27.07.2013 Views

Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre

Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre

Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

MARTS<br />

2008<br />

NR. 2<br />

| Lotte Rod – ung idealist | Asylsagen indefra | Efter Bali |<br />

| <strong>Nytårsstævne</strong> | <strong>Stemmer</strong> i <strong>detaljer</strong> | <strong>Lille</strong> <strong>parti</strong>, hvad nu? |


2<br />

indhold<br />

Talentet fra sønderjylland<br />

Folketingsvalget blev et gennembrud for fl ere unge<br />

radikale kandidater. Selv om de ikke kom ind, markerede<br />

de sig stærkt i valget og ånder nu den nuværende<br />

generation af MF’ere tungt i nakken. En af<br />

de helt unge kandidater var også den, der klarede<br />

sig bedst. 22-årige Lotte Rod var fra sin kreds i det<br />

sønderjyske, ganske få stemmer fra at komme i Folketinget.<br />

Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra.<br />

side 16<br />

<strong>Lille</strong> <strong>parti</strong>, hvad nu?<br />

Hvor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på vej hen i disse år?<br />

Hvad er <strong>parti</strong>ets største udfordringer efter vælgerlussingen<br />

ved valget i november og i en tid med<br />

stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser<br />

presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret<br />

på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens<br />

radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal<br />

Politik sætter fokus på <strong>parti</strong>ets fremtid.<br />

side 24


08 Siden sidst<br />

Radikal Politik giver dig overblikket over vinterens<br />

mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne<br />

gang om homoseksuelle, nationalparker, vindmøller,<br />

asyl, motorveje, jobplaner og meget andet.<br />

14 Det store spørgsmål<br />

Hvis du kun må stille et spørgsmål, hvad skulle det<br />

så være? Det har Margrethe Vestager og resten af<br />

folke-tingsgruppen spurgt de radikale medlemmer<br />

om. Håbet er, at de mange svar vil give en god grobund<br />

for politikudviklingen i de kommende år.<br />

32 Valgkamp fortsatte i Nyborg<br />

Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg<br />

Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige<br />

radikale nytårsstævne. Det blev både til verbale<br />

kindheste til de politiske <strong>parti</strong>er fra fl ere markante<br />

personligheder og til en god bidende politisk debat.<br />

40 Bag stemmerne<br />

Folketingsvalget den 13. november sidste år gav<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> 177.161 stemmer. Dermed mistede<br />

vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er<br />

de tørre tal og dem har landsformand Søren Bald<br />

set nærmere på.<br />

42 Efter Bali<br />

Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel<br />

verdens miljøministre, organisationer, eksperter<br />

og miljøforkæm-pere til FN’s Klimakonference på<br />

Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med<br />

stor spænding, men spørger man i radikale kredse,<br />

så blev Bali-aftalen til en varm fuser.<br />

62 Guide til politiske fi lm<br />

Radikal Politik inviterer på en lynrejse gennem den<br />

politiske fi lms univers. Få også en anbefaling på<br />

fem fi lm fra det forgangne fi lmår, hvor der er mere<br />

eller mindre politik på spil.<br />

Her bor de radikale<br />

Hareskovby nord for København blev radikal<br />

topscorer ved folketingsvalget. Her stemte 13,5<br />

procent på liste B ved valget i november og antallet<br />

af radikale stemmer var det højeste i landet set<br />

i forhold til indbyggertallet. Radikal Politik har<br />

besøgt byen med de radikaleste af dem alle.<br />

side 46<br />

UDGIVER:<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>, Christiansborg, 1240 København K,<br />

tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net<br />

REDAKTØR:<br />

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)<br />

REDAKTION:<br />

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Anna Rørbæk og Søren<br />

Bald<br />

SKRIBENTER I NUMMER 2:<br />

Karin Kaas, Trine Vendelboe Juul, Astrid Haug, Margrethe<br />

Vestager, Gitte Kvist, Jacob Wendt Jensen, Luis Andersen og<br />

Solveig Kärk<br />

FOTOGRAFER I NUMMER 2:<br />

Ditte Valente, David Bering, Ulrik Jantzen, Scanpix, Colourbox<br />

og Polfoto<br />

FORSIDEFOTO:<br />

Folketingskandidat Lotte Rod er fotograferet af Ulrik Jantzen<br />

LAYOUT:<br />

Helle Bøye Christensen<br />

DEADLINE:<br />

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik<br />

nr. 3 er den 25. marts 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale.dk.<br />

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto<br />

mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede<br />

28. januar 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i<br />

politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.<br />

Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin<br />

udtrykker ikke nødvendigvis <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s holdning.<br />

Radikal Politik udkommer seks gange årligt.<br />

Næste nummer udkommer til maj 2008.<br />

ABONNEMENT:<br />

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

Kontakt <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.<br />

ANNONCER:<br />

For annoncering i Radikal Politik kontakt redaktion@radikale.dk<br />

eller tlf. 22 99 28 50.<br />

TRYK:<br />

Arco Grafi sk, Skive. Trykkeriet er miljøcertifi ceret og har EMAScertifi<br />

kat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk<br />

Ministerråds bestemmelser.<br />

OPLAG:<br />

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X.<br />

3


4<br />

radikal politik<br />

Søren Bald,<br />

landsformand<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

Vi har et godt modtræk<br />

DEN LEGENDARISKE fodboldtræner Sepp Piontek sagde, at det var umuligt<br />

at kritisere et hold, der vandt hele tiden. Også selv om der sagtens kunne<br />

være gode grunde til at påpege ting, der kunne gøres endnu bedre. Politiske<br />

<strong>parti</strong>er har det på samme måde. For øjeblikket har vi ikke dette luksusproblem,<br />

for vi tabte stort. Men et politisk <strong>parti</strong> skal alligevel konstant vurdere<br />

sin egen stilling. Fremgang bør ikke få os til bare at juble. Tilbagegang må<br />

ikke slå os med debatangst eller den tavshed, der er barn af den misforståede<br />

loyalitet. Og hverken i den ene eller den anden situation bør vi se skævt til<br />

dem, der ønsker en karsk og åbenhjertig debat om <strong>parti</strong>ets stærke og svage<br />

sider. Ingen nævnt – ingen glemt.<br />

Det er klart, at en konfl iktsulten presse ikke skal have serveret store lunser<br />

offentlig kritik, men forårets møder i kommune- og storkredsforeninger er<br />

velegnede steder til medlemmernes frie debat. Ikke for at se bagud, men for<br />

at blive klogere på begivenhederne fra 2005-valget til valgresultatet i november.<br />

Ved disse møder kan vi diskutere, hvad vi som <strong>parti</strong> har lært af historien,<br />

selv om vi selvfølgelig ikke skal tro, at historien automatisk gentager sig. Og<br />

lidt paradoksalt kan man jo sige, at vi af historien lærer, at vi intet lærer.<br />

EN ANDEN VEJ<br />

2005-valget gav en kanonsejr. 8 nye mandater. Efter det kom et lidt turbulent<br />

frigørelsesforløb fra socialdemokraterne, som gang på gang adopterede VKregeringens<br />

politik. Værst var skattestoppet.<br />

Så fulgte ”en anden vej” med fokus på de områder, hvor den radikale<br />

linje hverken fl ugtede med regeringens eller socialdemokraternes. Det var<br />

en vanskelig kurs, fordi den viste selvstændighed, men også signalerede<br />

isolation. At den blev suppleret med ultimative personkrav, gjorde ikke<br />

salgsarbejdet lettere. Kronen på værket var Naser Khaders brud med <strong>parti</strong>et,<br />

selv om den ambitiøse <strong>parti</strong>stifter på intet tidspunkt havde gjort en reel<br />

indsats for at præge linjen for det <strong>parti</strong>, han allerede var valgt for. Midt i<br />

juni valgte folketingsgruppen ny formand, og fem måneder efter kom det<br />

valg, der efter Fogh-planen skulle have været allerede i september. Der er<br />

altså faktorer nok, der kan forklare, hvorfor vi kæmpede op ad bakke og<br />

derfor i nogle tilfælde bærer et fælles ansvar for slutresultatet den 13. november.<br />

FARER LURER<br />

Men fl ere farer lurer. Politiske <strong>parti</strong>er har undertiden en illusion om egen usårlighed.<br />

Der kan være en kollektiv fortrængning af også reelle eksterne trusler.<br />

Der indsniger sig let en forestilling om, at egen moral er højere end modstandernes.<br />

Der opstår pres mod <strong>parti</strong>medlemmer, som anfægter de dominerende<br />

opfattelser i <strong>parti</strong>toppen. Eller der fremelskes en fælles illusion om enighed.<br />

Og ind kommer så de selvudnævnte meningsbeskyttere. Og hvad der er værst:<br />

fremvækst af den selvcensur, som er umulig at se, men farlig for den åbne og<br />

tillidsfulde dialog. Ethvert politisk <strong>parti</strong> står med sådanne risici, men i et vælger<strong>parti</strong><br />

som <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har vi et godt modtræk. Det er medlemmernes<br />

ret og pligt til konstant, lødigt og gerne kritisk at tage den fælles diskussion om<br />

<strong>parti</strong>ets sjæl og retning. Hos os er det ikke folketingsgruppens monopol. Uden<br />

jeres bidrag ingen reel medlemsdebat. Og uden medlemsdebat ingen inspiration<br />

til den nytænkning, der kan give radikal fremgang ved kommende valg.


Altid et nyt strøg<br />

UDEN SAMMENLIGNING i øvrigt er det at skabe et nyt medlemsblad,<br />

som det du sidder med i hånden nu, lidt lige som at male et billede. Først<br />

skal grundsubstansen og tonen være på plads – den skabte vi i de første to<br />

udgaver og nu skal vi så lige fi npudse maleriet – undskyld, magasinet færdigt.<br />

Derfor vil du i denne martsudgave af Radikal Politik også opdage en<br />

smule forandringer i forhold til det forrige nummer, ligesom du sikkert i de<br />

kommende udgaver også vil se, at vi ændrer lidt i detaljen her og der. Med<br />

denne udgave af Radikal Politik er vi dog ved at være ved vejs<br />

ende i forandringen, men i modsætning til et maleri, så hører<br />

vi aldrig op med at sætte et nyt penselstrøg her og lidt farve<br />

dér, i vores bestræbelser på hele tiden at gøre magasinet så<br />

godt og læsevenlig, som overhovedet mulig. Har du input til<br />

paletten, så tøv ikke med at sende os ideer, kritik eller ros til<br />

det nye blad på: redaktion@radikale.dk<br />

Det har været en begivenhedsrig tid siden vi sidst<br />

lå i de radikale postkasser. Ikke bare er Danmark<br />

blevet europamestre i håndbold, vi var også<br />

snublende nær et lynvalg i forbindelse med den<br />

såkaldte asylsag. Eller var det hele bare taktik<br />

for alle pengene? Det var vi spurgt integrationsordfører<br />

Morten Østergaard om over en<br />

kop kaffe, hvor han fortæller, at sagen har<br />

skabt en helt nyt og nærmest elektrisk stemning<br />

på Christiansborg. Et sted, der også fra<br />

tid til anden er elektrisk er Nyborg Strand,<br />

hvor landsformand Søren Bald i årets første<br />

weekend var vært for det traditionsrige nytårsstævne.<br />

Læs mere om stævnet i denne udgave<br />

af Radikal Politik, hvor du også kan møde en repræsentant<br />

fra den næste generation af radikale<br />

politikere. Vi har mødt Lotte Rod, der var snublende<br />

nær på at komme i folketinget ved valget i<br />

november. Med sine kun 22 år er Lotte en af de<br />

mange unge talentfulde radikale. Talent får <strong>parti</strong>et<br />

også brug for i de kommende år, hvis vi skal<br />

tilbage til styrken fra forrige valgperiode. Hvordan<br />

det skal ske, får vi et bud på fra en række<br />

markante personligheder, som har fl ere forfriskende<br />

bud på fremtidens vej. Mon ikke den<br />

vej blandt andet skal beklædes med en skarp<br />

klimaprofi l? I hvert fald er det tiltrængt med<br />

gode radikale bud på en fornuftig miljø- og<br />

klimapolitik. Det kigger vi også på. Alt det<br />

og meget mere til i denne nærmest forårskåde<br />

udgave af Radikal Politik. Forhåbentlig<br />

udkommer vi sammen med foråret. For vi<br />

trænger til sol og varme, både udenfor og<br />

på regeringskontorerne. God læselyst.<br />

Søren Højlund Carlsen<br />

Redaktør<br />

5


6<br />

radikal politik<br />

Det vigtigste spørgsmål?<br />

For nylig havde jeg besøg af et interessant menneske,<br />

som sagde, at han slet ikke var sikker på, at de debatter,<br />

der interesserede politikere, var det, som interesserede<br />

borgerne. Han udfordrede mig på, at hvis jeg<br />

spurgte hundrede mennesker, så ville jeg vide meget<br />

mere om, hvad der var interessant, end hvis jeg læste<br />

alle politiske indlæg i aviserne i hundrede dage.<br />

Men hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre<br />

med? Hvordan arbejder vi på en måde, så <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?<br />

I valgkampen forsøgte <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> at opsummere<br />

vores spørgsmål eller udfordring til vælgerne<br />

i ordene ”bæredygtig fremtid”. Vi havde en række svar<br />

på uudtalte spørgsmål: Hvordan bedre velfærd? Tillidsreform.<br />

Hvordan bedre skat? Grøn skattereform. Og hvordan<br />

et bedre klima? Markant omlægning af vores energiproduktion<br />

og energiforbrug og vores transport. Et af de<br />

spørgsmål, som spillede en stor rolle var ”hvilke forhold<br />

vil vi byde vores asylansøgere?” Jeg oplever det som den<br />

symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi<br />

leve med hinanden?”. Det spørgsmål har længe spillet en<br />

rolle for folketingsgruppens arbejde. F.eks. var udgangspunktet<br />

for arbejdet med vores plan ”Det Kreative Danmark”<br />

fra 2004 spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af om 15<br />

år, og hvordan vil vi leve med hinanden?”.<br />

HVAD NU HVIS<br />

For mig er forudsætningen for forandring, at vi kan undres<br />

over det, som er her nu. Blive nysgerrige, forargede,<br />

indignerede – og ikke stille os tilfreds med det første<br />

svar. Hvorfor? Hvordan? Hvilke? Hvad nu hvis…?<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er ikke et universitet, en tænksom<br />

forskningsinstitution. I arbejdet med forskellige<br />

spørgsmål fi nder vi her og nu både værdier, og forslag<br />

til konkrete handlinger, som vi her og nu gerne vil<br />

gøre til virkelighed for at nå vores mål. Et godt eksempel<br />

er arbejdet med at lave en Social 2015-plan. Ud<br />

fra en social indignation over forholdene for udsatte<br />

og sårbare børn og voksne er spørgsmålet, hvordan vi<br />

kan sikre deres forhold. Det kan vi blandt andet ved at<br />

gøre det tydeligt, at de sociale mål er mindst ligevær-<br />

dige med de økonomiske mål. Og ved at gøre vores<br />

mål konkrete, så fl ere kan arbejde med.<br />

Hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre<br />

med? Hvordan arbejder vi på en måde, så <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?<br />

Relevant som sted for politisk diskussion og udvikling,<br />

relevant som et sted, hvor vi hver for og sammen<br />

kan danne os som borgere. Relevant som en kraft, der kan<br />

skabe forandringer i vores samfund? Midt i december<br />

stillede jeg spørgsmålet på vores debatforum <strong>Radikale</strong>.<br />

net. ”Hvad er det vigtigste spørgsmål? I skrivende stund<br />

er der 93 kommentarer derinde, og der er rigtig mange<br />

spørgsmål. I to omgange har jeg forsøgt at skabe et overblik<br />

og en systematik. Det er ikke så nemt… Se selv efter<br />

på www.radikale.net/margrethe-vestager.<br />

Selvom de mange, mange spørgsmål trækker mange<br />

forskellige spor, oplever jeg i fl ere spørgsmål et underliggende<br />

spørgsmål, der er noget større, end hverdagspolitikken<br />

svarer på: Hvordan får vi både hver enkelt af os til<br />

at åbne sig for andre mennesker og deres behov - og samtidig<br />

til at tage et større ansvar for sig selv? Der er mange,<br />

der overvejer forholdet mellem middelklassen og udstødte<br />

grupper, overvejer de skræmmende mekanismer, der<br />

udstøder mennesker, overvejer, hvordan vi giver lige muligheder<br />

til alle, overvejer, hvordan vi får bedre tid.<br />

I folketingsgruppen har vi taget to spørgsmål op til<br />

nærmere undersøgelse (ud over det, som nu kører som<br />

projektet Social 2015-plan). Det ene spørgsmål er, hvad<br />

det er for et børneliv, vi forestiller os, at vores samfund<br />

er med til at sætte rammen om i fremtiden? Det andet<br />

spørgsmål er, hvad demokrati, dannelse og det at være<br />

borger er i dag og fremover? Måske holder de to spørgsmål<br />

til en nærmere undersøgelse og kan blive projekter,<br />

hvor vi meget gerne vil involvere bredt inden for og uden<br />

for <strong>parti</strong>et for at fi nde svar. Det er ikke altid det enkle<br />

svar, der motiverer til at handle politik. Det er i lige så<br />

høj grad det inspirerende og indignerede spørgsmål.<br />

Der er et spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke er færdig<br />

med: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”<br />

Margrethe Vestager, gruppeformand


Hver dag dør mere end 30.000<br />

børn under 5 år !<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme,<br />

der let kan forebygges eller helbredes<br />

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme<br />

For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarré<br />

For 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen<br />

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på<br />

www.unicef.dk<br />

Foto: UNICEF Danmark<br />

7


8<br />

siden sidst<br />

MØLLEPROJEKT<br />

SKAL GENNEMFØRES<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil ikke acceptere,<br />

at vindmølleparken Rødsand<br />

2 bliver tabt på gulvet. Sådan siger<br />

energiordfører Johs. Poulsen, efter<br />

at E.ON har kastet håndklædet i ringen.<br />

(E.ON er Europas største privatejede<br />

energiselskab, red.)<br />

– Vi har brug for meget hurtigt<br />

at få afdækket, hvad der er grunden<br />

til, at først Dong og nu E.ON<br />

ikke mener, de kan få økonomien<br />

til at hænge sammen. Men jeg kan<br />

sige 100 procent sikkert: Projektet<br />

skal realiseres, siger Johs. Poulsen<br />

til Ritzau. Han vil ikke drage konklusioner<br />

om, hvad der bør gøres,<br />

og om vedvarende energi bør have<br />

bedre vilkår, før energiminister<br />

Connie Hedegaard (K) har fået afdækket<br />

årsagerne til havmølleparkens<br />

midlertidige forlis.<br />

– Vi har brug for ret præcist at<br />

vide, hvad der angives som grund.<br />

Det er formentlig noget med stigende<br />

priser på vindmøller, men det er<br />

gætværk lige nu for mit vedkommende,<br />

siger Johs. Poulsen.<br />

FOGH LEVER IKKE<br />

OP TIL LØFTER<br />

Den radikale leder Margrethe Vestager mener, at<br />

statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kan leve<br />

op til sine egne armbevægelser.<br />

– Der er slået større brød op, end Anders Fogh Rasmussen<br />

kan bage, og derfor lider alle de store planer<br />

og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindst<br />

noget mindre end planlagt, sagde Margrethe Vestager<br />

for nylig til Fyns Stiftstidende. Gruppeformanden<br />

ser en klar tendens til, at de store ord fra valgkampen<br />

bliver omsat i små handlinger. Han lægger<br />

ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud<br />

i det 21. århundredes reform – det er godt nok store<br />

ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregulering<br />

og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne.<br />

Det er fi nt nok, men det er ikke det 21. århundredes<br />

velfærdsreform, siger Margrethe Vestager, der over<br />

for avisen ser en fremtid med mindre tillid til regeringen.<br />

– Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere<br />

mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville<br />

være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbejdet,<br />

selv om der er store politiske modsætninger. Fogh<br />

løber fra det, han har sagt, men han løber i vores retning,<br />

og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er<br />

enige, men det forudsætter, at vi har en forventning<br />

om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i<br />

valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært<br />

at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der<br />

vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en<br />

proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om 10<br />

år, så skal vi vide, hvor han er, siger Margrethe Vestager<br />

til Fyns Stiftstidende.<br />

LIDEGAARD TAGER AFSTAND<br />

Tidligere MF’er og trafi kordfører Martin Lidegaard tager skarpt<br />

afstand fra en række udtalelser fra den tidligere transportminister<br />

Flemming Hansen (K). Han har sagt til Ritzau, at der ikke er trafi<br />

kale argumenter for at undersøge to forskellige muligheder for en<br />

kommende udvidelse af jernbanen fra København til Ringsted. Folketinget<br />

vedtog i 2006 at undersøge to muligheder, og det skyldtes<br />

ifølge Hansen ikke mindst et ultimatum fra den daværende radikale<br />

trafi kordfører Martin Lidegaard, da Lidegaard var valgt i Roskilde<br />

og derfor arbejdede for, at Roskilde ikke skulle hægtes af jernbanens<br />

hovedstrækning. Den udlægning tager Martin Lidegaard skarp afstand<br />

fra.<br />

– Han vrøvler. Jeg skal ikke blande mig i debatten, for jeg er ikke<br />

trafi kordfører mere, men jeg synes, at man bør holde sig til sandheden.<br />

Det var sådan, at vi og Dansk Folke<strong>parti</strong> ønskede et femte spor,<br />

mens De Konservative ønskede nybygningsløsningen. <strong>Venstre</strong> var<br />

splittet, og så endte det med et kompromis. Jeg vil også gerne sige,<br />

at min holdning til den her sag blev lagt fast lang tid før, jeg blev<br />

opstillet i Roskilde. Så jeg er – for at sige det mildt – meget træt af<br />

at blive beskyldt for, at jeg kun har den holdning, som jeg har, fordi<br />

jeg er opstillet i Roskilde, siger Martin Lidegaard.


GLÆDELIG NYHED FOR UNGE MED<br />

UDENLANDSK ÆGTEFÆLLE<br />

FOTO: SCANPIX<br />

Efter adskillige samråd, spørgsmål og debatter i folketingssalen, er det<br />

endelig lykkedes <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> at få en praksisændring for danskere,<br />

som efter ophold i et EU-land ønsker at vende hjem til Danmark med deres<br />

udenlandske ægtefælle. I et samråd om en dom fra EF-Domstolen meddelte<br />

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i januar, at praksis nu er<br />

ændret, så enhver dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, kan bringe<br />

en udenlandsk ægtefælle hjem til Danmark uden om de særlige danske familiesammenføringsregler<br />

som 24-årsreglen og tilknytningskravet.<br />

– Det her betyder, at unge danskere, som har været landsforvist på grund<br />

af deres kærlighed til en udlænding, nu kan vende hjem for at studere eller<br />

for at søge arbejde – uden at skulle tænke på 24-årsregel, tilknytningskrav<br />

eller nogle af de andre regler. Det er et lille skridt i retningen af, at danske<br />

statsborgere får ret til at bo i deres eget land med deres ægtefælle og børn.<br />

Det er bare ufatteligt, at det kræver EU’s hjælp at nærme sig noget så åbenlyst<br />

rigtigt, siger Morten Østergaard om den gode nyhed.<br />

NY PRESSECHEF<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har ansat den 34-årige<br />

Henrik Kjerrumgaard som pressechef. Han<br />

har i fi re år haft ansvar for strategisk kommunikation<br />

i den internationale tekstilvirksomhed<br />

Kvadrat.<br />

Henrik Kjerrumgaard tiltræder den 1.<br />

marts 2008 hos De <strong>Radikale</strong>. Han har arbejdet<br />

som journalist og redaktør på Danmarks<br />

Radio, Politiken, bladet Euroman og været<br />

redaktionschef på avisen Dagen. Her har<br />

han især beskæftiget sig med kultur og politisk<br />

journalistik. Desuden ved han meget om<br />

kampagner, pr og brug af nye medier.<br />

De <strong>Radikale</strong>s <strong>parti</strong>leder Margrethe Vestager<br />

glæder sig over sin nye pressechef.<br />

– Vi får en person med solid journalistisk<br />

forståelse og samtidig en strategisk kommunikator.<br />

Det styrker vores ambition om at<br />

være dagsordensættende og om at skabe et<br />

krystalklart billede af den radikale identitet,<br />

siger hun.<br />

HOMOSEKSUELLE SKAL<br />

KUNNE ADOPTERE<br />

Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at<br />

blive ligestillede med heteroseksuelle<br />

og enlige, når det gælder adoption.<br />

Der tegner sig i hvert fald et fl ertal<br />

uden om regeringen for at give homoseksuelle<br />

ret til adoption.<br />

– Dybest set handler det om barnets<br />

tarv. At børn får de bedste forældre<br />

til at tage vare på sig, så de<br />

får den omsorg og kærlighed, de har<br />

brug for, siger den radikale familieordfører<br />

Simon Emil Ammitzbøll,<br />

der understreger nødvendigheden af<br />

aftaler med hvert enkelt land.<br />

– Forslaget må ikke betyde, at der<br />

kommer færre børn til Danmark,<br />

fordi nogle donorlande helt vil stoppe<br />

med at samarbejde med Danmark.<br />

Det undgår vi ved at lave aftaler<br />

med hvert enkelt land. Sverige<br />

var det første land i verden, der gav<br />

homoseksuelle lov til at adoptere,<br />

og her er erfaringen, at det ikke har<br />

givet færre adoptionsbørn, tilføjer<br />

Simon Emil Ammitzbøll. AC Børnehjælp,<br />

der er et af de to danske<br />

adoptionsbureauer, er heller ikke<br />

bekymret for, at færre børn kan blive<br />

en konsekvens af loven.<br />

9


10<br />

siden sidst<br />

BØRN SKAL OGSÅ HAVE FRI<br />

ENGANG IMELLEM<br />

En kommende ændring i folkeskoleloven betyder, at regeringen vil gøre<br />

børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Det er udmærket, men lærerne<br />

skal have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er uddannet<br />

til at varetage. Det siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.<br />

– Det kan være udmærket at forlænge undervisningspligten med et<br />

år, så undervisningen begynder i børnehaveklassen. Det forudsætter<br />

selvfølgelig, at man tager hensyn til børnenes alder og udvikling, siger<br />

Marianne Jelved, der dog tager skarpt afstand fra de nye obligatoriske<br />

krav om nye forpligtelser til kommunalbestyrelser og skoler.<br />

– Nu må lærerne have mulighed for at tage ansvar for den undervisning,<br />

de er uddannet til at varetage. Og vi må tage afstand fra, at også<br />

SFO skal til at indgå som en del af børnenes kompetenceudvikling.<br />

Børn skal også have fri engang imellem, tilføjer Marianne Jelved.<br />

UDPEGNING AF NATIONALPARKER EN SUCCES<br />

DF PUSTER TIL FOLKS<br />

FRYGT OG UTRYGHED<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har, sammen med regeringen,<br />

Ny Alliance og SF, taget en lang række<br />

initiativer til at nedbringe antallet af overfald<br />

i nattelivet. Men samtidig beder den radikale<br />

retsordfører Simon Emil Ammitzbøll sine politiske<br />

kolleger i Dansk Folke<strong>parti</strong> om ikke at<br />

gøre folk bange. Initiativerne, som <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> stemmer for, omfatter bl.a. skærpet<br />

straf ved ulovlig våbenbesiddelse, mere synligt<br />

politi i nattelivet samt en tidligere forebyggelsesindsats.<br />

– I <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> mener vi på den ene<br />

side, at det er vigtigt at gøre noget ved knivproblemet,<br />

hvilket kommer til udtryk, når vi<br />

stemmer for fx skærpet straf og mere synligt<br />

politi. På den anden side, mener vi, at det er<br />

lige så vigtigt, at politikerne tager ansvar i forhold<br />

til ikke at gøre knivproblemet større, end<br />

det er. Når man hører knivdebatten, kan man<br />

blive overrasket over, at antallet af knivoverfald<br />

faktisk ikke er steget de sidste 10 år. Problemet<br />

er, at der er nogle <strong>parti</strong>er og politikere,<br />

der som i Dansk Folke<strong>parti</strong>, lever af at puste<br />

til folks frygt og utryghed, siger den radikale<br />

retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.<br />

ØREMÆRK BARSEL TIL MÆND<br />

I en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet<br />

(SFI) har lavet for Familie- og Forbrugerministeriet,<br />

fremgår det, at mange mænd og kvinder går ind for<br />

øremærkning af orloven. Det kan ses som et behov for<br />

at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over<br />

for deres arbejdsgivere og kolleger gennem en lovbestemmelse,<br />

hedder det i undersøgelsen. Men beskæftigelsesminister<br />

Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke<br />

lovgive, så mænd presses på barsel. Det har mødt<br />

kritik fra ligestillingsordfører i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />

Lone Dybkjær.<br />

– Det er dobbeltmoralsk. Lovgivningen er i forvejen<br />

sådan, at 12 uger er øremærket til kvinden.<br />

Hvorfor vil Claus Hjort så ikke øremærke til manden,<br />

når der er et helt åbenlyst og endda dokumenteret<br />

behov for det?, spørger Lone Dybkjær.<br />

Partierne bag nationalparklovgivningen blev i januar enige om at sætte endeligt navn på yderligere fi re nationalparker. Forhandlingerne<br />

er derfor med radikale øjne endt rigtigt godt, da <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har nået sit oprindelige mål.<br />

– Mens tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) fra starten kun ville udpege en nationalpark, har jeg gentaget og<br />

gentaget, at det var nødvendigt at udpege mindst en håndfuld for at leve op til nationalparklovens formål; at de vigtigste<br />

danske naturtyper skal være repræsenteret, siger den radikale miljøordfører Johs. Poulsen.<br />

I sommer blev <strong>parti</strong>erne enige om at pege på Thy som nationalpark. Og forventningen var herefter, at Skjernå og Mols<br />

Bjerge ville komme med ved årsskiftet. Nu får Danmark fem nationalparker i alt, idet både Skjernå, Mols Bjerge, Kongernes<br />

Nordsjælland og Vadehavet udnævnes. Dermed har <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fået opfyldt sit oprindelige ønske.


