Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti ... - Radikale Venstre

MARTS
2008
NR. 2
| Lotte Rod – ung idealist | Asylsagen indefra | Efter Bali |
| Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti, hvad nu? |

2
indhold
Talentet fra sønderjylland
Folketingsvalget blev et gennembrud for fl ere unge
radikale kandidater. Selv om de ikke kom ind, markerede
de sig stærkt i valget og ånder nu den nuværende
generation af MF’ere tungt i nakken. En af
de helt unge kandidater var også den, der klarede
sig bedst. 22-årige Lotte Rod var fra sin kreds i det
sønderjyske, ganske få stemmer fra at komme i Folketinget.
Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra.
side 16
Lille parti, hvad nu?
Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år?
Hvad er partiets største udfordringer efter vælgerlussingen
ved valget i november og i en tid med
stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser
presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret
på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens
radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal
Politik sætter fokus på partiets fremtid.
side 24

08 Siden sidst
Radikal Politik giver dig overblikket over vinterens
mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne
gang om homoseksuelle, nationalparker, vindmøller,
asyl, motorveje, jobplaner og meget andet.
14 Det store spørgsmål
Hvis du kun må stille et spørgsmål, hvad skulle det
så være? Det har Margrethe Vestager og resten af
folke-tingsgruppen spurgt de radikale medlemmer
om. Håbet er, at de mange svar vil give en god grobund
for politikudviklingen i de kommende år.
32 Valgkamp fortsatte i Nyborg
Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg
Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige
radikale nytårsstævne. Det blev både til verbale
kindheste til de politiske partier fra fl ere markante
personligheder og til en god bidende politisk debat.
40 Bag stemmerne
Folketingsvalget den 13. november sidste år gav
Radikale Venstre 177.161 stemmer. Dermed mistede
vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er
de tørre tal og dem har landsformand Søren Bald
set nærmere på.
42 Efter Bali
Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel
verdens miljøministre, organisationer, eksperter
og miljøforkæm-pere til FN’s Klimakonference på
Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med
stor spænding, men spørger man i radikale kredse,
så blev Bali-aftalen til en varm fuser.
62 Guide til politiske fi lm
Radikal Politik inviterer på en lynrejse gennem den
politiske fi lms univers. Få også en anbefaling på
fem fi lm fra det forgangne fi lmår, hvor der er mere
eller mindre politik på spil.
Her bor de radikale
Hareskovby nord for København blev radikal
topscorer ved folketingsvalget. Her stemte 13,5
procent på liste B ved valget i november og antallet
af radikale stemmer var det højeste i landet set
i forhold til indbyggertallet. Radikal Politik har
besøgt byen med de radikaleste af dem alle.
side 46
UDGIVER:
Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K,
tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net
REDAKTØR:
Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)
REDAKTION:
Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Anna Rørbæk og Søren
Bald
SKRIBENTER I NUMMER 2:
Karin Kaas, Trine Vendelboe Juul, Astrid Haug, Margrethe
Vestager, Gitte Kvist, Jacob Wendt Jensen, Luis Andersen og
Solveig Kärk
FOTOGRAFER I NUMMER 2:
Ditte Valente, David Bering, Ulrik Jantzen, Scanpix, Colourbox
og Polfoto
FORSIDEFOTO:
Folketingskandidat Lotte Rod er fotograferet af Ulrik Jantzen
LAYOUT:
Helle Bøye Christensen
DEADLINE:
Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik
nr. 3 er den 25. marts 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale.dk.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto
mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede
28. januar 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i
politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.
Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin
udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning.
Radikal Politik udkommer seks gange årligt.
Næste nummer udkommer til maj 2008.
ABONNEMENT:
Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.
Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.
ANNONCER:
For annoncering i Radikal Politik kontakt redaktion@radikale.dk
eller tlf. 22 99 28 50.
TRYK:
Arco Grafi sk, Skive. Trykkeriet er miljøcertifi ceret og har EMAScertifi
kat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk
Ministerråds bestemmelser.
OPLAG:
Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X.
3

4
radikal politik
Søren Bald,
landsformand
Radikale Venstre
Vi har et godt modtræk
DEN LEGENDARISKE fodboldtræner Sepp Piontek sagde, at det var umuligt
at kritisere et hold, der vandt hele tiden. Også selv om der sagtens kunne
være gode grunde til at påpege ting, der kunne gøres endnu bedre. Politiske
partier har det på samme måde. For øjeblikket har vi ikke dette luksusproblem,
for vi tabte stort. Men et politisk parti skal alligevel konstant vurdere
sin egen stilling. Fremgang bør ikke få os til bare at juble. Tilbagegang må
ikke slå os med debatangst eller den tavshed, der er barn af den misforståede
loyalitet. Og hverken i den ene eller den anden situation bør vi se skævt til
dem, der ønsker en karsk og åbenhjertig debat om partiets stærke og svage
sider. Ingen nævnt – ingen glemt.
Det er klart, at en konfl iktsulten presse ikke skal have serveret store lunser
offentlig kritik, men forårets møder i kommune- og storkredsforeninger er
velegnede steder til medlemmernes frie debat. Ikke for at se bagud, men for
at blive klogere på begivenhederne fra 2005-valget til valgresultatet i november.
Ved disse møder kan vi diskutere, hvad vi som parti har lært af historien,
selv om vi selvfølgelig ikke skal tro, at historien automatisk gentager sig. Og
lidt paradoksalt kan man jo sige, at vi af historien lærer, at vi intet lærer.
EN ANDEN VEJ
2005-valget gav en kanonsejr. 8 nye mandater. Efter det kom et lidt turbulent
frigørelsesforløb fra socialdemokraterne, som gang på gang adopterede VKregeringens
politik. Værst var skattestoppet.
Så fulgte ”en anden vej” med fokus på de områder, hvor den radikale
linje hverken fl ugtede med regeringens eller socialdemokraternes. Det var
en vanskelig kurs, fordi den viste selvstændighed, men også signalerede
isolation. At den blev suppleret med ultimative personkrav, gjorde ikke
salgsarbejdet lettere. Kronen på værket var Naser Khaders brud med partiet,
selv om den ambitiøse partistifter på intet tidspunkt havde gjort en reel
indsats for at præge linjen for det parti, han allerede var valgt for. Midt i
juni valgte folketingsgruppen ny formand, og fem måneder efter kom det
valg, der efter Fogh-planen skulle have været allerede i september. Der er
altså faktorer nok, der kan forklare, hvorfor vi kæmpede op ad bakke og
derfor i nogle tilfælde bærer et fælles ansvar for slutresultatet den 13. november.
FARER LURER
Men fl ere farer lurer. Politiske partier har undertiden en illusion om egen usårlighed.
Der kan være en kollektiv fortrængning af også reelle eksterne trusler.
Der indsniger sig let en forestilling om, at egen moral er højere end modstandernes.
Der opstår pres mod partimedlemmer, som anfægter de dominerende
opfattelser i partitoppen. Eller der fremelskes en fælles illusion om enighed.
Og ind kommer så de selvudnævnte meningsbeskyttere. Og hvad der er værst:
fremvækst af den selvcensur, som er umulig at se, men farlig for den åbne og
tillidsfulde dialog. Ethvert politisk parti står med sådanne risici, men i et vælgerparti
som Radikale Venstre har vi et godt modtræk. Det er medlemmernes
ret og pligt til konstant, lødigt og gerne kritisk at tage den fælles diskussion om
partiets sjæl og retning. Hos os er det ikke folketingsgruppens monopol. Uden
jeres bidrag ingen reel medlemsdebat. Og uden medlemsdebat ingen inspiration
til den nytænkning, der kan give radikal fremgang ved kommende valg.

Altid et nyt strøg
UDEN SAMMENLIGNING i øvrigt er det at skabe et nyt medlemsblad,
som det du sidder med i hånden nu, lidt lige som at male et billede. Først
skal grundsubstansen og tonen være på plads – den skabte vi i de første to
udgaver og nu skal vi så lige fi npudse maleriet – undskyld, magasinet færdigt.
Derfor vil du i denne martsudgave af Radikal Politik også opdage en
smule forandringer i forhold til det forrige nummer, ligesom du sikkert i de
kommende udgaver også vil se, at vi ændrer lidt i detaljen her og der. Med
denne udgave af Radikal Politik er vi dog ved at være ved vejs
ende i forandringen, men i modsætning til et maleri, så hører
vi aldrig op med at sætte et nyt penselstrøg her og lidt farve
dér, i vores bestræbelser på hele tiden at gøre magasinet så
godt og læsevenlig, som overhovedet mulig. Har du input til
paletten, så tøv ikke med at sende os ideer, kritik eller ros til
det nye blad på: redaktion@radikale.dk
Det har været en begivenhedsrig tid siden vi sidst
lå i de radikale postkasser. Ikke bare er Danmark
blevet europamestre i håndbold, vi var også
snublende nær et lynvalg i forbindelse med den
såkaldte asylsag. Eller var det hele bare taktik
for alle pengene? Det var vi spurgt integrationsordfører
Morten Østergaard om over en
kop kaffe, hvor han fortæller, at sagen har
skabt en helt nyt og nærmest elektrisk stemning
på Christiansborg. Et sted, der også fra
tid til anden er elektrisk er Nyborg Strand,
hvor landsformand Søren Bald i årets første
weekend var vært for det traditionsrige nytårsstævne.
Læs mere om stævnet i denne udgave
af Radikal Politik, hvor du også kan møde en repræsentant
fra den næste generation af radikale
politikere. Vi har mødt Lotte Rod, der var snublende
nær på at komme i folketinget ved valget i
november. Med sine kun 22 år er Lotte en af de
mange unge talentfulde radikale. Talent får partiet
også brug for i de kommende år, hvis vi skal
tilbage til styrken fra forrige valgperiode. Hvordan
det skal ske, får vi et bud på fra en række
markante personligheder, som har fl ere forfriskende
bud på fremtidens vej. Mon ikke den
vej blandt andet skal beklædes med en skarp
klimaprofi l? I hvert fald er det tiltrængt med
gode radikale bud på en fornuftig miljø- og
klimapolitik. Det kigger vi også på. Alt det
og meget mere til i denne nærmest forårskåde
udgave af Radikal Politik. Forhåbentlig
udkommer vi sammen med foråret. For vi
trænger til sol og varme, både udenfor og
på regeringskontorerne. God læselyst.
Søren Højlund Carlsen
Redaktør
5

6
radikal politik
Det vigtigste spørgsmål?
For nylig havde jeg besøg af et interessant menneske,
som sagde, at han slet ikke var sikker på, at de debatter,
der interesserede politikere, var det, som interesserede
borgerne. Han udfordrede mig på, at hvis jeg
spurgte hundrede mennesker, så ville jeg vide meget
mere om, hvad der var interessant, end hvis jeg læste
alle politiske indlæg i aviserne i hundrede dage.
Men hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre
med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale
Venstre er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?
I valgkampen forsøgte Radikale Venstre at opsummere
vores spørgsmål eller udfordring til vælgerne
i ordene ”bæredygtig fremtid”. Vi havde en række svar
på uudtalte spørgsmål: Hvordan bedre velfærd? Tillidsreform.
Hvordan bedre skat? Grøn skattereform. Og hvordan
et bedre klima? Markant omlægning af vores energiproduktion
og energiforbrug og vores transport. Et af de
spørgsmål, som spillede en stor rolle var ”hvilke forhold
vil vi byde vores asylansøgere?” Jeg oplever det som den
symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi
leve med hinanden?”. Det spørgsmål har længe spillet en
rolle for folketingsgruppens arbejde. F.eks. var udgangspunktet
for arbejdet med vores plan ”Det Kreative Danmark”
fra 2004 spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af om 15
år, og hvordan vil vi leve med hinanden?”.
HVAD NU HVIS
For mig er forudsætningen for forandring, at vi kan undres
over det, som er her nu. Blive nysgerrige, forargede,
indignerede – og ikke stille os tilfreds med det første
svar. Hvorfor? Hvordan? Hvilke? Hvad nu hvis…?
Radikale Venstre er ikke et universitet, en tænksom
forskningsinstitution. I arbejdet med forskellige
spørgsmål fi nder vi her og nu både værdier, og forslag
til konkrete handlinger, som vi her og nu gerne vil
gøre til virkelighed for at nå vores mål. Et godt eksempel
er arbejdet med at lave en Social 2015-plan. Ud
fra en social indignation over forholdene for udsatte
og sårbare børn og voksne er spørgsmålet, hvordan vi
kan sikre deres forhold. Det kan vi blandt andet ved at
gøre det tydeligt, at de sociale mål er mindst ligevær-
dige med de økonomiske mål. Og ved at gøre vores
mål konkrete, så fl ere kan arbejde med.
Hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre
med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale Venstre
er relevant for dig som medlem og for andre mennesker?
Relevant som sted for politisk diskussion og udvikling,
relevant som et sted, hvor vi hver for og sammen
kan danne os som borgere. Relevant som en kraft, der kan
skabe forandringer i vores samfund? Midt i december
stillede jeg spørgsmålet på vores debatforum Radikale.
net. ”Hvad er det vigtigste spørgsmål? I skrivende stund
er der 93 kommentarer derinde, og der er rigtig mange
spørgsmål. I to omgange har jeg forsøgt at skabe et overblik
og en systematik. Det er ikke så nemt… Se selv efter
på www.radikale.net/margrethe-vestager.
Selvom de mange, mange spørgsmål trækker mange
forskellige spor, oplever jeg i fl ere spørgsmål et underliggende
spørgsmål, der er noget større, end hverdagspolitikken
svarer på: Hvordan får vi både hver enkelt af os til
at åbne sig for andre mennesker og deres behov - og samtidig
til at tage et større ansvar for sig selv? Der er mange,
der overvejer forholdet mellem middelklassen og udstødte
grupper, overvejer de skræmmende mekanismer, der
udstøder mennesker, overvejer, hvordan vi giver lige muligheder
til alle, overvejer, hvordan vi får bedre tid.
I folketingsgruppen har vi taget to spørgsmål op til
nærmere undersøgelse (ud over det, som nu kører som
projektet Social 2015-plan). Det ene spørgsmål er, hvad
det er for et børneliv, vi forestiller os, at vores samfund
er med til at sætte rammen om i fremtiden? Det andet
spørgsmål er, hvad demokrati, dannelse og det at være
borger er i dag og fremover? Måske holder de to spørgsmål
til en nærmere undersøgelse og kan blive projekter,
hvor vi meget gerne vil involvere bredt inden for og uden
for partiet for at fi nde svar. Det er ikke altid det enkle
svar, der motiverer til at handle politik. Det er i lige så
høj grad det inspirerende og indignerede spørgsmål.
Der er et spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke er færdig
med: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”
Margrethe Vestager, gruppeformand

Hver dag dør mere end 30.000
børn under 5 år !
•
•
•
Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme,
der let kan forebygges eller helbredes
For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme
For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarré
For 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen
Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på
www.unicef.dk
Foto: UNICEF Danmark
7

8
siden sidst
MØLLEPROJEKT
SKAL GENNEMFØRES
Radikale Venstre vil ikke acceptere,
at vindmølleparken Rødsand
2 bliver tabt på gulvet. Sådan siger
energiordfører Johs. Poulsen, efter
at E.ON har kastet håndklædet i ringen.
(E.ON er Europas største privatejede
energiselskab, red.)
– Vi har brug for meget hurtigt
at få afdækket, hvad der er grunden
til, at først Dong og nu E.ON
ikke mener, de kan få økonomien
til at hænge sammen. Men jeg kan
sige 100 procent sikkert: Projektet
skal realiseres, siger Johs. Poulsen
til Ritzau. Han vil ikke drage konklusioner
om, hvad der bør gøres,
og om vedvarende energi bør have
bedre vilkår, før energiminister
Connie Hedegaard (K) har fået afdækket
årsagerne til havmølleparkens
midlertidige forlis.
– Vi har brug for ret præcist at
vide, hvad der angives som grund.
Det er formentlig noget med stigende
priser på vindmøller, men det er
gætværk lige nu for mit vedkommende,
siger Johs. Poulsen.
FOGH LEVER IKKE
OP TIL LØFTER
Den radikale leder Margrethe Vestager mener, at
statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kan leve
op til sine egne armbevægelser.
– Der er slået større brød op, end Anders Fogh Rasmussen
kan bage, og derfor lider alle de store planer
og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindst
noget mindre end planlagt, sagde Margrethe Vestager
for nylig til Fyns Stiftstidende. Gruppeformanden
ser en klar tendens til, at de store ord fra valgkampen
bliver omsat i små handlinger. Han lægger
ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud
i det 21. århundredes reform – det er godt nok store
ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregulering
og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne.
Det er fi nt nok, men det er ikke det 21. århundredes
velfærdsreform, siger Margrethe Vestager, der over
for avisen ser en fremtid med mindre tillid til regeringen.
– Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere
mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville
være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbejdet,
selv om der er store politiske modsætninger. Fogh
løber fra det, han har sagt, men han løber i vores retning,
og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er
enige, men det forudsætter, at vi har en forventning
om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i
valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært
at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der
vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en
proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om 10
år, så skal vi vide, hvor han er, siger Margrethe Vestager
til Fyns Stiftstidende.
LIDEGAARD TAGER AFSTAND
Tidligere MF’er og trafi kordfører Martin Lidegaard tager skarpt
afstand fra en række udtalelser fra den tidligere transportminister
Flemming Hansen (K). Han har sagt til Ritzau, at der ikke er trafi
kale argumenter for at undersøge to forskellige muligheder for en
kommende udvidelse af jernbanen fra København til Ringsted. Folketinget
vedtog i 2006 at undersøge to muligheder, og det skyldtes
ifølge Hansen ikke mindst et ultimatum fra den daværende radikale
trafi kordfører Martin Lidegaard, da Lidegaard var valgt i Roskilde
og derfor arbejdede for, at Roskilde ikke skulle hægtes af jernbanens
hovedstrækning. Den udlægning tager Martin Lidegaard skarp afstand
fra.
– Han vrøvler. Jeg skal ikke blande mig i debatten, for jeg er ikke
trafi kordfører mere, men jeg synes, at man bør holde sig til sandheden.
Det var sådan, at vi og Dansk Folkeparti ønskede et femte spor,
mens De Konservative ønskede nybygningsløsningen. Venstre var
splittet, og så endte det med et kompromis. Jeg vil også gerne sige,
at min holdning til den her sag blev lagt fast lang tid før, jeg blev
opstillet i Roskilde. Så jeg er – for at sige det mildt – meget træt af
at blive beskyldt for, at jeg kun har den holdning, som jeg har, fordi
jeg er opstillet i Roskilde, siger Martin Lidegaard.

GLÆDELIG NYHED FOR UNGE MED
UDENLANDSK ÆGTEFÆLLE
FOTO: SCANPIX
Efter adskillige samråd, spørgsmål og debatter i folketingssalen, er det
endelig lykkedes Radikale Venstre at få en praksisændring for danskere,
som efter ophold i et EU-land ønsker at vende hjem til Danmark med deres
udenlandske ægtefælle. I et samråd om en dom fra EF-Domstolen meddelte
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i januar, at praksis nu er
ændret, så enhver dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, kan bringe
en udenlandsk ægtefælle hjem til Danmark uden om de særlige danske familiesammenføringsregler
som 24-årsreglen og tilknytningskravet.
– Det her betyder, at unge danskere, som har været landsforvist på grund
af deres kærlighed til en udlænding, nu kan vende hjem for at studere eller
for at søge arbejde – uden at skulle tænke på 24-årsregel, tilknytningskrav
eller nogle af de andre regler. Det er et lille skridt i retningen af, at danske
statsborgere får ret til at bo i deres eget land med deres ægtefælle og børn.
Det er bare ufatteligt, at det kræver EU’s hjælp at nærme sig noget så åbenlyst
rigtigt, siger Morten Østergaard om den gode nyhed.
NY PRESSECHEF
Radikale Venstre har ansat den 34-årige
Henrik Kjerrumgaard som pressechef. Han
har i fi re år haft ansvar for strategisk kommunikation
i den internationale tekstilvirksomhed
Kvadrat.
Henrik Kjerrumgaard tiltræder den 1.
marts 2008 hos De Radikale. Han har arbejdet
som journalist og redaktør på Danmarks
Radio, Politiken, bladet Euroman og været
redaktionschef på avisen Dagen. Her har
han især beskæftiget sig med kultur og politisk
journalistik. Desuden ved han meget om
kampagner, pr og brug af nye medier.
De Radikales partileder Margrethe Vestager
glæder sig over sin nye pressechef.
– Vi får en person med solid journalistisk
forståelse og samtidig en strategisk kommunikator.
Det styrker vores ambition om at
være dagsordensættende og om at skabe et
krystalklart billede af den radikale identitet,
siger hun.
HOMOSEKSUELLE SKAL
KUNNE ADOPTERE
Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at
blive ligestillede med heteroseksuelle
og enlige, når det gælder adoption.
Der tegner sig i hvert fald et fl ertal
uden om regeringen for at give homoseksuelle
ret til adoption.
– Dybest set handler det om barnets
tarv. At børn får de bedste forældre
til at tage vare på sig, så de
får den omsorg og kærlighed, de har
brug for, siger den radikale familieordfører
Simon Emil Ammitzbøll,
der understreger nødvendigheden af
aftaler med hvert enkelt land.
– Forslaget må ikke betyde, at der
kommer færre børn til Danmark,
fordi nogle donorlande helt vil stoppe
med at samarbejde med Danmark.
Det undgår vi ved at lave aftaler
med hvert enkelt land. Sverige
var det første land i verden, der gav
homoseksuelle lov til at adoptere,
og her er erfaringen, at det ikke har
givet færre adoptionsbørn, tilføjer
Simon Emil Ammitzbøll. AC Børnehjælp,
der er et af de to danske
adoptionsbureauer, er heller ikke
bekymret for, at færre børn kan blive
en konsekvens af loven.
9

10
siden sidst
BØRN SKAL OGSÅ HAVE FRI
ENGANG IMELLEM
En kommende ændring i folkeskoleloven betyder, at regeringen vil gøre
børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Det er udmærket, men lærerne
skal have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er uddannet
til at varetage. Det siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.
– Det kan være udmærket at forlænge undervisningspligten med et
år, så undervisningen begynder i børnehaveklassen. Det forudsætter
selvfølgelig, at man tager hensyn til børnenes alder og udvikling, siger
Marianne Jelved, der dog tager skarpt afstand fra de nye obligatoriske
krav om nye forpligtelser til kommunalbestyrelser og skoler.
– Nu må lærerne have mulighed for at tage ansvar for den undervisning,
de er uddannet til at varetage. Og vi må tage afstand fra, at også
SFO skal til at indgå som en del af børnenes kompetenceudvikling.
Børn skal også have fri engang imellem, tilføjer Marianne Jelved.
UDPEGNING AF NATIONALPARKER EN SUCCES
DF PUSTER TIL FOLKS
FRYGT OG UTRYGHED
Radikale Venstre har, sammen med regeringen,
Ny Alliance og SF, taget en lang række
initiativer til at nedbringe antallet af overfald
i nattelivet. Men samtidig beder den radikale
retsordfører Simon Emil Ammitzbøll sine politiske
kolleger i Dansk Folkeparti om ikke at
gøre folk bange. Initiativerne, som Radikale
Venstre stemmer for, omfatter bl.a. skærpet
straf ved ulovlig våbenbesiddelse, mere synligt
politi i nattelivet samt en tidligere forebyggelsesindsats.
– I Radikale Venstre mener vi på den ene
side, at det er vigtigt at gøre noget ved knivproblemet,
hvilket kommer til udtryk, når vi
stemmer for fx skærpet straf og mere synligt
politi. På den anden side, mener vi, at det er
lige så vigtigt, at politikerne tager ansvar i forhold
til ikke at gøre knivproblemet større, end
det er. Når man hører knivdebatten, kan man
blive overrasket over, at antallet af knivoverfald
faktisk ikke er steget de sidste 10 år. Problemet
er, at der er nogle partier og politikere,
der som i Dansk Folkeparti, lever af at puste
til folks frygt og utryghed, siger den radikale
retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.
ØREMÆRK BARSEL TIL MÆND
I en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet
(SFI) har lavet for Familie- og Forbrugerministeriet,
fremgår det, at mange mænd og kvinder går ind for
øremærkning af orloven. Det kan ses som et behov for
at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over
for deres arbejdsgivere og kolleger gennem en lovbestemmelse,
hedder det i undersøgelsen. Men beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke
lovgive, så mænd presses på barsel. Det har mødt
kritik fra ligestillingsordfører i Radikale Venstre,
Lone Dybkjær.
– Det er dobbeltmoralsk. Lovgivningen er i forvejen
sådan, at 12 uger er øremærket til kvinden.
Hvorfor vil Claus Hjort så ikke øremærke til manden,
når der er et helt åbenlyst og endda dokumenteret
behov for det?, spørger Lone Dybkjær.
Partierne bag nationalparklovgivningen blev i januar enige om at sætte endeligt navn på yderligere fi re nationalparker. Forhandlingerne
er derfor med radikale øjne endt rigtigt godt, da Radikale Venstre har nået sit oprindelige mål.
– Mens tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) fra starten kun ville udpege en nationalpark, har jeg gentaget og
gentaget, at det var nødvendigt at udpege mindst en håndfuld for at leve op til nationalparklovens formål; at de vigtigste
danske naturtyper skal være repræsenteret, siger den radikale miljøordfører Johs. Poulsen.
I sommer blev partierne enige om at pege på Thy som nationalpark. Og forventningen var herefter, at Skjernå og Mols
Bjerge ville komme med ved årsskiftet. Nu får Danmark fem nationalparker i alt, idet både Skjernå, Mols Bjerge, Kongernes
Nordsjælland og Vadehavet udnævnes. Dermed har Radikale Venstre fået opfyldt sit oprindelige ønske.

