Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007, kl. 10:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet og inden vi går over til vores dagsorden, så skal det udtales, at

landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen, Vittus Mikaelsen, Augusta Salling, Agnethe

Davidsen og Otto Jeremiassen er fraværende frem til og med 15. marts 2007 på grund af

varetagelse af kommunale anliggender.

Loritha Henriksen er indkaldt som suppleant for Anthon Frederiksen indtil den 16. marts

2007. Udvalget til valgsprøvelse har godkendt Kattusseqatigiit Partiiats suppleant valgbarhed.

Jeg ønsker hermed, at Landstinget godkender Loritha Henriksens deltagelse i Landstingets

møde fra den 12. marts til og med den 15. marts 2007 som suppleant for Anthon Frederiksen.

Er der nogen, der er imod? Det er ikke tilfældet.

Velkommen Loritha Henriksen, du bedes indtage din plads i Landstinget.

Og nu går vi over til vores dagsorden for i dag.

Og i dag er det økonomi og boligforhold, vi skal behandle. Og vi regner med, at vi får hele

dagen til rådighed, da der er tale om førstebehandlinger, og her ville det blive fremlagt punkt

30.

2. mødedag tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 30

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

1


Og det er landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, vær så god.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Det jeg skal fremlægge og det overskriften som formanden allerede har sagt, det er forslag til

Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat, det er det det vedrører.

Forslaget indeholder 6 ændringer til indkomstskatteloven. For det første foreslås, at 60

dagesreglen ændres til en 14 dages-regel. Ændringen betyder, at personer, som under

arbejdsophold her i landet forbliver ansat hos deres udenlandske arbejdsgivere, bliver

begrænset skattepligtige til Grønland, når deres ophold overstiger 14 dage, medmindre deres

skattepligtsforhold reguleres af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Forslaget har til formål

at imødegå misbrug og sikre mere lige konkurrencevilkår mellem grønlandske virksomheder,

som benytter herboende arbejdskraft, og udenlandske virksomheder.

For det andet ophæves adgangen til, at Landsstyret kan fastsætte regler om et særligt fradrag

på indtil 10 procent af de direkte investeringer i aktiver til sekundær behandling af råstoffer.

Hidtil har reglen ikke været bragt i anvendelse. Samtidig taler hensynet til ligebehandling af

de producerende erhverv imod at videreføre denne særlige begunstigelse.

For det tredje foreslås beløbsgrænserne for ”generationskifteaktier og -anparter” hævet fra

50.000 kr. til 100.000 kr. En del virksomheder vil i de kommende år skulle igennem et

generationsskifte. Forslaget sigter på at hjælpe denne proces på vej.

For det fjerde foreslås fristerne for afgivelse af oplysninger om indeholdte A-skatter,

udbytteskat og royaltyskat samt fristerne for indbetaling af disse fremrykket og fastsat i

indkomstskatteloven. Da indbetalingsfrister med videre i andre dele af skattelovgivningen

reguleres direkte i lovene har Landsstyret fundet det rigtigt på samme måde at foreslå, at

fristerne for angivelse og indbetaling af A-skatter, udbytteskat og royaltyskat fastsættes i

indkomstskatteloven. Fremrykningen af fristerne skal i øvrigt ses i sammenhæng med mere

brugervenlige indberetningsformer samt bedre forebyggelse mod tab.

For det femte foreslås, at de kompetente pantefogeder bemyndiges til at kunne udstede pålæg

om løntilbageholdelse med henblik på dækning af skatterestancer. Herved forbedres

mulighederne for at koordinere inddrivelsen af skatter med inddrivelsen af andre offentlige

fordringer.

For det sjette foreslås, at forrentning af kommunale skattetilgodehavender skal tilfalde

kommunerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunerne i en del år frem vil have

skatter til gode hos borgere og virksomheder. Dette gælder blandt andet ikke betalte

restskatter frem til og med indkomståret 2005 og A-skatter frem til og med 2006. Efter de

gældende regler tilfalder renterne af skattetilgodehavender landskassen. Dette er ikke rimeligt,

da renterne bør tilfalde de kommuner, som har pengene til gode hos borgerne og

virksomhederne. Til gengæld vil renterne af skattetilgodehavender opstået efter 1. januar

2007 tilfalde landskassen, fordi det er Hjemmestyret, som har disse til gode.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så landsstyremedlemmet for finanser og nu går vi over til partiordførerne, først

2


Jens Lars Fleischer, Siumut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat indeholder 6

ændringer hermed tilpasning til internationale aftaler, skal vi fra Siumut melde, at vi tilslutter

os ændringsforslagene og skal kort komme med følgende bemærkninger:

Det foreslås at 60-dagesreglen ændres tilen 14-dagesregel. Vi har forståelse for ønsket om

denne ændring idet dette forhindre et misbrug af reglerne. Ligeledes ville denne ændring sikre

en ligelig konkurrence mellem herboende grønlandske firmaer med lokal arbejdskraft og

udefrakommende firmaer.

Ligeledes er vil tilfredse omkring ændringen med beløbsgrænserne for generationsskifteaktier

og anparter fra 50.000,00 kr. til 100.000,00 kr. Der er flere selskaber, hvor der i den

kommende tid ville være generationsskifte, ligeledes har forslaget til hensigt, at fremme

denne proces.

Fra Siumut tilslutter vi os forslaget om fristerne for afgivelse af oplysninger om indholdte askatter,

udbytteskatter og royaltyskatterne samt fristerne for indbetaling af disse fremrykkes

og fastsat gennem en indkomstskatteloven.

Fra Siumut tilslutter vi os forslaget om at der kompetente pantefogeder bemyndiges til at

kunne udstede pålæg om løntilbageholdelse med henblik på dækning af skatterestancer, dette

medfører en bedre koordinering af inddrivelsen af skatter med inddrivelsen af andre offentlige

fordringer.

Med disse bemærkninger, skal vi indstille at ændringsforslaget til Landstingsloven sendes til

videre behandling i Landstingets skatte-, og afgiftsudvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Jens Lars Fleischer, Siumut og vi fortsætter med partiordførerne og nu er det

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja tak.

Vi har i Inuit Ataqatigiit hvad angår Landstingsloven om indkomstskat studeret det

tekstsændringsforslag som netop er forelagt af landsstyremedlemmet for finanser og vil om

samtlige forslag sige, at dels anser dem som konsekvensændringer til nugældende forhold, og

dels ser dem som naturlige tilpasninger i forhold til den igangværende nye struktur på

skatteforvaltningsområdet.

Inuit Ataqatigiit finder det naturligt, at der særligt fokuseres på tilkaldt ekspertise fra

udlandet, og at vi bakker op om forslaget til en reduktion af dagene.

En ændring af 60-dagesreglen til en 14-dagesregel har til formål, at imødegå misbrug og det

er kun naturligt, at det vægtes højt, at grønlandske virksomheder som benytter herboende

arbejdskraft ikke bliver stillet konkurrencemæssigt ringere end tilsvarende udenlandske

virksomheder.

Reglen om et særligt fradrag på indtil 10% af investeringer af aktiver til sekundær behandling

3


af råstoffer har hidtil nu ikke været praktisk anvendt. Og derfor skal vi også hense til et lige

behandlingsprincip af de producerende erhverv, et princip som vi anser for vigtig at anbefale

at denne regel ophæves.

Som forholdene er i dag, er det muligt for en ansat i en virksomhed som ønsker at erhverve

generationsskifteaktier eller anparter at udskyde den del af lønnen, som skal beskattes, og som

anvendes hertil til et senere indkomstsår.

I indeværende forslag fra Landsstyret lægges der op til, at beløbsgrænsen hæves til

100.000,00 kr. i forhold hertil skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit hilse dette forslag meget

velkomment, idet man derved ville give den grønlandske befolkning bedre muligheder for en

hurtigere virksomhedsovertagelse og som i bedste fald ville betyde en større indenlandsk

pengecirkulation.

Inuit Ataqatigiit er indstillet på, at fremrykke fristerne for angivelse og betaling af a-skatter,

udbytteskat og royaltyskat i det omfang, det kan tilsikres, at det ikke bliver til ugunst for

mindre virksomheder som jo i forvejen har et meget lille likviditetsmæssigt beredskab.

En fremrykning af fristerne er ikke til fare for de store virksomheder og ej heller for

kommunerne, der som bekendt fik en kompensation ved den sidste bloktilskudsaftale. Som

følge heraf, skal vi derfor indstille til, at denne problematik tages særskilt op i Landstingets

skatte-, og afgiftsudvalg.

Inuit Ataqatigiit er enige i, at de stillede pantefogeder fremover får mulighed for at udstede

pålæg om løntilbageholdelse i forbindelse med skatterestancer.

Hvad angår renterne af de kommunale skattetilgodehavender er vi ligeledes enige i, at disse

fremover bør tilfalde kommunekasserne.

Det var således Inuit Ataqatigiits bemærkninger til forslag til Landstingslov om ændringerne

af indkomstskatteloven, idet vi skal foreslå, at skatteudvalget videre behandler sagen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

For at spare lytterne og administrationen for en masse tid, har Demokraterne behandlet de

næste dagsordenspunkter under et, da de stort set kan koges ned til det sammen.

Der er ingen af de foreliggende forslag resultere i skatte-, eller afgiftsforhøjelser, men

udelukkende er opstramninger af den nuværende lovgivning, kan Demokraterne umiddelbart

tilslutte sig samtlige forslag.

Demokraterne ville dog gerne henvise samtlige forslag til skatte-, og afgiftsudvalget for

yderligere behandling.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så Palle Christiansen fra Demokraterne og nu er det Emilie Olsen, Atassut.

4


Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Til ændringsforslaget af Landstingsloven om indkomstskat der indeholder seks

ændringsforslag har Atassut følgende bemærkninger:

Atassut har ikke noget imod at 60-dages reglen ændres til 14 dage. For ved ændring til 14

dage forventer man, at indtægterne til Landskassen pr. år kan være på ca. 3 mio. kr.

Atassut har dog med interesse bemærket, at Landsstyret har erkendt, at 60-dages reglen er

blevet omgået, for i Landsstyrets generelle redegørelse står der: (Citat)

“Samtidig er der eksempler på, at 60-dages reglen er blevet omgået. Og det sker når enkelte

ansatte på tjenesterejse i Grønland sørger for ikke at opholde i Grønland i mere end 60 dage.”

(Citat slut)

Med henvisning til, at loven har været gældende siden 1979 vil Atassut med interesse gerne få

at vide, om Landsstyret er bekendt med, hvor meget Landskassen har mistet af indtægter af

disse omgåelser af 60-dages reglen. Ligeledes vil Atassut gerne vide, om Landsstyret har

hjemmel til at kunne inddrive de midler som Landskassen har mistet, på baggrund af

dokumentationer.

Det er tydeligt, at man ved genbehandlingen har erfaret, at man siden 1991 ellers har kunnet

benytte sig af særlige fradrag, men som man ikke har benyttet sig af. Derfor støtter Atassut at

det punkt blive fjernet, da det vil være naturligt.

I forbindelse med generationsskifte ved ejerskab blev det foreslået, at man forhøjer

beskatningen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. ved udsættelser af betalingsfristen af beskatning.

Atassut er for fremme af alle erhvervsforetagender i Grønland, derfor hilser Atassut

Landsstyrets forslag om lempelser ved generationsskifte ved ejerskab af virksomheder

velkommen.

Med hensyn til forkortelser af fristen til oplysninger om skat, forkortelse af fristen til at betale

skat, tilbageholdelser af løn og skærpelse af forrentninger finder Atassut det naturligt.

For ikke så få af borgernes restancer til det offentlige drejer sig om skat, og det må sikres at

der sættes minimumsgrænser til skattegæld, på den måde kan man også dæmme op på

borgernes store skatterestancer.

Ligeledes må man have klare og stramme regler omkring arbejdsgivernes viderebetalinger af

skat for deres ansatte, derfor støtter Atassut Landsstyrets forslag til ændring af

Landstingsloven om indkomstskat.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut og nu er det Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

I anledning af førstebehandlingen af lovforslaget om lovændringer indkomstskat vil jeg

kommentere på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat således:

5


Jeg har grundigt undersøgt ændringsforslagene om indkomstskat, der indeholder flere

ændringspunkter.

Således vil man i fremtiden stabiliserer og sikre at kortvarig arbejdskraft fra udlandet og ikke

mindst undgå dobbeltbeskatning. Og så deri ville arbejdsgiverne kunne klart og uden

misforståelser registrere hvortil den kortvarige arbejdskraft fra udlandet skal beskattes.

Som vi jo ved, er der i de senere år en stadig voksende interesse for forslagene samt vi i de

senere år efterspørgslen af kortvarigt arbejdskraft fra udlandet er blevet mere og mere

almindeligt. Og der er ingen tvivl om, at der også deri ville det være gavnligt for Landskassen

og ikke bare drive pengene ud af landet, da dette i fremtiden også kan være med til at

forhindre kortvarigt udenlandsk arbejdskraft.

Stramningen af loven er jo højst nødvendig, og er uundgåelig i vores dage, specielt i de senere

år med tanke på den stadig voksende interesse for vores land. Derfor er det nødvendigt for at

der skal være realistiske forhold i fremtiden for udenlandsk arbejdskraft og for mulige

arbejdsgivere. Og essentielt at sætte hvorpå og grundlægge beskatningen er umisforståeligt,

da vi også fra Kattusseqatigiit Partiiat prioritere dette meget højt.

Derfor ifølge hvad vi kan se peger ændringsforslagene på i overensstemmelse med

realiteterne og forbedrende muligheder.

I Landstingets lovændringsforslag ville vi vurdere dette som vejviser for realiteterne og hvilke

vi ville have stort gavn for vores land, og til fordel få muligheder som smidiggørelse at

administrationen.

Desuden har jeg bemærket det forskellige instanser, som har relation til sagen, som har

besvaret høringen, og at der ikke er grundlag for ændringsforslaget også fra

arbejdsgiverorganisationen.

Til sidst vil jeg også gerne nævne, at den ophævede Landstingslov om indkomstskat, at aindkomst

sikres gennem bekendtgørelsens bemyndigelse til bestemmelse af retningslinier ved

Landstingslov om indkomstskat af 1. januar 2007, og det er svært at acceptere, at den fejl ikke

er inkluderet.

Det er opfordrende at sådanne helst undgås i fremtide, i det allerede vedtagne lov regnes som

værende fuldt gældende med ingen undtagelser ved bestemmelsens ikrafttrædelse. Således

kort fattet acceptere jeg fuldt Landstingets lovændringsforslag dog uden anmærkninger til alle

paragraffer og støtter ikrafttrædelsesdatoen pr. 1. januar.

Jeg indstiller sagen til videre behandling inden andenbehandlingen til rette udvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det landsstyremedlemmet

for finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak.

Der er meget stor enighed og hvor vi har fremsat forslaget indledningsvis. Og jeg vil ikke

modsige, at når man selv er landstingsmedlemmer og kan læse samtlige papirer, så kan man

6


ellers fornemmes til at sige, at vi behøver ikke at udtale os om sagen. Men borgerne og

interessegrupperne og organisationerne med hensyn til dem, så har vi en forpligtigelse fra

Landsstyret med hensyn til ændring af loven og uanset om det indeholder forhøjelser, og når

der er tale om generelle ændringer, så må vi også udtale fra partierne omkring borgernes

allesammens interesser, selvom det ikke synes, at der er tale om meget store ændringer. Og

det er så landstingslov, der er tale om her.

Og med hensyn til Demokraternes udtalelser, at der ikke er tale om afgiftsforhøjelse, og det

siger jeg tak for.

Men de resterende landstingspartiers bemærkninger ville jeg selvfølgelig også sige tak til

dem.

Og endelig med hensyn til organisation af berørte parter og organisationer og alle er blevet

hørt NUSUKA arbejdsgivere og lignede. Og med hensyn til landstingspartierne så er der i

Inuit Ataqatigiits bemærkninger fra Johan Lund Olsen, at selvfølgelig med hensyn til de

mindre virksomhedsejere og med hensyn til at de kan overholde deres forpligtigelser, om det

ville være en ordbebyrdelse, at man får dem ændret med en måned fra 14 dage, det er ikke

blevet påpeget af samtlige af de berøringsberettigede parter. Det vil sige, at det ville være en

lettelse både for arbejdsgiverne og borgerne, hvor der er tale om en fleksibel

indberetningsregler, og hvor man også kan kunne gennemfører dem hurtigere.

Og på den anden side, så er det jo det offentlige, borgerne, så skal man gerne undgå en

forhøjelse og omkostningerne. Men vi skal huske på, at vi er lige i starten af 2007, og

ændringen af denne lov vil træde i kraft pr.1. Januar 2008. Det ville sige, at de berørte parter

som også ville blive berørt, har tid til at tilpasse sig til de ændrede forhold, der ville kommer.

Og med hensyn til at der er lavet en central skattebehandling både fra kommunerne og

Grønlands Hjemmestyre og hvor Kattusseqatigiit Partiiats kommer med påpegninger, så skal

jeg udtale, at det er korrekt, at forinden 2007 og med hensyn til ubetalte skattebetalinger, der

kan være tale om mange, det er nogen kommunale anliggender. Og vi har med vilje ikke

snydt kommunerne, men det er noget som man har overset, og det som vi prøver at rette op på

nu er, at selvfølgelig med hensyn til ubetalte skatterestancer sammen med renterne ville blive

tilfaldet de berørte kommuner, og fra 1. januar 2007 ville blive tilfalde og deres eventuelle

renter til Landskassen, når det offentlige får rådighed over dem.

Og med hensyn til Atassut ordføres påpegning, det er at siden 1979, hvor mange indtægter

Landskassen har mistet med hensyn til omgåelse, det kan jeg ikke sådan umiddelbart få

besvaret. Men man må vide om følgende, at reglerne i loven med hensyn til 60dagesfritagelse

for betaling af skat og det…

…Men vi har yderligere seriøse oplysninger, inden vi kan få besvaret Atassuts henvendelse

her.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Landsstyremedlemmet for Finanser og dermed er 1. behandling af dette dagsordens

punkt foreløbigt færdigt og vil overgå til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget og her

vil sagen blive seriøst behandlet, ligesom vi har fået det behandlet her. Og vi går videre og det

er så dagsordens punkt 33.

7


2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 33

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

(Ændrede frister for angivelse og indbetaling af arbejdsmarkedsafgift)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er ligeledes Landsstyremedlemmet for Finanser, der også skal fremlægge her, værsgo.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den del af forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om indkomstskat, som vedrører fremrykning af frister. Det er det punkt, vi lige

har behandlet.

8


Arbejdsgiverne redegør for arbejdsmarkedsafgiften sammen med deres redegørelse for Askat,

ligesom arbejdsgiverne indbetaler arbejdsmarkedsafgiften samtidig med indbetalingen af

A-skatterne. Det er derfor hensigtsmæssigt for alle parter, at fristerne for arbejdsmarkedsafgift

fremrykkes på samme måde, som fristerne for A-skatter.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Landsstyremedlemmet for Finanser og nu går vi over til partiordførerne, først

Jens-Lars Fleischer, Siutmut, værsgo.

Jens-Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Landsstyret fremlægger her forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Den anførte ændringsforslag til landstingslov om indkomstskat har dette

sammenligning med dette ændringsforslag, idet fristerne for indberetning af A-skatter, udbytteskat

og royalityskat skal være den samme frist for denne lovgivning. Dette tilslutter vi fra

Siumut.

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget behandles i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Jens-Lars Fleischer, Siutmut og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja tak. Indeværende forslag skal ses i sammenhæng med tidligere dagsordens punkt vi har behandlet,

som punkt 30, nemlig forslag til landstingslov om ændring af indkomstskatteloven.

Jeg skal give udtryk for, at Inuit Ataqatigiit er indstillet på at fremrykke fristerne for afgivelse

af oplysninger om arbejdsmarkedsafgift samt for indbetaling heraf, i det omfang det kan tilsikres,

at dette ikke bliver til ugunst for mindre virksomheder, som jo i forvejen har et meget

lille likviditetsberedskab, hvilket jeg også var inde på i.f.m. behandling af dagsordens punkt

30.

En fremrykning af fristerne er ikke til fare for de store virksomheder, hvorfor vi skal henstille

til, at problematikken, hvad konsekvenser angår for de mindre virksomheder tages op i Landstingets

Skatte- og Afgiftsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. Forslag til ændring af frister for angivelse og indbetaling af arbejdsmarkedsafgifter hører

med til forslag til ændring af Landstingsloven om indkomstskat, derfor vil Atassut uden

yderligere bemærkninger støtte forslaget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Emilie Olsen, Atassut og nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

9


Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vedr. forslag om arbejdsmarkedsafgift, vil jeg fra Kattusseqatigiit Partiiat gerne kommentere

1. behandling af Landstingets lovændringsforslag således;

Da det vedrører tidligere omtalte og da alting gerne skulle hænge sammen, er det også nødvendigt

at rette på arbejdsmarkedsafgiften. Vedr. fremrykning af arbejdsmarkedsafgiften, kan

jeg ved gennemgang af ændringsforslaget se, at der også er fordele for arbejdsgivere og derved

regnes den bestemte tid for lempelse af arbejdsgiveren og ikke mindst med tanke på udskiftning

af arbejderne.

Og da høringerne ikke synes at have grundlag for særskilte forandringer vurderes det tilfredsstillende.

Jeg vil dog gerne nævne, at det ærgrer mig ved EM i 2006, at et oplæg med oplysninger

om forslag gik til spilde under 2. behandling af punkt 9 ved en fejl, hvilket virkelig er

ærgerligt. Derfor er vi i dag glade for ændringsforslaget og fremrykkelsesforslaget.