Kære medlem af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

Christiansborg<br />

1240 København K<br />

Telefon 3337 4747<br />

Telefax 3313 7251<br />

radikale@radikale.dk<br />

Februar 2008<br />

Vi har brug for dig! Folketingsgruppen arbejder med Social 2015 plan, den grønne skattereform<br />

og mange andre politiske reformer. Sammen skal vi udvikle det åbne <strong>parti</strong>,<br />

hvor landsforbund og folketingsgruppe sammen styrker <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> og udvikler<br />

demokratiet.<br />

Der er store opgaver og gode muligheder for et social-liberalt <strong>parti</strong> som <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

Vi skal løse dem sammen. Du kan bidrage. Alle kan gøre en forskel – uanset om<br />

det er som tillidsvalgt, ved at dele pjecer ud i din gade eller opgang, bidrage med nye<br />

ideer til et politisk udspil, skrive læserbreve, støtte med kontingent eller lave kommuneforeningens<br />

regnskab.<br />

Tak fordi du allerede er med. Vi håber, at du fortsat vil være med og derfor også vil betale<br />

kontingent for det kommende år.<br />

Valget i 2007 betød en ny situation for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> – vi er igen på niveauet for<br />

2001. Dit kontingent og de andre medlemmers kontingent gør en kæmpe forskel. Det er<br />

det væsentligste fundament for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s kommende valgkampe, idet den<br />

offentlige <strong>parti</strong>støtte ikke må opspares fra år til år.<br />

Der er brug for os som politisk kraft – derfor er der også brug for dig som medlem<br />

i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

Med venlig hilsen<br />

Margrethe Vestager Søren Bald<br />

Gruppeformand Landsformand


12<br />

siden sidst<br />

ASYLAFTALE ER ET POLITIK<br />

OG MENNESKELIGT LØFTEBRUD<br />

Den asylaftale som regeringen og Dansk Folke<strong>parti</strong> indgik<br />

i januar blev den smallest mulige. Dermed begik regeringen<br />

politisk løftebrud, mener <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

– Fogh lovede kun to dage inden valget, at han ville indgå<br />

en hurtig og bred aftale. Over to måneder senere præsenteres<br />

vi for en aftale indgået med Dansk Folke<strong>parti</strong>. Rigtig mange<br />

vælgere må føle sig rigtig snydt, siger integrationsordfører<br />

Morten Østergaard.<br />

Asylcentrene er bygget til ophold af højst et års varighed<br />

for voksne. Alligevel vil regeringens aftale med Dansk Folke<strong>parti</strong><br />

kun hjælpe familier, som har opholdt sig i asylcentrene<br />

i mere end tre år.<br />

– Hvorfor vil man tvinge asylansøgerne og deres børn til at bo<br />

tre år i centrene, som kun er beregnet til at huse mennesker i et<br />

år? Der er 190 børn, som har boet i asylcentrene i mindre end tre<br />

år, og som nu kan se frem til fl ere fødselsdage og fl ere juleaftener<br />

i de danske asylcentre. Det er ikke, hvad statsministeren lovede<br />

hverken børnene eller de danske vælgere, siger Morten Østergaard<br />

om aftalen, som sidst i januar som bekendt skabte megen<br />

debat og valgrygter på grund af oppositionens store modstand<br />

og det fl ertal, der på et tidspunkt tegnede sig mod aftalen, men<br />

som fortonede sig i Ny Alliances støtte til forslaget.<br />

DYBKJÆR VIL HAVE<br />

LIGESTILLING<br />

Ligestillingsområdet svigtes politisk,<br />

mener MF’er Lone Dybkjær, der derfor<br />

ønsker et fast udvalg i Folketinget.<br />

Det står nemlig skidt til med ligelønsudviklingen<br />

i Danmark, som for<br />

nylig blev sendt ned på en 19. plads<br />

i EU’s statistik. På verdensplan ligger<br />

vi nr. 39, og lønforskellen mellem<br />

danske mænd og kvinder er vokset<br />

fra 15 til 18 procent de seneste år.<br />

Samtidig oplever både det offentlige<br />

og det private erhvervsliv problemer<br />

med at rekruttere kvinder til topposter.<br />

Men disse ligestillingsudfordringer<br />

får ifølge den radikale ordfører<br />

Lone Dybkjær en stedmoderlig<br />

parlamentarisk behandling.<br />

– Området ligger i dag i Det Politisk-Økonomiske<br />

Udvalg, hvor mange<br />

medlemmer ikke ligefrem har ligestilling<br />

som speciale. Derfor er der<br />

brug for et fast udvalg, hvor emnerne<br />

kan samles op og behandles, siger<br />

Lone Dybkjær til Information.<br />

– Vi kan ikke bare tale om, at området<br />

er vigtigt - politikerne skal på<br />

banen, tilføjer Lone Dybkjær.<br />

FOTO: SCANPIX<br />

MANU SAREEN NY STATSREVISOR<br />

Den radikale folketingsgruppe udnævnte i januar Manu Sareen til ny statsrevisor<br />

efter Johannes Lebech, der har valgt at stoppe for at hellige sig sin nye<br />

position som <strong>parti</strong>ets medlem af Europa-Parlamentet.<br />

Lederen af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s gruppe i Borgerrepræsentationen Manu Sareen<br />

vil arbejde for, at den gamle institution genindtager sin position som den stemme,<br />

ministrene har respekt for, og som betyder noget i den offentlige debat.<br />

– Min rolle bliver at bide ministrene i haserne. Sammen med de andre statsrevisorer<br />

skal jeg være borgernes garant for, at magtfuldkommenheden ikke<br />

indtræder, siger Manu Sareen, der ser det som sin opgave at få statsrevisorernes<br />

arbejde frem i lyset.<br />

– Stort set alle i min generation ved, at der fi ndes statsrevisorer, men de ved<br />

ikke, hvad de laver. Det er betænkeligt, for vores historiske pondus udvandes, og<br />

ministrene kan være ligeglade med statsrevisorernes eventuelle kritik, hvis ikke<br />

befolkningen kender og kan reagere på deres arbejde, siger Manu Sareen.<br />

Både personligt og politisk betyder udnævnelsen meget for den indisk fødte<br />

Manu Sareen, der kom til Danmark i 1971.<br />

– For mig at se har udnævnelsen stor signalværdi, og kan blive et forbillede<br />

for unge minoriteter. Det er helt vildt fedt, siger Manu Sareen, der glæder sig<br />

til at komme i gang med arbejdet. (læs mere om Manu Sareen i ”Tæt på” sidst<br />

i bladet, red.)


RU OG VU DANNER FÆLLES<br />

FRONT MOD OVERVÅGNING<br />

Er der to, der står sammen i modstanden mod at plastre gaderne<br />

i de større byer til med overvågningskameraer, så er<br />

det Radikal Ungdom og <strong>Venstre</strong>s Ungdom. I 2005 stiftede<br />

de to ungdomsorganisationer foreningen Nej til øget Overvågning<br />

i protest mod regeringens forslag til en ny antiterrorlovgivning.<br />

Foreningens måske mest farverige indslag<br />

dengang var uddeling af overvågningsskeptikerens bibel,<br />

George Orwells 1984 til MF’ere fra regerings<strong>parti</strong>erne.<br />

Men uden held, idet antiterrorpakken blev vedtaget.<br />

Nu verserer overvågningsdebatten igen, og Nej til øget<br />

Overvågning er atter aktiveret. Omkring 40 deltog i generalforsamlingen<br />

i januar, der bl.a. blev dækket af TV 2/<br />

Lorry. Debatten på generalforsamlingen endte med vedtagelsen<br />

af et manifest, der bl.a. fastslår, at et angreb på<br />

en frihedsrettighed er et indgreb på dem alle sammen. I<br />

manifestet pointeres det desuden, at knivoverfaldene er<br />

uacceptable, men at de ikke skal blive startskuddet til en<br />

uovervejet panisk reaktion fra politikerne.<br />

Asser Gregersen, der har været KRE-ordfører i Radikal<br />

Ungdom og medlem af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s KRE-udvalg,<br />

blev valgt til ny formand for foreningen, mens <strong>Venstre</strong>s<br />

Ungdoms landsformand, Thomas Banke, blev talsmand.<br />

Den tidligere formand for RU’s hovedbestyrelse, Mark<br />

Gray, blev desuden valgt til bestyrelsen. Blandt det kommende<br />

års aktiviteter bliver at få udbredt foreningen, der<br />

dog allerede har en afstikker i Odense, hvor Facebookgruppen<br />

”Nej til øget Overvågning i Odense” har omkring<br />

50 medlemmer.<br />

BETALING PÅ MOTORVEJE<br />

ER ENESTE LØSNING<br />

Efter rapporten fra Infrastrukturkommissionen blev offentliggjort,<br />

foreslog Radikal <strong>Venstre</strong> at fi nansiere udbygninger<br />

med brugerbetaling. Hvis det skal være muligt at<br />

hæve infrastrukturniveauet i Danmark, må vi fi nansiere<br />

med brugerbetaling på motorvejene, lyder det i forslaget<br />

fra den radikale trafi kordfører Johs. Poulsen.<br />

– Danske bilister bør betale på motorvejene, og pengene<br />

bør gå til nye investeringer i jernbaner og veje. Ellers<br />

bliver der ikke råd til de investeringer i nye trafi kanlæg,<br />

som vi fi nder nødvendige, siger Johs. Poulsen, der mener,<br />

at regeringens skattestop står i vejen for en tilfredsstillende<br />

infrastruktur.<br />

– Fremtidens investeringsbehov er langt større end det<br />

beløb, der i øjeblikket anvendes på nyanlæg årligt. Og<br />

hvis ikke fi nansminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve<br />

skatterne på grund af skattestoppet, så er der ingen penge<br />

til at følge Infrastrukturkommissionens anbefalinger og<br />

hæve niveauet på vejene. Derfor foreslår <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

brugerbetaling på motorvejene, så de, der bruger vejene,<br />

betaler for dem, siger Johs. Poulsen og henviser til<br />

den schweiziske model for brugerbetaling, der er enkel og<br />

ubureaukratisk.<br />

VK LAVER STRUDSE-<br />

POLITIK I JOBPLAN<br />

I forbindelse med regeringens jobplan efterlyser<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> en kulturrevolution i den danske<br />

jobpolitik – frem for regeringens fodslæbende<br />

justeringer.<br />

– Regeringen viger uden om de væsentlige reformer,<br />

som gemmes i kommissioner: Skattereform<br />

i Skattekommission. Dagpengereform i Arbejdskommission.<br />

Det er en strudsepolitik, som ikke lever<br />

op til <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s ønske om økonomisk<br />

ansvarlighed, siger den den radikale arbejdsmarkedsordfører<br />

Morten Østergaard.<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> går til forhandlinger om jobplanen<br />

for at puste ambitioner i regeringens planer.<br />

Partiet mener fx, at de små ændringer på supplerende<br />

dagpenge bør erstattes af en reform af hele<br />

dagpengesystemet. Og <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil overveje<br />

alle forslag ud fra et hovedkriterium: Kan forslaget<br />

på en ansvarlig måde bringe mere arbejdskraft<br />

ind på et trængt dansk arbejdsmarked?<br />

– Det bør være en fælles bestræbelse at fi nde modet<br />

til de nødvendige reformer, da alle danskere vil<br />

mærke effekterne af manglende arbejdskraft på kort<br />

og langt sigt, fastslår Morten Østergaard, der inden<br />

forhandlingerne med regeringen fremlægger en<br />

”Radikal Jobplan”. Den <strong>Radikale</strong> Jobplan vil synliggøre,<br />

hvor meget arbejdskraft Danmark kan få, hvis<br />

et ansvarligt politisk fl ertal udviser rettidig omhu.<br />

13


14<br />

hvad mener du?<br />

Alive and kicking<br />

Hvordan berører <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> det enkelte menneske? Det og mange andre store<br />

spørgsmål er på dagsorden i foråret, når Margrethe Vestager sætter sig i spidsen for et<br />

nyt og på mange måder utraditionelt stykke politikudviklingsarbejde. Et arbejde som<br />

blandt andet skal få den radikale sociale indignation længere frem i lyset.<br />

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix<br />

Det sidste Margrethe Vestager<br />

gjorde inden gruppeformanden<br />

gik på juleferie<br />

var at udskrive<br />

kommentarer fra hendes<br />

profi l på <strong>Radikale</strong>.net. Kommentarerne<br />

stammede fra debatten ”Det vigtigste<br />

spørgsmål”, hvor Margrethe Vestager<br />

opfordrede medlemmerne til at<br />

komme med et – og kun et – spørgsmål,<br />

som inspiration til folketingsgruppens<br />

kommende arbejde med at udvikle ny<br />

politik. Blandt de mange spørgsmål,<br />

som belastede Margrethe Vestagers<br />

printer, var blandt andet: ”Hvordan får<br />

vi effektive, demokratiske processer på<br />

globalt plan og hvordan fornyer vi måden<br />

det politiske fungerer på?”, samt<br />

mange andre spørgsmål om samfundets<br />

store udfordringer. Spørgsmålene<br />

er i løbet af januar og februar måned<br />

blevet til næsten 100 i alt, som Margrethe<br />

Vestager og resten af den radikale<br />

folketingsgruppe nu vil arbejde<br />

videre med i en tæt dialog med de politiske<br />

udvalg, græsrødderne og resten<br />

af <strong>parti</strong>et. Målet, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

skal blive bedre til at præsentere politik,<br />

der rækker længere ud i fremtiden<br />

end i den aktuelle mediestrøm af enkeltsager.<br />

FØRSTE SKRIDT<br />

– Det handler om, at man skal være<br />

meget omhyggelig, når man tager det<br />

første skridt i en ny retning. Fordi man<br />

med det første skridt angiver en bestemt<br />

retning, og hvis man ikke er sikker på,<br />

hvor man så vil hen, så får man et problem.<br />

Derfor skal man aldrig tage det<br />

første skridt uden at forberede sig omhyggeligt,<br />

siger gruppeformanden, som<br />

fremhæver den grønne skattereform,<br />

som et eksempel på et stykke politik,<br />

der rækker længere frem end i morgen<br />

og som derfor ligger som en solid bund<br />

i alle udspil og løsninger inden for skatteområdet.<br />

– Det betyder, at alverdens små<br />

skattespørgsmål i det daglige har en<br />

klangbund i en perspektiveret og gennemarbejdet<br />

politik. For eksempel det<br />

udmærkede spørgsmål om studerende<br />

kan trække deres studiebøger fra i skat.<br />

Dér kan vi vise, at det ønske forstår vi<br />

sådan set godt, men vores mål er et enkel<br />

skattesystem med en lavere skat på<br />

arbejde, så du har bedre råd til at købe<br />

bøgerne. Med andre ord behøver du at<br />

sætte dig ind i en masse skatte- og lovteknisk<br />

stof, når du møder kravet om<br />

daglige politiske løsninger. For du ved,<br />

hvor du vil hen og derfor har du et klar<br />

svar på det konkrete spørgsmål, forklarer<br />

Margrethe Vestager.<br />

DEN SOCIALE INDIGNATION<br />

Udover projekt ”Det vigtigste spørgsmål”<br />

arbejder folketingsgruppen også<br />

med andre store politiske projekter,<br />

der i helikopterperspektiv vil forsøge<br />

at fi nde svarene på en række centrale<br />

udfordringer. Det handler blandt andet<br />

om projektet med en social 2015 plan,<br />

der handler om at fi nde svarene på en<br />

række af de store problemer, som samfundets<br />

svageste medborgere stadig er<br />

udsat for. Ifølge Margrethe Vestager er<br />

det nu tid til for alvor at vise, at <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> også er et <strong>parti</strong> fyldt med<br />

socialt indignation.<br />

– Hvor kan vi vise den sociale indignation,<br />

som det her <strong>parti</strong> er født med?<br />

Det er en debat vi har haft internt i lang<br />

tid fordi det har været svært at fi nde ud<br />

af, hvordan vi skulle kanalisere den<br />

kraftige sociale indignation alle i <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> bærer rundt med. Der<br />

er en tendens til, at socialpolitik altid<br />

kommer ud på en slags ”SF måde” –<br />

alt skal være dobbelt op og mere af det<br />

hele, men i stedet vil vi gerne vise nogen<br />

andre og mere perspektivrige svar.<br />

For det kan ikke være rigtigt, at der er<br />

folk, der bliver kastet af det her samfund,<br />

når det bliver svært. At unge oplever,<br />

at de ikke har nogen chancer for<br />

en uddannelse og det må ikke være sådan,<br />

at børn i en udsat situation ikke<br />

har et sted at gå hen. Der er en fattigdom<br />

på muligheder og rummelighed i<br />

vores samfund, som man ikke løser ved<br />

bare at sige dobbelt op, siger Margrethe<br />

Vestager, som i arbejdet med den<br />

sociale 2015 plan også kommer til at<br />

berøre en del af de spørgsmål som hun<br />

har modtaget på sin profi l på radikale.<br />

net. For de store spørgsmål i livet handler<br />

oftest om, hvordan vi tager hånd om<br />

vores næste.<br />

– Et af de spørgsmål, som spillede<br />

en stor rolle i valgkampen var for eksempel<br />

”hvilke forhold vil vi byde vores<br />

asylansøgere?”. Det oplever jeg<br />

som den symbolske version af et større<br />

spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med<br />

hinanden?”. Det spørgsmål spiller også<br />

i høj grad ind i en social 2015 plan, hvor<br />

vi agerer ud fra vore sociale indignation,<br />

siger Margrethe Vestager, som med<br />

de mange nye politiske projekter også<br />

ser frem til at skue indad. For som hun<br />

tilføjer:<br />

– Det at diskutere de store spørgsmål<br />

er jo også at diskutere, hvordan er <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> relevant for det enkelte<br />

