Forår - Rødovre Kommune

Babyspætten
ET BLAD FOR FORÆLDRE, BØRN & DAGPLEJERE I
RØDOVRE KOMMUNE
Forår 2012

Babyspætten
TRYK: RÅDHUSET
UDGIVES AF DAGPLEJERE OG PÆDAGOGER I RØDOVRE KOMMUNE.
REDAKTIONSADRESSE:
BABYSPÆTTEN, DAGPLEJEKONTORET, GUNNEKÆR 60, 2610
RØDOVRE
TELEFON: 36 37 75 58 E-MAIL: SODEFA@RK.DK
REDAKTION:
EVA FABRICIUS, DAGPLEJEKONTORET 3637 7558
MARIA HENRIKSEN 4492-7217
SONJA KRAMER 2065-7416
TRYK: RÅDHUSET
INDLÆG TIL BLADET MODTAGES GERNE – DISSE SENDES TIL
KONTORET PR. SNEGLEPOST ELLER E-MAIL. — ELLER GIVES TIL
DIN DAGPLEJER I EN AF LEGESTUERNE
NORDSTJERNEN
FORTVEJ 69 3670 7287
BAGPERRONEN BORGMESTER GU-
STAV JENSENSVEJ 9
MYRETUEN NØRREKÆR 6
2
3670 1949
3637 8445

Indholdsfortegnelse
Kontornyt .................................................................... 4
Dagplejedag 2012...................................................... 5
Påskehygge.................................................................. 7
Kolbøtter og svingture giver børn selvtillid ........ 9
Musikdagplejere .......................................................16
Goddag & farvel & jubilæum ..................................19
Om børn & sprog......................................................20
Syge børn i dagplejen.............................................24
Akuttelefonen ..........................................................26
Jeg kan selv- vil selv...............................................27
Festlige agurker ......................................................30
Sikkerhed i hjemmet ...............................................31
Julefest på Valhøj skole........................................34
Man kan da kun rydde op hos dagplejeren.........38
Børnestof sælges ....................................................39
Lukkedage i dagplejen ............................................40
Nyt fra forældrebestyrelsen ...............................41
Forældrebestyrelsen..............................................42
Kontakt ......................................................................43
3

Kontornyt
Vi er på vej til det skønne forår, hvor flyverdragterne
og vanterne skal pakkes væk og naturen skal opleves
med alle sanser. Foråret er en skøn tid i dagplejen -
Også fordi det er nu vi har Dagplejedag, hvor vi som
sædvanlig håber at se rigtig mange forældre og bedsteforældre
deltage sammen med deres børn. Se mere
inde i bladet.
Vores naturdagplejere og vores musikdagplejere er
godt i gang med at lære en masse nyt og vi glæder os
til at høre mere fra dem i de næste numre af Babyspætten.
Vi håber på et godt fremmøde til det store forældremøde
d. 8. marts.
Husk, at I altid er velkomne med kommentarer eller
spørgsmål.
Redaktionen
Eva Fabricius
4

Dagplejedag 2012
Så er vi startet på de første forberedelser til dagplejedagen
2012.
Det vigtigste er temaet, og i år bliver det:
Olympiade - kom og brug din krop
Årets største begivenhed løber af stablen:
Onsdag den 9.5.2012
Vi starter som sædvanlig med et optog fra Valhøj og
Nyager skole kl.9.00
Her er en del af optoget fra 2011
5

Dagplejedagen er en heldagsbegivenhed.
Der vil i lighed med de tidligere år være forskellige
aktiviteter på rådhusplænen hele dagen - vi ved fra
tidligere, at børnene nyder at have far og mor eller
måske Bedste med.
Så hvis der er mulighed for det, er alle velkomne til at
deltage en hel eller halv dag sammen med dagplejerne
og børnene.
Så sæt et X i kalenderen ved den 9.5, og afvent nærmere
besked fra jeres dagplejer.
Vi glæder os til at se jer alle sammen
Dagplejedags udvalget
6

Påskehygge
Æg skal gemmes, æg skal findes, æg skal pyntes,
og æg skal spises. God påske til alle…
7

