Teorien om Gud - DIFØT

diføtnyt 

Himmelnøglen 

Er kirkerne på Bornholm 

en afspejling af himmelhvælvet? 

Boganmeldelser: 

Astronomen og gudsbegrebet 

Fremtidens energiformer 

Tom Bearden 

diskuterer frienergi 

Tesla: 

Strøm uden ledninger 

Transport: 

Sporvogn uden ledninger 

Kortnyt: 

Nyt fra Steorn: 

Fri energi i 2009 

NR. 91.4 / FEBRUAR 2009 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk 

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk 

Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123 

Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk 

Agertoften 27, 2750 Ballerup 

Christian Heerup - heerup@live.dk 

Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby 

Poul Schriver - Mødearrangør - poulschriver@hotmail.com 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401 

Konto.nr. 1077298 - DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298 

Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til 

kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent: 

350,- kr. 

Internet www.difoet.dk 

Forsiden 

Astrolabiet er et astronomisk 

instrument, som var 

kendt og benyttet allerede i 

oldtiden. Det blev i forskellige 

udformninger brugt som 

navigationsinstrument af 

datidens rejsende. Et 

astrolabium kan betragtes 

som en analog computer 

ligesom en regnestok, skriver 

Niels Bandholm i sin 

artikel om de bornholmske 

kirkers placering. 

25. årgang nr. 91.4, feb. 2009 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt nyt 

Clara Pontoppidans Vej 41 

2500 Valby 

tel/fax 3322 3728 

email redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføt nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Himmelnøglen 3 

Teorien om Gud 

Et kvantespring 

11 

for ny energi 13 

Trådløs strøm 17 

Nyt om MEG - XII 18 

Letbaner uden ledninger 20 

Bognyt 

Kortnyt 

22 

Usynlig kraft 

Mobiltelefoner påvirker 

hukommelsen hos 

26 

forsøgsdyr 26 

Steorn 27 

Konferencer i 2009 27 

Foreningsnyt 28

Boganmeldelser: 

Teorien om Gud 

Af Richard Conn Henry 

Mon tiden nu er inde til, at vi videnskabsmænd 

skal overveje, om vi skal 

vende ansigtet mod Gud? 

Hvis denne indledning får dit blod i 

kog, og du undrer dig over, hvordan i alverden 

redaktøren har kunnet tillade, at 

en sådan sætning fandt vej til et videnskabeligt 

tidsskrift (Journal of Scientific Exploration), 

så bliver du nødt til at læse 

Bernie Haisch’ fortræffelige bog. Dit 

blodtryk vil hurtigt blive normalt igen, 

og du vil blive et lykkeligere menneske. 

Måske vil du endda blive en bedre forsker! 

For få år siden overværede jeg en forelæsning 

ved et møde i American Astronomical 

Society. Den handlede om evolution 

og kampen mod Intelligent Design. 

Foredraget trak ud, så i stedet for at stille 

spørgsmål fra salen, blev vi opfordret til 

at samle os omkring foredragsholderen. 

Jeg spurgte ham: »Hvorfor sagde De ikke 

noget om kvantemekanik i foredraget? 

Han svarede: »Fordi jeg ikke ved en pind 

om kvantemekanik.« 

For mig er det sagen i en nøddeskal, 

som situationen er i dag. Det som bliver 

præsenteret som videnskab har intet at 

gøre med videnskab. Det er en samling 

ingeniørmæssige tilnærmelser, som har 

givet os en masse teknologi, men som 

også har frembragt falske »forklaringer« 

på tingene, forklaringer der er grundlæggende 

forkerte, skønt nyttige inden 

for et begrænset område. Hvordan bekæmpe 

noget med ingenting? »Noget« 

er den åndelige fornemmelse af formål i 

Bernard Haisch: 

The God Theory: 

Universes, 

Zero-Point Fields 

and What’s 

Behind It All. San 

Francisco 2006, 

2009, Weiser 

Books. 157 s. 

ISBN 

1578633745 

den menneskelige bevidsthed, det som 

gør så mange modtagelige for religioner. 

»Ingenting« er halvfordøjet pseudovidenskab, 

der foregiver at være Naturens 

Love. Intet under at religionen vinder! 

Sådan behøver det ikke at fortsætte. 

Redningen for videnskabsfolk er at blive 

opmærksom på, hvilket budskab sand 

videnskab har til os. Bernie Haisch er en 

astronom, der har været igennem en sådan 

opvågningsproces, og hans tankevækkende 

bog kan være en hjælp til at 

foretage en lignende rejse, hvis du ikke 

allerede har foretaget den. 

Jeg har kendt Haisch i nogle år, fordi 

vi gennem nogen tid som astronomer arbejdede 

inden for præcis det samme område: 

kromosfærisk ultraviolet stråling 

fra kolde stjerner. Vi er også to astronomer, 

som er blevet dybt interesseret i 

grundlæggende fysik, og som på trods af 

vores begrænsninger insisterer på at anvende 

fysikken, så godt vi kan. 

Megen diskussion om »religion versus 

videnskab« i dag drejer sig om den 

observerede »finindstilling« af universet, 

der tillader menneskelig eksistens. 

Det formodes at skulle bevise noget, 

11

diføt nyt 91.4 

hvilket det ikke gør. Haisch går i nogen 

grad i denne fælde, især når han mere 

end én gang nævner Fred Hoyles forudsigelse 

af et bestemt atomniveau i kul 

ved at henvise til sin egen eksistens. Hvis 

niveauet ikke var der, ville der kun være 

lidt kul og derfor ingen Hoyle. Ergo eksisterer 

niveuaet. David Gross påpeger 

helt korrekt, at kvante-kromodynamikken 

er fast, komplet og ikke justerbar, og 

det er bare sådan, at niveauet er der, 

Hoyle eller ingen Hoyle. 

Men den form for argumentation er 

ikke væsentlig for Haisch’ søgen efter 

Gud. Lad mig fra hans bog citere en enkelt 

sætning, som jeg har valgt, fordi den 

præcist rummer min egen forståelse: 

»Det er ikke stoffet, der skaber en illusion 

om bevidsthed, men bevidsthed der skaber 

en illusion om stoffet.« Det er korrekt 

fysik: det er ikke på nogen måde kontroversielt, 

at der ikke findes nogen virkelighed; 

det er blevet demonstreret både teoretisk 

og eksperimentelt (Gröblacher et 

al., Nature 446, 871, 2007). 

