Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

fkbnet.dk

Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

BRANDVÆSEN

NR. 7 • SEPTEMBER 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Super årsmøde

Det mest besøgte nogensinde.

Et kæmpe arrangement i

Odense med høj faglighed og

stor interesse for både foredrag

og de mange brandpunkter.

Side 8-26

Forventninger

Beredskabsstyrelsens direktør

Frederik Schydt har store forventninger

til beredskaberne

efter kommunesammenlægningerne.

Side 14-15

Beredskabsforhandlingerne

begynder snart

Forsvarsminister Søren Gade

har oplægget til et nyt beredskabsforlig

parat, og der

er allerede taget stort hensyn

til FKBs synspunkter, og ellers

er det ikke for sent at påvirke

forhandlingerne, der skal

være færdige inden jul.

Side 15

Fokus på

Region Syd

Der er meget stor forskel på,

hvor langt de enkelte kommuner

er med arbejdet omkring

risikobasseret dimensionering.

De første har fået planerne

retur fra Beredskabsstyrelsen,

mens andre først vil

indsende planerne næste

sommer.

Side 32-37


BRANDVÆSEN Indhold

NR. 7 • SEPTEMBER 2006 • 4. ÅRGANG

ISSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Journalist Justinus Johannesen

Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg

Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03

E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Michael Petersen,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen.

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler

om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN oktober er 19. september 2006.

Odense Brandvæsens juniorkorps var et af

årsmødets mange positive indslag.

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der

bl.a. læses om følgende:

Formanden for FKB,

Peter Staunstrup, slog på

årsmødet et ekstra slag

for det forebyggende

arbejde, lige som han

opfordrede sine kolleger

til at “klæde borgmestrene

godt på” inden forhandlinger

om frigørelsesproblematikken.

Side 8

Årets brandpunkter viste

både høj- og lavteknologi.

Et mobilt vejbump var i

den billige prisklasse, og

selv om det ikke er godkendt

endnu, vil alle

beredskaber kunne få dispensation

til at bruge

det, lød det.

Side 16-19

Det var en oplevelse at

høre Sir Ken Knight,

kommissær for London

Fire Brigade & Emergency

Planning Authority, fortælle,

hvordan Londons

myndigheder gennem

flere år har forberedt sig

på følgevirkningerne af

terrorangreb.

Side 24-25

Dødsbrande kræver en målrettet indsats.................Side 4-5

Arbejdsmiljøet i Vejle kommer under beredskabet.....Side 6

Svenskerne skal tage mere ansvar for sig selv .......Side 26

En svenskers erfaringer som indsatsleder i Danmark ..Side 31


LEDER

Fra intentioner til virkelighed

Der skal mere fokus på forebyggelsen. Det er sagt ofte, og intentioner har ikke

fejlet noget, men det har måske knebet med en konkret handling ...

Lars Hviid.

Vi kan konstatere at antallet af trafikdræbte og tilskadekomne er stadigt faldende. Det

positive resultat er ikke begrundet i et bedre afhjælpende beredskab, men (næsten)

hovedsageligt opnået ved massiv teknisk og taktisk forebyggelse, både hvad angår bilernes

sikkerhedsudstyr, vejnettet og andre tekniske foranstaltninger, samtidig med en massiv

oplysning om risikomomenter mv.

Trods intentionerne er antallet af brande og branddøde desværre ikke faldet i de seneste

årtier, og skal vi have succes med forebyggelsen på brandområdet, er det ikke nok med

hurra-ordene.

Initiativerne har været mange, intentionerne gode, men effekten er i bedste fald ukendt.

Det er FKBs opfattelse, at vi nu har alle muligheder for at få forebyggelsen øverst på dagsordenen.

I forbindelse med den risikobaserede dimensionering og kommunesammenlægningen

bliver det muligt for det kommunale redningsberedskab at få synliggjort de forebyggende

ressourcer.

Dette muliggør, at man lokalt kan begynde at arbejde systematisk med forebyggelse.

Skal vi have samme succes med det forebyggende arbejde, som der er opnået på trafikområdet,

er det ikke alene gjort med lokal opprioritering. En forudsætning er bl.a. central

vidensindsamling og forskning på området, herunder også en mere målrettet brandårsagsefterforskning

og uddannelse.

Kun med en samlet og koordineret indsats mellem de centrale og lokale samarbejdspartnere

kan vi opnå den nødvendige succes. FKB ser derfor frem til konkrete mål ledsaget

af de nødvendige midler i et kommende beredskabsforlig.

Lars Hviid

beredskabschef i Tønder

bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN september 2006 3


I gennemsnit omkommer i

Danmark 83 personer om

året i brande, og bag hvert

dødsfald gemmer sig en

menneskelig tragedie, der

måske kunne have været

undgået. Derfor er viden om

dødsbrande vigtig. Med rapporten

om Dødsbrande i

Danmark 2000-2005 ønsker

Beredskabsstyrelsen at bearbejde

og formidle viden om

dødsbrande. Håbet er, at øget

viden kan styrke forebyggelsen.

Set i lyset af rapportens analyser,

er der behov for en bred

indsats fra både centrale og

lokale beredskabsmyndigheder

og fra aktører på social-

4 BRANDVÆSEN september 2006

og sundhedsområdet, hvis

antallet af omkomne i brand

skal nedbringes.

Social slagside

Fællestrækkene for de brande,

der ender med dødsfald, er

ikke brandenes omfang eller

styrke. Det er snarere de

personer, der omkommer i

brandene. Det er ofte personer,

der ikke evner at reagere

hensigtsmæssigt, når en brand

opstår.

Alderen spiller en vigtig rolle,

for jo ældre man er, jo højere

er risikoen for at omkomme

i brand. Ældre på 80 år og

derover har mere end fem

DØDSBRANDE

Når livet ender med brand

Vi har alle mødt dem, enten portrætteret i medierne eller som et sørgeligt

indslag i vores arbejde med at forebygge og slukke brande. De omkomne

i brand. Men hvorfor ender nogle brande med dødsfald? Og hvordan kan disse

dødsfald undgås? Dette og meget mere behandler Beredskabsstyrelsen i en

ny rapport ”Dødsbrande i Danmark 2000-2005”

Af Line Dietz Bjerregård, Statistik og Analyse, Beredskabsstyrelsen

Mange dødsbrande har fælles træk, og derfor må det også være muligt med en målrettet indsats.

gange så høj risiko for at

omkomme i brand som den

øvrige del af befolkningen.

Risikoen for at omkomme i

brand hænger ofte sammen

med ofrenes generelle sociale

og helbredsmæssige situation.

I perioden 2000-2005 havde

59 pct. af ofrene for dødsbrande

nedsatte reaktionsevner,

her defineret som

alkohol-, stof- eller pillemisbrug,

psykisk sygdom, demens,

at man er udviklingshæmmet,

har handikap, bor på plejehjem

eller er 80 år eller derover.

Bor alene uden røgalarm

89 pct. af dem, der omkom

i brand i 2000-2005, omkom

i boligbrande, og hovedparten

af de omkomne i brand

boede alene.

Flertallet af dem, der omkom

i brand i perioden, havde

ikke røgalarm. Ifølge politiets

oplysninger havde 79 pct. af

dødsbrandeboligerne ikke

røgalarm installeret. Til sammenligning

kan nævnes, at

kun 35 pct. af den samlede

befolkningen i 2005 manglede

røgalarm i boligen.

Rygning – den store synder

Når man ser nærmere på de

typiske årsager til dødsbrande,

springer tobaksrygning i


øjnene. Tobaksrygning er

nemlig den største enkelte

årsag til dødsbrande i

Danmark. Det handler om

glemte eller tabte cigaretter

og gløder, som f.eks. antænder

tøj, møbler eller gulv.

Men det handler også om

askebægre, som tømmes

i skraldespande med andet

brandbart.

Rygning udgør en stigende

andel af dødsbrandene i de

seneste år. I både 2004 og

2005 var rygning skyld i over

halvdelen af dødsbrandene.

Til sammenligning kan nævnes,

at rygning ikke har

samme placering, når det

gælder brande i øvrigt, for i

perioden 2000-2005 var rygning

årsag til 2,1 pct. af

samtlige brande.

Målrettet indsats nødvendig

Talmaterialet taler sit tydelige

sprog og vidner om, at dødsbrande

rammer skævt i

befolkningen.

Risikogrupperne er svære at

nå gennem kommunikation

alene. Hvis man har vanskeligt

ved at tage hånd om sig

selv generelt, kan man nok

heller ikke magte at tage

hånd om sin egen brandsikkerhed.

En forebyggelsesindsats bør

derfor tage højde for risikogruppernes

sociale og sundhedsmæssige

situation. Det

vil, ud over vejledning og

information, betyde praktisk

hjælp og støtte fra de nære

omgivelser, der allerede har

kontakten med risikogrupperne.

Indsatser på området

bør derfor forankres bredt.

For at kunne gøre en målrettet

indsats, er det således

vigtigt at involvere flest mulige

aktører, der kan bidrage

til at sikre risikogruppernes

brandsikkerhed. Her tænkes

bl.a. på kommunens socialforvaltning,redningsberedskab

og hjemmepleje.

DØDSBRANDE

Udover den direkte fysiske

hjælp til at reducere brandrisikoen

ved at omlægge

dagligdags rutiner, kan en

indsats rettet mod risikogrupperne

også handle om

at etablere tekniske foran-

Fakta

staltninger, som f.eks. røgalarmer.

I rapporten om dødsbrande

2000-2005 kan man læse

mere om konkrete forebyggelsesforslag.

I de sidste 5 år har Beredskabsstyrelsen arbejdet målrettet med

dødsbrande og forebyggelse af dødsbrande. Et af initiativerne

handler om at opnå detaljeret viden om de brande, der koster

menneskeliv. Et tiltag i denne forbindelse er bl.a. opbygningen

af en ”Dødsbrandsdatabase” i samarbejde med politi, brandvæsen,

brandteknisk og sundhedsfaglig ekspertise.

Rapporten om Dødsbrande i Danmark 2000-2005 er en analyse

af tilgængelige data om dødsbrande i perioden. Rapporten

er baseret på tal fra primært to kilder, nemlig ”Dødsbrandsdatabasen”

og ”Politidatabasen”, som er baseret på politirapporter

og indeholder mere detaljerede oplysninger om

omkomne i brand. Hensigten med rapporten er at bearbejde,

analysere og formidle viden om dødsbrande i Danmark, så de

forskellige aktører på området bliver bedre rustet til en målrettet

forebyggende indsats.

Rapporten i sin fulde form kan læses på www.brs.dk

BRANDVÆSEN september 2006 5


Ny brandstation

Reception fredag 22. september kl. 12-15 i Hørsholm Af Erik Weinreich

Det hører til sjældenhederne,

at en beredskabschef inviterer

til indvielse af en ny

brandstation, men det er ikke

desto mindre, hvad Jesper

Djurhuus gør fredag den 22.

september, hvor der kl. 12-

15 er reception på Ådalsvej

52 i Hørsholm.

Her er nogle tidligere busgarager

bygget om til en

Sammenlægningsudvalget i

Ny Vejle har som det første i

landet besluttet at lade

beredskabet overtage ansvaret

for hele det kommunale

arbejdsmiljø. I forvejen har

bl.a. de kommunale daginstitutioner

opnået arbejdsmiljø-

6 BRANDVÆSEN september 2006

topmoderne brandstation for

Søllerød-Hørsholm Brandvæsen.

Lørdag den 23. september

inviteres byens borgere til

åbent hus på brandstationen

med demonstration af materiellet.

– Vi har taget

forebyggelsesbrillerne på!

Beredskabet i Ny Vejle får ansvar for hele det kommunale arbejdsmiljø

Af Erik Weinreich

Hørsholm nye brandstation.

certifikater fra Dansk

Standard. Dette arbejde har

beredskabet også stået for,

og målet er, at alle kommunens

arbejdspladser på sammen

måde skal tildeles en

grøn smiley – under beredskabets

ledelse.

I forebyggelsesafdelingen er

der ansat en arbejdsmiljøkonsulent

og en kontorassistent,

der til dagligt står for certificeringsarbejdet.

Beredskabsinspektør Jan

Lehmann, der er kommunens

daglige sikkerhedsleder, forklarer,

at netop beredskabet

er vant til “at have de forebyggende

briller på.” Derfor

kan beredskabet også lettere

se, hvordan man kan undgå

arbejdsskader og nedslidning.

Forebyggelsestanken skal

ganske enkelt udvides, og

det kan godt betale sig.

Jan Lehmann har således

gennem nogen tid foretaget

“alternative brandsyn” i børnehaver,

hvor man bl.a. gjorde

brug af selvkontrol. Der er

også sat fokus på kolonihaver,

hvor der havde været en

hel del brande. Uden at have

præcise tal, fornemmer han,

at antallet af brande er gået

væsentligt ned, måske også

fordi Vejle Brandvæsen har

uddelt gratis røgalarmer til

kolonihavehusene.

Vi kan mærke, at folk er blevet

mere opmærksomme,

vi forsøger hele tiden, at få

forebyggelse frem i lyset,

men vi skal samtidig huske,

at vi skal følge op på det hele

tiden, lige som vi skal følge

op på uddannelse af plejepersonale

i brandforebyggelse

og evakuering, siger

Jan Lehmann.

Vejle Brandvæsens forebyggelsesarbejde

omfatter også,

at man stort set hver eneste

torsdag har besøg på brandstationen

af en børnehave,

og at man følger disse besøg

op med nye invitationer til

børn i 3. og 8. klasse.


Formanden for FKB, beredskabschef

Peter Staunstrup,

Odense, udtrykte i sin mundtlige

beretning på foreningens

generalforsamling tilfredshed

med, at foreningen opnår

resultater med den linje, som

foreningen har lagt i sin kontakt

med myndigheder og

samarbejdspartnere på

beredskabsområdet.

– Vores ønske er en konstruktiv

dialog med beslutningstagerne

på beredskabsområdet

båret af et stærkt ønske om indflydelse,

en resultatorienteret,

faglig tilgang til opgaverne

og et pragmatisk, helhedsorienteret

syn på resultaterne.

– Jeg synes, de intentioner

langt hen ad vejen er lykkedes.

Det forløbne år har været

præget af en særdeles god

dialog med både Ministeriet

og KL, og jeg synes også, at

vi kan se tilbage på mange

gode resultater, sagde han.

Peter Staunstrup nævnte fyrværkeriområdet,

der endelig

kom på sin rette plads ved

kommunerne, planerne om

den forbedrede indsatsleder-

8 BRANDVÆSEN september 2006

GENERALFORSAMLING I FKB

Et år præget af

en konstruktiv dialog

Samarbejdslinjen giver resultater Af Peter Larsen

Der var 112 stemmeberettigede på generalforsamlingen, og de godkendte

i enighed bestyrelsens beretning. I forgrunden en af foreningens nestorer,

tidligere direktør for Statens Brandinspektion Gunnar Haurum.

uddannelse, det landsdækkende

kommunikationssystem

og frigørelse af fastklemte.

Det er alle større, omfattende

sager, hvor FKB har haft en

afgørende indflydelse på

resultatet.

– Så det har været et godt år,

men også et særdeles travlt år,

hvor bl.a. kommunalreformen

har taget mange kræfter,

sagde Peter Staunstrup

Konstruktivt samarbejde

Han glædede sig over, at

samarbejdsrelationerne med

øvrige myndigheder og aktører

på beredskabsområdet,

generelt går godt.

– I Forsvarsministeriet har vi

et tæt og konstruktivt samarbejde

med 5. kt., som er vores

indgang i ministeriet. Det er

mit indtryk, at ministeriet

lytter opmærksomt til vore

synspunkter, vigtige emner

bliver sendt i høring hos os,

og der er en lang række uformelle

kontakter med alle

niveauer i ministeriet.

– Vi har flere årlige kontaktmøder

og det gode forhold

styrkes af, at forsvarsminister

Søren Gade tager godt imod

og viser interesse for beredskabsområdet.

Peter Staunstrup glædede sig

også over, at samarbejdet

med Beredskabsstyrelsen er i

en god gænge, og at FKB

bliver inviteret til at deltage i

arbejdsgrupper i det sagsforberedende

arbejde bl.a. på

uddannelsesområdet.

– Det er i den forbindelse

meget positivt, at regeringen

har meldt ud, at indsatslederuddannelsen

skal styrkes.

Oplægget lyder på 7 uger

grunduddannelse, og foreningens

tanker og ideer om

den fremtidige uddannelse

synes tilgodeset i oplægget.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke drøftet opkvalificering

af de allerede uddannede,

ligeledes er en evt. krævet

vedligeholdelsesuddannelse

ikke beskrevet, men det er

naturligvis emner, der skal

medtages senere, lovede han.

