Boliger på Bornholm - Bornholms Regionskommune

brk.dk

Boliger på Bornholm - Bornholms Regionskommune

BORNHOLMS

R E G I O N S K O M M U N E

Boliger Bornholm

Teknik & Miljø, oktober 2012


Titel: Boliger Bornholm

Journalnummer: 01.02.00P20-0005

Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune

Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Koordinator Bjarne Dreier Christensen


INDHOLDFORTEGNELSE

INDLEDNING 3

RESUME AF RAPPORTEN 4

1 BOLIGUDVIKLING – BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND 7

1.1 Boligudvikling - generelt 7

1.2 Boligbyggeri og konjunkturudvikling 8

1.3 Boligstandard 9

1.4 Ejer-lejer forhold 11

1.5 Beboelser 12

1.6 Markedsforhold 13

2. LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLLM 17

2.1 Bosætning bornholm 17

2.2 Befolkningsfordeling Bornholm 20

2.3 Befolkning og boliger - Bornholm 22

2.4 Helårs og fritidsboliger i byerne 25

2.5 Ubeboede boliger i byerne 27

2.6 Ejer-lejerforhold i byerne 30

2.7 Offentligt støttet byggeri – Bornholm 32

3. LOVGIVNING 36

3.1 Folkeregisterloven 36

3.2 Boligreguleringsloven 38

3.3 Planloven 39

BILAG 43

Bilag 1 (tabel vedr. flytninger) 43

Bilag 2 (tabel vedr. befolkning) 44

Bilag 3 (tabeller vedr. boliger) 45


INDLEDNING

INDLEDNING

Denne rapport er udarbejdet som grundlag for kommunalbestyrelsen behandling af en fremtidig

samlet boligpolitik.

Kommunalbestyrelsen vil i december 2012 afholde en temadebat om fremtidens boligpolitik,

baggrund af oplæg fra administrationen, hvor denne registrering vedrørende Bornholms

boliger indgår som bilag.

Efter kommunalbestyrelsens debat forventes det, at kommunalbestyrelsen vil vedtage og offentliggøre

et samlet forslag til ny boligpolitik, inklusiv et tillæg til kommuneplan 2009.

Rapportens indhold

Bornholms Boliger” indeholder redegørelse for den faktiske udvikling af Bornholms boliger.

Der redegøres for boligmassens sammensætning efter alder, ejerforhold, beboelse/benyttelse,

nybyggeri og markedsforhold (regionalt og lokalt). Sammenholdt hermed redegøres

for befolkningssammensætning og flyttemønstre.

I afsnit 1 sammenholdes udviklingen Bornholm med resten af Danmark. I afsnit 2 belyses

de lokale boligforhold.

I afsnit 3 redegøres der kort for de lovgivninger der anvendes til regulering af boligområdet.

Bilag 1-3 indeholder uddrag af tabeller vedrørende Bornholms boliger og befolkning.

Kilder

Registranten er udarbejdet grundlag af data fra Danmarks Statistik, herunder ”Statistikbank”

(vedr. nationale og regionale data), samt en særkørsel af bolig- og flyttedata fra 2012,

der gør det muligt at belyse boligsituationen i det enkelte lokalområde. Som lokalområder

indgår de by- og sommerhusområder, der fremgår af kommuneplanen. Desuden indgår

landområderne.

Pga. ændringer i kommunegrænser og ændringer gennem årene af Danmarks Statistiks tabelopgørelser,

kan der optræde ændringer i boligdata over tid, som gør, at data ikke nødvendigvis

er 100 % sammenlignelige. Dette gør sig især gældende når man ser data før 2004 og

efter 2011 (data efter 2011 er endnu ikke tilstrækkeligt validerede, og data før 2004 afviger

pga. ændrede opgørelsesmetoder).

Danmarks Statistiks særkørsel fordelt lokalområder er opgjort pr. 31.12.- 2004 og pr. 1.1-

2011 (i tabellerne benævnt 2005 og 2011), så risikoen for dataafvigelser minimeres, samtidig

med at det alligevel bliver muligt at vurdere den aktuelle udvikling lokalt.

Teknik & Miljø

Skovløkken 4

3770 Allinge

teknikogmiljoe@brk.dk.

3


RESUME AF RAPPORTEN

RESUME

Bornholm og det øvrige land

1.1 - Selvom Bornholm, som andre udkantsområder, har oplevet stadig befolkningsnedgang,

så er antallet af boliger øget. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig, var der 2010 kun 1,9

personer pr. bolig. En del skyldes ændrede boligbehov, f.eks. som følge af øget levestandard

og ændrede familiemønstre. Befolkningsudviklingen medfører en risiko for, at flere boliger

står ubeboede i fremtiden.

1.2- Boligmarkedet og boligbyggeriet virkes af økonomiske konjunkturer og politisk regulering

af boligmarkedet, der fremmer eller hæmmer boligbyggeriet, blandt andet ud fra beskæftigelsesmæssige

hensyn. Siden midten af 90erne, har Bornholm ikke oplevet samme udvikling

i det private boligbyggeri som det øvrige land. En medvirkende årsag er, at det kan

være billigere at ombygge en gammel bolig end at opføre en ny. Fra ca. 100 nye boliger årligt

i 90erne, regnes der nu med ca. 60 nye boliger årligt (gennemsnit fordelt 10 år).

1.3- Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger Bornholm (over halvdelen opført før

1950). Over 10 % af de gamle boliger er overgået til fritidsformål. Men den bornholmske boligstandard

er ikke nødvendigvis dårligere af den grund. Målt i forhold til installationer ligger

Bornholm bedre end landsgennemsnittet. Over 90 % af Bornholms boliger har i dag bad, wc

og centralvarme i boligen (landsgennemsnit ca. 10 % lavere).

1.4- På landsplan er andelen af lejeboliger stabiliseret ca. 45 %. Bornholms lejeboligandel

er steget fra under 20 % i 1981 til næsten 30 % i 2008- siden er andelen faldet lidt igen. Efterspørgslen

efter lejeboliger Bornholm skyldes især øget behov for ældrevenlige boliger i

de større byer. På Bornholm begrænses efterspørgslen lejeboliger især af lave priser

ejerboliger.

1.5- Der vil altid være boliger der helt lovligt registreres ubeboet, f.eks. fordi boliger står til

salg, men boliger kan også være ulovligt anvendt. Landsgennemsnittet var i 2010 6 %

ubeboede boliger af helårsboligmassen – Bornholms var 6,9 %. Andre udkantsområder havde

tilsvarende situation, værst i Nordjylland med 8,2 % ubeboede boliger. Hovedstadsområdet,

med et mere presset boligmarked, havde kun 4,7 % ubeboede boliger. Bornholm havde

måske ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011, men tallene kan forværres yderligere

med faldende befolkningstal.

1.6- Bornholm har de laveste ejendomspriser i Danmark, hvilket især antages at hænge sammen

med dårligere tilgængelighed. Især hovedstadsområdet oplevede store prisfald i kriseårene.

Trods lavere ejendomspriser, har udkantsområderne og Bornholm mere stabile priser.

Samme billede tegner sig for helårsboligpriserne, mens sommerhuspriserne faktisk steg

Bornholm. Bornholm skiller sig ud fra det øvrige land, ved at de gennemsnitlige sommerhuspriser

ligger væsentligt højere end helårspriser. Bornholms boligmarked præges i dag af

længere liggetider, også for sommerhuse, bl.a. pga. nye lånebegrænsninger, der hæmmer mobiliteten.

Lokal boligudvikling Bornholm (2005-11)

2.1- I løbet af 2011 flyttede 1.181 personer væk fra Bornholm (til det øvrige land), og 939

kom til. Flytteunderskuddet var det år 242 indbyggere. Nye tilflyttere flyttede overvejende

”ud øen”, og især Rønne havde et stort flytteunderskud 171 personer (især mange unge

4


RESUME

fraflytter). Tendensen var den samme, når man ser 2005-09, ifølge en CRT rapport fra

2012. Langt flere flytter internt øen, idet ca. 10 % af befolkningen hvert år flytter til en

anden bolig Bornholm. I 2011 flyttede 4.294 internt Bornholm. De interne flytninger

går mere mod centrene, især Rønne der havde et internt flytteoverskud 254 personer. Især

landområderne havde et stort internt flytteunderskud 288 personer i 2010. Samlet set (eksterne+

interne flytninger)flytter flere til Rønne. Flytninger omfatter ikke ud- og indvandringer

der i 2011 var henholdsvis 235 indvandrere, 160 udvandrere.

2.2- Befolkningssammensætningen Bornholm præges generelt af stigende gennemsnitsalder.

Men der findes relativt flere yngre i landområderne, tilsvarende flere ældre i byerne.

Husstandsstørrelsen falder også generelt, men er relativt større i landområderne (relativt flere

børnefamilier). De største byer ligger omtrent gennemsnittet, mens små byområder varierer

mere, især over tid (fra sølvbryllupskvarter til børneområde f.eks.).

2.3- Befolkningstallet er faldende i både by- og landområder. Der bor meget få i sommerhusområder.

Bornholm er fortsat en landkommune og 1 ud af 4 bor (jævnt fordelt) i landområderne.

3 ud af 4 bor dermed i byerne, og af byernes befolkning bor hver anden i Rønne.

Rønne har ca. 14.000 indbyggere, de 5 næststørste byer mellem 1000 og 4000 indbyggere, 16

byer havde mellem 200 og 1000 indbyggere, og 8 byer havde under de 200 indbyggere. Den

relative fordeling af boliger afspejler befolkningsfordelingen, men den relative forøgelse af

boligmassen (2005-11) sker stort set kun i byerne, mens den relative andel af helårsboliger

landet falder. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, mens det tilsvarende tal i landområderne

kun er ca. 83 %.

2.4- Andelen af fritidsboliger varierer ikke efter bystørrelse, men mere efter byens placering

og attraktion som turistområde. De fleste fritidshuse i byerne består af gamle helårsboliger,

taget i brug før der blev indført helårskrav i de gamle kommuner. Allinge-Sandvig, Svaneke,

Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn har alle over 10 %

ferieboliger – Vang, Balka og Gudhjem omkring 30 % ferieboliger. Bortset fra Allinge-

Sandvig og Svaneke havde alle de største byer under 1 % fritidsboliger. Samme tendens gælder

alle de mindre indlandsbyer.

2.5- Andelen af ubeboede boliger varierer også tværs af bystørrelse. 2005-11 var der relativt

flere ubeboede i Allinge-Sandvig, Hasle, Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars, Listed,

Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Vang, Rø og

Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede boliger). Færre ubeboede var der i Rønne, Nexø,

Aakirkeby, men mange indlandsbyer havde endnu færre. Kun Østerlars skilte sig ud med

over 8 % tomme boliger. En manuel kontrol i 2012 af Hasle, Svaneke, Listed og Østerlars,

viste at de tre første fortsat havde mange ubeboede, mens Østerlars nu kun havde 5,5 %

ubeboede. Tendensen er at især attraktive turistbyer ved kysten har flere ubeboede boliger.

2.6- 6.078 boliger ud af 21.972 helårsboliger var lejeboliger i 2011 (27,7 %). I landområderne

lejes næsten 11 % ud, mens byområderne er oppe næsten 32 %. Ca. halvdelen af alle lejeboliger

er privatejede, den anden halvdel består af almene og kommunale lejeboliger (i alt

2448 almene og 544 kommunale lejeboliger). Der er lejeboliger i næsten alle byer, men især i

de større byområder. Især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene lejeboliger (16-18

%). Enkelte mindre byer havde relativt mange lejeboliger, typisk i form af kommunale boliger

(især plejeboliger).

5


RESUME

2.7- Det offentligt støttede byggeri Bornholm har især været anvendt til at imødekomme

behovet for mindre, ældreegnede boliger. Andelsboligbyggeriet var næsten gået i står i

90erne, men i perioden 2000-11 blev der opført godt 120 nye boliger. Boligtypen er velegnet

for små byggefirmaer, og andelshavere har fordel af boligtilskud, men regionskommunen har

været tilbageholdende med lånegarantier. Det almene boligbyggeri er næsten gået i stå, med

kun 54 nye boliger 2000-11. Kommunen yder typisk mellem 7 og 14 % indskud. Boligselskaberne

har de seneste år været mere fokuseret modernisering af ældre almene boliger. Ca.

2460 almene boliger Bornholm administreres i dag af 4 boligselskaber, de fleste af BO42

og Bornholms Boligselskab. Kommunalt boligbyggeri har de seneste år drejet sig om boliger,

især finansieret som alment byggeri, i tilknytning til kommunens plejecentre mm. I 2000-

2011 blev der opført 88 nye kommunale boliger, og flere nye er vej.

3.1-3.3 Vedrørende lovgivning boligområdet.

Det er overvejende i byerne, at kommunen regulerer boligforholdene. På nær enkelte afgrænsede

bebyggelser og landbrugsejendomme, kan boliger i landområdet anvendes frit til helårs-

eller fritidsformål. I byerne er hovedreglen, at nye og eks. helårsboliger fortsat skal anvendes

som helårsboliger.

Folkeregisterloven administreres efter helt faste retningslinjer for adressetilmelding. Boligreguleringsloven

medfører krav til fast beboelse (bopælspligt), og planloven medfører krav til

ejendomsanvendelse gennem kommune- og lokalplaner. Enkelte mindre byområder er lokalplanlagt

til flex-bolig formål. Desuden tillades i mindre byer fritidsbolig i tilknytning til helårsbolig.

Kommunalbestyrelsen kunne f.eks. overveje at opgive helårshåndhævelse i mere udsatte boligområder,

uden væsentlig off./privat service og manglende efterspørgsel helårsboliger.

Men reglerne og de forskellige lovgivninger bør administreres koordineret i forhold til de enkelte

områder, så de så vidt muligt bliver entydige og forståelige for borgerne.

