MARTINs - Det Danske Missionsforbund

3 LEDER
TE...
Er kærligheden ikke blevet kold hos de fleste,
som bibelen advarer os om?
Findes kærligheden stadig derude et sted?
Er kærligheden overhovedet det, vi tror, den
er – eller er den måske noget langt større
og dybere, end vi selv og vores flimrende
mediebetændte verden forestiller sig?
”Kald det kærlighed – kald det li’ hva’ du
vil – der findes ingen ord, ingen ord, der
helt slår til, så kald det lige hvad du vil...”
har Lars Lilholt sunget på festivalpladserne
ud over det ganske danske land i et par
årtier. Måske er det udsagn sandt i to betydninger:
Sandt, at der ikke findes ord, der
helt slår til – og sandt, ikke, at vi har kaldt
det, hvad vi ville – men at vi har kaldt alt,
hvad vi ville, for kærlighed.
Må vi dog, hver især, i de vilkår og under de
betingelser, som blev vores, genopdage,
opleve og udleve kærlighedens sande væsen.
Kun sådan demonterer vi absurditeten,
og skaber forbindelse mellem det skønne
og det virkelige.
I dette nummer af magasinet TEMA har vi
bedt mennesker, som på hver deres vis
trækker på denne forunderlige kærlighedskraft,
om at fortælle, hvordan kærligheden
virker i deres liv. Det er forskelligt, hvad de
kalder den: drivkraften, kilden, gudbilledligheden,
en spejling. Fælles for dem er, at
det er berøringen med en kærlighed, større
end dem selv og deres egne behov, som
gør dem til de ildsjæle, de er. Og at det er
den personlige erfaring med denne kærlighed,
som på mangfoldig måde lader dem
sætte Guds riges aftryk i verden.
”Så bliver da disse tre: tro, håb og kærlighed
– men størst blandt dem er kærligheden!”
Nye Testamente, Paulus’ første brev til menigheden
i Korint, 1. kap. 13. vers.