Rådgivning

Samarbejdet med Kommunernes

Landsforening foregår også

tilfredsstillende. FKB inddrages

i mange sager af teknisk

karakter og i stående udvalg

bl.a. om det landsdækkende

kommunikationsnet.

– Vi har også rådgivet om

udformningen af den nye

standard Falck-kontrakt og i

frigørelsessagen, samt været

bisiddere ved en række DUTforhandlinger.

– Jeg vil derfor opfordre de

beredskabschefer, der har

borgmestre eller rådmænd i

KL’s bestyrelse eller i Miljø- og

Teknikudvalget, til at følge

med i deres mødevirksomhed.

Klæd borgmesteren ordentligt

på til møderne med nogle

gode faglige synspunkter.

– Derved får vi input ind i

systemet gennem to kanaler,

hvormed der er en større

chance for at få vores gode,

faglige synspunkter tilgodeset,

opfordrede han.

Forebyggelse

FKB er repræsenteret i Brandog

Sikringsteknisk Forum (BSF),

der ifølge Peter Staunstrup er

et godt organ til at udvikle

det forebyggende område,

da deltagerkredsen spænder

vidt over de primære interessenter

på området.

– DBI forventer, at den

brede repræsentation kan

bidrage til at optimere DBI’s

aktiviteter på det brand- og

sikringstekniske område til

gavn for hele samfundet,

hvilket FKB i sagens natur

støtter.

– FKB og DBI har drøftet det

fremadrettede samarbejde,

og der er enighed om at

begge parter kan nyde gavn

af et tættere samarbejde på

især forsknings- og udviklingsområdet

samt uddannelsesområdet.

Begge organisationer besidder

en lang række faglige

kvalifikationer, som suppleret

med hinanden kan udvikle

den samlede ekspertise på

det brandforebyggende område

til gavn for alle – f.eks.

ved afholdelse af fælles temadage

eller gennemførelse af

fælles udviklingsprojekter.

Sluttelig nævnte formanden

også samarbejdet med Falck,

der ligeledes blev betegnet

som godt og konstruktivt.

Der har i årets løb været to

møder med Falcks direktion,

og der er planlagt et tredje

her i efteråret.

– Vi forsøger at fokusere på

de områder, hvor der kan

opnås enighed, da der naturligvis

er områder, som vi ser

forskelligt på, påpegede

Peter Staunstrup.


Der blev ikke uddelt noget

hæderslegat på årsmødet i år

af den enkle grund, at der ikke

var indkommet nogen forslag.

I sin beretning på generalforsamlingen

opfordrede

GENERALFORSAMLING I FKB

Intet hæderslegat i årAf

Roskilde Brandvæsens stand

blev valgt som årets bedste

brandpunkt med sin præsentation

af de nye tekniske

formand Peter Staunstrup

medlemmerne til at være

opmærksomme på legatet,

der kan tildeles personer,

der ikke har nogen arbejdsmæssig

tilknytning til redningsberedskabet,

men som

muligheder, som brandvæsenet

netop har taget i

brug.

På billedet har beredskabsinspektør Kent Larsen (nr. 2 fra venstre)

fra det arrangerende Odense Brandvæsen, og beredskabschef

Sven Urban Hansen (nr. 3 fra venstre) fra årsmødeudvalget netop overrakt

det synlige bevis på kåringen. På billedet ses desuden (fra venstre)

Jesper Lønbo, GearTeam, vagtcentralleder Jan Gehlsen, Roskilde

Brandvæsen, Nicolai Hancke, Dansk Data Display, faglig leder af

brandtjenesten Ole Mebus (med diplomet), Roskilde Brandvæsen.

Anders Christiansen, Roskilde Brandvæsen, Torleif Johansson, Cobra,

samt Michael Bock og Kim Nielsen, begge Roskilde Brandvæsen.

alligevel i forbindelse med

brand- og redningsopgaver

hjælper ekstraordinært til,

så liv og ejendom reddes,

eller skaderne begrænses

betydeligt.

– Hvis I bemærker en sådan

Peter Larsen

heltemodig indsats, bedes I

meddele det til bestyrelsen,

der herefter vil behandle

sagen, sagde han.

Årets bedste brandpunktAf Peter Larsen

Legater lægges sammen

Forslag om at hæve legatformuen med 500.000 kr. Af Peter Larsen

Med enig opbakning fra

generalforsamlingen er det

besluttet at sammenlægge

Dansk Brandinspektørforenings

Hæderslegat og FCDfonden

med virkning fra

1. januar 2007.

Sammenlægningen afspejler

efter bestyrelsens mening den

organisatoriske sammenlægning

af det tidligere statslige

og kommunale niveau af

brandvæsen og civilforsvar til

det nuværende redningsberedskab.

Det vil tillige øge

mulighederne for at imødekomme

ansøgninger på større

beløb, ligesom revisoromkostningerne

reduceres. Bestyrelsen

vil nu i samarbejde med et

advokatfirma udarbejde formål

og vedtægter for det

nye legat. Samtidig lovede

Peter Staunstrup, at bestyrelsen

vil arbejde videre med et

forslag fra beredskabschef Kaj

Petersen, Fredericia. Han

foreslog – i lyset af FKBs gode

økonomi – at øge legatformuen

med 500.000 kr. for at

øge afkastet til uddeling.

BRANDVÆSEN september 2006 9


Interessen for at have FKB

med rundt om bordet og

høre dens faglige mening

om stort og småt om beredskabet

og dets indretning er

ret imponerende. Ikke færre

end 69 forskellige udvalg,

arbejdsgrupper, fagråd med

mere er FKB repræsenteret i,

fortalte Peter Staunstrup i sin

beretning på generalforsamlingen.

10 BRANDVÆSEN september 2006

GENERALFORSAMLING I FKB

Ny kasserer i FKBAf Peter Larsen

Michael Pedersen, beredskabschef

i Nakskov, genopstillede

ikke til bestyrelsen, hvor han

afløses af beredskabschef

Ole Nedahl, Gladsaxe.

I sin præsentation af det nye

bestyrelsesmedlem glædede

det formand Peter Staunstrup,

at det storkøbenhavnske

område nu igen er repræsenteret

i FKBs bestyrelse, fordi

”der udføres meget godt

FKB er med i 69

forskellige udvalgAf Peter Larsen

Det er naturligvis ikke alene

bestyrelsens medlemmer,

der varetager disse poster.

Bestyrelsen trækker på en

lang række medlemmer,

som repræsenterer foreningen

på god og værdig vis,

og til dem rettede formanden

en varm tak for deres

engagement og villighed

til at stille deres viden til

rådighed.

Ud af de 69 udvalg m.m. sidder

bestyrelsens medlemmer

alene i 37 udvalg. I 10 udvalg

sidder et eller flere bestyrelsesmedlemmer

sammen med

medlemmer af foreningen,

og i de resterende 22 udvalg

sidder medlemmer alene og

repræsenterer foreningen.

Alene på det forebyggende

område har FKB i det

forløbne år nedsat eller bidraget

med medlemmer til

ikke mindre end 28 arbejdsgrupper.

Peter Staunstrup fremhævede

specielt et af de nye,

”Brandefterforskning”, som

foreningen venter sig meget

af.

– Netop dette område har

været forsømt, og nu er politi,

beredskab og forsikringsselskaber

enige om, at vi skal

være mere bevidste om at

hente læring og erfaring ud

af de ulykker, som vi indsættes

imod, påpegede han.

Hvor bliver politikerne af?Af Peter Larsen

Den landspolitiske debat om

det danske beredskab mangler

sjældent aktører, når der

opstår en eller anden krise –

især når den er overstået,

eller der begåes fejl i en presset

situation, men når det

gælder det direkte møde

med de kommunale beredskaber,

mangler interessen

tilsyneladende.

Udover forsvarsministeren

hører det absolut til sjælden-

beredskabsarbejde i hovedstadsregionen,

som foreningen

kan drage nytte af”.

– Desuden kommer du fra en

kommune med Falck Brandvæsen,

og det mangler vi også i

bestyrelsen, og så har jeg ladte

mig fortælle, at du er arbejdsom

og har stor faglig indsigt,

så vi byder dig velkommen.

Formand Peter Staunstrup

genopstillede og blev

hederne at møde medlemmer

af forsvarsudvalget ved

FKBs årsmøder, selv om alle

medlemmer iniviteres.

Denne manglende interesse

fra landspolitikernes side

beklagede Peter Staunstrup i

bestyrelsens beretning.

Hans forklaring er, at mange

politikere efter hans mening

mangler kendskab til foreningens

formål og virke – og at

genvalgt med akklamation.

Genvalgt til bestyrelsen blev

også Ole Borch, Vejle, Sven

Urban Hansen, Sorø, og

Jørgen Pedersen, Ålborg.

Umiddelbart efter generalforsamlingen

holdt bestyrelsen

møde, hvor alle valg var genvalg,

undtagen på kassererposten,

hvor Ole Nedahl

afløser Michael Pedersen.

FKB bliver forvekslet med en

regulær fagforening, hvad

den ikke er.

– Derfor vil jeg opfordre til, at

vi alle i vores kontakter med

forskellige politikere får flettet

sagens rette sammenhæng

ind i samtalen, så eventuelle

misforståelser kan blive rettet,

sagde Peter Staunstrup.

Tre medlemmer af Forsvarsudvalget

havde takket ja til invitationen.

Èn meldte afbud og

Afgående kasserer Michael Pedersen

(t.v.) er tilsyneladende glad for at

have sluppet tøjlerne og overgivet

opgaven til nyvalgte Ole Nedahl

én dukkede ikke op, så MF

Hans kristian Skibby, Dansk

Folkeparti, var ene om at

repræsentere landspolitikerne

på det specialprogram, som

beredskabschef Ole Borch fra

Vejle var guide på om torsdagen.

Han fik dog følge af fire

borgmestre, som repræsenterede

landets 275 kommuner!

De fire var Ella Porskær, Gjern,

Ivan Hansen, Sorø, Peter

Christensen, Højer, og

Kaj Armann, Løgumkloster.


Nyt radiokommunikationssystem:

Det nye landsdækkende radiokommunikationssystem,

der

er undervejs, var naturligvis

også med i FKBs årsberetning,

idet FKB har været med i de

arbejdsgrupper, som har været

med til at udarbejde kravene

til et sådant system som rådgiver

for Kommunernes

Landsforening.

Der er knyttet mange interesser

til projektet, og debatten

bølger pro et contra. FKBs

GENERALFORSAMLING I FKB

Behovet er der men det må ikke

blive en økonomisk møllesten

Nyt system kan blive platformen for en helt ny måde at løse beredskabets

opgaver på, mener FKBs formand Af Peter Larsen

formand, Peter Staunstrup,

opfordrede til, at man i

debatten er opmærksom på

hensigten med det nye system.

– Nemlig at knytte myndighederne

sammen i indsatssituationer.

Vi har i dag en

alvorlig mangel på det område,

hvilket fremgår af talrige

evalueringsrapporter og

øvelseserfaringer. Behovet for

systemet er altså til stede. Vi

trænger voldsomt til et teknologisk

løft på området, men

Stort flertal for nye

vedtægter for FKB

En næsten enig generalforsamling

besluttede at ændre

FKBs vedtægter på foreningens

generalforsamling. En af

de væsentlige konsekvenser

er, at antallet af kredse reduceres

til fem som følger den

nye regionsopdeling.

Desuden er der strammet op

på betingelserne for at blive

A-medlem, men ingen, som

i dag er A-medlem, bliver

B-medlem ved vedtægtsændringen

eller ved strukturreformen.

Skifter man imidlertid

til et nyt job, der ikke

berettiger til et A-medlemskab,

så skal man – som før

vedtægtsændringen – skifte

til B-medlemskab, hvis man

ønsker at fortsætte i foreningen.

To forslag fra Henning Larsen,

Møn, om at ændre vedtægterne

for at give mulighed for

at stemme ved fuldmagt, og

at give B-medlemmerne stemmeret,

kom ikke til afstemning.

Det gjorde et forslag fra

Knud Børge Møller, Hjørring,

om, at kun en generalforsamling

kan eksludere et

medlem, heller ikke.

Begge forslag bortfaldt nemlig,

da generalforsamlingen

med stort flertal vedtog

bestyrelsens forslag til nye

vedtægter, men formand

vi kan vel alle være enige om,

at det ikke må blive en økonomisk

møllesten om halsen

på de kommunale beredskaber.

– Såfremt intentionerne med

det nye system bliver opfyldt,

er der efter min opfattelse

tale om meget mere end

blot et nyt radiosystem. Jeg

tror, det kan være platformen

for en helt ny og måske

mere tidssvarende måde at

løse beredskabets opgaver

på, sagde han

Ændringsforslag kom ikke til afstemning Af Peter Larsen

Peter Staunstrup forklarede,

hvorfor der i bestyrelsen ikke

var opbakning til ændringsforslagene.

– Begge forslag har været

diskuteret intenst i bestyrelse

og i kredsene, men jeg tror,

det er vigtigt, at vi benhårdt

fokuserer på, at vi er en standsforening

for ledende medarbejdere

i det kommunale

beredskab, og at vi repræsenterer

kommunerne i faglige

sammenhænge. Vi skal holde

os langt væk fra politiske,

fagforeningsmæssige og firmainteresser,

ellers mister vi

indflydelse. Det er det ledende

beredskabspersonel, der

kan være med i foreningen.

– Alle er velkomne til at være

Tak for indsatsen

På FKBs vegne takkede

Peter Staunstrup beredskabscheferne

i de seks kommuner,

der har bistået KL:

København, Søllerød, Roskilde,

Århus, Rosenholm og Ikast.

– Jeg håber, jeres synspunkter

slår igennem, så vi får et

system, der dækker de fremtidige

kommunale behov,

sagde formanden.

B-medlemmer, men når vi

lægger foreningens linje, så

er det os og ingen andre, der

gør det, understregede han.

Med hensyn til eksklusion af

medlemmer forklarede han,

at hvis det nogensinde skulle

komme på tale at ekskludere

et medlem – det har det

endnu ikke været – så finder

bestyrelsen det vigtigt, at det

kan ske hurtigt. Det kan det

ikke, hvis der først skal indkaldes

til en ekstraordinær

generalforsamling.

– Er I ikke enige i bestyrelsens

beslutning, kan I fyre

den ved den næste generalforsamling,

sagde han.

BRANDVÆSEN september 2006 11


Kommunalreformen og beredskabet:

Kommunalreformen betyder

også voldsomme strukturændringer

ved mange kommunale

beredskaber, men FKB

håber, at de nye kommuner

får dannet nogle fagligt velfunderede

enheder med fuldtidsansat,

velkvalificeret personale,

så de kommunale

beredskabers faglige niveau

får et generelt løft.

Blandt andet det sagde FKBs

formand Peter Staunstrup

i den mundtlige beretning

på årets generalforsamling,

hvor han også opfordrede til

at huske det forebyggende

område i arbejdet med at

organisere de nye beredskabsorganisationer.

– Tommelfingerreglen om en

medarbejder pr. 10.000 indbyggere

er slet ikke så dårlig

en rettesnor – for der er

opgaver nok at tage fat på.

Modstander

af minimumsregler

Peter Staunstrup vendte sig

12 BRANDVÆSEN september 2006

GENERALFORSAMLING I FKB

Håbet er et løft af det

kommunale beredskab

FKB er modstander af minimumsregler og opfordrer til at få

elimineret de andre uhensigtsmæssigheder i bekendtgørelsen

om den risikobaserede dimensionering Af Peter Larsen

herefter mod bekendtgørelsen

om den risikobaserede

dimensionering, hvor størrelse

og art af beredskabet bliver

fastsat på grundlag af en

analyse af de lokale risici.

– Bestyrelsen var, er og vil

fortsat være modstander af

minimumsregler i bekendtgørelsen.

De vil efter vores

opfattelse komme til at virke

som maximumsregler, som

det var tilfældet i den gamle

bekendtgørelse.

– Lad os embedsmænd nu

lave nogle selvstændige,

sobre og fagligt velfunderede

oplæg om det lokale beredskabs

størrelse – og lad de

lokale politikere tage ansvaret,

som de jo gør på en lang

række andre vigtige kommunale

områder.

– Forsøg af al kraft at få

elimineret de uhensigtsmæssigheder,

der er i

bekendtgørelsen som f.eks.

kravet om afgangstid i stedet

for fremmødetid – i de

oplæg, der skal laves til

beredskabskommissionerne.

– Husk i analysearbejdet at

medtage relevante betragtninger

over større hændelser,

hvor kapacitet må til-føres

udefra, og anfør også nogle

betragtninger over det

ledende personales kompetencer

– det hjælper FKB

meget i argumentationen

over for Beredskabsstyrelsen

i operative og uddannelsesmæssige

spørgsmål, opfordrede

han.

