MAPPERNE TAGER MAGTEN - HK

secure.hk.dk

MAPPERNE TAGER MAGTEN - HK

HK bLadet for ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder | 11 | 15. juni 2007

Læs Ledige HK’s stillinger kursustilbud fra side side 31 11

Hverdagen i jobcentrene:

MAPPERNE

TAGER MAGTEN

Jobcentrene skulle gøre det bedre for

de ledige og for virksomhederne.

Men alt for meget af

sagsbehandlernes tid går

med bureaukrati – også

for Linda Hansen fra

jobcentret i Greve

Kommune.

PLUS: SKARP KRITIK AF NY LØN • REFORMEN KOSTER DYRT I OVERARBEJDE • TILLIDSFOLK TIL KAMP MOD

NEDSKÆRINGER • KMD RUSTER SIG TIL ET SALG • DE ROKERER MELLEM FLERE BORGERBUTIKKER


xxx | xxx

UDGIVER

HK/Kommunal i samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon 33 30 43 43

telefax 33 30 44 49

redaktionen@kommunalbladet.dk

www.kommunalbladet.dk

JOBANNONCER

epost@dgmedia.dk

ANNONCER

DG media as, tlf. 70 27 11 55

kOmmUNIkAtIONstEAm

telefon 33 30 49 00

Henrik Munksgaard, ansv. redaktør

44hmu@hk.dk

Fie Jessien Klarlund, redaktionssekretær

44fk@hk.dk

Mogens Jepsen, journalist

44mje@hk.dk

Morten Thomsen, journalist

44mt@hk.dk

Lia Ellehuus, webredaktør

44le@hk.dk

May Pedersen, bladsekretær

44mpe@hk.dk

Marie Begtrup, informationsmedarbejder

44mb@hk.dk

Taus Bøytler, journalistpraktikant

44tab@hk.dk

Hk/DANmARks REDAktION

Niels Møller Madsen, redaktør

44nmm@hk.dk

Johan Nicolai Monggaard, journalistpraktikant

44nbm@hk.dk

GRAfIsk tIlREttElæGGElsE

[di:zain], www.di-zain.dk

PRODUktION

Datagraf Auning AS

tRYk

Colorprint

læsERtAl

179.000

kONtROllEREt OPlAG

66.540

(Perioden 01.07.05-30.06.06)

ISSN: 1901-2209

Næste nummer udkommer 29. juni 2007.

Annoncer til dette nummer skal være DG Media

i hænde senest 20. juni 2007, kl. 12.

Adresseændringer skal meddeles i afdelingerne.

HK kommunalbladet I 15. junI 2007

Forside:

Læs side 28

Foto:

Sif Mencke

leder


”I visse kommuner er der en forventning om, at

man kan yde top-service, men slippe af sted med

at betale medarbejderne discountløn.”

Servicemindede

men ikke tossegode

Mon ikke de fleste af os godt ved, at der er forskel på Aldi og Netto og den

håndholdte service, vi får, hvis vi handler i de noget dyrere specialforretninger.

Når det gælder detailhandlen, accepterer alle, at der skal betales for både

kvalitet og den service, vi får som kunder.

Med borgerservicebutikkerne har vi for alvor fået servicebegrebet ind i den

kommunale verden. De mange HK’ere, der møder borgerne ved skranken,

sætter ikke alene en ære i at finde de korrekte løsninger, de sætter også en

ære i, at den enkelte borger føler sig godt hjulpet. At servicen er i top.

Og ude i landet bliver der gjort meget for at sikre den gode service.

I dette nummer af Kommunalbladet kan man læse om, hvordan de ansatte

i borgerbutikkerne i Holstebro har lavet rotationsordninger. Det er med til

at sikre det høje faglige niveau, som er helt afgørende. Fordi man som frontmedarbejder

skal kunne hjælpe borgerne på vej på alle områder. Alt i alt har

vi altså en ordning, som er til gavn for både borgere, der får topprofessionel

betjening, og for personalet, der får et godt og udviklende job.

Der er andre tiltag, som også bryder de kendte rammer. I Sønderborg og

andre steder i landet har man eksperimenteret med lørdagsåbent i borgerbutikkerne.

Jeg har altid været en varm tilhænger af, at borgernes behov skal stå

centralt, når man beslutter, hvornår dørene til de kommunale kontorer skal

henholdsvis åbnes og lukkes. Så hvis der ellers er reel borgerinteresse, er

det et spændende forsøg.

Desværre er der bare blandt kommunerne – i hvert fald

visse steder – en forventning om, at man kan yde topservice,

men slippe af sted med at betale medarbejderne

discountløn.

Midt mellem alle de spændende tiltag på

borgerserviceområdet, har vi i HK/Kommunal

været nødt til at køre sager på de arbejdsvilkår,

man byder de ansatte i borgerbutikkerne.

Lige som alle andre faggrupper, tillader vi

os at mene, at lørdagsarbejde skal udløse

særlige tillæg. På samme måde mener vi,

at transportudgifter og transporttid er arbejdsgiverens

problem, når man bruger sin

ledelsesret til at beordre ansatte til at

arbejde på flere tjenestesteder.

Kære kommuner. I har en

enestående chance for at gøre

borgerbutikkerne til en solid succes.

I har topmotiverede medarbejdere, så

lad være med at presse citronen. Vores

medlemmer er meget servicemindede,

men de er hverken dumme eller tossegode.

kIm sImONsEN

FOrMAND FOr HK/KOMMuNAL

04 Hk slåR Et slAG

fOR sUNDHEDEN

05 UDBEtAlt OVERARBEJDE

ER fORDOBlEt

05 AssENs OVERVEJER

NYt RåDHUs

06 skARP kRItIk Af NY løN

07 AAlBORG tIl kAmP mOD

NEDskæRINGER

08 DE skIftER mEllEm flERE

BORGERBUtIkkER

INDHOLD

1 VI ER AllE BlEVEt tEkNOkRAtER

1 NYE lEGAtER fRA Hk

14 ANDERlEDEs kONtORINDREtNING

18 DEBAt: NY løN ER køRt Af sPOREt

0 kmD RUstER sIG tIl sAlG

Hk-tEmADAGE Om stREss

4 OPkVAlIfICERING GIVER BEDRE

ANBRINGElsER Af BøRN

6 INGEN kONtROl mED

UDDANNElsEsPlANER

8 BUREAUkRAtI UDEN JOB

1 stIllINGsANNONCER

4 lEDER Af mEttE kINDBERG

DE skIftER mEllEm

flERE BORGERBUtIkkER

For at sikre ensartethed i service og det

faglige niveau hos alle medarbejdere i

borgerservice har Holstebro Kommune

valgt, at alle skal rokere mellem filialerne.

4

8

indhold

kmD RUstER sIG

tIl Et sAlG

Med kommunalreformen

gør KMD sig klar til et salg

– måske allerede i 2008. Hvis

køberen er en kapitalfond,

frygter medarbejderne

fyringer, og samtidig vurderer

eksperter, at et KMD på

private hænder kan betyde

dyrere it for kommunerne.

fAGlIGHED GIVER BEDRE

ANBRINGElsER Af BøRN

Opkvalificering af medarbejderne giver

bedre og færre anbringelser af børn. Det

er erfaringen i Vojens Kommune, hvor Tove

Sunddal og hendes kolleger arbejder ud fra

at se resurserne i en familien – i stedet for at

fokusere på fejlene.

Bureaukrati uden joB

8

Jobcentrene skulle gøre det lettere for

ledige at finde arbejde og hurtigere for

virksomhederne at få den arbejdskraft,

de mangler. Men sådan er det langt

fra. Det oplever sagsbehandler Linda

Hansen dagligt i jobcentret i Greve

Kommune.

0

HK kommunalbladet I 15. junI 2007


nyheder

xxx XXX | xxx | XXXX

Læs flere nyheder på www.hkkommunal.dk

bedRe atmosfæRe

på aRbejdspladsen

Samspil, fornyelse og mere energi på arbejdspladsen

var formålet med et projekt, som 17 ledere fra den

offentlige sektor igennem det sidste år har gennemført.

De skulle arbejde med atmosfæren som en måde

at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i hverdagen.

Det er lykkedes at finde nogle metoder til, hvordan

man kan sætte ord på atmosfæren, samt hvordan den

kan sanses. Det handler bl.a. om at bruge sanserne,

tage dem alvorligt og ”læse” signalerne, at være

nærværende, at være neutral, at bryde vaner samt at

finde det rette tidspunkt til samtale.


Læs mere på www.personaleweb.dk/atmosfaere5

HK kommunalbladet I 15. junI 2007



(mpe)













HK i alliance

med de radikale

om sundheden

HK vil sammen med Det Radikale Venstre slå et slag for

folkesundheden. forbundet støtter et radikalt debatprojekt

med 50.000 kroner.

Det er anden gang, HK’s hovedbestyrelse går ind i et

politisk projekt ud fra de retningslinjer for politiske aktiviteter,

som blev vedtaget på forbundets kongres i 2005. for tre

måneder siden indgik HK et strategisk samarbejde med

Socialdemokraterne og bevilgede 400.000 kroner til partiets

projekt om ”En bedre offentlig sektor”.

forbundsformand John Dahl bebudede dengang flere af

disse aftaler.

– De radikale har søgt om støtte til deres debatprojekt

SUND+, og det synes vores hovedbestyrelse ser rigtigt

lovende ud. Derfor bevillingen på de 50.000 kroner, som vil

blive fulgt op af en formaliseret aftale med de radikale om,

hvordan HK i praksis kan bidrage til at berige deres projekt,

siger John Dahl.

– folkesundheden er selvsagt et emne, der også har stor

interesse for HK’s medlemmer. Stress og udbrændthed i

arbejdslivet er nogle af de elementer, vi kan være med til at

gøre opmærksom på i den forbindelse, siger han.

Debatprojektet skal bruges som input til en national

strategi for folkesundhed, som partiet vil præsentere senere

på året.

Nyt om ekstraordinær

HK-kongres på nettet

Dette nummer af Kommunalbladet gik i trykken

samtidig med, at HK indledte sin ekstraordinære

kongres og delegeretmøde lørdag den 9. juni.

Derfor er det ikke muligt at få nyhederne fra kon-

gressen, der sluttede 10. juni, i dette blad.

Men dem kan du til gengæld få på nettet på

hjemmesiden: www.hkkommunal.dk

Få kommunale nyheder i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet:

www.hkkommunal.dk/nyhedsbrev

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo scanpix

Udbetalt overarbejde

er fordoblet

Ansatte i amter og kommuner har knoklet ekstra

mange timer som følge af kommunalreformen.

Det kan nu direkte aflæses i statistikkerne

over udbetaling af overarbejde i

landets kommuner og amter/regioner, at

medarbejderne har arbejdet mange ekstra

timer – primært som følge af kommunalreformen.

Der er i grove træk sket en fordobling af

udbetalt overarbejde, hvis man sammenligner

december 2006 med året før, som

traditionelt er måneden, hvor de største

beløb udbetales.

Alene i december 2006 udbetalte

kommunerne 10 millioner kroner til overenskomstansatte

HK’ere. Et år tidligere var

tallet 5,1 millioner kroner.

Tendensen ser ud til at fortsætte for

de første måneder i år, som begge ligger

nøjagtig dobbelt så højt som tidligere

– nemlig 5 millioner kroner mod ca. 2,5

tidligere.

Borgmester finn

Brunse ser mange

gevinster i kun at

have ét rådhus.

Endnu en kommune melder nu ud,

at et nyt fælles rådhus står øverst på

ønskelisten.

Det er Assens Kommune, som har

fået lavet en rapport om muligheder og

gevinster for at få et nyt og samlet rådhus

til erstatning for de fem, som nu

findes i Aarup, Vissenbjerg, Tommerup,

Glamsbjerg og Assens.

Rapporten viser, at et salg af de

gamle rådhuse samt besparelserne

ved at samle administrationen kan

finansiere et nyt rådhus.

Dertil kommer ikke bare en række økonomiske gevinster,

men også gevinster i form af bedre sagsbehandling og tværfagligt

samarbejde, konkluderer borgmester finn Brunse.

Gevinsterne hentes på følgende måde:

amTsansaTTe Får udbeTalT mesT

Værst ser det ud til at have været for

ansatte i amterne. Den gennemsnitlige

udbetaling for en amtsmedarbejder er

nemlig dobbelt så høj som for ansatte i

primærkommunerne.

På samme måde har medarbejdere i

mindre kommuner – dvs. under 20.000 indbyggere

– en dobbelt så høj gennemsnitlig

udbetaling som ansatte i større kommuner.

At kommunesammenlægningen er skyld

i den største del af overarbejdet illustreres

ved fx at sammenligne udbetalingerne mellem

kommunerne i Ringkjøbing Amt, som

alle har været med i sammenlægning, med

kommunerne i Københavns Amt, som kun

har haft to sammenlægninger.

I Ringkjøbing af der udbetalt næsten

fem gange så meget i overarbejde pr.

HK’er som i det københavnske.

assens overvejer nyt rådhus

Sekretariatsfunktioner 0,7 mio. kr., rengøring, kantine og

pedel 0,85 mio. kr., mindre vedligehold, el, forsikring mm. 1

mio. kr., mindre transportudgifter 1,5 mio. kr. Dertil kommer

de indirekte gevinster i form af mindre spildtid, fælles kultur

og mere effektiv organisation. Den gevinst vurderes til 3 mio.

kr. i rene lønudgifter.

Assens Kommune er presset af, at den for budgettet frem

til 2010 allerede har indregnet en effektiviseringsgevinst på

14,5 mio. kr. – og den kan kun opnås ved at lave en fælles

administration.

Ifølge rapporten er alternativet væsentlige serviceforringelser

for borgere og virksomheder, hvis gevinsten skal

hentes via nedskæringer.

Tal fra Kommunalbladets tidligere undersøgelser

viser dog, at langt størstedelen af

ekstratimerne ikke figurerer som overarbejde,

men i stedet skrives på som flekstimer.

Tallene stammer fra Det fælleskommunale

Løndatakontor, hvor Kommunalbladet

har trukket tal for gruppen af overenskomstansatte

kontor- og edbpersonaler

– ca. 27.000 personer.

Se tidligere artikler i Kommunalbladet om emnet på:

www.hkkommunal.dk/sw51748.asp og

www.hkkommunal.dk/sw66778.asp jeps

xxx | xxx

HK kommunalbladet I 15. junI 2007


nyheder

xxx XXX | xxx | XXXX

Læs flere nyheder på www.hkkommunal.dk

TEKST morTen Thomsen / 44mje@hk.dk / foTo silkeborg kommune

kommunale chefeR langeR ud efteR ny løn

ny løn bliver kritiseret kraftigt af formanden for Foreningen

offentlige hr-chefer for at være for bureaukratisk.

Ny Løn er ikke lige populært alle steder. Således langer formanden

for foreningen offentlige HR-chefer, frank Høy, kraftigt ud efter

lønmodellen i et debatindlæg i dette nummer af Kommunalbladet.

Under overskriften ”Ny Løn er kørt af sporet”, peger han især

på, at idéen bag Ny Løn er væk, fordi så mange ting er bundet op

på systemet. Han skriver blandt andet, at ressourcerne til administrationen

af Ny Løn overstiger, hvor mange penge kommunerne

har til netop Ny Løn.

”Med indførelsen af den sidste bureaukratøvelse – udmøntningsgarantien

– er man nået til det punkt, hvor der reelt ikke er

tale om en lokal løndannelse, men blot en opslidende omvej til de

velkendte, men støvede travere: lokallønspuljer, decentral løn og

hvad det nu ellers hed dengang lige før Løn var Ny”, skriver frank

Høy.

