Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

• Short-link
• Link
• Embed

Sammenfatning af den landsdækkende transportvaneundersøgelse Ses på den samlede projektperiode 1999-2002 viste afsnittet Reelle udviklingsforløb i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>, at der reelt var sket en stigning i cykeltrafi kken i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> på 9 % ifølge TU set i forhold til årene 1994-1997. I tabel 4.f er vist på hvilken baggrund denne stigning i cykeltrafi kken er indtruffet. Analyserne indikerer, at den generelle udvikling og Storebæltsforbindelsen skulle have medført et fald i cykeltrafi kken på henholdsvis ca. 1 og 5 %. Lokale indsatser i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>, såsom projektet <strong>Odense</strong> <strong>Cykelby</strong>, har derimod tilsyneladende medført en stigning i cykeltrafi kken i årene 1999- 2002 på ca. 15 %. De lokale indsatser ser også ud til at have medført en stigning i gangtrafi kken på ca. 8 procent. Af de nye gang- og cykelture, som lokale indsatser har skabt, er ca. 30 procent af turene kommet fra bil og ca. 70 procent fra kollektiv trafi k. Transportarbejdet (km pr. person pr. dag) er faldet med ca. 20 % som følge af de lokale indsatser i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>. Transportarbejdet i bil og kollektiv trafi k er tilsyneladende faldet med henholdsvis ca. 15 og 45 % som følge af lokale indsatser. Det er således især lange ture i bil og både korte og lange ture i den kollektive trafi k, der er overfl yttet til korte ture til fods og på cykel. Figur 4.8 og 4.9 beskriver effekterne af de lokale indsatser, såsom <strong>Odense</strong> <strong>Cykelby</strong> i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>, hvor basisårene 1996-1997 er anvendt som førperiode og derved er udgangspunkt for opgørelse af effekterne. Set i forhold til tabel 4.f benyttes der altså en lidt kortere og derved statistisk mere usikker førperiode. Af fi gur 4.8 kan erfares, at de lokale indsatser tilsyneladende har medført en stigning i cykeltrafi kken på 15-30 % procent i de enkelte år i projektperioden 1999-2002, set i forhold til basisårene, mens fi gur 4.9 viser en stigning på 5-37 % i de enkelte måneder i projektperioden. Usikkerheden på det enkelte år og måned er dog ganske stor. Andel af ture på cykel / ændring i procent Figur 4.8. Forventet og reel andel af ture på cykel udført af 16-74-årige bosiddende i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> år for år 1993<strong>–</strong>2003, hvor forventede transportvaner er korrigeret for generel udvikling i alle år og effekter af Storebæltsforbindelsen i årene 1999-2003. Ændring i procent beskriver stigning og fald i cykeltrafi kken i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> i forhold til basisårene 1996-1997. Kun ture over 300 m indgår. Kilde: TU. Ændring i procent 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 150% 130% 110% 90% 70% 50% 30% 10% -10% -30% -50% -1% 16% -1% I gennemsnit steg cykeltrafi kken med 22 % i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> i projektperioden 1999-2002, set i forhold til basisårene, mens gangtrafi kken steg 30 % og bil- og kollektiv trafi k faldt med henholdsvis 5 og 30 procent. Af de nye gang- og cykelture, som lokale indsatser har skabt, er 55 % af turene kommet fra bil og 45 % fra kollektiv trafi k. Der er skabt tre gange så mange nye cykelture som gåture. 1% 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 jul-93 jan-94 jul-94 jan-95 jul-95 jan-96 jul-96 jan-97 jul-97 jan-98 jul-98 16% jan-99 jul-99 16% jan-00 jul-00 Transportvaner I 91 30% jan-01 jul-01 26% jan-02 jul-02 jan-03 15% 25% Reelt Forventet Ændring Gang Cykel Bil Kollektiv trafi Figur 4.9. Ændring i procent (stigninger og fald) i transport udført af 16-74 årige bosiddende i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> måned for måned juli 1993 til juni 2003 i forhold til basisårene 1996-1997, hvor forventede transportvaner er korrigeret for generel udvikling i alle år og effekter af Storebæltsforbindelsen i årene 1999-2003. Kun ture over 300 m indgår. Kilde: TU. Ved udgangen af 2002 (december) var cykeltrafi kken steget med 24 % set i forhold til basisårene 1996-1997. På samme tidspunkt var gangtrafi kken uændret, mens bil- og kollektiv trafi k var faldet med henholdsvis 5 og 28 %.

