DHIP nyhedsbrev nr. 2/maj 2011

dhip.ps

DHIP nyhedsbrev nr. 2/maj 2011

go dhipping go dhipping go dhipping go dhipping

forår

Der er noget særligt betryggende ved den anden

gang. Hvis den første gang føles spændende og

åbnende som et forår, giver den anden gang –

gentagelsen – en følelse af kontinuitet eller i det

mindste et løfte om kontinuitet. Velkommen til Go

Dhipping! nr. 2.

Det er ikke ofte at verden, som vi kender den, ændrer

sig så voldsomt i løbet af ganske få måneder. Da

2010 dryppede bort, kunne få have forudsagt, hvor

vidtrækkende og altomfattende de politiske

forandringer i Mellemøsten ville blive. De færreste

kunne have forudset, i hvilket omfang tunesiske og

egyptiske rådhuspladser ville vokse sig langt ud over

egne grænser. Hvordan især Tahrir Pladsen ville blive

et smitsomt og transformerende syndrom og

"tahririsering" komme til at betegne en ny vision og

folkelig ånd.

Dette er et revolutionært øjeblik (endelig fik vi lov at

sige det!). En tid i den såkaldte arabiske gades navn

hvor folkets magt (people power) viser sit mest

potente og positive ansigt. Dette er et revolutionært

øjeblik – fuld af vinding, håb og tab.

alive and dhipping

Efter seks år som formand for foreningen DHIP

har jeg været så heldig at få mulighed for at

vikariere som direktør for huset i et par måneder,

mens Nathalie er på barselsorlov.

Udsigten fra den anden side af bordet er en kæmpe

oplevelse, både i konkret og overført betydning. Hvis

jeg skal opsummere fornemmelsen efter min første

uge med fingrene helt nede i DHIPs substans med

et enkelt ord må det være stolthed. Stolthed over at

være en del af en virkeliggjort idé, som hver dag viser

go dhipping! nr. 2/maj 2011

go dhipping! er DHIPs nyhedsbrev . Det udgives på engelsk og dansk tre gange

årligt. Du kan kontakte os på godhipping@dhip.ps

skribenter: karen nordemann, henriette leopold, nathalie khankan, sune buch

segal, khaled al sabawi, elsebet mie nielsen, samah qiwi.

fotos: lina boukhary, karen nordemann, henriette leopold, abeer habash.

tilmelding til nyhedsbrevet, klik her.

DHIP finder du i den gamle bydel i Ramallah, bag Falafel Abu Khalil. For yderligere

information om DHIP, besøg www.dhip.ps

I det besatte Palæstina, hvor revolutionen stadig

lader vente på sig, er der ved at opstå revner i

muren. Måske vigtigst af alt har en spirende

ungdomsbevægelse, støttet og inspireret af deres

jævnaldrende i nabolandene, formået at bevæge

palæstinensisk politik ud af splittelse og dødvande

hen mod national forsoning.

Det er på den baggrund, at DHIP fortsætter sit

arbejde med at skabe bånd mellem danskere og

palæstinenserne gennem fagligt samarbejde og

interkulturel dialog. Det er også på den baggrund, at

græsrodsarbejde af denne, vores, art – i øjenhøjde og

med beskedne budgetter – bliver stadigt mere

meningsfuldt.

Det arabiske forår viser, at selv dybt rodfæstede

politiske situationer kan ændre sig. Eller mere

præcist: at almindelige mennesker, unge og gamle,

kan ændre sådanne situationer gennem modig handlen

i demokratiets navn. Inspirationen heri for os alle,

fra Tønder til Taybe, fra Slagelse til Sebastia, er

enorm.

Nathalie Khankan, direktør

Maj 2011

sit værd, og som ikke blot danskere men efterhånden

også rigtig mange lokale kender og bifalder. Vores

kære hus er alive and dhipping. Og mange besøg og

spændende projekter er under opsejling. Efter en

lang og ofte svær opstartsfase er DHIP-skibet for

alvor i søen.

