Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

Sammenfatning

Odense Danmarks Nationale

Cykelby

I perioden fra 1999 til 2002 var Odense

offi cielt Danmarks Nationale Cykelby.

Odense Kommune fi k tildelt halvdelen

af det samlede budget på 20 mio. kr.

som tilskud fra Trafi kministeriet og

Vejdirektoratet.

Projektets mål var:

• Borgere i Odense skal efter eget udsagn

opleve en forbedring i trivsel og

velvære.

• Antallet af cykelture i Odense Kommune

skal forøges med 20% inden

udgangen af 2002 med basis i årene

1996-1997. I samme periode skal antallet

af personer, der benytter cyklen

mere end 3 gange om ugen, øges

med 20%.

• Antallet af dræbte og kvæstede cyklister

i fl erpartsuheld skal for samme

periode reduceres med 20%.

• Borgere i Odense Kommune skal efter

eget udsagn opleve, at byen er

blevet bedre at cykle i.

Budgettet var fordelt over 4 år og målrettet

til at udarbejde en række nye tiltag

til fremme af cykeltrafi kken i

Odense. Hensigten med at koncentrere

Cykelby-projektet i Odense var at samle

erfaringer og ny viden om cykeltrafi

k ét sted i Danmark. I løbet af projektets

4 år blev over 50 projekter udviklet

og implementeret i Odense. Projektet

omfattede både fysiske forbedringer,

regelændringer og kampagnemæssige

tiltag.

Projekternes succes var forskellig. Men

vigtigst var det, at Odense fi k afprøvet

og samlet ny viden om markedsføring

af cykling og fi k eksponeret Odense

som cyklernes by. Resultatet af Cykelby-projektet

skulle ikke blot bestå i en

opsamling af viden. Det var lige så vigtigt,

at Cykelbyen kom ud med sine

budskaber til odenseanerne. Cykellaboratoriet

skulle gøres levende. Ikke

blot i Odense, men også i andre kommuner

i Danmark.

Cykelby-projektet blev bemandet med

en fast projektleder fra Park- og Vejafdelingen

i Odense Kommune. De fl este

arbejdsopgaver kunne klares inden for

kommunens egne rækker, men i nogle

tilfælde var det nødvendigt at indhente

viden eksternt. F.eks. blev fl ere konsulenter

inden for bl.a. kommunikation

tilknyttet Cykelby-projektet for at

udvikle og gennemføre projekter i

samarbejde med projektlederen. Projektet

nød godt af mange ildsjæle og

professionelle folks arbejde og viden.

Cykelby-projektet var præget af lysten

til at afprøve nye muligheder og tiltag

inden for planlægning af cykelinfrastruktur.

Vi fandt frem til, at der manglede

nye initiativer inden for fl ere områder.

Ved projektets begyndelse eksisterede

der allerede en del viden om

traditionel cykelinfrastruktur. Det

gjaldt på områderne planlægning, cyklisters

sikkerhed, og hvordan infrastrukturen

dimensioneres. Mange nye

idéer blev udviklet i kraft af projektet,

og disse dele blev genstand for særlig

opmærksomhed.

Projektets infrastrukturelementer har

således krævet nyudvikling på fl ere

punkter, da fl ere løsninger ikke fandtes

fra starten. En nyudvikling af produkter

har gjort processen sværere. Til

gengæld har det på den måde været

muligt at præsentere cyklisterne for

præcis den type løsninger, der var

tænkt fra starten. Endvidere har nye

produkter en stor signalværdi, som giver

cyklisten en fornemmelse af, at der

er gjort en særlig indsats.

Vi fandt frem til, at der manglede nye

initiativer inden for fl ere områder:

• Cyklisters fremkommelighed

• Bedre og mere sikker cykelparkering

• Imageplejende aktiviteter

• Aktionsprægede aktiviteter rettet

mod børn og voksne

• Fokus på driftskvalitet

• Fokus på cyklisters trafi kale adfærd

Med Cykelbyens projekter har cyklisterne

fået nemmere ved at passere lyskryds

og stikryds. På pendlerruten er

fl ere af forbedringerne implementeret i

et samlet forløb, og der blev etableret

verdens første grønne bølge for cyklister.

Cyklisters tidsgevinster er små, men

den oplevede fremkommelighed er

høj.

Cyklisterne har fået en veludbygget

hjemmeside og en interaktiv cykelruteplanlægger

foruden et bredt udvalg af

stikort.

Projektet har øget driftskvaliteten af

cykelstierne, og såvel brugere som forvaltning

har fået stor fokus på området.

Cykelparkeringen i bymidten, ved busstoppesteder

og ved banegården er forbedret

markant. Der er sat særlig fokus

på design og tyverisikring. Ekstra service

såsom f.eks. drikkevand og cykelpumper

er blevet introduceret til byens

cyklister.

Cykelbarometeret og 20 nye tællestationer

fastholder opmærksomheden omkring

fremtidens cykeltrafi k.

Viden omkring kampagner centrerede

sig mest om erfaringer fra sikkerhedskampagner.

Der forelå ikke mange erfaringer

med cykelfremmende aktiviteter

ud over projekter, der havde til formål

at sende cykler på gaden. Derfor blev

der udviklet en bred vifte af cykelkampagner

fordelt på disse hovedkategorier:

• Børn

• Voksne

• Trafi ksikkerhed

Sammenfatning I 9

Børnekampagnerne fokuserede på at

nå fl est mulige børn på børnenes præmisser.

Uden lyst og interesse gik det

ikke, men det lykkedes at få mange aktive

deltagere.

Similar magazines