MiljøDanmark - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark - Miljøministeriet

y Miljø y Danmark y 01.09

M aG a S i n O M n aT U r O G M i l j ø

Vi skal have

mere kunst

på natur!

Side 22

8: Sammen om en renere skibsfart

12: Landskaber uden synlig højspænding

27: En skov med mange muligheder


F O T O: S C a n P i X

2

y Miljø y Danmark y

Miljødanmark

nummer 1 · februar 2009

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 københavn k

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer med 6 ordinære

numre om året

abonnement 68 kr. om året

Oplag: 14.500

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

Forsidefoto: Poul rasmussen

iSSn 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark på side 43.

y NATuRkANoN y aF HEnri k OlSEn y

Danmark får

naturkanon

nu skal Danmarks natur

kanoniseres, og det er

alle danske borgere,

der er med til at

udpege naturperlerne.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

Abonnementsændringer

Hvis du fl ytter eller ønsker

at ændre dit abonnement, så

er det Schultz Distribution,

der skal have besked.

Send et fl yttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10-12

2620 albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller

send en e-mail til

schultz@schultz-grafi sk.dk

Ved adresseændring er det

vigtigt at oplyse både den

nye og den gamle adresse.

8:

Sammen om en renere

skibsfart

Miljøstyrelsen har indgået et

samarbejde med Danmarks

rederiforening om at nedsætte

udledningen af luftforurening

fra skibene betragteligt. Og

målet er ikke til at tage fejl af:

Danmark skal være foregangsland,

når det gælder renere

skibsfart i fremtiden.

”Året rundt kan man gå en spændende tur i

det stærkt kuperede terræn ... måske plukke

bær eller svampe, måske opleve den blomstrende

lyng og måske være heldig at høre

og se grønspætten.”

Sådan lyder begrundelsen for at vælge

lige netop Busbjerg ved Gudenådalen til den

danske naturkanon. Og det er bare et af et

par hundrede forslag, som Skov- og naturstyrelsen

på nuværende tidspunkt har fået

ind fra borgere i hele Danmark.

Steder og dyr hitter

– Det er især kategorierne steder og dyr,

som har fået bud, fortæller kontorchef

Mette Marcker Christiansen fra Skov- og

naturstyrelsen, som er godt tilfreds med

den interesse, danskerne har vist for naturkanonen.

allerede inden jul var der 1.500, som havde

været inde på styrelsens hjemmeside, og

når man googler på naturkanon, kommer

der mere end 27.000 hits.

– Vi kører en debatfase frem til omkring

maj i år, hvor der så bliver nedsat et

ekspertudvalg. På baggrund af de forslag,

borgerne er kommet med i løbet af debatfasen,

skal eksperterne udvælge emnerne

12:

Landskaber uden synlig

højspænding

Engang stod højspændingsledninger

for fremskridt og udvikling.

i dag er vi knap så begejstrede

for deres dominerende

udseende. Derfor blev der i

2008 truffet politisk beslutning

om at grave store dele af det

danske højspændingsnet ned i

jorden.


16:

Data uden grænser

Geografi ske data kan nu fl yde

frit mellem alle statslige myndigheder.

Det er resultatet af

en ny statsaftale om adgang til

kort & Matrikelstyrelsens geodata.

Og brugerne har svært

ved at få armene ned i begejstring

over de nye muligheder.

22:

Vi skal have mere kunst

på natur!

For der er alt for meget kunst

på kunst på kunst. john Olsen

er en af landets mest anerkendte

billedkunstnere. Hans værker

er repræsenteret på de største

museer herhjemme – og så er

han en mand, der i perioder næsten

går i et med sin elskede og

højt besungne natur.

27:

En skov med mange

muligheder

Statens skove er vores alle sammens,

og i dag er de største

værdier for samfundet naturindholdet

og mulighederne for

friluftsliv – ikke træproduktionen.

Den naturnære skovdrift

vil ændre skovene og give mere

natur og større oplevelser.

til den endelige kanon, forklarer Mette

Marcker Christiansen.

Debatten foregår blandt andet på nettet,

hvor borgere kan sende forslag ind og kommentere

andres forslag. Herudover arrangerer

Skov- og naturstyrelsen 19 naturkanonarrangementer

fordelt over hele landet.

Det er alt lige fra gåture i Danmarks skønne

natur til debatmøder og afstemninger om

lokale kandidater til naturkanonen.

Øget kendskab til naturen

– Det, der ligger bag ønsket om en naturkanon,

er at øge danskernes viden om naturen

– især i skolerne – og så at motivere

folk til at bruge naturen, forklarer Mette

Marcker Christiansen.

indhold y

34:

Sensorer skal stoppe

bakterier i drikkevandet

By- og landskabsstyrelsen støtter

udviklingen af online-målere,

der kan slå alarm, hvis der er

sygdomsfremkaldende bakterier

i drikkevandet. Forureningsskandalen

i køge, hvor 120 mennesker

fi k roskildesyge af at

drikke spildevand, satte gang i

projektet.

naturkanonen skal derfor formidles gennem

undervisningsmateriale, så alle skolebørn

får et indblik i den danske natur.

– Det er ikke tanken, at naturkanonen

skal være en rangliste eller en top-10. Det

skal være en faglig vurdering af, hvilke emner

det er vigtigt at få med, når kanonen

skal bruges i undervisningen. Den skal pege

på det, som er karakteristisk for dansk natur,

siger Mette Marcker Christiansen.

Så når kanonen er på plads engang i efteråret,

ved alle danske skolebørn måske, at

grønspætten huserer i Busbjerg. Så kan de

gå på opdagelse efter spætten, mens far og

mor plukker bær og samler svampe.

Deltag i debatten på:

www.naturkanonen.dk

Du kan sende forslag om:

• Dyr

• Steder

• Træer og blomster

• Naturfænomener

• Historisk natur

– men du kan også foreslå en helt ny kategori.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 3


F O T O: S C a n P i X

y Nyt y fra Miljøministeriet y aF HEnri k OlSEn

4 M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

” Hvis badevandet fem år i træk er blevet

betegnet som ringe, indføres et badeforbud

ved den pågældende strand.”

Renere badevand i sigte

EU’s nye badevandsdirektiv stiller skrappere krav til badevandskvaliteten.

Det giver renere badevand og mindre risiko for sygdomme, når vi kaster os i bølgerne.

Der er udsigt til bedre badeoplevelser ved

de danske strande. Det er resultatet af

EU’s nye badevandsdirektiv. når direktivet

træder i kraft i 2011, er det med skrappere

kvalitetskrav, end vi anvender i dag. De lave

grænseværdier for visse bakterier skal alle

EU’s badestrande leve op til ved udgangen

af 2015.

EU indfører en karakterskala for badevandet.

På den måde kan badegæster overalt

i EU direkte sammenligne kvaliteten af

badestrandene. Det reneste badevand får

karakteren udmærket kvalitet. Herefter følger

god og tilfredsstillende kvalitet. Det er

målet, at alle badestrande skal ligge i en af

de tre kategorier. indeholder badevandet

for mange bakterier fra specielt spildevand,

bliver det betegnet som ringe.

Sladrehanke

Fremover skal kommunerne

analysere for enterokokbakterier

og bakterien E. coli.

Bakterierne benyttes som

sladrehanke, for når de optræder

i stor mængde i badevandet,

er der risiko for en

ubehagelig cocktail af

sygdomsfremkaldende

bakterier i vandet.

– i det gamle direktiv indgik coliforme

bakterier. Men det er en dårlig indikator på

tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende

bakterier, da coliforme bakterier kan forekomme

naturligt i miljøet, herunder i badevandet,

forklarer dyrlæge linda Bagge fra

By- og landskabsstyrelsen, som indsamler

badevandsresultaterne fra de danske kommuner

og sender dem videre til EU-administrationen.

Den naturlige forekomst af coliforme

bakterier medførte tidligere en vis usikkerhed

i vurderingen af badevandet. Derfor er

målingerne af coliforme bakterier erstattet

med enterokokbakterier, som ikke forekommer

naturligt.

Badeforbud

Hvis badevandet fem år i træk er blevet

betegnet som ringe, indføres et badeforbud

ved den pågældende strand.

linda Bagge er overbevist om, at et truende

badeforbud vil være et godt incitament til at

gøre noget ved problemet ude i de enkelte

kommuner.

En løsning kan være indretning af større

overløbsbassiner ved rensningsanlæggene,

så strandene sikres mod afstrømning fra

overfyldte kloakker. Det kan også være begrænsninger

i udledning af urenset spildevand

til vandløb, som munder ud ved badestrandene

og påvirker badevandskvaliteten.

Og vi kan allerede nu begynde at glæde

os. For selvom der først er krav om at følge

det nye direktiv fra 2011, har Danmark allerede

i 2008 taget de to nye måleparametre

i brug, så vi hurtigere kan leve op til de

skrappere krav til badevandet


Grønne tips

på Facebook

Miljøstyrelsen har taget moderne

kommunikationsformer i brug og har

derfor oprettet en gruppe på det

sociale internetsted Facebook.

Målet er at kunne komme i kontakt

med nye målgrupper – hurtigere og

nemmere.

Mere end 1,6 millioner danskere – eller mere

end hver fjerde beboer i kongeriget – har

allerede gjort det. Og nu er Miljøstyrelsen

også fulgt med. Styrelsen har nemlig oprettet

en gruppe på den omsiggribende sociale

netportal Facebook, hvor medlemmerne får

grønne tips om miljø og sundhed.

– Facebookgruppen er en ny måde at

komme ud med vores budskaber på og

møde forbrugerne, hvor de er. Vi håber, at

vi herigennem kan få fat i nogle andre målgrupper,

end vi plejer, siger Maria Bukhave

fra Miljøstyrelsens kommunikationsafdeling.

lige nu kan du i gruppen blandt andet

læse om allergifarer i toilettasken, hente

” Facebookgruppen er en ny måde

at komme ud med vores budskaber på

og møde forbrugerne, hvor de er.”

gode råd til gravide og ammende, få grønne

tips til hobbyprodukter og blive opdateret

på de ting, du skal være opmærksom på,

når du bruger kosmetik.

– Vi håber, at flere vil få kendskab til vores

grønne tips om miljø og sundhed og indarbejde

dem som grønne vaner i dagligdagen.

Det kan fx være vores kosmetikguide,

som er fakta og gode råd om kosmetik med

speciel fokus på sundhed, siger Maria Bukhave,

der administrerer Facebookgruppen.

Mere end 600 medlemmer

ifølge administratoren var det efter en idé

fra forbrugerbladet TÆnk, at Miljøstyrelsen

aF jESPEr H i M M ElSTrUP

også satte sig for at kommunikere via det

nye medie.

– Mange virksomheder og interesseorganisationer

har allerede oprettet grupper på

Facebook, hvor de giver medlemmerne løbende

information. Det har inspireret os til

idéen, siger Maria Bukhave.

Og idéen er tilsyneladende ikke helt skudt

ved siden af, for siden Miljøstyrelsen oprettede

sin gruppe i begyndelsen af december

sidste år, er det gået støt fremad. i midten

af januar var medlemstallet allerede steget

til 616 medlemmer.

– Det er vi selvfølgelig meget glade for,

understreger gruppelederen.

Facebook fungerer som en gigantisk telefonbog på internettet, hvor du kan kommunikere med familie, venner, nuværende og

gamle bekendtskaber. Det anslås, at mere end 150 millioner mennesker på verdensplan har oprettet en profil på Facebook og mere

end 250.000 nye kommer hver dag til.

Ordet Facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det man i Danmark

kender som en blå bog.

For at blive medlem af Miljøstyrelsens Facebookgruppe skal du først og fremmest oprette en profil på facebook.dk og dernæst

søge på gruppen ”Miljøstyrelsen” og tilmelde dig. Gruppen er en såkaldt åben gruppe; det vil sige, at alle kan tilmelde sig og invitere

andre. På den måde kan du kvit og frit modtage grønne tips i fremtiden.

F O T O: P O l F O T O

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 5


6

y skov og suNdhed y aF M ia DalBY larSEn y

Grønne pauser får

os til at føle os

mindre stressede

Besøger vi grønne områder, skove og

parker ofte, er chancerne gode for, at

følelsen af stress og pres i hverdagen

damper af. afstanden til og indretningen

af de grønne områder betyder meget

for, hvor ofte vi går ud i naturen.

En hverdag fyldt med arbejde, børnehentning

og tøjvask kan måske føles

mindre stresset, hvis turen nogle gange

om ugen går til en skov, et grønt område

eller en park i nærheden af, hvor vi bor.

En ny forskningsrapport fra Skov &

Landskab på Københavns Universitet

finder nemlig en sammenhæng mellem,

hvor meget vi bruger naturen, og hvor

stressede vi føler os i hverdagen. En af

rapportens konklusioner er, at jo oftere

naboerne til de grønne områder begiver

sig ud i dem og jo længere tid ad gangen,

de er der, jo mindre stressede føler

de sig. Det er godt nyt for Skov- og Naturstyrelsen,

der er partner i projektet

sammen med fire kommuner.

– Verdenssundhedsorganisationen er

kommet frem til, at den mentale sundhed

er ved at udvikle sig til den største

trussel mod folkesundheden i den vestlige

verden. Den påvirker dødeligheden,

og den påvirker vores måde at leve på. I

den her undersøgelse har vi valgt at gå i

samarbejde med et antal kommuner for

at finde ud af, hvad det er for parametre,

der påvirker folk positivt, siger forstfuldmægtig

Lars Bendix Poulsen, der

har deltaget på Skov- og Naturstyrelsens

vegne.

Undersøgelsen behandler ikke stress i

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

medicinsk forstand, men har spurgt til,

hvor stressede folk selv føler sig, og det

er fornemmelsen af at være overbebyrdet,

mentalt træt eller presset i hverdagen,

som naturen kan være med til at

lindre. Hvis folk altså afsætter tid til at

gå ud i den. Og det er her, kommuner og

andre forvaltere af grønne områder kan

sætte ind og skabe de bedste betingelser

for at lokke folk til at tage en mental

grøn pause. Det skal nemlig være nemt

for os at gå ud i naturen, for at vi gør det.

Afstanden er vigtig

Tidligere forskning har vist, at det især

er afstanden mellem bopæl og de grønne

områder, der er afgørende for, hvor

ofte vi går i skoven eller i parken i løbet

af en uge. Bor vi inden for 50 meter fra

et grønt område, besøger vi det typisk

tre-fire gange om ugen, er afstanden

300 meter falder antallet af besøg til 2,5

gang, og har vi en kilometer til skoven,

så er det en udflugt, vi typisk kun tager

en gang om ugen.

– Hvis folk oplever sig selv som pressede

og stressede, så er det vigtigste,

man kan konstatere, at jo længere væk,

du bor fra naturområder, jo mere stresset

føler du dig, siger Lars Bendix Poulsen.

Det er da også karakteristisk, at de

grønne områder, der ligger midt i byerne

og er nemme at komme til, også

bliver brugt flittigt. Forskningsrapporten

viser, at de centrale byparker i Hillerød,

Roskilde og Holbæk har mere end

en million besøgende hvert år, hvilket

svarer til det antal besøg, som fx Enghaveparken

på Vesterbro i København har

årligt.