menneske.<br />

For mere information om forårets<br />

mange radikale politiske projekter, besøg:<br />

radikale.net/margrethe-vestager<br />

eller radikale.dk


16<br />

Talentet<br />

fra<br />

Sønderjylland


Folketingsvalget sidste år blev et gennembrud<br />

for fl ere unge radikale kandidater. Den<br />

yngste var også den, der klarede sig bedst af<br />

dem, der var lige ved og næsten. Lotte Rod<br />

var kun ganske få stemmer fra at komme i<br />

Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter –<br />

så langt fra. Det ligger ikke til sønderjyden,<br />

der bare gerne vil gøre en forskel. Og med<br />

sine 22 år har hun hele livet foran sig til at<br />

trække i den radikale retning.<br />

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ulrik Jantzen<br />

17


18<br />

De må have kigget noget,<br />

de unge mænd i Konservativ<br />

Ungdom i Sønderjylland.<br />

Her kom en<br />

pige, der gik i 9. klasse<br />

i den lokale skole og gerne ville vide<br />

mere om de unge konservative. Lige et<br />

potentielt medlem, tænkte den lokale<br />

formand sikkert. Men nej, skolepigen<br />

skulle ikke høre meget på diskussionen<br />

i det konservative ungdoms<strong>parti</strong>, før<br />

hun drejede rundt om sig selv og gik<br />

igen. Lotte Rods første politiske møde<br />

var hos KU, men det var første og sidste<br />

gang hun gik til et møde på den side<br />

af den politiske skala. Men mødet med<br />

KU’erne var bestemt ikke hendes sidste<br />

politiske møde. Der kom mange fl ere<br />

til senere, men nu i Radikal Ungdom<br />

og senere i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

– Jeg var i skolepraktik hos Lene<br />

Espersen, der dengang ikke var minister.<br />

Jeg havde spurgt om en praktikplads<br />

fordi jeg synes hun var en ung sej<br />

kvinde, jeg gerne ville møde. Hun skilte<br />

sig ud og brændte igennem. Så jeg<br />

var nok lidt fascineret af hende – det<br />

var dengang, jeg ikke vidste, hvad hun<br />

stod for. Men da jeg så kom hjem fra<br />

min praktik på Christiansborg, tænkte<br />

jeg, at jeg måtte prøve et møde i KU.<br />

Men det var en mærkelig oplevelse<br />

og jeg var på ingen måder enige med<br />

dem om noget som helst. Jeg kan huske,<br />

at der var en EU-diskussion, hvor<br />

jeg syntes, de var alt for nationalistiske,<br />

og jeg tænkte: her skal jeg aldrig melde<br />

mig ind. Det var bare slet ikke mig, fortæller<br />

Lotte Rod om sine første spæde<br />

erfaringer med politik.<br />

TÆT PÅ TINGE<br />

Lotte Rod er med sine bare 22 år en af<br />

Radikal <strong>Venstre</strong>s helt unge talenter. Som<br />

folketingskandidat i både Aabenraa og<br />

Esbjerg var hun uhyre tæt på at komme<br />

i Folketinget ved valget i november sidste<br />

år. Hun fi k 23 personlige stemmer<br />

mere end hendes nærmeste konkurrent,<br />

Bente Dahl og sølle 80 stemmer i alt<br />

skilte hende fra at tage det sønderjyske<br />

radikale sæde fra Bente Dahl, der blev<br />

genvalgt med 3.363 personlige og listestemmer,<br />

mens Lotte Rod i alt fi k 3.283<br />

stemmer. For at gøre opløbet bare endnu<br />

tættere var Lotte Rod blevet valgt, hvis<br />

et radikalt forslag om ændring af valgloven<br />

havde været vedtaget før valget.<br />

Så det var tæt i Sønderjylland, tættere<br />

end noget andet sted i landet, og fl ere<br />

lokale medier nåede da også at udråbe<br />

hende som vinder af det radikale sønderjyske<br />

mandat inden de valgtekniske<br />

<strong>detaljer</strong> faldt på plads og Lotte Rod måtte<br />

sande, at det ikke blev til en plads i<br />

Folketinget i hendes første forsøg. Alligevel<br />

er Lotte Rod ikke bitter over, at<br />

hun var så tæt på, men alligevel så langt<br />

fra et sæde i landets parlament, hvor hun<br />

i øvrigt var blevet landets yngste MF’er,<br />

hvis hun altså var blevet valgt den novemberaften<br />

i 2007.<br />

– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har<br />

det helt fi nt med valgresultatet, siger<br />

Lotte Rod med et glimt i øjet, der ikke<br />

efterlader tvivl om, at hun mener det.<br />

Også for alvor og ikke bare som en af<br />

de bevidste og helende sætninger, der<br />

skal tjene til at komme over et personligt<br />

valgnederlag. Lotte Rod mener det,<br />

når hun siger, at hun ikke er bitter.<br />

– For det første havde jeg slet ikke<br />

regnet med at være så tæt på, det var<br />

jo helt vildt og det er jeg stadig meget<br />

glad for. Selvfølgelig var det en underlig<br />

tanke bagefter, når man sidder<br />

alene oven på valgkampen og tænker<br />

over, hvor tæt jeg egentlig var på at blive<br />

valgt, for det var rigtig tæt. Men nu<br />

kan jeg komme i gang med mine studier<br />

og blive lidt mere hærdet. Så det er<br />

godt nok at blive lidt ældre og lidt mere<br />

erfaren. Som 22-årig er man måske lidt<br />

mere sårbar, siger Lotte Rod, der understreger,<br />

at hun har et rigtig godt<br />

samarbejde med Bente Dahl. Faktisk<br />

så godt, at Lotte Rod hver onsdag hjælper<br />

hende med politiske projekter.<br />

– Vi har et rigtig godt forhold, og det<br />

er overhovedet ikke blevet dårligere på<br />

grund af det tætte valgresultat. Vi supplerer<br />

hinanden godt, og man skal aldrig<br />

forfalde til personlig fnidder fnadder<br />

på grund af et valgresultat.<br />

Jeg har en stor ambition om at holde<br />

mig uden for de personlige konkurrencer<br />

og blive ved med at være mig selv.<br />

Jeg ved naturligvis godt, at der er konkurrencer<br />

i politik, også blandt kollegaer.<br />

Men derfor sætter jeg også enorm<br />

pris på, at jeg og Bente arbejder så godt<br />

sammen, som vi gør, siger Lotte Rod.<br />

IDEALISTEN<br />

Efter oplevelsen, hvor Lotte Rod efterlod<br />

en fl ok skuffede sønderjyske<br />

KU’ere, var den politiske fl amme vakt<br />

og den skulle ikke være hjemløs særlig<br />

længe. Lidt research i bogen ”Dansk<br />

Politik” bekræftede hendes radikale<br />

sympatier og så var der ikke langt fra<br />

tanke til handling. Lotte Rod var med<br />

til at starte den lokale afdeling af Radikal<br />

Ungdom, der blev en lille, men<br />

handlekraftig størrelse i Aabenraa og<br />

omegn. Op gennem gymnasietiden var<br />

det her hun fi k udlevet sit politiske engagement,<br />

og faktisk er Lotte Rod mere<br />

RU’ er end noget andet. Hun blev først<br />

meldt ind i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> den dag,<br />

hun blev opstillet til Folketinget af den<br />

”voksne” vælgerforening i Aabenraa,<br />

der havde set et lys i den – på det tidspunkt<br />

– kun 20-årig sønderjyde. Så en<br />

dag ringede telefonen hos Lotte Rod.<br />

– Radikal Ungdom i Aabenraa havde<br />

et rigtig godt samarbejde med vælgerforeningen,<br />

hvor vi blandt andet arbejdede<br />

sammen om EP-valgkampen. Og<br />

da deres tidligere folketingskandidat på<br />

et tidspunkt fl yttede til USA, tænkte de<br />

åbenbart, at de ville prøve med en ung<br />

kvinde, så jeg blev spurgt, om jeg ikke<br />

ville stille op, fortæller Lotte Rod, der<br />

sagde ja med det samme.<br />

– Der var ikke så meget at betænke<br />

sig på. Det er jo en kæmpe tillidserklæring,<br />

som jeg var og er meget stolt af,<br />

tilføjer Lotte Rod, der sætter en ære i, at<br />

hun er blevet opstillet i sin føde-egn.<br />

– Det er en enormt vigtig opgave, radikale<br />

har i Sydjylland, for jeg tror på,<br />

at vores politik vil være med til at skabe<br />

et mere helt og dermed bedre Danmark.<br />

Det budskab vil jeg også gerne kæmpe<br />

for at få ud i Syd- og Sønderjylland. Det<br />

har en stor værdi, at man er tilknyttet<br />

det sted, man stiller op, at man har en<br />

historie og en kulturel baggrund, siger<br />

Lotte Rod, som fortsætter med at stille<br />

op i Sydylland, hvis de vil have hende.<br />

På trods af at hun nu bor i København,<br />

hvor hun studerer, er hun fortsat med at<br />

markere sig i landsdelen. Således blev<br />

hun sidste år også Esbjergs folketingskandidat<br />

og stillede dermed op for begge<br />

byer ved valget i november 2007. Så<br />

båndet til hjemstavnen er tykt som en<br />

ringriderpølse, og både familie og vælgerforening<br />

plejes rigeligt ved de hyppige<br />

rejser hjem til Sønderjylland og<br />

Aabenraa, hvor hendes familie fortsat<br />

bor. Når Lotte Rod ikke plejer vælgerforeningen<br />

og sine sønderjyske aner,<br />

studerer hun statskundskab på universitetet<br />

i København. En udklækningsanstalt<br />

for mange med politiske ambitioner.<br />

– Jeg læser statskundskab, fordi jeg<br />

synes, politik er spændende. Det er lidt ►


►<br />

“ Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Sydjylland,<br />

for jeg tror på, at vores politik vil være med<br />

til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark<br />

som at få SU for min hobby og for at<br />

læse noget jeg alligevel ville læse.<br />

Du ligner ellers prototypen på en god<br />

yngre MF’er. Ung folketingskandidat,<br />

statskundskabsstuderende og radikal.<br />

Det kan vel kun gå en vej?<br />

– Det ved jeg nu ikke. Jeg har ikke<br />

nogen forkromet karriereplan, og det er<br />

lidt en tilfældighed, at jeg er blevet folketingskandidat<br />

allerede nu. Jeg kan i<br />

hvert fald under ingen omstændigheder<br />

se mig selv som embedsmand eller noget<br />

i den stil. For mig handler politik om<br />

at gøre en forskel og ikke at gøre karriere.<br />

Jeg ville elske at være medlem af<br />

Folketinget, men om ti år kunne jeg lige<br />

så vel være i Afrika og bygge en skole<br />

eller noget helt tredje. For mig handler<br />

det om at gøre en forskel, og der er politik<br />

jo den umiddelbare vej.<br />

Hvorfor har du så valgt politik nu, i<br />

stedet for en anden vej, hvor du jo også<br />

kunne gøre en forskel?<br />

– Fordi jeg har radikale grundholdninger,<br />

som jeg gerne vil kæmpe for. Vi skal<br />

have et samfund, hvor man tager sig ordentlig<br />

af de svageste og behandler alle<br />

ordentligt. Men de holdninger kan man<br />

også godt bruge andre steder, og jeg kan<br />

da også godt frygte, at der er så meget<br />

personfnidder og taktik, at idealet drukner<br />

på Christiansborg. Jeg vil gerne gøre<br />

en forskel og, hvis ikke det kan lade sig<br />

gøre på Christiansborg, så skal jeg ikke<br />

være der. Jeg beundrer for eksempel Pernille<br />

Rosenkrantz Theil (Enhedslisten,<br />

red.), der stoppede, da hun ikke havde<br />

gnisten mere til at gøre en forskel, og nu<br />

vil hun så lave noget andet. Det har jeg<br />

stor respekt for, siger Lotte Rod, der er<br />

bevidst om, at hun er på vej ind på et<br />

spor, hvor man måske tidligt i karrieren<br />

skal ligge bånd på sig selv, hvis man vil<br />

have opfyldt sine ambitioner.<br />

LIDT FOR GRÅT<br />

– Faren ved at blive valgt tidligt er måske,<br />

at så er man allerede sporet ind. Og<br />

jeg synes, at man kan se en tendens hos<br />

nogle af de yngre medlemmer på Christiansborg<br />

til, at de pakker idealismen<br />

væk, hvis de har ministerambitioner.<br />

Og det er en rigtig ærgerlig udvikling.<br />

Der skal være en drøm – de skal ud med<br />

deres holdninger.<br />

Synes du, at politikere og politik er<br />

blevet lidt for kedelig og strømlinet?<br />

– Ja, lidt måske. Man skal stille op,<br />

fordi man har nogen politiske mål og,<br />

der skal jo være nogle idealister, ellers<br />

bliver det hele lidt for gråt, og den tendens<br />

synes jeg at ane i dansk politik.<br />

Det er for eksempel meget sigende, at<br />

man i udlandet ikke rigtig kunne forstå<br />

den danske valgkamp, fordi det udefra<br />

så ud, som om Socialdemokraterne og<br />

<strong>Venstre</strong> jo lige så godt kunne gå i regering<br />

sammen – det er et meget godt billede<br />

på, hvor gråt og ens det er blevet<br />

Gælder det også for os i <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong>?<br />

– Nej, vi holder stadig principperne<br />

højt. Men jeg synes godt, vi kunne tåle<br />

at få meldt nogle fl ere ting ud. Vi har jo<br />

►<br />

21


22<br />

►<br />

Sagt om Lotte Rod...<br />

” Vi er meget trygge og glade for, at vi har Lotte som kandidat.<br />

Hun er god i debatter og til at argumentere, og hendes engagement<br />

er smittende og stort. Hun førte jo nærmest valgkamp<br />

27 timer i døgnet ved sidste valg. Lotte er sig også meget<br />

bevidst om sine rødder i det sønderjyske, og hernede<br />

er det en god egenskab.<br />

Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand,<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

i Aabenraa<br />

” Hun er en up and<br />

coming star med et godt fl air for det<br />

politiske. Vi har et rigtig godt samarbejde, der også<br />

er fortsat efter valget. Lotte er en fantastisk engageret arbejdskraft<br />

og er nem at arbejde sammen med.<br />

en god politik, men vi skal være bedre til<br />

at få vores budskaber ud. Det er ærgerligt,<br />

at der ikke er fl ere, der kender vores<br />

politik. Så tror jeg også valgresultatet<br />

havde set anderledes ud, siger Lotte Rod,<br />

der savner, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> igen bliver<br />

det reelle alternativ til det bestående,<br />

som <strong>parti</strong>et var ved valget i 2005.<br />

– Når SF i valgkampen gik så stærkt<br />

frem, som de gjorde, så er det min oplevelse,<br />

at det er fordi de var alternativet.<br />

Folk sagde, at hvis jeg virkelig ikke kan<br />

lide den udvikling, der sker i Danmark<br />

så er det bedste nok at stemme på SF,<br />

fordi de vil noget andet. Men det vil vi<br />

jo også, vi vil også et andet samfund<br />

og nogle andre værdier end dem, som<br />

regeringen står for. Derfor er det så ærgerligt,<br />

at vi ikke længere fremstår som<br />

det naturlige alternativ. For det er jo os,<br />

der er de progressive og dem med ambitioner<br />

på landets vegne, det er vores<br />

rolle. For eksempel vores principper om<br />

det internationale ansvar og den menneskelige<br />

og humanistiske tilgang, der<br />

jo er vores hjerteblod. Men det formåede<br />

vi ikke at få ud, og det er i virkeligheden<br />

vores største problem.<br />

Men det var vel også dit eget ansvar<br />

som folketingskandidat?<br />

– Ja, det er klart. I valgkampen forsøgte<br />

jeg netop at sætte dagsordenen<br />

ved at medbringe en fl agstang til paneldebatterne.<br />

Jeg begyndte mit oplæg med<br />

at fortælle, at det var forkert at give DF<br />

patent på Dannebrog, og at danskhed<br />

betød noget helt andet for mig – åben-<br />

Bente Dahl, MF’er<br />

hed, kreativitet, tolerance – og at det var<br />

det Danmark, jeg kæmpede for. Det var<br />

noget, folk kunne forholde sig til. Men<br />

ja, jeg oplevede, at mange unge mennesker<br />

ikke rigtig vidste, hvad vi stod for.<br />

Så vi har ikke været tydelige nok, og vi<br />

formåede ikke at skabe det image, at det<br />

er os, der vil fremad. Det er ikke nogen<br />

kritik, men jeg savnede noget mere<br />

pondus i valget og en større tydelighed<br />

– for eksempel med 24års-reglen, hvor<br />

jeg brugte enorm lang tid på at forklare,<br />

hvad vi egentlig mente, og det er ærgerligt,<br />

for det var jo egentlig kun ment som<br />

en taktisk udmelding.<br />

Men vel også en nødvendig udmelding<br />

i forhold til Socialdemokraterne.<br />

På den måde kan man vel ikke adskille<br />

taktik og politik?<br />

Nej, men øvelsen ligger så i, at vi næste<br />

gang skal blive bedre til at forklare,<br />

hvorfor vi mener som vi gør. Det er det<br />

vi skal i gang med nu. Vi skal forklare<br />

vores politik, så alle forstår det. Den almindelige<br />

dansker skal forstå, hvorfor<br />

hele spørgsmålet omkring integration<br />

og 24års-reglen er så sindssygt vigtigt,<br />

siger Lotte Rod, der går efter at gentage<br />

succesen fra november 2007 og så lidt<br />

til. Så vil hun nemlig med al sandsynlighed<br />

blive det næste sønderjyske medlem<br />

af den radikale folketingsgruppe.<br />

– Det er min plan at stille op igen,<br />

men det kommer jo an på så meget.<br />

Man ved ikke, hvordan det ser ud i<br />

fremtiden, men jeg tror på det, hvis jeg<br />

får muligheden igen. □<br />

Lotte Rod...<br />

• er 22 år<br />

• er opvokset i Aabenraa<br />

• har gået i tysk skole<br />

• har været udvekslingsstu-<br />

dent Frankrig og<br />

• taget en matematisk stu<br />

dentereksamen fra Aaben-<br />

raa Gymnasium og Hf<br />

• bor med sin kæreste<br />

Mathias i København<br />

• studerer statskundskab<br />

ved universitet<br />

• er kandidat for <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> i Aabenraa og<br />

Esbjerg<br />

• fi k 1.102 personlige stem-<br />

mer ved valget i november<br />

2007<br />

• opnåede blandt andet at<br />

blive den tredje mest be-<br />

søgte kandidat på<br />

TV2’s valghjemmeside<br />

under hele valget i 2007<br />

• var – og er – de radikales<br />

yngste folketingskandidat


Lotte Rod om...<br />

FORBILLEDE?<br />

Marianne Jelved. Hun har begge ben på jorden og<br />

brænder oprigtigt for at gøre vores samfund mere<br />

retfærdigt. I mine øjne er hun Danmarks mest troværdige<br />

politiker.<br />

MOTTO?<br />

Mød alle mennesker med åbenhed og nysgerrighed<br />

FERIE?<br />

Jeg er forelsket i New York, men jeg vil lige så gerne<br />

vandre rundt i Sverige. Jeg har en følelse af ultimativ<br />

frihed og eventyr, når jeg har min rygsæk<br />

spændt på.<br />

MAD?<br />

Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid så meget forskelligt<br />

som muligt, men samtidig sværger jeg også<br />

til min bedstemors stuvede bønner.<br />

23


24<br />

<strong>Lille</strong><br />

<strong>parti</strong><br />

hvad nu?


Hvor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> på vej hen i disse år?<br />

Hvad er <strong>parti</strong>ets største udfordringer efter vælgerlussingen<br />

ved valget i november og i en tid med<br />

stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser<br />

presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret<br />

på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens<br />

radikale, eksperterne og næstformanden, når<br />

Radikal Politik sætter fokus på <strong>parti</strong>ets fremtid.<br />

TEKST: Astrid Haug FOTO: Scanpix<br />

25


26<br />

Den radikale<br />

udfordring<br />

Nu skal vi skynde os langsomt, siger næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard,<br />

om <strong>parti</strong>ledelsens strategi frem mod næste valg. Lokalpolitiker i København og<br />

nyvalgt statsrevisor Manu Sareen mener, det er tid til at vaske tavlen ren, mens brandingeksperten<br />

Søren Skafte Overgaard ser ansvarligheden som <strong>parti</strong>ets grundsten.<br />

Ingen ved, hvor længe regeringens<br />

spinkle fl ertal kan holde,<br />

men måske kommer næste valg<br />

først i år 2011. Der skal derfor<br />

ikke hastes en strategisk<br />

beslutning igennem, fortæller Folketingsgruppens<br />

næstformand Morten<br />

Østergaard.<br />

– Det er vigtigt, at vi nu tager os tid<br />

til at vurdere, hvad den moderne dagsorden<br />

er, som vi skal udvikle løsninger<br />

til. Vi skal skynde os langsomt og skabe<br />

en platform, der kan holde hele valgperioden,<br />

siger Morten Østergaard. Derfor<br />

vil folketingsgruppen prioritere en<br />

åben proces omkring udviklingen af<br />

nye, stærke løsninger, der matcher de<br />

store udfordringer. Men der skal ifølge<br />

Morten Østergaard ikke ændres kurs i<br />

forhold til målet, nemlig at få en ny regering<br />

med bredt samarbejde.<br />

– Udfordringen er at skabe balance<br />

mellem at markere en skarp profi l og<br />

vise viljen til at samarbejde og få radikale<br />

resultater. Denne balance er ker-<br />

nen i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>. Vi skal på én<br />

gang kunne præsentere løsninger og<br />

påvirke den førte politik, siger Morten<br />

Østergaard og nævner <strong>parti</strong>ets grønne<br />

skattereform som et eksempel på denne<br />

strategi. Den var først og fremmest<br />

værdibaseret, dernæst klassisk økonomisk<br />

ansvarlig og er nu blevet en del af<br />

regeringsgrundlaget.<br />

– Det afgørende er at fl ytte dagsordenen<br />

fra den trættende snak om at love<br />

mest velfærd til de velbjærgede danskere.<br />

Opgaven er i stedet at fl ytte fokus<br />

til prioritering af de socialt udsatte,<br />

og tage ansvar i verden, tilføjer Morten<br />

Østergaard.<br />

FANGET I HAMSKIFTE<br />

Morten Østergaard erkender, at der i<br />

den seneste valgperiode har været for<br />

mange forskellige signaler på grund af<br />

de spændinger, som til sidst førte til Ny<br />

Alliances dannelse. Næstformanden<br />

mener, at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> blev ”fanget<br />

midt i et hamskifte”, da valget blev<br />

udskrevet. Manu Sareen, der er førstesuppleant<br />

til Folketinget i København,<br />

mener ligeledes, at statsministerens timing<br />

af valget ikke var til de radikales<br />

fordel. Men også dannelsen af Ny Alliance<br />

og det følgende opbrud i dansk politik<br />

har vist sig at være en udfordring<br />

for <strong>parti</strong>et, siger Manu Sareen, der også<br />

sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns<br />

Kommune og netop er blevet<br />

valgt som radikal statsrevisor.<br />

– <strong>Radikale</strong> er et midter<strong>parti</strong> under<br />

pres, for med Ny Alliance og <strong>Venstre</strong>s<br />

midtersøgning er der trængsel på midten,<br />

siger Manu Sareen, som mener, at<br />

det nu er tid til at vaske tavlen ren en<br />

gang for alle. Partiet skal ikke hænge<br />

fast i historiske bindinger eller plejermentalitet.<br />

Hvis radikal politik bedst<br />

gennemføres med Enhedslisten eller<br />

DF, så er det den virkelighed, <strong>parti</strong>et<br />

må forholde sig til. Han ønsker dog ikke<br />

at diskutere mulige konstellationer. For<br />

det er netop det, der har været problemet<br />

for <strong>Radikale</strong> i den senere tid, mener<br />

han.<br />

– I stedet skal vi lade det politiske<br />

indhold styre, hvilken vej vi skal - frem<br />

for at lade os styre af strategien. Vi bør<br />

skippe alle bogstaver og udelukkende<br />

tænke politik, siger Manu Sareen.<br />

SOCIAL 2015-PLAN<br />

Et af de områder <strong>parti</strong>toppen allerede<br />

har taget fat på er socialpolitikken. <strong>Radikale</strong><br />

er ofte blevet kritiseret for ikke<br />

at have en tydelig social profi l. Morten<br />

Østergaard erkender, at der er behov<br />

for at præsentere den sociale profi l på<br />

en ny måde. Partiet har derfor lanceret


“ Vi bør skippe<br />

alle bogstaver<br />

og udelukkende<br />

tænke politik<br />

Manu Sareen<br />

en social 2015-plan (en pendant til FNs<br />

2015-plan med otte målsætninger på<br />

udviklingsområdet) for de mest udsatte<br />

grupper i Danmark.<br />

– Vi skal sikre, at selvom man har<br />

fået en dårlig start på livet, skal man<br />

have en chance. Derfor skal vi prioritere,<br />

så de svageste får fl ere muligheder,<br />

siger Morten Østergaard, der nægter at<br />

hoppe med på de andre <strong>parti</strong>ers galej<br />

om at give mere velfærd til alle.<br />

– Det duer ikke bare at råbe på mere<br />

uden at ville prioritere. Det er ikke god<br />

socialpolitik.<br />

Morten Østergaard ønsker ikke lighedsmageri,<br />

men ligeværd. <strong>Radikale</strong><br />

sagde for eksempel nej, da regeringen<br />

sænkede egenbetalingen i daginstitutionerne<br />

for alle familier, da der bør prioriteres<br />

i forhold til de mest udsatte.<br />

Med en radikal 2015-plan afprøves<br />

samtidig en ny måde at arbejde på - det<br />

åbne <strong>parti</strong>. Her foregår projektudviklingen<br />

for åbent tæppe – blandt andet<br />

på radikale.net<br />

Manu Sareen hilser den sociale 2015plan<br />

velkommen, for der er stadig en<br />

masse mennesker, der falder uden for<br />

samfundet.<br />

– Vi har ikke fået brudt den sociale<br />

arv til trods for økonomisk opsving.<br />

Desværre har vi overladt socialpolitikken<br />

til SF og Enhedslisten, selvom<br />

netop socialområdet er meget vigtigt<br />

for mange radikale. I fi nansloven for<br />

2003 afsatte regeringen penge til 1.000<br />

nye betjente. Hvorfor afsatte de ikke i<br />

stedet penge til 1.000 pædagoger eller<br />

socialrådgivere, så vi kan tage fat der,<br />

hvor problemerne opstår? Vi skal tæn-<br />

“ <strong>Radikale</strong> bør være<br />

det samfundsmæssige<br />

ansvarlige <strong>parti</strong>, der<br />

tør sige de ubehagelige<br />

sandheder<br />

Søren Skafte Overgaard<br />

ke langt mere forbyggende, siger Manu<br />

Sareen.<br />

KLASSISKE DYDER<br />

<strong>Radikale</strong> er stærkest på den værdimæssige<br />

dagsorden - og det er også<br />

der, samfundsbehovet er størst, mener<br />

Morten Østergaard. Derfor er det <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong>s opgave at sørge for, at<br />

næste valg handler om værdier. I 2001<br />

var det netop værdidagsorden der gjorde<br />

sig gældende. Men Morten Østergaard<br />

advarer mod ensidigt at fokusere på<br />

kanonvalget fra 2005.<br />

– Vi skal ikke tænke bagud, men<br />

fremad. Her skal vi fi nde nogle af de<br />

klassiske dyder frem: Den benhårde<br />

vilje til at foretage upopulære prioriteringer<br />

for samfundets bedste, at sætte<br />

de svageste først, økonomisk ansvarlighed<br />

’på den kedelige radikale måde’, og<br />

sidst tage et ansvar ude i verden med de<br />

omkostninger, det nu har, siger han.<br />

Søren Skafte Overgaard er adm. direktør<br />

i e-Types, et strategisk designbureau,<br />

der arbejder med branding,<br />

virksomhedsidentitet og strategisk<br />

kommunikation. Han er enig i, at de<br />

klassiske radikale værdier er det, der<br />

skal bringe <strong>parti</strong>et videre. Han mener,<br />

at grundstenen i <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er<br />

modet til at tage de nødvendige, men<br />

upopulære standpunkter. Han ser ansvarligheden<br />

som det allervigtigste i det<br />

radikale værdigrundlag.<br />

– <strong>Radikale</strong> bør være det samfundsmæssigt<br />

ansvarlige <strong>parti</strong>, der tør sige<br />

de ubehagelige sandheder og tænke det<br />

lange perspektiv, siger Søren Skafte<br />

Overgaard. Han fremhæver sloganet<br />

►<br />

27


28<br />

Den radikale<br />

udfordring<br />

►<br />

”Vi tænker på andre end dig” som rigtig<br />

velfungerende, og derfor undrer det<br />

ham, at man ikke har brugt det noget<br />

mere.<br />

– Hvis en virksomhed har fundet et<br />

virkelig godt slogan, så skifter de det<br />

ikke bare ud, men beholder det i fl ere<br />

årtier, siger Søren Skafte Overgaard.<br />

Manu Sareen er enig i, at ”Vi tænker<br />

på andre end dig” er <strong>parti</strong>ets hidtil mest<br />

geniale slogan.<br />

– Det er nemlig forklaringen på, hvad<br />

der er særligt radikalt, siger han. Men<br />

ligesom Morten Østergaard advarer<br />

han mod at se sig for meget tilbage.<br />

– Mange siger, at <strong>Radikale</strong> skal fi nde<br />

tilbage til det, som det plejer at være.<br />

Men til dem kan jeg kun sige, at verden<br />

ikke længere ser ud, som den plejer.<br />

Samfundet og den politiske virkelighed<br />

har ændret sig. <strong>Radikale</strong> har nu i alt for<br />

mange år løbet efter noget, som ikke er<br />

der, siger Manu Sareen.<br />

DET ÅBNE PARTI<br />

Manu Sareen er en del af det naturlige<br />

generationsskifte, <strong>parti</strong>et står over for<br />

inden for en årrække. Og netop næste<br />

generation af politikere og unge vælgere<br />

er vigtige at få bragt i spil for at vende<br />

<strong>parti</strong>ets nedtur, mener han. Måden at<br />

tænke <strong>parti</strong> på skal ændres.<br />

– Vi skal starte en bevægelse ved at<br />

åbne <strong>parti</strong>et op nedefra. Vi skal ud -<br />

ikke kun invitere radikale ind. Partiet<br />

skal fungere som en tænketank og et<br />

vækstforum. <strong>Radikale</strong> skal ikke kun<br />

være et <strong>parti</strong> for medlemmerne, men<br />

også <strong>parti</strong> for gode idéer, strømninger<br />

og følelser, siger Manu Sareen.<br />

Morten Østergaard er enig i, at <strong>parti</strong>et<br />

skal åbne sig mere op end andre <strong>parti</strong>er<br />

og inddrage relevante aktører fra hele<br />

samfundet. Derfor er arbejdet med at<br />

skabe det åbne <strong>parti</strong> sat i gang. Morten<br />

Østergaard ønsker samtidig at bruge de<br />

unge talenter, der er i <strong>parti</strong>et og folketingskandidaterne<br />

til at sørge for tilstedeværelse<br />

frem mod næste valg.<br />

Manu Sareen fremhæver radikale.net<br />

som et initiativ, der peger i den rigtige<br />

retning. Også RU’erne kan i højere grad<br />

inddrages, da de har mange skæve, alternative<br />

vinkler og en god fornemmelse<br />

af, hvad det rører sig, mener Manu<br />

Sareen.<br />

– Lad os tage ud til de unge på gymnasierne<br />

og uddannelsesinstitutionerne<br />

og snakke med de unge. Jeg og andre<br />

kandidater oplevede i valgkampen ude<br />

på gymnasier og andre steder, at <strong>Radikale</strong><br />

vandt ved det efterfølgende prøvevalg.<br />

Lad os sætte os i de unges sted.<br />

Det virker altså, når vi er ude, og det er<br />

dét, vi skal bruge tiden på fra nu og indtil<br />

næste valg. Det skal føles rigtigt at<br />

stemme radikalt, siger Manu Sareen.<br />

KOMMUNIKATION<br />

FRA EN HELIKOPTER<br />

Morten Østergaard ser det som en del<br />

af strategien at skabe en videreudvikling<br />

af den radikale base.<br />

– Jeg tror, vi kan komme op på 10<br />

procent af vælgerne, men det skal ikke<br />

ske ved at indtage de mest populære<br />

standpunkter. Det skal være en langsom,<br />

organisk vækst, der strækker sig<br />

over fl ere valgperioder. Det skal ske<br />

ved at vise kant frem for at søge de hurtige<br />

løsninger, fortæller Morten Østergaard.<br />

Ifølge Søren Skafte Overgaard er det<br />

dog en svær kommunikativ opgave at<br />

sælge de langsigtede løsninger frem for<br />

nu-og-her velfærdsgaver.<br />

– Rent kommunikativt gælder det<br />

om på én gang at være oppe i helikopteren<br />

og nede i detaljen. For at kommunikere<br />

en abstrakt eller overordnet<br />

dagsorden, som for eksempel tillidsreformen,<br />

skal den knyttes op på tre helt<br />

konkrete eksempler - hvad betyder det<br />

for Jytte og Flemming i Skive i praksis?<br />

Det samme gælder idéen om en<br />

skattereform. Man skal kunne forklare<br />

ned på decimalen, hvad det betyder i<br />

kroner og ører for en almindelig familie,<br />

mener Søren Skafte Overgaard og<br />

fortsætter:<br />

– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har en begavet<br />

politik. Men hvis man skal forklare<br />

folk det, de har behov for at vide frem<br />

for at fortælle dem det, de gerne vil<br />

høre, så er man nødt til at være meget<br />

konkret og præcis med, hvad det betyder.<br />

Ellers risikerer man, at for eksempel<br />

en skattereform bliver opfattet som<br />

en enorm usikkerhedsfaktor frem for<br />

som en styrke, når man står i boksen<br />

og skal afgive sin stemme, siger Søren<br />

Skafte Overgaard.


