to get the file - Brand Base

brandbase.dk

to get the file - Brand Base

NR. 12 | JUNI 2005

Symboløkonomiske

Nyheder Leder

• Hvordan forfører man hjerner?

Pilfi ngerbasen • Semiotik • Nyt fra BB

forskningen • Krisen • Brand Literacy

Symboløkonomi • Det lærende Brand

Medlemsliste • Bliv medlem


INDHOLD

02

04

05

06

08

10

Leder

... hjerner?

Pilfi ngerbasen

Semiotik

Nyt fra BB

forskningen

Krisen

Symboløkonomiske Nyheder · NR. 12 · juni 2005

Forestillinger om

branding

I tidens løb har der været mange forsøg på at

defi nere hvad branding er. Man er aldrig blevet

enige om det. Det kendetegner dog alle disse

udlægninger, at et brand er en forestilling, der

rækker ud over produktets fysiske og funktionelle

egenskaber. I Brand Base har vi som forskningsinteresse

at undersøge de forestillinger, der

er knyttet til branding. Virksomheder bruger

forestillinger om deres brand, både internt for

at skabe medarbejderidentitet og eksternt for at

kommunikere noget unikt til forbrugerne, der

får dem til at købe brandet. For at blive bedre

til at forstå branding, må man vide mere om

de forestillinger, der hersker i samfundet om

brands. Det er intentionen i Brand Base, at vi

sammen med interesserede virksomheder kan

få en øget viden om den forestillingsverden, der

omgiver brands og branding.

God læselyst!

Per Østergaard

Sideoversigt

Sådan fi nder du rundt i avisen.

FORSIDE

05 01 02 04

07 16 03 06

BAGSIDE

08 09 10 11

12 13 14 15


12

14

15

16

Brand

Literacy

Symboløkonomi

Det lærende

Brand

Medlemsliste

Bliv medlem

3

Kolofon

Brand Base – værksted for

studier i symboløkonomi

Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK

5230 Odense, Telefon: 45 6550 3122, Email:

info@brandbase.dk, Web: www.brandbase.dk.

Brand Base er et forskningsprojekt ved Syddansk

Universitet, der forener teoretisk viden

om brands og branding med praktiske erfaringer

fra dansk og udenlandsk erhvervsliv. Initiativet

har samlet mere end 45 virksomheder i et interessenetværk,

hvor inspiration og kompetenceudvikling

går hånd i hånd.

SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER udgives af

Brand Base ved Syddansk Universitet. Nyhedsavisen

udkommer 4 gange årligt. Avisen kan

- med kildeangivelse - frit citeres.

REDAKTION: Per Østergaard (ansvh.)

poe@sam.sdu.dk, Lone Granzow Andersen

lga@brandbase.dk.

En række af medlemmerne i Brand Base yder

et særligt bidrag til avisen, da de hjælper med

papir, tryk, foto og layout. Som et slags brand

experiment skiftes medlemsbureauerne til at

give deres bud på designet af magasinets layout.

Brand Base skylder dem alle en stor tak for

deres hjælp.

TRYK: Clausen Offset

PAPIR: Dalum Papir

FOTO: Mikkelsen & Co / Cosmographic

LAYOUT: Cosmographic

REDAKTIONEL BISTAND: Judy Hermansen,

TM5000.dk

OPLAG: 3.000


Hvordan forfører

man hjerner?

Cosmographic i dialog med professor Per Aage Brandt

Andres indre liv forfører

Hjerner tænder på andre hjerner. Hvis en

hjerne ikke fornemmer aktivitet fra andre

hjerner, slukker den. Er der derimod andre

hjerner i nærheden, viser det sig ved, at der

forekommer imaginær virksomhed, som er

forskellig fra det at percipere eller agere.

Imaginær virksomhed er f.eks. hvad vi oplever

ved en person, der ser drømmende ud. Det

henførte og indadvendte virker forførende på

andre hjerner, og derfor virker kunst mere

forførende end funktionel aktivitet; kunstens

billeder peger jo et andet sted hen. Ligesom

tøj, der differentierer sig fra det normale, peger

på et indre liv. Og det er hinandens indre

liv, vi tænder på. Kvindens indadvendthed,

hendes sænkede øjenlåg, eller det mandlige,

fjerne sømandsblik – det tænder hjerner på.

Gæt en reklame

Menneskets kreative aktivitet handler om at

frembringe denne følelse i et fællesskab; at

beskæftige sig med noget andet end det tilstedeværende.

I reklame er især den lange

omvej forførende. Den gode reklame vækker

undren og lader betragteren spekulere over,

hvad reklamen mon drejer sig om. Og først

efter denne undren, bliver hjernen overmandet

af reklamen. Ligeledes med den erotisk

forførende samtale, der kan kredse om sagen

i timevis uden at komme til den.

Litteratur:

Per Aage Brandt: Det menneskeligt virkelige.

essaysamling, 2002

Erik Du Plessis: The Advertised Mind, 2005

Mark Turner: Den litterære bevidsthed, 2000

Den trekantede verden

Modsat abehjernen er menneskets hjerne

kendetegnet ved evnen til, meget stærkt, at

forholde sig til den andens hjerne, således at

forholdet til verden bliver trekantet: dig, mig

og verden. Vores forfædre for 150.000 år siden

har haft et sprog for at kunne udtrykke

undren og længsel, og det er sandsynligt, at

sproget har været sunget, før det har været

talt. Også i dag kan vi observere, at en vis

fjernhed indfi nder sig, når vi lytter til sang.

Græsset er kun grønt hos naboen

Den menneskelige hjerne har et særligt anlæg

for at opfatte symboler, dvs. genstande som

bliver tegn, fordi de netop er tegn for andre

hjerner. Det betyder, at vi reagerer på genstande,

som allerede er genstande for andre hjerner,

hvilket kan kaldes en art medfødt snobberi

– man løber efter det, andre interesserer

sig intenst for. Og det er dét, massemediernes

magt beror på. Den lille tvist eller drejning,

en fantasifuld reklame kan frembyde, vil

straks tiltrække menneskers opmærksomhed,

idet den tiltrækker andre menneskers

opmærksomhed. Vi vil ha’ det, andre viser, at

de vil have. Samme mekanismer gør sig gældende

i kærlighed: Vi vil have det menneske,

andre også vil have. Begærets voldsomhed er

nært beslægtet med misundelsens voldsomme

kraft. Så efterstræber man forbrugernes begær,

skal man blot vise, at x-produkt spiller

en betydningsfuld rolle hos andre mennesker,

dvs. i deres fantasi.