Og i vor mange fysiklokaler i dag bliver 

eleverne så gjort opmærksom på 

denne højst fundamentale opdagelse? I 

alle mine klasser, kan jeg forsikre dig; 

men jeg er på den anden side også sikker 

på, at det ikke er det normale. Illusionen 

om stof, hvilket er det samme som illlusionen 

om en virkeligt eksisterende verden, 

er så stærk, at jeg tror de fleste videnskabsfolk 

ikke kan rumme det. Det 

tog mig årtier endelig at nå frem til, at det 

ikke er en spøg, og at universet er rent 

mentalt: at bevidsthed er fundamentalt, 

stof kun en illusion – og at dette er fysik, 

ikke filosofi (eller religion). 

Og hvordan viser Gud sig så på baggrund 

af dette? Ok, den eneste bevidsthed 

jeg ved eksisterer er min egen. Jeg 

12 

kan vælge mellem solipsisme eller Gud. 

Det kræver et spring ud i troen, ja – men 

det er et meget let spring! Også Haisch siger, 

at hans »teori ser lovende ud, men 

ikke er videnskabeligt bevist«. 

Haisch giver en levende beskrivelse af 

de organiserede religioners blodige 

historie, hvilket gør så mange videnskabsfolk 

lykkelige over at være befriet 

for religionen og gør dem uvillige til at 

vende tilbage til Gud. Haisch’ har sine 

rødder i en katolsk præsteskole, mine 

har suget næring fra en udvandet protestantisme, 

der aldrig blev taget alvorligt. 

Du kan selv læse i bogen, hvad 

Haisch mener om sig selv i dag – jeg ville 

kalde ham for unitar. Og for mit eget 

vedkommende er jeg teist. Det er som en 

ateist – men uden a. Det gør hele forskellen 

i universet! 

Hvad er så virkningen i praksis? Lad 

os tage evolutionen. Ligesom Haisch er 

jeg totalt afvisende over for Intelligent 

Design. Men mit syn på evolutionen er 

alligevel helt anderledes end det konventionelle, 

påståede naturvidenskabelige 

syn. Vi ved fra kvantemekanikken, at 

vores observationer skaber fortiden, som 

det blev demonstreret ved det berømte 

delayed-choice-eksperiment. Og igen: det 

er etableret fysik, ikke filosofi. Derfor er 

evolution ikke noget, jeg er optaget af: 

den er helt rigtig, men selvfølgelig bagvendt. 

Hvad fører det til? Jamen ingenting, 

undtagen det spirituelle: den videnskabelige 

undersøgelse af evolutionens 

mange aspekter må fortsætte på 

fuld kraft! Som med al anden videnskab! 

Det er enormt vigtigt – men misbrug ikke 

videnskaben ved at forsøge at bruge den 

til at benægte spiritualitet, som når alt 

kommer til alt er dens udspring. 

Haisch fremfører ideen om fratræk-

ning som en måde, hvorpå Gud skabte 

universet. Det er en fin idé. Læs bogen! 

(Jeg erindrer mig selv tænke over, om vi 

mon i vores første version som homo sapiens 

ikke alle var matematiske genier og 

mozart’er, og at evolutionen efterhånden 

har udvandet det hos de fleste i kampen 

for arternes overlevelse.) 

I sin indledning siger Haisch: »Jeg er 

nået frem til en personlig verdensanskuelse, 

der byder på en tilfredsstillende og 

optimistisk forklaring på virkeligheden – 

et verdensbillede der ikke kun er muligt, 

rationelt og foreneligt med moderne videnskab, 

men som også er attraktivt og i 

stand til at løse nogle af de sværeste 

moralske udfordringer, der møder os i 

dag. Det angiver en vej ud af vores globale 

dilemma, og i den ånd giver jeg det videre 

til dig til overvejelse.« Jeg skriver 

under på tilbudet. 

Personligt har jeg det stadig dårligt 

med at nævne Gud. Da jeg foretog skiftet 

Et kvantespring for ny energi 

Af Tom Valone 

Der er meget få bøger på markedet i dag, 

der fortæller om de udfordringer og prøvelser, 

som forskere er udsat for i deres 

pionérgerning med at udvikle nye energiformer. 

Breakthrough Power af Jeane 

Manning og Joel Garbon er en af de bøger, 

der skiller sig ud fra mængden. 

Efter en personlig, selvbiografisk 

Jeane’s Journey, fortsætter bogen med at 

tage fat i de nødvendige beslutninger, 

der skal tages, inden der kommer et 

gennembrud. Jeg synes godt om de grå 

rammer med definitioner som fx den om 


(2004), formulerede jeg begrebet Great 

omniscient Spirit (GoS) for at rense min 

forestilling og holde den fri for den historiske 

– ofte belastede – Gud. Men jeg har 

senere tænkt over, om det ikke var en 

fejltagelse, og at vi videnskabsfolk bør gå 

forrest i kampen for at tilbageerobre Gud 

fra dem med de forkerte meninger. 

Du vil synes om Bernard Haisch’ specielle 

og tørre humor, og jeg tror du vil 

blive ramt af hans forslags ligefremme 

optimisme. Jeg ser virkelig gerne, at alle 

videnskabsfolk overvejer, hvor godt det 

vil være for os, individuelt og kollektivt, 

hvis teorien om Gud igen kunne blive – 

ligesom den var for Newton – den moderne 

videnskabs arbejdshypotese. Det 

vil slå bunden ud af reduktionismen! 

Anmeldelsen blev bragt i Journal of Scientific Exploration, 

sommer 2008, s. 266-268. Richard 

Conn Henry er prof. i fysik og astronomi ved The 

Johns Hopkins University i Baltimore, USA. 

Jeane Manning 

og Joel Garbon: 

Breakthrough 

Power: How 

Quantum-leap 

New Energy 

Inventions Can 

Transform Our 

World. Vancouver 

2008, Amber 

Bridge Books. 

272 s. 

ISBN 

0981054307 

13


»leverage« [magt og indflydelse], og hvordan 

vedvarende energi kan opfattes som 

et »huge and effective crowbar [koben]«, der 

kan medvirke til at fortrænge de forurenende 

energikilder. Det var også godt at 

læse de korte biografier om mange af de 

forskere, fysikere og opfindere, som jeg 

kender personligt. Bogen giver et udmærket 

historisk overblik over samfundets 

overgang fra en oliebaseret til en 

mere flerstrenget økonomi. 

