Redaktionen - Politiken

multimedia.pol.dk

Redaktionen - Politiken

Redaktionen

lærervejledning

AVISENS PROFIL ■ PLANLÆGNING ■ FOTO

SKRIV ■ RESEARCH ■ LAYOUT ■ DEADLINE


Indhold

Formål, målgruppe og struktur 2

Didaktiske mål 2

Struktur 3

UNI - C login 4

Computere og andre materialer 4

Lærerdelen 4

Opret avis 4

Lærerens redaktion 8

Avisens titel 9

Avisens forside 9

Send til tryk 10

Krav til layout 11

Vejledninger og evaluering 11

Tidsforbrug 12

Det med småt 12

Elevdelen 13

Tidsplanen 13

Interaktive assistenter 15

Lærervejledning til faserne 18

Profilfasen 18

Planlægningsfasen 19

Researchfasen 20

Fotofasen 20

Fokusfasen 21

Skrivefasen 23

Layoutfasen 25

Deadlinefasen 28

Tekniske krav til computerne 28

Udviklet for og af Politiken Skole i samarbejde med Ekstra Bladet Skole.

Daglig drift og ansvar: Projektleder ved Ekstra Bladet Skole

og Politiken Skole, Louise Abildgaard Grøn, lærer og cand.pæd.

Konceptet er til Ekstra Bladet udviklet i samarbejde med lektor, ph.d.

Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

Århus Universitet

1


Formål, målgruppe og struktur

ormålet med Politiken Skoles ’Redaktionen’ er at give

F6.-10. klassetrin, samt ungdomsuddannelserne, mulighed

for at producere deres egen udgave af Politiken på fire

eller otte sider. Herefter bliver avisen trykt på Politikens

trykkeri på avispapir i 1.000 eksemplarer og leveret til

skolen – alt sammen ganske gratis. Avisen kan handle om

skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisproduktion

i projektforløb. Den færdige avis kan fordeles på

skolen eller i lokalområdet, og på den måde kan klassen

være med til at sætte dagsordenen.

2

Intro.

Her går du

i gang med at

lave avisen i

Redaktionen’.

DiDaktiske mål. I Politiken Skoles ’Redaktionen’ arbejder

eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De

skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, færdige

avis. Specifikke danskfaglige og samfundsfaglige discipliner

og begreber indlæres i en funktionel sammenhæng:

Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en

klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår

eleverne kendskab til livet på en avisredaktion.


struktur. Klassens arbejde med at producere en avis

struktureres gennem en faseopdelt proces, som strukturerer

de enkelte delopgaver. Politiken Skoles ’Redaktionen’ er

delt i otte faser.

■ Profilfasen: Klassen vælger sammen profil

og målgruppe for avisen.

■ Planlægningsfasen: Klassen fordeles på redaktioner.

Redaktionerne planlægger arbejdet i forhold til

tidsplanen. De forskellige artikler oprettes.

■ Researchfasen: Redaktionerne indsamler og

undersøger grundmateriale til deres artikler.

■ Fotofasen: Fotos indsamles og redigeres.

■ Fokusfasen: Redaktionerne afgrænser og

disponerer materialet.

■ Skrivefasen: Artiklerne skrives.

3

redaktionen

Intro Profil Planlægning Reasearch Foto Fokus Skriv Layout Deadline

Avisens profil Tidsplan Noter Billedarkiv Fokus Artikelbase Avislayout Avisen

Links

■ Layoutfasen: Redaktionerne samler artikler og billeder,

og avisen layoutes. Til sidst i layoutfasen laves avisens

forside.

■ Deadlinefasen: Klassen evaluerer og avisen sendes til

tryk. Der findes en specifik lærervejledning til hver fase

Hver fase præsenteres i en fasefilm, der findes på fasernes

forsider. Her får eleverne gennemgået indhold og mål for

fasen, samt tilknyttede funktionaliteter.

Profil- og deadlinefasen foregår primært med klassen samlet

og styret af læreren via forskellige værktøjer, der kun er

adgang til via lærerdelen. I de øvrige faser arbejder eleverne

(i redaktionsgrupper) uafhængigt af hinanden.

Pressefoto Udgivelse


UNI-C login

er kræves UNI-login for læreren og for hver enkelt elev

Dfor at kunne arbejde med Politiken Skoles ’Redaktionen’.

UNI-loginnet er det samme, som bruges for at logge på

skolekom, og som eleverne skal bruge ved de nationale test.

Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende navne

på elever eller forkerte klassebetegnelser, skal rettes til skolens

ansvarshavende for skolekom. Den ansvarshavende

kan også oprette midlertidige login, f.eks. til lærerstuderende

i praktik. Vær dog opmærksom på, at de ikke kan få

lærerrettigheder.

4

NB: Vær opmærksom på, at der skal være oprettet en avis, før

eleverne kan tilknyttes, ligesom eleverne skal tilknyttes avisen,

før de kan logge ind. Læs mere under punktet Opret avis.

Lærerdelen

Lærerdelen indeholder en række værktøjer, som kun læreren har

adgang til. Derudover består lærerdelen af følgende:

■ Lærervejledning

■ Henvisninger til Fælles Mål

opret avis. Oprettelsen af en avis indeholder fire trin. Læreren

kan uden problemer have flere avisprojekter kørende på

samme tid, f.eks. i to forskellige klasser, ligesom læreren kan

lave flere avisprojekter i samme klasse i løbet af skoleåret.

Dog kan en elev kun være tilknyttet ét avisprojekt ad gangen.

Computere og anDre materialer. Projektet kræver

mindst én computer med internetadgang pr. redaktion. Se

de tekniske krav på sidste side. Eleverne logger på systemet

via politiken.dk/skole.

Introfilm og fasefilm kan med fordel ses med klassen eller

holdet samlet på storskærm. Alternativt kan eleverne

anvende hovedtelefoner.

Der vil fra dag til dag være forskel på, hvor mange computere

der er brug for, da eleverne typisk vil arbejde i forskellige

faser. Det anbefales at booke et computerlokale/computere,

så der ca. er en computer til hver anden elev.

