Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

• Short-link
• Link
• Embed

Nogle cyklister er utrygge ved at køre på afsidesliggende stier. Især knallerter skaber utryghed på stierne. • Cykelstier tæt på vejen. Større synlighed skaber større tryghed. • Beplantning på cykelstier skal begrænses og holdes nede. • Bedre belysning af cykelstier. • Belægning skal være i orden. Sne skal ryddes, huller lappes, og stier skal fejes. • Mere politi på stierne ville skabe større sikkerhed. • Gerne forbud mod knallerter på stierne, da de skaber utryghed. • Større trafi ksikkerhed i rundkørsler. • Bedre oplysning mht. kriminalitet. Hvad er fakta? • Fortæl de positive historier. Undersøgelsens resultater vil på længere sigt kunne få betydning for, hvordan stinettet planlægges i <strong>Odense</strong>, og på hvorledes beplantningen beskæres langs de separate stier. Cykelstier <strong>Odense</strong> <strong>Cykelby</strong> har et hovedstinet på 350 km cykelsti - og det udbygges løbende til stor glæde for byens cyklister. I visse tilfælde bliver eksisterende cykelstier også ombygget for at sikre bedst mulige betingelser for cyklisterne. På Kochsgade etableres der i perioden 2002-2004 cykelstier imellem Grønlandsgade og Døckerslundsvej. Den sydligste strækning imellem Grønlandsgade og Damhusvej blev lavet Fysiske forbedringer I 31 først, og blev fi nansieret af cykelprojektet. Strækningen er ca. 400 m lang, og der er tale om en overordnet trafi kvej. Efter etableringen blev 150 cyklister på strækningen udspurgt: • 23% valgte denne vej, fordi der var cykelsti. • 18% cykler mere, fordi stien er blevet etableret. • 92% føler, at stien har forbedret deres sikkerhed. Der er med andre ord gode grunde til fortsat at bygge cykelstier langs de større veje, trods de meget store anlægsudgifter <strong>–</strong> i dette tilfælde over 1 million kr. pr. 100 meter vej. Smarte cykelruter i bymidten <strong>Odense</strong> <strong>Cykelby</strong> har forbedret cykelruterne, så det bliver lettere at komme rundt på cykel i <strong>Odense</strong>s bymidte. Ruterne er planlagt, så cyklister, fodgængere og biler så vidt muligt adskilles. Derfor er en cykelrute nu lagt rundt om gågadenettet, hvor biler kun har delvist adgang. Ruterne er markeret med små messingdæksler, som er lagt ned i vejen med to meters mellemrum. Dækslerne er dekoreret med et cykelhjul. Ved at følge skiltene er cyklisterne sikre på at komme så hurtigt frem som muligt. Samtidig leder ruterne frem til de største På Kochsgade har cyklisterne fået ny cykelsti, som har forbedret sikkerheden.

32 I <strong>Odense</strong> <strong>–</strong> <strong>Danmarks</strong> <strong>Nationale</strong> <strong>Cykelby</strong> områder med cykelparkering. Cykelparkering er markeret med store messingplader, som også er udsmykket med symbolet for et cykelhjul. Mod forventning blev den nye cykelrutemarkering defi neret som afmærkning på kørebanen, der krævede en dispensation fra vejreglerne. Trafi kministeriet tillod, at markering kunne laves på enkelt- og på dobbeltrettede cykelstier, men ikke på kørebanen. Dermed kunne de samlede cykelruter ikke markeres på alle strækninger. Imidlertid har <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> efterfølgende opsat nye skilte med stivejvisning i bymidten, der markerer ruternes sammenhæng. Cykler i gågaden I december 2002 fi k cyklisterne i <strong>Odense</strong> lov til at cykle i gågaden, og dermed blev et af cyklisternes ønsker imødekommet. Initiativet opstod på baggrund af undersøgelsen om cyklisters trafi kale adfærd i foråret 2002, som viste, at cykling i gågaden var en af cyklisternes største forseelser. I stedet for at give cyklisterne ’stokken’ forsøgte <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> sig med ’guleroden’ ved at gøre det lovligt at cykle i gågaden efter butikkernes lukketid. Forventningerne til tiltaget var ikke blot at gøre cyklisterne tilfredse, men også at cyklisterne til gengæld ville acceptere og overholde de øvrige udstukne regler. Tilladelsen til at cykle i gågaden gælder kun på udvalgte gader og uden for butikkernes åbningstid (21.00-9.00). Tiltaget har betydet, at cyklisterne sparer omvejskørsel og dermed tid, når de kan krydse byen via gågadenettet. Uden for butikkernes åbningstid er cyklisterne ikke til gene for fodgængerne, men skaber tværtimod liv og tryghed i aften- og nattetimerne. Tilladelsen til at cykle i gågaden var en ’julegave’ fra <strong>Odense</strong> <strong>Cykelby</strong>, og for at gøre opmærksom på det nye tiltag producerede <strong>Cykelby</strong>en et skilt til cyklisternes styr. Skiltet blev hængt på parkerede cykler, som stod i bymidten og omkring <strong>Odense</strong> Banegård Center som en gimmick. Forsøget er blevet evalueret på baggrund af spørgsmål stillet til100 fodgængere og 100 cyklister. Kendskabet til, at man må cykle i gågaden er stort blandt cyklisterne, mens kun hver tredje fodgænger er bekendt med reglen. Det betyder også, at halvdelen af fodgængerne har prøvet at cykle i gågaden, mens ¾ af de adspurgte cyklister jævnligt benytter sig af muligheden. Ordningen er populær blandt cyklisterne, som næsten alle ønsker, at ordningen fortsætter. Cyklisterne ser gerne, at ordningen bliver udvidet i tid og omfang. Af spørgeskemaerne fremgår det også, at hver 7. fodgænger ønsker Nyt barometer tager pulsen og skaber motivation. ordningen stoppet, fordi de føler sig generet af cyklisterne. Alligevel oplever over hver 4. fodgænger en større social tryghed som følge af cyklisternes tilstedeværelse. Samlet set er ordningen en succes til fordel for både cyklister og fodgængere. Tag pulsen på cyklisterne Cykling kræver motivation og vilje. Og bekræftelsen af, at det nytter at cykle, er en god hjælp til at få fl ere cyklister på vejene. <strong>Odense</strong> har derfor opsat et cykelbarometer i Vestergade, der tager pulsen på cykeltrafi kken og måler antallet af cyklister, som passerer. Cykelbarometeret tæller hver dag cyklister, der benytter cykelstien i begge retninger. Detektorspoler er lagt ned i belægningen, og registrerer hver eneste cyklist. På søjlen kan man både holde øje med den løbende sum af cyklister i det indeværende år, og se hvor mange, der har passeret i løbet af dagen. Cyklisten kan således holde øje med, hvilket nummer han er i rækken af passerende cyklister.