Indsatslederen

Den nye bekendtgørelse

åbner ligeledes for en ændring

i indsatsledervagten.

– Det er FKBs holdning, at

enhver kommune skal have

en vagthavende indsatsleder.

Indsatslederens kompetence

kan ikke delegeres – man

han kan vælge at lade holdlederen

udføre selvstændige,

afgrænsede opgaver, påpegede

Peter Staunstrup.

Peter Staunstrup, formand for FKB,

opfordrede sine kollegaer til af al

kraft at få elimineret de uhensigtsmæssigheder,

der er i bekendtgørelsen

om risikobaseret dimensionering.

– Indsatslederen skal køre til

de hændelser, hvor kommunalbestyrelsen

på grundlag

af de lokale forhold ønsker

hans ledelseskompetence på

stedet, men altid, når indsatsen

kræver tværgående koordination,

hvor flere slukningsenheder

er indsat eller

hvor indsatsen er dynamisk,

teknisk kompliceret, eller

hvor menneskeliv eller store

værdier er i fare.

– Indsatslederen er en billig

ressource i det kommunale

beredskab, men omdrejningspunktet,

da han har

de ledelsesmæssige kvalifikationer,

understregede formanden.


GENERALFORSAMLING I FKB

Beklageligt med så

lille fokus på forebyggelse

Alt fra uddannelse til arbejdet med horn og blink skal gennemsyres af den

forebyggende tanke, mener FKB Af Peter Larsen

FKB beklager, at den forebyggende

dimension ikke er

tydeliggjort mere konkret i

risikobekendtgørelsen, når det

samlede beredskab skal dimensioneres,

sagde formanden

for FKB, Peter Staunstrup, på

generalforsamlingen.

– I FKB har vi også i det forløbne

år haft fokus på forebyggelse.

Vi skal skal forsøge

at indtænke det i alle vore

funktioner og opgaver og ikke

mindst give vores personale

kompetencer til at løse opgaven.

– Forebyggelse er efter vores

opfattelse ikke blot en selvstændig

”disciplin” i en forebyggende

afdeling, men det

skal indtænkes i det akutte

og afhjælpende arbejde. Alt

fra uddannelse til arbejdet

med horn og blink skal gennemsyres

af den forebyggende

tanke, fordi forebyggelsesniveauet

er et væsentligt

element i imødegåelsen af

den lokale risikoprofil, understregede

Peter Staunstrup.

FKB har nedsat en arbejdsgruppe,

som skal arbejde med

problemstillingen, så man også

politisk i kommunerne får øje

for det vigtige i, at der er

personale ved brandvæsenerne

til at varetage området.

Information og oplysning

På forebyggelsesområdet er

information og oplysning

vigtige elementer, og informationen

skal målrettes mod

de virksomheder og institutioner,

hvor risikoen konstateres,

påpeger FKB.

– De nye regler for brandsyn,

som er udarbejdet det seneste

år, er her en væsentlig

Borgmester Jan Boye (t.v.), Odense og beredskabschef Peter Staunstrup,

Odense, ved åbningen af årsmødet, hvor sidstnævnte bl.a. slog til lyd for,

at kommunerne sætter større fokus på forebyggelse i bestræbelserne på

at skabe det sikre lokalsamfund.

fornyelse, idet rådgivning og

vejledning er vægtet frem for

kontrol. Synsterminer og indhold

i brandsynene skal ligeledes

fremover prioriteres efter

en risikovurdering på adressen.

Større krav

til sagsbehandlere

Også i medfør af Byggeloven

og Beredskabsloven er der

sket noget i årets løb, idet en

større del af byggesagerne

nu behandles efter funktionsbaserede

krav frem for regelstyrede

krav.

– Det stiller selvfølgelig større

krav til vore sagsbehandlere

og ikke mindst kræver det

et meget større tidsforbrug.

Til gengæld får arkitekt og

bygherre et langt større

råderum, som gerne skulle

resultere i noget spændende

byggeri, hvor brandsikkerheden

stadigvæk er tilgodeset.

– Omlægningen af det forebyggende

område på netop

disse to væsentlige felter

kræver meget af kommunernes

brandtekniske sagsbehandlere.

Kompetencen skal

opgraderes og mandskabsressourcer

skal tilpasses

opgaven – en disciplin vi ofte

har været igennem på det

afhjælpende område, men

er ny på det forebyggende

område og derfor ikke helt

uproblematisk, sagde

Peter Staunstrup.

Oplysning til borgerne

Den almene oplysning til

borgerne har FKB også søgt

at påvirke med forskellige

lokale tiltag såvel som medinteressent

i landsdækkende

kampagner. Det handler ofte

om utraditionelle metoder

som teater, film og computerspil

til målrettede kampagner

i uge 40, hvor skolerne

er målgruppen.

– Der skal lyde ros til Beredskabsstyrelsen

for fastholdelse

af den pulje, hvor beredskaberne

kan søge økonomisk

støtte fra til forebyggende

kampagner, sagde

formanden.

BRANDVÆSEN september 2006 13


Risikobaseret dimensionering

er fundamentet for hele udviklingen

af det daglige redningsberedskab

i kommunerne,

og selv om ressourcerne

vil kunne anvendes mere målrettet,

er der ikke tale om en

spareøvelse, mener Frederik

Schydt, direktør i Beredskabsstyrelsen.

Indførelsen af risikobaseret

dimensionering er en af de

største udfordringer for det

kommunale redningsberedskab

i mange år, sagde han

og glædede sig over, at kommunesammenlægningerne

i

højere grad vil åbne mulighed

for ”fuldtidschefer og -medarbejdere”

i de kommunale

beredskaber og dermed et

begrundet håb om en styrkelse

af redningsberedskabets

position.

Også i Beredskabsstyrelsen

betyder den risikobaserede

dimensionering ændringer.

For at kunne imødekomme

det øgede rådgivningsbehov

over for kommunerne har

styrelsen oprettet en særlig

funktion ”Kommunalt

Beredskab”, hvis hovedopgave

bliver tilsynet med og rådgivning

af de kommunale

redningsberedskaber.

Frederik Schydt understregede,

at kommunens serviceniveau

for redningsberedskabet er en

ren kommunalpolitisk beslutning,

som ikke skal godkendes

af Beredskabsstyrelsen.

Kommunens risikoprofil, serviceniveau,

organisation,

dimensionering og materiel

skal beskrives i en plan for det

14 BRANDVÆSEN september 2006

kommunale redningsberedskab,

som behandles i kommunens

beredskabskommission.

Derefter er det styrelsens

opgave at se, om der er overensstemmelse

mellem risikoprofilen

og redningsberedskabets

dimensionering og dermed,

om det kommunale

redningsberedskab kan yde

en forsvarlig indsats.

Styrelsens opgave er således

alene rådgivning og tilsyn.

Styrelsen skal ikke godkende

det serviceniveau for redningsberedskabet,

som kommunalbestyrelsen

har fastlagt,

sagde Beredskabsstyrelsens

direktør og opfordrede til, at

kommunerne som en naturlig

ting indtænker muligheden

for ”nabohjælp” fra de tilstødende

kommuner og fra de

statslige beredskabscentre.

Det gælder om at udnytte de

assistancemuligheder som

fastansatte, værnepligtige og

frivillige kan yde, når der er

behov for store mandskabsstyrker

eller specialmateriel.

9 planer

Beredskabsstyrelsen har pr.

1. august 2006 modtaget forslag

til planer for det kommunale

redningsberedskab fra

9 kommuner, og i over halvdelen

af tilfældene har styrelsen

måttet bede om supplerende

oplysninger, fordi de

beskrivelser, der ifølge bekendtgørelsen

skal medtages i

planforslagene, ikke var fyldestgørende.

Derfor har man

netop udsendt en oversigt

over de emner, der bør beskrives

i planen for det kommunale

redningsberedskab.

FKB ÅRSMØDE

Risikobaseret dimensionering

er ingen spareøvelse

Beredskabsstyrelsens direktør kom med store forventninger til og lidt kritik

af de kommunale beredskaber Af Erik Weinreich

Foreløbig ser der ud til at være

en tendens til, at serviceniveauet

fra de eksisterende

kommuner videreføres i de

nye kommuner. Planerne viser

også visse fagligt begrundede

tilpasninger af beredskabet, især

i forhold til indsatslederne.

Men blandt de få indsendte

planforslag er der desværre

også enkelte eksempler på

nedskæringer af redningsberedskaberne,

der ikke er

beredskabsfagligt begrundet,

og i et enkelt tilfælde kan der

– efter styrelsens opfattelse –

ikke ydes en forsvarlig indsats.

Så sørg nu for, at arbejdet

hviler på reelle, beredskabsfaglige

overvejelser, sagde

Frederik Schydt.

Forebyggelse

Han forventede, at forebyggelsesområdet

får et tiltrængt

løft i den nye kommunale

struktur, og lovede en revision

af de mere tekniske regelsæt

for blandt andet brandfarlige

væsker, sprøjtemaling og lakering,

som flere kommuner har

efterlyst, og også opbevaring

af halm og brændbart affald

kommer med.

Kritisabelt

Midt i sin optimisme kom

Frederik Schydt også med en

alvorlig kritik mod en enkelt –

ikke navngiven – kommune,

der i 2005 ikke har foretaget

ét eneste lovpligtigt brandsyn.

Den samlede gennemførelsesprocent

for lovpligtige brandsyn

i 2005 var 98,3, og 240

kommuner har gennemført

samtlige lovpligtige brandsyn,

og det er også målet for alle.

Hvis vi fortsat oplever kommuner,

der ikke overholder

pligten til brandsyn, vil

Beredskabsstyrelsen være

nødsaget til at indbringe

sagerne for den kommunale

tilsynsmyndighed, sagde han.

ODIN

Han benyttede også lejligheden

til at slå et slag for indberetningssystemet

ODIN

som et væsentligt værktøj.

Registreringerne er en investering

i et bedre beredskab

fremover. Og statistikker er

som bekendt ikke bedre end

de oplysninger, de bygger på.

For lokalt at gøre ODIN-data

endnu mere anvendelige i

forbindelse med bl.a. risikobaseret

dimensionering og

opfølgningen herpå, lancerer

styrelsen i løbet af efteråret et

nyt, internetbaseret analyseværktøj

– et geografisk informationssystem

(GIS-system).

Her bliver det bl.a. muligt at

få vist kommunens udrykningsdata

eller brandsynsobjekter

på et kort, og det bliver

også muligt at foretage

analyser af kommunens serviceniveau

i form af teoretiske

responstider

Master

Som en afsluttende krølle på

sin indlæg fortalte Frederik

Schydt, at Københavns

Universitet vil søge Videnskabsministeriet

om godkendelse

af en ny master-uddannelse

inden for risikovurdering,

beredskabsplanlægning,

logistik og krisekommunikation.

Vittige hoveder allerede

har døbt uddannelsen

”Master of Disaster”.


Forlig inden nytår

Beredskabets minister lover flere øvelser og mere internationalt samarbejde

Af Erik Weinreich

Forsvarsminister Søren Gade

betragter sig selv som minister

for alt, hvad der kan gå

galt, og i en sådan verden

forsøger han at skabe tryghed.

Sådan lød udmeldingen på

FKBs årsmøde, hvor ministeren

bl.a. henviste til den nye

politireform med store politikredse,

der gerne skal kunne

løse alle opgaver selv ud fra

regionale, koordinerende

stabe.

Uden direkte at nævne det

kunne man fornemme, at det

kommunale beredskab vil få

en ny struktur, der nøje knyttes

sammen med politikredsene.

Det nuværende beredskabsforlig

udløber til nytår, og

forinden skal et nyt forlig

være på plads. Det forventer

forsvarsministeren også, at

det kommer.

Alle forslag, herunder også

de mange indput fra FKB er

blevet behandlet, og en stor

del er med i det oplæg til

forlig, som Søren Gade inden

længe vil præsentere for de

politiske partier.

Det er endnu ikke for sent at

påvirke forhandlingerne, for

de er ikke begyndt endnu.

Hele processen er ganske

enkelt udskudt, indtil man

havde den nye beredskabsradio

på plads. Det er den

nu, og Søren Gade forventer,

at FKB fortsat vil være med

i processen og komme med

indlæg som en seriøs part.

Forsvarsministeren understregede, at

han nøje vil følge, om kommunerne

kan forvalte den større frihed, som

de har fået i forbindelse med risikobaseret

dimensionering af beredskaberne.

Styrkelsen af indsatslederuddannelsen

er dog allerede i

hus, idet Søren Gade bakkede

op om Beredskabsstyrelsens

forslag om at udvide

uddannelsen til syv uger.

Nye love i Nordatlanten

Søren Gade fortalte, at han

FKB ÅRSMØDE

er dybt engageret i beredskabet

på Grønland og

Færøerne, som han også

har ansvaret for, og begge

steder er der også ændringer

på vej.

Der sker mange ulykker i farvandene

omkring Grønland,

som der skal tages højde for i

en ny beredskabslov for

Grønland, der er under forberedelse.

Færøerne ønsker selv at overtage

beredskabsområdet, og

her undersøger parterne i

øjeblikket, hvordan det kan

lade sig gøre, så Færøerne

kan vedtage egen beredskabslov,

svarende til den

danske.

Flere øvelser

Gade bebudede også en

generel styrkelse af beredskabet

gennem flere øvelser. Der

er ingen tvivl om, at øvelse

gør mester, og fuld skala

øvelser er meget vigtige,

understregede han.

Her vil han gerne inddrage

så mange parter som muligt,

så tanken om et totalforsvar

også kommer til at gælde for

det civile beredskab.

Alle myndigheder skal med,

så vi bruger vores ressourcer

bedst muligt og sikre synergi,

sagde ministeren og nævnte,

at mens samarbejdet generelt

fungerer godt med praktisk

forståelse for at hjælpe

hinanden, kan det forbedres

højere oppe i systemet.

Internationalt samarbejde

Tanken om mere samarbejde

gælder også internationalt,

hvor Danmark skal have et

beredskab til indsættelse

ved katastrofer i andre lande

som fx ved tsunamien i

Østasien og ved evakueringen

i Libanon. Her deltog

52 fastansatte og frivillige

fra Beredskabsstyrelsen i en

operation om at evakuere

5.000 danske statsborgere.

Det gik meget hurtigt og

beviste, at vi kan godt.

Denne indsats har styrket

vores anseelse ude i verden,

sagde Søren Gade og lagde

op til et større beredskabsmæssigt

samarbejde inden

for EU. Bl.a. kan man lave et

særligt beredskab for flytransport

ved katastrofer,

foreslog han.

BRANDVÆSEN september 2006 15


Sammenlægninger og ændringer

i de kommunale beredskaber

betyder ikke nødvendigvis

stor-indkøb, men næsten

overalt vil man fremover samordne

indkøbene, og det var

16 BRANDVÆSEN september 2006

med til at give ekstra stor interesse

for årets brandpunkter.

Opmærksomheden omkring

det sidste nye inden for både

høj- og lavteknologi var

BRANDPUNKTER 2006

Run på brandpunkter

Ikke første gang

Forsvarsministeren har købt for 3,4 mio. kr.

Af Erik Weinreich

Forsvarsminister Søren Gade

ved, hvad han har med at

gøre, også når det gælder frigørelsesværktøj.

Han har

nemlig købt 40 hurtig indsats-sæt

til Danmarks internationale

indsatsstyrker (bl.a.

Afganistan og Balkan), så soldaterne

kan redde hinanden

ud af havarerede køretøjer.

Samlet pris 3,4 mio. kr.

Under et besøg i Kosovo har

Søren Gade tilmed selv prøvet

at klippe en bil i stykker,

så på Fyns Kranudstyrs

brandpunkt tog ministeren

hjemmevant fat i det svære

værktøj, der er forsynet med

et nyt Core et-slangesystem,

hvor man ikke skal tage olietrykket

af for at skifte trykslange.

Det var ikke første gang,

at Søren Gade (th) havde fat i det

tunge klippeværktøj.

generelt meget stor, lige fra

trådløse, elektroniske løsninger

til vejbump og køretøjer.

Vi viser her et udsnit af nyhederne

fra brandpunkterne

Alle får samme oplevelse

Øvelses-container opbygges efter ønske Af Erik Weinreich

ABC Brandteknik har succes

med at tage gas på folk.

Vel at mærke flammende gas

fra fx øvelsesdukker, og nu

har firmaet indrettet en

øvelses-container til brandfolk,

hvor store gasflammer

slår ud mod den, der åbner

døren.

Øvelseslederen kan ved et tryk på

en knap fremkalde kraftige gasflammer.

og følger op med mere

omtale i næste nummer af

BRANDVÆSEN.

Fordelen er, at man med en

sådan container kan give alle

brandfolk præcis den samme

oplevelse i modsætning til

en kontrolleret brand i en

bygning, hvor ilden automatisk

vil dø ud, efter at de

første brandmænd har været

igennem træningsprogrammet.

