Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Hele vejen rundt
om det nye akkrediteringssystem
for alle videregående
uddannelsesinstitutioner
Danmarks Akkrediteringsinstitutions
SommermagaSin
2013

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013
© Danmarks Akkrediteringsinstitution
Citat tilladt ved kildeangivelse
Danmarks Akkrediteringsinstitution har rettighederne
til billederne på side 4, 8, 12,13,14,15,24,26,27,29,31,37 og 42.
Hel eller delvis gengivelse af disse må ikke ske uden
Danmarks Akkrediteringsinstitutions samtykke.
Version: 1
Sprog: Dansk
Redaktør: Daniel Sebastian Larsen
Redaktion: Daniel Sebastian Larsen, Sine Below og Rasmus Grene Helsted
Layout: enteneller/bådeog aps
Tryk: Rosendahls Schultz Graisk
Oplag: 2.000 stk.
www.akkr.dk

Sommer 2013
INDHOLD
4 Sommermagasin 2013 – Et nyt system, en ny institution
Forord af Anette Dørge Jessen, direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution.
6 Overblik: Professionshøjskolerne
8 Op med barren
Det nye system må ikke blive for let at komme igennem, siger professionshøjskolernes
rektorformand.
10 Overblik: Maritime uddannelsesinstitutioner
12 ”Vi frygter ikke noget – det skulle da lige være havet”
De maritime uddannelsesinstitutioner er små og akkrediterings-grønne, men ser frem til opgaven.
Kom med på besøg hos SIMAC.
14 Ministeren: Massiv forenkling og simpel prækvalifikation
Hvad er intentionerne bag den nye akkrediteringslov, og hvad skal institutionerne levere?
Morten Østergaard giver sit syn på den nye akkrediteringslov og svarer på den kritik, loven har mødt.
16 Hvad er uddannelseskvalitet for dig?
Et kort spørgsmål med mange svar. Se 8 bud på en deinition fra sektorens interessenter.
19 Overblik: Kunstneriske og kreative uddannelsesinstitutioner
20 ”Institutionsakkreditering bør være som et par bukser, alle kan passe”
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner skiller sig ud fra de andre, så akkrediteringssystemet
må laves med plads til alle, siger uddannelseschef fra kunstnerisk institution.
22 Overblik: Universiteterne
24 CBS: ”Vi står som en hingst, der gerne vil ud af båsen for at komme i gang”
CBS kan dårligt vente med at komme i gang med det nye akkrediteringssystem, der ifølge rektor
burde baseres på deres interne kvalitetssikringssystem og de internationale akkrediteringer.
26 Kvalitet er mere end tørre tal
De involverede i kvalitetsarbejdet vil blive taget mere seriøst med det nye system, mener de
studerendes formand.
28 Fuldt fokus på relevansen
Relevans og arbejdsmarked skal længere ind på uddannelserne, siger FTF og Dansk Erhverv.
30 Oversigt: Erhvervsakademierne
32 ”Vi får større handlefrihed under ansvar”
For en ung sektor som erhvervsakademierne bliver det nye akkrediteringssystem ikke den store
omvæltning, mener en af rektorerne.
34 Det nye akkrediteringssystem – kort fortalt
Hvordan, hvornår og hvilke konsekvenser får det? Få svarene her.
36 Dialogmøder gav værdifulde indblik
Masser af deltagere, spørgsmål og kommentarer på dialogmøder med sektorens interessenter.
38 Publikationer
Nye og kommende publikationer om tværfaglighed, aftagerdialog og intern kvalitetssikring.
39 Statistik over afgørelser
Hvor mange får afslag, hvilke hovedområder klarer sig bedst og hvor stor forskel er der mellem de
enkelte universiteter? Se statistik over akkrediteringsafgørelser.
42 Danmarks Akkrediteringsinstitution – en ny institution
Nyheder fra en ny institution.

Kære læser
SommermagaSin 2013
– ET NyT SySTEM, EN Ny
iNSTiTuTiON
ANETTE DØRGE JESSEN
DIREKTØR, DANMARKS
AKKREDITERINGSINSTITUTION
Dette sommermagasin er noget af det første, der er
blevet sendt ud fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Ja, formelt eksisterer vi først, når ACE Denmark 1.
juli skifter navn til Danmarks Akkrediteringsinstitution i
forbindelse med den nye akkrediteringslov.
Siden 2007 har vores organisation via uddannelsesakkrediteringer
oparbejdet stor viden om uddannelseskvalitet,
kvalitetssikring og akkreditering. Den viden
stiller vi løbende til rådighed i faglige publikationer, i
debatten på uddannelsesområdet og her med vores
sommermagasin. Temaet for årets sommermagasin er
det nye akkrediteringssystem, som sammen med den
nye akkrediteringslov træder i kraft 1. juli.
Hvad det nye system indebærer, og hvad det kommer
til at betyde for de forskellige dele af uddannelsessektoren,
kan du læse meget mere om på de kommende
sider af dette magasin. Vi kommer hele vejen rundt
om det nye system og taler med repræsentanter for
alle typer af videregående uddannelsesinstitutioner,
arbejdsmarkedsparterne, de studerende og ministeren
bag den nye lov.
et fælleS og enklere SyStem
Med dette sommermagasin byder jeg velkommen til en
masse nye institutioner og interessenter, som fremover
kommer til at igurere i vores regi, når den nye lov
samler akkrediteringsopgaven for alle videregående
uddannelsesinstitutioner under en operatør, Danmarks
Akkrediteringsinstitution. Det ser jeg frem til. Sammenhængskraften
i uddannelsessystemet kan kun
blive stærkere af, at akkrediteringsopgaven nu også
samles i et, fælles system for alle parter.
Når 46 videregående uddannelsesinstitutioner med
deres vidt forskellige typer, karakterer og videngrundlag
samles under et fælles sæt af kriterier og
procedurer, stiller det naturligvis krav om et rummeligt
akkrediteringssystem. Artiklerne og oversigterne i
dette magasin understreger også den store spændvidde
og den forskellighed, der indes mellem institutionerne
– store og små, nye og gamle, kunstneriske,
maritime, professions­ og erhvervsrettede og klassisk
akademiske.
Det skal der være plads til i det nye akkrediteringssystem.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 5
Det betyder ikke, at akkrediteringen skal ske efter
laveste fællesnævner. Ej heller at leksibiliteten vil
resultere i A­ og B­institutioner, eller at nogle typer
institutioner får mulighed for at springe for let henover
akkrediteringsgærdet. Et rummeligt og leksibelt
system betyder, at akkrediteringsopgaven skal gennemføres
i respekt for de særlige kendetegn, egenskaber
og udfordringer, der præger den enkelte institution,
så opgaven fokuseres på de områder og aspekter,
der er relevante i den givne kontekst.
Er systemet ikke rummeligt og leksibelt, risikerer
akkrediteringsforløbene at blive unødigt tunge. Det
modsatte er målet. Med det nye system vil uddannelsessektoren
samlet opleve en forenkling af akkrediteringsopgaven,
og uddannelsesinstitutionerne vil
med fremtidens institutionsakkrediteringer opleve
langt færre akkrediteringsforløb end de hidtil har
været vant til med uddannelsesakkreditering.
Vel modtaget
Det nye akkrediteringssystem, intentionerne bag og
overgangen til institutionsakkreditering møder gennemgående
stor opbakning. Det har vi også oplevet,
når vi har talt med repræsentanter for alle institutionstyperne
og andre interessenter i forbindelse
med dette sommermagasin. Jeg har endnu ikke mødt
nogen, der ikke grundlæggende betragter det samlede
nye system som den rigtige udvikling for kvalitetssikring
af uddannelser i Danmark.
Det betyder ikke, at enkeltdelene i den nye lov og det
nye system ikke har rejst en masse spørgsmål eller
udløst advarselslamper. Det kan man også læse i de
interviews, der optræder her i magasinet. Det lytter
vi til. På dialogmøder med alle uddannelsessektorens
interessenter og i alle andre sammenhænge hører vi
gerne på de bekymringer, der måtte indes i sektoren.
Det nye system lægger et større ansvar for uddannelseskvalitet,
relevans og kvalitetssikring ud på de
enkelte institutioner. Akkrediteringen skal i højere
grad understøtte det kvalitetsarbejde, der foregår på
institutionen, så kvalitetssikringen ikke kommer til at
køre i to parallelle spor.
Det nye akkrediteringssystem er ikke sat i verden for
at ensarte de danske uddannelsesinstitutioner og de
kompetencer, de sender deres dimittender ud i verden
med. Målet er at udvikle. At højne kvaliteten, øge
relevansen og sikre de studerende de bedst mulige
uddannelsesforløb.
Vi skal bag om papirerne. Det er ikke nok med velskrevne
strategier og procedurer, hvis de ikke har hold
i virkeligheden. Kvalitetssikringen skal også virke i
praksis og fange de reelle kvalitetsproblemer på uddannelsesinstitutionerne,
hvad enten det handler om
utilstrækkelig studieaktivitet, for højt frafald eller helt
andre kvalitetsudfordringer. Det er det ansvar, som
Danmarks Akkrediteringsinstitution og uddannelsesinstitutionerne
i fællesskab skal løfte.
Danmarks Akkrediteringsinstitution ser frem til arbejdet
med det nye akkrediteringssystem og ønsker alle
god sommer og god læselyst!

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 6
profeSSionShøjSkolerne

danmarks medie- og journalisthøjskole
14 uddannelser
Ca. 1.700 studerende
Aarhus og København
University College Syddanmark
18 uddannelser
Ca. 5.500 studerende
Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg
og Aabenraa
University College lillebælt
20 uddannelser
Ca. 6.500 studerende
Odense, Svendborg, Vejle og Jelling
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 7
University College nordjylland
35 uddannelser
Ca. 7.200 studerende
Aalborg, Thisted, Nørresundby og Hjørring
University College Sjælland
21 uddannelser
Ca. 6.800 studerende
Sorø, Vordingborg, Næstved, Roskilde,
Nykøbing F. og Holbæk
professionshøjskolen metropol
47 uddannelser
Ca. 9.000 studerende
København, Frederiksberg, Aarhus, Rønne
og Hillerød
Studerende foran UC Syddanmarks
Campus haderslev.
Pressefoto, UC Syddanmark
professionshøjskolen UCC
55 uddannelser
Ca. 8.500 studerende
Søborg, Skovlunde, Aarhus, Rønne,
København, Hillerød og Frederiksberg
Via University College
85 uddannelser
Ca. 17.000 studerende
Aarhus, Holstebro, Thisted, Randers,
Viborg, Horsens, Grenå, Skive, Silkeborg
og Nørre Nissum
Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,
samt institutionernes årsrapporter og
hjemmesider

Store universiteter, små institutioner
med en lille håndfuld uddannelser og
professionshøjskolerne midt imellem.
Det nye akkrediteringssystem kommer
til at spænde over alle videregående
uddannelsesinstitutioner af vidt forskellig
størrelse, karakter og historik. Men
det må ikke føre til, at man behandler
institutionerne forskelligt, så nogle
slipper for let omkring kvalitetssikringen
af deres uddannelser. Det mener Erik
Knudsen, der er rektor på uC Lillebælt
og formand for professionshøjskolernes
rektorkollegium.
”Der er selvfølgelig forskel på en maskinmesterskole
og Københavns universitet.
Men principielt er vi af den opfattelse,
at uanset om man er en lille eller en stor
institution, så skal man behandles efter
de samme principper. Ellers har vi en
bekymring for, at det vil avle forskellige
standarder, så man får A­, B­ og C­institutioner.
Og det kan vi ikke leve med, for
så lever kvalitetssikringssystemet ikke
op til det, vi mener, det skal kunne,” siger
Erik Knudsen.
minimUmSkraV til
inStitUtionSStørrelSe
Et tilstrækkeligt kvalitetsarbejde kræver
ifølge Erik Knudsen, at alle institutioner
har en vis basisvolumen, fordi de ellers
ikke vil kunne mobilisere det professionelle
apparat, som det kræver at
understøtte kvalitetsudviklingen. Det
gælder især med udsigten til de institutionsakkrediteringer,
der som rygraden
i fremtidens akkrediteringssystem skal
erstatte de hidtidige uddannelsesakkrediteringer.
”Det er min opfattelse, at der i dag er
institutioner, der simpelthen er for små,”
siger Erik Knudsen.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 8
AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN
op med barren
PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORFORMAND ERIK KNUDSEN SER FREM
TIL DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM. MEN DET ER VIGTIGT, AT DET IKKE
BLIVER FOR LET AT KOMME IGENNEM DET, MENER HAN.
Hvornår er institutioner for små?
”Det er svært at sætte konkret tal
på det, men der må være en rimelig
sammenhæng mellem den ressourceindsats,
en institutionsakkreditering
kræver, og den volumen, man har som
institution. Det i sig selv betyder, at det
bliver svært at se, hvordan institutioner
med en enkelt eller få uddannelser og
få studerende kan opfylde kvalitetskravene.
De bør på sigt ikke kunne leve
op til de krav, der skal til for at komme
igennem en institutionsakkreditering,”
siger Erik Knudsen.
Har nogle institutioner ikke den nødvendige
kapacitet, bør det ifølge uC Lillebælts
rektor få konsekvenser for dem.
”Så må de jo komme ind i en ny institutionel
ramme, der kan løfte de kvalitetskrav,
der stilles,” siger han.
i det hele taget har Erik Knudsen en
forventning om, at overgangen til
institu tionsakkreditering bør sætte
mærkbare aftryk på hele det videregående
uddannelsessystem.
”Jeg har en klar forventning om, at det
her skal demonstrere, at der er nogle,
der ikke kommer over det hegn, som
akkrediteringen stiller op. For ellers er
barren sat for lavt,” siger Erik Knudsen.
Større åbenhed
i fælleS rammer
Set fra rektorstolen på uC Lillebælt er
overgangen til institutionsakkreditering
ikke den eneste store forandring, som
det nye akkrediteringssystem byder på.
Omlægningen af prækvaliikationen ser
Erik Knudsen også som et afgørende
element.
erik knudsen
Rektor for university College
Lillebælt