Bud på det<br />

moderne <strong>parti</strong><br />

Hvad mener den næste generation af radikale folketingspolitiere om <strong>parti</strong>ets tilstand?<br />

Radikal Politik har spurgt fi re unge radikale, som alle er førstesuppleanter til Folketinget.<br />

De efterlyser en klar politik og en skarp kommunikation. Og så vil de have<br />

mere ”vi tænker på andre end dig” og kant til SF.<br />

Merete Riisager, Odense:<br />

Hvad er det, <strong>Radikale</strong> har, som de andre <strong>parti</strong>er ikke har?<br />

– Det spørgsmål fi k jeg en del gange under valgkampen – især af de<br />

unge vælgere. Vi tager bøvlet med både at være sociale og liberale.<br />

Det betyder, at vi er afsindigt optagede af de mennesker, der sidder<br />

for tæt på kanten af samfundet. Samtidig er vi optaget af at sikre<br />

den personlige frihed og kan derfor ikke bare indføre en masse love<br />

og regler. I denne valgperiode var et af de mest vellykkede politiske<br />

projekter i <strong>Radikale</strong> at blive tydelige på klima- og miljøområdet. De<br />

ting, der virkede i denne proces, må adopteres til andre områder.<br />

Og så skal vi generelt være bedre til at kommunikere med vores<br />

vælgere. Vi vil gerne have en fagligt skarp profi l, og det er også<br />

vigtigt, men vi er hele tiden i fare for at gå i ”akademikerfælden”<br />

og gøre vores eget projekt uforståeligt for alle andre.<br />

Lotte Rod, Sydjylland:<br />

Hvad ser du som den største udfordring for <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> frem mod næste folketingsvalg?<br />

– I valgkampen syntes jeg, det var svært at skelne os<br />

fra SF, så jeg kan sagtens forstå, at mange vælgere har<br />

haft det på samme måde. Vi skal fremstå mere idealistiske,<br />

og jeg synes, vi skal markere os på at være <strong>parti</strong>et,<br />

der tager internationalt ansvar. Det vigtigste ved<br />

at være radikal er vores menneskesyn. Vi skal have<br />

mere ”Vi tænker på andre end dig” og bekæmpe den<br />

stigende selvtilstrækkelighed. Det burde være os – og<br />

ikke SF – der står for at være det skarpe, fremsynede<br />

<strong>parti</strong> i oppositionen.<br />

Daniel Nyboe, Nordjylland:<br />

Hvad kan <strong>parti</strong>et gøre for at vende medlems-<br />

og stemmefl ugten?<br />

– Vi kan stå fast. Ikke mere slingrekurs og vrøvlesnak<br />

om, at vi skal tiltrække borgerlige vælgere. Vælgerne er<br />

ikke dumme. De kan sagtens forstå, at vi er imod VKO<br />

og peger på Helle, men ikke nødvendigvis er enige i al<br />

SFØ-politik. Og så skal vi huske, hvor vi kommer fra.<br />

Morten Skovsted, Østjylland:<br />

Hvad bør den radikale strategi være fremadrettet?<br />

– Vi skal dyrke vores radikale og socialliberale rødder, der sætter<br />

smukke skud i en unik skolepolitik, retspolitik, økonomisk<br />

ansvarlighed, humanistisk integrationspolitik og fokus på vores<br />

klima. Med de rødder og de frugter kan der skabes en stille og<br />

rolig organisk vækst. Lad os droppe de overmodige forventninger<br />

om 17, 25 eller 30 mandater næste gang. Lad os først<br />

og fremmest snakke politik og så lade vælgerne afgøre, hvor<br />

mange vi bliver. Personligt ligger jeg ikke vågen om natten over,<br />

at de fritsvævende og latte-drikkende kystbanesocialister har<br />

fundet hjem til SF.<br />

29


30<br />

Der fi ndes ingen midte i dansk politik, og derfor er <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> et elite<strong>parti</strong>. Det mener samfundsdebattøren Rune<br />

Lykkeberg, der udfordrer den radikale selvopfattelse og<br />

uddeler verbale øretæver i sin karakteristik af <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong>. Folketingsgruppens næstformand, Morten<br />

Østergaard, afviser anklagerne om skyklapper og næsen<br />

i sky. Det er en kerneradikal opgave at få alle med i<br />

videnssamfundet, siger han.<br />

<strong>Radikale</strong> må indse, at Danmark<br />

er et klassesamfund.<br />

At <strong>parti</strong>et udgør eliten,<br />

ikke midten. Og at ikke<br />

alle passer ind i videnssamfundet,<br />

som derfor er et asocialt og elitært<br />

projekt. Det er de udfordringer, <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> i dag står over for. Sådan<br />

lyder den barske karakteristik af <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> anno 2008 efter et folketingsvalg.<br />

– Når man defi nerer sig selv på midten,<br />

må man spørge: På midten af hvad? Når<br />

radikale snakker om midten, er det ikke<br />

nødvendigvis i forhold til en højre-venstre-skala,<br />

men midten opfattet som det<br />

naturlige, det rationelle og det anstændige.<br />

Det er de holdninger, der forekommer<br />

så naturlige for folk, som har høje<br />

indtægter, lytter til P1 og læser Politiken,<br />

siger Rune Lykkeberg, der er weekendredaktør<br />

på dagbladet Information.<br />

Rune Lykkeberg mener ikke, der er<br />

noget i galt i at tilhøre denne gruppe af<br />

mennesker, men problemet opstår, når de<br />

ikke forstår, at der kan være andre perspektiver<br />

på verden. At deres optik ikke<br />

nødvendigvis er den naturlige.<br />

Hvis der skal være en midte i dansk politik,<br />

forudsætter det, ifølge Rune Lykkeberg,<br />

en markant modsætning mellem<br />

<strong>Venstre</strong> og Socialdemokraterne, og det<br />

Midten<br />

der<br />

mener han ikke, at der er.<br />

Rune Lykkeberg ser Marianne<br />

Jelveds ”Den anden<br />

vej” som en erkendelse af,<br />

at <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> ikke<br />

længere var den naturlige<br />

platform mellem to fl øje.<br />

– Den anden vej var måske<br />

ikke den bedste løsning på det<br />

problem. Men problemet forsvinder<br />

ikke, bare fordi man fjerner<br />

et løsningsforslag, som måske<br />

ikke er hensigtsmæssig eller realistisk,<br />

vurderer Rune Lykkeberg.<br />

EN ARBEJDSFORM<br />

Men den kritik køber næstformand i<br />

den radikale folketingsgruppe, Morten<br />

Østergaard ikke. Han siger, at han bevidst<br />

er begyndt at undlade at bruge udtrykket<br />

”midten” om <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />

politiske placering, fordi alle <strong>parti</strong>er efterhånden<br />

siger, at de ligger på midten.<br />

– Vi har brugt ’midten’ som udtryk for<br />

en arbejdsform, ikke som et politisk budskab.<br />

I valgkampen brugte vi det i betydningen<br />

’uafhængighed af fl øjene’. Midten<br />

er politisk ikke så interessant. Det er i<br />

stedet det brede samarbejde, da den førte<br />

politik bliver bedre, når alle parter søger<br />

kompromisset, siger Morten Østergaard.<br />

Rune Lykkeberg mener på den anden<br />

side,<br />

at det er<br />

problematisk<br />

at holde fast i et<br />

opgør med blokpolitikken<br />

og forestillingen om det samarbejdende<br />

folkestyre.<br />

– Når de <strong>Radikale</strong> taler om, at de vil<br />

analysere ”megatrends” og ”det samarbejdende<br />

folkestyre”, fører de ikke politik<br />

som løsning af problemer, men advokerer<br />

for en bestemt politisk stil. Det er<br />

politik for den gode smag. Det er faktisk<br />

identitetspolitik, siger Rune Lykkeberg


forsvandt<br />

og uddyber<br />

sin<br />

kritik:<br />

– Man hæver sig<br />

over den røde og den blå<br />

blok og mistænkeliggør det at tænke efter<br />

interesser. Den holdning, der ligger<br />

bag, er, at <strong>Radikale</strong> taler om de store ting,<br />

mens de andre er optaget af de små ting.<br />

DEN KREATIVE KLASSE<br />

OG VIDENSSAMFUNDET<br />

Ved valget i 2005 var <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

indbegrebet af caffè latte og ”Den krea-<br />

tive klasse”. Sidstnævnte udtryk er lånt<br />

af den amerikanske sociolog Richard<br />

Floridas bog The rise of the creative<br />

class.<br />

– De <strong>Radikale</strong> tog den kreative<br />

klasse til sig ud fra en forestilling<br />

om et klasseløst samfund,<br />

for den radikale selvopfattelse<br />

opererer ikke med en underklasse.<br />

Vi kommer dog<br />

ikke udenom, at plejeklassen<br />

– altså dem der driver omsorg<br />

for de syge, de ældre og<br />

børnene – er en nødvendig<br />

forudsætning for velfærdssamfundet,<br />

siger Rune Lykkeberg.<br />

Og dem er der ikke<br />

taget højde for i den radikale<br />

samfundsopfattelse, mener<br />

han.<br />

– <strong>Radikale</strong> abonnerer på<br />

en urefl ekteret forestillingom<br />

samfundet, nemlig videnssamfundet.<br />

Videnssamfundet<br />

fremlægges som klasseløst. Her<br />

dannes skoler, uddannelse og arbejdsmarkedet<br />

ud fra de bedst uddannedes<br />

billede. Men videnssamfundet<br />

er og bliver en myte – for alle kan<br />

ikke være med, siger Rune Lykkeberg,<br />

der fremhæver den radikale Reform<br />

2000 som et konkret eksempel på, hvordan<br />

idéen om videnssamfundet omsat<br />

til praksis fungerer ekskluderende, fordi<br />

den danner de tekniske uddannelser i de<br />

akademiske uddannelsers billede. Det illustreres,<br />

ifølge Rune Lykkeberg, af det<br />

store studiefrafald på de tekniske uddannelser.<br />

Morten Østergaard afviser Lykkebergs<br />

udlægning af den radikale profi l.<br />

Han mener, at videnssamfundet er et<br />

grundlæggende vilkår og ikke en utopisk<br />

forestilling. I Østergaards videnssamfund<br />

har alle en plads:<br />

– Ikke alle skal være ph.d’ere, men vi<br />

må heller ikke på forhånd sige til folk:<br />

Med det, du har i bagagen, kan du komme<br />

ned på fabrikken ligesom din mor og<br />

hendes mor. Opgaven er, at skabe rummelighed<br />

og ligeværd, så alle kommer<br />

med. Det ville være meget lidt radikalt at<br />

opgive nogen på forhånd, siger Morten<br />

Østergaard.<br />

Ifølge ham bygger radikal politik på<br />

en grundlæggende idé, nemlig den social-liberale<br />

ideologi, hvor man hjælper<br />

fra bunden, er drevet af en social indignation,<br />

ikke sætter for mange grænser<br />

for folk og er optaget af verden omkring<br />

os.<br />

– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal ikke være en<br />

lus mellem to negle, men derimod et fyrtårn,<br />

som andre må navigere efter. Vores<br />

rolle er med afsæt i et klart social-liberalt<br />

værdisæt at udvikle stærke løsninger<br />

og samtidig forsøge at formidle det brede<br />

samarbejde, som alle omkring os har<br />

vendt ryggen. Vi skal ikke slingre – vi<br />

skal styre, siger Morten Østergaard<br />

Rune Lykkeberg mener, at <strong>parti</strong>ets politik<br />

mangler en folkelig forankring. For<br />

på den ene side vil man have, at 75 procent<br />

af alle unge får en ungdomsuddannelse,<br />

men på den anden side viser undersøgelser,<br />

at skolerne bliver dårligere til at<br />

håndtere dem, der ikke er boglige.<br />

– <strong>Radikale</strong> vælgere er ikke egoister.<br />

Det er en stor ressource for <strong>parti</strong>et at have<br />

de vælgere, de har. Vælgere, der mest ser<br />

på helheden. Men <strong>parti</strong>et svigter ved at<br />

hoppe med på den laveste fællesnævner,<br />

nemlig forestillingen om den kreative<br />

klasse, uddannelse til alle og videnssamfundet.<br />

Det er ekskluderende, siger Rune<br />

Lykkeberg. □<br />

(Morten Østergaard fulgte i øvrigt denne<br />

artikel op med at byde Rune Lykkeberg<br />

på en kop kaffe (efter eget valg) på sit<br />

kontor. Red.)<br />

31


Valgkampen<br />

fortsatte i Nyborg<br />

Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer<br />

til det årlige radikale nytårsstævne. Årets første weekend bød på en ordentlig håndfuld<br />

vægtige foredrag, debat og oplæg med en stor politisk debat som toppen af den politiske<br />

kransekage. Her løftede Margrethe Vestager sløret for et stort radikal projekt i 2008, der<br />

skal skærpe den radikale sociale profi l.<br />

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Scanpix<br />

For en kort stund var det, som<br />

om, at valgkampen ikke var<br />

slut. Det var, som om, at valgkampen<br />

levede videre i disen<br />

ved Nyborg Strand<br />

den første søndag eftermiddag i 2008.<br />

Med Helle Thorning Schmidt, Margrethe<br />

Vestager og Bendt Bendtsen på talerstolen<br />

foran 250 tilhørere og en god<br />

portion pressefolk, var det i hvert fald<br />

nærliggende at drømme sig tilbage til<br />

tiden før den 13. november 2007. Det<br />

har mange radikale i den senere tid sikkert<br />

gjort af helt andre og gode grunde,<br />

og ved Nyborg Strand Stævnets sidste<br />

dag var omgivelserne også klædt på til<br />

drømme og til valgkamp, da nytårsstævnets<br />

sidste og traditionsrige politiske debat<br />

løb af stablen. Og fra talerstolen lød<br />

det da også til forveksling, som om valgkampen<br />

fortsat var i gang. For eksempel<br />

da Socialdemokraternes formand, Helle<br />

Thorning Schmidt ikke kunne dy sig for<br />

at sige; ”Hvad sagde jeg”.<br />

– Det er som regel noget af det mest<br />

irriterende, når nogen siger det. Men<br />

alligevel kan jeg ikke lade være med<br />

at bemærke, at sjældent har vi oplevet<br />

så stor en afstand mellem valgløfter og<br />

virkeligheden efter valget, lød det fra<br />

en oplagt Helle Thorning Schmidt, der<br />

benyttede lejligheden til at gentage sit<br />

budskab fra valget om, at prioriteringer<br />

er nødvendige.<br />

– Vi går en svær tid i møde, når regeringen<br />

opdager, at de økonomiske love<br />

også gælder for dem. Valgresultater står<br />

ikke til at ændre, derfor er det tid til eftertanke<br />

og til, at vi fællesskab vi fi nder<br />

nogle løsninger, sagde Helle Thorning<br />

Schmidt fra talerstolen foran landsformand<br />

og stævnearrangør, Søren Bald,<br />

der havde fået til opgave at fordele sol<br />

og vind lige mellem de tre debattører.<br />

VILJE TIL BREDT SAMARBEJDE<br />

Den konservative leder Bendt Bendtsen<br />

var ikke sen til at minde sit socialdemokratiske<br />

modstykke om, at valget er<br />

overstået (desværre, red.) Det var, som<br />

om Bendt Bendtsen havde svært ved at<br />

skjule en smule skadefryd, da han direkte<br />

henvendt til Helle Thorning Schmidt<br />

sagde:<br />

– Valgkampen er slut og resultatet<br />

står ikke til at ændre, men det er, som<br />

om du fortsat er midt i valgkampen.<br />

Men glem nu det, der går nogle år, før<br />

I får chancen igen. Men vi har alle været<br />

med til at lægge grundstenen til den<br />

økonomiske politik i Danmark. Derfor<br />

er det nu I skal blande jer og få indfl ydelse<br />

på området. Mit budskab er, at vi<br />

har en fælles udfordring i at holde økonomien<br />

på sporet. Derfor skal der være<br />

vilje til bredt samarbejde, det har jeg og<br />

det har regeringen, sagde Bendt Bendtsen<br />

på stævnet, kort tid inden regerin-<br />

gen i øvrigt indgik en ”bred” asylaftale<br />

med Dansk Folke<strong>parti</strong>.<br />

EFTER HELLE THORNING Schmidt<br />

og Bendt Bendtsen havde markeret hvert<br />

sit hjørne og dermed skudt den politiske<br />

sæson anno 2008 i gang, var det gruppeformand<br />

Margrethe Vestagers tur. Hun<br />

startede også med at berøre den økonomiske<br />

situation.<br />

– Set fra et radikalt synspunkt er vejen<br />

til fremtidssikring af en solid og stabil<br />

økonomi ikke en pludselig realisme<br />

i forventningerne. Fremtidssikring er et<br />

reformprojekt. En solid og stabil økonomi<br />

som fundament for vores samfund<br />

kræver reformer, sagde Margrethe<br />

Vestager, der benyttede lejligheden<br />

til at lancere et forslag om at suspendere<br />

de lovede skattelettelser for 2009.<br />

– Skattepakken er i 2008 og 2009 underfi<br />

nansieret med mindst 4-5 mia. kr.,<br />

fordi indekseringen af energiafgifterne<br />

først slår igennem på længere sigt. Det<br />

betyder, at skattepakken sender penge<br />

ud til ekstra forbrug på et tidspunkt<br />

med mangel på arbejdskraft og risici<br />

for en ødelæggende løn- og prisspiral.<br />

Derfor vil jeg gerne foreslå S, DF og<br />

regeringen, at vi i enighed suspenderer<br />

skattelettelserne i 2009 af hensyn til<br />

den økonomiske ophedning og i stedet<br />

laver en egentlig, fi nansieret skattereform,<br />

der bidrager til soliditet og sta-<br />

►<br />

33


34<br />

Valgkampen<br />

fortsatte i Nyborg<br />

►<br />

bilitet, fordi der skabes mere arbejdskraft.<br />

Det vil give økonomien tiltrængt<br />

luft og skattekommissionen noget at<br />

arbejde med. Det vil være økonomisk<br />

ansvarlighed i handling – ikke bare i<br />

ord, slog Margrethe Vestager fast. Forslaget<br />

om at suspendere de kommende<br />

skattelettelser blev dog hurtigt slået ned<br />

af Bendt Bendtsen, der fra talerstolen<br />

i Nyborg sagde, at det kunne ”I godt<br />

glemme alt om”.<br />

UD OVER SKATTEFORSLAGET benyttede<br />

Margrethe Vestager også nytårsstævnet<br />

til at lancerer en ny radikal<br />

plan. En såkaldt Social 2015 plan, der<br />

skal sætte socialpolitikken på dagsorden<br />

igen.<br />

– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> vil lave en plan, der<br />

sætter ambitiøse mål for en socialpolitik,<br />

der virker, fordi den prioriterer de svageste<br />

før de stærke og de få udsatte før de<br />

mange velfungerende. <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

vil vise, at et af verdens rigeste samfund<br />

og stærkeste økonomier aldrig har haft<br />

bedre råd til at gøre en rigtig indsats for<br />

de svageste.<br />

Og aldrig har haft færre undskyldninger<br />

for at lade være, sagde Margrethe<br />

Vestager om den ambitiøse plan, der<br />

blandt indebærer, at de radikale MF’ere i<br />

foråret og sommeren tager på en længere<br />

turne landet rundt for at tale med de mennesker,<br />

der til daglig beskæftiger sig med<br />

de sociale problemstillinger og de svageste<br />

i samfundet.<br />

– <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s Social 2015 plan<br />

vil vise, hvad vi realistisk set kunne udrette<br />

af små og store mirakler i Danmark,<br />

hvis vi tør prioritere. For eksempel kan<br />

man tale om børnecheck eller børn i<br />

voldsramte familier. Regeringen har foreslået,<br />

at børnechecken hæves for alle med<br />

et beløb på årligt 400 mio. kroner. Brugte<br />

vi bare halvdelen af de penge på en effektiv<br />

indsats for de 29.000 børn, som hvert<br />

år oplever, at deres mor udsættes for vold,<br />

kunne vi måske opnå, at vi i 2015 havde<br />

under 10.000 børn i samme situation. Og<br />

vi kunne sikre, at ingen børn overlades til<br />

deres egen skæbne i en voldsramt familie.<br />

Det er absurd at lade stå til. Men pengene<br />

kan kun bruges en gang. Til højere<br />

børnecheck til forældrene eller målrettet<br />

indsats for børnene, forklarede Margrethe<br />

Vestager, der tydeligvis brænder for<br />

den nye radikale plan.<br />

– Perspektivet for en Social 2015<br />

plan er et mere rummeligt samfund. Et<br />

bedre samfund for dem, som opsvinget<br />

risikerer at lade tilbage. Men også et<br />

bedre samfund for os alle sammen. Et<br />

samfund, hvor identiteten som borger<br />

udvikles og udvides i stedet for at blive<br />

erstattet af en rolle som brugere eller<br />

forbrugere, sagde Margrethe Vestager<br />

inden landformand og stævneleder<br />

Søren Bald åbnede den frie debat med<br />

at vende tilbage til valgretorikken, der<br />

var så udbredt i starten af ”topmødet”<br />

i Nyborg.<br />

– Nu skal man passe på med at sige<br />

at valget er overstået, vi radikale leder<br />

stadig efter brevstemmebunker et eller<br />

andet sted.


