Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

akkr.dk

Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Hele vejen rundt

om det nye akkrediteringssystem

for alle videregående

uddannelsesinstitutioner

Danmarks Akkrediteringsinstitutions

SommermagaSin

2013


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013

© Danmarks Akkrediteringsinstitution

Citat tilladt ved kildeangivelse

Danmarks Akkrediteringsinstitution har rettighederne

til billederne på side 4, 8, 12,13,14,15,24,26,27,29,31,37 og 42.

Hel eller delvis gengivelse af disse må ikke ske uden

Danmarks Akkrediteringsinstitutions samtykke.

Version: 1

Sprog: Dansk

Redaktør: Daniel Sebastian Larsen

Redaktion: Daniel Sebastian Larsen, Sine Below og Rasmus Grene Helsted

Layout: enteneller/bådeog aps

Tryk: Rosendahls Schultz Graisk

Oplag: 2.000 stk.

www.akkr.dk


Sommer 2013

INDHOLD

4 Sommermagasin 2013 – Et nyt system, en ny institution

Forord af Anette Dørge Jessen, direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution.

6 Overblik: Professionshøjskolerne

8 Op med barren

Det nye system må ikke blive for let at komme igennem, siger professionshøjskolernes

rektorformand.

10 Overblik: Maritime uddannelsesinstitutioner

12 ”Vi frygter ikke noget – det skulle da lige være havet”

De maritime uddannelsesinstitutioner er små og akkrediterings-grønne, men ser frem til opgaven.

Kom med på besøg hos SIMAC.

14 Ministeren: Massiv forenkling og simpel prækvalifikation

Hvad er intentionerne bag den nye akkrediteringslov, og hvad skal institutionerne levere?

Morten Østergaard giver sit syn på den nye akkrediteringslov og svarer på den kritik, loven har mødt.

16 Hvad er uddannelseskvalitet for dig?

Et kort spørgsmål med mange svar. Se 8 bud på en deinition fra sektorens interessenter.

19 Overblik: Kunstneriske og kreative uddannelsesinstitutioner

20 ”Institutionsakkreditering bør være som et par bukser, alle kan passe”

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner skiller sig ud fra de andre, så akkrediteringssystemet

må laves med plads til alle, siger uddannelseschef fra kunstnerisk institution.

22 Overblik: Universiteterne

24 CBS: ”Vi står som en hingst, der gerne vil ud af båsen for at komme i gang”

CBS kan dårligt vente med at komme i gang med det nye akkrediteringssystem, der ifølge rektor

burde baseres på deres interne kvalitetssikringssystem og de internationale akkrediteringer.

26 Kvalitet er mere end tørre tal

De involverede i kvalitetsarbejdet vil blive taget mere seriøst med det nye system, mener de

studerendes formand.

28 Fuldt fokus på relevansen

Relevans og arbejdsmarked skal længere ind på uddannelserne, siger FTF og Dansk Erhverv.

30 Oversigt: Erhvervsakademierne

32 ”Vi får større handlefrihed under ansvar”

For en ung sektor som erhvervsakademierne bliver det nye akkrediteringssystem ikke den store

omvæltning, mener en af rektorerne.

34 Det nye akkrediteringssystem – kort fortalt

Hvordan, hvornår og hvilke konsekvenser får det? Få svarene her.

36 Dialogmøder gav værdifulde indblik

Masser af deltagere, spørgsmål og kommentarer på dialogmøder med sektorens interessenter.

38 Publikationer

Nye og kommende publikationer om tværfaglighed, aftagerdialog og intern kvalitetssikring.

39 Statistik over afgørelser

Hvor mange får afslag, hvilke hovedområder klarer sig bedst og hvor stor forskel er der mellem de

enkelte universiteter? Se statistik over akkrediteringsafgørelser.

42 Danmarks Akkrediteringsinstitution – en ny institution

Nyheder fra en ny institution.


Kære læser

SommermagaSin 2013

– ET NyT SySTEM, EN Ny

iNSTiTuTiON

ANETTE DØRGE JESSEN

DIREKTØR, DANMARKS

AKKREDITERINGSINSTITUTION

Dette sommermagasin er noget af det første, der er

blevet sendt ud fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Ja, formelt eksisterer vi først, når ACE Denmark 1.

juli skifter navn til Danmarks Akkrediteringsinstitution i

forbindelse med den nye akkrediteringslov.

Siden 2007 har vores organisation via uddannelsesakkrediteringer

oparbejdet stor viden om uddannelseskvalitet,

kvalitetssikring og akkreditering. Den viden

stiller vi løbende til rådighed i faglige publikationer, i

debatten på uddannelsesområdet og her med vores

sommermagasin. Temaet for årets sommermagasin er

det nye akkrediteringssystem, som sammen med den

nye akkrediteringslov træder i kraft 1. juli.

Hvad det nye system indebærer, og hvad det kommer

til at betyde for de forskellige dele af uddannelsessektoren,

kan du læse meget mere om på de kommende

sider af dette magasin. Vi kommer hele vejen rundt

om det nye system og taler med repræsentanter for

alle typer af videregående uddannelsesinstitutioner,

arbejdsmarkedsparterne, de studerende og ministeren

bag den nye lov.

et fælleS og enklere SyStem

Med dette sommermagasin byder jeg velkommen til en

masse nye institutioner og interessenter, som fremover

kommer til at igurere i vores regi, når den nye lov

samler akkrediteringsopgaven for alle videregående

uddannelsesinstitutioner under en operatør, Danmarks

Akkrediteringsinstitution. Det ser jeg frem til. Sammenhængskraften

i uddannelsessystemet kan kun

blive stærkere af, at akkrediteringsopgaven nu også

samles i et, fælles system for alle parter.

Når 46 videregående uddannelsesinstitutioner med

deres vidt forskellige typer, karakterer og videngrundlag

samles under et fælles sæt af kriterier og

procedurer, stiller det naturligvis krav om et rummeligt

akkrediteringssystem. Artiklerne og oversigterne i

dette magasin understreger også den store spændvidde

og den forskellighed, der indes mellem institutionerne

– store og små, nye og gamle, kunstneriske,

maritime, professions­ og erhvervsrettede og klassisk

akademiske.

Det skal der være plads til i det nye akkrediteringssystem.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 5

Det betyder ikke, at akkrediteringen skal ske efter

laveste fællesnævner. Ej heller at leksibiliteten vil

resultere i A­ og B­institutioner, eller at nogle typer

institutioner får mulighed for at springe for let henover

akkrediteringsgærdet. Et rummeligt og leksibelt

system betyder, at akkrediteringsopgaven skal gennemføres

i respekt for de særlige kendetegn, egenskaber

og udfordringer, der præger den enkelte institution,

så opgaven fokuseres på de områder og aspekter,

der er relevante i den givne kontekst.

Er systemet ikke rummeligt og leksibelt, risikerer

akkrediteringsforløbene at blive unødigt tunge. Det

modsatte er målet. Med det nye system vil uddannelsessektoren

samlet opleve en forenkling af akkrediteringsopgaven,

og uddannelsesinstitutionerne vil

med fremtidens institutionsakkrediteringer opleve

langt færre akkrediteringsforløb end de hidtil har

været vant til med uddannelsesakkreditering.

Vel modtaget

Det nye akkrediteringssystem, intentionerne bag og

overgangen til institutionsakkreditering møder gennemgående

stor opbakning. Det har vi også oplevet,

når vi har talt med repræsentanter for alle institutionstyperne

og andre interessenter i forbindelse

med dette sommermagasin. Jeg har endnu ikke mødt

nogen, der ikke grundlæggende betragter det samlede

nye system som den rigtige udvikling for kvalitetssikring

af uddannelser i Danmark.

Det betyder ikke, at enkeltdelene i den nye lov og det

nye system ikke har rejst en masse spørgsmål eller

udløst advarselslamper. Det kan man også læse i de

interviews, der optræder her i magasinet. Det lytter

vi til. På dialogmøder med alle uddannelsessektorens

interessenter og i alle andre sammenhænge hører vi

gerne på de bekymringer, der måtte indes i sektoren.

Det nye system lægger et større ansvar for uddannelseskvalitet,

relevans og kvalitetssikring ud på de

enkelte institutioner. Akkrediteringen skal i højere

grad understøtte det kvalitetsarbejde, der foregår på

institutionen, så kvalitetssikringen ikke kommer til at

køre i to parallelle spor.

Det nye akkrediteringssystem er ikke sat i verden for

at ensarte de danske uddannelsesinstitutioner og de

kompetencer, de sender deres dimittender ud i verden

med. Målet er at udvikle. At højne kvaliteten, øge

relevansen og sikre de studerende de bedst mulige

uddannelsesforløb.

Vi skal bag om papirerne. Det er ikke nok med velskrevne

strategier og procedurer, hvis de ikke har hold

i virkeligheden. Kvalitetssikringen skal også virke i

praksis og fange de reelle kvalitetsproblemer på uddannelsesinstitutionerne,

hvad enten det handler om

utilstrækkelig studieaktivitet, for højt frafald eller helt

andre kvalitetsudfordringer. Det er det ansvar, som

Danmarks Akkrediteringsinstitution og uddannelsesinstitutionerne

i fællesskab skal løfte.

Danmarks Akkrediteringsinstitution ser frem til arbejdet

med det nye akkrediteringssystem og ønsker alle

god sommer og god læselyst!


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 6

profeSSionShøjSkolerne


danmarks medie- og journalisthøjskole

14 uddannelser

Ca. 1.700 studerende

Aarhus og København

University College Syddanmark

18 uddannelser

Ca. 5.500 studerende

Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg

og Aabenraa

University College lillebælt

20 uddannelser

Ca. 6.500 studerende

Odense, Svendborg, Vejle og Jelling

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 7

University College nordjylland

35 uddannelser

Ca. 7.200 studerende

Aalborg, Thisted, Nørresundby og Hjørring

University College Sjælland

21 uddannelser

Ca. 6.800 studerende

Sorø, Vordingborg, Næstved, Roskilde,

Nykøbing F. og Holbæk

professionshøjskolen metropol

47 uddannelser

Ca. 9.000 studerende

København, Frederiksberg, Aarhus, Rønne

og Hillerød

Studerende foran UC Syddanmarks

Campus haderslev.

Pressefoto, UC Syddanmark

professionshøjskolen UCC

55 uddannelser

Ca. 8.500 studerende

Søborg, Skovlunde, Aarhus, Rønne,

København, Hillerød og Frederiksberg

Via University College

85 uddannelser

Ca. 17.000 studerende

Aarhus, Holstebro, Thisted, Randers,

Viborg, Horsens, Grenå, Skive, Silkeborg

og Nørre Nissum

Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,

samt institutionernes årsrapporter og

hjemmesider


Store universiteter, små institutioner

med en lille håndfuld uddannelser og

professionshøjskolerne midt imellem.

Det nye akkrediteringssystem kommer

til at spænde over alle videregående

uddannelsesinstitutioner af vidt forskellig

størrelse, karakter og historik. Men

det må ikke føre til, at man behandler

institutionerne forskelligt, så nogle

slipper for let omkring kvalitetssikringen

af deres uddannelser. Det mener Erik

Knudsen, der er rektor på uC Lillebælt

og formand for professionshøjskolernes

rektorkollegium.

”Der er selvfølgelig forskel på en maskinmesterskole

og Københavns universitet.

Men principielt er vi af den opfattelse,

at uanset om man er en lille eller en stor

institution, så skal man behandles efter

de samme principper. Ellers har vi en

bekymring for, at det vil avle forskellige

standarder, så man får A­, B­ og C­institutioner.

Og det kan vi ikke leve med, for

så lever kvalitetssikringssystemet ikke

op til det, vi mener, det skal kunne,” siger

Erik Knudsen.

minimUmSkraV til

inStitUtionSStørrelSe

Et tilstrækkeligt kvalitetsarbejde kræver

ifølge Erik Knudsen, at alle institutioner

har en vis basisvolumen, fordi de ellers

ikke vil kunne mobilisere det professionelle

apparat, som det kræver at

understøtte kvalitetsudviklingen. Det

gælder især med udsigten til de institutionsakkrediteringer,

der som rygraden

i fremtidens akkrediteringssystem skal

erstatte de hidtidige uddannelsesakkrediteringer.

”Det er min opfattelse, at der i dag er

institutioner, der simpelthen er for små,”

siger Erik Knudsen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 8

AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN

op med barren

PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORFORMAND ERIK KNUDSEN SER FREM

TIL DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM. MEN DET ER VIGTIGT, AT DET IKKE

BLIVER FOR LET AT KOMME IGENNEM DET, MENER HAN.

Hvornår er institutioner for små?

”Det er svært at sætte konkret tal

på det, men der må være en rimelig

sammenhæng mellem den ressourceindsats,

en institutionsakkreditering

kræver, og den volumen, man har som

institution. Det i sig selv betyder, at det

bliver svært at se, hvordan institutioner

med en enkelt eller få uddannelser og

få studerende kan opfylde kvalitetskravene.

De bør på sigt ikke kunne leve

op til de krav, der skal til for at komme

igennem en institutionsakkreditering,”

siger Erik Knudsen.

Har nogle institutioner ikke den nødvendige

kapacitet, bør det ifølge uC Lillebælts

rektor få konsekvenser for dem.