Desuden skal der evt. bookes digitalkameraer og interviewbåndoptagere.

trin 1: opret avis. Læreren logger ind med sit UNI-login og

sendes automatisk til lærerdelen. Under ’Dine aviser’ klikkes

på ’Opret avis’

Ved oprettelsen gives avisen en foreløbig titel. Denne titel

kan løbende ændres, f.eks. efter en klassediskussion. Læs

mere under punktet Avisens titel.

Herefter oplyses klassebetegnelse, lærerens private (mobil-)

telefonnummer, samt startdato og deadline.

Flere lærere kan tilknyttes avisen, men kun én lærer er

Opret.

Avisen

oprettes

i læredelen.


ansvarshavende og kan sende avisen til tryk – den lærer, der

opretter avisen. Andre lærere har derudover samme rettigheder,

f.eks. redigeringsrettigheder i elevernes arbejde.

Deadline kan justeres undervejs, men det vil være med til

at motivere eleverne, at de arbejder frem mod en deadline.

Vær opmærksom på, at der kræves mindst fem dage afsat,

før en avis kan sendes til tryk.

Dernæst skal omfanget af avisen bestemmes (fire eller otte

sider). Systemet kan hjælpe med dette valg på baggrund af

oplysninger om klassetrin, antal elever i klassen og antallet

af lektioner. Vær opmærksom på, at læreren undervejs i forløbet

kan sætte antallet af sider op fra fire til otte – men ikke

omvendt.

5

Læredelen.

Når avisen

er oprettet,

foregår næste

trin i klassen.

Til sidst skal læreren acceptere en række juridiske vilkår.

Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres

rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren

er garant for, at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i

elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet

er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse,

ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning, at

de ikke kan bruges. Det anbefales, at I tager egne fotos eller

gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed i fotofasen.

Eleverne kan også anvende deres mobiltelefon til at tage

fotos med og uploade dem i programmet vha. en indbygget

mms-tjeneste. Husk at kreditere fotografen, hvad enten det

er jeres egne fotos, eller fotos fra andre kilder.


trin 2: avisens profil. Andet trin er Avisens profil. Værktøjet

til at fastsætte avisens profil og målgruppe er der kun

adgang til via lærer-login. Under ’Dine aviser’ i lærerdelen

klikker du på den pågældende avis, hvorefter knappen ’Avisens

profil’ fremtræder. Den åbner profilværktøjet, hvor de

forskellige indstillinger sættes. Profilen kan oplagt fastsættes

via en klassediskussion med storskærm.

Efter en indledende forklaring af begrebet ’Avisens profil’

skal der vælges

■ Avisens profil: Grænsesøgende – Grænsebevarende

■ Avisens målgruppe: Aldersgruppe – Køn – Orientering

■ Avistype: Nyheder – Temaavis

Læs mere herom under punktet Profilfasen.

trin 3: opret reDaktioner og tilknyt elever. Tredje

trin er oprettelsen af avisens redaktioner samt at tilknytte

de ønskede elever hertil. Elever skal være tilknyttet en avis

for at kunne logge ind.

Læreren opretter det ønskede antal redaktioner, f.eks. nyheder,

sport, kultur eller egne forslag. Dette kan oplagt gøres

på et fællesmøde i klassen med storskærm. Som inspiration

er de forskellige redaktioner på Politiken forklaret, men

det er helt op til læreren og klassen, hvilke redaktioner der

skal oprettes. Af hensyn til struktur og redigeringsrettigheder

til de forskellige sider i avisen skal eleverne fordeles på

6

Identitet.

Her opretter

du avisens

profil.

redaktioner. Hver elev kan kun være tilknyttet én redaktion.

Når redaktionerne er oprettet (max 10), skal eleverne tilknyttes.

Det anbefales, at der er max fire elever pr. redaktion.

Da UNI-loginnet er tilknyttet læreren og skolen, vil alle elevers

navne med et UNI-login på skolen være til rådighed

for læreren. Læreren tilknytter så de ønskede elever til en

redaktion. På den måde kan der også oprettes redaktioner

på tværs af klasser, f.eks. i forbindelse med en emneuge eller

lignende.

NB: Vær opmærksom på, at nogle elever kan stå under den

klassebetegnelse, de gik i, da de blev oprettet med UNI-login.

Det kan derfor kræve lidt tålmodighed at tilknytte eleverne.

Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende elever

eller forkerte klassebetegnelser skal rettes til skolens

ansvarshavende for skolekom.

Når læreren har tilknyttet eleverne til redaktionerne, kan

eleverne logge ind med deres respektive UNI-login via politiken.dk/skole.

Via UNI-loginnet krediteres lærer og elever automatisk for

avisen i den låste kolofon på side 2. Hvis elevnavnene fylder

for meget i forhold til at kunne vises i kolofonen, forkortes

de automatisk, først med mellemnavne, dernæst med fornavne.


Læreren bør overveje gruppesammensætningen. Skal eleverne

have lov at vælge frit, eller skal læreren styre?

Materialet lægger i høj grad op til undervisningsdifferentiering,

hvorfor det er hensigtsmæssigt at fordele eleverne

efter deres forskellige kundskaber og færdigheder. Det

anbefales ikke at tildele eleverne låste roller, så en elev f.eks.

er layouter og først har noget at lave sidst i forløbet. Gruppen

har ansvar for deres side(r) – fra idé til færdigt layout.

Gruppesammensætningen kan evt. ændres undervejs. Husk

blot også at ændre det i lærerdelen, så eleven får redigeringsrettigheder

til den rigtige redaktion. Vær dog opmærksom

på, at elevens arbejder, f.eks. noter eller artikler, forbliver i

den oprindelige redaktion.

Læreren kan vælge at lade elever fungere som redaktører

og på den måde give nogle elever mere ansvar. Det vil også

lette kommunikationen i klassen, f.eks. med et fælles redaktionsmøde

om morgenen. Dog understreges det, at læreren

er ansvarshavende redaktør.

7

Redaktioner.

Her kan

du oprette

forskellige

redaktioner.

trin 4: avisens siDer. Sidste trin er tildeling af avisens

sider til de forskellige redaktioner, f.eks. indland side 2,

lokalnyheden side 3 osv.