4

IT TAKES 2 TO TANGO

Hård videnskab

om bløde ting

Fremtidens markedsføring vil benytte

sig af metoder fra den kognitive semiotik,

som tager udgangspunkt i undersøgelser

af den menneskelige bevidsthed

og opmærksomhed. Den strengeste

eksperimentelle forskning samarbejder

med kunstnere og improvisatorer i

en ny form for hård videnskab om bløde

ting, og den er allerede beskrevet,

f.eks. i The Advertised Mind. Fremtidens

markedsføring skal forholde sig

direkte til disse ting, for det vil blive

betydeligt sværere at indfange forbrugernes

hjerner. De kunstneriske ideer

bliver uden tvivl vildere, for konkurrencen

om hjernerne bliver hård.

Faktaboks

Cosmographic &

Per Aage Brandt

Per Aage Brandt, f. 1944. Lyriker,

oversætter, anmelder, jazzmusiker,

fagbogsforfatter, lærer på forfatter-

skolen og professor i semiotik ved

Aarhus Universitet.

COSMOGRAPHIC INTERVIEW COSMOGRAPHIC IN

TERVIEW COSMOGRAPHIC INTERVIEW


BANG!

Fold en Knaldert

1. Klip langs den stiplede linie

2. Fold som vist på fi g. 1-7.

OBS! Fold bagom, så det orange vender

udaf

3. Tjek at holdemærkerne og ’erne er

synlige på ydersiden

Symboløkonomisk Værksted præsenterer:

Pilfi ngerbasen

Slå et slag for Brand Base!

4. Hold din knaldert i de markerede hjørner.

Tilbage med armen og sving din Knaldert

fremad med stor styrke (se fi g. 8-9)

5. Resultatet er et herligt stort knald!

Tips, tricks og fi nter

Du kan også bruge et A4 ark

5

fi g. 8

fi g. 9

Folde anvisning

fi g. 1

fi g. 2

fi g. 3

fi g. 4

fi g. 5

fi g. 6

fi g. 7


Brand Base

- hvis du vil vide mere Når forskning og erhvervsliv skal samarbejde

kræver det forståelse og tole-

Brand Base er et forum, hvor virksomhederne

og forskningen kan blive klogere både på

og af hinanden. For virksomhederne er Brand

Base en chance for kontinuerligt at udvikle

og forbedre det teoretiske fundament for deres

konkrete marketingpraksis. For forskerne

er Brand Base en risiko for at få jord under

neglene, tjekke teorierne i forhold til empirien

og komme i nærkontakt med lyslevende

udgaver af videnskabelige problematikker.

Det er et smukt og endda meget politisk korrekt

formål. Men det er også på mange måder

to umage størrelser, der skal i clinch med hinanden,

for at det kan realiseres.

Et umage par

I forskningens verden kan målene ofte forekomme

fjerne og vage, hvis de bliver afl æst

på en meget håndfast og resultatorienteret

målestok. Her er det ikke udsigten til en øjeblikkelig

nytteværdi, der driver værket. En

”rigtig” forsker er besat af, at der stadigvæk

er en hel masse, som han ikke ved. Derfor

jagter han hele tiden ny viden - og er egentlig

ikke specielt optaget af at omsætte den viden,

han allerede har, til noget, der kan bruges til

noget ude i virkeligheden.

For en ”rigtig” erhvervsmand er det en temmelig

verdensfjern - og måske ikke engang

særlig kløgtig! - indstilling. Derude i den

virkelige virkelighed er det nemlig sådan, at

viden skal give kommerciel pote - den skal

i én eller anden forstand kunne sælges - før

den er rigtig interessant. Ellers er den mere

eller mindre spild af tid. Og tid er som bekendt

penge!

Fortolkning afl øser ”hårde facts”

Det er altså to nærmest diametralt modsatte

verdener, Brand Base forsøger at parre med

hinanden. Men det er ikke kun for eksperimentets

skyld.

Symboløkonomien kræver

højere loft

En stor del af Brand Base forskernes kernekompetencer er

fortolkningsbaseret forbrugerteori. Dvs. hele det felt, der -

til forskel fra traditionel marketingteori - ikke slår sig til tåls

med at spørge forbrugerne om, hvad og hvorfor de vælger,

som de gør. Den fortolkningsbaserede tilgang analyserer i

stedet forbrugernes adfærd i forbindelse med mærkevarer

i alle mulige sammenhænge og samspillet mellem markeds-

kommunikation og forbrugerpraksisser.

rance fra begge parter. Brand Base er et

forsøg ud i denne vanskelige kunst.

Af: Judy Hermansen, TM5000.dk og

Per Østergaard, Lektor, Institut for

Marketing, SDU

De gode gamle dage, hvor et produkt var et

produkt og en marketingmand en marketingmand

er for længst passé. Vi befi nder os langt

inde i en symboløkonomi, hvor det fysiske

produkt og dets objektive kvaliteter ikke

længere har den store betydning. I stedet er

det symbolværdierne og deres samspil med

forbrugerkulturen omkring brandet, der afgør,

om det bliver en succes eller en fi asko

på markedet.

Symboløkonomien udvider derfor kraftigt

feltet for, hvad der er relevant viden for

marketingfunktionen. Der kræves viden fra

mange forskellige vinkler i dag, og især er

kompetencer i analyse og fortolkning af tegn

og betydningsdannelser i forbrugerkulturen

blevet en meget central disciplin.

Det er med andre ord en meget interessant tid

at være forsker i, for der er så uendeligt meget

ny viden, der skal nedlægges. Måske er det

lidt mere frustrerende at være virksomhed,

6

for problematikkerne bliver mere komplekse

og værktøjerne mindre håndfaste. Skellet

mellem nyttig og unyttig viden er ikke helt så

nagelfast længere, og hvis man vil være med

på den symboløkonomiske markedsplads,

forudsætter det en vis portion nysgerrighed

og parathed til at træde nye stier. Megen viden

og mange videnskabelige tilgange, som

måske i dag ser noget ”far out” ud, kan vise

sig overordentligt indbringende i morgen. De

symboløkonomiske vilkår, som markedsførere

er underlagt enten de vil eller ej, aktualiserer

derfor behovet for et tættere samarbejde

mellem erhvervsliv og forskning.