Demokrater<br />

i det 21.<br />

århundrede og<br />

Demokratiets spilleregler er under<br />

forandring, og det skaber nye<br />

udfordringer for alle aktører i<br />

det demokratiske samfund. Udfordringer<br />

der i bedste fald kan<br />

gøre os til villige demokrater og<br />

i værste fald til selvfede idioter.<br />

Nyborg Strand Stævnet bød på<br />

rigelig debat om demokratiets<br />

og <strong>parti</strong>ernes udfordringer anno<br />

2008.<br />

TEKST: Trine Vendelbo Juul<br />

idioter<br />

Demokratiet er en tudsegammel,<br />

græsk sag, og<br />

det kommer næppe bag<br />

på de fl este, at virkeligheden<br />

har ændret sig siden<br />

demokratiets spæde begyndelse århundreder<br />

før vores tidsregning. Med<br />

titlen Nye udfordringer til demokratiet<br />

lagde Nyborg Strand Stævnet 2008<br />

således ikke umiddelbart op til en videre<br />

kontroversiel konference fyldt<br />

med sprængfarlige budskaber. Men tre<br />

af stævnets indlæg fi k alligevel tændt<br />

godt op under tilhørerne, da det blev<br />

mere og mere klart, at det ikke kun er<br />

virkeligheden, der ændrer sig og dermed<br />

skaber nye udfordringer for demokratiet,<br />

men at det i høj er demokratiet<br />

selv, der er ved at ændre sig. Og den<br />

store udfordring består i, om vi – borgere,<br />

politikere, <strong>parti</strong>er, <strong>parti</strong>medlemmer,<br />

journalister osv. – har set og forstået<br />

den forandring, som demokratiet<br />

undergår, og ikke mindst, om vi er i<br />

stand til at handle aktivt på den. Det<br />

havde de tre oplægsholdere, der alle<br />

havde selve den demokratiske kultur<br />

under luppen, hver deres bud på. Og<br />

hvor forskellige de bud ellers var, så<br />

tegnede de tilsammen et meget godt<br />

og sammenhængende billede af, hvordan<br />

det ser ud med demokratiet anno<br />

2008.<br />

BOTTOM UP DEMOKRATIET<br />

En af udfordringerne for demokratiet<br />

kommer fra den nye demokratiske undergrund,<br />

der er opstået i kølvandet på<br />

web 2.0 bølgen, og som gør os alle sammen<br />

til potentielle publicister. Med nye<br />

blogs, der oprettes hurtigere end man<br />

kan nå at sige klik, fremkomsten af stadigt<br />

fl ere sociale og sofi stikerede netværk<br />

som FaceBook og LinkedIn samt<br />

digitale publikationsplatforme som<br />

Myspace og YouTube er der tale om<br />

en betydelig undergrund, der vokser<br />

dag for dag kloden rundt. Umiddelbart<br />

skræmmende statistik for en chefredaktør<br />

for et af landets gamle dagblade<br />

som Lisbeth Knudsen, men Berlingskes<br />

chefredaktør, der var en af oplægsholderne<br />

på Nyborg Strand, er ikke kendt<br />

for at kny, og hun hilste de nye publicister<br />

velkommen.<br />

– Vi er udsat for intet mindre end en<br />

mediemæssig revolution, som vi endnu<br />

ikke har fattet omfanget af. Der er<br />

tale om den største demokratisering af<br />

ytringsfriheden nogensinde, hvor alle<br />

har mulighed for at komme til orde. Et<br />

bottom-up demokrati, der i den grad<br />

lever op til begrebet folkestyre, sagde<br />

Lisbeth Knudsen.<br />

HEGNET DER FORSVANDT<br />

Det er altså langtfra længere kun politikerne<br />

og journalisterne, der på godt<br />

og ondt sammensætter dagsordenen og<br />

vinkler budskaberne. Men det har politikerne<br />

mere end svært ved at forstå,<br />

hvilket ifølge chefredaktøren resulterer<br />

i politiske klagesange over mediernes<br />

– de traditionelle vel at mærke – unfair<br />

behandling, der har haft alvorlige<br />

konsekvenser for <strong>parti</strong>erne i form af alt<br />

fra vælgerfl ugt, manglende gennemslagskraft<br />

og utidigt lederskifte (ingen<br />

<strong>parti</strong>er nævnt!). Det er klagesange, som<br />

imidlertid kan ses som et udtryk for politikernes<br />

frustration over deres egne<br />

manglende evner til at komme igennem<br />

lydmuren i de nye medier. Og klagesange,<br />

som journalisterne selvsagt<br />

må lade sive ind ad det ene øre og ud ad<br />

det andet, mens de i øvrigt selv kæmper<br />

hårdt for at følge med og fi nde sig til<br />

rette i det nye medielandskab. Men heller<br />

ikke alle fra Lisbeth Knudsens egen<br />

stand har set skriften på væggen.<br />

– Mange journalister tror stadig, deres<br />

eneste og vigtigste funktion er at<br />

være gatekeepere, og derfor sidder de<br />

troligt på lågen og holder vagt. De har<br />

ikke opdaget, at hegnet for længst er<br />

væk.<br />

►<br />

35


Demokrater<br />

36<br />

i det 21.<br />

århundrede og<br />

idioter<br />

“Der er tale om den<br />

største demokratisering<br />

af ytringsfriheden<br />

nogensinde, hvor alle<br />

har mulighed for at<br />

komme til orde. Et<br />

bottom-up demokrati,<br />

der i den grad lever op<br />

til begrebet folkestyre.<br />

Lisbeth Knudsen<br />

►<br />

EN NY OFFENTLIGHED<br />

Nogle få meter hegn er der dog tilbage.<br />

Om ikke andet på netop et traditionelt<br />

medie som Berlingske Tidende, hvor<br />

Lisbeth Knudsen som chefredaktør<br />

selv er en gatekeeper af rang. På hendes<br />

retoriske spørgsmål, om de gamle<br />

medier stadig har en rolle at spille som<br />

leverandør af saglig og informativ viden,<br />

er svaret da også et overbevisende<br />

ja. Og netop fordi de nye publicister<br />

ikke skal vise pas ved havelågen og<br />

heller ikke er underlagt noget journalistisk<br />

kodeks, så er den klassiske opgave<br />

for de tilbageværende gamle medier<br />

så meget mere påtrængende. Men det<br />

er vel at mærke en opgave, der skal varetages<br />

parallelt med de mange nye opgaver,<br />

som det udvidede mediebillede<br />

Morten Nødgaard Albæk er<br />

uddannet fi losof og nu chef for<br />

interesserelationer og vicedirektør<br />

i Danske Bank<br />

stiller. Set i det lys, bliver pressens rolle<br />

som demokratiets vogter allerhøjest<br />

til en mindre birolle i fremtiden.<br />

– De nye publicister skaber en helt<br />

ny offentlighed, der i den grad er ukontrollabel<br />

og anarkistisk. Hverken medierne<br />

eller politikerne kan styre den<br />

dagsorden, som den sætter, men vi kan<br />

lytte til den, løbe efter den og deltage i<br />

den. Det så vi herhjemme i forbindelse<br />

med ungdomshuset, hvor det var de<br />

unge og deres blogs og mobiltelefoner,<br />

der styrede fl ere af medieslagets gang.<br />

Vi har set det med klimabevægelsen,<br />

der for alvor tog fart med Al Gores fi lm<br />

og den virale markedsføring, der fulgte<br />

med. Og ligeledes ville vores viden<br />

om de politiske forhold i Burma og<br />

Kina være meget fattigere, hvis ikke<br />

det var for internettet, der lader nyheder<br />

passere ucensureret uden om den<br />

statskontrollerede presse, forklarede<br />

Lisbeth Knudsen, der ikke frygter, at<br />

den højt besungne og stærkt efterlyste<br />

sammenhængskraft er i fare med<br />

fremkomsten af de mange ny medier.<br />

– Jeg deler ikke frygten for nationens<br />

og de store fællesskabers sammenbrud.<br />

Vi har blot fået en masse<br />

nye og mindre fællesskaber, der samler<br />

sig om forskellige særinteresser af<br />

fx lokalpolitisk, faglig eller social karakter.<br />

Det medfører ikke mere egoisme<br />

og selvtilstrækkelighed, men<br />

tværtimod skaber det mere åbne, tolerante<br />

og selvkritiske borgere. Derfor<br />

mener jeg, at det er på tide, at vi<br />

dropper paraderne og i stedet bruger<br />

mange fl ere ressourcer på at udvikle<br />

det her nye demokrati.<br />

At Danmarks mest nysgerrige og<br />

omstillingsparate <strong>parti</strong> for længst har<br />

droppet paraderne og er hoppet med<br />

på vognen, har de fl este forhåbentlig<br />

opdaget. Som det fremgik af forrige<br />

nummer af Radikal Politik har <strong>parti</strong>et<br />

Lisbeth Knudsen er chefredaktør<br />

på Berlingske Tidende, koncernchef<br />

for Det Berlinske Offi cin samt<br />

bestyrelsesformand for Danmarks<br />

Medie- og Journalisthøjskole.


med oprettelsen af blog- og netværkssiden<br />

radikale.net endda overhalet de<br />

andre <strong>parti</strong>er hvad angår udnyttelsen<br />

af de nye mediers dialogskabende muligheder.<br />

Men som Lisbeth Knudsen<br />

rigtigt nok påpeger, så er monologen<br />

stadig den mest udbredte kommunikationsform<br />

blandt <strong>parti</strong>erne, og derfor<br />

er der lang vej igen, før den professionelle<br />

politiske samtale kommer på fuld<br />

omdrejningshøjde med de medier, som<br />

gør den mulig.<br />

RIGE SVIN<br />

Efter chefredaktøren var det vicedirektørens<br />

tur. Og skal man tro Morten Albæk<br />

fra Danske Bank, så står det mere<br />

end sløjt til med netop den samtale, der<br />

rækker ud over privatsfæren og ind i<br />

den politiske og offentlige sfære. I hvert<br />

fald hos den del af befolkningen, der ligesom<br />

Morten Albæk selv tilhører de<br />

mest privilegerede og forgyldte klasser.<br />

Nemlig den stadigt mere velstillede<br />

middelklasse og klassen derover.<br />

– Kulturkampen handler blandt andet<br />

om noget så alvorligt som næstekærlighedsbegrebet.<br />

Nemlig kampen mellem<br />

Søren Krarups næstekærlighedsbegreb<br />

og det klassiske protestantiske<br />

næstekærlighedsbegreb. Hvor Krarups<br />

næstekærlighed siger, at du skal elske<br />

den, der i bogstavelig forstand befi nder<br />

sig inden for rækkevidde af dig selv, i<br />

det næste hus, eller nede om hjørnet,<br />

den du mere eller mindre kan se og røre<br />

ved, så siger det protestantiske næstekærlighedsbegreb,<br />

at du skal elske din<br />

næste, uanset hvor denne næste befi nder<br />

sig – altså skal du elske den ubekendte.<br />

Konsekvensen af Krarups næstekærlighed<br />

bliver et samfund, der<br />

dyrker social onani. Hvor vi kun elsker<br />

os selv og dem, der ligner os selv, lød<br />

det fra Morten Albæk, som bekræfter,<br />

at kulturkampen står i Krarups favør<br />

med henvisning til det paradoks, at den<br />

sociale mobilitet for de svageste i samfundet<br />

mest af alt har været af regressiv<br />

karakter, samtidig med at det er gået<br />

frem for samfundets rigeste.<br />

– Og hvorfor? Fordi den rige middelklasse<br />

er til fals for stadig fl ere velfærdrettigheder,<br />

hvor det handler om<br />

mig, mig og mig. Ingen anfægter dens<br />

ret til at være til fals, for det er samtidig<br />

blevet forbudt at moralisere.<br />

Her rammer Morten Albæk et ømt<br />

punkt hos de fl este radikale. For med<br />

rygtet som det bedrevidende, pladderhumanistiske<br />

og politisk korrekte <strong>parti</strong><br />

ved radikale vælgere om nogen, at det<br />

ikke er populært at indtage rollen som<br />

moralist. Men direkte henvendt til salen<br />

lød det fra Morten Albæk:<br />

– I både må og skal moralisere.<br />

►<br />

“Konsekvensen<br />

af Krarups næstekærlighed<br />

bliver et<br />

samfund, der dyrker<br />

social onani.<br />

Hvor vi kun elsker<br />

os selv og dem,<br />

der ligner os selv.<br />

Morten Albæk<br />

37


Demokrater<br />

38<br />

i det 21.<br />

århundrede og<br />

►<br />

idioter<br />

Hvorfor er <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> holdt op<br />

med at moralisere? Senest under valgkampen,<br />

hvor I brød med det moralsk<br />

ansvarlige standpunkt at afskaffe 24årsreglen.<br />

Se dog på Dansk Folke<strong>parti</strong>,<br />

der er det eneste <strong>parti</strong>, der tør<br />

moralisere, og som igen gik frem ved<br />

valget.<br />

UD MED BØRNECHECK<br />

Er vores tids største demokratiske udfordring<br />

simpelthen den, at der hersker<br />

omvendt proportionalitet mellem materiel<br />

velstand og social ansvarlighed?<br />

Og er der så overhovedet andet at gøre<br />

for de velstillede borgere end at kaste<br />

rigdommen overbord i solidaritet<br />

med de svageste? Som vicedirektør i<br />

Danske Bank ville en Robin Hoodsk<br />

anbefaling af den karakter fra Morten<br />

Albæk unægtelig klinge hult. Han køber<br />

da heller ikke præmissen om, at<br />

økonomiske superlønninger for de få<br />

i sig selv skaber større uretfærdighed<br />

for de mange.<br />

– Jeg har overhovedet ikke dårlig<br />

samvittighed over at tilhøre samfundets<br />

rigeste en procent, så længe jeg<br />

bevarer den sociale indignation. Det er<br />

den sociale indignation, der skal bygge<br />

bro mellem de veluddannede og<br />

vellønnede medarbejdere, og det omgivende<br />

samfund. Derfor gælder den<br />

demokratiske udfordring i høj grad<br />

også virksomhederne, der skal blive<br />

langt bedre til at tænke på andet end<br />

bundlinjen. Det medfører en helt ny<br />

demokratisk fi gur, som jeg vil kalde<br />

for den kommercielle humanist.<br />

Indignationen skal altså føre til et<br />

større, demokratisk engagement i samfundet.<br />

Og hvad angår den sociale og<br />

kulturelle mobilitet, så er opgaven for<br />

den kommercielle humanist den såre<br />

enkle at forene kapitalisme med idea-<br />

“ At være medlem af et <strong>parti</strong> i dag er<br />

snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,<br />

og medlemmernes betydning<br />

er reduceret til først og fremmest<br />

at udgøre en legitimeringsfunktion.<br />

lisme og sikre, at den økonomisk vækst<br />

bliver bedst muligt distribueret til og<br />

dermed bliver til gavn for hele samfundet.<br />

Med andre ord indebærer den sociale<br />

indignation, at man er villig til at<br />

opgive krævementaliteten og give afkald<br />

på allehånde overfl ødige velfærdsrettigheder.<br />

Som Morten Albæk siger:<br />

– Hvad skal en mand med min indkomst<br />

med en børnecheck…?<br />

NEDLÆG FORENINGER<br />

En humanist af den mere klassiske<br />

slags indtog podiet sidst på stævnets<br />

første dag. Universitetslektor Karina<br />

Kosiara-Pedersen forsker og underviser<br />

i politisk kommunikation og de politiske<br />

<strong>parti</strong>ers organisationer, og med<br />

det afsæt var der lagt op til et mere<br />

veldokumenteret bud på de aktuelle<br />

udfordringer for demokratiet. Men<br />

selv om der hyppigt bliver refereret<br />

til tal og statistikker, ender lektorens<br />

indlæg alligevel med at være det, der<br />

uden sammenligning provokerer de<br />

fremmødte radikale mest. Hovedbudskabet<br />

er nemlig en spand kold vand<br />

på det billede, som langt de fl este af<br />

tilhørerne spejler sig i og bygger deres<br />

demokratiske identitet på.<br />

– Det klassiske medlems<strong>parti</strong>, som<br />

havde sin storhedstid i 50’erne og<br />

60’erne, er under forandring. Det er<br />

ikke længere hver mands eje. At være<br />

medlem af et <strong>parti</strong> i dag er snarere at<br />

betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,<br />

og medlemmernes betydning<br />

er reduceret til først og fremmest at<br />

udgøre en legitimeringsfunktion. Det<br />

vil sige, at vælgerforeningerne faktisk<br />

er blevet mere eller mindre overfl ødige,<br />

sagde Karina Kosiara-Pedersen.<br />

Det kontroversielle budskab rettet<br />

mod en sal med knap 300 <strong>parti</strong>medlemmer<br />

bliver sagt ganske faktuelt og<br />

Karina Kosiara-Pedersen<br />

udramatisk, og hvis der er nogle, der<br />

gisper efter luft, gør de det meget diskret<br />

og lydløst. Som radikal har man<br />

vel takt og tone i livet, og røsterne<br />

venter således pænt med at rejse sig,<br />

til landsformand Søren Bald, der var<br />

stævneleder og arrangør, erklærer<br />

debatten for åben. I mellemtiden får<br />

Karina Kosiara-Pedersen lov til at argumentere<br />

videre for sin påstand ved<br />

at svare på en række tænkte og sandsynlige<br />

indvendinger, der omvendt taler<br />

for medlems<strong>parti</strong>ets berettigelse.<br />

Konklusionen på lektorens videre argumentation<br />

er ikke til at tage fejl af:<br />

– Nedlæg vælgerforeningerne og<br />

oprust kampagnekontorerne.<br />

FREMTIDENS PARTI<br />

Kampagnekontorerne skal i Karina<br />

Kosiara-Pedersens vision danne ramme<br />

om elite<strong>parti</strong>er med topstyrede og<br />

professionelle valgmaskiner. Måske et<br />

stort tab for det folkelige demokrati,<br />

hvilket i princippet vil sige for demokratiet<br />

som sådan.<br />

– Fremtidens <strong>parti</strong>er kommer til at<br />

arbejde tæt sammen med endnu fl ere<br />

spindoktorer, analytikere og konsulenter.<br />

Men selv om medlemskulturen<br />

i <strong>parti</strong>erne dør og forsvinder, så er<br />

pointen netop, at selv fem spindoktorer<br />

per <strong>parti</strong> ikke kan gøre hele arbejdet<br />

alene. Demokratiet kan kun lykkes,<br />

hvis også borgerne bidrager med<br />

idéer, viden og holdninger, lød det fra<br />

Karina Kosiara-Pedersen om et scenario,<br />

der passer ganske godt til de nye<br />

demokratiske spilleregler, som af Lisbeth<br />

Knudsen blev defi neret som et<br />

bottom-up demokrati.<br />

– Se på USA og deres valgkampe.<br />

Kandidaterne mangler ikke ligefrem<br />

tilslutning og engagement fra borgere,<br />

der rejser sig fra sofaen og bidra


Karina Kosiara-Pedersen<br />

er lektor ved Institut for<br />

Statskundskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

ger, når der sker noget. Det skyldes i<br />

høj grad, at de amerikanske politikere<br />

forstår at udnytte det meget fragmenterede<br />

mediebillede til at rekruttere<br />

støtter og stemmer på kryds og<br />

tværs. Og det er jo altså ikke kun trofaste<br />

<strong>parti</strong>medlemmer, der er brugere<br />

af de nye medier og på den måde bliver<br />

engageret i politikken. Det er os alle<br />

sammen. Med andre ord skal hverken<br />

almindelige borgere eller den i forvejen<br />

truede bestand af traditionelle<br />

<strong>parti</strong>disciple ikke ophøre med at dyrke<br />

demokratiet, men skal netop sikre<br />

deres politiske indfl ydelse ved at tilslutte<br />

sig underskoven af uafhængige<br />

publicister. Udfordringen for det således<br />

medlemsløse <strong>parti</strong> bliver at vinde<br />

sympati og støtte gennem en konstant<br />

udvikling af <strong>parti</strong>ets netværk og ikke<br />

mindst at styrke dette netværk ved at<br />

kommunikere efter alle kunstens regler.<br />

Hvilket <strong>parti</strong>, der får succes i dette<br />

bottom-up demokrati, afhænger af,<br />

hvorvidt det erkender omfanget af de<br />

mange kunstens regler i det voldsomt<br />

udvidede medielandskab, og selvfølgelig<br />

hvorvidt det evner at leve op til<br />

selv samme regler. Set i det lys er Det<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> med et initiativ som<br />

radikale.net ganske godt med på noderne.<br />

Spørgsmålet er, om medlemmerne<br />

også er det. □<br />

Trine Vendelboe Juul er medlem af <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> og er cand.mag. i æstetik og<br />

kultur. Hun har gennem fl ere år arbejdet<br />

med PR og kommunikation i det århusianske<br />

kulturmiljø og er nu indehaver af kommunikationsbureauet<br />

a2be i Århus. Trine<br />

Vendelboe Juul har skrevet debatbogen<br />

”Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt<br />

talt”.<br />

39


40<br />

Nu hvor valget er lidt på afstand,<br />

så lad os se på tallene<br />

i <strong>detaljer</strong>. Det kan nemlig<br />

både være interessant og<br />

lærerigt.<br />

Så her sættes der fokus på de radikale<br />

stemmetal i hele landet, herunder de<br />

personlige stemmetal. I tabellen herunder<br />

kan du se rækkefølgen for de opstillingskredse,<br />

hvor <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fi k<br />

procentvis fl est stemmer. I gamle dage<br />

var der såkaldte højborge. De lå for eksempel<br />

i Skive og Holbæk. Det har de<br />

ikke gjort i langt mere end en menneskealder.<br />

TABEL 1<br />

10 bedste radikale opstillingskredse<br />

ved valget i 2007<br />

FORKLARING: Det bedste radikale<br />

resultat er 11,7 % i Indre by i København,<br />

tæt fulgt af Nørrebro med 11 %<br />

osv.<br />

Nr. 1 Indre By 11, 7 %<br />

Nr. 2 Nørrebro 11, 0 %<br />

Nr. 3 Falkonér 10, 9 %<br />

Nr. 4 Østerbro 10, 6 %<br />

Nr. 5 Vesterbro 10, 3 %<br />

Nr. 6 Rudersdal 9, 8 %<br />

Nr. 7 Århus Øst 9, 4 %<br />

Nr. 8 Lyngby 8, 9 %<br />

Nr. 9 Slotskredsen 8, 9 %<br />

Nr. 10 Sundbyvester 8, 6 %<br />

Bag<br />

stemmerne<br />

Folketingsvalget den 13. november sidste år gav <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051<br />

i forhold til valget i 2005. Det er bittert, men lad det nu<br />

ligge her, hvor landsformand Søren Bald gennemgår<br />

de radikale stemmetal fra hele landet.<br />

TEKST: Søren Bald FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix<br />

Den stærkeste opstillingskreds har 11,7<br />

procent radikale stemmer, mens kredsen<br />

med lavest procent har 1,7 procent. De<br />

radikale stemmer er med andre ord meget<br />

ujævnt fordelt.<br />

Den næste tabel viser, hvordan de<br />

177.161 radikale stemmer procentvis er<br />

fordelt på de 10 storkredse, som landet<br />

efter den sidste valglovsændring er inddelt<br />

i.<br />

TABEL 2<br />

Storkredse rangordnet efter<br />

andel radikale stemmer<br />

FORKLARING: Hovedstadens storkreds<br />

er nr. 1. Her falder hver 5. radikale<br />

stemme (20 %) Den Øst-Jyske<br />

storkreds er nr. 2, idet der her falder<br />

14 % af de 177.161 radikale stemmer<br />

osv.<br />

RANG- PROCENT-<br />

ORDEN NR. ANDEL<br />

Hovedstaden 1 20,0 %<br />

Øst-Jylland 2 14,0 %<br />

Sjælland 3 12,0 %<br />

Nordsjælland 4 11,0 %<br />

Hovedst.omegn 5 10,0 %<br />

Fyn 6 9,0 %<br />

Sydjylland 7 9,0 %<br />

Nordjylland 8 8,0 %<br />

Vestjylland 9 7,0 %<br />

Bornholm 10 0,3 %<br />

I ALT 100,3 %<br />

Til trøst for vores bornholmske venner kan<br />

det siges, at RV med 0,3 procent af alle radikale<br />

stemmer alligevel på klippeøen fi k<br />

fl ere stemmer end både Kristendemokraterne,<br />

Enhedslisten og Ny Alliance.<br />

TABEL 3<br />

Procentvis fordeling på psonlige<br />

stemmer på den valgte MF´er,<br />

øvrige radikale kandidater og<br />

rene radikale <strong>parti</strong>stemmer<br />

FORKLARING: I hovedstaden fi k den<br />

valgte MF´er 15 procent af samtlige<br />

radikale stemmer, de øvrige radikale<br />

kandidater fi k 23 procent af de radikale<br />

stemmer, mens de rene <strong>parti</strong>stemmer i<br />

alt udgjorde 62 procent. I Hovedstadens<br />

omegn fi k den valgte MF´er 15 procent<br />

af alle radikale stemmer, mens de øvrige<br />

kandidater fi k 19 procent osv.<br />

VALGT ØVRIGE PARTI<br />

MF´ERS KANDI- STEM-<br />

%-ANDEL DATER MER<br />

Hovedstaden 15 % 23 % 62 %<br />

Hovedst.omegn 15 % 19 % 66 %<br />

Nordsjælland 71 % 8 % 21 %<br />

Bornholm –––– 20 % 80 %<br />

Sjælland 9 % 28 % 63 %<br />

Fyn 20 % 18 % 62 %<br />

Syd-Jylland 7 % 26 % 67 %<br />

Øst-Jylland 12 % 19 % 69 %<br />

Vest-Jylland 19 % 20 % 61 %<br />

Nord-Jylland 23 % 17 % 60 %<br />

SAMLET: 21 % 20 % 59 %


59 procent af samtlige radikale stemmer<br />

er afgivet på <strong>parti</strong>et og ikke på nogen kandidat.<br />

21 procent af de radikale stemmer<br />

er afgivet på en kandidat, der blev valgt i<br />

november 2007, og endelig er 20 procent<br />

af stemmerne afgivet på en kandidat, der<br />

ikke blev valgt. For tre ud af fem radikale<br />

vælgere er det altså tilstrækkeligt at markere<br />

sympati med <strong>parti</strong>et ved at levere en<br />

ren <strong>parti</strong>stemme. Tendensen ved succesvalget<br />

i 2005 var nøjagtigt den samme.<br />

FEJLTAGELSER OM VALGLOVEN<br />

Når vælgerne drøfter valg, optræder der<br />

tit tre fejlantagelser. Folk tror, at folketingsmedlemmer<br />

vælges i opstillingskredse.<br />

Det gør de ikke. De vælges i<br />

storkredse.<br />

Den anden fejl er, at folk tror, at når<br />

vi i Danmark har forholdstalsvalg, så får<br />

<strong>parti</strong>erne mandater efter deres stemmer.<br />

Rigtigt, men personvalget afgøres mere<br />

sindrigt. Det er nemlig et grundlovskrav,<br />

at der ved fordelingen af mandater skal<br />

tages hensyn til områdets vælgertal, folketal<br />

og endelig areal. Hvis denne arealfaktor<br />

ikke indgik ved fordelingen, ville<br />

Manu Sareen være blevet valgt i Hovedstaden,<br />

og det ville have kostet Johs.<br />

Poulsen mandatet.<br />

Og så er der den tredje fejltagelse, som<br />

består i, at folk tror, at sideordnet opstilling<br />

betyder, at de personlige stemmer er<br />

altafgørende. Sådan er det ikke. I det nuværende<br />

Folketing sidder der otte medlemmer,<br />

som ikke havde fl est personlige<br />

stemmer i deres storkreds. De to sidder i<br />

den radikale gruppe. De sidder der fuldt<br />

lovligt, men de fi k ikke fl est personlige<br />

stemmer.<br />

TABEL 4<br />

Valgte MF´eres og 1. suppleantens<br />

procentvise andel af de radikale<br />

stemmer i ni storkredse<br />

(Bornholm udeladt)<br />

FORKLARING: Tabellen viser, at i<br />

Hovedstaden fi k den valgte kandidat<br />

15 procent af alle radikale stemmer,<br />

mens 1. suppleanten fi k 13 procent<br />

osv.<br />

VALGT MF´ERS 1. SUPPL.S<br />

%-ANDEL AF %-ANDEL AF<br />

RV STEMMER RV STEMMER<br />

Hovedstaden 15,0 % 13,0 %<br />

Hovedst. omegn 15,0 % 4,0 %<br />

Nordsjælland 71,0 % 4,0 %<br />

Sjælland 1 9,0 % 8,9 %<br />

Fyn 20 % 7,0 %<br />

Syd-Jylland 2 7,1 % 7,2 %<br />

Øst-Jylland 12,0 % 4,0 %<br />

Vest-Jylland 3 19,0 % 6,4 %<br />

Nord-Jylland 23,0 % 4,0 %<br />

Note 1 handler om det særprægede resultat<br />

i netop den sjællandske storkreds.<br />

Her får Ole Glahn fl est personlige stemmer<br />

(9,2 procent af alle radikale stemmer),<br />

mens Simon Emil Ammtzbøll bliver<br />

valgt med 9,0 procent af de radikale<br />

stemmer, og Martin Lidegaard bliver<br />

1.suppleant med 8,9 procent af de radikale<br />

stemmer.<br />

Note 2 drejer sig om den sydjyske storkreds,<br />

hvor 1.suppleanten, Lotte Rod, får<br />

fl est personlige stemmer, nemlig 7,2 procent<br />

af samtlige radikale stemmer, mens<br />

den valgte, Bente Dahl, får 7,1 procent.<br />

Endelig handler note 3 om den vestjyske<br />

storkreds. Her er der ingen tvivl om<br />

valget af Johannes Poulsen, der får 19 procent<br />

af samtlige radikale stemmer. Her er<br />

det rækkefølgen blandt suppleanterne, der<br />

er særpræget. 1.suppleanten, Erika Lorentsen,<br />

får nemlig 6,4 procent af de radikale<br />

stemmer, mens 2.suppleanten, Poul<br />

Erik Christensen, får 8,7 procent eller 287<br />

stemmer mere end Erika Lorentsen.<br />

Man tæller ikke de personlige stemmer<br />

op under ét. Man tæller dem op for<br />

den enkelte opstillingskreds for sig og så<br />

tillægger man denne kreds´ <strong>parti</strong>stemmer.<br />

Kompliceret? Ja. Rimeligt? Nej!<br />

Men én ting bør vi diskutere grundigt.<br />

Når vi ved fl ere valg i træk ser, at ca. 60<br />

% af stemmerne på Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

er <strong>parti</strong>stemmer, så bør vi nok overveje,<br />

hvordan vi ved næste valg bedst kan<br />

markedsføre <strong>parti</strong>et <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

og bruge vores knappe ressourcer med<br />

størst muligt udbytte.<br />

41


42<br />

Et skridt<br />

frem<br />

og<br />

to tilbage<br />

Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer,<br />

eksperter og miljøforkæmpere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen<br />

var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Baliaftalen<br />

til en varm fuser. Selv om signalet er, at verden nu er parat til at gøre noget ved<br />

klimaet, så skal der helt andre boller på klimasuppen, hvis ikke kloden skal koge over.<br />