”Så må de jo komme ind i en ny institutionel

ramme, der kan løfte de kvalitetskrav,

der stilles,” siger han.

i det hele taget har Erik Knudsen en

forventning om, at overgangen til

institu tionsakkreditering bør sætte

mærkbare aftryk på hele det videregående

uddannelsessystem.

”Jeg har en klar forventning om, at det

her skal demonstrere, at der er nogle,

der ikke kommer over det hegn, som

akkrediteringen stiller op. For ellers er

barren sat for lavt,” siger Erik Knudsen.

Større åbenhed

i fælleS rammer

Set fra rektorstolen på uC Lillebælt er

overgangen til institutionsakkreditering

ikke den eneste store forandring, som

det nye akkrediteringssystem byder på.

Omlægningen af prækvaliikationen ser

Erik Knudsen også som et afgørende

element.

erik knudsen

Rektor for university College

Lillebælt


Ved oprettelse af nye uddannelser

skal professionshøjskolerne ligesom

de øvrige praksisrettede uddannelsesinstitutioner

igennem en prækvaliikation

i regi af uddannelsesministeriet.

universiteterne har hidtil hoppet det led

over og er gået direkte til akkrediteringsprocessen

for nye uddannelser. Det ændrer

sig med den nye akkrediteringslov,

der samler alle institutionstyper under

det samme system, de samme kriterier

og den samme procedure for oprettelse

af nye uddannelse.

Den ensartethed tager Erik Knudsen

positivt imod.

”Den åbenhed, som der vil komme ud af

et fælles akkrediteringssystem, tror jeg

vil være godt for os alle sammen,” siger

han.

”Min opfattelse er, at de fælles rammer

i det nye akkrediteringssystem vil gøre,

at det ikke er uklare præmisser, der

afgør, om man får ja eller nej til oprettelse

af en uddannelse. Systemet skal i

højere grad kunne begrunde det, og det

skal være dækkende for hele sektoren,

ikke kun for en del af den,” lyder uddybningen.

SVærere for nogle end

for andre

Erik Knudsen har siden 2008 været

rektor for professionshøjskolen uC

Lillebælt, der har campusser i Odense,

Vejle, Svendborg og Jelling. Herfra mener

han at have konstateret, at andre dele

af uddannelsessektoren har haft større

held med at få lov at oprette nye uddannelser.

”Bare ved at se på tallene kan vi se,

at universiteterne i deres system har

haft mulighed for at udbyde mange nye

uddannelser, mens de samme muligheder

ikke har været til stede i vores

professionsrettede del af systemet.

Vores system har været helt anderledes

restriktivt i forhold til at oprette nye

uddannelser. Det skaber jo en tilsyneladende

skævhed,” siger Erik Knudsen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 9

kvalitet er ikke kun

noget, vi gør, fordi

akkrediterings-

institutionen eller

ministeriet siger,

vi skal.

Vi gør det, fordi det er

med til at gøre vores

uddannelser bedre.

Han ser også en ”mudret” rollefordeling

mellem professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne som en del af

forklaringen på, at han og kollegaerne i

professionshøjskolernes rektorkollegium

ikke har haft mulighed for at oprette så

mange nye uddannelser, som de gerne

ville.

”De seneste år har der manglet klarhed

omkring rollerne mellem professionshøjskolerne

og erhvervsakademierne,

og det har været en hæmmende faktor i

forhold til nye uddannelser. Det har været

uklart, hvilke opgaver vi som professionshøjskoler

skal varetage, og hvad er

det for nogle opgaver, erhvervsakademierne

skal varetage,” siger Erik Knudsen.

Den uklarhed har haft konsekvenser,

mener han.

”Den mudrede rollefordeling har gjort,

at vi ved lere lejligheder ikke har fået

mulighed for at udbyde en given uddannelse,”

siger rektorformanden.

Hans håb er, at det nye, samlede

akkrediteringssystem vil give mere lige

muligheder på kryds og tværs af sektoren

i forhold til oprettelse og udbud af

uddannelser.

”Jeg håber, at det vil styrke samspillet

på tværs af uddannelsessektoren. Og

jeg håber, det vil få den betydning, at

’may the best man win’, så det ikke er

naturgivent, hvilke institutioner der får

hvilken udbudsret,” siger Erik Knudsen

med henvisning til bestemmelsen om, at

kun universiteterne må udbyde masteruddannelser.

UdViklende

kValitetSarbejde

Erik Knudsen har en fortid som mangeårig

studiechef og udviklingschef på

Syddansk universitet. Og når uC Lillebælt

påbegynder arbejdet med institutionsakkreditering,

ser han gerne, at det

sker samtidig med netop SDu. Håbet er,

at de to institutioner på trods af deres

forskellighed kan lære af hinanden og

hinandens kvalitetssystemer i processen.

Selve overgangen til institutionsakkreditering

ser Erik Knudsen frem

til, fordi det giver mulighed for at se

institutionens kvalitetsarbejde som et

samlet, udviklende hele, frem for noget

der er stykket sammen af de enkelte

uddannelser.

i det hele taget er kvalitetsarbejde

noget, der fylder meget på ledelsesniveau

på professionshøjskolerne,

mener Erik Knudsen.

”Vi tager det alvorligt. Kvalitet er ikke

kun noget, vi gør, fordi Akkrediteringsinstitutionen

eller ministeriet siger,

vi skal. Vi gør det, fordi det er med til

at gøre vores uddannelser bedre. Og

det gør også, at vi er nødt til at have

et ledelsesmæssigt fokus på det hele

tiden. ikke bare fordi vi skal. Vi forbeholder

os faktisk også retten til at blive

klogere undervejs i processen,” siger Erik

Knudsen.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 10

maritime UddannelSeSinStitUtioner


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 11

Skoleskibet Danmark, der siden

1932 har givet unge elever deres

grunduddannelse i livet til søs.

Pressefoto, MARTEC.

fredericia maskinmesterskole

1 uddannelser

Ca. 220 studerende

maskinmesterskolen københavn

1 uddannelse

ca. 460 studerende

Lyngby

marstal navigationsskole

4 uddannelser

Ca. 85 studerende

marteC (inkl. Skoleskibet Danmark)

6 uddannelser

Ca. 325 studerende

Frederikshavn

nyborg Søfartsskole

1 uddannelse

Ca. 15 studerende

Faaborg

Skagen Skipperskole

4 uddannelser

Ca. 100 studerende

Skoleskibet georg Stage

1 uddannelse

Ca. 60. studerende

Marinestation Holmen i København

SimaC (Svendborg international

Maritime Academy)

3 uddannelser

Ca. 550 studerende

Svendborg Søfartsskole

2 uddannelser

Ca. 120 studerende

fiskeriskolen, eUC nordvest

3 uddannelser

Antal studerende ej oplyst

Thyborøn

aarhus maskinmesterskole

1 uddannelse

Ca. 520 studerende

Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,

samt institutionernes årsrapporter,

hjemmesider og forespørgsler hos

institutionerne


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 12

AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN

”Vi frygter ikke noget

– DET SKULLE DA LIGE VÆRE HAVET”

SELVOM DE MARITIME UDDANNELSESINSTITUTIONER ER SMÅ, OG EN STOR DEL AF DEM ALDRIG

HAR VÆRET I KONTAKT MED AKKREDITERING, ER DE IKKE SKRÆMTE OVER UDSIGTEN TIL AT

BLIVE EN STØRRE DEL AF ET NYT, SAMLET AKKREDITERINGSSYSTEM. VI HAR BESØGT DEN

STØRSTE MARITIME UDDANNELSESINSTITUTION, SIMAC.

Måler man de maritime uddannelsesinstitutioner

på størrelse eller antallet

af uddannelser og studerende, udgør de

kun en begrænset del af uddannelsessystemet.

Og mange af dem har slet ikke

været medregnet i det hidtidige akkrediteringssystem.

Alligevel er de ikke

bekymrede over fremover at blive en

integreret del af det samlede akkrediteringssystem,

der kommer til at rumme

alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.

”På de maritime uddannelsesinstitutioner

har vi en lang tradition for at arbejde

kvalitetsorienteret. Så vi frygter ikke

noget ­ det skulle da lige være havet,”

siger Jesper Bernhardt, direktør for

SiMAC (Svendborg international Maritime

Academy), der er Danmarks største

maritime uddannelsesinstitution.

”Vores veludviklede kvalitetssikringssystemer

er rygraden i den kvalitet,

der er helt nødvendig på det maritime

område. i skibsfart kan det jo få fatale

konsekvenser, når kvalitet og systematik

ikke er i orden,” uddyber han.

Styrelsen for Videregående uddannelser

og uddannelsesstøtte (VuS)

overtog ved regeringsdannelsen i 2011

det overordnede tilsyn med de maritime

uddannelser fra Søfartsstyrelsen, der

dog fortsat har tilsynet med certiikater,

efteruddannelser og en række maritime

beviser.

De maritime uddannelsesinstitutioner

har derfor to styrelser at forholde sig til,

men der arbejdes på at integrere de to

tilsynsområder til ét fælles tilsyn med

deltagelse fra begge styrelser.

uahængigt af akkrediteringssystemet

har de maritime uddannelser i mange år

været underlagt Søfartsstyrelsens krav

om kvalitetssikring. Som den nationale

maritime myndighed er Søfartsstyrelsen

forpligtet til at sikre, at indholdet og

kvaliteten af Danmarks maritime uddannelser

lever op til kravene fra den internationale

maritime organisation (iMO) og

de internationale uddannelsesmæssige

konventionskrav (STCW), som gør de

maritime kompetencer globalt gyldige.

”Hele det system har gjort, at det ikke

var noget helt nyt for de maritime uddannelser,

da vi begyndte på at skulle

akkrediteres,” siger Jesper Bernhardt.

Fra Svendborg Havn til de syv verdenshave

– SIMACs studerende får arbejde overalt i

verden, fortæller Jesper Bernhardt.


Ser frem til arbejdet

Der indes 11 maritime uddannelsesinstitutioner

i Danmark. SiMAC og ire

af de øvrige udbyder uddannelser på

professionsbachelor­niveau, og de

har alle været igennem uddannelsesakkreditering

med Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) som operatør. For

SiMAC resulterede forløbet i, at deres

uddannelser i 2010 blev betinget positivt

akkrediteret. i 2011 havde de rettet

op på de kvalitets mæssige udfordringer,

og SiMACs tre uddannelser til maskinmester,

skibsfører og skibsoicer blev

alle positivt akkrediteret.

”Vi ik på en eller anden måde opfattet

opgaven forkert i første omgang. Vi har

altid leveret kvalitetsundervisning, og vi

har altid haft en stor stjerne hos vores

aftagere af dimittender. Derfor blev vi

faktisk ret overraskede over, at akkrediteringen

viste, at nogle af de ting, vi

troede, vi havde fuldstændigt styr på,

det havde vi ikke,” siger Jesper Bernhardt

og tilføjer:

”Det ik vi så rettet op på til genakkrediteringen.

Samlet var det en god øvelse.

Det gjorde, at vi ik styr på nogle vigtige

detaljer på uddannelserne.”

Seks af de maritime uddannelsesinstitutioner

har ingen uddannelser

på professionsbachelor­niveau. De har

maritime grund­ og videreuddannelser,

som hidtil alene har været kvalitetssikret

via Søfartsstyrelsens audits.

Alligevel er de maritime uddannelsesinstitutioner

positivt stemt over for

fremover at blive en integreret del af

det nye, samlede akkrediteringssystem

på lige fod med universiteterne, professionshøjskolerne,

erhvervsakademierne

og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

”Meldingen fra de maritime uddannelsesinstitutioners

rektorkollegium er, at

vi ser frem til arbejdet,” fortæller Jesper

Bernhardt fra sit kontor med tydelig

udsigt over Svendborg Sund.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 13

Gennem glaspartiet kan han følge aktiviteten

på havnen, og selv på en diset dag

rejser Svendborgsundbroen til Tåsinge

sig tydeligt over vandspejlet. Fra SiMACs

indgangsparti er der kun 100 meter over

til lillebroderen Svendborg Søfartsskole.

En noget mindre uddannelsesinstitution

med færre ansatte, færre studerende og

uden professionsbacheloruddannelser.

”Vi er opmærksomme på, at der er stor

forskel på de maritime institutioner. Her

på SiMAC er vi 70 medarbejdere, og vi

har akademiske medarbejdere, som kan

lave de analyser, et akkrediteringsforløb

kræver. Nogle af de andre institutioner

er meget mindre. Skagen Skipperskole

har kun omkring 10 ansatte. For de små

institutioner, der ikke har prøvet akkreditering

før, skal øvelsen tænkes godt

igennem. Det bliver en stor opgave, men

vil man kvalitetssikre dansk skibsfart

generelt, så starter det altså på uddannelsesinstitutionerne,”

siger Jesper

Bernhardt, før vi forlader hans kontor.

Til søs? I SIMACs

simulatorer kan de

studerende tørskoet

øve deres kompetencer

som skibsførere.

nye mUligheder

med inStitUtionSakkreditering

ude på gangen går en nervøs studerende

rundt foran et eksamenslokale.

Han har lige været inde for at blive eksamineret

i sit bachelorprojekt. Nu venter

kun de sidste, lange minutter frem til

dommen. Han skiftevis går rundt i små

cirkler og prøver at inde ro til at stå

lænet op ad trappens gelænder.

