Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

er en perpetuum mobile i velvære. Og den

er gratis, - den koster et par sko og par

sokker, ikke.”

Identiteten som cyklist er således

knyttet til en række kropslige værdier,

der gør, at cykling for informanterne

fremstår som det naturlige valg. For

fem af informanterne er beskrivelserne

af cykling fuldstændig modsatrettede.

Deres beskrivelser kan således give

indblik i, hvorfor cyklen fravælges til

trods for, at deres transportbehov ikke

væsentligt adskiller sig fra gruppen af

daglige cyklister. Dvs. en bestemmelse

af hvilke oplevelser og signaler denne

gruppe knytter til den i deres tilfælde

tilbagetrukne identitet som cyklist.

Tilbagetrukket identitet

som cyklist

5 af informanterne bruger bilen dagligt.

Kun få gange i løbet af sommerhalvåret

vælger de cyklen til arbejde

eller indkøb. Denne gruppe af informanter

har et dagligt transport behov,

som ikke adskiller sig fra gruppen af

daglige cyklister. Bodil (44 år), der har

3 kilometer mellem hjem og arbejde,

har specielt en aversion mod det danske

vejr.

Bodil: [...] jeg bryder mig ikke om at cykle,

når det regner eller i stiv modvind, fordi

jeg ikke kan overbevise mig selv om, at det

er sundt. At man står op på cyklen og den

ikke kommer fremad, vel.

Som citatet viser, er det formålstjenstlige

med cykling for Bodil, at det

skal være sundt; her underforstået at

cykling skal være behageligt. Hvor

Bodil hæfter sig ved tids forbrug og

ubehag i forhold til vind og vejr som

demotiverende faktorer ved cykling, så

er det hos Børge især den fysiske anstrengelse,

der gør cykelvalget mindre

oplagt. Børge (52 år) har 11 kilometer

til arbejde, og har således betragteligt

længere end Bodils 3 kilometer. På

spørgsmålet om, hvordan han kommer

frem og tilbage mellem hjem og

arbejde svarer han:

”Det gør jeg med bil. Og det er jo praktisk,

fordi skal man tage de offentlige trans portmidler,

så ta’r det temmelig lang tid, og

skal man cykle derud, - det er sikkert, [at]

det vil være en dejlig ting, - men der er

bare det, [at] efter sådan en arbejdsdag

der, så kniber det med energien. Altså,

det kræver jo lidt energi at transportere

sig på en cykel. Alt efter hvem man er, og

hvordan man er og sådan noget der, så

synes jeg også, [at] der er en rimelig lang

cykeltur.”

Udover distancen inddrager Børge også

de danske vejrmæssige omstændigheder.

” […] Det, der også kan afskrække mig,

det er jo, - hvis det eksempelvis…., det

blæser jo en hel del herhjemme engang

i mellem, - altså hvis man får sådan en

hjemtur efter en arbejdsdag med modvind

hele vejen, så kunne jeg forestille mig, at

det kunne give lidt ømme ben.”

Det kendetegnende ved denne gruppe

er, at den fysiske aktivitet forbundet

med cykling afskrækker dem fra at

vælge cyklen. Vejret er også en demotiverende

faktor. Dvs. selv samme aspekter,

som netop ansporede de daglige

cyklister til at cykle. En forklaring på

denne forskel mellem grupperne kan

fi ndes i antallet af positive cykeloplevelser.

For gruppen med en tilbagetrukket

cykelidentitet er det de dårlige cykeloplevelser,

som er tungest vejende.

De værdier, som Anne nævner, - kontakten

med luften, bevægelsesglæden,

uafhængigheden, letheden, trivsel - er

ikke åbenlyse for den, der ikke cykler.

Kontakten med luften kan både opfattes

positivt og negativt. På samme

måde er op fattelsen af fysisk aktivitet

dobbelttydig, og er ofte bestemt af

graden af erfaringer hermed. For den,

som kun i mindre grad rører sig, vil en

cykeltur være forbundet med sved og

Ny viden om cykling som transportform I 77

anstrengelse, som Børge giver eksempler

på. Modsat vil den være forbundet

med lethed og trivsel for Anne, der har

det bedst, når cykel computeren har

registeret over 100 km om ugen.

Til trods for at de negative oplevelser

i forbindelse med cykling er rådende,

er der dog stadig et potentiale med

henblik på at overfl ytte de inkarnerede

bilister til cyklen. Eksempelvis føler

Birthe sig i dårlig fysisk form, og har i

det hele taget en viden om de objektive

goder, cyk ling vil give. I sidste ende

er det dog et spørgsmål om manglende

vilje.

[…] det er jo ens egen vilje, om jeg vil

cykle i dag ikk’ os’, fordi der er jo ikke

længere end at jeg godt kan cykle. Mange

andre kan godt cykle, mange andre cykler

længere end jeg gør hver eneste dag. Det

har noget med min vilje at gøre, hvor jeg

siger, at jeg sim pelthen ikke…., jeg vil

gerne ha’ den luksus [at køre i bil] med de

tider, jeg arbejder på.

[…] Altså, den stressede tilværelse jeg har,

- som selv følgelig også er usund, - det gør,

at jeg har den luksus, at jeg kører i min

bil. Og det er også derfor, at jeg i princippet

burde dyrke noget mere motion, end

det jeg gør. Altså, - det er jo det, der er det

værste ved det hele, at man ved godt selv,

at det er en farlig branche, man lever i,

- eller et farligt liv, man lever.

I sin nuværende situation er det de

manglende positive oplevelser, der gør,

at hun af holder sig fra cykling. Birthe

ved fra tidligere, at cykling er et muligt

transportmiddel, men i relation til

Similar magazines