Påskekrans med pynte-æg
Ingredienser: 100 g smør, 2½ dl mælk, 50 g gær, 500 g
hvedemel, 100 g sukker, 3 spsk vaniljesukker, lidt salt, 150
g rosiner, 1 æg.
Til pynt: Groft sukker, slik-æg og pustede æg til æggeskaller
(fås også hos Panduro Hobby). Husk at skolde æggene
for at undgå bakterier.
Smelt smørret. Tilsæt mælken, og opløs gæren heri. Tilsæt
ægget, og pisk godt. Bland mel, sukker, vaniljesukker, salt
og rosiner. Kom blandingen i, og ælt, til dejen er smidig. Lad
den hæve i 30 min. Slå dejen ned, del den i tre, og rul tre
pølser. Flet pølserne, og form dem til en krans. Sæt kransen
på en bradepande på bagepapir. Slå fire æg ud, og vask
skallerne rene i vand.
Sæt de fire halve æggeskaller ned i kransen, og lad den
hæve i 20 min.
Æggets form laver et hul i kransen, som hæver omkring
æggeskallerne. Pisk et af æggene sammen, og pensl kransen.
Strø tilsidst lidt groft sukker over kransen. Bag kransen
med æggeskaller i ca. 30 min. Ved 200 grader. Løsn
æggeskallerne fra kransen, imens den er varm. Brug dem
som små skåle på kransen med påskeæg i.
8

Kolbøtter og svingture giver
børn selvtillid
Små daglige lege kan i løbet af få måneder gøre motorisk
usikre børn lige så selvkørende og sikre som deres
jævnaldrende. Til stor glæde for børnene og deres
sociale liv, fortæller Vibeke Winther, børnefysioterapeut.
En daglig svingtur, et par kolbøtter og en omgang rullen
rundt på gulvet, kan være en gave for livet til dit
barn.
Mange børn er født med en umoden balancesans, hvilket
kan være arveligt. Andre børn har dårlig motorik,
fordi de ikke bevæger sig ret meget og der kommer
flere og flere af dem. Vores fortravlede livsstil medfører
tit, at det er nemmere at gøre tingene for de
små i stedet for at lade dem selv. Men det stimulerer
altså bare ikke barnets motorik særlig meget, hvis
mor og far altid bærer og fragter barnet i det daglige.
Hvis et barn ikke bevæger sig rundt og har udviklet
sig alderssvarende, men er meget passiv, eller ikke kan
lide at få en svingtur eller på anden hvis ikke er deltagende,
så er det vigtig at være opmærksom og prøve
9

at få mere gang i krop og bevægelse, også selvom barnet
viser tegn på, ikke at kunne lide det. Start stille
og roligt og set tempoet op lidt ad gangen. Det kræver
ikke så meget at komme i gang. 5-10 min. ad gangen et
par gange om dagen kan gøre underværker. F.eks. efter
arbejde og efter aftensmaden.
Børn der er gode motorisk, får også større selvtillid,
de bliver gladere og får flere kammerater, når de tør
det samme som deres jævnaldrende, hvilket har stor
betydning når barnet bliver større. (Hvem kan ikke
huske hvordan det var i skolen, når man ikke turde
deltage i aktivitet fordi man var bange for at blive
drillet, når man ikke var lige så gode som de andre?)
Tegn på, at dit barn har usikker motorik
Nedsat muskelspænding. Barnet føles tung når
man løfter det op. Barnet har svært ved at løfte
hovedet, når det ligger på maven.
Løsere led end andre børn.
Barnet kan ikke lide at blive drejet rundt.
Bange for højder. Barnet kravler ikke op på stole
og borde. Er bange for at gå på trapper og
kan ikke lide at hoppe ned fra skamler, lave
borde mm.
10

Sen motorik. Barnet udvikler sig senere end andre
børn. Vil typisk ikke ligge på maven og bliver
typisk sat op af forældrene. Har svært ved at
lære at kravle. Forældre går rundt med barnet
i månedsvis, før barnet lære at gå. Barnet går
usikkert og falder over dørtrin og kanter. Senere
løber barnet tungt og langsomt. I skolen kan
barnet ikke lide idræt og sport og sidder ofte
stille i frikvartererne. (hvad vi helst skal forebygge
allerede nu)
Vibeke Winter underviser og holder foredrag om børn
og motorik, bl.a. for sundhedsplejersker, i institutioner
og til forældremøder og arbejder for Gentofte
kommune. Hun har udgivet en bog der hedder ”Leg der
styrker motorikken” og det vil måske være en god ide
at låne den på biblioteket, hvis dit barn har problemer
med motorikken.
Du er også altid velkommen til at kontakte dagplejepædagogerne
der nemt kan formidle en kontakt til
kommunens fysioterapeuter.
11