Ved oprettelse af nye uddannelser
skal professionshøjskolerne ligesom
de øvrige praksisrettede uddannelsesinstitutioner
igennem en prækvaliikation
i regi af uddannelsesministeriet.
universiteterne har hidtil hoppet det led
over og er gået direkte til akkrediteringsprocessen
for nye uddannelser. Det ændrer
sig med den nye akkrediteringslov,
der samler alle institutionstyper under
det samme system, de samme kriterier
og den samme procedure for oprettelse
af nye uddannelse.
Den ensartethed tager Erik Knudsen
positivt imod.
”Den åbenhed, som der vil komme ud af
et fælles akkrediteringssystem, tror jeg
vil være godt for os alle sammen,” siger
han.
”Min opfattelse er, at de fælles rammer
i det nye akkrediteringssystem vil gøre,
at det ikke er uklare præmisser, der
afgør, om man får ja eller nej til oprettelse
af en uddannelse. Systemet skal i
højere grad kunne begrunde det, og det
skal være dækkende for hele sektoren,
ikke kun for en del af den,” lyder uddybningen.
SVærere for nogle end
for andre
Erik Knudsen har siden 2008 været
rektor for professionshøjskolen uC
Lillebælt, der har campusser i Odense,
Vejle, Svendborg og Jelling. Herfra mener
han at have konstateret, at andre dele
af uddannelsessektoren har haft større
held med at få lov at oprette nye uddannelser.
”Bare ved at se på tallene kan vi se,
at universiteterne i deres system har
haft mulighed for at udbyde mange nye
uddannelser, mens de samme muligheder
ikke har været til stede i vores
professionsrettede del af systemet.
Vores system har været helt anderledes
restriktivt i forhold til at oprette nye
uddannelser. Det skaber jo en tilsyneladende
skævhed,” siger Erik Knudsen.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 9
kvalitet er ikke kun
noget, vi gør, fordi
akkrediterings-
institutionen eller
ministeriet siger,
vi skal.
Vi gør det, fordi det er
med til at gøre vores
uddannelser bedre.
Han ser også en ”mudret” rollefordeling
mellem professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne som en del af
forklaringen på, at han og kollegaerne i
professionshøjskolernes rektorkollegium
ikke har haft mulighed for at oprette så
mange nye uddannelser, som de gerne
ville.
”De seneste år har der manglet klarhed
omkring rollerne mellem professionshøjskolerne
og erhvervsakademierne,
og det har været en hæmmende faktor i
forhold til nye uddannelser. Det har været
uklart, hvilke opgaver vi som professionshøjskoler
skal varetage, og hvad er
det for nogle opgaver, erhvervsakademierne
skal varetage,” siger Erik Knudsen.
Den uklarhed har haft konsekvenser,
mener han.
”Den mudrede rollefordeling har gjort,
at vi ved lere lejligheder ikke har fået
mulighed for at udbyde en given uddannelse,”
siger rektorformanden.
Hans håb er, at det nye, samlede
akkrediteringssystem vil give mere lige
muligheder på kryds og tværs af sektoren
i forhold til oprettelse og udbud af
uddannelser.
”Jeg håber, at det vil styrke samspillet
på tværs af uddannelsessektoren. Og
jeg håber, det vil få den betydning, at
’may the best man win’, så det ikke er
naturgivent, hvilke institutioner der får
hvilken udbudsret,” siger Erik Knudsen
med henvisning til bestemmelsen om, at
kun universiteterne må udbyde masteruddannelser.
UdViklende
kValitetSarbejde
Erik Knudsen har en fortid som mangeårig
studiechef og udviklingschef på
Syddansk universitet. Og når uC Lillebælt
påbegynder arbejdet med institutionsakkreditering,
ser han gerne, at det
sker samtidig med netop SDu. Håbet er,
at de to institutioner på trods af deres
forskellighed kan lære af hinanden og
hinandens kvalitetssystemer i processen.
Selve overgangen til institutionsakkreditering
ser Erik Knudsen frem
til, fordi det giver mulighed for at se
institutionens kvalitetsarbejde som et
samlet, udviklende hele, frem for noget
der er stykket sammen af de enkelte
uddannelser.
i det hele taget er kvalitetsarbejde
noget, der fylder meget på ledelsesniveau
på professionshøjskolerne,
mener Erik Knudsen.
”Vi tager det alvorligt. Kvalitet er ikke
kun noget, vi gør, fordi Akkrediteringsinstitutionen
eller ministeriet siger,
vi skal. Vi gør det, fordi det er med til
at gøre vores uddannelser bedre. Og
det gør også, at vi er nødt til at have
et ledelsesmæssigt fokus på det hele
tiden. ikke bare fordi vi skal. Vi forbeholder
os faktisk også retten til at blive
klogere undervejs i processen,” siger Erik
Knudsen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 10
maritime UddannelSeSinStitUtioner

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 11
Skoleskibet Danmark, der siden
1932 har givet unge elever deres
grunduddannelse i livet til søs.
Pressefoto, MARTEC.
fredericia maskinmesterskole
1 uddannelser
Ca. 220 studerende
maskinmesterskolen københavn
1 uddannelse
ca. 460 studerende
Lyngby
marstal navigationsskole
4 uddannelser
Ca. 85 studerende
marteC (inkl. Skoleskibet Danmark)
6 uddannelser
Ca. 325 studerende
Frederikshavn
nyborg Søfartsskole
1 uddannelse
Ca. 15 studerende
Faaborg
Skagen Skipperskole
4 uddannelser
Ca. 100 studerende
Skoleskibet georg Stage
1 uddannelse
Ca. 60. studerende
Marinestation Holmen i København
SimaC (Svendborg international
Maritime Academy)
3 uddannelser
Ca. 550 studerende
Svendborg Søfartsskole
2 uddannelser
Ca. 120 studerende
fiskeriskolen, eUC nordvest
3 uddannelser
Antal studerende ej oplyst
Thyborøn
aarhus maskinmesterskole
1 uddannelse
Ca. 520 studerende
Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,
samt institutionernes årsrapporter,
hjemmesider og forespørgsler hos
institutionerne

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 12
AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN
”Vi frygter ikke noget
– DET SKULLE DA LIGE VÆRE HAVET”
SELVOM DE MARITIME UDDANNELSESINSTITUTIONER ER SMÅ, OG EN STOR DEL AF DEM ALDRIG
HAR VÆRET I KONTAKT MED AKKREDITERING, ER DE IKKE SKRÆMTE OVER UDSIGTEN TIL AT
BLIVE EN STØRRE DEL AF ET NYT, SAMLET AKKREDITERINGSSYSTEM. VI HAR BESØGT DEN
STØRSTE MARITIME UDDANNELSESINSTITUTION, SIMAC.
Måler man de maritime uddannelsesinstitutioner
på størrelse eller antallet
af uddannelser og studerende, udgør de
kun en begrænset del af uddannelsessystemet.
Og mange af dem har slet ikke
været medregnet i det hidtidige akkrediteringssystem.
Alligevel er de ikke
bekymrede over fremover at blive en
integreret del af det samlede akkrediteringssystem,
der kommer til at rumme
alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.
”På de maritime uddannelsesinstitutioner
har vi en lang tradition for at arbejde
kvalitetsorienteret. Så vi frygter ikke
noget ­ det skulle da lige være havet,”
siger Jesper Bernhardt, direktør for
SiMAC (Svendborg international Maritime
Academy), der er Danmarks største
maritime uddannelsesinstitution.
”Vores veludviklede kvalitetssikringssystemer
er rygraden i den kvalitet,
der er helt nødvendig på det maritime
område. i skibsfart kan det jo få fatale
konsekvenser, når kvalitet og systematik
ikke er i orden,” uddyber han.
Styrelsen for Videregående uddannelser
og uddannelsesstøtte (VuS)
overtog ved regeringsdannelsen i 2011
det overordnede tilsyn med de maritime
uddannelser fra Søfartsstyrelsen, der
dog fortsat har tilsynet med certiikater,
efteruddannelser og en række maritime
beviser.
De maritime uddannelsesinstitutioner
har derfor to styrelser at forholde sig til,
men der arbejdes på at integrere de to
tilsynsområder til ét fælles tilsyn med
deltagelse fra begge styrelser.
uahængigt af akkrediteringssystemet
har de maritime uddannelser i mange år
været underlagt Søfartsstyrelsens krav
om kvalitetssikring. Som den nationale
maritime myndighed er Søfartsstyrelsen
forpligtet til at sikre, at indholdet og
kvaliteten af Danmarks maritime uddannelser
lever op til kravene fra den internationale
maritime organisation (iMO) og
de internationale uddannelsesmæssige
konventionskrav (STCW), som gør de
maritime kompetencer globalt gyldige.
”Hele det system har gjort, at det ikke
var noget helt nyt for de maritime uddannelser,
da vi begyndte på at skulle
akkrediteres,” siger Jesper Bernhardt.
Fra Svendborg Havn til de syv verdenshave
– SIMACs studerende får arbejde overalt i
verden, fortæller Jesper Bernhardt.

Ser frem til arbejdet
Der indes 11 maritime uddannelsesinstitutioner
i Danmark. SiMAC og ire
af de øvrige udbyder uddannelser på
professionsbachelor­niveau, og de
har alle været igennem uddannelsesakkreditering
med Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) som operatør. For
SiMAC resulterede forløbet i, at deres
uddannelser i 2010 blev betinget positivt
akkrediteret. i 2011 havde de rettet
op på de kvalitets mæssige udfordringer,
og SiMACs tre uddannelser til maskinmester,
skibsfører og skibsoicer blev
alle positivt akkrediteret.
”Vi ik på en eller anden måde opfattet
opgaven forkert i første omgang. Vi har
altid leveret kvalitetsundervisning, og vi
har altid haft en stor stjerne hos vores
aftagere af dimittender. Derfor blev vi
faktisk ret overraskede over, at akkrediteringen
viste, at nogle af de ting, vi
troede, vi havde fuldstændigt styr på,
det havde vi ikke,” siger Jesper Bernhardt
og tilføjer:
”Det ik vi så rettet op på til genakkrediteringen.
Samlet var det en god øvelse.
Det gjorde, at vi ik styr på nogle vigtige
detaljer på uddannelserne.”
Seks af de maritime uddannelsesinstitutioner
har ingen uddannelser
på professionsbachelor­niveau. De har
maritime grund­ og videreuddannelser,
som hidtil alene har været kvalitetssikret
via Søfartsstyrelsens audits.
Alligevel er de maritime uddannelsesinstitutioner
positivt stemt over for
fremover at blive en integreret del af
det nye, samlede akkrediteringssystem
på lige fod med universiteterne, professionshøjskolerne,
erhvervsakademierne
og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
”Meldingen fra de maritime uddannelsesinstitutioners
rektorkollegium er, at
vi ser frem til arbejdet,” fortæller Jesper
Bernhardt fra sit kontor med tydelig
udsigt over Svendborg Sund.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 13
Gennem glaspartiet kan han følge aktiviteten
på havnen, og selv på en diset dag
rejser Svendborgsundbroen til Tåsinge
sig tydeligt over vandspejlet. Fra SiMACs
indgangsparti er der kun 100 meter over
til lillebroderen Svendborg Søfartsskole.
En noget mindre uddannelsesinstitution
med færre ansatte, færre studerende og
uden professionsbacheloruddannelser.
”Vi er opmærksomme på, at der er stor
forskel på de maritime institutioner. Her
på SiMAC er vi 70 medarbejdere, og vi
har akademiske medarbejdere, som kan
lave de analyser, et akkrediteringsforløb
kræver. Nogle af de andre institutioner
er meget mindre. Skagen Skipperskole
har kun omkring 10 ansatte. For de små
institutioner, der ikke har prøvet akkreditering
før, skal øvelsen tænkes godt
igennem. Det bliver en stor opgave, men
vil man kvalitetssikre dansk skibsfart
generelt, så starter det altså på uddannelsesinstitutionerne,”
siger Jesper
Bernhardt, før vi forlader hans kontor.
Til søs? I SIMACs
simulatorer kan de
studerende tørskoet
øve deres kompetencer
som skibsførere.
nye mUligheder
med inStitUtionSakkreditering
ude på gangen går en nervøs studerende
rundt foran et eksamenslokale.
Han har lige været inde for at blive eksamineret
i sit bachelorprojekt. Nu venter
kun de sidste, lange minutter frem til
dommen. Han skiftevis går rundt i små
cirkler og prøver at inde ro til at stå
lænet op ad trappens gelænder.
”Det skal nok gå,” siger Jesper Bernhardt
opmuntrende til ham, da vi går forbi.
Og får han ret, har den nervøse studerende
formentlig ikke udsigt til lang
ledighed efter uddannelsens afslutning.
ifølge beskæftigelsesindekset fra Danmarks
Statistik har alle SiMACs uddannelser
en dimittendledighed på under en
halv procent.
i det nye system
bliver vi jo nok
praktikeren i klassen

