You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
diføtnyt<br />
Himmelnøglen<br />
Er kirkerne på Bornholm<br />
en afspejling af himmelhvælvet?<br />
Boganmeldelser:<br />
Astron<strong>om</strong>en og gudsbegrebet<br />
Fremtidens energiformer<br />
T<strong>om</strong> Bearden<br />
diskuterer frienergi<br />
Tesla:<br />
Strøm uden ledninger<br />
Transport:<br />
Sporvogn uden ledninger<br />
Kortnyt:<br />
Nyt fra Steorn:<br />
Fri energi i 2009<br />
NR. 91.4 / FEBRUAR 2009 KR. 25,-<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
2<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />
er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />
<strong>om</strong> og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med<br />
naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst<br />
mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer<br />
og at reducere allerede forek<strong>om</strong>mende indgreb i<br />
økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />
vilkår forbedres.<br />
Foreningens bestyrelse<br />
Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.c<strong>om</strong><br />
Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105<br />
Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk<br />
Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414<br />
Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk<br />
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk<br />
Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123<br />
Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk<br />
Agertoften 27, 2750 Ballerup<br />
Christian Heerup - heerup@live.dk<br />
Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby<br />
Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk<br />
Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby<br />
Poul Schriver - Mødearrangør - poulschriver@hotmail.c<strong>om</strong><br />
Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø<br />
Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401<br />
Konto.nr. 1077298 - <strong>DIFØT</strong>, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298<br />
Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til<br />
kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent:<br />
350,- kr.<br />
Internet www.difoet.dk<br />
Forsiden<br />
Astrolabiet er et astron<strong>om</strong>isk<br />
instrument, s<strong>om</strong> var<br />
kendt og benyttet allerede i<br />
oldtiden. Det blev i forskellige<br />
udformninger brugt s<strong>om</strong><br />
navigationsinstrument af<br />
datidens rejsende. Et<br />
astrolabium kan betragtes<br />
s<strong>om</strong> en analog c<strong>om</strong>puter<br />
liges<strong>om</strong> en regnestok, skriver<br />
Niels Bandholm i sin<br />
artikel <strong>om</strong> de bornholmske<br />
kirkers placering.<br />
25. årgang nr. 91.4, feb. 2009<br />
Redaktør: Jan Koed<br />
Redaktionens adresse<br />
diføt nyt<br />
Clara Pontoppidans Vej 41<br />
2500 Valby<br />
tel/fax 3322 3728<br />
email redak@difoet.dk<br />
Udgivelse<br />
diføt nyt udgives af Dansk<br />
Institut for Økologisk Teknik<br />
og udsendes til foreningens<br />
medlemmer.<br />
Hvor ikke andre er nævnt, er<br />
udenlandske manuskripter<br />
oversat af redaktøren.<br />
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />
Bladet udk<strong>om</strong>mer med fire<br />
numre <strong>om</strong> året.<br />
Oplag: 200 eksemplarer<br />
Tryk: Vester Kopi, København<br />
ISSN 0900-1816<br />
Indhold<br />
Himmelnøglen 3<br />
<strong>Teorien</strong> <strong>om</strong> <strong>Gud</strong><br />
Et kvantespring<br />
11<br />
for ny energi 13<br />
Trådløs strøm 17<br />
Nyt <strong>om</strong> MEG - XII 18<br />
Letbaner uden ledninger 20<br />
Bognyt<br />
Kortnyt<br />
22<br />
Usynlig kraft<br />
Mobiltelefoner påvirker<br />
huk<strong>om</strong>melsen hos<br />
26<br />
forsøgsdyr 26<br />
Steorn 27<br />
Konferencer i 2009 27<br />
Foreningsnyt 28
Boganmeldelser:<br />
<strong>Teorien</strong> <strong>om</strong> <strong>Gud</strong><br />
Af Richard Conn Henry<br />
Mon tiden nu er inde til, at vi videnskabsmænd<br />
skal overveje, <strong>om</strong> vi skal<br />
vende ansigtet mod <strong>Gud</strong>?<br />
Hvis denne indledning får dit blod i<br />
kog, og du undrer dig over, hvordan i alverden<br />
redaktøren har kunnet tillade, at<br />
en sådan sætning fandt vej til et videnskabeligt<br />
tidsskrift (Journal of Scientific Exploration),<br />
så bliver du nødt til at læse<br />
Bernie Haisch’ fortræffelige bog. Dit<br />
blodtryk vil hurtigt blive normalt igen,<br />
og du vil blive et lykkeligere menneske.<br />
Måske vil du endda blive en bedre forsker!<br />
For få år siden overværede jeg en forelæsning<br />
ved et møde i American Astron<strong>om</strong>ical<br />
Society. Den handlede <strong>om</strong> evolution<br />
og kampen mod Intelligent Design.<br />
Foredraget trak ud, så i stedet for at stille<br />
spørgsmål fra salen, blev vi opfordret til<br />
at samle os <strong>om</strong>kring foredragsholderen.<br />
Jeg spurgte ham: »Hvorfor sagde De ikke<br />
noget <strong>om</strong> kvantemekanik i foredraget?<br />
Han svarede: »Fordi jeg ikke ved en pind<br />
<strong>om</strong> kvantemekanik.«<br />
For mig er det sagen i en nøddeskal,<br />
s<strong>om</strong> situationen er i dag. Det s<strong>om</strong> bliver<br />
præsenteret s<strong>om</strong> videnskab har intet at<br />
gøre med videnskab. Det er en samling<br />
ingeniørmæssige tilnærmelser, s<strong>om</strong> har<br />
givet os en masse teknologi, men s<strong>om</strong><br />
også har frembragt falske »forklaringer«<br />
på tingene, forklaringer der er grundlæggende<br />
forkerte, skønt nyttige inden<br />
for et begrænset <strong>om</strong>råde. Hvordan bekæmpe<br />
noget med ingenting? »Noget«<br />
er den åndelige fornemmelse af formål i<br />
Bernard Haisch:<br />
The God Theory:<br />
Universes,<br />
Zero-Point Fields<br />
and What’s<br />
Behind It All. San<br />
Francisco 2006,<br />
2009, Weiser<br />
Books. 157 s.<br />
ISBN<br />
1578633745<br />
den menneskelige bevidsthed, det s<strong>om</strong><br />
gør så mange modtagelige for religioner.<br />
»Ingenting« er halvfordøjet pseudovidenskab,<br />
der foregiver at være Naturens<br />
Love. Intet under at religionen vinder!<br />
Sådan behøver det ikke at fortsætte.<br />
Redningen for videnskabsfolk er at blive<br />
opmærks<strong>om</strong> på, hvilket budskab sand<br />
videnskab har til os. Bernie Haisch er en<br />
astron<strong>om</strong>, der har været igennem en sådan<br />
opvågningsproces, og hans tankevækkende<br />
bog kan være en hjælp til at<br />
foretage en lignende rejse, hvis du ikke<br />
allerede har foretaget den.<br />
Jeg har kendt Haisch i nogle år, fordi<br />
vi gennem nogen tid s<strong>om</strong> astron<strong>om</strong>er arbejdede<br />