”Det skal nok gå,” siger Jesper Bernhardt

opmuntrende til ham, da vi går forbi.

Og får han ret, har den nervøse studerende

formentlig ikke udsigt til lang

ledighed efter uddannelsens afslutning.

ifølge beskæftigelsesindekset fra Danmarks

Statistik har alle SiMACs uddannelser

en dimittendledighed på under en

halv procent.

i det nye system

bliver vi jo nok

praktikeren i klassen


”Det ser vi jo også som udtryk for uddannelser

af høj kvalitet,” siger Jesper

Bernhardt.

De maritime symboler springer tydeligt

frem, når man bevæger sig rundt på

SiMAC. En stor, blank messingklokke pryder

indgangspartiet, og på gangene står

store modeller af klassiske sejlskibe med

deres sirlige netværk af reb og master.

”Vi har faktisk med vilje ikke alt for

mange af de her gamle skibsmodeller

stående, for vi vil ikke være et museum,”

fortæller Jesper Bernhardt på vej op ad

trappen.

På næste sal står da også en meterlang

model af et moderne Mærsk­skib med

plads til 6.000 containere. Hos SiMAC

håber man også, at overgangen fra uddannelsesakkreditering

til institutionsakkreditering

kan medvirke til at se

fremad og udvikle uddannelser til fremtidens

maritime arbejdsmarked.

”Jeg ser det i virkeligheden ikke som

den store omvæltning at overgå til

institutionsakkreditering. Vi skal stadig

kunne systematisere, sikre kvalitet og

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 14

redegøre for, hvad det er, vi gør, hvorfor

vi gør det, og hvordan vi gør det.

Så omvæltningen handler mere om, at

det åbner nye muligheder,” siger Jesper

Bernhardt og uddyber:

”Forandringen er stor på vores område,

og globaliseringen er i fuld gang.

Fremtiden stiller krav om mere specialisering

på det maritime område, så det er

vigtigt, at vi hele tiden kan udvikle vores

uddannelser i de nødvendige retninger,

så vores dimittender kommer ud med de

rigtige kompetencer. Den udvikling og

forandring af uddannelserne tror vi vil

blive lettere tilgængelig med en institutionsakkreditering

frem for med uddannelsesakkreditering.”

global konkUrrenCe

kræVer høj kValitet

Rundvisningen på SiMAC fortsætter i en

stor hal på en anden af institutionens

fem adresser i Svendborg. Her er et hold

førsteårs­maskinmesterstuderende ved

at fremvise deres produkter efter et

længere projektforløb.

”Hey Jesper, du skal lige se det her,” siger

studierektor Jan Askholm og fører os

begejstret hen til en stor motorbåd på

parkeringspladsen.

”Der er en, der har bygget en supplerende

udstødning til den. Så kan man

selv vælge, om man bruger den lydsvage

udstødning under vandet eller Brianudgaven

over vandet, så alle kan høre,

hvad den kan trække,” forklarer studierektoren

på maskinmesteruddannelsen.

Omkring os er andre studerende ved

at vise deres projekter frem. En bil, der

kører på rapsolie. En kraftig maskine, der

kan trække folk på vandski, wakeboard

eller snowboard. Et tredje sted står en

studerende og bakser med at få en vindmøllemodel

til at virke. Venner og familie

går rundt imellem dem. Der er også

aftagerrepræsentanter til stede.

”Der er den store forskel på os og de

leste andre professionsbachelorer, at

mens mange af de andre primært retter

sig mod det ofentlige arbejdsmarked, er

vi helt overvejende orienteret mod det

private,” siger Jesper Bernhardt.


”De leste skibe sejler med internationalt

sammensatte besætninger, og mange

af vores dimittender rejser direkte ud i

verden og får arbejde. Så vi er virkelig en

del af en global konkurrence, og det er

også medvirkende til, at vi hele tiden er

nødt til at levere kvalitet i vores uddannelser.”

åbent haV midt

i SVendborg

Der er i alt 600 studerende jævnt fordelt

på de tre uddannelser på SiMAC. De

leste studerende har haft en uddannelsesaftale

med et rederi med i hånden,

før de ik lov at starte på uddannelsesforløbet.

Lige nu er 130 af de studerende

ude at sejle i praktikforløb.

Derudover har SiMAC hvert år omkring

1.000 kursister. De leste kommer fra

Det Blå Danmarks arbejdspladser for

at få opgraderet deres kompetencer.

Andre er udenlandske søfolk, der skal

gennemgå kursusforløb for at få danske

papirer.

Knapper, håndtag og skærme. ”Al den teknik

kræver også, at man er bevidst om kvalitetssikring”

fortæller Jesper Bernhardt.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 15

Svendborg Havn en

diset senforårsdag.

En stor del af kursisterne kommer for

at tage kurser i de full­size simulatorer,

der er sidste stop på rundvisningen på

SiMAC.

En 1:1­gengivelse af et maskinrum i tre

etager og med autentisk støj, varme og

røgmaskiner kan forberede de studerende

på de situationer, der kan opstå

med maskineriet til søs.

i andre simulatorer sender projektorer

”havudsigt” op på et 240 graders lærred,

og fra højtalerne høres havets lyde.

inventaret er det samme som i styrerummet

(broen) på et skib, og herfra

kan de studerende træne i at navigere

og manøvrere et skib rundt i åbent hav.

ifølge Jesper Bernhardt er simulatoren

så virkelighedstro, at skruer man op for

bølgegangen på lærrederne, kan sarte

sjæle snildt blive søsyge, selvom de i

virkeligheden står med fødderne solidt

plantet i et lille undervisningslokale midt

i Svendborg.

”Al den teknik kræver også, at man er

bevidst om kvalitetssikring. Det er også

en af grundene til, at jeg siger, at vi i

det maritime har en lang tradition for

at være systematiske omkring kvalitet,”

siger Jesper Bernhardt, mens han

peger rundt på kontrolrummets mange

apparater.

Samarbejde og

forSkellighed

Fra bølgegang, elektroniske søkort og

lange rækker af knapper, håndtag, ror

og skærme kan der umiddelbart synes

langt til universiteternes forelæsningssale.

Men alle de fem af de maritime uddannelsesinstitutioner,

som har professionsbacheloruddannelser,

samarbejder

i dag med et universitet. Eksempelvis

er det formelt set en afdeling af Syddansk

universitetsbibliotek, der ligger på

SiMAC og tilbyder de studerende bøger

om maritim jura, teknologi, business og

management. Håbet er, at et nyt, samlet

akkrediteringssystem med alle videregående

uddannelsesinstitutioner under

sig også vil styrke båndene på tværs af

de forskellige institutionstyper, fortæller

Jesper Bernhardt.

Det giver lejlighed til at tale om de

maritime uddannelsesinstitutioners rolle

i et nyt akkrediteringssystem med uddannelsesinstitutioner

af vidt forskellig

størrelse og karakter.

”Vores forventning er, at man vil vurdere

den enkelte institution ud fra det, den

skal kunne. Vi har jo ikke ph.d.­studerende

eller forskningsmæssig højde. Men

vi har maritim udvikling og innovation.

Så i det store system, der bliver vi jo

nok praktikeren i klassen,” siger Jesper

Bernhardt, før vi kører ned til Svendborg

Havn og det hav, det hele handler om.


Når alle videregående uddannelser og

institutioner fremover skal kvalitetssikres

efter et nyt akkrediteringssystem,

skal de opleve en forenkling i forhold

til det nuværende system. Det gælder

også i forhold til den ministerielle prækvaliikation,

som alle ansøgninger om

oprettelse af en ny uddannelse fremover

skal igennem, før selve akkrediteringsprocessen

påbegyndes. Det siger uddannelsesminister

Morten Østergaard (RV).

Derfor vil institutionerne i prækvaliikationen

ikke blive mødt med omfattende

krav om dokumentation af en

lang række forhold, siger uddannelsesministeren.

”Prækvaliikationen skal aklares hurtigt

og med så lidt og så afgrænset data som

muligt. Den skal holdes på et minimum

og vil ikke kræve mere end det, man

under alle omstændigheder burde have

udarbejdet data på, hvis man har arbejdet

seriøst med at ville oprette en ny

uddannelse,” siger Morten Østergaard.

Prækvaliikationen vil foregå i et fagligt

uahængigt udvalg bestående af 5­7

personer udpeget af ministeren. Målet

er at sikre overensstemmelse mellem

uddannelsesinstitutionernes og samfundets

interesser.

”Man kan ikke forvente, at uddannelsesinstitutionerne

i deres stadige interesse

i nye studerende og nye uddannelser

altid er på linje med samfundets interesse.

Det er det, prækvaliikationen

skal sikre,” forklarer Morten Østergaard,

der har været minister for forskning,

innovation og videregående uddannelser

siden oktober 2011.

ikke mange flere

nye UddannelSer

Hidtil har universiteterne været fritaget

for ministeriets prækvaliikation ved

oprettelse af nye uddannelser. Men

systemet har ikke fungeret optimalt,

mener ministeren.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 16

AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN

MINISTEREN: MASSIV FORENKLING

OG SIMPEL PRÆKVALIFIKATION

DEN PRÆKVALIFIKATION, DER ER CENTRAL DEL AF DEN NYE AKKREDITERINGSLOV, BLIVER

IFØLGE MORTEN ØSTERGAARD IKKE SÅ OMFATTENDE, SOM NOGLE INSTITUTIONER FRYGTER.

MASSIV FORENKLING ER SUCCESKRITERIET FOR DET NYE SYSTEM, SIGER HAN.

”Der bliver oprettet for mange uddannelser

i dag, og det er for uigennemsigtigt

for arbejdsmarkedet,” siger Morten

Østergaard og fastslår:

”Nye uddannelser skal dække udækkede

behov og områder. Ellers skal de ikke

oprettes.”

Hvordan vil det nye system så komme til

at påvirke institutionernes muligheder

for at oprette nye uddannelser?

”Jeg forventer ikke, at vi vil komme til

at se en massiv vækst i antallet af nye

uddannelser. Men der er måske nogle

nye uddannelser, der skal erstatte nogle

af de eksisterende,” siger Morten Østergaard.

forStår ikke kritikken

Med overgangen fra uddannelsesakkreditering

til institutionsakkreditering

placeres ansvaret for kvalitetsarbejdet

mere entydigt på de enkelte institutioner.

Fra politisk side er håbet, at den nye

struktur vil give en stærkere forankring

mellem uddannelseskvalitet og uddannelsesinstitutionernes

ledelsesniveau.

Samtidig skulle det nye system gerne

føre til et mere synligt og intmasket

kvalitetsarbejde på institutionerne i

det daglige. Det fortæller uddannelsesministeren

og uddyber:

”Det nye system vil frigive ikke ubetydelige

ressourcer til det daglige kvalitetsarbejde.

Og institutionerne vil få fuldt

fokus på deres egne kvalitetssystemer

frem for, at en myndighed svinger forbi

en gang imellem og ordner det for dem.”

Da alle folketingets partier i december

2012 blev enige om en aftale for et nyt

akkrediteringssystem, stod målet om

forenkling og abureaukratisering helt

centralt.

Men ikke alle har kunnet se forenklingen

tegne sig klart i fremtidens akkrediteringssystem.

Dele af universitetsverdenen

har kritiseret akkrediteringsloven og

haft svært ved at se, hvordan den skulle

føre til et enklere kvalitetssikringssystem.

De kritiske røster kommer bag

på ministeren.

morten østergaard

uddannelsesminister

Foto: Kim Vadskær – pressefoto,

uddannelsesministeriet


”Jeg forstår ikke kritikken, og jeg håber,

at virkeligheden vil gøre den til skamme,”

siger Morten Østergaard.

”Nogle institutioner går fra op imod 40

årlige akkrediteringsforløb af uddannelser

til én institutionsakkreditering hvert

sjette år. institutionsakkrediteringen

er selvfølgelig mere omfattende end

akkrediteringen af den enkelte uddannelse,

men fra 40 akkrediteringsprocesser

hvert år til én hvert sjette år; det

kan da ikke undgå at frigøre ressourcer

fra den eksterne kontrol til det daglige

kvalitetsarbejde,” siger uddannelsesministeren.

et kig Ud i fremtiden

Det hidtidige akkrediteringssystem

blev etableret i 2007, og siden da har

1.400 nye og eksisterende uddannelser

og udbud været behandlet af

Akkrediteringsrådet efter forudgående

akkrediteringsarbejde af operatørerne

ACE Denmark eller EVA (Danmarks

Evalueringsinstitut). i starten af 2014

vil Danmarks Akkrediteringsinstitution

(det tidligere ACE Denmark) som

operatør på det samlede område for alle

videre gående uddannelser påbegynde

arbejdet med de første institutionsakkrediteringer.

Kigger man frem i tiden, er ministeren

bag den nye lov ikke i tvivl om, hvad der

skal til, for at han vil betegne det nye

system som en succesfuld aløser af det

hidtidige.

”Mit succeskriterium er, at når vi om

nogle år evaluerer det nye system,

vil alle være enige om, at der er sket

en massiv forenkling, som har frigivet

ressourcer til det daglige kvalitetsarbejde.

Jeg kan ikke forestille mig

andet, end at de frigivne ressourcer i

sidste ende vil føre til højere kvalitet

på alle institutionernes uddannelser,”

siger Morten Østergaard.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 17


per holten-andersen,

rektor på Copenhagen business

School:

- der er tre komponenter i det:

at der er et arbejdsmarked, der

efterspørger uddannelsen. at

der er efterspørgsel blandt de

studerende. og så er der den

akademiske proces, den faglige

kvalitet, forskningsbaseringen og

pædagogikken, som vi leverer

i midten. efter min mening

er det kvalitet.

lis randa, rektor på

erhvervsakademi dania:

- kvalitet for mig er, at vi har føling

med arbejdsmarkedets behov og

leverer gode uddannelser med de

kompetencer, arbejdsmarkedet

efterspørger. men kvalitet er jo en

sammensat størrelse, så det er også

hele det pædagogiske, miljøet af

medarbejdere og en masse andre

tandhjul i maskinen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 18

HVAD ER

UDDANNELSESKVALITET

FOR DIG

? morten

lone dalsgaard,

uddannelseschef på

designskolen kolding:

- det handler om uddannelse, der

giver samfundsnytte og uddanner

designere, der kan bruges til

noget. men også designere som

udfordrer det samfund, vi lever i.

og uddannelseskvalitet er også

at kunne møde de drømme, som

de studerende står med.

jakob ruggaard, formand

for danske Studerendes fællesråd:

- Vi sætter fokus på et positivt

kvalitetsbegreb: på om underviserne

opkvaliicerer sig, på hvor

varierende undervisning de tilbyder,

på hvor mange timer man har og på

forskningsbaseringen. kort sagt på

kvaliteten i selve uddannelsen og

ikke i alle mulige omkringliggende

faktorer.

jannik Schack linnemann,

forsknings- og uddannelsespolitisk

chef i dansk erhverv:

- det er både faglighed og relevans.

det er dygtige kandidater, der

kommer ud til arbejdsmarkedet med

”state of the art”-viden på deres felt

og med kompetencer, der matcher

arbejdsmarkedets efterspørgsel.

østergaard,

uddannelsesminister:

- Uddannelseskvalitet handler om,

at man får løftet unge menneskers

kvaliikationer på en måde, der gør

dem klogere på et område og mere

arbejdsmarkedsparate, end de var,

før de begyndte på uddannelsen –

uanset om de sigter mod det private

eller ofentlige arbejdsmarked eller

måske vil gå forskervejen

på universiteterne.

erik knudsen, rektor på

UC lillebælt og formand for

professionshøjskolernes

rektorkollegium:

jesper bernhardt,

direktør for SimaC:

- det er at give de studerende

det, der er brug

for, i tilstrækkeligt omfang

og med den rette

pædagogik.”

- det kan måles på, at vi på den ene

side har mange studerende, som

er tilfredse med de uddannelser,

vi giver dem, og nogle tilfredse

aftagere. og på at vi løbende kan

udvikle vores uddannelser og vores

kvalitetssystemer, så sikring af

kvalitet er noget fremadrettet og

ikke primært kontrol.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 19

kUnStneriSke og kreatiVe

UddannelSeSinStitUtioner

arkitektskolen aarhus

5 uddannelser

Ca. 820 studerende

designskolen kolding

3 uddannelser

Ca. 350 studerende

det kongelige danske kunstakademis

Skoler for arkitektur, design og

konservering

5 uddannelser

Ca. 1.900 studerende

København

Syddansk musikkonservatorium og

Skuespillerskole

16 uddannelser

Ca. 340 studerende

Odense og Esbjerg

Designstuderende i gang med projekt.

Pressefoto, Designskolen Kolding.

den danske filmskole

4 uddannelser

Ca. 100 studerende

København

det jyske musikkonservatorium

12 uddannelser

Ca. 210 studerende

Aarhus

det kgl. danske musikkonservatorium

34 uddannelser

Ca. 400 studerende

Frederiksberg

det kongelige danske kunstakademi,

Billedkunstskolerne

2 uddannelser

Ca. 2.000 studerende

København

rytmisk musikkonservatorium

7 uddannelser

Ca. 220 studerende

København

Statens Scenekunstskole

11 uddannelser

Ca. 120 studerende

København

Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,

samt institutionernes årsrapporter og

hjemmesider


lone dalsgaard, ifølge rektor elsebeth

gerner nielsen er du den rette at

interviewe om designskolen koldings

syn på det nye akkrediteringssystem.

kan du som uddannelseschef på

designskolen kolding fortælle, hvor

stor en praktisk omvæltning det nye

akkrediteringssystem bliver for jer?

”umiddelbart har vi en forventning om,

at det ikke bliver den store omvæltning.

Vi var igennem en uddannelsesakkreditering

i 2010, som EVA stod for.

Det bliver sikkert en større omvæltning

for en stor institution som Aarhus

universitet at gå fra akkreditering på

uddannelsesniveau til institutionsniveau.

Vi har en helt anden størrelse

­ 323 studerende og kun få uddannelser.

Sidst regnede vi ud, at vi brugte halvandet

årsværk på akkrediteringen i 2010.

Det er mange ressourcer for en forholdsvis

lille institution. Så vi er spændte på

at skulle igennem en akkreditering, som

skal passe til mange forskellige typer

institutioner. Det er i sig selv en forandring.

institutionsakkrediteringen bør

derfor være som et par bukser, som alle

skal kunne passe ­ høje og lave, tykke og

tynde”, siger Lone Dalsgaard, uddannelseschef

på Designskolen Kolding.

hvad ser du som de væsentligste

forskelle på det nye og det gamle

system?

”Når jeg læser vejledningen, er det ret

tydeligt, at ledelsen kommer til at spille

en større rolle. Der er en forventning

om, at ledelsen går ind og bidrager med

releksioner over akkrediteringen og

kvaliteten. Men med hensyn til Designskolen

Kolding er der i forvejen ikke langt

fra ledelsen til dem, der udfører kvalitetssikringen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 20

AF SINE BELOW

”INSTITUTIONSAKKREDITERING BØR VÆRE

SOM ET PAR BUKSER, ALLE KAN PASSE”

DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER SKILLER SIG UD FRA STORE DELE AF DET ØVRIGE

UDDANNELSES SYSTEM, LYDER DET FRA DESIGNSKOLEN KOLDINGS UDDANNELSESCHEF.

HUN SER FREM TIL ET NYT AKKREDITERINGSSYSTEM MED STØRRE TILLID TIL FAGLIGHEDEN OG

INSTITUTIONERNE OG ET TYDELIGERE LEDELSESANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITETEN.

hvilket indtryk har du af den nye

akkrediteringslov?

”Det virker som om, at der er stor tillid til

fagligheden. Hvilket også vidner om en

større tillid til institutionerne. Det giver

ledelserne på de forskellige institutioner

mulighed for at skabe sammenhæng

mellem den strategiske ledelse og den

udvikling og de udviklingsmål, som institutionen

har sat sig i samarbejde med

ministeriet (formuleret i de udviklingskontrakter,

der indgås mellem uddannelsesministeriet

og de enkelte uddannelsesinstitutioner,

red.). Det tyder på,

at den nye lov har skabt en arena for at

få dette samarbejde til at glide bedre

sammen. Det ser jeg helt klart som en

positiv mulighed.”

er der aspekter ved den nye institutionsakkreditering,

som i umiddelbart

er bekymrede for?

”Jeg kan godt være lidt kritisk over for

opgavens omfang i forhold til vores

størrelse som institution. Det bliver en

udgift og en opgave, vi som institution

selv skal betale for. Vi skal bruge uddannelsespengene

på en institutionsakkreditering,

og det får betydning for

opgaven, når vi kun får midler til 323

studerende.”

lone dalsgaard

uddannelseschef på

Designskolen Kolding.

Foto: Diana Lovring – pressefoto,

Designskolen Kolding.


ligger der i det også en bekymring

for, at det nye system med institutionsakkreditering

kommer til at

kræve lere ressourcer end det

hidtidige system med uddannelsesakkreditering?

”Det, vi kan være kritiske over for, er, at

den nye akkrediteringslov ikke umiddelbart

tager højde for institutionens

størrelse, når materialet fra institutionen

skal vurderes,” siger Lone Dalsgaard

og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at den gode

intention er til stede, men Designskolen

Kolding er jo anderledes end universiteterne.

Vi er de nye i klassen. Vi kommer

fra at være en akademi­kunsthåndværkeruddannelse

og begyndte først

at opbygge vores forskning fra 2002­

2003. Og der er sket meget i løbet af

de sidste 10 år. Et positivt aspekt ved

akkrediteringen er, at vi kan bruge det i

dette arbejde. Vi kan blandt andet bruge

akkrediteringen til at formalisere vores

uddannelser.”

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 21

”de nye i klassen”, siger du. er der

blandt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

en bekymring over nu at

blive en del af et system, som traditionelt

har dannet ramme om en mere

akademisk kultur?

”Vi har budt uddannelsesakkreditering

velkommen, selvom det var en stor

opgave. For det har været en kæmpe

gevinst at få akkrediteret uddannelsen

og få styr på evaluering. Det springende

punkt er, hvad incitamentet bag det nye

akkrediteringssystem er. Er det lavet for

at hæve uddannelseskvaliteten eller er

det for at ensrette? Hvis det er det sidste,

så synes vi selvfølgelig ikke om det.

Men så længe der er respekt omkring

vores videngrundlag, og akkrediteringsarbejdet

i forbindelse med vores institution

bygger på en kvaliikationsramme,

som er bredere end for de traditionelle

universiteter, så er jeg ikke bange for at

blive en del af systemet. Vi ligger i en

konstant kunstnerisk udvikling. Det gør

vores praksis også,” siger Lone Dalsgaard

og tilføjer:

”Det væsentlige for mig er, at der er

respekt for vores type institution. Jeg

kan egentlig ikke se, hvorfor evalueringssystemet

ikke skulle kunne løfte det

ansvar. Hvis Designskolen Kolding ikke

havde været igennem en uddannelsesakkreditering,

så tror jeg ikke, at jeg ville

sidde helt så roligt. Men jeg sidder roligt i

dag, fordi jeg mener, at vi kan klare opgaven,

uden at der går skår af os,” afslutter

Lone Dalsgaard, uddannelseschef på

Designskolen Kolding.

Vi har budt

uddannelses-

akkreditering

velkommen, selvom

det var en stor

opgave. for det har

været en kæmpe

gevinst at få

akkrediteret uddannelsen

og få styr på

evaluering.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 22

UniVerSiteterne


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 23

Studerende på vej til og fra undervisning

på Aarhus Universitet, Nobelparken.

Foto: Søren Kjeldgaard

– pressefoto, Aarhus Universitet.

københavns Universitet

231 uddannelser

Ca. 39.000 studerende

danmarks tekniske Universitet

49 uddannelser

Ca. 8.000 studerende

Lyngby

Copenhagen business School

44 uddannelser

Ca. 16.000 studerende

Frederiksberg

it-Universitetet

9 uddannelser

Ca. 2.000 studerende

København

roskilde Universitet

77 uddannelser

Ca. 8.000 studerende

aalborg Universitet

186 uddannelser

Ca. 16.000 studerende

Aalborg, København og Esbjerg

aarhus Universitet

219 uddannelser

Ca. 38.000 studerende

Aarhus og Emdrup

Syddansk Universitet

182 uddannelser

Ca. 20.000 studerende

Odense, Sønderborg, Esbjerg, Slagelse,

Kolding og København

Kilde: universiteternes Statistiske

Beredskab


”At gå over til at akkreditere et kvalitetssikringssystem,

og ikke uddannelserne,

det synes jeg, er det helt rigtige.”

Sådan siger Per Holten­Andersen som

noget af det første, da han byder

indenfor i et lyst mødelokale, hvor store

glaspartier giver udsigt til den spirende

sommer på Frederiksberg. Som rektor

for Copenhagen Business School har han

ikke været den store tilhænger af det

hidtidige akkrediteringssystem.

”Det kan godt være, at uddannelsesakkreditering

har været en nødvendig fase,

men det næste trin – institutionsfokus ­

er den helt rigtige vej at gå,” siger han.

Alle universiteterne er formentlig enige

om, at overgangen til institutionsakkreditering

er den rigtige udvikling, mener

Per Holten­Andersen. Og på alle niveauer

af hans egen institution ser man frem til,

at kvalitetssikringen får et nyt fokus.

”Vi står som en hingst, der gerne vil ud

af båsen for at komme i gang. Det er ikke

bare noget, der kører i det administrative

lag, det er et ledelsesfokus og ja, vi er

parate til det. Vi glæder os til det,” siger

CBS’ rektor gennem godt halvandet år.

tViVlSomt om

prækValifikation

Vil Virke

Med den nye akkrediteringslov skal alle

ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser

fremover igennem en prækvaliikation

i uddannelsesministeriet.