Kavaleriet

Socialrådgiverens vikarbureau

Kavaleriets team af socialrådgivere har dit drømmejob!

Stop op – grib chancen og bliv vikar i Danmarks største vikarbureau

forbeholdt socialrådgivere og socialformidlere.

Som vikar i Kavaleriet får du:

• Job i dit lokalområde

• Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver

• Opdatering af faglig kompetence

• Din egen faste personlige konsulent

• Et psykisk godt arbejdsmiljø

• Gode arbejdsvilkår

• Nye faglige netværk

• God løn

Ring til Kavaleriet på telefon 39 30 96 03 og få en uformel

snak om livet som vikar.

HK kommunalbladet I 15. junI 2007

Fast job

!

på en

ny måde

Kavaleriet . Hollandsvej 12, 2. sal . 2800 Lyngby

Tel. 39 30 96 03 . kavaleriet@kavaleriet.dk . www.kavaleriet.dk

frank Høy, formand for de offentlige HR-chefer og personalechef i

Silkeborg Kommune, mener, at administrationen af Ny Løn overstiger,

hvor mange penge kommunerne har til netop Ny Løn.

Han kommer i læserbrevet med en bøn:

”Lad kommunerne få den centralt fastsatte løn tilbage – og

lad kommunerne få mulighed for decentralt at honorere medarbejderne

med personlige tillæg og resultatafhængig løn uden de

nuværende bindinger og bureaukrati, og – som det er gældende

for statens område, - ud over den centralt aftalte lønramme”.

kommunernes egen skyld

forhandlingsleder i HK/Kommunal, Steen V. Kristensen, mener, at

frank Høy drømmer, og at kommunerne selv er skyld i, at Ny Løn

er nået dertil, hvor den er.

– Idéen bag Ny Løn er god, men den er kommet i vanskeligheder,

fordi frank Høy og kommunerne ikke har leveret varen, siger

Steen V. Kristensen.

Han mener, at kommunerne selv er skyld i udmøntningsgarantien,

da nogle kommuner meldte ud, at de ikke ville indføre Ny

Løn. Derfor blev man nødt til at indføre værktøjet til at sikre, at alle

kommuner ville sørge for at få Ny Løn til medarbejderne.

– Jeg forstår godt kritikken af udmøntningsgarantien, men

kommunerne glemmer baggrunden for den, og de har ikke valgt

at tage det som en advarsel. Kommunerne er bare interesseret i at

slippe billigt uden om det, siger Steen V. Kristensen og peger på,

at der er et kæmpemæssigt økonomisk råderum i kommunerne.

Læs debatindlægget på side 18.

Få kommunale nyheder i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet:

www.hkkommunal.dk/nyhedsbrev

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo lars horn

aalborg til kamp

mod nedskæringer

Tillidsfolk hos HK tager kampen op for at undgå, at de nedskæringer på 200

stillinger over tre år, som byrådet i Aalborg Kommune har bestemt, bliver effektueret.

Kommunalbladet vil løbende følge kampen, argumenterne og processen.

Det skal ikke blive uden kamp. Vi vil høre

deres argumenter, og vi vil i hvert fald

sikre os, at de har hørt vores.

Nogenlunde sådan lyder Brian Andersens

indre kampråb midt i den lange, seje kamp

mod nedskæringer i Aalborg Kommune.

Brian Andersen er ansat i Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen, sektorformand

og tillidsmand for 600 ud af 1.400

HK’ere i Aalborg Kommune, og har sagt ja

til, at Kommunalbladet må følge med i

processen og kigge ham over skulderen

for at høre, hvordan han og resten af tillidsfolkene

forsøger at kæmpe imod de

besparelser, som har direkte retning mod

det administrative område.

Ikke mindst fordi andre kommuner

måske kan lære af de erfaringer, som man

gør sig i det nordjyske. Er politikerne

lydhøre for argumenter? Hvilke? Hvordan

kommer man i dialog? Hvordan gør man

opmærksom på nødvendigheden af sin

faggruppe?

ledelse ser på normering

Problemet, som Brian Andersen selv har

sat diagnosen på, da byrådet trak nedskæringer

på børneområdet tilbage og i stedet

lod HK’erne sidde tilbage med sorteper,

hedder: For meget flinkeskole.

Og allerede nu må kommunen kunne

mærke, at der bliver brug for – om ikke

skridtbeskyttere – så dog beskyttelse i

form af rigtig gode argumenter.

For få uger siden nedlagde 150 af 175

sagsbehandlere i Familie- og Beskæftigelsesafdelingen

arbejdet bl.a. i protest mod

de dårlige normeringer.

Og senere samme dag blev faglige konsulenter

og tillidsfolk indkaldt til møde

med ledelsen, hvor den lovede at kigge

nærmere på normeringerne.

Dagen efter er Brian Andersen i Nordjyske

Stiftstidende og i den lokale TV-station

for at forklare situationen.

poliTikere skal i prakTik

Næste træk var at tilbyde de lokale politikere

at komme i praktik for at følge

dagligdagen i den kommunale administration.

Fore-løbig har én lokalpolitiker

meldt sig på banen som praktikant.

Yderligere tre afdelinger i administrationen

har holdt fyraftensmøder, fordi de

også føler sig voldsomt presset – det drejer

sig om Ydelseskontoret, Lønkontoret

og Centralforvaltningen.Hele indsatsen

blev bestemt sidste år og indeholdt bl.a.

følgende punkter, som tillidsfolkene vil

have fokus på:

• Hver gang en stilling bliver ledig, skal

der tages stilling til, hvilke arbejdsopgaver

der skal bortfalde, da den jo ikke skal

genbesættes.

• Kan arbejdsopgaven ikke undværes, må

stillingen genbesættes.

HK-klubben vil følge antallet af

overarbejdstimer, fleksoverskud og

sygefravær.

HK-klubben vil hente ekspertviden omkring

måling af arbejdsbelastning. Den

første måling før 2007 og ellers løbende

i 2007.

HK-klubben vil lave fyraftensmøde i

foråret 2007 for HK-medarbejdere og

HK-ledere.

Brian Andersen, tillidsrepræsentant for 600

HK’ere i Aalborg Kommune, vil kæmpe aktivt

mod besparelser.

xxx | xxx

• Hver enkelt kollega bliver opfordret til at

tage ansvar for at melde fra i tide, således

at der ikke sker overbelastning. Dette

skal ske i tæt samarbejde med den lokale

tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

Kommunalbladet følger slaget i næste

nummer, der udkommer 29. juni.

HK kommunalbladet I 15. junI 2007


Lene Mortensen (forrest)

og Else Marie Jensen er

begge glade for at veksle

mellem den faglige dybde

i Holstebro og så at skulle

svare på alle mulige spørgsmål

i Vinderup.

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo lars holm

Hvis borgere i Vinderup har svært

ved helt at finde ud af, hvem der

egentlig arbejder i borgerservice på det

gamle rådhus, er det ikke mærkeligt.

Der er ingen helt faste medarbejdere.

I Holstebro Kommune har man som

i mange andre kommuner valgt at have

lokale borgerservice-butikker – her i Vinderup

og Ulfborg.

Spørgsmålet har så været: Hvordan

sikrer man, at medarbejderne i de små

butikker er på et højt fagligt niveau – og

bliver ved med at være det?

Det problem mener Holstebro at

kunne løse ved, at alle 40 medarbejdere

i borgerservice skiftevis er i den store

butik i Holstebro og ude lokalt.

Sådan er det også for Lene Mortensen

og Else Marie Jensen, der denne

torsdag er at finde 17 km fra Holstebro

i det gamle rådhus i Vinderup, som nu

huser borgerservice.

Ingen faste personer I VInderup

Borgerservice er delt ind i tre team, som

hver selv kan planlægge, hvordan de rokerer

i teamet – alt efter hensyn til familie,

transport og børn, der skal hentes. Eneste

betingelse er bare, at alle team skal være

repræsenteret hver dag i butikken.

Lene Mortensen har valgt en model,

som hedder, at hun hver mandag er i

Holstebro. Else Marie Jensen den model,

at hun tager tre uger i Vinderup og en i

Holstebro. En tredje person sidder kun i

Vinderup i ulige måneder – og sådan er

der forskellige modeller for de fem-seks

pladser, der skal være besat hver dag i

Vinderup.

Lene Mortensen har ikke pakket sin

faste pose med lakridser ned i den lille

taske, hun har fået udleveret af kommunen,

når hun hver mandag lader cyklen

stå i Vinderup, og i stedet tager bilen ind

til Holstebro. Allerhøjst tager hun lidt

arbejde med frem og tilbage. Det kan være

nogle indberetninger i folkeregistret, som

hun ikke har haft tid til at gøre færdig.

“ Her i Vinderup kan vi ikke

bare spørge en kollega. Vi

må selv forsøge at finde

Eller det kan være dokumenter, der skal

scannes ind.

Ud over at sikre sidemandsoplæring

og et faglige niveau, er formålet også, at

borgeren oplever ensartethed i servicen.

– Og det tror jeg er lykkedes meget

godt. Der har jo været forskellig praksis på

mange områder. Fx var jeg vant til at sende

meddelelse ud til borgere om, at nu var der

sat penge ind på deres konto, hvis de havde

været til fodpleje. Det gør jeg fx ikke mere.

rotation | borgerservice

De skifter

mellem flere

borgerbutikker

For at sikre ensartethed i service og det faglige niveau

hos alle medarbejdere i borgerservice har Holstebro

Kommune valgt, at alle skal rokere mellem filialerne.

faglIg dybde kommer I holstebro

Lene Mortensen kunne ikke undvære

dagene i Holstebro – hverken fagligt set

eller som kick.

– Der er et helt andet tempo i Holstebro,

og jeg kan godt lide at mærke, at man

virkelig har været på arbejde. Det giver

mig lidt af et kick at opleve det.

Også spørgsmålene, som hun bliver

udsat for, er af en anden kaliber.

– Man kommer mere i dybden, og sagerne

i en større by er bare tungere. Det er

fx sjældent, at vi i Vinderup skal partshøre,

om hvor et barn skal bo i forbindelse med

en skilsmisse. Eller at vi indregistrerer

polske og ukrainske borgere, der skal arbejde

her i minksæsonen. På den måde får

jeg mere rutine og kommer ud i alle kroge

på ens område.

For Else Marie Jensen er det heller ikke

sådan, at hun tager familiebilleder eller

musemåtten med barnebarnets smil med

i sin rejsetaske, når hun en uge ad gangen

skal væk fra Vinderup.

Den kører en anden medarbejder musen

henover, når hun er væk.

Hun har også den samme oplevelse af

”få fyldt på”, komme i dybden og blive

sidemandsoplært, når hun er i Holstebro.

Men derfor giver Vinderup alligevel

stadig noget til hende. For der skal man

være generalist – eller det der på vestjysk

hedder – at kunne svare på alt mellem

himmel og jord.

HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007

ud af det.

Lene mortensen


orgerservice | rotation


føler sIg som del af en helhed

– Der kommer borgere med spørgsmål,

som vi normalt ikke tager os af i borgerservice.

Det kan være spørgsmål om hjælpemidler,

rotter, vandløb eller et gadelys,

der ikke virker, men vi forsøger alligevel

I den uge Else Marie Jensen er i Holstebro, må en anden

medarbejder køre musen hen over barnetbarnet.

Der er næsten lige så mange måder

at organisere borgerservicen på,

som der er kommuner.

Nogle har fagforvaltninger i ryggen som

back-up, andre klarer sig uden forstærkninger.

Nogle har kun én borgerservicebutik,

andre seks. Nogle har medarbejdere

stationeret fast i hver butik, andre steder

rokerer medarbejderne mellem butikkerne.

I nogle kommuner er man generalister og

skal kunne klare alle spørgsmål, i andre har

man sit speciale – og enkelte steder bliver

det kombineret så specialisterne underviser

generalisterne i fx nye regler.

Anita Kjeldsen, leder af borgerservice

i Greve og formand for Landsforeningen

af Kommunale Servicebutikker, ser ikke

noget forkert i de mange modeller.

– Det vigtigste er bare, at hver kommune

holder fast i at have fokus på det

faglige niveau i butikkerne. Og om den

10 HK kommunalbladet I 15. junI 2007

at give et svar eller hjælpe med et telefonnummer

til den rigtige person, forklarer

Else Marie Jensen.

På samme måde må hun og Lene Mortensen

bevæge sig ind på de andre teams

områder, når der fx er sygdom.

– Når der kun er os to i

butikken, så må vi jo ekspedere

alt. Det kommer man

ikke til i Holstebro.

Eller som Lene Mortensen

formulerer det:

– Her i Vinderup kan vi

ikke bare spørge en kollega.

Vi må selv forsøge at finde

ud af det.

Den gevinst er den posi

tive udlægning af, at der nogle

dage – og endda perioder

– ikke er folk fra alle team.

Og hvis Lene Mortensen og

Fokus på det faglige niveau er vigtigt

Der er ikke én rigtig løsning på, hvordan man sikrer det faglige miljø i

borgerservicebutikkerne. Det må bare ikke være tilfældigt, og der skal

være fokus på det, lyder det fra Anita Kjeldsen, formand for LKS.

bedst sikres ved rotation eller på anden

måde, er svært at sige. Det må bare ikke

være tilfældigt, der skal være tænkt over,

hvordan det faglige niveau hos hver enkelt

medarbejder sikres.

En hjælp bliver det også, når diverse digitale

hjælpeværktøjer bliver færdig-udviklet,

for de vil virke som et FAQ eller opslagsværk

hos medarbejdere i de små filialer.

Hun ser dog én styrke ved rotationsprincippet.

– Det giver lidt mere dynamik, fordi der

er altid noget at lære ved flytninger. Og

sidegevinsten ved den mobilitet synes jeg,

vi ser i øjeblikket ved, at det er lettere at

rekruttere medarbejdere fra andre steder.

særlIge lokale behoV

Til gengæld ser hun ikke det store behov

for ensartethed i servicen. Selvfølgelig skal

der være samme retssikkerhed for bor-

Else Marie Jensen skal pege på en negativ

side ved ordningen, så er det, at ikke alle

team eller medarbejdere vægter udstationering

til en mindre filial lige højt.

– Det har kørt lidt hovsa-agtigt, og vi

har måttet protestere, hvis et team ikke

har sendt medarbejdere herud. Når man

har valgt at have tre borgerservices, må

det også være et fælles ansvar, at de er

ordentligt bemandede, lyder det fra Lene

Mortensen.

Men fælles for begge er, at de ikke

kunne undvære at komme ind til den store

borgerservicebutik i Holstebro – og deres

35 andre kolleger.

– Det giver en følelse af at være en del af

en større helhed.

Så hvordan finder I ud af, hvem der skal med

til jeres julefrokost for jer i Vinderup, når der er

så mange forskellige herude?

Jamen, vi skal slet ikke have en julefro-

geren uanset, hvor han dukker op, men

derfor behøver hver butik ikke at tilbyde

det samme.

– Der kan jo være nogle særlige lokale

behov, som man vil tilgodese, ligesom

der er et politisk råderum, som tillader

forskellighed. Alle steder behøver jo ikke

at tilbyde pas og kørekort.

Kommunalbladet beskrev i flere artikler

sidste år, hvordan kommunerne rev sig i

håret for at få skabt det store Kinderæg,

der kombinerede hele tre ting – nemlig

nærhed, fagligt miljø og effektiviseringer.

KL anbefalede, at man fastholdt nærhed

i borgerservice, men at man fx valgte

modeller, hvor de lokale butikker ikke

havde alle services på hylderne.