inden for præcis det samme <strong>om</strong>råde:<br />
kr<strong>om</strong>osfærisk ultraviolet stråling<br />
fra kolde stjerner. Vi er også to astron<strong>om</strong>er,<br />
s<strong>om</strong> er blevet dybt interesseret i<br />
grundlæggende fysik, og s<strong>om</strong> på trods af<br />
vores begrænsninger insisterer på at anvende<br />
fysikken, så godt vi kan.<br />
Megen diskussion <strong>om</strong> »religion versus<br />
videnskab« i dag drejer sig <strong>om</strong> den<br />
observerede »finindstilling« af universet,<br />
der tillader menneskelig eksistens.<br />
Det formodes at skulle bevise noget,<br />
11
diføt nyt 91.4<br />
hvilket det ikke gør. Haisch går i nogen<br />
grad i denne fælde, især når han mere<br />
end én gang nævner Fred Hoyles forudsigelse<br />
af et bestemt at<strong>om</strong>niveau i kul<br />
ved at henvise til sin egen eksistens. Hvis<br />
niveauet ikke var der, ville der kun være<br />
lidt kul og derfor ingen Hoyle. Ergo eksisterer<br />
niveuaet. David Gross påpeger<br />
helt korrekt, at kvante-kr<strong>om</strong>odynamikken<br />
er fast, k<strong>om</strong>plet og ikke justerbar, og<br />
det er bare sådan, at niveauet er der,<br />
Hoyle eller ingen Hoyle.<br />
Men den form for argumentation er<br />
ikke væsentlig for Haisch’ søgen efter<br />
<strong>Gud</strong>. Lad mig fra hans bog citere en enkelt<br />
sætning, s<strong>om</strong> jeg har valgt, fordi den<br />
præcist rummer min egen forståelse:<br />
»Det er ikke stoffet, der skaber en illusion<br />
<strong>om</strong> bevidsthed, men bevidsthed der skaber<br />
en illusion <strong>om</strong> stoffet.« Det er korrekt<br />
fysik: det er ikke på nogen måde kontroversielt,<br />
at der ikke findes nogen virkelighed;<br />
det er blevet demonstreret både teoretisk<br />
og eksperimentelt (Gröblacher et<br />
al., Nature 446, 871, 2007).<br />
Og i vor mange fysiklokaler i dag bliver<br />
eleverne så gjort opmærks<strong>om</strong> på<br />
denne højst fundamentale opdagelse? I<br />
alle mine klasser, kan jeg forsikre dig;<br />
men jeg er på den anden side også sikker<br />
på, at det ikke er det normale. Illusionen<br />
<strong>om</strong> stof, hvilket er det samme s<strong>om</strong> illlusionen<br />
<strong>om</strong> en virkeligt eksisterende verden,<br />
er så stærk, at jeg tror de fleste videnskabsfolk<br />
ikke kan rumme det. Det<br />
tog mig årtier endelig at nå frem til, at det<br />
ikke er en spøg, og at universet er rent<br />
mentalt: at bevidsthed er fundamentalt,<br />
stof kun en illusion – og at dette er fysik,<br />
ikke filosofi (eller religion).<br />
Og hvordan viser <strong>Gud</strong> sig så på baggrund<br />
af dette? Ok, den eneste bevidsthed<br />
jeg ved eksisterer er min egen. Jeg<br />
12<br />
kan vælge mellem solipsisme eller <strong>Gud</strong>.<br />
Det kræver et spring ud i troen, ja – men<br />
det er et meget let spring! Også Haisch siger,<br />
at hans »teori ser lovende ud, men<br />
ikke er videnskabeligt bevist«.<br />
Haisch giver en levende beskrivelse af<br />
de organiserede religioners blodige<br />
historie, hvilket gør så mange videnskabsfolk<br />
lykkelige over at være befriet<br />
for religionen og gør dem uvillige til at<br />
vende tilbage til <strong>Gud</strong>. Haisch’ har sine<br />
rødder i en katolsk præsteskole, mine<br />
har suget næring fra en udvandet protestantisme,<br />
der aldrig blev taget alvorligt.<br />
Du kan selv læse i bogen, hvad<br />
Haisch mener <strong>om</strong> sig selv i dag – jeg ville<br />
kalde ham for unitar. Og for mit eget<br />
vedk<strong>om</strong>mende er jeg teist. Det er s<strong>om</strong> en<br />
ateist – men uden a. Det gør hele forskellen<br />
i universet!<br />
Hvad er så virkningen i praksis? Lad<br />
os tage evolutionen. Liges<strong>om</strong> Haisch er<br />
jeg totalt afvisende over for Intelligent<br />
Design. Men mit syn på evolutionen er<br />
alligevel helt anderledes end det konventionelle,<br />
påståede naturvidenskabelige<br />
syn. Vi ved fra kvantemekanikken, at<br />
vores observationer skaber fortiden, s<strong>om</strong><br />
det blev demonstreret ved det berømte<br />
delayed-choice-eksperiment. Og igen: det<br />
er etableret fysik, ikke filosofi. Derfor er<br />
evolution ikke noget, jeg er optaget af:<br />
den er helt rigtig, men selvfølgelig bagvendt.<br />
Hvad fører det til? Jamen ingenting,<br />
undtagen det spirituelle: den videnskabelige<br />
undersøgelse af evolutionens<br />
mange aspekter må fortsætte på<br />
fuld kraft! S<strong>om</strong> med al anden videnskab!<br />
Det er enormt vigtigt – men misbrug ikke<br />
videnskaben ved at forsøge at bruge den<br />
til at benægte spiritualitet, s<strong>om</strong> når alt<br />
k<strong>om</strong>mer til alt er dens udspring.<br />
Haisch fremfører ideen <strong>om</strong> fratræk-
ning s<strong>om</strong> en måde, hvorpå <strong>Gud</strong> skabte<br />
universet. Det er en fin idé. Læs bogen!<br />
(Jeg erindrer mig selv tænke over, <strong>om</strong> vi<br />
mon i vores første version s<strong>om</strong> h<strong>om</strong>o sapiens<br />
ikke alle var matematiske genier og<br />
mozart’er, og at evolutionen efterhånden<br />
har udvandet det hos de fleste i kampen<br />
for arternes overlevelse.)<br />
I sin indledning siger Haisch: »Jeg er<br />
nået frem til en personlig verdensanskuelse,<br />
der byder på en tilfredsstillende og<br />
optimistisk forklaring på virkeligheden –<br />
et verdensbillede der ikke kun er muligt,<br />
rationelt og foreneligt med moderne videnskab,<br />
men s<strong>om</strong> også er attraktivt og i<br />
stand til at løse nogle af de sværeste<br />
moralske udfordringer, der møder os i<br />
dag. Det angiver en vej ud af vores globale<br />
dilemma, og i den ånd giver jeg det videre<br />
til dig til overvejelse.« Jeg skriver<br />
under på tilbudet.<br />
Personligt har jeg det stadig dårligt<br />
med at nævne <strong>Gud</strong>. Da jeg foretog skiftet<br />
Et kvantespring for ny energi<br />
Af T<strong>om</strong> Valone<br />
Der er meget få bøger på markedet i dag,<br />
der fortæller <strong>om</strong> de udfordringer og prøvelser,<br />
s<strong>om</strong> forskere er udsat for i deres<br />
pionérgerning med at udvikle nye energiformer.<br />
Breakthrough Power af Jeane<br />
Manning og Joel Garbon er en af de bøger,<br />
der skiller sig ud fra mængden.<br />
Efter en personlig, selvbiografisk<br />
Jeane’s Journey, fortsætter bogen med at<br />
tage fat i de nødvendige beslutninger,<br />
der skal tages, inden der k<strong>om</strong>mer et<br />
gennembrud. Jeg synes godt <strong>om</strong> de grå<br />
rammer med definitioner s<strong>om</strong> fx den <strong>om</strong><br />
diføt nyt 91.4<br />
(2004), formulerede jeg begrebet Great<br />
<strong>om</strong>niscient Spirit (GoS) for at rense min<br />