Containerne opbygges og

indrettes efter ønske og kan

enten købes eller lejes.


BRANDPUNKTER 2006

Lav kant letter adgangen

fra vandsiden

Gummibåd specielt til redningstjenester Af Erik Weinreich

En ny model gummibåd fra

Zodiac gør det meget lettere

at redde personer og genstande

op fra vandet. Midten

af den ene side er ganske

enkelt lavere, så man let kan

trække en person indenbords.

Båden er da også udviklet

specielt til redningstjeneste og

andre professionelle brugere.

Zodiac Minuteman 4.20,

som modellen hedder, vejer

blot 65 kg. Den pustes op på

et minut ved hjælp af en

almindelig dykkerflaske, og

den er lavet af et ekstra

stærkt materiale, hypalon

neopren.

Zodiac forhandles i Danmark

af Uni-Safe A/S.

Den lave kant virker som en dør i

siden af gummibåden, hvor det er

let at trække en person indenbords.

Mobil-tank til vand-beredskabet

Kan bøde på kostbare reparationer i weekenden Af Erik Weinreich

Rolf Svenson slår siderne op på en vandtank, der rummer en kubikmeter.

Vandafbrydelser sker altid

i weekenden, hvor service

både er dyr og vanskelig at

skaffe. Så kan en mobil vandtank

være hurtig og økonomisk

løsning, der tjener sig

selv hjem, fordi man kan

vente til mandag morgen

med at tilkalde håndværkere.

Sådan lyder budskabet fra

Rolf Svenson fra Schoeller

Arca Systems, der har leveret

sine sammenklappelige

vandtanke til både Beredskabsstyrelsen

og 25 danske

kommuner. Vandtankene

bruges lige godt som reservetanke

i hverdagens akutte

situationer som i katastrofeområder.

Tanken kaldes Combo Aqua

og består af en sammenklappelig,

kraftig plastkasse på en

kubikmeter, udformet, så den

fx kan flyttes med en gaffeltruck.

Kassen fores med en

steril plasticpose, der kan fyldes

med vand.

Der behøver ikke at være

tale om et decideret

ledningsbrud på vandet, før

vandtanken skal i anvendelse.

Rolf Svenson nævner også

forurening i drikkevandet

med colibakterier som en

oplagt situation. I mange

kommuner vil man her kun

kunne levere vand til berørte

beboere i brandvæsenets

tankvogne, og de er ikke

nødvendigvis sterile.

BRANDVÆSEN september 2006 17


Mobile vejbump har endnu

ikke fået det officielle blå

18 BRANDVÆSEN september 2006

stempel, men det er tæt

på.

BRANDPUNKTER 2006

Det helt store – interaktive – overblik

Storskærm på vagtcentral viser både brandhaner, ABA og kloakføring Af Erik Weinreich

Da Roskilde Brandvæsen skulle

have nye ”smarttavler” til sit

undervisningslokale, var man

ikke sen til også at bestille en

til vagtcentralen. Smarttavlen

fuldendte ganske enkelt et

forsøg, som Roskilde Brandvæsen

havde kørt sammen

med beredskabet i Landskrona

og HUR omkring samkøring

af GIS-kort.

En smarttavle er en interaktiv

tavle med forbindelse til en

computer. Når man via en

projektor viser et kort på tavlen,

virker den som en touchskærm,

og alt, hvad man laver

på tavlen, vises tilsvarende på

en mindre computerskærm –

og eventuelt på en skærm

hos en indsatsleder ude på

en opgave.

Det giver uanede muligheder,

fortæller Jan Gehlsen, der har

sin faste plads i vagtcentralen

i Roskilde, og har været med

i udviklingsforløbet, der slet

ikke er færdigt endnu.

GIS – Geografisk Informations

System – benyttes på

Vejbump rulles ud

Alle beredskaber kan søge om dispensation Af Erik Weinreich

Vejbumpet kan suppleres med lys og advarselstavler.

forskellig måde i kommunerne,

og i Roskilde har man

lagt informationer i lag oven

på hinanden, så man frit kan

vælge, hvilke oplysninger,

man vil have frem på det

grundkort, som man har

valgt for et bestemt geografisk

område.

Via BBR-registret kan man se

ejerforhold til hver enkelt

bygning, brandhanerne er

placeret sammen med vandforsyningen,

så man kan se,

hvilke forsyningsområder, der

berøres. Søer og branddamme

kan kaldes frem, lige som

oplysninger om placering af

ABA alarmer på de enkelte

ejendomme. Sker der en forurening

i kloaksystemet, kan

man se, hvor det vil være

hensigtsmæssigt at lægge en

blokering.

Hele tiden udbygges systemet

i takt med brandsyn, så

overblikket over alt fra stråtag

til oplag af fyrværkeri og

brandfarlige væsker stiger.

Det sidste er, at socialforvaltningen

vil lægge oplysninger

Der var stor interesse for Jan Gehlsens demonstration af en 77 tommer

smarttavle – her fra Dansk Data Display. Den giver et fantastisk overblik,

og den er lige så let at arbejde med som en touch-skærm, hvad enten man

bruger de kendte funktioner fra almindelige programmer, eller man vil markere

indsatsområder med farve.

om hjælpemidler ind, så

man i tilfælde af brand kan få

et hurtigere overblik over,

hvor der måtte bo gangbesværede,

som ikke nødvendigvis

kan komme ud ved

egen hjælp.

Det rigtig smarte er, at alle

oplysninger også ligger på

en computer i indsatsledervognen,

hvor de automatisk

opdateres trådløst, hver gang

vognen er i garage på brandstationen.

I tre år har de været brugt i

bl.a. Spanien, Frankrig og

USA, og i et år er der gjort

forsøg med dem i Danmark.

Vejen Kommune har på dispensation

brugt dem ved

trafikerede skoleveje, og

Dansk Autohjælp har som

forsøg brugt dem ved større

ulykker i Aalborg og Århus

politikredse.

Transportminister Flemming

Hansen har udtalt sig positivt

om forsøgene, men man

behøver ikke at afvente en

Det betyder, at indsatslederen

kan vise vagtcentralen,

hvor han ønsker en vej spærret

eller hvor det næste slukningstog

skal placeres, forklarer

Jan Gehlsen.

Ideen er naturligvis, at også

andre myndigheder skal

kunne kobles op, så fx politiet

på kortet kan se, hvor

beredskabets køretøjer er

placeret.

generel godkendelse. Alle

beredskaber kan søge om

dispensation til egne forsøg –

og forvente at få en tilladelse,

fortæller Erling Vedel fra firmaet

Autotec.

Det mobile vejbump kan på

få sekunder rulles ud over

vejen og virker præcis som

permanente vejbump. De

foreløbige tilbagemeldinger

tyder på, at bilisterne reagerer

langt hurtigere ved bump

end ved skiltning alene og

nedsætter farten markant.

Vejbumpet vejer 12 kg og

leveres i en bæretaske. Prisen

på 5.300 kr. skulle være overkommelig,

mener Erling Vedel.


BRANDPUNKTER 2006

Utraditionel løsning i Roskilde

Teleskoplæsser vakte opsigt blandt brandpunkterne Af Erik Weinreich

Det skortede ikke på

bemærkninger, da Roskilde

Brandvæsen ved årsmødet

viste en teleskoplæsser monteret

med halmgrab. Så

mange halmbrande kan man

da ikke have, at den kan forrente

sig, lød det.

Regnestykket er nu ikke så

ringe endda: Ved to halmbrande

sidste år lejede

Roskilde Brandvæsen en teleskoplæsser

til at splitte halmstakkene

ad, og lejen var ret

så kostbar.

Da så brandstationens traktor

stod for udskiftning, valgte

man en teleskoplæsser, der

kan monteres med mandskabskurv,

halmgrab, skovl,

skrabeblad til sne og saltspreder,

og denne multiløsning

er man glad for.

Teleskoplæsseren transporteres

på et flaklad og kan hurtigt

køres ud, hvor den skal

bruges, og det har vist sig, at

den monteret med en skovl

også er velegnet til strandrensning.

Altså alt i alt et multiredskab,

der kan benyttes til meget

andet end halmballer.

Halmgrabben ragede op som et

symbol på, hvordan det enkelte

beredskab med utraditionelle løsninger

i forhold til lokale udfordringer,

og faktisk er der hos Roskilde

Brandvæsen rift om at køre med

teleskoplæsseren.

BRANDVÆSEN september 2006 19


Eventyrlig aften

Kammeratskabet blev løftet

adskillige tommer ved besøget

på Odense Brandstation,

hvor der blev udvekslet minder

og erfaringer i lange

baner. Det var ganske enkelt

20 BRANDVÆSEN september 2006

den bedst besøgte kammeratskabsaften

i FKBs historie,

og stemningen fik en ekstra

tand i vejret, da selveste

H.C. Andersen kom på

besøg, fulgt af sine eventyr

FKB ÅRSMØDE

som Fyrtøjet, Kejserens nye

Klæder og andre i festlige

dragter.

Digteren var aftenens overraskelse

fra arrangøren,

Odense Brandvæsen, som fik

mange roser for selv at have

styr på vejret, så den fynske

grill ikke regnede væk.


FKB ÅRSMØDE

BRANDVÆSEN september 2006 21


Ny Odsherred Kommune har

besluttet sig for en ren kommunal

løsning, når det gælder

brandslukning, og overgangen

bliver ikke billig. Ud

over, at kommunen har

accepteret et tilbud om at

købe Falck-stationen i Asnæs,

skal kommunen også investere

i nyt materiel, så beredskabschef

Jens Larsen havde

den store pengepung med til

brandpunkterne.

Indkøbslisten til Asnæs

Brandstation lød på en automobilsprøjte,

to tankvogne,

en redningsvogn og en redningsbåd.

Alt sammen nyt.

Desuden har brandstationen

i Nykøbing behov for en redningsbåd,

Vig har brug for

en ny autosprøjte, og en ny

22 BRANDVÆSEN september 2006

autosprøjte overvejes også til

Lumsås.

FKB ÅRSMØDE

Storindkøb til Odsherred

Helt nyt materiel til brandstationen i Asnæs Af Erik Weinreich

Jens Larsen tæller pengene, og resultatet kan meget vel blive, at

Odsherred leaser det nye materiel frem for at købe.

Odsherred Kommune har

32.000 faste indbyggere plus

ikke færre end 25.000 sommerhuse.

Der er kommunale

brandstationer i Nykøbing-

Rørvig og Vig og en hjælpebrandstation

i Lumsås, mens

Falck hidtil har dækket den

Hæder

FKBs tidligere formand,

Henning Holm Johansen, der

nuværende Dragsholm Kommune

fra en station i Asnæs.

Falck mener, at den nye

kommune kan spare mindst

800.000 kr. ved at vælge en

samlet Falck-løsning, men

politikerne er ikke enige. Det

kommunale regnestykke

viser, at der stort set ikke er

forskel i prisen, og sammenlægningsudvalget

har fulgt

en indstilling fra økonomiudvalget

og stadfæstet en tidligere

beslutning om et fælles,

kommunalt brandvæsen.

Efter det åbne møde i sammenlægningsudvalget

har

beredskabschef Jens Larsen

sendt en pressemeddelelse til

www.beredskabsinfo.dk om

beslutningen, uden at nyheden

er blevet omtalt. Til gengæld

har den lokale presse

brugt meget energi på

sagen, hvor tonen mellem

parterne har været usædvanlig

skarp.

Glæde over den lange tradition i de

nordiske lande for at udveksle erfaringer

Af Erik Weinreich

er beredskabschef i Viborg,

fik under festaftenen overrakt

Den svenske Brandværnsforenings

fortjenstmedalje for

sin indsats for det nordiske

samarbejde.

Jan Wisèn, brandchef i Södra

Roslagens Brandförsvarsförbund,

glædede sig ved overrækkelsen

over den lange

tradition i de nordiske lande

for at besøge hinanden og

udveksle erfaringer.


FKB ÅRSMØDE

Status for det nye radionet

Alle konspirationsteorier blev manet i jorden Af Erik Weinreich

Kravene til et nyt radionet til

det samlede beredskab er

bl.a., at det skal virke, når

andet ikke virker, ikke mindst

ved katastrofer. Det skal være

landsdækkende på tværs af

organisationer, og det skal

understøtte kritiske behov

både i dagligdagen og i

krisesituationer, samt de vigtige,

funktionelle behov for

beredskabernes primære

funktioner.

Jeppe Juul-Andersen, projektleder,

forventer, at beredskabsradionettet

er rullet ud over Danmark inden

udgangen af 2007.

Sådan formulerede

Jeppe Juul-Andersen fra

Økonomistyrelsen det, da

han som projektansvarlig

fortalte, hvor langt man er

nået.

Efter de indledende øvelser

har man nu styr på, hvilke

behov, radionettet skal opfylde.

Her har KL – repræsenteret

ved beredskabschefer

for udvalgte og meget forskellige

kommuner – haft

stor indflydelse, og det er

en klar forventning, at de

samme repræsentanter bliver

hørt, når tilbuddene fra

tre udvalgte bydere skal vurderes.

Det er nemlig ikke

på forhånd sikkert, at alle

behov og krav kan opfyldes

fuldt ud.

De tre interesserede, der har

kvalificeret sig til at komme

med et endeligt tilbud, er:

1) EADS Secure Networks Oy,

der er et multinationalt

mega-selskab inden for

forsvar, luftfart og kommunikation.

Bl.a. står det

bag Airbus-produktionen.

2) Et konsortium bestående af

Damm Celluar Systems A/S,

SAAB AB (publ), SAAB

Communication, Mærsk

Data Defence A/S (efterfølgende

solgt til SAAB

Communication), og ELTEL

Networks Telecom A/S.

Damm Celluar Systems A/S,

der er rent danskejet, er

stor-producent inden for

tetra-teknologien.

3) Dansk Beredskabskommunikation

A/S er også kendt

under navnet TetraNet og

er delvis ejet af Motorola.

Til oktober skal alle tre

komme med foreløbige tilbud,

hvorefter Økonomistyrelsen

vil begynde detailforhandlinger

med hver

enkelt omkring grundlaget

for de endelige tilbud i

begyndelsen af 2007.

Tilbage vil derefter være det

endelige valg af leverandør

samt indgåelse af kontrakt

med den heldige.

Derefter vil det hele gå

meget hurtigt, og allerede

inden udgangen af 2007

vil de første beredskaber

kunne tilslutte sig, forudså

Jeppe Juul-Andersen.

Ros

Beredskabschef Jesper Djurhuus,

Søllerød, der er en af de seks

kommunale repræsentanter

i det forberedende arbejde,

havde udelukkende ros til

Økonomistyrelsen for et

godt og professionelt samarbejde.

Desværre har deltagerne af

hensyn til processen været

pålagt en megen streng tavshedspligt,

nævnte han.

Ingen konspiration

Han blev bakket op af Jakob

Andersen, der er beredskabschef

i Århus og også har

været med i arbejdsgruppen.

Han manede enhver tanke

om konspirationsteorier

i jorden:

– Der har været helt naturlige

årsager til ikke at sige

noget om processen, og det

har gjort det svært for udenforstående

at hitte rede i,

hvad der er foregået.

– Vores opgave har været at

fortælle Økonomistyrelsen,

hvordan et kommunalt

beredskab fungerer, hordan

vi alarmerer brandfolk, kommunikerer

med røgdykkere

m.v., og nu står vi tilbage

med en ønskeliste, hvor vi

ikke vil gå på kompromis

med de vitale krav.

BRANDVÆSEN september 2006 23


Det var ikke et spørgsmål

om, men mere et spørgsmål

om hvornår London ville

blive ramt af en terror-handling,

og derfor var beredskabet

også på plads den 7. juli

sidste år, da fire eksplosioner

rystede det centrale London,

dræbte 52 uskyldige mennesker

og kvæstede 775 andre.

Mens landet gennem en

menneskealder har været mål

for terrorhandlinger – bl.a.

fra IRA – var Storbritannien

nu for første gang offer for

selvmordsbombere, og fra

den dag og i de følgende

måneder var London Fire

Brigade og andre nødberedskaber

i søgelyset.

Jeg vil her give en baggrund

for vores indsats, vores planlægning

og vores forberedelser.

Gennem 30 år med

IRA-bomber har London Fire

Brigade opnået erfaring i at

reagere på advarsler, at organisere

masse-evakueringer, at

håndtere sammenstyrtede

bygninger og at minimere

følgerne af terrorhandlinger.

Som et resultat heraf har vi

etableret et officielt samarbejde

mellem alle slags

beredskaber, og dette samarbejde

har udarbejdet en

vejledning, som er blevet

grundlaget for indsatsen ved

større hændelser.