Sonja Kramer
12

Ny legeplads ved Nørrekær
Her er lidt inspiration til en helt ny legeplads, som efterhånden
er kendt af mange der bor i Rødovre syd.
Det er et af Boligselskaberne i Nørrekær, som i foråret
2011 fik denne fantastiske legeplads. Og børnene
er vilde med den. Der er rige muligheder for at udfolde
sig og man kan ikke andet end at blive i godt humør
når man går derind, fordi alt er lavet i flotte farver
og der er rige muligheder for at lege med fantasien og
bruge kroppen.
F. eks er en del af legepladsen indrettet som et stort
hav med små øer, Vikingeskib og Store fisk i vandet.
Måske er det Ønskeøen, hvor Peter Pan og hans venner,
bor? Når børnene og jeg er der, så sidder vi meget
i det lille skib og synger, at vi er ude på det store
hav og så fortæller jeg historier eller vi leger gemmeleg.
Der er små vippeting spredt rundt omkring og en lille
vej-bane med en vippe-bil i midten og så kan man jo
lære lidt om trafik.
Der er noget for børn i alle aldre og det er rigtig dejligt.
Alt er lavet efter de nyeste sikkerhedsregler omkring
legepladser og måske det allerbedste er, at børnene
selv har haft medindflydelse på hvordan den skulle se
13

ud og det er jo rigtig dejligt og det kunne mange andre
lære lidt af.
Rundt omkring står der borde og bænke og jeg kan se
at forældre med børn mødes med andre forældre med
børn. De har madkurv med og det ser ud som om, at de
alle har det rigtig hyggeligt med leg og god mad.
Og så vil jeg sige, at beboerne er rigtig stolte over
deres nye legeplads og glade for, at legepladsen bliver
brugt og man er meget velkommen, bare man huske at
passe på den ved at rydde op efter sig.
Jeg bor næsten ved legepladsen, så jeg kommer der
rigtig meget og det kan jeg se, at andre dagplejere og
institutionerne også gør og det fortæller lidt om, at
14

der er et behov for flere gode legepladser rundt i
kommunen.
Skrevet af: Sonja Kramer
15

Musikdagplejere
Som noget nyt i år 2012 vil 15 dagplejere i Rødovre
kommune starte op som musikdagplejere.
Det vil betyde, at musikdagplejerne anvender musikken
som et mere målrettet og bevidst valg i hverdagen.
Både i den enkelte dagplejers hjem, sammen med
de andre musikdagplejere, ved indslag i legestuerne og
ved eks. at tage til koncerter med børnene.
Projektet har ikke taget sin endelige form endnu, men
det tegner godt og forventningerne er høje. Til at bistå
musikdagplejerne har dagplejen fået hjælp af den
kendte TV værtinde fra Kaj og Andrea, skuespiller og
sanger Christine Skou. Oplæringen af musikdagplejerne
forventes færdig efter sommerferieperioden, hvor
musikdagplejerne for alvor vil sætte i gang.
Maria Henriksen
16

Ilse – Hele Rødovres Dagplejemor
”Hele Rødovres dagplejemor” – ville være en passende
titel. Og om lidt slutter dette lange og vigtige kapitel.
Derfor får du her en hyldest fra nogle kolleger.
Hver morgen kunne forældre – helt uden frygt
Aflevere de små til et sted,
noget så trygt
Nemlig der, hvor intet kom på tværs
På Valhøjs Allé nummer 76
Her stod du så, uden sure miner
Og bød børnene velkommen til
dagens rutiner
Ud at spadsere og måske gi den gas
Og så forbi deres elskede legeplads
Bagefter, op ad trappen uden strabadser
Og så en lur på de faste sovepladser
Og så til sidst, altså senest kvart i fem
Kunne du smide benene op,
når de sidste gik hjem
Men i stedet susede du rundt og gjorde gavn
Så der var pænt og rent – og mad til Vagn
Og så er der dine kolleger – alle os andre
17

