Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

cparkering.dk

Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

78 I

Odense Danmarks Nationale Cykelby

sin nuværende hverdag, virker cyklen

ikke som en mulig løsning. Dertil er de

positive oplevelser med bilen for store.

Hvis cyklen skulle være et reelt transportmiddel

for hende, måtte hendes

arbejdsliv omstruktureres. Så ville cyklen

kunne komme på tale netop pga.

den for bundne fysiske aktivitet, som

hun trods alt savner.

Tilknytning til transportmidlet

Organiseringen af hverdagen i bestræbelserne

på at op fylde daglige gøremål

og faglige ambitioner, placerer

transportmidlet centralt. Så centralt,

at omstillingsparat heden i forhold til

et nyt og andet transportmiddel synes

at være lille. Det gør sig ikke kun gældende

for informanterne, der gør brug

af bilen. Cyklisterne har samme grad af

tilknytning til deres transportmiddel.

Agnete, der tidligere var bilejer, forsøger

at indplacere sin tilknytning til

cykling i en større sammen hæng, og i

den forbindelse nævner hun sin identitet.

Agnete: […] jeg ser mig selv, som jeg sagde

lige før, mig selv, - min identitet gen nem

den idræt, jeg laver, - og der hører cyklen

ligesom med, syn’s jeg, - på en eller anden

måde. Så derfor så syn’s jeg egentlig også,

at det var sådan…, - altså mig og så en

bil, - det stred lidt mod mit eget billede af

mig selv, egentlig. Så der [var] så nogle

andre ting, nogle andre argumenter, som

jeg synes vejede tungere [for at skille sig af

med bilen].

Som det er fremgået af ovenstående

citater, udtrykker informanterne generelt

set et tilknyt ningsforhold til deres

daglige transportmiddel. Det er således

svært over kort tid at løsrive sig fra og

ændre sine transportvaner. Dette kan

panelundersøgelsen påvise, hvor der

i undersøgelsesperioden 2000-2003

ikke kan registreres signifi kante forskelle

i daglig cykeladfærd (se Diagram

11). Cyklisterne vil føle, som Anders,

Anne og Agnete giver eksempler på, at

de blev tvunget til at tage bilen, hvis

eksempelvis åbningstiderne i børneinstitutionerne

blev afkortet, eller

arbejdspladsen fl yttet længere væk.

Omvendt vil bilisterne føle det som

indskrænkelse af bevægelsesfrihed,

hvis bilisme blev besværliggjort via

højere afgifter eller trafi ksaneringer,

der eksempelvis kun tillod busser eller

cykler i by mæssig bebyggelse.

Omstillingsevne og -parathed mht.

nye transportformer synes på baggrund

af interview undersøgelsen at

være forbundet med en vis træghed.

Set i et overordnet perspektiv har det

to konsekvenser for cykling som transportform.

1 Der er behov for kraftige virkemidler,

hvis bilister skal overfl yttes til at gøre

daglig brug af cyklen. Opfattelsen af

cykelafstande og vejrlig er i den sammenhæng

central. De informanter,

der bruger bilen dagligt, havde alle i

korte perioder brugt cyklen, hvilket

vidner om, at det er praktisk muligt

for dem at benytte cyklen. De er

således bekendt med kvaliteterne

i cykling, hvilket også kommer til

udtryk under samtalerne. Men samtidig

oplever de kravene til cykling

som værende for store. Som cyklist

skal man kunne holde ud rent fysisk,

og man skal kunne modstå fristelsen

til at tage bilen, når vejr og vind

raser. Alt i alt modsvarer de værdier,

cykling forbindes med ikke de, som

bilen synes at berige med.

2 Denne træghed har samtidig den

konsekvens, at cyklister, som først

er blevet forfalden til at cykle, holder

fast i cykelstyret. En af informanterne

udtrykker det med ordet

’fanatisme’, hvilket betyder, at de

vedbliver at cykle året rundt og kun

modstræbende fraviger. Grunden til

ikke at cykle kan være træthed, som

gør vejret, vejen eller cyklen uoverstigelig.

De er bevidste om, at bilen

har sine fordele og sin beret tigelse

over længere af stande, men oplever,

at cykling over kortere afstande bidrager

med mindst to ting, som Agnete

nævner det. Transport i kombination

med motion, naturoplevelse,

bevægelse, vel være, uafhængighed,

mentalt frirum og/eller frisk luft.

Værdier, som også bilisterne er bekendte

med, og som informanterne

sammenfattende betegner som sunde

i forhold til deres til tider hektiske

hverdagsliv.

Potentialet for fl ere cyklister

I bestræbelserne på at overfl ytte korte

bilture til cyklen kan det på baggrund

af de kvalita tive forskningsinterviews

konkluderes, at det ikke er nok at sætte

sig i sadlen og så prøve at cykle en

tur. Alle informanter er bekendte med

at cykle i kortere perioder. Hvis den

positive oplevelse med cykling skal

udbredes til at vare i længere perioder,

fordrer det en vis kondition og tilvænning

samt ordentlig materiel. Derfor

er det afgørende, at der i op startsfasen

med cykling fi ndes rådgivning og

støtte, der fast holder de nye cyklister.

Incitamentet til at cykle, som ifølge

informanterne typisk ud springer af et

behov for fysisk aktivitet og frisk luft,

kan følges op af diverse kam pagner

og trafi kmæssige forbedringer for cyklisme.

Men det afgørende er, at selve

oplevelsen bliver positiv. Først da kan

cykling vinde indpas som et mere permanent

transportmiddel.

Similar magazines