– Jo flere komplicerede opgaver lokalt,

desto større krav til de faglige miljøer,

lød det fra Jens Røyen, chefkonsulent på

borgerservice i KL. •

Det er kun enkelte dokumenter, som

Lene tager med frem og tilbage mellem

filialerne. Hendes lakridser bliver liggende

...

kost kun for os. Vi føler os netop som

en del af det store fællesskab. •

PS: Lenes lakridser ligger i den øverste skuffe ...

HK Kommunalbladet

giver os de rigtige

ansøgere med de

rette kvalifi kationer.”

Rekrutteringsmedarbejder · Ballerup Kommune · HR-afdelingen

HK Kommunalbladet er ideelt, fordi det giver direkte

kontakt til de rette ansøgere. Vi kan se, at en meget

stor del af de relevante ansøgere har set jobbet i

HK Kommunalbladet“.

HR-medarbejder · Assens Kommune · Løn og personale

“Vi kombinerer print og online annoncering og bruger

HK Kommunalbladet, fordi det både giver adgang

til dem, der søger job, og dem der allerede er i job”.

Personalekonsulent · Hvidovre Kommune · Socialforvaltningen

M a l r e t t e t k o n t a k t

www.dgmedia.dk · Telefon 70 27 11 55

Hk/kommunal mener, at en ansat kun kan

have ét hovedtjenestested. det betyder, at

hvis en medarbejder fx skal rokere mellem

forskellige arbejdspladser i kommunen, så

skal det foregå for kommunens regning, i

arbejdstiden og med kompensation for merudgift

til transport – ellers er det overenskomststridigt,

lyder meldingen fra Hk/kommunal,

der netop nu lægger an til en faglig

voldgift med netop den problemstilling.

Hvis altså en medarbejder om morgenen

skal møde ind på forskellige arbejdspladser

uden at få betalt udgifter til transport,

og uden at transporttiden indregnes i

arbejdstiden, så vil det være i strid med

overenskomsten, siger faglig sekretær

Pia lund Jeppesen.

rotation | borgerservice

udStationering Skal være del aF arbeJdStiden

Sagerne i arbejdsretten vil tage afsæt i

følgende sager:

• et borgerservicecenter med tre tjenestesteder,

hvor de ansatte skal arbejde på

mindst to adresser efter rotationsplan.

afstanden er op til 30 km i yderpunkterne.

kommunen mener, at de ansatte selv

skal betale transport og mertid.

• et bibliotek med flere filialer, hvor de

ansatte pålægges arbejde på op til fire

forskellige adresser uden kompensation

for medgået tid og transportudgifter.

• ansatte i en region, som på faste ugedage

skal arbejde på flere forskellige

adresser. Her kan de meget store afstande

pålægge de ansatte meget ekstra

transporttid og -udgifter.

Frit valg blandt 141.000

kvalifi cerede medarbejdere

HK Kommunalbladet læses ifølge IndexDK/

Gallup af 141.000, hvoraf en meget stor andel

er beskæftiget og uddannet indenfor det kommunale.

Jobannoncer i HK Kommunalbladet

kombineres automatisk og gratis med en webannonce,

hvilket giver de optimale muligheder

for at få kontakt til den rette kandidat.

Kontakt DG Media for at høre mere om mulighederne

for at fi nde den rette kandidat via HK

Kommunalbladet.


ureaukrati | målinger

Hvad er din pointe?

Målingerne er blevet et mål i sig selv.

Det er derfor, jeg har kaldt min bog ”Selvmål”.

Vi måler på os selv hele tiden og har

gjort midlet til en egen målsætning: Vi er

blevet så optagede af metoderne, at vi ikke

har tid eller penge nok til at fokusere på

resultater og konsekvenser.

Eksempler?

At måle skolers kvalitet ud fra karaktersnit,

kommuners udbudspligt og Lean

er eksempler på tendensen, hvor effektiviseringerne

bliver mål i sig selv. Der

bruges meget krudt på at dokumentere og

evaluere, og det er udmærket, hvis der var

ressourcer nok. Men nogle gange går der

tid fra hovedopgaven til måleriet – og så

bliver det et selvmål.

Måler vi på den forkerte måde, eller er det selve det

faktum, at vi skal måle alt, du opponerer mod?

Med bogen vil jeg gerne vise, hvor altomfattende

målingerne er. Når alt skal

evalueres på en skala, så bliver en masse

værdier usynlige – som så ikke tæller

med eller får bevillinger. Der findes en

masse immaterielle værdier, som fx ældre

medarbejderes erfaringer, og disse værdier

kommer ikke med i evalueringerne. Vi skal

diskutere, om vi skal gøre vore måleenheder

mere fintfølende og flertydige som fx

etiske regnskaber eller balanced scorecard

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo Robin skjoldboRg

karen lisa salamon

antropolog, forfatter, ph.d i ledelse og

nu lektor på danmarks designskole.

aktuel med bogen ”selvmål”, Gyldendals

Forlag.

Karen Lisa Salamon udgav for nylig bogen ”Selvmål”,

hvor hun sætter et kritisk spørgsmålstegn ved tendensen

til at skulle måle, dokumentere og evaluere alt.

og dermed tvinge flere bløde værdier ind i

en formel? Skal der stregkoder på et godt

samvær i kaffepausen? Eller skal vi insistere

på, at et godt samfund indbefatter

retten til målefrie zoner.

Hvad er problemet?

Jeg har svært ved at se, at målinger per

automatik giver kvalitet. Når vi bruger

tiden på at måle, synliggør vi, hvad pengene

er brugt til, og vi gør det nemmere

at rationalisere, men tiden bliver taget fra

selve arbejdet. Og når vi måler, retter vi

lyskasteren mod nogle ting, mens andre

glemmes. Dermed bliver målingerne også

til politik, og politikken kommer til at

bestemme, hvor vi gør en indsats.

RingeRe seRvice

Hvad går galt på den enkelte arbejdsplads?

Vi er ved at flytte tid fra det arbejde, vi er

ansat til at gøre, over på skemaudfyldning

og beregning. Som medarbejder undrer

man sig måske over, at der pludselig skal

måles så pertentligt på processen, mens

det tidligere var godt nok, at man leverede

gode resultater til tiden. Man begynder

måske at bruge mere tid på at synliggøre

nogle præstationer, som man ved tæller

med i målingerne, mens helhedsresultatets

kvalitet bliver mindre vigtigt for den

enkelte. Det kan potentielt føre til ringere

service og stolthed i arbejdet.

Karen Lisa Salamon mener, at målinger er

blevet et mål i sig selv.

Vi er alle bleVet teknokrater

Målinger er altså udtryk for mistillid?

Ja, der er et paradoks. Detailstyring og

kontrol er udtryk for, at politikere og embedsmænd

måske stoler mindre end nogensinde

på deres ansatte – samtidig med,

at der hele tiden bliver talt om selvledelse

og medejerskab. De føler tilsyneladende

ikke, at de kan regne med resultaterne.

Hvad mærker den enkelte medarbejder?

Tre ting er nok ret udbredte:

1) Stressen ved aldrig at nå målet,

men hele tiden bare at skulle forbedre på

processen.

2) Et ændret fokus i livet, fordi selvansvarligheden

for at kunne ”styre sig selv”

til mere effektivitet bliver en større del af

vores identitet.

3) Et fokus på de resultater, som er

synlige for målingerne, men som ikke

nødvendigvis er meningen med vore jobs.

Hvis jeg som forsker skal måles på antal

publicerede artikler frem for kvaliteten af

min forskning, så vil jeg vel få skrevet et

stort antal artikler, mens forskningskvaliteten

må få mindre af min opmærksomhed.

Endelig er der risikoen for en vis

kynisme eller hærdelse, der i værste fald

kan føre til umenneskelig adfærd mod

kolleger og klienter, når der tælles på

minutterne, men ikke på antal venlige ord

sagt til borgerne. •

Nye legater fra HK

HK/Danmark har slået en række gamle legater sammen til to nye legater:

HK/Danmarks Almennyttige Fond

Fonden yder økonomisk støtte til alment velgørende formål

efter bestyrelsens skøn.

Ved uddelinger fra fonden tages i et vist omfang hensyn til

formålet i Axel Gundel’s Mindelegat, at yde støtte til vanskeligt

stillede børn, fortrinsvis børn hvis far eller mor er eller har

været medlem af HK/Danmark.

Støtten kan gives til enkeltpersoner eller til institutioner eller til

aktiviteter med alment velgørende formål.

HK/Danmarks Uddannelsesfond

Fonden yder økonomisk støtte til handels- og kontorfunktionærers

videreuddannelse i Danmark og udlandet.

Fonden kan tillige yde støtte til omkostninger i forbindelse

med handels- og kontorfunktionærers uddannelsesophold i

udlandet.

Fonden kan yde støtte til aktiviteter med uddannelsesformål

for handels- og kontorfunktionærer.

Ved handels- og kontorfunktionærer forstås alle nuværende

eller fremtidige faggrupper, der er berettiget til medlemskab af

HK/Danmark.

Individuelle legatmodtagere skal på tildelingstidspunktet være

fyldt 18 år og ikke være over 35 år.

Individuelle legatmodtagere skal på tildelingstidspunktet have

været medlem af HK/Danmark i tre år. Bestyrelsen kan dispen-

Læs mere på www.hk.dk

Der fi ndes ikke et særligt ansøgningsskema til legatet.

Ansøgning om at få del i legatmidler skal sendes til:

HK/Danmark

Att.: Økonomiafdelingen

Weidekampsgade 8

Postboks 470

0900 København C.

Legatet uddeles en gang om året, og ansøgningsfristen udløber

den 20. juni.

sere fra dette, såfremt ansøgeren har været medlem af HK

Danmark siden starten af sit uddannelsesforløb eller ansøgeren

er overført til HK/Danmark fra anden faglig organisation, og

den samlede medlemstid er over tre år.

Der fi ndes ikke et særligt ansøgningsskema til legatet.

Ansøgning samt dokumentation for videre uddannelse sendes

til:

HK/Danmark

Att.: Økonomiafdelingen

Weidekampsgade 8

Postboks 470

0900 København C.

Legatet uddeles en gang om året, og ansøgningsfristen udløber

den 20. juni.

12 HK kommunalbladet I 15. junI 2007

HK kommunalbladet I 15. junI 2007 13


arbejdsmiljø | den rette indretning

TEKST TOKE SKOU LARSEN / 44tl@hk.dk / foTo jAKOb cARLSEN

Medarbejdere modellerer sig

frem til ny arbejdsplads ved

hjælp af flamingomøbler.

Lange stykker tykt blåt reb er lagt

ud over gulvet i hal 3 i FrederiksborgCentret

i Hillerød. Rebene danner en

håndfuld store firkanter på størrelse med

små badmintonbaner.

Mellem de store firkanter myldrer en

flok voksne mennesker rundt, slæbende

på nogle store, hvide flamingofigurer.

Figurerne er omkring fem centimeter

tykke og forestiller et udvalg af diverse

kontormøbler set oppefra.

Her er figurer af store runde borde,

firkantede kontorborde, arkivskabe, reoler

– alt hvad der hører sig til på et kontor.

Oppefra ligner hallens gulv en plantegning

af et gigantisk dukkehus.

De 40-50 mennesker på gulvet er alle

ansat ved Hillerød Kommune og grunden

til, at de slæber rundt med store flamingoplader

er, at kommunen er ved at opføre

et nyt rådhus – og det skal medarbejderne

være med til at indrette.

Anette Nielsen, sagsbehandler i Ungeafdelingen,

syntes først, at det var lidt

underligt at bruge en halv arbejdsdag på at

flytte rundt på nogle flamingofigurer. Men

efter at have været i gang i et par timer, er

hun glad for at have stået i de omgivelser,

der bliver hendes kontor i begyndelsen af

2008.

– Jeg synes, kontoret virker lidt lille,

men det skal vi nok bare vænne os til, siger

hun, mens hun kigger rundt på rebets

markering af kontorets ydervæg.

Anette Nielsen har lagt mærke til, at

hendes kolleger er meget forskellige og

har forskellige forventninger til de nye

kontorer.

Workshop i 1:1 afgør, hvor skabet skal stå

14 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 15


arbejdsmiljø | den rette indretning


Det er klart, at der er en masse farveller, når man skal

have en ny arbejdsplads, men der er også en masse goddager,

og dem prøver vi at få folk til at se.


dagbøger og

flamingomøbler

det kan være en stor omvæltning at få

en ny arbejdsplads. skrivebordet føles

anderledes, der er mange flere mennesker

på kontoret, lyset kommer nye

steder fra, papirerne er ikke til at finde

i de nye arkivskabe og måske er kollegerne

endda skiftet ud. man kan have

mange spekulationer, når man ved, at ens

hverdag kommer til at ændre sig, og man

ikke ved præcist hvordan. det prøver Hillerød

kommune at undgå ved at involvere

medarbejderne i processen i at skabe de

ansattes nye arbejdspladser. kommunen

er ved at bygge et nyt rådhus, og i den

forbindelse har det været ekstremt vigtigt

for ledelsen, at de ansatte er med hele

vejen i processen, så de ikke kommer til

at føle sig fremmede i deres nye kontorer.

kommunen har allieret sig med arkitektfirmaet

signal arkitekter, som blandt andet

har foreslået, at medarbejderne skal

udfylde en dagbog om deres arbejdsliv

og indrette deres kommende kontorer

med store flamingomøbler.

Tag et billede af godt arbejdsmiljø.

Den opgave fik medarbejderne på Hillerød

Kommune, da de skulle være med til at

indrette deres kommende kontorer.

Kommunen er ved at bygge et nyt

rådhus og forsøger at inddrage de ansatte i

udformningen af deres nye arbejdspladser.

Derfor har alle afdelinger udfyldt en dagbog

med deres bud på, hvad godt arbejdsmiljø

er. De har blandt andet beskrevet,

hvilke steder de godt kan lide at arbejde og

taget billeder af det ”gode arbejde”.

Afdelingschef i Hillerød Kommune,

Kirsten Daniels, er projektchef, og hun hå-

16 HK kommunalbladet I 15. junI 2007

– Dagen i dag har vist, at folk har meget

forskellige ønsker og behov, som vi bliver

nødt til at prøve at få afklaret. Nogle vil

gerne sidde sammen om et rundt bord,

og andre vil gerne have mulighed for at

sidde et sted med ro. Det er godt, at vi får

lejlighed til at snakke om det, og jeg tror,

at det gør folk mere trygge ved tanken om

at skulle flytte arbejdsplads, siger hun.

MENTAL fORbEREdELSE

Hillerød Kommune har allieret sig med

arkitektfirmaet Signal Arkitekter, som

hjælper med at skabe de bedst mulige

rammer for de ansatte.

Gitte Andersen fra arkitektfirmaet

forklarer, at der er to vigtige årsager til,

hvorfor medarbejderne selv skal ud og

flytte rundt på de store flamingomøbler.

– For det første får vi selvfølgelig nogle

vigtige input til, hvordan medarbejderne

gerne vil have deres arbejdspladser ind-

dagbøger viser vej

til godt miljø på ny arbejdsplads

når en arbejdsplads flytter i nye lokaler, er det vigtigt at inddrage medarbejderne –

fx ved at lade dem betro sig til dagbogen om de skjulte værdier og normer på jobbet.

ber, at projektet kan være med til at skabe

en god stemning på det nye rådhus.

