2011 - Sct. Johannes Kirke

sctjohannes.dk

2011 - Sct. Johannes Kirke

Nyt

Blad nr. 4 www.sctjohannes.dk År 2011

- ÅRSMØDE

- ET GUDS UNDER

- DEN SKJULTE SKAT

- CAFEEN GIVER EN HÅND m.m.

Nyhedsblad for Sct. Johannes Sogns Menighedsarbejde


FORSIDEBILLEDET

I Spætten foregår der mange ting, og sjove lege er ikke sjældne. På billedet var

det Wendy, Lea og Terese, der forsøgte sig med lidt akrobatik.

BESTYRELSEN

Menighedsarbejdets bestyrelse består af:

David Lauridsen

Anette Fugl Nielsen

Nikolaj Mogensen

Lars Madsen

Birthe Vestbo Andersen

Shane Mc.Gregor

Scot A. Christensen

Lennart B. Jessen

SOGNEDAG 2011

Kommende sognedag lørdag den 3. september.

Planlægningsmøder onsdage kl. 19:30 [27. april + 15. juni + 24. august]

Alle interesserede inviteres til disse møder, hvor vi prøver at finde hjælp til de

forskellige aktiviteter til dagen. Vi mødes i Den Store Sal.

FRIVILLIGES FEST 2011

Hvert år inviterer Menighedsarbejdet til frivilliges festaften. Det er den lejlighed,

vi benytter hvert år, for at sige tak for den indsats og det stykke arbejde,

man har ydet i årets løb. Sct. Johannes tæller over 100 frivillige, der således

bliver personligt inviteret.

FRA DEN MIDLERTIDIGE

Menighedsarbejdet (MA) har i det

forgangne år arbejdet med flere ting.

Noget var nyt, og noget var gentagelser.

Sådan skal det nok være, for at

være godt. Sogneaftner har vi videreført

sammen med flere andre opgaver.

Af nyt har vi støttet kirkens skærme

i kirkerummet økonomisk og med

arbejde. Man tjener mennesker bedst,

når man følger Gud i denne visdom

at tage nyt og gammelt frem fra sit

forråd. Dermed står det klart, at der er

lige så meget brug for MA nu som før.

For et år siden kom vi i den situation,

at den daværende formand Henning

Jensen valgte at slutte i MA. Det var

vi kede af, men vi respekterede dette

valg, og måtte så finde på en løsning.

Ved det konstituerende møde i bestyrelsen

kort efter årsmødet blev det

sådan, at jeg var villig til at agere som

formand for en kortere periode.

Jeg vil derfor også her meddele, at jeg

senest vil afgive denne post ved det

kommende konstitueringsmøde efter

Årsmødet 2011.

På Årsmødet vil jeg aflægge beretning

om året, der gik, og også komme ind

på den ændrede situation, som MA nu

står over for, at vi i de sidste fire år har

arbejdet på en realisering af en ændret

økonomi og fokus på de forskellige

diakonale områder i fremtidens folkekirke.

Lennart Jessen

2


DEN SKJULTE SKAT

Søndag den 6. februar markerede vi

Diakoniens dag i Sct. Johannes Kirke.

Efter gudstjenesten kl. 11 mødtes en

stor del af menigheden til frokost i

glassalen, en frokost deltagerne selv

havde medbragt. Mange var lækkerierne,

som blev nydt sammen med en

god snak rundt om bordene.

Efterfølgende var der lagt op til en

stor skattejagt. Deltagerne blev opdelt

i hold på tværs af alder og derefter

sendt ud til syv forskellige poster

rundt i Sct. Johannes Kirkes lokaler.

Undervejs skulle holdene blandt andet

præsenteres for, at kravle igennem en

hulahopring uden at bryde kæden. Der

blev søgt efter to ens stykker slik i et

til dagen anrettet vendespil. Holdene

blev guidet rundt og måtte besvare

spørgsmål og blev alt imens klogere

på, både hvad kirke er, og hvordan

den lokale kirke er indrettet. Et billede

af Sct. Johannes Kirke skulle samles

undervejs ved orglet, og turen gik

videre via gangbroen over i det store

kirketårn. Der skulle spises figurkiks

på rekordtid, men der var ikke

3

nogen, der spekulerede på

hvilke figurer, der blev puttet i munden,

så der var mange forbavsede

ansigter, da der efterfølgende blev

spurgt, hvilke kiks-dyr der var blevet

spist.

Turen bød også på en kode, der var

gemt i tre balloner. Deltagerne måtte

bruge en masse luft for at få fat i

koden. Og endelig nåede deltagerne

igennem til ”Den skjulte skat”. Vinderholdet

blev de, der undervejs havde

samlet flest point og kunne gå om

bord i skattekisten fyldt med guldmønter

af chokolade.