Som jeg kan se, er der fordele og jeg vil samtidig gerne nævne, at jeg henviser mine kommentarer

under EM i 2006 i punkt 9. Desuden er jeg enig i forslagets ikrafttrædelsesdato.

Jeg indstiller sagens behandling i rette udvalg inden 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Og det var Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Esmar Bergstrøm,

Løsgænger.

Esmar Bergstrøm, Løsgænger.

Tak. Alene fordi forslaget kommer til at koste penge for arbejdsgiverne og kommunerne, kan

jeg ikke godkende forslaget og indstiller det til forkastelse.

Forslaget vil skabe likviditetsproblemer for især nystartet og små virksomheder samt kommunerne.

Jeg er også meget i tvivl om, hvorvidt pengene kommer alle til gode. Det er især de ufaglærte,

jeg tænker på. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Esmar Bergstrøm, Løsgænger og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Da der er stor enighed, vil jeg selvfølgelig først takke for det. Med hensyn til det, at man skal

sikre forpligtelser med 10 dage og den bliver fremrykket fra den 10. i den følgende måned og

den vil ikke have større indvirkning for de pengestærke store virksomheder i.f.m. høring. De

har så ikke begrædt over dette forslag og derfor må jeg så håbe på, at brugernes egen vurdering,

det er også det, vi bør høre, at de evt. lettelser m.h.t. meddelelse af de skattemæssige

forpligtelser allerede er til stede. Og her er det så en sikring, at den får en fast dato bliver med

1 dag og vi regner så med fra Landsstyret, at det må betragtes som en lettelse og det kan man

også mene m.h.t. Esmar Bergstrøm, Løsgængers påpegning og her må man sige m.h.t. arbejdsmarkedsafgiften,

den er allerede til stede, men her er der tale om en fremrykkelse af betalingsdatoen

med 10 dage. Her er der ikke tale om oprettelse af en ny afgift. Her er det blot

sikring af betaling af A-skatterne og hvor man samtidig har lagt dem sammen med betaling og

sikring af arbejdsmarkedsafgiften. Og da jeg har lagt mærke til, at alle andre er enige i den, så

vil jeg selvfølgelig sige tak.

10


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Landsstyremedlemmet for Finanser. Dermed er behandling af dette dagsordens

punkt færdigt. Jeg skal også udtale m.h.t. forslaget, at samtlige bemærkninger også gemmer

kortene under punkt 30 også har ønsket, at disse bliver sendt til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget

og det vil der også blive sørget for. Dermed er vi foreløbig færdige med behandling

af dagsordens punkt 33.

Det næste er punkt 31.

2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 31

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om forvaltning af skatter.

(Ændring af den grønlandske betegnelse for Skatterådet)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

det er forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om forvaltning af skatter og det

er ligeledes Landsstyremedlemmet for Finanser, der skal fremlægge, værsgo.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om forvaltning af skatter.

På Landstingets efterårssamling 2006 lovede Landsstyret med baggrund i Skatte- og Afgiftsudvalgets

betænkning til 2. behandling af forslag til landstingslov om forvaltning af skatter, at

ville fremsætte et forslag om ændring af den grønlandske betegnelse for Skatterådet som erstatning

for det hidtil anvendte udtryk.

Efter drøftelser med Sprogsekretariatet, skal Landsstyret således foreslå, at benævnelsen

”Skatterådi” i den grønlandske version af loven erstattes af ”Akileraarusiinernik aalajangiisartut”.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Landsstyremedlemmet for Finanser og vi går over til partiordførerne Ruth Heilmann,

Siumut.

11


Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Efter drøftelser med Oqaasilerifik fremstiller Landsstyret flg. ændringsforslag til betegnelsen

Skatterådi, så den efterfølgende lyder således; Akileraarusiinernik aalajangiisartut og

vi skal fra Siumut tilkendegive, at vi er enige i ændringsforslaget og indstiller hermed forslaget

til 2. behandling i den form, den er fremstillet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Ruth Heilmann, Siumut og den næste, der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit

Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Under EM ønskede Skatteudvalget, at Skatterådet får en grønlandsk betegnelse og Inuit

Ataqatigiit hilser forslaget velkomment om en grønlandsk betegnelse af Skatterådet.

Inuit Ataqatigiit er enige i, at Skatterådet i fremtiden skal hedde Akileraarusiinernik aalajangiisartut

på grønlandsk.

Med disse korte bemærkninger, ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit, at forslaget går til Skatteudvalget

inden 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Emilie Olsen, Atassut, der får ordet.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Vedr. landstingsforslaget om ændring af Landstingsloven om forvaltning af skatter, drejer sig

om ændring af betegnelsen ”Skatteråd” til ”Akileraarusiinernik aalajangiisartut”.

Atassut har ikke noget imod, at der sker en ændring af betegnelsen og derfor støtter Atassut

forslaget uden yderligere bemærkninger, alligevel vil Atassut gøre opmærksom på, at den

danske betegnelse i forslaget ”skatteråd” forbliver ”skatteråd”. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Emilie Olsen, Atassut og så er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, der

får ordet.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak. Jeg vil kommentere lovforslaget vedr. landstingslov om forvaltning af skatter på vegne

af Kattusseqatigiit Partiiat således; I Kattusseqatigiit Partiiat er vi fuldt ud enige i, at få den

grønlandske betegnelse for Skatterådet, ligeledes har vi indvilget i dette ved FM i 2006 og ved

d.d. forslag om ændringen således, at Akileraarusiinernik aalajangiisartut, da vi stadig er besluttede

på en grønlandsk betegnelse, hvorfor vi er enige i dette forslag.

Jeg skal blot gentage mine tidligere udtalelser, idet de vedr. tidligere omtalte emner og jeg på

vegne af Kattusseqatigiit Partiiat fuldt ud enig i.

Desuden henvises der til mine kommentarer af 27. september 2006, for netop disse har været

tidskrævende og jeg anbefaler dem igen, da jeg allerede har bearbejdet på daværende tidspunkt.

Således, kort sagt støtter jeg forslaget helt og fuldt. Ligeledes accepterer jeg anbefalingen

om ikrafttrædelsesdatoen.

12


Med anbefaling om genbehandling af udvalgets, at den bliver behandlet i rette udvalg inden 2.

behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af dette dagsordens punkt og vil så blive sendt

videre til 2. behandling i den nuværende form og den er blevet støttet fuldt ud af samtlige.

Og vi går så videre til punkt 29, som er det næste punkt.

2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 29

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på ethanolholdige

drikke, der er fremstillet i Grønland.

(Konsekvensændringer som følge af centralisering af skatteforvaltningen)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der forelægger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om på ethanolholdige drikke d.v.s. indhold med alkohol, der er fremstillet i

Grønland.

Forslaget medfører, at konsekvenserne af landstingslov om forvaltning af skatter indarbejdes i

landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland, på samme måde,

som det er sket i andre afgiftslove.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Landsstyremedlemmet for Finanser og nu går vi over til partiordførerne, først Ruth

Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Da det i ændringsforslaget handler om vedr. loven om afgift til ethanolholdige drikke,

d.v.s. alkoholholdige drikke fremstillet i Grønland er, at forvaltningen af skatter, som konse-

13


kvens af landstingslov om afgift søger at tilpasse landstingslov om afgift sådan så ethanolholdige

drikke inddrages oveni den nuværende lov.

Vi støtter ændringsforslaget uden yderligere bemærkninger fra Siumut og indstiller den til 2.

behandling i dens nuværende form. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Ruth Heilmann, Siumut og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Eftersom der med nærværende forslag alene er tale om at indarbejde konsekvenserne af landstingsloven

om forvaltning af skatter d.v.s. der kun er tale om en teknisk … tilretning, agter

Inuit Ataqatigiit i det hele at støtte op om forslaget. Og der synes herefter ikke at være nævneværdige

grunde til at sende sagen videre til udvalgsbehandling forinden den endelige vedtagelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og den næste er Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Her er det afgift m.v., som landstinget har godkendt i 2007 og det er Landstingslov om ethanolholdige

drikke og ændring af afgiften og det er så det afsnit, der ikke er blevet medtaget og

det er så det, man prøver på at få medtaget.

Vi fra Atassut finder det naturligt og godkender forslaget uden yderligere bemærkninger går

vi ind for den.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut og den næste er Loritha Henriksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

På vegne af Kattusseqatigiit Partiiat vil jeg kommentere forslaget om ændring af landstingslov

således;

Ved landstingets EM i 2006 i relation til punkt 14 samt punkt 11, som allerede er vedtaget

i.h.t. lovændringen vedr. ændring af afgift på alkoholholdige drikke, forstår vi udmærket, at

man ikke kan komme udenom dette. Derfor støtter vi også lovforslaget om ændringen af afgiften

på alkoholholdige drikke, der er produceret i Grønland.

Derfor uden yderligere kommentarer til lovforslaget, støtter jeg fuldt ud anbefalingerne om

ændring af forslaget til afskaffelse i paragrafferne, som stk. på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat

og finder ligeledes ingen hindring i ikrafttrædelsesdatoen. Således kortfattet inden 2. behandling

indstiller jeg sagen til de rette udvalg om behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

14


Jeg kan forstå, at Landsstyrets forslag med undtagelse af Kattusseqatigiit Partiiat, så er man

enige om dem. Vi har ellers foreslået, at den vil overgå til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget,

men jeg kan forstå, at andre partier ikke finder dette nødvendigt. Men jeg regner med,

at behandlingen af dette punkt fra 29 til 34 vil blive behandlet samlet i de rette udvalg. Det er

selvfølgelig Skatte- og Afgiftsudvalgets opgave om at tage stillingtagen til partiernes bemærkninger,

men hvis de ikke finder det nødvendigt, så bør de ikke gøre det. Men bortset fra

det, så takker jeg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og som Landsstyremedlemmet siger, at der ikke er noget til hinder for, at det er samtlige

punkter, der bliver fremlagt kan blive behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget inden 2. behandling

og det er så det, man bør gå hen imod. Og der er ikke nogen, der er imod dette forslag.

Og dermed er 1. behandlingen af dette dagsordens punkt foreløbigt færdigt.

Og vi går over til dagsordens punkt 32.

2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

15


Dagsordenens punkt 32

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af

restancer til det offentlige.

(Ændret anvendelsesområde)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der skal fremlægge dette.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

Siden lovens vedtagelse i 1996, er der foretaget ændringer af flere af de love og forordninger,

som omfattes af inddrivelseslovens anvendelsesområde. Desuden er der vedtaget ny lovgivning,

som det vil være naturligt og hensigtsmæssigt at inddrage under inddrivelseslovens anvendelsesområde.

Landsstyret skal derfor foreslå, at der foretages en opdatering af inddrivelsesloven, så den afspejler

de aktuelt gældende regler.

Inddrivelseslovens § 2 indebærer, at en række offentlige fordringer kan tvangsinddrives ved

umiddelbare fogedforretninger af de kommunale pantefogeder, uanset disse fodringstyper ikke

fremgår af opregningen i kapitel 7, § 1, stk. 2, i lov om rettens pleje i Grønland. Det foreslås,

at bestemmelsen udvides til også at omfatte fordringer opstået i medfør af landstingslov

om børneopsparing og landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede

erhverv. Denne ændring vil smidiggøre inddrivelsen af fordringer opstået i medfør

af de 2 love.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Finanser og nu er det Jens-Lars Fleischer, Siutmut.

Jens-Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Tak. Til Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om inddrivelse og

forebyggelse af restancer til det offentlige, skal vi fra Siumut komme med flg. bemærkninger;

Med en revidering af landstingsloven om inddrivelse af offentlige restancer, har Landsstyret

til hensigt at tilpasse lovgivningen, den øvrige lovgivning.

16


I Siumut har vi forstået, at restancer til det offentlige kan tvangsinddrives ved umiddelbare

fogedforretninger af de kommunale pantefogeder, selvom disse restancetyper ikke fremgår af

opregningen i kap. 7 § 1 stk. 2 i lov om rettens pleje i Grønland.

Landsstyret foreslår, at bestemmelsen udvides, så den også omfatter fordringer, opstået i medfør

af landstingslov om børneopsparing og landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet

og landbaserede erhverv, således ændringen vil smidiggøre inddrivelsen af fordringer

opstået i medfør af disse 2 love. Ja, det er forståeligt, at ændringen af denne lovgivning

vil medføre at inddrivningen af fordringer på de 2 lovgivninger vil blive mere smidige.

Inddrivninger af fordringer over børneopsparingen er forståeligt, men fra Siumut skal vi kræve,

at der i lovgivningen meget klart skal præciseres beløbsgrænser samt at Skatte- og Afgiftsudvalget

sikrer at disse beløbsgrænser ikke kan misforstås.

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at ændringsforslaget sendes til behandling i Landstingets

Skatte- og Afgiftsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Jens-Lars Fleischer, Siutmut og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Som Landsstyremedlemmet for Finanser var inde på, så var der med indeværende forslag

tale om en opdatering af loven.

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at diverse lovgivning, forordninger og deslige til hver en tid

bør afspejle de reelt og aktuelt gældende regler.

Uden yderligere bemærkninger skal jeg derfor også blot meddele, at vi støtter op om initiativet

og til trods herfor, ser vi også intet til hinder for at forslaget overlades til videre behandling

i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Emilie Olsen, Atassut, der får ordet.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Landsstyret foreslår, at loven om inddrivelse af restancer bliver fornyet og på den måde kan

man tilpasse loven til de gældende regler.

Det finder Atassut naturligt og godkender forslaget uden yderligere bemærkninger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Emilie Olsen, Atassut og så er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, der

får ordet, værsgo.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Efter undersøgelse vil jeg på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således;

Vi mener, at forslagene om lovændringen, forslag om fornyelse er helt naturlige. Sådanne opdateringer

af loven er vigtige, hvis man skal a’jourføres med tiden og den kommende tid.

17


Som vi ved jo…

… for derved, for at kunne sikre og forsvare enhver vedtaget landstingslov, og ikke mindst

med tanke om som eksempel til forbrugerne, hvad angår love og klare regler. Således vil

tolerancen mellem servicen og kunderne sikres.

Og vi vil anbefales, at der til stadighed uddannes opkrævere, samt overvejelse af løbende

kurser, idet der arbejdes med tunge og store opgaver. For jo bedre arbejderne bliver, er der

ingen tvivl om at den enorme gæld i dag kan reduceres. Derfor er det på sin plads, og

naturligt, at støtte ændringsforslaget der fremstilles, samt kommende ændringer.

Derfor vurderer jeg ændringsforslagene fra 1 til 24 som konsolidering, samt sikring og støtte,

og støtter fuldt ud kommentarerne til paragrafferne.

Og til sidst vil vi endnu en gang fra Kattuseqatigiit Partiiat minde om, at mulighederne for

lempelser for de fleste mennesker der bærer gammel gæld, og som ikke kan tilbagebetale,

samt en benådning af dem der er stillet dårligt, hvad angår råd, så opfordrer vi hermed til at de

skal revurderes.

Således kortfattet opsat, accepterer jeg alle anbefalinger, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat,

og indstiller sagen til behandling i rette udvalg, inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Der er kun én som jeg gerne vil kommentere, da resten er enige i Landsstyrets forslag. Og der

er heller ikke underligt, fordi vi må sige, at sagen allerede har været behandlet i Landstinget.

Det som Siumut var inde på vedrørende børneopsparing, der indstiller de at det bliver

behandlet i udvalget. Og det er selvfølgelig noget som udvalget selv kommer til at bestemme,

hvorfor jeg ikke skal kommentere det.

Men fra Landsstyrets side der mener vi, at det skal medtages i loven. Det er som at være på

forkant med tingenes tilstand, fordi vi kommer garanteret til at komme ud for, at når vi så

kommer til at udlevere nogle børnetilskud uretmæssigt, og vi skal jo prøve på at få dem

tilbageleveret igen. Det er blot et forsøg på at være på forkant med tingenes tilstand.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed at 1. behandlingen foreløbig færdig. Og vi går videre til næste dagsordenspunkt.

Og det er punkt 34.

18


2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 34.

Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6, 2), om at de skatte-

mæssige fradrag m.m. for 2008 fastsættes således:

1. Personfradrag.......................................kr. 48.000 (år)

2. Standardfradrag...................................kr. 10.000 (år)

3. Skattefrit beløb for B-indkomst..........kr. 5.000 (år)

4. Fradrag begrænset skattepligtige.......kr. 1.000 (år)

5. Fælleskommunal skat.....................................6%

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenen, om at de skattemæssige

fradrag m.m. for 2008 fastsættes i henhold til, og det er til personfradrag, og så er der

standardfradraget, og det 3. er skattefrit beløb for B-indkomst, og fradrag begrænset

skattepligtige og fælleskommunal skat. Og der er Landsstyremedlemmet for Finanser der

forelægger. Værs’go.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget skal, i medfør af landstingslov om indkomstskat, fastsætte de skattemæssige

fradrag m.m. for 2008 under en samling i 1. halvår 2007.

Det drejer sig om følgende fradrag m.m.:

Personfradrag på 48.000 kr. pr. år, standardfradrag på 10.000 kr. pr. år, og skattefrit beløb for

B-indkomst på 5.000 kr. pr. år, fradrag begrænset skattepligtige 1.000 kr. pr. år og

fælleskommunal skat 6%.

Landstinget skal, i medfør af landstingslov om indkomstskat, fastsætte de skattemæssige

fradrag m.m. for 2008 under en samling i 1. halvår 2007, og det drejer sig om de fradrag jeg

netop har listet op.

For så vidt angår den nærmere omtale af de enkelte fradrag m.m., deres virkning, samt tidlige-

re års fastsættelse, henvises til bilag 1, ligesom der i bilag 2 er redegjort for det forventede

indkomstgrundlag i 2008.

Landsstyret foreslår de skattemæssige fradrag m.m. for 2008 fastsat uændret i forhold til

2005, 2006 og 2007. Og det vil sige en uændret fastholdelse af den skatteomlægning, der blev

vedtaget for 2005, hvor fradragene samlet blev forhøjet med 10.000 kr. og den

fælleskommunale skat samtidig forhøjet med 2 procentpoint.

19


De grønlandske kommuners Landsforening har meddelt, at landsforeningen kan tilslutte sig

en uændret fastsættelse af den fælleskommunale skat for 2008 til 6 %.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille de skattemæssige fradrag

m.m. for 2008 fastsat som foreslået.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Landsstyremedlemmet for Finanser. Vi går videre til partiernes ordførere. Jens

Lars Fleischer, Siumut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Landsstyret fremlægger her forslag til uændrede skattemæssige fradrag m.m. for 2008, som er

uændret i forhold til 2005, 2006 og 2007, således foreslået at den fælleskommunale skat for

2008 være 6%.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi tilslutter os de for 2008 foreslåede

skattemæssige fradrag m.m. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Jens Lars Fleischer, Siumut. Og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Det er med glæde at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at Landsstyret foreslår at de

skattemæssige fradrag m.m. for 2008 bør fastsættes uændret, i forhold til 2005, 2006 og 2007.

Uden større bemærkninger, skal Inuit Ataqatigiit derfor støtte op om at de skattemæssige

fradrag m.m. for 2008 fastsættes som foreslået.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Johan Lund Olsen, og nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Tak. I henhold til Landstingsloven om indkomstskat har Landsstyret tilendebragt

udarbejdelsen af dets pligt til at fremlægge et beslutningsforslag om fastsættelse af

skattemæssige fradrag o.s.v. for 2008. Landsstyret har foreslået, at der ikke skal ske ændring

af skattemæssige fradrag og den fælleskommunale skatT. Tak.

TAtassut godkender forslaget uden yderligere bemærkninger.T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Og nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

På vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, uden yderligere bemærkninger, støtter jeg forslag om

landstingsbeslutning om skattemæssigt fradrag m.m. for 2008, idet de også ikke indeholder

reformationer af nutidige forhold.

På vegne af Kattusseqatigiit Partiiat accepterer jeg med således kort kommentar forslaget om

skattemæssige fradrag m.m. for 2008, som den er i 1. behandling, og indstiller genbehandling

i rette udvalg, inden 2. behandlingen.

20


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og nu er det Esmar Bergstrøm,

løsgænger.

Esmar Bergstrøm, Løsgænger.

Jeg godkender forslaget i dets foreliggende form, og indstiller det til behandling i

Skatteudvalget. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm, og nu er det et punkt som bliver støttet af samtlige. Og i

henhold til det der bliver sagt fra Landsstyret, hvad angår 29, 32 og 34, de overgår alle

sammen til Skatteudvalget, og skal behandles dér.

Ja, vi er velkørende. Og det siger jeg tak for. Vi skal have en middagspause, fordi

Formandskabet skal holde møde, og skal starte igen kl. 13.

Dernæst er vi nået frem til punkt 21.

21


2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 21

Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

(1. behandling)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er vi nået frem til Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering. Det skal

forelægges af Landsstyremedlemmet for Boliger. Værs’go.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Det er Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering.

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering.

Det er Landsstyrets politik, at flere skal kunne boligforsyne sig selv. Med fremsættelsen af

dette forslag, der erstatter den gældende landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om

boligfinansiering, i den grønlandske står det, at det er den 30. oktober 1997, om

boligfinansiering, med senere ændringer, præciseres anvendelsesområdet, så det klart

fremgår, hvem der skal søge om lån til finansiering af boliger.

Landsstyret ønsker især at støtte låntagers finansiering til opførelse af mindre boliger. Derfor

yder Landsstyret og kommunalbestyrelsen, som noget nyt, et større lån til opførelse af de første

65 kvadratmeter, mens lån til de næste 45 kvadratmeter tilsvarende er mindre. I øvrigt hæves

grænsen for det støtteberettigede areal fra 105 til 110 kvadratmeter. Størrelsen på det

maksimale lån fra Hjemmestyret og kommunen fastholdes i forhold til den gældende forordning.