Læreren kan med fordel vælge at vente med at fordele

siderne, til alle artikler er skrevet. På den måde er der bedre

overblik over, hvilket stof de forskellige redaktioner har, så

tophistorien bringes på side 3. Siderne skal dog fordeles, før

der kan layoutes.

Det er væsentligt at fordele eleverne korrekt på redaktionerne,

da denne fordeling giver eleverne redigeringsrettigheder

via UNI-loginnet til de sider, ’Redaktionen’ får tildelt. På

den måde sikres det, at elever ikke kan slette andres arbejde

– eleverne har kun redigeringsrettigheder til egen redaktion.

Læreren har som ansvarshavende redaktør redigeringsrettigheder

overalt, ligesom kun læreren har redigeringsrettighederne

på forside. Bemærk at forsiden altid laves til

sidst, når I ved, hvad der er tophistorierne og skal bringes

på forsiden. Så er I klar til at gå i gang …


lærerens reDaktion. Læreren har sin egen redaktion,

i alle aviser. Her kan læreren fra starten orientere sig og

udforske materialet, før forløbet med eleverne igangsættes.

Via linket ’Besøg ’Redaktionen’’ kan læreren altid følge med

i de forskellige redaktioners arbejde og har fuld redigeringsret

over den pågældende redaktions arbejde.

8

Avispapir.

Læren tildeler

avisen sider.

NB: Vær opmærksom på, at hvis læreren begynder at layoute

sider, kan det have indflydelse på elevernes muligheder

i layoutfasen. Læreren kan i stedet oprette en testavis, hvor

alle funktionaliteter og muligheder kan udforskes, evt. før

forløbet med eleverne igangsættes.

Overblik.

Lærerens

redaktion.


avisens titel. Avisens titel kan løbende ændres under ’Avisens

egenskaber’ i lærerdelen. Titlen vil komme til at optræde

i sidehovedet på den færdige avis. I starten kan læreren

oprette avisen med en arbejdstitel, f.eks. ’8.b’s klasseavis’.

Først når avisen sendes til tryk, er titlen endelig.

9

Faktuelt.

Her skrives

fakta-

oplysninger

om avisen.

avisens forsiDe. Avisens forside laver man typisk til sidst,

når det står klart, hvilken historie (eller hvilke historier) der

er den bedste eller vigtigste. Forsiden ligger i sideoversigten

i layoutfasen. Redigering kræver lærer-login. Læreren

logger ind, og via lærerdelen besøges ’Lærerens redaktion’.

Tophistorie.

Avisens

forside laves

typisk til sidst

i processen.


senD til tryk. Når klassen er færdig med avisen, er det

ligeledes kun læreren, der kan sende avisen til tryk.

Her vælges også avisens endelige titel, og en række betingelser

bekræftes og accepteres. Når avisen sendes til tryk, sendes

den i første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet

godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at und-

10

Skabelon.

Der kan

vælges

mellem

forskellige

skabeloner.

Arbejdet

med at vælge

den bærende

forside-

historie

foregår

sammen med

klassen, f.eks.

på storskærm.

gå evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Ofte kan læreren

blive ringet op, hvis der er ting i avisen, der skal ændres.

NB. Funktionaliteten ’ send til tryk’ er først tilgængelig ved

avisens deadlin og skal gøres af læreren.

Trykklar.

Avisen sendes

til tryk.


krav til layout. Politiken Skole trykker 1.000 eksemplarer

af jeres avis, og derfor stiller vi også nogle krav til avisens

layout. Det er jeres udgave af Politiken, I laver, ikke et lokalt

medie, fagblad eller andet. Det skal derfor ligne vores avis i

forhold til layout: store rubrikker og store fotos. Aldrig sider

kun med tekst. Brug skabelonerne som støtte.

Gør noget særligt ud af layoutet. Det er jeres ansigt over

for læseren. Rubrik, foto, mellemrubrikker og fritekstfelter

er væsentlige elementer i layoutdelen. Der bruges aldrig

punktummer i rubrikker, og meget sjældent spørgsmålstegn

eller udråbstegn.

Luft er grimt. Sørg for at siden er fyldt ud og uden store,

tomme områder. Det ser skidt ud med store tomme felter,

og vi accepterer det ikke.

Nogle artikler er vigtigere end andre. Vis det med layoutet.

Den vigtigste artikel har størst rubrik. Skær ind til benet og

skriv gennemarbejdede artikler. Brug mellemrubrikker i

brødteksten. Det er for anstrengende at læse en lang smøre.

Og husk at de vigtigste historier skal bringes på forsiden.

Fotos skal i centrum. Intet fanger opmærksomheden bedre

end et godt foto. Brug store fotos – tag jeres egne fotos. Tænk

11

kreativt, og sæt situationerne op med jer selv i fokus. Det

giver super fotos. Husk at kreditere: Når I bruger et foto, skal

I huske at angive, hvem der har taget det, også selv om det

er jer selv. Det samme gælder, hvis I citerer fra andre: Angiv

kilden. Og ikke mindst: Skriv navn eller mærke ved artiklen.

På politiken.dk/skole er der flere gode råd til layout.

vejleDninger og evaluering. Under menupunktet ’Vejledninger’

findes den samlede lærervejledning, herunder

også henvisninger til relevante fælles mål for dansk og samfundsfag.

Vejledningerne kan udskrives.

Det er også under denne fane, at der er adgang til det afsluttende

evalueringsmodul, hvor vi gerne vil have, at både

lærer og elever tilkendegiver deres mening om projektet

over for Politiken Skole.

Når avisen sendes til tryk, sendes automatisk en evaluerings-mail

til lærerens skolekom-adresse. Læreren opfordres

til også at lade eleverne evaluere forløbet hos Politiken

Skole ved at acceptere, at en evaluerings-mail også sendes til

elevernes skolekom-adresser. På den måde kan eleverne på

sigt være med til at forbedre produktet. Læreren har adgang

til at læse mailen, der i givet tilfælde sendes til eleverne.

Vejledning.

Lærervejledning,

herunder også

henvisninger

til relevante

fælles mål

for dansk og

samfundsfag.