Den korte beretning om en af mine 

helte, Hermann Scheer, tysk parlamentsmedlem, 

formand for The World Council 

for Renewable Energy og forfatter til bogen 

Energy Autonomy glædede mig meget. 

Som man kunne læse i New Scientist (21. 

maj 2008), skriver han: 

For 10 år siden opfordrede jeg til at 

udarbejde et program til opsætning af 

solpaneler på 100.000 tage i Tyskland, 

så vi så hurtigt som muligt kunne sætte 

en masseproduktion i gang. Jeg ønskede 

det indført i mit partis program 

forud for valget i 1998. Selv Greenpeace 

sagde, at min plan var urealistisk, og 

mine kolleger spurgte mig, hvorfor vi 

skulle være mere progressive end 

Greenpeace. Men jeg fik dem overbevist, 

og programmet blev gennemført 

i løbet af 4 år. I 2000 vedtog jeg sammen 

med andre loven om vedvarende 

energikilder, som sikrer, at uafhængige 

producenter, der genererer 

overskudselektricitet, kan sælge den 

til forsyningsnettet til en garanteret 

pris. I dag kommer næsten 15% af elenergien 

i Tyskland fra vedvarende 

energi. 

Derfor er Hermann Scheer en passende 

rollemodel at indlede bogen med foran 

14 

alle de andre, radikale energipionerer, 

som præsenteres i Manning-Garbons 

bog. 

En anden rollemodel, som har fået sit 

eget kapitel i bogen, er Nikola Tesla, som 

sloges med Edison og Morgan for at indføre 

vekselstrømmen i verden. Imidlertid 

har forfatterne i deres beskrivelse af 

Teslas idé om trådløs energioverførsel 

glemt at nævne, at mindst otte forskere 

for nyligt har skrevet videnskabelige 

artikler og fået patent på opfindelser, der 

følger i sporene på Teslas ideer, og som 

alle har bidraget med indlæg til min bog 

Harnessing the Wheelwork of Nature, kapitlet 

Principles of Wireless Power Transmission 

[se anmeldelsen side 24]. 

Lad mig her nøjes med at nævne, at 

dr. Jim Corum ved en af mig arrangeret 

konference og udstilling om Tesla i 2003 

udtalte, at alle Teslas teorier om trådløs 

overførsel er blevet bekræftet i detaljer, 

herunder den mere end 95% effektive 

resonans-lavfrekvente trådløse energioverførsel 

i rummet mellem jorden og 

ionosfæren. Et enkelt eksempel på et 

MIT-eksperiment i 2007, der forsynede 

en elpære med energi på en afstand af 5 

meter, er dog nævnt i Manning-Garbons 

bog. 

I kapitlet om T. Henry Moray får læserne 

et godt overblik over baggrundshistorien, 

dog uden den vigtige videnskabelige 

oplysning, at samtlige Henry 

Morays apparater anvendte radium, 

som det fx fremgår af hans oprindelige 

udgave af bogen The Sea of Energy. Desuden 

savner man i den udmærkede biografi 

oplysninger om den seneste udvikling 

for ikke at tale om Moray Kings bog 

The Energy Machine of T. Henry Moray.For 

eksempel præsenterede Paul Brown sin 

opdaterede løsning på Henry Morays

»atom-batteri« ved First International 

Conference on Future Energy i 1999, som jeg 

var arrangør af. 

I arbejdet med at afdække hemmeligheden 

bag Morays apparat gik det op for 

mig, at Paul var den modigste opfinder, 

jeg har kendt. Da han opdagede, at 

»Moray-apparatet og Hubbard-spolen 

var atom-batterier« og meddelte det i 

1987, blev jeg højst overrasket. Jeg husker, 

at jeg spiste middag sammen med 

ham i Ottawa i 1998, hvor han fortalte om 

alle de historiske beviser, han havde afdækket. 

Det var detektivarbejde af høj 

klasse. Og da Paul fortsatte med at udvikle 

sin forskning og tog patent på sit arbejde 

i 1989 under overskriften »resonans-atom-batteri«, 

stod det mig klart, at 

iværksætteren Paul nu var blevet voksen. 

Paul havde sluttet sit lille firma sammen 

med et kendt handelsfirma, Peripheral 

System, Inc., og begyndte at optræde 

i Fortune og Business Week. Men efter at 

have modtaget personlige trusler og oplevet 

at få sin mors bil sprængt i luften, 

forsvandt han ud af billedet i flere år. Kun 

på grund af opbakningen fra sine venner 

genoptog han senere sin forskning og 

begyndte at holde foredrag, denne gang 

om tritium-batterier. 

Da jeg så Paul ved en konference i Colorado 

i 1997, blev han opsøgt af et par 

forretningsmænd, som gjorde ham opmærksom 

på det spritnye Bell Labs- 

Lucent Technologies patent #5,642,014 (24. 

juni 1997). Under betegnelsen Self- 

Powered Device havde Bell-opfinderne 

frækt henvist til Pauls forelæsning om 

tritium-batteri-konceptet, som de agtede 

at tage patent på. Hvad der ydermere var 

usædvanligt ved patentansøgningen 

var, at den udelukkende var møntet på et 


ur-batteri, som kunne holde i 25 år–istedet 

for at gå efter en større konstruktion, 

der måske ville gribe forstyrrende ind i 

planerne hos store økonomiske interesser. 

Bell Labs valgte i stedet en næsten 

harmløs anvendelse, der ikke ville kunne 

genere eksisterende forretningsinteresser. 

For mig at se kastede det lys 

over de problemer, Paul havde i Oregon 

med at »løse det verdensomspændende 

behov for vedvarende billig energi« som 

var titlen på en artikel fra 1989 i Business 

Magazine. 

Breakthrough Power indeholder mange 

interessante beskrivelser af moderne 

forskeres indsats som fx Dale Ponds arbejde 

med at genoplive Keely-teknologien 

og Baumgartners arbejde med Schaubergers 

implosionsgeneratorer. Kapitlet 

Magnetic Pioneers er vældig godt med detaljer 

om Floyd Sweets arbejde og motorer 

af Muller, Flynn, Searl, Gray, Coler, 

Johnson, Teal, Francoeur og Wesley 

Gary. Henvisningerne til nulpunktsenergien 

(zero point energy) er mere sparsomme 

med en omtale af mig selv og 

Fabrizio Pinto. Den nævnes dog flere steder 

i bogen på linje med udtrykket »fri 

energi«. 