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Dita Alangkara/Polfoto<br />

Midt i december sidste<br />

år, sagde 187 lande<br />

ja til hinanden på<br />

ferieøen Bali. Ja’et<br />

faldt på FN’s klimakonference<br />

og var en tilkendegivelse<br />

på, at landende nu agter at arbejde frem<br />

mod en global klimaaftale ved næste<br />

års topmøde i København. Og ikke<br />

bare sagde de 187 nationer ja, de tilsluttede<br />

sig også konklusionerne fra FN’s<br />

klimapanel om, at menneskeskabte klimaforandringer<br />

er et alvorligt problem,<br />

der truer mennesker, dyr og planter på<br />

jorden.<br />

Den internationale enighed på Bali<br />

udmøntede sig også i en køreplan med<br />

fi re såkaldte forhandlingsmøder frem<br />

til 2009 – for eksempel om, hvor meget<br />

CO2 de enkelte lande må udlede.<br />

Alligevel er resultatet fra Bali langt fra<br />

godt nok. Det er faktisk dybt skuffende,<br />

hvis man spørger den radikale klima-<br />

og miljøordfører Johs. Poulsen.<br />

– Endnu engang har verdens ledere<br />

vist, at de ikke er i stand til at håndtere<br />

klimaudfordringen. Bali-aftalen<br />

medtager ikke henvisninger til de vigtigste<br />

anbefalinger fra FN’s klimapanel,<br />

og statslederne indskriver dermed<br />

aftalen i den endeløse række af alt for<br />

uforpligtende papirtigre, siger Johs.<br />

Poulsen, der også retter en skarp kritik<br />

af, at USA endnu engang satte en kæp i<br />

hjulet på bestræbelserne på at forbedre<br />

miljøet. Således nedlagde USA – der er<br />

verdens største udleder af CO2 – veto<br />

mod, at der kom konkrete målsætninger<br />

for reduktionen af CO2-udslip med<br />

i Bali-aftalen.<br />

Det har efterfølgende fået en række<br />

miljøorganisationer til, i skarpe vendinger,<br />

at kritisere aftalen for at være<br />

uden reelt indhold, retning eller ambitioner.<br />

En kritik som Johs. Poulsen er<br />

enig i.<br />

– USA fi k endnu engang lov til at<br />

præge håndteringen af den måske største<br />

udfordring for jordkloden på en negativ<br />

måde – det er sørgeligt og dybt<br />

skuffende, siger Johs. Poulsen, som<br />

dermed er på linje med fl ere af de andre<br />

oppositions<strong>parti</strong>er, der også har kritiseret<br />

aftalen for at være for vag og uforpligtende.<br />

NU ER DER MYG<br />

Også den radikale folketingskandidat<br />

Christian Friis Bach er kritisk over for<br />

aftalen. I sin egenskab af international<br />

chef for Folkekirkens Nødhjælp deltog<br />

han i konferencen på Bali. Her mød-<br />

te han en virkelighed, som står i skarp<br />

kontrast til resultatet af konferencen.<br />

– En af deltagerne fra Sri Lanka fortalte<br />

mig, at da han var barn, var der ingen<br />

myg i det centrale Sri Lanka, men<br />

det er der nu. Landmænd i Malawi beretter<br />

om, at tørkeperioderne er blevet<br />

længere. I sværmen af temperaturkurver<br />

og klimamodeller er det den slags<br />

jordnære beskrivelser, der gør størst<br />

indtryk. Den menneskeskabte klimakrise<br />

er ikke en blot en risiko, vi løber<br />

om 100 år. Den er allerede i dag en realitet,<br />

som mennesker i verdens fattige<br />

lande rammes af – og dør af, fortæller<br />

Christian Friis Bach.<br />

Derfor er Christian Friis Bach også<br />

meget kritisk over for Bali-aftalen.<br />

– Kontrasten fra de barske realiteter<br />

og til de abstrakte og højtfl yvende<br />

juridiske tekster, som forhandlingerne<br />

endte med, er massiv. De afsluttende<br />

tekster var fyldt med gummiord og forbehold<br />

som ”overveje”, ”under hensyn<br />

til” og ”hvis passende”. Set i forhold<br />

til den enorme udfordring, vi står over<br />

for, var resultatet derfor uendeligt deprimerende,<br />

siger Christian Friis Bach,<br />

der ligesom Johs. Poulsen også kritiserer<br />

USA’s massive og negative fi ngeraftryk<br />

på den endelige aftale.<br />


44<br />

Et skridt<br />

og frem<br />

to tilbage<br />

►<br />

– Det lykkedes USA at pine ethvert<br />

konkret mål ud af handlingsplanen.<br />

Der er ganske vist en sølle henvisning<br />

til tre forskellige sider i rapporterne fra<br />

det internationale klimapanel, men går<br />

man henvisningerne efter, bliver depressionen<br />

kun værre. På de tre sider<br />

henvises der nemlig til reduktioner på<br />

alt mellem 0 og 40 procent i år 2020! På<br />

den uforpligtende baggrund skal landene<br />

derefter ”overveje”, at gennemføre<br />

nationale reduktioner under hensyntagen<br />

til deres nationale forhold. Med<br />

andre ord: Landene skal frem til København<br />

i december 2009 tænke på et<br />

tal mellem 0 og 40. USA tænker nok<br />

mest på 0. Tyskland har allerede sagt<br />

40. EU har sagt 30. Danmark har ingenting<br />

sagt, slår Christian Friis Bach<br />

fast.<br />

ISHOCKEY I VARMEN<br />

Dog forsøger Christian Friis Bach at<br />

fi nde lidt optimisme i det faktum, at<br />

USA – trods landets mangel på begejstring<br />

for aftalen – stadig er med. Bestemt<br />

ikke i forreste linie, men i det<br />

fjerneste hjørne af lokalet.<br />

– Som Al Gore sagde det på Bali: Vil<br />

man vinde en ishockeykamp, skal man<br />

ikke spille pucken direkte til manden,<br />

men i stedet spille pucken der, hvor<br />

manden er på vej hen. Med andre ord:<br />

Spil ikke direkte til George W. Bush.<br />

Den amerikanske befolkning og kongres<br />

bevæger sig i klimaspørgsmålet.<br />

Og med resultatet fra Bali er det trods<br />

alt lykkedes både at holde USA inde i<br />

kampen og spille pucken frem på banen,<br />

siger Christian Friis Bach, der<br />

håber, at USA til november får en ny<br />

præsident, der løber frem, modtager<br />

pucken og spiller med.<br />

KAMPEN FORTSÆTTER<br />

Men trods det dårlige resultat på Bali,<br />

fortsætter klimakampen. Næste fokuspunkt<br />

er topmødet i København i 2009,<br />

og begge radikale er enige om, at <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> fortsat skal spille en meget<br />

aktiv rolle i kampen for at reducere<br />

drivhusgasserne. For når de 10.000 deltagere<br />

ved klimakonferencen på Bali<br />

kun tog et lille bitte skridt, er der nu<br />

brug for et længdespring.<br />

– Det lille skridt består i, at der trods<br />

alt blev en aftale om en køreplan frem<br />

mod topmødet i København i 2009.<br />

Men det er en køreplan, der desværre<br />

ikke kender ruten, ikke ved, hvilket køretøj,<br />

der skal anvendes, og hvor der slet<br />

ikke er enighed om, hvem der skal sidde<br />

bag rattet. På den baggrund er der endnu<br />

mere brug for, at de industrialiserede<br />

lande – med EU og Danmark i spidsen<br />

– viser sig som rollemodeller nu. Vi skal<br />

illustrere for resten af verden, at det er<br />

muligt at kombinere høje mål om nedbringelsen<br />

af CO2 med fortsat udvikling<br />

og vækst, siger Johs. Poulsen.<br />

RADIKALE AMBITIONER<br />

Ifølge FN’s klimapanel skal kurven for<br />

den globale udledning af CO2-gasser<br />

knækkes inden for 10–15 år, hvis det<br />

skal være muligt fremover at kunne<br />

håndtere klimaforandringerne og dermed<br />

undgå de værste miljøkatastrofer.<br />

I 2020 skal industrilandenes udledning<br />

beskæres med mellem 25 og 40 procent,<br />

hvis temperaturstigningerne skal holdes<br />

nede på to grader, og i 2050 skal det globale<br />

udslip af drivhusgasser være halveret.<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> præsenterede i<br />

valgkampen en ambitiøs klimaplan, der<br />

går længere end klimapanelets anbefalinger.<br />

Ideen i planen er at nå højere mål<br />

på kortere tid. Danmark skal reducere<br />

vores CO2-udledning med 50 procent i<br />

2020 og med 80 procent i 2030.<br />

– Den radikale klimaplan var ikke populistisk<br />

valgkampretorik. Den er skam<br />

alvorligt ment, og vi har endda været<br />

nødt til at øge de radikale ambitioner<br />

mere, end vi forestillede os for blot et<br />

år siden, siger Johs. Poulsen, der understreger,<br />

at en realpolitisk indsats haster.<br />

– Det blev også understreget med al<br />

tydelighed, da forskerne for nyligt offentliggjorde,<br />

at i 2007 alene var afsmeltningen<br />

af indlandsisen 97 procent<br />

højere end gennemsnittet for perioden<br />

1995–2006. Det er ikke bare galt, det<br />

er katastrofalt. Alle alarmklokkerne<br />

ringer omkring os. Der skal håndfaste<br />

målsætninger til, før vi får løst problemerne<br />

og ikke bare talt om dem, siger<br />

Johs. Poulsen. □<br />

Christian Friis Bach deltog i klimakonferencen<br />

på Bali for Folkekirkens Nødhjælp.<br />

Se hans blog fra Bali via www.friisbach.dk<br />

Den radikale klimaplan kan downloades på:<br />

http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/<br />

Udpspil/RadikalKlimaplan_05112007.pdf


Hvis du er<br />

udlænding,<br />

må du kun<br />

læse 50,3%<br />

af bladet<br />

Læs mere om starthjælpen for udlændinge på<br />

www.statsdiskriminationen.dk


46<br />

Her bor<br />

de<br />

radikaleste<br />

af dem alle


Hareskovby nord for København blev radikal<br />

topscorer ved folketingsvalget. Med en fantastisk<br />

natur, landsbykvaliteter og storbyens kulturtilbud<br />

lige om hjørnet har byen alt det, der<br />

åbenbart virker som magnet på radikale vælgere.<br />

Radikal Politik tog turen nord for København<br />

for at møde de radikaleste af dem alle.<br />

TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente<br />

47


48<br />

De er veluddannede og kreative.<br />

De sætter pris på<br />

naturen, passer på miljøet,<br />

er aktive i deres fritid<br />

og ligger i den pæne<br />

ende af indkomstskalaen. Altså på<br />

mange måder det radikale vælgersegment.<br />

Selvfølgelig er det ikke det<br />

rigtige, eneste og fuldstændige billede<br />

af beboerne i Hareskovby. Så ville<br />

der være fl ere radikale i byen end<br />

de 13,5 procent, der stemte på liste B<br />

ved sidste folketingsvalg. Men antallet<br />

af radikale stemmer var trods alt det<br />

højeste i landet set i forhold til indbyggertallet.<br />

Og hvilket sted det er, her hvor <strong>parti</strong>et<br />

stadig står så stærkt. Ejendomsmæglernes<br />

fl oskler ligger lige på<br />

tungen, når man skal beskrive Hareskovby.<br />

Et smørhul kun 18 km fra Københavns<br />

centrum. En landsby – minus<br />

gadekær – men uden landsbyens<br />

begrænsninger. Storbyens kulturliv og<br />

arbejdspladser ligger lige ved siden af.<br />

Her er ualmindelig smukt. Hareskoven<br />

breder sig på de tre sider, her er grønne<br />

enge og søer, adgangsvejen er smal<br />

og bugtet, og der er ingen højhuse, der<br />

skæmmer udsigten. S-banen med 10minutters<br />

drift søger for, at man kan<br />

nå Nørreport Station på 28 minutter.<br />

Ingen radikale behøver altså undvære<br />

deres kaffe med varm, pisket mælk.<br />

For den kan man ikke få i Hareskovby,<br />

ligesom man ikke kan få andre af<br />

hverdagens nødvendigheder. Den sidste<br />

købmand er lukket og har overladt<br />

det til benzintanken at levere de altid<br />

nødvendige sidsteøjebliksindkøb.<br />

Til gengæld kan man få et aktivt<br />

foreningsliv. Det er centreret om Hareskovby<br />

Medborgerforening, der tilbyder<br />

alt fra debatter og foredrag,<br />

fællesspisning, vinsmagning, smykkefremstilling<br />

til Sankt Hans-fest og<br />

Kunstens Dag, hvor det dusin anerkendte<br />

kunstnere, der bor i byen, udstiller<br />

sammen med byens glade amatører.<br />

Man kan få idrætsforening og<br />

rideskole, og man kan ganske gratis<br />

bruge skovene. Hvad motionsløberne<br />

gør i så stor stil, at det næsten ”ikke er<br />

til at komme frem for folk”, som Anders<br />

Riber Høj, der er medlem af be-<br />

styrelsen for Hareskovby Medborgerforening,<br />

siger det. Han er en af de tre<br />

radikale, Radikal Politik har sat stævne<br />

for at få deres bud på, hvorfor Hareskovby<br />

er den radikaleste by i landet.<br />

De to andre er Henrik Nord, medlem<br />

af Furesø Byråd, og Anna-Lise Frølich,<br />

der har været de radikales repræsentant<br />

i Værløse Byråd i 29 år. Hareskovby<br />

ligger i Furesø Kommune og<br />

var inden kommunalreformen en del<br />

af Værløse Kommune. De to kommuner<br />

blev under højlydte protester fra<br />

Værløse-borgerne tvunget sammen i<br />

forbindelse med kommunalreformen.<br />

DEN RIGTIGE KANDIDAT<br />

Det lokale radikale trekløvers korte<br />

forklaring på de mange B-stemmer er,<br />

at Hareskovby og de radikale passer<br />

til hinanden som hånd i handske. Dernæst,<br />

at <strong>parti</strong>et havde den helt rigtige<br />

spidskandidat i Christian Friis Bach,<br />

der blev markedsført gennem en aktiv<br />

valgkampagne med blandt andet<br />

masser af plakater og omdeling til de<br />

1.500 husstande af hans mærkesager<br />

og et CV, der fortæller, at kandidaten<br />

blandt meget andet har været initiativtager<br />

til dannelsen af Max Havelaar<br />

Fonden i Danmark og været formand<br />

for Mellemfolkeligt Samvirke. Det<br />

CV egner sig til at imponere potentielle<br />

radikale vælgere i kredsen, fordi<br />

det viser en mand, der handler, og ikke<br />

bare snakker om tingene, som de siger<br />

i Hareskovby. Og så hjalp det nok<br />

også, at spidskandidaten offentligt har<br />

krævet, at Christiansborg skal ”rydde<br />

op efter Brixtofte” godt støttet op<br />

af MF’er Johs. Poulsen, der klart har<br />

meldt ud, at man ikke bare kan tørre<br />

Farums gæld af på en tilfældig tvangssammenlagt<br />

nabokommune. For hvis<br />

der er noget, der kan få sindene i kog i<br />

den del af Furesø Kommune, der ikke<br />

hedder Farum, er det det økonomiske<br />

kaos, Peter Brixtofte efterlod sig i sit<br />

kølvand af dyre rødvine. Trods det,<br />

var det dog <strong>Venstre</strong>, der blev topscorer,<br />

da beboerne i Hareskovby satte<br />

kryds på valgdagen.<br />

NÆSTE GANG<br />

Det blev <strong>Venstre</strong> også ved sidste kom-<br />

munalvalg, der kostede de radikale en<br />

af de to pladser, <strong>parti</strong>et havde, inden<br />

Værløse og Farum kommuner blev<br />

slået sammen til Furesø Kommune.<br />

Men det skal nu ikke ses som fanefl<br />

ugt, understreger Henrik Nord. Han<br />

er overbevist om, at mange radikale<br />

stemte strategisk på den tidligere Værløse-borgmester<br />

Jesper Bach (V) for<br />

at slippe for kandidaten fra Farum.<br />

– Så de kommer igen ved næste<br />

valg, siger han.<br />

Det er nu ikke kun i forhold til kommunalvalget,<br />

de tre vejrer morgenluft.<br />

Selvom Egedalkredsen, som bekendt<br />

ikke gav valg til Christian Friis Bach,<br />

tror de lokale radikale på det næste<br />

gang.<br />

– Vi var så tæt på, at der er lys forude.<br />

Men det må selvfølgelig ikke blive<br />

en sovepude for os, at det gik <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong> bedre her end så mange<br />

andre steder. Vi skal gøre en indsats<br />

både i forhold til vores folketingskandidat<br />

og os, der er opstillet til kommunalvalget.<br />

Og vi har altså også en<br />

meget aktiv vælgerforening, og så er<br />

vi begunstigede af, at mange af vores<br />

medlemmer er engagerede andre steder<br />

også, siger Henrik Nord fra den lokale<br />

vælgerforening.<br />

WISKYBÆLTET – IKKE HER<br />

Hareskovby har aldrig været en del af<br />

whiskybæltet, og det tæller sandsynligvis<br />

også på den radikale plusside.<br />

Det er ikke her, 80’ernes yuppier bosatte<br />

sig – eller andre årtiers tilsvarende<br />

segment for den sags skyld. Hareskovby<br />

har altid været præget af både<br />

velhavere og mere almindelige mennesker,<br />

men Hareskovby har ord for at<br />

være usnobbet i forhold til visse andre<br />

af Københavns nordlige forstæder<br />

med sin blanding af håndværkere, læger,<br />

sygeplejersker, lærere, ingeniører,<br />

akademikere, journalister og kunstnere.<br />

Set udefra kunne man godt få den<br />

kætterske tanke, at fraværet af alment<br />

boligbyggeri også gør det lidt lettere<br />

at stemme radikalt. Her er ingen integrationsproblemer,<br />

ingen to-sprogsproblemer<br />

i skolen, ingen tørklæder<br />

eller andet af det, der kan få vælgere<br />

andre steder til – trods sympati for ►


52<br />

Her bor<br />

de<br />

af dem alle<br />

radikaleste<br />

►<br />

<strong>parti</strong>et – at overveje krydset endnu engang.<br />

Men nej. Den køber de tre radikale<br />

ildsjæle ikke.<br />

– Jeg tror ikke, det betyder så meget<br />

for yngre mennesker. Jeg tror nærmere,<br />

at de, der vælger at bosætte sig<br />

her, har overskud og udsyn til også at<br />

værdsætte andre kulturer. Men det er<br />

da rigtigt, at her er en meget homogen<br />

befolkning. Her er jo ikke 40 procent<br />

indvandrere, der kan give uoverskuelige<br />

problemer i skolerne for eksempel,<br />

siger Anders Riber Høj, der derimod<br />

mener, at mange ville sætte pris på, at<br />

byen rummede andet end villaer. Om<br />

ikke for andet, så fordi det vil gøre det<br />

muligt at blive skilt og alligevel blive<br />

boende i byen. Det har stort set været<br />

Anders Riber Høj, Anna-Lise Frølich<br />

og Henrik Nord fra <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

i Hareskovby<br />

umuligt for den indkomstgruppe, der<br />

bor her, selv om de nyere fi nansieringsformer<br />

med afdragsfrie boliglån har<br />

gjort det lidt lettere at bryde ud af et<br />

forhold uden samtidig at være tvunget<br />

til at fl ytte væk fra Hareskovby, siger<br />

Anders Riber Høj<br />

LANDSBYKVALITETER<br />

Henrik Nord et eksempel på den problemstilling.<br />

Han bor ikke selv i Hareskovby.<br />

Han er efter en skilsmisse<br />

fl yttet til Farum Midtpunkt, men taler<br />

alligevel varmt for Hareskovby – ikke<br />

mindst lægger han vægt på, at Hareskovby<br />

har mange af de kvaliteter, der<br />

kendetegner en landsby. Der er det<br />

samme fællesskab omkring Medborgerforeningen,<br />

som man oplever på<br />

landet, men fællesnævneren er en anden<br />

end i de ”rigtige” landsbyer. Der<br />

samles man om landbruget, hvad der<br />

giver <strong>Venstre</strong> politisk vind. Her 18 km<br />

uden for København er der ikke noget<br />

landbrug, så her er det den kreative<br />

kerne, der laver noget for alle de<br />

andre kreative, og det giver luft til de<br />

radikale.<br />

For Anna-Lise Frølich, der har boet i<br />

Hareskovby i snart en menneskealder,<br />

er det huspriserne, der før var forholdsvis<br />

rimelige i forhold til andre steder<br />

nord for København, der er forklaringen<br />

på, at netop denne by har tiltrukket<br />

den radikale grundstamme.<br />

– Her er ikke så mange storgrossister,<br />

men mange lærere, akademikere<br />

og andre med stor samfundsinteresse,<br />

siger Anna-Lise Frølich, der i øvrigt<br />

lyder, som om hun kender alle og enhver<br />

i byen. Der var landsbyen igen.<br />

Men før landsbyromantikken tager<br />

helt over, så ligger Hareskovby altså<br />

heller ikke længere væk. Og de tre er<br />

enige om, at en af de virkelig store kvaliteter<br />

ved byen er, at den ligger midt i<br />

naturen og alligevel så tæt på København.<br />

– De mennesker, der bor her, bruger<br />

storbyen, som de lever lige op og ned<br />

af, og S-toget er livlinjen, siger de. □


54<br />

debat<br />

Oppositionen kunne<br />

have vundet valget<br />

Anders Fogh udskrev valget i utide for at få en afklaring<br />

på den politiske situation. Fogh havde vurderet, at tiden<br />

var inde nu til et valg og der var ikke så meget at komme<br />

efter for oppositionen. Det skulle dog vise sig, at alle de<br />

nye ledere for oppositions<strong>parti</strong>erne klarede sig fornemt.<br />

Dét, der var endnu værre for Fogh, var, at oppositions<strong>parti</strong>erne<br />

holdt sammen indbyrdes, og at der heller ikke<br />

inden for de enkelte oppositions<strong>parti</strong>ers egne rækker var<br />

manglende sammenhold eller splid. Oppositionen kørte<br />

dygtigt på to sager. Velfærd og asylpolitik. Fogh var<br />

imidlertid endnu dygtigere til med hidtil usete kovendinger<br />

at neutralisere angrebene. Det blev nu temmelig<br />

svært at se forskel på, hvad de politiske <strong>parti</strong>er stod for.<br />

Så hvad kunne oppositionen have gjort for at vinde valget?<br />

De skulle have udnyttet den betydelige fordel, de<br />

havde ved at være enige om et samarbejde, og så skulle<br />

de have spillet Irakkortet og kædet det sammen med Københavns<br />

Bombardement i 1807! Irakkortet skulle have<br />

været spillet i samarbejde og koordineret. Det skulle ikke<br />

bare have været spillet konsekvent, men også fuldstændig<br />

uforsonligt.<br />

Først baggrunden: Der var intet FN-mandat. Kun England,<br />

Australien og Danmark støttede den krigsgale George<br />

W. Bush. VKO fl ertallet stemte for og oppositionen<br />

imod. Alle humane lande som f.eks. Sverige, Norge, Finland,<br />

Island, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig mfl .<br />

takkede ikke bare nej, de protesterede mod krigen, som<br />

var startet på et løgnagtigt grundlag. Som nævnt besluttede<br />

et VKO fl ertal, at Danmark uden et FN-mandat<br />

skulle gå i krig.<br />

Denne fl ertalsbeslutning er uden sammenligning den<br />

dummeste storpolitiske beslutning, der er truffet i Danmark<br />

i lige knap 200 år! Vi skal tilbage til august 1807,<br />

hvor Kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) besluttede<br />

sig for ikke at samarbejde med England mod<br />

massemorderen Napoleon Bonaparte. Da Englænderne<br />

efterfølgende bombede København i september 1807<br />

døde1600 danskere, og København blev smadret. Vores<br />

fl åde blev røvet, og i 1814 mistede vi Norge til Sverige.<br />

Derfor skal vi 200 år tilbage for at fi nde en dansk<br />

storpolitisk beslutning, der var værre end den, Fogh fi k<br />

gennemtrumfet i marts 2003. Spørgsmålet skulle derfor<br />

have været, om den mand, der i samarbejde med USA’s<br />

upopulære præsident, har indledt en krig på et løgnagtigt<br />

grundlag, og dermed truffet den dummeste beslutning i<br />

200 år – skulle have lov til at fortsætte som Danmarks<br />

statsminister?<br />

Hvis oppositionen havde spillet dette kort, havde med<br />

en til vished grænsende sandsynlighed vundet valget.<br />

Jeg gætter på, at udspillet kunne have fl yttet 5 mandater<br />

fra blå til rød stue. Selvom de fl este nok vil give mig ret i,<br />

at ovennævnte valgstrategi ville have haft en god effekt,<br />

så er der nok ikke så mange, der kan lide idéen. Den er<br />

ikke særlig pæn – det er lidt udansk! Jeg kan ikke være<br />

uenig. Tænk alligevel på, at det trods alt er meget værre<br />

at begå en dumhed, end blot at udbrede kendskabet til<br />

dumheden. (Forkortet af red.)<br />

Benny Normind<br />

Farum<br />

Svært at læse<br />

eb b<br />

Kære redaktion. Det ny blad er fl ot og fyldigt – fi nt. Men<br />

det glittede papir i kombination med farvet papirbund<br />

(mindre kontrast til teksten) og den (undskyld udtrykket)<br />

dumsmarte baggrundsgrafi k, der sørger for at både refl<br />

ekserne fra glitningen og kontrasten til teksten varierer<br />

mens man læser, gør det for svært for mig at kæmpe mig<br />

gennem ret meget af bladet. Jeg er 60 år og ved fuldt normalt<br />

syn – læser 50–100 sider om dagen (sort på hvidt) i<br />

forbindelse mit arbejde. Det er lykkedes mig at medvirke<br />

til at nogle af mine fagtidsskrifter er holdt op med det dér<br />

farvefl ip som tekstbaggrund – mon jeg også kan påvirke<br />

jer? Det er indholdet, ikke layoutet, det handler om for<br />

os radikale. God layout skal fremme tilegnelsen og forståelsen<br />

af teksten – ikke hæmme.<br />

Ulf Lindow<br />

Haslev<br />

SVAR:<br />

Under udvikling<br />

Kære Ulf. Tak for dit input til det nye blad, det sætter vi<br />

stor pris på. Det ”nye” <strong>Radikale</strong> Politik er – med dette<br />

nummer – kun tre numre gammelt og vi er i en konstant<br />

udvikling, også hvad gælder layoutet og siderne. Derfor<br />

vil er der stadig plads til forbedringer, også inden for<br />

de områder du nævner. For naturligvis skal teksten være<br />

læselig, og det skal layoutet understøtte, deri er vi enige.<br />

Vi synes nu, sagt i al radikal ubeskedenhed, at magasinet<br />

fremstår rigtig fl ot, og vi er indtil videre meget glade for<br />

resultatet. Men derfor vil vi naturligvis tage dine input<br />

med i det videre udviklingsarbejde med Radikal Politik,<br />

der altid kan blive bedre, blandt andet takket være gode<br />

input fra medlemmerne. Så tak igen for dine input.<br />

Med venlig hilsen<br />

Søren Højlund Carlsen<br />

Redaktør


Ton rent fl ag<br />

i andre farver<br />

Folketingsvalget i november kom ubelejligt for <strong>Radikale</strong><br />

<strong>Venstre</strong>, fordi <strong>parti</strong>et endnu ikke har fundet en selvstændig<br />

identitet efter splittelsen og stiftelsen af Ny Alliance.<br />

Det var et svært udgangspunkt, og i det lys synes jeg<br />

Margrethe Vestager som nyvalgt politisk leder klarede<br />

skærene rigtig godt. Resultatet blev som bekendt ikke<br />

godt for de radikale, alligevel, hvilket i høj grad må vække<br />

til eftertanke, hvis de radikale skal overleve de kommende<br />

årtier som <strong>parti</strong>. Trods alle vores rigtige, saglige<br />

og sobre holdninger fremstår Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> i dag<br />

som et <strong>parti</strong> med en usikker identitet og ringe selvfølelse.<br />