Kære medlem af Radikale Venstre,
Radikale Venstre
Christiansborg
1240 København K
Telefon 3337 4747
Telefax 3313 7251
radikale@radikale.dk
Februar 2008
Vi har brug for dig! Folketingsgruppen arbejder med Social 2015 plan, den grønne skattereform
og mange andre politiske reformer. Sammen skal vi udvikle det åbne parti,
hvor landsforbund og folketingsgruppe sammen styrker Radikale Venstre og udvikler
demokratiet.
Der er store opgaver og gode muligheder for et social-liberalt parti som Radikale Venstre.
Vi skal løse dem sammen. Du kan bidrage. Alle kan gøre en forskel – uanset om
det er som tillidsvalgt, ved at dele pjecer ud i din gade eller opgang, bidrage med nye
ideer til et politisk udspil, skrive læserbreve, støtte med kontingent eller lave kommuneforeningens
regnskab.
Tak fordi du allerede er med. Vi håber, at du fortsat vil være med og derfor også vil betale
kontingent for det kommende år.
Valget i 2007 betød en ny situation for Radikale Venstre – vi er igen på niveauet for
2001. Dit kontingent og de andre medlemmers kontingent gør en kæmpe forskel. Det er
det væsentligste fundament for Det Radikale Venstres kommende valgkampe, idet den
offentlige partistøtte ikke må opspares fra år til år.
Der er brug for os som politisk kraft – derfor er der også brug for dig som medlem
i Radikale Venstre.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager Søren Bald
Gruppeformand Landsformand

12
siden sidst
ASYLAFTALE ER ET POLITIK
OG MENNESKELIGT LØFTEBRUD
Den asylaftale som regeringen og Dansk Folkeparti indgik
i januar blev den smallest mulige. Dermed begik regeringen
politisk løftebrud, mener Radikale Venstre.
– Fogh lovede kun to dage inden valget, at han ville indgå
en hurtig og bred aftale. Over to måneder senere præsenteres
vi for en aftale indgået med Dansk Folkeparti. Rigtig mange
vælgere må føle sig rigtig snydt, siger integrationsordfører
Morten Østergaard.
Asylcentrene er bygget til ophold af højst et års varighed
for voksne. Alligevel vil regeringens aftale med Dansk Folkeparti
kun hjælpe familier, som har opholdt sig i asylcentrene
i mere end tre år.
– Hvorfor vil man tvinge asylansøgerne og deres børn til at bo
tre år i centrene, som kun er beregnet til at huse mennesker i et
år? Der er 190 børn, som har boet i asylcentrene i mindre end tre
år, og som nu kan se frem til fl ere fødselsdage og fl ere juleaftener
i de danske asylcentre. Det er ikke, hvad statsministeren lovede
hverken børnene eller de danske vælgere, siger Morten Østergaard
om aftalen, som sidst i januar som bekendt skabte megen
debat og valgrygter på grund af oppositionens store modstand
og det fl ertal, der på et tidspunkt tegnede sig mod aftalen, men
som fortonede sig i Ny Alliances støtte til forslaget.
DYBKJÆR VIL HAVE
LIGESTILLING
Ligestillingsområdet svigtes politisk,
mener MF’er Lone Dybkjær, der derfor
ønsker et fast udvalg i Folketinget.
Det står nemlig skidt til med ligelønsudviklingen
i Danmark, som for
nylig blev sendt ned på en 19. plads
i EU’s statistik. På verdensplan ligger
vi nr. 39, og lønforskellen mellem
danske mænd og kvinder er vokset
fra 15 til 18 procent de seneste år.
Samtidig oplever både det offentlige
og det private erhvervsliv problemer
med at rekruttere kvinder til topposter.
Men disse ligestillingsudfordringer
får ifølge den radikale ordfører
Lone Dybkjær en stedmoderlig
parlamentarisk behandling.
– Området ligger i dag i Det Politisk-Økonomiske
Udvalg, hvor mange
medlemmer ikke ligefrem har ligestilling
som speciale. Derfor er der
brug for et fast udvalg, hvor emnerne
kan samles op og behandles, siger
Lone Dybkjær til Information.
– Vi kan ikke bare tale om, at området
er vigtigt - politikerne skal på
banen, tilføjer Lone Dybkjær.
FOTO: SCANPIX
MANU SAREEN NY STATSREVISOR
Den radikale folketingsgruppe udnævnte i januar Manu Sareen til ny statsrevisor
efter Johannes Lebech, der har valgt at stoppe for at hellige sig sin nye
position som partiets medlem af Europa-Parlamentet.
Lederen af Radikale Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen Manu Sareen
vil arbejde for, at den gamle institution genindtager sin position som den stemme,
ministrene har respekt for, og som betyder noget i den offentlige debat.
– Min rolle bliver at bide ministrene i haserne. Sammen med de andre statsrevisorer
skal jeg være borgernes garant for, at magtfuldkommenheden ikke
indtræder, siger Manu Sareen, der ser det som sin opgave at få statsrevisorernes
arbejde frem i lyset.
– Stort set alle i min generation ved, at der fi ndes statsrevisorer, men de ved
ikke, hvad de laver. Det er betænkeligt, for vores historiske pondus udvandes, og
ministrene kan være ligeglade med statsrevisorernes eventuelle kritik, hvis ikke
befolkningen kender og kan reagere på deres arbejde, siger Manu Sareen.
Både personligt og politisk betyder udnævnelsen meget for den indisk fødte
Manu Sareen, der kom til Danmark i 1971.
– For mig at se har udnævnelsen stor signalværdi, og kan blive et forbillede
for unge minoriteter. Det er helt vildt fedt, siger Manu Sareen, der glæder sig
til at komme i gang med arbejdet. (læs mere om Manu Sareen i ”Tæt på” sidst
i bladet, red.)

RU OG VU DANNER FÆLLES
FRONT MOD OVERVÅGNING
Er der to, der står sammen i modstanden mod at plastre gaderne
i de større byer til med overvågningskameraer, så er
det Radikal Ungdom og Venstres Ungdom. I 2005 stiftede
de to ungdomsorganisationer foreningen Nej til øget Overvågning
i protest mod regeringens forslag til en ny antiterrorlovgivning.
Foreningens måske mest farverige indslag
dengang var uddeling af overvågningsskeptikerens bibel,
George Orwells 1984 til MF’ere fra regeringspartierne.
Men uden held, idet antiterrorpakken blev vedtaget.
Nu verserer overvågningsdebatten igen, og Nej til øget
Overvågning er atter aktiveret. Omkring 40 deltog i generalforsamlingen
i januar, der bl.a. blev dækket af TV 2/
Lorry. Debatten på generalforsamlingen endte med vedtagelsen
af et manifest, der bl.a. fastslår, at et angreb på
en frihedsrettighed er et indgreb på dem alle sammen. I
manifestet pointeres det desuden, at knivoverfaldene er
uacceptable, men at de ikke skal blive startskuddet til en
uovervejet panisk reaktion fra politikerne.
Asser Gregersen, der har været KRE-ordfører i Radikal
Ungdom og medlem af Radikale Venstres KRE-udvalg,
blev valgt til ny formand for foreningen, mens Venstres
Ungdoms landsformand, Thomas Banke, blev talsmand.
Den tidligere formand for RU’s hovedbestyrelse, Mark
Gray, blev desuden valgt til bestyrelsen. Blandt det kommende
års aktiviteter bliver at få udbredt foreningen, der
dog allerede har en afstikker i Odense, hvor Facebookgruppen
”Nej til øget Overvågning i Odense” har omkring
50 medlemmer.
BETALING PÅ MOTORVEJE
ER ENESTE LØSNING
Efter rapporten fra Infrastrukturkommissionen blev offentliggjort,
foreslog Radikal Venstre at fi nansiere udbygninger
med brugerbetaling. Hvis det skal være muligt at
hæve infrastrukturniveauet i Danmark, må vi fi nansiere
med brugerbetaling på motorvejene, lyder det i forslaget
fra den radikale trafi kordfører Johs. Poulsen.
– Danske bilister bør betale på motorvejene, og pengene
bør gå til nye investeringer i jernbaner og veje. Ellers
bliver der ikke råd til de investeringer i nye trafi kanlæg,
som vi fi nder nødvendige, siger Johs. Poulsen, der mener,
at regeringens skattestop står i vejen for en tilfredsstillende
infrastruktur.
– Fremtidens investeringsbehov er langt større end det
beløb, der i øjeblikket anvendes på nyanlæg årligt. Og
hvis ikke fi nansminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve
skatterne på grund af skattestoppet, så er der ingen penge
til at følge Infrastrukturkommissionens anbefalinger og
hæve niveauet på vejene. Derfor foreslår Radikale Venstre
brugerbetaling på motorvejene, så de, der bruger vejene,
betaler for dem, siger Johs. Poulsen og henviser til
den schweiziske model for brugerbetaling, der er enkel og
ubureaukratisk.
VK LAVER STRUDSE-
POLITIK I JOBPLAN
I forbindelse med regeringens jobplan efterlyser
Radikale Venstre en kulturrevolution i den danske
jobpolitik – frem for regeringens fodslæbende
justeringer.
– Regeringen viger uden om de væsentlige reformer,
som gemmes i kommissioner: Skattereform
i Skattekommission. Dagpengereform i Arbejdskommission.
Det er en strudsepolitik, som ikke lever
op til Radikale Venstres ønske om økonomisk
ansvarlighed, siger den den radikale arbejdsmarkedsordfører
Morten Østergaard.
Radikale Venstre går til forhandlinger om jobplanen
for at puste ambitioner i regeringens planer.
Partiet mener fx, at de små ændringer på supplerende
dagpenge bør erstattes af en reform af hele
dagpengesystemet. Og Radikale Venstre vil overveje
alle forslag ud fra et hovedkriterium: Kan forslaget
på en ansvarlig måde bringe mere arbejdskraft
ind på et trængt dansk arbejdsmarked?
– Det bør være en fælles bestræbelse at fi nde modet
til de nødvendige reformer, da alle danskere vil
mærke effekterne af manglende arbejdskraft på kort
og langt sigt, fastslår Morten Østergaard, der inden
forhandlingerne med regeringen fremlægger en
”Radikal Jobplan”. Den Radikale Jobplan vil synliggøre,
hvor meget arbejdskraft Danmark kan få, hvis
et ansvarligt politisk fl ertal udviser rettidig omhu.
13

14
hvad mener du?
Alive and kicking
Hvordan berører Radikale Venstre det enkelte menneske? Det og mange andre store
spørgsmål er på dagsorden i foråret, når Margrethe Vestager sætter sig i spidsen for et
nyt og på mange måder utraditionelt stykke politikudviklingsarbejde. Et arbejde som
blandt andet skal få den radikale sociale indignation længere frem i lyset.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix
Det sidste Margrethe Vestager
gjorde inden gruppeformanden
gik på juleferie
var at udskrive
kommentarer fra hendes
profi l på Radikale.net. Kommentarerne
stammede fra debatten ”Det vigtigste
spørgsmål”, hvor Margrethe Vestager
opfordrede medlemmerne til at
komme med et – og kun et – spørgsmål,
som inspiration til folketingsgruppens
kommende arbejde med at udvikle ny
politik. Blandt de mange spørgsmål,
som belastede Margrethe Vestagers
printer, var blandt andet: ”Hvordan får
vi effektive, demokratiske processer på
globalt plan og hvordan fornyer vi måden
det politiske fungerer på?”, samt
mange andre spørgsmål om samfundets
store udfordringer. Spørgsmålene
er i løbet af januar og februar måned
blevet til næsten 100 i alt, som Margrethe
Vestager og resten af den radikale
folketingsgruppe nu vil arbejde
videre med i en tæt dialog med de politiske
udvalg, græsrødderne og resten
af partiet. Målet, at Radikale Venstre
skal blive bedre til at præsentere politik,
der rækker længere ud i fremtiden
end i den aktuelle mediestrøm af enkeltsager.
FØRSTE SKRIDT
– Det handler om, at man skal være
meget omhyggelig, når man tager det
første skridt i en ny retning. Fordi man
med det første skridt angiver en bestemt
retning, og hvis man ikke er sikker på,
hvor man så vil hen, så får man et problem.
Derfor skal man aldrig tage det
første skridt uden at forberede sig omhyggeligt,
siger gruppeformanden, som
fremhæver den grønne skattereform,
som et eksempel på et stykke politik,
der rækker længere frem end i morgen
og som derfor ligger som en solid bund
i alle udspil og løsninger inden for skatteområdet.
– Det betyder, at alverdens små
skattespørgsmål i det daglige har en
klangbund i en perspektiveret og gennemarbejdet
politik. For eksempel det
udmærkede spørgsmål om studerende
kan trække deres studiebøger fra i skat.
Dér kan vi vise, at det ønske forstår vi
sådan set godt, men vores mål er et enkel
skattesystem med en lavere skat på
arbejde, så du har bedre råd til at købe
bøgerne. Med andre ord behøver du at
sætte dig ind i en masse skatte- og lovteknisk
stof, når du møder kravet om
daglige politiske løsninger. For du ved,
hvor du vil hen og derfor har du et klar
svar på det konkrete spørgsmål, forklarer
Margrethe Vestager.
DEN SOCIALE INDIGNATION
Udover projekt ”Det vigtigste spørgsmål”
arbejder folketingsgruppen også
med andre store politiske projekter,
der i helikopterperspektiv vil forsøge
at fi nde svarene på en række centrale
udfordringer. Det handler blandt andet
om projektet med en social 2015 plan,
der handler om at fi nde svarene på en
række af de store problemer, som samfundets
svageste medborgere stadig er
udsat for. Ifølge Margrethe Vestager er
det nu tid til for alvor at vise, at Radikale
Venstre også er et parti fyldt med
socialt indignation.
– Hvor kan vi vise den sociale indignation,
som det her parti er født med?
Det er en debat vi har haft internt i lang
tid fordi det har været svært at fi nde ud
af, hvordan vi skulle kanalisere den
kraftige sociale indignation alle i Radikale
Venstre bærer rundt med. Der
er en tendens til, at socialpolitik altid
kommer ud på en slags ”SF måde” –
alt skal være dobbelt op og mere af det
hele, men i stedet vil vi gerne vise nogen
andre og mere perspektivrige svar.
For det kan ikke være rigtigt, at der er
folk, der bliver kastet af det her samfund,
når det bliver svært. At unge oplever,
at de ikke har nogen chancer for
en uddannelse og det må ikke være sådan,
at børn i en udsat situation ikke
har et sted at gå hen. Der er en fattigdom
på muligheder og rummelighed i
vores samfund, som man ikke løser ved
bare at sige dobbelt op, siger Margrethe
Vestager, som i arbejdet med den
sociale 2015 plan også kommer til at
berøre en del af de spørgsmål som hun
har modtaget på sin profi l på radikale.
net. For de store spørgsmål i livet handler
oftest om, hvordan vi tager hånd om
vores næste.
– Et af de spørgsmål, som spillede
en stor rolle i valgkampen var for eksempel
”hvilke forhold vil vi byde vores
asylansøgere?”. Det oplever jeg
som den symbolske version af et større
spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med
hinanden?”. Det spørgsmål spiller også
i høj grad ind i en social 2015 plan, hvor
vi agerer ud fra vore sociale indignation,
siger Margrethe Vestager, som med
de mange nye politiske projekter også
ser frem til at skue indad. For som hun
tilføjer:
– Det at diskutere de store spørgsmål
er jo også at diskutere, hvordan er Radikale
Venstre relevant for det enkelte
menneske.
For mere information om forårets
mange radikale politiske projekter, besøg:
radikale.net/margrethe-vestager
eller radikale.dk

16
Talentet
fra
Sønderjylland

Folketingsvalget sidste år blev et gennembrud
for fl ere unge radikale kandidater. Den
yngste var også den, der klarede sig bedst af
dem, der var lige ved og næsten. Lotte Rod
var kun ganske få stemmer fra at komme i
Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter –
så langt fra. Det ligger ikke til sønderjyden,
der bare gerne vil gøre en forskel. Og med
sine 22 år har hun hele livet foran sig til at
trække i den radikale retning.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ulrik Jantzen
17