6


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1.1 BOLIGUDVIKLING – GENERELT

Bornholm er som andre udkantsområder præget af stadig befolkningsnedgang. 1981 var der

47.370 indbyggere Bornholm, og i 2010 var der 42.129 – et fald ca. 5000 indbyggere.

Men selvom befolkningstallet fortsat falder, er den bornholmske boligmasse hele tiden øget. I

1981 var der 18.978 boliger Bornholm I 2010 var der over 22.000 boliger, inkl. beboede fritidshuse

– en tilvækst ca. 2.500 boliger ( grund af ændrede beregningsmetoder gennem

årene er tallene behæftet med en vis usikkerhed, men tendensen er entydig jf. figur 1).

Gennemsnitligt er antallet af beboere pr. bolig faldet. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig,

var der i 2010 kun lidt over 1,9 personer pr. bolig.

Udviklingen hænger sammen med, at boligbehovene ændres, at der er blevet færre familier

med hjemmeboende børn, men samtidig også flere ældre og flere enlige. Selvom der samlet set

bliver færre indbyggere, ændres familiemønstre og boligbehov en måde, så der hele tiden

opstår nye krav til udbuddet af boliger.

Udover ændrede boligbehov, er byggeriet af nye boliger virket af konjunkturmæssige forhold,

herunder en generel velstandsstigning, som Bornholm også har andel i.

Den øgede levestandard har medført øgede krav til både boligareal og boligstandard. Derfor

kommer der også nye boliger til, fordi den eksisterende boligmasse ikke altid kan opfylde de

ændrede behov, der er for boligindretning eller boliglokalisering,.

Da den negative befolkningsudvikling Bornholm må forventes at fortsætte de næste år,

er der en risiko for, at flere boliger bliver til overs – at boligmassen overstiger det behov der er

i fremtiden.

Et boligoverskud kan resultere i flere ubeboede boliger, i at boliger fjernes, eller i at boliger tages

i brug til andre formål end helårsboligformål.

130

120

110

100

90

80

70

Helårsboliger og befolkning Bornholm 1981-2010,

indeks: 1981=100

Helårsboliger Bornholm Befolkningstal

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Figur 1 - Befolkning og boliger Bornholm (1981=100)

7


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1.2 BOLIGBYGGERI OG KONJUNKTURUDVIKLING

Den største boligtilvækst i nyere tid skete mellem 1960 – 1990, i perioder hvor der samtidig var

en kraftig vækst i den generelle samfundsøkonomi.

Men selvom boligbyggeriet er virket af økonomiske konjunkturer, så reguleres boligmarkedet

også ud fra politiske, f.eks. beskæftigelsesmæssige hensyn. Boligbyggeriet virkes f.eks. af

nationale politiske indgreb som skatte- og boligpolitik. Men de politiske indgreb kan også rettes

mod bestemte typer af boliger og byggeri - afhængig af hvad det er man ønsker at opnå –

og lokale forhold kan også virke udviklingen i et område.

Konjunkturvirkninger afspejles især i det private boligbyggeri, mens det støttede boligbyggeri

i højere grad styres af politiske hensyn, f.eks. for at imødekomme boligsociale forpligtelser

men også for at øge beskæftigelsen.

Boligbyggeriets udvikling kan beskrives som vist i figur 2 og 3. Her vises boligbyggeriet fordelt

private ejerformer og offentlige/offentligt støttede ejerformer. Til offentlige og offentligt

støttede boligformer indregnes her andelsboliger, selvom andelsboliger ejes af private andelshavere

Det skyldes at andelsboliger ofte etableres med finansieringsmæssig hjælp fra det offentlige,

primært gennem lånegarantistillelse.

Figur 2 viser, at Danmarks byggeaktivitet hænger sammen med den økonomiske udvikling.

1978-80 oplevede Danmark den 2. oliekrise, og det private boligbyggeri gik næsten i stå. I 80erne

kom et opsving med kraftige rentefald, 1986 en kraftig forbrugsopbremsning med ”kartoffelkur”

og skattereform, 1987-94 var der stigende arbejdsløshed, 1990-91 den 3. oliekrise,

1993 kraftige rentefald og skattelettelser, 1998 ”pinsepakken”, fulgt af opsvinget i 0érne der

sluttede brat med finanskrisen som for alvor slog igennem i 2008. Selvom især det private byggeri

virkes af økonomisk vækst, så spiller f.eks. skattemæssige vilkår og lånevilkår også en afgørende

rolle for byggeaktiviteten.

Antal boliger Boligbyggeri og konjunturudvikling i Danmark

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

1981

1983

1985

Private, I/S, A/S, ApS o.l Offentligt+off. støttet byggeri

1987

1989

Figur 2 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling i Danmark

1991

8

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

350

300

250

200

150

100

50

1.3 BOLIGSTANDARD

Antal boliger Boligbyggeri og konjunkturudvikling Bornholm

0

1981

1983

1985

1987

1989

Figur 3 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling Bornholm

1991

9

1993

1995

1997

1999

2001

Private, I/S, A/S,

ApS o.l

Off. støttet

boligbyggeri i alt

Bornholms udvikling virkes af den samme generelle konjunkturudvikling som det øvrige

Danmark – når boligmarkedet virkes i én retning i det øvrige land, får det også afsmittende

virkning Bornholm.

Bornholm har dog haft sine egne problemer, ikke mindst i slutningen af 80’erne, hvor den generelle

negative konjunkturudvikling blev uddybet af fiskerikrisen. ”Bornholmerpakken” gav

nye muligheder for lokal vækst, men siden 90’erne har den økonomiske udvikling Bornholm

alligevel stået lidt i stampe, set i forhold til det øvrige land. Den stigning i det private boligbyggeri

det øvrige land oplevede i 0’erne, fik et langt mere bebehersket omfang Bornholm.

Udviklingen hænger formentlig også sammen med, at det kan være billigere, og mere attraktivt,

at ombygge et gammelt velplaceret hus end at bygge et nyt Bornholm..

Bornholms udvikling kan bl.a. aflæses i øens befolkningstal og beskæftigelse, og altså også i det

mere beskedne private boligbyggeri. Politisk er der flere gange iværksat offentligt boligbyggeri,

men det har ikke kunnet kompensere for det begrænsede private byggeri af nye boliger.

Samlet set forventes der i dag ca. 60 nye boliger om året (fordelt over en 10 års periode), hvor

der i 90érne blev tilført ca. 100 nye boliger årligt.

At der ikke er sket nogen større vækst i nybyggeriet af boliger, betyder ikke nødvendigvis at

den bornholmske boligmasse er i dårlig stand. Boligmassens standard kan gøres op flere

måder – boligernes alder, eller f.eks., adgang til toilet, bad og centralvarme.

Af figur 4 (næste side) ses fordelingen af boliger efter opførelsestidspunkt, opgjort i 2010. I

2010 er der opgjort 26.419 boliger fordelt med 21.958 beboede boliger og 4.461 fritidsboliger.

2003

2005

2007

2009

2011


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Antal boliger Boligmassens alder - Bornholm

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

Før

1950

10

1950-

1959

1960-

1969

1970-

1979

2010

Landsdel Bornholm

1980-

1989

1990-

1999

2000-

2009

Ubeboede fritidshuse 1262 383 614 1146 499 229 328

Boliger 12677 1409 2161 2354 2126 658 573

Figur 4 – boligmassens alder

Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger Bornholm – ca. halvdelen af Bornholms boliger

er opført før 1950 – heraf er ca. 10 % registreret som fritidsboliger.

Til sammenligning kan oplyses at der landsplan var 30,5 % boliger opført før 1950, hvoraf

ca. 2,4 % var taget i brug som fritidsboliger.

Ca. 34 % af boligmassen Bornholm, er opført i perioden 1960-89 – hvilket svarer til den

vækst i boligmassen der også ses i det øvrige land. Når der alligevel er mange ældre boliger

Bornholm, er det først og fremmest udtryk for, at Bornholm ikke helt har haft del i den vækst i

boligbyggeriet som det øvrige land de seneste årtier.

%

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Beboede boliger med bad, toilet og centralvarme

i % af samtlige boliger bornholm

1985 1990 1995 2000 2005 2010

Bornholm 81,9 85,3 88,6 92,0 92,8 93,4

Hele landet 73,9 76,9 80,2 82,7 83,6 83,6

Figur 5 - Installationsforhold


1.4 EJER-LEJER FORHOLD

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Men at forholdsvis flere boliger Bornholm er ældre, betyder ikke nødvendigvis at boligstandarden

er dårligere her end i det øvrige land.

Målt i forhold til installationsforhold ses, at en forholdsvis større andel af Borholms boliger er

udstyret med toilet, bad og centralvarme (se figur 5). I 1985 manglede over 18 % af de beboede

boliger bad, toilet eller centralvarme (3.346 beboede boliger ud af 18.508). I 2010 var andelen

faldet til lidt over 6 % (1351 af 20.491 boliger). Landsgennemsnittet for boliger uden bad,

toilet og centralvarme var henholdsvis 26,1 % i 1985 og 16,4 % i 2010.

Kun 2 % af boligerne Bornholm var i øvrigt registreret uden bad i egen bolig i 2010. De boliger,

der mangler installationer, mangler helt overvejende centralvarme (og benytter i stedet elvarmepaneler

eller anden opvarmning). Tallene giver udtryk for, at der generelt set er sket en

forbedring af de bornholmske boliger, også selvom der ikke tilføres så mange nye boliger.

Med forbehold for at boligstandard også kan handle om andre ting, så antyder tallene, at

trods af mange ældre boliger Bornholm, så synes den generelle boligstandard ikke at stå tilbage

for standarden i det øvrige land.

Efterkrigstidens øgede byggeri af offentligt støttede boliger har været medvirkende til at andelen

af ejerboliger er faldet støt til fordel for flere lejeboliger. I figur 6 sammenlignes fordelingen

af ejer og lejeboliger mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

På landsplan er der sket en stabilisering de sidste 15 år, så ca. 45 % af boligmarkedet består af

lejeboliger.

Bornholm er lejeboligandelen væsentligt mindre. Der ses en jævn stigning i andelen af lejeboliger,

fra under 20 % af 17.902 boliger i 1981, til ca. 30 % af 20.458 boliger i 2008, hvorefter

antallet stagnerer. De sidste 5 år er lejeboligandelen faldet lidt igen, også Bornholm.

% Fordeling af ejer - og lejerboliger 1981-2011

(i % af samtlige helårsboliger)

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1981

1983

Figur 6 – Ejer-lejer forhold

1985

1987

1989

1991

11

1993

1995

1997

Hele landet % beboet af ejer Hele landet % beboet af lejer

Bornholm % beboet af ejer Bornholm % beboet af lejer

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2010


1.5 BEBOELSE

% af samtlige

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Selvom lejeboligmarkedet også omfatter privat ejede udlejningsboliger, så hænger udviklingen

af flere lejeboliger meget sammen med efterkrigstidens byggeri af offentligt støttede lejeboliger

- et periodevist øget privat boligbyggeri trækker den anden vej – specielt de senere år. Den

stagnation der de senere år ses i lejerboligandelen, hænger formentlig sammen med den stigning,

der trods alt har været i ejerboligbyggeriet de senere år.

Bornholm begrænses efterspørgslen efter lejeboliger især af lavere huspriser, der betyder at

ejerboligen udgør et økonomisk mere konkurrencedygtigt alternativ i forhold til lejerboligen.

Den lokale efterspørgsel lejeboliger vedrører primært et øget behov for flere ældrevenlige

boliger i de større byområder.

Der vil altid være et antal ubeboede boliger, f.eks. fordi boliger står til salg, er under ombygning,

under behandling som dødsbo eller konkursbo, eller ejeren befinder sig i udlandet.

Antallet af ubeboede eller ”tomme” boliger medvirker til en øget mobilitet i boligmassen, fordi

flere af dem står umiddelbart tilgængelige (en del beboede boliger står naturligvis også til salg

selvom de er beboede).

Hvis der ikke findes en tilstrækkelig mobilitet i boligmassen, bliver det sværere og dyrere at

finde en ny/egnet bolig, boligpriserne skrues op, og man bliver f.eks. presset til at finde en bolig

længere væk.

Boliger kan også fremstå ubeboede pga. dobbelt husholdning, hvor der reelt bor nogen, som

bare er registreret en anden adresse. Men en del boliger registreres også tomme, fordi ejerne

ikke reelt forsøger at sælge boligen, eller fordi ejeren reelt bruger boligen til andre formål end

helårsboligformål.

Ubeboede boliger af helårsboliger, samt

ubeboede boliger af samtlige - inkl. ubeboede fritidshuse (2011)

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Hele landet

Region

Hovedstaden

12

Landsdel

Bornholm

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Nordjylland

Ubeboede helårsboliger i % 6,0 4,7 6,9 6,6 6,8 8,2

Ubeboede boliger i % 5,6 4,5 5,7 5,8 6,5 7,3

Figur 7 – Ubeboede boliger af samtlige boliger/ ubeboet af helårsboliger


1.6 MARKEDSFORHOLD

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Statistikbanken har kun opgjort de ubeboede boliger de seneste år, og det var tidligere kun muligt

at opgøre ubeboede boliger i % af samtlige boliger. I det følgende opgøres antallet af

tomme boliger dog også isoleret i forhold til antallet af de registrerede helårsboliger, for at opnå

et mere reelt billede af hvor mange ”rigtige” boliger der står ubeboede.

I figur 7 er ”beboelsesgraden” i 2011 sammenlignet mellem hele landet, forskellige regioner og

Bornholm, dels i forhold til den samlede boligmasse inkl. fritidsboliger, dels i forhold til den

registrerede helårsboligmasse ekskl. fritidsboliger.

Figuren viser kun et øjebliksbillede (i efterveerne af finanskrisen, hvor boligmarkedet var trægt,

og omsætningen af boliger var relativ lav i hele landet).

