Effekterne af Storebæltsforbindelsen er
væsentligt forskellige henholdsvis vest
og øst for Storebælt, formentligt på
grund af Storkøbenhavns placering.
Dette var et delresultat af midtvejsevalueringen.
I årene umiddelbart før færdiggørelsen
af forbindelsen var der en forøget omsætning
i de lokale samfund nær forbindelsen
på grund af et forhøjet antal
arbejdspladser. Til gengæld faldt omsætningen
i disse områder, som følge
af nedlæggelsen af byggepladsen og
færgelinier i forbindelse med færdiggørelsen
af Storebæltsforbindelsen. Derfor
kan effekter i byer som Nyborg ikke
alene tilskrives åbningen af forbindelsen,
men også bygning af forbindelsen
og nedlæggelse af færgelinier.
Effekter af Storebæltsforbindelsen er
forskellige i byer med en togstation, set
i forhold til byer uden en station. Dette
var også et delresultat af midtvejsevalueringen,
men blev ikke medtaget
i notatet i detaljeret udstrækning. Effekterne
afhænger muligvis også af,
om lokal-, intercity- og lyntog stopper
ved stationen og frekvensen af disse
tog.
Effekter af Storebæltsforbindelsen afhænger
af byens størrelse, måske fordi
arbejdsstyrken i disse områder har forskellig
grad af specialisering, og udbuddet
af arbejde er forskellig. Dette blev
eftervist i midtvejsevalueringen.
De fremførte forhold illustrerer, hvor
vanskeligt det er at opgøre effekter på
transportvaner for indbyggere i Odense
Kommune som følge af etableringen
af Storebæltsforbindelsen. Det er valgt
at foretage regressionsanalyser, hvor effekterne
er gjort afhængige af vejafstanden
til Storebælt. Kun kommuner
med togstation beliggende mindre end
225 km i vejafstand vest for Storebælt
indgår i regressionsanalyserne.
Som udgangspunkt er kommunerne
opdelt i kommuner med byer henholdsvis
med mere og mindre end
25.000 indbyggere, og kommuner med
togstation henholdsvis med fl ere og
færre end 25 daglige togafgange til København.
Kommuner, der indgår i analysen,
er inddelt i fi re grupper (i parentes
er angivet vejstanden til Storebæltsforbindelsen):
A. Kommuner med byer med mere end
25.000 indbyggere og togstation
med fl ere end 25 daglige togafgange
mod København: Odense (32),
Svendborg (36), Fredericia (85), Kolding
(101), Vejle (105), Horsens
(135), Esbjerg (168) og Århus (174).
B. Kommuner med byer med mere end
25.000 indbyggere og togstation
med færre end 25 daglige afgange
mod København: Herning (175) og
Randers (205).
C. Kommuner med byer med mindre
end 25.000 indbyggere og togstation
med fl ere end 25 daglige afgange
mod København: Nyborg (3), Årslev
(26), Ringe (28), Middelfart (79),
Lunderskov (111), Vejen (118),
Skanderborg (152) og Bramming
(152).
D. Kommuner med byer med mindre
end 25.000 indbyggere og togstation
med færre end 25 daglige afgange
mod København: Tommerup
(46), Aarup (56), Ejby (65), Nørre
Aaby (68), Jelling (117), Vamdrup
(117), Brørup (128), Holsted (133),
Give (135), Vojens (138), Brande
(145), Rødekro (154), Lundtoft
(167), Tinglev (172), Gråsten (178),
Bov (180), Sønderborg (191), Hadsten
(192), Langå (198), Aulum-Haderup
(198) og Holstebro (209).
For at gøre regressionsanalyserne mere
operationelle lægges gruppe A og B
sammen, hvilket anses for rimeligt,
idet antallet af togafgange mod København
fra Herning og Randers begge er
over 20. Det skal dog bemærkes, at antallet
af togafgange mod København
fra Odense er højere end fra alle andre
kommuner vest for Storebælt.
Transportvaner I 85
Den lands dækkende
transportvaneundersøgelse
Den landsdækkende interviewundersøgelse
om transportvaner (TU) er anvendt
til opgørelse af transportvaner.
Interview er foretaget på samme måde
i hele Danmark. Ca. 500 tilfældigt udvalgte
personer med bopæl i Odense
Kommune interviewes hvert år om
transportvaner dagen før interviewet.
Danmarks Statistiks vægtningsfaktorer
for køn, alder, geokode, civilstand og
boligforhold er anvendt. Tallene for
2002 og 2003 er dog kun vægtet for
køn og alder. Brug af disse vægte medfører,
at variationer som følge af skævhed
i stikprøven i stort omfang opvejes.
I løbet af perioden 1993-2003 er
der foretaget fl ere ændringer af spørgeramme
og procedurer for opringning
af respondenter i TU, hvilket har haft
indfl ydelse på de registrerede transportvaner.
Kun ture over 300 m indgår,
da valg af transportform på ture under
300 m først blev registreret fra maj
1997.
I analysen indgår ture og km pr. person
pr. dag, fordelt på transportformer.
Derved tages der højde for forskelligartede
udviklinger i befolkningstal. For
ture er opgørelsen fordelt på hovedtransportformer,
hvilket vil sige den
transportform, der er anvendt på den
længste delstrækning af turen. Der
foretages tre forskellige opgørelser:
• Årene 1994-1997 sammenlignes med
1999-2002 for at vurdere den gennemsnitlige
ændring af transportvanerne
under hele perioden, hvor
projektet Odense Cykelby blev gennemført.
• Basisårene 1996-1997 sammenlignes
med udgangen af år 2002 (december)
ved at se på udviklingen måned for
måned i perioden januar 1993 til
juni 2003. Der anvendes et 12 måneders
løbende gennemsnit til at repræsentere
den enkelte måned, hvor
denne måned er placeret midt i 12
måneders perioden. Sammenligningen
foretages for at vurdere om projektmålet
for transportvaner er opnået.
• Udviklingen år for år 1993-2002 analyseres
og sammenlignes med årene
1996-1997.