Odense – Danmarks Nationale Cykelby - Odense Kommune

• Short-link
• Link
• Embed

Andel af ture 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 13% 13% 13% 11% 40% 39% 43% 41% selvfølgelig ældre i løbet af undersøgelsen. Transportvaner afhænger af alderen. Alt andet lige vil cykelbrugen falde i undersøgelsen år efter år, da danskere typisk cykler mindre og mindre jo ældre de bliver efter 14-års-alderen. Figur 4.10 angiver henholdsvis antal cykelture pr. respondent pr. dag og cykelturenes andel af alle ture i år 2000 fordelt på aldersgrupper. For at undgå fejlkilder i relation til opgørelserne af transportvaner foretages en række valg. For det første medtages kun respondenter, der har besvaret panelundersøgelsen i alle fi re år. Det har 516 respondenter gjort. Derved undgås fejlkilder som følge af forskelle på bortfaldet og respondenter. For det andet medtages kun de respondenter, der er mellem 18 og 55 år på besvarelsestidspunktet. Og for det tredje fokuseres alene på den procentvise fordeling af ture på hovedtransportformer. For en del ture er angivet fl ere transportformer på den enkelte tur, f.eks. gang-bustog-gang. For disse ture er hovedtransportformer, hvilket vil sige den transportform som den længste delstrækning af turen udføres med, antaget at være i denne prioriterede række: 1) fl y, 2) tog, 3) bus, 4) bil, 5) motorcykel, 6) færge, 7) EU-knallert, 8) knallert, 9) cykel og 10) gang. Det vil sige, at på turen gang-bus-tog-gang er tog antaget at være hovedtransportformen. I fi gur 4.11 er vist fordelingen af ture på hovedtransportformer blandt 18- 55-årige, hvor kun respondenter, der 43% 43% 42% 39% 5% 5% 4% 4% 1% 1% 1% 0% Gang Cykel Bil Transportform Bus og tog Mc og knallert 2000 2001 2002 2003 Figur 4.12. Fordeling af ture på hovedtransportformer blandt 18-55-årige. Kun respondenter, der har besvaret panelundersøgelsen i alle fi re år og har haft ture i alle fi re år, er medtaget. Kilde: Panelundersøgelsen 2000-2003. har besvaret undersøgelsen i alle fi re år, er medtaget. Bortfaldet er derved ikke medtaget. Det samlede antal ture pr. respondent var i år 2003 ca. 10 % lavere end tidligere år. Flere respondenter end tidligere har ikke beskrevet deres transportvaner for én enkelt dag, og det gennemsnitlige antal ture blandt respondenter med ture er faldet. I fi gur 4.12 er respondenter med nul ture i et af årene fjernet fra opgørelsen, set i forhold til fi gur 4.11. Derved indgår kun 354 respondenter i stedet for 516. Sammenlignes fi gur 4.11 og 4.12 kan det erfares, at forskellene på fi gurerne er beskedne. Indeks (1979=100, dog er 1992=100 for fodgængere) 250 200 150 100 50 Konklusionen er, at panelet af respondenter har ikke ændret deres transportvaner markant i årene 2000-2003. Dog adskiller år 2002 sig fra de andre år ved at have en højere andel af cykelture og lavere andel af bilture. Der kan skyldes f.eks. vejret. Det skal bemærkes, at respondenterne ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen og heller ikke repræsentative for de 18-55-årige i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>. Derudover er panelundersøgelsen udført i et ganske beskedent tidsrum i løbet af et år. Derfor er fordelingen af ture på hovedtransportformer mellem TU og panelundersøgelsen ikke sammenlignelige. Der er ikke udført sammenlignelige panelundersøgelser i kontrolgrupperne. Trafi ktællinger <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> gennemfører hvert andet år en nord-syd snittælling på alle veje i snittet på samme dag mellem klokken 6 og 18. Tællingen blev i 1979 og 1984 udført i maj måned, mens den i de øvrige år er blevet udført i september. Fodgængere er kun blevet talt i år 1992 og frem. Vejret er kun beskrevet for de to sidste tællinger. 13. september 2000 var der kraftig regn kl. 9-10 og regn igen kl. 12-13, mens solen skinnede fra kl. 15. Den 11. september 2002 var der tørt, sol med skyer og svag vind. Disse vejrforhold er formentlig delvis bag- 0 1979 1984 1986 1988 1990 1992 ÅR 1994 1996 1998 2000 2002 Motorkøretøjer under 2 ton Motorkøretøjer over 2 ton Knallerter Cykler Fodgængere Transportvaner I 93 Figur 4.13. Indekseret udvikling i nord-syd snittet gennem <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> 1979- 2002. Kilde: <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>.

