Storebæltsforbindelsen, Østbroen - Cowi

0233-1702-001d-00a
Storebæltsforbindelsen, Østbroen
Ydelser:
• Konceptdesign
• Udbudsprojekt
• Assistance i forbindelse med
vurdering af tilbud
• Detailprojektering
• Overordnet tilsyn
• Inspektion og vedligehold af
stålkonstruktioner, udstyr og
mekaniske installationer
• Implementering af IT
management system
CBR Joint Venture med COWI
som ledende partner
Østbroen over det internationale farvand
Østerrenden er vartegn for
Storebæltsforbindelsen, der med en
samlet anlægssum på ca. 30 mia. kr.
er Danmarks hidtil største enkelte
anlægsinvestering. Forbindelsen er et
væsentligt led i færdiggørelsen af det
danske motorvejsnet og i udbygningen
af jernbanernes serviceniveau.
Østbroens længde er 6,8 km og
den overfører en 4-sporet motorvej
med 2 brede nødspor. Med et hovedfag
på 1624 m samt sidefag på 535
m er Østbroen verdens næstlængste
hængebro. Gennemsejlingshøjden er
65 m. Tilslutningsfagene er henholdsvis
2544 m og 1552 m med en faglængde
på 193 m. Underbygningen
inklusiv pyloner er udført i beton,
mens overbygningen er i stål.
Hvert år passerer 20.000 fartøjer igennem
Storebælt og hensynet til navigationsforholdene
var et vigtigt spørgsmål. Omfattende studier
inklusiv manøvresimuleringer blev gennemført for
at tage hensyn til risikoen for påsejling. Et sæt
probabilistisk baserede design kriterier blev
udviklet til bestemmelse af den krævede
kapacitet af bropillerne for at modstå skibstød.
Elliptiske, kunstige øer ud for ankerblokkene
letter vandgennemstrømningen forbi disse store
konstruktioner og beskytter samtidig mod
skibsstød.
Projektperiode:
1986-1998, 1998 - pågår
Klient: A/S Storebæltsforbindelsen

Overbygning
Overbygningen består af en lukket, svejst
stålkassedrager, der er kontinuert over den fulde
længde på 2694 m mellem ankerblokkene. Herved
undgås de sædvanlige dilatationsfuger ved
pylonerne. Hydrauliske buffere mellem ankerblokkene
og brodrageren forhindrer langsgående
korttidsbevægelser. Disse buffere i kombination
med den kontinuerte drager forbedrer broens
stivhed og stabilitet samtidig med at det reducerer
udgifterne til vedligeholdelse sammenlignet
med et traditionelt system med dilatationsfuger
ved pylonerne.
Kassedrageren var velegnet til en rationaliseret
og automatiseret industriel fremstillingsproces.
Panelerne blev fremstillet i Italien og samlet til brosektioner
dels i Italien og dels i Portugal. De indvendige
flader, som udgør omkring 80% af den
samlede overflade, er ikke malede men beskyttes
mod korrosion ved affugtning.
Kabler
Hovedkablerne er ca. 3000 m lange og har en
diameter på 0.82 m. De blev monteret ved
luftspinding.
Pyloner
Pylonerne er 254 m høje regnet fra havoverfladen.
Benene spidser svagt til opad og har et firkantet,
hult tværsnit. Den nederste del omkring vandlinien
er monolitisk med 1,2 m tykke og kraftigt armerede
vægge så de kan modstå stødkræfter på op
til 670 MN fra et 250.000 DWT tankskib.
Pylonerne er understøttet på store
sænkekasser, der står på en stenpude på 20 m
vanddybde. Sænkekasserne, som måler 35 m x
78 m og er 20 m høje, er opbyggede af celler. De
vejer hver 30.000 tons og blev støbt på land i en
tørdok og efterfølgende bugseret de ca. 30 sømil
til brostedet.
Ankerblokke
Ankerblokkene står på ca. 10 m vanddybde og
de skal modstå et kabeltræk på 600 MN. Det var
nødvendigt at grave ud til en dybde på 25 m under
vandoverfladen for at konstruere et kileformet
fundamentsunderlag, der kan optage de store
vandrette kræfter. Hver ankerblok dækker et areal
på 6.100 m² og vejede 50.000 tons ved transporten
fra tørdokken til brostedet.
Under udbudsprojekteringen blev 16 forskellige konfigurationer af
vejdrageren undersøgt ved sektionsmodelforsøg i vindtunnel. Under
detailprojekteringen blev de aerodynamiske undersøgelser afsluttet med
undersøgelser på en aeroelastisk fuldbromodel i skala 1:200. Der er
monteret ledeskovle under drageren for at hindre svingninger som følge
af hvirvelafløsning.