Sune Buch Segal, fungerende direktør

Maj 2011

1


tak til grundfos

Tyler Dale Hauger

Kandidatstuderende på Oslo Universitet, Freds- og konfliktforskning.

Tyler boede hos DHIP i fem uger i januar-februar 2011

Jeg tilbragte fem uger med

feltarbejde i forbindelse med

mit speciale i freds -og

konfliktforsknings studier ved

universitetet i Oslo. Jeg

interviewede muslimske, kristne

og jødiske ledere i Palæstina

Liv Hansson

og Israel for at undersøge

muligheden for at etablere et

interreligiøst diplomatisk spor.

DHIP var et hjem for mig, et

sted hvor jeg kunne slappe af

og nyde tilværelsen efter lange

dage med forskning.

Kandidatstuderende på Københavns Universitet, Folkesundhed

Liv boede hos DHIP I to uger i marts 2011

Jeg har været i praktik hos en

palæstinensisk NGO, der

arbejder med sundhed og social

udvikling på Vestbredden og i

Gaza. Jeg elsker at bo her. Alle

har været utroligt hjælpsomme

og imødekommende. Folk er

interessante og interesserede

og de lukker dig ind i deres liv

og deres familier. Og så er livet

her fuldt af interessante

politiske analyser og

diskussioner - og masser af

gode grin. Her i Ramallah

holder jeg af at ose i de travle

butikker på Rukab St.,

hovedgaden; gå ind i

boghandelen ved siden af

Lasse Sørensen

Gartner og naturvejleder

Lasse boede hos DHIP i to uger i april-maj 2011

Jeg er gartner og naturvejleder

og elsker at formidle de

fantastiske historier, som hver

eneste plante og dyr har at

fortælle. Da jeg hørte om DHIP,

så jeg muligheden for at prøve

mig selv af i en helt ny

sammenhæng. Samtidig var jeg

bevidst om, at palæstinensere i

landdistrikterne i vid

udstrækning er afhængige af

lokale råvarer og tænkte, at

min viden kunne være nyttig

her. Selv om jeg var nødt til at

tage tilbage til Danmark

tidligere end planlagt, lærte jeg

folk at kende, der deler min

interesse for gartneri og nye,

Jeg har følt mig meget privilegeret

over at have tilbragt en længere

periode her i Palæstina. Ramallah

emmer af kultur, kunst og natteliv.

I min fritid rejste jeg rundt og

besøgte blandt andet Jeriko,

Hebron og Wadi Qelt og oplevede

et væld af seværdigheder.

Jaafar Sweets; at få mig en

friskpresset juice på Al-Manara

Square; og gå gennem grønttorvet

bag busstationen. Men hele

Vestbredden byder på meget

stærke oplevelser og

superinteressante steder, så jeg

kan varmt anbefale alle, der

kommer hertil, at bevæge sig uden

for Ramallah.

spændende former for landbrug.

Det var i øvrigt

bemærkelsesværdigt let – folk her

er meget åbne og nysgerrige.

Inden for den første uge fik jeg to

nye venner, som jeg brugte en

masse tid sammen med og helt

sikkert vil holde kontakten ved lige

med. Jeg vender helt klart tilbage

til Palæstina og DHIP forhåbentlig

allerede til efteråret.

s Grundfos har doneret 500.000 kr. til DHIP. Donationen kommer gennem Grundfos’ Poul Due Jensens Fond og på et tidspunkt, hvor DHIP

kæmpede for at overleve økonomisk. I et brev siger Grundfos bestyrelsesformand Niels Due Jensen:

"Vores bidrag er en anerkendelse af det hårde arbejde, som private entusiaster udfører for at sende et vigtigt og værdifuldt signal til

omverdenen om vigtigheden af at skabe større forståelse mellem forskellige trosretninger og nationer".

Niels Due Jensen tilføjer:

"Mit håb er, at vores bidrag vil tiltrække andre donationer og hjælpe DHIP med at overvinde sin økonomiske krise og få den

opmærksomhed, huset fortjener."

