psnyt-66.indd skal bruges til at hæve summen ved kritisk ... - PenSam

pensam.dk

psnyt-66.indd skal bruges til at hæve summen ved kritisk ... - PenSam

Nr. 66 Juni 2006

66


Indhold Seminarer, årsmøder og

generalforsamlinger i 2006

Side 5

Måling af kundernes tilfredshed

Side 6-7

Om ændring af pensionsordningen,

når jobbet skifter

Side 8-9

Fordeling af resultatet mellem

kunder og ejere

Side 10-11

Åbent hus i nyt Pen-Sam byggeri

i Gyngemosen

Side 12

Ankenævnet for Forsikring

Side 13

Ny statistik over klagesager

Side 14

Bankkunder går ikke efter

pengene

Side 15

"Kig med" 2006 godt modtaget

Bagsiden

Fuld gang i tilmeldingerne til

RydOpCup

Redaktion:

Lotte Mollerup (ansv.), Aase Bezzelt,

Erik Dam Andersen, Line Rue Moos

Fotos: Scanpix, Masoud Shamseili

Indholdet kan frit citeres med kildeangivelse

Redaktionen sluttet den 02.06.2006

2 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

I marts og april blev der holdt

seminarer og årsmøder i de

syv pensionsordninger i

Pen-Sam Liv og generalforsamlinger

i de fire pensionskasser.

Der var på årsmøderne

og generalforsamlingerne en

lang række beslutninger, der

skulle træffes. En af de store

og mere komplicerede beslutninger

var, hvorvidt der skal

ske en ændring i kriterierne for

udbetaling af invalidepension.

"Invester i dig selv - du er dit

eget økonomiske aktiv." Sådan

lød titlen på det oplæg, som indledte

seminarerne.

Oplægsholderen, arbejdsmarkedsforsker

Anne-Mette Hjalagers

budskab var, at vi selv har

ansvaret for vores liv og for at

finde og gribe de muligheder, der

gør, at vi får det liv, vi gerne vil

have både på jobbet, økonomisk

og socialt. Det kan være nemmere

sagt end gjort, men derfor opfordrede

hun også til, at vi nogen

gange skal tænke anderledes.

Anne-Mette Hjalager fortalte om

fire forskellige typer kapital, som

vi skal investere i hele tiden. Det

drejer sig om human kapital, der

omfatter uddannelse, arbejdserfaring,

og de kompetencer vi løbende

tilegner os. Netværks-kapital,

der handler om at investere

i sine venner, familie, kolleger og

sit øvrige netværk. Kulturel kapital,

der handler om, at vi skal yde

noget til samfundet for også at

kunne nyde godt af det og den

økonomisk kapital, for eksempel

en pensionsopsparing, men også

de daglige økonomiske valg vi

træffer, når vi beslutter, om vi

skal handle i Føtex eller Netto.

Den investering, vi gør i os selv,

drejer sig altså om vores privatøkonomi,

men det handler i høj

grad også om, hvordan vi investerer

i forhold til job og sundhed og

i forhold til vores netværk. Alt det

der gør, at vi får det, som vi gerne

vil have det, er en investering.

Etiske investeringer

Seminarerne havde også en

anden type investering på dagsordenen.

Investeringer, der ikke

kun handler om kolde kontanter,

men også om hvordan det er

etisk forsvarligt at investere pensionspengene.

På bestyrelsesmødet i februar

besluttede bestyrelserne at præcisere

formuleringen af

Pen-Sam's retningslinjer, så de

blev mere operationelle. Samtidig

kom det udtrykkeligt til at fremgå

af retningslinjerne, at Pen-Sam

ikke investerer i selskaber, der

producerer a-våben og klyngebomber

eller centrale komponenter,

som alene anvendes til

klyngebomber og a-våben. Ligesom

investering i selskaber, der

producerer biologiske og kemiske

våben og selskaber, der udviser

alvorlig risikoadfærd på miljøområdet,

er udelukket. Investeringschef

Claus Asger Olsen fortalte

om de tilrettede retningslinjer på

seminarerne, om hvorfor det er

nødvendigt med operationelle

retningslinjer, og hvorfor det er

nødvendigt at tænke etik ind i investeringerne.

I grupper skulle alle forbrugergruppemedlemmerne

og de

delegerede diskutere, hvorvidt

de er enige med den beslutning,

bestyrelserne har taget. Der viste

sig at være stor tilslutning til


estyrelsernes beslutning, og

på alle årsmøderne og generalforsamlingerne

var der generelt

enighed om at tilslutte sig de retningslinjer,

som bestyrelserne har

besluttet.

Kriterieskift

Et af de store og mere komplicerede

emner på seminarerne

var gennemgangen af fordele og

ulemper ved at ændre kriteriet

ved tildeling af invalidepension

fra det nuværende erhvervsevnetabskriterium

til arbejdsevnekriteriet,

som kommunerne

benytter.

Der var sat god tid af til, at der i

grupper kunne diskuteres fordele

og ulemper ved et kriterieskift.

Alle forbrugergrupper og delegeretforsamlinger,

bortset fra

amtsvejmændene, besluttede,

at der skal arbejdes videre med

at ændre kriteriet for tildeling af

invalidepension. Flere forbrugergruppemedlemmer

og delegerede

understregede, at det

er nødvendigt, at de spørgsmål,

der mangler at blive besvaret,

undersøges grundigt, og at den

endelige beslutning skal tages af

forbrugergrupper og delegerede.