Det er Landsstyrets forventning, at denne ordning medvirker til at flere ønsker at opføre

mindre private boliger, så markedet for mindre private boliger bliver større.

Som noget nyt forfalder de offentlige lån til opførelse af en bolig ikke længere til betaling ved

ejerskifte. Landsstyret har med denne ændring ønsket at gøre det økonomisk lettere for borgerne

at købe en privat bolig.

Endelig indeholder forslaget ændringer i adgangen til at få lån til istandsættelser, forbedringer

og udvidelser af eksisterende boliger. Disse lån målrettes mod de mindre og ældre huse, som

har et egentligt istandsættelses- og forbedringsbehov.

Forordningsforslaget indeholder i øvrigt en række sproglige præciseringer, der gør forslaget

mere læsevenligt, samtidig med at den enkelte borger har mulighed for at kende sin præcise

retsstilling, når borgeren skal søge om lån til opførelse, istandsættelse, forbedring eller udvidelse

af en privat bolig.

22


Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering

til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Landstingets Infrastruktur-

og Boligudvalg inden anden behandling. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, som vi takker. Og den

næste der får ordet, er Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Værs’go.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Tak. Siumut er glad for at Landsstyret fremsætter forslag til landstingsforordning om

boligfinansiering,som skal erstatte den nuværende landstingsforordning.

Når man kigger på den offentlige finansiering i de sidste par år, kan det ses at

støttemuligheden er udnyttet fuldt ud til grænsen for boligstørrelsen på 105 m2. Det er i sig

selv godt nok, men vi har stadig behov for anlæggelsen af mindre og billigere boliger her i

samfundet. Da Landsstyret gennem dette forslag regulerer og tilgodeser opførelsen af mindre

boliger gennem en bedre støtteordning, skal vi fra Siumut tilslutte os forslaget.

Vi er ligeledes tilfredse med at grænsen for boligstørrelsen på 105 m2 til 110 m2. Vi har

bemærket at støtteordningen at større boliger ennem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne

fastholdes som i den forordning, således at den ikke vil forøge de offentliges omkostninger,

men dette vil kun komme den boligsøgende til gode.

Ved overtagelsen af eksisterende huse eller lejligheder skal det, som nyt i forordningen,

bemærkes at finansieringen gennem det offentlige ikke forfalder straks ved ejerskifte. Dette

sikrer befolkningen i at kunne have bedre mulighed for at kunne finansiere egen bolig. Vi

mener i Siumut, at dette vil hjælpe mange familier fremover. Derfor kan vi fuldt ud tilslutte os

at dette punkt bliver medtaget i det nye forslag.

Der er i det nye forordningsforslag medtaget bedre muligheder støtte til istandsættelser,

forbedringer og udvidelser af eksisterende boliger. Derfor kan vi i Siumut fuldt ud tilslutte os

det nye forordningsforslag.

Til sidst skal vi melde, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets bestræbelser for at

forordningsforslaget har en lang række sproglige præciseringer. Det er vigtigt i et

retssamfund, at lovgivningen kan tolkes af alle i samfundet. Derfor skal vi overfor

Landsstyret indstille at anvende samme fremgangsmåde ved udarbejdelse af nye lovforslag.

Fra Siumut skal vi foreslå, at det klare forordningsforslag sendes til behandling i Landstingets

Infrastruktur- og Boligudvalg, inden 2. behandlingen. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Derefter er det Olga Poulsen

Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Til det nu fremlagte forslag af Landsstyret, Forslag til Landstingsforordning om

boligfinansiering, vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke, at vi på de fleste områder støtter

forslaget.

23


Inuit Ataqatigiit støtter formålet med at flere folk, som har råd til det, skal kunne forsyne sig

selv med bolig i de seneste år. Inuit Ataqatigiit mener, at vi kan få mere råd til at bygge

almennyttige udlejningslejligheder, hvis vi lader folk, som har råd til det, til at bygge deres

egne boliger. Inuit Ataqatigiit regner med, at folks ventetider til at få tildelt bolig dermed på

den måde bliver reduceret, hvilket jo også er formålet.

Vi mener også, at eje sin egen private bolig er en investering med fremtiden for øje. Derfor er

det vigtigt, at man sørger for at finde udveje, således at de fleste mennesker i vores land kan

få deres egen bolig. I den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at man løbende diskuterer og

evaluerer hvilke finansieringsmuligheder ved husbyggeri der skal bruges.

Inuit Ataqatigiit vil udtrykke sin tilfredshed over, at Hjemmestyret har intentioner om at åbne

for lån til istandsættelser, forbedringer og udvidelser af eksisterende boliger. Dette vil jo

medføre, at man i dag, og også i fremtiden, bedre kan vedligeholde egne boliger.

Vi mener, at det er en god ide at man også vil hæve grænsen for det støtteberettigede areal fra

105 m2 til 110 m2.

Ifølge forslaget vil man ændre satsen, således at støtten til lån forhøjes for boliger for de

første 65 m2. Inuit Ataqatigiit mener, at denne ordning vil åbne vejen for at unge vil

foretrække at få deres egen bolig. At dette er vigtigt, skal man tage alvorligt, således at

befolkningen får det indprentet imens de er unge, at det er en god ting at man kan forsyne sig

selv med boliger.

For det andet mener Inuit Ataqatigiit, at denne ordning vil kræve, at man også evaluerer

eventuelle forhøjelser af priserne på nybyggerier.

Vi går ind for forordningsforslaget, således at man åbner for muligheden for at ejendommen

forbliver indenfor familien ved et ejerskifte.

Med disse bemærkninger, overlader vi forslaget til behandling i Landstingets Infrastruktur- og

Boligudvalg. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Tak Til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste der får ordet, er Palle

Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatits ordfører.

Det foreliggende forslag fra Landsstyret indeholder mange gode tiltag, som Demokraterne

kan støtte op omkring.

Der er dog nogle punkter, som Demokraterne ønsker ændret eller helt fjernet.

Med hensyn til udvidelse og renovering af boliger, så finder Demokraterne det ikke

hensigtsmæssigt at der stilles krav om, at boligerne skal være ældre end 20 år, og mindre end

95 m2 i areal.

Man bør ikke vurdere et renoveringsbehov efter en boligs alder, men efter den stand som

huset er i. Der findes som bekendt huse i Grønland, som ikke er over 20 år, men som man

24


med fordel kunne istandsætte eller renovere nu, inden huset forfalder yderligere. De fleste er

bekendte med, at det kan betale sig at foretage et løbende vedligehold, frem for at vente til

huset er forfaldet til en stand, hvor sanering bør foretages frem for renovering.

Der bør heller ikke være en grænse på 95 m2, men man bør i stedet vurdere de enkelte sager,

da der godt kan være sager, hvor man har huse over 96 m2, hvor man med fordel kunne yde

lån til renovering eller udvidelse, så husene igen kunne få en boligmæssig funktion. Dette

gælder især i de byer hvor der er boligmangel.

Landsstyret skriver, at det kan være muligt for Landsstyret eller kommunerne af opkræve et

gebyr for sagsbehandling i forbindelse med bevilling af lån. Dette kan Demokraterne ikke

støtte, hvorfor vi indstiller at hele §18 og §19 slettes fra forslaget til Landstingsforordning.

Med disse bemærkninger henviser Demokraterne forslaget til Boligudvalget.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen, Demokraterne. Den næste er Godmand Rasmussen,

Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Der er de senere år stor politisk indsats for at de enkelte borgere har de bedste muligheder for

at kunne have eget hjem, som de dermed også selv står til ansvar for, og det arbejde deltager

vi aktivt i fra Atassut, for det er naturligt at borgerne gives mulighed for selv at råde over

deres eget hjem.

Nærværende forslag har primært til hensigt at give mulighed for adgang til lån til

istandsættelser, forbedringer og udvidelser samt retsstillingen ved ejerskifte. Og som vi kan

vurdere det fra Atassut, søges der tydeliggjort og forbedret retsstilling for de enkelte borgere

samt juridiske personer.

Med hensyn til finansiering af nye boliger, er areal- og beløbsgrænserne for de offentlige lån

søges ændret, således at det støtteberettigede areal er hævet fra 105 m2 til 110 m2.

Landsstyret søger mulighed for at give mulighed for at yde støtte til finansiering til opførelse

af mindre boliger, således at beløbsgrænsen for de første 65 kvadratmeter fastsættes til 15.500

kroner, mens beløbsgrænsen for de følgende 40 kvadratmeter, nemlig fra og med 66

kvadratmeter til og med 110 kvadratmeter, søges fastsat til 10.250 kroner. I den forbindelse

vil vi fra Atassut gerne bede om Landsstyrets forklaring på hvordan Landsstyret er nået til at

vurdere, at der er behov for mindre boliger.

For at gøre det nemmere for at anskaffe egen bolig søger Landsstyret at de offentlige lån til

opførelse af en bolig ikke længere forfalder til betaling ved ejerskifte. Vi regner med fra

Atassut at det betyder, at selv om den tidligere ejers lån ikke er blevet afviklet, så tilgår lånet

den nye ejer, som blot ikke skal betale al lånet straks.

Lån til istandsættelser og forbedringer søges afgrænset til ejere af eksisterende boliger, der er

opført tidligere end 20 år før ansøgningstidspunktet, og med et boligareal, der ikke overstiger

95 kvadratmeter. Det er udmærket. Dette vil give mulighed for at ejere af gamle og forfaldne

huse nu får mulighed for at kunne istandsætte deres boliger.

25


Landsstyret søger endvidere hjemmel for til at yde lån til udvidelser af eksisterende boliger,

hvor det stilles som et krav, at boligen er opført tidligere end 20 år før ansøgningstidspunktet,

og at …

…det er udmærket for det er en kendsgerning, at mange familier må leve under trange vilkår

blandt andet i gamle Boligstøttehuse, og det er en kendsgerning, at det er kummerlige forhold

blandt andet har medført tuberkuloseepidemier og sådan en initiativ vil afhjælpe mange

familier til fremover til at kunne have mere plads.

Landsstyret foreslår at der bliver indarbejdet en bestemmelse, så boliger, hvortil der er ydet

lån, til

enhver tid som minimum skal være forsikret mod brand- og stormskade. Det finder vi i

ATASSUT værende på sin plads, da dette så vidt som muligt kan være med til at minimere

tab for familier der bliver ramt af enten storm eller brand.

Endeligt foreslår Landsstyret at der gives hjemmel for Landsstyret og kommunalbestyrelsen

til at opkræve et gebyr for sagsbehandlinger af låneansøgninger, samt et gebyr for sagsbehandling

i forbindelse med påtegning på pantebrev. Og efter at have vurderet størrelsen af

gebyrerne, kan vi fra ATASSUT tilslutte os dette.

Vi er fra ATASSUT godt tilfredse med at Landsstyret har taget højde for høringssvarene

under behandlingen af nærværende forslag.

Vi skal fra ATASSUT tilkendegive vort tilslutning til nærværende forslag, men eftersom det

er mange og omfattende initiativer, skal vi indstille forslaget til nøje behandling hos

Landstingets Bolig og infrastrukturudvalg inden andenbehandlingen.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut og den næste der får ordet er Loritha

Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiaat godt kommentere forordningforslaget således:

Såvidt jeg kan se kommer forordningsforslag til at indholde store … gørelser, idet kreditlånet

i bolig og ældrehuse kommer til at blive mere fleksibelt ikke mindst forynglet.

Så vil man kunne have oversigt over husenes eller boligernes forældingsgrænse ved

vurdering. Jeg mener der skal gøres opmærksom på hvornår og hvorledes huset eller boligen

er blevet renoveret indenfor 20 år, og man bør være åben for en eventuel vurdering og dette er

ønskeligt for udvalget at tænke på i deres arbejde. Det bør for at indføre være indbydende at

stræbe efter nemlig forenkling af veje for ejerskab af bolig eller lejlighed. Ved

forordningsforslag vil der kunne åbnes muligheder for samt med henblik for begrænsning af

boligarealet.

Med glæde vil vi også fra Kattusseqatigiit Partiiat sige, at man nu vil rette op på

opkrævningen af gæld fra boligejerskifte i brug af kredit fra det offentlige, således at der ikke

afregnes med det samme. Så vidt jeg kan se kommer mulighederne også til at være mere

passende for familier og hvad angår renovering, idet der også vil være bedre muligheder

vedrørende redskaber der i dag ikke kan undværes i hjemmet, også så bør vilkårene gøres

26


edre hvad angår udvidelse af boligen.

Sådanne forbedringer støtter vi fuldt ud fra Kattusseqatigiit Partiiat idet der også vil sikkert

være med til at danne grundlag til opmuntring til at eje egen bolig som bedre udnyttelse af

mulighederne. Den tydelige understregning af udvidelser af boligarealet samt ændring af

omkostningsloftet i kapitel 2 synes tilfredsstillende.

Vores forordningsforslags følger kom med til at ved… store ændringer vil jeg samlet set

gerne nævne det som forsøg på at en klar og en regulering af mulighederne.

Til sidst vil jeg forespørge om beboerne i det offentliges boliger der i forbindelse med

renovering er nødsaget til at flytte midlertidigt til et andet lejemål, hvilket skal betale

depositum. Da det pågældende beboere allerede har betalt for deres depositum. Med således

med disse bemærkninger stiller jeg på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat forordningsforslaget

som indstiller sagen til behandling i rette udvalg inden 2. behandling.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og nu er det Esmar Bergstrøm,

Løsgænger.

Esmar Bergstrøm, Løsgænger.

Tak. Jeg mener at det er godt at man nu er villig til at gå op til 110 m2, jeg mener også at det

er godt at man er villig til at fernisere nødvendig med renovering af ældre boliger. Jeg er dog

ikke enig i, at det kun skal være boliger op til under 95 m2. Det er mange års … til opførsel af

andelsboliger som er op til 150 m2. De kan godt nok kun få tilskud til de 105 m2. I de større

byer er der ikke ret mange huse som er på 95 m2 eller derunder. Husene som er større trænger

også til renovering.

Jeg mener ved det INI ejer arbejder på indgået boligen samlet opførselsudgift eller

renoveringsudgift. Værdien … kan blive vurderet af rådgivende arkitekter eller ingeniører.

Med disse bemærkninger indstiller jeg forslaget til behandling i udvalget for Boliger og

Infrastruktur.

Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm, Løsgænger. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og

Infrastruktur der kommer med en besvarelse.

Kim Kielsen, Landstingsmedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Jeg siger tak til samtlige Partier idet de støtter nærværende forslag fra Landsstyret, og den

principielle støtte takker jeg for og jeg vil ikke kommentere de enkelte partier men Atassut

har selve ide… forslag, hvorfor man har sat grænsen til 65 m2. Årsagen til de er 55/65 m2 har

man bygget ligesom man også har bygget fra 105 – 125 m2. De fleste huse har således denne

størrelse. Og så i dag, forholdene i dag og så ud fra det, når du bygger 65 m2, så er det din

egen finansiering tydet til 75.000. 80-700 og så skal det ganges med nogen helt specielle

faktorer vedrørende støtteberettiget, der er med rettigelse der er. Og så er det så 175.500 du

tage ud fra, og så ud fra forslaget skal 201.000, det vil sige, der er en forskel på 26.000 kr. Det

vil sige at hvis du får et hus på 65 m2 så vil man kunne få en lidt større støtte, hvilket vil

kunne påvirke eventuelle, eller folk til eventuelt selv bygge deres egen bolig.

27


Med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats, depositum blev først indført i 1995, og når det så

flytter fra en bolig fordi det måske skal renoveres, så kommer de ikke til at betale for det, men

såfremt de gerne vil beholde den bolig, så kommer de til at betale depositum, og det vil sige,

at de så får den gamle depositum tilbagebetalt. Og det betyder så, at vi så har prøvet på at rette

op på denne forskel, det er når man ønsker at blive boende i sin bolig efter at den er blevet

renoveret. Men jeg er glad for at sagen er blevet henvist til behandling i rette udvalg,

hvorefter også de ting som Demokraterne også har også været inde på også vil blive vedtaget i

udvalgsbehandlingen. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, og den næste der får ordet er Jørgen Wæver

Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Ja tak. Fra Siumut er vi meget glad for, at Landsstyrets fremlæggelse om ændring, det er

meget vigtige, og som vi har positive konsekvenser for mange borgere, og vi samles om dem

her i Landsstingspartierne, her har vi så lagt mærke til alene med hensyn til

renovering/udvidelse og istandsættelser, der er der vil gørende meninger og vi fastholder fra

Siumut, og vi mener, at man ligesom Landsstyrets forslag med hensyn til det ældre boliger og

mindre boliger at det er altså dem der har første ret til at blive renoveret. Det er meget vigtigt,

fordi de er dem der har størst behov.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, Siumut og den næste er Loritha Hendriksen fra

Kattusseqatigiit Partiiat.

Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiaats ordfører.

Ja tak, og så tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men vi mener at det også kan blive

genstand for gendrøftelse fordi ud fra lønninger fra borgerne, så er der nogen der bliver

overbebyrdet stort, fordi de skal betale depositum endnu en gang til, selvom det kan få det

refunderet. Men så længe midlerne er så begrænsede så må man også tage en løsning, hvor

man er opmærksom på disse forhold. Fordi vi mener, at de bliver nødsaget til at flytte uden at

deres skyld på bare grund af renovering. De bliver midlertidig flyttet, der mener jeg, at det er

meget klart at borgerne bliver overbebyrdet og det vil jeg gerne mane til eftertanke på det

område.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Loritha Hendriksen fra Kattusseqatigiit Partiaat. Og den næste er Godmand

Rasmussen, Atassut og efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Ja jeg siger også tak til Landsstyrets besvarelse til vores bemærkninger, det er også korrekt at

denne ændring der blev fremlagt for samfundet, det er meget glædeligt og vi ved at den også

vil medføre meget forbedringer. Derfor er der ikke grund til at skændes om dette. Det er ikke

sådan at mine bemærkninger tager udgangspunkt, at vi er imod, men vi har en forpligtelse i

forbindelse med ændring for samfundet, at vi kan bemærke ændringerne, derfor vil jeg ønske

at den besvarelse til os lige før, at det er også krav, at den bliver behandlet i udvalgsudvalget

og det præcisering lige før bliver sendes til udvalget i kort form, som en præcisering til

udvalget, hvis du kan sende dem. Fordi den oplysning som er ret lang som det nævnte, det

trænger til at blive nøje undersøgt.

28


Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Tak til Gudmand Rasmussen Atassut. Og den næste er Olga P. Berthelsen Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også sige tak til Landsstyrets besvarelse og hans bemærkninger. Og

det som Kattusseqatigiits ordfører har fremsat, dem vil jeg gerne støtte. Og at man i udvalget

klart får det undersøgt og vi kan henvise den fordi det jo er korrekt, at folk uden at det er

deres skyld, som f.eks. med nedrivning af boligblokke, og dem der skal flyttes, at det også får

ekstra regninger. Det vi trænger til at blive undersøgt, fordi det er hensigtsmæssigt og jeg vil

også gerne støtte Godmand Rasmussen at det tal som Landsstyremedlemmet lige fremførte

når man ser og blot hører efter det, hvad skal jeg forstå, derfor vil jeg gerne henvise fordi vi

eventuelt i udvalget selv kan indkale Landsstyreudvalget til samråd i forbindelse med dette

punkt. Fordi det der blev fremlagt, det er ikke nødvendigt at de kun alene at det er dem der er

tale om. Fordi det kan også godt være, at ved en nøje undersøgelse af forordning, så vil der

også være nogen andre der trænger til at blive afklaret.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Landsstyremedlem for

Boliger, Infrastruktur og Råstoffer.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer, Siumut.

Ja, og vi har forstået at den vil blive sendt til behandling i boligudvalget. Jeg vil også

præcisere til udvalgsmedlemmerne at jeg er klar til at blive indkaldt til samråd, fordi vi må

have et tæt samarbejde omkring de forskellige forhold, og det skal undersøges, derfor er jeg

også parat, i skal blot sige til, tak.

Ruth Heilmann, 4. næstfornand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og da der ikke er flere der har bemærkninger til dette

punkt, så med hensyn til behandling med dette dagsordenspunkt 21, så ønsker alle partier og

løsgænger at det bliver sendt til udvalgsbehandling, så sendes dette til udvalg. Og hvor man så

tager stillingtagen til det.

Og vi holder så pause indtil kl. 13. Og vi er færdig med dagsordenspunkt:

Forslag til landstingsforordning om boligfinansiering.

Tak.

29


2. mødedag, 13. marts 2007, kl. 13:00:

Dagsordenens punkt 22

Forslag til Landstingsforordning om ejerlejligheder.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødet er genoptaget.

Og den næste dagsordenspunkt er 22.

Forslag til Landstingsforordning om ejerlejligheder. Og dermed bliver forelagt af

Landsstyremedlem af Boliger, værsgod.

Kim Kielsen, Landstingsmedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Forslag til Landstingsforordning om ejerlejligheder. På Landsstyrets vegne fremsætter jeg

hermed forslag til landstingsforordning om ejerlejligheder. Forordningsforslaget er nyt og har

ikke før været offentligt retlig regulering af området, da ejerlejligheder først i de senere år er

blevet almindelig boform. Antallet af ejerlejlighederne er fortsat stigende hvilket skyldes den

øgede privatisering af det eksisterende boligmarked samt øget privat nybyggeri.

Det er med glæde at Landsstyret kan konstatere at Landsstyrets politik om at flere skal

boligforsynes sig selv er under realisering. Der er i takt med de antal ejerlejligheder skabt et

naturligt behov for en lovmæssig regulering af området.