Kapitlet om »varmt vand« og »bedre 

end ilden« giver en koncentreret oversigt 

over den kolde fusion, elektrolyse og 

eksperimenter med brint. Beretningen 

om konfrontationen mellem dr. Randell 

Mills og patentkontoret over et tildelt patent 

på baggrund af en indblanding fra 

Robert Park fra American Physical Society 

er historisk korrekt og nyttig, fordi den 

afdækker de parodiske forhold omkring 

patentlovgivningen. Jeg har selv oplevet 

en lignende bevidst overspillet lobbyvirksomhed 

fra Roberts Parks side i 1999, 

som så at sige tvang patentkontoret til at 

15


fyre mig for at planlægge en konference 

om fremtidens energi i handelsministeriets 

auditorium. 

Begge hændelser blev orkestreret på 

samme måde af Park med det formål at 

fremkalde et offentligt pres ved hjælp af 

hans klumme What’s New – som formidler 

en ætsende kritik af alle de ting Park 

er modstander af – suppleret med hans 

fornærmende telefonopkald til ledende 

regeringsorganer, hvor han klager over 

kold fusion og evighedsmaskiner. Mens 

Mills advokater ikke havde succes med 

at appellere tabet af deres patent, måtte 

jegi6årkæmpe for at få mit job tilbage 

ved patent- og varemærkekontoret i 

2005, efter at voldgiftsdommeren var blevet 

overbevist om Robert Parks rolle i 

min afskedigelse. 

Breakthrough Power indeholder også 

et interessant kapitel om »syngende 

vand« med en omtale af adskillige opfindere 

som Andrija Puharich, Stan Meyer, 

Dan Dingel, P. M. Kanarev, Roy Mc- 

Alister, R. Santilli, Yull Brown og Peter 

Graneau. Et glimrende kapitel er også 

det om »løsninger« med Nanosolar, Peter 

Hagelstein, Ed Sines, Paulo Correa, Chukanov, 

Ken Shoulders, John Hutchison, 

GreenPower, Infinia Corporation og Air Car. 

Kapitlet »hvem tog energirevolutionen 

som gidsel« fokuserer på John Bedini, 

Francisco Pacheco, W. Lambertson, 

Gene Mallove, Gilles Saint-Hilaire og 

Eric Lerner. Min eneste kritik er, at dr. 

George Mileys arbejde ved Illinois-universitetets 

fusionslaboratorium – publiceret 

i ansete tidsskrifter på linje med 

Eric Lerners tilsvarende forskning i plasma-fokus-fusion 

– er udeladt. Og det 

selv om bogens to forfattere overværede 

Mileys præsentation ved Second Conference 

on Future Energy i 2006. 

16 

Proton-bor grundlaget for denne 

form for fusion, som er fire gange så 

energirig som en normal D-D fusion, er 

særdeles tillokkende, fordi den skaber en 

højenergi-stråle af ladede partikler, som 

let kan konverteres til elektricitet uden 

brug af en dampgenerator som i den varme 

fusion efter Tokomak-metoden. Mit 

institut har været fortaler for Eric Lerners 

fokus-fusion forskning. Vi har endda udarbejdet 

en illustreret forretningsplan til 

ham, som stadig kan ses på www. 

integrity-research.org. 

Med kapitler som »Træf selv dit valg« 

og »Hvad du kan gøre« fungerer Manning-Garbons 

bog som en manual for 

»den kommende energirevolution«, som 

også er titlen på en tidligere bog af Jeane 

Manning. Jeg synes godt om den ekstra 

indsats, der er gjort ved at tilføje et appendiks 

1 med et udkast til en energilovgivning 

og et appendiks 2, der beskriver 

tyskeren Wilhelm Mahorns usædvanlige 

opfindelse: en selvkørende affugter for 

kældervægge, hvoraf der er installeret 

20.000 enheder under navnet Aquapol. 

Dette er bogen, der bør stå på reolen 

hos alle, der læser diføt · nyt. Og vi bør 

være forfatterne taknemmelige for at 

have indsamlet så megen interessant information 

om et så samfundsvigtigt 

emne. 

Anmeldelsen blev bragt i Infinite Energy 82, 

nov./dec. 2008, s. 51-53. 

Bogens website: www.breakthroughpower.net 

Blind respekt for autoriteten er 

sandhedens største fjende. 

Albert Einstein

Trådløs strøm 

På den netop afholdte elektronikmesse i 

Las Vegas, CES, havde flere leverandører 

bud på trådløs overførsel af strøm. Selve 

ideen med trådløs overførsel af strøm er 

ikke ny, men blev allerede udtænkt af 

el-geniet Nikola Tesla i 1891. Siden har 

det været småt med egentlige implementeringer 

af teknologien, men nu ser 

det dog ud til, at deciderede produkter er 

på vej på markedet. 

Blandt de mere kuriøse producenter 

er PowerBeam, der bruger en laserstråle til 

at opvarme en solcelle, som på en afstand 

af 10 meter vil være i stand til at 

generere 1,5 watt, og som ifølge selskabet 

kan skaleres til at producere mere effekt. 

Et andet eksempel på trådløs overførsel 

af strøm er PowerCast, der på udstillingen 

i Las Vegas fremviste lysende fliser 

og LED-ornamenter, der suger elektromagnetisk 

energi ud af de omgivende radiobølger. 

En særlig antenne placeret i 

nærheden sørger for opsamlingen af 

energien. Selskabet forestiller sig dog 

først og fremmest denne teknologi anvendt 

i forbindelse med lavt energiforbrug 

som eksempelvis i forbindelse med 

trådløse chips i ZigBee-standarden. 

Magnetfelter oplader el-værktøj 

Langt mere kraft er der i eCoupleds løsninger, 

der ved hjælp af magnetfelter er i 

stand til at oplade el-værktøj, mens det 

ligger i eksempelvis håndværkerens bil. 