På årsmødet og generalforsamlingen

for amtsvejmændene blev

det vedtaget at udsætte beslutningen

om ændring af kriterium,

til de uløste spørgsmål var afklaret.

I forlængelse heraf understregede

direktør Helen Kobæk, at

den afstemning, der blev givet på

årsmøderne, ikke var en endelig

vedtagelse, men en principiel tilkendegivelse

og at Pen-Sam nu

går i gang med at løse de uafklarede

spørgsmål.

Forbedring af sum ved kritisk

sygdom

På seminarerne var der gode

nyheder. Nemlig den, at der er

overskud i Pen-Sam Skade,

og dette overskud skal komme

medlemmerne til gode. Det blev

på alle årsmøderne besluttet, at

overskuddet skal bruges til at

hæve summen ved kritisk sygdom

fra 75.000 kr. til 100.000 kr.

og udvide listen over diagnoser

med 6 nye diagnoser.

Desuden blev det besluttet, at

summen ved kritisk sygdom fremover

skal reguleres automatisk.

Ændringerne træder i kraft den

1. juli 2006.

Automatisk regulering af

gruppeforsikringssummerne

Det blev også besluttet, at der fra

2007 skal indføres en automatisk

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 3


egulering af gruppeforsikringssummerne,

og at det skal gælde

både gruppelivssummen og

gruppeinvalidesummen.

Forbrugergruppemedlemmerne

i Pensionsordningen af 01.04.90

besluttede desuden, at den

automatiske regulering også skal

gælde for begravelseshjælp.

Forhøjelse af gruppelivssum

På årsmødet for Pensionsordningen

af 01.04.90 blev der stemt

om, hvorvidt gruppesummen

skulle hæves fra 250.000 kr. til

400.000 kr. Ved afstemningen

blev det besluttet at hæve gruppelivssummen

til 400.000 kr.

pr. 01.01.2007. Det betyder, at

summen nu er på niveau med

summen for de øvrige pensionsordninger

i Pen-Sam Liv.

Valg af forbrugergruppeledelse

I Pensionsordningen for den pædagogiske

sektor og i Trafi kfunktionærernes

Pensionsordning var

der valg til forbrugergruppeledelsen.

Hos trafi kfunktionærerne

blev Bjarne Hansen valgt som

formand og hos pædagogerne

blev Bo Bjerregaard formand.

Indføring i ekstranettet

For et år siden blev ekstranettet

præsenteret på årsmøderne, og

1. maj er det et år siden, at bestyrelsesmedlemmer,forbrugergruppemedlemmer,

delegerede

og suppleanter fi k adgang til

ekstranettet.

På årsmøderne havde alle, der

endnu ikke var helt fortrolige med

ekstranettet, mulighed for at

en introduktion. Samtidig var der

mulighed for at deltage i en konkurrence

om tre fl asker vin.

4 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

Vinderne af konkurrencen blev:

Karen Jensen

Johnny B. N. Wandrup

Amy Birck Kristensen

Lis K. Heidemann Pedersen

Jan Enevoldsen Skou

Marie Ø. Christensen

Kurt Nøhr Pedersen

Hans Per Rasmussen

Jørgen Michael Nielsen

Herman Clausen

Børge Brink Rasmussen

Gitte Sartou Christensen

Henning Frank Barløse

Niels Holger Ravn Nielsen

Bjarne Johannes Olsen

Lis Udengaard Rasmussen

Hans Christian Bang

Solveig Carstensen

Else Marie Kristiansen

Marinus Nielsen

Bent Conrad

Niels Nielsen

Poul Rasmussen

Per Simonsen

Søren Andkjær

Har du mistet din adgangskode,

eller har du spørgsmål til ekstranettet,

er du velkommen til at

ringe til Pen-Sam på

44 39 31 32.

Valgt til forbrugergruppeledelse i Trafi kfunktionærerne Pensionsordning

blev Bjarne Hansen, Børge Brink Rasmussen og Arne Johansen

I Pensionsordningen for den pædagogiske sektor blev Bo Bjerregaard,

Ellis Petersen, Anne Grete Nielsen og Poul Rasmussen valgt til forbrugergruppeledelse


Kunderne skal spørges

Pen-Sam vil møde kunderne

dér, hvor de er og i øjenhøjde.

Men gør vi nu også det? Det

finder vi ud af i juni måned,

hvor kundeområdet i Pen-Sam

starter en måling af kundernes

tilfredshed.

- Vi er jo til for kunderne. Derfor

er det meget vigtigt for os at

vide, hvad de synes om os. Hvor

gør vi det godt, og hvor kan vi

gøre det bedre?, siger Charlotte

Stokkebye, direktør for kundeområdet

i Pen-Sam.

- Når vi ved det, kan vi udvikle

vores produkter og løsninger, så

de passer bedre til det, kunderne

har brug for.

Sådan bliver vi bedre

Pen-Sam har hyret A.C. Nielsen

til at lave 1.000 telefoninterviews

med kunderne for at finde ud af,

hvad de synes om os, og hvad

der er vigtigt for dem nu og fremover.

De 1.000 interviewpersoner

er tilfældigt udvalgte, men de

afspejler Pen-Sam's store kundekreds.

- Vores kunders verden ændrer

sig hele tiden. Derfor skal vi være

på forkant med, hvordan det ændrer

deres forventninger og krav

til os. Det er blandt andet det, vi

kan bruge målingen til. Vi skal

også bruge målingerne til at udvikle

vores løsninger. Den viden,

kunderne giver os - både hvad

der er godt og hvad der er skidt

- skal vi bruge til at blive bedre.

