hfjuli2010.pdf - Hus Forbi

Et sted,
af Maj Bjerring Sørensen
foto Flemming Schiller
der er
helt mit eget
Han kunne godt finde på at rende nøgen rundt
udenfor, men det gjorde han kun et par gange,
da han lige var flyttet ind.
Tonny Jegild Christensen griner. Han fandt
hurtigt ud af, at selvom der er højt til loftet og
få regler i bebyggelsen 'På Sporet' på Amager,
så mente naboerne alligevel, at man skulle
opføre sig anstændigt, når der også var damer
blandt beboerne.
I dag er det præcist et år siden, at Tonny
ankom til klyngen af skæve boliger i Verm-
20 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2010 | 14. årgang
Efter mange år på landevejen fandt
Tonny Jegild Christensen friheden
i sin skæve bolig.
landsgade for at flytte ind i nr. 33 F. Med en
sort lædersofa fra Kofoeds Skole på slæb. Og et
langt liv med misbrug og hjemløshed i bagagen.
Fucking far og supermor
Han putter to sødetabletter i. Og en skefuld
med pulverfløde. Han har brug for sin morgenkaffe
for lige at vågne op, og denne tirsdag
formiddag indtager han den i skurvognen hos
den sociale vicevært, Henning, hvor døren
altid står åben.
– Han er faktisk lidt som en far, siger Tonny
og flækker i et tandløst grin.
Sin egen far har han været vred på lige
siden, faren hængte sig. Tonny var otte år, og
han har aldrig tilgivet sin far, at han overlod
ansvaret for fem børn til moren. Hun døde
for et par år siden, men i Tonnys øjne var hun
en rigtig supermor; et menneske, man kunne
snakke med. Han griner ved tanken om, at
hun sagde: ’Nu ved jeg da, hvor jeg har dig’,
dengang han havde fået fire år for bankrøveri,
og hun besøgte ham i fængslet.
Det glemmer han aldrig. Til gengæld kniber
det med at huske mange andre ting. For eksempel
er han ikke helt sikker på, om han er
57 eller 58 år. Og på, hvor han har gemt sine