Integration med sprogstimulering i fokus - Statsbiblioteket

statsbiblioteket.dk

Integration med sprogstimulering i fokus - Statsbiblioteket

Integration med

sprogstimulering i fokus

Bibliotekets tilbud til to-sprogede børn

RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN • 11

BIBLIOTEKSSTYRELSEN

BS


Integration med

sprogstimulering i fokus

Bibliotekets tilbud til

to-sprogede småbørn

Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 11

København 2005

BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Bibliotek, Børn og Kultur

1


Integration med sprogstimulering i fokus

Bibliotekets tilbud til tosprogede småbørn

Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen • 11

Udarbejdet af:

Marianne Ellert og Ann K. Poulsen

Redaktion: Vibeke Cranfield

Udgivet i 2005 af

Biblioteksstyrelsen

Nyhavn 31 E

1051 København K

Telefon: 33 73 33 73

E-post: bs@bs.dk

www.bs.dk

Layout: Stæhr Reklame og Marketing

Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale

Typografi: Stone

Tryk: CS Grafisk

Oplag: 1000

ISSN: 1399-5855

ISBN: 87-91554-50-0

ISBN elektronisk: 87-91554-51-9

Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden

for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen

Det globale i det lokale – integration og biblioteker som

Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket

Bibliotek, Børn og Kultur


Indhold

Forord 5

Sprogudvikling 7

Sprogstimuleringens ABC 9

Sprogstimulering af tosprogede småbørn er obligatorisk 11

Bibliotekernes rolle og tilbud 13

Eksempler 17

Samarbejde med forældre 26

Kilder 28

Bibliotek, Børn og Kultur

3


4 Råd og vink om anskaffelse af edb


Forord

Hver anden tosproget elev der går ud af folkeskolen, læser ikke godt nok til at

kunne gennemføre en ungdomsuddannelse fremgår det af folkeskolens seneste

PISA-undersøgelse. Da sproget er en forudsætning for at lære at læse og på længere

sigt at få en uddannelse og et arbejde, er bibliotekernes sprogstimulering en

meget vigtig brik i deres tilbud til etniske minoriteter.

En evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn, som Undervisningsministeriet

fik gennemført i 2002, viser at arbejdet med sprogstimulering

resulterer i bedre danskkundskaber, sådan at flere tosprogede børn har de

nødvendige forudsætninger for at kunne få det fulde udbytte af undervisningen

ved skolestart.

Denne Råd og vink præsenterer en række ideer til hvordan det enkelte bibliotek

kan tage fat på arbejdet med sprogstimulering.

De indledende afsnit om sprogudvikling og -stimulering står i gæld til Undervisningsministeriets

vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede

børn og sprogvejleder Jette Løntofts bidrag til kvinde.finfo.dk. Desuden har Pia

Sigmund inspireret til afsnittet om fortællingens betydning for sprogstimulering.

På grund af bibliotekernes interesse for emnet blev sprogstimulering valgt som

et af fire temaer i det etniske konsulentprojekts afsluttende år (2004-2005). Etnisk

konsulent Marianne Ellert var ansvarlig for temaet, men også de tre andre

etniske konsulenter Bente Weisbjerg, Gitte Fangel og Berit Sandholdt Jacobsen

har arbejdet med sprogstimulering.

I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fra

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Biblioteksharmonikaen spiller

for to-sprogede småbørn, Nordborg Bibliotek; Kan man sluge en kamel?, Odense

Centralbibliotek; Læs og læring for mødregrupper fra etniske biblioteker på

biblioteket, København/Biblioteket i Solvang Centret; Vuggestuer og vrøvlevers,

Sæby Bibliotek. Desuden indgår omtale af projekt Læsehunger på Gellerup og

Hasle Biblioteker, Multidansk på Horsens Bibliotek, og der er beskrevet sprogstimuleringsarbejde

på Tornved-Bjergsted Bibliotek, Herlev-Bibliotekerne, Køgebibliotekerne,

Rødovre Kommunebiblioteker, Indvandrerbiblioteket og Vordingborg

Kommune.

Ann K. Poulsen

Det nye Danmarks folkebibliotek

5


6 Biblioteket som port til de danske samfund


Sprogudvikling

Børn begynder at lære sprog allerede

som nyfødte. Alle børn i verden pludrer

på samme måde i starten. Senere pludrer

de sprogspecifikt på den måde at de begynder

at opbygge lydsystemer i det eller

de sprog de hører i omgivelserne. Mindre

børn tilegner sig sprog på baggrund

af sansning, konkrete oplevelser og erfaringer.

Sproget er både en del af barnets

identitet og et redskab til dets erkendelse.

Sprog udvikler sig først som omverdenssprog,

det vil sige betegnelser for ting og

begreber i den fysiske omverden. Derefter

følger ord og beskrivelser af den indre

verdens følelser og tanker. I 3-4 års alderen

er det allernemmest for barnet at

lære nye ord.

Modersmål

Modersmålet er det eller de sprog barnet

lærer som sit (sine) første sprog og almindeligvis

af forældrene. Modersmålet

har stor følelsesmæssig og identitetsmæssig

betydning. I forbindelse med

dansktilegnelsen udgør modersmålet en

kilde til viden som barnet kan trække på.

Undersøgelser viser at det er lettere at

lære et andetsprog og klare sig godt i skolen

generelt hvis man i forvejen har et

rigt ordforråd på sit modersmål.

Hvis familien taler flere sprog skal forældrene

vælge hvilket af dem der skal være

modersmålet. Det skal være det sprog

som falder forældrene mest naturligt at

tale med deres barn. Det er vigtigt at stå

ved valget og konsekvent bruge det valgte

sprog.

Hvis forældrene taler hver sit sprog med

barnet, vil det få to modersmål. I så fald

er det vigtigt at forældrene konsekvent

bruger hver sit sprog, så barnet ved hvad

det kan forvente og oplever trygheden

ved det kendte. Børn der har to modersmål

er lidt senere til at begynde at tale,

da de skal lære mere end børn der kun

har ét modersmål. Tilsvarende kan det

forsinke – men ikke skade – udviklingen

af modersmålet hvis barnet sideløbende

skal bruge kræfter på et nyt sprog.

Dansk som andetsprog

Andetsproget adskiller sig fra fremmedsprog

ved at være meget væsentligt for

barnets liv i Danmark. Dansk som andetsprog

signalerer rækkefølge i sprogtilegnelsen

og ikke rangfølge. Børn begynder

at lære et andetsprog når de hører

det og oplever at have brug for at lære

det. Mange tosprogede børn begynder

således at lære dansk når de kommer i

vuggestue eller dagpleje. Samtidig med

at forældre fortsætter med at tale modersmålet

med barnet, kan de uden risiko

for forvirring tale dansk med f.eks.

pædagoger eller andre danske i barnets

omgivelser. På den måde kan de fungere

som rollemodeller for barnet og give det

lyst til at lære dansk.

Den nyeste forskning i andetsprogstilegnelse

er baseret på et funktionelt sprogsyn.

Det betyder at sproget bruges til

kommunikation om noget sammen med

andre. Børn tilegner sig sprog ved at have

nogen at tale med og noget at tale

om. Essensen af et funktionelt sprogsyn

Integration med sprogstimulering i fokus

7


er at sprog og handling kædes sammen,

og at der i vurderingen af barnets sprog

lægges mere vægt på sprogets indholdsside

end på formsiden. Sprogtilegnelsen

bør således bygge på dialog om mange

fælles oplevelser

Udviklingen af barnets andetsprog ligner

meget udviklingen af førstesproget, men

det tager tid og en særlig indsats at tilegne

sig to sprog. I andetsprogstilegnelsen

har barnet brug for voksne der kobler

ord og begreber på alt det som barnet og

den voksne foretager sig sammen. Barnet

har behov for at høre ordene og begreberne

mange gange og i forskellige sammenhænge

for at huske dem og være i

stand til at bruge dem i relevante sammenhænge.