Forskerne fra Københavns Universitet

har kontaktet brugere af ti grønne

områder i Vordingborg, Hillerød, Holbæk

og Roskilde kommuner, men også

potentielle brugere i form af beboere og

institutioner i nabolaget er blevet inddraget

i analysen. Deltagerne er blandt

andet blevet spurgt, hvor ofte de går ud

i de grønne områder, og om de føler sig

stressede i hverdagen. Det gjorde i gennemsnit

knap 40 procent af de adspurgte,

men naboer til grønne områder,

der bliver brugt flittigt af lokalbefolkningen,

føler sig sjældnere stressede.

Mindst stressede med 26 procent af de

adspurgte er borgerne omkring Byparken

i Roskilde, der bliver besøgt af 97

procent af de omkringboende, og hvor

mange besøger parken dagligt.

Men det er ikke kun afstanden til naturen,

der bestemmer, hvor meget vi går


ud i den. Det handler også om, hvordan

den er indrettet, og hvilke oplevelser vi

får, når vi er derude. Formålet med interviewene

var også at finde ud af, hvordan

folk bruger områderne, og hvad

der kan få dem til at besøge dem endnu

oftere. Forskerne har derfor målt og

vurderet indretningen af de ti grønne

områder i forhold til, hvilke oplevelser

der møder brugerne.

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt for

vores lyst til at besøge stedet, om det

er en flad græsplæne eller en vildtvoksende

skov, der møder os, når vi går ud.

Rapporten kan dermed bruges som et

værktøj, når kommuner eller andre forvaltere

af grønne områder ønsker at skabe

de bedste betingelser for, at borgerne

vil bruge naturen til at stresse af i.

Vi vil have fred og ro

Forskerne har arbejdet ud fra den

grundtanke, at naturen giver os forskellige

oplevelser, der kan deles op i en

række kategorier. De parametre, der

især efterspørges af brugere og naboer

til de grønne områder, er:

1) Fredfyldt. Vi vil have en oplevelse af

stilhed og uforstyrrethed og af, at vi

er et med naturen uden forstyrrende

personer eller affald, der flyder.

2) Artsrigt. Vi vil gerne opleve, at der er

liv omkring os i form af mange forskellige

dyr og planter.

3) Trygt. Vi slapper af, når vi færdes

et sted, hvor der føles trygt. For eksempel

et sted, der er afskærmet af

planter og buske, og hvor vi kan lade

børnene lege frit.

4) Rumligt. Når vi begiver os ud i naturen,

så vil vi gerne føle, at vi går ind i

en anden verden end det bymiljø, vi

kommer fra. Det stykke natur, vi træder

ind i, må gerne føles beroligende

og som en helhed.

Med andre ord handler det for forvalterne

af grønne områder om at skabe

nogle rum i naturen, hvor vi kan finde

tryghed og ro for både øje og øre, og

hvor vi oplever at komme væk fra det,

der stresser os. Vi kommer nemlig gerne

i naturen for at få frisk luft, opleve naturen,

lytte til stilheden og gå en tur,

viser interviewundersøgelsen.

Omvendt er der også forhold i de

grønne områder, der kan give os mindre

lyst til at besøge dem. For eksempel

hvis der er for mange og forstyrrende

mennesker eller hunde i området. Også

manglende siddepladser går igen som

F O T O: S C a n P i X

Om rapporten:

Titlen på forskningsrapporten er

natur og Sundhed – Sammenhængen

mellem grønne områders

udtryk og brug set i forhold

til befolkningens sundhed. Den

er udgivet af Skov & landskab

ved københavns Universitet og er

forfattet af Thomas B. randrup,

jasper Schipperijn, Berit ipsen

Hansen, Frank Søndergaard jensen

og Ulrika k. Stigsdotter.

Vordingborg, Hillerød, roskilde

og Holbæk kommuner samt Skovog

naturstyrelsen har været partnere

i projektet. Både kommunernes

grønne forvaltninger og

sundhedsforvaltninger har været

involveret, og de ti undersøgte

områder repræsenterer både

gamle og forholdsvis nyanlagte

grønne områder.

en barriere for vores grønne pauser i

hverdagen.

Vi skal leve tre år længere

– Rapporten viser jo, at bare man gør en

lille smule, så kommer man langt. Der

skal ofte bare justeres ganske lidt i retning

af de vigtige parametre fredfyldt,

artsrigt, trygt og rumligt. Men hvis man

ikke ved det, kan man jo ikke gøre det,

og derfor er rapporten vigtig. Det gode

ved den er, at forvaltningerne kan koge

det ned til noget, man kan bruge i hverdagen,

forklarer Lars Bendix Poulsen.

I Skov- og Naturstyrelsen er projektet

en del af en større plan om at få os til at

bruge naturen mere, fordi det er sundt

for os både psykisk og fysisk. Regeringen

har blandt andet gennem regeringsgrundlaget

pålagt sig selv at arbejde for,

at vores gennemsnitlige levealder skal

stige med tre år inden for den næste tiårsperiode.

Mens et andet mål er, at naturen

skal være for alle uanset alder og

om man bor i byerne eller på landet

– Naturen er Danmarks største fit-

nesscenter. Alle erfaringer viser jo, at

det er sundt at motionere, og derfor

laver vi løbende nye tilbud til befolkningen,

siger Lars Bendix Poulsen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 7


8

y LuFTFoRuReNINg y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

Sammen om

en renere skibsfart

Miljøstyrelsen har sammen med Danmarks rederiforening

indgået et samarbejde, hvis formål er at nedsætte udlednin-

gen af luftforurening fra skibene betragteligt. Og målet er

ikke til at tage fejl af: Danmark skal være foregangsland,

når det gælder renere skibsfart i fremtiden.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9


M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

F O T O: S C a n P i X

9


10

y LuFTFoRuReNINg y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

Sammen om en renere skibsfart

Det var ikke mindst fra dansk pres, at

FN’s søfartsorganisation, IMO, i efteråret

vedtog en omfattende aftale, der

skal sikre langt mindre udledning af

skadelige partikler som svovl (SOx) og

kvælstofoxider (NOx) fra skibe overalt

på de syv verdenshave. Men som altid

skal der først og fremmest handling bag

de mange ord, og derfor har Miljøstyrelsen

og Danmarks Rederiforening

nu indgået et forureningsbekæmpende

partnerskab, der i første omgang skal

sikre en renere skibsfart i de danske

farvande – og på længere sigt en renere

skibsfart globalt.

– Ambitionen er helt klart at være

forgangsland på det her område. Og

det, at man fra dansk side tager nogle

initiativer, gør, at det kan anvendes på

hele verdens skibsfart. For dansk miljøteknologi

kan være med til at opfylde

de her krav overalt i verden, forklarer

Anne-Marie Rasmussen, der er vice-

direktør i Miljøstyrelsen.

Samme melding kommer fra den nye

partner, Danmarks Rederiforening:

– Det her er både en signalværdi og

en ambition. Det vigtigste for os er den

beslutning, IMO har taget, som især er

ambitiøs for vores områder. De fleste af

de skibe, der kommer igennem vores

farvande, kommer jo fra alle mulige

lande. På den her måde viser vi, at man

kan arbejde målrettet mod at opfylde

ambitionen. Og til andre lande, der

måske ikke går så meget op i sikkerhed

og miljø, kan vi sige: Se, det her er rent

faktisk noget, der kan lade sig gøre, siger

vicedirektør i Danmarks Rederiforening,

Jan Fritz Hansen.

Allerede i februar i år forventer det ny

partnerskab at spille ud med en konkret

handlingsplan for, hvilke initiativer

man først og fremmest vil koncentrere

sig om.

De store syndere

Omkring halvdelen af al partikelforurening

i danske byer kommer udefra, og

en betydelig del stammer fra skibsfart.

Når det handler om skibsfart og luft-

forurening, så er de helt store syndere

NOx og ikke mindst SOx. Sidstnævnte

skyldes det store indhold af svovl i

skibenes fuelolie, der bruges i et vist

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

omfang af den nationale skibsfart – og

som er meget udbredt i den internationale

skibsfart.

– Der er svovl i al slags olie, og grunden

til, at vi har meget svovl i vores

brændstof, er jo, at olieselskaberne

sælger de mindre svovlholdige ting

på landsiden, hvor der er mere strikse

svovlkrav. Derfor har olieindustrien

længe brugt os til at aflevere noget af

svovlet. Nu kommer presset så på vores

sektor, og det er også derfor, vi siger, at

vi skal løse det her sammen med leverandørerne,

siger Jan Fritz Hansen fra

Danmarks Rederiforening.

FN’s søfartsorganisation, IMO, har

besluttet, at svovludledning fra brændstoffet

fremover trinvis skal nedsættes

med 90 procent frem til 2020, så svovlindholdet

højst må udgøre 0,5 procent.

Endnu større er ambitionen i både

Nordsøen og Østersøen, der er blevet

udpeget til såkaldte emissions-kontrolområder,

hvor svovlindholdet højst må

udgøre 0,1 procent. Det stiller krav til

rederierne.

– Der er ingen tvivl om, at det er her,

den største udfordring ligger. Ude til

søs skal man ned på 0,5 procent svovludledning,

og det er noget, der teknologisk

kan lade sig gøre. Men når man

skal ned på 0,1 procent, så kræver det

altså rigtigt meget af de produkter, man

bruger, og den måde, man bruger dem

på, understreger Jan Fritz Hansen.

Drukner i CO2

Netop fordi fokus i den nye partnerskabsaftale

ligger på at reducere luftforureningen,

er der altså tale om et traditionelt

miljøprojekt og ikke et klimaprojekt.

Og parterne er klar over, at der kan

være en risiko for at drukne i CO2-debat

op til det store klimatopmøde i København

i december.

– En af grundene til at gå ind i den

her aftale er overordnet, at der har været

så meget diskussion om klima, men

nu skal vi ikke glemme miljøet. Det har

jo noget med vores sundhed at gøre. Så

vi har også et ønske om at holde fast i

en agenda, der handler om ren luft, siger

Jan Fritz Hansen.

Og Miljøstyrelsen bakker op:

– Selvfølgelig skal vi også have fokus

Danmarks skibsfart

Danmark har et af de største rederierhverv

i verden – kun overgået af

japan og Grækenland, og da mere

end 80 procent af omsætningen ligger

uden for Europa, er skibsfarten

uden tvivl det mest globale erhverv

i Danmark.

Tal fra Danmarks Miljøundersøgelser

viser, at den internationale

skibsfart står for 75 procent af

det maritimt relaterede forbrug af

brændstof, mens fiskeriet står for

14 procent og indenrigsfærgerne

for 11 procent.

”renere skibsfart” er et af fem

fokusområder i regeringens strategi

mod luftforurening: ”ren luft til

alle”.

på CO2. Men i denne sammenhæng

er det altså NOx, SOx og partikler, det

handler om. Men når man skal nedbringe

udslippet af svovl og NOx, så kan det

imidlertid koste energi. Derfor er det

en stor ingeniørmæssig udfordring at

nedbringe luftforureningen, uden at det

fører til forøget CO2-udslip, siger Anne-

Marie Rasmussen.

Supplerer hinanden

Selvom partnerskabsaftalen endnu er i

sin spæde vorden, så er der ingen tvivl

om, at begge parter er glade for at have

den anden halvdel med i projektet.

– Vi kan bruge rederiforeningen til at

være i kontakt med erhvervet og sikre,

at der rent faktisk er nogle redere, som

vil være med til at gå ud og afprøve de

her ting. De har jo det fornødne kend-


skab til skibe og maskiner, som vi ikke

ville kunne klare os uden, siger Anne-

Marie Rasmussen.

Omvendt kan rederiforeningen bruge

Miljøstyrelsen til at lægge pres på underleverandørerne.

– Når man laver så ambitiøse politiske

beslutninger, så ved man jo ikke,

om det kan lade sig gøre. Til gengæld

ved vi, at det kommer til at koste mange

ressourcer for rederierne. Og så er vi

nødt til at lægge et pres på leverandørsiden

– på dem, der producerer maskiner,

skibe og udstyr – og der håber vi, at

vi ved at stå sammen med vores myndighed

kan lægge et endnu større pres.

Så er der simpelthen større sandsynlighed

for, at de gør noget ved det, siger

Jan Fritz Hansen.

Ud over Miljøstyrelsen og Danmarks

Rederiforening har folk fra Søfartsstyrelsen

også fået en invitation til at sidde

med i styregruppen – simpelthen for at

sikre sammenhæng til den øvrige regulering

af skibsfarten.

Skruen skal strammes

Med sine kun ca. 43.000 km 2 kan Danmark

ikke just bryste sig af at være en

storpolitisk aktør på landsiden. Til gengæld

forholder det sig helt anderledes

på vandet. Danmark har nemlig en af de

største og mest moderne handelsflåder

i verden, og derfor bliver der også både

kigget og lyttet godt efter, når der kommer

nye udmeldinger fra den danske

skibsfart.

– I Europa er vi det land, hvor søfart

betyder mest i vores økonomi. Så når vi

melder ud, at vi går efter det her, er det

Danmark har en af de største og mest

moderne handelsflåder i verden, og

derfor bliver der også både kigget og

lyttet godt efter, når der kommer nye

udmeldinger fra den danske skibsfart.

et signal om, at vi rent faktisk vil gøre

noget ved det. Og så kan man jo kun

håbe på, at de andre følger efter, siger

Jan Fritz Hansen.

– Hvis løsningerne kan laves internationalt,

så vi er ikke bagstræberiske,

fordi det er en fordel for os, da vi har

både nye skibe og gode rederier. Så det,

at der er nogle stramme krav, er absolut

ikke en ulempe for et gammelt søfartsland

som Danmark. Men det gælder om

at få alle med og så langsomt få strammet

skruen, understreger vicedirektøren.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 11

F O T O: S C a n P i X


12

y hØJsPÆNdINgsMAsTeR y aF jESPEr anDErSEn y

Landskaber uden

synlig højspænding

Engang stod højspændingsledninger for fremskridt og

udvikling. i dag er vi knap så begejstrede for deres

dominerende udseende. Derfor blev der i 2008 truffet

politisk beslutning om at grave store dele af det danske

højspændingsnet ned i jorden. Det betyder, at mange af

vores landskaber får et mere naturligt udseende.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9


M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

F O T O: S C a n P i X

13


14

y hØJsPÆNdINgsMAsTeR y aF jESPEr anDErSEn y

landskaber uden synlig højspænding

Det er omkring 100 år siden, elektriciteten

gjorde sit indtog i Danmark. Siden

da er den trængt ud i hver en krog og til

hvert et lille husmandssted. Efterhånden

som elforbruget steg og infrastrukturen

skulle udbygges, blev der ført

store luftledninger med højspænding

gennem landskaber, hvor de ikke ligefrem

pyntede. Man havde ganske enkelt

ikke teknikken til at føre dem som kabler

i jorden, så naturen måtte vige for

fremskridtet.

– Der fi ndes mange eksempler på

linjeføringer, der har en uheldig effekt

i landskabet. Ofte fordi de er ført i

zig-zag-forløb i stedet for bløde kurver,

der følger landskabets linjer. Man

så anderledes på tingene dengang og

gjorde det blandt andet for at tage mest

mulig hensyn til landbruget. Men nu

bliver der mulighed for at bringe mere

balance i tingene, og det vil uden tvivl

blive en kæmpe gevinst for det danske

land-skab, siger Svend Kofoed-Hansen,

vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen

(BLST).