Vejledningerne

kan udskrives.


tiDsforbrug. Politiken Skoles ’Redaktionen’ kan med fordel

anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende

forløb i den almindelige undervisning. Der kræves

mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk, og

systemet er desuden begrænset til forløb på max to måneder.

Dog kan systemet omgås ved undervejs at ændre startdatoen

under avisens egenskaber.

Der vil dagligt være en del efterbehandlingsarbejde for

læreren undervejs i forløbet. Det anbefales, at læreren dagligt

konsulterer tidsplanen og følger op på elevernes arbejde.

Har de nået det, der er planlagt? Det kan også anbefales

jævnligt at samle klassen undervejs i forløbet, så alle får en

fornemmelse af, hvordan projektet skrider fremad. Det er

oplagt at gøre dette via projektor eller storskærm, så alle

kan se tidsplanen og de forskellige redaktioners status.

12

Det meD småt. Af tekniske årsager kan der ikke trykkes

mindre end 1000 eksemplarer.

Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres

rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren

er garant for at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i

elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet

er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse,

ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning,

at de ikke kan bruges til tryk. Det anbefales, at I tager egne

fotos eller gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed.

Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/

ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er korrekt

krediteret, hvad enten det er egne fotos, eller fra Politikens

fotobase.

Tik-tak.

Der kræves

mindst fem

dage afsat,

før avisen kan

sendes til tryk.


Elevdelen

Elevdelen består af en række faste elementer (med variationer

afhængigt af fase):

■ Statusbaren (Jeg arbejder på) viser tidsplanen for den

enkelte elev. Her fremgår det, hvilken opgave eleven

skal arbejde på, og det vil fremgå, om eleven er bagud

eller forud i forhold til deadline. Det er også her, eleven

ajourfører tidsplanen og melder tilbage, hvilke opgaver

der er gennemført.

■ Fasefilm til højre indleder hver fase og giver et hurtigt

overblik. Det anbefales at lade eleverne se fasefilmene,

oplagt i deres redaktioner, inden de går i gang med

fasen. I fasefilmene er der svar på de typiske spørgsmål

til de forskellige faser.

Ved siden af fasefilmen findes ikoner til de andre værktøjer, der er

knyttet til fasen, f.eks. notesblok eller billedarkiv.

■ Ressourcer indeholder det materiale, som eleverne

arbejder med, f.eks. noter, interaktive assistenter,

igangværende artikler.

■ Assistenter er de interaktive assistenter til de forskellige

faser, hvor eleverne kan søge faglig hjælp, når de

har brug for det. Læs mere under punktet Interaktive

assistenter

13

Oversigt.

Fanebladene

øverst er de

forskellige

faser

i forløbet.

tiDsplanen. Der er altid adgang til tidsplanen via fanen

’Planlægning’.

Under fanen ’Planlægning’ i elevdelen findes et af de helt

centrale værktøjer i Politiken Skoles ’Redaktionen’: Tidsplanen.

Her indtaster eleverne de artikler, der skal skrives, og

der laves en tidsplan for arbejdet.

Et tilbagevendende problem i projektarbejde er organiseringen

af gruppernes samarbejde, tidsforbruget og den

fælles deadline. Læreren har ikke det samme overblik som

i den lærerstyrede klasseundervisning, og eleverne er ikke

altid lige bevidste om betydningen af en deadline.

I Politiken Skoles ’Redaktionen’ vil grupperne arbejde meget

forskelligt og på forskellige stadier. En gruppe er ved at skrive

en artikel, en anden er ude for at lave et interview, en tredje

skal finde kilder, mens en fjerde er ude for at tage fotos.

For det første kan eleverne finde faglig hjælp i de interaktive

assistenter, der er udviklet til Politiken Skoles ’Redaktionen

(læs mere under punktet Interaktive assistenter). For det

andet har læreren overblik over gruppernes arbejde og status

via Tidsplanen. Her kan læreren se, hvad de forskellige

grupper har planlagt, og hvor langt de er nået.

I Tidsplanen skal redaktionerne indskrive deres idéer til

artikler, og en ansvarlig elev udpeges. Herefter laves automatisk

en tidsplan for de forskellige faser, hvor eleven selv

kan gå ind og rette i forhold til den aktuelle opgave. På den


måde kan de enkelte redaktioner overskue, hvad de har

planlagt, ligesom de kan se andre redaktioners projekter.

Elever og lærer har dermed overblik over, hvor langt i processen

klassen er, og læreren kan overskue det hele og være

med til at vurdere, om det er realistiske tidsplaner, eleverne

har lagt. Tidsplanen kan løbende justeres, og undervejs

i forløbet skal eleverne selv ajourføre tidsplanen, og f.eks.

skifte faser.

Lærerens overordnede opgave er at ’overvåge’ arbejdet og

holde øje med, at eleverne er med i forhold til tidsplanen,

samtidig med at læreren er den ansvarshavende redaktør,

som også engang imellem må fortælle ’medarbejderne’,

hvis et arbejde ganske enkelt ikke er godt nok. Hvis en

14

Tidsplan.

Her indtaster

eleverne de

artikler, der

skal skrives,

og der laves

en tidsplan

for arbejdet.

gruppe nærmer sig eller overskrider tidsplanen i en fase,

gives en advarsel i form af et rødt blinkende udråbstegn

øverst til venstre. Læreren kan så kontakte gruppen og

undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering af opgaveplanen.

Læreren kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer

til at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske

tidsplaner. Det er en vigtig læreropgave at holde øje med

elevernes tidsplaner.

Der kan oplagt holdes statusmøder med klassen eller holdet

samlet via projektor eller storskærm med udgangspunkt i

de forskellige tidsplaner.


interaktive assistenter. Et grundlæggende problem i

projektarbejde er at fastholde eleverne i en faglig progression.

Læreren kan kun hjælpe en gruppe elever ad gangen, og

øvrige grupper venter ofte på, at læreren får tid. Alternativt

kan læreren af og til samle klassen til fællesgennemgange,

men det er en forstyrrelse for de elever, der er andetsteds i

processen.