Denne teknologi er allerede adopteret af 

elektronikselskabet Bosch, der har placeret 

teknologien i en række testbiler for 

at afdække interessen hos først og fremmest 

en række store forsynings- og industrivirksomheder. 


eCoupled har også udstyret et køkkenbord 

med deres trådløse energioverførsel, 

så det er muligt at betjene køkkenmaskiner 

direkte på køkkenbordet uden at 

skulle sørge for at sætte apparaterne i 

stikkontakten. 

Mobiler oplades på måtter 

Når det gælder mobiler, pda’er og eksempelvis 

trådløse controllers til spillekonsoller 

har WildCharge udviklet en 

måtte, der når apparaterne placeres på 

måtten vil oplade dem. Selskabet oplyser, 

at teknologien også vil være i stand til 

at oplade en bærbar computer. 

Ifølge Forbes kommer måske det mest 

lovende bidrag fra WiTricity, der bruger 

princippet »stærkt koblet magnetisk resonans« 

til trådløs energioverførsel. 

WiTricity havde ifølge Forbes lejet en suite 

på hotellet Venetian, hvor de blandt andet 

viste, hvordan en LCD-skærm fik strøm 

fra en spole gemt bag et maleri. En anden 

spole var i stand til at få en iPod til at oplade, 

blot musikafspilleren var inden for 2 

meter af spolen. WiTricity anvender 

forskning, der er udført af MIT-fysiker 

Marin Soljacic, der blandt andre også har 

inspireret Intel til forsøg med trådløs 

energioverførsel. 

Torben R. Simonsen 

ing.dk 13.01.09 

17

Vakuum-energi: 

Nyt om MEG - XII 

Det er længe siden, at 

der har været bragt et 

afsnit i serien ’Nyt om 

MEG’, se diføt · nyt 82, 

side 17. Den sidste melding 

om udviklingen 

kom fra Tom Bearden 

den 5. maj 2008. Der er 

T. Bearden 

ikke meget nyt i den, 

men den bringes alligevel 

her for at fastholde kontinuiteten. 

Samtidig benyttes lejligheden til at gengive 

en tidligere korrespondance, som bl.a. 

diskuterer det forhold, at frienergi-apparater 

kan være lunefulde at få til at virke. 

Sendt: 23. september 2007 

Jeg har investorer, men kun til konkrete, 

demonstrerbare og praktisk anvendelige 

overunity-apparater, der kan masseproduceres, 

kender du nogen? Ikke kun 

med prototyper, men maskiner der kører 

og fungerer godt! Vi har millioner at investere 

i det! 

Sendt: 23. september 2007 

Hej Daniel 

Bedste hilsner 

dbW 

Når et apparat er kommet SÅ langt, er 

der ikke brug for tilfældige investorer. Så 

er man allerede klar til at høste alle fordelene 

selv og behøver ikke at dele med nogen. 

18 

Kommet så langt etablerer man simpelthen 

et aktieselskab og demonstrerer 

det fungerende system i fuld åbenhed 

over for offentligheden på TV mm. Investorerne 

vil møde talstærkt op for at 

købe aktier – især hvis man direkte fra 

samlebåndet kan levere produkter, der 

allerede er godkendt til salg af de relevante 

myndigheder. 

For den almindelige investor kommer 

her en nyhed, man kan tygge lidt på. Der 

findes ingen generel model eller teori for, 

hvordan man udvinder og anvender elektromagnetisk 

energi fra vakuumet. Punktum. 

Ingen. Nul. Man lærer det ikke i skolen. 

Og den findes slet ikke i elektricitetslæren. 

Det er faktisk sådan, at det første 

man skal gøre for at få brugbar overskudsenergi 

fra vakuumet er at give pokker 

i elektricitetslæren. 

Og det er ikke givet, at vakuumets 

vekselvirkning med et apparat er den 

samme alle steder. Hvis man er meget 

heldig, vil ens overunity-apparat virke 

næsten alle steder. Men nogen gange vil 

opfinderen fremstille en prototype, der 

fungerer godt på ét sted – eller flere steder 

– hvor alle de lokale vekselvirkninger 

mellem de lokale masser, ladninger 

mm. og vakuumet er »temmelig normale« 

eller tæt på. Men flyttes det samme 

system til et andet sted, hvor den lokale 

vakuum-interaktion er anderledes, holder 

det måske op med at virke, hvis ikke 

der foreligger en meget specialiseret viden. 

Der findes en metode til at løse dette 

problem, men den giver vi ikke uden videre 

fra os. 

Så mit råd til den almindelige investor 

er at holde sig væk, indtil flere opfindere 

får løst problemerne og får én eller flere 

»universelt fungerende« enheder ud på 

markedet. Lige nu er Bedini i denne posi-

Bearden i diføt nyt 

2006 82.3/17-19 

2005 78.3/22-23 

2004 75.4/26-27 

2003 73.2/28-29, 72.1/29-31 

71.4/16-20, 70.3/14-16 

2002 69.2/20-25, 68.1/22-24 

67.4/19-23, 66.3/10-14 

2001 65.2/18-25, 64.1/12-15 

63.4/30-31 

2000 62.3/8-15, 61.2/10-18 

www.cheniere.org 

tion ligesom flere andre inden for vandgas 

osv. 

Indtil da, involver dig kun, hvis du 

også vil give forskerstøtte til de 1 til 2 »afpudsningsår«, 

som vil kræve et hold særdeles 

dygtige, nøje udvalgte specialister. 

Din lokale universitetsprofessor ved ikke 

en pind om, hvad der skal til. Ja, elektroingeniører 

ved ikke engang, hvordan 

et elektrisk kredsløb får sin energi (tip: 

det er ikke ved at dreje generatorens aksel 

rundt!). 

Og hvis investorerne virkeligt er 

seriøst interesserede, så FYR din(e) rådgivende 

elektroingeniør(er) og find dig 

nogle fysikere, som også ved noget om 

partikelfysik og ikke mindst kvantefeltteori 

mm. Og vær opmærksom på, at fysikerne 

selv arbitrært har fjernet negativ 

energi fra deres modeller og lærebøger, 

hvilket var og er en meget stor og alvorlig 

fejl. Det gjorde de, simpelthen fordi de 

fleste af dem – inklusive Dirac og mange 

andre – hadede negativ energi af et godt 

hjerte! Negativ energi er den mørke 

energi, som vores astrofysikere så ivrigt 

leder efter, og mørkt stof er den negative 

masse-energi-kildeladning til de negative 

elektromagnetiske energifelter, som 

udgør negativ energi. Så hvis apparatet 

bruger negativ energi, vil den ALMIN- 

DELIGE fysiker og kvantefeltteoretiker 

stadig ikke vide noget som helst om det, 

og han vil overhovedet ikke kunne udtale 

sig om det, fordi han ikke forstår det. 