Op på tæerne

Samarbejdet mellem virksomhederne og forskerne

kræver, at begge parter kommer en

lille smule op på tæerne og slipper deres faste

tag i rutiner og fordomme. Virksomhederne

skal mobilisere lidt ”forsker-mentalitet” på

den måde, at de skal være nysgerrige og åbne

overfor ny viden og nye indfaldsvinkler, hvis

de vil deres eget bedste - også selvom de måske

ikke her og nu er 100% overbevist om, at ”det

virker”. Forskerne skal være mere markedsorienterede

og lære kunsten at levere et mix

af ny viden, som er relevant for virksomhederne

lige nu - og lige om lidt! Brand Base skal

”sælge” relevant viden, som de kommercielle

marketing- og konsulentbureauer endnu ikke

sidder inde med, og - i bedste oplysningsånd -

også geare erhvervslivet til at udvikle et mere

rummeligt og differentieret nyttebegreb.

Og så skal forskerne i øvrigt være forberedt

på, at der er kontant afregning, hvis deres

kæphest viser sig hverken at være ny eller

interessant!

Pointen er, at man på den måde også får adgang til det, som

forbrugerne ikke vil fortælle - eller ikke kan fortælle, enten

fordi de ikke ved det eller ikke er bevidste om det.

Som specialister i den disciplin har forskerne taget nye teo-

retiske indfaldsvinkler og metoder i brug, som kan supplere

den traditionelle marketingteori. Brand Base er således ikke

kun et brobygger-projekt mellem teori og praksis – men også

mellem forskellige videnskabsgrene.


Brand Base i den

semiotiske fi rkant

Af Judy Hermansen, TM5000.dk og

Per Østergaard, Lektor, Institut for

Marketing, SDU

FORSKNING

Ny viden

Intellektuelt nysgerrige

REFLEKSION

Udvikling og højnelse af

det teoretske fundament

for praksis

Virksomheder, som er åbne

og refl eksive.

Udviklingsprojekter

PhD-projekter

Informationsservice

Konferencer, Seminarer

Workshops, Tidsskrifter,

Tænke-tanke

Den semiotiske fi rkant er en model, der viser

hvordan modsætninger interagerer med

hinanden i et dynamisk forløb. Ifølge semiotikken

er etableringen af et sådant ”fl ow”

mellem modsætninger forudsætningen for

enhver levedygtig betydningskonstruktion,

dvs. fortolkning eller forståelse af verden -

herunder for eksempel også et brand.

ERHVERVSLIV

Nyttig viden

Resultatorienterede

HANDLING

Anerkendelse af virksomhedernes

vilkår

Ny viden og nye synsvinkler,

som er relateret til

markedet

7

Firkanten kan således anvendes til at sikre

en nuanceret konceptualisering af brands,

så man undgår at formulere alt for ensidige

brandværdier og dermed risikere at blive fanget

på det ene ben.

Anvendt i forhold til Brand Base viser den

semiotiske fi rkant, hvordan forskningsverdenen

og erhvervslivet står overfor hinanden

som to grundlæggende modsætningspar, der

kan igangsætte et dynamisk fl ow mellem

”viden” og ”resultater”. Men kun hvis begge

parter samtidig er i stand til at overskride og

negere de fordomme og grænser, der traditionelt

har konstitueret de to verdener overfor

hinanden som uforenelige modsætninger.

Dvs. hvis følgende faktorer er til stede:

Forskningsverdenen anerkender på den ene

side de økonomiske vilkår erhvervslivet er

underlagt og leverer ny viden, som er relevant

for den fremtidige markedsudvikling.

Virksomhederne anerkender på den anden

side viden som en central ressource og et konkurrenceparameter

i det moderne marked og

mobiliserer en generel åbenhed og nysgerrig

overfor ny viden.

Pointen er, at ingen af os skal fraskrive os

vores grundlæggende karaktertræk (’intellektuelt

nysgerrige’ vs. ’resultatorienterede’).

Tværtimod er det netop i kraft af vores vilje

til at samarbejde i respekt for vores forskellighed,

at et initiativ som Brand Base kan blive

et særligt forum for markedsrelateret vidensudvikling,

som ikke ligner andre.


” Carefarm

Sundhed og Medicin er HOT!

Af Lene Hauge Jeppesen, Erhvervs PhD, Carefarm A/S

Lene Hauge Jeppesen, cand.merc. og til-

knyttet Brand Base, er ansat til at gen-

nemføre Erhvervs Ph.d.-projektet ”Sund-

hed og medicin i et forbrugermæssigt

perspektiv” hos Carefarm A/S.

”At sige ja til den udfordring det er, at gå

ind i et tre-årigt forskningsprojekt har ikke

været svært.

Projektets karakter og formål er særdeles

spændende. Og jeg glæder mig til at skulle

løse en opgave, hvor teori og praksis skal

gå op i en højere enhed og tjene et konkret,

praktisk formål.

Det er Carefarm’s mål - ud over selv at gøre

brug af den genererede viden - at styrke relationerne

til apotekerne gennem formidling

af en viden, som er yderst relevant netop nu,

hvor denne sektor står overfor én af de hidtil

største udfordringer: Øget liberalisering af

salg af lægemidler. For Carefarm er branding

således ikke kun et spørgsmål om ord og

kommunikation, men omsætning af visionerne

til konkret handling.”


Medierne dyrker sundhed og medicin

Forbrugerens adgang til information omkring

sundhed og medicin er vokset kraftigt i takt

med at udbuddet af sundhedsrelaterede netsteder

er eksploderet. Det samme er mængden

af sundhedsjournalistik i både specialmagasiner

og de almindelige medier, som morgen-

og formiddagsaviserne og de landsdækkende

TV-stationer.

Medierne bugner således af tilbud om sundhedsrelaterede

produkter og ydelser. Samtidig

er grænserne for, hvad der kan helbredes eller

forebygges med medicinsk behandling rykket

kraftigt. Sygdomme, der tidligere var uhelbredelige,

kan i dag kureres eller forebygges, og

nye forskningsmæssige landevindinger skaber

på en gang håb og fortrøstning, men også

usikkerhed hos forbrugerne om den øvrige

sundhedsfaglige rådgivning.

Hvad er medicinsk behandling i dag?

Ved siden af de medicinske behandlingstilbud

eksisterer en lang række alternative behandlingsformer,

der tvinger forbrugeren til

at vurdere fordele, ulemper og risici ved valg

af behandlingsforløb. Samtidig er det traditionelle

sundhedsvæsen begyndt at gå utraditionelle

veje eksempelvis ved at ordinere

motion på recept.

Medicinsk behandling anvendes således i dag

til mere end behandling af klinisk defi nerede

koncernen er Danmarks næststørste

lægemiddelleverandør. Gennem

datterselskabet Orifarm forsynes danske

apoteker med parallelimporterede

lægemidler, og gennem datterselskabet

Copyfarm sælger koncernen kopimedicin.