Vi beundrede dig, hver gang vi så dig vandre
Med ryggen rank og vinden i dit hår
Kørte du barnevognen i mange mange år
Du har været i legestuer – både i syd, midt og nord - Kort
sagt: Hele Rødovres Dagplejemor
I den sidste tid har du haft et savn,
At hjemmet kun skulle være for du og Vagn
Det lyder som om, at det bliver lykken
Og plads bliver der også –
til et større køkken
Så hvis der en dag kommer en træt dagplejemor forbi
Ved du jo, hvilken kaffe vi godt kan li’
Gid du for altid må være glad, fro og frejdig
Kærligst fra Lena, Susanne, Natascha & Heidi
18

Goddag & farvel & jubilæum
Goddag til
Connie Hinderfeldt – nord
Connie Barret – nord
Ann-Christina Laursen Post - midt
Farvel til
Karina Taube – nord
Maria Daldorph – nord
Jubilæum
Britta Clausen – 25 år i dagplejen
februar 2012
Stort tillykke!!
19

Om børn & sprog
Vi har i dagplejen et rigtig godt samarbejde med
kommunens talepædagog, og det efterfølgende er lidt
udpluk af hvad hun lærer os.
En af de ting hun snakker meget om er, at børn lærer
sproget fra de voksne og det sociale i samværet med
de andre børn.
Dvs. at når jeres barn kommer hjem fra dagplejen har
de lært en hel masse om hvordan man omgås andre –
om hvordan man venter på tur, hvordan man deles om
legetøjet og om hvordan en leg sættes i gang. Men decideret
talesprog lærer de af de voksne de er sammen
med. Og faktisk lærer børnene allermest af deres
forældre – det ser man tydeligt, når de kommer tilbage
fra en sommerferie. Så kan de pludselig en hel
masse mere.
Så for jer forældre, gælder det om at sætte ord på
det I går og laver. ”Nu drikker jeg kaffe - uhm”, ”nu
hælder jeg vand i gryden”
”se – en bil”. En god ide er, at man tænker på ikke at
”snyde” barnet for et ord, for et barn skal høre et ord
rigtig mange gange, før det sidder fast. Dvs. man siger
”kop” og ”kaffe” og ”bil” osv. og ikke så meget ”den” og
”det”.
20

Og børn elsker begejstring og fælles oplevelser. Dvs.
man deler oplevelsen af at se den flotte bil og den
store hund og traktoren og alt det andet man kan møde
på sin vej.
Man skal selvfølgelig heller ikke ”tale” børnene ihjel,
og indimellem signalerer de, at nu er det altså nok og
nu kunne jeg godt bruge en pause og bare sidde lidt
selv og betragte verden. Helt små børn vender hovedet
væk når nok er nok
Og så er det vigtigt, ligesom alt andet med små børn,
at det skal være sjovt. Dvs. det skal ikke være en sur
pligt at ”taletræne” med sit barn, men man skal bare
huske at tale sammen og bruge ord om alt det man alligevel
går og laver. Og være begejstret og lyttende
når de selv siger noget – også selvom man ikke helt
forstår hvad det er.
Udtaler barnet et ord forkert, og det gør de jo, skal
man bare selv sige ordet rigtigt og ikke rette på barnet.
Dvs. siger barnet ”bise mad”, siger man bare, ”ja,
det er rigtigt, vi skal spise mad”
Den sidste ting vores talepædagog meget gerne vil have
alle forældre til at være opmærksomme på er hørelsen
– og har man mistanke om at der er en hørenedsættelse,
skal man have det undersøgt. For den ene-
21

ste måde man kan lære at tale på, er ved at høre ordene
igen og igen. Og har man en hørenedsættelse,
sker dette jo ikke.
Nogen børn begynder pludselig at tale meget højt eller
råbe meget. Eller pludselig hører de måske slet ikke
efter hvad man siger. Eller de går helt i stå med at
pludre og danne nye ord. Så er det en god idé at få
undersøgt ørerne hos en ørelæge.
I dagplejen er vi selvfølgelig opmærksomme på børnenes
sprog. Og er vi i tvivl om børnenes sprog udvikler
sig helt som det skal, har vi fået en enkel test man kan
lave. Den hedder ”TRAS – tidlig registrering af sprogudvikling”
Den er supergod til at se hvor barnet måske
skal støttes lidt. Den omhandler både det sociale –
altså hvordan barnet bruger sproget sammen med andre
og går også ind og berører udtale og ordforståelse.
22