Landsstyret fremlægger et forholdsvist enkelt forordningsforslag der indeholder bestemmelser

om de grundlæggende regler for ejerforeninger. Forslaget er suppleret med standard vedtægter

som en standard husorden. Hidtil har ejerforeninger kun været reguleret af

ejerforeningsvedtægter i det omfang ejerforeningen har vedtaget og registreret vedtægter samt

en husorden i det omfang ejerforeningen har vedtaget en husorden.

Forslaget må antages at kunne tilfredsstille behovet for retlig regulering af

ejerlejlighedsområdet. Det er Landsstyrets ønske med forordningsforslaget, at skabe en klar

og præcis retstilling for ejerne i en ejerforening, så ingen private ejere af ejerlejligheder for

fremtiden er i tvivl om, hvad der er deres rettigheder og pligter.

30


Landsstyret finder det vigtigt at støtte omkring de borgere der ønsker at boligforsyne sig selv.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingsforordning om ejerlejligheder til

landsstingets velvillige behandling. Det foreslås at forslaget behandlet i udvalget for

Infrastruktur og Boligudvalg inden 2. behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Boliger og vi går så over til partiordførerne. Først

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Tak. Antallet af ejerlejligheder i landet er stigende de sidste par år. Det er mærkbart siden

2002 hvor finansieringsmuligheden 10-40-50 blev indført, af opførselen af ejerlejligheder

rigtig har taget fart. De hurtigt voksende antal af lejligheder i Qinngorput ved Nuuk, er et

stående bevis for det rigtige bevis og kloge beslutninger Landsstyret og landstinget har taget.

Da antallet af ejerlejligheder er stærkt stigende, hvilket nødvendiggør lovgivningsmæssige

rammer til regulering af reglerne for ejerforeningerne. Dette blev sidste år foreslået af et

landstingsmedlem i landstinget. Og Landsstyret kunne den gang redegøre for, at de var i gang

med lovgivningsmæssige initiativer for området og oplyste at de agtede til forårssamlingen

2007 at fremkomme med lovforslag. Dette er nu en realitet. Lige…at Landsstyret nu

fremsætter forslaget som de har lovet, og vi er sikre på at lovgivningen vil sætte de

nødvendige rammer, som da der sker en oprydning til gavn til de eksisterende regler for eller

hos ejerforeningerne, og derfor skal vi fra Siumut melde, at vi tilslutter os fuldt ud det

fremsatte forslag.

Med disse korte bemærkninger skal vi melde at Landsstyrets fremsatte forslag om

landstingsforordning om ejerlejligheder har fuld opbakning og skal foreslå at forslaget sendes

til behandling i landstingets Infrastruktur og Boligudvalg inden 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var Jørgen Wæver Johansen og så er det Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit,

der får ordet.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I det senere år er det at eje en ejerlejlighed blevet mere og mere populær som almindelig

boform, og derfor er det også nødvendigt at have helt klare retningslinier for det.

Vi fra Inuit Ataqatigiit er positivt stemt at Landsstyret vil fremsætte et forordningsforslag for

at føre ideen ud til live. Det fremgår af nærværende forordningsforslag at uanset om

ejerlejlighederne er til såvel til ejet bolig eller til erhvervsformål eller om ejeren bor i sin

lejlighed, samt uanset om ejeren fremlejer sin lejlighed er det blevet muligt at omdanne

lejligheden til ejerlejlighed.

Inuit Ataqatigiit mener, at ud over dette bør udvalget grundigt vurdere om ældreboligerne,

handicaplejligheder samt ungdomslejligheder også kan indgå i samme arrangement uanset om

disse er bestemt til formålet.

Inuit Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn ved om et medlem af en ejerforening kan eje flere

31


ejerlejligheder. Derfor ønsker vi en grundig debat omkring problemstilling i udvalget.

Inuit Ataqatigiit mener at det primære formål bør være at tilgodese den brede befolkning i

Grønland, således de får egen lejlighed. Vi mener hvis enkelte ejere ejer flere lejligheder, så

vil det blokere for formålet, og derfor er det væsentligt at diskutere og evaluere dette

spørgsmål.

Ifølge forordningsforslaget vil ejerlejligheder i boligblokke som ikke bliver solgt til lejerne

forblive Hjemmestyrets ejendom. Hjemmestyret skal blive medlem af en ejerforening og dette

er i sig selv en god løsning, men alligevel vil det være rart at vide, hvad lejernes rettigheder

bliver, såfremt disse ikke kan købe deres egen bolig for eksempel med hensyn til boligsikring.

Med disse bemærkninger sender vi forslaget til videre behandling til landsstingets

Infrastruktur og Boligudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne er glade for at der nu udarbejdes et rent grundlag for ejerlejligheder, således at

det sikres, at der skal være vedtægter og husordner for ejerforeningerne. Demokraterne skal

kun lige præcisere at der i Landsstyrets udkast står Jørgen Wæver Johansen som

resourtansvarlig i forordningen, hvilket Landsstyret bør forrette.

Med disse ord kan Demokraterne tilslutte sig for indholdet i forordningen og henvise det til

udvalget for yderligere behandling i boligudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut

Og det var Palle Christiansen, Demokraterne og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Nærværende forslag har til formålet at beskytte boligejernes retsikkerhed samt retlige

regulering af ejerlejlighedsområdet, der også sikres standardvedtægter, det hilser vi

velkommen fra Atassut. Dette sikrer en lovmæssig regulering af området, således at der klare

lovgivningsmæssige rammer, så ingen private ejere eller ejerlejligheder for fremtiden er i

tvivl om, hvad deres er deres rettigheder og pligter.

Vi regner med fra Atassut, at de ejerforeninger der allerede har vedtægter, samt de

ejerforeninger der endnu ikke har vedtægter uden problemer kan tilpasse sig disse nye

lovgivningsmæssige rammer.

Uden at fremkomme med yderligere kommentarer skal vi tilkendegive vort tilslutning til

forslaget, men skal dog henvise forslaget til behandling hos Landstingets bolig og

infrastrukturudvalg.

TLoritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

TJeg vil kommentere til forslag til Landstingsforordning på vegne af Kattuseqatigiit Partiiat

således. T

32


TEjerlejligheder i dag bliver mere velbenyttet heldigvis, og dette er til stor gavn for

bekæmpelse af boligmanglen. Derfor vil vi fra Kattuseqatigiit Partiiat i fremtiden altid støtte

dennes beskyttelse i nødvendighed ved etablering af bedst mulige vedtægter. Vi er jo vidende

om og tilfredse med, at der er stor interesse for at eje andelsbolig, der er velkørende, samt

heldigvis bliver disse også mere udbredt, og dette bør altid støttes. Heldigvis bliver folk stadig

mere klar over, at det ikke kan betale sig blot at yde løbende til lejligheder, man ikke kan få

ejerskab af, men derimod hvor stor en fordel afbetaling på egen bolig som ejerbolig er.

Derfor er det naturligt at vedrøre boligen, samt at der foretages forordninger med henblik på

boligmiljøet samt ordentlige omgivelser. Derved vil andelsboligforeningerne klart og tydeligt

kunne se deres ansvar, idet det også er nødvendigt, at de har skrevne direktiver. T

TDet er jo også vigtigt, at ejerlejligheder og andelsboliger stabilt sikres ved forordning, der for

er forordningsforslaget også tilfredsstillende. Så vidt jeg kan se, er kravene og

ansvarsområderne klare og tydeliggjort i forordningsforslaget, hvilket jeg finder er

tilfredsstillende, idet der i fremtiden vil være klare og vedvarende retningslinier. Som det jo

vides, har nødvendigheden af regulering af landstingsforordningen for ejerlejligheder også

allerede været inkluderet i debatten ved forårssamlingen i 2006. Derfor er jeg på vegne af

Kattuseqatigiit Partiiat tilfreds med oplægningen af reguleringen efter rettelse af den

gennemfattende bearbejdede forordningsforslag, samt med udgangspunkt i høringssvarene,

for derved vil det i fremtiden være gældende for ejerlejlighederne med bedre regler ved love

og forordninger. T

THermed med kort bemærkning om det interessante emne giver jeg fuld støtte på vegne af

Kattuseqatigiit Partiiat og indstiller sagen til genbehandling i relevant udvalg inden 2.

behandling. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg det var Loritha Henriksen, Kattuseqatigiit Partiiat. T

TNu er det Esmar Bergstrøm, løsgænger der får ordet. T

TEsmar Bergstrøm, Løsgænger.

TJeg mener det er godt, at vi får nogle minimumsregler for ejerboliger. At reglerne bliver

ensartet for alle er positivt, fordi så vil nye købere på forhånd vide, hvad de som minimum går

ind til. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at have en ejerforening til dobbelthuse, de skal

stadig have lov til at lave deres egne interne aftaler. Hvad skal man med en bestyrelse

bestående af to mennesker, hvis man ikke når til enighed, skal der trækkes lod om alle

uenighederne. Iserit A/S foreslår i stedet en samejekontrakt. Jeg indstiller forslaget til

behandling i udvalget for Boliger og Infrastruktur. Qujanaq. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg det var Esmar Bergstrøm, løsgænger og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, der

kommer med en besvarelse. Tak. T

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer, Siumut.

TPå vegne af Landsstyret vil jeg gerne nævne, at det glæder mig, at samtlige partier her i salen,

at de støtter det forordningsforslag, som vi diskuterer, og ligesom man også støtter, at sagen

bliver sendt videre til rette udvalg. Med hensyn til de enkelte partiers ordførere, vil jeg ikke

komme længere ind på, men med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga P. Berthelsens

33


emærkninger, hvor hun er nervøs for lejerne og så de krav, der bliver stillet til dem, det

vedrører deres rettigheder, og der bliver ikke ændret på deres rettigheder, uanset om der sker

et ejerskifte, om vedkommende som bliver medlem af en forening, såfremt du ønsker

yderligere oplysninger, og såfremt udvalget også ønsker det, så står jeg også klar til at indgå

et samråd med udvalget. Tak. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg dermed er vi nu foreløbig færdige med nærværende forslag, men som førnævnt, så vil de

forskellige spørgsmål, der er blevet stillet til Landsstyret, blive behandlet i udvalget, således

at man også får mulighed til at holde et samråd med Ministeren, det står Ministeren åben

overfor. Og dermed er vi foreløbig færdige med behandlingen af nærværende punkt for i dag,

og det næste vi nu skal behandle er punkt 23, og det er forslag til landstingsforordning om

overtagelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed til

ejerbolig. Og det er Landsstyremedlemmet for Boliger, der får ordet. Vær så god. T

2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 23

34


Forslag til Landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes

udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer, Siumut.

Tak. Forslag til landstingsforordning om overtagelse af hjemmestyrets og kommunernes

udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerboliger. På Landsstyrets vegne fremsætter

jeg hermed forslag til landstingsforordning om overtagelse af hjemmestyrets og kommunernes

udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerboliger. T

TJeg skal indledningsvis oplyse, at de overordnede hensyn bag fremsættelsen af dette forslag

er, at flere skal kunne boligforsyne sig selv. Denne målsætning er sikret ved at reglerne i

forslaget er gjort lempeligere blandt andet i form af forbedring af lovene, vilkårene og

forkortelse af konjunkturpantets nedskrivningsperiode. Den nuværende lovgivning på

området medfører en uens retstilstand afhængig af, om der er tale om opdeling og overtagelse

af en udlejningsejendom ejet af hjemmestyret eller kommunen. T

TEjer hjemmestyret udlejningsejendommen, kan den kun overtages af lejerne, hvis et flertal på

mindst 75% ønsker det. Ejer kommunen derimod udlejningsejendommen, kan de enkelte

lejeboliger overtages af de lejere, der er interesseret heri, uafhængigt om andre lejere også

ønsker at overtage deres lejebolig. T

TForslaget indebærer, at der skabes ensartede regler for overtagelse af hjemmestyrets og

kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger. Således er lånemulighederne fra hjemmestyret

og kommunerne beskrevet med angivelsen af, hvorledes lånene sikres med pant i boligen. I

forbindelse med fastsættelse af salgsprisen er den teknisk økonomiske vurdering udgået af

forslaget. Salgsprisen fastsættes således altid af markedsværdien. Som supplement hertil er

der fastsat en rabatordning, hvorefter der vil ske nedslag i salgsprisen afhængig af lejers

anciennitet i boligen. Evt. registrering af et konjunkturpant vil således denne svarer til

størrelsen på det økonomiske nedslag i salgsprisen. I praksis har det herudover vist sig, at en

række bestemmelser i lovgivningen enten har været utilstrækkelige eller unødvendige i

forhold til det overordnede formål med ordningen. Disse er enten præciseret eller fjernet fra

forslaget. T

TMed disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingsforordning om overtagelse af

hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig til

Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Landstingets

Infrastruktur og Boligudvalg inden 2. behandling. Tak. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg det var Landsstyremedlemmet for Boliger, og vi går over til partiernes ordførere. Først er

det Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Tak. T

35


T

T

TJørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

TSiumuts målsætning er, at der skabes ensartede økonomiske betingelser for forskellige

boligformer. Vi bestræber os for at være fuldstændig sikker på, at der skal være trygt og

pålideligt uanset boligform. Derudover er det vigtigt, at der findes nye

finansieringsmuligheder i forbindelse med nye opførelser af boliger.

TEt af de vigtigste tiltag i forbindelse med vores bestræbelse for selvstændighed, er at bane

vejen for at så mange som muligt bliver ejere af deres lejebolig. Derfor er vi fra Siumut med

henblik på at flere folk kan boligforsyne sig selv tilfredse med, at Landsstyret i lighed med

deres mange målsætninger er fremkommet med dette beslutningsforslag, og vi ser det som et

naturligt skridt at lejerne kommer til at betale i forhold til vurdering af markedsværdi, og at

lejerne kan få nedsat prisen i forhold til anciennitet plus en evt. registrering af konjunkturpant,

mener Siumut at ordningen uden tvivl vil medføre, at lejere der ønsker at blive ejere af deres

lejebolig øges betragteligt. T

TSiumut skal understrege, at vi støtter Landsstyrets forslag, der går ud på, at lejerne der i årevis

har boet i lejeboligen og således været med at finansiere boligen skal have mulighed for at få

nedslag i salgsprisen. Det er således også naturligt, at når ordningen er tiltrådt, at den der

gives mulighed herfor har den frihed til at benytte den. Et af de vigtigste tiltag i forhold til

bestræbelserne for landets selvstændighed, er den der i forbindelse med den udvikling der

foregår i landet den mulighed den giver borgerne borgerne til at tage en større medansvar. Et

folk der ønsker at stå på egne ben, skal også kunne forsyne sig selv boligmæssigt. T

TMed disse ord skal vi fra Siumut tilkendegive, at vi er fuldstændig enige i forslaget og skal

indstille forslaget til behandling i Landstingets udvalg for Infrastruktur og Boliger før 2.

behandling. Tak. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg det var Jørgen Wæver Johansen, og den næste der får ordet er Olga Poulsen Berthelsen,

Inuit Ataqatigiit. T

T

T

TOlga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

TOvertagelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller

ejerbolig støttes fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til tilpasning af lovgivningen, men fra starten

skal vi gøre opmærksom på, at det i forhold til forslaget i forårssamling 2007 pkt. 23 er

nødvendigt med grundige overvejelser på mange områder.

TInuit Ataqatigiit har i foregående forslag allerede sagt, at vi støtter, at befolkningen kan eje

deres egen bolig. Vi står fast ved det, men samtidig mener vi, at de som køber deres egen

bolig ikke får for store omkostninger på et senere tidspunkt. Det vi tænker på, er at den

ejendom som er købt på baggrund af aktuelle huspriser, har i flere tilfælde vist sig at være så

dårligt vedligeholdt, at vedkommende nye ejere bliver nødt til at bekoste nyrenovering på et

senere tidspunkt. Vedkommende som køber egen bolig kan få store omkostninger i fremtiden,

ikke mindst i lyset af huspriserne i Nuuk. T

TSamtidig mener Inuit Ataqatigiit, at intentionen om, at konjunkturpanten på ejerlejligheden og

ejerboligen skal virke med tilbagevirkende kraft bør drøftes grundigt i udvalget. Derfor mener

Inuit Ataqatigiit, at forslagets samtlige detaljer samt alle høringssvar bør overvejes grundigt

og evalueres i Infrastruktur og Boligudvalget. Samtidig bør det forslag, som vi allerede har

36


drøftet, evalueres med hensyn til, om disse har nogen relevans til dette forslag. T

TOg med disse bemærkninger overlader vi den videre behandling til det relevante udvalg. Tak. T

TOg det var Olga Poulsen Berthelsen, Inuiat Ataqatigiit. Og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne. T

TPalle Christiansen, Demokraternes ordfører. T

TFra demokraternes side har vi altid støttet tanken om lejer til ejer ordningen, så længe dette

blev gjort efter velbeskrevne regler, og så længe at alle blev behandlet lige for loven. T

TDet foreliggende forslag vil kunne skabe situationer, hvor der i en boligblok både findes

private og offentligt ejede boliger. Hvis dette skal kunne fungere, så skal der være et

utvetydigt regelsæt, som klart beskriver pligter og ansvar for det delte ejerskab. Hvis man i

Grønland er interesseret i, at hele boligblokke sælges til private investorer, så skal der ske en

revision af den nuværende lejelov, da denne på nuværende tidspunkt er en bremseklods for

den proces, hvor private investorer køber hele boligblokke med omdannelse af lejelejligheder

til ejerlejligheder for øje. T

TDet er sikkert gået op for de fleste i Grønland, at ikke alle offentligt ejede ejendomme bliver

solgt til markedsværdien, men til vennepriser hvor begrebet rabatordning ikke engang er

dækkende. Derfor finder demokraterne på sin plads, at al snak om rabatordninger fjernes fra

forordningen, så alle ejendomme sælges til markedspris, uanset om køber er en almindelig

lejer, en hjemmestyreansat, en direktør eller en folkevalgt. De love og regler som vi vedtager

her i Landstinget skal være lige for alle, og de skal være rimelige forstået på den måde, at

samfundet skal sikres en indtægt, som modsvarer den investering som boligejendommen må

kunne betragtes som. Der er ingen tvivl om, at det offentlige ejer en masse ejendomme, som

kan betragtes som attraktive og som kan sælges til langt over de beløb, som igen er kommet

frem i lyset vedrørende Landsstyrets udsalg af boliger. T

TDer er i Grønland et enormt efterslæb på renovering af eksisterende boliger, og der er en

voksende venteliste på boliger i de store byer. Dette er en realitet, fordi der ikke afsættes nok

midler til dette, da landskassen mangler midler. Kan det så passe, at Grønlands Hjemmestyre

bevidst forpasser chancen, for at få flere midler til renovering og nybyggeri ved stort set at

forære attraktive ejendomme væk. Nej, det burde ikke kunne passe, men vanen tro leverer den

grønlandske politiske scene en forestilling som er kulturstøtte værdigt. For virkeligheden er

nemlig, at Grønlands Hjemmestyre stik imod Finansudvalgets ordre sælger ud af samfundets

værdier. Dette til priser, som ville kunne give et selskab et underskud i Arctic Green Foods

størrelse. T

TDemokraternes poente er, at Grønlands Hjemmestyre allerede nu ser bort fra, at ejendomme

bør sælges til markedsværdien, hvorfor det kan virke omsonst, at der laves en forordning på

området. Man kunne tillige frygte, at Landsstyret også anså denne forordning for vejledende

og ikke bindende. T

TMed disse ord skal demokraterne udtale, at vi ikke kan støtte det foreliggende forslag i sin

nuværende form, men at vi gerne ser det henvist til boligudvalget, så man her kan få rejst den

principielle debat om Grønlands Hjemmestyres ejendomme og salg af disse. Tak. T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

37


TDet var Palle Christiansen, Demokraterne. Nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. T

T

T

TGodmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

TVi skal fra Atassut knytte følgende bemærkninger til nærværende forslag til

landstingsforordning om overtagelse af hjemmestyrets og kommunernes

udlejningsejendomme som ejerlejligheder eller ejerboliger. Målsætningen har arbejdet for, at

borgerne her i landet kan blive ejere af deres lejeboliger er indtil nu gået meget hastigt. Dette

er godt. Men vi mener i Atassut, at der er gode grunde til at være opmærksom overfor

forskellige problemstillinger.

TNærværende forslag lægger op til, at de enkelte lejeboliger der ejes af Grønlands

Hjemmestyre ligesom kommunale lejeboliger fremover kan overtages af de lejere, der er

interesseret heri, uafhængigt af om andre lejere også ønsker at overtage deres lejebolig. Vi er

fra Atassut grundlæggende enige deri, for vi mener i Atassut, at det vil være sundest for

befolkningen såvel som for det offentlige, at det offentliges dominans på boligmarkedet bliver

minimeret. Men vi mener, at det er meget vigtigt at have focus på, om de boliger der fra det

offentliges side tiltænkes privatiseret også er så godt vedligeholdt, at de kan tilegnes og

tilbydes som ejerboliger af brugerne, for det er vitterligt ejeren, der er forpligtet til at

vedligholde sin ejendom, og det er kendt, at der er mange boliger i hele Grønland, der er så

ringe vedligholdt, at det kan være tvivlsomt, om de overhovedet er velegnede til beboelse. Vi

mener fra Atassut, at man i forbindelse med lejer til ejer projektet også må tage højde for

spørgsmålet om, hvorvidt disse boliger er velegnet til at enkelte borgere kan overtage den som

ejerboliger. Derfor mener vi fra Atassut, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføje et afsnit i §

6 der forpligter det offentlige til at aflevere tilstandsrapport, for det er selvfølgelig den nye

ejer af ejendommen, der vil stå til ansvar for vedligeholdelsen, når først det offentlige sælger

denne til den nye ejer. Vi mener, at det kun vil være retfærdigt, at den nye ejer inden købet,

også kan have viden om de økonomiske forpligtelser vedkommende fremover vil disponere i

forhold til sin bolig. T

TMed disse korte bemærkninger skal vi fra Atassut indstille forslaget til behandling hos

Landstingets Bolig og Infrastrukturudvalg inden 2. behandlingen. Tak.