”Det ser vi jo også som udtryk for uddannelser
af høj kvalitet,” siger Jesper
Bernhardt.
De maritime symboler springer tydeligt
frem, når man bevæger sig rundt på
SiMAC. En stor, blank messingklokke pryder
indgangspartiet, og på gangene står
store modeller af klassiske sejlskibe med
deres sirlige netværk af reb og master.
”Vi har faktisk med vilje ikke alt for
mange af de her gamle skibsmodeller
stående, for vi vil ikke være et museum,”
fortæller Jesper Bernhardt på vej op ad
trappen.
På næste sal står da også en meterlang
model af et moderne Mærsk­skib med
plads til 6.000 containere. Hos SiMAC
håber man også, at overgangen fra uddannelsesakkreditering
til institutionsakkreditering
kan medvirke til at se
fremad og udvikle uddannelser til fremtidens
maritime arbejdsmarked.
”Jeg ser det i virkeligheden ikke som
den store omvæltning at overgå til
institutionsakkreditering. Vi skal stadig
kunne systematisere, sikre kvalitet og
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 14
redegøre for, hvad det er, vi gør, hvorfor
vi gør det, og hvordan vi gør det.
Så omvæltningen handler mere om, at
det åbner nye muligheder,” siger Jesper
Bernhardt og uddyber:
”Forandringen er stor på vores område,
og globaliseringen er i fuld gang.
Fremtiden stiller krav om mere specialisering
på det maritime område, så det er
vigtigt, at vi hele tiden kan udvikle vores
uddannelser i de nødvendige retninger,
så vores dimittender kommer ud med de
rigtige kompetencer. Den udvikling og
forandring af uddannelserne tror vi vil
blive lettere tilgængelig med en institutionsakkreditering
frem for med uddannelsesakkreditering.”
global konkUrrenCe
kræVer høj kValitet
Rundvisningen på SiMAC fortsætter i en
stor hal på en anden af institutionens
fem adresser i Svendborg. Her er et hold
førsteårs­maskinmesterstuderende ved
at fremvise deres produkter efter et
længere projektforløb.
”Hey Jesper, du skal lige se det her,” siger
studierektor Jan Askholm og fører os
begejstret hen til en stor motorbåd på
parkeringspladsen.
”Der er en, der har bygget en supplerende
udstødning til den. Så kan man
selv vælge, om man bruger den lydsvage
udstødning under vandet eller Brianudgaven
over vandet, så alle kan høre,
hvad den kan trække,” forklarer studierektoren
på maskinmesteruddannelsen.
Omkring os er andre studerende ved
at vise deres projekter frem. En bil, der
kører på rapsolie. En kraftig maskine, der
kan trække folk på vandski, wakeboard
eller snowboard. Et tredje sted står en
studerende og bakser med at få en vindmøllemodel
til at virke. Venner og familie
går rundt imellem dem. Der er også
aftagerrepræsentanter til stede.
”Der er den store forskel på os og de
leste andre professionsbachelorer, at
mens mange af de andre primært retter
sig mod det ofentlige arbejdsmarked, er
vi helt overvejende orienteret mod det
private,” siger Jesper Bernhardt.

”De leste skibe sejler med internationalt
sammensatte besætninger, og mange
af vores dimittender rejser direkte ud i
verden og får arbejde. Så vi er virkelig en
del af en global konkurrence, og det er
også medvirkende til, at vi hele tiden er
nødt til at levere kvalitet i vores uddannelser.”
åbent haV midt
i SVendborg
Der er i alt 600 studerende jævnt fordelt
på de tre uddannelser på SiMAC. De
leste studerende har haft en uddannelsesaftale
med et rederi med i hånden,
før de ik lov at starte på uddannelsesforløbet.
Lige nu er 130 af de studerende
ude at sejle i praktikforløb.
Derudover har SiMAC hvert år omkring
1.000 kursister. De leste kommer fra
Det Blå Danmarks arbejdspladser for
at få opgraderet deres kompetencer.
Andre er udenlandske søfolk, der skal
gennemgå kursusforløb for at få danske
papirer.
Knapper, håndtag og skærme. ”Al den teknik
kræver også, at man er bevidst om kvalitetssikring”
fortæller Jesper Bernhardt.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 15
Svendborg Havn en
diset senforårsdag.
En stor del af kursisterne kommer for
at tage kurser i de full­size simulatorer,
der er sidste stop på rundvisningen på
SiMAC.
En 1:1­gengivelse af et maskinrum i tre
etager og med autentisk støj, varme og
røgmaskiner kan forberede de studerende
på de situationer, der kan opstå
med maskineriet til søs.
i andre simulatorer sender projektorer
”havudsigt” op på et 240 graders lærred,
og fra højtalerne høres havets lyde.
inventaret er det samme som i styrerummet
(broen) på et skib, og herfra
kan de studerende træne i at navigere
og manøvrere et skib rundt i åbent hav.
ifølge Jesper Bernhardt er simulatoren
så virkelighedstro, at skruer man op for
bølgegangen på lærrederne, kan sarte
sjæle snildt blive søsyge, selvom de i
virkeligheden står med fødderne solidt
plantet i et lille undervisningslokale midt
i Svendborg.
”Al den teknik kræver også, at man er
bevidst om kvalitetssikring. Det er også
en af grundene til, at jeg siger, at vi i
det maritime har en lang tradition for
at være systematiske omkring kvalitet,”
siger Jesper Bernhardt, mens han
peger rundt på kontrolrummets mange
apparater.
Samarbejde og
forSkellighed
Fra bølgegang, elektroniske søkort og
lange rækker af knapper, håndtag, ror
og skærme kan der umiddelbart synes
langt til universiteternes forelæsningssale.
Men alle de fem af de maritime uddannelsesinstitutioner,
som har professionsbacheloruddannelser,
samarbejder
i dag med et universitet. Eksempelvis
er det formelt set en afdeling af Syddansk
universitetsbibliotek, der ligger på
SiMAC og tilbyder de studerende bøger
om maritim jura, teknologi, business og
management. Håbet er, at et nyt, samlet
akkrediteringssystem med alle videregående
uddannelsesinstitutioner under
sig også vil styrke båndene på tværs af
de forskellige institutionstyper, fortæller
Jesper Bernhardt.
Det giver lejlighed til at tale om de
maritime uddannelsesinstitutioners rolle
i et nyt akkrediteringssystem med uddannelsesinstitutioner
af vidt forskellig
størrelse og karakter.
”Vores forventning er, at man vil vurdere
den enkelte institution ud fra det, den
skal kunne. Vi har jo ikke ph.d.­studerende
eller forskningsmæssig højde. Men
vi har maritim udvikling og innovation.
Så i det store system, der bliver vi jo
nok praktikeren i klassen,” siger Jesper
Bernhardt, før vi kører ned til Svendborg
Havn og det hav, det hele handler om.

Når alle videregående uddannelser og
institutioner fremover skal kvalitetssikres
efter et nyt akkrediteringssystem,
skal de opleve en forenkling i forhold
til det nuværende system. Det gælder
også i forhold til den ministerielle prækvaliikation,
som alle ansøgninger om
oprettelse af en ny uddannelse fremover
skal igennem, før selve akkrediteringsprocessen
påbegyndes. Det siger uddannelsesminister
Morten Østergaard (RV).
Derfor vil institutionerne i prækvaliikationen
ikke blive mødt med omfattende
krav om dokumentation af en
lang række forhold, siger uddannelsesministeren.
”Prækvaliikationen skal aklares hurtigt
og med så lidt og så afgrænset data som
muligt. Den skal holdes på et minimum
og vil ikke kræve mere end det, man
under alle omstændigheder burde have
udarbejdet data på, hvis man har arbejdet
seriøst med at ville oprette en ny
uddannelse,” siger Morten Østergaard.
Prækvaliikationen vil foregå i et fagligt
uahængigt udvalg bestående af 5­7
personer udpeget af ministeren. Målet
er at sikre overensstemmelse mellem
uddannelsesinstitutionernes og samfundets
interesser.
”Man kan ikke forvente, at uddannelsesinstitutionerne
i deres stadige interesse
i nye studerende og nye uddannelser
altid er på linje med samfundets interesse.
Det er det, prækvaliikationen
skal sikre,” forklarer Morten Østergaard,
der har været minister for forskning,
innovation og videregående uddannelser
siden oktober 2011.
ikke mange flere
nye UddannelSer
Hidtil har universiteterne været fritaget
for ministeriets prækvaliikation ved
oprettelse af nye uddannelser. Men
systemet har ikke fungeret optimalt,
mener ministeren.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 16
AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN
MINISTEREN: MASSIV FORENKLING
OG SIMPEL PRÆKVALIFIKATION
DEN PRÆKVALIFIKATION, DER ER CENTRAL DEL AF DEN NYE AKKREDITERINGSLOV, BLIVER
IFØLGE MORTEN ØSTERGAARD IKKE SÅ OMFATTENDE, SOM NOGLE INSTITUTIONER FRYGTER.
MASSIV FORENKLING ER SUCCESKRITERIET FOR DET NYE SYSTEM, SIGER HAN.
”Der bliver oprettet for mange uddannelser
i dag, og det er for uigennemsigtigt
for arbejdsmarkedet,” siger Morten
Østergaard og fastslår:
”Nye uddannelser skal dække udækkede
behov og områder. Ellers skal de ikke
oprettes.”
Hvordan vil det nye system så komme til
at påvirke institutionernes muligheder
for at oprette nye uddannelser?
”Jeg forventer ikke, at vi vil komme til
at se en massiv vækst i antallet af nye
uddannelser. Men der er måske nogle
nye uddannelser, der skal erstatte nogle
af de eksisterende,” siger Morten Østergaard.
forStår ikke kritikken
Med overgangen fra uddannelsesakkreditering
til institutionsakkreditering
placeres ansvaret for kvalitetsarbejdet
mere entydigt på de enkelte institutioner.
Fra politisk side er håbet, at den nye
struktur vil give en stærkere forankring
mellem uddannelseskvalitet og uddannelsesinstitutionernes
ledelsesniveau.
Samtidig skulle det nye system gerne
føre til et mere synligt og intmasket
kvalitetsarbejde på institutionerne i
det daglige. Det fortæller uddannelsesministeren
og uddyber:
”Det nye system vil frigive ikke ubetydelige
ressourcer til det daglige kvalitetsarbejde.
Og institutionerne vil få fuldt
fokus på deres egne kvalitetssystemer
frem for, at en myndighed svinger forbi
en gang imellem og ordner det for dem.”
Da alle folketingets partier i december
2012 blev enige om en aftale for et nyt
akkrediteringssystem, stod målet om
forenkling og abureaukratisering helt
centralt.
Men ikke alle har kunnet se forenklingen
tegne sig klart i fremtidens akkrediteringssystem.
Dele af universitetsverdenen
har kritiseret akkrediteringsloven og
haft svært ved at se, hvordan den skulle
føre til et enklere kvalitetssikringssystem.
De kritiske røster kommer bag
på ministeren.
morten østergaard
uddannelsesminister
Foto: Kim Vadskær – pressefoto,
uddannelsesministeriet