Det er i kommunikationen med gode

sprogmodeller – børn og voksne – at

sproget automatiseres. Ligesom førstesprogstilegnelsen

foregår andetsprogstilegnelsen

blandt andet som hypotesedannelse

(kvalificerede gæt) og afprøvning.

Det tosprogede barn lærer dansk

8 Integration med sprogstimulering i fokus

på baggrund af sine tidligere sproglige

erfaringer og trækker på alt hvad det ved

og kan om sprog i forvejen.

Den væsentligste drivkraft i sprogtilegnelsen

er børnenes behov for og lyst til

at kommunikere. Det kan godt indebære

at nogle børn primært lytter, mens andre

er mere talende. De tavse børn tilkendegiver

eventuelt med handlinger at de er

med i kommunikationen.

Intersprog

Intersproget er det sprog der udvikler sig

mellem barnets modersmål og andetsproget.

Intersproget er et udtryk for den

særlige måde hvorpå barnet forstår og

bruger det sprog som det er ved at lære.

Intersproget består af karakteristika fra

barnets modersmål og fra andetsproget.

Barnets sproglige afvigelser skal ikke vurderes

som fejl, men som en del af den

sproglige udvikling. Intersproget ændrer

sig, så længe sprogtilegnelsen står på.

Barnet konstruerer i tilegnelsesfasen sine

egne hypoteser om sproget som afprøves

i kommunikationen.


Sprogstimuleringens ABC

Man skal tale med barnet fra det er nyfødt.

Det er vigtigt at se på barnet, mens

man taler, og lige så vigtigt at lytte til

dets signaler – både sproglige og ikkesproglige.

Når barnet bliver større er det godt at tage

udgangspunkt i at tale om noget der

interesserer barnet i den konkrete situation

da barnet så lærer sproget bedst.

Den voksne skal dog også selv vise og pege

ting ud for barnet og fortælle om

dem. Det sprog man taler med barnet

skal tilpasses i takt med barnets alder og

udvikling.

Alle børn – ét- som tosprogede – tilegner

sig sprog gennem kommunikation. Det

er vigtigt både at tale og lytte når man

kommunikerer med barnet så det lærer

at man skiftes til at tale

For at barnet kan udvikle et stort ordforråd

er det vigtigt at det bliver præsenteret

for mange forskellige omgivelser og

former for oplevelser, så det gennem dialog

kan lære de ord og begreber der hører

til i de pågældende situationer.

Det er almindeligt når man taler med et

lille barn at den voksne under samtalen

tolker barnets ytringer og gentager dem i

en udvidet form. Derved får barnet tilbagemelding

på sine forsøg på udtale, ordbrug,

bøjninger, sætningsdannelse m.v.

Tilegnelse af sprogregler foregår således i

en sammenhæng hvor der ofte er tilbagemeldinger

på barnets hypoteser og afprøvningen

af dem. Herved tilegner barnet

sig også reglerne for anvendelse af

sproget i forskellige sociale sammenhænge.

Tosprogede børn har fordel af at være

sammen med børn der har dansk som

modersmål.

Mange tosprogede kan have stille perioder

– længere perioder hvor de ikke bruger

det talte sprog. De bruger sådanne

stille perioder til at få styr på sprogene.

Legetøj og bøger er vigtige for barnets

sproglige udvikling. Barnet har glæde af

bøger fra det er ca. halvandet år gammelt.

Barnets bedste bog kan være hjemmelavet

med billeder af mor, far, søskende,

bedsteforældre, yndlingsbamsen, familiens

bil osv.

Integration med sprogstimulering i fokus

9


Råd og vink

Den voksne skal i det sproglige arbejde

med barnet tænke på at:

• hjælpe barnet med at holde samtalen i

gang

• give barnet mulighed for at opfatte

lydene i andetsproget

• tale langsomt og tydeligt i korte, hele

sætninger

• lytte til barnet og lade det tale færdigt

• lade kropssproget underbygge

budskabet

• betone de vigtigste ord

• give barnet den verbale indgang til at

træde ind og ud af en leg

• tale med barnet om hvad der sker her

og nu

• repetere vigtige ord

• opmuntre barnet til at turde ytre sig

• styrke barnets ytringer.

10 Integration med sprogstimulering i fokus

Det er vigtigt at lægge vægt på at:

• udvide barnets omverdenskompetence

• give oplevelser og erfaringer som

kobles med sprog

• forankre oplevelser og erfaringer i

barnets sprog og kulturer

• give barnet fornemmelse af at høre til

i gruppen

• knytte hjem og sprogtilbud nærmere

til hinanden

• skabe overskuelighed og tryghed

• barnets egen historie har betydning

• indholdet af dialogen er vigtigere end

formen

• børnenes nysgerrighed og talelyst

stimuleres og fastholdes

• der er legetøj, bøger, materialer og

udsmykning som giver barnet mulighed

for at kommunikere om oplevelser

og erfaringer

• være bevidst om at forskelle og ligheder

mellem kulturer er vigtigt i

arbejdet med tosprogede børn.


Sprogstimulering

af tosprogede småbørn er obligatorisk

Fra 1. august 2004 har kommunerne ifølge

Folkeskoleloven § 4 a haft pligt til at

give alle tosprogede børn mellem tre og

fem år sprogstimulering hvis barnet efter

sagkyndig vurdering skønnes at have behov

for det. Kommunerne har ansvar for

at forældrene bliver orienteret om tilbuddet

og om betydningen af at børnene

deltager i sprogstimuleringen.

Undervisningsministeriets evaluering af

kommunernes sprogindsats over for tosprogede

børn viser at 84 pct. af børnene

i alderen tre til fem år er indskrevet i et

dagtilbud. Både små og mellemstore

kommuner – op til 20.000 indbyggere –

anvender primært personalet i daginstitutionerne

til den sagkyndige vurdering

(visitation). De store kommuner anvender

mange forskellige former for visitation.

Flest kommuner benytter sig af pædagogiske

konsulenter som drøfter barnets

behov med personalet. Herefter foretager

en pædagog der er kvalificeret til

opgaven, den endelige vurdering.

Sprogstimuleringen skal ifølge folkeskolelovens

§ 29 a varetages af personale der

har uddannelse vedrørende tosprogede

børn, eller som på anden måde er kvalificeret

til at løfte opgaven. I den sammenhæng

kan det være en fordel at inddrage

tosproget personale der så vidt

muligt deler sprog med børnene. Det

kan også være en fordel i forældresamarbejdet.

Folkeskoleloven § 4 a:

“Der skal tilbydes tosprogede børn der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen,

støtte til fremme af den sproglige udvikling

med henblik på tilegnelse af dansk,

hvis de efter en sagkyndig vurdering har

behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter,

der er egnet til at stimulere børnenes

sproglige udvikling.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn,

der har et andet modersmål end dansk,

og som først ved kontakt med det omgivende

samfund, eventuelt gennem skolens

undervisning, lærer dansk.

Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er

optaget i en daginstitution, etableres der

særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer

om ugen. Tilbudet skal gives senest

den 1. august i det kalenderår, hvor barnet

fylder 3 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget

i en daginstitution, tilbydes der særlig

støtte, hvis det skønnes, at børnenes

sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig

grad kan fremmes inden for institutionens

egne pædagogiske muligheder. Tilbudet

gives senest, når barnet fylder 3 år,

medmindre daginstitutionen alene er

indrettet til børn under 3 år. Omfanget

af støtten fastsættes ud fra en konkret

vurdering. Støtten gives af de kommunale

skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at støtten ud-

Integration med sprogstimulering i fokus

11


føres af daginstitutioner på nærmere angivne

vilkår.