Vi skal blive bedre til at leve op

til kundernes forventninger, siger

Charlotte Stokkebye.

Mere end pension

Arbejdsmarkedspension er

Pen-Sam's største produkt, men

Pen-Sam tilbyder også en lang

række andre ydelser; blandt andet

bank, forsikring, socialrådgivning

og boligudlejning.

- Målingen af kundernes tilfredshed

vil fremover blive lavet to

gange om året. Målingerne vil

også fortælle os om det, kunderne

ikke ved om Pen-Sam. Det

er jo vigtigt, at kunderne kender

mulighederne i Pen-Sam - også

dem, der ikke handler om pen-

sion. Når de kender mulighederne,

så kan de bruge dem på den

måde, der passer dem bedst.

Viden gør os mere fokuserede

Charlotte Stokkebye ser frem

til at få resultaterne. - Vi er alle

spændte på at få resultaterne.

Jeg er overbevist om, at vi kan

lære meget af vores kunder

ved at lytte til dem. På den

måde bliver Pen-Sam også en

bedre samarbejdspartner for kunderne.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 5


Når jobbet flytter

Det kan have betydning for

pensionen, hvis man får nyt

job inden for et andet fag, eller

hvis ens arbejdsgiver bliver

"byttet ud" ved en udlicitering

eller ved strukturreformen. Vi

har set nærmere på de vilkår

og muligheder, der gælder på

pensionsområdet, når overenskomsten

skifter.

Det er overenskomsten, der

styrer, hvilken arbejdsmarkedspension

man skal indbetale til.

Det afgørende er derfor, om man

bliver ved at arbejde inden for

samme overenskomst, uanset

om det er én selv, der finder et

spændende nyt job, eller der

sker ændringer i ansættelsesforholdene

i det job, man har.

Flytter man fagområde, bliver

udliciteret eller rokeret rundt, for

eksempel på grund af strukturreformen,

vil man i nogle tilfælde

komme til at arbejde under en

anden overenskomst. Det kan

betyde, at der med jobbet følger

andre bestemmelser om pensionen.

Ny pensionsordning

Hvis den nye overenskomst bestemmer,

at man skal have sin

arbejdsmarkedspensionsordning

i et andet selskab, så gælder det

kun for de fremtidige indbetalinger

til arbejdsmarkedspension.

Det vil sige, at man selv kan

vælge, om man ønsker at bevare

sin hidtidige pensionsordning i

det gamle selskab som supplement

til den nye ordning, eller om

man foretrækker at få flyttet den

gamle pensionsordning med over

til den nye.

6 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

På hele arbejdsmarkedspen-

sionsområdet er der indgået en

særlig aftale mellem selskaberne

om, at man har ret til at flytte

pensionsordningen over til det

nye selskab, hvis man ønsker

det. Og gør man det inden to

år fra det tidspunkt, hvor man

stoppede i den gamle pensionsordning,

er flytningen helt gratis.

Flytter man senere, kan der komme

et gebyr på flytningen, både

hos det selskab, man kommer

fra, og i det selskab, man flytter

til. Så ønsker man at samle sin

pensionsordning ét sted, gælder

det derfor om at få gjort det med

det samme.

Skal eller skal ikke flytte?

Det vil være forskelligt fra person

til person, om det er en god idé

at samle pensionen eller ej. Fælles

for alle er, at det er klogt at

kontakte såvel det gamle som

det nye pensionsselskab for at

råd og vejledning.

Under alle omstændigheder bør

man altid vurdere og sammenligne

de to selskaber i forhold til:

den service og rådgivning man

kan få

de produkter og valgmulig-

heder der er, set i forhold til

ens eget behov

omkostninger og afkast.

Andre ting spiller også ind, for

eksempel fordele og ulemper

ved en eventuel garanteret rente,

man kan have i pensionsordningen.

Det, der er det rigtige valg for

den ene, behøver ikke at være

det for en anden. Det afhænger

meget af, hvilke dele i en pensionsordning,

man selv lægger

mest vægt på, og hvilke behov

og ønsker man har. Selv om der

er mange ligheder mellem pensionsordninger,

så er der også

forskelle på produktudbud, valgmuligheder

og service. Måske

kan man vælge noget til eller

fra i den nye ordning, som man

ikke kunne i den gamle - eller

omvendt. Så rådet er: ring og få

rådgivning.

Vælger man at flytte, bliver værdien

af indbetalingerne i den

gamle ordning gjort op, og de

penge kan man så overføre og

købe dækninger for i den nye

pensionsordning. Så længe man

er i arbejde og ikke er nået pensionsalderen,

kan pengene kun

flyttes, ikke udbetales.

Hvad sker der med den gamle

ordning?

Før man træffer sin beslutning, er

det vigtigt at være opmærksom

på, at selv om man vælger at

lade sine pension stå, så sker der

ændringer med pensionsordningen,

når indbetalingerne til den

stopper.

Nogle dækninger i pensionsordningen

har man kun så længe,

man indbetaler til ordningen. Det

gælder for eksempel gruppeforsikringerne

ved invaliditet og død

og summen ved kritisk sygdom.

De fungerer typisk på den måde,

at dækningen stopper, enten

med det samme eller med lidt

forsinkelse, når indbetalingen til

pensionsordningen ophører. Det

fungerer altså ligesom enhver an-


den almindelig forsikring, at man

er dækket, så længe man betaler

forsikringen - og ikke længere.