94 I grunden for det lave niveau for cykeltrafi k i år 2000 og det høje niveau for cykeltrafi k i år 2002. Lægges henholdsvis årene 1994 og 1996 samt 2000 og 2002 sammen og sammenlignes, var antallet af cykler 2 % lavere i årene 2000-2002 i forhold til 1994-1996. Omvendt var antallet af motorkøretøjer under 2 ton, fodgængere og motorkøretøjer over 2 ton henholdsvis 8, 12 og 15 % højere, mens antallet af knallerter faldt med 8 %. Det har ikke været muligt at indhente sammenlignelige tællinger fra en relevant kontrolgruppe. Tallene fra trafi k - tællingerne er ikke sammenlignelige med tallene fra TU og panelundersøgelsen. Der er dog intet, der tyder på, at resultaterne fra de tre undersøgelsesmetoder er i modstrid med hinanden. Bilejerskab og økonomi <strong>Odense</strong> <strong>–</strong> <strong>Danmarks</strong> <strong>Nationale</strong> <strong>Cykelby</strong> En væsentlig faktor for udviklingen af transportvaner er bilejerskabet. Eksempelvis viser TU, at 44 % af personerne fra husstande uden bil i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> cykler på en tilfældig dag, mens dette kun er 22 og 13 % for henholdsvis husstande med 1 bil og husstande med 2 eller fl ere biler (Jensen, 2001b). Derfor ser vi på udviklingen i bilejerskabet i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> og kontrolgruppe 3. Da udviklingen i bilejerskabet afhænger betydeligt af udviklingen i indkomster og formuer, ses på personindkomst og udviklingen i prisen pr. ejendom i almindelig fri handel. I forhold til kontrolgruppe 3 er bilejerskabet steget mindre i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> i 1996 og fremad. For personbiler er der tale om begrænsede forskelle i udviklingsforløbene, mens udviklingen i ejerskabet af andre køretøjer såsom varebiler har været markant forskellig især i 1999 og fremad, altså i projektperioden. Sammenlignes 1. januar 2002 med 1. januar 1997 er ejerskabet af personbiler og køretøjer steget henholdsvis 1,5 og 5,5 % mere i kontrolgruppe 3 end i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>. Dette harmonerer godt med forskellen i udviklingen i brugen af bil mellem kontrolgruppe 3 og <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong>, som vist i afsnittet, Korrektion for generel udvikling. Antal køretøjer pr. 1.000 indbyggere 415 395 375 355 335 315 295 275 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 <strong>Odense</strong> personbiler Kontrolgruppe 3 personbiler <strong>Odense</strong> køretøjer Kontrolgruppe 3 køretøjer Figur 4.14. Udviklingen i antal personbiler og køretøjer (personbiler, varebiler, lastbiler, sættevognstrækkere, busser og motorcykler) pr. 1.000 indbyggere pr. 1. januar i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> og kontrolgruppe 3. Kilde: <strong>Danmarks</strong> Statistik. Personindkomst pr. indbygger (1.000 kr.) 220 210 200 190 180 170 160 150 140 130 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 <strong>Odense</strong> Kontrolgruppe 3 Figur 4.15. Udviklingen i personindkomst pr. år pr. indbygger (1.000 kr.) for 15-årige og derover i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> og kontrolgruppe 3. Kilde: <strong>Danmarks</strong> Statistik. Pris pr. ejendom (1.000 kr.) 1250 1150 1050 950 850 750 650 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 <strong>Odense</strong> Kontrolgruppe 3 Figur 4.16. Udviklingen i pris pr. ejendom i almindelig fri handel (1.000 kr.) i <strong>Odense</strong> <strong>Kommune</strong> og kontrolgruppe 3. Kilde: <strong>Danmarks</strong> Statistik.