– Vi vil gerne skabe nogle arbejdspladser,

hvor folk godt kan lide at arbejde. Hvor

der er en god arbejdskultur. Det ville være

let, hvis vi bare skulle flytte nogle borde

og stole. Men vi forsøger at ændre selve

arbejdskulturen. Og det er det aller vanskeligste

at ændre, siger Kirsten Daniels.

– Arbejdskulturen er de normer, værdier

og uskrevne regler, der eksisterer på

arbejdspladsen. Ofte er de aldrig blevet

sagt højt, men er ubevidste tanker og holdninger,

som styrer den måde, man opfører

gitte andersen, signal arkitekter

rettet. Men derudover er det en vigtig

modningsproces for medarbejderne, hvor

de vænner sig til tanken om at skulle flytte

arbejdsplads, siger hun.

Gitte Andersen forklarer, at det godt

kan være en stor omvæltning at skulle

skifte arbejdsplads, og derfor er det vigtigt

at gøre det så trygt som muligt. Og det kan

man gøre ved at informere og involvere

medarbejderne.

– Jo mindre man ved om planerne, jo

mere spekulerer man over det, og det kan

godt gøre folk utrygge. Det er klart, at der

er en masse farveller, når man skal have en

ny arbejdsplads, men der er også en masse

”goddag’er”, og dem prøver vi på at få folk

til se, siger hun.

Det er Gitte Andersens erfaring, at folk

ofte bliver urolige ved tanken om, hvorvidt

der er pladser nok til alle.

I Hillerød Kommune er antallet af

permanente arbejdspladser skåret ned, så

sig på, på arbejdspladsen, siger hun.

Kirsten Daniels oplyser, at et af målene

med dagbøgerne er at få gjort arbejdskulturen

synlig.

– Det, vi prøver med dagbøgerne, er at få

folk til at stoppe op og tænke over, hvorfor

tingene egentlig foregår, som de gør. De

skal reflektere over, om det overhovedet er

en god måde at gøre tingene på, eller om vi

bare er havnet i den her situation på grund

af gamle traditioner og gamle måder at

håndtere arbejdet på, siger hun.

Ifølge Kirsten Daniels kan en kultur

ikke ændres ved, at der er nogle chefer,

der siger, hvordan de gerne vil have det.

Det er medarbejderne selv, der skal ind

og ændre deres opfattelse af, hvordan

tingene skal være.

MEdARbEjdERE viL gERNE væRE MEd

Anette Nielsen er dagbogsansvarlig i

Ungeafdelingen i Hillerød Kommune.

Hun siger, at kollegerne i hendes afdeling

generelt er meget positive over for projektet

med dagbøgerne.

– Vi er meget glade for at blive spurgt.

Det har givet nogle relevante diskussioner

om, hvad der fungerer godt i afdelingen.

For eksempel er det meget vigtigt for os,

at der er god plads omkring os, da vi er

en afdeling, der taler meget og er meget

udtryksfulde, siger hun.

Efter at dagbøgerne var færdigskrevet

blev de sendt ind til Signal Arkitekter,

som er rådgivere for Hillerød Kommune

på dette projekt. Arkitektfirmaet har

lavet skabelonen for dagbøgerne, så

hver afdeling sammen får mulighed

for at finde de specifikke træk, der gør

sig gældende for netop deres afdeling,

og sammen får en dialog om det gode

arbejde og trivsel i deres fællesskab.

billeder af

det gode arbejdsmiljø

snapshots af det gode arbejde

– som nogle ansatte i ungeafdelingen

i Hillerød kommune så det

gennem deres kamera:

• faste arbejdspladser til afdelingens

administrative medarbejdere.

• Plads til spontant opståede diskussioner

mellem medarbejdere.

• bærbare telefoner – så der er

mulighed for at gå afsides efter

behov.

det matcher den tid de ansatte rent faktisk

bruger ved deres pladser. Det er nemlig

langt fra alle medarbejdere, der arbejder

ved deres skrivebord hele tiden, da de fx

ofte er til møder uden for huset. Antallet

af pladser er forskellig fra afdeling til

afdeling, og i Ungeafdelingen får syv medarbejdere

fem arbejdspladser.

– Det er godt, at folk kommer ud og

ser deres kommende arbejdsplads, så de

kan se, at det godt kan lade sig gøre, siger

Gitte Andersen. •

Lidt sært at bruge en halv arbejdsdag på at

flytte rundt på nogle møbel-modeller i flamingo.

Sådan tænkte Anette Nielsen (i mørk

kjole på foto nederst) umiddelbart. Men efter

et par timer inden for konturerne af sit nye

kontor kunne hun godt se pointen i at eksperimentere

med indretningen. De blå snore på

det øverste billede gør det ud for de vægge,

medarbejderne kommer til at kigge på, når

deres arbejdsplads står klar efter nytår.


Skriv til

HK Kommunalbladet

Weidekampsgade 8

0900 København C

Eller send en mail til

redaktionen@kommunalbladet.dk

Du kan også deltage i debatten på www.hkkommunal.dk

ny løn er kørt af Sporet

Det er Offentlige HR-chefers opfattelse,

at ressourcerne til administration af den

lokale løndannelse klart overstiger de

midler, der reelt er til rådighed til lokal

forhandling. Med indførelsen af den sidste

bureaukratøvelse – udmøntningsgarantien

– er man nået til det punkt, hvor der reelt

ikke er tale om en lokal løndannelse, men

blot en opslidende omvej til de velkendte,

men støvede travere: lokallønspuljer,

decentral løn og hvad det nu ellers hed

dengang lige før Løn var Ny!

Da Ny Løn blev indført i 1997, var det

som et opgør med det traditionelle lønsystem,

der primært var baseret på anciennitet

og uddannelse.

Med udgangspunkt i tankerne fra New

Public Management, var kodeordene for

Ny Løn ”value for money” og ”pay for performance”.

Formålet med Ny Løn var netop

Socialkonsulenterne ApS

Vil du gerne:

· fremme trivslen på arbejdspladsen

· rekruttere og fastholde gode medarbejdere

· nedbringe sygefraværet

· håndtere stress

· øge kvaliteten i servicen

Så tilbyder vi organisationsudvikling gennem at:

· sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø

· mobilisering af organisationens egne ressourcer

· udvikle kvaliteten af ydelserne

· effektiv ressourceudnyttelse

· sætte fokus på metodeudvikling.

Vi tager udgangspunkt i en anerkendende og coachende metode.

Konsulentopgaverne løses både i længerevarende projektforløb i form

af analyser, evalueringer og procesforløb, og på seminarer, temadage

og i kursusforløb. Socialkonsulenterne kan hjælpe med at evaluerer

at gøre lønnen til et aktivt ledelsesredskab.

Med Ny Løn skulle lønnen kunne bruges til

at motivere til en bestemt adfærd, og som

et af flere midler for lederne i de kommunale

institutioner til at opnå deres mål.

For at Ny Løn kan give mening for de

ansatte, er det afgørende, at der er en

sammenhæng mellem mål, personalepolitik

og Ny Løn. Det er derfor vigtigt, at

kompetencen til at forhandle Ny Løn ligger

hos de ledere, som kender den enkelte

medarbejder. Med procedurebeskrivelser,

udmøntningsgarantier og forhåndsaftaler,

er den reelle forhandlingskompetence ikke

til stede på decentralt niveau – ej heller i

den enkelte kommune.

Allerede i 1999 viste en undersøgelse

fra KL, at forhandlingskompetencen efter

indførelsen af Ny Løn stadig var placeret

centralt. Og allerede den gang blev

Redaktionen forbeholder sig ret til at

forkorte indlæg. Deadline til næste nummer

er den 18. juni 2007.

og effektivisere den socialpolitiske indsats og skabe kvalitet i mødet

mellem bruger og forvaltning. Vi gennemfører analyser og yder rådgivning

og bistand til metode- og redskabsudvikling.

Vi foretager også bistand indenfor:

· Arbejdsmarkedskurser og afklaringsforløb

· Familieafsnit

· Servicelov fx. § 50 undersøgelser, overvåget samvær,

§ 54 støtteperson, familiebehandling

· Forældrekompetenceundersøgelser

· Sagsbehandling b. la. vikardækning, ressourceprofiler

Ønsker din kommune at høre nærmere om hvilke ydelser vi kan tilbyde,

er I velkomne til at kontakte Socialkonsulenterne.

Socialkonsulenterne Aps

Tlf. 5475 5520

www.socialkonsulenterne.info

Tlf. 2366 9975 el. Tlf. 2393 1861

det problematiseret: ” De kommunale

arbejdsgivere ønskede en centralt aftalt

grundløn, mens resten skulle forhandles

ude i den enkelte kommune. Løn efter

funktioner, kvalifikationer og resultater.

Det var idealmodellen. Realiteten er imid-

lertid, at der i de fleste overenskomster

er aftalt en lang række centrale bindinger

på løn for anciennitet og tillæg for kvalifikationer

og funktioner”. (Poulsen & Hedegaard,

1998 i ”Ny Løn i kommunerne”

http://www.kl.dk/238176/).

Offentlige HR-Chefer mener, at forenkling

og decentralisering er tendenser i den kommunale

organisering, der bør støttes op om

– ikke mindst i sammenhæng med Ny Løn.

Når eksempelvis landets statsminister udtaler,

at kommunalt ansatte i højere grad bør

aflønnes gennem resultatløn, er det som

princip et udmærket forslag. Og et forslag

som i teorien skulle kunne løses inden for

den ramme, vi i kommunerne kalder Ny Løn.

Men med de mange bindinger der er aftalt

mellem overenskomstparterne på udmøntningen

af Ny Løn, er de reelle lønstyringsmuligheder

i den enkelte kommune

bare ikke til stede. Ved de seneste

overenskomstforhandlinger med den

puljeopdelte udmøntningsgaranti, som

reelt har umuliggjort en lokal prioritering.

Fortsætter udviklingen som den

har set ud siden indførelsen af Ny Løn,

vil udmøntningsgarantien på organisationsniveau

og måske efterfølgende på

individniveau snart være en realitet – og den

endegyldige afskaffelse af Ny Løn et faktum.

Selve ”set-up’et” omkring Ny Løn kræver

en uhørt bureaukratisk opbygning og

tilgang. Tænk f.eks. på: Aftale- og vetoret,

forlodsfinansiering, tvistløsningssystem,

procedurebeskrivelser og udmøntnings-

garanti med tilhørende opgørelsessyste-

En aktiv tilværelse

- hele livet

mer, kontrol og dokumentation. Så om ikke

andet vil en afskaffelse af Ny Løn betyde

en administrativ rationalisering, som vil

kunne komme Statsministerens forslag om

resultatløn til gode.

”Med procedurebeskrivelser,

udmøntningsgarantier og

forhåndsaftaler, er den reelle

forhandlingskompetence ikke

til stede på decentralt niveau.”

Bestyrelsen for Offentlige HR-chefer må

derfor anbefale, at kommunerne fremover

aftaler den samlede lønudvikling ved det

centrale forhandlingsbord. Det vil i sig selv

afføde et betydeligt rationale, når kommunerne

slipper for at administrere diverse

ordninger for personaleorganisationer, som

har svært ved at opretholde solidariteten i

den kollektive lønforhandling, men vil sikre

Har du sikret dig og dine nærmeste, så I kan opretholde det gode liv – så længe I lever?

Læs om dine muligheder på www.sampension.dk

I sampension har vi ansvar for 260.000 kunders pensionsordninger i Kommunernes

Pensionsforsikring, StK:Pension og Grafisk Pension

SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB . Tuborg Havnevej 14 . DK - 2900 Hellerup . Tlf. 77 33 18 77

sig, at de kan få forhåndstilsagn på et nærmere

defineret beløb til lige præcis deres

egen organisation i de lokale forhandlinger.

Hvorfor skal man dog som arbejdsgiver

gå ind i den fordelingsdiskussion, når kommunerne

bare kan lave en forholdsmæssig

fremskrivning?

Lad kommunerne få den centralt

fastsatte løn tilbage – og lad kommunerne

få mulighed for decentralt at honorere

medarbejderne med personlige tillæg og

resultatafhængig løn uden de nuværende

bindinger og bureaukrati, og – som det er

gældende for statens område, – ud over

den centralt aftalte lønramme.

Og naturligvis uden aftaleret.

Læs også nyhed på side 6.

Helle Smith er 38 år og har sin

pensionsordning i sampension.

Hun er kontaktchef hos KMD og

nyder at leve et aktivt liv.

18 HK kommunalbladet I 15. JunI 2007

HK kommunalbladet I 15. JunI 2007 19

Frank Høy

Formand For Foreningen oFFentlige

Hr-cHeFer, oHrc) (tidligere kommunernes

PersonalecHeF Forening)

og PersonalecHeF i silkeborg kommune


xxx | xxx

TEKST Morten thoMsen og Mads bang / 44mt@hk.dk / foTo KMd

KMD ruster

sig til et salg

KMD er ved at blive gjort klar til et

salg.

Det er konklusionen, når man kigger i

den KL-ejede it-virksomheds regnskab.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring

ved Institut for Erhvervsstudier,

Aalborg Universitet, ser et par specielt

interessante punkter i regnskabet: KMD

har 1,3 milliarder kroner i bygninger, og

virksomhedens egenkapital er på 1,1 milliarder

kroner.

Begge er penge lige ned i lommen for

en virksomhed, som overtager KMD, hvis

det bliver en del af aftalen.

Men det mest spændende nu er måske, at

virksomheden har overskud.

– Jeg er ikke i tvivl om, at KMD er ved at

geare sig til et salg, siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at virksomheden har

et overskud på 160 millioner i 2006. Lidt

paradoksalt for KMD, som jo egentlig bare

skulle have et rundt nul på bundlinjen, for

så til gengæld at tilbyde dens ejere – kommunerne

– billigere it-systemer. Med

mindre man forbereder et salg.

– Hvis man skal sælge, er det klogeste,

man kan gøre at sørge for, at virksomheden

giver overskud. For man siger, at en

virksomhed er 10-15 gange mere værd end

overskuddet, siger Per Nikolaj Bukh.

siMpel MateMatiK

Også internt i KMD bliver der snakket om

et snarligt salg. Også for tillidsrepræsentant

Erik Lykke Hansen står 2008 sandsynligvis

i et salgets tegn. Det handler om simpelt

logik: Inden 2012 skal KMD enten skære ned

på sine private kunder eller sælge. Men det

ser KMD ikke ud til at ville gøre.

Bestyrelsen går af i maj 2010, og den

har selv meldt ud, at den skal have solgt

virksomheden inden.

Med kommunalreformen gør KMD sig

klar til et salg – måske allerede i 2008.

Det mener både ekspert i regnskab og

tillidsrepræsentant i it-mastodonten.

– Jo tættere på 2010, jo mere ligner et salg en

tvangsaktion, forklarer Erik Lykke Hansen.

Netop fordi det er dårlig forretning at

vente til sidste øjeblik med at sælge, idet

kunderne også kender den deadline og dermed

kan presse prisen ned. Derfor regner

han med et salg kan ske i 2008.

– Hvis den rigtige køber kommer, er det

ikke usandsynligt at et salg sker allerede

der, forklarer Erik Lykke Hansen.

Modvilligt salg

Formanden for KL’s bestyrelse, Rudersdals

Venstre-borgmester Erik Fabrin, er stadig

20 HK kommunalbladet I 15. JunI 2007

HK kommunalbladet I 15. JunI 2007 21

Fakta

kommunalbladet og Computerworld

arbejder sammen om at afdække,

hvordan det går for it i kommunerne.

denne gang ser vi på, hvad et salg

af kmd vil have af betydning. du vil

løbende kunne læse flere artikler på

vores hjemmeside:

www.hkkommunal.dk/ittema

ikke overbevist om det fornuftige i at sælge

KMD. Men der er ingen vej uden om.