Folkeskoleloven § 29 a:

Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a,

stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der

12 Integration med sprogstimulering i fokus

har uddannelse vedrørende tosprogede

børn, eller som på anden måde har kvalificeret

sig til opgaven. Aktiviteterne

kan forestås af lærere med tilsvarende

forudsætninger, hvis der ikke findes

pædagoger med disse forudsætninger.”


Bibliotekernes rolle og tilbud

Hvert eneste folkebibliotek har med en

god og stor samling af billedbøger rådighed

over et af de bedste sprogstimulerende

materialer. Biblioteket har desuden et

stort potentiale som uformelt læringscenter

fordi alle uanset alder, køn og etnicitet

er ligestillede og gratis kan benytte

langt de fleste tilbud.

Bibliotekerne er dermed i en kerneposition

i forhold til at støtte de kommunale

sprogstimulerende initiativer. Men for at

det kan lykkes bedst muligt, er det væsentligt

at samarbejde både med børnenes

forældre og de andre faggrupper der

er primært ansvarlige for kommunens

obligatoriske tilbud om sprogstimulering

og/eller i kontakt med hjemmet – primært

kommunale sprogkonsulenter og

sundhedsplejersker. Sprogstimuleringen

kan være organiseret forskelligt fra kommune

til kommune, så hvert enkelt bibliotek

må starte med at afdække forholdene

i egen kommune og derefter tilbyde

sig som samarbejdspartner.

Bibliotekernes rolle i sprogstimulering er

kun berørt ganske lidt i Undervisningsministeriets

vejledning om sprogstimulering

af tosprogede børn, nemlig i forbindelse

med sprogstimulering uden for

dagtilbud – § 4 a, stk. 3. I den situation

skal kommunen etablere sprogstimulering

i andet regi 15 timer om ugen, og

det lokale bibliotek nævnes som et af eksemplerne

på en egnet fysisk placering

for tilbuddet.

Til gengæld nævner vejledningen en

række velegnede aktiviteter til at møde

sproget, og de fleste af dem ligger inden

for rammerne af hvad de fleste biblioteker

allerede tilbyder. Det vil derfor være

oplagt for bibliotekerne at tage kontakt

til kommunens ansvarlige for sprogstimulering

for tosprogede småbørn med

henblik på at etablere et formelt samarbejde.

Det vil være med til at give en god

ressourceudnyttelse og syneregieffekt i

indsatsen.

Eksempler på sprogstimulerende redskaber

og aktiviteter er højtlæsning, historiefortælling,

musik og sang, drama, virtuel

læring samt strukturerede sproglege

med udgangspunkt i sprogkufferter og

sprogposer.

Billedbøger og højtlæsning

Børn læser billeder før de læser ord. Det

er billederne der lukker bogen op for barnet.

I højtlæsningen hører barnet sproget

flydende og i sammenhæng, og børnene

lærer indirekte om fortællingers

opbygning.

Barnet

Tosprogede børns danskfærdigheder er

meget uhomogene da deres andetsprogstilegnelse

ikke nødvendigvis er aldersrelateret.

Det betyder at man skal finde bøger

der indholdsmæssigt er alders- og udviklingssvarende

med et tilpasset sprogligt

niveau. Desuden skal man være opmærksom

på om barnet har erfaringer

med højtlæsning. At lytte til oplæsning

er en kompetence som tilegnes gennem

gode erfaringer med at få læst op.

Integration med sprogstimulering i fokus

13


Bogen

Valget af bøger og temaer er væsentligt.

Den gode billedbog til tosprogede børn

indeholder en fortælling som er vedkommende

set i relation til barnets alder

og erfaringsverden. Bogen skal rumme

både genkendelighed og erfaringsudvidelse.

I forhold til genkendelighed er det

vigtigt at også mørkhudede og mørkhårede

børn møder billedbogsfigurer som

ligner dem selv. Sproget i bøgerne må ikke

være så svært at barnet hele tiden skal

anstrenge sig for at få udbytte af oplæsningen.

Tekst og illustrationer skal være

overensstemmende, og illustrationerne

må gerne tilføje noget nyt til læsningen.

Endelig skal bøgernes sprog indeholde

nogle af de sproglige byggeklodser som

barnet måske ikke så ofte møder i den

daglige kommunikation. Mange eventyr

er sprogligt set gode fordi de rummer

mange gentagelser. Mange eventyr er

endvidere fælles for forskellige kulturer.

14 Integration med sprogstimulering i fokus

Oplæseren

Råd og vink

Det er vigtigt at oplæseren er opmærksom

på at:

• have læst billedbogen selv for sikre sig

at barn og bog kan fungere sammen

• vælge kvalitetsbøger i forhold til

ovenstående råd

• barnet kan se illustrationerne under

oplæsningen

• sproget skal udfordre uden at være en

barriere for at barnet kan få udbytte af

bogens handling

• bruge sin mimik og krop

• have kendskab til dialogisk oplæsning

da den ifølge forskningsbaserede resultater

fører til en signifikant bedre ordforrådstilegnelse

end almindelig højtlæsning

• børn kan lide gentagelser. Den samme

bog kan derfor læses igen.

Dialogisk oplæsning går ud på at inddrage børnene aktivt når de får læst op af billedbøger.

Børnene svarer på spørgsmål og fortæller selv om billederne og dele af historien.

Den voksne opmuntrer børnene til at bruge sproget ved at stille åbne

spørgsmål der ikke bare kan besvares med ja eller nej og ved at støtte børnene i at sige

lidt mere end de umiddelbart ville gøre af sig selv.

Dialogisk oplæsning er afprøvet i forbindelse med forskningsprojektet ‘Dialogisk oplæsning

i børnehaver’ på Learning Lab Denmark. Undersøgelsens resultat viser at den

måde der læses op på, har større betydning for hvor meget oplæsningen styrker børnenes

sprog end hvor meget der læses op.


Eventyrets og fortællingens betydning

I mange kulturer er der tradition for at

fortælle fabler og eventyr. Disse fabler

kan dramatiseres og illustreres. Eventyr

er særdeles velegnede til at bygge bro

mellem forskellige kulturer. Mange af de

temaer der tages op i eventyrene er universelle.

I 4.-5. klasse dropper mange tosprogede

børn ud af læsningen fordi de

mangler begreber. I fortællingen kan

man smugle begreber ind.

Pia Sigmund, som er fortæller og historiker,

har arbejdet meget med eventyr,

myter og historier fra andre lande. Hun

har sammen med tosprogede forældre

indsamlet og fortalt eventyr fra mange

lande. Nedenstående råd og vink bygger

alle på Pia Sigmunds erfaringer.

Råd og vink

Fra passivt til aktivt ordforråd

Fortællingen kan være en genvej til at

gøre det passive ordforråd aktivt, men

det kræver aktiv deltagelse. Der er mange

måder at være aktiv på:

• Man kan bede børnene om at gentage

visse sætninger samt at sige remser og

synge sammen med dem

• Man kan stille spørgsmål, digte med,

dramatisere - tavst, med ord, med

dukker

• Man kan lægge forundringspunkter

ind: Hvorfor mon det? Hvad sker der

så? Hvordan tror du det går? Hvad

siger drengen?

• Man kan arbejde med begreber som

ældst, yngst, størst, mindst, vrede,

smerte, jalousi, hævn.