Andre dækninger i pensionsordningen

har derimod et element af

opsparing. Stopper indbetalingen

til pensionsordningen, bevarer

man på disse produkter den

dækning, man har ret til i forhold

til det, der allerede er indbetalt til

pensionsordningen. Dette gælder

typisk for produkter som alderspension,

invalidepension og ægtefælle-/samleverpension.

Det er dog vigtigt at være opmærksom

på, at dækningen

som regel er mindre når indbetalingerne

er stoppet, end den

man havde, da man indbetalte

til ordningen. Det skyldes, at

mens man indbetaler til pensionsordningen,

er dækningen

ofte udregnet på baggrund af de

forventede fremtidige indbetalinger,

indtil man går på pension.

Efter indbetalingen stopper, udregner

man kun dækningen på

baggrund af det, der allerede er

indbetalt. Igen er det en god idé

at kontakte selskaberne for at

præcis besked, da bortfald eller

reduktion af dækninger i den

gamle ordning jo som regel vil

modsvares af, at man får nogle

nye dækninger i sin fremtidige

ordning.

Man kan godt fortsætte med

selv at indbetale

Hvis man ønsker det, må man

gerne fortsætte med at indbetale

til sin gamle pensionsordning -

ved siden af den nye. Den ek-

stra indbetaling er fradragsberettiget

på samme måde som den

almindelige indbetaling til pensionsordningen,

men man skal

naturligvis betale af egen lomme,

da arbejdsgiveren jo indbetaler til

den nye ordning.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 7


Fordeling mellem kunder og ejere

Af og til er der i pressen fokus

på, om pensionsselskaberne

beriger sig selv eller deres ejere

på kundernes bekostning.

Derfor sætter vi i denne tredje

artikel om "gennemsigtighed"

fokus på, hvordan resultatet i

Pen-Sam bliver fordelt mellem

kunder og ejere.

I sidste nummer af Pen-Sam Nyt

havde vi udelukkende fokus på,

hvordan kundernes andel af de

enkelte års resultater bliver fordelt

til de enkelte kunder. Denne

gang sætter vi fokus på, hvordan

det enkelte års resultater bliver

fordelt mellem kunderne i selskabet

og ejerne, der har indskudt

den kapital (egenkapitalen), der

er grundlaget for selskabet.

Med andre ord går vi et skridt

tilbage og kigger nu på, hvordan

ejernes henholdsvis kundernes

samlede andel af årets resultat

findes, inden der sker en fordeling

til de enkelte kunder af

kundernes opsparede andel - fra

årets og tidligere års opsparing.

Ejernes indskud skal også

forrentes

Ejerne, der har indskudt kapital i

et selskab, har naturligvis krav på

at få forrentet de penge, de har

sat i selskabet, fuldstændig på

samme måde som kunderne har

krav på at få deres pensionsindbetalinger

forrentet.

Pen-Sam skal derfor sørge for at

få forrentet både kundernes og

ejernes penge bedst muligt.

8 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006


For at sikre åbenhed, er der et

lovkrav om, at pensionsselskaberne

skal offentliggøre, hvordan

ejerne i selskabet får forrentet

deres indskud sammenlignet

med den forrentning, kunderne

får.

Ekstra risiko giver ekstra

forrentning

Ejerne får som udgangspunkt en

lidt højere forrentning end den,

der bliver givet til kundernes

opsparing. Det er fordi, ejernes

penge indgår som såkaldt ansvarlig

kapital i selskabet.

Den ansvarlige kapital får en højere

forrentning, fordi der for indskyderne

er en risiko ved at stille

denne kapital til rådighed for selskabet.

Hvis selskabets økonomi

skulle gå rigtig dårligt, kan det efter

den offentliggjorte fordelingsregel

blive nødvendigt at bruge

af den ansvarlige kapital for at

Særlige bonushensættelser

Indførelsen af særlige bonushensættelser i

2002 var en rigtig smart måde at sikre kunderne

en større del af årets resultat, uden at det

gik ud over selskabets reserver. Det smarte ved

særlige bonushensættelser er, at det på den

ene side er penge, som er øremærket til de enkelte

kunder, og på den anden side samtidig er

penge, som fungerer som ansvarlig kapital.

De særlige bonushensættelser står altså som

en fælles pose penge, hvorfra kunderne løbende

får udbetaling af deres beregnede andel,

når de er gået på pension. Men de særlige bonushensættelser

er ikke forlods tilskrevet den

sikre, at selskabet kan opfylde

forpligtelserne over for kunderne.

En del af eller hele den ansvarlige

kapital kan altså gå tabt.

Til gengæld for at løbe den risiko

får indskyderne en lidt højere forrentning,

en såkaldt risikoforrentning.

Størrelsen af risikoforrentningen

skal selskabet anmelde til

Finanstilsynet. I 2005 havde risikoforrentningen

en størrelse, der

svarer til, at kunderne ville have

fået 0,11% mere i forrentning,

hvis resultatet var fordelt helt ligeligt.

Tallet i 2004 lå på samme

niveau, da risikoforrentningen til

egenkapitalen dette år betød en

mindre forrentning til kunderne

på 0,12%.

Både kunder og ejere får

risikoforrentning

En del af kundernes penge indgår

også som ansvarlig kapital

i selskabet. Kundernes andel

af den risikovillige kapital er de

såkaldte særlige bonushensættelser.