Nervegas-angrebet i Tokyo,

11. september i New York og

terror-angrebet i Madrid har

understreget, at redningsberedskabet

i verdens storbyer

skal forberedes på det værst

tænkelige som eksempelvis

selvmordsbomber med det

ene formål at dræbe, kvæste

og skabe masseødelæggelse.

24 BRANDVÆSEN september 2006

Tidligt erkendte London

behovet for, at alle myndigheder

– ikke kun dem, der

var repræsenteret i nødberedskabet

– deltog for at

sikre ansvarsfordeling.

Det hele kulminerede med

dannelsen af Londons

Partnerskab for Styrkelse af

Robustheden med et regeringsmedlem

for bordenden.

Deltagere er bl.a. redningsberedskab,

militær, transport,

sundhed, energi og indenrigsministeriet,

der har ansvar

for planlægning i forhold til

katastrofer i hovedstaden.

Partnerskabet hører under

regeringen og har en permanent

bemanding, der inkluderer

en repræsentant for

London Fire Brigade. Samtidig

har London Fire Brigade

etableret en særlig operationsgruppe

til at imødegå

de nye udfordringer ved

direkte angreb uden varsel

på offentligheden.

FKB ÅRSMØDE

London bombningerne var

Myndighederne var klar til at imødegå flere samtidige, større hændelser Af Sir Ken Knight, ko

Uddrag af foredrag ved FKBs årsmøde 23. August 2006

Sir Ken Knight gav en fantastisk

beretning om, hvordan London

Fire Brigade i årevis har forberedt

sig på “det værst tænkelige”.

Brigaden har 6.000 professionelle

brandmænd fordelt på 112 brandstationer.

Budgettet er på 400 mio.

engl. pund.

Ny træning

Regeringen sammensatte et

nyt program for brand og

redning i hele Storbritannien

og rettet mod de nye terrortrusler,

herunder kemiske,

biologiske og atomtrusler.

I tilknytning hertil blev det

nødvendigt med nyt materiel

og træning.

Som en del af programmet

har London Fire Brigade således

anskaffet ti brand-rednings

enheder til indsættelse

ved større brande, færdselsulykker,

tog- og flyulykker,

sammenstyrtede bygninger,

kemiske udslip og undergrundsulykker.

For at sikre den størst mulige

parathed er 300 brandfolk

blevet trænet i Texas i eftersøgning

og redning, og

siden er en tilsvarende træning

oprettet i England. Vi

anerkender således vigtigheden

af at gennemprøve vores

planer, vores materiel, træning

og samarbejde som en

del af vores vedvarende forberedelser

til at håndtere en

større hændelse eller katastrofe

i London.

Ved angrebene den 7. juli var

London Fire Brigade derfor

forberedt i forhold til nyt

udstyr og ny træning, som

også har omfattet større

nationale og internationale

øvelser, samt gennem forbindelseslinier

til andre beredskaber.

Vi tror ikke på, at det er overstået

med sådanne angreb, og

derfor er vores parathed af

allerstørste vigtighed. Faktisk

har vi tidligere øvet fire samtidige,

større hændelser.

Guld, sølv og bronze niveau

Ved større hændelser arbejder

nødberedskabet i

Storbritannien med en fast

kommando-procedure og

med forskellige ansvarsniveauer,

opdelt i guld for

strategisk, sølv for taktisk og

bronze for operationelt

ansvar. Denne opdeling er

generel i hele nødberedskabet

og sikrer en klar rollefordeling

til alle. Den 7. juli blev

der også oprettet forbindelse

til regeringsniveau.

Selvfølgelig må selv større

hændelser ikke forhindre

London Fire Brigade i at

udføre normale opgaver, og

derfor tager jeg – lige som

mine chefkolleger i andre af

Londons nødberedskaber –

ikke del i opgaverne på guldniveau,

men forbliver chef

for hele brigaden og deltager

kun i de strategiske beslutninger

via mine guldofficerer.

Rent definitionsmæssigt blev

London bombningerne aldrig

erklæret som en katastrofe

hændelse, hvilket ville have

medført helt andre retningslinier

i forhold til lovgivning

og ansvar.

Stadig reserver

I lyset af de mange forberedelser

blev det virkelighedens

time for London Fire Brigade

med tre samtidige, større

hændelser i Londons Undergrundsbane,

der hver for

sig krævede sin egen ledelse

og opbygning, samt mindre

end én time senere en eksplosion

i en bus. Alt sammen

krævede indsats fra over

200 brandmænd og 40 køretøjer.


FKB ÅRSMØDE

ingen overraskelse

mmissær for London Fire Brigade & Emergency Planning Authority

Samtidig skulle der tages hånd

om 480 andre nødopkald i

London. Alligevel var der på

operationens mest travle

tidspunkt stadig 98 udrykningskøretøjer

til rådighed

for yderligere mobilisering,

hvis der skulle blive brug for

det.

Fra vores synspunkt var bomberne

en de-eskalerende

hændelse, der ikke udviklede

sig. Der var hverken brande,

sammenstyrtede bygninger

eller biologiske trusler. I så

fald havde vores behov for

ressourcer været betragtelig

større, og netop derfor blev

vores nabo brandstationer

alarmeret på et tidligt tidspunkt,

og som sikkerhed blev

en del materiel flyttet tættere

på London. Faktisk havde vi

beregnet, at en ”dirty bomb”

ville have krævet mindst seks

gange så store ressourcer, for

at vi ville kunne bevare vores

parathed.

Det lokale samarbejdscenter

for Londons myndigheder

var for første gang i aktion

og blev en effektiv forbindelse

mellem 33 myndighedsområder

på guld-niveau og

blev et særdeles værdifuldt

grundlag, hvor alle parter

havde et godt samarbejde

både ude på stederne og i

ledelsescentrene. Her fik vi

valuta for vores planlægning

og øvelser.

Vores øvelser med flere involverede

parter beviste her

deres ekstreme værdifulde

grundlag for at tage hånd

om en ægte hændelse, og

denne dag arbejdede alle

afdelinger godt sammen

både i praksis og på de

strategiske samarbejdscentre,

og beviste det værdifulde i at

planlægge, øve og evaluere.

Uanset træning, øvelser og

anden form for parathed,

kan intet forberede de første

redningsfolk på, hvad de

møder. Derfor er det ekstremt

vigtigt med en tidlig

backup og rådgivning af redningsfolk

og andre involverede.

Vores rådgivnings service

tog kontakt til næsten 350

ansatte, og flere af disse fik

også hjælp en tid efter hændelsen.

Beslaglagte køretøjer

Vi kunne have ønsket os mindre

afhængighed af mobiltelefoner

til kommunikation.

Mobilnettet brød ikke ned,

men det blev overbelastet af

opkald ud og ind af London.

Som en følge heraf har vi

anskaffet satellit mobiltelefoner

til kommandocentraler

og senior ledere.

Vores særlige redningsenheder

viste sig at være en uvurderlig

del af vores forsvar,

men vi opdagede, at brigaden

ikke har nok af disse

enheder til ved flere samtidige

hændelser at klare en tilfredsstillende

beskyttelse, og

det ville have været endnu

værre ved et biologisk

angreb, og jeg har allerede

budgetteret med yderligere

seks redningsenheder.

For alle de brandkøretøjer

gælder, at der bagefter var

betydelige vanskeligheder

omkring af få de fire redningsenheder

tilbage på operationelt

niveau. Hver af de

fire hændelser blev betragtet

som en kriminel hændelse og

materiellet blev derfor

beslaglagt. Vi skal nu finde

en løsning, så materiellet

hurtigt kommer tilbage i

brug efter større hændelser.

London Fire Brigade vil fortsætte

med at planlægge,

træne og udruste os mod

andre mulige terrorangreb i

fremtiden. Vi er ikke i tvivl

om, at der vil kunne komme

andre større hændelser, som

kræver en lignende indsats.

Det vigtigste

Virkeligheden svarede til

øvelserne. Træningen i kommunikation

i undergrundsbanen

viste sin store berettigelse,

og jeg er ikke i tvivl om,

at netop kommando- og

kontrolsystemerne er noget

af det allervigtigste ved

sådanne store redningsaktioner.

Det er vigtigt ikke at

bruge alle ressourcer med

det samme. Der skal også

være tilstrækkelig med

mandskab til dagen efter.

Generelt vil redningsberedskabet

bevæge sig mod mere

specialisering. Man kan ikke

forvente, at alle kan være

specialister i alt.

Se også artiklen side 28-29

BRANDVÆSEN september 2006 25


De faglige indlæg trak fulde huse i Odence Congress Center.

26 BRANDVÆSEN september 2006

FKB ÅRSMØDE

Ringe kendskab til ny, svensk lov

Den enkelte svensker skal tage ansvar for sig selv Af Erik Weinreich

I Sverige har hver enkelt

person et stort ansvar for at

beskytte sig selv og være opmærksom

på ikke at komme

til skade.

Hovedbudskabet fra Staten

er et større ansvar hos den

enkelte – både personer og

virksomheder – for at forebygge

ulykker, men ikke alle

har forstået budskabet, fortalte

Jan Wisèn på FKBs årsmøde.

Jan Wisèn er brandchef

i Södra Roslagens

Brandförsvarsförbund og

formand for de svenske

brandchefer.

Det var chokerende at høre,

hvor få svenskere, der er

opmærksomme på den nye

lov om forebyggelse af ulykker.

For eksempel var det kun

hver fjerde af 50 restaurantledere,

der havde fået foretaget

lovpligtige brandsyn, og

halvdelen kontrollerede sjældent

eller aldrig deres brandsikring.

Alligevel vurderede

de fleste, at deres brandsikring

var god nok.

Meget bedre står det ikke til i

kommunerne, hvor kun 15 %

vurderede, at sikring mod

ulykker er en vigtig sag. De

pågældende var for en stor del

kommuner, der i januar 2005

blev ramt af orkanen Gudrun.

De foreløbige resultater af

den nye lov er således ikke så

opmuntrende. Det er svært

at få den enkelte til at tage

ansvar, og der er ikke blevet

færre dødsbrande. Derfor

skal der sættes mere ind på

brandsikring af bygninger,

sagde Jan Wizèn.

Kostbare ulykker

Ulykker koster hver uge 50

svenskere livet og sender

12.000 på sygehusenes akutafdelinger,

og de tal skal

ned. Jan Wisèn erkendte, at

det kræver en stor indsats,

men så vil det også kunne

lade sig gøre. For eksempel

er antallet af drukneulykker i

Sverige nede på en tiendedel

af, hvad det var for 100 år

siden, og antallet af trafikdræbte

er faldet med 60%

på 20 år, mens antallet af

dødsbrande i samme periode

er uændret.

Ulykkerne kan også omregnes

til årligt 40 mia. skr. i

menneskelige tab, tab af

værdier samt produktionstab.

Heraf udgør brandskader 6

mia. skr. Til sammenligning

koster det samlede svenske

beredskab 4 mia. skr. – på

trods af, at netop det forebyggende

arbejde er et af de

steder, hvor man får mest

mulig valuta for pengene

– nemlig i forholdet 1:40.

Succes med hurtig indsats

På den positive side berettede

Jan Wisèn om nye, fleksible

redningsenheder, som er

blevet en succes i Sverige.

Tiden er noget af det allervigtigste

i redningsarbejdet.

En hurtig indsats belønner

sig, og aldrig er der blevet

reddet så mange liv som nu.

Wisèn så derfor frem til en

yderligere forbedring af førsteindsatsen

både taktisk og

på materielsiden.

Generelt er det lykkedes at få

sat fokus på redningsarbejdet

i Sverige, og aldrig har der

været talt så meget om sikkerhed

som i de seneste to

år, men alligevel er sikkerhed

næsten aldrig et vigtigt

spørgsmål i en valgkamp.


Stor EU øvelse i

beredskabssamarbejde

Beredskabsstyrelsen er 18.-22. september vært for

en stor europæisk beredskabsøvelse, EU DANEX 2006

Af Ditte Bergholdt Hansen, Kommunikationssektionen i Beredskabsstyrelsen

Kort efter terrorangrebet i

Madrid 11. marts 2004 vedtog

EU-landene en erklæring

om at støtte hinanden i tilfælde

af terrorangreb og

naturkatastrofer. Hvert år

afprøver EU derfor beredskabernes

evne til at samarbejde.

I år står Danmark og

Sverige med Beredskabsstyrelsen

i spidsen for at

træne det europæiske samarbejde.

Flere hændelser

Øvelsen har fået navnet

EU DANEX 2006 og består af

en række store, samtidige

hændelser, som redningshold

fra seks EU-lande skal samarbejde

om at håndtere.

Udover de internationale

hold deltager flere kommunale

redningsberedskaber og

hold fra det præhospitale

beredskab også i øvelsen, der

finder sted i Korsør, CPH og

Revinge i Sverige.

– Formålet med øvelsen er

primært at træne og forbedre

eksisterende procedurer

for alarmering, modtagelse

og indsættelse af international

redningsassistance i

Danmark i tilfælde af en stor

BRC pr. 1.1.07

eller langvarig ulykke,

fortæller Michael Elmquist,

der er Beredskabsstyrelsens

projektleder ved øvelsen.

Nyt for Danmark

I modsætning til flere andre

lande i Europa er Danmark

ikke vant til at modtage

hjælp udefra. EU DANEX

2006 er derfor en anledning

til at træne procedurer og

tackle de problemer, der

opstår i en sådan situation.

Michael Elmquist forklarer,

at der er en lang række tekniske,

men absolut ikke uvæsentlige,

problemstillinger

ved at modtage international

hjælp, som f.eks. logistik,

sprog, told mv. Når de tekniske

problemer er løst, forventer

han imidlertid ikke, at der

vil opstå de store indsatstaktiske

vanskeligheder, idet

operationsmetoderne er forholdsvis

standardiserede.

ISL bestemmer

Han understreger i den sammenhæng,

at de gældende

regler for den tekniske indsats

på et skadested vil være

uforandrede i en situation,

Listen over beredskabschefer pr. 1. januar 2007 har fået

følgende ændringer og tilføjelser:

Bornholm – Bo Kristensen

Hørsholm (fælles med Rudersdal) – Jesper Djurhuus

Sønderborg – Thomas Ellegaard

Thorshavn – Kartni Jacobsen

Aabenraa – Preben Christensen

hvor der kommer hjælp fra

andre europæiske lande.

Det vil sige, at det er op til

indsatslederen lokalt at vurdere,

om der er behov for

assistance, og det er ligeledes

indsatslederen, der har

kommandoen over de internationale

styrker, hvis de indsættes

på skadestedet.

– I Beredskabsstyrelsen har vi

lagt et stort arbejde i at planlægge

øvelsen, og vi er

meget taknemmelige for den

støtte og det engagement,

som det kommunale redningsberedskab

og andre

beredskabsaktører har lagt

i øvelsen. Vi ser derfor frem

til at få nogle værdifulde

erfaringer omkring indsættelse

af udenlandske redningshold,

siger Michael Elmquist

og tilføjer:

– Forhåbentlig vil øvelsen

også være af værdi for de

udenlandske hold, både som

træning i samarbejde og som

en demonstration af, hvordan

det danske beredskab

fungerer.

Udfordringer

Den største udfordring for de

kommunale aktører i øvelsen

bliver, i hvilken grad det lykkes

for indsatslederne at

kommunikere med de europæiske

deltagere – sprogligt

såvel som teknisk.

Læs mere på

www.brs.dk/eudanex

60 år

Beredskabschef Niels Hejslet

i Esbjerg Kommune fylder

60 år mandag den 9. oktober.

I dagens anledning

er der åbent hus i hjemmet

på Guldregns Allé 4,

Esbjerg, fra kl. 14.

BRANDVÆSEN september 2006 27


Erfaringerne i forbindelse med

terror-bombesprængningerne

i London

Beredskabsstyrelsen har sammenfattet erfaringerne efter terrorbombesprængningerne

med henblik på at nyttiggøre disse i udviklingen af det danske

beredskab til imødegåelse af terror og andre større katastrofer

Af Niels Jacobsen, Beredskabsstyrelsen, Statistik og Analyse

Torsdag den 7. juli 2005 om

formiddagen eksploderede

fire bomber i London, tre i

undergrundsbanen og en i

en dobbeltdækkerbus. 56

personer blev dræbt, heraf

fire selvmordsbombere, og

775 blev såret, hvoraf 404

blev transporteret til sygehusene

med ambulancer.

Myndighederne i London

indsatte et stort antal indsatsenheder

til at afhjælpe skaderne.

Samlet set var der tale

Fakta

Bombningerne i London var

det første terrorangreb i

Storbritannien, der menes

at have forbindelse til den

internationale terrorisme,

der især blev kendt efter

terrorangrebene i USA den

11. september 2001.

