Kommunalbladet - HK

hk.dk

Kommunalbladet - HK

NR. 17 ❘ 7. OKTOBER 2004

Kommunalbladet

31

STILLINGER

Mange HK’ere tager på arbejde i den 6. ferieuge

HVER TREDJE VÆLGER PENGE FREM FOR FRIDAGE ❘ 8

Glæde og frustration over de nye skattecentre ❘ 10


LÆREN FRA BORNHOLM

At det er mennesker af kød og blod, der skal realisere politiske projekter,

blev nok en gang pointeret, da it-driftschefen fra Bornholms nye

regionskommune på en konference for nylig delte sine reform-erfaringer

med 100 it-beskæftigede HK'ere, der står foran den samme opgave.

En masse tekniske udfordringer ligger og venter, samkørsel af systemer

og store investeringer. It-afdelingen på Bornholm havde overholdt

sine deadlines, og borgerne havde kun i begrænset omfang oplevet

gener i forbindelse med den store sammenlægning.

Så vidt, så godt.

Men er det så stolte og lettede it-medarbejdere, der nu kan tørre

sveden af panden og kompensere for ni måneders benhårdt slid?

Så langtfra, nej!

I en stram kommuneøkonomi er en kontant bonus til knoklerne

mere utænkelig end en hofteoperation uden ventetid. Nu skal de ansatte

dække ind for hinanden, mens overarbejdspuklen på 2.000 timer langsomt

files af. Læg dertil, at to-tre af afdelingens 16 ansatte simpelthen

bukkede under. Arbejdspresset blev for tyngende, betingelserne for

hårde. De måtte forlade deres job og vender måske aldrig tilbage til

arbejdsmarkedet igen. Hvor mange syge og nedslidte må den reform

egentlig koste? Skal vi virkelig acceptere, at kolleger sætter helbredet

over styr, fordi projektet søges gennemført uden ekstra midler til uddannelse,

til it, til hele det kulturbærende arbejde, uden en krone til

at understøtte medarbejdernes ve og vel, mens omvæltningen står på?

Statsministeren har lovet os, at strukturarbejdet ikke er noget spareprojekt.

Finansministeren har lovet os, at medarbejderen skal følge opgaven.

Så sent som i sidste uge lovede skatteministeren vores inkasso-folk,

at der kun vil ske reduktion i personalet ved naturlig afgang (han mangler

dog lige at oplyse os om, hvilke opgaver der så ikke skal løses!).

De garantier skal de edderbankeme holdes fast på. Og de skal dikteres

hele vejen ned igennem rækkerne og helt ud i yderste chefled.

Medarbejderne skal have ordentlige betingelser. Det er vel egentlig

den enkle lære fra Bornholm. Og vi har vel trods alt en fælles interesse

i, at reformprocessen ikke ender som en haltende invalid på krykker.

Indhold

Kim Simonsen,

formand for HK/Kommunal

Detektivarbejde førte til dom for socialt bedrageri . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Reformen kan udløse konflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hver tredje HK’er vælger penge frem for fridage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Glæde og frustration over de nye skattecentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

HK’ere advarer mod topstyring, når skatten flytter til staten . . . . . . . . . . . 12

HK’ere i Told og Skat tager fusionen med sindsro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

It-folk er under reform-pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kommunom ændres for at blive anerkendt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Kulturmødet mellem kommunerne og AF gjorde ondt på Lolland . . . . . . . 18

Sagsbehandlere lytter for lidt til borgernes ønsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Flere veje til succesfuld integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Når etikken kommer i klemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Kort & Kommunalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Stillingsannoncer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Rygning

tekst: Birgitte Avnesø/Stickelbergs Bureau • foto: Scanpix

Fyns Amt har netop indført

rygeforbud for ansatte på

amtsgården i Odense.

Men forbuddet gælder ikke

amtsborgmesteren og de

politiske udvalgsformænd.

Der er fortsat mulighed for høj cigar

føring på kontorerne hos amtsborgmesteren

og de politiske udvalgsformænd

på amtsgården i Odense. Bogstavelig

talt.

For nok godkendte økonomiudvalget

for nylig et forslag om rygeforbud for de

ansatte på amtsgården - men en sætning

i forslaget sikrer, at de folkevalgte

er undtaget forbuddet.

Det er medarbejderne selv, der har

ønsket en rygepolitik - og såmænd også

dem, der har føjet de politiske undtagelsesregler

ind. Det sker for at sikre, at

forslaget bliver vedtaget. Det blev nemlig

udsat første gang, det kom på økonomiudvalgets

dagsorden i juni.

– Vi ville ikke lade os spise af med, at

forslaget blev udsat til evig tid. Derfor

har vi tilføjet, at rygeforbuddet ikke skal

gælde udvalgsformænd og amtsborgmesteren,

forklarer Ulla Wikkelsø, tillidsrepræsentant

for HK'erne.

Folkevalgt vil selv bestemme

Den passus gjorde forslaget spiseligt for

den piberygende Ib Dahlsfledt (uden for

parti), der er formand for social- og psy-


for de

udvalgte

kiatriudvalget. Og modstander af et

rygeforbud.

– Jeg er folkevalgt, ikke ansat, og de

ansatte skal ikke blande sig i, om jeg

ryger på mit kontor. Medarbejderne kan

ikke træffe beslutninger på politikernes

vegne. De, der ikke ryger, skal selvfølgelig

ikke generes af andres røg, men

hvad jeg gør på mit kontor, bestemmer

jeg, fastslår Ib Dahlsfledt.

Ingerlise Paustian (S) og partifællen

Dorthe Hjertstedt har, som de eneste i

I Københavns Kommune er 820 personer

ansat på fuld tid til at ryge, hvis antallet

af rygere blandt medarbejderne svarer

til gennemsnittet for befolkningen. Det

betyder, at kommunen årligt betaler 250

mio. kr. i løn - udelukkende til rygning.

Det er Folkesundhed København, der har

regnet på ryge-tallene, der også viser, at

der dagligt bliver sat ild til over 200.000

økonomiudvalget, været skeptiske over

undtagelsen.

– Som politikere har vi en moralsk

forpligtelse til at støtte op omkring medarbejdernes

initiativ. Det er en underlig

beslutning at undtage nogle fra et rygeforbud,

siger Ingerlise Paustian.

Tvivl om sanktioner

Amtsborgmester Jan Boye (K) understreger,

at rygeforbuddet ikke er en politisk

vedtaget rygepolitik, men derimod

cigaretter blandt de ansatte i kommunen.

De rygende medarbejdere udleder ud

over stofferne i tjæren også en lang

række andre giftige gasarter og kemiske

stoffer - og det har fået sundhedsborgmester

Inger Marie Bruun-Vierø (Rad.)

og familie- og arbejdsmarkedsborgmester

Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til at gå til

et forslag fra medarbejderne selv, som

politikerne har taget til efterretning.

– Hvis det var politisk vedtaget, skulle

rygeforbuddet gælde alle. Men vi sidder

ikke med i hovedmedudvalget og har

derfor ikke deltaget i møder og høringer.

Desuden er der usikkerhed i forhold til

borgerligt ombud om, hvorvidt medarbejdere

kan beslutte, at politikerne ikke

må ryge. Og hvad er sanktionsmulighederne,

hvis en politiker overtræder rygeforbuddet,

spørger Jan Boye, der selv er

ikke-ryger.

Tillidsrepræsentant Ulla Wikkelsø er

glad for, at der nu er rygning forbudt -

sådan da - på amtsgården. Andre medarbejdere

undrer sig over, at der ikke er

lige ret for alle.

– Der har været mange reaktioner

fra medarbejdere, der synes, det er

underligt, at de politikere, der laver

sundhedsfremmende forebyggelse, ikke

kan efterleve det samme i egen lejr. Men

det var det kompromis, vi kunne komme

igennem med, siger Ulla Wikkelsø.

Rygeforbuddet betyder, at medarbejdere,

der har lyst til at ryge, må en tur

udenfor. Forbuddet følges op med et tilbud

om hjælp til at kvitte tobakken. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

250 mio. lønkroner går op i røg i København

kamp mod røgen. De to borgmestre foreslog

i første omgang at gøre Københavns

Rådhus røgfrit. Men det forslag blev

sendt tilbage til behandling i økonomiudvalget

efter en hed debat i Københavns

Borgerrepræsentation i sidste uge.

På sigt vil de to borgmestre gerne

gøre alle kommunens institutioner røgfri.

(mem)

Kommunalbladet 17 ❘ 04

3


4 Kommunalbladet 17 ❘ 04

tekst: Mogens Jepsen • modelfoto: Henrik Sørensen

Detektivarbejde

betaler sig

Horsens Kommune havde frygtet, at landsretten ville se stort på

kommunens gravearbejde, ransagning og flere års politiarbejde.

Men en ny afgørelse støtter troen på, at sociale snydere kan dømmes.

Det var med en vis portion nervøsitet, at

Connie Brandt og Ole Møller Jespersen

en eftermiddag i forrige uge gik rundt og

ventede på en dom i Vestre Landsrets

afdeling i Århus. De to er henholdsvis

sagsbehandler i Horsens Kommunes

social- og skattekontrol og kommunens

faste advokat.

Men heldigvis lod de tre landsdommere

og tre domsmænd til at have

en masse at diskutere. En hurtig afgørelse

ville ikke være et godt tegn, var

vurderingen fra kommunens repræsentanter.

Først efter mere end en time skete

der noget. Og i løbet af tre minutters

hurtig oplæsning blev dyb skepsis vendt

til en tro på, at arbejdet med socialt

snyd nytter noget. Og at politiet måske

alligevel ikke opfatter det som spild af

ressourcer at bruge mange arbejdsdage

på at efterforske de sager.

Dom blev stadfæstet

Landsretten valgte at stadfæste en tidligere

dom fra byretten i Horsens. Et par i

slutningen af 50'erne fik begge otte måneders

betinget fængsel - og for mandens

vedkommende desuden 120 timers

samfundstjeneste.

Det er taksten for, at kvinden gennem

en periode på syv år har modtaget ca.

200.000 kr. for meget i pension og boligstøtte.

– Hvis vi havde tabt den her sag, ville

det praktisk talt være totalt umuligt for

os og politiet at løfte bevisbyrden i fremtidige

sager. Jeg har en kæmpe bunke af

lignende sager, der venter på at blive

behandlet. Havde vi tabt den her, ville

det næsten være som at meddele, at

der ikke vil komme et retsligt efterspil

ved socialt bedrageri, siger Connie

Brandt, der er en del af gravegruppen

i Horsens.

Det dømte par blev skilt i 1991, men -

mente kommune, byret og landsret -

manden boede reelt i et par værelser, tilknyttet

den lejlighed, som kvinden boede

til leje i. Og ikke i et sommerhus i Ulfborg

- 140 km fra mandens arbejde i Horsens.

Kan ransagning bevise fortiden?

Forsvarerne pillede ellers godt og grundigt

ved anklagerne og ikke mindst beviserne.

Særligt var der to helt principielle

punkter, som forsvaret borede i - og som

kunne have fået alvorlige følger for såvel

kontrolgruppers som politiets indsats.

For det første, om en ransagning

foretaget i 2001 - altså et år efter, at de

svigagtige forhold sluttede - kan tælle

med som bevismateriale. For, som for-

svarerne pegede på, siger det jo kun

noget om, hvilke effekter der findes på

selve ransagningstidspunktet.

Men den pointe fik ikke indflydelse på

landsrettens dom.

For det andet indvendte de, at store

dele af anklagerne strengt taget var forældede,

fordi perioden med bedrag ikke

var uden afbrydelser. Faktisk var der i

1996 et hul på næsten et år, hvilket

burde betyde, at bedraget før da var

forældet. Heller ikke den indvending

købte retten.

Desuden hævdede forsvarerne, at

kommunen ikke havde været ført bag

lyset, for der havde hele tiden været

mistanke til parret, og på et tidspunkt

havde man blandt andet valgt at tvangsflytte

mandens folkeregisteradresse.

Til den påstand siger kommunens

advokat, Ole Møller Jespersen:

– Et lidt søgt argument. For selv om

kommunen kan have en formodning om,

at en ydelse udbetales uberettiget, så

har kommunen jo en tvangsmæssig pligt

til at udbetale den.

Ransagning har stor værdi

Over for forsvarernes indvendinger stod

så anklagemyndighedens beviser:

● Elforbruget i sommerhuset i Ulfborg

var lavt og ens uanset måned.


● Vejning af affald fra sommerhuset lå

typisk på 1/2 - 5 kg.

● På adressen i Horsens fandt man

under ransagning mapper med lønsedler

tilhørende manden, medicin i

hans navn, breve i hans navn, barbersprit,

fælles invitationer til fester

samt fotos fra en fælles ferie.

● Flere vidner havde gennem lange

perioder set mandens bil holde på en

p-plads i gården i forbindelse med lejligheden.

● Under ransagningen havde kvinden

ringet til mandens arbejdsplads og

lagt besked om, at »han skal komme

hjem«.

● Desuden var dele af kvindens pension i

en periode gået ind på mandens konto.

For Connie Brandt er læren af sagen

ganske klar:

– At der er ransagning med fotos og

lignende betyder meget i retssalen. For i

en nylig sag (se sag i boksen, red), hvor

de anklagede bliver frifundet, havde vi

kun vidneudsagn, noteringer og observationer

fra politiet, men ingen ransagning.

Og så er læren, at vi må lave alle de

elektroniske undersøgelser, vi kan

komme til, inden vi overgiver sagen til

politiet. ◗

mkj@kommunalbladet.dk

Kommunernes særlige indsatsgrupper mod

social snyd vandt en vigtig sag i Vestre

Landsret i forrige uge. Dommen viser,

at ransagninger giver vigtige beviser.

Tidligere sager om socialt bedrageri

Aalborg Kommune vandt

En kvinde sagsøgte kommunen og det sociale nævn for at kræve

sociale ydelser tilbagebetalt, selv om politiet havde opgivet at rejse

tiltale. Der var følgende beviser for, at hun reelt levede i et ægteskabslignende

forhold:

• Fælles budgetkonto mellem manden og kvinden.

• På lejlighedens lejekontrakt stod begge navne.

• Flere vidner sagde, at de levede som mand og kone.

• Manden satte hver måned 4.000 kr. ind på kvindens konto.

• Mandens lønsedler blev sendt til kvindens adresse.

• Kvinden betalte regninger for manden.

Til trods for at politiet ikke ville rejse tiltale, vandt Aalborg Kommune

sagen.

Aalborg Kommune vandt

I en sag om bedrageri til et beløb på 320.000 kr. blev parret

idømt seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste.

• Kvindens dagbøger blev konfiskeret ved ransagning. Af dem

fremgik det tydeligt, at kvinden og manden levede sammen.

• Vidner forklarede, at de to levede sammen.

• Gennem en periode blev mandens bil observeret. Den holdt

jævnligt parkeret ved kvindens bopæl.

• Mandens påståede bopæl blev besigtiget. Den så slet ikke

beboet ud.

• Der var sammenblanding af økonomi, bl.a. betalte manden

licens, forsikring og avis for kvinden.

Horsens Kommune tabte

I Horsens Kommune blev en mand og kvinde for nylig frifundet for

socialt bedrageri. Retten mente det ikke tilstrækkelig bevist, at

parret systematisk havde forsøgt at snyde kommunen. Det drejede

sig om et par, der i løbet af seks år havde fået fire børn sammen,

sov sammen af og til, men som åbenbart ikke spiste et eneste

måltid sammen. Af beviser havde anklagemyndigheden følgende:

• Manden havde haft et hav af fiktive adresser gennem årene.