”Jeg forstår ikke kritikken, og jeg håber,
at virkeligheden vil gøre den til skamme,”
siger Morten Østergaard.
”Nogle institutioner går fra op imod 40
årlige akkrediteringsforløb af uddannelser
til én institutionsakkreditering hvert
sjette år. institutionsakkrediteringen
er selvfølgelig mere omfattende end
akkrediteringen af den enkelte uddannelse,
men fra 40 akkrediteringsprocesser
hvert år til én hvert sjette år; det
kan da ikke undgå at frigøre ressourcer
fra den eksterne kontrol til det daglige
kvalitetsarbejde,” siger uddannelsesministeren.
et kig Ud i fremtiden
Det hidtidige akkrediteringssystem
blev etableret i 2007, og siden da har
1.400 nye og eksisterende uddannelser
og udbud været behandlet af
Akkrediteringsrådet efter forudgående
akkrediteringsarbejde af operatørerne
ACE Denmark eller EVA (Danmarks
Evalueringsinstitut). i starten af 2014
vil Danmarks Akkrediteringsinstitution
(det tidligere ACE Denmark) som
operatør på det samlede område for alle
videre gående uddannelser påbegynde
arbejdet med de første institutionsakkrediteringer.
Kigger man frem i tiden, er ministeren
bag den nye lov ikke i tvivl om, hvad der
skal til, for at han vil betegne det nye
system som en succesfuld aløser af det
hidtidige.
”Mit succeskriterium er, at når vi om
nogle år evaluerer det nye system,
vil alle være enige om, at der er sket
en massiv forenkling, som har frigivet
ressourcer til det daglige kvalitetsarbejde.
Jeg kan ikke forestille mig
andet, end at de frigivne ressourcer i
sidste ende vil føre til højere kvalitet
på alle institutionernes uddannelser,”
siger Morten Østergaard.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 17

per holten-andersen,
rektor på Copenhagen business
School:
- der er tre komponenter i det:
at der er et arbejdsmarked, der
efterspørger uddannelsen. at
der er efterspørgsel blandt de
studerende. og så er der den
akademiske proces, den faglige
kvalitet, forskningsbaseringen og
pædagogikken, som vi leverer
i midten. efter min mening
er det kvalitet.
lis randa, rektor på
erhvervsakademi dania:
- kvalitet for mig er, at vi har føling
med arbejdsmarkedets behov og
leverer gode uddannelser med de
kompetencer, arbejdsmarkedet
efterspørger. men kvalitet er jo en
sammensat størrelse, så det er også
hele det pædagogiske, miljøet af
medarbejdere og en masse andre
tandhjul i maskinen.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 18
HVAD ER
UDDANNELSESKVALITET
FOR DIG
? morten
lone dalsgaard,
uddannelseschef på
designskolen kolding:
- det handler om uddannelse, der
giver samfundsnytte og uddanner
designere, der kan bruges til
noget. men også designere som
udfordrer det samfund, vi lever i.
og uddannelseskvalitet er også
at kunne møde de drømme, som
de studerende står med.
jakob ruggaard, formand
for danske Studerendes fællesråd:
- Vi sætter fokus på et positivt
kvalitetsbegreb: på om underviserne
opkvaliicerer sig, på hvor
varierende undervisning de tilbyder,
på hvor mange timer man har og på
forskningsbaseringen. kort sagt på
kvaliteten i selve uddannelsen og
ikke i alle mulige omkringliggende
faktorer.
jannik Schack linnemann,
forsknings- og uddannelsespolitisk
chef i dansk erhverv:
- det er både faglighed og relevans.
det er dygtige kandidater, der
kommer ud til arbejdsmarkedet med
”state of the art”-viden på deres felt
og med kompetencer, der matcher
arbejdsmarkedets efterspørgsel.
østergaard,
uddannelsesminister:
- Uddannelseskvalitet handler om,
at man får løftet unge menneskers
kvaliikationer på en måde, der gør
dem klogere på et område og mere
arbejdsmarkedsparate, end de var,
før de begyndte på uddannelsen –
uanset om de sigter mod det private
eller ofentlige arbejdsmarked eller
måske vil gå forskervejen
på universiteterne.
erik knudsen, rektor på
UC lillebælt og formand for
professionshøjskolernes
rektorkollegium:
jesper bernhardt,
direktør for SimaC:
- det er at give de studerende
det, der er brug
for, i tilstrækkeligt omfang
og med den rette
pædagogik.”
- det kan måles på, at vi på den ene
side har mange studerende, som
er tilfredse med de uddannelser,
vi giver dem, og nogle tilfredse
aftagere. og på at vi løbende kan
udvikle vores uddannelser og vores
kvalitetssystemer, så sikring af
kvalitet er noget fremadrettet og
ikke primært kontrol.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 19
kUnStneriSke og kreatiVe
UddannelSeSinStitUtioner
arkitektskolen aarhus
5 uddannelser
Ca. 820 studerende
designskolen kolding
3 uddannelser
Ca. 350 studerende
det kongelige danske kunstakademis
Skoler for arkitektur, design og
konservering
5 uddannelser
Ca. 1.900 studerende
København
Syddansk musikkonservatorium og
Skuespillerskole
16 uddannelser
Ca. 340 studerende
Odense og Esbjerg
Designstuderende i gang med projekt.
Pressefoto, Designskolen Kolding.
den danske filmskole
4 uddannelser
Ca. 100 studerende
København
det jyske musikkonservatorium
12 uddannelser
Ca. 210 studerende
Aarhus
det kgl. danske musikkonservatorium
34 uddannelser
Ca. 400 studerende
Frederiksberg
det kongelige danske kunstakademi,
Billedkunstskolerne
2 uddannelser
Ca. 2.000 studerende
København
rytmisk musikkonservatorium
7 uddannelser
Ca. 220 studerende
København
Statens Scenekunstskole
11 uddannelser
Ca. 120 studerende
København
Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,
samt institutionernes årsrapporter og
hjemmesider

lone dalsgaard, ifølge rektor elsebeth
gerner nielsen er du den rette at
interviewe om designskolen koldings
syn på det nye akkrediteringssystem.
kan du som uddannelseschef på
designskolen kolding fortælle, hvor
stor en praktisk omvæltning det nye
akkrediteringssystem bliver for jer?
”umiddelbart har vi en forventning om,
at det ikke bliver den store omvæltning.
Vi var igennem en uddannelsesakkreditering
i 2010, som EVA stod for.
Det bliver sikkert en større omvæltning
for en stor institution som Aarhus
universitet at gå fra akkreditering på
uddannelsesniveau til institutionsniveau.
Vi har en helt anden størrelse
­ 323 studerende og kun få uddannelser.
Sidst regnede vi ud, at vi brugte halvandet
årsværk på akkrediteringen i 2010.
Det er mange ressourcer for en forholdsvis
lille institution. Så vi er spændte på
at skulle igennem en akkreditering, som
skal passe til mange forskellige typer
institutioner. Det er i sig selv en forandring.
institutionsakkrediteringen bør
derfor være som et par bukser, som alle
skal kunne passe ­ høje og lave, tykke og
tynde”, siger Lone Dalsgaard, uddannelseschef
på Designskolen Kolding.
hvad ser du som de væsentligste
forskelle på det nye og det gamle
system?
”Når jeg læser vejledningen, er det ret
tydeligt, at ledelsen kommer til at spille
en større rolle. Der er en forventning
om, at ledelsen går ind og bidrager med
releksioner over akkrediteringen og
kvaliteten. Men med hensyn til Designskolen
Kolding er der i forvejen ikke langt
fra ledelsen til dem, der udfører kvalitetssikringen.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 20
AF SINE BELOW
”INSTITUTIONSAKKREDITERING BØR VÆRE
SOM ET PAR BUKSER, ALLE KAN PASSE”
DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER SKILLER SIG UD FRA STORE DELE AF DET ØVRIGE
UDDANNELSES SYSTEM, LYDER DET FRA DESIGNSKOLEN KOLDINGS UDDANNELSESCHEF.
HUN SER FREM TIL ET NYT AKKREDITERINGSSYSTEM MED STØRRE TILLID TIL FAGLIGHEDEN OG
INSTITUTIONERNE OG ET TYDELIGERE LEDELSESANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITETEN.
hvilket indtryk har du af den nye
akkrediteringslov?
”Det virker som om, at der er stor tillid til
fagligheden. Hvilket også vidner om en
større tillid til institutionerne. Det giver
ledelserne på de forskellige institutioner
mulighed for at skabe sammenhæng
mellem den strategiske ledelse og den
udvikling og de udviklingsmål, som institutionen
har sat sig i samarbejde med
ministeriet (formuleret i de udviklingskontrakter,
der indgås mellem uddannelsesministeriet
og de enkelte uddannelsesinstitutioner,
red.). Det tyder på,
at den nye lov har skabt en arena for at
få dette samarbejde til at glide bedre
sammen. Det ser jeg helt klart som en
positiv mulighed.”
er der aspekter ved den nye institutionsakkreditering,
som i umiddelbart
er bekymrede for?
”Jeg kan godt være lidt kritisk over for
opgavens omfang i forhold til vores
størrelse som institution. Det bliver en
udgift og en opgave, vi som institution
selv skal betale for. Vi skal bruge uddannelsespengene
på en institutionsakkreditering,
og det får betydning for
opgaven, når vi kun får midler til 323
studerende.”
lone dalsgaard
uddannelseschef på
Designskolen Kolding.
Foto: Diana Lovring – pressefoto,
Designskolen Kolding.

ligger der i det også en bekymring
for, at det nye system med institutionsakkreditering
kommer til at
kræve lere ressourcer end det
hidtidige system med uddannelsesakkreditering?
”Det, vi kan være kritiske over for, er, at
den nye akkrediteringslov ikke umiddelbart
tager højde for institutionens
størrelse, når materialet fra institutionen
skal vurderes,” siger Lone Dalsgaard
og tilføjer:
”Der er ingen tvivl om, at den gode
intention er til stede, men Designskolen
Kolding er jo anderledes end universiteterne.
Vi er de nye i klassen. Vi kommer
fra at være en akademi­kunsthåndværkeruddannelse
og begyndte først
at opbygge vores forskning fra 2002­
2003. Og der er sket meget i løbet af
de sidste 10 år. Et positivt aspekt ved
akkrediteringen er, at vi kan bruge det i
dette arbejde. Vi kan blandt andet bruge
akkrediteringen til at formalisere vores
uddannelser.”
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 21
”de nye i klassen”, siger du. er der
blandt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
en bekymring over nu at
blive en del af et system, som traditionelt
har dannet ramme om en mere
akademisk kultur?
”Vi har budt uddannelsesakkreditering
velkommen, selvom det var en stor
opgave. For det har været en kæmpe
gevinst at få akkrediteret uddannelsen
og få styr på evaluering. Det springende
punkt er, hvad incitamentet bag det nye
akkrediteringssystem er. Er det lavet for
at hæve uddannelseskvaliteten eller er
det for at ensrette? Hvis det er det sidste,
så synes vi selvfølgelig ikke om det.
Men så længe der er respekt omkring
vores videngrundlag, og akkrediteringsarbejdet
i forbindelse med vores institution
bygger på en kvaliikationsramme,
som er bredere end for de traditionelle
universiteter, så er jeg ikke bange for at
blive en del af systemet. Vi ligger i en
konstant kunstnerisk udvikling. Det gør
vores praksis også,” siger Lone Dalsgaard
og tilføjer:
”Det væsentlige for mig er, at der er
respekt for vores type institution. Jeg
kan egentlig ikke se, hvorfor evalueringssystemet
ikke skulle kunne løfte det
ansvar. Hvis Designskolen Kolding ikke
havde været igennem en uddannelsesakkreditering,
så tror jeg ikke, at jeg ville
sidde helt så roligt. Men jeg sidder roligt i
dag, fordi jeg mener, at vi kan klare opgaven,
uden at der går skår af os,” afslutter
Lone Dalsgaard, uddannelseschef på
Designskolen Kolding.
Vi har budt
uddannelses-
akkreditering
velkommen, selvom
det var en stor
opgave. for det har
været en kæmpe
gevinst at få
akkrediteret uddannelsen
og få styr på
evaluering.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 22
UniVerSiteterne

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 23
Studerende på vej til og fra undervisning
på Aarhus Universitet, Nobelparken.
Foto: Søren Kjeldgaard
– pressefoto, Aarhus Universitet.
københavns Universitet
231 uddannelser
Ca. 39.000 studerende
danmarks tekniske Universitet
49 uddannelser
Ca. 8.000 studerende
Lyngby
Copenhagen business School
44 uddannelser
Ca. 16.000 studerende
Frederiksberg
it-Universitetet
9 uddannelser
Ca. 2.000 studerende
København
roskilde Universitet
77 uddannelser
Ca. 8.000 studerende
aalborg Universitet
186 uddannelser
Ca. 16.000 studerende
Aalborg, København og Esbjerg
aarhus Universitet
219 uddannelser
Ca. 38.000 studerende
Aarhus og Emdrup
Syddansk Universitet
182 uddannelser
Ca. 20.000 studerende
Odense, Sønderborg, Esbjerg, Slagelse,
Kolding og København
Kilde: universiteternes Statistiske
Beredskab

”At gå over til at akkreditere et kvalitetssikringssystem,
og ikke uddannelserne,
det synes jeg, er det helt rigtige.”
Sådan siger Per Holten­Andersen som
noget af det første, da han byder
indenfor i et lyst mødelokale, hvor store
glaspartier giver udsigt til den spirende
sommer på Frederiksberg. Som rektor
for Copenhagen Business School har han
ikke været den store tilhænger af det
hidtidige akkrediteringssystem.
”Det kan godt være, at uddannelsesakkreditering
har været en nødvendig fase,
men det næste trin – institutionsfokus ­
er den helt rigtige vej at gå,” siger han.
Alle universiteterne er formentlig enige
om, at overgangen til institutionsakkreditering
er den rigtige udvikling, mener
Per Holten­Andersen. Og på alle niveauer
af hans egen institution ser man frem til,
at kvalitetssikringen får et nyt fokus.
”Vi står som en hingst, der gerne vil ud
af båsen for at komme i gang. Det er ikke
bare noget, der kører i det administrative
lag, det er et ledelsesfokus og ja, vi er
parate til det. Vi glæder os til det,” siger
CBS’ rektor gennem godt halvandet år.
tViVlSomt om
prækValifikation
Vil Virke
Med den nye akkrediteringslov skal alle
ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser
fremover igennem en prækvaliikation
i uddannelsesministeriet.
Hidtil har denne del kun været gældende
for de professions­ og praksisrettede
uddannelser. Den prækvaliikation af nye
uddannelser, som akkrediteringsloven
lægger op til, er Per Holten­Andersen
tvivlende over for.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 24
AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN
CBS:
”VI STÅR SOM EN HINGST, DER GERNE
VIL UD AF BÅSEN FOR AT KOMME I GANG”
PÅ CBS KAN MAN DÅRLIGT VENTE MED AT KOMME I GANG MED DET NYE AKKREDITERINGS-
SYSTEM. OG ALLERHELST SKULLE DET BASERES PÅ DE INTERNATIONALE AKKREDITERINGER
OG DET INTERNE KVALITETSSIKRINGSSYSTEM, UNIVERSITETET ALLEREDE HAR,
ANFØRER REKTOR PER HOLTEN-ANDERSEN.
”Det er klart, at det kan være fristende
for uddannelsesministeriet at ønske en
form for statslig regulering af den nationale
uddannelsesportefølje. Omvendt er
de leste forsøg på at forudsige, hvilke
uddannelser og kandidater, samfundet
har brug for om 10 eller 15 år, slået fejl,
og det har yderligere vist sig meget
vanskeligt at styre de studerendes
studievalg. Derfor er spørgsmålet, om
ikke universiteterne selv – trods deres
indbyrdes konkurrence – vil være bedst
i stand til at vurdere behovet. Taxametersystemet
er et klart incitament
for institutionerne til kun at oprette
uddannelser af høj kvalitet, som de
studerende inder attraktive, og jeg tror
på, at markedet vil virke også på dette
område,” siger han.
Stor Vægt på
internationale
akkrediteringer
Når det nye akkrediteringssystem skal
etableres, kunne Per Holten­Andersen
godt ønske sig et stærkere samspil mellem
det nationale og det internationale
plan. CBS er i dag akkrediteret af de internationale
akkrediteringsinstitutioner
AACSB, EQuiS og AMBA, som tilsammen
udgør den triple-crown akkreditering,
som er eftertragtet af business schools
verden over.
per holten-andersen
Rektor for Copenhagen
Business School.