Hvorfor appellerer historiefortællingen

til tosprogede børn?

Der er fem grunde til at historiefortælling

– og især fortælling af eventyr – appellerer

til tosprogede børn: et sprogligt,

et socialt, et personligt, et historisk og et

tværkulturelt aspekt.

Det sproglige aspekt

Eventyr appellerer fordi de har gentagne

mønstre børnene kan følge med i. Sætninger

gentages i det enkelte eventyr og

mønstre går igen fra eventyr til eventyr

Børnene kan bedre forstå en fortælling

hvor der er tid til at danne billeder, end

oplæsning som opfattes som mere stiv

og som måske ikke altid bliver udført

godt nok.

Det sociale aspekt

Fortællingen opfattes som en tryg situation.

Børnene slapper af i fortællesituationen.

De fleste børn lever i en verden af lyde

og støj hvor stilhed er en mangelvare, og

mange er vant til at lytte med et halvt

øre. I en fortællesituation kan de slappe

af og koncentrere sig – de har mulighed

for lukke resten af verden ude og lytte til

én stemme.

Det personlige aspekt

Eventyr kan give nye kræfter, nyt mod.

Eventyr bringer orden i kaos. I begyndelsen

af et eventyr er der ofte en mangelsituation.

Den bearbejdes, og mod slutningen

løses krisen.

Eventyr giver anvisninger på egenskaber

som er nødvendige for at leve i vesten.

Det vestlige ideal er at hver især er enestående,

de voksne skal vise muligheder-

Integration med sprogstimulering i fokus

15


ne og mangfoldigheden, mens barnet

selv skal prøve sig frem og vælge. Det

kan man kun hvis man er vant til at

træffe selvstændige valg, og det kan man

lære i eventyrene som har helte og heltinder

der handler. I modsætning hertil er

dannelsesidealet for mange forældre fra

fremmede kulturer at et barn bliver som

sin mor eller far. Dannelsen følger gammel

tradition – næsten som en skabelon,

mens eventyr kan give børnene selvtillid

og stolthed når de hører et eventyr om

f.eks. Ali i Bagdad eller Amir i Palæstina.

Det historiske aspekt

Eventyr appellerer fordi mange børn savner

at kende en historie om sig selv. De

har mange spørgsmål: Hvor kommer vi

fra? Hvad er jeg for en slags menneske?

De kan finde nogle svar i eventyr og livshistorier

Det tværkulturelle/almenmenneskelige

aspekt

De multikulturelle eventyr kendes i store

dele af verden: Mor Hulda, Askepot, Fiskeren

og hans kone, Store Claus og lille

16 Integration med sprogstimulering i fokus

Claus, Konen med æggene, Hvad fatter

gør, Haren og skildpadden – med forskellige

dyr alt efter stedet hvor eventyret

foregår: Pindsvin, krebs, snegl, Den

tapre skrædder, Ulven og gedekiddene,

Bordet, Æslet og stokken osv. De multikulturelle

eventyr har noget særligt. Det

er eventyr som har samme grundstruktur,

men forskellig kulturel farvning.

Børnene, især de lidt større og de unge

og de voksne oplever at dem kender de

godt. De har måske hørt dem da de var

helt små eller lyttet med et halvt øre til

en bedstemor engang. De genkender noget

de ubevidst kender.

Vi kan mødes på lige fod med vore indvandrere

i eventyrenes verden.

• De har lige så gode eventyr som vi

• De fortæller lige så godt som vi – på

deres modersmål, og nogle på dansk

• Vi kan lære om hinanden af den måde

som de samme eventyr bliver gengivet

på i forskellige kulturer og lande.

Etnologen Claude Levi-Strauss besøgte Brasilien og undersøgte hvem der var bedst integrerede.

Det var hverken franskmænd eller spaniere eller... Nej, det var dem, som

han kaldte bricoleur, dvs. dem der havde et lille stykke historie med hjemmefra. Bedst

var en genstand der fortalte en historie: En figur, en bibel, et billede. De mennesker

havde ‘Evnen til at kunne fastholde historien om, hvor de stammede fra, i kraft af

småting’.

Vore indvandrere har sjældent medbragt noget hjemmefra, men jeg mener at en historie

kan erstatte en genstand. Vi har nemlig historier og eventyr fra deres lande og

kan give dem deres egne historier fra de steder hvor de og deres familie stammer fra

hvis de har glemt dem, eller hvis de ikke fortæller dem videre til deres børn.

Pia Sigmund


Eksempler

Hvordan kan man på biblioteket arbejde

med historiefortællingen?

Eksempel

I forbindelse med projekt ‘Læsehunger’

som Gellerup/Hasle biblioteker gennemførte

i 2004-2005 afholdt man store fortælledage

der løb over to uger hvor der

blev fortalt eventyr og historier både på

dansk og andre sprog. 30 oplæsere og

fortællere, professionelle som amatører,

læste højt og fortalte historier på biblioteket,

skoler og institutioner ud fra idéen

om at så mange børn som muligt skulle

høre en til to fortællinger i den periode.

Der blev desuden holdt fortælleværksteder

for mødrene hvilket viste sig at være

knap så enkelt. Men det resulterede i to

fortællegrupper hvor der blev udarbejdet

en lille fotobilledbog sammen med

mødrene med paralleltekster på dansk

og somalisk.

Sprogstimulering i legestuer

I forbindelse med sprogstimulering har

mange biblioteker valgt at arbejde på andre

måder end blot at stille materialer til

rådighed. Ét ud af flere eksempler på en

anderledes formidling er legestuer hvor

der også kan være tale om direkte læringsforløb.

Rim, remser og sanglege

Musik, rytme, tekster og bevægelse danner

grobund for sproglige erfaringer -

især hvis teksterne forklares og nuanceres.

Børnenes fantasi stimuleres, og de

præsenteres for mange forskellige måder

at bruge sprog på. Flere biblioteker har

da også været opmærksomme på hvordan

rim, remser og sange kan medvirke

til at give de tosprogede børn en solid

ballast i samværet med de danske børn. I

de fleste sprog-og-leg samlinger på bibliotekerne

indgår rim og remser som en

helt naturlig del. Børnene nyder øjensynligt

at synge de samme sange om og

om igen og lære rim og remser udenad.

Bibliotekerne har valgt forskellige fremgangsmåder

for at få fat i målgruppen

som primært har været børn i førskolealderen,

men også mødregrupper med

børn. Der har i alle projekterne fundet et

bredt samarbejde sted med andre faggrupper,

primært pædagoger og sundhedsplejersker.

I andre tilfælde har der

været samarbejde med det lokale pædagogseminarium,

skolelærere og bevægelsespædagoger.

Eksempel

I Nordborg Kommune rykkede en harmonikaspillende

bibliotekar ud på en

børnehave for at indøve nogle af ‘de gode

gamle børnesange’ samt rim og remser.

Biblioteket besøgte stedet i alt 13

gange. Hver gang deltog en gruppe tosprogede

børn fra 8 forskellige nationaliteter.

Med sig havde bibliotekaren desuden

kufferter med nogle af sangene og

rekvisitter der illustrerede sangene. Børnene

har også besøgt biblioteket, og bibliotekaren

har i den lokale forening

‘Flygtningevennerne’ mødt de sidst tilkomne

flygtningebørn samt nogle af de

palæstinensiske børn som generelt var

dårligt integreret.

Vuggeviser og vrøvlevers på modersmålene

Foruden rim og remser er vuggeviser en

god metode til sprogstimulering – ikke

Integration med sprogstimulering i fokus

17


mindst som en udtryksform fra egen kultur

og baggrund. For tosprogede børn er

det vigtigt også at høre sange og eventyr

læst op på det sprog som forældrene behersker.