T

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

TOg det var Godmand Rasmussen, Atassut, og nu er det Loritha Henriksen, Kattuseqatigiit

Partiaat.

T

T

TLoritha Henriksen, Kattuseqatigiit Partiaats ordfører.

TVi vil på vegne af Kattuseqatigiit Partiaat kommentere forslaget til landstingsforordningen

således.

TForslaget er tilfredsstillende samlet set, idet de fleste der allerede har drøftet også er med, og

samtidig at det åbner for muligheder med fordele. Dog kan vi se følgende. T

TForslaget om at lejerne af lejlighederne ejet af Grønlands Hjemmestyre kun kan overtage

lejlighederne som andelsbolig, hvis der er 75% af beboerne, der ønsker det som stadig

gældende. T

TDerfor vil vi fra Kattuseqatigiit Partiiat gerne opfordre til at ovennævnte lejligheder, at man

skal stræbe efter brug af ens salgsmetoder, fordi vi kan forestille os, at der opstår

vanskeligheder ved salg af større boliger, ved flere lejligheder der ejes af Grønlands

38


Hjemmestyre. Men vi kan dog se, at ovennævnte lejligheder har bedre tilgang hvad angår

dobbelt- eller etagehuse med få rum. Derfor vil vi fra Kattuseqatigiit Partiiat gerne sige klart,

at når boligmanglen er så udbredt her i landet, er det svært at acceptere kommunernes

forskellige bestemmelser for boliger ejet af Grønlands Hjemmestyre. Vi mener, hvorend man

bor her i landet, og hvorend man har boligkompleks, så bør alle gives lige mulighed gennem

loven samt behandles lige, hvilket vi blandt andet prioriterer højt fra Kattuseqatigiit Partiiat,

og det vil jeg gerne understrege. Derfor ser vi også på en lige mulighed på ligefod for

anskaffelse af ejerbolig ved lejemål som værende godt. T

TApro pro det vil jeg gerne fra Kattuseqatigiit Partiaat komme med en bemærkning, og det

lyder, at vi ikke kan acceptere, at tjenesteboliger eller vakantboliger inden for Grønlands

Hjemmestyre alt for nemt tildeles tjenestemænd samt ifølge medierne gives der også

muligheder for køb af boliger til nedsatte priser. Vi mener, at hvis det offentliges boliger skal

sælges, så skal der annonceres for enhver interesseret og selvfølgelig også gives mulighed for

køb uden forskelsbehandling. Jeg bemærker samtidig også er godt tilfreds med det, at der er

vedtaget bestemmelser vedrørende prisnedsættelse, for derved kan prisen vurderes i forhold

til, hvor længe lejeren har beboet lejligheden, og det vil også lempe køberen og de

interesserede, således at det bliver nemmere for dem at købe, og jeg vil gerne se det som en

god regulering. T

TMed disse korte bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i rette udvalg…

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

…. Kattusseqatigiit Partiiat, og nu er det Esmar Bergstrøm, løsgænger.

Esmar Bergstrøm, Løsgænger.

At man fremover skal kunne købe lejligheder enkeltvis, synes jeg er et flot tiltag, uden at

skulle være afhængig af om andre i ejendommen er interesserede købere eller ej.

Jeg mener ikke, at forslaget skal have virkning med tilbagevirkende kraft, med hensyn til

konjunkturpant.

Jeg mener heller ikke, at kommunerne skal pålægges at afhænde deres ejendomme. Den

enkelte kommune må selv bestemme, om de vil sælge en hvilken som helst bygning eller

ejendom, de måtte være indehavere af.

Jeg mener også, at de rabatordninger man er ved at indføre er meget gunstige. Efter min

mening for gunstige. Jeg mener, at man ikke skal kunne få et nedslag på over 30%.

Når man ophæver konjunkturpantet allerede efter 5 år, åbner det netop op for spekulationer.

Man kunne lægge sig på et gennemsnit og sige 7 år. Det vil begrænse spekulationerne, og

konjunkturpantet vil således skulle nedskrives med 1/7 om året.

Med disse bemærkninger indstiller jeg forslaget til behandling i udvalget for boliger og

infrastruktur. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Esmar Bergstrøm, løsgænger. Nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

39


(tolkene har ikke slået mikrofonen til i starten ….) …. Ligesom de heller ikke støtter

nærværende forslag, og ligesom de andre partier også støtter at sagen bliver behandlet i rette

udvalg.

Men med hensyn til de andre partier, så er det nogle tekniske tilretninger, som de har peget

på, og disse vil så selvfølgelig blive behandlet i udvalget for infrastruktur og boliger. Og som

jeg også før har nævnt, så er jeg også klar til at komme til høring i udvalget, og på den måde

komme med forskellige svar på de spørgsmål der er stillet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Olga P. Berthelsen der får ordet.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Boligudvalgets formand, Godmand Rasmussen, ham vil jeg gerne komme med et par

støttende bemærkninger til, idet han kom ind på at der var nogle ting der skal tilføjes §6,

nemlig hvor der skal komme med en klargøring af, hvor forfalden en bolig er, således at man

kan se hvor forfalden boligen er. Og det synes jeg er meget relevant, fordi et tal alene baseret

på markedsværdien og en undladelse af underretning om selve hvor forfalden boligen, eller

når det offentlige så ikke kommer med disse oplysninger, så kan en senere køber komme til at

bruge rigtig mange penge, for at renovere boligen.

Ved nærværende forslag, eller under den forrige behandling så ved vi, at det er ved at være på

tide at man kan ansøge Hjemmestyret om renovering af ejerboliger. Det bliver en mulighed,

og det er også godt nok i sig selv. Men her er det vigtigt ved nærværende punkt, at samtlige

boliger som ejes af det offentlige, om det så skal sælges i henhold til markedsværdien, det er

det vi bør vurdere. Det kan jo godt være, at de har fysisk placering som har en alle tiders

udsigt, og det har selvfølgelig også en effekt på selve markedsværdien. Men det kan være, at

selve boligen kan være så forfalden, og hvad nytter det så at man blot betaler for udsigten.

Hvem er det så der vil købe den? Det er kun en køber. Og det er en pengestærk person, som

har råd til på et senere tidspunkt at renovere boligen. Os almindelige borgere har ikke samme

mulighed. Og derfor mener jer, at vi også bør vurdere dette punkt.

Med hensyn til rabatordningen, for opnåelse af rabatter fra 10 år 5 år, der er det så for at

komme spekulationer til livs. Det kan godt være, at der også er noget rigtigt i det, men 5 år

kan også synes at være for kort tid. Når køberen så kan sælge den igen efter 5 år, d.v.s. at

vedkommende kan komme til at tjene penge på det, og så efterfølgende sælger det til

markedsværdien. Og uanset hvor forfalden den er, så kan vedkommende komme til at tjene

mange penge på det. Jeg synes, at det er nogle svære spørgsmål, og det synes jeg at vi bør

diskutere indgående i udvalget, sammen med Landsstyremedlemmet.

Og disse 3 forordningsforslag, dem skal vi have undersøgt, om der måske er overlapninger

ind imellem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Olga Poulsen Berthelsen. Og den næste der får ordet, er Palle Christiansen,

Demokraterne, og efterfølgende Loritha Henriksen. Men først Palle Christiansen.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Tak. Jeg vil godt støtte op bag de ordførere, som har været heroppe og udtrykke deres

bekymring for at man begynder at lovgive med tilbagevirkende kraft. Fordi det burde vi ikke

40


gøre her i Landstinget. Det vil kunne begunstige nogle meget. Og, som en gylden regel, bør

man aldrig nogen sinde i et Landsting lovgive med tilbagevirkende kraft.

Det er sådan at rabat ved salg, på grund af manglende vedligeholdelse, det kommer

automatisk med i den markedspris der skal udregnes, hvorefter vi fra Demokraterne mener, at

den renovering er mangler, det må være de nye ejeres sag. Og der skal man ikke give

yderligere nedslag i prisen, fordi så har de pågældende lejere i mange år først betalt alt for lidt

i leje, og så derefter så køber de ejendommen med en kæmperabat, og så kan de om ikke

særlig mange år sælge den til en ægte markedspris.

At lejen i mange år har været alt for lav kan vi nu se, ved at der ikke har været midler til

renovering. Så det kan godt være at vi i Grønland synes at vi har betalt meget høj husleje i

mange år, men den har ikke været høj nok til at sikre, at der har været midler til løbende

vedligehold. Og det kan man jo se på de store blokke her i Nuuk. Så den rabat der har været i

at lejen i mange år har betalt en, i forhold til bygningerne, for lav leje, det må være rabat nok i

sig selv, hvis de vil købe den.

Det som Demokraterne godt vil have belyst, og som Landsstyremedlemmet meget gerne må

komme og fortælle os i udvalget, det er at de rabatordninger der er skitseret i denne her

forordning, hvor mange penge kommer det til at koste Landskassen? Hvor mange penge

kunne vi have fået ind, hvis de var solgt til markedspris, og ikke have delt rabat ud til højre og

venstre?

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har en masse finanslove med masser af underskud,

og boliger, kæmpe renoveringsefterslæb, og så begynder man at dele de få, var jeg ved at sige,

ejendomme som vi har tilbage, som er noget værd, dem deler man også bare, uden at få den

reelle pris for dem. Så det må Landsstyremedlemmet meget godt komme og forklare, hvor

mange penge denne her ordning kommer til at koste.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Palle Christiansen, Demokraatit. Og nu er det Loritha Henriksen,

Kattusseqatigiit Partiiat.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, jeg siger også tak til besvarelsen fra Landsstyret. Men uanset så mener jeg, at man der bør

ske en nøje drøftelse i udvalget, også sammen med Landsstyret. For vi er vidende om, hvor

mange boliger der er blevet forfaldne, og ikke mindst man snakker om, asbest, og at man får

undersøgt dette, om hvordan tilstanden i ens bolig er. Og det bør nøje undersøges.

Og derfor vil jeg også sige, om Grønlands Hjemmestyres egne boliger, med hensyn til at de

bliver solgt. Jeg mener, at vi må vende tilbage til den, fordi vi må give samtlige borgere ens

muligheder. Det må drøftes meget nøje. Fordi vi i samfundet må, hvis vi skal føle at vi får ens

og lige behandling, så mener jeg ikke at man bør stoppe tilbud til enkeltpersoner. Det er noget

der nøje bør drøftes i udvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Jørgen Wæver

Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

41


Tak. Først vil jeg gerne takke til samtlige de andre partier, idet jeg kan mærke at et flertal

støtter det forslag som Landsstyret har fremsat. Og jeg er også sikker på, at Udvalget for

Boliger og Infrastruktur vil komme til at behandle forslaget indgående.

Og så vil jeg også gerne lige nævne, idet jeg mener at det primære formål med nærværende

forelæggelse, det skal vi ikke glemme. Det er at borgerne i Grønland, at de flest mulige af

dem, kommer til at eje deres egen bolig. Og det er det vi skal bane vejen for. Det bør vi støtte

alle sammen.

Lejlighederne, som nu efterhånden kan siges at være værdiløse, efter mange års

nedskrivninger. Men det forslag som Landsstyret har været inde på, at samtlige borgere får

mulighed for at anskaffe sig ejerlejlighed, og i dag har de forskellige muligheder, afhængig af

om det er hjemmestyreboliger eller kommuneboliger de bebor. Men nu får de mulighed for at

få ensartet mulighed, uanset om det er Hjemmestyret eller kommunerne der ejer dem.

Borgerne i Grønland får nu mulighed for at få ejerbolig, og derved får flest mulige borgere

banet vejen for at blive ejere af deres boliger, og det støtter vi fuldt ud fra Siumuts side. Vi

mener, at man i mange år har de folk der har boet til leje i disse store blokke, også har været

med til at finansiere disse boliger, og derfor også bør have samme muligheder. Vel at mærke

boliger, som de selv er i stand til at bære økonomisk, således at de så får egen bolig at bo i.

Og hvad vil det så resultere i? Det vil resultere i at den familie får en opsparing. Det vil

indebære, at de også foretager en opsparing til deres alderdom, og dermed måske også har lidt

mere i baglommen, når de bliver ældre. Hvad galt er der i det? Det stemmer fuldstændig

overens med de fleste partiers mål. Det er en realpolitisk, som går ud på at flest mulige

mennesker får mulighed for at leve demokratisk i vores samfund, hvorfor vi i Siumut fuldt ud

støtter forslaget. Og vi glæder os også til, at vi får afdække forskellige uafklarede spørgsmål

og til også at diskutere dem i udvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var Jørgen Wæver Johansen. Og så er det Olga Poulsen Berthelsen. Det skal være

ganske kort, da det er 3. gang.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg skal blot lige understrege, at målet med at man ikke glemmer, at det er de fleste

mennesker som får mulighed for at få deres egen bolig. Det er det der er målet. Men vi skal

også huske på, og også undersøge, om målet i sig selv er korrekt nok. Fordi vi ved jo, at vi har

brugt mange midler på at opføre boliger. Og hvor meget nedsætter vi så ventelisterne? De

bliver nedsat meget, meget lidt. Og det er også derfor vi skal se på realistiske ting, om det

virkelig vil nedsætte ventelisterne drastisk. Vi ved jo, at selv om der er kommet mange private

boliger, så bliver ventelisterne ikke tilsvarende nedsat. Når vi får indført de mange nye

boliger, hvorfor falder ventelisterne så ikke tilsvarende?

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak til Olga Poulsen Berthelsen. Og den næste der får ordet, er Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det bliver ganske kort. Det er det jeg kommer op på talerstolen igen for. Jeg håber på, at det

der bliver fremlagt her, at vi ikke vil spilde ressourcer på dem. Det blev meget klar sagt fra os,

at dette vil overgå til behandling i relevant udvalg. Og når vi har fået det vi skal vurdere dér,

42


og har fremsat, så vil vi tage vore egne meninger tilbage. Og jeg håber så på, at vi i fællesskab

vil tage stillingtagen i udvalget, uden at splittes. Fordi, og Landsstyretmedlemmet han sagde

sådan, at han er åben på hvilket som helst tidspunkt til samråd. Så håber vi så på, at når vi har

fået mere uddybende oplysninger, så kan vi til den tid se hvordan meningerne vil være. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Og dermed er 1. behandlingen af dette

dagsordenspunkt færdigt. Men vi vil komme til netop det spørgsmål i det næstkommende

dagsordenspunkt. Og det er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits forslag, der har nummer

126.

Men de faldne bemærkninger, det vil der nok også afstedkomme ret stor debat i Bolig- og

Infrastrukturudvalget. Og udvalget vil tage imod denne opgave, og sammen med andre ting

der blev nævnt. Og også fordi han henviser til at disse punkter, 21, 22 og 23 bliver behandlet i

nævnte udvalg. Vi ønsker udvalget held og lykke og god arbejdslyst.

Og nu er vi så nået til punkt 126.

43


2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 126

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udfærdige regler om

tilvejebringelse af tilstandsrapport ved handel med enfamiliehuse, dobbelthuse samt

rækkehuse med vertikal skel.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits forslag. Værs’go.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til Landstingsformanden, også fordi han læste hele overskriften. Og nu kan

jeg fortsætte fra begrundelserne. Jeg har følgende begrundelse for forslaget:

I disse år er der stor aktivitet inden for ejendomshandel. Især i de større byer sælges og købes

både nye og ældre enfamiliehuse, dobbelthuse og lejligheder som aldrig før. Handlen med fast

ejendom foregår som et privat anliggende borgerne imellem, samt mellem det offentlige og

borgerne.

Mange partier taler varmt for at privatisere boligmarkedet, og der er taget en række

lovgivningsmæssige tiltag for at bane vejen for denne proces. Det er primært de frie

markedskræfter, der styrer priserne på ejendomsmarkedet. Det betyder tårnhøje priser i de

større byer. Så meget desto mere er der grund til at vi som lovgivere sikrer en højst mulig

grad af forbrugerbeskyttelse ved ejendomshandler. Blandt andet ved at skabe størst mulig

åbenhed, og især gennemsigtighed, om alle forhold ved erhvervelse af fast ejendom. Der er

grund til at stille sig spørgsmålet om købers retsstilling i dag optimal? Det tyder det ikke på.

Der er for eksempel i dag ikke et lovkrav om, at der skal foreligge en tilstandsvurdering af et

hus, der ønskes solgt. Det er absolut relevant at kende husets egentlige tilstand. En

tilstandsvurdering vil kunne give køberen et langt bedre grundlag at vurdere husets stand,

husets egnethed for køber, og ikke mindst om salgsprisen står i rimeligt forhold til husets

tilstand.

Da tilstanden på et hus ikke kan vurderes ved et simpelt gennemsyn, bør der vær lovkrav om

at der skal foreligge en egentlig tilstandsrapport fra kompetente fagfolk. En sådan rapport bør

som minimum indeholde en beskrivelse og vurdering af følgende: isolation, vvs-installationer,

ventilationer, årligt energiforbrug, både når der er tale om opvarmning via oliefyr og elvarme.

Der er endvidere spørgsmål om energimærkning af glas, som bør overvejes.

Ingeniører, bygningskonstruktører, byggeteknikere og arkitekter vil være de faggrupper der

vil skulle forestå sådanne arbejder. Det kan nævnes at for eksempel A/S INI foretager sådanne

44


vurderinger i forbindelse med Boligstøtteområdet.

Tilstandsrapporten tænkes udarbejdet på baggrund af faste kriterier, der på et objektivt

grundlag kan beskrive boligens stand, og således indgå som et vigtigt informationsmateriale i

forbindelse med erhvervelse af fast ejendom.

Med stigende aktiviteter på boligmarkedet, og ikke mindst under hensyntagen til den store

boligmangel, er tiden inde til at sikre købers retsstilling ved hushandler.

Og med håb om at forslaget tages positivt imod, fremsætter jeg det hermed.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Asii Chemnitz Narup der fremsatte dette forslag fra Inuit Ataqatigiit. Og så er

det først Landsstyremedlemmet med en besvarelse, og efterfølgende partiernes ordførere.

Først Landsstyremedlemmet for Boliger, værs’go.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Landsstyret erkender, at lovgivningen om hushandel ikke er fulgt med udviklingen, og at der i

dag ikke er klare regler for området. F.eks. gælder købeloven ikke for handel med huse. En

køber, der ønsker at gøre krav om erstatning, vil sædvanligvis være henvist til at søge retslig

støtte i de almindelige regler om erstatningsansvar.

Jeg skal her gøre rede for de muligheder, som Landsstyret ser for at imødekomme

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag.

Først vil jeg dog gøre opmærksom på, at køber som regel altid har mulighed for, mod

betaling, at få en bygningssagkyndig til at udføre et eftersyn af huset før en handel.

En sådan byggeteknisk gennemgang kan f.eks. udføres efter de retningslinier, som benyttes

af A/S Boligselskabet INI ved teknisk/økonomisk vurdering af hjemmestyrets og

kommunernes boliger. Ved vurderingen beskrives blandt andet bygningens almene tilstand og

omfanget af nødvendige reparationer.

Naturligvis er det op til den, der bestiller tilstandsrapporten, selv at bestemme hvor grundigt

eftersynet skal være. Fordelen ved at benytte de officielle retningslinier er, at man får en

standardiseret tilstandsrapport, udarbejdet efter saglige kriterier. Dermed er det lettere at se

om huset er i dårligere stand, end tilsvarende huse af samme alder.

Med en tilstandsrapport i hånden er køber bedre i stand til at bedømme husets kvalitet inden

overtagelsen.

Man må imidlertid gøre sig klart, at en tilstandsrapport i sig selv ikke forbedrer købers

retsstilling. Køber kan ganske vist kræve erstatning for fejl og mangler i tilstandsrapporten, da

den bygningssagkyndige har en ansvarsforsikring. Men tilstandsrapporten er ingen garanti for,

at et hus ikke har andre fejl og mangler, end de der måtte være beskrevet i tilstandsrapporten.

Et påbud om at sælger skal tilbyde køber en tilstandsrapport vil kun give mening, hvis den

bygningssagkyndige, der skal gennemføre den byggetekniske gennemgang, er uafhængig af

sælgeren.

45


Derfor er det Landsstyrets klare opfattelse, at et lovkrav om tvungen tilstandsrapport ikke

tjener noget formål. I stedet må blikket rettes mod en egentlig lovgivning for handel med

bygninger, hvis der skal opnås forbedringer for købers retsstilling.

”Lov om omsætning af fast ejendom” og ”Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v.” kan begge ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland, med de

afvigelser som måtte betinges af forholdene.

Denne lovgivning fastsætter betingelserne for handel med bygninger, ejerboliger,

andelsboliger m.v., og har bestemmelser om formidling og rådgivning ved køb og salg, om

erstatningsansvar osv. Særligt bemærkes muligheden for ejerskifteforsikring, når der

udarbejdes tilstandsrapport af en særligt beskikket bygningssagkyndig.

En ejerskifteforsikring indebærer fordele for både køber og sælger. Køberen beskyttes mod

omkostninger til udbedring af skader, der ikke var kendte på tidspunktet for købet. Sælgeren

fritages for sit normale ansvar for skjulte skader.

Det må forudses, at der vil være omkostninger ved etablering af en ordning med beskikkede

bygningssagkyndige, der kan udføre huseftersyn. Det må endvidere forudses, at der

sandsynligvis vil være byer uden uvildige bygningssagkyndige. Omkostningerne, der fra

starten må forudsættes betalt af brugerne, må nødvendigvis ses i lyset heraf, samt i lyset af det

antal huse, der hvert år handles i hele landet.