Det fremgår, at Region Hovedstaden skiller sig ud i forhold til både landsgennemsnit og andre

regioner – boligmarkedet i hovedstadsområdet er langt mere presset end i andre områder (kun

4,7 % af samtlige helårsboliger er ubeboede).

På landsplan ses, at 6 % af den samlede helårsboligmasse står ubeboede, mens region Sjælland,

Region Syddanmark og Bornholm ligger mellem 6,6 og 6,9 % tomme boliger. Region

Nordjylland topper her med 8,2 % ubeboede boliger.

Hvis det antages at landsgennemsnittet for 2011 er udtryk for en ”normal og passende beboelsesgrad”

(beboelsesgrad her forstået som den del af boligerne, der ikke er beboet), så vil boligmarkedet

fungere bedst ved en beboelsesgrad ca. 6 % ubeboede af de registrerede helårsboliger.

På den baggrund har Bornholm ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011 (kun noget

over landsgennemsnittet). Men det bemærkes at tallene dækker over langt større variationer

inden for den enkelte region – og således også Bornholm.

Antallet af ubeboede boliger ikke er den eneste faktor der virker boligpriserne. Som med

nyt boligbyggeri, har konjunkturelle ændringer og lokale forhold, herunder tilgængelighed, stor

betydning for ejendomsprisernes udvikling..

Figur 8 (næste side) viser en sammenligning mellem gennemsnitlige handelspriser for udvalgte

områder i Danmark. Samtlige ejendomssalg indgår i opgørelsen. Det ses af figuren, at Bornholm

totalt set havde de laveste handelspriser i Danmark i hele perioden. I 2010 var der

landsplan en gennemsnitlig ejendomspris (pr. handlet ejendom) næsten 2 mio. kr., hvor den

gennemsnitlige ejendomspris var godt 1 mio. kr. Bornholm, og godt 3 mio. kr. i Kbh.

Til gengæld synes Bornholms handelspriser at være ret stabile, tilsvarende det der synes at være

tilfældet i andre yderregioner (dog med prisudsving i perioden op til ca. 15 %). Priserne

dækker desuden over ret store udsving afhængig af ejendomstype (boliger, erhvervsejendomme,

landbrugsejendomme etc.).

København har suverænt de højeste handelspriser. Men selvom København har færre ledige

boliger, og en potentielt større købekraft, så er det altså der, man ser de største udsving i ejendomspriserne,

som samtidig ser ud til at følge konjunkturudviklingen.

13


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1000 kr Handelspriser - kr/ejendom

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

2006 2007 2008 2009 2010

Hele landet Landsdel København by

Landsdel Bornholm Landsdel Vest- og Sydsjælland

Landsdel Sydjylland Landsdel Nordjylland

Figur 8 – handelspriser i 1000 kr./gennemsnit af samtlige handlede ejendomme

Finanskrisen medførte prisfald i København fra 5 mio. kr. pr. handlet ejendom i 2006 til under

3 mio. kr. i 2009 – svarende til et prisfald mere end 40 %.

Udviklingen af ejendomspriserne antyder, at Bornholms ejendomsmarked, som andre udkantsområders,

er mere præget af (afsides) beliggenhed, end af økonomiske konjunkturer.

Figur 9 og 10 viser prisudviklingen 2006-10 for henholdsvis helårsboliger og sommerhuse

(2006 = 100).

Det ses at Bornholms boligmasse har oplevet meget begrænsede prisfald i perioden. På intet

tidspunkt kommer det gennemsnitlige prisniveau under niveauet for 2006, i modsætning til de

fleste andre regioner. Igen ses at andre områder oplever væsentligt større prisfald, især København

(mht. enfamiliehuse), men også regioner som Vest- og Sydsjælland samt Nordjylland.

2006=100 Prisindeks for ejendomssalg - enfamilieboliger

130

120

110

100

90

80

70

2006 2007 2008 2009 2010

Enfamiliehuse Hele landet Enfamiliehuse Landsdel København by

Enfamiliehuse Landsdel Bornholm Enfamiliehuse Landsdel Vest- og Sydsjælland

Enfamiliehuse Landsdel Sydjylland Enfamiliehuse Landsdel Nordjylland

Figur 9 – prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af helårsboliger

14


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

2006=100

175

150

125

100

75

50

Prisindeks for ejendomssalg - sommerhuse

2006 2007 2008 2009 2010

Sommerhuse Hele landet Sommerhuse Landsdel Bornholm

Sommerhuse Landsdel Vest- og Sydsjælland Sommerhuse Landsdel Sydjylland

Sommerhuse Landsdel Nordjylland

Figur 10 – Prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af sommerhuse

Noget der hiver prisudviklingen op Bornholm, er sommerhuspriserne, der til gengæld også

svinger mere. 2006-8 steg ejendomspriserne for sommerhuse med 150 % mens de fra 2008-10

igen faldt til ca. 125 % af prisen i 2006.

Prisudviklingen skal selvfølgelig ses baggrund af, at Bornholm er et område med lave ejendomspriser

– i hvert fald mht. helårsboliger.

I 2006 var den gennemsnitlige salgspris i fri handel 886.000 kr. for helårsboliger/1.355.000 for

sommerhuse. De tilsvarende tal var landsplan henholdsvis 1.748.000 kr./1.344.000 kr. Tendensen

er ellers, for de fleste landsdeles vedkommende, at sommerhuspriser ligger under helårsboligpriser.

De ret store prisforskelle helårsboliger og sommerhuse Bornholm varierer yderligere afhængig

af lokale forhold. Forskellen betyder, at der Bornholm kan være et kraftigt økonomisk

incitament for de aktuelle ejere i at sælge eller anvende boliger som sommerhuse, fremfor

som helårsboliger – især i attraktive områder, hvor prisforskelle mellem helårsboliger og sommerhuse

kan være meget udtalte. De muligheder eller begrænsninger der findes mht. ejendomsanvendelse,

kan derfor have store økonomiske konsekvenser for den enkelte (såvel sælger

som køber).

Det lokale ejendomsmarked

Efter oplysninger fra lokale ejendomsmæglere skete der en opbremsning i hushandler

Bornholm i 2009. Især i landområderne og byerne ”inde øen”.

En årsag, der ofte nævnes, er at det er svært at få bornholmske hussælgere til at gå ned i pris.

Købere ”ovrefra” sætter prisniveauet, og da de ofte selv har solgt et hus med prisnedslag, forventer

de også et prisnedslag, når de selv køber hus Bornholm, ikke mindst huse ”i den dyre

ende”.

En anden årsag er, at selvom renteforholdene er særdeles gode, så er finansieringsinstitutterne

15


BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

tilbageholdende med at belåne uden sikkerhed. Der ses desuden en tendens til at huse under

750.000 kr. slet ikke kan belånes med realkreditlån. Det gør det vanskeligt at sælge huse de steder

Bornholm, hvor prisniveauet er lavt.

Resultatet har været, at ejendomshandelen og mobiliteten begrænses, og at huse ligger længere

inden de bliver solgt. I forhold til 2009 er der tale om en fordobling af liggetiden for helårshuse

til 350 dage i 2012. Liggetiden for sommerhuse er endnu længere, og var 2012 oppe 590

dage.

16


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2. LOKALOMRÅDERNES UDVIKLING 2005-2011

Danmarks Statistik har som omtalt i indledningen udført en særkørsel vedr. befolkning og boliger

Bornholm, fordelt lokalområder, pr. 31/12 2004 og 1/1 2011. (herefter benævnt

2005 og 2011). Af de udtrukne data kan Bornholms boligmasse analyseres mere detaljeret i

forhold til byområder, landområder og sommerhusområder, og det kan aflæses hvordan udviklingen

har været over de 6 år tabellerne omfatter.

Desuden er der udarbejdet data vedr. flytninger for 2010 (opgjort pr. 1/1 2011). Flytninger

opgøres detaljeret som eksterne flytninger til og fra Bornholm, samt interne flytninger, mellem

lokalområder Bornholm. Til sammenligning har CRT udarbejdet en rapport i 2012 – ”Flytteanalyse

for Bornholm” 2000-2011.

Byer og sommerhusområder omfatter alle områder, der er udlagt som sådan i kommuneplanen.

Det åbne land var inddelt i 5 delområder, svarende til de 5 gamle kommuneafgrænsninger.

Sommerhusområderne opgøres kun samlet. Tabellerne fremgår i uddrag af bilag 1-3.

2.1 BOSÆTNING PÅ BORNHOLM

Eksterne flytninger 2011 (flytninger til og fra Bornholm):

Bornholm har igennem et halvt århundrede haft en næsten konstant befolkningstilbagegang. I

1965 toppede Bornholms befolkningstal med 48.620 indbyggere. 2011 var der 41.802, så

Bornholm har mistet gennemsnitligt 150 personer årligt. Befolkningstilbagegangen skyldes ikke

kun flytninger, men skyldes også at flere dør end der bliver født Bornholm.

I løbet af 2011 havde Bornholm et flytteunderskud 242 indbyggere. I 2011 flyttede 1.181

personer væk fra Bornholm (ca. 2,8 % af befolkningen). 939 personer flyttede til (ca. 2,2 %).

Tendensen med øget fraflytning forventes at fortsætte i 2012. (Bemærkning: ”Flytninger” omfatter

desværre ikke ind- og udvandring, der i 2011 omfattede 235 indvandrere og 160 udvandrere).

Nye tilflyttere flytter ikke entydigt ét sted hen, men de flytter i høj grad ”ud øen” som det

også fremgår af figur 11 og 12.

Byområder som Hasle, Sorthat-Muleby, Gudhjem, Pedersker, Listed, Balka og landområderne

(især Østbornholm) havde ”overskud” flytninger til og fra øen i 2010. Områder som

Rønne, Nexø, Allinge-Sandvig, Svaneke og Nyker havde underskud. Især Rønne havde underskud

antallet af eksterne flytninger med et samlet flytteunderskud 171. Samtlige byer

havde et flytteunderskud 209. Aarsballe havde ingen eksterne flytninger i 2010 og indgår

derfor ikke. Selvom flyttemønstret her kun er opgjort for ét år, kan det udledes at der er en

tendens til, at relativt flere tilflyttere efterspørger boligtilbud og bosteder ude øen.

Tendensen understøttes af en flytteanalyse udarbejdet af Center for Regional og turismeforskning

2012. Her opgøres f.eks. de eksterne tilflytninger i forhold til postnumre, og det bekræftes,

at tilflytningen fordeles sig over hele øen. I 2005-09 modtog Rønne (3700), Aakirkeby

(3720) og Klemensker (3782) relativt færre tilflyttere set i forhold til områdernes befolkningstal,

mens områder som Nexø (3730) Svaneke (3740) og Allinge (3770) de år havde en relativ

større tilflytning.

17


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Figur 11- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – faktiske tal

Figur 12- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – relative tal.

CRT-undersøgelsen viser bl.a. også, at tilflyttere i gennemsnit er yngre end befolkningen som

helhed. I 2005-09 var over 50 % af tilflytterne mellem 20 og 49 år. Ser man fraflytningen er

det især mange unge, og særligt mange unge fra Rønne, der flytter væk fra Bornholm.

Interne flytninger 2011:

I løbet af 2011 flyttede 4.294 personer fra et sted Bornholm til et andet (ca. 10 % af den

samlede befolkning). Sammenlignet med tidligere erfaringer, svarer antallet af interne flytninger

til det flyttemønster der normalt findes – hvert år flytter ca. 10 % af befolkningen til en ny

bolig Bornholm.

18


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Men de interne flytninger går mere mod centrene. Især Rønne havde et stort flytteoverskud

254 (1.620 personer ud øen, 1.874 ind).

Når relativt mange interne flytninger går mod Rønne, skyldes det ikke kun tilflytning af ældre

fra oplandsområderne. F.eks. flytter mange unge til Rønne i en periode, mens de modtager

uddannelse i Rønne (efterfølgende rejser de fleste af dem så helt væk fra øen).

I de mindre byområder, med få boliger, kan flyttemønstret ændre sig meget fra år til år. På figur

13 er kun medtaget de 10 største byer, men som det fremgår af tabellen i bilag 1, så sker

der interne flytninger i alle område.

Figur 13 – Interne personflytninger – udvalgte områder

Figur 14 – Nettotilflytning – alle flytninger lagt sammen

19


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Af 4.294 interne flytninger er 1.903 flyttet til en anden bolig i samme område (f.eks. fra Rønne

til Rønne). I landområderne er 930 personer fraflyttet til andre områder Bornholm, heraf

121 til en anden bolig landet, mens 642 er flyttet landet fra andre områder (primært byområder).

Samlet flyttemønster 2010:

Af figur 14 (forrige side) ses hvordan den relative nettotilflytning – interne og eksterne flytninger

sammenlagt – ser ud fordelt lokalområder.

Samlet set er der en tendens til at flere flytter til Rønne, grund af de mange interne flytninger

til Rønne.

Men en anden kraftig tendens er, at flere flytter væk fra landområderne, hvor det må antages at

flere boliger i stedet tages i anvendelse som ferieboliger eller deltidsboliger/flexboliger.

Derudover ses, at den relative fordeling af flytteoverskud/-underskud varierer tilfældigt i forhold

til bystørrelse, selvom de fleste havde et mindre flytteunderskud. I 2010 havde Aakirkeby,

Gudhjem, Listed, Rø og Nylars en positiv nettotilflytning. Men i forhold til især små byområder

kan sådanne flyttemønstre sagtens variere kraftigt fra år til år.

2.2 BEFOLKNINGSFORDELING PÅ BORNHOLM

%

Generelt er befolkningssammensætningen Bornholm præget af stadig stigende gennemsnitsalder.

Gennemsnitsalderens udvikling bekræftes af figur 15 der viser aldersfordelingen i

2005 og 2011 udvalgte områder.