Eksempel

På biblioteket i Sæby har man indsamlet

vuggeviser og vrøvlevers fra de forskellige

kulturer der er repræsenteret i kommunen.

De er blevet oversat, illustreret

og udgivet i hæfteform med en tilhørende

cd. Resultatet skal udstilles og senere

bruges i forbindelse med aktiviteter på

biblioteket.

Eksempel

Billedkunstner Marianne Bramsen har i

sit arbejde beskæftiget sig med vuggeviser

som en metode til at lade en anden

kultur komme til orde. Resultatet er dokumenteret

på to cd’er. Den første blev

udgivet i forbindelse med et projekt i

Vollsmose hvor nogle af kvinderne med

fremmed kulturbaggrund indsang vuggeviser

på deres forskellige modersmål.

Det var en stor udfordring for disse kvinder,

og projektet medvirkede til at bryde

den isolation som de generelt levede i.

Den anden cd indeholder 31 vuggeviser

fra hele verden og er indsunget af en

blanding af professionelle og amatører.

18 Integration med sprogstimulering i fokus

Cd’en er tænkt som en form for multikulturel

indlæring for nybegyndere - babyer

som voksne. Alle sangene er uden

akkompagnement og lagt i et lille hæfte

i cd-en sammen med danske oversættelser

af sangene.

Leg og læring

I et andet projekt er man gået et skridt

videre og har tilbudt en række læringsforløb

om dansk kultur for tokulturelle

småbørn.

Eksempel

Odense Centralbibliotek indgik et samarbejde

med Odense Kommunes skoleafdeling

(paragraf 4a,) daginstitutionsafdelingen

og CVU Fyn om en række læringsforløb

for tosprogede småbørn,

hvor nogle studerende fra seminariet fik

mulighed for at afprøve deres ideer i

praksis. Projektet hedder ‘Kan man sluge

en kamel?’ Med Cirkeline som gennemgående

figur fandt forløbene sted på biblioteket

hvor man præsenterede forskellige

medier i form af bøger, sange og tegninger.

Derudover blev der indrettet et

Cirkeline scenarium. I forbindelse med

afslutningen af forløbene fik børnene

udleveret en Cirkeline-kuffert samt en

medalje og et diplom.

Det var også hensigten at styrke forældrenes

interesse for dansk børnelittera-

Sådan får man sit budskab bredt formidlet!

I forbindelse med ovennævnte projekt i Vollsmose benyttede Marianne Bramsen sig

af en original og utraditionel formidlingsform – en bil-event. Hun indgik en aftale

med nogle af de bilglade unge mænd i området som en aftalt aften linede deres biler

op mellem boligblokkene og lod de kraftige højtalere drøne vuggeviserne ud for fuld

udblæsning. Det var virkelig et flot og overraskende samarbejde der bogstavelig talt

var med til at give projektet genlyd.


tur og kultur, og de blev derfor inviteret

med til at overvære forløbene. Projektet

har givet så gode resultater at biblioteket

har fundet ressourcer til at fortsætte indsatsen.

Eksempel

På biblioteket i Solvangcentret i København

har det især været tre mødregrupper

med forskellige nationaliteter som

har været i fokus. Også her valgte personalet

at bruge sundhedsplejerskerne som

den væsentligste samarbejdspartner. Der

har været et samlet besøgsforløb hvor

bibliotekaren først var gæst hos mødregrupperne

i sundhedsplejen og fortalte

om bibliotekets tilbud. Dernæst kom

sundhedsplejersker og mødre med børn

på biblioteket (med tolk), og endelig har

der været besøg af mødrene alene med

deres børn. Der er både blevet benyttet

en sprogstimulerende bog og rytmikøvelser

i forløbene. De to første seancer

gik som planlagt, mens det skortede på

deltagere til det sidste forløb. Det kræver

meget fodarbejde og markedsføring gennem

personlige kontakter at få den brugergruppe

ind på biblioteket.

Råd og vink

Hvis man skal i gang med et legestue/

læringstilbud til tosprogede børn, er det

vigtigt at gøre sig følgende overvejelser:

• Hvem er den primære målgruppe?

• Find en linie i de materialer I vælger

• Find den mest velegnede samarbejdspartner

til netop jeres formål, f.eks.

pædagoger, sundhedsplejersker, lærere,

bevægelsespædagoger

• Hvor skal forløbene finde sted?

• Det er vigtigt at I som bibliotekspersonale

er helt afklarede omkring jeres

roller og kompetencer.

Drama

I dramaværksteder kan eventyr være udgangspunkt

for forløb hvor børnene

med et hjemmelavet dukketeater indgår

i samarbejde med en voksen der fortæller.

Når børnene efterhånden er blevet

fortrolige med denne udtryksform, kan

de bruge dukketeateret til deres egne fortællinger.

De kan eksempelvis med

handskedukker fortælle og gennemspille

historier de kender eller selv har fundet

på.

Sprogkufferter og sprogposer

Sprogkufferter og sprogposer er et relativt

nyt medie som er blevet udbredt i

bibliotekerne inden for de sidste år. For

at afgrænse og bevidstgøre ordforråd om

et emne kan man samle relevante ting i

en kuffert eller pose. Det kan være konkret

materiale fra udvalgte emner, eventyr,

historier, sange eller rim på andetsproget.

I et kortere selvstændigt forløb

kan materialerne bruges til at støtte en

Integration med sprogstimulering i fokus

19


fortælling, en handling eller en sangtekst.

Brug af kropssprog, sange, rim eller

en hånddukke der kan hjælpe med at

kigge i posen, kan gøre legen sjov.

Idéen bag en sprogkuffert er også at barnet

og den voksne skal lave noget sammen,

så barnet selv får lyst til at lege

med ord og lyde. Børn har brug for at lege

med sproget for at lære det at kende.

Der skal læses højt, leges sanglege, fortælles

historier og rim og remser, leges

med spil og puslespil. Leg med sproget

stimulerer fantasien og indbyder til

mange gentagelser, og ved at se og mærke

tingene styrkes barnets evne til at huske

begreberne.

Flere biblioteker har selv kastet sig over

produktion af kufferter til eget brug, og

flere forskellige typer af kufferter er blevet

udviklet med vekslende formål og

målgruppe. Den lokale udvikling af kufferterne

er oftest sket i samarbejde med

andre fagfolk inden for småbørnsområdet,

sundhedsplejersker og pædagoger –

det gælder bl.a. i Odense, Albertslund og

Vordingborg.

Eksempel

I Vordingborg har biblioteket udviklet

en kuffert for at give alle kommunens

børn et fælles sprog og fælles oplevelser

at mødes på ved skolestart. Sundhedsplejersken

giver ved ottemånedersundersøgelsen

hvert barn en kuffert med en

enkelt pegebog og nogle bondegårdsdyr

og taler med forældrene om hvordan de

kan styrke deres barns sprog. I løbet af

førskoletiden vil biblioteket, daginstitution

og andre løbende fylde flere bøger i

20 Integration med sprogstimulering i fokus

kufferten så børnene, når de starter i skolen,

vil have et fælles grundlag at mødes

på trods deres ofte forskellige kulturelle

baggrunde.

Eksempel

Tornved-Bjergsted Biblioteker har været

særlig aktive med at udvikle egne kufferter.

De har siden 1999 stået for en omfattende

produktion – mere end 100 forskellige

emnekufferter er det blevet til.