Som svar på dette er der til Politiken Skoles ’Redaktionen

udviklet en række interaktive assistenter, hvor eleverne kan

hente hjælp til forskellige faglige områder, når de har brug

for det, f.eks. kildesøgning, forberedelse af interview, tage

fotos eller skrivning i de forskellige avisgenrer.

En interaktiv assistent er computerstruktureret hjælp til

eleverne, som eleverne kan interagere med, netop når de

har brug for det - i deres eget tempo og på deres eget niveau

- en assistent for læreren. Den interaktive assistent hjælper

eleverne igennem en faglig proces, de ellers selv ville have

svært ved at overskue, og undervejs introduceres relevante

faglige begreber og metoder på tavlen til højre, som kommer

frem ved klik på den røde pil. Eleverne skriver deres

eget indhold ind i assistentens skabelon. Eleverne tænker

– det er de gode til. Computeren strukturerer - det er den

god til.

15

Hjælp. Den

interaktive

assistent

hjælper

eleverne

igennem en

faglig proces.

Assistenterne spørger, men giver ikke svar. Computeren

husker elevernes svar og kan på den måde få eleverne til at

forholde sig til egne svar.

Arbejdet med assistenten munder ud i en opsummeringsside

med elevernes svar og de fagligt relevante begreber

samlet. Denne side kan gemmes og bagefter hentes frem fra

’Ressourcer’. Siden kan også udskrives og gennemgås med

læreren og/eller på redaktionsmødet. Det er en vigtig læreropgave

løbende at holde øje med, om eleverne bruger assistenterne

og dermed øger muligheden for faglig fordybelse.

Undervejs huskes elevernes svar, og eleverne kan vende tilbage

til assistenterne uden at skulle starte forfra. Det betyder,

at et arbejde med en assistent kan fortsættes fra dagen

før eller over et frikvarter, hvor sitet har været lukket ned.

Svære ord, faglige begreber mv. er forklaret undervejs ved

hjælp af tips og gode råd.

Eleverne går selv til de interaktive assistenter via menuen

’Assistenter’ til højre i elevdelen.


16

Fase Assistent Beskrivelse

1. PROFILFASEN

Navneassistenten Hjælper eleverne med at lave et forslag til avisens navn

2. PLANLÆGNINGSFASEN

Idé-assistenten Hjælper eleverne med at lave forslag til, hvilke emner de

kunne skrive artikler om

Tidsplansassistenten Hjælper eleverne med at lave et forslag til tidsplan

for arbejdet

3. RESEARCFASEN

Kildevalgsassistenten Hjælper eleverne med at finde egnede kilder til deres historie via

internetsøgnings-assistenten,interviewassistenten eller biblioteket

Forbered interviewassistenten Hjælper eleverne med at forberede et interview

4. FOTOFASEN

Fotoassistenten Hjælper eleverne med gode råd og idéer til,

hvilke fotos de kan tage til deres artikel

5. FOKUSFASEN

Artikeltypeassistenten Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive

Vinkelassistenten Hjælper eleverne med at finde en god vinkel på deres historie

Argumentationsassistenten Hjælper eleverne med at argumentere

Noteassistenten Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort nyhed

på 10-15 linjer

Nyhedsartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel

Reportageassistenten Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse af en

begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet

Baggrundsartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den kaldes en baggrund,

fordi den giver læseren baggrund for at forstå hele sagen omkring en nyhed.

Interviewartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel, som

tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews.

Portrætassistenten Hjælper eleverne med at skrive et portræt

Lederassistenten Hjælper eleverne med at skrive avisens leder

Kommentarassistenten Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en

kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne

om jeres personlige holdning til et emne

Anmeldelsesassistenten Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse

Dispositionsassistenten Hjælper eleverne med at opstille en disposition for artiklen

Hjælper eleverne med at finde en egnet vinkel

på deres stof


17

6. SKRIVEFASEN

Artikeltypeassistenten Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive

Rubrikassistenten Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift),

så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen

Noteassistenten Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort

nyhed på 10-15 linjer

Nyhedsartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel

Reportageassistenten Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse

af en begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet

Baggrundsartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den

kaldes en baggrund, fordi den giver læseren baggrund for at forstå

hele sagen omkring en nyhed.

Interviewartikelassistenten Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel,

som tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews.

Portrætassistenten Hjælper eleverne med at skrive et portræt

Faktaboksassistenten Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks

Lederassistenten Hjælper eleverne med at skrive avisens leder

Kommentarassistenten Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en

kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne

om jeres personlige holdning til et emne

Anmeldelsesassistenten Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse

7. LAYOUTFASEN

Avisens navnassistenten Hjælper eleverne med at lave forslag til avisens navn og logo

Rubrikassistenten Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift),

så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen.

Faktaboksassistenten Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks

Layoutassistenten Hjælper eleverne med at layoute hele avissider, så der er

balance mellem de forskellige artikler


Lærervejledning til faserne

profilfasen. Formålet med fasen er at vælge profil, målgruppe

og indhold for klassens avis, herunder også marketingsmæssige

overvejelser, i forhold til hvordan avisen skal

fordeles på skolen eller i lokalområdet. Fasen foregår i plenum

– enten ved computeren via projektor eller storskærm,

logget ind i lærerdelen, eller offline via det dokument læreren

har udskrevet og evt. kopieret til eleverne. Læreren har

så efterfølgende ansvar for at få registeret svarene i lærerdelen.

Fasefilmen bør ses samlet via projektor eller storskærm.

I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

I profilfasen skal der vælges

■ Avisens profil: Grænsesøgende – Grænsebevarende

■ Avisens målgruppe: Aldersgruppe - køn

■ Avisens orientering: Lokalt – Nationalt - Internationalt

■ Avistype: Nyheder – Temaavis

18

Profil.

Avisens profil

fastsættes i

’profilværktøjet’

For at kunne fastsætte eller redigere profilen, skal læreren

logge ind. Under ’Dine aviser’ i lærerdelen findes knappen

’Avisens profil’. Den åbner profilværktøjet, hvor de forskellige

indstillinger sættes.