Endelig er det naturligvis nødvendigt, at forsikringsbranchen kan godkende grundlaget for en

eventuel lovgivning om ejerskifteforsikring.

Landsstyret anbefaler, at landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag drøftes i

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg, ved grundig overvejelse af de muligheder jeg her

har gjort rede for. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Og den næste bliver partiordførerne.

Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Værs’go. Og den næste bliver Olga P.

Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Tak. Vi forstår, at Landsstyret ikke mener at lovgivningsinitiativer for regler omkring tilstandsrapporter

vil have den effekt forslaget begrundes med.

Vi er af samme opfattelse som Landsstyret, og ønsker i stedet at der arbejdes for at sikre købers

rettigheder, ved at kigge nærmere på lovgivningen omkring handlen med fast ejendom,

således at disse undersøges og vurderes.

Med disse bemærkninger skal vi foreslå, at forslaget sendes til behandling i Landstingets Infrastruktur-

og Boligudvalg inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører, Jørgen Wæver Johansen. Og det er nu Olga P. Berthelsen,

Inuit Ataqatigiit.

46


Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. I lyset af Landsstyrets erkendelse af, at ved handel med huse, har lovgivningen ikke fulgt

med udviklingen, og at der i dag ikke er klare regler området, ser Inuit Ataqatigiit at Landsstyret

har viljen til at bringe orden i sådanne sager.

Forslagsstillerens søgen efter svar til beslutningsforslaget kan vi godt forstå fra Inuit Ataqatigiit.

Og vi mener, at det er meget vigtigt at der bringes orden i sagerne. Derfor støtter vi forslaget,

og vi anbefaler at der skal arbejdes for, at der bringes orden i den konkrete sag.

Hushandler er i dag, i forhold til tidligere, meget udbredt, og der er stor interesse blandt befolkningen.

Vi skal huske på, at køb af egen bolig er en investering for fremtiden. På baggrund

af dette, skal købers retsstilling bringes i orden, da det ikke er dækket af lovgivningen.

At undlade denne, kan have den konsekvens at ejer kan miste eventuelle overskud ved hushandel,

når ejeren skal til at sælge sin ejendom i fremtiden. Hvis dette er tilfældet, hvad hjælper

så sådan en investering i fremtiden?

I Landsstyrets svarnotat står der, ”Lov om omsætning af fast ejendom” samt ”Lov om forbrugerbeskyttelse

af fast ejendom m.v.” ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland,

altså disse 2 love. Hvilke tiltag overvejer Landsstyret i den forbindelse?

Baggrunden for vores spørgsmål er: Hvis Landsstyret ikke umiddelbart har intentioner om at

bringe orden i sagerne, vil vi fra Inuit Ataqatigiit overveje et nyt forslag, som har relevans til

dette spørgsmål. På den måde bliver befolkningens retsstilling som brugere bedre beskyttet.

Og det mener vi fra Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit siger tak til Landsstyrets oplæg til tiltag for bedre muligheder, og sender forslaget

til videre behandling i Infrastruktur- og Boligudvalget, og pålægger udvalget til at finde

bedre muligheder til beskyttelse af huskøbere. Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Dernæst Godmand Rasmussen, Atassut.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Ideen bag tilstandsrapporter ved salg og køb af huse kendes blandt andet fra Danmark, hvor

disse skal skabe oversigt over en given ejendoms fejl og mangler.

I Danmark bruges denne tilstandsrapport som grundlag for at vurdere, hvilke fejl og mangler

der er i et givent hus’ konstruktion. Og ud fra denne tilstandsrapport kan sælger og køber så

forhandle prisen, og køber kan sikres så vidt muligt, at der ikke er skjulte fejl og mangler ved

et hus, som køber siden hen skal ofre penge på at få rettet.

Tilstandsrapporterne kan dog ikke helt udelukke, at der kan være skjulte fejl og mangler, som

ikke opdages, hvis den fagperson som har lavet tilstandsrapporten, ikke har udført sit hverv

ordentligt.

Fra Demokraternes side skal vi gøre opmærksom på, at det er muligt at få tilstandsrapporter

lavet i Grønland, hvis man betaler en fagperson for dette. Dette gøres oftest i forbindelse med

at der bliver lavet en teknisk-økonomisk vurdering af en given ejendom.

47


Der skal ikke herske tvivl om, at hvis det pålægges en sælger at få udført en tilstandsrapport,

så vil dette læges oven i salgsprisen, hvorved en ejendoms pris vil stige.

Skulle det blive et retskrav, hvad skal et ældre pensioneret ægtepar stille op, hvis de ikke har

råd til en tilstandsrapport, men som ønsker at sælge deres hus? Forhindres de så i at kunne få

solgt deres hus?

Så inden Demokraterne vil tage endelig stilling til dette forslag, så vil vi godt henvise forslaget

til Boligudvalget, så forslagets konsekvenser kan belyses ordentligt. Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Palle Christiansen fra Demokraterne. Og så er det Godmand Rasmussen fra

Atassut. Og efterfølgende så er det Loritha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat der bliver

den næste.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Vi har med interesse drøftet Inuit Ataqatigiits Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups

nærværende forslag, og sammenstillet denne med det eksisterende danske lovgivning på

området, og på baggrund af dette vurderet rettigheder og pligter der er mellem sælger og

køber af enten lejlighed eller hus.

Forslagsstilleren har ret i, at der i disse år, i stor stil, foregår privatisering, især af det

offentliges boliger. Selv om vi fra Atassut ser det som en udmærket proces, så mener vi også

at det også er meget vigtigt for os, som folkevalgt forsamling, at sikre at brugernes

retssikkerhed er optimalt.

Vi mener at man i Danmark har udmærkede lovgivningsmæssige rammer omkring sælgers

pligt til at få udarbejdet tilstandsrapport, dette sikrer at en eventuel køber har ret til at få

udleveret en tilssandsrapport af ejendommen, inden der laves bindende aftaler med køber. Og

den mulige køber kan så, inden der tages yderligere skridt, have mulighed for nøje at

undersøge ejendommens tilstand.

Denne ordning er med til at minimere eventuelle tvistigheder imellem sælger og køber om

mangler m.m., efter handelen er blevet realiseret. Og denne ordning er med til at sikre den

bedst mulige ejerskifteforsikring, der så igen sikrer at den nye ejer ikke lige pludseligt bliver

overrasket med økonomiske byrder.

Med disse begrundelser skal vi fra Atassut tilkendegive vort støtte til forslaget, og skal

indstille forslaget til nøje behandling hos Landstingets Bolig- og Infrastrukturudvalg inden 2.

behandlingen. Og vi skal anmode udvalget om at undersøge muligheden for, om det vil være

mest hensigtsmæssigt om loven der er gældende i Danmark, kan tilpasses til også at gælde i

Grønland. Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så fra Atassut, Godmand Rasmussen. Og den næste er Loritha Henriksen fra

Kattusseqatigiit Partiiat.

Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Det interessante forslag fra Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup vil jeg kommentere på

vegne af Kattusseqatigiit Partiiat således.

48


Jeg skal sige det også er sandt at alle partierne har interesse for beslutningsforslaget, idet

Kattusseqatigiit Partiiat, i søgen efter bedre muligheder, også har deltaget vidtgående i

drøftelsen af indførelse af ret til ejerlejlighed. Og dette bliver ikke mindre heraf, ved

indførelse af lovene i dag. For at give bedre mulighed for mulige købere af bolig, der mere

svarer til forholdene i dag. Derpå vil vi også stadig gerne føre vidtgående samarbejde.

I dag købes jo huse, hvis pris ikke altid svarer til kvaliteten, især når man skal tænke på hvor

lave indkomster er i landet, og trods dette er det helst ønkeligt at købe ejerlejlighed, og man

stræber efter det. Derfor, som forslagsstilleren nævner, at det en nødvendighed at sikre om

dokumentationen for prisen virkelig svarer til i overensstemmelse med kvaliteten, før køb af

rækkehuse samt dobbeltboliger.

Jeg er viden om, at ved salg af selvejet huse, vurderes de særskilt, og dette kan ikke undgås.

Men i betragtning af vores lands vidde og omfang, er indførelsen af lovgivning for mere

jævnbyrdig prisniveau uundgåeligt, hvilket også er nødvendigt.

Som vi jo ved, er nogle af boligerne allerede beboet i mange år, og afhænger i høj grad af

hvor godt eller dårligt lejerne har vedligeholdt lejemålene. Derfor er vi enige i, at det er på

tide at danne retningslinier for registreringsdatabase af husenes type i fremtiden.

Særligt hvis folket i fremtiden, og ikke mindst fastboende skal have lettere mulighed for at

anskaffelse af bolig, og dette burde gøres indbydende for alle, hvilket bør stadig banes vej for

udvidelse, netop som forslagsstilleren nævner, altså ved sikring.

Med disse korte bemærkninger støtter jeg forslaget, og indstiller sagen til behandling i rette

udvalg. Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Loritha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og den næste er forslagsstiller

Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit, værs’go.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til alle partiordførere og til Landsstyrets svarnotat. Fordi vi fra Inuit

Ataqatigiit er vidende om, at man på hvilket som helst tidspunkt kan få udarbejdet en

tilstandsrapport, men vi gerne vil opnå, at der laves en lovgivningsmæssig pligt til at kunne

gøre det. Fordi i de større byer i dag, og ved køb af hus, så er der så mange der slås om huset,

at nogle sælgere ikke er interesseret i at se en tilstandsrapport eller ej. Og vi mener, at det vil

være gavnligt for køberen. Det er derfor vi har stillet forslaget derom.

Man kan forstå, at man grundlæggende, så vil man gerne bane vej for en større retsstilling af

køber. Og jeg har også lagt mærke til, at beskyttelse af køberen, og hvordan den så kan blive

udformet, så har man stillet forskelligartede forslag herom.

Og derfor til samtlige ordførere, og da disse henviser til behandling i Boligudvalget, det vil

jeg også sige tak for. Fordi man der kan gennemføre mere seriøs vurdering af sagen.

Men uanset det, så vil jeg ikke undlade at nævne, at jeg har lagt mærke til at Landsstyret i

deres svarnotat finder, at de er meget tilbageholdende med hensyn til mit forslag. De vil ellers

måske sige, at der skal gives afslag på det. Men da der ikke var bemærkninger til det, og at

49


der er forslag om at der sker en grundig vurdering i udvalget, så har jeg gode forhåbninger

dertil.

Og ud fra mine personlige erfaringer så skal jeg udtale, at man i større byer, med hensyn til

huse der er bygget i 50’erne og 60’erne, som netop i disse år bliver solgt efter større eller

mindre vedligehold, så er det meget vanskeligt at få vurderet om huset sælges med den pris

der er velegnet til husets tilstand. Fordi boligmanglen er i dag så stor, at man sælger disse

huse som nybygninger, hvor befolkningen også har så gode økonomiske vilkår, at de ikke er

afhængige af om der er tilstandsrapport eller ej. Og derfor, at man lovgivningsmæssigt åbner

vej for at kunne åbne for det, og jeg mener at man bør også bane vej for at købernes

retsstilling bliver beskyttet.

Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang sige tak, og vente til 2. behandlingen, efter

behandlingen i udvalget.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og dermed har samtlige ordførere ønsket at inden 2. behandlingen, så sker behandling i

udvalget, inden 2. behandling af dagsordenens punkt 126.

Og nu går vi videre til dagsordenens punkt 134.

50


2. mødedag, tirsdag den 13. februar 2007.

Dagsordenens punkt 134

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave en ændring af

ændringen til Landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger.

(Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Værs’go.

Olga Poulsen Berthelsen, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jævnfør § 4 i ovenfor nævnte Landstingsforordning og de senere ændringer er det, i

forhold til medlemskab i andelsboligforeningerne, ikke fastlagt, at medlemmerne skal være

folk, som er registreret i folkeregistret i vort land.

Som følge af dette, er der vældig mange andelsboligejere, som ikke er fra vort land, og som er

blevet medlemmer i andelsboligforeningerne. Derfor må der stilles spørgsmålstegn ved, om

skatteydere i vort land igennem tilskud fra landskassen vedvarende skal finansiere disse.

Derfor foreslår jeg, at det skal være en betingelse, at medlemskab i de grønlandske

andelsboligforeningerne kun skal gælde for folk, som er registreret i det grønlandske

folkeregister. Konsekvensen af denne betingelse vil være, at flere fastboende i vort land kan

sikres eget bolig, end det hidtil har været tilfældet. Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var forslagsstiller Olga P. Berthelsen. Nu der det Landsstyremedlemmet for Boliger,

Infrastruktur og Råstoffer med en besvarelse.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen tager her fat på et interessant og relevant emne.

Landsstyret er grundlæggende enig med Olga P. Berthelsen i, at det som udgangspunkt er

borgerne i vort land, der skal have gavn og glæde af den favorable ordning på

andelsboligområdet, hvor det er muligt at opnå et rente- og afdragsfrit lån fra Landskassen og

kommunen, på op til lidt over 1 million kroner for hver andelsbolig.

Landsstyret kan oplyse, at andelsboligordningen har været en succes, og stadig er det. Der

bliver løbende opført nye andelsboliger, til glæde og gavn for de borgere, der gerne vil

erhverve deres egen bolig, men som ønsker et billigere alternativ til en helt privat bolig.

Det er med glæde at Landsstyret kan tilbyde denne ordning, der også er med til at sikre en

privat opsparing i samfundet. Samtidig, og som sidegevinst, frigøres der typisk et antal

51


offentlige udlejningsboliger, hver gang familier flytter ind i nyopførte andelsboliger.

Landsstyret ønsker, at andelsboligordningen skal komme så mange borgere i vort land som

muligt til glæde, hvorfor Landsstyret ikke kan tilslutte sig, at foretage en ændring i

andelsboligforordningens § 4, så det fremover alene er borgere med permanent registreret

folkeregister adresse her i landet, der kan ansøge om lån efter andelsboligforordningens

regler.

Landsstyret mener i øvrigt allerede, at den eksisterende andelsboligforordning sikrer, at det er

borgerne i vores land, der har gavn af ordningen.

Der findes i dag en bestemmelse i andelsboligforordningen, hvor der står, at en andelshaver

har pligt til at bebo sin andelsbolig. Dermed sikres det allerede, at andelshaverne faktisk også

bor i deres andelsboliger, og dermed har folkeregisteradresse her i landet. Dog har en

andelshaver mulighed for midlertidigt at fremleje sin andelsbolig, hvis bestyrelsen i

andelsboligforeningen giver sit samtykke hertil. En andelshaver kan have interesse i

midlertidigt at fremleje sin bolig, hvis andelshaveren for eksempel skal på et midlertidigt

ophold i udlandet.

Landsstyrets holdning er et udtryk for, at Landsstyret ikke ønsker at afskære for eksempel

borgere under længerevarende uddannelse i udlandet fra at kunne være medlem af en

andelsboligforening. Heller ikke borgere, der er midlertidigt ansat i udlandet, for eksempel i et

nordatlantisk samarbejde, på Grønlands Repræsentation i Danmark, ved FN og andre steder,

skal afskæres fra at være medlem af en andelsboligforening. Ligesom borgere der er under

langvarig behandling i for eksempel Danmark heller ikke skal afskæres fra at være medlem af

en andelsboligforening. Og sådan kan man fortsætte med flere eksempler.

Omvendt er det i dag ifølge andelsboligforordningen ulovligt at fraflytte sin andelsbolig

permanent, for at bo et andet sted. I disse tilfælde har andelshaveren pligt til at anmode

bestyrelsen om at sælge sin andel, uanset hvor andelshaveren flytter hen, hvis flytningen er

permanent.

Landsstyret mener dermed, at reglerne i dag allerede sikrer, at kun borgere i vort land får gavn

af andelsboligordningen. Derimod forudser Landsstyret, at den foreslåede lovændring

utilsigtet vil ramme mange borgere i vort land, som Landsstyret også ønsker skal have

mulighed for at benytte sig af andelsboligordningen.

Med disse bemærkninger kan Landsstyret ikke tilslutte sig forslaget. Dog anbefaler

Landsstyret, at Landstingsmedlem Olga P. Berthelsens forslag drøftes i Landstingets

Infrastruktur- og Boligudvalg, under grundig iagttagelse af disse bemærkninger.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer der kom med en

besvarelse, hvorefter vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Jørgen Wæver

Johansen, Siumut. Efterfølgende er det Juliane Henningsen, men først Jørgen Wæver

Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Vi finder det glædeligt at lovgivningen omkring andelsboliger virker rigtig godt. Vi er

ligeledes glade for, at vores ordning fra lejer til ejer har lettet mange i arbejdet ved

52


overtagelse af deres bolig. Dette er til gavn for samfundet, og de enkelte familier der drager

nytte af ordningen, ligeledes at ordningen løbende udvikles og tilpasses.

Derfor kan vi fra Siumut ikke forstå, at en godt fungerende lovgivning skal ændres, med en

række forskellige begrænsninger. Vi ved, at eksisterende regler i dag sikrer herboende

andelshavere muligheden for at forblive i deres bolig, hvilet Landsstyret også uddybende

redegør for.

Vi finder det naturligt, at andelsboligselskaberne internt har mulighed for at have

særrettigheder, i henhold til gældende regler fastlagt af Landsstyret. Vi ved, at denne ordning

sikrer uddannelsessøgende, over en længere periode i andre lande, mulighed for at kunne

være med i en andelsboligforening.

Derfor har vi forståelse for, at Landsstyret ikke vil bakke forslaget op, og skal foreslå at

forslaget sendes videre til 2. behandling i sin nuværende form.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og derefter Palle Christiansen, Demokraterne.

Men første Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Muligheden for byggeri af andelsboliger af større omfang blevet benyttet i løbet af de sidste

år, hvilket vi er fortrøstningsfulde over for.

Metoden med byggeri af huse og lejligheder er forskelligartede fra by til by, sommetider

samarbejde folk direkte med kommunerne om hvorledes husene skal bygges og til andre til at

samarbejde direkte med entreprenørerne. Den tydelige i denne forbindelse er, at bevillingerne

til byggeri af andelsboliger bør forbeholdes til brug og eje. Selvom forholdene i dag er, at

beboerne i andelsboligerne skal have bopælspligt, har forslagsstilleren andet i tankerne.

Hvem som helst fra udlandet har mulighed for at købe en andelslejlighed eller bolig. Og

iblandt disse er der personer som i forhold til de fastboende har mulighed for at købe

boligerne til en højere pris, selvom de ikke er fastboende.

Inuit Ataqatigiit har god forståelse for Olga Poulsen Berthelsens forslag, men vi vil i denne

forbindelse vedtage Landsstyrets besvarelse til efterretning, idet det bliver en udmelding om,

at det for tiden går godt med byggeri af andelsboliger.

Inuit Ataqatigiit vil vedvarende støtte folk som privat eller på andelsbasis bygger boliger, men

vi må ikke glemme dem, som opretholder de vigtige søjler i samfundets drift, nemlig

arbejderne. I den forbindelse må det sikres, at det vigtige i, at disse ikke må agterudsejles for

at kunne få egen bolig eller på andelsbasis.

Men på en måde kan det allerede siges, at de fleste som har vanskeligt ved at få penge til, ikke

ville få råd til andelsboliger. Derfor er det vigtigt for os til stadighed at forbedre de

almennyttige lejligheder igennem renovering og ved bygning af nye, ville det væsentligste i

bygning af andelsboliger være, at vi på denne måde kan sikre os bedre

finansieringsmuligheder for byggeri af almennyttige lejligheder eller boliger.

Tak.

53


Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Derefter er det så Godmand Rasmussen, Atassut.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Forslaget går i alt til gengæld ud på, at der kun er folk, der er registreret i det grønlandske

folkeregister og den med bosiddende i Grønland som kan være medlem af

andelsboligforeninger som modtager tilskud fra Landskassen.

Umiddelbart virker forslaget som om, at det skal tilgodese herboende. Men forslaget har en

del ulemper som Demokraterne her ville komme ind på.

Vi taler i Grønland om, at vi ville have vores studerende i udlandet til at vende tilbage og

arbejde i og for Grønland. Dette kræver, at de har et sted at bo enten i form af personalebolig

eller som flere og flere vælger en privat boligt. Studerende i udlandet har også

folkeregisteradresse i udlandet, hvorfor de ikke kan tilmeldes nogen andelsboligforeninger

som konstant er under dannelse i Grønland. Hermed vanskeliggøres det, at vi kan få vores

færdiguddannede tilbage til Grønland, hvilket Demokraterne ikke kan støtte.

Senere på denne samling skal vi debattere politisk økonomisk beretning for 2007, hvori det

kan læses, at vi i fremtiden ville blive mere og mere afhængige af arbejdskraft udefra, da der

bliver færre og færre erhvervsaktive til at forsørge samfundet. Arbejdskraften udefra skal

have et sted at bo, for at kunne arbejde i Grønland. I øjeblikket er det det samlede Landsstyres

politik, at man ikke bygger almennyttige boliger eller andet offentligt finansielt boligbyggeri i

de 4 største byer.

Da det ikke er nogen velbevaret hemmelighed, at det også er i disse 4 byer hvor hovedparten

af arbejdspladserne er, så vi kan foreliggende forslag forstærke den af Landsstyret forfejlede

boligpolitik i Grønland. Dette er ikke til gavn for Grønland.

Demokraterne ville hellere løse boligproblemer frem for at øge manglen på boliger. Derfor vil

Demokraterne være med til at skabe de bedste rammer for boligområdet, det værger sig

lovgivningsmæssig såsom at vi aktivt støtter, at det bygges almennyttige boliger i de 4 store

byer og andre steder på kysten, hvor der reelt er ventelister på almennyttige boliger.