Kufferterne var tænkt som et pædagogisk

værktøj der skulle formidle læring gennem

leg. Målet var sprogstimulering af

sprogsvage børn med dansk som andetsprog,

men det viste sig hurtigt at kufferterne

var meget populære blandt alle

bibliotekets børnelånere, og i dag udlånes

kufferterne til såvel børn som voksne,

institutioner og skoler og bruges både

til støtte for det sprogsvage barn og

som oplevelseskuffert for bibliotekets

kernelånere.

Kufferterne er sammensat af en blanding

af spil, bøger, dukker, lydmaterialer, billedkort,

bogstaver, cd-rom og video. De

er opbygget omkring populære emner

som børnene kender fra deres dagligdag,

eller omkring populære figurer eller

eventyr. Der er kufferter for de mindste,

for børnehave og for de 4-9 årige.

Efter en etableringsfase gik biblioteket

ud med et tilbud til andre om at købe

kufferterne.

I dag er det en veletableret forretningsdel

af bibliotekets virksomhed at sælge

sprogkufferter.


Tre til fire gange pr. år tilbydes nye kufferter

til salg til andre biblioteker, pædagogiske

væresteder og daginstitutioner,

samtidig med at deres egen samling af

kufferter også er åben for udlån til andre

biblioteker. Kufferterne leveres katalogiseret

og teknisk klargjort. Den enkelte

kuffert er udstyret med indholdsfortegnelse

og vejledning i låget hvilket gør

det let at anvende kufferterne i andre

biblioteker. H. C. Andersen-året er også

blevet markeret i denne sammenhæng

idet Tornved-Bjergsted har produceret en

række kufferter bygget over H. C. Andersens

eventyr.

Eksempel

Som foreløbig et forsøg er Indvandrerbiblioteket

gået i samarbejde med Tornved

om at udvikle flersprogede kufferter

baseret netop på H. C. Andersen-kufferterne.

H. C. Andersen er en af de få danske

forfattere der er kendt og elsket gennem

oversættelser i mange af vore nye

medborgeres hjemlande. En flersproget

kuffert med hans eventyr giver derfor de

tosprogede børns forældre et værktøj på

eget sprog hvor de gennem fortælling og

leg kan styrke barnets modersmål samtidig

med at barnet i f.eks. daginstitutionen

får samme oplevelse på dansk. En

flersproget kuffert er derfor en unik mulighed

for at binde barnets to sproglige

verdener sammen på en positiv og konstruktiv

måde. Der er foreløbig blevet

produceret to flersprogede kufferter. Kejseren

Nye Klæder findes i en arabiskdansk-tyrkisk

udgave og Fyrtøjet i en arabisk-dansk

kuffert.

Kufferterne indeholder, ud over de danske

eventyr og spil, eventyrene på de

pågældende sprog. Vejledninger og alle

andre tekster er oversat til de to sprog.

Kufferterne vil også indgå i Indvandrerbibliotekets

udlånssamling, og der vil efterfølgende

blive produceret flere kufferter.

Emnevalget vil her afspejle efterspurgte

emner inden for de to sprog.

Virtuel læring

I biblioteksregi er der udviklet et computerbaseret

undervisningsprogram der

står til fri afbenyttelse for alle interesserede.

De fleste børn synes at det sjovt og

motiverende at bruge computeren, selv

om det skal understreges at et barn ikke

lærer sprog ved at blive sat ved skærmen

alene. Sprog lærer man som nævnt sammen

med andre.

Eksempel

Multidansk er et websted for tosprogede

børn i børnehave og indskoling udviklet

som et tværkommunalt samarbejde i

Horsens Kommune. Der er tale om en

række netbaserede tilbud som børnene

kan gå i gang med – gerne sammen med

en voksen eller et andet barn. Ideen er at

invitere til et sprogligt fællesskab omkring

mulighederne på skærmen. Tilbuddene

opfordrer til samtale og udvidelse

af barnets ordforråd. De er inddelt i fire

kategorier:

• Lytte og tale

Billeder af ting, ordlege og myldrebilleder

• Lege og spil

Tegne/malebøger, sortèrspil, huskespil

og puslespil

• Læse

Læse/stave programmer og korte historier

der læses op. Introducerer barnet

Integration med sprogstimulering i fokus

21


for alfabetet og den første stavning og

læsning

• Rime og synge

Ordlege og små tegnefilm/billedserier

der ledsages af sang eller rim

Rimene skal henlede barnets opmærksomhed

på sprogets lydside.

Multidansk findes på

www.multidansk.dk

Børnehavebiblioteker

I et tæt samarbejde med de lokale folkebiblioteker

er der på mange daginstitutioner

en aktiv formidling af børnebøger

og andre materialer. Publikationen Børnehavebiblioteket

– når pædagoger og bibliotekarer

går hånd i hånd udgivet af Biblioteksstyrelsen

giver en række glimrende

eksempler på børnehavebiblioteker med

alle børn fra 3-6 år som målgruppe. I

kommuner med mange etniske minoriteter

har man ofte valgt at sætte særlig

fokus på tosprogede børn. Da erfaringerne

viser at bøger i børnehavens lokaler

rent faktisk fremmer børns læselyst og

sprogforståelse, er det et oplagt sted at

gøre en ekstra indsats for familier med

anden etnisk baggrund.

Inddragelse af

institutionspersonale og forældre

Forudsætningen for oprettelse af et børnehavebibliotek

er naturligvis at lederen

og daginstitutionspersonalet er indforstået

med at der bliver placeret materialer

på institutionerne, og at personalet

aktivt går ind i arbejdet med højtlæsning

og andre arrangementer. I beslutningsfasen

giver biblioteket en grundig information

om konceptet – ofte med oplæg

af fagfolk eller en forfatter. Andre steder

22 Integration med sprogstimulering i fokus

har der derudover været arrangeret fortællekurser

og højtlæsningskurser for

personalet hvor forfattere og fortællere

har givet pædagoger og andet personale

redskaber til at formidle bøger og andre

materialer.

Tilbuddet skal også introduceres grundigt

til forældrene. Navnlig er det vigtigt

i forbindelse med tosprogede børn da

der i mange etniske familier ikke er den

store tradition for at læse højt for børnene

eller endsige introducere dem til

bøger. En del biblioteker har i den forbindelse

forsøgt at få forældrene til at

komme til et arrangement på biblioteket

hvilket ikke altid er lykkedes særlig godt.

Ofte har fremmødet været meget dårligt.

Derfor er det bedst at møde forældrene i

daginstitutionen, f.eks. når de alligevel

er der for at hente eller bringe børnene.

Egnede materialer

De fleste børnehavebiblioteker har depoter

af bøger som typisk bliver skiftet ud

hver tredje måned. Man lægger vægt på

også at have bøger på børnenes modersmål,

blandt andet til forældrene så de

har mulighed for at kunne læse højt for

børnene på deres eget sprog. De fremmedsprogede

bøger stilles som oftest til

rådighed af Indvandrerbiblioteket. De

danske bøger er eksempelvis billedbøger,

rim og remser samt andre højtlæsningsbøger,

billedordbøger og øvrige lette fagbøger.

Man har derudover også valgt at

have fremmedsprogede bøger der henvender

sig til forældrene, f.eks. om børneopdragelse

og om det danske samfund.


Eksempel

Cafébesøg i børnehuset i Herlev

Som et forsøg har Greve, Frederiksværk

og Herlev Biblioteker fået et lidt større

depot af billedbøger på andre sprog fra

Indvandrerbiblioteket. I den forbindelse

besøgte to sprogmedarbejdere fra Indvandrerbiblioteket

børnehuset i Herlev.