Når læreren har indtastet samtlige valg i profilværktøjet og

gemt det, kan eleverne altid vende tilbage til profilen under

fanen ’Avisens profil’. Herigennem kan de tjekke, at de styrer

i den rigtige retning – at deres avis får den aftalte profil.

Samtidig vil de relevante interaktive assistenter medtænke

den valgte profil og målgruppe.

Læreren skal i profilfasen også fordele eleverne på de redaktioner,

det vedtages at oprette, og eleverne skal fordeles.

Læs mere under ’Tilføj redaktioner’.


planlægningsfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne

får oprettet artikler og får lagt en tidsplan for deres

arbejde. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne.

Fasen foregår ved computeren.

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

19

Ændringer.

Læreren

kan uden

problemer

justere

profilen

undervejs.

Fasen tager udgangspunkt i et klassisk redaktionsmøde,

hvor eleverne i fællesskab skal blive enige om, hvilke emner

og artikler der kunne være interessante inden for netop

deres redaktionelle område.

Redaktionerne indskriver deres idéer til artikler i tidsplanen,

og en ansvarlig elev udpeges (OBS: Det er nødvendigt at

udpege en ansvarlig elev, før der kan redigeres i tidsplanen).

Overblik.

Her kan

læreren holde

øje med

elevernes

tidsforbrug.


Tidsplanen laver automatisk en plan for de forskellige faser,

som eleven selv kan gå ind og rette i. På den måde kan

de enkelte redaktioner overskue, hvad de har planlagt, ligesom

de kan se andre redaktioners projekter – og læreren

kan overskue det hele og være med til at vurdere, om det

er realistiske tidsplaner, eleverne har lagt, eller om det hele

skubbes for meget mod deadline. Læreren har her en vigtig

overvågende funktion: Er det realistiske tidsplaner? Læreren

kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer til

at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske tidsplaner.

Eleverne kan kun redigere de tidsplaner, der hører til

egen redaktion.

Hvis det senere hen i forløbet viser sig nødvendigt at oprette

nye artikler, kan dette gøres uden problemer.

Genvejen til tidsplanen i statusbaren øverst ’Jeg arbejder

på…’ er det centrale opdrejningspunkt i arbejdet med

Redaktionen’. Det er her, eleverne ajourfører deres tidsplaner

og melder hvilke arbejdsopgaver, der er gennemført.

NB: Eleverne skal selv ajourføre deres tidsplaner.

I tidsplanen vil det fremgå:

■ Hvilke opgaver/artikler, herunder delopgaver i forhold

til faserne, der er oprettet.

■ Hvem der er ansvarlig for at fuldføre hvilke opgaver.

■ Arbejdstitlen på de enkelte artikler.

■ Den afsatte tid til de forskellige faser. Eleverne kan selv

justere i tidsplanen.

■ Status på de forskellige arbejdsopgaver. Eleverne skal

selv ajourføre tidsplanen.

■ Hvor langt de forskellige redaktioner er nået

(lærerens overblik).

■ Det vil fremgå, hvis deadline på de forskellige opgaver/

artikler og delopgaver er overskredet, hvilket markeres

ved hjælp af et ikon. Dette vil give læreren mulighed for

at konfrontere eleverne med den overskredne deadline

og undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering

af opgaveplanen.

NB: Vær opmærksom på, at der skal oprettes en artikel i tidsplanen,

før der vil fremkomme artikler i skrivefasen.

researChfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne

får indsamlet grundmateriale til de planlagte artikler. I fasen

arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasen foregår både

ved computeren og i marken. Eleverne styrer selv de forskellige

opgaver – læreren har overblikket via tidsplanen.

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

20

Eleverne har – ud over interaktive assistenter - forskellige værktøjer

til rådighed:

■ Notesblok, hvor eleverne kan indskrive noter og andet

materiale, der indsamles. Notesblokken fremtræder

visuelt som en notesbog, eleverne kan bladre i. Gemte

noter vil fremgå af ’Ressourcer’ til højre på skærmen.

■ Links til en række relevante websteder, der kan anvendes

i forbindelse med researchen.

fotofasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne indsamler

mulige fotos til deres artikler. Foto er en central del

af Politikens journalistik: ’Billeder siger mere end 1000 ord’.

Fasen foregår både ved computeren og i marken. I fasen

arbejder eleverne i redaktionsgrupperne.

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

Eleverne kan tage fotos med både digitalkamera og mobiltelefon.

Fotos fra mobiler kan overføres både manuelt fra

computeren, eller via mms inde i ’Redaktionen’. Fotos taget

med digitalkamera giver den bedste kvalitet. Når mobiltelefonen

anvendes, skal den indstilles til højeste opløsning.

Endvidere kan der søges fotos i en censureret udgave af

Politikens pressefotos arkiv (’stødende’ fotos er siet fra).

Bemærk, at der fremkommer fotos fra udlandet, når der

søges på engelsk. Endelig kan eleverne også selv lave illustrationer,

tegninger eller grafer mv. i billedprogrammer

eller via en scanner og uploade dem som jpg eller gif. Overførte

eller uploadede fotos vil automatisk knytte sig til den

redaktion, som eleven, der uploader, tilhører. Billederne vil

fremgå af billedarkivet.

Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/

ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er

korrekt krediteret – f.eks. hvis eleverne uploader fotos fra

Politiken. Den billedtekst, eleverne tildeler fotos i fotofasen,

følger fotoet, hvis det sættes i avisen i layoutfasen. Evt.

ændringer i billedteksten gennemføres altså i billededitoren

i fotofasen.

Justering af kontrast og lysforhold, samt beskære og rotere

fotoet skal laves i andre fotobehandlingsprogrammer, før

fotos uploades. På denne måde vil man have mulighed for

at beskære et foto, så det passer perfekt til de pixelstørrelser,

der er angivet i billedfelterne på skabelonerne, som I vælger.

NB: Bemærk, at Politiken aldrig bruger et foto mere end én

gang i en avis – derfor må I heller ikke bruge det samme foto

mere end én gang.


Vær opmærksom på, at uploadede fotos slettes fra systemet

to uger efter, avisen er godkendt til tryk/efter afslutningen

af et projekt. Fotos, der ønskes bevaret fremover, skal altså

ikke gemmes i billedbasen i ’Redaktionen’, men på skolens

netværk eller lignende.