DHIP formand, Sune Buch Segal, siger:

"Vi er taknemmelige og beærede og vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til den tillid, som Grundfos/Poul Due Jensens Fond har vist os.

Donationen kommer på et tidspunkt, hvor vi kæmpede for at få det hele til at løbe rundt, Grundfos’ donation giver os økonomisk stabilitet

i den nærmeste fremtid. Donationens betydning kan ikke overvurderes. Uden en grad af økonomisk stabilitet er det meget vanskeligt at

udvikle og gennemføre den form for projektaktiviteter, der gør DHIP til DHIP. Samtidig er vores meningsfulde aktiviteter og projekter

netop, hvad der gør os attraktive for potentielle donorer. Grundfos’ donation gør os i stand til at fokusere på vores kernekompetencer og

Shukran, grundfos

arbejde samt på at få nye donorer om bord ".

Læs

Grundfos

mere på


(www.grundfos.com)

the world’s largest manufacturer of

circulator pumps and a leading Danish company – has

donated 500,000 DKK, or approx. 100,000 USD, to

2


okrati i kolonihaven demokrati i kolonihaven dem

kolonihaven

DHIP CoM/pOsiTions IV

demokrati i kolonihaven

Som dansker med palæstinensiske rødder og palæstinenser med

dansk pas har Maher Khatib længe været dybt engageret i både

danske og palæstinensiske forhold gennem fotografi, grafiske

design og aktivisme.

I januar 2011 udstillede Maher fotografier fra sit bogprojekt om

den danske kolonihave, som et sted hvor nydanskere kan

integreres (og især nye danskere af palæstinensisk oprindelse).

Mahers fotografier fortæller historien om den danske

kolonihave. Ud over at være et sted hvor man slapper af, er

kolonihaven også et sted hvor der dyrkes frugt og grøntsager, et

tilflugtssted fra byens trummerum, og et sted, hvor alle slags

danskere mødes.

Historien om den danske kolonihave i Mahers billeder er

inspirerende og Mahers arbejde stiller væsentlige spørgsmål: I

en lille have på en lille stykke land, kan du dyrke tomater,

agurker og radiser. Kan demokratiets frø også vokse der? Kan

begrebet ” kolonihaven” introduceres og gro i Palæstina?

Maher og DHIP tog udstillingen med til forsamlingshuse i Jenin,

Hebron og Tulkaram for at debattere kolonihaven og muligheden

for nye haveprojekter i Palæstina. De offentlige debatter var

velbesøgte og blev efterfulgt af livlige diskussioner.

Debatterne blev arrangeret i samarbejde med Palestinian Centre

for Peace and Democracy (PCPD).

DHIP CoM/pOsiTions V

tweet tweet palestine:

patterns, platforms, perspectives

Jeg føler nærmest, at jeg var på Tahrir Square

selv. Engang glemmer jeg måske, at jeg ikke var

og fortæller mine børnebørn, at jeg var. Det føltes

så virkeligt. Jeg følte mig så tæt på ved at følge

mine egyptiske venners konstante opdateringer.

- Shuruq Harb

I lyset af den regionale udvikling og den

vigtige rolle, som sociale medier har spillet i

forhold til de sociale og politiske

forandringer, var DHIP vært for en offentlig

debat om de mange, men stadig relativt

begrænsede, anvendelsesmuligheder for nye

medier i Palæstina den 16. februar 2011.

Et panel af palæstinensiske fagfolk og

aktivister inden for sociale medier drøftede

med publikum, hvor og hvordan nye medier

bliver brugt i de besatte områder.

Paneldeltagerne diskuterede også

perspektiverne for at anvende de nye medier

som et redskab til at samle det

palæstinensiske folk og styrke den

palæstinensiske sag.

Blandt paneldeltagerne var: Amer Shomali

(aktivist, kunstner, ZAN Studio); Khaled Abu

Aker (Arab Media Internet Network,

amin.org), Shuruq Harb (kunstner,

artterritories.net), Hilal Suboh, (social medie

konsulent), Maysara Abdulhaq (aktivist).