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Aldersfordeling 2005 og 2011

Byer, landområder, sommerhusområder Bornholm

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011

% af personer

under 18

% af personer

18-24 årige

20

% af personer

25-50 årige

% af personer

51-70 årige

% af personer

over 70

Byerne i alt 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1

Landområder i alt 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8

Sommerhusområder i alt 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0

I alt Bornholm 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0

Figur 15 – Aldersfordeling 2005 og 2011 efter område


3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Trods en ret kort periode 6 år, viser figur 15 markante fald i andelen af personer under 18,

samt personer mellem 25 og 50 år. Den relative andel af 18-24 årige øges en smule, men skal

ses i sammenhæng med at en stor del af denne gruppe i forvejen flytter væk fra øen. Samtidig

er der i alle områder Bornholm en stigning i alle aldersgrupper over 51 år.

Byerne har relativt færre under 18 end landområderne, mens ældre foretrækker byerne. Der er

kun få helårsbeboere i sommerhusområder (212 personer) og de fleste heraf tilhører gruppen

over 51 år. Tallene viser, at en del børnefamilier tiltrækkes af landområderne, f.eks. pga. billigere

boliger, og at de ikke afskrækkes af længere transportafstande til indkøb og offentlig service.

Figur 16 - Husstandsstørrelser 2005 og 2011 efter område

Byerne i alt

Rønne

Nexø

Aakirkeby

Hasle

Allinge-Sandvig

Svaneke

Tejn

Snogebæk

Gudhjem

Nyker

Klemensker

Sorthat-Muleby

Østermarie

Aarsdale

Lobbæk

Vestermarie

Østerlars

Pedersker

Listed

Balka

Knudsker


Nylars

Arnager

Årsballe

Vang

Rutsker

Olsker

Teglkås-Helligpeder

Bølshavn

Figur 17 – Byernes husstandsstørrelser

Byernes husstandsstørrelse

personer pr husstand 2005 personer pr husstand 2011

21


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Aldersfordelingen ses også i husstandsstørrelsen vist i figur 16 (forrige side). Generelt er husstandsstørrelsen

faldende, men mens husstande i byerne er nede 1,9 personer i gennemsnit,

er husstande landet 2,4 personer i gennemsnit.

Jf. figur 17 (forrige side) findes der også forskelle i, hvordan husstandsstørrelser fordeler sig i

de enkelte byområder.

Byområder som Nyker, Vestermarie og Olsker har relativ større hustandsstørrelser (Vestermarie

har f.eks. 26 % personer under 18 år), mens områder som Gudhjem, Rø og Nylars har relativt

mindre husstande (Nylars har kun 11 % personer under 18 år). Der optræder en variation

mht. husstandsstørrelse fra 1,7 til ca. 2,3.

Især i de små byområder kan husstandsstørrelser og alderssammensætninger ændre sig meget

over tid. Det er før set, at et mindre byområde, der i en periode kan rubriceres som et ”sølvbryllupskvarter”,

senere ændres til at være et børnefamilieområde. De enkelte byområders alderssammensætning

fremgår af bilag 2.

2.3 BEFOLKNING OG BOLIGER – BORNHOLM

Figur 18 viser befolkning og boliger fordelt områder 2005 og 2011 (samt fordelingen mellem

forskellige landområder).

Bornholm har historisk altid haft en meget spredt bebyggelse landet (vi fik ikke landsbysammenlægninger

i middelalderen som resten af landet). Bornholms befolkning og boligmasse

præges bl.a. derfor af, at en fjerdedel af befolkningen stadig bor landet, og Bornholm er

fortsat en landkommune, sammenlignet med landsgennemsnittet, hvor 9 ud af 10 bor i byerne.

Figur 18 – befolkning og boliger - By og land

22


100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Befolkning og boliger Bornholm - relativ fordeling

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011

Indbyggertal i % af

Bornholms befolkning

Boliger i % af Bornholms

boligmasse

23

Helårsboliger i % af

områdets boliger

Byerne Landområder Sommerhusområder

Figur 19 – Fordeling befolkning og boliger – byer, landområder og sommerhusområder

Fritidsboliger i % af

områdets boliger

I landområderne fordeles befolkningen ”jævnt” og omtrent i forhold til arealfordelingen (flest i

”Aakirkeby land”, færrest i ”Rønne landområde”).

Af byernes befolkning bor hver anden i Rønne. Det svarer til hver 3. af øens samlede befolkning.

Selvom der med planlovens otiumsregler er muliggjort helårsbeboelse i sommerhuse, er

det kun en meget lille del af befolkningen, der bor i sommerhusområderne (godt 200 personer).

Figur 19 viser den relative fordeling 2005 og 2011af befolkning og boliger i forhold til by, land

og sommerhusområder. De første to kolonnegrupper viser den relative befolknings- og boligfordeling,

mens de to næste viser andelene af boliger efter anvendelse (helårsboliger, fritidsboliger).

Umiddelbart fordeles Bornholms boliger nogenlunde ligesom befolkningen – men mens boligmassen

øges i byerne, så falder den relative andel landet. Udviklingen afspejles også i

fordelingen mellem helårs- og fritidsboliger. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger,

landet er ”kun” ca. 83 % registreret som helårsboliger. I sommerhusområderne er mindre end

5 % registreret med helårsbeboelse.

Den relative fordeling af ubeboede boliger og lejeboliger Bornholm fremgår af Figur 20

(næste side).

Andelen af ubeboede helårsboliger forøges kun i byerne. I byerne er andelen af ubeboede helårsboliger

øget fra 5,4 til 6,2 mellem 2005 og 2011. På landet var andelen af ubeboede boliger

faldet fra 10 til 9,2 %, men her skal det huskes, at de fleste boliger landet kan anvendes som

fritidsboliger, også selvom de ikke formelt er registreret som fritidsboliger.


15.000

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Rønne

Nexø

Aakirkeby

%

40

35

30

25

20

15

10

5

0

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Beboelse og lejeforhold Bornholm - relativ fordeling

2005 2011 2005 2011 2005 2011

Ubeboede helårsboliger i %

af alle områdets boliger

Ubeboede helårsboliger i %

af områdets helårsboliger

Byerne Landområder Sommerhusområder

24

Lejeboliger i % af samtlige

Figur 20 – Beboelse og lejeforhold – byer, landområder og sommerhusområder

Af Figur 21 fremgår fordelingen af befolkning og boliger byområder (opsat efter befolkningstal),

hvor Rønne skiller sig ud med ca. 14.000 indbyggere, mens de 5 næststørste ligger

mellem 1.000 og 4.000 indbyggere (Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge-Sandvig og Svaneke).

Herefter findes 16 mindre byer med mellem 200 og 1.000 indbyggere, og 8 meget små byer

med under 200 indbyggere. (NB: Danmarks Statistik regner normalt med at byer skal have

over 200 indbyggere før de overhovedet kan kaldes byer).

Hasle

Allinge-Sandvig

Svaneke

Byernes befolkning og boliger 2005 og 2011

Tejn

Figur 21 – Byernes indbyggertal og boliger – faktuelle tal

Snogebæk

Gudhjem

Nyker

Klemensker

Sorthat-Muleby

Østermarie

Aarsdale

Lobbæk

Vestermarie

Østerlars

Pedersker

Listed

Balka

Knudsker


Nylars

Indbyggertal 2005

Indbyggertal 2011

Alle boliger 2004

Alle boliger 2011

Arnager

Årsballe

Vang

Rutsker

Olsker

Teglkås-…

Bølshavn


2.4 HELÅRS OG FRITIDSBOLIGER I BYERNE

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Af figur 22 næste side ses den relative fordeling mellem helårs- og fritidsboliger fordelt

byområder.

Fordelingen af helårsboliger og fritidsboliger varierer meget, og hænger tilsyneladende sammen

med det enkelte byområdes turistmæssige attraktion.

Allinge-Sandvig, Svaneke, Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og

Bølshavn har alle over 10 % fritidsboliger. Vang, Balka og Gudhjem har omkring 30 % fritidsboliger.

Fælles for dem er at de er turistmæssigt attraktive, og ligger ud til kysten.

Bortset fra Allinge-Sandvig og Svaneke har alle de største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og

Hasle meget få fritidsboliger (ca. 1 % eller mindre).

Men det samme gælder mange mindre byer der ikke ligger ud til kysten, som Klemensker,

Lobbæk, Østerlars og Rø, hvor næsten alle boliger er helårsboliger.

Selvom der også sker enkelte ændringer i dag, består langt de fleste fritidsboliger i byerne af

gamle helårsboliger, der er taget i anvendelse til fritidsformål, før de fleste ”gamle kommuner”

indførte helårskrav i byerne (som de fleste gjorde i løbet af 1990’erne).

Med en fortsat befolkningstilbagegang, og store prisforskelle mellem helårs- og fritidsboliger (i

turistmæssigt attraktive områder), må det antages, at presset for at kunne benytte attraktive boliger

i kystbyerne som fritidsboliger fortsætter de kommende år.

Hvis flere attraktive helårsboliger tillades benyttet til fritidsformål eller flexboliger, kan det

medføre at flere boliger gøres økonomisk utilgængelige som helårsboliger, for f.eks. lokale

bornholmere uden større indkomst.

25


100

100

80

60

40

20

80

60

40

20

0

%

0

Rønne

Nexø

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Aakirkeby

Fordeling af helårs- og fritidsboliger

10 største byområder

Hasle

Allinge-Sandv

Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

%

100

80

60

40

20

0

%

Klemensker

Sorth-Muleb

Østermarie

Fordeling af helårs- og fritidsboliger

10 næststørste byområder

Aarsdale

Lobbæk

Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

Knudsker


Nylars

Fordeling af helårs- og fritidsboliger

10 mindste byområder

Arnager

Årsballe

Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

Figur 22 – Byernes relative fordeling af helårs-fritidsboliger

26

Vang

Vestermarie

Svaneke

Rutsker

Østerlars

Tejn

Olsker

Pedersker

Snogebæk

Teglk-Helligp.

Gudhjem

Listed

Nyker

Bølshavn

Balka


2.5 UBEBOEDE BOLIGER I BYERNE

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Af figur 23, næste side, ses den relative fordeling af beboede/ubeboede boliger i hvert enkelt

byområde sammenholdt med gennemsnittet for byerne 6,2 %.

Boliger er som nævnt (i afsnit 1.5) registreret ubeboede/tomme af flere årsager (dødsbo, ombygning,

udlandsophold, dobbelt husholdning, står til salg, benyttes til andre formål eller simpelt

fejlregistreret).

Tendensen er overordnet, at stadig flere boliger står tomme, men det er i byerne at andelen af

tomme boliger er øget de seneste år (jf. figur 20, forrige opslag). Bornholm havde i 2011 en

gennemsnitlig ”beboelsesgrad” 5,7 i forhold til samtlige helårsboliger (beboelsesgrad forstået

som den del af boligerne, der ikke er beboet). I byerne var beboelsesgraden nået op 6,2

% (fra 5,4 % i 2005).

Byernes fordeling af ubeboede boliger varierer tværs af bystørrelse. I 2011 lå andelen af

tomme boliger over gennemsnittet i Hasle, Allinge-Sandvig Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars,

Listed, Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Rø,

Vang og Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede helårsboliger – Vang topper med over 15 %

ubeboede boliger).

I 2011 var der under 6 % ubeboede boliger i Rønne, Nexø, Aakirkeby, mens områder som

Nyker, Klemensker, Sorthat-Muleby, Vestermarie, Pedersker, Knudsker, Aarsballe og Olsker

havde endnu færre (flere af dem under 1 % ubeboet).

Det ud til at lokaliseringen Bornholm har betydning for antallet af ubeboede boliger, idet en

del byer langs kysten har flere ubeboede boliger end de fleste byer inde i land – og at dette

problem er tiltagende. Østerlars skiller sig ud som eneste ”indlandsby” med 8,2 % tomme boliger

i 2011 (mod kun 2,1 % i 2005). At kystnære og attraktive byer har flere tomme boliger

end andre kan ikke umiddelbart forklares med manglende attraktion for bosættere, fordi vi ved

at en del af disse områder samme tid er attraktive som tilflytningsområder (og f.eks. har relativt

højere ejendomspriser). En forklaring kan være at prisniveauet er for højt, en anden at

boliger i disse områder ikke forsøges solgt, men i stedet anvendes som fritidsboliger.

Det er ikke muligt at aflæse hvor mange af de ubeboede private helårsboliger der består af lejeboliger.

En ubeboet privatejet lejebolig registreres kun som ubeboet privatbolig.

Kontrolopgørelse af fire byer i 2012

Den reelle anvendelse af tomme boliger kan dog belyses yderligere ved en nærmere gennemgang

af enkelte områder, og enkelte ejendomme.

Teknik & Miljø har okt. 2012 udført en manuel kontrolopgørelse af 4 byområder (Hasle, Svaneke,

Listed og Østerlars) der i 2011 havde mange tomme boliger, for at se hvordan boligerne

fordeler sig i forhold til fraflytningstidspunkt og ejerforhold (se figur 24, næste opslag)

Overordnet set har de 4 byområder udviklet sig forskelligt siden den 1.1.- 2011. Især Østerlars

har væsentligt færre tomme boliger (og er nu nede 5,5 % tomme boliger). Opgørelsen bekræfter

dermed, at relativt flere boliger står ubeboede i længere tid i kystbyerne.