– Der er kommet en lovgivning, som

vi i kommunerne også skal rette os efter,

konstaterer Erik Fabrin og forklarer, hvorfor

han er imod et salg.

– Jeg beklager stærkt, at kommunerne

ikke kan operere med deres stærkeste

værktøj i en tid og verden, hvor en stor del

af fremtidens effektiviseringsgevinster er

knyttet til it. •

salg | KMD

medarbejderne

frygter

kapitalfonde

når KMD bliver solgt, er det

afgørende for medarbejdernes

skæbne, hvem der bliver ejerne.

Frygten er en kapitalfond,

som kan betyde fyringer.

Når en offentlig ejet virksomhed

kommer på private hænder,

betyder det langt fra lykken for alle

medarbejdere.

I KMD er der knap 3.000 medarbejdere

ansat, men det store spørgsmål er,

om alle bliver fredet, når den kommunalt

ejede virksomhed bliver solgt.

Grunden til frygten er, at en anden

tidligere offentlig virksomhed, TDC, har

skåret ned på antallet af medarbejdere,

efter den blev solgt i 2005.

I 2006 skulle virksomheden skære

720 ansatte væk. Og i år er der varslet, at

270 stillinger skal nedlægges.

TDC blev overtaget af kapitalfonden

Nordic Telephone Company, og det er

netop en kapitalfond, som tillidsrepræsentant

i KMD, Erik Lykke Hansen,

håber på at kunne holde fra døren. Som

han ser det, vil medarbejderne have det

bedst med en overtagelse fra en anden

it-virksomhed, som vil købe hele KMD.

– Vi vil gerne have en venlig stemt

virksomhed, så vi kan bevares som

samlet virksomhed. Vi har jo en vigtig


KMD | salg


mission i samfundet med at give kommunerne it-indsigt til rette

pris. Og så vil vi gerne på danske hænder, siger han.

Kl tænKer på Medarbejdere

Det er ikke naive forhåbninger, som medarbejderne gør sig.

For formanden for KMD’s ejer, KL, Erik Fabrin (V), understreger,

at når KMD skal sælges, bliver det gjort ud fra to hovedområder:

Medarbejdernes og kommunernes interesser. Pris og timing

spiller ind, men er ikke lige så væsentlige.

– For os handler det om at finde den rigtige køber. Det vil

være en der i høj grad interesserer sig for vores medarbejdere og

interesserer sig for fortsat at kunne levere kvalitetsservice til kommunerne,

siger Erik Fabrin og understreger, at KL’s rolle helt klart

er at varetage kommunernes og borgernes interesse.

– Det er de eneste hensyn, vi skal varetage. Alt andet er underordnet,

siger han. •

reforM giver KMD

større oMsætning

Kommunalreformen kan tydeligt aflæses på KMD’s

regnskab for 2006, der blev offentliggjort 22. maj. omsætningen

er steget med over en halv milliard til 3.386

millioner, men omkostningerne er steget tilsvarende,

så resultatet efter skat er 160 millioner kroner mod 175

millioner året før.

Den KL-ejede virksomhed har ansat flere medarbejdere

i perioden, men omsætningen per medarbejder

er også steget med næsten 100.000 kroner, så hver

medarbejder nu omsætter for over 1.100.000 kroner i

gennemsnit. (mt)

kmd-salg

kan koste

kommunerne

kassen

Hvis KMD kommer på private hænder, kan

det let betyde dyrere it for kommunerne, vurderer

eksperter.

Kommunerne – og dermed borgerne – kan blive taberne,

når KMD bliver solgt. For hvis it-mastodonten

kommer på private hænder, hvilket regeringen har sat som

mål skal ske inden 2012, har bestyrelsen to muligheder.

Det forklarer Erik Frøkjær, lektor på Datalogisk Institut

på Københavns Universitet.

Den ene mulighed er at splitte selskabet op i to til tre

dele, så der bliver mere konkurrence på områderne, og de

store selskaber kan købe de områder, som de selv satser på.

Den anden mulighed er, at KL vælger at sælge KMD, som

den er i dag. Det vil ikke ændre deres drift meget, kun vil de

private virksomheder forsøge at tjene flere penge på områderne,

som KMD kun skulle have til at køre rundt, fordi

kommunerne alligevel ejede selskabet.

Altså vil den løsning ifølge Erik Frøkjær betyde dyrere it

for kommunerne.

det duMMe er det neMMeste

– Jeg tror, det er mest sandsynligt, at de gør det dumme,

for det er det nemmeste, mens det andet kræver kyndighed.

Men den løsning har kommunerne ikke på sigt glæde

af. Med den anden vinder begge parter meget, siger Erik

Frøkjær.

Ifølge Erik Frøkjær er de mest sandsynlige købere it-virksomhederne

CSC, IBM og den tyske software-virksomhed

SAP.

Også kommunalforsker fra Danmarks Journalisthøjskole,

Roger Buch, ser stigende priser som en af konsekvenserne

ved et salg.

– Man kunne frygte, at de nye ejere vil udnytte monopolet

til at suge flere penge ud af kommunerne, siger han.

Samtidig ser han dog to fordele. For det første de penge,

et salg vil give kommunerne. Men også at en kommende

køber blandt andet vil kunne videndele bedre og dermed

skabe grobund for bedre og billigere løsninger. •

Det seneste værktøj, som Organisations- og Kursusafdelingen

har fået, er en ”Stresshåndteringsprofi l”, som er et værktøj, der

bygger på MASH-modellen (Multisystem Assessment of Stress

and Health).

Når mennesker bliver stressede, bruger de deres tilgængelige ressourcer.

Tilgængeligheden og mangfoldigheden af håndteringsressourcer

øger menneskers muligheder for at håndtere stress.

Et grundlæggende element i modellen er derfor, at jo fl ere håndteringsressourcer

man har udviklet, jo bedre kan man modstå den

stress man møder i sin hverdag, og jo bedre bliver ens livskvalitet.

Det andet vigtige element i modellen er, at stress kommer fra

alle områder af vores liv: Det personlige liv, arbejdet, parforhold

og familierelationer. Desuden er der en sammenhæng mellem

områderne, og man kan overføre ressourcer fra det ene område til

det andet.

ORGANISATIONS OG KURSUSAFDELINGEN

ORGANISATIONS- OG KURSUSAFDELINGEN TILBYDER TEMADAGE I STRESS PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Stress – nej tak

Årets sjoveste festival

I weekenden den 17.-19. august 2007 holder HK-Ungdom ”Sommerdyst-festival”,

og er du under 30 år, kan du komme med gratis.

Vi skal dyste med hinanden inden for forskellige sportsgrene,

men har du mere lyst til at hygge dig i wellness-området, er der

også mulighed for dette.

Mere om festivalen på www.hk-ungdom.dk, hvor du også kan

tilmelde dig, eller kontakt:

Ungdomssekretær Michael Tingleff, tlf. 33 30 46 64, e-mail

44msp@hk.dk

22 HK kommunalbladet I 15. JunI 2007

HK kommunalbladet I 15. JunI 2007 23

xxx | xxx

Hvis du synes, det lyder spændende, og du og dine kolleger kunne

få udbytte og glæde af, at Organisations- og Kursusafdelingen

kommer på jeres arbejdsplads og holder en temadag eller kursus i

”Stress – nej tak”, kan du i samarbejde med din tillidsrepræsentant/

lokale HK-afdeling ringe og høre nærmere hos

Underviserkonsulent Jørgen Topsøe, tlf. 40 13 68 33,

e-mail 44tjo@hk.dk

Underviserkonsulent Finn Orup, tlf. 40 44 47 68,

e-mail fon@hk.dk.

Ovennævnte tilbud er gratis for klubber/arbejdspladser, som kan

stille lokale til rådighed og betale for evt. forplejning.


tvangsfjernelse | faglighed

fokus på

anerkendelse

der var to retninger i projektet,

som blev kørt af konsulentfirmaet

attractor – ”Børn af psykisk syge”

og ”Børn på sporet”, hvor Tove

sunddal blev projektleder. den

sidstnævnte indeholdt bl.a.:

• proceskonsulent-uddannelsen

med fokus på anerkendelse,

resurser og relationer.

• eksperimentarium, hvor tre

forsøgsprojekter blev sat i gang

– nemlig at forbedre koblingen

mellem forældre, institution og

familiekonsulent; at etablere en

uddannelse til unge mødre og

især fædre; at flytte fokus fra fejl

til resurser og gyldne øjeblikke,

som man kan bygge videre på.

• over tre seminarer med alle

mulige samarbejdspartnere blev

der snakket tværfaglighed og

helhedssyn.

for Tove Sunddal handler det blandt andet om altid at kunne se en resurse i en familie.

og tro på, at man kan gøre en forskel.

Når børn skal fjernes fra hjemmet:

Man kan fortælle om indsatsen

for udsatte børn i Haderslev Kommune

på to måder. Man kan komme

med en lang projektbeskrivelse. Lidt

kedeligt.

Men man kan også bare fortælle pointen

gennem Tove Sunddal – og grunden

til, at hun har kunnet holde ud at arbejde

med omsorgssvigt, vold mod børn og

overgreb gennem 28 år. Og hvorfor hun

kunne vælge at gå på efterløn næste år,

men slet ikke har lyst til det.

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo jonas ahlstrøm faglighed | tvangsfjernelse

“ Tidligere har vi kigget efter

Faglighed er bedre end kontrol

Via opkvalificering af medarbejdere

får man bedre og

færre anbringelser af børn,

mente Vojens Kommune. Så

det gjorde kommunen i et

kæmpe projekt, der nu fortsætter

i Haderslev – og som har

givet bedre sagsbehandling.

Tove sunddal

Tove sunddal er 59 år

og leder af handicapafdelingen.

Hun har i 28

år arbejdet på det sociale

område i vojens kommune

– primært med børn og

familier. Har de seneste

15 år været gruppeleder

og senere faglig leder

på området. er desuden

uddannet socialformidler.

fejl i familier, men nu kigger

vi efter resurser.

Det handler om at se det glimt af håb og

lille lyspunkt hos en familie, som man

trods alt og måske kan bygge et tåleligt liv

for et lille svigtet barn op omkring.

– At kunne holde det ud og ikke brænde

ud, handler nok om altid at kunne se en

resurse i en familie. Og tro på, at man kan

gøre en forskel, fortæller Tove Sunddal og

fortsætter:

– Tidligere har vi kigget efter fejl i

familier, men nu kigger vi efter resurser.

Ting, vi kan bygge videre på i en tidlig og

forebyggende indsats, så det ikke behøver

at ende med anbringelser.

Ikke at anbringelser nødvendigvis er af det

onde, men nummer ét er stadig, at barnet

kan blive i sit nærmiljø.

Den beDste løsning tager tiD

Tove Sunddal giver et eksempel på, hvordan

det er blevet tilladt at se på resurser.

En meget ustabil mor i kommunen med

store personlige problemer bliver jævnligt

nødt til at aflevere sit lille barn hos bedsteforældrene,

når hun pludselig føler, at hun

ikke er i stand til at tage vare på barnet.

Minister vil have

mere kontrol

Socialminister Eva Kjer Hansen mener, at der stadig begås for

mange fejl i sagsbehandlingen, så derfor skal ankestyrelsen bl.a.

kunne pålægge en tidsfrist for kommunerne og kunne gribe ind

ved for hyppige skift i opholdssted.

Planen medfører dog kritik. Lige fra at der siden anbringelsesreformen

er sket en tredobling af regler og direktiver, så der nu er

mere fokus på regler end på barnet.

Tove Sunddal mener, det handler om faglighed.

– Folk flygter fra faget og området, fordi de ikke føler, at der

er tid nok til at gøre det ordentligt. Hver sagsbehandler sidder nu

med ca. 60 sager, og sagstallet er stigende. Det får folk til at flygte,

og fagligheden forsvinder.

– Enten kan man sige, at hun er en dårlig

mor, og at der må ske noget, eller man kan

sige, at det er ret positivt, at hun selv kan

vurdere, at hun nu har brug for hjælp og

aflastning. Og det kan man bygge videre

på, forklarer Tove Sunddal.

Men den afklaring tager tid, og for

mange sagsbehandlere er den tid ulidelig

at stå midt i.

En del af opkvalificeringen i kommunen

bestod nemlig af den såkaldte

proceskonsulent-uddannelse. Formålet

er, at sagsbehandlere skal turde være på

”gyngende grund”.

Altså i den fase, hvor man kan se, at et

barn ikke har det godt, bliver svigtet eller

det, der er værre – men skal forsøge at

være professionel og finde frem til den

bedste løsning.

– Mange sagsbehandlere vil haste til

en løsning, som er brugbar, men ikke

optimal, fordi det er svært at være vidne

til svigt. Men de svære løsninger tager

tid, og hvis man fx sigter mod en anbringelse,

skal tilliden mellem parterne opbygges

for at forældrene kan acceptere,

at deres barn bliver anbragt. Hvis den

forståelse opnås, så vil alle parterne få

et bedre forløb.

sagsbehanDlere som konsulenter

At dyrke det tværfaglige arbejde har været

det andet guldkorn i projektet.

Tove Sunddal og hendes kolleger

kommer meget tidligere ind i billedet.

Gevinsten viser sig nu ved, at antallet af underretninger

er faldet – dvs. henvendelser,

hvor fx en skole siger: ”Nu må I simpelthen

tage over” – og derved bliver til en social

sag med krav til bl.a. handlingsplaner.

– Vi er blevet bedre til at forebygge, så

det ikke bliver en formel sag, fordi vi nu

bliver brugt som en art konsulenter på

skoler, hvor vi så samarbejder om at finde

gode tilbud til barnet. Og netop fordi vi

kommer ind så tidligt, kan vi forhåbentlig

undgå de anbringelser, som først kommer

i stand, når barnet er 13-14 år. For så er

skaderne som regel sket, og det bliver

næsten umuligt at rette op igen. •

24 HK kommunalBladeT I 15. junI 2007

HK kommunalBladeT I 15. junI 2007 25


elevpladser

Ingen kontrol med uddannelsesplaner

HK har i årets første

fire måneder fået flere

henvendelser end hele sidste

år fra elever, der ikke har fået

nogen uddannelsesplan fra

deres arbejdsgiver. Eleverne

ønsker mere kontrol over

uddannelsesplanerne.

En uddannelsesplan fra arbejdsgiveren

er langt mere værd end det stykke

papir, det er skrevet på. Alligevel sløser

mange arbejdsgivere med at lave planen,

der skal være en guide for, hvad eleven skal

igennem ude på arbejdspladsen.

Selv om loven siger, at der skal være en

uddannelsesplan, er det op til den enkelte

virksomhed og eleven at kontrollere, at

den faktisk findes og overholdes.

Allerede i årets første fire måneder har

HK modtaget 22 henvendelser fra elever,

der enten har fået en mangelfuld eller slet

ingen uddannelsesplan. Tallet er en kraftig

stigning i forhold til sidste år, hvor

HK’s juridiske afdeling kun fik seks henvendelser

om uddannelsesplaner.

Elever uden uddannelsesplaner kan

hurtigt komme i klemme og må i værste

fald opgive deres uddannelse og se tilbage

på et par spildte år, der kunne være blevet

brugt bedre. Fordi de ikke har lært det, der

er nødvendigt for deres uddannelse. Som

fx Penille Ditlevsen, hvis historie vi fortalte

i aprilbladet.