Tre spændinger – to projekter

Højspænding defi neres som alle spændinger

over 100 kV (kilovolt), og i det

danske højspændingsnet transporteres

der el på tre forskellige spændingsniveauer:

132, 150 og 400 kV. Teknisk

set er der i dag gode muligheder for at

lægge luftledningerne på 132 og 150 kV

i jorden. I dag har vi cirka 2.600 kilometer

linjeføring med disse to spændingsniveauer.

Efter opdrag fra Energistyrelsen forbereder

Energinet.dk derfor en hand-

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

lingsplan for, hvordan og hvornår alle

Danmarks 132 og 150 kV-luftledninger

kan graves ned. Handlingsplanen skal

fremlægges i marts 2009, og den samlede

pris forventes at blive omkring 11

milliarder kroner. Energinet.dk’s anbefaling

er at lade nedgravningen følge de

eksisterende luftledningers levetid. I så

fald vil de sidste strækninger blive lagt

i jorden om 30 til 40 år.

Fx er en linjeføring på 150 kV på

tværs af Skjern Ådal allerede nu blevet

gravet ned, så den smukke natur kan

nydes uden udsigt til højspændingsmaster

og ledninger.

400 kV er en helt anden sag

De største højspændingsledninger i

Danmark har en spænding på 400 kV og

en samlet længde på cirka 1.000 kilometer.

Men de er langt sværere at konvertere

til underjordiske kabler end 132 og

150 kV-ledningerne. Faktisk er verdens

længste underjordiske 400 kV-kabel kun

40 kilometer langt, og der fi ndes under

1.000 kilometer af disse kabler på hele

kloden. Derfor udgør kablingen af vores

1.000 kilometer 400 kV-luftledninger en

formidabel teknisk udfordring.

– Problemet er, at 400 kV-kabler kan

gå i selvsving og gøre systemet ustabilt.

I 132 og 150 kV-nettet kan vi styre os

ud af den slags problemer, men hvis de

forekommer i selve rygraden af vores

nationale forsyningsnet, kan det gå alvorligt

ud over forsyningssikkerheden,

og det er uacceptabelt. Derfor kan vi

ikke bare gennemføre en komplet konvertering,

som det er tilfældet med 132-

og 150 kV-linjerne, siger Aksel Grue-

50 procent af Danmarks elektricitetsforbrug skal i 2025 være baseret

på vedvarende energi – især vindenergi. Det kræver store ændringer af

højspændingsnettets kapacitet og opbygning.

Da det nuværende højspændingsnet blev konstrueret, så Danmarks energiproduktion

helt anderledes ud. Vi havde otte-ni store kraftværksområder, der

lå placeret tæt på de største byer. Derfra strålede nettet ud i landet og blev

tyndere og tyndere, jo længere væk fra byerne man kom. i dag vil vi gøre det

omvendte. nu opstiller vi store vindmølleparker langt fra byerne og øger lokal

energiproduktion fra landbaserede vindmøller og lokale kraftvarmeværker, hvor

det er muligt. Så nu skal energien løbe den anden vej, og det er vores højspændingsnet

ikke fuldt ud gearet til endnu.

lund Sørensen, sektionschef i Energinet.dk.

Forskønnelsesprojektet

I stedet samarbejder BLST, Energinet.dk

og kommunerne om et såkaldt forskønnelsesprojekt.

Det fokuserer udelukkende

på at konvertere eller ændre 400

kV-linjer på korte, udvalgte strækninger

med værdifulde landskaber, hvor det er

særligt vigtigt, at højspændingslinjerne

fjernes eller ændres.

Det er især i bakkede landskaber,

hvor linjeføringernes højde varierer

med underlaget, at det går særligt ud

over helhedsindtrykket.

Et andet problem er, at mange byer

har vokset sig betydeligt større siden

70’erne og 80’erne, hvor hovedparten af

det nuværende højspændingsnet blev

bygget. Det betyder, at højspændingen

nu står meget tættere på bymæssig bebyggelse

end tidligere. Her vil konvertering

til jordkabler, mindre justeringer

af nuværende linjeføringer og brug af

designmaster også kunne medføre store

visuelle forbedringer af bybilledet.

– Danmark er blandt verdens førende

nationer inden for kabling af højspænding,

og vores vision er helt klart

at lægge alle landets 400 kV-linjer i

jorden. Men vi skal først høste vigtige

erfaringer fra kabling af kortere strækninger.

Det er den mest ansvarlige måde

at gribe tingene an på, siger Aksel Gruelund

Sørensen.

Fremtidens energi er vedvarende

En anden væsentlig drivkraft bag kabelhandlingsplanen

og forskønnelses


projektet er at forberede højspændingsnettet

til effektiv håndtering af fremtidens

energiproduktion. 50 procent af

Danmarks elektricitetsforbrug skal i

2025 være baseret på vedvarende energi

– især vindenergi. Det kræver store ændringer

af højspændingsnettets kapacitet

og opbygning.

– Da det nuværende højspændingsnet

blev konstrueret, så Danmarks

energiproduktion helt anderledes ud.

Vi havde otte-ni store kraftværksområder,

der lå placeret tæt på de største

byer. Derfra strålede nettet ud i landet

og blev tyndere og tyndere, jo længere

væk fra byerne man kom. I dag vil vi

gøre det omvendte. Nu opstiller vi store

vindmølleparker langt fra byerne og

øger lokal energiproduktion fra landbaserede

vindmøller og lokale kraftvarmeværker,

hvor det er muligt. Så nu

skal energien løbe den anden vej, og det

er vores højspændingsnet ikke fuldt ud

gearet til endnu. 50 procent vedvarende

energi kræver også kraftige forbindelser

til landene omkring os, for vindmøllernes

elproduktion kan ikke tændes og

slukkes ligesom kulkraftværker. Møllerne

producerer, når vinden blæser, og

det skal vi være i stand til at håndtere.

Det vil kræve øget transportkapacitet

og intelligent styring, siger Aksel Gruelund

Sørensen.

Magnetfelter bliver mindre

Der er blevet talt og skrevet meget om

sundhedsfaren ved at bo tæt på højspændingsledninger

og deres magnetfelter.

På trods af intensiv forskning er

det dog aldrig blevet dokumenteret, om

Arkitekttegnede højspændingsmaster med et mere diskret udseende kan afløse

gamle dages gittermaster i det danske landskab.

der er en reel sundhedsrisiko eller ej.

I 1993 vedtog Sundhedsstyrelsen efter

WHO’s anvisninger et forsigtighedsprincip,

hvori det anbefales, at man

undgår linjeføring af højspændingsledninger

tæt på bebyggelser.

Det er afstanden mellem lederne og

strømstyrken, der afgør størrelsen af

højspændingsledningernes magnetfelt.

Jo længere denne afstand er, jo større

bliver magnetfeltet. I luftledninger sidder

lederne adskillige meter fra hinanden,

mens de i underjordiske kabler

ligger tæt op ad hinanden. Så uanset

om der er en sundhedsrisiko eller ej,

betyder kablingen altså, at magnetfelter

fra højspændingslinjerne får en mindre

rækkevidde.

Arkitekttegnede master

Mange af de højspændingsmaster, der

står i landskabet i dag, er gittermaster,

der har et teknisk og funktionelt

udseende. En anden mulighed for at

forskønne de 400 kV-linjer, der ikke kan

lægges i jorden, er at ændre masternes

udseende. For få år siden bad den daværende

energi- og miljøminister Energinet.dk

om at udskrive en arkitektkon-

kurrence, og den resulterede i fl ere gode

bud på højspændingsmaster med et

mere æstetisk udseende. Et af konkurrencens

forslag er blevet brugt på en

30 kilometer lang linjeføring i Nordjylland.

Foruden de danske arkitekters idéer

vil også udenlandske bud på designmaster

blive taget op under arbejdet med

forskønnelsesprojektet. Der fokuseres

også på at rette problematiske linjeføringer

ud, så de harmonerer bedre med

deres omgivelser.

– Motorvejen mellem Aalborg og Århus

er et godt eksempel på, hvordan en

stor teknisk konstruktion kan integreres

i landskabet, så den forstyrrer

mindst muligt. Man kunne godt have

trukket den vej med en lineal, men i

stedet bugter den sig på landskabets

betingelser, og det gør en stor forskel for

helhedsindtrykket. Det samme kan vi

gøre med højspændingslinjer på strækninger,

hvor der er behov for indgreb,

men hvor kabling er teknisk vanskelig

eller for kostbar, siger Svend Kofoed-

Hansen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 15

F O T O: B Y S T r U P a r k i T E k T E r

F O T O: S C a n P i X O G P H O T O S C O M


16

y sTATsAFTALe oM geodATA y aF HEnri k OlSEn y

Data uden grænser

Geografi ske data kan nu fl yde frit mellem alle

statslige myndigheder. Det er resultatet af en

ny statsaftale om adgang til kort & Matrikel-

styrelsens geodata. Og brugerne har svært

ved at få armene ned i begejstring over de

nye muligheder.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9


– Kun fantasien sætter grænser! Det

fastslår en forventningsfuld Bjarne

Lanng fra FødevareErhverv om mulighederne

i den nye statsaftale, der giver

alle statens myndigheder fri adgang

til Kort & Matrikelstyrelsens matrikelkort,

topografiske kort og alle andre

geodata og -tjenester produceret af Kort

& Matrikelstyrelsen.

– Nu skal vi ikke snakke køb og salg

og pris, nu skal vi snakke anvendelse.

Det er ikke pengene, der er begrænsningen

mere, fortæller Bjarne Lanng.

Med statsaftalen, som trådte i kraft

den 1. januar, betaler alle ministerier

et årligt beløb, der er aftalt i forhold til

den nytteværdi, geodata har for det enkelte

ministerium. Til gengæld får alle

myndigheder under ministerierne stillet

samtlige Kort & Matrikelstyrelsens

geodata til rådighed, og data kan fremover

flyde frit mellem statens myndigheder

uden overvejelser om pris og rettigheder.

FødevareErhverv, som ligger under

Fødevareministeriet, administrerer

EU’s landbrugsordninger og udbetaler

mere end 10 milliarder støttekroner

årligt til fødevareerhvervet. Hidtil har

FødevareErhverv købt sig til oplysninger

fra Kort & Matrikelstyrelsen, hver

gang de havde behov for geodata til en

konkret sag. Men det er dyrt og besværligt

at hente data hjem drypvis, så det

er kun sket i begrænset omfang. Med

den frie adgang til geodata ser Bjarne

Lanng nogle nye muligheder.

– Hvis der for eksempel opstår konflikter,

så er det hensigtsmæssigt at

vide, hvem ejeren af et areal er. Tidligere

har vi hovedsagelig fokuseret på

brugerne af arealerne. Ved at få adgang

til matrikeloplysninger kan vi fokusere

mere på ejerne af arealerne, og dermed

kan vi være med til at oplyse sagerne

noget bedre og måske få en mere smidig

sagsbehandling, forklarer Bjarne

Lanng.

Økonomien er et plus

For politimyndighederne er økonomien

et klart plus i den nye ordning.

– Den største fordel for os er, at vi

lige pludselig får adgang til nogle

data, som vi før skulle betale en masse

for, påpeger vicekriminalkommissær

Ole L. Jacobsen fra Rigspolitiets

Nationale Efterforskningscenter.

Men aftalen smækker faktisk også

døren op på vid gab til de øvrige registre,

som politiet anvender i deres

daglige arbejde. Ligesom alle borgere

har et CPR-nummer, så har hvert hus

i Danmark en geonøgle bestående af

en kommunekode, en vejkode og et

husnummer. Det er meget vigtigt for

politiet, at den kommer i spil, for den

er nøglen i den digitale forvaltning,

forklarer Ole L. Jacobsen og uddyber:

– Hvis vi omkranser et område,

kan vi få alle geonøgler inden for

området via Kort & Matrikelstyrelsens

geodata. De nøgler refererer så >

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 17

F O T O: kO r T & M aT r i k E l S T Y r E l S E n


18

y sTATsAFTALe oM geodATA y aF HEnri k OlSEn y

til andre registre lige fra BBR til CPR

og Det Centrale Virksomhedsregister,

og det kan politiet blandt andet bruge

i beredskabssituationer.

– I en nødsituation er vi for eksempel

nødt til at vide, hvor mange

mennesker der i et katastrofeområde

er over 70 år, for det kræver flere folk

at flytte dem end at flytte nogen på

20 år. De oplysninger kan vi få ved

at koble systemerne sammen, og den

vigtigste indgang er de data, som Kort

& Matrikelstyrelsen leverer, fortæller

Ole L. Jacobsen.

Den nye aftale giver også nye muligheder

i det kriminalpræventive arbejde.

Fremover kan politiet stedfæste

al kriminalitet inden for et givet

område, og det giver nogle spændende

perspektiver på skoleområdet, påpeger

Ole L. Jacobsen:

– Det er vigtigt for os at vide, hvad

der egentlig sker i et skoledistrikt, og

nogle skoler er også meget interesseret

i at vide, hvor meget kriminalitet

der foregår i deres skoledistrikt. Lige

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

nu har vi ikke et overblik over skoledistrikterne,

for de er ikke kortlagt, men

vi håber, at aftalen kan være med til at

åbne op for, at vi kan påvirke kommunerne

til at kortlægge dem.

Fremover ser Ole L. Jacobsen derfor

to vindere, nemlig kommunerne

og politiet. For kommunerne kan anvende

oplysningerne i deres sociale

arbejde, mens politiet kan anvende oplysningerne

i det kriminalpræventive

arbejde og påvirke børn og unge lige

netop der, hvor behovet er størst.

Win win-situation

Kort & Matrikelstyrelsen ser også kun

vindere for sig, efter den nye aftale er

kommet i hus.

– De store perspektiver i det her

er generelt, at data kan anvendes på

tværs i staten, og man kan opbygge

fælles løsninger – uden først at skulle

sikre, at alle involverede parter har

rettigheder til data. Det er meget lettere,

når man har et fælles grundlag

at referere til, forklarer chefkonsulent

Jens Hollænder fra Kort & Matrikelstyrelsen.

Chefkonsulent Helle W. Licht fra

Den tværoffentlige Digitale Taskforce

peger på mulighederne for de offentlige

netportaler som Borger.dk, Virk.dk

og Miljøportalen:

– Da de store offentlige portaler også

er omfattet af aftalen, vil det være muligt

at præsentere løsninger fra andre

statslige myndigheder på portalerne,

for de anvender samme kortgrundlag.

Når flere og flere begynder at se det

geografiske sted som en nem og illustrativ

måde at anskueliggøre noget

på, så tror jeg, at det vil blive anvendt

i virkelig stor udstrækning, vurderer

Helle W. Licht.

Torne på roserne

Den store buket roser til den nye aftale

har dog også et par torne. Både Bjarne

Lanng fra FødevareErhverv og Ole L.

Jacobsen ville ønske, at der var langt

flere ortofotos med i aftalen – altså flyfotos,

som er korrigeret, så de er målfa-


ste ligesom topografi ske kort. Men der

er lys forude, påpeger Jens Hollænder

fra Kort & Matrikelstyrelsen:

– Kort & Matrikelstyrelsen laver nu

et udbud for at indkøbe sommer-ortofotos

til de statslige myndigheder, der

vil være med i en fælles aftale. De nye

sommer-ortofotos skal supplere Kort &

Matrikelstyrelsens ortofotos, som er taget,

inden der er kommet blade på træerne.