Forretningsområderne betyder, at

Carefarm-koncernen ikke forsker indenfor

udvikling af nye lægemidler, men nu

altså i forbrugernes opfattelse af sundhed

og medicin.

sygdomme. Der er et stigende marked for

f.eks. plastikkirurgi og livsstilsmedicin, som

blandt andet bruges til afhjælpning af alderstegn

som rynker, vigende hårgrænser o.lign.

eller til forøgelse af sportspræstationer. Disse

faktorer medfører, at idealerne for sundhed er

under forandring, og det udfordrer samtidig

forbrugernes traditionelle opfattelse af medicinsk

behandling.

Hvordan opfatter

forbrugerne sundhed og medicin?

Det er blandt andet forskningsprojektets

mål at fi nde ud af, hvordan de mange og nye

faktorer påvirker forbrugernes opfattelse af

sundhed og medicin. Forskningen skal således

give apotekerne en helhedsorienteret viden

omkring forbrugernes forhold til sundhed og

medicin, herunder også de forbrugere, der

ikke nødvendigvis i dag benytter sig af apoteket

til rådgivning og vejledning.

Derudover vil projektet søge at give svar på,

hvordan forbrugeren forholder sig til generika

og parallelimporteret medicin i forhold til originalmedicin.

Herunder undersøges forbrugerens

forhold til brands på medicinalområdet

– en viden, der er højaktuel for Carefarm, som

fortsat igennem deres brandingproces, arbejder

på at blive den foretrukne partner.

8

i

Kvalitativ tilgang til

forbruger-adfærd

Der er tidligere lavet en del kvantitative

undersøgelser, som har søgt

at kortlægge kausale forbindelser

mellem eksempelvis demografi ,

sygdomme og medicin. Der har i

langt mindre grad været fokuseret

på den kvalitative tilgang til

forbrugeradfærden indenfor sundhed

og medicin, hvorfor projektet

hos Carefarm tager sit afsæt i den

kvalitative forskning.

NYT FRA

BRAND BASE

FORSKNINGEN

Sundhed og medicin i et

forbrugermæssigt perspektiv

Sådan lyder titlen på et ErhvervsPhDprojekt,

som er kommet i stand via et

samarbejde mellem Carefarm A/S,

Danmarks Farmaceutiske Universitet

og Syddansk Universitet.

Copyfarm, som er en del af Carefarm-koncernen,

har været igennem

en brandingproces, hvor Brand Base

har været en central sparringspartner.

Denne proces har betydet, at Carefarm

er under udvikling fra at være

en traditionel handelsvirksomhed til

at være en videns- og kompetencedrevet

virksomhed. Et af midlerne til

at gennemføre denne forvandling er

ansættelsen af et ErhvervsPhD-stipendiat,

som skal bidrage med forskningsbaseret

viden omkring forbrugeradfærd

indenfor områderne sundhed

og medicin - viden som blandt andet

skal formidles til apotekerne, som er

Carefarms målgruppe.


Mærket!

Brugen af tatoveringer i reklame danner baggrund for

nyt forskningsstudie i Brand Base!

To Brand Base forskere, Anders Bengtsson

og Dannie Kjeldgaard, har i et par år arbejdet

med et forskningsprojekt om forbrug og

tatoveringer. De har analyseret, hvordan

mærkevarer bliver brugt som tatoveringsmotiver,

og hvad denne direkte eksponering på

kroppen betyder for den rolle, som brandet

spiller i den pågældende kultur. Derudover

har de undersøgt, hvordan tatoveringer som

kropsudsmykning generelt er blevet et masseforbrug.

Mens tatoveringer tidligere var et

”brændemærke” i mere marginale subkulturer

er det i dag sådan, at meget forskellige

livsstilsgrupper - også i den etablerede kultur

- smykker sig med kropsmalerier.

Brugen af tatoveringer i reklame

I arbejdet er Anders Bengtsson og Dannie

Kjeldgaard stødt på gentagen brug af tatoverede

modeller i markedskommunikation. Denne

iscenesættelse og anvendelse af tatoveringen

har sat gang i yderligere overvejelser om forholdet

mellem populærkultur og branding,

som nu følges op af et nyt forskningsprojekt i

Brand Base regi. Projektet varetages af forskningsassistent

Sofi e Møller Kristensen, der til

dagligt arbejder i Brand Base.

Projektet skal kaste lys over samspillet mellem

kultur og branding ved at undersøge tatoveringens

bevægelse fra at være indlejret i

mere perifere kulturer til at blive en del af den

kommercielle mainstream-kultur. Analysen

tager sit afsæt i, hvad det er for nogle overvejelser

det kommercielle system gør sig, når det

vælger tatoverede modeller som en ny kreativ

løsning på markedskommunikationen. Hvilke

værdier og betydninger tillægger virksomheder

og reklamebureauer tatoveringerne?

Anders Bengtsson og Dannie Kjeldgaard

præsenterer forskningsprojektet

omkring tatoveringer og forbrug i videoen

”Prisoners in Paradise: Subcultural

Resistance to the Marketization of Tattooing”.

Videoen, som udkommer i det

internationale videnskabelige tidsskrift

”Consumption Markets and Culture”,

kan ses på www.brandbase.dk.

Og hvordan virker deres ”italesættelse” tilbage

på både den oprindelige tatoverings-kultur

og forbrugerkulturen i det hele taget?

Projektet vil således undersøge, hvad der er

på spil i den interaktion mellem forskellige

kulturelle universer, som fi nder sted, når markedskommunikationen

trækker på og lader sig

inspirere af popkulturen og dens symboler og

praksisformer.

Undersøgelsen gennemføres dels ved hjælp

af en semiotisk analyse og fortolkning af en

række reklamer, der anvender tatoveringer

i deres kommunikation - dels ved en række

interviews med udvalgte virksomheder og

reklamebureauer.

Mærket! Brugen af tatoveringer i reklame danner

baggrund for nyt forskningsstudie i Brand Base!

9

Yderligere information

Er du interesseret i at vide mere

om tatoveringsprojektet kan du

kontakte Sofi e på 6550 3557 eller

smk@sam.sdu.dk.

Du kan også læse mere om tatoveringer

og markedskommunikation

på www.brandbase.dk.

NYT FRA

BRAND BASE

FORSKNINGEN

Billedmateriale

venligst udlånt af DSB

Salg, Koncernmarketing


Virksomhedens kriseh

Krisehåndtering er blevet et stadigt større fokusområde

indenfor erhvervslivet og med god grund. Virksomhederne

havner ofte uforberedt i mediernes søgelys og

står tilbage med dyre ridser i det kostbare image. På

trods af erhvervslivets stigende interesse eksisterer

der dog stadig en række sejlivede myter om krisens

væsen, myter som ikke bærer virksomhederne mere

helskindet igennem krisen, tværtimod.

