ind. Partiet<br />
skal fungere som en tænketank og et<br />
vækstforum. <strong>Radikale</strong> skal ikke kun<br />
være et <strong>parti</strong> for medlemmerne, men<br />
også <strong>parti</strong> for gode idéer, strømninger<br />
og følelser, siger Manu Sareen.<br />
Morten Østergaard er enig i, at <strong>parti</strong>et<br />
skal åbne sig mere op end andre <strong>parti</strong>er<br />
og inddrage relevante aktører fra hele<br />
samfundet. Derfor er arbejdet med at<br />
skabe det åbne <strong>parti</strong> sat i gang. Morten<br />
Østergaard ønsker samtidig at bruge de<br />
unge talenter, der er i <strong>parti</strong>et og folketingskandidaterne<br />
til at sørge for tilstedeværelse<br />
frem mod næste valg.<br />
Manu Sareen fremhæver radikale.net<br />
som et initiativ, der peger i den rigtige<br />
retning. Også RU’erne kan i højere grad<br />
inddrages, da de har mange skæve, alternative<br />
vinkler og en god fornemmelse<br />
af, hvad det rører sig, mener Manu<br />
Sareen.<br />
– Lad os tage ud til de unge på gymnasierne<br />
og uddannelsesinstitutionerne<br />
og snakke med de unge. Jeg og andre<br />
kandidater oplevede i valgkampen ude<br />
på gymnasier og andre steder, at <strong>Radikale</strong><br />
vandt ved det efterfølgende prøvevalg.<br />
Lad os sætte os i de unges sted.<br />
Det virker altså, når vi er ude, og det er<br />
dét, vi skal bruge tiden på fra nu og indtil<br />
næste valg. Det skal føles rigtigt at<br />
stemme radikalt, siger Manu Sareen.<br />
KOMMUNIKATION<br />
FRA EN HELIKOPTER<br />
Morten Østergaard ser det som en del<br />
af strategien at skabe en videreudvikling<br />
af den radikale base.<br />
– Jeg tror, vi kan komme op på 10<br />
procent af vælgerne, men det skal ikke<br />
ske ved at indtage de mest populære<br />
standpunkter. Det skal være en langsom,<br />
organisk vækst, der strækker sig<br />
over fl ere valgperioder. Det skal ske<br />
ved at vise kant frem for at søge de hurtige<br />
løsninger, fortæller Morten Østergaard.<br />
Ifølge Søren Skafte Overgaard er det<br />
dog en svær kommunikativ opgave at<br />
sælge de langsigtede løsninger frem for<br />
nu-og-her velfærdsgaver.<br />
– Rent kommunikativt gælder det<br />
om på én gang at være oppe i helikopteren<br />
og nede i detaljen. For at kommunikere<br />
en abstrakt eller overordnet<br />
dagsorden, som for eksempel tillidsreformen,<br />
skal den knyttes op på tre helt<br />
konkrete eksempler - hvad betyder det<br />
for Jytte og Flemming i Skive i praksis?<br />
Det samme gælder idéen om en<br />
skattereform. Man skal kunne forklare<br />
ned på decimalen, hvad det betyder i<br />
kroner og ører for en almindelig familie,<br />
mener Søren Skafte Overgaard og<br />
fortsætter:<br />
– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har en begavet<br />
politik. Men hvis man skal forklare<br />
folk det, de har behov for at vide frem<br />
for at fortælle dem det, de gerne vil<br />
høre, så er man nødt til at være meget<br />
konkret og præcis med, hvad det betyder.<br />
Ellers risikerer man, at for eksempel<br />
en skattereform bliver opfattet som<br />
en enorm usikkerhedsfaktor frem for<br />
som en styrke, når man står i boksen<br />
og skal afgive sin stemme, siger Søren<br />
Skafte Overgaard.
Bud på det<br />
moderne <strong>parti</strong><br />
Hvad mener den næste generation af radikale folketingspolitiere om <strong>parti</strong>ets tilstand?<br />
Radikal Politik har spurgt fi re unge radikale, som alle er førstesuppleanter til Folketinget.<br />
De efterlyser en klar politik og en skarp kommunikation. Og så vil de have<br />
mere ”vi tænker på andre end dig” og kant til SF.<br />
Merete Riisager, Odense:<br />
Hvad er det, <strong>Radikale</strong> har, som de andre <strong>parti</strong>er ikke har?<br />
– Det spørgsmål fi k jeg en del gange under valgkampen – især af de<br />
unge vælgere. Vi tager bøvlet med både at være sociale og liberale.<br />
Det betyder, at vi er afsindigt optagede af de mennesker, der sidder<br />
for tæt på kanten af samfundet. Samtidig er vi optaget af at sikre<br />
den personlige frihed og kan derfor ikke bare indføre en masse love<br />
og regler. I denne valgperiode var et af de mest vellykkede politiske<br />
projekter i <strong>Radikale</strong> at blive tydelige på klima- og miljøområdet. De<br />
ting, der virkede i denne proces, må adopteres til andre områder.<br />
Og så skal vi generelt være bedre til at kommunikere med vores<br />
vælgere. Vi vil gerne have en fagligt skarp profi l, og det er også<br />
vigtigt, men vi er hele tiden i fare for at gå i ”akademikerfælden”<br />
og gøre vores eget projekt uforståeligt for alle andre.<br />
Lotte Rod, Sydjylland:<br />
Hvad ser du som den største udfordring for <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> frem mod næste folketingsvalg?<br />
– I valgkampen syntes jeg, det var svært at skelne os<br />
fra SF, så jeg kan sagtens forstå, at mange vælgere har<br />
haft det på samme måde. Vi skal fremstå mere idealistiske,<br />
og jeg synes, vi skal markere os på at være <strong>parti</strong>et,<br />
der tager internationalt ansvar. Det vigtigste ved<br />
at være radikal er vores menneskesyn. Vi skal have<br />
mere ”Vi tænker på andre end dig” og bekæmpe den<br />
stigende selvtilstrækkelighed. Det burde være os – og<br />
ikke SF – der står for at være det skarpe, fremsynede<br />
<strong>parti</strong> i oppositionen.<br />
Daniel Nyboe, Nordjylland:<br />
Hvad kan <strong>parti</strong>et gøre for at vende medlems-<br />
og stemmefl ugten?<br />
– Vi kan stå fast. Ikke mere slingrekurs og vrøvlesnak<br />
om, at vi skal tiltrække borgerlige vælgere. Vælgerne er<br />
ikke dumme. De kan sagtens forstå, at vi er imod VKO<br />
og peger på Helle, men ikke nødvendigvis er enige i al<br />
SFØ-politik. Og så skal vi huske, hvor vi kommer fra.<br />
Morten Skovsted, Østjylland:<br />
Hvad bør den radikale strategi være fremadrettet?<br />
– Vi skal dyrke vores radikale og socialliberale rødder, der sætter<br />
smukke skud i en unik skolepolitik, retspolitik, økonomisk<br />
ansvarlighed, humanistisk integrationspolitik og fokus på vores<br />
klima. Med de rødder og de frugter kan der skabes en stille og<br />
rolig organisk vækst. Lad os droppe de overmodige forventninger<br />
om 17, 25 eller 30 mandater næste gang. Lad os først<br />
og fremmest snakke politik og så lade vælgerne afgøre, hvor<br />
mange vi bliver. Personligt ligger jeg ikke vågen om natten over,<br />
at de fritsvævende og latte-drikkende kystbanesocialister har<br />
fundet hjem til SF.<br />
29
30<br />
Der fi ndes ingen midte i dansk politik, og derfor er <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> et elite<strong>parti</strong>. Det mener samfundsdebattøren Rune<br />
Lykkeberg, der udfordrer den radikale selvopfattelse og<br />
uddeler verbale øretæver i sin karakteristik af <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong>. Folketingsgruppens næstformand, Morten<br />
Østergaard, afviser anklagerne om skyklapper og næsen<br />
i sky. Det er en kerneradikal opgave at få alle med i<br />
videnssamfundet, siger han.<br />
<strong>Radikale</strong> må indse, at Danmark<br />
er et klassesamfund.<br />
At <strong>parti</strong>et udgør eliten,<br />
ikke midten. Og at ikke<br />
alle passer ind i videnssamfundet,<br />
som derfor er et asocialt og elitært<br />
projekt. Det er de udfordringer, <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> i dag står over for. Sådan<br />
lyder den barske karakteristik af <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> anno 2008 efter et folketingsvalg.<br />
– Når man defi nerer sig selv på midten,<br />
må man spørge: På midten af hvad? Når<br />
radikale snakker om midten, er det ikke<br />
nødvendigvis i forhold til en højre-venstre-skala,<br />
men midten opfattet som det<br />
naturlige, det rationelle og det anstændige.<br />
Det er de holdninger, der forekommer<br />
så naturlige for folk, som har høje<br />
indtægter, lytter til P1 og læser Politiken,<br />
siger Rune Lykkeberg, der er weekendredaktør<br />
på dagbladet Information.<br />
Rune Lykkeberg mener ikke, der er<br />
noget i galt i at tilhøre denne gruppe af<br />
mennesker, men problemet opstår, når de<br />
ikke forstår, at der kan være andre perspektiver<br />
på verden. At deres optik ikke<br />
nødvendigvis er den naturlige.<br />
Hvis der skal være en midte i dansk politik,<br />
forudsætter det, ifølge Rune Lykkeberg,<br />
en markant modsætning mellem<br />
<strong>Venstre</strong> og Socialdemokraterne, og det<br />
Midten<br />
der<br />
mener han ikke, at der er.<br />
Rune Lykkeberg ser Marianne<br />
Jelveds ”Den anden<br />
vej” som en erkendelse af,<br />
at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> ikke<br />
længere var den naturlige<br />
platform mellem to fl øje.<br />
– Den anden vej var måske<br />
ikke den bedste løsning på det<br />
problem. Men problemet forsvinder<br />
ikke, bare fordi man fjerner<br />
et løsningsforslag, som måske<br />
ikke er hensigtsmæssig eller realistisk,<br />
vurderer Rune Lykkeberg.<br />
EN ARBEJDSFORM<br />
Men den kritik køber næstformand i<br />
den radikale folketingsgruppe, Morten<br />
Østergaard ikke. Han siger, at han bevidst<br />
er begyndt at undlade at bruge udtrykket<br />
”midten” om <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />
politiske placering, fordi alle <strong>parti</strong>er efterhånden<br />
siger, at de ligger på midten.<br />
– Vi har brugt ’midten’ som udtryk for<br />
en arbejdsform, ikke som et politisk budskab.<br />
I valgkampen brugte vi det i betydningen<br />
’uafhængighed af fl øjene’. Midten<br />
er politisk ikke så interessant. Det er i<br />
stedet det brede samarbejde, da den førte<br />
politik bliver bedre, når alle parter søger<br />
kompromisset, siger Morten Østergaard.<br />
Rune Lykkeberg mener på den anden<br />
side,<br />
at det er<br />
problematisk<br />
at holde fast i et<br />
opgør med blokpolitikken<br />
og forestillingen om det samarbejdende<br />
folkestyre.<br />
– Når de <strong>Radikale</strong> taler om, at de vil<br />
analysere ”megatrends” og ”det samarbejdende<br />
folkestyre”, fører de ikke politik<br />
som løsning af problemer, men advokerer<br />
for en bestemt politisk stil. Det er<br />
politik for den gode smag. Det er faktisk<br />
identitetspolitik, siger Rune Lykkeberg
forsvandt<br />
og uddyber<br />
sin<br />
kritik:<br />
– Man hæver sig<br />
over den røde og den blå<br />
blok og mistænkeliggør det at tænke efter<br />
interesser. Den holdning, der ligger<br />
bag, er, at <strong>Radikale</strong> taler om de store ting,<br />
mens de andre er optaget af de små ting.<br />
DEN KREATIVE KLASSE<br />
OG VIDENSSAMFUNDET<br />
Ved valget i 2005 var <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
indbegrebet af caffè latte og ”Den krea-<br />
tive klasse”. Sidstnævnte udtryk er lånt<br />
af den amerikanske sociolog Richard<br />
Floridas bog The rise of the creative<br />
class.<br />
– De <strong>Radikale</strong> tog den kreative<br />
klasse til sig ud fra en forestilling<br />
om et klasseløst samfund,<br />
for den radikale selvopfattelse<br />
opererer ikke med en underklasse.<br />
Vi kommer dog<br />
ikke udenom, at plejeklassen<br />
– altså dem der driver omsorg<br />
for de syge, de ældre og<br />
børnene – er en nødvendig<br />
forudsætning for velfærdssamfundet,<br />
siger Rune Lykkeberg.<br />
Og dem er der ikke<br />
taget højde for i den radikale<br />
samfundsopfattelse, mener<br />
han.<br />
– <strong>Radikale</strong> abonnerer på<br />
en urefl ekteret forestillingom<br />
samfundet, nemlig videnssamfundet.<br />
Videnssamfundet<br />
fremlægges som klasseløst. Her<br />
dannes skoler, uddannelse og arbejdsmarkedet<br />
ud fra de bedst uddannedes<br />
billede. Men videnssamfundet<br />
er og bliver en myte – for alle kan<br />
ikke være med, siger Rune Lykkeberg,<br />
der fremhæver den radikale Reform<br />
2000 som et konkret eksempel på, hvordan<br />
idéen om videnssamfundet omsat<br />
til praksis fungerer ekskluderende, fordi<br />
den danner de tekniske uddannelser i de<br />
akademiske uddannelsers billede. Det illustreres,<br />
ifølge Rune Lykkeberg, af det<br />
store studiefrafald på de tekniske uddannelser.<br />
Morten Østergaard afviser Lykkebergs<br />
udlægning af den radikale profi l.<br />
Han mener, at videnssamfundet er et<br />
grundlæggende vilkår og ikke en utopisk<br />
forestilling. I Østergaards videnssamfund<br />
har alle en plads:<br />
– Ikke alle skal være ph.d’ere, men vi<br />
må heller ikke på forhånd sige til folk:<br />
Med det, du har i bagagen, kan du komme<br />
ned på fabrikken ligesom din mor og<br />
hendes mor. Opgaven er, at skabe rummelighed<br />
og ligeværd, så alle kommer<br />
med. Det ville være meget lidt radikalt at<br />
opgive nogen på forhånd, siger Morten<br />
Østergaard.<br />
Ifølge ham bygger radikal politik på<br />
en grundlæggende idé, nemlig den social-liberale<br />
ideologi, hvor man hjælper<br />
fra bunden, er drevet af en social indignation,<br />
ikke sætter for mange grænser<br />
for folk og er optaget af verden omkring<br />
os.<br />
– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal ikke være en<br />
lus mellem to negle, men derimod et fyrtårn,<br />
som andre må navigere efter. Vores<br />
rolle er med afsæt i et klart social-liberalt<br />
værdisæt at udvikle stærke løsninger<br />
og samtidig forsøge at formidle det brede<br />
samarbejde, som alle omkring os har<br />
vendt ryggen. Vi skal ikke slingre – vi<br />
skal styre, siger Morten Østergaard<br />
Rune Lykkeberg mener, at <strong>parti</strong>ets politik<br />
mangler en folkelig forankring. For<br />
på den ene side vil man have, at 75 procent<br />
af alle unge får en ungdomsuddannelse,<br />
men på den anden side viser undersøgelser,<br />
at skolerne bliver dårligere til at<br />
håndtere dem, der ikke er boglige.<br />
– <strong>Radikale</strong> vælgere er ikke egoister.<br />
Det er en stor ressource for <strong>parti</strong>et at have<br />
de vælgere, de har. Vælgere, der mest ser<br />
på helheden. Men <strong>parti</strong>et svigter ved at<br />
hoppe med på den laveste fællesnævner,<br />
nemlig forestillingen om den kreative<br />
klasse, uddannelse til alle og videnssamfundet.<br />
Det er ekskluderende, siger Rune<br />
Lykkeberg. □<br />
(Morten Østergaard fulgte i øvrigt denne<br />
artikel op med at byde Rune Lykkeberg<br />
på en kop kaffe (efter eget valg) på sit<br />
kontor. Red.)<br />
31
Valgkampen<br />
fortsatte i Nyborg<br />
Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer<br />
til det årlige radikale nytårsstævne. Årets første weekend bød på en ordentlig håndfuld<br />
vægtige foredrag, debat og oplæg med en stor politisk debat som toppen af den politiske<br />
kransekage. Her løftede Margrethe Vestager sløret for et stort radikal projekt i 2008, der<br />
skal skærpe den radikale sociale profi l.<br />
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Scanpix<br />
For en kort stund var det, som<br />
om, at valgkampen ikke var<br />
slut. Det var, som om, at valgkampen<br />
levede videre i disen<br />
ved Nyborg Strand<br />
den første søndag eftermiddag i 2008.<br />