Hidtil har denne del kun været gældende

for de professions­ og praksisrettede

uddannelser. Den prækvaliikation af nye

uddannelser, som akkrediteringsloven

lægger op til, er Per Holten­Andersen

tvivlende over for.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 24

AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN

CBS:

”VI STÅR SOM EN HINGST, DER GERNE

VIL UD AF BÅSEN FOR AT KOMME I GANG”

PÅ CBS KAN MAN DÅRLIGT VENTE MED AT KOMME I GANG MED DET NYE AKKREDITERINGS-

SYSTEM. OG ALLERHELST SKULLE DET BASERES PÅ DE INTERNATIONALE AKKREDITERINGER

OG DET INTERNE KVALITETSSIKRINGSSYSTEM, UNIVERSITETET ALLEREDE HAR,

ANFØRER REKTOR PER HOLTEN-ANDERSEN.

”Det er klart, at det kan være fristende

for uddannelsesministeriet at ønske en

form for statslig regulering af den nationale

uddannelsesportefølje. Omvendt er

de leste forsøg på at forudsige, hvilke

uddannelser og kandidater, samfundet

har brug for om 10 eller 15 år, slået fejl,

og det har yderligere vist sig meget

vanskeligt at styre de studerendes

studievalg. Derfor er spørgsmålet, om

ikke universiteterne selv – trods deres

indbyrdes konkurrence – vil være bedst

i stand til at vurdere behovet. Taxametersystemet

er et klart incitament

for institutionerne til kun at oprette

uddannelser af høj kvalitet, som de

studerende inder attraktive, og jeg tror

på, at markedet vil virke også på dette

område,” siger han.

Stor Vægt på

internationale

akkrediteringer

Når det nye akkrediteringssystem skal

etableres, kunne Per Holten­Andersen

godt ønske sig et stærkere samspil mellem

det nationale og det internationale

plan. CBS er i dag akkrediteret af de internationale

akkrediteringsinstitutioner

AACSB, EQuiS og AMBA, som tilsammen

udgør den triple-crown akkreditering,

som er eftertragtet af business schools

verden over.

per holten-andersen

Rektor for Copenhagen

Business School.


”De er helt afgørende for os. Det er dem,

der giver os vores branding. Vi ville ikke

have den internationale tiltrækningskraft

på studerende og topforskere, hvis

vi ikke havde dem. Det marked ville være

lukket. Det ville i hvert fald være lukket

for den type studerende og ansatte, vi

gerne vil have,” siger Per Holten­Andersen.

CBS ik den første internationale

akkreditering fra EQuiS i 2000, i 2007

kom akkrediteringen fra AMBA oven

i, og i 2011 blev trekløveret fuldendt

med akkrediteringen fra AACSB. Fordi

det internationale perspektiv spiller så

væsentlig en rolle for kvalitetsarbejdet

på CBS, så universitets rektor gerne, at

den danske akkreditering i sine kriterier

og procedurer lagde sig tættere op ad

de internationale akkrediteringer.

”Det ideelle ville være, at basis var de

internationale akkrediteringer, og ifald

der så var nogle enkelte, specielle, danske

krav, så kunne de blive lagt oveni.

Sådan ville jeg allerhelst have det, både

i det gamle akkrediteringssystem og

det nye. At det var de internationale, der

var grundvilkårene, og var der så noget

specielt dansk – arbejdsmarkedsrelevant,

politisk eller andet – så kunne det

blive nogle yderligere krav,” uddyber Per

Holten­Andersen.

har UdViklet eget SyStem

På CBS har arbejdet med de internationale

akkrediteringsforløb haft den

sidegevinst, at det har været med til at

forberede institutionen på det arbejde,

en kommende dansk institutionsakkreditering

vil indebære. Med det nye

akkrediteringssystem kommer uddannelsesinstitutionernes

egne, interne

kvalitetssikringssystemer til at spille en

bærende rolle. På CBS har man i lere år

arbejdet med at udvikle netop et system

med interne reviews.

”Det er i virkeligheden tilfældigt, at det

nu kommer til at falde sammen med det

nye, nationale akkrediteringssystem.

Vores interne system har vi udviklet,

fordi det er noget, man lægger vægt på

i de internationale akkrediteringer,” siger

Per Holten­Andersen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 25

Med det interne kvalitetssikringssystem

indsamler man på CBS systematisk de

nødvendige data til 15 faste standardtabeller.

Tabellerne handler blandt andet

om karakterer, frafald, gennemførselstid,

det faglige indhold og læringsmål,

og de trækkes automatisk hver gang

en given uddannelse skal igennem et

internt review på CBS.

”Alle data trækkes automatisk, så den

stakkels studieleder ikke skal sidde og

bruge måneder på at udarbejde kæmpe

selvevalueringsrapporter,” fortæller Per

Holten­Andersen.

Sammen med en kort rapport fra lederen

af det pågældende studie går tabellerne

så videre til et mindre panel bestående

af en anden studieleder på CBS og en

ekstern reviewer fra et dansk eller udenlandsk

universitet. Deres vurderinger

danner grundlag for et review­møde med

deltagelse af uddannelsesdekanen, en

institutleder, studieleder, medlemmer af

studienævnet samt interne og eksterne

reviewers. Formålet med review­mødet

er at levere inspiration til en udviklingsplan

for studiet, som følges op i årsrapporten

og møder med dekanen.

Ved afslutningen af hvert semester

aholdes en evalueringskonference, hvor

man både ser på den enkelte uddannelse

og på fælles udfordringer for de 7­9

uddannelser, der i løbet af semesteret

parallelt har været igennem forløbet.

”Vi holder i forvejen et seminar for alle

institutionens studieledere hvert år, og

her diskuterer vi så også den klump af

uddannelser, der har været igennem

vores eget system i årets løb. Vi ser på,

om forløbet har klarlagt nogle konklusioner,

der også kan drages nytte af på

andre af CBS´ uddannelser. Det handler

således meget om at udbrede best

practice,” forklarer Per­Holten Andersen.

Selvom systemet med interne reviews af

uddannelserne er udviklet med henblik

på de internationale akkrediteringer, ser

Per Holten­Andersen gerne, at det også

anvendes i forbindelse med en institutionsakkreditering

i det nye, danske

akkrediteringssystem.

”Når vi skal institutionsakkrediteres, så

er det her i virkeligheden vores ansøgning,”

siger Per Holten­Andersen med et

smil og sætter ingeren på den pjece, der

beskriver CBS’ interne kvalitetssystem.

Vil gerne med blandt de

førSte

i august 2013 modtager Akkrediteringsrådet

tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutionerne

om deres ønsker til

at komme på planen for institutionsakkreditering.

Og bedømt på Per Holten­

Andersens udmeldinger kan man godt

forvente at inde CBS i ansøgerbunken.

”Vi håber, at vi er blandt dem, der kommer

først i gang. Vi er ivrige for at blive

blandt de første,” siger han nogle gange i

løbet af interviewet.

”Vi føler selv, at vi er klar til at påbegynde

processen, og tidsmæssigt i

forhold til vores internationale akkrediteringer

vil en institutionsakkreditering

i 2014 være ideel, eftersom vi skal

re­akkrediteres internationalt af EQuiS

i 2015, af AACSB i 2016 og af AMBA i

2017,” siger Per Holten­Andersen.

På baggrund af uddannelsesinstitutionernes

tilbagemeldinger og de vedtagne

principper indstiller Akkrediteringsrådet

til september en plan for institutionsakkreditering

til uddannelsesministeren.

Om CBS får opfyldt sit ønske om at være

blandt de første vil vise sig, når planen

for de første institutionsakkrediteringer

ofentliggøres senest 1. oktober 2013.

det ideelle ville

være, at basis var de

internationale akkrediteringer,

og ifald der

så var nogle enkelte,

specielle, danske krav,

så kunne de blive

lagt oveni


Der står et bordfodbold­bord i det

lokale, hvor jeg venter på Jakob

Ruggaard ­ formanden for Danske

Studerendes Fællesråd. Det kunne

ellers sagtens ligne et helt normalt

møderum i en helt normal kontorbygning.

Måske står bordfodboldbordet

der for at understrege en

pointe. Noget med at det her er et

rum for studerende – og det er det

jo også. Vi drikker kafe og taler

om, hvad det nye akkrediteringssystem

betyder for de studerende.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 26

AF RASMUS GRENE HELSTED

Danske Studerendes

Fællesråd

• Landsorganisationen for

studerende i danmark

• Arbejder for bedre uddannelser og

levevilkår for de studerende

• Organisationen består af 19

mindre medlemsorganisationer,

der arbejder for bedre vilkår lokalt

på uddannelsesinstitutionerne

• Etableret i 1932

kValitet

ER MERE END TØRRE TAL

DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM GIVER RO OG MULIGHED FOR KVALI-

TETSUDVIKLING. SÅ ENKELT OG POSITIVT KAN DET FORMULERES, HVIS

MAN SPØRGER DE STUDERENDE. MEN DET NYE SYSTEM ER DOG IKKE

UDEN UDFORDRINGER, SIGER DE.

poSitiVt kValitetSbegreb

de studerende går fra én til to repræsentanter

i akkrediteringsrådet i det

nye akkrediteringssystem. hvad vil i

bruge den nye indlydelse til?

”Jeg ser det først og fremmest som

rigtigt positivt, at man har forstærket

rådet med en ekstra studerende. Jeg er

sikker på, at den ekspertviden, vi kan

bidrage med om hverdagen på et universitet,

er vigtig. Derudover vil vi naturligvis

være med til at styrke kvaliteten i de

danske uddannelser,” siger Jakob Ruggaard,

formand for Danske Studerendes

Fællesråd (DSF).

ja, nu du nævner det, hvad lægger i

som studenterorganisation så vægt

på i kvalitetssikring?

”Vi sætter fokus på et positivt kvalitetsbegreb

– på om underviserne opkvaliicerer

sig, på hvor varierende undervisning

de tilbyder, hvor mange timer man

har, på forskningsbasering. Kort sagt på

kvalitet i uddannelsen og ikke i alle mulige

omkringliggende faktorer. Der er en

tendens til, at man tror, at kvalitet kan

måles på for eksempel beskæftigelsestal

eller gennemførselstid. Og det kan da

også have noget med kvalitet at gøre,

men det kan også have noget med alt

muligt andet at gøre. Konjunkturerne for


”kvalitet er lig med kvalitet i uddannelsen

og ikke alle mulige andre faktorer,”

mener Jakob Ruggaard, formand for

Danske Studerendes Fællesråd

eksempel. For meget fokus på nøgletal

kan medføre, at vi laver uddannelser, der

passer til konjunkturbølgerne i stedet

for at fokusere på høj kvalitet i selve

uddannelsen.”

mere anSVar fører

gode ting med Sig

Jakob Ruggaard skynder sig dog at

indføre, at DSF generelt er positive over

for det nye akkrediteringssystem. Det

indeholder mange muligheder, siger han.

især er DSF glade for, at man nu i langt

højere grad lægger ansvaret for kvaliteten

hos den centrale ledelse på de

enkelte uddannelsesinstitutioner.

”Jeg tror, at universiteterne selv er

langt bedre til at vurdere, hvordan man

bedst løfter kvaliteten på de enkelte

uddannelser. uddannelserne varierer jo

ekstremt meget, og jeg tror bedst, at de

selv kan vurdere, hvad der fungerer for

lige præcis dén her uddannelse eller dét

her faglige miljø. universiteterne har jo

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 27

en stor interesse i at lave de bedst mulige

uddannelser, og her styrker den nye

akkrediteringsmodel kvalitetsbevidstheden

på centralt ledelsesniveau. Og det

er der brug for,” siger Jakob Ruggaard.

hvad mener du med det?

”Det nye system opfordrer til at bringe

pædagogiske og kvalitetsbaserede overvejelser

ind som en mere nærværende

del af den strategiske ledelse af universiteterne.

Det kan eksempelvis medvirke

til at give studienævnet et værktøj til at

blive taget mere seriøst på strategisk

ledelsesniveau.”

det gode og det dårlige

hvis du alligevel skulle nævne både

to styrker og to udfordringer ved det

nye system, hvad ville det så være?

”En udfordring er alle de forskelle, der er

fra institution til institution. Når man har

så forskellige uddannelser og institutioner

samlet under ét, må man have et

system, der er smidigt nok til at håndtere

dem – og det er udfordrende. Den

anden udfordring er at huske, at kvalitet

er lig med kvalitet i uddannelsen og ikke

alle mulige andre faktorer, der ikke har

noget med selve uddannelsen at gøre.

Man skal sætte fokus på de parametre,

der rent faktisk fører til bedre undervisning

– timetal og forskerdækning for

eksempel.”

okay, og styrkerne?

”At man får ro til inden for institutionerne

at arbejde kontinuerligt med kvalitet.

Med det gamle system kom fokus nemt

til at handle om overlevelse, om at sikre

sig den positive akkreditering. Med det

nye system kan man bedre fokusere på

at udvikle kvaliteten. Og så er det også

en styrke, at de mennesker, der arbejder

med kvalitet på universiteterne, nu får

et værktøj til at blive taget mere seriøst

på centralt ledelsesniveau. Det nye

system kan sætte uddannelseskvalitet

endnu mere på dagsordenen hos universiteterne,

også på ledelsesniveauet. Og

det er meget positivt,” afslutter formanden

for Danske Studerendes Fællesråd.

