Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

Transportvaner
Et af projektmålene for Odense Cykelby
er, at antallet af cykelture i Odense
Kommune skal forøges med 20 % inden
udgangen af år 2002 med basis i
årene 1996-97. I samme periode skal
antallet af personer, der benytter cyklen
mere end 3 dage om ugen, øges
med 20 %. Dette kapitel beskriver, om
projektmålet blev nået.
Cykelby-projektets påvirkning af transportvaner
analyseres på forskellige måder.
Transportvaner beskrives på baggrund
af den landsdækkende transportvaneundersøgelse
(TU). Med TU
beskrives ændringer i transportmiddelvalg
og transporterede km, der alene
kan tilskrives projektet Odense Cykelby
og andre lokale tiltag, idet der tages
højde for generelle udviklinger og effekterne
af åbningen af Storebæltsforbindelsen.
De kontrolgrupper, der er
anvendt til at korrigere for den generelle
udvikling og åbning af Storebæltsforbindelsen,
er beskrevet i afsnittet
Kontrolgrupper.
Den i kapitel 3 omtalte panelundersøgelse
anvendes også til at beskrive udviklingen
i transportvaner blandt
Odense Kommunes befolkning for årene
2000-2003 uden brug af kontrolgrupper.
Resultater af Odense Kommunes
egne trafi ktællinger er vist uden
brug af kontrolgrupper. Endelig er opgørelser
af bilejerskab og relevante
økonomiske forhold medtaget, og her
er anvendt de kontrolgrupper, der er
beskrevet i afsnittet Kontrolgrupper.
En hypotese er, at de beskrevne indsatser
i kapitel 2 vil få fl ere til at cykle. I
en by af Odenses størrelse kan det forventes,
at 100 nye ture på cykel vil erstatte
ca. 50 ture i bil, 35 ture i bus og
15 ture til fods (Jensen, 2000). Midtvejsevalueringen
af Odense Cykelby efterviste
en 10-15 procent stigning i antallet
af cyklister i projektets første
halvdel, som følge af Odense Cykelby
og andre lokale indsatser. Halvdelen af
de nye cyklister ville faktisk have kørt i
bil, hvis ikke Odense Cykelby var blevet
gennemført, mens 40 % ville have
kørt i bus og 10 % ville have gået (Jensen,
2001a).
Kontrolgrupper
Den valgte metode til opgørelse af ændringer
i transportvaner blandt befolkningen
i Odense Kommune, som følge
af indsatser rettet mod at få fl ere til at
cykle, er et studie af interviews fra den
landsdækkende transportvaneundersøgelse
med korrektion for generel udvikling
og effekter af Storebæltsforbindelsen.
Transportvaner opgøres også med
baggrund i panelundersøgelsen og trafi
ktællinger, men her er ikke fundet relevante
kontrolgrupper til brug for korrektion.
Bilejerskab og økonomiske
nøgletal er også opgjort, hvor der er
foretaget korrektion for generel udvikling,
idet den direkte virkning på
transportvaner opgøres via TU.
Til opgørelse af udviklingen i trafi ksikkerhed
i kapitel 5 og folkesundhed i
kapitel 6 er kontrolgrupper til brug for
korrektion for generel udvikling anvendt.
For trafi ksikkerhed gælder dette
dog kun for politiregistrerede ulykker.
Korrektion for generel udvikling
I samfundet sker løbende en udvikling
i teknologi, økonomi, holdninger, demografi
mv., hvilket medfører en generel
udvikling i befolkningens transportvaner,
sundhed og trafi ksikkerhed.
For at fi nde effekten af det øgede indsatsniveau
for at få fl ere til at cykle i
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
Transportvaner I 83
Odense Kommune, er det nødvendigt
at korrigere for den generelle udvikling.
Denne korrektion medfører samtidig,
at generelle ændringer af metoder
og procedurer i forbindelse med
indsamling af data ikke får nogen nævneværdig
indfl ydelse på opgørelser af
ændringer i transportvaner, trafi ksikkerhed
og sundhed, f. eks. ændringer i
defi nitioner af personskader i trafi kulykker.
Midtvejsevalueringen af Odense Cykelby
viste, at åbningen af Storebæltsforbindelsen
påvirkede transportvanerne
vest for Storebælt i en vejafstand af op
til 150-200 km fra Storebæltsforbindelsen.
Transportvaner øst for Storebælt
har udviklet sig anderledes end vest for
Storebælt. Derfor vil det kun være rimeligt,
at byer/områder vest for Storebælt
og længere væk end 150 km repræsenterer
den generelle udvikling i
Odense.
I midtvejsevalueringen blev det antaget,
at den generelle udvikling for
transportvaner i danske byer på størrelse
med Odense kunne beskrives ved
udviklingen i Aalborg og Århus kommuner.
Det har vist sig, at befolkningstallet
og -sammensætningen i disse
kommuner de seneste år har udviklet
sig forskelligt fra Odense Kommune.
-12
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
0-14 År
15-24 År
25-34 År
35-44 År
45-54 År
55-64 År
65+ År
Alle
Figur 4.1. Indeks for befolkningstal (1. januar 1993 = 100) i Hjørring, Frederikshavn,
Silkeborg, Randers, Herning og Esbjerg kommuner minus indeks for befolkningstal i
Odense Kommune fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistik.