110 I
Odense – Danmarks Nationale Cykelby
ske stoffer. Også dette harmonerer fi nt
med tidligere videnskabelige undersøgelser,
idet fysisk aktivitet forbedrer
muskelstyrke og knogletæthed, og derved
giver færre brud af knogler.
Af andre sygdomme, hvor der sker
over 100 færre end forventet, kan nævnes:
• Andre sygdomme i kredsløbsorganer
• Andre sygdomme i tarm og
bughinde
• Forkert lejring af livmoder
• Hævede mandler og polypper
Ændringer i sygdomme i kredsløbsorganer,
tarm og bughinde harmonerer
med tidligere undersøgelser.
Af tabel 6.e kan erfares, at det forventede
antal af patienter uden symptomer
er 968 mindre end det observerede.
Dette kan skyldes, at en større andel
blandt odenseanere har fået stillet
en diagnose, eller fl ere patienter uden
symptomer blandt odenseanere ikke
indgår i statistikken. Hvis det skyldes,
at fl ere har fået stillet en diagnose, må
antallet af observerede sygdomme inden
for andre kategorier selvfølgelig
stige. Denne uvished gør det vanskeligt
at konkludere på sygdomme, hvor der
sker fl ere end forventet.
Dog skal det siges, at blandt de sygdomme,
der er over 100 fl ere af end
forventet, er der følgende sygdomme:
• Sukkersyge
• Slidgigt
• Andre sygdomme i knogler og bindevæv
• Bugbrok, ikke-infektiøs tarmbetændelse
• Andre sygdomme i hud og underhud
• Akut hjertefarkt
• Andre iskæmiske hjertesygdomme
• Åreknuder
• Andre sygdomme i nervesystemet
• Andre sygdomme i urinorganer
• Bronchitis og astma
• Lungebetændelse
• Tuberkulose
• Kønssygdomme
Specielt forekomsten af fl ere sukkersyge
patienter, kredsløbssygdomme
(hjerte), astma og lungebetændelse er i
disharmoni med tidligere videnskabelige
undersøgelser.
Alt i alt må det dog siges, at udviklingen
i stillede diagnoser delvis indike-
rer, at forbedringen i folkesundheden
blandt odenseanere (lavere dødelighed,
færre sygedage samt færre indlæggelser
og sengedag) kan skyldes den øgede fysiske
aktivitet, der er forårsaget af bl.a.
mere cykling. Meget tyder derfor på, at
de lokale indsatser i Odense Kommune
herunder projektet Odense Cykelby
har forbedret folkesundheden.
Delkonklusion
De 3 minutters ekstra fysisk aktivitet,
som mere cykling har givet anledning
til blandt odenseanere, tyder på at
have haft en væsentlig positiv indfl ydelse
på folkesundheden. Der er f.eks.
konstateret en lavere dødelighed
blandt odenseanere, hvilket har ført til
en gennemsnitlig længere levetid på
ca. 2½ måned i perioden 1999-2002,
hvor projektet Odense Cykelby blev
udført. Det er kun blandt mænd, at levetiden
er forlænget.
Derudover er der konstateret, at odenseanerne
modtog dagpenge ved sygdom
en halv dag mindre end forventet.
Dette har medført en besparelse i
udbetalte dagpenge ved sygdom på
6 %, svarende til 41 mio. kr. i perioden
1999-2002. Udgifterne til sygesikringen
er steget med ca. 8 mio. kr. i sam-
Referencer – Kapitel 4, 5 og 6.
me periode, hvilket dog er sket samtidig
med, at antallet af indlæggelser og
sengedage på sygehuse er faldet. De
sparede 33 mio. kr. udgør en større
sum end de 20 mio. kr., der var udgiften
ved Odense Cykelby. Det ser således
ud til, at der er kontante sundhedsbesparelser
ved at få fl ere til at cykle.
En lang række sygdomsforløb, som fysisk
aktivitet er dokumenteret til at
forebygge ifølge tidligere videnskabelige
undersøgelser, er rent faktisk forebygget
i Odense Kommune. Dog har
nogle få sygdomsforløb været i vækst i
Odense, som ifølge tidligere undersøgelser
burde være forebygget. Men dette
kan eventuelt skyldes, at en større
andel af patienterne fra Odense Kommune
muligvis har fået stillet en diagnose.
Udviklinger i sygdomsforløb underbygger
derfor kun delvist, at forbedringen
i folkesundheden skyldes øget
Haskell, W. L. (1998): The benefi ts of regular exercise, in Nieman D. C. (ed):
The exercise-health connection. Campaign, IL, Human Kinetics; 1998:301-
309.
Jensen, S. U. (2000): Land Use and Cycling, Konferencerapport fra Velo Mondial
2000, Amsterdam, Holland.
Jensen, S. U. (2001a): Odense – Danmarks Nationale Cykelby, Midtvejsevaluering
af transportvaner, Notat 7, Danmarks TransportForskning.
Jensen, S. U. (2001b): Transportvaner i Odense Kommune, Arbejdsnotat,
Danmarks TransportForskning.
Pedersen, B. K.; Saltin, B. (2003): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse
og behandling, Sundhedsstyrelsen.