Det ligger nemlig også i statsaftalen,

at Kort & Matrikelstyrelsen fremover

skal koordinere indkøb af geodata,

som ikke indgår i aftalen. På den måde

forventer vi samtidig, at tingene bliver

billigere, forudsiger Jens Hollænder.

Statsaftalen omfatter

• Fikspunkter

• Topografi ske data

– FOT/kort10 og en lang række afl edte kortdata i

forskellig målestok

• Ortofotos

– fra kort & Matrikelstyrelsens opmålinger til

topografi ske kort

• Danmarks Højdemodel

• Matrikelkort og -register

• Søkort

• Historiske data

– Ældre topografi ske kort og matrikelkort

• Internetadgang til visning og udtræk af geodata

Vis Stedet

– en digital løsning, der gør det let for myndighederne

at vise egne data oven på kort & Matrikelstyrelsens

kort.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 19


20

y RIsIko ved PesTICIdeR y aF jEPPE MaTZEn y

Danskerne og eksperterne

ser stort set ens på

risikoen ved pesticider

Den almindelige dansker og eksperternes opfattelse af risikoen ved brug af pesticider er stort

set ens. Men mens de veluddannede danskere er enige med eksperterne i, at de langsigtede

virkninger er mest problematiske, bekymrer resten af befolkningen sig mere om pesticidernes

indflydelse på fødevaresikkerheden, viser ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Danskerne har en sund skepsis for brugen

af pesticider. På den ene side har de

ro i sjælen og tror på, at myndighederne

har så godt styr på brugen af giftstofferne,

at menigmand ikke behøver at gå

rundt og bekymre sig om dem i hverdagen.

På den anden side mener de, at

pesticider generelt ikke er af det gode.

De veluddannede mener, at giftstofferne

kan give problemer for deres børnebørn

og naturens mangfoldighed. Danskere

uden uddannelse eller med korterevarende

ophold på skolebænken bekymrer

sig for de akutte virkninger og bekymrer

sig over pesticidernes indvirkning

på fødevaresikkerheden. Men begge

grupper mener, at spørgsmålet om pesticider

er kompliceret og vælger derfor

at acceptere pesticiderne som en del af

livet i Danmark anno 2009.

Sådan lyder hovedkonklusionen i

en ny rapport fra Miljøstyrelsen om de

risici, som er forbundet med brugen af

pesticider. Danmarks Miljøundersøgelser

har foretaget en kvalitativ analyse

baseret på henholdsvis enkelt- og

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

gruppeinterviews med både eksperter

bestående af blandt andet toksikologer

og biologer og lægfolk om deres holdning

til pesticider. Fødevareøkonomisk

Institut på Københavns Universitet har

suppleret ved at foretage en kvantitativ

analyse af lægfolkets holdning blandt i

alt 2.000 danskere.

– Formålet var at klarlægge, om der

var en kløft mellem menigmands og

eksperters opfattelser. Taler de to grupper

det samme sprog og er der en fælles

baggrund, som kan tjene som afsæt til

en videre debat, siger Jørn Kirkegaard,

specialkonsulent i Miljøstyrelsen.

Overraskende nok viser undersøgelsen,

at de to grupper stort set har den

samme opfattelse af den risiko, der er

forbundet med de plantebeskyttende

giftstoffers indtog i det danske landbrug

og i villa- og parcelhushaverne.

– Grupperne er enige om, at vi ikke

ved, hvad langtidsvirkningerne er, og

hvad effekterne er, når pesticiderne

blandes med hinanden og andre kemikalier.

Faktisk har de samme opfattel-

ser, men har bare forskellige udgangspunkter

og veje at nå frem til dem.

Eksperterne peger på cocktail-

effekter

Mens befolkningen udtrykker forståelse

for, at der er meget stor kompleksitet

knyttet til brugen af pesticider og godt

ved, at de ikke kan forstå alle detaljerne,

når de altså alligevel frem til samme

risikoopfattelser som eksperterne. Ligesom

eksperterne bekymrer danskerne,

og herunder især de veluddannede, sig

om de langsigtede virkninger:

– Eksperternes bekymringer for de

langsigtede virkninger tager afsæt i den

risikoforståelse, der gælder inden for

deres faglige område. Hvis man spørger

til reguleringen af pesticider, så peger

mange på, at man dybest set ikke ved,

om et pesticid på langt sigt giver problemer

med fx forplantning, allergi eller

biodiversitet. Det samme gælder, når

man tænker på, at et pesticid i praksis

optræder sammen med de øvrige kemikalier,

man møder i hverdagen. Regu


leringen bygger på en risikovurdering,

og bag den ligger forskellige former for

viden og beregningsmodeller. De fleste

eksperter ved, at den tillid, de har til

risikovurderingen, er betinget af, at

risikovurderingens viden og modeller

nu også holder på lang sigt, siger Anne

Jensen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Der er især to forhold, som får eksperterne

til at stille spørgsmålstegn

ved deres egen risikoopfattelse. For det

første er den måde, man klassificerer og

regulerer pesticiders farlighed på, udelukkende

defineret ud fra deres akutte

virkning. Klassificeringen siger altså

intet om pesticidernes langsigtede virkninger.

For det andet erkender flere eksperter,

at vores viden om skadeligheden

af de såkaldte cocktaileffekter, som kan

opstå, når flere pesticider eller kemikalier

blandes i naturen eller i en organisme,

er meget begrænset. Dyreforsøg i

rotter peger også på, at cocktaileffekten

af flere meget små doser giftige industrikemikalier

under de fastsatte grænseværdier

kan give hormonforstyrrelse og

muligvis resultere i nedsat sædkvalitet

og brystcancer.

– Der er foruroligende undersøgelser

af såkaldte cocktaileffekter, som stiller

spørgsmålstegn ved grundlaget for den

hidtidige toksikologi. Mens forskerne

hidtil er gået ud fra, at effekten af flere

kemikalier er lig med summen af de

enkelte kemikaliers effekter, peger den

nye forskning på, at flere kemikalier

sammen kan give en forstørret effekt.

Befolkningens skepsis over for forskerne,

som lidt forenklet går ud på, at forskerne

ikke kan overskue de store sammenhænge,

kan i dette tilfælde vise sig

at være berettiget, siger Peter Sandøe,

filosof og professor ved Fødevareøkonomisk

Institut.

Han mener, at usikkerheden omkring

cocktaileffekterne vil føre til en øget fokus

på forsigtighedsprincippet, dvs. at

man i langt højere grad skal bevise, at

pesticider er ufarlige, før man får lov til

at bruge dem, frem for at det skal bevises,

at de er farlige, før man kan få dem

forbudt.

– I dag tjener vores regulering to

formål. Dels skal den på grundlag af

videnskabelige undersøgelser sikre, at

folk ikke bliver forgiftet, og dels skal

den få folk til at følge sig trygge ved maden

og drikkevandet. Det første formål

kan godt forenes med en vis forekomst

af pesticider, mens det sidste formål

nok kræver en meget mere restriktiv

holdning, fortæller Peter Sandøe.

Københavnere og veluddannede

køber økologisk

Seniorforsker Tove Christensen fra Fødevareøkonomisk

Institut har undersøgt,

hvordan holdninger til pesticider

fordeler sig i den brede befolkning.

Generelt giver danskerne udtryk for at

være opmærksomme på pesticidrester

i fødevarer. Bortset fra at produktet er

frisk og smager godt, er de to mest betydningsfulde

produktegenskaber, at

der ikke er medicinrester i varen, og at

der ikke er pesticidrester i varen. Omkring

80 procent af forbrugerne mener,

at disse egenskaber er af stor betydning.

Køb af økologisk mad og bekymringer

over pesticider hænger i høj grad

sammen med folks uddannelsesniveau.

Det er ifølge Tove Christensen især de

veluddannede og dem i den øverste

indkomstgruppe, der tager mest for sig

af de økologiske varer på hylderne. Københavnere

skiller sig ud på flere punkter

i deres holdninger til pesticider. En

husstand i hovedstaden vil typisk være

mere bekymret end andre steder og i

højere grad mene, at der er miljøproblemer

og til dels fødevaresikkerhedsproblemer.

Samtidig lægger de ikke

så meget vægt på nærhed i relation til

fødevareproduktion. Endelig er en husstand

i hovedstaden, ligesom den ældre

del af befolkningen, typisk fortaler for

en stram pesticidlovgivning.

Blandt folk med kortere eller ingen

uddannelse er bekymringen overfor pesticider

faktisk større end blandt de veluddannede,

og kravet om et totalt forbud

er derfor også mere fremherskende.

– Forbrugere med lange uddannelser

har en tendens til at være mindre bekymrede

for fødevaresikkerhed, mens

de til gengæld i højere grad mener, at

der er miljøproblemer. Endelig har folk

med en længerevarende uddannelse en

større tro på, at der kan gøres noget ved

miljøproblemerne, og de har en mindre

tilbøjelighed til at fokusere på stram

pesticidlovgivning, siger Tove Christensen.

Dermed ligner den veluddannede

gruppes risikoopfattelse i højere grad

end resten af befolkningen den risikoopfattelse,

som er fremherskende blandt

eksperterne. De forstår i højere grad

problemets kompleksitet og anerkender,

at et totalforbud vil være problematisk

for landbruget. Derudover er de ligesom

især biologerne blandt eksperterne

mere bekymrede for de langsigtede

virkninger på miljøet.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

F O T O: M i k k E l ø S T E r G a a r D

21


22

y PoRTRÆT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO POUl raSMUSSEn y

Vi skal have

mere kunst

på natur!

For der er alt for meget kunst på kunst

på kunst. kunst, der bare refererer til sig

selv eller anden kunst. kunst, der mang-

ler liv og død. kunst, der har fjernet sig fra

naturen. john Olsen er en af landets mest

aner-kendte billedkunstnere. Hans værker

er repræsenteret på de største museer her-

hjemme – og så er han en mand, der i

perioder næsten går i et med sin elskede

og højt besungne natur.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

Det er bidende koldt. Sneen har lagt en beroligende,

tyst dyne over landskabet. I hundegården

står en jagthund tavs og iagttager os, til højre for

døren hænger en skudt fasankok. Der er fuldstændig

stille. Bag den duggede rude i døren hænger et

lille navneskilt i fajance skævt i en kobbertråd. Vi

banker igen, og den hårde lyd af knoer mod trædøren

når denne gang knap at dø ud, før svaret lyder

derindefra:

– Ja, ja, ja – så kom dog ind.

Humoristisk, stille og uden utålmodighed. Han

åbner selv – John Olsen. En lille, lidt ludende mand

med hvidt hår og tindrende blå øjne. Han smiler,

giver hånd og trækker os ind i varmen. Tøver lidt

med døren åben ud til gårdspladsen. Peger ud:

– Det der – det har jeg sukket efter. Nu er det

vinter. Rigtig vinter. Omsider.

Kaos og orden

Indenfor overvældes man fuldkommen af indtryk.

Sundsgården, hvor John Olsen bor uden for Ringe

på Fyn, er en stor og statelig bygning fra 1915. Og

overalt i hovedbygningen må man nærmest kante

sig uden om sporene fra den arbejdende kunstner,

den ivrige jæger og overaktive samler.

John Olsen er blandt andet kendt for sine skabe

med indsamlede objekter: På Biennalen i Venedig

i 1995, hvor John Olsen repræsenterede Danmark,

udstillede han ud over tre monumentale skulpturer

også en hel serie skabe med objekter. Alt fra


strandingsgods fundet ved havet over indtørrede

dyrekadavre til sære sten. Ordnet og præsenteret i

store, symmetriske glasmontrer. Lige til at undre

sig over og fortabe sig i.

Lidt på samme måde er det i Sundsgårdens mange

rum: I køkkenet og fadeburet tårner de gamle

og patinerede dåser sig op. På trappen til første

sal hænger dyrehuder, ræveskind og drivtømmer.

I stuerne står indrammede tryk og tuschtegninger

ramme ved ramme ved ramme i lag ud fra vægge

og møbler. I stakke står bøger på alverdens sprog

– skønlitteratur, biografier og faglitteratur mellem

hinanden. Selv på badeværelset ligger halvt og

heltfærdige tuschtegninger – og i pejsestuen, som

domineres af to store arbejdsborde og et vældigt

arnested, ligger og står i hundredvis, om ikke tusindvis,

af ting, tegninger, tryk og dimser. Hver

enkelt med sin egen unikke historie.

Forræderi mod virkeligheden

– Det gør mig trist – nej, det gør mig sgu rasende,

at skolerne rundt omkring i landet er i fuld gang

med at nedlægge deres naturhistoriske samlinger.

Rigtig meget bliver bare destrueret, og så opretter

de deres samlinger på computere i stedet for.

Det er forræderi mod virkeligheden! Det er hul i

hovedet, erklærer samleren, som byder på kransekage,

dejlig te og pulverkaffe med fløde ovenpå et

enormt stykke karton, som han løbende i dagens

forløb tegner små skitser og kruseduller på.

>

Overalt i det

Olsenske hjem

møder man spor

efter samleren,

kunstneren og

naturmennesket

som et uoverskueligt

kaos af

ting, dimser,

tegninger, bøger

og skulpturer.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 23


24

y PoRTRÆT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO POUl raSMUSSEn y

En dag kom skorstensfejeren

med

to indtørrede alliker

til John Olsen.

De passede lige

i en gammel hat,

som kunstneren

havde liggende

– og nu er de en

integreret del af

Olsens pejsestue.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

Han har sine meningers mod, John Olsen. Men

som han selv siger, har han også fået alderen og

dermed roen til det:

– Det er som om, at man med alderen langsomt

bliver mere sig selv. Jeg er blevet 70, og nu har jeg

været gennem alt det der med at skulle præstere og

leve op til. Nu har jeg fundet friheden til at kunne

lege mine ting frem. Sådan en ting som Biennalen

i Venedig – der var jeg oppe mod de bedste fra hele

verden og klarede mig godt med gode bedømmelser.

Det har været med til at give mig en enorm frihed

efterfølgende, forklarer han.

Og så igen: Lidt senere viser han rundt på sin

gård, hvor den ene længe mest af alt fungerer som

en slags udstillingsrum, den anden som ren opmagasinering

og den tredje som det grove værksted,

hvor skulpturerne tager form. Her arbejder han på

en stor edderfugl i gips. Den skal senere støbes i

bronze og stå ved indgangen til Johannes Larsen

Museet i Kerteminde. For lægmand ser den nærmest

perfekt naturalistisk ud. Og dermed færdig.

Men for John Olsen selv, som indtil nu har arbejdet

på figuren i fem år, mangler den stadig noget. Det

er ikke helt enkelt at sætte fingeren på, hvad det

allersidste er, men lige nu arbejder han på partiet

under fuglens næb.

– Det er nok det med forventningerne til en

selv igen. Den skal jo stå som indgang til Johannes

Larsen Museet. Han var en af de helt store

fugle-kunstnere i hele verden. Og måske er der

slet ingen, der laver andefugle, som han kunne. Så

det er klart, at jeg har meget høje ambitioner med

den her fugl. Den skal være perfekt. Den er til Den

Store Mester. Videnskabsmanden må ikke kunne

komme og sætte en finger på den noget sted. Og

samtidig skal den leve.

Han er tæt på nu, siger han: Han kan se vejen ud

af skulpturen. Rundt om den kolossale fugl står en

gammel læderlænestol, to køkkenstole, to skamler

og et stort bord med et virvar af billeder af edderfugle

og diverse værktøjer som økser, pensler,

knive og rasper sammen med fuglekranier, vinger

osv.

– Skulpturer er meget krævende. Det er noget

andet med et billede – det kan du ligesom styre,

fordi det er en flade, du til dels kan kontrollere og

overskue. Skulpturen skal fungere i rummet. Hele

vejen rundt. Når du laver en detalje på den ene

side, skal du med det samme følge op på de andre

for at sikre, at det hænger sammen. Du skal hele

tiden arbejde dig rundt og rundt om den.

Når skaden hugger på kraniet

Kulden bider i huden udenfor, så vi rykker ind til

pejsen igen. Ilden får et par velvoksne kævler at

gnaske på, før vi sætter os.

Han har en iboende dobbeltbund, John Olsen. På

den ene side er hans hjem tæt på kaotisk og lever

op til enhver kliché om den skabende kunstner. På

den anden side hersker den fuldendte symmetri og

orden i hans naturalistiske værker. På den ene side

hylder han naturens fritvoksende, galopperende

kaos – på den anden side ordner han det i stringente

samlinger. Styret og i kontrol. På hylder og

bag glas. På den ene side indbyder han os, nysgerrige,

fremmede gæster, til at færdes helt frit i hans

hjem – blandt uredte senge og personlige objekter

og papirer. På den anden side glider han af på os.

Blufærdig. På den ene side er han sig sit format og

sin position bevidst – på den anden side er han

ydmyg.

– Jeg er ikke noget i mig selv. Jeg er kun noget i

kraft af de andre før mig og alting rundt om mig.

Som mennesker må vi ikke miste bevidstheden

om, at vi er natur. Vi er forgængelige. Når først

skaden hugger på kraniet… Hvis vi prøver at leve

med den forståelse, så kan vi komme tættere på

det helt store. Det er ekstremerne i mit liv, der giver

kraften til værket. Det er den store nedtur, de

deprimerede perioder, der er uudholdelige – men

samtidig enormt produktive for mig. Der overlever

jeg kun gennem at skabe. Kraften ligger i naturen

– når tingene bliver natur. Kunstværker må ikke

bare være investeringsobjekter eller noget pænt og

hyggeligt at se på. De skal røre os og flytte os. Og

det gør de, når det handler om liv og død. Når der

for alvor er noget på spil. Når det er natur, siger

John Olsen og trækker hænderne hen over ansigtet

og op gennem det hvide hår.

Det er svært for ham, forklarer han, at tale om >


M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

25


26

y PoRTRÆT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO POUl raSMUSSEn y

Fem år har edderfuglen

til indgangspartiet

til

Johannes Larsen

Museet været

undervejs – men

nu kan John Olsen

også se vejen ud

af skulpturen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

de her ting. Fordi de er tæt på. Han trækker vejret

gennem at skabe, men har svært ved tale om, hvordan

denne skabelsesproces egentlig er.

– Mit ærinde som kunstner er at vise skønheden

i alt. I alle stadier af livet – fra fødsel til undergangen.

Jeg fremlægger det sådan set bare. Jeg er en

hjælper for Vorherre.

Iagttagelse som skolefag

Naturen, fornemmer man tydeligt, betyder meget –

tæt på alt – for John Olsen. Og hans kunst er derfor

tæt forbundet med den. Og rigtig lykkelig – det er

han i naturen, forklarer han:

– Når jeg går tur med hunden langs åen, så føler

jeg, at jeg lever. Så er jeg glad. Snevejret i dag gør

mig glad.

Som barn voksede han på det nærmeste op på

Roskilde Fjord og markerne omkring byen. Fra

han fik sin første luftbøsse som 13-årig stod den på

flittige jagter – i starten på krager, som blev spist i

hjemmet – siden voksede kaliberen på bøssen og

i takt hermed byttets størrelse. Skolen blev aldrig

noget stort hit for ham; med John Olsens egne ord

kunne han som halvvejs ord- og talblind kun med

det yderste klare sig fra et klassetrin til det næste.

Måske er det derfor, at han i dag taler så engageret

om børn og læring.

– Jeg har haft meget med børn at gøre – det er

skønt og livsbekræftende. Nogle børn har et sanseapparat,

som de fleste voksne fuldstændig har

mistet. De kan se. De kan føle. De kan opleve. Man

burde undervise i det at iagttage i skolen. Der er

for mange, der slet ikke ser.

Skyggerne er blevet lange udenfor, men der er

stadig en enkelt eller to lyse timer tilbage. Sneen

har givet mere lys i værkstedet – genskinnet lyser

op og giver et diffust, men klart lys på edderfug-

len, og John Olsen vil så gerne ud og bruge dagens

sidste lys på skulpturen. Så vi takker for samtalen,

for frokost, kaffe og kage. Han trækker en plettet

kittel over sin uldtrøje og forsvinder ind i laden.

Ind til fuglen, som snart skal støbes og stå foran

museet for Den Store Mester.

John Olsen – blå bog:

Født i roskilde i 1938.

Uddannet fra Det kongelige

Danske kunstakademi fra

1960-67 på hhv. billedhuggerskolen

og den grafiske skole.

Modtager akademiets Guldmedalje

i 1966. Flytter til Fyn i

1967. Danmarks repræsentant

ved Biennalen i Venedig 1995.

john Olsen arbejder direkte med naturen i sine værker.

Hans store bronzeskulpturer er gengivelser af elementer

fra naturen – fx et bæltedyrsskjold, en mammuttand

eller en havsnegl. Hans skabe med objekter indeholder

fund fra naturen, og hans store grafiske abstraktioner

kan være farvetryk fra dyrehuder, lammetarme eller

moderkager – eller slet og ret maling på papir udsat for

frost og vind.

john Olsen er i dag repræsenteret på de fleste af Danmarks

store kunstmuseer – bl.a. Statens Museum for

kunst, aroS, johannes larsen Museet, Trapholt mv., og

hans store grafiske værker handles for omkring 150.000

kr. stykket.

læs mere om john Olsen på www.at-se.dk – og se et

udpluk af hans værker på www.galleri5000.dk

Fra 7. marts til 3. april kan vandreudstillingen ”kunsten

at se” opleves på Sophiensholm i kgs. lyngby –

www.sophienholm.dk


y NATuRNÆR skovdRIFT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO M i kkEl øSTErGaarD y

En skov med mange muligheder

Statens skove er vores alle sammens, og i dag er de største værdier for samfundet

naturindholdet og mulighederne for friluftsliv – ikke træproduktionen.

Den naturnære skovdrift vil ændre skovene, give mere natur og større oplevelser.

Den offentlige skovdrift debatteres ivrigt.

Drives skovene fornuftigt? Sikrer

vi tilstrækkelige mængder af godt træ

til vores efterkommere? Giver skovene

gode rammer for dyre- og planteliv?

Hans Henrik Christensen er direktør i

Skov- og Naturstyrelsen, som har ansvaret

for statens skove, og han slår fast,

at Skov- og Naturstyrelse i dag lægger

størst vægt på de rekreative og naturmæssige

værdier i skovdriften:

– I Skov- og Naturstyrlsen vægter vi

det naturmæssige højt. Vi går aktivt ind

og ødelægger dræn, vi afbryder grøfter

for at skabe større vådområder inde i

skovene. Det giver en god og varieret

natur, som er til gavn for dyr og planter.

Det giver en smuk, varieret skov, der er

god og udfordrende at færdes i for os

mennesker – men det giver en mindre

træproduktion. Og det er præcis dér,

en stor del af diskussionen om statens

skove står: Skal vi producere god natur

eller mere tømmer?

Danmarks bedste fitnesscenter

Hans Henrik Christensen understreger

dog, at der stadig produceres tømmer i

statsskovene – og at det også er ambitionen,

at det skal fortsætte:

– Vi kan ikke se ind i fremtiden, så vi

skal efterlade en skov til vores efterkommere,

som er mangfoldig og kan udnyttes

på forskellig vis. I Skov- og Naturstyrelsen

bestræber vi os derfor på at

skabe en skov, der er varieret og robust

over for klimaændringer – og som samtidig

kan bruges til forskellige formål –

både nu og i fremtiden.

Det betyder, at produktionen af træ

til savværkerne fortsætter – og på den

bedst mulige og mest professionelle

facon: Bevoksningerne skal passes, træet

skal tages ud af skoven til laveste pris

og efterfølgende sælges til den højst

mulige. Det giver penge til driften – og

den drift har også til formål at ændre på

skovenes sammensætning og udseende.

– Vi skal have bragt antallet af nåletræsplantager

ned, og så skal de erstattes

af flere løvskove. I Danmark er skovene

et kulturprodukt. Det er os selv,

der designer dem, og vi vil gerne have,

at skovene fremover først og fremmest

danner en god ramme for menneskelige

aktiviteter. Skovene er Danmarks stør-

ste og bedste fitnesscenter, siger Hans

Henrik Christensen.

Samfundsøkonomien i naturen

er enorm

Synet på de danske skove har ændret

sig over årene. Fra at være en produktionsfaktor,

hvor den største værdi var

veddet, har skovene i dag en stor rekreativ

værdi.

Der er lavet flere store undersøgelser

af samfundsøkonomien i naturområderne,

som samstemmende viser, at værdien

af natur er stor – specielt hvis den

ligger tæt på os mennesker:

– Det er Vestskoven ved København

et godt eksempel på. Husene i og omkring

Vestskoven er i dag meget dyrere,

end hvis der ikke havde været en skov. I

Danmark er det skoven og naturen i sig

selv, der har værdi for samfundet – og i

langt mindre grad det træ, vi kan hive

ud af den. Derfor skaber vi ny natur og

dyrker skovene naturnært – til gavn og

glæde for både dyr og mennesker, slutter

Hans Henrik Christensen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

>

27


28

y NATuRNÆR skovdRIFT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO M i kkEl øSTErGaarD y

Paradigmeskiftet langt

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9


ude i skoven

Naturnær skov:

Dette stykke skov

i Heide Overdrev

udvikler sig, som

det er målet i den

naturnære skovdrift.

Granskoven er ved

at blive til bøg iblandet

andre træarter.

Her er ifølge skovfogeden

potentialet

til en rigtig spændende

skov.

Urørt skov:

Denne del af skoven

får lov at ligge

urørt. Der er ingen

kommercielle tanker

med skoven – den

får lov at passe sig

selv, udgåede træer

rådner på stedet og

den våde, sumpede

skovbund bliver ikke

drænet.

Traditionel skov:

Søjlehal af ranke

bøgestammer der

indeholder masser

af flot knastfrit

ved. resultatet af

næsten 100 års indsats.

nedenunder

er næste generation

på vej. Denne gang

ikke plantet, men

selvsået afkom fra

søjlehallen.

Hvis du, kære læser,

troede, at en skov sådan

set bare var en skov –

og spørgsmålet udeluk-

kende gik på, om du nu

var ude at lufte dig i en

ege-, en bøge- eller en

nåleskov, så tager du så

grundigt fejl. For en skov

er ikke bare en skov

er ikke bare en skov…

– Som forstmand er det jo naturligt at

betragte skoven som et produktionsapparat.

Den er et beplantet område, som

vi på sigt skal have nogle kubikmeter

ved ud af – det være sig til flis, til gulvplanker,

møbeltræ eller noget helt andet.

Det er ikke uvæsentligt, hvad træet

skal anvendes til – for prisen er selvsagt

meget forskellig. Og når vi har med en

produktion at gøre, er indtjeningen jo

en afgørende faktor, forklarer skovfoged

Hans Christian Jessen med et smil,

idet han stryger kasketten med Skov- &

Naturstyrelsens logo af hovedet, klør

sig i det gråsprængte hår og sætter den

på igen.

– Men tager man en anden kasket på

end lige forstmandens, så er skoven jo

snarere et rekreativt område, som man

kan boltre sig i. Og hvor idealet før var

lange, knastfrie søjletræer med luft

imellem, så er idealet nu nærmest det

modsatte. Så vil vi gerne have knaster,

sideskud, krat og udgåede stammer at

kigge på og lege i. Vi vil have forskellige

arter blandet med hinanden og et virvar

af gamle og unge træer.

I mål om 300 år

Vi er ude at gå tur i Heide Overdrev i

Bidstrup Skovene tæt ved Hvalsø – en

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

>

29


30

y NATuRNÆR skovdRIFT y aF UlF jOEl jEnSEn FOTO M i kkEl øSTErGaarD y

del af det sjællandske skovhøjland. Det

er en stille formiddag i skoven – skyerne

ligger tæt og tungt over skoven, lyset,

der trænger ned til os på skovstien, er

diffust og nærmest gulligt. Skovfogeden

stopper op foran en vejsten, men det er

træerne bagved den, der er interessante.

Enkelte ranke bøgestammer rager højt

op i det, der ellers mest ligner et vildtvoksende

krat af unge bøgetræer.

– Her har vi et stykke skov, som vi har

udlagt til naturnær drift. Det betyder, at

den unge skov her har sået sig selv, og

at vi i øvrigt også stort set lader træerne

passe sig selv. Vi går ind en gang imellem

og tynder lidt ud i de gamle træer

for at give plads og lys til de nye træer,

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

men ellers gør vi ikke noget. Vores

pejlemærke for området her er, at det

bliver en bøgeskov med indblanding af

måske 20 procent andre arter. En skovtype,

hvor træerne selv sår sig, når vi

fælder i den, og der kommer lys nok ned

til skovbunden. Derfor vil træerne også

have forskellige aldre. Der kan godt gå

op til 200-300 år, før vi når den tilstand,

forklarer Hans Jessen og fortsætter:

– Havde vi derimod dyrket stykket

traditionelt, så havde vi selv plantet

træerne i lige rækker for bedre at kunne

arbejde mellem dem senere, vi skulle

tynde ud mellem dem i løbet af en årrække

– og vores slutmål havde ligget

omkring 100 år ude i fremtiden, hvor

træerne i så fald skulle fældes og vedet

sælges, hvorefter stykket beplantes på

ny.

Færre omkostninger – større

oplevelser

På den måde er den naturnære skovdrift

mindre omkostningsfuld, fordi

der er færre udgifter til udplantninger

og også mindre vedligehold hen over

årene. Oven i får man en skov, der er

sjovere for skovens gæster – og Hans

Jessen understreger, at den naturnære

skovdrift ikke udelukker, at man dyrker

skoven kommercielt:

– De træer, vi fælder, dem sælger vi.

Deri ligger også en bæredygtighedstanke

– det er dårlig økonomi og heller

ikke særligt bæredygtigt at lade træet

gå til spilde, forklarer han, inden vi går

videre.

Vi går omkring Avnsø – et stort og

dybt dødishul fra den sidste istid – og

ender ved bredden af Tryggebrænde Sø.

Noget mindre end Avnsø og ligesom

gemt lidt af vejen i skoven. Et par brede

planker udgør en pittoresk – og meget

glat – bro over en lille bæk, og lige på

den anden side stopper Hans Jessen op

igen. Rundt om os vokser skoven nærmest

vildt: Til højre tårner en udgået

gran sig 10-15 meter op i vejret, nogle

meter inde i den kratlignende bevoksning

ligger en væltet og rådnet stamme.

Birk, bøg og forskellige typer graner

slås om lyset mod himlen.

– Det her stykke af skoven lader vi

ligge som urørt. Her gør vi slet ingenting.

Det vil med andre ord sige, at her

har vi slet ingen kommercielle tanker

med skoven. I modsætning til så mange

andre steder i skoven, hvor vi nok dyrker

skoven naturnært, men med henblik

på at få gode træer til savværket ud af

det. Det ene udelukker ikke det andet.

Store følelser på spil

Vi fortsætter vores vandring – væk fra

stien nu og ind gennem den urørte skov.


Og pludselig – nærmest som at træde

ind i et andet rum – står vi midt i en

helt anden type skov. 20 år gamle bøgestammer

står i snorlige rækker helt tæt

ved hinanden. Og her dukker forstmanden

op i skovfogeden:

– Det her, det er jo rigtig kvalitetstræ.

De står så tæt, at deres nederste grene

visner og falder af. Det giver høje, lige

og knastfrie stammer. Om fem år begynder

vi at tynde ud i dem for at fjerne

de dårligste træer, krukkerne. Og om

80 til 100 år kan man begynde at fælde

dem kommercielt. Det er sådan et stykke

skov, man i gamle dage ville være

rigtig stolt af. Men giver det en særlig

stor naturoplevelse? Det kan vel diskuteres,

siger Hans Jessen.

Han understreger, at både den konventionelle

og den naturnære skovdrift

kan være rentabel for skovejeren og give

flotte, lige stammer til vores efterkommere.

Det handler udelukkende om,

hvor heldig og dygtig man er til at pleje

den naturnære skov. Den naturnære

skov skal nemlig også plejes, hvis fremtidens

skove skal indeholde lige så gode

vedkvaliteter, som der stod i de skove,

vi i dag har arvet fra fortiden. En pleje

som, forklarer skovfogeden, faktisk

kræver endnu større indlevelse og naturforståelse,

end det, der er nødvendigt

ved plantagedrift.

– Skovdrift er en disciplin, der kræver

tålmodighed. De træer, der sår sig

i dag, skal først fældes om måske 100

år. Og da den naturnære driftsform er

en relativ ny tanke, så er det klart, at vi

mangler erfaringer – og at det kræver

tid at få dem. I århundreder har vi drevet

statens skove for primært at producere

godt ved. Det er der store følelser

involveret i – det var skovdyrkerens

håndværk, og det var det, samfundet og

skovejerne forventede at få leveret. Bliver

det mål sekundært, er det i sandhed

et paradigmeskift, slutter Hans Jessen.

Principper for naturnær skovdrift:

• Skove forynger sig selv – dvs. at træernes frø får lov at spire og vokse sig til store

træer

• Træerne fældes ikke i større områder på én gang – men enkeltvis eller i mindre

grupper

• Træerne er lokalitetstilpassede – dvs. at de hører naturligt til i området

• Flere forskellige træer blandes i hvert område

• Der må ikke anvendes pesticider

• Maskiner må kun anvendes, så de ikke laver skader på skoven.

Det giver:

• Flere løvskove

• Mere variation – både alders- og artsmæssigt

• Flere vådområder

• Bedre forhold for dyr og planter

• Modstandsdygtige skove, der er bedre til fx at stå imod de store storme

• Større oplevelser – og færre omkostninger.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

31


32

K o r t n y t

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

y aF UlF jOEl jEnSEn

b e d r e håndt e r i n g af by e n s va n d

Miljøministeriet giver i alt 5,7 millioner kroner i støtte til syv udviklingsprojekter,

der sætter fokus på en bedre håndtering af fremtidens

voksende regnmængder i byerne. Derfor undersøger projekterne bl.a.,

hvordan man kan lede de store vandmængder ned i jorden – i stedet

for i kloakkerne – for at danne nyt grundvand. Hvordan man kan rense

vandet effektivt, så det kan genanvendes i byernes soppebassiner,

springvand osv.

n y sø ru n d t om g a m m e l borg

Som led i et nyt naturprojekt genopretter Skov- og naturstyrelsen i samarbejde

med Odsherred kommune og Odsherred kulturhistoriske Museum den i øjeblikket

udtørrede sø nygaard Sø tæt ved nykøbing Sjælland.

Søen kommer til at fylde omkring 20 hektarer – svarende til 40 fodboldbaner.

Men det helt særlige ved projektet er, at borgruinen næsholm Voldsted dermed

igen kommer til at ligge omkranset af vand. Præcis som i middelalderen, hvor borgen

havde sin storhedstid.

i forbindelse med genopretningen af søen opføres der en 150 meter lang egetræsbro

over søen hen til borgruinen, ligesom der anlægges et stisystem hele vejen

rundt om nygaard Sø. Projektet forventes afsluttet i løbet af sommeren 2009.

F O T O: S C a n P i X

Pressemeddelelser

fra miljøministeriet

• Danmark bag kommende EU-forbud

mod farlige nikkelforbindelser.

19. november 2008

• Staten på den grønne gren.

24. november 2008

• Pesticidplan er ikke blevet syltet.

26. november 2008

• Naturkanon skydes i gang i Vejle.

4. december 2008

• EU-lande skal købe grønnere ind.

4. december 2008

• 5.000 kroner til skoleklasse fra

miljøministeren. 8. december 2008

• Den grønneste transportvision.

8. december 2008

• Milliongave fra Feriefonden til

nationalpark Mols Bjerge.

10. december 2008

• Navne på bestyrelsen for Nationalpark

Thy. 12. december 2008

• Sejr for det danske grundvand.

18. december 2008

• Nyt center skal undersøge hormonforstyrrende

stoffer. 19. december

2008

• Offentlige indkøb for 6 milliarder

kroner bliver grønnere. 12. januar

2009

• Miljøministeren opretter Erhvervsforum

for Miljøteknologi. 13. januar

2009

• Flere tilbud til udviklingshæmmede i

skoven. 19. januar 2009

Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst

på www.mim.dk under nyheder

Læs alle gamle

MiljøDanmark-artikler

på nettet

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

kan du nu se et emneinddelt arkiv,

hvor du kan finde alle MiljøDanmarks

artikler siden den 1. februar 2004 i fuld

længde.


F O T O: S C a n P i X

st e n giver kunstig t

å n d e d r æ t til l a n d e t s fjorde

En ny rapport fra By- og landskabsstyrelsen viser, at

sten kan afhjælpe iltsvind i landets fjorde. Sten på bunden

skaber nemlig tangskove, som producerer ilt – og

som dermed giver dyrelivet bedre chancer for at overleve

de iltfattige perioder. For at stenene kan have den

gavnlige effekt på fjorden, er det dog en forudsætning,

at vandet ikke indeholder for meget kvælstof.

b l a n d dig i nat u r k a n o n e n

Som omtalt på dette blads første sider skal Danmark

have en naturkanon – og du kan være med

til at præge dens indhold. Miljøministeriet afholder

hen over vinteren og foråret en række

naturkanonarrangementer landet over. klik ind

på www.naturkanon.dk og se, hvornår kanonen

peger i din retning.

e r h v e r v s f o ru m

f o r milj ø t e k n o l o g i

Erhvervsfolk fra en række danske virksomheder som

fx Danfoss, Grundfos, novozymes og Haldor Topsøe er

blevet inviteret til at deltage i et nyt erhvervsforum for

miljøteknologi.

Det er Miljøministeriet, der står bag initiativet, som

skal komme op med idéer til udvikling og afsætning af

dansk miljøteknologi på det globale marked. i alt 18

personer fra det danske erhvervsliv deltager i Erhvervsforum

for miljøteknologi. Første møde blev afholdt i

januar i år.

vi k i n g e r i m o l s bjerg e

82 vikinger er nu blevet en del af det team, der skal pleje

naturen i den kommende nationalpark i Mols Bjerge. Helt

præcis er der tale om 82 får af racen gutefår, som er en

oprindelig, gammelnordisk race – og derfor i daglig tale

kaldes for vikingefår.

Fårene er meget hårdføre og tilpasset det danske klima,

og de skal græsse området Hellig kilde ved landsbyen agri.

når småbuske og lignende holdes nede, kommer der mere

lys til jordoverfladen – og det giver bedre vilkår for urter,

blomster og insekter. i sidste ende bliver resultatet en

mere varieret natur – og en mulighed for de besøgende i

området for at se de store får med flotte, riflede horn.

b æ v e r e n breder sig

i december 2008 blev der fundet en død bæverunge i den nedre del

af Skjern Å. Det er første gang, at der findes tegn på bæveraktiviteter

i Skjern Å.

– Det er et meget spændende fund, da ungen efter al sandsynlighed

er født i området. Bæverunger bliver hos forældrene i

de første leveår. Det vil sige, at der burde findes et bæverbo med

voksne bævere og muligvis også søskende til den døde unge, siger

naturvejleder Marianne linnemann fra Skov- og naturstyrelsen.

Bæveren blev genindført i Danmark – efter at have været udryddet

i omkring 1.000 år – da Skov- og naturstyrelsen i 1999 satte 18

bævere ud syd for lemvig. Siden er bestanden vokset til over 100

individer – og har spredt sig fra Flynder Å til Damhus Å, Storåen,

Tvis Å, Husby Sø – og nu altså efter alt at dømme også Skjern Å.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

F O T O: S C a n P i X

33


34

y dRIkkevANdskvALITeT y aF jEPPE MaTZEn y

120 mennesker med en slem version

af roskildesyge. Hele familier lagt ned

og naglet til den korte stribe vej mellem

seng og toilet. Nej, det var bestemt

ikke muntert, da 6.000 beboere i Køge

i januar 2007 fik ført forurenet drikkevand

fra Lyngen Vandværk ud gennem

hanerne. Spildevand med sygdomsfremkaldende

bakterier, vira og parasitter

fra vandværkets rensningsanlæg var

ved en fejl blevet blandet med drikkevandet

og pumpet ud til de intetanende

borgere.

Det skal undgås fremover, og derfor

indledte By- og Landskabsstyrelsen et

udvalgsarbejde, som i efteråret 2008

resulterede i en række initiativer, som

kan højne sikkerheden omkring landets

vandforsyning og minimere risikoen

for mikrobiologisk forurening af drikkevandet.

– Vi har sat flere forskellige initiativer

i gang. Blandet andet har vi valgt

at støtte to projekter, som skal udvikle

og forbedre online-målemetoder, så en

eventuel forurening kan blive opdaget

øjeblikkeligt, og forurenet vand ikke

sendes ud til forbrugerne, fortæller

Gunver Heidemann, civilingeniør, fra

By- og Landskabsstyrelsen.

Online-måler skal slå alarm

Grundfos er en af By- og Landskabsstyrelsens

partnere. Her er man gået i gang

med at udvikle en helt ny online-måler,

der slår alarm, hvis der kommer pludselige

ændringer i antallet af sundhedsskadelige

bakterier i vandforsyningen.

Projektet er en stor udfordring, da det

ligger på grænsen af, hvad der i dag er

teknisk muligt.

– Man har i dag allerede online-partikeltællere,

men de kan ikke opfange

alle bakterier, der kan være helt ned til

0,5 mikrometer. Derfor skal vi udvikle

en bakterietæller, som vil være i stand

til at tælle alle partikler, give information

om størrelsen og fortælle, om partiklen

er en bakterie eller en anden uorganisk

partikel, fortæller Anders Bentien

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

Sensorer skal

stoppe bakterier

i drikkevandet

By- og landskabsstyrelsen støtter udviklingen

af online-målere, der kan slå alarm, hvis der er

sygdomsfremkaldende bakterier i drikkevandet.

Forureningsskandalen i køge, hvor 120 mennesker

fik roskildesyge af at drikke spildevand, satte

gang i projektet.

fra Forskningsafdelingen på Grundfos,

der leder projektet.

Danmark er et af de få lande i vesten,

der næsten udelukkende bruger grundvand

i sin drikkevandsforsyning. Normalen

er, at man bruger overfladevand,

som så renses for bakterier med klor eller

ozon, hvilket betyder, at vandet stort

set er bakteriefrit, når det forlader vandværket.

– Men det gælder ikke for det danske

drikkevand, som derfor indeholder

forholdsvis mange uskadelige bakterier.

Det giver os en udfordring: Vores

måler skal ikke slå ud, bare fordi der er

uskadelige bakterier i vandet, men kun

når der pludselig kommer en markant

højere koncentration af bakterier. Det er

nemlig tegn på, at noget unormalt er på

færde og kan være en indikation af en

forurening, siger Bentien.

En robust optisk måler

Hvis alarmen slår ud, kan man så tage

en vandprøve på stedet, analysere den

og finde frem til hvilke bakterier, der er

tale om. Bakterietælleren skal ikke kun

opsættes på vandværkerne, men også

ude på vanddistributionsnetværkets

brønde og på strategisk udvalgte steder,

så man også kan opfange de tekniske

uheld, der kunne ske der.

– Måleren skal kunne klare at sidde

i en prøvebrønd i flere måneder uden

tilsyn. Det stiller store krav til robusthed.

Samtidig skal den kunne sættes op

mange steder, så derfor skal prisen ikke

være en million kroner. Vi er derfor

nødt til at gå nye veje og udvikle ny teknologi,

siger Anders Bentien.

I sin jagt efter en holdbar løsning har

Grundfos henvendt sig DTU’s Institut

for Fotonik, der har stor ekspertise i at

udvikle lyskilder og optik til sensorer.

– DTU-folkene hjælper os med at udvikle

den optiske teknologi. En af fordelene

ved at basere en bakterietæller på

en optisk baseret metode er, at den ikke

kræver direkte kontakt mellem vand og

sensorenhed og dermed har potentialet

til at være robust og ikke kræve jævnlige

eftersyn, forklarer Bentien.

By- og Landskabsstyrelsen har støttet

den del af udviklingen, som foregår

på DTU-Fotonik, med knap 500.000

kroner. Hvis det lykkes at udvikle en

online-sensor, regner Bentien med, at

der vil være interesserede købere over

det meste af verden. Udviklingspengene

kan derfor være givet godt ud og vise sig

at komme retur i form af arbejdspladser

og øget eksport, når sensoren efter planen

er blevet prøvetestet sidst i 2009.

Bedre overblik og kontrol

Et andet projekt, som Hans-Jørgen Albrechtsen,

professor ved DTU’s Institut

for Vand og Miljøteknologi, står for,


skal forhindre forurening af drikkevandet.

Det skal skabe et bedre overblik

over, hvilke online-målinger der

udføres i vandforsyningerne i dag og

klarlægge, hvordan man skal fortolke

resultaterne fra disse sensorer. Dermed

hjælpes vandforsyningerne til at vurdere,

hvor kraftigt et signal der skal til,

før man skal slå alarm. Projektet retter

sig mod de elektroniske online-målere,

som i dag kan detektere udsving i vandets

indhold af partikler og ændring i

indholdet af salte ved at måle vandets

elektriske ledningsevne.

– Vi skal finde ud af, hvordan man

skal fortolke de signaler, sensorerne

sender. Hvornår er signalerne tegn på

en farlig ændring, og hvornår er de

ikke? Som det er i dag, får vi et signal,

hvis ledningsevnen går op. Men det behøver

ikke at betyde, at der er bakterier

i vandet, forklarer Albrechtsen.

