Kommunikation - Lisegaarden

lisegaarden.dk

Kommunikation - Lisegaarden

Teknologi

2010

Kommunikation

Camilla Haahr Andersen 1.A, Kathrine

Steen-Andersen 1.A & Sofie Nordstrøm 1.A

Vejleder: Kenneth Taarnberg

26-10-2010


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Ungdomsproblemer

- Vold i hjemmet

Kommunikation

- fra morse til mail

Projektets start: 14.09.2010

Projektets afslutning: 13.10.2010

Uddannelse: HTX

Klasse: 1.A

Vejleder: Kenneth Taarnberg

Resumé:

Rapporten handler om et projekt vi har lavet i teknologi. Det overordnede emne er

kommunikation, og vi har valgt at skulle lave en kampagne om vold i hjemmet.

Camilla Haahr Andersen Kathrine Steen-Andersen Sofie Nordstrøm

2


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Indhold

Forord – Kathrine og Camilla ............................................................................................................................. 4

Mindmap - Alle .................................................................................................................................................. 5

Indledning - Alle ................................................................................................................................................. 6

Problemanalyse – Sofie og Camilla .................................................................................................................... 7

Problemformulering – Sofie og Camilla ............................................................................................................. 8

Problemtræ - Alle .............................................................................................................................................. 9

Tidsplan - Alle .................................................................................................................................................. 10

Organisation - Camilla ..................................................................................................................................... 10

Målgruppeanalyse – Kathrine og Camilla ........................................................................................................ 11

Kommunikationsmodeller - Kathrine .............................................................................................................. 11

Teknologianalyse - Alle .................................................................................................................................... 12

Viden - Camilla ................................................................................................................................................. 12

Produkt - Kathrine ........................................................................................................................................... 13

Teknik - Sofie ................................................................................................................................................... 14

Fremstilling af 7-segment display - Kathrine .................................................................................................. 15

Billedanalyse – Kathrine og Camilla ................................................................................................................. 18

Priser og budget - Kathrine .............................................................................................................................. 19

Hvad er vold? - Camilla .................................................................................................................................... 20

Vold i forhold til samfundet – Kathrine og Camilla ........................................................................................ 23

Hillerød Hospital - Sofie ................................................................................................................................... 25

Vores mening omkring vold- Alle .................................................................................................................... 26

Konklusion- Alle ............................................................................................................................................... 26

Kilder: ............................................................................................................................................................... 27

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 28

3


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Forord

Denne rapport er en rapport, som er blevet lavet i faget teknologi. Det er vores andet projekt i

teknologi, og vi fik selv lov til at lave grupperne.

Vores overemne er ungdomsproblemer og vi har valgt underemnet vold i hjemmet. Dette

underemne har vi valgt, da vi synes, at det er et spændende emne, og det også er et seriøst

problem.

Vi vil gerne sige en stor tak til politimanden Keld Olesen, læge Anja, Gitte fra Kvinde krisecenteret i

Hillerød og Lise Seidelin. De har været til en stor hjælp, da de har kunnet give os forskellige

oplysninger om vold i hjemmet.

4


Misbrug

Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Mindmap

Anoreksi

Kærestesorg

Familiesorg

Tvangsspisning

Spiseforstyrrelser

Sorg

Stoffer

Fest

Bulimi

Afhængighed

Kærestevold

Ungdomsvold

Vold

Ungdomsproblemer

Udnyttelse

Sex

Voldtægt

5

Vold i hjemmet

Sex

Kønssygdomme

Fest

Stoffer

Forældre der drikker

Alkohol

Gruppepres

Alkohol

Misbrug

Skær i sig selv

Lavt selvværd

Fedme

Vold

Spiseforstyrrelse

Mobning


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Indledning

Vi skal lave et kommunikations projekt, og det handler om, at der skal laves en kampagne. Vores

overordnede emne er ungdomsproblemer. Det har vi valgt at begrænse til vold i hjemmet.

Grunden til at vi netop har valgt vold i hjemmet, er for det første fordi vi synes pressen sætter stor

fokus på volden, og gør det til et meget stort problem. Men hvad folk faktisk ikke ved, er at volden

faktisk er på vej ned. Vi synes vold i hjemmet er et spændende emne, fordi det er en alvorlig ting,

og det er tit man hører om vold i hjemmet, uden egentlig at vide noget om det. Så derfor synes vi,

at det ville være interessant, at vide noget mere om det, før man begynder at dømme folk.

Det sker at unge kommer over i skolen og fortæller at de er blevet slået af deres far, uden

egentligt at være blevet slået. Det gør at de får kørt volden op til et stort problem, og skræmmer

de andre i klassen, og tænker ikke over konsekvenserne.

Volden er på vej ned! Der har ikke været ligeså mange anmeldelser de seneste par, men der

forekommer dog stadig vold i hjemmet. Umiddelbart tror man at volden sker i de lavt stillede

familier, men faktisk kan det ske i alle familier.

I indvandrefamilier ses det ofte, at faren slå det ældste barn, hvorefter det ældste slår det

mellemste, og sådan fortsætter det bare. Det er ofte sådanne sager der ikke bliver meldt til

politiet, de det er en del af deres kultur at slår sine børn.

Indenfor det sidste år har der været 57 voldsanmeldelser, bare i Hillerød kommune. Der sker dog

flere som ikke bliver anmeldt til politiet. Grunden til det ikke bliver anmeldt kan være fordi

manden truer kvinden, så hun ikke tør anmelde sin mand til politiet. Det kan også være fordi

kvinden stadig elsker sin mand, også kan det være svært for hende at skulle sidde i retten og vidne

mod sin egen ægtemand.

Det kan godt være at volden ikke umiddelbart går ud over børnene, men de tager psykisk skade af,

at se deres mor får tæv af far. Derfor er det en god ide at lave en kampagne, der får forældre til at

se hvilken skade det gør på deres børn.

Der er forskellige former for vold, der er fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller materiel vold.

Fysik og psykisk vold kender vi jo alle til, men der findes jo også seksuel, økonomisk eller materiel

vold. Seksuel vold sker når en seksuel handling sker uden partners samtykke. Økonomisk vold

sker, når partneren nægter at give oplysninger om fælles økonomi, afmålte lommepenge, true til

at underskrive lånedokumenter, tage partnerens løn m.m. Materiel vold sker, når de smadre

hinandens ting.

6


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Problemanalyse

Vores projekt kan omhandle mange emner. Vores overordnede emne er Ungdomsproblemer.

Indenfor er det er der en masse emner man kan komme ind på. Vi har så valgt at koncentrere os

om vold i hjemme. Da det går ud over børnene der, hverdag skal se sine forældre slå hinanden.

Børnene lider under det da de ikke for en opmærksomhed som de har brug for og de lukker sig

inde og bliver måske mobbet i skolen. Der udover kan det også ende med at børnene bliver fjernt

fra forældrene, fordi de ikke kan holde det ud og forældrene ikke mere tager sig af børnene.

Der er mange unge der har hver deres problemer, på mange forskellige måde. Nogle unge har et

meget lavt selvværd, mens andre måske har et godt selvværd, men derfor har problemer, som

ingen andre ved noget om.

Det er tit man ser piger med lavt selvværd, og det går så udover deres kost. Det ses tit at piger får

spiseforstyrrelser i teenager årene. De lukker sig selv inde i deres egen verden, for at kunne få ro,

på den måde at de ikke viser sig så meget og bare sidder for sig selv. Fysik bliver de slappe så de

ikke kan stå i mod den vold der bliver udøvet mod dem. De kan heller ikke forsvarer sig selv. De

mister lysten til at leve og lever med tvangstanker som hele tiden kører inde i deres hoved med at

de er for tykke og ikke passer ind. Disse tanker kan faktisk gøre at de begynder at udøve vold mod

med selv ved at skære i sig selv og slet ikke spise noget.

Mange unge har problemer i hjemmet, det f.eks. være forældre som er alkoholikere, forældrene

ikke har tid til deres børn, fordi de måske arbejder for meget, og derfor får børnene ikke den

opmærksomhed og kærlighed de har brug for.

Der findes også vold inden for kæresteforhold, tit ses det at fyren slår pigen, hvis nu han har følget

at hun har været ham utro, så truer han hende og fortæller at han vil banke hende hvis hun kigger

på andre eller er sammen med andre fyre. Pigen bliver bange for fyren og tør ikke sige ham i mod

eller melde ham til politiet.

Nogle unge har også kærestesorg. Nogle unge håndtere det bedre end andre, men det kan få dem

til at overveje selvmord eller gøre skade på sig selv. Nogle vælger også bare at drikke sig i hegnet,

for at glemme problemerne, eller tager stoffer.

En af grundende til ungdomsproblemer, kan også være gruppepres. De føler sig måske tvunget til

at gøre ting de ikke vil, f.eks. at ryge, tage stoffer, lave hærværk osv. Det kan få de unge

mennesker ud i større problemer, endda problemer de lige pludselig ikke selv kan komme ud af

igen. Det kan skade dem for resten af deres liv.

Det er vigtigt man finder de rigtige venner fra starten, der er ikke nogen der har brug for

problemer. Så det er bedst at undgå dem mens man kan. De unge skal lære fra starten af at sige

nej! Ellers bliver de opfattet på en anden måde en den de er.

7


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Det sidste år har der været 52 anmeldte voldsager, bare i Hillerød. Det er et tal vi synes er for højt,

det burde være en del lavere. Godt inden for de sidste 10 år er volden faldet en del, men vi vil

helst have den helt væk.

Volden er stadig et problem i nattelivet, det er den vold som er størst udbredt. Volden i nattelivet

er ofte overfald, eller når folk har fået for meget at drikke, og så kommer op og skændes over

ligegyldige ting, og derfor også kommer op og slås. og meget af volden som sker i nattelivet, er

ofte mellem folk som ikke kender hinanden. Tit er det unge piger der bliver overfaldet, da de er et

let bytte og tit er de også selv fulde. Desværre når der sker et overfald på dem, ender det tit med

at de bliver voldtaget.

I indvandrefamilier er volden et alvorligt problem. Der sker det ofte at faren slår det ældste barn,

hvorefter det ældste barn slår det mellemste barn og det mellemste slår det yngste, og sådan

fortsætter det, så når børnene selv engang får familier, slår de også deres børn. Så derfor vil

volden i indvandrefamilier nok altid være der lidt, da det er sjældent det bliver anmeldt. Børnene i

indvandrefamilierne er bange for at sige det så derfor bliver det heller ikke anmeldt, de er bange

for deres far og viser respekt for ham. De ved at han kan gøre dem mere ondt end han allerede

gør.

Problemformulering

Nu om dage, er det ikke så tit at vold i hjemmet, bliver anmeldt til politiet. Det er et problem i de

danske hjem. Hvad er grunden til folk ikke vil melde vold til politiet, og hvad kan man gøre for at

stoppe volden?

8


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Problemtræ

Virkning

Nøgleproblem

Årsag

Folk der har haft

en dårlig opvækst

Unge kan blive

bange for at gå i

byen

Kan medfører

psykiske

problemer

Ofrene kan blive

indelukket

Unge der

udfører vold

Psykiske

problemer

9

Det kan medføre

unge selv udfører

vold

Alkohol/

euforiserende

stoffer

Jalousi/misundelse Misforståelse


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Tidsplan

Uge

37

Tirsdag Onsdag

38

39

40

41

Projektet startes op, vi fik

dannet grupper, og udleveret

projekt oplæget.

Grundspøgelse hos politiet,

fortsættelse på rapporten og

forsøg på kontakt til

hospitalet.

Fortsættelse på selve

rapporten.

Møde på hospitalet, samt lave

en 7-segtment display.

Værkstedsdage. Dvs. at vi skal

laver folder og plakat

10

Undersøgelse af emnet.

Begynder på teknologianalyse.

Fortsættelse på rapporten, og

forsøg på kontakt til dialog

mod vold.

Møde med Krisecenter, tage

billeder til plakaten og skrive

videre på rapporten.

42 Efterårsferie Efterårsferie

43 Aflevering

2. værkstedsdag, lavere videre

på plakat og folder.

Organisation

Vi har organiseret det således, at vi startede med at samarbejde om opgaven. Så vi lige alle kunne

komme godt ind i det. Det var vigtigt for os, at vi alle var med fra starten af.

Men da vi nåde lidt længere frem i processen blev vi enige om, at dele os lidt op, så vi kunne

arbejde mere effektivt.

Samarbejdet er gået meget godt, vi har fået delt tingene godt op, og er kommet godt fra start. Vi

har udnyttet hjælpen fra vejlederen, og det har hjulpet os godt til at komme videre de gange vi er

gået i stå. Vi har også fået hjælp udefra, vi har bl.a. snakket med politiet, hospitalet også har vi

også besøgt et krisecenter.

Da ingen af os havde arbejdet med photoshop før, var det lidt svært at komme i gang med det.

Men heldigvis efter vi havde leget lidt med det, og fundet ud af hvordan det fungere. Gik det hele

heldigvis alligevel.


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Målgruppeanalyse

Vores målgruppe kan passe til stort set alle, da det er muligt for alle mennesker at blive udsat for

vold. Vi har valgt at sætte fokus, på vold i hjemmet. Men det er primært nok forældre til børn

kampagnen rammer.

Ofte tror folk at vold foregår hos de violette folk, men det er en stor misforståelse. Faktisk

forekommer vold lige så tit i velhavende familier.

Man ser tit de kendte som gode forbilleder, men der forekommer lige så ofte vold i de hjem.

Volden går ofte ud over hustruen, og det er ofte i børnefamilier. Volden går dog ikke ud over

børnene, men derfor ved de ofte hvad der foregår mellem mor og far.

Kommunikationsmodeller

Medie

Afsender Budskab

11

Støj

Afsenderen er stop volden.

Budskabet er at formindske volden i hjemmet.

Mediet er en kampagne, hvor vi bruger foldere og plakater.

Støjen er alt det som kan distrahere modtagerne, det kan f.eks. være konkurrenter, andre

reklamer osv.

Modtagerne er forældre.

Bog: ABC Det kommunikerende menneske – Claus Bangsholm

Modtager


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Teknologianalyse

Viden

Vi har valgt at lave en plakat, og den skal få folk til at indse hvad volden kan gøre ved andre

mennesker. Det med at far slå mor, kan påvirke børnene psykisk. Det er vigtigt for os, at komme

ud med et budskab, om at de skal tænke på andre end sig selv.

For at skulle lave denne plakat og kampagne er det vigtig man først undersøger lidt

baggrundsviden om vold. Der er jo mange forskellige former for vold, så for at det ikke bliver for

stort og uoverskueligt, er det en god ide begrænse det lidt, så nu har vi fundet frem til at lave en

kampagne om vold i hjemmet.

I forhold til den håndværksmæssige viden, er det en god ide at kunne finde ud af at bruge en

computer, specielt Photoshop, da det er det program der skal bruges til at designe plakaten.

Kampagnen skal virke på den måde, at den fanger folks opmærksomhed. Det skal bringe et

budskab til de familier der bruger vold. Det er vigtigt forældre forstår hvilken skade det gør på

deres børn at de slår. Det kan både være en fysisk, men også psykisk skade. Og hvis børnene nu

ikke ved bedre, tror de måske også at de kan have lov til at slå deres klassekammerater, og der kan

konsekvensen jo være at de ikke har nogen venner.

Vi har lavet visse undersøgelser, og de resultere i, at det primært er far der slå mor. Og selvom vi

umiddelbart tror det er i de lavt stillede familier det sker, forekommer det faktisk også i de mere

velhavende familier. Det vil sige at det er forkert af os at være dømmende overfor folk der måske

ikke tjener ligeså meget, og ikke lever i det bedste miljø.

7-segment display

I forløbet skulle vi også lave et 7-segment display, som er en elektronisk skærm, som kan vise

nogen decimal tal. Et 7-segment display er meget udbredt i digitale ure, elektroniske målere og

andre elektroniske enheder, som viser numeriske oplysninger.

http://en.wikipedia.org/wiki/Seven-segment_display

12


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Produkt

Vores produkt er plakater til en kampagne, da vi har valgt vold i hjemmet, har vi tænkt os at lave

plakater, som vi vil hænge op på busstoppestederne, og måske også på skoler.

Med vores plakater vil vi komme ud til folk, med et budskab. Vores budskab er bl.a. at få folk til at

indse, hvordan volden i familien påvirker børnene, og så selvfølgelig at få stoppet volden i

hjemmet.

Man kan bruge en kampagne til at formidle et budskab til folk, altså få deres øjne op for ting, eller

i nogle tilfælde købe ting.

Som sagt har vi om vold, og da vold er lidt tabu, bliver der ikke rigtig snakket om problemet, så

derfor ved folk ikke særlig meget, om vold i hjemmet, og hvor alvorligt det egentlig er. Derfor vil vi

med vores kampagne få folk til at tale om det. Første skridt ud af volden, kan nemlig være at tale

om det med andre. Og ikke mindst vil vi med vores kampagne forsøge at fange folks

opmærksomhed, sætte fokus på problemet, og gøre noget ved det. Få folk til at indse, at det også

går ud over børnene, selvom volden måske kun er mellem forældrene.

Vores produkt indgår i den sammenhæng, at vi havde fået til opgave, at lave en kampagne, så

vores produkt er en kampagne mod vold i hjemmet. Vi har tænkt os at få hængt plakaterne op,

ved busstoppestederne.

7-segment display

Vores andet produkt er et 7-segment display. Produktet har egentlig ikke så meget med resten af

vores projekt at gøre, men vi fik til opgave at fremstille en, da det kan være vigtigt for os senere

hen, at kunne arbejde i et elektronikværksted.

Da vores overordnede emne er kommunikation, passer et 7-segment display ind under dette

projekt, da det er en form for digital kommunikation.

13


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Teknik

For at kunne fange folks blikke på vores kampagne skal teknikken være i orden, derfor laver vi

vores plakat og folder i photoshop for at få det bedste resultat.

Vi skal fremvise vores plakat i busstoppestederne. Og vi skal dele vores folder ud på skoler og til

unge. Vi skal bruge en god printer til at kunne printe vores ting ud. Arbejdskraften er os selv og de

ting vi skal bruge til det er en computer og en printer. Vores råvarer er papir og pap. Vi laver det i

photoshop, da det giver det bedste resultat.

Vi vil lave et billede hvor der skal sidde et barn foran og så med nogle skygger bag sig som skal vise

faren der slår moren, der til skal vi bruge to personer hvor vi så bruger deres skygger til vores

billede. Vi laver tre billeder som vi så sætter sammen. De tre billeder er, et af barnet der holder sig

for ørerne, så et af et værelse som er det sum barnet sidder i og hvor skyggerne kommer ind i, og

det sidste billede er af de to voksne.

Vi skal bruge et billede eller en tegning af et værelse som vi så pynter med billeder af Disney

billeder som skal være et modspil til forældrenes skænderi, så der skal der være billeder af søde

bamser og figurer. Barnet skal se trist og bange ud, derfor skal barnet holde sig for ørene. Vi laver

tre billeder fordi det er det nemmeste at lave og så sætte dem sammen. Vi skal ha mørke farver på

vores billeder og vi skal så ha en tekst som passer til vores plakat og som siger vores budskab.

7-segment display

Det består af en plade af et elektrisk isolerende materiale, hvor der på en eller begge sideflader er

lagt "strimler" af metalfolie med god elektrisk ledeevne, typisk kobber.…………………………………………

Metalfolie-strimlerne, kaldet baner, fungerer som elektriske ledninger der forbinder et antal

elektroniske komponenter, som monteres på den ene eller begge sider af pladen.

14


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Fremstilling af 7-segment display

Tegning af vores 7-segment display

Printpladen og tegning bliver lagt ind i uv-lys så

tegningen kommer på printpladen

15


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Printpladen bliver lagt ned i fremkaldervæsken.

Der skal den ligge i 30 sekunder. Hvorefter den

skylles og bliver lagt ned i stærk syrer i 30

minutter, som ætser kobberen.

16

Printpladen har nu ligget 30 minutter i den

stærke syrer, og bliver nu skyllet


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

17

Dette er vores færdige printplade. Normalt

skulle der laves mere på den, men vores gik i

stykker da den lå i noget brugt syrer. Så det

ville blive til et 7-segment display

Sådan skulle den rigtigt ende med at se ud.

Tirsdag den 5.10.2010 fik vi af vide, at vi skulle fremstille et 7segment display. Dette gøres ved, at

man starter med at tegne forbindelserne i programmet PCB123 Launcher. Da vi havde lavet den,

fik vi printet den ud, i noget specielt papir. Ved hjælp af UV lys, fik vi vores tegninger over på en

udleveret printplade. Efter det blev den lagt ned i fremkaldervæsken, der lå den i 30 sekunder,

hvorefter vi skyllede den, og lagde den ned i stærke syrer, som ætser kobberet på printpladen.

Men da vores var blevet lagt ned i noget brugt syrer, kunne vi ikke lave den færdigt. Vi har dog set

nogle af de andres. For at lave den færdig, skulle der bl.a. bores nogle huller og sættes nogle

komponenter på.


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Billedanalyse

På vores plakat, har vi valgt at det skal forstille et normalt hjem, med forældre og barn. Vi har med

rød skrift skrevet vores tekst, stop vold i hjemmet – det går ud over jeres børn, som skal fange

modtagerne.

I baggrunden af plakaten, er der blevet sat 2 skygger ind, som skal forstille at faren er ved at udøve

vold mod moren. Mens deres datter sidder i forgrunden af plakaten, og beder til at det vil stoppe.

Med dette vil vi frem til, at selvom volden måske kun er mellem forældrene, ved børnene ofte

hvad der sker. Og dette kan medføre at børnene, får en anden social adfærd.

Plakaten er lavet i normalperspektiv. Farverne på plakaten er primært kolde og mørke.

Når man laver Det gyldne snit på plakaten, er det skyggerne man får øje på først, derefter er det

barnet, og teksten, som fanger en.

Farverne på plakaten og folderen er valgt ud fra, hvad de forskellige farver symbolisere. Da vores

emne er vold i hjemmet, har vi ikke brugt ”glade” farver.

Farverne på plakaten er primært rød, sort og grå.

Rød symboliserer bl.a.: Ild, blod, kærlighed, fare, lidenskab, liv, varme, følelser, hensynsløst og

mod.

Sort symboliserer bl.a.: Sorg, intethed, alvor, mismod, anger og fejhed.

På vores folder, har vi valgt at bruge sort som baggrundsfarve, da sort symbolisere sorg, alvor,

skræk og ulykke. Og de 4 ting, siger en hel del om hvad vold faktisk er. Den sorte farve skal fange

folks blikke, og få dem til at læse vores folder.

Den røde farve, har vi valgt at bruge fordi den passer godt ind i det sorte, det giver en fed effekt.

Den røde farve symboliserer blod, kærlighed, stærke følelser, fare, kamp og krig. De 6 ting er med

til at symbolisere det dybere i vold, det skaber volden og ligger inde bagved det ydre.

Den blå farve er med til at få folk til at tænke over hvor alvorligt vold er. Farven blå symboliserer

tro, sandhed og ærlighed. De 3 ting som farven symbolisere er med til at fortælle hvad vi faktisk

fortæller om volden, at det er alvorligt.

http://www.kunstforgud.dk/page.php?page=symfarver

18


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Priser og budget

Vi har et budget på en 500.000 kr. til at lave vores kampagne.

I første omgang havde vi tænkt os at sætte vores kampagne op med Abribus landsdækkende, men

da vi fandt ud af hvad det ville komme til at koste, blev det for dyrt. Så derfor har vi valgt Abribus

Citystandere.

Abribus Citystandere står primært på gågaderne i storbyerne, København, Århus, Aalborg og

Odense. På den måde, vil kampagnen blive set af alle som befinder sig på gågaderne.

Med Abribus Citystandere koster det 1.750kr pr netværk man får sat op + 42kr for opsætning, så

dvs. 1792kr pr. netværk. Da man selv kan vælge antal man vil have sat op.

Der er 8 citystandere i Aalborg, i Århus er der 7, i Odense er der 8 og i København er der 95. Så

dvs. at der i alt er 112 citystandere.

Vi har dog valgt at vi vil bruge 73 Citystandere, som er fordelt i de forskellige byer. Så der f.eks. er

6 i Aalborg, 5 i Århus, 5 i Odense og 57 i København. Ifølge priserne fra AFA JCDecaux as vil dette

komme til at koste 73 1792 130816kr. og med moms vil det komme til at koste 163520kr.

http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=622

http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=624

19


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Hvad er vold?

I dag snakker vi meget om vold, både i offentligheden og i hjemmet. Men ved vi hvorfor volden

opstår?

Det er tit mennesker der selv er vokset op med vold, der udøver det mod andre. Men hvad er det

der får dem til det?

Vold hænger tit sammen med aggression og det er generelt gennemtænkte handlinger som tit er

grunden til at skade en anden person.

Der er 2 former for vold: Tilfældig vold og Planlagt vold.

Tilfældig vold er tit en uønsket handling, personen der udøver volden når slet ikke selv at tænke

det ordentlig igennem, inden det er sket.

Planlagt vold er voldsager af en større handling, det er nøje planlagt, og det er tit der er flere

personer om at udføre planen. Planlagt vold kan hænge sammen med krig.

Nogen former for er social og/eller juridisk accepteret, mens andre voldsager betragtes som

kriminelle handlinger. Det er meget forskelligt fra samfund til samfund om hvordan de betragter

vold. I nogle samfund og lande er vold accepteret på en hvis grænse, men det i andre lande er

strafbart. Vold i almindeligheden betragtes som ondskabsfuld.

I Danmark er alle forer for vold ulovligt, enten får man en bøde, eller også kan man risikere at blive

sat i fængsel. Det kan også være at man ikke kan blive boende sammen med den person der slår.

Det er regler, der er lavet for at beskytte folk.

Der er selvfølgelig ikke mange børn og unge der synes det er rart at enten deres far eller mor

bliver straffet for vold. Men det bedste er alligevel at sige det til nogle, end bare at blive ved med

at lave med det. Det er tit resten af familien kan en til at få et godt liv.

Straffeloven

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde

eller fængsel indtil 3 år.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig

i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på

legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller

helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

20


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov

beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er

dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig

vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en

person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.

§ 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen,

kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde.

Det er oftest kvinder der bliver udsat for vold. De fleste af anmeldelserne er mænd der har udøvet

vold med kvinder, men det sker dog også at kvinder slår kvinder. Det er tit voldsager der sker på

arbejdet. 5 % af de voldsager der bliver anmeldt er med kvinder.

Når mænd udøver vold mod kvinder, sker det at der tit kommer konsekvenser. I starten kan det

betyde at kvinderne ikke ser det som den store trussel, men til sidst begynder det altså at blive

alvor.

For det meste hører man kun om at det er mænd der tæver kvinderne, men faktisk bliver det også

udført en del vold mod mænd. De fleste mennesker opfatter det bare på en anden måde. Men

mænd har jo deres stolthed, så de bider bare smerten i sig, selvom de faktisk ikke føler sig godt til

pas. Det er nok primært årsagen til at man ikke hører så meget om at mænd bliver tævet af deres

kone.

Mænd de mister meget af deres selvtillid når de bliver udsat for vold, især af kvinder. Det tager

meget på deres manddom. Det sker at de bliver nedtrykte og tænker på at begå selvmord.

Unge og vold

Det ses ikke så tit at drenge bliver slået derhjemme, i forhold til piger. Til gengæld er det mere

almindeligt at drenge kommer i slagsmål andre steder, fx på diskoteker.

Kærlighed kan være mange ting, og det ses tit at det udvikler sig til skænderier, jalousi og nogen

gange udvikler det sig til vold. Der er nogen forskellige tegn på at ens forhold udvikler sig i den

forkerte retning.

Hvis ens kæreste bestemmer over. Fx hvilket tøj du går i, hvem du er sammen med og

hvornår du skal komme hjem.

Hvis du er bange for, hvordan den kæreste reagere over for noget du siger eller gør.

Hvis din kæreste ikke kan forstår, a du har brug for tid uden ham/hende.

21


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Børnene vil blive forvirret hvis de ser vold i deres hverdag, for skoler og børnehaver går meget op i

at der ikke bliver udført vold, men alt hvad mor og far siger, er jo rigtigt. Så tror de selv at de også

må bruge vold i deres hverdag. På den måde bliver volden stadig spredt. Det kan skabe store

problemer i samfundet, og gøre at folk ikke kan føle sig tryg ved at gå på gaden mere.

Mænd har større chance for at blive udsat for vold, det sker oftest når de er ude i byen. Men

kvinder bliver mest udsat for vold i hjemmet, det er meget sjælende tilfælde at kvinder bliver

udsat for vold på åben gade. De fleste mænd siger at de respektere kvinder, og aldrig kunne finde

på at slå dem. Det er derfor at det tit sker i hjemmet, så ingen ved det.

http://www.stopvoldifamilien.dk/hvad%20er%20vold.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/Vold

22


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Vold i forhold til samfundet

Ifølge samfundet er det ikke i orden at udøve vold, hverken i hjemmet eller offentligt. Staten

mener at det ikke kan være rigtigt man skal frygte vold. Det er vigtigt man føler sig tryg ved at gå

på gaden.

På et år er der anslået, at ca. 28.000 kvinder er blevet udsat for vold i Danmark. Men det er kun

3000 der årligt bliver anmeldt til politiet. Samfundet vil ønske at antallet vil blive højere, så de kan

hjælpe de kvinder der bliver udsat for vold.

Årligt er der ca. 2000 kvinder der flytter ind på et krisecenter.

82 % af de mænd der udøver vold, er selv opvokset med vold i deres barndom.

I skemaet ovenover viser hvor mange voldstilfælde, som er blevet anmeldt fra 2006-2010.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR325.pdf

23


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Skemaet ovenover viser hvor mange kvinder der i 2009 i er blevet udsat for vold, og man kan også

se hvilken alder hvor det er hyppigst. Der er i alt 1.139 kvinder i hele Danmark. Det behøver dog

ikke være forskellige kvinder, nogle af kvinderne kan godt være på flere gange.

Da vi onsdag d. 6/10 2010 vi var henne og snakke med Gitte fra Kvindecenteret i Hillerød, fortalte

hun at de ofte havde set, at de kvinder som allerede havde boet på kvindecenteret én gang, ofte

kom tilbage igen, selvfølgelig var der også en del, som ikke kom tilbage.

Hun fortalte også om hvordan kvinder og børn bor, når de opholder sig på et krisecenter. På

krisecenteret i Hillerød, er der plads til 5 kvinder og deres børn. Lige pt. Bor der 4 kvinder og 8

børn. Hver familie har et værelse, hvor der er køjesenge. De er dog 3 familier og et badeværelse.

https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=4224

http://www065.thinkquest.dk/Fakta.htm

http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/emneopdelt/nytsingle.aspx?countid=13086&ci=true&pti=1

24


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Hillerød Hospital

Tirsdag d. 5/10 – 2010 var vi på Hillerød Hospital for at snakke med en sygeplejerske ved navn Anja

på skadestuen for at hører om hvad de gør når de får en ind der har været udsat får hus vold og

hvor mange sager de får.

De ser en del, men det er mest i ferier og weekender. Det er ikke så tit små børn, der kommer –

det er for det meste, når det er børn, mellem 10 – 12 år. For det meste er det politiet der kommer

med de voldsramte. Ellers kommer folk selv. På en måned kan de ha’ mellem 1 -5 voldsramte,

men det er forskelligt var måned til måned. For det meste er det tæsk folk har fået når de

kommer, tit er det fordi stoffer er inden blandet.

De er der i et døgn, hvor de prøver at hjælpe dem. Derefter sender de dem videre hvis der har

været voldtægt inde over det, så kommer de på Rigshospitalet, hvor de har specialister på dette

område. Hvis det er små børn der kommer ind, er fordi de har været udsat for ”shake a baby”, det

går ud på at moren efter fødselen kan ha’ problemer og ha det hård, og hvis så barnet hele tiden

skriger og græder, ryster man barnet, til det stopper. Da børn er meget følsomme som små kan de

hurtigt påtage sig skader. Disse tilfælde ryger børnene på børneafdelingen på hospitalet.

Anja fortæller at de kan se når forældrene lyver om, hvordan barnets skade er opstået, når de

kommer til skadestuen. De ved hvordan en skade ser ud hvis et barn er fald på en hoppeting og

hvordan en skade ser ud hvis de er blevet slået.

Det er ikke så tit det er mænd der kommer ind, ca. 2 ud af 10, hvis det er tilfældet har der været

stoffer indblandet. Man ser at 80 % alle sager om vold i hjemmet er pga. stoffer og sociale

problemer. Det er mest danske familier der kommer ind på hospitalet for at blive behandlet. For

det meste er det med sæbeøje, kæbebrud, slag i lever og mave at folk kommer med. Tit når de er

på hospitalet snakker folk med præsten som er på hospitalet eller tager på krisecenter bagefter.

25


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Vores mening omkring vold

Vi synes selv at vold er en uacceptabel ting, der er i vores verden. Vi ønsker at alle former for vold

skal stoppes. Men vi vil ikke have tid nok til at gå i dybden med alle de former for vold der er, så vi

har begrænset det til vold i hjemmet.

Det er et meget spændende emne, og vi har fået mange nye oplysninger, som vi ikke vidste noget

om i forvejen. Da vi startede op på projektet troede vi, at volden var på vej op, fordi vi synes

medierne sætter stor fokus på voldsager. Men det viser sig faktisk at volden er på vej ned, det

betyder dog ikke at den ikke er der, men den er bare faldende.

Vores mening om projektet vold i hjemmet, er at vi synes det har været spændende at arbejde

med. Vi har lært meget om hvordan vold i hjemmet påvirker folk og hvad det generelt er. Vi har

samarbejdet godt. Vi startede med at lave lidt sammen, hvorefter vi fordelte opgaverne imellem

os.

Under projektet har vi snakket med Politiet, hospitalet og krisecenteret i Hillerød. Dette har gjort

at vi har, fået viden omkring vold i hjemmet fra alle sider, indenfor den offentlige hjælp.

Konklusion

Vi er noget frem til at vold på nogen punkter er et stort problem, men det er ikke ligeså udbredt

som det har været. Vold rammes ikke kun af en speciel målgruppe, det kan være de dårligt stillede

og de velhavende. Men dog ses vold ofte i familier med etnisk baggrund.

Under dette projekt har vi fået en masse ny viden om vold i hjemmet. Vi har forsøgt at finde svar

på det vi har undret os over. Vi har ikke fundet noget konkret svar på, hvorfor ofrende for vold i

hjemmet ikke melder det til politiet og hvad man kan gøre for at stoppe volden i hjemmet.

Vores mening på hvorfor ofrene ikke melder det til politiet, er fordi de måske er bange for

voldsmanden. Voldsmanden truer tit med at det kun bliver værre, hvis de fortæller noget til

politiet. Andre gange kan det være fordi ofrene stadig kan lide voldsmanden og de vil heller ikke

lade det gå ud over familien. I nogle tilfælde melder ofrene det ikke, da de giver sig selv skylden

for det der er sket.

Vi mener ikke at vold i hjemmet kan stoppes helt, det vil altid være der, dog bare i en mindre grad.

Vi mener heller ikke at der er et specifikt svar til, hvordan man kan stoppe volden i hjemmet. Men

dog kan man søge hjælp inden det går galt. Første skridt ud af volden, er at snakke om det.

26


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Kilder:

Bog: ABC Det kommunikerende menneske – Claus Bangsholm

http://en.wikipedia.org/wiki/Seven-segment_display

http://www.kunstforgud.dk/page.php?page=symfarver

http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=622

http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=624

http://www.stopvoldifamilien.dk/hvad%20er%20vold.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/Vold

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR325.pdf

https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=4224

http://www065.thinkquest.dk/Fakta.htm

http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/emneopdelt/nytsingle.aspx?countid=13086&ci=true&pti=1

http://www.lisegaarden.dk/voldsramt?gclid=CKKusLK-hqQCFdg1DgodnC_9IA

27


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Bilag 1

LOGBOG DEN 14-09-2010

I dag fik vi den nye teknologi opgave. Vi delte os ind i grupper, og vores gruppe består af Camilla, Sofie og

Kathrine.

Vores kampagne er at sætte fokus på, at man ikke behøver at være bange eller frygte vold, da voldrisikoen

ikke er så høj, som den har været. Medierne får os til at tro, at det er meget værre end det egentlig er.

Vi synes ikke at folk skal leve i frygt, så vi vil med vores kampagne, vise at medierne gør det værre end det

er.

Vi har lavet mindmap, problemtræ, problemformulering og oprettet en gruppe på facebook om vores

kampagne.

Logbog den 15-09-2010

I dag har vi søgt på nettet, efter forskellige oplysninger om vold i hjemmet. Det har dog ikke været lige

nemt, fordi hjemmesiderne ikke er så opdateret.

Senere på dagen blev vi enig om at tage ned på politistationen og snakke med dem. Men de var ikke til

megen hjælp, da de bare bad os om at ringe til et andet nummer, men de tager ikke telefonen.

I løbet af dagen har vi ændret lidt mening til vold, fordi der kommer hele tiden nye oplysninger, og det er jo

ikke nemt når hver hjemmeside siger noget forskelligt.

Logbog den 16-09-2010

I dag har vi snakket med Claus, vores komm/it lærer. Han forslog at vi kunne gå ned og snakke med et

ungeteam i Hillerød. Men ungeteamet mente ikke de kunne fortælle os nok om vold, så de foreslog vi

kunne opsøge et krisecenter.

Logbog den 21-09-2010

I dag fik vi endelig kontakt til politiet, og fik lavet en aftale med dem. Vi var nede på politistationen og

snakke med en betjent, han kunne heldigvis fortælle os nogen oplysninger vi ikke kunne finde andre steder.

Så endelig kunne vi komme videre.

Vi har også prøvet at komme i kontakt til hospitalet, men det er ikke lykkes om at komme igennem endnu,

så vi prøver igen i morgen.

Vi blev færdige med vores indledning og målgruppeanalyse, så nu kan vi begynde at lave vores

teknologianalyse.

28


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

Logbog den 22-09-2010

I dag er vi startet på at skrive vores teknologianalyse. Vi delte de 4 forskellige emner op i mellem os, så vi

kunne arbejde mere effektivt. ……………………………………………………………………………………………………………………….

Vi har gjort os visse tanker om hvordan vores plakat skal se ud, så vi er forberedt når den skal laves.

Logbog den 28-09-2010

I dag har vi brugt det meste af tiden på at skrive vores rapport. Det var lidt svært at komme i gang, en efter

vi havde fået snakket lidt sammen, og planlagt hvad der skulle laves gik dagen alligevel meget godt.

Logbog den 29-09-2010

I dag har vi fået snakket lidt om hvordan vores plakat skal se ud, og hvilke personer vi skal bruge til den. Vi

fik også kontakt til Hillerød sygehus, og aftalt en tid med dem på tirsdag. Vi var også så heldig at få fat på et

krisecenter her i Hillerød, som vi skal ned og snakke med på onsdag.

Logbog den 05-10-2010

I dag startede vi med at besøge skadestuen, det var rigtig godt for os, og vi fik noget nyt information som vi

kunne bruge til vores rapport. Allerede i sidste uge havde vi lavet aftalen med skadestuen om at komme, og

vi havde også snakket med vores lærer om det. Men vores lærer havde ikke informeret os godt nok om at

der var værkstedsdag, og at vi burde have været på skolen. Men det helt gik alligevel, og vi fik lavet vores 7segment

display.

Logbog den 06-10-2010

I dag startede vi med at skrive vores interview fra skadestuen, og skrev om vores 7-segment display.

Senere på dagen havde vi en aftale med et krisecenter i Hillerød, og det var også en god snak vi fik

der. Vi har efterhånden fået nok stof til at gøre vores rapport færdig.

Logbog den 12-10-2010

I dag har vi fået lavet vores plakat færdig, med lidt besvær og lidt hjælp udefra lykkes det os at få

lavet et produkt vi er tilfredse med. Samtidig har vi lavet en folder der fortæller forældre hvilken

skade deres børn får/har ved at være i en voldsfamilie. Det har været en god dag, og vi har

arbejdet seriøst og nået vores mål.

Logbog den 13-10-2010

I dag har vi fin pudset vores rapport. Den er blevet læst igennem, og de sidste ting er blevet sat

ind.

Logbog den 26-10-2010

I dag er teknologirapporten blevet afleveret.

29


Teknologi Uge 37, 38, 39, 40, 41, 42 og 43

Sofie, Kathrine og Camille

30

More magazines by this user
Similar magazines