27


Byerne

gennemsnit

Rønne

Nexø

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Ubeboede helårsboliger 2005 og 2011

10 største byer

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 23 – ubeboede helårsboliger 2005 og 2011

Aakirkeby

Hasle

28

All-Sandvig

Ubeboede helårsboliger i % 2005 Ubeboede helårsboliger i % 2011

Svaneke

Tejn

Snogebæk

Gudhjem

Nyker


F

i

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Boliger uden folkeregistertilmeldt beboer 1/10 2012 (udvalgte byer)

Byområde/

Periode hvor boliger

har stået

uden folkeregistertilmelding

Hasle

Fraflyttet inden for

2 år

Antal

+(samlet boligantal/ubeboede

boliger 2011)

Figur 24 – Detailregistrering af 4 byområder 2012

%

Ca. 20-30 % af de tomme boliger i Hasle, Svaneke og Listed har stået uden registreret beboer i

over 5 år. Langt de fleste heraf er privatejede, og over halvdelen heraf, ejes af personer med

adresse ovre.

Det understreges, at der kan være boliger, der er fejlregistrerede som ”normale” helårsboliger,

eller hvor ejerne har fuldt legale årsager til, at boliger står tomme. Det kræver en individuel

undersøgelse af hver enkelt ejendom at udrede dette.

Der skal knyttes en særlig kommentar til tomme boliger der ejes af kommunen, boligselskaber

mm. i Svaneke, Hasle og Østerlars(*). I Svaneke er 18 tomme kommunale boliger resultatet af

ældreomlægningen, Svanekegården har nogle boliger der benyttes som kunstnerboliger og

kommunen har en bolig til salg. I Hasle ejes en del tomme boliger af boligselskaber, men boli-

29

døds

bo

Almene,kommunaleboliger

mm

Privat

ejede

boliger

Privat

ejer m

bopæl

i udlandet

Privat

ejer m

bopæl

i øvrige

DK

Privat

ejer m

bopæl

BH

44 53,0 7 7 30 - 12 16

Fraflyttet 2-5 år 19 22,9 1 10 8 - 5 2

Fraflyttet i over 5

år

Total

Svaneke

Fraflyttet inden for

2 år

83

(970/93)

20 24,1 - 2 18 - 10 7

100,0 8 *19 56 0 27 25

44 57,1 8 18 18 - 9 9

Fraflyttet 2-5 år 18 23,4 3 9 6 - 3 3

Fraflyttet over 5

år

Total

Listed

Fraflyttet under 2

år

77

(650/64)

15 19,5 - 4 11 1 6 4

100,0 11 *31 5 1 18 16

8 40,0 2 1 4 1 2 3

Fraflyttet 2-5 år 2 26,7 - - 2 - 1 1

Fraflyttet over 5

år

Total

Østerlars

Fraflyttet under 2

år

15

(125/14)

5 33,3 - - 5 - 4 1

100,0 2 1 11 1 7 5

5 62,5 1 2 2 - 2 -

Fraflyttet 2-5 år 2 25,0 - - 2 - - 2

Fraflyttet over 5

år

Total

8

(146/12)

1 12,5 - - 1 - 1 0

100,0 1 *2 5 0 3 2


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

gerne benyttes til andre boligformål. En enkelt kommunal bolig sættes til salg. I Østerlars sættes

yderligere 2 kommunalt ejede boliger til salg.

Af en opgørelse fra Landsbyggefonden 2012 fremgår, at der i alt kun var 13 ubeboede almene

boliger Bornholm, svarende til 0,5 % af samtlige almene boliger (landsgennemsnittet var 0,6

%). Til sammenligning har andre udkantsområder som Lolland over 4 % ubeboede almene boliger.

Men selvom de kommunale og almene boliger ”tages ud af ligningen” så vil der stadig være en

væsentligt øget andel ubeboede boliger i Svaneke og Hasle.

2.6 EJER-LEJERFORHOLD I BYERNE

Selvom Bornholm ikke har så mange lejeboliger som det øvrige land (der har over 40 % lejeboliger)

så udgør andelen af lejerboliger ca. 27,7 % af samtlige helårsboliger (godt 6.078 boliger

ud af samtlige 21.972 helårsboliger Bornholm jf. 3A).

I landområderne er 10,9 % af samtlige boliger lejet ud. I byerne er lejeboligandelen oppe ca.

31,9 % af samtlige helårsboliger.

Af figur 25 ses fordelingen af lejeboliger i de enkelte byområder.

2011 var der lejeboliger i næsten alle byområder, men med forholdsvis flere lejeboliger i de

større byområder.

Dog har enkelte mindre byer flere lejeboliger (især Knudsker, Rø og Nylars).

Andelen af lejeboliger hænger sammen med andelen af offentligt støttede lejeboliger. Fordelingen

af boliger efter ejerskab i 2011 ses af bilag 3, tabel 3C.

Det fremgår f.eks. at især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene boliger (16-18 %).

Knudsker har også over 18 % almene boliger, mens Rø og Nylars havde over 15 % kommunale

boliger (plejeboliger).

I alt var der 2011 6.078 lejeboliger Bornholm. Den almene boligsektor alene omfatter 2.448

leje boliger, mens kommunen ejer 544.

Hermed er ca. halvdelen af samtlige lejeboliger er dermed privat ejede (privat personer, selskaber

og lign.).

30


%

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Byerne

gennemsnitligt

Figur 25 – lejeboliger 2005 og 2011

Rønne

Nexø

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Lejeboliger i % af helårsboliger

De 10 største byer

Aakirkeby

Hasle

31

All-Sandvig

Lejeboliger i % 2005 Lejeboliger i % 2011

Svaneke

Tejn

Snogebæk

Gudhjem

Nyker


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2.7 OFFENTLIGT STØTTET BYGGERI – BORNHOLM

340

320

300

280

260

240

220

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

1981

1983

Generel udvikling

I efterkrigstiden fik det offentlige/offentligt støttede byggeri en øget betydning for boligtilvæksten

i hele Danmark. Kommunernes forpligtelser boligområdet har medvirket til at fremme

antallet af især almene boliger, der blandt andet kan imødekomme boligsociale behov. På

Bornholm slår dette igennem pga. det øgede behov for mindre lejeboliger – især ældreegnede

boliger, fordi der bliver flere ældre, og fordi f.eks. børnefamilier har let adgang til billige ejerboliger.

Figur 26 viser fordelingen af nye boliger efter ejerforhold 1981-2011, og figur 27 det faktuelle

byggeri af boliger 1991-2011.

Tilladt boligbyggeri Boligbyggeri Bornholm efter ejerforhold

1985

1987

Figur 26 – Boligbyggeri 1981-2011 Bornholm efter ejerforhold

1991

Boligbyggeri

Bornholm

Private, I/S,

A/S, ApS og

lign.

Private andelsboligforeninger

Almene boligselskaber

Kommunalt/offentligt

byggeri

Off./off. støttetboligbyggeri

- i alt

1992

1993

1994

1995

1989

1996

1991

1997

1993

1998

1999

1995

32

2000

1997

2001

2002

1999

2003

2001

2004

Private, I/S, A/S, ApS o.l

Almene boligselskaber

Private andelsboligforeninger

Offentlig myndighed

138 74 46 27 20 48 46 20 22 45 67 42 81 87 47 79 46 31 40 35 16

8 0 0 0 0 0 0 0 0 18 8 19 0 6 6 28 12 13 9 0 0

16 18 7 8 60 5 14 74 0 0 0 33 10 0 0 21 0 0 0 0 1

0 0 33 13 0 58 6 7 0 0 19 39 0 2 0 0 0 16 1 10 1

24 18 40 21 60 63 20 81 0 18 27 91 10 8 6 49 12 29 10 10 2

total 162 92 86 48 80 111 66 101 22 63 94 133 91 95 53 128 58 60 50 45 18

Figur 27 – Boligbyggeri Bornholm efter ejerforhold i tal 1996-2011

2003

2005

2006

2005

2007

2007

2008

2009

2009

2010

2011

2011


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Andelsboliger:

Efter en vis opblomstring af andelsboligbyggeriet i 70-80erne, blev der næsten ikke opført nye

andelsboliger i 90’erne. I 2000-09 var der igen lidt aktivitet området, med godt 120 nye andelsboliger.

Andelsboligformen har vist sig velegnet for lokale byggefirmaer der, afhængig af lånevilkår, har

kunnet opføre og sælge boligerne til andelshavere, der tidligere var begunstiget ved at kunne

opnå boligtilskud, selvom andelsboliger i princippet ikke er lejeboliger (i dag kan man opnå lån

uden tilbagebetalingsfrist i stedet for).

Kommunens villighed til at yde kommunegaranti har været svingende, med tendens til at der

de sidste år ikke er ydet garantier. Når der alligevel er opført en del nye boliger, skyldes det de

gunstige lånevilkår.

Almene boliger:

De almene boligforeninger har gennem lang tid været meget aktive med byggeri af nye lejeboliger,

og stod gennem 70-80’erne for hovedparten af offentligt støttet byggeri.

Nye byggerier opføres med tilskud fra staten og kommunen, hvor kommunens andel af byggesummen

typisk har ligget mellem 7 og 14 % (reguleres af staten).

Nye almene boliger er især blevet opført i de største byområder, hvor efterspørgslen efter især

ældreegnede boliger er størst. Almene boliger omfatter såvel familieboliger, ældreboliger som

ungdomsboliger. De senere år er der kun opført få ungdomsboliger.

Boligforeningernes fokus er de senere år skiftet fra nybyggeri af almene boliger til modernisering

af ældre almene boliger (med støtte fra Landsbyggefonden). Den almene boligsektor præges

i dag af mange ældre boliger (dog overvejende opført efter 1950), som i flere tilfælde ikke

er blevet moderniseret i forhold til nutidig standard, ikke mindst mht. klimaskærm.

Figur 28 viser fordelingen af almene boliger boligselskaber (+ 3 andre institutioner med

kollektivboliger, ældreboliger og ungdomsboliger) i 2012. Tidligere Svaneke Boligselskab med

83 boliger er lagt ind under Bo42.

BOLIGSELSKA-

BER PÅ BORN-

HOLM 2012

DVB Parken

Administrator Afdelinger/område Antal boliger 2012

Boligkontoret Danmark,

København

Lejerbo Bornholm Lejerbo, København

BO 42 (inkl. tidl.

Svaneke Boligselskab)

Bornholms Boligselskab

Andre (selvejende

institution

mm)

Egen administration,

Rønne

Egen administration,

Nexø

Private og kommunal

(ikke almene selskaber)

33

8 afdelinger/Rønne og Tejn 187

8 afdelinger/ Rønne, Allinge og

Hasle

228

30 afdelinger/ Rønne og Svaneke 1148

57 afdelinger/ hele Bornholm undtagen

Rønne

Bebyggelser i Hasle, Klemensker,

Nylars og Rønne

total 2620

Figur 28 – Boligselskaber Bornholm

891

166


8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Rønne

Nexø

Aakirkeby

Hasle

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Kommunale boliger:

Det kommunale byggeri af boliger har hovedsageligt drejet sig om ældre og handicapvenlige

boliger, bl.a. i tilknytning til plejecentre. De fleste nye kommunale plejeboliger er reelt finansieret

som alment byggeri. De sidste års omlægning af plejecentrene ses ikke i statistikken endnu,

men vil for 2012-14 betyde at flere boliger opføres i især Rønne, Nexø og Aakirkeby, mens

plejeboliger nedlægges i f.eks. Østermarie, Klemensker, Allinge, Rønne og Svaneke. De nedlagte

plejeboliger er sat til salg, men der er endnu ikke afklaret, hvad de skal bruges til.

Fordeling af offentligt støttet byggeri i byområder:

Figur 29 og 30 viser fordelingen af offentligt støttet byggeri og privat boligbyggeri i byområder.

De ældreegnede boliger er primært placeret i få større byer, der samtidig indeholder de

koncentrationer af offentlig og privat service som understøtter de ældres behov.

Allinge-Sandvig

Svaneke

Fordeling af off. støttede boliger - faktiske tal

Tejn

Snogebæk

Gudhjem

Nyker

Klemensker

Sorthat-Muleby

Østermarie

Aarsdale

Lobbæk

34

Vestermarie

Østerlars

Pedersker

Listed

Balka

Privat

Off/off

støttet

Knudsker


Figur 28 – Fordeling af støttede og private boliger – faktiske fordeling i byområder

% Off. støttet byggeri - relativ fordeling efter lokalområde

100

80

60

40

20

0

Byerne i alt

Rønne

Nexø

Aakirkeby

Hasle

Allinge-Sandvig

Svaneke

Tejn

Snogebæk

Gudhjem

Nyker

Klemensker

Sorthat-Muleby

Østermarie

Aarsdale

Lobbæk

Vestermarie

Østerlars

Pedersker

Listed

Balka

Knudsker


Nylars

Arnager

Årsballe

Vang

Rutsker

Olsker

Teglkås-…

Bølshavn

Off. støttet i % Privat ejet i %

Figur 30 – Fordeling af støttede og private boliger – relativ fordeling i byområder

Nylars

Arnager

Årsballe

Vang

Rutsker

Olsker

Teglkås-Helligpeder

Bølshavn


LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Men fordelingen af støttede boliger viser, at der findes offentligt støttede boliger i de fleste byer,

selvom de mindre byer normalt har færre af dem. Der findes dog relativt mange støttede

boliger i enkelte af de små byer (f.eks. Nylars og Rø), f.eks. fordi tidligere kommunalbestyrelser

har besluttet at anbringe plejeboliger i området.

35


3. LOVGIVNING

3.1 FOLKEREGISTERLOVEN

LOVGIVNING

Boliger reguleres af en række love, der har betydning for, hvor og hvordan boliger opføres

og anvendes. Generelt set er det især tre love, der er bestemmende for, hvordan samfundet

regulerer boligers anvendelse:

CPR-loven – (lov om det centrale personregister) der, sammen med ”vejledning om

folkeregistrering” bl.a. indeholder bestemmelser vedr. befolkningens adressetilmelding

ift. arbejds- og opholdssted.

Boligreguleringsloven (lov om midlertidig regulering af boligforholdene) der indeholder

bestemmelser vedr. boligers faktiske anvendelse, herunder evt. nedlæggelse af boliger,

samt lejeforhold.