Med Helle Thorning Schmidt, Margrethe<br />
Vestager og Bendt Bendtsen på talerstolen<br />
foran 250 tilhørere og en god<br />
portion pressefolk, var det i hvert fald<br />
nærliggende at drømme sig tilbage til<br />
tiden før den 13. november 2007. Det<br />
har mange radikale i den senere tid sikkert<br />
gjort af helt andre og gode grunde,<br />
og ved Nyborg Strand Stævnets sidste<br />
dag var omgivelserne også klædt på til<br />
drømme og til valgkamp, da nytårsstævnets<br />
sidste og traditionsrige politiske debat<br />
løb af stablen. Og fra talerstolen lød<br />
det da også til forveksling, som om valgkampen<br />
fortsat var i gang. For eksempel<br />
da Socialdemokraternes formand, Helle<br />
Thorning Schmidt ikke kunne dy sig for<br />
at sige; ”Hvad sagde jeg”.<br />
– Det er som regel noget af det mest<br />
irriterende, når nogen siger det. Men<br />
alligevel kan jeg ikke lade være med<br />
at bemærke, at sjældent har vi oplevet<br />
så stor en afstand mellem valgløfter og<br />
virkeligheden efter valget, lød det fra<br />
en oplagt Helle Thorning Schmidt, der<br />
benyttede lejligheden til at gentage sit<br />
budskab fra valget om, at prioriteringer<br />
er nødvendige.<br />
– Vi går en svær tid i møde, når regeringen<br />
opdager, at de økonomiske love<br />
også gælder for dem. Valgresultater står<br />
ikke til at ændre, derfor er det tid til eftertanke<br />
og til, at vi fællesskab vi fi nder<br />
nogle løsninger, sagde Helle Thorning<br />
Schmidt fra talerstolen foran landsformand<br />
og stævnearrangør, Søren Bald,<br />
der havde fået til opgave at fordele sol<br />
og vind lige mellem de tre debattører.<br />
VILJE TIL BREDT SAMARBEJDE<br />
Den konservative leder Bendt Bendtsen<br />
var ikke sen til at minde sit socialdemokratiske<br />
modstykke om, at valget er<br />
overstået (desværre, red.) Det var, som<br />
om Bendt Bendtsen havde svært ved at<br />
skjule en smule skadefryd, da han direkte<br />
henvendt til Helle Thorning Schmidt<br />
sagde:<br />
– Valgkampen er slut og resultatet<br />
står ikke til at ændre, men det er, som<br />
om du fortsat er midt i valgkampen.<br />
Men glem nu det, der går nogle år, før<br />
I får chancen igen. Men vi har alle været<br />
med til at lægge grundstenen til den<br />
økonomiske politik i Danmark. Derfor<br />
er det nu I skal blande jer og få indfl ydelse<br />
på området. Mit budskab er, at vi<br />
har en fælles udfordring i at holde økonomien<br />
på sporet. Derfor skal der være<br />
vilje til bredt samarbejde, det har jeg og<br />
det har regeringen, sagde Bendt Bendtsen<br />
på stævnet, kort tid inden regerin-<br />
gen i øvrigt indgik en ”bred” asylaftale<br />
med Dansk Folke<strong>parti</strong>.<br />
EFTER HELLE THORNING Schmidt<br />
og Bendt Bendtsen havde markeret hvert<br />
sit hjørne og dermed skudt den politiske<br />
sæson anno 2008 i gang, var det gruppeformand<br />
Margrethe Vestagers tur. Hun<br />
startede også med at berøre den økonomiske<br />
situation.<br />
– Set fra et radikalt synspunkt er vejen<br />
til fremtidssikring af en solid og stabil<br />
økonomi ikke en pludselig realisme<br />
i forventningerne. Fremtidssikring er et<br />
reformprojekt. En solid og stabil økonomi<br />
som fundament for vores samfund<br />
kræver reformer, sagde Margrethe<br />
Vestager, der benyttede lejligheden<br />
til at lancere et forslag om at suspendere<br />
de lovede skattelettelser for 2009.<br />
– Skattepakken er i 2008 og 2009 underfi<br />
nansieret med mindst 4-5 mia. kr.,<br />
fordi indekseringen af energiafgifterne<br />
først slår igennem på længere sigt. Det<br />
betyder, at skattepakken sender penge<br />
ud til ekstra forbrug på et tidspunkt<br />
med mangel på arbejdskraft og risici<br />
for en ødelæggende løn- og prisspiral.<br />
Derfor vil jeg gerne foreslå S, DF og<br />
regeringen, at vi i enighed suspenderer<br />
skattelettelserne i 2009 af hensyn til<br />
den økonomiske ophedning og i stedet<br />
laver en egentlig, fi nansieret skattereform,<br />
der bidrager til soliditet og sta-<br />
►<br />
33
34<br />
Valgkampen<br />
fortsatte i Nyborg<br />
►<br />
bilitet, fordi der skabes mere arbejdskraft.<br />
Det vil give økonomien tiltrængt<br />
luft og skattekommissionen noget at<br />
arbejde med. Det vil være økonomisk<br />
ansvarlighed i handling – ikke bare i<br />
ord, slog Margrethe Vestager fast. Forslaget<br />
om at suspendere de kommende<br />
skattelettelser blev dog hurtigt slået ned<br />
af Bendt Bendtsen, der fra talerstolen<br />
i Nyborg sagde, at det kunne ”I godt<br />
glemme alt om”.<br />
UD OVER SKATTEFORSLAGET benyttede<br />
Margrethe Vestager også nytårsstævnet<br />
til at lancerer en ny radikal<br />
plan. En såkaldt Social 2015 plan, der<br />
skal sætte socialpolitikken på dagsorden<br />
igen.<br />
– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil lave en plan, der<br />
sætter ambitiøse mål for en socialpolitik,<br />
der virker, fordi den prioriterer de svageste<br />
før de stærke og de få udsatte før de<br />
mange velfungerende. <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
vil vise, at et af verdens rigeste samfund<br />
og stærkeste økonomier aldrig har haft<br />
bedre råd til at gøre en rigtig indsats for<br />
de svageste.<br />
Og aldrig har haft færre undskyldninger<br />
for at lade være, sagde Margrethe<br />
Vestager om den ambitiøse plan, der<br />
blandt indebærer, at de radikale MF’ere i<br />
foråret og sommeren tager på en længere<br />
turne landet rundt for at tale med de mennesker,<br />
der til daglig beskæftiger sig med<br />
de sociale problemstillinger og de svageste<br />
i samfundet.<br />
– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s Social 2015 plan<br />
vil vise, hvad vi realistisk set kunne udrette<br />
af små og store mirakler i Danmark,<br />
hvis vi tør prioritere. For eksempel kan<br />
man tale om børnecheck eller børn i<br />
voldsramte familier. Regeringen har foreslået,<br />
at børnechecken hæves for alle med<br />
et beløb på årligt 400 mio. kroner. Brugte<br />
vi bare halvdelen af de penge på en effektiv<br />
indsats for de 29.000 børn, som hvert<br />
år oplever, at deres mor udsættes for vold,<br />
kunne vi måske opnå, at vi i 2015 havde<br />
under 10.000 børn i samme situation. Og<br />
vi kunne sikre, at ingen børn overlades til<br />
deres egen skæbne i en voldsramt familie.<br />
Det er absurd at lade stå til. Men pengene<br />
kan kun bruges en gang. Til højere<br />
børnecheck til forældrene eller målrettet<br />
indsats for børnene, forklarede Margrethe<br />
Vestager, der tydeligvis brænder for<br />
den nye radikale plan.<br />
– Perspektivet for en Social 2015<br />
plan er et mere rummeligt samfund. Et<br />
bedre samfund for dem, som opsvinget<br />
risikerer at lade tilbage. Men også et<br />
bedre samfund for os alle sammen. Et<br />
samfund, hvor identiteten som borger<br />
udvikles og udvides i stedet for at blive<br />
erstattet af en rolle som brugere eller<br />
forbrugere, sagde Margrethe Vestager<br />
inden landformand og stævneleder<br />
Søren Bald åbnede den frie debat med<br />
at vende tilbage til valgretorikken, der<br />
var så udbredt i starten af ”topmødet”<br />
i Nyborg.<br />
– Nu skal man passe på med at sige<br />
at valget er overstået, vi radikale leder<br />
stadig efter brevstemmebunker et eller<br />
andet sted.
Demokrater<br />
i det 21.<br />
århundrede og<br />
Demokratiets spilleregler er under<br />
forandring, og det skaber nye<br />
udfordringer for alle aktører i<br />
det demokratiske samfund. Udfordringer<br />
der i bedste fald kan<br />
gøre os til villige demokrater og<br />
i værste fald til selvfede idioter.<br />
Nyborg Strand Stævnet bød på<br />
rigelig debat om demokratiets<br />
og <strong>parti</strong>ernes udfordringer anno<br />
2008.<br />
TEKST: Trine Vendelbo Juul<br />
idioter<br />
Demokratiet er en tudsegammel,<br />
græsk sag, og<br />
det kommer næppe bag<br />
på de fl este, at virkeligheden<br />
har ændret sig siden<br />
demokratiets spæde begyndelse århundreder<br />
før vores tidsregning. Med<br />
titlen Nye udfordringer til demokratiet<br />
lagde Nyborg Strand Stævnet 2008<br />
således ikke umiddelbart op til en videre<br />
kontroversiel konference fyldt<br />
med sprængfarlige budskaber. Men tre<br />
af stævnets indlæg fi k alligevel tændt<br />
godt op under tilhørerne, da det blev<br />
mere og mere klart, at det ikke kun er<br />
virkeligheden, der ændrer sig og dermed<br />
skaber nye udfordringer for demokratiet,<br />
men at det i høj er demokratiet<br />
selv, der er ved at ændre sig. Og den<br />
store udfordring består i, om vi – borgere,<br />
politikere, <strong>parti</strong>er, <strong>parti</strong>medlemmer,<br />
journalister osv. – har set og forstået<br />
den forandring, som demokratiet<br />
undergår, og ikke mindst, om vi er i<br />
stand til at handle aktivt på den. Det<br />
havde de tre oplægsholdere, der alle<br />
havde selve den demokratiske kultur<br />
under luppen, hver deres bud på. Og<br />
hvor forskellige de bud ellers var, så<br />
tegnede de tilsammen et meget godt<br />
og sammenhængende billede af, hvordan<br />
det ser ud med demokratiet anno<br />
2008.<br />
BOTTOM UP DEMOKRATIET<br />
En af udfordringerne for demokratiet<br />
kommer fra den nye demokratiske undergrund,<br />
der er opstået i kølvandet på<br />
web 2.0 bølgen, og som gør os alle sammen<br />
til potentielle publicister. Med nye<br />
blogs, der oprettes hurtigere end man<br />
kan nå at sige klik, fremkomsten af stadigt<br />
fl ere sociale og sofi stikerede netværk<br />
som FaceBook og LinkedIn samt<br />
digitale publikationsplatforme som<br />
Myspace og YouTube er der tale om<br />
en betydelig undergrund, der vokser<br />
dag for dag kloden rundt. Umiddelbart<br />
skræmmende statistik for en chefredaktør<br />
for et af landets gamle dagblade<br />
som Lisbeth Knudsen, men Berlingskes<br />
chefredaktør, der var en af oplægsholderne<br />
på Nyborg Strand, er ikke kendt<br />
for at kny, og hun hilste de nye publicister<br />
velkommen.<br />
– Vi er udsat for intet mindre end en<br />
mediemæssig revolution, som vi endnu<br />
ikke har fattet omfanget af. Der er<br />
tale om den største demokratisering af<br />
ytringsfriheden nogensinde, hvor alle<br />
har mulighed for at komme til orde. Et<br />
bottom-up demokrati, der i den grad<br />
lever op til begrebet folkestyre, sagde<br />
Lisbeth Knudsen.<br />
HEGNET DER FORSVANDT<br />
Det er altså langtfra længere kun politikerne<br />
og journalisterne, der på godt<br />
og ondt sammensætter dagsordenen og<br />
vinkler budskaberne. Men det har politikerne<br />
mere end svært ved at forstå,<br />
hvilket ifølge chefredaktøren resulterer<br />
i politiske klagesange over mediernes<br />
– de traditionelle vel at mærke – unfair<br />
behandling, der har haft alvorlige<br />
konsekvenser for <strong>parti</strong>erne i form af alt<br />
fra vælgerfl ugt, manglende gennemslagskraft<br />
og utidigt lederskifte (ingen<br />
<strong>parti</strong>er nævnt!). Det er klagesange, som<br />
imidlertid kan ses som et udtryk for politikernes<br />
frustration over deres egne<br />
manglende evner til at komme igennem<br />
lydmuren i de nye medier. Og klagesange,<br />
som journalisterne selvsagt<br />
må lade sive ind ad det ene øre og ud ad<br />
det andet, mens de i øvrigt selv kæmper<br />
hårdt for at følge med og fi nde sig til<br />
rette i det nye medielandskab. Men heller<br />
ikke alle fra Lisbeth Knudsens egen<br />
stand har set skriften på væggen.<br />
– Mange journalister tror stadig, deres<br />
eneste og vigtigste funktion er at<br />
være gatekeepere, og derfor sidder de<br />
troligt på lågen og holder vagt. De har<br />
ikke opdaget, at hegnet for længst er<br />
væk.<br />
►<br />
35
Demokrater<br />
36<br />
i det 21.<br />
århundrede og<br />
idioter<br />
“Der er tale om den<br />
største demokratisering<br />
af ytringsfriheden<br />
nogensinde, hvor alle<br />
har mulighed for at<br />
komme til orde. Et<br />
bottom-up demokrati,<br />
der i den grad lever op<br />
til begrebet folkestyre.<br />
Lisbeth Knudsen<br />
►<br />
EN NY OFFENTLIGHED<br />
Nogle få meter hegn er der dog tilbage.<br />
Om ikke andet på netop et traditionelt<br />
medie som Berlingske Tidende, hvor<br />
Lisbeth Knudsen som chefredaktør<br />
selv er en gatekeeper af rang. På hendes<br />
retoriske spørgsmål, om de gamle<br />
medier stadig har en rolle at spille som<br />
leverandør af saglig og informativ viden,<br />
er svaret da også et overbevisende<br />
ja. Og netop fordi de nye publicister<br />
ikke skal vise pas ved havelågen og<br />
heller ikke er underlagt noget journalistisk<br />
kodeks, så er den klassiske opgave<br />
for de tilbageværende gamle medier<br />
så meget mere påtrængende. Men det<br />
er vel at mærke en opgave, der skal varetages<br />
parallelt med de mange nye opgaver,<br />
som det udvidede mediebillede<br />
Morten Nødgaard Albæk er<br />
uddannet fi losof og nu chef for<br />
interesserelationer og vicedirektør<br />
i Danske Bank<br />
stiller. Set i det lys, bliver pressens rolle<br />
som demokratiets vogter allerhøjest<br />
til en mindre birolle i fremtiden.<br />
– De nye publicister skaber en helt<br />
ny offentlighed, der i den grad er ukontrollabel<br />
og anarkistisk. Hverken medierne<br />
eller politikerne kan styre den<br />
dagsorden, som den sætter, men vi kan<br />
lytte til den, løbe efter den og deltage i<br />
den. Det så vi herhjemme i forbindelse<br />
med ungdomshuset, hvor det var de<br />
unge og deres blogs og mobiltelefoner,<br />
der styrede fl ere af medieslagets gang.<br />
Vi har set det med klimabevægelsen,<br />
der for alvor tog fart med Al Gores fi lm<br />
og den virale markedsføring, der fulgte<br />
med. Og ligeledes ville vores viden<br />
om de politiske forhold i Burma og<br />
Kina være meget fattigere, hvis ikke<br />
det var for internettet, der lader nyheder<br />
passere ucensureret uden om den<br />
statskontrollerede presse, forklarede<br />
Lisbeth Knudsen, der ikke frygter, at<br />
den højt besungne og stærkt efterlyste<br />
sammenhængskraft er i fare med<br />
fremkomsten af de mange ny medier.<br />
– Jeg deler ikke frygten for nationens<br />
og de store fællesskabers sammenbrud.<br />
Vi har blot fået en masse<br />
nye og mindre fællesskaber, der samler<br />
sig om forskellige særinteresser af<br />
fx lokalpolitisk, faglig eller social karakter.<br />
Det medfører ikke mere egoisme<br />
og selvtilstrækkelighed, men<br />
tværtimod skaber det mere åbne, tolerante<br />
og selvkritiske borgere. Derfor<br />
mener jeg, at det er på tide, at vi<br />
dropper paraderne og i stedet bruger<br />
mange fl ere ressourcer på at udvikle<br />
det her nye demokrati.<br />
At Danmarks mest nysgerrige og<br />
omstillingsparate <strong>parti</strong> for længst har<br />
droppet paraderne og er hoppet med<br />
på vognen, har de fl este forhåbentlig<br />
opdaget. Som det fremgik af forrige<br />
nummer af Radikal Politik har <strong>parti</strong>et<br />
Lisbeth Knudsen er chefredaktør<br />
på Berlingske Tidende, koncernchef<br />
for Det Berlinske Offi cin samt<br />
bestyrelsesformand for Danmarks<br />
Medie- og Journalisthøjskole.