Med disse bemærkninger kan Demokraterne ikke tilslutte sig forslaget, og indstiller det til

forkastelse i sin nuværende form.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Palle Christiansen, Demokraterne og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave en ændring af ændringen

til Landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger som er fremsat af Olga

Poulsen Berthelsen, så har vi følgende bemærkninger:

Landsstyret fremkommer med meget klare og præcise svar til nærværende forslag fra Inuit

Ataqatigiits Olga P. Berthelsen, der har til hensigt at andelsejerne skal være permanent

registreret i folkeregistret i vort land.

54


Men når vi har sagt dette, vil vi fra Atassut gerne have svar på om der er tilstrækkelig

overvågning over overholdelse af opfyldelsen af kravene til at eje andelsboliger og

ejerlejligheder.

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Atassut indstille forslaget til forkastelse i dens

nuværende form, men samtidigt bede om svar på ovennævnte spørgsmål.

Tak.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Der var Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Og inden vi går videre til næste taler, så skal

vi lige understrege, at partiordførerne i deres fremlæggelse, skal fremføre det i klare

vendinger, og tage hensyn til tolkningen. Og nu er det Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak.

Jeg har med interesse undersøgt beslutningsforslaget fra landstingsmedlem Olga P. Berthelsen

og jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere det således.

Jeg vil give forslagsstilleren fuldstændig, at alle og enhver uden restriktioner har ret til at

anskaffe sig en bolig her i landet ifølge den gældende forordning, idet det ikke er et krav om, i

hvilket land, man skal bo i. Og det er til dels meget trist og utrykt for fastboende og for dem,

der er opvokset her, ikke mindst med henblik på de ringere muligheder som de mindstlønnede

har. Især når indkomsten er så lav i dag, hvor de fastboende ligesom bliver forbigået eller

agterudsejlet af velstående fremmede, og det forhold må vi straks rette op på.

Forslagsstilleren har ret i, at der er mange som bliver medlemmer af andelsboligforeninger

selvom de ikke er registrerede som bosiddende her i landet. Og vi er også vidende om med

velstående, der ejer op til flere og som i dag udlejer dem til overpris og tjener på det.

Det kan jo ikke være rigtigt, at mens man stræber sig på at bekæmpe boligmanglen samt at

give fastboende mulighed for at anskaffe sig en andelsbolig, at man på den anden side skal

give ubegrænset mulighed for velhavende og velstående fremmede, vel at mærke velstående

familier og som har penge nok.

Og derfor synes vi heller ikke, at det er retfærdigt overfor de mindstlønnede folk og enkelte

familier, da de ikke beskyttes yderligere gennem lovgivningen. Derfor er det også nødvendigt

at tilføje som krav i loven, at man skal være registreret som bosiddende i landet, hvis man

ville anskaffe sig en bolig eller have andel i en andelsboligforening.

Selvfølgelig skal det sikres ikke, at udelukke, dem der gerne ville bosætte sig permanent samt

uddannelsessøgende som er taget ud af landet, for at gennemfører en uddannelse udenfor

Grønland, dem skal vi selvfølgelig sikre en bolig. Men det er nemlig yderst vigtigt at

prioritere skatteyderne her i landet, idet det er dem der bidrager til landets økonomi på en

betydelig måde.

Jeg vil fra Kattusseqatigiit Partiiat have givet stor støtte til indførelsen af smidigere og

billigere løsning på boligmanglen også med henblik de nye boligsøgende. Og den gode og

smidige mulighed er i dag til stede, da der i de senere år er blevet mere og mere benyttet, og

55


er blevet mere kendt, og er også meget værdsat blandt befolkningen. Derfor kan det ikke være

bekendt, at man i dag i nogle af byerne ville udnytte det, det kan godt være, at man bruger en

lidt for hård et ord på det, men vi ligesom udnytte for tilskud fra Landskassen, og det skal

stoppes, hvilket vi også ville have et samarbejde med fra Kattusseqatigiit Partiiat side.

Jeg har et klart eksempel. Som afløser har en person spurgt om vedkommende kunne købe sit

dobbelthus, vakantbolig med en god udsigt, og da der ikke var til hinder for det iværksatte

sagen, hvorefter da sagen var færdigbehandlet så ankom vedkommende fra Danmark for

underskrive købekontrakten og derefter søgte han lejere og begyndte at tjene på boligen og

selv tog hjem. Selv dette betragter jeg som ildevarslende, idet nogen af boligerne sådan kun

nemt bliver objekt for indtjeningsmuligheder, såfremt man ikke begrænser denne mulighed.

Tænk, blandt fastboende der mangler bolig, og så er der anstrenger sig for at få bedre råd.

Derfor anser jeg disse som uacceptable og også nødvendige at rette op på.

Med disse bemærkninger giver jeg fuld støtte til forslagsstilleren om ændring, og hvilket jeg

gør på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg indstiller også sagen behandlet i boligudvalget

inden andenbehandlingen.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var Loretha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiaat, og så er det forslagsstilleren, der

kommer med bemærkninger og det er Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit

selvfølgelig er jeg som forslagsstiller ærgerlig, når der ikke er flertals tilslutning til mit

forslag. Og jeg kan ikke undlade at nævne, at jeg er ærgerlig.

Men tænker på samtlige besvarelser, så er der med hensyn til finansiering af boligbyggeriet i

Grønland, så er det primært den fastboende befolkning vi bør fokusere på. Og det er jeg glad

for, at den del af mit forslag er der tilslutning til.

Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse, at sådanne boliger og

andelsboligforeningstanken, så er der flere og flere lejeboliger som ikke længere er voksende.

Og tænker vi på det, og de spørgsmål der også blev stillet her op mod jul sidste efterår, ikke

mindst mine egne spørgsmål til Landsstyret, så meldte landsstyreområdet meget klart tilbage

til os, at andelsboligerne der vil blive opført, og selvom de er voksende i antal, så er

ventelisten ikke ved at blive mindre. Desværre, så forbliver ventelisten næsten permanent,

eller også går det meget meget lavt ned.

Og derfor må vi stille spørgsmålstegn ved, om vi der bor her i Grønland og som vi er med til

finansiere gennem vores skatter, hvor formålet er, at flest mulige borgere skal have mulighed

for egen bolig, og hvis det mål ikke ligesom bliver opfyldt, så må vi også kigge tilbage.

Og derfor er det som Atassuts Godmand Rasmussen opfordre til, nemlig at vi skal have svar

på, om der er tilstrækkelig overvågning og det bør kun diskutteres i udvalget, selvom

Landsstyret i deres besvarelse, at sagen bliver behandlet i udvalget, så er flertallet af

ordførerne, der har de ikke ønsket det, og det kan jeg ikke ligesom gøre gældende, da der er

flertallet, der har truffet denne beslutning.

Men det som Landsstyrets forslag under de foregående punkter, det kunne man eventuelt tage

56


med under et af de punkter, det håber jeg.

Jeg skal orientere om, at formålet med mit forslag ikke er, at lukke af for uddannelsessøgende

i Danmark eller dem der er på hospitalsophold i Danmark som landsstyremedlemmet nævnte i

sin besvarelse. Det er slet ikke målet, at vi lukker af for disse grupper.

Det største primære formål er, de ting som vi ikke har kontrol over, nemlig at man ikke følger

bopælspligten i sin andelsbolig og det er noget, vi ikke ligesom har kontrol over, også fordi vi

kommer med en masse tilskud gennem Landskassen, og det er dem som skatteyderne betaler.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var forslagsstilleren Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit, hvorefter debatten

fortsætter. Den næste der har bedt om at få ordet, er landsstyremedlemmet for boliger,

infrastruktur og råstoffer, og efterfølgende er det Jørgen Wæver Johansen, der får ordet. Men

først landsstyremedlemmet.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Råstoffer, Siumut.

ja, det er forståeligt, at det forslag fra Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit, altså forslaget

ikke bliver støttet, og desværre bliver forslaget heller ikke sendt videre til udvalgsbehandling.

Godmand Rasmussen fra Atassut og det spørgsmål han stiller der, det kan jeg så besvare

meget kort. Direktoratet følger med i, om andelsboligforeninger ikke overholder reglerne om

bopælspligt og i 2006 var der en andelsboligforening der fik pålagt, at såfremt bestyrelsen

ikke fulgte reglerne, så skulle den offentlige gæld betales med det sammen. Og den mulighed

har vi.

Men nærværende punkt har jeg nu ikke yderligere kommentarer til fra Landsstyrets side.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og råstoffer. Og den næste der

får ordet er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

forslagsstilleren nævnte i sit andet indlæg og ud fra hendes bemærkninger og da der vist nok

er nogen, der ville misforstå, så vil jeg lige præcisere, at forslagsstillerens forslag har vi ikke

givet afslag blot for afslagets skyld fra Siumuts side. Vi gav afslag fra Siumut med hensyn til

hensigten i beslutningsforslaget, da det allerede er til stede i de gældende lovgivninger og

retningslinier, ligesom Landsstyret i sit svarnotat også meget klart har meldt ud.

Når der er stillet beslutningsforslag, så tager man beslutning til overskriften af

beslutningsforslaget, og her har det ikke tilknytning til venteliste og lignende, og det har ikke

noget tilknytning til andre bemærkninger. Men overskriften lyder ”forslag til

Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave en ændring af ændring til

Landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger”, og det er det, det vedrører.

Derfor med hensyn til hensigten i forslaget, at da det allerede er gældende i eksisterende, og

da samtlige partier i henhold til det, undtagen Kattusseqatigiit Partiiat, så har de været med til

at give afslag for forslaget.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

57


Og det var så Jørgen Wæver Johansen, Siumut og den næste er Loretha Henriksen fra

Kattusseqatigiit partiiat og efterfølgende Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Forinden vi går videre, så skal jeg lige præciseret, at forslaget ikke støttes af alle, og man

henviser heller ikke, at forslaget bliver udvalgsbehandlet.

Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Dette beslutningsforslag som man drøfter, det har en meget stor mening, og det er så det, som

man i det daglige klager over, så har jeg taget vurdering ud fra disse. Derfor vil jeg gerne sige,

at generelt set, at den overgår til udvalgsbehandling, det ærgre jeg meget meget over, fordi jeg

mener, at det er nødvendigt alle disse faldne bemærkninger, der er tilfaldet her.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Loretha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat, og så er der forslagsstilleren

Olga P. Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg præcisere og sige, at med hensyn til Jørgen Wæver Johansen, Siumuts præcisering,

nemlig den overskrift han læste, det er lige netop den, som jeg har stillet forslag om, om

ændring af Landstingsforordningen og det var med hensyn til §4og få den ændret.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og da forslagsstilleren har bemærket, så går vi videre.

Og Landsstyret har ellers indstillet, at den overgår til udvalgsbehandling, men så har et

absolut flertal af partierne ikke ønsket, at den sendes til udvalgsbehandling, derfor skal jeg

sige, at forslaget andenbehandles i sin foreliggende form.

Og nu er vi så nået til den sidste dagsordenspunkt for i dag.

58


2. mødedag, tirsdag den 13. marts 2007.

Dagsordenens punkt 125

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret ved samtlige offentlige anlægs- og

renoveringsopgaver (offentligt byggeri) pålægges at afsætte minimum 1 % af

anlægssummen til såvel indvendig som udvendig kunstnerisk udsmykning af byggeriet.

Beløbet skal være afsat på et særskilt projektnummer og fremgå af forslaget til

Landstingsfinanslov.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og forslagsstilleren er Asii C. Narup fra Inuit Ataqatigiit. Vær så god.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg går straks i gang med min begrundelse.

Et land og et folks nationale identitet og kulturelle egenart kommer ikke alene til udtryk

gennem sproget og flaget. Også klædedragt, madvaner, brugsgenstande og fangstredskaber

samt arkitektur har rødder i kulturen og bidrager gennem deres specielle udtryk til opbygning

og udvikling af vores selvforståelse som individer og som et folk, og knytter os sammen i

lokalsamfundene og nationalt. Også sang, musik, teater og billedkunst udspringer af og

afspejler de historiske og aktuelle kulturelle værdier.

De sidste halvtreds års samfundsforandringer har blandt andet betydet afhængighed, tab af

identitet og fælles kulturforståelse og marginalisering.

De altdominerende hvide altangangsblokke hører til en svunden tid og er ikke den del af

arven fra den danske stat vi ønsker at bevare.

Går man rundt i de mange offentlige virksomheder og institutioner er det slående hvor

identitetsløse omgivelserne er. Selv dér hvor mange børn og voksne opholder sig i rigtigt

mange timer hver dag.

De fysiske omgivelser skal være med til at skabe glæde, samhørighed og tilhørsforhold. De

skal bidrage til at styrke identitetsfølelsen og på alle måder udstråle at bygninger ikke blot er

59


tilfældigt placerede kasser i naturen men er en vigtig del af vor hverdag som hjem,

arbejdsplads, uddannelsesinstitution og institution hvor børn, syge og gamle får omsorg,

pasning og pleje. Derfor skal det offentliges bygninger tilføres liv, farver og ejerskab.

De mange økonomiske midler, der hvert år afsættes på finansloven til vigtige og

samfundsnyttige anlægsopgaver og renoveringer bør for hvert projekt fremover indeholde

beløb til indvendig og udvendig udsmykning. Der skal skabes lovmæssig sikkerhed for, at

man fra starten af en byggeproces som en selvfølge tænker udsmykning ind som en lige så

vigtig bestanddel som selve byggeriet.

Udsmykning kan udgøres af mange forskellige kunstneriske udtryksformer. Det kan for

eksempel være skulpturer, væverier, malerier, udformning af selve bygningen eller

farvesætning af det færdige byggeri. Det kan også være brugskunst. Det er vigtigt at pålæg

om fremtidig at afsætte økonomiske midler til udsmykning ikke fastlåser en bestemt

kunstnerisk udtryksform, men lader det stå åbent.

Der er allerede gode eksempler på sådanne flotte udsmykninger: Inuili i Narsaq, GU i

Qaqortoq, Lufthavnsbygningen i Aasiaat for blot at nævne nogle. Det er blot til dato

tilfældigt, hvilke offentlige bygninger, der har været så heldige at blive udsmykket. Det bør

ikke fremover være tilfældigheder der afgør dette. Derfor stilles forslag om at Landsstyret

pålægges fremover at sikre at alle anlægsopgaver og større renoveringsopgaver sikres

økonomiske midler til udsmykning samt at sikre at disse midler fremgår af forslag til

landstingsfinanslov.

De massive sociale og kulturelle problemer kan kun løses ved en bred og sammenhængende

vifte af indsatser. Kulturen har til dato spillet en alt for lille rolle og været underprioriteret i

det politiske arbejde og i strategier for at styrke identiteten og højne livskvaliteten. Vi kan

ikke fortsat lade børn og unge voksne op i et kulturelt tomrum.

Globalisering er en proces som vi ønsker at tage del i. Den handler om handel, økonomi og

miljøbeskyttelse blandt alverdens folkeslag. Globalisering er også et kulturmøde og for at

kunne bidrage hertil og drage nytte heraf forudsætter det at vi kender vore egne kulturværdier

og har en stærk identitet som folk. Det er et ønske, at forslaget også skal ses og vurderes i

dette perspektiv.

God debat.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var forslagsstilleren Asii C. Narup, som nu har fremlagt sit forslag, og den næste der

kommer med en besvarelse er landsstyremedlemmet for boliger. Vær så god.

Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Råstoffer, Siumut.

Ja tak.

Landsstyret finder, at landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag er en debat værd, og

jeg skal dertil knytte følgende bemærkninger.

Kunstnerisk udsmykning vil fortrinsvist være relevant i bygninger, hvortil offentligheden har

adgang eller i bygninger, som anvendes af et betydeligt antal ansatte. Det vil sige Tat det

primært er relevant indenfor Tførst og fremmest byggeri tilT administration, social-, sundheds-

Tog Tsamt kultur- og TundervisningsområdetT, mens det er mindre relevant indenfor eksempelvis

60


forsyningsområdetT.

Hjemmestyrets og kommunernes samlede årlige anlægsudgifter til byggeri, hvor kunstnerisk

udsmykning Therefter Tkan være Trelevant Taktuelt, Ter Tvar i 2006 cirkaT 350 millioner kronerT i

2006T. THvis Asii Chemnitz Narups forslag vedtages TDet Tvil Tdet Tsige, at der skal bruges op mod

3,5 millioner kroner om året til kunstnerisk udsmykningT, hvis forslagTetT vedtages.

Man kan reducere det årlige beløb, der anvendes til kunstnerisk udsmykning, ved at undtage

byggerier med en samlet håndværkerudgift på mindre end f.eks. 5 millioner kroner fra kravet

om udsmykning.

TDen relevante bygherre vil iT mange tilfælde Tvil bygherren Tvære en kommune. Et krav om øget

bloktilskud til kommunerne kan derfor blive følgen, hvis det kommunale byggeri omfattes af

et generelt påbud om kunstnerisk udsmykning Tfra kommunerneT.

På den baggrund opfordrer Landsstyret til forsigtighed med omfanget af et eventuelt krav om

kunstnerisk udsmykning.

Efter Landsstyrets mening vil Hjemmestyret som bygherre altid have mulighed for at tage

beslutning om kunstnerisk udsmykning i et konkret byggeri, uanset at der i dag ikke er et

generelt krav herom. I den sammenhæng bør muligheden for at søge fondsmidler til

kunstnerisk udsmykning af et konkret byggeri ikke automatisk fraskrives.

Landsstyret anbefaler, at landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag drøftes i

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg under grundig iagttagelse af disse bemærkninger.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu går vi over til partiernes ordførere, først Jørgen

Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Tak.

Vi har forståelse for Landsstyrets svarnotat til dette beslutningsforslag, ligeledes finder vi det

naturligt at forslaget sendes til drøftelse i et relevant Landstingsudvalg.

I Siumut mener vi at der ved opførelse af offentlige anlægsopgaver, eksempelvis skoler,

børneinstitutioner, uddannelsessteder, sygehuse, alderdomshjem eller andre former for

institutioner afsættes beløb, og ikke nødvendigvis 1 % af anlægssummen, til kunstnerisk

udsmykning. Dette vil ligeledes kunne finde sted ved opførelse af kraftværker baseret på

vedvarende energi, eksempelvis ved udnyttelse af solenergi.

Fra Siumut skal vi understrege, at i forbindelse med tænkning af tilføjelser til den offentliges

byggerier er det nødvendigt med en god prioritering, ligesom prioriteringen af indgange og

elevatorer for handicappede og folk med gangbesvær bør prioriteres først.

Med disse bemærkninger skal vi indstille at forslaget behandles i et relevant Landstingsudvalg

inden andenbehandlingen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

61


og det var så Jørgen Wæver Johansen, Siumut og den næste er Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit ordfører.

Ved drøftelse om kulturen i løbet af de sidste år, er finansiering af kulturen aldrig undladt at

bliver nævnt, hvilket med al tydelighed viser, at kulturen vitterlig også er pengene værd. Men

i denne forbindelse må det igen slås fast, at kulturen i dag ikke er blevet forfordelt, fordi til

tider kan det siges, at det lykkedes at vise vore kulturelle og nationale identitet i det offentlige

og private byggeri og anlæg. Men det må fastlås, at det på tide og nødvendigt at etablere en

general struktur som ikke kun munder ud på tilfældigheder.

Når vi i dag skal opfører nye beboelser og arbejdspladser eller institutioner er der ingen

bevillingsmæssige muligheder for at blive budt velkommen af behagelige kulturelle

udsmykninger. Derfor har vi eksempler på, at der benyttes og endda udenlandske for at

synliggøre vor kultur.

Vi er allerede enige om, at kunstnernes vilkår og muligheder ikke er de bedste i dag. Igennem

dette forslag er det hensigten at gøre samfundet rigere igennem et bedre omgivende miljø,

men i denne sammenhæng må det ikke betvivles at kunstnere og andre kunsthåndværkere

tilgodeses i større omfang.

I denne valgperiode er en klar kulturpolitik en målsætning, hvorfor kulturrådet derigennem

etableres. Dette tiltag viser en synliggørelse af den kulturelle udvikling og derigennem skal

det blandt andet sikres, på hvilken måde det sker lovgivningsmæssigt og finansielt skal

prioriteres, for på denne måde at give samfundet en sund åndelig og kulturel følge.

Inuit Ataqatigiit hilser Asii C. Narups forslag velkommen, på denne måde kan kulturen

synliggøres overfor blandt andet udefrakommende, når det offentlige står som bygherre. Ikke

mindst bør de daglige brugere af samfundet børn til ældre bør kunne mødes med behagelige

kulturelle omgivelser.

Det bør i denne sammenhæng tages i erindring, at kunstnerne igennem dette forslag i forhold

til i dag ville blive medinddraget i samfundets kulturelle, samt at kvalitet skal efterstræbes,

hvilket skal være en ære til kunstnerne, når vort land skal vises indadtil og udadtil. Dette er en

støtte til kunstnerne og kunsthåndværkerne og støtte til nærværende forslag ville være yderst

grundlæggende.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke, at man i et samfund ikke er fremmed over for, at enhver

ting, som er grundig udført eller et rum som er kunstværdigt udsmykket også respekteres og

æres, hvorved hærværk på denne måde bliver flere.

Og endelig de nærværende forslag sendes til relevant udvalg enten kulturudvalget eller

boligudvalget, og det ønsker vi.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så Juliane Henningsen og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Tak.

62


Det er klart for enhver i Grønland, at vi mangler nye og tidssvarende boliger samt, at vi ikke

afsætter nok midler til løbende renovering og vedligeholdelse.