Planloven (lov om planlægning) der fastlægger krav til kommunernes planlægning af eksisterende

og fremtidige arealer til boligformål.

Disse tre regelsæt har generelt stor betydning for, hvordan kommunalbestyrelsen kan regulere

boligområdet.

Men derudover findes andre lovgivninger vedrørende boligers indretning og udnyttelse,

f.eks. landbrugsloven og bygningsreglementet, som kan have betydning for den enkelte ejendom

eller husejer.

Sådanne andre regler gennemgås ikke her, da de enten administreres af andre myndigheder,

eller f.eks. kun har en mere begrænset betydning for boligområdernes udvikling.

Loven om folkeregistrering administreres af kommunalbestyrelsen, men folkeregistreringen

har bl.a. afgørende betydning for social- og sundhedsmyndigheder samt skattemyndigheder.

Iflg. folkeregisterloven skal kommunalbestyrelsen se, at enhver registreres dennes bopæl,

forstået som det sted, hvor en person sover regelmæssigt (bortset fra ferie mv.) og har

sine ejendele.

Afgørelser om adresseregistrering skal ske efter bestemte kriterier:

Antal overnatninger i boligen

Boligens afstand fra dagligt arbejde

Om ægtefælle eller børn bor i denne bolig

Boligens størrelse og kvalitet.

Om personens ejendele opbevares i boligen

Kun hvis der er tvivl om ovennævnte tilhørsforhold, kan personens eget ønske om bopælsadresse

følges.

Hvis der er tale om to boliger skal en person registreres i den bolig hvor vedkommende har

størst tilknytning. Ægtefæller med to boliger, der vurderes at være samlevende, skal normalt

36


LOVGIVNING

registreres den adresse, hvor de begge har størst tilknytning (f.eks. grund af ovenstående

5 kriterier).

Kommunalbestyrelsen har altid pligt til at sørge for at personer registreres korrekt. Hvis der

f.eks. er tvivl om en person bor eller opholder sig en bestemt adresse, har kommunen

pligt til at undersøge sagen nærmere, herunder kræve nærmere redegørelser vedrørende opholdssted,

samt indhente oplysninger fra en række virksomheder, der kan belyse personens

arbejds- og opholdsforhold.

Alle har pligt til at meddele flytning inden 5 dage efter flytningen.

Praksis:

Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at afvige fra den praksis der fremgår af vejledningen,

heller ikke selv om en beboer selv skulle ønske en anden registrering. I praksis kan

det f.eks. have den betydning at pendlere med to boliger, eller ægtefæller med to boliger, folkeregistreres

én adresse, også selvom de berørte selv ønsker at blive registreret hver sin

bopæl.

Det betyder igen at en del borgere der de facto bor og arbejder Bornholm, alligevel skal

registreres en adresse i en anden kommune (hvorved de også bliver skattepligtige i den

gældende kommune).

I regionskommunen sikrer Borgercenteret (Folkeregistret) at alle folkeregistreres korrekt.

Der foretages afgørelse vedr. korrekt folkeregistrering, og der følges f.eks. op , hvis nogen

er tilmeldt en forkert adresse.

Derved har folkeregisteringen betydning for andre lovområder, herunder boligreguleringsloven

vedrørende krav om beboelse af ejendomme, samt planloven vedrørende lovlig anvendelse

af beboelsesejendomme.

Afgørelser kan klages til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der kan stadfæste eller ændre

kommunens afgørelse.

Ændringsmuligheder:

Regionskommunen har en umiddelbar interesse i, at så mange som muligt var registreret med

bopæl Bornholm, dels grund af skatteindtægterne, dels grund af bloktilskuddet.

Men Kommunalbestyrelen kan ikke umiddelbart fravige den praksis, der er fastlagt i bekendtgørelsen.

Det er derfor ikke muligt at forhindre at en del borgere registreres en

adresse et andet sted end Bornholm, selvom de bor og arbejder her – heller ikke hvis borgerne

selv måtte ønske det.

37


3.2 BOLIGREGULERINGSLOVEN

LOVGIVNING

Boligreguleringsloven vedrører boligers benyttelse, samt regulering af huslejeforholdene i lejeboliger.

Heraf er specielt kap. II-V relevante. Disse regler er gældende i alle kommuner der

før 1979 havde besluttet at de skulle gælde, samt i alle kommuner med over 20.000 indbyggere.

Da reglerne før kommunesammenlægning var gældende i flertallet af bornholmske kommuner,

besluttede Regionsrådet efter kommunesammenlægningen, at de også skulle gælde for

hele Bornholm. Det antages her, at reglerne også fremover skal være gældende i hele Bornholms

Regionskommune, og at det heller ikke længere er muligt at fravælge dele af dem.

Af kap. II fremgår regler for hvordan husleje skal fastlægges. Kap. III indeholder regler for

vedligeholdelse og opretning af udlejningsejendomme, kap. II–V om forbedringer og huslejeregulering

af udlejningsejendomme, kap. VI om huslejenævn, samt kap. VII om benyttelse

af boliger.

Kap. II til VI omfatter alle boligudlejningsejendomme, og tager sigte at ejendomme reguleres

efter forud fastsatte krav, og at evt. tvister vedr. udlejning kan afgøres, forholdsvis enkelt

og hurtigt, i huslejenævnet. Huslejenævnet har også kompetencen til at fastsætte sanktioner

(f.eks. vedligeholdelsesbud, fastsættelse af huslejestørrelse m.m.). Kommunen har under

alle omstændigheder pligt til at etablere et huslejenævn.

Kap. VII omfatter samtlige boliger med køkken, som er eller har været anvendt til helårsbeboelse.

Kapitlet indeholder regler om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse er

tilladt at nedlægge helårsboliger (§ 46), at samme husstand ikke kan benytte mere end én bolig

i samme kommune, at ledige helårsboliger sikres anvendt til fortsat helårs beboelse om

nødvendigt ved anvisning af boligsøgende, og at boliger der inden for 5 år har været anvendt

til helårsbeboelse ikke uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen kan tages i brug til andet end

helårsbolig.

Praksis:

Bornholms Regionskommune har i 2007 vedtaget at boligreguleringslovens § 46 ikke håndhæves

i landområder, hvor der efter planloven eller andre regler ikke gælder krav om helårsboligformål.

Konsekvensen heraf er, at nedlæggelser af helårsboliger i det åbne land til f.eks. fritidsboliger

ikke kræver tilladelse, medmindre landbrugsloven eller evt. lokalplanbestemmelser forhindrer

ændringen.

Bornholm håndhæves boligreguleringsloven dermed kun i afgrænsede byer og boligområder.

Til vurdering af om en bolig faktisk anvendes som helårsbolig, og at pligten til helårsbeboelse

overholdes (bopælspligten), er det praksis at beboere skal kunne dokumentere lovlig fast ophold

i boligen, typisk ved folkeregistertilmelding adressen.

I nogle tilfælde kan der meddeles tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten, f.eks. pga.

udlandsophold, dobbelt husholdning, ombygninger, eller andre forhold der naturligt kan for-

38


3.3 PLANLOVEN

LOVGIVNING

klare, at boligen registreres som ubeboet (f.eks. pendlere, der som tidligere omtalt, kan være

tvunget til at have folkeregisteradresse i en anden kommune).

Der udføres pt. ikke opsøgende kontrol vedrørende ubeboede boliger. Der ageres kun

henvendelser (udefra), i form af ansøgninger, klager m.v.

Ændringsmuligheder:

Boligreguleringsloven gælder for hele Bornholm, og kan som sagt ikke ophæves.

Men lovens virkning afhænger af, hvordan og om kommunen håndhæver de bestemmelser

der gælder, f.eks. vedr. helårsbeboelse. Ændringer af kommunens praksis vedrører derfor

mere hvor og hvordan man håndhæver loven.

Kommunalbestyrelsen kan vurdere, om det er rimeligt at opretholde krav om helårsbeboelse

i forhold til boligsituationen og boligefterspørgslen.

Helårsboligformål bør som udgangspunkt opretholdes når der er behov for helårsboliger i et

område, ligesom det bør forhindres, at boliger tillades anvendt til ferieboligformål, alene pga.

sælgers aktuelle økonomiske fordele ved at sælge boligen som feriebolig.

Men opretholdelse af en helårsboligbestand har også have et videre perspektiv, ikke mindst i

forhold til lokalområdets serviceforsyning og områdets karakter som helårsområde.

Udviklingen af kommunens byområder som helårsområder bør f.eks. vurderes i forhold til

den private og offentlige service der findes i området. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. argumentere

for, at det er samfundsmæssigt rimeligt at tillade bolignedlæggelser i mindre og

udsatte helårsområder/byområder præget af manglende efterspørgsel efter helårsboliger, når

der samtidig er et fravær af service eller andre bymæssige servicefunktioner (udover boliger).

Herved kunne man samtidig øge efterspørgslen helårsboliger i andre områder, hvor bevarelse

af private og offentlige servicefunktioner i højere grad er afhængige af en fast bosiddende

befolkning.

Planloven fastlægger bl.a. kommunernes muligheder for at planlægge for vores fysiske omgivelser.

Loven indeholder en række krav til anvendelse og rammer for planlægning som ikke

kan fraviges – men kommunerne har inden for disse rammer ret frie hænder til at definere

deres fysiske udvikling.

Kommunalbestyrelsens valg fastlægges primært i kommuneplanen og i lokalplanlægningen.

Der er særlige krav til tilvejebringelse og offentliggørelse af planerne, så borgerne inddrages i

kommunens planlægning.

Kommuneplaner skal revideres helt eller delvist hvert 4. år. Foruden planlovens krav, offentliggør

Miljøministeriet en række statslige krav til planlægningen.

39


LOVGIVNING

De retningslinjer og rammer der er fastlagt i kommuneplanen, har betydning for en række

områder, herunder boligområdet. Kommuneplanen indeholder f.eks. arealreservationer til

boligområder, erhvervsområder mv. Kommuneplanen er bindende for kommunalbestyrelsen

– men borgerne har som udgangspunkt ikke pligt til at overholde planen.

Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at nedlægge et såkaldt § 12 forbud mod anvendelse,

der strider mod kommuneplanen med henvisning til kommuneplanens rammebestemmelser,

eller § 14 forbud der indebærer, at kommunen udarbejder en lokalplan for området.

Der fastlægges mere detaljerede krav i lokalplaner. Der skal typisk udarbejdes lokalplaner inden

nye boligområder tages i anvendelse, inden områders anvendelse ændres eller inden der

opføres større projekter. Lokalplanerne er (i modsætning til kommuneplanen) bindende for

borgerne. Det anslås at ca. halvdelen af regionkommunens boliger omfattes af lokalplaner i

dag.

Kommuneplanens indhold vedr. boliger:

Siden vedtagelsen af regionkommuneplan 2005 har kommunalbestyrelsen besluttet, at samtlige

byområder, samt en række afgrænsede boligområder i det åbne land, skulle defineres som

helårsboligområder.

Kommunerne må kun udlægge nye boligområder i 3 km kystnærhedszonen som helårsboligområder,

så man ikke kommer i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye

sommerhusområder.

Nogle få og små byområder er dog særligt afgrænset som områder til ferieboliganvendelse eller

flexboliganvendelse. Kommuneplanen indeholdt også regler som f.eks. muliggør etablering

af supplerende feriebolig i direkte tilknytning til en helårsbolig i flere byområder.

I den uplanlagte landzone er reglen normalt, at helårsboliger frit kan anvendes som ferieboliger,

medmindre der efter en lokalplan eller anden lovgivning (især landbrugsloven) gælder

krav om helårsboliganvendelse.

I sommerhusområder skal boliger normalt anvendes som ferieboliger, men en ejer kan dog

opnå ret til helårsboliganvendelse i form af ”otiumsophold”.

I kommuneplan 2009 blev denne praksis generelt videreført.

Lokalplanlægning vedr. boliger:

I 2007 gennemførtes temalokalplan 027 vedrørende helårsboligformål, der sikrer at en lang

række tidligere vedtagne lokalplaner, der omfatter boligområder, ændres og suppleres så de

indeholder entydige krav om helårsboliganvendelse. Herefter var samtlige lokalplanlagte byområder

omfattet af regler vedrørende helårsboliganvendelse (over 10.000 matrikler).

I 2008 gennemførte Kommunalbestyrelsen yderligere en temalokalplan 029, der sikrer at en

række afgrænsede områder i landzone, der ikke tidligere var omfattet af lokalplaner, også

suppleres med krav om helårsboliganvendelse. Lokalplanen omfattede dels hele byområder

(især Aarsballe, Østerlars, Rutsker, Pedersker, Knudsker, Arnager og Olsker), boligområder i

tilknytning til større byer (f.eks. ved Tejn, Østermarie, Allinge, Rønne og Aakirkeby) dels et

40


LOVGIVNING

antal mindre samlede bebyggelser i det åbne land, der ikke defineres som byområder i kommuneplanen

(i alt op mod 200 boliger).

Udover områder omfattet af ovennævnte lokalplaner, findes et antal lokalplaner for afgrænsede

byområder der også indeholder krav om helårsboligformål.

Praksis:

Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser vedrørende helårsboligformål er fastlagt i

kommuneplanens rammebestemmelser for alle byområder med beboelse (boligområder,

blandede bolig og erhvervsområder samt centerområder).

En del af kommunens byzoneområder er ikke lokalplanlagte og er derfor kun omfattet af

kommuneplanens rammekrav (og boligreguleringslovens krav). Kommuneplanens rammebestemmelser

kan kun kræves overholdt med et såkaldt § 12 eller 14 forbud, hvis ejeren efter

anden lovgivning, f.eks. boligreguleringsloven, skal ansøge om nedlæggelse af boligen.

Normalt anvendes boligreguleringsloven til at forhindre bolignedlæggelser i områder uden

lokalplan, og der gennemføres yderst sjældent forbud efter planlovens § 12 eller 14.