Det må der gøres noget ved. Både i stort og småt. Lad mig<br />

derfor nævne en række forhold, som jeg mener vi snarest<br />

bør gøre noget ved.<br />

I en valgkamp bør man tone rent fl ag. Budskabet kan<br />

være kompliceret, men iscenesættelsen skal være klokkeklar!<br />

Derfor var det mildest talt fortvivlende, at alt<br />

valgkampmaterialet var tonet i farverne mørkeblå, lilla,<br />

lyserød og brun. Prøv lige at tænke over hvad det symboliserer.<br />

Mine associationer går kun på dunkle, uafklarede<br />

temaer eller et sceneri a la sidste akt af Hamlet. Heller<br />

ikke det underligt udfl ydende og grammatisk ukorrekte<br />

<strong>parti</strong>navn <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> går jeg med til. Det navn og<br />

de farver er uacceptable, også som layout i det nylancerede<br />

blad, Radikal Politik og ved Landsmødet! Ryd<br />

derfor scenen og ansæt en scenograf, der kan sit kram.<br />

Hvis man vil sælge en vare, skal der bruges rene, ublandede<br />

farver. Symbolværdien skal nøje afvejes ved hvert<br />

enkelt valg.<br />

Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har et kommunikationsproblem,<br />

og det kan ikke undgås at afspejle sig i den offentlige debat,<br />

hvor begreber som saglig, sober, høfl ig og troværdig<br />

ikke just er i høj kurs. Omvendt er livskvalitet, personlighed,<br />

nærvær og medfølelse noget, der sælger og som<br />

vi kan identifi cere os med. Lad os derfor gøre noget ved<br />

det.<br />

Det er på tide, at relancere hele <strong>parti</strong>ets image og fi nde<br />

ind på en social-liberal kurs, der gør radikale bedre<br />

i stand til at samarbejde med hele spektret af <strong>parti</strong>er. Vi<br />

skal kort sagt være lidt mere frække og ikke bare lade de<br />

andre <strong>parti</strong>er gå på hugst i vores <strong>parti</strong>program, for der er<br />

ingen tvivl om, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har gode bud på<br />

en række væsentlige områder, og at vi kan blive endnu<br />

bedre, hvis vi markerer os lidt tydeligere over for andre<br />

<strong>parti</strong>er som konservative og SF. Kulturpolitisk var det<br />

en skandale, at Dansk Folke<strong>parti</strong> så nemt løb af med at<br />

inddrage Gud, konge og fædreland i deres <strong>parti</strong>program.<br />

De elementer skal vi på en positiv og tidssvarende måde<br />

generobre, så der kommer en bedre balance mellem vores<br />

internationale udsyn og lokale identitetsforståelse.<br />

at<br />

Eva Hvidt, Hellerup<br />

Byrådsmedlem i Gentofte Kommune<br />

Lad os få<br />

fi skeriefterskoler<br />

Landet rundt kan der være fi skeri- og navigationsefterskoler<br />

på Fanø, Læsø, Anholt ved Bagenkop og på Christiansø.<br />

Ved efterskolerne bør der være et sejl- og skoleskib, som<br />

”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende<br />

træskib. Her lærer de unge at svømme, bygge en båd og ro<br />

den. De pjasker husvant til søs med undervisningen i meteorologi,<br />

navigation og motorlære. De lærer førstehjælp,<br />

bøder garn, renser fi sk og laver mad. En sådan efterskole<br />

er også en god husholdningsskole.<br />

Arne Rud, Esbjerg<br />

DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på <strong>parti</strong>ets hjemmesider. I Radikal Politik vil vi<br />

fremover forsøge at gøre debatten mere dynamisk ved for eksempel at indhente reaktioner på debatindlæggene, som vi<br />

har gjort denne gang ved udvalgte indlæg. Send derfor gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk<br />

– skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside<br />

eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />

afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net<br />

55


56<br />

radikal ungdom<br />

Når<br />

lysten<br />

driver<br />

værket<br />

TEKST: Luis Andersen og Solveig Kärk<br />

FOTO: Colourbox<br />

VI KAN LIGESÅ GODT afsløre det<br />

med det samme: Radikal Ungdom går<br />

ikke ind for massive lønstigninger til<br />

de offentligt ansatte. Når man bliver<br />

færdig med slagsmålet om, hvem der<br />

skal have og hvor meget er kun en ting<br />

sikkert: Det er blevet umådeligt dyrt<br />

og de ansatte vil stadig ikke være tilfredse.<br />

RU mener ikke, at de offentlige<br />

ansatte skal have en større lønramme<br />

end den som allerede er afsat af regeringen.<br />

Inden for denne ramme kan de<br />

ansatte få en lønstigning, der svarer til<br />

den, som de privat ansatte har oplevet<br />

ved deres seneste overenskomstforhandlinger.<br />

En lønstigning større end<br />

denne vil føre til en lønspiral, som vil<br />

være ugunstig for den nuværende økonomiske<br />

situation og skade Danmarks<br />

konkurrenceevne.<br />

TID OG HÆNDER<br />

I RU tror vi, at man skal give de offentligt<br />

ansatte noget andet og bedre end store<br />

lønstigninger. Noget som kan varme<br />

længe efter, at pengene er brugt. Noget<br />

som kan fastholde medarbejdere, unge<br />

som gamle, og trække endnu fl ere nye<br />

hænder til. De skal intet mindre end have<br />

arbejdsglæden tilbage. For er manglen<br />

på arbejdsglæde ikke det grundlæggende<br />

problem i en hårdt presset sektor? Og<br />

har denne mangel ikke en selvforstærkende<br />

effekt?<br />

Vi har brug for to ting: tid og hænder.<br />

Mere tid til en anstændig pleje kan fi ndes<br />

ved at frigøre plejepersonalet fra administrative<br />

opgaver og unødvendige indrapporteringer.<br />

En sygeplejerske skal ikke<br />

være sekretær, men plejer. Samtidig skal<br />

den bureaukratiske byrde lettes. Medarbejderne<br />

skal opleve mere tillid til deres<br />

evner, og vi skal have fokus tilbage<br />

på kvalitet frem for kvantitet. Det giver<br />

både gladere medarbejdere og patienter.<br />

Og gladere medarbejdere er både mere<br />

effektive og mindre syge og dermed billigere.<br />

Medarbejderne fl ygter med god<br />

grund fra den offentlige plejesektor, og<br />

der skal derfor radikale ændringer til for<br />

at fastholde nuværende og tiltrække nye<br />

medarbejdere. Der er kun én vej frem:<br />

Arbejdsmiljøet må ændres, så det kan<br />

konkurrere med det private. Der skal fx<br />

være større fl eksibilitet i arbejdet. Ikke<br />

mindst skal det være muligt at sige fra<br />

over for overarbejde, og det skal være<br />

muligt at vælge mellem udbetaling af<br />

overarbejdstimer eller afspadsering.<br />

ØGET FAGLIGHED<br />

Fagligheden skal øges gennem både ekstern<br />

og intern videreuddannelse. Ligeledes<br />

kan der gøres brug af mentorordninger<br />

mellem gamle og nye medarbejdere<br />

samt mellem forskellige afdelinger med<br />

samme speciale. I dag kører mange afde-


linger på pumperne med et uhyrligt antal<br />

eksterne vikarer. Dette nedsætter i høj<br />

grad fagligheden og den generelle kvalitet<br />

af plejen, fordi der hver dag bruges<br />

ressourcer på at køre nye ind i afdelingens<br />

funktioner. Da private vikarer tilmed<br />

er væsentligt dyrere end fastansatte,<br />

burde disse helt udfases. På kommunalt<br />

plan kunne dette fx gøres ved at tilbyde<br />

de mange deltidsansatte fuldtidsstillinger.<br />

Summa summarum er at genfi nde<br />

stoltheden over vel udført arbejde, og nej,<br />

det gøres desværre ikke på en enkelt nat.<br />

Utilfredshed og stress avler ligegyldighed,<br />

som igen avler sjusk og lav kvalitet.<br />

Kunne man tænke sig, at tidens mange<br />

sager om omsorgssvigt bunder her? Hvis<br />

ja, har vi så ikke en mulighed for at slå to<br />

fl uer med et smæk?<br />

Luis Andersen og Solveig Kärk er henholdsvis<br />

Erhvervs- og Økonomiordfører og Social-<br />

og Sundhedsordfører i Radikal Ungdom.<br />

RU FORMANDENS KLUMME<br />

Ku' vi da<br />

bare have<br />

fået VKR<br />

FOLKETINGET ER IGANG IGEN. Valgløfterne skal realiseres.<br />

Anders Fogh lovede en masse interessante tiltag under<br />

valgkampen; der skulle fi ndes en løsning for asylansøgerne,<br />

miljøet skulle forbedres og tests, kontrol og bureaukrati<br />

skulle afskaffes. Da regeringsgrundlaget kom, var det endnu<br />

bedre: ulandsbistanden skulle op og EU forbeholdene væk.<br />

Det var næsten ikke til at tro. Men da VK-regeringen ville<br />

have deres nye politik vedtaget, blev det til et noget usselt<br />

asyludspil, som slet ikke var, hvad Fogh have lovet. VK stemte<br />

også imod oppositionens udspil om at give mere ulandsbistand.<br />

Den nye politik holdt ikke længe. Under debatten i<br />

folketingssalen om ulandsbistand sagde <strong>Venstre</strong>s ordfører, at<br />

VK-regeringen jo har et ”naturligt” fl ertal med DF, og de er<br />

imod ulandsbistand. Også integrationsminister Birthe Rønn<br />

Hornbæk måtte med beklagelse meddele, at det desværre<br />

ikke var lykkedes at få en bedre asylaftale pga. Dansk Folke<strong>parti</strong>.<br />

Ærgerligt er det, at regeringen betegner VKO som<br />

naturligt. Jeg håber godt nok ikke, at VKO er en naturlov.<br />

Men det er også fortællingen, at DF ikke accepterer, at andre<br />

<strong>parti</strong>er er med i aftaler. Kun DF må være med i fi nansloven,<br />

integrationspolitikken og mange andre områder.<br />

Det er helt uhørt, at man ikke søger øger bredde,<br />

fl ertal og forlig og i stedet giver et fl øj<strong>parti</strong><br />

vetoret. Det plejer langt de e fl este<br />

regeringer at gøre. Det betyder for det<br />

første, at vi radikale skal gøre alt,<br />

hvad vi kan for at få VKO væltet. ltet.<br />

Men også at vi skal være åbne overfor<br />

at afl øse DF i et VKR fl ertal. tal.<br />

Alt andet vil være en skam for r DanDanmark. VKR er trods alt bedre e end<br />

VKO. Der vil være en verden n til forforskel på VK med vetoret til DF F og VK,<br />

der laver forlig med SR.<br />

Andreas Steenberg,<br />

Landsformand for<br />

Radikal Ungdom<br />

57


58<br />

det politiske værksted<br />

Evaluering af folketingsvalget<br />

SOM DET FREMGIK af sidste nummer<br />

af Radikal Politik og til dels også<br />

af denne udgave, har valgresultatet givet<br />

anledning til mange dønninger og stor<br />

debat. Også ude blandt folketingskandidaterne,<br />

der nu har givet den måske<br />

bedste pejling på, hvordan valgkampen<br />

spændte af – i hvert fald set fra kandidaterne<br />

side. Deres indtryk og evaluering<br />

optræder i en evaluering, som folketingskandidatnetværket<br />

iværksatte<br />

umiddelbart efter valget den 13. november<br />

2007. Det er første gang, valget er<br />

blevet skriftligt evalueret så grundigt, og<br />

det er foregået ved, at der er sendt spørgeskemaer<br />

ud til samtlige folketingskandidater<br />

– deres tilbagemeldinger har<br />

nu givet en række interessante svar og<br />

pejlemærker, fortæller Nils Sjøberg, der<br />

som formand for folketingskandidatnetværket,<br />

har stået for evalueringen.<br />

– Vi kan for eksempel se, at der er<br />

stor tilfredshed med Margrethe Vestager,<br />

som respondenterne fi nder troværdig<br />

og dygtig, fortæller Nils Sjøberg, der<br />

også er medlem af Politisk Udvalg.<br />

– Og set med de briller, er det også<br />

interessant, at kandidaterne siger, at<br />

de ønsker klarere politiske markeringer.<br />

Kandidaterne har behov for gode<br />

og velunderbyggede argumenter. Gerne<br />

kreative forslag, som kan adskille<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> fra andre <strong>parti</strong>er, siger<br />

Nils Sjøberg, der også fortæller, at<br />

svarene vise, at kandidaterne ønsker,<br />

at <strong>parti</strong>et holder fast i sine mærkesager<br />

under et valg og undlader at indgå i<br />

kompromisser med andre <strong>parti</strong>er.<br />

– Et af de gennemgående ønsker er<br />

mere politisk kant, tilføjer Nils Sjøberg.<br />

STOR BRUG AF HÅNDBOG<br />

Det fremgår også af evalueringen, at<br />

organisationens støtte til kandidaterne<br />

er blevet mødt med stor tilfredshed.<br />

Flere af respondenterne mener dog, at<br />

investeringen i plakater, fl yers og brochurer<br />

dårligt står mål med investeringen<br />

i tid og penge. Derimod har mere<br />

end tre fjerdel af respondenterne brugt<br />

kandidathåndbogen og kandidatbrevene<br />

til opdatering før, under og efter<br />

debatter og valgmøder – som forberedelse<br />

og som krydstjek. Ved skrivning<br />

af debatindlæg og læserbreve samt som<br />

inspiration og opslagsværk.<br />

– Kandidaterne er indstillet på at<br />

gøre et stort stykke arbejde for at komme<br />

direkte i kontakt med vælgerne og<br />

der er stor kreativitet i deres arbejde.<br />

Derfor bliver der lagt vægt på udveksling<br />

af erfaringer og ideer ved arrangementer<br />

for kandidater, siger Nils<br />

Sjøberg, der fortæller, at en stor del af<br />

respondenterne har efterlyst nye kampagneformer.<br />

– Det er for eksempel nævnt: sjove<br />

kampagner på datingsites, en fræk og<br />

provokerende video – som den med<br />

Bertel Haarder fra valget i 2005, en<br />

fælles aktivitetskampagne eller valgevent,<br />

en konkurrence, mere målrettet<br />

radikal markering på nettet, noget at<br />

dele ud – som ikke er en folder, forklarer<br />

Nils Sjøberg.<br />

LOKALE FORHOLD<br />

Hovedparten af kandidaterne udtrykker<br />

tilfredshed med deres storkredsformænds<br />

arbejde, mens enkelte – fra forskellige<br />

storkredse – gør opmærksomme<br />

på, at de gerne så, at storkredsformændene<br />

trådte i karakter, når der opstod<br />

uoverensstemmelser om fordeling af<br />

vælgermøder eller brud på aftaler.<br />

– En af udfordringerne bliver derfor,<br />

om <strong>parti</strong>et skal efterleve ønsket<br />

om en etisk kodeks for, hvor, hvordan<br />

og hvornår kandidaterne må og skal<br />

tage vælgermøder i hinandens kredse,<br />

hvad de må, skal lave og hvorfor. Når<br />

respondenterne gerne vil have en etisk<br />

kodeks, skyldes det ønsket om at få et<br />

bedre samarbejde mellem kandidaterne<br />

i valgkamp, så de kan fungere som<br />

et fælles hold med den fælles opgave at<br />

kommunikere radikal politik, fortæller<br />

Nils Sjøberg. For at komme problemet<br />

til livs har fl ere kandidater foreslået en<br />

fællesstrukturering og koordinering af<br />

arrangementer på tværs af kredsene for<br />

at undgå problemer mellem kandidater<br />

og kredse, samt for at styrke <strong>parti</strong>et.<br />

Af de i alt 29 evalueringer, som folketingskandidatnetværket<br />

har modtaget,<br />

vil 15 af kandidaterne fortsætte som folketingskandidater<br />

med sikkerhed. 13<br />

overvejer deres kandidatur og en ønsker<br />

at stoppe. Ønsker man oversigter og diagrammer<br />

om evalueringen er man velkommen<br />

til at rette henvendelse til Nils<br />

Sjøberg på nilssj@post10.tele.dk


BAGLANDET<br />

Her en oversigt over de radikale storkredse. Lokale<br />

møder og arrangementer m.v. henvises til de lokale<br />

blade, hjemmesider og radikale.net. Redaktionen hører<br />

meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner<br />

med tip og forslag til stof. Det kan være et formandsskifte<br />

i en kommuneforening, et større arrangement,<br />

en ny kandidat, møder i politikgrupperne eller<br />

andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk<br />

KØBENHAVN<br />

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard<br />

Manøgade 1 2th • 2100 København Ø<br />

tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01<br />

e-mail: johan@ostergaard.org<br />

www.radikale.dk/hovedstaden<br />

KØBENHAVNS OMEGN<br />

Kontakt: Jens Karlo Jensen<br />

Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd<br />

tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16<br />

e-mail: jens.karlo@get2net.dk<br />

www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds<br />

NORDSJÆLLAND<br />

Kontakt: Torben Tallerup<br />

Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk<br />

tlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofi r.dk<br />

DELEGERETMØDER<br />

BORNHOLM<br />

Kontakt: Birger Nissen<br />

Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke<br />

tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86<br />

e-mail: birger@nissen.mail.dk<br />

SJÆLLAND<br />

Kontakt: Bjarne Sommer<br />

Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand<br />

tlf. 56 14 15 40<br />

e-mail: ete@sol.dk<br />

FYN<br />

Kontakt: Jesper Olesen<br />

Agnetevej 26 • 5000 Odense C<br />

tlf. 65 91 10 71<br />

e-mail: j.ole@webspeed.dk<br />

www.fyns-radikale.dk<br />

Der skal i løbet af foråret 2008 holdes delegeretmøder i regioner og<br />

storkredse.<br />

I Region Syd er der allerede fastsat en fælles dato for delegeretmøde<br />

i regionen og i de to storkredse (Fyn og Sydjylland).<br />

Det bliver den 31. maj 2008 i et endnu ikke bestemt sted i trekantsområdet,<br />

og her vil blandt andre Margrethe Vestager komme med et<br />

oplæg.<br />

Flere datoer for andre delegeretmøder følger. Hold øje med din lokale<br />

vælgerforenings hjemmeside, <strong>parti</strong>blad eller nærværende beskedne<br />

publikation.<br />

det politiske værksted<br />

LANDSMØDE<br />

I KALENDEREN<br />

Så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen,<br />

hvis man planlægger at gæste<br />

det radikale landsmøde anno 2008. Det<br />

bliver nemlig den 20. og 21. september<br />

2008. I henhold til vedtægterne indkaldes<br />

til landsmøde på de datoer, nærmere<br />

oplysning om mødeplan, priser og tilmelding<br />

følger i et senere nummer af Radikal<br />

Politik.<br />

SYDJYLLAND<br />

Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke<br />

Møllegården 21 • 6340 Kruså<br />

tlf. 74 67 67 67<br />

e-mail: kleis@mail.dk<br />

www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds<br />

Kontakt (vest): Thomas Bjørndal<br />

Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg<br />

tlf. 75 13 53 86<br />

e-mail: bjoerndal@tiscali.dk<br />

ØST- OG MIDTJYLLAND<br />

Kontakt: Ejner Hviid Jensen<br />

Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C<br />

tlf. 86 12 56 18<br />

e-mail: ehj@stofanet.dk<br />

www.radikaleaarhus.dk<br />

VESTJYLLAND<br />

Kontakt: Erika Lorentsen<br />

Dalgasgade 53, 7400 Herning<br />

Tlf. 20 99 91 82<br />

e-mail: erikal@ofi r.dk<br />

NORDJYLLAND<br />

Kontakt: Jørgen Harder<br />

Elverhøj 34, 9400 Nørresundby<br />

tlf. 98 17 31 76<br />

e-mail: jharder@stofanet.dk<br />

www.radikale.dk/nordjylland<br />

59


60<br />

bøger<br />

GIGANTISK<br />

BEDRIFT<br />

Tim Knudsen: Fra folkestyre<br />

til markedsdemokrati<br />

Akademisk Forlag<br />

Læst af Søren Bald<br />

DET ER EN GIGANTISK bedrift,<br />

Tim Knudsen har udført<br />

med denne bog. Fra ”uendelige<br />

bjerge af kildemateriale<br />

beskriver han de vigtige ændringer<br />

i demokratiets magtforhold,<br />

institutioner og spilleregler”.<br />

Han kommer fl ot<br />

gennem en analyse af det<br />

danske folkestyres udvikling<br />

siden 1973 mod øget markedsstyre<br />

og med mere og<br />

mere teknokratisk topstyring.<br />

Radikal Politik anbefaler:<br />

KVALITETENS BESKAFFENHED<br />

er skrevet af Peter Dahler-Larsen og er netop<br />

udkommet på Syddansk Universitetsforlag.<br />

Det er en spændende, lidt tungt skrevet,<br />

men vigtig bog om alle faldgruberne ved<br />

kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig<br />

over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling.<br />

Det er ikke behagelig læsning for evalueringsfanatikere,<br />

de PISA-troende eller udvalgte<br />

økonomer, der tror fast på, at alt kan<br />

måles. Det er en bog om kvalitet, men det<br />

er sandelig også en kvalitetsbog.<br />

I 19 kapitler tager han både fat<br />

med den brede pensel og med<br />

mere indsigtsfulde analyser af<br />

de <strong>detaljer</strong>, der viser dramaet<br />

og de urovækkende tendenser.<br />

Bogen er nemlig en forfaldshistorie,<br />

fordi individet<br />

mere og mere løsrives fra forpligtende<br />

fællesskaber. Som<br />

politisk aktiv i et medlemsbåret<br />

politisk <strong>parti</strong> gyser man tit<br />

under læsningen. Vi radikale<br />

er oppe mod stærke kræfter.<br />

Det samarbejdende folkestyre<br />

– consensus-demokratiet<br />

– er truet på mange fronter,<br />

og tiden siden 2001 har<br />

reelt vippet balancen til fordel<br />

for det markedsdemokrati,<br />

hvor borgeren bliver bruger,<br />

kan vælge og vrage på<br />

et marked, der ikke kendetegnes<br />

ved gensidig tillid, og<br />

kun møder toppolitikere med<br />

enkle slogans. Det hele indsvøbt<br />

i den kontraktpolitik,<br />

der fattiggør dialogen. Nu<br />

er der fokus på letforståelige<br />

temaer og papegøjepolitik<br />

med konstante gentagelser<br />

af enkle udsagn. Kontraktens<br />

overholdelse skal være<br />

let konstaterbar, og løftet<br />

skal knyttes til lederens person.<br />

Smarte tilbud på smarte<br />

varer. Idedebat undgås, for<br />

dens luftighed kan kun forvirre<br />

vælgerne.<br />

SKARPE KAPITLER<br />

Et par kapitler skiller sig ud<br />

som særligt skarpe. ”Fra folke<strong>parti</strong>er<br />

til markeds<strong>parti</strong>er”,<br />

”Myten om Folketingets revival”,<br />

”Den stærke statsminister”<br />

& ”Fra politik til butik:<br />

Det kommunale demokrati”.<br />

Hvis man ikke læser hele bogen<br />

– hvad man bør! – så bør<br />

det første læses af alle medlemmer<br />

af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

Det andet af alle folketingskandidater.<br />

Det tredje af vores<br />

folketingsgruppe og det fjerde<br />

af alle, der overvejer at stille op<br />

til byrådsvalgene i 2009.<br />

I Tim Knudsens perspektiv<br />

er <strong>parti</strong>erne i dag kendetegnet<br />

ved topstyring, permanent<br />

valgkamp, øget personlig<br />

markedsføring af få topkandidater,<br />

få og velvalgte valgtemaer,<br />

der brander <strong>parti</strong>et. Han<br />

stiller spørgsmålet: Hvad skal<br />

<strong>parti</strong>toppen med medlemmerne?<br />

De kan bruges ved valgkampe<br />

og til rekruttering af<br />

nye kandidater, men ellers er<br />

de nærmest i vejen. Selv om<br />

<strong>parti</strong>erne stadig mest bygger<br />

på ”helhedsforestillinger om<br />

samfundet”, så er f.eks. Dansk<br />

Folke<strong>parti</strong> i dag et ”moderne<br />

markeds<strong>parti</strong>” med fl ere pressefolk<br />

end økonomer og fokus<br />

på ganske få temaer.<br />

Beskrivelsen af statsministe-<br />

riets betydning suppleret med<br />

Finansministeriets efterhånden<br />

helt utrolige styring – hos<br />

Knudsen omtalt som de ”10 arkæologiske<br />

lag” – er oplagt læsning<br />

for aktive parlamentarikere,<br />

for de skal vide, at de er oppe<br />

mod stærke kræfter. Og de skal<br />

ikke lade sig lokke bort fra de<br />

politiske hovedmål af <strong>detaljer</strong>.<br />

Fraregnet disse to magtfulde<br />

ministre er de andre blot ”rejsende<br />

i hastende ligegyldigheder”.<br />

Endelig er de 47 sider om<br />

kommunestyret en lang svanesang,<br />

hvor det lokale selvstyre<br />

bliver en lokal ”service-butik”.<br />

Kommunalreformen – ”forberedt<br />

i dølgsmål” - var reelt en<br />

statsreform. Kommunerne er<br />

under konstant afdemokratisering<br />

suppleret med økonomisk<br />

tvangsstyring. Og tror man at<br />

brugerbestyrelser vil hjælpe,<br />

så indfører man blot ”udgiftsdrivende<br />

institutionsegoisme”.<br />

Dette er en ufatteligt god bog.<br />

Tim Knudsen kombinerer den<br />

faglige indsigt som professor<br />

i offentlig forvaltning med en<br />

åbenlys bekendelse til det bedste<br />

i et borgerinddragende folkestyre<br />

på en letlæselig og klar<br />

måde. Bogen kan stærkt anbefales.<br />

Søren Bald er landsformand<br />

for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

LOKALT POLITISK LEDERSKAB er<br />

også fra Sy Syddansk Universitetsforlag, der har<br />

tur i den i øøjeblikket<br />

med en række gode titler.<br />

Lokalt politisk po lederskab er skrevet af Rikke<br />

Berg og Ulrik Kjær, og den lukker et hul på<br />

et mark marked, hvor vi har savnet gode bøger<br />

om lokalpolitik. lok Som titlen antyder, hand-<br />

ler de denne bog om politisk lederskab, og<br />

den stiller spørgsmålet, hvad det egent-<br />

lig er pol politikerne ”gør”, når de udøver leder-<br />

skab? Fordi<br />

bogen bygger på casestudier af fi re<br />

danske borg borgmestre og de kommuner, hvor de<br />

bedriver politisk po lederskab, bliver den aldrig<br />

for f teoretisk, i k men blot endnu mere spændende<br />

og identifi cerende for dem, der beskæftiger sig<br />

med lokal politik til daglig.