• En politibetjent på besøg hos kvinden så manden kun iført

underbukser.

• Desuden blev der observeret en mande-deodorant og en orange

arbejdsjakke, der lignede mandens.

• En af mandens adresser havde stået tom gennem et stykke tid.

• Mandens opholdssted gennem de seneste år var blot et skur

uden vand, varme og el.

I Horsens Kommune vurderer man, at især manglen på ransagning

forklarer, hvorfor parret blev frifundet.

Kommunalbladet 17 ❘ 04

5


tekst: Pernille Siegumfeldt • arkivfoto: Henrik Sørensen

OK 05: Reformen

kan udløse konflikt

KTO har sin egen reform-

kattelem med på listen over

krav til den nye overenskomst.

Tryghed i forbindelse med strukturreformen.

Sådan lyder punkt nummer fire på

listen over krav, som forhandlingsfællesskabet

KTO (Kommunale Tjenestemænd

og Overenskomstansatte) skal ud og forhandle

på vegne af sine godt 550.000

medlemmer.

Bag ordene gemmer sig KTO's egen

kattelem, hvis reformtoget pludselig

kører af sporet.

– Først i løbet af efteråret vil vi

kende den lov, som kommer til at danne

grundlaget for strukturreformen. Det

kan være, at teksten fint dækker løn,

sikkerhed og andre vitale krav for medarbejderne

i kommuner og amter, men

i modsat fald gemmer der sig en bombe

under formuleringen, siger HK/Kommunals

formand Kim Simonsen.

Hvis vilkårene for medarbejderne

ikke er i orden, kan det udløse konflikt,

vurderer han.

– Forligsparterne bag strukturreformen

har givet de offentligt ansatte nogle

garantier, som vi forventer vil blive opfyldt.

Skulle nogen løbe fra deres løfter,

er vi nu helgarderet, når vi sætter os til

forhandlingsbordet, siger HK/Kommunals

formand.

Det er første gang, at overenskomstforhandlingerne

skal køre efter den omvendte

model, hvor de enkelte medlemsorganisationer

både indleder og så vidt

muligt afslutter deres egne forhandlinger,

før KTO kommer på banen.

HK/Kommunals egne forhandlinger

vil omfatte ny løn og kompetenceudvikling,

mens KTO på vegne af sine 55 medlemsorganisationer

skal forhandle lønkrav,

krav om bedre pension, bedre vilkår

for tillidsrepræsentanter og en opfyldning

af kvindernes pensionshul under

barsels- og børneorlov.

Kim Simonsen finder det glædeligt, at

KTO har så mange vigtige punkter på sin

dagsorden. Siden den seneste overenskomst

har forhandlingsfællesskabet oplevet

en voldsom turbulens, der blandt

andet mundede ud i 100.000 sundhedsansattes

historiske beslutning om at gå

solo.

KTO kommer til at forhandle 80-90

pct. af overenskomsten hjem til sine

medlemmer. Dermed bliver der igen sat

en fed streg under fællesskabets styrke

og berettigelse, mener Kim Simonsen. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Vigtigste krav fra KTO

● Generelle lønforbedringer

● Parallel lønudvikling med den

private sektor skal sikres

● Fuld pension til kvinder på

barsels- og børnepasningsorlov

● Tryghed i forbindelse med

strukturreformen

● Bedre løn og tryghed til

tillidsrepræsentanter

● Bedre pensionsvilkår, også

til tjenestemænd

Når HK/Kommunals formand Kim Simonsen

og chefforhandler John Keld Jørgensen snart

igen går til ok-forhandlinger på Københavns

Rådhus, bliver det med et nyt krav om tryghed

i forbindelse med strukturreformen.


Husk at forsikre dig selv...

pka + gruppeforsikring

De fleste husker at forsikre bilen, huset

og indboet, men mange glemmer at sikre

sig selv – og familien.

En pka + gruppeforsikring kan bestå af op

til tre forskellige dækninger: Sum ved

død, invaliditet og kritisk sygdom.

pka + gruppeforsikring er attraktiv, hvis

du er under 55 år og ikke er omfattet af

tilsvarende dækninger i fx pensionskassen

– eller hvis du ønsker flere af slagsen.

Ring til PKA på 39 45 46 00 og hør mere

om pka + gruppeforsikring – eller klik ind

på www.pkaplus.dk.

Vi glæder os til at hjælpe dig.

...mere pension

www.freelars.dk


8 Kommunalbladet 17 ❘ 04

tekst: Mogens Jepsen • illustration: Claus Riis

Hver tredje vælger

frem for fridage

Op mod hver tredje ansatte

får pengene udbetalt i

stedet for at holde fri i den

sjette ferieuge. Travlhed

på jobbet betyder, at de

ikke kan finde tid til fridage.

Det koster kommunerne

millioner af kroner.

Den 6. ferieuge blev indført for tre år

siden, men den er ikke slået igennem

hos alle HK'ere. Ifølge en undersøgelse,

som Kommunalbladet har foretaget, er

det op mod hver tredje medarbejder, der

ikke holder alle dagene.

Langt de fleste af dem forklarer det

med, at de ganske enkelt har så travlt

på jobbet, at de ikke har tid til at holde

fri. Mange har i øvrigt opsparet fleksdage,

som de vælger at afvikle i stedet

for.

Kommunalbladet har foretaget undersøgelsen

som en stikprøve blandt 110

administrative medarbejdere i fire kommuner,

men KMD og Det Fælleskommunale

Løndatakontor har tal, der viser, at i

hvert fald hver fjerde får penge udbetalt

i stedet for at holde fri. Hos sidstnævnte

har Kaj Jacobsen - med forbehold og

usikkerhed - lavet en beregning, der

viser, at ca. 550.000 feriefridage i sidste

ferieår er gået til udbetaling ud af et

samlet antal på to millioner feriedage i

6. ferieuge.

I øvrigt viser Kommunalbladets

undersøgelse, at fem procent af de

ansatte sidste gang valgte at overføre

nogle feriedage til indeværende ferieår.

Medarbejdere presses til ferie

Frank Høy, formand for Kommunernes

Personalechef-Forening, genkender de

ansattes forklaringer på, at de vælger at

få penge udbetalt, men han håber, der er

tale om et overgangsfænomen.

– Ud over den travle hverdag, så

handler det også om dårlig planlægning.

Man skal vænne sig til seks ugers fri, og

hvis man stadig har en del tilbage, når

man kommer til marts og april, så er det

svært at finde tiden til det.

Hans fornemmelse er, at der er sket

en stigning i antallet af medarbejdere,

som får udbetalt fridagene.

Steen V. Kristensen, faglig sekretær

på overenskomstområdet i HK/Kommunal,

siger, at tallet på en fjerdedel er forventeligt.

– Til gengæld har jeg hørt, at der i

flere kommuner lægges et pres på medarbejderne

for at afholde feriedagene,

selv om de måske egentlig ikke har lyst.

Og det er et problem, hvis man gerne vil

have en ordning med valgfrihed.

Han tror, det kan hænge sammen

med, at der, især på det administrative

område, ikke sættes nok penge af til

udbetaling. »For der skal alligevel ikke

indkaldes vikarer, og feriedagene bliver

vel afholdt«, tænker man.

– Men det bør altså ikke komme som

en overraskelse, at ikke alle afholder

feriedagene. Især ikke, når arbejdspresset

er sådan, at bunkerne bare ligger

der, når man kommer tilbage. Det mest

overraskende er, at så få overfører fe-


penge

riedagene, men det kan de måske ikke

komme igennem med, siger Steen V.

Kristensen.

Koster mange penge

i kommunerne

For kommunerne kan udbetaling af penge

i stedet for fridage være en stor og

ofte ubehagelig udgift - ikke mindst fordi

beløbet er vanskeligt at forudsige. Ingen

ved, hvor mange der har tænkt sig at

holde fridagene.

– Det er ikke mit indtryk, at alle kommuner

budgetterer med de udgifter, og

det lægger et pres på kommunernes

økonomi. Jeg kender det selv fra Silkeborg,

hvor nogle institutioner og ledere

har fået en ubehagelig overraskelse,

fordi der pludselig er trukket ekstra

penge fra de konti, de disponerer over,

siger Frank Høy.

Fjerritslev er én af de kommuner,

som har måttet sætte flere penge af til

udbetalinger.

Fra 360.000 kr. i 2002, 585.000 kr. i

2003 til nu op imod 1 mio. kr., fortæller

økonomichef Morten Vestergaard.

– Vores forventning er, at flere ikke

afholder dagene. Simpelthen fordi det er

sværere at finde tid til fridage. Det gælder

f.eks. ledere og medarbejdere, der

sidder på meget specialiserede opgaver.

Frank Hedegaard, chefkonsulent i

KL’s lønafdeling, fortæller, at KL siden

indførelsen af feriefridagene har opfordret

kommunerne til at have fokus på

udbetalingerne og afholdelsen af feriedage,

blandt andet for at kunne overholde

lønbudgetterne.

Ifølge svarene i Kommunalbladets

undersøgelse har de ansatte de bedste

hensigter for fremtiden. På nuværende

tidspunkt svarer otte ud af ti, at de

vil holde alle dagene i det kommende

ferieår. ◗

mkj@kommunalbladet.dk

Hvad gjorde du, da du senest skulle

vælge mht. feriefridage?

Holdt alle dagene 64%

Fik udbetalt alle pengene 16%

En kombination af udbetaling

og afholdelse/overførsel 15%

Fik overført dagene 5%

Hvad vil du vælge næste gang?

Holde alle dagene 81%

Få udbetalt alle pengene

En kombination af udbetaling

7%

og afholdelse/overførsel 9%

Få overført dagene 3%

Kilde: Kommunalbladets stikprøve-undersøgelse blandt

110 administrative medarbejdere i Odder, Horsens,

Hillerød og Esbjerg Kommuner.

Kommunalbladet 17 ❘ 04

9


10 Kommunalbladet 17 ❘ 04

tekst: Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau • arkivfoto: Jacob Krull

Glæde og frustration

over de nye skattecentre

Mange kommuner bejlede til politikerne på Christiansborg om at blive vært for et skattecenter.

Men i sidste ende blev placeringen afgjort i et større politisk spil, vurderer både vindere og tabere.

Udvalgte skattefolk gik rundt med armene

i vejret og fik serveret kage til kaffen.

Andre modtog nyheden om, hvor statens

nye skattecentre skal ligge, med frustrationer

og triste miner.

Hele registret af følelser var i spil, da

landets skattefolk mødte på arbejde forrige

mandag.

– Vi havde næsten landskampstemning

- vel at mærke som efter en sejr.

Jeg mødte til to flag ved døren og til god

brunsviger til formiddagskaffen. Vi har

lov at være glade, men jeg har også sagt

til medarbejderne, at vi ikke skal hovere.

Mange andre er skuffede, siger skattechef

Erik Jørgensen fra ligningscentret i

Billund.

170 af de skuffede sidder i Sønderborg.

De tabte kampen til Tønder.

– Vi er frustrerede. Det værste er, at

regeringen meldte placeringerne ud sent

fredag eftermiddag, da vi var gået på

weekend, siger Bodil Møller.

Som tillidsrepræsentant for HK’erne i

Sønderborg-områdets Skatteforvaltning

opfordrede hun ledelsen til at samle

medarbejderne til møde mandag morgen.

– Det er fint, vi skal fusionere, for vi

kan give hinanden meget. Men nogle

skal køre op til 200 kilometer retur for

at komme på arbejde. Det kommer til at

koste tid og penge. Mange har også små

børn, som de ikke kan nå at aflevere og

hente. Den slags frustrationer havde vi

brug for at få afløb for, siger Bodil

Møller.

Sønderborg havde regnet med at få

et skattecenter, blandt andet fordi Told

og Skat har til huse i byen. Men Sønderborg

tabte i et større politisk spil, mener

skattechef Bruno Rey.

– Vi har mange flere borgere og virksomheder

end Tønder. Men politikerne

har haft brug for at tilgodese Tønder,

som har mistet mange offentlige arbejdspladser,

vurderer Bruno Rey.

Han sidder i den styregruppe, der

skal få fusionen til at falde på plads på

landsplan, men har ikke haft indflydelse

på, hvor skattecentrene skal ligge.

– Vi er ikke bitre, men frustrerede. Vi

under Tønder opgaven, men det er trist

for Sønderborg, siger Bruno Rey.

I gæld til Tønder

I Tønder går skattechef Bo Jacobsen

og hans 40 medarbejdere i Vestsønderjyllands

Skatteforvaltning stadig rundt

med hænderne helt oppe. Han er enig

i, at politik har gjort Tønder til en vinder.

– Vi har en ledig kaserne, som staten

forgæves har forsøgt at sælge igennem

et år, og som vi nu kan rykke ind i. Det

har vi naturligvis gjort opmærksom på,

siger Bo Jacobsen.

Og så er Venstres skattepolitiske

ordfører, Peter Christensen, valgt i

Tønder-kredsen. Han har givetvis fortalt

sine kolleger på Christiansborg, at de

skyldte Tønder noget, fordi de har taget

kasernen, et seminarium og Kort- og

Matrikelstyrelsen fra byen, mener Bo

Jacobsen.

– Det vil altid være forbundet med

skrig og skrål, når der flyttes rundt på

arbejdspladser, men her fik politikerne

en gratis chance. Ændringerne er så

store på skatteområdet, så uanset hvad

skulle et stort antal medarbejdere ud at

køre for at komme på arbejde. Så regeringen

kunne lige så godt tage skridtet

fuldt ud og placere skattecentret hos os,

siger Bo Jacobsen.

Også i Frederikshavn sprang der en

bombe, da det kom frem, at politikerne

havde valgt byen fra til fordel for Hjørring.

Alligevel har det ikke udløst samme

grad af frustrationer som i Sønderborg.

– Vi havde bestemt regnet med, at

det blev os, fordi Told og Skat har en

bygning i Frederikshavn, som med lidt

ombygning kan rumme 300 mand. Så

bølgerne gik højt mandag morgen, siger

HK-tillidsrepræsentant Kurt Frænde.

- Men da de havde lagt sig, kunne vi

godt se, at vores kolleger ude vest fra

ville få langt på arbejde, hvis centret

skulle ligge hos os.

Besindige nordjyder

Selv bor Kurt Frænde i Skagen og får

fordoblet sin transporttid til to timer

dagligt, hvis han fortsat vil køre med tog

til og fra arbejde. Men foreløbig slår han

sig til tåls med, at der går et stykke tid,

inden flytningen kan ske. Det samme gør

hans kolleger.


– Vi er nordjyder, så vi tager det stille

og roligt. De skal først finde et hus til os

i Hjørring, så vi kommer tidligst til at

flytte i 2006, siger Kurt Frænde.

Også skattechef Jan Bachmann blev

overrasket, da Hjørring tonede frem som

vært for det nye skattecenter i Vendsyssel.

Men selv om han undrer sig over,

at pilen i det afgørende øjeblik pegede

væk fra Frederikshavn, ser han nu fremad.

– Vi får et skattecenter i Vendsyssel,

og det må vi stå sammen om. Og som et

ekstra plus skal vi have et callcenter, så

måske skal vi have fat i ekstra medarbejdere,

siger Jan Bachmann.

Hverken Kurt Frænde eller Jan

Bachmann har et konkret bud på, hvor-

for politikerne har foretrukket Hjørring.