3


arver qalqilya i farver qalqilya i farver qalqilya i f

farve på børnehjemmet

Den første uge i april 2011 implementerede DHIP i

samarbejde med Tamer Institute for Community

Education projektet ”Plads Til Kreativitet” på

børnehjemmet Dar Al Iman Association for Care and

Support of Orphans i Qalqilya på Vestbredden. Projektet

blev implementeret i Tamers årlige nationale læseuge.

Børnehjemmet Dar Al Iman ligger i byen Qalqilya i den

nordlige del af Vestbredden. Qalqilya har 42,000

indbyggere og er omringet af den israelske

separationsmur på alle sider. Dar Al Iman er byens

eneste børnehjem, og huser 33 drenge og piger mellem

to og 15 år. Børnehjemmet har to fællesrum - et til

pigerne og et til drengene - med madrasser på gulvene,

hvor børnene kan se TV og lege.

Fomålet med projektet var at etablere et stimulerende

fysisk miljø, som kan inspirere til kreativitet og læring for

børnene. I tråd med DHIPs overordnede vision

udvekslede danskere og palæstinensere idéer og tanker

om det at arbejde med børn professionelt. De danske og

palæstinensiske frivillige arbejdede samtidigt tæt

sammen med personalet og børnene om at

transformere fællesrummene.

I løbet af projektugen var fællesrummene centrum for

aktiviteterne. Fra den anden dag blev børnene hver især

tildelt et område af væggene i det ene af de to

fællesrum, som de var ansvarlige for at dekorere. For

nogle af børnene var det første gang, de havde en

malerpensel i hånden. Mens nogle malede, deltog andre

i pædagogiske lege, musik og dans arrangeret af både de

danske og palæstinensiske frivillige.

Projektet var en stor succes blandt børn, frivillige og

personalet på børnehjemmet. Med dette projekt er

kimen lagt for lignende projekter, og idéerne og

erfaringerne fra dette projekt vil blive brugt i andre

børnehjemsprojekter på Vestbredden.

Projektet blev støttet af Børne- og Ungdomspædagogisk

Landsforening (BUPL).

4


arver qalqilya i farver qalqilya i farver qalqilya i f

indtryk fra en dansk frivillig

Hvorfor valgte du at være frivillig på dette projekt?

Der er flere grunde til, at DHIPs børnehjemsprojekt

tiltalte mig. Jeg har tidligere arbejdet på børnehjem i

andre lande, og det har hver gang været en stor

oplevelse ikke blot at være sammen med børnene, men

også at opleve forskellige tilgange til børneopdragelse og

på den måde udvide min egen horisont. Desuden er jeg

selv pædagog og har i min dagligdag fokus på rummets

betydning for børns trivsel og læring, så selve projektet

tiltalte mig også. Jeg kunne godt lide idéen om at

diskutere på tværs af kulturer, hvad der motiverer børns

læring, og hvad der kan give dem mod på at udtrykke sig

kreativt.

Elsebet var en af to danske frivillige på projektet. Hun bor

i Sorø, hvor hun arbejder som pædagog i en

skovbørnehave.

tamer institute for community education

Hvad har du taget med fagligt og personligt fra

projektet?

Fagligt var det spændende at arbejde sammen med

kolleger fra en helt anden kultur og baggrund. Det var

interessant at udveksle idéer og tanker fra hver vores

ende af verden. Personligt var der specielt én pige, der

satte sig fast. Hun er fire år gammel og meget lille i

forhold til hendes alder. Hun har haft et hårdt liv på

trods af hendes unge alder og er derfor meget bange og

ængstelig. I starten af ugen ville hun end ikke nærme sig

malingen, men som tiden gik, og hun vænnede sig til os,

følte hun sig til sidst så godt tilpas, at vi på den sidste dag

fik lov til at male på hendes hånd, så hendes håndtryk

kunne komme op på væggen med de andre børns. For

mig er hendes historie et godt eksempel på, at projektet

var en succes.