Hun var i lære som butiksassistent i

en bagerbutik i Blovstrød og havde ikke

fået en uddannelsesplan. Hun lærte ikke

det nødvendige til sin uddannelse og blev

blandt andet sat til at gøre rent i bagermesterens

forældres hjem. Efter tre et halvt år

på uddannelsen måtte hun stoppe og finde

på noget nyt.

Bekymrede elever

Stigningen i antal sager skaber

bekymring i elevernes egen forening,

Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever.

- Det holder ikke for eleverne, at der allerede

er så mange sager. Det er en meget

dårlig stigning og et skridt i den

forkerte retning, menerfor-

eningens formand, handelsskoleelev Thomas

Gloy.

- Man kunne godt ønske sig, at der var

flere inde over uddannelsesplanerne. Så

man ved, hvad planen skal indeholde. Der

skal bare være nogle til at gennemgå planen,

uden at det ender i det helt store bureaukrati.

For det kan ikke være rigtigt, at

der er nogle elever, der skal stoppe på deres

uddannelse, fordi de ikke ved, hvad de skal

igennem i deres elevtid, siger han.

- Som elev har man ret til uddannelsesplanen,

så jeg synes, at man skal prøve at

tage en snak med ens uddannelsesansvarlige

på arbejdspladsen, hvis man ikke har

fået en. Hjælper det ikke, så skal man tage

kontakt til sin fagforening, siger elevformanden.

ArBejdsgiverens AnsvAr

Stigningen i antallet af sager med elever uden

uddannelsesplan sker på trods af, at der i bekendtgørelsen

om uddannelsesplaner står,

at eleven skal have en uddannelsesplan. Men

der står ikke, hvad den skal indeholde, eller

hvornår eleven har krav på at få den, oplyser

Jørgen Dan Pedersen, faglig sekretær i Arbejdsliv

og Analyseafdelingen hos HK.

- HK ser gerne en strammere styring af

uddannelsesaftalerne, og det kunne godt

være skolerne, der kunne være med til at

løse opgaven, fortæller Jørgen Dan Pedersen,

der slår fast, at eleven og uddannelsesplanen

er arbejdsgiverens ansvar.

- Arbejdsgiveren har ledelsesretten og er

dermed den, der leder og fordeler arbejdet.

Derfor er det altid, uddannelsesplan eller ej,

arbejdsgiverens ansvar, at eleven får lært,

det man skal.

Afviser kontrol

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv,

mener man, at kontrollen med uddannelsesplaner

fungerer efter hensigten.

- Der er 5.000 elever bare på detailområdet,

så man vil altid

kunne finde

brod-

ne kar med virksomheder, der ikke har orden

i tingene. Men der er ikke nogen grund

til, at skolerne skal føre kontrol med uddannelsesplanerne.

For så kommer skolerne

til at virke som kontrolinstans. Det

vil virksomhederne ikke være interesseret i,

og jeg tror heller ikke, at skolerne eller eleverne

vil være interesseret i det, siger Svend

Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

i hillerød kontrollerer de

Eleverne er ikke alene om at kunne

tænke sig et samspil mellem skole

og virksomhed. På Hillerød Handelsskole

er kontakten allerede

begyndt. I løbet af elevens tre måneders

prøvetid er skolen som noget helt nyt begyndt

at tage systematisk kontakt til virksomheder

og elever.

- Hvis der er problemer, opdager vi ofte,

eleven ikke har fået en uddannelsesplan,

hvilket er en misligholdelse af uddannelsesaftalen.

Så nu er vi begyndt at tage kontakt

til virksomhederne og blandt andet

høre, om der er en uddannelsesplan.Virksomhederne

og eleverne

synes, det er alle tiders.

Det er vigtigt,

at virksomheder-

tekst JohAn MonggAArd / illustration llustrA

ne ved, at hvis der er noget, vi kan vejlede

med, så står vi klar. Hvis vi bare kan være

med til at redde én elev fra at stoppe på uddannelsen,

så er det en succes, fortæller

Søren Damving, jobkonsulent på Hillerød

Handelsskole.

Få styr på uddannelsesplanen

• Du skal have en uddannelsesplan.

• Du skal i udfylde uddannelsesplanen

sammen med din arbejdsgiver eller

den person i virksomheden, som har

ansvaret for din uddannelse.

• Samtidig skal du have en uddannelsesansvarlig

i virksomheden, der

sørger for, at uddannelsesplanen bliver

fulgt, og at du lærer det, du skal.

• Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis

du ikke føler, at du lærer det, du skal.

kilde www.elever.dk

26 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 27


i

Bureaukrati

Sagsbehandler Linda Hansen

fra jobcentret i Greve kommune

med de mange nye regler, som

hun skal arbejde efter.

tekSt Johan Monggaard / 44nbm@hk.dk / Foto Sif Meincke

De nye kommunale jobcentre skulle gøre det lettere for ledige at

finde arbejde og hurtigere for virksomheder at få den arbejdskraft,

de mangler. Men der bliver brugt mere tid på at registrere og

dokumentere samtaler med de ledige end på at finde job til dem.

uden joB

Mere end tre kvarter. Så lang tid bruger

sagsbehandlerne på landets nye

jobcentre på at registrere og dokumentere,

at de får holdt samtaler med de ledige.

Sagsbehandlerne bliver i deres registreringsarbejde

jaget ind og ud af computersystemer

og skal ajourføre hver enkelt lille

detalje, som de har talt med den ledige om.

Listen med ting, der skal registreres, er

lang. Så lang at man på jobcentrene bruger

mere tid foran computerskærmen, end

man gør på at holde samtaler med de ledige

eller på at tage kontakt til virksomheder,

der står og mangler arbejdskraft.

Derudover bliver de ansatte på jobcentrene

overdænget med love og regler, som

det kan være svært at finde tid til at sætte

sig ind i, når samtalerne med de ledige skal

overholdes og ikke mindst registreres til

Beskæftigelsesministeriet.

Jobcentret i Greve kommune er et af de

Ved mødet med en ny ledig skal sagsbehandlerne

på jobcentrene ind på arbejds-

markedsportalen. Her kan de se, om der er

nogle tidligere sager med den ledige, og

hvad han eller hun eventuelt har modtaget

af støtte. Det kan fx være kontanthjælp

28 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 29



eller S.U.


steder, hvor der bliver brugt mere tid på at

registrere og dokumentere end at føre samtaler

eller skaffe job til de ledige.

- Mit job er at få folk i arbejde. Men en

stor del af tiden efter hver enkelt samtale

går med at skulle registrere samtalerne.

Man skal ind i en masse forskellige systemer

for at få tingene gjort på den rigtige

måde, og det tager tid, for alle ting skal

ajourføres, fortæller sagsbehandler Linda

Hansen fra jobcentret.

ØnSkeS – et SiMpelt SySteM

I gennemsnit bruger Linda Hansen mere

end tre kvarter efter hver enkelt samtale

på at registrere og dokumentere, at samtalerne

er blevet overholdt. Den tid ville hun

gerne have mulighed for at kunne bruge på

en mere konstruktiv måde.

- I stedet burde vi bruge tiden på at hive

fat i folk for at få dem ud i arbejde, siger



Nu skal der laves en jobplan. Den skal

indeholde, hvad der skal ske videre i forløbet

for den ledige. Jobplanen bliver lavet

under samtalen med den ledige. For uden

dennes underskrift er jobplanen ugyldig.

Linda Hansen, der efterhånden har vænnet

sig til, at hun og hendes kolleger rundt om i

landet får skudt i skoene, at de ikke er gode

nok til at skaffe folk i arbejde.

I Greve er man kommet bagud med

samtaler, og det er ikke blot en lille håndfuld

samtaler, der kan klares i løbet af nogle

uger.

- Årsagen til, at vi er bagud med så mange

samtaler, er, at registreringen optager

den største del af vores tid. Der skal være

en kontrol med vores sagsbehandling gennem

registrering. Det er klart. Men det, vi

ønsker, er et simpelt system, hvor man ikke

skal ind en masse forskellige steder for at

få ordnet tingene, siger Linda Hansen.

Når samtalerne ikke bliver overholdt,

mister jobcentrene en del af deres refusion

fra staten, og det kan i visse tilfælde dreje

sig om store beløb.

I Greve mener man ikke, at der skal må-

Herefter bliver der lavet en registrering på

medarbejderens eget excel-regneark. Det

er Greves egen form for registrering, hvor

den enkelte medarbejder har overblik over

de klienter, de har. Her har de deres eget

system med at holde styr på, hvor egnet

den ledige er til at komme i arbejde med

det samme.

jobcentre


jobcentre

les på, om samtalerne bliver afholdt


inden for bestemte datoer, men derimod

på, om folk kommer i arbejde. For

når først en dato er blevet overskredet, gælder

det om ikke at misse de andre datoer,

der stadig kan nå at blive overholdt. Derved

ryger de overskredne sager længere tilbage

i køen.

regeltyranni

Medarbejderne i Greve skal også, ligesom

medarbejderne på landets øvrige jobcentre,

sætte sig ind i de mange nye regler, der bliver

udstedt.

- Der vil altid komme nye regler. Det

kan man ikke undgå, men der er næsten

nye regler på alle områder, fortæller Linda

Hansen.



Nu skal der føres journal. Journalen

bliver opdateret efter

hver samtale. Der føres samtale

hver anden måned, så den bliver

opdateret hver anden må-

ned. I journalen skal der gennemgås

ti punkter, som bag-

efter skal ind og opdateres på

arbejdsmarkedsportalen. Det

er her, det store skrivearbejde

foregår.

De mange nye regler og alt registreringsarbejdet

har betydet, at man i Greve

har været nødt til at sætte arbejdskraft af

til kun at læse op på de nye regler. Arbejdskraft

der ellers kunne være blevet brugt til

at føre samtaler med de ledige.

Per Støve, formand for socialudvalget i

HK/Kommunal, mener ikke, at de mange

nye regler gavner arbejdet på jobcentrene.

- Medarbejderne er blevet mødt med regeltyranni.

De bruger mere tid på at dokumentere

og registrere hver enkelt samtale

med brugeren, end de gør med at tale med

brugerne. Efter et enkelt møde skal de bruge

en masse tid foran computeren, de skal

skrive hvor længe, og hvad de talte med

brugeren om. Det er ikke til gavn for de ledige.

Tiden burde i stedet blive brugt på at

tage kontakt til potentielle nye arbejdspladser,

fortæller Per Støve.

Medarbejderne på jobcentrene skal

også slås med it-systemer, der ikke kan

tale sammen.

- Det handler om it-systemer fra de

statslige og kommunale systemer, der ikke

kan tale sammen. Det burde ikke kunne

ske i Danmark i 2007. Man har i halvandet

år vidst, at systemerne skulle fungere, men

når de ikke gør det, er det bøvlet. Der er for

mange bureaukratiske problemer, siger Per

Støve.

kl ØnSker enklere regler

I Kommunernes Landsforening mener

man ikke, at problemerne er så store, og at


Nu skal der laves tilbudsblanketter

for at finde ud af, hvad

den ledige skal igennem. Det

sker som led i jobplanen.

Tilbudsblanketten skal skrives

under af den ledige, sagsbe-

handleren og tilbudsstedet.

Så her går der yderligere tid

med at få sendt og modtaget

dokumenterne med posten.


Nu foregår arbejdet igen på

arbejdsmarkedsportalen. Der

skal laves en matchning af

den lediges muligheder for at

komme tilbage på arbejdsmar-

kedet. Matchningen foregår ved

at krydse felter af. Felterne går

fra 1-5, hvor 1 er mest jobparat

og 5 er mindst jobparat.

de problemer, der er og har været, skal ses

i sammenhæng med, at der har skullet ordnes

mange ting i forbindelse med kommunesammenlægningerne

samtidig med, at

medarbejderne på jobcentrene har haft deres

daglige arbejdsopgaver.

- Kommunalreformen er en kæmpe opgave,

så det er klart, at det tager tid og ressourcer,

når der sker så store forandringer.

Det har givet et dyk i produktionen på

jobcentrene i de første måneder af 2007.

Vi kunne godt tænke os en regelforenkling

for jobcentrene, da det er meget bureaukratisk,

og der er mange komplicerede

regler på beskæftigelsesområdet, fortæller

Birgit Hedegaard, kontorchef for

beskæftigelse og integration i Kommunernes

Landsforening.

RegelfoRenkling af jobcentRe

”afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet”

er navnet på et katalog til beskæftigelsesminister

claus Hjort frederiksen. kataloget

indeholder 170 forslag til forenklinger af

reglerne på jobcentrene.

Projektet med at gøre det mere enkelt på

jobcentrene er sat i gang af beskæftigelsesministeriet,

finansministeriet, integrationsministeriet,

indenrigs- og Sundhedsministeriet

og kommunernes landsforening.

Seks jobcentre har givet input til på hvilke

områder, der kan finde regelforenklinger sted.




Nu skal man ind i det, der

hedder Amber-systemet. Det

er et opsamlingssted, hvor alle

oplysningerne om den ledige

bliver samlet. Det er den eneste

måde at styre aktiveringen på.

kilde: Jobcentret i greve kommune

ANNONCER



Servicecentret i Egedal kommune vil yde den bedst

mulige borgerservice.

Da to af vore kollegaer har søgt nye udfordringer internt

i kommunen, søger vi to nye kollegaer til nedenstående

stillinger.

• En administrativ sagsbehandler til sygedag-/ barselsdagpenge

udbetaling 37 timer ugenligt.

• En administrativ sagsbehandler til pension 37 timer

ugenligt.

Er der en af disse stillinger der fanger din interesse, så

følg linket til Egedal Kommunes hjemmeside:

www.egedalkommune.dk

Ansøgningsfrist 22. juni 2007,

forventet ansættelsessamtaler

i uge 26.

DG Media

Tlf. 70 27 11 55

Fax 70 27 11 56

epost@dgmedia.dk

Nummer Deadline Udkommer

Blad nr. 12 20. juni 29. juni

Blad nr. 13 1. aug. 10. aug.

Blad nr. 14 15. aug. 24. aug.

Blad nr. 15 29. aug. 7. sep.

Blad nr. 16 12. sep. 21. sep.

egedalkommune.dk



Afdelingen Børn og Særlig Støtte søger to dygtige og

kompetente rådgivere, der har lyst til at indgå i et tværfagligt

og helhedsorienteret arbejde inden for området

børn og familier med særlige behov.

Stillingerne ønskes besat 1. august eller snarest derefter.

Børn og Særlig Støtte er en del af Børne- og Kulturforvaltningen.

I det daglige arbejder vi ud fra byrådets fælles

værdisæt, hvilket blandt andet indebærer, at familiens

ressourcer altid inddrages i problemløsningen, og

forbliven i nærmiljøet prioriteres højt.

Afdelingen visiterer til alle former for udskilte tilbud (dag-

og døgnforanstaltninger, vidtgående specialundervisning,

specialdaginstitutioner og forskellige former for enkeltintegration.

Arbejdet er organiseret i tværfaglige team bestående af

socialrådgivere og psykologer. De ledige stillinger er i

det team, der primært arbejder med børn med psykosociale

problemer.

Du vil som rådgiver komme til at arbejde med råd og

vejledning samt foranstaltninger efter Servicelovens § 52

– herunder § 50 undersøgelser, børnesamtaler, udarbejdelse

af handleplaner mv.).


• Er uddannet socialrådgiver/socialformidler

• Har lyst, vilje og gerne erfaring inden for området

• Er fleksibel og god til at strukturere dit arbejde

• Har vilje og forståelse for at arbejde tværfagligt

• Er psykisk robust og kan bevare overblikket i pressede

situationer.


