Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

More documents

Recommendations

Info

Der står et bordfodboldbord i det lokale, hvor jeg venter på Jakob Ruggaard formanden for Danske Studerendes Fællesråd. Det kunne ellers sagtens ligne et helt normalt møderum i en helt normal kontorbygning. Måske står bordfodboldbordet der for at understrege en pointe. Noget med at det her er et rum for studerende – og det er det jo også. Vi drikker kafe og taler om, hvad det nye akkrediteringssystem betyder for de studerende. Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 26 AF RASMUS GRENE HELSTED Danske Studerendes Fællesråd • Landsorganisationen for studerende i danmark • Arbejder for bedre uddannelser og levevilkår for de studerende • Organisationen består af 19 mindre medlemsorganisationer, der arbejder for bedre vilkår lokalt på uddannelsesinstitutionerne • Etableret i 1932 kValitet ER MERE END TØRRE TAL DET NYE AKKREDITERINGSSYSTEM GIVER RO OG MULIGHED FOR KVALI- TETSUDVIKLING. SÅ ENKELT OG POSITIVT KAN DET FORMULERES, HVIS MAN SPØRGER DE STUDERENDE. MEN DET NYE SYSTEM ER DOG IKKE UDEN UDFORDRINGER, SIGER DE. poSitiVt kValitetSbegreb de studerende går fra én til to repræsentanter i akkrediteringsrådet i det nye akkrediteringssystem. hvad vil i bruge den nye indlydelse til? ”Jeg ser det først og fremmest som rigtigt positivt, at man har forstærket rådet med en ekstra studerende. Jeg er sikker på, at den ekspertviden, vi kan bidrage med om hverdagen på et universitet, er vigtig. Derudover vil vi naturligvis være med til at styrke kvaliteten i de danske uddannelser,” siger Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF). ja, nu du nævner det, hvad lægger i som studenterorganisation så vægt på i kvalitetssikring? ”Vi sætter fokus på et positivt kvalitetsbegreb – på om underviserne opkvaliicerer sig, på hvor varierende undervisning de tilbyder, hvor mange timer man har, på forskningsbasering. Kort sagt på kvalitet i uddannelsen og ikke i alle mulige omkringliggende faktorer. Der er en tendens til, at man tror, at kvalitet kan måles på for eksempel beskæftigelsestal eller gennemførselstid. Og det kan da også have noget med kvalitet at gøre, men det kan også have noget med alt muligt andet at gøre. Konjunkturerne for
”kvalitet er lig med kvalitet i uddannelsen og ikke alle mulige andre faktorer,” mener Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd eksempel. For meget fokus på nøgletal kan medføre, at vi laver uddannelser, der passer til konjunkturbølgerne i stedet for at fokusere på høj kvalitet i selve uddannelsen.” mere anSVar fører gode ting med Sig Jakob Ruggaard skynder sig dog at indføre, at DSF generelt er positive over for det nye akkrediteringssystem. Det indeholder mange muligheder, siger han. især er DSF glade for, at man nu i langt højere grad lægger ansvaret for kvaliteten hos den centrale ledelse på de enkelte uddannelsesinstitutioner. ”Jeg tror, at universiteterne selv er langt bedre til at vurdere, hvordan man bedst løfter kvaliteten på de enkelte uddannelser. uddannelserne varierer jo ekstremt meget, og jeg tror bedst, at de selv kan vurdere, hvad der fungerer for lige præcis dén her uddannelse eller dét her faglige miljø. universiteterne har jo Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 27 en stor interesse i at lave de bedst mulige uddannelser, og her styrker den nye akkrediteringsmodel kvalitetsbevidstheden på centralt ledelsesniveau. Og det er der brug for,” siger Jakob Ruggaard. hvad mener du med det? ”Det nye system opfordrer til at bringe pædagogiske og kvalitetsbaserede overvejelser ind som en mere nærværende del af den strategiske ledelse af universiteterne. Det kan eksempelvis medvirke til at give studienævnet et værktøj til at blive taget mere seriøst på strategisk ledelsesniveau.” det gode og det dårlige hvis du alligevel skulle nævne både to styrker og to udfordringer ved det nye system, hvad ville det så være? ”En udfordring er alle de forskelle, der er fra institution til institution. Når man har så forskellige uddannelser og institutioner samlet under ét, må man have et system, der er smidigt nok til at håndtere dem – og det er udfordrende. Den anden udfordring er at huske, at kvalitet er lig med kvalitet i uddannelsen og ikke alle mulige andre faktorer, der ikke har noget med selve uddannelsen at gøre. Man skal sætte fokus på de parametre, der rent faktisk fører til bedre undervisning – timetal og forskerdækning for eksempel.” okay, og styrkerne? ”At man får ro til inden for institutionerne at arbejde kontinuerligt med kvalitet. Med det gamle system kom fokus nemt til at handle om overlevelse, om at sikre sig den positive akkreditering. Med det nye system kan man bedre fokusere på at udvikle kvaliteten. Og så er det også en styrke, at de mennesker, der arbejder med kvalitet på universiteterne, nu får et værktøj til at blive taget mere seriøst på centralt ledelsesniveau. Det nye system kan sætte uddannelseskvalitet endnu mere på dagsordenen hos universiteterne, også på ledelsesniveauet. Og det er meget positivt,” afslutter formanden for Danske Studerendes Fællesråd. Jeg takker for interviewet, giver Jakob Ruggaard hånden og tænker, at hvis de studerende skulle akkreditere det nye akkrediterings system, så ville afgørelsen nok falde positivt ud. når man har så forskellige uddan - nelser og institutioner samlet under ét, må man have et system, der er smidigt nok til at håndtere dem. jakob ruggaard Formand for Danske Studerendes Fællesråd
Page 1 and 2: Hele vejen rundt om det nye akkredi
Page 3 and 4: Sommer 2013 INDHOLD 4 Sommermagasin
Page 5 and 6: Danmarks Akkrediteringsinstitutions
Page 7 and 8: danmarks medie- og journalisthøjsk
Page 9 and 10: Ved oprettelse af nye uddannelser s
Page 13 and 14: Ser frem til arbejdet Der indes 11
Page 15 and 16: ”De leste skibe sejler med intern
Page 17 and 18: ”Jeg forstår ikke kritikken, og
Page 21 and 22: ligger der i det også en bekymring
Page 25: ”De er helt afgørende for os. De
Page 29 and 30: Dansk Erhverv • Erhvervsorganisat
Page 33 and 34: ”En anden ting er, at ledelsen ko
Page 35 and 36: INSTITUTIONSAKKREDITERING - AFGØRE
Page 37 and 38: Dialogen og de mange spørgsmål, o
Page 41 and 42: UddannelSeStype Diagrammerne viser,
Page 43 and 44: direktør Anette Dørge Jessen råd

Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?