Boliger på Bornholm - Bornholms Regionskommune

BORNHOLMS
R E G I O N S K O M M U N E
Boliger på Bornholm
Teknik & Miljø, oktober 2012

Titel: Boliger på Bornholm
Journalnummer: 01.02.00P20-0005
Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune
Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Koordinator Bjarne Dreier Christensen

INDHOLDFORTEGNELSE
INDLEDNING 3
RESUME AF RAPPORTEN 4
1 BOLIGUDVIKLING – BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND 7
1.1 Boligudvikling - generelt 7
1.2 Boligbyggeri og konjunkturudvikling 8
1.3 Boligstandard 9
1.4 Ejer-lejer forhold 11
1.5 Beboelser 12
1.6 Markedsforhold 13
2. LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLLM 17
2.1 Bosætning på bornholm 17
2.2 Befolkningsfordeling på Bornholm 20
2.3 Befolkning og boliger - Bornholm 22
2.4 Helårs og fritidsboliger i byerne 25
2.5 Ubeboede boliger i byerne 27
2.6 Ejer-lejerforhold i byerne 30
2.7 Offentligt støttet byggeri – Bornholm 32
3. LOVGIVNING 36
3.1 Folkeregisterloven 36
3.2 Boligreguleringsloven 38
3.3 Planloven 39
BILAG 43
Bilag 1 (tabel vedr. flytninger) 43
Bilag 2 (tabel vedr. befolkning) 44
Bilag 3 (tabeller vedr. boliger) 45

INDLEDNING
INDLEDNING
Denne rapport er udarbejdet som grundlag for kommunalbestyrelsen behandling af en fremtidig
samlet boligpolitik.
Kommunalbestyrelsen vil i december 2012 afholde en temadebat om fremtidens boligpolitik,
på baggrund af oplæg fra administrationen, hvor denne registrering vedrørende Bornholms
boliger indgår som bilag.
Efter kommunalbestyrelsens debat forventes det, at kommunalbestyrelsen vil vedtage og offentliggøre
et samlet forslag til ny boligpolitik, inklusiv et tillæg til kommuneplan 2009.
Rapportens indhold
”Bornholms Boliger” indeholder redegørelse for den faktiske udvikling af Bornholms boliger.
Der redegøres for boligmassens sammensætning efter alder, ejerforhold, beboelse/benyttelse,
nybyggeri og markedsforhold (regionalt og lokalt). Sammenholdt hermed redegøres
for befolkningssammensætning og flyttemønstre.
I afsnit 1 sammenholdes udviklingen på Bornholm med resten af Danmark. I afsnit 2 belyses
de lokale boligforhold.
I afsnit 3 redegøres der kort for de lovgivninger der anvendes til regulering af boligområdet.
Bilag 1-3 indeholder uddrag af tabeller vedrørende Bornholms boliger og befolkning.
Kilder
Registranten er udarbejdet på grundlag af data fra Danmarks Statistik, herunder ”Statistikbank”
(vedr. nationale og regionale data), samt en særkørsel af bolig- og flyttedata fra 2012,
der gør det muligt at belyse boligsituationen i det enkelte lokalområde. Som lokalområder
indgår de by- og sommerhusområder, der fremgår af kommuneplanen. Desuden indgår
landområderne.
Pga. ændringer i kommunegrænser og ændringer gennem årene af Danmarks Statistiks tabelopgørelser,
kan der optræde ændringer i boligdata over tid, som gør, at data ikke nødvendigvis
er 100 % sammenlignelige. Dette gør sig især gældende når man ser på data før 2004 og
efter 2011 (data efter 2011 er endnu ikke tilstrækkeligt validerede, og data før 2004 afviger
pga. ændrede opgørelsesmetoder).
Danmarks Statistiks særkørsel fordelt på lokalområder er opgjort pr. 31.12.- 2004 og pr. 1.1-
2011 (i tabellerne benævnt 2005 og 2011), så risikoen for dataafvigelser minimeres, samtidig
med at det alligevel bliver muligt at vurdere den aktuelle udvikling lokalt.
Teknik & Miljø
Skovløkken 4
3770 Allinge
teknikogmiljoe@brk.dk.
3

RESUME AF RAPPORTEN
RESUME
Bornholm og det øvrige land
1.1 - Selvom Bornholm, som andre udkantsområder, har oplevet stadig befolkningsnedgang,
så er antallet af boliger øget. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig, var der 2010 kun 1,9
personer pr. bolig. En del skyldes ændrede boligbehov, f.eks. som følge af øget levestandard
og ændrede familiemønstre. Befolkningsudviklingen medfører en risiko for, at flere boliger
står ubeboede i fremtiden.
1.2- Boligmarkedet og boligbyggeriet påvirkes af økonomiske konjunkturer og politisk regulering
af boligmarkedet, der fremmer eller hæmmer boligbyggeriet, blandt andet ud fra beskæftigelsesmæssige
hensyn. Siden midten af 90erne, har Bornholm ikke oplevet samme udvikling
i det private boligbyggeri som det øvrige land. En medvirkende årsag er, at det kan
være billigere at ombygge en gammel bolig end at opføre en ny. Fra ca. 100 nye boliger årligt
i 90erne, regnes der nu med ca. 60 nye boliger årligt (gennemsnit fordelt på 10 år).
1.3- Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger på Bornholm (over halvdelen opført før
1950). Over 10 % af de gamle boliger er overgået til fritidsformål. Men den bornholmske boligstandard
er ikke nødvendigvis dårligere af den grund. Målt i forhold til installationer ligger
Bornholm bedre end landsgennemsnittet. Over 90 % af Bornholms boliger har i dag bad, wc
og centralvarme i boligen (landsgennemsnit ca. 10 % lavere).
1.4- På landsplan er andelen af lejeboliger stabiliseret på ca. 45 %. Bornholms lejeboligandel
er steget fra under 20 % i 1981 til næsten 30 % i 2008- siden er andelen faldet lidt igen. Efterspørgslen
efter lejeboliger på Bornholm skyldes især øget behov for ældrevenlige boliger i
de større byer. På Bornholm begrænses efterspørgslen på lejeboliger især af lave priser på
ejerboliger.
1.5- Der vil altid være boliger der helt lovligt registreres ubeboet, f.eks. fordi boliger står til
salg, men boliger kan også være ulovligt anvendt. Landsgennemsnittet var i 2010 på 6 %
ubeboede boliger af helårsboligmassen – Bornholms var 6,9 %. Andre udkantsområder havde
tilsvarende situation, værst i Nordjylland med 8,2 % ubeboede boliger. Hovedstadsområdet,
med et mere presset boligmarked, havde kun 4,7 % ubeboede boliger. Bornholm havde
måske ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011, men tallene kan forværres yderligere
med faldende befolkningstal.
1.6- Bornholm har de laveste ejendomspriser i Danmark, hvilket især antages at hænge sammen
med dårligere tilgængelighed. Især hovedstadsområdet oplevede store prisfald i kriseårene.
Trods lavere ejendomspriser, har udkantsområderne og Bornholm mere stabile priser.
Samme billede tegner sig for helårsboligpriserne, mens sommerhuspriserne faktisk steg på
Bornholm. Bornholm skiller sig ud fra det øvrige land, ved at de gennemsnitlige sommerhuspriser
ligger væsentligt højere end helårspriser. Bornholms boligmarked præges i dag af
længere liggetider, også for sommerhuse, bl.a. pga. nye lånebegrænsninger, der hæmmer mobiliteten.
Lokal boligudvikling på Bornholm (2005-11)
2.1- I løbet af 2011 flyttede 1.181 personer væk fra Bornholm (til det øvrige land), og 939
kom til. Flytteunderskuddet var det år 242 indbyggere. Nye tilflyttere flyttede overvejende
”ud på øen”, og især Rønne havde et stort flytteunderskud på 171 personer (især mange unge
4

RESUME
fraflytter). Tendensen var den samme, når man ser på 2005-09, ifølge en CRT rapport fra
2012. Langt flere flytter internt på øen, idet ca. 10 % af befolkningen hvert år flytter til en
anden bolig på Bornholm. I 2011 flyttede 4.294 internt på Bornholm. De interne flytninger
går mere mod centrene, især Rønne der havde et internt flytteoverskud på 254 personer. Især
landområderne havde et stort internt flytteunderskud på 288 personer i 2010. Samlet set (eksterne+
interne flytninger)flytter flere til Rønne. Flytninger omfatter ikke ud- og indvandringer
der i 2011 var henholdsvis 235 indvandrere, 160 udvandrere.
2.2- Befolkningssammensætningen på Bornholm præges generelt af stigende gennemsnitsalder.
Men der findes relativt flere yngre i landområderne, tilsvarende flere ældre i byerne.
Husstandsstørrelsen falder også generelt, men er relativt større i landområderne (relativt flere
børnefamilier). De største byer ligger omtrent på gennemsnittet, mens små byområder varierer
mere, især over tid (fra sølvbryllupskvarter til børneområde f.eks.).
2.3- Befolkningstallet er faldende i både by- og landområder. Der bor meget få i sommerhusområder.
Bornholm er fortsat en landkommune og 1 ud af 4 bor (jævnt fordelt) i landområderne.
3 ud af 4 bor dermed i byerne, og af byernes befolkning bor hver anden i Rønne.
Rønne har ca. 14.000 indbyggere, de 5 næststørste byer mellem 1000 og 4000 indbyggere, 16
byer havde mellem 200 og 1000 indbyggere, og 8 byer havde under de 200 indbyggere. Den
relative fordeling af boliger afspejler befolkningsfordelingen, men den relative forøgelse af
boligmassen (2005-11) sker stort set kun i byerne, mens den relative andel af helårsboliger på
landet falder. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, mens det tilsvarende tal i landområderne
kun er ca. 83 %.
2.4- Andelen af fritidsboliger varierer ikke efter bystørrelse, men mere efter byens placering
og attraktion som turistområde. De fleste fritidshuse i byerne består af gamle helårsboliger,
taget i brug før der blev indført helårskrav i de gamle kommuner. Allinge-Sandvig, Svaneke,
Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn har alle over 10 %
ferieboliger – Vang, Balka og Gudhjem omkring 30 % ferieboliger. Bortset fra Allinge-
Sandvig og Svaneke havde alle de største byer under 1 % fritidsboliger. Samme tendens gælder
alle de mindre indlandsbyer.
2.5- Andelen af ubeboede boliger varierer også på tværs af bystørrelse. 2005-11 var der relativt
flere ubeboede i Allinge-Sandvig, Hasle, Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars, Listed,
Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Vang, Rø og
Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede boliger). Færre ubeboede var der i Rønne, Nexø,
Aakirkeby, men mange indlandsbyer havde endnu færre. Kun Østerlars skilte sig ud med
over 8 % tomme boliger. En manuel kontrol i 2012 af Hasle, Svaneke, Listed og Østerlars,
viste at de tre første fortsat havde mange ubeboede, mens Østerlars nu kun havde 5,5 %
ubeboede. Tendensen er at især attraktive turistbyer ved kysten har flere ubeboede boliger.
2.6- 6.078 boliger ud af 21.972 helårsboliger var lejeboliger i 2011 (27,7 %). I landområderne
lejes næsten 11 % ud, mens byområderne er oppe på næsten 32 %. Ca. halvdelen af alle lejeboliger
er privatejede, den anden halvdel består af almene og kommunale lejeboliger (i alt
2448 almene og 544 kommunale lejeboliger). Der er lejeboliger i næsten alle byer, men især i
de større byområder. Især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene lejeboliger (16-18
%). Enkelte mindre byer havde relativt mange lejeboliger, typisk i form af kommunale boliger
(især plejeboliger).
5

RESUME
2.7- Det offentligt støttede byggeri på Bornholm har især været anvendt til at imødekomme
behovet for mindre, ældreegnede boliger. Andelsboligbyggeriet var næsten gået i står i
90erne, men i perioden 2000-11 blev der opført godt 120 nye boliger. Boligtypen er velegnet
for små byggefirmaer, og andelshavere har fordel af boligtilskud, men regionskommunen har
været tilbageholdende med lånegarantier. Det almene boligbyggeri er næsten gået i stå, med
kun 54 nye boliger 2000-11. Kommunen yder typisk mellem 7 og 14 % indskud. Boligselskaberne
har de seneste år været mere fokuseret på modernisering af ældre almene boliger. Ca.
2460 almene boliger på Bornholm administreres i dag af 4 boligselskaber, de fleste af BO42
og Bornholms Boligselskab. Kommunalt boligbyggeri har de seneste år drejet sig om boliger,
især finansieret som alment byggeri, i tilknytning til kommunens plejecentre mm. I 2000-
2011 blev der opført 88 nye kommunale boliger, og flere nye er på vej.
3.1-3.3 Vedrørende lovgivning på boligområdet.
Det er overvejende i byerne, at kommunen regulerer boligforholdene. På nær enkelte afgrænsede
bebyggelser og landbrugsejendomme, kan boliger i landområdet anvendes frit til helårs-
eller fritidsformål. I byerne er hovedreglen, at nye og eks. helårsboliger fortsat skal anvendes
som helårsboliger.
Folkeregisterloven administreres efter helt faste retningslinjer for adressetilmelding. Boligreguleringsloven
medfører krav til fast beboelse (bopælspligt), og planloven medfører krav til
ejendomsanvendelse gennem kommune- og lokalplaner. Enkelte mindre byområder er lokalplanlagt
til flex-bolig formål. Desuden tillades i mindre byer fritidsbolig i tilknytning til helårsbolig.
Kommunalbestyrelsen kunne f.eks. overveje at opgive helårshåndhævelse i mere udsatte boligområder,
uden væsentlig off./privat service og manglende efterspørgsel på helårsboliger.
Men reglerne og de forskellige lovgivninger bør administreres koordineret i forhold til de enkelte
områder, så de så vidt muligt bliver entydige og forståelige for borgerne.
6