forestilling og holde den fri for den historiske<br />
– ofte belastede – <strong>Gud</strong>. Men jeg har<br />
senere tænkt over, <strong>om</strong> det ikke var en<br />
fejltagelse, og at vi videnskabsfolk bør gå<br />
forrest i kampen for at tilbageerobre <strong>Gud</strong><br />
fra dem med de forkerte meninger.<br />
Du vil synes <strong>om</strong> Bernard Haisch’ specielle<br />
og tørre humor, og jeg tror du vil<br />
blive ramt af hans forslags ligefremme<br />
optimisme. Jeg ser virkelig gerne, at alle<br />
videnskabsfolk overvejer, hvor godt det<br />
vil være for os, individuelt og kollektivt,<br />
hvis teorien <strong>om</strong> <strong>Gud</strong> igen kunne blive –<br />
liges<strong>om</strong> den var for Newton – den moderne<br />
videnskabs arbejdshypotese. Det<br />
vil slå bunden ud af reduktionismen!<br />
Anmeldelsen blev bragt i Journal of Scientific Exploration,<br />
s<strong>om</strong>mer 2008, s. 266-268. Richard<br />
Conn Henry er prof. i fysik og astron<strong>om</strong>i ved The<br />
Johns Hopkins University i Baltimore, USA.<br />
Jeane Manning<br />
og Joel Garbon:<br />
Breakthrough<br />
Power: How<br />
Quantum-leap<br />
New Energy<br />
Inventions Can<br />
Transform Our<br />
World. Vancouver<br />
2008, Amber<br />
Bridge Books.<br />
272 s.<br />
ISBN<br />
0981054307<br />
13
diføt nyt 91.4<br />
»leverage« [magt og indflydelse], og hvordan<br />
vedvarende energi kan opfattes s<strong>om</strong><br />
et »huge and effective crowbar [koben]«, der<br />
kan medvirke til at fortrænge de forurenende<br />
energikilder. Det var også godt at<br />
læse de korte biografier <strong>om</strong> mange af de<br />
forskere, fysikere og opfindere, s<strong>om</strong> jeg<br />
kender personligt. Bogen giver et udmærket<br />
historisk overblik over samfundets<br />
overgang fra en oliebaseret til en<br />
mere flerstrenget økon<strong>om</strong>i.<br />
Den korte beretning <strong>om</strong> en af mine<br />
helte, Hermann Scheer, tysk parlamentsmedlem,<br />
formand for The World Council<br />
for Renewable Energy og forfatter til bogen<br />
Energy Auton<strong>om</strong>y glædede mig meget.<br />
S<strong>om</strong> man kunne læse i New Scientist (21.<br />
maj 2008), skriver han:<br />
For 10 år siden opfordrede jeg til at<br />
udarbejde et program til opsætning af<br />
solpaneler på 100.000 tage i Tyskland,<br />
så vi så hurtigt s<strong>om</strong> muligt kunne sætte<br />
en masseproduktion i gang. Jeg ønskede<br />
det indført i mit partis program<br />
forud for valget i 1998. Selv Greenpeace<br />
sagde, at min plan var urealistisk, og<br />
mine kolleger spurgte mig, hvorfor vi<br />
skulle være mere progressive end<br />
Greenpeace. Men jeg fik dem overbevist,<br />
og programmet blev gennemført<br />
i løbet af 4 år. I 2000 vedtog jeg sammen<br />
med andre loven <strong>om</strong> vedvarende<br />
energikilder, s<strong>om</strong> sikrer, at uafhængige<br />
producenter, der genererer<br />
overskudselektricitet, kan sælge den<br />
til forsyningsnettet til en garanteret<br />
pris. I dag k<strong>om</strong>mer næsten 15% af elenergien<br />
i Tyskland fra vedvarende<br />
energi.<br />
Derfor er Hermann Scheer en passende<br />
rollemodel at indlede bogen med foran<br />
14<br />
alle de andre, radikale energipionerer,<br />
s<strong>om</strong> præsenteres i Manning-Garbons<br />
bog.<br />
En anden rollemodel, s<strong>om</strong> har fået sit<br />
eget kapitel i bogen, er Nikola Tesla, s<strong>om</strong><br />
sloges med Edison og Morgan for at indføre<br />
vekselstrømmen i verden. Imidlertid<br />
har forfatterne i deres beskrivelse af<br />
Teslas idé <strong>om</strong> trådløs energioverførsel<br />
glemt at nævne, at mindst otte forskere<br />
for nyligt har skrevet videnskabelige<br />
artikler og fået patent på opfindelser, der<br />
følger i sporene på Teslas ideer, og s<strong>om</strong><br />
alle har bidraget med indlæg til min bog<br />
Harnessing the Wheelwork of Nature, kapitlet<br />
Principles of Wireless Power Transmission<br />
[se anmeldelsen side 24].<br />
Lad mig her nøjes med at nævne, at<br />
dr. Jim Corum ved en af mig arrangeret<br />
konference og udstilling <strong>om</strong> Tesla i 2003<br />
udtalte, at alle Teslas teorier <strong>om</strong> trådløs<br />
overførsel er blevet bekræftet i detaljer,<br />
herunder den mere end 95% effektive<br />
resonans-lavfrekvente trådløse energioverførsel<br />
i rummet mellem jorden og<br />
ionosfæren. Et enkelt eksempel på et<br />
MIT-eksperiment i 2007, der forsynede<br />
en elpære med energi på en afstand af 5<br />
meter, er dog nævnt i Manning-Garbons<br />
bog.<br />
I kapitlet <strong>om</strong> T. Henry Moray får læserne<br />
et godt overblik over baggrundshistorien,<br />
dog uden den vigtige videnskabelige<br />
oplysning, at samtlige Henry<br />
Morays apparater anvendte radium,<br />
s<strong>om</strong> det fx fremgår af hans oprindelige<br />
udgave af bogen The Sea of Energy. Desuden<br />
savner man i den udmærkede biografi<br />
oplysninger <strong>om</strong> den seneste udvikling<br />
for ikke at tale <strong>om</strong> Moray Kings bog<br />
The Energy Machine of T. Henry Moray.For<br />
eksempel præsenterede Paul Brown sin<br />
opdaterede løsning på Henry Morays
»at<strong>om</strong>-batteri« ved First International<br />
Conference on Future Energy i 1999, s<strong>om</strong> jeg<br />
var arrangør af.<br />
I arbejdet med at afdække hemmeligheden<br />
bag Morays apparat gik det op for<br />
mig, at Paul var den modigste opfinder,<br />
jeg har kendt. Da han opdagede, at<br />
»Moray-apparatet og Hubbard-spolen<br />
var at<strong>om</strong>-batterier« og meddelte det i<br />
1987, blev jeg højst overrasket. Jeg husker,<br />
at jeg spiste middag sammen med<br />
ham i Ottawa i 1998, hvor han fortalte <strong>om</strong><br />
alle de historiske beviser, han havde afdækket.<br />
Det var detektivarbejde af høj<br />
klasse. Og da Paul fortsatte med at udvikle<br />
sin forskning og tog patent på sit arbejde<br />
i 1989 under overskriften »resonans-at<strong>om</strong>-batteri«,<br />
stod det mig klart, at<br />
iværksætteren Paul nu var blevet voksen.<br />
Paul havde sluttet sit lille firma sammen<br />
med et kendt handelsfirma, Peripheral<br />
System, Inc., og begyndte at optræde<br />
i Fortune og Business Week. Men efter at<br />
have modtaget personlige trusler og oplevet<br />
at få sin mors bil sprængt i luften,<br />
forsvandt han ud af billedet i flere år. Kun<br />
på grund af opbakningen fra sine venner<br />
genoptog han senere sin forskning og<br />
begyndte at holde foredrag, denne gang<br />
<strong>om</strong> tritium-batterier.<br />
Da jeg så Paul ved en konference i Colorado<br />
i 1997, blev han opsøgt af et par<br />
forretningsmænd, s<strong>om</strong> gjorde ham opmærks<strong>om</strong><br />