Men i kulissen lurer en reform af politikredsene.

– Jeg kan kun tro, det er sket som et

led i en byttehandel, så nu venter vi

spændte på, hvad Frederikshavn får tilført

af arbejdspladser i de kommende år,

siger Jan Bachmann.

I kølvandet på Vejle

Skattedirektør Svend Åge Fog fra Skattecenter

Vendsyssel Vest i Hjørring

betragter sin by som en lille brik i et

større spil.

– Mange borgmestre har skrevet til

skatteministeriet for at fortælle, at de

havde lokaler stående til 400 medarbejdere

ekstra. Det har vi ikke, men det har

Hos skattechef Erik Jørgensen i Billund var

stemningen som efter en vunden landskamp,

da placeringen af de nye skattecentre var

offentliggjort. Andre steder var der undren

og frustration.

heller ikke betydet noget. Det afgørende

har været den samlede fordeling af

statslige arbejdspladser, siger Svend

Åge Fog, der også er formand for

Skattechefforeningen.

Samme holdning har skattechef Erik

Jørgensen i Billund.

– Jeg kan godt forestille mig, vi er

blevet tilgodeset, fordi Vejle ikke skulle

have et skattecenter, når nu byen skal

være hovedsæde for Region Syddanmark.

Der ville være et stort hul på kortet

uden et skattecenter hos os. Selv om

vi ikke tæller så mange borgere, så

dækker vi et stort geografisk område,

siger Erik Jørgensen.

På Vestsjælland er syv små kommuner

gået sammen om et fælles skattehus

i Gørlev. De satsede hårdt på at få

staten til at omdanne huset til et skattecenter

og har blandt andet vist det frem

til tre politikere fra Folketinget. Men valget

faldt på Holbæk og Korsør.

– Vores politikere forsøgte at tage

deres kolleger i Slagelse i ed, men de

ville have et center på banestrækningen

mellem København og Korsør. Gørlev ligger

ikke det mest strategiske sted i forhold

til offentlige transportmidler, og det

har været afgørende. Men vi har gjort,

hvad vi kunne for at overbevise politikerne

på Christiansborg. De vidste i hvert

fald, at vores hus var en mulighed, siger

Bent Christensen. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 17 ❘ 04

11


12 Kommunalbladet 17 ❘ 04

Skat ét sted

Strukturreformen betyder, at inddrivelsesopgaven og skatten samles i staten allerede i løbet

af 2005. Den nye organisation vil rumme omkring 12.000 medarbejdere. Vi har spurgt kommunale

skattefolk fra Køge og told- og skattefolk fra København, hvordan de ser på fusionen.

Pas på med topstyring

tekst: Britta Hansen • Foto: Kirsten Fich Pedersen

Tag os med i processen,

når kommunernes skatte-

opgaver flytter til staten.

Ellers er der risiko for mistro

og frustration, advarer tre

kommunale skattemedarbej-

dere i Køge. De har netop

været gennem en fusion

af fem arbejdspladser

– De skal virkelig tænke over de signaler,

de udsender.

Det er en indtrængende opfordring,

der kommer fra tre kommunale skattefolk

- nemlig Anita Christensen, Inger

Wraa og Bo Michael Hansen. Og opfordringen

er henvendt til Skatteministeriet

og Told og Skat.

Det har hele tiden lydt fra Skatteministeriet,

at det er gennem en ægte

fusion mellem to ligeværdige parter, at

skatten og inddrivelsesområdet skal placeres

i staten som følge af struktur-

Inger Wraa, Bo Michael Hansen og Anita

Christensen har masser af gode erfaringer

fra skabelsen af SkatteCentret København

Syd. De ser gerne deres erfaringer blive

brugt i den kommende fusion.


eformen. Og at der ikke er tale om, at

Told og Skat lægger sig på kommunerne.

Men en ting er de pæne ord - noget

andet er, hvordan de kommunale skattefolk

opfatter de handlinger, der leder op

til fusionen.

– Jeg har f.eks. lige læst en af de

seneste udmeldinger, der handler om

den foreløbige bemanding af fusionsorganisationen,

siger Anita Christensen.

– Den bemanding er en bunke folk

fra Told og Skat, der skal »varetage

nogle af de mest hastende opgaver«,

som der står. Så tænker jeg altså, »hallo

- hvor er ligeværdigheden?!« Formanden

for styregruppen er også fra Told og

Skat - ligesom næstformanden var det til

at starte med. Det var først, da kommunerne

brokkede sig, at der kom en kommunal

skattedirektør på posten. Hvor er

de kommunale medarbejdere henne?

Det kan selvfølgelig godt være, at de har

sonderet blandt kommunale folk, men

det kan vi jo ikke se på de skrivelser, vi

får ud. Og det er vigtigt, at de inddrager

os i processen. Ellers kommer vi ind i en

dårlig spiral, hvor folk bliver mistroiske,

og det kommer til at koste tid og energi

at få vendt den situation.

– Samarbejdsudvalget og ledelsen

herfra har også været til informationsmøder,

hvor det f.eks. ligesom bliver luftet,

at vi lige så godt kan beholde Told

og Skats logo, for det er jo fint. Men det

er jo ikke et fælles logo, og det giver os

i hvert fald ikke en fornemmelse af, at

det er en fælles arbejdsplads, siger

Inger Wraa.

Vant til åbenhed

De tre kommunale skattefolk er vant til

en helt anden grad af åbenhed, medinddragelse

og -indflydelse - og de har nogle

erfaringer at trække på, når det gælder

fusioner. De har just selv været igennem

en anden fusion - nemlig skabelsen

af SkatteCentret København Syd, hvor de

arbejder. SkatteCentret er et samarbejde

mellem fem kommuner - Greve, Køge,

Solrød, Vallø og Stevns - og det startede

1. juli 2003. Centret har omkring 100

medarbejdere.

– Vi mener, at vores gode erfaringer

kan bruges, når vi skal etablere de nye

skattecentre, siger Bo Michael Hansen.

Anita Christensen, Inger Wraa og Bo

Michael Hansen fremhæver mange forskellige,

gode erfaringer - f.eks. at alle

medarbejdere fra dag ét kunne følge

med i beslutninger, aftaler og referater

fra møder på en hjemmeside. Alle medarbejdere

fik nye informationer på

samme tid. Ledere og medarbejdere fra

alle kommuner var repræsenteret i styregruppen

og alle arbejdsgrupper. Alle

medarbejdere var med til at beslutte,

hvordan de ville sidde - på enmandseller

flermandskontorer.

Arbejdsgrupperne beskæftigede sig med

alt fra indretning og farver til skabelsen

af en ny, fælles personalepolitik og et

foreløbigt samarbejdsudvalg. Også den

fælles identitet blev der taget hånd om:

Medarbejderne kom fra fem forskellige

kommuner med forskellige byvåben - så

selvfølgelig blev der lavet nyt brevpapir

med et nyt, fælles logo.

Skattesystem må

afgøre bemandingen

De tre i Køge oplever ikke den store

usikkerhed eller utilfredshed hos sig

selv og kollegerne.

– Lige da vi fik meldingen om fusionen,

var der selvfølgelig en del, der

sagde »nej - ikke igen. Vores egen fusion

er gået rigtig godt, og vi er dårligt

nok færdige. Lad os nu lige lande«. Og

nogle sagde, at de i hvert fald ikke gad

gå ind i eventuelle arbejdsgrupper i det

nye center. Men nu er vi nået skridtet

videre - vi har accepteret, at det er en

kendsgerning og synes, det er spændende.

Vi medarbejdere her er engagerede

mennesker, der gerne vil have indflydelse

på vores hverdag. Og vi er udmærket

klar over, at hvis vi læner os tilbage, får

vi ikke den indflydelse, vi ønsker, siger

de tre samstemmende.

Told og Skats ledelse er på et nyligt

informationsmøde kommet med en oplysning,

der ellers godt kunne tænkes at

sætte sindene i kog: Når skatten lægges

over i staten, er der cirka 12.000 medarbejdere,

men over de næste 10-20 år vil

der blive omkring 4.000 færre stillinger

inden for skatteområdet. Man regner

dog også med, at det hovedsageligt vil

ske ved naturlig afgang. Og det mener

de tre kommunale skattefolk også er

muligt - for medarbejdernes gennemsnitsalder

er høj.

– Men jeg ville dog stadig foretrække,

at man begyndte med at ændre skattelovgivningen,

så den blev tidssvarende,

og derefter løbende tilpassede antallet

af medarbejdere. Fra politisk hold

kigger man til Sverige, hvor de klarer sig

med mindre personale - men man ser

ikke på, hvordan skattesystemet egentlig

er indrettet. Det er jo nærmest en ideologisk

udmelding, siger Bo Michael

Hansen.

Frygt for over-referenten

Når Anita Christensen, Inger Wraa og

Bo Michael Hansen flytter sammen med

deres statslige kolleger, ønsker de sig

arbejdsforhold, der ligner deres nuværende.

– Vi vil gerne have en høj grad af faglighed

i dagligdagen, suppleret med

selvstændighed. Vi er vant til at arbejde

i team og projekter, og vi byder selv ind

på opgaver og er med til at planlægge,

hvordan vi når vores mål. Vi har f.eks.

også 24 timers flekstid - så hvis det passer

dig - og din afdeling - at du arbejder

fra kl. 20 om aftenen til otte næste morgen,

kan du det, forklarer de.

Når talen falder på de forhold, som

de statslige kolleger har i dag, er der en

vis skepsis at spore.

– Vi har vel nogle fordomme om, at

overreferent-systemet lever i bedste

velgående - altså at ingen papirer går ud

af huset, før en overordnet har kigget på

det. Ligesom vi har stærkt på fornemmelsen,

at Told og Skats medarbejdere i

langt højere grad får meldt arbejdsopgaver

ud fra ledelsen - altså at det er mere

topstyret. Når det kommer til organisationsændringer,

virker det også til, at

Told og Skat har foretaget nogle voldsomme

nedskæringer og f.eks. flytter

rundt med medarbejderne efter forgodtbefindende.

Og det er bestemt ikke noget,

vi er vant til i kommunerne, siger de

tre - der ikke bruger al deres krudt på at

tænke på fusionen.

Men alligevel går tankerne ind imellem

til de kommende kolleger i staten:

– Vi er da spændte på, hvad de mener

og tænker i staten. Glæder de sig til,

vi skal slås sammen? ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 17 ❘ 04

13


tekst: Britta Hansen • Foto: Kirsten Fich Pedersen

Ulla Fabricius, Karen Højgaard Hansen og Ea Lauritzen fra Told og Skat København ønsker, at der så hurtigt som muligt bliver skabt en kultur

med det bedste fra både stat og kommuner.

De tager fusionen

med sindsro

Det plejer jo at gå godt,

når vi laver omorganiseringer,

siger tre medarbejdere ved

Told og Skat i København.

De lover deres kommende

kolleger fra kommunerne,

at tiden med gammeldags

topstyring er forbi i

Told og Skat.

– Vi tager det meget stille og roligt. Vi

har vel prøvet sammenlægninger, flytninger,

omstruktureringer osv. så mange

gange, at vi er blevet tykhudede.

Ea Lauritzen, Ulla Fabricius og Karen

Højgaard Hansen, der alle arbejder i

Told og Skat København, bedyrer, at

uroen blandt kollegerne ikke er særlig

stor ved udsigten til fusionen mellem

den statslige og kommunale skatte- og

inddrivelsesopgave.

– Det plejer jo at gå meget godt, når

vi laver omorganiseringer. Her i vores

region har vi i hvert fald haft mulighed

for at ønske, hvor vi ville placeres, og

hvad vi ville arbejde med. Og jeg kan

ikke forestille mig, at det bliver anderledes

i den nye organisation. Hvad skulle

ledelsen få ud af at tvinge folk - det

ender jo bare med, at alle bliver sure.

Og generelt er medarbejderne da interesserede

i at videreudvikle sig, sætte

sig ind i nye områder og rokere rundt,

siger Ulla Fabricius.

Den største »neder«, som Ulla

Fabricius udtrykker det, er egentlig, at

Told og Skat København lige var blevet

færdig med planlægningen af en større

intern omrokering otte dage før, meldingen

fra skatteministeren om den

kommende fusion blev sendt ud. Og det

er selvfølgelig ærgerligt, når man lige

har brugt 117 samarbejdsudvalgsmøder

og andre udvalgsmøder på at opnå den

store forbrødring.

– Men så er vi da den erfaring rigere,


griner Ulla Fabricius. Og det kan godt

være, at kollegerne efterhånden er lidt

småtrætte af at pakke kontoret ned, flytte

rundt og pakke det ud igen.

Satser på naturlig afgang

De tre told- og skattefolk siger, at selvfølgelig

kører det da også i baghovedet,

at fusionen vil medføre nogle effektiviseringer.

– Men det kan man jo vælge at se

positivt på og sige, at de effektiviseringer

vil frigøre nogle folk til nogle af de områder,

hvor vi ikke har nok ressourcer i dag

- f.eks. virksomhedskontrollen og toldområdet,

hvor vi vist kun har 100 mand til at

dække alle Danmarks grænser. Vi tror på,

at politikerne godt ved, at Told og Skat er

skåret ind til benet - der kan altså ikke

skæres mere. Og så må vi jo sige, at gennemsnitsalderen

er høj, og om otte-ti år

vil mange medarbejdere forlade arbejdspladsen

på grund af alder. Så vi frygter

ikke mange fyringer, siger de.

Ea Lauritzen, Ulla Fabricius og Karen

Højgaard Hansen er enige om, at fusionen

vil betyde en stor lettelse for borgerne.

– I dag har vi ofte borgere i telefonen,

der f.eks. slet ikke kan finde ud af,

hvor de skal ringe hen. De skelner overhovedet

ikke mellem os og kommunen

og synes, at det jo alligevel bare er en

stor kasse, de betaler til, forklarer Ea

Lauritzen og Karen Højgaard Hansen.

De tre regner også med, at nogle ting

vil blive nemmere at koordinere efter

fusionen. Alle myndighedsgrænser bliver

f.eks. ophævet, så landet er én stor

region - og så vil det formentlig blive lettere

at planlægge kontrolstrategier for

bestemte områder og brancher over

hele landet. Og hvis en virksomhedsejer

f.eks. skal indeholde løn fra en ansat, er

det i dag ofte meget besværlige arbejdsgange,

hvor både kommunen og Told og

Skat er involveret.

Men en helt grundlæggende ting skal

være på plads, for at den nye organisation

skal blive en succes - og det er ITsystemerne.

– I dag sidder vi med tre forskellige

systemer og kan bruge tre kvarter på én

restanceopgave, fordi vi skal ud af det

ene system, før vi kan gå ind i det andet.

Det er både frustrerende for os og borgerne,

siger Ea Lauritzen.

– Vi håber inderligt, at der virkelig

sættes penge af til et nyt system, for

ellers er den nye organisation dødsdømt

fra starten, supplerer Ulla Fabricius og

Karen Højgaard Hansen.

Topstyring - ja, for 20 år siden

Et andet ønske fra de tre told- og skattefolk

er, at man er i stand til hurtigt at få

etableret en fælles kultur, hvor de gamle

grænser bliver brudt ned.

– Vi skal have en ny fælles personalepolitik

så hurtigt som muligt, hvor vi

tager det bedste fra begge sider, mener

Ulla Fabricius.