Jeg takker for interviewet,

giver Jakob Ruggaard hånden

og tænker, at hvis de studerende

skulle akkreditere det nye

akkrediterings system, så ville

afgørelsen nok falde positivt ud.

når man har så

forskellige uddan -

nelser og institutioner

samlet under ét, må

man have et system,

der er smidigt nok til

at håndtere dem.

jakob ruggaard

Formand for Danske Studerendes

Fællesråd


Man kan ikke tale om akkreditering uden

også at tale om uddannelseskvalitet.

Og man kan ikke tale om uddannelseskvalitet

uden også at fokusere på

relevans og det arbejdsmarked, der

venter de studerende. Derfor må de

faglige organisationer og aftagere

inddrages endnu mere på uddannelsesinstitutionerne.

Sådan lyder meldingen

fra erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen

Dansk Erhverv og

hovedforbundet af fagforeninger FTF.

Begge organisationer er grundlæggende

positive over for det nye akkrediteringssystem.

Fremover får uddannelsesinstitutionerne

større ansvar for selv at

udvikle interne systemer, der løbende

kan sikre og udvikle kvaliteten af deres

uddannelser. Det ansvar rummer både

udfordringer og muligheder, når det

gælder inddragelse af aftagere og

arbejdsmarkedets organisationer, lyder

det fra FTF:

”Min oplevelse er, at der på professionshøjskolerne

og erhvervsakademierne

er en god og dynamisk diskussion med

arbejdsmarkedsparterne. Men det er

noget, man godt kunne styrke endnu

mere. Der er uddannelsesinstitutioner,

hvor rektor og bestyrelse ikke betoner

vigtigheden af koblingen til arbejdsmarkedsudvikling

højt nok. i et nyt

akkrediteringssystem bør der være

nogle helt faste krav til det samspil,

der skal være mellem institutioner og

arbejdsmarkedsorganisationer. Det

skal klart betones, at man er nødt til at

inddrage interessenterne,” siger Bente

Sorgenfrey, formand for FTF.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 28

AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN

FULDT FOKUS

PÅ RELEVANSEN

OVERGANGEN TIL ET NYT AKKREDITERINGSSYSTEM ER EN OPLAGT MULIGHED TIL AT

TÆNKE RELEVANS, ARBEJDSMARKED OG ORGANISATIONS- OG AFTAGERINDDRAGELSE

ENDNU LÆNGERE IND PÅ UDDANNELSERNE. SÅDAN LYDER MELDINGEN FRA TO AF DE

STØRSTE ARBEJDSMARKEDSORGANISATIONER. VI HAR TALT MED BENTE SORGENFREY

FRA FTF OG JANNIK SCHACK LINNEMANN FRA DANSK ERHVERV.

”Ellers risikerer vi at have uddannelser,

der bare udvikler sig i et tomrum,

fordi der ikke er en løbende dialog med

arbejdsmarkedet og interessenterne

herfra,” tilføjer hun.

i takt med at uddannelserne i det nye

akkrediteringssystem får større ansvar

for kvalitetssikringen, er der også brug

for, at de tænker aftagersiden endnu

længere ind i processen. Både for de

studerendes og samfundets skyld. Det

mener Jannik Schack Linnemann, der er

forsknings­ og uddannelsespolitisk chef i

Dansk Erhverv.

”uddannelse er ikke et mål i sig selv.

Det er et middel til, at man kan komme

ud og realiserer sig selv på et arbejdsmarked.

De penge, vi som samfund

poster i uddannelse, skal komme igen via

kandidater med de rette kompetence for

arbejdsmarkedet,” siger Jannik Schack

Linnemann.

Stærkere bånd

til aftagere

FTF organiserer forbund som Danmarks

Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd,

Finansforbundet, BuPL og andre professionsrettede

fagforbund. Bente Sorgenfrey

fokuserer da også på, at man

netop på professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne skal blive bedre til

at bruge de allerede etablerede uddannelsesudvalg,

der blandt andre består af

arbejdsmarkedets repræsentanter.

”uddannelsesudvalgene er der, hvor man

hurtigt kan opfange de udviklinger, der

er ude i marken og få dem taget ind på

uddannelserne. uddannelsesudvalgene

er helt klart omdrejningspunktet i forhold

til at sikre tæt kobling mellem teori

og praksis,” siger Bente Sorgenfrey.

Tilsvarende peges der fra Dansk

Erhvervs side på, at udviklingen af nye

kvalitetssikringssystemer på universiteterne

vil være en tiltrængt lejlighed til at

udvikle de aftagerpaneler, som indes på

alle universiteter.

”Min oplevelse er, at aftagerpanelerne

ikke fungerer optimalt. Man er nødt til at

få undersøgt, hvor de rent faktisk virker,

så man kan arbejde med at få erfaringerne

derfra overført til alle de paneler,

der ikke fungerer godt nok, så man kan

få mere ud af de mennesker, man har

engageret i panelerne,” siger Jannik

Schack Linnemann, der selv sidder i

aftagerpaneler på CBS og Designskolen

og tidligere også har været engageret i

et aftagerpanel på RuC.

udfordringen omkring samspillet mellem

uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet

går dog begge veje, påpeger han.

”Der er for lidt engagement fra erhvervslivet

i forhold til at gå ind og påvirke

udviklingen af uddannelserne, selv fra

videns­ og forskningstunge virksomheder.

Så jeg skyder ikke kun på universiteterne.

Virksomhederne er heller ikke

gode nok til at byde ind. Og der er jo

masser af kanaler; de kan fungere som

gæstelærere, lave projekter i samarbejde

med de studerende som en del

af undervisningen, oprette relevante

studiejob. Erhvervslivet kan hjælpe med

at sige, hvad er det for nogle huller, som


Dansk Erhverv

• Erhvervsorganisation og

arbejdsgiverforening

• Repræsenterer 17.000 virksomheder

og 100 brancheorganisationer

inden for handel, rådgivning

og videnservice, oplevelse og

velfærd og transport.

• Oprettet ved fusion i 2007

jannik Schack linnemann,

Forsknings- og uddannelsespolitisk

chef i Dansk Erhverv.

kandidaterne har, når de kommer ud fra

uddannelsesinstitutionerne og bliver

ansat. Det er meget relevant, også set

fra institutionernes synspunkt,” mener

Jannik Schack Linnemann, forsknings­

og uddannelsespolitisk chef i Dansk

Erhverv.

for mange ”Smarte”

nye UddannelSer

De to organisationer har løbende fokus

på, hvilke uddannelser der i det hele

taget eksisterer og hvilke nye, der kommer

til.

Her byder den nye akkrediteringslov på

den væsentlige ændring, at alle ansøgninger

om nye uddannelser fremover

skal igennem en prækvaliikation i

uddannelsesministeriet, hvilket tidligere

kun gjaldt for ansøgningerne om nye

professions­ og praksisrettede uddannelser.

Hos FTF er man fortalere for et mere kritisk

syn på, hvilke uddannelser der skal

have lov at blive oprettet.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 29

”Jeg synes, vi har set for mange nye

uddannelser, som i glittede foldere har

lovet guld og grønne skove og som har

heddet noget smaddersmart, men hvor

der ikke rigtigt har været et arbejdsmarked

til de studerende efter uddannelsen,”

siger Bente Sorgenfrey.

Dansk Erhverv mener også, at der hidtil

er blevet oprettet for mange nye uddannelser.

”iderigdommen har måske været lidt

for stor fra universiteternes side. Vi har

set en masse uddannelser knopskyde

rundt omkring, som der ikke vil være

efterspørgsel efter. i mine øjne var der

også for mange ansøgninger fra universiteterne

i den seneste ansøgningsrunde

(i alt 40 stk., red.). Man kunne måske lidt

provokerende sige, at de skulle forpligtes

til at nedlægge en eksisterende,

hver gang de vil oprette en ny. For at

holde en balance i systemet,” siger

Jannik Schack Linnemann.

”Det vigtigste for mig er, at der er en

sandsynlighed for, at der er et job på den

anden side, når de studerende begynder

på de her nye uddannelser, som måske

nogle gange lokker med smarte titler og

enkelte fornyelser, men hvor hverken

fagligheden eller relevansen er særligt

høj,” tilføjer han.

Styrket SamSpil på tVærS

af inStitUtionStyper

Enigheden mellem FTF og Dansk Erhverv

er også stor, når det gælder den nye

akkrediteringslovs samling af alle videregående

uddannelsesinstitutioner under

ét samlet akkrediteringssystem med

fælles kriterier og procedurer for alle.

Den ændring tager begge organisationer

varmt imod.

”Vi har hele tiden været uforstående

over for, hvorfor man skulle benytte sig

af to forskellige systemer for henholdsvis

universiteterne og de øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner.

Det er fornuftigt, at vi nu får et samlet

system for alle,” siger Bente Sorgenfrey

og tilføjer:

”Vi er tilhængere af et tæt samarbejde

mellem universiteter og professionsuddannelser

og akademiuddannelser.

Samtidig understreger lovgivningen,

at der skal være plads til at kvalitetsudvikle

uddannelsernes særkende.

Derfor ser jeg det nye system som både

en styrkelse af samspillet i uddannel­

sessystemet, men også som en fortsat

mulighed for at styrke de videregående

uddannelsers erhvervs­ og professionsrettede

proil.”

Hos Dansk Erhverv mener man helt overvejende,

at det i den perfekte verden

burde være overlødigt med et akkrediteringssystem,

idet universiteterne selv

burde være i stand til at sikre tilstrækkelig

kvalitet og relevans på deres uddannelser.

Alligevel peger Jannik Schack

Linnemann på mange positive elementer

i det nye akkrediteringssystem frem

for det gamle. Et af dem er det øgede ansvar,

der gives ud til institutionerne. Det

fælles system er et andet element, som

Dansk Erhverv tager positivt imod.

”Det må bestemt betragtes som et

gode. Vil man have et sammenhængende

videregående uddannelsessystem,

er man også nødt til at akkreditere

dem under det samme system

og lade dem leve op til de samme

kriterier. Det er logisk, selvom det kan

vise sig at blive en svær øvelse,” siger

Jannik Schack Linnemann, der mener,

at det samlede system især kan styrke

samspillet i forhold til merit­ og optagsproblematikker.

bente Sorgenfrey,

formand for FTF.

FTF

• Hovedforbund for 76 faglige

forbund med 450.000 medlemmer

• Forbundene har samlet 450.000

medlemmer med professions-

og erhvervsrettet uddannelser

• Bente Sorgenfrey har været

formand siden 2003

• Oprettet i 1952


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 30

erhVerVSakademierne

erhvervsakademi kolding

13 uddannelser

Ca. 900 studerende

erhvervsakademi SydVest

30 uddannelser

Ca. 1.000 studerende

Sønderborg og Esbjerg

erhvervsakademi midtVest

23 uddannelser

Ca. 700 studerende

Herning og Holstebro

erhvervsakademi aarhus

48 uddannelser

Ca. 3.300 studerende

erhvervsakademi Sjælland

36 uddannelser

Ca. 2.600 studerende

Køge, Nykøbing F., Næstved,

Roskilde og Slagelse

erhvervsakademiet Copenhagen

business academy

35 uddannelser

Ca. 4.200 studerende

København, Hillerød og Lyngby

københavns erhvervsakademi (kea)

40 uddannelser

Ca. 4.300 studerende

erhvervsakademiet lillebælt

46 uddannelser

Ca. 2.900 studerende

Odense og Vejle

erhvervsakademi dania

28 uddannelser

Ca. 1.600 studerende

Hobro, Randers, Skive, Viborg,

Hadsten, Grenå, Silkeborg,

Skanderborg, Odder og Horsens

Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,

samt institutionernes årsrapporter

og hjemmesider


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 31

Studerende på uddannelsen til el-installatør på Erhvervsakademi

Sjællands campus i Nykøbing Falster.

Foto udlånt af Erhvervsakademi Sjælland.


lis randa, hvad betyder den nye

akkrediteringslov i praksis for

erhvervsakademi dania, hvor du er

rektor?

”Den betyder, at vi står over for en stor

forandringsproces, hvor vi skal have

kvaliteten til at spille i alle led af vores

organisation. Det er en stor opgave for

et akademi som Dania – der har afdelinger

i lere byer – at skabe fælles rammer

og standarder omkring uddannelseskvaliteten.

Til gengæld er det spændende,

fordi det giver en masse uforudsete

indfaldsvinkler, der kan gavne helheden,”

siger Lis Randa.

ikke bUndet af gamle

SyStemer og traditioner

hvor stor en omvæltning bliver overgangen

til det nye system for jer?

”Erhvervsakademierne er en forholdsvis

ung sektor. Så omvæltningen bliver nok

ikke så stor for os, for vi har været vant

til at være forandringsberedte. Vi er ikke

bundet af gamle systemer og traditioner,

og det gør måske, at vi på mange

måder har lettere ved at tænke ud af

boksen.”

det lyder som om i føler jer godt

parate til at overgå til et nyt akkrediteringssystem.

er det rigtigt?