på det spritnye Bell Labs-<br />
Lucent Technologies patent #5,642,014 (24.<br />
juni 1997). Under betegnelsen Self-<br />
Powered Device havde Bell-opfinderne<br />
frækt henvist til Pauls forelæsning <strong>om</strong><br />
tritium-batteri-konceptet, s<strong>om</strong> de agtede<br />
at tage patent på. Hvad der ydermere var<br />
usædvanligt ved patentansøgningen<br />
var, at den udelukkende var møntet på et<br />
diføt nyt 91.4<br />
ur-batteri, s<strong>om</strong> kunne holde i 25 år–istedet<br />
for at gå efter en større konstruktion,<br />
der måske ville gribe forstyrrende ind i<br />
planerne hos store økon<strong>om</strong>iske interesser.<br />
Bell Labs valgte i stedet en næsten<br />
harmløs anvendelse, der ikke ville kunne<br />
genere eksisterende forretningsinteresser.<br />
For mig at se kastede det lys<br />
over de problemer, Paul havde i Oregon<br />
med at »løse det verdens<strong>om</strong>spændende<br />
behov for vedvarende billig energi« s<strong>om</strong><br />
var titlen på en artikel fra 1989 i Business<br />
Magazine.<br />
Breakthrough Power indeholder mange<br />
interessante beskrivelser af moderne<br />
forskeres indsats s<strong>om</strong> fx Dale Ponds arbejde<br />
med at genoplive Keely-teknologien<br />
og Baumgartners arbejde med Schaubergers<br />
implosionsgeneratorer. Kapitlet<br />
Magnetic Pioneers er vældig godt med detaljer<br />
<strong>om</strong> Floyd Sweets arbejde og motorer<br />
af Muller, Flynn, Searl, Gray, Coler,<br />
Johnson, Teal, Francoeur og Wesley<br />
Gary. Henvisningerne til nulpunktsenergien<br />
(zero point energy) er mere spars<strong>om</strong>me<br />
med en <strong>om</strong>tale af mig selv og<br />
Fabrizio Pinto. Den nævnes dog flere steder<br />
i bogen på linje med udtrykket »fri<br />
energi«.<br />
Kapitlet <strong>om</strong> »varmt vand« og »bedre<br />
end ilden« giver en koncentreret oversigt<br />
over den kolde fusion, elektrolyse og<br />
eksperimenter med brint. Beretningen<br />
<strong>om</strong> konfrontationen mellem dr. Randell<br />
Mills og patentkontoret over et tildelt patent<br />
på baggrund af en indblanding fra<br />
Robert Park fra American Physical Society<br />
er historisk korrekt og nyttig, fordi den<br />
afdækker de parodiske forhold <strong>om</strong>kring<br />
patentlovgivningen. Jeg har selv oplevet<br />
en lignende bevidst overspillet lobbyvirks<strong>om</strong>hed<br />
fra Roberts Parks side i 1999,<br />
s<strong>om</strong> så at sige tvang patentkontoret til at<br />
15
diføt nyt 91.4<br />
fyre mig for at planlægge en konference<br />
<strong>om</strong> fremtidens energi i handelsministeriets<br />
auditorium.<br />
Begge hændelser blev orkestreret på<br />
samme måde af Park med det formål at<br />
fremkalde et offentligt pres ved hjælp af<br />
hans klumme What’s New – s<strong>om</strong> formidler<br />
en ætsende kritik af alle de ting Park<br />
er modstander af – suppleret med hans<br />
fornærmende telefonopkald til ledende<br />
regeringsorganer, hvor han klager over<br />
kold fusion og evighedsmaskiner. Mens<br />
Mills advokater ikke havde succes med<br />
at appellere tabet af deres patent, måtte<br />
jegi6årkæmpe for at få mit job tilbage<br />
ved patent- og varemærkekontoret i<br />
2005, efter at voldgiftsd<strong>om</strong>meren var blevet<br />
overbevist <strong>om</strong> Robert Parks rolle i<br />
min afskedigelse.<br />
Breakthrough Power indeholder også<br />
et interessant kapitel <strong>om</strong> »syngende<br />
vand« med en <strong>om</strong>tale af adskillige opfindere<br />
s<strong>om</strong> Andrija Puharich, Stan Meyer,<br />
Dan Dingel, P. M. Kanarev, Roy Mc-<br />
Alister, R. Santilli, Yull Brown og Peter<br />
Graneau. Et glimrende kapitel er også<br />
det <strong>om</strong> »løsninger« med Nanosolar, Peter<br />
Hagelstein, Ed Sines, Paulo Correa, Chukanov,<br />
Ken Shoulders, John Hutchison,<br />
GreenPower, Infinia Corporation og Air Car.<br />
Kapitlet »hvem tog energirevolutionen<br />
s<strong>om</strong> gidsel« fokuserer på John Bedini,<br />
Francisco Pacheco, W. Lambertson,<br />
Gene Mallove, Gilles Saint-Hilaire og<br />
Eric Lerner. Min eneste kritik er, at dr.<br />
George Mileys arbejde ved Illinois-universitetets<br />
fusionslaboratorium – publiceret<br />
i ansete tidsskrifter på linje med<br />
Eric Lerners tilsvarende forskning i plasma-fokus-fusion<br />
– er udeladt. Og det<br />
selv <strong>om</strong> bogens to forfattere overværede<br />
Mileys præsentation ved Second Conference<br />
on Future Energy i 2006.<br />
16<br />
Proton-bor grundlaget for denne<br />
form for fusion, s<strong>om</strong> er fire gange så<br />
energirig s<strong>om</strong> en normal D-D fusion, er<br />
særdeles tillokkende, fordi den skaber en<br />
højenergi-stråle af ladede partikler, s<strong>om</strong><br />
let kan konverteres til elektricitet uden<br />
brug af en dampgenerator s<strong>om</strong> i den varme<br />
fusion efter Tok<strong>om</strong>ak-metoden. Mit<br />
institut har været fortaler for Eric Lerners<br />
fokus-fusion forskning. Vi har endda udarbejdet<br />
en illustreret forretningsplan til<br />
ham, s<strong>om</strong> stadig kan ses på www.<br />
integrity-research.org.<br />
Med kapitler s<strong>om</strong> »Træf selv dit valg«<br />
og »Hvad du kan gøre« fungerer Manning-Garbons<br />
bog s<strong>om</strong> en manual for<br />
»den k<strong>om</strong>mende energirevolution«, s<strong>om</strong><br />
også er titlen på en tidligere bog af Jeane<br />
Manning. Jeg synes godt <strong>om</strong> den ekstra<br />
indsats, der er gjort ved at tilføje et appendiks<br />
1 med et udkast til en energilovgivning<br />
og et appendiks 2, der beskriver<br />
tyskeren Wilhelm Mahorns usædvanlige<br />
opfindelse: en selvkørende affugter for<br />
kældervægge, hvoraf der er installeret<br />
20.000 enheder under navnet Aquapol.<br />
Dette er bogen, der bør stå på reolen<br />
hos alle, der læser diføt · nyt. Og vi bør<br />
være forfatterne taknemmelige for at<br />
have indsamlet så megen interessant information<br />
<strong>om</strong> et så samfundsvigtigt<br />
emne.<br />
Anmeldelsen blev bragt i Infinite Energy 82,<br />
nov./dec. 2008, s. 51-53.<br />
Bogens website: www.breakthroughpower.net<br />
Blind respekt for autoriteten er<br />
sandhedens største fjende.<br />
Albert Einstein
Trådløs strøm<br />
På den netop afholdte elektronikmesse i<br />
Las Vegas, CES, havde flere leverandører<br />
bud på trådløs overførsel af strøm. Selve<br />
ideen med trådløs overførsel af strøm er<br />
ikke ny, men blev allerede udtænkt af<br />
el-geniet Nikola Tesla i 1891. Siden har<br />
det været småt med egentlige implementeringer<br />
af teknologien, men nu ser<br />
det dog ud til, at deciderede produkter er<br />
på vej på markedet.<br />
Blandt de mere kuriøse producenter<br />
er PowerBeam, der bruger en laserstråle til<br />