18
De må have kigget noget,
de unge mænd i Konservativ
Ungdom i Sønderjylland.
Her kom en
pige, der gik i 9. klasse
i den lokale skole og gerne ville vide
mere om de unge konservative. Lige et
potentielt medlem, tænkte den lokale
formand sikkert. Men nej, skolepigen
skulle ikke høre meget på diskussionen
i det konservative ungdomsparti, før
hun drejede rundt om sig selv og gik
igen. Lotte Rods første politiske møde
var hos KU, men det var første og sidste
gang hun gik til et møde på den side
af den politiske skala. Men mødet med
KU’erne var bestemt ikke hendes sidste
politiske møde. Der kom mange fl ere
til senere, men nu i Radikal Ungdom
og senere i Radikale Venstre.
– Jeg var i skolepraktik hos Lene
Espersen, der dengang ikke var minister.
Jeg havde spurgt om en praktikplads
fordi jeg synes hun var en ung sej
kvinde, jeg gerne ville møde. Hun skilte
sig ud og brændte igennem. Så jeg
var nok lidt fascineret af hende – det
var dengang, jeg ikke vidste, hvad hun
stod for. Men da jeg så kom hjem fra
min praktik på Christiansborg, tænkte
jeg, at jeg måtte prøve et møde i KU.
Men det var en mærkelig oplevelse
og jeg var på ingen måder enige med
dem om noget som helst. Jeg kan huske,
at der var en EU-diskussion, hvor
jeg syntes, de var alt for nationalistiske,
og jeg tænkte: her skal jeg aldrig melde
mig ind. Det var bare slet ikke mig, fortæller
Lotte Rod om sine første spæde
erfaringer med politik.
TÆT PÅ TINGE
Lotte Rod er med sine bare 22 år en af
Radikal Venstres helt unge talenter. Som
folketingskandidat i både Aabenraa og
Esbjerg var hun uhyre tæt på at komme
i Folketinget ved valget i november sidste
år. Hun fi k 23 personlige stemmer
mere end hendes nærmeste konkurrent,
Bente Dahl og sølle 80 stemmer i alt
skilte hende fra at tage det sønderjyske
radikale sæde fra Bente Dahl, der blev
genvalgt med 3.363 personlige og listestemmer,
mens Lotte Rod i alt fi k 3.283
stemmer. For at gøre opløbet bare endnu
tættere var Lotte Rod blevet valgt, hvis
et radikalt forslag om ændring af valgloven
havde været vedtaget før valget.
Så det var tæt i Sønderjylland, tættere
end noget andet sted i landet, og fl ere
lokale medier nåede da også at udråbe
hende som vinder af det radikale sønderjyske
mandat inden de valgtekniske
detaljer faldt på plads og Lotte Rod måtte
sande, at det ikke blev til en plads i
Folketinget i hendes første forsøg. Alligevel
er Lotte Rod ikke bitter over, at
hun var så tæt på, men alligevel så langt
fra et sæde i landets parlament, hvor hun
i øvrigt var blevet landets yngste MF’er,
hvis hun altså var blevet valgt den novemberaften
i 2007.
– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har
det helt fi nt med valgresultatet, siger
Lotte Rod med et glimt i øjet, der ikke
efterlader tvivl om, at hun mener det.
Også for alvor og ikke bare som en af
de bevidste og helende sætninger, der
skal tjene til at komme over et personligt
valgnederlag. Lotte Rod mener det,
når hun siger, at hun ikke er bitter.
– For det første havde jeg slet ikke
regnet med at være så tæt på, det var
jo helt vildt og det er jeg stadig meget
glad for. Selvfølgelig var det en underlig
tanke bagefter, når man sidder
alene oven på valgkampen og tænker
over, hvor tæt jeg egentlig var på at blive
valgt, for det var rigtig tæt. Men nu
kan jeg komme i gang med mine studier
og blive lidt mere hærdet. Så det er
godt nok at blive lidt ældre og lidt mere
erfaren. Som 22-årig er man måske lidt
mere sårbar, siger Lotte Rod, der understreger,
at hun har et rigtig godt
samarbejde med Bente Dahl. Faktisk
så godt, at Lotte Rod hver onsdag hjælper
hende med politiske projekter.
– Vi har et rigtig godt forhold, og det
er overhovedet ikke blevet dårligere på
grund af det tætte valgresultat. Vi supplerer
hinanden godt, og man skal aldrig
forfalde til personlig fnidder fnadder
på grund af et valgresultat.
Jeg har en stor ambition om at holde
mig uden for de personlige konkurrencer
og blive ved med at være mig selv.
Jeg ved naturligvis godt, at der er konkurrencer
i politik, også blandt kollegaer.
Men derfor sætter jeg også enorm
pris på, at jeg og Bente arbejder så godt
sammen, som vi gør, siger Lotte Rod.
IDEALISTEN
Efter oplevelsen, hvor Lotte Rod efterlod
en fl ok skuffede sønderjyske
KU’ere, var den politiske fl amme vakt
og den skulle ikke være hjemløs særlig
længe. Lidt research i bogen ”Dansk
Politik” bekræftede hendes radikale
sympatier og så var der ikke langt fra
tanke til handling. Lotte Rod var med
til at starte den lokale afdeling af Radikal
Ungdom, der blev en lille, men
handlekraftig størrelse i Aabenraa og
omegn. Op gennem gymnasietiden var
det her hun fi k udlevet sit politiske engagement,
og faktisk er Lotte Rod mere
RU’ er end noget andet. Hun blev først
meldt ind i Radikale Venstre den dag,
hun blev opstillet til Folketinget af den
”voksne” vælgerforening i Aabenraa,
der havde set et lys i den – på det tidspunkt
– kun 20-årig sønderjyde. Så en
dag ringede telefonen hos Lotte Rod.
– Radikal Ungdom i Aabenraa havde
et rigtig godt samarbejde med vælgerforeningen,
hvor vi blandt andet arbejdede
sammen om EP-valgkampen. Og
da deres tidligere folketingskandidat på
et tidspunkt fl yttede til USA, tænkte de
åbenbart, at de ville prøve med en ung
kvinde, så jeg blev spurgt, om jeg ikke
ville stille op, fortæller Lotte Rod, der
sagde ja med det samme.
– Der var ikke så meget at betænke
sig på. Det er jo en kæmpe tillidserklæring,
som jeg var og er meget stolt af,
tilføjer Lotte Rod, der sætter en ære i, at
hun er blevet opstillet i sin føde-egn.
– Det er en enormt vigtig opgave, radikale
har i Sydjylland, for jeg tror på,
at vores politik vil være med til at skabe
et mere helt og dermed bedre Danmark.
Det budskab vil jeg også gerne kæmpe
for at få ud i Syd- og Sønderjylland. Det
har en stor værdi, at man er tilknyttet
det sted, man stiller op, at man har en
historie og en kulturel baggrund, siger
Lotte Rod, som fortsætter med at stille
op i Sydylland, hvis de vil have hende.
På trods af at hun nu bor i København,
hvor hun studerer, er hun fortsat med at
markere sig i landsdelen. Således blev
hun sidste år også Esbjergs folketingskandidat
og stillede dermed op for begge
byer ved valget i november 2007. Så
båndet til hjemstavnen er tykt som en
ringriderpølse, og både familie og vælgerforening
plejes rigeligt ved de hyppige
rejser hjem til Sønderjylland og
Aabenraa, hvor hendes familie fortsat
bor. Når Lotte Rod ikke plejer vælgerforeningen
og sine sønderjyske aner,
studerer hun statskundskab på universitetet
i København. En udklækningsanstalt
for mange med politiske ambitioner.
– Jeg læser statskundskab, fordi jeg
synes, politik er spændende. Det er lidt ►

►
“ Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Sydjylland,
for jeg tror på, at vores politik vil være med
til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark
som at få SU for min hobby og for at
læse noget jeg alligevel ville læse.
Du ligner ellers prototypen på en god
yngre MF’er. Ung folketingskandidat,
statskundskabsstuderende og radikal.
Det kan vel kun gå en vej?
– Det ved jeg nu ikke. Jeg har ikke
nogen forkromet karriereplan, og det er
lidt en tilfældighed, at jeg er blevet folketingskandidat
allerede nu. Jeg kan i
hvert fald under ingen omstændigheder
se mig selv som embedsmand eller noget
i den stil. For mig handler politik om
at gøre en forskel og ikke at gøre karriere.
Jeg ville elske at være medlem af
Folketinget, men om ti år kunne jeg lige
så vel være i Afrika og bygge en skole
eller noget helt tredje. For mig handler
det om at gøre en forskel, og der er politik
jo den umiddelbare vej.
Hvorfor har du så valgt politik nu, i
stedet for en anden vej, hvor du jo også
kunne gøre en forskel?
– Fordi jeg har radikale grundholdninger,
som jeg gerne vil kæmpe for. Vi skal
have et samfund, hvor man tager sig ordentlig
af de svageste og behandler alle
ordentligt. Men de holdninger kan man
også godt bruge andre steder, og jeg kan
da også godt frygte, at der er så meget
personfnidder og taktik, at idealet drukner
på Christiansborg. Jeg vil gerne gøre
en forskel og, hvis ikke det kan lade sig
gøre på Christiansborg, så skal jeg ikke
være der. Jeg beundrer for eksempel Pernille
Rosenkrantz Theil (Enhedslisten,
red.), der stoppede, da hun ikke havde
gnisten mere til at gøre en forskel, og nu
vil hun så lave noget andet. Det har jeg
stor respekt for, siger Lotte Rod, der er
bevidst om, at hun er på vej ind på et
spor, hvor man måske tidligt i karrieren
skal ligge bånd på sig selv, hvis man vil
have opfyldt sine ambitioner.
LIDT FOR GRÅT
– Faren ved at blive valgt tidligt er måske,
at så er man allerede sporet ind. Og
jeg synes, at man kan se en tendens hos
nogle af de yngre medlemmer på Christiansborg
til, at de pakker idealismen
væk, hvis de har ministerambitioner.
Og det er en rigtig ærgerlig udvikling.
Der skal være en drøm – de skal ud med
deres holdninger.
Synes du, at politikere og politik er
blevet lidt for kedelig og strømlinet?
– Ja, lidt måske. Man skal stille op,
fordi man har nogen politiske mål og,
der skal jo være nogle idealister, ellers
bliver det hele lidt for gråt, og den tendens
synes jeg at ane i dansk politik.
Det er for eksempel meget sigende, at
man i udlandet ikke rigtig kunne forstå
den danske valgkamp, fordi det udefra
så ud, som om Socialdemokraterne og
Venstre jo lige så godt kunne gå i regering
sammen – det er et meget godt billede
på, hvor gråt og ens det er blevet
Gælder det også for os i Radikale
Venstre?
– Nej, vi holder stadig principperne
højt. Men jeg synes godt, vi kunne tåle
at få meldt nogle fl ere ting ud. Vi har jo
►
21

22
►
Sagt om Lotte Rod...
” Vi er meget trygge og glade for, at vi har Lotte som kandidat.
Hun er god i debatter og til at argumentere, og hendes engagement
er smittende og stort. Hun førte jo nærmest valgkamp
27 timer i døgnet ved sidste valg. Lotte er sig også meget
bevidst om sine rødder i det sønderjyske, og hernede
er det en god egenskab.
Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand,
Radikale Venstre
i Aabenraa
” Hun er en up and
coming star med et godt fl air for det
politiske. Vi har et rigtig godt samarbejde, der også
er fortsat efter valget. Lotte er en fantastisk engageret arbejdskraft
og er nem at arbejde sammen med.
en god politik, men vi skal være bedre til
at få vores budskaber ud. Det er ærgerligt,
at der ikke er fl ere, der kender vores
politik. Så tror jeg også valgresultatet
havde set anderledes ud, siger Lotte Rod,
der savner, at Radikale Venstre igen bliver
det reelle alternativ til det bestående,
som partiet var ved valget i 2005.
– Når SF i valgkampen gik så stærkt
frem, som de gjorde, så er det min oplevelse,
at det er fordi de var alternativet.
Folk sagde, at hvis jeg virkelig ikke kan
lide den udvikling, der sker i Danmark
så er det bedste nok at stemme på SF,
fordi de vil noget andet. Men det vil vi
jo også, vi vil også et andet samfund
og nogle andre værdier end dem, som
regeringen står for. Derfor er det så ærgerligt,
at vi ikke længere fremstår som
det naturlige alternativ. For det er jo os,
der er de progressive og dem med ambitioner
på landets vegne, det er vores
rolle. For eksempel vores principper om
det internationale ansvar og den menneskelige
og humanistiske tilgang, der
jo er vores hjerteblod. Men det formåede
vi ikke at få ud, og det er i virkeligheden
vores største problem.
Men det var vel også dit eget ansvar
som folketingskandidat?
– Ja, det er klart. I valgkampen forsøgte
jeg netop at sætte dagsordenen
ved at medbringe en fl agstang til paneldebatterne.
Jeg begyndte mit oplæg med
at fortælle, at det var forkert at give DF
patent på Dannebrog, og at danskhed
betød noget helt andet for mig – åben-
Bente Dahl, MF’er
hed, kreativitet, tolerance – og at det var
det Danmark, jeg kæmpede for. Det var
noget, folk kunne forholde sig til. Men
ja, jeg oplevede, at mange unge mennesker
ikke rigtig vidste, hvad vi stod for.
Så vi har ikke været tydelige nok, og vi
formåede ikke at skabe det image, at det
er os, der vil fremad. Det er ikke nogen
kritik, men jeg savnede noget mere
pondus i valget og en større tydelighed
– for eksempel med 24års-reglen, hvor
jeg brugte enorm lang tid på at forklare,
hvad vi egentlig mente, og det er ærgerligt,
for det var jo egentlig kun ment som
en taktisk udmelding.
Men vel også en nødvendig udmelding
i forhold til Socialdemokraterne.
På den måde kan man vel ikke adskille
taktik og politik?
Nej, men øvelsen ligger så i, at vi næste
gang skal blive bedre til at forklare,
hvorfor vi mener som vi gør. Det er det
vi skal i gang med nu. Vi skal forklare
vores politik, så alle forstår det. Den almindelige
dansker skal forstå, hvorfor
hele spørgsmålet omkring integration
og 24års-reglen er så sindssygt vigtigt,
siger Lotte Rod, der går efter at gentage
succesen fra november 2007 og så lidt
til. Så vil hun nemlig med al sandsynlighed
blive det næste sønderjyske medlem
af den radikale folketingsgruppe.
– Det er min plan at stille op igen,
men det kommer jo an på så meget.
Man ved ikke, hvordan det ser ud i
fremtiden, men jeg tror på det, hvis jeg
får muligheden igen. □
Lotte Rod...
• er 22 år
• er opvokset i Aabenraa
• har gået i tysk skole
• har været udvekslingsstu-
dent Frankrig og
• taget en matematisk stu
dentereksamen fra Aaben-
raa Gymnasium og Hf
• bor med sin kæreste
Mathias i København
• studerer statskundskab
ved universitet
• er kandidat for Radikale
Venstre i Aabenraa og
Esbjerg
• fi k 1.102 personlige stem-
mer ved valget i november
2007
• opnåede blandt andet at
blive den tredje mest be-
søgte kandidat på
TV2’s valghjemmeside
under hele valget i 2007
• var – og er – de radikales
yngste folketingskandidat

Lotte Rod om...
FORBILLEDE?
Marianne Jelved. Hun har begge ben på jorden og
brænder oprigtigt for at gøre vores samfund mere
retfærdigt. I mine øjne er hun Danmarks mest troværdige
politiker.
MOTTO?
Mød alle mennesker med åbenhed og nysgerrighed
FERIE?
Jeg er forelsket i New York, men jeg vil lige så gerne
vandre rundt i Sverige. Jeg har en følelse af ultimativ
frihed og eventyr, når jeg har min rygsæk
spændt på.
MAD?
Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid så meget forskelligt
som muligt, men samtidig sværger jeg også
til min bedstemors stuvede bønner.
23

24
Lille
parti
hvad nu?

Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år?
Hvad er partiets største udfordringer efter vælgerlussingen
ved valget i november og i en tid med
stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser
presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret
på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens
radikale, eksperterne og næstformanden, når
Radikal Politik sætter fokus på partiets fremtid.
TEKST: Astrid Haug FOTO: Scanpix
25

26
Den radikale
udfordring
Nu skal vi skynde os langsomt, siger næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard,
om partiledelsens strategi frem mod næste valg. Lokalpolitiker i København og
nyvalgt statsrevisor Manu Sareen mener, det er tid til at vaske tavlen ren, mens brandingeksperten
Søren Skafte Overgaard ser ansvarligheden som partiets grundsten.
Ingen ved, hvor længe regeringens
spinkle fl ertal kan holde,
men måske kommer næste valg
først i år 2011. Der skal derfor
ikke hastes en strategisk
beslutning igennem, fortæller Folketingsgruppens
næstformand Morten
Østergaard.
– Det er vigtigt, at vi nu tager os tid
til at vurdere, hvad den moderne dagsorden
er, som vi skal udvikle løsninger
til. Vi skal skynde os langsomt og skabe
en platform, der kan holde hele valgperioden,
siger Morten Østergaard. Derfor
vil folketingsgruppen prioritere en
åben proces omkring udviklingen af
nye, stærke løsninger, der matcher de
store udfordringer. Men der skal ifølge
Morten Østergaard ikke ændres kurs i
forhold til målet, nemlig at få en ny regering
med bredt samarbejde.
– Udfordringen er at skabe balance
mellem at markere en skarp profi l og
vise viljen til at samarbejde og få radikale
resultater. Denne balance er ker-
nen i Radikale Venstre. Vi skal på én
gang kunne præsentere løsninger og
påvirke den førte politik, siger Morten
Østergaard og nævner partiets grønne
skattereform som et eksempel på denne
strategi. Den var først og fremmest
værdibaseret, dernæst klassisk økonomisk
ansvarlig og er nu blevet en del af
regeringsgrundlaget.
– Det afgørende er at fl ytte dagsordenen
fra den trættende snak om at love
mest velfærd til de velbjærgede danskere.
Opgaven er i stedet at fl ytte fokus
til prioritering af de socialt udsatte,
og tage ansvar i verden, tilføjer Morten
Østergaard.
FANGET I HAMSKIFTE
Morten Østergaard erkender, at der i
den seneste valgperiode har været for
mange forskellige signaler på grund af
de spændinger, som til sidst førte til Ny
Alliances dannelse. Næstformanden
mener, at Radikale Venstre blev ”fanget
midt i et hamskifte”, da valget blev
udskrevet. Manu Sareen, der er førstesuppleant
til Folketinget i København,
mener ligeledes, at statsministerens timing
af valget ikke var til de radikales
fordel. Men også dannelsen af Ny Alliance
og det følgende opbrud i dansk politik
har vist sig at være en udfordring
for partiet, siger Manu Sareen, der også
sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns
Kommune og netop er blevet
valgt som radikal statsrevisor.
– Radikale er et midterparti under
pres, for med Ny Alliance og Venstres
midtersøgning er der trængsel på midten,
siger Manu Sareen, som mener, at
det nu er tid til at vaske tavlen ren en
gang for alle. Partiet skal ikke hænge
fast i historiske bindinger eller plejermentalitet.
Hvis radikal politik bedst
gennemføres med Enhedslisten eller
DF, så er det den virkelighed, partiet
må forholde sig til. Han ønsker dog ikke
at diskutere mulige konstellationer. For
det er netop det, der har været problemet
for Radikale i den senere tid, mener
han.
– I stedet skal vi lade det politiske
indhold styre, hvilken vej vi skal - frem
for at lade os styre af strategien. Vi bør
skippe alle bogstaver og udelukkende
tænke politik, siger Manu Sareen.
SOCIAL 2015-PLAN
Et af de områder partitoppen allerede
har taget fat på er socialpolitikken. Radikale
er ofte blevet kritiseret for ikke
at have en tydelig social profi l. Morten
Østergaard erkender, at der er behov
for at præsentere den sociale profi l på
en ny måde. Partiet har derfor lanceret

“ Vi bør skippe
alle bogstaver
og udelukkende
tænke politik
Manu Sareen
en social 2015-plan (en pendant til FNs
2015-plan med otte målsætninger på
udviklingsområdet) for de mest udsatte
grupper i Danmark.
– Vi skal sikre, at selvom man har
fået en dårlig start på livet, skal man
have en chance. Derfor skal vi prioritere,
så de svageste får fl ere muligheder,
siger Morten Østergaard, der nægter at
hoppe med på de andre partiers galej
om at give mere velfærd til alle.
– Det duer ikke bare at råbe på mere
uden at ville prioritere. Det er ikke god
socialpolitik.
Morten Østergaard ønsker ikke lighedsmageri,
men ligeværd. Radikale
sagde for eksempel nej, da regeringen
sænkede egenbetalingen i daginstitutionerne
for alle familier, da der bør prioriteres
i forhold til de mest udsatte.
Med en radikal 2015-plan afprøves
samtidig en ny måde at arbejde på - det
åbne parti. Her foregår projektudviklingen
for åbent tæppe – blandt andet
på radikale.net
Manu Sareen hilser den sociale 2015plan
velkommen, for der er stadig en
masse mennesker, der falder uden for
samfundet.
– Vi har ikke fået brudt den sociale
arv til trods for økonomisk opsving.
Desværre har vi overladt socialpolitikken
til SF og Enhedslisten, selvom
netop socialområdet er meget vigtigt
for mange radikale. I fi nansloven for
2003 afsatte regeringen penge til 1.000
nye betjente. Hvorfor afsatte de ikke i
stedet penge til 1.000 pædagoger eller
socialrådgivere, så vi kan tage fat der,
hvor problemerne opstår? Vi skal tæn-
“ Radikale bør være
det samfundsmæssige
ansvarlige parti, der
tør sige de ubehagelige
sandheder
Søren Skafte Overgaard
ke langt mere forbyggende, siger Manu
Sareen.
KLASSISKE DYDER
Radikale er stærkest på den værdimæssige
dagsorden - og det er også
der, samfundsbehovet er størst, mener
Morten Østergaard. Derfor er det Radikale
Venstres opgave at sørge for, at
næste valg handler om værdier. I 2001
var det netop værdidagsorden der gjorde
sig gældende. Men Morten Østergaard
advarer mod ensidigt at fokusere på
kanonvalget fra 2005.
– Vi skal ikke tænke bagud, men
fremad. Her skal vi fi nde nogle af de
klassiske dyder frem: Den benhårde
vilje til at foretage upopulære prioriteringer
for samfundets bedste, at sætte
de svageste først, økonomisk ansvarlighed
’på den kedelige radikale måde’, og
sidst tage et ansvar ude i verden med de
omkostninger, det nu har, siger han.
Søren Skafte Overgaard er adm. direktør
i e-Types, et strategisk designbureau,
der arbejder med branding,
virksomhedsidentitet og strategisk
kommunikation. Han er enig i, at de
klassiske radikale værdier er det, der
skal bringe partiet videre. Han mener,
at grundstenen i Radikale Venstre er
modet til at tage de nødvendige, men
upopulære standpunkter. Han ser ansvarligheden
som det allervigtigste i det
radikale værdigrundlag.
– Radikale bør være det samfundsmæssigt
ansvarlige parti, der tør sige
de ubehagelige sandheder og tænke det
lange perspektiv, siger Søren Skafte
Overgaard. Han fremhæver sloganet
►
27

28
Den radikale
udfordring
►
”Vi tænker på andre end dig” som rigtig
velfungerende, og derfor undrer det
ham, at man ikke har brugt det noget
mere.
– Hvis en virksomhed har fundet et
virkelig godt slogan, så skifter de det
ikke bare ud, men beholder det i fl ere
årtier, siger Søren Skafte Overgaard.
Manu Sareen er enig i, at ”Vi tænker
på andre end dig” er partiets hidtil mest
geniale slogan.
– Det er nemlig forklaringen på, hvad
der er særligt radikalt, siger han. Men
ligesom Morten Østergaard advarer
han mod at se sig for meget tilbage.
– Mange siger, at Radikale skal fi nde
tilbage til det, som det plejer at være.
Men til dem kan jeg kun sige, at verden
ikke længere ser ud, som den plejer.
Samfundet og den politiske virkelighed
har ændret sig. Radikale har nu i alt for
mange år løbet efter noget, som ikke er
der, siger Manu Sareen.
DET ÅBNE PARTI
Manu Sareen er en del af det naturlige
generationsskifte, partiet står over for
inden for en årrække. Og netop næste
generation af politikere og unge vælgere
er vigtige at få bragt i spil for at vende
partiets nedtur, mener han. Måden at
tænke parti på skal ændres.
– Vi skal starte en bevægelse ved at
åbne partiet op nedefra. Vi skal ud -
ikke kun invitere radikale ind. Partiet
skal fungere som en tænketank og et
vækstforum. Radikale skal ikke kun
være et parti for medlemmerne, men
også parti for gode idéer, strømninger
og følelser, siger Manu Sareen.
Morten Østergaard er enig i, at partiet
skal åbne sig mere op end andre partier
og inddrage relevante aktører fra hele
samfundet. Derfor er arbejdet med at
skabe det åbne parti sat i gang. Morten
Østergaard ønsker samtidig at bruge de
unge talenter, der er i partiet og folketingskandidaterne
til at sørge for tilstedeværelse
frem mod næste valg.
Manu Sareen fremhæver radikale.net
som et initiativ, der peger i den rigtige
retning. Også RU’erne kan i højere grad
inddrages, da de har mange skæve, alternative
vinkler og en god fornemmelse
af, hvad det rører sig, mener Manu
Sareen.
– Lad os tage ud til de unge på gymnasierne
og uddannelsesinstitutionerne
og snakke med de unge. Jeg og andre
kandidater oplevede i valgkampen ude
på gymnasier og andre steder, at Radikale
vandt ved det efterfølgende prøvevalg.
Lad os sætte os i de unges sted.
Det virker altså, når vi er ude, og det er
dét, vi skal bruge tiden på fra nu og indtil
næste valg. Det skal føles rigtigt at
stemme radikalt, siger Manu Sareen.
KOMMUNIKATION
FRA EN HELIKOPTER
Morten Østergaard ser det som en del
af strategien at skabe en videreudvikling
af den radikale base.
– Jeg tror, vi kan komme op på 10
procent af vælgerne, men det skal ikke
ske ved at indtage de mest populære
standpunkter. Det skal være en langsom,
organisk vækst, der strækker sig
over fl ere valgperioder. Det skal ske
ved at vise kant frem for at søge de hurtige
løsninger, fortæller Morten Østergaard.
Ifølge Søren Skafte Overgaard er det
dog en svær kommunikativ opgave at
sælge de langsigtede løsninger frem for
nu-og-her velfærdsgaver.
– Rent kommunikativt gælder det
om på én gang at være oppe i helikopteren
og nede i detaljen. For at kommunikere
en abstrakt eller overordnet
dagsorden, som for eksempel tillidsreformen,
skal den knyttes op på tre helt
konkrete eksempler - hvad betyder det
for Jytte og Flemming i Skive i praksis?
Det samme gælder idéen om en
skattereform. Man skal kunne forklare
ned på decimalen, hvad det betyder i
kroner og ører for en almindelig familie,
mener Søren Skafte Overgaard og
fortsætter:
– Radikale Venstre har en begavet
politik. Men hvis man skal forklare
folk det, de har behov for at vide frem
for at fortælle dem det, de gerne vil
høre, så er man nødt til at være meget
konkret og præcis med, hvad det betyder.
Ellers risikerer man, at for eksempel
en skattereform bliver opfattet som
en enorm usikkerhedsfaktor frem for
som en styrke, når man står i boksen
og skal afgive sin stemme, siger Søren
Skafte Overgaard.