”Vi har netop været igennem en tilsynsundersøgelse

fra ministeriet, hvor

vi skulle bevise, at vi kunne stå inde

for vores kvalitet og berettige vores

eksistens som sektor. Vi har desuden

været igennem en sektorevaluering i

ministeriet, hvor konsulenter fra Rambøll

en hel dag interviewede ansatte fra de

forskellige lag. Så jeg føler bestemt, at

akademierne er klædt på til institutionsakkreditering,”

siger Lis Randa og tilføjer:

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 32

AF SINE BELOW

”VI FÅR STØRRE HANDLEFRIHED

UNDER ANSVAR”

KVALITETSASPEKTET FYLDER MEGET PÅ DAGSORDENEN HOS LIS RANDA, REKTOR PÅ

ERHVERVSAKADEMI DANIA. DET FYLDER I DET HELE TAGET MERE OG MERE I EN TID, HVOR

DER ER ØGET FOKUS PÅ, OM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE LEVERER GOD KVALITET,

FORTÆLLER HUN.

”i akademisektoren har vi et tværgående

kvalitetsudvalg. udvalget har på tværs

af akademierne lavet en audit, hvor de

plukkede nogle væsentlige emner ud,

som de prøvede på os. På den måde har

vi fået et indtryk af, om vi lever op til de

krav, som vi står over for med den kommende

institutionsakkreditering. Derfor

bliver det nye system ikke en revolution

for os, men det er klart, at det er en

forandring.”

mere Central rolle

til ledelSen

er der aspekter ved det nye system,

i tager særligt positivt imod?

”Vi er meget glade for den abureaukratisering,

som vi forventer, der ligger

i det nye system. Det er en lang proces

at skulle igennem akkreditering af vores

20 forskellige eksisterende uddannelser.

Det har også været et tungt arbejde,

når vi skulle oprette nye uddannelser.

Først skulle vi igennem en screening, og

derefter en akkreditering – hvis uddannelsen

gik positivt igennem screeningen.

Nu, som jeg forstår det, skal vi kun

igennem en prækvaliikation, det vil sige

én runde, når vi først er blevet positivt

institutionsakkrediteret. Det må betyde

en vis forenkling eller abureaukratisering,”

siger Lis Randa og tilføjer:

lis randa

Rektor på

Erhvervsakademi Dania

Foto: Pressefoto, Erhvervsakademi

Dania


”En anden ting er, at ledelsen kommer til

at spille en helt anderledes central rolle.

Hidtil har de leste akkrediteringer ligget

ude i nogle udviklingsafdelinger, som har

haft ansvaret for at indsamle data. Nu

får ledelsen en langt større organisatorisk

rolle.”

hvad ser du som den væsentligste

forskel på det nye system og det

gamle?

”Jeg var med til dialogmødet om institutionsakkreditering,

hvor ACE Denmark

(nu Danmarks Akkrediteringsinstitution,

red.) pointerede, at det nye system skal

ses som et udviklingsværktøj. Jeg kan

godt være en smule bekymret for, at

det kan blive en stor udfordring at inde

balancen mellem kontrol og udvikling.

Derfor er det også utroligt vigtigt, at

temaerne for de audit trails, der kommer

til at køre som en del af institutionsakkrediteringen,

bliver fundet i et samspil

mellem akkrediteringsinstitutionen

og uddannelsesinstitutionen, så man

sammen kan få fokuseret på de kvalitetsområder,

der skal udvikles.”

rUm til Stor

forSkellighed

hvad mener du om, at den nye

akkredi teringslov placerer alle

institutionstyper under ét, samlet

akkrediteringssystem?

”Vi er meget forskellige institutioner –

og der skal være rum til forskellighed.

Det stiller store krav og udfordringer til

akkrediteringsinstitutionen og de faglige

eksperter, der skal ud på institutionerne.

Vi har forskellige vilkår, og dem skal der

også tages hensyn til. Det drejer sig

både om kulturen, organisationen og de

vilkår, som institutionen arbejder under.

Det skal være lødigt, og der skal være

rummelighed over for den enkelte institutionen

særlige forhold.”

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 33

men er ét, samlet akkrediteringssystem

i din optik den rigtige vej at

gå?

”Det er rigtig tænkt. Der er tre parallelle

søjler i det videregående uddannelsessystem.

Det betyder, at vi skal spille

meget tæt sammen med hinanden. Det

gælder blandt andet meritering, så vi

kan meritere både diagonalt og horisontalt.

Det dur ikke, at vi kører med

et meritsystem et sted og med andre

parametre et andet sted. Derfor er det

helt rigtigt, at vi kommer ind i samme

system.”

forventer du, at det bliver lettere

at oprette uddannelser med det nye

system?

”Det har jeg en forventning om, at det

gør. Det har ikke været let før. Det er

tungt, når vi både skal igennem en

screening og en akkreditering. Jeg har en

forventning om, at når vi bliver positivt

institutionsakkrediteret ­ hvilket forhåbentlig

sker rimelig hurtigt ­ så får vi

mere handlefrihed.”

mere handlefrihed – hvordan det?

”Den prækvaliikation, som vi kommer

til at skulle igennem i institutionsakkrediteringen,

er ikke nær så tung

som den hidtidige uddannelsesscreening.

Det giver os en større

handlefrihed – under ansvar, selvfølgelig.”

rimeligt med fælleS

Spilleregler

fremover skal alle ansøgninger om

nye uddannelser igennem en ministeriel

prækvaliikation. hvad synes du

om det?

”Systemet har hidtil lagt større grader af

beslutningskompetence ud til universiteterne,

når de ville oprette nye uddannelser,

idet de i modsætning til os andre

ikke har skullet igennem prækvaliikationen.

Men jeg vil retfærdigvis sige, at

det måske ikke har været så mærkeligt,

når man tænker på, at universiteterne

også har en meget længere tradition for

kvalitetsstyringssystemer. Mange af

universiteterne er kæmpestore maskiner,

som har lere forskellige nævn, som

internt har kunnet tage hånd om processen.

Men derfor synes jeg nu alligevel,

at det er rimeligt nok, at der nu kommer

fælles spilleregler.”

du taler lere gange om kvalitetssikring

ud fra en maskine-metafor.

er det sådan, du ser systemet?

”Jeg forestiller mig små tandhjul, der

skal passe ind i hinanden. Det er meget

karakteristisk for det, vi skal igennem.

Tidligere har vores kvalitetssystem nok

ikke helt sikret, at kvalitetssikringen

nåede ned i alle lag af institutionen.

Hvilket ellers er det eneste rigtige. Hvis

vi har studerende, som ikke opfatter,

hvad kvalitet er, og hvad kvalitetsstyring

er for Erhvervsakademi Dania, så

mangler der noget. De studerende er jo

vores ambassadører ude i erhvervslivet

og eksponenter for den kvalitet, vi som

videregående uddannelsesinstitution

skal præstere. Så vi skal nå helt derud,”

runder Lis Randa af med eftertryk i

stemmen.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 34

DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM

– KORT FORTALT

• InstItutIonsakkredIterIng som erstatnIng for uddannelsesakkredIterIng

• uddannelsesakkredIterInger I en overgangsfase

• tværgående evaluerInger ved eva

• uddannelser med særlIge udfordrInger kan af akkredIterIngsrådet eller

UDDANNELSESMINISTEREN UDTAGES TIL EN SÆRLIG GENNEMGANG

• mInIsterIel prækvalIfIkatIon af alle nye uddannelser

• et fælles system for alle vIderegående uddannelsesInstItutIoner

• aCe denmark blIver tIl danmarks akkredIterIngsInstItutIon og akkredIte-

RINGSOPGAVEN SAMLES HER

Politisk aftale

Alle Folketingets partier indgik 22.

december 2012 aftale om et nyt akkrediteringssystem.

Dialogmøder

Danmarks Akkrediteringsinstitution

(dengang ACE Denmark) holdt i starten

af maj 2013 dialogmøder med uddannelsesinstitutionerne,arbejdsmarkedsrepræsentanter

og studenterorganisationer.

Her blev vejledningen

til institutionsakkreditering drøftet.

Loven vedtages

Den nye akkrediteringslov vedtages af et enigt Folketing

16. maj. Bekendtgørelsen sendes i høring samme dag.

2013 Februar Marts April Maj Juni

Vejledning i høring

Efter god dialog med uddannelsesinstitutioner,

arbejdsmarkedsparter

og studenterorganisationer blev vejledningen

til institutionsakkreditering

sendt i høring 17. maj.


INSTITUTIONSAKKREDITERING

– AFGØRELSER OG KONSEKVENSER

Institutionsakkrediteringens udfald Konsekvens

Positivt

Betinget

Afslag

Ny lov i kraft

Den nye akkrediteringslov

træder i kraft 1. juli.

Nyt navn

i forbindelse med den nye akkrediteringslovs

ikrafttrædelse ændrer

ACE Denmark 1. juli navn til fremover

at hedde Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Akkrediteringsopgaven

samles under Danmarks Akkrediteringsinstitution

som operatør på hele

det videregående uddannelsesområde.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 35

institutionen får mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når

disse er prækvaliiceret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser.

Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen.

Plan for opfølgning.

uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud.

Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.

Tilbagemeldinger

i august giver uddannelsesinstitutionerne

tilkendegivelser om deres

ønsker til institutionsakkreditering i

2014­2015.

Plan for

institutionsakkreditering

Akkrediteringsinstitutionen

indstiller i september

2013 en plan for institutionsakkreditering

i 2014

til uddannelsesministeren

med henblik på ofentliggørelse

senest 1. oktober

2013.

Første institutionsakkrediteringer

De institutioner, der skal institutionsakkrediteres

i 2014, aleverer deres ansøgninger

(selvevalueringer) i januar 2014.

Juli August September Oktober November December 2014

Mere på www.akkr.dk

dette er et uddrag. gå ind på

www.akkr.dk og se den fulde tidslinje

og supplerende dokumenter

om akkreditering og kvalitetssikring.


Hvilke indtryk har uddannelsessektorens

interessenter af det nye akkrediteringssystem,

og hvordan får vi bedst et

system, der understøtter udvikling af

høj uddannelseskvalitet?

De spørgsmål var på programmet, da

arbejdsmarkedsparter og erhvervsorganisationer,

uddannelsesinstitutioner

og de studerendes organisationer deltog

i dialogmøder om det nye akkrediteringssystem.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 36

DIALOGMØDER

GAV VæRDiFuLDE iNDBLiK

I BEGYNDELSEN AF MAJ AFHOLDT AKKREDITERINGSINSTITUTIONEN TRE

DIALOGMØDER MED REPRÆSENTANTER FRA UDDANNELSESINSTITUTIONER,

ARBEJDSMARKEDSPARTER OG DE STUDERENDES ORGANISATIONER.

Flere end 100 deltagere mødte op og gav

Akkrediteringsinstitutionen værdifuldt

indblik i, hvad interessenterne tænker

om det nye system, og hvordan det kan

optimeres.

Møderne tog udgangspunkt i udkastet til

vejledningen til institutionsakkreditering

og bød skiftevis på præsentation af det

nye system ved Akkrediteringsinstitutionens

ledelse og drøftelser med og

mellem uddannelsessektorens interessenter.

På mødet med uddannelsesinstitutionerne

ik deltagerne også mulighed for

borddrøftelse om, hvordan man i akkrediteringsprocessen

bedst kan få indblik

i uddannelsesinstitutionernes kvalitetsarbejde

i praksis.

Fra studenter­ og erhvervsorganisationer

var der særligt fokus på, hvordan de

centrale interessenter kan blive inddraget

i akkrediteringsprocessen.


Dialogen og de mange spørgsmål, overvejelser

og kommentarer fra deltagerne

dannede baggrund for den vejledning

til institutionsakkreditering, som blev

sendt i høring i midten af maj.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 37

Danmarks Akkrediteringsinstitutions

direktør Anette Dørge Jessen fortæller

om det nye system.

Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner i

borddrøftelse om kvalitetsarbejde i praksis.


SeneSte pUblikation:

tværfaglige uddannelser –

udfordringer og perspektiver

På universiteterne bliver tværfaglige

uddannelser oftere end enkeltfaglige

uddannelser kun betinget positivt akkrediteret

eller får afslag. Det gælder både

eksisterende uddannelser og ansøgninger

om oprettelse af nye. Men hvorfor,

og hvad kan universiteterne gøre for

at ahjælpe kvalitetsproblemerne? Det

fokuseres der på i ”Tværfaglige uddannelser

– udfordringer og perspektiver”.

Rapporten afdækker en række kvalitetsmæssige

udfordringer, de tværfaglige

uddannelser kan have:

• Koblingen mellem de involverede

fagligheder overlades for ofte til den

studerende selv.

• utilstrækkeligt tværfagligt samarbejde

mellem de involverede fagligheder.

• Tværfaglige kandidat­ og masteruddannelser

har ofte et bredt optag af

bachelorer fra forskellige områder. Det

kan medføre, at uddannelsen tilrettelægges

på et mere introducerende

niveau.

• Forskelligartede strukturer for fagenes

ECTS­omfang, længde, start­ og

sluttidspunkter og forskelle i økonomistrukturer

fra uddannelse til uddannelse

kan rejse strukturelle barrierer

for tværfagligheden på institutionen.

Samtidig præsenteres en række redskaber,

der kan medvirke til at ahjælpe

kvalitetsproblemerne:

• Kurser eller projektforløb med krav

om integration af metoder og teorier

fra lere fagområder, eksempelvis et

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 38

PUBLIKATIONER

fælles videnskabsteoretisk fag, kan

medvirke til at etablere en reel tværfaglighed.

• Tværfagligt forskningssamarbejde kan

understøtte uddannelsens tværfaglige

fagelementer og tværfaglige

kompetencer.