at opvarme en solcelle, s<strong>om</strong> på en afstand<br />
af 10 meter vil være i stand til at<br />
generere 1,5 watt, og s<strong>om</strong> ifølge selskabet<br />
kan skaleres til at producere mere effekt.<br />
Et andet eksempel på trådløs overførsel<br />
af strøm er PowerCast, der på udstillingen<br />
i Las Vegas fremviste lysende fliser<br />
og LED-ornamenter, der suger elektr<strong>om</strong>agnetisk<br />
energi ud af de <strong>om</strong>givende radiobølger.<br />
En særlig antenne placeret i<br />
nærheden sørger for opsamlingen af<br />
energien. Selskabet forestiller sig dog<br />
først og fremmest denne teknologi anvendt<br />
i forbindelse med lavt energiforbrug<br />
s<strong>om</strong> eksempelvis i forbindelse med<br />
trådløse chips i ZigBee-standarden.<br />
Magnetfelter oplader el-værktøj<br />
Langt mere kraft er der i eCoupleds løsninger,<br />
der ved hjælp af magnetfelter er i<br />
stand til at oplade el-værktøj, mens det<br />
ligger i eksempelvis håndværkerens bil.<br />
Denne teknologi er allerede adopteret af<br />
elektronikselskabet Bosch, der har placeret<br />
teknologien i en række testbiler for<br />
at afdække interessen hos først og fremmest<br />
en række store forsynings- og industrivirks<strong>om</strong>heder.<br />
diføt nyt 91.4<br />
eCoupled har også udstyret et køkkenbord<br />
med deres trådløse energioverførsel,<br />
så det er muligt at betjene køkkenmaskiner<br />
direkte på køkkenbordet uden at<br />
skulle sørge for at sætte apparaterne i<br />
stikkontakten.<br />
Mobiler oplades på måtter<br />
Når det gælder mobiler, pda’er og eksempelvis<br />
trådløse controllers til spillekonsoller<br />
har WildCharge udviklet en<br />
måtte, der når apparaterne placeres på<br />
måtten vil oplade dem. Selskabet oplyser,<br />
at teknologien også vil være i stand til<br />
at oplade en bærbar c<strong>om</strong>puter.<br />
Ifølge Forbes k<strong>om</strong>mer måske det mest<br />
lovende bidrag fra WiTricity, der bruger<br />
princippet »stærkt koblet magnetisk resonans«<br />
til trådløs energioverførsel.<br />
WiTricity havde ifølge Forbes lejet en suite<br />
på hotellet Venetian, hvor de blandt andet<br />
viste, hvordan en LCD-skærm fik strøm<br />
fra en spole gemt bag et maleri. En anden<br />
spole var i stand til at få en iPod til at oplade,<br />
blot musikafspilleren var inden for 2<br />
meter af spolen. WiTricity anvender<br />
forskning, der er udført af MIT-fysiker<br />
Marin Soljacic, der blandt andre også har<br />
inspireret Intel til forsøg med trådløs<br />
energioverførsel.<br />
Torben R. Simonsen<br />
ing.dk 13.01.09<br />
17
Vakuum-energi:<br />
Nyt <strong>om</strong> MEG - XII<br />
Det er længe siden, at<br />
der har været bragt et<br />
afsnit i serien ’Nyt <strong>om</strong><br />
MEG’, se diføt · nyt 82,<br />
side 17. Den sidste melding<br />
<strong>om</strong> udviklingen<br />
k<strong>om</strong> fra T<strong>om</strong> Bearden<br />
den 5. maj 2008. Der er<br />
T. Bearden<br />
ikke meget nyt i den,<br />
men den bringes alligevel<br />
her for at fastholde kontinuiteten.<br />
Samtidig benyttes lejligheden til at gengive<br />
en tidligere korrespondance, s<strong>om</strong> bl.a.<br />
diskuterer det forhold, at frienergi-apparater<br />
kan være lunefulde at få til at virke.<br />
Sendt: 23. september 2007<br />
Jeg har investorer, men kun til konkrete,<br />
demonstrerbare og praktisk anvendelige<br />
overunity-apparater, der kan masseproduceres,<br />
kender du nogen? Ikke kun<br />
med prototyper, men maskiner der kører<br />
og fungerer godt! Vi har millioner at investere<br />
i det!<br />
Sendt: 23. september 2007<br />
Hej Daniel<br />
Bedste hilsner<br />
dbW<br />
Når et apparat er k<strong>om</strong>met SÅ langt, er<br />
der ikke brug for tilfældige investorer. Så<br />
er man allerede klar til at høste alle fordelene<br />
selv og behøver ikke at dele med nogen.<br />
18<br />
K<strong>om</strong>met så langt etablerer man simpelthen<br />
et aktieselskab og demonstrerer<br />
det fungerende system i fuld åbenhed<br />
over for offentligheden på TV mm. Investorerne<br />
vil møde talstærkt op for at<br />
købe aktier – især hvis man direkte fra<br />
samlebåndet kan levere produkter, der<br />
allerede er godkendt til salg af de relevante<br />
myndigheder.<br />
For den almindelige investor k<strong>om</strong>mer<br />
her en nyhed, man kan tygge lidt på. Der<br />
findes ingen generel model eller teori for,<br />
hvordan man udvinder og anvender elektr<strong>om</strong>agnetisk<br />
energi fra vakuumet. Punktum.<br />
Ingen. Nul. Man lærer det ikke i skolen.<br />
Og den findes slet ikke i elektricitetslæren.<br />
Det er faktisk sådan, at det første<br />
man skal gøre for at få brugbar overskudsenergi<br />
fra vakuumet er at give pokker<br />
i elektricitetslæren.<br />
Og det er ikke givet, at vakuumets<br />
vekselvirkning med et apparat er den<br />
samme alle steder. Hvis man er meget<br />
heldig, vil ens overunity-apparat virke<br />
næsten alle steder. Men nogen gange vil<br />
opfinderen fremstille en prototype, der<br />
fungerer godt på ét sted – eller flere steder<br />
– hvor alle de lokale vekselvirkninger<br />
mellem de lokale masser, ladninger<br />
mm. og vakuumet er »temmelig normale«<br />
eller tæt på. Men flyttes det samme<br />
system til et andet sted, hvor den lokale<br />
vakuum-interaktion er anderledes, holder<br />
det måske op med at virke, hvis ikke<br />
der foreligger en meget specialiseret viden.<br />
Der findes en metode til at løse dette<br />
problem, men den giver vi ikke uden videre<br />
fra os.<br />
Så mit råd til den almindelige investor<br />
er at holde sig væk, indtil flere opfindere<br />
får løst problemerne og får én eller flere<br />
»universelt fungerende« enheder ud på<br />
markedet. Lige nu er Bedini i denne posi-
Bearden i diføt nyt<br />
2006 82.3/17-19<br />
2005 78.3/22-23<br />
2004 75.4/26-27<br />
2003 73.2/28-29, 72.1/29-31<br />
71.4/16-20, 70.3/14-16<br />
2002 69.2/20-25, 68.1/22-24<br />
67.4/19-23, 66.3/10-14<br />
2001 65.2/18-25, 64.1/12-15<br />
63.4/30-31<br />
2000 62.3/8-15, 61.2/10-18<br />
www.cheniere.org<br />
tion liges<strong>om</strong> flere andre inden for vandgas<br />
osv.<br />
Indtil da, involver dig kun, hvis du<br />
også vil give forskerstøtte til de 1 til 2 »afpudsningsår«,<br />
s<strong>om</strong> vil kræve et hold særdeles<br />
dygtige, nøje udvalgte specialister.<br />
Din lokale universitetsprofessor ved ikke<br />
en pind <strong>om</strong>, hvad der skal til. Ja, elektroingeniører<br />
ved ikke engang, hvordan<br />
et elektrisk kredsløb får sin energi (tip:<br />
det er ikke ved at dreje generatorens aksel<br />
rundt!).<br />
Og hvis investorerne virkeligt er<br />
seriøst interesserede, så FYR din(e) rådgivende<br />
elektroingeniør(er) og find dig<br />