Bud på det
moderne parti
Hvad mener den næste generation af radikale folketingspolitiere om partiets tilstand?
Radikal Politik har spurgt fi re unge radikale, som alle er førstesuppleanter til Folketinget.
De efterlyser en klar politik og en skarp kommunikation. Og så vil de have
mere ”vi tænker på andre end dig” og kant til SF.
Merete Riisager, Odense:
Hvad er det, Radikale har, som de andre partier ikke har?
– Det spørgsmål fi k jeg en del gange under valgkampen – især af de
unge vælgere. Vi tager bøvlet med både at være sociale og liberale.
Det betyder, at vi er afsindigt optagede af de mennesker, der sidder
for tæt på kanten af samfundet. Samtidig er vi optaget af at sikre
den personlige frihed og kan derfor ikke bare indføre en masse love
og regler. I denne valgperiode var et af de mest vellykkede politiske
projekter i Radikale at blive tydelige på klima- og miljøområdet. De
ting, der virkede i denne proces, må adopteres til andre områder.
Og så skal vi generelt være bedre til at kommunikere med vores
vælgere. Vi vil gerne have en fagligt skarp profi l, og det er også
vigtigt, men vi er hele tiden i fare for at gå i ”akademikerfælden”
og gøre vores eget projekt uforståeligt for alle andre.
Lotte Rod, Sydjylland:
Hvad ser du som den største udfordring for Radikale
Venstre frem mod næste folketingsvalg?
– I valgkampen syntes jeg, det var svært at skelne os
fra SF, så jeg kan sagtens forstå, at mange vælgere har
haft det på samme måde. Vi skal fremstå mere idealistiske,
og jeg synes, vi skal markere os på at være partiet,
der tager internationalt ansvar. Det vigtigste ved
at være radikal er vores menneskesyn. Vi skal have
mere ”Vi tænker på andre end dig” og bekæmpe den
stigende selvtilstrækkelighed. Det burde være os – og
ikke SF – der står for at være det skarpe, fremsynede
parti i oppositionen.
Daniel Nyboe, Nordjylland:
Hvad kan partiet gøre for at vende medlems-
og stemmefl ugten?
– Vi kan stå fast. Ikke mere slingrekurs og vrøvlesnak
om, at vi skal tiltrække borgerlige vælgere. Vælgerne er
ikke dumme. De kan sagtens forstå, at vi er imod VKO
og peger på Helle, men ikke nødvendigvis er enige i al
SFØ-politik. Og så skal vi huske, hvor vi kommer fra.
Morten Skovsted, Østjylland:
Hvad bør den radikale strategi være fremadrettet?
– Vi skal dyrke vores radikale og socialliberale rødder, der sætter
smukke skud i en unik skolepolitik, retspolitik, økonomisk
ansvarlighed, humanistisk integrationspolitik og fokus på vores
klima. Med de rødder og de frugter kan der skabes en stille og
rolig organisk vækst. Lad os droppe de overmodige forventninger
om 17, 25 eller 30 mandater næste gang. Lad os først
og fremmest snakke politik og så lade vælgerne afgøre, hvor
mange vi bliver. Personligt ligger jeg ikke vågen om natten over,
at de fritsvævende og latte-drikkende kystbanesocialister har
fundet hjem til SF.
29

30
Der fi ndes ingen midte i dansk politik, og derfor er Radikale
Venstre et eliteparti. Det mener samfundsdebattøren Rune
Lykkeberg, der udfordrer den radikale selvopfattelse og
uddeler verbale øretæver i sin karakteristik af Radikale
Venstre. Folketingsgruppens næstformand, Morten
Østergaard, afviser anklagerne om skyklapper og næsen
i sky. Det er en kerneradikal opgave at få alle med i
videnssamfundet, siger han.
Radikale må indse, at Danmark
er et klassesamfund.
At partiet udgør eliten,
ikke midten. Og at ikke
alle passer ind i videnssamfundet,
som derfor er et asocialt og elitært
projekt. Det er de udfordringer, Radikale
Venstre i dag står over for. Sådan
lyder den barske karakteristik af Radikale
Venstre anno 2008 efter et folketingsvalg.
– Når man defi nerer sig selv på midten,
må man spørge: På midten af hvad? Når
radikale snakker om midten, er det ikke
nødvendigvis i forhold til en højre-venstre-skala,
men midten opfattet som det
naturlige, det rationelle og det anstændige.
Det er de holdninger, der forekommer
så naturlige for folk, som har høje
indtægter, lytter til P1 og læser Politiken,
siger Rune Lykkeberg, der er weekendredaktør
på dagbladet Information.
Rune Lykkeberg mener ikke, der er
noget i galt i at tilhøre denne gruppe af
mennesker, men problemet opstår, når de
ikke forstår, at der kan være andre perspektiver
på verden. At deres optik ikke
nødvendigvis er den naturlige.
Hvis der skal være en midte i dansk politik,
forudsætter det, ifølge Rune Lykkeberg,
en markant modsætning mellem
Venstre og Socialdemokraterne, og det
Midten
der
mener han ikke, at der er.
Rune Lykkeberg ser Marianne
Jelveds ”Den anden
vej” som en erkendelse af,
at Radikale Venstre ikke
længere var den naturlige
platform mellem to fl øje.
– Den anden vej var måske
ikke den bedste løsning på det
problem. Men problemet forsvinder
ikke, bare fordi man fjerner
et løsningsforslag, som måske
ikke er hensigtsmæssig eller realistisk,
vurderer Rune Lykkeberg.
EN ARBEJDSFORM
Men den kritik køber næstformand i
den radikale folketingsgruppe, Morten
Østergaard ikke. Han siger, at han bevidst
er begyndt at undlade at bruge udtrykket
”midten” om Radikale Venstres
politiske placering, fordi alle partier efterhånden
siger, at de ligger på midten.
– Vi har brugt ’midten’ som udtryk for
en arbejdsform, ikke som et politisk budskab.
I valgkampen brugte vi det i betydningen
’uafhængighed af fl øjene’. Midten
er politisk ikke så interessant. Det er i
stedet det brede samarbejde, da den førte
politik bliver bedre, når alle parter søger
kompromisset, siger Morten Østergaard.
Rune Lykkeberg mener på den anden
side,
at det er
problematisk
at holde fast i et
opgør med blokpolitikken
og forestillingen om det samarbejdende
folkestyre.
– Når de Radikale taler om, at de vil
analysere ”megatrends” og ”det samarbejdende
folkestyre”, fører de ikke politik
som løsning af problemer, men advokerer
for en bestemt politisk stil. Det er
politik for den gode smag. Det er faktisk
identitetspolitik, siger Rune Lykkeberg

forsvandt
og uddyber
sin
kritik:
– Man hæver sig
over den røde og den blå
blok og mistænkeliggør det at tænke efter
interesser. Den holdning, der ligger
bag, er, at Radikale taler om de store ting,
mens de andre er optaget af de små ting.
DEN KREATIVE KLASSE
OG VIDENSSAMFUNDET
Ved valget i 2005 var Radikale Venstre
indbegrebet af caffè latte og ”Den krea-
tive klasse”. Sidstnævnte udtryk er lånt
af den amerikanske sociolog Richard
Floridas bog The rise of the creative
class.
– De Radikale tog den kreative
klasse til sig ud fra en forestilling
om et klasseløst samfund,
for den radikale selvopfattelse
opererer ikke med en underklasse.
Vi kommer dog
ikke udenom, at plejeklassen
– altså dem der driver omsorg
for de syge, de ældre og
børnene – er en nødvendig
forudsætning for velfærdssamfundet,
siger Rune Lykkeberg.
Og dem er der ikke
taget højde for i den radikale
samfundsopfattelse, mener
han.
– Radikale abonnerer på
en urefl ekteret forestillingom
samfundet, nemlig videnssamfundet.
Videnssamfundet
fremlægges som klasseløst. Her
dannes skoler, uddannelse og arbejdsmarkedet
ud fra de bedst uddannedes
billede. Men videnssamfundet
er og bliver en myte – for alle kan
ikke være med, siger Rune Lykkeberg,
der fremhæver den radikale Reform
2000 som et konkret eksempel på, hvordan
idéen om videnssamfundet omsat
til praksis fungerer ekskluderende, fordi
den danner de tekniske uddannelser i de
akademiske uddannelsers billede. Det illustreres,
ifølge Rune Lykkeberg, af det
store studiefrafald på de tekniske uddannelser.
Morten Østergaard afviser Lykkebergs
udlægning af den radikale profi l.
Han mener, at videnssamfundet er et
grundlæggende vilkår og ikke en utopisk
forestilling. I Østergaards videnssamfund
har alle en plads:
– Ikke alle skal være ph.d’ere, men vi
må heller ikke på forhånd sige til folk:
Med det, du har i bagagen, kan du komme
ned på fabrikken ligesom din mor og
hendes mor. Opgaven er, at skabe rummelighed
og ligeværd, så alle kommer
med. Det ville være meget lidt radikalt at
opgive nogen på forhånd, siger Morten
Østergaard.
Ifølge ham bygger radikal politik på
en grundlæggende idé, nemlig den social-liberale
ideologi, hvor man hjælper
fra bunden, er drevet af en social indignation,
ikke sætter for mange grænser
for folk og er optaget af verden omkring
os.
– Radikale Venstre skal ikke være en
lus mellem to negle, men derimod et fyrtårn,
som andre må navigere efter. Vores
rolle er med afsæt i et klart social-liberalt
værdisæt at udvikle stærke løsninger
og samtidig forsøge at formidle det brede
samarbejde, som alle omkring os har
vendt ryggen. Vi skal ikke slingre – vi
skal styre, siger Morten Østergaard
Rune Lykkeberg mener, at partiets politik
mangler en folkelig forankring. For
på den ene side vil man have, at 75 procent
af alle unge får en ungdomsuddannelse,
men på den anden side viser undersøgelser,
at skolerne bliver dårligere til at
håndtere dem, der ikke er boglige.
– Radikale vælgere er ikke egoister.
Det er en stor ressource for partiet at have
de vælgere, de har. Vælgere, der mest ser
på helheden. Men partiet svigter ved at
hoppe med på den laveste fællesnævner,
nemlig forestillingen om den kreative
klasse, uddannelse til alle og videnssamfundet.
Det er ekskluderende, siger Rune
Lykkeberg. □
(Morten Østergaard fulgte i øvrigt denne
artikel op med at byde Rune Lykkeberg
på en kop kaffe (efter eget valg) på sit
kontor. Red.)
31

Valgkampen
fortsatte i Nyborg
Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer
til det årlige radikale nytårsstævne. Årets første weekend bød på en ordentlig håndfuld
vægtige foredrag, debat og oplæg med en stor politisk debat som toppen af den politiske
kransekage. Her løftede Margrethe Vestager sløret for et stort radikal projekt i 2008, der
skal skærpe den radikale sociale profi l.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Scanpix
For en kort stund var det, som
om, at valgkampen ikke var
slut. Det var, som om, at valgkampen
levede videre i disen
ved Nyborg Strand
den første søndag eftermiddag i 2008.
Med Helle Thorning Schmidt, Margrethe
Vestager og Bendt Bendtsen på talerstolen
foran 250 tilhørere og en god
portion pressefolk, var det i hvert fald
nærliggende at drømme sig tilbage til
tiden før den 13. november 2007. Det
har mange radikale i den senere tid sikkert
gjort af helt andre og gode grunde,
og ved Nyborg Strand Stævnets sidste
dag var omgivelserne også klædt på til
drømme og til valgkamp, da nytårsstævnets
sidste og traditionsrige politiske debat
løb af stablen. Og fra talerstolen lød
det da også til forveksling, som om valgkampen
fortsat var i gang. For eksempel
da Socialdemokraternes formand, Helle
Thorning Schmidt ikke kunne dy sig for
at sige; ”Hvad sagde jeg”.
– Det er som regel noget af det mest
irriterende, når nogen siger det. Men
alligevel kan jeg ikke lade være med
at bemærke, at sjældent har vi oplevet
så stor en afstand mellem valgløfter og
virkeligheden efter valget, lød det fra
en oplagt Helle Thorning Schmidt, der
benyttede lejligheden til at gentage sit
budskab fra valget om, at prioriteringer
er nødvendige.
– Vi går en svær tid i møde, når regeringen
opdager, at de økonomiske love
også gælder for dem. Valgresultater står
ikke til at ændre, derfor er det tid til eftertanke
og til, at vi fællesskab vi fi nder
nogle løsninger, sagde Helle Thorning
Schmidt fra talerstolen foran landsformand
og stævnearrangør, Søren Bald,
der havde fået til opgave at fordele sol
og vind lige mellem de tre debattører.
VILJE TIL BREDT SAMARBEJDE
Den konservative leder Bendt Bendtsen
var ikke sen til at minde sit socialdemokratiske
modstykke om, at valget er
overstået (desværre, red.) Det var, som
om Bendt Bendtsen havde svært ved at
skjule en smule skadefryd, da han direkte
henvendt til Helle Thorning Schmidt
sagde:
– Valgkampen er slut og resultatet
står ikke til at ændre, men det er, som
om du fortsat er midt i valgkampen.
Men glem nu det, der går nogle år, før
I får chancen igen. Men vi har alle været
med til at lægge grundstenen til den
økonomiske politik i Danmark. Derfor
er det nu I skal blande jer og få indfl ydelse
på området. Mit budskab er, at vi
har en fælles udfordring i at holde økonomien
på sporet. Derfor skal der være
vilje til bredt samarbejde, det har jeg og
det har regeringen, sagde Bendt Bendtsen
på stævnet, kort tid inden regerin-
gen i øvrigt indgik en ”bred” asylaftale
med Dansk Folkeparti.
EFTER HELLE THORNING Schmidt
og Bendt Bendtsen havde markeret hvert
sit hjørne og dermed skudt den politiske
sæson anno 2008 i gang, var det gruppeformand
Margrethe Vestagers tur. Hun
startede også med at berøre den økonomiske
situation.
– Set fra et radikalt synspunkt er vejen
til fremtidssikring af en solid og stabil
økonomi ikke en pludselig realisme
i forventningerne. Fremtidssikring er et
reformprojekt. En solid og stabil økonomi
som fundament for vores samfund
kræver reformer, sagde Margrethe
Vestager, der benyttede lejligheden
til at lancere et forslag om at suspendere
de lovede skattelettelser for 2009.
– Skattepakken er i 2008 og 2009 underfi
nansieret med mindst 4-5 mia. kr.,
fordi indekseringen af energiafgifterne
først slår igennem på længere sigt. Det
betyder, at skattepakken sender penge
ud til ekstra forbrug på et tidspunkt
med mangel på arbejdskraft og risici
for en ødelæggende løn- og prisspiral.
Derfor vil jeg gerne foreslå S, DF og
regeringen, at vi i enighed suspenderer
skattelettelserne i 2009 af hensyn til
den økonomiske ophedning og i stedet
laver en egentlig, fi nansieret skattereform,
der bidrager til soliditet og sta-
►
33

34
Valgkampen
fortsatte i Nyborg
►
bilitet, fordi der skabes mere arbejdskraft.
Det vil give økonomien tiltrængt
luft og skattekommissionen noget at
arbejde med. Det vil være økonomisk
ansvarlighed i handling – ikke bare i
ord, slog Margrethe Vestager fast. Forslaget
om at suspendere de kommende
skattelettelser blev dog hurtigt slået ned
af Bendt Bendtsen, der fra talerstolen
i Nyborg sagde, at det kunne ”I godt
glemme alt om”.
UD OVER SKATTEFORSLAGET benyttede
Margrethe Vestager også nytårsstævnet
til at lancerer en ny radikal
plan. En såkaldt Social 2015 plan, der
skal sætte socialpolitikken på dagsorden
igen.
– Radikale Venstre vil lave en plan, der
sætter ambitiøse mål for en socialpolitik,
der virker, fordi den prioriterer de svageste
før de stærke og de få udsatte før de
mange velfungerende. Radikale Venstre
vil vise, at et af verdens rigeste samfund
og stærkeste økonomier aldrig har haft
bedre råd til at gøre en rigtig indsats for
de svageste.
Og aldrig har haft færre undskyldninger
for at lade være, sagde Margrethe
Vestager om den ambitiøse plan, der
blandt indebærer, at de radikale MF’ere i
foråret og sommeren tager på en længere
turne landet rundt for at tale med de mennesker,
der til daglig beskæftiger sig med
de sociale problemstillinger og de svageste
i samfundet.
– Radikale Venstres Social 2015 plan
vil vise, hvad vi realistisk set kunne udrette
af små og store mirakler i Danmark,
hvis vi tør prioritere. For eksempel kan
man tale om børnecheck eller børn i
voldsramte familier. Regeringen har foreslået,
at børnechecken hæves for alle med
et beløb på årligt 400 mio. kroner. Brugte
vi bare halvdelen af de penge på en effektiv
indsats for de 29.000 børn, som hvert
år oplever, at deres mor udsættes for vold,
kunne vi måske opnå, at vi i 2015 havde
under 10.000 børn i samme situation. Og
vi kunne sikre, at ingen børn overlades til
deres egen skæbne i en voldsramt familie.
Det er absurd at lade stå til. Men pengene
kan kun bruges en gang. Til højere
børnecheck til forældrene eller målrettet
indsats for børnene, forklarede Margrethe
Vestager, der tydeligvis brænder for
den nye radikale plan.
– Perspektivet for en Social 2015
plan er et mere rummeligt samfund. Et
bedre samfund for dem, som opsvinget
risikerer at lade tilbage. Men også et
bedre samfund for os alle sammen. Et
samfund, hvor identiteten som borger
udvikles og udvides i stedet for at blive
erstattet af en rolle som brugere eller
forbrugere, sagde Margrethe Vestager
inden landformand og stævneleder
Søren Bald åbnede den frie debat med
at vende tilbage til valgretorikken, der
var så udbredt i starten af ”topmødet”
i Nyborg.
– Nu skal man passe på med at sige
at valget er overstået, vi radikale leder
stadig efter brevstemmebunker et eller
andet sted.