”De er helt afgørende for os. Det er dem,
der giver os vores branding. Vi ville ikke
have den internationale tiltrækningskraft
på studerende og topforskere, hvis
vi ikke havde dem. Det marked ville være
lukket. Det ville i hvert fald være lukket
for den type studerende og ansatte, vi
gerne vil have,” siger Per Holten­Andersen.
CBS ik den første internationale
akkreditering fra EQuiS i 2000, i 2007
kom akkrediteringen fra AMBA oven
i, og i 2011 blev trekløveret fuldendt
med akkrediteringen fra AACSB. Fordi
det internationale perspektiv spiller så
væsentlig en rolle for kvalitetsarbejdet
på CBS, så universitets rektor gerne, at
den danske akkreditering i sine kriterier
og procedurer lagde sig tættere op ad
de internationale akkrediteringer.
”Det ideelle ville være, at basis var de
internationale akkrediteringer, og ifald
der så var nogle enkelte, specielle, danske
krav, så kunne de blive lagt oveni.
Sådan ville jeg allerhelst have det, både
i det gamle akkrediteringssystem og
det nye. At det var de internationale, der
var grundvilkårene, og var der så noget
specielt dansk – arbejdsmarkedsrelevant,
politisk eller andet – så kunne det
blive nogle yderligere krav,” uddyber Per
Holten­Andersen.
har UdViklet eget SyStem
På CBS har arbejdet med de internationale
akkrediteringsforløb haft den
sidegevinst, at det har været med til at
forberede institutionen på det arbejde,
en kommende dansk institutionsakkreditering
vil indebære. Med det nye
akkrediteringssystem kommer uddannelsesinstitutionernes
egne, interne
kvalitetssikringssystemer til at spille en
bærende rolle. På CBS har man i lere år
arbejdet med at udvikle netop et system
med interne reviews.
”Det er i virkeligheden tilfældigt, at det
nu kommer til at falde sammen med det
nye, nationale akkrediteringssystem.
Vores interne system har vi udviklet,
fordi det er noget, man lægger vægt på
i de internationale akkrediteringer,” siger
Per Holten­Andersen.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 25
Med det interne kvalitetssikringssystem
indsamler man på CBS systematisk de
nødvendige data til 15 faste standardtabeller.
Tabellerne handler blandt andet
om karakterer, frafald, gennemførselstid,
det faglige indhold og læringsmål,
og de trækkes automatisk hver gang
en given uddannelse skal igennem et
internt review på CBS.
”Alle data trækkes automatisk, så den
stakkels studieleder ikke skal sidde og
bruge måneder på at udarbejde kæmpe
selvevalueringsrapporter,” fortæller Per
Holten­Andersen.
Sammen med en kort rapport fra lederen
af det pågældende studie går tabellerne
så videre til et mindre panel bestående
af en anden studieleder på CBS og en
ekstern reviewer fra et dansk eller udenlandsk
universitet. Deres vurderinger
danner grundlag for et review­møde med
deltagelse af uddannelsesdekanen, en
institutleder, studieleder, medlemmer af
studienævnet samt interne og eksterne
reviewers. Formålet med review­mødet
er at levere inspiration til en udviklingsplan
for studiet, som følges op i årsrapporten
og møder med dekanen.
Ved afslutningen af hvert semester
aholdes en evalueringskonference, hvor
man både ser på den enkelte uddannelse
og på fælles udfordringer for de 7­9
uddannelser, der i løbet af semesteret
parallelt har været igennem forløbet.
”Vi holder i forvejen et seminar for alle
institutionens studieledere hvert år, og
her diskuterer vi så også den klump af
uddannelser, der har været igennem
vores eget system i årets løb. Vi ser på,
om forløbet har klarlagt nogle konklusioner,
der også kan drages nytte af på
andre af CBS´ uddannelser. Det handler
således meget om at udbrede best
practice,” forklarer Per­Holten Andersen.
Selvom systemet med interne reviews af
uddannelserne er udviklet med henblik
på de internationale akkrediteringer, ser
Per Holten­Andersen gerne, at det også
anvendes i forbindelse med en institutionsakkreditering
i det nye, danske
akkrediteringssystem.
”Når vi skal institutionsakkrediteres, så
er det her i virkeligheden vores ansøgning,”
siger Per Holten­Andersen med et
smil og sætter ingeren på den pjece, der
beskriver CBS’ interne kvalitetssystem.
Vil gerne med blandt de
førSte
i august 2013 modtager Akkrediteringsrådet
tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutionerne
om deres ønsker til
at komme på planen for institutionsakkreditering.
Og bedømt på Per Holten­
Andersens udmeldinger kan man godt
forvente at inde CBS i ansøgerbunken.
”Vi håber, at vi er blandt dem, der kommer
først i gang. Vi er ivrige for at blive
blandt de første,” siger han nogle gange i
løbet af interviewet.
”Vi føler selv, at vi er klar til at påbegynde
processen, og tidsmæssigt i
forhold til vores internationale akkrediteringer
vil en institutionsakkreditering
i 2014 være ideel, eftersom vi skal
re­akkrediteres internationalt af EQuiS
i 2015, af AACSB i 2016 og af AMBA i
2017,” siger Per Holten­Andersen.
På baggrund af uddannelsesinstitutionernes
tilbagemeldinger og de vedtagne
principper indstiller Akkrediteringsrådet
til september en plan for institutionsakkreditering
til uddannelsesministeren.
Om CBS får opfyldt sit ønske om at være
blandt de første vil vise sig, når planen
for de første institutionsakkrediteringer
ofentliggøres senest 1. oktober 2013.
det ideelle ville
være, at basis var de
internationale akkrediteringer,
og ifald der
så var nogle enkelte,
specielle, danske krav,
så kunne de blive
lagt oveni

Der står et bordfodbold­bord i det
lokale, hvor jeg venter på Jakob
Ruggaard ­ formanden for Danske
Studerendes Fællesråd. Det kunne
ellers sagtens ligne et helt normalt
møderum i en helt normal kontorbygning.
Måske står bordfodboldbordet
der for at understrege en
pointe. Noget med at det her er et
rum for studerende – og det er det
jo også. Vi drikker kafe og taler
om, hvad det nye akkrediteringssystem
betyder for de studerende.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 26
AF RASMUS GRENE HELSTED
Danske Studerendes
Fællesråd
• Landsorganisationen for
studerende i danmark
• Arbejder for bedre uddannelser og
levevilkår for de studerende
• Organisationen består af 19
mindre medlemsorganisationer,
der arbejder for bedre vilkår lokalt
på uddannelsesinstitutionerne
• Etableret i 1932
kValitet
ER MERE END TØRRE TAL
DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM GIVER RO OG MULIGHED FOR KVALI-
TETSUDVIKLING. SÅ ENKELT OG POSITIVT KAN DET FORMULERES, HVIS
MAN SPØRGER DE STUDERENDE. MEN DET NYE SYSTEM ER DOG IKKE
UDEN UDFORDRINGER, SIGER DE.
poSitiVt kValitetSbegreb
de studerende går fra én til to repræsentanter
i akkrediteringsrådet i det
nye akkrediteringssystem. hvad vil i
bruge den nye indlydelse til?
”Jeg ser det først og fremmest som
rigtigt positivt, at man har forstærket
rådet med en ekstra studerende. Jeg er
sikker på, at den ekspertviden, vi kan
bidrage med om hverdagen på et universitet,
er vigtig. Derudover vil vi naturligvis
være med til at styrke kvaliteten i de
danske uddannelser,” siger Jakob Ruggaard,
formand for Danske Studerendes
Fællesråd (DSF).
ja, nu du nævner det, hvad lægger i
som studenterorganisation så vægt
på i kvalitetssikring?
”Vi sætter fokus på et positivt kvalitetsbegreb
– på om underviserne opkvaliicerer
sig, på hvor varierende undervisning
de tilbyder, hvor mange timer man
har, på forskningsbasering. Kort sagt på
kvalitet i uddannelsen og ikke i alle mulige
omkringliggende faktorer. Der er en
tendens til, at man tror, at kvalitet kan
måles på for eksempel beskæftigelsestal
eller gennemførselstid. Og det kan da
også have noget med kvalitet at gøre,
men det kan også have noget med alt
muligt andet at gøre. Konjunkturerne for

”kvalitet er lig med kvalitet i uddannelsen
og ikke alle mulige andre faktorer,”
mener Jakob Ruggaard, formand for
Danske Studerendes Fællesråd
eksempel. For meget fokus på nøgletal
kan medføre, at vi laver uddannelser, der
passer til konjunkturbølgerne i stedet
for at fokusere på høj kvalitet i selve
uddannelsen.”
mere anSVar fører
gode ting med Sig
Jakob Ruggaard skynder sig dog at
indføre, at DSF generelt er positive over
for det nye akkrediteringssystem. Det
indeholder mange muligheder, siger han.
især er DSF glade for, at man nu i langt
højere grad lægger ansvaret for kvaliteten
hos den centrale ledelse på de
enkelte uddannelsesinstitutioner.
”Jeg tror, at universiteterne selv er
langt bedre til at vurdere, hvordan man
bedst løfter kvaliteten på de enkelte
uddannelser. uddannelserne varierer jo
ekstremt meget, og jeg tror bedst, at de
selv kan vurdere, hvad der fungerer for
lige præcis dén her uddannelse eller dét
her faglige miljø. universiteterne har jo
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 27
en stor interesse i at lave de bedst mulige
uddannelser, og her styrker den nye
akkrediteringsmodel kvalitetsbevidstheden
på centralt ledelsesniveau. Og det
er der brug for,” siger Jakob Ruggaard.
hvad mener du med det?
”Det nye system opfordrer til at bringe
pædagogiske og kvalitetsbaserede overvejelser
ind som en mere nærværende
del af den strategiske ledelse af universiteterne.
Det kan eksempelvis medvirke
til at give studienævnet et værktøj til at
blive taget mere seriøst på strategisk
ledelsesniveau.”
det gode og det dårlige
hvis du alligevel skulle nævne både
to styrker og to udfordringer ved det
nye system, hvad ville det så være?
”En udfordring er alle de forskelle, der er
fra institution til institution. Når man har
så forskellige uddannelser og institutioner
samlet under ét, må man have et
system, der er smidigt nok til at håndtere
dem – og det er udfordrende. Den
anden udfordring er at huske, at kvalitet
er lig med kvalitet i uddannelsen og ikke
alle mulige andre faktorer, der ikke har
noget med selve uddannelsen at gøre.
Man skal sætte fokus på de parametre,
der rent faktisk fører til bedre undervisning
– timetal og forskerdækning for
eksempel.”
okay, og styrkerne?
”At man får ro til inden for institutionerne
at arbejde kontinuerligt med kvalitet.
Med det gamle system kom fokus nemt
til at handle om overlevelse, om at sikre
sig den positive akkreditering. Med det
nye system kan man bedre fokusere på
at udvikle kvaliteten. Og så er det også
en styrke, at de mennesker, der arbejder
med kvalitet på universiteterne, nu får
et værktøj til at blive taget mere seriøst
på centralt ledelsesniveau. Det nye
system kan sætte uddannelseskvalitet
endnu mere på dagsordenen hos universiteterne,
også på ledelsesniveauet. Og
det er meget positivt,” afslutter formanden
for Danske Studerendes Fællesråd.
Jeg takker for interviewet,
giver Jakob Ruggaard hånden
og tænker, at hvis de studerende
skulle akkreditere det nye
akkrediterings system, så ville
afgørelsen nok falde positivt ud.
når man har så
forskellige uddan -
nelser og institutioner
samlet under ét, må
man have et system,
der er smidigt nok til
at håndtere dem.
jakob ruggaard
Formand for Danske Studerendes
Fællesråd