med oprettelsen af blog- og netværkssiden<br />
radikale.net endda overhalet de<br />
andre <strong>parti</strong>er hvad angår udnyttelsen<br />
af de nye mediers dialogskabende muligheder.<br />
Men som Lisbeth Knudsen<br />
rigtigt nok påpeger, så er monologen<br />
stadig den mest udbredte kommunikationsform<br />
blandt <strong>parti</strong>erne, og derfor<br />
er der lang vej igen, før den professionelle<br />
politiske samtale kommer på fuld<br />
omdrejningshøjde med de medier, som<br />
gør den mulig.<br />
RIGE SVIN<br />
Efter chefredaktøren var det vicedirektørens<br />
tur. Og skal man tro Morten Albæk<br />
fra Danske Bank, så står det mere<br />
end sløjt til med netop den samtale, der<br />
rækker ud over privatsfæren og ind i<br />
den politiske og offentlige sfære. I hvert<br />
fald hos den del af befolkningen, der ligesom<br />
Morten Albæk selv tilhører de<br />
mest privilegerede og forgyldte klasser.<br />
Nemlig den stadigt mere velstillede<br />
middelklasse og klassen derover.<br />
– Kulturkampen handler blandt andet<br />
om noget så alvorligt som næstekærlighedsbegrebet.<br />
Nemlig kampen mellem<br />
Søren Krarups næstekærlighedsbegreb<br />
og det klassiske protestantiske<br />
næstekærlighedsbegreb. Hvor Krarups<br />
næstekærlighed siger, at du skal elske<br />
den, der i bogstavelig forstand befi nder<br />
sig inden for rækkevidde af dig selv, i<br />
det næste hus, eller nede om hjørnet,<br />
den du mere eller mindre kan se og røre<br />
ved, så siger det protestantiske næstekærlighedsbegreb,<br />
at du skal elske din<br />
næste, uanset hvor denne næste befi nder<br />
sig – altså skal du elske den ubekendte.<br />
Konsekvensen af Krarups næstekærlighed<br />
bliver et samfund, der<br />
dyrker social onani. Hvor vi kun elsker<br />
os selv og dem, der ligner os selv, lød<br />
det fra Morten Albæk, som bekræfter,<br />
at kulturkampen står i Krarups favør<br />
med henvisning til det paradoks, at den<br />
sociale mobilitet for de svageste i samfundet<br />
mest af alt har været af regressiv<br />
karakter, samtidig med at det er gået<br />
frem for samfundets rigeste.<br />
– Og hvorfor? Fordi den rige middelklasse<br />
er til fals for stadig fl ere velfærdrettigheder,<br />
hvor det handler om<br />
mig, mig og mig. Ingen anfægter dens<br />
ret til at være til fals, for det er samtidig<br />
blevet forbudt at moralisere.<br />
Her rammer Morten Albæk et ømt<br />
punkt hos de fl este radikale. For med<br />
rygtet som det bedrevidende, pladderhumanistiske<br />
og politisk korrekte <strong>parti</strong><br />
ved radikale vælgere om nogen, at det<br />
ikke er populært at indtage rollen som<br />
moralist. Men direkte henvendt til salen<br />
lød det fra Morten Albæk:<br />
– I både må og skal moralisere.<br />
►<br />
“Konsekvensen<br />
af Krarups næstekærlighed<br />
bliver et<br />
samfund, der dyrker<br />
social onani.<br />
Hvor vi kun elsker<br />
os selv og dem,<br />
der ligner os selv.<br />
Morten Albæk<br />
37
Demokrater<br />
38<br />
i det 21.<br />
århundrede og<br />
►<br />
idioter<br />
Hvorfor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> holdt op<br />
med at moralisere? Senest under valgkampen,<br />
hvor I brød med det moralsk<br />
ansvarlige standpunkt at afskaffe 24årsreglen.<br />
Se dog på Dansk Folke<strong>parti</strong>,<br />
der er det eneste <strong>parti</strong>, der tør<br />
moralisere, og som igen gik frem ved<br />
valget.<br />
UD MED BØRNECHECK<br />
Er vores tids største demokratiske udfordring<br />
simpelthen den, at der hersker<br />
omvendt proportionalitet mellem materiel<br />
velstand og social ansvarlighed?<br />
Og er der så overhovedet andet at gøre<br />
for de velstillede borgere end at kaste<br />
rigdommen overbord i solidaritet<br />
med de svageste? Som vicedirektør i<br />
Danske Bank ville en Robin Hoodsk<br />
anbefaling af den karakter fra Morten<br />
Albæk unægtelig klinge hult. Han køber<br />
da heller ikke præmissen om, at<br />
økonomiske superlønninger for de få<br />
i sig selv skaber større uretfærdighed<br />
for de mange.<br />
– Jeg har overhovedet ikke dårlig<br />
samvittighed over at tilhøre samfundets<br />
rigeste en procent, så længe jeg<br />
bevarer den sociale indignation. Det er<br />
den sociale indignation, der skal bygge<br />
bro mellem de veluddannede og<br />
vellønnede medarbejdere, og det omgivende<br />
samfund. Derfor gælder den<br />
demokratiske udfordring i høj grad<br />
også virksomhederne, der skal blive<br />
langt bedre til at tænke på andet end<br />
bundlinjen. Det medfører en helt ny<br />
demokratisk fi gur, som jeg vil kalde<br />
for den kommercielle humanist.<br />
Indignationen skal altså føre til et<br />
større, demokratisk engagement i samfundet.<br />
Og hvad angår den sociale og<br />
kulturelle mobilitet, så er opgaven for<br />
den kommercielle humanist den såre<br />
enkle at forene kapitalisme med idea-<br />
“ At være medlem af et <strong>parti</strong> i dag er<br />
snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,<br />
og medlemmernes betydning<br />
er reduceret til først og fremmest<br />
at udgøre en legitimeringsfunktion.<br />
lisme og sikre, at den økonomisk vækst<br />
bliver bedst muligt distribueret til og<br />
dermed bliver til gavn for hele samfundet.<br />
Med andre ord indebærer den sociale<br />
indignation, at man er villig til at<br />
opgive krævementaliteten og give afkald<br />
på allehånde overfl ødige velfærdsrettigheder.<br />
Som Morten Albæk siger:<br />
– Hvad skal en mand med min indkomst<br />
med en børnecheck…?<br />
NEDLÆG FORENINGER<br />
En humanist af den mere klassiske<br />
slags indtog podiet sidst på stævnets<br />
første dag. Universitetslektor Karina<br />
Kosiara-Pedersen forsker og underviser<br />
i politisk kommunikation og de politiske<br />
<strong>parti</strong>ers organisationer, og med<br />
det afsæt var der lagt op til et mere<br />
veldokumenteret bud på de aktuelle<br />
udfordringer for demokratiet. Men<br />
selv om der hyppigt bliver refereret<br />
til tal og statistikker, ender lektorens<br />
indlæg alligevel med at være det, der<br />
uden sammenligning provokerer de<br />
fremmødte radikale mest. Hovedbudskabet<br />
er nemlig en spand kold vand<br />
på det billede, som langt de fl este af<br />
tilhørerne spejler sig i og bygger deres<br />
demokratiske identitet på.<br />
– Det klassiske medlems<strong>parti</strong>, som<br />
havde sin storhedstid i 50’erne og<br />
60’erne, er under forandring. Det er<br />
ikke længere hver mands eje. At være<br />
medlem af et <strong>parti</strong> i dag er snarere at<br />
betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,<br />
og medlemmernes betydning<br />
er reduceret til først og fremmest at<br />
udgøre en legitimeringsfunktion. Det<br />
vil sige, at vælgerforeningerne faktisk<br />
er blevet mere eller mindre overfl ødige,<br />
sagde Karina Kosiara-Pedersen.<br />
Det kontroversielle budskab rettet<br />
mod en sal med knap 300 <strong>parti</strong>medlemmer<br />
bliver sagt ganske faktuelt og<br />
Karina Kosiara-Pedersen<br />
udramatisk, og hvis der er nogle, der<br />
gisper efter luft, gør de det meget diskret<br />
og lydløst. Som radikal har man<br />
vel takt og tone i livet, og røsterne<br />
venter således pænt med at rejse sig,<br />
til landsformand Søren Bald, der var<br />
stævneleder og arrangør, erklærer<br />
debatten for åben. I mellemtiden får<br />
Karina Kosiara-Pedersen lov til at argumentere<br />
videre for sin påstand ved<br />
at svare på en række tænkte og sandsynlige<br />
indvendinger, der omvendt taler<br />
for medlems<strong>parti</strong>ets berettigelse.<br />
Konklusionen på lektorens videre argumentation<br />
er ikke til at tage fejl af:<br />
– Nedlæg vælgerforeningerne og<br />
oprust kampagnekontorerne.<br />
FREMTIDENS PARTI<br />
Kampagnekontorerne skal i Karina<br />
Kosiara-Pedersens vision danne ramme<br />
om elite<strong>parti</strong>er med topstyrede og<br />
professionelle valgmaskiner. Måske et<br />
stort tab for det folkelige demokrati,<br />
hvilket i princippet vil sige for demokratiet<br />
som sådan.<br />
– Fremtidens <strong>parti</strong>er kommer til at<br />
arbejde tæt sammen med endnu fl ere<br />
spindoktorer, analytikere og konsulenter.<br />
Men selv om medlemskulturen<br />
i <strong>parti</strong>erne dør og forsvinder, så er<br />
pointen netop, at selv fem spindoktorer<br />
per <strong>parti</strong> ikke kan gøre hele arbejdet<br />
alene. Demokratiet kan kun lykkes,<br />
hvis også borgerne bidrager med<br />
idéer, viden og holdninger, lød det fra<br />
Karina Kosiara-Pedersen om et scenario,<br />
der passer ganske godt til de nye<br />
demokratiske spilleregler, som af Lisbeth<br />
Knudsen blev defi neret som et<br />
bottom-up demokrati.<br />
– Se på USA og deres valgkampe.<br />
Kandidaterne mangler ikke ligefrem<br />
tilslutning og engagement fra borgere,<br />
der rejser sig fra sofaen og bidra
Karina Kosiara-Pedersen<br />
er lektor ved Institut for<br />
Statskundskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
ger, når der sker noget. Det skyldes i<br />
høj grad, at de amerikanske politikere<br />
forstår at udnytte det meget fragmenterede<br />
mediebillede til at rekruttere<br />
støtter og stemmer på kryds og<br />
tværs. Og det er jo altså ikke kun trofaste<br />
<strong>parti</strong>medlemmer, der er brugere<br />
af de nye medier og på den måde bliver<br />
engageret i politikken. Det er os alle<br />
sammen. Med andre ord skal hverken<br />
almindelige borgere eller den i forvejen<br />
truede bestand af traditionelle<br />
<strong>parti</strong>disciple ikke ophøre med at dyrke<br />
demokratiet, men skal netop sikre<br />
deres politiske indfl ydelse ved at tilslutte<br />
sig underskoven af uafhængige<br />
publicister. Udfordringen for det således<br />
medlemsløse <strong>parti</strong> bliver at vinde<br />
sympati og støtte gennem en konstant<br />
udvikling af <strong>parti</strong>ets netværk og ikke<br />
mindst at styrke dette netværk ved at<br />
kommunikere efter alle kunstens regler.<br />
Hvilket <strong>parti</strong>, der får succes i dette<br />
bottom-up demokrati, afhænger af,<br />
hvorvidt det erkender omfanget af de<br />
mange kunstens regler i det voldsomt<br />
udvidede medielandskab, og selvfølgelig<br />
hvorvidt det evner at leve op til<br />
selv samme regler. Set i det lys er Det<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> med et initiativ som<br />
radikale.net ganske godt med på noderne.<br />
Spørgsmålet er, om medlemmerne<br />
også er det. □<br />
Trine Vendelboe Juul er medlem af <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> og er cand.mag. i æstetik og<br />
kultur. Hun har gennem fl ere år arbejdet<br />
med PR og kommunikation i det århusianske<br />
kulturmiljø og er nu indehaver af kommunikationsbureauet<br />
a2be i Århus. Trine<br />
Vendelboe Juul har skrevet debatbogen<br />
”Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt<br />
talt”.<br />
39
40<br />
Nu hvor valget er lidt på afstand,<br />
så lad os se på tallene<br />
i <strong>detaljer</strong>. Det kan nemlig<br />
både være interessant og<br />
lærerigt.<br />
Så her sættes der fokus på de radikale<br />
stemmetal i hele landet, herunder de<br />
personlige stemmetal. I tabellen herunder<br />
kan du se rækkefølgen for de opstillingskredse,<br />
hvor <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fi k<br />
procentvis fl est stemmer. I gamle dage<br />
var der såkaldte højborge. De lå for eksempel<br />
i Skive og Holbæk. Det har de<br />
ikke gjort i langt mere end en menneskealder.<br />
TABEL 1<br />
10 bedste radikale opstillingskredse<br />
ved valget i 2007<br />
FORKLARING: Det bedste radikale<br />
resultat er 11,7 % i Indre by i København,<br />
tæt fulgt af Nørrebro med 11 %<br />
osv.<br />
Nr. 1 Indre By 11, 7 %<br />
Nr. 2 Nørrebro 11, 0 %<br />
Nr. 3 Falkonér 10, 9 %<br />
Nr. 4 Østerbro 10, 6 %<br />
Nr. 5 Vesterbro 10, 3 %<br />
Nr. 6 Rudersdal 9, 8 %<br />
Nr. 7 Århus Øst 9, 4 %<br />
Nr. 8 Lyngby 8, 9 %<br />
Nr. 9 Slotskredsen 8, 9 %<br />
Nr. 10 Sundbyvester 8, 6 %<br />
Bag<br />
stemmerne<br />
Folketingsvalget den 13. november sidste år gav <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051<br />
i forhold til valget i 2005. Det er bittert, men lad det nu<br />
ligge her, hvor landsformand Søren Bald gennemgår<br />
de radikale stemmetal fra hele landet.<br />
TEKST: Søren Bald FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix<br />
Den stærkeste opstillingskreds har 11,7<br />
procent radikale stemmer, mens kredsen<br />
med lavest procent har 1,7 procent. De<br />
radikale stemmer er med andre ord meget<br />
ujævnt fordelt.<br />
Den næste tabel viser, hvordan de<br />
177.161 radikale stemmer procentvis er<br />
fordelt på de 10 storkredse, som landet<br />
efter den sidste valglovsændring er inddelt<br />
i.<br />
TABEL 2<br />
Storkredse rangordnet efter<br />
andel radikale stemmer<br />
FORKLARING: Hovedstadens storkreds<br />
er nr. 1. Her falder hver 5. radikale<br />
stemme (20 %) Den Øst-Jyske<br />
storkreds er nr. 2, idet der her falder<br />
14 % af de 177.161 radikale stemmer<br />
osv.<br />
RANG- PROCENT-<br />
ORDEN NR. ANDEL<br />
Hovedstaden 1 20,0 %<br />
Øst-Jylland 2 14,0 %<br />
Sjælland 3 12,0 %<br />
Nordsjælland 4 11,0 %<br />
Hovedst.omegn 5 10,0 %<br />
Fyn 6 9,0 %<br />
Sydjylland 7 9,0 %<br />
Nordjylland 8 8,0 %<br />
Vestjylland 9 7,0 %<br />
Bornholm 10 0,3 %<br />
I ALT 100,3 %<br />
Til trøst for vores bornholmske venner kan<br />
det siges, at RV med 0,3 procent af alle radikale<br />
stemmer alligevel på klippeøen fi k<br />
fl ere stemmer end både Kristendemokraterne,<br />
Enhedslisten og Ny Alliance.<br />
TABEL 3<br />
Procentvis fordeling på psonlige<br />
stemmer på den valgte MF´er,<br />
øvrige radikale kandidater og<br />
rene radikale <strong>parti</strong>stemmer<br />
FORKLARING: I hovedstaden fi k den<br />
valgte MF´er 15 procent af samtlige<br />
radikale stemmer, de øvrige radikale<br />
kandidater fi k 23 procent af de radikale<br />
stemmer, mens de rene <strong>parti</strong>stemmer i<br />
alt udgjorde 62 procent. I Hovedstadens<br />
omegn fi k den valgte MF´er 15 procent<br />
af alle radikale stemmer, mens de øvrige<br />
kandidater fi k 19 procent osv.<br />
VALGT ØVRIGE PARTI<br />
MF´ERS KANDI- STEM-<br />
%-ANDEL DATER MER<br />
Hovedstaden 15 % 23 % 62 %<br />
Hovedst.omegn 15 % 19 % 66 %<br />
Nordsjælland 71 % 8 % 21 %<br />
Bornholm –––– 20 % 80 %<br />
Sjælland 9 % 28 % 63 %<br />
Fyn 20 % 18 % 62 %<br />
Syd-Jylland 7 % 26 % 67 %<br />
Øst-Jylland 12 % 19 % 69 %<br />
Vest-Jylland 19 % 20 % 61 %<br />
Nord-Jylland 23 % 17 % 60 %<br />
SAMLET: 21 % 20 % 59 %
59 procent af samtlige radikale stemmer<br />
er afgivet på <strong>parti</strong>et og ikke på nogen kandidat.<br />
21 procent af de radikale stemmer<br />
er afgivet på en kandidat, der blev valgt i<br />
november 2007, og endelig er 20 procent<br />
af stemmerne afgivet på en kandidat, der<br />
ikke blev valgt. For tre ud af fem radikale<br />
vælgere er det altså tilstrækkeligt at markere<br />
sympati med <strong>parti</strong>et ved at levere en<br />
ren <strong>parti</strong>stemme. Tendensen ved succesvalget<br />
i 2005 var nøjagtigt den samme.<br />
FEJLTAGELSER OM VALGLOVEN<br />
Når vælgerne drøfter valg, optræder der<br />
tit tre fejlantagelser. Folk tror, at folketingsmedlemmer<br />