En arbejdsplads i rivende udvikling, en udvikling du

har god mulighed for at påvirke

• En alsidig hverdag med masser af nye udfordringer

• Et tæt samarbejde med kontorets øvrige rådgivere og

psykologer

• Gode kollegaer med masser af humor og engagement

• Oplæringsplaner og ekstern supervision

• Fælles faglig udvikling, bl.a. intern uddannelse i

systemisk tænkning

• Fleksibel arbejdstid/ 37 timer/ugen

Har du lyst til at vide mere om jobbet, er du velkommen

til at kontakte faglig leder Gitte Petersen på tlf. 3957 5647.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst

med forhandling efter principperne om Ny Løn.

Send din ansøgning med relevant dokumentation til

csfvhe@gladsaxe.dk eller til Gladsaxe Kommune, BKF

Børn og særlig støtte, Rådhuset, 2860 Søborg.

Vi skal have din ansøgning senest

den 5. juli kl. 12.00. Mærk

kuverten ”Rådgiver”. Vi holder

ansættelsessamtaler den 12. juli.





30 HK kommunalbladet I 15. junI 2007

HK kommunalbladet HK kommunalbladet I 27. januar 2006 31


HVIDOVRE

Omkring 4500 medarbejdere

er ansat i Hvidovre

Kommunes forvaltninger

og institutioner.

Medarbejderne betjener

50.000 borgere, en aktiv

lokal foreningsverden og

et erhvervsliv i vækst.

"Nye vinkler på fremtiden"

er Hvidovre Kommunes

motto. Udvikling, dialog

og samarbejde på tværs

kendetegner arbejdet i

Hvidovre Kommune.

Se www.hvidovre.dk

KOMMUNE

To ledige stillinger i Barsels-

og sygedagpengeteamet.

Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre kommune

har to stillinger ledige i Barsels- sygedagpengeteamet.

Vi søger to fuldtidsmedarbejdere til barsels-

sygedagpengeteamet. Arbejdet som administrativ

sagsbehandler i Barsels- sygedagpengeteamet

består hovedsalig af administration samt dialog

med borgere og virksomheder.

Borgersamtaler vedrører typisk spørgsmål i forbindelse

med udfyldelse af blanketter samt de

lovmæssige krav for at opfylde betingelserne for

sygedagpenge. Der er en del rådgivning vedrørende

mulighederne inden for barselsloven.

Ydelsesafdelingen består af 20 medarbejdere og

er placeret på Hvidovre Rådhus.

Ydelsesafdelingen er faldet godt på plads efter

kommunalreformen. Der er tale om en afdeling

med et godt arbejdsmiljø og åbenhed for faglig

udvikling og dialog.

Ansøgningsfrist

onsdag den 11. juli 07 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 19. juli

2007.

Se hele stillingsopslaget på : www.hvidovre.dk

Sorø Kommune

HVIDOVRE

Omkring 4500 medarbejdere

er ansat i Hvidovre

Kommunes forvaltninger

og institutioner.

Medarbejderne betjener

50.000 borgere, en aktiv

lokal foreningsverden og

et erhvervsliv i vækst.

"Nye vinkler på fremtiden"

er Hvidovre Kommunes

motto. Udvikling, dialog

og samarbejde på tværs

kendetegner arbejdet i

Hvidovre Kommune.

Se www.hvidovre.dk

Løn- og PersonALemeDArbejDere

Sorø Kommune søger snarest 2 løn- og

personalemedarbejdere – 1 til en fast

stilling og 1 til et vikariat på min. 6 måneder.

Vi kan tilbyde en spændende afvekslende

hverdag i et travlt ungt team. Din hverdag

vil bestå af

• Løn- og personalesagsbehandling

• Servicering, rådgivning og vejledning inden

for løn- og personaleområdet

• Fokus på kvalitet i opgaveløsningen

Du har

• Erfaring med løn- og

personalesagsbehandling, herunder

overenskomstfortolkning

• Kendskab til Opus Personale

• Gå på mod og er parat til nye

udfordringer

• Humor

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende

overenskomst og principperne i Ny Løn.

Hvis du er interesseret i yderligere

oplysninger om stillingerne er du

velkommen til at kontakte Kurt Nielsen,

tlf. 57 87 02 04 eller Helle Sørensen,

tlf. 57 87 02 09. Yderligere oplysninger om

Sorø Kommune kan findes på www.soroe.dk

KOMMUNE

1 fast medarbejder til

Ydelsesafdelingens

bevillingsteam

Vi søger en fuldtidsmedarbejder til bevillingsteamet.

Arbejdet som bevilger i Ydelsesafdelingen består

af borgersamtaler og administration.

Borgersamtalerne vedrører typisk ansøgning om

kontanthjælp. Derudover holdes borgersamtaler

af mere rådgivende karakter.

En hel del ansøgninger behandles administrativt,

det drejer sig typisk om ansøgninger vedrørende

enkeltydelser og fleksydelse.

Ydelsesafdelingen består af 21 medarbejdere og

er placeret på Hvidovre Rådhus.

Ydelsesafdelingen er faldet godt på plads efter

kommunalreformen. Der er tale om en afdeling

med et godt arbejdsmiljø og åbenhed for faglig

udvikling og dialog.

Ansøgningsfrist er mandag den 25. juni 2007

kl. 12.00. Ansættelsessamtaler holdes onsdag

den 27. juni 2007.

Se hele stillingsopslaget på www.hvidovre.dk.

Ansøgning sendes til:

Sorø Kommune

HR & Udvikling

Rådhusvej 8

4180 Sorø

eller på e-mail

personalefunktionen@soroe.dk

Ansøgning mærkes ”fast stilling”

eller ”vikar”.

Ansøgningsfrist:

Mandag, den 25. juni 2007, kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler:

Onsdag, den 27. juni 2007.

Staben Personale- og organisationsudvikling søger

Løn- og personalekonsulenter

Vi søger 3 nye kolleger med tiltrædelse 1. august 2007 eller

snarest muligt til Personaleteam, som er et af 2 teams i

Staben Personale- og organisationsudvikling. To af stillingerne

er på fuld tid og en stilling er på deltid med ca. 30 timer

ugentlig.

For to af stillingerne vedrører arbejdsopgaverne skole- samt

ældreområdet, herunder vagtplan.

En stilling på fuld tid, som omfatter opgaver vedrørende

barselsbestemmelser, herunder barselsudligning, sygdom,

afregninger , afstemning m.v.

Vi håber, at du:

• Har kendskab til KMD`s lønsystem OPUS.

• Har interesse for og kendskab til kommunale

overenskomster.

• Har erfaring med lønbehandling og IT-værktøjer.

• Kan bevare overblikket i pressede situationer og har et

godt og gerne smittende humør.

• For stillingen vedrørende barselsbestemmelser m.v. eventuel

har tidligere erfaring indenfor økonomiområdet.

Vi tilbyder:

• En spændende og varierende hverdag med et godt fagligt og

socialt miljø med plads til både faglig og personlig udvikling.

• Løn efter HK overenskomsten og principperne i lokal

løndannelse.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2007

med morgenposten.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. juni

Yderligere oplysninger kan fås ved Bente Kristiansen, tlf.

79946622 eller Jørn Andersen, Tlf. 79946409.

Ansøgning, vedlagt relevant dokumentation sendes til:

Varde Kommune

Att.: Staben Personale- og Organisationsudvikling

Bytoften 2

6800 Varde

Eller på e-mail til: heje@varde.dk

Se jobprofil på www.vardekommune.dk/job



























































32HK kommunalbladet HK kommunalbladet 33


SagSbehandlere

til penSionSteamet

pension- og omsorg

Nu er chancen der! Er du vores nye kollega?

pensionsteamet skal nu suppleres af sagsbehandlere med

fokus på rådgivning og sagsbehandling og en af stillingerne

er med særligt fokus på administration og regnskab.

Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. juli 2007

eller snarest muligt.

pensionsteamet varetager opgaver i forbindelse med

folkepension, boligstøtte samt beboerindskudslån.

dit nye arbejdssted vil være i vores hyggelige lokaler lige

ved siden af Københavns hovedbanegård.

teamet arbejder i en struktur, hvor opgaverne løses ud

fra ansvarsområder og ud fra principper om spidskompetencer/ressourcepersoner.

Vi forventer, at

• du har relevant social uddannelse – kommunalt uddannet

sagsbehandler, socialformidler eller socialrådgiver

(eller anden relevant uddannelse) og har eller ønsker at

få kendskab til pensionsområdet og kendskab til boligstøtteområdet

• du har it-erfaring på brugerniveau og kendskab til

Kommunedatas pensions- og boligstøttesystemer

• du har lyst og evner til kollegial sparring

• du har overblik og kan lide forandringer

• du er konstruktiv og positiv, og dine samarbejdsevner

er i top

• du har gode kommunikationsevner – både skriftligt og

mundtligt.

Vi tilbyder

• et selvstændigt team, hvor vi stadig udvikler strukturen

• et hjælpsomt og humoristisk fællesskab i en travl hverdag

• personlig udvikling, hvor du selv kan være med til at

præge forløbet, jævnfør vores kompetenceudviklingspolitik

• 37 timers arbejdsuge med flextidsordning

• bus og tog – ikke altid til tiden – men til døren

• en organisation, der fokuserer på mål- og mængdestyring

• en arbejdsplads med forskellige politikker blandt andet

en livsfasepolitik.

der aflønnes efter regler for ny løn i forhold til gældende

overenskomst og i forhold til krav og tilegnede

kompetencer.

Yderligere oplysninger

Vil du høre nærmere om jobbet og os, så ring til teammedarbejder

eva thune tlf. 3530 2223 eller teamleder

maja aller tlf. 3530 2216.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource

og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager

med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist

ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. juni

2007 kl. 12.00, og ansættelsessamtaler forventes at finde

sted 27, 28. og 29. juni 2007.

Skriftlig ansøgning

mærket ”ansøgning sagsbehandler/pension” sendes til:

pension- og omsorg,

indre by, Vesterbro, Kgs. enghave

reventlowsgade 10

1651 København V

att: annegrethe andersson

34HK kommunalbladet HK kommunalbladet 35

www.kk.dk/job


medarbejder

til opkrævning

Skanderborg Kommunes opkrævningskontor søger

en medarbejder til varetagelse af den løbende

opkrævning af kommunens restancer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat

pr. 1. august 2007.

Opkrævningskontoret er placeret i kommunens

økonomistab på rådhuset i Skanderborg.

Der er 4 medarbejdere der tilsammen varetager

den centrale opkrævningsopgave.

Vi søger en kollega:

• Med kendskab til det kommunale opkrævningsområde.

• Som har erfaring med KMD-debitor.

• Der er administrativt minded.

• Som har fokus på kvalitet og god service.

• Der er god til at samarbejde og kommunikere.

Vi kan tilbyde:

• Et team med stor erfaring.

• En hverdag med udfordringer og fleksibilitet.

• Medindflydelse i forhold til opgaveløsning.

• Gode kollegaer.

For yderligere information kan teamleder Dina Hoff

Myrup kontaktes på telefonnummer 8794 7052.

Ansøgningsfrist er onsdag den 20. juni 2007

kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til:

Økonomistaben

Adelgade 44

8660 Skanderborg

Att. Helle Husted

eller pr. mail til Helle.Husted@skanderborg.dk

Skanderborg kommune · adelgade 44 · 8660 Skanderborg



Har du mod på at være personaleleder og varetage

tværgående opgaver i et dynamisk center, hvor god

borgerbetjening er omdrejningspunktet? Så søger vi en

teamleder til centrets sikringsteam. Du vil indgå i en

ledergruppe med i alt 4 teamledere og centerchefen.

Teamet har ca. 17 medarbejdere.

Ansvarsområde:

Du er daglig leder og ansvarlig for teamets arbejdsopgaver.

Teamet varetager administration og borgerbetjening

i forbindelse med pas og kørekort, sygesikring, folkeregister,

børnefamilieydelser, boligsikring, opskrivning og

udmeldelse af dagtilbud, samt skat.

Kvalifikationer:

• Du har en relevant uddannelse/erhvervsbaggrund og

har erfaring med ledelse – gerne i en politisk ledet

organisation

• Du er samarbejdsvillig, glad og udadvendt, samt evner

at skabe engagement blandt medarbejderne.

Løn og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede

organisation, herunder reglerne om ”Ny Løn”.

Yderligere oplysninger :

Kan fås ved henvendelse til, Centerchef Anni Frydenlund

Svendsen på telefon 7259 6800 eller email:

Anni.Frydenlund.Svendsen@egekom.dk

Et større opslag kan ses på:

www.egedalkommune.dk

Ansøgningsfrist

Er den 2. juli 2007. Ansøgning med relevant dokumenter

bedes sendt til email:

Anni.Frydenlund.Svendsen@egekom.dk eller til

Egedal Kommune

Servicecentret

Rådhustorvet 2

3660 Stenløse

Att. Centerchef Anni Frydenlund Svendsen

egedalkommune.dk

36HK kommunalbladet HK kommunalbladet 37

Natur og udvikling

Vores værdier er:

Redelighed

Mulighed

Helhed

Ansøgningen

sendes til

FH-Kommune

Rådhuspladsen 1

3300 Frederiksværk

eller via mail

job@fhkommune.dk

tlf. 47784000

Læs mere på

fhkommune.dk

Social Service og Omsorg

HANDICAP-

RÅDGIVER/

SAGSBEHANDLER

til voksensområdet – 37 timer

En af vores gode kolleger har søgt

nye udfordringer. Vil du være

hendes afl øser og arbejde med

handicaprådgivning/sagsbehandling?

Har du lyst til at være med

til at opbygge vores nyoprettede

handicaprådgivning for voksne?

Så har rådgivningen, som p.t.

består af 3 friske socialformidlere

(piger) og deres leder brug for

dig pr. 1. juli 2007 eller snarest

derefter.

Kontakt - Vil du vide mere om

stillingen og har du lyst til at

besøge os og se de fysiske

rammer på Rådhuset, er du

velkommen til at kontakte leder

af handicaprådgivningen Else

Petersen, tlf. 4778 4243.

Læs mere om stillingen i stillingsopslaget

på hjemmesiden:

www.fhkommune.dk

Ansøgningsfrist: Fredag den

13. juli 2007 kl. 8.00.

SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE

2 Sagsbehandlere søges

– til sygedagpenge området

Hørsholm Kommune har den 1. januar 2007 etableret et helt

nyt jobcenter i åbne og borgervenlige rammer på Rådhuset.

I forbindelse med implementering af et nyt projekt inden for

sygedagpenge området, søger vi 2 sagsbehandlere.

Den ene stilling er en 37 timers stilling, som er tidsbegrænset

og som udløber den 31. marts 2009. Denne stilling indebærer

bl.a. sagsbehandling af sager, hvor tilbagevenden til arbejds-

markedet er umiddelbart forestående.

Den anden stilling er en 30 timers fast stilling, som bl.a. inde-

bærer sagsbehandling og rådgivning af dagpengemodtagere

med risiko for langvarigt sygeforløb og med risiko i forhold til

arbejdsevnen. Tiltrædelse snarest muligt.

Se de fulde stillingsopslag på www.horsholm.dk


Børnehandicaprådgiver

I Handicap/Psykiatriafdelingen har vi en ledig 33 timers

stilling som børnehandicaprådgiver. Lægger du vægt på

at skabe rammer for barnets udvikling og sikre forældrene

den nødvendige rådgivning på rette tid, så søg senest 4. juli.

