76 I
Odense – Danmarks Nationale Cykelby
Interviewer: Hvor langt er der derud [til
arbejde]?
Anders: Jamen, der er lige 16 [kilometer]
Interviewer: Hvor lang tid ta’r det at cykle
derud?
Anders: Det ta’r en halv time
Interviewer: Så kører du pænt til, - gør
du ikk’?
Anders: Jeg kører så’n rimeligt?
Interviewer: Følges du med nogen derud?
Anders: Næh
Interviewer: Du kører derud selv?
Anders: Det gør jeg
Interviewer: Men jeg ved, - jeg har nemlig
hørt, at der er nogen...[bliver afbrudt]
Anders: Det ta’r lige så lang tid at køre i
bil, - det ta’r samme tid, især med morgentrafi
kken derud.
Og det har Anders efter eget udsagn
gjort året rundt de seneste 5 år. Han
bliver efter eget udsagn ‘utidig’, hvis
han som følge af skader eller lange
arbejdsdage bliver forhindret i at cykle.
“Man bliver mere frisk, jo mere man dyrker.
Sådan har jeg det”, nævner Anders
som en forlængelse heraf.
Arne (50 år), der har 8 km til arbejde,
deler samme opfattelse af cykling.
Cykling giver frihed og god daglig
motion. Arne lider af ledegigt, og er af
samme grund ansat i et skånejob, hvor
han ikke må løfte og bære. Derfor har
transportformen en ekstra dimension
for ham, idet cykling er en af få måder,
han må dyrke motion på.
Arne: Jeg har i håndleddet fået fjernet
lidt i leddet her [peger], - så – det er også
derfor, jeg cykler,... - fordi det eneste sport,
jeg må dyrke, det er sådan set cykling og
svømning.
At Anders og Arne kan cykle, når de
vil, at de undgår tæt morgentrafi k, og
samtidig kan ved ligeholde deres kondition
på en skånsom måde, gør tilsammen,
at cyklen for dem er det logiske
valg. Handlingen fremstår for dem
som rationel til trods for, at distancen
ville afskrække de fl este. For Alice (34
år) forholder det sig på nogenlunde
samme måde, men hun skal kun tilbagelægge
en strækning på 5 km mellem
hjem og arbejde. Til gen gæld skal
hun, som del af hendes arbejde som
hjemmehjælper, bruge cyklen i arbejdstiden.
To dage om ugen skal hun
påregne cykelture på sammenlagt 10-
12 kilo meter mellem de ældres hjem,
hvor hun rydder op og gør rent. De
øvrige tre dage har hun en bil stillet til
rådighed. De mange ugentlige kilometer
på cyklen af skrækker hende ikke,
for hun betegner det at cykle dagligt
som en vane.
Alice: - det er jo en vanesag. [...] Folk har
altid travlt med, når det regner: »Har du
cyklet?!«, og du ved, - blæser det lidt: »Har
du cyklet?!«, ikke. Er man vant til, at man
cykler hver dag, så tror jeg ikke, at man
tænker, at man ikke skal cykle, fordi det
regner eller det sner eller et eller andet, for
man har jo som regel tøjet til det, når man
cykler, ikke. Man har overtrækstøj, man har
regntøj og sådan nogle ting, ikke. Det har
ingen betydning. Og som regel, hvis jeg
skulle køre herfra [bopæl] og til mit arbejde,
jamen så ville jeg være hurtigere fremme på
min cykel, end jeg ville være i bilen.
Fælles for informanterne, der benytter
cyklen dagligt, er, at de ser cykling
som det natur lige valg. Cyklen nævnes
i den henseende som værende hurtigere,
nemmere, billigere eller generelt
set bedre end øvrige transportmidler.
Cyklen er det indlysende valg, som
opfylder netop de transportbehov, som
de har. Vejrlig, punkteringer, sved og
trafi krisici er i den sammenhæng helt
negligeret i forhold til de umiddelbare
fordele, som cyklisterne forbinder med
transportformen.
Grunden til denne selvfølgelighed
skyldes især de kropslige værdier, der
knyttes til cyk ling. At være fysisk aktiv
i kontakt med byens og naturens rum
gør, at transportformen for cyklisterne
opleves som sublim. Fysisk og mentalt
velvære, trivsel, sanselighed og
bevægelsesfrihed er blot nogle af de superlativer,
som indgår i informanternes
beskrivelse af, hvad de værdsætter ved
cykling som transportform. Konstateringen
af ‘at det er dejligt’ går igen hos
de fl este af informanterne. Anne bliver
som de øvrige informanter bedt om at
sætte ord på de væsentligste grunde til,
at hun cykler.
”Det er fornøjelsen ved at cykle, glæden
ved det, oplevelsen ved det, kontakten med
luften, du får det godt af at bevæge dig,
uafhængigheden, letheden, trivsel. Alting.”
Anne nævner som værdi, at man får det
godt af at bevæge sig. I forbindelse med
diskussion af fysisk aktivitet får Anne
lejlighed til at uddybe, hvilke værdier
det har for hende at bevæge sig:
“[…] Altså folk, der ikke har det med at
bevæge sig, de går glip af så meget, - synes
jeg. Alle får det godt af at gå en tur.
Hvis du går fem kilometer, så kommer du
ikke hjem i samme humør, som du går ud.
Selvom du ikke er ked af, så er du gladere,
når du kommer hjem. Det er en gratis, det