Af Lone Granzow Andersen, daglig leder af Brand Base

Finn Frandsen, professor, mag.art., leder

af Center for Virksomhedskommunikation

på Handelshøjskolen i Århus.

Sammen med Odense Erhvervsråd afholdt

Brand Base i april måned gå-hjem-møde

med temaet ”Hvordan håndterer du virksomhedens

krise”. Blandt oplægsholderne

var professor Finn Frandsen og lektor, ph.d.

Winni Johansen, begge tilknyttet Center for

Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen

i Århus. De udarbejdede i 2003

rapporten ”Hvor godt forberedte er de”, den

første videnskabelige kortlægning af dansk

erhvervslivs kriseberedskab. Udover at afdække

et ringe kriseberedskab blandt danske

virksomheder, bekræftede den også tidligere

undersøgelsers afdækning og tilbagevisning

af en række stærke myter om kriser.

Winni Johansen, lektor, ph.d., studieleder for

Master-uddannelsen i Corporate Communication

på Handelshøjskolen i Århus.

10

Brand Base kontaktede Finn Frandsen og

Winni Johansen for en uddybende snak om

myter og fakta i krisedebatten. Men hvorfor

opstår myterne? ”Myterne eksisterer som en

forklaring, man ofte giver sig selv, og som måske

indeholder et lille gran af sandhed, men

som langt fra har rod i virkeligheden. Ved

at identifi cere myterne får vi et meget klart

billede af virksomhedernes kriseopfattelse,”

udtaler Winni Johansen.

”Myterne eksisterer som en forklaring, man ofte giver sig selv, og som måske indeholder et

lille gran af sandhed, men som langt fra har rod i virkeligheden. Ved at identifi cere myterne

får vi et meget klart billede af virksomhedernes kriseopfattelse,” udtaler Winni Johansen.

Finn Frandsen og Winni Johansen

er forfattere til en række

artikler om krisekommunikation

(Bl.a i Børsens

Ledelseshåndbog om Corporate

Communication: kap.11.3:

Krisekommunikation og kriseledelse

samt rapporten Hvor godt

forberedte er de? en undersøgelse

af danske virksomheders og myndigheders

kriseberedskab anno

2003 (i samarbejde med lektor

Peder Østergaard HHÅ)

(Århus 2004) og bogen

”Krisekommunikation.

Når virksomhedens

image og omdømme

er truet” (Køben(København,Samfundslitteratur, 2005).


åndtering

myter eller fakta?

Antallet af kriser er stigende

Mange er af den opfattelse, at antallet af kriser

gennem 1990’erne og frem til nu er steget.

Det er dog tilsyneladende ikke tilfældet,

tværtimod er antallet af mediedækkede kriser

forblevet

Myte

næsten konstant. Det viser 1en amerikansk

undersøgelse foretaget af kriseforskeren

D. Millar. På baggrund af sine studier af

80.000 mediedækkede kriser i databasen på

Institute of Crisis Management, USA, i perio-

den 1990 - 2000, har Millar kunnet tilbagevise

den første af mange eksisterende myter

om krisens væsen. ”Denne misopfattelse skal

ses i relation til den stigende mediedækning

og det faktum, at vi er blevet mere krisebevidste,”

siger Winni Johansen og fortsætter ”I

vores undersøgelse fra 2003 spurgte vi ind til

baggrunden for denne opfattelse, og fandt 3

forhold, som gør sig gældende;

• Vi lever i et komplekst risikosamfund, hvor

usynlige, potentielle risici tillægges større

betydning end tidligere, lige fra frygten for

salmonellaforgiftning til terrorangreb

• Den stigende mediedækning, hvor konkurrencen

medierne imellem er blevet hårdere,

har indfl ydelse på vores opfattelse

• Vi har en kortere lunte nu end tidligere, vi

er mere ømskindede og tåler ikke kritik,

dvs. vi tager oftere til genmæle med potentielle

krisesituationer til følge.

Kriser opstår pludseligt

Fra 1960’erne og frem til i dag har der hersket

udpræget enighed om, at kriser rammer som

lyn fra en klar himmel. Man kan derfor først

agere på krisen, når den er opstået. Fakta fra

bl.a. Millars undersøgelse viser dog, at kun

20% af alle kriser opstår pludseligt, de resterende

80% er såkaldte ulmende kriser, dvs.

de modnes over en længere periode. ”En stor

del af de sidste 80% kunne være undgået, hvis

virksomhederne arbejdede systematisk med

at scanne deres omgivelser, enten via signal

detection eller issues mangement, dvs. ved

brug af strategiske overvågningsredskaber.

Virksomheden bør med andre ord arbejde bevidst

med sin krisekultur, og skabe rum for

at også medarbejderne kan tale åbent om potentielle

kriser. Men selv med de bedste over-

vågningssystemer, kan der være huller, som

man ikke vurderer betydningsfulde nok til at

udgøre en krise,” påpeger Finn Frandsen.

Kriser udløses af udefra kommende

faktorer

Mange virksomheder ligger inde med fyldige

evakuerings- og beredskabsplaner i tilfælde

af ulykker, udslip eller voldsepisoder, og ofte

med sikkerhedschefen som ansvarlig kontaktperson.

Dette er med til at understrege myten

om, at kriser udløses af udefrakommende faktorer,

som virksomhederne ”ikke selv er herre

over”. Fakta er dog, at kriser i langt de fl este

tilfælde udløses af

interne forhold, og

ofte hvor virksomheden

bliver fanget

i et etisk og moralsk

dilemma.

”Flere og fl ere

virksomheder træder

ind på scenen

som socialt og etisk

ansvarlige organisationer

i takt med

omverdenens krav,

og her bliver selv mindre enkeltsager på kort

tid hele organisationens ansvar og grobunden

for en krise er dermed skabt,” udtaler Winni

Johansen.

Den tunge industri er årsag til de

fl este kriser

Myte 2 Myte 4

En af de mere sejlivede myter relaterer sig

til forestillingen om, at kriser opstår i den

tunge industri, hvor der ofte er en naturlig

risiko forbundet med industriel produktion.

