Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

• Short-link
• Link
• Embed

for den følgende kvalitative analyse af cykling som transportform. Kvalitativ analyse af cykling som transportform Fælles for informanterne er, at de opfatter mobilitet og »det gode liv« som nært forbundet. At være mobil - det at kunne transportere sig - kan bestemmes som et kendetegn for at være et moderne, velfungerende menneske. På det punkt er der absolut enighed hos informanterne, men når det kommer til måden at transportere sig på, viser der sig afgørende forskelle i opfattelse og identitet hos informanterne. Informanterne Birthe og Anne kan tjene som eksempler på, at et godt liv bl.a. består af mobilitet og følelsen af at have trafi kal frihed og fri tid. Som transportmiddel spiller bilen og cyklen dog modsatrettede roller hos kvinderne. Birthe (35 år) har samme arbejdsplads som sin mand. Alligevel kører de i hver sin bil. På spørgsmålet om, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med at have sin egen bil, svarer hun: Altså, ulemper er altid økonomisk, fordi det er dyrt at ha’ bil. Fordelene er, at det giver mig en frihed, hvis man kan sige det på den måde. Det er, at jeg ikke skal bruge [...] cykle[n] på arbejde og skal cykle hjem minimum tre kvarter hver dag, - det gør, at jeg kan sove længere om morgenen, ikk’. Ikke sagt, at jeg ikke er til at få op om morgenen, for det går såmænd godt nok, men at man har den frihed, at man ikke skal stresse af sted. [...] Så det giver mig en frihed, selvfølgelig den måde, jeg kan transportere mig på, ikk’. Så det er jo der, at den største fordel er for mig, - det er friheden. For Birthe spiller bilen som transportform en stor rolle for oplevelsen af frihed i hver dagen, hvilket bliver understreget i hendes svar på, hvor vigtigt det er at have den frihed: ... jamen så længe jeg har mulighed for at ha’ bil, og så længe jeg har råd til at ha’ bil, - så det er egentlig vigtigt for mig. Havde jeg ikke råd til at ha’ bilen, så måtte jeg indrette mig efter nogle andre ting, men så vil jeg nok sige, at så ville det gå ud over mit arbejde. Anne (54 år) benytter kun sin bil lejlighedsvis. I stedet foretrækker hun i sin hverdag cyklen, som hun efter eget udsagn ligefrem ‘elsker’. På spørgsmålet om, hvilke over vejelser hun havde gjort sig over grunden til, at hun cyklede, svarer hun: Altså generelt, - generelt er jeg bare én, der godt kan li’ at bevæge mig. Jeg har altid haft det godt af at røre mig. Og det [cykling] er en af måderne. Og jeg føler sådan en fri uafhængighed og har ondt af de fjolser, der sidder derinde i deres skide riskogere [biler]. Ny viden om cykling som transportform I 75 Opfattelsen af fri mobilitet er for kvinderne for så vidt den samme. Begge stiller krav til og har forventninger om et aktivt arbejds- og fritidsliv. Egentransport er i den henseende uomgængeligt, men måden at transportere sig på repræsenterer forskel lige identiteter. Hvor identiteten som cyklist hos Anne er meget fremtrædende <strong>–</strong> hun har ligefrem medlidenhed med bilisterne - er samme identitet hos Birthe mere tilbagetrukken. For Birthe opleves identiteten som daglig cyklist som uforenelig med, og er på den vis utænkelig i forhold til, hendes nuværende liv. Her er identiteten som bilist i stedet frem trædende, og bilen er således afgørende for, at hun kan indfri sine ambitioner på arbejdet og samtidig føle et overskud i sin fritid. De tolv informanter kan på baggrund af interviewene opdeles i to grupper; en gruppe af informanter, hvor identiteten som cyk list spiller en stor rolle, og en gruppe, hvor iden titeten som bilist i stedet er meget fremtrædende. Denne opdeling vil disponere den videre analyse i to underafsnit, hvor henholdsvis en fremtrædende og en tilbagetrukket identitet som cyklist vil blive belyst. Formålet er at vise, hvilke beskrivelser, der knytter sig til transportmiddelvalget. Fremtrædende identitet som cyklist 7 af informanterne har det fællestræk, at cykling er en inte greret del af deres hverdag, fordi de har valgt, at det skulle være sådan. Biler og by busser er mulige transport løsninger, men er valgt fra pga. de signaler og oplevelsesmæssige kvaliteter, som cykling tilkendegives at være forbundet med. Cyklen fremstår således som en uovertruffen løsning af det personlige transportbehov i nærområdet. I Anders’ tilfælde dækker ‘nærområdet’ op til 16 kilometer fra hans bopæl. Han repræsenterer dermed et eks tremt eksempel på en daglig cyklist, men selv for ham fremstår handlingen, knyttet til identiteten som cyklist, rationel. Anders (32 år) cykler til arbejde og til fritidsaktiviteter og bruger kun sin bil, når familien samlet drager af sted. Følgende ord veksling kan illustrere den selvfølgelighed, som præger Anders’ handlinger i forhold til cykling.