Man kan først tage testen efter børnene er fyldt 2
år, og vi tager den ofte flere gange, for at se om sproget
bliver bedre.
I må som altid gerne kontakte dagplejepædagogerne
hvis I har spørgsmål.
Dagplejepædagog Eva Fabricius
23

Syge børn i dagplejen
Der er mange forældre der spørger os til sygdom. Om
hvornår børnene må komme igennem efter sygdom?
Hvornår de er for syge til at komme i dagpleje? Osv.
Det er svært at sætte det op firkantet og lave fuldstændig
faste regler for sygdom. Men almindelig sund
fornuft kommer man rigtig langt med. Har man et barn
der har feber, et barn med tynd ildelugtende mave eller
opkast skal man selvfølgelig være derhjemme. Har
man et barn der ”bare” er skidt tilpas og måske har
lidt feber, kan man være mere i tvivl. Her må I igen
bruge jeres sunde fornuft og jeres kendskab til hvordan
jeres barn normalt reagerer og har det. Og i skal
selvfølgelig tænke på, at barnet skal kunne være med i
de spændende ting der sker i dagplejen. Og så må I
altid gerne spørge jeres dagplejer hvis I er i tvivl – de
fleste har rigtig mange års erfaring og har set et hav
af både syge og friske børn – og kender de fleste
symptomer og kan råde og vejlede jer.
Alle vores dagplejere har vores ”bibel” indenfor sygdomme
– den hedder ”smitsomme sygdomme hos børn”
og her kan man slå op og undersøge hvordan og hvor
længe noget smitter og hvor længe man skal holde sit
barn hjemme.
24

Og så lønner det sig rigtig rigtig godt at blive hjemme
indtil barnet er helt raskt. For sygdommen kommer
ofte igen, hvis man kommer for tidligt af sted – og så
skal man have barn syg igen et par dage efter – og så
kører møllen. Vi ved selvfølgelig godt, at det kan være
supersvært at være for meget væk fra arbejde, men
det lønner sig i længden at tage den tid det tager
I må selvfølgelig også altid gerne ringe til dagplejekontoret
hvis I har spørgsmål.
Eva Fabricius
Dagplejepædagog
25

Akuttelefonen
Nu behøver du kun at huske et nummer for at få
hjælp, hvis du er i tvivl om sygdom eller skade.
?
1813
Akuttelefonen
Sygeplejersker uddannet til at hjælpe dig, giver dig
råd omkring hvor du skal henvende dig og hvor der er
kortest ventetid.
Kort ventetid – højst 2 min. Der er altid plads til en
rolig gennemgang af din situation og et grundigt svar.
Akuttelefonen 1813 er altid åben og ingen spørgsmål
er for store eller små.
26

Jeg kan selv- vil selv
I dag er min datter voksen og selv mor til en lille
dreng på 3 år som selv kan og vil tage tøj og sko på.
Men jeg kan huske da min datter selv var en lille pige
og skulle starte i børneklubben, som den hed dengang.
Vi var nogle få mødre tilbage som ville vente med at
arbejde til vores børn skulle i skole, og de kunne så gå
i børneklubben fra kl. 8-12. Klubben fungerede helt
som en børnehave. Vi havde ikke haft vores børn i vuggestue
og vidste ikke, at børn skulle være selvhjulpne,
når de skulle i børnehave. Heldigvis havde man fundet
ud af at man ikke måtte presse børn til at blive renlige,
så det behøvede de ikke være, men skulle selvfølgelig
helst være det.
Når jeg tænker tilbage på den første dag, er det, jeg
først husker, den forfærdelse over at vores små
børn, selv skulle tage overtøjet/ sko af og på. ”det
kunne de da ikke forlange at vores små poder, når de
ikke var ældre” Det var virkelig forfærdeligt, syntes
vi. I dag kan jeg sidde og få et lille smil frem, når jeg
tænker tilbage og jeg blev også klogere med tiden, for
det viste sig jo, at min lille datter jo kunne selv, men
var blevet vant til, at mor klarede det hele for hende,
selvom hun egentlig helst ville selv.
Og hvorfor egentlig fortælle denne lille historie?
Fordi, at der i dag stadig er mange børn som bliver
hjulpet alt for meget af deres forældre. I dag er det
27

