Andel af ture
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
13% 13% 13%
11%
40%
39%
43%
41%
selvfølgelig ældre i løbet af undersøgelsen.
Transportvaner afhænger af alderen.
Alt andet lige vil cykelbrugen falde
i undersøgelsen år efter år, da danskere
typisk cykler mindre og mindre
jo ældre de bliver efter 14-års-alderen.
Figur 4.10 angiver henholdsvis antal
cykelture pr. respondent pr. dag og cykelturenes
andel af alle ture i år 2000
fordelt på aldersgrupper.
For at undgå fejlkilder i relation til opgørelserne
af transportvaner foretages
en række valg. For det første medtages
kun respondenter, der har besvaret panelundersøgelsen
i alle fi re år. Det har
516 respondenter gjort. Derved undgås
fejlkilder som følge af forskelle på bortfaldet
og respondenter. For det andet
medtages kun de respondenter, der er
mellem 18 og 55 år på besvarelsestidspunktet.
Og for det tredje fokuseres
alene på den procentvise fordeling af
ture på hovedtransportformer. For en
del ture er angivet fl ere transportformer
på den enkelte tur, f.eks. gang-bustog-gang.
For disse ture er hovedtransportformer,
hvilket vil sige den transportform
som den længste delstrækning
af turen udføres med, antaget at
være i denne prioriterede række: 1) fl y,
2) tog, 3) bus, 4) bil, 5) motorcykel, 6)
færge, 7) EU-knallert, 8) knallert, 9) cykel
og 10) gang. Det vil sige, at på turen
gang-bus-tog-gang er tog antaget at
være hovedtransportformen.
I fi gur 4.11 er vist fordelingen af ture
på hovedtransportformer blandt 18-
55-årige, hvor kun respondenter, der
43% 43%
42%
39%
5% 5%
4% 4%
1% 1% 1%
0%
Gang Cykel Bil
Transportform
Bus og tog Mc og knallert
2000
2001
2002
2003
Figur 4.12. Fordeling af ture på hovedtransportformer blandt 18-55-årige. Kun respondenter,
der har besvaret panelundersøgelsen i alle fi re år og har haft ture i alle fi re år,
er medtaget. Kilde: Panelundersøgelsen 2000-2003.
har besvaret undersøgelsen i alle fi re
år, er medtaget. Bortfaldet er derved
ikke medtaget.
Det samlede antal ture pr. respondent
var i år 2003 ca. 10 % lavere end tidligere
år. Flere respondenter end tidligere
har ikke beskrevet deres transportvaner
for én enkelt dag, og det gennemsnitlige
antal ture blandt respondenter
med ture er faldet. I fi gur 4.12 er respondenter
med nul ture i et af årene
fjernet fra opgørelsen, set i forhold til
fi gur 4.11. Derved indgår kun 354 respondenter
i stedet for 516. Sammenlignes
fi gur 4.11 og 4.12 kan det erfares,
at forskellene på fi gurerne er beskedne.
Indeks (1979=100,
dog er 1992=100 for fodgængere)
250
200
150
100
50
Konklusionen er, at panelet af respondenter
har ikke ændret deres transportvaner
markant i årene 2000-2003. Dog
adskiller år 2002 sig fra de andre år ved
at have en højere andel af cykelture og
lavere andel af bilture. Der kan skyldes
f.eks. vejret.
Det skal bemærkes, at respondenterne
ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen
og heller ikke repræsentative
for de 18-55-årige i Odense Kommune.
Derudover er panelundersøgelsen
udført i et ganske beskedent tidsrum
i løbet af et år. Derfor er fordelingen
af ture på hovedtransportformer
mellem TU og panelundersøgelsen
ikke sammenlignelige. Der er ikke udført
sammenlignelige panelundersøgelser
i kontrolgrupperne.
Trafi ktællinger
Odense Kommune gennemfører hvert
andet år en nord-syd snittælling på
alle veje i snittet på samme dag mellem
klokken 6 og 18. Tællingen blev i
1979 og 1984 udført i maj måned,
mens den i de øvrige år er blevet udført
i september. Fodgængere er kun
blevet talt i år 1992 og frem.
Vejret er kun beskrevet for de to sidste
tællinger. 13. september 2000 var der
kraftig regn kl. 9-10 og regn igen
kl. 12-13, mens solen skinnede fra
kl. 15. Den 11. september 2002 var der
tørt, sol med skyer og svag vind. Disse
vejrforhold er formentlig delvis bag-
0
1979 1984 1986 1988 1990 1992
ÅR
1994 1996 1998 2000 2002
Motorkøretøjer under 2 ton Motorkøretøjer over 2 ton Knallerter
Cykler Fodgængere
Transportvaner I 93
Figur 4.13. Indekseret udvikling i nord-syd snittet gennem Odense Kommune 1979-
2002. Kilde: Odense Kommune.
Change language