Man kan ikke tale om akkreditering uden
også at tale om uddannelseskvalitet.
Og man kan ikke tale om uddannelseskvalitet
uden også at fokusere på
relevans og det arbejdsmarked, der
venter de studerende. Derfor må de
faglige organisationer og aftagere
inddrages endnu mere på uddannelsesinstitutionerne.
Sådan lyder meldingen
fra erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen
Dansk Erhverv og
hovedforbundet af fagforeninger FTF.
Begge organisationer er grundlæggende
positive over for det nye akkrediteringssystem.
Fremover får uddannelsesinstitutionerne
større ansvar for selv at
udvikle interne systemer, der løbende
kan sikre og udvikle kvaliteten af deres
uddannelser. Det ansvar rummer både
udfordringer og muligheder, når det
gælder inddragelse af aftagere og
arbejdsmarkedets organisationer, lyder
det fra FTF:
”Min oplevelse er, at der på professionshøjskolerne
og erhvervsakademierne
er en god og dynamisk diskussion med
arbejdsmarkedsparterne. Men det er
noget, man godt kunne styrke endnu
mere. Der er uddannelsesinstitutioner,
hvor rektor og bestyrelse ikke betoner
vigtigheden af koblingen til arbejdsmarkedsudvikling
højt nok. i et nyt
akkrediteringssystem bør der være
nogle helt faste krav til det samspil,
der skal være mellem institutioner og
arbejdsmarkedsorganisationer. Det
skal klart betones, at man er nødt til at
inddrage interessenterne,” siger Bente
Sorgenfrey, formand for FTF.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 28
AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN
FULDT FOKUS
PÅ RELEVANSEN
OVERGANGEN TIL ET NYT AKKREDITERINGSSYSTEM ER EN OPLAGT MULIGHED TIL AT
TÆNKE RELEVANS, ARBEJDSMARKED OG ORGANISATIONS- OG AFTAGERINDDRAGELSE
ENDNU LÆNGERE IND PÅ UDDANNELSERNE. SÅDAN LYDER MELDINGEN FRA TO AF DE
STØRSTE ARBEJDSMARKEDSORGANISATIONER. VI HAR TALT MED BENTE SORGENFREY
FRA FTF OG JANNIK SCHACK LINNEMANN FRA DANSK ERHVERV.
”Ellers risikerer vi at have uddannelser,
der bare udvikler sig i et tomrum,
fordi der ikke er en løbende dialog med
arbejdsmarkedet og interessenterne
herfra,” tilføjer hun.
i takt med at uddannelserne i det nye
akkrediteringssystem får større ansvar
for kvalitetssikringen, er der også brug
for, at de tænker aftagersiden endnu
længere ind i processen. Både for de
studerendes og samfundets skyld. Det
mener Jannik Schack Linnemann, der er
forsknings­ og uddannelsespolitisk chef i
Dansk Erhverv.
”uddannelse er ikke et mål i sig selv.
Det er et middel til, at man kan komme
ud og realiserer sig selv på et arbejdsmarked.
De penge, vi som samfund
poster i uddannelse, skal komme igen via
kandidater med de rette kompetence for
arbejdsmarkedet,” siger Jannik Schack
Linnemann.
Stærkere bånd
til aftagere
FTF organiserer forbund som Danmarks
Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd,
Finansforbundet, BuPL og andre professionsrettede
fagforbund. Bente Sorgenfrey
fokuserer da også på, at man
netop på professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne skal blive bedre til
at bruge de allerede etablerede uddannelsesudvalg,
der blandt andre består af
arbejdsmarkedets repræsentanter.
”uddannelsesudvalgene er der, hvor man
hurtigt kan opfange de udviklinger, der
er ude i marken og få dem taget ind på
uddannelserne. uddannelsesudvalgene
er helt klart omdrejningspunktet i forhold
til at sikre tæt kobling mellem teori
og praksis,” siger Bente Sorgenfrey.
Tilsvarende peges der fra Dansk
Erhvervs side på, at udviklingen af nye
kvalitetssikringssystemer på universiteterne
vil være en tiltrængt lejlighed til at
udvikle de aftagerpaneler, som indes på
alle universiteter.
”Min oplevelse er, at aftagerpanelerne
ikke fungerer optimalt. Man er nødt til at
få undersøgt, hvor de rent faktisk virker,
så man kan arbejde med at få erfaringerne
derfra overført til alle de paneler,
der ikke fungerer godt nok, så man kan
få mere ud af de mennesker, man har
engageret i panelerne,” siger Jannik
Schack Linnemann, der selv sidder i
aftagerpaneler på CBS og Designskolen
og tidligere også har været engageret i
et aftagerpanel på RuC.
udfordringen omkring samspillet mellem
uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet
går dog begge veje, påpeger han.
”Der er for lidt engagement fra erhvervslivet
i forhold til at gå ind og påvirke
udviklingen af uddannelserne, selv fra
videns­ og forskningstunge virksomheder.
Så jeg skyder ikke kun på universiteterne.
Virksomhederne er heller ikke
gode nok til at byde ind. Og der er jo
masser af kanaler; de kan fungere som
gæstelærere, lave projekter i samarbejde
med de studerende som en del
af undervisningen, oprette relevante
studiejob. Erhvervslivet kan hjælpe med
at sige, hvad er det for nogle huller, som

Dansk Erhverv
• Erhvervsorganisation og
arbejdsgiverforening
• Repræsenterer 17.000 virksomheder
og 100 brancheorganisationer
inden for handel, rådgivning
og videnservice, oplevelse og
velfærd og transport.
• Oprettet ved fusion i 2007
jannik Schack linnemann,
Forsknings- og uddannelsespolitisk
chef i Dansk Erhverv.
kandidaterne har, når de kommer ud fra
uddannelsesinstitutionerne og bliver
ansat. Det er meget relevant, også set
fra institutionernes synspunkt,” mener
Jannik Schack Linnemann, forsknings­
og uddannelsespolitisk chef i Dansk
Erhverv.
for mange ”Smarte”
nye UddannelSer
De to organisationer har løbende fokus
på, hvilke uddannelser der i det hele
taget eksisterer og hvilke nye, der kommer
til.
Her byder den nye akkrediteringslov på
den væsentlige ændring, at alle ansøgninger
om nye uddannelser fremover
skal igennem en prækvaliikation i
uddannelsesministeriet, hvilket tidligere
kun gjaldt for ansøgningerne om nye
professions­ og praksisrettede uddannelser.
Hos FTF er man fortalere for et mere kritisk
syn på, hvilke uddannelser der skal
have lov at blive oprettet.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 29
”Jeg synes, vi har set for mange nye
uddannelser, som i glittede foldere har
lovet guld og grønne skove og som har
heddet noget smaddersmart, men hvor
der ikke rigtigt har været et arbejdsmarked
til de studerende efter uddannelsen,”
siger Bente Sorgenfrey.
Dansk Erhverv mener også, at der hidtil
er blevet oprettet for mange nye uddannelser.
”iderigdommen har måske været lidt
for stor fra universiteternes side. Vi har
set en masse uddannelser knopskyde
rundt omkring, som der ikke vil være
efterspørgsel efter. i mine øjne var der
også for mange ansøgninger fra universiteterne
i den seneste ansøgningsrunde
(i alt 40 stk., red.). Man kunne måske lidt
provokerende sige, at de skulle forpligtes
til at nedlægge en eksisterende,
hver gang de vil oprette en ny. For at
holde en balance i systemet,” siger
Jannik Schack Linnemann.
”Det vigtigste for mig er, at der er en
sandsynlighed for, at der er et job på den
anden side, når de studerende begynder
på de her nye uddannelser, som måske
nogle gange lokker med smarte titler og
enkelte fornyelser, men hvor hverken
fagligheden eller relevansen er særligt
høj,” tilføjer han.
Styrket SamSpil på tVærS
af inStitUtionStyper
Enigheden mellem FTF og Dansk Erhverv
er også stor, når det gælder den nye
akkrediteringslovs samling af alle videregående
uddannelsesinstitutioner under
ét samlet akkrediteringssystem med
fælles kriterier og procedurer for alle.
Den ændring tager begge organisationer
varmt imod.
”Vi har hele tiden været uforstående
over for, hvorfor man skulle benytte sig
af to forskellige systemer for henholdsvis
universiteterne og de øvrige
videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er fornuftigt, at vi nu får et samlet
system for alle,” siger Bente Sorgenfrey
og tilføjer:
”Vi er tilhængere af et tæt samarbejde
mellem universiteter og professionsuddannelser
og akademiuddannelser.
Samtidig understreger lovgivningen,
at der skal være plads til at kvalitetsudvikle
uddannelsernes særkende.
Derfor ser jeg det nye system som både
en styrkelse af samspillet i uddannel­
sessystemet, men også som en fortsat
mulighed for at styrke de videregående
uddannelsers erhvervs­ og professionsrettede
proil.”
Hos Dansk Erhverv mener man helt overvejende,
at det i den perfekte verden
burde være overlødigt med et akkrediteringssystem,
idet universiteterne selv
burde være i stand til at sikre tilstrækkelig
kvalitet og relevans på deres uddannelser.
Alligevel peger Jannik Schack
Linnemann på mange positive elementer
i det nye akkrediteringssystem frem
for det gamle. Et af dem er det øgede ansvar,
der gives ud til institutionerne. Det
fælles system er et andet element, som
Dansk Erhverv tager positivt imod.
”Det må bestemt betragtes som et
gode. Vil man have et sammenhængende
videregående uddannelsessystem,
er man også nødt til at akkreditere
dem under det samme system
og lade dem leve op til de samme
kriterier. Det er logisk, selvom det kan
vise sig at blive en svær øvelse,” siger
Jannik Schack Linnemann, der mener,
at det samlede system især kan styrke
samspillet i forhold til merit­ og optagsproblematikker.
bente Sorgenfrey,
formand for FTF.
FTF
• Hovedforbund for 76 faglige
forbund med 450.000 medlemmer
• Forbundene har samlet 450.000
medlemmer med professions-
og erhvervsrettet uddannelser
• Bente Sorgenfrey har været
formand siden 2003
• Oprettet i 1952

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 30
erhVerVSakademierne
erhvervsakademi kolding
13 uddannelser
Ca. 900 studerende
erhvervsakademi SydVest
30 uddannelser
Ca. 1.000 studerende
Sønderborg og Esbjerg
erhvervsakademi midtVest
23 uddannelser
Ca. 700 studerende
Herning og Holstebro
erhvervsakademi aarhus
48 uddannelser
Ca. 3.300 studerende
erhvervsakademi Sjælland
36 uddannelser
Ca. 2.600 studerende
Køge, Nykøbing F., Næstved,
Roskilde og Slagelse
erhvervsakademiet Copenhagen
business academy
35 uddannelser
Ca. 4.200 studerende
København, Hillerød og Lyngby
københavns erhvervsakademi (kea)
40 uddannelser
Ca. 4.300 studerende
erhvervsakademiet lillebælt
46 uddannelser
Ca. 2.900 studerende
Odense og Vejle
erhvervsakademi dania
28 uddannelser
Ca. 1.600 studerende
Hobro, Randers, Skive, Viborg,
Hadsten, Grenå, Silkeborg,
Skanderborg, Odder og Horsens
Kilde: uddannelsesministeriet/VuS,
samt institutionernes årsrapporter
og hjemmesider

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 31
Studerende på uddannelsen til el-installatør på Erhvervsakademi
Sjællands campus i Nykøbing Falster.
Foto udlånt af Erhvervsakademi Sjælland.