»Det bedste« fra Told og Skat er

f.eks. det, som Ulla Fabricius kalder

korpsånd:

400 vil planlægge fusionen

Omkring 400 skattefolk melder sig klar

til at udføre de praktiske opgaver omkring

fusionen på skatteområdet, enten

som ledere eller som deltagere i en af

de fem projektgrupper, der skal dannes.

Lidt over halvdelen af ansøgerne

kommer fra kommuner, resten fra Told

og Skat, vurderer chefkonsulent Bent

Thaarup fra fusionssekretariatet.

Selv om sekretariatet ligger i

København, er der ansøgere fra hele

landet.

– De ansøgere, der har ringet til os,

har fået at vide, at vi i så høj grad som

muligt tilpasser arbejdet, så de kan arbejde

hjemmefra i en del af tiden. Men

selvfølgelig vil der være faste møder i

København, siger Bent Thaarup.

De fleste søger om at komme med i

et bestemt projekt. Størst interesse er

der for at arbejde med organisation og

ledelse. 36 har søgt om at blive chef for

dette projekt, mens 70 vil være menige

deltagere. Færrest ønsker at arbejde

– Det er egentlig et åndssvagt ord,

der er lidt spejderagtigt. Men det, jeg

tænker på, er vores sammenhold og

gode sociale forhold - f.eks. det at folk

gider spæne rundt i regnvejr og holde

fælles idrætsdag. Vi har også nogle

gode politikker - f.eks. omsorgspolitik.

– Faste fridage på 1. maj og grundlovsdag

er også et godt træk, tilføjer Ea

Lauritzen.

Og når vi nu taler om kultur, så tror

de tre, at der ude i kommunerne eksisterer

en del myter om de statslige forhold.

– De forestiller sig nok, at vi har et

meget stift system, der er topstyret og

etats-agtigt. Sådan var det måske for 20

år siden, men ikke i dag. Vi medarbejdere

er meget på banen, og vi har meget

frihed under ansvar. Vi styrer selv arbejdsopgaverne,

og de allerfleste herinde

tilrettelægger selv deres hverdag,

forklarer de.

Selv har de ikke de store forestillinger

om de kommunale kolleger, forklarer

de. Ulla Fabricius kommer selv fra en

kommune, og Ea Lauritzen og Karen

Højgaard Hansen er vant til at arbejde

sammen med flinke og dygtige kommunale

folk.

Faktisk så glæder de tre sig til at

møde deres nye kolleger. De håber bare

på, at alle - både fra Told og Skat og

kommunerne - vil være rigtig positivt

indstillede over for at få den nye organisation

til at køre. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

med lokalerne og deres placering. 12

har lagt billet ind som leder, mens 16

har søgt ind som deltagere i projektgruppen.

I disse dage bliver lederne valgt ud,

så de kan være med til at vælge menige

projektdeltagere. Alle skal være ansat

inden udgangen af oktober. Der skal

være lige mange medarbejdere fra stat

og kommuner i hver gruppe. ◗

Kommunalbladet 17 ❘ 04

15


tekst: Pernille Siegumfeldt • foto: Photodisc

It-folk It-folk er under pres

Hvis ikke kommunernes it-medarbejdere

allerede er gået i gang med at forberede

sig til strukturreformen, så er det ikke et

sekund for tidligt.

Meget bør organiseres, allerede inden

de endelige streger bliver slået og

it-medarbejderne er helt centrale for, om

reformen kan lykkes uden de helt store

sammenbrud på driften. Bornholms

Regionskommunes it-driftschef Claus

Munk opfordrede derfor de godt 100

deltagere til at løbe hjem, da han fortalte

om sine reformerfaringer på konferencen

»login04«. Arrangementet, som

HK/Kommunal stod bag, havde fokus på

it-medarbejderens rolle i forbindelse

med den kommende strukturomlægning.

– Der er ingen grund til at sidde på

sin bag og vente. Alt i afdelingen skal

registreres:

Hardware, software, netværk, sikkerheder,

medarbejdernes uddannelse og

kompetencer. Selv små applikationer

skal med. I fem forskellige kommuner

kan det flyve rundt med flere hundrede

af slagsen, sagde Claus Munk.

At der forude venter en enorm ar-

Bornholm overholdt sine

it-deadlines, men det kostede

bejdspukkel var der bred enighed om

blandt de it-medarbejdere, supportere

og chefer, der var med på konferencen.

Steen Meyer Larsen, it-koordinator i

Lunderskov Kommune, var en af dem.

Hans kommune skal lægges sammen

med Kolding, Christiansfeld og Vamdrup.

– Samarbejdet og den faglige udfordring

glæder jeg mig meget til. Men problemerne

vil opstå i leverandør-leddet.

Alle de nye storkommuner vil stå og

banke på de samme få døre med deres

gigantstore bestillinger på nøjagtig

samme tid. Det er leverandørerne overhovedet

ikke gearet til at kunne klare,

mener Steen Meyer Larsen.

At it-systemernes funktionsdygtighed

fra dag ét er afgørende for fusionernes

succes, viser erfaringer fra bankverdenen.

Michael Karvø, Center for Digital

Forvaltning, kunne fortælle, at fusionen

mellem Danske Bank, Realkredit Danmark

og BG Bank straks gav gevinst på

bundlinjen, fordi en fælles it-platform

var på plads fra starten. Anderledes

skidt gik det for Nordea, som ikke havde

nogen it-strategi ved fusionen.

et par medarbejdere helbredet.

Hvordan man undgår den

situation i resten af landet,

var til debat på it-konference.

Men midt i ræset for at få teknikken

på plads skal man ikke glemme medarbejderne.

– Hvis ikke Bornholm var omgivet af

vand, ville halvdelen af it-medarbejderne

være flygtet skrigende væk fra arbejdspladsen,

indrømmede it-driftschef Claus

Munch. Han har netop taget hul på at få

afviklet en overarbejdspukkel på 2.000

timer blandt sine 16 ansatte, men værre

er, at et par medarbejdere undervejs var

så pressede, at det blev for meget.

Flere HK’ere på konferencen opfordrede

da også HK/Kommunal til at have

særligt fokus på den ekstra belastning,

som it-medarbejderne vil opleve, når

strukturreformen skal realiseres. Et

forslag gik på, at it-medarbejdernes

vilkår er specielle, og at deres lønforhandlinger

derfor skal køre adskilt fra

det øvrige administrative personale.

Et andet, at HK/Kommunal skal stille

krav om at få tilført ekstra personaleressourcer

til området, indtil reformen

er på plads. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk


Kommunom ændres

for at blive anerkendt

Undervisningsministeriet har nu givet kommunom det blå offentlige stempel

- blot skal uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Det sker fra næste år.

Langt om længe ser kommunom-uddannelsen

ud til at blive offentligt anerkendt.

Og for de studerende er gevinsten,

at den nu giver direkte adgang til

diplom-uddannelser i det øvrige offentlige

uddannelsessystem, f.eks. på Forvaltningshøjskolen,

CVU, handelshøjskoler,

købmandsskoler osv.

Et selskab, som kommunom bliver

fuldgyldigt medlem af, hvor uddannelsen

tidligere har været lidt uden for, og hvor

studerende ikke har været sikret optagelse

på diplom-studier - alene fordi

kommunom ikke har været anerkendt af

ministeriet.

Evalueringsinstituttet under Undervisningsministeriet

har sammenlignet

kommunom med øvrige uddannelser på

samme niveau - de såkaldte VVU-uddannelser.

Ifølge leder af uddannelsen,

Hannah Søborg, var vurderingen meget

positiv, og kvaliteten blev fremhævet

som meget høj.

En betingelse for at få det officielle

nik var dog, at hele uddannelsen skal

afsluttes med et afgangsprojekt, der

som en bedre finale skal binde hele

uddannelsen sammen. Og den ændring

sætter man derfor i værk.

Esben Husted Kjær

Miljøtekniker fra Randers

Kunde siden den 15. januar, 2002

– De studerende skal demonstrere,

hvad de har fået ud af den samlede

uddannelse. Derfor skal de lave et projekt,

der bl.a. inddrager evnen til at analysere

og fordybe sig i et stofområde,

siger Hannah Søborg.

Ledelsen arbejder i øjeblikket med et

forslag, der betyder, at der i stedet for

tre valgfag fremover kun skal være to

valgfag - og så et afgangsprojekt, som

sandsynligvis vil vare et semester ligesom

et valgfag. Fællesdelen ændres en

smule ved at indbygge mere metodelære.

Den nye opbygning vil træde i kraft

fra august 2005, hvor det første hold

altså skal lave et afgangsprojekt. Men

gamle »kommunomer« skal dog ikke

fortvivle, hvis de vil stilles lige med de

kommende studerende og sikres direkte

adgang til verdenen af diplomuddannelser.

– Vi regner med at lave overgangsordninger,

så de kan lave et afgangsprojekt

ved først at tage kurser i metodelære,

siger Hannah Søborg. ◗

mkj@kommunalbladet.dk

Alle, der allerede har en kommunom-uddannelse,

vil få et ekstra tilbud, som kan give

dem adgang til diplom-uddannelser, forventer

uddannelsesleder Hannah Søborg.

Kommunalbladet 17 ❘ 04

“Hvilket herligt problem: Vi sparer 2.500 kr. om året

-nuskal vi bare finde ud af, hvad skal vi bruge dem på.”

Hvor meget sparer du?

Ring til os på 77 32 55 00 eller

besøg os på www.sparetesten.dk

tekst: Mogens Jepsen • foto: Claus Sjødin

17


18 Kommunalbladet 17 ❘ 04

tekst: Mette Mørk •foto: Hanne Loop

Fra frø til blomst ...

Der var fokus på hverdagens dilemmaer og de gode løsninger i det sociale arbejde,

da knap 150 HK'ere mødtes i september på HK/Kommunals socialpolitiske konference

»Fra frø til blomst«. Her bringer vi fire sider med pluk fra konferencen.

Kulturmødet gjorde

ondt på Lolland

Et nyt samarbejde mellem

AF og fire kommuner på

Vestlolland er kommet

turbulent fra start og har

begået alle de fejl, der er

at begå, mener projektets

leder Lise Hansen.

Samarbejdet mellem AF og fire kommuner

på Vestlolland er et godt eksempel

på alt, hvad man ikke skal gøre, når man

går sammen om beskæftigelsesindsatsen.

I al fald hvis man spørger Lise

Hansen, der er socialformidler og projektleder

i Koordinationsudvalget for

Vestlolland.

– Vi har begået alle de fejl, man kan

begå. Så vi er rigtig gode at lære af, fortalte

hun på workshoppen »Samarbejde

- kommuner og AF«.

Den første fejl var, at medarbejderne

ikke havde set hinanden, før de otte

kommunale medarbejdere flyttede sammen

med AF's tre.

– Det hele foregik på skrivebordet

hos kommunaldirektørerne og borgmestrene.

Og det var ikke heldigt. For det

gav jo lidt af et kulturchok, da vi så mødtes,

siger Lise Hansen.

Hun peger på, at der var mange ting,

parterne havde haft rigtig godt af at få

afklaret, før samarbejdet blev virkelighed.

– For eksempel er der forskel på,

hvad vi opfatter som en succes. En af de

første fredage i det nye hus kom vi ned i

kantinen, og der stod AF's medarbejdere

med rødvin og kransekage. De havde

nemlig vundet en landskonkurrence om

at få flest i jobtræning. Vi blev benovede

og spurgte, hvilke virksomheder de

havde fået dem placeret i. Men det var

ikke i virksomheder - de havde fået dem

ud i offentlig jobtræning. Og det er ingen

succes, hvis man ser det fra kommunal

side, hvor offentlig jobtræning aldrig er

et mål, men et middel til at nå et mål -

nemlig ordinært arbejde, siger Lise

Hansen.

Men rødvinen og kransekagen satte

gang i en længe tiltrængt debat mellem

medarbejderne om, hvad der egentlig

er en succes, når det gælder beskæftigelse.

– For AF er det en succes at få nogle

i jobtræning, for de måler på indsatsten.

Men spørgsmålet er, om man ikke hellere

skulle måle på effekten af indsatsen i

stedet for, mente Lise Hansen.

Et enstrenget system - for hvem?

Den lollandske projektleder pegede på,

at et af regeringens argumenter for at

smelte AF og kommunerne sammen er,

at kommunerne har stærke ledige, der


Jobkonsulenter i stat og kommuner går

forskelligt til deres opgave. De kommunale

skal være bedre til at begrunde deres

metoder, mener Lise Hansen.

ikke får det rigtige jobperspektiv i den

kommunale jobformidling.

– Jeg ved ikke, hvordan det ser ud

andre steder, men den holder altså ikke

hos os. Tværtimod har vi sjusset os frem

til, at der er omkring 17 pct. af AF's klienter,

der kan bruge vores tilbud, mens

kun 2-3 pct. af vores kan bruge deres,

sagde Lise Hansen.

Hun pegede på flere steder, hvor de

kommunale jobkonsulenter efter hendes

mening gik anderledes til opgaven end

AF's.

– Vi ved, at det er vigtigt med tæt

opfølgning, når en svag ledig skal sendes

ud i jobtræning i en privat virksomhed.

Vi ved, at det ikke duer med fælles

informationsmøder til de svageste, for

så taber man dem - og vi ved, at de ikke

kan profitere af jobsøgning på internettet,

sagde Lise Hansen.

Der er dog også områder, hvor kommunerne

kunne lære af AF.

– AF har et rigtig godt overvågningssystem.

De kan hurtigt identificere bestemte

grupper af ledige, så man kan

sætte gang i et målrettet projekt - og så

kan AF noget med kommunikation. Når

de får en besked fra den øverste ledelse

- så bliver den effektueret med det

samme, sagde Lise Hansen.

Få styr på fagligheden

Hvis ikke kommunernes jobformidling

skal overhales indenom og komme til at

ligne AF's med fokus på måltal, automatisk

opfølgning og statistikker for hver

enkelt sagsbehandler, skal de kommunale

jobkonsulenter hive de gode faglige

argumenter frem, mente Lise Hansen.

– Vi skal et spadestik dybere og fortælle,

hvad vi vurderer en ledig ud fra.

Det er vi ikke gode nok til internt i kommunerne.

Hvor tit er det, man spørger

sin kollega, hvorfor hun vurderer en

ledig, som hun gør? Det er vigtigt, at vi

kan svare klart på, hvad det er, vi kan -

og hvorfor vores metoder virker og ikke

kan undværes i et enstrenget system,

sagde projektlederen. ◗

mem@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 17 ❘ 04

19


20 Kommunalbladet 17 ❘ 04

I mødet med sagsbehandleren oplever mange

borgere, at de ikke får fremført deres ønsker.

Socialarbejderne skal kræve at få ordentlig

tid til deres arbejde, mener Peter Høilund.

tekst: Joan Rask Maack og Mette Mørk • foto: Christoffer Regild

Sagsbehandlere lytter for

lidt til borgernes ønsker

Borgernes ret til indflydelse på

deres egen sag fungerer

væsentligt bedre i loven

end i virkeligheden, mener

forskeren Peter Høilund, der

også forsøgte at komme med

bud på en løsning.

Loven er god og giver borgerne ret til en

høj grad af indflydelse på deres egen

sag. Det skorter heller ikke på socialarbejdernes

gode vilje til at give dem det.

Alligevel viser mange undersøgelser,

at borgerens ønsker ikke bliver respekteret,

sagde lektor og forsker på Roskilde

Universitets Center (RUC), Peter

Høilund, på konferencen »Fra frø til

blomst«.

