December 2011 - Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd

Frederikskirken/Holme Kirke
Et lys i mørket
af sognepræst Helle Margrethe Krogh, Holme
14
Det er en mørkt
udenfor. Men om
ikke længe bliver
mørket ligeså stille
forvandlet til lys
ved vintersolhverv,
der oprindeligt var
lysets og glædens
fest.
Julen er hjerternes
fest, der ligesom
nytåret og festen
ved Hellig Tre Konger minder os om, at der
altid, er lys i mørket.
På trods af den mørke tid har vi meget at
fejre. I kirken bliver vi igen og igen mindet
om, at lyset skinner midt i mørket, også
når mørket forsøger at kaste sine sorte
skygger.
For mange mennesker er vintermånederne
svære at komme igennem og ikke alle kan
se det lys som altid skinner bag skyerne.
Når mørket sænker sig en tidlig eftermiddag
og kulden bider i trætoppene, kan
det skygge for alt andet, også når vi forsøger
at bøje nakken bagud og kigge igennem
den grå vinterhimmel, og ved, at
solen altid skinner dér bagved, så er det
ikke altid, vi formår at se den for os.
I sådanne stunder kan vi have brug for
hjælp til at se lyset i mørket. Hjælpen
finder vi i et uventet besøg midt i ensomheden.
Vi finder den i en venlig hilsen, når
vi krydser gaden. Eller i et smil. Smilet er
den korteste afstand mellem mennesker,
har Victor Borge engang sagt. I samme
smil opstår et lys, der sprænger mørket og
giver os mod til at komme igennem endnu
en vinter.
Nu kommer adventstiden, hvor vi de
næste fire søndage tålmodigt må vente på
den jul, der kan bringe glitrende stjerner
frem i ethvert barns øjne - stjerner vi kan
spejle os i, når sorg eller savn overskygger
lyset og glæden.
B.S. Ingemann, der er én af vores danske
nationaldigtere, og som var inspireret af
N.F.S. Grundtvigs romantiske poesi, skrev i
1850 mange folkelige salmer, som vi i dag
er beriget med i vores salmebog.
Én af dem kommer vi ikke uden om til jul.
År efter år synger vi:
Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
Med de strofer kan vi forberede os til jul.
De ord kan vi læne os lidt op ad midt i
mørket og kulden. Og når vi en stille stund
lytter til klokkerne fra kirkens tårn, kan vi
huske på, at for nogen kan lyset synes
langt borte. Et besøg, en hilsen eller et
smil er som at få en plads i solen - det
varmer midt i kulden og lyser op i mørket.