Hvis du kommer i kontakt med én 

med negativ energi, så læs og studér (eller 

få din fysiker til at gøre det) dr. Dan 

Solomons arbejde. 

Sådan er situationen i dag. 

Sendt: 5. maj 2008 

Kære Mr. S*** 


Hilsen 

Tom 

Vi har allerede kontrakterne på plads for 

MEG mm. Så snart FN-pengene frigives 

til vores samarbejdspartner, vil vi have 

finansieringen på plads og fortsætte arbejdet 

med MEG’en. 

Energi fra vakuum (EFTV) systemer 

ligger UDEN for elektricitetslæren, og 

hvis man ville konstruere et system, må 

man som det første fravige den grundlæggende 

elektricitetslære. Det er en af 

årsagerne til, at vi blev så trætte af at tale 

med risikovillige investorer og rådgivende 

elektroingeniører. Elektricitetslæren 

har absolut intet forhold til EFTV-systemer; 

sådanne systemer blev af Lorentz i 

1892 helt vilkårligt taget ud af Heaviside-ligningerne, 

da han gjorde den allerede 

voldsomt forkortede delmængde 

af Maxwells teori symmetrisk. 

Ok, de bedste ønsker og hæng endelig 

på her! 

Tom Bearden 

19

Induktion: 

Letbaner uden ledninger 

I en pressemeddelelse udsendt den 22. januar 2009 løftede den canadiske togproducent 

’Bombardier Transportation’ sløret for et banebrydende koncept til 

miljøvenlig elforsyning af sporveje og letbaner. 

Bombardier Transportation lancerede den 

22. januar den første sporvogn uden 

strømtilførsel gennem køreledning eller 

strømskinne. Systemet blev demonstreret 

for pressen på firmaets prøvestrækning 

i Bautzen, Tyskland. 

»Primove-teknologien er et unikt system, 

der tilbyder en fuldstændig ledningsfri 

drift af sporveje over alle afstande 

og i alle miljøer«, sagde dr. Carsten 

Struve ved præsentationen af systemet. 

Den ledningsfri drift betyder helt nye 

muligheder for at anlægge sporveje i fx 

historiske bycentre, hvor værdifulde bymiljøer 

nu kan skånes for den visuelle 

forurening af luftledninger. 

Betydelige fordele 

For sporvejsoperatører er der betydelige 

fordele ved Primove-systemet. Blandt andet 

kan nævnes den fuldstændigt usynlige 

strømtilførsel, den problemfri installation 

og systemets robusthed over for 

selv ekstreme vejrforhold. Desuden 

medfører den kontaktfri og meget sikre 

energioverførsel et mindre slid på materiellet, 

hvilket forlænger udstyrets levetid. 

Og takket være Primove-systemet 

kan udgifterne til infrastrukturen i tunnelstrækninger 

reduceres betydeligt. 

Systemet behøver ikke en »tredje 

skinne« eller en strømaftager på taget, 

hvilket medfører et mindre tunnelprofil. 

Systemets elektriske fremdrift fungerer 

med et meget lavt støjniveau og er for- 

20 

ureningsfrit. Den integrerede Mitrac 

Energy Saver resulterer i en betydelig 

nedsættelse af driftsomkostningerne, 

fordi den genbruger en del af energien. 

Primove-teknologien er et af højdepunkterne 

i den innovative Bombardier 

ECO4-palet af teknologier, som blev lanceret 

af Bombardier Transportation sidste 

år. Den nye produktserie tilbyder energiog 

konkurrencedygtige løsninger for 

materiellets totale ydelse ved anvendelse 

af 10 nøglefærdige ECO4-produkter, 

der alle er baseret på de fire principper: 

energi, effektivitet, økonomi og økologi. 

Primove-systemets innovative princip 

er baseret på princippet om kraftoverførsel 

ved induktion, en teknologi der bruges 

i renrum i computerchip- og bilindustrien. 

Med Bombardiers introduktion af 

Primove kommer denne teknologi for første 

gang til anvendelse inden for sporvejs- 

og letbaneindustrien. 

Hvordan virker teknologien? 

Primove-teknologiens elektriske kraftkomponenter 

er skjult under vognkasserne 

og under skinnerne. De elektriske 

primære og sekundære kredsløb er

adskilt fra hinanden på tilsvarende 

måde som i en transformator. Det primære 

kredsløb, som er indbygget i infrastrukturen, 

skaber et magnetfelt. Det sekundære 

kredsløb i køretøjet transformerer 

dette energifelt til elektricitet til 

sporvognens fremdrift. 

Kablet for det primære kredsløb kan 

let integreres mellem skinnestrengene. 

Under vognkassen er køretøjet udstyret 

med opsamlingsspoler, som er forbundet 

til sporvognens motorer med et kabel. 

De indbyrdes forbundne konstruktionselementer 

i jorden er sikret ved, at de 

kun er fuldt opladede, når de er 

fuldstændigt dækket af vogntoget. Derfor 

kan systemet også anvendes i fx fodgængerområder. 

Energibesparelse 

En yderligere fordel ved systemet er integrationen 

af Mitrac Energy Saver, som 


Ørsteds magnetiske principper kan bruges til meget 

andet end til opladning af tandbørster. ’Bombardier’ 

demonstrerer, at sporveje og letbaner kan 

forsynes med el fra jordkabler. Energien opsamles 

af spoler under vognbunden. 

Foto: Bombardier 

er monteret på taget af vognen. Systemets 

innovative kondensatorer opsamler 

den energi, der frigøres hver gang 

køretøjet bremser, og genbruger den under 

acceleration eller drift. I praktiske 

forsøg (i Mannheim siden 2003) har systemet 

vist sig at kunne spare op til 30% 

af energien og dermed reducere såvel 

forureningen som udgifterne. Teknologien 

kan også bruges til at forbedre køretøjets 

præstation ved at tilføre ekstra 

energi under acceleration. 