Dem indførte Pen-Sam i

2002, da det blev tilladt for pensionsselskaberne

at hensætte

nogle penge til kunderne, som

samtidig tæller med i den basiskapital,

selskaberne skal have

som sikkerhed.

De særlige bonushensættelser er

udsat for en ekstra risiko på lige

fod med den egenkapital, ejerne

har indskudt. Derfor får de særlige

bonushensættelser, som altså

er øremærket til kunderne, også

risikoforrentning. Både kundernes

særlige bonushensættelser

og ejernes egenkapital får altså

den ekstra risikoforrentning.

enkelte kundes pensionsopsparing, og derfor indgår

disse penge ikke i den pension, selskabet lover kunderne.

Med de særlige bonushensættelser har både kunderne

og selskabet en ekstra reserve. Kun hvis selskabet

ikke kan leve op til sine forpligtelser, kan der trækkes

fra de særlige bonushensættelser. Ellers går pengene

til kunderne, der får udbetalt en andel af de særlige

bonushensættelser som en ekstra ydelse oven i pensionen,

når de får den udbetalt.

De særlige bonushensættelser udgør knap 3% af de

samlede hensættelser til kunderne.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 9


Solen skinner fra en skyfri himmel,

bøgen står sprød og grøn

som æblerne i kurven, der står

på 1. sal på Gyngemose Parkvej

31. Der er åbent hus i

Pen-Sam's nybyggede udlejningsejendom

Æblehaven.

Lotte Sørensen og Lone Baltzersen

fra boligudlejningen

står klar i prøvelejligheden for

at byde besøgende velkommen

og for at svare på eventuelle

spørgsmål.

Man kører ind på TV-Byens område

og ned forbi sceneværksteder

og studier, og som man

parkerer bilen fanges øjet af de

velkendte ansigter fra Krøniken

på en stor plakat. Lidt længere

fremme ligger en stor byggeplads

og i et af de nybyggede

højhuse ligger de første 70 af de

i alt 112 lejeboliger, som Æblehaven

består af. På trods af, at

stedet lige nu er en byggeplads,

er det ikke svært at forestille sig

de grønne områder og hyggelige

altaner, der snart vil præge Gyngemosen.

10 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

I Krønikens baghave


Lyse og venlige lejligheder

Prøvelejlighederne er to lyse

og venlige, umøblerede boliger

med store altaner. Indenfor går

små grupper rundt med et grønt

æble i hånden og kigger ind i

de indbyggede skabe, vurderer

indretningen af køkkenet eller

diskutere planløsningen på lejlighederne,

der er præsenteret på

store plancher.

Mange interesserede kom forbi

Den søndag kom der omkring

100 mennesker forbi for at se på

de nye lejligheder. De besøgende

var meget positive og mange tog

et ansøgningsskema med hjem.

Det var overvejende Pen-Sam

medlemmer, der var forbi og nu

bliver det spændende, at se hvor

mange ansøgninger der kommer

til de 70 lejligheder. Se mere på

www.aeblehaven-boliger.dk.

De besøgende diskuterede muligheder

og alternativer i prøvelejligheden

i Æblehaven, og

Lone og Lotte fra Pen-Sam svarede

på de mange spørgsmål.

Klare retningslinjer

Pen-Sam har klare retningslinjer

for udlejning

af lejligheder. I december

2005 fi k Pen-Sam gennemført

en uvildig undersøgelse

af alle udlejninger to og

et halvt år tilbage. Undersøgel

sen dokumenterede,

at vores retningslinjer konsekvent

er blevet fulgt.

Praksis ved ud lejning bliver

fremover overvåget ved

stikprøvekontrol. Du kan

fi nde vores retningslinjer på

www.pensam.dk.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 11


Sådan arbejder Ankenævnet

Carsten Kjellerup fra Pen-Sam

har siden 1. juli 2005 været

permanent medlem af Ankenævnet

for Forsikring, og før

da deltog han jævnligt som

sagkyndig med særlig viden

om arbejds markedspension.

Han fortæller her om arbejdet i

Ankenævnet.

Det er en forudsætning for at indbringe

en sag for Ankenævnet, at

kunden forinden har klaget til selskabet.

Hvis selskabet og kunden

ikke kan fi nde en tilfredsstillende

løsning - eventuelt ved at

selskabet har genoptaget sagen

- kan kunden indbringe sagen for

Ankenævnet.

Enkel og billig klageadgang

Det er meget enkelt og billigt

at indbringe en klage for Ankenævnet.

Klageren skal udfylde

en formular og betale et gebyr

på 150 kr. Driften af Ankenævnet

fi nansieres af bidrag fra brancheorganisationen

Forsikring &

Pension samt af de gebyrer, som

selskaberne betaler ud fra antallet

af sager, de har i nævnet.

Sagsbehandlingen afhænger af,

hvor kompleks sagen er. Der

er dog ikke tale om, at hele

sagen tages op til behandling.

Ankenævnet vurderer ud fra de

indleverede papirer, om det indklagede

selskab kan have begået

en fejl i sin sagsbehandling.

Arbejdsmarkedspension hører

til de "tunge" sager, hvor der

normalt deltager fem medlemmer

i sagsbehandlingen. De fem

medlem mer udgøres af formanden

(højesteretsretsdommer) og

fi re nævnsrepræsentanter, hvoraf

to er permanente medlemmer.

12 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

De to andre kan enten være generelle

medlemmer eller have

specialviden om for eksempel

arbejdsmarkedspension. Forsikring

& Pension og Forbrugerrådet

udpeger hver to af de fi re nævnsrepræsentanter.