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
1.1 BOLIGUDVIKLING – GENERELT
Bornholm er som andre udkantsområder præget af stadig befolkningsnedgang. 1981 var der
47.370 indbyggere på Bornholm, og i 2010 var der 42.129 – et fald på ca. 5000 indbyggere.
Men selvom befolkningstallet fortsat falder, er den bornholmske boligmasse hele tiden øget. I
1981 var der 18.978 boliger på Bornholm I 2010 var der over 22.000 boliger, inkl. beboede fritidshuse
– en tilvækst på ca. 2.500 boliger (på grund af ændrede beregningsmetoder gennem
årene er tallene behæftet med en vis usikkerhed, men tendensen er entydig jf. figur 1).
Gennemsnitligt er antallet af beboere pr. bolig faldet. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig,
var der i 2010 kun lidt over 1,9 personer pr. bolig.
Udviklingen hænger sammen med, at boligbehovene ændres, at der er blevet færre familier
med hjemmeboende børn, men samtidig også flere ældre og flere enlige. Selvom der samlet set
bliver færre indbyggere, ændres familiemønstre og boligbehov på en måde, så der hele tiden
opstår nye krav til udbuddet af boliger.
Udover ændrede boligbehov, er byggeriet af nye boliger påvirket af konjunkturmæssige forhold,
herunder en generel velstandsstigning, som Bornholm også har andel i.
Den øgede levestandard har medført øgede krav til både boligareal og boligstandard. Derfor
kommer der også nye boliger til, fordi den eksisterende boligmasse ikke altid kan opfylde de
ændrede behov, der er for boligindretning eller boliglokalisering,.
Da den negative befolkningsudvikling på Bornholm må forventes at fortsætte de næste år,
er der en risiko for, at flere boliger bliver til overs – at boligmassen overstiger det behov der er
i fremtiden.
Et boligoverskud kan resultere i flere ubeboede boliger, i at boliger fjernes, eller i at boliger tages
i brug til andre formål end helårsboligformål.
130
120
110
100
90
80
70
Helårsboliger og befolkning på Bornholm 1981-2010,
indeks: 1981=100
Helårsboliger Bornholm Befolkningstal
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 1 - Befolkning og boliger på Bornholm (1981=100)
7

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
1.2 BOLIGBYGGERI OG KONJUNKTURUDVIKLING
Den største boligtilvækst i nyere tid skete mellem 1960 – 1990, i perioder hvor der samtidig var
en kraftig vækst i den generelle samfundsøkonomi.
Men selvom boligbyggeriet er påvirket af økonomiske konjunkturer, så reguleres boligmarkedet
også ud fra politiske, f.eks. beskæftigelsesmæssige hensyn. Boligbyggeriet påvirkes f.eks. af
nationale politiske indgreb som skatte- og boligpolitik. Men de politiske indgreb kan også rettes
mod bestemte typer af boliger og byggeri - afhængig af hvad det er man ønsker at opnå –
og lokale forhold kan også påvirke udviklingen i et område.
Konjunkturpåvirkninger afspejles især i det private boligbyggeri, mens det støttede boligbyggeri
i højere grad styres af politiske hensyn, f.eks. for at imødekomme boligsociale forpligtelser
men også for at øge beskæftigelsen.
Boligbyggeriets udvikling kan beskrives som vist i figur 2 og 3. Her vises boligbyggeriet fordelt
på private ejerformer og offentlige/offentligt støttede ejerformer. Til offentlige og offentligt
støttede boligformer indregnes her andelsboliger, selvom andelsboliger ejes af private andelshavere
Det skyldes at andelsboliger ofte etableres med finansieringsmæssig hjælp fra det offentlige,
primært gennem lånegarantistillelse.
Figur 2 viser, at Danmarks byggeaktivitet hænger sammen med den økonomiske udvikling.
1978-80 oplevede Danmark den 2. oliekrise, og det private boligbyggeri gik næsten i stå. I 80erne
kom et opsving med kraftige rentefald, 1986 en kraftig forbrugsopbremsning med ”kartoffelkur”
og skattereform, 1987-94 var der stigende arbejdsløshed, 1990-91 den 3. oliekrise,
1993 kraftige rentefald og skattelettelser, 1998 ”pinsepakken”, fulgt af opsvinget i 0érne der
sluttede brat med finanskrisen som for alvor slog igennem i 2008. Selvom især det private byggeri
påvirkes af økonomisk vækst, så spiller f.eks. skattemæssige vilkår og lånevilkår også en afgørende
rolle for byggeaktiviteten.
Antal boliger Boligbyggeri og konjunturudvikling i Danmark
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1981
1983
1985
Private, I/S, A/S, ApS o.l Offentligt+off. støttet byggeri
1987
1989
Figur 2 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling i Danmark
1991
8
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
350
300
250
200
150
100
50
1.3 BOLIGSTANDARD
Antal boliger Boligbyggeri og konjunkturudvikling på Bornholm
0
1981
1983
1985
1987
1989
Figur 3 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling på Bornholm
1991
9
1993
1995
1997
1999
2001
Private, I/S, A/S,
ApS o.l
Off. støttet
boligbyggeri i alt
Bornholms udvikling påvirkes af den samme generelle konjunkturudvikling som det øvrige
Danmark – når boligmarkedet påvirkes i én retning i det øvrige land, får det også afsmittende
virkning på Bornholm.
Bornholm har dog haft sine egne problemer, ikke mindst i slutningen af 80’erne, hvor den generelle
negative konjunkturudvikling blev uddybet af fiskerikrisen. ”Bornholmerpakken” gav
nye muligheder for lokal vækst, men siden 90’erne har den økonomiske udvikling på Bornholm
alligevel stået lidt i stampe, set i forhold til det øvrige land. Den stigning i det private boligbyggeri
det øvrige land oplevede i 0’erne, fik et langt mere bebehersket omfang på Bornholm.
Udviklingen hænger formentlig også sammen med, at det kan være billigere, og mere attraktivt,
at ombygge et gammelt velplaceret hus end at bygge et nyt på Bornholm..
Bornholms udvikling kan bl.a. aflæses i øens befolkningstal og beskæftigelse, og altså også i det
mere beskedne private boligbyggeri. Politisk er der flere gange iværksat offentligt boligbyggeri,
men det har ikke kunnet kompensere for det begrænsede private byggeri af nye boliger.
Samlet set forventes der i dag ca. 60 nye boliger om året (fordelt over en 10 års periode), hvor
der i 90érne blev tilført ca. 100 nye boliger årligt.
At der ikke er sket nogen større vækst i nybyggeriet af boliger, betyder ikke nødvendigvis at
den bornholmske boligmasse er i dårlig stand. Boligmassens standard kan gøres op på flere
måder – boligernes alder, eller f.eks., adgang til toilet, bad og centralvarme.
Af figur 4 (næste side) ses fordelingen af boliger efter opførelsestidspunkt, opgjort i 2010. I
2010 er der opgjort 26.419 boliger fordelt med 21.958 beboede boliger og 4.461 fritidsboliger.
2003
2005
2007
2009
2011

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
Antal boliger Boligmassens alder - Bornholm
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Før
1950
10
1950-
1959
1960-
1969
1970-
1979
2010
Landsdel Bornholm
1980-
1989
1990-
1999
2000-
2009
Ubeboede fritidshuse 1262 383 614 1146 499 229 328
Boliger 12677 1409 2161 2354 2126 658 573
Figur 4 – boligmassens alder
Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger på Bornholm – ca. halvdelen af Bornholms boliger
er opført før 1950 – heraf er ca. 10 % registreret som fritidsboliger.
Til sammenligning kan oplyses at der på landsplan var 30,5 % boliger opført før 1950, hvoraf
ca. 2,4 % var taget i brug som fritidsboliger.
Ca. 34 % af boligmassen på Bornholm, er opført i perioden 1960-89 – hvilket svarer til den
vækst i boligmassen der også ses i det øvrige land. Når der alligevel er mange ældre boliger på
Bornholm, er det først og fremmest udtryk for, at Bornholm ikke helt har haft del i den vækst i
boligbyggeriet som det øvrige land de seneste årtier.
%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Beboede boliger med bad, toilet og centralvarme
i % af samtlige boliger på bornholm
1985 1990 1995 2000 2005 2010
Bornholm 81,9 85,3 88,6 92,0 92,8 93,4
Hele landet 73,9 76,9 80,2 82,7 83,6 83,6
Figur 5 - Installationsforhold

1.4 EJER-LEJER FORHOLD
BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
Men at forholdsvis flere boliger på Bornholm er ældre, betyder ikke nødvendigvis at boligstandarden
er dårligere her end i det øvrige land.
Målt i forhold til installationsforhold ses, at en forholdsvis større andel af Borholms boliger er
udstyret med toilet, bad og centralvarme (se figur 5). I 1985 manglede over 18 % af de beboede
boliger bad, toilet eller centralvarme (3.346 beboede boliger ud af 18.508). I 2010 var andelen
faldet til lidt over 6 % (1351 af 20.491 boliger). Landsgennemsnittet for boliger uden bad,
toilet og centralvarme var henholdsvis 26,1 % i 1985 og 16,4 % i 2010.
Kun 2 % af boligerne på Bornholm var i øvrigt registreret uden bad i egen bolig i 2010. De boliger,
der mangler installationer, mangler helt overvejende centralvarme (og benytter i stedet elvarmepaneler
eller anden opvarmning). Tallene giver udtryk for, at der generelt set er sket en
forbedring af de bornholmske boliger, også selvom der ikke tilføres så mange nye boliger.
Med forbehold for at boligstandard også kan handle om andre ting, så antyder tallene, at på
trods af mange ældre boliger på Bornholm, så synes den generelle boligstandard ikke at stå tilbage
for standarden i det øvrige land.
Efterkrigstidens øgede byggeri af offentligt støttede boliger har været medvirkende til at andelen
af ejerboliger er faldet støt til fordel for flere lejeboliger. I figur 6 sammenlignes fordelingen
af ejer og lejeboliger mellem Bornholm og det øvrige Danmark.
På landsplan er der sket en stabilisering de sidste 15 år, så ca. 45 % af boligmarkedet består af
lejeboliger.
På Bornholm er lejeboligandelen væsentligt mindre. Der ses en jævn stigning i andelen af lejeboliger,
fra under 20 % af 17.902 boliger i 1981, til ca. 30 % af 20.458 boliger i 2008, hvorefter
antallet stagnerer. De sidste 5 år er lejeboligandelen faldet lidt igen, også på Bornholm.
% Fordeling af ejer - og lejerboliger 1981-2011
(i % af samtlige helårsboliger)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1981
1983
Figur 6 – Ejer-lejer forhold
1985
1987
1989
1991
11
1993
1995
1997
Hele landet % beboet af ejer Hele landet % beboet af lejer
Bornholm % beboet af ejer Bornholm % beboet af lejer
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2010

1.5 BEBOELSE
% af samtlige
BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
Selvom lejeboligmarkedet også omfatter privat ejede udlejningsboliger, så hænger udviklingen
af flere lejeboliger meget sammen med efterkrigstidens byggeri af offentligt støttede lejeboliger
- et periodevist øget privat boligbyggeri trækker den anden vej – specielt de senere år. Den
stagnation der de senere år ses i lejerboligandelen, hænger formentlig sammen med den stigning,
der trods alt har været i ejerboligbyggeriet de senere år.
På Bornholm begrænses efterspørgslen efter lejeboliger især af lavere huspriser, der betyder at
ejerboligen udgør et økonomisk mere konkurrencedygtigt alternativ i forhold til lejerboligen.
Den lokale efterspørgsel på lejeboliger vedrører primært et øget behov for flere ældrevenlige
boliger i de større byområder.
Der vil altid være et antal ubeboede boliger, f.eks. fordi boliger står til salg, er under ombygning,
under behandling som dødsbo eller konkursbo, eller ejeren befinder sig i udlandet.
Antallet af ubeboede eller ”tomme” boliger medvirker til en øget mobilitet i boligmassen, fordi
flere af dem står umiddelbart tilgængelige (en del beboede boliger står naturligvis også til salg
selvom de er beboede).
Hvis der ikke findes en tilstrækkelig mobilitet i boligmassen, bliver det sværere og dyrere at
finde en ny/egnet bolig, boligpriserne skrues op, og man bliver f.eks. presset til at finde en bolig
længere væk.
Boliger kan også fremstå ubeboede pga. dobbelt husholdning, hvor der reelt bor nogen, som
bare er registreret på en anden adresse. Men en del boliger registreres også tomme, fordi ejerne
ikke reelt forsøger at sælge boligen, eller fordi ejeren reelt bruger boligen til andre formål end
helårsboligformål.
Ubeboede boliger af helårsboliger, samt
ubeboede boliger af samtlige - inkl. ubeboede fritidshuse (2011)
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Hele landet
Region
Hovedstaden
12
Landsdel
Bornholm
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Nordjylland
Ubeboede helårsboliger i % 6,0 4,7 6,9 6,6 6,8 8,2
Ubeboede boliger i % 5,6 4,5 5,7 5,8 6,5 7,3
Figur 7 – Ubeboede boliger af samtlige boliger/ ubeboet af helårsboliger