Basis for systemet er en dobbeltlagskondensator-teknologi 

(også kendt 

som »ultra-kondensatorer«), en intelligent 

konstrueret oplagringsenhed, som 

oplades med den elektriske energi, der 

frigøres, når bremsernes aktiveres. 

21


Bognyt 

Edgar Mitchell og Dwight 

Williams: The Way of the Explorer: 

An Apollo Astronaut’s 

Journey Through the Material 

and Mystical Worlds. Rev. 

udgave. 2008, New Page Books. 288 s. 

ISBN 1564149773 

Som den lange titel antyder, giver læsningen 

af denne velskrevne bog én 

mands syn på den komplekse sammensmeltning 

af to verdener: på den ene side 

den materialistiske og naturvidenskabelige 

verden, på den anden side bevidsthedens 

og erfaringens mere flygtige verden. 

Mitchell er fortrolig med fysik og 

naturvidenskab, hvilket gør hans sprog 

og hans beskrivelser stringente. Det 

kommer både den almindelige og den 

mere teknisk orienterede læser til gode. 

Han er et sympatisk menneske, hvis 

livshistorie (som er bogens ramme) rummer 

triumfer som Apollo 14 månelandingen 

fulgt af hans åbenbaring på vejen tilbage 

til den jordklode, som han nu opfatter 

som fuldstændigt forbundet med og 

ét med universet. Han beretter også 

åbent om sin personlige smerte, da bestyrelsen 

for det af ham stiftede Institute 

of Noetic Sciences, besluttede at ekskludere 

ham fra præsidentposten i en periode, 

hvor forskning syntes af mindre betydning 

ved instituttet. 

Ed’s umiddelbare oplevelser suppleres 

med omhyggelige eksperimenter, der 

set i bakspejlet alle tjener til at afprøve og 

udforske naturen af de centrale spørgsmål, 

som han stiller inden for rammerne 

22 

af en dualistisk model, sind og stof. Han 

ønsker at løse problemerne i modsætningen 

mellem dualitet og monisme i filosofien, 

og han argumenterer overbevisende 

for sin egen model. Efter min mening 

forestår der et stort arbejde med at 

gøre det til en komplet forklaringsmodel, 

men modellen går betydeligt videre end 

til blot at foreslå, hvad der kan gøres. 

Mitchell skærer igennem det verbale 

vildnis, hvor metaforer bliver meningsløse 

og forvirrer vores tænkning. Han 

bruger sin sunde sans i enkle, men teknisk 

korrekte beskrivelser af de kvantemekaniske 

mysterier og de mange 

sværtoversættelige videnskabelige problemstillinger. 

For eksempel har han 

held med at påvise, hvorfor bevidsthed 

er en vigtig del af kvantemekanikken, og 

han viser, hvordan forestillingen om de 

materielle og mentale strukturer komplementerer 

hinanden. Han taler om 

energimiljøet »og dets mønstre, som vi 

kalder information«, og støber dermed 

fundamentet til sin dualistiske model, 

hvor disse adskilte og komplementære 

aspekter fundamentalt set er ét. 

Det er strukturen og mønsterdannelsen 

i universets stof (energi), der gør hele 

forskellen. Ingen sten eller intet træ, intet

vand eller ingen luft eksisterer uden 

struktur – og selvfølgelig heller intet liv. 

Den materielle rest er som en stabel mursten 

uden nogen arkitekt. Den afventer 

den strukturering, som vi repræsenterer 

i form af information, der skaber alt, 

hvad vi ser og kan forestille os. 

Som forsker inden for en af frontvidenskaberne 

værdsætter jeg, at Mitchell 

tager den type videnskabelig chauvinisme 

under behandling, der accepterer 

vildt usandsynlige ting som mangeverdens-konceptet, 

af »hele universer 

skabt ved tilfældig iagttagelse«, men afviser 

solide beviser for psykokinese eller 

bevidsthedsresonans, som »kan iagttages 

og verificeres og ikke overtræder bevarelseslovene«. 

Han er helt på det rene 

med, at sådanne holdninger ikke blot er 

en nedgøring af selve naturvidenskaben, 

men risikerer at overse interessante 

pointer, mens hullerne i vores viden fyldes 

ud. 

Mitchell holder af at vende en idé på 

hovedet, og dette talent for selvstændig 

tænkning har tjent ham særdeles godt. 

Hans bog er en slags rapport skrevet af 

en videnskabsmand om en shamans verden 

med perler af visdom fra begge verdener. 

Der er efter min mening god 

grund til at betragte bogen som et 

øjebliksbillede af hans dualitetsmodel. 

Hvis læseren er villig til at løfte sløret for 

den skepsis, der synes at hjemsøge mange 

af dem, som bekender sig til naturvidenskaben, 

vil det være muligt for ham 

eller hende – ligesom shamanen – at 

trænge ind i den usynlige verden. 

Roger D. Nelson 

http://noosphere.princeton.edu 

Journal of Scientific Exploration 

vinter 2008 


John J. O’Neill: Prodigal 

Genius: The Life of Nikola 

Tesla. 2008, Adventures Unlimited 

Press. 408 s. ISBN 

1931882851 

Det er utroligt, at dr. Nikola Tesla (1856- 

1943) – opfinderen bag radioen og det 

vekselstrømssystem, der udnyttede 

kraften i Niagara-vandfaldene – ikke er 

alment kendt og knap nok nævnes i videnskabelige 

lærebøger. Uden for mainstream 

tages Tesla og hans banebrydende 

forskning dog meget alvorligt. Denne 

bog af John O’Neill, som var ven med 

Tesla, udkom første gange i 1944; den er 

nu genudgivet suppleret med nogle få 

nye illustrationer og fotos (bl.a. et par 

historiske billeder af Mark Twain i Teslas 

laboratorium i 1895). 

Til denne biografi interviewede 

O’Neill slægtninge, venner og kolleger 

til Tesla. Derved får man et unikt kendskab 

til denne forsker, som han kaldte 

»superman«, en mand der »frembragte 

underværker«, men som »troede at han 

ved hjælp af videnskabelige metoder var 

lykkedes med at eliminere kærligheden 

fra sit liv«. På trods af sine intentioner om 

at være tro mod den asketiske vision lykkedes 

det ikke helt for Tesla, ifølge 

O’Neill. 

Nikola Tesla, serbokroaten som emigrerede 

til USA, var i stand til at visualisere 

sine opfindelser og deres funktion 

endnu før, der forelå en prototype. Dermed 

sparedes der formuer i konstruktions- 

og udviklingsomkostninger. Mange 

vigtige patenter bærer hans navn. 