vælges i opstillingskredse.<br />
Det gør de ikke. De vælges i<br />
storkredse.<br />
Den anden fejl er, at folk tror, at når<br />
vi i Danmark har forholdstalsvalg, så får<br />
<strong>parti</strong>erne mandater efter deres stemmer.<br />
Rigtigt, men personvalget afgøres mere<br />
sindrigt. Det er nemlig et grundlovskrav,<br />
at der ved fordelingen af mandater skal<br />
tages hensyn til områdets vælgertal, folketal<br />
og endelig areal. Hvis denne arealfaktor<br />
ikke indgik ved fordelingen, ville<br />
Manu Sareen være blevet valgt i Hovedstaden,<br />
og det ville have kostet Johs.<br />
Poulsen mandatet.<br />
Og så er der den tredje fejltagelse, som<br />
består i, at folk tror, at sideordnet opstilling<br />
betyder, at de personlige stemmer er<br />
altafgørende. Sådan er det ikke. I det nuværende<br />
Folketing sidder der otte medlemmer,<br />
som ikke havde fl est personlige<br />
stemmer i deres storkreds. De to sidder i<br />
den radikale gruppe. De sidder der fuldt<br />
lovligt, men de fi k ikke fl est personlige<br />
stemmer.<br />
TABEL 4<br />
Valgte MF´eres og 1. suppleantens<br />
procentvise andel af de radikale<br />
stemmer i ni storkredse<br />
(Bornholm udeladt)<br />
FORKLARING: Tabellen viser, at i<br />
Hovedstaden fi k den valgte kandidat<br />
15 procent af alle radikale stemmer,<br />
mens 1. suppleanten fi k 13 procent<br />
osv.<br />
VALGT MF´ERS 1. SUPPL.S<br />
%-ANDEL AF %-ANDEL AF<br />
RV STEMMER RV STEMMER<br />
Hovedstaden 15,0 % 13,0 %<br />
Hovedst. omegn 15,0 % 4,0 %<br />
Nordsjælland 71,0 % 4,0 %<br />
Sjælland 1 9,0 % 8,9 %<br />
Fyn 20 % 7,0 %<br />
Syd-Jylland 2 7,1 % 7,2 %<br />
Øst-Jylland 12,0 % 4,0 %<br />
Vest-Jylland 3 19,0 % 6,4 %<br />
Nord-Jylland 23,0 % 4,0 %<br />
Note 1 handler om det særprægede resultat<br />
i netop den sjællandske storkreds.<br />
Her får Ole Glahn fl est personlige stemmer<br />
(9,2 procent af alle radikale stemmer),<br />
mens Simon Emil Ammtzbøll bliver<br />
valgt med 9,0 procent af de radikale<br />
stemmer, og Martin Lidegaard bliver<br />
1.suppleant med 8,9 procent af de radikale<br />
stemmer.<br />
Note 2 drejer sig om den sydjyske storkreds,<br />
hvor 1.suppleanten, Lotte Rod, får<br />
fl est personlige stemmer, nemlig 7,2 procent<br />
af samtlige radikale stemmer, mens<br />
den valgte, Bente Dahl, får 7,1 procent.<br />
Endelig handler note 3 om den vestjyske<br />
storkreds. Her er der ingen tvivl om<br />
valget af Johannes Poulsen, der får 19 procent<br />
af samtlige radikale stemmer. Her er<br />
det rækkefølgen blandt suppleanterne, der<br />
er særpræget. 1.suppleanten, Erika Lorentsen,<br />
får nemlig 6,4 procent af de radikale<br />
stemmer, mens 2.suppleanten, Poul<br />
Erik Christensen, får 8,7 procent eller 287<br />
stemmer mere end Erika Lorentsen.<br />
Man tæller ikke de personlige stemmer<br />
op under ét. Man tæller dem op for<br />
den enkelte opstillingskreds for sig og så<br />
tillægger man denne kreds´ <strong>parti</strong>stemmer.<br />
Kompliceret? Ja. Rimeligt? Nej!<br />
Men én ting bør vi diskutere grundigt.<br />
Når vi ved fl ere valg i træk ser, at ca. 60<br />
% af stemmerne på Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
er <strong>parti</strong>stemmer, så bør vi nok overveje,<br />
hvordan vi ved næste valg bedst kan<br />
markedsføre <strong>parti</strong>et <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
og bruge vores knappe ressourcer med<br />
størst muligt udbytte.<br />
41
42<br />
Et skridt<br />
frem<br />
og<br />
to tilbage<br />
Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer,<br />
eksperter og miljøforkæmpere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen<br />
var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Baliaftalen<br />
til en varm fuser. Selv om signalet er, at verden nu er parat til at gøre noget ved<br />
klimaet, så skal der helt andre boller på klimasuppen, hvis ikke kloden skal koge over.<br />
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Dita Alangkara/Polfoto<br />
Midt i december sidste<br />
år, sagde 187 lande<br />
ja til hinanden på<br />
ferieøen Bali. Ja’et<br />
faldt på FN’s klimakonference<br />
og var en tilkendegivelse<br />
på, at landende nu agter at arbejde frem<br />
mod en global klimaaftale ved næste<br />
års topmøde i København. Og ikke<br />
bare sagde de 187 nationer ja, de tilsluttede<br />
sig også konklusionerne fra FN’s<br />
klimapanel om, at menneskeskabte klimaforandringer<br />
er et alvorligt problem,<br />
der truer mennesker, dyr og planter på<br />
jorden.<br />
Den internationale enighed på Bali<br />
udmøntede sig også i en køreplan med<br />
fi re såkaldte forhandlingsmøder frem<br />
til 2009 – for eksempel om, hvor meget<br />
CO2 de enkelte lande må udlede.<br />
Alligevel er resultatet fra Bali langt fra<br />
godt nok. Det er faktisk dybt skuffende,<br />
hvis man spørger den radikale klima-<br />
og miljøordfører Johs. Poulsen.<br />
– Endnu engang har verdens ledere<br />
vist, at de ikke er i stand til at håndtere<br />
klimaudfordringen. Bali-aftalen<br />
medtager ikke henvisninger til de vigtigste<br />
anbefalinger fra FN’s klimapanel,<br />
og statslederne indskriver dermed<br />
aftalen i den endeløse række af alt for<br />
uforpligtende papirtigre, siger Johs.<br />
Poulsen, der også retter en skarp kritik<br />
af, at USA endnu engang satte en kæp i<br />
hjulet på bestræbelserne på at forbedre<br />
miljøet. Således nedlagde USA – der er<br />
verdens største udleder af CO2 – veto<br />
mod, at der kom konkrete målsætninger<br />
for reduktionen af CO2-udslip med<br />
i Bali-aftalen.<br />
Det har efterfølgende fået en række<br />
miljøorganisationer til, i skarpe vendinger,<br />
at kritisere aftalen for at være<br />
uden reelt indhold, retning eller ambitioner.<br />
En kritik som Johs. Poulsen er<br />
enig i.<br />
– USA fi k endnu engang lov til at<br />
præge håndteringen af den måske største<br />
udfordring for jordkloden på en negativ<br />
måde – det er sørgeligt og dybt<br />
skuffende, siger Johs. Poulsen, som<br />
dermed er på linje med fl ere af de andre<br />
oppositions<strong>parti</strong>er, der også har kritiseret<br />
aftalen for at være for vag og uforpligtende.<br />
NU ER DER MYG<br />
Også den radikale folketingskandidat<br />
Christian Friis Bach er kritisk over for<br />
aftalen. I sin egenskab af international<br />
chef for Folkekirkens Nødhjælp deltog<br />
han i konferencen på Bali. Her mød-<br />
te han en virkelighed, som står i skarp<br />
kontrast til resultatet af konferencen.<br />
– En af deltagerne fra Sri Lanka fortalte<br />
mig, at da han var barn, var der ingen<br />
myg i det centrale Sri Lanka, men<br />
det er der nu. Landmænd i Malawi beretter<br />
om, at tørkeperioderne er blevet<br />
længere. I sværmen af temperaturkurver<br />
og klimamodeller er det den slags<br />
jordnære beskrivelser, der gør størst<br />
indtryk. Den menneskeskabte klimakrise<br />
er ikke en blot en risiko, vi løber<br />
om 100 år. Den er allerede i dag en realitet,<br />
som mennesker i verdens fattige<br />
lande rammes af – og dør af, fortæller<br />
Christian Friis Bach.<br />
Derfor er Christian Friis Bach også<br />
meget kritisk over for Bali-aftalen.<br />
– Kontrasten fra de barske realiteter<br />
og til de abstrakte og højtfl yvende<br />
juridiske tekster, som forhandlingerne<br />
endte med, er massiv. De afsluttende<br />
tekster var fyldt med gummiord og forbehold<br />
som ”overveje”, ”under hensyn<br />
til” og ”hvis passende”. Set i forhold<br />
til den enorme udfordring, vi står over<br />
for, var resultatet derfor uendeligt deprimerende,<br />
siger Christian Friis Bach,<br />
der ligesom Johs. Poulsen også kritiserer<br />
USA’s massive og negative fi ngeraftryk<br />
på den endelige aftale.<br />
►
44<br />
Et skridt<br />
og frem<br />
to tilbage<br />
►<br />
– Det lykkedes USA at pine ethvert<br />
konkret mål ud af handlingsplanen.<br />
Der er ganske vist en sølle henvisning<br />
til tre forskellige sider i rapporterne fra<br />
det internationale klimapanel, men går<br />
man henvisningerne efter, bliver depressionen<br />
kun værre. På de tre sider<br />
henvises der nemlig til reduktioner på<br />
alt mellem 0 og 40 procent i år 2020! På<br />
den uforpligtende baggrund skal landene<br />
derefter ”overveje”, at gennemføre<br />
nationale reduktioner under hensyntagen<br />
til deres nationale forhold. Med<br />
andre ord: Landene skal frem til København<br />
i december 2009 tænke på et<br />
tal mellem 0 og 40. USA tænker nok<br />
mest på 0. Tyskland har allerede sagt<br />
40. EU har sagt 30. Danmark har ingenting<br />
sagt, slår Christian Friis Bach<br />
fast.<br />
ISHOCKEY I VARMEN<br />
Dog forsøger Christian Friis Bach at<br />
fi nde lidt optimisme i det faktum, at<br />
USA – trods landets mangel på begejstring<br />
for aftalen – stadig er med. Bestemt<br />
ikke i forreste linie, men i det<br />
fjerneste hjørne af lokalet.<br />
– Som Al Gore sagde det på Bali: Vil<br />
man vinde en ishockeykamp, skal man<br />
ikke spille pucken direkte til manden,<br />
men i stedet spille pucken der, hvor<br />
manden er på vej hen. Med andre ord:<br />
Spil ikke direkte til George W. Bush.<br />
Den amerikanske befolkning og kongres<br />
bevæger sig i klimaspørgsmålet.<br />
Og med resultatet fra Bali er det trods<br />
alt lykkedes både at holde USA inde i<br />
kampen og spille pucken frem på banen,<br />
siger Christian Friis Bach, der<br />
håber, at USA til november får en ny<br />
præsident, der løber frem, modtager<br />
pucken og spiller med.<br />
KAMPEN FORTSÆTTER<br />
Men trods det dårlige resultat på Bali,<br />
fortsætter klimakampen. Næste fokuspunkt<br />
er topmødet i København i 2009,<br />
og begge radikale er enige om, at <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> fortsat skal spille en meget<br />
aktiv rolle i kampen for at reducere<br />
drivhusgasserne. For når de 10.000 deltagere<br />
ved klimakonferencen på Bali<br />
kun tog et lille bitte skridt, er der nu<br />
brug for et længdespring.<br />
– Det lille skridt består i, at der trods<br />
alt blev en aftale om en køreplan frem<br />
mod topmødet i København i 2009.<br />
Men det er en køreplan, der desværre<br />
ikke kender ruten, ikke ved, hvilket køretøj,<br />
der skal anvendes, og hvor der slet<br />
ikke er enighed om, hvem der skal sidde<br />
bag rattet. På den baggrund er der endnu<br />
mere brug for, at de industrialiserede<br />
lande – med EU og Danmark i spidsen<br />
– viser sig som rollemodeller nu. Vi skal<br />
illustrere for resten af verden, at det er<br />
muligt at kombinere høje mål om nedbringelsen<br />
af CO2 med fortsat udvikling<br />
og vækst, siger Johs. Poulsen.<br />
RADIKALE AMBITIONER<br />
Ifølge FN’s klimapanel skal kurven for<br />
den globale udledning af CO2-gasser<br />
knækkes inden for 10–15 år, hvis det<br />
skal være muligt fremover at kunne<br />
håndtere klimaforandringerne og dermed<br />
undgå de værste miljøkatastrofer.<br />
I 2020 skal industrilandenes udledning<br />
beskæres med mellem 25 og 40 procent,<br />
hvis temperaturstigningerne skal holdes<br />
nede på to grader, og i 2050 skal det globale<br />
udslip af drivhusgasser være halveret.<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> præsenterede i<br />
valgkampen en ambitiøs klimaplan, der<br />
går længere end klimapanelets anbefalinger.<br />
Ideen i planen er at nå højere mål<br />
på kortere tid. Danmark skal reducere<br />
vores CO2-udledning med 50 procent i<br />
2020 og med 80 procent i 2030.<br />
– Den radikale klimaplan var ikke populistisk<br />
valgkampretorik. Den er skam<br />
alvorligt ment, og vi har endda været<br />
nødt til at øge de radikale ambitioner<br />
mere, end vi forestillede os for blot et<br />
år siden, siger Johs. Poulsen, der understreger,<br />
at en realpolitisk indsats haster.<br />
– Det blev også understreget med al<br />
tydelighed, da forskerne for nyligt offentliggjorde,<br />
at i 2007 alene var afsmeltningen<br />
af indlandsisen 97 procent<br />
højere end gennemsnittet for perioden<br />
1995–2006. Det er ikke bare galt, det<br />
er katastrofalt. Alle alarmklokkerne<br />
ringer omkring os. Der skal håndfaste<br />
målsætninger til, før vi får løst problemerne<br />
og ikke bare talt om dem, siger<br />
Johs. Poulsen. □<br />
Christian Friis Bach deltog i klimakonferencen<br />
på Bali for Folkekirkens Nødhjælp.<br />
Se hans blog fra Bali via www.friisbach.dk<br />
Den radikale klimaplan kan downloades på:<br />
http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/<br />
Udpspil/RadikalKlimaplan_05112007.pdf
Hvis du er<br />
udlænding,<br />
må du kun<br />
læse 50,3%<br />
af bladet<br />
Læs mere om starthjælpen for udlændinge på<br />
www.statsdiskriminationen.dk
46<br />
Her bor<br />
de<br />
radikaleste<br />
af dem alle
Hareskovby nord for København blev radikal<br />
topscorer ved folketingsvalget. Med en fantastisk<br />
natur, landsbykvaliteter og storbyens kulturtilbud<br />
lige om hjørnet har byen alt det, der<br />
åbenbart virker som magnet på radikale vælgere.<br />
Radikal Politik tog turen nord for København<br />
for at møde de radikaleste af dem alle.<br />
TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente<br />
47
48<br />
De er veluddannede og kreative.<br />
De sætter pris på<br />
naturen, passer på miljøet,<br />
er aktive i deres fritid<br />
og ligger i den pæne<br />
ende af indkomstskalaen. Altså på<br />
mange måder det radikale vælgersegment.<br />
Selvfølgelig er det ikke det<br />
rigtige, eneste og fuldstændige billede<br />
af beboerne i Hareskovby. Så ville<br />
der være fl ere radikale i byen end<br />
de 13,5 procent, der stemte på liste B<br />
ved sidste folketingsvalg. Men antallet<br />
af radikale stemmer var trods alt det<br />
højeste i landet set i forhold til indbyggertallet.<br />
Og hvilket sted det er, her hvor <strong>parti</strong>et<br />
stadig står så stærkt. Ejendomsmæglernes<br />
fl oskler ligger lige på<br />
tungen, når man skal beskrive Hareskovby.<br />
Et smørhul kun 18 km fra Københavns<br />
centrum. En landsby – minus<br />
gadekær – men uden landsbyens<br />
begrænsninger. Storbyens kulturliv og<br />
arbejdspladser ligger lige ved siden af.<br />
Her er ualmindelig smukt. Hareskoven<br />
breder sig på de tre sider, her er grønne<br />
enge og søer, adgangsvejen er smal<br />
og bugtet, og der er ingen højhuse, der<br />
skæmmer udsigten. S-banen med 10minutters<br />
drift søger for, at man kan<br />
nå Nørreport Station på 28 minutter.<br />
Ingen radikale behøver altså undvære<br />
deres kaffe med varm, pisket mælk.<br />
For den kan man ikke få i Hareskovby,<br />
ligesom man ikke kan få andre af<br />
hverdagens nødvendigheder. Den sidste<br />
købmand er lukket og har overladt<br />
det til benzintanken at levere de altid<br />
nødvendige sidsteøjebliksindkøb.<br />
Til gengæld kan man få et aktivt<br />
foreningsliv. Det er centreret om Hareskovby<br />
Medborgerforening, der tilbyder<br />
alt fra debatter og foredrag,<br />
fællesspisning, vinsmagning, smykkefremstilling<br />
til Sankt Hans-fest og<br />
Kunstens Dag, hvor det dusin anerkendte<br />
kunstnere, der bor i byen, udstiller<br />
sammen med byens glade amatører.<br />
Man kan få idrætsforening og<br />
rideskole, og man kan ganske gratis<br />
bruge skovene. Hvad motionsløberne<br />