76 I <strong>Odense</strong> <strong>–</strong> <strong>Danmarks</strong> <strong>Nationale</strong> <strong>Cykelby</strong> Interviewer: Hvor langt er der derud [til arbejde]? Anders: Jamen, der er lige 16 [kilometer] Interviewer: Hvor lang tid ta’r det at cykle derud? Anders: Det ta’r en halv time Interviewer: Så kører du pænt til, - gør du ikk’? Anders: Jeg kører så’n rimeligt? Interviewer: Følges du med nogen derud? Anders: Næh Interviewer: Du kører derud selv? Anders: Det gør jeg Interviewer: Men jeg ved, - jeg har nemlig hørt, at der er nogen...[bliver afbrudt] Anders: Det ta’r lige så lang tid at køre i bil, - det ta’r samme tid, især med morgentrafi kken derud. Og det har Anders efter eget udsagn gjort året rundt de seneste 5 år. Han bliver efter eget udsagn ‘utidig’, hvis han som følge af skader eller lange arbejdsdage bliver forhindret i at cykle. “Man bliver mere frisk, jo mere man dyrker. Sådan har jeg det”, nævner Anders som en forlængelse heraf. Arne (50 år), der har 8 km til arbejde, deler samme opfattelse af cykling. Cykling giver frihed og god daglig motion. Arne lider af ledegigt, og er af samme grund ansat i et skånejob, hvor han ikke må løfte og bære. Derfor har transportformen en ekstra dimension for ham, idet cykling er en af få måder, han må dyrke motion på. Arne: Jeg har i håndleddet fået fjernet lidt i leddet her [peger], - så <strong>–</strong> det er også derfor, jeg cykler,... - fordi det eneste sport, jeg må dyrke, det er sådan set cykling og svømning. At Anders og Arne kan cykle, når de vil, at de undgår tæt morgentrafi k, og samtidig kan ved ligeholde deres kondition på en skånsom måde, gør tilsammen, at cyklen for dem er det logiske valg. Handlingen fremstår for dem som rationel til trods for, at distancen ville afskrække de fl este. For Alice (34 år) forholder det sig på nogenlunde samme måde, men hun skal kun tilbagelægge en strækning på 5 km mellem hjem og arbejde. Til gen gæld skal hun, som del af hendes arbejde som hjemmehjælper, bruge cyklen i arbejdstiden. To dage om ugen skal hun påregne cykelture på sammenlagt 10- 12 kilo meter mellem de ældres hjem, hvor hun rydder op og gør rent. De øvrige tre dage har hun en bil stillet til rådighed. De mange ugentlige kilometer på cyklen af skrækker hende ikke, for hun betegner det at cykle dagligt som en vane. Alice: - det er jo en vanesag. [...] Folk har altid travlt med, når det regner: »Har du cyklet?!«, og du ved, - blæser det lidt: »Har du cyklet?!«, ikke. Er man vant til, at man cykler hver dag, så tror jeg ikke, at man tænker, at man ikke skal cykle, fordi det regner eller det sner eller et eller andet, for man har jo som regel tøjet til det, når man cykler, ikke. Man har overtrækstøj, man har regntøj og sådan nogle ting, ikke. Det har ingen betydning. Og som regel, hvis jeg skulle køre herfra [bopæl] og til mit arbejde, jamen så ville jeg være hurtigere fremme på min cykel, end jeg ville være i bilen. Fælles for informanterne, der benytter cyklen dagligt, er, at de ser cykling som det natur lige valg. Cyklen nævnes i den henseende som værende hurtigere, nemmere, billigere eller generelt set bedre end øvrige transportmidler. Cyklen er det indlysende valg, som opfylder netop de transportbehov, som de har. Vejrlig, punkteringer, sved og trafi krisici er i den sammenhæng helt negligeret i forhold til de umiddelbare fordele, som cyklisterne forbinder med transportformen. Grunden til denne selvfølgelighed skyldes især de kropslige værdier, der knyttes til cyk ling. At være fysisk aktiv i kontakt med byens og naturens rum gør, at transportformen for cyklisterne opleves som sublim. Fysisk og mentalt velvære, trivsel, sanselighed og bevægelsesfrihed er blot nogle af de superlativer, som indgår i informanternes beskrivelse af, hvad de værdsætter ved cykling som transportform. Konstateringen af ‘at det er dejligt’ går igen hos de fl este af informanterne. Anne bliver som de øvrige informanter bedt om at sætte ord på de væsentligste grunde til, at hun cykler. ”Det er fornøjelsen ved at cykle, glæden ved det, oplevelsen ved det, kontakten med luften, du får det godt af at bevæge dig, uafhængigheden, letheden, trivsel. Alting.” Anne nævner som værdi, at man får det godt af at bevæge sig. I forbindelse med diskussion af fysisk aktivitet får Anne lejlighed til at uddybe, hvilke værdier det har for hende at bevæge sig: “[…] Altså folk, der ikke har det med at bevæge sig, de går glip af så meget, - synes jeg. Alle får det godt af at gå en tur. Hvis du går fem kilometer, så kommer du ikke hjem i samme humør, som du går ud. Selvom du ikke er ked af, så er du gladere, når du kommer hjem. Det er en gratis, det