Alle øvrige familier fik et Bibelmaraton

spil. Et spil der får den enkelte

familie til, at læse en bibel på en aftalt

tid, undervejs kan der så sættes nogle

mål. Ja, det var jo lige præcis det, som

det hele handlede om, at fordybe sig

i den skjulte ”skat” Bibelen og den

guldgrube, der ligger gemt til os alle.

Lennart Jessen

www.diakoniensdag.dk


JULEFESTEN

Jeg havde fornøjelsen af at hjælpe

til julefesten den 28/12 2010 i Sct.

Johannes Kirke. Det var rigtig dejligt

med de mange deltagere til julefesten.

Og der var helt små børn, som glade

sprang omkring, og der var ældre

mennesker, som nød at se børnenes

juleglæde, og der var børnene fra

Spætten, som skulle opføre krybbespillet.

Det var rigtig dejligt at se, alle

aldersgrupper repræsenteret.

Vi startede med at synge et par julesalmer.

Og så skulle børnene pynte

træet, medens der blev sunget en sang,

som specielt passede til det. Der kom

stjerner på, der kom engle på, der kom

kugler på, der kom klokker på, der

kom fugle på, og til sidst stod der et

smukt pyntet træ. Og så blev lyset på

træet tændt.

Så blev der “danset” om juletræet, og

sunget julesalmer. Dette sætter nok

os alle i en helt speciel julestemning,

det stemmer sindet til højtid for vi

voksne.

Og efter alt dette var alle vist klar til

at få kaffen, hvortil der var hjemmebagte

boller og lagkager med Nutella

og is og småkager. Jeg tror, alle nød

de gode sager, og man kunne se, at

det var en menú, som der passede de

fleste børn.

Efter kaffen opførte børnene fra Spætten

et krybbespil. De var udklædte så

de lignede Jomfru Marie og Josef, de

tre visemænd og hyrderne på marken.

Med sang og med tegn og fagter

fortalte de juleevangeliet på en meget

smuk måde.

Herefter var der konkurrence på

4


viden om en masse forskellige emner.

Forsamlingen blev delt op i 2 hold, og

så gik det ellers løs med spørgsmål og

svar. Alle, både store og små, gik op

i det med liv og sjæl. Og lidt klogere

blev vi jo nok allesammen på nogle

emner, som vi ikke vidste så meget

om i forvejen.

ET GUDS UNDER

Lørdag den 23. september 2006 var

jeg på vej hjem fra mit arbejde i

Skjern. Det var først på natten, klokken

var omkring 2.30. Lige kommet

fra København i lastbilen en halv time

tidligere, sad jeg nu i min firhjulstrækker

og tænkte, at det var dejligt med

tidligt fri, så kunne jeg lige nå at få

nogle timers søvn, inden jeg skulle op

igen. Jeg havde en travl lørdag foran

mig. Musikken kørte forment-

5 lig dæmpet i radioen, og der

Julefesten sluttede med uddeling af

godteposer til børnene. Og da der var

flere poser, end der var børn, ja, så

kunne vi jo passende dele dem ud til

de ældre.

Med venlig hilsen

Ruth Jensen

var ikke nogen speciel åndelig atmosfære.

Jeg havde måske nok husket

at takke for, jeg var kommet godt til

Skjern, som jeg for det meste gør, men

ellers var det næste dags arbejde, som

fyldte tankerne.

I udkanten af Haunstrup kastede jeg

et blik i bakspejlet og fik øje på en

bagfrakommende bil, som så ud til

at komme med stor fart. Jeg kiggede

frem og så i spejlet igen og kunne

konstatere, at bilen var kommet en del

tættere på og med uformindsket fart.

Kiggede igen frem og så en modkørende

bil. Tænkte, at der når den

bagfrakommende ikke forbi, uden det

går galt. Jeg kiggede atter i spejlet


og nåede lige at se bilens forlygter

forsvinde bag min bagklap. Herefter

mærkede jeg et kraftigt skub, og min

bil skred lidt ud. Jeg forsøgte at styre

kontra, men pludselig forsvandt mit

forlys, og jeg havde slet ingen fornemmelse

af, hvad der foregik. Bortset

fra en del rystelser, og på et tidspunkt

stænk af jord i hovedet, var jeg i

sekunderne ikke klar over, hvor slemt

det så ud. Dog kan jeg huske, jeg så et

kort glimt af air-bag’en og tænkte, det

nok ikke var så godt.

Da bilen holdt stille, sad jeg et par

sekunder og sundede mig, men mærkede

en brændt lugt og tænkte, at der

måske var brand et eller andet sted

(har senere fundet ud af, det var airbag’en,

som lugtede), og at jeg hellere

måtte komme ud. Jeg var hoppet ud af

mine træsko, så jeg stod ud af bilen i

strømpefødder og opdagede, at bilen

holdt ude på en mark, mens modparten

holdt i grøften.