Demokrater
i det 21.
århundrede og
Demokratiets spilleregler er under
forandring, og det skaber nye
udfordringer for alle aktører i
det demokratiske samfund. Udfordringer
der i bedste fald kan
gøre os til villige demokrater og
i værste fald til selvfede idioter.
Nyborg Strand Stævnet bød på
rigelig debat om demokratiets
og partiernes udfordringer anno
2008.
TEKST: Trine Vendelbo Juul
idioter
Demokratiet er en tudsegammel,
græsk sag, og
det kommer næppe bag
på de fl este, at virkeligheden
har ændret sig siden
demokratiets spæde begyndelse århundreder
før vores tidsregning. Med
titlen Nye udfordringer til demokratiet
lagde Nyborg Strand Stævnet 2008
således ikke umiddelbart op til en videre
kontroversiel konference fyldt
med sprængfarlige budskaber. Men tre
af stævnets indlæg fi k alligevel tændt
godt op under tilhørerne, da det blev
mere og mere klart, at det ikke kun er
virkeligheden, der ændrer sig og dermed
skaber nye udfordringer for demokratiet,
men at det i høj er demokratiet
selv, der er ved at ændre sig. Og den
store udfordring består i, om vi – borgere,
politikere, partier, partimedlemmer,
journalister osv. – har set og forstået
den forandring, som demokratiet
undergår, og ikke mindst, om vi er i
stand til at handle aktivt på den. Det
havde de tre oplægsholdere, der alle
havde selve den demokratiske kultur
under luppen, hver deres bud på. Og
hvor forskellige de bud ellers var, så
tegnede de tilsammen et meget godt
og sammenhængende billede af, hvordan
det ser ud med demokratiet anno
2008.
BOTTOM UP DEMOKRATIET
En af udfordringerne for demokratiet
kommer fra den nye demokratiske undergrund,
der er opstået i kølvandet på
web 2.0 bølgen, og som gør os alle sammen
til potentielle publicister. Med nye
blogs, der oprettes hurtigere end man
kan nå at sige klik, fremkomsten af stadigt
fl ere sociale og sofi stikerede netværk
som FaceBook og LinkedIn samt
digitale publikationsplatforme som
Myspace og YouTube er der tale om
en betydelig undergrund, der vokser
dag for dag kloden rundt. Umiddelbart
skræmmende statistik for en chefredaktør
for et af landets gamle dagblade
som Lisbeth Knudsen, men Berlingskes
chefredaktør, der var en af oplægsholderne
på Nyborg Strand, er ikke kendt
for at kny, og hun hilste de nye publicister
velkommen.
– Vi er udsat for intet mindre end en
mediemæssig revolution, som vi endnu
ikke har fattet omfanget af. Der er
tale om den største demokratisering af
ytringsfriheden nogensinde, hvor alle
har mulighed for at komme til orde. Et
bottom-up demokrati, der i den grad
lever op til begrebet folkestyre, sagde
Lisbeth Knudsen.
HEGNET DER FORSVANDT
Det er altså langtfra længere kun politikerne
og journalisterne, der på godt
og ondt sammensætter dagsordenen og
vinkler budskaberne. Men det har politikerne
mere end svært ved at forstå,
hvilket ifølge chefredaktøren resulterer
i politiske klagesange over mediernes
– de traditionelle vel at mærke – unfair
behandling, der har haft alvorlige
konsekvenser for partierne i form af alt
fra vælgerfl ugt, manglende gennemslagskraft
og utidigt lederskifte (ingen
partier nævnt!). Det er klagesange, som
imidlertid kan ses som et udtryk for politikernes
frustration over deres egne
manglende evner til at komme igennem
lydmuren i de nye medier. Og klagesange,
som journalisterne selvsagt
må lade sive ind ad det ene øre og ud ad
det andet, mens de i øvrigt selv kæmper
hårdt for at følge med og fi nde sig til
rette i det nye medielandskab. Men heller
ikke alle fra Lisbeth Knudsens egen
stand har set skriften på væggen.
– Mange journalister tror stadig, deres
eneste og vigtigste funktion er at
være gatekeepere, og derfor sidder de
troligt på lågen og holder vagt. De har
ikke opdaget, at hegnet for længst er
væk.
►
35

Demokrater
36
i det 21.
århundrede og
idioter
“Der er tale om den
største demokratisering
af ytringsfriheden
nogensinde, hvor alle
har mulighed for at
komme til orde. Et
bottom-up demokrati,
der i den grad lever op
til begrebet folkestyre.
Lisbeth Knudsen
►
EN NY OFFENTLIGHED
Nogle få meter hegn er der dog tilbage.
Om ikke andet på netop et traditionelt
medie som Berlingske Tidende, hvor
Lisbeth Knudsen som chefredaktør
selv er en gatekeeper af rang. På hendes
retoriske spørgsmål, om de gamle
medier stadig har en rolle at spille som
leverandør af saglig og informativ viden,
er svaret da også et overbevisende
ja. Og netop fordi de nye publicister
ikke skal vise pas ved havelågen og
heller ikke er underlagt noget journalistisk
kodeks, så er den klassiske opgave
for de tilbageværende gamle medier
så meget mere påtrængende. Men det
er vel at mærke en opgave, der skal varetages
parallelt med de mange nye opgaver,
som det udvidede mediebillede
Morten Nødgaard Albæk er
uddannet fi losof og nu chef for
interesserelationer og vicedirektør
i Danske Bank
stiller. Set i det lys, bliver pressens rolle
som demokratiets vogter allerhøjest
til en mindre birolle i fremtiden.
– De nye publicister skaber en helt
ny offentlighed, der i den grad er ukontrollabel
og anarkistisk. Hverken medierne
eller politikerne kan styre den
dagsorden, som den sætter, men vi kan
lytte til den, løbe efter den og deltage i
den. Det så vi herhjemme i forbindelse
med ungdomshuset, hvor det var de
unge og deres blogs og mobiltelefoner,
der styrede fl ere af medieslagets gang.
Vi har set det med klimabevægelsen,
der for alvor tog fart med Al Gores fi lm
og den virale markedsføring, der fulgte
med. Og ligeledes ville vores viden
om de politiske forhold i Burma og
Kina være meget fattigere, hvis ikke
det var for internettet, der lader nyheder
passere ucensureret uden om den
statskontrollerede presse, forklarede
Lisbeth Knudsen, der ikke frygter, at
den højt besungne og stærkt efterlyste
sammenhængskraft er i fare med
fremkomsten af de mange ny medier.
– Jeg deler ikke frygten for nationens
og de store fællesskabers sammenbrud.
Vi har blot fået en masse
nye og mindre fællesskaber, der samler
sig om forskellige særinteresser af
fx lokalpolitisk, faglig eller social karakter.
Det medfører ikke mere egoisme
og selvtilstrækkelighed, men
tværtimod skaber det mere åbne, tolerante
og selvkritiske borgere. Derfor
mener jeg, at det er på tide, at vi
dropper paraderne og i stedet bruger
mange fl ere ressourcer på at udvikle
det her nye demokrati.
At Danmarks mest nysgerrige og
omstillingsparate parti for længst har
droppet paraderne og er hoppet med
på vognen, har de fl este forhåbentlig
opdaget. Som det fremgik af forrige
nummer af Radikal Politik har partiet
Lisbeth Knudsen er chefredaktør
på Berlingske Tidende, koncernchef
for Det Berlinske Offi cin samt
bestyrelsesformand for Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole.

med oprettelsen af blog- og netværkssiden
radikale.net endda overhalet de
andre partier hvad angår udnyttelsen
af de nye mediers dialogskabende muligheder.
Men som Lisbeth Knudsen
rigtigt nok påpeger, så er monologen
stadig den mest udbredte kommunikationsform
blandt partierne, og derfor
er der lang vej igen, før den professionelle
politiske samtale kommer på fuld
omdrejningshøjde med de medier, som
gør den mulig.
RIGE SVIN
Efter chefredaktøren var det vicedirektørens
tur. Og skal man tro Morten Albæk
fra Danske Bank, så står det mere
end sløjt til med netop den samtale, der
rækker ud over privatsfæren og ind i
den politiske og offentlige sfære. I hvert
fald hos den del af befolkningen, der ligesom
Morten Albæk selv tilhører de
mest privilegerede og forgyldte klasser.
Nemlig den stadigt mere velstillede
middelklasse og klassen derover.
– Kulturkampen handler blandt andet
om noget så alvorligt som næstekærlighedsbegrebet.
Nemlig kampen mellem
Søren Krarups næstekærlighedsbegreb
og det klassiske protestantiske
næstekærlighedsbegreb. Hvor Krarups
næstekærlighed siger, at du skal elske
den, der i bogstavelig forstand befi nder
sig inden for rækkevidde af dig selv, i
det næste hus, eller nede om hjørnet,
den du mere eller mindre kan se og røre
ved, så siger det protestantiske næstekærlighedsbegreb,
at du skal elske din
næste, uanset hvor denne næste befi nder
sig – altså skal du elske den ubekendte.
Konsekvensen af Krarups næstekærlighed
bliver et samfund, der
dyrker social onani. Hvor vi kun elsker
os selv og dem, der ligner os selv, lød
det fra Morten Albæk, som bekræfter,
at kulturkampen står i Krarups favør
med henvisning til det paradoks, at den
sociale mobilitet for de svageste i samfundet
mest af alt har været af regressiv
karakter, samtidig med at det er gået
frem for samfundets rigeste.
– Og hvorfor? Fordi den rige middelklasse
er til fals for stadig fl ere velfærdrettigheder,
hvor det handler om
mig, mig og mig. Ingen anfægter dens
ret til at være til fals, for det er samtidig
blevet forbudt at moralisere.
Her rammer Morten Albæk et ømt
punkt hos de fl este radikale. For med
rygtet som det bedrevidende, pladderhumanistiske
og politisk korrekte parti
ved radikale vælgere om nogen, at det
ikke er populært at indtage rollen som
moralist. Men direkte henvendt til salen
lød det fra Morten Albæk:
– I både må og skal moralisere.
►
“Konsekvensen
af Krarups næstekærlighed
bliver et
samfund, der dyrker
social onani.
Hvor vi kun elsker
os selv og dem,
der ligner os selv.
Morten Albæk
37

Demokrater
38
i det 21.
århundrede og
►
idioter
Hvorfor er Radikale Venstre holdt op
med at moralisere? Senest under valgkampen,
hvor I brød med det moralsk
ansvarlige standpunkt at afskaffe 24årsreglen.
Se dog på Dansk Folkeparti,
der er det eneste parti, der tør
moralisere, og som igen gik frem ved
valget.
UD MED BØRNECHECK
Er vores tids største demokratiske udfordring
simpelthen den, at der hersker
omvendt proportionalitet mellem materiel
velstand og social ansvarlighed?
Og er der så overhovedet andet at gøre
for de velstillede borgere end at kaste
rigdommen overbord i solidaritet
med de svageste? Som vicedirektør i
Danske Bank ville en Robin Hoodsk
anbefaling af den karakter fra Morten
Albæk unægtelig klinge hult. Han køber
da heller ikke præmissen om, at
økonomiske superlønninger for de få
i sig selv skaber større uretfærdighed
for de mange.
– Jeg har overhovedet ikke dårlig
samvittighed over at tilhøre samfundets
rigeste en procent, så længe jeg
bevarer den sociale indignation. Det er
den sociale indignation, der skal bygge
bro mellem de veluddannede og
vellønnede medarbejdere, og det omgivende
samfund. Derfor gælder den
demokratiske udfordring i høj grad
også virksomhederne, der skal blive
langt bedre til at tænke på andet end
bundlinjen. Det medfører en helt ny
demokratisk fi gur, som jeg vil kalde
for den kommercielle humanist.
Indignationen skal altså føre til et
større, demokratisk engagement i samfundet.
Og hvad angår den sociale og
kulturelle mobilitet, så er opgaven for
den kommercielle humanist den såre
enkle at forene kapitalisme med idea-
“ At være medlem af et parti i dag er
snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,
og medlemmernes betydning
er reduceret til først og fremmest
at udgøre en legitimeringsfunktion.
lisme og sikre, at den økonomisk vækst
bliver bedst muligt distribueret til og
dermed bliver til gavn for hele samfundet.
Med andre ord indebærer den sociale
indignation, at man er villig til at
opgive krævementaliteten og give afkald
på allehånde overfl ødige velfærdsrettigheder.
Som Morten Albæk siger:
– Hvad skal en mand med min indkomst
med en børnecheck…?
NEDLÆG FORENINGER
En humanist af den mere klassiske
slags indtog podiet sidst på stævnets
første dag. Universitetslektor Karina
Kosiara-Pedersen forsker og underviser
i politisk kommunikation og de politiske
partiers organisationer, og med
det afsæt var der lagt op til et mere
veldokumenteret bud på de aktuelle
udfordringer for demokratiet. Men
selv om der hyppigt bliver refereret
til tal og statistikker, ender lektorens
indlæg alligevel med at være det, der
uden sammenligning provokerer de
fremmødte radikale mest. Hovedbudskabet
er nemlig en spand kold vand
på det billede, som langt de fl este af
tilhørerne spejler sig i og bygger deres
demokratiske identitet på.
– Det klassiske medlemsparti, som
havde sin storhedstid i 50’erne og
60’erne, er under forandring. Det er
ikke længere hver mands eje. At være
medlem af et parti i dag er snarere at
betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse,
og medlemmernes betydning
er reduceret til først og fremmest at
udgøre en legitimeringsfunktion. Det
vil sige, at vælgerforeningerne faktisk
er blevet mere eller mindre overfl ødige,
sagde Karina Kosiara-Pedersen.
Det kontroversielle budskab rettet
mod en sal med knap 300 partimedlemmer
bliver sagt ganske faktuelt og
Karina Kosiara-Pedersen
udramatisk, og hvis der er nogle, der
gisper efter luft, gør de det meget diskret
og lydløst. Som radikal har man
vel takt og tone i livet, og røsterne
venter således pænt med at rejse sig,
til landsformand Søren Bald, der var
stævneleder og arrangør, erklærer
debatten for åben. I mellemtiden får
Karina Kosiara-Pedersen lov til at argumentere
videre for sin påstand ved
at svare på en række tænkte og sandsynlige
indvendinger, der omvendt taler
for medlemspartiets berettigelse.
Konklusionen på lektorens videre argumentation
er ikke til at tage fejl af:
– Nedlæg vælgerforeningerne og
oprust kampagnekontorerne.
FREMTIDENS PARTI
Kampagnekontorerne skal i Karina
Kosiara-Pedersens vision danne ramme
om elitepartier med topstyrede og
professionelle valgmaskiner. Måske et
stort tab for det folkelige demokrati,
hvilket i princippet vil sige for demokratiet
som sådan.
– Fremtidens partier kommer til at
arbejde tæt sammen med endnu fl ere
spindoktorer, analytikere og konsulenter.
Men selv om medlemskulturen
i partierne dør og forsvinder, så er
pointen netop, at selv fem spindoktorer
per parti ikke kan gøre hele arbejdet
alene. Demokratiet kan kun lykkes,
hvis også borgerne bidrager med
idéer, viden og holdninger, lød det fra
Karina Kosiara-Pedersen om et scenario,
der passer ganske godt til de nye
demokratiske spilleregler, som af Lisbeth
Knudsen blev defi neret som et
bottom-up demokrati.
– Se på USA og deres valgkampe.
Kandidaterne mangler ikke ligefrem
tilslutning og engagement fra borgere,
der rejser sig fra sofaen og bidra

Karina Kosiara-Pedersen
er lektor ved Institut for
Statskundskab, Københavns
Universitet.
ger, når der sker noget. Det skyldes i
høj grad, at de amerikanske politikere
forstår at udnytte det meget fragmenterede
mediebillede til at rekruttere
støtter og stemmer på kryds og
tværs. Og det er jo altså ikke kun trofaste
partimedlemmer, der er brugere
af de nye medier og på den måde bliver
engageret i politikken. Det er os alle
sammen. Med andre ord skal hverken
almindelige borgere eller den i forvejen
truede bestand af traditionelle
partidisciple ikke ophøre med at dyrke
demokratiet, men skal netop sikre
deres politiske indfl ydelse ved at tilslutte
sig underskoven af uafhængige
publicister. Udfordringen for det således
medlemsløse parti bliver at vinde
sympati og støtte gennem en konstant
udvikling af partiets netværk og ikke
mindst at styrke dette netværk ved at
kommunikere efter alle kunstens regler.
Hvilket parti, der får succes i dette
bottom-up demokrati, afhænger af,
hvorvidt det erkender omfanget af de
mange kunstens regler i det voldsomt
udvidede medielandskab, og selvfølgelig
hvorvidt det evner at leve op til
selv samme regler. Set i det lys er Det
Radikale Venstre med et initiativ som
radikale.net ganske godt med på noderne.
Spørgsmålet er, om medlemmerne
også er det. □
Trine Vendelboe Juul er medlem af Radikale
Venstre og er cand.mag. i æstetik og
kultur. Hun har gennem fl ere år arbejdet
med PR og kommunikation i det århusianske
kulturmiljø og er nu indehaver af kommunikationsbureauet
a2be i Århus. Trine
Vendelboe Juul har skrevet debatbogen
”Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt
talt”.
39

40
Nu hvor valget er lidt på afstand,
så lad os se på tallene
i detaljer. Det kan nemlig
både være interessant og
lærerigt.
Så her sættes der fokus på de radikale
stemmetal i hele landet, herunder de
personlige stemmetal. I tabellen herunder
kan du se rækkefølgen for de opstillingskredse,
hvor Radikale Venstre fi k
procentvis fl est stemmer. I gamle dage
var der såkaldte højborge. De lå for eksempel
i Skive og Holbæk. Det har de
ikke gjort i langt mere end en menneskealder.
TABEL 1
10 bedste radikale opstillingskredse
ved valget i 2007
FORKLARING: Det bedste radikale
resultat er 11,7 % i Indre by i København,
tæt fulgt af Nørrebro med 11 %
osv.
Nr. 1 Indre By 11, 7 %
Nr. 2 Nørrebro 11, 0 %
Nr. 3 Falkonér 10, 9 %
Nr. 4 Østerbro 10, 6 %
Nr. 5 Vesterbro 10, 3 %
Nr. 6 Rudersdal 9, 8 %
Nr. 7 Århus Øst 9, 4 %
Nr. 8 Lyngby 8, 9 %
Nr. 9 Slotskredsen 8, 9 %
Nr. 10 Sundbyvester 8, 6 %
Bag
stemmerne
Folketingsvalget den 13. november sidste år gav Radikale
Venstre 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051
i forhold til valget i 2005. Det er bittert, men lad det nu
ligge her, hvor landsformand Søren Bald gennemgår
de radikale stemmetal fra hele landet.
TEKST: Søren Bald FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
Den stærkeste opstillingskreds har 11,7
procent radikale stemmer, mens kredsen
med lavest procent har 1,7 procent. De
radikale stemmer er med andre ord meget
ujævnt fordelt.
Den næste tabel viser, hvordan de
177.161 radikale stemmer procentvis er
fordelt på de 10 storkredse, som landet
efter den sidste valglovsændring er inddelt
i.
TABEL 2
Storkredse rangordnet efter
andel radikale stemmer
FORKLARING: Hovedstadens storkreds
er nr. 1. Her falder hver 5. radikale
stemme (20 %) Den Øst-Jyske
storkreds er nr. 2, idet der her falder
14 % af de 177.161 radikale stemmer
osv.
RANG- PROCENT-
ORDEN NR. ANDEL
Hovedstaden 1 20,0 %
Øst-Jylland 2 14,0 %
Sjælland 3 12,0 %
Nordsjælland 4 11,0 %
Hovedst.omegn 5 10,0 %
Fyn 6 9,0 %
Sydjylland 7 9,0 %
Nordjylland 8 8,0 %
Vestjylland 9 7,0 %
Bornholm 10 0,3 %
I ALT 100,3 %
Til trøst for vores bornholmske venner kan
det siges, at RV med 0,3 procent af alle radikale
stemmer alligevel på klippeøen fi k
fl ere stemmer end både Kristendemokraterne,
Enhedslisten og Ny Alliance.
TABEL 3
Procentvis fordeling på psonlige
stemmer på den valgte MF´er,
øvrige radikale kandidater og
rene radikale partistemmer
FORKLARING: I hovedstaden fi k den
valgte MF´er 15 procent af samtlige
radikale stemmer, de øvrige radikale
kandidater fi k 23 procent af de radikale
stemmer, mens de rene partistemmer i
alt udgjorde 62 procent. I Hovedstadens
omegn fi k den valgte MF´er 15 procent
af alle radikale stemmer, mens de øvrige
kandidater fi k 19 procent osv.
VALGT ØVRIGE PARTI
MF´ERS KANDI- STEM-
%-ANDEL DATER MER
Hovedstaden 15 % 23 % 62 %
Hovedst.omegn 15 % 19 % 66 %
Nordsjælland 71 % 8 % 21 %
Bornholm –––– 20 % 80 %
Sjælland 9 % 28 % 63 %
Fyn 20 % 18 % 62 %
Syd-Jylland 7 % 26 % 67 %
Øst-Jylland 12 % 19 % 69 %
Vest-Jylland 19 % 20 % 61 %
Nord-Jylland 23 % 17 % 60 %
SAMLET: 21 % 20 % 59 %

59 procent af samtlige radikale stemmer
er afgivet på partiet og ikke på nogen kandidat.
21 procent af de radikale stemmer
er afgivet på en kandidat, der blev valgt i
november 2007, og endelig er 20 procent
af stemmerne afgivet på en kandidat, der
ikke blev valgt. For tre ud af fem radikale
vælgere er det altså tilstrækkeligt at markere
sympati med partiet ved at levere en
ren partistemme. Tendensen ved succesvalget
i 2005 var nøjagtigt den samme.
FEJLTAGELSER OM VALGLOVEN
Når vælgerne drøfter valg, optræder der
tit tre fejlantagelser. Folk tror, at folketingsmedlemmer
vælges i opstillingskredse.
Det gør de ikke. De vælges i
storkredse.
Den anden fejl er, at folk tror, at når
vi i Danmark har forholdstalsvalg, så får
partierne mandater efter deres stemmer.
Rigtigt, men personvalget afgøres mere
sindrigt. Det er nemlig et grundlovskrav,
at der ved fordelingen af mandater skal
tages hensyn til områdets vælgertal, folketal
og endelig areal. Hvis denne arealfaktor
ikke indgik ved fordelingen, ville
Manu Sareen være blevet valgt i Hovedstaden,
og det ville have kostet Johs.
Poulsen mandatet.
Og så er der den tredje fejltagelse, som
består i, at folk tror, at sideordnet opstilling
betyder, at de personlige stemmer er
altafgørende. Sådan er det ikke. I det nuværende
Folketing sidder der otte medlemmer,
som ikke havde fl est personlige
stemmer i deres storkreds. De to sidder i
den radikale gruppe. De sidder der fuldt
lovligt, men de fi k ikke fl est personlige
stemmer.
TABEL 4
Valgte MF´eres og 1. suppleantens
procentvise andel af de radikale
stemmer i ni storkredse
(Bornholm udeladt)
FORKLARING: Tabellen viser, at i
Hovedstaden fi k den valgte kandidat
15 procent af alle radikale stemmer,
mens 1. suppleanten fi k 13 procent
osv.
VALGT MF´ERS 1. SUPPL.S
%-ANDEL AF %-ANDEL AF
RV STEMMER RV STEMMER
Hovedstaden 15,0 % 13,0 %
Hovedst. omegn 15,0 % 4,0 %
Nordsjælland 71,0 % 4,0 %
Sjælland 1 9,0 % 8,9 %
Fyn 20 % 7,0 %
Syd-Jylland 2 7,1 % 7,2 %
Øst-Jylland 12,0 % 4,0 %
Vest-Jylland 3 19,0 % 6,4 %
Nord-Jylland 23,0 % 4,0 %
Note 1 handler om det særprægede resultat
i netop den sjællandske storkreds.
Her får Ole Glahn fl est personlige stemmer
(9,2 procent af alle radikale stemmer),
mens Simon Emil Ammtzbøll bliver
valgt med 9,0 procent af de radikale
stemmer, og Martin Lidegaard bliver
1.suppleant med 8,9 procent af de radikale
stemmer.
Note 2 drejer sig om den sydjyske storkreds,
hvor 1.suppleanten, Lotte Rod, får
fl est personlige stemmer, nemlig 7,2 procent
af samtlige radikale stemmer, mens
den valgte, Bente Dahl, får 7,1 procent.
Endelig handler note 3 om den vestjyske
storkreds. Her er der ingen tvivl om
valget af Johannes Poulsen, der får 19 procent
af samtlige radikale stemmer. Her er
det rækkefølgen blandt suppleanterne, der
er særpræget. 1.suppleanten, Erika Lorentsen,
får nemlig 6,4 procent af de radikale
stemmer, mens 2.suppleanten, Poul
Erik Christensen, får 8,7 procent eller 287
stemmer mere end Erika Lorentsen.
Man tæller ikke de personlige stemmer
op under ét. Man tæller dem op for
den enkelte opstillingskreds for sig og så
tillægger man denne kreds´ partistemmer.
Kompliceret? Ja. Rimeligt? Nej!
Men én ting bør vi diskutere grundigt.
Når vi ved fl ere valg i træk ser, at ca. 60
% af stemmerne på Det Radikale Venstre
er partistemmer, så bør vi nok overveje,
hvordan vi ved næste valg bedst kan
markedsføre partiet Radikale Venstre
og bruge vores knappe ressourcer med
størst muligt udbytte.
41