Her havde man inviteret 12 forældre fra

Tyrkiet til en snak om højtlæsning for

børn. Otte af forældrene imødekom invitationen,

og mødet resulterede i en

meget positiv oplevelse. Størstedelen af

forældrene var kurdere, og flere af dem

talte kurdisk med børnene. Det udviklede

sig til en meget spændende dialog om

det at læse og sprogets betydning.

I stedet for udskiftelige depoter fra det

lokale folkebibliotek køber nogle af institutionerne

selv materialerne ind én gang

om året i samarbejde med en børnebibliotekar.

Det kan være bøger, musik og

film på video, dvd og ikke mindst sprogkufferter

og sprogkasser. Sidstnævnte er

særdeles anvendelige (se afsnit om sprogkufferter

og læseposer), ikke mindst til

begrebsindlæring i forhold til de tosprogede

børn.

Eksempel

På Køge Bibliotek har man valgt at udarbejde

en grundig litteraturliste: Børnenes

bedste bøger, som er beregnet til arbejdet

med tosprogede børn. Listen er lavet i et

tæt samarbejde mellem biblioteket og

kommunens institutionsafdeling. Man

har som mål sat sig at alle børnene i daginstitutionerne

får læst bøgerne på listen

højt. Listen kan downloades fra

www. koegekom.dk. Søg på listens titel.

Hvordan bliver materialerne formidlet?

Udover selve introduktionen af tilbuddet

er det vigtigt, at de materialer der befinder

sig ude i børnehaverne, bliver aktivt

formidlet. Mange steder har bibliotekaren

således træffetider i børnehaverne

1-2 gange om måneden hvor hun blandt

andet læser højt for børnene, taler med

dem om bøgerne eller deltager aktivt i et

legestueforløb.

Som sagt er der ved at besøge børnehaven

også mulighed for at få en kontakt

med forældrene og vise dem nogle bøger

der er velegnede til højtlæsning. Ofte er

det forældrenes første møde med biblioteket.

Eksempel

‘Det musiske børnehavebibliotek’ er et

forsøg på daginstitutionen ‘Mælkevejen’

i Rødovre Kommune. – et sted med mange

tosprogede børn. Udover formidlingen

af boglige materialer og sprogkufferter

har man bevidst valgt at inddrage

musiske elementer ved at spille på flere

sanser. (Se ivørigt afsnittet om legestuer).

Eksempel

‘Flyvende emnekufferter målrettet børneinstitutioner

med mange tosprogede

børn’

Fem lokalbiblioteker i Århus har udarbejdet

specialpakkede kufferter med fire

forskellige emner: Vi bor i Danmark, Billedbogsklassikere,

Sundhed og Eventyr

som med tre måneders mellemrum cirkulerer

i børnehaverne.

Integration med sprogstimulering i fokus

23


Råd og vink

Hvis I har planer om at oprette et børnehavebibliotek

for tosprogede børn:

• Kontakt et par biblioteker der har

arbejdet med børnehavebiblioteker og

hør om deres erfaringer

• Det er vigtigt at sikre sig at ledelsen af

biblioteket og de nærmeste kolleger er

indforståede med at der bliver afsat tid

og materialer til det

• Vælg de børnehaver ud hvor personalet/lederen

er motiverede

• Hold et introduktionsmøde med personalet

– gerne med en intern oplægsholder

• Fremstil en folder i samarbejde med

personalet i børnehaven

• Find en ansvarlig kontaktperson i

børnehaven

• Overvej følgende ved sammensætningen

af materialetilbuddet:

Materialetyper, sprog, antal, ejerskabet,

udlån og/eller stationær samling?

Skal der både være til børn og forældre?

Hvem administrerer materialerne?

• Materialer på andre sprog kan bestilles

gennem Indvandrerbiblioteket.

www.indvandrerbiblioteket.dk

• Aktiv formidling er nødvendig. Derfor

er det en god idé at afsætte tid til

regelmæssige besøg i børnehaven

• Overvej forskellige arrangementsformer

i forbindelse med formidlingen.

Skal det være enkeltstående arrangementer

eller ligefrem en række af arrangementer?

24 Integration med sprogstimulering i fokus

Opsøgende initiativer – Markarydmodellen

Flere danske biblioteker – blandt andet

Københavns Kommunes Biblioteker

(Nørrebro) og Greve Bibliotek – har i de

seneste år iværksat projekter inspireret af

den svenske Markarydmodel

I Markaryd har kommunen i flere år arbejdet

med en sprog- og læsestimuleringsmodel

der omfatter alle børn fra 0-

16 år. Den gennemføres i samarbejde

mellem bibliotekarer, lærere, pædagoger,

sundhedsplejersker og andre relevante

fagpersoner. Modellen består af 10 elementer

der følger hinanden som perler

på en snor.

Første perle er sundhedsplejerskens forældrekursus

i forbindelse med fødslen.

Her fortæller hun forældrene at kommunen

har en BokNalle – en bogbamse –

som vil tage kontakt til familien. Hun

rådgiver også forældrene om den tidlige

sprogstimulering og giver dem en pjece

med råd og tips.

Anden perle på tråden er et gavebrev fra

biblioteket som lykønsker de nybagte

forældre og inviterer dem til at komme

og hente en gave – Barnets Første Bog. På

biblioteket får de en rundvisning og introduktion

til relevante tilbud. De får

mere at vide om BokNalle som er ansat

af forvaltningen og senere vil besøge forældrene

derhjemme.

Tredje og fjerde perle udgøres af BokNalles

to hjemmebesøg når barnet er henholdsvis

knap to og godt fire år. Hun forklarer

blandt andet forældrene hvorfor

sproglig stimulering er så vigtig, og hun


giver dem teknikker til at få en dialog i

gang med barnet omkring bøger. Hun

medbringer også en brochure til forældrene

om sprogudviklingen ved 2-3 års

alderen og 4-5 års alderen.

BokNalle har aftalt besøgene i forvejen,

og første gang dukker hun op med en

skatkiste under armen og tasken fuld af

pegebøger som forældrene kan låne på

ubegrænset tid. I kisten er en bamse og

en bog om bamsen (Nalle) som barnet

får lov til at beholde.

Næste besøg har fokus på eventyrfortælling,

og BokNalle medbringer denne

gang en taske fyldt med eventyrbøger og

nogle fingerdukker og farver. Når hun

har fortalt et eventyr for barnet, får barnet

farver og bøger at lege med, mens

hun taler med forældrene.

Femte og sjette perle på snoren er Bok-

Nalles besøg hos dagplejen (ca. hvert

halve år) og åbne forskoler (ca. 1 gang

om måneden). Hun inspirer dagplejemødre

samt forældre og personale i forskolerne

til at læse for børnene og giver

forældrene idéer og gode råd.

Syvende perle er 6-års bøgerne. Børnehaveklassen

bliver inviteret til en lille

fest på biblioteket med f.eks. dukketeater

og en skattejagt hvor de finder kister

med bøger: En eventyrbog, en faktabog

og en bog på rim som de får med hjem i

klasseværelset til at arbejde videre med i

undervisningen. Alle børn får også deres

eget lånerkort inden de går hjem.

De sidste perler på snoren handler i højere

grad om læsestimulering og vil ikke

blive nærmere beskrevet her.

En mere detaljeret præsentation af Markarydmodellen

findes i publikationen

Børnehavebiblioteket – når pædagoger og

bibliotekarer går hånd i hånd der er udgivet

i forbindelse med den danske læselystkampagne.