Jeg havde meget ondt i ryggen og den

ene ankel samt nogle knubs. Men det

eneste, jeg havde i tankerne, var at

finde min telefon og få ringet hjem

(den fandt vi først næste dag) og så

få samlet nogle af mine ting sammen,

som var blevet spredt rundt i

og udenfor bilen. Den modkørende

var stoppet op, og han fik ringet efter

ambulancen. Han fik spurgt til mig,

og om jeg skulle bruge hjælp og tog

sig så lidt af den anden bilist. Jeg blev

kørt på skadestuen, dog, tror jeg, uden

udrykning, og i ambulancen fik jeg

så ringet hjem. Politiet forklarede så

efterfølgende, at jeg var blevet ramt

med stor fart, skubbet ud i grøften og

havde ramt brinken bag grøften, var så

rullet om på taget og landet på hjulene

igen. De fortalte, at min bil var totalskadet,

men at det heldigvis var

en firhjulstrækker, jeg kørte i, for de

havde frygtet lidt for, hvad de skulle

ud og se.

Jeg slap med nogle brud på ryggen,

en forstuvet ankel, lidt med det ene

håndled, nogle rifter og et stort rødt

mærke fra sikkerhedsselen. Bruddene

på ryggen blev dog først konstateret

en uges tid efter ulykken.

Jeg har mange gange siden tænkt på

en gammel film med en del kendte

skuespillere, bl.a. Burt Reynolds,

Roger Moore, Dean Martin, Sammy

Davis jr. m.fl. Filmen handler om et

racerløb, som foregår over et langt

stræk på almindelige veje. For ikke at

tiltrække for meget opmærksomhed,

”maskerer” nogle af deltagerne sig og

håber så at undgå politiets indblanding.

F.eks. kører Burt Reynolds og

hans makker rundt i en ambulance

med udrykning, mens Sammy Davis

jr. og Dean Martin kører i en rød

sportsvogn, forklædt som præster. En

del af kampen er det psykologiske

spil, og på et tidspunkt, inden løbet

går i gang, siger Burt Reynolds til

Sammy Davis jr., at de hellere må

opgive, for de har ikke en chance.

”Jo vi har,” svarer Davis,

”for God is our Co-pilot!”

(Gud er vores anden-pilot).

6


Denne nat sendte Gud en engel ned i min bil, for at holde sine beskyttende

vinger omkring mig: ”for Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på

alle dine veje. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen

sten.” Sl. 91. At slippe så nådigt fra en sådan ulykke er intet mindre end et

Guds under, og dette under vil jeg gerne dele med andre.

Lars Madsen

SJOV I BØRNEKLUBBEN

Børnene i Spætten fik for nylig fortalt

bibelteksten om Jesus og børnene,

som Hans disciple ville jage bort. Det

er godt at høre, hvor stor værdi vi har

hos Gud.

Efterfølgende skulle børnene tegnes

af på kæmpetegninger. Her skulle der

også samarbejdes. Den ene måtte være

model, alt imens en anden tegnede og

omvendt. Mange sjove episoder kom

ud af dette, og børnene blev for alvor

bekræftet i, hvor stor Gud er, at hos

Ham er der plads til alle, når vi vil

høre og tro på Ham.

7 Der er altid plads til flere!

Børneklubben Spætten mødes hver

tirsdag ifølge program i Sct. Johannes

Kirke kl. 14:30 – 16:00. Børnene er i

alderen ca. 4 – 8 år.

Tove Jessen


CAFEEN GIVER EN HÅND

Deltagerne i Café Johannes går ikke af

vejen for at hjælpe den yngre generation.

Således skete det igen en onsdag,

hvor vi havde tre fastelavnstønder,

som godt kunne bruge lidt kulør.

Flere gik straks i gang med maling,

og pensel, og resultatet vil helt sikkert

blive til stor fryd for mange børn ved

fastelavnssøndagen i Sct. Johannes

Kirke.

Sådan et lille projekt er med til at

styrke fællesskabet, og undervejs er

lattermusklerne blevet rørt.

Vi har alle glæde ved at få udfordringer,

også de der ligger ud over de

KOLOFON

”NYT” udkommer 2 gange hvert år.

Bladet udgives af Sct. Johannes Sogns

Menighedsarbejde. Bladet kan hentes

gratis i kirken og på nettet.

gængse tiltag.

Husk at Café Johannes inviterer til 4

års fødselsdag den 23. marts kl. 14-16,

hvor der er gratis kaffebord.

Tove Jessen

Redaktionen består af MA’s bestyrelse.

Stof til bladet sendes til sognepræst

Lennart B. Jessen, Kingosvej 1, 7400

Herning - lj@sctjohannes.dk

Tlf: 9721 4483

More magazines by this user
Similar magazines