fordi familien har travlt og det tager tid gentagne
gange at skulle bede børnene om at tage tøj på. Problemet
kan også være, at meget børnetøj er umuligt
for de små fingre at håndtere og snyder barnet for
nogle store succesoplevelser. Stig Brostrøm, der er
professor i småbørnspædagogik siger:
”Det er vigtig for børn at være selvhjulpne. Børn bliver
glade for at kunne selv, og det styrker deres selvværd,”
Det hæmmer børn, hvis forældre ikke sørger
for, at børnene kan selv.
” I nogle familier servicerer forældrene børn for meget
og gør ting for dem, som de nemt selv kan gøre.
Det er synd, da de bliver fastholdt i et lavere udviklingstrin,
end de rent faktisk kunne være på ”
Hvis børn skal lære at være selvhjulpne, så kræver
det at tøjet er tilpasset alderen. Fingervanter er alt
for svære og børn er fire år før de selv kan tage dem
på.
Sko/støvler med velcro er bedre end snørebånd.
Når børnene selv skal lære at gå på toilettet, skal de
have almindeligt undertøj i stedet for bodystocking
som er alt for svært at knappe op og i. (den er heller
ikke særlig rar at have på uden ble.) Det samme gælder
smækbukser, så har barnet næsten tisset i bukserne,
hvis det skal gå stærkt. I det hele taget er
joggingbukser bedre end bukser med knap som de også
først kan knappe op og i i fireårsalderen. Nu ved jeg
godt, at de fleste i dag køber jeans til deres børn og
28

ikke kunne drømme om at give dem jogging bukser på
og det vil jeg også være helt op til forældrene selv at
bestemme, men måske vil det være en god ide, at
tænke lidt over det.
Sonja Kramer
Kilde: Stig Brostrøm, Prof. i småbørnspædagogik og mig
selv.
29

Festlige agurker
Mangler du en idé til at servere agurker eller andre
grøntsager eller frugt lidt mere spændende, kan du
meget enkelt lave en kongekrone. Man tager en skarp
kniv og snitter ind i agurken eller hvad man nu vil servere
og vupti – så er der fest
30

Sikkerhed i hjemmet
Sådan kan du gøre hjemmet sikrere for børnene.
Børn er nysgerrige og hvert af hjemmets rum indeholder
farer for et udforskende barn. Hvert eneste år
kommer ca. 180.000 børn til skade, at de må en tur på
skadestuen. Hovedparten af skaderne rammer især
børn i alderen 1-6 år.
Med blot en smule ekstra forsigtighed og nogle enkelte
forholdsregler kan du undgå skader.
Nedenstående beskrives de risici, du bør være opmærksom
på. Formålet er ikke at gøre hjemmet så
børnesikret at det bliver upraktisk, men blot at forhindre
de mest almindelige faresituationer.
Børnene skal naturligvis også lære selv at vise forsigtighed,
så de med tiden kan fungere i en voksen verden.
Spørgsmål du kan stille dig selv:
Trapper
Er der tilgitring på trappen både nede og foroven?
31

Er trappen skridsikker?
Er der skridsikring af tæpper på eller ved trappen?
Opholdsrum
Har vi sikre ledninger og El-installationer?
Er der børnesikre vinduer – altaner?
Er der afskærmede varmekilder: Brændeovn – pejs?
Godt råd: Hjørnebeskyttere på møbelkanterne sikre
skader. Fås hos de fleste møbelhandlere.
Køkkenet
Er komfuret sikret: Ovnlåge – kogeplader – tippe?
Kemikalier: Sikker opbevaring – Emballage?
Sikker opbevaring af skarpe ting?
Børnesikre låg på termokander?
Godt råd: Elektriske køkkenmaskiner kan placeres
langt inde på køkkenbordet. Ledninger bør ikke hænge
ud over bordkanten, hvor barnet kan nå dem.
Badeværelset
Er medicinen sikkert opbevaret?
Har du skridsikre måtter på gulv og i badekar?
Klæbe og kvælningssikkert badeforhæng?
Skoldningssikre vandhaner: Termostat?
32