1.6 MARKEDSFORHOLD
BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
Statistikbanken har kun opgjort de ubeboede boliger de seneste år, og det var tidligere kun muligt
at opgøre ubeboede boliger i % af samtlige boliger. I det følgende opgøres antallet af
tomme boliger dog også isoleret i forhold til antallet af de registrerede helårsboliger, for at opnå
et mere reelt billede af hvor mange ”rigtige” boliger der står ubeboede.
I figur 7 er ”beboelsesgraden” i 2011 sammenlignet mellem hele landet, forskellige regioner og
Bornholm, dels i forhold til den samlede boligmasse inkl. fritidsboliger, dels i forhold til den
registrerede helårsboligmasse ekskl. fritidsboliger.
Figuren viser kun et øjebliksbillede (i efterveerne af finanskrisen, hvor boligmarkedet var trægt,
og omsætningen af boliger var relativ lav i hele landet).
Det fremgår, at Region Hovedstaden skiller sig ud i forhold til både landsgennemsnit og andre
regioner – boligmarkedet i hovedstadsområdet er langt mere presset end i andre områder (kun
4,7 % af samtlige helårsboliger er ubeboede).
På landsplan ses, at 6 % af den samlede helårsboligmasse står ubeboede, mens region Sjælland,
Region Syddanmark og Bornholm ligger på mellem 6,6 og 6,9 % tomme boliger. Region
Nordjylland topper her med 8,2 % ubeboede boliger.
Hvis det antages at landsgennemsnittet for 2011 er udtryk for en ”normal og passende beboelsesgrad”
(beboelsesgrad her forstået som den del af boligerne, der ikke er beboet), så vil boligmarkedet
fungere bedst ved en beboelsesgrad på ca. 6 % ubeboede af de registrerede helårsboliger.
På den baggrund har Bornholm ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011 (kun noget
over landsgennemsnittet). Men det bemærkes at tallene dækker over langt større variationer
inden for den enkelte region – og således også på Bornholm.
Antallet af ubeboede boliger ikke er den eneste faktor der påvirker boligpriserne. Som med
nyt boligbyggeri, har konjunkturelle ændringer og lokale forhold, herunder tilgængelighed, stor
betydning for ejendomsprisernes udvikling..
Figur 8 (næste side) viser en sammenligning mellem gennemsnitlige handelspriser for udvalgte
områder i Danmark. Samtlige ejendomssalg indgår i opgørelsen. Det ses af figuren, at Bornholm
totalt set havde de laveste handelspriser i Danmark i hele perioden. I 2010 var der på
landsplan en gennemsnitlig ejendomspris (pr. handlet ejendom) på næsten 2 mio. kr., hvor den
gennemsnitlige ejendomspris var godt 1 mio. kr. på Bornholm, og godt 3 mio. kr. i Kbh.
Til gengæld synes Bornholms handelspriser at være ret stabile, tilsvarende det der synes at være
tilfældet i andre yderregioner (dog med prisudsving i perioden på op til ca. 15 %). Priserne
dækker desuden over ret store udsving afhængig af ejendomstype (boliger, erhvervsejendomme,
landbrugsejendomme etc.).
København har suverænt de højeste handelspriser. Men selvom København har færre ledige
boliger, og en potentielt større købekraft, så er det altså der, man ser de største udsving i ejendomspriserne,
som samtidig ser ud til at følge konjunkturudviklingen.
13

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
1000 kr Handelspriser - kr/ejendom
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2006 2007 2008 2009 2010
Hele landet Landsdel København by
Landsdel Bornholm Landsdel Vest- og Sydsjælland
Landsdel Sydjylland Landsdel Nordjylland
Figur 8 – handelspriser i 1000 kr./gennemsnit af samtlige handlede ejendomme
Finanskrisen medførte prisfald i København fra 5 mio. kr. pr. handlet ejendom i 2006 til under
3 mio. kr. i 2009 – svarende til et prisfald på mere end 40 %.
Udviklingen af ejendomspriserne antyder, at Bornholms ejendomsmarked, som andre udkantsområders,
er mere præget af (afsides) beliggenhed, end af økonomiske konjunkturer.
Figur 9 og 10 viser prisudviklingen 2006-10 for henholdsvis helårsboliger og sommerhuse
(2006 = 100).
Det ses at Bornholms boligmasse har oplevet meget begrænsede prisfald i perioden. På intet
tidspunkt kommer det gennemsnitlige prisniveau under niveauet for 2006, i modsætning til de
fleste andre regioner. Igen ses at andre områder oplever væsentligt større prisfald, især København
(mht. enfamiliehuse), men også regioner som Vest- og Sydsjælland samt Nordjylland.
2006=100 Prisindeks for ejendomssalg - enfamilieboliger
130
120
110
100
90
80
70
2006 2007 2008 2009 2010
Enfamiliehuse Hele landet Enfamiliehuse Landsdel København by
Enfamiliehuse Landsdel Bornholm Enfamiliehuse Landsdel Vest- og Sydsjælland
Enfamiliehuse Landsdel Sydjylland Enfamiliehuse Landsdel Nordjylland
Figur 9 – prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af helårsboliger
14

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
2006=100
175
150
125
100
75
50
Prisindeks for ejendomssalg - sommerhuse
2006 2007 2008 2009 2010
Sommerhuse Hele landet Sommerhuse Landsdel Bornholm
Sommerhuse Landsdel Vest- og Sydsjælland Sommerhuse Landsdel Sydjylland
Sommerhuse Landsdel Nordjylland
Figur 10 – Prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af sommerhuse
Noget der hiver prisudviklingen op på Bornholm, er sommerhuspriserne, der til gengæld også
svinger mere. 2006-8 steg ejendomspriserne for sommerhuse med 150 % mens de fra 2008-10
igen faldt til ca. 125 % af prisen i 2006.
Prisudviklingen skal selvfølgelig ses på baggrund af, at Bornholm er et område med lave ejendomspriser
– i hvert fald mht. helårsboliger.
I 2006 var den gennemsnitlige salgspris i fri handel 886.000 kr. for helårsboliger/1.355.000 for
sommerhuse. De tilsvarende tal var på landsplan henholdsvis 1.748.000 kr./1.344.000 kr. Tendensen
er ellers, for de fleste landsdeles vedkommende, at sommerhuspriser ligger under helårsboligpriser.
De ret store prisforskelle på helårsboliger og sommerhuse på Bornholm varierer yderligere afhængig
af lokale forhold. Forskellen betyder, at der på Bornholm kan være et kraftigt økonomisk
incitament for de aktuelle ejere i at sælge eller anvende boliger som sommerhuse, fremfor
som helårsboliger – især i attraktive områder, hvor prisforskelle mellem helårsboliger og sommerhuse
kan være meget udtalte. De muligheder eller begrænsninger der findes mht. ejendomsanvendelse,
kan derfor have store økonomiske konsekvenser for den enkelte (såvel sælger
som køber).
Det lokale ejendomsmarked
Efter oplysninger fra lokale ejendomsmæglere skete der en opbremsning i hushandler på
Bornholm i 2009. Især i landområderne og byerne ”inde på øen”.
En årsag, der ofte nævnes, er at det er svært at få bornholmske hussælgere til at gå ned i pris.
Købere ”ovrefra” sætter prisniveauet, og da de ofte selv har solgt et hus med prisnedslag, forventer
de også et prisnedslag, når de selv køber hus på Bornholm, ikke mindst huse ”i den dyre
ende”.
En anden årsag er, at selvom renteforholdene er særdeles gode, så er finansieringsinstitutterne
15

BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND
tilbageholdende med at belåne uden sikkerhed. Der ses desuden en tendens til at huse under
750.000 kr. slet ikke kan belånes med realkreditlån. Det gør det vanskeligt at sælge huse de steder
på Bornholm, hvor prisniveauet er lavt.
Resultatet har været, at ejendomshandelen og mobiliteten begrænses, og at huse ligger længere
inden de bliver solgt. I forhold til 2009 er der tale om en fordobling af liggetiden for helårshuse
til 350 dage i 2012. Liggetiden for sommerhuse er endnu længere, og var 2012 oppe på 590
dage.
16

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
2. LOKALOMRÅDERNES UDVIKLING 2005-2011
Danmarks Statistik har som omtalt i indledningen udført en særkørsel vedr. befolkning og boliger
på Bornholm, fordelt på lokalområder, pr. 31/12 2004 og 1/1 2011. (herefter benævnt
2005 og 2011). Af de udtrukne data kan Bornholms boligmasse analyseres mere detaljeret i
forhold til byområder, landområder og sommerhusområder, og det kan aflæses hvordan udviklingen
har været over de 6 år tabellerne omfatter.
Desuden er der udarbejdet data vedr. flytninger for 2010 (opgjort pr. 1/1 2011). Flytninger
opgøres detaljeret som eksterne flytninger til og fra Bornholm, samt interne flytninger, mellem
lokalområder på Bornholm. Til sammenligning har CRT udarbejdet en rapport i 2012 – ”Flytteanalyse
for Bornholm” 2000-2011.
Byer og sommerhusområder omfatter alle områder, der er udlagt som sådan i kommuneplanen.
Det åbne land var inddelt i 5 delområder, svarende til de 5 gamle kommuneafgrænsninger.
Sommerhusområderne opgøres kun samlet. Tabellerne fremgår i uddrag af bilag 1-3.
2.1 BOSÆTNING PÅ BORNHOLM
Eksterne flytninger 2011 (flytninger til og fra Bornholm):
Bornholm har igennem et halvt århundrede haft en næsten konstant befolkningstilbagegang. I
1965 toppede Bornholms befolkningstal med 48.620 indbyggere. 2011 var der 41.802, så
Bornholm har mistet gennemsnitligt 150 personer årligt. Befolkningstilbagegangen skyldes ikke
kun flytninger, men skyldes også at flere dør end der bliver født på Bornholm.
I løbet af 2011 havde Bornholm et flytteunderskud på 242 indbyggere. I 2011 flyttede 1.181
personer væk fra Bornholm (ca. 2,8 % af befolkningen). 939 personer flyttede til (ca. 2,2 %).
Tendensen med øget fraflytning forventes at fortsætte i 2012. (Bemærkning: ”Flytninger” omfatter
desværre ikke ind- og udvandring, der i 2011 omfattede 235 indvandrere og 160 udvandrere).
Nye tilflyttere flytter ikke entydigt ét sted hen, men de flytter i høj grad ”ud på øen” som det
også fremgår af figur 11 og 12.
Byområder som Hasle, Sorthat-Muleby, Gudhjem, Pedersker, Listed, Balka og landområderne
(især på Østbornholm) havde ”overskud” på flytninger til og fra øen i 2010. Områder som
Rønne, Nexø, Allinge-Sandvig, Svaneke og Nyker havde underskud. Især Rønne havde underskud
på antallet af eksterne flytninger med et samlet flytteunderskud på 171. Samtlige byer
havde et flytteunderskud på 209. Aarsballe havde ingen eksterne flytninger i 2010 og indgår
derfor ikke. Selvom flyttemønstret her kun er opgjort for ét år, kan det udledes at der er en
tendens til, at relativt flere tilflyttere efterspørger boligtilbud og bosteder ude på øen.
Tendensen understøttes af en flytteanalyse udarbejdet af Center for Regional og turismeforskning
2012. Her opgøres f.eks. de eksterne tilflytninger i forhold til postnumre, og det bekræftes,
at tilflytningen fordeles sig over hele øen. I 2005-09 modtog Rønne (3700), Aakirkeby
(3720) og Klemensker (3782) relativt færre tilflyttere set i forhold til områdernes befolkningstal,
mens områder som Nexø (3730) Svaneke (3740) og Allinge (3770) de år havde en relativ
større tilflytning.
17

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Figur 11- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – faktiske tal
Figur 12- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – relative tal.
CRT-undersøgelsen viser bl.a. også, at tilflyttere i gennemsnit er yngre end befolkningen som
helhed. I 2005-09 var over 50 % af tilflytterne mellem 20 og 49 år. Ser man på fraflytningen er
det især mange unge, og særligt mange unge fra Rønne, der flytter væk fra Bornholm.
Interne flytninger 2011:
I løbet af 2011 flyttede 4.294 personer fra et sted på Bornholm til et andet (ca. 10 % af den
samlede befolkning). Sammenlignet med tidligere erfaringer, svarer antallet af interne flytninger
til det flyttemønster der normalt findes – hvert år flytter ca. 10 % af befolkningen til en ny
bolig på Bornholm.
18

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Men de interne flytninger går mere mod centrene. Især Rønne havde et stort flytteoverskud på
254 (1.620 personer ud på øen, 1.874 ind).
Når relativt mange interne flytninger går mod Rønne, skyldes det ikke kun tilflytning af ældre
fra oplandsområderne. F.eks. flytter mange unge til Rønne i en periode, mens de modtager
uddannelse i Rønne (efterfølgende rejser de fleste af dem så helt væk fra øen).
I de mindre byområder, med få boliger, kan flyttemønstret ændre sig meget fra år til år. På figur
13 er kun medtaget de 10 største byer, men som det fremgår af tabellen i bilag 1, så sker
der interne flytninger i alle område.
Figur 13 – Interne personflytninger – udvalgte områder
Figur 14 – Nettotilflytning – alle flytninger lagt sammen
19

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Af 4.294 interne flytninger er 1.903 flyttet til en anden bolig i samme område (f.eks. fra Rønne
til Rønne). I landområderne er 930 personer fraflyttet til andre områder på Bornholm, heraf
121 til en anden bolig på landet, mens 642 er flyttet på landet fra andre områder (primært byområder).
Samlet flyttemønster 2010:
Af figur 14 (forrige side) ses hvordan den relative nettotilflytning – interne og eksterne flytninger
sammenlagt – ser ud fordelt på lokalområder.
Samlet set er der en tendens til at flere flytter til Rønne, på grund af de mange interne flytninger
til Rønne.
Men en anden kraftig tendens er, at flere flytter væk fra landområderne, hvor det må antages at
flere boliger i stedet tages i anvendelse som ferieboliger eller deltidsboliger/flexboliger.
Derudover ses, at den relative fordeling af flytteoverskud/-underskud varierer tilfældigt i forhold
til bystørrelse, selvom de fleste havde et mindre flytteunderskud. I 2010 havde Aakirkeby,
Gudhjem, Listed, Rø og Nylars en positiv nettotilflytning. Men i forhold til især små byområder
kan sådanne flyttemønstre sagtens variere kraftigt fra år til år.
2.2 BEFOLKNINGSFORDELING PÅ BORNHOLM
%
Generelt er befolkningssammensætningen på Bornholm præget af stadig stigende gennemsnitsalder.
Gennemsnitsalderens udvikling bekræftes af figur 15 der viser aldersfordelingen i
2005 og 2011 på udvalgte områder.
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Aldersfordeling 2005 og 2011
Byer, landområder, sommerhusområder på Bornholm
2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011
% af personer
under 18
% af personer
18-24 årige
20
% af personer
25-50 årige
% af personer
51-70 årige
% af personer
over 70
Byerne i alt 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1
Landområder i alt 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8
Sommerhusområder i alt 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0
I alt Bornholm 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0
Figur 15 – Aldersfordeling 2005 og 2011 efter område

3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Trods en ret kort periode på 6 år, viser figur 15 markante fald i andelen af personer under 18,
samt personer mellem 25 og 50 år. Den relative andel af 18-24 årige øges en smule, men skal
ses i sammenhæng med at en stor del af denne gruppe i forvejen flytter væk fra øen. Samtidig
er der i alle områder på Bornholm en stigning i alle aldersgrupper over 51 år.
Byerne har relativt færre under 18 end landområderne, mens ældre foretrækker byerne. Der er
kun få helårsbeboere i sommerhusområder (212 personer) og de fleste heraf tilhører gruppen
over 51 år. Tallene viser, at en del børnefamilier tiltrækkes af landområderne, f.eks. pga. billigere
boliger, og at de ikke afskrækkes af længere transportafstande til indkøb og offentlig service.
Figur 16 - Husstandsstørrelser 2005 og 2011 efter område
Byerne i alt
Rønne
Nexø
Aakirkeby
Hasle
Allinge-Sandvig
Svaneke
Tejn
Snogebæk
Gudhjem
Nyker
Klemensker
Sorthat-Muleby
Østermarie
Aarsdale
Lobbæk
Vestermarie
Østerlars
Pedersker
Listed
Balka
Knudsker
Rø
Nylars
Arnager
Årsballe
Vang
Rutsker
Olsker
Teglkås-Helligpeder
Bølshavn
Figur 17 – Byernes husstandsstørrelser
Byernes husstandsstørrelse
personer pr husstand 2005 personer pr husstand 2011
21

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Aldersfordelingen ses også i husstandsstørrelsen vist i figur 16 (forrige side). Generelt er husstandsstørrelsen
faldende, men mens husstande i byerne er nede på 1,9 personer i gennemsnit,
er husstande på landet 2,4 personer i gennemsnit.
Jf. figur 17 (forrige side) findes der også forskelle i, hvordan husstandsstørrelser fordeler sig i
de enkelte byområder.
Byområder som Nyker, Vestermarie og Olsker har relativ større hustandsstørrelser (Vestermarie
har f.eks. 26 % personer under 18 år), mens områder som Gudhjem, Rø og Nylars har relativt
mindre husstande (Nylars har kun 11 % personer under 18 år). Der optræder en variation
mht. husstandsstørrelse fra 1,7 til ca. 2,3.
Især i de små byområder kan husstandsstørrelser og alderssammensætninger ændre sig meget
over tid. Det er før set, at et mindre byområde, der i en periode kan rubriceres som et ”sølvbryllupskvarter”,
senere ændres til at være et børnefamilieområde. De enkelte byområders alderssammensætning
fremgår af bilag 2.
2.3 BEFOLKNING OG BOLIGER – BORNHOLM
Figur 18 viser befolkning og boliger fordelt på områder 2005 og 2011 (samt fordelingen mellem
forskellige landområder).
Bornholm har historisk altid haft en meget spredt bebyggelse på landet (vi fik ikke landsbysammenlægninger
i middelalderen som resten af landet). Bornholms befolkning og boligmasse
præges bl.a. derfor af, at en fjerdedel af befolkningen stadig bor på landet, og Bornholm er
fortsat en landkommune, sammenlignet med landsgennemsnittet, hvor 9 ud af 10 bor i byerne.
Figur 18 – befolkning og boliger - By og land
22

100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
% Befolkning og boliger på Bornholm - relativ fordeling
2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011
Indbyggertal i % af
Bornholms befolkning
Boliger i % af Bornholms
boligmasse
23
Helårsboliger i % af
områdets boliger
Byerne Landområder Sommerhusområder
Figur 19 – Fordeling befolkning og boliger – byer, landområder og sommerhusområder
Fritidsboliger i % af
områdets boliger
I landområderne fordeles befolkningen ”jævnt” og omtrent i forhold til arealfordelingen (flest i
”Aakirkeby land”, færrest i ”Rønne landområde”).
Af byernes befolkning bor hver anden i Rønne. Det svarer til hver 3. af øens samlede befolkning.
Selvom der med planlovens otiumsregler er muliggjort helårsbeboelse i sommerhuse, er
det kun en meget lille del af befolkningen, der bor i sommerhusområderne (godt 200 personer).
Figur 19 viser den relative fordeling 2005 og 2011af befolkning og boliger i forhold til by, land
og sommerhusområder. De første to kolonnegrupper viser den relative befolknings- og boligfordeling,
mens de to næste viser andelene af boliger efter anvendelse (helårsboliger, fritidsboliger).
Umiddelbart fordeles Bornholms boliger nogenlunde ligesom befolkningen – men mens boligmassen
øges i byerne, så falder den relative andel på landet. Udviklingen afspejles også i
fordelingen mellem helårs- og fritidsboliger. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, på
landet er ”kun” ca. 83 % registreret som helårsboliger. I sommerhusområderne er mindre end
5 % registreret med helårsbeboelse.
Den relative fordeling af ubeboede boliger og lejeboliger på Bornholm fremgår af Figur 20
(næste side).
Andelen af ubeboede helårsboliger forøges kun i byerne. I byerne er andelen af ubeboede helårsboliger
øget fra 5,4 til 6,2 mellem 2005 og 2011. På landet var andelen af ubeboede boliger
faldet fra 10 til 9,2 %, men her skal det huskes, at de fleste boliger på landet kan anvendes som
fritidsboliger, også selvom de ikke formelt er registreret som fritidsboliger.

15.000
14.000
13.000
12.000
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Rønne
Nexø
Aakirkeby
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Beboelse og lejeforhold på Bornholm - relativ fordeling
2005 2011 2005 2011 2005 2011
Ubeboede helårsboliger i %
af alle områdets boliger
Ubeboede helårsboliger i %
af områdets helårsboliger
Byerne Landområder Sommerhusområder
24
Lejeboliger i % af samtlige
Figur 20 – Beboelse og lejeforhold – byer, landområder og sommerhusområder
Af Figur 21 fremgår fordelingen af befolkning og boliger på byområder (opsat efter befolkningstal),
hvor Rønne skiller sig ud med ca. 14.000 indbyggere, mens de 5 næststørste ligger
mellem 1.000 og 4.000 indbyggere (Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge-Sandvig og Svaneke).
Herefter findes 16 mindre byer med mellem 200 og 1.000 indbyggere, og 8 meget små byer
med under 200 indbyggere. (NB: Danmarks Statistik regner normalt med at byer skal have
over 200 indbyggere før de overhovedet kan kaldes byer).
Hasle
Allinge-Sandvig
Svaneke
Byernes befolkning og boliger 2005 og 2011
Tejn
Figur 21 – Byernes indbyggertal og boliger – faktuelle tal
Snogebæk
Gudhjem
Nyker
Klemensker
Sorthat-Muleby
Østermarie
Aarsdale
Lobbæk
Vestermarie
Østerlars
Pedersker
Listed
Balka
Knudsker
Rø
Nylars
Indbyggertal 2005
Indbyggertal 2011
Alle boliger 2004
Alle boliger 2011
Arnager
Årsballe
Vang
Rutsker
Olsker
Teglkås-…
Bølshavn

2.4 HELÅRS OG FRITIDSBOLIGER I BYERNE
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Af figur 22 på næste side ses den relative fordeling mellem helårs- og fritidsboliger fordelt på
byområder.
Fordelingen af helårsboliger og fritidsboliger varierer meget, og hænger tilsyneladende sammen
med det enkelte byområdes turistmæssige attraktion.
Allinge-Sandvig, Svaneke, Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og
Bølshavn har alle over 10 % fritidsboliger. Vang, Balka og Gudhjem har omkring 30 % fritidsboliger.
Fælles for dem er at de er turistmæssigt attraktive, og ligger ud til kysten.
Bortset fra Allinge-Sandvig og Svaneke har alle de største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og
Hasle meget få fritidsboliger (ca. 1 % eller mindre).
Men det samme gælder mange mindre byer der ikke ligger ud til kysten, som Klemensker,
Lobbæk, Østerlars og Rø, hvor næsten alle boliger er helårsboliger.
Selvom der også sker enkelte ændringer i dag, består langt de fleste fritidsboliger i byerne af
gamle helårsboliger, der er taget i anvendelse til fritidsformål, før de fleste ”gamle kommuner”
indførte helårskrav i byerne (som de fleste gjorde i løbet af 1990’erne).
Med en fortsat befolkningstilbagegang, og store prisforskelle mellem helårs- og fritidsboliger (i
turistmæssigt attraktive områder), må det antages, at presset for at kunne benytte attraktive boliger
i kystbyerne som fritidsboliger fortsætter de kommende år.
Hvis flere attraktive helårsboliger tillades benyttet til fritidsformål eller flexboliger, kan det
medføre at flere boliger gøres økonomisk utilgængelige som helårsboliger, for f.eks. lokale
bornholmere uden større indkomst.
25

100
100
80
60
40
20
80
60
40
20
0
%
0
Rønne
Nexø
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Aakirkeby
Fordeling af helårs- og fritidsboliger
10 største byområder
Hasle
Allinge-Sandv
Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011
%
100
80
60
40
20
0
%
Klemensker
Sorth-Muleb
Østermarie
Fordeling af helårs- og fritidsboliger
10 næststørste byområder
Aarsdale
Lobbæk
Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011
Knudsker
Rø
Nylars
Fordeling af helårs- og fritidsboliger
10 mindste byområder
Arnager
Årsballe
Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011
Figur 22 – Byernes relative fordeling af helårs-fritidsboliger
26
Vang
Vestermarie
Svaneke
Rutsker
Østerlars
Tejn
Olsker
Pedersker
Snogebæk
Teglk-Helligp.
Gudhjem
Listed
Nyker
Bølshavn
Balka

2.5 UBEBOEDE BOLIGER I BYERNE
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Af figur 23, næste side, ses den relative fordeling af beboede/ubeboede boliger i hvert enkelt
byområde sammenholdt med gennemsnittet for byerne på 6,2 %.
Boliger er som nævnt (i afsnit 1.5) registreret ubeboede/tomme af flere årsager (dødsbo, ombygning,
udlandsophold, dobbelt husholdning, står til salg, benyttes til andre formål eller simpelt
fejlregistreret).
Tendensen er overordnet, at stadig flere boliger står tomme, men det er i byerne at andelen af
tomme boliger er øget de seneste år (jf. figur 20, forrige opslag). Bornholm havde i 2011 en
gennemsnitlig ”beboelsesgrad” på 5,7 i forhold til samtlige helårsboliger (beboelsesgrad forstået
som den del af boligerne, der ikke er beboet). I byerne var beboelsesgraden nået op på 6,2
% (fra 5,4 % i 2005).
Byernes fordeling af ubeboede boliger varierer på tværs af bystørrelse. I 2011 lå andelen af
tomme boliger over gennemsnittet i Hasle, Allinge-Sandvig Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars,
Listed, Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Rø,
Vang og Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede helårsboliger – Vang topper med over 15 %
ubeboede boliger).
I 2011 var der under 6 % ubeboede boliger i Rønne, Nexø, Aakirkeby, mens områder som
Nyker, Klemensker, Sorthat-Muleby, Vestermarie, Pedersker, Knudsker, Aarsballe og Olsker
havde endnu færre (flere af dem under 1 % ubeboet).
Det ud til at lokaliseringen på Bornholm har betydning for antallet af ubeboede boliger, idet en
del byer langs kysten har flere ubeboede boliger end de fleste byer inde i land – og at dette
problem er tiltagende. Østerlars skiller sig ud som eneste ”indlandsby” med 8,2 % tomme boliger
i 2011 (mod kun 2,1 % i 2005). At kystnære og attraktive byer har flere tomme boliger
end andre kan ikke umiddelbart forklares med manglende attraktion for bosættere, fordi vi ved
at en del af disse områder på samme tid er attraktive som tilflytningsområder (og f.eks. har relativt
højere ejendomspriser). En forklaring kan være at prisniveauet er for højt, en anden at
boliger i disse områder ikke forsøges solgt, men i stedet anvendes som fritidsboliger.
Det er ikke muligt at aflæse hvor mange af de ubeboede private helårsboliger der består af lejeboliger.
En ubeboet privatejet lejebolig registreres kun som ubeboet privatbolig.
Kontrolopgørelse af fire byer i 2012
Den reelle anvendelse af tomme boliger kan dog belyses yderligere ved en nærmere gennemgang
af enkelte områder, og enkelte ejendomme.
Teknik & Miljø har okt. 2012 udført en manuel kontrolopgørelse af 4 byområder (Hasle, Svaneke,
Listed og Østerlars) der i 2011 havde mange tomme boliger, for at se hvordan boligerne
fordeler sig i forhold til fraflytningstidspunkt og ejerforhold (se figur 24, næste opslag)
Overordnet set har de 4 byområder udviklet sig forskelligt siden den 1.1.- 2011. Især Østerlars
har væsentligt færre tomme boliger (og er nu nede på 5,5 % tomme boliger). Opgørelsen bekræfter
dermed, at relativt flere boliger står ubeboede i længere tid i kystbyerne.
27

Byerne
gennemsnit
Rønne
Nexø
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
% Ubeboede helårsboliger 2005 og 2011
10 største byer
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 23 – ubeboede helårsboliger 2005 og 2011
Aakirkeby
Hasle
28
All-Sandvig
Ubeboede helårsboliger i % 2005 Ubeboede helårsboliger i % 2011
Svaneke
Tejn
Snogebæk
Gudhjem
Nyker

F
i
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Boliger uden folkeregistertilmeldt beboer 1/10 2012 (udvalgte byer)
Byområde/
Periode hvor boliger
har stået
uden folkeregistertilmelding
Hasle
Fraflyttet inden for
2 år
Antal
+(samlet boligantal/ubeboede
boliger 2011)
Figur 24 – Detailregistrering af 4 byområder 2012
%
Ca. 20-30 % af de tomme boliger i Hasle, Svaneke og Listed har stået uden registreret beboer i
over 5 år. Langt de fleste heraf er privatejede, og over halvdelen heraf, ejes af personer med
adresse ovre.
Det understreges, at der kan være boliger, der er fejlregistrerede som ”normale” helårsboliger,
eller hvor ejerne har fuldt legale årsager til, at boliger står tomme. Det kræver en individuel
undersøgelse af hver enkelt ejendom at udrede dette.
Der skal knyttes en særlig kommentar til tomme boliger der ejes af kommunen, boligselskaber
mm. i Svaneke, Hasle og Østerlars(*). I Svaneke er 18 tomme kommunale boliger resultatet af
ældreomlægningen, Svanekegården har nogle boliger der benyttes som kunstnerboliger og
kommunen har en bolig til salg. I Hasle ejes en del tomme boliger af boligselskaber, men boli-
29
døds
bo
Almene,kommunaleboliger
mm
Privat
ejede
boliger
Privat
ejer m
bopæl
i udlandet
Privat
ejer m
bopæl
i øvrige
DK
Privat
ejer m
bopæl
på BH
44 53,0 7 7 30 - 12 16
Fraflyttet 2-5 år 19 22,9 1 10 8 - 5 2
Fraflyttet i over 5
år
Total
Svaneke
Fraflyttet inden for
2 år
83
(970/93)
20 24,1 - 2 18 - 10 7
100,0 8 *19 56 0 27 25
44 57,1 8 18 18 - 9 9
Fraflyttet 2-5 år 18 23,4 3 9 6 - 3 3
Fraflyttet over 5
år
Total
Listed
Fraflyttet under 2
år
77
(650/64)
15 19,5 - 4 11 1 6 4
100,0 11 *31 5 1 18 16
8 40,0 2 1 4 1 2 3
Fraflyttet 2-5 år 2 26,7 - - 2 - 1 1
Fraflyttet over 5
år
Total
Østerlars
Fraflyttet under 2
år
15
(125/14)
5 33,3 - - 5 - 4 1
100,0 2 1 11 1 7 5
5 62,5 1 2 2 - 2 -
Fraflyttet 2-5 år 2 25,0 - - 2 - - 2
Fraflyttet over 5
år
Total
8
(146/12)
1 12,5 - - 1 - 1 0
100,0 1 *2 5 0 3 2

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
gerne benyttes til andre boligformål. En enkelt kommunal bolig sættes til salg. I Østerlars sættes
yderligere 2 kommunalt ejede boliger til salg.
Af en opgørelse fra Landsbyggefonden 2012 fremgår, at der i alt kun var 13 ubeboede almene
boliger på Bornholm, svarende til 0,5 % af samtlige almene boliger (landsgennemsnittet var 0,6
%). Til sammenligning har andre udkantsområder som Lolland over 4 % ubeboede almene boliger.
Men selvom de kommunale og almene boliger ”tages ud af ligningen” så vil der stadig være en
væsentligt øget andel ubeboede boliger i Svaneke og Hasle.
2.6 EJER-LEJERFORHOLD I BYERNE
Selvom Bornholm ikke har så mange lejeboliger som det øvrige land (der har over 40 % lejeboliger)
så udgør andelen af lejerboliger ca. 27,7 % af samtlige helårsboliger (godt 6.078 boliger
ud af samtlige 21.972 helårsboliger på Bornholm jf. 3A).
I landområderne er 10,9 % af samtlige boliger lejet ud. I byerne er lejeboligandelen oppe på ca.
31,9 % af samtlige helårsboliger.
Af figur 25 ses fordelingen af lejeboliger i de enkelte byområder.
2011 var der lejeboliger i næsten alle byområder, men med forholdsvis flere lejeboliger i de
større byområder.
Dog har enkelte mindre byer flere lejeboliger (især Knudsker, Rø og Nylars).
Andelen af lejeboliger hænger sammen med andelen af offentligt støttede lejeboliger. Fordelingen
af boliger efter ejerskab i 2011 ses af bilag 3, tabel 3C.
Det fremgår f.eks. at især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene boliger (16-18 %).
Knudsker har også over 18 % almene boliger, mens Rø og Nylars havde over 15 % kommunale
boliger (plejeboliger).
I alt var der 2011 6.078 lejeboliger på Bornholm. Den almene boligsektor alene omfatter 2.448
leje boliger, mens kommunen ejer 544.
Hermed er ca. halvdelen af samtlige lejeboliger er dermed privat ejede (privat personer, selskaber
og lign.).
30

%
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Byerne
gennemsnitligt
Figur 25 – lejeboliger 2005 og 2011
Rønne
Nexø
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Lejeboliger i % af helårsboliger
De 10 største byer
Aakirkeby
Hasle
31
All-Sandvig
Lejeboliger i % 2005 Lejeboliger i % 2011
Svaneke
Tejn
Snogebæk
Gudhjem
Nyker

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
2.7 OFFENTLIGT STØTTET BYGGERI – BORNHOLM
340
320
300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1981
1983
Generel udvikling
I efterkrigstiden fik det offentlige/offentligt støttede byggeri en øget betydning for boligtilvæksten
i hele Danmark. Kommunernes forpligtelser på boligområdet har medvirket til at fremme
antallet af især almene boliger, der blandt andet kan imødekomme boligsociale behov. På
Bornholm slår dette igennem pga. det øgede behov for mindre lejeboliger – især ældreegnede
boliger, fordi der bliver flere ældre, og fordi f.eks. børnefamilier har let adgang til billige ejerboliger.
Figur 26 viser fordelingen af nye boliger efter ejerforhold 1981-2011, og figur 27 det faktuelle
byggeri af boliger 1991-2011.
Tilladt boligbyggeri Boligbyggeri på Bornholm efter ejerforhold
1985
1987
Figur 26 – Boligbyggeri 1981-2011 på Bornholm efter ejerforhold
1991
Boligbyggeri
på Bornholm
Private, I/S,
A/S, ApS og
lign.
Private andelsboligforeninger
Almene boligselskaber
Kommunalt/offentligt
byggeri
Off./off. støttetboligbyggeri
- i alt
1992
1993
1994
1995
1989
1996
1991
1997
1993
1998
1999
1995
32
2000
1997
2001
2002
1999
2003
2001
2004
Private, I/S, A/S, ApS o.l
Almene boligselskaber
Private andelsboligforeninger
Offentlig myndighed
138 74 46 27 20 48 46 20 22 45 67 42 81 87 47 79 46 31 40 35 16
8 0 0 0 0 0 0 0 0 18 8 19 0 6 6 28 12 13 9 0 0
16 18 7 8 60 5 14 74 0 0 0 33 10 0 0 21 0 0 0 0 1
0 0 33 13 0 58 6 7 0 0 19 39 0 2 0 0 0 16 1 10 1
24 18 40 21 60 63 20 81 0 18 27 91 10 8 6 49 12 29 10 10 2
total 162 92 86 48 80 111 66 101 22 63 94 133 91 95 53 128 58 60 50 45 18
Figur 27 – Boligbyggeri på Bornholm efter ejerforhold i tal 1996-2011
2003
2005
2006
2005
2007
2007
2008
2009
2009
2010
2011
2011

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Andelsboliger:
Efter en vis opblomstring af andelsboligbyggeriet i 70-80erne, blev der næsten ikke opført nye
andelsboliger i 90’erne. I 2000-09 var der igen lidt aktivitet på området, med godt 120 nye andelsboliger.
Andelsboligformen har vist sig velegnet for lokale byggefirmaer der, afhængig af lånevilkår, har
kunnet opføre og sælge boligerne til andelshavere, der tidligere var begunstiget ved at kunne
opnå boligtilskud, selvom andelsboliger i princippet ikke er lejeboliger (i dag kan man opnå lån
uden tilbagebetalingsfrist i stedet for).
Kommunens villighed til at yde kommunegaranti har været svingende, med tendens til at der
de sidste år ikke er ydet garantier. Når der alligevel er opført en del nye boliger, skyldes det de
gunstige lånevilkår.
Almene boliger:
De almene boligforeninger har gennem lang tid været meget aktive med byggeri af nye lejeboliger,
og stod gennem 70-80’erne for hovedparten af offentligt støttet byggeri.
Nye byggerier opføres med tilskud fra staten og kommunen, hvor kommunens andel af byggesummen
typisk har ligget mellem 7 og 14 % (reguleres af staten).
Nye almene boliger er især blevet opført i de største byområder, hvor efterspørgslen efter især
ældreegnede boliger er størst. Almene boliger omfatter såvel familieboliger, ældreboliger som
ungdomsboliger. De senere år er der kun opført få ungdomsboliger.
Boligforeningernes fokus er de senere år skiftet fra nybyggeri af almene boliger til modernisering
af ældre almene boliger (med støtte fra Landsbyggefonden). Den almene boligsektor præges
i dag af mange ældre boliger (dog overvejende opført efter 1950), som i flere tilfælde ikke
er blevet moderniseret i forhold til nutidig standard, ikke mindst mht. klimaskærm.
Figur 28 viser fordelingen af almene boliger på boligselskaber (+ 3 andre institutioner med
kollektivboliger, ældreboliger og ungdomsboliger) i 2012. Tidligere Svaneke Boligselskab med
83 boliger er lagt ind under Bo42.
BOLIGSELSKA-
BER PÅ BORN-
HOLM 2012
DVB Parken
Administrator Afdelinger/område Antal boliger 2012
Boligkontoret Danmark,
København
Lejerbo Bornholm Lejerbo, København
BO 42 (inkl. tidl.
Svaneke Boligselskab)
Bornholms Boligselskab
Andre (selvejende
institution
mm)
Egen administration,
Rønne
Egen administration,
Nexø
Private og kommunal
(ikke almene selskaber)
33
8 afdelinger/Rønne og Tejn 187
8 afdelinger/ Rønne, Allinge og
Hasle
228
30 afdelinger/ Rønne og Svaneke 1148
57 afdelinger/ hele Bornholm undtagen
Rønne
Bebyggelser i Hasle, Klemensker,
Nylars og Rønne
total 2620
Figur 28 – Boligselskaber på Bornholm
891
166

8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Rønne
Nexø
Aakirkeby
Hasle
LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Kommunale boliger:
Det kommunale byggeri af boliger har hovedsageligt drejet sig om ældre og handicapvenlige
boliger, bl.a. i tilknytning til plejecentre. De fleste nye kommunale plejeboliger er reelt finansieret
som alment byggeri. De sidste års omlægning af plejecentrene ses ikke i statistikken endnu,
men vil for 2012-14 betyde at flere boliger opføres i især Rønne, Nexø og Aakirkeby, mens
plejeboliger nedlægges i f.eks. Østermarie, Klemensker, Allinge, Rønne og Svaneke. De nedlagte
plejeboliger er sat til salg, men der er endnu ikke afklaret, hvad de skal bruges til.
Fordeling af offentligt støttet byggeri i byområder:
Figur 29 og 30 viser fordelingen af offentligt støttet byggeri og privat boligbyggeri i byområder.
De ældreegnede boliger er primært placeret i få større byer, der samtidig indeholder de
koncentrationer af offentlig og privat service som understøtter de ældres behov.
Allinge-Sandvig
Svaneke
Fordeling af off. støttede boliger - faktiske tal
Tejn
Snogebæk
Gudhjem
Nyker
Klemensker
Sorthat-Muleby
Østermarie
Aarsdale
Lobbæk
34
Vestermarie
Østerlars
Pedersker
Listed
Balka
Privat
Off/off
støttet
Knudsker
Rø
Figur 28 – Fordeling af støttede og private boliger – faktiske fordeling i byområder
% Off. støttet byggeri - relativ fordeling efter lokalområde
100
80
60
40
20
0
Byerne i alt
Rønne
Nexø
Aakirkeby
Hasle
Allinge-Sandvig
Svaneke
Tejn
Snogebæk
Gudhjem
Nyker
Klemensker
Sorthat-Muleby
Østermarie
Aarsdale
Lobbæk
Vestermarie
Østerlars
Pedersker
Listed
Balka
Knudsker
Rø
Nylars
Arnager
Årsballe
Vang
Rutsker
Olsker
Teglkås-…
Bølshavn
Off. støttet i % Privat ejet i %
Figur 30 – Fordeling af støttede og private boliger – relativ fordeling i byområder
Nylars
Arnager
Årsballe
Vang
Rutsker
Olsker
Teglkås-Helligpeder
Bølshavn

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM
Men fordelingen af støttede boliger viser, at der findes offentligt støttede boliger i de fleste byer,
selvom de mindre byer normalt har færre af dem. Der findes dog relativt mange støttede
boliger i enkelte af de små byer (f.eks. Nylars og Rø), f.eks. fordi tidligere kommunalbestyrelser
har besluttet at anbringe plejeboliger i området.
35

3. LOVGIVNING
3.1 FOLKEREGISTERLOVEN
LOVGIVNING
Boliger reguleres af en række love, der har betydning for, hvor og hvordan boliger opføres
og anvendes. Generelt set er det især tre love, der er bestemmende for, hvordan samfundet
regulerer boligers anvendelse:
CPR-loven – (lov om det centrale personregister) der, sammen med ”vejledning om
folkeregistrering” bl.a. indeholder bestemmelser vedr. befolkningens adressetilmelding
ift. arbejds- og opholdssted.
Boligreguleringsloven (lov om midlertidig regulering af boligforholdene) der indeholder
bestemmelser vedr. boligers faktiske anvendelse, herunder evt. nedlæggelse af boliger,
samt lejeforhold.
Planloven (lov om planlægning) der fastlægger krav til kommunernes planlægning af eksisterende
og fremtidige arealer til boligformål.
Disse tre regelsæt har generelt stor betydning for, hvordan kommunalbestyrelsen kan regulere
boligområdet.
Men derudover findes andre lovgivninger vedrørende boligers indretning og udnyttelse,
f.eks. landbrugsloven og bygningsreglementet, som kan have betydning for den enkelte ejendom
eller husejer.
Sådanne andre regler gennemgås ikke her, da de enten administreres af andre myndigheder,
eller f.eks. kun har en mere begrænset betydning for boligområdernes udvikling.
Loven om folkeregistrering administreres af kommunalbestyrelsen, men folkeregistreringen
har bl.a. afgørende betydning for social- og sundhedsmyndigheder samt skattemyndigheder.
Iflg. folkeregisterloven skal kommunalbestyrelsen påse, at enhver registreres på dennes bopæl,
forstået som det sted, hvor en person sover regelmæssigt (bortset fra ferie mv.) og har
sine ejendele.
Afgørelser om adresseregistrering skal ske efter bestemte kriterier:
Antal overnatninger i boligen
Boligens afstand fra dagligt arbejde
Om ægtefælle eller børn bor i denne bolig
Boligens størrelse og kvalitet.
Om personens ejendele opbevares i boligen
Kun hvis der er tvivl om ovennævnte tilhørsforhold, kan personens eget ønske om bopælsadresse
følges.
Hvis der er tale om to boliger skal en person registreres i den bolig hvor vedkommende har
størst tilknytning. Ægtefæller med to boliger, der vurderes at være samlevende, skal normalt
36

LOVGIVNING
registreres på den adresse, hvor de begge har størst tilknytning (f.eks. på grund af ovenstående
5 kriterier).
Kommunalbestyrelsen har altid pligt til at sørge for at personer registreres korrekt. Hvis der
f.eks. er tvivl om en person bor eller opholder sig på en bestemt adresse, har kommunen
pligt til at undersøge sagen nærmere, herunder kræve nærmere redegørelser vedrørende opholdssted,
samt indhente oplysninger fra en række virksomheder, der kan belyse personens
arbejds- og opholdsforhold.
Alle har pligt til at meddele flytning inden 5 dage efter flytningen.
Praksis:
Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at afvige fra den praksis der fremgår af vejledningen,
heller ikke selv om en beboer selv skulle ønske en anden registrering. I praksis kan
det f.eks. have den betydning at pendlere med to boliger, eller ægtefæller med to boliger, folkeregistreres
på én adresse, også selvom de berørte selv ønsker at blive registreret på hver sin
bopæl.
Det betyder igen at en del borgere der de facto bor og arbejder på Bornholm, alligevel skal
registreres på en adresse i en anden kommune (hvorved de også bliver skattepligtige i den
pågældende kommune).
I regionskommunen sikrer Borgercenteret (Folkeregistret) at alle folkeregistreres korrekt.
Der foretages afgørelse vedr. korrekt folkeregistrering, og der følges f.eks. op på, hvis nogen
er tilmeldt på en forkert adresse.
Derved har folkeregisteringen betydning for andre lovområder, herunder boligreguleringsloven
vedrørende krav om beboelse af ejendomme, samt planloven vedrørende lovlig anvendelse
af beboelsesejendomme.
Afgørelser kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der kan stadfæste eller ændre
kommunens afgørelse.
Ændringsmuligheder:
Regionskommunen har en umiddelbar interesse i, at så mange som muligt var registreret med
bopæl på Bornholm, dels på grund af skatteindtægterne, dels på grund af bloktilskuddet.
Men Kommunalbestyrelen kan ikke umiddelbart fravige den praksis, der er fastlagt i bekendtgørelsen.
Det er derfor ikke muligt at forhindre at en del borgere registreres på en
adresse et andet sted end Bornholm, selvom de bor og arbejder her – heller ikke hvis borgerne
selv måtte ønske det.
37

3.2 BOLIGREGULERINGSLOVEN
LOVGIVNING
Boligreguleringsloven vedrører boligers benyttelse, samt regulering af huslejeforholdene i lejeboliger.
Heraf er specielt kap. II-V relevante. Disse regler er gældende i alle kommuner der
før 1979 havde besluttet at de skulle gælde, samt i alle kommuner med over 20.000 indbyggere.
Da reglerne før kommunesammenlægning var gældende i flertallet af bornholmske kommuner,
besluttede Regionsrådet efter kommunesammenlægningen, at de også skulle gælde for
hele Bornholm. Det antages her, at reglerne også fremover skal være gældende i hele Bornholms
Regionskommune, og at det heller ikke længere er muligt at fravælge dele af dem.
Af kap. II fremgår regler for hvordan husleje skal fastlægges. Kap. III indeholder regler for
vedligeholdelse og opretning af udlejningsejendomme, kap. II–V om forbedringer og huslejeregulering
af udlejningsejendomme, kap. VI om huslejenævn, samt kap. VII om benyttelse
af boliger.
Kap. II til VI omfatter alle boligudlejningsejendomme, og tager sigte på at ejendomme reguleres
efter forud fastsatte krav, og at evt. tvister vedr. udlejning kan afgøres, forholdsvis enkelt
og hurtigt, i huslejenævnet. Huslejenævnet har også kompetencen til at fastsætte sanktioner
(f.eks. vedligeholdelsespåbud, fastsættelse af huslejestørrelse m.m.). Kommunen har under
alle omstændigheder pligt til at etablere et huslejenævn.
Kap. VII omfatter samtlige boliger med køkken, som er eller har været anvendt til helårsbeboelse.
Kapitlet indeholder regler om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse er
tilladt at nedlægge helårsboliger (§ 46), at samme husstand ikke kan benytte mere end én bolig
i samme kommune, at ledige helårsboliger sikres anvendt til fortsat helårs beboelse om
nødvendigt ved anvisning af boligsøgende, og at boliger der inden for 5 år har været anvendt
til helårsbeboelse ikke uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen kan tages i brug til andet end
helårsbolig.
Praksis:
Bornholms Regionskommune har i 2007 vedtaget at boligreguleringslovens § 46 ikke håndhæves
i landområder, hvor der efter planloven eller andre regler ikke gælder krav om helårsboligformål.
Konsekvensen heraf er, at nedlæggelser af helårsboliger i det åbne land til f.eks. fritidsboliger
ikke kræver tilladelse, medmindre landbrugsloven eller evt. lokalplanbestemmelser forhindrer
ændringen.
På Bornholm håndhæves boligreguleringsloven dermed kun i afgrænsede byer og boligområder.
Til vurdering af om en bolig faktisk anvendes som helårsbolig, og at pligten til helårsbeboelse
overholdes (bopælspligten), er det praksis at beboere skal kunne dokumentere lovlig fast ophold
i boligen, typisk ved folkeregistertilmelding på adressen.
I nogle tilfælde kan der meddeles tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten, f.eks. pga.
udlandsophold, dobbelt husholdning, ombygninger, eller andre forhold der naturligt kan for-
38

3.3 PLANLOVEN
LOVGIVNING
klare, at boligen registreres som ubeboet (f.eks. pendlere, der som tidligere omtalt, kan være
tvunget til at have folkeregisteradresse i en anden kommune).
Der udføres pt. ikke opsøgende kontrol vedrørende ubeboede boliger. Der ageres kun på
henvendelser (udefra), i form af ansøgninger, klager m.v.
Ændringsmuligheder:
Boligreguleringsloven gælder for hele Bornholm, og kan som sagt ikke ophæves.
Men lovens virkning afhænger af, hvordan og om kommunen håndhæver de bestemmelser
der gælder, f.eks. vedr. helårsbeboelse. Ændringer af kommunens praksis vedrører derfor
mere hvor og hvordan man håndhæver loven.
Kommunalbestyrelsen kan vurdere, om det er rimeligt at opretholde krav om helårsbeboelse
i forhold til boligsituationen og boligefterspørgslen.
Helårsboligformål bør som udgangspunkt opretholdes når der er behov for helårsboliger i et
område, ligesom det bør forhindres, at boliger tillades anvendt til ferieboligformål, alene pga.
sælgers aktuelle økonomiske fordele ved at sælge boligen som feriebolig.
Men opretholdelse af en helårsboligbestand har også have et videre perspektiv, ikke mindst i
forhold til lokalområdets serviceforsyning og områdets karakter som helårsområde.
Udviklingen af kommunens byområder som helårsområder bør f.eks. vurderes i forhold til
den private og offentlige service der findes i området. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. argumentere
for, at det er samfundsmæssigt rimeligt at tillade bolignedlæggelser i mindre og
udsatte helårsområder/byområder præget af manglende efterspørgsel efter helårsboliger, når
der samtidig er et fravær af service eller andre bymæssige servicefunktioner (udover boliger).
Herved kunne man samtidig øge efterspørgslen på helårsboliger i andre områder, hvor bevarelse
af private og offentlige servicefunktioner i højere grad er afhængige af en fast bosiddende
befolkning.
Planloven fastlægger bl.a. kommunernes muligheder for at planlægge for vores fysiske omgivelser.
Loven indeholder en række krav til anvendelse og rammer for planlægning som ikke
kan fraviges – men kommunerne har inden for disse rammer ret frie hænder til at definere
deres fysiske udvikling.
Kommunalbestyrelsens valg fastlægges primært i kommuneplanen og i lokalplanlægningen.
Der er særlige krav til tilvejebringelse og offentliggørelse af planerne, så borgerne inddrages i
kommunens planlægning.
Kommuneplaner skal revideres helt eller delvist hvert 4. år. Foruden planlovens krav, offentliggør
Miljøministeriet en række statslige krav til planlægningen.
39

LOVGIVNING
De retningslinjer og rammer der er fastlagt i kommuneplanen, har betydning for en række
områder, herunder boligområdet. Kommuneplanen indeholder f.eks. arealreservationer til
boligområder, erhvervsområder mv. Kommuneplanen er bindende for kommunalbestyrelsen
– men borgerne har som udgangspunkt ikke pligt til at overholde planen.
Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at nedlægge et såkaldt § 12 forbud mod anvendelse,
der strider mod kommuneplanen med henvisning til kommuneplanens rammebestemmelser,
eller § 14 forbud der indebærer, at kommunen udarbejder en lokalplan for området.
Der fastlægges mere detaljerede krav i lokalplaner. Der skal typisk udarbejdes lokalplaner inden
nye boligområder tages i anvendelse, inden områders anvendelse ændres eller inden der
opføres større projekter. Lokalplanerne er (i modsætning til kommuneplanen) bindende for
borgerne. Det anslås at ca. halvdelen af regionkommunens boliger omfattes af lokalplaner i
dag.
Kommuneplanens indhold vedr. boliger:
Siden vedtagelsen af regionkommuneplan 2005 har kommunalbestyrelsen besluttet, at samtlige
byområder, samt en række afgrænsede boligområder i det åbne land, skulle defineres som
helårsboligområder.
Kommunerne må kun udlægge nye boligområder i 3 km kystnærhedszonen som helårsboligområder,
så man ikke kommer i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye
sommerhusområder.
Nogle få og små byområder er dog særligt afgrænset som områder til ferieboliganvendelse eller
flexboliganvendelse. Kommuneplanen indeholdt også regler som f.eks. muliggør etablering
af supplerende feriebolig i direkte tilknytning til en helårsbolig i flere byområder.
I den uplanlagte landzone er reglen normalt, at helårsboliger frit kan anvendes som ferieboliger,
medmindre der efter en lokalplan eller anden lovgivning (især landbrugsloven) gælder
krav om helårsboliganvendelse.
I sommerhusområder skal boliger normalt anvendes som ferieboliger, men en ejer kan dog
opnå ret til helårsboliganvendelse i form af ”otiumsophold”.
I kommuneplan 2009 blev denne praksis generelt videreført.
Lokalplanlægning vedr. boliger:
I 2007 gennemførtes temalokalplan 027 vedrørende helårsboligformål, der sikrer at en lang
række tidligere vedtagne lokalplaner, der omfatter boligområder, ændres og suppleres så de
indeholder entydige krav om helårsboliganvendelse. Herefter var samtlige lokalplanlagte byområder
omfattet af regler vedrørende helårsboliganvendelse (over 10.000 matrikler).
I 2008 gennemførte Kommunalbestyrelsen yderligere en temalokalplan 029, der sikrer at en
række afgrænsede områder i landzone, der ikke tidligere var omfattet af lokalplaner, også
suppleres med krav om helårsboliganvendelse. Lokalplanen omfattede dels hele byområder
(især Aarsballe, Østerlars, Rutsker, Pedersker, Knudsker, Arnager og Olsker), boligområder i
tilknytning til større byer (f.eks. ved Tejn, Østermarie, Allinge, Rønne og Aakirkeby) dels et
40