Før mødet i Ankenævnet får de

fem medlemmer tilsendt skriftligt

materiale med en neutral gennemgang

af sagen, udarbejdet af

sekretariatet. Sagsbehandlingen

foregår på et lukket møde, hvor

sagens parter ikke er til stede.

Kun bundet af egen

samvittighed

I sagsbehandlingen er rollerne

fordelt sådan, at de permanente

medlemmer skal have det tværgående

overblik, mens de sagkyndige

medlemmer bidrager

med en særlig viden om den

pågæl dende sagstype. De sagkyndige

skal vide, hvad der er op

og ned, for eksempel: hvornår er

det noget specielt for arbejdsmarkedspension?


Det er en vigtig forudsætning

for arbejdet og Ankenævnets

virksomhed, at medlemmerne er

uvildige. Det vil sige, at de møder

med åbent sind og kun er bundet

af deres egen samvittighed. Selv

om medlemmerne er udpeget af

henholdsvis forsikrings- og forbrugersiden,

er de i praksis som

regel enige om afgørelsen af sagerne.

Hvis nævnsmedlemmerne

Statistik om ankesager

Åbenhed er en forudsætning

for at aflive myter. Det gælder

også kundeklager over afgørelser

i forsikrings- og pensionsselskaber.

Såvel presse som forbrugere

har længe ønsket en mere detaljeret

statistik over klager i

Ankenævnet for Forsikring. Dette

ønske har branchen nu imødekommet,

så man på nævnets

hjemmeside lettere kan se, hvor

mange klager det enkelte selskab

har haft i forhold til selskabets

markedsandel.

Statistikken findes på www.ankeforsikring.dk

under menupunktet

"statistik". I Pen-Sam har vi siden

2002 offentliggjort på pensam.dk,

hvor mange klagesager vi har i

Ankenævnet.

Meget få klager

Forsikrings- og pensionsselskaberne

havde i 2005 mellem 1½

og 2 millioner udbetalingssager,

ikke er enige, træffes afgørelsen

ved en votering, det vil sige ved

en flertalsafgørelse.

Selskaberne er ikke forpligtet til

at følge Ankenævnets kendelser,

men det gør selskaberne i næsten

alle tilfælde. Hvis et selskab

ikke vil følge kendelsen, skal

selskabet inden for en kort frist

anfægte kendelsen til Ankenæv-

det præcise tal kendes ikke. I

godt 2.700 af disse sager var

kunden uenig med selskabet om

afgørelsen og indbragte derfor

sagen for Ankenævnet. Klageren

fik medhold i knap 300 af de behandlede

sager, svarende til 11%

af kendelserne.

I Pen-Sam har vi årligt 6.000 udbetalingssager.

Af dem bliver kun

ganske få indbragt for Ankenævnet.

I 2005 afsagde Ankenævnet

kendelse i 14 sager, der vedrørte

Pen-Sam. Ingen af vores kunder

fik medhold i deres klage til Ankenævnet.

- I Pen-Sam lægger vi vægt på at

have et lavt antal af klagesager

fra kunderne, fortæller advokat

Irene Roslyng, der også selv er

medlem af Ankenævnet inden for

arbejdsmarkedspension. - Men

klager kan ikke helt undgås, fordi

der kan være modsatrettede

interesser i en sag alt efter, om

den ses fra den enkelte kundes

net. Det kan for eksempel ske,

hvis der er tale om noget meget

principielt for selskabet.

Hvis en kunde ikke får medhold,

kan kunden vælge at lægge sag

an mod selskabet ved domstolene.

Det sker dog relativt sjældent,

da den yderligere behandling

ved domstolene er en mere

langvarig og bekostelig proces.

synsvinkel eller fra kollektivet,

det vil sige de øvrige kunders

synsvinkel.

- Når et medlem får et afslag på

en udbetaling, skal man huske,

at vi også skal varetage alle de

andre kunders interesser. Den

enkelte kunde skal have udbetalt

de ydelser, kunden har ret til.

Hvis vi betaler mere til en enkelt

kunde, end hun er berettiget

til, vil det gå ud over de øvrige

kunder, som dermed ville få

mindre, end de er berettiget til.

Derfor er vi omhyggelige med i

hvert enkelt tilfælde at vurdere,

om betingelserne for at udbetale

en ydelse er opfyldt, siger Irene

Roslyng.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 13


Bankkunder går ikke efter pengene

De fleste har ingen problemer

med at lade penge skifte ejer,

når de falder over gode tilbud

på indkøbsturen. Men skifte

bank gør de færreste, selv om

der kan være gode penge at

spare.

Faktisk er det kun 4-5% af

bankkunderne, der skifter pengeinstitut

hvert år. Og det er for

lidt, mener blandt andet Nordisk

Ministerråd, der i en rapport* har

set nærmere på mulighederne for

at forbedre bankkundernes vilkår.

Kundernes begrænsede lyst til at

skifte bank hæmmer konkurrencen

mellem pengeinstitutterne,

og så får forbrugerne ikke de

bedst mulige vilkår.

Bank på tilbud

Men hvorfor skifter folk ikke

bank, hvis der er penge at spare?

Det spørger direktør Kristian

Busk i Pen-Sam Bank også sig

selv om, når danskerne nu ellers

er et af verdens flittigste folkefærd

til at læse tilbudsaviser.