Rekvirer stillingsopslag nr. 22/07 på tlf. 4452 6016

- eller læs det på www.herlev.dk

Biblioteksassistent

Herlev-Bibliotekerne søger en biblioteksassistent eller lignende

til indkøbs- og katalogafdelingen. Stillingen er på 31 timer

om ugen, og arbejdet omfatter indkøbs- og registreringsarbejde

kombineret med arbejde i bibliotekets udlånsekspedition.

Der kan forekomme aftenvagter til kl. 19 samt

weekendvagter i en turnusordning i udlånsekspeditionen.

Yderligere oplysninger om stillingen: Afdelingsleder Minna

Lund på tlf. 4452 5711 eller overassistent Grete Frost på

tlf. 4452 5716. Ansøgningsfrist: 1. august kl. 12.00.

Rekvirer stillingsopslag på tlf. 44 52 57 04

- eller læs det på www.herlevbibliotek.dk



















Høje-Taastrup Kommune

Klinikassistenter

til den kommunale tandpleje

Vi søger dels en klinikassistent til den almene tandpleje, dels en vikar

for klinikassistent til vores tandreguleringsklinik.

Begge stillinger ønskes besat pr. 15. august.

Den faste stilling er på fuld tid med tjeneste på 1 eller 2 af vores 4

skoletandklinikker.Vi forventer at du har lyst og evner til at arbejde

med børn og unge.

Vikariatet er normeret til 4 dage om ugen og forventes at løbe frem til

april 2008. Her er det en fordel hvis du har kendskab til ortodonti.

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingerne forhandles efter gældende

overenskomst.

Vi er ca. 43 medarbejdere i Tandplejen, heraf 9 på tandreguleringsklinikken,

og vi behandler ca. 11.000 børn og unge.

Nærmere oplysninger om stillingerne:

Kan fås ved henvendelse til souschef Lene Helweg-Larsen,

tlf. 43 35 36 37

Ansøgningsfrist: Vi vil gerne have din ansøgning senest d. 28. juni.

Måske kan vi nå at holde ansættelsessamtaler inden skolernes sommerferie,

dvs. allerede d. 29. juni. Du må derfor gerne angive et telefonnummer

eller en mail-adresse så vi kan træffe dig ved ansøgningsfristens

udløb.

Ansøgningen sendes til: Tandplejens Kontor

Skolevej 4, st., 2630 Taastrup, eller via mail til:Tandplejen@htk.dk

Find dit nye job på

www.htk.dk

Århus Kommune

Ydelsescenter Centrum

Sagsbehandler

Ydelsescenter Centrum søger en fuldtids sagsbehandler

til Førtidspension - Økonomi med tiltrædelse snarest

muligt.

Arbejdsopgaverne er at varetage råd og vejledning til

førtidspensionister, sagsbehandling af ansøgninger

om personlige tillæg og hjælp i særlige tilfælde efter

Aktivloven samt beregning og udbetaling af pension.

Kvalifikationer:

Der lægges vægt på, at ansøgerne har kendskab til den

sociale lovgivning, IT på brugerniveau, gerne med

kendskab til det kommunale edb-system, er serviceminded,

samt er i stand til at arbejde under arbejdspres

og samtidig at bevare overblikket.

Yderligere oplysninger på Århus Kommunes Hjemmeside

www.aarhuskommune.dk/portal/stillinger eller

ved henvendelse til kontorchef Henrik Almvig, telefon

8940 3203.

Ansøgningsfrist: 28. juni kl. 12.00.

Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

































38HK kommunalbladet HK kommunalbladet 39


SagSbehandler

til spændende pensionsgruppe

www.hillerod.dk

Hillerød Kommune er en værdibaseret arbejdsplads:

tid, interesse, tillid og omsorg er i fokus. Vi tilbyder dig

et spændende og udfordrende job, hvor ikke 2 dage er

ens.

I pensionsgruppen er vi 7 medarbejdere: 4 som tager

sig af folkepension og 3 som tager sig af førtidspension.

Den ledige stilling er i førtidspension.

Vi sikrer korrekt udbetaling af folke- og førtidspension.

Behandler ansøgninger om efterlevelseshjælp, personlige

tillæg og enkeltydelser efter Aktivloven. Giver råd

og vejleder pensionister med sociale/økonomiske

problemer. Administrerer økonomi for en gruppe af

pensionister.

Vi forventer, du har erfaring med arbejdet i en pensionsgruppe,

er god til at samarbejde tværfagligt og kan

håndtere Kommunedatas pensionssystem. Kan arbejde

selvstændigt med stor kompetence, og samtidig indgå

i en personalegruppe, hvor borgerens tilfredshed er i

fokus.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår

forhandles i henhold til Ny Løn.

Du kan kontakte sektionsleder Anne-Marie Rao, tlf.

4820 2463 eller mobiltlf. 5134 3340 om jobindhold.

Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere

beskæftigelse og kopi af eksamenspapirer sendes til:

Hillerød Kommune, Voksen og Handicap, Att. Bente

Brandt, Helsingørsgade 2, 3400 Hillerød. Mærke:

”pension”, eller e-mail til: bb@hillerod.dk

Frist: 26. juni inden kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler

den 28. juni.

Børnekulturel

opdagelsesrejsende bag linierne

Køge Børnebibliotek søger en dygtig kollega på fuld tid, der vil

være med til at udforske og erobre nyt børnekulturelt land. Du

skal koordinere aktiviteterne og holde fast i, at den praktiske

opfølgning på udforskningsarbejdet udføres effektivt og professionelt.

Du skal kunne strukturere, organisere og have overblik.

Du skal deltage i en travl hverdag med en masse faglige aktiviteter:

bl.a. planlægning og udførelse af biblioteksorienteringer,

højtlæsning og ”Sommerbogen”. Du skal lave spændende, finurlige

og overraskende udstillinger, deltage i projekter og udføre

en række daglige arbejdsopgaver f.eks. udsendelse af breve

til samarbejdspartnere, klargøring af nye materialer, bogopsætning,

materialepleje, udlån og aflevering af materialer m.m.

Du kan læse mere om stillingen på www.koegebib.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Bibliotekerne

Socialrådgivere/faglige

sagsbehandlere til Jobcenter

Fredericia – faste stillinger

Arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcentret søger et antal socialrådgivere/

faglige sagsbehandlere til et antal faste ledige stillinger, som indtil

videre er placeret Jobteam 2, hvor målgruppen er ikke arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere (match 4 og 5). Tiltrædelse pr.

1. juli 2007 eller hurtigst muligt.

Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har lign. uddannelse/

erfaring og lyst og interesse for at arbejde med kontanthjælpsområdet.

Yderligere oplysninger

Kan fås hos teamchef Birte Møberg, tlf. 7211 3630 eller socialrådgiver

Gurli Petersen, tlf. 7211 3639.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening

og Dansk Socialrådgiverforening eller HK efter reglerne

om Ny Løn.

Ansøgning

Ansøgning mrk. 07/24816 vedlagt relevante bilag sendes til:

Fredericia Kommune, Personale & Uddannelse, Gothersgade 20,

7000 Fredericia. Vi forventer at afholde samtaler 28. og 29. juni 2007.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2007 kl. 12.00.

Se fuldt stillingsopslag på

www.fredericiakommune.dk





























40HK kommunalbladet HK kommunalbladet 41


42HK kommunalbladet

Personalekonsulent

til Personaleafdelingen

Er du en driftsikker og engageret sagsbehandler på personaleområdet

og har du lyst til at være personalekonsulent i en

organisation med over 3000 medarbejdere?

Som konsulent skal du især arbejde med …

✔ personaleadministrative opgaver af enhver karakter

✔ fortolkning af overenskomster og aftaler

✔ rådgivning og vejledning i personalemæssige forhold

til hele organisationen

✔ forhandling med de faglige organisationer i sager om

personale- og lønforhold

Du medbringer en kontor-/kommunomuddannelse inden for

personaleområdet, gode formuleringsevner, initiativ og godt

humør.

Til gengæld tilbyder vi …

✔ en fuldtidsstilling med selvstændigt indhold og

alsidige opgaver

✔ gode uddannelsesmuligheder

✔ et åbent, uformelt og røgfrit arbejdsmiljø med gode

kolleger og flekstidsordning

I Personaleafdelingen har vi fokus på kvalitet og service. Vi er

i alt 21 medarbejdere, fordelt på HR, uddannelse, løn- og personaleadministration.

Som personalekonsulent indgår du i et team med 5 andre

konsulenter, der arbejder tæt sammen om løsningen af de

personaleadministrative opgaver.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter principperne

for Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at straffeattest forevises

i forbindelse med nyansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

personalechef Inge Hansen, tel. 4328 2250 eller personalekonsulent

Lise-Lotte Hansen, tel. 4328 2266.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 25. juni 2007

med morgenposten.

Ansøgningen sendes til

BRØNDBY KOMMUNE

Personaleafdelingen

Park Allé 160, 2605 Brøndby

- eller til personale@brondby.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Ønsker du at vide mere om Brøndby,

er du velkommen til at besøge vores hjemmeside

www.brondby.dk.

Faglig koordinator til syge- og

barselsdagpenge - grundløn 40

Borgertorvet, Dagpenge søger en faglig koordinator til syge- og

barselsdagpenge med tiltrædelse 1. august eller snarest derefter.

Jobbet består af ca. 13 timer som faglig koordinator og af 24 timers

sagsbehandling.

Vi er et Borgertorv med mange ”små specialbutikker” på Ballerup

Rådhus. Vi arbejder ud fra, at den enkelte medarbejder er helhedsorienteret

specialist med sine egne fagområder og har et overordnet

kendskab til, hvad de andre specialister på torvet løser. Vi er ca. 60

personer til at løse viften af opgaver på Borgertorvet.

Hør mere: Vicekontorchef Torben Bille, tlf. 4477 2480.

Ansøgningsfrist: 25. juni 2007

Jobnummer: 07-364

Assistent/overassistent til team for

enkeltydelser

Team Enkeltydelser i afdelingen Job & Familie søger assistent/overassistent.

Teamet behandler ansøgninger fra borgere om hjælp i

særlige tilfælde som f.eks. huslejerestancer og tandlægeregninger.

Du skal være uddannet i det kommunale system og må gerne have

rutine i tekstbehandling.

Hør mere: Sektionsleder Janne Jørgensen, tlf. 4477 2990.

Ansøgningsfrist: 25. juni 2007

Jobnummer: 07-360

Assistent/overassistent til jobcenter

Jobcenter Ballerup søger en assistent/overassistent til Administrationen.

Jobbet består af borgerbetjening, samt selvstændige

og administrative opgaver. Du har bestået kommunom – grunduddannelsen

og fagdelen. Derudover skal du have lyst til borgerservice,

være serviceminded og en erfaren IT-bruger.

Hør mere: Jeanette Bengtsen, tlf. 4477 6571 og Tine Clasen,

tlf. 4477 6574.

Ansøgningsfrist: 25. juni 2007

Jobnummer: 07-353

Læs mere om jobbene og send din ansøgning online

www.ballerup.dk/job

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job

illustration llustra

- Det er rystende, at så mange arbejdsgivere åbenbart

ikke anerkender, at spørgsmål om graviditet og barsel

hører til privatlivets fred.

Jagten på den ideelle jobsøger

Det burde være en kendt sag for alle arbejdsgivere, at de

ikke må spørge jobsøgere, om de har tænkt sig at få (flere)

børn. Ikke desto mindre er det lige netop et spørgsmål, der

går igen ved mange jobsamtaler.

Ifølge en analyse, som dagbladet BT har fået foretaget,

har hver fjerde kvinde i alderen 18-59 år været udsat for en

arbejdsgiver, der ved en ansættelsessamtale har spurgt, om

hun skulle have børn eller flere børn.

Det er i strid med ligebehandlingsloven. Og det er rystende,

at så mange arbejdsgivere åbenbart ikke anerkender, at

spørgsmål om graviditet og barsel hører til privatlivets fred.

Det er nu engang naturligt, at kvinder føder børn. Og det er

et sølle arbejdsmarked, som ikke er i stand til at indrette sig

efter den kendsgerning.

Alligevel oplever kvinder med børn – eller under mistanke

om, at de kunne tænke sig at få en baby – at blive sorteret

fra. Hvor tit det sker, ved vi ikke. Vi hører givetvis kun om

de færreste tilfælde. Men dem, vi får kendskab til, er nok til

at bekræfte, at der er lang vej igen, før det familievenlige arbejdsmarked

for alvor er slået igennem.

Forhindringerne findes også blandt

lovgiverne. Det er beskæmmende at

se ligestillingsordføreren for det største

regeringsparti, Venstres Anne-Mette

Winther-Christiansen, sige til BT, at

”jeg kan altså ikke se, at det her skulle

være noget problem”.

Med den holdning er Anne-Mette Winther-

Christiansen et problem. Politikerne bør sammen

med arbejdsmarkedets parter arbejde

for, at familie- og arbejdsliv kan gå op i en højere

enhed. Men her har Venstres ligestillingsordfører

tydeligvis meldt pas.

Med hendes holdning in mente er det måske

ikke så svært at forstå, at temmelig mange ikke

har noget imod at blive spurgt om graviditet og

barsel ved en jobsamtale. Hele 43 procent af mændene

og 33 procent af kvinderne finder det i orden,

ifølge analysen i BT.

Det fortæller, at det altså ikke blot er blandt arbejdsgiverne,

at uvidenheden og/eller den manglende forståelse

for kvindelige medarbejderes ”barselsbehov” florerer. Det

er ikke en undskyldning for arbejdsgiverne, men det viser,

at vi i HK – og fagbevægelsen i øvrigt – har en pædagogisk

udfordring i at blive ved med at forklare, at graviditet

og barsel er uomgængelige dele af forældres ar-

af Mette Kindberg

næstformand, HK/Danmark

bejdsliv. Og det må arbejdsgiverne acceptere!

Og så skal arbejdsgiverne i øvrigt fokusere på ansøgernes

kvalifikationer i forbindelse med ansættelser. Det handler

om meget andet end børn og barsel og børnenes sygedage.

Vi ser også folk med mindre fysiske skavanker blive siet fra,

for eksempel hvis de anses for at være for tykke, selv om de i

øvrigt er kvalificeret til jobbet.

Vi ser en stigende forventning om, at folk sender foto

med ansøgningerne, selv om udseendet ikke i sig selv siger

noget om kvalifikationerne.

Selv om de fleste virksomheder ikke skaber den slags

problemer, så er der god grund til at advare arbejdsgiverne

mod at trække os hen mod et arbejdsmarked, hvor kravet er

den ”ideelle” ansøger, som hverken må være for tyk eller for

tynd, som ser godt ud, som ikke har mindre børn eller planer

om at få flere, og som er rede til at stå til rådighed døgnet

rundt for med et stort smil at behage arbejdsgiveren.


HK KOMMUNALBLADET

wEIDEKAMPSGADE 8

0900 KØBENHAVN C.

Har vi råd til at blive

boende, hvis jeg bliver

alvorligt syg?

SORTERET MAGASINPOST

Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka + gruppeforsikring

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Telefon:

CPR-nr.:

Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring:

Navn:

CPR-nr.:

"

En god forsikring er bedre end overtro:

Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort

beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør.

Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S,

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

"

Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til

kritiske situationer. Med en pka + gruppeforsikring

kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte

økonomiske problemer i forbindelse med kritisk syg-

dom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du

måske tror. Send kuponen – eller ring til PKA + på 39

45 42 81 og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk.

PKA + ejes af PKA-pensionskasserne, som har mere

end 215.000 medlemmer.

ID.NR.: 41009

...mere pension

freelars.dk

More magazines by this user
Similar magazines