• Tværfaglige uddannelser med et bredt

optag kan indledningsvist indlægge

obligatoriske forløb, som opgraderer

den studerende fagligt ahængigt af

dennes baggrund.

• Ensartning af institutionens strukturer,

økonomisystemer og fagenes omfang,

længe, start­ og sluttidspunkter

kan nedbryde de strukturelle barrierer

for tværfaglighed.

Rapporten baseres på akkrediteringsrapporter

fra 2008­2012, heraf 100 fra

tværfaglige uddannelser, suppleret med

kvalitative interviews med ledelsesrepræsentanter,

undervisere og studerende.

Publikationen er en del af Danmarks

Akkrediteringsinstitutions analyse­ og

formidlingsprojekt om tværfaglighed,

som blev skudt i gang med et gå­hjemmøde

for interessenter aholdt i 2012.

Publikationen kan indes på

www.akkr.dk. Trykte eksemplarer rekvireres

ved henvendelse til dsl@akkr.dk.

kommende pUblikationer:

intern kvalitetssikring af hele uddannelser

– en inspirationspjece

Danmarks Akkrediteringsinstitution

udgiver i slutningen af sommeren publikationen

”intern kvalitetssikring af hele

uddannelser – En inspirationspjece”. Med

overgangen til institutionsakkreditering

skal uddannelsesinstitutionerne selv

løfte opgaven med at kvalitetssikre deres

uddannelser. ikke bare af det enkelte

fag, kursus eller modul, men af uddannelserne

i deres helhed ­ sammenhæn­

gen, læringen på tværs af delelementerne

og det samlede læringsudbytte?

Publikationen kigger mod udlandet efter

gode eksempler på intern kvalitetssikring

af hele uddannelser. Den trækker

på erfaringer fra imperial College i

London og universitetet i Oslo, som kan

tjene til inspiration og aføde overvejelser

og debat i den danske uddannelsessektor.

den gode aftagerdialog

Hvordan skabes den gode dialog mellem

universiteter og aftagere? Det undersøger

Danmark Akkrediteringsinstitution

i en ny rapport, som udkommer til

efteråret.

Akkrediteringsinstitutionen har siden

2008 fokuseret på, hvordan universiteterne

bruger dialog med aftagerpaneler

og aftagere i det hele taget til at sikre

og udvikle kvaliteten og relevansen af

deres uddannelser.

Det har vist sig at være stærkt varierende,

hvordan dialog med aftagere indgår

i institutionernes kvalitetsarbejde. i

mange tilfælde viser akkrediteringen af

nye og eksisterende universitetsuddannelser,

at aftagerinddragelsen er utilstrækkelig

og ikke lever op til kravene.

Med rapporten om den gode aftagerdialog

samler Danmarks Akkrediteringsinstitution

op på erfaringerne fra

akkre diteringerne og supplerer med

interviews med repræsentanter fra

både universiteter og aftagere i nogle af

de cases, hvor samarbejdet har været

gunstigt. Hensigten er at give inspiration

til dialogen om, hvad der skal til for at

skabe et godt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner

og aftagere.

Publikationerne vil kunne indes på

Danmarks Akkrediteringsinstitutions

nye hjemmeside www.akkr.dk. Skriv til

dsl@akkr.dk allerede nu, hvis du vil have

publikationerne tilsendt, når de bliver

ofentliggjort.


Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 39

STATISTIK OVER

AKKREDITERINGSAFGØRELSER

Akkrediteringsrådet træfer afgørelse om alle videregående

uddannelser i Danmark. Her kan du se statistikker

over rådets afgørelser på universitetsområdet,

der hidtil har haft ACE Denmark som operatør for

akkrediteringsopgaven.

Statistikkerne er gennemgående opgjort på henholdsvis

eksisterende og nye uddannelser og underinddelt

på de enkelte universiteter, på hovedområder og uddannelsestyper.

Samlet oVerSigt

Akkrediteringen af eksisterende uddannelser kan af

Akkrediteringsrådet blive afgjort positivt (evt. positivt

med kortere varighed), betinget positivt eller med

afslag. Ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser

bliver enten positivt akkrediteret eller får afslag.

Statistikkerne er opdateret til og med afgørelserne fra

rådsmødet i april 2013.

Diagrammerne og tabellerne viser Akkrediteringsrådets afgørelser for alle eksisterende og nye uddannelser

på universitetsområdet.

Positiv

Betinget positiv

Kortere varighed

Afgørelser eksisterende uddannelser, 2008–2012

Rådets afgørelse Total %

Positiv 451 82%

Betinget positiv 76 14%

Kortere varighed 20 4%

ialt 547 100%

Afgørelser nye uddannelser, 2007–2012

Positiv

Afslag

Trukket

Rådets afgørelse Total %

Positiv 199 78%

Afslag 29 11%

Trukket 27 11%

ialt 255 100%

Afgørelser for alle ansøgninger om nye uddannelser i 2012 indgår.


UniVerSiteter

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 40

Diagrammerne viser, hvordan afgørelserne fordeler sig på de enkelte universiteter. De uddannelser, der står

opført som trukket, dækker over de akkrediteringsforløb, hvor ansøgningen om oprettelse af en ny uddannelse

blev trukket tilbage af universitetet, før den blev sendt til afgørelse i Akkrediteringsrådet.

150

120

90

60

30

0

Afgørelser fordelt på universiteter,

eksisterende uddannelser, 2008–2012

institution Positiv

hoVedområder

Betinget

positiv

Kortere

varighed

i alt

Ku 116 17 10 143

Au 111 22 0 133

SDu 72 3 4 79

RuC 22 16 3 41

AAu 93 10 3 106

DTu 19 0 0 19

CBS 17 8 0 25

iTu 1 0 0 1

i alt 451 76 20 547

Diagrammerne viser, hvordan akkrediteringernes afgørelser fordeler dig på de videnskabelige hovedområder

på universiteterne.

250

200

150

100

50

0

Humaniora

Ku Au SDu RuC AAu DTu CBS iTu

Afgørelser fordelt på hovedområder,

eksisterende uddannelser, 2008–2012

Hovedområde

Positiv

Betinget

positiv

Kortere

varighed

i alt

Humaniora 171 38% 39 51% 13 65% 223

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk

videnskab

NaturvidenskabSamfundsvidenskabSundhedsvidenskabTekniskvidenskab

Teolog

Positiv

Betinget positiv

Kortere varighed

Positiv

Betinget positiv

Kortere varighed

104 23% 8 11% 2 10% 114

79 18% 22 29% 5 25% 106

18 4% 1 1% 0 0% 19

75 17% 7 1% 0 0% 80

Teolog 4 1% 1 1% 0 0% 5

i alt 451 100% 76 100% 20 100% 547

80

70

60

50

40

30

20

10

0

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Ku Au SDu RuC AAu DTu CBS iTu

Afgørelser fordelt på universiteter,

nye uddannelser, 2007–2012

institution Positiv Afslag Trukket i alt

Ku 23 8 1 32

Au 32 6 6 44

SDu 40 3 3 46

RuC 14 1 1 16

AAu 50 7 11 68

DTu 22 2 3 27

CBS 15 2 2 19

iTu 3 0 0 3

i alt 199 29 27 255

Humaniora

Afgørelser fordelt på hovedområder,

nye uddannelser, 2007–2012 (255 uddannelser)

Hovedområde

Positiv Afslag Trukket i alt

Humaniora 39 20% 11 38% 9 33% 59 23%

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Tekniskvidenskab

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Tekniskvidenskab

Positiv

Afslag

Trukket

Positiv

Afslag

Trukket

36 18% 5 17% 3 11% 44 17%

45 23% 9 31% 6 22% 60 24%

13 7% 1 3% 2 7% 16 6%

66 33% 3 10% 7 26% 76 30%

i alt 199 100% 29 100% 27 100% 255 100%


UddannelSeStype

Diagrammerne viser, hvordan Akkrediteringsrådets afgørelser på universitetsområdet fordeler sig på bachelor­,

kandidat­ og masteruddannelser.

300

250

200

150

100

50

0

Afgørelser i forhold til uddannelsestyper,

eksisterende uddannelser, 2008–2012

uddannelsestype

Bachelor Kandidat Master

Positiv

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 41

Betinget

positiv

Positiv

Betinget positiv

Kortere varighed

Kortere

varighed

i alt

Bachelor 187 41% 25 33% 9 45% 221

Kandidat 227 50% 38 50% 11 55% 276

Master 37 8% 13 17% 0 0% 50

i alt 451 100% 76 100% 20 100% 547

Afgørelser i forhold til uddannelsestyper,

nye uddannelser, 2007–2012

uddannelsestype

ny databaSe til StatiStik

Akkrediteringsrådet har fået sin egen hjemmeside.

På www.akkrediteringsraadet.dk kan du selv udtrække

mange lere statistikker over rådets afgørelser.

150

120

90

60

30

0

Bachelor Kandidat Master

Positiv

Afslag

Trukket

Positiv Afslag Trukket i alt

Bachelor 52 26% 7 24% 8 30% 67 26%

Kandidat 106 53% 18 62% 14 52% 138 54%

Master 41 21% 4 14% 5 19% 50 20%

i alt 199 100% 29 100% 27 100% 255 100%


nye medarbejdere

Med den nye akkrediteringslov samles

akkrediteringsopgaven hos Danmarks

Akkrediteringsinstitution, hvor den før

var delt mellem operatørerne ACE Denmark

(universitetsområdet) og Danmarks

Evalueringsinstitut EVA (det professions­

og erhvervsrettede område samt de

kunstneriske og maritime områder).

Når opgaven med akkreditering af de

områder, der hidtil har hørt under EVA,

lyttes over til Danmarks Akkrediteringsinstitution,

lytter kompetencerne på

området med. Danmarks Akkrediteringsinstitution

kan derfor 1. juli byde velkommen

til nye medarbejdere, som bliver

overført fra EVA med deres ekspertise

inden for akkreditering og sektorkendskab

på de nævnte områder.

ny organiSation

Når Danmarks Akkrediteringsinstitution

overtager akkrediteringsopgaven knyttet

til de professions­ og erhvervsrettede

­ og de kunstneriske og maritime

uddannelsesinstitutioner, opdeles akkrediteringsinstitutionens

faglige sekretariat

i to. Fremover vil det faglige sekretariat

i Danmark Akkrediteringsinstitution

bestå af Området for de Professions­ og

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

og de Maritime uddannelser

med inge Enroth som chef og Området

for universiteter og de Kunstneriske

uddannelsesinstitutioner med Stefen

Westergaard Andersen som chef. i praksis

vil arbejdsopgaver og medarbejdere i

vid udstrækning kunne lyde begge veje

mellem de to områder.

Rune Heiberg Hansen fortsætter som

chef for rådssekretariatet, og Anette

Dørge Jessen er fortsat chef for ledelsessekretariatet

og direktør for hele

Danmarks Akkrediteringsinstitution.

– Se organisationen illustreret i diagrammet

på modsatte side.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 42

– EN NY INSTITUTION

MED DEN NYE AKKREDITERINGSLOV SKIFTER ACE DENMARK NAVN TIL DANMARKS

AKKREDITERINGSINSTITUTION. MEN NAVNET ER LANGT FRA DET ENESTE NYE.

ny hjemmeSide

Danmarks Akkrediteringsinstitutions

hjemmeside indes på adressen

www.akkr.dk.

Her kan du læse nyt fra institutionen,

tilmelde dig nyhedsbrevet, inde publikationer

og vejledninger, følge processen

med det nye akkrediteringssystem og

meget mere.

Tidligere havde Akkrediterings­

institutionen med ACE Denmark og

Akkrediteringsrådet fælles hjemmeside.

Akkrediteringsrådet har nu fået

egen hjemmeside på adressen

www.akkrediteringsraadet.dk. Her

kan du blandt andet dykke ned i den

omfattende database over rådets

afgørelser.

ny adreSSe

i starten af maj sagde vi farvel til Studiestræde

5 og lyttede vi ind i nye lokaler i

Bredgade. Vi har nu til huse på adressen:

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Bredgade 38

1260 København K

Medarbejdernes telefonnumre er de

samme som før lytningen, og hovedtelefonnummeret

er fortsat 33 92 69 00.

det Skal fejreS

Nyt akkrediteringssystem, nye medarbejdere,

nye lokaler og akkrediteringsopgaven

for et nyt, samlet felt af alle

videregående uddannelsesinstitutioner.

Alt dette skal markeres og indvies, og

Danmarks Akkrediteringsinstitution

aholder derfor reception i slutningen af

august 2013.


direktør

Anette Dørge Jessen

rådssekretariatet

Chef: Rune Heiberg Hansen

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 43

ORGANISATIONSDIAGRAM

DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

ledelsesgruppen ledelsessekretariatet

området for de professions-

og erhvervsrettede

Uddannelsesinstitutioner

og de maritime Uddannelser

(pem)

Chef: inge Enroth

akkrediteringsrådet

området for Universiteter

og de kunstneriske

Uddannelsesinstitutioner

(Unik)

Chef: Stefen Westergaard

Andersen


Danmarks Akkrediteringsinstitution

Bredgade 38

DK-1260 København K

Telefon: +45 3392 6900

akkr@akkr.dk

www. akkr.dk

More magazines by this user
Similar magazines