– Det er et paradoks, der skal frem i

lyset. For socialt arbejde har de bedste

prognoser, hvis det tager afsæt i borgerens

egen vision af det gode liv. Så ikke

alene for borgerens skyld, men også for

samfundsøkonomiens, bør man lytte til

borgerens ønsker, siger forskeren, der i

forbindelse med et forskningsprojekt har

talt med en lang række borgere på overførselsindkomster.

– Mange oplever, at de slet ikke

havde fået fremført, hvad de gerne ville.

At »de gider sgu ikke høre på mig inde

på kommunen«. En af dem, jeg interviewede,

ønskede brændende at blive social-

og sundhedshjælper, men hun endte

i jobtræning i en kantine. I stedet for, at

hun bliver glad og kan holde sit arbejde

ud, er der stor sandsynlighed for, at hun

ender som svingdørs-klient, sagde Peter

Høilund.

Han pegede på, at netop det at blive

set, hørt, forstået og respekteret er

meget vigtigt for borgerne.

– Hidtil har velfærdssamfundet fokuseret

meget på det materielle. Men ny

forskning viser tydeligt, at man har overset

et vigtigere behov - nemlig behovet

for at blive respekteret og lyttet til,

sagde Peter Høilund.

Økonomien vejer tungt

Den åbenlyse mangel på respekt for

borgerens behov sker ikke, fordi socialarbejderen

er i ond tro, understregede

Peter Høilund.

Men socialarbejderen bliver mødt med

en lang række modsatrettede krav inden

for økonomi, politik, forvaltning, jura og

etik - og det er en af de væsentligste forklaringer

på paradokset, mente han.

– Socialarbejderen skal i hver eneste

afgørelse overholde alle regler inden for

de fem områder - og hun skal samtidig

selv vurdere, hvilket område der skal

prioriteres højest. Og hvordan påvirker

det mon afgørelsen, hvis socialarbejderen

ved, at budgettet for psykologhjælp

er overskredet med 10 pct? Eller hvis

det antal fleksjob, som kommunen har

råd til, allerede er overskredet med tre

eller fire? spurgte forskeren.

Og svarede selv på de retoriske

spørgsmål.

– Medarbejderne vægter økonomi

højt - så tunge sociale ydelser skal man

søge om foråret, mens der stadig er luft

i budgetterne, lød det ironiske svar.

Kan- og skal-ydelser

Mens Peter Høilund ikke var bange for

at give bud på årsagerne til borgernes

manglende medindflydelse, var han

mere ydmyg over for løsningerne.

– Socialarbejderne skal beslutte sig

for at finde ud af, hvem klienten er, og

hvad den pågældende opfatter som et

godt arbejdsliv. Det tager længere tid,

og den tid skal socialarbejderne kræve,

sagde forskeren, der også havde et forsigtigt

bud på en mere overordnet løsning

på problemerne.

– Et forslag kunne være, at politikerne

lader være med at tildele borgerne

rettigheder, der ikke er råd til i kommunerne,

sagde han og foreslog en model,

hvor kommunerne har en række tilbud,

som de skal tilbyde og andre, som de

kan tilbyde.

– Vi nødt til at diskutere, hvor meget

økonomien skal fylde. Er der områder,

hvor den skal holde sig væk? Hvis

Danmark er et af verdens rigeste lande,

så bør vi havde råd til, at de borgere,

der henvender sig på socialforvaltningen,

får lov til at følge deres egen

vision, sagde Peter Høilund. ◗

jrm@kommunalbladet.dk,

mem@kommunalbladet.dk


Flere veje til succesfuld integration

Den enkelte sagsbehandlers tilgang og

holdninger til flygtninge og indvandrere

har stor betydning for, om integrationen

af udlændinge lykkes.

Det var meldingen på konferencen

fra seniorforsker og professor Søren C.

Winther, Socialforskningsinstituttet (SFI).

Seniorforskeren har undersøgt den

succesrige integration, og han delte

kommunerne op i to - dem med en let

og dem med en vanskelig integrationsopgave.

Kommuner med en vanskelig integrationsopgave

er ofte små kommuner med

mange flygtninge og stor arbejdsløshed.

I disse kommuner gav det succesrig

integration, hvis sagsbehandleren:

● Havde professionel distance til klienten

og ikke for tætte personlige relationer

● Brugte meget privat jobtræning og

ingen - eller meget lidt - offentlig

● Lavede handleplaner til tiden. Og det

viste sig, at sagsbehandlere med mistro

mod udlændingenes motiver til at

komme til Danmark var hurtigst til at

lave handleplaner

● Brugte virksomhedspraktik i offentlig/private

virksomheder.

Kommuner med en let integration er

mellemstore og større kommuner med

mange familiesammenførte og lille arbejdsløshed.

I denne type kommuner

gav det succes, hvis sagsbehandleren:

● Kun anvendte danskundervisning i

beskedent omfang

● Brugte fleksibel sagsbehandlerstil -

modsat formel stil med vægt på konsekvens

og overholdelse af aftaler

● Lavede handleplaner af en høj kvalitet.

Undersøgelsen aflivede også et par

myter. For eksempel at tidlig og omfattende

aktivering skulle give bedre integration,

og at brug af sanktioner skulle

fremme integrationen.

Se undersøgelse på www.sfi.dk under

»Nyheder«. (mem)

Kommunalbladet 17 ❘ 04

Når etikken

kommer i klemme FAMILIEBEHANDLING

Hvad gør man som socialarbejder, hvis man får oplysninger, man

helst var foruden, f.eks. at en kontanthjælpsmodtager finansierer

sin søns efterskole med prostitution?

Og er det etisk korrekt at bevilge en ny bolig med omfattende

handicap-ændringer, selvom man ved, at patienten er døende, og at

flytningen vil forværre situationen væsentlig for børnene og ægtefællen,

der endnu ikke har erkendt sygdommens rækkevidde.

Sådan lyder nogle af de etiske dilemmaer, som socialarbejdere

støder på i hverdagen. De blev præsenteret på workshoppen

»Administration/Etik« og stammer fra en ny, fælles eksempelsamling

fra HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening, der også

prøver at give bud på, hvad man stiller op med dilemmaerne. Målet

er blandt andet at give medarbejdere og ledelse fælles bolde at

spille med, når de diskuterer dilemmaerne.

Det første kapitel i eksempelsamlingen blev præsenteret af

Laila Walther, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, og Per

Støve, formand for HK/Kommunals socialpolitiske udvalg.

– Etiske dilemmaer opstår, når flere forskellige værdier kolliderer.

Selvom en socialarbejder f.eks. opfatter en lov som dybt forkert

og urimelig, er det ikke et etisk dilemma at følge den, hvis loven er

klar og entydig, sagde Laila Walther.

Per Støve ønskede debatten om de etiske dilemmaer mere ind i

socialarbejdernes daglige arbejde og så gerne, at der blev afsat

faste tidspunkter til diskussion rundt om i forvaltningerne.

– Det er os socialarbejdere, der taler med de svageste. Vi har

en forpligtigelse til at råbe op og sige fra, sagde han. ◗

jrm@kommunalbladet.dk

Børns problemer skal løses i familien

Viden om og erfaring med

Familier og gravide med sociale, psykiske eller

misbrugsproblemer.

Børn født med abstinenser, foetalt alkoholsyndrom

og senabstinenser.

Spiseforstyrrelser, voldelig adfærd, chok-traumer.

Familier med anden etnisk baggrund.

Vi tilbyder

Familiebehandling døgn/ambulant

Konsulentbistand

Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne,

75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dk

21


22

Kort & Kommunalt

Noget - men ikke nok på miljøområdet

Det er et skridt i den rigtige retning, at de nye regioner får ansvar

på miljøområdet. Men det er ikke nok.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for HK/Kommunals Miljøudvalg,

Anita Eskildsen, på forliget mellem regeringen og Dansk

Folkeparti. Forliget betyder, at blandt andet ansvaret for jordforurening

og råstofudvinding på land kommer til at ligge hos regionerne.

– Det er vi vældig tilfredse med. For særligt jordforurening er

en kæmpeopgave, siger Anita Eskildsen.

I første udkast til en reform var regionerne stort set kun

tiltænkt koordinerende og mæglende roller, så det går den rigtige

vej nu, hvor de får reelt ansvar, mener miljøudvalgsformanden.

– Men jeg så gerne, at også grundvandsovervågning kom over

til regionerne - og jeg er stadig af den overbevisning, at der er

noget grundlæggende forkert i, at de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer

risikerer at skulle behandle deres nabos følsomme

miljøsag, siger Anita Eskildsen. (mem)

English at the office

3-DAGES KURSUS I ENGELSK

Du får træning i international kommunikation,

telefonbetjening, administrativt sprog,

e-mails og anden korrespondance.

Du lærer at begå dig på engelsk

– og have det godt med det.

Kursusdatoer:

4.-6. oktober eller 8., 15. og 22. november

kl. 9.00-15.30 alle dage

NB! Opfølgningskursus 6.-8. december!

Undervisningen foregår i vores dejlige lokaler

og koster kr. 7.650,00, ekskl. moms,

inkl. forfriskninger, frokost og materialer.

Ved tilmelding af flere personer giver vi 20% rabat.

Tilmelding snarest på

global@global-denmark.dk eller tlf. 3386 2930

Hauchsvej 14 1825 Frederiksberg C www.global-denmark.dk

Exit Varde med millionerstatning

Den tidligere personalechef i Varde Kommune, Tommy Søndergaard, er afskediget

- med en millionerstatning i lommen.

48-årigeTommy Søndergaard og HK/Kommunal har indgået et forlig med

kommunen, der betyder, at han får lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft,

fratrædelsesgodtgørelse, erstatning for tort, børnepensionstillæg og 16.000 kr.

om måneden i pension resten af livet.

Alt i alt kommer afskedigelsen til at koste Varde Kommune over fire mio. kr.

Kommunen og den tidligere personalechef skulle ellers have mødtes i

retten for at få afgjort, om Tommy Søndergaard fik en passende stilling, da han

for to år siden blev forflyttet fra stillingen som personalechef til en stilling som

chefkonsulent. Med forliget har kommunen anerkendt, at det gjorde han ikke.

Samtidig får Tommy Søndergaard 20.000 kr. i erstatning for tort, som følge

af en anden sag, hvor kommunen fratog ham jobbet som redaktør af personalebladet.

I den forbindelse følte Tommy Søndergaard sig krænket af flere udtalelser

til medierne fra Vardes borgmester.

Hverken den tidligere personalechef eller borgmesteren ønsker at udtale

sig, men i en fælles pressemeddelelse siger Tommy Søndergaard, at »han er

glad for, at sagen er afsluttet, og at han glæder sig til at komme videre i sit

arbejdsliv.« (mem)

Powernapping er lagt i hi

Medarbejderne i Hillerød Kommune sløjfer deres ret til en daglig

middagslur. Hillerød var ellers den første danske kommune, hvor

medarbejderne fik ret til en lur i arbejdstiden. Det var i 2002.

Ekspeditionssekretær Anne-Lise Hansen har ikke benyttet sig af

muligheden i lang tid.

– Det er cirka et halvt år siden, jeg sidst gjorde det i arbejdstiden.

Men jeg powernapper af og til i min fritid, siger Anne-Lise Hansen, der

heller ikke i det daglige hører om kolleger, der snupper en lur i arbejdstiden.

Kommunen har indrettet et særligt rum med afstressende musik og

en elektrisk massagestol, og det er der mere søgning til. Så sent som i

sidste uge var det Anne-Lise Hansen, der lagde sig tilrette i stolen.

– Det rene powernap bliver mest brugt, hvis man ved, man skal

arbejde længe eller skal være her om aftenen.

Hun synes selv, at det er godt at powernappe, men det daglige

arbejde fylder så meget, at det bliver nedprioriteret.

– Det er ikke ledelsen skyld, at medarbejderne ikke gør brug af

deres ret til et hvil, og der er heller ingen, der ser skævt til en, når man

powernapper, siger hun.

Om middagsluren i Hillerød Kommune kan vækkes af sin dvale,

kan hun ikke svare på.

Undersøgelser viser, at et powernap midt

på dagen er godt for medarbejdernes koncentration,

og at de føler sig friskere. Alligevel er resultatet af

forsøgsordningerne, at hverken det offentlige eller

private arbejdsmarked har taget powernapping

til sig. De mest positive meldinger kommer fra

en række sygehuse, hvor ordningen har været

tilbudt plejepersonale på nattevagter. (jrm)


STILLINGER

Annonceekspedition:

Tlf. 86 76 13 22

Fax 86 76 13 10

annoncer@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen Ann-Beth Bach

Er det dig Økonomicentret

mangler?

Har du lyst til et spændende og udfordrende

job med regnskabsopgaver, så er det måske dig

vi mangler i vores Økonomicenter.

Du kan ringe til kontorchef Susanne Michelsen

(tlf. 4797 4402) eller gå ind på vores hjemmeside

www.vallensbaek.dk, hvis du vil vide mere

om jobbet.

Send din ansøgning til nedenstående adresse,

så den er os i hænde senest den 28. oktober

2004 kl. 12.00.

Vallensbæk Kommune

Center for Løn og Personaleudvikling

Vallensbæk Stationstorv 100

2665 Vallensbæk Strand

23


24

JOB

Se også stillingsopslaget på www.holstebro.dk

SAGSBEHANDLER TIL REVALIDERING

Arbejdsmarkedsafdelingen søger sagsbehandler til

Revalideringsafsnittet. Stillingen er på 37 timer ugentligt

med tiltrædelse snarest muligt.

Revalideringsafsnittet er bl.a. vidensansvarlig for afdelingens

revalidering og består af en sagsbehandlerdel, hvor

du vil indgå i et sagsbehandler team. I afsnittet findes

også "Vision 7500" center for afklaring og udvikling af

arbejdsevne for personer med såvel fysiske som

psykiske/sociale begrænsninger.

Dit arbejdsområde vil være i et teamsamarbejde, hvor der

foretages opfølgning i revalideringssager, fleksjobsager og

ledighedsydelsessager. Endvidere pensionsansøgningssager

og ansøgninger om skånejob, der behandles og

opfølges i afsnittet.

Du vil få dit eget ansvarsområde, hvor du bliver vidensansvarlig

indenfor et af lovområderne, der vil også være

en faglig udfordring i løbende "ad hoc" opgaver.

Det forventes, at du er PC-og data interesseret, og har en

god administrativ evne, hvor datadisciplin er en naturlig del

af arbejdet. Brugen af KMD-Aktiv og journalsystemet

"Scan-jour" er en del af hverdagen.

Vi tilbyder et udviklende og spændende arbejdsmiljø, hvor

der hele tiden sker nye tiltag.

Det er derfor naturligt for os, at der tilbydes et godt kollegialt

samarbejde på tværs af forskellige faggrænser.

I forbindelse med din tiltræden, og efterfølgende oplæring,

vil du blive introduceret for coaching af teamet.

Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver/socialformidler.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst efter

principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

afsnitsleder Åse Pedersen , tlf. 9611 6421, eller sagsbehandler

Ditte Michelsen, tlf. 9611 6426.

Ansøgning, mrk. stillingsopslagsnr. 146/2004, med relevante

bilag fremsendes til Holstebro Kommune, Personog

kulturforvaltningen, Ledelsessekretariatet, Kirkestræde

11, 7500 Holstebro, senest den 18. oktober 2004.

deadline

blad udkommer deadline

18 28. oktober 2004 20. oktober 2004

19 11. november 2004 3. november 2004

20 25. november 2004 17. november 2004

AALESTRUP

KOMMUNE

Virksomhedskonsulent & sagsbehandler

til Arbejdsmarkedsafdelingen

Socialforvaltningen i Aalestrup Kommune søger:

• en virksomhedskonsulent, 37 timer ugentligt

• en socialformidler/socialrådgiver, 37 timer ugentligt til

Arbejdsmarkedsafdelingen.

Vil du se stillingsbeskrivelsen så klik ind på www.aalestrup.dk

For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Birgit

Svendsen eller socialchef Peter Barrett på tlf. 9697 0500.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning med relevante bilag skal være kommunen i hænde

senest torsdag den 21. oktober 2004 med morgenposten og

sendes til:

Aalestrup Kommune

Løn- og personalekontoret

Aagade 25

9620 Aalestrup

Mærk ansøgningen “016/2004”

MØLDRUP

KOMMUNE

Socialformidler/

Socialrådgiver

Fast stilling på 33 1 /2 time ugentlig fra 1. november 2004.

Møldrup Kommune har et mål om at lykkes med, at flere kontanthjælpsmodtagere

opnår selvforsørgelse.

Vi sætter derfor fokus på kontanthjælpsområdet og vi sætter

mere tid af, således at der kan laves en systematisk, ordentlig

og effektiv indsats. Denne stilling, rettet mod personer, der

modtager kontanthjælp, er et resultat heraf.

Vi er fulde af gejst ved at udvikle på sagsgange, metoder, samarbejder

og tilbuddene, og vi synes selv at det er ret så spændende.

Kan du se udfordringen, og har du mod til at tage den op?

Er du resultatorienteret, og kan du lide at tænke tanker, så

hører vi gerne fra dig. Du kan høre nærmere om stillingen hos

administrativ koordinater Britta Bruun-Schmidt, tlf 8776 3362.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. oktober 2004 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. oktober 2004.

Ansøgning mrk. ”1609kb” sendes til Møldrup Kommune,

Nørregade 15, 9632 Møldrup.


e-mail

send stillingsannoncen til Kommunalbladet på e-mail

annoncer@kommunalbladet.dk

ROSKILDE

Administrativ

udviklingsmedarbejder

til Teknisk Forvaltning

KOMMUNE

Vores koordinerende ”Blæksprutte” har søgt nye

udfordringer, derfor søger vi en ny kollega til

forberedelse af sager til politisk behandling og

mindre udviklings- og planlægningsopgaver.

Du skal være en af Plangruppens 10 medarbejdere,

der arbejder med kommune- og lokalplanlægning,

råstoftilladelser, offentligt støttet byggeri

og deltager i tværgående projektgrupper i

Teknisk Forvaltning.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre processen

for planlægningsopgaver til politisk behandling

og deltage i Plangruppens øvrige arbejdsog

udviklingsopgaver.

De administrative opgaver er, at

• styre en lokalplan sikkert gennem de administrative

faser fra start til slut

• forberede, kvalitetssikre og udarbejde materiale

til Økonomiudvalg og Byråd

• tilrettelægge og deltage i borgermøder ved

offentliggørelse af lokalplaner

• fungere som blæksprutte i Plangruppen og

bl.a. lave mødedagsordner og referater

• indberette medarbejdernes tidsregistrering.

De udviklingsorienterede opgaver er, at

• indgå som sparringspartner i kvalitetssikring

og udvikling af plandokumenter

• stå for organisering af faglige aktiviteter og

interne studieture for gruppen

• deltage i udviklingsopgaver vedrørende plan–

og boligpolitiske emner.

Faglige kvalifikationer – din profil

Vi søger en dynamisk person (HK’er, yngre

AC’er el. lign.), der:

• har interesse og evt. erfaring i kommunale

administrative opgaver

• har forståelse for arbejdsformen og vilkårene i

en politisk ledet organisation

• kan tackle de administrative processer og kan

holde hovedet koldt i stressede perioder

• har en solid it-brugererfaring

• har evner og lyst til at deltage i og udvikle det

faglige miljø

• er handelskraftig og rummelig med respekt

for fællesskabet

• har sans for at kunne planlægge sit arbejde,

• er god til at samarbejde og har humor,

• er serviceminded og fleksibel

• kan bidrage til et godt og behageligt arbejdsklima

i et uformelt og ligeværdigt fagmiljø.

Vi kan tilbyde

• en travl arbejdsplads med arkitekter/planlæggere

og teknisk assistance

• kolleger, der er dygtige og travle men også

hjælpsomme

• en uformel omgangstone.

ROSKILDE KOMMUNE

www.roskildekom.dk

Løn og ansættelsesvilkår i

henhold til gældende overenskomst.

Løn forhandles efter

principperne for Ny Løn.

Stillingen ønskes besat pr. 1.

december 2004.

Ansøgningsfristen er mandag den 18.

oktober 2004 kl. 12.00, vi forventer at gennemføre

ansættelsessamtaler i uge 44.

Ansøgning med bilag sendes til Roskilde

Kommune, Teknisk Forvaltning, Postbox 100,

Sct. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Vil du vide mere om afdelingens organisation og

opgaver, er det muligt på www.roskildekom.dk

(Forvaltninger, Teknisk Forvaltning, Byg- og

Planafdelingen)

Du er velkommen til at ringe og høre mere om

stillingen ved direkte henvendelse til gruppeleder

Dorthe Harbo, tlf. 4631 3540 eller planlægger

Peter Krarup, tlf. 4631 3548.

Barselsvikariat

i Boligstøtteteamet

Vi har brug for dig til at behandle ansøgninger

om boligsikring, boligydelse, og bevilge indskudslån

og meget andet i perioden 1.11.04 –

13.6.05 evt. forlængelse.

Du skal

• gerne have kendskab til området

• være fortrolig med edb på brugerniveau –

også gerne Kommunedata

• være fleksibel og indstillet på at tage medansvar

for løsning af temaets opgaver.

Du får

• mulighed for at arbejde inden for et bredt fagligt

område, der dækker lovområderne, Lov

om individuel Boligstøtte, Serviceloven og

Retssikkerhedsloven

• et højt fagligt niveau

• 7 gode kollegaer i Boligstøtteteamet

• en uformel omgangsform præget af humor og

respekt for hinanden

• kontor i nyindrettede lokaler få minutters

gang fra stationen, samt flextid

Løn i henhold til overenskomst mellem HK og

KL.

Funktionsbeskrivelse fås på e-mail

karenmp@roskildekom.dk. Du kan også få flere

oplysninger ved at ringe til konsulent Karen-

Margrethe Ørsted på 4631 5451 eller afsnitsleder

Jette Søgaard på 4631 5401.

Send din ansøgning til Roskilde Kommune,

Socialforvaltningen, Køgevej 90, 4000

Roskilde, så vi har den senest den 20. oktober

2004. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 44.

Roskilde Kommune har et højt kommunalt serviceniveau og et rigt kultur- og fritidsliv. De 5000 medarbejdere servicerer 53.000

borgere. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger i kommunen.

25


26

Skattecenter Østsjælland

søger skattemedarbejdere

To af vore medarbejdere har fået nye udfordringer inden for

selskabsligning. Derfor søger vi et par nye kolleger i hhv.

erhvervsligningen og lønmodtagerligningen.

Medarbejder til erhvervsligningen:

Vi tilbyder et selvstændigt job med erhvervsligning og revision

og øvrig sagsbehandling på dette område. Vi har brug

for en medarbejder som er skatterevisor el. lign. eller som

har erfaring med erhvervsligning.

Medarbejder til lønmodtagerligningen:

Vi tilbyder et selvstændigt job, hvor opgaverne bl.a. vil være

ekspedition, forskudsregistrering, lønmodtagerligning og forefaldende

opgaver i afdelingen, du må gerne have kendskab til

kommanditister og udland, men det er ikke en betingelse.

Borgerbetjening udfører vi både i Skattecenteret og på tre

ekspeditionssteder som passes efter en vagtordning.

Vi er et skattefællesskab som varetager skatteopgaven for

Haslev, Fakse, Præstø og Rønnede Kommuner. Vi har arbejdet

i fællesskabet siden 1. juli 2000. Der er i alt 34.000

skatteydere i området, herunder ca. 4.400 personligt erhvervsdrivende

og vi bruger ligningssystemet Kom*it.

Vil du vide mere om os, så kig ind på vores hjemmeside

www.skateast.dk.

Du er også velkommen til at kontakte leder af erhvervsligningen

Bent Slott Hansen, 5636 4355, eller borgerchef

Anne Laubert Nielsen, 5636 4374.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2004, ansættelsessamtaler

forventes afholdt i uge 44.

Ansøgningen sendes til:

Skattecenter Østsjælland

Tingvej 7, 1

4690 Haslev

Skattecenter

Østsjælland

Specialrådgiver

til KAR-teamet

(Kontanthjælp-Aktive tilbud-Revalidering)

Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler? Har du fokus

på borgernes ressourcer? Og evner at arbejde systematisk og

struktureret? Så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig –

også hvis du er nyuddannet. Ansættelse er på fuldtid.

Du kommer til at arbejde med kontanthjælp, aktive tilbud og

ansøgninger om revalidering, flexjob og førtidspension. Og du

følger borgeren gennem hele forløbet. Opfølgning af etablerede

revalideringsforløb og fleksjob sker i sygedagpengeteamet.

Du tiltrækkes af krav om at opstille mål og nå resultater, om

selvstændighed og initiativrigdom, af supervision og gode

muligheder for kompetenceudvikling. Og du skræmmes ikke af

it og den administrative del af arbejdet.

På www.ggk.dk kan du læse mere om job- og personprofil,

kommunen og lønpolitikken. Du er også velkommen til at kontakte

teamleder Claus Hansen 4838 8640/cha@ggk.dk eller

rådgiver Anne-Kathrine Vestergaard, 4838 8644/afv@ggk.dk

Vi glæder os til at få din ansøgning. Mærk den “Specialrådgiver”

og send den til:

Græsted-Gilleleje Kommune

Att. Malene Thomsen

Birkevang 214, 3250 Gilleleje

Ansøgningsfrist

den 19. oktober, kl. 10.00.

1. samtale er 25. oktober, og 2. samtale 28. oktober, begge dage

om eftermiddagen.

Over halvdelen af

www.ggk.dk

Kommunalbladets godt 136.000 læsere ser altid

stillingsannoncerne i bladet.

LÆSERUNDERSØGELSE FORETAGET AF DICAR, FEBRUAR 2004


Sagsbehandler

til børnefamiliesager

Familieafdelingen søger en

sagsbehandler til børnefamilieområdet.

Der er tale om en

fuldtidsstilling, som er ledig fra

den 1. december 2004.

Familieafdelingen har i alt 15

sagsbehandlere inden for området,

hvortil kommer egne

familieplejekonsulenter og

familievejledere.

Arbejdsopgaver:

• Rådgivning og vejledning

til familier

• Undersøgelsessager iht.

servicelovens § 38

• Iværksættelse af foranstaltninger

iht. servicelovens

§ 40 og 42

• Deltagelse i tværfagligt

samarbejde med relevante

samarbejdspartnere

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige

baggrund er

socialrådgiver/formidler med

erfaring inden for området.

Løn og ansættelsesvilkår sker

efter principperne om Ny Løn.

Vil du vide mere om stillingen,

er du velkommen til at kontakte

afdelingschef Hans Henrik

Plange på telefon 3821 3600.

Ansøgning med oplysninger

om uddannelse og tidligere

beskæftigelse, skal være os i

hænde senest torsdag den 21.

oktober 2004, sendes til:

Frederiksberg Kommune

Familieafdelingen, Rådhuset

2000 Frederiksberg

Att. Heidi Sejr

Der skal fremvises straffeattest

ved ansættelse i Frederiksberg

Kommune.

Frederiksberg Kommune ønsker

at fremme ligestillingen og opfordrer

derfor alle kvalificerede

til at søge uanset alder, køn, religion,

handicap eller etnisk baggrund.

Læs mere om Frederiksberg

Kommune på

www.frederiksberg.dk.

Stillingen som leder af regnskabskontoret

på Roskilde Universitetscenter er ledig

til besættelse snarest muligt.

Regnskabskontoret, der omfatter otte

medarbejdere, er en del af økonomiafdelingen,

der varetager universitetets

centrale økonomi og regnskabsopgaver.

Vor kommende leder skal sikre, at vi

fortsat har overblik over de mangeartede

regler, der udgør grundlaget for kontering

inden for universitetsområdet.

Du skal samtidig have indsigt i regnskabsføring

efter omkostningsbaserede principper,

idet universitetet overgår hertil pr.

1. januar 2005.

Vi forventer, at du

• har en bred økonomisk og/eller

regnskabsmæssig uddannelse

• har stor praktisk erfaring med alle

former for regnskabsopgaver, fra

udarbejdelse af forretningsgange

til likviditetsstyring

• er faglig kompetent og udviklingsorienteret

Hvis du har erfaring fra en undervisningsinstitution

og/eller med vort økonomisystem

ØSS, der baserer sig på Oracle

Financial samt med statens it-løsninger

er dette et ekstra plus.

Vi forestiller os endvidere, at du

• indgår som ledelsesmæssig sparringspartner

i afdelingen

• har en udviklet evne til at kommunikere

med personer fra mange miljøer

• har fokus på detaljen uden at miste overblik

• er god til at formulere dig både skriftligt

og mundtligt

Leder

af RUC´s regnskabskontor

• kan videreudvikle vort regnskabsteam

• har humoristisk sans, gåpåmod og kan

bevare overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder

• et uformelt og udfordrende kollegialt

arbejdsmiljø

• gode muligheder for såvel personlig

som faglig udvikling

Roskilde Universitetscenter opfordrer alle

interesserede uanset alder, køn, religion

eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelse sker i henhold til relevant

overenskomst. Lønniveau svarer til lønramme

35. Der vil være mulighed for at

forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse

til økonomichef Bent V. Jensen

tlf. 4674 2086, kontorfuldmægtig Susan

L. Nielsen, tlf. 4674 2197 eller Djøftillidsrepræsentant

Henrik Thorsen,

tlf. 4674 2199, og HK-tillidsrepræsentant

Charlotte Levin, tlf. 4674 2744.

Ansøgning mrk. “332-42-2004” bilagt

kopi af eksamensbevis samt evt. dokumentation

for tidligere ansættelser skal være

universitetet i hænde senest mandag den

25. oktober 2004 kl. 12.00 og sendes til:

Roskilde Universitetscenter

Personaleafdelingen, Hus 04.2

Postboks 260

4000 Roskilde

Ansættelsessamtaler forventes afholdt,

den 4. og 5. november 2004.

Ansøgningen kan også sendes pr. e-mail

til soegjob@ruc.dk (marker stillingens

j.nr. i subjectline).

Roskilde Universitetscenter er organiseret i 10 institutter, en fælles administration, og et bibliotek. Universitetscentret

har indskrevet flere end 8.000 studerende og centeret har et personale svarende til ca. 750 årsværk.

Roskilde Universitetscenter

27


28

Høje-Taastrup Kommune

Barselsvikar til udbetalingsgruppen

på sygedagpengeområdet

Stillingsbetegnelse: Sagsbehandler til sygedagpengeudbetalingsgruppen.

Ugentligt timetal: 37 timer i en periode på 1/2 år fra 01.12.04 med mulighed for forlængelse.

Kontaktperson eller leder: Teamchef Christa Hauser eller faglig konsulent Lis-Birgit Nielsen.

Tlf. 4359 1000.

Ansøgningsfrist: Den 18.10. 2004 kl. 12.00 – samtaler forventes afholdt den 28.10.

Ansøgningen sendes til:

Høje-Taastrup Kommune, Familie- og Socialcentret,

Team Sygedagpenge og Flexjob, Bygaden 2, 2630 Taastrup.

Sagsbehandler med kendskab til pensionsområdet

Stillingsbetegnelse: Socialrådgiver/socialformidler.

Hvor er det ledige job: I Team Pension, der er en del af Ældre og Handicapcentret.

Timetal og arbejdstider: 37 timers arbejdsuge med flex-tid. Mandag til onsdag fra kl. 8.00-

15.00. Torsdag fra kl. 8.00-18.30. Fredag fra kl. 8.00-14.00.

Arbejdsopgaver og jobindhold: Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt,

senest den 1. december 2004.

Vi er en gruppe på 8 sagsbehandlere og 2 administrative medarbejdere til betjening af vores

folke- og førtidspensionister. En række af opgaverne udføres af Borgerservice.

Arbejdsopgaverne er:

• Administration af lov om social pension

• Beregning og udbetaling af førtidspension, herunder edb-indberetninger

• Behandling af kontrol og forhøjelsessager til førtidspensionister

• Behandling af ansøgninger om merudgifter efter Lov om social service

•Bevilling af visse personlige tillæg.

Krav til ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer:

• Er kommunalt uddannet, gerne socialformidler eller socialrådgiver

• Har erfaring/kendskab til pensionslovgivningen

• Et bredt kendskab til den sociale lovgivning

• Kan arbejde selvstændigt og systematisk

• Har flair for og lyst til de administrative opgaver, som også følger med jobbet

• Kan benytte edb i sagsbehandlingen

• Har lyst til at indgå i et positivt og inspirerende samarbejde.

Vores arbejdsplads tilbyder:

• Et travlt selvstændigt job med stor kompetence

• Højt fagligt niveau

• Et spændende og alsidigt job, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på det

daglige arbejde

• Åbne og sociale kolleger, der lægger vægt på daglig trivsel

• PC med adgang til internet og elektronisk dokumenthåndtering

• En arbejdsplads centralt beliggende tæt på gode tog- og busforbindelser.

Løn og ansættelsesforhold: Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt

principper for Ny løn.

Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdspladsen fås hos

teamchef Bente Kyhl Nielsen på tlf. 43 - 591728 eller e-mail benteky@htk.dk

Ansøgningsfrist: Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 20. oktober kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler ventes holdt mandag den 25. oktober 2004.

Ansøgningen sendes til:

Høje-Taastrup Kommune

Ældre og Handicap centret,Team Pension,

Bygaden 2, 2630 Taastrup

eller via mail til Aeldre-Handicap@htk.dk

Find dit nye job på

www.htk.dk

Er du HK’er,

og søger du nye

udfordringer?

Opret en

jobagent

Så får du besked

som én af de første,

når dit drømmejob

bliver slået op.

Klik ind på

www.kommunalbladet.dk

- vælg ‘jobsøgning’ og

derefter ‘jobagent’


Fredensborg-Humlebæk

Kommune

Personalekonsulent

Personaleafdelingen søger snarest mulig en personalekonsulent som

skal varetage personaleadministration for det nyoprettet Skattecenter

Nordsjælland.

Stillingen er tidsbegrænset foreløbig indtil 30. juni 2005 evt. med

mulighed for forlængelse til den 31. december 2005.

Vi er en afdeling med 10 medarbejdere som glæder os til at byde dig

velkommen.

Vi ønsker at du

• har kendskab til KMD OPUS

• har erfaring fra en personaleafdeling

• er en rutineret IT-bruger

• har et godt humør.

Vi tilbyder

• et selvstændigt arbejdsområde

• kollegaer der er åbne og imødekommende

• en travlt men spændende og afvekslende hverdag

• en arbejdsplads i konstant udvikling.

Stillingen aflønnes efter princippet om Ny Løn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tina Bjerregaard på

telefon 4840 2252 mail ti@fhkom.dk eller Tina Holm på telefon

4840 2258 mail tho@fhkom.dk.

Ansøgning med oplysning om uddannelse sendes til: Fredensborg-

Humlebæk Kommune, Personaleafdelingen, Tinghusvej 6, 3480

Fredensborg senest den 21. oktober 2004 kl. 10.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. oktober 2004.












www.fhkom.dk

Faglig koordinator

– dagpenge/administration

Borgertorvet, Dagpenge søger pr. 1. januar 2005 en faglig koordinator

i en nyoprettet stilling, hvor faglig ledelse udgør ca. 75 %

og sagsbehandling ca. 25 %.

Dagpenge varetager visitation, udbetaling og administration af

syge- og barseldagpenge, regres, børnepasningsorlov.

Du har en kommunal/socialfaglig baggrund og indgående kendskab

til administration af syge- og barselsdagpenge, herunder

KMD Dagpengesystem.

Hør mere: Torben Bille 4477 2480.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2004

Jobnummer: 04-444

Læs hele jobopslaget og send din ansøgning online på

www.ballerup.dk/job


Åben & Udfordrende. Ballerup Kommunes fælles værdier er grundlaget for

alt, hvad vi gør. Vi går nye veje og har nedlagt de traditionelle forvaltninger

til fordel for en åben, tværfaglig organisation, som lægger op til samarbejde

og nye måder at løse opgaverne på.



















29


30

Pensionsrådgiver

Vi søger en ny kollega, der ligesom os

har lyst og energi til at yde en god borgerbetjening

til vores folke- og førtidspensionister.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse

snarest muligt.

Sådan er vi

Vi arbejder i teams, hvor vi med dig bliver

i alt 12 rådgivere fordelt med

3 medarbejdere i SocialServiceCenter,

3 medarbejdere i Kompleks team og

6 medarbejdere i Administrativt team.

Den ledige stilling er i Administrativt

team, hvor de primære opgaver er

• beregning og udbetaling af pension og

boligstøtte til både folke- og førtidspensionister

• vurdering og bevilling af personlige tillæg

• afholdelse af informationsmøder for

nye folkepensionister

• udbetaling af plejevederlag og

• ikke mindst råd og vejledning både

telefonisk og ved personligt fremmøde.

Hvad får du?

• 11 erfarne kollegaer

• et fagligt højt niveau og stor selvstændig

kompetence

• en arbejdsplads hvor vi vægter godt

humør og kollegialt ansvar højt

• en virksomhedsplan med mange

spændende udviklingstemaer

• en arbejdsplads der ligger tæt på

offentlige transportmidler

• en løn efter forhandling med din organisation

med udgangspunkt i trin 28,

hvis dine erfaringer og kvalifikationer

lever op til vores forventninger.

Vi tror at du

• som minimum er uddannet kommunom

• har et grundigt kendskab til pensionsog

boligstøtteloven

• er vild med både borgerrettede og

administrative opgaver

• som person er positiv, serviceminded,

videbegærlig og trives med at have

travlt

• med stort engagement kan bidrage til

at tage fælles ansvar for opgaverne

• måske også søger stillingen selvom du

ikke kan opfylde alle vores forventninger.

Kontaktpersoner

Vil du vide mere om stillingen eller om

os, kan du ringe til pensionsrådgiver

Brenda Dalsing tlf. 43 97 92 58 eller

afsnitsleder Gitte Lind tlf. 43 97 93 25.

Vi sender også gerne Pensions- og

Hjemmeplejeafdelingens virksomhedsplan,

hvor du kan læse mere om

Pensionsafsnittet og hele afdelingen i

øvrigt.

Besøg vores hjemmeside www.greve.dk

Interesseret?

Så send eller mail din ansøgningså vi har

den senest den 21. oktober 2004 kl.

12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag

den 26. oktober 2004.

Greve Kommune

Pensions- og

Hjemmeplejeafdelingen

Att.: Birgitte Holmen

Rådhusholmen 10

2670 Greve

Ansøgning sendes pr. e-mail

bho@greve.dk

e-mail

Vi er åbne

og

fordomsfrie

send stillingsannoncen til Kommunalbladet på e-mail

annoncer@kommunalbladet.dk

Vi tager

udgangspunkt

i borgernes

individuelle

behov, indenforlovgivningens

rammer

www.greve.dk


LEJRE KOMMUNE

Ny kollega søges til Team Arbejdsmarked

Vi søger en socialrådgiver/socialformidler til opfølgning af kommunens sygedagpengesager.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, som forventes etableret foreløbigt

for 1 år og under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Team Arbejdsmarked består i dag af 6 medarbejdere som varetager alle opgaver inden

for kontanthjælp, aktivering, flygtninge, sygedagpenge, revalidering, fleks- og skånejob

samt forberedelse og indstilling til førtidspension.

Vi tilbyder et job, hvor du skal:

• Være faglig sagsbehandler på opfølgning af sygedagpengesager

• Være i tæt dialog med borgeren og samarbejdspartnere

• Have fokus på arbejdsmarkedet

• Have fokus på borgerens egne ressourcer

• Have fokus på god borgerservice.

Forventninger til dig:

• Uddannet socialrådgiver/socialformidler, med godt kendskab til lovområderne: Lov

om sygedagpenge, Lov om aktiv social politik og Lov om førtidspension

• Gode formidlingsevner

• Gode samarbejdsevner

• Er systematisk og har god ordenssans

• Kan omsætte visioner til handling

• Er holdspiller med et godt humør

• Er omstillingsparat og kan se muligheder

• Kendskab til arbejdsevnemetoden

• Gerne kendskab til KMD-dagpenge.

Vi tilbyder dig:

• Et spændende fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og gode kollegaer

• Stor indflydelse på din arbejdsdag og egen faglighed

• Godt tværfagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere:

Stillingsbeskrivelse findes på vores hjemmeside www.Lejre.dk eller du kan kontakte

Team koordinator Anette Perós, tlf. 4646 2581 eller Borgerservicechef Per Eriksson,

tlf. 4646 2570.

Ansøgningen:

Sendes til Lejre Kommune, Lejrevej 15, 4320 Lejre, senest den 29.10.2004.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 45.

Check på økonomi

Chefens højre hånd og

en all-round økonomimedarbejder

til vores

økonomiafdeling.

Rødovre Kommune

Rådhuset • Rødovre Parkvej 150

2610 Rødovre • E-mail: rk@rk.dk

Rødovre Kommune

er et aktivt bysamfund

med godt

36.000 indbyggere.

Se www.rk.dk

Rødovre kommune er midt i en spændende omstillingsproces, der

for alvor flytter den traditionelle økonomihåndtering og økonomitænkning

i kommunen. Vi er godt på vej med en modernisering og

en mere offensiv økonomistyring.

Budget- og regnskabschefens

højre hånd

Du skal aflaste Budget- og regnskabschefen

i vores udviklingsog

omstillingsproces, og du skal

være omdrejningspunktet i gennemførelsen

af vores budgetlægning.

Du kan li´ at se tingene udvikle

sig - ser mulighederne frem for

begrænsningerne og du vil

være med til at sætte kursen for

vores fremtidige økonomihåndtering.

Dit kendskab til det kommunale

budget- og regnskabssystem

er indgående og bredt –

og så er du selvstændig og kan

have mange bolde i luften på en

gang.

All-round medarbejder til

budget- og regnskabsopgaver

Du skal være med i en bred vifte

af opgaver som budgetlægning,

regnskabsaflæggelse, likviditetsstyring,

omkostningsbaserede

regnskaber, betalingshåndtering,

rådgivning af de decentrale økonomimedarbejdere,projektorienterede

udviklingsopgaver og

mange andre spændende opgaver.

Du er interesseret i det kommunale

budget- og regnskabssystem

og betragter IT-anvendelse som

et naturligt omdrejningspunkt. På

det personlige plan er du fleksibel,

glad for forandring og udvikling

– og selvstændig, så du bliver

en stærk medspiller.

For begge stillinger

Vi tilbyder dig et selvstændigt job med mange udviklingsmuligheder,

gode kolleger i et travlt miljø og en familievenlig arbejdsplads

med fleksible arbejdstider. Det er ikke afgørende om du har en kommunal

baggrund eller er AC’er. Aflønning efter gældende overenskomst.

For Budget- og regnskabschefens højre hånd er der mulighed

for forhandling af tillæg.

Mere information

Du er velkommen til at ringe til Budget- og regnskabschef John

Hammerskov på tlf. 36 37 71 55. På vores hjemmeside www.rk.dk

kan du læse mere om Rødovre Kommune.

Ansøgning

Send din ansøgning med det samme så vi har den senest den 19.

oktober 2004. Send den til Rødovre Kommune, Økonomi-, Skatte- og

Serviceforvaltningen, Rådhuset - Rødovre Parkvej 150. 2610

Rødovre. Mærk din ansøgning henholdsvis ”Chefens højre hånd”

og ”økonomimedarbejder”.

Vi holder samtaler den 22. og den 26. oktober 2004.

31


32

Pantefoged

til Opkrævningsafdelingen

En stilling som fuldtidsansat pantefoged i Økonomisk Forvaltnings

Opkrævningsafdeling er ledig til besættelse snarest.

Vi kan tilbyde dig:

● Et spændende job med mange forskellige opgaver og

udfordringer

● Stor tværfaglig kontaktflade

● Et dynamisk og godt arbejdsmiljø i en organisation i

udvikling

● Efteruddannelsesmuligheder

● Interne kurser

Du skal medvirke i følgende opgaver:

● Opkrævning/inddrivelse af personrelaterede restancer

● Forskellige inkassoprojekter

● Udvikling af inkassovirksomheden i forbindelse med

udarbejdelse af inkassoplanen

● Udkørende udlægsforretninger

● Møde i fogedretten og Sø- og Handelsretten

Vores forventninger til dig:

● Vil arbejde efter resultat- og servicemålsætninger

● Har relevant uddannelse som Kommunom, Inkasso/Diplomuddannelsen

i inkasso

● Har kendskab til Microsoft Office, herunder Word og Excel

● Har kendskab til Kommunedatas Debitorsystem

● Er indstillet på med mellemrum at arbejde udenfor normal

arbejdstid

● Har gode forhandlings- og samarbejdsevner

Praktiske oplysninger:

● Løn forhandles efter principperne i Ny Løn efter gældende

overenskomst

● Dine erfaringer og kvalifikationer vil indgå i lønfastsættelsen

- som pantefoged modtager du et månedligt løntillæg på

599,71 kr.

● I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte

skal forevise straffeattest

● Brøndby Kommune bliver pr. 1. januar 2005 røgfri arbejds

plads.

Yderligere informationer:

● Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

kontorchef Claus Kjerholt på tlf. 4328 2828, lok. 2218.

Ansøgning:

Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser og bilag sendes til

Brøndby Kommune

Økonomisk Forvaltning

Park Allè 160, 2605 Brøndby

Mærket:"Pantefoged"

- og skal være os i hænde senest den 21.oktober 2004.

Boligmedarbejder

– til kommunens boligkontor

Boligkontoret søger snarest muligt en medarbejder på fuld tid.

Ønsker du et spændende job med store udfordringer, gode kollegaer og

mange muligheder for indflydelse og medansvar, vil denne stilling helt sikkert

være noget for dig.

Vi er et team på 7 personer, 6 medarbejdere og en leder, som varetager

opgaverne omkring kommunal boliganvisning, husvilde og boligstøtte.

Din opgave vil primært være sagsbehandling og borgerkontakt i forbindelse

med kommunal boliganvisning og husvildesager, men du skal også – på lige

fod med de øvrige medarbejdere – varetage opgaverne omkring boligstøtte.

En forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, er at du har erfaring

med arbejdet i en politisk styret organisation, er handlekraftig og kan stå fast

i vanskelige situationer. Det vil være en fordel, at du har praktisk erfaring i

sagsbehandling og borgerbetjening, og har flair for edb og tal.

Løn- og ansættelsesvilkår

i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Det er

en del af vores ansættelsespolitik af fremme ligelig kønsfordeling og etnisk

ligestilling.

Vil du vide mere

om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mary Frandsson, der er leder

af Boligkontoret, på telefon 43 68 64 68. Oplysninger om Albertslund

Kommune samt stillingsprofil kan læses på kommunens hjemmeside:

www.albertslund.dk/job.

Ansøgningsfrist

den 21. oktober 2004 kl. 12.00. Vi forventer ansættelsessamtaler

i uge 44. Har du fået lyst til at søge stillingen, skal du

sende ansøgningen til:

Albertslund Kommune

Social- og Sundhedsforvaltningen

Boligkontoret, 2620 Albertslund

Mrk. ”boligmedarbejder”

Socialrådgiver/

socialformidler

Albertslund

Kommune

Har du erfaring og lyst til at arbejde med borgere der modtager

kontanthjælp? Så har vi jobbet – og glæder os til at

byde dig velkommen. Vi har ansvaret for afklaring, opfølgning

og iværksættelse af tiltag. Ansøgningsfrist den 21.

oktober.

Rekvirer stillingsopslag nr. 21/04 på tlf. 4452 6016 –

eller se www.herlev.dk

Handicaprådgivere

Børne- og Familieafdelingen søger to handicaprådgivere.

Du er socialrådgiver/socialformidler. Du lægger vægt på

koordineret tværfaglig indsats og forældreinddragelse, og

du finder arbejdet med handicappede børn og mange

samarbejdspartnere udfordrende. Søg derfor senest den

21. oktober.

Rekvirer stillingsopslag 20/04 på tlf. 4452 6016 - eller

læs det på www.herlev.dk


Socialrådgiver/

socialformidler

Social Service - Genopslag

Ved Tornved Kommunes afdeling for Social Service er en

stilling som socialrådgiver/socialformidler, 37 timer ugentlig,

ledig pr. 1. november 2004 eller snarest derefter.

Stillingen ønskes besat med en engageret og udviklingsorienteret

ansøger, gerne med erfaring indenfor følgende

områder:

• Aktivering/revalidering/fleksjob

• Generel opfølgning indenfor ovennævnte områder

• Sagsbehandling og administration i forhold til vedtagne

retningslinier

• Betjening af borgerhenvendelser

• Tværfagligt samarbejde omkring sagerne

I afdelingen er der tæt samarbejde omkring arbejdsopgaver

med størst mulig beslutningskompetence hos den

enkelte medarbejder.

Vi forventer, at du

• er udviklings- og samarbejdsorienteret og har en god

faglig balast

• evner at skabe god kontakt og kommunikere klart

• kan skabe overblik og arbejde systematisk

• har gode samarbejdsevner.

• har lyst til at være en del af en afdeling, hvor det ofte går

stærkt

Løn- og ansættelsesforhold

i henhold til gældende overenskomst samt efter reglerne

om Ny Løn.

Yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Ida Jessen på

telefon 59 24 85 00. Vil du vide mere om Tornved Kommune

- klik ind på www.tornved.dk

Ansøgningsfrist

den 19. oktober 2004. Ansøgning med oplysning om uddannelse

og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af relevante

bilag, fremsendes til:

Tornved Kommune

Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup

Kan du integrere

borgere med nedsat

funktionsevne på

arbejdsmarkedet?

- så er jobbet som projektleder eller

jobkonsulent måske noget for dig.

Som projektleder får du ansvaret for et nyoprettet

beskæftigelsesteam og for at videreudvikle

og kvalificere kommunens indsats for at

integrere og fastholde målgruppen i uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet, herunder

• afdække borgernes faglige og personlige

kvalifikationer i forhold til arbejdsmarked

• kvalificere borgerne til ansættelse i ordinær

eller beskyttet beskæftigelse.

Som jobkonsulent har du fokus på ressourcer

og udviklingspotentialer hos borgeren og i

samarbejde med relevante partnere arbejder

du med følgende

• udvikling af specialdesignede jobs til borgerne

på arbejdsmarkedet

• etablering af jobtræning, fleksjobs og skånejob

ved direkte kontakt til virksomhederne

• varetagelse af tæt kontinuerlig opfølgning til

borgere og virksomheder.

For begge stillinger gælder, at

• du har en socialfaglig baggrund og kendskab

til området

• du får en stor berøringsflade til mange samarbejdspartnere

• vi, afhængig af dine evner, giver plads til initiativ

og faglig udvikling.

Læs mere om de ledige jobs på vores hjemmeside

på adressen www.greve.dk.

Ansøgningsfristen til begge stillinger er d. 18.

oktober 2004.

Vi er til for

borgerne

Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten søger en lønkonsulent

pr. 1. december 2004.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, se venligst på

www.gigtforeningen.dk og klik 1) "om Gigtforeningen", 2) "behandlingssteder",

3) "Gråsten".

Du kan også kontakte Susanne Ries, tlf. 7365 4002, e-mail:

sries@gigtforeningen.dk

Ansøgningsfrist: den 18. oktober 2004, kl. 12.00.

Tilbud skal

gives med

respekt for

den enkelte

og tage

udgangspunkt

i kvalificerede

tilbud og valgmuligheder.

www.greve.dk

33


34

Vil du vide mere om

Ringsted Kommune, så klik ind

på www.ringsted.dk

Socialrådgiver/Socialformidler

til Familierådgivningen

I vores Familierådgivning har vi lige den udfordring som du mangler!

– og du er en kompetent og erfaren person, der med stor lyst vil indgå i samarbejdet med ligeså

dygtige kollegaer, og sammen med dem yde en stor indsats, både når det drejer sig om kerneydelserne,

som hverdagen hurtig fyldes af - såvel som det forventes, at du vil blive en aktiv

person i den omstillingsproces vi er i gang med.

Vi tilbyder to fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest mulig, henholdsvis i vort Børneteam

(Genopslag) og Handicapteam.

Børneteamet har som primær opgave, at yde støtte til familier med børn i alderen 0- 12 år.

Arbejdsområdet omfatter sagsbehandling i forhold til Servicelovens bestemmelser på børneområdet,

det vil sige undersøgelses- og udredningsarbejde, rådgivning og vejledning samt

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med andre faggrupper, såvel intern som ekstern og på sigt

vil en strukturændring medføre, at en væsentlig del af opgaveløsningen vil finde sted ude, som

led i et egentligt distriktssamarbejde.

Handicapteamet yder støtte til familier med børn og unge med vidtgående handicap på tværs

af alder, 0-18 + år. Det er ligeledes, iht. Servicelovens bestemmelser, på børneområdet og primært

iht. §§ 28 og 29.

Arbejdet foregår også her i tæt samarbejde med andre faggrupper, såvel intern som ekstern og

en kommende strukturændring vil for handicapområdets vedkommende fortsat betyde, at opgaveløsning

varetages centralt og derfor ikke flyttes ud i distriktssamarbejde.

Vi er

• I Familierådgivningen 28 medarbejder opdelt i specialer og teamstruktur. Til at understøtte det

daglige arbejde, har vi pt. flere tiltag under udvikling og senest har Ringsted Kommune oprettet

et Børnehus, som er et forsøgsprojekt under Socialministeriet.

Vi tilbyder dig

• Et udfordrende og spændende arbejdsområde med alsidige opgaver og bred kompetence i

en moderne organisation.

• Engagerede og kompetente kollegaer samt arbejde og støtte i team, med gode muligheder

for faglig og personlig udvikling, åbenhed for nytænkning og et uformelt, men krævende arbejdsmiljø.

• Supervision efter aftale og personalegoder som flekstid, gode kantineforhold og et næsten

røgfrit miljø samt løn - og ansættelsesforhold efter reglerne om Ny Løn.

Vi forventer at du

• Er uddannet socialrådgiver / - formidler og har en god og faglig ballast som rådgiver indenfor

området.

• Er god til at lytte, kommunikere og har et positivt menneskesyn samt kan anvende edb i hverdagen

og lyst til, i perioder, at arbejde med projekter.

De personlige kvalifikationer er afgørende for, om vi vælger dig til jobbet. Vi skal bruge en medarbejder,

der er udviklingsorienteret og som kan være med til at sikre høj faglig kvalitet i det

daglige arbejde, hvor der kan ske mange uforudsete ting, der vil bryde en planlagt arbejdsdag.

Der bliver sat pris på medarbejdere, som er indstillet på at bruge kerneværdierne:

• Gensidig respekt, udvikling, helhed, kvalitet og brugerorientering i det daglige arbejde.

Vi vil gerne matche vore borgere, derfor opfordres alle uanset alder, køn, etnisk baggrund mv.

til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børneteamet v/ Bente Larsen - direkte 5762

6263 eller Handicapteamet v/ Lis Riber - direkte 5762 6269 eller afsnitsleder Ilse Nielsen - direkte

5762 6255.

Ansøgningsfrist

Den 20. oktober 2004 og ansættelsessamtalerne finder sted i uge 44.

Ansøgningen mærket henholdsvis ”soc Bt 2/0904” hvis interessen er Børneteam eller ”soc Ht

1/0904” hvis interessen er Handicapteam og sendes til:

Børne- og Familieafdelingen Nørregade 100, 4100 Ringsted, att. Ilse Nielsen.


Socialrådgiver/socialformidler

Vil du være med til at præge udviklingen på et område som er

under forandring, har vi en ledig stilling som socialrådgiver eller

socialformidler i børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune.

Børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune søger 1 ny socialrådgiver/socialformidler

til rådgivning, vejledning og indsats til

børn og unge samt deres familier - med tiltrædelse snarest.

Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge.

Børne- og ungeområdet består af 8 sagsbehandlere, 3 familieplejekuratorer,

3 SSP-medarbejdere.

Det forebyggende og tværfaglige arbejde i forhold til børn og

unge prioriteres højt, og der arbejdes målrettet på at fremme

kvaliteten af indsatsen i forhold til målgruppen.

Børne- og ungeområdets udøvelse af det sociale arbejde er

baseret på et værdigrundlag, som medarbejderne arbejder efter

i den direkte kontakt til borgerne. Det er følgende værdier:

helhedssyn, åbenhed, brugerperspektiv, udviklingsorientering.

Arbejdsområdet vil være sagsbehandling i bred forstand vedr.

børn, unge og deres familier. Opgaverne er bl.a. sagsbehandling

af børne- og familiesager, familieundersøgelser, familieanalyser,

udarbejdelse af behandlings- og foranstaltningsplaner, visitation

hertil og opfølgning. En væsentlig opgave er vejledning, rådgivning

og støtte til familierne.

Vores forventninger til dig er:

• du har erfaring indenfor børne- og ungearbejde

• du "tør" tage ansvar

• du er kreativ, fremadrettet og dynamisk uden at miste jordforbindelsen

• du kan indgå i et tværfagligt samarbejde

• du er omstillingsparat.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

og reglerne om Ny Løn.

Ved alle nyansættelser stilles der krav om at forevise en

straffeattest.

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til tværgående

chef for børn og unge Signe Kofod Hansen telefon

5855 3157. Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2004

kl. 12.00, og der forventes ansættelsessamtale d. 26. oktober.

Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse vedlagt

kopi af eksamensbeviser m.v. bedes sendt til:

Slagelse Kommune

Kulturforvaltningen

Torvegade 24, 2. sal

4200 Slagelse

Mærket “B & U medarbejder”

Teamleder og sagsbehandler

til børn- og ungeområdet

Højreby Kommune opkvalificerer børn- og ungeområdet, så har

du lyst til at være med til at opbygge et godt team, er chancen her

nu.

Børn- og ungeteamet vil bestå af:

1 teamleder, 1 sagsbehandler, 1 administrativ medarbejder, 1 familieplejekonsulent,

1 hjemmehosser og 1 sundhedsplejerske. Teamet

tillægges stor selvstændig kompetence. Der er gode kolleger, en

frisk omgangstone og flextidsordning.

Du kan se hele stillingsopslaget samt funktionsbeskrivelser på

kommunens hjemmeside www.hoejrebykom.dk, eller rekvirere

disse ved henvendelse på tlf. 5496 3820.

Kommunalbladet

Lars Friis Holm, redaktør (ansv.)

lfh@kommunalbladet.dk

Mette Mørk, journalist

mem@kommunalbladet.dk

Mogens Jepsen, journalist

mkj@kommunalbladet.dk

Joan Rask Maack, journalistpraktikant

jrm@kommunalbladet.dk

Ann-Beth Bach, adm./annoncer

abb@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen, adm./annoncer

tih@kommunalbladet.dk

Pernille Siegumfeldt,

informationsmedarbejder

44psi@hk.dk

Henrik Harsbo, webredaktør

44hho@hk.dk

Udgiver: HK/Kommunal

Kommunalbladet

Park Allé 9

8000 Århus C

Telefon: 86 76 13 22

Fax: 86 76 13 10

ISDN: 87 30 00 43

Kontrolleret oplag: 69.410

redaktionen@kommunalbladet.dk

www.kommunalbladet.dk

Stillingsannoncer:

annoncer@kommunalbladet.dk

Tekstsideannoncer:

DG media as, tlf. 70 27 11 55

Layout/Produktion: Datagraf Auning AS

Tryk: DataGraf A/S

Forside: Claus Riis

Læsertal if. Index Danmark/Gallup:

136.000

Ved varig adresseændring kontakt din lokale HK-afdeling.

Find telefonnummeret på www.hk.dk

35


KOMMUNALBLADET

PARK ALLÉ 9

8000 ÅRHUS C.

SORTERET MAGASINPOST

HJEMME-PC UDEN BESVÆR

Nicators hjemme-pc koncept indeholder:

• Levering af alle anerkendte IT- og Tele-produkter.

• Markedsføring og information til medarbejderne.

• Levering og logistik.

• Brugerstøtte og support – HelpDesk.

• Administrationsfri ordning.

• Garantiservice og reparationer.

• Forsikring – med retur optioner når medarbejdere

opsiges eller selv fratræder.

• Levering med opsætning og tilslutning.

• Administration af hele ordningen.

Nicators løsning gør det nemt for kommuner og private virksomheder

at tilbyde medarbejderne hjemme-pc ordninger.

Ring for at få en uforpligtende snak om mulighederne,

eller send os en mail og få tilsendt vores »Hjemme-pc

uden besvær« brochure.

Nicator Danmark A/S

Tonsbakken 16-18

2740 Skovlunde

Tlf.: 44 85 40 40

Fax: 44 85 40 41

E-mail: nicator@nicator.dk

www.nicator.dk

Nicator Danmark A/S er et datterselskab af svenske Nicator AB koncernen, som blev stiftet i 1993. I 1998

fi k Nicator den største ordre i Norden på 17.000 hjemme-pc’er til Stockholm Kommune, og er den største

hjemme-pc leverandør i Norden udelukkende med fokus på hjemme-pc løsninger. Koncernen har leveret mere

end 140.000 hjemme-pc’er, og forventer en omsætning på over Kr. 1.4 milliard i året 2004.

ID.NR.: 41009

COPENHAGEN GLASGOW GOTHENBURG KRISTIANSTAD LONDON OSLO STOCKHOLM TONSBERG

More magazines by this user
Similar magazines