LOVGIVNING
antal mindre samlede bebyggelser i det åbne land, der ikke defineres som byområder i kommuneplanen
(i alt op mod 200 boliger).
Udover områder omfattet af ovennævnte lokalplaner, findes et antal lokalplaner for afgrænsede
byområder der også indeholder krav om helårsboligformål.
Praksis:
Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser vedrørende helårsboligformål er fastlagt i
kommuneplanens rammebestemmelser for alle byområder med beboelse (boligområder,
blandede bolig og erhvervsområder samt centerområder).
En del af kommunens byzoneområder er ikke lokalplanlagte og er derfor kun omfattet af
kommuneplanens rammekrav (og boligreguleringslovens krav). Kommuneplanens rammebestemmelser
kan kun kræves overholdt med et såkaldt § 12 eller 14 forbud, hvis ejeren efter
anden lovgivning, f.eks. boligreguleringsloven, skal ansøge om nedlæggelse af boligen.
Normalt anvendes boligreguleringsloven til at forhindre bolignedlæggelser i områder uden
lokalplan, og der gennemføres yderst sjældent forbud efter planlovens § 12 eller 14.
Lokalplaner fastlægger mere håndfaste anvendelseskrav for et område. Lokalplan 027 og 029
forpligter både ejere og kommunen, så ejendomme ikke lovligt kan anvendes til andre formål
end helårsboligformål.
Men lokalplankrav om helårsboligformål indebærer ingen aktiv handlepligt for boligejere, og
der kan f.eks. ikke stilles krav om at en helårsbolig skal være beboet i bestemte tidsrum – den
må bare ikke bruges til andre formål end helårsboligformål.
Kommunen kan ikke dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplaner som lokalplan
027 og 029 – hvor formålet er at eksisterende og nye helårsboliger skal anvendes til helårsboligformål
– anvendelsen af sådanne helårsboliger kan typisk kun ændres med en ny lokalplan.
Kommunalbestyrelsen har i enkelte tilfælde lokalplanlagt for, at små og afgrænsede områder
kan anvendes til flex-boligformål – dvs. at boliger i området frit kan anvendes til helårs- eller
fritidsboligformål. I de tilfælde er lokalplanen suppleret med et kommuneplantillæg og en
særlig begrundelse for flexboliganvendelse – f.eks. begrundet i manglende tilflytning til et
område.
Enkelte sager om helårshåndhævelse er endt i retten, hvor kommunen har fået medhold i at
helårsboliger omfattet af lokalplan 027 (og boligreguleringsloven) skal anvendes til helårsbeboelse.
Ændringsmuligheder:
Ændringer og indhold af kommune- og lokalplaner kan kun besluttes af kommunalbestyrelsen,
så længe de ikke kommer i konflikt med planloven eller statslige krav til planlægningen.
Kommunens handlefrihed på planområdet begrænses bl.a. af det generelle forbud mod udlæg
af nye ferieboligområder i kystnærhedszonen.
41

LOVGIVNING
Omvendt har man tidligere, i de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen, kunnet
læse at boliger i byområder med særlige tilflytningsproblemer, kan planlægges anvendt til deltidsboliger
eller flexboligområder (altså ikke egentlige ferieboliger, men boliger uden pligt til
fast beboelse).
Det er altså muligt at trække ”udsatte” byområder ud som helårsområde, f.eks. pga. tilflytningsproblemer
eller servicemæssige problemer. Dette kunne f.eks. ske i afgrænsede områder
i landzone (omfattet af ovennævnte af lokalplan 29), eller f.eks. små byområder, der udelukkende
har funktion som boligområder uden væsentlig off. service eller handel.
Hvis kommunen på den måde opgiver krav om helårsboligformål i et byområde, for at muliggøre
flexboliganvendelse, vil det være en naturlig følge, at evt. lokalplaner med helårskrav
ophæves eller ændres, og at boligreguleringsloven administreres i overensstemmelse hermed.
Men det må også forventes, at evt. uudnyttede byudviklingsarealer i området kræves fjernet
fra kommuneplanen (af staten), da der så ikke længere findes en planlægningsmæssig begrundelse
for dem.
På grund af de konsekvenser det kan have for ejendomsvurderingen, at boliger i et område
kan handles som flex-boliger, kan det blive vanskeligt at genindføre evt. krav om bopælspligt,
hvis kommunalbestyrelsen senere skulle ændre mening..
Hvis kommunalbestyrelsen opgiver at håndhæve planlovens helårskrav i bestemte områder,
bør dette ske koordineret med boligreguleringsloven. Kun herved bliver reglerne og administrationen
af dem tilstrækkeligt entydige og forståelige for borgerne.
42

BILAG 1
1) Samlede indenlandske flytninger i 2011
Flyttet
væk fra
Bornholm
Eksterne flytninger Interne flytninger
Flyttet
udefra til
Bornholm
Ekstern
balance
43
Flyttet fra
til andet
sted på
Bornholm
Flyttet
helt internt
(til
samme
område)
Flyttet til
fra øvrig
BH
Intern balance
Nettotilflyttet
Byer i alt 891 682 -209 3.274 1.675 3.523 249 40
Rønne 456 285 -171 1.620 1.135 1.874 254 83
Nexø 115 90 -25 432 225 440 8 -17
Aakirkeby 42 39 -3 213 85 244 31 28
Hasle 36 41 5 157 55 146 -11 -6
Allinge-Sandvig 45 38 -7 142 51 124 -18 -25
Svaneke 48 39 -9 101 45 91 -10 -19
Tejn 22 16 -6 66 12 64 -2 -8
Snogebæk 15 13 -2 76 12 66 -10 -12
Gudhjem 10 21 11 37 15 58 21 32
Nyker 18 7 -11 54 4 53 -1 -12
Klemensker 12 12 0 64 9 74 10 10
Sorthat-Muleby 3 8 5 33 0 24 -9 -4
Østermarie 11 8 -3 48 5 41 -7 -10
Aarsdale 19 17 -2 24 7 38 14 12
Lobbæk 2 4 2 37 4 28 -9 -7
Vestermarie 4 5 1 23 0 10 -13 -12
Østerlars 3 3 0 13 2 13 0 0
Pedersker 6 12 6 24 0 19 -5 1
Listed 2 8 6 5 0 2 -3 3
Balka 1 6 5 17 4 12 -5 0
Knudsker 4 1 -3 34 3 32 -2 -5
Rø 2 3 1 7 1 13 6 7
Nylars 4 2 -2 13 0 23 10 8
Arnager 1 0 -1 4 0 4 0 -1
Årsballe 0 0 0 6 1 7 1 1
Vang 1 1 0 10 0 12 2 2
Rutsker 2 0 -2 4 0 4 0 -2
Olsker 3 2 -1 5 0 4 -1 -2
Teglkås 1 1 0 0 0 0 0 0
Bølshavn 3 0 -3 5 0 3 -2 -5
Landområder i alt 251 244 -7 930 121 642 -288 -295
Aakirkeby Land 74 59 -15 294 48 225 -69 -84
Allinge Gudhjem Land 78 66 -12 217 29 152 -65 -77
Hasle Land 50 52 2 253 26 136 -117 -115
Nexø Land 41 58 17 139 18 103 -36 -19
Rønne Land 8 9 1 27 0 26 -1 0
Sommerhusområder i alt 9 13 4 29 2 24 -5 -1
Uoplyst 30 0 -30 61 105 105 44 14
Bornholm i alt 1.181 939 -242 4.294 1.903 4.294 0 -242

BILAG 2
2) Folketal pr. 1. januar 2005 og 2011 for Bornholm fordelt på områder
Antal husstande
Personer
pr. husstand
% af personerunder
18
44
% af personer
18-
24 årige
% af personer
25-
50 årige
% af personer
51-
70 årige
% af personer
over
70
2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011
Byerne i alt 16.277 16.512 2,0 1,9 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1
Rønne 7.124 7.217 2,0 1,9 20,2 19,2 6,9 7,9 31,5 28,3 27,8 30,3 13,6 14,4
Nexø 1.855 1.928 2,0 2,0 20,5 19,6 5,7 6,0 32,7 29,5 26,7 29,6 14,5 15,4
Aakirkeby 1.097 1.121 1,9 1,9 18,5 17,1 6,7 5,3 27,3 27,0 26,0 27,9 21,5 22,7
Hasle 869 880 2,0 1,9 20,0 19,0 5,6 4,7 31,2 26,7 27,3 33,2 15,8 16,5
Allinge-Sandvig 907 909 1,9 1,8 17,1 14,3 4,9 4,5 29,1 25,0 35,8 40,6 13,1 15,6
Svaneke 590 589 1,9 1,8 19,7 15,9 2,9 2,9 27,7 22,9 33,6 39,3 16,1 19,0
Tejn 470 478 2,1 1,9 18,5 14,7 4,0 3,4 28,0 23,5 33,9 40,1 15,6 18,4
Snogebæk 351 356 2,2 2,0 20,5 13,9 4,4 4,6 27,6 23,7 33,8 37,9 13,7 19,9
Gudhjem 402 402 1,9 1,8 16,4 13,4 3,6 4,0 24,8 19,8 34,4 38,7 20,9 24,1
Nyker 306 310 2,4 2,3 24,3 24,6 4,7 4,0 32,9 29,6 24,4 26,9 13,7 14,9
Klemensker 311 305 2,2 2,1 21,5 21,0 5,1 5,2 31,0 28,5 25,0 28,1 17,3 17,1
Sorthat-Muleby 246 246 2,3 2,2 19,9 19,3 4,2 3,9 30,9 26,7 34,9 38,5 10,1 11,6
Østermarie 232 233 2,2 1,9 20,3 17,8 4,4 5,9 26,5 26,2 23,7 28,9 25,1 21,2
Aarsdale 233 228 2,1 2,0 17,7 16,1 3,5 3,3 25,3 21,3 38,6 43,6 15,0 15,8
Lobbæk 145 145 2,3 2,2 23,4 24,5 6,8 3,8 39,2 35,4 23,1 27,6 7,4 8,8
Vestermarie 113 114 2,4 2,4 24,3 26,2 4,4 2,5 36,0 33,7 25,7 27,2 9,6 10,4
Østerlars 138 134 2,0 2,0 15,9 16,0 4,8 6,1 29,5 26,6 27,7 30,4 22,1 20,9
Pedersker 130 131 1,9 1,8 21,3 14,7 2,4 5,9 32,1 28,2 27,7 34,5 16,5 16,8
Listed 112 113 2,0 2,0 13,1 12,6 3,1 2,2 24,9 18,8 43,7 42,6 15,3 23,8
Balka 98 98 2,3 2,2 17,4 16,1 2,2 1,4 26,8 23,2 39,3 37,9 14,3 21,3
Knudsker 87 87 2,4 2,3 21,3 23,6 6,6 4,9 37,9 34,0 24,2 28,1 10,0 9,4
Rø 105 100 1,8 1,7 16,8 18,0 3,7 1,7 32,1 32,0 36,3 33,7 11,1 14,5
Nylars 93 122 2,0 1,7 12,6 11,2 5,5 3,9 30,6 23,9 33,3 31,7 18,0 29,3
Arnager 74 73 2,0 2,1 12,6 15,6 4,0 1,3 35,1 24,7 37,1 44,2 11,3 14,3
Årsballe 52 53 2,2 2,0 18,3 15,7 7,0 1,9 29,6 28,7 38,3 45,4 7,0 8,3
Vang 42 43 1,9 2,0 12,8 20,0 1,3 1,2 17,9 23,5 51,3 45,9 16,7 9,4
Rutsker 32 30 2,1 2,0 16,4 16,4 7,5 1,6 26,9 26,2 38,8 39,3 10,4 16,4
Olsker 24 30 2,3 2,3 22,2 21,4 3,7 8,6 42,6 25,7 25,9 38,6 5,6 5,7
Teglkås-Helligpeder 21 21 1,9 1,7 12,8 0,0 5,1 5,6 12,8 11,1 66,7 77,8 2,6 5,6
Bølshavn 18 16 2,1 2,1 10,5 9,1 0,0 3,0 26,3 12,1 42,1 42,4 21,1 33,3
Landområder i alt 4.122 3.882 2,5 2,4 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8
Allinge-Gudhjem land 1.111 1.028 2,5 2,4 25,0 21,3 4,4 6,1 35,2 30,8 28,1 34,7 7,4 7,1
Hasle Land 870 822 2,5 2,4 25,1 23,1 4,9 6,0 37,2 34,0 26,6 30,0 6,3 6,8
Nexø land 699 664 2,5 2,5 26,3 24,6 4,7 5,6 36,7 32,7 26,8 30,0 5,6 7,1
Rønne land 153 145 2,5 2,4 21,8 20,6 8,8 6,8 34,0 31,1 28,7 33,1 6,6 8,5
Aakirkeby land 1.289 1.223 2,5 2,5 25,7 24,5 5,6 6,0 36,2 33,1 26,6 30,1 5,9 6,3
Sommerhusområder i alt 109 108 2,1 2,0 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0
Uoplyst 45 10 2,7 6,9 7,4 13,0 19,7 14,5 41,0 55,1 20,5 15,9 11,5 1,4
I alt Bornholm 20.553 20.512 2,1 2,0 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0