TÆT PÅ: MANU SAREEN<br />

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?<br />

Der er tre ting. Det ene, som jeg ikke er glad for, er, at loyalitet betyder<br />

helt vildt meget for mig. Det betyder, at når den bliver brudt, har jeg en<br />

tendens til at fare op. Det er ikke så heldigt. Specielt ikke i politik. De to<br />

andre er, at jeg svinger meget mellem at være et utroligt glad og kreativt<br />

menneske til at blive meget melankolsk. Det lærer man at leve med, og<br />

det behøver ikke at være en dårlig ting.<br />

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?<br />

Det er at være sammen med min familie. Det er et totalt klichesvar,<br />

men det er sgu det fedeste at være sammen med mine<br />

børn på tre, otte og ti år. Det føles bare rigtigt. Jeg har altid<br />

søgt efter meningen med livet, men det er faktisk meget<br />

simpelt. Meningen er at give livet videre.<br />

Hvad er det bedste råd du har fået?<br />

At man skal vælge sine konfl ikter med omhu, og at man<br />

skal vende den anden kind til. Det har jeg altid gjort, og<br />

det betyder, at selvom jeg er vokset op i et rimeligt hårdt miljø<br />

på Amager, har jeg aldrig været oppe at slås.<br />

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?<br />

Det lyder langt ude, men jeg kunne godt tænke mig at være langdistanceløber.<br />

Det har altid fascineret mig, at de kan løbe så let og ubesværet.<br />

Engang trænede jeg mig op til let at kunne løbe 20 kilometer. Det gav<br />

selvtilfredshed, og bare kontrollen over vejrtrækningen var fantastisk.<br />

Det var den bedste fysiske tid i mit liv, men desværre kunne min ryg<br />

ikke klare det.<br />

Hvad slapper du bedst af med?<br />

Det bedste er at spille old boys-fodbold med vennerne på en varm sommerdag<br />

på Kløvermarken, mens solen skinner. Det gør mig lykkelig.<br />

Jeg elsker også at se fodbold og naturprogrammer på tv og at slappe af<br />

med at skrive børnebøger. Når jeg skriver, mister jeg fornemmelsen for<br />

tid, og når jeg samtidig skruer op for Mozart, kommer jeg ind i en anden<br />

verden.<br />

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte<br />

”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?<br />

Det var, da jeg købte en fl adskærm til stor, stor, stor irritation for min<br />

kone. Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun måske<br />

havde ret. Jeg elsker bare at gå i biografen og se fi lm, men med tre børn<br />

gør man ikke bare det. Så købte jeg en fuldstændig dyr fl adskærm, men<br />

ungerne er glade for den.<br />

Hvem ville du ønske var radikal?<br />

Jeg ville gerne sige Gud, for tænk at have ham på sin side i en valgkamp.<br />

Men jeg siger George Bush, for hvis han var radikal, så ville verden se<br />

anderledes ud. Så ville han ikke smadre rundt i Irak og andre steder.<br />

Hvad skal du lave i morgen?<br />

Jeg skal ind og købe jakkesæt, og om aftenen skal jeg have gæster, som<br />

skal have indisk mad. Det er jeg lige ved at brække mig over, for jeg har<br />

netop sat sidste hånd på min indiske kogebog, og det betyder, at jeg har<br />

stået og lavet indisk mad i store mængder. 10 retter om dagen, da der<br />

skulle tages billeder til bogen. Jeg har karry langt oppe i næsen!<br />

Manu Sareen har siden<br />

2002 været medlem af Borgerrepræsentation,<br />

hvor<br />

han også er gruppeformand<br />

for den radikale<br />

gruppe. Han er også folketingskandidat<br />

i København<br />

og var uhyre tæt på<br />

at komme ind ved det seneste<br />

valg. Senest er Manu<br />

blevet udnævnt til statsrevisor,<br />

men der bliver<br />

også tid til at skrive bøger.<br />

Blandt andet fagbøger,<br />

der har suppleret Manus<br />

sociale arbejde, men det<br />

er også blevet til to børnebøger<br />

om fi guren Iqbal<br />

Faroog og sågar en kogebog<br />

med indiske retter, der<br />

snart er aktuel.<br />

61


62<br />

Guide til politiske fi lm<br />

Hvis du er vild med fi lm – og politik – så tag her med på<br />

en lynrejse gennem den politiske fi lms univers.<br />

I denne helt personlige rejse krydser BT’s og Berlingskes<br />

fi lmanmelder Jacob Wendt Jensen alle kendte undergenrer<br />

i den politiske fi lm og fl ere til.<br />

TEKST: Jacob Wendt Jensen<br />

Film der udspiller sig i det politiske<br />

miljø kan være mange<br />

forskellige ting. I USA er der<br />

en stærk tradition for at behandle<br />

alle krigstraumerne i<br />

stærke fi lm og de er ofte politiske som<br />

Paul Haggis har gjort det med ”In the<br />

Valley of Elah”, der får dansk premiere<br />

til maj. En anden genre er portrætfi lmene<br />

af politiske legender som for eksempel<br />

”Nixon” og ”JFK”. En tredje populær<br />

genre er komplotfi lmene, der altid<br />

har været populære, selv om 70’erne står<br />

som det stærkeste årti med ”Tre døgn for<br />

Condor” og ”The Parallax View” (”Det<br />

sidste vidne”) af henholdsvis Sydney<br />

Pollack og Alan J. Pakula.<br />

Blandt fi lmene i det følgende er kun<br />

halvdelen brede succeser i biografen, så<br />

en del af denne artikel skal gerne fungere<br />

som reminder, og den anden del som<br />

inspiration til at gå på jagt på de nederste<br />

hylder i videobutikken eller de efterhånden<br />

mange netbutikker, hvor de gode<br />

dvd-tilbud står i kø.<br />

KOMPLOT I MANCHURIET<br />

På min personlige rejse i jagten på kvalitetsfi<br />

lm, der foregår i politiske miljøer, har<br />

jeg valgt ud fra min helt egen smag, der<br />

dækker over kriterier som fornyelse i sin<br />

samtid, gode manuskripter og skinnebensspark<br />

til de etablerede Hollywood autoriteter<br />

- hvis ikke også de politiske autoriteter.<br />

Med fi lmene i det følgende går du ikke<br />

galt i fi lmbyen og får oven i en dosis underholdning<br />

og eftertænksomhed. Lad<br />

mig bare tage dem i kronologisk rækkefølge.<br />

”The Manchurian Candidate” blev<br />

genindspillet i 2004, men glem straks<br />

den nye fi lm og se at få set John Frankenheimers<br />

”Kandidaten fra Manchuriet”<br />

(1962), der af og til kører i fjernsynet.<br />

Thrilleren om hjernevask ligger i<br />

øjeblikket nummer 94 på listen over alle<br />

tiders bedste fi lm på www.imdb.com og<br />

det gør gamle fi lm ellers sjældent hos det<br />

unge internetpublikum. Om den bedste<br />

mand altid ender i Det hvide hus er et<br />

åbent spørgsmål i ”The Best Man” fra<br />

1964, hvor Henry Fonda spiller hovedrollen.<br />

Gore Vidal har skrevet manuskriptet<br />

og kampen mellem Fonda og Cliff Robertson<br />

om at blive præsidentkandidat er<br />

spændende. Først i 1976 fi k mere spænding<br />

i længere tid ad gangen i en politisk<br />

fi lm. ”Alle præsidentens mænd” gjorde<br />

de berømte bøger af Carl Bernstein og<br />

Bob Woodward til hvermandseje godt<br />

guidet af Robert Redfords næsten magnetiske<br />

udstråling og Dustin Hoffmans<br />

realistiske hverdagshektiske ord.<br />

BANALE RÅD<br />

TIL PRÆSIDENTEN<br />

”Velkommen Mr. Chance” (Being There)<br />

fra 1979 kan gå hen og blive din favoritfi<br />

lm, hvis du synes politikere lidt<br />

for ofte forlader sig på strategisk spin<br />

og fortænkte udgaver af virkeligheden.<br />

Peter Sellers er gartneren, hvis almindeligheder<br />

og banaliteter vinder indpas på<br />

præsidentniveau.<br />

Tim Robbins er involveret i to gode fi lm<br />

om politik fra 90’erne. I ”Jacob’s Ladder”<br />

der desværre aldrig kom op i biograferne<br />

herhjemme, er han en mand, der lander i et<br />

større uigennemskueligt komplot. Lettere<br />

mystisk og bevidsthedsudvidende fi lm.<br />

”Bob Roberts” som Robbins selv har instrueret<br />

er mere ligetil. Her spiller han en<br />

højredrejet politiker, der forsøger at blive<br />

valgt til senator blandt andet ved hjælp af<br />

countrymusik og manipulation med specielt<br />

en nysgerrig venstredrejet journalist.<br />

De to nyeste fi lm med politisk satirebid<br />

er ”Wag the Dog – når halen logrer<br />

med hunden” fra 1997 og ”The Contender”<br />

fra 2000. Førstnævnte er forrygende<br />

morsom og godt nok lige lovlig vidtløftig<br />

i historien om, hvordan man lige starter<br />

en krig i et andet land for at afl ede opmærksomheden<br />

fra den anspændte politiske<br />

situation i hjemlandet. Og dog?


”The Contender” knæsætter Jeff Bridges<br />

som en af sin generations bedste skuespillere<br />

og gør det samtidig åbenlyst, at<br />

Joan Allen lyser klart og intenst over sin.<br />

Den kvindelige vicepræsident kommer i<br />

pressens søgelys, da hendes fortid som<br />

(helt almindelig) festabe og løs på tråden<br />

stilles til offentlig skue. Politikerne holder<br />

fast i retten til at have en fortid og<br />

slipper helskindet igennem det i modsætning<br />

til i virkelighedens verden.<br />

DANSKE POLITISKE FILM<br />

Herhjemme er politik også kommet på<br />

spillefi lmens dagsorden. Kriminalfi lmen<br />

”Attentat” fra 1980 begynder med<br />

et mord i folketingssalen, men derefter<br />

gik der 24 år før Christiansborg igen<br />

for alvor stak frem i en dansk fi lm. Alle<br />

der læser den her tekst, har naturligvis<br />

set Nikolaj Arcels ”Kongekabale” og et<br />

gensyn vil vise, at den holder og stadig<br />

er en af de bedste danske fi lm fra den ny<br />

guldalder.<br />

Siden kom ”AFR” der på intelligent vis<br />

tog udgangspunkt i et noget slidt rygte<br />

om, at Anders Fogh Rasmussen skulle<br />

være homoseksuel til at beskrive hykleriet<br />

i politik. Filmen faldt ikke i alles<br />

smag, men benægte instruktør Morten<br />

Hartz Kaplers fl air for at provokere og<br />

tænke utraditionelt kan man ikke.<br />

Både Søren Kragh-Jacobsen med ”Det<br />

som ingen ved” og Kasper Barfoed med<br />

”Kandidaten” er på vej med politiske<br />

thrillere senere på året. Førstnævnte med<br />

Anders W. Berthelsen handler for en stor<br />

del om hemmelighederne i PET.<br />

Jacob Wendt Jensen er journalist og fi lmkritiker.<br />

Han anmelder blandt andet fi lm for BT,<br />

bestyrer en fi lmklumme i Berlingske Tidende,<br />

samt er dansk korrespondent for Screen<br />

International og medlem af programrådet i<br />

Copenhagen International Film Festival.<br />

Fem aktuelle<br />

En fi lm kan være politisk på mange planer. Film der foregår<br />

i et politisk miljø er per defi nition 100 pct. politisk, mens en<br />

dokumentarfi lm om rødløg vel næppe er det? Og så alligevel.<br />

Spøg til side. Her kommer et bud på fem fi lm fra det<br />

forgangne fi lmår, hvor der er mere eller mindre politik på<br />

spil. De fl este af dem står allerede på hylderne i videoforretningen,<br />

og de er alle rundt regnet fem stjerner værd ud af<br />

seks mulige<br />

Children of Men – af Alfonso Cuáron<br />

På papiret kan fremtidsfi lmen om idealistiske humanister i en verden i<br />

forfald på grund af forfejlet politik på alle planer virke naiv. Ved at holde<br />

sig tæt inde på menneskeskæbnerne og fortælle den sympatiske historie<br />

med en djævleblændt teknisk kunnen og en visionær sans for at ramme<br />

vores fremtidsfrygt, hopper fi lmen ud af sin science-fi ction genre og vil<br />

røre alle.<br />

The Good Shepherd – af Robert De Niro<br />

CIAs tidlige år set gennem agenten Edward Wilsons øjne. Han ofrede alt<br />

og hvad var det lige han fi k til gengæld? Vellavet, topprofessionel og grundig<br />

(nogen vil sige lidt for grundig) fremstilling af et efterretningsvæsens<br />

væsen. Matt Damon er Edward Wilson.<br />

A Mighty Heart – af Michael Winterbottom<br />

Financial Times journalisten Daniel Pearl blev bortført og dræbt i Pakistan<br />

for nogle år siden. Hans hustru Mariane førte an i jagten på kidnapperne<br />

og det skrev hun en bog om, som nu er fi lmatiseret. Nervefl ænsende og<br />

intenst spillet fi lm, der er ren storpolitik i vedkommende mikroformat.<br />

Shortbus – af John Cameron Mitchell<br />

Det er da ikke så lidt af et politisk standpunkt at lave en fi lm, hvor de medvirkende<br />

dyrker rigtig sex de steder, hvor det er normalt med stand-ins<br />

og kalkulerede fi lmkys. Højdepunktet er scenen, hvor tre homoseksuelle<br />

muntrer sig med at synge den amerikanske nationalsang ind i hinandens<br />

anus. Det skal ses, før man synes det er morsomt oven i at være herligt<br />

provokerende.<br />

Sicko – af Michael Moore<br />

I den sædvanlige inkvisitoriske, underholdende og let manipulerende stil<br />

gør Michael Moore det indlysende, at det amerikanske sundhedsvæsen<br />

har alvorlige huller, hvis man ellers er den slags menneske, som mener, at<br />

alle mennesker har ret til at blive raske.<br />

63


64<br />

kaffe<br />

Manden i midten TEKST:<br />

Hvor drikker man kaffe<br />

med en af <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />

mest travle mænd?<br />

I Snapstingets café på<br />

Christiansborg, selvfølgelig.<br />

Næstformand i folketingsgruppen<br />

og integrationsordfører Morten Østergaard<br />

er en travl mand, så vil man have<br />

mest mulig tid med århusianeren, gælder<br />

det om ikke at gå for langt væk fra borgen.<br />

Omgivelserne betyder nu ikke så<br />

meget. Det er langt vigtigere ting, som<br />

Radikal Politik er interesseret. Morten<br />

Østergaard skal fortælle om de måske<br />

mest hektiske 14 dage i sin parlamentariske<br />

karriere, der udspillede sig i forbindelse<br />

med asylaftalen, som fi k Christiansborgs<br />

mure til at sitre af valgrummel<br />

og politisk spænding. Som integrationsordfører<br />

for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> stod<br />

Morten Østergaard nærmest i midten af<br />

orkanen, som en af oppositionens mest<br />

kraftige kritikere af regeringens asylaftale.<br />

Morten Østergaard øjnede både en<br />

sprække i regeringen og vigtigst af alt:<br />

en mulighed for at forbedre forholdende<br />

for danske asylansøgere og deres børn.<br />

Sådan skulle det dog ikke gå.<br />

– Vi fi k udstillet regeringens løftebrud<br />

og på et tidspunkt opstod chancen<br />

så også undervejs for at bringe regeringen<br />

i mindretal og dermed rent faktisk<br />

helt konkret få påvirket den til at lave<br />

en bedre aftale via nye forhandlinger.<br />

Det forsvandt så desværre som dug for<br />

solen, da valgrumlen blev for kraftig til<br />

Ny Alliances smag. Og derfor nåede vi<br />

ikke helt i mål.<br />

Du kæmpede en hård kamp. Hvordan<br />

har du det med, at I ikke nåede helt i<br />

mål?<br />

– Jeg havde selvfølgelig lidt den følelse,<br />

at det var et antiklimaks. Men<br />

lad os nu se, hvad det fører til. Vi fi k<br />

lagt et massivt pres på regeringen og<br />

fi k vist, at der er en helt anden ustabil<br />

parlamentarisk situation. Og så fi k vi<br />

bragt Ny Alliance til at bekende kulør.<br />

De har jo vist – som vi sagde i valgkampen<br />

– at de står sammen med Pia<br />

og Fogh, og de ofrede asylbørnene for<br />

at komme med i Foghs blok. Men de<br />

der selvfølgelig har tabt mest – og som<br />

vi hele tiden må huske på – det er asylansøgerne.<br />

Og derfor må vi håbe, at vi<br />

fortsat kan skabe det nødvendige pres.<br />

(Der var stadig forhandlinger i gang<br />

med regeringen, DF og Ny Alliance<br />

ved redaktionens slutning, red.)<br />

Søren Højlund Carlsen<br />

FOTO: Ditte Valente<br />

Hvorfor skete der egentlig ikke mere<br />

– hvor var det kritiske punkt, hvor<br />

chancen for forbedringer forsvandt?<br />

– Det kan man selvfølgelig kun gisne<br />

om. Men min fornemmelse er, at statsministeren<br />

gjorde det klart for Naser<br />

Khader, hvad konsekvensen ville være,<br />

hvis ikke han støttede regeringen. Og så<br />

kan man jo spekulere over, hvad statsministeren<br />

havde gjort, hvis Ny Alliance<br />

havde stået fast og havde valgt asylansøgernes<br />

<strong>parti</strong> i stedet for Foghs.<br />

Skulle alliancen ikke have stået fast?<br />

Eller er det at være lidt for tossegod og<br />

naiv? Man undrer sig jo lidt over, hvor<br />

principperne er henne i denne sag.<br />

– Altså, udover, at de jo havde ført<br />

valgkamp på asylspørgsmålet, så havde<br />

de i dagene op til også sagt, at de kun<br />

ville stemme for noget andet, hvis det<br />

var bedre. Hele deres eksistensberettigelse<br />

er, at de gerne vil gøre krav på at<br />

være et uafhængigt midter<strong>parti</strong>. Derudover<br />

har de jo tiden sagt, at de vil stem-<br />

me for deres egen politik, det afgørende<br />

er ikke, hvem man arbejder med, men<br />

om hvad. Og havde de holdt fast på det<br />

samarbejde, vi havde, kunne vi have<br />

gjort noget godt for asylansøgerne. Så


“Man kan jo spekulere over, hvad<br />

statsministeren havde gjort, hvis<br />

Ny Alliance havde stået fast…<br />

jeg mener, at de burde have stået fast,<br />

og havde de gjort det, tror jeg også, at<br />

Anders Fogh havde besindet sig.<br />

Noget der også kan undre, når man ser<br />

hele forløbet udefra, er det forunderlige,<br />

at I jo slet ikke blev indkaldt til forhandlinger<br />

inden. Selv om Anders Fogh<br />

gennem hele valgkampen havde sagt,<br />

at der ville komme brede forhandlinger<br />

på asylområdet efter valget. Blev I ikke<br />

engang ringet op af ministeren?<br />

– Nej, det gjorde vi ikke. Jeg fi k et<br />

julekort fra Birthe Rønn Hornbech, der<br />

ikke nævnte noget om asyl. Og jeg må<br />

indrømme, at jeg ikke forstår, hun ikke<br />

tog nogle forhandlinger, for så kunne<br />

hun have sagt, at hun havde forsøgt. Og<br />

det er nok det, der undrer mest. At regeringen<br />

ikke engang forsøgte at give<br />

indtryk af, at de ville samle Folketinget<br />

om det her spørgsmål. Så havde de stillet<br />

sig selv i et noget bedre lys, og ministeren<br />

erkendte da også selv bagefter,<br />

at det var et løftebrud.<br />

Du brugte selv nogle hårde ord undervejs.<br />

Er det her det værste løftebrud,<br />

du har set på Christiansborg?<br />

– Det er klart, at når man har kæmpet<br />

med asylspørgsmålet længe, og vi havde<br />

held til at få det på dagsordener i valget,<br />

så bliver man skuffet, når man så efterfølgende<br />

oplever et forløb som det vi har<br />

oplevet, hvor regeringen og Ny Alliance<br />

jo svigter fuldstændig det, de har lovet<br />

vælgerne. Så får det blodtrykket til at<br />

stige. Ikke så meget på grund af al Christiansborgslagsmålet,<br />

men fordi det jo<br />

handler om mennesker, som vi kæmper<br />

for. Og vi havde godt nok håbet, at der<br />

denne gang var noget at komme efter.<br />

Men det var der så ikke.<br />

KAFFE er Radikal Politiks nye interviewserie,<br />

hvor redaktøren, her på bladets to sidste sider,<br />

møder en radikal personlighed, der på den ene<br />

eller anden måde har gjort sig bemærket i de<br />

forgangne måneder. Denne gang bød vi Morten<br />

Østergaard på en kop kaffe efter det dramatiske<br />

forløb om den kontroversielle asylaftale. Den<br />

radikale integrationsordfører var nærmest på i<br />

døgndrift i de 14 dage, hvor debatten var på sit<br />

højeste, og han fortsætter kampen for bedre forhold<br />

for asylansøgere. Har du en god ide til, hvem m<br />

redaktøren skal give kaffe til næste gang – og ja<br />

tak, gerne en latte – så send en mail til redaktionen. n. n<br />

Morten Østergaard er<br />

født i 1976 i Århus. Han<br />

blev valgt til Folketinget<br />

i Århus i første gang i<br />

2005 og igen ved valget<br />

i november 2007. Han<br />

er integrationsordfører<br />

og arbejdsmarkedsordfører<br />

samt næstformand<br />

for folketingsgruppen i<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />

I civil er Morten Østergaard<br />

markedschef og<br />

cand.scient.pol. og efter<br />

sigende en habil serie<br />

5 spiller.<br />

65


Maskinel magasinpost<br />

ID 42158<br />

Afs. Postboks 7777<br />

7000 Fredericia<br />

ISEFJORDSSTÆVNE 2008<br />

PROGRAM:<br />

Lørdag den 1. marts kl. 9–16<br />

på Holbæk Seminarium<br />

• En radikal opsang v/OLE RASMUSSEN, journalist<br />

(”At Tænke Sig” mm.)<br />

• Klimaets sande tilstand v/CONNIE HEDEGAARD,<br />

klima- og energiminister, MARTIN LIDEGAARD,<br />

tidl. klimaordfører for RV, og JØRGEN HENNINGSEN,<br />

tidl. miljødirektør<br />

• Hvordan kommer Vestager og Thorning i regering sam-<br />

men? v/ HELLE THORNING-SCHMIDT, <strong>parti</strong>leder<br />

for Socialdemokraterne, og MARGRETHE VESTAGER,<br />

<strong>parti</strong>leder for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />

Isefjordsstævnet er et politisk vinterstævne<br />

arrangeret af en komité under den radikale<br />

vælgerforening i Holbæk. Stævnet er åbent for<br />

alle interesserede. PRIS for deltagelse er kr. 70<br />

(kr. 25 for studerende). Forplejning kan bestilles.<br />

TILMELDING skal ske til: Gunner Nielsen,<br />

tlf. 60 35 43 68 eller 59 44 18 76, til Ida<br />

Møller, tlf. 59 49 89 99 eller Lene Jørgensen,<br />

tlf. 30 27 93 79. Du kan også sende en email<br />

til: gunner@post3.tele.dk (husk at angive ønske<br />

om frokost mv.) Tilmelding senest den 23.<br />

februar, men har du først fået dette nummer<br />

af Radikal Politik efter fristens udløb, så bare<br />

prøv alligevel at tilmelde dig hurtigst muligt.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!