Små og store... Ord til eftertanke... Fotos: Tine Illum Det underligste hus... ”Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen, står det underligste hus...” gang, andre vil opleve et gensyn med barndommens kirke; inde på en af bænkene sidder en mand i stille tanker, et barn tæller stjernerne i loftet, og en kvinde mumler noget ganske stille ved lysgloben. Hverdagen i Sønder <strong>Bjert</strong> leves også i kirken, som midt i sognet fortæller om tro og liv. Klokkerne ringer morgen og aften, søndag og hverdag – og de lyder for glæde og sorg. Indenfor fornemmer vi en særlig fred; de fleste af os går næsten umærkeligt ind i denne atmosfære, stilfærdigt med dæmpede stemmer, sætter os og lader tankerne hvile. Men vi kunne vel lige så godt sidde hjemme og fordybe os i livets store spørgsmål? Eller gå en tur i skoven? ”Sidde på kroen og tænke på kirken....” Ja, det kunne vi – men gør vi? Konfirmanderne er fotograferet første gang de kom til konfirmandundervisning. Tirsdag og torsdag morgen er der atter morgensang i kirken og konfirmander i Sognehuset. Første gang vi var sammen talte vi om det vigtigste i livet. Først skrev vi alt det op på tavlen, som var vigtigt for os hver især: sport, dyr, demokrati, slik, computer, håb, venlighed, hjem, piger/drenge, venner, familie, tv, frihed, kager, sandhed, tillid.... ja, hver gang havde vi over 50 ord på tavlen. Så kom vi til næste øvelse: vi skulle på skift strege et ord, så vi kun havde tre ord tilbage. Det skulle være de tre ord, der var vigtigst. Først blev alle de ”små ord” streget.... så de ord, der næsten faldt sammen med nogle af de andre ord.... 2 så nogle vigtige ord, der dog ikke var helt så vigtige som de andre. Og hvad blev så tilbage..... ja det var ord som frihed og tillid.... og begge hold var enige om ét ord: Kærlighed. Vi vil gerne give øvelsen videre til personlig brug. Så næste gang det er lidt svært at finde ud af, hvad der er vigtigt og knap så vigtigt, hvad der er ”små” ord og ”store” ord, så gå i gang med at skrive op og strege ud. Måske finder du også ud af, at det faktisk er rigtigt, at ”størst af dem er kærligheden” (citat fra 1. Korintherbrev 13,13). Konfirmanderne og Tine - sådan lyder de første linjer i konfirmandernes nye yndlingssalme. Den handler om, hvad der sker med os inde i det underlige hus, som vi vover at kalde ”helligt”. Holger Lissner fortæller i sin fine bog ”<strong>Sdr</strong>. <strong>Bjert</strong> kirke og menneskene omkring den” om den tid, vi kun aner. Hvor man byggede en trækirke på gravpladsen; om hvordan vores stenkirke blev opført i slutningen af 1100-tallet, og om alle de ændringer i kirken, som tidens mode, kongernes krige og bygmestrenes kunnen afstedkom. Nok er troen usynlig – men mennesker har til alle tider givet troen synligt udtryk: i kirkebyggeri, i bøn, i gudstjeneste, i det daglige liv, i tanker, ord og handling. For kirken er ikke kun – og slet ikke først og fremmest – historie og kultur, men udtryk for levende menneskers levende tro. Den er ikke museum, men troværdig ramme om menneskers liv til alle tider. Her tænder skolebørn lige et lys, bedsteforældre er der med børnebørn; nogle er i kirken for første <strong>Kirke</strong>n er det underligste hus i Sønder <strong>Bjert</strong> – med tryk på UNDER. Af og til fornemmer vi - som vi synger i salmen - at der sker et under med os. Ikke noget stort og omvæltende, men at ”her har tiden evighed, her har kærlighed sit sted”, og vi føler at ”vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.” <strong>Kirke</strong>n er gammel – og tiden får evighed. ”Slægters fodtrin lyder mod os op igennem glemte år, danselette eller tunge, som de følte deres kår, når de andagtsfulde kom med deres små til livets Gud, når de knugede af sorgen bar de kære døde ud.” Sådan synger konfirmanderne og vi i salmen. Alene bygningen lader os ane, at der findes en tid, en fortid, så langt langt tilbage - og gør det lettere at tro på en fremtid, som Gud har hånd om. I kirken er højt til loftet – og plads til store tanker og ord. Her holder Helligånden åbent hus, herinde lukkes støjen ude, og vi kan høre stilheden. <strong>Kirke</strong>n er altid åben i dagtimerne. Tine Illum 3