42
Et skridt
frem
og
to tilbage
Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer,
eksperter og miljøforkæmpere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen
var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Baliaftalen
til en varm fuser. Selv om signalet er, at verden nu er parat til at gøre noget ved
klimaet, så skal der helt andre boller på klimasuppen, hvis ikke kloden skal koge over.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Dita Alangkara/Polfoto
Midt i december sidste
år, sagde 187 lande
ja til hinanden på
ferieøen Bali. Ja’et
faldt på FN’s klimakonference
og var en tilkendegivelse
på, at landende nu agter at arbejde frem
mod en global klimaaftale ved næste
års topmøde i København. Og ikke
bare sagde de 187 nationer ja, de tilsluttede
sig også konklusionerne fra FN’s
klimapanel om, at menneskeskabte klimaforandringer
er et alvorligt problem,
der truer mennesker, dyr og planter på
jorden.
Den internationale enighed på Bali
udmøntede sig også i en køreplan med
fi re såkaldte forhandlingsmøder frem
til 2009 – for eksempel om, hvor meget
CO2 de enkelte lande må udlede.
Alligevel er resultatet fra Bali langt fra
godt nok. Det er faktisk dybt skuffende,
hvis man spørger den radikale klima-
og miljøordfører Johs. Poulsen.
– Endnu engang har verdens ledere
vist, at de ikke er i stand til at håndtere
klimaudfordringen. Bali-aftalen
medtager ikke henvisninger til de vigtigste
anbefalinger fra FN’s klimapanel,
og statslederne indskriver dermed
aftalen i den endeløse række af alt for
uforpligtende papirtigre, siger Johs.
Poulsen, der også retter en skarp kritik
af, at USA endnu engang satte en kæp i
hjulet på bestræbelserne på at forbedre
miljøet. Således nedlagde USA – der er
verdens største udleder af CO2 – veto
mod, at der kom konkrete målsætninger
for reduktionen af CO2-udslip med
i Bali-aftalen.
Det har efterfølgende fået en række
miljøorganisationer til, i skarpe vendinger,
at kritisere aftalen for at være
uden reelt indhold, retning eller ambitioner.
En kritik som Johs. Poulsen er
enig i.
– USA fi k endnu engang lov til at
præge håndteringen af den måske største
udfordring for jordkloden på en negativ
måde – det er sørgeligt og dybt
skuffende, siger Johs. Poulsen, som
dermed er på linje med fl ere af de andre
oppositionspartier, der også har kritiseret
aftalen for at være for vag og uforpligtende.
NU ER DER MYG
Også den radikale folketingskandidat
Christian Friis Bach er kritisk over for
aftalen. I sin egenskab af international
chef for Folkekirkens Nødhjælp deltog
han i konferencen på Bali. Her mød-
te han en virkelighed, som står i skarp
kontrast til resultatet af konferencen.
– En af deltagerne fra Sri Lanka fortalte
mig, at da han var barn, var der ingen
myg i det centrale Sri Lanka, men
det er der nu. Landmænd i Malawi beretter
om, at tørkeperioderne er blevet
længere. I sværmen af temperaturkurver
og klimamodeller er det den slags
jordnære beskrivelser, der gør størst
indtryk. Den menneskeskabte klimakrise
er ikke en blot en risiko, vi løber
om 100 år. Den er allerede i dag en realitet,
som mennesker i verdens fattige
lande rammes af – og dør af, fortæller
Christian Friis Bach.
Derfor er Christian Friis Bach også
meget kritisk over for Bali-aftalen.
– Kontrasten fra de barske realiteter
og til de abstrakte og højtfl yvende
juridiske tekster, som forhandlingerne
endte med, er massiv. De afsluttende
tekster var fyldt med gummiord og forbehold
som ”overveje”, ”under hensyn
til” og ”hvis passende”. Set i forhold
til den enorme udfordring, vi står over
for, var resultatet derfor uendeligt deprimerende,
siger Christian Friis Bach,
der ligesom Johs. Poulsen også kritiserer
USA’s massive og negative fi ngeraftryk
på den endelige aftale.
►

44
Et skridt
og frem
to tilbage
►
– Det lykkedes USA at pine ethvert
konkret mål ud af handlingsplanen.
Der er ganske vist en sølle henvisning
til tre forskellige sider i rapporterne fra
det internationale klimapanel, men går
man henvisningerne efter, bliver depressionen
kun værre. På de tre sider
henvises der nemlig til reduktioner på
alt mellem 0 og 40 procent i år 2020! På
den uforpligtende baggrund skal landene
derefter ”overveje”, at gennemføre
nationale reduktioner under hensyntagen
til deres nationale forhold. Med
andre ord: Landene skal frem til København
i december 2009 tænke på et
tal mellem 0 og 40. USA tænker nok
mest på 0. Tyskland har allerede sagt
40. EU har sagt 30. Danmark har ingenting
sagt, slår Christian Friis Bach
fast.
ISHOCKEY I VARMEN
Dog forsøger Christian Friis Bach at
fi nde lidt optimisme i det faktum, at
USA – trods landets mangel på begejstring
for aftalen – stadig er med. Bestemt
ikke i forreste linie, men i det
fjerneste hjørne af lokalet.
– Som Al Gore sagde det på Bali: Vil
man vinde en ishockeykamp, skal man
ikke spille pucken direkte til manden,
men i stedet spille pucken der, hvor
manden er på vej hen. Med andre ord:
Spil ikke direkte til George W. Bush.
Den amerikanske befolkning og kongres
bevæger sig i klimaspørgsmålet.
Og med resultatet fra Bali er det trods
alt lykkedes både at holde USA inde i
kampen og spille pucken frem på banen,
siger Christian Friis Bach, der
håber, at USA til november får en ny
præsident, der løber frem, modtager
pucken og spiller med.
KAMPEN FORTSÆTTER
Men trods det dårlige resultat på Bali,
fortsætter klimakampen. Næste fokuspunkt
er topmødet i København i 2009,
og begge radikale er enige om, at Radikale
Venstre fortsat skal spille en meget
aktiv rolle i kampen for at reducere
drivhusgasserne. For når de 10.000 deltagere
ved klimakonferencen på Bali
kun tog et lille bitte skridt, er der nu
brug for et længdespring.
– Det lille skridt består i, at der trods
alt blev en aftale om en køreplan frem
mod topmødet i København i 2009.
Men det er en køreplan, der desværre
ikke kender ruten, ikke ved, hvilket køretøj,
der skal anvendes, og hvor der slet
ikke er enighed om, hvem der skal sidde
bag rattet. På den baggrund er der endnu
mere brug for, at de industrialiserede
lande – med EU og Danmark i spidsen
– viser sig som rollemodeller nu. Vi skal
illustrere for resten af verden, at det er
muligt at kombinere høje mål om nedbringelsen
af CO2 med fortsat udvikling
og vækst, siger Johs. Poulsen.
RADIKALE AMBITIONER
Ifølge FN’s klimapanel skal kurven for
den globale udledning af CO2-gasser
knækkes inden for 10–15 år, hvis det
skal være muligt fremover at kunne
håndtere klimaforandringerne og dermed
undgå de værste miljøkatastrofer.
I 2020 skal industrilandenes udledning
beskæres med mellem 25 og 40 procent,
hvis temperaturstigningerne skal holdes
nede på to grader, og i 2050 skal det globale
udslip af drivhusgasser være halveret.
Radikale Venstre præsenterede i
valgkampen en ambitiøs klimaplan, der
går længere end klimapanelets anbefalinger.
Ideen i planen er at nå højere mål
på kortere tid. Danmark skal reducere
vores CO2-udledning med 50 procent i
2020 og med 80 procent i 2030.
– Den radikale klimaplan var ikke populistisk
valgkampretorik. Den er skam
alvorligt ment, og vi har endda været
nødt til at øge de radikale ambitioner
mere, end vi forestillede os for blot et
år siden, siger Johs. Poulsen, der understreger,
at en realpolitisk indsats haster.
– Det blev også understreget med al
tydelighed, da forskerne for nyligt offentliggjorde,
at i 2007 alene var afsmeltningen
af indlandsisen 97 procent
højere end gennemsnittet for perioden
1995–2006. Det er ikke bare galt, det
er katastrofalt. Alle alarmklokkerne
ringer omkring os. Der skal håndfaste
målsætninger til, før vi får løst problemerne
og ikke bare talt om dem, siger
Johs. Poulsen. □
Christian Friis Bach deltog i klimakonferencen
på Bali for Folkekirkens Nødhjælp.
Se hans blog fra Bali via www.friisbach.dk
Den radikale klimaplan kan downloades på:
http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/
Udpspil/RadikalKlimaplan_05112007.pdf

Hvis du er
udlænding,
må du kun
læse 50,3%
af bladet
Læs mere om starthjælpen for udlændinge på
www.statsdiskriminationen.dk

46
Her bor
de
radikaleste
af dem alle

Hareskovby nord for København blev radikal
topscorer ved folketingsvalget. Med en fantastisk
natur, landsbykvaliteter og storbyens kulturtilbud
lige om hjørnet har byen alt det, der
åbenbart virker som magnet på radikale vælgere.
Radikal Politik tog turen nord for København
for at møde de radikaleste af dem alle.
TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente
47

48
De er veluddannede og kreative.
De sætter pris på
naturen, passer på miljøet,
er aktive i deres fritid
og ligger i den pæne
ende af indkomstskalaen. Altså på
mange måder det radikale vælgersegment.
Selvfølgelig er det ikke det
rigtige, eneste og fuldstændige billede
af beboerne i Hareskovby. Så ville
der være fl ere radikale i byen end
de 13,5 procent, der stemte på liste B
ved sidste folketingsvalg. Men antallet
af radikale stemmer var trods alt det
højeste i landet set i forhold til indbyggertallet.
Og hvilket sted det er, her hvor partiet
stadig står så stærkt. Ejendomsmæglernes
fl oskler ligger lige på
tungen, når man skal beskrive Hareskovby.
Et smørhul kun 18 km fra Københavns
centrum. En landsby – minus
gadekær – men uden landsbyens
begrænsninger. Storbyens kulturliv og
arbejdspladser ligger lige ved siden af.
Her er ualmindelig smukt. Hareskoven
breder sig på de tre sider, her er grønne
enge og søer, adgangsvejen er smal
og bugtet, og der er ingen højhuse, der
skæmmer udsigten. S-banen med 10minutters
drift søger for, at man kan
nå Nørreport Station på 28 minutter.
Ingen radikale behøver altså undvære
deres kaffe med varm, pisket mælk.
For den kan man ikke få i Hareskovby,
ligesom man ikke kan få andre af
hverdagens nødvendigheder. Den sidste
købmand er lukket og har overladt
det til benzintanken at levere de altid
nødvendige sidsteøjebliksindkøb.
Til gengæld kan man få et aktivt
foreningsliv. Det er centreret om Hareskovby
Medborgerforening, der tilbyder
alt fra debatter og foredrag,
fællesspisning, vinsmagning, smykkefremstilling
til Sankt Hans-fest og
Kunstens Dag, hvor det dusin anerkendte
kunstnere, der bor i byen, udstiller
sammen med byens glade amatører.
Man kan få idrætsforening og
rideskole, og man kan ganske gratis
bruge skovene. Hvad motionsløberne
gør i så stor stil, at det næsten ”ikke er
til at komme frem for folk”, som Anders
Riber Høj, der er medlem af be-
styrelsen for Hareskovby Medborgerforening,
siger det. Han er en af de tre
radikale, Radikal Politik har sat stævne
for at få deres bud på, hvorfor Hareskovby
er den radikaleste by i landet.
De to andre er Henrik Nord, medlem
af Furesø Byråd, og Anna-Lise Frølich,
der har været de radikales repræsentant
i Værløse Byråd i 29 år. Hareskovby
ligger i Furesø Kommune og
var inden kommunalreformen en del
af Værløse Kommune. De to kommuner
blev under højlydte protester fra
Værløse-borgerne tvunget sammen i
forbindelse med kommunalreformen.
DEN RIGTIGE KANDIDAT
Det lokale radikale trekløvers korte
forklaring på de mange B-stemmer er,
at Hareskovby og de radikale passer
til hinanden som hånd i handske. Dernæst,
at partiet havde den helt rigtige
spidskandidat i Christian Friis Bach,
der blev markedsført gennem en aktiv
valgkampagne med blandt andet
masser af plakater og omdeling til de
1.500 husstande af hans mærkesager
og et CV, der fortæller, at kandidaten
blandt meget andet har været initiativtager
til dannelsen af Max Havelaar
Fonden i Danmark og været formand
for Mellemfolkeligt Samvirke. Det
CV egner sig til at imponere potentielle
radikale vælgere i kredsen, fordi
det viser en mand, der handler, og ikke
bare snakker om tingene, som de siger
i Hareskovby. Og så hjalp det nok
også, at spidskandidaten offentligt har
krævet, at Christiansborg skal ”rydde
op efter Brixtofte” godt støttet op
af MF’er Johs. Poulsen, der klart har
meldt ud, at man ikke bare kan tørre
Farums gæld af på en tilfældig tvangssammenlagt
nabokommune. For hvis
der er noget, der kan få sindene i kog i
den del af Furesø Kommune, der ikke
hedder Farum, er det det økonomiske
kaos, Peter Brixtofte efterlod sig i sit
kølvand af dyre rødvine. Trods det,
var det dog Venstre, der blev topscorer,
da beboerne i Hareskovby satte
kryds på valgdagen.
NÆSTE GANG
Det blev Venstre også ved sidste kom-
munalvalg, der kostede de radikale en
af de to pladser, partiet havde, inden
Værløse og Farum kommuner blev
slået sammen til Furesø Kommune.
Men det skal nu ikke ses som fanefl
ugt, understreger Henrik Nord. Han
er overbevist om, at mange radikale
stemte strategisk på den tidligere Værløse-borgmester
Jesper Bach (V) for
at slippe for kandidaten fra Farum.
– Så de kommer igen ved næste
valg, siger han.
Det er nu ikke kun i forhold til kommunalvalget,
de tre vejrer morgenluft.
Selvom Egedalkredsen, som bekendt
ikke gav valg til Christian Friis Bach,
tror de lokale radikale på det næste
gang.
– Vi var så tæt på, at der er lys forude.
Men det må selvfølgelig ikke blive
en sovepude for os, at det gik Radikale
Venstre bedre her end så mange
andre steder. Vi skal gøre en indsats
både i forhold til vores folketingskandidat
og os, der er opstillet til kommunalvalget.
Og vi har altså også en
meget aktiv vælgerforening, og så er
vi begunstigede af, at mange af vores
medlemmer er engagerede andre steder
også, siger Henrik Nord fra den lokale
vælgerforening.
WISKYBÆLTET – IKKE HER
Hareskovby har aldrig været en del af
whiskybæltet, og det tæller sandsynligvis
også på den radikale plusside.
Det er ikke her, 80’ernes yuppier bosatte
sig – eller andre årtiers tilsvarende
segment for den sags skyld. Hareskovby
har altid været præget af både
velhavere og mere almindelige mennesker,
men Hareskovby har ord for at
være usnobbet i forhold til visse andre
af Københavns nordlige forstæder
med sin blanding af håndværkere, læger,
sygeplejersker, lærere, ingeniører,
akademikere, journalister og kunstnere.
Set udefra kunne man godt få den
kætterske tanke, at fraværet af alment
boligbyggeri også gør det lidt lettere
at stemme radikalt. Her er ingen integrationsproblemer,
ingen to-sprogsproblemer
i skolen, ingen tørklæder
eller andet af det, der kan få vælgere
andre steder til – trods sympati for ►

52
Her bor
de
af dem alle
radikaleste
►
partiet – at overveje krydset endnu engang.
Men nej. Den køber de tre radikale
ildsjæle ikke.
– Jeg tror ikke, det betyder så meget
for yngre mennesker. Jeg tror nærmere,
at de, der vælger at bosætte sig
her, har overskud og udsyn til også at
værdsætte andre kulturer. Men det er
da rigtigt, at her er en meget homogen
befolkning. Her er jo ikke 40 procent
indvandrere, der kan give uoverskuelige
problemer i skolerne for eksempel,
siger Anders Riber Høj, der derimod
mener, at mange ville sætte pris på, at
byen rummede andet end villaer. Om
ikke for andet, så fordi det vil gøre det
muligt at blive skilt og alligevel blive
boende i byen. Det har stort set været
Anders Riber Høj, Anna-Lise Frølich
og Henrik Nord fra Radikale Venstre
i Hareskovby
umuligt for den indkomstgruppe, der
bor her, selv om de nyere fi nansieringsformer
med afdragsfrie boliglån har
gjort det lidt lettere at bryde ud af et
forhold uden samtidig at være tvunget
til at fl ytte væk fra Hareskovby, siger
Anders Riber Høj
LANDSBYKVALITETER
Henrik Nord et eksempel på den problemstilling.
Han bor ikke selv i Hareskovby.
Han er efter en skilsmisse
fl yttet til Farum Midtpunkt, men taler
alligevel varmt for Hareskovby – ikke
mindst lægger han vægt på, at Hareskovby
har mange af de kvaliteter, der
kendetegner en landsby. Der er det
samme fællesskab omkring Medborgerforeningen,
som man oplever på
landet, men fællesnævneren er en anden
end i de ”rigtige” landsbyer. Der
samles man om landbruget, hvad der
giver Venstre politisk vind. Her 18 km
uden for København er der ikke noget
landbrug, så her er det den kreative
kerne, der laver noget for alle de
andre kreative, og det giver luft til de
radikale.
For Anna-Lise Frølich, der har boet i
Hareskovby i snart en menneskealder,
er det huspriserne, der før var forholdsvis
rimelige i forhold til andre steder
nord for København, der er forklaringen
på, at netop denne by har tiltrukket
den radikale grundstamme.
– Her er ikke så mange storgrossister,
men mange lærere, akademikere
og andre med stor samfundsinteresse,
siger Anna-Lise Frølich, der i øvrigt
lyder, som om hun kender alle og enhver
i byen. Der var landsbyen igen.
Men før landsbyromantikken tager
helt over, så ligger Hareskovby altså
heller ikke længere væk. Og de tre er
enige om, at en af de virkelig store kvaliteter
ved byen er, at den ligger midt i
naturen og alligevel så tæt på København.
– De mennesker, der bor her, bruger
storbyen, som de lever lige op og ned
af, og S-toget er livlinjen, siger de. □

54
debat
Oppositionen kunne
have vundet valget
Anders Fogh udskrev valget i utide for at få en afklaring
på den politiske situation. Fogh havde vurderet, at tiden
var inde nu til et valg og der var ikke så meget at komme
efter for oppositionen. Det skulle dog vise sig, at alle de
nye ledere for oppositionspartierne klarede sig fornemt.
Dét, der var endnu værre for Fogh, var, at oppositionspartierne
holdt sammen indbyrdes, og at der heller ikke
inden for de enkelte oppositionspartiers egne rækker var
manglende sammenhold eller splid. Oppositionen kørte
dygtigt på to sager. Velfærd og asylpolitik. Fogh var
imidlertid endnu dygtigere til med hidtil usete kovendinger
at neutralisere angrebene. Det blev nu temmelig
svært at se forskel på, hvad de politiske partier stod for.
Så hvad kunne oppositionen have gjort for at vinde valget?
De skulle have udnyttet den betydelige fordel, de
havde ved at være enige om et samarbejde, og så skulle
de have spillet Irakkortet og kædet det sammen med Københavns
Bombardement i 1807! Irakkortet skulle have
været spillet i samarbejde og koordineret. Det skulle ikke
bare have været spillet konsekvent, men også fuldstændig
uforsonligt.
Først baggrunden: Der var intet FN-mandat. Kun England,
Australien og Danmark støttede den krigsgale George
W. Bush. VKO fl ertallet stemte for og oppositionen
imod. Alle humane lande som f.eks. Sverige, Norge, Finland,
Island, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig mfl .
takkede ikke bare nej, de protesterede mod krigen, som
var startet på et løgnagtigt grundlag. Som nævnt besluttede
et VKO fl ertal, at Danmark uden et FN-mandat
skulle gå i krig.
Denne fl ertalsbeslutning er uden sammenligning den
dummeste storpolitiske beslutning, der er truffet i Danmark
i lige knap 200 år! Vi skal tilbage til august 1807,
hvor Kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) besluttede
sig for ikke at samarbejde med England mod
massemorderen Napoleon Bonaparte. Da Englænderne
efterfølgende bombede København i september 1807
døde1600 danskere, og København blev smadret. Vores
fl åde blev røvet, og i 1814 mistede vi Norge til Sverige.
Derfor skal vi 200 år tilbage for at fi nde en dansk
storpolitisk beslutning, der var værre end den, Fogh fi k
gennemtrumfet i marts 2003. Spørgsmålet skulle derfor
have været, om den mand, der i samarbejde med USA’s
upopulære præsident, har indledt en krig på et løgnagtigt
grundlag, og dermed truffet den dummeste beslutning i
200 år – skulle have lov til at fortsætte som Danmarks
statsminister?
Hvis oppositionen havde spillet dette kort, havde med
en til vished grænsende sandsynlighed vundet valget.
Jeg gætter på, at udspillet kunne have fl yttet 5 mandater
fra blå til rød stue. Selvom de fl este nok vil give mig ret i,
at ovennævnte valgstrategi ville have haft en god effekt,
så er der nok ikke så mange, der kan lide idéen. Den er
ikke særlig pæn – det er lidt udansk! Jeg kan ikke være
uenig. Tænk alligevel på, at det trods alt er meget værre
at begå en dumhed, end blot at udbrede kendskabet til
dumheden. (Forkortet af red.)
Benny Normind
Farum
Svært at læse
eb b
Kære redaktion. Det ny blad er fl ot og fyldigt – fi nt. Men
det glittede papir i kombination med farvet papirbund
(mindre kontrast til teksten) og den (undskyld udtrykket)
dumsmarte baggrundsgrafi k, der sørger for at både refl
ekserne fra glitningen og kontrasten til teksten varierer
mens man læser, gør det for svært for mig at kæmpe mig
gennem ret meget af bladet. Jeg er 60 år og ved fuldt normalt
syn – læser 50–100 sider om dagen (sort på hvidt) i
forbindelse mit arbejde. Det er lykkedes mig at medvirke
til at nogle af mine fagtidsskrifter er holdt op med det dér
farvefl ip som tekstbaggrund – mon jeg også kan påvirke
jer? Det er indholdet, ikke layoutet, det handler om for
os radikale. God layout skal fremme tilegnelsen og forståelsen
af teksten – ikke hæmme.
Ulf Lindow
Haslev
SVAR:
Under udvikling
Kære Ulf. Tak for dit input til det nye blad, det sætter vi
stor pris på. Det ”nye” Radikale Politik er – med dette
nummer – kun tre numre gammelt og vi er i en konstant
udvikling, også hvad gælder layoutet og siderne. Derfor
vil er der stadig plads til forbedringer, også inden for
de områder du nævner. For naturligvis skal teksten være
læselig, og det skal layoutet understøtte, deri er vi enige.
Vi synes nu, sagt i al radikal ubeskedenhed, at magasinet
fremstår rigtig fl ot, og vi er indtil videre meget glade for
resultatet. Men derfor vil vi naturligvis tage dine input
med i det videre udviklingsarbejde med Radikal Politik,
der altid kan blive bedre, blandt andet takket være gode
input fra medlemmerne. Så tak igen for dine input.
Med venlig hilsen
Søren Højlund Carlsen
Redaktør