Integration med sprogstimulering i fokus

25


Samarbejde med forældre

Som en rød tråd gennem publikationen

er gentagne gange nævnt hvor afgørende

det er for en vellykket sprogstimuleringsindsats

at bibliotekerne er udadvendte

og finder de rette samarbejdspartnere

i lokalområdet, og at de er opsøgende

i forhold til de tosprogede børns

forældre og etablerer et godt samarbejde

med dem. Forældre er generelt glade for

tilbuddene om sprogstimulering, men

ifølge Undervisningsministeriets evaluering

savner de information om dem. Information

skal om nødvendigt gives på

forældrenes eget sprog og kan formidles

på forskellig vis.

Det kan være en stor fordel at arbejdet

med de tosprogede børn foregår i en dialog

med forældrene. Det er vigtigt at temaer

som leg og læring bliver drøftet da

der ikke altid er sammenfald i holdninger

mellem forældre og kommunens

26 Integration med sprogstimulering i fokus

sprogpersonale. Tosprogede forældre står

måske uforstående over for legens betydning

for barnets udvikling og læring og

mener at læring i undervisningssammenhæng

er mere udviklende og struktureret

end læring gennem leg og målrettede

stimulerende aktiviteter i dagtilbud.

På den baggrund er det afgørende

at der ved det første møde med forældrene

skabes tillid og forståelse for samarbejdet.

Orientering om sprogstimuleringstilbuddene

kan ske når barnet fylder tre år –

enten gennem besøg i hjemmet eller

som invitation til at komme på biblioteket.

Her kan man give oplysning til forældrene

om hvordan de gennem leg, spil

og fortælling/oplæsning kan være med

til at udvikle børnenes sproglige kompetencer

og give vejledning om udlån også

af bøger, legetøj og spil.

Læs med dit barn

Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket

Baseret på Det Internationale Bibliotek i Stockholms folder Välkommen til biblioteket,

som er udgivet i samarbejde med Länsbiblioteket, har Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket

udgivet folderen Læs med dit barn på syv sprog. Sprogene er arabisk,

bosnisk, persisk, somalisk, tyrkisk, urdu og vietnamesisk. Folderen indeholder gode

råd til forældre om højtlæsning af bøger og hvordan andetsprogstilegnelsen kan styrkes

gennem modersmålet. Desuden indeholder folderen en liste over bøger på modersmålet

som egner sig til højtlæsning.

Folderen kan rekvireres ved henvendelse til: Jeanette Holst-Jensen, Statsbiblioteket /

Indvandrerbiblioteket.

Læs sammen – på flere sprog

Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket er i gang med en kortlægning af deres børnebogssamlinger

med henblik på en registrering af de bøger der også findes på dansk.

Listerne vil løbende blive udbygget og kan findes på bibliotekets hjemmeside. De

håber at listerne kan inspirere til en aktiv formidling af disse bøger som kan medvirke

til at binde højtlæsningsoplevelser i f.eks. daginstitution sammen med tilsvarende

oplevelser i hjemmet.


Ved mødet kan man eventuelt tilbyde familien

et engangskamera og opfordre forældrene

til at tage billeder af barnet, familien,

boligen, det bedste legetøj og

dagligdagsfunktioner. Billederne kan

danne udgangspunkt for den første

sprogstimulering. Man kan også udlevere

en billedbog til barnet som det kan beholde.

Det kan f.eks. være ‘De første 100

ord’ som er tematisk opdelt med emner

fra dagligdagen. Ved hjælp af bogen får

barnet mulighed for at koble sit modersmål

til dansk.

En del biblioteker har alene eller sammen

med kommunens ansvarlige for

sprogstimulering udarbejdet informationsfoldere

om hvordan forældrene bedst

kan stimulere deres barns sprog. Blandt

andet kan man se nogle udmærkede eksempler

på bibliotekerne i Farum, København

og Odense.

Råd og vink

Kontaktmuligheder til forældre:

• Sundhedsplejerskens hjemmebesøg

• Mødregrupper

• Lokale indvandrergruppers møder og

arrangementer

• Åbent hus-arrangementer

• Lokale danskundervisningstilbud for

voksne hvis der træffes aftale herom

mellem sprogcenter og kommune

• Modtagelse af familier med børn i

kommunen

• Kommunale integrationsråd.

Råd og vink

Steder til distribution af materiale til

forældre:

• Den kommunale forvaltning

• Biblioteker og medborgerhuse

• Beboerrådgivninger, foreninger, klubber

og skoler

• Lægehuse og hospitalernes føde- og

børneafdelinger

• Lokale plakatsøjler, opslagstavler m.v.

• Lokale aviser og lokale radio- og

TV-stationer.

Vil du at dine børn skal blive begavede?

Læs eventyr for dem.

Vil du at dine børn skal blive endnu bedre begavede?

Læs endnu flere eventyr for dem.

Einstein

Integration med sprogstimulering i fokus

27


Kilder

Alfons öppnar dörren – om indvandrarbarn

och språk. Projektbeskrivning och konkreta

tips. 46 sider

Kulturrådet, Region Halland, Halmstad og

Falkenberg kommuner

Publikationen kan bestilles på www.

regionhalland.se

Bamse og kylling i Mjølnerparken

Af Christian Nørgaard

I: Bibliotekspressen, 2005:12 s. 18-19

Billedbøger og tosprogede børn

Af Jette Løntoft

kvinde.finfo.dk/Indvandrerbiblioteket

Børnehavebiblioteker – kulturelle og sproglige

kompetencer. Beskrivelse af et projekt i en børnehave:

Mælkebøtten, Rødovre Kommune

Af Birgit Andersen

og Lone Terpgaard-Jensen

I: Bib. forum. September: 05

Artiklen er tilgængelig på

www.gentoftecentralbibliotek.dk

Børnehavebiblioteker – når pædagoger og bibliotekarer

går hånd i hånd

Af Monica C. Madsen

Biblioteksstyrelsen, 2005

Publikationen er tilgængelig på

www.læselyst.nu

Ét sprog – flere sprog: en håndbog om sprogstimulering

og børns sprogudvikling

Af Lis Klausen og Gry Hodal

Hans Reitzel, 2005

Fortæl! Fortæl!: en bog om

fortællingens rum

Af Lene Brok

Akademisk Forlag, 2005

28 Integration med sprogstimulering i fokus

Gensidig oplæsning og børns ordforråd

Af Mette Nygaard Jensen

I: Mål og Mæle, 2004:4

Hvad har Hans Hansen og Brugs Brugsen til

fælles? Om sprogindlæring, identitet og

biblioteksbetjening af etniske minoriteter

Af Hans Elbeshausen

I: Dansk biblioteksforskning, 2005:1

Artiklen er tilgængelig på www.db.dk

Hvordan lærer mit barn sprog?

Af Jette Løntoft

kvinde.finfo.dk/Indvandrerbiblioteket

Kan man sluge en kamel? Sprogstimulering

på Odense Centralbibliotek

Af Søren Dahl Mortensen

I: www.forbindelser.dk - et tidsskrift om

kulturel mangfoldighed, under beretninger.

Lad barnet komme til orde! : ideer til sprogudviklende

aktiviteter i dagplejen

Af Jytte Fleischmann

Specialpædagogisk Forlag, 2005

82 sider.

Mange ord:om tosprogede 4-8 åriges

ordforrådstilegnelse.

Af Jette Løntoft

Special-pædagogisk Forlag, 2004

Vejledning om obligatorisk sprogstimulering

af tosprogede småbørn – Folkeskoleloven § 4a

Uddannelsesstyrelsen, 2005

Publikationen indeholder en omfattende,

emneopdelt litteraturliste over relevante

materialer i forbindelse med sprogstimulering

og er tilgængelig på http://pub.uvm.

dk/2005/sprogstimulering/

More magazines by this user
Similar magazines