gør i så stor stil, at det næsten ”ikke er<br />
til at komme frem for folk”, som Anders<br />
Riber Høj, der er medlem af be-<br />
styrelsen for Hareskovby Medborgerforening,<br />
siger det. Han er en af de tre<br />
radikale, Radikal Politik har sat stævne<br />
for at få deres bud på, hvorfor Hareskovby<br />
er den radikaleste by i landet.<br />
De to andre er Henrik Nord, medlem<br />
af Furesø Byråd, og Anna-Lise Frølich,<br />
der har været de radikales repræsentant<br />
i Værløse Byråd i 29 år. Hareskovby<br />
ligger i Furesø Kommune og<br />
var inden kommunalreformen en del<br />
af Værløse Kommune. De to kommuner<br />
blev under højlydte protester fra<br />
Værløse-borgerne tvunget sammen i<br />
forbindelse med kommunalreformen.<br />
DEN RIGTIGE KANDIDAT<br />
Det lokale radikale trekløvers korte<br />
forklaring på de mange B-stemmer er,<br />
at Hareskovby og de radikale passer<br />
til hinanden som hånd i handske. Dernæst,<br />
at <strong>parti</strong>et havde den helt rigtige<br />
spidskandidat i Christian Friis Bach,<br />
der blev markedsført gennem en aktiv<br />
valgkampagne med blandt andet<br />
masser af plakater og omdeling til de<br />
1.500 husstande af hans mærkesager<br />
og et CV, der fortæller, at kandidaten<br />
blandt meget andet har været initiativtager<br />
til dannelsen af Max Havelaar<br />
Fonden i Danmark og været formand<br />
for Mellemfolkeligt Samvirke. Det<br />
CV egner sig til at imponere potentielle<br />
radikale vælgere i kredsen, fordi<br />
det viser en mand, der handler, og ikke<br />
bare snakker om tingene, som de siger<br />
i Hareskovby. Og så hjalp det nok<br />
også, at spidskandidaten offentligt har<br />
krævet, at Christiansborg skal ”rydde<br />
op efter Brixtofte” godt støttet op<br />
af MF’er Johs. Poulsen, der klart har<br />
meldt ud, at man ikke bare kan tørre<br />
Farums gæld af på en tilfældig tvangssammenlagt<br />
nabokommune. For hvis<br />
der er noget, der kan få sindene i kog i<br />
den del af Furesø Kommune, der ikke<br />
hedder Farum, er det det økonomiske<br />
kaos, Peter Brixtofte efterlod sig i sit<br />
kølvand af dyre rødvine. Trods det,<br />
var det dog <strong>Venstre</strong>, der blev topscorer,<br />
da beboerne i Hareskovby satte<br />
kryds på valgdagen.<br />
NÆSTE GANG<br />
Det blev <strong>Venstre</strong> også ved sidste kom-<br />
munalvalg, der kostede de radikale en<br />
af de to pladser, <strong>parti</strong>et havde, inden<br />
Værløse og Farum kommuner blev<br />
slået sammen til Furesø Kommune.<br />
Men det skal nu ikke ses som fanefl<br />
ugt, understreger Henrik Nord. Han<br />
er overbevist om, at mange radikale<br />
stemte strategisk på den tidligere Værløse-borgmester<br />
Jesper Bach (V) for<br />
at slippe for kandidaten fra Farum.<br />
– Så de kommer igen ved næste<br />
valg, siger han.<br />
Det er nu ikke kun i forhold til kommunalvalget,<br />
de tre vejrer morgenluft.<br />
Selvom Egedalkredsen, som bekendt<br />
ikke gav valg til Christian Friis Bach,<br />
tror de lokale radikale på det næste<br />
gang.<br />
– Vi var så tæt på, at der er lys forude.<br />
Men det må selvfølgelig ikke blive<br />
en sovepude for os, at det gik <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> bedre her end så mange<br />
andre steder. Vi skal gøre en indsats<br />
både i forhold til vores folketingskandidat<br />
og os, der er opstillet til kommunalvalget.<br />
Og vi har altså også en<br />
meget aktiv vælgerforening, og så er<br />
vi begunstigede af, at mange af vores<br />
medlemmer er engagerede andre steder<br />
også, siger Henrik Nord fra den lokale<br />
vælgerforening.<br />
WISKYBÆLTET – IKKE HER<br />
Hareskovby har aldrig været en del af<br />
whiskybæltet, og det tæller sandsynligvis<br />
også på den radikale plusside.<br />
Det er ikke her, 80’ernes yuppier bosatte<br />
sig – eller andre årtiers tilsvarende<br />
segment for den sags skyld. Hareskovby<br />
har altid været præget af både<br />
velhavere og mere almindelige mennesker,<br />
men Hareskovby har ord for at<br />
være usnobbet i forhold til visse andre<br />
af Københavns nordlige forstæder<br />
med sin blanding af håndværkere, læger,<br />
sygeplejersker, lærere, ingeniører,<br />
akademikere, journalister og kunstnere.<br />
Set udefra kunne man godt få den<br />
kætterske tanke, at fraværet af alment<br />
boligbyggeri også gør det lidt lettere<br />
at stemme radikalt. Her er ingen integrationsproblemer,<br />
ingen to-sprogsproblemer<br />
i skolen, ingen tørklæder<br />
eller andet af det, der kan få vælgere<br />
andre steder til – trods sympati for ►
52<br />
Her bor<br />
de<br />
af dem alle<br />
radikaleste<br />
►<br />
<strong>parti</strong>et – at overveje krydset endnu engang.<br />
Men nej. Den køber de tre radikale<br />
ildsjæle ikke.<br />
– Jeg tror ikke, det betyder så meget<br />
for yngre mennesker. Jeg tror nærmere,<br />
at de, der vælger at bosætte sig<br />
her, har overskud og udsyn til også at<br />
værdsætte andre kulturer. Men det er<br />
da rigtigt, at her er en meget homogen<br />
befolkning. Her er jo ikke 40 procent<br />
indvandrere, der kan give uoverskuelige<br />
problemer i skolerne for eksempel,<br />
siger Anders Riber Høj, der derimod<br />
mener, at mange ville sætte pris på, at<br />
byen rummede andet end villaer. Om<br />
ikke for andet, så fordi det vil gøre det<br />
muligt at blive skilt og alligevel blive<br />
boende i byen. Det har stort set været<br />
Anders Riber Høj, Anna-Lise Frølich<br />
og Henrik Nord fra <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
i Hareskovby<br />
umuligt for den indkomstgruppe, der<br />
bor her, selv om de nyere fi nansieringsformer<br />
med afdragsfrie boliglån har<br />
gjort det lidt lettere at bryde ud af et<br />
forhold uden samtidig at være tvunget<br />
til at fl ytte væk fra Hareskovby, siger<br />
Anders Riber Høj<br />
LANDSBYKVALITETER<br />
Henrik Nord et eksempel på den problemstilling.<br />
Han bor ikke selv i Hareskovby.<br />
Han er efter en skilsmisse<br />
fl yttet til Farum Midtpunkt, men taler<br />
alligevel varmt for Hareskovby – ikke<br />
mindst lægger han vægt på, at Hareskovby<br />
har mange af de kvaliteter, der<br />
kendetegner en landsby. Der er det<br />
samme fællesskab omkring Medborgerforeningen,<br />
som man oplever på<br />
landet, men fællesnævneren er en anden<br />
end i de ”rigtige” landsbyer. Der<br />
samles man om landbruget, hvad der<br />
giver <strong>Venstre</strong> politisk vind. Her 18 km<br />
uden for København er der ikke noget<br />
landbrug, så her er det den kreative<br />
kerne, der laver noget for alle de<br />
andre kreative, og det giver luft til de<br />
radikale.<br />
For Anna-Lise Frølich, der har boet i<br />
Hareskovby i snart en menneskealder,<br />
er det huspriserne, der før var forholdsvis<br />
rimelige i forhold til andre steder<br />
nord for København, der er forklaringen<br />
på, at netop denne by har tiltrukket<br />
den radikale grundstamme.<br />
– Her er ikke så mange storgrossister,<br />
men mange lærere, akademikere<br />
og andre med stor samfundsinteresse,<br />
siger Anna-Lise Frølich, der i øvrigt<br />
lyder, som om hun kender alle og enhver<br />
i byen. Der var landsbyen igen.<br />
Men før landsbyromantikken tager<br />
helt over, så ligger Hareskovby altså<br />
heller ikke længere væk. Og de tre er<br />
enige om, at en af de virkelig store kvaliteter<br />
ved byen er, at den ligger midt i<br />
naturen og alligevel så tæt på København.<br />
– De mennesker, der bor her, bruger<br />
storbyen, som de lever lige op og ned<br />
af, og S-toget er livlinjen, siger de. □
54<br />
debat<br />
Oppositionen kunne<br />
have vundet valget<br />
Anders Fogh udskrev valget i utide for at få en afklaring<br />
på den politiske situation. Fogh havde vurderet, at tiden<br />
var inde nu til et valg og der var ikke så meget at komme<br />
efter for oppositionen. Det skulle dog vise sig, at alle de<br />
nye ledere for oppositions<strong>parti</strong>erne klarede sig fornemt.<br />
Dét, der var endnu værre for Fogh, var, at oppositions<strong>parti</strong>erne<br />
holdt sammen indbyrdes, og at der heller ikke<br />
inden for de enkelte oppositions<strong>parti</strong>ers egne rækker var<br />
manglende sammenhold eller splid. Oppositionen kørte<br />
dygtigt på to sager. Velfærd og asylpolitik. Fogh var<br />
imidlertid endnu dygtigere til med hidtil usete kovendinger<br />
at neutralisere angrebene. Det blev nu temmelig<br />
svært at se forskel på, hvad de politiske <strong>parti</strong>er stod for.<br />
Så hvad kunne oppositionen have gjort for at vinde valget?<br />
De skulle have udnyttet den betydelige fordel, de<br />
havde ved at være enige om et samarbejde, og så skulle<br />
de have spillet Irakkortet og kædet det sammen med Københavns<br />
Bombardement i 1807! Irakkortet skulle have<br />
været spillet i samarbejde og koordineret. Det skulle ikke<br />
bare have været spillet konsekvent, men også fuldstændig<br />
uforsonligt.<br />
Først baggrunden: Der var intet FN-mandat. Kun England,<br />
Australien og Danmark støttede den krigsgale George<br />
W. Bush. VKO fl ertallet stemte for og oppositionen<br />
imod. Alle humane lande som f.eks. Sverige, Norge, Finland,<br />
Island, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig mfl .<br />
takkede ikke bare nej, de protesterede mod krigen, som<br />
var startet på et løgnagtigt grundlag. Som nævnt besluttede<br />
et VKO fl ertal, at Danmark uden et FN-mandat<br />
skulle gå i krig.<br />
Denne fl ertalsbeslutning er uden sammenligning den<br />
dummeste storpolitiske beslutning, der er truffet i Danmark<br />
i lige knap 200 år! Vi skal tilbage til august 1807,<br />
hvor Kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) besluttede<br />
sig for ikke at samarbejde med England mod<br />
massemorderen Napoleon Bonaparte. Da Englænderne<br />
efterfølgende bombede København i september 1807<br />
døde1600 danskere, og København blev smadret. Vores<br />
fl åde blev røvet, og i 1814 mistede vi Norge til Sverige.<br />
Derfor skal vi 200 år tilbage for at fi nde en dansk<br />
storpolitisk beslutning, der var værre end den, Fogh fi k<br />
gennemtrumfet i marts 2003. Spørgsmålet skulle derfor<br />
have været, om den mand, der i samarbejde med USA’s<br />
upopulære præsident, har indledt en krig på et løgnagtigt<br />
grundlag, og dermed truffet den dummeste beslutning i<br />
200 år – skulle have lov til at fortsætte som Danmarks<br />
statsminister?<br />
Hvis oppositionen havde spillet dette kort, havde med<br />
en til vished grænsende sandsynlighed vundet valget.<br />
Jeg gætter på, at udspillet kunne have fl yttet 5 mandater<br />
fra blå til rød stue. Selvom de fl este nok vil give mig ret i,<br />
at ovennævnte valgstrategi ville have haft en god effekt,<br />
så er der nok ikke så mange, der kan lide idéen. Den er<br />
ikke særlig pæn – det er lidt udansk! Jeg kan ikke være<br />
uenig. Tænk alligevel på, at det trods alt er meget værre<br />
at begå en dumhed, end blot at udbrede kendskabet til<br />
dumheden. (Forkortet af red.)<br />
Benny Normind<br />
Farum<br />
Svært at læse<br />
eb b<br />
Kære redaktion. Det ny blad er fl ot og fyldigt – fi nt. Men<br />
det glittede papir i kombination med farvet papirbund<br />
(mindre kontrast til teksten) og den (undskyld udtrykket)<br />
dumsmarte baggrundsgrafi k, der sørger for at både refl<br />
ekserne fra glitningen og kontrasten til teksten varierer<br />
mens man læser, gør det for svært for mig at kæmpe mig<br />
gennem ret meget af bladet. Jeg er 60 år og ved fuldt normalt<br />
syn – læser 50–100 sider om dagen (sort på hvidt) i<br />
forbindelse mit arbejde. Det er lykkedes mig at medvirke<br />
til at nogle af mine fagtidsskrifter er holdt op med det dér<br />
farvefl ip som tekstbaggrund – mon jeg også kan påvirke<br />
jer? Det er indholdet, ikke layoutet, det handler om for<br />
os radikale. God layout skal fremme tilegnelsen og forståelsen<br />
af teksten – ikke hæmme.<br />
Ulf Lindow<br />
Haslev<br />
SVAR:<br />
Under udvikling<br />
Kære Ulf. Tak for dit input til det nye blad, det sætter vi<br />
stor pris på. Det ”nye” <strong>Radikale</strong> Politik er – med dette<br />
nummer – kun tre numre gammelt og vi er i en konstant<br />
udvikling, også hvad gælder layoutet og siderne. Derfor<br />
vil er der stadig plads til forbedringer, også inden for<br />
de områder du nævner. For naturligvis skal teksten være<br />
læselig, og det skal layoutet understøtte, deri er vi enige.<br />
Vi synes nu, sagt i al radikal ubeskedenhed, at magasinet<br />
fremstår rigtig fl ot, og vi er indtil videre meget glade for<br />
resultatet. Men derfor vil vi naturligvis tage dine input<br />
med i det videre udviklingsarbejde med Radikal Politik,<br />
der altid kan blive bedre, blandt andet takket være gode<br />
input fra medlemmerne. Så tak igen for dine input.<br />
Med venlig hilsen<br />
Søren Højlund Carlsen<br />
Redaktør
Ton rent fl ag<br />
i andre farver<br />
Folketingsvalget i november kom ubelejligt for <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong>, fordi <strong>parti</strong>et endnu ikke har fundet en selvstændig<br />
identitet efter splittelsen og stiftelsen af Ny Alliance.<br />
Det var et svært udgangspunkt, og i det lys synes jeg<br />
Margrethe Vestager som nyvalgt politisk leder klarede<br />
skærene rigtig godt. Resultatet blev som bekendt ikke<br />
godt for de radikale, alligevel, hvilket i høj grad må vække<br />
til eftertanke, hvis de radikale skal overleve de kommende<br />
årtier som <strong>parti</strong>. Trods alle vores rigtige, saglige<br />
og sobre holdninger fremstår Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> i dag<br />
som et <strong>parti</strong> med en usikker identitet og ringe selvfølelse.<br />
Det må der gøres noget ved. Både i stort og småt. Lad mig<br />
derfor nævne en række forhold, som jeg mener vi snarest<br />
bør gøre noget ved.<br />
I en valgkamp bør man tone rent fl ag. Budskabet kan<br />
være kompliceret, men iscenesættelsen skal være klokkeklar!<br />
Derfor var det mildest talt fortvivlende, at alt<br />
valgkampmaterialet var tonet i farverne mørkeblå, lilla,<br />
lyserød og brun. Prøv lige at tænke over hvad det symboliserer.<br />
Mine associationer går kun på dunkle, uafklarede<br />
temaer eller et sceneri a la sidste akt af Hamlet. Heller<br />
ikke det underligt udfl ydende og grammatisk ukorrekte<br />
<strong>parti</strong>navn <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> går jeg med til. Det navn og<br />
de farver er uacceptable, også som layout i det nylancerede<br />
blad, Radikal Politik og ved Landsmødet! Ryd<br />
derfor scenen og ansæt en scenograf, der kan sit kram.<br />
Hvis man vil sælge en vare, skal der bruges rene, ublandede<br />
farver. Symbolværdien skal nøje afvejes ved hvert<br />
enkelt valg.<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har et kommunikationsproblem,<br />
og det kan ikke undgås at afspejle sig i den offentlige debat,<br />
hvor begreber som saglig, sober, høfl ig og troværdig<br />
ikke just er i høj kurs. Omvendt er livskvalitet, personlighed,<br />
nærvær og medfølelse noget, der sælger og som<br />
vi kan identifi cere os med. Lad os derfor gøre noget ved<br />
det.<br />
Det er på tide, at relancere hele <strong>parti</strong>ets image og fi nde<br />
ind på en social-liberal kurs, der gør radikale bedre<br />