Efter alt at dømme var Tesla lidt af en 

særling, som brugte flaskerne fra sin til tider 

champagneboblende livsstil som 

23


kondensator i de elektriske apparater og 

modtog penge fra tidens store sponsorer 

(fx George Westinghouse), skønt han 

blev afvist, når det ikke passede dem. 

Han foretog megastore eksperimenter 

med frienergi-systemer, men døde alligevel 

praktisk talt uden en klink på lommen 

i 1943 (ikke længe efter hans formodede 

involvering i det mystiske Philadelphia-eksperiment). 

Vores verden ville ikke have udviklet 

sig, som den har gjort, uden Teslas utrolige 

teknologiske landvindinger. O’Neills 

biografi giver et fængslende indblik i 

geniets sind, liv og arbejde. 

NEXUS 4 

juni/juli 2008 

Thomas Valone (red.): 

Harnessing the Wheelwork of 

Nature: Tesla’s Science of 

Energy. 2002, Adventures 

Unlimited Press. 288 s. 

ISBN 1931882045 

Dr. Nikola Teslas drøm om en verdensomspændende 

trådløs transmission af 

energi blev ikke realiseret, men 100-årsdagen 

for konstruktionen af hans Wardenclyffe 

Tower i New York markerer et jubilæum, 

der ikke bør glemmes. 

24 

Det er en af grundene til, at Tom Valone, 

der er ingeniør, fysiker, forfatter, 

mangeårig Tesla-entusiast og formand 

for Integrity Research Institute, har redigeret 

denne samling af dokumenter dedikeret 

Teslas arbejde og eftermæle. Tesla 

selv vidste, at han var langt forud for sin 

tid. Måske var hans excentriske personlighed 

mere en hindring, end den var befordrende 

for hans arbejde, som blev 

støttet af rige velgørere som Westinghouse 

og Morgan. Men disse skrifter, artikler, 

tekniske vejledninger og presseklip 

minder os om, at vi stadig har meget 

at lære af Tesla og hans arbejde. 

Bogen er opdelt i tre dele. Første del 

behandler Teslas arbejde i de første år 

med elektricitet. Der er bidrag af William 

Terbo (en efterkommer af Tesla), den engelske 

forfatter Keith Tutt og Tom Vallone, 

som ser på historien bag vandkraftprojekterne 

ved Niagara-vandfaldene i 

1890’erne. 

Anden del fokuserer på principperne 

bag trådløs energioverførsel. Den indeholder 

Teslas banebrydende artikel plus 

ekspertkommentarer fra de tidlige 1980’ere 

og fremefter. Der er bidrag fra fysikere 

og ingeniører som fx dr. Andrija 

Puharich, Toby Grotz, brødrene James og 

Ken Corum, dr. Elizabeth Rauscher og 

flere. Der behandles emner som selv-

opretholdende longitudinale bølger, 

Teslas »forstørrelsessender« og ELFoscillator, 

og hvordan man udnytter 

jord-ionosfærens resonans-hulrum. 

Tredje del bringer forskellige artikler 

om den homopolære generator, Teslas ioniser 

og ozonator, FBI-dokumenter om 

Tesla samt et udvalg af Teslas patenter. Et 

velkomment tilskud til Tesla-reolen. 

NEXUS 2 

feb./marts 2003 

Holger König og Peter 

Erlacher: Baubiologische 

Elektroinstallationen. 2002 

Staufen, Ökobuch Verlag. 

125 s. ISBN 3922964688 

Det kan ikke bestrides, at de elektriske og 

magnetiske felter fra de elektriske installationer 

i boligen samt telekommunikation 

påvirker mennesket. De sundhedsmæssige 

konsekvenser vurderes forskelligt, 

hvorfor forfatterne tilråder, at man 

tager sine forholdsregler. 

Efter en oversigt over de elektriske og 

magnetiske felters – samt højfrekvensstrålingens 

– egenskaber og virkninger 

redegør forfatterne for de grænseværdier 

for felter og strålingen i boliger, som 

bygningsbiologer og miljømedicinere 

kræver indført. De beskriver, hvordan 

felterne og strålingen måles og giver tips 

og anbefalinger til, hvordan man undgår 

farerne. De viser udførligt, hvordan man 

ved tekniske foranstaltninger og bestemte 

byggeteknikker kan skabe et strålingsfattigt 

miljø i såvel gamle som nye boligområder. 

raum&zeit 157 

jan./.feb. 2009 


DVD: Franz Fitzke: Viktor 

Schauberger. Die Natur kapieren 

und kopieren. Bad Ischl 

2008, Schauberger Verlag. 

Ca. 75 min. ISBN 

9783902262011 

En østrigsk skovfoged Viktor Schauberger 

(1885-1958) anses i dag for at være 

pioneren inden for moderne vandforskning 

og holistisk naturiagttagelse. Allerede 

i første halvdel af det 20. århundrede 

advarede han indtrængende om konsekvenserne 

af den uhæmmede rovdrift 

på naturen. Han foreslog i stedet udvikling 

af helt nye måder at frembringe 

energi på, i samklang med naturen. 

Schauberger formulerede sit »k & k 

princip«: først skulle naturen kaperes, og 

så skulle man kopiere den. Blandt hans 

banebrydende forsøg og opfindelser finder 

man apparater til forædling af drikkevand, 

spiralrør til mere gnidningsfri 

transport af vand, naturrigtige reguleringer 

af vandløb og udvinding af energi 

fra vandet og luften efter sugeprincippet 

og indadgående spiralbevægelse. 

I 7 år har filmmanden Franz Fitzke 

indsamlet og optaget filmmateriale om 

Schauberger til denne særdeles interessante 

dokumentarfilm. For eksempel afslører 

DVD’en visse dunkle sider af Viktor 

Schaubergers ophold i USA. For over 

50 år siden var Schauberger taget til Texas 

for dér at følge arbejdet med sin forskning. 

Schauberger kom skuffet tilbage og 

døde 5 dage efter tilbagekomsten. Også 

gåden om, hvor den sidst bevarede 

»Repulsine« blev af, opklarer filmen. 

raum&zeit 157 

jan./feb. 2009 

25

Teorien om Gud - DIFØT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?