nogle fysikere, s<strong>om</strong> også ved noget <strong>om</strong><br />
partikelfysik og ikke mindst kvantefeltteori<br />
mm. Og vær opmærks<strong>om</strong> på, at fysikerne<br />
selv arbitrært har fjernet negativ<br />
energi fra deres modeller og lærebøger,<br />
hvilket var og er en meget stor og alvorlig<br />
fejl. Det gjorde de, simpelthen fordi de<br />
fleste af dem – inklusive Dirac og mange<br />
andre – hadede negativ energi af et godt<br />
hjerte! Negativ energi er den mørke<br />
energi, s<strong>om</strong> vores astrofysikere så ivrigt<br />
leder efter, og mørkt stof er den negative<br />
masse-energi-kildeladning til de negative<br />
elektr<strong>om</strong>agnetiske energifelter, s<strong>om</strong><br />
udgør negativ energi. Så hvis apparatet<br />
bruger negativ energi, vil den ALMIN-<br />
DELIGE fysiker og kvantefeltteoretiker<br />
stadig ikke vide noget s<strong>om</strong> helst <strong>om</strong> det,<br />
og han vil overhovedet ikke kunne udtale<br />
sig <strong>om</strong> det, fordi han ikke forstår det.<br />
Hvis du k<strong>om</strong>mer i kontakt med én<br />
med negativ energi, så læs og studér (eller<br />
få din fysiker til at gøre det) dr. Dan<br />
Sol<strong>om</strong>ons arbejde.<br />
Sådan er situationen i dag.<br />
Sendt: 5. maj 2008<br />
Kære Mr. S***<br />
diføt nyt 91.4<br />
Hilsen<br />
T<strong>om</strong><br />
Vi har allerede kontrakterne på plads for<br />
MEG mm. Så snart FN-pengene frigives<br />
til vores samarbejdspartner, vil vi have<br />
finansieringen på plads og fortsætte arbejdet<br />
med MEG’en.<br />
Energi fra vakuum (EFTV) systemer<br />
ligger UDEN for elektricitetslæren, og<br />
hvis man ville konstruere et system, må<br />
man s<strong>om</strong> det første fravige den grundlæggende<br />
elektricitetslære. Det er en af<br />
årsagerne til, at vi blev så trætte af at tale<br />
med risikovillige investorer og rådgivende<br />
elektroingeniører. Elektricitetslæren<br />
har absolut intet forhold til EFTV-systemer;<br />
sådanne systemer blev af Lorentz i<br />
1892 helt vilkårligt taget ud af Heaviside-ligningerne,<br />
da han gjorde den allerede<br />
volds<strong>om</strong>t forkortede delmængde<br />
af Maxwells teori symmetrisk.<br />
Ok, de bedste ønsker og hæng endelig<br />
på her!<br />
T<strong>om</strong> Bearden<br />
19
Induktion:<br />
Letbaner uden ledninger<br />
I en pressemeddelelse udsendt den 22. januar 2009 løftede den canadiske togproducent<br />
’B<strong>om</strong>bardier Transportation’ sløret for et banebrydende koncept til<br />
miljøvenlig elforsyning af sporveje og letbaner.<br />
B<strong>om</strong>bardier Transportation lancerede den<br />
22. januar den første sporvogn uden<br />
strømtilførsel gennem køreledning eller<br />
strømskinne. Systemet blev demonstreret<br />
for pressen på firmaets prøvestrækning<br />
i Bautzen, Tyskland.<br />
»Primove-teknologien er et unikt system,<br />
der tilbyder en fuldstændig ledningsfri<br />
drift af sporveje over alle afstande<br />
og i alle miljøer«, sagde dr. Carsten<br />
Struve ved præsentationen af systemet.<br />
Den ledningsfri drift betyder helt nye<br />
muligheder for at anlægge sporveje i fx<br />
historiske bycentre, hvor værdifulde bymiljøer<br />
nu kan skånes for den visuelle<br />
forurening af luftledninger.<br />
Betydelige fordele<br />
For sporvejsoperatører er der betydelige<br />
fordele ved Primove-systemet. Blandt andet<br />
kan nævnes den fuldstændigt usynlige<br />
strømtilførsel, den problemfri installation<br />
og systemets robusthed over for<br />
selv ekstreme vejrforhold. Desuden<br />
medfører den kontaktfri og meget sikre<br />
energioverførsel et mindre slid på materiellet,<br />
hvilket forlænger udstyrets levetid.<br />
Og takket være Primove-systemet<br />
kan udgifterne til infrastrukturen i tunnelstrækninger<br />
reduceres betydeligt.<br />
Systemet behøver ikke en »tredje<br />
skinne« eller en strømaftager på taget,<br />
hvilket medfører et mindre tunnelprofil.<br />
Systemets elektriske fremdrift fungerer<br />
med et meget lavt støjniveau og er for-<br />
20<br />
ureningsfrit. Den integrerede Mitrac<br />
Energy Saver resulterer i en betydelig<br />
nedsættelse af drifts<strong>om</strong>kostningerne,<br />
fordi den genbruger en del af energien.<br />
Primove-teknologien er et af højdepunkterne<br />
i den innovative B<strong>om</strong>bardier<br />
ECO4-palet af teknologier, s<strong>om</strong> blev lanceret<br />
af B<strong>om</strong>bardier Transportation sidste<br />
år. Den nye produktserie tilbyder energiog<br />
konkurrencedygtige løsninger for<br />
materiellets totale ydelse ved anvendelse<br />
af 10 nøglefærdige ECO4-produkter,<br />
der alle er baseret på de fire principper:<br />
energi, effektivitet, økon<strong>om</strong>i og økologi.<br />
Primove-systemets innovative princip<br />
er baseret på princippet <strong>om</strong> kraftoverførsel<br />
ved induktion, en teknologi der bruges<br />
i renrum i c<strong>om</strong>puterchip- og bilindustrien.<br />
Med B<strong>om</strong>bardiers introduktion af<br />
Primove k<strong>om</strong>mer denne teknologi for første<br />
gang til anvendelse inden for sporvejs-<br />
og letbaneindustrien.<br />
Hvordan virker teknologien?<br />
Primove-teknologiens elektriske kraftk<strong>om</strong>ponenter<br />
er skjult under vognkasserne<br />
og under skinnerne. De elektriske<br />
primære og sekundære kredsløb er
adskilt fra hinanden på tilsvarende<br />
måde s<strong>om</strong> i en transformator. Det primære<br />
kredsløb, s<strong>om</strong> er indbygget i infrastrukturen,<br />
skaber et magnetfelt. Det sekundære<br />
kredsløb i køretøjet transformerer<br />
dette energifelt til elektricitet til<br />
sporvognens fremdrift.<br />
Kablet for det primære kredsløb kan<br />
let integreres mellem skinnestrengene.<br />
Under vognkassen er køretøjet udstyret<br />
med opsamlingsspoler, s<strong>om</strong> er forbundet<br />
til sporvognens motorer med et kabel.<br />
De indbyrdes forbundne konstruktionselementer<br />
i jorden er sikret ved, at de<br />
kun er fuldt opladede, når de er<br />
fuldstændigt dækket af vogntoget. Derfor<br />
kan systemet også anvendes i fx fodgænger<strong>om</strong>råder.<br />
Energibesparelse<br />
En yderligere fordel ved systemet er integrationen<br />
af Mitrac Energy Saver, s<strong>om</strong><br />
diføt nyt 91.4<br />
Ørsteds magnetiske principper kan bruges til meget<br />
andet end til opladning af tandbørster. ’B<strong>om</strong>bardier’<br />
demonstrerer, at sporveje og letbaner kan<br />
forsynes med el fra jordkabler. Energien opsamles<br />
af spoler under vognbunden.<br />
Foto: B<strong>om</strong>bardier<br />
er monteret på taget af vognen. Systemets<br />
innovative kondensatorer opsamler<br />
den energi, der frigøres hver gang<br />
køretøjet bremser, og genbruger den under<br />