i stand til at samarbejde med hele spektret af <strong>parti</strong>er. Vi<br />
skal kort sagt være lidt mere frække og ikke bare lade de<br />
andre <strong>parti</strong>er gå på hugst i vores <strong>parti</strong>program, for der er<br />
ingen tvivl om, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har gode bud på<br />
en række væsentlige områder, og at vi kan blive endnu<br />
bedre, hvis vi markerer os lidt tydeligere over for andre<br />
<strong>parti</strong>er som konservative og SF. Kulturpolitisk var det<br />
en skandale, at Dansk Folke<strong>parti</strong> så nemt løb af med at<br />
inddrage Gud, konge og fædreland i deres <strong>parti</strong>program.<br />
De elementer skal vi på en positiv og tidssvarende måde<br />
generobre, så der kommer en bedre balance mellem vores<br />
internationale udsyn og lokale identitetsforståelse.<br />
at<br />
Eva Hvidt, Hellerup<br />
Byrådsmedlem i Gentofte Kommune<br />
Lad os få<br />
fi skeriefterskoler<br />
Landet rundt kan der være fi skeri- og navigationsefterskoler<br />
på Fanø, Læsø, Anholt ved Bagenkop og på Christiansø.<br />
Ved efterskolerne bør der være et sejl- og skoleskib, som<br />
”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende<br />
træskib. Her lærer de unge at svømme, bygge en båd og ro<br />
den. De pjasker husvant til søs med undervisningen i meteorologi,<br />
navigation og motorlære. De lærer førstehjælp,<br />
bøder garn, renser fi sk og laver mad. En sådan efterskole<br />
er også en god husholdningsskole.<br />
Arne Rud, Esbjerg<br />
DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på <strong>parti</strong>ets hjemmesider. I Radikal Politik vil vi<br />
fremover forsøge at gøre debatten mere dynamisk ved for eksempel at indhente reaktioner på debatindlæggene, som vi<br />
har gjort denne gang ved udvalgte indlæg. Send derfor gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk<br />
– skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside<br />
eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />
afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net<br />
55
56<br />
radikal ungdom<br />
Når<br />
lysten<br />
driver<br />
værket<br />
TEKST: Luis Andersen og Solveig Kärk<br />
FOTO: Colourbox<br />
VI KAN LIGESÅ GODT afsløre det<br />
med det samme: Radikal Ungdom går<br />
ikke ind for massive lønstigninger til<br />
de offentligt ansatte. Når man bliver<br />
færdig med slagsmålet om, hvem der<br />
skal have og hvor meget er kun en ting<br />
sikkert: Det er blevet umådeligt dyrt<br />
og de ansatte vil stadig ikke være tilfredse.<br />
RU mener ikke, at de offentlige<br />
ansatte skal have en større lønramme<br />
end den som allerede er afsat af regeringen.<br />
Inden for denne ramme kan de<br />
ansatte få en lønstigning, der svarer til<br />
den, som de privat ansatte har oplevet<br />
ved deres seneste overenskomstforhandlinger.<br />
En lønstigning større end<br />
denne vil føre til en lønspiral, som vil<br />
være ugunstig for den nuværende økonomiske<br />
situation og skade Danmarks<br />
konkurrenceevne.<br />
TID OG HÆNDER<br />
I RU tror vi, at man skal give de offentligt<br />
ansatte noget andet og bedre end store<br />
lønstigninger. Noget som kan varme<br />
længe efter, at pengene er brugt. Noget<br />
som kan fastholde medarbejdere, unge<br />
som gamle, og trække endnu fl ere nye<br />
hænder til. De skal intet mindre end have<br />
arbejdsglæden tilbage. For er manglen<br />
på arbejdsglæde ikke det grundlæggende<br />
problem i en hårdt presset sektor? Og<br />
har denne mangel ikke en selvforstærkende<br />
effekt?<br />
Vi har brug for to ting: tid og hænder.<br />
Mere tid til en anstændig pleje kan fi ndes<br />
ved at frigøre plejepersonalet fra administrative<br />
opgaver og unødvendige indrapporteringer.<br />
En sygeplejerske skal ikke<br />
være sekretær, men plejer. Samtidig skal<br />
den bureaukratiske byrde lettes. Medarbejderne<br />
skal opleve mere tillid til deres<br />
evner, og vi skal have fokus tilbage<br />
på kvalitet frem for kvantitet. Det giver<br />
både gladere medarbejdere og patienter.<br />
Og gladere medarbejdere er både mere<br />
effektive og mindre syge og dermed billigere.<br />
Medarbejderne fl ygter med god<br />
grund fra den offentlige plejesektor, og<br />
der skal derfor radikale ændringer til for<br />
at fastholde nuværende og tiltrække nye<br />
medarbejdere. Der er kun én vej frem:<br />
Arbejdsmiljøet må ændres, så det kan<br />
konkurrere med det private. Der skal fx<br />
være større fl eksibilitet i arbejdet. Ikke<br />
mindst skal det være muligt at sige fra<br />
over for overarbejde, og det skal være<br />
muligt at vælge mellem udbetaling af<br />
overarbejdstimer eller afspadsering.<br />
ØGET FAGLIGHED<br />
Fagligheden skal øges gennem både ekstern<br />
og intern videreuddannelse. Ligeledes<br />
kan der gøres brug af mentorordninger<br />
mellem gamle og nye medarbejdere<br />
samt mellem forskellige afdelinger med<br />
samme speciale. I dag kører mange afde-
linger på pumperne med et uhyrligt antal<br />
eksterne vikarer. Dette nedsætter i høj<br />
grad fagligheden og den generelle kvalitet<br />
af plejen, fordi der hver dag bruges<br />
ressourcer på at køre nye ind i afdelingens<br />
funktioner. Da private vikarer tilmed<br />
er væsentligt dyrere end fastansatte,<br />
burde disse helt udfases. På kommunalt<br />
plan kunne dette fx gøres ved at tilbyde<br />
de mange deltidsansatte fuldtidsstillinger.<br />
Summa summarum er at genfi nde<br />
stoltheden over vel udført arbejde, og nej,<br />
det gøres desværre ikke på en enkelt nat.<br />
Utilfredshed og stress avler ligegyldighed,<br />
som igen avler sjusk og lav kvalitet.<br />
Kunne man tænke sig, at tidens mange<br />
sager om omsorgssvigt bunder her? Hvis<br />
ja, har vi så ikke en mulighed for at slå to<br />
fl uer med et smæk?<br />
Luis Andersen og Solveig Kärk er henholdsvis<br />
Erhvervs- og Økonomiordfører og Social-<br />
og Sundhedsordfører i Radikal Ungdom.<br />
RU FORMANDENS KLUMME<br />
Ku' vi da<br />
bare have<br />
fået VKR<br />
FOLKETINGET ER IGANG IGEN. Valgløfterne skal realiseres.<br />
Anders Fogh lovede en masse interessante tiltag under<br />
valgkampen; der skulle fi ndes en løsning for asylansøgerne,<br />
miljøet skulle forbedres og tests, kontrol og bureaukrati<br />
skulle afskaffes. Da regeringsgrundlaget kom, var det endnu<br />
bedre: ulandsbistanden skulle op og EU forbeholdene væk.<br />
Det var næsten ikke til at tro. Men da VK-regeringen ville<br />
have deres nye politik vedtaget, blev det til et noget usselt<br />
asyludspil, som slet ikke var, hvad Fogh have lovet. VK stemte<br />
også imod oppositionens udspil om at give mere ulandsbistand.<br />
Den nye politik holdt ikke længe. Under debatten i<br />
folketingssalen om ulandsbistand sagde <strong>Venstre</strong>s ordfører, at<br />
VK-regeringen jo har et ”naturligt” fl ertal med DF, og de er<br />
imod ulandsbistand. Også integrationsminister Birthe Rønn<br />
Hornbæk måtte med beklagelse meddele, at det desværre<br />
ikke var lykkedes at få en bedre asylaftale pga. Dansk Folke<strong>parti</strong>.<br />
Ærgerligt er det, at regeringen betegner VKO som<br />
naturligt. Jeg håber godt nok ikke, at VKO er en naturlov.<br />
Men det er også fortællingen, at DF ikke accepterer, at andre<br />
<strong>parti</strong>er er med i aftaler. Kun DF må være med i fi nansloven,<br />
integrationspolitikken og mange andre områder.<br />
Det er helt uhørt, at man ikke søger øger bredde,<br />
fl ertal og forlig og i stedet giver et fl øj<strong>parti</strong><br />
vetoret. Det plejer langt de e fl este<br />
regeringer at gøre. Det betyder for det<br />
første, at vi radikale skal gøre alt,<br />
hvad vi kan for at få VKO væltet. ltet.<br />
Men også at vi skal være åbne overfor<br />
at afl øse DF i et VKR fl ertal. tal.<br />
Alt andet vil være en skam for r DanDanmark. VKR er trods alt bedre e end<br />
VKO. Der vil være en verden n til forforskel på VK med vetoret til DF F og VK,<br />
der laver forlig med SR.<br />
Andreas Steenberg,<br />
Landsformand for<br />
Radikal Ungdom<br />
57
58<br />
det politiske værksted<br />
Evaluering af folketingsvalget<br />
SOM DET FREMGIK af sidste nummer<br />
af Radikal Politik og til dels også<br />
af denne udgave, har valgresultatet givet<br />
anledning til mange dønninger og stor<br />
debat. Også ude blandt folketingskandidaterne,<br />
der nu har givet den måske<br />
bedste pejling på, hvordan valgkampen<br />
spændte af – i hvert fald set fra kandidaterne<br />
side. Deres indtryk og evaluering<br />
optræder i en evaluering, som folketingskandidatnetværket<br />
iværksatte<br />
umiddelbart efter valget den 13. november<br />
2007. Det er første gang, valget er<br />
blevet skriftligt evalueret så grundigt, og<br />
det er foregået ved, at der er sendt spørgeskemaer<br />
ud til samtlige folketingskandidater<br />
– deres tilbagemeldinger har<br />
nu givet en række interessante svar og<br />
pejlemærker, fortæller Nils Sjøberg, der<br />
som formand for folketingskandidatnetværket,<br />
har stået for evalueringen.<br />
– Vi kan for eksempel se, at der er<br />
stor tilfredshed med Margrethe Vestager,<br />
som respondenterne fi nder troværdig<br />
og dygtig, fortæller Nils Sjøberg, der<br />
også er medlem af Politisk Udvalg.<br />
– Og set med de briller, er det også<br />
interessant, at kandidaterne siger, at<br />
de ønsker klarere politiske markeringer.<br />
Kandidaterne har behov for gode<br />
og velunderbyggede argumenter. Gerne<br />
kreative forslag, som kan adskille<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fra andre <strong>parti</strong>er, siger<br />
Nils Sjøberg, der også fortæller, at<br />
svarene vise, at kandidaterne ønsker,<br />
at <strong>parti</strong>et holder fast i sine mærkesager<br />
under et valg og undlader at indgå i<br />
kompromisser med andre <strong>parti</strong>er.<br />
– Et af de gennemgående ønsker er<br />
mere politisk kant, tilføjer Nils Sjøberg.<br />
STOR BRUG AF HÅNDBOG<br />
Det fremgår også af evalueringen, at<br />
organisationens støtte til kandidaterne<br />
er blevet mødt med stor tilfredshed.<br />
Flere af respondenterne mener dog, at<br />
investeringen i plakater, fl yers og brochurer<br />
dårligt står mål med investeringen<br />
i tid og penge. Derimod har mere<br />
end tre fjerdel af respondenterne brugt<br />
kandidathåndbogen og kandidatbrevene<br />
til opdatering før, under og efter<br />
debatter og valgmøder – som forberedelse<br />
og som krydstjek. Ved skrivning<br />
af debatindlæg og læserbreve samt som<br />
inspiration og opslagsværk.<br />
– Kandidaterne er indstillet på at<br />
gøre et stort stykke arbejde for at komme<br />
direkte i kontakt med vælgerne og<br />
der er stor kreativitet i deres arbejde.<br />
Derfor bliver der lagt vægt på udveksling<br />
af erfaringer og ideer ved arrangementer<br />
for kandidater, siger Nils<br />
Sjøberg, der fortæller, at en stor del af<br />
respondenterne har efterlyst nye kampagneformer.<br />
– Det er for eksempel nævnt: sjove<br />
kampagner på datingsites, en fræk og<br />
provokerende video – som den med<br />
Bertel Haarder fra valget i 2005, en<br />
fælles aktivitetskampagne eller valgevent,<br />
en konkurrence, mere målrettet<br />
radikal markering på nettet, noget at<br />
dele ud – som ikke er en folder, forklarer<br />
Nils Sjøberg.<br />
LOKALE FORHOLD<br />
Hovedparten af kandidaterne udtrykker<br />
tilfredshed med deres storkredsformænds<br />
arbejde, mens enkelte – fra forskellige<br />
storkredse – gør opmærksomme<br />
på, at de gerne så, at storkredsformændene<br />
trådte i karakter, når der opstod<br />
uoverensstemmelser om fordeling af<br />
vælgermøder eller brud på aftaler.<br />
– En af udfordringerne bliver derfor,<br />
om <strong>parti</strong>et skal efterleve ønsket<br />
om en etisk kodeks for, hvor, hvordan<br />
og hvornår kandidaterne må og skal<br />
tage vælgermøder i hinandens kredse,<br />
hvad de må, skal lave og hvorfor. Når<br />
respondenterne gerne vil have en etisk<br />
kodeks, skyldes det ønsket om at få et<br />
bedre samarbejde mellem kandidaterne<br />
i valgkamp, så de kan fungere som<br />
et fælles hold med den fælles opgave at<br />
kommunikere radikal politik, fortæller<br />
Nils Sjøberg. For at komme problemet<br />
til livs har fl ere kandidater foreslået en<br />
fællesstrukturering og koordinering af<br />
arrangementer på tværs af kredsene for<br />
at undgå problemer mellem kandidater<br />
og kredse, samt for at styrke <strong>parti</strong>et.<br />
Af de i alt 29 evalueringer, som folketingskandidatnetværket<br />
har modtaget,<br />
vil 15 af kandidaterne fortsætte som folketingskandidater<br />
med sikkerhed. 13<br />
overvejer deres kandidatur og en ønsker<br />
at stoppe. Ønsker man oversigter og diagrammer<br />
om evalueringen er man velkommen<br />
til at rette henvendelse til Nils<br />
Sjøberg på nilssj@post10.tele.dk
BAGLANDET<br />
Her en oversigt over de radikale storkredse. Lokale<br />
møder og arrangementer m.v. henvises til de lokale<br />
blade, hjemmesider og radikale.net. Redaktionen hører<br />
meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner<br />
med tip og forslag til stof. Det kan være et formandsskifte<br />
i en kommuneforening, et større arrangement,<br />
en ny kandidat, møder i politikgrupperne eller<br />
andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk<br />
KØBENHAVN<br />
Kontakt: Johan Stubbe Østergaard<br />
Manøgade 1 2th • 2100 København Ø<br />
tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01<br />
e-mail: johan@ostergaard.org<br />
www.radikale.dk/hovedstaden<br />
KØBENHAVNS OMEGN<br />
Kontakt: Jens Karlo Jensen<br />
Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd<br />
tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16<br />
e-mail: jens.karlo@get2net.dk<br />
www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds<br />
NORDSJÆLLAND<br />
Kontakt: Torben Tallerup<br />
Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk<br />
tlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofi r.dk<br />
DELEGERETMØDER<br />
BORNHOLM<br />
Kontakt: Birger Nissen<br />
Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke<br />
tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86<br />
e-mail: birger@nissen.mail.dk<br />
SJÆLLAND<br />
Kontakt: Bjarne Sommer<br />
Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand<br />
tlf. 56 14 15 40<br />
e-mail: ete@sol.dk<br />
FYN<br />
Kontakt: Jesper Olesen<br />
Agnetevej 26 • 5000 Odense C<br />
tlf. 65 91 10 71<br />
e-mail: j.ole@webspeed.dk<br />
www.fyns-radikale.dk<br />
Der skal i løbet af foråret 2008 holdes delegeretmøder i regioner og<br />
storkredse.<br />
I Region Syd er der allerede fastsat en fælles dato for delegeretmøde<br />
i regionen og i de to storkredse (Fyn og Sydjylland).<br />
Det bliver den 31. maj 2008 i et endnu ikke bestemt sted i trekantsområdet,<br />
og her vil blandt andre Margrethe Vestager komme med et<br />
oplæg.<br />
Flere datoer for andre delegeretmøder følger. Hold øje med din lokale<br />
vælgerforenings hjemmeside, <strong>parti</strong>blad eller nærværende beskedne<br />
publikation.<br />
det politiske værksted<br />
LANDSMØDE<br />
I KALENDEREN<br />
Så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen,<br />
hvis man planlægger at gæste<br />
det radikale landsmøde anno 2008. Det<br />
