Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

74 I

forringet. Modsat forholder det sig

for de nye cyklister, som oplever en

forbedring af deres fysiske form. Dette

understreges af, at signifi kant fl ere i

2003 mener, at cykling kan bidrage

til et større over skud i hverdagen. At

den fysiske akti vitet på veje og stier

bidrager til en bedre fysisk form understøttes

endvidere af, at det fysiske

aktivitetsniveau i fritiden og på arbejde

er fast holdt i undersøgelsesperioden,

og dermed ikke kan forklare op levelsen

af den form mæssige forbedring. Disse

resultater ser bort fra, at der angiveligt

i en længere under søgelsesperiode vil

ske fl ere og større forandringer for trafi

kanter, som skifter trans portmiddel.

De beskrevne ændringer kan betegnes

som forandringer, der sker på kort sigt

i forhold til cykling.

Kvalitative

forskningsinterviews

Odense Danmarks Nationale Cykelby

I analysen af panelundersøgelsen blev

der konstateret en sammenhæng mellem

cykling som transportform og

levevis i øvrigt, herunder holdninger

og opfattelser i forhold til sundhed,

miljø og trafi k. Disse sammenhænge

går på tværs af køns- og aldersgrupper.

Panelundersøgelsen kan samtidig vise

en stabilitet over tid, idet deltagerne

fastholder deres svar i relation til deres

daglige transportadfærd. For de deltagere,

hvor cyklen skifter status som

daglig transportform, viser det sig endvidere,

at det ændrede transportvalg

er relateret til en holdningsændring i

forhold til cykling. Tilsammen vidner

dette om, at trans portformer er knyttet

til bestemte identiteter, der giver sig til

kende i måden, respondenten vælger

at svare på. Med andre ord er bilen

eller cyklen ikke blot et tilfældigt transportvalg,

men ud tryk for, at forskellige

identiteter og livsstrategier er på spil.

Som metode er brugen af spørgeskemaer

dog begrænset ved, at det ikke

er muligt at ind hente beskrivelser af,

hvorfor og hvordan sådanne identiteter

opstår. I den henseende er det

kvalitative forskningsinterview bedre

egnet. Det kvalitative forskningsinterview

ud mærker sig ifølge Jette Fog

ved, at det “... er specielt velegnet til

at belyse et menneskes livs verden, dels

den aktuelle, således som personen

handler, tænker og føler den, dels den

historiske, som han har udviklet sig i

og fra”. (Fog 94, s. 47)

Formål

Formålet med at inddrage forskningsinterview

er nærmere at undersøge

de betydninger og følger, som

transportformer har. Fokus er som i

panelundersøgelsen cykling som transportform,

men med sideblik til andre

transportformer for at opnå et mere

varieret grundlag for analyse. Brugen

af kvalitative forskningsinterview er

som nævnt velegnet til at belyse et

menneskes livsverden. Herigennem

er det muligt at opnå ny viden og en

forståelse af et givet fænomen via de

personlige erfaringer, som in formanten

er i stand til at formidle. Et interview

åbner således en mulighed for nu ancerede

beskrivelser og over vejelser,

som et spørgeskema ikke i samme grad

kan tilvejebringe.

Design, rekruttering og metode

Det afsluttende spørgsmål i panelundersøgelsens

2. runde (2001) er

formuleret således: “Ønsker du at blive

kontaktet for et yderligere interview

angående dine trans portvaner?” Ud af

de 612 respondenter, der returnerede

skemaet, tilkendegav 383 personer, at

de var villige til at deltage. De mange

tilsagn om deltagelse skabte et bredt

grundlag for at få størst mulig variation

i gruppen af informanter.

Ud fra kriterierne om aldersmæssig

spredning, kønslig fordeling og forskellig

brug af trans portmidler blev

der i første omgang tilfældigt udtrukket

24 per soner af de 383 mulige. 12

kvinder og 12 mænd, hvoraf halvdelen

af hvert køn cyklede dagligt til studie

eller arbejde. I denne gruppe blev der

udvalgt 5 mænd og 7 kvinder, som

udover at have forskellige transportvaner

også havde vidt forskellige baggrund,

hvad angår alder, be skæftigelse,

indtægt, uddannelse, boligform, husstandsstørrelse

og ægteskabelig status.

Fælles for gruppen er, at alle har kørekort,

og 10 af de 12 havde endvidere

adgang til bil. Således var der som

udgangspunkt ikke begrænsninger i

transportmiddelvalget, der afgjorde,

hvilken transportform in formanterne

valgte dagligt.

De tolv interviews blev foretaget i

perioden juni november 2001 og

varede fra 45 minutter til 90 minutter.

Interviewene varierede således meget

alt efter informantens evne og lyst til

at formidle sine erfaringer og oplevelser

med cykling som transportform.

Under alle inter view blev den samme

interviewguide anvendt for at sikre,

at informanterne fi k stillet de samme

spørgsmål. Interviewene blev optaget

på bånd og efterfølgende transskriberet.

Dette resulterede i 360 siders

interviewudskrift, der ligger til grund

Similar magazines