acceleration eller drift. I praktiske<br />
forsøg (i Mannheim siden 2003) har systemet<br />
vist sig at kunne spare op til 30%<br />
af energien og dermed reducere såvel<br />
forureningen s<strong>om</strong> udgifterne. Teknologien<br />
kan også bruges til at forbedre køretøjets<br />
præstation ved at tilføre ekstra<br />
energi under acceleration.<br />
Basis for systemet er en dobbeltlagskondensator-teknologi<br />
(også kendt<br />
s<strong>om</strong> »ultra-kondensatorer«), en intelligent<br />
konstrueret oplagringsenhed, s<strong>om</strong><br />
oplades med den elektriske energi, der<br />
frigøres, når bremsernes aktiveres.<br />
21
diføt nyt 91.4<br />
Bognyt<br />
Edgar Mitchell og Dwight<br />
Williams: The Way of the Explorer:<br />
An Apollo Astronaut’s<br />
Journey Through the Material<br />
and Mystical Worlds. Rev.<br />
udgave. 2008, New Page Books. 288 s.<br />
ISBN 1564149773<br />
S<strong>om</strong> den lange titel antyder, giver læsningen<br />
af denne velskrevne bog én<br />
mands syn på den k<strong>om</strong>plekse sammensmeltning<br />
af to verdener: på den ene side<br />
den materialistiske og naturvidenskabelige<br />
verden, på den anden side bevidsthedens<br />
og erfaringens mere flygtige verden.<br />
Mitchell er fortrolig med fysik og<br />
naturvidenskab, hvilket gør hans sprog<br />
og hans beskrivelser stringente. Det<br />
k<strong>om</strong>mer både den almindelige og den<br />
mere teknisk orienterede læser til gode.<br />
Han er et sympatisk menneske, hvis<br />
livshistorie (s<strong>om</strong> er bogens ramme) rummer<br />
triumfer s<strong>om</strong> Apollo 14 månelandingen<br />
fulgt af hans åbenbaring på vejen tilbage<br />
til den jordklode, s<strong>om</strong> han nu opfatter<br />
s<strong>om</strong> fuldstændigt forbundet med og<br />
ét med universet. Han beretter også<br />
åbent <strong>om</strong> sin personlige smerte, da bestyrelsen<br />
for det af ham stiftede Institute<br />
of Noetic Sciences, besluttede at ekskludere<br />
ham fra præsidentposten i en periode,<br />
hvor forskning syntes af mindre betydning<br />
ved instituttet.<br />
Ed’s umiddelbare oplevelser suppleres<br />
med <strong>om</strong>hyggelige eksperimenter, der<br />
set i bakspejlet alle tjener til at afprøve og<br />
udforske naturen af de centrale spørgsmål,<br />
s<strong>om</strong> han stiller inden for rammerne<br />
22<br />
af en dualistisk model, sind og stof. Han<br />
ønsker at løse problemerne i modsætningen<br />
mellem dualitet og monisme i filosofien,<br />
og han argumenterer overbevisende<br />
for sin egen model. Efter min mening<br />
forestår der et stort arbejde med at<br />
gøre det til en k<strong>om</strong>plet forklaringsmodel,<br />
men modellen går betydeligt videre end<br />
til blot at foreslå, hvad der kan gøres.<br />
Mitchell skærer igennem det verbale<br />
vildnis, hvor metaforer bliver meningsløse<br />
og forvirrer vores tænkning. Han<br />
bruger sin sunde sans i enkle, men teknisk<br />
korrekte beskrivelser af de kvantemekaniske<br />
mysterier og de mange<br />
sværtoversættelige videnskabelige problemstillinger.<br />
For eksempel har han<br />
held med at påvise, hvorfor bevidsthed<br />
er en vigtig del af kvantemekanikken, og<br />
han viser, hvordan forestillingen <strong>om</strong> de<br />
materielle og mentale strukturer k<strong>om</strong>plementerer<br />
hinanden. Han taler <strong>om</strong><br />
energimiljøet »og dets mønstre, s<strong>om</strong> vi<br />
kalder information«, og støber dermed<br />
fundamentet til sin dualistiske model,<br />
hvor disse adskilte og k<strong>om</strong>plementære<br />
aspekter fundamentalt set er ét.<br />
Det er strukturen og mønsterdannelsen<br />
i universets stof (energi), der gør hele<br />
forskellen. Ingen sten eller intet træ, intet
vand eller ingen luft eksisterer uden<br />
struktur – og selvfølgelig heller intet liv.<br />
Den materielle rest er s<strong>om</strong> en stabel mursten<br />
uden nogen arkitekt. Den afventer<br />
den strukturering, s<strong>om</strong> vi repræsenterer<br />
i form af information, der skaber alt,<br />
hvad vi ser og kan forestille os.<br />
S<strong>om</strong> forsker inden for en af frontvidenskaberne<br />
værdsætter jeg, at Mitchell<br />
tager den type videnskabelig chauvinisme<br />
under behandling, der accepterer<br />
vildt usandsynlige ting s<strong>om</strong> mangeverdens-konceptet,<br />
af »hele universer<br />
skabt ved tilfældig iagttagelse«, men afviser<br />
solide beviser for psykokinese eller<br />
bevidsthedsresonans, s<strong>om</strong> »kan iagttages<br />
og verificeres og ikke overtræder bevarelseslovene«.<br />
Han er helt på det rene<br />
med, at sådanne holdninger ikke blot er<br />
en nedgøring af selve naturvidenskaben,<br />
men risikerer at overse interessante<br />
pointer, mens hullerne i vores viden fyldes<br />
ud.<br />
Mitchell holder af at vende en idé på<br />
hovedet, og dette talent for selvstændig<br />
tænkning har tjent ham særdeles godt.<br />
Hans bog er en slags rapport skrevet af<br />
en videnskabsmand <strong>om</strong> en shamans verden<br />
med perler af visd<strong>om</strong> fra begge verdener.<br />
Der er efter min mening god<br />
grund til at betragte bogen s<strong>om</strong> et<br />
øjebliksbillede af hans dualitetsmodel.<br />
Hvis læseren er villig til at løfte sløret for<br />
den skepsis, der synes at hjemsøge mange<br />
af dem, s<strong>om</strong> bekender sig til naturvidenskaben,<br />
vil det være muligt for ham<br />
eller hende – liges<strong>om</strong> shamanen – at<br />
trænge ind i den usynlige verden.<br />
Roger D. Nelson<br />
http://noosphere.princeton.edu<br />
Journal of Scientific Exploration<br />
vinter 2008<br />
diføt nyt 91.4<br />
John J. O’Neill: Prodigal<br />
Genius: The Life of Nikola<br />
Tesla. 2008, Adventures Unlimited<br />
Press. 408 s. ISBN<br />
1931882851<br />
Det er utroligt, at dr. Nikola Tesla (1856-<br />
1943) – opfinderen bag radioen og det<br />
vekselstrømssystem, der udnyttede<br />
kraften i Niagara-vandfaldene – ikke er<br />
alment kendt og knap nok nævnes i videnskabelige<br />
lærebøger. Uden for mainstream<br />
tages Tesla og hans banebrydende<br />
forskning dog meget alvorligt. Denne<br />
bog af John O’Neill, s<strong>om</strong> var ven med<br />
Tesla, udk<strong>om</strong> første gange i 1944; den er<br />
nu genudgivet suppleret med nogle få<br />
nye illustrationer og fotos (bl.a. et par<br />
historiske billeder af Mark Twain i Teslas<br />
laboratorium i 1895).<br />
Til denne biografi interviewede<br />
O’Neill slægtninge, venner og kolleger<br />
til Tesla. Derved får man et unikt kendskab<br />
til denne forsker, s<strong>om</strong> han kaldte<br />
»superman«, en mand der »frembragte<br />
underværker«, men s<strong>om</strong> »troede at han<br />
ved hjælp af videnskabelige metoder var<br />
