Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

Similar magazines

Info

Fysiske forbedringer Formålet med Odense Cykelby har været at skabe nye løsninger til fremme af cyklen. For at få fl ere til at vælge cyklen og fastholde cyklisterne er det nødvendigt at være lydhøre og imødekomme deres ønsker. En af de ting, som cyklisterne prioriterer højt i dagligdagen, er cykelstier og dermed bedre fremkommelighed som cyklist. Derfor var det naturligt, at en del af Cykelbyprojektet drejede sig om at forbedre stier og ruter for at gøre det lettere for cyklisterne i Odense at komme frem. Forbedringerne møntede sig dels på stiernes belægningskvalitet, men også på førgrønt for cyklister og en reduktion i unødvendige stop for rødt lys. Fysiske forbedringer på stier og ruter Smutveje En stor hindring for cyklistens fremkommelighed er de mange unødvendige stop på ruten for rødt lys. Odense Cykelby lavede derfor forsøg i udvalgte lysregulerede kryds for at se, om der var mulighed for at begrænse antallet af stop for cyklisterne. Et af forsøgene var at skabe smutveje i lysregulerede kryds, så cyklisten fi k mulighed for at dreje til højre uden om krydset ad en særlig cykelsti. Smutvejene betyder, at cyklisten ikke behøver at holde for rødt, men lovligt kan dreje til højre uden at genere trafi kken og uden fare for at blive kørt ned. Smutvejene har således 2 funktioner, idet de sikrer cyklisten i trafi kken og giver et fl ow i cykelturen. Samtidig er de et tegn på, at Odense er bevidst omkring vigtigheden af at anerkende cyklen som transportmiddel på lige fod med bilen. Forsøgene viste sig at være en god idé, og i Odense kan man nu cykle til højre før signalet i tilsammen 20 lyskryds. Også amtets kryds får stadig fl ere smutveje. En undersøgelse foretaget af Odense Cykelby viser, at 77% af de ad- I fl ere kryds kan cyklisten uden fare dreje til højre uden om lyskrydset. spurgte cyklister føler sig mere trygge, efter at løsningen er etableret. Cykelbyen vil senere offentliggøre den sikkerhedsmæssige effekt af disse krydsløsninger. Cyklisten foran bilisten Cyklister er ofte ofre for ulykker, fordi de ikke er lige så synlige i gadebilledet som bilisterne. For at skabe større synlighed omkring cyklisterne i lyskryds har Odense Cykelby skabt en »cyklistlomme« i krydset ved Klaregade/ Filosofgangen. Lommen er markeret med blåt og placeret således, at bilen Cyklisten er mere synlig, når han kommer foran bilisten. Odense Cykelby I 27 kommer til at holde bag den. På den måde kommer cyklisten foran bilen, og bliver mere synlig for chaufføren. Lommen har også den effekt, at cyklisten kommer først over krydset, hvilket er en ekstra sikkerhed. Løsningen er permanent i krydset ved Klaregade/Filosofgangen, men der er pt. ikke planlagt fl ere i tilsvarende kryds. Udformningen fi ndes kun få steder i Danmark, men er almindelig i fl ere af vores nabolande. Cyklisterne er ofte ret glade for løsningen, og det er en billig måde at markere cykeltrafi kkens prioritet i byens trafi kpolitik på.
28 I Odense – Danmarks Nationale Cykelby I Odense må cyklisterne køre over for rødt i udvalgte kryds. T-kryds - cyklister over for rødt En del cyklister peger på, at det er irriterende at få afbrudt cykelturen pga. unødvendige stop for rødt som f.eks. i et lysreguleret T-kryds. Derfor er det nu gjort lovligt for cyklisterne i Odense at køre over for rødt i 5 af byens lysregulerede T-kryds. Formålet er at fjerne nogle af de unødvendige stop for cyklisterne og dermed øge glæden ved cykelturen. Der er opsat skilte, som viser, hvor det er tilladt. Cyklisterne har dog stadig vigepligt over for eventuelle fodgængere eller cyklister, der kommer svingende ind fra venstre. Cyklisterne er glade for at få lovliggjort, at de udvalgte steder må køre over for rødt. De fl este gjorde det i forvejen, men nu kan cyklisterne gøre det med god samvittighed. Ordningen har Stopinterviewundersøgelse af 183 cyklister: • ca. 95%: alternativ stopafmærkning end stibomme er mere behagelig. • ca. 60%: mere trygge ved en alternativ stopafmærkning end stibom. • ca. 85%: alternativ stopafmærkning end stibom vil gøre dem opmærksomme på krydset. ca. 80%: Odense Kommune bør fjerne stibomme og afløse med alternativer. Forsøg i vigepligtskryds for at øge cyklisters sikkerhed. været god, så på sigt kan der blive tale om at indrette fl ere T-kryds i Odense efter samme princip. Sikkerhed i vigepligtskryds I Danmark er det et generelt problem, at en del cyklister påkøres af biler i vigepligtskryds. Der er tale om en del ulykker, men de er fordelt på et meget stort antal kryds. Derfor vil det typisk ikke være realistisk at forebygge den slags ulykker med dyre krydsombygninger. I Kragsbjergkvarteret i Odense har Odense Cykelby kørt et forsøg med at skabe sikkerhed i vigepligtskryds. 