Britiske interesser er tidligere

blevet angrebet, men det er

udelukkende sket uden for

landets grænser. London og

andre engelske storbyer har

ganske vist oplevet bombninger

og andre terrorhandlinger

igennem de sidste

30 år, men de er for de

flestes vedkommende foretaget

af Den Irske

Republikanske Hær (IRA)

som led i udførelsen af

”national terrorisme”.

28 BRANDVÆSEN september 2006

om en af de mest omfattende

politi- og redningsindsatser

i nyere tid.

Få timer efter bombesprægningerne

var de tilskadekomne

transporteret til hospitalerne,

hvorefter am-bulanceindsatsen

var afsluttet. Der

kom dog fortsat en del selvhenvendere

til hospitalerne -

også til hospitaler uden for

Storlondon. Ligeledes var

London Fire Brigades operative

indsats relativt hurtigt

overstået. Efter at alle tilskadekomne

var reddet ud af

områderne, blev der opretholdt

en minimal styrke på

tre af gerningsstederne for at

yde hjælp til politiet. På gerningsstedet

med dobbeltdækkerbussen

blev der anvendt

en del ressourcer for at

sikre spor.

Brandvæsenets opgaver var

afsluttet ca. én uge senere.

Selve oprydningsarbejdet i

tunnellerne blev varetaget af

transportselskabet og politiet.

Dagen efter bombeeksplosionerne

fungerede transportsystemet

i London igen normalt

– dog med undtagelse

af de tre bomberamte undergrundslinier.

Nogle måneder senere fortalte

repræsentanter for den

britiske ambulancetjeneste

på et møde i København om

indsatsen efter terrorhændelsen.

Både her og på en konference

i London om ”lessons learned”

efter terrorbombningerne var

der dansk deltagelse.

Ved begge lejligheder blev

der fremhævet en række

opmærksomhedspunkter –

både vedrørende det, der

fungerede godt, og det, der

kunne gøres bedre ved lignende

hændelser fremover.

Her gengives uddrag af disse

opmærksomhedspunkter,

som det skønnes relevant at

tage højde for i udviklingen

af det danske beredskab.

Plus-siden

(det fungerede godt)

• Tidlig aktivering af procedurer

ved store skadesteder,

anvendelse af

actioncards og triagevejledninger

blev opfattet som

positivt.

• Det nyligt oprettede ”Post

incident operational debrief

system”, som tog sig af

erfaringsopsamlingen efter

ambulanceindsatsen, virkede

godt. Al nedskrevet dokumentation,

båndede samtaler

og rapporter m.v. blev

gennemgået.

• Londons partnerskab for

styrkelse af robustheden

(”The London Resilience

Team”), som blev oprettet

forud for terrorhændelsen,

fungerede godt.

• Etableringen af London

Emergency Services Liaison

Panel, der fungerede som

koordinerende planlægningsenhed

for beredskabsmyndighederne,

viste sig at

fungere godt.

• Det er meget vigtigt at

afholde fælles øvelser –

både store og små.

(De fleste foredragsholdere

fremhæver dette).

• Den entydige ledelsesstruk

tur (det strategiske (gold),

det taktiske (silver) og det

operative (bronze) niveau)

virkede godt. (I England

benævnes det operative

niveau ”taktisk” og det taktiske

niveau ”operativt”).

• Synligt politi på alle offentlige

pladser i London i

dagene efter hændelserne.

• Militære enheders støtte

ved transport af personel

fra andre områder af

England til London.

Minus-siden

(det kan gøres

bedre/fremadrettede

anbefalinger)

• Kommunikationen på indsatsstederne

kan forbedres.

Mangel på håndradioer og

udstyr til kommunikation

under jorden gav problemer.

Afhængigheden af

offentlige telenetværk var

ligeledes et problem, da

både mobil- og fastnet blev

forstyrret. SMS-beskeder

virkede ikke godt. De to

anvendte radiokanaler var

tildelt én bestemt operatør,


hvilket gav kapacitetsproblemer.

• Der var mangel på forsyningsenheder

til ambulancetjenesten,

hvilket gav

problemer med at forsyne

indsatsstederne med den

rette mængde udstyr. Der

var eksempelvis mangel på

løfteudstyr, ilt, forbindinger

til forbrændinger, infusionsvæske

og smertestillende

midler.

• Fordelingen af patienter til

hospitalerne og overvågningen

af status for ledige

hospitalssenge fungerede

ikke så godt, som det burde.

Dette medførte bl.a., at patienter

ikke blev ligeligt fordelt

mellem hospitalerne.

• Alle indsatssteder fik hurtig

respons fra de første ambulancer,

hvorimod tilvejebringelsen

af supplerende

enheder, ledere og andre

ressourcer gik langsomt på

nogle af indsatsstederne.

• Informationen fra det

strategiske niveau kunne

have været bedre.

• Alle aktører skal have 24timers

beredskab, for at

responstiden kan nedbringes

til et passende niveau.

• Alt indsatspersonel må

være opmærksom på, om

den aktuelle hændelse har

karakter af en CBRNhændelse,

samt om der er

fare for en ny tilsvarende

hændelse.

• Information til offentligheden

var mangelfuld og

vanskelig: Pressebriefinger

blev gentaget i medierne

flere timer senere, hvor

situationen og anbefalingerne

til offentligheden

havde ændret sig.

• Det bør fremgå af planlægningen,

hvor mange

indsatssteder, hver myndighed

kan håndtere samtidig,

og hvordan ledelse, kommunikation

m.v. gennemføres.

• Der manglede klarhed over

antallet af skadesteder, og

det viste sig vanskeligt at

skelne dem fra hinanden ved

anmodning om yderligere

hjælp og ved omdirigering

af de enheder, der var

sendt af sted til det skadested,

som der først var

indløbet alarm fra.

• Intern information til personel

er vigtig som modpol

til mediernes historier.

• Udskiftning/rotation af

personel skal planlægges

tidligt, og personellet skal

lade sig afløse, selv om det

ikke umiddelbart ønsker

dette.

Officiel rapport

efter terrorhændelsen

I en officiel rapport fra

Londons Hovedstadsråd

(London Assembly) fra juni

2006 er der peget på en

række mangler ved Londons

beredskab til imødegåelse af

større ulykker og katastrofer.

Det fremhæves, at myndighedernes

beredskabsplaner

i højere grad retter sig mod

procedurer for selve katastrofebekæmpelsen

end mod

behandlingen og omsorgen

for de enkeltpersoner, der

bliver berørt af katastrofen.

F.eks. var der ikke i tilstrækkeligt

omfang planer for registrering

og behandling af de

tusindvis af London-borgere,

der ikke var blevet såret af

bomberne, men som skønnedes

at have behov for krisehjælp

m.v.

Med hensyn til selve indsatsen

efter terrorbombningerne

gav især kommunikationen

anledning til store

problemer, som det også er

fremhævet ovenfor. Alle tjenester

er dog i færd med

at indføre et digitalt radiosystem,

der skal sørge for, at

den slags problemer ikke

opstår i fremtiden.

Rapporten (http://www.london.gov.uk/assembly/reports/7

july/report.pdf) indeholder

i alt 54 anbefalinger, som

retter sig til berørte myndigheder

og virksomheder m.v.

Der vil i november 2006

blive gjort status over, hvor

langt man er nået med at

følge op på anbefalingerne.

Hvad gør vi i Danmark?

Beredskabsplanlægning til

imødegåelse af konsekvenserne

af terrorhandlinger kan

i vid udstrækning baseres på

katastrofeplanerne for indsats

ved større ulykker og katastrofer.

I udredningsrapporten efter

fyrværkeriulykken i Kolding

2004 (kan ses via www.brs.dk)

er der draget paralleller til

flere af de punkter, der nævnes

i konklusionen i ”Analyse

af redningsindsatser ved udvalgte

terrorhandlinger”.

Denne er udarbejdet på baggrund

af fire større terrorhandlinger,

som har fundet

sted i nyere tid. Det drejer sig

bl.a. om følgende punkter:

• Ved terrorhandlinger kan

der forventes flere samtidige

skadesteder.

• Indsatsledelsen må forvente

at skulle samarbejde med

støtte- og stabselementer.

• Der kan ved terrorhandlinger

forventes et uforudsigeligt,

dynamisk skadesforløb,

eventuelt med

dødsfald blandt eget personale

til følge.

• De elektroniske kommunikationsmidler

kan give

anledning til store problemer

med hensyn til bl.a.

antal, anvendelse og muligheder

for tværfaglig kommunikation.

Konklusionerne er alle indarbejdet

i Kolding-udredningens

anbefalinger og vil

indgå i det opfølgningsarbejde,

der iværksættes på

grundlag af anbefalingerne.

Beredskabsstyrelsen vil ved

udgangen af 2006 og 2007

udarbejde en samlet statusopgørelse,

der viser, hvor

langt de forskellige beredskabsaktører

er med opfølgningen.

Erfaringerne for 2007

vil vise, om der er behov for

at videreføre statusopgørelsen

de efterfølgende år.

Endvidere arbejdes der med

at etablere en national

”internetportal” for kriseberedskab

og risikokommunikation.

En sådan portal skal

indeholde to typer af information,

dels grundlæggende

information af mere blivende

karakter, dels information

i en konkret krisesituation,

hvor internetportalen har sin

væsentligste betydning.

Formålet er at etablere én

central indgang til koordineret

beredskabsinformation

fra myndighederne, således

at borgeren altid hurtigt kan

finde relevant information

uden på forhånd at kende

de enkelte myndigheders

ansvarsfordeling.

Endelig kan det nævnes, at

der efter regeringsbeslutning

er etableret en national operativ

stab med henblik på at

styrke koordinationen mellem

forsvar, politi og andre

civile myndigheder ved større

kriser i Danmark. Den

nationale operative stab skal

som sin hovedopgave varetage

koordinationsopgaver

i forbindelse med større

hændelser og katastrofer,

herunder terrorhandlinger

i Danmark, samt andre opgaver,

hvor der opstår et behov

for koordinering på nationalt

plan.

Links

www.london.gov.uk

www.londonprepared.gov.uk

www.ukresilience.info

www.police.uk

www.leslp.gov.uk

www.london-fire.gov.uk

BRANDVÆSEN september 2006 29


Svensk visit i dansk redningstjeneste:

– Jeg fik kulturchok i

Indsatsleder Magnus Mattsson forlader Københavns Brandvæsen efter 7 år og vende

– Med en uddannelse som

brandingeniør fra Lund var

det i 1999 attraktivt at søge

og få job som brandinspektør

i København.

– For mig var København

indbegrebet af kultur og

moderne storby. At flytte mit

beredskabsarbejde til

København kunne vel ikke

gøre den store forskel, udtaler

Magnus Mattsson, som

i de senere år har været en

markant profil i Københavns

Brandvæsen.

– Men jeg tog fuldstændig

fejl.

30 BRANDVÆSEN september 2006

Sammen med en svensk

kollega udarbejdede

Magnus Mattsson en rapport,

hvor de sammenlignede

redningsberedskabet

i Danmark og Sverige. Et

omfattende og vigtigt arbejde,

ikke mindst set i lyset af

etableringen af den faste forbindelse

mellem landene.

– For eksempel har al den

snak om integration i

Øresundsregionen meget

længere udsigter end folk

umiddelbart tror, ikke mindst

fordi vi har at gøre med to

forskellige måder at tænke

og planlægge på inden for

sikkerheds- og beredskabsområdet.

Forbuds Sverige

– I København har jeg

næsten dagligt hørt om

”Forbuds Sverige”. Men når

sandheden skal frem, så er

det Danmark, der er meget

mere centralstyret med

megen detailregulering. En

af årsagerne er, at man så

kan kompensere for manglende

eller utilstrækkelige

ressourcer, værktøjer og

kompetence i kommunerne

på det samlede sikkerhedsog

beredskabsområde, siger

Magnus Mattsson.

– Som eksempel kan nævnes

forskellen på både brandmands-,

holdleder og indsatslederuddannelsen.

I

Danmark er uddannelserne

betydeligt mere håndværkerrelateret

til selve brandmandsjobbet

på skadestedet,

mens man i Sverige har en

længerevarende uddannelse

og derved også får en bredere

kompetence og forståelse

for arbejdet med at skabe en

sikker og tryg kommune.

– Dette er ikke mindst blevet

tydeligt efter indførelsen af

den nye brandmandsuddannelse

i Sverige, som mere er

en generel 2-årig sikkerhedsuddannelse,

der matcher det

moderne samfunds sårbarhed

med nye komplekse

ulykkesscenarier.

Markedsorienteret

brandvæsen

– Det er afgørende, at

samfundet udvikler generelle

kompetencer på sikkerhedsområdet,

som kan skabe fortåelse

for det vi arbejder

med. I Sverige har vi taget et

stort skridt med den nye

rammelov om ”Beskyttelse

mod ulykker”, hvor ambitionen

er sikkerhed og tryghed

for borgerne i det helt brede

perspektiv.

– I Danmark vil man selvfølgelig

også sikkerhed og tryghed

for borgerne, men indtil

videre næsten udelukkende

med fokus på brand, og

desuden også med langt

større fokus på, hvad lovgivningen

siger om, at vi skal

forebygge, i stedet for at se


København!

på, hvad der er borgernes

behov.

– Ca. 500 personer omkommer

årligt eller kommer

alvorligt til skade i trafikken

– det er cirka 10 gange flere

end i forbindelse med brande.

– 90-95 % af dem, der omkommer

eller kommer til

skade i forbindelse med

brande, gør det i eget hjem.

Cirka 85 % af alle brande

opstår i folks boliger. Statistikken

taler et meget tydeligt

sprog!

Hvor får vi mest for pengene?

Ved døgnet rundt i 365

dage om året at bemande en

drejestige, som rykker ud,

når der er brand, eller ved at

bemande en fleksibel enhed

med to mand, som kører

rundt og informerer, uddanner

og opsætter røgalarmer i

folks boliger? Og hvorfor kan

man ikke få begge dele for

de samme penge?

– Hvis brandvæsenet skal

overleve i fremtiden, er vi

bestemt nødt til at blive

mere markedsorienteret, og

tilbyde det, som borgerne

har behov for, opsummerer

Magnus Mattsson.

Beredskabstænkningen i

Danmark virker fastlåst. Den

drejer sig ikke om borgernes

sikkerhed og tryghed, og

ethvert nyt initiativ ender op

i en snak om økonomi og

DUT-midler, beklager

Magnus Mattson.

Dansk beslutningskraft

– Men der er også flere

områder, hvor Danmark har

udviklet sig positivt. Blandt

andet er jeg imponeret over

den danske beslutningskraft.

For eksempel fulgte jeg indgående

opfølgningen på diskoteksbranden

i Göteborg i

1998.

– Forfærdelsen over det skete

var den samme i vore to

lande. Men hvor vi i Sverige

havde en omfattende debat

internt i beredskabet og i

offentligheden med mange

rapporter for at finde ud af,

hvordan det kunne gå så

galt, så var reaktionen i

Danmark hurtig og konkret

med strammere regler, der

skulle højne sikkerheden. Det

var meget positivt og den

samme beslutningsdygtighed

kunne jeg godt tænke mig

noget mere af i Sverige, slutter

Magnus Mattsson.

Han er ikke blind for, at

svensk beredskab også har

sine problemer.

– Kunne man kombinere det

bedste fra de to verdener, så

ville man stå godt rustet til

fremtidens udfordringer, konkluderer

svenskeren, der via

sit nye lederjob i Sverige

håber på netop at kunne

drage nytte af det bedste fra

både Sverige og Danmark.

Effektmåling

af kurser

r tilbage til Sverige Af Niels Johan Juhl-Nielsen Af Ane-Kirstine Bagger,

fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen

Både Sverige og Danmark kan

lære af hinanden, mener Magnus

Mattsson.

Ved hjælp af et elektronisk

spørgeskema vil Beredskabsstyrelsen

fremover måle effekten

af de beredskabsfaglige

kurser på styrelsens tre skoler.

Målingerne skal vise, hvilken

nytte kurserne har både for

den enkelte kursist, for

Redningsberedskabet og for

samfundet som helhed. Man

vil bl.a. undersøge, hvordan

kursisterne i praksis – både på

arbejde og hjemme – bruger

det, de har lært, og det er

meningen, at besvarelserne

skal indgå i den løbende kvalitetsudvikling

af kurser.

Alle kursister vil 6-12 måneder

efter kurset modtage et

brev med en adgangskode til

et spørgeskema på en hjemmeside.

Alle besvarelser behandles

fortroligt.

Den første måling, der gennemføres

i oktober i år og

gælder alle kursister fra april

2005 til marts 2006.

Hvert år gennemføres mere

end 150.000 kursustimer ved

Beredskabsstyrelsens skoler.