21

Knips.

Upload jeres

egne foto i

billedarkivet

til brug

i avisen.

fokusfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får

finpudset det indsamlede stof til de planlagte artikler, ligesom

der foreløbigt skal vælges genre. Med andre ord er det

den sidste tilretning før den egentlige skrivefase. I fasen

arbejder eleverne i redaktionsgrupperne både ved computeren

og i marken. Læreren har overblikket via tidsplanen.

Fokus.

Assistenterne

hjælper med

at vælge bl.a.

vinkel, genre

og artikeltype.


Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

Eleverne skal samle trådene fra researchfasen og forberede

den egentlige skrivning af artiklen via deres evt. noter som

ressourcer for skrivningen, ligesom det er muligt at oprette

nye noter.

De interaktive assistenter spiller en afgørende rolle i fokusfasen

og fremhæves derfor. Brugerne kan fra oversigten

klikke sig direkte frem til de væsentligste interaktive assistenter.

22

De informerende /

objektive genrer

noten

nyheden

reportagen

baggrunden

interviewet

nyhedsfeaturen

portrættet

tilbehør

faktaboksen

voxpoppen

Det centrale omdrejningspunkt i fokusfasen er, hvilken

vinkel der skal lægges på historien: Hvad er det, der giver

historien kant? Dette er en afvejning af, hvilken målgruppe

eleverne skriver til, hvilket grundmateriale de har indsamlet

i researchfasen og deres egen personlige holdning. Eleverne

skal sikre sig, at de har belæg og hjemmel for det, de

planlægger at skrive.

Når eleverne har besluttet sig for en vinkel på historien, skal

de udarbejde en disposition for den artikel, de skal skrive.

Eleverne skal også foreløbigt vælge, hvilken journalistisk

genre, de vil skrive i:

De holdningsgivende/

subjektive genrer

ledende artikel

kommentaren

anmeldelsen


skrivefasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får

skrevet deres artikler. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne

ved computeren. Læreren har overblikket via

tidsplanen.

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

Forud for fasen har eleverne været igennem en række overvejelser

om genre, vinkel og disposition, så fasen er fokuseret på

23

Noten

intro

rubrik

brødtekst

mærke

faktaboksen

rubrik

brødtekst

i punktform

kilder

* Mellemrubrikker skrives i brødteksten, og

fremhæves med fed. Se eksempel nedenunder

Nyhed/

Reportage/

Baggrund

emnelinje

rubrik

underrubrik

byline

(journalistnavn)

brødtekst

mellemrubrikker*

billede

billedtekst

Eksempel på mellemrubrik

Res essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas

necab istem voloruptatur arciis dolupta ipsam, cum es

a voluptatem is molo cori tem cum venihici tem fuga.

Nam volorum elitaquo voloreperum sunto beariberiam

eria nulparum la essit is dolo offic to volorro id

quis exernat

Dette er en mellemrubrik

liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation

nonsequ assequi occatus utemolu piducil iquasim Res

essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas

necab istem essit is dolo offic to volorro id quis exernat

liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation

Voxpop

(Enquete)

rubrik

brødtekst

billede

den egentlige skrivning i de forskellige artikeltyper. Ligesom

rigtige journalister layouter eleverne ikke her, men skriver!

NB. Artiklen skal være oprettet i Tidsplanen, før eleverne kan

skrive.

Der er adgang til en række skabeloner med forskellige elementer,

afhængigt af valget af artikeltype. Hvert element

skal ikke nødvendigvis udfyldes, men ikke alle elementer er

tilgængelige i alle skabeloner.

Interview/

Portræt

Nyhedsfeature

emnelinje

rubrik

underrubrik

byline

(journalistnavn)

brødtekst

mellemrubrikker*

Citatbokse

billede

billedtekst

leder/

kommentar

rubrik

brødtekst

anmeldelse

emnelinje

rubrik

underrubrik

byline

(journalistnavn)

brødtekst

mellemrubrikker*

Citatbokse

billede

billedtekst

antal hjerter

eller kokkehuer


Hvis der klikkes på ’Se eksempel’ i venstre hjørne, kommer

der en illustration frem, hvor de forskellige elementer

(emnelinje, rubrik, underrubrik, brødtekst osv.) er forklaret.

Denne oversigt kan evt. udskrives som hjælp til eleverne.

Der er interaktive assistenter til de forskellige artikeltyper,

jf. listen over interaktive assistenter. Skrivning er en kreativ

proces. Måske opdager en gruppe, at der faktisk er to artikler

i den ene, de er ved at skrive. Måske er der ikke kød nok

på idéen. Så kan de tilføje eller slette artikler i tidsplanen.

24

Skriv.

Artikeltype

vælges, og

artiklen kan

skrives.

Undervejs skal artiklens forfattere angive artiklens status.

Denne har betydning for, hvor i systemet artiklen er tilgængelig:

■ Under udarbejdelse

Artiklen skrives.

■ Klar til korrektur

Når artiklen er meldt klar til korrektur, fremtræder

den i korrekturoversigten

■ Korrektur modtaget

Når artiklens forfattere er tilfredse med den indkomne

korrektur, retter de til.

■ Færdig (og dermed klar til layout)

Når artiklen er meldt færdig, fremtræder den

i layoutfasen.


layoutfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får

layoutet de færdigskrevne artikler i sideskabelonerne. Der

kan vælges mellem op til seks forskellige layoutskabeloner,

afhængigt af hvilken side, der skal layoutes. Til sidst i layoutfasen

laves avisens forside. Fasen foregår ved computeren.

25

Design.

Avisen

layoutes.

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen

besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.

Redaktionen’ har kun redigeringsadgang til de sider i avisen,

læreren angav ved oprettelsen (markeret med åbne

Skabelon.

Der kan

vælges

mellem

forskellige

skabeloner.


hængelåse i sideoversigten i layout). Redaktionerne kan

altså ikke layoute i hinandens sider. Hvis to redaktioner er

ansvarlige for at levere artikler til den samme side, skal de

blive enige om layoutet og koordinere layoutfasen.