Ton rent fl ag
i andre farver
Folketingsvalget i november kom ubelejligt for Radikale
Venstre, fordi partiet endnu ikke har fundet en selvstændig
identitet efter splittelsen og stiftelsen af Ny Alliance.
Det var et svært udgangspunkt, og i det lys synes jeg
Margrethe Vestager som nyvalgt politisk leder klarede
skærene rigtig godt. Resultatet blev som bekendt ikke
godt for de radikale, alligevel, hvilket i høj grad må vække
til eftertanke, hvis de radikale skal overleve de kommende
årtier som parti. Trods alle vores rigtige, saglige
og sobre holdninger fremstår Det Radikale Venstre i dag
som et parti med en usikker identitet og ringe selvfølelse.
Det må der gøres noget ved. Både i stort og småt. Lad mig
derfor nævne en række forhold, som jeg mener vi snarest
bør gøre noget ved.
I en valgkamp bør man tone rent fl ag. Budskabet kan
være kompliceret, men iscenesættelsen skal være klokkeklar!
Derfor var det mildest talt fortvivlende, at alt
valgkampmaterialet var tonet i farverne mørkeblå, lilla,
lyserød og brun. Prøv lige at tænke over hvad det symboliserer.
Mine associationer går kun på dunkle, uafklarede
temaer eller et sceneri a la sidste akt af Hamlet. Heller
ikke det underligt udfl ydende og grammatisk ukorrekte
partinavn Radikale Venstre går jeg med til. Det navn og
de farver er uacceptable, også som layout i det nylancerede
blad, Radikal Politik og ved Landsmødet! Ryd
derfor scenen og ansæt en scenograf, der kan sit kram.
Hvis man vil sælge en vare, skal der bruges rene, ublandede
farver. Symbolværdien skal nøje afvejes ved hvert
enkelt valg.
Det Radikale Venstre har et kommunikationsproblem,
og det kan ikke undgås at afspejle sig i den offentlige debat,
hvor begreber som saglig, sober, høfl ig og troværdig
ikke just er i høj kurs. Omvendt er livskvalitet, personlighed,
nærvær og medfølelse noget, der sælger og som
vi kan identifi cere os med. Lad os derfor gøre noget ved
det.
Det er på tide, at relancere hele partiets image og fi nde
ind på en social-liberal kurs, der gør radikale bedre
i stand til at samarbejde med hele spektret af partier. Vi
skal kort sagt være lidt mere frække og ikke bare lade de
andre partier gå på hugst i vores partiprogram, for der er
ingen tvivl om, at Det Radikale Venstre har gode bud på
en række væsentlige områder, og at vi kan blive endnu
bedre, hvis vi markerer os lidt tydeligere over for andre
partier som konservative og SF. Kulturpolitisk var det
en skandale, at Dansk Folkeparti så nemt løb af med at
inddrage Gud, konge og fædreland i deres partiprogram.
De elementer skal vi på en positiv og tidssvarende måde
generobre, så der kommer en bedre balance mellem vores
internationale udsyn og lokale identitetsforståelse.
at
Eva Hvidt, Hellerup
Byrådsmedlem i Gentofte Kommune
Lad os få
fi skeriefterskoler
Landet rundt kan der være fi skeri- og navigationsefterskoler
på Fanø, Læsø, Anholt ved Bagenkop og på Christiansø.
Ved efterskolerne bør der være et sejl- og skoleskib, som
”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende
træskib. Her lærer de unge at svømme, bygge en båd og ro
den. De pjasker husvant til søs med undervisningen i meteorologi,
navigation og motorlære. De lærer førstehjælp,
bøder garn, renser fi sk og laver mad. En sådan efterskole
er også en god husholdningsskole.
Arne Rud, Esbjerg
DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. I Radikal Politik vil vi
fremover forsøge at gøre debatten mere dynamisk ved for eksempel at indhente reaktioner på debatindlæggene, som vi
har gjort denne gang ved udvalgte indlæg. Send derfor gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk
– skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside
eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net
55

56
radikal ungdom
Når
lysten
driver
værket
TEKST: Luis Andersen og Solveig Kärk
FOTO: Colourbox
VI KAN LIGESÅ GODT afsløre det
med det samme: Radikal Ungdom går
ikke ind for massive lønstigninger til
de offentligt ansatte. Når man bliver
færdig med slagsmålet om, hvem der
skal have og hvor meget er kun en ting
sikkert: Det er blevet umådeligt dyrt
og de ansatte vil stadig ikke være tilfredse.
RU mener ikke, at de offentlige
ansatte skal have en større lønramme
end den som allerede er afsat af regeringen.
Inden for denne ramme kan de
ansatte få en lønstigning, der svarer til
den, som de privat ansatte har oplevet
ved deres seneste overenskomstforhandlinger.
En lønstigning større end
denne vil føre til en lønspiral, som vil
være ugunstig for den nuværende økonomiske
situation og skade Danmarks
konkurrenceevne.
TID OG HÆNDER
I RU tror vi, at man skal give de offentligt
ansatte noget andet og bedre end store
lønstigninger. Noget som kan varme
længe efter, at pengene er brugt. Noget
som kan fastholde medarbejdere, unge
som gamle, og trække endnu fl ere nye
hænder til. De skal intet mindre end have
arbejdsglæden tilbage. For er manglen
på arbejdsglæde ikke det grundlæggende
problem i en hårdt presset sektor? Og
har denne mangel ikke en selvforstærkende
effekt?
Vi har brug for to ting: tid og hænder.
Mere tid til en anstændig pleje kan fi ndes
ved at frigøre plejepersonalet fra administrative
opgaver og unødvendige indrapporteringer.
En sygeplejerske skal ikke
være sekretær, men plejer. Samtidig skal
den bureaukratiske byrde lettes. Medarbejderne
skal opleve mere tillid til deres
evner, og vi skal have fokus tilbage
på kvalitet frem for kvantitet. Det giver
både gladere medarbejdere og patienter.
Og gladere medarbejdere er både mere
effektive og mindre syge og dermed billigere.
Medarbejderne fl ygter med god
grund fra den offentlige plejesektor, og
der skal derfor radikale ændringer til for
at fastholde nuværende og tiltrække nye
medarbejdere. Der er kun én vej frem:
Arbejdsmiljøet må ændres, så det kan
konkurrere med det private. Der skal fx
være større fl eksibilitet i arbejdet. Ikke
mindst skal det være muligt at sige fra
over for overarbejde, og det skal være
muligt at vælge mellem udbetaling af
overarbejdstimer eller afspadsering.
ØGET FAGLIGHED
Fagligheden skal øges gennem både ekstern
og intern videreuddannelse. Ligeledes
kan der gøres brug af mentorordninger
mellem gamle og nye medarbejdere
samt mellem forskellige afdelinger med
samme speciale. I dag kører mange afde-

linger på pumperne med et uhyrligt antal
eksterne vikarer. Dette nedsætter i høj
grad fagligheden og den generelle kvalitet
af plejen, fordi der hver dag bruges
ressourcer på at køre nye ind i afdelingens
funktioner. Da private vikarer tilmed
er væsentligt dyrere end fastansatte,
burde disse helt udfases. På kommunalt
plan kunne dette fx gøres ved at tilbyde
de mange deltidsansatte fuldtidsstillinger.
Summa summarum er at genfi nde
stoltheden over vel udført arbejde, og nej,
det gøres desværre ikke på en enkelt nat.
Utilfredshed og stress avler ligegyldighed,
som igen avler sjusk og lav kvalitet.
Kunne man tænke sig, at tidens mange
sager om omsorgssvigt bunder her? Hvis
ja, har vi så ikke en mulighed for at slå to
fl uer med et smæk?
Luis Andersen og Solveig Kärk er henholdsvis
Erhvervs- og Økonomiordfører og Social-
og Sundhedsordfører i Radikal Ungdom.
RU FORMANDENS KLUMME
Ku' vi da
bare have
fået VKR
FOLKETINGET ER IGANG IGEN. Valgløfterne skal realiseres.
Anders Fogh lovede en masse interessante tiltag under
valgkampen; der skulle fi ndes en løsning for asylansøgerne,
miljøet skulle forbedres og tests, kontrol og bureaukrati
skulle afskaffes. Da regeringsgrundlaget kom, var det endnu
bedre: ulandsbistanden skulle op og EU forbeholdene væk.
Det var næsten ikke til at tro. Men da VK-regeringen ville
have deres nye politik vedtaget, blev det til et noget usselt
asyludspil, som slet ikke var, hvad Fogh have lovet. VK stemte
også imod oppositionens udspil om at give mere ulandsbistand.
Den nye politik holdt ikke længe. Under debatten i
folketingssalen om ulandsbistand sagde Venstres ordfører, at
VK-regeringen jo har et ”naturligt” fl ertal med DF, og de er
imod ulandsbistand. Også integrationsminister Birthe Rønn
Hornbæk måtte med beklagelse meddele, at det desværre
ikke var lykkedes at få en bedre asylaftale pga. Dansk Folkeparti.
Ærgerligt er det, at regeringen betegner VKO som
naturligt. Jeg håber godt nok ikke, at VKO er en naturlov.
Men det er også fortællingen, at DF ikke accepterer, at andre
partier er med i aftaler. Kun DF må være med i fi nansloven,
integrationspolitikken og mange andre områder.
Det er helt uhørt, at man ikke søger øger bredde,
fl ertal og forlig og i stedet giver et fl øjparti
vetoret. Det plejer langt de e fl este
regeringer at gøre. Det betyder for det
første, at vi radikale skal gøre alt,
hvad vi kan for at få VKO væltet. ltet.
Men også at vi skal være åbne overfor
at afl øse DF i et VKR fl ertal. tal.
Alt andet vil være en skam for r DanDanmark. VKR er trods alt bedre e end
VKO. Der vil være en verden n til forforskel på VK med vetoret til DF F og VK,
der laver forlig med SR.
Andreas Steenberg,
Landsformand for
Radikal Ungdom
57

58
det politiske værksted
Evaluering af folketingsvalget
SOM DET FREMGIK af sidste nummer
af Radikal Politik og til dels også
af denne udgave, har valgresultatet givet
anledning til mange dønninger og stor
debat. Også ude blandt folketingskandidaterne,
der nu har givet den måske
bedste pejling på, hvordan valgkampen
spændte af – i hvert fald set fra kandidaterne
side. Deres indtryk og evaluering
optræder i en evaluering, som folketingskandidatnetværket
iværksatte
umiddelbart efter valget den 13. november
2007. Det er første gang, valget er
blevet skriftligt evalueret så grundigt, og
det er foregået ved, at der er sendt spørgeskemaer
ud til samtlige folketingskandidater
– deres tilbagemeldinger har
nu givet en række interessante svar og
pejlemærker, fortæller Nils Sjøberg, der
som formand for folketingskandidatnetværket,
har stået for evalueringen.
– Vi kan for eksempel se, at der er
stor tilfredshed med Margrethe Vestager,
som respondenterne fi nder troværdig
og dygtig, fortæller Nils Sjøberg, der
også er medlem af Politisk Udvalg.
– Og set med de briller, er det også
interessant, at kandidaterne siger, at
de ønsker klarere politiske markeringer.
Kandidaterne har behov for gode
og velunderbyggede argumenter. Gerne
kreative forslag, som kan adskille
Radikale Venstre fra andre partier, siger
Nils Sjøberg, der også fortæller, at
svarene vise, at kandidaterne ønsker,
at partiet holder fast i sine mærkesager
under et valg og undlader at indgå i
kompromisser med andre partier.
– Et af de gennemgående ønsker er
mere politisk kant, tilføjer Nils Sjøberg.
STOR BRUG AF HÅNDBOG
Det fremgår også af evalueringen, at
organisationens støtte til kandidaterne
er blevet mødt med stor tilfredshed.
Flere af respondenterne mener dog, at
investeringen i plakater, fl yers og brochurer
dårligt står mål med investeringen
i tid og penge. Derimod har mere
end tre fjerdel af respondenterne brugt
kandidathåndbogen og kandidatbrevene
til opdatering før, under og efter
debatter og valgmøder – som forberedelse
og som krydstjek. Ved skrivning
af debatindlæg og læserbreve samt som
inspiration og opslagsværk.
– Kandidaterne er indstillet på at
gøre et stort stykke arbejde for at komme
direkte i kontakt med vælgerne og
der er stor kreativitet i deres arbejde.
Derfor bliver der lagt vægt på udveksling
af erfaringer og ideer ved arrangementer
for kandidater, siger Nils
Sjøberg, der fortæller, at en stor del af
respondenterne har efterlyst nye kampagneformer.
– Det er for eksempel nævnt: sjove
kampagner på datingsites, en fræk og
provokerende video – som den med
Bertel Haarder fra valget i 2005, en
fælles aktivitetskampagne eller valgevent,
en konkurrence, mere målrettet
radikal markering på nettet, noget at
dele ud – som ikke er en folder, forklarer
Nils Sjøberg.
LOKALE FORHOLD
Hovedparten af kandidaterne udtrykker
tilfredshed med deres storkredsformænds
arbejde, mens enkelte – fra forskellige
storkredse – gør opmærksomme
på, at de gerne så, at storkredsformændene
trådte i karakter, når der opstod
uoverensstemmelser om fordeling af
vælgermøder eller brud på aftaler.
– En af udfordringerne bliver derfor,
om partiet skal efterleve ønsket
om en etisk kodeks for, hvor, hvordan
og hvornår kandidaterne må og skal
tage vælgermøder i hinandens kredse,
hvad de må, skal lave og hvorfor. Når
respondenterne gerne vil have en etisk
kodeks, skyldes det ønsket om at få et
bedre samarbejde mellem kandidaterne
i valgkamp, så de kan fungere som
et fælles hold med den fælles opgave at
kommunikere radikal politik, fortæller
Nils Sjøberg. For at komme problemet
til livs har fl ere kandidater foreslået en
fællesstrukturering og koordinering af
arrangementer på tværs af kredsene for
at undgå problemer mellem kandidater
og kredse, samt for at styrke partiet.
Af de i alt 29 evalueringer, som folketingskandidatnetværket
har modtaget,
vil 15 af kandidaterne fortsætte som folketingskandidater
med sikkerhed. 13
overvejer deres kandidatur og en ønsker
at stoppe. Ønsker man oversigter og diagrammer
om evalueringen er man velkommen
til at rette henvendelse til Nils
Sjøberg på nilssj@post10.tele.dk

BAGLANDET
Her en oversigt over de radikale storkredse. Lokale
møder og arrangementer m.v. henvises til de lokale
blade, hjemmesider og radikale.net. Redaktionen hører
meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner
med tip og forslag til stof. Det kan være et formandsskifte
i en kommuneforening, et større arrangement,
en ny kandidat, møder i politikgrupperne eller
andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk
KØBENHAVN
Kontakt: Johan Stubbe Østergaard
Manøgade 1 2th • 2100 København Ø
tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01
e-mail: johan@ostergaard.org
www.radikale.dk/hovedstaden
KØBENHAVNS OMEGN
Kontakt: Jens Karlo Jensen
Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd
tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16
e-mail: jens.karlo@get2net.dk
www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds
NORDSJÆLLAND
Kontakt: Torben Tallerup
Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk
tlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofi r.dk
DELEGERETMØDER
BORNHOLM
Kontakt: Birger Nissen
Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke
tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86
e-mail: birger@nissen.mail.dk
SJÆLLAND
Kontakt: Bjarne Sommer
Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand
tlf. 56 14 15 40
e-mail: ete@sol.dk
FYN
Kontakt: Jesper Olesen
Agnetevej 26 • 5000 Odense C
tlf. 65 91 10 71
e-mail: j.ole@webspeed.dk
www.fyns-radikale.dk
Der skal i løbet af foråret 2008 holdes delegeretmøder i regioner og
storkredse.
I Region Syd er der allerede fastsat en fælles dato for delegeretmøde
i regionen og i de to storkredse (Fyn og Sydjylland).
Det bliver den 31. maj 2008 i et endnu ikke bestemt sted i trekantsområdet,
og her vil blandt andre Margrethe Vestager komme med et
oplæg.
Flere datoer for andre delegeretmøder følger. Hold øje med din lokale
vælgerforenings hjemmeside, partiblad eller nærværende beskedne
publikation.
det politiske værksted
LANDSMØDE
I KALENDEREN
Så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen,
hvis man planlægger at gæste
det radikale landsmøde anno 2008. Det
bliver nemlig den 20. og 21. september
2008. I henhold til vedtægterne indkaldes
til landsmøde på de datoer, nærmere
oplysning om mødeplan, priser og tilmelding
følger i et senere nummer af Radikal
Politik.
SYDJYLLAND
Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke
Møllegården 21 • 6340 Kruså
tlf. 74 67 67 67
e-mail: kleis@mail.dk
www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds
Kontakt (vest): Thomas Bjørndal
Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg
tlf. 75 13 53 86
e-mail: bjoerndal@tiscali.dk
ØST- OG MIDTJYLLAND
Kontakt: Ejner Hviid Jensen
Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C
tlf. 86 12 56 18
e-mail: ehj@stofanet.dk
www.radikaleaarhus.dk
VESTJYLLAND
Kontakt: Erika Lorentsen
Dalgasgade 53, 7400 Herning
Tlf. 20 99 91 82
e-mail: erikal@ofi r.dk
NORDJYLLAND
Kontakt: Jørgen Harder
Elverhøj 34, 9400 Nørresundby
tlf. 98 17 31 76
e-mail: jharder@stofanet.dk
www.radikale.dk/nordjylland
59

60
bøger
GIGANTISK
BEDRIFT
Tim Knudsen: Fra folkestyre
til markedsdemokrati
Akademisk Forlag
Læst af Søren Bald
DET ER EN GIGANTISK bedrift,
Tim Knudsen har udført
med denne bog. Fra ”uendelige
bjerge af kildemateriale
beskriver han de vigtige ændringer
i demokratiets magtforhold,
institutioner og spilleregler”.
Han kommer fl ot
gennem en analyse af det
danske folkestyres udvikling
siden 1973 mod øget markedsstyre
og med mere og
mere teknokratisk topstyring.
Radikal Politik anbefaler:
KVALITETENS BESKAFFENHED
er skrevet af Peter Dahler-Larsen og er netop
udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
Det er en spændende, lidt tungt skrevet,
men vigtig bog om alle faldgruberne ved
kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig
over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling.
Det er ikke behagelig læsning for evalueringsfanatikere,
de PISA-troende eller udvalgte
økonomer, der tror fast på, at alt kan
måles. Det er en bog om kvalitet, men det
er sandelig også en kvalitetsbog.
I 19 kapitler tager han både fat
med den brede pensel og med
mere indsigtsfulde analyser af
de detaljer, der viser dramaet
og de urovækkende tendenser.
Bogen er nemlig en forfaldshistorie,
fordi individet
mere og mere løsrives fra forpligtende
fællesskaber. Som
politisk aktiv i et medlemsbåret
politisk parti gyser man tit
under læsningen. Vi radikale
er oppe mod stærke kræfter.
Det samarbejdende folkestyre
– consensus-demokratiet
– er truet på mange fronter,
og tiden siden 2001 har
reelt vippet balancen til fordel
for det markedsdemokrati,
hvor borgeren bliver bruger,
kan vælge og vrage på
et marked, der ikke kendetegnes
ved gensidig tillid, og
kun møder toppolitikere med
enkle slogans. Det hele indsvøbt
i den kontraktpolitik,
der fattiggør dialogen. Nu
er der fokus på letforståelige
temaer og papegøjepolitik
med konstante gentagelser
af enkle udsagn. Kontraktens
overholdelse skal være
let konstaterbar, og løftet
skal knyttes til lederens person.
Smarte tilbud på smarte
varer. Idedebat undgås, for
dens luftighed kan kun forvirre
vælgerne.
SKARPE KAPITLER
Et par kapitler skiller sig ud
som særligt skarpe. ”Fra folkepartier
til markedspartier”,
”Myten om Folketingets revival”,
”Den stærke statsminister”
& ”Fra politik til butik:
Det kommunale demokrati”.
Hvis man ikke læser hele bogen
– hvad man bør! – så bør
det første læses af alle medlemmer
af Det Radikale Venstre.
Det andet af alle folketingskandidater.
Det tredje af vores
folketingsgruppe og det fjerde
af alle, der overvejer at stille op
til byrådsvalgene i 2009.
I Tim Knudsens perspektiv
er partierne i dag kendetegnet
ved topstyring, permanent
valgkamp, øget personlig
markedsføring af få topkandidater,
få og velvalgte valgtemaer,
der brander partiet. Han
stiller spørgsmålet: Hvad skal
partitoppen med medlemmerne?
De kan bruges ved valgkampe
og til rekruttering af
nye kandidater, men ellers er
de nærmest i vejen. Selv om
partierne stadig mest bygger
på ”helhedsforestillinger om
samfundet”, så er f.eks. Dansk
Folkeparti i dag et ”moderne
markedsparti” med fl ere pressefolk
end økonomer og fokus
på ganske få temaer.
Beskrivelsen af statsministe-
riets betydning suppleret med
Finansministeriets efterhånden
helt utrolige styring – hos
Knudsen omtalt som de ”10 arkæologiske
lag” – er oplagt læsning
for aktive parlamentarikere,
for de skal vide, at de er oppe
mod stærke kræfter. Og de skal
ikke lade sig lokke bort fra de
politiske hovedmål af detaljer.
Fraregnet disse to magtfulde
ministre er de andre blot ”rejsende
i hastende ligegyldigheder”.
Endelig er de 47 sider om
kommunestyret en lang svanesang,
hvor det lokale selvstyre
bliver en lokal ”service-butik”.
Kommunalreformen – ”forberedt
i dølgsmål” - var reelt en
statsreform. Kommunerne er
under konstant afdemokratisering
suppleret med økonomisk
tvangsstyring. Og tror man at
brugerbestyrelser vil hjælpe,
så indfører man blot ”udgiftsdrivende
institutionsegoisme”.
Dette er en ufatteligt god bog.
Tim Knudsen kombinerer den
faglige indsigt som professor
i offentlig forvaltning med en
åbenlys bekendelse til det bedste
i et borgerinddragende folkestyre
på en letlæselig og klar
måde. Bogen kan stærkt anbefales.
Søren Bald er landsformand
for Radikale Venstre
LOKALT POLITISK LEDERSKAB er
også fra Sy Syddansk Universitetsforlag, der har
tur i den i øøjeblikket
med en række gode titler.
Lokalt politisk po lederskab er skrevet af Rikke
Berg og Ulrik Kjær, og den lukker et hul på
et mark marked, hvor vi har savnet gode bøger
om lokalpolitik. lok Som titlen antyder, hand-
ler de denne bog om politisk lederskab, og
den stiller spørgsmålet, hvad det egent-
lig er pol politikerne ”gør”, når de udøver leder-
skab? Fordi
bogen bygger på casestudier af fi re
danske borg borgmestre og de kommuner, hvor de
bedriver politisk po lederskab, bliver den aldrig
for f teoretisk, i k men blot endnu mere spændende
og identifi cerende for dem, der beskæftiger sig
med lokal politik til daglig.