15 vigepligtskryds er blevet afmærket på en ny måde med en cykelbane igennem krydset, hvor konfl iktområdet er markeret med malede kryds. Der er tale om et forsøg i samarbejde med Danmarks Transportforskning for at se, om man med lave omkostninger kan skabe mere sikre forhold for cyklister. Der er efterfølgende lavet en undersøgelse og evaluering af vigepligtskrydsene. Der er bl.a. brugt videooptagelser til at studere cyklisternes adfærd. Undersøgelsen giver imidlertid ikke et klart billede, da der ikke forekom nok samtidige ankomster af biler og cykler. Odense Kommune har dog valgt at lade afmærkningen ligge med henblik på efter en årrække at kunne påvise den sikkerhedsmæssige effekt opgjort på ulykkerne. Alternativer til stibomme En stibom er en forhindring for cyklisten og dermed et irritationsmoment for mange på deres daglige cykeltur. Stibommen kræver ofte, at man står af cyklen for at komme igennem, så derfor har Odense Cykelby gennemført et forsøg for at fi nde alternativer til stibomme. I 6 af byens sti- og vejkryds er stibomme blevet udskiftet til fordel for alternativer, som ikke er til så stor gene for cyklisten. Alternativerne er: • Hajtænder med midterlinie • Stopafmærkninger med stoplinie, stoptavle, stop afmærket i rød-hvid på stibelægning • Bump med tilhørende afmærkning • Steler Der blev gennemført en undersøgelse af cyklisternes adfærd på de seks forsøgssteder, og det viste sig, at kombinationsløsningen med stopafmærkning, bump og steler ser ud til at være det bedste alternativ til stibomme. Denne løsning fi k langt de fl este cyklister til at stoppe med at træde i pedalerne tidligt. De fl este stoppede og bremsede ved krydset med kombinationsløsningen, hvor langt færre gjorde det ved stibommene. Cyklisterne udviste den største grad af agtpågivenhed og orientering mod vejtrafi kken og den mest korrekte vigepligtadfærd med kombinationsløsningen. De 6 forsøgskryds er nu gjort permanente, og gradvist vil tilsvarende løsninger blive etableret andre steder i Odense. Det tekniske notat kan ses på www.cykelby.dk.
Page 1 and 2: Evaluering af Odense - Danmarks Nat
Page 4 and 5: Forord Med denne rapport gøres der
Page 6: 1 Indledning 2 Odense 3 Ny 4 Transp
Page 10 and 11: Sammenfatning Odense - Danmarks Nat
Page 12 and 13: Virkningen af Odense Cykelby på cy
Page 14 and 15: Throughout the campaigns for adults
Page 16: saved is considerably higher than t
Page 20 and 21: Indledning Engang var det at cykle
Page 22: ne i Ny viden om cykling som transp
Page 26 and 27: Odense Cykelby Odense Kommune har e
Page 30 and 31: Pendlerrute for cyklister I 2002 et
Page 32 and 33: Nogle cyklister er utrygge ved at k
Page 34 and 35: Cykelbarometeret er et pejlemærke
Page 36 and 37: Cykelpatrulje skal fi nde hullerne
Page 38 and 39: Antallet af pladser gør dog, at an
Page 40 and 41: Aktionsprægede aktiviteter Aktions
Page 42 and 43: Eleverne konkurrerede på cykelbane
Page 44 and 45: Cyklisters trafi kale adfærd Odens
Page 46 and 47: Beboere i Skibhuskvarteret kunne me
Page 48 and 49: Mange mennesker besøgte udstilling
Page 50 and 51: En pin på tøjet udløste en belø
Page 52 and 53: Cykelby-projektet bidrog med et øk
Page 54 and 55: Imageplejende tiltag Odense Cykelby
Page 56 and 57: Nærpolitiet bruger cyklerne, når
Page 58 and 59: BYPAD + samlet vurdering 0% 20% 40%
Page 60 and 61: over 2000 personer, som både har v
Page 62: • Cyklisters fremkommelighed •
Page 66 and 67: Ny viden om cykling - som transport
Page 68 and 69: Diagram 2: Afstand mellem bopæl og
Page 70 and 71: Vurdering af trivsel, velvære og s
Page 72 and 73: Omvendt er barriererne for daglig c
Page 74 and 75: dobbelt så langt mellem bopæl og
Page 76 and 77: for den følgende kvalitative analy
Page 78 and 79:
er en perpetuum mobile i velvære.
Page 80:
Delkonklusion Panelundersøgelsen v
Page 84 and 85:
Transportvaner Et af projektmålene
Page 86 and 87:
Effekterne af Storebæltsforbindels
Page 88 and 89:
Andel af ture 65% 60% 55% 50% 45% 4
Page 90 and 91:
Analyserne har samtidig vist, at de
Page 92 and 93:
Sammenfatning af den landsdækkende
Page 94 and 95:
Andel af ture 50% 45% 40% 35% 30% 2
Page 96:
Af fi gur 4.15 kan erfares, at udvi
Page 100 and 101:
Trafi ksikkerhed Et af projektmåle
Page 102 and 103:
Forventet psk Odense = Odense psk F
Page 104:
År Observeret risiko Forventet ris
Page 108 and 109:
Folkesundhed Kapitel 4 viste, at be
Page 110 and 111:
Sygdomskategorier (sygdomme i, ved,
Page 112 and 113:
Bilag 1. Transportvaner i Odense Ko
Page 114:
Bilag 3. Forventede transportvaner
Page 118 and 119:
Konklusion Det samlede mål for Cyk
Page 120:
Odense Cykelby har betydet: · 20%
show all

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?