Rapporten fra Nordisk Ministerråd

peger på, at

kunderne skifter ikke bank for

småpenges skyld.

kunderne lægger mere vægt

på service, rådgivning og tillid

end på priser.

For 75% af kundernes vedkommende

skal den årlige besparelse

være mere end 2.500 kr., før de

vil overveje at skifte bank. Samtidig

siger kunderne klart, at det

er rådgivning, service, produktudbud

og tillid til, at de kan få

de lån og kreditter, de har behov

for, der afgør deres valg af bank.

Gode renter og gebyrer kommer i

anden række.

14 Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006

Nye veje i markedsføringen

Denne prioritering kan bankdirektør

Kristian Busk godt genkende.

- Vi har beviseligt nogle meget

konkurrencedygtige priser i

Pen-Sam Bank, det kan enhver

selv konstatere inde på for eksempel

www.pengepriser.dk. Og

vi skjuler det ikke ligefrem, men

annoncerer derimod hver eneste

måned i FOA's fagblad, siger

Kristian Busk. - Men som rapporten

her viser, er det nok kun

en mindre del af vores potentielle

kunder, der lægger størst vægt

på det med gode renter og få

gebyrer. Derfor går vi nu nye veje

i vores markedsføring, så der

kommer fokus på, at vi også tilbyder

en god service og personlig

rådgivning.

I Pen-Sam Bank's nye brochure

er der billeder af nuværende

Service, rådgivning og tillid er

det, kunderne lægger vægt på. I

den seneste brochure fra

Pen-Sam Bank siger pædagog

Bjørn Prenter: - Kontakten til

Pen-Sam Bank er nok 10 gange

mere tæt end den, vi havde til

vores forrige bank.

kunder, der fortæller om deres

oplevelser med Pen-Sam Bank

- Vi har valgt at skabe genkendelighed

og slå på, hvordan

nuværende kunder ser på os, siger

Kristian Busk. For eksempel

fortæller pædagog Bjørn Prenter

i den nye brochure: "Kontakten til

Pen-Sam Bank er nok 10 gange

mere tæt end den, vi havde til

vores forrige bank."

- Vi håber, at den slags udsagn

kan være med til at aflive myten

om, at man ikke kan få en lige så

god og personlig bankrådgivning

i en bank, hvor der ikke er filialer,

siger Kristian Busk.

Gennemsigtighed

Samtidig lever Pen-Sam Bank i

forvejen godt op til nogle af de

andre anbefalinger, der kommer

i rapporten fra Nordisk Ministerråd.

For eksempel kritiseres

banksektoren for at have en

uigennemskuelig rente- og gebyrpolitik.

- I Pen-Sam Bank er der kun én

pris, og den gælder for alle, uanset

hvor mange bankforretninger

man har i banken, fastslår Kristian

Busk. - Vi gør ikke forskel

på kunderne. Men det er klart, at

den store gennemsigtighed hos

os ikke hjælper så meget, hvis

kunderne ikke kan gennemskue,

hvordan det er andre steder,

konstaterer Kristian Busk. Han

er derfor meget positiv over for

de anbefalinger om blandt andet

forbedret information, som rapporten

fra Nordisk Ministerråd

kommer med.

* Nordisk Ministerråd: Mobiliteten i den

nordiske finansielle sektor. København

2006.


Kig med 2006 godt modtaget

2006-udgaven af Pen-Sam's

årsmagsin "Kig med" blev

sendt ud i begyndelsen af

maj måned. At dømme efter

de mange kommentarer, der

er strømmet ind, falder det i

læsernes smag.














Magasinet har i år "forandring"

som et gennemgående tema. Vi

skriver om mennesker, der frivilligt

eller ufrivilligt oplever store

forandringer i deres liv. Det er

valgt for at skabe opmærksomhed

om, hvordan pensionsordningerne

fleksibelt kan forme sig

efter forandringerne i den enkeltes

liv - og tilpasses de skiftende

behov, der følger af forandringerne.

At dømme efter de kommentarer,

vi har fået fra læserne,

er budskabet nået frem.

"Jeg synes, det er et godt blad,

et man har lyst til at læse og

med artikler, der vækker stof til

eftertanke", skriver ét medlem.

En anden skriver: "Forsikring

og pension er jo ikke det mest

spændende emne her i verden

- men det spiller en meget stor

rolle for os alle. Derfor er det fint

med et blad/magasin, der lige

sikrer at læseren tænker lidt over

livets forskellige udfordringer

- herunder altså når tingene ikke

går helt som planlagt …".

- Læserne oplever præcis det,

vi havde som målsætning med

vores magasin, så det er vi meget

tilfredse med, fastslår direktør

Helen Kobæk. - Læserne fortæller,

at de finder bladet indbydende,

så de har fået lyst til at

i gang med at læse det, og de synes,

magasinet indeholder nogle

underholdende og tankevækkende

artikler. Dermed har vi fået

opfyldt vores to primære formål:

som pensionsselskab at sende

noget ud til vores medlemmer,

som de får lyst til at se på, og

at bidrage til at sætte tanker

i gang, som kan lede hen til,

at den enkelte bedre får øjne-

ne op for, at pensionsord-

ningen hele livet igennem kan

være et økonomisk sikker-

hedsnet under den tilværelse,

man har lyst til at leve.

- Vi synes, responsen vidner om,

at "Kig med" er et vigtigt supplement

til vores øvrige kommunikation

og tilbud. I stedet for at skrive

direkte om pension, bringer vi

historier, der handler om store og

små forandringer i livet, og hvordan

forskellige mennesker har

tacklet dem. På den måde skaber

artiklerne opmærksomhed

om de ting, en pensionsordning

i sidste ende også handler om,

forklarer direktør Helen Kobæk.