Den opgave, han står over for, er altså

at finde en metode til at omdanne de

fysiske signaler, som sensorerne sender,

til indsigt og viden om mikrobiologiske

forhold. Skal den erfaring indarbejdes

på sigt, kræver det et bedre overblik

over et typisk mønster for de signaler,

som online-sensorerne måler.

– Har vi et overblik over de mønstre,

som signalerne danner, vil vi fx kunne

sige, at et signal om en ændring ikke er

grund til bekymring, men alene skyl-

des, at man har skiftet fra en vandboring

til en anden med en anden vandtype.

Der er altså ikke tale om en forurening,

fortæller Albrechtsen, der har fået

ca. 700.000 kroner i projektstøtte fra By-

og Landskabsstyrelsen.

Borgerne er online-målere i dag

Som det er i dag, er det Drikkevandsbekendtgørelsen,

der beskriver, hvordan

og hvor ofte vandværker og forsyningsselskaber

skal holde øje med drikkevandet.

Men ifølge DTU-professoren

stiller bekendtgørelsen ikke krav om et

system, som giver sikkerhed for at måle

akut opståede forureninger.

– I dag tages der manuelle målinger

på vandværket, ved drikkevandsboringer,

der tages prøver på ledningsnettet

og hos forbrugere, hvor man banker på

hos fru Jensen og tager en prøve. Men

problemet er, at der kan gå måneder og

år mellem prøverne, og derfor opdager

man ikke forureningen, før vandet er

nået ud til borgerne.

Derfor er det i praksis oftest borgerne

selv, der fungerer som online-måler og

slår alarm, hvis vandet smager eller lugter

mærkeligt – eller hvis de bliver syge.

Alt, hvad myndighederne kan gøre, er

at stoppe ulykken og tage prøver af det

forurenede vand. Men inden de bliver

analyseret, vil der typisk gå mellem 18

og 48 timer, før det står klart, om det er

I dag er det i praksis borgerne

selv, der fungerer som onlinemålere

og slår alarm, hvis

vandet smager mærkeligt.

vandet, der er forurenet med bakterier

og måske derfor årsagen til sygdommen.

– Det er klart, at jo før man opdager

en forurening jo bedre. Derfor er det

indlysende, at en effektiv online-måler

kan gøre en stor forskel, fortæller Albrechtsen.

Ud over de to online-måleprojekter

har arbejdsgruppen under By- og Landskabsstyrelsen

også anbefalet, at man

ser nærmere på de kvalitetssikringer

og procedurer, som i dag er gældende

lokalt på vandværkerne og i kommunerne.

Netop kommunerne fører tilsyn

med vandforsyningerne og skal tilse, at

vandværkerne rent faktisk tager de prøver,

de skal.

– Men en række vandværker udfører

også egenkontrol og har altså selv kvalitetsstyringssystemer,

som sikrer drikkevandet

bedre. For at kunne gøre det, er

det vigtigt, at de også får nogle redskaber,

og derfor er der et stort behov for

nye teknologier, herunder især onlinemålinger,

som kan give svar her og nu,

slutter Albrechtsen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

F O T O: i S T O C k P H O T O

35


36

y eLekTRoNIkskRoT y aF jESPEr anDErSEn FOTO M i kkEl øSTErGaarD y

En hel del danske virksomheder undlader at tage ansvar for deres elektro-

nikprodukter, når de bliver til elskrot. i stedet må lovlydige konkurrenter

betale regningen. Men nu har Miljøstyrelsen intensiveret jagten på de

såkaldte free-riders. Der menes at være mindst 1.800 af slagsen.

nu skal det være slut

med free-riders

Hvis du har været med til at lege, skal

du også være med til at rydde op. Det

er en regel, de fleste af os lærer allerede

i børnehaven. Men den gælder også for

mange af de importører og producenter,

der lever af at sælge elektronikprodukter

på det danske marked. For før eller

siden bliver det til elskrot, der indeholder

mange miljøbelastende stoffer.

Faktisk er de hastigt voksende mængder

af elskrot et af Europas største miljøproblemer.

Ifølge Elskrotbekendtgørelsen fra

2006 skal virksomheder, der markedsfører

elektriske og elektroniske produkter

på det danske marked, betale for

ansvarlig oparbejdning af det danske

elskrot. Problemet er bare, at mange

af disse virksomheder stadig ikke har

registreret sig hos DPA-system (Dansk

Producentansvarssystem, tidligere

WEEE-system), der står for administrationen

af producentansvarsordningen.

Kontakt til 5.000 virksomheder

De manglende registreringer skyldes

blandt andet, at nogle virksomheder

ikke er klar over, at de har et produktansvar.

Andre vurderer fejlagtigt, at

deres produkter ikke er omfattet af ordningen.

Men der findes også virksomheder,

der bevidst undlader at leve op

til deres ansvar. Uanset årsagen er disse

virksomheder free-riders, fordi deres

del af regningen i stedet betales af lov-

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

lydige, registrerede virksomheder. Det

er både uetisk, ulovligt og konkurrenceforvridende.

– Ud fra stikprøvekontroller mener vi,

at der er mindst 1.800 free-riders i Danmark

i øjeblikket – måske endnu flere.

Derfor har vi sendt breve og informationsmateriale

ud til cirka 5.000 virksomheder,

som vi mener bør tage stilling til,

om de er omfattet af producentansvaret

eller ej. Det giver os tre store opgaver:

Den ene er vejledning af de virksomheder,

der er i tvivl. Den anden er opfølgning

over for de virksomheder, der ikke

reagerer på vores henvendelse. Den

tredje er vurdering af de virksomheder,

der siger nej til registrering. Hvis vi mener,

de alligevel har registreringspligt,

starter vi en dialog med dem for at få

afklaring på uenigheden, siger Johnny

Bøwig, direktør for DPA-system.

Hvem er omfattet af producent-

ansvaret?

Grundtanken bag ordningen er, at miljørigtig

indsamling og oparbejdning af

elskrottet skal finansieres ved at lægge

en lille smule på produktets pris. Pengene

skal derfor komme fra de virksomheder,

der som producenter eller

importører af elektrisk og elektronisk

udstyr udgør første omsætningsled på

det danske marked.

Der er dog en række undtagelser. Hvis

en dansk virksomhed fx eksporterer

hele sin produktion af elektronik til udlandet,

bidrager den ikke til mængden

af elskrot på dansk jord og behøver derfor

ikke at registrere sig i den danske

produktansvarsordning.

– Mange virksomheder er reelt usikre

på, om de er forpligtet til at lade sig registrere

eller ej. Og det kan jeg da godt

forstå. Tag fx en importør af harddiske.

Er en harddisk et selvstændigt produkt

eller en delkomponent? Hvis den bruges

som ekstern disk, er den helt klart et

selvstændigt produkt, som importøren

skal tage ansvar for. Men hvis den monteres

i en pc af en anden virksomhed, er

den pludselig en delkomponent. Og så

overgår produktansvaret til næste led.

Derfor er vi nødt til at træffe mange

nye beslutninger, der skal danne præcedens

for andre lignende tilfælde, siger

Johnny Bøwig.

En nærmere beskrivelse af undtagelser

for registrering kan findes på sekretariatets

hjemmeside på www.weee-system.dk.

Uenighed kan føre til politi-

anmeldelse

Brevene til de 5.000 virksomheder gik

ud den 2. december 2008. Svarfristen

var to uger og i denne periode modtog

sekretariatet tilbagemeldinger fra cirka

2.000 virksomheder. Langt de fleste

mente ikke, de havde pligt til at registrere

sig. De virksomheder, der ikke

>


Hvad er en free-rider?

En free-rider er en producent eller importør af

registreringspligtigt elektrisk udstyr, som ikke

er tilmeldt i producentregistret hos DPa-System

trods de gældende lovkrav. Det medfører blandt

andet, at registrerede virksomheder kommer til

at betale de ikke-registrerede virksomheders udgifter

til administration og miljørigtig håndtering

af elskrot.

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

37


38

y eLekTRoNIkskRoT y aF jESPEr anDErSEn y

har svaret, bliver kontaktet løbende.

– Vi er i gang med at lave stikprøver

blandt ’nej-sigerne’. Hvis det viser sig,

at der er mange, der alligevel burde registrere

sig, øger vi antallet af stikprøver.

I de tilfælde hvor vi ikke kan nå til

enighed, går sagen videre til Miljøstyrelsen,

der har kompetencen til at tage

den endelige beslutning, siger Johnny

Bøwig.

De virksomheder, der efter kampagnen

vælger at ignorere Miljøstyrelsens

pålæg om registrering, vil i første halvår

af 2009 blive politianmeldt.

– Indtil nu har virksomhederne haft

uvidenhed som undskyldning. Men

efter free-rider-kampagnen holder det

argument ikke mere. I Danmark er der

endnu ikke faldet nogen domme på

grund af manglende registrering i producentansvarsordningen.

Men i Sverige

har en registreret virksomhed fået en

stor bøde for ikke at indberette mængden

af markedsførte produkter. Den

linje agter vi også at følge, siger Morten

Carlsbæk, sektionsleder i Miljøstyrelsen.

Ansvarets pris

Udregningen af, hvad en registreret

virksomhed skal betale i årligt gebyr til

DPA-system, er baseret på totalvægten

af de markedsførte produkter. I 2008

var prisen to øre pr. kilo. Hvis en virksomhed

har en samlet tonnage på under

12 tons om året, anvendes et minimumsgebyr

på 250 kroner. Gebyrerne fi-

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

nansierer driften af DPA-system. Jo flere

virksomheder, der registrerer sig, jo billigere

bliver det således at være med.

– Jeg tror ikke altid, det er udgifterne

ved at tage produktansvar, der afholder

virksomhederne fra at registrere sig.

Det er lige så meget tidsforbruget til at

få vægtsystemet indarbejdet i administrationen,

virksomhederne prøver at

undgå. Nogle er fx ikke klar over, hvad

deres produkter vejer. Andre klager

over, at deres it-systemer ikke er udviklet

til at håndtere information om

produkternes vægt på en effektiv måde,

fordi de altid har handlet i stykpriser.

Så der er ingen tvivl om, at produktansvaret

er en større udfordring for

nogle virksomheder end andre. Men der

er ingen vej udenom, for vægtsystemet

er lovbestemt og det mest retfærdige, siger

Johnny Bøwig.

Foruden det årlige gebyr til DPAsystem

skal registrerede virksomheder

forvente udgifter til mærkning af

produkter, information til forbrugere

og oparbejdere, afhentning og oparbejdning

af elskrottet, revisorattestation af

mængden af markedsførte produkter

samt årlig indberetning

Mange virksomheder vælger desuden

at benytte sig af kollektive ordninger.

Det vil sige private firmaer, der mod

betaling tilbyder at varetage producenternes/importørernes

forpligtelser med

hensyn til afhentning, oparbejdning og

rapportering af elskrot.

Danmarks elskrot i

10 kategorier

1. Store husholdningsapparater

2. Små husholdningsapparater

3. it- og teleudstyr

4. Forbrugerudstyr

5. Belysningsudstyr

6. Elektrisk og elektronisk værktøj

7. legetøj og fritids- og sportsudstyr

8. Medicinsk udstyr

9. Overvågnings- og reguleringsinstrumenter

10. Salgsautomater

Masser af muligheder

for at få brandgode

tips til at vedligeholde

din motorsav, lave en

perfekt brændestabel

og ikke mindst lære at

fyre rigtigt, da Skov-

og naturstyrelsen i

slutningen af januar

inviterede til Store

Brændedag.

F O T O: S C a n P i X


y sToRe BRÆNdedAg y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

– Så du røgen?

Hører du også til en af dem, der godt

nok ejer en motorsav – men en motorsav,

som desværre efterhånden lever en

henslængt, rusten tilværelse i den bageste

del af skuret? Eller hører du til en

af dem, der er den lykkelige ejer af en

brændeovn, men som til gengæld aldrig

helt har fået sat dig ind i retningslinjerne

for, hvordan du egentlig tænder op

på den mest miljørigtige måde?

Så var du måske – eller burde have

været – en af dem, der den sidste lørdag

i januar trodsede vind og vejr og drog

i skoven for at få gode brænde-tips. 26

steder fordelt over hele landet var Skov-

og Naturstyrelsen nemlig vært for Store

Brændedag med så poetiske lokalarrangementer

som Det brænder i Himmeriggården,

Ild i skoven, Supersankere og

Vi brænder Rold Skov af!

– Alle steder i landet kender vi til

folk, der sanker. Men med Store Brændedags-arrangementet

ville vi gerne

prøve at ramme nogle målgrupper, som

vi normalt ikke får fat i, fortæller skovrider

Søren Friese fra Skov- og Naturstyrelsen

Bornholm, der har fungeret

som koordinator på det landsdækkende

arrangement.

Af samme grund henvendte de lokale

arrangementer sig til hele familien; med

hestevognsture, konkurrencer for børn,

varm kakao, snobrød og pølser over bål.

– På den her måde kan vi sige til folk,

at ude i skoven producerer vi faktisk

noget træ, som mange kan få noget ud

af: Det er godt for skoven, der er energimæssig

fordel i det, og du kan få noget

motion ud af det, siger Søren Friese.

– At komme ud og samle brænde er

en god måde at opholde sig i skoven og

samtidig få rørt sig på. Vi, der har skoven

som arbejdsplads, ved jo, at det her

både er sundt og giver nogle ordentlige

muskler, griner skovrideren.

Fyr rigtigt

Over hele landet bød Store Brændedag

på masser af opvisning i brændekløvning

og teknikker til at stable sit

brænde. Nogle steder kunne man endda

opleve flishuggere og kløvemaskiner i

arbejde, mens man andre steder kunne

dyste i viden om forskellige træsorter

og lære om forskellen på en kasserummeter

og en skovrummeter.

Fælles for de mange arrangementer

var både at oplyse om muligheden for at

tage i skoven og samle og skære brænde

op, hvis man køber et sankekort – og

ikke mindst fordelene ved at fyre miljørigtigt.

– Store Brændedag var en god mulighed

for at få motion, frisk luft, naturoplevelser

og spare penge på én gang. Og

så ville vi ikke mindst bruge dagen til

at fortælle alle om, hvordan de bruger

deres brændeovn rigtigt, så den ikke

forurener, understreger Skov- og Naturstyrelsens

direktør, Hans Henrik Christensen.

Derfor havde nogle lokalarrangementer

inviteret en brændeovnsforhandler,

der viste, hvordan man fyrer korrekt

i brændeovnen. Andre steder var der

besøg fra den lokale skorstensfejer, som

demonstrerede, hvordan brænde ofte er

en billigere måde at varme boligen op

på – og at træ er et miljøvenligt, CO2neutralt

alternativ til oliefyret og andre

opvarmningsformer.

Store Brændedag var den tredje i

rækken af landsdækkende events, som

Skov- og Naturstyrelsen har gennemført

siden forsommeren 2008. De to foregående

var Naturnatten i maj og Grå Picnic

i september.

Links

Du kan læse mere om Store Brændedag

på: www.skovognatur.dk

Desuden har Miljøstyrelsen samlet en

række gode råd til fyring med brænde på:

www.fyrfornuftigt.dk

F O T O: S C a n P i X

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9 39


y udgivelser y fra Miljøministeriet y

By- og Landskabsstyrelsen

www.blst.dk

Sandfl ugt og klitfredning

Sandfl ugt og klitfredning – erfaringer og status,

om myndigheders forvaltning af Danmarks store

klitområder gennem tiderne. Forfatteren Frede

jensen har selv været med i klitforvaltningen gennem

et kvart århundrede, senest som skovrider

på nordjyllands Statsskovdistrikt, og har med

rapporten givet overblik og sammenhæng videre

til nye medarbejdere.

BLST 2008

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Den særlige natur og miljøindsats –

Miljømilliarden*

For at bidrage til at danske naturværdier bevares

for eftertiden har regeringspartierne Venstre og

Det konservative Folkeparti indgået aftale med

Dansk Folkeparti om at afsætte 558 mio. kr. i

perioden 2007-2009 til en forstærket vand- og

naturindsats.

Gratis – 28 sider

Natur OL – kan du slå dyrene i en

kappestrid?*

Velkommen til inspirationshæftet

”natur Ol”.

ideen udspringer af

arbejdet med Sundhedsstyrelsens

kampagne

GetMoving. i hæftet fi nder

du forslag til hvordan

eleverne kan ”konkurrere”

med forskellige

40 M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

danske dyr og deres fysiske formåen. Desuden

beskrives aktiviteterne samt de dyr, som eleverne

konkurrerer imod.

Gratis – 28 sider

De mystiske helleristninger i

Hammersholm-området

Bornholm er det sted i landet, hvor der er fl est

hellerestninger. Hellerestningerne er tegn som

mennesket har ridset i sten og klipper helt tilbage

i stenalderen og frem til vikingetiden. langt

hovedparten af helleristningerne fi ndes på den

faste klippe, men der fi ndes også helleristninger

på løse sten.

Udelukkende elektronisk

Der er jagt i skoven

Formålet med denne folder er at fortælle dig som

skovgæst, der støder på en jagt, hvordan du skal

forholde dig, og hvordan du trygt kan fortsætte

din skovtur. Samtidig fortæller den lidt om baggrunden

for at holde jagt i statens skove.

Udelukkende elektronisk

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Øget videnberedskab om kemiske

stoffer i plastindustrien

rapporten er en del af et videnberedskab i den

danske plastindustri om miljø- og sundhedseffekter

af plastrelevante kemiske stoffer. For 16 stoffer

er der udarbejdet stofprofi ler. Det er stoffer

der er i politisk fokus på baggrund af en mistanke

om skadelige effekter på miljø og sundhed, højtonnage-stoffer

i plastindustrien eller stoffer,

hvor branchen specifi kt har efterlyst viden om

miljø- og sundhedseffekter.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 5/ 2008

Supplement til B-værdivejledningen

2008

Dette supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr.

2, 2002 om B-værdier indeholder en opdatering

af selve B-værdilisten. B-værdilisten er suppleret

med B-værdier, der er fastsat af Miljøstyrelsen i

perioden 2001 - 2007. De administrativt fastsatte

B-værdier fra varslingslisten i Miljøstyrelsens

vejledning nr. 2, 2002 indgår også i den nye liste. i

bilag til supplementet er alle de indtil januar 2008

udarbejdede datablade for udvalgte stoffer på

B-værdilisten.

Miljøprojekt 1252

Anbefalinger til sagsforløb ved in-situ

oprensning af jordforurening

i rapporten opstilles forslag til retningslinjer, som

kommunale miljømyndigheder kan anvende i deres

sagsbehandling af sager med in-situ oprensning

af jordforurening. Der opstilles retningslinjer i

forhold til forløbet af en typisk sag samt valg af

prøvetagningsstrategi og dokumentation ved

hhv. den løbende monitering og slutmoniteringen.

retningslinjerne kan endvidere anvendes af

bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Miljøprojekt 1255

Toxicity testing with the collembolans

Folsomia fi metaria and Folsomia candida

and the results of a ringtest

En international ringtest er gennemført med to

collembolarter, så de kan introduceres til OECDs

test-guideline-program. Den ene art Folsomia

candida, fi ndes allerede som en anerkendt iSO

standard, mens den anden sexuelt reproducerende

art Folsomia fi metaria er inkluderet i det

nye test guideline forslag, som et alternativ

til F. candida. På trods af at F. fi metaria kræver

indkøring i et testlaboratorie for at fungere, giver

den stabile resultater og anbefales som testart,

specielt for stoffer som kan infl uere på reproduktionsapparatet.

Miljøprojekt 1256

Resistens hos den brune rotte.

Resistens hos den brune rotte i

Danmark 2007

i 2007 satte Skadedyrlaboratoriet, aarhus Universitet,

fokus på rotter fra de områder der dækker

de tidligere ribe og Vejle amter foruden kommunerne

københavn og Frederiksberg. resistens af

F O T O: M i k k E l ø S T E r G a a r D


Sådan bestiller og fi nder du publikationer:

www.mim.netboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* Publikationen fi ndes også som trykt udgave

betydning for den praktiske bekæmpelse blev med

en enkelt undtagelse fundet hos rotter fra alle de

deltagende kommuner i de tidligere ribe og Vejle

amter, mens der ikke blev fundet resistens i kommunerne

københavn og Frederiksberg. Derudover

blev resistens for første gang fundet i Glostrup og

ishøj kommuner.

Miljøprojekt 1257

Reduktion af luftforurening fra

gasmotoranlæg – Effektivitet af

RECCAT-systemet

Projektet har undersøgt rECCaT-systemets

effektivitet til reduktion af luftforurening fra

gasmotoranlæg

Miljøprojekt 1259

Forebyggelse af jord og grundvandsforurening

på industrivirksomheder ved

udvalgte aktiviteter

Erfaringerne med jord- og grundvandsforureninger

igennem de seneste årtier viser, at mange

forureninger kunne være undgået. Orienteringen

er tænkt som en håndbog for virksomheder og

myndigheder til brug ved indretning, drift og

kontrol med udvalgte aktiviteter, der indebærer

en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Den

kan anvendes både ved nye anlæg og ved vurdering

og indsats i forhold til eksisterende anlæg

herunder ved udarbejdelse af miljøgodkendelser,

påbud samt ved tilsyn.

Orientering 6/2008

Sprøjtepraksis i sædskifter med og

uden glyphosattolerante afgrøder

En indførelse af genetisk modifi cerede afgrøder

med tolerance over for glyphosat vil sandsynligvis

ændre herbicidanvendelsen i dansk planteavl i

form af ændrede valg af midler og sprøjtetidspunkter.

i dette projekt undersøgte vi, hvorledes

indførelsen af glyphosattolerante(GT) afgrøder vil

påvirke fl oraen i mark og hegn, idet det forventes,

at den senere sprøjtning, som GT-afgrøder giver

mulighed for, kan have afl edte positive effekter

på fl oraen.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

121/2008

Cellesprøjtning af ukrudt i majs

Det forventes at en introduktion af realtids

sensorbaseret sprøjteteknik i landbruget vil

fremme udbredelsen af en varieret dosering af

sprøjtemidlerne og dermed reducere forbruget af

pesticider. Det er målet med dette projekt at opbygge

og undersøge hvordan sprøjtearbejdet kan

tilpasses den stedspecifi kke ukrudtsvariabilitet på

decimeterniveau (celler) samt foretage en automatiseret

dataopsamling af sprøjtetekniske data.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

123/2008

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Den grønlandske Lods II, Østgrønland.

2. udgave 2008*

Den grønlandske lods ii er

en farvandsbeskrivelse af

Grønlands østkyst fra kap

Farvel til kap Morris jesup.

Bogen er inddelt i 11

afsnit, hvor besejlingen af

hvert enkelt farvandsområde

beskrives i tekst og

illustration.

KMS 2008. 436 s. – 370 kr.

Aktuel information om de danske havne

og broer

På www.danskehavnelods.dk fi ndes informationer

om danske erhvervs- og lystbådehavne samt

om vej- og jernbanebroer i de danske farvande.

informationerne opdateres ugentlig.

Søkort og nautiske publikationer distribueres af iver

C. Weilbach & Co. a/S: www.weilbach.dk

Lovstof

• Bekendtgørelse om lov om jagt og vildtforvalt-

ning (jagtloven). lBk nr. 1045 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

(Miljølovsloven). lBk nr. 1028 af

20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om skove (Skovloven). LBK

nr. 1044 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Havmiljøloven). lBk nr. 1073 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om vandlov (Vandløbsloven).

lBk nr. 1043 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven).

lBk nr. 1027 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

(naturbeskyttelsesloven). lBk nr. 1042 af 20/10-

2008

• Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven).

lBk nr. 1033 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

(Vandforsyningsloven). lBk nr. 1026 af 20/10-

2008

• Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af de ydre

koge i Tøndermarsken (Tøndermarskloven). lBk

nr. 1041 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofl oven).

lBk nr. 1025 af 20/10-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om kosmetiske produkter (Ændring af bilag 2 og

3). BEk nr. 1060 af 23/10-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede

laboratorier, certifi cerede personer

m.v. BEk nr. 1085 af 9/11-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om uddannelse af driftsledere og personale

beskæftiget på deponeringsanlæg. BEk nr. 1061

af 1/11-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om overførsel af affald (Farligt affald). Bkg. 1221

af 27/11-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om

skibes afl evering af affald og havnes affaldspla-

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

41


42

y UDG iVElSEr

ner (Ændrede straffebestemmelser m.v.). BEk nr.

1207 af 7/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om bekæmpelsesmidler. (Pris- og løntalsregulering

af gebyrsatser og ændring af bilag om

optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer

mv.). Bkg. nr. 1224 af 10/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde

grønt regnskab. Bkg. 1323 af 10/12 -2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om modeldambrug. Bkg. 1324 af 10/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om pelsdyrfarme m.v. (Bortfald af automatisk

ophørsklausul) . Bkg. 1368 af 10.12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om delegation af Miljøministeriets beføjelser

i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og

konkurrenceloven i Miljøstyrelsen og Miljøministeriets

miljøcentre. Bek. 1227 af 11/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om håndtering af affald og elektrisk og elektronisk

udstyr (konsekvensændringer som følge

af implementering af batteridirektivet. Bkg. nr.

1226 af 11/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om overførsel af affald (regulering af gebyrsatser).

Bkg. nr. 1251 af 12/12-2008

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyr

(Fastsættelse af ammoniakreduktionskrav for

2009). Bkg nr. 1328 af 15/12-2008

y Miljø y Danmark y

Sæt kryds:

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre.

Ja tak, send min skole, mit fi rma eller min organisation et sæt på 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Grafi sk a/S,

som står for salg mv. af MiljøDanmark.

navn:

Stilling:

Firma/inst.:

adresse:

Postnr. og by:

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

Kun

68,pr.

år

Miljødanmark

Miljøministeriets

informationscenter

Strandgade 29

+++ 3226 +++

1401 københavn k

EEA Miljø-signaler 2009 –

Centrale problemstillinger

på miljøområdet for Europa

Miljøsignaler offentliggøres af Det Europæiske Miljøagentur

(EEa) i begyndelsen af hvert år og indeholder nogle øjebliksbilleder

af temaer, der i det kommende år er interessante for

både den miljøpolitiske debat og den brede offentlighed.

Publikationen kan fås fra EEA eller læses på

www.eea.europa.eu

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

Bestil abonnement på

MiljøDanmark ved at:

• kontakte

info@mim.dk

• ringe på tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen her på

siden.

Abonnementsændringer

Send et fl yttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10-12

2620 albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller send en

e-mail til

schultz@schultz-grafi sk.dk

Husk at oplyse både den

nye og gamle adresse.


Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere

information klik ind på http://www.europa.eu.int/

eur-lex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende,

hvor ovennævnte regler offentliggøres,

samt finde gode søgemuligheder.

Kviksølv

Om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og

visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om

sikker oplagring af metallisk kviksølv.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008

Aktivstof

Om afvisning af at optage napropamid i bilag ! til

rådets direktiv 91/414/EøF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 7. november 2008

(meddelt under nummer K(2008)6281)

Aktivstof

Om afvisning af at optage chlorat i bilag 1 til

rådets direktiv 91/414/EøF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 10. november

2008 (meddelt under nummer K(2008) 6587)

Bestil abonnement

6 blade for kun 68 kroner

Natur og miljø debatteres

flittigt – og ofte

stormfuldt. MiljøDanmark

følger op, går bagom og

går i dybden. MiljøDanmark

bringer nyheder,

reportager, portrætter

og baggrundsartikler om

natur og miljø i Danmark.

Guide til yderligere

oplysninger

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

finder du bl.a. for hver

artikel i de enkelte numre en

guide til yderligere oplysninger.

Miljøkriterier

Om ændring af beslutning 2002/747/EF, 2003/31/

EF, 2005/342/EF, 2005/344/EF og 2005/360/EF for

at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for

tildeling af EF-miljømærker til bestemte produkter.

Kommissionens beslutning af 18. november 2008

(meddelt under nummer K(2008)6941)

Vilde fugle

Om ændring af rådets direktiv 79/409/EøF om

beskyttelse af vilde fugle, for så vidt angør

udøvelsen af de gennemførelssesbestemmelser,

der tillægges

Kommissionen. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/102/EF af 19. november 2008

Batterier og akkumulatorer

Om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier

og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer,

for så vidt angår markedsforing af

batterier og akkumulatorer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/103/EF af 19. november 2008

Aktivstoffer

Om ændring af rådets direktiv 91/414/EøF for at

optage abamectin, epoxiconazol, fenpropimorph,

fenpyroximat og tralkoxydim som aktivstoffer.

Kommissionens direktiv 2008/107/EF af 25.

november 2008

I nr. 6/2008 kan du bl.a. læse om:

• Hudallergi – en partner for livet

• De vilde heste på Langeland

• Fremtidens bæredygtige byer

• Ambitionen om verdens bedste ost

• Stenede dage i Søhøjlandet

I nr. 5/2008 kan du bl.a. læse om:

• Den store hornugle

• Så højt ligger din grund

• Jamen, de andre gør de også

• Under overfladen er alting stille

• Kampen om affaldet

Miljødanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 københavn k

redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

MiljøDanmark dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

Skov- og naturstyrelsen




kort & Matrikelstyrelsen

By- og landskabsstyrelsen

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære

numre om året ca. den 1. februar, 1. april,

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december.

artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.

Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre

og se guides til yderligere oplysninger.

Ansvarshavende:

Direktør Ole Christiansen

redaktion

• redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98,

caeng@mst.dk

• redaktionssekretær Ulf joel jensen,

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk

• journalistpraktikant anja krause,

tlf. 33 92 76 38, ankra@mim.dk

• Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,

tlf. 72 54 44 59, mayo@mst.dk

• layout: rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

• Billedredaktion: rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk og

fotograf Mikkel østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

• Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret

(iSO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Carsten Engedal, Miljøstyrelsen; jacob lybek,

Skov- og naturstyrelsen; Chris Hammeken,

kort & Matrikelstyrelsen; nete kamper,

Miljøministeriets Departement.

redaktion afsluttet den 22. januar 2009

M i l j ø D a n M a r k n r . 1 F E B R U A R 2 0 0 9

43


Et kuldetæppe

nu er markerne hvide

og solen strejker

af Bo lille

Klassiske haiku er ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på linjer med 5-7-5 stavelser. Det er små naturdigte.

De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager.

PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost UMM

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines