for den følgende kvalitative analyse af
cykling som transportform.
Kvalitativ analyse af cykling som
transportform
Fælles for informanterne er, at de opfatter
mobilitet og »det gode liv« som
nært forbundet. At være mobil - det at
kunne transportere sig - kan bestemmes
som et kendetegn for at være et
moderne, velfungerende menneske. På
det punkt er der absolut enighed hos
informanterne, men når det kommer
til måden at transportere sig på, viser
der sig afgørende forskelle i opfattelse
og identitet hos informanterne.
Informanterne Birthe og Anne kan
tjene som eksempler på, at et godt liv
bl.a. består af mobilitet og følelsen af
at have trafi kal frihed og fri tid. Som
transportmiddel spiller bilen og cyklen
dog modsatrettede roller hos kvinderne.
Birthe (35 år) har samme arbejdsplads
som sin mand. Alligevel kører de i hver
sin bil. På spørgsmålet om, hvilke fordele
og ulemper, der er forbundet med
at have sin egen bil, svarer hun:
Altså, ulemper er altid økonomisk, fordi
det er dyrt at ha’ bil. Fordelene er, at det
giver mig en frihed, hvis man kan sige det
på den måde. Det er, at jeg ikke skal bruge
[...] cykle[n] på arbejde og skal cykle hjem
minimum tre kvarter hver dag, - det gør,
at jeg kan sove længere om morgenen,
ikk’. Ikke sagt, at jeg ikke er til at få op om
morgenen, for det går såmænd godt nok,
men at man har den frihed, at man ikke
skal stresse af sted. [...] Så det giver mig
en frihed, selvfølgelig den måde, jeg kan
transportere mig på, ikk’. Så det er jo der,
at den største fordel er for mig, - det er
friheden.
For Birthe spiller bilen som transportform
en stor rolle for oplevelsen af
frihed i hver dagen, hvilket bliver understreget
i hendes svar på, hvor vigtigt
det er at have den frihed:
... jamen så længe jeg har mulighed for at
ha’ bil, og så længe jeg har råd til at ha’
bil, - så det er egentlig vigtigt for mig. Havde
jeg ikke råd til at ha’ bilen, så måtte jeg
indrette mig efter nogle andre ting, men så
vil jeg nok sige, at så ville det gå ud over
mit arbejde.
Anne (54 år) benytter kun sin bil lejlighedsvis.
I stedet foretrækker hun i
sin hverdag cyklen, som hun efter eget
udsagn ligefrem ‘elsker’. På spørgsmålet
om, hvilke over vejelser hun havde
gjort sig over grunden til, at hun cyklede,
svarer hun:
Altså generelt, - generelt er jeg bare én,
der godt kan li’ at bevæge mig. Jeg har
altid haft det godt af at røre mig. Og det
[cykling] er en af måderne. Og jeg føler
sådan en fri uafhængighed og har ondt af
de fjolser, der sidder derinde i deres skide
riskogere [biler].
Ny viden om cykling som transportform I 75
Opfattelsen af fri mobilitet er for kvinderne
for så vidt den samme. Begge
stiller krav til og har forventninger om
et aktivt arbejds- og fritidsliv. Egentransport
er i den henseende uomgængeligt,
men måden at transportere sig
på repræsenterer forskel lige identiteter.
Hvor identiteten som cyklist hos Anne
er meget fremtrædende – hun har ligefrem
medlidenhed med bilisterne
- er samme identitet hos Birthe mere
tilbagetrukken. For Birthe opleves
identiteten som daglig cyklist som
uforenelig med, og er på den vis utænkelig
i forhold til, hendes nuværende
liv. Her er identiteten som bilist i stedet
frem trædende, og bilen er således
afgørende for, at hun kan indfri sine
ambitioner på arbejdet og samtidig
føle et overskud i sin fritid.
De tolv informanter kan på baggrund
af interviewene opdeles i to grupper;
en gruppe af informanter, hvor identiteten
som cyk list spiller en stor rolle,
og en gruppe, hvor iden titeten som
bilist i stedet er meget fremtrædende.
Denne opdeling vil disponere den
videre analyse i to underafsnit, hvor
henholdsvis en fremtrædende og en
tilbagetrukket identitet som cyklist vil
blive belyst. Formålet er at vise, hvilke
beskrivelser, der knytter sig til transportmiddelvalget.
Fremtrædende identitet
som cyklist
7 af informanterne har det fællestræk,
at cykling er en inte greret del af deres
hverdag, fordi de har valgt, at det
skulle være sådan. Biler og by busser
er mulige transport løsninger, men er
valgt fra pga. de signaler og oplevelsesmæssige
kvaliteter, som cykling tilkendegives
at være forbundet med.
Cyklen fremstår således som en
uovertruffen løsning af det personlige
transportbehov i nærområdet. I Anders’
tilfælde dækker ‘nærområdet’ op
til 16 kilometer fra hans bopæl. Han
repræsenterer dermed et eks tremt eksempel
på en daglig cyklist, men selv
for ham fremstår handlingen, knyttet
til identiteten som cyklist, rationel.
Anders (32 år) cykler til arbejde og til
fritidsaktiviteter og bruger kun sin bil,
når familien samlet drager af sted. Følgende
ord veksling kan illustrere den
selvfølgelighed, som præger Anders’
handlinger i forhold til cykling.