TÆT PÅ: MANU SAREEN
Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
Der er tre ting. Det ene, som jeg ikke er glad for, er, at loyalitet betyder
helt vildt meget for mig. Det betyder, at når den bliver brudt, har jeg en
tendens til at fare op. Det er ikke så heldigt. Specielt ikke i politik. De to
andre er, at jeg svinger meget mellem at være et utroligt glad og kreativt
menneske til at blive meget melankolsk. Det lærer man at leve med, og
det behøver ikke at være en dårlig ting.
Hvad er din foretrukne beskæftigelse?
Det er at være sammen med min familie. Det er et totalt klichesvar,
men det er sgu det fedeste at være sammen med mine
børn på tre, otte og ti år. Det føles bare rigtigt. Jeg har altid
søgt efter meningen med livet, men det er faktisk meget
simpelt. Meningen er at give livet videre.
Hvad er det bedste råd du har fået?
At man skal vælge sine konfl ikter med omhu, og at man
skal vende den anden kind til. Det har jeg altid gjort, og
det betyder, at selvom jeg er vokset op i et rimeligt hårdt miljø
på Amager, har jeg aldrig været oppe at slås.
Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?
Det lyder langt ude, men jeg kunne godt tænke mig at være langdistanceløber.
Det har altid fascineret mig, at de kan løbe så let og ubesværet.
Engang trænede jeg mig op til let at kunne løbe 20 kilometer. Det gav
selvtilfredshed, og bare kontrollen over vejrtrækningen var fantastisk.
Det var den bedste fysiske tid i mit liv, men desværre kunne min ryg
ikke klare det.
Hvad slapper du bedst af med?
Det bedste er at spille old boys-fodbold med vennerne på en varm sommerdag
på Kløvermarken, mens solen skinner. Det gør mig lykkelig.
Jeg elsker også at se fodbold og naturprogrammer på tv og at slappe af
med at skrive børnebøger. Når jeg skriver, mister jeg fornemmelsen for
tid, og når jeg samtidig skruer op for Mozart, kommer jeg ind i en anden
verden.
Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte
”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?
Det var, da jeg købte en fl adskærm til stor, stor, stor irritation for min
kone. Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun måske
havde ret. Jeg elsker bare at gå i biografen og se fi lm, men med tre børn
gør man ikke bare det. Så købte jeg en fuldstændig dyr fl adskærm, men
ungerne er glade for den.
Hvem ville du ønske var radikal?
Jeg ville gerne sige Gud, for tænk at have ham på sin side i en valgkamp.
Men jeg siger George Bush, for hvis han var radikal, så ville verden se
anderledes ud. Så ville han ikke smadre rundt i Irak og andre steder.
Hvad skal du lave i morgen?
Jeg skal ind og købe jakkesæt, og om aftenen skal jeg have gæster, som
skal have indisk mad. Det er jeg lige ved at brække mig over, for jeg har
netop sat sidste hånd på min indiske kogebog, og det betyder, at jeg har
stået og lavet indisk mad i store mængder. 10 retter om dagen, da der
skulle tages billeder til bogen. Jeg har karry langt oppe i næsen!
Manu Sareen har siden
2002 været medlem af Borgerrepræsentation,
hvor
han også er gruppeformand
for den radikale
gruppe. Han er også folketingskandidat
i København
og var uhyre tæt på
at komme ind ved det seneste
valg. Senest er Manu
blevet udnævnt til statsrevisor,
men der bliver
også tid til at skrive bøger.
Blandt andet fagbøger,
der har suppleret Manus
sociale arbejde, men det
er også blevet til to børnebøger
om fi guren Iqbal
Faroog og sågar en kogebog
med indiske retter, der
snart er aktuel.
61

62
Guide til politiske fi lm
Hvis du er vild med fi lm – og politik – så tag her med på
en lynrejse gennem den politiske fi lms univers.
I denne helt personlige rejse krydser BT’s og Berlingskes
fi lmanmelder Jacob Wendt Jensen alle kendte undergenrer
i den politiske fi lm og fl ere til.
TEKST: Jacob Wendt Jensen
Film der udspiller sig i det politiske
miljø kan være mange
forskellige ting. I USA er der
en stærk tradition for at behandle
alle krigstraumerne i
stærke fi lm og de er ofte politiske som
Paul Haggis har gjort det med ”In the
Valley of Elah”, der får dansk premiere
til maj. En anden genre er portrætfi lmene
af politiske legender som for eksempel
”Nixon” og ”JFK”. En tredje populær
genre er komplotfi lmene, der altid
har været populære, selv om 70’erne står
som det stærkeste årti med ”Tre døgn for
Condor” og ”The Parallax View” (”Det
sidste vidne”) af henholdsvis Sydney
Pollack og Alan J. Pakula.
Blandt fi lmene i det følgende er kun
halvdelen brede succeser i biografen, så
en del af denne artikel skal gerne fungere
som reminder, og den anden del som
inspiration til at gå på jagt på de nederste
hylder i videobutikken eller de efterhånden
mange netbutikker, hvor de gode
dvd-tilbud står i kø.
KOMPLOT I MANCHURIET
På min personlige rejse i jagten på kvalitetsfi
lm, der foregår i politiske miljøer, har
jeg valgt ud fra min helt egen smag, der
dækker over kriterier som fornyelse i sin
samtid, gode manuskripter og skinnebensspark
til de etablerede Hollywood autoriteter
- hvis ikke også de politiske autoriteter.
Med fi lmene i det følgende går du ikke
galt i fi lmbyen og får oven i en dosis underholdning
og eftertænksomhed. Lad
mig bare tage dem i kronologisk rækkefølge.
”The Manchurian Candidate” blev
genindspillet i 2004, men glem straks
den nye fi lm og se at få set John Frankenheimers
”Kandidaten fra Manchuriet”
(1962), der af og til kører i fjernsynet.
Thrilleren om hjernevask ligger i
øjeblikket nummer 94 på listen over alle
tiders bedste fi lm på www.imdb.com og
det gør gamle fi lm ellers sjældent hos det
unge internetpublikum. Om den bedste
mand altid ender i Det hvide hus er et
åbent spørgsmål i ”The Best Man” fra
1964, hvor Henry Fonda spiller hovedrollen.
Gore Vidal har skrevet manuskriptet
og kampen mellem Fonda og Cliff Robertson
om at blive præsidentkandidat er
spændende. Først i 1976 fi k mere spænding
i længere tid ad gangen i en politisk
fi lm. ”Alle præsidentens mænd” gjorde
de berømte bøger af Carl Bernstein og
Bob Woodward til hvermandseje godt
guidet af Robert Redfords næsten magnetiske
udstråling og Dustin Hoffmans
realistiske hverdagshektiske ord.
BANALE RÅD
TIL PRÆSIDENTEN
”Velkommen Mr. Chance” (Being There)
fra 1979 kan gå hen og blive din favoritfi
lm, hvis du synes politikere lidt
for ofte forlader sig på strategisk spin
og fortænkte udgaver af virkeligheden.
Peter Sellers er gartneren, hvis almindeligheder
og banaliteter vinder indpas på
præsidentniveau.
Tim Robbins er involveret i to gode fi lm
om politik fra 90’erne. I ”Jacob’s Ladder”
der desværre aldrig kom op i biograferne
herhjemme, er han en mand, der lander i et
større uigennemskueligt komplot. Lettere
mystisk og bevidsthedsudvidende fi lm.
”Bob Roberts” som Robbins selv har instrueret
er mere ligetil. Her spiller han en
højredrejet politiker, der forsøger at blive
valgt til senator blandt andet ved hjælp af
countrymusik og manipulation med specielt
en nysgerrig venstredrejet journalist.
De to nyeste fi lm med politisk satirebid
er ”Wag the Dog – når halen logrer
med hunden” fra 1997 og ”The Contender”
fra 2000. Førstnævnte er forrygende
morsom og godt nok lige lovlig vidtløftig
i historien om, hvordan man lige starter
en krig i et andet land for at afl ede opmærksomheden
fra den anspændte politiske
situation i hjemlandet. Og dog?

”The Contender” knæsætter Jeff Bridges
som en af sin generations bedste skuespillere
og gør det samtidig åbenlyst, at
Joan Allen lyser klart og intenst over sin.
Den kvindelige vicepræsident kommer i
pressens søgelys, da hendes fortid som
(helt almindelig) festabe og løs på tråden
stilles til offentlig skue. Politikerne holder
fast i retten til at have en fortid og
slipper helskindet igennem det i modsætning
til i virkelighedens verden.
DANSKE POLITISKE FILM
Herhjemme er politik også kommet på
spillefi lmens dagsorden. Kriminalfi lmen
”Attentat” fra 1980 begynder med
et mord i folketingssalen, men derefter
gik der 24 år før Christiansborg igen
for alvor stak frem i en dansk fi lm. Alle
der læser den her tekst, har naturligvis
set Nikolaj Arcels ”Kongekabale” og et
gensyn vil vise, at den holder og stadig
er en af de bedste danske fi lm fra den ny
guldalder.
Siden kom ”AFR” der på intelligent vis
tog udgangspunkt i et noget slidt rygte
om, at Anders Fogh Rasmussen skulle
være homoseksuel til at beskrive hykleriet
i politik. Filmen faldt ikke i alles
smag, men benægte instruktør Morten
Hartz Kaplers fl air for at provokere og
tænke utraditionelt kan man ikke.
Både Søren Kragh-Jacobsen med ”Det
som ingen ved” og Kasper Barfoed med
”Kandidaten” er på vej med politiske
thrillere senere på året. Førstnævnte med
Anders W. Berthelsen handler for en stor
del om hemmelighederne i PET.
Jacob Wendt Jensen er journalist og fi lmkritiker.
Han anmelder blandt andet fi lm for BT,
bestyrer en fi lmklumme i Berlingske Tidende,
samt er dansk korrespondent for Screen
International og medlem af programrådet i
Copenhagen International Film Festival.
Fem aktuelle
En fi lm kan være politisk på mange planer. Film der foregår
i et politisk miljø er per defi nition 100 pct. politisk, mens en
dokumentarfi lm om rødløg vel næppe er det? Og så alligevel.
Spøg til side. Her kommer et bud på fem fi lm fra det
forgangne fi lmår, hvor der er mere eller mindre politik på
spil. De fl este af dem står allerede på hylderne i videoforretningen,
og de er alle rundt regnet fem stjerner værd ud af
seks mulige
Children of Men – af Alfonso Cuáron
På papiret kan fremtidsfi lmen om idealistiske humanister i en verden i
forfald på grund af forfejlet politik på alle planer virke naiv. Ved at holde
sig tæt inde på menneskeskæbnerne og fortælle den sympatiske historie
med en djævleblændt teknisk kunnen og en visionær sans for at ramme
vores fremtidsfrygt, hopper fi lmen ud af sin science-fi ction genre og vil
røre alle.
The Good Shepherd – af Robert De Niro
CIAs tidlige år set gennem agenten Edward Wilsons øjne. Han ofrede alt
og hvad var det lige han fi k til gengæld? Vellavet, topprofessionel og grundig
(nogen vil sige lidt for grundig) fremstilling af et efterretningsvæsens
væsen. Matt Damon er Edward Wilson.
A Mighty Heart – af Michael Winterbottom
Financial Times journalisten Daniel Pearl blev bortført og dræbt i Pakistan
for nogle år siden. Hans hustru Mariane førte an i jagten på kidnapperne
og det skrev hun en bog om, som nu er fi lmatiseret. Nervefl ænsende og
intenst spillet fi lm, der er ren storpolitik i vedkommende mikroformat.
Shortbus – af John Cameron Mitchell
Det er da ikke så lidt af et politisk standpunkt at lave en fi lm, hvor de medvirkende
dyrker rigtig sex de steder, hvor det er normalt med stand-ins
og kalkulerede fi lmkys. Højdepunktet er scenen, hvor tre homoseksuelle
muntrer sig med at synge den amerikanske nationalsang ind i hinandens
anus. Det skal ses, før man synes det er morsomt oven i at være herligt
provokerende.
Sicko – af Michael Moore
I den sædvanlige inkvisitoriske, underholdende og let manipulerende stil
gør Michael Moore det indlysende, at det amerikanske sundhedsvæsen
har alvorlige huller, hvis man ellers er den slags menneske, som mener, at
alle mennesker har ret til at blive raske.
63

64
kaffe
Manden i midten TEKST:
Hvor drikker man kaffe
med en af Radikale Venstres
mest travle mænd?
I Snapstingets café på
Christiansborg, selvfølgelig.
Næstformand i folketingsgruppen
og integrationsordfører Morten Østergaard
er en travl mand, så vil man have
mest mulig tid med århusianeren, gælder
det om ikke at gå for langt væk fra borgen.
Omgivelserne betyder nu ikke så
meget. Det er langt vigtigere ting, som
Radikal Politik er interesseret. Morten
Østergaard skal fortælle om de måske
mest hektiske 14 dage i sin parlamentariske
karriere, der udspillede sig i forbindelse
med asylaftalen, som fi k Christiansborgs
mure til at sitre af valgrummel
og politisk spænding. Som integrationsordfører
for Radikale Venstre stod
Morten Østergaard nærmest i midten af
orkanen, som en af oppositionens mest
kraftige kritikere af regeringens asylaftale.
Morten Østergaard øjnede både en
sprække i regeringen og vigtigst af alt:
en mulighed for at forbedre forholdende
for danske asylansøgere og deres børn.
Sådan skulle det dog ikke gå.
– Vi fi k udstillet regeringens løftebrud
og på et tidspunkt opstod chancen
så også undervejs for at bringe regeringen
i mindretal og dermed rent faktisk
helt konkret få påvirket den til at lave
en bedre aftale via nye forhandlinger.
Det forsvandt så desværre som dug for
solen, da valgrumlen blev for kraftig til
Ny Alliances smag. Og derfor nåede vi
ikke helt i mål.
Du kæmpede en hård kamp. Hvordan
har du det med, at I ikke nåede helt i
mål?
– Jeg havde selvfølgelig lidt den følelse,
at det var et antiklimaks. Men
lad os nu se, hvad det fører til. Vi fi k
lagt et massivt pres på regeringen og
fi k vist, at der er en helt anden ustabil
parlamentarisk situation. Og så fi k vi
bragt Ny Alliance til at bekende kulør.
De har jo vist – som vi sagde i valgkampen
– at de står sammen med Pia
og Fogh, og de ofrede asylbørnene for
at komme med i Foghs blok. Men de
der selvfølgelig har tabt mest – og som
vi hele tiden må huske på – det er asylansøgerne.
Og derfor må vi håbe, at vi
fortsat kan skabe det nødvendige pres.
(Der var stadig forhandlinger i gang
med regeringen, DF og Ny Alliance
ved redaktionens slutning, red.)
Søren Højlund Carlsen
FOTO: Ditte Valente
Hvorfor skete der egentlig ikke mere
– hvor var det kritiske punkt, hvor
chancen for forbedringer forsvandt?
– Det kan man selvfølgelig kun gisne
om. Men min fornemmelse er, at statsministeren
gjorde det klart for Naser
Khader, hvad konsekvensen ville være,
hvis ikke han støttede regeringen. Og så
kan man jo spekulere over, hvad statsministeren
havde gjort, hvis Ny Alliance
havde stået fast og havde valgt asylansøgernes
parti i stedet for Foghs.
Skulle alliancen ikke have stået fast?
Eller er det at være lidt for tossegod og
naiv? Man undrer sig jo lidt over, hvor
principperne er henne i denne sag.
– Altså, udover, at de jo havde ført
valgkamp på asylspørgsmålet, så havde
de i dagene op til også sagt, at de kun
ville stemme for noget andet, hvis det
var bedre. Hele deres eksistensberettigelse
er, at de gerne vil gøre krav på at
være et uafhængigt midterparti. Derudover
har de jo tiden sagt, at de vil stem-
me for deres egen politik, det afgørende
er ikke, hvem man arbejder med, men
om hvad. Og havde de holdt fast på det
samarbejde, vi havde, kunne vi have
gjort noget godt for asylansøgerne. Så

“Man kan jo spekulere over, hvad
statsministeren havde gjort, hvis
Ny Alliance havde stået fast…
jeg mener, at de burde have stået fast,
og havde de gjort det, tror jeg også, at
Anders Fogh havde besindet sig.
Noget der også kan undre, når man ser
hele forløbet udefra, er det forunderlige,
at I jo slet ikke blev indkaldt til forhandlinger
inden. Selv om Anders Fogh
gennem hele valgkampen havde sagt,
at der ville komme brede forhandlinger
på asylområdet efter valget. Blev I ikke
engang ringet op af ministeren?
– Nej, det gjorde vi ikke. Jeg fi k et
julekort fra Birthe Rønn Hornbech, der
ikke nævnte noget om asyl. Og jeg må
indrømme, at jeg ikke forstår, hun ikke
tog nogle forhandlinger, for så kunne
hun have sagt, at hun havde forsøgt. Og
det er nok det, der undrer mest. At regeringen
ikke engang forsøgte at give
indtryk af, at de ville samle Folketinget
om det her spørgsmål. Så havde de stillet
sig selv i et noget bedre lys, og ministeren
erkendte da også selv bagefter,
at det var et løftebrud.
Du brugte selv nogle hårde ord undervejs.
Er det her det værste løftebrud,
du har set på Christiansborg?
– Det er klart, at når man har kæmpet
med asylspørgsmålet længe, og vi havde
held til at få det på dagsordener i valget,
så bliver man skuffet, når man så efterfølgende
oplever et forløb som det vi har
oplevet, hvor regeringen og Ny Alliance
jo svigter fuldstændig det, de har lovet
vælgerne. Så får det blodtrykket til at
stige. Ikke så meget på grund af al Christiansborgslagsmålet,
men fordi det jo
handler om mennesker, som vi kæmper
for. Og vi havde godt nok håbet, at der
denne gang var noget at komme efter.
Men det var der så ikke.
KAFFE er Radikal Politiks nye interviewserie,
hvor redaktøren, her på bladets to sidste sider,
møder en radikal personlighed, der på den ene
eller anden måde har gjort sig bemærket i de
forgangne måneder. Denne gang bød vi Morten
Østergaard på en kop kaffe efter det dramatiske
forløb om den kontroversielle asylaftale. Den
radikale integrationsordfører var nærmest på i
døgndrift i de 14 dage, hvor debatten var på sit
højeste, og han fortsætter kampen for bedre forhold
for asylansøgere. Har du en god ide til, hvem m
redaktøren skal give kaffe til næste gang – og ja
tak, gerne en latte – så send en mail til redaktionen. n. n
Morten Østergaard er
født i 1976 i Århus. Han
blev valgt til Folketinget
i Århus i første gang i
2005 og igen ved valget
i november 2007. Han
er integrationsordfører
og arbejdsmarkedsordfører
samt næstformand
for folketingsgruppen i
Radikale Venstre.
I civil er Morten Østergaard
markedschef og
cand.scient.pol. og efter
sigende en habil serie
5 spiller.
65

Maskinel magasinpost
ID 42158
Afs. Postboks 7777
7000 Fredericia
ISEFJORDSSTÆVNE 2008
PROGRAM:
Lørdag den 1. marts kl. 9–16
på Holbæk Seminarium
• En radikal opsang v/OLE RASMUSSEN, journalist
(”At Tænke Sig” mm.)
• Klimaets sande tilstand v/CONNIE HEDEGAARD,
klima- og energiminister, MARTIN LIDEGAARD,
tidl. klimaordfører for RV, og JØRGEN HENNINGSEN,
tidl. miljødirektør
• Hvordan kommer Vestager og Thorning i regering sam-
men? v/ HELLE THORNING-SCHMIDT, partileder
for Socialdemokraterne, og MARGRETHE VESTAGER,
partileder for Radikale Venstre
Isefjordsstævnet er et politisk vinterstævne
arrangeret af en komité under den radikale
vælgerforening i Holbæk. Stævnet er åbent for
alle interesserede. PRIS for deltagelse er kr. 70
(kr. 25 for studerende). Forplejning kan bestilles.
TILMELDING skal ske til: Gunner Nielsen,
tlf. 60 35 43 68 eller 59 44 18 76, til Ida
Møller, tlf. 59 49 89 99 eller Lene Jørgensen,
tlf. 30 27 93 79. Du kan også sende en email
til: gunner@post3.tele.dk (husk at angive ønske
om frokost mv.) Tilmelding senest den 23.
februar, men har du først fået dette nummer
af Radikal Politik efter fristens udløb, så bare
prøv alligevel at tilmelde dig hurtigst muligt.