Sideoversigten kan oplagt vises for klassen på storskærm,

så alle har et overblik over hele avisen. På samme måde kan

der undervejs i layoutfasen oplagt holdes ’statusmøder’, så

klassen eller holdet får indtryk af at være sammen om noget

– og dermed nemmere tager ansvar.

Første gang, en side åbnes, vælges layoutskabelon.

Valget af skabelon er bindende, når eleverne er gået i gang

med at layoute. Kun læreren kan annullere dette under ’Avisens

sider’ i lærerdelen, men det medfører, at alt layout på

siden slettes og skal laves om.

Afhængigt af hvilken type artikel eleverne har valgt, vil de

have adgang til forskellige elementer.

NB. Se evt. skabelonen med artikeltyper under ’Skrivefasen’

side 23

Eleverne kan redigere i layoutskabelonerne, fjerne eller

tilføje et foto eller en artikel. De forskellige fagudtryk som

rubrik, underrubrik osv. er illustreret på siden ved klik på

’Vis eksempel’.

Visse faste elementer, f.eks. dele af sidehovedet og sidefoden,

samt kolofonen nederst på side 2 er låst, så hverken elever

eller lærer kan redigere i dem.

26

Eleverne kan redigere i allerede skrevne artikler, men der

bør ikke skrives direkte i layoutfasen. Layoutfasen har fagligt

fokus på layout – ikke på skrivning.

Teksten i spalteblokke er kædet sammen og er en enhed,

hvorimod teksten i brudte spalter, f.eks. rundt om et billede

ikke er det. Her må evt. ændringer foretages manuelt. Orddelinger

i teksten laves ligeledes manuelt.

Artiklen hentes ind i layoutfasen ved at klikke på den ønskede

artikel under ’Ressourcer’. Kun artikler, der er meldt ’klar

til layout’ vil fremkomme. Det understreges, at det er en

kopi af artiklen, der hentes ind. Evt. ændringer i artiklen i

layoutfasen påvirker ikke den oprindelige artikel, der er

adgang til i ’Skriv’.

Når artiklen er hentet ind vil de forskellige tekstdele fremkomme.

Herfra kan eleverne så trække dem ind på avissiden,

flytte rundt på dem, justere i størrelse mv.

Røde kanter vil vise, at der er for meget tekst i artiklerne, og

eleverne må beskære. Det er ikke muligt at sende avisen til

tryk, hvis der er for meget tekst i artikler.

Via genvej til ’Se avis’ kan eleverne se den færdige avis og

f.eks. kontrollere, at deres layout passer godt med nabosiden

i opslaget.

Når siderne 2-4 eller 2-8 er layoutet er klassen klar til at lave

forsiden, som primært er lærerens ansvar og dermed også

kun tilknyttet lærerens redaktion.

Eleverne skal i fællesskab med læreren vælge, hvilke artikler


der skal på avisens forside: Hvilken historie skal fremhæves,

hvorfor denne, osv. – altså samme situation, som når Politiken

bliver lavet hver dag.

Udformningen af avisforsiden foregår i plenum f.eks. med

læreren som ordstyrer og chefredaktør. Dette giver eleverne

en god indsigt i, hvad de andre redaktionsgrupper har produceret

gennem forløbet, og eleverne oplever således, at

projektet startes og sluttes i fællesskab. Dette skal medvirke

27

Artikel.

Når artiklen

er hentet ind

vil de forskellige

tekstdele

fremkomme

i ’Ressourceboksen´.

til at give dem en følelse af, at de har produceret en fælles

avis – klassens avis.

Der er adgang til forsiden i sideoversigten i layoutfasen. Redigering

kræver lærer-login. Læreren logger ind, og via lærerdelen

besøges ’Lærerens redaktion’. Der er kun adgang via lærerlogin.

Her kan vælges mellem tre forskellige forsideskabeloner.

Der skal opnås enighed om hovedhistorie, sidehistorie og evt.

billede. Eleverne må argumentere for deres holdninger.

Forside.

Forsiden

laves til

allersidst, når

I har overblik

over indholdet

i avisen.


DeaDlinefasen. Formålet med fasen er at evaluere forløbet

og sende avisen til tryk. Fasen foregår i plenum.

Når I når deadlinefasen, kan læreren sende avisen til tryk.

Skolens adresse skal oplyses, ligesom læreren skal gentage

accepten af de juridiske betingelser, der indledningsvis blev

godkendt. Når læreren sender avisen til tryk, sendes den i

første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet

godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at undgå

evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Vær opmærksom

på Krav til layout. Læreren kan efter indsendelse til tryk

forvente et opkald fra Politiken Skole, hvor det uddybes,

hvad der evt. skal forbedres i avisen.

NB: Vær opmærksom på, at avisen først kan sendes til tryk på

deadlinedagen eller derefter. Hvis avisen er færdig før deadline,

kan læreren blot ændre deadline i ’Avisens egenskaber’.

Tekniske krav

til computerne

■ Computer til ca. hver anden elev.

Mindst én pr. redaktion.

■ Flash 8: Det er et krav, at Flash 8 er installeret.

Her kan det være nødvendigt at kontakte skolens

it-ansvarshavende for hjælp, da Flashen evt. skal

installeres bag firewalls mv. Flash kan downloades

gratis fra nettet.

■ Lydkort: Computerne skal have lydkort og højtalere.

Hovedtelefoner kan anvendes, da det virker

forstyrrende for andre elever, hvis en gruppe ser en

fasefilm. På den anden side besværliggør hovedtelefoner

kommunikationen i gruppen. Introfilm og

fasefilm kan med fordel ses med klassen samlet via

projektor eller storskærm.

■ Internethastighed: Mindst 256K.

■ Tillad popups: Computerne skal evt. indstilles til at

tillade pop-up-vinduer, da interaktive assistenter kører

i pop-up-vinduer. Men i standard-opsætning er det ikke

et problem.

■ Øvrig software: Windows XP, Internet Explorer 6.0

med JavaScript tilsluttet, og Adobe Acrobat Reader.

■ Skærmopløsning: Mindst 1024 x 768.

28

More magazines by this user
Similar magazines