BILAG 3
3A) Boliger og lokalområder på Bornholm – Anvendelse i absolutte tal
Område Indbyggertal Alle boliger
45
Helårsboliger
heraf
Fritidsboliger
heraf
Ubeboede
helårsboliger
Helårs-
Lejeboliger
2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011
Byerne i alt 32.709 32.036 17.687 18.258 17.111 17.537 576 721 923 1.087 5.499 5.603
Rønne 14.000 13.890 7.514 7.619 7.474 7.589 40 30 402 393 2.683 2.705
Nexø 3.720 3.788 1.954 2.039 1.949 2.036 5 3 86 111 681 721
Aakirkeby 2.128 2.088 1.120 1.186 1.118 1.186 2 0 40 66 444 476
Hasle 1.771 1.709 941 982 929 970 12 12 68 93 310 315
Allinge-Sandvig 1.730 1.663 1.094 1.103 976 978 118 125 73 72 344 320
Svaneke 1.142 1.089 717 728 644 650 73 78 52 64 182 175
Tejn 991 920 524 552 489 514 35 38 21 36 126 124
Snogebæk 787 713 397 404 368 378 29 26 17 23 104 96
Gudhjem 751 718 537 710 435 464 102 246 36 62 128 127
Nyker 738 703 314 324 314 324 0 0 7 14 50 64
Klemensker 687 648 325 321 324 320 1 1 19 15 78 83
Sorthat-Muleby 567 543 256 259 251 254 5 5 4 9 31 34
Østermarie 502 443 249 248 249 248 0 0 16 15 54 57
Aarsdale 487 461 269 270 253 252 16 18 19 24 31 37
Lobbæk 337 319 150 153 150 153 0 0 4 8 23 28
Vestermarie 272 279 115 115 115 115 0 0 1 1 18 18
Østerlars 271 263 143 146 143 146 0 0 3 12 22 22
Pedersker 249 238 137 138 137 138 0 0 6 7 32 34
Listed 229 223 154 155 124 125 30 30 11 14 19 20
Balka 224 211 133 130 83 84 50 46 4 6 4 5
Knudsker 211 203 88 88 88 88 0 0 2 1 27 28
Rø 190 172 113 115 111 114 2 1 6 14 47 38
Nylars 183 205 101 127 100 127 1 0 2 5 35 52
Arnager 151 154 93 91 78 76 15 15 4 5 6 7
Årsballe 115 108 56 55 56 55 0 0 2 2 4 3
Vang 78 85 68 70 52 51 16 19 10 8 10 8
Rutsker 67 61 33 33 33 33 0 0 1 3 2 2
Olsker 54 70 28 32 27 30 1 2 2 0 1 2
Teglkås-Helligpeder 39 36 26 27 23 23 3 4 2 2 2 2
Bølshavn 38 33 38 38 18 16 20 22 3 2 1 0
Landområder i alt 10.288 9.485 5.453 5.148 4.573 4.288 880 860 456 413 541 466
Aakirkeby land 3.253 3.096 1.612 1.541 1.405 1.328 207 213 134 106 178 153
Allinge-Gudhjem land 2.755 2.425 1.538 1.498 1.248 1.157 290 341 125 129 129 99
Hasle Land 2.146 1.974 1.067 993 956 903 111 90 83 83 116 107
Nexø land 1.758 1.636 1.050 946 795 747 255 199 97 87 95 87
Rønne land 376 354 186 170 169 153 17 17 17 8 23 20
Sommerhusområder i alt 228 212 2.719 3.113 155 147 2.564 2.966 17 14 x x
Uoplyst 122 69 1 2 0 0 1 2 0 0 72 9
Hovedtotal 43.347 41.802 25.859 26.519 21.839 21.972 4.020 4.547 1.396 1.514 6.112 6.078

BILAG 3
3B) Boliger og lokalområder på Bornholm – anvendelse efter relativ fordeling
Område
Indbyggertal
i % af Bornholmsbefolkning
Boliger i %
af Bornholmsboligmasse
Helårsboliger
i % af områdets
boliger
46
Fritidsboliger
i % af områdets
boliger
Ubeboede
helårsboliger
i % af alle
områdets
boliger
Ubeboede
helårsboliger
i % af områdetshelårsboliger
Lejeboliger i
% af helårsboliger
2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011
Byerne i alt 75,5 76,6 68,4 68,8 96,7 96,1 3,3 3,9 5,2 6,0 5,4 6,2 32,1 31,9
Rønne 32,3 33,2 29,1 28,7 99,5 99,6 0,5 0,4 5,4 5,2 5,4 5,2 35,9 35,6
Nexø 8,6 9,1 7,6 7,7 99,7 99,9 0,3 0,1 4,4 5,4 4,4 5,5 34,9 35,4
Aakirkeby 4,9 5,0 4,3 4,5 99,8 100,0 0,2 0,0 3,6 5,6 3,6 5,6 39,7 40,1
Hasle 4,1 4,1 3,6 3,7 98,7 98,8 1,3 1,2 7,2 9,5 7,3 9,6 33,4 32,5
Allinge-Sandvig 4,0 4,0 4,2 4,2 89,2 88,7 10,8 11,3 6,7 6,5 7,5 7,4 35,2 32,7
Svaneke 2,6 2,6 2,8 2,7 89,8 89,3 10,2 10,7 7,3 8,8 8,1 9,8 28,3 26,9
Tejn 2,3 2,2 2,0 2,1 93,3 93,1 6,7 6,9 4,0 6,5 4,3 7,0 25,8 24,1
Snogebæk 1,8 1,7 1,5 1,5 92,7 93,6 7,3 6,4 4,3 5,7 4,6 6,1 28,3 25,4
Gudhjem 1,7 1,7 2,1 2,7 81,0 65,4 19,0 34,6 6,7 8,7 8,3 13,4 29,4 27,4
Nyker 1,7 1,7 1,2 1,2 100,0 100,0 0,0 0,0 2,2 4,3 2,2 4,3 15,9 19,8
Klemensker 1,6 1,6 1,3 1,2 99,7 99,7 0,3 0,3 5,8 4,7 5,9 4,7 24,1 25,9
Sorthat-Muleby 1,3 1,3 1,0 1,0 98,0 98,1 2,0 1,9 1,6 3,5 1,6 3,5 12,4 13,4
Østermarie 1,2 1,1 1,0 0,9 100,0 100,0 0,0 0,0 6,4 6,0 6,4 6,0 21,7 23,0
Aarsdale 1,1 1,1 1,0 1,0 94,1 93,3 5,9 6,7 7,1 8,9 7,5 9,5 12,3 14,7
Lobbæk 0,8 0,8 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,7 5,2 2,7 5,2 15,3 18,3
Vestermarie 0,6 0,7 0,4 0,4 100,0 100,0 0,0 0,0 0,9 0,9 0,9 0,9 15,7 15,7
Østerlars 0,6 0,6 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,1 8,2 2,1 8,2 15,4 15,1
Pedersker 0,6 0,6 0,5 0,5 100,0 100,0 0,0 0,0 4,4 5,1 4,4 5,1 23,4 24,6
Listed 0,5 0,5 0,6 0,6 80,5 80,6 19,5 19,4 7,1 9,0 8,9 11,2 15,3 16,0
Balka 0,5 0,5 0,5 0,5 62,4 64,6 37,6 35,4 3,0 4,6 4,8 7,1 4,8 6,0
Knudsker 0,5 0,5 0,3 0,3 100,0 100,0 0,0 0,0 2,3 1,1 2,3 1,1 30,7 31,8
Rø 0,4 0,4 0,4 0,4 98,2 99,1 1,8 0,9 5,3 12,2 5,4 12,3 42,3 33,3
Nylars 0,4 0,5 0,4 0,5 99,0 100,0 1,0 0,0 2,0 3,9 2,0 3,9 35,0 40,9
Arnager 0,3 0,4 0,4 0,3 83,9 83,5 16,1 16,5 4,3 5,5 5,1 6,6 7,7 9,2
Årsballe 0,3 0,3 0,2 0,2 100,0 100,0 0,0 0,0 3,6 3,6 3,6 3,6 7,1 5,5
Vang 0,2 0,2 0,3 0,3 76,5 72,9 23,5 27,1 14,7 11,4 19,2 15,7 19,2 15,7
Rutsker 0,2 0,1 0,1 0,1 100,0 100,0 0,0 0,0 3,0 9,1 3,0 9,1 6,1 6,1
Olsker 0,1 0,2 0,1 0,1 96,4 93,8 3,6 6,3 7,1 0,0 7,4 0,0 3,7 6,7
Teglkås-Helligpeder 0,1 0,1 0,1 0,1 88,5 85,2 11,5 14,8 7,7 7,4 8,7 8,7 8,7 8,7
Bølshavn 0,1 0,1 0,1 0,1 47,4 42,1 52,6 57,9 7,9 5,3 16,7 12,5 5,6 0,0
Landområder i alt 23,7 22,7 21,1 19,4 83,9 83,3 16,1 16,7 8,4 8,0 10,0 9,6 11,8 10,9
Aakirkeby land 7,5 7,4 6,2 5,8 87,2 86,2 12,8 13,8 8,3 6,9 9,5 8,0 12,7 11,5
Allinge-Gudhjem land 6,4 5,8 5,9 5,6 81,1 77,2 18,9 22,8 8,1 8,6 10,0 11,1 10,3 8,6
Hasle Land 5,0 4,7 4,1 3,7 89,6 90,9 10,4 9,1 7,8 8,4 8,7 9,2 12,1 11,8
Nexø land 4,1 3,9 4,1 3,6 75,7 79,0 24,3 21,0 9,2 9,2 12,2 11,6 11,9 11,6
Rønne land 0,9 0,8 0,7 0,6 90,9 90,0 9,1 10,0 9,1 4,7 10,1 5,2 13,6 13,1
Sommerhusområder i alt 0,5 0,5 10,5 11,7 5,7 4,7 94,3 95,3 0,6 0,4 11,0 9,5 x x
Uoplyst 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Hovedtotal 100 100 100 100 84,5 82,9 15,5 17,1 5,4 5,7 6,4 6,9 28,0 27,7

BILAG 3
3C) Boliger og lokalområder på Bornholm - ejerforhold - 2011
Ejer
Område Antal
Alment boligselskab
Off. myndighed
% af
alle Antal
% af
alle Antal
47
Andelsboligforening
% af
alle Antal
Privatpersoner
eller interessentskab
% af
alle Antal
Privat aktie-,
anpart- eller
andet selskab
Byerne i alt 2.447 13,4 467 2,6 717 3,9 13.500 73,9 1.127 6,2 18.258
Rønne 1.282 16,8 223 2,9 385 5,1 5.222 68,5 507 6,7 7619
Nexø By 349 17,1 34 1,7 52 2,6 1.425 69,9 179 8,8 2.039
Aakirkeby 218 18,4 70 5,9 42 3,5 741 62,5 115 9,7 1.186
Hasle By 74 7,5 26 2,6 40 4,1 734 74,7 108 11,0 982
Allinge-Sandvig By 71 6,4 7 0,6 45 4,1 890 80,7 90 8,2 1.103
Svaneke 69 9,5 18 2,5 36 4,9 583 80,1 22 3,0 728
Tejn 68 12,3 3 0,5 33 6,0 444 80,4 4 0,7 552
Snogebæk 35 8,7 0,0 24 5,9 334 82,7 11 2,7 404
Gudhjem 90 12,7 3 0,4 12 1,7 583 82,1 22 3,1 710
Nyker 29 9,0 0,0 16 4,9 276 85,2 3 0,9 324
Klemensker 19 5,9 12 3,7 8 2,5 275 85,7 7 2,2 321
Sorthat-Muleby 23 8,9 0,0 0,0 236 91,1 0 0,0 259
Østermarie 30 12,1 1 0,4 0,0 210 84,7 7 2,8 248
Aarsdale 5 1,9 17 6,3 0,0 244 90,4 4 1,5 270
Lobbæk 6 3,9 0,0 0,0 141 92,2 6 3,9 153
Vestermarie 14 12,2 0,0 0,0 99 86,1 2 1,7 115
Østerlars 0,0 3 2,1 6 4,1 133 91,1 4 2,7 146
Pedersker 20 14,5 7 5,1 0,0 108 78,3 3 2,2 138
Listed 11 7,1 0,0 0,0 142 91,6 2 1,3 155
Balka 0,0 0,0 0,0 114 87,7 16 12,3 130
Knudsker 16 18,2 3 3,4 0,0 68 77,3 1 1,1 88
Rø 9 7,8 20 17,4 0,0 86 74,8 0 0,0 115
Nylars 9 7,1 20 15,7 18 14,2 71 55,9 9 7,1 127
Arnager 0,0 0,0 0,0 90 98,9 1 1,1 91
Årsballe 0,0 0,0 0,0 54 98,2 1 1,8 55
Vang 0,0 0,0 0,0 68 97,1 2 2,9 70
Rutsker 0,0 0,0 0,0 33 100,0 0 0,0 33
Olsker 0,0 0,0 0,0 32 100,0 0 0,0 32
Teglkås-Helligpeder 0,0 0,0 0,0 27 100,0 0 0,0 27
Bølshavn 0,0 0,0 0,0 37 97,4 1 2,6 38
Landområder 0,0 77 1,5 3 0,1 4.908 95,3 160 3,1 5.148
Sommerhusområder 1 0,0 0,0 1 0,0 2.916 93,7 195 6,3 3.113
Uoplyst 2 100,0 2
Hovedtotal 2.448 9,2 544 2,1 721 2,7 21.324 80,4 1.482 5,6 26.519
% af
alle
Total

BILAG 3
3D) Boliger og lokalområder på Bornholm – ejerforhold 2011
- Byernes fordeling af offentligt støttede* og private boliger
Område
Off. støttede
boliger
48
Off. støttede
boliger i % af
samtlige
Privat ejet Privat ejet i % I alt
Byerne i alt 3631 19,9 14.627 80,1 18.258
Rønne 1890 24,8 5.729 75,2 7.619
Nexø 435 21,3 1.604 78,7 2.039
Aakirkeby 330 27,8 856 72,2 1.186
Hasle 140 14,3 842 85,7 982
Allinge-Sandvig 123 11,2 980 88,8 1.103
Svaneke 123 16,9 605 83,1 728
Tejn 104 18,8 448 81,2 552
Snogebæk 59 14,6 345 85,4 404
Gudhjem 105 14,8 605 85,2 710
Nyker 45 13,9 279 86,1 324
Klemensker 39 12,1 282 87,9 321
Sorthat-Muleby 23 8,9 236 91,1 259
Østermarie 31 12,5 217 87,5 248
Aarsdale 22 8,1 248 91,9 270
Lobbæk 6 3,9 147 96,1 153
Vestermarie 14 12,2 101 87,8 115
Østerlars 9 6,2 137 93,8 146
Pedersker 27 19,6 111 80,4 138
Listed 11 7,1 144 92,9 155
Balka 0 0,0 130 100,0 130
Knudsker 19 21,6 69 78,4 88
Rø 29 25,2 86 74,8 115
Nylars 47 37,0 80 63,0 127
Arnager 0 0,0 91 100,0 91
Årsballe 0 0,0 55 100,0 55
Vang 0 0,0 70 100,0 70
Rutsker 0 0,0 33 100,0 33
Olsker 0 0,0 32 100,0 32
Teglkås-Helligpeder 0 0,0 27 100,0 27
Bølshavn 0 0,0 38 100,0 38
(* Offentligt støttede boliger inkl. andelsboliger)