Industrien er dog kun i ringe grad leverandør

af krisestof til medierne. Kriser udspiller sig

i dag i langt højere grad indenfor servicesektoren

i de vidensbaserede erhverv. ”Servicesektoren

er på ganske få tiår blevet stadigt

større, og mens industrien paradoksalt nok

har fået hjælp via en øget lovgivning og formelle

retningslinjer, så står servicesektoren

med anderledes komplekse udfordringer. Vi

ser derfor i stigende grad kriserne fl ytte over

11

Yderligere litteratur om emnet

Coombs, T. (1999). Ongoing Crisis

Communication. Planning, Managing,

and Responding. Thousand Oakes: Sage

Publications.

Millar, D. & Heath, R. (red.) (2004).

Responding to crisis. A Rhetorical Approach

to Crisis Communication. Mahwah,

NJ: Lawrence Erlbaum.

Millars egen artikel i bogen Exposing

the Errors: An Examination of the Nature

of Organizational Crises.

Pauchant, T. & Mitroff, I. (1992). Transforming

the Crisis-Prone Organization.

San Francisco: Jossey-Bass Publishers.

i andre brancher, f.eks. i bank- og forsikringsverdenen.

Jyske Bank- sagen om skattehullet

samt den nylige Codan sag er udmærkede eksempler

herpå,” siger Winni Johansen.

Kriser udløses

af menneskelige fejl

4 centrale spørgsmål du kan

stille dig i en krisesituation!

• Hvilken slags krise er der tale om?

• Hvor stor en krise er der tale om?

• Hvilken dynamisk karakter kan

krisen forventes at få?

• Hvordan fortolkes krisen blandt

interessenter?

I krisedebatten hersker der en udbredt opfattelse

af, at kriser ofte udløses af enkelte

medarbejderes fejltagelser, eksempelvis menneskelige

fejl i produktionsgangen eller lokoførerens

uheldige kørselsdisposition. Faktum

er dog, at ledelsen er årsag til 75 % af de

medieskabte kriser.

”Nutidens kriser ud-

springer ofte af en dårlig

ledelse eller en problematisk

eller uetisk adfærd

fra ledelsens side.

I andre sammenhænge

som eksempelvis omstruktureringer

eller

fyringsrunder står ledelsen

også for skud. Og

ofte påfører ledelsen sig

selv en dobbeltkrise ved

Myte 5

selve måden at håndtere

krisen på, især i formidlingsdelen. Det var

f.eks. tilfældet med det store IT nedbrud i

Danske Bank, hvor de ventede alt for længe

med at melde ud om krisen,” udtaler Finn

Frandsen.

Winni Johansen og Finn Frandsen håber, at

deres kortlægning af erhvervslivets krisehåndtering,

og herunder deres afdækning af

de sejlivede myter, kan føre til et mere realistisk

syn på kriser som et uundgåeligt fænomen.

”Ingen virksomheder kan i realiteten

undslippe en krise, men virksomhederne kan

med få midler forberede sig på den og søge at

imødekomme den,” udtaler de. De anbefaler

derfor, at man ikke kun arbejder med brandslukning,

når krisen er brudt ud, men også ser

på den forberedelse, der ligger før en krise,

og den læring der ligger efter.


Brand Literacy:

Forbrugernes forståelse for

og kendskab til branding

Af Anders Bengtsson, Adjunkt, Institut for Marketing, SDU

Brand Literacy

- at ”læse” og ”skrive” brands

Når man, som os, lever i en forbrugerkultur,

der er fyldt med mærkevarer, der konstant

påkalder sig opmærksomhed, er det næsten

umuligt ikke at få et vist kendskab til de mærker,

som er særligt synlige i kulturen. Mange

forbrugere har således også en idé om Apple

og de symbolske betydninger, der er forbundet

med denne mærkevare, selvom de aldrig

har brugt eller ejet et produkt fra dette brand.

I en sådan ”moden” forbrugerkultur spiller

mærkevarer også en væsentlig rolle for so-

cial interaktion, og forbrugerne udvikler ikke

alene forståelse og kendskab til branding - de

udvikler også normer og konventioner for,

hvordan mærkevarer forbruges på en ”korrekt

måde”.

At forbruge mærkevarer på en ”korrekt måde”

har således ikke kun noget at gøre med, hvad

en professionel Brand Manager måtte have

haft til hensigt med mærkevaren. Det handler

i mindst lige så høj grad om forbrugerkulturens

egne normer for hvordan, hvornår og

hvorfor mærkevarer skal forbruges.

Forbrugerne

kan både læse og skrive

Brand Literacy udvikles på samme måde, som

når vi lærer at læse og skrive. Som forbrugere

lærer vi en slags mærkevareforståelse, der gør

os i stand til at afkode - ”læse” - de strategier,

som marketingpraksissen anvender til

at opbygge brands. På baggrund af vores

”læsning”, ”skriver” vi derefter brandet ind

i vores egen sociale og kulturelle kontekst.

Brands som (over)lever i vores kultur - altså

de succesfulde brands - er således bygget op

af forskellige betydningsskabende aktivitet-

er - ”læsninger” og ”skrivninger” - fra både

marketingsiden og forbrugersiden.

Når vi siger, at forbrugerne er i besiddelse af

Brand Literacy - forståelse for mærkevarer -

betyder det, at de er i stand til både at forstå

(”læse”) og at komponere (”skrive”) de symboler,

som konstituerer en mærkevarekultur

samt at forholde sig til de betydningsstrukturer,

de indgår i.

Ligesom i vores sprog er der således også i

mærkevareforståelsen både en læse- og en

skrivedimension: At kunne ”læse” en mærkevarekultur

er en forståelse af ”første orden”,

som betyder, at man har evnen til at

afkode de symboler brandet er forbundet med

12

og forstå deres fulde betydning. En mærkevareforståelse

af ”anden orden” opnås først

gennem evnen til også selv at kunne ”skrive”

værdier ind i mærket, dvs. færdigheder i at

komponere symboler på en måde, som kommunikerer

den ønskede betydning i forbindelse

med brandet.

Denne anden ordens mærkevareforståelse

er en forudsætning for at kunne forbedre

eller udbygge forståelsen af første orden

dvs. ”læsningen”, for når man begynder at

”skrive” bliver man opmærksom på alle de

forviklinger, modsigelser og muligheder som

mærkevare-kompositionen rummer. Dermed

Ved at studere, hvordan forbrugerne ”læser” og ”skriver” mærkevarer

en indsigt i, hvordan de tilegner sig forståelse for mærkevarers opbyg

hvor bevidste de er om mærkevarers effekt på deres forbrug.

bliver man også bedre til at forholde sig til

alle de forskellige betydninger brandet kan

have i forskellige kulturelle kontekster og til

at ”læse” brandet analytisk, såvel mellem linierne,

som ”hinsides” linierne.