- Som arbejdsmarkedspensionsselskab

er vi til for kundernes

skyld, men kunderne får ikke

fuld valuta for pengene, hvis de

ikke kender os og ved, hvad vi

36.000 får ikke "Kig med"

tilsendt

Cirka 256.000 kunder fik leveret

"Kig med" i uge 19. Men

36.000 af vores kunder får ikke

magasinet tilsendt, fordi de har

frabedt sig reklamer og markedsføring.

I årets udgave af

"Kig med" har vi på to opslag

tydeliggjort nogle af fordelene

ved at være kunde i Pen-Sam.

Det betyder, at vi ikke må

sende magasinet til de ca.

36.000 medlemmer, der enten

har frabedt sig markedsføring

specifikt hos Pen-Sam eller har

gjort det via Folkeregistret og

derfor er kommet på en særlig

reklamebeskyttelsesliste i

CPR-registret.

Disse medlemmer kan i stedet

se eller bestille magasinet

på pensam.dk eller hente det

i FOA-afdelingerne eller på

vores lokalkontorer, hvis de alligevel

ønsker at få magasinet.

kan tilbyde. Derfor spiller vi på

flere strenge og udsender altså

én gang om året dette magasin,

hvor det primære formål er, at

kunderne skal få lyst til at læse

det og få en god oplevelse ud af

det, siger Helen Kobæk.

Helen Kobæk fortsætter: - Vi kan

ikke tillade os at læne os tilbage

med god samvittighed, selv om

vi har fortalt kunderne om pensionsordningernes

muligheder.

Med initiativer som "Kig med"

gør vi vores til, at den enkelte

kunde rent faktisk får gjort sig de

overvejelser, der sikrer, at kunden

har den bedst mulige pensionsordning.

Pen-Sam Nyt • Nr. 66 • Juni 2006 15


Bliv danmarksmester i RydOpCup

Tilmeldingerne til Pen-Sam's

RydOpCup er i fuld gang. Der

er allerede over 300 tilmeldte

holdfi ndere til konkurrencen,

der går i gang til september.

RydOpCup går ud på at få gjort

rent og ryddet op i kroppen.

Du og dine kolleger kan også

være med og stå sammen i en

fælles og sjov kamp mod de

beskidte vaner. Meld dig som

holdleder og saml et hold, så I er

klar til indsatsen indenfor disciplinerne

"Smid Kilo", "StopRygning"

eller "MereMotion".

En oplevelse for livet

Præmien er en oplevelse for livet

for hele det hold, der vinder. Der

er også fl otte præmier til et sølv-

Pen-Sam

Jørgen Knudsens Vej 2

Postboks 282

3520 Farum

Telefon 44 39 39 39

Telefax 44 39 39 40

pensam@pensam.dk

www.pensam.dk

66

hold, bronze-hold og præmier til

enkeltpersoner med de bedste

resultater. Tilmeld dig på

rydopcup.dk så hurtigt som muligt.

Alle holdledere får tilsendt en

pakke, der indeholder plakater,

foldere, holdtilmelding, konkurrenceregler

og andet materiale,

der skal gøre det nemt at inspirere

kollegerne til at melde sig på

holdet.

Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab

CVR-nr. 14 63 89 03

Hjemsted Farum, Danmark

pensionskassen for sygehjælpere,

beskæftigelsesvejledere, plejere og

plejehjemsassistenter

CVR-nr. 24 25 55 49

Hjemsted Farum, Danmark

pensionskassen for portører

CVR-nr. 71 96 71 15

Hjemsted Farum, Danmark

pensionskassen for trafi kfunktionærer

ved Hovedstadsområdets Trafi kselskab

CVR-nr. 24 25 55 57

Hjemsted Farum, Danmark

pensionskassen for amtsvejmænd m.fl .

CVR-nr. 71 97 28 28

Hjemsted Farum, Danmark

PMF-Pension forsikringsaktieselskab

CVR-nr. 14 08 85 71

Hjemsted Farum, Danmark

Pen-Sam Holding A/S

CVR-nr. 12 62 95 32

Hjemsted Farum, Danmark

Pen-Sam Bank A/S

CVR-nr. 13 88 46 76

Hjemsted Farum, Danmark









Du kan læse mere om konkurrencen

på www.RydOpCup, eller

du kan ringe til projektleder

Marianne Poulsen på telefon

44 39 30 23 eller sende en mail til

rydopcup@pensam.dk

Pen-Sam Skade forsikringsaktieselskab

CVR-nr. 17 11 81 88

Hjemsted Farum, Danmark

Pen-Sam Aalborg

Hobrovej 42 C, 1.

9000 Aalborg

pen-samaalborg@pensam.dk

Pen-Sam Århus

Nørreport 26, 1.

8000 Århus C

pen-samarhus@pensam.dk

Pen-Sam Esbjerg

Frodesgade 70

6700 Esbjerg

pen-samesbjerg@pensam.dk

Pen-Sam Odense

Sdr. Boulevard 50

5000 Odense C

pen-samodense@pensam.dk

Pen-Sam Vordingborg

Valdemarsgade 17

4760 Vordingborg

pen-samvordingborg@pensam.dk

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 200

39.26.030.0622 • Hillerød Grafi sk

More magazines by this user
Similar magazines