lis randa, hvad betyder den nye
akkrediteringslov i praksis for
erhvervsakademi dania, hvor du er
rektor?
”Den betyder, at vi står over for en stor
forandringsproces, hvor vi skal have
kvaliteten til at spille i alle led af vores
organisation. Det er en stor opgave for
et akademi som Dania – der har afdelinger
i lere byer – at skabe fælles rammer
og standarder omkring uddannelseskvaliteten.
Til gengæld er det spændende,
fordi det giver en masse uforudsete
indfaldsvinkler, der kan gavne helheden,”
siger Lis Randa.
ikke bUndet af gamle
SyStemer og traditioner
hvor stor en omvæltning bliver overgangen
til det nye system for jer?
”Erhvervsakademierne er en forholdsvis
ung sektor. Så omvæltningen bliver nok
ikke så stor for os, for vi har været vant
til at være forandringsberedte. Vi er ikke
bundet af gamle systemer og traditioner,
og det gør måske, at vi på mange
måder har lettere ved at tænke ud af
boksen.”
det lyder som om i føler jer godt
parate til at overgå til et nyt akkrediteringssystem.
er det rigtigt?
”Vi har netop været igennem en tilsynsundersøgelse
fra ministeriet, hvor
vi skulle bevise, at vi kunne stå inde
for vores kvalitet og berettige vores
eksistens som sektor. Vi har desuden
været igennem en sektorevaluering i
ministeriet, hvor konsulenter fra Rambøll
en hel dag interviewede ansatte fra de
forskellige lag. Så jeg føler bestemt, at
akademierne er klædt på til institutionsakkreditering,”
siger Lis Randa og tilføjer:
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 32
AF SINE BELOW
”VI FÅR STØRRE HANDLEFRIHED
UNDER ANSVAR”
KVALITETSASPEKTET FYLDER MEGET PÅ DAGSORDENEN HOS LIS RANDA, REKTOR PÅ
ERHVERVSAKADEMI DANIA. DET FYLDER I DET HELE TAGET MERE OG MERE I EN TID, HVOR
DER ER ØGET FOKUS PÅ, OM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE LEVERER GOD KVALITET,
FORTÆLLER HUN.
”i akademisektoren har vi et tværgående
kvalitetsudvalg. udvalget har på tværs
af akademierne lavet en audit, hvor de
plukkede nogle væsentlige emner ud,
som de prøvede på os. På den måde har
vi fået et indtryk af, om vi lever op til de
krav, som vi står over for med den kommende
institutionsakkreditering. Derfor
bliver det nye system ikke en revolution
for os, men det er klart, at det er en
forandring.”
mere Central rolle
til ledelSen
er der aspekter ved det nye system,
i tager særligt positivt imod?
”Vi er meget glade for den abureaukratisering,
som vi forventer, der ligger
i det nye system. Det er en lang proces
at skulle igennem akkreditering af vores
20 forskellige eksisterende uddannelser.
Det har også været et tungt arbejde,
når vi skulle oprette nye uddannelser.
Først skulle vi igennem en screening, og
derefter en akkreditering – hvis uddannelsen
gik positivt igennem screeningen.
Nu, som jeg forstår det, skal vi kun
igennem en prækvaliikation, det vil sige
én runde, når vi først er blevet positivt
institutionsakkrediteret. Det må betyde
en vis forenkling eller abureaukratisering,”
siger Lis Randa og tilføjer:
lis randa
Rektor på
Erhvervsakademi Dania
Foto: Pressefoto, Erhvervsakademi
Dania

”En anden ting er, at ledelsen kommer til
at spille en helt anderledes central rolle.
Hidtil har de leste akkrediteringer ligget
ude i nogle udviklingsafdelinger, som har
haft ansvaret for at indsamle data. Nu
får ledelsen en langt større organisatorisk
rolle.”
hvad ser du som den væsentligste
forskel på det nye system og det
gamle?
”Jeg var med til dialogmødet om institutionsakkreditering,
hvor ACE Denmark
(nu Danmarks Akkrediteringsinstitution,
red.) pointerede, at det nye system skal
ses som et udviklingsværktøj. Jeg kan
godt være en smule bekymret for, at
det kan blive en stor udfordring at inde
balancen mellem kontrol og udvikling.
Derfor er det også utroligt vigtigt, at
temaerne for de audit trails, der kommer
til at køre som en del af institutionsakkrediteringen,
bliver fundet i et samspil
mellem akkrediteringsinstitutionen
og uddannelsesinstitutionen, så man
sammen kan få fokuseret på de kvalitetsområder,
der skal udvikles.”
rUm til Stor
forSkellighed
hvad mener du om, at den nye
akkredi teringslov placerer alle
institutionstyper under ét, samlet
akkrediteringssystem?
”Vi er meget forskellige institutioner –
og der skal være rum til forskellighed.
Det stiller store krav og udfordringer til
akkrediteringsinstitutionen og de faglige
eksperter, der skal ud på institutionerne.
Vi har forskellige vilkår, og dem skal der
også tages hensyn til. Det drejer sig
både om kulturen, organisationen og de
vilkår, som institutionen arbejder under.
Det skal være lødigt, og der skal være
rummelighed over for den enkelte institutionen
særlige forhold.”
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 33
men er ét, samlet akkrediteringssystem
i din optik den rigtige vej at
gå?
”Det er rigtig tænkt. Der er tre parallelle
søjler i det videregående uddannelsessystem.
Det betyder, at vi skal spille
meget tæt sammen med hinanden. Det
gælder blandt andet meritering, så vi
kan meritere både diagonalt og horisontalt.
Det dur ikke, at vi kører med
et meritsystem et sted og med andre
parametre et andet sted. Derfor er det
helt rigtigt, at vi kommer ind i samme
system.”
forventer du, at det bliver lettere
at oprette uddannelser med det nye
system?
”Det har jeg en forventning om, at det
gør. Det har ikke været let før. Det er
tungt, når vi både skal igennem en
screening og en akkreditering. Jeg har en
forventning om, at når vi bliver positivt
institutionsakkrediteret ­ hvilket forhåbentlig
sker rimelig hurtigt ­ så får vi
mere handlefrihed.”
mere handlefrihed – hvordan det?
”Den prækvaliikation, som vi kommer
til at skulle igennem i institutionsakkrediteringen,
er ikke nær så tung
som den hidtidige uddannelsesscreening.
Det giver os en større
handlefrihed – under ansvar, selvfølgelig.”
rimeligt med fælleS
Spilleregler
fremover skal alle ansøgninger om
nye uddannelser igennem en ministeriel
prækvaliikation. hvad synes du
om det?
”Systemet har hidtil lagt større grader af
beslutningskompetence ud til universiteterne,
når de ville oprette nye uddannelser,
idet de i modsætning til os andre
ikke har skullet igennem prækvaliikationen.
Men jeg vil retfærdigvis sige, at
det måske ikke har været så mærkeligt,
når man tænker på, at universiteterne
også har en meget længere tradition for
kvalitetsstyringssystemer. Mange af
universiteterne er kæmpestore maskiner,
som har lere forskellige nævn, som
internt har kunnet tage hånd om processen.
Men derfor synes jeg nu alligevel,
at det er rimeligt nok, at der nu kommer
fælles spilleregler.”
du taler lere gange om kvalitetssikring
ud fra en maskine-metafor.
er det sådan, du ser systemet?
”Jeg forestiller mig små tandhjul, der
skal passe ind i hinanden. Det er meget
karakteristisk for det, vi skal igennem.
Tidligere har vores kvalitetssystem nok
ikke helt sikret, at kvalitetssikringen
nåede ned i alle lag af institutionen.
Hvilket ellers er det eneste rigtige. Hvis
vi har studerende, som ikke opfatter,
hvad kvalitet er, og hvad kvalitetsstyring
er for Erhvervsakademi Dania, så
mangler der noget. De studerende er jo
vores ambassadører ude i erhvervslivet
og eksponenter for den kvalitet, vi som
videregående uddannelsesinstitution
skal præstere. Så vi skal nå helt derud,”
runder Lis Randa af med eftertryk i
stemmen.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 34
DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM
– KORT FORTALT
• InstItutIonsakkredIterIng som erstatnIng for uddannelsesakkredIterIng
• uddannelsesakkredIterInger I en overgangsfase
• tværgående evaluerInger ved eva
• uddannelser med særlIge udfordrInger kan af akkredIterIngsrådet eller
UDDANNELSESMINISTEREN UDTAGES TIL EN SÆRLIG GENNEMGANG
• mInIsterIel prækvalIfIkatIon af alle nye uddannelser
• et fælles system for alle vIderegående uddannelsesInstItutIoner
• aCe denmark blIver tIl danmarks akkredIterIngsInstItutIon og akkredIte-
RINGSOPGAVEN SAMLES HER
Politisk aftale
Alle Folketingets partier indgik 22.
december 2012 aftale om et nyt akkrediteringssystem.
Dialogmøder
Danmarks Akkrediteringsinstitution
(dengang ACE Denmark) holdt i starten
af maj 2013 dialogmøder med uddannelsesinstitutionerne,arbejdsmarkedsrepræsentanter
og studenterorganisationer.
Her blev vejledningen
til institutionsakkreditering drøftet.
Loven vedtages
Den nye akkrediteringslov vedtages af et enigt Folketing
16. maj. Bekendtgørelsen sendes i høring samme dag.
2013 Februar Marts April Maj Juni
Vejledning i høring
Efter god dialog med uddannelsesinstitutioner,
arbejdsmarkedsparter
og studenterorganisationer blev vejledningen
til institutionsakkreditering
sendt i høring 17. maj.

INSTITUTIONSAKKREDITERING
– AFGØRELSER OG KONSEKVENSER
Institutionsakkrediteringens udfald Konsekvens
Positivt
Betinget
Afslag
Ny lov i kraft
Den nye akkrediteringslov
træder i kraft 1. juli.
Nyt navn
i forbindelse med den nye akkrediteringslovs
ikrafttrædelse ændrer
ACE Denmark 1. juli navn til fremover
at hedde Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Akkrediteringsopgaven
samles under Danmarks Akkrediteringsinstitution
som operatør på hele
det videregående uddannelsesområde.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 35
institutionen får mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når
disse er prækvaliiceret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser.
Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen.
Plan for opfølgning.
uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud.
Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.
Tilbagemeldinger
i august giver uddannelsesinstitutionerne
tilkendegivelser om deres
ønsker til institutionsakkreditering i
2014­2015.
Plan for
institutionsakkreditering
Akkrediteringsinstitutionen
indstiller i september
2013 en plan for institutionsakkreditering
i 2014
til uddannelsesministeren
med henblik på ofentliggørelse
senest 1. oktober
2013.
Første institutionsakkrediteringer
De institutioner, der skal institutionsakkrediteres
i 2014, aleverer deres ansøgninger
(selvevalueringer) i januar 2014.
Juli August September Oktober November December 2014
Mere på www.akkr.dk
dette er et uddrag. gå ind på
www.akkr.dk og se den fulde tidslinje
og supplerende dokumenter
om akkreditering og kvalitetssikring.

Hvilke indtryk har uddannelsessektorens
interessenter af det nye akkrediteringssystem,
og hvordan får vi bedst et
system, der understøtter udvikling af
høj uddannelseskvalitet?
De spørgsmål var på programmet, da
arbejdsmarkedsparter og erhvervsorganisationer,
uddannelsesinstitutioner
og de studerendes organisationer deltog
i dialogmøder om det nye akkrediteringssystem.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 36
DIALOGMØDER
GAV VæRDiFuLDE iNDBLiK
I BEGYNDELSEN AF MAJ AFHOLDT AKKREDITERINGSINSTITUTIONEN TRE
DIALOGMØDER MED REPRÆSENTANTER FRA UDDANNELSESINSTITUTIONER,
ARBEJDSMARKEDSPARTER OG DE STUDERENDES ORGANISATIONER.
Flere end 100 deltagere mødte op og gav
Akkrediteringsinstitutionen værdifuldt
indblik i, hvad interessenterne tænker
om det nye system, og hvordan det kan
optimeres.
Møderne tog udgangspunkt i udkastet til
vejledningen til institutionsakkreditering
og bød skiftevis på præsentation af det
nye system ved Akkrediteringsinstitutionens
ledelse og drøftelser med og
mellem uddannelsessektorens interessenter.
På mødet med uddannelsesinstitutionerne
ik deltagerne også mulighed for
borddrøftelse om, hvordan man i akkrediteringsprocessen
bedst kan få indblik
i uddannelsesinstitutionernes kvalitetsarbejde
i praksis.
Fra studenter­ og erhvervsorganisationer
var der særligt fokus på, hvordan de
centrale interessenter kan blive inddraget
i akkrediteringsprocessen.

Dialogen og de mange spørgsmål, overvejelser
og kommentarer fra deltagerne
dannede baggrund for den vejledning
til institutionsakkreditering, som blev
sendt i høring i midten af maj.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 37
Danmarks Akkrediteringsinstitutions
direktør Anette Dørge Jessen fortæller
om det nye system.
Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner i
borddrøftelse om kvalitetsarbejde i praksis.

