Sammenfatning
Odense – Danmarks Nationale
Cykelby
I perioden fra 1999 til 2002 var Odense
offi cielt Danmarks Nationale Cykelby.
Odense Kommune fi k tildelt halvdelen
af det samlede budget på 20 mio. kr.
som tilskud fra Trafi kministeriet og
Vejdirektoratet.
Projektets mål var:
• Borgere i Odense skal efter eget udsagn
opleve en forbedring i trivsel og
velvære.
• Antallet af cykelture i Odense Kommune
skal forøges med 20% inden
udgangen af 2002 med basis i årene
1996-1997. I samme periode skal antallet
af personer, der benytter cyklen
mere end 3 gange om ugen, øges
med 20%.
• Antallet af dræbte og kvæstede cyklister
i fl erpartsuheld skal for samme
periode reduceres med 20%.
• Borgere i Odense Kommune skal efter
eget udsagn opleve, at byen er
blevet bedre at cykle i.
Budgettet var fordelt over 4 år og målrettet
til at udarbejde en række nye tiltag
til fremme af cykeltrafi kken i
Odense. Hensigten med at koncentrere
Cykelby-projektet i Odense var at samle
erfaringer og ny viden om cykeltrafi
k ét sted i Danmark. I løbet af projektets
4 år blev over 50 projekter udviklet
og implementeret i Odense. Projektet
omfattede både fysiske forbedringer,
regelændringer og kampagnemæssige
tiltag.
Projekternes succes var forskellig. Men
vigtigst var det, at Odense fi k afprøvet
og samlet ny viden om markedsføring
af cykling og fi k eksponeret Odense
som cyklernes by. Resultatet af Cykelby-projektet
skulle ikke blot bestå i en
opsamling af viden. Det var lige så vigtigt,
at Cykelbyen kom ud med sine
budskaber til odenseanerne. Cykellaboratoriet
skulle gøres levende. Ikke
blot i Odense, men også i andre kommuner
i Danmark.
Cykelby-projektet blev bemandet med
en fast projektleder fra Park- og Vejafdelingen
i Odense Kommune. De fl este
arbejdsopgaver kunne klares inden for
kommunens egne rækker, men i nogle
tilfælde var det nødvendigt at indhente
viden eksternt. F.eks. blev fl ere konsulenter
inden for bl.a. kommunikation
tilknyttet Cykelby-projektet for at
udvikle og gennemføre projekter i
samarbejde med projektlederen. Projektet
nød godt af mange ildsjæle og
professionelle folks arbejde og viden.
Cykelby-projektet var præget af lysten
til at afprøve nye muligheder og tiltag
inden for planlægning af cykelinfrastruktur.
Vi fandt frem til, at der manglede
nye initiativer inden for fl ere områder.
Ved projektets begyndelse eksisterede
der allerede en del viden om
traditionel cykelinfrastruktur. Det
gjaldt på områderne planlægning, cyklisters
sikkerhed, og hvordan infrastrukturen
dimensioneres. Mange nye
idéer blev udviklet i kraft af projektet,
og disse dele blev genstand for særlig
opmærksomhed.
Projektets infrastrukturelementer har
således krævet nyudvikling på fl ere
punkter, da fl ere løsninger ikke fandtes
fra starten. En nyudvikling af produkter
har gjort processen sværere. Til
gengæld har det på den måde været
muligt at præsentere cyklisterne for
præcis den type løsninger, der var
tænkt fra starten. Endvidere har nye
produkter en stor signalværdi, som giver
cyklisten en fornemmelse af, at der
er gjort en særlig indsats.
Vi fandt frem til, at der manglede nye
initiativer inden for fl ere områder:
• Cyklisters fremkommelighed
• Bedre og mere sikker cykelparkering
• Imageplejende aktiviteter
• Aktionsprægede aktiviteter rettet
mod børn og voksne
• Fokus på driftskvalitet
• Fokus på cyklisters trafi kale adfærd
Med Cykelbyens projekter har cyklisterne
fået nemmere ved at passere lyskryds
og stikryds. På pendlerruten er
fl ere af forbedringerne implementeret i
et samlet forløb, og der blev etableret
verdens første grønne bølge for cyklister.
Cyklisters tidsgevinster er små, men
den oplevede fremkommelighed er
høj.
Cyklisterne har fået en veludbygget
hjemmeside og en interaktiv cykelruteplanlægger
foruden et bredt udvalg af
stikort.
Projektet har øget driftskvaliteten af
cykelstierne, og såvel brugere som forvaltning
har fået stor fokus på området.
Cykelparkeringen i bymidten, ved busstoppesteder
og ved banegården er forbedret
markant. Der er sat særlig fokus
på design og tyverisikring. Ekstra service
såsom f.eks. drikkevand og cykelpumper
er blevet introduceret til byens
cyklister.
Cykelbarometeret og 20 nye tællestationer
fastholder opmærksomheden omkring
fremtidens cykeltrafi k.
Viden omkring kampagner centrerede
sig mest om erfaringer fra sikkerhedskampagner.
Der forelå ikke mange erfaringer
med cykelfremmende aktiviteter
ud over projekter, der havde til formål
at sende cykler på gaden. Derfor blev
der udviklet en bred vifte af cykelkampagner
fordelt på disse hovedkategorier:
• Børn
• Voksne
• Trafi ksikkerhed
Sammenfatning I 9
Børnekampagnerne fokuserede på at
nå fl est mulige børn på børnenes præmisser.
Uden lyst og interesse gik det
ikke, men det lykkedes at få mange aktive
deltagere.