Lokalplaner fastlægger mere håndfaste anvendelseskrav for et område. Lokalplan 027 og 029

forpligter både ejere og kommunen, så ejendomme ikke lovligt kan anvendes til andre formål

end helårsboligformål.

Men lokalplankrav om helårsboligformål indebærer ingen aktiv handlepligt for boligejere, og

der kan f.eks. ikke stilles krav om at en helårsbolig skal være beboet i bestemte tidsrum – den

må bare ikke bruges til andre formål end helårsboligformål.

Kommunen kan ikke dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplaner som lokalplan

027 og 029 – hvor formålet er at eksisterende og nye helårsboliger skal anvendes til helårsboligformål

– anvendelsen af sådanne helårsboliger kan typisk kun ændres med en ny lokalplan.

Kommunalbestyrelsen har i enkelte tilfælde lokalplanlagt for, at små og afgrænsede områder

kan anvendes til flex-boligformål – dvs. at boliger i området frit kan anvendes til helårs- eller

fritidsboligformål. I de tilfælde er lokalplanen suppleret med et kommuneplantillæg og en

særlig begrundelse for flexboliganvendelse – f.eks. begrundet i manglende tilflytning til et

område.

Enkelte sager om helårshåndhævelse er endt i retten, hvor kommunen har fået medhold i at

helårsboliger omfattet af lokalplan 027 (og boligreguleringsloven) skal anvendes til helårsbeboelse.

Ændringsmuligheder:

Ændringer og indhold af kommune- og lokalplaner kan kun besluttes af kommunalbestyrelsen,

så længe de ikke kommer i konflikt med planloven eller statslige krav til planlægningen.

Kommunens handlefrihed planområdet begrænses bl.a. af det generelle forbud mod udlæg

af nye ferieboligområder i kystnærhedszonen.

41


LOVGIVNING

Omvendt har man tidligere, i de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen, kunnet

læse at boliger i byområder med særlige tilflytningsproblemer, kan planlægges anvendt til deltidsboliger

eller flexboligområder (altså ikke egentlige ferieboliger, men boliger uden pligt til

fast beboelse).

Det er altså muligt at trække ”udsatte” byområder ud som helårsområde, f.eks. pga. tilflytningsproblemer

eller servicemæssige problemer. Dette kunne f.eks. ske i afgrænsede områder

i landzone (omfattet af ovennævnte af lokalplan 29), eller f.eks. små byområder, der udelukkende

har funktion som boligområder uden væsentlig off. service eller handel.

Hvis kommunen den måde opgiver krav om helårsboligformål i et byområde, for at muliggøre

flexboliganvendelse, vil det være en naturlig følge, at evt. lokalplaner med helårskrav

ophæves eller ændres, og at boligreguleringsloven administreres i overensstemmelse hermed.

Men det må også forventes, at evt. uudnyttede byudviklingsarealer i området kræves fjernet

fra kommuneplanen (af staten), da der så ikke længere findes en planlægningsmæssig begrundelse

for dem.

På grund af de konsekvenser det kan have for ejendomsvurderingen, at boliger i et område

kan handles som flex-boliger, kan det blive vanskeligt at genindføre evt. krav om bopælspligt,

hvis kommunalbestyrelsen senere skulle ændre mening..

Hvis kommunalbestyrelsen opgiver at håndhæve planlovens helårskrav i bestemte områder,

bør dette ske koordineret med boligreguleringsloven. Kun herved bliver reglerne og administrationen

af dem tilstrækkeligt entydige og forståelige for borgerne.

42


BILAG 1

1) Samlede indenlandske flytninger i 2011

Flyttet

væk fra

Bornholm

Eksterne flytninger Interne flytninger

Flyttet

udefra til

Bornholm

Ekstern

balance

43

Flyttet fra

til andet

sted

Bornholm

Flyttet

helt internt

(til

samme

område)

Flyttet til

fra øvrig

BH

Intern balance

Nettotilflyttet

Byer i alt 891 682 -209 3.274 1.675 3.523 249 40

Rønne 456 285 -171 1.620 1.135 1.874 254 83

Nexø 115 90 -25 432 225 440 8 -17

Aakirkeby 42 39 -3 213 85 244 31 28

Hasle 36 41 5 157 55 146 -11 -6

Allinge-Sandvig 45 38 -7 142 51 124 -18 -25

Svaneke 48 39 -9 101 45 91 -10 -19

Tejn 22 16 -6 66 12 64 -2 -8

Snogebæk 15 13 -2 76 12 66 -10 -12

Gudhjem 10 21 11 37 15 58 21 32

Nyker 18 7 -11 54 4 53 -1 -12

Klemensker 12 12 0 64 9 74 10 10

Sorthat-Muleby 3 8 5 33 0 24 -9 -4

Østermarie 11 8 -3 48 5 41 -7 -10

Aarsdale 19 17 -2 24 7 38 14 12

Lobbæk 2 4 2 37 4 28 -9 -7

Vestermarie 4 5 1 23 0 10 -13 -12

Østerlars 3 3 0 13 2 13 0 0

Pedersker 6 12 6 24 0 19 -5 1

Listed 2 8 6 5 0 2 -3 3

Balka 1 6 5 17 4 12 -5 0

Knudsker 4 1 -3 34 3 32 -2 -5

Rø 2 3 1 7 1 13 6 7

Nylars 4 2 -2 13 0 23 10 8

Arnager 1 0 -1 4 0 4 0 -1

Årsballe 0 0 0 6 1 7 1 1

Vang 1 1 0 10 0 12 2 2

Rutsker 2 0 -2 4 0 4 0 -2

Olsker 3 2 -1 5 0 4 -1 -2

Teglkås 1 1 0 0 0 0 0 0

Bølshavn 3 0 -3 5 0 3 -2 -5

Landområder i alt 251 244 -7 930 121 642 -288 -295

Aakirkeby Land 74 59 -15 294 48 225 -69 -84

Allinge Gudhjem Land 78 66 -12 217 29 152 -65 -77

Hasle Land 50 52 2 253 26 136 -117 -115

Nexø Land 41 58 17 139 18 103 -36 -19

Rønne Land 8 9 1 27 0 26 -1 0

Sommerhusområder i alt 9 13 4 29 2 24 -5 -1

Uoplyst 30 0 -30 61 105 105 44 14

Bornholm i alt 1.181 939 -242 4.294 1.903 4.294 0 -242


BILAG 2

2) Folketal pr. 1. januar 2005 og 2011 for Bornholm fordelt områder

Antal husstande

Personer

pr. husstand

% af personerunder

18

44

% af personer

18-

24 årige

% af personer

25-

50 årige

% af personer

51-

70 årige

% af personer

over

70

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011

Byerne i alt 16.277 16.512 2,0 1,9 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1

Rønne 7.124 7.217 2,0 1,9 20,2 19,2 6,9 7,9 31,5 28,3 27,8 30,3 13,6 14,4

Nexø 1.855 1.928 2,0 2,0 20,5 19,6 5,7 6,0 32,7 29,5 26,7 29,6 14,5 15,4

Aakirkeby 1.097 1.121 1,9 1,9 18,5 17,1 6,7 5,3 27,3 27,0 26,0 27,9 21,5 22,7

Hasle 869 880 2,0 1,9 20,0 19,0 5,6 4,7 31,2 26,7 27,3 33,2 15,8 16,5

Allinge-Sandvig 907 909 1,9 1,8 17,1 14,3 4,9 4,5 29,1 25,0 35,8 40,6 13,1 15,6

Svaneke 590 589 1,9 1,8 19,7 15,9 2,9 2,9 27,7 22,9 33,6 39,3 16,1 19,0

Tejn 470 478 2,1 1,9 18,5 14,7 4,0 3,4 28,0 23,5 33,9 40,1 15,6 18,4

Snogebæk 351 356 2,2 2,0 20,5 13,9 4,4 4,6 27,6 23,7 33,8 37,9 13,7 19,9

Gudhjem 402 402 1,9 1,8 16,4 13,4 3,6 4,0 24,8 19,8 34,4 38,7 20,9 24,1

Nyker 306 310 2,4 2,3 24,3 24,6 4,7 4,0 32,9 29,6 24,4 26,9 13,7 14,9

Klemensker 311 305 2,2 2,1 21,5 21,0 5,1 5,2 31,0 28,5 25,0 28,1 17,3 17,1

Sorthat-Muleby 246 246 2,3 2,2 19,9 19,3 4,2 3,9 30,9 26,7 34,9 38,5 10,1 11,6

Østermarie 232 233 2,2 1,9 20,3 17,8 4,4 5,9 26,5 26,2 23,7 28,9 25,1 21,2

Aarsdale 233 228 2,1 2,0 17,7 16,1 3,5 3,3 25,3 21,3 38,6 43,6 15,0 15,8

Lobbæk 145 145 2,3 2,2 23,4 24,5 6,8 3,8 39,2 35,4 23,1 27,6 7,4 8,8

Vestermarie 113 114 2,4 2,4 24,3 26,2 4,4 2,5 36,0 33,7 25,7 27,2 9,6 10,4

Østerlars 138 134 2,0 2,0 15,9 16,0 4,8 6,1 29,5 26,6 27,7 30,4 22,1 20,9

Pedersker 130 131 1,9 1,8 21,3 14,7 2,4 5,9 32,1 28,2 27,7 34,5 16,5 16,8

Listed 112 113 2,0 2,0 13,1 12,6 3,1 2,2 24,9 18,8 43,7 42,6 15,3 23,8

Balka 98 98 2,3 2,2 17,4 16,1 2,2 1,4 26,8 23,2 39,3 37,9 14,3 21,3

Knudsker 87 87 2,4 2,3 21,3 23,6 6,6 4,9 37,9 34,0 24,2 28,1 10,0 9,4

Rø 105 100 1,8 1,7 16,8 18,0 3,7 1,7 32,1 32,0 36,3 33,7 11,1 14,5

Nylars 93 122 2,0 1,7 12,6 11,2 5,5 3,9 30,6 23,9 33,3 31,7 18,0 29,3

Arnager 74 73 2,0 2,1 12,6 15,6 4,0 1,3 35,1 24,7 37,1 44,2 11,3 14,3

Årsballe 52 53 2,2 2,0 18,3 15,7 7,0 1,9 29,6 28,7 38,3 45,4 7,0 8,3

Vang 42 43 1,9 2,0 12,8 20,0 1,3 1,2 17,9 23,5 51,3 45,9 16,7 9,4

Rutsker 32 30 2,1 2,0 16,4 16,4 7,5 1,6 26,9 26,2 38,8 39,3 10,4 16,4

Olsker 24 30 2,3 2,3 22,2 21,4 3,7 8,6 42,6 25,7 25,9 38,6 5,6 5,7

Teglkås-Helligpeder 21 21 1,9 1,7 12,8 0,0 5,1 5,6 12,8 11,1 66,7 77,8 2,6 5,6

Bølshavn 18 16 2,1 2,1 10,5 9,1 0,0 3,0 26,3 12,1 42,1 42,4 21,1 33,3

Landområder i alt 4.122 3.882 2,5 2,4 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8

Allinge-Gudhjem land 1.111 1.028 2,5 2,4 25,0 21,3 4,4 6,1 35,2 30,8 28,1 34,7 7,4 7,1

Hasle Land 870 822 2,5 2,4 25,1 23,1 4,9 6,0 37,2 34,0 26,6 30,0 6,3 6,8

Nexø land 699 664 2,5 2,5 26,3 24,6 4,7 5,6 36,7 32,7 26,8 30,0 5,6 7,1

Rønne land 153 145 2,5 2,4 21,8 20,6 8,8 6,8 34,0 31,1 28,7 33,1 6,6 8,5

Aakirkeby land 1.289 1.223 2,5 2,5 25,7 24,5 5,6 6,0 36,2 33,1 26,6 30,1 5,9 6,3

Sommerhusområder i alt 109 108 2,1 2,0 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0

Uoplyst 45 10 2,7 6,9 7,4 13,0 19,7 14,5 41,0 55,1 20,5 15,9 11,5 1,4

I alt Bornholm 20.553 20.512 2,1 2,0 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0


BILAG 3

3A) Boliger og lokalområder Bornholm – Anvendelse i absolutte tal

Område Indbyggertal Alle boliger

45

Helårsboliger

heraf

Fritidsboliger

heraf

Ubeboede

helårsboliger

Helårs-

Lejeboliger

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011

Byerne i alt 32.709 32.036 17.687 18.258 17.111 17.537 576 721 923 1.087 5.499 5.603

