Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

for den følgende kvalitative analyse af

cykling som transportform.

Kvalitativ analyse af cykling som

transportform

Fælles for informanterne er, at de opfatter

mobilitet og »det gode liv« som

nært forbundet. At være mobil - det at

kunne transportere sig - kan bestemmes

som et kendetegn for at være et

moderne, velfungerende menneske. På

det punkt er der absolut enighed hos

informanterne, men når det kommer

til måden at transportere sig på, viser

der sig afgørende forskelle i opfattelse

og identitet hos informanterne.

Informanterne Birthe og Anne kan

tjene som eksempler på, at et godt liv

bl.a. består af mobilitet og følelsen af

at have trafi kal frihed og fri tid. Som

transportmiddel spiller bilen og cyklen

dog modsatrettede roller hos kvinderne.

Birthe (35 år) har samme arbejdsplads

som sin mand. Alligevel kører de i hver

sin bil. På spørgsmålet om, hvilke fordele

og ulemper, der er forbundet med

at have sin egen bil, svarer hun:

Altså, ulemper er altid økonomisk, fordi

det er dyrt at ha’ bil. Fordelene er, at det

giver mig en frihed, hvis man kan sige det

på den måde. Det er, at jeg ikke skal bruge

[...] cykle[n] på arbejde og skal cykle hjem

minimum tre kvarter hver dag, - det gør,

at jeg kan sove længere om morgenen,

ikk’. Ikke sagt, at jeg ikke er til at få op om

morgenen, for det går såmænd godt nok,

men at man har den frihed, at man ikke

skal stresse af sted. [...] Så det giver mig

en frihed, selvfølgelig den måde, jeg kan

transportere mig på, ikk’. Så det er jo der,

at den største fordel er for mig, - det er

friheden.

For Birthe spiller bilen som transportform

en stor rolle for oplevelsen af

frihed i hver dagen, hvilket bliver understreget

i hendes svar på, hvor vigtigt

det er at have den frihed:

... jamen så længe jeg har mulighed for at

ha’ bil, og så længe jeg har råd til at ha’

bil, - så det er egentlig vigtigt for mig. Havde

jeg ikke råd til at ha’ bilen, så måtte jeg

indrette mig efter nogle andre ting, men så

vil jeg nok sige, at så ville det gå ud over

mit arbejde.

Anne (54 år) benytter kun sin bil lejlighedsvis.

I stedet foretrækker hun i

sin hverdag cyklen, som hun efter eget

udsagn ligefrem ‘elsker’. På spørgsmålet

om, hvilke over vejelser hun havde

gjort sig over grunden til, at hun cyklede,

svarer hun:

Altså generelt, - generelt er jeg bare én,

der godt kan li’ at bevæge mig. Jeg har

altid haft det godt af at røre mig. Og det

[cykling] er en af måderne. Og jeg føler

sådan en fri uafhængighed og har ondt af

de fjolser, der sidder derinde i deres skide

riskogere [biler].

Ny viden om cykling som transportform I 75

Opfattelsen af fri mobilitet er for kvinderne

for så vidt den samme. Begge

stiller krav til og har forventninger om

et aktivt arbejds- og fritidsliv. Egentransport

er i den henseende uomgængeligt,

men måden at transportere sig

på repræsenterer forskel lige identiteter.

Hvor identiteten som cyklist hos Anne

er meget fremtrædende hun har ligefrem

medlidenhed med bilisterne

- er samme identitet hos Birthe mere

tilbagetrukken. For Birthe opleves

identiteten som daglig cyklist som

uforenelig med, og er på den vis utænkelig

i forhold til, hendes nuværende

liv. Her er identiteten som bilist i stedet

frem trædende, og bilen er således

afgørende for, at hun kan indfri sine

ambitioner på arbejdet og samtidig

føle et overskud i sin fritid.

De tolv informanter kan på baggrund

af interviewene opdeles i to grupper;

en gruppe af informanter, hvor identiteten

som cyk list spiller en stor rolle,

og en gruppe, hvor iden titeten som

bilist i stedet er meget fremtrædende.

Denne opdeling vil disponere den

videre analyse i to underafsnit, hvor

henholdsvis en fremtrædende og en

tilbagetrukket identitet som cyklist vil

blive belyst. Formålet er at vise, hvilke

beskrivelser, der knytter sig til transportmiddelvalget.

Fremtrædende identitet

som cyklist

7 af informanterne har det fællestræk,

at cykling er en inte greret del af deres

hverdag, fordi de har valgt, at det

skulle være sådan. Biler og by busser

er mulige transport løsninger, men er

valgt fra pga. de signaler og oplevelsesmæssige

kvaliteter, som cykling tilkendegives

at være forbundet med.

Cyklen fremstår således som en

uovertruffen løsning af det personlige

transportbehov i nærområdet. I Anders’

tilfælde dækker ‘nærområdet’ op

til 16 kilometer fra hans bopæl. Han

repræsenterer dermed et eks tremt eksempel

på en daglig cyklist, men selv

for ham fremstår handlingen, knyttet

til identiteten som cyklist, rationel.

Anders (32 år) cykler til arbejde og til

fritidsaktiviteter og bruger kun sin bil,

når familien samlet drager af sted. Følgende

ord veksling kan illustrere den

selvfølgelighed, som præger Anders’

handlinger i forhold til cykling.

Similar magazines