Ved at studere, hvordan forbrugerne ”læser”

og ”skriver” mærkevarer kan vi få en indsigt

i, hvordan de tilegner sig forståelse for mærkevarers

opbygning, samt hvor bevidste de

er om mærkevarers effekt på deres forbrug.

Gennem at studere forbrugere i så forskellige

kulturer som Kina, Sverige og USA, kan vi

samtidig se, hvordan forskellige typer af forbrugerkulturer

genererer forbrugerforståelse

for brandingprocesser.


kan vi få

ning, samt

Anders Bengtsson har - sammen

med gæsteprofessor ved Institut for

marketing på Syddansk Universitet,

Fuat Firat - igennem en tid forsket i

forbrugernes viden om mærkevarer

og de betydningsskabende processer,

der skaber mærkevarer. Lige nu er

Anders Bengtsson i Kina, for at interviewe

kinesiske forbrugere. Derefter

vil han foretage lignende interviews

med forbrugere i Sverige og USA.

Workshop om Brands,

Navnestrategier og Arkitektur

- onsdag d. 8. juni kl. 13.30 - 15.00

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan I kan arbejde

med navnestrategier i din virksomhed eller hvordan

I kan blive endnu bedre? Så åbner vi dørene

for en workshop med Brand Base forsker og adjunkt

Anders Bengtsson. På workshoppen vil du få indblik

i de forskellige typer af navnestrategier, fra

House of Brands vs Subbrands til Branded House

vs Endorsed Brands. Ud fra eksempler og cases vil

vi diskutere deres fordele og ulemper i relation til

virksomhedens øvrige brandstrategi.

Pris: Gratis for medlemmer.

Øvrige 250,- + moms.

Tilmelding hos info@brandbase.dk.

Sted: Institut for Marketing

Afskedsreception

- onsdag d. 8. juni kl. 15.00 - 16.00

Efter workshoppen afholder Brand Base afskedsreception

for Anders Bengtsson. Anders Bengtsson

har været en af de stærke kræfter bag Brand Base,

både som initiativtager og daglig leder i projektets

spæde start. Anders Bengtsson fortsætter nu sin

karriere på Suffolk University i Boston, USA. Vi

indbyder alle, såvel medlemmer som netværk, til

afskedsreception på Institut for Marketing.

Mærkevarer er kommet til at spille en stadig vigtigere

rolle i forbrugerkulturer over hele verden. Der

fi ndes selvfølgelig stadig dem, der ikke går særligt

meget op i, hvilke mærker de køber og forbruger.

Men der er en meget klar udvikling i retning af, at

mærkevarer i stigende grad bliver vigtige symboler,

som mennesker opfatter som betydningsfulde

for deres identitet og livsverden.

13


Efter at vores nyhedsmagasin

har skiftet navn til ”Symboløkonomiske

Nyheder” og vi

har indført en række ”symboløkonomiske

værksteder”

i vores medlemstilbud, må

det være på sin plads at præcisere,

hvad vi mener med

begrebet symboløkonomi.

Symboløkonomi

- branding i UHT format for

Af Søren Askegård, Professor, Institut for Marketing, SDU

Brand Base har fra den første spæde start

haft undertitlen Værksted for studier i

symboløkonomi. Vi indførte begrebet symboløkonomi

først og fremmest fordi det er

langtidsholdbart. Begrebet branding er en

modedille, en tidsåndsbestemt måde at angribe

den strategiske håndtering af en organisations

eller en vares symbolske univers

på. Men snart vil man undre sig over og grine

lidt af det tidspunkt omkring årtusindskiftet,

hvor alle snakkede om

branding. Og man vil fokusere på

andre strategiske ledelses- og

markedsføringsværktøjer til at

håndtere virksomhedernes og

produkternes symbolik. Hvad

der derimod ikke vil være forandret,

er det faktum, at vi lever

i en symbolsk verden. Symbolet

er for den samfundsmæssige verden,

hvad cellen er for den biologiske verden og

hvad atomet er for den fysiske verden, som

sociologerne Robert Nisbet og Robert Perrin

skrev for år tilbage.

Det er der ikke noget nyt i – der er i den meget

store sammenhæng principielt ingen forskel

på stenaldermennesket, som udhugger en

frugtbarhedsgudinde, vikingesmeden, som

udsmykker sværdet med henvisninger til Odin

eller Thor eller designeren, som forsøger at

få et armbåndsur til at tage sig klassisk eller

sporty ud. Alle deltager de i symboløkonomien

gennem eksplicitte henvisninger til særlige

symbolske værdier.

Alle varer er symbolske

I moderne forbrugsteori har man forsøgt at

skelne mellem funktionelle og symbolske va-

rer, og ment at de symbolske varer tilhørte

en særlig kategori af såkaldte

livsstilsprodukter, mens andre,

typisk på det industrielle

marked, var forholdsvis fri

for sådanne overfl adiske

karakteristika og

blev udvalgt på

rent funktionelle

og objektive

egenskaber. Denne skelnen er

imidlertid komplet uholdbar. Det

symbolske er i høj grad funktionelt

- og vice versa. Det symbolske er

vores primære kommunikationsredskab,

som vi benytter til betegnelse

for køn, status, stil, smag, viden etc. Og

det funktionelle er en af de mest kraftfulde

”Rationality is indeed an inherent feature of all human activities. [But…] Reason is a very inadequate term with which

to comprehend the forms of man’s cultural life in all their richness and variety. But all these forms are symbolic forms.

Hence, instead of defi ning man as an animal rationale, we should defi ne him as an animal symbolicum.”

Ernst Cassirer: An Essay on Man, Yale University Press, 1944, s. 27-28.

14

symbolske henvisninger, vi har skabt os i det

moderne samfund, dybt rodfæstet i klassiske

og fi losofi ske værdibetragtninger om nytte,

effektivitet og økonomi (forstået som ”at

holde hus med midlerne”).

Det nye er således ikke symboløkonomien.

Det nye er, at vi moderne mennesker i stigen-

de grad er blevet bevidste

om, at det forholder sig

sådan. At når vi siger,

at vi sælger drømme,

oplevelser, fortællinfortællinger og lignende, så er

det hverken noget, der

fornægter fornuften eller noget, der specifi kt

hører vores tid til. Det er et almenmenneskeligt

træk, selvom den relative overfl od selv-

sagt gør denne dimension meget

mere synlig og allestedsnærværende.

Det er dette vi

ønsker at studere på Institut

for Marketing i almindelighed

og i Brand Base i

særdeleshed: Markedsudvekslingernes

dybt

symbolske karakter og

deres relation til resten

af samfundets institutioner

og sammenhænge. Fordi

vi er af den overbevisning, at

kun gennem en sådan forståelse kan virksomhederne

og forbrugerne være klædt på til at

gebærde sig på de markedsbetingelser, der

gælder i dag og fremover.