Rønne 14.000 13.890 7.514 7.619 7.474 7.589 40 30 402 393 2.683 2.705

Nexø 3.720 3.788 1.954 2.039 1.949 2.036 5 3 86 111 681 721

Aakirkeby 2.128 2.088 1.120 1.186 1.118 1.186 2 0 40 66 444 476

Hasle 1.771 1.709 941 982 929 970 12 12 68 93 310 315

Allinge-Sandvig 1.730 1.663 1.094 1.103 976 978 118 125 73 72 344 320

Svaneke 1.142 1.089 717 728 644 650 73 78 52 64 182 175

Tejn 991 920 524 552 489 514 35 38 21 36 126 124

Snogebæk 787 713 397 404 368 378 29 26 17 23 104 96

Gudhjem 751 718 537 710 435 464 102 246 36 62 128 127

Nyker 738 703 314 324 314 324 0 0 7 14 50 64

Klemensker 687 648 325 321 324 320 1 1 19 15 78 83

Sorthat-Muleby 567 543 256 259 251 254 5 5 4 9 31 34

Østermarie 502 443 249 248 249 248 0 0 16 15 54 57

Aarsdale 487 461 269 270 253 252 16 18 19 24 31 37

Lobbæk 337 319 150 153 150 153 0 0 4 8 23 28

Vestermarie 272 279 115 115 115 115 0 0 1 1 18 18

Østerlars 271 263 143 146 143 146 0 0 3 12 22 22

Pedersker 249 238 137 138 137 138 0 0 6 7 32 34

Listed 229 223 154 155 124 125 30 30 11 14 19 20

Balka 224 211 133 130 83 84 50 46 4 6 4 5

Knudsker 211 203 88 88 88 88 0 0 2 1 27 28

Rø 190 172 113 115 111 114 2 1 6 14 47 38

Nylars 183 205 101 127 100 127 1 0 2 5 35 52

Arnager 151 154 93 91 78 76 15 15 4 5 6 7

Årsballe 115 108 56 55 56 55 0 0 2 2 4 3

Vang 78 85 68 70 52 51 16 19 10 8 10 8

Rutsker 67 61 33 33 33 33 0 0 1 3 2 2

Olsker 54 70 28 32 27 30 1 2 2 0 1 2

Teglkås-Helligpeder 39 36 26 27 23 23 3 4 2 2 2 2

Bølshavn 38 33 38 38 18 16 20 22 3 2 1 0

Landområder i alt 10.288 9.485 5.453 5.148 4.573 4.288 880 860 456 413 541 466

Aakirkeby land 3.253 3.096 1.612 1.541 1.405 1.328 207 213 134 106 178 153

Allinge-Gudhjem land 2.755 2.425 1.538 1.498 1.248 1.157 290 341 125 129 129 99

Hasle Land 2.146 1.974 1.067 993 956 903 111 90 83 83 116 107

Nexø land 1.758 1.636 1.050 946 795 747 255 199 97 87 95 87

Rønne land 376 354 186 170 169 153 17 17 17 8 23 20

Sommerhusområder i alt 228 212 2.719 3.113 155 147 2.564 2.966 17 14 x x

Uoplyst 122 69 1 2 0 0 1 2 0 0 72 9

Hovedtotal 43.347 41.802 25.859 26.519 21.839 21.972 4.020 4.547 1.396 1.514 6.112 6.078


BILAG 3

3B) Boliger og lokalområder Bornholm – anvendelse efter relativ fordeling

Område

Indbyggertal

i % af Bornholmsbefolkning

Boliger i %

af Bornholmsboligmasse

Helårsboliger

i % af områdets

boliger

46

Fritidsboliger

i % af områdets

boliger

Ubeboede

helårsboliger

i % af alle

områdets

boliger

Ubeboede

helårsboliger

i % af områdetshelårsboliger

Lejeboliger i

% af helårsboliger

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011

Byerne i alt 75,5 76,6 68,4 68,8 96,7 96,1 3,3 3,9 5,2 6,0 5,4 6,2 32,1 31,9

Rønne 32,3 33,2 29,1 28,7 99,5 99,6 0,5 0,4 5,4 5,2 5,4 5,2 35,9 35,6

Nexø 8,6 9,1 7,6 7,7 99,7 99,9 0,3 0,1 4,4 5,4 4,4 5,5 34,9 35,4

Aakirkeby 4,9 5,0 4,3 4,5 99,8 100,0 0,2 0,0 3,6 5,6 3,6 5,6 39,7 40,1

Hasle 4,1 4,1 3,6 3,7 98,7 98,8 1,3 1,2 7,2 9,5 7,3 9,6 33,4 32,5

Allinge-Sandvig 4,0 4,0 4,2 4,2 89,2 88,7 10,8 11,3 6,7 6,5 7,5 7,4 35,2 32,7

Svaneke 2,6 2,6 2,8 2,7 89,8 89,3 10,2 10,7 7,3 8,8 8,1 9,8 28,3 26,9

Tejn 2,3 2,2 2,0 2,1 93,3 93,1 6,7 6,9 4,0 6,5 4,3 7,0 25,8 24,1

Snogebæk 1,8 1,7 1,5 1,5 92,7 93,6 7,3 6,4 4,3 5,7 4,6 6,1 28,3 25,4

Gudhjem 1,7 1,7 2,1 2,7 81,0 65,4 19,0 34,6 6,7 8,7 8,3 13,4 29,4 27,4

Nyker 1,7 1,7 1,2 1,2 100,0 100,0 0,0 0,0 2,2 4,3 2,2 4,3 15,9 19,8

Klemensker 1,6 1,6 1,3 1,2 99,7 99,7 0,3 0,3 5,8 4,7 5,9 4,7 24,1 25,9

Sorthat-Muleby 1,3 1,3 1,0 1,0 98,0 98,1 2,0 1,9 1,6 3,5 1,6 3,5 12,4 13,4

Østermarie 1,2 1,1 1,0 0,9 100,0 100,0 0,0 0,0 6,4 6,0 6,4 6,0 21,7 23,0

Aarsdale 1,1 1,1 1,0 1,0 94,1 93,3 5,9 6,7 7,1 8,9 7,5 9,5 12,3 14,7

Lobbæk 0,8 0,8 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,7 5,2 2,7 5,2 15,3 18,3

Vestermarie 0,6 0,7 0,4 0,4 100,0 100,0 0,0 0,0 0,9 0,9 0,9 0,9 15,7 15,7

Østerlars 0,6 0,6 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,1 8,2 2,1 8,2 15,4 15,1

Pedersker 0,6 0,6 0,5 0,5 100,0 100,0 0,0 0,0 4,4 5,1 4,4 5,1 23,4 24,6

Listed 0,5 0,5 0,6 0,6 80,5 80,6 19,5 19,4 7,1 9,0 8,9 11,2 15,3 16,0

Balka 0,5 0,5 0,5 0,5 62,4 64,6 37,6 35,4 3,0 4,6 4,8 7,1 4,8 6,0

Knudsker 0,5 0,5 0,3 0,3 100,0 100,0 0,0 0,0 2,3 1,1 2,3 1,1 30,7 31,8

Rø 0,4 0,4 0,4 0,4 98,2 99,1 1,8 0,9 5,3 12,2 5,4 12,3 42,3 33,3

Nylars 0,4 0,5 0,4 0,5 99,0 100,0 1,0 0,0 2,0 3,9 2,0 3,9 35,0 40,9

Arnager 0,3 0,4 0,4 0,3 83,9 83,5 16,1 16,5 4,3 5,5 5,1 6,6 7,7 9,2

Årsballe 0,3 0,3 0,2 0,2 100,0 100,0 0,0 0,0 3,6 3,6 3,6 3,6 7,1 5,5

Vang 0,2 0,2 0,3 0,3 76,5 72,9 23,5 27,1 14,7 11,4 19,2 15,7 19,2 15,7

Rutsker 0,2 0,1 0,1 0,1 100,0 100,0 0,0 0,0 3,0 9,1 3,0 9,1 6,1 6,1

Olsker 0,1 0,2 0,1 0,1 96,4 93,8 3,6 6,3 7,1 0,0 7,4 0,0 3,7 6,7

Teglkås-Helligpeder 0,1 0,1 0,1 0,1 88,5 85,2 11,5 14,8 7,7 7,4 8,7 8,7 8,7 8,7

Bølshavn 0,1 0,1 0,1 0,1 47,4 42,1 52,6 57,9 7,9 5,3 16,7 12,5 5,6 0,0

Landområder i alt 23,7 22,7 21,1 19,4 83,9 83,3 16,1 16,7 8,4 8,0 10,0 9,6 11,8 10,9

Aakirkeby land 7,5 7,4 6,2 5,8 87,2 86,2 12,8 13,8 8,3 6,9 9,5 8,0 12,7 11,5

Allinge-Gudhjem land 6,4 5,8 5,9 5,6 81,1 77,2 18,9 22,8 8,1 8,6 10,0 11,1 10,3 8,6

Hasle Land 5,0 4,7 4,1 3,7 89,6 90,9 10,4 9,1 7,8 8,4 8,7 9,2 12,1 11,8

Nexø land 4,1 3,9 4,1 3,6 75,7 79,0 24,3 21,0 9,2 9,2 12,2 11,6 11,9 11,6

Rønne land 0,9 0,8 0,7 0,6 90,9 90,0 9,1 10,0 9,1 4,7 10,1 5,2 13,6 13,1

Sommerhusområder i alt 0,5 0,5 10,5 11,7 5,7 4,7 94,3 95,3 0,6 0,4 11,0 9,5 x x

Uoplyst 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Hovedtotal 100 100 100 100 84,5 82,9 15,5 17,1 5,4 5,7 6,4 6,9 28,0 27,7


BILAG 3

3C) Boliger og lokalområder Bornholm - ejerforhold - 2011

Ejer

Område Antal

Alment boligselskab

Off. myndighed

% af

alle Antal

% af

alle Antal

47

Andelsboligforening

% af

alle Antal

Privatpersoner

eller interessentskab

% af

alle Antal

Privat aktie-,

anpart- eller

andet selskab

Byerne i alt 2.447 13,4 467 2,6 717 3,9 13.500 73,9 1.127 6,2 18.258

Rønne 1.282 16,8 223 2,9 385 5,1 5.222 68,5 507 6,7 7619

Nexø By 349 17,1 34 1,7 52 2,6 1.425 69,9 179 8,8 2.039

Aakirkeby 218 18,4 70 5,9 42 3,5 741 62,5 115 9,7 1.186

Hasle By 74 7,5 26 2,6 40 4,1 734 74,7 108 11,0 982

Allinge-Sandvig By 71 6,4 7 0,6 45 4,1 890 80,7 90 8,2 1.103

Svaneke 69 9,5 18 2,5 36 4,9 583 80,1 22 3,0 728

Tejn 68 12,3 3 0,5 33 6,0 444 80,4 4 0,7 552

Snogebæk 35 8,7 0,0 24 5,9 334 82,7 11 2,7 404

Gudhjem 90 12,7 3 0,4 12 1,7 583 82,1 22 3,1 710

Nyker 29 9,0 0,0 16 4,9 276 85,2 3 0,9 324

Klemensker 19 5,9 12 3,7 8 2,5 275 85,7 7 2,2 321

Sorthat-Muleby 23 8,9 0,0 0,0 236 91,1 0 0,0 259

Østermarie 30 12,1 1 0,4 0,0 210 84,7 7 2,8 248

Aarsdale 5 1,9 17 6,3 0,0 244 90,4 4 1,5 270

Lobbæk 6 3,9 0,0 0,0 141 92,2 6 3,9 153

Vestermarie 14 12,2 0,0 0,0 99 86,1 2 1,7 115

Østerlars 0,0 3 2,1 6 4,1 133 91,1 4 2,7 146

Pedersker 20 14,5 7 5,1 0,0 108 78,3 3 2,2 138

Listed 11 7,1 0,0 0,0 142 91,6 2 1,3 155

Balka 0,0 0,0 0,0 114 87,7 16 12,3 130

Knudsker 16 18,2 3 3,4 0,0 68 77,3 1 1,1 88

Rø 9 7,8 20 17,4 0,0 86 74,8 0 0,0 115

Nylars 9 7,1 20 15,7 18 14,2 71 55,9 9 7,1 127

Arnager 0,0 0,0 0,0 90 98,9 1 1,1 91

Årsballe 0,0 0,0 0,0 54 98,2 1 1,8 55

Vang 0,0 0,0 0,0 68 97,1 2 2,9 70

Rutsker 0,0 0,0 0,0 33 100,0 0 0,0 33

Olsker 0,0 0,0 0,0 32 100,0 0 0,0 32

Teglkås-Helligpeder 0,0 0,0 0,0 27 100,0 0 0,0 27

Bølshavn 0,0 0,0 0,0 37 97,4 1 2,6 38

Landområder 0,0 77 1,5 3 0,1 4.908 95,3 160 3,1 5.148

Sommerhusområder 1 0,0 0,0 1 0,0 2.916 93,7 195 6,3 3.113

Uoplyst 2 100,0 2

Hovedtotal 2.448 9,2 544 2,1 721 2,7 21.324 80,4 1.482 5,6 26.519

% af

alle

Total


BILAG 3

3D) Boliger og lokalområder Bornholm – ejerforhold 2011

- Byernes fordeling af offentligt støttede* og private boliger

Område

Off. støttede

boliger

48

Off. støttede

boliger i % af

samtlige

Privat ejet Privat ejet i % I alt

Byerne i alt 3631 19,9 14.627 80,1 18.258

Rønne 1890 24,8 5.729 75,2 7.619

Nexø 435 21,3 1.604 78,7 2.039

Aakirkeby 330 27,8 856 72,2 1.186

Hasle 140 14,3 842 85,7 982

Allinge-Sandvig 123 11,2 980 88,8 1.103

Svaneke 123 16,9 605 83,1 728

Tejn 104 18,8 448 81,2 552

Snogebæk 59 14,6 345 85,4 404

Gudhjem 105 14,8 605 85,2 710

Nyker 45 13,9 279 86,1 324

Klemensker 39 12,1 282 87,9 321

Sorthat-Muleby 23 8,9 236 91,1 259

Østermarie 31 12,5 217 87,5 248

Aarsdale 22 8,1 248 91,9 270

Lobbæk 6 3,9 147 96,1 153

Vestermarie 14 12,2 101 87,8 115

Østerlars 9 6,2 137 93,8 146

Pedersker 27 19,6 111 80,4 138

Listed 11 7,1 144 92,9 155

Balka 0 0,0 130 100,0 130

Knudsker 19 21,6 69 78,4 88

Rø 29 25,2 86 74,8 115

Nylars 47 37,0 80 63,0 127

Arnager 0 0,0 91 100,0 91

Årsballe 0 0,0 55 100,0 55

Vang 0 0,0 70 100,0 70

Rutsker 0 0,0 33 100,0 33

Olsker 0 0,0 32 100,0 32

Teglkås-Helligpeder 0 0,0 27 100,0 27

Bølshavn 0 0,0 38 100,0 38

(* Offentligt støttede boliger inkl. andelsboliger)

More magazines by this user
Similar magazines