Virkningen af Odense Cykelby på
cykeltrafi kken vil formentligt vare ved
i en del år, da projektet har reduceret
væksten i bilejerskabet.
Hvis forøgelsen af cykeltrafi kken blandt
16-74-årige også er forekommet blandt
børn og ældre, har de lokale indsatser i
Odense Kommune som Odense
Cykelby medvirket til at skabe 25.000
nye cykelture i gennemsnit om dagen i
hele projektperioden. Dette svarer til
over 35 millioner nye cykelture i hele
perioden. I øvrigt svarer de mange nye
gang- og cykelture til ca. 3 minutters
ekstra fysisk aktivitet om dagen for alle
odenseanere, hvilket formentligt har
haft en positiv sundhedsmæssig effekt.
Trafi ksikkerhed
Trafi ksikkerhed kan som transportvaner
beskrives på mange måder. Ifølge
politiet er antallet af personskader
blandt cyklister i fl erpartsuheld pr. år
reelt faldet med 19% i Odense Kommune
fra basisårene 1996-1997 til perioden
1999-2002, hvor projektet Odense
Cykelby blev gennemført, og faldet
med 20% til år 2002. Dermed blev projektmålet
om at reducere antallet af
dræbte og kvæstede cyklister i fl erpartsuheld
med 20% inden ud gangen
af år 2002 opnået.
Udviklingen i personskader blandt
cyklister i fl erpartsuheld i Odense
Kommune følger den generelle udvikling.
Som følge af at der er sket en betydelig
stigning i mængden af cykeltrafi
k i Odense Kommune set i forhold til
den generelle udvikling, er risikoen
ved at cykle i Odense faldet mere end i
andre større danske byer.
Folkesundhed
En positiv følge af den stigende mængde
cykling i Odense Kommune har betydet
en større fysisk aktivitet blandt
odenseanerne. Dette har haft en væsentlig
indfl ydelse på folkesundheden.
Projektet har vundet 2131 leveår
blandt borgerne i Odense, svarende til
at hver mandlig person lever 5 måneder
længere som følge af, at cyklen
bruges oftere. For de 15-49-årige er dødeligheden
faldet med 20%.
Derudover er der konstateret, at odenseanerne
modtog sygedagpenge en
halv dag mindre end forventet. Dette
har medført en besparelse i udbetalte
dagpenge ved sygdom på 6%, hvilket
svarer til 41 mio. kr. i perioden 1999-
2002. Udgifterne til sygesikringen er
steget med ca. 8 mio. kr. i samme periode,
hvilket dog er sket samtidigt med,
at antallet af indlæggelser og sengedage
på sygehuse er faldet. At udgifterne
til sygesikringen er steget kan skyldes,
at cyklister er oftere syge end andre,
men til gengæld bliver de hurtigere raske.
Sygedagpenge berører kun sygdom
over 2 uger, hvorfor dette også indikerer
et fald i sygdomsperiodernes længde.
De sparede 33 mio. kr. udgør en større
sum end de 20 mio. kr., der var udgiften
ved Odense Cykelby. Det ser således
ud til, at der er kontante sundhedsbesparelser
ved at få fl ere til at cykle.
Konklusion
Igennem de sidste 4 år har borgere i
Odense cyklet 35 millioner nye cykelture.
Det svarer til 25.000 ekstra cykelture
hver dag.
Cykeltrafi kken i Odense er steget med
20%, når der korrigeres for eksterne
faktorer som f.eks. Storebæltsforbindelsens
åbning. Odenseanerne benytter
nu cyklen på hver 4. tur. Odense Cykelbys
resultater går imod de nationale
tendenser, som viser et fald i cykeltrafi
kken.
Godt halvdelen af de nye cykelture
stammer fra bilister, der frivilligt har
foretaget et skift.
Selv om cykletrafi kken er steget markant
i Odense, har projektet formået at
reducere antallet af cyklistulykker med
20%. Flere cyklister i gaden har tilsyneladende
betydet, at cyklisterne bliver
mere synlige for bilisterne.
Den sundhedsmæssige gevinst af Cykelby-projektet
har været særdeles tilfredsstillende
og har medført store besparelser
på sundhedsområdet. Der er
således påvist konkrete besparelser på
33 mio. kr. Alene i projektperioden udgør
disse besparelser mere end projektets
samlede udgifter på 20 mio. kr.
Den sundhedsmæssige effekt af Cykelby-projektet
udmønter sig ikke blot i
konkrete besparelser. Projektet har
vundet 2131 leveår blandt borgerne i
Odense, som følge af de mange nye cykelture
i Odense.
Sammenfatning I 11
Dødeligheden er ydermere faldet med
20% for de 15-49-årige.
Ud fra disse betragtninger har Odense
Cykelby indfriet sine mål til fulde.