Godt råd: Hvis badeværelsesdøren låses med en højtsiddende
krog, kan barnet ikke låse sig selv inde.
Udendørs
Har du sikker cykel og barnestol?
Godkendt cykelhjelm til barnet – dig selv?
Sikker hættelukning og halstørklæ- der?
Korrekt monteret reflexer?
Godt råd: Et fornuftigt påklædt barn
med snore og halstørklæde i sikkerhed under tøjet,
refleksbånd på bukse-og ærmekanter samt cykelhjelm.
Rådene er fundet hos Falck
Maria Henriksen
33

Julefest på Valhøj skole
Vi starter kl. 7.00 hvor vi alle sammen mødte på Valhøj
Skole i festsalen. Hanne S. havde sørget for havregrød,
og Marianne O havde været hos bageren og taget
brød med, så alle kunne få hvad de ville.
Derefter legede vi. Det var ellers meningen, at vi skulle
lave juledekorationer, men vi manglede leret. Det
blev løst, for pludselig kom leret, og så kunne vi gå i
gang. Nu var alle børn kreative, og de fik lavet de flotteste
dekorationer med lys, gran, stjerner og meget
andet. Da vi var færdige, kom der pludselig besøg. Det
var en som stod uden for vinduet og som gerne ville
ind. Alle børn var ikke lige begejstret, for det var julemanden.
For at børnene kunne se at julemanden ikke
var farlig, tog han dragt og skæg af, og så var det Gitte,
og hun er jo ikke spor farlig.
34

Da vi havde fået frokost, var det tid til en lur, men
hvor skulle vi sove, for der var ingen senge? Det blev
hurtigt løst, for de voksne fandt nogle liggeunderlag,
og så havde de også taget soveposer med.
Mens børnene sov, fik de
voksne mad og kunne hygge sig
lidt inden festen gik i gang.
KL. 13.45 blev børnene
vækket, for vi skulle have luciadragter på, og det måtte
forældrene ikke se, så vi gik ud i forhallen.
Der blev sat barnevogne for døren ind til forhallen, og
Marianne O. bad forældrene om at gå ind i festsalen,
når de kom. Da alle forældre var kommet, blev lyset
slukket, og alle børn kom ind og gik Lucia. Der var ikke
et øje tørt.
Det var så flot, og da vi var færdige med Lucia, gik vi
ud i forhallen igen. Da dragterne kom af, løb børnene
ind til deres forældre.
Nu skulle vi alle danse om juletræet, og så kom julemanden
igen og besøgte os. William fortalte sine for-
35

ældre, at det “bare” var Gitte, men han holdt sin mor i
hånden alligevel.
Efter at
de børn
som
havde
lyst, fik
hilst på
julemanden,
og vi
havde
sendt
ham af sted igen, var der kaffe, te, vand og saftevand.
Forældrene havde taget ting og sager med til det fælles
kaffebord, der blev rigtig hygget.
Kl. 15.30 var det tid til oprydning og alle hjalp til.
Vi var meget glade for den store tilslutning, og alle de
glade ansigter som var til vores julefest.
Så selvom det nu er forår ønsker vi alligevel alle de
kærligste julehilsner og godt nytår til alle.
Fredag syd
Marianne M, Hanne S., Hanne R., Tina T.,
Bettina, Gitte, Kirsten og Marianne O.
36

Man kan da kun rydde op hos
dagplejeren
Jeg passer en dreng på 2½ år i dagplejen og hver dag
står jeg jo og fortæller om dagen der er gået. Jeg
fortæller også at han er så god til at rydde op. Alle
biler i en kasse og alle mad legesagerne i en anden
kasse osv.
Et stykke tid efter fortæller hans mor mig så, at i går
hvor han havde en fridag med mor, mente hun så, at
han jo også kunne rydde lidt op efter deres leg. Hvorefter
drengen stoppede op og tænkte sig lidt om og
med et lidt undren i blikket sagde: Jamen mor, jeg er
jo hjemme.
38

Børnestof sælges
Jeg har en masse lækkert børnestof i forskellige
mønstre liggende. Det kan bruges til sengetøj, gardiner,
patchwork osv. Jeg sælger for det ca. 10 – 15 kr.
meteren.
Kontakt Pia Mikkelsen
på tlf: 36 41 49 20 el. 28 76 00 49
39