bliver nemlig den 20. og 21. september<br />
2008. I henhold til vedtægterne indkaldes<br />
til landsmøde på de datoer, nærmere<br />
oplysning om mødeplan, priser og tilmelding<br />
følger i et senere nummer af Radikal<br />
Politik.<br />
SYDJYLLAND<br />
Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke<br />
Møllegården 21 • 6340 Kruså<br />
tlf. 74 67 67 67<br />
e-mail: kleis@mail.dk<br />
www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds<br />
Kontakt (vest): Thomas Bjørndal<br />
Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg<br />
tlf. 75 13 53 86<br />
e-mail: bjoerndal@tiscali.dk<br />
ØST- OG MIDTJYLLAND<br />
Kontakt: Ejner Hviid Jensen<br />
Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C<br />
tlf. 86 12 56 18<br />
e-mail: ehj@stofanet.dk<br />
www.radikaleaarhus.dk<br />
VESTJYLLAND<br />
Kontakt: Erika Lorentsen<br />
Dalgasgade 53, 7400 Herning<br />
Tlf. 20 99 91 82<br />
e-mail: erikal@ofi r.dk<br />
NORDJYLLAND<br />
Kontakt: Jørgen Harder<br />
Elverhøj 34, 9400 Nørresundby<br />
tlf. 98 17 31 76<br />
e-mail: jharder@stofanet.dk<br />
www.radikale.dk/nordjylland<br />
59
60<br />
bøger<br />
GIGANTISK<br />
BEDRIFT<br />
Tim Knudsen: Fra folkestyre<br />
til markedsdemokrati<br />
Akademisk Forlag<br />
Læst af Søren Bald<br />
DET ER EN GIGANTISK bedrift,<br />
Tim Knudsen har udført<br />
med denne bog. Fra ”uendelige<br />
bjerge af kildemateriale<br />
beskriver han de vigtige ændringer<br />
i demokratiets magtforhold,<br />
institutioner og spilleregler”.<br />
Han kommer fl ot<br />
gennem en analyse af det<br />
danske folkestyres udvikling<br />
siden 1973 mod øget markedsstyre<br />
og med mere og<br />
mere teknokratisk topstyring.<br />
Radikal Politik anbefaler:<br />
KVALITETENS BESKAFFENHED<br />
er skrevet af Peter Dahler-Larsen og er netop<br />
udkommet på Syddansk Universitetsforlag.<br />
Det er en spændende, lidt tungt skrevet,<br />
men vigtig bog om alle faldgruberne ved<br />
kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig<br />
over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling.<br />
Det er ikke behagelig læsning for evalueringsfanatikere,<br />
de PISA-troende eller udvalgte<br />
økonomer, der tror fast på, at alt kan<br />
måles. Det er en bog om kvalitet, men det<br />
er sandelig også en kvalitetsbog.<br />
I 19 kapitler tager han både fat<br />
med den brede pensel og med<br />
mere indsigtsfulde analyser af<br />
de <strong>detaljer</strong>, der viser dramaet<br />
og de urovækkende tendenser.<br />
Bogen er nemlig en forfaldshistorie,<br />
fordi individet<br />
mere og mere løsrives fra forpligtende<br />
fællesskaber. Som<br />
politisk aktiv i et medlemsbåret<br />
politisk <strong>parti</strong> gyser man tit<br />
under læsningen. Vi radikale<br />
er oppe mod stærke kræfter.<br />
Det samarbejdende folkestyre<br />
– consensus-demokratiet<br />
– er truet på mange fronter,<br />
og tiden siden 2001 har<br />
reelt vippet balancen til fordel<br />
for det markedsdemokrati,<br />
hvor borgeren bliver bruger,<br />
kan vælge og vrage på<br />
et marked, der ikke kendetegnes<br />
ved gensidig tillid, og<br />
kun møder toppolitikere med<br />
enkle slogans. Det hele indsvøbt<br />
i den kontraktpolitik,<br />
der fattiggør dialogen. Nu<br />
er der fokus på letforståelige<br />
temaer og papegøjepolitik<br />
med konstante gentagelser<br />
af enkle udsagn. Kontraktens<br />
overholdelse skal være<br />
let konstaterbar, og løftet<br />
skal knyttes til lederens person.<br />
Smarte tilbud på smarte<br />
varer. Idedebat undgås, for<br />
dens luftighed kan kun forvirre<br />
vælgerne.<br />
SKARPE KAPITLER<br />
Et par kapitler skiller sig ud<br />
som særligt skarpe. ”Fra folke<strong>parti</strong>er<br />
til markeds<strong>parti</strong>er”,<br />
”Myten om Folketingets revival”,<br />
”Den stærke statsminister”<br />
& ”Fra politik til butik:<br />
Det kommunale demokrati”.<br />
Hvis man ikke læser hele bogen<br />
– hvad man bør! – så bør<br />
det første læses af alle medlemmer<br />
af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
Det andet af alle folketingskandidater.<br />
Det tredje af vores<br />
folketingsgruppe og det fjerde<br />
af alle, der overvejer at stille op<br />
til byrådsvalgene i 2009.<br />
I Tim Knudsens perspektiv<br />
er <strong>parti</strong>erne i dag kendetegnet<br />
ved topstyring, permanent<br />
valgkamp, øget personlig<br />
markedsføring af få topkandidater,<br />
få og velvalgte valgtemaer,<br />
der brander <strong>parti</strong>et. Han<br />
stiller spørgsmålet: Hvad skal<br />
<strong>parti</strong>toppen med medlemmerne?<br />
De kan bruges ved valgkampe<br />
og til rekruttering af<br />
nye kandidater, men ellers er<br />
de nærmest i vejen. Selv om<br />
<strong>parti</strong>erne stadig mest bygger<br />
på ”helhedsforestillinger om<br />
samfundet”, så er f.eks. Dansk<br />
Folke<strong>parti</strong> i dag et ”moderne<br />
markeds<strong>parti</strong>” med fl ere pressefolk<br />
end økonomer og fokus<br />
på ganske få temaer.<br />
Beskrivelsen af statsministe-<br />
riets betydning suppleret med<br />
Finansministeriets efterhånden<br />
helt utrolige styring – hos<br />
Knudsen omtalt som de ”10 arkæologiske<br />
lag” – er oplagt læsning<br />
for aktive parlamentarikere,<br />
for de skal vide, at de er oppe<br />
mod stærke kræfter. Og de skal<br />
ikke lade sig lokke bort fra de<br />
politiske hovedmål af <strong>detaljer</strong>.<br />
Fraregnet disse to magtfulde<br />
ministre er de andre blot ”rejsende<br />
i hastende ligegyldigheder”.<br />
Endelig er de 47 sider om<br />
kommunestyret en lang svanesang,<br />
hvor det lokale selvstyre<br />
bliver en lokal ”service-butik”.<br />
Kommunalreformen – ”forberedt<br />
i dølgsmål” - var reelt en<br />
statsreform. Kommunerne er<br />
under konstant afdemokratisering<br />
suppleret med økonomisk<br />
tvangsstyring. Og tror man at<br />
brugerbestyrelser vil hjælpe,<br />
så indfører man blot ”udgiftsdrivende<br />
institutionsegoisme”.<br />
Dette er en ufatteligt god bog.<br />
Tim Knudsen kombinerer den<br />
faglige indsigt som professor<br />
i offentlig forvaltning med en<br />
åbenlys bekendelse til det bedste<br />
i et borgerinddragende folkestyre<br />
på en letlæselig og klar<br />
måde. Bogen kan stærkt anbefales.<br />
Søren Bald er landsformand<br />
for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
LOKALT POLITISK LEDERSKAB er<br />
også fra Sy Syddansk Universitetsforlag, der har<br />
tur i den i øøjeblikket<br />
med en række gode titler.<br />
Lokalt politisk po lederskab er skrevet af Rikke<br />
Berg og Ulrik Kjær, og den lukker et hul på<br />
et mark marked, hvor vi har savnet gode bøger<br />
om lokalpolitik. lok Som titlen antyder, hand-<br />
ler de denne bog om politisk lederskab, og<br />
den stiller spørgsmålet, hvad det egent-<br />
lig er pol politikerne ”gør”, når de udøver leder-<br />
skab? Fordi<br />
bogen bygger på casestudier af fi re<br />
danske borg borgmestre og de kommuner, hvor de<br />
bedriver politisk po lederskab, bliver den aldrig<br />
for f teoretisk, i k men blot endnu mere spændende<br />
og identifi cerende for dem, der beskæftiger sig<br />
med lokal politik til daglig.
TÆT PÅ: MANU SAREEN<br />
Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?<br />
Der er tre ting. Det ene, som jeg ikke er glad for, er, at loyalitet betyder<br />
helt vildt meget for mig. Det betyder, at når den bliver brudt, har jeg en<br />
tendens til at fare op. Det er ikke så heldigt. Specielt ikke i politik. De to<br />
andre er, at jeg svinger meget mellem at være et utroligt glad og kreativt<br />
menneske til at blive meget melankolsk. Det lærer man at leve med, og<br />
det behøver ikke at være en dårlig ting.<br />
Hvad er din foretrukne beskæftigelse?<br />
Det er at være sammen med min familie. Det er et totalt klichesvar,<br />
men det er sgu det fedeste at være sammen med mine<br />
børn på tre, otte og ti år. Det føles bare rigtigt. Jeg har altid<br />
søgt efter meningen med livet, men det er faktisk meget<br />
simpelt. Meningen er at give livet videre.<br />
Hvad er det bedste råd du har fået?<br />
At man skal vælge sine konfl ikter med omhu, og at man<br />
skal vende den anden kind til. Det har jeg altid gjort, og<br />
det betyder, at selvom jeg er vokset op i et rimeligt hårdt miljø<br />
på Amager, har jeg aldrig været oppe at slås.<br />
Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?<br />
Det lyder langt ude, men jeg kunne godt tænke mig at være langdistanceløber.<br />
Det har altid fascineret mig, at de kan løbe så let og ubesværet.<br />
Engang trænede jeg mig op til let at kunne løbe 20 kilometer. Det gav<br />
selvtilfredshed, og bare kontrollen over vejrtrækningen var fantastisk.<br />
Det var den bedste fysiske tid i mit liv, men desværre kunne min ryg<br />
ikke klare det.<br />
Hvad slapper du bedst af med?<br />
Det bedste er at spille old boys-fodbold med vennerne på en varm sommerdag<br />
på Kløvermarken, mens solen skinner. Det gør mig lykkelig.<br />
Jeg elsker også at se fodbold og naturprogrammer på tv og at slappe af<br />
med at skrive børnebøger. Når jeg skriver, mister jeg fornemmelsen for<br />
tid, og når jeg samtidig skruer op for Mozart, kommer jeg ind i en anden<br />
verden.<br />
Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte<br />
”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?<br />
Det var, da jeg købte en fl adskærm til stor, stor, stor irritation for min<br />
kone. Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun måske<br />
havde ret. Jeg elsker bare at gå i biografen og se fi lm, men med tre børn<br />
gør man ikke bare det. Så købte jeg en fuldstændig dyr fl adskærm, men<br />
ungerne er glade for den.<br />
Hvem ville du ønske var radikal?<br />
Jeg ville gerne sige Gud, for tænk at have ham på sin side i en valgkamp.<br />
Men jeg siger George Bush, for hvis han var radikal, så ville verden se<br />
anderledes ud. Så ville han ikke smadre rundt i Irak og andre steder.<br />
Hvad skal du lave i morgen?<br />
Jeg skal ind og købe jakkesæt, og om aftenen skal jeg have gæster, som<br />
skal have indisk mad. Det er jeg lige ved at brække mig over, for jeg har<br />
netop sat sidste hånd på min indiske kogebog, og det betyder, at jeg har<br />
stået og lavet indisk mad i store mængder. 10 retter om dagen, da der<br />
skulle tages billeder til bogen. Jeg har karry langt oppe i næsen!<br />
Manu Sareen har siden<br />
2002 været medlem af Borgerrepræsentation,<br />
hvor<br />
han også er gruppeformand<br />
for den radikale<br />
gruppe. Han er også folketingskandidat<br />
i København<br />
og var uhyre tæt på<br />
at komme ind ved det seneste<br />
valg. Senest er Manu<br />
blevet udnævnt til statsrevisor,<br />
men der bliver<br />
også tid til at skrive bøger.<br />
Blandt andet fagbøger,<br />
der har suppleret Manus<br />
sociale arbejde, men det<br />
er også blevet til to børnebøger<br />
om fi guren Iqbal<br />
Faroog og sågar en kogebog<br />
med indiske retter, der<br />
snart er aktuel.<br />
61
62<br />
Guide til politiske fi lm<br />
Hvis du er vild med fi lm – og politik – så tag her med på<br />
en lynrejse gennem den politiske fi lms univers.<br />
I denne helt personlige rejse krydser BT’s og Berlingskes<br />
fi lmanmelder Jacob Wendt Jensen alle kendte undergenrer<br />
i den politiske fi lm og fl ere til.<br />
TEKST: Jacob Wendt Jensen<br />
Film der udspiller sig i det politiske<br />
miljø kan være mange<br />
forskellige ting. I USA er der<br />
en stærk tradition for at behandle<br />
alle krigstraumerne i<br />
stærke fi lm og de er ofte politiske som<br />
Paul Haggis har gjort det med ”In the<br />
Valley of Elah”, der får dansk premiere<br />
til maj. En anden genre er portrætfi lmene<br />
af politiske legender som for eksempel<br />
”Nixon” og ”JFK”. En tredje populær<br />
genre er komplotfi lmene, der altid<br />
har været populære, selv om 70’erne står<br />
som det stærkeste årti med ”Tre døgn for<br />
Condor” og ”The Parallax View” (”Det<br />
sidste vidne”) af henholdsvis Sydney<br />
Pollack og Alan J. Pakula.<br />
Blandt fi lmene i det følgende er kun<br />
halvdelen brede succeser i biografen, så<br />
en del af denne artikel skal gerne fungere<br />
som reminder, og den anden del som<br />
inspiration til at gå på jagt på de nederste<br />
hylder i videobutikken eller de efterhånden<br />
mange netbutikker, hvor de gode<br />
dvd-tilbud står i kø.<br />
KOMPLOT I MANCHURIET<br />
På min personlige rejse i jagten på kvalitetsfi<br />
lm, der foregår i politiske miljøer, har<br />
jeg valgt ud fra min helt egen smag, der<br />
dækker over kriterier som fornyelse i sin<br />
samtid, gode manuskripter og skinnebensspark<br />
til de etablerede Hollywood autoriteter<br />
- hvis ikke også de politiske autoriteter.<br />
Med fi lmene i det følgende går du ikke<br />
galt i fi lmbyen og får oven i en dosis underholdning<br />
og eftertænksomhed. Lad<br />
mig bare tage dem i kronologisk rækkefølge.<br />
”The Manchurian Candidate” blev<br />
genindspillet i 2004, men glem straks<br />
den nye fi lm og se at få set John Frankenheimers<br />
”Kandidaten fra Manchuriet”<br />
(1962), der af og til kører i fjernsynet.<br />
Thrilleren om hjernevask ligger i<br />
øjeblikket nummer 94 på listen over alle<br />
tiders bedste fi lm på www.imdb.com og<br />
det gør gamle fi lm ellers sjældent hos det<br />
unge internetpublikum. Om den bedste<br />
mand altid ender i Det hvide hus er et<br />
åbent spørgsmål i ”The Best Man” fra<br />
1964, hvor Henry Fonda spiller hovedrollen.<br />
Gore Vidal har skrevet manuskriptet<br />
og kampen mellem Fonda og Cliff Robertson<br />
om at blive præsidentkandidat er<br />
spændende. Først i 1976 fi k mere spænding<br />
i længere tid ad gangen i en politisk<br />
fi lm. ”Alle præsidentens mænd” gjorde<br />
de berømte bøger af Carl Bernstein og<br />
Bob Woodward til hvermandseje godt<br />
guidet af Robert Redfords næsten magnetiske<br />
udstråling og Dustin Hoffmans<br />
realistiske hverdagshektiske ord.<br />
BANALE RÅD<br />
TIL PRÆSIDENTEN<br />
”Velkommen Mr. Chance” (Being There)<br />
fra 1979 kan gå hen og blive din favoritfi<br />
lm, hvis du synes politikere lidt<br />
for ofte forlader sig på strategisk spin<br />
og fortænkte udgaver af virkeligheden.<br />
Peter Sellers er gartneren, hvis almindeligheder<br />
og banaliteter vinder indpas på<br />
præsidentniveau.<br />
Tim Robbins er involveret i to gode fi lm<br />
om politik fra 90’erne. I ”Jacob’s Ladder”<br />
der desværre aldrig kom op i biograferne<br />
herhjemme, er han en mand, der lander i et<br />
større uigennemskueligt komplot. Lettere<br />
mystisk og bevidsthedsudvidende fi lm.<br />
”Bob Roberts” som Robbins selv har instrueret<br />
er mere ligetil. Her spiller han en<br />
højredrejet politiker, der forsøger at blive<br />
valgt til senator blandt andet ved hjælp af<br />
countrymusik og manipulation med specielt<br />
en nysgerrig venstredrejet journalist.<br />
De to nyeste fi lm med politisk satirebid<br />
er ”Wag the Dog – når halen logrer<br />
med hunden” fra 1997 og ”The Contender”<br />
fra 2000. Førstnævnte er forrygende<br />
morsom og godt nok lige lovlig vidtløftig<br />
i historien om, hvordan man lige starter<br />
en krig i et andet land for at afl ede opmærksomheden<br />
fra den anspændte politiske<br />
situation i hjemlandet. Og dog?
