Storebæltsforbindelsen, Østbroen - Cowi
Storebæltsforbindelsen, Østbroen - Cowi
Storebæltsforbindelsen, Østbroen - Cowi
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
0233-1702-001d-00a

Storebæltsforbindelsen, Østbroen

Ydelser:

• Konceptdesign

• Udbudsprojekt

• Assistance i forbindelse med

vurdering af tilbud

• Detailprojektering

• Overordnet tilsyn

• Inspektion og vedligehold af

stålkonstruktioner, udstyr og

mekaniske installationer

• Implementering af IT

management system

CBR Joint Venture med COWI

som ledende partner

Østbroen over det internationale farvand

Østerrenden er vartegn for

Storebæltsforbindelsen, der med en

samlet anlægssum på ca. 30 mia. kr.

er Danmarks hidtil største enkelte

anlægsinvestering. Forbindelsen er et

væsentligt led i færdiggørelsen af det

danske motorvejsnet og i udbygningen

af jernbanernes serviceniveau.

Østbroens længde er 6,8 km og

den overfører en 4-sporet motorvej

med 2 brede nødspor. Med et hovedfag

på 1624 m samt sidefag på 535

m er Østbroen verdens næstlængste

hængebro. Gennemsejlingshøjden er

65 m. Tilslutningsfagene er henholdsvis

2544 m og 1552 m med en faglængde

på 193 m. Underbygningen

inklusiv pyloner er udført i beton,

mens overbygningen er i stål.

Hvert år passerer 20.000 fartøjer igennem

Storebælt og hensynet til navigationsforholdene

var et vigtigt spørgsmål. Omfattende studier

inklusiv manøvresimuleringer blev gennemført for

at tage hensyn til risikoen for påsejling. Et sæt

probabilistisk baserede design kriterier blev

udviklet til bestemmelse af den krævede

kapacitet af bropillerne for at modstå skibstød.

Elliptiske, kunstige øer ud for ankerblokkene

letter vandgennemstrømningen forbi disse store

konstruktioner og beskytter samtidig mod

skibsstød.

Projektperiode:

1986-1998, 1998 - pågår

Klient: A/S Storebæltsforbindelsen
Overbygning

Overbygningen består af en lukket, svejst

stålkassedrager, der er kontinuert over den fulde

længde på 2694 m mellem ankerblokkene. Herved

undgås de sædvanlige dilatationsfuger ved

pylonerne. Hydrauliske buffere mellem ankerblokkene

og brodrageren forhindrer langsgående

korttidsbevægelser. Disse buffere i kombination

med den kontinuerte drager forbedrer broens

stivhed og stabilitet samtidig med at det reducerer

udgifterne til vedligeholdelse sammenlignet

med et traditionelt system med dilatationsfuger

ved pylonerne.

Kassedrageren var velegnet til en rationaliseret

og automatiseret industriel fremstillingsproces.

Panelerne blev fremstillet i Italien og samlet til brosektioner

dels i Italien og dels i Portugal. De indvendige

flader, som udgør omkring 80% af den

samlede overflade, er ikke malede men beskyttes

mod korrosion ved affugtning.

Kabler

Hovedkablerne er ca. 3000 m lange og har en

diameter på 0.82 m. De blev monteret ved

luftspinding.

Pyloner

Pylonerne er 254 m høje regnet fra havoverfladen.

Benene spidser svagt til opad og har et firkantet,

hult tværsnit. Den nederste del omkring vandlinien

er monolitisk med 1,2 m tykke og kraftigt armerede

vægge så de kan modstå stødkræfter på op

til 670 MN fra et 250.000 DWT tankskib.

Pylonerne er understøttet på store

sænkekasser, der står på en stenpude på 20 m

vanddybde. Sænkekasserne, som måler 35 m x

78 m og er 20 m høje, er opbyggede af celler. De

vejer hver 30.000 tons og blev støbt på land i en

tørdok og efterfølgende bugseret de ca. 30 sømil

til brostedet.

Ankerblokke

Ankerblokkene står på ca. 10 m vanddybde og

de skal modstå et kabeltræk på 600 MN. Det var

nødvendigt at grave ud til en dybde på 25 m under

vandoverfladen for at konstruere et kileformet

fundamentsunderlag, der kan optage de store

vandrette kræfter. Hver ankerblok dækker et areal

på 6.100 m² og vejede 50.000 tons ved transporten

fra tørdokken til brostedet.

Under udbudsprojekteringen blev 16 forskellige konfigurationer af

vejdrageren undersøgt ved sektionsmodelforsøg i vindtunnel. Under

detailprojekteringen blev de aerodynamiske undersøgelser afsluttet med

undersøgelser på en aeroelastisk fuldbromodel i skala 1:200. Der er

monteret ledeskovle under drageren for at hindre svingninger som følge

af hvirvelafløsning.