Brands på skolebænken?

- en omtale af bogen ”Det lærende brand”

Af Per Østergaard, Lektor, Institut for Marketing, SDU

Claus Buhl forlod i 1995 en stilling som lektor

ved Handelshøjskolen i København for sammen

med Dorte Zangenberg at skabe reklamebureauet

buhl UnLtd. Med bogen Det lærende

brand øser Claus Buhl, efter 10 års tavshed,

af den viden han var kendt for som forsker.

Den akademiske stil kombineres dog med en

mængde eksempler og cases, som tydeliggør

de akademiske refl eksioners relevans for marketingverdenens

praktikere.

Vi kan lære af hjerneforskningen

Buhls udgangspunkt er en kritik af den traditionelle

forståelse af branding. Han påpeger,

at den gængse opfattelse af branding er

opstået i en tid, hvor brands blev brugt som

statusmarkører, det Buhl kalder klatremærker.

I denne form for branding forsøger virksomheden

på nærmest bogholder-maner at

kontrollere og styre brandet efter en facitliste,

og forbrugerne har bare at

gøre som virksomheden

har tænkt. Vi er

her i et univers af god

gammeldags stimuli

og respons teori, hvor

det man interesserer

sig for, er, om forbrugerne

kan huske

et brand eller ej.

Buhl gør op med den

tradition og påpeger, at hjerneforskningen har

vist, at mennesket ikke fungerer, som det traditionelt

antages i marketing. Den moderne

hjerneforskning bekræfter snarere en række

af de antagelser, man har haft i den fortolkningsbaserede

forbrugerforskning. Problemet

Ude i virkeligheden sampler forbrugerne, og

derfor har du brug for mangfoldighed i dit

brand for at øge muligheden for at blive valgt.

er, at marketing har glemt at interessere sig

for, hvordan almindelige mennesker faktisk

lever i hverdagen.

Forbrugerne sampler

I stedet for det stramt styrede brand, taler Buhl

om levemærker, som det man skal stræbe mod.

Marketing skal tæt på forbrugerne - engagere

og interagere med dem. Marketing skal interessere

sig for, hvordan forbrugerne tænker

og opgive forældede

dogmer og simple

forklaringer på,

hvordan branding

fungerer. Hermed

introducerer Buhl

det lærende brand,

dvs. et brand, der er

i stadig bevægelse. Et

brand der i branding

15

processen er sensitivt overfor de signaler,

forbrugerne sender. Et brand, der forsøger at

inddrage forbrugerne så meget som muligt i

branding processen.

Den gennemgående case i bogen er forsikringsselskabet

Tryg, der er

kunde hos buhl UnLtd, men

der er også mange andre

glimrende eksempler på det

lærende brand.

Bogen er et provokerende opråb til analyse-

og reklamebranchen om at gøre op med forældede

rutiner og være åbne og modtagelige

for ny viden og indsigt. Dette understreges

bl.a. ved at sætte det akademiske i relation

til en række praktiske eksempler. Buhls eget

forslag, ”Det lærende brand” er et interessant

bud på, hvordan man skal håndtere branding

processen i dag.

Spørgeskemaer og fokusgrupper kan

ikke bruges til at få noget at vide om,

hvad forbrugerne virkelig tænker, fordi

det meste af det forbrugerne ved,

ved de ikke, at de ved.

”Det lærende brand”

Idérig branding til idésultne forbrugere

Claus Buhl, Børsens Forlag, 2005.


Brand Base

- værksted for studier

i symboløkonomi

Du kan læse mere om Brand Base

på www.brandbase.dk.

Medlemmer

Bliv medlem af Brand Base

Som medlem får du fi re årlige nyhedsbreve

samt mulighed for at

deltage i en lang række konferencer,

gå-hjem-møder, workshops,

kurser og meget mere – enten gratis

eller med rabat. Du kan deltage i

alle Brand Base aktiviteter med op

til 3 ansatte eller gæster fra din

virksomhed.

Sponsormedlemmer

Pris for medlemskab pr. år

Mindre virksomhed 2.500 kr.

Enkeltperson fra

uddannelsesinstitution 2.500 kr.

Medlemmer af Kommitfyn 12.500 kr.

Øvrige medlemmer 15.000 kr.

Sponsormedlemmer 33.333 kr.

Ønsker du at blive del af medlemsnetværket kan du tilmelde dig på www.brandbase.dk.

På siden kan du desuden fi nde yderligere oplysninger om vores medlemsforhold

samt tjekke nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender.

Brand Base er et medlemsnetværk ved Syddansk

Universitet, som forener teoretisk viden

om symboløkonomi med praktiske erfaringer

fra dansk og udenlandsk erhvervsliv.

Syddansk Universitet stiller med en gruppe

forskere med stor og anerkendt viden inden

for områder som forbrugeradfærd, kommunikation

og strategi. Fra praktikersiden deltager

en lang række virksomheder med stærk interesse

og daglig berøring med brands, kommunikation

og strategisk ledelse.

Formålet er at opbygge unikke kompetencer

inden for studiet af symboløkonomi. Brand

Base er derfor et tredje sted, hvor praktik

og teori mødes. Et sted, hvor det er tilladt at

tænke højt og stort, og hvor man i ligesindedes

selskab kan lade sig inspirere og tillade

sig fordybelse.

Øvrige medlemmer

ability.to.think.different

Andersen & Blæsbjerg

Idékompagniet

KiMs

Australian Bodycare

Balmer Reklame og Kommunikation

Baselabet

Fyns Amt

Brandhouse

Center for Oplevelsesudvikling

KongebroGaarden

Clausen Offset

Clockwork

Cosmographic

Gumlink

CREDO Consulting

Dalum Papir

Danmarks Turistråd

Devi

Exhausto

Fionia Bank

Fingerspitz

Flora-Dania Marketing

Junckers

H.J. Hansen

International Business Academy

Hedal Kruse Brohus

Kildemoes Cykelfabrik

Majgaard Branding

TM5000.dk

Mac Baren Tobacco Company

Mikkelsen & Ko.

Odense Kommune

uni-chains

Scanad Udviklingsbureau

Odense Kommunale Tandpleje

Odense Marcipan

OpenToBusiness

Rynkeby Foods

TV 2/DANMARK

Region Sydøstjylland

Turismeudviklingsselskab

C O S M O G R A P H I C

More magazines by this user
Similar magazines