Lukkedage i dagplejen
I lighed med resten af institutionerne i Rødovre Kommune
har vi faste lukkedage i Dagplejen. Disse er:
Jul og nytår
Dagplejen er lukket mellem jul og nytår.
Påske
Dagplejen er lukket alle dage før påske.
1. maj
Dagplejen er lukket 1. maj
Grundlovsdag
Dagplejen er lukket Grundlovsdag.
Dagen efter Kristi Himmelfart
Dagplejen er lukket fredag efter Kristi Himmelfart.
Vi tilbyder ”alternativ pasning” på vores lukkedage i en
af vores 3 legestuer. – Undtaget herfra er Grundlovsdag,
hvor der er helt lukket. Når vi har alternativt
åbent, kan de familier, der ikke har mulighed for at
holde fri, få barnet passet. Der kommer brev ud til alle
med tilmelding i god tid før disse dage. Det er meget
vigtigt at tilmelde sig, da vi sætter personale på
efter antallet af børn.
40

Nyt fra forældrebestyrelsen
Der er forældremøde for hele dagplejen d. 8. marts,
hvor der er valg til Bestyrelsen og hvor vi fremlægger
beretning fra året der er gået. Vi håber på et rigtig
godt valg og glæder os til at se så mange som muligt af
jer forældre.
For øjeblikket arbejder vi på at få etableret en facebookside
for forældrene i Rødovre Dagpleje – du er
meget velkommen til at blive medlem - og vi arbejder
på at lave en støtteforening – og måske et loppemarked,
hvor man tjene penge til aktiviteter til vores
børn. I hører nærmere fra os – vi ved endnu ikke om
bladet her kommer før forældremødet, men om ikke
andet hører I fra os i næste nummer af Babyspætten.
I er som altid velkomne til at henvende jer hvis I har
spørgsmål eller kommentarer eller hvis I ønsker at få
taget emner op på Bestyrelsesmøderne. Vores kontaktoplysninger
står på næste side.
41

Forældrebestyrelsen
Marts 2012
Formand – forældre Pia Hess Larsen
pia.larsen8@skolekom.dk
22 45 29 79
Medlem – næstfor- Stig Simonsen
40 53 36 70
mand
tandl.i.rundkrslen@mail.dk
Medlem – forældre Maria Elisabeth Nordtun
asha.ederoi@hotmail.com
31 55 55 99
Medlem – forældre Morten Dyhrberg Wewer 41 93 98 94
suppleant
mdy@sol.dk
Medlem forældre Anne Lindholm Østergaard
annesoerensen@hotmail.com
2197-1252
Medlem - dagplejer Lisbeth Berthelsen
lisbethberthelsen@ofir.dk
Medlem - dagplejer Tanja Pedersen
faster_tanja@hotmail.com
Medlem – dagplejer Helle Bardorf
bardorf@forum.dk
Suppleant – dagplejer Heidi Busk
heidi@bjarnebusk.dk
Medlem – dagplejer Elizabeth Thynov
tillidsrepræsentant thynov@tdcadsl.dk
Leder – dagplejen Vibeke Njor
sodvn@rk.dk
Dagplejepædagog Eva Fabricius
sodefa@rk.dk
42
36 41 35 80
27 12 09 75
36 70 00 72
28 56 32 64
44 84 32 32
36 37 75 51
36 37 75 56

Kontakt
Dagplejekontoret
Leder Vibeke Njor
sodvn@rk.dk
Souschef &
Pladsanvisning
Dagplejepædagog
- Nord
Dagplejepædagog
- Nord + Midt
Dagplejepædagog
- Midt + Syd
Dagplejepædagog
- Midt + Nord
Dagplejepædagog
- Syd
Hanne Austern
cn15781@rk.dk
Vibeke Rasmussen
sodvir@rk.dk
Tina Persson
cn18535@rk.dk
Eva Fabricius
sodefa@rk.dk
Lise Holm
cn21027@rk.dk
Kirsten B. Simonsen
sodkbs@rk.dk
36 37 75 51
36 37 75 52
36 37 75 59
36 37 75 57
36 37 75 58
36 37 75 56
36 37 75 54
Vi træffes bedst i vores telefontid som er dagligt kl.
8 – 9 + kl. 13 – 14.
Torsdag ligeledes ml. kl. 16 – 18
43

Deadline til næste
nummer af Baby-
spætten
11. maj 2012
44