”The Contender” knæsætter Jeff Bridges<br />
som en af sin generations bedste skuespillere<br />
og gør det samtidig åbenlyst, at<br />
Joan Allen lyser klart og intenst over sin.<br />
Den kvindelige vicepræsident kommer i<br />
pressens søgelys, da hendes fortid som<br />
(helt almindelig) festabe og løs på tråden<br />
stilles til offentlig skue. Politikerne holder<br />
fast i retten til at have en fortid og<br />
slipper helskindet igennem det i modsætning<br />
til i virkelighedens verden.<br />
DANSKE POLITISKE FILM<br />
Herhjemme er politik også kommet på<br />
spillefi lmens dagsorden. Kriminalfi lmen<br />
”Attentat” fra 1980 begynder med<br />
et mord i folketingssalen, men derefter<br />
gik der 24 år før Christiansborg igen<br />
for alvor stak frem i en dansk fi lm. Alle<br />
der læser den her tekst, har naturligvis<br />
set Nikolaj Arcels ”Kongekabale” og et<br />
gensyn vil vise, at den holder og stadig<br />
er en af de bedste danske fi lm fra den ny<br />
guldalder.<br />
Siden kom ”AFR” der på intelligent vis<br />
tog udgangspunkt i et noget slidt rygte<br />
om, at Anders Fogh Rasmussen skulle<br />
være homoseksuel til at beskrive hykleriet<br />
i politik. Filmen faldt ikke i alles<br />
smag, men benægte instruktør Morten<br />
Hartz Kaplers fl air for at provokere og<br />
tænke utraditionelt kan man ikke.<br />
Både Søren Kragh-Jacobsen med ”Det<br />
som ingen ved” og Kasper Barfoed med<br />
”Kandidaten” er på vej med politiske<br />
thrillere senere på året. Førstnævnte med<br />
Anders W. Berthelsen handler for en stor<br />
del om hemmelighederne i PET.<br />
Jacob Wendt Jensen er journalist og fi lmkritiker.<br />
Han anmelder blandt andet fi lm for BT,<br />
bestyrer en fi lmklumme i Berlingske Tidende,<br />
samt er dansk korrespondent for Screen<br />
International og medlem af programrådet i<br />
Copenhagen International Film Festival.<br />
Fem aktuelle<br />
En fi lm kan være politisk på mange planer. Film der foregår<br />
i et politisk miljø er per defi nition 100 pct. politisk, mens en<br />
dokumentarfi lm om rødløg vel næppe er det? Og så alligevel.<br />
Spøg til side. Her kommer et bud på fem fi lm fra det<br />
forgangne fi lmår, hvor der er mere eller mindre politik på<br />
spil. De fl este af dem står allerede på hylderne i videoforretningen,<br />
og de er alle rundt regnet fem stjerner værd ud af<br />
seks mulige<br />
Children of Men – af Alfonso Cuáron<br />
På papiret kan fremtidsfi lmen om idealistiske humanister i en verden i<br />
forfald på grund af forfejlet politik på alle planer virke naiv. Ved at holde<br />
sig tæt inde på menneskeskæbnerne og fortælle den sympatiske historie<br />
med en djævleblændt teknisk kunnen og en visionær sans for at ramme<br />
vores fremtidsfrygt, hopper fi lmen ud af sin science-fi ction genre og vil<br />
røre alle.<br />
The Good Shepherd – af Robert De Niro<br />
CIAs tidlige år set gennem agenten Edward Wilsons øjne. Han ofrede alt<br />
og hvad var det lige han fi k til gengæld? Vellavet, topprofessionel og grundig<br />
(nogen vil sige lidt for grundig) fremstilling af et efterretningsvæsens<br />
væsen. Matt Damon er Edward Wilson.<br />
A Mighty Heart – af Michael Winterbottom<br />
Financial Times journalisten Daniel Pearl blev bortført og dræbt i Pakistan<br />
for nogle år siden. Hans hustru Mariane førte an i jagten på kidnapperne<br />
og det skrev hun en bog om, som nu er fi lmatiseret. Nervefl ænsende og<br />
intenst spillet fi lm, der er ren storpolitik i vedkommende mikroformat.<br />
Shortbus – af John Cameron Mitchell<br />
Det er da ikke så lidt af et politisk standpunkt at lave en fi lm, hvor de medvirkende<br />
dyrker rigtig sex de steder, hvor det er normalt med stand-ins<br />
og kalkulerede fi lmkys. Højdepunktet er scenen, hvor tre homoseksuelle<br />
muntrer sig med at synge den amerikanske nationalsang ind i hinandens<br />
anus. Det skal ses, før man synes det er morsomt oven i at være herligt<br />
provokerende.<br />
Sicko – af Michael Moore<br />
I den sædvanlige inkvisitoriske, underholdende og let manipulerende stil<br />
gør Michael Moore det indlysende, at det amerikanske sundhedsvæsen<br />
har alvorlige huller, hvis man ellers er den slags menneske, som mener, at<br />
alle mennesker har ret til at blive raske.<br />
63
64<br />
kaffe<br />
Manden i midten TEKST:<br />
Hvor drikker man kaffe<br />
med en af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />
mest travle mænd?<br />
I Snapstingets café på<br />
Christiansborg, selvfølgelig.<br />
Næstformand i folketingsgruppen<br />
og integrationsordfører Morten Østergaard<br />
er en travl mand, så vil man have<br />
mest mulig tid med århusianeren, gælder<br />
det om ikke at gå for langt væk fra borgen.<br />
Omgivelserne betyder nu ikke så<br />
meget. Det er langt vigtigere ting, som<br />
Radikal Politik er interesseret. Morten<br />
Østergaard skal fortælle om de måske<br />
mest hektiske 14 dage i sin parlamentariske<br />
karriere, der udspillede sig i forbindelse<br />
med asylaftalen, som fi k Christiansborgs<br />
mure til at sitre af valgrummel<br />
og politisk spænding. Som integrationsordfører<br />
for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> stod<br />
Morten Østergaard nærmest i midten af<br />
orkanen, som en af oppositionens mest<br />
kraftige kritikere af regeringens asylaftale.<br />
Morten Østergaard øjnede både en<br />
sprække i regeringen og vigtigst af alt:<br />
en mulighed for at forbedre forholdende<br />
for danske asylansøgere og deres børn.<br />
Sådan skulle det dog ikke gå.<br />
– Vi fi k udstillet regeringens løftebrud<br />
og på et tidspunkt opstod chancen<br />
så også undervejs for at bringe regeringen<br />
i mindretal og dermed rent faktisk<br />
helt konkret få påvirket den til at lave<br />
en bedre aftale via nye forhandlinger.<br />
Det forsvandt så desværre som dug for<br />
solen, da valgrumlen blev for kraftig til<br />
Ny Alliances smag. Og derfor nåede vi<br />
ikke helt i mål.<br />
Du kæmpede en hård kamp. Hvordan<br />
har du det med, at I ikke nåede helt i<br />
mål?<br />
– Jeg havde selvfølgelig lidt den følelse,<br />
at det var et antiklimaks. Men<br />
lad os nu se, hvad det fører til. Vi fi k<br />
lagt et massivt pres på regeringen og<br />
fi k vist, at der er en helt anden ustabil<br />
parlamentarisk situation. Og så fi k vi<br />
bragt Ny Alliance til at bekende kulør.<br />
De har jo vist – som vi sagde i valgkampen<br />
– at de står sammen med Pia<br />
og Fogh, og de ofrede asylbørnene for<br />
at komme med i Foghs blok. Men de<br />
der selvfølgelig har tabt mest – og som<br />
vi hele tiden må huske på – det er asylansøgerne.<br />
Og derfor må vi håbe, at vi<br />
fortsat kan skabe det nødvendige pres.<br />
(Der var stadig forhandlinger i gang<br />
med regeringen, DF og Ny Alliance<br />
ved redaktionens slutning, red.)<br />
Søren Højlund Carlsen<br />
FOTO: Ditte Valente<br />
Hvorfor skete der egentlig ikke mere<br />
– hvor var det kritiske punkt, hvor<br />
chancen for forbedringer forsvandt?<br />
– Det kan man selvfølgelig kun gisne<br />
om. Men min fornemmelse er, at statsministeren<br />
gjorde det klart for Naser<br />
Khader, hvad konsekvensen ville være,<br />
hvis ikke han støttede regeringen. Og så<br />
kan man jo spekulere over, hvad statsministeren<br />
havde gjort, hvis Ny Alliance<br />
havde stået fast og havde valgt asylansøgernes<br />
<strong>parti</strong> i stedet for Foghs.<br />
Skulle alliancen ikke have stået fast?<br />
Eller er det at være lidt for tossegod og<br />
naiv? Man undrer sig jo lidt over, hvor<br />
principperne er henne i denne sag.<br />
– Altså, udover, at de jo havde ført<br />
valgkamp på asylspørgsmålet, så havde<br />
de i dagene op til også sagt, at de kun<br />
ville stemme for noget andet, hvis det<br />
var bedre. Hele deres eksistensberettigelse<br />
er, at de gerne vil gøre krav på at<br />
være et uafhængigt midter<strong>parti</strong>. Derudover<br />
har de jo tiden sagt, at de vil stem-<br />
me for deres egen politik, det afgørende<br />
er ikke, hvem man arbejder med, men<br />
om hvad. Og havde de holdt fast på det<br />
samarbejde, vi havde, kunne vi have<br />
gjort noget godt for asylansøgerne. Så
“Man kan jo spekulere over, hvad<br />
statsministeren havde gjort, hvis<br />
Ny Alliance havde stået fast…<br />
jeg mener, at de burde have stået fast,<br />
og havde de gjort det, tror jeg også, at<br />
Anders Fogh havde besindet sig.<br />
Noget der også kan undre, når man ser<br />
hele forløbet udefra, er det forunderlige,<br />
at I jo slet ikke blev indkaldt til forhandlinger<br />
inden. Selv om Anders Fogh<br />
gennem hele valgkampen havde sagt,<br />
at der ville komme brede forhandlinger<br />
på asylområdet efter valget. Blev I ikke<br />
engang ringet op af ministeren?<br />
– Nej, det gjorde vi ikke. Jeg fi k et<br />
julekort fra Birthe Rønn Hornbech, der<br />
ikke nævnte noget om asyl. Og jeg må<br />
indrømme, at jeg ikke forstår, hun ikke<br />
tog nogle forhandlinger, for så kunne<br />
hun have sagt, at hun havde forsøgt. Og<br />
det er nok det, der undrer mest. At regeringen<br />
ikke engang forsøgte at give<br />
indtryk af, at de ville samle Folketinget<br />
om det her spørgsmål. Så havde de stillet<br />
sig selv i et noget bedre lys, og ministeren<br />
erkendte da også selv bagefter,<br />
at det var et løftebrud.<br />
Du brugte selv nogle hårde ord undervejs.<br />
Er det her det værste løftebrud,<br />
du har set på Christiansborg?<br />
– Det er klart, at når man har kæmpet<br />
med asylspørgsmålet længe, og vi havde<br />
held til at få det på dagsordener i valget,<br />
så bliver man skuffet, når man så efterfølgende<br />
oplever et forløb som det vi har<br />
oplevet, hvor regeringen og Ny Alliance<br />
jo svigter fuldstændig det, de har lovet<br />
vælgerne. Så får det blodtrykket til at<br />
stige. Ikke så meget på grund af al Christiansborgslagsmålet,<br />
men fordi det jo<br />
handler om mennesker, som vi kæmper<br />
for. Og vi havde godt nok håbet, at der<br />
denne gang var noget at komme efter.<br />
Men det var der så ikke.<br />
KAFFE er Radikal Politiks nye interviewserie,<br />
hvor redaktøren, her på bladets to sidste sider,<br />
møder en radikal personlighed, der på den ene<br />
eller anden måde har gjort sig bemærket i de<br />
forgangne måneder. Denne gang bød vi Morten<br />
Østergaard på en kop kaffe efter det dramatiske<br />
forløb om den kontroversielle asylaftale. Den<br />
radikale integrationsordfører var nærmest på i<br />
døgndrift i de 14 dage, hvor debatten var på sit<br />
højeste, og han fortsætter kampen for bedre forhold<br />
for asylansøgere. Har du en god ide til, hvem m<br />
redaktøren skal give kaffe til næste gang – og ja<br />
tak, gerne en latte – så send en mail til redaktionen. n. n<br />
Morten Østergaard er<br />
født i 1976 i Århus. Han<br />
blev valgt til Folketinget<br />
i Århus i første gang i<br />
2005 og igen ved valget<br />
i november 2007. Han<br />
er integrationsordfører<br />
og arbejdsmarkedsordfører<br />
samt næstformand<br />
for folketingsgruppen i<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
I civil er Morten Østergaard<br />
markedschef og<br />
cand.scient.pol. og efter<br />
sigende en habil serie<br />
5 spiller.<br />
65
Maskinel magasinpost<br />
ID 42158<br />
Afs. Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
ISEFJORDSSTÆVNE 2008<br />
PROGRAM:<br />
Lørdag den 1. marts kl. 9–16<br />
på Holbæk Seminarium<br />
• En radikal opsang v/OLE RASMUSSEN, journalist<br />
(”At Tænke Sig” mm.)<br />
• Klimaets sande tilstand v/CONNIE HEDEGAARD,<br />
klima- og energiminister, MARTIN LIDEGAARD,<br />
tidl. klimaordfører for RV, og JØRGEN HENNINGSEN,<br />
tidl. miljødirektør<br />
• Hvordan kommer Vestager og Thorning i regering sam-<br />
men? v/ HELLE THORNING-SCHMIDT, <strong>parti</strong>leder<br />
for Socialdemokraterne, og MARGRETHE VESTAGER,<br />
<strong>parti</strong>leder for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
Isefjordsstævnet er et politisk vinterstævne<br />
arrangeret af en komité under den radikale<br />
vælgerforening i Holbæk. Stævnet er åbent for<br />
alle interesserede. PRIS for deltagelse er kr. 70<br />
(kr. 25 for studerende). Forplejning kan bestilles.<br />
TILMELDING skal ske til: Gunner Nielsen,<br />
tlf. 60 35 43 68 eller 59 44 18 76, til Ida<br />
Møller, tlf. 59 49 89 99 eller Lene Jørgensen,<br />
tlf. 30 27 93 79. Du kan også sende en email<br />
til: gunner@post3.tele.dk (husk at angive ønske<br />
om frokost mv.) Tilmelding senest den 23.<br />
februar, men har du først fået dette nummer<br />
af Radikal Politik efter fristens udløb, så bare<br />
prøv alligevel at tilmelde dig hurtigst muligt.