SeneSte pUblikation:
tværfaglige uddannelser –
udfordringer og perspektiver
På universiteterne bliver tværfaglige
uddannelser oftere end enkeltfaglige
uddannelser kun betinget positivt akkrediteret
eller får afslag. Det gælder både
eksisterende uddannelser og ansøgninger
om oprettelse af nye. Men hvorfor,
og hvad kan universiteterne gøre for
at ahjælpe kvalitetsproblemerne? Det
fokuseres der på i ”Tværfaglige uddannelser
– udfordringer og perspektiver”.
Rapporten afdækker en række kvalitetsmæssige
udfordringer, de tværfaglige
uddannelser kan have:
• Koblingen mellem de involverede
fagligheder overlades for ofte til den
studerende selv.
• utilstrækkeligt tværfagligt samarbejde
mellem de involverede fagligheder.
• Tværfaglige kandidat­ og masteruddannelser
har ofte et bredt optag af
bachelorer fra forskellige områder. Det
kan medføre, at uddannelsen tilrettelægges
på et mere introducerende
niveau.
• Forskelligartede strukturer for fagenes
ECTS­omfang, længde, start­ og
sluttidspunkter og forskelle i økonomistrukturer
fra uddannelse til uddannelse
kan rejse strukturelle barrierer
for tværfagligheden på institutionen.
Samtidig præsenteres en række redskaber,
der kan medvirke til at ahjælpe
kvalitetsproblemerne:
• Kurser eller projektforløb med krav
om integration af metoder og teorier
fra lere fagområder, eksempelvis et
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 38
PUBLIKATIONER
fælles videnskabsteoretisk fag, kan
medvirke til at etablere en reel tværfaglighed.
• Tværfagligt forskningssamarbejde kan
understøtte uddannelsens tværfaglige
fagelementer og tværfaglige
kompetencer.
• Tværfaglige uddannelser med et bredt
optag kan indledningsvist indlægge
obligatoriske forløb, som opgraderer
den studerende fagligt ahængigt af
dennes baggrund.
• Ensartning af institutionens strukturer,
økonomisystemer og fagenes omfang,
længe, start­ og sluttidspunkter
kan nedbryde de strukturelle barrierer
for tværfaglighed.
Rapporten baseres på akkrediteringsrapporter
fra 2008­2012, heraf 100 fra
tværfaglige uddannelser, suppleret med
kvalitative interviews med ledelsesrepræsentanter,
undervisere og studerende.
Publikationen er en del af Danmarks
Akkrediteringsinstitutions analyse­ og
formidlingsprojekt om tværfaglighed,
som blev skudt i gang med et gå­hjemmøde
for interessenter aholdt i 2012.
Publikationen kan indes på
www.akkr.dk. Trykte eksemplarer rekvireres
ved henvendelse til dsl@akkr.dk.
kommende pUblikationer:
intern kvalitetssikring af hele uddannelser
– en inspirationspjece
Danmarks Akkrediteringsinstitution
udgiver i slutningen af sommeren publikationen
”intern kvalitetssikring af hele
uddannelser – En inspirationspjece”. Med
overgangen til institutionsakkreditering
skal uddannelsesinstitutionerne selv
løfte opgaven med at kvalitetssikre deres
uddannelser. ikke bare af det enkelte
fag, kursus eller modul, men af uddannelserne
i deres helhed ­ sammenhæn­
gen, læringen på tværs af delelementerne
og det samlede læringsudbytte?
Publikationen kigger mod udlandet efter
gode eksempler på intern kvalitetssikring
af hele uddannelser. Den trækker
på erfaringer fra imperial College i
London og universitetet i Oslo, som kan
tjene til inspiration og aføde overvejelser
og debat i den danske uddannelsessektor.
den gode aftagerdialog
Hvordan skabes den gode dialog mellem
universiteter og aftagere? Det undersøger
Danmark Akkrediteringsinstitution
i en ny rapport, som udkommer til
efteråret.
Akkrediteringsinstitutionen har siden
2008 fokuseret på, hvordan universiteterne
bruger dialog med aftagerpaneler
og aftagere i det hele taget til at sikre
og udvikle kvaliteten og relevansen af
deres uddannelser.
Det har vist sig at være stærkt varierende,
hvordan dialog med aftagere indgår
i institutionernes kvalitetsarbejde. i
mange tilfælde viser akkrediteringen af
nye og eksisterende universitetsuddannelser,
at aftagerinddragelsen er utilstrækkelig
og ikke lever op til kravene.
Med rapporten om den gode aftagerdialog
samler Danmarks Akkrediteringsinstitution
op på erfaringerne fra
akkre diteringerne og supplerer med
interviews med repræsentanter fra
både universiteter og aftagere i nogle af
de cases, hvor samarbejdet har været
gunstigt. Hensigten er at give inspiration
til dialogen om, hvad der skal til for at
skabe et godt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner
og aftagere.
Publikationerne vil kunne indes på
Danmarks Akkrediteringsinstitutions
nye hjemmeside www.akkr.dk. Skriv til
dsl@akkr.dk allerede nu, hvis du vil have
publikationerne tilsendt, når de bliver
ofentliggjort.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 39
STATISTIK OVER
AKKREDITERINGSAFGØRELSER
Akkrediteringsrådet træfer afgørelse om alle videregående
uddannelser i Danmark. Her kan du se statistikker
over rådets afgørelser på universitetsområdet,
der hidtil har haft ACE Denmark som operatør for
akkrediteringsopgaven.
Statistikkerne er gennemgående opgjort på henholdsvis
eksisterende og nye uddannelser og underinddelt
på de enkelte universiteter, på hovedområder og uddannelsestyper.
Samlet oVerSigt
Akkrediteringen af eksisterende uddannelser kan af
Akkrediteringsrådet blive afgjort positivt (evt. positivt
med kortere varighed), betinget positivt eller med
afslag. Ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser
bliver enten positivt akkrediteret eller får afslag.
Statistikkerne er opdateret til og med afgørelserne fra
rådsmødet i april 2013.
Diagrammerne og tabellerne viser Akkrediteringsrådets afgørelser for alle eksisterende og nye uddannelser
på universitetsområdet.
Positiv
Betinget positiv
Kortere varighed
Afgørelser eksisterende uddannelser, 2008–2012
Rådets afgørelse Total %
Positiv 451 82%
Betinget positiv 76 14%
Kortere varighed 20 4%
ialt 547 100%
Afgørelser nye uddannelser, 2007–2012
Positiv
Afslag
Trukket
Rådets afgørelse Total %
Positiv 199 78%
Afslag 29 11%
Trukket 27 11%
ialt 255 100%
Afgørelser for alle ansøgninger om nye uddannelser i 2012 indgår.

UniVerSiteter
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 40
Diagrammerne viser, hvordan afgørelserne fordeler sig på de enkelte universiteter. De uddannelser, der står
opført som trukket, dækker over de akkrediteringsforløb, hvor ansøgningen om oprettelse af en ny uddannelse
blev trukket tilbage af universitetet, før den blev sendt til afgørelse i Akkrediteringsrådet.
150
120
90
60
30
0
Afgørelser fordelt på universiteter,
eksisterende uddannelser, 2008–2012
institution Positiv
hoVedområder
Betinget
positiv
Kortere
varighed
i alt
Ku 116 17 10 143
Au 111 22 0 133
SDu 72 3 4 79
RuC 22 16 3 41
AAu 93 10 3 106
DTu 19 0 0 19
CBS 17 8 0 25
iTu 1 0 0 1
i alt 451 76 20 547
Diagrammerne viser, hvordan akkrediteringernes afgørelser fordeler dig på de videnskabelige hovedområder
på universiteterne.
250
200
150
100
50
0
Humaniora
Ku Au SDu RuC AAu DTu CBS iTu
Afgørelser fordelt på hovedområder,
eksisterende uddannelser, 2008–2012
Hovedområde
Positiv
Betinget
positiv
Kortere
varighed
i alt
Humaniora 171 38% 39 51% 13 65% 223
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Teknisk
videnskab
NaturvidenskabSamfundsvidenskabSundhedsvidenskabTekniskvidenskab
Teolog
Positiv
Betinget positiv
Kortere varighed
Positiv
Betinget positiv
Kortere varighed
104 23% 8 11% 2 10% 114
79 18% 22 29% 5 25% 106
18 4% 1 1% 0 0% 19
75 17% 7 1% 0 0% 80
Teolog 4 1% 1 1% 0 0% 5
i alt 451 100% 76 100% 20 100% 547
80
70
60
50
40
30
20
10
0
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Ku Au SDu RuC AAu DTu CBS iTu
Afgørelser fordelt på universiteter,
nye uddannelser, 2007–2012
institution Positiv Afslag Trukket i alt
Ku 23 8 1 32
Au 32 6 6 44
SDu 40 3 3 46
RuC 14 1 1 16
AAu 50 7 11 68
DTu 22 2 3 27
CBS 15 2 2 19
iTu 3 0 0 3
i alt 199 29 27 255
Humaniora
Afgørelser fordelt på hovedområder,
nye uddannelser, 2007–2012 (255 uddannelser)
Hovedområde
Positiv Afslag Trukket i alt
Humaniora 39 20% 11 38% 9 33% 59 23%
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Tekniskvidenskab
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Tekniskvidenskab
Positiv
Afslag
Trukket
Positiv
Afslag
Trukket
36 18% 5 17% 3 11% 44 17%
45 23% 9 31% 6 22% 60 24%
13 7% 1 3% 2 7% 16 6%
66 33% 3 10% 7 26% 76 30%
i alt 199 100% 29 100% 27 100% 255 100%

UddannelSeStype
Diagrammerne viser, hvordan Akkrediteringsrådets afgørelser på universitetsområdet fordeler sig på bachelor­,
kandidat­ og masteruddannelser.
300
250
200
150
100
50
0
Afgørelser i forhold til uddannelsestyper,
eksisterende uddannelser, 2008–2012
uddannelsestype
Bachelor Kandidat Master
Positiv
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 41
Betinget
positiv
Positiv
Betinget positiv
Kortere varighed
Kortere
varighed
i alt
Bachelor 187 41% 25 33% 9 45% 221
Kandidat 227 50% 38 50% 11 55% 276
Master 37 8% 13 17% 0 0% 50
i alt 451 100% 76 100% 20 100% 547
Afgørelser i forhold til uddannelsestyper,
nye uddannelser, 2007–2012
uddannelsestype
ny databaSe til StatiStik
Akkrediteringsrådet har fået sin egen hjemmeside.
På www.akkrediteringsraadet.dk kan du selv udtrække
mange lere statistikker over rådets afgørelser.
150
120
90
60
30
0
Bachelor Kandidat Master
Positiv
Afslag
Trukket
Positiv Afslag Trukket i alt
Bachelor 52 26% 7 24% 8 30% 67 26%
Kandidat 106 53% 18 62% 14 52% 138 54%
Master 41 21% 4 14% 5 19% 50 20%
i alt 199 100% 29 100% 27 100% 255 100%

nye medarbejdere
Med den nye akkrediteringslov samles
akkrediteringsopgaven hos Danmarks
Akkrediteringsinstitution, hvor den før
var delt mellem operatørerne ACE Denmark
(universitetsområdet) og Danmarks
Evalueringsinstitut EVA (det professions­
og erhvervsrettede område samt de
kunstneriske og maritime områder).
Når opgaven med akkreditering af de
områder, der hidtil har hørt under EVA,
lyttes over til Danmarks Akkrediteringsinstitution,
lytter kompetencerne på
området med. Danmarks Akkrediteringsinstitution
kan derfor 1. juli byde velkommen
til nye medarbejdere, som bliver
overført fra EVA med deres ekspertise
inden for akkreditering og sektorkendskab
på de nævnte områder.
ny organiSation
Når Danmarks Akkrediteringsinstitution
overtager akkrediteringsopgaven knyttet
til de professions­ og erhvervsrettede
­ og de kunstneriske og maritime
uddannelsesinstitutioner, opdeles akkrediteringsinstitutionens
faglige sekretariat
i to. Fremover vil det faglige sekretariat
i Danmark Akkrediteringsinstitution
bestå af Området for de Professions­ og
Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
og de Maritime uddannelser
med inge Enroth som chef og Området
for universiteter og de Kunstneriske
uddannelsesinstitutioner med Stefen
Westergaard Andersen som chef. i praksis
vil arbejdsopgaver og medarbejdere i
vid udstrækning kunne lyde begge veje
mellem de to områder.
Rune Heiberg Hansen fortsætter som
chef for rådssekretariatet, og Anette
Dørge Jessen er fortsat chef for ledelsessekretariatet
og direktør for hele
Danmarks Akkrediteringsinstitution.
– Se organisationen illustreret i diagrammet
på modsatte side.
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 42
– EN NY INSTITUTION
MED DEN NYE AKKREDITERINGSLOV SKIFTER ACE DENMARK NAVN TIL DANMARKS
AKKREDITERINGSINSTITUTION. MEN NAVNET ER LANGT FRA DET ENESTE NYE.
ny hjemmeSide
Danmarks Akkrediteringsinstitutions
hjemmeside indes på adressen
www.akkr.dk.
Her kan du læse nyt fra institutionen,
tilmelde dig nyhedsbrevet, inde publikationer
og vejledninger, følge processen
med det nye akkrediteringssystem og
meget mere.
Tidligere havde Akkrediterings­
institutionen med ACE Denmark og
Akkrediteringsrådet fælles hjemmeside.
Akkrediteringsrådet har nu fået
egen hjemmeside på adressen
www.akkrediteringsraadet.dk. Her
kan du blandt andet dykke ned i den
omfattende database over rådets
afgørelser.
ny adreSSe
i starten af maj sagde vi farvel til Studiestræde
5 og lyttede vi ind i nye lokaler i
Bredgade. Vi har nu til huse på adressen:
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Bredgade 38
1260 København K
Medarbejdernes telefonnumre er de
samme som før lytningen, og hovedtelefonnummeret
er fortsat 33 92 69 00.
det Skal fejreS
Nyt akkrediteringssystem, nye medarbejdere,
nye lokaler og akkrediteringsopgaven
for et nyt, samlet felt af alle
videregående uddannelsesinstitutioner.
Alt dette skal markeres og indvies, og
Danmarks Akkrediteringsinstitution
aholder derfor reception i slutningen af
august 2013.

direktør
Anette Dørge Jessen
rådssekretariatet
Chef: Rune Heiberg Hansen
Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 43
ORGANISATIONSDIAGRAM
DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION
ledelsesgruppen ledelsessekretariatet
området for de professions-
og erhvervsrettede
Uddannelsesinstitutioner
og de maritime Uddannelser
(pem)
Chef: inge Enroth
akkrediteringsrådet
området for Universiteter
og de kunstneriske
Uddannelsesinstitutioner
(Unik)
Chef: Stefen Westergaard
Andersen

Danmarks Akkrediteringsinstitution
Bredgade 38
DK-1260 København K
Telefon: +45 3392 6900
akkr@akkr.dk
www. akkr.dk