Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

76 I

Odense Danmarks Nationale Cykelby

Interviewer: Hvor langt er der derud [til

arbejde]?

Anders: Jamen, der er lige 16 [kilometer]

Interviewer: Hvor lang tid ta’r det at cykle

derud?

Anders: Det ta’r en halv time

Interviewer: Så kører du pænt til, - gør

du ikk’?

Anders: Jeg kører så’n rimeligt?

Interviewer: Følges du med nogen derud?

Anders: Næh

Interviewer: Du kører derud selv?

Anders: Det gør jeg

Interviewer: Men jeg ved, - jeg har nemlig

hørt, at der er nogen...[bliver afbrudt]

Anders: Det ta’r lige så lang tid at køre i

bil, - det ta’r samme tid, især med morgentrafi

kken derud.

Og det har Anders efter eget udsagn

gjort året rundt de seneste 5 år. Han

bliver efter eget udsagn ‘utidig’, hvis

han som følge af skader eller lange

arbejdsdage bliver forhindret i at cykle.

“Man bliver mere frisk, jo mere man dyrker.

Sådan har jeg det”, nævner Anders

som en forlængelse heraf.

Arne (50 år), der har 8 km til arbejde,

deler samme opfattelse af cykling.

Cykling giver frihed og god daglig

motion. Arne lider af ledegigt, og er af

samme grund ansat i et skånejob, hvor

han ikke må løfte og bære. Derfor har

transportformen en ekstra dimension

for ham, idet cykling er en af få måder,

han må dyrke motion på.

Arne: Jeg har i håndleddet fået fjernet

lidt i leddet her [peger], - så det er også

derfor, jeg cykler,... - fordi det eneste sport,

jeg må dyrke, det er sådan set cykling og

svømning.

At Anders og Arne kan cykle, når de

vil, at de undgår tæt morgentrafi k, og

samtidig kan ved ligeholde deres kondition

på en skånsom måde, gør tilsammen,

at cyklen for dem er det logiske

valg. Handlingen fremstår for dem

som rationel til trods for, at distancen

ville afskrække de fl este. For Alice (34

år) forholder det sig på nogenlunde

samme måde, men hun skal kun tilbagelægge

en strækning på 5 km mellem

hjem og arbejde. Til gen gæld skal

hun, som del af hendes arbejde som

hjemmehjælper, bruge cyklen i arbejdstiden.

To dage om ugen skal hun

påregne cykelture på sammenlagt 10-

12 kilo meter mellem de ældres hjem,

hvor hun rydder op og gør rent. De

øvrige tre dage har hun en bil stillet til

rådighed. De mange ugentlige kilometer

på cyklen af skrækker hende ikke,

for hun betegner det at cykle dagligt

som en vane.

Alice: - det er jo en vanesag. [...] Folk har

altid travlt med, når det regner: »Har du

cyklet?!«, og du ved, - blæser det lidt: »Har

du cyklet?!«, ikke. Er man vant til, at man

cykler hver dag, så tror jeg ikke, at man

tænker, at man ikke skal cykle, fordi det

regner eller det sner eller et eller andet, for

man har jo som regel tøjet til det, når man

cykler, ikke. Man har overtrækstøj, man har

regntøj og sådan nogle ting, ikke. Det har

ingen betydning. Og som regel, hvis jeg

skulle køre herfra [bopæl] og til mit arbejde,

jamen så ville jeg være hurtigere fremme på

min cykel, end jeg ville være i bilen.

Fælles for informanterne, der benytter

cyklen dagligt, er, at de ser cykling

som det natur lige valg. Cyklen nævnes

i den henseende som værende hurtigere,

nemmere, billigere eller generelt

set bedre end øvrige transportmidler.

Cyklen er det indlysende valg, som

opfylder netop de transportbehov, som

de har. Vejrlig, punkteringer, sved og

trafi krisici er i den sammenhæng helt

negligeret i forhold til de umiddelbare

fordele, som cyklisterne forbinder med

transportformen.

Grunden til denne selvfølgelighed

skyldes især de kropslige værdier, der

knyttes til cyk ling. At være fysisk aktiv

i kontakt med byens og naturens rum

gør, at transportformen for cyklisterne

opleves som sublim. Fysisk og mentalt

velvære, trivsel, sanselighed og

bevægelsesfrihed er blot nogle af de superlativer,

som indgår i informanternes

beskrivelse af, hvad de værdsætter ved

cykling som transportform. Konstateringen

af ‘at det er dejligt’ går igen hos

de fl este af informanterne. Anne bliver

som de øvrige informanter bedt om at

sætte ord på de væsentligste grunde til,

at hun cykler.

”Det er fornøjelsen ved at cykle, glæden

ved det, oplevelsen ved det, kontakten med

luften, du får det godt af at bevæge dig,

uafhængigheden, letheden, trivsel. Alting.”

Anne nævner som værdi, at man får det

godt af at bevæge sig. I forbindelse med

diskussion af fysisk aktivitet får Anne

lejlighed til at uddybe, hvilke værdier

det har for hende at bevæge sig:

“[…] Altså folk, der ikke har det med at

bevæge sig, de går glip af så meget, - synes

jeg. Alle får det godt af at gå en tur.

Hvis du går fem kilometer, så kommer du

ikke hjem i samme humør, som du går ud.

Selvom du ikke er ked af, så er du gladere,

når du kommer hjem. Det er en gratis, det

Similar magazines