BRANDVÆSEN september 2006 31


Falck, frivillige brandværn og

et lille ø-brandværn er den

nuværende sammensætning

af beredskabet i Haderslev,

Vojens og Gram kommuner,

og det bliver der ikke ændret

meget på ved årsskiftet, når

Ny Haderslev bliver en realitet,

fortæller Claus Andersen,

beredskabschef i den nye

kommune.

I byerne Haderslev og Vojens

står Falck for brandslukningen,

32 BRANDVÆSEN september 2006

KOMMUNESAMMENLÆGNING

Besparelser og

uændret serviceniveau

Ny Vejle satser både på kommnalt brandvæsen og Falck

Af Erik Weinreich

Politikerne i Ny Vejle er enige

om, at det beredskabsmæssige

serviceniveau skal fastholdes

ved sammenlægningen af

Børkop, Egtved, Give, Jelling

og Vejle kommuner med tilsammen

over 100.000 indbyggere.

Det betyder bl.a., at

alle fem brandstationer – tre

brandstationer og to hjælpebrandstationer

– fortsætter

med samme geografiske

dækningsområder, og at responstiden

fortsat hedder 10

minutter i byer og 15 minutter

på landet – bortset fra

enkelte yderområder.

Politikerne har samtidig

ønsket besparelser, og det vil

man klare ved rationaliseringer

og ved, at de fem brandsta-

tioner i højere grad end tidligere

skal støtte hinanden, så

der kan spares noget materiel.

Fremover skal der således kun

være én slangetender placeret

i Egtved, mens slangetenderne

i Give, Vejle og Børkop

spares. Fra alle brandstationer

vil man så kunne rekvirere

slangetenderen allerede som

en del af førsteudrykningen,

hvis der skønnes behov for det.

Førsteudrykningen vil som

hidtil være minimum en

slukningsenhed med en

holdleder + tre brandmænd,

fortæller beredskabschef

Ole Borch.

En anden besparelse drejer sig

om indsatsledere, hvor hver af

og slukningsområdet 1 i

Vojens udvides med Bevtoft

Sogn, som Ny Haderslev

"modtager" fra Nørre

Rangstrup Kommune. Derudover

dækker fem frivillige

brandværn som hidtil resten

af kommunen og nu også

lidt mere.

Christiansfeld, der lægges

sammen med Kolding, afgiver

således tre sogne til Ny

Haderslev. De to skal indgå

de fem kommuner hidtil har

haft egen ISL-vagt. Fra årsskiftet

etableres en fælles

dobbelt-vagt, således at bagvagten

træder til i det øjeblik,

den vagthavende indsatsleder

kaldes ud på en opgave og

er bundet.

Vejles kommunale brandvæsen

fortsætter, og organisatorisk

vil det fremover også

omfatte det hidtil selvstændige

Børkop Brandvæsen.

Egtved, Give og Jelling kommuner

har hidtil haft kontrakt

med Falck, og i øjeblikket

forhandles om en løsning,

hvor Falck fortsætter

som entreprenør, og om, at

det som hidtil vil være Falck,

der leverer materiel til de

Ingen virksomheder

i særlig risikogruppe

Ny Haderslev har ingen planer om at ændre i beredskabets

opbygning Af Erik Weinreich

i slukningsområdet for

Moltrup Frivillige Brandværn,

og Fjelstrup sogn skal som

hidtil dækkes af Fjelstrup

Frivillige Brandværn.

Endelig skal nævnes det frivillige

ø-brandværn på Årø –

med godt 200 beboere – der

er udstyret med et lille specialbygget

slukningskøretøj.

Hverken forvaltningen eller

politikerne har planer om

andet end justeringer i

Focus på

Region Syd

Efter “Fyn rundt” i sidste

måned ser BRANDVÆSEN

i dette nummer på lokale

løsninger efter kommunesammenlægninger

i

resten af Region Syd, lige

som vi søger at give et

overblik over arbejdet

med den risikobaserede

dimensionering.

kommunale brandstationer.

Under alle omstændigheder

skal materiellet samordnes

mere i forbindelse med de

vanlige fornyelser.

I Vejle er arbejdet med den

risikobaserede dimensionering

færdigt og ligger i

øjeblikket til udtalelse i

Beredskabsstyrelsen. Man

satser på, at det hele er på

plads inden nytår, ikke

mindst fordi de nuværende

kontrakter med Falck udløber

til nytår, siger Ole Borch.

beredskabet – i hvert fald

ikke inden arbejdet med den

risikobaserede dimensionering

er overstået.

– Vi har lovet politikerne at

begynde på dette arbejde til

efteråret, og planen er, at vi

skal have et færdigt forslag

klar senest den 30. juni 2007.

Arbejdet skal foregå i en

arbejdsgruppe, hvor alle

medlemmer har været på

kursus hos beredskabsstyrelsen

netop i dette emne.

Haderslev har ingen særlig

risikobetonede virksomheder,

men både den sønderjyske

motorvej og jernbanen skærer

gennem kommunen, og

sammen med flyvestation

Skrydstrup udgør de trods alt

områder, der skal tages

højde for i dimensionering

og beredskabsplan.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Ærø må klare sig selv

Hjælp fra fastlandet kan være tre timer undervejs Af Erik Weinreich

Medio september kan beredskabschef

Palle Kefer på Ærø

aflevere sit forslag til risikobaseret

dimensionering til

politikerne, så det kan behandles

politisk, finpudses og

sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen

inden årets

udgang.

En af de svære ting i forbindelse

med udarbejdelsen af

”Risikobaseret dimensionering”

er, at det statistiske

grundlag er meget sparsomt,

idet der kun er 20-25 udkald

på øen om året, når alt tælles

med. Heraf plejer et enkelt at

være en brand, hvortil der

skal bruges B-C udlægning.

Men ved at studere andre

brandvæsners udrykningsrapporter

har man kunne skabe

et realistisk billede af mandskabsforbruget.

At man er nået så langt skyldes

bl.a., at Marstal og

Ærøskøbing kommuner blev

lagt sammen 1. januar 2006

– et år før alle andre – så de

to beredskaber fx allerede

har fælles indsatsledere.

Som et af de meget få steder

i Danmark har tidligere

Ærøskøbing kommune gennem

mange år haft beredskabs-kontrakt

med en lokal

Brandøvelse på tankanlæg på Marstal Havn.

privat entreprenør, og den

ordning er fortsat. Den fungerer

fint, og det har ofte

været en fordel, at ejeren af

Ærø Redningskorps og Vognmandsforretning

ApS også

har lastbiler, rendegraver og

andet entreprenørmateriel,

som hurtigt kan rekvireres.

Ny frist i Esbjerg

Ingen ændringer før 2008 Af Erik Weinreich

Beslutningerne skal ikke forceres

igennem. En ordentlig

planlægning tager tid, så i

Ny Esbjerg Kommune er

beredskabets kontrakter forlænget

et år til udgangen af

2007, oplyser beredskabschef

Niels Hejslet. Han er udpeget

til chef for Ny Esbjergs

beredskab, mens Torsten

Troelsen, nuværende

Beredskabschef i Ribe

Kommune, bliver viceberedskabschef.

De tre kommuner bag Ny

Esbjerg har hidtil haft hver

sin løsning for beredskabet.

Esbjerg har to brandstationer,

hvor den ene drives af

Falck med et minuts førsteudrykning,

fulgt op af

kommunalt ansatte deltidsbrandmænd,

der har fem

Selve brandmateriellet ejes af

kommunen, mens entreprenøren

stiller med mandskab.

Ved kommunesammenlægningen

medbragte Marstal et

meget engageret kommunalt

brandvæsen, som fortsat

dækker den anden halvdel af

øen indbyggermæssigt.

Samlet har Ærøs beredskab

fire indsatsledere og 32 deltidsansatte

brandmænd.

Materiellet består af to slukningstog,

hvor den ene

minutters beredskab, og den

anden station drives af Falck.

Bramming Kommune har en

ren Falck-løsning, mens Ribe

Kommune har kommunalt

brandvæsen. Hver kommune

har egen, kommunal indsatsleder-vagt,

hvor indsatslederen

tager ud til alle opgaver,

uanset hvad det drejer sig

om.

vandtankvogn har så meget

udstyr, at den næsten fungerer

som en sprøjte samt trin

2 beredskab. Der er ligeledes

indgået kontrakt om båd til

overfladeredning.

Beredskabet på Ærø koster

årligt 1,7 mio. kr. eller 250 kr.

for hver af øens 7.000 beboere.

Billigere kan det

næppe gøres, når man tager

i betragtning, at man på en

ø i højere grad end på fastlandet

skal kunne klare sig

selv. Skal man have hjælp

fra naboen, kan man risikere,

at det tager 2 til 3 timer, før

færgen kan være fremme

med forstærkning, siger

Palle Kefer.

I forvejen har beredskabet

fået dispensation til en responstid

på 16 minutter til

husene i Søby på øens nordlige

ende, og det alleryderste

hus har 20 minutters responstid.

Dispensationen er iøvrigt

givet mod, at man tunede

den ene automobilsprøjte.

Hver af de tre kommuner var

begyndt på den risikobaserede

dimensionering, og dette

arbejde fortsætter nu i et

fælles forum, så det i løbet af

2007 kan danne grundlag

for en beslutning om arkitekturen

i fremtidens beredskab

i Esbjerg.

BRANDVÆSEN september 2006 33


Thomas Ellegaard, der er nyudnævnt

beredskabschef for

Ny Sønderborg Kommune,

har ingen planer om at ændre

på opbygningen af beredskabet,

selv om der i dag er 23

fulde slukningstog på storkommunens

22 brandstationer.

Det er et af landets billigste

beredskaber, der kun koster

140 kr. pr. indbygger om året

eller 0,35 % af kommunens

budget, fortæller han.

Den nye kommune med

77.000 indbyggere samles af

de nuværende Augustenborg,

Broager, Gråsten, Nordborg,

Sundeved, Sydals og

KOMMUNESAMMENLÆGNING

22 Brandstationer er

en meget billig løsning

I Sønderborg koster beredskabet kun 140 kr. om året

pr. indbygger Af Erik Weinreich

Sønderborg kommuner, og de

mange brandstationer med

tilsammen 500-600 frivillige

brandmænd samt beredskabsforbundets

frivillige sikrer

Danmarks måske hurtigste

responstid. Der er næppe over

8 km til nærmeste brandstation

fra noget sted i kommunen,

mener Thomas Ellegaard.

Han er nu ved at samle sig et

overblik over det samlede

beredskab og få gang i arbejdet

med risikobaseret dimensionering.

Flere medarbejdere

har været på kursus i risikobaseret

dimensionering og

skal indgå i en særlig arbejdsgruppe

om emnet.

Kolding planlægger

ny brandstation

Beholder både Falck, kommunale

og frivillige brandværn Af Erik Weinreich

Som en af de få kommuner i

landet har Ny Kolding allerede

vedtaget og indsendt planen

for risikobaseret dimensionering

til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

Den ventes således

retur i god tid inden ikrafttræden

den 1. januar 2007.

Ny Kolding er en sammenlægning

af tre hele kommuner,

Kolding, Lunderskov og

Vamdrup, samt det meste af

Christiansfeld (undtagen sognene

Bjerning, Fjelstrup og

Hjerndrup), plus Vester Nebel

sogn fra Egtved Kommune,

og den adskiller sig fra andre

kommuner på flere områder.

Bl.a. har Kolding et kommunalt,

34 BRANDVÆSEN september 2006

analogt radionet beregnet for

radio-til-radio kommunikation.

Det bruges ikke til alarmering

eller til udkald, men det er en

rigtig god reserve for beredskabet,

hvis mobilnettet går

ned som under stormen i

1999, siger beredskabschef

Søren Ipsen. Radionettet, der

er gratis i drift, bruges til daglig

af teknisk forvaltnings vejog

gartnerafdelinger, og lige

nu er det ved at blive udbygget

til at dække hele den nye

kommune.

Beredskabet benytter sig i dag

af tre radiosystemer: Falck har

sit eget på vagtcentralen i

Kolding, der også dækker

Først, når arbejdet med risikobaseret

dimensionering er

slut, vil man “kaste alle bolde

op i luften” og se nærmere på

fx indsatslederne. I dag er der

fem ISL-beredskaber, og

Thomas Ellegaard kan ud fra

en faglig vinkel ikke forestille

sig, at den nye kommune kan

klare sig med mindre end i

hvert fald tre.

Der skal også ses på materiellet.

Niveauet ser fornuftigt ud, men

med de 23 slukningstog med

23 sprøjter, 20 tankvogne,

slangetendere m.v. bliver det

nødvendigt med en langsigtet

udskiftningsplan, siger han.

Lunderskov Brandvæsen. Desuden

har de to ubemandede

vagtcentraler i Vamdrup og

Vojens (Christiansfeld) hver

deres radiosystemer.

Det bliver ændret i forbindelse

med etableringen af en ny vagtcentral

i Kolding, som kommunen

netop har haft i udbud,

og som skal dække det samlede

beredskab i kommunen.

I Kolding er det Falck, der står

for brandslukningen, og sådan

vi det fortsætte, efter at arbejdet

har været i udbud, og

hvor kommunen gik ind med

et kontrolbud. Tilbage er blot

at forhandle den nye kontrakt

helt på plads. I Lunderskov og

Vamdrup er der kommunale

deltidsbrandværn, og endelig

er der tre frivillige brandværn

i den del af storkommunen,

der kommer fra Christiansfeld.

Men Kolding vokser, og det

kniber med udrykningstiden

fra brandstationen centralt i

Det er kun beredskabets organisation,

der samles i Sønderborg. Den

nye kommune vil sikre en hurtig indsats

ved fortsat at have slukningstog

spredt ud over hele området.

Foreløbig er det besluttet, at

organisationen for beredskabet

skal samles på den kun

7 år gamle brandstation i

Sønderborg. Af de syv gamle

kommuners fem beredskabschefer

går en på pension,

en har fået andet arbejde i

kommunen, og de to andre

vil skulle arbejde fra

Sønderborg sammen med

Thomas Ellegaard.

Kolding og til byens nordlige

del, hvor risikoanalysen har

peget på det rigtige i at bygge

en ny brandstation. Den skal

gerne etableres inden for de

næste to år, og den bliver formentlig

kommunal med deltidsansatte

brandmænd til et

fuldt slukningstog.

Søren Ipsen oplyser, at beredskabet

suppleres med en beredskabsinspektør

til tiltræden

i jaunar. Dermed er bemandingen

oppe på fem indsatsledere.

Den vagthavende indsatsleder

tager altid med på

alle udrykninger, og nu skal

det analyseres nærmere, hvor

omfattende ISL-bagvagten

skal være.

Første-udrykningen i Kolding

er inden for ét minut fire

mand, hvorefter yderligere

fire mand følger efter med

vandtankvogn med drejestige.

Uden for byen er der fem minutters

udrykning – også 1+7.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Balance mellem det

politiske og det faglige

Ny Tønder var færdig med risikoanalysen for et halvt år siden Af Erik Weinreich

Så tidligt som i februar i år

indsendte beredskabschef

Lars Hviid, Tønder, det færdige

materiale omkring risikobaseret

dimensionering til

Beredskabsstyrelsen. Forinden

havde planen været til

høring hos Falck, de frivillige

brandværn samt Beredskabsforbundet,

lige som den

havde været til politisk

behandling i sammenlægningsudvalget.

En udfordring

Det har været en udfordring

at lave en plan, der både

opfylder de overordnede,

politiske retningslinier og

samtidig er beredskabsfaglig

korrekt, fortæller Lars Hviid,

der har haft en konstruktiv

debat med Beredskabsstyrelsen

med uddybning

af nogle områder, inden han

i august modtog den endelige

tilbagemelding fra styrelsen.

Det kan virke som lang tid,

men jeg tror, det er været

vigtigt for både styrelsen og

de kommunale beredskaber,

at der er balance mellem de

politiske ønsker til planen og

styrelsens forventninger om

den mere detaljerede dokumentation,

udtaler Lars Hviid

videre.

Selve risikoanalysen blev sat

igang tilbage i december

2004 med en tidsplan på et

år. Derfor er man også langt

fremme med implementeringen

af den øvrige del af sammenlægningen

af beredskaberne

i Bredebro, Højer,

Løgumkloster, Nr. Rangstrup,

Skærbæk og Tønder kommuner

med tilsammen godt

41.000 indbyggere. Ikke

mange mennesker, når Ny

Tønder geografisk er landets

5.-største – i hvert fald ved

lavvande, som Lars Hviid

udtrykker det. Der er trods

alt 50 km fra Tønder til

Havneby på Rømø.

Samtidig med den risikobaserede

dimensionering har

beredskabet i Ny Tønder fået

den administrative organisation

på plads sammen med

personalet, der er udvidet

med en fuldtidsansat medarbejder.