Det betyder, at de midler som på nuværende tidspunkt afsættes til boligformål ikke dækker

det behov, som reelt findes. Det betyder igen, at vi skal have bygget så mange boliger, som vi

kan for de midler, som nu engang er afsat.

Hvis man, som forslagsstilleren ønsker det, skal øremærke midler til udsmykning af boligejendomme,

så er der færre midler tilbage til at bygge boliger for, hvilket alt andet lige vil give

færre boliger. Hermed vil forslaget forstærke den boligmangel, som der er i Grønland og

det kan Demokraterne ikke støtte, da vi mener, at det vil være en uansvarlig boligpolitik.

At de hvide betonblokke rundt omkring på kysten er grimme, kan vi godt blive enige om.

Men så mener Demokraterne, at det må være på sin plads, at forslagsstilleren som en del af

det parlamentariske grundlag for koalitionen aktivt begynder at arbejde for, at der afsættes

flere midler til renovering og nybyggeri af boliger, private såvel som almennyttige boliger.

Med disse bemærkninger, skal Demokraterne indstille, at forslaget forkastes i sin nuværende

form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Palle Christiansen, Demokraterne, den næste der får ordet er Godmand Rasmussen,

Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit foreslår at der fremover skal

afsættes minimum 1 procent til indvendig og udvendig kunstneristisk udsmykning af

offentlige byggerier.

Hvis det forholdte sig sådan at vi ikke havde massive problemer på renoveringsområdet hvad

angår Grønlands Hjemmestyres samt kommunernes boliger, så ville vi fra Atassut uden tøven

tilslutte os nærværende forslag, men vi mener i Atassut at de mange beboelser i vort land, der

trænger til renovering, må prioriteres og komme i første række.

For vi kan ikke tillade os at ignorere at der er mange familier, der i dag må leve under

kummerlige boligforhold. Eksempelvis har mange beboelser problemer med

affaldsafskaffelse, og det er i mange steder ikke til at undgå at se affald folk har været nødt til

at smide på åben areal, der så igen er blevet spredt rundt af hunde, ravne, måger og andre dyr.

Et andet eksempel er, at der i mange beboelser ikke er ventilationer, dette medfører fugt, der

igen tiltrækker små kryb i beboelserne, der såfremt man ikke gør noget bliver flere og flere i

folks hjem, og der er problemer vilde katte der formerer sig under og imellem lejligheder,

især i Nuuk, fordi de har rige muligheder for at finde varme i de meget åbne

lejlighedsområder, og disse katte spreder stank i de beboede områder.

Vi er fra Atassut nødt til at erindre om disse forhold, fordi vi mener at vi, før vi begynder at

tænke på smukke facader som vi kan være stolte af, først og fremmest må tænke på at arbejde

for at få ordnet de forhold vi her nævner.

Derfor mener vi at, såfremt der er tilslutning til at tilsidesætte procentdele af anlægsbudgetter,

så mener vi i Atassut at der i første omgang må tilsidesættes midler til at alle hjem får

63


ventilation og at vilde dyr bliver afskåret fra at hærge i fælles beboelser.

Endeligt mener vi fra Atassut at kommunerne til stadighed selv skal have mulighed for selv at

bestemme om de vil inkludere indvendig og udvendig udsmykning af deres byggerier.

Med disse ord, skal vi fra Atassut indstille forslaget til forkastelse i dens nuværende form.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var Godmand Rasmussen, Atassut og den næste der får ordet er Loretha Henriksen,

Kattusseqatigiit Partiiat.

Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg vil kommentere forslaget fra landstingsmedlem Asii C. Narup og på vegne af

Kattusseqatigiit Partiiat således:

Forslagsstillerens forslag er forståeligt nok, især med henblik på pæn præsentation af vort

land udadtil på alle måde. Især de senere også med henblik på de stigende antal turister, der

kommer til vort land.

Forslagsstilleren har ret i, at vi også er nødt til at vise vores kultur på anden måde, såsom

omtanke for miljøet ved bygninger og byggepladser.

Som vi ved så har vort land en omfattende historie som vi har fra vores forfædre. Og derfor er

det også ønskeligt, at det overvejes om nogen af vores forfædres historie kunne sættes op som

malerier eller tegninger til pynt udenpå bygningerne.

Og i en del af landet, kan man også plante blomster, stenskulpturer med mere, som man

kunne bruge til udsmykningen. Derved kan vi også danne større grundlag for at børn under

opvækst og dermed også skabe interesse for dem.

For eksempel så har hver en by en historie, og disse tegn på vores forfædre kan også derved

bliver bestandiggjort som byens ære.

Vi bliver jo også nødt til at udnytte vores store talenter, der er til stede i dag. For eksempel

malinger af krager ud for enden af blokkene i Nuuk, det skaber en stor forskel for sindet og

pynter. Og minsanten hvis der var flere af den slags man kunne få øje på, så kunne det måske

får børne selv at tænke mere, på at have pænere omgivelser, og selv se det som et mål.

Med disse bemærkninger støtter jeg samt værdsætter forslaget. Og det gør jeg så på vegne af

Kattusseqatigiit Partiiat, og jeg indstiller ligeledes sagen til behandling i kulturudvalget inden

andebehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og så er det forslagsstilleren, der får

ordet, Asii C. Narup.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Jeg siger tak til partiernes bemærkninger til mit forslaget. Ligeledes takker jeg for

64


Landsstyrets besvarelse.

Jeg skal lige kommentere de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Landsstyret, men

inden da, så skal jeg lige understrege, at nærværende forslag har sit udspring i

anlægspolitikken og finansiering af den. Men det har helt klart formål i den kultur, og derfor

er jeg ked af, at da ikke alle har forstået. Men jeg er glad for at de er velformulerede og

velbegrundede ikke er blevet nærlæst.

Vi tænker ikke på socialpolitikken, det har ikke noget med løse katte og kattepis overalt. Så vi

skal nok diskuttere dem på anden måde, men jeg skal lige understrege målet med det.

Og vi har også en masse sociale problemer i det grønlandske samfund. Man af dem har sine

rødder daniseringens start, hvor vi ligesom er blevet kulturelt identitetsløse, og det er netop

for at vende dette problem, at vi også kan bruge kulturpolitikken som et middel. Den

kulturelle identitet styrker vi, og der har vi lavet en masse ting siden hjemmestyrets

indførelse, og vi har også fået vores flag som vi hejser, også for på den måde at vise, vort

kulturelle identitet, også fordi det virker som et samlingssted.

Vort sprog og kultur er ikke bare noget vi skal tage op, når vi fejre noget, det er noget vores

kulturelle baggrund skal jo basere sig i vor dagligdag.

Da vi begyndte at drøfter forslaget her, så drøftede vi det her i sommer, og dengang var jeg

selv stadigvæk landsstyremedlem og jeg var på rejse i Alaska, for at se på nogen forskellige

ting, blandt andet hvordan vi kan udvikling telemedicin med mere.

Vore stamfrænder i Alaska, det ser så dejligt ud, når man kommer ind i offentlige bygninger,

der ser vi deres kulturelle kunstgenstande, ikke bare for syns skyld, men også for på den måde

for at give en melding om, at dem der bruger de bygninger her, de viser hvilke kulturelle

rødder det har, de viser ligesom deres identitet og det virker også som en reminder for alle

dem, der kommer udefra. Det vil sige, at deres børn vokser op, hvor man værdsætter kulturen

og prioriterer det, selvom de bliver undertrykt af amerikanerne, så kæmper de stadigvæk for at

bevare deres egen kultur og ligesom vise det udadtil.

Når man så vender hjem derfra, og kommer ind til børneinstitutioner, alderdomshjem og

sygehusene, så virker det som om, at man går rundt i et kulturelt tomrum, og det er derfra at

tanken så er dukket og er blevet til,og ligesom har fået lov til at vokse. Også fordi man anser

det som et middel til at dyrke vores kultur. Det kan ikke kun være mig og det kan heller kun

Inuit Ataqatigiit, og jeg mener, at mange af jer, at når I får gæster udefra, så går i rundt i

hjemmestyrets bygninger. Og der er også masse gode kulturelle kunstgenstande her, som vi

stolt viser frem, og dermed får vi også bedre mulighed for selv at fortælle om vores kulturelle

baggrund til vores gæster.

Skal det være sådan, at det kun er hjemmestyrets centraladministration, der skal have den

mulighed? Det synes vi ikke et tilstrækkeligt. Vore børn uanset om de er skoleelever, om de

er studerende, om de går i børneinstitution eller om de bor på alderdomshjem eller er indlagt

på sygehusene, så skal de have omgivelser og miljø, som også er med til at styrke deres kultur

og identitet. Det er det, der er det centrale i mit forslag, og jeg håber også, at andre for

forståelse for det, som Kattusseqatigiit partiiat også har fået det.

Men de fleste prioriterer det udvendige fremskridt, men at udvikler ånden og kulturen, det

65


ville de ikke være med til at bane vejen for. Og det er ærgerligt og det undre mig. Og det

skuffer mig også, hvor vi i disse år taler om større selvstændighed og det er selve grundlaget,

selve fundamentet, såfremt vi ikke til stadighed gør opmærksom på det, så kan jeg ikke vide,

hvad det er for en vej vi går.

Vi siger til vores unge i dag med tanke for globaliseringen og opfordre til at tage ud og se på

en uddannelse og få gang i handelen. Vi værdsætter globaliseringen, det kan vi ikke starte

med som en del af globaliseringen, såfremt vi ikke giver dem, den ballast der skal til og de har

et godt kendskab til i deres fundament og kulturelle baggrund.

Det ville sige, at vi kommer til at misrøgte vores børn, såfremt vi ikke opdrager i den del. Og

derfor er jeg glad for, at et flertal ønsker, at det bliver behandlet i udvalg, således at de bliver

behandlet på en åndsfrisk måde.

Vi kan ikke kun tænke på det ydre, vi skal også styrke os inde i os selv. Det er jo også noget,

som det grønlandske folk har som ønske, og jeg opfordre til, at vi samarbejde om det.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

det var så forslagsstilleren Asii C. Narup, og det er korrekt at Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Kattusseqatigiit Partiiat som siger, at det skal sendes videre til udvalgsbehandling. Og der må

vi så sige, at det er et flertal, der ønsker at få sagen behandlet i udvalget.

Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Grunden til at jeg kommer op til talerstolen er, at de vilde katte som vi nævnte fra vores parti,

det er noget som man fordrejer til vores parti, fordi vi sagde, og det vil jeg lige citere endnu

engang, fordi man vist nok har misforstået det og citat starter ”eksempelvis de kommunale og

såfremt hvis det forholder sig, at så ville vi ikke have massive problemer på

renoveringsområdet hvad angår Grønlands Hjemmestyre samt kommunernes boliger, så ville

vi fra Atassut uden tvivl tilslutte os nærværende forslag.

Og så vil jeg lige sige, at på hvilket som helst, og nu snakker man om Grønlands midler, og vi

kan ikke komme udenom omkring prioriteringen af disse, fordi det er netop de midler, som vi

må sprede og bruges til mange formål.

Jeg kommer ikke fra Nuuk, men siden jeg kom hertil, så har jeg fået mange henvendelser fra

borgerne, at jeg såvidt muligt med hensyn til vilde katte og vilde hunde, at man bør gøre

noget ved det. Det er også derfor, at vi har medtaget dette i vores svarnotat. Det er heller ikke

noget mærkeligt i.

Jeg mener, at det forslag og selvom det blev henvist til udvalgsbehandling af flertallet, så er

det ikke en god ide, det der blev fremlagt.

Hvad er stadet med hensyn til vores vilkår i dag, vores stakkels medborgere, der er begyndt at

drukne på baggrund af, at de sejler rundt i joller og det er økonomien der er skyld i det.

Fiskerne og fangerne ringer til mig, fordi de er bange for at blive smidt ud af deres boliger, for

deres økonomi er dårlig.

Hunde og vilde katte og deres efterladenskaber er et meget stor problem både her i Nuuk og i

andre byer. Selvfølgelig ville vi arbejde for Grønland bevæger sig hen imod, selvstændighed.

66


Men skal vi så se på sådanne forhold og blot ignorere dem, selvom vi kan få dem løst, uden at

det ville indebære meget store økonomiske byrder.

Vi har et stor problem med hensyn til slædehunde, og de bliver bundet, og hvis alle andre blot

strejfer rundt, så ville det være problematisk.

Og forslagsstilleren sagde, at vi ikke har forstået hendes forslag, og hvis man ellers havde

begrundelserne meget godt, og hvis vedkommende havde nærlæst vores forslag eller

begrundelse, så ville det også være i orden.

Det er godt nok i orden, men så længe, der er så mange problemer, der trænger til at bliver

løst, så bør man være mere tilbageholdende med sådanne forslag.

Tiden vil vist nok komme i fremtiden, hvor vi kan blive enige om i Landstinget, også

fremsætte sådanne tilsvarende forslag.

Og med disse korte bemærkninger, så vil jeg sige fordi…

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

…og vi skal så vidt muligt ikke sprede det vi debattere nu. Og det er så forslagsstillerens

forslag og så henviser til, at man kommentere forslaget.

Og nu er det så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak.

Udviklingen i Grønland, det ville sige det ydre gennem boligbyggeri med meget mere. Derfor

kan vi godt sige, at Godmand Rasmussen har ret, fordi der er mange ting vi skal have rettet op

på.

Men til trods herfor, ånden bag det forslag her må vi gøre vores kultur mere synlig, har

overhovedet ikke noget med vilde katte. Fordi de kunstværker kommer til at kunne bestå i

lang, og ville så blive en rigdom for vores efterkommere.

Og jeg synes også, at det er ærgerligt, at man også ser på kunstnerne og deres forhold. Dem

tænker man ikke nærmere ind på. Det er også korrekt, at det er meget begrænset, det at man

kan leve som kunstner, selvom det måske ville være en god indtægt.

Men jeg ser frem til, at der er et udtalt flertal der ønsker at få det udvalgsbehandlet. Og jeg

håber så også, at man koncentrere sig om formålet, når man udvalgsbehandler det.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så Juliane Henningsen og så er det Loretha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat

og efterfølgende Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, men først Loretha Henriksen.

Loretha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg mener, at Atassuts ordfører blander tingene sammen. Vi må se på grundlaget for forslaget,

og fordi de selv siger, hvor de nævner opgange med meget mere, som man skal gøre noget.

Men hvis vi ikke selv gør noget ved vores kultur og gør noget for vores børn, og ligesom

vores børn ikke får de kulturelle oplevelser, så er vi selv medskyldige i de ting vi oplever i

67


dag.

Og såfremt vi også skal opnå det, så kan vi også opnå bedre omgivelser, og vi vil så også

kunne vise vores kultur gennem kunstværker som viser vores omgivelser. Og ved de rette

omgivelser, så bliver viljen større til selv at gøre noget.

Jeg synes ikke, at man skal blande alle andre samfundspligter sammen til nærværende forslag,

fordi det er selve grundlaget vi skal se på.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

det var så Loretha Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Jens B. Frederiksen fra

Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Tak.

Og her blev det nævnt først, hvad det er for nogen de skal beskue, og det er også forståeligt.

Men det vigtigste er at børnene har et hjem. Der er mange børn, der ikke har fast hjem og der

er mange der er boligløse eller som bor i andet bolig. Her i Nuuk og mellem 12-13 år så

venter man på at kunne tildelt en bolig.

Selvfølgelig vedrører dette forslag kulturen, men forslaget indeholder også noget som man

skal afsætte særskilt bevilling til. Og man tager bevillingerne fra boligbyggeriet som ellers er

udmøntet dertil, at man skal tage 1% af dette. For uanset hvor meget vi snakker om det, så

betyder det, at der ville blive bygget færre boliger i fremtiden.

Og man har afsat 6 millioner eller 60 millioner kroner fra Grønlands Hjemmestyre til

boligbyggeri og derudover så har de enkelte kommuner, så skal de enkelte kommuner også

bekoste boligbyggeri. Og man nævnte 1% af disse 60 millioner kroner, det er 600%, og

derudover, så er der også de kommunale bevillinger. Selvfølgelig er det meget værdifuldt som

ellers kunne bruges til boligbyggeri. Vi skal også huske på, at nogle enkelte kommune, når de

laver deres budget, så har de nogen problemer med at finde nogen midler til at kunne dække

deres budgetter omkring anlæg.

Derfor kan vi overhovedet ikke acceptere fra Demokraterne at man tager midlerne fra dette

område. Her snakker om vor identitet, men der er masser af problemer her i samfundet, som

også har tilknytning til vor identitet.

Et barn uden hjem, eller som bor hos en eller anden familie og vedkommende er også blevet

skadet i sin identitet på baggrund af boligmanglen. Derfor mener vi fra Demokraterne, at man

bør give afslag til dette forslag.

Og vi mener også, at man bør afsætte flere midler til boligbyggeri her i Grønland. Og når først

alle har en bolig, diskuttere om man også ville lade sådanne midler fra dette område gå til

kunstnerisk udsmykning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at et flertal ønsker at sagen bliver sendt til

udvalgsbehandling, og det skal man også gøre, og det er så også Landsstyrets svarnotat som

68


vi også har hørt, og hvor Landsstyret anbefaler, at efter landsstyrets mening vil hjemmestyret

som bygherre bør altid have mulighed for at tage beslutning om kunstnerisk udsmykning i

konkret byggeri, det har de meddelt. Uanset at der i dag ikke er et generelt krav herom.

I den sammenhæng bør muligheden for at søge fondsmidler til kunstnerisk udsmykning af

konkret byggeri ikke automatisk fraskrives. Det erindre jeg om, fordi det er Landsstyrets

udmelding.

Men sagen sendes til behandling i udvalget.

Og så er det forslagsstilleren Asii C. Narup.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Ordstyreren sagde og citerede Landsstyrets udmelding. Ja, det er sådan, at man i dag kan

ansøge om, og man bruger også denne praksis.

Sidste år, da man indviede en helt ny venteliste som har sammenhæng med en blodbank, så er

der forbilleder, så sagde de, så blev det nævnt at det er personalets egne initiativer, der har

tilvejebragt disse billeder og efterfølgende så kan man se, at udsmykningen foregår, det er

personalet selv, der udfører disse initiativer og de trænger til at blive rost. Men de sagde, at de

har brugt masser af tid til sådanne initiativer, og man ville heller ikke udelukke den mulighed

der findes i dag, og jeg selv, så kommer Landsstyret med en meget formanende udmelding.

Det er ligesom om, at de allerede har givet afslag for forslaget.

Og jeg mener også at det er meget betænkeligt, at i og med at vi udføres kulturpolitik om vi

kun alene skal ty til fonde. Vil Landskassen kun yde færre og færre midler. Og det er også

korrekt, vi har masser af massive problemer i samfundet både i familierne på baggrund af

spiritusmisbrug, alle disse har udgangspunkt i, at vi er blevet frataget vores kultur og identitet.

Og derfor skal vi også styrke vores åndelige liv igennem kulturpolitikken.

Det er ikke sådan, at hvis vi ikke skal forøge bevillingerne, så er det jo kun vore børnebørn

kun vor kultur, når de kommer ned til museet, er det derhen vi skal hen? Det bør ikke være

tilfældet, kulturen bør være livskraftig hver eneste dag. Vi kan hver eneste dag kunne se vore

rødder, vor at se vore forfædres liv og det er så noget, som vore forfædres aner har videreført.

Og når vi så kommer ned til museet, så skal vi ikke blot se vores kulturelle identitet, vi bør

kunne se sådan noget hver eneste dag, og føle en styrkelse hver eneste dag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var så forslagsstilleren Asii C. Narup, og nu er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

fra Siumut at vi ikke vurderes som ukulturelle i Siumut, så ville vi gerne foreslå at

nærværende bliver sendt videre til kultur-, og uddannelsesudvalget og finansudvalget til

vurdering. Også fordi jeg kan mærke, at forslagsstilleren at få et islæt af kulturudvikling, og

hvorfor jeg foreslået at forslaget bliver sendt videre til vurdering i kultur-, og

uddannelsesudvalget og finansudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

den næste er Godmand Rasmussen, Atassut og det skal være ganske kort, da det er tredje

69


gang.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det vi diskuttere er ved at vende om, det er ærgerligt, at det er blevet diskuteret ikke i

boligområdet men i kulturområdet, så ville vi måske have støttet det. Det er ærgerligt.

Og til slut ville jeg lige kommenterer Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, fordi hun brugte, af

det som børnene og de ældre kan se det, det er det vi gerne ville rette op på. Det er også det vi

diskuttere. Og det er jo netop deres omgivelser, de gerne ville rette op på. Tak fordi du har

forstået det.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og det var Godmand Rasmussen, Atassut og så er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og

det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg vil blot lige sige til Jørgen Wæver Johansens forslag, idet han siger, at det skal sendes

videre til kultur og uddannelsesudvalget og finansudvalget. Og jeg er glad for, at man sådan

får mulighed for at behandle det forslag, som vi støtter.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

og dermed er nærværende forslag færdigbehandlet, og som førnævnt, så skal den blive

behandlet i udvalg ligesom man også inddrager kultur-, og uddannelsesudvalget og

finansudvalget. Det bliver så udvalgsmedlemmerne om at afholde høring og høre andre

udvalg.

Men den bliver så sendt videre til de udvalg bolig-, og infrastrukturudvalget, hvorefter de så

tager kontakt med andre udvalg.

Men vi er færdige med dagsordenspunkter, og jeg skal lige nævne, såfremt det ikke har været

nævnt af andre, så har Great Greenland fået ny direktør og det har bestyrelsen kommet med

en meddelelse. Og den nye direktør lykønsker vi, og vil heller ikke undlade at lykønske

virksomhedens egne medarbejdere således at de i ro mag, kan fortsætte med deres.

Og dermed er vi så også færdige med dagens møde.

70

More magazines by this user
Similar magazines