A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

6
Idet variationsmulighederne i forbindelse med udformning af fremrykkede
stoppesteder er store, er det valgt generelt at beskrive fordele og ulemper ved
et fremrykket stoppested set i forhold til en buslomme med normal anbefalet
bredde og længde på såvel kilestrækninger som selve standpladsen, hvor
bussen holder.
I denne rapport er definitionen på en buslomme udvidet til også at omfatte de
situationer, hvor et stoppested er placeret ved kantstenen på en strækning
med parkerede biler både før og efter stoppestedet, idet bussen her er underlagt
de samme kørselsmæssige og trafikale forhold som ved brug af en konventionel
buslomme.
Figur 1. Konventionel buslomme og stoppested ved fremrykket perron.
Ved opstilling af de trafikale og fysiske forudsætninger er der principielt taget
udgangspunkt i forhold, der passer på udvalgte strækninger i Københavns og
Frederiksberg kommuner, der indgår i A-busnettet. De trafikale og fysiske forudsætninger
vil imidlertid kunne anvendes på lignende lokaliteter andre steder.
Intentionen med idékataloget er at vise spændvidden i udformning af stoppesteder,
der forbedrer bussens mulighed for at komme til og fra stoppestedet
set i forhold til en buslomme. På baggrund af dette er der i forbindelse med
fremrykkede stoppesteder i kataloget anvendt følgende, lidt brede, definition:
Et fremrykket stoppested er et stoppested, der giver bussen en nemmere manøvrering
til og fra stoppestedet. Stoppestedet er altså på en eller anden måde
fysisk fremrykket i gadebilledet.
Normalt foretager en bus ved en buslomme en forholdsvis kraftig forsætning
mod højre i den S-kurvede manøvre mod kantstenen (og tilsvarende en kraftig
manøvre mod venstre, når bussen skal fra stoppestedet). I eksemplerne i