92 I <strong>Odense</strong> <strong>–</strong> <strong>Danmarks</strong> <strong>Nationale</strong> <strong>Cykelby</strong> År 2000 2001 2002 2003 Antal respondenter 646 620 606 584 Procent mandlige respondenter 44 % 42 % 42 % 43 % Procent respondenter boende i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> 100 % 98 % 96 % 94 % Procent boende i hus (parcelhus, rækkehus, stuehus) 73 % 73 % 73 % 73 % Gennemsnitlig husstandsindkomst (tusinde kr.) 416 431 441 447 Gennemsnitligt antal ture pr. respondent 3,9 3,8 3,8 3,4 Procent af ture med ukendt transportform 5 % 4 % 5 % 3 % Procent respondenter uden ture / ubesvaret 12 % 13 % 12 % 16 % Procent weekend- og helligdage 11 % 11 % 10 % 10 % Tabel 4.g. Oplysninger om panelundersøgelsen i relation til transportvaner. Kilde: Panelundersøgelsen 2000-2003. Panelundersøgelse Panelundersøgelsen er detaljeret omtalt i kapitel 3. Selvrapporterede transportvaner for én enkelt dag pr. respondent var en del af undersøgelsen. Respondenterne var i år 2000 mellem 15 og 55 år og bosiddende i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>. Nedenfor er angivet hovedtræk om undersøgelsen. Af tabel 4.g kan erfares, at der bliver færre og færre respondenter gennem undersøgelsen. Dette skyldes en række forhold. Frafaldne respondenter har måske anderledes transportvaner end de, der har svaret, og ændringerne i transportvaner blandt respondenterne i panelundersøgelsen vil måske være mindre end i andre undersøgelser. Omkring 2 % af respondenterne fl ytter til andre kommuner om året. Alligevel er andelen, der bor i hus, nogenlunde konstant. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er stigende, men man kan registrere en aftagende økonomisk vækst gennem perioden. Det samlede antal ture pr. respondent faldt i 2003, hvilket primært skyldes, at fl ere respondenter end tidligere ikke har rapporteret om transportvaner. Nogle af dem har slet ikke besvaret spørgsmålene i denne del af spørgeskemaet. Dette kan give problemer, da disse respondenter muligvis har anderledes transportvaner end andre respondenter. Et karakteristika ved panelundersøgelsen er, at det er de samme respondenter som år efter år skal besvare spørgsmål. Derved bliver respondenterne Andel af ture på cykel 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af ture på cykel Antal cykelture pr. person pr. dag 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-55 år Aldersgruppe Figur 4.10. Andel af ture på cykel og antal cykelture pr. person pr. dag fordelt på aldersgrupper. Kilde: Panelundersøgelsen 2000. Andel af ture 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% 12% 11% 12% 39% 37% 42% 38% 44% 45% 6% 6% 5% 3% 1% 1% 1% 0% Figur 4.11. Fordeling af ture på hovedtransportformer blandt 18-55-årige. Kun respondenter, der har besvaret panelundersøgelsen i alle fi re år, er medtaget. Kilde: Panelundersøgelsen 2000-2003. 40% Gang Cykel Bil Bus og tog Mc og knallert 44% Transportform 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Antal cykelture pr. person pr. dag 2000 2001 2002 2003