lykkedes med at eliminere kærligheden<br />
fra sit liv«. På trods af sine intentioner <strong>om</strong><br />
at være tro mod den asketiske vision lykkedes<br />
det ikke helt for Tesla, ifølge<br />
O’Neill.<br />
Nikola Tesla, serbokroaten s<strong>om</strong> emigrerede<br />
til USA, var i stand til at visualisere<br />
sine opfindelser og deres funktion<br />
endnu før, der forelå en prototype. Dermed<br />
sparedes der formuer i konstruktions-<br />
og udviklings<strong>om</strong>kostninger. Mange<br />
vigtige patenter bærer hans navn.<br />
Efter alt at dømme var Tesla lidt af en<br />
særling, s<strong>om</strong> brugte flaskerne fra sin til tider<br />
champagneboblende livsstil s<strong>om</strong><br />
23
diføt nyt 91.4<br />
kondensator i de elektriske apparater og<br />
modtog penge fra tidens store sponsorer<br />
(fx George Westinghouse), skønt han<br />
blev afvist, når det ikke passede dem.<br />
Han foretog megastore eksperimenter<br />
med frienergi-systemer, men døde alligevel<br />
praktisk talt uden en klink på l<strong>om</strong>men<br />
i 1943 (ikke længe efter hans formodede<br />
involvering i det mystiske Philadelphia-eksperiment).<br />
Vores verden ville ikke have udviklet<br />
sig, s<strong>om</strong> den har gjort, uden Teslas utrolige<br />
teknologiske landvindinger. O’Neills<br />
biografi giver et fængslende indblik i<br />
geniets sind, liv og arbejde.<br />
NEXUS 4<br />
juni/juli 2008<br />
Th<strong>om</strong>as Valone (red.):<br />
Harnessing the Wheelwork of<br />
Nature: Tesla’s Science of<br />
Energy. 2002, Adventures<br />
Unlimited Press. 288 s.<br />
ISBN 1931882045<br />
Dr. Nikola Teslas drøm <strong>om</strong> en verdens<strong>om</strong>spændende<br />
trådløs transmission af<br />
energi blev ikke realiseret, men 100-årsdagen<br />
for konstruktionen af hans Wardenclyffe<br />
Tower i New York markerer et jubilæum,<br />
der ikke bør glemmes.<br />
24<br />
Det er en af grundene til, at T<strong>om</strong> Valone,<br />
der er ingeniør, fysiker, forfatter,<br />
mangeårig Tesla-entusiast og formand<br />
for Integrity Research Institute, har redigeret<br />
denne samling af dokumenter dedikeret<br />
Teslas arbejde og eftermæle. Tesla<br />
selv vidste, at han var langt forud for sin<br />
tid. Måske var hans excentriske personlighed<br />
mere en hindring, end den var befordrende<br />
for hans arbejde, s<strong>om</strong> blev<br />
støttet af rige velgørere s<strong>om</strong> Westinghouse<br />
og Morgan. Men disse skrifter, artikler,<br />
tekniske vejledninger og presseklip<br />
minder os <strong>om</strong>, at vi stadig har meget<br />
at lære af Tesla og hans arbejde.<br />
Bogen er opdelt i tre dele. Første del<br />
behandler Teslas arbejde i de første år<br />
med elektricitet. Der er bidrag af William<br />
Terbo (en efterk<strong>om</strong>mer af Tesla), den engelske<br />
forfatter Keith Tutt og T<strong>om</strong> Vallone,<br />
s<strong>om</strong> ser på historien bag vandkraftprojekterne<br />
ved Niagara-vandfaldene i<br />
1890’erne.<br />
Anden del fokuserer på principperne<br />
bag trådløs energioverførsel. Den indeholder<br />
Teslas banebrydende artikel plus<br />
ekspertk<strong>om</strong>mentarer fra de tidlige 1980’ere<br />
og fremefter. Der er bidrag fra fysikere<br />
og ingeniører s<strong>om</strong> fx dr. Andrija<br />
Puharich, Toby Grotz, brødrene James og<br />
Ken Corum, dr. Elizabeth Rauscher og<br />
flere. Der behandles emner s<strong>om</strong> selv-
opretholdende longitudinale bølger,<br />
Teslas »forstørrelsessender« og ELFoscillator,<br />
og hvordan man udnytter<br />
jord-ionosfærens resonans-hulrum.<br />
Tredje del bringer forskellige artikler<br />
<strong>om</strong> den h<strong>om</strong>opolære generator, Teslas ioniser<br />
og ozonator, FBI-dokumenter <strong>om</strong><br />
Tesla samt et udvalg af Teslas patenter. Et<br />
velk<strong>om</strong>ment tilskud til Tesla-reolen.<br />
NEXUS 2<br />
feb./marts 2003<br />
Holger König og Peter<br />
Erlacher: Baubiologische<br />
Elektroinstallationen. 2002<br />
Staufen, Ökobuch Verlag.<br />
125 s. ISBN 3922964688<br />
Det kan ikke bestrides, at de elektriske og<br />
magnetiske felter fra de elektriske installationer<br />
i boligen samt telek<strong>om</strong>munikation<br />
påvirker mennesket. De sundhedsmæssige<br />
konsekvenser vurderes forskelligt,<br />
hvorfor forfatterne tilråder, at man<br />
tager sine forholdsregler.<br />
Efter en oversigt over de elektriske og<br />
magnetiske felters – samt højfrekvensstrålingens<br />
– egenskaber og virkninger<br />
redegør forfatterne for de grænseværdier<br />
for felter og strålingen i boliger, s<strong>om</strong><br />
bygningsbiologer og miljømedicinere<br />
kræver indført. De beskriver, hvordan<br />
felterne og strålingen måles og giver tips<br />
og anbefalinger til, hvordan man undgår<br />
farerne. De viser udførligt, hvordan man<br />
ved tekniske foranstaltninger og bestemte<br />
byggeteknikker kan skabe et strålingsfattigt<br />
miljø i såvel gamle s<strong>om</strong> nye bolig<strong>om</strong>råder.<br />
raum&zeit 157<br />
jan./.feb. 2009<br />
diføt nyt 91.4<br />
DVD: Franz Fitzke: Viktor<br />
Schauberger. Die Natur kapieren<br />
und kopieren. Bad Ischl<br />
2008, Schauberger Verlag.<br />
Ca. 75 min. ISBN<br />
9783902262011<br />
En østrigsk skovfoged Viktor Schauberger<br />
(1885-1958) anses i dag for at være<br />
pioneren inden for moderne vandforskning<br />
og holistisk naturiagttagelse. Allerede<br />
i første halvdel af det 20. århundrede<br />
advarede han indtrængende <strong>om</strong> konsekvenserne<br />
af den uhæmmede rovdrift<br />
på naturen. Han foreslog i stedet udvikling<br />
af helt nye måder at frembringe<br />
energi på, i samklang med naturen.<br />
Schauberger formulerede sit »k & k<br />
princip«: først skulle naturen kaperes, og<br />
så skulle man kopiere den. Blandt hans<br />
banebrydende forsøg og opfindelser finder<br />
man apparater til forædling af drikkevand,<br />
spiralrør til mere gnidningsfri<br />
transport af vand, naturrigtige reguleringer<br />
af vandløb og udvinding af energi<br />
fra vandet og luften efter sugeprincippet<br />
og indadgående spiralbevægelse.<br />
I 7 år har filmmanden Franz Fitzke<br />
indsamlet og optaget filmmateriale <strong>om</strong><br />
Schauberger til denne særdeles interessante<br />
dokumentarfilm. For eksempel afslører<br />
DVD’en visse dunkle sider af Viktor<br />
Schaubergers ophold i USA. For over<br />
50 år siden var Schauberger taget til Texas<br />
for dér at følge arbejdet med sin forskning.<br />
Schauberger k<strong>om</strong> skuffet tilbage og<br />
døde 5 dage efter tilbagek<strong>om</strong>sten. Også<br />
gåden <strong>om</strong>, hvor den sidst bevarede<br />
»Repulsine« blev af, opklarer filmen.<br />
raum&zeit 157<br />
jan./feb. 2009<br />
25