Tilbage er udarbejdelse af en

ny beredskabsplan, der forventes

operativ ved årsskiftet,

samt den tekniske tilpasning

af bl.a. fælles kommunikations-

og alarmeringsudstyr.

Opkvalificering

I september skal holdledere

på kursus for at opkvalificere

sig til at klare mindre opgaver

uden indsatslederens tilstedeværelse.

F.eks er proceduren

ved mindre brande, at

indsatslederen efter at have

kvitteret for alarmen, ud fra

meldingens ordlyd og efter

aftale med holdlederen, vurderer,

hvorvidt han kører til

skadestedet eller ej.

Ved større hændelser kører

indsatslederen naturligvis

altid til skadestedet. Efter to

år skal erfaringerne evalueres,

fortæller Lars Hviid.

Selve kurset foregår iøvrigt

lokalt i samarbejde med bl.a.

Beredskabsstyrelsens tekniske

skole i Tinglev.

Ved sammenlægningen har

Ny Tønder to Falck-stationer

i Skærbæk og Nr. Rangstrup

kommuner samt tilsammen ti

frivillige brandværn i de fire

andre kommuner. Der er

ingen umiddelbare planer

om at ændre på denne sammensætning,

men det bliver

nødvendigt med en nærmere

analyse af to af brandværnene,

fordi det kniber med at

skaffe frivillige, der er hjemme

i dagtimerne eller som

arbejder lokalt i nærheden af

brandstationerne.

De ti frivillige brandværn har

ialt 270 brandmænd. Ud

over disse har Lars Hviid også

ansvaret for den kommunale

del af stormflodsberedskabet

og koordineringer heraf

med politi og andre myndigheder.

Han understeger tilfredshed

med processen og arbejdet

med at få opstillet nye og

tidssvarende rammer for det

kommunale beredskab.

Enhver organisation har godt

af at få “stenene vendt”

engang imellem, siger han.

Problemfri sammenlægning i Billund

Risikobaseret dimensionering vedtages i november Af Erik Weinreich

Billund og Grindsted kommuner,

der ved årsskiftet

lægges sammen til Ny Billund,

har begge entreprisekontrakt

med Falck, og det er der ingen

planer om at ændre. I forvejen

samarbejder Falck-stationerne

Billund og Grindsted

om materiellet, så Billund ud

over et slukningstog har en

slangetender, mens Grindsted

har en 30 meter stigevogn.

De to stationer har i dag

henholdsvis to og tre indsatsledere,

og da der hvert sted

går en på pension ved årsskiftet,

passer det fint med, at

de tre andre fortsætter i en

fælles vagtordning, fortæller

beredskabschef Torben Ravn,

Grindsted, der fortsætter som

chef i den nye kommune.

Hver af de to Falck-stationer

har 16 deltidsbrandmænd, og

det ændres der heller ikke på.

Med så få ændringer har man

haft tid til planlægningen af

den risikobaserede dimensionering,

der forelægges for de

to kommuners beredskabskommissioner

her i efteråret

med en forventet politisk

vedtagelse i november.

BRANDVÆSEN september 2006 35


Brandslukningsmæssigt fungerede

Falck-stationen i Varde i

mange år som storebror for

Falck-stationerne i Blaabjerg,

Blåvandshuk og Helle kommuner,

og allerede for fire år siden

var samarbejdet mellem kommunerne

så udbygget, at slukningsgrænserne

blev justeret i

forhold til udrykningstid og

ikke længere skulle følge kommunegrænserne.

Desuden blev

der indgået aftaler om fælles

tanksprøjte og slangetender/lift

placeret i Varde.

Når Blaabjerg, Blåvandshuk og

Helle, Ølgod og Varde kommuner

fra 1. januar lægges sammen

til Ny Varde, er der derfor

KOMMUNESAMMENLÆGNING

50.000 sommerhusgæster får

måske ekstra indsatsledervagt

Ny Varde har endnu ikke haft ressourcer til risikovurdering

Af Erik Weinreich

De fire beredskabschefer i

Brørup, Holsted, Vejen og

Rødding kommuner har først

her i foråret haft tid til at sætte

sig sammen og se på en samlet

risikovurdering for Ny Vejen

Kommune, og Lars Jørgen

Thomsen fra den nuværende

Vejen Kommune mener ikke, at

36 BRANDVÆSEN september 2006

ingen beredskabsmæssige problemer,

og rammerne er da

også lagt fast med Vagn N.

Andersen som beredskabschef.

Naturligt fortsætter Falck også

som entreprenør på brandslukningen.

Derimod er Ny Varde

ikke kommet igang med den

risikobaserede dimensionering.

Allerede for et år siden gik

beredskabsschefen i Helle på

pension og beredskabsinspektøren

i Blåvandshuk Kommune

skiftede arbejdested. Beredskabscheferne

i Varde og Ølgod

kommuner har derfor haft nok at

se til med “at passe butikken to

steder”. Der har derfor ikke været

ressourcer til risikovurdering.

arbejdet bliver færdigt før til

næste sommer.

Den nye kommune har ikke

virksomheder i ekstra risikogruppe,

selv om der i Vejen by

er større industriområder, men

med jernbane gennem alle de

fire gamle kommuner, pleje-

For overhovedet at kunne blive

færdig til august næste år, bliver

det nødvendigt med hjælp, og

allerbedst vil det være, hvis de

medarbejdere i kommunerne,

som fra årsskiftet bliver tilknyttet

storkommunens beredskab,

vil kunne frigøres fra andre

opgaver, helst allerede her fra

september.

Samme medarbejdere skal

også gerne se på kommunens

beredskabsplan, så den kan

ligge klar i begyndelsen af

2007. En af udfordringerne her

bliver tilpasning af indsatsledere.

I dag har hver kommune tre

indsatsledere. Bortset fra en

enkelt stationsleder er de alle

Risikoanalyse som et projekt

Ingen ændringer i beredskabet, før den risikobaserede

dimensionering er på plads Af Erik Weinreich

Fredericia er en af de 32 kommuner,

der ikke deltager i kommunesammenlægningen,

og

beredskabschef Kaj Petersen

behøver derfor heller ikke se på

beredskabets dimensionering,

før arbejdet med den risikoba-

Lang vej endnu ...

Ny Vejen er lige begyndt

på risikovurdering Af Erik Weinreich

serede dimensionering er færdigt.

Dette arbejde foregår som

et projekt med en styregruppe

og en arbejdsgruppe, og ifølge

tidsplanen skal arbejdet være

færdigt til godkendelse i beredskabskommissionen

i foråret,

inden det efter udtalelse i

Beredskabsstyrelsen kan godkendes

i byrådet. Set med faglige

øjne er det en meget

gavnlig procedure at få dokumenteret

alle de lokale risici,

siger Kaj Petersen.

hjem og større plantageområder

især i den nuværende

Holsted Kommune er der trods

alt en del objekter, der skal

identificeres, og det arbejde er

kun lige begyndt.

Rødding Kommune har i dag

tre frivillige brandværn, Brørup

og Holsted Kommuner er sammen

om én Falck-station, og

også Vejen har entreprisekontrakt

med Falck omkring

brandslukning. Kontrakterne

udløber ved udgangen af 2007

kommunalt ansatte, og det bør

de også være fremover, mener

Vagn N. Andersen. Spørgsmålet

er så, om man kan nøjes med

tre indsatsledere med base i

Varde. Der er trods alt 25 km

ud til det fjerneste hjørne ved

Vesterhavet – i et sommerhusområde,

der om sommeren

har 50.000 ekstra indbyggere.

På et stormøde i kommunen

omkring risikobaseret dimensionering,

hvor bl.a. virksomheder,

grundejerforeninger, politi

og Falck deltog, lød der protester

fra grundejerforeningerne

mod reducering af indsatsledere.

En mulig løsning kunne

være, at der i sommerperioden,

hvor det traditionelt også

er meget tørt, placeres en ekstra

indsatsledervagt i sommerhusområdet

– præcis på

samme måde som der om

sommeren også er en ekstra

ambulance i området, siger

Vagn N. Andersen. I sidste

ende bliver det en politisk

beslutning.

Brandberedskabet til Fredericias

knap 50.000 indbyggere dækkes

i dag fra en centralt beliggende

brandstation med tre

slukningstog samt en hel del

ekstra materiel. Førsteudrykningen

med en brandinspektør

og fire mand har et minuts

afgangstid fra brandstationen.

Bemandingen er både fastansatte

og deltidsansatte – samt

frivillige i støttepunktsberedskabet.

og 2008, så Ny Vejen har tid til

at se på den fremtidige opbygning

af brandvæsenet. Lars

Jørgen Thomsen forventer dog

ikke, at der ændres væsentligt

på de nuværende forhold.

Det skulle da lige være en

koordinering af indsatsledervagten,

men må tages op, når

man når så langt.

Indtil nu har Ny Vejen ikke

udpeget en beredskabschef, og

Lars Jørgen Thomsen har ikke

søgt stillingen, fortæller han.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

I over 50 år har Fanø haft krav

om brandsikring af stråtage

Landets næstmindste kommune kan opleve 60.000 turister

på en god sommerdag Af Erik Weinreich

Trods sine kun 3.270 faste

beboere er Fanø ikke med

i en kommunesammenlægning.

Afstanden til Esbjerg er

brandmæssig for stor, og

Fanø må klare sig som selvstændig

kommune – landets

næstmindste – kun Læsø har

færre indbyggere.

Det betyder i første omgang,

at der ikke har været de store

ændringer i beredskabsplanen,

der netop er revurderet,

og at arbejdet med den risikobaserede

dimensionering

vil kunne foretages rimelig

smertefrit. Beredskabschef

Jan Jepsen kender sit område

og venter ingen overraskelser.

Dermed ikke være sagt, at

der ikke er særlige risici, men

dem har man arbejdet med

længe og på en konstruktiv

måde: Helt tilbage i 1953

begyndte kommunen at forlange

brandsikker underbeklædning

på de over 1.000

huse med stråtag på hele

øen, og det har virkelig kunnet

mærkes.

I dag har formentlig to tredjedele

af de stråtækte huse

denne brandsikring, og selv

om mange har brændeovn,

har Jan Jepsen de sidste 25 år

kun oplevet ét stråtækt hus

nedbrande, og her skyldtes

branden en utæt skorsten.

De stråtækte huse giver derimod

Jan Jepsen ekstra arbejde

på en anden måde. Øen

tæller ikke færre end 104 fredede

bygninger, som skal tilses

med brandsyn, og han

prøver at nå omkring 30 om

året.

Beredskabet på Fanø har en

bred sammensætning, der er

præget af øens særlige beliggenhed

og risici:

Falck har entreprisen på

brandslukning fra øens

hovedbrandstation i Nordby,

der suppleres fra den kommunalt

drevne hjælpebrandstation

i Sønderho. Bemandingen

er i alt 24 deltidsbrandfolk.

Dertil kommer

omkring 40 beredskabsfolk,

der tilkaldes ved risiko for

ekstra højvande, stormflod

og orkan, hvor der desuden

kan trækkes på 90 frivillige

stormflodsfolk – alle under

Jan Jepsens ledelse.

På gode sommerdage udvides

antallet af personer på

Fanø med 50.000-60.000

turister, men hidtil har det

ikke givet problemer. Folk

er hurtige til at hjælpe, hvis

der opstår brand, siger

Jan Jepsen, der ser ild i rørskovene

som en af de største

brandmæssige udfordringer,

fordi den kan løbe hurtigt

og langt i sommerhusområderne

og videre i ufremkommelige

klit- og skovområder.

BRANDVÆSEN september 2006 37


1. Adgangskontrol

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg

MUNTERS A/S

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr

● DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

● TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

▲(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

■ (DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88,

Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

● LINDPRO A/S

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele,

beklædning m.m.

FIRESAFE AS

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

38 BRANDVÆSEN september 2006

ROCKWOOL A/S

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16

BRANDBATTS til brandsikring af

bygningskonstruktioner.

TAGISOLERING.

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner.

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse

af kemi, gastanke og rør.

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner.

CONLIT Brandstop til brandsikring

af gennemføringer.

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende

materialer

AB Planteservice

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof,

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m.

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandlaboratorier

DFL – DANISH FIRE LABORATORIES

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Telefon 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

9. Brandsimulering

ABC BRANDTEKNIK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

10. BS- BD- og F-døre samt jalousier

■ DALOC DANMARK A/S

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle

Tlf. 86 41 12 33

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615,

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90

DEKO, loft+væg a/s,

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk

DOORFLEX A/S

www.doorflex.dk

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre.

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

JSA BRAND

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

■ (DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

11. Brandventilation

SIKKERHEDSTEKNIK A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88

info@sikkerhedsteknik.dk

En afd. i Safe-Light A/S

13. Brandvæsenets materiel

og udstyr

ALBATROS International Clothing A/S

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

AUTOTEC ApS

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

AVK INTERNATIONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

HVEM SÆLGER ...

BFI Optilas A/S

Hedelykke, Hovedgaden 451 K,

2640 Hedehusene

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

claus.nilsson@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel,

Kanalen 1, 6700 Esbjerg.

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DANSK UNIFORM

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

DÜVER BRANDMATERIEL A/S

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FERNO NORDEN A/S

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

FYNS KRAN UDSTYR A/S

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 -

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

KETNER

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup

Tlf. 70 80 73 45

Udrykningsudstyr, søgelygter

info@ketner.dk, www.ketner.dk

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19

www.kongstad-safeman.dk

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer,

alt i personligt sikkerhedsudstyr.

KWINTET HEJCO ApS

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer og

produkter.

SAWO A/S

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

Import af ildløse-køretøjer

Løftepuder og frigørelsesværktøj

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

13. Dørlukningsanlæg

og portautomatik

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11

Århus: Tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

DORMA Danmark A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

■ (DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

14. Eksplosionsforebyggende

og eksplosionssikring

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

GEOPAL SYSTEM A/S

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

15. Forureningsbekæmpelsesmateriel

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

LD HANDEL & MILJØ

www.ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle.

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50

Absorbering af væske, uanset væsketype

og -mængde, miljø og omstændigheder.

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente

flydespær m.m., samt miljøvenlige

granulater.

ØKO-SAFE ApS

Miljøvenlig bekæmpelse af brand

og forurening.

Tlf. 45 53 30 03

WWW.OKOSAFE.DK

16. Håndildslukkere,

salg og opladning

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter - salg og service

= DS = godkendt værksted

NORIT Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

REDNINGS-RINGEN

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11,

= DS = godkendt værksted

STUDSGAARD BRANDMATERIEL

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

17. Informationssystemer

DANSK ESSENTECH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook


18. Lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

19. Nødbeslag

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

20. Radio- og

kommunikationsudstyr

NIROS COMMUNICATIONS A/S

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

LMR RADIOSYSTEMER A/S

Egevej 4, 6200 Aabenraa

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer,

mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

RADIOCOM DANMARK ApS

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70.

www.radiocom.dk

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer.

Scannere.

TP SERVICECENTER FYN

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev.

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler.

ZENITEL DENMARK A/S

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 -

www.zenitel.biz

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

21. Reflekterende materialer

Reflexite Europe A/S

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02

europe@reflexite.com,

www.reflexite-europe.com

22. Rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed,

der yder service til danske virksomheder

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse,

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner,

undersøgelser og certificering.

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 -

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

VID ApS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com

Brandslukning med vandtåge.

▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

■ (DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

23. Sikkerhedsbelysning

SafeExIT A/S

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk

SAFE-LIGHT A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88

info@safe-light.dk

24. Sikringsskilte

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

25. Stationære slukningsanlæg

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲BRØNDUM A/S

8800 Viborg, Falkevej 14,

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4,

Tlf. 57 66 64 00

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 –

www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

▲GW SPRINKLER A/S

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H RØRBYG A/S

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

■ (DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

HVEM SÆLGER ...

26. Total renovering

af sekundærskader

AREPA FIRENEW A/S

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt),

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

ISS DAMAGE CONTROL A/S

Skadeservice, 24 timers døgnvagt på

samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

NERIS SKADESERVICE A/S

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

POLYGON Skadebegrænsning

MUNTERS Fugtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

SKADESERVICE DANMARK

Året rundt – døgnet rundt – Danmark

rundt

DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S

Knapholm 6 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14,

Tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31

Tlf. 74 84 38 00

27. TV- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

27. Tyverisikring

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

28. Vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S,

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00

Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

30. Vandfyldte slangevinder

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

HWAM VENTI AS

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com

www.hwamventi.com

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe –

godkendte

31. Vandtåge slukningsanlæg

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

VID ApS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

▲Medlem af Dansk

Brandsikrings Forening

● Medlem af

Sikkerhedsbranchen

■ Dansk Leverandør af Ståldøre

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...”

Ring til:

Ekström Annonce Service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN september 2006 39


Maskinel magasinpost

ID-nr. 42249

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr.

abonnement

ring venligst

på tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines