Idræt har ingen betydning for indlæringen – eller? - Dansk Skoleidræt

Leder
Du sidder nu med Dansk Skoleidræts nye magasin i hænderne.
Vi håber, det falder i god jord. Efter netop at have
rundet de 60 år går Dansk Skoleidræt ind i sin tredje alder.
Nu er det tid til fornyelse på mange fronter. Vores magasin
Idræt i Skolen har derfor fået nyt layout og et mere
debatskabende indhold. Glæd dig blandt andet til hver
gang at læse ”Hvad er meningen”, dybdegående artikler
i ”Indblik”, en beretning fra en idrætslærers hverdag i
klummen ”Preben protesterer” og meget mere. Magasinet
dumper nu ind ad brevsprækken hos alle skoler og kommuner
i landet og giver en opdatering på skoleidrætten
– ganske gratis, fire gange om året. På organisationsplan
er Dansk Skoleidræt også klar med fornyet kraft. Med vores
nye struktur har vi fået 15 kredsforeninger, og de 98
nye kommuner har fået plads i vores repræsentantskab.
Derfor ser jeg kimen lagt til en struktur med kommunale
skoleidrætsudvalg i alle kommuner. Selvfølgelig sker det
ikke fra dag ét. Der ligger et stort arbejde forude. De nye
kommuner skal have mulighed for at finde deres egne ben,
og vi ved, at vi ikke er de eneste, der banker på døren med
gode tilbud. Men vi ved også, at vi har så meget godt at
byde på i form af alle de aktiviteter, der udbydes både fra
vores kredse og fra Dansk Skoleidræt centralt.
Noget at byde på har vi også i Skoleidrættens Udviklings-
Find os på www.skoleidraet.dk
center, som vi samarbejder med CVU Sønderjylland om.
Her viser flere af vores udviklingsarbejder, hvor vigtigt
det er at arbejde med kvalitet i undervisningen, at sætte
mål og evaluere. I første omgang er det måske vigtigere
at arbejde med dette end at give flere idrætstimer for at
skabe en god idrætsundervisning. Spørgsmålet kan rejses
efter, at Ballerup-projektet ikke forskningsmæssigt kunne
påvise, at flere idrætstimer alene har en effekt på børns
læseindlæring og kondition. Sagen er den, at Ballerupprojektet
intet siger om, hvad idrætstimerne i Ballerup har
indeholdt, og det er selvfølgelig et væsentligt element.
Netop den problematik sættes der fokus på i ”Indblik”. I
Spanien stiller man høje krav til kvaliteten, når man uddanner
faglærere specielt i idræt. På den måde sikrer man
uddannede lærere til undervisningen. Det kan du læse
mere om i artiklen ”Spanien har gjort op med ikke-uddannede
idrætslærere”. Spørgsmålet er, om det også er den
vej, vi vil gå i Danmark? Det er min overbevisning, at den
nye læreruddannelseslov, hvor der er 2-3 liniefag, og hvor
idræt bliver tildelt 1,2 årsværk, vil højne undervisningen i
vore skoler. Den model passer bedre ind i den danske folkeskoles
kultur end den spanske. Ovenstående og meget
mere kan du læse mere om her i magasinet.
God fornøjelse!
Lene Mygenfordt
Formand
IDRÆT I SKOLEN NR. 1 2007 3