Tamer Institute for Community Education er en ikke-statslig organisation, der fokuserer på retten til uddannelse,

identitet, ytringsfrihed og adgang til information. Tamer arbejder med børn og unge på hele Vestbredden og i Gazastriben

og udvikler alternativer og supplementer til de formelle uddannelser. Blandt meget andet etablerer Tamer

læringsrum og biblioteker med henblik på at styrke læring og vidensdeling og give unge muligheden for at fokusere på

fællesskab og frivilligt arbejde i ungdoms-teams.

5


alestine cool palestine cool palestine cool palesti

DHIP’s lokale rådgivningskomité

Ghassan Abdullah

Yazid Anani

Sam Bahour

Samia Botmeh

Huda Imam

Ali Khilleh

Wafa' Abdel Rahman

Khaled Al Sabawi

Khaled Al Sabawi er en ung iværksætter

og direktør for MENA Geothermal, det første

selskab, der arbejder for at bringe

jordvarmeteknologi til regionen. Han

arbejder på at bringe grøn energi til flere

boligprojekter i og omkring Ramallah.

Læs mere om MENA på

http://www.menageothermal.com/

keeping palestine cool: a different kind of underground movement

Tale af Khaled Al Sabawi på TEDxRamallah – for at se hele talen, klik her.

(et uddrag)

I 2007 ankom jeg hertil med det formål at bringe grøn

energi til Palæstina. Jeg er søn af palæstinensiske

flygtninge, der var så heldige at emigrere til Canada, og

jeg voksede op med bevidstheden om et særligt ansvar:

hvis vi palæstinensere, der var så heldige at vokse op i et

af de mest progressive samfund i verden og modtage

undervisning på de bedste institutioner i verden ikke

skulle tage tilbage til Palæstina for at hjælpe, hvem

skulle så?

Efter endte studier ved universitet i Canada rejste jeg til

Palæstina og oplevede en ekstremt bekymrende

virkelighed. Palæstina har en af verdens højeste

befolkningstætheder – højere end noget andet land af

tilsvarende geografisk størrelse og væsentligt højere end

de fleste andre lande verden over. I 2020 vil Palæstinas

befolkningstæthed stige dramatisk som følge af en

ekstremt høj befolkningstilvækst, der i 2050 forventes at

overgå Bangladesh'. Det gør ikke situationen bedre, at

energipriserne i Palæstina er blandt de højeste i hele

Mellemøsten og Nordafrika. Energipriserne i Palæstina

er blevet så høje, at palæstinenserne ikke længere er i

stand til at betale, hvad det koster. Det er en uholdbar

situation.

Den høje befolkningstilvækst i Palæstina vil kræve

hundredtusinder af nye boliger. Flere bygninger kræver

mere energi, og bebyggelse tegner sig for hovedparten

af Palæstinas energiforbrug. Bygninger forbruger store

mængder energi til belysning, husholdningsapparater og

især til opvarmning og afkøling. I betragtning af, at

TEDxRamallah foregik den 16. april 2011 i

tre byer: Bethlehem, Beirut og Amman. For

første gang var TEDx i Palæstina. Det var en

platform, hvor folk delte idéer indenfor et

hvilket som helst fagområde, videnskab,

uddannelse, teknologi, design, for at bidrage til

en positiv opfattelse af Palæstina.

Læs mere om TEDxRamallah på

http://www.tedxramallah.com/en/home/

Palæstina importerer 93% af sin energi og er næsten

totalt afhængig af Israel mht. energileverance, har vi

intet andet valg end at tænke utraditionelt og se på

alternative energiformer for at imødekomme vores

behov, mens vi på samme tid bygger mere effektivt og

bæredygtigt. Hvor kan vi rette blikket hen? Hvad med

nedad?

Foto af Lazar Simeonov

Hvem skulle have troet det? Blot to meter under vores

fødder findes en ren, vedvarende energikilde – kaldet

geotermisk energi – der kan opvarme og afkøle enhver

slags bygning. Jorden absorberer naturligt 50% af solens

energi og gemmer den som ren, vedvarende energi, og

temperaturen i jorden fra to meter og nedefter er

konstant året igennem.

6


ine cool palestine cool palestine cool palestine co

Hvordan kan vi få adgang til energien i jorden? Jo, et glas

vand indeholder varmeenergi. Hvis vi tager et glas vand

med en temperatur på 20 grader celsius, og vi sænker

vandets temperatur fra 20 til 15 grader og bibeholder

vandmængden - hvad fjerner vi så fra vandet? Jeps, lige

præcis: energi.

Det samme princip gælder i et jordvarmeanlæg. I

Ramallah opdagede vi, at temperaturen i jorden er

konstant 17 grader hele året. Om vinteren er disse 17

grader varmere end luftens 4 grader, således at vi ved at

pumpe vand ind i et rørsystem installeret dybt nede i

jorden kan absorbere varme fra jorden, kanalisere

varmen til en elektrisk drevet geotermisk varmepumpe,

der komprimerer varmen og sender 45 grader ind i en

bygning. Om sommeren er princippet nøjagtig det

samme, bare omvendt. De 17 grader i jorden er nu

køligere end de 36 grader udenfor. Så returnerer vi

afkølet vand til bygningen og leder bygningens varme

ned i den køligere jord.

Geotermisk teknologi repræsenterer et enormt

potentiale, men vi stod over for den overvældende

udfordring at skulle skabe et funktionelt og

reproducerbart geotermisk system – det første af sin

slags i Mellemøsten og Nordafrika (inklusiv Israel) mens

vi samtidig blev nødt til at holde os for øje, at uanset

hvor attraktiv grøn teknologi er, så er den ubrugelig, hvis

prisen ikke er overkommelig.

Således har vi konstant arbejdet på at udvikle metoder til

at reducere de omkostninger, der er forbundet med at

installere jordvarmeanlæg, og på at gøre det så billigt

som muligt for palæstinenserne. Vi har installeret tre

geotermiske systemer i Ramallah i et hus, en lejlighed og

en kontorbygning, og de har været i drift med succes i

over to år. Hvert af disse systemer reducerer

energiforbruget med 70% og har samtidigt elimineret

den CO2-udledning, som de brændstofdrevne

varmeanlæg, der anvendes bredt i Palæstina, ville have

produceret.

Vi var drevet af vores overbevisning om, at

udviklingslande er i en unik position til at indarbejde

vedvarende energi i deres nye bygninger og faktisk

bygge rigtigt fra starten. Vores vision om at bygge rigtigt

blev endelig realiseret i stor stil, da vi vandt kontrakten

om at installere et 1,6 MW geotermisk system på

University of Madaba i Jordan – det største geotermiske

system i regionen. Der var også den

udfordring, det er at køre en lille virksomhed i et

udviklingsland. Jeg havde og har stadig den dag i dag

meget svært ved at finde uddannede fagfolk i Palæstina.

… udviklingslande er i en unik

position til at indarbejde

vedvarende energi … og

faktisk bygge rigtigt fra

starten…

Misforstå mig ikke, det er ikke fordi, de ikke findes –

palæstinenserne er tværtimod blandt de mest

veluddannede befolkninger i Mellemøsten. Problemet er

den massive strøm af udenlandsk støtte, som bliver

tilført den palæstinensiske økonomi som

"udviklingsbistand" – den udgør nu 30% af Palæstinas

BNP. Den internationale bistand giver ikke-statslige

organisationer – NGOer – muligheden for at tilbyde

oppustede lønninger, der ligger langt, langt over det

lokale lønniveau, for at lokke uddannede, professionelle

palæstinenserne til; lønninger, der er tre til fire gange

højere, end hvad den lokale private sektor har råd til.

Dette medfører voldsomme stigninger i lønomkostninger

samtidig med, at udbuddet af arbejdskraft til den private

sektor undermineres, hvilket undergraver vores

mulighed for at rekruttere uddannede fagfolk, og

dermed også vores evne til at opbygge en selvstændig

palæstinensisk økonomi.

Selvom vi står over for mange forhindringer som et folk,

der lever under besættelse, så er dét at bygge et

bæredygtigt samfund ikke en af dem. På trods af de

forhindringer, vi har mødt, fortsætter vi med at installere

geotermiske systemer og med at arbejde for at skabe en

mere bæredygtig økonomi i Palæstina. Vi arbejder for

vores egen løsning for Palæstina – ikke en tostats-løsning

eller en etstats-løsning – men en grøn stats-løsning.

Mens vi måske hele tiden har vidst, at viljen til at

opbygge vores samfund rigtigt er i vore egne hænder,

håber jeg, at vi nu ved, at den energi, der er nødvendig

for at gøre det, altid har befundet sig lige under vores

fødder. Velkommen til den underjordiske bevægelse for

at skabe et uafhængigt geotermisk Palæstina.

7


hip dig og dhip dig og dhip dig og dhip dig og dhip

lige om hjørnet – udvalgte DHIP projekter

Køn og design i Palæstina

Implementering, fase 1: juni 2011

To professionelle danske tekstildesignere rejser til Palæstina,

hvor de arbejder sammen med lokale kolleger om at kortlægge

initiativer inden for palæstinensiske kvinders kunsthåndværk

og designpraksis. Målet er at identificere indsatsområder, hvor

professionelle designere kan vejlede kvindelige

kunsthåndværksproducenter med henblik på at udvide deres

kreative horisont og styrke deres grundlag for

produktudvikling.

I samarbejde med Sunbula – en Fairtrade-organisation, der

promoverer palæstinensisk kunsthåndværk – og Danmarks

Designskole. Støttet af Kvinfo.

Bevaring af Palæstinas kulturarv

Implementering: Efteråret 2011.

Landsbyen Jaba (5 km syd for Ramallah og 11 km nord for

Jerusalem) har en unik intakt bymidte, som tæller 39 historiske

bygninger, hvoraf 33 er forladte. I samarbejde med den

palæstinensiske organisation Riwaq vil DHIP stå for

restaureringen af Jabas historiske centrum. Det overordnede

formål for DHIP og Riwaq er at styrke den lokale økonomi og

den sociale, kulturelle og samfundsmæssige udvikling i

landsbyen. DHIP ønsker at skabe en bred platform for

bæredygtigt samarbejde mellem danske og palæstinensiske

professionelle og studerende. I første fase vil samarbejdet

dreje sig om miljøledelse, økonomi og sociologi.

skriv til os!

Inspirerer nogle af de ovennævnte projekter dig?

Har du din helt egen projektidé? Eller har du

spørgsmål til os? I så fald hører vi meget gerne

fra dig på info@dhip.ps. eller tlf. +972 (0)2 298

8457.

Fokus på Palæstinas natur

Implementering: September 2011

Projektet vil uddanne palæstinensiske børn til at forstå og

værdsætte den unikke natur, der omgiver dem. I løbet af

fase 1 vil DHIP invitere danske gartnere og naturvejledere til

at samarbejde med palæstinensiske kolleger om at

kortlægge eksisterende naturvejledningsinitiativer i

Palæstina og udvikle nye projekter. Samtidig får de danske

gartnere og naturvejledere muligheden for bogstaveligt talt

at få palæstinensisk jord under neglene som deltagere i

hands-on haveprojekter.

With/in Palestine – International volontør

DHIP tilbyder en unik mulighed for danskere der

gerne vil være frivillig i en palæstinensisk NGO. Lige

meget om du vil arbejde med kvinders rettigheder,

menneskerettigheder eller medier finder DHIP den

rette organisation til dig og hjælper dig på plads

både i organisationen og i Ramallah.

DHIPs volontørprogram er nu åbent for ansøgninger

til efteråret 2011, hvor volontørperioden er tre

måneder. Skriv til info@dhip.ps.

Læs om kommende projekter, programmer, events og meget mere på www.dhip.ps

8

More magazines by this user
Similar magazines